6. oktober 2015
Transcription
6. oktober 2015
SAXO-INSTITUTTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Saxo Studienævnet GODKENDT MØDEREFERAT 4. NOVEMBER 2015 Forum Saxo Studienævnet Møde afholdt: 6. oktober 2015 kl. 10.01-12.00 Sted: 12.3.07 KØBENHAVN S Referent: Annie Lumbye TLF 51 29 99 60 DIR 51 29 99 60 SAXO-INSTITUTTET STUDIENÆVNET KAREN BLIXENS VEJ 4, 2300 Til stede: Signe Mellemgaard (SM, studieleder), Per Ole Rindel (POR) og Lone Wriedt Sørensen (LWS). Studenterrepræsentanterne Daniel Højrup (DH), Kristoffer Maribo E. Larsen (KMEL) og Lasse Kragballe Rasmussen (LKR). Afbud fra: Søren Ivarsson, Sultan Oruc, Sandi Rizvic og Lasse Sonne. Desuden deltog: Benedicte Fonnesbech-Wulff (BFW) og Heine Hansen (HH). Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: 01. Godkendelse af dagsorden. 02. Godkendelse af referat fra mødet den 7. september 2015. 03. Meddelelser. 04. Evalueringer, FS2015. 05. Afsluttende runde, evalueringer ES2014. 06. Tema for mødet med Aftagerpanelet 12. november 2015: - Fagvise drøftelser. - Plenum. 07. ”Sammenflettede” eksamensformer. 08. Udfasning af studieordninger. 09. Praksis i forbindelse med tildeling af 4. og 5. eksamensforsøg. [email protected] REF: ALU SAG: -/ALU Sagsnr. oplyses ved henv. 10. Merit- og dispensationssager. 11. Eventuelt. SM bød velkommen til mødet, som hun kunne konstatere var rettidigt indkaldt. ad 1: Godkendelse af dagsorden. Da LWS skulle gå tidligt, blev det besluttet at behandle punkt 6: Tema for mødet med aftagerpanelet som punkt 4, og merit- og dispensationssagerne som punkt 5 – resten af punkterne behandles efterfølgende. Herefter blev dagsordenen godkendt. Ad 2: Godkendelse af referat fra mødet den 7. september 2015. Med et par enkelte præciseringer blev referatet godkendt. Tak for hjælpen til Birgit Hüttmann. Ad 3: Meddelelser. SM meddelte, at hun sammen med institutlederen og viceinstitutlederen havde været på rundtur til de forskellige Saxo-fag for at tale om besparelser. Økonomien skal være i balance ved udgangen af 2017, men der hersker stadig en del usikkerhed om, hvor stort underskuddet faktisk er. Det foreliggende forslag til finanslov gør ikke sagen bedre, og også Rektor vil nu have balance ved udgangen af 2017. Der forventes ikke drastiske nedskæringer i 2016, men udsigten for 2018 og især 2019 er dyster. Deloitte & Touche-rapporten om taxameterordningen er nu offentliggjort, men den vil tilsyneladende ikke blive brugt til noget, da der skal komme et helt nyt taxametersystem. Rapporten viser, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er håbløst underfinansierede. Der er skåret kraftigt i statens huslejetilskud, således at KU nu skal betale 70 mill. kr. mere i husleje. Det er ikke en billig løsning at bo i København. Måske kunne man leje KUA3 ud og selv flytte til noget billigere? 8-timers kravet på kandidatuddannelserne vil måske falde væk, da det kan blive svært at opfylde i den nuværende situation. Det er heller ikke helt let at opfylde 12-timers kravet på bacheloruddannelserne. Der tales dog stadig om mere kvalitet i undervisningen. BFW påpegede, at det foreliggende forslag til finanslov endnu ikke var vedtaget. SM orienterede om, at hun havde været til uddannelsesdag, hvor også uddannelsesministeren havde deltaget. Ministeren havde talt om, at man ikke SIDE 2 AF 6 kun uddannede sig til et fag, men også til livet i al almindelighed og til arbejdslivet i særdeleshed. Han efterlyste mere dannelse, livsduelighed og selvstændighed i uddannelserne. Der skal gøres noget ved det store frafald - frafald er nu et opmærksomhedspunkt af de helt store. Der vil også komme et udspil til elitespor, og ministeren har lovet at indlede forhandlinger med forligspartierne om en opblødning af studiefremdriftsreformens administrative pålæg. Man skal ikke