Fremtidens CO2 -neutrale storbyer - Energi
Transcription
Fremtidens CO2 -neutrale storbyer - Energi
UDDANNELSESNÆVNET Per Clausen Profilanalyse – Fra fitnessinstruktør til personlig træner Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2010 1 Indhold 1 Indhold ..................................................................................................................................... 2 2 Indledning ................................................................................................................................ 4 2.1 Baggrund .......................................................................................................................... 4 2.2 Formål .............................................................................................................................. 4 2.3 Resultat af analysen ......................................................................................................... 4 3 Sammenfatning........................................................................................................................ 5 4 Analysedesign ......................................................................................................................... 6 5 Beskrivelse af funktionsområdet ............................................................................................ 10 5.1 Fitnessbranchen ............................................................................................................. 10 5.2 Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner ................................................ 12 5.2.1 5.3 Fitnessbranchens produkter............................................................................................ 14 5.4 Medarbejdere i branchen ................................................................................................ 17 5.4.1 Typiske medarbejdere. ............................................................................................ 17 5.4.2 Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser .............................. 19 5.4.3 Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje. ............................................... 19 5.4.4 Målgruppens størrelse ............................................................................................. 21 5.5 Uddannelsesbilledet ....................................................................................................... 21 5.5.1 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør ................................................................. 21 5.5.2 Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre .................................................. 21 5.5.3 Øvrige private uddannelsesinstitutioner ................................................................... 22 5.6 Medarbejdernes kompetencer ........................................................................................ 22 5.6.1 Konvergens - brede kompetencer. ........................................................................... 22 5.6.2 Holdinstruktør – kompetenceprofil............................................................................ 23 5.6.3 Fitnessinstruktør – kompetenceprofil ....................................................................... 24 5.6.4 Personlig træner – kompetencer. ............................................................................. 25 5.7 Udviklingstendenser i fitnessbranchen ............................................................................ 26 5.7.1 6 Fitnesscentre fordelt efter kategori. .......................................................................... 13 Fitnessbranchens sundhedspolitiske potentiale. ...................................................... 27 Analyse af trænerkompetencer .............................................................................................. 29 6.1 Personlig træner kompetencer ........................................................................................ 29 6.2 Uddannelsesbehov ......................................................................................................... 30 6.3 Behov for at udvikle AMU-uddannelser ........................................................................... 32 7 Perspektivering ...................................................................................................................... 36 8 Bilagsmappe .......................................................................................................................... 37 2 8.1 Spørgeramme til rundbordssamtale ................................................................................ 37 8.2 Spørgeramme til interviewundersøgelse. ........................................................................ 38 8.3 Interviewede virksomheder. ............................................................................................ 40 8.4 Medlemsvirksomheder i DFHO: ...................................................................................... 40 8.5 AMU-mål under ansøgning. ............................................................................................ 41 8.6 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør ........................................................................ 43 8.7 Holdbeskrivelser – Equinox Herning ............................................................................... 46 8.8 Holdbeskrivelser Fitness World....................................................................................... 47 8.9 Holdbeskrivelser Fitness One ......................................................................................... 52 8.10 Kildefortegnelse. ............................................................................................................. 53 8.11 Hjemmesider................................................................................................................... 53 3 2 Indledning Analysen ”Fra fitnessinstruktør til personlig træner” gennemføres som en profilanalyse inden for fitnessområdet, og den er en del af HAKL bevilling af midler til udvikling og analyser i 2009 - 2010. 2.1 Baggrund Fitnesscentrene anvender i fitnessarbejdet primært 3 typer af fitnessfaglige medarbejdere: holdinstruktør, fitnessinstruktører og personlige trænere. De to førstnævnte stillingsprofiler er uddannelsesmæssigt dækket af uddannelsesmål i FKB-en Instruktion og adm. funktioner i træning og sport (se bilag 8.5), og også i erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør (se bilag 8.6), der er placeret i Indgangen Krop og Stil. Med henblik på at vurdere og præcisere fitnesscentrenes behov for efteruddannelse for fitnessinstruktørerne, der som et led i deres kompetenceudvikling i stigende grad beskæftiger sig med individuel træning og vejledning, og i den forbindelse møder nye målgrupper med generelle helbredsproblemer, ønsker HAKL at gennemføre en analyse af de kompetencer, der indgår i stillingsprofilen ”personlig træner” og efterfølgende vurdere behov for arbejdsmarkedsuddannelser. Analysen koordineres med Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet. 2.2 Formål Det er formålet med profilanalysen, Fra fitnessinstruktør til personlig træner, at kortlægge de kompetencer, der indgår i jobprofilen ”personlig træner”, samt kortlægge behov for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, der kan indgå i fitnessinstruktørernes kompetenceudvikling til personlige trænere. Samtidig skal profilanalysen afdække uddannelsesniveauet for de medarbejdere, der er beskæftigede som personlige trænere og målgruppens størrelse. Analysen skal ligeledes give et bud på udviklingstendenser og fremtidige uddannelsesbehov for personlige trænere. 2.3 Resultat af analysen Det endelige produkt af analysen vil være en mindre rapport, der beskriver de typiske arbejdspladser, væsentlige arbejdsfunktioner, målgruppens kompetencer, samt angiver kompetenceudviklingsbehov der kan indgå i fitnessinstruktørernes udvikling til personlige trænere. 4 3 Sammenfatning. 3.1 Konklusion. Det må forventes, at udviklingen, hvor kundernes kræver stadig større professionalisering, vil fortsætte. Dette vil stille større krav til det fitnessfaglige personales uddannelse, og til udvikling i de tilbudte ydelser og fitnesscentrenes rammer. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering. I takt med den stadig større fokus på sundhed og velvære og tiltagende problemer med livsstilssygdomme og fysisk inaktivitet kunne udviklingen med at flere og flere benytter fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelse og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelser. Analysen har afdækket kompetencebehovene for personlige, faglige og kommercielle kompetencer fra fitnessinstruktør til personlig træner. På de fleste kompetenceområder er der ikke AMU-mål, der dækker kompetencebehovet for jobprofilen personlig træner. 3.2 Resumé. Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere. Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer, har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området. I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af det hele Den personlige træner har som udgangspunkt en fitnessinstruktøruddannelse, men den personlige træners kompetencer ligger på et højere niveau, og rummer derudover også flere fitnessfaglige kompetencer. Jo større personlig erfaring med idrætsgrenen instruktøren har, og jo længere erfaring som instruktør, jo mere vil både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren nærme sig ”personlig træner”. Med andre ord kan man sige, at både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren, som et led i deres kompetenceudvikling har behov for højere kompetencer i personlig træning, og når disse højere kompetencer findes hos en person med tilstrækkelig personlig erfaring som udøver inden for idrætsområdet, så har man en personlig træner. Det er karakteristisk, at mange medarbejdere dækker flere funktioner. Fitnessinstruktøren varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og administration, og nogle steder beskrives fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der sammensætter personlige træningsprogrammer for medlemmerne, og dermed glider over i mod rollen som personlige trænere. Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i instruktionen. 5 Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter kan ansætte som personlig træner. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at alle personlige trænere har en forudgående uddannelse som fitnessinstruktør, og også ofte fungerer eller har fungeret som holdinstruktør, så en eventuel udvikling af AMU-kurser må tage udgangspunkt i at den grundlæggende viden allerede er til stede. De kompetencebehov vi har afdækket i forbindelse med undersøgelsen, er holdt op imod de AMUmål der p.t. er under godkendelse på området inden for FKB-en Instruktion og adm. funktioner i træning og sport, der også er under godkendelse. De AMU-mål, der er under godkendelse, er udviklet specifikt til jobprofilen fitnessinstruktør, og som det fremgår, dækker de kun delvist behovet for kompetencer i forhold til jobprofilen personlig træner. Endvidere er der på de fleste kompetenceområder hverken mål der dækker helt eller delvist. Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Den samlede omsætning i fitnessbranchen estimeres til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske udvikling i de senere år kan dog have påvirket dette tal. Der er et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære ydelser, f.eks. service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder mere og mere. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering. Flere interviewpersoner gav udtryk for, at der var et stort og stigende behov for personlige trænere. Der er en tendens til at flere og flere vælger fitnesstræning som et led i genoptræning eller forebyggelse, og derfor har et behov for en personlig plan for træningen, og også behov for opfølgning i form af vejledning og coaching, for at fastholde træningen. Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning, fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde for at ”fylde” stillingen op. Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet. Det er tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre, både kommercielle og foreningsejede, og flere kunder og brugere. Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 – 2010 skyldes den finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side. Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362. Tallene er dog behæftet med en betydelig usikkerhed. 6 Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning, konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som individuel og holdbaseret træning. Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba. Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede træningsformer. Der er på mange fitnesscentre 3 – 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af aktiviteten ligger her. Der nævnes fra forskellig side et stort potentiale i et samarbejde imellem sundhedssektoren og fitnessbranchen for eksempel på området overvægtige, både børn og voksne, andre former for sundhedsfremmende eller forebyggende aktiviteter, genoptræning af bevægeapparatet som f.eks. rygtræning eller træning af specielle målgrupper som f.eks. ældre. Men selv om disse grupper er kunder på fitnesscentrene, har vi ikke i denne undersøgelse kunnet konstatere en større tilgang af disse kundegrupper. Flere har nævnt, at disse målgrupper måske i højere grad tiltrækkes af og søger fitnesscentre drevet af fysioterapeuter. Fra nogle sider argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til uddannelsesniveauet for de fitnessinstruktører, der skal arbejde med kunder med særlige behov, hvortil regnes patienter, der har en relevant lægefaglig diagnose eller udsatte grupper, der har behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper. Det må forventes, at udviklingen hvor kundernes kræver stadig større professionalisering vil fortsætte. Dette vil stille større krav til det fitnessfaglige personales uddannelse, og til udvikling i de tilbudte ydelser og fitnesscentrenes rammer. I takt med den stadig større fokus på sundhed og velvære og tiltagende problemer med livsstilssygdomme og fysisk inaktivitet kunne udviklingen med at flere og flere benytter fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og ”lettere relevante lægefaglige diagnoser” og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og ”lettere relevante lægefaglige diagnoser”. ”Motion på recept” og måske på længere sigt træning af kundegrupper med særlige behov og ”relevante lægefaglige diagnoser” hvor målgruppen er patienter og handicappede. Træning af disse to målgrupper forudsætter naturligvis også relevant efteruddannelser af trænere, og for at skabe sikkerhed og troværdighed kunne sådanne uddannelser etableres med en form for certificering eller autorisation, og som et led i udviklingen af sådanne uddannelser, vil det være naturligt at inddrage tilgrænsende faggrupper i udviklingsarbejdet. 7 4 Analysedesign Projektet er gennemført over 4 faser. Fase 1 - opstart: april - maj 2010. Kvalificering af oversigten over funktionsområdet, valg af virksomheder til deltagelse i analysen. Indledende koordinering med Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet. I projektets første fase er der foretaget desk research på området. Der er set på fitness- og motionsmarkedet generelt, og overordnede tendenser på markedet er beskrevet, som f.eks. virksomhedernes størrelse, organiseringen, udviklingsretninger, hvordan ser centrernes træningstilbud ud mm. Sammen med Det faglige Udvalg er der udpeget virksomheder, der er relevante at inddrage for at indhente mere konkrete oplysninger om de kompetencer og målgrupper, som er i analysens fokus. Fase 2 – videnindsamling: maj 2010 – efteråret 2010 Forberedelse og planlægning af kvalitative interviews. I projektets 2. fase er der udarbejdet spørgeguides til interviews (se bilag 8.2) og andre aktiviteter, der er nødvendige for indsamling af viden. Der er i den forbindelse også talt med andre aktører end motionscentre alene. Det drejer sig om brancheforeningen eller uddannelsesinstitutioner, der allerede udbyder offentlig uddannelse inden for fitnessområdet og derfor er i kontakt med motionscentre via elevoplæring. Som led i indsamlingen af viden, har vi også set på de eksisterende uddannelsesudbud generelt – hvordan er uddannelsesudbuddet (også det private) struktureret, hvem er målgruppen og hvilke jobfunktioner er i fokus, samt om og hvordan uddannelsesbehovet for personlig trænere er dækket af det private marked. I den udstrækning det har været muligt, har vi set på udviklingstendenser internationalt, og hvordan fitnessmarkedet er struktureret i andre lande. Indledningsvis er der afholdt et rundbordsmøde med fitnessvirksomheder i Danmark (se bilag 8.1.), som et led i arbejdet i Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for oplevelsesområdet, og derefter som en del af projektet, er der gennemført et antal supplerende interviews med repræsentanter for fitnessvirksomheder og andre aktører på markedet.(Spørgerammen er vist i bilag 8.2.) Fase 3 – udformning og formidling af jobprofiler: efteråret 2010. Analyse af jobprofiler, uddannelsesniveau og udviklingstendenser. Med udgangspunkt i viden fra interviews, rundbordssamtale og desk research er der opstillet jobprofiler for en fitnessinstruktør og for en personlig træner med dertil hørende personlige og faglige kvalifikationer mm. Fase 4 – afslutning: vinter 2010 – forår 2011. Beskrivelse af kompetenceudviklingsbehov; formidling af analysens resultater. De indsamlede oplysninger vedrørende medarbejdernes kompetencer (på baggrund af interviews med brancherepræsentanter, ressourcepersoner) er belyst i forhold til de eksisterende uddannelsestilbud, for der igennem at kortlægge eventuelle behov for udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser. 8 Analysens resultater formidles i form af artikler og oplæg i Uddannelsesnævnets nyhedsbrev, Uinfo, og på HAKL’s hjemmeside. Analysen udsendes til de repræsentanter for virksomheder, der har deltaget i analysen. Resultatet af denne validering indgår sammen med de øvrige tilbagemeldinger i HAKL´s vurdering af uddannelsesbehovet for fitnessinstruktører. Desuden præsenteres analysens resultater på de kommende møder med udbydere af EUD uddannelsen til Fitnessinstruktør og de kommende udbydere af AMU-kurser, samt for HAKL og Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet.. 9 5 Beskrivelse af funktionsområdet Selvom fitnesscentre har eksisteret i Danmark i mange år, er funktionsområdet stadig nyt. Inden for den nyeste tid er området beskrevet i Jens Christensens bog ”Oplevelsesindustrien – Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark”, af Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red) i ”Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning”, samt i et stort projekt fra Idrættens Analyseinstitut: Sundhed for millioner, og de 5 delrapporter, der er udgivet som en del af projektet, samt rapporter udgivet i tilknytning til projektet. Der er i den vestlige verden en tendens til øget kropslig interesse, hvilket tilskrives vidensamfundets stadig mere stillesiddende arbejde. Samtidig er der gået status i at dyrke kroppen, og der er sket et skift i deltagernes motiver, fra tidligere at dyrke en fritidsaktivitet, der havde en værdi i sig selv, er motiverne til at dyrke fitness i dag mere sammensatte. Nogle dyrker fitness for at opnå et bestemt kropsideal, nogle for sundhedens skyld, og nogle for velværens skyld. Deltagerne er gået fra at være idrætsdeltagere til at være idrætsforbrugere. Denne udvikling smitter også af på den organisatoriske udvikling i idrætsorganisationerne, fordi brugerne kræver en større grad af professionalisering og effektivitet. Der er således et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære ydelser, f.eks. service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder mere og mere. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering. 5.1 Fitnessbranchen Fitnessbranchen har sin oprindelse i bodybuildingmiljøer, men udbyder i dag en lang række idrætsaktiviteter og serviceydelser, som supplerer den traditionelle styrketræning. Begrebet fitness kan være svært at definere entydigt; det dækker både over individuel styrke- og konditionstræning og organiseret holdtræning. Grænserne imellem den organiserede købeidræt og den traditionelle foreningsbaserede idræt bliver stadig mere uskarpe. Et fitnesscenter kan defineres som: En fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind ”fra gaden”. Der vil typisk være tale om et kommercielt center. Ud fra denne definition, er der således en lang række fitnessfaciliteter, der ikke indgår i fitnessbranchen, fordi de f. eks. ikke er alment tilgængelige; det kan være motionsrum i virksomheder, foreningsfitness, firmaidrættens fitness, kommunale fitnessfaciliteter, sportsklubber o. lign., hvor der kræves en tilknytning til det geografiske sted, hvor aktiviteten udøves. Fitness er blevet en massesport i Danmark, og idrætten tiltrækker alle befolkningsgrupper på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og træningsformål. Fitness er gået fra at være en træningsform for folk, der ønskede at få store muskler til at være en folkesport med et sted imellem 550.000 – 1 mio. brugere. Heraf alene i de kommercielle fitnesscentre ca. 550.000 medlemmer. 1 1 Kasper Lund Kirkegaard. Idrættens Analyseinstitut: Portræt af de aktive fitnesskunder. Delrapport 2 i projektet ”Sundhed for millioner”. 10 Fitnesscentrene er overordnet organiseret i kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre, men derudover dyrkes fitnessaktivitet i mange forskellige sammenhænge, f.eks. i virksomheder, på højskoler, i sportsklubber, i aftenskoler o.a. Denne analyse fokuserer på ”købeidrætten”, og beskæftiger sig fortrinsvis med de kommercielle fitnesscentre, men medtager også ikkekommercielle fitnesscentre som DGI-byen. De kommercielle fitnesscentre har ligesom andre virksomheder mange forskellige ejerformer: enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og kapitalfondsejede fitnesscentre. De ikke-kommercielle fitnesscentre har som udgangspunkt ingen privat ejer, men kan være kommunalt ejede, foreningsbaserede eller selvejende. Der synes at være en sammenhæng imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i udbud af primære og sekundære ydelser. Figur 1. Sammenhængen imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i primære og sekundære ydelser. Størrelse Antal ansatte Antallet af udbudte ydelser Kapitalintensitet Antal ansatte Ikke-kommercielle. Enkeltmandsfirmaer. Aps A/S og kapitalfondsejede Fra ikke-kommercielle fitnesscentre over enkeltmandsvirksomheder, anpartselskaber, aktieselskaber og kapitalfondsejede stiger variationen i udbud og sekundære ydelser såsom cafemiljø, wellnesafdeling, dampbad, sauna, solarium og børnepasning, ligesom antallet af centre i kæden og størrelsen af de enkelte centre også stiger, naturligvis med undtagelser. Sammenhængen er naturlig, fordi det kræver et større kundeunderlag at tilbyde kunderne sekundære ydelser, og jo større variation i udbuddet det enkelte center kan tilbyde, jo flere kunder kan det tiltrække. 11 Ved siden af de mere traditionelle fitnesscentre findes en række specialstudier, der udbyder aerobic, yoga, pilates, wellness e. lign. som eneste produkt. En stor del af de kommercielle fitnessvirksomheder er organiseret i DFHO, Dansk Fitness og Helse Organisation, der er medlem af Dansk Erhverv. DFHO er en non-profit brancheorganisation, som repræsenterer, promoverer og beskytter fitnessbranchen i Danmark. DFHO har til formål at bidrage positivt til såvel det enkelte centers vækst som markedets vækst ved at give sine medlemmer viden, værktøjer og netværk til at blive mere succesfulde. Medlemmer af DFHO bliver optaget i den amerikansk funderede internationale brancheorganisation IHRSA (International Health, Raquet & Sportsclub Association), som på verdensplan har haft stor succes med at arbejde for at gøre den kommercielle fitnesssektor til en politisk magtfaktor. 2 5.2 Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Jens Christensen 3 estimerer den samlede Omsætning i fitnessbranchen til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske udvikling i de senere år kan have påvirket dette tal. Tallene i nedenstående tabel er stykket sammen fra forskellige kilder og skal derfor tages med et væsentligt forbehold. Som det fremgår, er der ikke tilgængelige tal for alle kategorier i alle år, men alligevel er det tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre og flere kunder og brugere. Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 – 2010 skyldes den finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side. Tabel 1. Fitnessbranchen i tal. 2007 – 2010. 2007 Kommercielle fitnesscentre Antal virksomheder Antal centre Antal kunder Ikke kommercielle fitnesscentre Antal centre Heraf foreningsdrevne fitnesscentre Antal centre Antal brugere Antal brugere firmaidrætten 2008 2009 2010 4 5 380 5 410.000 185 6 424 6 480.000 6 453 6 550.000 5 459 6 6 248 323 7 5 90.000 227 7 118.000 7 52.000 6 315 Idrættens Analyseinstitut 8 estimerer, at der er ca. 7000 medarbejdere, der har hel- eller deltidsbeskæftigelse i den danske fitnesssektor. 2 Kasper Lund Kirkegaard. Fra muskelmasse til muskelbevægelse. Jens Christensen: Oplevelsesindustrien. Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark. 4 Jens Christensen. Oplevelsesindustrien 3 5 Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi, Idrættens Analyseinstitut. 6 Rebecca Steel, m.fl.: Indsatsen imod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund: Fitnesskultur mellem forening og forretning 8 Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor 7 12 De foreningsdrevne fitnesscentre er i fremgang, også i de større byer. I de seneste år er der kommet ca. 20 nye foreningsdrevne centre pr. år, samtidig med at de kommercielle fitnesscentre er presset af finanskrisen. Samtidig er der også flere og flere fysioterapeuter, der åbner fitnesscentre i forbindelse med deres klinikker, hvor fysioterapeuterne bruger deres faglighed til at tiltrække kunder. Det skønnes at imellem 25.000 og 30.000 mennesker dyrker fitness hos fysioterapeuter. 