Bachelor Børn og Sorg

2015
Camilla Sørensen PA11607
Børn og Sorg
Vejleder. Mikkel Vinding
Antal tegn: 49.149
UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK
PÆDAGOGUDDANNELSEN AABENRAA
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Problem formulering ......................................................................................................................................... 4
Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 4
Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 5
Hyperarousal: ”Tendens til sammenfaren, irritabilitet, søvnproblemer, humørsvingninger og
koncentrationsbesvær.” .................................................................................................................................... 5
Metode .............................................................................................................................................................. 5
Case ................................................................................................................................................................... 6
Når et barn mister ............................................................................................................................................. 6
Opsamling .................................................................................................................................................. 9
Del konklusion ............................................................................................................................................. 10
Reaktioner ved dødsfald.................................................................................................................................. 10
Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning .............................................................................................. 16
Omkring 7 års alderen ..................................................................................................................................... 17
Opsamling ................................................................................................................................................ 19
Tilknytning ....................................................................................................................................................... 19
Pædagogiske værktøjer ................................................................................................................................... 21
Tegninger ..................................................................................................................................................... 22
Marte Meo Metoden ................................................................................................................................... 23
Konklusion ....................................................................................................................................................... 24
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26
2
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Indledning
Hvordan kan man som pædagog tage smerten fra et barn som har mistet et familie medlem. Det
kan være en mor, far, søster eller bror. Et nært familie medlem som ikke kan erstattes. At miste et
nært familiemedlem er ikke noget et barn burde opleve eller gennemleve. Men det sker desværre
at nogle børn skal vokse op uden en mor eller far. Hvor smerten hos barnet er så stor, at man ville
ønske, at man som menneske og som professionel, kunne tage smerten væk og alt ville være i den
skønneste orden. Men dette kan desværre ikke lade sig gøre. Man kan ikke tage smerten væk og
man kan ikke påtage sig den smerte som barnet gennemlever eller kommer til at gennemleve.
Barnets base som har været i familiens skød, er blevet tilintetgjort. Nu skal barnet have etableret
en ny base, hvor ord som stabilitet, tillid, omsorg og tryghed indgår i. Barnet skal finde sig selv og
sin egen rolle i den nye base. Altså, stadigvæk familiens skød, men på en anden måde, fordi der er
et familiemedlem der mangler. Det at miste en forælder i barndommen kan have store
konsekvenser for barnet og barnets fremtid, hvis barnet ikke får den rette støtte og vejledning1,
som pædagoger blandt andet kan bidrage med i hverdagen. Selvom barnet får den støtte barnet
har behov for igennem barndommen, så er der ingen garantier for at barnet ikke bliver præget af
psykiske problemer såsom depression både i barndommen og i voksenalderen.2 Der er forskel på
hvordan piger/kvinder og drenge/mænd sørger. Kvinder har en større tendens til at få en
depression i et længerevarende sorgforløb, altså et kompliceret sorgforløb, end mænd har.3
Mænd er derimod mere modtagelige overfor symptomer for akutte belastningsreaktioner
umiddelbart efter dødsfaldet. En akut belastnings situation kendetegnes ved at den efterladte
bliver ramt af fortvivlelse, vrede, håbløshed og reagerer anderledes end normalt.4 På trods af at
mændene er mere udsatte end kvinderne, umiddelbart efter et dødsfald, er der stor forskel på
hvordan mænd og kvinder tænker ” Kvinder bruger 70 % af tiden på at bearbejde følelser og 30 %
på at tænke logisk. Mænd bruger 30 % af tiden på at bearbejde følelser og 70 % på at tænke
logisk.”5 Så selvom mænd kun bruger 30 % på at bearbejde deres følelser, så er de altså stadigvæk
1
Dyregrov, 2007 s.41
Dyregrov, 2007 s.42
3
Guldin, 2014 s.61
4
Guldin, 2014 s.118,119
5
Guldin, 2014 s. 61
2
3
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
mere udsatte i en akutbelastnings situation, som sorg i forbindelse med et dødsfald synes at være,
end kvinderne er.
Atle Dyregrov er en af grundlæggerne af Senter for Krisepsykologi i Norge. Han har forsket i
hvordan børn sørger og hvordan de kan hjælpes til at få bearbejdet deres sorg. Han har skrevet et
hav af bøger hvor han blandt andet beskriver hvordan fagfolk og omsorgspersoner kan støtte et
barn i sorg. Dette leder mig hen på min problemformulering.
Problem formulering
Hvordan kan jeg som pædagog støtte et barn (skole fritids ordning) i at håndtere et dødsfald i den
nærmeste familie?
Afgrænsning
Jeg har valgt at nævne Sønderborg Kommune i forbindelse med 24-7 kontakten i afsnittet Når et
barn mister. Dette har jeg valgt at gøre fordi jeg selv er bosat i Sønderborg kommune og fordi det
er relevant for mig som uddannet pædagog, at vide hvilke tilbud der er i dette område i
forbindelse med sorgramte børn. Jeg vil endvidere koncentrere mig om børnegruppen i skole
fritids ordnings alderen, mere specifikt 7 års alderen. Jeg vælger denne aldersgruppe ud fra mine
erfaringer i min praktik. Jeg nævner lærer og pædagoger i nogle sammenhænge. Dette vælger jeg
at gøre, fordi samarbejdet imellem skolen og skole fritids ordningen er nødvendig, og særligt i
