publikationen

Transcription

publikationen

/
P R I VAT B L A D E T
Nº 5 2015
Hver 6. elev
mangler
praktikplads
kampagne
Spred god
kollegakarma
Ørkenens sønner
om fagligt fællesskab
⁄⁄ Et godt team kræver
ligesom, at der er
nogle, som får det hele
sparket i gang.
Udgiver
HK/Privatbladet udgives af
HK/Privat
Ved sektorformand
Simon Tøgern i
samarbejde med
HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København S
Telefon: 70 11 45 45
redaktionen-privat@hk.dk
Redaktionssekretær
Dorthe Nerving (DJ)
Telefon: 33 30 47 35
[email protected]
Journalister
Anders Høj Eggers (DJ)
Telefon: 33 30 41 03
[email protected]
Annemette Schou
Refsgaard (DJ)
Telefon: 33 30 44 75
annemette.schou.
[email protected]
Emma Rose Haas (DJ)
Telefon: 33 30 44 85
[email protected]
Jesper Pedersen (DJ)
Telefon: 33 30 47 40
[email protected]
str
at
ion
/32
Administration/distribution
Anitta Winther Mikkelsen
Telefon: 33 30 47 23
anitta.winther.mikkelsen@
hk.dk
/ LÆS NYT FRA
SÅDAN OPNÅEDE DANSKE KVINDER STEMMERET
Be
rn
tJ
en
n
Den 5. juni er det 100 år siden, at kvinder fik stemmeog valgret til det danske parlament.
Det skete efter årelang kamp, hvor modstanderne var stokkonservative mænd - og kvinder.
Grafisk tilrettelægning
Pernille Kleinert
Telefon: 33 30 44 76
[email protected]
Forside
Lisbeth Holten
Oplag
97.000
Dette blad omdeles med
Post Danmark 15.-16. maj.
Næste nummer udkommer
19. juni 2015. Indlæg til
dette nummer skal være
redaktionen i hænde senest
28. maj 2015.
Redaktionen påtager sig
intet ansvar for stof, der
indsendes uopfordret.
SE MIDTERSIDERNE
2 /
itt
se
HK Danmark
Medlemskommunikation
& Markedsføring
Lone Søe (DJ)
Telefon: 33 30 48 73
[email protected]
Tryk
Colorprint
M
ai-
Br
Foto Julie Laurberg (1856-1925) Statsbiblioteket/Kvindehistorisk Samling
Ansvarshavende redaktør
Aage Lundgaard (DJ)
Telefon: 33 30 47 24
[email protected]
Illu
/
INDHOLD
Foto Jakob Carlsen
Illustration Morten Voigt
/14
SKOLEPRAKTIKKEN ER GOD, NÅR
DET IKKE KAN VÆRE ANDERLEDES
Casper Lee Nielsen har været i skolepraktik
siden juli 2014, fordi han ikke har kunnet finde
en praktikplads på en virksomhed.
7/
DEBATTEN OM KVINDELIGE
LEDERE LIGNER DEN OM
KVINDERS STEMMERET
Se på argumenterne i debatten op til kvindernes stemmeret i 1915. Den ligner den, vi har
i dag, når vi diskuterer kvinder i chefstillinger,
mener Marianne Vind, næstformand i
HK/Privat.
8/
NOGLE GANGE GLEMMER MAN,
HVORFOR MAN ER SAMMEN
Logebrødrene i komikerkvartetten Ørkenens
Sønner, der i år markerer 25-års jubilæum
med et nyt show, har i deres faglige fællesskab
en klar rollefordeling i arbejdsprocessen.
/24
16 /
HVORDAN SKAFFER VI
PRAKTIKPLADSER TIL ALLE?
Tusindvis af unge mangler praktikplads. Hvad
gør de, der deler ansvaret, for at skaffe dem?
Det har vi spurgt syv interessenter om. De
arbejder alle på sagen, men i morgen bliver
det ikke …
KRYDSORD + SUDOKU / 23
BREVKASSE / 30
KORT & GODT / 36
38 /
NU KAN JEG TILBYDE
HELE PAKKEN
Da mediegrafiker Gitte Messerschmidt blev
fyret, brugte hun sin ledighedsperiode til at
videreuddanne sig. Hun tog fire akademimoduler på IBC Kolding.
For Bianca Holm Brath blev skolepraktik et
skridt på vejen til praktikpladsen på Overgaard Gods. Hun er snart færdiguddannet og
har fået en fastansættelse bagefter.
⁄⁄ Ofte bliver
KORT NYT / 4 + 6
MÅNEDENS GREJ / 22
Den frihandelsaftale, som USA og EU forhandler, skal indeholde en garanti for, at arbejde udført i Danmark sker på danske ansættelsesvilkår.
18 /
BIANCAS PRAKTIKPERIODE
ENDTE LYKKELIGT PÅ GODSET
I HVERT NUMMER
LEDER + STRIBE / 5
FRIHANDELSAFTALE MÅ IKKE
FØRE TIL SOCIAL DUMPING
/28
resultatet bedre, og
det er sjovere, når
man samarbejder.”
Arbejdsmiljøkoordinator i HK Nanna Sars Schewitsch
i forbindelse med HK's kampagne, der opfordrer til at
sprede god kollegakarma.
DET SKER I DIN AFDELING / 40
KIMS KLUMME / 43
HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5
⁄ 3
/
KORT NYT
FIND OS PÅ HK.DK/PRIVAT
12.500 UNGE MANGLER
PRAKTIKPLADS I EN VIRKSOMHED
I ØJEBLIKKET STÅR 1.969 unge og mangler en praktik-
plads. Sådan lyder meldingen i hvert fald, hvis man spørger Undervisningsministeriet nu. Det lyder måske ikke af
så forfærdelig mange, men det er også en sandhed med
modifikationer.
Undervisningsministeriet har nemlig ændret måden,
hvorpå man tæller praktikpladssøgende elever, så tallet
er blevet under det halve af, hvad det plejer at være.
Men problemet er ikke blevet mindre - kun statistisk.
Når man før skulle finde ud af, hvor mange elever
der manglede praktikplads, talte man også dem på
grundforløbet med. Nu tæller man kun de, der er færdig
med grundforløbet og venter på virksomhedspraktik.
Tallet fortæller dog ikke hele historien. Allerede på
grundforløbet skal eleverne søge en praktikplads for
at sikre sig, at de kan fortsætte på hovedforløbet. Og
i øjeblikket er der registreret 3.105 praktiksøgende
elever på grundforløbet.
Oveni dem er der 7.497 elever, som lige nu er i
skolepraktik. Det er elever, som ikke har kunnet finde en
praktikplads i en virksomhed, men som i stedet har fået
mulighed for at være i praktik i et skolepraktikcenter.
Skolepraktikeleverne søger også stadig praktik, da
det er et af kravene til dem. Det betyder, at der faktisk
er 12.500 elever, der søger en ordinær praktikplads.
- Det er stadig er mange, der søger en praktikplads.
Eleverne på grundforløbet og i skolepraktikken skal jo
også i virksomhedspraktik, siger HK/Privats næstformand Marianne Vind.
Tallene i denne artikel og i tabellen til højre er fra
februar og opgjort 4. maj. Tallene ændrer sig fra dag til
dag, fordi de hele tiden bliver opdateret.
Læs lederen på modstående side og temaet om
praktikpladsmanglen på side 14-21.
SÅDAN SER TALLENE FOR ALLE
ERHVERVSUDDANNELSER UD
I alt har Undervisningsministeriet registreret 84.328
erhvervsuddannelseselever, hvoraf 12.571 (14,9 %)
mangler ordinær praktikplads.
71.757
7.497
har en uddannelsesaftale og er derfor i
praktik og i gang med
deres hovedforløb.
er i skolepraktik og
mangler derfor også
ordinær praktikplads.
OM MANGLEN PÅ
PRAKTIKPLADSER
⁄⁄ Vi ved, at
vi kommer til at
mangle faglært
arbejdskraft i
fremtiden. Så
i sidste ende
rammer det
virksomhederne
selv, at de ikke
tager nogle af de
mange tusinde
lærlinge, der
mangler en plads.
LO-sekretær Ejner K. Holst
Telefonnumre til HK
1.969
3.105
er praktiksøgende uden
noget som helst andet
at lave.
er i gang med grundforløbet og mangler derfor
også praktikplads *
* Tallet omfatter de elever, der lige nu er registreret som
praktikpladssøgende. Det skal eleverne senest gøre, inden deres
grundforløb slutter, hvis de vil gøre brug af uddannelsesgarantien og
have mulighed for skolepraktik.
Hovednummer
70 11 45 45
HK’s a-kasse
70 10 67 89
Direkte numre:
HK Hovedstaden
It, medie & Industri
33 30 29 45
HK Hovedstaden
Service
33 30 29 55
[email protected]
www.hkservice.dk
Bornholm
56 95 06 08
1.204
kontorelever mangler
en virksomhedspraktikplads
4 /
HVER 6. KONTORELEV STÅR
UDEN PRAKTIKPLADS
⁄ Ifølge Undervisningsministeriet er der 7.351
kontorelever i det ganske land. Af dem har 6.147
kontorelever en uddannelsesaftale. Men 1.204
står uden en ordinær praktikplads. 252 af dem er
praktiksøgende uden noget som helst andet at lave.
751 er i skolepraktik, og 201 unge er i gang med
grundforløbet og mangler derfor også praktikplads.
HK Trafik & Jernbane
33 30 43 00
HK Post & Kommunikation
33 30 45 00
Husk at rette dine oplysninger på MitHK, hvis du
flytter, får nyt job, arbejdsplads, mailadresse eller
telefonnummer. Det gør du
ved at gå på hk.dk og logge
ind på MitHK. Derefter
går du i ”Min profil” og
opdaterer der.
/
LEDER
AF S I M O N TØ GE R N ,
F O R M A N D FO R
H K / P R IVAT
DET ER SVÆRT AT ÅBNE for en nyhedsud-
sendelse i fjersynet eller at slå op i en avis
uden at støde på bekymrede arbejdsgivere, der beklager sig over truende
”flaskehalse” og mangel på ikke mindst
faglært arbejdskraft. På samme måde
med diskussionen om vores uddannelsessystem. Den ender næsten hver gang
i hændervridende bekymringer over, at
de unge ikke tager de rette uddannelser forstået som uddannelserne med den højeste beskæftigelsesfrekvens, nemlig de
erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Men paradokserne skriger til himlen,
når de samme nyhedsudsendelser og aviser bringer de aktuelle tal for, hvor mange
unge der forgæves leder efter en praktikplads. En praktikplads, som er forudsætningen for, at man kan gennemføre en
erhvervsuddannelse som elektriker, industritekniker eller kontorassistent.
Ingen har tal på de mange behjertede
kampagner, som arbejdsgiverforeninger, erhvervsskoler, fagforbund og forskellige offentlige instanser gennem tiden
har iværksat for at få arbejdsgiverne til
at åbne virksomhederne for de praktikpladssøgende unge. Eller de forskellige
ordninger for kontant præmiering af de
virksomheder, der tog elever i praktik.
Alt sammen peger tilbage på beslut-
Foto Lisbeth Holten
TAG JER SAMMEN!
ningstagerne i ikke mindst de større
virksomheder. De er storforbrugere af
veluddannet faglært arbejdskraft. Og
med god grund! For de fleste erhvervsuddannelser har er et internationalt højt
niveau - i den udstrækning, der overhovedet er tilsvarende uddannelser at sammenligne med uden for landets grænser.
De samme virksomhedsledere, som den
ene dag offentligt udtrykker deres frygt
for mangel på arbejdskraft siger næste
dag nej til at tage at tage elever i praktik.
Eller tager kun et meget begrænset antal
ind - et antal, der ikke står i forhold til deres forbrug af den samme type arbejdskraft.
Disse virksomhedsledere synes at
være ”argumentationsresistente” på
samme måde som teenageren, der ikke
kan forstå sammenhængen mellem den
manglende stigning i lommepengene og
rodet på værelset!
Hvis repræsentanterne for de større
virksomheder skal tages alvorligt i den offentlige politiske debat, må de tage ansvar
i deres egne virksomheder.
Læs mere om praktikpladsmanglen side 14-21
facebook.com/simontoegern
@simontoegern
[email protected]
HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5
⁄ 5
/
KORT NYT
FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/HKPRIVAT
PRIVAT I PRESSEN
KOMPETENCEKOMPASSET
VISER FREMTIDEN FOR
DIG OG DIT JOB
HVOR BEVÆGER DIT FAG sig hen, og følger du
med? HK-fagene udvikler sig meget i disse år, og
med HK’s nye Kompentencekompas kan du få et
bud på, om og hvordan dine kompetencer følger
med, så du er klar til fremtiden for dit job.
Kompetencekompasset tager udgangspunkt i
dit job, din uddannelse og de arbejdsopgaver, du
har. De oplysninger sammenholder kompasset
med resultatet af interview med fagfolk, rapporter
om fremtidens arbejdsmarked og HK’s viden og
erfaring om, hvor arbejdsmarkedet bevæger sig
hen, så du kan se, hvor du selv står i forhold til
49.380
danskere mistede
dagpengeretten
fra januar 2013november 2014
6 /
fremtidens arbejdsmarked for dit fag - og hvordan
du kan komme videre.
Du får bud på, hvilken efter- og videreuddannelse der kan være relevant for dig. For mange
HK’ere vil der være rigtig gode muligheder for
at benytte rettigheder og muligheder, som er
aftalt i overenskomsten. Du har altid mulighed
for at kontakte din lokale HK-afdeling for råd og
vejledning.
FORVENTER 400
HK-ARBEJDSPLADSER
Når byggeriet af Femern Bælt
går i gang for alvor, vil det give
omkring 400 administrative
arbejdspladser. Omkring fire
procent af det samlede antal arbejdspladser, byggeriet kaster
af sig, vil være HK-jobs lyder
regnestykket.
- Disse job kommer ikke fra dag
ét, men vil komme i løbet af
byggeperioden, siger Kurt Jørgensen, formand for HK Privat
Sjælland, til Lolland-Falsters
Folketidende.
GØR NOGET, FØR
SKADEN ER SKET
Vi hører alt for ofte udsagn som
" jeg gik ned med stress" eller
"der var ikke styr på de giftige
materialer, og vi havde ikke det
rigtige udstyr til at håndtere
det".
Det er ubehageligt for den
enkelte medarbejder og dyrt
for virksomheden selv, hvis et
dårligt arbejdsmiljø fører sygemeldinger med sig, skriver Lone
Thomhav, formand for HK/Privat Midt, i Fyens Stiftstidende.
Find kompasset her
hk.dk/kompetencekompasset
HVER 4. UDEN DAGPENGE I JOB
⁄ 49.380 danskere har mistet retten til dagpenge i perioden fra januar 2013 til november
2014. Heraf 6.050 medlemmer af HK’s a-kasse.
