Rapport - Uddannelsesnævnet

UDDANNELSESNÆVNET
Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere.
Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse
Marts 2015
Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Vesterbrogade 6 D, 4. sal, 1620 København V. • Tlf.: 33 36 66 00
www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: [email protected]
Indhold
Opsummering .................................................................................................................................................................................. 3
Formål ............................................................................................................................................................................................ 3
Resultat .......................................................................................................................................................................................... 3
Personlige trænere i branchen ............................................................................................................................................ 4
Kompetencer for personlig træner .................................................................................................................................... 5
Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen ....................................................................................................................... 6
Grundforløbskrav ................................................................................................................................................................. 6
Hovedforløbskrav – uddannelsens slutmål ............................................................................................................... 8
Kan man blive faglært via AMU ........................................................................................................................................... 8
Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme ........................................................................................ 9
Personlige trænere i AMU ................................................................................................................................................... 10
Bilag.............................................................................................................................................................................................. 14
2
Opsummering
HAKL har ønsket at skabe en kursusstruktur, bestående af AMU-kurser, der gør det muligt at
opkvalificere personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Behovet skal ses i relation til
en samfundsudvikling med øget fokus på træning, sport og sundhed. Der forventes en fortsat
tilstrømning af brugere af sportsydelser til sportsklubber, og der forventes i de kommende år
stigende behov for udvikling af nye og kreative træningstilbud til de mange idrætsudøvere
med forskellige motivationsgrunde.
Der ses derfor behov for udvikling af uddannelsespakker, der kan synliggøre og bane vejen for
målgruppens deltagelse i overskuelige og fleksible kompetenceudviklingsforløb, målrettet de
ufaglærte medarbejder inden for det område, som FKB 2253 Instruktion og administrative
funktioner i træning og sport dækker.
Formål
Via et mindre projekt har man ønsket at se på niveauet og kompetencer for en personlig træner i fitnessbranchen, på målgruppens uddannelsesbehov og derefter på, hvilke konkrete
uddannelsesmål, der skal indgå i de faglige opkvalificeringspakker.
Resultat
Der blev udviklet 4 korte uddannelsesforløb for personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Ikke alle forløb er lige relevante for alle trænere, relevansen afgøres også af den
enkelte træners tilknytning til branchen og fitnesscentret, personlig motivation samt fx
geografisk arbejdsområde.
•Livsstilssygdomme
•Fysisk aktivitet
Seniorer
Kostvejledning
•Kostens rolle ifm.
træning
•Kredsløbstræning
•Kostens rolle
Udholdelsestræning
Nye trends
•Holdtræning
•Salg via sociale
medier
3
Personlige trænere i branchen
En personlig træner er en fitnessinstruktør, der tilbyder 1-til-1 træning og ofte også
kostvejledning. En personlig træner har typisk startet sin karriere som fitnessinstruktør, og
via kompetenceudvikling og udvikling i personlige egenskaber opnået niveauet til personlig
træner.
Ansættelsesforhold varierer sig meget afhængigt af tilknytningsforholdet til fitnesscentre og
eksempelvis også geografi. Nogle steder er den personlige træner fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der ud over personlig træning også kan omfatte fitnessinstruktion og
holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde. Receptions- og
salgsarbejde kan netop være relevant for en personlig træner, for løbende at kunne komme i
kontakt med nye kunder.
Nogle steder har den personlige træner sin egen forretning med egne kunder, og ”køber sig
ind” i et fitnesscenter. Andre steder er den personlig træner timelønnet, afhængigt af det antal
timer og kunder, der bestiller personlig træning.
I USA har der længe været fokus på træning uden for fitnesscentret. I Californien, hvor fitnessbevægelsen har sin oprindelse, har udendørs træning i rekreative arealer og træning hjemme
hos kunden været almindelig praksis gennem mange år. Selvom klimaet ikke altid motiverer
til valg af udendørs træningsarealer i Danmark, er det faktisk en trend, der så småt er ved at
bide sig fast i Danmark, især i større byer. Kunder kan på den måde spare kontingentet til
fitnesscentret, og den personlige træner sparer huslejen til fitnesscentret. Træning uden
binding til et konkret træningslokale giver også større variation i træningen – det personlige
træningsprogram blandes med et hav af sportsgrene, som kan dyrkes i forskellige omgivelser.