forbindelse med at et barn mister en forælder. Men også med henblik på at pædagogen er med i
skolen og fungere som ”ekstra hænder” i timerne sammen med børnene og læreren. Så
pædagogen ser børnene i skolen og skole fritids ordningen. Jeg vil komme ind på æstetiske
læreprocesser og Marte Meo metoden, i afsnittet Pædagogiske værktøjer, men dette er kort
beskrevet.
4
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Begrebsafklaring
Hyperarousal: ”Tendens til sammenfaren, irritabilitet, søvnproblemer, humørsvingninger og
koncentrationsbesvær.”6
Psykopatologi: ”Specialister i psykopatologi, er specialist i psykiske sygdomme og årsager deraf.” 7
Metode
Jeg har valgt at lave en case som er kvalitativ fordi den er bygget på mine erfaringer og
observationer fra min praktik. Jeg vil koble teori og casen sammen løbende igennem hele opgaven,
som vil have en analyserende tilgang. Derud fra vil jeg konkludere, hvad det er jeg er kommet frem
til. I mit afsnit Når et barn mister, vil jeg inddrage oplysninger som jeg har fået efter telefonisk
kontakt til Sønderborg Kommune. Jeg vil inddrage kræftens Bekæmpelse til at understrege
vigtigheden af støtten til børn, som har mistet en forælder. Jeg refererer til dokumentaren ”En
mur af tavshed”, hvor stifteren af den første sorggruppe i Danmark, Jes Dige medvirker. I Afsnittet
Reaktioner ved dødsfald, vil jeg primært bruge Atle Dyregrov8 som er forsker og har forsket i børns
sorg, derudover har han Dr.phil. Den højeste akademiske grad i Danmark, indenfor psykologi og de
humanistiske fag. I afsnittet Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning, vil jeg igen bruge Atle
Dyregrov og Kari Dyregrov. I afsnittet Omkring 7 års alderen, vil jeg bruge Asger Petersen og Atle
Dyregrov, til at beskrive hvordan børn i 7 års alderen forstår og reagerer på et dødsfald. Til at
beskrive Tilknytningsteorien, bruger jeg John Bowlby(1907-1990), som var engelsk læge og
psykoanalytiker. Han har bygget sin tilknytnings teori ud fra et behavioristisk9 synspunkt. I afsnittet
Pædagogiske værktøjer, kommer jeg ind på Tegninger, og hvordan de kan tydes når børn er i sorg.
Her vil jeg bruge Karen Graversen og Atle Dyregrov. Jeg kommer også ind på Marte Meo metoden
som Maria Aarts udviklet. Til sidst vil jeg konkluderer hvad jeg er nået frem til.
6
Begrebsafklaring - Hyperarousal
Begrebsafklaring - Psykopatologi
8
Senter for krisepsykologi
9
Behaviorisme
7
5
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Case
Tobias er en dreng på 7 år som går i 1. klasse. Tobias mistede sin far for en måned siden. Han faldt
om på sit arbejde med et hjertestop. Tobias blev hentede af sin farmor i skolen, efter Tobias’ mor
havde fået besked om at hendes mand var død på arbejde, og havde bedt hendes svigermor om at
hente Tobias i skolen. Til alles store overraskelse, pædagoger i skole fritids ordning og lærerne på
skolen, kom Tobias i skole og skole fritids ordningen nogle få dage efter faderens død. Tobias’
lærer og pædagoger i skole fritids ordningen havde haft et møde omkring familiens situation og
var forberedt når Tobias kom tilbage. Udadtil virkede Tobias ikke påvirket af faderens død. Han
legede med sine kammerater som han plejede at gøre, spillede fodbold og andre udendørs
aktiviteter. Den første måned efter faderens død blev Tobias hentet af sin farmor, og Tobias
virkede stadigvæk ikke påvirket af situationen. Men nu er Tobias begyndt at reagerer. Han kan ikke
koncentrere sig i skolen og forstyrre undervisningen ved at være meget udagerende. Både mod
lærer og elever. I skole fritids ordningen er Tobias knap så udagerende, men han holder sig tæt på
en kvindelig pædagog som han har en god relation til. Tobias søger meget pædagogen. Nogen
dage er bedre end andre for Tobias i skole fritids ordningen. Han kan være glad og så pludselig
råbe vildt og usammenhængende hvorefter han bryder sammen i gråd. Tobias’ mor har svært ved
at rumme både Tobias’ sorg og hendes egen. Mor fortæller til et møde med lærer og pædagoger
der er tilknyttet Tobias, at han ødelægger ting hjemme i huset. Hun fortæller at han får de samme
vredesudbrud derhjemme, som de har oplevet i skolen og i skole fritids ordningen. Mor fortæller
også, at siden farens død, har hun ikke kunne få Tobias til at sove inde på sit eget værelse. Han er
brudt sammen i gråd hver gang hun har forsøgt. Tobias har ikke haft lyst til at snakke med sin mor
omkring faren. Hverken omkring hans død eller minder omkring faren. Det er sket to gange, at
Tobias har råbt meget vredt ”min far er død!” op i hovedet på den pædagog han har en god
relation til.
Når et barn mister
Når et barn mister en forældre, er der en handleplan på skolen og i skole fritids ordningen, hvor
pædagoger og lærer som er klar til at reagere, alt efter hvordan barnet reagerer, efter det har
6
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
mistet. Dette vil jeg komme nærmere ind på længere nede i afsnittet. Det tværprofessionelle
samarbejde imellem pædagoger, lærer og skole psykologen er vigtigt fordi barnets trivsel
afhænger af hvor godt samarbejdet og kommunikationen er imellem de forskellige professioner.
Sogne præsten er også en mulighed at få inddraget, alt afhængig af religion. Ifølge serviceloven §
1110 er kommunerne forpligtede til at tilbyde rådgivning til børn, unge og forældre, såvel familie
rådgivning. I Sønderborg kommune er der noget der hedder 24-7 kontakten11. Det er en slags
”beredskab” af professionelle bestående af pædagoger, psykologer og socialrådgivere, som er klar
til at rykke ud til familier i privaten, som akut har brug for hjælp. Det kan blandt andet være, vold i
familien og misbrug, men det kan også være krisesituationer, som et dødsfald i familien. Man kan
også henvende sig til 24-7 som anonym, og få rådgivning over telefonen. Det vil sige, at hvis et
barn mister en forælder, og har behov for at få rådgivning og vejledning. Så kan barnet have en
dialog med en fra 24-7 teamet, omkring alt det der er svært at snakke om i forbindelse med tabet
af forælderen. Og måske om den forælder der også er ramt af sorg. I dette tilfælde er der også
mulighed for at få anonym rådgivning. Det kan også være at barnet ønsker at få familie rådgivning,
fordi det kan være svært at være barn i en familie hvor en af forældrene er døde. Fordi den
efterladte forældre kan have rigeligt i at bearbejde sin egen sorg, og kan derfor have svært ved at
have overskud og ressourcer, til at hjælpe barnet igennem sin sorg. 24-7 kontakten tilbyder også
individuel rådgivning til børn som har mistet en forælder, hvis barnet ønsker det. De har ikke en
decideret sorg gruppe i 24-7 kontakten, hvor det er muligt for barnet at snakke med andre børn
der også har mistet en forælder. Men de henviser til kræftens bekæmpelses sorg grupper rundt
omkring i landet.
Kræftens bekæmpelse har som sagt sorg grupper i hele landet. En af dem ligger i Rødekro12 hvor
