Semestrenes styring - School of information and communication
Transcription
Semestrenes styring - School of information and communication
Semestrenes styring Version 3, juli 2015 School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 I dette dokument beskrives rammerne for planlægning, afholdelse og evaluering af semestre under studienævnene på SICT. Rammerne kan på visse områder udfyldes forskelligt under de enkelte studienævn. Indhold 1 Semesterstyringen i en nøddeskal – et hurtigt overblik........................................... 3 2 Semesterstyringens formål ................................................................................................. 5 3 Semestergruppens medlemmer ........................................................................................ 5 4 Planlægning af semestret ..................................................................................................... 6 5 Afholdelse af semestret......................................................................................................... 8 6 Evaluering af semestret og undervisningen .................................................................. 9 Bilag 1: Skema til information om kursus ........................................................................13 Bilag 2: Skema til indkaldelse af møde i semestergruppen .......................................14 Bilag 3: Skema til referater af møder i semestergruppen ..........................................15 Bilag 4: Skema til semester- og undervisningsevalueringsrapport ........................16 Bilag 5: Studienævnets sammenfatning af semester- og undervisningsevalueringsrapport ......................................................................................17 Bilag 6: Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering ............18 Bilag 7: Timenormer vedr. rekvisition af undervisningsopgaver ...........................19 Bilag 8: Projektvejlederens rolle .........................................................................................20 Bilag 9: Frie studieaktiviteter ...............................................................................................20 I afsnit 1 gives et overblik over faserne og opgaverne i forbindelse med planlægning, afholdelse og evaluering af et semester. Dette kan benyttes som tjekliste og som vejledning for erfarne semesterkoordinatorer, kursusundervisere, projektvejledere og studiesekretærer. For en mere detaljeret beskrivelse af semesterstyringen, herunder de tre faser (planlægning, afholdelse og evaluering af semestret) og de tilhørende opgaver, henvises til afsnit 2-6. Nye eller mindre erfarne semesterkoordinatorer, kursusundervisere, projektvejledere og studiesekretærer bedes læse afsnit 2-6. Eventuelle spørgsmål til opgaverne i forbindelse med planlægning, afholdelse og evaluering af semestret kan rettes til enten studienævnets formand, studienævnets sekretariat eller studielederen. 2 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 1 Semesterstyringen i en nøddeskal – et hurtigt overblik Fase Planlægning Opgave Udsende undervisningsrekvisitioner Ansvarlig SICT Udpege semesterkoordinatorer Institutleder/ studiesekretær Studiesekretær Introducere nye semesterkoordinatorer til jobbet og bede dem læse semesterstyringsdokumentet Fremsende SN’s sammenfatning af evalueringsrapport til studiesekretærer Videresende sammenfatningen til semesterkoordinator og undervisere Evt. justere semesterbeskrivelsen og sikre konsensus i vejledergruppen herom Fremsende forslag til semesterbeskrivelse til SN Godkende semesterbeskrivelser Klargøre Moodle-rum for semestre og kurser Orientere nye undervisere om, hvor de kan finde information, herunder fællesbestemmelser, studie- og eksamensordning, semesterstyringsdokument, mm. Møde mellem SN-formand, semesterkoordinatorer og studiesekretærer Sikre at foreslåede projekter kan gennemføres og passer til tema og læringsmål Koordinere aktiviteterne på semestret og sikre konsensus om, hvordan læringsmål for semestret opnås Beskrive aktiviteterne i kursusmodul (del af semesterbeskrivelsen) på Moodle Booke lokaler og udarbejde skema for semestrets aktiviteter Afholdelse Aftale udstyrsbehov, der ligger udover standardudstyr og gælder for alle projektgrupper, med institut Aftale evt. særligt udstyrsbehov for projekter med institut og/eller SN Tjekke at semesterbeskrivelse og links til fællesbestemmelser, studie- og eksamensordning, semesterstyringsdokument, mm. på Moodle er komplet Ansøge om gæsteforelæsninger og ekskursioner til SN Sikre at nye undervisere har gennemgået introduktion til PBL-modellen Orientere eksterne undervisere om PBLmodellen Afholde semesterintroduktionsmøde med info om tema, kurser, projekter, mm. Bede projektgrupperne udpege SN-sekretær Studiesekretær Semesterkoordinator Studiesekretær SN Studiesekretær Studiesekretær SN-formand Semesterkoordinator og vejledere Semesterkoordinator og undervisere Kursusholder Studiesekretær / semesterkoordinator Semesterkoordinator Vejleder Studiesekretær Studiesekretær Institutleder Semesterkoordinator Semesterkoordinator Semester- Deadline 1/4 hhv. 15/10 April hhv. okt/nov April/maj hhv. okt/nov April