hér. - Fundamental Invest
Transcription
hér. - Fundamental Invest
16 ERHVERV PENGE Lørdag den 20. december 2014 Bedste investor Årets porteføljemanager, Michael Voss, indehaver af Fundamental Fondsmæglerselskab, der rådgiver Fundamental Invest. Siden årsskiftet har Fundamental Invest leveret et afkast på 28 pct. og i løbet af de seneste tre år 177 pct. Foto: Sofia Busk BLÅ BOG Michael Voss N Født i 1955. Vokset op på Østerbro i København. N Blev i 1987 ansat i vekselererfirmaet Erik Møllers Efterfølgere, men blev fyret som aktiechef tre måneder, efter at Interbank overtog vekselererfirmaet. N Stiftede i 1992 Fundamental Fondsmæglerselskab, som plejer formuerne for private kunder. N Har siden januar 2011 været porteføljeforvalter i investeringsforeningen Fundamental Invest. Siden han overtog Fundamental Invest er foreningens formue vokset fra 10 til 400 mio. kr. Aktieforvalter med blik for kursgevinster ÅRETS PORTEFØLJEMANAGER: Michael Voss har på to år mere end fordoblet kundernes penge. JAKOB MARTINI jakob.j.martini@finans.dk an vidste, den var gal, dengang han stod på bankdirektørens kontor. Michael Voss var tre måneder tidligere blevet aktiechef i Interbank, og nu stod han foran direktøren for at forklare, hvorfor han ikke ville lade kunderne betale en kurs, der lå over det niveau, som banken reelt handlede til. »Der var jeg godt klar over, at løbet var kørt,« siger Michael Voss, der få minutter senere forlod direktørkontoret uden job. Michael Voss kunne simpelthen ikke forene sig med at høste en handelsgevinst til banken på det, der hedder kursskæring. »Jeg blev bedt om at pakke mine ting. Og på vej ned ad trapperne besluttede jeg, at jeg aldrig igen skulle arbejde i en bank,« siger Michael Voss. H Jeg er egentlig ikke særlig akademisk i min tilgang til det. Alt det med at sidde og regne på alle mulige mærkelige stokastiske ting og sager, det bruger jeg ikke ret meget. Michael Voss, årets porteføljemanager Det er nu over 20 år siden. Efterfølgende tog han konsekvensen og blev i 1992 sin egen herre i Fundamental Fondsmæglerselskab, hvor han yder porteføljepleje for private kunder. For fire år siden overtog han investeringsforeningen Fundamental Invest, som har været en kæmpe succes. Især sidste år, hvor det var verdens bedste fond målt på afkast med usædvanlige 83 pct. Og selv om Michael Voss har haft et mere moderat 2014, er Fundamental Invest aktuelt placeret som den bedste investeringsforening med danske aktier med et afkast på ca. 28 pct. Nisser i alle hjørner Præstationerne sikrer ham nu titlen som årets porteføljemanager, kåret af Dansk Aktieanalyse i samarbejde med Jyllands-Posten og Danmarks digitale erhvervsmedie, Finans. Den 59-årige porteføljeforvalter byder indenfor i kontorlokalerne i Vedbæk, der mere minder om en privat villa. Der er fyldt med nisser i alle hjørner, og juletræet har Michael Voss selv pyntet. Det skal være hyggeligt at komme på arbejde for hans to medarbejdere, heraf den ene på deltid. På chefens eget kontor ligger 37 papirbunker sirligt stablet forskellige steder på gulvet, skrivebordet og reolerne. Der er kun uorden i de bunker, hvor den grå huskat Piv har trampet rundt. De hjemlige omgivelser er rammen om en anderledes investeringsforening med en anderledes filosofi. Helt uafhængig af bankers indtjeningskrav og fastdefinerede procedure. Fundamental Invest investerer alene i danske aktier og primært i små- og mellemstore selskaber. Men derudover er der kun de regler, som Finanstilsynet sætter. »Vi følger ikke noget benchmark. Det bliver man kun bundet af. Så kommer man til at kigge på, om man har for meget af det ene eller det andet. Det er ikke det, det drejer sig om. Det drejer sig om at finde nogle selskaber, man tror på,« siger Michael Voss og påpeger en anden ting, der adskiller ham fra bankernes aktieforvaltere. Tal er ikke det vigtigste »Vi holder gerne aktierne længe. Sidste år havde vi syv selskaber, der steg over 100 pct. I en bank var der nok sket det, at jeg var blevet prikket på skulderen, fordi nogen mente, at det var fint at sælge, efter de var steget 20-30 pct. Banken skal jo også have noget at leve af. Men hvis jeg fortsat tror