Kandidatspecialeregler 2015 - Det Humanistiske Fakultet

Transcription

Kandidatspecialeregler 2015 - Det Humanistiske Fakultet
Det Humanistiske Fakultetskontor
Kroghstræde 3
Postboks 159
9100 Aalborg
Sagsbehandler:
Lisbeth Videbæk Thomsen
Telefon: 9940 9602
Email: [email protected]
Dato: 19-06-2015
Sagsnr.: 2015-441-00025
DET HUMANISTISKE FAKULTET
KANDIDATSPECIALEREGLER
Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU
I det følgende gennemgås de regler, som omfatter alle kandidatuddannelser ved Det Humanistiske Fakultet, baseret på Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 1520 af 16. december 2013
med senere ændringer.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=160853
Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke
retningslinjer.
Ovennævnte bekendtgørelse(r )har konsekvenser i forhold til afleveringstidspunktet for specialer.
1. Opgaveformulering og omfang af specialerapport
Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for specialet samt en
plan for vejledningen af den studerende. Studielederen kan delegere denne kompetence til
studienævnsformanden eller dennes stedfortræder efter almindelige regler om delegation.
Ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, foregår dette i praksis ved indgåelse af
specialekontrakt imellem den studerende og studienævnet. En specialekontrakt er et bindende dokument, der bl.a. indeholder oplysninger om specialeemne, vejleder og afleveringsfrist. Ved indgåelse af specialekontrakten forpligtes den studerende på en fastlagt afleveringsfrist. Ved overskridelse af denne frist er der brugt ét eksamensforsøg, jf. afsnit 3.1.
På baggrund af den godkendte opgaveformulering udarbejdes en specialerapport – enten af
den studerende alene eller i samarbejde med et antal medstuderende; det enkelte studienævn kan fastsætte egne maksimumtal for gruppernes størrelse. Rapporten skal udarbejdes
inden for følgende sidetalsrammer:
Antal sider i
rapport
1 stud.
max. 80
2 stud.
max. 140
3 stud.
max. 210
4 stud.
max 280
5 stud.
max 350
Det betyder, at kandidatspecialet udarbejdet af én studerende maksimalt må fylde 80 sider á
2400 skrifttegn incl. mellemrum. For studerende, der arbejder i grupper må kandidatspecialet
maksimalt fylde 70 sider pr. studerende.
2. Specialeskrivningsperiode
Specialet afslutter som hovedregel uddannelsen og ligger således på kandidatuddannelsens
sidste semester, som påbegyndes enten d. 1. februar eller 1. september. Den studerende
skal senest umiddelbart efter afslutningen af 9. semester indgå en bindende specialekontrakt
med det pågældende studienævn.
Universitetet kan dog dispensere fra, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen, når et eller
flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået.
I lighed med hvad der gør sig gældende for alle andre semestre er det normen, at specialestuderende afleverer specialet ultimo maj/senest 31. maj (forårssemestre) henholdsvis ultimo december/31. december (efterårssemestre). Det vil sige, at studienævnet skal fastsætte
en frist for aflevering, der muliggør at den studerendes mundtlige eksamen er gennemført
senest pr. 30. juni henholdsvis 31. januar1.
3. Afleveringsfristen og eventuel overskridelse heraf
Når der er fastsat en frist for aflevering af specialet, jf. afsnit 1, er fristen bindende for den
studerende; det vil sige, at afmelding ikke kan finde sted.
3.1 Overskridelse af afleveringsfristen
Ved afleveringsfristens udløb kontrollerer studiesekretariaterne, at alle studerende, der har
fået godkendt en opgaveformulering med henblik på denne frist, har afleveret et speciale.