Generelt er 27 procent af de ledige, der har mistet
dagpengeretten, kommet i en eller anden form for
beskæftigelse - blandt HK’s medlemmer drejer det
sig om 25 procent.
PRES FRA CHEFEN
GIVER MUSESKADER
56 procent af danskerne har museskader, men ni ud af ti mener, at
det er urealistisk at skære ned på
skærmarbejdet. Det viser en stor
nordisk undersøgelse udført af
Userneeds for Contour Design.
- Det er rigtig uheldigt, at der
er medarbejdere, der sidder så
mange timer foran skærmen, når
vi ved, at det giver museskader,
hvis man ikke holder pauser, siger
June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat, til Berlingske
Nyhedsbureau.
DEBATTEN OM KVINDELIGE
LEDERE LIGNER DEN OM
KVINDERS STEMMERET
Se på argumenterne i debatten op til kvindernes stemmeret i
1915. Den ligner den, vi har i dag, når vi diskuterer kvinder i chefstillinger, mener Marianne Vind, næstformand i HK/Privat
”MÆND GØR KARRIERE, fordi de tør gøre
karriere. Kvinder forbliver menige medarbejdere eller mellemledere, fordi de ikke har mod
på at tage imod udfordringer, der kan gå galt,
men som hvis går de godt kan katapultere
karrieren”.
Citat: Ole Birk Olesen i blogindlæg i 2010
(før han blev valgt til Folketinget for Liberal
Alliance året efter).
Ovenstående er et enkelt eksempel på den
debat, der føres i netop disse år, om hvorfor
så få kvinder sidder i topstillinger. Du kan se et
par stykker mere til højre på siden.
Spørger man Marianne Vind, der er
næstformand i HK/Privat, så er der en trist og
slående lighed mellem de argumenter og dem,
man hørte op til, at kvinderne fik stemmeret
for 100 år siden.
- De, som kæmpede for kvinders stemmeret - og det var både mænd og kvinder
- blev mødt med kommentarer om, at det var
ukvindeligt at blande sig i den offentlige debat;
kvinderne havde ikke kompetencerne; det
ville gå ud over husholdning og børn - og at
kvinder slet ikke ønskede at stemme. Det er
de samme argumenter, jeg hører om kvindelige ledere. Det giver da stof til eftertanke,
siger Marianne Vind.
I Danmark står der et kvindenavn ud for
28,4 procent af lederstillingerne. Det placerer
Danmark på en 63.-plads på en liste over
lande med størst andel kvindelige ledere - på
linje med Sri Lanka og langt bag lande som
Kasakhstan og Botswana. Det viser en rapport
fra FN-organisationen International Labour
Organization fra 2015.
Og det skyldes ifølge Marianne Vind ikke
mindst debatten.
OGSÅ SAGT I
DEBATTEN OM
KVINDELIGE
CHEFER
⁄⁄ De har ikke
de ambitioner,
der skal til. Jeg har
interviewet et hav
af kvinder, og de
har alle travlt med
at fortælle alt det,
de ikke kan. Sådan
er mænd ikke.
Erhvervsmanden Asger Aamund
til BT i 2012
⁄⁄ Nogle kvinder
- Vi har stadigvæk efter så mange år nogle
sindssyge stereotyper om mænd og kvinder.
At kvinder ikke vil være ledere, og at mænd
ikke vil være i omsorgsfag. Og de stereotyper
er jo selvforstærkende. Hvis vi fastholder et
billede af, at kvinder ikke bør eller kan blive
ledere, så er der færre kvinder, som bliver
det - også selv om det selvfølgelig er et forkert
billede, siger Marianne Vind.
- Det kan godt være, at de fleste offentlige
debattører holder sig fra de værste stereotyper. Men hvis man følger med i kommentartråde på avisernes hjemmesider eller Facebook, så skal jeg love for, at stereotyperne
lever i bedste velgående. Og det gælder både
blandt mænd og kvinder. Og hvilken rollemodel er du for dine børn, hvis du som mor eller
far har den holdning til kvinders muligheder
for blive ledere.
Læs artiklen om, hvordan det gik til, da kvinderne fik
stemmeret for 100 år siden, på side 32-35
AF JESPER PED ERSEN
får hurtigere dårlig
samvittighed, hvis
de ikke er med til
alle forældremøder
i skolen, eller hvis
de ikke kan bidrage
med hjemmebag i
fritidsklubben.
Lillian Mortensen, koncerndirektør i ATP,
om manglen på kvindelige ledere,
i Børsen i 2015
VI HAR TALT MED
MARIANNE VIND,
næstformand
i HK/Privat
⁄ 7
Logebrødrene i komikerkvartetten ØRKENENS SØNNER, der
i år markerer 25-års jubilæum med et nyt show, har i deres
faglige fællesskab en klar rollefordeling i arbejdsprocessen.
Men overgangen fra små shows til kæmpe produktioner har
ikke været uden fnidder - og en tur på teambuilding-seminar
Fagligt fællesskab
HK/Privatbladet har løbende bragt artikler om forskellige
former for faglige fællesskaber og værdien af dem. Interviewet
med Ørkenens Sønner i dette nummer afslutter serien.
8 /
A F J E S P E R P E D E RSEN FOTO L ISB ETH HO LT EN
NOGLE GANGE
GLEMMER MAN ...
⁄ 9
... HVORFOR MAN
ER SAMMEN
N
OK SER DET LEGENDE LET og
lutter lystigt ud. Fire granvoksne mænd,
alle et sted mellem 55 og 65 år, klæder
sig ud som Den Store Havfrue, Harald
Blåtand og deslige og fortæller joke nummer rigtig mange i grænselandet mellem
lummert og sjofelt. Hele Glassalen i Tivoli bryder ud i en næsten ustoppelig latter. Lystigt er det. Og de nyder det. Ellers
havde de ikke gjort det.
Men det er også afsindigt hårdt. Det
slår de herrer, nu nede fra scenen og i civil, fast flere gange undervejs i interviewet. Ikke at man skal kunne se det, når
man sidder på tilskuerrækkerne. Det skal
tage sig let ud. Men alligevel.
- Det kan godt være, at folk siger; ”jamen det er jo bare fire mænd og en guitarist, som synger og spiller nogle sange.
Men det er en kæmpe produktion og
sindssvagt hårdt arbejde. Folk skulle prøve
det. Bare i tre uger, siger Søren Pilmark.
EN KLAR ROLLEFORDELING
Ørkenens Sønners nyeste show, ”Een
gang til for Prins Knud”, spiller netop nu
for fulde huse i København. Det er ottende gang, de fire logebrødre ifører sig
hver deres fez og i kor råber ”FisseFisseFezFez”. Og markerer med showet samtidig deres 25-års jubilæum.
Et kvart århundrede med tiltagende
succes og billetsalg. Og med betydeligt
større produktioner siden debuten på
Frederiksberg i 1990, hvor det hele var
undergrund, og annoncen var skrevet
med svært forståelige hieroglyffer. Loge
rimer jo på noget hemmeligt. Der kom
ni mennesker til det første show. Syv af
dem var fra pressen.
Som alle andre velfungerende fag10 /
⁄⁄ Jeg kan ikke
se, at der er et
Ørkenens Sønner,
uden at det er os
fire. Så hvis en af
os ikke har lyst til
at være med mere,
og det tre andre
måske fortsætter
med at lave noget
sammen, så bliver
det under et andet
navn. Sådan ser jeg
i hvert fald på det.
Asger Reher
lige fællesskaber har de fire sønner - Søren Pilmark, Niels Olsen, Henrik Kofoed
og Asger Reher - klare roller og afklaring
om arbejdsprocessen.
- Vi sidder rigtig meget i bil, når vi er
på turné, og der kan vi jo lige så godt tale
om noget relevant i stedet for kun at fortælle sjofle vittigheder. Der byder folk
ind, så vi får allerede lagt en muld til det
næste show dér, selv om vi ikke har besluttet os for at lave det endnu. Så er der
selvfølgelig nogle, som har flere ideer end
andre - jeg nævner i flæng; Søren og Niels
- som vi andre kan brygge videre på, fortæller Henrik Kofoed.
- Sådan har det egentlig altid været.
Et godt team kræver ligesom, at der er
nogle, som får det hele sparket i gang.
Nogle kan godt lide at kreere, sådan har
Søren det. Niels har lyst til at skrive, så
det gør han. Så fodrer vi alle sammen ind
med noget. Så sætter Søren det hele sammen, og så bliver det et show, som Asger
Reher i overordnede vendinger beskriver
processen.
- Det er ofte kold beregning. Der er
ikke nogen grund til, at Asger eller Henrik eller jeg sidder og kæmper med at
skrive en sangtekst, hvis Niels er bedre til
det. Og folk ville glo, hvis jeg sagde ”kom
herover, så skal jeg øve sangene igennem
med jer ved klaveret”, når Henrik har gehør for alle stemmer og kan gøre det på
ingen tid. Det ville tage mig uger. Arbejdet har en tendens til at flyde, hvor det
bliver gjort. Sådan er det i alle teams. Der
er ingen grund til at gøre det besværligt,
siger Søren Pilmark.
KUN JOKES, ALLE SYNES
ER SJOVE, KOMMER MED
Er I grundlæggende enige om, hvad der er
sjovt?
Lidt vaklende ja og nej rundt om bordet. Men så:
- Nej, det er vi ikke. Og det er det, som
er styrken. Der er en masse snot, som ryger væk. Men hvad er fællespuljen af alt
det, som den enkelte synes er sjovt? Tingene kommer stort set kun med i showet,
hvis alle fire synes, at det er sjovt. Ellers
skal der eddermame være gode og vægtige argumenter, siger Søren Pilmark.
En nødvendighed for, at det bliver
godt, mener Asger Reher.
- Sådan er det jo generelt. Hvis du har
en instruktør, som vil have dig til at gøre
noget, som stritter dig imod, så bliver
stykket dårligere, fordi din figur bliver
mindre ægte. Det skal i hvert fald være
sådan, at du kan gå ind for det.
Uenighed, hvorvidt det er, om en joke
er så fantastisk sjov, som man selv synes,
eller alt muligt andet, kan være en kim til
konflikter.
- Det kan det også godt give, vi kender
efterhånden hinanden så godt, at vi ved,
hvordan vi skal snakke til hinanden. Og
ofte kan vi brygge videre på en dårlig idé,
⁄⁄ Man snakker om
primadonnaledelse inden
for kunstnerverdenen. Jeg
tror, at der er lige så mange
primadonnaer inden for et
HK-team som hos os. Så i
forhold til samarbejde og at
kunne kritisere hinanden,
tror jeg ikke, at det er så
anderledes.
Henrik Kofoed
⁄ 11
⁄⁄ Vi starter lang, lang tid i forvejen med
planlægning og prøveperiode, og så en
lang turné. Så det fylder alt i måske to år,
hvor der ikke er tid til at lave andet. Så
når vi er færdige, ser alle alene frem til at
komme ud og lave noget andet.
Niels Olsen
så den kommer et andet sted hen, siger
Henrik Kofoed.
- Men vi er i et samarbejde, hvor vi bliver nødt til at kunne kritisere hinandens
arbejde. Og det kan godt være ømtåleligt.
”Jeg synes, at du holder den pause for
længe” - ah, hvad for noget! Jeg er altså
uddannet skuespiller. Det skal du ikke
blande dig i”. Det kræver enorm stor tillid
til hinanden. Og kærlighed. Det er altså
én, som vil mig det godt, der snakker til
mig nu, siger Niels Olsen.
- Det kan godt være, at det ikke lyder
af noget særligt. Men jeg kan godt love
dig for, at når du står på en scene i den
her branche og har en instruktør, som
12 /
bestemmer, så skal du eddermaneme
vare din mund over for en skuespillerkollega, supplerer Søren Pilmark.
NOGET MURREDE
- AFSTED PÅ TEAMBUILDING
At kritik og samarbejde er svært, måtte
logebrødrene også indse for år tilbage.
Der var spændinger, og løsningen var et
tre dages teambuilding-seminar. Hvordan får man egentlig sagt til en anden,
at det er en idiotisk idé? Hvordan undgår
man, at det går op i en spids, når én synes
at have fundet på århundredets bedste
joke, men ingen andre kan se det?
- Der var nogle ting, som alle godt
⁄⁄ I gamle dage
kunne mærke lå der, men som ikke blev
sagt. Nogle små irritationer, siger Niels
Olsen.
- Jeg tror, at det meget ofte sker i
teams, som har været sammen længe.
Det starter med; vi kan godt lide hinanden, derfor er vi sammen. Så taler man
ikke mere om det, for nu skal vi arbejde,
og så glemmer man fuldstændig, hvorfor
det egentlig er, at man er sammen. Og så
fik vi møvet os over i nogle hjørner, hvor
vi skændtes - og så skal der altså nogle
gange en udefra til at vække én, siger Søren Pilmark.
Skal vi danse? Hvor tæt skal vi danse?
Og hvem skal føre?
- Det var de tre fuldstændig simple
spørgsmål, vi skulle svare på, og som
endte med, at vi nærmest gik grædende
af glæde derfra. Ved at vi sad dér, havde
vi implicit svaret på det første spørgsmål.
Men vi kunne ikke finde ud af at danse.
Udfordringen lå netop i at gå fra de
mindre show til de større. Projekterne
blev større og større. Det blev bare ikke
tilpas adresseret.
- Arbejdsfordelingen var ikke rigtig
faldet på plads ud fra den basis, vi startede med. Og så var der nogle ting, som
ikke blev sagt i den proces. Så var det
sjovt at opleve, at med den opgave, vi fik
- at få et æg til at falde en meter og stadig
kunne sælge det - så kom der meget hurtigt en arbejdsfordeling, som viste sig at
være den samme, som vi havde i gruppen, siger Asger Reher.
BRUG FOR EN LEDER
Som noget helt nyt har de til det nyeste
show valgt at have en instruktør. Søren
Pilmark. Ellers har der officielt været kollektiv ledelse. Alle bestemte, alle skulle
være enige.
- Men det betød, at vi sidste gang havnede i nogle situationer, hvor vi stod og
bar vi selv lærredet
ind og tændte for