forestille sig, at der bliver rørt ved sluteffekten af studiefremdriftsreformen. Vi skal altså stadig opfylde kravene, men kan håbe på mere selvstændighed i tilrettelæggelsen af, hvordan vi opfylder disse krav. KMEL spurgte, om der forelå noget konkret om de påtænkte elitespor? Det gør der p.t. ikke. SM orienterede endvidere om, at hun og institutlederen havde været indkaldt til et møde med Prodekan for uddannelse, Jens Erik Mogensen, studiechef Annette Moe og områdeleder Peter Hussmann om uddannelsesredegørelsen. Mødet havde formet sig som en god diskussion om redegørelsen, men det efterfølgende referat havde dog ikke ganske afspejlet denne diskussion. Det havde alt i alt været en interessant oplevelse. SM rundsendte en statistik over fakultetets eksamensklager. Det kan konstateres, at vi ikke har så mange på Saxo - måske fordi de studerende får en tilfredsstillende feedback på deres præstationer. Studielederne har efterlyst en ny specialekontrakt, og vi skal fremover gå mere ind i både opgaveformulering og arbejdsplan. Der er udskrevet valg til alle demokratisk valgte organer. Husk at tjekke listerne, da det er vigtigt, at man står på listen, hvis man skal vælges. Alle retskravsbachelorer får besked om optagelse senest 1.11., og undervisningstilmeldingen lukker ved midnat den 2.11. Det er derfor en god ide, hvis man inden tiden har tænkt over, hvilke kurser man kunne tænke sig at følge, så man er klar til at tilmelde sig, når ens indskrivning er på plads. Det blev aftalt, at SM forfatter en kort tekst herom. Vi har modtaget en indbydelse fra TEACH, som gerne vil lave et "sprogrigtighedskursus" for især de studerende. Vi kan finde en dato, men hvordan udsøger vi de studerende, som vil have størst glæde af kurset? På historie kan man skrive til metodelærerne, da de studerende netop nu laver opgaver. På arkæologi kan introduktionskurset bruges. Begyndelsen af november kan være et forslag til tidspunkt. SIDE 3 AF 6 LWS spurgte, hvor mange penge hun havde til DVIP? LKR fortalte, at Historisk Fagråd havde holdt generalforsamling, hvor der var blevet opstillet kandidater til de forskellige råd og nævn. Der var ikke flere meddelelser. Ad 4: Tema for møde med Aftagerpanelet 12. november 2015. Der var forud for mødet udsendt et oplæg til invitation. Det var holdningen, at oplægget var for langt og retrospektivt. Det blev fremhævet, at man ønskede at diskutere en harmonisering af praktikophold, så disse passede bedre med semestrene og eksamensterminerne, selv om museernes situation ikke er meget bedre end vores egen. POR mente også, at man kunne drøfte samarbejdsaftaler om udveksling, hvor "de" kom hos os og vi tog ud til dem - som en slags efter- og videreuddannelse, f.eks. institutionsvis. Der var enighed om at indlede mødet med fagvise drøftelser à 1 times varighed og derefter plenumdebat, hvor et af punkterne burde være praktik og hele tilrettelæggelsen af praktikophold. Praktikanter skal have spændende eller i hvert fald relevante opgaver, og der skal være et ordentligt opslag. Forhistorisk arkæologi har ret udførlige krav til praktikophold og holder også et midtvejsmøde for at sikre, at opholdet afvikles fornuftigt. LWS understregede, at det var vigtigt, at aftagerne forstod, at vi har en semesterstruktur. På forhistorisk arkæologi er praktikken kun på 15 ECTS, hvilket betyder, at den studerende skal følge et andet kursus ved siden af. Der var enighed om, at oplægget skulle være kortere og mere konkret - gerne med spørgsmål til aftagerne. Forløbet bliver som følger: Fagvise drøftelser kl. 16-17 (fagkoordinatorerne finder lokaler). Plenum (drøftelse og opsummering) kl. 17-18 (i frokoststuen). ALU lovede at sende en mail ud om datoen allerede nu, så aftagerne kunne reservere dagen. Ad 5: Merit- og dispensationssager Den omdelte liste gav ikke anledning til bemærkninger. SIDE 4 AF 6 LWS forelagde en konkret sag om en studerende, som er på udlandsophold på sit bachelortilvalgsår med bachelorprojekt under fjernvejledning. Værtsuniversitetet kræver imidlertid, at den studerende følger undervisning og går til eksamen i, hvad der svarer til 60 ECTS. Udlandsophold må samtidig ikke være studietidsforlængende. Studienævnets medlemmer var enige om, at faget og administrationen måtte prøve at finde en løsning, der i videst muligt omfang opfyldte alle krav og samtidig var så hensigtsmæssig for den studerende som muligt. POR havde tidligere rundsendt en konkret sag til skriftlig høring blandt studienævnets medlemmer. Det humanistiske fakultet havde fulgt fagets og nævnets indstilling, og den studerende var nu genindskrevet til sit 3. eksamensforsøg i den pågældende disciplin. Det blev bemærket, at orlov på KA tilsyneladende forudsætter 1. semesters KA-kurser. Herved bliver de anbefalede studieforløb pludseligt påbudte. Der var enighed om, at mange ting var for rigide. Der forelå en konkret sag fra Advanced Migration Studies med en anbefaling fra faggruppen. Studienævnet valgte at følge faggruppens anbefaling om afslag. HH redegjorde for en konkret sag på Græsk og Latin, som var indstillet til afslag. Studienævnet tilsluttede sig afslaget. LWS forlod herefter mødet (kl. 11.15). Ad 6: Evalueringer F2015. Etnologi Evalueringerne for etnologi var udsendt dagen i forvejen. SM beklagede, at der på et enkelt kursus havde været meget få besvarelser. Det skal der hankes op i. På et enkelt kursus havde der været skift i lærerbesætningen, hvilket naturligt nok havde givet lidt uro. Forhistorisk arkæologi. Evalueringerne blev omdelt på mødet, og POR bemærkede, at studenterrepræsentanten endnu ikke havde godkendt evalueringerne. POR understregede, at forårssemestret var et intensivt semester med 3 kurser. Man overvejede, om der skulle foretages en omfordeling på 3. og 4. semester for at udjævne arbejdsbyrden. Kurset Europæiske forbindelser, som er fælles med klassisk arkæologi, vægter 5 ECTS, og de studerende mener, SIDE 5 AF 6 at der skal præsteres meget til "kun" 5 ECTS. Dette er nok mest af alt et udtryk for, at de studerende generelt er pressede. Et godt råd vil være at planlægge semestret i god tid og komme godt i gang med den opgave, der skal laves på Arkæologisk Tema A. Man kunne overveje en tidligere afleveringsfrist. Det er blevet bedre end tidligere år, men er stadig ikke helt god. Måske skulle man i stedet overveje en porteføljeeksamen. Studienævnet godkendte de fremlagte evalueringer. Ad 7: Afsluttende runde, evalueringer ES2014. Det blev oplyst, at studenterrepræsentanten fra forhistorisk arkæologi endnu ikke havde godkendt evalueringerne fra efteråret 2014. Ad 8: Sammenflettede eksamensformer. Fakultetets svar blev taget til efterretning. Ad 9: Udfasning af studieordninger. Der var forud for mødet udsendt bilag til dette punkt. Studienævnet noterede sig, at anbefalede forløb på bachelordelen ved udfasning kunne blive tvungne, mens dette ikke lod til at være tilfældet for kandidatordningerne. Der var herudover ingen bemærkninger til notaterne. Ad 10: Praksis i forbindelse med tildeling af 4. og 5. eksamensforsøg. Studienævnet besluttede at stramme op på den hidtidige praksis, således at 4. og i sjældne tilfælde 5. eksamensforsøg kun tildeles, såfremt der foreligger "usædvanlige omstændigheder". Man kan således ikke forvente at få dispensation til yderligere eksamensforløb, såfremt man f.eks. er udeblevet til de 3 ordinære forsøg. Studienævnet skal dog som sædvanligt godkende alle afslag. Ad 11: Eventuelt. SM lovede at rundsende det høringssvar om "funktionsnedsatte" studerende, som hun havde afgivet dagen i forvejen. Mødet slut kl. 12.00. Annie Lumbye SIDE 6 AF 6