hhv. okt/nov 1/5 hhv. 1/11 1/6 hhv. 1/12 1/6 hhv. 1/12 Juni hhv. december 1/6 hhv. 1/12 Maj/juni hhv. nov/dec August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar Starter 4-6 mdr. før semestret August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar August hhv. januar Semestrets første dag Semestrets 3 Semestrenes styring, v. 3 Evaluering IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 repræsentanter til semestergruppe Afholde 2-3 semestergruppemøder i løbet af semestret og løbende påse, at semestret forløber som planlagt Sende referat af semestergruppemøde til SN-sekretær samt offentliggøre på Moodle Sende forslag til eksamensform til SN koordinator Semesterkoordinator første dag N/A Studiesekretær Oplyse studerende om eksamensform Underviser Meddele dato for aflevering af projektrapporter på Moodle Orientere studerende om eksamensplan Studiesekretær Fortolkning af vurderingskriterier ved projekteksamener med vejledere Semesterkoordinator Planlægge reeksamener Studiesekretærer Sende semester- og undervisningsevalueringsskema til studerende Sende studerendes svar på semester- og undervisningsevalueringer til SN Sende uddannelsesevalueringsskema til studerende på 6. og 10. semester Sende studerendes svar på uddannelsesevalueringer til SN Videresende studerendes svar på semester- og undervisningsevalueringer til semesterkoordinatorer Evt. afholde evalueringsmøde med undervisere og studerende på semestret Sende resultater af den ordinære eksamen til semesterkoordinator SICT SICT Senest 1 uge efter mødet August hhv. januar Senest efter 2. kursusgang 1. møde i semestergrp. 1/5 hhv. 1/12 Slutning af projektperiode Juni hhv. januar Juni hhv. januar September hhv. februar Maj SICT August SN-sekretær September hhv. februar Semesterkoordinator Studiesekretær Lave udkast til semester- og undervisningsevalueringsrapport og sende denne til kommentering Trække statistik over eksamensresultater for semestret via QlikView Sende endelig semester- og undervisningsevalueringsrapport til SN Evaluere det forløbne semesters planlægning, afholdelse og evaluering Upload’e SN’s sammenfatning af semesterog undervisningsevalueringsrapporter, og informere undervisere, studerende, m.fl. Evaluere de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser pba. dimittendernes svar vedr. uddannelsesevaluering Upload’e SN’s konklusioner vedrørende evaluering af bachelor- og kandidatuddannelser, og informere dimittender, undervisere, studerende, m.fl. Evaluere hver bachelor- og kandidatuddannelse baseret på svar fra Semesterkoordinator I slutningen af semestret Ultimo januar hhv. august September hhv. februar Undervisere Studiesekretær SICT Studiesekretær Semesterkoordinator SN SN-sekretær September hhv. februar 1/10 hhv. 1/3 Oktober hhv. marts November hhv. april SN Oktober Skolesekretær Oktober SN Oktober 4 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 dimittender på uddannelsesevalueringen. Upload af SN’s konklusioner vedr. evalueringen af bachelor og kandidatuddannelser og informere dimittender, undervisere, studerende etc. 2 Semesterstyringens formål Det enkelte semesters indhold og forløb planlægges og styres af en semestergruppe1. Forud for semesterstart og på baggrund af tidligere erfaringer planlægger semestergruppen semestrets indhold og forløb. Når semestret er afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet, og denne erfaringsopsamling indgår i planlægningen af det tilsvarende efterfølgende semester. Denne proces er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelsen i et samspil mellem undervisere og studerende. Der lægges vægt på, at eventuelle problemer i løbet af semestret så vidt muligt løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semestrets forløb, indhold, projektarbejde m.m. ifølge sagens natur først kan ske omkring semestrets afslutning. Dette betyder, at semestergruppen har en aktiv rolle undervejs i semesterforløbet. Skolens retningslinjer for semesterstyringsprocessens aktiviteter er beskrevet i afsnittene: Planlægning af semestret Afholdelse af semestret Evaluering af semestret og undervisningen Opgaverne for de enkelte roller (semesterkoordinator, studiesekretær, kursusunderviser og projektvejleder) er beskrevet i de enkelte afsnit og opsummeret i afsnit 1. Studiesekretærer og semesterkoordinatorer skal desuden være bekendte med regler og retningslinjer på sict.aau.dk. 3 Semestergruppens medlemmer Semestergruppen består af undervisere (kursusholdere og projektvejledere), studiesekretæren og studenterrepræsentanter. Formand for semestergruppen, som benævnes semesterkoordinator, er normalt en underviser på semestret. Semesterkoordinator og øvrige undervisere i semestergruppen udpeges af instituttet/institutterne. Studienævnet kan afvise instituttets valg af semesterkoordinator. Semesterkoordinator anses som studienævnets forlængede arm, og forud for opstart af semestrene indkalder formanden for 1 Semestergruppen benævnes ofte også som styregruppen, og gruppens møder benævnes ofte som styregruppemøder. 