Kommentar til ”gråzone i brug af study drugs”

Kommentar
Af Torben Breindahl, Hospitalskemiker, cand. scient., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel
Kommentar til ”Gråzone i
brug af study drugs”
Hospitalskemiker Torben Breindahl peger i dette indlæg på flere nye problemstillinger
i forbindelse med brugen af study drugs.
T
ak for en spændende og informativ artikel ”Gråzone i brug af study drugs”(Pharma, september
2015), der diskuterer en trend i studerendes
brug af legale lægemidler til at skærpe opmærksomhed og indlæringsevne.
Artiklen beskriver to lægemidler fra USA, Dexedrine og Adderall indeholdende forskellige amfetaminforbindelser, og nævner, at præparater som disse ”ikke er markedsført herhjemme”. Imidlertid er
der faktisk i skrivende stund også i Danmark registreret lægemidler til ADHD baseret på enten dexamfetamin eller et prodrug, der in vivo metaboliseres til dexamfetamin (Tabel 1). Det gælder, at præparaterne kun må ordineres af speciallæger.
Tabel 1:
Lægemiddel
Attentin
Aduvanz
Elvanse
Aktiv substans / tablet
5 mg dexamfetaminsulfat
30, 50 eller 70 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 8.9, 14.8 eller 20.8 mg
dexamfetamin
Brugen af methylphenidat (Ritalin, Concerta etc.)
blandt misbrugere har været almindelig kendt i nogle år, men der savnes fakta om befolkningens brug
af methylphenidat- lægemidler som ’”study drugs”.
En rutineanalyse i urin for methylphenidat og metabolitten ritalinsyre har i mange år, sammen med de
andre klassiske misbrugsstoffer, været en del af vores faste analyseprogram.
Det er efterhånden en ret fasttømret myte, at
methylphenidat interfererer med misbrugsanalyser
for amfetamin og kan medføre ”falske positive” resultater. Dette postulat skyldes publikation af et
dårligt udført laboratoriestudie [1], hvor pulveriserede tabletter blev tilsat urinprøver inden analyse med
en immunkemisk screeningsmetode. Lægemiddelin-
30
pharma november 2015
dustrien refererer desværre stadig til dette studie i
indlægssedler og produktresuméer for lægemidler
med methylphenidat, selvom vi har tilbagevist validiteten af undersøgelsen i en artikel, som klart konkluderer, at methylphenidat og amfetamin kan skelnes i misbrugsanalyser, både ved screening og konfirmatorisk analyse [2].
Det er ligeledes et problem for patientsikkerheden, at lægemidler med amfetamin nu er ude på det
danske marked under dække af navne, som ikke
umiddelbart afslører, at der er tale om amfetamin-formuleringer. Hvis borgere i behandling med
Attentin, Aduvanz eller Elvanse bliver testet for rusmidler, vil der være stor sandsynlighed for et positivt
resultat for amfetamin. Laboratorieanalyser kan ikke
skelne, om amfetamin i urin stammer fra lægemidler
eller fra illegalt fremskaffet amfetamin [3].
Der er i Danmark allerede sket fejlfortolkninger af
positive amfetamin-analyser ved testning af borgere, der får ordineret de i Tabel 1 nævnte lægemidler.
Det gør ikke sagen bedre, at man ofte lokalt i psykiatrien, i akutmodtagelser, ved behandlingscentre,
bosteder eller i fængsler anvender hurtigtests for
narkotiske stoffer (stix) uden et kritisk fagligt review
af, hvorvidt ordineret medicin kan forklare positive
screeningsresultater. Herudover kan prøveresultater
skifte fra ”positiv” til ”negativ” ved gentagne testninger, da stor variation i urinprøvers fortyndingsgrad (væskeindtagelse) er mere bestemmende for
resultatet af en analyse end størrelsen af dosis af
lægemidlet.
Samtidig er det svært, hvis ikke umuligt, ved rutinetestning at afgøre, hvorvidt en borger tager mere
af sin ordinerede ADHD- medicin, end lægen har anbefalet, for der findes ikke en ”normalkoncentration” i blod eller urin for en given dosis af amfetamin
eller methylphenidat.
Farma
e
n
o
z
å
r
G
gs
u
r
d
y
d
u
t
s
f
a
i brug
ted
Af Christian K. Thors
på deres stu
klare sig bedre
des f
udy drugs” til at
Herhjemme ken
g af såkaldte “st
A.
bru
US
i
es
fx
end
t,
der
ere
Stu
accept
m der bru
en vis grad socialt
analyserer, hve
ekt
roj
d.-p
almindelig og til
Ph.
t.
lag
get mere tabube
.
også, men er me
de får ud af det
gør det, og hvad
drugs, hvorfor de
lin og Adderall
edicin som rita
vestimulerende
virker centralner
symptomer som
re
uce
og kan red
svag
sforstyrrelse og
opmærksomhed
d-patienter.