filmapparatet, når
vi skulle afspille
film. Det var sjovt
på en anden måde.
Nu synes vi ikke, at
det er sjovt mere. Vi
udvikler os. Vi griner
jo heller ikke af de
samme vittigheder.
Og dog.
Søren Pilmark
diskuterede håbløst uvæsentlige detaljer:
”Jeg synes det, det synes jeg ikke”. Så står
man der, hvor man i forvejen er ved at kaste op over en prøve og diskuterer, om vi
skal gå til højre eller venstre. Så nu er det
Søren, der bestemmer, hvis vi er uenige.
Søren har egentlig altid været lederen. Vi
har bare ikke villet acceptere det, siger
Niels Olsen.
Hvorfor skulle I helt hen til jeres ottende show for at finde ud af det?
- Det er et godt spørgsmål, som jeg
ikke kan svare på. Fordi vi er åndssvage,
lyder det hastige svar fra Søren Pilmark.
Måske lidt i sjov. Men heller ikke
usandt. I hvert fald en tilvænning til en
nødvendig, mere professionel måde at
gribe det an på.
- Jeg tror, at det handler om, at vi
skulle have overstået den første forelskelse og den første begejstring ved, at
vi synger firstemmigt, og det er skønt alt
sammen. Pludselig begynder det altså
også at blive et arbejde, og vi skal have lavet et show, og det skal fandeme være lige
så godt som sidste gang - og helst bedre,
siger Niels Olsen.
- Det startede jo som et frikvarter fra
det almindelige teaterarbejde. Og så er det
bare blevet større og større, og der er et
krav fra os selv, publikum og anmelderne
om, at vi skal være bedre og bedre. Så stilles der nogle andre krav til arbejdsprocessen. Vi har prøvet - nok for længe - at holde
fast i, at alle har vetoret, siger Asger Reher, der bakkes op af instruktør Pilmark:
- Vi er jo alle sammen vant til at være
underlagt en instruktørs luner, så det
stod ligesom skrevet i fundatsen, at her er
vi os selv, og her bestemmer vi selv. Ja,
god morgen, min bare røv: Det kan man,
når der er tid til det. Når man har overskud, så bliver man ikke uenige om uvæsentlige detaljer. Det er der bare ikke hele
tiden i så lang en proces. ⁄⁄
⁄ 13
Skolepraktikken er god,
når det ikke kan være
anderledes
Indtil nu er det ikke lykkedes
CASPER LEE NIELSEN at
finde en praktikplads på en
virksomhed. Han har været i
skolepraktik siden juli 2014 på
PraktikCentret Køge i Valby
D
ER ER KOMMET en ordre ind fra Jensens Møbelhus.
I debitorkartoteket finder Casper Lee Nielsen kunden. Han taster ordren ind i systemet, der finder varen og automatisk udregner prisen. Bekræftelsen
sendes i en mail tilbage til Jensens Møbelhus, før
den bliver printet, clipset og lagt i en mappe.
Snakken går i det store kontorlandskab, og museklikkene
overdøver småsnakken. En kollega kommer og giver en high
five for et succesfyldt telefonsalg.
27-årige Casper Lee Nielsen sidder i Valby, hvor han er kontorelev med speciale i administration og i gang med sin praktik
for firmaet Danish Trade Center. Hans dage som kontorelev går
med at lave ordrebekræftelser, pakke og fakturere.
Og det er sådan set helt okay, hvis ikke det var fordi, DTC er
et fiktivt firma, ligesom ordren fra Jensens Møbelhus. Det er
en illusion skabt af Køge Handelsskole, så elever, der ikke har
kunnet finde en praktikplads, i det mindste kan lade som om i
PraktikCentret Køges skolepraktik.
- Jeg takkede ja til skolepraktik, fordi jeg var helt overbevist
om, at det var et kort visit. Jeg regnede med sidenhen at ville få
en ordinær elevplads, siger Casper Lee Nielsen, der i øjeblikket
er i skolepraktik på 10. måned.
ANSØGNINGER I SPANDEVIS
Casper Lee Nielsen søgte 70 praktikpladser i de første seks
måneder af skolepraktikken. Siden har han sendt flere ansøgninger, end han har tal på. Hvorfor han ikke har fået en
praktikplads endnu, ved han ikke.
- Jeg bliver da ked af det, når jeg ingenting får.
14 / A F E M M A R OS E H A A S FOTO JA KO B CA R L SEN
⁄ 15
Jeg er flere gange blevet i tvivl om, hvorvidt
jeg overhovedet kunne noget fagligt. Men det
ved jeg jo på bunden godt, jeg kan!
I PraktikCentret Køge i Valby står en
printer i hjørnet og bipper, pruster og spytter
papirer ud i bunker.
Skolepraktikeleverne er inddelt i grupper,
både i tre forskellige virksomheder og flere
forskellige afdelinger. Bordene er samlet i
små øer, hvor elever sidder skulder mod skulder og taster ind på hver deres computer.
- Jeg synes, skolepraktik er en god løsning under omstændighederne. Det er trods
alt bedre at være her end på jobcentret, for
her får man i hvert fald noget faglighed, siger han.
- Skolepraktikkens fordele er, at man
kommer igennem mange afdelinger. Jeg har
prøvet kræfter med HR, og nu sidder jeg i
salg. Og det er fedt at prøve noget forskelligt
af, siger Casper Lee Nielsen.
I PraktikCentret får han også hjælp til at
skrive cv og ansøgninger. Han er samtidig
glad for, at skolepraktikken er tæt på virkeligheden.
- Jeg føler slet ikke, at skolepraktik bare
er noget, vi leger. Jeg synes, det er meget tæt
på, hvordan det er ude i virkeligheden.
Men ulemper er der også.
- Jeg savner nærvær fra instruktørerne.
Lige nu er der kun to instruktører til 80 elever, siger han.
EN DRØM OM HR I VIRKSOMHEDSPRAKTIK
- Da jeg var i HR-afdelingen, lærte jeg at
skrive artikler og lave receptionsarbejde. Og
jeg lavede i øvrigt også en trivselsundersøgelse, siger han.
Casper blev også mentor for tre andre elever i HR-afdelingen, hvor han gav videre af
sine erfaringer. De tre elever har alle en elevplads nu.
Casper Lee Nielsen sidder med salg i øjeblikket. Han har været gennem HR-forløbet
og mangler således økonomi-delen:
- Jeg har været i skolepraktik længe, men
jeg håber stadig på at få en rigtig elevplads.
Jeg har jo mere end et år af min uddannelse
tilbage. Det handler bare om at få tændt ilden
indeni og klø på. ⁄⁄
16 / A F E M M A R OS E H A A S
SKOLEPRAKTIK
Skolepraktik er for dem, der
har afsluttet en erhvervsuddannelses grundforløb, men
ikke har fundet en praktikplads.
Eleverne i skolepraktik veksler
på lige fod med dem i ordinær
praktik mellem skole og praktik.
For at komme og være i
skolepraktik skal man opfylde EMMA-kriterierne, der
står for ”Egnet”, ”geografisk
Mobil”, ”faglig Mobil” og ”Aktivt
søgende”.
I skolepraktik lærer man
det samme, som man lærer
i virksomhedspraktik. Men
man skal være indstillet på at
forlade skolepraktik, hvis man
får tilbudt en praktikplads i en
virksomhed.
Man får desuden hjælp til at
skrive cv og ansøgninger og forbedrer således sine muligheder
for ordinær praktik.
FÅ JER EN ELEV
Mindre end en ud af fire virksomheder, der har muligheden for at have en elev eller
lærling, har faktisk en. Så hiv
lige fat i chefen, og hør, om
I ikke også på jeres arbejdsplads skal tage et ansvar for
fremtidens arbejdskraft. I
kan altid ringe til HK og få
vejledning om, hvordan I gør.
Hvordan
skaffer vi
praktikpladser
til alle?
Tusindvis af unge mangler
praktikplads. Hvad gør de, der
deler ansvaret, for at skaffe
dem? Det har vi spurgt syv
interessenter om. De arbejder
alle på sagen, men i morgen
bliver det ikke …
H
ARBEJDSGIVERFORENINGEN
DANSK INDUSTRI
LONE FOLMER BERTHELSEN,
ERHVERVSUDDANNELSESCHEF
Lige nu er vi gået i gang med Operation Praktikplads,
der er mere end en kampagne. Det er en større indsats
over flere år, hvor vi kortlægger virksomhedernes praksis
omkring at ansætte elever og ser på behovet for faglærte.
Som den første aktivitet ringer vi til 1.000 af vores medlemsvirksomheder for at hjælpe dem med at synliggøre
deres ledige praktikpladser.
Vi taler også med virksomhederne om deres erfaring
med elever og lærlinge eller mangel på samme. Vi taler om
mulighederne for at have elever i lære, og vi taler om, hvor
de gør brug af faglærte.
Samtidig taler vi selvfølgelig om muligheden for at
oprette en praktikplads. Og det er ikke nødvendigvis kun
inden for den tekniske produktion.
Et eksempel kan være en produktionsvirksomhed, hvor
de er vant til at have smedelærlinge. Spørger vi ind til deres virksomhed, viser det sig, at de også har administration
og i den forbindelse måske kunne tage en kontorelev ind.
Indsatsen blev først iværksat i marts i år, så det er
for tidligt at sige, om det virker, og om det skaber flere
praktikpladser. Men vi håber på, at samtalerne skaber
bevidsthed om vigtigheden af og behovet for at være med
til at uddanne faglært arbejdskraft.
LANDSSAMMENSLUTNINGEN
FOR HANDELSSKOLEELEVER
STEFFEN ANDERSEN, FORMAND
VER 6. KONTORELEV mangler praktik-
plads. Ud af den flok har mere end halvdelen valgt at takke ja til skolepraktik,
mens de venter på noget bedre. En femtedel er gået helt i stå med deres uddannelse.
Men man kunne løse problemet og mere til, hvis
alle virksomheder, der er godkendt som praktiksted,
tog en elev. Lige nu er det nemlig kun en ud af fire
virksomheder med faglærte ansatte, der tager elever
og lærlinge, viser en undersøgelse, som Deloitte har
lavet for Undervisningsministeriet.
Samme undersøgelse konkluderer, at hvis alle arbejdspladser med faglærte ansatte tog et ungt menneske ind, ville det skabe 33.000 nye praktikpladser
inden for alle brancher. Potentialet er der altså. ⁄⁄
Vi forsøger at sætte praktikpladser på dagsordenen ved at
tale med politikere, skoler og parterne på arbejdsmarkedet om, hvad de kan gøre for at skaffe flere.
Et eksempel fra virkeligheden er, da vi på IBC Fredericia foreslog skolen at lave virksomhedsbesøg og virksomhedspraktik allerede på grundforløbet. En gang ugentligt
fik eleverne altså mulighed for at være i virksomhedspraktik, og det viste sig at være en god idé. Mange af de elever,
der var i praktik, fik efterfølgende en plads samme sted.
De gode eksempler forsøger vi at formidle videre til
andre erhvervsskoler.
⁄ 17
Biancas
praktikperiode endte
lykkeligt på godset
18 / A F E M M A R OS E H A A S / FOTO UL R IK TO F T E
H
ANEN HAR NÆRMEST knap galet, før
28-årige Bianca Holm Brath møder ind
på arbejde. Fuglene pipper sig langsomt
i gang. Et par maskiner kører rundt på
markerne, der omkranser Overgaard
Gods.
Godset nordøst for Randers er hendes praktikplads, men sådan har det ikke hele tiden været.
Da hun var færdig med sit grundforløb i sommeren 2013, havde hun sendt i omegnen af 100 ansøgninger til mulige praktikpladser, men havde stadig
ikke fundet noget.
Med mand og barn havde Bianca Holm Brath
ikke de samme muligheder for at flytte land og rige
rundt efter en praktikplads.
I stedet fik hun at vide, at hun havde fået en plads
i skolepraktik ved Tradium Praktikcenter i Randers.
Og det var hun glad for.
- Det er langt bedre at komme i skolepraktik end
at smide det år på grundforløbet væk. Så jeg glædede
mig til at komme i gang, siger hun.
MØDET MED PRAKTIKKEN I SKOLE
På Overgaard Gods starter Bianca Holm Brath dagen ud med en kop kaffe fra automaten. Hendes kolleger dukker op med få minutters mellemrum for at
sige godmorgen, før de også sætter sig til rette i bindingsværkshuset.
Hun har fået en faktura tilbage, der var fejl i. Den
skal laves om og rettes til, så hun printer den, sætter
sit stempel på og udfylder hullerne. Den bliver scannet ind igen og lagt i økonomisystemets regnskab.
Bianca Holm Brath påbegyndte kontoruddannelsen, fordi hun fik en rygskade i sit arbejde som landmand. Da hun skulle begynde i skolepraktik, havde
hun altså haft sit første møde med arbejdsmarkedet.
HVORDAN SKAFFER VI PRAKTIKPLADSER TIL ALLE?
ARBEJDSGIVERFORENINGEN
DANSK ERHVERV
SVEND BERG, UDDANNELSESCHEF
Vi gør hele tiden noget for at opfordre vores medlemsvirksomheder til at tage elever. Det sker blandt andet
ved virksomhedsbesøg, på vores hjemmeside og i vores
nyhedsbreve.
Når virksomhederne ikke har elever, er det som hovedregel enten fordi, det er svært økonomisk, eller at de er
utrygge ved det. De er ikke helt klar over, hvad det indebærer at have en elev, fordi der hele tiden sker ændringer
på det område.
Når vores medarbejdere eksempelvis er på virksomhedsbesøg for at rådgive om voksen- og efteruddannelse,
så vejleder de også om praktik og praktikpladser. Og
opfordrer virksomhederne til at tage en elev.
Der kommer elevpladser ud af det over tid, men det går
ikke hurtigt.
Foto Les Kaner
Vejen til en kontoruddannelse
var ikke nem, da BIANCA HOLM
BRATH ikke fik praktikplads.
Men skolepraktikken blev et
skridt på vejen til praktikpladsen
på Overgaard Gods. Hun er
færdiguddannet om et par måneder
og har fået en fastansættelse bagefter
