Omfattende analyse afslører, at 20 pct. af de danske pengeinstitutter

6
Pengeinstitutter
under
hårdt pres
Den årlige risikoanalyse fra
Niro Invest afslører, at en
række danske pengeinstitutter er under hårdt pres.
Kunderne og investorerne
bør holde et særdeles vågent øje med institutter med
et risikoindeks på over 475.
Over 20 pct. af bankerne er placeret i denne kategori.
De tidligere års risikoanalyser har vist stor præcision
i forhold til, hvilke banker,
der var så svage, at de ikke
klarede skærene. Således
eksisterer de seks lavest
rangerende pengeinstitutter fra analyserne af årsrapporterne for 2010 og 2009
ikke længere.
Mandag den 21. maj 2012
Redigering Robert Arkir | Layout Tille Hjort
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
Pengeinstitut
Langå Sparekasse
Dragsholm Sparekasse
Pensam Bank
Rønde og Omegns Sparekasse
Svendborg Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse
Fanø Sparekasse
Hals Sparekasse
Ringkjøbing Landbobank
Kreditbanken
Nørresundby Bank
Klim Sparekasse
Spar Nord Bank
Frørup Andelskasse
Sparekassen Hobro
Sparekassen Balling
Nordjyske Bank
Nykredit Bank
Sparekassen Thy
Fanefjord Sparekasse
Lægernes Pensionsbank
Jyske Bank
Tønder Bank
Frøslev-Mollerup Sparekasse
DIBA Bank
Lollands Bank
Lån & Spar Bank
Sydbank
Vinderup Bank
Vistoft Sparekasse
Nordea Bank Danmark
Andelskassen Fælleskassen
BRFkredit Bank
Borbjerg Sparekasse
Sparekassen Faaborg
Danske Bank
Nordfyns Bank
Grønlandsbanken
Sparekassen Vendsyssel
Saxo Privatbank
Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Djurslands Bank
Flemløse Sparekasse
FIH Erhvervsbank
Hunstrup-Østerild Sparekasse
Risikoindeks
252,5
260,0
270,0
272,5
275,0
277,5
287,5
290,0
295,0
310,0
312,5
320,0
325,0
327,5
327,5
330,0
332,5
332,5
345,0
347,5
347,5
352,5
352,5
355,0
360,0
360,0
362,5
362,5
362,5
362,5
365,0
367,5
367,5
370,0
370,0
372,5
372,5
375,0
377,5
380,0
385,0
387,5
390,0
390,0
392,5
397,5
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
Pengeinstitut
Risikoindeks
Sparekassen Kronjylland
400,0
Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasse 402,5
Møns Bank
405,0
Vestfyns Bank
405,0
Folkesparekassen
407,5
Arbejdernes Landsbank
410,0
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
410,0
Dronninglund Sparekasse
412,5
Sparekassen Den Lille Bikube
417,5
Sparekassen Sjælland
420,0
Banknordik
422,5
Faster Andelskasse
422,5
Rise Spare- og Lånekasse
425,0
Cantobank
432,5
Østjydsk Bank
435,0
Sparekassen Bredebro
440,0
Skjern Bank
445,0
Sparekassen for Arts Herred
445,0
Norðoya Sparikassi
447,5
Sparekassen Himmerland
447,5
Kongsted Sparekasse
450,0
Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
452,5
Danske Andelskassers Bank
457,5
Sparbank
467,5
Suðuroyar Sparikassi
467,5
Salling Bank
472,5
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
Sparekassen Hvetbo
Vordingborg Bank
Broager Sparekasse
Sparekassen Djursland
Boddum-Ydby Sparekasse
Merkur Andelskasse
Alm. Brand Bank
Københavns Andelskasse
Hvidbjerg Bank
Den Jyske Sparekasse
Sparekassen i Skals
Totalbanken
Vestjysk Bank
Sparekassen Lolland
Sparekassen Limfjorden
Sparekassen Farsø
Andelskassen J.A.K. Slagelse
Basisbank
Aarhus Lokalbank
477,5
477,5
482,5
482,5
490,0
495,0
500,0
502,5
505,0
510,0
510,0
510,0
510,0
520,0
525,0
532,5
565,0
570,0
582,5
Analyse: Pres på masser a
Omfattende analyse afslører,
at 20 pct. af de danske pengeinstitutter
er så pressede, at kunderne bør
overveje at finde et andet sted hen
■■ ANALYSE
Af Morten Jeppesen
I
alt 19 danske pengeinstitutter var ved årsskiftet så pressede økonomisk, at både kunder og investorer bør holde et
særdeles vågent øje med dem.