9 5.2.1 Fitnesscentre fordelt efter kategori. Ud af de 193 centre, der indgik i Kasper Lund Kirkegaard undersøgelse i rapporten, ”Overblik over den danske fitness-sektor” 10, fordelte respondenterne centrene i nedenstående kategorier. Tabel 2. Fitnesscentre fordelt efter kategori. Kategori Multifunktionelt fitnesscenter (aerobic, spinning, styrke) Udelukkende styrketræningscenter Specialcenter (aerobicstudie, pilatesstudie, yogastudie, dansestudie etc.) Wellness- eller sundhedsorienteret fitnesscenter Genoptrænings- eller forebyggende fitnesscenter Andet Antal i % 65 % 12 % 3% 7% 9% 4% Til supplering af den gennemførte interviewundersøgelse, er der som en del af videnindsamlingen indhentet informationer fra hjemmesider om de enkelte virksomheder, antallet af centre og ansatte, samt om centrenes produkter. Oversigten er på ingen måde fuldstændig, men den omfatter de største virksomheder, og den illustrerer udmærket, at den danske kommercielle fitnessbranche er delt i få store kæder, hvoraf Fitness World har langt flest centre, og derefter følger Fitness DK, som har et større antal medarbejdere pr. center. Dernæst er der en mellemgruppe af landsdækkende og landsdelsdækkende kæder på mellem 10 og 19; ganske få regionale korte kæder og lang række virksomheder, der består af et enkelt center. Nogle af disse er store, men de fleste er små med under 10 ansatte. I tabel 3 er der også medtaget nogle få foreningsejede fitnesscentre. 9 Børsen d. 20. januar 2011. Fitnessbranche under stærkt pres. Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. 10 13 Tabel 3. Eksempler på Fitnesscentre og fysioterapeutiske klinikker Virksomhed Fitness World Fitness.dk Dansk Fitness Amba Butterfly Women Enjoy Fitness SATS Fitness One Fitness4you Dit Center Fitness Syd Fresh Fitness Key2fitness LifeClub Aerobicgården CCS Training Center DGI-Byen Dit Studie Equinox Fitness Herning Fitness Xtra Form & Figur OBBC (forening) Studie82 22 virksomheder Antal ansatte 2330 2200 750 65 70 66 26 8 20 39 63 30 5667 1 Antal centre 64 36 19 15 13 13 10 4 3 3 3 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 197 Bemærkninger Sjælland/Jylland Landsdækkende Landsdækkende Jylland/Fyn Sjælland Storkøbenhavn/Århus Jylland/Fyn Jylland/Fyn Nordvestjylland Sønderjylland/Fyn Midtsjælland Roskilde, Ringsted Frederikssund Odense København Viborg Herning Køge Hørsholm Odense Holbæk 1. Antallet af ansatte er opgivet af de interviewede repræsentanter for virksomheder eller fundet via søgning på hjemmesider. Antallene er ikke verificerede og skal derfor tages med et vist forbehold. Ikke alle interviewede har opgivet antallet af ansatte, og det er heller ikke alle hjemmesider, der oplyser antallet af medarbejdere. Der mangler derfor oplysninger fra ganske mange virksomheder. 5.3 Fitnessbranchens produkter Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning, konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som individuel og holdbaseret træning. Se bilag 8.7., 8.8. og 8.9. med eksempler på holdbeskrivelser. Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba. Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede træningsformer. Der er på mange fitnesscentre 3 – 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af aktiviteten ligger her. 14 Tabel 4. Fitnessbranchens produkter. Fitnessydelser. Personlig træning og vejleding Andre ydelser Styrketræning Kredsløbstræning Konditionstræning Cykling Holdtræning Juniortræning Personlig træner Løbecoach/løbetræner Kostvejleder Sundhedscoach Mindfullness Genoptræningsprogrammer Wellness-afdeling Sauna Dampbad Solarium Caféområde Børnepasning De enkelte fitnesscentre prøver at differentiere sig fra de øvrige ved at markedsføre forskellige specifikke sprogrammer, som f.eks. Les Mills konceptet. Bilag 8.7). DGI-byen i København, der er foreningsejet, udnytter sin beliggenhed sammen med Vandkulturhuset til at tilbyde vandbaserede fitnessydelser som f.eks. vandaerobic, aquafitness, aquaZumba og aquabiking. 11 Zumba® Fitness er i de seneste år slået godt an, og udover at have tilført flere kunder, har det også tilført helt nye kundegrupper i segmentet ældre kvinder. Zumba® Fitness er bedre end nogen anden træning, du nogensinde vil opleve! Zumba® Fitness blev skabt i midten af 90'erne af sydamerikaneren Alberto “Beto” Perez, som træner berømtheder, og som er koreograf for internationale popstjerner. Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, sambaog merengue-musik, som han voksede op med, kombinerede Beto sine foretrukne latinamerikanske rytmer med sine hotte internationale dansetrin, som hans elever elskede, - og Zumba® Fitness blev skabt! 11 http://www.zumbafitness.dk/ 15 Nogle fitnesscentre deltager i forskellige genoptræningsprogrammer, f. eks. for sygedagpengemodtagere. Tabel 5. Fitnesscentrenes hyppigst tilbudte aktiviteter. 12 Aktivitet Frie vægte Kondicykler Individuel styrketræning med fitnessmaskiner Løbebånd Cardio stepmaskine Romaskine Cross-trainer/skimaskine Spinning på hold Aerobic Træning med personlig instruktør Antal i % 95,7 % 95,1 % 91,8 % 87,0 % 86,4 % 86,4 % 82,1 % 71,2 % 65,8 % 61,4 % Den historisk set grundlæggende aktivitet – styrketræningen – er stadig den mest udbudte aktivitet. De mere kvindeorienterede aktivitetsformer, som kondicykler, løbebånd, stepmaskiner, crosstraining og aerobic kommer på de følgende pladser. Den hyppigste holdtræningsaktivitet – spinning – er på en 8. plads. Tabel 6. Fitnesscentrenes mest hyppigt udbudte livsstilsforebyggende aktiviteter. 13 Aktivitet Målrettet holdtræning for bestemte kropsdele (ryg, balle, mave, lår, nakke o.s.v.) Kost- og livsstilsvejledning for overvægtige Slankehold Hold for overvægtige børn Diabeteshold Gigthold Antal i % 56,0 % 53,8 % 37,0 % 18,5 % 6,0 % 6,0 % Udover disse udbydes også en række andre aktiviteter, der henvender sig direkte til specifikke målgrupper. 12 13 Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. 16 5.4 Medarbejdere i branchen I dette afsnit fokuseres på medarbejdere og funktioner, der er centrale for fitnesscentrenes faglige funktioner. Medarbejdere på kædernes hovedkontorer, de administrative funktioner og servicefunktioner som rengøring indgår ikke i den videre analyse. Afsnittet bygger på interviews med repræsentanter for fitnesscentre. 5.4.1 Typiske medarbejdere. Tabel 7. Typiske medarbejdere i fitnessbranchen. Stillingsgruppe Centerleder Træningsansvarlig Receptionsansvarlig Personlig træner Fitnessinstruktører Holdtræningsinstruktører Fysioterapeuter Kostvejledere Ernærings- og livsstilsvejleder Receptionist Stillingsbetegnelser Centerleder Centerchef Management Træningsansvarlig Træningsleder Receptionsansvarlig Individuel træning. Fitnessinstruktører Træningsvejledere Holdtræningsinstruktører Holdtrænere Gruppetræningsinstruktører Aerobicinstruktør Cykelinstruktør Spinninginstruktører Bodybikeinstruktører Bike-fit instruktør Puls-styrke instruktør Thai Bo-instruktør Boksetrænere Løbetrænere Bodyfitinstruktører Pilatesinstruktører Yogainstruktører Fysioterapeuter Kostvejleder Slankevejleder Ernæringsvejleder Livsstilvejleder Receptionist Centerlederen. I de mindre personligt drevne centre kan centerlederen være ejeren, mens det i større virksomheder med flere centre er en ansat leder. I de foreningsejede centre vil centerlederen i sagens natur altid være ansat eller evt. en frivillig leder. I de mindre fitnesscentre har centerlederen alle ledelsesfunktioner og administrative funktioner, mens der i større fitnesscentre kan være flere ledelsesroller, f.eks. receptionsansvarlig, salgsansvarlig, træningsansvarlig. I de personligt ejede fitnesscentre og i Aps-er, er det oftest ejeren, der ved siden af ledelse også udfører den administrative funktion. I de større kæder, er der ansat administrative medarbejdere i hovedkontorerne til de administrative funktioner, såsom regnskab, løn markedsføring. Centerledere og andre ledere i fitnesscentre er normalt rekrutteret fra træningsfaglige medarbejdergrupper, enten holdinstruktør, fitnessinstruktør eller personlig træner. 17 I de mindre centre er centerlederen ofte også personlig træner. Træningsleder/ Træningsansvarlig Træningslederen findes som selvstændig funktion i større fitnesscentre, og oftest i de større kæder. I de mindre fitnesscentre er funktionen som regel en del af centerlederens eller indehaverens funktion. Træningslederen har det samlede ansvar for træning i centret, og er derudover ansvarlig for oplæring og kompetenceudvikling af instruktører Personlig træner. Personlige trænere er en overbygning på fitnessinstruktør/træningsvejleder, og der er flest mandlige personlige trænere. Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning, fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde for at ”fylde” stillingen op. Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet. De fleste personlige trænere bliver længe i branchen. Fitnessinstruktøren/træningsvejlederen. Der er både mandlige og kvindelige fitnessinstruktører, men det er et generelt billede, at mændene er i svagt overtal. Der er dog store forskelle fra fitnesscenter til fitnesscenter. Der er fitnessinstruktører i alle aldre, men en overvægt af yngre i alderen 20 -30. Dog er der stor variation imellem de enkelte centre afhængig af deres geografiske beliggenhed, størrelse og hvor længe centret har eksisteret. Flere af de interviewede repræsentanter gav udtryk for, at de gerne ville have en stor variation i fitnessinstruktørernes profiler, for at de bedre kan matche de forskellige kundegrupper. Den typiske fitnessinstruktør er timelønnet/deltidsansat, men mange fitnesscentre satser på fuldtidsansættelse, og fuldtidsansatte fitnessinstruktører har så også andre funktioner, f.eks. holdinstruktion, receptionsarbejde og medlemspleje. Træningsvejledning kan siges at være en integreret del af fitnessinstruktørens arbejde. I nogle virksomheder er funktionen skilt ud, og indebærer at træningsvejlederen planlægger kundernes/medlemmernes timer. Træningsvejlederen hjælper også nye medlemmer med at komme i gang; igennem samtaler afdækkes behovene og derefter udarbejder træningsvejlederen et forslag til et program. Træningsvejlederen arbejder ofte ved skranken og servicerer på den måde medlemmerne med træningsvejledning, og på den måde er receptionsarbejdet, træningsvejledningen og fitnessinstruktion integreret i en funktion og i en person. Holdinstruktør/holdtræner. Der er både mandlige og kvindelige holdinstruktører, og der er en vis sammenhæng imellem typen af holdtræning og køn. De kvindelige holdtrænere er i overtal, og en del af forklaringen på dette er, at mange hold har et rytmisk element, der tiltrækker kvindelige deltagere, og at der er flere kvindelige trænere end mandlige, der har forudsætninger/kompetencer fra dans/rytmik. Mange holdtrænere har stor anciennitet, og der er også i denne gruppe medarbejdere en stor aldersspredning. Flere af de interviewede gav udtryk for, at de gerne ville have erfarne holdtrænere, og at de foretrak holdtrænere i aldersgruppen 30 – 40 år. Nogle af de interviewede nævnte, at der er en tendens til, at deltagergruppens sammensætning på alder og køn afspejler sig i instruktørens profil. Desuden er der ofte den sammenhæng, at kunderne/medlemmerne vælger det pågældende hold, fordi de har sympati for holdtrænerens 18 personlighed og faglighed. Der er med andre ord en sammenhæng imellem holdinstruktørens alder, køn og profil, og de kunder de tiltrækker og især fastholder. Holdtrænere er typisk timelønnede og har typisk én sportsgren, som de træner indenfor. Fysioterapeuter Flere fitnesscentre har fysioterapeuter ansat som instruktører, og der er også en del fysioterapeuter, der tilbyder fitnessprogrammer og holdtræning i som et led i deres virksomhed. Kostvejleder Kostvejlederne kan have en længerevarende uddannelse, men kan også have en kostvejlederuddannelse fra højskoler e. lign. Ernærings- og livsstilsvejleder Ernærings- og livsstilvejledere kan have forskellige baggrunde; for eksempel udbyder nogle kommercielle fitnesscentre uddannelse til ”Ernærings- og Livsstils vejleder. 5.4.2 Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser Nedenstående eksempel, baseret på en interviewet virksomhed 14, kan illustrere sammenhængen imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser. Tabel 8. Sammenhænge imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser. Styrketræning FI PT Konditionstræning Holdtræning QUICK - Puls - Mave/Ryg - Cirkeltræning - Stram-op - Bold - Cykling Cykling AQUA træning Squash Mor/baby Juniortræning Seniortræning Slankeforløb Løbetræning Personlig træner Elite FI HT HT PT HT HT HT HT HT HT KV HT PT HT PT PT PT PT PT PT PT FI = Fitnessinstruktør; HT = Holdtræner; PT = Personlig træner; KV = Kostvejleder 5.4.3 Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje. Personlige trænere har ofte en uddannelsesbaggrund som fitnessinstruktører, og i de fleste af de private uddannelser på området er fitnessinstruktøruddannelsen en forudsætning for at blive optaget på kursus til personlig træner. Personlige træneres kompetencer ligger således på et højere niveau end fitnessinstruktører og holdtrænere. 