REGERINGEN
CHRISTINE ANTORINI,
UNDERVISNINGSMINISTER (S)
Med den nye erhvervsuddannelsesreform, som træder i
kraft efter sommerferien, hæver vi elevernes faglige niveau,
så de bliver mere attraktive for virksomhederne.
Sammen med arbejdsmarkedets parter har vi siden
årsskiftet desuden sat en række initiativer i gang, som skal
skabe flere praktikpladser.
Erhvervsskolerne har fået 55 millioner kroner ekstra til
flere praktikpladskonsulenter for at styrke samarbejdet om
flere praktikpladser mellem virksomheder og skoler. For at
målrette konsulenternes arbejde kortlægger vi, hvad der
kendetegner de skoler, som er bedst til at skabe praktikpladser, så alle andre skoler kan lære af dem.
Vi er også på vej med et tilbud om administrativ hjælp,
så det bliver nemmere for helt små virksomheder at oprette praktikpladser.
Men regeringen kan ikke løfte opgaven alene. Skal vi
lykkes med flere reelle praktikpladser, kræver det, at både
skoler, virksomheder og elever bakker op. Og muligheden
er der.
⁄ 19
- Skolepraktik handler rigtig meget om, hvad man gør det
til. Selv tog jeg arbejdshatten
på, når jeg skulle ind på praktikcentret, siger hun.
I starten var skolepraktikken god. Og det var egentlig
ikke fordi, den hurtigt blev dårligere; hun blev bare hurtigt
bedre. Når det ikke tager mere
end en uge at lære computersystemet at kende, så kan det
nemt føles, som om tiden går
langsomt.
RUNDSTYKKER MED
TANDSMØR
På godset er klokken blevet 10,
og så er det tid til rundstykker.
Hver formiddag er der kaffe og
brød til medarbejderne i den
lille bygning, hvor Bianca Holm
Brath arbejder. Kollegerne
stimler mod køkkenet, hvor
oplevelser fra weekenden bliver delt over rundstykker med
tandsmør.
Tilbage på sin plads i det
lille kontor tjekker hun sin
mail. Der er kommet nye fakturaer ind, som skal printes og
bogføres. Når de har fået det
sidste stempel, finder hun det
grønne ringbind i hylden, putter papirerne i og stiller det tilbage til de andre grønne, blå og
hvide ringbind.
OP- OG NEDTURE I
SKOLEPRAKTIK
Hendes fire måneder i skolepraktik lærte hende ikke meget
mere, end hun allerede havde
lært på grundforløbet. Trods
ulemper som demotiverende
kolleger, der ikke gad være der,
og det nedladende syn på skolepraktik hun mødte, var hun
glad for det. Hun holdt sig jo i
gang.
Hvis skolepraktikken skulle
20 /
⁄⁄JEG TALER
MED ALLE, OG MAN
MØDER MANGE
PÅ SIN VEJ. OG SÅ
HILSER MAN DA PÅ!
Bianca Holm Brath nåede
at være i skolepraktik i
fire måneder, før hun blev
elev på Overgaard Gods.
HVORDAN SKAFFER VI PRAKTIKPLADSER TIL ALLE?
blive endnu bedre for de fremtidige elever,
ville Bianca Holm Brath ændre flere ting.
- Der bør være flere konsekvenser, selv
om det ”kun” er skolepraktik. Lige nu er
der lang line. Det hænger også sammen
med, at instruktørerne burde være lidt
mere arbejdsgivere og lidt mindre undervisere, siger hun.
Lønnen burde være tættere på praktiklønnen. Og informationen om skolepraktik bedre.
FRA PRIK TIL PRAKTIK
Efter nogle måneder i skolepraktik blev
Bianca Holm Brath prikket på skulderen.
Der var blevet slået en elevplads op, der
passede til hendes profil.
- Overgaard Gods ledte efter en elev,
der var lidt ældre og havde erfaring inden for landbruget. Og til mit held ville de
gerne have mig, siger hun og trykker sig
lidt rundt på computerens skrivebord.
Der er kommet en forespørgsel ind fra
en rytter, der har ridekort til godsets område. Hun vil gerne have sit ridekort ændret fra kun at dække hende til at dække
hele husstanden.
Bianca Holm Brath udfylder ridekortet
med sirlig håndskrift, klipper det og gør
det klar til at blive sendt. Når fakturaen er
betalt, og pengene er gået ind på godsets
konto, bliver kortet sendt med posen.
Når hun er færdiguddannet her til sommer, har hun fået den glædelige besked, at
der er en fastansættelse til hende på Overgaard Gods. Godset, der har været den
helt rigtige praktikplads for hende.
Hun har fået mere ansvar, end hun nogensinde ville få i skolepraktikken. Hun
har fået et mindre kontor, hvor det ikke
støjer så meget som i skolepraktikkens
åbne kontorlandskab. Og hun har lært
mere, end hun ville kunne nå med praktikcentrenes rotationsordning, hvor man
grundlæggende kun er op til tre måneder i
hver ”afdeling”.
- Jeg har været rigtig glad for praktikpladsen her, og jeg er endnu mere glad
for, at jeg kan blive på godset efter sommerferien. Jeg taler med alle, og man møder mange på sin vej. Og så hilser man da
på! ⁄⁄
DANSKE ERHVERVSSKOLER
LARS KUNOV, DIREKTØR
Vi gør to ting. For det første er der skolernes opsøgende
praktikarbejde, der skal styrkes. For det andet har vi fokus
på at gøre eleverne bedre. Så virksomhederne ikke kan
undskylde sig med elevernes faglige niveau, når de ikke vil
have en praktikant.
Førhen fik vi at vide af virksomheder, at eleverne skulle
være skarpere. Erhvervsuddannelsesreformen hjælper til,
at der vil komme dygtigere elever ud på den anden side.
Det er især kravet om et karaktergennemsnit på 02 i
dansk og matematik, der skiller elever fra, som er udfordrede på fagligheden eller motivationen.
Vi udvikler og samler ”best practice”, så dét, der virker,
bliver formidlet videre. Og vi håber, at det vil gøre det
bedre for virksomhederne at tage en elev.
VIKINGESKIBSMUSEET I ROSKILDE,
CLAUS CHRISTIANSEN,
CHEF FOR ØKONOMI, ADMINISTRATION
OG BYGNINGSDRIFT
Vi har ikke en kontorelev for tiden, fordi vi ikke har taget os
sammen til det - og så er der heller ikke helt økonomi til det.
Vi kunne sagtens finde på at tage en elev igen. Men det
kræver, at vi skal have brug for den ekstra arbejdskraft, og
at vi skal have økonomi til det.
En praktikpræmie (bonus- og præmieordning, der gav
virksomheder et kontant beløb for at ansætte elever, som
ophørte i 2013, red.) kunne nok godt være medvirkende
til, at vi igen fik en kontorelev.
HK/PRIVAT
MARIANNE VIND, NÆSTFORMAND
Vores opgave består i at minde arbejdsgiverne om gevinsten ved en elev.
I HK’s lokale afdelinger har de lister over virksomheder, der er godkendt til at have en praktikant. De lister
bliver brugt af afdelingsmedarbejderne, når de tager på
virksomhedsbesøg. Så når de besøger en virksomhed på
listen, spørger de om, hvorvidt virksomheden så også har
elever; når nu de tidligere er blevet godkendt til at uddanne elever. Hvis der ikke er en elev, fortæller vi, hvor mange
fordele der faktisk er ved at have en.
Måske kender virksomheden ikke til de forskellige
typer af merkantile kontoruddannelser. Utroligt nok er
handelsuddannelsen eksempelvis ukendt for mange.
I forbundet laver vi politisk arbejde over for arbejdsgiverne. Vi sørger blandt andet for at få oprettet gode praktikcentre, så elever, der ikke kan få en ordinær elevplads, i
det mindste får en god tid i et praktikcenter.
⁄ 21
/
MÅNEDENS GREJ
KOPIMASKINEN
/ MANGE MASKINER og opfindelser
gik forud for kopimaskinen. Først i
1938 opfandt amerikaneren Chester Carlson teknikken inden i kopimaskinen, som vi kender den i dag.
Den lever i bedste velgående, for
visionen om det papirløse samfund
er stadig meget langt væk.
⁄⁄ Xerografi bringer
et rædselsregime ind i
udgivelsesverdenen, fordi
det betyder, at enhver
læser kan blive både
forfatter og forlægger.”
Marshall McLuhan, canadisk filosof og
professor i engelsk litteratur, 1966.
Foto: Xe
rox
Kopier i tegneserieuniverset
/ Kopimaskinen har flere gange
fundet vej ind i tegneseriens
verden, især når det handler om
at tage billeder af måsen. Blandt
andet bliver Beavis i tegneserien
Beavis og Butthead fanget i en
kopimaskine, da han forsøger at
tage en kopi af sit bagparti. Og de
små gule minions fra filmen Grusomme Mig laver også ballade,
da de fnisende tager kopier af en
minion-bagdel.
150
KOPIER I MINUTTET
KAN DEN HURTIGSTE
KOPIMASKINE I VERDEN
KLARE AT FREMSTILLE.
NEGATIV ELEKTRICITET,
FARVEPULVER, KOPI
/ Forenklet set, så virker kopi-maskinen
ved hjælp af elektrofotografi, senere
kaldt xerografi. Det betyder, at papiret
først bliver belyst med negativ elektricitet. Et farvepulver sprøjtes henover og
sætter sig kun fast på de steder, hvor der
har været farve på originalen. Dette kan
så overføres til et andet stykke papir.
ORDET KOPI KOMMER AF DET
MIDDELALDERLATINSKE ORD
COPIA, DER BETYDER AFSKRIFT.
LARMER OG VARMER
/ I mange år har mikropartikler fra
kopimaskiner været under mistanke
for at forurene luften på arbejdspladsen.
Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø er
det trods intensiv forskning ikke lykkedes
at dokumentere det. Men vi ved, at de
larmer og varmer! Og derfor skal de
gerne stå i et rum for sig selv.
/// KOPIERNES NYERE HISTORIE ////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
1806
Den engelske opfinder Ralph
Wedgwood fik
patent på karbonpapir, også kendt
som kalkerpapir.
1876
Hektografen blev
introduceret. Ved
hjælp af særlig
blæk, gelatine og en
metalramme kunne
man lave 50 kopier.
2 2 / A F E M M A R OS E H A A S
1923
Wilhelm Ritzerfeld
opfandt spritduplikatoren, også kendt
som stencilduplikatoren.
1938
Chester Carlson
laver den første
kopi ved hjælp af
elektrofotografi,
senere omdøbt til
xerografi.
1944
Chester Carlson
tjener sine første
2500 dollar på xerografien, selv om
teknologien stadig
ikke fungerer godt.
1960
Den første kopimaskine, som vi
kender den i dag,
produceres.
1997
Fuji Xerox lancerer
deres første digitale multifunktionelle
maskine, der både
kan kopiere, faxe,
printe og scanne.
opfattes glemme skramme
hverv
på job
fisk
fæle
/
KRYDSORD & SUDOKU
DEN LETTE
beklædning
volt
Find løsningen på www.hk.dk/privat
HVAD ER NAVNET
PÅ STIFTEREN AF
DANSK KVINDESAMFUND, SOM
AGITEREDE FOR
KVINDERS LIGESTILLING?
træ
_
ujævn
kort
planter
griner
moderne
leje
3 ens
succes
tragisk
vurdering
spøgen
pige
beholdere
tagryg
kigge
bygningen
DEN SVÆRE
Sværhedsgrad: middel let
mere
egnet
holm
have
tone
træet
_
lidelsen
simpel
svovl
reservere
kæle
venlige
kiggekunder
_
_
_
_
_
hædre
_
_
pige
regent
opmand
periode
gav
udstyr
brom
søstre
kilo
plantedel
Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af
de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9.
Sværhedsgrad: svær
uklar
lige
slægt
undertrykkes
behersk
side
rogn
pep
aet
skabe
gnaver
Send krydsordsløsningen til
HK/Privatbladet
Weidekampsgade 8, 0900 København C
Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til
[email protected]. Mailen skal være forsynet
med løsningen samt navn og adresse. Løsningen skal
senest være os i hænde 3. juni 2015.
VINDERE AF KRYDS NUMMER 4, 2015
LØSNING AF KRYDS NUMMER 5, 2015
Gavekort på 200 kroner til Matas:
Christian Hansen, Odinsvej 283, 6500 Vojens
Kodeordet:
Bodil Andersen, Soluret 78, 5220 Odense SØ
Elsebeth Stærmose, Anemonevej 5, 6650 Brørup
Fornavn:
Efternavn:
Adresse:
Postnr.:
By:
Telefon:
KODEORDET VAR: TILLIDSREPRÆSENTANT
⁄ 23
FRIHANDELSAFTALE
MÅ IKKE FØRE TIL
SOCIAL DUMPING
24 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUST R ATIO N M O RTEN VOIGT
EU og USA forhandler i øjeblikket om en frihandelsaftale. Hvis
HK/Privat skal bakke op om den, skal der være garanti for, at
arbejde udført i Danmark kommer til at ske på danske løn- og
ansættelsesvilkår
E
t multinationalt selskab med afdeling i Danmark indgår en
servicekontrakt med en større
dansk virksomhed. Måske er det
nogle it-løsninger, som den danske virksomhed gerne vil købe
sig til.
Det multinationale selskab har ganske
vist ikke folk ansat i Danmark, som kan
tage sig af netop de opgaver. Men det har
de hjemme i USA. Så de underskriver en
servicekontrakt. Og fire amerikanere bliver udstationeret i Danmark henover de
næste seks måneder.
Hvilke løn- og arbejdsvilkår skal de arbejde under? Danske eller amerikanske?
Spørgsmålet er aktuelt, fordi EU og
USA efter flere års forhandlinger - de blev
indledt i juli 2013 - netop i disse måneder forsørger at nå til enighed om en frihandelsaftale (TTIP). En aftale, som skal
fjerne handelshindringer henover AtlanHK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5
⁄ 25
KRITIK AF
VOLDGIFTSSYSTEM
En del af forhandlingerne om en
frihandelsaftale har været det
såkaldte ISDS-system. Et internationalt voldgiftssystem, som kan
tage sig af sagerne i stedet for
de nationale domstole. Her vil en
udenlandsk investor kunne anlægge sag mod et land, hvis man
mener at kunne påvise, at man er