Det viser en omfattende
analyse af 91 danske og færøske pengeinstitutter, som
analysefirmaet Niro Invest har
foretaget på baggrund af bankernes regnskabstal for 2011.
“Disse banker er udsatte og be-
hæftet med en risiko, som bør
give kunder og interessenter
anledning til at holde et vågent
øje med disse institutter,” siger
Nicholas Rohde fra Niro Invest.
Han vurderer, at det for flere
af bankerne kan blive mere
end svært at klare skærene,
hvis ikke de økonomiske vinde
begynder at blæse mildere. Det
er tredje år, at Niro Invest gennemfører risikoanalysen af landets pengeinstitutter. De seks
lavest placerede pengeinstitutter i analyserne for årsregnska-
berne i 2010 og 2009 er i dag
enten afviklet under statens
skraldeselskab for krakkede
banker, Finansiel Stabilitet,
solgt eller blevet fusioneret ind
i andre pengeinstitutter.
“Ligesom tidligere gælder
det for de lavest placerede
pengeinstitutter, at de har betydelige udfordringer. Det må
anses for flere af dem, at det
ikke vil være muligt for dem
at fortsætte som selvstændige
pengeinstitutter. Derfor skal
de have fundet sig en fusionspartner eller en køber,” siger
Nicholas Rohde.
Usunde banker
Nederst på listen er Aarhus Lokalbank, som siden årsskiftet
er blevet fusioneret sammen
med en anden af de svageste
banker, Vestjysk Bank. Også
nummer 88 på listen, Spare-
FAKTA Bag Risikoanalysen
isikoanalysen fra Niro Invest er foretaget blandt 91
R
danske pengeinstitutter og er baseret på 19 nøglefaktorer, bl.a. solvensgrad, egenkapital, udlånsvækst, gearing
og basisresultat. Banker med et risikoindeks over 475
vurderes at udvise krisetegn.
■■ Analysen er baseret på tilgængelige oplysninger, som er
hentet i bankernes reviderede regnskaber for 2011. Analysen er baseret på moderselskabstal for pengeinstitutterne.
■■ Der er således tale om en matematisk analyse, der ikke
tager højde for eksempelvis kvaliteten af den enkelte
banks udlån. Analysen tager heller ikke højde for, hvordan bankernes udvikling har været, siden årsregnskabet
2011 er blevet offentliggjort.
■■
kassen Farsø, er siden årsskiftet blevet overtaget af en anden af de svageste banker, Den
Jyske Sparekasse, som indtager
82. pladsen blandt de 91 pengeinstitutter.
Nummer 87 på listen, Spare-
kassen Limfjorden, er ligeledes
blevet opslugt. I dette tilfælde
dog af den noget sundere Sparekassen Vendsyssel.
Og netop fusionerne mellem de usunde banker bekymrer Nicholas Rohde.
“Det er svært at se den store
fordel i, at de usunde banker
slår sig sammen. De risikerer
i sidste ende bare at stå med
endnu større udfordringer,
fordi en fusion flytter ledelsesfokus væk fra bankens akutte
økonomiske
udfordringer,”
siger Nicholas Rohde, der dog
fortsat venter på at se en fusion
mellem to sunde banker.
“At dette ikke er sket endnu
skyldes efter min opfattelse, at
de sunde institutter fortsat er
bekymrede for om vi kan se en
klar afslutning på krisen. Når
to sunde og større institutter
går sammen kan det indirekte
være et signal om, at vi er på
vej mod mere normale markedsvilkår,” siger Nicholas
Rohde.
Pengeinstitutterne
bliver i analysen målt på seks
overordnede risikofaktorer:
7
Mandag den 21. maj 2012
5
Spørgsmål
Af Morten Jeppesen, finansredaktør
Frygtet analyse på
gaden for tredje gang
1
2
3
4
5
Hvad er det for en risikoanalyse, som niro Invest
foretager af de danske pengeinstitutter?
Analysen er den mest omfattende sammenligning,
der bliver foretaget af de danske pengeinstitutter
på baggrund af deres årsregnskabstal. I alt bliver
bankerne målt på 19 forskellige parametre inden for
bl.a. solvensgrad, egenkapital, udlånsvækst, gearing
og basisresultat.
