Bankerne skjuler plejeomkostninger

Transcription

Bankerne skjuler plejeomkostninger
6 ERHVERV
Tirsdag den 25. november 2014
Bankerne
skjuler plejeomkostninger
N Bankernes plejeprodukter koster kunderne langt
mere, end de får at vide.
LENE ANDERSEN
lene.andersen@finans.dk
Det er umuligt for danskerne
at gennemskue, hvor meget
de betaler for bankernes populære plejeprodukter. Reelt
koster produkterne dem op
til tre-fire gange så meget,
som de får besked om i de årlige afkastrapporter.
Plejeprodukterne er vokset
kraftigt i udbredelse de seneste år, hvor flere danskere er
blevet fanget på det forkerte
ben i forbindelse med værdipapirmarkedernes kraftige
bevægelser. Banken blander
investeringsbeviser for kunden og sørger for løbende at
rebalancere porteføljen til
kundens risikoprofil. Kunderne kender bare ikke prisen.
For mens det årlige plejegebyr er tydeligt i afkastrapporten opgjort i kroner og øre,
FAKTA
Plejeprodukter
N Pengepleje, hvor banken
overvåger kundens investeringer, vokser meget kraftigt i
Danmark.
N Minimumsindskud er
normalt omkring 100.000 kr.
N Bankerne blander investeringsbeviser for kunderne.
Nogle bruger kun investeringsbeviser fra den investeringsforening, der er tilknyttet
banken, andre blander investeringsbeviser fra flere udbydere.
N Der betales formidlings- og
rådgivningsgebyr årligt i de
underliggende investeringsbeviser som et led i omkostningerne.
N Oveni betales et plejegebyr
på 0,3-1 pct. af formuen som
betaling for at banken hele tiden sørger for at rebalancere
investeringen.
står der typisk ikke et ord om
omkostningerne i de investeringsbeviser, pengene placeres i. Eller om omkostningerne, der følger med, hver gang
banken ændrer på blandingen af investeringsbeviser.
»Det er fuldstændig urimeligt og uanstændigt ikke at give kunderne de oplysninger.
Rapporterne rummer alle
mulige avancerede afkastnøgletal, men man finder det
ikke nødvendigt at fortælle,
hvad den reelle omkostning
er for kunden. Det er rent
salg. Bankerne må gerne tjene penge på deres produkter,
men det skal ske ved ærligt at
fortælle, hvad en investering
koster kunden,« siger professor i finansiering Carsten
Tanggaard, Aarhus Universitet.
Succes for Danske Bank
Danske Bank har haft meget
stor succes med at få kunderne ind i sine plejeprodukter.
Flexinvest Fri har i dag en formue på godt 50 mia. kr.
En gennemgang af dokumenter fra kunder i Flexinvest Fri viser, at kunderne i
afkastrapporten under overskriften »Oversigt over omkostninger« får besked om
årets administrationsgebyr
og depotgebyr. Men der står
ikke et ord om omkostningerne ved omlægning af porteføljen eller om de omkostninger, der betales for investeringsbeviserne.
Underdirektør Robert Mikkelstrup, Danske Capital, afviser, at Danske Bank bevidst
skjuler størstedelen af kundernes omkostninger. Han
siger, at de ikke oplyste omkostninger er trukket fra i afkastet på forhånd og dermed
indgår andre steder.
»Det her er et meget populært produkt, som kunderne
er glade for. Vi oplever ikke,
at de efterspørger mere information. Men det er klart, at vi
godt kunne kommunikere
om omkostningerne på en
anden måde, end vi gør. Det
vil vi overveje,« siger Robert
Mikkelstrup.
Gitte Michaelsen og hendes mand Jan har købt plejeprodukter i banken. De fik at vide, at omkostningerne var på 3.000 kr. om året, men
sandheden er en anden. Og det er hun vred over. Foto Mik Eskestad
Danske Bank-kunde er vred
over de skjulte omkostninger
N Gitte Michaelsen undrer
sig over, at Danske Bank
ikke gav klar besked om
prisen for familiens
investering.
LENE ANDERSEN
lene.andersen@finans.dk
Faktisk var Gitte Michaelsen
og hendes mand ikke utilfredse med deres opsparing i
Danske Banks Flexinvest Fri.
Trods forsigtig risikoprofil
voksede pengene noget hurtigere end på en højrentekonto.
»Men så fik vi kigget ordningen igennem og opdagede, at vores omkostninger
var langt højere end de få tusinde kroner, som fremgik af
afkastoversigten. Vi troede,
at de årlige omkostninger var
under 10.000 kr., men reelt
var de nærmere 30.000 kr. Nu
forstår jeg bedre, hvorfor de
var så ihærdige for at overtale
os,« siger Gitte Michaelsen.
Hun har vist depotoversigten frem, men ønsker ikke de
præcise tal offentliggjort.
Gitte Michaelsen og hendes mand har begge travlt og
har tidligere brændt sig ved
investering. Derfor er de villige til at betale nogen for at
passe på deres opsparing.
»Vi ønsker ikke at følge det
tæt. Men vi vil vide, hvad vi
betaler, ellers har vi ingen
mulighed for at bedømme
prisen. Det er jo ikke anderledes, end når vi køber Omo i
Netto, hvis den er billigere
end i Bilka,« siger Gitte Michaelsen.