de har en sorg gruppe som primært er for børn i alderen fra 6 - 12 år og en fra 13 – 20 år. Hvert år
er der børn der mister en eller begge forældre. I diagrammet nedenfor kan man se hvor mange
børn der har mistet en eller begge forældre i år 2013.
10
Retsinformation
Sønderborg Kommune
12
Sorggrupper, Kræftens bekæmpelse
11
7
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Ifølge Danmarks Statistik13 er der 16 børn på 7 år, som har mistet enten en eller begge forælder i
2013, i Region Syddanmark. Det vil sige, at det er nødvendigt at have rådgivning og sorggrupper
tilgængelige for børn og deres familier, såsom 24-7 kontakten og Kræftens bekæmpelses sorg
grupper. I kræftens bekæmpelse er det blandt andet frivillige der hjælper til i sorg grupperne og er
sammen med børnene. De kommer på kurser i hvordan man håndterer et barn i sorg. Jes Dige er
pædagogisk/psykologisk konsulent i kræftens bekæmpelse og uddannet psykolog. Jes Dige tog
initiativet til at lave tilbuddet om sorg grupper for børn, og i 1991 blev landets første sorg gruppe
for børn etableret i Aalborg14. Han har efterfølgende udgivet undervisningsmateriale til voksne
som blandt andet er til gavn for pædagoger og lærer. Jes Dige har også medvirket i en dokumentar
film, hvor man ser ham og sorg gruppen for teenager. Dér kommer der for det første fokus på at
børn og unges behov for at dele deres sorg med andre, men også hvor lidt skolerne og skole fritids
ordningerne er forberedte på at tage sig af et barn der mister. Dokumentaren ”en mur af
tavshed”15 er af ældre dato nu. Men Jes Dige og kræftens bekæmpelse kæmper stadigvæk med at
få alle landets skoler, skole fritids ordninger og institutioner til at lave en sorg handleplan.16
13
Danmarks Statistik, børn og unge(alle 0-29 årige) 2014
Jes Dige den første sorg gruppe/ nyt initiativ på skolerne
15
En mur af tavshed – dokumentar med Jes Dige og teenagegruppen
16
Sorg handleplaner
14
8
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
”Næsten alle skoler og institutioner har i dag en sorg-handleplan. I dag har 98 % af landets
folkeskoler, 80 % af privatskolerne og 90 % af daginstitutionerne en sorg-handleplan, hvilket er
yderst glædeligt. Vi arbejder dog fortsat på, at nå 100 % dækning.”17Det er altså ikke alle skoler
der har en sorg handleplan.
For at øge opmærksomheden omkring et følelsesbetonet emne som børn i sorg, har kræftens
bekæmpelse lavet kurser18, udelukkede for at undervise/uddanne professioner som pædagoger og
lærer. Det har de gjort af den simple årsag, at pædagoger og lærer ikke har nok kendskab og
erfaring med, hvordan de skal takle et barn i sorg. Det er vigtigt for et barn som har mistet, at
barnet kan føle sig tryg og har tillid til at pædagogen stadigvæk er den samme, og at relationen
ikke har ændret sig imellem barn og pædagog, fordi barnets liv har ændret sig markant. Man kan
sige at pædagogen er et stabilt holdepunkt for barnet, som befinder sig i en kaotisk tid.
Opsamling
I forhold til casen, ville det være oplagt at pædagogen foreslog 24-7 kontakten til Tobias’ mor. Så
både Tobias og hans mor kunne få individuel rådgivning, men også familie rådgivning hvis dette
havde interesse for familien. I familie rådgivningen er der også mulighed for at lillebror, farmor,
mor og Tobias kan deltage. Pædagogen, Tobias har en god relation til, skal lade Tobias blive ved
hende, hvis hun er hans faste holdepunkt i hverdagen. Eftersom Tobias’ far ikke er død af kræft, er
det så muligt for Tobias at deltage i en af kræftens bekæmpelses sorg grupper? Efter telefonisk
kontakt med sorg gruppen i Rødekro19 har jeg fundet ud af, at hvis der er plads i sorg gruppen som
er alderssvarende til Tobias, så vil de selvfølgelig ikke nægte Tobias i at deltage. Men den er
beregnet til børn hvis forældre er døende eller er døde af kræft, som står først i køen. Men de ville
på ingen måde nægte Tobias i at deltage hvis der altså var plads i gruppen. Pædagogen kunne også
undersøge om der er plads i sorg gruppen i Rødekro. Det ville være godt for Tobias at vide at han
ikke er alene med alle sine følelser, og at det er okay og normalt at reagere som han gør. Dette vil
jeg komme nærmere ind på i næste afsnit Reaktioner ved dødsfald.
17
Citat; Sorghandleplaner
Kursus for pædagoger/lærer
19
Telefonisk kontakt med Sorggruppen for børn i Rødekro
18
9
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Del konklusion
Der er som sagt ingen sorggruppe for børn i Sønderborg kommune, men 24-7 kontakten. Der er
som tidligere nævnt 16 børn der har mistet en eller begge forældre i region Syddanmark i 2013. Så
min opfordring, vil helt klart være at få etableret en sorggruppe for børn som har mistet en
forælder. Jeg ved godt at Kræftens bekæmpelse har en sorggruppe i Rødekro. Men det er klart min
opfordring at der også skal være en sorggruppe for børn som har mistet en forælder til en ulykke,
selvmord, hjertekarsygdomme osv. Dyregrov mener at børn som har mistet, skal have hjælp fra
fagpersoner så hurtigt som muligt20 ”tab i barndommen, som ikke bliver bearbejdet, kan påvirke
personlighedsudviklingen og give grundlag for psykiske problemer senere i livet. I sådanne
situationer vil man ved kriseintervention ( når kontakten etableres tidligt, efter hændelsen er
indtruffet) hjælpe barnet til at bearbejde sine mange følelser og tanker og til at udtrykke og
acceptere sin sorg.”21 Det vil barnet blandt andet have mulighed for i en sorg gruppe hvor der er
fagpersoner tilknyttet og hvor der er et tværprofessionelt samarbejde.
Reaktioner ved dødsfald
Børn reagerer forskelligt når de mister en forælder. Der er ikke et skema man kan hive frem og så
se hvordan barnet vil reagerer efter x antal uger, måneder eller år. Det er en proces barnet skal
igennem og det er individuelt hvordan barnet takler og kommer igennem tabet af en forælder. Når
et barn gennemgår en følelsesmæssig belastning som tabet af en forælder er, er der en
forsvarsmekanisme der går i gang. Nogle børn reagerer ikke med voldsomme følelser og virker
umiddelbart upåvirket af tabet. Det er det man kalder for en chokreaktion.22 Dette kan vække
bekymring og forvirring hos den efterladte forælder fordi deres barn ikke synes at reagere på
tabet af enten far eller mor. Men det er det Atle Dyregrov kalder for ”umiddelbare sorgreaktioner
20
Dyregrov, s. 139
Dyregrov, s. 140
22
Dyregrov, s. 21
21
10
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
hos børn”23 og den ses også hos voksne. Hvis barnet mister en forælder efter et længere varende
sygdomsforløb, så vil chokreaktionen være mindre prægende end hvis barnet pludseligt mister en
forælder. Det skyldes blandt andet at barnet formentlig er blevet informeret omkring sygdommen
og at der er mulighed for at tage afsked med forælderen.24
Ifølge Atle Dyregrov er de oftest sete sorgreaktioner hos børn disse”