5 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 studienævnet normalt semesterkoordinatorerne til et møde, hvor der orienteres om retningslinjer, nye regler, m.m. samt diskuteres spørgsmål, som går på tværs af semestrene. Studiesekretærerne inviteres også til mødet. Semesterkoordinatoren forventes at kontakte formanden for studienævnet i tilfælde af problemer eller tvivlsspørgsmål omkring planlægningen, afholdelsen og evalueringen af semestret. De studerende udpeger selv deres repræsentanter. I planlægningsfasen (dvs. før semesterstart) deltager normalt ingen studenterrepræsentanter. Efter semesterstart udgøres studenterrepræsentanterne i semestergruppen af én repræsentant fra hver projektgruppe. Gruppen planlægger og diskuterer på sine møder forløbet af semestrets aktiviteter. Semesterkoordinator inddrager i planlægnings- og styringsarbejdet de øvrige undervisere på semestret efter behov. Semesterkoordinator og studiesekretær er initiativtagere i forbindelse med semestrets planlægning og afholdelse. 4 Planlægning af semestret Planlægningen af det enkelte semester påbegyndes 2–4 måneder før semesterstart.2 Undervisningsrekvisitioner, som angiver resursegrundlaget for undervisningen, skal være institutterne i hænde senest 3 måneder før semesterstart, men vil normalt blive udsendt ca. 4 måneder før semesterstart. Udgangspunktet for semestergruppens planlægningsarbejde er gældende studieordning samt semesterbeskrivelserne for det seneste års gennemløb af semestret. Derudover udgør semester- og undervisningsevalueringsrapporten fra det seneste års gennemløb af semestret vigtigt baggrundsmateriale for semestergruppens planlægningsarbejde. Semester- og undervisningsevalueringerne findes på sict.aau.dk. Studienævnssekretæren fremsender studienævnets sammenfatning af det seneste års evalueringsrapport for semestret til studiesekretærerne senest 3 måneder før semesterstart. I det omfang studienævnet finder, at der er behov for en justering i semesterbeskrivelsen, skal dette fremgå af sammenfatningen. Det er studiesekretærens ansvar at videresende sammenfatningen til de relevante semesterkoordinatorer og undervisere. Planlægningsgruppens første opgave består i om nødvendigt at tilpasse semesterbeskrivelsen for det seneste års gennemløb af semestret samt tage stilling til, hvordan der foreslås at blive taget højde for eventuelle beslutninger eller anbefalinger anført i studienævnets sammenfatning vedrørende det seneste års gennemløb af semestret. Såfremt planlægningsgruppen enten af studienævnet bliver bedt om eller af egen drift finder behov for en justering af semesterbeskrivelsen sender 2 Når der i dokumentet omtales et antal måneder før semesterstart medregnes juli måned ikke. 6 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 studiesekretæren forslag til opdateret semesterbeskrivelse til studienævnet senest ultimo maj for efterårssemestret og ultimo november for forårssemestre. Alene justeringer der angår semestrets mere overordnede tilrettelæggelse, sammenhæng m.v. skal fremsendes til godkendelse i studienævnet. Detaljerede justeringer vedrørende eksempelvis enkelte kursusgange, eksamen m.v. skal ikke fremsendes. Semesterbeskrivelsen skal laves i henhold til de centralt fastlagte krav og skabelon for semesterbeskrivelser (se kvalitetssikring.aau.dk), men den detaljerede udformning fastlægges af studienævnet.3 Det er blandt andet semesterkoordinatorens ansvar at sikre, at der i vejledergruppen er konsensus om semesterbeskrivelsens formulering af, hvordan projektmodulets mål opnås under semestrets tema. Semesterkoordinatoren er desuden sammen med projektvejlederne ansvarlig for at sikre, at de foreslåede projekter har mulighed for at blive gennemført og passer til semestrets tema og projektmodulets mål. Spørgsmålet om, hvorvidt projektforslagene kan gennemføres, vedrører blandt andet sikkerhed for at fx data, laboratorier, særligt udstyr m.m. er tilgængeligt. Semesterkoordinatoren skal afvise projektforslag, som enten ikke matcher semestrets tema eller ikke er egnede i forhold til at opfylde projektmodulets læringsmål. Det er desuden semesterkoordinatorens opgave at opfordre semestrets undervisere til at sikre koordinering mellem aktiviteterne på semestret, fx således at de studerendes belastning ikke bliver uforholdsmæssig høj i perioder af semestret. På det første semestergruppemøde på efter starten af semestret bedes de studerende oplyse semesterkoordinatoren om eventuelle sammenfald i høj belastning på deres kursusmoduler; fx planlagte miniprojekter i samme periode for to eller flere kursusmoduler.4 I tilfælde af sammenfald af høj belastning er det semesterkoordinatorens opgave at kontakte de relevante undervisere, og forsøge at finde en løsning på problemet. Jf. den centralt fastlagte krav til semesterbeskrivelser forventes den enkelte kursusunderviser at beskrive de enkelte aktiviteter på kursusmodulet (undervisningens karakter (forelæsning, workshop, laboratoriearbejde, studietur etc.), aktivitetens titel, nummer og eventuelt kortfattede beskrivelse, hvem der underviser, den anvendte og anbefalede litteratur samt slides og øvrige resurser) samt modulets prøve- og bedømmelsesform. Studierådet på SICT anbefaler, at der i semesterbeskrivelsen alene henvises til kursusmodulets side på Moodle, hvor disse ting skal beskrives. Semesterkoordinatoren har det overordnede ansvar for, at der udarbejdes et skema for semestrets undervisnings- og mødeaktiviteter. Studiesekretæren deltager i fornødent omfang i lokalefordelingsmøder på tværs af institutter og skoler samt udarbejder forslag til semestrets skema, reserverer lokaler til afholdelse af kurserne og fordeler rum til projektgrupperne. Det tilstræbes at friholde onsdag eftermiddage for kursusundervisning. 