14 Egen bearbejdelse af informationer fra interview med repræsentant fra SATS 19 Personlige trænere kan også have en forudgående uddannelse som fysioterapeuter eller idrætsuddannelser. Personlige trænere har ofte en baggrund som idrætsudøvere, og har ofte specialiseret sig en eller få idrætsgrene, som de både selv udøver og også ofte underviser i som holdinstruktører eller som personlig træner. Personlige trænere ansættes ofte på baggrund af deres udstråling og referencer, og det er normalt at vurdere kompetencerne udøvet i praksis inden ansættelse. Fitnessinstruktører har ofte selv en personlig interesse i træning, og rekrutteres også i regelen fra deltager-/medlemskredsen. Mange virksomheder har som en forudsætning for ansættelsen, at fitnessinstruktøren skal have dyrket fitness i en længere periode. Det er således et karakteristisk træk, at fitnessinstruktører både er aktive udøvere og instruktører. En dels fitnessinstruktører er fuldtidsansatte, og som tidligere nævnt, er det normalt ved fuldtidsansættelse, at supplere funktionen som fitnessinstruktør med andre funktioner på fitnesscentret. Typisk passer fitnessinstruktørerne receptionen i dagtimerne, hvor aktiviteten ikke er så stor, og fungerer også ofte som holdinstruktører.. De deltidsansatte/timelønnede fitnessinstruktører kan have andre job ved siden af – nogle er også studerende. Mange fitnessinstruktører er i gang med en uddannelse, der relaterer sig til kroppen, eller beskæftiget indenfor sundhedsområdet eller sportsområdet. Interviewpersonerne fremhæver, at fitnessinstruktører altid skal have en fitnessinstruktøruddannelse fra en de mange uddannelser indenfor området; enten fra en af de private uddannelsesinstitutioner, der eksisterer, eller fra en af kædernes egne uddannelser. Flere nævner også erhvervsuddannelsen, der så småt begynder at gøre sig gældende som en primær uddannelsesvej. Holdinstruktører er typisk timelønnede og underviser typisk på et hold i en sport, som de selv har stor interesse i. Som et led i jobbet som instruktører udøver de selv sporten, og får ad den vej tilfredsstillet træningsbehovet. Holdinstruktører underviser typisk kun i én sportsgren, og kun på et eller få hold. Dels er det fysisk belastende, fordi de jo selv deltager, og dels har mange holdinstruktører en primær beskæftigelse eller er under uddannelse. Holdinstruktørjobbet kan siges at være hobbypræget, og instruktører rekrutteres også ofte fra medlemskredsen. De træner selv sporten og har gjort det i nogen tid - mindst 1 år. De kan også have en baggrund fra dans. Deres uddannelsesmæssige baggrund svarer i store træk til resten af befolkningen, da de i vid udstrækning rekrutteres på grund af deres interesse i den pågældende sportsgren. Interviewpersonerne fremhæver, at holdinstruktører altid skal have en faglig holdinstruktøruddannelse i den sportsgren de underviser i. En del holdinstruktører har også mellemlange eller lange videregående uddannelser inden for idrætsområdet (cand. scient i idræt og sundhed, diplomuddannelse i Krop, Kost og Sundhed) eller uddannelser som fysioterapeut eller ergoterapeut. Det er sjældent at holdinstruktører fortsætter som fitnessinstruktører. Vurderingen er, at holdinstruktør-funktionen kræver flere kompetencer og kompetencer på højere niveauer end fitnessinstruktørfunktionen. Det er mere krævende at undervise på hold end én til én undervisning som fitnessinstruktørerne praktiserer. Ifølge de interviewede repræsentanter er det ikke en normal karrierevej, at holdtrænere fortsætter som fitnessinstruktører, selv om det vurderes lettere at gå fra holdtræner til fitnessinstruktør end omvendt. Men på den anden side er det indtrykket, at der er en del fitnessinstruktører, der ”fylder” en fuldtidsstilling op med både holdtræning og receptionsarbejde. Kostvejledere kan være uddannede på en af de private uddannelser, der udbydes sammen med fitnessuddannelserne. 20 5.4.4 Målgruppens størrelse Tal for beskæftigede i de forskellige virksomheder, fordelt på funktioner, er dels indhentet igennem personlige interviews og dels hentet via analyser af fitnesscentres hjemmesider, og talangivelserne er derfor ikke helt nøjagtige. Idrættens analyseinstitut 15 estimerer, at der er i alt 7000 ansatte, opgjort i personer, i fitnessbranchen i 459 centre. Set i forhold til antallet af medarbejdere på virksomheder i denne analyse virker estimatet på 7000 medarbejdere som meget lavt. De virksomheder, som indgår i denne analyse, omfatter i alt 4887 ansatte i 134 centre. Tabel 9. Beregning af antallet af ansatte medarbejdere i fitnessfunktioner i Danmark. Antal centre I alt Centre i analysen Antal medarbejdere i analysen i % af samtlige Beregnet antal centre uden for analysen Estimeret antal medarbejdere i alt i % 459 197 Antal ansatte i alt 7000 5667 325 1113 Personlige trænere Fitnessinstruktører Holdinstruktører 342 6,0 2146 37,9 1912 33,7 422 2651 2362 I analysen er der fokuseret på de større virksomheder og virksomheder, der er mest synlige f.eks. igennem medlemskab af DFHO eller profilering på internettet. Fitnessbranchen rummer mange virksomheder, hvor der kun er få ansatte (1 – 3). Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362. Som nævnt er tallene i tabellen behæftet med en betydelig usikkerhed. 5.5 Uddannelsesbilledet De fitnesscentre, der er interviewet, lægger stor vægt på, at alle der arbejder med fitnesscentrets produkter er uddannet inden for området. Dels skal de ansatte være uddannede inden for funktionsområdet, fitnessinstruktør, holdtræner eller personlig træner, og dels skal de være uddannede inden for det konkrete produkt, som f.eks. Body Bike, Zumba o. lign. Der er flere veje til at blive uddannet til fitnessinstruktør, holdtræner, personlig træner eller vejledning/træning inden de mange specialiserede produkter. 5.5.1 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør Siden 2008 har det været muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse som fitnessinstruktør. De første erhvervsuddannede fitnessinstruktører afsluttede deres uddannelse i slutningen af 2009 – begyndelsen af 2010. Indtil nu (15. 02. 2011) er der indgået i alt 154 uddannelsesaftaler, hvoraf over halvdelen er indgået i 2010 (83). Antallet af færdiguddannede er stadig lavt. 5.5.2 Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre De største fitnessvirksomheder har deres egne uddannelsescentre, som f.eks. Fitness DK, Dansk Fitness og SATS. 15 Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor 21 Instruktørskolen (Fitness DK) udbyder uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, holdinstruktør, cykelinstruktør og ernærings- og livsstilsvejleder. Alle uddannelserne starter med ”Basiskursus”. SATS udbyder Fitnessinstruktør / Træningsvejleder, Aerobicinstruktør, Cykelinstruktør, Personlig Træner både i København og i Århus. Dansk Fitness tilbyder på deres Dansk Fitness Akademi 5 forskellige uddannelser: DFA01: Receptionsservice, programlægning, styrketræning, kredsløbstræning og førstehjælp DFA02: Cycling (inkl. særlig førstehjælp tilpasset cycling) DFA03: Diverse anden holdtræning DFA04: Individuel sundhed DFA05: Centerlederuddannelsen 5.5.3 Øvrige private uddannelsesinstitutioner Leverandøren, Startrade, afholder spinninginstruktør-uddannelser og efteruddannelser igennem Spinning®. At Work Skolen udbyder en lang række uddannelser rettet imod fitnessbranchen og sportsbranchen, og har også overtaget Naturmedicinsk Kursuscenter, og dennes uddannelse til zoneterapeut. At Work Skolen har afdelinger i København, Frederiksberg og Århus. At Work Skolens fitnessinstruktøruddannelser strækker sig over 90 lektioner, hvoraf 50 lektioner er en kombination af træningsteori og praktisk undervisning, og 40 lektioner med anatomi- og fysiologiundervisning. Udover fitnessinstruktøruddannelse og personlig træneruddannelse tilbyder At Work Skolen også uddannelse til ”Løbecoach”, ”Sundhedscoach”, ”Mindfullness instruktør”, ”Kostvejleder/slankekonsulent” o.m.a. Foreningsfitness udbyder egne instruktøruddannelser, og det gør firmaidrætten også. Desuden udbydes der fitnessrettede uddannelser på højskoler. Medarbejdernes kompetencer For så vidt angår de faglige kompetencer, er de interviewede repræsentanter fra fitnesscentrene gennemgående tilfredse med uddannelserne fra de bestående uddannelsessystemer. Der er ikke konstateret forskelle på om holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere er uddannet fra de kommercielle kæders interne uddannelser, uafhængige uddannelsesinstitutioner eller de foreningsejede fitnesscentres uddannelser. Flere af de interviewede nævner tilfredshed med, at der er etableret en erhvervsuddannelse, der vurderes som god både på indhold og længde. Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere. Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer, har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området. I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af det hele 5.5.4 Konvergens - brede kompetencer. Som det også fremgår tidligere i dette afsnit, er det karakteristisk, at mange medarbejdere dækker flere funktioner. Fitnessinstruktøren varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og administration, og nogle steder beskrives fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der 22 sammensætter personlige træningsprogrammer for medlemmerne, og dermed glider over i rollen som personlige trænere. Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i instruktionen. 5.5.5 Holdinstruktør – kompetenceprofil I interviewene har vi afdækket de kompetencer, som de deltagende virksomheder forventer at holdinstruktørerne besidder. Tabel 10. Holdinstruktør - kompetenceprofil Personlige kompetencer Holdtræner-kompetencer/ faglige kompetencer Kompetencer Positiv og udadvendt udstråling Synes det er sjovt at undervise samt glæde andre Energisk og entusiastisk Præsentabel og i god fysisk form Evne til at motivere/begejstre kunderne Skal evne at få kunderne til at føle sig velkomne Skal kunne undervise begyndere Kunne vælge og sammensætte musik Rytmisk sans Koreografi Kunne sammensætte et program Planlægning, forberedelse og gennemførelse af timen Faglig ajourført med udviklingen inden for fagområdet og nye produkter Kommercielle kompetencer For så vidt angår de faglige kompetencer, har de fleste interviewede henvist til at en holdinstruktør skal have faglige kompetencer svarende til en holdinstruktøruddannelse. Ved en gennemgang og sammenskrivning af forskellige holdinstruktøruddannelser, kan holdinstruktørens faglige kompetencer beskrives således: Holdinstruktørens faglige kompetencer: undervisningspædagogik undervisningens tilrettelæggelse kriterier for holdfitnesstræning - holdfitnessteori musikvalg – takt, opbygning af kombinationer valg af bevægelsesmønstre muskelstyrke brug af vægte, elastikker, mv.v Cykelinstruktørens (spinning, bodybike, cykling, bike-fit instruktør) faglige kompetencer: udarbejde et cykelprogram undervise i et cykelprogram, der indeholder opvarmning, spinning og udstrækning have kendskab til forskellige cykelklassetyper instruere i korrekt i cykling instruere i brug af cyklen lede undervisningen på en professionel måde kunne vejlede om kondition, lungeventilation motivere holdet være fortrolig med indstilling og vedligeholdelse af cyklen kunne rådgive om almindeligt forekommende træningsemner kunne vejlede om skadesforebyggelse og overtræning Holdinstruktørens personlige kompetencer bør ligge på et højere niveau end fitnessinstruktøren 23 5.5.6 Fitnessinstruktør – kompetenceprofil En repræsentant for en stor kæde fremhævede, at personprofilen kunne være forskellig fra center til center afhængig af forskelle i kundernes forventninger, kulturforskelle og den træningskultur, der hersker i området, samt konkurrencen fra andre centre. Nogle områder er præget af styrketræning og individuel træning, mens der f.eks. i større byer er større fokus på motiverende holdtrænere. I interviewene har vi afdækket de kompetencer, som de deltagende virksomheder forventer at fitnessinstruktørerne besidder. I interviewene har vi afdækket de kompetencer, som de deltagende virksomheder forventer at fitnessinstruktørerne besidder. Tabel 11. Fitnessinstruktør - kompetenceprofil Personlige kompetencer Fitnessfaglige-kompetencer Kommercielle kompetencer Andet Kompetencer Have lyst og evner til at tale med folk God til at skabe kontakt og smilende Evnen til at lytte Evnen til at fastholde interessen i andre mennesker Være aktiv, frisk og udadvendt Være serviceminded og kundevenlig Håndtere reklamationer og indvendinger positivt Pædagogisk formidlingsevne Få kunden til at føle sig tryg Lyst til fællesskabet og til at være en del af kulturen på arbejdspladsen Uddannet instruktør e. lign. Førstehjælp Udarbejdelse af individuelle træningsplaner Revidere eksisterende træningsprogrammer Instruere i brug af træningsmaskiner/styrketræning Vejledning af medlemmer Træningslære Opfølgning på programmer Anatomi Bevægelsesanalyser Fysiologi Sælge personlig træning til medlemmer Receptionsarbejdet Kendskab til EDB For så vidt angår de faglige kompetencer, har de fleste interviewede henvist til, at en fitnessinstruktør skal have faglige kompetencer svarende til en fitnessinstruktøruddannelse. Ved en gennemgang og sammenskrivning af forskellige fitnessinstruktøruddannelser, kan fitnessinstruktørens faglige kompetencer beskrives således: Fitnessinstruktørens fag kompetencer - instruktion i brugen af et givet konditions- og styrketræningsudstyr - vejlede om træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning - varetage vejledning og instruktion etisk forsvarligt og korrekt - kunne gennemføre screening af klienten, der fastlægger dennes målsætning samt evt. skadesforløb - kende træningsprincipper for f. eks. styrketræning, opvarmning, konditionstræning, og med dette udgangspunkt tilrettelægge et individuelt program for træning for en rask person - bevægelsesanalyse - evaluere træning sammen med kunden - udspænding - træningsredskaber 24 - skadesforebyggelse - træning for specielle målgrupper (rygproblemer, knæskader, nakke-/skulderproblemer m.v.) - anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion, knogle- og ledlære, rygsygdomme og biomekanik o.a.) - idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning og funktion, energiomsætningen, muskellære, nervesystemet) - grundlæggende ernæring, rådgivning om kostvaner - varetage grundlæggende medlemsservice og -administration, herunder reklamationer og klager - kunne udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav - kunne udføre procedurer ved dopingmistanke - kunne udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter 5.5.7 Personlig træner – kompetencer. At blive personlig træner er i høj grad erfaringsbaseret. Funktionen ”Personlig træner” opfattes af branchen som en overbygning på væsentligst fitnessinstruktør, og det er også sådan de formaliserede uddannelser er opbygget. Men personlig træner kan også bygge ovenpå holdinstruktørfunktionen, hvor den personlige træner så er specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene, som f.eks. løb eller cykling. Derudover findes der også uddannelse (AT Work Skolen), der direkte sigter imod ”løbecoach” . I den hyppigste betydning er ”personlig træner” en overbygning på en fitnessinstruktøruddannelse, og nedenfor en listet de yderligere kompetencer, der ifølge udsagnene fra de interviewede virksomheder skal bygges ovenpå en fitnessinstruktørkompetence. Tabel 12. Personlig træner - kompetenceprofil Kompetencer Personlige kompetencer Øge medlemmernes motivation Høj grad af service – serviceminded og kundevenlig Kunne inspirere kunder Godt menneskekendskab Udadvendt og opsøgende Kommunikation Kunne motivere klienten over en længere periode Coaching Træningsfaglige kompetencer I udgangspunktet skal den personlige træner have fitnessinstruktørkompetencer samt: Afdækning af kundens behov Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens konkrete målsætning. Kunne udarbejde bevægelsesanalyser Kendskab til hvilke maskiner/træningsformer der kan anvendes Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer) Løbende revidere kundernes træningsplaner Gennemføre test så kunden kan følge udviklingen Have praktisk erfaring Have personlig træneruddannelse Kunne rådgive om ernæring Viden om specielle grupper Viden om skader og skadesforebyggelse Kommercielle kompetencer Salg og service 25 Den personlige træners kompetencer ligger på et højere niveau end fitnessinstruktøren Den personlige træners faglige kompetencer - træningslære - udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten - udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram - testmetodik - ernæringsvejledning - kostvejledning - sundhedsmæssige perspektiver - skader og træning - træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer, gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.) - læring 5.6 Udviklingstendenser i fitnessbranchen Markedet viser tendenser til at gruppere sig om lavpriskoncepter i den ene ende, måske påvirket af den aktuelle økonomiske situation, og mere luksusprægede produkter med en højere grad af professionalisme og større fokus på de sekundære ydelser i den anden ende. Flere interviewpersoner gav udtryk for at der var et stort og stigende behov for personlige trænere. Der er en tendens til at flere og flere vælger fitnesstræning som et led i genoptræning eller forebyggelse, og derfor har et behov for en personlig plan for træningen, og også behov for opfølgning i form af vejledning og coaching, for at fastholde træningen. Der er også en generel tendens til at anvende coaching i mange af livets forhold, og også en øget villighed til at betale for ydelsen. En international trend er interesse i at udvikle produkter og maskiner, der gør fitness til en sjov oplevelse. Dette gøres f. eks. ved at koble fitnessmaskinerne til computerspil og tvinge udøveren til at røre sig som en del af spillet. En variant af dette er sammenkoblingen af spinning med videoafspilning af en etape i f.eks. Tour de France, så udøveren følger, at han kører et cykelløb. Målet er naturligvis at gennemføre og på den hurtigst mulige tid. Dette giver mulighed for at konkurrere med andre og sig selv. Dette tiltrækker nok isæt hankøn. Mange kvinder foretrækker at dyrke fitness på hold kun for kvinder eller i fitnesscentre kun for kvinder. Der kan være mange årsager til dette. Når det drejer sig om styrketræning og konditionstræning, er der normalt forskel på præstationsevnen hos mænd og kvinder, men også forskel i måden hvor idrætten dyrkes. Generelt er der mange kvinder der foretrækker at dyrke sport i kønsadskilte situationer. Fitnesscentrene har naturligvis reageret på denne tendens ved at oprette hold kun for kvinder og der er også eksempler på at der er etableret centre kun for kvinder (Butterfly Women, fitness.dk i City 2). Nye produkter tiltrækker helt nye målgrupper. Eks. Zumba, der tiltrækker kvinder, herunder også ældre kvinder, og zumba er også er attraktiv for bedstemor/barnebarn træning. Zumba eller lignende produkter har været og er stadig kundemagneter. Der eksperimenteres også med produkter rettet imod kvinder, der kombinerer fysisk træning med vægtkontrol og kostvejledning, eventuelt kombineret med skønhedsbehandlinger og wellnessprodukter. Disse produkttyper er dog endnu ikke slået rigtigt igennem. 26 Der er i branchen en klar tendens til at investere i wellness-faciliterer, der også tilfredsstiller ønsker om mere rekreative oplevelser, og der kunne være et fremtidigt potentiale i produkter, der sammensmelter wellness- og fitnessfaciliteter. Flere og flere børn og unge lider af overvægt, og nogle af dem i en grad, der går ud over deres sundhedstilstand, og der enkelte steder er der etableret hold for børn og unge. For de helt unge (=børn) foregår det som forælder/barn træning. I USA er der stor fokus på børn og børnetræning, hvilket kan skyldes at relativ mange børn er sundhedssvækkede på grund af overvægt. Denne trend har vi ikke kunnet verificere på det danske marked i denne analyse. Den demografiske udvikling indebærer, at der bliver flere og flere ældre, og de lever længere og længere. Samtidig er flere ældre i bedre fysisk form og de har både tid og kræfter til at forsætte træningen både i slutningen af den erhvervsaktive periode og efter afslutningen af den erhvervsaktive periode. Den stigende fokus på betydningen af fysisk træning og fysisk aktivitet for den almene sundhedstilstand er med til at holde mange ældre i gang med fitness langt op i alderen. Hertil kommer naturligvis også de mange ældre, der har vægtproblemer eller andre livsstilssygdomme, og af disse årsager vælger fitnesscentrenes ydelser. De fleste fitnesscentre tilbyder specielle hold for ældre. 5.6.1 Fitnessbranchens sundhedspolitiske potentiale. I ”Portræt af de aktive fitnesskunder” 16 siger 33 % af de aktive kunder, at de ved indmeldelse i fitnesscentret havde generelle helbredsproblemer med smerte og/eller ubehag i kroppens bevægeapparat. Der nævnes fra forskellig side et stort potentiale i et samarbejde imellem sundhedssektoren og fitnessbranchen for eksempel på området overvægtige, både børn og voksne, andre former for sundhedsfremmende eller forebyggende aktiviteter, genoptræning af bevægeapparatet som f.eks. rygtræning eller træning af specielle målgrupper som f.eks. ældre. Men selv om disse grupper er kunder på fitnesscentrene, har vi ikke i denne undersøgelse kunnet konstatere en større tilgang af disse kundegrupper. Flere har nævnt, at disse målgrupper måske i højere grad tiltrækkes af og søger fitnesscentre drevet af fysioterapeuter. I rapporten: ”Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 17” af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard, s. 24-25. argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til uddannelsesniveauet for de fitnessinstruktører, der skal arbejde med kunder med særlige behov, hvortil regnes kunder, der har en funktionsnedsættelse eller udsatte grupper, der har behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper. Rapporten17 lister 4 forskellige samarbejdsgrupper/målgrupper for at illustrere det sundhedspolitiske potentiale. 16 17 Kasper Lund Kirkegaard. Idrættens Analyseinstitut: Portræt af de aktive fitnesskunder af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard. Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 27 Tabel 13. Målgrupper for fitnesscentrene med et sundhedspolitisk potentiale. 1 2 3 4 Raske og fysiske inaktive uden relevante lægefaglige diagnoser. Raske og fysisk inaktive uden relevante lægefaglige diagnoser samt enkelte patient- og kundegrupper med særlige behov Kundegrupper med særlige behov og lettere relevante lægefaglige diagnoser Kundegrupper med særlige behov og relevante lægefaglige diagnoser Målgruppe Unge Unge voksne og ældre borgere Motion på recept. Handicappede Fysisk inaktive. Patienter handicappede Mange af kunderne kommer i fitnesscentrene af sundhedsmæssige årsager, og en relativ stor del af kunderne har en funktionsnedsættelse. På den anden side har flere af de interviewede repræsentanter udtalt, at de ikke modtager personer, der er henvist fra læger. Noget kunne tyde på, at selv om kunderne i fitnesscentrene ikke er direkte henvist fra en læge, så har de alligevel en funktionsnedsættelse, der er en del af baggrunden for at de træner på et fitnesscenter, men dette motiv for træningen er i den konkrete situation er ikke altid kendt for fitnesscentrets personale. 28 6 Analyse af trænerkompetencer I udgangspunktet er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete personlige kompetencer, trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter kan ansættes som personlig træner. Trænerkompetencerne er med andre ord idrætsspecifikke og tæt knyttet til de personlige kompetencer. Derudover kan der være forskelle på forskellige fitnessvirksomheders trænerkultur, hvilket bl.a. afspejler sig i at det er normal praksis, at personlige trænere ansættes efter en konkret vurdering af deres trænerkompetencer i en praktisk situation. Både holdinstruktører og fitnessinstruktører praktiserer individuel træning, men disse former for individuel træning er normalt ikke en del af et planlagt udviklingsforløb for den enkelte kunde, og dermed ikke rettet imod den pågældende kundes formål med træningen. Disse former for individuel træning sker heller ikke i samme grad som med en personlig træner med udgangspunkt i kundens fysiske og psykiske forudsætninger og kapacitet. 6.1 Personlig træner kompetencer Nedenstående oversigt over personlig træner kompetencer er opstillet med udgangspunkt i analysen. Tabel 14. Den personlige træners kompetencer. Kompetencer Personlige kompetencer Øge medlemmernes motivation Høj grad af service – serviceminded og kundevenlig Kunne inspirere kunder Godt menneskekendskab Udadvendt og opsøgende Kommunikation Kunne motivere klienten over en længere periode Coaching Træningsfaglige kompetencer Afdækning af kundens behov Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens konkrete målsætning. Kunne udarbejde bevægelsesanalyser Kendskab til hvilke maskiner/træningsformer der kan anvendes Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer) Løbende revidere kundernes træningsplaner Gennemføre test så kunden kan følge udviklingen Have praktisk erfaring Have personlig træneruddannelse Anatomi Idrætsfysiologi Kunne rådgive om ernæring Viden om specielle grupper Viden om skader og skadesforebyggelse Træningslære Udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten Udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram Testmetodik 29 Kommercielle kompetencer Kostvejledning Sundhedsmæssige perspektiver Skader og træning Træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer, gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.) Læring Salg og service 6.2 Uddannelsesbehov En af de interviewede repræsentanter foreslår en form for certificering af de private fitnessuddannelser, for at sikre, at uddannelsesniveauet har et tilstrækkeligt højt niveau. På europæisk plan (EHFA), arbejdes der med at etablere standarder, der er knyttet an til EQF (European Qualification Framework) og ECVET (European Credit Transfer System for Vocational Education and Training). Men jo større personlig erfaring med idrætsgrenen instruktøren har, og jo længere erfaring som instruktør, jo mere vil både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren nærme sig ”personlig træner”. Med andre ord kan man sige, at både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren, som et led i deres kompetenceudvikling har behov for højere kompetencer i personlig træning, og når disse højere kompetencer findes hos en person med tilstrækkelig personlig erfaring som udøver inden for idrætsområdet, så har man en personlig træner. I nedenstående tabel fremgår kompetencebehovene fra instruktører til personlig træner. Som det fremgår af tabellen italesætter branchen kompetencerne hos de tre typer af fitnessmedarbejdere på forskellig måde, og det er også 3 forskellige jobfunktioner. Den personlige træner har som udgangspunkt en fitnessinstruktøruddannelse, men den personlige træners kompetencer ligger på et højere niveau, og rummer derudover også flere fitnessfaglige kompetencer. 