Angst

Stærke erindringer

Søvnforstyrrelser

Tristhed, længsel og savn

Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd

Skyld, selvbebrejdelser og skam

Skoleproblemer

Fysiske gener”25
En typisk sorgreaktion hos et barn som har mistet, vil oftest være angst. Det kan være angsten for
at miste den forælder der er tilbage, som barnet frygter. Det kan også være at barnet frygter og
har angst for at ligge sig til at sove selv. Dette kan blandt andet skyldes de erindringer barnet har
fra hændelsen omkring dødsfaldet. Barnet har måske ikke haft tid til at tænke på dødsfaldet i løbet
af dagen, fordi det har været optaget af leg osv. Men når barnet bliver lagt i seng, så er der tid til
at tænke over tingene, på forælderen barnet har mistet, hvordan dødsfaldet skete osv. Men hvis
barnet ikke har haft tid til at bearbejde de ting det tænker på i løbet af dagen, så kan erindringer
komme om aften, som uvelkomne erindringer. Barnet kan også tillægge dødsfaldet fantasi. Det
betyder at barnet forestiller sig hvordan dødsfaldet skete som indre billeder, som kan forårsage
søvnløshed. Nogle børn kræver at ligge sammen med forælderen, eller nægter at sove i sin deres
egen seng. Simpelthen på grund af angsten for at miste igen og de ubehagelige erindringer der kan
forekomme, i forbindelse med dødsfaldet26. Når et barn mister en forældre pludseligt, altså et
uventet dødsfald, så er barnets fareberedskab som Dyregrov kalder det, forøget. Det vil sige at
23
Dyregrov, s. 20
Dyregrov, 2007 s. 20,21
25
Dyregrov, 2007 s. 22
26
Dyregrov, 2007 s. 24, 25,26
24
11
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
barnet hele tiden er opmærksom på, at der skal ske noget uventet. Reaktionerne barnet reagerer
på, såsom lys påvirkning, høje lyde eller noget uventet i barnets omgivelser, vil få barnet til at
reagerer ved at fare sammen27. Med andre ord et nervevrag.”Et sådan fareberedskab
(hypersensitivitet) kan på længere sigt give hovedpine og muskelsmerter og vil næsten altid
medføre tab af koncentration og problemer med hukommelsen”28
Mai-Britt Guldin nævner også i sin bog Tab og Sorg (2014) at hvis man oplever et uventet dødsfald,
så kan sorgen udvikle sig til posttraumatisk stresslidelse. Fordi den psykiske stresstilstand man er i,
ikke ophører efter længere tid på grund af det uventede dødsfald. Posttraumatisk stresslidelse
forbinder man oftest med mennesker som har oplevet eller været ude for noget traumatisk, som
krig f.eks.29 Der er mange soldater som kommer hjem efter en udsendelse i et krigsramt land, som
så får konstateret posttraumatisk stresslidelse. ”(…) PTSD er en psykisk overfølsomhedsreaktion
med angst og hyperarousal30, som kan medføre alvorlige indskrænkninger i livsudfoldelse og
arbejdsevne (Videbech et al.,2010).”31 Det vil sige at hvis et barn mister og sorgreaktionerne viser
tegn til posttraumatisk stresslidelse, så er der behov en intervention. Det kunne blandt andet være
i form af en sorg gruppe og rådgivning, som nævnt i tidligere afsnit. Dermed ikke sagt at der ikke er
behov for en intervention selvom barnet ikke er traumatiseret og lider af posttraumatisk
stresslidelse. Det er dog vigtigt at kunne aflæse om barnet er traumatiseret eller om det er
normale sorgreaktioner barnet reagerer på efter dødsfaldet.32 En intervention ville også være
oplagt i skolen og skole fritids ordningen. Det kunne være én af de tiltag pædagogerne/lærerne
tog for at informere resten af klassen og gruppen i skole fritids ordningen. Børn har brug for at
blive informeret omkring hændelsen. Ikke kun barnet som har mistet, men også resten af
børnegruppen. Samtaler med børnene både enkeltvis men også i grupper er nødvendige for at
børnene kan få bearbejdet de tanker og følelser de har omkring dødsfaldet 33. I dette tilfælde
Tobias’ far. Samtalerne skal foregår i trygge og støttende rammer.
27
Dyregrov, 2007 s. 24
Dyregrov, 2007 s. 24
29
Guldin, 2014 s. 121,122
30
Definition på Hyperarousal
31
Guldin, 2014 s. 122
32
Dyregrov, 2007 s.38
33
Dyregrov, 2011 s. 115,116,117
28
12
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
En metode pædagogen kunne benytte sig af, for at børnegruppen og Tobias kan bearbejde sorgen
kunne blandt andet være at tegne. Men dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet
Pædagogiske Værktøjer.
Vrede er også en normal sorgreaktion hos børn. Vreden kan komme til udtryk ved at barnet bliver
udagerende, slår, sparker og ødelægger ting. Disse vredesudbrud kan skyldes forskellige grunde.
En af grundene kunne være at barnet forsøger at få den efterladte forælder’ opmærksomhed. Som
tidligere nævnt, kan det være svært for barnet at få bearbejdet sin sorg, hvis den efterladte
forælder har rigeligt i sig selv og sin egen sorg. Denne opmærksomheds krævende adfærd vil få
den efterladte forælder til at reagere. Barnet tvinger simpelthen forælderen til at få øjne op for at
barnet stadigvæk eksisterer og at det også har brug for opmærksomhed, for at få sine behov
dækket.34
Drenge og piger sørger ikke ens. For drengenes vedkommende er vrede og udagerende adfærd en
af de sorgreaktioner som oftest ses. Drenge udtrykker i mindre grad deres sorg verbalt, men deres
adfærd bliver mere voldsom. Dette kan blandt andet skyldes, at de desperat prøver på at få de
triste og sørgelige tanker lidt på afstand.35 Dyregrov har lavet en undersøgelse36 som viser at
drenge og piger er forskellige i deres sorgreaktioner og reagerer forskelligt på et dødsfald.
Undersøgelsen er baseret en virkelig hændelse. En 13 årig dreng mister livet efter han får en
rutsjebane i baghovedet og dør øjeblikkeligt. Undersøgelsen viser hvordan klassen reagerer på et
pludseligt dødsfald iblandt venner/ klassekammerater. At miste en ven/veninde, kan svare til at
miste et nært familie medlem i den alder, altså 13 år. Grunden til at sorgen kan være så stor, er på
grund det venskab og den fortrolighed der ligger i venskabet. Drenge og piger er også forskellige
på det punkt. Piger opsøger i højere grad, veninder/venner og forældre for at tale om deres
følelser omkring dødsfaldet og tabet, i forhold til drengene.37”Drenge knytter deres savn til
aktiviteter, og savnet føles størst, hvis vennen ikke er der i forbindelse med sportsaktiviteter eller
andre ting, de plejede at lave sammen”.38 Klassen bliver stillet en række spørgsmål lige efter det
uheldige dødsfald. Som Dyregrov og hans kollegaer har lavet konklusioner ud fra. En af de
34
Dyregrov, 2007 s. 30,31
Dyregrov, 2007 s. 31
36
Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, Atle Dyregrov, Rolf Gjestad, Anne Marie Bie Wikander, Synne
Vigerust
37
Dyregrov, 2011 s. 77
38
Dyregrov, 2011 s. 78,79
35
13
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
konklusioner de er kommet frem til er blandt andet ”c) Teaching and support staff needs to be
aware of possible differences in the two genders regarding how they experience and react to such
events and how they seek support from friends, family and others following such losses”39. Det vil
sige at pigerne bliver mere følelsesmæssigt påvirket, forstået på den måde, at de har et større
behov for at bearbejde deres tanker og følelser verbalt, omkring dødsfaldet end drengene har.40
Pædagoger og lærer skal altså være opmærksomme på at drenge og piger ikke reagerer ens når de
sørger. Så de har mulighed for at give børnene så stor og optimal støtte som overhovedet muligt.
Pigerne har øvet sig i at snakke sammen siden de har lært at tale det verbale sprog. Dermed
menes der, at de allerede er rigtige gode til at snakke sammen, også i svære situationer som et
dødsfald. Dialogerne pigerne har med hinanden og deres forældre, kan være en hjælp til at de får
bearbejdet sorgen.41 Pigerne er også gode til at få skrevet deres følelser ned i form af dagbøger
osv. Drengene derimod, har som tidligere nævnt, svære ved at have en dialog omkring de svære
ting. Så derfor har Dyregrov og hans kollegaer udviklet en metode, som et hjælpemiddel til at
hjælpe drengene igennem deres sorg.42 Dette kan pædagoger bruge som en vejledning til at
arbejde med et barn i sorg og den er særlig god til drenge.
” Hjælp til drenge og mænd

Ritualer

Aktivitetsbaserede ”samtaler”
- spille kort, kigge i album osv.

Sætningsudfyldning, brevskrivning, andre ”bløde” metoder

Skrive på pc

Fortælle historier

Video og musik

Bruge konkret materiale

Besøge vigtige steder
39
Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, Atle Dyregrov, Rolf Gjestad, Anne Marie Bie Wikander, Synne
Vigerust. S. 15
40
Dyregrov, 2007 s.69
Dyregrov, 2011 s. 77
42
Dyregrov, 2011 s. 78,79,80,81,82
41
14
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
- hændelsesstedet
-gravsted

Møde hjælpere ( politi, rednings- og sundhedspersonale)

Strukturen i samtalen:
- fakta - tanker – reaktioner
- ændret siddeposition under samtalen