Kan undersøgelsen stå alene?
Der er tale om en analyse, der baserer sig på en
matematisk model, som alene vægter bankerne på
baggrund af de nøgletal, de selv offentliggør. Der er
således ikke taget højde for en række individuelle
forhold i den enkelte bank – såsom eksempelvis
kvaliteten af udlånsbøgerne i det enkelte pengeinstitut. Samtidig tager analysen ikke højde for ejeren
ellers ejernes finansielle styrke og mulighed for at
tilføre flere penge til det enkelte pengeinstitut, så
fremt der er behov for at styrke kapitalgrundlaget.
Er bankerne ikke glade for, at analysen giver
et billede af konkurrencesituationen?
Nej, de fleste pengeinstitutter kunne sagtens
være denne analyse foruden. Omvendt er den
svær at komme uden om, fordi den netop baserer
sig meget nøgternt på pengeinstitutternes egne
regnskabstal.
Men hvorfor ligefrem frygte den?
Fordi erfaringen viser, at de banker, der ligger svagest i analysen får meget travlt de kommende dage
med at forklare kunderne hvorfor.
Vil de nederste banker på listen krakke?
De tidligere års analyser har vist, at listens nederste banker ikke har overlevet. Det er selvfølgelig
umuligt at svare på, om det vil ske igen. Samtidig
er det vigtigt at understrege, at alle bankkunder i
Danmark er sikret de første 745.000 kr. (100.000
euro) de har stående i banken. Så det er kun beløb
over 745.000 kr., man risikerer at tabe, hvis ens
bank krakker.
r af banker
kapitaldækning, branchekoncentration, nedskrivninger,
rentabilitet, forretningsudvikling, udlånsvækst og indtje-
stå alene, fordi modellen alene baserer sig på overordnede
tal fra pengeinstitutternes
årsrapporter for 2011 og ikke
“Det må anses for flere af dem, at det
ikke vil være muligt for dem at fortsætte
som selvstændige pengeinstitutter”
nicholas Rohde, niro Invest
disse banker derfor skal ud at
finde ny kapital,” siger Nicholas Rohde.
I toppen af analysen ligger
en række mindre pengeinstitutter. Førstepladsen indtages
af Langå Sparekasse. Dragsholm Sparekasse, Pensam
Bank, Rønde og Omegns Sparekasse, Svendborg Sparekasse
og Frøs Herreds Sparekasse
følger på pladserne lige efter.
Ny kapital
nicholas Rohde, niro Invest
fortæller om risikoanalysen
SE MERE PÅ
BørsenTv
Claus E. Petersen,
formand for brancheorganisationen
Lokale Pengeinstitutter.
F
ormanden for brancheorganisationen
Lokale
Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, kalder det meget voldsomt, at hvert femte danske
pengeinstitut er i så voldsom
krise, at kunderne bør overveje
at skifte til et andet.
“Det er et voldsomt stort tal.
Undersøgelsen fra Niro Invest
er noget af det mest seriøse,
der bliver lavet, og ikke desto mindre, så viser det, hvor
svært det er, at sætte den slags
på formel. Så med dyb respekt
for, at det er noget af det mest
seriøse, så er det svært at kommentere. Men umiddelbart
vil jeg sige, at det lyder som
et meget voldsomt tal,” siger
Claus E. Petersen.
Skidt signal
Han er til daglig adm. direktør
for Den Jyske Sparekasse, som
er det tiende dårligst ratede
pengeinstitut blandt de 91 pengeinstitutter, som er omfattet
af Niro Invest risikoanalyse.
“Jeg har taget nogle voldsomme nedskrivninger sidste
år. Det er klart, at det får man
ikke point for i sådan en sammenligning. Det er svært at
tage højde for. Jeg vil hellere
vise, at vi kan tjene penge i
2012, og så vise, at det vi gjorde, var det rigtige,” siger Claus
E. Petersen.
Den Jyske Sparekasse kom i
2011 ud med et underskud før
skat på 173 mio. kr.
173 mio
kroner lød underskuddet
før skat på i Den Jyske
Sparekasse i 2011
Så du er ikke overrasket over,
at I klarer Jer så dårligt i risikoanalysen?
“Nej, det er jeg ikke. Det
skal man gøre, når man tager
så hårdt ved, som vi har gjort,”
siger Claus E. Petersen.