30 Tabel 15. Sammenligning af kompetencebehovene hos holdinstruktør, fitnessinstruktør og personlig træner Holdinstruktør Fitnessinstruktør Personlig træner Personlige kompetencer Præsentabel og i god fysisk form Skal evne at få kunderne til at føle sig velkomne Synes det er sjovt at undervise samt glæde andre Positiv og udadvendt udstråling Energisk og entusiastisk Være serviceminded og kundevenlig Håndtere reklamationer og indvendinger positivt Varetage grundlæggende medlemsservice og – administration, herunder reklamationer og klager Kunne udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav Få kunden til at føle sig tryg Være aktiv, frisk og udadvendt Have lyst og evner til at tale med folk God til at skabe kontakt og smilende Evnen til at lytte Evnen til at fastholde interessen i andre mennesker Evne til at motivere/begejstre kunderne Motivere holdet (CI) Øge medlemmernes motivation Høj grad af service – serviceminded og kundevenlig Kunne inspirere kunder Godt menneskekendskab Udadvendt og opsøgende Kommunikation Kunne motivere klienten over en længere periode Coaching Lyst til fællesskabet og til at være en del af kulturen på arbejdspladsen Træningsfaglige kompetencer Koreografi Faglig ajourført med udviklingen inden for fagområdet og nye produkter Kriterier for holdfitnesstræning - holdfitnessteori Lede undervisningen på en professionel måde (CI) Kunne rådgive om almindeligt forekommende træningsemner (CI) Skal kunne undervise begyndere Kunne sammensætte et program Undervisningens tilrettelæggelse Førstehjælp Fysiologi Kunne gennemføre screening af klienten, der fastlægger dennes målsætning samt evt. skadesforløb Vejledning af medlemmer Vejlede om træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning Varetage vejledning og instruktion etisk forsvarligt og korrekt Udspænding Kunne udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter Udarbejdelse af individuelle træningsplaner Revidere eksisterende træningsprogrammer Kende træningsprincipper for f. eks. styrketræning, Afdækning af kundens behov Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens konkrete målsætning. 31 Kunne udarbejde et cykelprogram (cykelinstruktør) Planlægning, forberedelse og gennemførelse af timen Undervise i et cykelprogram, der indeholder opvarmning, spinning og udstrækning (CI) Musikvalg –takt, opbygning af kombinationer Kunne vejlede om kondition, lungeventilation (CI) Skal have rytmisk sans Valg af bevægelsesmønstre Brug af vægte, elastikker, mv. Være fortrolig med indstilling og vedligeholdelse af cyklen (CI) Have kendskab til forskellige cykelklassetyper (CI) Instruere i brug af cyklen (CI) Kunne vælge og sammensætte musik opvarmning, konditionstræning, og med dette udgangspunkt tilrettelægge et individuelt program for træning for en rask person Instruere i korrekt i cykling (CI) Anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion, knogle- og ledlære, rygsygdomme og biomekanik o.a.) Idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning og funktion, energiomsætningen, muskellære, nervesystemet) Opfølgning på programmer Evaluere træning sammen med kunden Bevægelsesanalyser Kunne udarbejde bevægelsesanalyser Instruktion i brugen af et givet konditions- og styrketræningsudstyr Instruere i brug af træningsmaskiner/styrketræning Kendskab til hvilke maskiner/ træningsformer, der kan anvendes Muskelstyrke Kunne vejlede om skadesforebyggelse og overtræning (CI) Undervisningspædagogik Skadesforebyggelse (rygproblemer, knæskader, nakke/skulderproblemer m.v.) Grundlæggende ernæring, rådgivning om kostvaner Kunne udføre procedurer ved dopingmistanke Træning for specielle målgrupper Pædagogisk formidlingsevne Træningslære Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer) Anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion, knogle- og ledlære, rygsygdomme og biomekanik o.a.) Idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning og funktion, energiomsætningen, muskellære, nervesystemet) Løbende revidere kundernes træningsplaner Gennemføre test så kunden kan følge udviklingen Have praktisk erfaring Viden om specielle grupper Viden om skader og skadesforebyggelse Træningslære Udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten Udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram Testmetodik Kunne rådgive om ernæring Ernæringsvejledning Kostvejledning Sundhedsmæssige perspektiver Træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer, gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.) Læring CI = Cykelinstruktør 32 6.3 Behov for at udvikle AMU-uddannelser I nedenstående tabel er de kompetencebehov vi har afdækket i forbindelse med undersøgelsen holdt op imod de AMU-mål der p.t. er under godkendelse på området inden for FKB-en Fysisk træning og sport, der er under godkendelse. De AMU-mål, der er under godkendelse, er udviklet specifikt til jobprofilen fitnessinstruktør, og som det fremgår, dækker de kun delvist behovet for kompetencer i forhold til jobprofilen personlig træner. Endvidere er der på fleste kompetenceområder hverken mål der dækker helt eller delvist. I rapporten: ”Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 18” af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard, s. 24-25. argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til uddannelsesniveauet for de fitnessinstruktører, der skal arbejde med kunder med særlige behov, hvortil regnes patienter, der har en relevant lægefaglig diagnose eller udsatte grupper, der har behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper. Som nævnt tidligere, s.25, er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter kan ansætte som personlig træner. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at alle personlige trænere har en forudgående uddannelse som fitnessinstruktør, og også ofte fungerer eller har fungeret som holdinstruktør, så en eventuel udvikling af AMU-kurser må tage udgangspunkt i at den grundlæggende viden allerede er til stede. 18 af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard. Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 33 Tabel 16. Kompetencebehov for personlig træner sammenholdt med AMU-mål på området (under godkendelse) Kompetencebehov AMU-mål der dækker Amu mål, der dækker delvist Behov for udvikling Den personlige træners personlige kompetencer Øge medlemmernes motivation Høj grad af service – serviceminded og kundevenlig Kunne inspirere kunder Godt menneskekendskab Udadvendt og opsøgende Kommunikation Kunne motivere klienten over en længere periode Coaching Den personlige træners træningsfaglige kompetencer Afdækning af kundens behov Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens konkrete målsætning. Kunne udarbejde bevægelsesanalyser Kendskab til hvilke maskiner/ træningsformer, der kan anvendes Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer) Løbende revidere kundernes træningsplaner Gennemføre test så kunden kan følge udviklingen Anatomi Idrætsfysiologi 42815 Fastholdelse af medlemmers motivation 42815 Fastholdelse af medlemmers motivation X X X X X X X X 40983 Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 42815 Fastholdelse af medlemmers motivation 40983 Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning 40979 Målrettet kredsløbstræning 40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning 40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning X X X X X X 40979 Målrettet kredsløbstræning 40983 Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 40984 Tilrettelæggelse af X X X X 34 funktionel træning Have praktisk erfaring Kunne rådgive om ernæring Viden om specielle grupper Viden om skader og skadesforebyggelse Træningslære Udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten Udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram Testmetodik Ernæringsvejledning Kostvejledning Sundhedsmæssige perspektiver Skader og træning Træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer, gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.) Læring 40976 Planlægning af fysisk aktivitet for gravide 40977 Træning af personer med livsstilssygdomme 40978 Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 40982 Træning af børn og unge 40979 Målrettet kredsløbstræning 40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning 40979 Målrettet kredsløbstræning 40980 Kostens rolle i forbindelse med træning 40977 Træning af personer med livsstilssygdomme 40980 Kostens rolle i forbindelse med træning 40980 Kostens rolle i forbindelse med træning 40976 Planlægning af fysisk aktivitet for gravide 40977 Træning af personer med livsstilssygdomme 40978 Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 40982 Træning af børn og unge X X X X X X X X X X X X X X 35 7 Perspektivering Analysen har afdækket kompetencebehovene for personlige, faglige og kommercielle kompetencer fra fitnessinstruktør til personlig træner med udgangspunkt i den nuværende situation. Det må forventes, at udviklingen hvor kundernes kræver stadig større professionalisering vil fortsætte. Dette vil stille større krav til det fitnessfaglige personales uddannelse, og til udvikling i de tilbudte ydelser og fitnesscentrenes rammer. En af de interviewede repræsentanter foreslår en form for certificering af de private fitnessuddannelser, for at sikre, at uddannelsesniveauet har et tilstrækkeligt højt niveau. På europæisk plan (EHFA), arbejdes der med at etablere standarder, der er knyttet an til EQF (European Qualification Framework) og ECVET (European Credit Transfer System for Vocational Education and Training). I takt med den stadig større fokus på sundhed og velvære og tiltagende problemer med livsstilssygdomme og fysisk inaktivitet kunne udviklingen med at flere og flere benytter fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelser og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelse. ”Motion på recept” og måske på længere sigt træning af kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelse, hvor målgruppen er patienter og handicappede. Træning af disse to målgrupper forudsætter naturligvis også relevant efteruddannelser af trænere, og for at skabe sikkerhed og troværdighed kunne sådanne uddannelser etableres med en form for certificering eller autorisation, og som et led i udviklingen af sådanne uddannelser, vil det være naturligt at inddrage tilgrænsende faggrupper i udviklingsarbejdet. 36 8 Bilagsmappe 8.1 Spørgeramme til rundbordssamtale Fremtidens fitnessinstruktører Nye kompetencebehov Behov for justering af uddannelsen Nye målgrupper for træning Uddannelsen er målrettet instruktionen med udgangspunk i en rask persons fysiske form og mål med træning. I USA blev udvalget præsenteret for uddannelsesprogrammer, der kunne målrettes træning af målgrupper med særlige behov, fx motorik træning af børn, overvægt, indvandrerkvinder osv. Sportsprojektet … påpeger, at også i DK vil behovet for træning af idrætsuvante målgrupper stige. I USA fylder in-home-training og træning på virksomheders motionscentre meget. - Hvilke nye målgrupper ser I nu og i fremtiden? - Nye træningsmodeller? In-home, på virksomheder? - Hvordan imødeses behovet for træning? Nye kompetencebehov Folkesundhed, den sunde livsstil osv. fylder mere og mere i samfundet i DK. I lighed med mange andre lande, er der i DK kommet flere overvægtige mennesker. Uddannelsesprogrammer i USA havde mere fokus på kost/ernæring/sundhed end vores uddannelse. I det hele taget var alle aspekter ved det hele menneske i højere grad i fokus på uddannelsen. I USA så vi motionscentre, der havde fokus på fællesskabsopbyggende elementer. Dette bidrog til medlemmernes motivation for fysisk aktivitet. Det kan tænkes, at samme forhold kommer til at gøre sig gældende i DK når samarbejdet med de kommunale aktører omkring idrætsuvante grupper styrkes. ”Hierarkiet” i fitnessverden i USA virkede til at være det modsætte end i Danmark. Begyndertrinet i branchen er personlig træner, dernæst kan man uddanne sig til en Fitness Specialist, der kan træne hold og udarbejde øvelser til medlemmer med særlige behov. - Hvordan opleves relevansen for den type af kompetencer? - Mere fokus på de sociale, kommunikative kompetencer? - Skal der udvikles særlige specialer/profiler til træning af særlige målgrupper? - Hvad skal en personlig træner kunne? Behov for nye fag Eksempler på fag fra USA: ernæring, sportspsykologi, Athletic and Fitness Organization and Administration - Giver kompetencebehov anledning til udvikling af flere specialefag? - Skal der mere kost og ernæring i uddannelsen? -… 37 8.2 Spørgeramme til interviewundersøgelse. Profilanalyse – Fra fitnessinstruktør til personlig træner Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse, 2010 Interviewguide Efteruddannelsesudvalget er i gang med at kortlægge kompetencer, der er nødvendige for arbejdet som personlig træner i motions- og fitnesscentre. I den forbindelse interviewes en del medarbejderansvarlige på centre, der enten er medlemmer af Dansk Erhverv og/eller har i den seneste tid været oplæringsansvarlige i forbindelse med oplæring af fitnessinstruktørelever. Generelt om arbejdspladsen Er centret del af en landsdækkende kæde? Bestående af hvor mange centre/enheder? Ca. Hvilken slags trænere bruges hos jer jf. stillingsbetegnelse? F. eks. Personlig træner, fitnessinstruktør, aerobicinstruktør, holdtræner/gruppetræner, andet? Hvordan er proportionerne – hvor mange FI – HT - PT sådan ca. Fortal om ansættelsesforhold? Trænere, der er timelønnede vs. Fastansatte. Hvilke træningsydelser tilbyder I? Og hvem vejleder/gennemfører træningen jf. de stillingsbetegnelser I bruger. Hvilke andre medarbejdere har I på centret? Til regnskab/salg/udvikling/markedsføring? Medarbejdernes arbejdsfunktioner og kompetencer Nævnt stillingsbetegnelse f.eks. fitnessinstruktør Hvem er en typisk fitnessinstruktør/træner? Pige/dreng? Alder? Hvad har de lavet før? Hvor længe bliver de hos jer? Hvor meget fylder FI i personalegruppen? (ca. hvor mange). Deres typiske uddannelsesbaggrund? Hvad kan en FI? - Faglige kompetencer - Personlige kompetencer - Andet Nævnt stillingsbetegnelse f.eks. Holdtræner Hvor meget fylder HT i personalegruppen? (ca. hvor mange) Deres typiske uddannelsesbaggrund? Hvad kan en holdtræner? - Faglige kompetencer 38 - Personlige kompetencer Andet Nævnt stillingsbetegnelse f.eks. Personlig træner Hvor meget fylder PT i personalegruppen? (ca. hvor mange). Deres typiske uddannelsesbaggrund? Hvad kan en PT? - Faglige kompetencer - Personlige kompetencer - Andet Fra fitnessinstruktør til personlig træner ”Hierarkiet” i fitnesscentret Hvordan er hierarkiet i fitnesscentret – hvem kan mest/mindst i forhold til de stillingsbetegnelser I bruger? Tror du det er sådan generel, også på andre centre? Mere konkret i forhold til personlig træner Hvad er det mest essentielle ved en personlig træner af - kvalifikationer (det de lærer), - kompetencer (det de praktiserer)? Hvorfor? Hvad er den primære årsag til at en medarbejder ansættes som personlig træner? -uddannelsesbaggrunden - faglige kompetencer - personlig udstråling Tak for din tid og deltagelse i undersøgelsen! 