blevet diskrimeret, og at det går
ud over ens investeringer.
ISDS-systemet har mødt
protester fra flere sider. Derfor
har det været sendt til offentlig
høring i EU, og kommissionen har
sagt, at de vil præcisere aftalen
yderligere på en række områder.
Simon Tøgern, formand for
HK/Privat, ser også skeptisk på
dette voldgiftssystem.
- Vi kan ikke støtte, at der
bliver etableret en instans, som
har den konsekvens, at politiske
beslutninger i form af enten lovgivning eller overenskomstmæssige aftaler bliver sat ud af kraft,
fordi en stor amerikansk koncern
mener, at det generer deres investeringer. Jeg har også meget
svært ved at se, at det sker. Jeg
tvivler på, at store lande som
Tyskland og Frankrig vil acceptere på den måde at blive sat under
opsyn af amerikanske koncerner,
siger Simon Tøgern.
Ifølge det danske udenrigsministerium vil TTIP komme til at
indeholde en udtrykkelig forsikring om, at man bevarer retten
til at regulere på blandt andet
arbejdsmarkedsområdet.
AMERIKANERE HAR
DÅRLIGERE ARBEJDSVILKÅR
Eksempler på amerikanske
arbejdsvilkår (der kan være variationer på delstatsniveau):
/ Der er ingen ret til ferie - det tilstræbes dog, at man får to ugers ferie
/ Ingen løn under sygefravær
/ Ingen løn under barsel
/ Ingen regler for afskedigelsesvarsler
/Store grupper på arbejdsmarkedet har ikke ret til betaling for overarbejde (blandt andet nogle it-ansatte)
/Udbredt og lovlig knægtelse af fagforeninger, såkaldt “union busting”.
⁄⁄ NÅR DET GÆLDER ARBEJDSVILKÅR, SÅ SKAL DET
VÆRE SÅDAN, AT DET ER LØN- OG ARBEJDSVILKÅR
FRA DET LAND, HVOR ARBEJDET BLIVER UDFØRT,
SOM GÆLDER.
Simon Tøgern, formand for HK/Privat
terhavet og dermed forhåbentlig skabe
økonomisk vækst og arbejdspladser
begge steder.
Sådan en aftale om fri handel er i
princippet en god idé, mener Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat. Men
omvendt lægger han heller ikke skjul på
sin bekymring.
- I den konkrete situation frygter vi, at
man risikerer social dumping på nogle
nye områder af det danske arbejdsmarked, som vi ikke er vant til at se. Det gælder arbejde med tjenesteydelser og ikke
mindst på it-området, siger Simon Tøgern.
- Når det gælder arbejdsvilkår, så skal
det være sådan, at det er løn- og arbejdsvilkår fra det land, hvor arbejdet bliver
udført, som gælder. Uanset om en amerikaner bliver fastansat i Danmark eller
bliver udstationeret her i en kortere eller længere periode. Det skal stå klart og
tydeligt i en aftale, ellers bliver det ikke
gennemført med vores støtte.
AMERIKANERNE ER VELKOMNE
Diskussionen ligner i virkeligheden til
forveksling den, man har haft i årevis, efter at EU udvidede med de østeuropæiske lande. Herefter er arbejdskraft inden
for især byggeriet og transportbranchen
kommet østfra til Danmark i stort tal. Og
ofte på ringere vilkår. En aftale mellem
EU og USA vil formentlig i langt højere
26 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUSTR AT IO N M O RT EN VOIGT
grad berøre HK-fag - ikke mindst inden
for it-området.
- Vi har i forvejen meget liberale regler for, at du må komme til Danmark og
arbejde. Det ønsker vi ikke at lave om på.
Men lakmusprøven på, om en virksomhed i Danmark har brug for arbejdskraften, må være, om de er villige til at give
danske løn- og arbejdsvilkår. Hvis ikke,
så handler det nok om noget andet. Så
uanset, hvor mange der måtte komme,
må vi sikre os, at reglerne er klare, siger
Simon Tøgern.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mener imidlertid ikke, at
der er grund til bekymring.
- Fra dansk side er holdningen helt
klar: TTIP skal ikke forringe vores muligheder for selv at beslutte løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagere i Danmark. Det
ligger helt i tråd med regeringens arbejde
for at modvirke social dumping. Heldigvis er de øvrige EU-lande i høj grad på
linje med os. Det står sort på hvidt i forhandlingsmandatet, som Rådet for den
Europæiske Union har vedtaget, at medlemsstaternes love og bestemmelser om
arbejdstagerrettighederne fortsat skal
gælde, skriver Mogens Jensen i en mail
til HK/Privatbladet.
AMERIKANERE MERE RUNDHÅNDEDE
MED FINE TITLER
Og det er for så vidt fint nok, men der er
en række forhold, som der ikke bliver taget hensyn til, mener Morten Skov, der
er politisk-økonomisk konsulent i HK/
Privat.
Bliver udlændingen direkte ansat på
dansk jord, så er reglerne ganske klare.
Så skal de have en arbejdstilladelse. Og
så har myndighederne omtrent styr på, at
de får de rette løn- og ansættelsesvilkår.
Finten er ifølge Morten Skov imidlertid,
at multinationale virksomheder ofte slører disse vandringer af arbejdskraft ved
at kalde dem udstationering og servicekontrakter. Som i eksemplet i artiklens
indledning.
- Så er det spørgsmålet, om de udstationerede tager de lavere niveauer af arbejdstagerrettigheder med sig fra USA,
eller om de skal ligebehandles med de
europæere, som de arbejder iblandt, siger
Morten Skov.
Han mener desuden, at man skal være
opmærksom på, at man i USA er mere
rundhåndede med titler som ”professionals” og ”highly educated” - også til folk
med blot lidt uddannelse.
- Derfor risikerer man at få det billede,
at der kun vil være fri adgang til særlige
specialist-typer. Og der er indstillingen
ofte, at de kan klare sig selv, og at et beskyttelsesniveau ikke er så vigtigt. Men
de amerikanske titler går altså også langt
ind på dele af funktionærområdet. Så det
åbner meget bredt, hvis man åbner for
undtagelser for eksempelvis ”professionals” i amerikansk optik.
LO: KAN STOPPE RÆSET MOD BUNDEN
Når det handler om frihandelsaftaler, så
har Danmark afgivet suverænitet til EU.
Det er EU-kommissionen, som forhandler aftalen med USA. Og så skal Europaparlamentet efterfølgende enten nikke ja
eller nej til aftalen.
I LO er man anderledes positiv over
udsigterne til en frihandelsaftale. De har
ganske vist også krav til, hvad en aftale
skal indeholde for at beskytte danske og
europæiske arbejdstagerrettigheder. Peter Waldorff, der er EU-politisk konsulent i LO, er bare ikke bekymret for, at
den endelige aftale risikerer at udhule det
danske arbejdsmarked.
- Nej, for de ting, vi lægger vægt på, er
også hjerteblod fra EU’s side. Og hvis vores forudsætninger for en god aftale ikke
kommer med, så er jeg så godt som sikker på, at der ikke kommer nogen aftale.
For så bliver den ikke stemt igennem i
EU-parlamentet, siger Peter Waldorff,
der også ser større perspektiver i en aftale.
- Hvis der kommer en høj standard for
arbejdstagerrettigheder i den her aftale,
kan det - også i senere aftaler - sætte helt
nye rammer for, at man skal respektere
lønmodtageres rettigheder. Det kan være
med til at stoppe ræset mod bunden. ⁄⁄
VI HAR TALT MED
MOGENS JENSEN,
Handels- og
udviklingsminister
SIMON TØGERN,
formand for
HK/Privat
MORTEN SKOV,
politiskøkonomisk
konsulent i
HK/Privat
PETER WALDORFF,
EU-politisk
konsulent i LO
⁄ 27
SPRED GOD
KOLLEGAKARMA
Næsten 9 ud af 10 HK’ere siger, at kollegerne har stor betydning
for deres lyst til at komme på arbejde. HK sætter fokus på
kollegaskabet med en kampagne, der opfordrer til at sprede
god kollegakarma
T
AGER DU MEDANSVAR for at løse
de fælles opgaver, og bidrager du til, at dit
team fungerer godt? Hvis du kan svare ja
til det, så er du med stor sandsynlighed
en populær kollega. For det er netop de
to ting, flest HK’ere lægger vægt på, når
de skal karakterisere en god kollega. Det
gør heller ikke noget, at du er villig til at
hjælpe.
Og det er der mange HK’ere, der gerne
gør, siger de i den spørgeskemaundersøgelse, HK har gennemført, og som 935
medlemmer har svaret på.
Hele 96 procent siger, at de i høj eller meget høj grad gerne vil hjælpe en
kollega, der har travlt eller brug for deres viden. Selv hvis kollegaen har brug
for hjælpen, fordi vedkommende selv har
sløset eller drevet den af, så er det kun en
tredjedel af HK-kollegerne, der i høj eller
meget høj grad synes, at det er irriterende
at skulle hjælpe en kollega.
SAMARBEJD MED ALLE
I det hele taget betyder det meget for
HK’erne at kunne samarbejde med alle
kolleger. Næsten 9 ud af 10 siger, at de i
høj eller meget høj grad lægger vægt på
at kunne samarbejde med alle deres kolleger.
- Det er altafgørende for det psykiske
arbejdsmiljø, at man har gode kollegaer.
Det er vigtigt, at man som kollega tager
ejerskab, involverer sig og har forståelse
for andre. På mange arbejdspladser kan
2 8 / A F LO N E S Ø E
det kræve en ekstra indsats at få skabt en
bevidsthed om, at den måde, man som
kolleger bruger hinanden til sparring og
løsning af opgaverne, har stor betydning
for, hvordan man trives, forklarer arbejdsmiljøkoordinator og politisk rådgiver i HK, Nanna Sars Schewitsch.
Det er ikke kun trivslen, der bliver
bedre. Det gør resultatet af arbejdet også.
- Ofte bliver resultatet bedre, og det er
sjovere, når man samarbejder. Den daglige sparring og samarbejdet giver mulighed for umiddelbar feedback og respons
og en kvalificering af resultaterne, siger
Nanna Sars Schewitsch.
PRIVATLIV OG ARBEJDSLIV
Det er også vigtigt for HK’ere, at de kan
lide deres kolleger som personer. 8 ud af
10 mener, at det i høj eller meget høj grad
er vigtigt, mens knap hver femte mener
det i nogen grad. Til gengæld behøver
HK’erne ikke kende så meget til kollegernes privatliv. Her siger næsten 6 ud
af 10, at det kun i nogen grad er vigtigt
for dem at kende til kollegernes liv uden
for arbejdspladsen. Der er dog en tredjedel, som synes, det i høj eller meget høj
grad er vigtigt at kende til kollegernes privatliv.
- Fordi vi tilbringer så meget tid med
vores kollegaer kan man næsten ikke
undgå at lære hinanden at kende, og det
er også vigtigt at have en god relation til
sine kolleger. Det gør det nemmere at få
KOLLEGAKARMA PÅ DIN
ARBEJDSPLADS
– VIND GODTER TIL ALLE
Husker du at sige godmorgen, henter du en
gang imellem en kop kaffe til din kollega,
og husker I at anerkende hinanden for godt
samarbejde?
Det skader aldrig med lidt ekstra god
kollegakarma, og du og dine kolleger kan
komme godt i gang med at sprede kollegakarma, hvis I deltager i (de lette) udfordringer på HK.DK.
Klik ind, og vær med. Hver uge trækker vi
lod om en isdisk med is til op til 40 personer
og ekstrapræmier i form af poser med 2 kg
flødekarameller.
alting til at glide og løse opgaverne. Samtidig er det altafgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø, at man forholder sig
professionelt og derfor respekterer, inddrager og samarbejder med alle sine
kollega. Også dem, man måske ikke socialt er så tætte med. Det viser undersøgelsen også meget tydeligt, at HK’erne
er klar over og gør, siger Nanna Sars
Schewitsch.
FAGLIGHED OG PERSONLIGHED
Det er vigtigt, at kollegerne er fagligt dygtige. Men ikke helt så vigtigt, som at man
kan lide dem som personer. Næsten 3 ud
af 4 synes i høj eller meget høj grad, at det
er vigtigt, mens hver fjerde synes, det i
nogen grad er vigtigt.
-Faglighed er selvfølgelig meget vigtig. Men man kan ikke komme langt
alene ved at have en stærk faglighed.
Man skal også kunne omsætte sin viden
og faglighed til den kontekst, der er på arbejdspladsen. Her er relationer og godt
samarbejde et afgørende element. Hvis
man er meget stærk faglig, men arbejdspladsen ikke formår at benytte denne
faglighed eller viden, og man ikke selv
formår at dele sin viden og samarbejde,
så er den ikke til meget nytte. Her har
både ledelse og medarbejdere et ansvar
for at fremme relationerne og samarbejdet på arbejdspladsen, siger Nanna Sars
Schewitsch.
VI HAR TALT MED
NANNA SARS
SCHEWITSCH,
arbejdsmiljøkoordinator i HK
Danmark
⁄ 29
/
BREVKASSE
BEGUNSTIGEDE
I PENSIONSORDNINGER
FOR NYLIG LÆSTE JEG en skræk-
historie om, at en ekskæreste
arvede pengene i sin tidligere
samlevers gruppelivsforsikring,
fordi manden ikke havde slettet
hende som begunstiget. Og det
var endda mere end ti år siden,
de flyttede fra hinanden. Jeg
vil derfor høre, om pengene
på gruppelivsforsikringer - og
pensionsordninger - altid vil gå til
de begunstigede? Og hvad, hvis
man har skrevet testamente, hvor
der står noget andet? Er det så
begunstigelseserklæringen eller
testamentet, der gælder?
Venlig hilsen
Liv
KÆRE LIV
Udgangspunktet er, at udbetalingen sker til den eller de personer,