3 Det anbefales, at semesterbeskrivelsen laves i Moodle, og at kravet om arkivering i Captia efterleves ved arkivering af skærmbilleder fra Moodle. 4 På grund af valgfag (måske på tværs af skoler og fakulteter) kan det være vanskeligt helt at undgå sammenfald af perioder med høj studiebelastning. 7 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Udstyrsbehov, der ligger udover standardudstyret og som gælder for alle projektgrupper på semestret, skal semesterkoordinatoren aftale med berørte institutter/udstyrsudvalg senest medio august/medio januar, men helst inden hhv. sommerferien og juleferien. Det påhviler projektvejlederen at aftale eventuelt særligt udstyrsbehov for sine projektgrupper. Såvel kursusholdere som projektvejledere har pligt til at sætte sig ind i Eksamensordningens bestemmelser (se http://www.teknat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/). Studiesekretæren sørger for, at semesterbeskrivelsen kan findes via semesterrummet på Moodle. Studiesekretæren videresender ansøgninger om gæsteforelæsninger og ekskursioner til studienævnet. Semesterkoordinatoren har det overordnede ansvar for at evt. eksterne undervisere orienteres om AAU-modellen. 5 Afholdelse af semestret5 Semesterkoordinatoren skal sørge for, at der afholdes et semesterintroduktionsmøde på semestrets første dag, hvor der orienteres om semestret (tema, mål, osv.), herunder semestrets kursus- og projektmoduler, projektforslag, skema, semestergruppemøder m.m., samt gør de studerende opmærksomme på, at de kan læse mere i semesterbeskrivelsen for semestret. Semesterkoordinatoren skal bede projektgrupperne udpege repræsentanter til semestergruppen, således at det sikres, at de enkelte projektgrupper er repræsenteret på semestergruppemøderne. Semesterkoordinatoren skal sørge for, at der afholdes 2-3 semestergruppemøder og skal i øvrigt løbende påse, at semestret forløber som planlagt og efter studienævnets anvisninger. I bilag 2 og 3 findes hhv. skema til mødeindkaldelse med forslag til dagsorden for de enkelte møder og skema til mødereferater. Semestergruppemøderne tjener som et forum, hvor projektvejledere, kursusholdere og studerende kan diskutere og justere i semesterforløbet, herunder diskutere om undervisningens form og indhold samt de studerendes arbejdsindsats er tilfredsstillende. Normalt deltager projektvejledere og kursusholdere kun, når semesterkoordinatoren finder behov herfor. Normalt er det studiesekretæren eller semesterkoordinatoren, der tager referat af semestergruppemøderne.6 Referaterne må ikke indeholde personfølsomme oplysninger, herunder udtalt kritik af enkeltpersoner. Sådanne oplysninger skal For 4. semester på kandidatuddannelser (kandidatspecialet) følges den beskrevne procedure normalt ikke, idet afholdelsen alene indebærer studielederens godkendelse af den studerende specialeemne samt den studerendes kontakt med specialevejlederen. Dog kan studienævnet fastsætte en fælles dato for indlevering af specialer. 6 Studerende kan tage referat, medmindre det strider mod studienævnets politik. 5 8 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 nævnes i referatet, men på en sådan måde, at enkeltpersoner ikke unødigt kompromitteres. Det er semesterkoordinatorens opgave på anden vis skriftligt at videregive eventuelle personfølsomme oplysninger til studienævnet om problemstillinger, som bør komme til studienævnets kendskab. Referaterne offentliggøres i semesterrummet i Moodle og fremsendes til studienævnets sekretariat så snart de er godkendt af semesterkoordinatoren og studiesekretæren, dog normalt senest en uge efter mødets afholdelse. På første semestergruppemøde skal der meddeles dato for aflevering af projektrapporterne. For efterårssemestrets vedkommende skal aflevering normalt ske inden jul. Datoen fastsættes af studienævnet, evt. via delegering til semesterkoordinatoren og studiesekretæren. Senest efter 2. kursusgang skal de studerende meddeles, hvilken eksamensform der vil blive benyttet i kurset. Et eventuelt eksamenspensum som danner grundlag for en prøve, skal meddeles de studerende senest ved tredjesidste kursusgang. Semesterkoordinatoren skal bede de studerende sørge for at løse eventuelle problemer i forbindelse med afholdelsen af kursus- og projektmoduler, som ikke fungerer tilfredsstillende, før disse evt. tages op på semestergruppens møder. Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind overfor problemer, der bringes op på semestergruppemøderne. Der lægges vægt på, at semestergruppen søger problemer løst på en hurtig og smidig måde. Studielederen og/eller studienævnets formand kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring semestret, men kan også selv vælge at gribe ind. Semesterkoordinatoren bedes endvidere opfordre de studerende til i deres projektrapporter at foreslå projekter for kommende studerende på samme semester. Det anbefales, at semesterkoordinatoren indkalder projektvejlederne til et møde i slutningen af projektperioden, hvor vurderingskriterierne for projekteksamenerne afstemmes. Eksamensdatoer fastsættes af studienævnet, evt. via delegering til semesterkoordinatoren og studiesekretæren. Eksamensdatoerne meddeles de studerende via Moodle senest 4 uger før eksamenernes afholdelse; jf. Eksamensordningen (se www.teknat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/). 6 Evaluering af semestret og undervisningen Efter semestrets afslutning udfærdiger semesterkoordinatoren et udkast til semester- og undervisningsevalueringsrapport, som sendes til kommentering blandt semestergruppens medlemmer. Semesterkoordinatoren fremsender herefter en endelig evalueringsrapport til studienævnet med semestergruppens konklusioner og forslag. Rapporten skal være studienævnet i hænde senest 1. 9 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 oktober for forårssemestre og 1. marts for efterårssemestre. Skemaet i bilag 4 bedes anvendt som skabelon for rapporten. Det skal af semester- og undervisningsevalueringsrapporten fremgå, hvis ikke alle semestergruppens medlemmer har tiltrådt rapporten. Der er mulighed for at fremsende mindretalsudtalelser, hvis der ikke kan opnås enighed. Skolen udsender medio juni for forårssemestre og medio januar for efterårssemestre et kort evalueringsskema til alle studerende. De studerendes svar vedrørende de enkelte semestre sendes til studienævnene medio september hhv. medio februar. Studienævnene videresender svarrapporterne til de respektive semesterkoordinatorer, som sammen med øvrige input (herunder referater af semestergruppemøder) benytter svarene som grundlag for udfærdigelsen af semester- og undervisningsevalueringsrapporten. Semesterkoordinatoren kan desuden vælge at afholde et evalueringsmøde, enten som en del af det sidste semestergruppemøde eller som et særskilt møde. Alle undervisere og studerende på semestret skal inviteres til evalueringsmødet. Semester- og undervisningsevalueringsrapporten skal udover de studerendes svar på spørgeskemaet, referaterne af semestergruppemøderne og evalueringsmødet være baseret på eventuelle skriftlige kommentarer fra kursusundervisere7, projektvejledere og projektgrupper, som semesterkoordinatoren skal tilbyde disse at fremsende. De fremsendte kommentarer vedlægges evaluerings-rapporten. Evalueringsrapporten skal afsluttes med en kort opsamling samt anbefalinger til ændringer før næste gennemløb. Opsamlingen og anbefalingerne vil indgå i en samlet oversigt, som studienævnet offentliggør på skolens hjemmeside; jf. Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Det er semestergruppens ansvar, at semester- og undervisningsevalueringen sker konstruktivt og sagligt, således at evalueringsrapporten kan bruges efterfølgende til løbende udvikling og forbedring af undervisningen. Evalueringsrapporten må ikke indeholde personfølsomme oplysninger, herunder udtalt kritik af enkeltpersoner. Sådanne oplysninger skal nævnes i rapporten, men på en sådan måde, at enkeltpersoner ikke unødigt kompromitteres. Det er semesterkoordinatorens opgave på anden vis skriftligt at videregive eventuelle personfølsomme oplysninger til studienævnet om problemstillinger, som bør komme til studienævnets kendskab. Til semester- og undervisningsevalueringsrapporten skal endvidere vedlægges statistik over eksamensresultater for semestret, som studiesekretæren trækker via QlikView for studenterdata fra STADS. Semester- og undervisningsevalueringer udgør et vigtigt redskab for studienævnets og studierådets løbende sikring af såvel undervisningens som uddannelsernes kvalitet, idet evalueringsrapporternes anbefalinger benyttes i 7 Det er institutternes ansvar at bidrage til kvalitetssikringen af den leverede undervisning. Dette kan fx gøres ved kursusunderviserne evaluerer deres eget kursusmodul. Resultatet heraf kan underviseren fremsende til studienævnet. 10 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 forbindelse med justeringer af studieordninger og kommende semestres undervisningsrekvisitioner. Desuden benyttes evalueringsrapporterne af kursusholdere og projektvejledere til løbende forbedringer og justeringer af kursus- og projektmoduler, ligesom semesterkoordinatoren inddrager erfaringerne fra tidligere gennemløb af semestret til at justere eller ændre i semestrets tilrettelæggelse og forløb. Endelig giver semester- og undervisningsevalueringerne de studerende mulighed for at evaluere egne læreprocesser. På baggrund af semester- og undervisningsevalueringsrapporterne evaluerer studienævnet det forløbne semesters planlægning, afholdelse og evaluering på sit møde i henholdsvis marts og oktober. På basis af semesterkoordinatorens opsamling og anbefalinger vedrørende næste gennemløb samt eventuelle ikkeoffentlige underretninger fra semesterkoordinatoren til studienævnet (jf. ovennævnte personfølsomme oplysninger), udfærdiger studienævnet en sammenfatning. Sammenfatningen udgør sammen med den offentligt tilgængelige del af semester- og undervisningsevalueringsrapporten (se bilag 4) grundlaget for eventuelle justeringer, der