39 8.3 Interviewede virksomheder. Virksomhed Aerobicgaarden DGI Fitness One Fitness World FitnessDK Key2fitness SATS Repræsentant Tom Hoel Helle Schubert Børge Neesen Morten Andersen Susanne Bøgsted Daniel Lademann Ronnie Handskemager 8.4 Medlemsvirksomheder i DFHO: Aerobicgården Aps CCS Training Center City Motion Fitness Dit Studie Aps Dansk Fitness a.m.b.a. Dit Center Fitness4you Firness.dk A/S FitnessXtra Fitness World Form & Figur FitnessOne Fresh Fitness Fysioterapi & Motion Fysioform, Klinik for Fysioterapi og Sundhedscenter Go´form Kalundborg Hillerød Fysioterapi & træningscenter Aps Key2fitness Køge Lemvig Håndbold A/S LifeClub Lido Fitness Nautilius Motion Danmark A/S Nautilius Ballerup SATS Danmark A/S Snedsted Hallen Slangerup Idræts- og Kulturcenter Skodsborg Kurhotel & Spa A/S SportsClub, Viborg Thy Hallerne Well-come Fitness K/S Wellness Club 40 8.5 AMU-mål under ansøgning. 40976 Planlægning af fysisk aktivitet for gravide 40977 Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 40978 Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 40979 Målrettet kredsløbstræning 40980 Kostens rolle i forbindelse med træning 40981 Planlægning af gruppetræning 40982 Træning af børn og unge Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for gravide medlemmer. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af denne specielle målgruppe. Deltageren kan tage stilling til, hvilken form for træning, intensitet, volumen og frekvens, der skal anbefales til denne specielle gruppe. Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme. Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for seniorer (+60 år). Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af denne målgruppe og kan tage stilling til, hvilken form for træning, intensitet, volumen og frekvens, der kan anbefales til denne medlemsgruppe. Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests. Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. Deltageren kan planlægge og gennemføre træning af medlemsgrupper ud fra faglig og pædagogisk viden. Deltageren kan anvende sin viden om bl.a. hensigtsmæssig opbygning og progression i forhold til træning af medlemsgrupper. Deltageren har ligeledes kendskab til motivationsfaktorer og musikkens betydning i forhold til træning, og deltageren kan foretage kvalificerede musikvalg. Deltageren kan planlægge og gennemføre en funktionel og alsidig træning af børn og unge mellem 8-14 år. Til planlægning af træningen kan deltageren benytte sin viden om: - Målgruppen, herunder bevægelseserfaringer og -mønstre; - Betydningen af fællesskab og sociale færdigheder, herunder træningens betydning for styrkelse af barnets eller 41 40983 Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 40984 Tilrettelæggelse af funktionel træning 42815 Fastholdelse af medlemmers motivation 42816 Kundeservice i et fitness- og motionscenter den unges selvværd. Deltageren kan fastholde målgruppen i lysten til fysisk aktivitet, der kan fremme deres kropslige kompetencer og stimulere til følelsen af glæde ved fysisk aktivitet. Deltageren kender forskellige træningsformer samt effekten heraf i forhold til træning af børn og unge. Deltageren kan planlægge og gennemføre stabilitetstræning for medlemmer på individ niveau og som holdtræning, herunder anvende værktøjer som vippebræt, elastikker, swissballs mm. Deltageren kan på baggrund af viden om kroppens stabiliserende muskler og effekten af stabilitetstræning vejlede og udarbejde træningsprogrammer på grundlæggende niveau. Deltageren kan tilrettelægge og gennemføre funktionel træning for medlemmer. Deltageren kan anvende viden om funktionel træning, herunder vigtigheden af koordinering og samspil mellem muskelgrupper samt betydningen af træningsspecificitet i relation til formålet med den funktionelle træning. Deltageren kan vejlede i funktionel træning og hvilke træningsformer, der er mest hensigtsmæssige at benytte i forskellige sammenhænge, fx i forbindelse med daglige gøremål og forskellige idrætsgrene. Deltageren kan afdække medlemmets mål og motivation for at træne og kan omsætte dette til konkrete anbefalinger. Med baggrund i kendskab til grundlæggende motivationsteorier kan deltageren gennemføre en vejledningssamtale og ud fra denne udarbejde langsigtede handlingsplaner, der fastholder medlemmet. Deltageren har kendskab til medlemsadfærd i fitnesscentre og de faktorer, der har indflydelse på medlemsfastholdelse. Deltageren kan udøve kompetent, grundlæggende medlemsservice i et fitnesscenter, herunder behandle reklamationer og klager efter gældende regler samt bidrage til medlemsfastholdelse. Deltageren kan nuancere sin kommunikation i forhold til situation og kommunikationskanal. 42 8.6 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør De overordnede mål for uddannelsen er, at fitnessinstruktøren kan: 1. instruere i brugen af et givent konditions- og styrketræningsudstyr 2. vejlede om og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning, herunder forskellige træningsformål 3. evaluere træning sammen med kunden 4. varetage sin vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt 5. varetage grundlæggende medlemsservice og –administration, herunder reklamationer og klager 6. kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedurer ved doping mistanke 7. kan udføre sine opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter Bundne områdefag: Anatomi og fysiologi (Vejledende uddannelsestid 8 dage ). Eleven kan redegøre for knogler, led og muskler. Eleven kan redegøre blodkredsløb og nervesystem. Eleven kan redegøre for stofskifte og fordøjelses-system. Eleven kan redegøre for det endokrine system Eleven har kendskab til nervesystem Eleven kan redegøre for åndedrætssystemet. Arbejdsfysiologi (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven har kendskab til ændringer fra hvile til arbejde Eleven har kendskab til kredsløb centralt/perifert) og muskulatur Bundne specialefag: Træningsformer (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven har kendskab til træning af forskellige muskler Eleven har kendskab til hvordan træningsformer påvirker kredsløbet Eleven har kendskab til hvordan træning påvirker knogler og sener Eleven har kendskab til udstyr og brugen af udstyr Eleven kan vejlede og instruere i forskelligt udstyr Træningseffekt (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven har kendskab til effekten af træning på styrke, udholdenhed, smidighed og balance Eleven har kendskab til effekten af træning på hypertrofi/vægttab, sundhed og kondi Eleven har kendskab til overtræning Træning og test, ernæring, sundhed og skader (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven har kendskab til den almene kostsammensætning Eleven har kendskab til ernæring for fysisk aktive Eleven har kendskab til Screeningsværktøjer Eleven har kendskab til målsætninger for fitness-deltagere Eleven har kendskab til kropstyper Eleven har kendskab til evaluering af træning Eleven har kendskab til særlige grupper behov Eleven har kendskab til livsstilssygdomme Eleven har kendskab til skader Eleven har kendskab til behandlingsnetværk Eleven har kendskab til akutte skader Den professionelle fitnessinstruktør (Vejledende uddannelsestid 1 uge). 43 Eleven opnår kendskab til forskellige kommunikationsmodeller og kommunikationsforstyrrelser Eleven kender virkningen af den personlige fremtræden og betydningen af kropssproget i kommunikationssituationen. Eleven er i stand til at tilpasse sin kommunikation til de forskellige kundesituationer i fitnesscentret, herunder det første møde og den løbende kontakt. Eleven kan formidle instruktion/vejledning i forhold til kundernes forskellige læringsstile og motivationsfaktorer. Eleven forstår fitnesscentret som en servicevirksomhed med udgangspunkt i konceptforståelse og branchens markedsvilkår. Eleven opnår et vist kendskab til fitnesscenterets omverden og konkurrencesituation. Eleven har forretningsforståelse og kan udføre kundeservice ud fra et givet service- og kvalitetskoncept Eleven har et overordnet kendskab til dansk sundhedspolitik i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse Eleven har kendskab til de mest centrale elementer i lovgivningen, der omhandler samspillet mellem fitnesscenteret og dets medlemmer, herunder tilbudsgivning og ansvarsforhold Eleven kender programmet Anti Doping Danmark Valgfrie specialefag. Der kan vælges 0-1 uge blandt følgende fag Instruktion af hold. (Vejledende uddannelsestid 3 dage). Eleven kan selvstændigt varetage instruktion af hold ved at inddrage kommunikationsteknikker og pædagogiske principper. Eleven kan planlægge lektionen ud fra deltagernes forudsætninger og behov. Eleven kan i gennemførelse af lektionen motivere deltagerne i en balance imellem progression i træningen og hensyntagen til den enkelt deltagers fysiske og psykiske formåen. Medlemsfastholdelse. (Vejledende uddannelsestid 3 dage). Eleven kan anvende forskellige salgsteknikker med henblik på medlemsfastholdelse og mersalg Udgående opkald. (Vejledende uddannelsestid 2 dage). Eleven kan præsentere virksomhed, produkter og/eller services på en interesseskabende måde Eleven kan afdække kundens ønsker og behov Eleven kan sikre præcis ordreoptagelse eller anden opfølgning på samtalen. indsamle og Eleven kan registrere informationer ved brug af salgsunderstøttende teknologier under samtalens forløb. Eleven kan afslutte samtalen så kunden bekræftes i det aftalte. Personligt salg – kundens behov og løsninger. (Vejledende uddannelsestid 3 dage). Eleven kan afdække kundens behov via en salgssamtale Eleven kan præsentere en hensigtsmæssig løsning for kunden Eleven kan overskue salgssamtalen og er i stand til at optage og fastholde kontakt med kunden Eleven kan afslutte det personlige salg Telefonisk salg. (Vejledende uddannelsestid 2 dage). Eleven kan forestå og gennemføre et grundlæggende telefonisk salg af virksomhedens services og produkter uden face to face kontakt med kunden. Eleven kan varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov og forventninger og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salg. Eleven kan afslutte kontakten på en positiv måde. Eleven kan anvende forskellige teknikker i forbindelse med opbygning af kunderelationer afhængig af samtalens karakter, hvad enten det drejer sig om samtaler, hvor der ringes ud til potentielle nye kunder eller samtaler, hvor en mistet kunde skal vindes tilbage. 44 Konflikthåndtering. (Vejledende uddannelsestid 3 dage). Eleven kan afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde Eleven kan skelne imellem effektiv og ineffektiv kommunikation Eleven kan ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter. Eleven kan genkende stresssymptomer Eleven kan kende reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald. Individuelle træningsprogrammer I. (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven kan udarbejde simple individuelle trænings-programmer til kunder med forskellige behov og undervise dem i effektive og funktionelle bevægelser f.eks. i forhold til muskel- og styrkeopbygning, kredsløbsforbedring, vægttab samt øget velvære. Eleven kan udføre spotting på kunderne og aktivt arbejde med core- og holdningsøvelser. Eleven kan anvende teknikker til at fastholde kundernes motivation for fysisk træning. Eleven kan vejlede i hensigtsmæssig kost og ernæring i forbindelse med fysisk aktivitet. Individuelle træningsprogrammer II. (Vejledende uddannelsestid 1 uge). Eleven kan udarbejde avancerede træningsprogrammer og udarbejde langsigtede træningsplaner med henblik på at opnår varige resultater med særlige kundegrupper. Eleven kan varetage længerevarende træning af idrætsudøvere og andre målgrupper med fokus på langsigtet periodisering. Eleven har kendskab til, hvordan træning kan medvirke til at forebygge livsstilssygdomme mv. Eleven kan varetage tests og fysiske undersøgelser til brug for planlægning, evaluering og justering af træningen. 