du har indsat som begunstigede.
Skifteretten kan dog i særlige
situationer vurdere, om begunstigelsen skal bortfalde som
følge af bristede forudsætninger,
altså om baggrunden for at lave
begunstigelsen fortsat eksisterer.
Har du skrevet et testamente med andre arvinger end
den begunstigede, vil det give
skifteretten et pejlemærke, men
testamentet gælder som udgangspunkt ikke som begunstigelse på gruppelivsforsikringen eller
pensionsordningen, medmindre
du har sendt det til dit pensionsselskab.
Mit korte råd er derfor, at du
skal undersøge begunstigelsesbestemmelsen hos dit pensionsselskab.
Som hovedregel er din
gruppelivsforsikring og din
pensionsordning oprettet med
standardbegunstigelsen ”nærmeste pårørende”, der indebærer
følgende prioriterede udbetaling:
1. Ægtefælle/registreret partner
2. Samlever i ægteskabslignende forhold, hvor et af følgende gælder:
a. Ved dødsfaldet har I
boet sammen i to år.
b. Ved dødsfaldet bor I
sammen og har, har haft
eller venter barn sammen.
3. Livsarvinger, dvs. børn,
børnebørn osv.
4. Arvinger efter testamente
5. Øvrige arvinger efter
arveloven (forældre, bedste-
forældre osv.)
6. Hvis der ikke er nogen
arvinger, bliver pengene udbetalt til boet.
Hvis pensionsordningen eller forsikringen er oprettet før 1. januar
2008, er samlever kun omfattet
af ”nærmeste pårørende” som en
del af begrebet ”arvinger efter
testamente”.
Det betyder, at du kun skal
indsætte en begunstiget, hvis du
ønsker, at andre end ”nærmeste
pårørende” skal have udbetalingen - eller hvis du vil ændre
rækkefølgen.
Hvis du har fradrag for
indbetalingen, kan du dog ikke
indsætte hvem som helst som begunstiget. Du kan læse mere om
reglerne om begunstigelse på dit
pensionsselskabs hjemmeside.
Hilsner
Morten Skov
KURSER FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
JEG ER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT og har taget den
lovpligtige AMR-uddannelse. På
min arbejdsplads er stress et ret
stort issue, så det kunne jeg godt
tænke mig at vide noget mere
om, hvordan jeg kan gribe an. Har
HK nogle relevante kurser?
Venlig hilsen
Mattias
30 /
KÆRE MATTIAS
Ja, HK arrangerer jævnligt kurser om forskellige aspekter af stress. HK’s lokalafdelinger udbyder fra tid til anden foredrag og kurser til alle medlemmer, mens der
arrangeres særlige forløb for tillidsvalgte, heriblandt arbejdsmiljørepræsentanter.
Der er netop kommet et helt kursuskatalog til arbejdsmiljørepræsentanterne med
mange forskellige kursustilbud, heriblandt stress og konflikthåndtering. Du finder
kursuskataloget ved at logge på mithk på hk.dk og klikke på boksen ”tillidsvalgte” i
højre side.
Bedste hilsner
June Halvorsen
HVAD INDEBÆRER
EN MUNDTLIG
ADVARSEL?
JEG HAR LIGE VÆRET TIL samtale
hos chefen, hvor jeg fik en mundtlig advarsel. Jeg var helt uforberedt på det og meget rystet, så
jeg glemte helt at spørge, hvad
en mundtlig advarsel egentlig
indebærer?
Vh.
Simone
KÆRE SIMONE
Du kan have fået en mundtlig
advarsel, fordi der i dit individuelle ansættelsesforhold har
været et forhold eller en bestemt
adfærd, som din arbejdsgiver
(evt. leder) ikke vil acceptere
eller fortsat tolerere. Du skal altid
tage en advarsel alvorligt, uanset
om den bliver givet mundtlig eller
skriftligt.
Det er dog sværere for en
arbejdsgiver at dokumentere en
mundtligt advarsel frem for en
skriftlig. Derfor går jeg ud fra, at
din arbejdsgiver har lavet et kort
resume af jeres møde, hvori indholdet af den mundtlige advarsel
fremgår meget præcist og klart.
Din advarsel skal indeholde
en konkret beskrivelse af de
ændringer, som arbejdsgiveren
ønsker, du skal efterkomme.. Det
kan være en afskedigelsesgrund
ved gentagelse eller i værste fald
en bortvisning, hvilket afhænger,
adfærdens konkrete omstændigheder og sagens grad af alvor.
Man kan for eksempel godt
blive afskediget, hvis man
fortsætter med at møde for sent,
ikke følger arbejdspladsens regler for sygemelding etc., på trods
af advarslen. Din arbejdsgiver
må dog ikke give dig en advarsel
ud i den blå luft. Advarslen skal
altid være reel og gives på sagligt
grundlag.
En advarsel skal vedrøre
forhold, som ligger tæt på hændelsen, og ikke bygge på forhold
langt tilbage i tiden.
Til sidst, men ikke mindst skal
en advarsel også have en realistisk tidshorisont, fx 3 måneder,
hvor medarbejderen skal rette
op på de pågældende forhold.
Er der ikke indskrevet en
tidshorisont i advarslen, har en
advarsel typisk en levetid på 6
måneder.
Hilsner
Kim Jung Olsen
KAN JEG FÅ DAGPENGE,
HVIS JEG REJSER
JORDEN RUNDT?
MIN MAND OG JEG OVERVEJER i
øjeblikket at sige vores job op og
rejse rundt i verden i et år. Vi har
begge fuldtidsjob og er i a-kasse.
Det er jo ikke til at sige, om vi får
arbejde lige med det samme, når
vi kommer hjem igen. Vil vi kunne
få dagpenge, hvis vi fortsætter
med at betale ind til a-kassen?
Venlig hilsen
Sasha
KÆRE SASHA
Det lyder som en oplevelse
for livet.
Betingelser for at få dagpenge
er, at I er medlem af en a-kasse
og har været det i minimum et år,
at I er tilmeldt Jobcenteret og er
til rådighed for arbejdsmarkedet,
og at I i jeres medlemsperiode har
haft arbejde svarende til 1.924
timer inden for de sidste tre år.
Hvis I opfylder disse betingelser, når I vender tilbage til
Danmark, vil I kunne få udbetalt
dagpenge.
I må have en god tur, hvis I gør
alvor af jeres planer.
Med venlig hilsen
Flemming Fischer
HK/
Privats
brevkassepanel
svarer på
FLEMMING FISCHER
alle spørgskonsulent i a-kassen
mål, men kan
ikke gå i dybden
med mere
specielle forhold.
KIM JUNG OLSEN
Svarene kan derfor
faglig chef
ikke altid være helt
fyldestgørende. Er du
i tvivl om, hvorvidt et
KITTY DENCKER
svar også gælder dine
arbejdspsykolog
arbejdsvilkår, bør du kontakte din HK-afdeling.
Hvis der mangler spørgsCLAUS AGØ HANSEN
mål fra læserne, udarbejder
uddannelseskonsulent
redaktionen brevkasseindlæg
om relevante emner i samarbejde
med eksperterne.
Har du spørgsmål til panelet, så
MORTEN SKOV
mail til: [email protected]
konsulent på
pensionsområdet
JUNE HALVORSEN
arbejdsmiljøkonsulent
⁄ 31
SÅ MÅ DER
STEMMES,
DE DAMER!
I næste måned er det 100 år siden, at kvinder fik
STEMME- OG VALGRET til det danske parlament.
Det skete efter mange års kamp, hvor modstanderne
var stokkonservative mænd - og kvinder
32 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO G R A F J UL IE L AUR B ERG (1856-192 5) STATSBIBLIOTEKET/KVIND EHISTORISK SA MLING
Dansk Kvindesamfund i spidsen for
det op imod 20.000 kvinder store
optog den 5. juni 1915.
Foto Dansk Kvindesamfund
"
JEG ER OVERBEVIST OM, at det
vil være bedst for både Mænd
og Kvinder, når Kvinderne vil
passe deres Køkken og Hus og så lade os
Mandfolk passe de offentlige Sager.” Citatet stammer fra C.J.F. Ahlefeldt, der
var medlem af partiet Højre (som senere
blev en del af Konservative), i Landstinget 1904. Sådan lød argumentationen
fra nogle af de mænd, som nægtede kvinderne adgang til stemmeurnerne. Det var
jo på det nærmeste en naturstridig tanke,
mente nogle. Selv her i 1904, flere årtier
inde i den stride kamp for basale politiske
rettigheder.
I 1915 lykkedes det, og den 5. juni er
det præcis 100 år siden, at en ny grundlov blev underskrevet, som gav kvinder og tyende - ret til at stemme og blive valgt
til det danske parlament.
Danskerne havde ellers fået demokrati
allerede med grundloven i 1849. Men det
var, som demokratier var flest i det 19.
århundrede, et amputeret et af slagsen.
Kun 15 procent af befolkningen fik lov
til at stemme. For det første skulle man
være over 30 år. Og så kunne man heller
ikke stemme, hvis man var fattig, uden
egen bolig, skør, forbryder - eller kvinde.
Ingen råbte dog op om den begrænsning i Danmark dengang.
- Der var, både blandt mænd og kvinder, et romantisk billede af, at kvinden
skulle understøtte sin mand til at blomstre i samfundet. Kvinder var simpelthen
ikke myndige. Enten var de underlagt deres far, deres mand eller deres arbejdsgiver, siger Pia Fris Laneth, journalist,
foredragsholder og forfatter - og netop nu
ved at skrive bogen ”1915 - da kvinder og
tyende blev borgere”.
Dansk Kvindesamfunds
valgplakat fra 1909.
Kvinderne havde året forinden fået ret til at stemme
til kommunalvalgene, men
endnu ikke til Rigsdagen.
UDDANNELSE OG ARBEJDE
VAR VEJEN FREM
Men snart begyndte ting at ændre sig.
Med industrialiseringen væltede det ind
med folk fra landet til byerne. En masse
unge mennesker samlet ét sted gav en
masse børn. Åbenbart flest piger. For i
hele Europa stod man pludselig med et
stort overskud af piger - og dermed en
masse ugifte, unge kvinder. Økonomisk
tænkende fædre indså, at døtrene var
1857
Ugifte kvinder
og enker får ret
til at drive egen
virksomhed.
1867
Kvinder får adgang til ansættelse i kommunale
skoler.
1871
Dansk Kvindesamfund bliver
stiftet.
KVINDER TIL KAMP
Og så begyndte kravene at lyde for alvor
i 1870’erne. De kom både fra kvinder og
fremskridtsvenlige mænd. Matilde Bajer
stiftede i 1871 Dansk Kvindesamfund,
som kæmpede for kvinders ligestilling
med mændene. Men at spørgsmålet om
kvinders deltagelse i demokratiet stadig
var uhyre kontroversielt, er måske tydeligst ved, at denne forening først tog valgretskravet med i deres program mange år
senere (1894). Derfor udsprang der også
en lang række mere radikale, borgerlige
kvindeforeninger.
”Alle disse Kræfter og Evner, som
skattes saa højt i Hjemmet, hvorledes tror
man, at de uden Skade kan undværes i
Ordningen af det offentlige Liv? Og er der
i det hele taget saa stor Forskel paa Husholdningerne i det smaa og Husholdningerne i det store? Vi tro det ikke,” sagde
Johanne Meyer, medstifter af Kvindelig
Fremskridtsforening eksempelvis i 1888.
Dansk Kvindesamfund indsamlede
næsten 20.000 underskrifter. Især gjorde
det indtryk, at den 65-årige præstekone
o
KVINDER OG RETTIGHEDER
nødt til at kunne forsørge sig selv, når de
ikke kunne få en mand.
Samtidig fik ugifte kvinder over 25 år
ved lov deres myndighed (de mistede den
dog igen, hvis de blev gift). Ligesom de fik
ret til et næringsbrev, så de kunne starte
deres egen virksomhed. Det er blandt andet derfor, du kan spise Karen Volfs småkager i dag.
- Det betød alt sammen, at kvinderne
begyndte at uddanne sig og arbejde. Og
det var en afgørende forudsætning for, at
det overhovedet var tænkeligt, at de skulle
have stemmeret, siger Pia Fris Laneth.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1880
Kvinder får ret
til at hæve deres
egen løn og selv
administrere den.
1886
Kvinders valgret
er et forslag i
Folketinget for
første gang.
1889
Kvindevalgretsforeningen
stiftes.
⁄ 33
op på et eksistensminimum. Borgerlige
kvinder sagde forargeligt, at arbejderklassens kvinder slet ikke gik op i demokrati,
men kun sloges for mad på bordet. Og det
er jo nemt nok at sige, når man ikke selv
går sulten i seng, siger Pia Fris Laneth.
Kvindebevægelsens
grundlovsoptog foran
Amalienborg.
Line Luplau indsamlede 1.702 underskrifter i Vestjylland. Det var altså ikke
kun hovedstadens kvinder, men også de
jordbunde bondekoner, som forlangte politiske rettigheder.
Fagbevægelsen gik også til kamp for
kvinders stemmeret med den socialdemokratiske stifter Louis Pio i spidsen.
- Men det var først og fremmest borgerlige kvinder, som kæmpede kampen. De
havde overskuddet, mens fagbevægelsen
fortsat var ret ny og først og fremmest beskæftiget med at få lønnen for arbejderne
Som stifter af Dansk Kvindesamfund
og agitator for kvinders ligestilling
spillede Matilde Bajer en stor rolle i
kampen for kvinders stemmeret.
1893
New Zealand indførte som det første
land stemmeret til
kvinder.
34 /
1899
Gifte kvinder får
samme myndighed
som ugifte kvinder.
o
KVINDER OG RETTIGHEDER
STOKKONSERVATIVE MÆND
BLOKERER IGEN OG IGEN
Kravet nåede parlamentet, hvor der i sagens natur kun sad mænd. Et forslag om
at give kvinder kommunal stemmeret og
valgbarhed blev første gang fremsat i 1886
af Frederik Bajer fra Venstre. Flertallet
mente dog, at gifte kvinder var udmærket
repræsenteret af deres mænd, samt at det
var problematisk, at kvinder skulle vælges ind i Borgerrepræsentationen. Derfor
modererede Frederik Bajer sit forslag til
at give ugifte kvinder over 25 år og enker
stemmeret, men ikke valgbarhed.
Så kunne Folketinget stemme for. Og
det gjorde de hele 10 gange over de næste
