Semestrenes styring - School of information and communication

Transcription

Semestrenes styring - School of information and communication
Semestrenes styring
Version 3, juli 2015
School of Information and Communication Technology
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
I dette dokument beskrives rammerne for planlægning, afholdelse og evaluering
af semestre under studienævnene på SICT. Rammerne kan på visse områder
udfyldes forskelligt under de enkelte studienævn.
Indhold
1 Semesterstyringen i en nøddeskal – et hurtigt overblik........................................... 3
2 Semesterstyringens formål ................................................................................................. 5
3 Semestergruppens medlemmer ........................................................................................ 5
4 Planlægning af semestret ..................................................................................................... 6
5 Afholdelse af semestret......................................................................................................... 8
6 Evaluering af semestret og undervisningen .................................................................. 9
Bilag 1: Skema til information om kursus ........................................................................13
Bilag 2: Skema til indkaldelse af møde i semestergruppen .......................................14
Bilag 3: Skema til referater af møder i semestergruppen ..........................................15
Bilag 4: Skema til semester- og undervisningsevalueringsrapport ........................16
Bilag 5: Studienævnets sammenfatning af semester- og
undervisningsevalueringsrapport ......................................................................................17
Bilag 6: Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering ............18
Bilag 7: Timenormer vedr. rekvisition af undervisningsopgaver ...........................19
Bilag 8: Projektvejlederens rolle .........................................................................................20
Bilag 9: Frie studieaktiviteter ...............................................................................................20
I afsnit 1 gives et overblik over faserne og opgaverne i forbindelse med
planlægning, afholdelse og evaluering af et semester. Dette kan benyttes som
tjekliste og som vejledning for erfarne semesterkoordinatorer,
kursusundervisere, projektvejledere og studiesekretærer. For en mere detaljeret
beskrivelse af semesterstyringen, herunder de tre faser (planlægning, afholdelse
og evaluering af semestret) og de tilhørende opgaver, henvises til afsnit 2-6.
Nye eller mindre erfarne semesterkoordinatorer, kursusundervisere,
projektvejledere og studiesekretærer bedes læse afsnit 2-6.
Eventuelle spørgsmål til opgaverne i forbindelse med planlægning, afholdelse og
evaluering af semestret kan rettes til enten studienævnets formand,
studienævnets sekretariat eller studielederen.
2
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
1 Semesterstyringen i en nøddeskal – et hurtigt overblik
Fase
Planlægning
Opgave
Udsende undervisningsrekvisitioner
Ansvarlig
SICT
Udpege semesterkoordinatorer
Institutleder/
studiesekretær
Studiesekretær
Introducere nye semesterkoordinatorer til
jobbet og bede dem læse semesterstyringsdokumentet
Fremsende SN’s sammenfatning af
evalueringsrapport til studiesekretærer
Videresende sammenfatningen til
semesterkoordinator og undervisere
Evt. justere semesterbeskrivelsen og sikre
konsensus i vejledergruppen herom
Fremsende forslag til semesterbeskrivelse
til SN
Godkende semesterbeskrivelser
Klargøre Moodle-rum for semestre og
kurser
Orientere nye undervisere om, hvor de kan
finde information, herunder fællesbestemmelser, studie- og eksamensordning,
semesterstyringsdokument, mm.
Møde mellem SN-formand, semesterkoordinatorer og studiesekretærer
Sikre at foreslåede projekter kan gennemføres og passer til tema og læringsmål
Koordinere aktiviteterne på semestret og
sikre konsensus om, hvordan læringsmål
for semestret opnås
Beskrive aktiviteterne i kursusmodul (del
af semesterbeskrivelsen) på Moodle
Booke lokaler og udarbejde skema for
semestrets aktiviteter
Afholdelse
Aftale udstyrsbehov, der ligger udover
standardudstyr og gælder for alle
projektgrupper, med institut
Aftale evt. særligt udstyrsbehov for
projekter med institut og/eller SN
Tjekke at semesterbeskrivelse og links til
fællesbestemmelser, studie- og
eksamensordning, semesterstyringsdokument, mm. på Moodle er komplet
Ansøge om gæsteforelæsninger og
ekskursioner til SN
Sikre at nye undervisere har gennemgået
introduktion til PBL-modellen
Orientere eksterne undervisere om PBLmodellen
Afholde semesterintroduktionsmøde med
info om tema, kurser, projekter, mm.
Bede projektgrupperne udpege
SN-sekretær
Studiesekretær
Semesterkoordinator
Studiesekretær
SN
Studiesekretær
Studiesekretær
SN-formand
Semesterkoordinator og
vejledere
Semesterkoordinator og
undervisere
Kursusholder
Studiesekretær /
semesterkoordinator
Semesterkoordinator
Vejleder
Studiesekretær
Studiesekretær
Institutleder
Semesterkoordinator
Semesterkoordinator
Semester-
Deadline
1/4 hhv.
15/10
April hhv.
okt/nov
April/maj
hhv. okt/nov
April hhv.
okt/nov
1/5 hhv.
1/11
1/6 hhv.
1/12
1/6 hhv.
1/12
Juni hhv.
december
1/6 hhv.