Man har I de seneste år også set en tendens, hvor fysioterapeuter kvalificerer sig til personlige
trænere. Ud fra samme princip som personlige trænere, ”lejer” fysioterapeuter sig ind i fitnesscentre, eller arbejder selvstændigt i de frie omgivelser. Personlige trænere/fitnessinstruktører, der er uddannede fysioterapeuter, har kvalifikationer til at træne personer med en
diagnose, eller som led i genoptræning.
Det har været en udfordring for fitnesscentrene og fitnessinstruktørerne, at håndtere flere og
flere grupper af idrætsuvante, blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndtering af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi, men
også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper.
Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på instruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper, og grupper med
lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger også kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene, og stiller krav til den personlige instruktørs/fitnesscentrets evne til at
håndtere den administrative del af samarbejdet, herunder f.eks. at føre protokol ved
træningstilbud og behandlinger.
4
Arbejdet, som personlig, træner er i høj grad erfaringsbaseret. Stillingen opfattes af branchen
som en overbygning på fitnessinstruktør og/eller holdinstruktør, hvor den personlige træner
så er specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene.
Fitnessbranchen er i konstant bevægelse, og det er i høj grad trænerne selv, der udvikler nye
trends, for på den måde at motivere deres kunder i deres søgen efter nye udfordringer.
De interviewede virksomheder bekræfter, at den oplevelsesøkonomiske udvikling spiller
aktivt ind i udviklingen i branchen og kompetencekravene til den personlige træner (og også
fitnessinstruktør). Som allerede nævnt, er det først og fremmest de træningsfaglige kompetencer, og dernæst en række personlige kompetencer og egenskaber, der skal være til stede
for en person kan agere, som personlig træner. Det skal dog tilføjes, at med mindre man
arbejder som selvstændig personlig træner, ønsker fitnessvirksomhederne at forbeholde sig
retten til selv at udpege, hvilke af deres faste medarbejdere eller timeansætte instruktører der
egner sig til arbejdet, som personlig træner. Typisk forudsætter det certifikatet fra branchens
anerkendte EREPS og/eller, at personen har gennemført et af branchens ”personlig træner” –
uddannelsesforløb.
Kompetencer for personlig træner
Her en udpluk af de væsentligste kompetencer en fitnessinstruktør skal have, ud over de
basale kompetencer, en fitnessinstruktør har:
Træningsfaglige kompetencer
God til at afdække kundens behov
Skal kunne udarbejde bevægelsesanalyser
Forestå individuel træning
Udarbejde træningsprogrammer i forhold til konkrete målsætninger
Have kendskab til forskellige træningsmaskiner, deres anvendelsesmuligheder
og effekt
Have kendskab til en bred palet af andre træningsformer og deres effekt
Være kreative til programlægning
Løbende evaluering og revidering af træningsplaner
Kreativ i udformning af tests og evalueringer til træningseffekt
Viden om ernæring og kost
Viden om målgrupper: herunder idrætsuvante grupper, seniorer, gravide,
personer under genoptræningsforløb mm.
Viden om skader og skadeforebyggelse
Personlige kompetencer
Være god til at motivere medlemmer
Være meget serviceminded og kundeorienteret
God til at inspirere kunder
God til selv at finde inspiration til træningsprogrammer og –miljøer
God til en-til-en motivation og coaching
5
I takt med den oplevelsesøkonomiske fokus og kundernes forventninger til service, har
behovet for de merkantile kompetence fået større betydning:
Merkantile kompetencer
God til at sælge
God til at lytte og gennemføre salg
God til at følge og ”opsnuse” trends
Beregning af priser
Udarbejdelse af tilbud
Har forretningsforståelse
Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen
For at blive faglært fitnessinstruktør kræver det efter nye regler, der træder i kraft pr. 1.
august 2015, 20/40 ugers grundforløb, og et 1-årig hovedforløb inklusiv 7-8 ugers
specialefagsundervisning.