årtier. Men Danmark var dengang et tokammersystem med overhuset Landstinget, hvor der sad rige, konservative mænd
med særlige privilegier. De sagde hver
gang nej. Ergo; der skete ingenting.
Foruden at de havde en interesse i at
beskytte deres egen magtposition, var argumentationen, at kvinder ikke havde
sans for samfundsanliggender. Men det
skulle de nok få, mente kvindesagsforkæmper Elna Munch, der i 1918 blev en
af de første fire kvinder i Folketinget:
”Den større viden vil skærpe deres
Dømmekraft. De vil ikke længere være et
værgeløst Bytte for de panikagtige Stemningsbevægelser, der bryder løs med nogen Tids Mellemrum, og som hidtil først
og fremmest har grebet Kvinderne.”
1903
Kvinder får stemmeret til de nyoprettede menighedsråd.
1908
Kvinder får ret til at
stemme til kommunalvalget.
1912
Kvinder skal ikke
længere love manden underdanighed i det kirkelige
vielsesritual.
1915
Kvinder får stemmeog valgret til Rigsdagen (folketing og
landsting).
MÆND OG KVINDER
PÅ BEGGE SIDER AF FRONTEN
11. gang lykkedes det. Men først efter,
at man i Danmark i 1901 gik over til, at
dem, der var flest af i parlamentet, faktisk også dannede regering. Så i 1908
kom retten til at stemme ved kommunalvalgene. Og endelig den 5. juni 1915
kunne op imod 20.0000 kvinder - heriblandt HK’s kvindeudvalg - gå i kæmpe
kvindeoptog mod Amalienborg for at
markere, at stemmeretten til landets parlament var hjemme.
- De første 25 år blev der kun valgt
syv kvinder ind. Og vi skal helt frem til
1981, før der havde siddet en kvinde i alle
landets kommunalbestyrelser. Så det er
ikke gået stærkt. Til gengæld kom der efter kvindernes stemmeret en lang række
nye love om ligestilling og kvinders myndighed. Det var helt sikkert ikke gået så
stærkt, hvis man ikke havde haft et så
stort kvindeligt vælgerkorps at tage hensyn til, siger Pia Fris Laneth, der mener,
at der samtidig er et vigtigt budskab at
tage med i ligestillingsdebatten i dag.
- Det er sindssygt vigtigt at forstå, at
det her ikke var en kamp mellem mænd
og kvinder. Der stod ordentlige mænd
side om side med kvindenes krav om
politiske rettigheder. Og der var kvinder, som i den grad var konservative og
mente, at kvinder var underordnet mændene. Det kan vi også godt bruge som forståelse i dagens ligestillingsdebat. Vi skal
ud af den skyttegravskrig, der hedder
mænd mod kvinder. ⁄⁄
VI HAR TALT MED
UDDRAG AF DANSK HANDELS OG
KONTORHJÆLPERTIDENDES LEDER FRA
JULI 1915, SKREVET AF HK’S FORMAND
JENS JOHANSEN
”Der er næppe nogen Erhvervsklasse, der i så høj
grad som Handels- og Kontorhjælper-Standen har
lidt under den nu aflivede uretfærdige Forfatning
af 1866. De deri indeholdte urimelige Valgretsbetingelser, såvel den høje Valgretsalder (30 år) som
Bestemmelsen om, at man skulle have ’Foden under
egen Dug og Disk’, og endelig - men ikke mindst - at
Kvinderne var regnet som 2. Klasses Mennesker,
sat under Mændenes politiske Formynderskab,
bevirkede, at vort Fag, der tæller forholdsvis mange
flere Borgere i Alderen under 30 år, mange flere af
kost- og logisystemet afhængige, og mange, mange
flere Kvinder, end alle andre Lønarbejderfag, ramtes
ganske særlig hårdt af de reaktionære Godsejerbestemmelser fra 1866, og således berøvedes al
politisk indflydelse.”
Læs mere om kampen for kvindernes valgret
på kvinfo.dk og danmarkshistorien.dk.
Du kan skyde genvej via
PIA FRIS LANETH
Cand.adm.
pol, journalist,
foredragsholder
og forfatter til
blandt andet
bestselleren ”Lillys
Danmarkshistorie”,
der fortæller 150
års historie som
en familiekrønike.
Hun arbejder netop nu på bogen
”1915 - da kvinder
og tyende blev
borgere”.
Dele af deputationen
til Amalienborg den
5. juni 1915.
http://kvinfo.dk/2015
bitly.com/kvindersvalgret
o
1918
Fire kvinder får
plads i Folketinget (svarende til
2,9 procent).
1921
Lige adgang til
stillinger i staten
(dog ikke i hæren
og kirken).
1924
Danmark får sin
første kvindelige
minister, undervisningsminister
Nina Bang (S).
1943
Dom om, at kvinder ikke kan blive
fyret fra et offentligt job, fordi de er
blevet gift.
1952
Kvinder får ret til
at underskrive deres selvangivelse.
1976
Loven om ligeløn
for mænd og
kvinder bliver
vedtaget.
2011
Danmark får sin
første kvindelige
statsminister
med Helle Thorning-Schmidt (S).
⁄ 35
/
7
KORT & GODT
GODE RÅD
TIL FORHANDLINGER
/ UDSTRÅL SELVSIKKERHED VED AT VÆRE VELFORBEREDT
At have erfaring er ikke nødvendigt.
/ VÆR KLAR OVER, AT DER KAN FORHANDLES OM ALT
Dygtige forhandlere er regelbrydere.
/ SKAB ET STÆRKT FUNDAMENT VED AT BYGGE RELATIONER
Det nytter ikke noget bare at dele visitkort ud.
/ BED OM DET, DU VIL HAVE
Lær at håndtere afslag, og skil dig af med følelsen af grådighed.
/ BRUG STILHEDENS MAGT
Det er vigtigt ikke at tale aftalen ihjel.
/ DOKUMENTER ALT
Det er afgørende at få den endelige aftale på skrift.
/ SÆT DIG IND I, HVAD DU GÅR MED TIL
Tag dig tid til at sætte dig ind i detaljerne.
Kilde: Forhandlingsekspert Eldonna Lewis-Fernandez til arbejdsmiljøviden.dk
Koden
ligger
i hjernen
IKKE I
FINGRENE
⁄ Hjernen er den del af kroppen,
der husker - og det kan ikke diskuteres. Men alligevel oplever mange,
at det er i fingrene, de forskellige
koder, vi bruger i løbet af dagen,
ligger. Det er dog ikke fingrene,
som kan huske. Det er derimod
den ubevidste hukommelse - altså
hjernen - som hjælper dig på vej.
Din ubevidste hukommelse husker
også, hvordan du kører på cykel,
spiller klaver eller lignende.
Kilde: Videnskab.dk
35%
af danskerne
føler sig
afhængige
af computer,
internet, tv,
mobil eller
sociale medier
Kilde: Søndagsavisen
36 /
VI LAVER
OVERSPRINGSHANDLINGER
SOM ALDRIG FØR
⁄ Facebook, Twitter, Snapchat og andre
sociale medier betyder mange overspringshandlinger på en arbejdsdag. 95
procent overspringshandler - altså laver
noget andet, end de de egentlig var i
gang med. For 20 procent er problemet
kronisk og påvirker sundhed, succes og
lykke, hævder professor og ph.d. Piers
Steel fra University of Calgary i Canada.
Problemet med overspringshandlinger
er firedoblet siden 1970’erne. Ifølge
erhvervspsykolog Jane Skakon skyldes
den store stigning i overspringshandlinger på de sociale medier også, at det er
fuldstændigt naturligt for de nye generationer på arbejdsmarkedet at tjekke
sociale medier mange gange i løbet af en
arbejdsdag.
Kilde: Søndagsavisen
TOP 10
OVER ÅRSAGER TIL
STRESS PÅ KONTORET
⁄ Knap halvdelen af de svenskere, der arbejder på kontor, føler
sig stressede. Især lydniveauet
generer. Det viser en svensk undersøgelse, der også kortlægger
de ti mest almindelige kontorforstyrrelser.
1. For stor arbejdsbyrde
2.Kolleger, som forstyrrer ved
skrivebordet
3. Upålideligt teknisk udstyr som
for eksempel printer og konferencetelefoner
4. Det generelle lydniveau på
kontoret
5. Mangel på steder at arbejde i
fred og ro
6. Mangel på steder at tale uforstyrret i telefon
7. Vanskeligheder ved at få fat i
kolleger for hjælp
8. Dårlig internetforbindelse
9. Kedelig kontorindretning
10. Ringetoner fra mobiltelefoner
Kilde: Magasinet arbejdsmiljø
GO’ APP
ARBEJDSLIV
⁄ I Arbejdsliv-app’en kan du
teste din viden om arbejdsmiljø
og få masser af ny viden. Du
kan udfordre dine venner eller
bruge den som et redskab på din
arbejdsplads. I app’en finder du
små forklarende videoer, quizzer
og uddybende tekster. Den er
udviklet af LO og kan hentes gratis
i App Store.
⁄⁄ Jeg ved godt, hvad
SLADDER
kan være
gavnlig
⁄ Sladder kan bruges til at bedømme din egen
placering i fællesskabet, viser undersøgelse fra
universitetet i Groningen i Holland. De fleste
undersøgelser har handlet om sladderens
effekt på organisationer og grupper, men denne
undersøgelse ser på de følelser, som sladder
fremkalder hos den person, der lægger øjne og
øren til. Det lader til, at arbejdsrelateret sladder
er en relativ sikker måde, hvorpå modtageren
kan bedømme sin egen situation og udviklingsmuligheder i det sociale fællesskab.
der sker, hvis jeg sætter
AC’ere til at lave HKarbejde. For det første
får jeg dårligere kvalitet.
For det andet har jeg
dem ikke ansat ret
længe, for det gider de
ikke i længden.
Thomas Jakobsen, direktør for Kulturog Fritidsforvaltningen i Københavns
Kommune, til Nyhedsmagasinet Danske
Kommuner.
TILBAGE PÅ JOB EFTER SYGDOM
⁄ Det kræver tid og tålmodighed at få en
langtidssygemeldt medarbejder tilbage på
job igen. Ny ph.d.-afhandling viser, at mange
”tilbage til arbejdet-planer” trods de gode
intentioner ofte drukner i hverdagens travlhed
og krav til produktivitet.
- Det er ressourcekrævende at få en
sygdomsramt medarbejder tilbage, og det skal
man have respekt for. Det er ikke noget, man
løser med fem minutters ekstra indsats om
ugen, siger Malene Friis Andersen, ph.d. og
cand.psyk.aut.
Der er på den lange bane er især én god
grund til, at man som arbejdsplads bør prioritere en gradvis indslusning på arbejdspladsen:
- Risikoen for gensygemelding er ret stor
ved mentale helbredsproblemer sammenlignet med andre helbredsproblemer. Derfor er
det vigtigt, at man som arbejdsplads giver den
tilbagevendte en ordentlig start, hvor der er
tilstrækkeligt med tid og overskud.
13%
⁄
AF DE BESKÆFTIGEDE ØNSKER EN ANDEN ARBEJDSTID
END DEN, DE HAR.
Kilde: Danmarks Statistik
⁄ 37
DE KOMMER VIDERE
I denne serie taler vi med
medlemmer om, hvordan
det er at videreuddanne sig,
og hvad de får ud af det.
NU KAN JEG
TILBYDE HELE
PAKKEN
Da mediegrafiker Gitte Messerschmidt blev
fyret, fordi trykte medier er trængte, tænkte hun,
at hun var nødt til at skifte branche og lære at
arbejde med kommunikation og sociale medier
GITTE
MESSERSCHMIDT
Alder: 51 år
Nuværende stilling: grafiker hos
Jysk Fynske Medier
Uddannelse: mediegrafiker
VIDEREUDDANNELSE
PÅ AKADEMINIVEAU
⁄Akademiuddannelser henvender sig til
dig, der har en erhvervsuddannelse
inden for et relevant fagområde eller
en gymnasial uddannelse. I alle tilfælde
skal du også have erhvervserfaring.
Har du overenskomst med kompetencefond, kan du tage akademifag som
selvvalgt uddannelse. Læs mere her:
selvvalgtuddannelse.dk
Tjek på vores hjemmeside, hvilke
uddannelser der vil være relevante med
din jobprofil. Du skyder genvej med
denne adresse
bit.ly/HKuddannelse
HVORDAN FANDT DU PÅ
AT VIDEREUDDANNE DIG?
Jeg blev fyret i 2013, fordi de trykte medier er trængte. Som ledig havde jeg ret
til seks ugers selvvalgt uddannelse. Jeg
ville skifte branche, og så syntes jeg, det
er spændende med kommunikation og
de nye sociale medier, hvor alting går så
stærkt. Det var også tanken, at jeg kunne
tilbyde hele pakken til en virksomhed.
Jeg var nødt til at gøre mig lidt mere sexet
på andre fronter.
HVAD LÆSTE DU?
Akademimoduler på IBC Kolding, hvor
jeg startede med to fag oven i hinanden:
”strategisk kommunikation” og ”kommunikation i praksis”. Bagefter gik jeg op på
jobcenteret og trampede i gulvet og sagde,
at jeg skulle have noget mere. Så fik jeg
lov at tage ”online kommunikation” og
”sociale medier”.
HVAD LÆRTE DU?
Jeg lærte at lægge en kommunikationsstrategi, pressehåndtering, skrive pressemeddelelser, og hvordan man skriver, så
det bliver forstået. Jeg lærte også, hvordan vi kommunikerer på nettet og sociale
medier. Så jeg fik profiler på samtlige sociale medier: facebook, instagram, pinterest, snapchat, twitter og linkedin.
HVOR MEGET TID BRUGTE DU?
6 uger på fuld tid i to omgange. Faktisk
mere, fordi jeg tog to fag på en gang.
3 8 / A F M A LE N E M Ø LGA A R D / FOTO UL R IK TO F T E
HVAD KAN DU BRUGE DET TIL
I DIN DAGLIGDAG PÅ JOBBET?
Efter halvandet år kom jeg tilbage til mit
gamle job som grafiker i Jysk Fynske Medier. Ærgerligt nok bruger jeg ikke min
akademiuddannelse. Men jeg er meget engageret i frivilligt arbejde, og der bruger jeg
det lidt.
HVOR LÆNGE ER DET SIDEN,
DU SIDST SAD PÅ SKOLEBÆNKEN?
Ikke siden jeg blev uddannet grafiker i 1998,
når man ser bort fra in house-kurser specificeret på nye programmer.
HVAD VAR DIN STØRSTE UDFORDRING?
Det har været arbejdspresset. Det var hardcore at tage to fag på samme tid. Det er da
hårdt, at man ikke har fri, når man går
hjem, fordi man skal lave lektier.
HVAD VAR DET SJOVESTE VED AT LÆSE?
At blive udfordret og prøve sig selv af ved at
stille sig op og sige noget til en forsamling.
Det var fedt at møde mennesker med helt
andre baggrunde og dygtige undervisere fra