på selskaberne, er det jo håbløst at sælge,« siger Michael Voss. Udfordringen er så at finde de rigtige selskaber. Og på trods af de 37 bunker, som er fyldt med diverse regnskaber og kursdata, er tallene ikke det vigtigste redskab på kontoret i Vedbæk. »Jeg er egentlig ikke særlig akademisk i min tilgang til det. Alt det med at sidde og regne på alle mulige mærkelige stokastiske ting og sager, det bruger jeg ikke ret meget,« siger Michael Voss. Til gengæld gør han rigtig meget for at sætte sig ind i virksomhederne, forstå deres forretning og ikke mindst lure på ledelsen. Som dengang han tog på researchtur til trægulv-fabrikken Junckers og opfandt betegnelsen bacille-virksomhed. Et besøg på fabrikken i Køge gjorde ham betænkelig. Efterfølgende kontaktede han nogle byggemarkeder blot for at finde ud af, at Junckers’ sælgere var svære at arbejde med. Og da han endelig ringede til direktøren, fik Lørdag den 20. december 2014 PENGE ERHVERV 17 Vi følger ikke noget benchmark. Det bliver man kun bundet af. Michael Voss, årets porteføljemanager ANALYSE Derfor er Michael Voss årets danske porteføljemanager N Direktør i Dansk Aktie Analyse A/S, Peter Falk-Sørensen, udpeger tre kandidater og en vinder af titlen som årets porteføljemanager 2014. PETER FALKSØRENSEN Direktør, Dansk Aktie Analyse A/S Det forudses, at Kina inden for en overskuelig årrække vil opnå status som verdens største økonomi, så derfor spås kinesiske aktier også at ville udgøre en stigende andel af de globale indeks. Man kan blot se på internetvirksomheden Alibabas notering i sommer til en introduktionsværdi på 230 mia. dollars. Allan Christensen, Carnegie finans@finans.dk Nomineringen til årets porteføljemanager sætter ansigt på nogle af de personer, som har skilt sig ud blandt dem, som er sat til at forvalte investorernes midler i de danske investeringsforeninger. Vi ser naturligvis på, hvem der aktuelt har gjort en god indsats i 2014, men også på, hvem der over en længere horisont og ved en dedikeret indsats har leveret det, man som investor med rimelighed kan forvente i lyset af de honorarer, der betales. Jorry Rask Nøddekær, Bankinvest han at vide, at Junckers gulve var så gode, at de nok skulle sælge sig selv. »Det er det, vi kalder en bacille-virksomhed. Fordi direktørens håbløse måde at tænke på spreder sig hele vejen ned igennem organisationen. Det skal man holde sig fra,« siger Michael Voss. 100 pct. på RTX på et år En af årets store succeser for Fundamental Invest er den nordjyske virksomhed RTX, der er steget 100 pct. på et år. Michael Voss taler om telefonsystemer og markedspotentialer, som var han selv ansat i selskabet. Det er sådan, han arbejder og tænker. Og hvis han ikke er tilfreds, går han til direktøren eller i sidste ende generalforsamlingen og giver sin mening til kende. Det har han bl.a. gjort med RTX og ikke mindst med Bavarian Nordic, hvor han de senere år har kørt en stadig hårdere meningsudveksling med den tidligere bestyrelsesformand Asger Aamund. Købte, da Aamund ville gå Michael Voss havde egentlig solgt sine aktier i selskabet, da der i november sidste år kom en meddelelse om, at Asger Aamund ville trække sig som bestyrelsesformand. »Samme dag købte jeg stenhårdt op i aktien. Jeg kender jo selskabet og ved, hvad det laver. Jeg vidste, at der stod et helt hold institutionelle investorer, som gerne ville være med den dag, han var væk. Og lige så vigtigt vil det give bedre mulighed for, at Bavarian kan lande nogle vigtige samarbejdsaftaler, når Asger Aamund ikke sidder med ved forhandlingerne,« siger Michael Voss, der tørt konstaterer, at aktien er steget fra kurs 70 til 190, siden han lavede sit opkøb. Evnen til at udvælge de rigtige danske selskaber har hidtil holdt stik. Og selv om det ikke siger noget om tiden, der kommer, er succesen også gået op for de private investorer. Da Michael Voss overtog investeringsforeningen i januar 2011, var der 10 mio. kr. i fonden. I dag er der 400. Og det er endda, selv om væksten kun kommer fra folk, der går uden om bankernes rådgivning. Bankerne vil nemlig ikke rådgive om Michael Voss’ forening. De synes ikke, at han betaler nok i såkaldt formidlingsprovision