Kun plejeprisen fremgik
Af den halvårlige afkastoversigt fremgik prisen for
selve plejen, men ikke omkostningerne ved den løbende handel eller omkostningerne i investeringsbeviserne. De sidste fremgik godt
nok som en procentsats i den
årlige depotoversigt.
»Men der stod en lav procentsats, og vi satte os ikke
FAKTA
Omkostningerne
N Kunderne betaler tre-fire
omkostningsposter ved pengepleje, men kun den ene fremgår af afkastoversigten: Det er
det årlige administrations- og
evt. depotgebyr i banken.
N De løbende omkostninger i
investeringsbeviserne fremgår
ikke af afkastoversigten, men
er trukket fra i afkastet på
beviserne.
N Det samme gælder
omkostningen til bankens
løbende handel med værdipapirer i form af emissionstillæg og kursfradrag.
N Endelig er der også omkostninger ved investeringsforeningens handel med værdipapirer
og investeringsbeviser. De er
en del af de løbende omkostninger i investeringsbeviserne.
ned og regnede det om i kroner. Vi stolede på det beløb,
der stod i vores afkastopgørelse. Vi har jo arbejdet
sammen med banken i lang
tid,« siger Gitte Michaelsen.
Familien har i første omgang valgt at lade pengene
blive stående, mens de overvejer alternativerne sammen
med finansiel rådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad. Han støder jævnligt
på plejeordninger af frie midler eller pensionsopsparing,
hvor kunderne betaler en anden pris, end de er klar over.
»De fleste får et chok, når
det går op for dem, at de betaler langt mere, end afkastrapporten fortæller. Den
manglende gennemsigtighed er et stort problem. Det
er bekvemt at lade banken
forvalte ens penge, men når
folk ikke får at vide, hvad det
reelt koster, har de ikke en
chance for at vurdere, om
prisen er i orden,« siger Anders Valdemar Juhl.
Kunderne ser kun toppen af omkostningsbjerget
N Op mod 25 pct. af afkastet i plejeprodukter
havner med tiden hos
banken, vurderer professor Carsten Tanggaard.
LENE ANDERSEN
lene.andersen@finans.dk
Danskerne har på få år placeret mere end 100 mia. kr. i
bankernes
pengeplejeprodukter. Banken nurser
pengene og justerer løbende
porteføljen. Kunderne får to
gange om året flotte afkastrapporter med alskens nøgle-
tal. Kun omkostningerne tales der ikke meget om.
De fleste af omkostningerne er trukket fra i afkastet, før
det præsenteres for kunden,
som kun hører om plejegebyret og eventuelle depotgebyrer.
Professor i finansiering
Carsten Tanggaard, Aarhus
Universitet, kalder kapitalforvaltning for private for et
guldrandet
produkt
for
banken.
»Min vurdering er, at op
mod 25 pct. af dit afkast havner i banken, hvis du bliver i
plejeprodukter i længere tid.
Måske er det prisen for den
slags porteføljepleje, men
kunderne får ikke noget at vide om de faktiske omkostninger. Dermed kan de heller
ikke bedømme, om de vil betale den,« påpeger Carsten
Tanggaard.
Plejeordning vokser
Nykredit har med Nykredit
Privat Portefølje en af de hurtigst voksende plejeordninger. Af afkastrapporten til
kunden AK for 2013 fremgår
det tydeligt, at omkostningerne i 2013 er på 6.055 kr.
Men det er ikke helt korrekt. For de løbende administrationsomkostninger i de
investeringsbeviser,
AK’s
penge er placeret i, giver en
yderligere omkostning på ca.
15.000 kr. Dertil kommer
emissionstillæg og kursfradrag, hver gang Nykredit
Bank har ændret på porteføljen. Ud fra det handlede beløb og de oplyste emissionstillæg og fradrag er tallet forsigtigt sat til godt 3.000 kr.
De samlede direkte omkostninger for AK er altså,
forsigtigt sat, mindst 24.000
kr. Og så er der ikke taget hensyn til handelsomkostningerne i selve investeringsforeningerne.
Underdirektør Sune Worm
Mortensen mener ikke, at
kunderne savner oplysninger. Tværtimod. Og i de årlige
depotoversigter fremgår ÅOP
på investeringsbeviserne i
procent.
Bedste overblik
»Vi har valgt i afkastrapporten at vise afkastet efter investeringsomkostninger og så
trække administrationsgebyret fra. Det mener vi giver det
bedste overblik. Kunderne
bedømmer os jo på afkastet
efter omkostninger på deres
investering. Vi kunne da sagtens vælge at lade alle handelsomkostninger og om-
kostninger i investeringsbeviserne fremgå, men vi tror
ikke, det vil bidrage med information til kunderne. De
fleste klager i forvejen over at
drukne i informationer,« siger Sune Worm Mortensen.
AK havde i 2013 også ca.
knap 450.000 kr. placeret i
Danske Banks plejeprodukt
for frie midler Flexinvest Fri.
Her var de samlede direkte
omkostninger mindst 5.800
kr. – næsten fire gange så meget, som afkastrapporten fortæller. AK har nu valgt at gå
ud af plejeordningerne i såvel Nykredit Bank som Danske Bank.