Udvikling af andre udtryksfærdigheder
- finde eget ”udtrykssprog” ”43
Drengene bliver mødt der hvor de føler sig trykke og sikre, nemlig ”på deres hjemmebane”44. Det
gør de fordi at denne arbejdsmetode er aktivitetsbaseret, og derfor har de lettere ved at udtrykke
deres følelser og tanker. Fordi drengene, for det første kan være i bevægelse, men også fordi at
man møder drengene, til det de er gode til, og så arbejder videre derfra. Hvis man tager
udgangspunkt i casen, så kunne pædagogen tage Tobias med ud og spille fodbold, fordi Tobias
elsker at spille fodbold. Og imens de skyder på mål så kunne pædagogen starte en dialog. F.eks.
om en sjov hændelse der er sket ved afhentnings situation i skole fritids ordningen, hvor Tobias’
far var med. Starte små fortællinger imens de hygger sig med fodbold, det ville måske få Tobias til
at åbne op og gøre det lettere for ham at få udtrykt sig.
Savn, længsel og tristhed er også en normal sorgreaktion. Her er det igen individuelt hvordan det
kommer til udtryk hos barnet. Nogle børn er helt utrøstelige når de græder og det plejer som regel
at komme i perioder. De kan også fortælle at de græder over andre ting, for ikke at gøre den
efterladte forælder ked af det, over at de savner den afdøde. Et barn som har mistet en forælder
kan også komme til at savne sin mor eller far utroligt meget, når de sammenligner dem selv med
de andre børn som har begge deres forældre. Den glæde de ikke selv har længere, ved at have
begge sine forældre. Savnet er også det som barnet forbinder med alle de hverdags ting som de
gjorde sammen med den afdøde. Alt lige fra sengetids ritualer til afhentnings ritualer i skole fritids
ordningen. 45
43
Dyregrov, 2011 s.81
Dyregrov, 2011 s.81
45
Dyregrov, 2007 s.26
44
15
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Børn kan også finde tryghed i ”at dvæle ved minder”46 af den afdøde. Det betyder at barnet blandt
andet, kan forlange at få fortalt historier om den afdøde om og om igen. Dette er med til at
formindske tabet af den afdøde. Ved at overtage den afdødes plads f.eks. sengepladsen, kan også
give barnet tryghed og nærhed til den afdøde. For nogle børn er nærheden til den afdøde så stærk
at deres fantasi får dem til at se den afdøde, og de har svært ved at forstå at det kun er deres
fantasi der får dem til at se den afdøde, og at oplevelsen ikke er virkelig.
Skoleproblemer er ikke ualmindelige når et barn mister, i dette tilfælde Tobias som mister sin far.
Koncentrationsevnen vil ikke være den sammen som den var førhen, fordi at barnet kan være
plaget af tankemylder. Erindringer, angst og tanker kan være nogle af de ting som fylder i
skoletiden.47 Det vil sige at indlæringen ikke vil være den sammen i en periode. Dette kan gøre at
barnet bliver rastløst og begynder at forstyrre i timerne. Man kan sige at barnet prøver ikke på at
være på tværs eller uopdragen, men har simpelthen ikke ro i kroppen til at kunne rumme alle de
store tanker og følelser til at kunne sidde stille i længere tid af gangen.
Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning
Pædagogen må ikke stoppe med at tilbyde et barn i sorg sin hjælp. Man skal ikke tage en afvisning
personligt, hvis barnet ikke ønsker at tage imod den hjælp man tilbyder.48 Tværtimod skal
Pædagogen blive ved med at tilbyde sin støtte og vejledning. På et tidspunkt føler barnet sig klar
til at have en dialog omkring det, der fylder hos barnet og måske om hele hændelsen. Men det
skal være på barnets præmisser.49 Så hvis pædagogen ikke fortsætter med at tilbyde sin hjælp, så
kan barnet mistolke det, som at han eller hun er blevet glemt i sin sorg.
Det kan virke voldsomt ikke at skåne et barn der lige har mistet en forælder. Tendensen til, at
undlade at fortælle alle informationer, synes at være det rigtige at gøre. Men tværtimod. Barnet
kan føle sig overset, udenfor og ikke involveret, selvom barnet i den grad er involveret.
Pædagogen skal støtte barnet i at sætte ord på sine følelser. Store, stærke og overvældende
46
Dyregrov. 2007 s.27
Dyregrov, 2007 s.34
48
Dyregrov og Dyregrov, 2008 s. 223
49
Dyregrov og Dyregrov, 2008 s.233, 234
47
16
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
følelser, som et dødsfald medføre, kan være svære at rumme for et barn, og det kan være svært
for barnet at skelne imellem følelserne. Pædagogen skal derfor hjælpe barnet med at sætte
begreber på disse følelser. 50 Pædagogen skal være med til at normalisere de tanker og følelser der
medfølger et tab. Barnet skal vide at det er legalt at have tanker, følelser og adfærd, der både kan
være sårende, triste og utrøstelige. Hvis barnet ikke ønsker at tale om selve hændelsen, så kan det
være fordi at smerten er så stor, at barnet har behov for at det skal indtages bid for bid, for bedre
at kunne kapere de stærke følelser.51 Når barnet begynder at åbne op for pædagogen, er det
vigtigt at pædagogens mimik er den samme som barnets, uden overdrivelser. Det er vigtigt at
pædagogens toneleje er roligt og varmt og at pædagogen er lyttende og anerkender det barnet
fortæller.”Traumatiserede børn vil hurtigt begynde at beskytte dig, hvis de fornemmer, at du har
svært ved at tage imod, hvis de indtryk, de beskriver, vækker afsky i dig m.v. Hvis dette sker,
forstår de, at du ikke kan tage imod, og de vil holde vigtig information tilbage.” 52 Pædagogen skal
derfor være meget opmærksom på sin mimik og sit kropssprog. En god idé til at pædagogen bliver
bevidst om sit kropssprog, er at øve sit kropssprog via Marte Meo Metoden.53 Metoden er udviklet
af hollænderen Maria Aarts. Jeg vil komme nærmere ind på Marte Meo Metoden i afsnittet
PædagogiskeVærktøjer.
Omkring 7 års alderen
Børn som endnu ikke er fyldt 7 år, er ikke så langt i deres udvikling at de kan forstå en
sammenhæng imellem liv og død. Derfor tænker de ikke på døden som noget permanent og
uigenkaldeligt. Men de kan derimod finde på at spørge ind til hvornår far kommer hjem igen, eller
om han ikke fryser nede i jorden. Omkring 7 års alderen får børnene en bedre forståelse af døden
og det døden indebærer. Nemlig at den er permanent, uigenkaldelig og den er en del af livet.
Alligevel er det lidt svært for et 7 årig barn at forstå, at de også selv skal dø en dag, og at døden
50
Dyregrov, 2011 s.126
Dyregrov, 2011 s.133
52
Dyregrov, 2011 s. 138
53
Marte Meo Metoden
51
17
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