Hvis en studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg. Dette vil i det studieadministrative system STADS blive registreret som
”Udeblevet”. Den studerende skal da – i samarbejde med specialevejlederen – udarbejde en
ændret opgaveformulering, inden for samme emneområde. Den ændrede opgaveformulering skal afleveres til godkendelse hos studielederen (eller den/dem, som studielederen har
delegeret kompetencen til) senest 14 dage efter den oprindelige afleveringsfrist. Samtidig
med godkendelse af den ændrede opgaveformulering fastsættes en ny afleveringsfrist på tre
1
Specialestuderende kan i særlige tilfælde gives mulighed for at forlænge specialeafleveringen til 31. juli henholdsvis 31.
januar med efterfølgende afholdelse af mundtlig eksamen i august måned henholdsvis februar måned. I givet fald skal det
fremgå entydigt af den studerendes specialekontrakt med studienævnet at der er indgået en sådan aftale og at den studerende er informeret om og indforstået med, at det IKKE er muligt at søge SU på baggrund af forlængelse af specialeskrivningsperioden (f.eks. juli-august), medmindre den studerende har ubrugte SU-klip til rådighed. Det påhviler den pågældende studerende selv at finansiere den forlængede specialeskrivnings-periode. Det er dermed uddannelsessystemet uvedkommende, hvordan den studerende vil finansiere specialeskrivningsperiodens forlængelse.
Hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde bør bygge på en individuel vurdering. Der bør dog mindst være tale om at tilfældet/forholdet på relevant vis adskiller sig for andre studerendes forhold, og fra den studerendes normale forhold.
måneder. De tre måneder tælles fra tidspunktet for godkendelse af ændret opgaveformulering.
Bemærk, at der ikke er tale om en ny, men en ændret opgaveformulering. Den studerende
skal altså ikke begynde forfra med sit speciale, men via den ændrede formulering have en
arbejdsbelastning på yderligere tre måneder.
Man skal endvidere bemærke, at evt. vejledning i forbindelse med den ændrede opgaveformulering fastlægges af det enkelte studienævn. Det er således ikke forventeligt at modtage
ekstra vejledning ved overskridelse af afleveringsfristen.
3.2 Overskridelse af ny afleveringsfrist
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, registreres resultatet
igen som ”Udeblevet” i STADS, og den studerende har brugt to eksamensforsøg. I henhold
til almindelige regler om eksamensforsøg (Eksamensbekendtgørelsen nr. 670 af 19. juni
2014, § 13, stk. 2) har den studerende højst tre eksamensforsøg til at bestå specialet. Proceduren ved et evt. tredje forsøg er som beskrevet i afsnit 3.1.
Eksamenskontoret vil herefter tage initiativ til at udmelde den studerende af universitetet.
Der kan ved særlige omstændigheder dispenseres fra reglen om højst tre eksamensforsøg.
Beslutningskompetencen vedrørende dette ligger i studienævnet for den pågældende uddannelse. (Universitetsloven, lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 §18 stk. 4, 4)
4. Prøve og bedømmelse
Tilmelding til specialeeksamen sker automatisk, når den studerende via STADSselvbetjening tilmelder sig undervisningen for forårssemestret, henholdsvis efterårssemestret.
Når opgaveformulering og afleveringsfrist ligger fast (jf. afsnit 1), kan den studerende ikke
udskyde eksamen ved at undlade at tilmelde sig eller ved efterfølgende at forsøge at afmelde sig. Fakultetets eksamenskontor udskriver eksamensprotokoller på baggrund af eksamenstilmeldingerne, hvorefter studiesekretærerne kontrollerer, at de har modtaget en eksamensprotokol for hver af de studerende, som har fået godkendt en opgaveformulering for
specialet. Hvis der viser sig at være en studerende, som ikke er tilmeldt eksamen, vil den
studerende blive kontaktet.
4.1 Prøveform
Ved kandidatspecialer gælder det, at gruppeprøven anvendes, hvor intet andet er bestemt.
Gruppeprøven erstatter de eksisterende prøvebeskrivelser vedrørende projekter i Det Humanistiske Fakultets studieordninger. Disse er formuleret i de generelle prøvebestemmelser
i de enkelte studieordninger og bærer overskrifterne skriftlig prøve, mundtlig prøve eller
kombineret skriftlig og mundtlig prøve.