1/12
Maj/juni
hhv.
nov/dec
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
Starter 4-6
mdr. før
semestret
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
August hhv.
januar
Semestrets
første dag
Semestrets
3
Semestrenes styring, v. 3
Evaluering
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
repræsentanter til semestergruppe
Afholde 2-3 semestergruppemøder i løbet
af semestret og løbende påse, at semestret
forløber som planlagt
Sende referat af semestergruppemøde til
SN-sekretær samt offentliggøre på Moodle
Sende forslag til eksamensform til SN
koordinator
Semesterkoordinator
første dag
N/A
Studiesekretær
Oplyse studerende om eksamensform
Underviser
Meddele dato for aflevering af
projektrapporter på Moodle
Orientere studerende om eksamensplan
Studiesekretær
Fortolkning af vurderingskriterier ved
projekteksamener med vejledere
Semesterkoordinator
Planlægge reeksamener
Studiesekretærer
Sende semester- og undervisningsevalueringsskema til studerende
Sende studerendes svar på semester- og
undervisningsevalueringer til SN
Sende uddannelsesevalueringsskema til
studerende på 6. og 10. semester
Sende studerendes svar på
uddannelsesevalueringer til SN
Videresende studerendes svar på
semester- og undervisningsevalueringer til
semesterkoordinatorer
Evt. afholde evalueringsmøde med
undervisere og studerende på semestret
Sende resultater af den ordinære eksamen
til semesterkoordinator
SICT
SICT
Senest 1 uge
efter mødet
August hhv.
januar
Senest efter
2. kursusgang
1. møde i
semestergrp.
1/5 hhv.
1/12
Slutning af
projektperiode
Juni hhv.
januar
Juni hhv.
januar
September
hhv. februar
Maj
SICT
August
SN-sekretær
September
hhv. februar
Semesterkoordinator
Studiesekretær
Lave udkast til semester- og
undervisningsevalueringsrapport og sende
denne til kommentering
Trække statistik over eksamensresultater
for semestret via QlikView
Sende endelig semester- og undervisningsevalueringsrapport til SN
Evaluere det forløbne semesters
planlægning, afholdelse og evaluering
Upload’e SN’s sammenfatning af semesterog undervisningsevalueringsrapporter, og
informere undervisere, studerende, m.fl.
Evaluere de enkelte bachelor- og
kandidatuddannelser pba. dimittendernes
svar vedr. uddannelsesevaluering
Upload’e SN’s konklusioner vedrørende
evaluering af bachelor- og kandidatuddannelser, og informere dimittender,
undervisere, studerende, m.fl.
Evaluere hver bachelor- og
kandidatuddannelse baseret på svar fra
Semesterkoordinator
I slutningen
af semestret
Ultimo
januar hhv.
august
September
hhv. februar
Undervisere
Studiesekretær
SICT
Studiesekretær
Semesterkoordinator
SN
SN-sekretær
September
hhv. februar
1/10 hhv.
1/3
Oktober hhv.
marts
November
hhv. april
SN
Oktober
Skolesekretær
Oktober
SN
Oktober
4
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
dimittender på uddannelsesevalueringen.
Upload af SN’s konklusioner vedr.
evalueringen af bachelor og
kandidatuddannelser og informere
dimittender, undervisere, studerende etc.
2 Semesterstyringens formål
Det enkelte semesters indhold og forløb planlægges og styres af en
semestergruppe1. Forud for semesterstart og på baggrund af tidligere erfaringer
planlægger semestergruppen semestrets indhold og forløb. Når semestret er
afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet, og denne erfaringsopsamling
indgår i planlægningen af det tilsvarende efterfølgende semester. Denne proces
er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til
at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelsen i et samspil mellem
undervisere og studerende.
Der lægges vægt på, at eventuelle problemer i løbet af semestret så vidt muligt
løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semestrets forløb, indhold,
projektarbejde m.m. ifølge sagens natur først kan ske omkring semestrets
afslutning. Dette betyder, at semestergruppen har en aktiv rolle undervejs i
semesterforløbet.
Skolens retningslinjer for semesterstyringsprocessens aktiviteter er beskrevet i
afsnittene:



Planlægning af semestret
Afholdelse af semestret
Evaluering af semestret og undervisningen
Opgaverne for de enkelte roller (semesterkoordinator, studiesekretær,
kursusunderviser og projektvejleder) er beskrevet i de enkelte afsnit og
opsummeret i afsnit 1.
Studiesekretærer og semesterkoordinatorer skal desuden være bekendte med
regler og retningslinjer på sict.aau.dk.
3 Semestergruppens medlemmer
Semestergruppen består af undervisere (kursusholdere og projektvejledere),
studiesekretæren og studenterrepræsentanter. Formand for semestergruppen,
som benævnes semesterkoordinator, er normalt en underviser på semestret.
Semesterkoordinator og øvrige undervisere i semestergruppen udpeges af
instituttet/institutterne. Studienævnet kan afvise instituttets valg af
semesterkoordinator. Semesterkoordinator anses som studienævnets
forlængede arm, og forud for opstart af semestrene indkalder formanden for
1
Semestergruppen benævnes ofte også som styregruppen, og gruppens møder benævnes ofte
som styregruppemøder.
5
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
studienævnet normalt semesterkoordinatorerne til et møde, hvor der orienteres
om retningslinjer, nye regler, m.m. samt diskuteres spørgsmål, som går på tværs
af semestrene. Studiesekretærerne inviteres også til mødet.
Semesterkoordinatoren forventes at kontakte formanden for studienævnet i
tilfælde af problemer eller tvivlsspørgsmål omkring planlægningen, afholdelsen
og evalueringen af semestret.
De studerende udpeger selv deres repræsentanter. I planlægningsfasen (dvs. før
semesterstart) deltager normalt ingen studenterrepræsentanter. Efter
semesterstart udgøres studenterrepræsentanterne i semestergruppen af én
repræsentant fra hver projektgruppe.