Grundforløbskrav
Elever, der starter på fitnessinstruktørs hovedforløb skal leve op til følgende overgangskrav:
Grundlæggende viden
1.1. Anatomi og fysiologi herunder knogler, led og muskler, blodkredsløb og
nervesystem, stofskifte og fordøjelsessystem, endokrine system, nervesystem og
åndedrætssystem
1.2. Arbejdsfysiologi
1.3. Ergonomi og de ergonomiske principper
1.4. Skader og livsstilssygdomme
1.5. Træning, træningsmålgrupper, træningseffekt, og kostens rolle i
træningssituationer
1.6. Forskellige træningsformer og hvordan udvalgte træningsformer påvirker
kroppens enkelte dele
1.7. Forskellige træningsgrupper og deres ønsker og deres behov for træning
1.8. Sundhedsfremme, kost og ernæring, og kostens rolle ift. træningseffekt
1.9. Medlemsservice og salg samt branchens udvikling og træningens betydning i
en samfunds- og sundhedsmæssig perspektiv
1.10. Forretningsforståelse samt administrative og økonomiske funktioner i
forbindelse med virksomhedsdrift og medlemsservice
1.11. Faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk
1.12. Førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom
Færdigheder
2.1.1. Afklaring af medlemmets behov for træning og træningseffekt
2.1.2. Sammensætning af træningsformer/programmer ud fra et
sundhedsfremmende perspektiv
2.1.3. Sammensætning af træningsprogrammer ud fra målgruppens behov for
træning og udarbejde test for træning
6
2.1.4. Udarbejdelse af skadeforebyggende og skadeafhjælpende
træningsprogrammer i forhold til typiske skader
2.1.5. Kommunikation af principper for sundhedsfremme og den rolle kost og
ernæring har for træning
2.1.6. Anvendelse af relevant fagsprog både på dansk og på engelsk
2.1.7. Udøvelse af god medlemsservice
2.1.8. Førstehjælp og hjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og
akut opstået sygdom i træningscenteret
Kompetencer
4.1. beskrive forskelle mellem forskellige træningsformer og -metoder inden for
fitnessinstruktion, og deres relevans i konkrete sammenhænge ift. kundetyper og
deres træningsbehov
4.2. i konkrete sammenhænge vælge, begrunde og praktisk anvende de
træningsfaglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given
træningssituation med en given træningsformål og under hensyntagen til de
ergonomiske principper
4.3. i konkrete sammenhænge begrunde valgte træningsformer ud fra viden om
anatomi og fysiologi, arbejdsfysiologi, viden om forskellige livsstilssygdomme og
under hensyntagen til typiske skader og forebyggelse af disse
4.4. planlægge, koordinere og udføre en given arbejdsproces – opbygning af et
træningsprogram, herunder foreslå ændringer eller andre metoder som følge af
evalueringen
4.5. medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en
grundlæggende forretningsforståelse i branchen
4.6. i en given arbejdsproces udføre grundlæggende administrative og
økonomiske funktioner i forbindelse med medlemsservicering og drift af en
fitnesscenter
4.7. medvirke til at pleje og vedligeholde træningsmaskiner på et fitnesscenter
under hensyntagen til grundlæggende principper for hygiejne
4.8. i konkrete sammenhænge anvende innovative metoder i opgaveløsning
under hensyntagen til træningsmålgruppens behov og virksomhedens
servicekoncept
4.9. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i det
omfang der er almindelig og nødvendig i branchen
4.10. i konkrete sammenhænge anvende faglige udtryk og begreber på dansk og
engelsk
4.11. i konkrete sammenhænge vælge kommunikationsformer og - metoder, der
er afpasset kunden og servicesituationen samt være bevidst om egen personlig
fremtræden som rollemodel i en træningsvirksomhed
På baggrund af de beskrevne krav til viden, færdigheder og kompetencer udvikler skolerne de
uddannelsesspecifikke fag.
Dertil kommer grundfagene ”Afsætning på niveau E” og ”Erhvervsøkonomi på niveau F”.
7
Hovedforløbskrav – uddannelsens slutmål
På uddannelsens hovedforløb skal elever nå følgende kompetencemål via undervisning i
bundne og valgfri specialefag:
1) koble udvalgte teorier til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med
konkrete arbejdsopgaver fra praktikken,
2) selvstændigt instruere i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr,
3) vejlede ud fra forskellige træningsformål og tilrettelægge et individuelt
program for træning baseret på en persons fysiske form og målsætning med
udgangspunkt i raske personer, herunder eventuelt idrætsuvante personer og
personer med særlige behov,
4) sammen med kunden evaluere træningsforløbet go resultatet,
5) varetage vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt,
6) varetage grundlæggende medlemsservice herunder reklamationer og klager,
samt administration forbundet med virksomhedens målgrupper
7) udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept,
kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedure ved dopingmistanke,
8) medvirke i udvikling og opbygning af centrets koncepter med udgangspunkt i
eksisterende og nye kundegrupper,
9) udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter.
Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør er placeret i den nationale kvalifikationsrammes
niveau 3, og er som sagt stadig ny. De nyuddannede, faglærte fitnessinstruktører agerer på
markedet sideløbende med fitnessinstruktører, der har taget en væsentligt kortere
uddannelse i privat regi.
Mange større fitnesskæder udbyder deres egne uddannelsesforløb for fitnessinstruktører,
holdinstruktører og personlige trænere, men det er uddannelserne hos Fitness Institute og At
Work, der er branchens mest anerkendte. Begge udstyrer deltagerne med EREPS certifikater,
som anerkendes af de europæiske brancheorganisationer inden for fitness. EREPS - European
Register of Exercise Professionals, reguleres af den europæiske sundhed og
fitnessorganisation EHFA - European Health and Fitness Association.
Alle uddannelsesforløb har dog væsentlig kortere tidsramme end erhvervsuddannelsen.
EREPS certifikater er bygget op så de ækvivalerer til de fælles europæiske og nationale
standarder – EQF og NQF. Fitnessinstruktører der uddanner sig i privat regi og ønsker at
opnå et EREPS certifikat, starter med niveau 3, hvilket svarer til EQF niveau 3. Dette gælder
både fitnessinstruktører og holdinstruktører. Uddannelsen til personlig træner foregår
derimod på niveau 4.
Kan man blive faglært via AMU
Der har været mulighed for at opkvalificere sig fagligt igennem realkompetencevurdering og
GVU, og det vil være muligt at få nedsat længden på den teoretiske og praktiske del af
erhvervsuddannelsen. Der er imidlertid ingen praksis for GVU i fitnessbranchen.
Først og fremmest ligger udfordringerne i, at der ikke findes et relevant kursusudbud i AMU,
hvor igennem kernefaglige elementer i uddannelsen kan dækkes, fx anatomi og fysiologi.
8
AMU udbuddet omfatter pt. 10 AMU kurser, der kommer bredt omkring kernefagligheden,
men dækker ikke alle de samme elementer, som elevuddannelsen. AMU kurser er udviklet på
EQF niveau 4.
Som det andet, er tidsperspektivet en stor udfordring for de voksne fitnessinstruktører,
ufaglærte som faglærte. Efteruddannelse skal ganske simpelt være meget fleksibelt
tilrettelagt, for at instruktører vil planlægge og deltage i efteruddannelse.
Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme
NQF/EQF 3
NQF/EQF 4
EUD
Grundforløb op til 40 uger
Hovedforløb 1 år, inkl. 7-8
ugers specialefag:
Anatomi og fysiologi 1 uge
Arbejdsfysiologi 2, 4 uger
Den professionelle instruktør
1 uge
Opfølgning på
genoptræningsforløb 0,6 uge
Instruktionsteknik 0,6 uger
Ernæring, fysisk aktivitet og
præstationsfremme
Holdtræning 0,4 uger
Personlig træning 1 1 uge
Personlig træning 2 1 uge
Målgrupper med særlige
behov 1 uge
Medlemsfastholdelse 0,6 uger
AMU
Vejledning af personer med
livsstilssygdomme om træning 1 dag
Planlægning af fysisk aktivitet for
seniorer 1 dag
Målrettet kredsløbstræning 2 dage
Kostens rolle ifm. træning 1 dag
Planlægning af gruppetræning 2 dag
Trænings af børn og unge inden for
fitness og sport 2 dage
Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1
dag
Tilrettelæggelse af funktionel træning 2
dage
Fastholdelse af medlemmers motivation
2 dage
Kundeservice i et fitness- og
motionscenter 1 dag
EREPS
Fitnessinstruktør
Personlig træner
Holdinstruktør
9
Personlige trænere i AMU
De faglærte fitnessinstruktører, der vil videreuddanne sig til personlige træner, har formentlig valgt ”personlig træning” fag i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, og gennem
deres træningsfaglige arbejde søgt hen i mod betegnelsen ”Personlig træner”, jf. Kompetencer
for personlig træner.
I AMU er der pt. ingen mulighed for at tage kurser i personlig træning. Derfor har de faglærte
fitnessinstruktører heller ingen mulighed for at opnå de faglige kvalifikationer for personlig
træner, med mindre disse er erhvervet i løbet af deres elevtid. Dette foregår typisk i forbindelse med en forlængelse af uddannelsesaftalen, for at de ekstra 2 fags undervisning kan nås.
Efteruddannelsesudvalget ønsker dog kurser i personlig træning på NQF niveau 4, udviklet i
løbet af 2015, således at de elever, der ikke ifm. deres elevtid har haft mulighed for at tage
disse fag, fremover vil kunne gøre det i AMU.
Derfor er der i dette projekt set på, hvilke andre karriereveje og opkvalificeringsmuligheder
via AMU-kurser, end opkvalificering til faglært personlig træner, der kunne være interessante
for personlige trænere (evt. in spe).
I interviews med fitnessvirksomheder, er der peget på 4 opkvalificeringsveje, hvor til der er
udviklet uddannelsespakker:
• Træning af seniorer
• Kostvejledning
• Udholdenhedstræning
• Nye trends
I sammensætningen af uddannelsespakker, er der taget udgangspunkt i de eksisterende AMUkurser. Pakkerne er efterfølgende testet, og valideret hos virksomheder og skoler.
Uddannelsespakkerne er udviklet i samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelserne.
Der er udviklet en bruttoliste, bestående af de eksisterende AMU kurser, men validering af
forløbene hos skoler og virksomheder har vist, at det eksempelvis ikke er optimalt, at der
bruges kurser, hvor beskrivelserne fx er målrettet detailbranchen. Virksomhederne kan ikke
genkende egne behov i kursusbeskrivelsen, selvom emnet er relevant.
Dette taler for, at der udvikles brancherettede kurser, som beskrivelsesmæssigt dækker det
behov, som fitnessbranchen genkender. Efteruddannelsesudvalget vil arbejde videre med det,
uden for dette projekt.
Desuden bør der udvikles kurser i personlig træning, for at sikre en opkvalificeringsmulighed
til Personlig træner i AMU.
Resultatet af denne analyse, vil derfor være at samle og fremhæve de kompetenceudviklingselementer, som branchen og skolerne har peget på til et uddannelsesforløb, der kan samle nok
kursister til, at kurserne kan gennemføres.
10
I præsentationen af uddannelsespakkerne i det udviklede markedsføringsmateriale, vil der
derfor blive fokuseret på markedsføring af kompetenceudviklingsemner frem for de enkelte
kurser. På den måde ønskes tilgodeset muligheder for, at der på sigt kan udvikles kurser, der i
beskrivelserne bedre matcher fitnessbranchen.
I forhold til markedsføring af uddannelsespakker er der også fravalgt en del af de udviklede
pakker, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at gennemslagskraften bliver noget stærkere, når
markedsføringen koncentreres om færre og mere overskuelige tilbud, end et meget alsidigt og
måske mere uoverskueligt tilbud.
Alle udviklede forløb vil dog være at finde på www.amukurs.dk
Nogle virksomheder har tilkendegivet, at det er svært at sætte tid af til efteruddannelse, og
det er derfor vigtigt, at uddannelsespakker ikke overstiger en varighed af max 5 dage, og
kurserne skal helst udbydes fordelt over flere hele eller halve dage.
Træning af seniorer
Bliv bedre til at instruere seniorer 2 dage
For personlige trænere
Seniorer er en kundegruppe i vækst. Hvordan bliver du bedre til at tage hensyn til de ældres
skavanker og til at planlægge motiverende og livsbekræftende træningstilbud til dem. Dette kan
du lære på et 2-dags kursusforløb.
40977 Træning af personer med
40978 Planlægning af fysisk
livsstilsygdomssymptomer 1 dag
aktivitet for seniorer 1 dag
Deltageren kan vejlede og rådgive
Deltageren kan planlægge fysisk
medlemmer, der har
aktivitet for seniorer (+60 år).
livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 Deltageren kender til
diabetes og forhøjet kolesteroltal.
motivationsfaktorer,
Deltageren har bl.a. kendskab til de
funktionalitet, muligheder og
mest almindelig forekommende
begrænsninger i forhold til fysisk
livsstilssygdomme og kender
træning af denne målgruppe og
vigtigheden af inddragelsen af det
kan tage stilling til, hvilken form
professionelle behandlingsnetværk.
for træning, intensitet, volumen
Deltageren kender til
og frekvens, der kan anbefales til
motivationsfaktorer, funktionalitet,
denne medlemsgruppe.
muligheder og begrænsninger i forhold
til fysisk træning af personer med
livsstilssygdomme.
Uddannelsespakken vedrørende træning af seniorer prioriteres højt af både fitnessinstruktører og personlige trænere.
Kostvejledning
Bliv bedre til kostvejledning 1 dag Personlig træner
11
På et 1-dags kursus kan du opdatere din viden og få nye idéer til vejledning af din medlemmer
om ernæring i forhold til træning og hvordan optimal effekt opnås.
40980 Kostens rolle i forbindelse
med træning 1 dag
Deltageren kan videregive faktuel og
dokumenteret viden om kostens
rolle i forbindelse med træning af
medlemmer, herunder videregive
informationer og anbefalinger i
forhold til ernæringsoptimering og
kosttilskud.
I forhold til dette forløb er det væsentlig at bemærke, at der p.t. i AMU ikke findes kurser, der
kan give deltageren den forudgående viden, der er nødvendig, for at det giver mening at tale
om ernæringsoptimering og kosttilskud. Til gengæld er det ikke så vigtig, at træningsformen
ikke er specificeret, da ernæring er højaktuelt for alle træningsformer og målgrupper!
I forbindelse med validering blev det bekræftet, at der er stor interesse for ernæring i centre,
og derfor bør emnet prioriteres med meget højt!
Udholdenhedstræning og livsstilssygdomme
Udholdenhedstræning – etc. 3 dage
Personlig træner
Løb 100 km på en måned! Cykl 400 km på en uge! Hvem svømmer længst? - Er nogle af de
udfordringer som motionister i dag finder motiverende. Hvordan kan du som træner motivere
og bistå processen og skabe nye motiverende udfordringer til dine medlemmer? På dette
kursusforløb bliver der fokuseret på kredsløbstræning og du får værktøjer til, hvordan dette
kan optimeres bl.a. via vejledning om kost.
40979 Målrettet kredsløbstræning 40980 Kostens rolle i
2 dage
forbindelse med træning 1 dag
Deltageren kan planlægge samt
Deltageren kan videregive faktuel
optimere træning til forbedring af
og dokumenteret viden om
kondition og udholdenhed for
kostens rolle i forbindelse med
forskellige medlemsmålgrupper med
træning af medlemmer, herunder
udgangspunkt i viden om
videregive informationer og
kredsløbstræning.
anbefalinger i forhold til
ernæringsoptimering og
Deltageren kender til fordele og
kosttilskud.
ulemper ved forskellige
kredsløbstræningsformer, fx løb og
cykling/spinning og kan derved give
kompetent rådgivning i valg af
kredsløbstræning.
Endvidere kan deltageren vurdere,
hvorvidt træningen har effekt på
udøveren ud fra viden om brugen af
evalueringsværktøjer, herunder
fysiologiske tests.
12
Livsstilssygdomme 3 dage
Personlig træner
40979 Målrettet
kredsløbstræning 2 dage
Deltageren kan planlægge samt
optimere træning til forbedring af
kondition og udholdenhed for
forskellige medlemsmålgrupper
med udgangspunkt i viden om
kredsløbstræning.
Deltageren kender til fordele og
ulemper ved forskellige
kredsløbstræningsformer, fx løb og
cykling/spinning og kan derved give
kompetent rådgivning i valg af
kredsløbstræning.
Endvidere kan deltageren vurdere,
hvorvidt træningen har effekt på
udøveren ud fra viden om brugen af
evalueringsværktøjer, herunder
fysiologiske tests.
40977 Træning af personer med
livsstilsygdomssymptomer 1 dag
Deltageren kan vejlede og rådgive
medlemmer, der har
livsstilssygdomme, eksempelvis type
2 diabetes og forhøjet kolesteroltal.
Deltageren har bl.a. kendskab til de
mest almindelig forekommende
livsstilssygdomme og kender
vigtigheden af inddragelsen af det
professionelle behandlingsnetværk.
Deltageren kender til
motivationsfaktorer, funktionalitet,
muligheder og begrænsninger i
forhold til fysisk træning af personer
med livsstilssygdomme.
Det ville give mening at koble disse målpinde, også fordi mange har metabolisk syndrom / er i
risikogruppen for livsstilssygdomme, eller er sygdomsramte – høj aktuelt.
Nye trends
Nye trends - fx mobilitetstræning 3 dage Personlig træner
40981 Planlægning af
gruppetræning
2 dage
Deltageren kan planlægge og
gennemføre træning af
medlemsgrupper ud fra faglig og
pædagogisk viden. Deltageren kan
anvende sin viden om bl.a.
hensigtsmæssig opbygning og
progression i forhold til træning af
medlemsgrupper. Deltageren har
ligeledes kendskab til
motivationsfaktorer og musikkens
betydning i forhold til træning, og
deltageren kan foretage
kvalificerede musikvalg.
45925 Trends og livsstil hos
forbrugeren i detailhandlen 1 dag
Deltageren kan vejlede kunden i valg
af varer under hensyntagen til de
nye tendenser som
forbrugsmønstrer afspejler.
Deltageren har viden om den
stigende individualisering og de
mere sammensatte ønsker hos
forbrugere. Deltageren kan søge
informationer om aktuelle trends og
livsstil, forbrugernes forventninger
til bekvemmelighed, deres valg af
farver og effekter mv. Deltageren har
desuden viden om brancheglidning
og globalisering, og hvordan disse
forhold spiller ind ift.
forbrugsmønstre og disses
13
indflydelse på en hensigtsmæssig
produktsammensætning og
kundevejledning.
Bilag
* Eksisterende AMU-kurser inden for FKB Instruktion og administrative funktioner i træning
og sport
40977 Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning - 1 dag
40798 Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer – 1 dag
40979 Målrettet kredsløbstræning – 2 dage
40980 Kostens rolle i forbindelse med træning – 1 dag
40981 Planlægning af gruppetræning – 2 dage
40982 Træning af børn og unge inden for fitness og sport – 2 dage
40983 Tilrettelæggelse af stabilitetstræning – 1 dag
40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning – 2 dage
42815 Fastholdelse af medlemmers motivation – 2 dage
42816 Kundeservice i et fitness- og motionscenter – 1 dag
*Interviewede skoler ifm. analysen
Tradium
CPH West
Hansenberg
*Interviewede virksomheder ifm. analysen
Fitness DK
Fitness World
Fit og Sund
Butterfly Women
Dansk Fitness
14