adh
hos
e
koncentrationsevn
å atvirkninger er ogs
Men medicinens
lp til at
e, som ønsker hjæ
traktive for ung
de stupå deres kræven
klare sig bedre
fænoret
lyse
har ana
die. Dansk forsker
M
erende ren
er af, hvorfor stud
me
tive undersøgels
es der
gs. Derimod find
mæ
bruger study dru
et,
ang
omf
ser
som bely
De
undersøgelser,
e fra
nsk undersøgels
senest en amerika
t le
cen
pro
17
at
frem til,
kom
Den
år.
i
te
ts
mar
collepå amerikanske
af de studerende
at have
d-medicin uden
adh
gt
bru
c
har
ger
end
r har brugt mere,
haft en recept, elle
på.
pt
rece
haft
de har
menet.
ges af mange for»Study drugs bru
kellierende og af fors
skellige slags stud
særligt
er naturligvis de
ge grunde. Der
bruge alle
vil
som
de,
ambitiøse studeren
der fintopkarakterer. Og
midler for at få
gode
skyde genvej til
des dem, som vil
ge, som
der er også man
resultater. Men
dem,
for
igt
vigt
er
at det
giver udtryk for,
af at studeres oplevelse
at de optimerer
dem
for
ere
sjov
bliver
dere – altså at det
st
It makes the mo
tonous,
grueling, mono
feel so
boring, dry work
n’t know
rewarding. I do
t can
any other way tha
easily.
t
tha
…
en
pp
ha
studerende
Nervøse danske
svært at
lertid mere end
Det viste sig imid
deres
de til at tale om
eren
stud
få danske
en.
brug af medicin
fort nervøse for at
»De var helt vild
ville blibange for, at der
tælle om det og
fandt ud af
re
and
hvis
,
ve set ned på dem
eptet ikke alment acc
det. Det er bestem
e Peter« siger Margit Ann
ret herhjemme,
sen.
gensig derfor for at
Hun besluttede
nske
i USA med amerika
nemføre studiet
at få
t
nem
ig
rigt
var det
studerende. Her
fulgte
deltage, og hun
studerende til at
tæt i
in
edic
d-m
g af adh
dem og deres bru
efteråret 2013.
study
normalt at bruge
»Det er relativt
ere at
derfor er der lett
drugs i USA, så
utab
ikke
. Det er slet
tale om derovre
r Margit
mark,« fortælle
belagt som i Dan
Anne Petersen.
brugey drugs. Mange
at studere på stud
t opnå
godt kunne god
re sagde, at de
ferne, men at
stof
n
ude
er
samme resultat
brugte
e bedre, når de
de havde det bar
, der er
git Anne Petersen
dem,« siger Mar
KU
for Farmaci ved
tilknyttet Institut
SUND.
emkæftige sig med
Hun valgte at bes
kvalitat set ikke findes
net, fordi der stor
18
aer
Moralske dilemm
r, me
mange aspekte
Emnet er stort med
har i sit projekt
rsen
Pete
e
Margit Ann
m
de
i
et
erer
et interess
bl.a. været meg
ne
ved brugen af den
ralske dilemmaer
.
icin
mende med
præstationsfrem
vi t
le gråzoner, når
»Vi er ude i nog
en del,
y drugs. Der er
stud
af
g
bru
om
n om
ude
en
icin
med
som skaffer sig
e
, fx fra andre stud
sundhedssystemet
er 2015
pharma septemb
Der bør være en større opmærksomhed, når man
omtaler de nye lægemidler for ADHD, som kan medføre fund af amfetamin ved klinisk testning af urin
eller blodprøver. Når artiklen ”Gråzone i brug af study drugs” først nævner, at Adderall er en amfetaminforbindelse i slutningen af artiklen og skriver, at lægemidlet ikke er markedsført i Danmark, kan læserne tro, at problemet ikke er nået til Danmark endnu.
Det er vigtigt med et klart budskab til farmaceuter og andre lægemiddelkemikere:
• Visse study drugs kan føre til amfetaminmisbrug,
stofafhængighed og til de mange psykosociale
problemer, der generelt er knyttet til stofbrug.
• Methylphenidat medfører ikke positiv testning
for amfetamin, og lægemiddelindustriens oplysning herom er fejlagtig.
• Brugen af dexamfetamin kan medføre positiv amfetamin test.
• Både methylphenidat og amfetamin er i øvrigt på
Dopinglisten 2015.
Referencer
[1] Manzi S, Law T, Shannon MW. Methylphenidate
produces a falsepositive urine amphetamine screen.
Pediatr Emerg Care, 2002, 18, 401.
[2] Breindahl T, Hindersson P. Methylphenidate is
distinguished from amphetamine in drug-of-abuse
testing. J Anal Toxicol, 2012, 36, 538-539.
[3] Metoderne er ikke stereospecifikke, og det er
uvist, om specifik analyse af D- og L-amfetamin ville
kunne benyttes til analytisk fortolkning af problemet.
pharma november 2015
31