rent faktisk også kan ske for dem.54De har stadigvæk en konkret tankegang og derfor er det vigtigt
at de får noget konkret de kan forholde dem til, som kan hjælpe dem igennem deres sorgarbejde.
Det kan være i form af ritualer, symboler som de forbinder med den afdøde, besøge gravstedet, se
på billeder af afdøde osv.55 Børn i denne alder er også bevidste om, og går meget højt op i
retfærdighed. Døden er ikke en undtagelse. Børn kan komme med udsagn som ””hvor er det
uretfærdigt at Peter er blevet kørt over”. Denne retfærdighedsfølelse bunder nok i en følelse af
afmagt. Noget er sket, uden at jeg ville have det.”56
Hvis børn i 7 års alderen oplever noget traumatisk som et dødsfald kan være, så kan dette have en
indvirkning på deres udvikling af deres følelsesregister. Det at de kan adskille og kende forskel på
de forskellige følelser og have empati for andre, kan tage skade hvis de er udsat for noget
traumatisk i den alder. I førskolealderen og i det første skoleår, henholdsvis 5, 6 og 7 års alderen,
lærer børnene at skelne imellem de forskellige følelser og deres betydning. Denne udvikling
fortsætter op igennem teenage årene og deres voksenliv, hvor den dybere mening og forståelse af
de forskellige følelser går op i en højere enhed. Men hvis der er et brist undervejs i form en
traumatisk hændelse i 5, 6 og 7 års alderen. Så kan dette have en indvirkning på hvordan barnet
som voksen kan føle empati for andre, udtrykke deres følelser og i det hele taget have svært ved
at håndterer følelser.57 Derfor skal pædagoger som er sekundære omsorgspersoner, være ekstra
opmærksomme på, at et barn som er traumatiseret udvikler kompetencer til at kunne styrer og
kontrollere sine følelser.58 Det kan de blandt andet gøre ved at sætte ord på de følelser som
pædagogen selv viser, og som andre børn viser. Pædagogen skal sætte begreber på de forskellige
følelser. F.eks. hvis Peter vælter ned fra klatretårnet, slår sig og græder. Og pædagogen og det
traumatiserede barn, ser at Peter falder ned. Så skal pædagogen sætte ord på den følelse Peter
viser i det øjeblik han vælter ned. Eller hvis det traumatiserede barn, selv sætter den korrekte
følelse på at Peter falder ned. Så skal pædagogen bekræfte det traumatiserede barn i at det er det
rigtige begreb at komme på den følelse. Pædagogen kan også sætte ord på de følelser barnet
viser. ”Jeg kan se du er ked af det” kunne være en anerkende måde og tilgang til at bekræfte
54
Dyregrov, 2007 s. 15-19
Dyregrov, 2007 s. 18
56
Petersen, 2000 s. 64
57
Dyregrov, 2011 s.57
55
18
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
barnet i at det er den følelse barnet har. Hvis det vel og mærke er den følelse barnet viser og har.
Barnet vil højst sandsynligt rette pædagogen hvis antagelsen er forkert.
Opsamling
Når man tager udgangspunkt i casen, så er det tydeligt at Tobias er i chok, da han vender tilbage i
skolen og skole fritids ordningen efter nogle få dage efter faderens død. Tobias’ far døde ikke efter
et længere varende sygdoms forløb. Så derfor har Tobias ikke være forberedt på dødsfaldet, og
derfor er Tobias prægede af en chokreaktion. Angst er også en af de sorgreaktioner Tobias har.
Det kan blandt andet være derfor at han nægter at sove i seng egen seng, af frygt for at miste sin
mor. Det kan også være de erindringer der kommer om aften, når Tobias har ro, som gør at Tobias
har angst for at sove selv. De forestillinger der kan komme i forbindelse med erindringerne
omkring dødsfaldet og hvordan det skete kan også være angst. Det kan også være erindringerne
der bliver tillagt fantasi, så Tobias får oplevelsen af at se hans far. Dette har Tobias ikke givet
udtryk for. Men som Dyregrovs undersøgelse viste, har drenge generelt svære ved at sætte ord på
deres følelser og tanker. Det kan også være den nærhed Tobias får til sin far, når han ligger hans
forældres seng. Grunden til Tobias’ vredesudbrud overfor moren, kan skyldes at han prøver på at
rive moren ud af hendes egen sorg, så hun kan tage sig af Tobias, så hans behov for
opmærksomhed, og omsorg bliver dækket. Tobias’ vredesudbrud er ikke ualmindelige, hverken i
skolen, skole fritids ordningen eller i hjemmet. Det kan skyldes savnet, tristhed og
koncentrationsbesvær som gør at Tobias bliver udagerende.
Tilknytning
John Bowlby mente at tilknytningsadfærden ses i alle former for adfærd. Det betyder at en person
(barn) opretholder nær kontakt til en anden person(voksen/forælder)som klare sig betydeligt
bedre i livet. Personen vil opsøge tilknytningspersonen, når personen har behov for det. Det kan
være når personen er ked af det, er syg, har behov for omsorg, søger trøst osv., altså differentieret
19
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
følelser. Tilknytningspersonen stiller en sikkerhed for personen i og med at personen ved at
han/hun altid kan regne med at tilknytningspersonen vil være der til at reagere i forskellige
situationer.59
”… tilknytningsteori, er en måde at begrebsliggøre menneskers tilbøjelighed til at skabe stærke
følelsesmæssige bånd til ganske bestemte andre mennesker og forklare de mange former for
emotionel ulykke og personlighedsforstyrrelser, herunder angst, vrede, depression og emotionel
frakobling, som ufrivillig separation og tab giver anledning til.”60
Man kan sige at tilknytningsteorien er baseret på den biologiske overlevelsesmekanisme.61 Den
mindre stærke kobler sig på den der er stærkere. Hvis man ser det ud fra dyrenes verden og
perspektiv, så er der en alfa han/hun og resten af flokken følger ham/hende. Det sammen kan
man sige om barnet og forældrene. Barnet imiterer og kopiere de primære omsorgspersoner som
er forældrene. Derfor har forældrene en stor rolle i forhold til barnets personligheds udvikling. 62
Forældrene lærer deres børn, ud fra deres egen reaktion og ageren i forskellige sammenhænge,
hvordan man bør opføre sig. Det er både i sociale sammenhænge og i adskillelses
sammenhængende. F.eks. hvis barnets forældre ikke krammer nære venner og familie
medlemmer, så vil barnet højst sandsynligt heller ikke gøre det. Tværtimod vil barnet måske føle
det som en akavet situation og føle sig malplaceret, hvis barnet er på besøg hos en kammerat, og
det er normalt i kammeratens familie at man krammer, og barnet så får en krammer af
kammeraten og hans forældre. Det vil være at overskride barnets grænser og personlige rum. Det
afhænger igen af relationen til kammeraten og hans forældre. Barnet er ikke vant til den relations