Dekanen kan undtagelsesvist og hvor der foreligger særlige forhold give tilladelse til, at afprøvningen foregår på anden måde. I forbindelse med kandidatspecialer gælder følgende
prøveform:
En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet
individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde betragtes
som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og
bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige
præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en
sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 670 af 19. juni 2014 §4 stk.2)
Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål
og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles
diskussion og de individuelle spørgsmål, det vil sige, at alle aspekter skal demonstreres udført og opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den er tilfredsstillende,
hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den.
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af de/den studerende udarbejdede projektrapport.
Prøvetiden er 45 minutter, inkl. votering og karaktergivning for én studerende.
For to studerende er prøvetiden 45 minutter plus 30 minutter inkl. votering og karaktergivning.
For tre studerende er prøvetiden 45 minutter plus 55 minutter inkl. votering og karaktergivning.
For fire studerende er prøvetiden 45 minutter plus 75 minutter inkl. votering og karaktergivning.
For fem studerende er prøvetiden 45 minutter plus 95 minutter inkl. votering og karaktergivning.
Studienævnet kan også beslutte, at prøven i specialet er udelukkende skriftlig; det vil sige, at
der ikke afholdes mundtlig prøve, men karakteren gives udelukkende på baggrund af specialerapporten – jf. ovenstående om, at dekanen kan give tilladelse til at afprøvningen foregår
på anden måde.
Beslutning om skriftlig prøve tages af studienævnet og anføres i studieordningen for den pågældende kandidatuddannelse. Prøveformen vil gælde for alle studerende på uddannelsen –
den enkelte studerende kan ikke selv vælge prøveform.
4.2 Bedømmelse
Bedømmelsen sker efter en karakter fra 7-trins-skalaen og fastlægges ved en drøftelse mellem eksaminator og en ekstern censor. Ved mundtlig eksamen meddeles karakteren umiddelbart efter eksamen. Bedømmelsen skal være offentliggjort senest to måneder efter, at
kandidatspecialet er indleveret til bedømmelse.
Der udarbejdes ikke en skriftlig specialeudtalelse til den studerende.
5. I tilfælde af, at specialet ikke bestås
Hvis et speciale, der er afleveret rettidigt, ikke bestås, tilbyder specialevejlederen den studerende en samtale, hvor den studerende orienteres om begrundelsen for karakteren, ligesom
den studerende vejledes i forhold til indsatsområder.
Studiesekretariatet fastlægger datoer for henholdsvis aflevering af revideret specialerapport
og ny mundtlig prøve i de tilfælde, hvor der afholdes mundtlig eksamen. Den reviderede rapport skal forsynes med et forord, hvori det overordnet beskrives, hvad der er ændret i forhold
til den oprindelige rapport. Hvis årsagen til – jf. ovenstående - at specialet ikke bestås udelukkende er den mundtlige præstation, kan revisionen af specialet være formel, således at
det reelt er samme rapport, der afleveres. Dette skal i så fald fremgå af det tilføjede forord.
Hvis en studerende ikke afleverer en revideret specialerapport til den aftalte frist, er der brugt
endnu et eksamensforsøg, og der skal fastsættes en ændret opgaveformulering og en ny
afleveringsfrist efter tre måneder, jf. reglerne beskrevet i afsnit 3.2.
6. Orlov under specialeskrivning
Med undtagelse af sygeorlov, barsel (dokumenteret med lægeerklæring), plejeorlov til pasning af syge nærtstående, pligtig militær- eller FN-tjeneste eller lignende forhold er det som
hovedregel ikke muligt at tage orlov i specialeskrivningsperioden. Specialeskrivningsperioden anses i denne forbindelse for påbegyndt efter, at 9. semester er bestået, og den anses
ikke for afbrudt i perioder mellem eksamensforsøg og godkendelse af ændret opgaveformulering.
Det Humanistiske Fakultet, AAU
Fakultetskontoret den 19. juni 2015
Lisbeth Videbæk Thomsen