skal foretages i forbindelse med beskrivelse, planlægning, afholdelse og/eller evaluering af næste gennemløb af semestret. Sammenfatningen udfærdiges ved benyttelse af skabelonen i bilag 5 og sendes til relevante interessenter, herunder blandt andre semesterkoordinator, institutleder, studiesekretær og (via studiesekretæren) den kommende semesterkoordinator og underviserne på semestret. Sammenfatningen udgør desuden studienævnets tilbagemelding til de studerende om eventuelle konsekvenser af forhold, som de studerende på semestret har gjort opmærksom på. Sammenfatningen upload’es til studienævnets kvalitetssikringsside på sict.aau.dk. I tillæg til semester- og undervisningsevalueringer foretager studienævnene også evaluering af hele uddannelsesforløb. Disse foretages på baggrund af svar fra de studerende på 6. og 10. semester på et spørgeskema, der indeholder spørgsmål til den enkelte studerendes oplevelser af blandt andet bachelorhenholdsvis kandidatuddannelsens forventningsindfrielse, indhold, progression og studiebelastning. Denne evaluering er ikke som sådan koblet til styringen af semestrene i den forstand, at uddannelsesevalueringen ikke direkte involverer semesterkoordinatorer, undervisere og studiesekretærer, som er de direkte udførende i planlægningen, afholdelsen og evalueringen af semestrene. Uddannelsesevalueringerne nævnes her for fuldstændighedens skyld, da konklusioner vedrørende disse på samme måde som semester- og undervisningsevalueringer kan have betydning for planlægningen, afholdelsen og evalueringen af semestrene. I bilag 6 findes en skabelon for studienævnenes konklusioner vedrørende uddannelsesevalueringer. 11 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 12 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 1: Skema til information om kursus Nedenstående skema kan anvendes af kursusansvarlige til eget brug og evt. også som et værktøj for semesterkoordinatoren i forbindelse med semesterplanlægningen. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Information om kursus xxx (5 ECTS-point) Årstal: 20xx Kursusansvarlig: xxx Dato: xxx 1. Assisterende underviser(e) 2. Hjælpelærer(e) 3. Studenterbelastning (30 timer / ECTS) 4. Fordeling af studenterbelastning 5. Eksamensform · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · <navn> (rolle: _________________) <navn> Forelæsninger: xx timer Øvelser: xx timer Laboratoriearbejde: xx timer Workshops: xx timer Hjemmeopgaver m.m.: xx timer Undervisningsforberedelse: xx timer Eksamensforberedelse: xx timer Andet (angiv art: ______________): xx timer I alt: 150 timer Uge 1: xx timer Uge 2: xx timer Uge 3: xx timer Uge 4: xx timer Uge 5: xx timer Uge 6: xx timer Uge 7: xx timer Uge 8: xx timer Uge 9: xx timer Uge 10: xx timer Uge 11: xx timer Uge 12: xx timer Uge 13: xx timer Uge 14: xx timer Uge 15: xx timer Uge 16: xx timer Eksamen (inkl. forberedelse): xx timer Mundtlig: __ (sæt kryds) Skriftlig: __ Løbende: __ Andet (angiv art: _______________________) 6. Evt. tilladte hjælpemidler ved eksamen (fx computer, bøger, noter etc.) 7. Øvrige forhold vedr. undervisningen 8. Bemærkninger 13 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 2: Skema til indkaldelse af møde i semestergruppen Nedenstående skema bedes anvendt i forbindelse med indkaldelse til semestergruppemøder. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Indkaldelse til semestergruppemøde for xxx Dato: xxx Møde nr.: xxx Deltagere: xxx (semesterkoordinator), xxx (semestersekretær), 1 repræsentant for hver projektgruppe + undervisere efter behov Dagsorden for 1. møde 1. Semesterstart (intro af semestret, litteratur, skema mv. + (kun 1. semester: orientering v/ næstformanden for SN og decentrale studievejleder)) 2. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne, evt. sammenfald af perioder med høj belastning) 3. Projekter (tildelte vejledere, opstart af projekterne, udstyr mv.) 4. Årets underviser (kun forårssemestre: Orientering) 5. Eventuelt Dagsorden for 2. møde 1. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne) 2. Projekter (status på projektarbejdet) 3. Årets underviser (kun forårssemestre: Indstillinger fra studerende behandles på SN-møde i april) 4. Eventuelt Dagsorden for 3. møde 1. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne) 2. Projekter (status på projektarbejdet) 3. Eksamen (information fra semestersekretær, spørgsmål mv.) 4. Evaluering af semestret (hvert kursus for sig, projekterne, semesteret generelt mv. NB: Alle stud. og undervisere inviteres) 5. Eventuelt 14 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 3: Skema til referater af møder i semestergruppen Nedenstående skema bedes anvendt til referater af semestergruppemøder. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Referat af semestergruppemøde for xxx Dato: xxx Møde nr.: xxx Referent: xxx Deltagere: xxx Afbud: xxx Dagsorden 1. Semesterstart (kun første møde; kun 1. sem: orientering ved næstfmd for SN og dec. studievejleder) 2. Kurser 3. Projekter 4. Årets underviser (kun første og andet møde på forårssemestre) 5. Eksamen (kun sidste møde) 6. Evaluering af semestret (kun sidste møde) 7. Eventuelt Aktioner (ansvarlig, deadline) og evt. opmærksomhedspunkter for studienævnet 1. 