Gruppen planlægger og diskuterer på sine møder forløbet af semestrets
aktiviteter. Semesterkoordinator inddrager i planlægnings- og styringsarbejdet
de øvrige undervisere på semestret efter behov.
Semesterkoordinator og studiesekretær er initiativtagere i forbindelse med
semestrets planlægning og afholdelse.
4 Planlægning af semestret
Planlægningen af det enkelte semester påbegyndes 2–4 måneder før
semesterstart.2 Undervisningsrekvisitioner, som angiver resursegrundlaget for
undervisningen, skal være institutterne i hænde senest 3 måneder før
semesterstart, men vil normalt blive udsendt ca. 4 måneder før semesterstart.
Udgangspunktet for semestergruppens planlægningsarbejde er gældende
studieordning samt semesterbeskrivelserne for det seneste års gennemløb af
semestret. Derudover udgør semester- og undervisningsevalueringsrapporten
fra det seneste års gennemløb af semestret vigtigt baggrundsmateriale for
semestergruppens planlægningsarbejde. Semester- og
undervisningsevalueringerne findes på sict.aau.dk.
Studienævnssekretæren fremsender studienævnets sammenfatning af det
seneste års evalueringsrapport for semestret til studiesekretærerne senest 3
måneder før semesterstart. I det omfang studienævnet finder, at der er behov for
en justering i semesterbeskrivelsen, skal dette fremgå af sammenfatningen. Det
er studiesekretærens ansvar at videresende sammenfatningen til de relevante
semesterkoordinatorer og undervisere.
Planlægningsgruppens første opgave består i om nødvendigt at tilpasse
semesterbeskrivelsen for det seneste års gennemløb af semestret samt tage
stilling til, hvordan der foreslås at blive taget højde for eventuelle beslutninger
eller anbefalinger anført i studienævnets sammenfatning vedrørende det seneste
års gennemløb af semestret.
Såfremt planlægningsgruppen enten af studienævnet bliver bedt om eller af egen
drift finder behov for en justering af semesterbeskrivelsen sender
2
Når der i dokumentet omtales et antal måneder før semesterstart medregnes juli måned ikke.
6
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
studiesekretæren forslag til opdateret semesterbeskrivelse til studienævnet
senest ultimo maj for efterårssemestret og ultimo november for forårssemestre.
Alene justeringer der angår semestrets mere overordnede tilrettelæggelse,
sammenhæng m.v. skal fremsendes til godkendelse i studienævnet. Detaljerede
justeringer vedrørende eksempelvis enkelte kursusgange, eksamen m.v. skal
ikke fremsendes. Semesterbeskrivelsen skal laves i henhold til de centralt
fastlagte krav og skabelon for semesterbeskrivelser (se kvalitetssikring.aau.dk),
men den detaljerede udformning fastlægges af studienævnet.3
Det er blandt andet semesterkoordinatorens ansvar at sikre, at der i
vejledergruppen er konsensus om semesterbeskrivelsens formulering af,
hvordan projektmodulets mål opnås under semestrets tema.
Semesterkoordinatoren er desuden sammen med projektvejlederne ansvarlig for
at sikre, at de foreslåede projekter har mulighed for at blive gennemført og
passer til semestrets tema og projektmodulets mål. Spørgsmålet om, hvorvidt
projektforslagene kan gennemføres, vedrører blandt andet sikkerhed for at fx
data, laboratorier, særligt udstyr m.m. er tilgængeligt. Semesterkoordinatoren
skal afvise projektforslag, som enten ikke matcher semestrets tema eller ikke er
egnede i forhold til at opfylde projektmodulets læringsmål.
Det er desuden semesterkoordinatorens opgave at opfordre semestrets
undervisere til at sikre koordinering mellem aktiviteterne på semestret, fx
således at de studerendes belastning ikke bliver uforholdsmæssig høj i perioder
af semestret. På det første semestergruppemøde på efter starten af semestret
bedes de studerende oplyse semesterkoordinatoren om eventuelle sammenfald i
høj belastning på deres kursusmoduler; fx planlagte miniprojekter i samme
periode for to eller flere kursusmoduler.4 I tilfælde af sammenfald af høj
belastning er det semesterkoordinatorens opgave at kontakte de relevante
undervisere, og forsøge at finde en løsning på problemet.
Jf. den centralt fastlagte krav til semesterbeskrivelser forventes den enkelte
kursusunderviser at beskrive de enkelte aktiviteter på kursusmodulet
(undervisningens karakter (forelæsning, workshop, laboratoriearbejde,
studietur etc.), aktivitetens titel, nummer og eventuelt kortfattede beskrivelse,
hvem der underviser, den anvendte og anbefalede litteratur samt slides og
øvrige resurser) samt modulets prøve- og bedømmelsesform. Studierådet på
SICT anbefaler, at der i semesterbeskrivelsen alene henvises til kursusmodulets
side på Moodle, hvor disse ting skal beskrives.
Semesterkoordinatoren har det overordnede ansvar for, at der udarbejdes et
skema for semestrets undervisnings- og mødeaktiviteter. Studiesekretæren
deltager i fornødent omfang i lokalefordelingsmøder på tværs af institutter og
skoler samt udarbejder forslag til semestrets skema, reserverer lokaler til
afholdelse af kurserne og fordeler rum til projektgrupperne. Det tilstræbes at
friholde onsdag eftermiddage for kursusundervisning.
3
Det anbefales, at semesterbeskrivelsen laves i Moodle, og at kravet om arkivering i Captia
efterleves ved arkivering af skærmbilleder fra Moodle.
4 På grund af valgfag (måske på tværs af skoler og fakulteter) kan det være vanskeligt helt at
undgå sammenfald af perioder med høj studiebelastning.
7
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Udstyrsbehov, der ligger udover standardudstyret og som gælder for alle
projektgrupper på semestret, skal semesterkoordinatoren aftale med berørte
institutter/udstyrsudvalg senest medio august/medio januar, men helst inden
hhv. sommerferien og juleferien. Det påhviler projektvejlederen at aftale
eventuelt særligt udstyrsbehov for sine projektgrupper.
Såvel kursusholdere som projektvejledere har pligt til at sætte sig ind i
Eksamensordningens bestemmelser (se http://www.teknat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/).
Studiesekretæren sørger for, at semesterbeskrivelsen kan findes via
semesterrummet på Moodle.
Studiesekretæren videresender ansøgninger om gæsteforelæsninger og
ekskursioner til studienævnet.
Semesterkoordinatoren har det overordnede ansvar for at evt. eksterne
undervisere orienteres om AAU-modellen.
5 Afholdelse af semestret5
Semesterkoordinatoren skal sørge for, at der afholdes et semesterintroduktionsmøde på semestrets første dag, hvor der orienteres om semestret (tema, mål,
osv.), herunder semestrets kursus- og projektmoduler, projektforslag, skema,
semestergruppemøder m.m., samt gør de studerende opmærksomme på, at de
kan læse mere i semesterbeskrivelsen for semestret. Semesterkoordinatoren
skal bede projektgrupperne udpege repræsentanter til semestergruppen,
således at det sikres, at de enkelte projektgrupper er repræsenteret på
semestergruppemøderne.
Semesterkoordinatoren skal sørge for, at der afholdes 2-3 semestergruppemøder og skal i øvrigt løbende påse, at semestret forløber som planlagt og efter
studienævnets anvisninger. I bilag 2 og 3 findes hhv. skema til mødeindkaldelse
med forslag til dagsorden for de enkelte møder og skema til mødereferater.
Semestergruppemøderne tjener som et forum, hvor projektvejledere,
kursusholdere og studerende kan diskutere og justere i semesterforløbet,
herunder diskutere om undervisningens form og indhold samt de studerendes
arbejdsindsats er tilfredsstillende. Normalt deltager projektvejledere og
kursusholdere kun, når semesterkoordinatoren finder behov herfor.
Normalt er det studiesekretæren eller semesterkoordinatoren, der tager referat
af semestergruppemøderne.6 Referaterne må ikke indeholde personfølsomme
oplysninger, herunder udtalt kritik af enkeltpersoner. Sådanne oplysninger skal
For 4. semester på kandidatuddannelser (kandidatspecialet) følges den beskrevne procedure
normalt ikke, idet afholdelsen alene indebærer studielederens godkendelse af den studerende
specialeemne samt den studerendes kontakt med specialevejlederen. Dog kan studienævnet
fastsætte en fælles dato for indlevering af specialer.
6 Studerende kan tage referat, medmindre det strider mod studienævnets politik.
5
8
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
nævnes i referatet, men på en sådan måde, at enkeltpersoner ikke unødigt
kompromitteres. Det er semesterkoordinatorens opgave på anden vis skriftligt at
videregive eventuelle personfølsomme oplysninger til studienævnet om
problemstillinger, som bør komme til studienævnets kendskab.
Referaterne offentliggøres i semesterrummet i Moodle og fremsendes til
studienævnets sekretariat så snart de er godkendt af semesterkoordinatoren og
studiesekretæren, dog normalt senest en uge efter mødets afholdelse.
På første semestergruppemøde skal der meddeles dato for aflevering af
projektrapporterne. For efterårssemestrets vedkommende skal aflevering
normalt ske inden jul. Datoen fastsættes af studienævnet, evt. via delegering til
semesterkoordinatoren og studiesekretæren.
Senest efter 2. kursusgang skal de studerende meddeles, hvilken eksamensform
der vil blive benyttet i kurset. Et eventuelt eksamenspensum som danner
grundlag for en prøve, skal meddeles de studerende senest ved tredjesidste
kursusgang.
Semesterkoordinatoren skal bede de studerende sørge for at løse eventuelle
problemer i forbindelse med afholdelsen af kursus- og projektmoduler, som ikke
fungerer tilfredsstillende, før disse evt. tages op på semestergruppens møder.
Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind overfor problemer, der
bringes op på semestergruppemøderne. Der lægges vægt på, at semestergruppen
søger problemer løst på en hurtig og smidig måde. Studielederen og/eller
studienævnets formand kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring
semestret, men kan også selv vælge at gribe ind.
Semesterkoordinatoren bedes endvidere opfordre de studerende til i deres
projektrapporter at foreslå projekter for kommende studerende på samme
semester.
Det anbefales, at semesterkoordinatoren indkalder projektvejlederne til et møde
i slutningen af projektperioden, hvor vurderingskriterierne for
projekteksamenerne afstemmes.
Eksamensdatoer fastsættes af studienævnet, evt. via delegering til
semesterkoordinatoren og studiesekretæren. Eksamensdatoerne meddeles de
studerende via Moodle senest 4 uger før eksamenernes afholdelse; jf.
Eksamensordningen (se www.teknat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/).
6 Evaluering af semestret og undervisningen
Efter semestrets afslutning udfærdiger semesterkoordinatoren et udkast til
semester- og undervisningsevalueringsrapport, som sendes til kommentering
blandt semestergruppens medlemmer. Semesterkoordinatoren fremsender
herefter en endelig evalueringsrapport til studienævnet med semestergruppens
konklusioner og forslag. Rapporten skal være studienævnet i hænde senest 1.
9
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
oktober for forårssemestre og 1. marts for efterårssemestre. Skemaet i bilag 4
bedes anvendt som skabelon for rapporten.
Det skal af semester- og undervisningsevalueringsrapporten fremgå, hvis ikke
alle semestergruppens medlemmer har tiltrådt rapporten. Der er mulighed for at
fremsende mindretalsudtalelser, hvis der ikke kan opnås enighed.
Skolen udsender medio juni for forårssemestre og medio januar for
efterårssemestre et kort evalueringsskema til alle studerende. De studerendes
svar vedrørende de enkelte semestre sendes til studienævnene medio september
hhv. medio februar. Studienævnene videresender svarrapporterne til de
respektive semesterkoordinatorer, som sammen med øvrige input (herunder
referater af semestergruppemøder) benytter svarene som grundlag for
udfærdigelsen af semester- og undervisningsevalueringsrapporten.
Semesterkoordinatoren kan desuden vælge at afholde et evalueringsmøde, enten
som en del af det sidste semestergruppemøde eller som et særskilt møde. Alle
undervisere og studerende på semestret skal inviteres til evalueringsmødet.
Semester- og undervisningsevalueringsrapporten skal udover de studerendes
svar på spørgeskemaet, referaterne af semestergruppemøderne og
evalueringsmødet være baseret på eventuelle skriftlige kommentarer fra
kursusundervisere7, projektvejledere og projektgrupper, som
semesterkoordinatoren skal tilbyde disse at fremsende. De fremsendte
kommentarer vedlægges evaluerings-rapporten.
Evalueringsrapporten skal afsluttes med en kort opsamling samt anbefalinger til
ændringer før næste gennemløb. Opsamlingen og anbefalingerne vil indgå i en
samlet oversigt, som studienævnet offentliggør på skolens hjemmeside; jf.
Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Det er semestergruppens ansvar, at semester- og undervisningsevalueringen
sker konstruktivt og sagligt, således at evalueringsrapporten kan bruges
efterfølgende til løbende udvikling og forbedring af undervisningen.
Evalueringsrapporten må ikke indeholde personfølsomme oplysninger,
herunder udtalt kritik af enkeltpersoner. Sådanne oplysninger skal nævnes i
rapporten, men på en sådan måde, at enkeltpersoner ikke unødigt
kompromitteres. Det er semesterkoordinatorens opgave på anden vis skriftligt at
videregive eventuelle personfølsomme oplysninger til studienævnet om
problemstillinger, som bør komme til studienævnets kendskab.
Til semester- og undervisningsevalueringsrapporten skal endvidere vedlægges
statistik over eksamensresultater for semestret, som studiesekretæren trækker
via QlikView for studenterdata fra STADS.
Semester- og undervisningsevalueringer udgør et vigtigt redskab for
studienævnets og studierådets løbende sikring af såvel undervisningens som
uddannelsernes kvalitet, idet evalueringsrapporternes anbefalinger benyttes i
7
Det er institutternes ansvar at bidrage til kvalitetssikringen af den leverede undervisning. Dette
kan fx gøres ved kursusunderviserne evaluerer deres eget kursusmodul. Resultatet heraf kan
underviseren fremsende til studienævnet.
10
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
forbindelse med justeringer af studieordninger og kommende semestres
undervisningsrekvisitioner.
Desuden benyttes evalueringsrapporterne af kursusholdere og projektvejledere
til løbende forbedringer og justeringer af kursus- og projektmoduler, ligesom
semesterkoordinatoren inddrager erfaringerne fra tidligere gennemløb af
semestret til at justere eller ændre i semestrets tilrettelæggelse og forløb.
Endelig giver semester- og undervisningsevalueringerne de studerende
mulighed for at evaluere egne læreprocesser.
På baggrund af semester- og undervisningsevalueringsrapporterne evaluerer
studienævnet det forløbne semesters planlægning, afholdelse og evaluering på
sit møde i henholdsvis marts og oktober. På basis af semesterkoordinatorens
opsamling og anbefalinger vedrørende næste gennemløb samt eventuelle ikkeoffentlige underretninger fra semesterkoordinatoren til studienævnet (jf.
ovennævnte personfølsomme oplysninger), udfærdiger studienævnet en
sammenfatning. Sammenfatningen udgør sammen med den offentligt
tilgængelige del af semester- og undervisningsevalueringsrapporten (se bilag 4)
grundlaget for eventuelle justeringer, der skal foretages i forbindelse med
beskrivelse, planlægning, afholdelse og/eller evaluering af næste gennemløb af
semestret. Sammenfatningen udfærdiges ved benyttelse af skabelonen i bilag 5
og sendes til relevante interessenter, herunder blandt andre
semesterkoordinator, institutleder, studiesekretær og (via studiesekretæren)
den kommende semesterkoordinator og underviserne på semestret.
Sammenfatningen udgør desuden studienævnets tilbagemelding til de
studerende om eventuelle konsekvenser af forhold, som de studerende på
semestret har gjort opmærksom på. Sammenfatningen upload’es til
studienævnets kvalitetssikringsside på sict.aau.dk.
I tillæg til semester- og undervisningsevalueringer foretager studienævnene
også evaluering af hele uddannelsesforløb. Disse foretages på baggrund af svar
fra de studerende på 6. og 10. semester på et spørgeskema, der indeholder
spørgsmål til den enkelte studerendes oplevelser af blandt andet bachelorhenholdsvis kandidatuddannelsens forventningsindfrielse, indhold, progression
og studiebelastning.
Denne evaluering er ikke som sådan koblet til styringen af semestrene i den
forstand, at uddannelsesevalueringen ikke direkte involverer
semesterkoordinatorer, undervisere og studiesekretærer, som er de direkte
udførende i planlægningen, afholdelsen og evalueringen af semestrene.
Uddannelsesevalueringerne nævnes her for fuldstændighedens skyld, da
konklusioner vedrørende disse på samme måde som semester- og
undervisningsevalueringer kan have betydning for planlægningen, afholdelsen
og evalueringen af semestrene.
I bilag 6 findes en skabelon for studienævnenes konklusioner vedrørende
uddannelsesevalueringer.
11
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
12
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 1: Skema til information om kursus
Nedenstående skema kan anvendes af kursusansvarlige til eget brug og evt. også
som et værktøj for semesterkoordinatoren i forbindelse med
semesterplanlægningen. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk.
Information om kursus xxx (5 ECTS-point)
Årstal:
20xx
Kursusansvarlig:
xxx
Dato:
xxx
1. Assisterende underviser(e)
2. Hjælpelærer(e)
3. Studenterbelastning (30 timer / ECTS)
4. Fordeling af studenterbelastning
5. Eksamensform
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
<navn> (rolle: _________________)
<navn>
Forelæsninger: xx timer
Øvelser: xx timer
Laboratoriearbejde: xx timer
Workshops: xx timer
Hjemmeopgaver m.m.: xx timer
Undervisningsforberedelse: xx timer
Eksamensforberedelse: xx timer
Andet (angiv art: ______________): xx timer
I alt: 150 timer
Uge 1: xx timer
Uge 2: xx timer
Uge 3: xx timer
Uge 4: xx timer
Uge 5: xx timer
Uge 6: xx timer
Uge 7: xx timer
Uge 8: xx timer
Uge 9: xx timer
Uge 10: xx timer
Uge 11: xx timer
Uge 12: xx timer
Uge 13: xx timer
Uge 14: xx timer
Uge 15: xx timer
Uge 16: xx timer
Eksamen (inkl. forberedelse): xx timer
Mundtlig: __
(sæt kryds)
Skriftlig: __
Løbende: __
Andet (angiv art: _______________________)
6. Evt. tilladte hjælpemidler ved eksamen
(fx computer, bøger, noter etc.)
7. Øvrige forhold vedr. undervisningen
8. Bemærkninger
13
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 2: Skema til indkaldelse af møde i semestergruppen
Nedenstående skema bedes anvendt i forbindelse med indkaldelse til
semestergruppemøder. Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk.
Indkaldelse til semestergruppemøde for xxx
Dato:
xxx
Møde nr.:
xxx
Deltagere:
xxx (semesterkoordinator), xxx (semestersekretær), 1 repræsentant
for hver projektgruppe + undervisere efter behov
Dagsorden for 1. møde
1. Semesterstart (intro af semestret, litteratur, skema mv. + (kun 1. semester: orientering v/
næstformanden for SN og decentrale studievejleder))
2. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne, evt. sammenfald af perioder med
høj belastning)
3. Projekter (tildelte vejledere, opstart af projekterne, udstyr mv.)
4. Årets underviser (kun forårssemestre: Orientering)
5. Eventuelt
Dagsorden for 2. møde
1. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne)
2. Projekter (status på projektarbejdet)
3. Årets underviser (kun forårssemestre: Indstillinger fra studerende behandles på SN-møde i april)
4. Eventuelt
Dagsorden for 3. møde
1. Kurser (hvert kursus for sig, generelle kommentarer til kurserne)
2. Projekter (status på projektarbejdet)
3. Eksamen (information fra semestersekretær, spørgsmål mv.)
4. Evaluering af semestret (hvert kursus for sig, projekterne, semesteret generelt mv. NB: Alle stud.
og undervisere inviteres)
5. Eventuelt
14
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 3: Skema til referater af møder i semestergruppen
Nedenstående skema bedes anvendt til referater af semestergruppemøder.
Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk.
Referat af semestergruppemøde for xxx
Dato:
xxx
Møde nr.:
xxx
Referent:
xxx
Deltagere:
xxx
Afbud:
xxx
Dagsorden
1.
Semesterstart (kun første møde; kun 1. sem: orientering ved næstfmd for SN og dec. studievejleder)
2.
Kurser
3.
Projekter
4.
Årets underviser (kun første og andet møde på forårssemestre)
5.
Eksamen (kun sidste møde)
6.
Evaluering af semestret (kun sidste møde)
7.
Eventuelt
Aktioner (ansvarlig, deadline) og evt. opmærksomhedspunkter for studienævnet
1.
2.
Referat
Ad 1: Semesterstart
[Kun 1. semester: Næstformand for studienævnet samt den decentrale studievejleder orienterer om
henholdsvis studienævnet og den decentrale studievejlednings opgaver.]
Ad 2: Kurser
[For det enkelte kursus: Er undervisningen tilfredsstillende (fx bruger underviseren for meget/for lidt tid på
sine forelæsninger? er forelæsningerne er til at forstå? er det pensum, der gennemgås pr. gang,
passende? er det antal opgaver/øvelser, der skal regnes/laves under gruppeøvelser, er for stort eller for
lille i forhold til den tid, der er afsat hertil? er opgavernes sværhedsgrad er passende? er
underviserens/hjælpelærerens assistance ved opgaveregning tilfredsstillende? er kursets lærebog
anvendelig? er der brug for supplerende noter? deltager de studerende aktivt i undervisningen? gør de
løbende opmærksom på problemer? m.m.)]
· [Kursus 1]:
· [Kursus 2]:
· [Kursus 3]:
· Generelle kommentarer til kurserne fra de studerende:
Ad 3: Projekter
[Avancerer de enkelte projektgrupper i et rimeligt tempo mod de mål, der er stillet for deres projektmodul?
Hvordan er arbejdsprocessen i projektgrupperne; er der i grupperne er etableret en fornuftig arbejdsdeling?
Får grupperne tilbudt tilstrækkelig projektvejledning? Deltager de studerende aktivt? Gør de løbende
opmærksom på problemer? m.m.]
Kommentarer fra de repræsenterede projektgrupper:
· [Gruppe 1]:
· [Gruppe 2]:
Ad 4: Årets underviser
Ad 5: Eksamen
Ad 6: Evaluering af semestret
Ad 7: Eventuelt
15
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 4: Skema til semester- og undervisningsevalueringsrapport
Nedenstående skema bedes anvendt til semester- og
undervisningsevalueringsrapport, som fremsendes til studienævnet efter
semestrets afslutning. Skemaet findes som Word-dokument på
sict.aau.dk.
Semesterevalueringsrapport for xxx
Årstal:
20xx
Koordinator:
xxx
Dato:
xxx
Ikke tiltrådt af:
<medlemmer af semestergruppen, som ikke kan tiltræde rapporten>
Bilag: Referater af semestergruppemøder og evt. semesterevalueringsmøde.
Semestret generelt
[bl.a. opstart, gruppedannelse, semestergruppemøder, m.m.]
Projektmodulet
[hvordan er det forløbet for projektgrupperne, sammenhæng med kursusmodulerne, de studerendes
oplevelse, vejledningerne, eksamen, m.m.]
Kursusmodul: xxx
Kursusholder(e):
xxx
Hjælpelærer(e):
xxx
[hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser,
eksamen, m.m.]
Kursusmodul: xxx
Kursusholder(e):
xxx
Hjælpelærer(e):
xxx
[hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser,
eksamen, m.m.]
Kursusmodul: xxx
Kursusholder(e):
xxx
Hjælpelærer(e):
xxx
[hvordan kursusmodulet er forløbet, de studerendes oplevelse af forelæsninger og opgaveregning/øvelser,
eksamen, m.m.]
Opsamling og anbefalinger (til studienævnet og til offentliggørelse)
[Her laves en opsummering af evalueringen, som dels normalt vil være tilstrækkelig for studienævnet at
læse og dels skal kunne læses af andre end studerende og undervisere på semestret. Opsummeringen
kan beskrive, hvad der har fungeret godt og hvad der har fungeret mindre godt. Såfremt der er anbefalinger
til ændringer før næste gennemløb, skal disse også fremgå, og det skal beskrives, hvem der tænkes at
skulle foretage disse ændringer (studienævn, semesterkoordinator, undervisere, osv.)]
16
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 5: Studienævnets sammenfatning af semester- og
undervisningsevalueringsrapport
Nedenstående skema bedes anvendt af studienævnet til sammenfatning af
semester- og undervisningsevalueringsrapport for det enkelte semester.
Skemaet findes som Word-dokument på sict.aau.dk.
Studienævnets sammenfatning af semesterevalueringsrapport for xxx
Årstal:
20xx
Koordinator:
xxx
Dato:
xxx
Dette dokument udgør den offentligt tilgængelige evaluering af semestret, og som danner grundlag for
eventuelle justeringer i semestrets beskrivelse, planlægning, afholdelse og/eller evaluering af næste
gennemløb af semestret. Dokumentet er således den kommende semesterkoordinators og
semesterplanlægningsgruppes primære kilde til information om sådanne eventuelle justeringer.
Dokumentet udgør ligeledes studienævnets tilbagemelding til de studerende, undervisere, koordinatorer og
øvrige interessenter om eventuelle konsekvenser af forhold, som de studerende på semestret har gjort
opmærksom på.
Semesterkoordinatorens offentligt tilgængelige opsamling og anbefalinger
[kopieres fra koordinatorens semesterevalueringsrapport]
Studienævnets konklusion
Studienævnet har på sit møde på ovennævnte dato besluttet, at følgende ændringer skal foretages /
anbefales foretaget i semestrets beskrivelse, planlægning, afholdelse og evaluering af næste gennemløb af
semestret:
17
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 6: Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering
Nedenstående skema bedes anvendt af studienævnet til sammenfatning af
nævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering. Skemaet findes som
Word-dokument på sict.aau.dk.
Studienævnets konklusion vedrørende uddannelsesevaluering af BSc/MSc i xxx
Årstal:
20xx
Dato:
xxx
Dette dokument udgør den offentligt tilgængelige evaluering af ovennævnte uddannelse i
ovennævnte år, og er baseret på svar fra studerende i slutningen af sidste semester af
uddannelsen på et spørgeskema vedrørende de studerendes oplevelser af blandt andet
uddannelsens indhold, sammenhæng, progression og studiebelastning.
Nedenstående konklusion fra studienævnet udgør nævnets beslutning om de justeringer,
som bør foretages på baggrund af de studerendes evaluering. Konklusionen kan inddrage
information fra semesterevalueringer og tidligere uddannelsesevalueringer samt øvrig
information fra studerende, undervisere, aftagere mm, som studienævnt måtte have
kendskab til.
Dokumentet udgør ligeledes studienævnets tilbagemelding til dimittender og studerende om
de konklusioner, som nævnet har truffet på baggrund af de dimittendernes respons.
Opsummering af dimittendernes respons
[oversigt over de studerendes kvantitative svar samt evt. SN’s opsummering af kvalitative
svar]
Studienævnets konklusion
Studienævnet har på sit møde på ovennævnte dato besluttet, at …
18
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 7: Timenormer vedr. rekvisition af undervisningsopgaver
Nedenstående tabel viser de timenormer, som skolerne benytter i forbindelse
med rekvisition af undervisningsopgaver i institutterne. Bemærk:



Rekvisitionerne skal opfattes som ressourcemæssige rammer for
undervisningsaktiviteterne, idet institutterne opfordres til omfordeling, hvis
dette skønnes relevant. Fx kan timer til projektvejledning udjævnes, således
at projektvejlederne tildeles nogenlunde samme timetal uafhængig af antallet
af studerende i de enkelte projektgrupper.
Strukturen af modulerne (antallet af forelæsninger, opgaveregning, workshops, og lignende) fastlægges af de respektive undervisere. Studiesekretærerne forventes at spørge ind til dette af hensyn til skemalægningen.
For små hold rekvireres ikke nødvendigvis alle kursusmoduler; disse vil fx
blive afholdt som en del af projektmodulet (der forøges tilsvarende).
(Fuld) Takst for kursusmodul på 5 ECTS-point
150 timer + 1,5 timer pr. stud.
Gentagelsestakst for kursusmodul på 5 ECTSpoint ved holddeling o.l.8
Kursuseksamen og -reeksamen til (hver)
bedømmer pr. stud.
Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS
75 timer pr. ekstra hold
Max. timetal til projektvejledning pr. gruppe
100 timer
Projekteksamen pr. studerende (til bedømmer,
der ikke er eksaminator)9
Min. pr. projektgruppe (til bedømmer, der ikke
er eksaminator)
Reeksamination i projektmodul pr. stud. (til
bedømmer, der er eksaminator)
Max. pr. projektgruppe
2 timer
Reeksamen i projektmodul pr. stud.
(bedømmer, der ikke er eksaminator)
Min. pr. gruppe
1 time
Samlet til praktik og afgangsprojekt til
diplomingeniører
Semesterkoordinering på 1. år af
bacheloruddannelsen
Semesterkoordinering efter 1. år
30 timer
0,33 time
1 time
8 timer
5 timer
10 timer
2 timer
50 timer
25 timer
Der tildeles også gentagelsestakst ved undervisning på tværs af to campusser – fx Aalborg og
København – via delvis brug af videokonference. De samlede kursusressourcer for to hold
udregnes således: ((150 timer + 1,5 timer * antal studerende på begge hold til sammen) + 75
timer) = samlede kursusressourcer.
9 Der tildeles ikke særlige ressourcer til eksaminators tidsforbrug i forbindelse med forberedelse
og afholdelse af projekteksamen; omkostninger hertil forudsættes taget af de tildelte
projektvejledningsressourcer.
8
19
Semestrenes styring, v. 3
IKT-skolen (SICT)
29. juli 2015
Bilag 8: Projektvejlederens rolle
Jf. rekvisitionsnormerne i bilag 8 har en projektvejleder 1 arbejdstime pr.
studerende pr. ECTS-point (dvs. mellem 15 og 30 timer pr. studerende) at gøre
godt med til hele projektforløbet. Timetallet skal ikke blot dække møderne, men
også forberedelse til møderne, deltagelse i lærermøder m.v., samt
tilrettelæggelse og afholdelse af eksamen. Typisk afholdes et møde pr. uge
mellem projektvejlederen og projektgruppen. Dette afhænger dog af, hvordan
gruppen og vejlederen aftaler at bruge timerne mest hensigtsmæssigt, hvilket er
et af de forhold, som bør drøftes indledningsvist.
Der findes en lang række af beskrivelser af projektvejlederens rolle. Eksempler
på sådanne findes herunder.
Søren Hansen og Anette Kolmos. Projektvejlederen som "mesteren" i en gensidig
forståelsesdialog, people.plan.aau.dk/~sh/Publikationer/MesterenGensidigDialog.htm
Helle Algreen-Ussing, Tina Bering Keiding, Anette Kolmos (1999). Pædagogisk
omstilling, læringsopfattelser og organisatoriske rammer,
(vbn.aau.dk/files/14130648/VCL_3_8790934016_algreen-ussing_keiding_kolmos.pdf).
oul Nørgard a l.
vejlederkontrakten,
–
www.learninglab.aau.dk/fileadmin/filer/Artikler/Dahl_P_N_Forventninger.pdf
Bilag 9: Frie studieaktiviteter
Ved frie studieaktiviteter forstås deltagelse i kursusaktiviteter, som ikke er en
del af den studerendes studieordning, dvs. aktiviteter, som ligger ud over de 30
ECTS-point pr. semester. Eksempler på frie studieaktiviteter er kurser i
anvendelse af værktøjer som LaTeX, MatLab, Maple, etc. Andre eksempler kan
være generelle kurser i ”scientific reading and writing”, programmering i C++,
etc.
Omfanget af frie studieaktiviteter er normalt lavere end sædvanlige
kursusmoduler (5 ECTS-point); typisk 1 eller 2 ECTS-point.
Frie studieaktiviteter er STÅ-udløsende, og må derfor ikke have et særligt stort
omfang. Alle frie studieaktiviteter skal godkendes af fakultetet.
20