tilknytning, fordi det har barnet ikke lært at imitere/kopiere fra sine forældre. 63
Tilknytningsadfærd ses tydeligt i barndommen, men tilknytningsadfærden skal betragtes som at
den følger en person, fra vugge til grav. Selvom man er voksen, har man stadigvæk en
tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærden kommer særligt til syne ved voksne, når de er bange,
syge eller kede af det. Ved børn omfatter tilknytningsadfærden protester hvis barnet bliver
efterladt hos en fremmede eller er alene. At barnet klynger sig til forælderen eller følger efter
59
Bowlby, 1994 s.35
Bowlby, 1996 s. 135
61
Guldin, 2014 s.53
62
Guldin, 2014 s.53,54
63
Guldin, 2014 s. 53
60
20
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
forælderen. Gråd som så fremkalder omsorg idet forælderen trøster barnet, sådan fungerer
kalden, på forælderen også, fordi den også fremkalder omsorg.64 Bowlby så tilknytningsadfærden
som menneskets adfærdsudrustning, som han kaldte det. Det er en vigtigt del, og rummer
menneskets adfærdsmønstre. Det er blandt andet menneskets adfærdsudrustning, som styre
hvordan vi som mennesker takler livets udfordringer. Bowlby har delt sin tilknytnings teori op i
nogle punkter. Én af punkterne hedder emotionelt engagement.
”Mange af de stærkeste emotioner opstår under dannelse, opretholdelse, afbrydelse og fornyelse
af tilknytningsforhold. At danne et bånd betegnes som at forelske sig, at opretholde et bånd som
at elske nogen og at miste en partner som at sørge over nogen. Trussel om tab vækker på samme
måde angst, og virkeligt tab giver anledning til sorg, mens begge situationer er tilbøjelige til at
skabe vrede. Uhæmmet opretholdelse af et bånd opleves som en kilde til sikkerhed og fornyelse af
et bånd som en kilde til glæde. Da sådanne emotioner sædvanligvis afspejler tilstanden i en
persons følelsesmæssige bånd, er emotionens psykologi og psykopatologi for en stor del de
følelsesmæssige bånds psykologi og psykopatologi.”65
Når barnet uhæmmet opretholder et bånd til tilknytningspersonen, som oftest vil være en
forælder, så føler barnet sikkerhed. Når barnet føler sikkerhed, så vil barnet automatisk holde op
med at vise tilknytningsadfærd og i stedet begynde at udforske sin verden. Dette kaldte Bowlby
for en sikker base.66 En base hvor barnet kan gå fra og til som barnet lyster, indimellem barnets
udforskninger.
Pædagogiske værktøjer
Begrebet pædagog er ifølge pædagogisk psykologisk opslagsbog67 en ”professionel person, der
beskæftiger sig med omsorg, opdragelse, dannelse…”68 Det vil sige at det er pædagogens ansvar at
sørge for at et barn udvikles og trives, så socialiseringen af barnet kan lykkes. Barnets møde med
64
Bowlby, 1996 s. 137
Bowlby, 1996 s. 138
66
Bowlby, 1996 s. 140
67
Jerlang og Jerlang, 2010 s. 214
68
Jerlang og Jerlang, 2010 s. 214
65
21
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
verden er empirisk. Det vil sige at barnet mærker og oplever verden præcis som den er.69 Barnet
udforsker verden og derigennem drager barnet sig nogle erfaringer. Barnet tillægger følelser til de
erfaringer barnet gør sig, igennem sin udforskning og oplevelser.70 Det vil sige at når et barn mister
en forælder, tillægger og forbinder barnet det empiriske møde, med nogle bestemte følelser.
Barnet befinder sig i sin egen subjektive verden, som er omsluttet af den objektive verden. Men
imellem de to verdner, befinder det potentielle rum sig. Det er altså et rum hvor der er mulighed
for udvikling af kreativiteten. Når kreativiteten udvikles, får barnet en bedre forståelse af sig selv,
(den subjektive verden) og af sin omverden (objektive verden). Når disse erfaringer kobles
sammen er der sket en udvikling pga. den æstetiske læreproces, der sker undervejs. Det vil sige at
barnet har fået en bedre forståelse af det der førhen var uklart. Når barnet er kreativt, får barnet
bearbejdet de indtryk (det empiriske) til et udtryk. 71
Pædagogen har altså mulighed for at kunne støtte igennem kreative aktiviteter. Barnet får
mulighed for at bearbejde sine tanker og følelser igennem det æstetiske udtryk, som vil være det
færdige produkt barnet laver.
Tegninger
Tegninger kan være en af de kreative udtryksformer pædagogen kunne tilrettelægge som aktivitet
for at støtte et barn i sorg. Ud fra tegninger kan man fortolke forskellige følelsesmæssige tilstande
hos et barn. Symboler i en tegning, kan udadtil virke uden betydning. ”… tegningen er et symbolsk
udtryk for barnets sindstilstand…”72 Men hvis et barn bliver ved med at tegne de samme symboler
i en række forskellige tegninger, så er det nok fordi, at det har en betydning for barnet. Dermed er
det ikke sagt at barnet tegner symbolerne bevidst. Indtil 10 års alderen vil barnet tegne hvad
barnet føler og husker, så de symboler de tegner, vil i de fleste tilfælde være ubevidste.73 Man kan
ud fra barnets tegninger se hvordan barnet trives. Dermed menes der, at hvis et barn er i sorg, så
kan barnets tegning afspejle dette, i form af symboler. F.eks. er cirkler et symbol for at barnet ikke
69
Austing, 2013 s. 22,23
Austing, 2013 s. 23
71
Austing, 2013 s. 24,25
72
Graversen, 1992 s. 87
73
Graversen, 1992 s. 88
70
22
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
vil lukke op for omverden.74 Så hvis et barn tegner en tegning, hvor cirkler indgår i, så er barnet
ikke parat til at lukke op for verden endnu. Skyer kan være et symbol for noget farligt, trusler og
angst. Men det kommer an på hvor barnet vælger at placerer skyen. Hvis skyen er placeret foran
en bil og ikke oppe på himlen, så tolkes det som at barnet har angst. Symboler for sorg kan blandt
andet være stjerner, snevejr og regn.75
Dyregrov nævner også tegninger som et hjælpemiddel, til at barnet kan få sin sorg bearbejdet og
udtrykt. Barnet kan ”rette” op på skaderne via tegningen.76 F.eks. hvis en forælder dør i en
bilulykke, og barnet tegner den ødelagte bil, hvorefter barnet tegner en ny bil oveni den ødelagte
bil.
Marte Meo Metoden
Marte Meo er en metode, hvor pædagogen og barnet er et udviklingsstøttende samspil.
Pædagogen og barnet bliver filmet imens de er i et udviklingsstøttende samspil. 77 Bagefter kan
pædagogerne analysere filmen og reflektere over egen praksis. Marte Meo metoden er ressource
orienteret, det vil sige at man kigger på de ressourcer/styrke som barnet allerede besidder. Man
fokusere altså på det barnet kan, frem for det barnet ikke kan.