2. Referat Ad 1: Semesterstart [Kun 1. semester: Næstformand for studienævnet samt den decentrale studievejleder orienterer om henholdsvis studienævnet og den decentrale studievejlednings opgaver.] Ad 2: Kurser [For det enkelte kursus: Er undervisningen tilfredsstillende (fx bruger underviseren for meget/for lidt tid på sine forelæsninger? er forelæsningerne er til at forstå? er det pensum, der gennemgås pr. gang, passende? er det antal opgaver/øvelser, der skal regnes/laves under gruppeøvelser, er for stort eller for lille i forhold til den tid, der er afsat hertil? er opgavernes sværhedsgrad er passende? er underviserens/hjælpelærerens assistance ved opgaveregning tilfredsstillende? er kursets lærebog anvendelig? er der brug for supplerende noter? deltager de studerende aktivt i undervisningen? gør de løbende opmærksom på problemer? m.m.)] · [Kursus 1]: · [Kursus 2]: · [Kursus 3]: · Generelle kommentarer til kurserne fra de studerende: Ad 3: Projekter [Avancerer de enkelte projektgrupper i et rimeligt tempo mod de mål, der er stillet for deres projektmodul? Hvordan er arbejdsprocessen i projektgrupperne; er der i grupperne er etableret en fornuftig arbejdsdeling? Får grupperne tilbudt tilstrækkelig projektvejledning? Deltager de studerende aktivt? Gør de løbende opmærksom på problemer? m.m.] Kommentarer fra de repræsenterede projektgrupper: · [Gruppe 1]: · [Gruppe 2]: Ad 4: Årets underviser Ad 5: Eksamen Ad 6: Evaluering af semestret Ad 7: Eventuelt 15 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 4: Skema til semester- og undervisningsevalueringsrapport Nedenstående skema bedes anvendt til semester- og undervisningsevalueringsrapport, som fremsendes til studienævnet efter semestrets afslutning. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Semesterevalueringsrapport for xxx Årstal: 20xx Koordinator: xxx Dato: xxx Ikke tiltrådt af: <medlemmer af semestergruppen, som ikke kan tiltræde rapporten> Bilag: Referater af semestergruppemøder og evt. semesterevalueringsmøde. Semestret generelt [bl.a. opstart, gruppedannelse, semestergruppemøder, m.m.] Projektmodulet [hvordan er det forløbet for projektgrupperne, sammenhæng med kursusmodulerne, de studerendes oplevelse, vejledningerne, eksamen, m.m.] Kursusmodul: xxx Kursusholder(e): xxx Hjælpelærer(e): xxx [hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser, eksamen, m.m.] Kursusmodul: xxx Kursusholder(e): xxx Hjælpelærer(e): xxx [hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser, eksamen, m.m.] Kursusmodul: xxx Kursusholder(e): xxx Hjælpelærer(e): xxx [hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser, eksamen, m.m.] Opsamling og anbefalinger (til studienævnet og til offentliggørelse) [Her laves en opsummering af evalueringen, som dels normalt vil være tilstrækkelig for studienævnet at læse og dels skal kunne læses af andre end studerende og undervisere på semestret. Opsummeringen kan beskrive, hvad der har fungeret godt og hvad der har fungeret mindre godt. Såfremt der er anbefalinger til ændringer før næste gennemløb, skal disse også fremgå, og det skal beskrives, hvem der tænkes at skulle foretage disse ændringer (studienævn, semesterkoordinator, undervisere, osv.)] 16 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 5: Studienævnets sammenfatning af semester- og undervisningsevalueringsrapport Nedenstående skema bedes anvendt af studienævnet til sammenfatning af semester- og undervisningsevalueringsrapport for det enkelte semester. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Studienævnets sammenfatning af semesterevalueringsrapport for xxx Årstal: 20xx Koordinator: xxx Dato: xxx Dette dokument udgør den offentligt tilgængelige evaluering af semestret, og som danner grundlag for eventuelle justeringer i semestrets beskrivelse, planlægning, afholdelse og/eller evaluering af næste gennemløb af semestret. Dokumentet er således den kommende semesterkoordinators og semesterplanlægningsgruppes primære kilde til information om sådanne eventuelle justeringer. Dokumentet udgør ligeledes studienævnets tilbagemelding til de studerende, undervisere, koordinatorer og øvrige interessenter om eventuelle konsekvenser af forhold, som de studerende på semestret har gjort opmærksom på. Semesterkoordinatorens offentligt tilgængelige opsamling og anbefalinger [kopieres fra koordinatorens semesterevalueringsrapport] Studienævnets konklusion Studienævnet har på sit møde på ovennævnte dato besluttet, at følgende ændringer skal foretages / anbefales foretaget i semestrets beskrivelse, planlægning, afholdelse og evaluering af næste gennemløb af semestret: 17 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 6: Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering Nedenstående skema bedes anvendt af studienævnet til sammenfatning af nævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk. Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering af BSc/MSc i xxx Årstal: 20xx Dato: xxx Dette dokument udgør den offentligt tilgængelige evaluering af ovennævnte uddannelse i ovennævnte år, og er baseret på svar fra studerende i slutningen af sidste semester af uddannelsen på et spørgeskema vedrørende de studerendes oplevelser af blandt andet uddannelsens indhold, sammenhæng, progression og studiebelastning. Nedenstående konklusion fra studienævnet udgør nævnets beslutning om de justeringer, som bør foretages på baggrund af de studerendes evaluering. Konklusionen kan inddrage information fra semesterevalueringer og tidligere uddannelsesevalueringer samt øvrig information fra studerende, undervisere, aftagere mm, som studienævnt måtte have kendskab til. Dokumentet udgør ligeledes studienævnets tilbagemelding til dimittender og studerende om de konklusioner, som nævnet har truffet på baggrund af de dimittendernes respons. Opsummering af dimittendernes respons [oversigt over de studerendes kvantitative svar samt evt. SN’s opsummering af kvalitative svar] Studienævnets konklusion Studienævnet har på sit møde på ovennævnte dato besluttet, at … 18 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 7: Timenormer vedr. rekvisition af undervisningsopgaver Nedenstående tabel viser de timenormer, som skolerne benytter i forbindelse med rekvisition af undervisningsopgaver i institutterne. Bemærk: Rekvisitionerne skal opfattes som ressourcemæssige rammer for undervisningsaktiviteterne, idet institutterne opfordres til omfordeling, hvis dette skønnes relevant. Fx kan timer til projektvejledning udjævnes, således at projektvejlederne tildeles nogenlunde samme timetal uafhængig af antallet af studerende i de enkelte projektgrupper. Strukturen af modulerne (antallet af forelæsninger, opgaveregning, workshops, og lignende) fastlægges af de respektive undervisere. Studiesekretærerne forventes at spørge ind til dette af hensyn til skemalægningen. For små hold rekvireres ikke nødvendigvis alle kursusmoduler; disse vil fx blive afholdt som en del af projektmodulet (der forøges tilsvarende). (Fuld) Takst for kursusmodul på 5 ECTS-point 150 timer + 1,5 timer pr. stud. Gentagelsestakst for kursusmodul på 5 ECTSpoint ved holddeling o.l.8 Kursuseksamen og -reeksamen til (hver) bedømmer pr. stud. Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS 75 timer pr. ekstra hold Max. timetal til projektvejledning pr. gruppe 100 timer Projekteksamen pr. studerende (til bedømmer, der ikke er eksaminator)9 Min. pr. projektgruppe (til bedømmer, der ikke er eksaminator) Reeksamination i projektmodul pr. stud. (til bedømmer, der er eksaminator) Max. pr. projektgruppe 2 timer Reeksamen i projektmodul pr. stud. (bedømmer, der ikke er eksaminator) Min. pr. gruppe 1 time Samlet til praktik og afgangsprojekt til diplomingeniører Semesterkoordinering på 1. år af bacheloruddannelsen Semesterkoordinering efter 1. år 30 timer 0,33 time 1 time 8 timer 5 timer 10 timer 2 timer 50 timer 25 timer Der tildeles også gentagelsestakst ved undervisning på tværs af to campusser – fx Aalborg og København – via delvis brug af videokonference. De samlede kursusressourcer for to hold udregnes således: ((150 timer + 1,5 timer * antal studerende på begge hold til sammen) + 75 timer) = samlede kursusressourcer. 9 Der tildeles ikke særlige ressourcer til eksaminators tidsforbrug i forbindelse med forberedelse og afholdelse af projekteksamen; omkostninger hertil forudsættes taget af de tildelte projektvejledningsressourcer. 8 19 Semestrenes styring, v. 3 IKT-skolen (SICT) 29. juli 2015 Bilag 8: Projektvejlederens rolle Jf. rekvisitionsnormerne i bilag 8 har en projektvejleder 1 arbejdstime pr. studerende pr. ECTS-point (dvs. mellem 15 og 30 timer pr. studerende) at gøre godt med til hele projektforløbet. Timetallet skal ikke blot dække møderne, men også forberedelse til møderne, deltagelse i lærermøder m.v., samt tilrettelæggelse og afholdelse af eksamen. Typisk afholdes et møde pr. uge mellem projektvejlederen og projektgruppen. Dette afhænger dog af, hvordan gruppen og vejlederen aftaler at bruge timerne mest hensigtsmæssigt, hvilket er et af de forhold, som bør drøftes indledningsvist. Der findes en lang række af beskrivelser af projektvejlederens rolle. Eksempler på sådanne findes herunder. Søren Hansen og Anette Kolmos. Projektvejlederen som "mesteren" i en gensidig forståelsesdialog, people.plan.aau.dk/~sh/Publikationer/MesterenGensidigDialog.htm Helle Algreen-Ussing, Tina Bering Keiding, Anette Kolmos (1999). Pædagogisk omstilling, læringsopfattelser og organisatoriske rammer, (vbn.aau.dk/files/14130648/VCL_3_8790934016_algreen-ussing_keiding_kolmos.pdf). oul Nørgard a l. vejlederkontrakten, – www.learninglab.aau.dk/fileadmin/filer/Artikler/Dahl_P_N_Forventninger.pdf Bilag 9: Frie studieaktiviteter Ved frie studieaktiviteter forstås deltagelse i kursusaktiviteter, som ikke er en del af den studerendes studieordning, dvs. aktiviteter, som ligger ud over de 30 ECTS-point pr. semester. Eksempler på frie studieaktiviteter er kurser i anvendelse af værktøjer som LaTeX, MatLab, Maple, etc. Andre eksempler kan være generelle kurser i ”scientific reading and writing”, programmering i C++, etc. Omfanget af frie studieaktiviteter er normalt lavere end sædvanlige kursusmoduler (5 ECTS-point); typisk 1 eller 2 ECTS-point. Frie studieaktiviteter er STÅ-udløsende, og må derfor ikke have et særligt stort omfang. Alle frie studieaktiviteter skal godkendes af fakultetet. 20