Den Jyske Sparekasse overtog
i februar Sparekassen Farsø. I
den forbindelse hentede Den
Jyske Sparekasse 350 mio. kr.
i ansvarlig kapital hos professionelle investorer. Og netop
den manøvre mener Claus E.
Petersen, at det er vigtigt at
have fokus på.
“Det er vigtigt at sige til
kunderne og til markedet, at
det lykkedes at hente de 350
mio. kr. i et marked, som er
ikke-eksisterende. Det er en
bedre historie for mig.”
Har du en særlig forpligtelse
som formand for Lokale Pengeinstitutter til at drive et særligt
veldrevet pengeinstitut?
“Man kan sige, at det vil
aldrig være smart, hvis der er
tvivl om formandens institut.
Det synes jeg, ville være et
skidt signal,” siger Claus E.
Petersen.
I maj overtog Den Jyske
Sparekasse også Spar Salling,
som havde meddelt det statslige skraldeselskab, Finansiel
Stabilitet, at det ikke længere
var mulig for Spar Salling at
fortsætte som selvstændigt
pengeinstitut.
[email protected]
Ti banker overskrider
tilsynsdiamanten
T
nødvendigvis siger noget om
kvaliteten af eksempelvis pengeinstitutternes lånebog.
“Der er eksempelvis heller ikke
taget højde for, at en række
pengeinstitutter står med en
betydelig udfordring i forhold
til, at en række statsgaranterede obligationsudstedelser
udløber i år og til næste år, og
■ BANKER I KRISE
Af Morten Jeppesen
■ GRÆNSEVÆRDIER
Af Morten Jeppesen
[email protected]
ning. Under de seks overordnede risikofaktorer er der i alt
19 forskellige parametre, som
så klassificeres i syv forskellige grupper. Det giver til sidst
et samlet tal, der er udtryk for
den enkelte banks risikoprofil.
Jo højere, desto større risiko er
der ved at være kunde i banken.
Nicholas Rohde understreger dog, at den matematiske
model bag analysen ikke kan
“Det lyder som et
meget voldsomt tal”
i danske pengeinstitutter
lever ikke op til Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant, ifølge den omfattende
risikoanalyse, som Niro Invest
har foretaget af 91 pengeinstitutter på baggrund af deres
2011-regnskaber.
Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for,
hvad der som udgangspunkt
anses som pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.
Såfremt et pengeinstitut ikke
overholder
pejlemærkerne
i tilsynsdiamanten, vil det
pågældende institut komme
under skærpet overvågning af
Finanstilsynet.
I analysen fra Niro Invest er
der tre pengeinstitutter, der
overskrider to af tilsynsdiamantens grænseværdier. Det
er BRFkredit Bank, Basisbank
og Aarhus Lokalbank, som
sidenhen er fusioneret med
Vestjysk Bank.
Tre andre institutter, FIH
Erhvervsbank, Cantobank og
Sparekassen Limfjorden over-
træder alle en af grænseværdierne. Sparekassen Limfjorden
er overtaget af Sparekassen
Vendsyssel.
Tilbage er fire institutter,
som alene overskrider grænseværdien, fordi deres udlånsvækst er steget på grund af
opkøb og fusioner med andre
banker. Det drejer sig om Sparekassen Sjælland, Banknordik, Danske Andelskassers
Bank og Spar Lolland.
“Det er kun 6 ud af 81 pengeinstitutter, som overskrider
en eller to af grænseværdierne i tilsynsdiamanten. Det er
dog alligevel tankevækkende,
fordi disse grænseværdier har
været kendt længe, og pengeinstitutterne derfor har haft
god tid til at arbejde sig inden
for diamantens rammer,” siger Nicholas Rohde fra Niro
Invest. Han peger på, at af de
10 institutter som overskrider
grænseværdier forventes de 5
ikke at overskride grænseværdierne næste år.
[email protected]
Banker, der overskrider tilsynsdiamanten
Risikovurdering 2011. Indeks.
BRFkredit Bank
Basisbank
Aarhus Lokalbank
FIH Erhvervsbank
Cantobank
Sparekassen Limfjorden
Sparekassen Sjælland
Banknordik
Danske Andelskassers Bank
Sparekassen Lolland
To overskredne
grænseværdier
En overskreden
grænseværdi
En overskreden
grænseværdi
– som følge af
opkøb eller fusion
Steen Yde