”Hvad barnet/ den unge/ældre allerede mestrer, og hvad han/hun har brug for hjælp til.

Hvad den voksne/hjælperen allerede gør, som er udviklingsstøttende for barnet/den
unge/ældre.

Hvad den voksne/hjælperen har brug for at gøre mere af, eller gøre på en bestemt måde
for at hjælpe barnet/den unge/ældre videre i sin udvikling.”78
74
Graversen, 1992 s. 39
Graversen, 1992 s. 39, 42,43
76
Dyregrov, 2011 s. 127, 128
77
Marte Meo Metoden
78
Marte Meo Foreningen i Danmark
75
23
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Marte Meo betyder ”egen kraft” og det er vel også det metoden bygger på, hvis pædagogen skal
have fokus på de allerede eksisterende ressourcer barnet har, for endvidere at støtte
udviklingsstøtten i samspillet med barnet.
I afsnittet Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning, nævnte jeg at pædagogen kunne blive
bevidst om sit kropssprog via Marte Meo metoden. Pædagogen får et helt andet syn på sig selv og
sit kropssprog, når filmen skal analyseres. Det kan godt være at pædagogen ikke har været bevidst
om hvilke signaler pædagogen udsendte før. Metoden er altså også en god måde at reflektere
over eget kropssprog. Hvis pædagogen sidder med sine arme overkors, så udsender pædagogen et
signal om at han/hun er lukket, fordi kropsproget er lukket. Det kan godt være at det ikke har
været pædagogens hensigt, men at det bare har været fordi at pædagogen sidder afslappet i den
stilling. Men for barnet virker pædagogen lukket og ude af stand til at modtage.
Konklusion
Igennem opgaven har jeg tilegnet mig ny viden om hvordan sorg ramte børn kan reagerer og
hvorfor de reagerer som de gør. Jeg kan konkludere ud fra casen, at Tobias er et sorg ramt barn,
som reagerer ganske normalt ifølge Atle Dyregrovs opstilling af hvordan sorg ramte børn kan
reagere. Der er ikke noget unormalt i Tobias’ reaktion. Tobias har mistet en af sine primær
omsorgs personer nemlig hans far. Ifølge Bowlby’ tilknytningsteorien, så har Tobias mistet sin
tilknytningsperson som kunne stille sikkerhed for ham. Man kan sige at der er sket et brud i
Tobias’ adfærdsudrustning, fordi det er igennem tilknytningspersonen, at Tobias tilegnede sin
tilknytningsadfærd. Den ene af Tobias’ to baser, er blevet ødelagt. Hvilket betyder at det
emotionelle bånd Tobias havde til sin far er blevet vendt fra at være positivt til negativt, fordi
opretholdelsen af bånd er blevet vendt til afbrydelse af bånd. Jeg kan heraf konkludere at det
ligger til grund for Tobias’ vrede og angst, i forbindelse med hans fars død. For at pædagogen kan
støtte Tobias bedst muligt, ville det være oplagt at tilegne sig viden omkring sorg ramte børn først
og fremmest. Kræftens Bekæmpelse har kurser man kan tilmelde sig, hvor pædagogen får råd og
vejledning om hvordan man kan støtte et barn som Tobias. Der er 98 % af landets folkeskoler der
24
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
har en sorg handleplan. En intervention i Tobias’ klasse, ville gavne Tobias men også hans klasse og
gruppen i skole fritids ordningen. Interventionen skal holdes så hurtigt som muligt for at forebygge
kompliceret sorg. Det er pædagogen og læren i Tobias’ klasse der indbyrdes har aftalt hvem der
tager sig af hvilken del, ud fra den sorg handleplan, skolen og skole fritids ordningen har. Dyregrov
har også lavet vejledninger til hvordan man som fagpersoner kan støtte barnet, og at man skal
være opmærksom på at drenge og piger ikke sørger ens. Derfor kan jeg konkluderer at det er
derfor, at Tobias ikke har haft lyst til at tale om sin far, fordi som Dyregrovs forskning viser, så har
drenge svære ved at tale om et dødsfald end pigerne har. De pædagogiske tiltag som kan hjælpe
Tobias igennem hans sorg kan være kreative aktiviteter. Pædagogen kan sørge for at papir og
farver ligger til rådighed hele tiden, så Tobias kan tegne. Det kunne hjælpe Tobias med at
bearbejde hans sorg, fordi han har mulighed for at få hans indtryk, altså dødsfaldet, lavet om til et
udtryk, selve tegningen. Det er igennem den æstetiske læreproces i selve tegne processen, at
Tobias får mulighed for at få sine tanker og følelser ned på papiret, så det bliver et udtryk. Tobias
behøver heller ikke sætte ord på sine tanker og følelser når han tegner, de kan komme ned på
papiret uden ord. Pædagogen kan ud fra Tobias’ tegninger få en idé om hvor langt han er i sin
sorgproces, pga. de symboler som Tobias ubevidst præger tegningerne med. Marte Meo er også
en metode pædagogen kunne benytte sig af. Pædagogen skal stille åbne spørgsmål, være bevidst
om sit kropsprog, være lyttende og ikke stille spørgsmåls tegn ved det Tobias har lyst til at snakke
om. Pædagogen skal støtte Tobias i at sætte ord på sine følelser, fordi det kan være svært at
rumme så store stærke følelser. Dette kommer også til udtryk igennem Tobias’ vredesudbrud.
Tobias vil ud med alle de tanker og følelser som er så store at han ikke kan rumme dem. Derfor
ville det være oplagt, at Tobias skulle gå i en sorg gruppe.
25
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Litteraturliste
Austring, Bennyé D. (2013). Fortælling hjælper børn på plads i verden. I: Mark, Kirsten (2013).
Pædagogers arbejde med sprog og billeder. 1. Udgave, 1. Oplag. Akademisk Forlag
Axelson, Barbro Lennéer (2011). Tab. 1. udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzels Forlag
Begrebsafklaring - hyperarousal, internet:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-ogsygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-stresslidelse/ (hentet d. 9.1.2015)
Behaviorisme, internet:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behavi
orisme (hentet d. 8.1.2015)
Behaviorisme, John Bowlby, internet: http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1408
(hentet d. 6.1.2015)
Bowlby, John (1979). At Knytte og bryde nære bånd. Oversat af Bjørn Nake (2000). 2. Oplag.
Frederiksberg: DET lille FORLAG
Bowlby, John (1988). En sikker base. Oversat af Bjørn Nak (2003). 5. Oplag. Frederiksberg: DET lille
FORLAG
Bugge, Kari Elisabeth og Eline Grelland Røkholt (2010). Børn og unge i sorg. 1. udgave, 1. oplag.
København: Munkgaard Danmark
Børn, unge og sorg, internet: http://www.bornungesorg.dk/ (hentet d. 16.12.2014)
Danmarks Statistik, børn og unge(alle 0-29 årige) 2014, internet:
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp (hentet d.18.12.2014)
Dyregrov, Atle (2007). Sorg hos børn. 2. Udgave, 1.oplag. Dansk Psykologisk Forlag
Dyregrov, Atle (2011). Børn og traumer. København K: Hans Reitzels Forlag
Dyregrov, Kari og Atle Dyregrov (2008). Støtte ved dødsfald hvordan kan vi hjælpe?. 1. Udgave, 1.
Oplag. Dansk Psykologisk Forlag
En mur af tavshed – dokumentar med Jes Dige og teenagegruppen, internet:
https://www.youtube.com/watch?v=r2KPdlqiSuw (hentet d.19.12.2014)
Fredman, Glenda (2002). Samtaler om døden – at hjælpe børn og familier gennem sorg. 1. udgave,
1. oplag. København Ø: Psykologisk Forlag A/S
26
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Graversen, Karen (1992). Børns tegninger – og hvad de fortæller om barnets trivsel. Borgens
Forlag
Guldin, Mai-Britt (2014). Tab og sorg en grundbog for professionelle. 1. Udgave, 1. Oplag.
København: Hans Reitzels Forlag
Hillgaard, Lis, Lis Keiser og Lie Ravn (2006). Sorg og krise. 2. udgave, 5. oplag. København K:Hans
Reitzels Forlag
Jerlang, Espen og Jesper Jerlang (2010). Pædagogisk-psykologisk opslagsbog. 3. Udgave, 1. Oplag.
København K: Hans Reitzels Forlag
Jes Dige den første sorg gruppe/ nyt initiativ på skolerne, internet:
http://krisepsy.netflexcloud.no/media/Workshop_2_-_Dige.pdf (hentet d.19.12.2014)
John Bowlby tilknytningsteori, internet: http://www.abebe.org.br/wp-content/uploads/JohnBowlby-Attachment-Second-Edition-Attachment-and-Loss-Series-Vol-1-1983.pdf (hentet d.
6.1.2015)
Kursus for pædagoger/lærer, internet:
http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/5/125/1385245777/kursusoplgsorggruppeledere20
14.pdf (hentet d.19.12.2014)
Marte Meo Foreningen i Danmark, internet: http://martemeo.dk/index.php/metoden (hentet d.
7.1.2015)
Marte Meo Metoden, internet:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/udgivelser/fokus/2010/nr.-4-temaudredning-af-den-hjerneskaderamte-borger/marte-meo-metoden-2013-udviklingsstottenderelationer (hentet d.8.1.2015)
Petersen, Asger (2000). Det utrolige mørke – om sorg og krise. 2. Udgave, 1.oplag. Danmarks
Forvaltningshøjskoles Forlag
Protektor, internet: http://www.bornungesorg.dk/om-boern-unge-og-sorg/protektor/ (hentet
d.16.12.2014)
Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, internet:
http://krisepsy.netflexcloud.no/media/Reactions_Following_the_Sudden_Death_of_a_Classmate.
pdf ( hentet d. 5.1.2015)
Retsinformation – serviceloven, internet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Kap14 (hentet d. 18.12.2014)
Senter for krisepsykologi, internet: http://www.krisepsyk.no/ (hentet d. 8.1.2015)
27
Bachelor
Børn og Sorg
Camilla Sørensen
Sorg grupper, kræftens bekæmpelse, internet: http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper-boernunge/sorggruppe-region-syddanmark-redigering/ (hentet d. 19.12.2014)
Sorg handleplaner, internet: http://www.cancer.dk/omsorg/sorg-i-skole-og-institution/omsorghandleplaner/ (hentet d.19.12.2014)
Sønderborg Kommune, internet: http://sonderborgkommune.dk/borger/24-7-raadgivning-tilboern-unge-og-foraeldre (hentet d.16.12.2014)
Tegninger, internet: http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-sygdom-ifamilien/boern-tegner-og-fortaeller/ (hentet d. 16.12.2014)
Telefonisk kontakt med Sorggruppen for børn i Rødekro: Telefon nummer: 30381513
Znoj, Hansjörg (2006). Kompliceret sorg. 1. udgave, 1. oplag. Dansk Psykologisk Forlag
28