det private erhvervsliv.
HVAD VAR DET KEDELIGSTE VED AT LÆSE?
Teorier og modeller synes jeg altid er kedeligt. Jeg har lidt svært ved at forholde mig til
modeller, hvor man skal putte ting ind i.
HVAD ER DIN PLAN?
Det behøver jo ikke være slut endnu. Jeg
skal bare huske at holde det lidt ved lige.
- Der kommer jo flere
og flere job, hvor
man skal håndtere
sociale medier og
kommunikationsdelen,
fordi det bliver
vigtigere, hvordan
virksomheder udtrykker
sig til pressen. Det går
så stærkt, og man kan
rende ind i en shitstorm,
hvis man håndterer det
forkert og siger noget
forkert. Det var sådan et
job jeg havde tænkt, jeg
skulle have, siger Gitte
Messerschmidt.
GITTES RÅD TIL DIG
Bare gør det. Det er berigende
at uddanne sig og blive klogere.
Det holder jo en i gang, så man
ikke sander til inde i hovedet ligegyldigt om man er i arbejde
eller arbejdsløs.
⁄ 39
/
DET SKER I DIN AFDELING
• Skagen
Du kan altid ringe til HK på
70 11 45 45
• Hjørring
• Frederikshavn
HK Nordjylland
• Nykøbing
• Viborg
• Randers
HK Østjylland
HK MidtVest
Få gang i jobsøgningen og tjek på reglerne
TID: Tirsdag 2. juni 2015, kl. 17-19
STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, Skive
TILMELDINGSFRIST: 27. maj
Bornholm
• Rønne
• Hobro
• Holstebro
grønland
• Nuuk
• Grenaa
• Silkeborg
• aarhus
• herning
• Hillerød
HK Hovedstaden
• roskilde
• Esbjerg
• Lillebælt
• kolding
HK Sydjylland
• Rødekro
Se flere arrangementer i HK MidtVest,
og tilmeld dig på: hk.dk/kalender
⁄ OPSAGT FOR NYLIG? KOM TIL HK KVIKSTART-MØDE
• Aalborg
• Thisted
• Skive
⁄ HK MIDTVEST
• københavn
HK Sjælland
• ODENSE
• slagelse
HK Midt
• Svendborg
• nykøbing falster
⁄ BLIV VEJLEDT OM EFTERUDDANNELSE
Bestil tid til vejledning, og se nye muligheder for uddannelse.
TID: Mandag 29. juni 2015 kl. 13-16
STED:
HK MidtVest, Fredericiagade 27, Holstebro
HK MidtVest, Boyesgade 3, Viborg
HK MidtVest, Jægervej 12, Skive
TILMELDINGSFRIST: 22. juni
⁄ LINKEDIN - ER DU PÅ?
LinkedIn er tidens største sociale medie til arbejdsbrug. Få tjek på din
LinkedIn-profil. Lær om virksomhedsprofiler m.v. Snus også til andre sociale
medier.
TID: Onsdag 28. oktober 2015, kl. 9-16
STED: HK MidtVest, Fredericiagade 27, Holstebro
TILMELDINGSFRIST: 20. oktober
⁄ KONFLIKTHÅNDTERING
⁄ HK NORDJYLLAND
Se flere arrangementer i HK Nordjylland,
Lær at møde konflikter åbent og konstruktivt.
TID: Mandag 16. november 2015, kl. 9-16
STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, Skive
TILMELDINGSFRIST: 8. november
⁄ INTRODUKTION TIL LEAN
Blive klogere på, hvad LEAN er, og hvordan det kan skabe struktur og overblik i dit arbejde.
TID: Mandag 8. juni kl. 17-20
STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV
⁄ HK ØSTJYLLAND
⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE
⁄ NYUDLÆRT: BLIV KLOGERE PÅ LØN,
KONTRAKTER OG DAGPENGE
Hør om dine rettigheder og muligheder i opsigelsesperioden, og få tjek på
a-kasseregler og jobsøgning.
STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV
MÅLGRUPPE: HK-medlemmer i opsigelsesperioden
⁄ INTRODUKTION TIL JQUERY
Få grundlæggende viden, så du kan anvende værktøjet i dine webprodukter.
MÅLGRUPPE: Medlemmer af SAM-DATA.
TID: Onsdag 10. juni kl. 17-20
STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV.
⁄ FYRKATSPILLET
Se årets fyrkatspil ”Troldridtet” med rabat-billet fra HK-lokalrådet
Mariagerfjord-Vesthimmerland.
STED: Vikingeborgen Fyrkat, Fyrkatvej 45, Hobro
MÅLGRUPPE: HK-medlemmer i Mariagerfjord og Vesthimmerland.
INDIVIDUEL VEJLEDNING OM UDDANNELSE
Personlig rådgivning om, hvordan du kan løfte dine kompetencer.
I samarbejde med Aalborg Handelsskole.
BOOK EN TID:
hkn.dk/uddannelse
4 0/
Se flere arrangementer i HK Østjylland,
Snart færdig som elev eller nyudlært? Går du også og tænker på, hvad du
skal have i løn, din ansættelseskontrakt, dagpenge, hvordan med ferie eller
videreuddannelse? Hvis du har fået nyt job, er du også meget velkommen det bliver kun bedre af, at vi deler erfaringer.
STED: HK Østjylland, Østervold 18, 2., Randers
TID: Onsdag 17. juni 17-20
⁄ HK KVIKSTART
Informationsmøde for medlemmer, som er opsagte.
Vi taler om beskæftigelsessituationen, uddannelse og jobsøgning.
STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand
⁄ INFOMØDE OM EFTERLØN
For dig, som gerne vil vide mere om efterlønsordningens regler
og muligheder.
TID: Torsdag 10. september kl. 17-19
STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand
TILMELDINGSFRIST: 5. september. Du er velkommen til
at tage ægtefælle/ledsager med.
⁄ HK SYDJYLLAND
⁄ HK SJÆLLAND
⁄ FÅ ET BEDRE RESULTAT TIL MUNDTLIG EKSAMEN
⁄ KOM HURTIGT VIDERE MED HK KVIKSTART
Se flere arrangementer i HK Sydjylland,
Kursus for handelsskole- og gymnasielever og elever i praktisk uddannelse.
TID: Onsdag 27. maj kl. 17-21
STED: HK Sydjylland Kolding, Jupitervej 1, Kolding
⁄ SÅDAN FUNGERER LEAN
Få en introduktion til, hvordan du med enkle LEAN-principper kan skabe
struktur og overblik i dit arbejde og din opgaveløsning.
STED: HK Sydjylland Kolding, Jupitervej 1, Kolding
⁄ INFORMATIONSMØDE OM HK KVIKSTART
Til dig, der er sagt op og er i en opsigelsesperiode.
STED: HK Sydjylland Rødekro, Brunde Øst 16, 6230 Rødekro
⁄ INDIVIDUEL VEJLEDNING OM EFTERUDDANNELSE
Det kan være svært at navigere i det store udbud af efter- og videreuddannelse og skabe sig overblik. Sammen med Rybners tilbyder vi gratis individuel uddannelsesvejledning.
TID: Mandag 1. juni mellem kl. 15.40 og 17
STED: HK Esbjerg, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg
TILMELDINGSFRIST: Først til mølle - book en tid
Se flere arrangementer i HK Sjælland,
Er du nyopsagt, så kom til informationsmøde, og få tip til jobsøgningen. Vi
ser også på dine muligheder for kompetenceudvikling.
STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F
⁄ INFORMATION OM EFTERLØN – ROSKILDE
For dig, der er 60-65 år. Kom og hør om efterlønsordningen,
og tag gerne din ægtefælle/samlever med.
STED: HK Sjælland, Hersegade 13, Roskilde
⁄ INFORMATION OM EFTERLØN – NYKØBING F
For dig, der er 60-65 år. Kom og hør om efterlønsordningen,
og tag gerne din ægtefælle/samlever med.
STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F
⁄ KURSUS OM ARBEJDSPLADSENS FÆLLESSKAB
For tillidsvalgte. Få ideer til mere fællesskab i klubben,
og hvordan du øger din synlighed og gennemslagskraft.
TID: 25.-26. august kl. 8.30-16
STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse
TILMELDINGSFRIST: 21. august
⁄ HK HOVEDSTADEN
⁄ HK MIDT
Se flere arrangementer i HK Midt,
⁄ FÅ STYR PÅ PROJEKTØKONOMIEN
Lær om budgettering og styring af projektøkonomi.
DATO: Tirsdag 9. juni kl. 17-20
STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense
⁄ HK KVIKSTART - INFORMATIONSMØDE
Kom godt og hurtigt videre, hvis du bliver opsagt.
DATO: Onsdag 10. juni kl. 16.30-18.30
⁄ FÅ EN BEDRE MUNDTLIG EKSAMEN
- for handelsskole- og gymnasielever og elever i praktisk uddannelse.
DATO: Tirsdag 16. juni kl. 17-21
⁄ FÆRDSELSRELATERET FØRSTEHJÆLP (TIL KØREKORT)
- for medlemmer under 31 år eller under uddannelse.
DATO: Søndag 9. august kl. 9-17
STED: HK Midt, Vesterballevej 3 A, Fredericia
TILMELDINGSFRIST: 7. august
Se flere arrangementer i HK Hovedstaden,
⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE, KØBENHAVN
Er et tilbud, som skal hjælpe dig hurtigere i gang med at få et nyt job. Det
gælder om at udnytte opsigelsesperioden bedst muligt.
TID: Tirsdag 30. maj kl. 17-20
STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S
⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE, BORNHOLM
Er et tilbud, som skal hjælpe dig hurtigere i gang med at få et nyt job. Det
gælder om at udnytte opsigelsesperioden bedst muligt.
TID: Tirsdag 9. juni kl. 15-18
STED: HK Bornholm, Paradisvej 3, Rønne
⁄ HK KARRIERE: OP PÅ LAKRIDSERNE
Johan Bülow, årets leder 2014, fortæller i dette foredrag om iværksættereventyret og det hårde arbejde, der ligger forud for succesen - og om
hvordan han har formået at skabe et verdenskendt brand og med succes har
markedsført gourmetlakridsen.
TID: Onsdag 17. juni kl. 17.00-19.30
STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København SV
⁄ SIG GO’NAT TIL DYRENE
HK Hovedstaden inviterer medlemmer samt deres familie og venner til
vores årlige ”Sig go’ nat til dyrene” i ZOO.
TID: Du vælger selv dagen, tirsdag den 16. juni eller torsdag den 18. juni
2015, begge dage kl. 19-22
STED: København Zoo, Roskildevej 32, Frederiksberg
TILMELDING OG FLERE TILBUD
Du tilmelder dig arrangementerne og kan se endnu flere tilbud på
hk.dk/kalender
⁄ 41
Med Alkas rejseforsikring
kan du og din familie
nyde ferien fuldt ud
Få 10% i raba
t
som medlem
Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer
afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en
tillægsforsikring til indboforsikringen.
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16
ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK
/
KIMS KLUMME
HK ER KLAR TIL VALG
fordrer derfor til investering
i jobskabelse, uddannelse af
faglærte og ufaglærte til fremtidens behov og til at udvikle
et effektivt efter- og videreuddannelsessystem.
Livet på arbejdspladsen ligger HK-medlemmer meget på
sinde. Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for arbejdsglæden og for, at man kan holde
ud at arbejde i mange år. Her
skal politikerne tage et medansvar, så vi i fællesskab kan
skabe et godt arbejdsmiljø.
Samtidig mener HK-medlemmerne, at de, der arbejder
i Danmark, skal arbejde på
overenskomst og under ordnede forhold. Derfor opfordrer
vi politikerne til at arbejde for
sociale klausuler, imod misbrug af løntilskud og imod, at
medarbejdere bliver tvunget
på deltid.
Alt dette kan man læse
mere om på www.hk.dk/
valg, hvor man også kan tage
en test, der viser, hvilket parti
man er mest enig med, og
hvor enig man er med HK’s
medlemmer på de fire områder: Dagpenge, Job og Uddannelse, Psykisk arbejdsmiljø og
Arbejdsvilkår.
Jeg har selv taget testen og resultatet er klart: Jeg er
enig med HK’s medlemmer.
Derfor vil jeg og resten af HK
under og efter valget arbejde
og kæmpe for de sager og de
områder, som HK’s medlemmer finder vigtige.
Foto Lisbeth Holten
2015 ER VALGÅR. Aviser og tv
bugner med gætterier om,
hvornår mon statsministeren
udskriver valg, og nogle gange
kan man få det indtryk, at
gætteriet er vigtigere end selve
valget. Og endda vigtigere end
den politik, der skal føres efter et valg.
Jeg vil ikke gætte på en
dato. I skrivende stund er valget ikke udskrevet. Og jeg ved
kun, at det skal ske senest til
september.
Til gengæld er politikken
vigtig for HK, og derfor har
vi forberedt os på valget. Det
har været vigtigt for os at vide
præcist, hvad I, der har tegnet medlemskab af HK, mener er vigtigt, at politikerne
arbejder for. Og hvad HK skal
kæmpe for. For så behøver vi
ikke gætte - så behøver vi bare
smøge ærmerne op.
Vi har været rundt i landet for at møde medlemmer måske har du mødt os og har
givet din mening til kende.
Vi har spurgt, hvilke emner
der optager jer mest, og som
I helst ser politikerne arbejde
med. Og svarene er entydige:
Dagpenge skal stå øverst
på listen over sager, politikerne skal gøre noget ved - og
derfor opfordrer HK alle Folketingets partier til at ændre
dagpengesystemet, så det omfatter alle, skaber tryghed og
hjælper mennesker videre i
job.
Vækst og job står som næste punkt på listen, og HK op-
AF KI M S I M ONS E N,
F ORM AND FOR
HK DANM AR K
⁄ 43
PASSER
PENGENE?
Tag et løntjek på HK’s meget brugervenlige lønstatistik.
På få minutter får du fuldt overblik over, om din
lønindplacering er passende.
DU KAN:
⁄ Se gennemsnitslønnen
⁄ Se prognosen for næste års lønstigning samt
anbefalinger til lønsamtalen
⁄ Downloade en fuld lønrapport og se, hvad andre
tjener i virksomheder, brancher og regioner
hk.dk/loenstatistik

publikationen

Transcription

Similar documents

SKOLEPRAKTIK - Tech College Aalborg

Unge på Broen - UU Ringkøbing Fjord

Tornsberg Negle Pris Liste

Teater og drama i pædagogisk arbejde Rehabilitering som

Busplaner 14 - Hald Ege Skole

Praktikplads inden for marketing og grafisk design?

Analyse af det praktikpladsopsgende arbejde, oktober 2015

jagthornsblæsning - Danmarks Jægerforbund

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele