Ny ledelsesorganisering
Transcription
Ny ledelsesorganisering
SOLRØD KOMMUNE | LEDELSESSEKRETARIATET NOTAT Emne: Ny ledelsesorganisering Central ledelse – decentral styring version 3.0 Til: Direktionen Dato: 4. juni Sagsbeh.: Lise Bernhardt/Anders Haarløv Sagsnr.: Indledning Solrød Kommune står over for en række udfordringer i de kommende år. Udfordringer, som vil medføre øget behov for stram økonomisk styring, for innovation, effektivisering og øget produktivitet. Hertil kommer, at kommunerne oftere og oftere vil blive mødt af udfordringer, der stiller krav om tværgående løsninger, der i højere grad er forankret i lovområder end i den måde, kommunerne er organiseret på i afdelinger og institutioner. Det drejer sig her om f.eks. fokus på vækst, integration, beskæftigelse og bosætning. Disse dagsordener stiller nye krav til ledelse og styring af kommunen. Blandt disse krav er især: • • • • • • • Fælles helhedssyn på tværs af kommunen Fælles organisationsforståelse i forhold til fælles retning og mål Udvikling af samarbejde på tværs i ledelsesfællesskaber Styrket fokus på kerneopgaverne Styrket fokus på borgernes/brugernes oplevelse af kommunens service Fælles værdiskabelse i forhold til borgerne/brugerne og virksomhederne Øget inddragelse af og ansvar til borgerne/brugerne og virksomhederne Organisationsmodel Der er på denne baggrund behov for at skabe en fælles organisationsforståelse, et helhedssyn på opgaveløsningen, en samstemt ledelse og en endnu større evne til at skabe resultater. Derudover er der behov for at styrke udviklingskraften og eksekveringen i organisationen. Samtidig ønsker Direktionen at inddrage flere i Direktionens arbejde. Styrkerne ved den eksisterende organisering skal fastholdes, således at der fortsat leveres en god politisk betjening, og så tilliden og motivationen i samspillet mellem ledelse og afdelingerne/institutionerne bevares. Samtidig skal styrkerne udbygges med et tværgående chefforum kombineret med en fortsat høj grad af decentralt ansvar og kompetence hos decentrale ledere, som indgår i forpligtende fora om fælles retning og faglig praksis. Med den nye ledelsesorganisering ønsker Direktionen at bevare den gode politiske betjening, den hurtige kommunikation og de stærke faglige miljøer samt den høje grad af tillid og motivation i samspillet mellem ledelse og udførende. Den nye ledelsesorganisering sigter mod at fremme en fælles organisationsforståelse, koncerntænkning, forankring af nye initiativer og fælles fodslag og udførelse på tværs. Organiseringen har fokus på resultater, kerneopgaver og inddragelse af evidens/viden i de politiske/ledelsesmæssige beslutninger. Endelig skal organiseringen bidrage til fælles udvikling gennem en forenklet styringsmodel og øget service fra stabene til de decentrale enheder. Dette munder ud i en ny ledelsesorganisering med titlen ”Central styring – decentral ledelse version 3.0”: C:\Users\anb\Desktop\Notat om ny ledelsesorganisering.docx Den valgte model skal styrke både helhedssynet og eksekveringen af de fælles, tværgående strategier og indsatser, og den skal skabe fælles retning og faglig praksis i arbejdet med kerneopgaverne i de faglige lederfora. Hermed modsvarer modellen tillige omverdenens forestillinger til de fremtidige kommunale opgaveløsninger om helhedstænkning og tværgående opgaveløsning. Rolle- og opgavefordeling Det administrative ledelsesarbejde drives fremadrettet i fire fora. Roller og opgaver for de respektive fora er i hovedtræk: Direktion Direktionen varetager den øverste strategiske ledelse og arbejder med temaer og sager af fælles og principiel betydning. Med afsæt i det politisk besluttede budget fastlægger Direktionen de økonomiske rammer og beslutter, hvilke tværgående strategiske projekter der skal arbejdes med i kommunen som helhed. De enkelte direktører refererer fortsat til den administrerende direktør, og alle større væsentlige beslutninger træffes i fællesskab. De øvrige referenceforhold mellem ledere/chefer og de enkelte direktører fastholdes også fortsat. Direktørerne er fortsat den primære indgang til administrationen for politikerne samt de primære sparringspartnere og kontaktpersoner for udvalgsformænd. Chefgruppe Chefgruppen består af Direktionen og chefer/ledere fra stabe og faglige ledelsesfora. Dette forum udgør den strategiske ledelse af kommunen på næste niveau. Chefgruppen sætter retning, prioriterer og koordinerer f.eks. i forhold til aftalestyring, budgetarbejdet og større tværgående indsatser/projekter. Arbejdet sker på baggrund af et kommissorium (typisk udarbejdet af en af stabene), som er blevet godkendt 2 af Direktionen. Chefgruppen koordinerer løbende indsatser og ekstern kommunikation med henblik på, at den kommunale organisation fremstår som en helhed for omverdenen. Udover de tilbagevendende møder har chefgruppen temadrøftelser af forskellig art. Møderne omfatter ikke dag-til-dag-ledelsesopgaver eller orientering. Faglige lederfora Formålet med de faglige lederfora er at skabe samstemt ledelse på tværs af løsningen af kerneopgaven. Hvert forum består af de faglige ledere inden for det respektive faglige ledelsesfællesskab. De fora, hvor der ikke entydigt findes en chef, varetages af den direktør, der har ansvaret for området. Opgaven er koordinering på tværs af strategiske ledelsesopgaver, identifikation og ledelse af fælles faglig metodeudvikling, sparring og erfaringsdeling om ledelsesmæssige emner. Fælles lederforum (DIA) Det fælles lederforum udgøres af DIA-kredsen. Formålet og opgaven for dette forum er at sikre, at organisationen trækker i samme retning i forhold til de strategiske indsatser og beslutninger. Det vil sige, at dette forum skal arbejde målrettet og fokuseret med at skabe organisatorisk sammenhængskraft og samstemt ledelse på alle niveauer. Mødefrekvens i Direktionen og chefgruppen Der er møde i Direktionen hver 14. dag og i chefgruppen hver 14. dag. Møderne varer to timer ad gangen. Administrativ understøttelse Den administrative understøttelse af møderne i Direktionen og chefgruppen varetages af Ledelsessekretariatet. Den administrative understøttelse af DIA-konferencen varetages af Personaleafdelingen, mens understøttelsen af DIA-dagene varetages af Ledelsessekretariatet. Evaluering Da den nye ledelsesorganisering ikke har været afprøvet tidligere, kan der i opstartsfasen være behov for løbende justeringer. Første evaluering af den nye ledelsesorganisering foretages tre måneder efter ikrafttræden. Ved denne evaluering fastsættes fremtidig evaluering, herunder form og frekvens. 3