for at få investeringsforeningen på hylden. Michael Voss ryster lidt på hovedet. Men han gider ikke tage kampen. Bankerne må gøre, som de vil. »Jeg synes også, at det er fint, at det ikke vokser hurtigere, end det gør. Og jeg synes sådan set, det er sjovere at tjene penge til folk, der har 1 mio. kr., end til folk, der har 100 mio. kr.,« siger han. En gammel bekendt i JyllandsPosten, Finans’ og Dansk Aktie Analyses årlige kåring er Jorry Rask Nøddekær, som var på podiet, da vi første gang udnævnte årets porteføljemanager i 2002. Dengang var han ansvarlig for BankInvests afdeling Fjernøsten, mens han efter at have beklædt stillinger hos en række andre kapitalforvaltere – bl.a. flere år i udlandet – i dag sidder med ansvaret for Nordea Invest Kina. Denne afdeling har det seneste år klaret sig bedre end kollegerne inden for kategorien og end sammenligningsindekset. Jorry Rask Nøddekær fik sin eksamen som cand. merc. fra Aarhus Universitet i 2000 og har siden specialiseret sig i aktieinvesteringer i Asien, herunder Kina, som i dag er verdens næststørste økonomi målt på bruttonationalproduktet. Carnegie World Wide er på flere områder tilbage mod tidligere tiders førerposition, og ét af de områder, hvor investeringsforeningen har gjort det bedre end kollegerne og markedet er på investeringer i Asien. Allan Christensen er porteføljemanager på Carnegie World Wide/Asien, som siden årsskiftet har leveret 29,6 pct. i afkast og på tre års sigt har leveret 91,7 pct., hvor sammenligningsindekset har leveret 18,0 pct. hhv. 46,7 pct. Allan Christensen har mere end 15 års investeringserfaring inden for området og fik allerede som ung rygsækrejsende en stor kærlighed til Asien. Godt 10 år var han hos Jyske Invest, og selv om han for snart fem år siden blev en del af teamet hos Carnegie Asset Management, har han stadig den ene fod fast placeret på den jyske kontinentalsokkel. Han er en udpræget teamplayer og får et godt skudsmål af kollegerne, som på det faglige plan fremhæver hans evner til at fange de politiske tendenser i Asien og udnytte det til succesrige stock picks. Han deler gerne æren for de flotte, faglige præstationer med teamet, og det er ikke ham, der stiller sig frem i rampelyset. Så tager han hellere hjem til familien i det jyske. Michael Voss, Fundamental Invest Michael Voss er på én og samme tid investeringsforvaltningsbranchens enfant terrible, som går på talerstolen på generalforsamlingerne og stiller kritiske spørgs- mål samt krav til ledelsen i de børsnoterede selskaber. Men han er samtidig nærmest lidt old school-korrekt, når det gælder moral og etik i et investormiljø, hvor sæderne står for fald. Med en HA-uddannelse kom han i slutningen af 1980’erne til vekselererfirmaet Erik Møllers Eftf., hvor han lærte om aktier og aktiehandel på den gammeldags måde. Et par år arbejdede han for opfinderen Karl Krøyer, men allerede i 1992 etablerede han egen virksomhed, det nuværende Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, hvor han med et par hundrede solide kunder primært fokuserer på det oversete small- og midcapsegmentet. Fondsmæglerselskabet rådgiver Fundamental Invest. Han går dog ikke af vejen for større aktier, som i perioder kan være fejlvurderede, og hans fond har med det udgangspunkt leveret uovertrufne afkast. Fra årsskiftet har Fundamental Invest skabt et afkast på 27,9 pct. og på tre års sigt hele 177,4 pct., hvor sammenligningsindekset har leveret hhv. 21,75 pct. hhv. 102,8 pct. Med Warren Buffet som et af sine forbilleder har Michael Voss, der er i slutningen af 50’erne, stadig gode 25 år »før topformen er nået, når bare man fortsat forholder sig kritisk og er åben over for nye måder at forstå selskaberne på«, som han selv udtrykker det. Vinderen Som årets porteføljemanager 2014 vælger vi Michael Voss, hvis ildhu og dedikerede arbejde til tider er blevet misforstået, men ikke desto mindre har bidraget til at skabe værdi for investorerne – både for hans egne, men også for mange andre investorer. Tilmed har han som uafhængig kunnet sige ting fra generalforsamlingernes talerstol, som andre porteføljemanagere har haft lyst til, og som de også har haft fordel af.