45 8.7 Holdbeskrivelser – Equinox Herning BODYTONING BOLD OG BALANCE. BOXERCISE PULS & STYRKE PILATES STEP YOGA Baseret på styrketræning og konditionstræning. Koreografien er simpel, så alle kan være med. Træningen vil forbedre din styrke og kondition, samt øge din forbrænding og give dig en fastere krop. Der inddrages forskellige redskaber fx stepbænke, håndvægte, elastikker mm. En god ”all round” time både for begynderen og den øvede. Undervisningen foregår på den store grå bold. Træningen vil forbedre din balance og hjælper med til at styrke musklerne omkring både mave og ryg. Du vil desuden opnå øget kropsbevidsthed ved hjælp af stabilitets- og koordinationsøvelser. Holdet er for dig som ønsker at komme i god form med boksetræning, men ikke nødvendigvis ønsker at bokse. Træningen bygger på traditionel boksetræning, og der anvendes forskellige redskaber som sandsække, sjippetorve m.m. Timen indeholder ingen svær koreografi. Du opnår derfor maksimal boksetræning og fedtforbrænding uanset forudgående kendskab til træningen. En time som er baseret på styrketræning og konditionstræning med høj intensitet. Koreografien er simpel, så alle kan være med. Træningen vil forbedre din styrke og kondition, samt øge din forbrænding og give dig en fastere krop. Der inddrages forskellige redskaber fx stepbænke, håndvægte, elastikker mm. Pilates er en kombination af styrketræning og strækøvelser, som koordineres med vejrtrækningen. Øvelserne tager udgangspunkt i kroppens center (de dybe mave- og rygmuskler). Pilates er for dig, som ønsker at styrke de svagere muskler og strække de stramme muskler. Ud over øget styrke og bevægelighed, forbedres din holdning, balance, kropsbevidsthed og dit bevægelsesmønster. En træningsform hvor du anvender en stepbænk til at træne på. Du kan selv variere belastningen ved at ændre bænkens højde. Step forbedrer din kondition, forbrænding og koordinationsevne. For begyndere findes der flere Step Basic timer som kombineres med toning. For de lidt mere øvede er der Step 1 som indeholder flere udfordrende koreografier og drejninger, og for den meget øvede er der Step 2, hvor koreografi er i højsædet. Yoga er baseret på øvelser i smidighed, balance og styrke kombineret med vejrtrækningen. Træningen hjælper dig til at skabe en indre ro samtidig med at den forbedrer din kropsbevisthed og kropsholdning. Med yoga skaber du balance og bro mellem krop og sind samt øger overskuddet i hverdagen. LES MILLS KONCEPTER GENERELT Step workout. Du vil blive motiveret af simple bevægelser på, over og rundt om steppen sat BODYSTEP™ BODYCOMBAT™ BODYPUMP™ E-POWER sammen til god music. Pulsblokkene sætter fedtforbrændingen i højt gear, efterfulgt af styrketracks designet til at tone og forme din krop. Styrkende puls workout. Det enormt energiske program er inspireret af forskellige kampsportsgrene såsom karate, boksning, taekwondo, tai chi og muau thai. Træningen understøttes af fede musik tracks som hjælper dig med at sparke, slå og kata’e dig til ekceptionel forbrænding og pulstræning. Styrketræning for hele din krop. De 60 minutters workout udfordrer alle de største muskelgrupper ved hjælp af vægttræningsøvelser såsom squats, pres, løft og curls. På kun en time trænes hele kroppen igennem i takt til fed musik som inspirerer dig til at nå dine ønskede resultater – og hurtigt. E-power er et hold baseret på styrketræning af hele kroppen. Træningen foregår med vægtstænger og skiver. Holdet er for dig, som ønsker en fast og tonet krop, og samtidig vil opnå en god forbrænding. Alle kan deltage, da vægtbelastningen er individuel. Der er desuden ingen svær koreografi. HOLDBESKRIVELSER 46 8.8 Holdbeskrivelser Fitness World Kettle Cross BikeFit Intro BikeFit Energy BikeFit Fatburner BikeFit Max DANCEFIT LATINMIX RETROMIX FUNK Intro FUNK BODYFIT intro BODYFIT BOKSETRÆ NING Kettle Cross er en hård træningstime der udfordrer dig på din styrke, balance, stabilitet, og funktionalitet. Timen er bygget op omkring øvelser med Kettle Bells. Det giver dig en hård og effektiv time - med elementer fra Cross Training og med masser af funktionel træning. Vi lærer dig hvordan du bruger cyklen og at indstille den rigtigt. Du lærer også at køre med den rigtige kadence – altså hvor hurtigt du skal træde rundt i pedalerne. Instruktøren viser dig også hvordan du sidder og står rigtigt på cyklen. Vi lover dig at du bliver fortrolig med cyklen så du er klar til at deltage på vores øvrige timer. På BikeFit Energy er vores mål at give dig et sandt energiboost! Hvis du har fokus på både kondition og forbrænding er denne time det rigtige valg for dig. Timen er inddelt i intervaller og instruktøren sørger for at du får sved på panden og får en god oplevelse. Intensiteten på timen er moderat til hård og du vil i gennemsnit arbejde med 75-85 % af din max-puls. Du vil undervejs blive stadig blive instrueret i at køre med den rigtige teknik. BikeFit Fatburner er lavet til dig der gerne vil tabe dig. I forhold til BikeFit Energy arbejder du i længere intervaller, med en fast og moderat intensitet. Instruktøren sørger stadig for en god træningsoplevelse ved at variere træningen så du både vil opleve at køre i forskelligt tempo, både siddende og stående. Intensitetsmæssigt er timen moderat til hård og svarer til 80-85 % af maxpulsen. BikeFit Max er vores hårdeste time. Vi sørger for at timen giver dig mulighed for at presse dig selv og flytte dig formmæssigt. Instruktøren planlægger timen så du arbejder i varierede intervaller, der er hårdere og længere end på BikeFit Energy og BikeFit Fatburner. Intensiteten er gennemsnitligt højere og du vil arbejde med 80-95 % af din max-puls. Er du i god form og kan du lide at udfordre dig selv, så glæder vi os til at se dig på BikeFit Max. Et hold for dig, der gerne vil danse og samtidig forbrænde mange kalorier på den sjove måde. Holdet består af en kort opvarmning – herefter bygges langsomt en serie op, som man kører i hele timen. Holdet vil blive kørt til housemusik og up tempo pop/Hip Hop/Funky music, Du har mulighed for at lære trin, som du vil kunne bruge, når du går ud. Er du til fed musik og tjekkede dansetrin, sat sammen i en serie uden stoppende forklaringer, er DanceFit et must. Her har du muligheden for at prøve et mix af forskellige latin danse som salsa, mambo, cha cha cha, Merengue, Afro og ragga style. LatinMix er et hold, hvor kroppen skal følge musikken, du vil hurtigt mærke hvor effektiv træning er - både for krop og sjæl - du kan ikke undgå at få et smil på læben og komme i godt humør. Et helt nyt dansehold med de største hits fra 60'erne, 70'erne og 80'erne mixet sammen til én lang dansefest. Stram taljen op med "Let's Twist Again", dans konditionen i top med discorytmerne fra Grease og Saturday Night Fever og få pulsen helt op med "Wake Me Up Before You Go-Go". Kondition og forbrænding prioriteres højt fra start til slut. Den svære koreografi er taget ud, så der på holdet 55 minutter kun skal være fokus på dans, smil og glæde. Alle kan deltage, mænd og kvinder, unge som ældre. Er du vild med at danse, men har lidt svært ved at finde rytmen, huske trinene eller bare at få de ”funky moves” ind i kroppen, er Funk Intro et super godt hold at starte på. Her går det lidt langsommere, og instruktøren forklarer det hele lidt flere gange, så du har en chance for at følge med. Holdet for dig, som har lyst til at give den gas og forbrænde en masse energi til fed musik. Funk giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med flere stilarter såsom funk, street og hip-hop. Gennem 55 minutter arbejdes der med såvel fysikken som kropsbevidstheden på en måde, der vil bringe smilet frem på læben og efterlade dig med en følelse af, at have brugt både hovedet og kroppen. Du kan kun blive i godt humør af dette hold. Træning af kroppens muskler ved hjælp af vægtstænger med justerbare vægtskiver. Timen er mere intensiv end Stram op og Mave/Balle/Lår, men dog ikke så krævende som styrketræningen ude i træningsarealerne. Teknikken inden for de forskellige øvelser gennemgås grundigt, så vi sikrer os, at du træner 100 procent korrekt. Denne time er således velegnet for dig, der aldrig – eller kun enkelte gange - har prøvet BodyFit. Træning af kroppens muskler ved hjælp af vægtstænger med justerbare vægtskiver. Holdet er mere intensiv end Mave/Balle/Lår, men dog ikke så krævende som styrketræningen ude i træningsarealerne. Trænger du til en pause fra styrketræningen, eller et fornuftigt supplement hertil, er denne time et godt alternativ. Boksetræning er inspireret af bokseverdenen. Der vil således indgå elementer som også bruges i traditionel boksetræning. Der benyttes redskaber som sjippetove, sandsække og boksehandsker. Løb er ligeledes en del af holdet. Holdet er for dig, der har lyst til hård træning uden koreografi. 47 BOLD CIRKELTRÆ NING (25 min.) EFFEKT KICKBOKSNING MAVE/BALLE /LÅR MAVE/RYG/ STRÆK MOR/BABY PILATES Intro PILATES 1 PILATES 2 PULS/ STYRKE SENIORTRÆNING Et hold for dig, der ønsker at træne din mave, balance og koordination. Vi arbejder på den store bold hele timen og arbejder primært med mave- og ryg muskulaturen. Vi varmer op på bolden i 5-10 min. med lege/øvelser, der vil udfordre din balance, for derefter at gennemgå muskelgrupperne. Holdet er både for dig, der gerne vil træne din balance og opnå flad mave, og for dig, som har skader - det være sig fx. nakke- eller knæskader. 25 effektive minutter hvor hele kroppen strammes op. Der benyttes maskiner og stepbænke i en kombination, hvor intensiteten hele tiden er høj. Der er 9 forskellige maskiner, der giver dig fuld træning af hele kroppen, samt "stationer" mellem maskinerne, hvor pulsen kommer op. Alle kan deltage, da intensiteten styres af den enkelte deltager. EFFEKT er funktionel og holdningskorrigerende muskeltræning bestående af øvelser, der udføres langsomt, kontrolleret uden ydre belastning. Det er udelukkende kroppens egen vægt, der udgør belastningen. Øvelserne foregår stående, siddende og liggende. Formålet med EFFEKT er rent fysisk at skabe bedre kropsbevidsthed, bedre holdning og gøre kroppen stærkere og mere udholdende, og hertil kommer det kosmetiske aspekt, idet vi via EFFEKT træningen også opnår en mere velformet og sundere krop. Du kan med rette, vælge EFFEKT hvis du skal i gang med at træne efter en skade. Få sved på panden med vores nye hold - Kickboksning, som er inspireret af den rigtige kickboksning træning. Vi træner slag- og sparkekombinationer på redskaber som sandsække, sparkepuder og plethandsker. Løb og sjipning er ligeledes en del af holdet. Kickboksning er for dig, der har lyst til et hårdt og afvekslende hold uden koreografi, hvor fysik, kondition og teknik bliver prioriteret højt. Træning af kroppens muskler med hovedvægt på mave, baller og lår. Der arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen i form af simple trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser. Få trænet mave og ryg helt i dybden. Med stor fokus på korrekt teknik, kommer vi på dette hold grundigt igennem mange forskellige mave og ryg øvelser. Strækøvelser afslutter holdet, som derved både er fysisk krævende og afslappende på en gang. Tag din baby med til et opstrammende og hyggeligt hold, hvor du er i fokus. Der trænes konditionstræning uden svære trinkombinationer og styrke for overkrop, mave, baller, lår, ryg og bækkenbund. Vi anbefaler, at du tidligst starter op 8 uger efter fødslen. *Det er ikke tilladt at have barnevogn, klapvogne osv. med i centrene! Vi anbefaler, at du har barnet i en lift eller lign. Pilates træning kræver kontrol over muskelsamarbejdet i hver bevægelse. I pilates intro optrænes muskelkapacitet og -kontrol samt indøves beherskelse af træningsprincipperne og grundøvelserne. Intro er derfor et godt sted at starte, hvis du ikke er vant til at træne bevidst med samarbejdet mellem muskelgrupperne og dynamisk smidighedstræning, og derfor har brug for noget grundtræning og muskelsmidighed. Træning af muskulatur og samarbejde omkring rygsøjlen. Pilates er dynamisk smidighedstræning, hvor der arbejdes på at stabilisere rygsøjlen og kropskernen med den dybe muskulatur og samtidig strække ud i overflademuskulaturen. Holdtræningen forudsætter nogen grad af beherskelse af træningsprincipperne og kapacitet til at stabilisere rygsøjlen. Træning af muskulaturen, der stabiliserer rygsøjlen og skelettet. Pilates er dynamisk smidighedstræning, hvor der med den dybe muskulatur trænes under stabilisering af rygsøjlen, kropskerne, ben og arme og samtidig strækkes dynamisk ud i hele muskulaturen. Holdtræningen forudsætter beherskelse af stabiliseringsspændingerne, da niveauet også tillader overgange i flow mellem de enkelte øvelser. Konditions- og styrketræning kombineret i en koreografisk simpel, men fysisk hård time. Al svær koreografi er taget ud, og høj puls er i fokus. Styrkedelen består af intensiv træning for 2-3 forskellige muskelgrupper. Timen kan køres på mange forskellige måder, bl.a. med intervaltræning. En rigtig god time for dig, som kan lide at knokle og få sved på panden uden koreografi. En styrketime med lette konditionsøvelser. Her kan alle seniorer være med, og niveauet tilpasses det enkelte hold. Der anvendes håndvægte, elastikker, bodybarer m.m., og der er fokus på en alsidig og hyggelig træning. Der bliver spillet musik, som passer til timen og øvelserne. 48 STEP Intro STEP 1 STEP 1 ½ STEP 2 STEP/ STYRKE STRAM OP THAI-BO Intro THAI-BO QUICK UPPERBODY QUICK BODYFIT QUICK BALLE/MAVE QUICK Timen afrundes med grundig stræk og afspænding. Konditionstræning med simple trinkombinationer (koreografi) til musik. Timerne er opbygget efter samme princip som Aerobic Intro, men trinsammensætningerne foregår her på en stepbænk. Koreografien er simpel, og du lærer de grundlæggende trintyper inden for steptræning. Der forekommer kun meget få drejninger! Du forbedrer din kondition, forbrænding og koordinations evne. Timen er for dig, der kan lide at bevæge dig til musik, men aldrig - eller kun få gange - har prøvet step. Konditionstræning med trinkombinationer (koreografi) i forskellige sværhedsgrader til musik. Koreografien er en anelse mere udfordrende, trinopbygningen sker lidt hurtigere, og der kan forekomme simple drejninger. Du forbedrer din kondition, forbrænding og koordinations evne. Timen er for dig, der har lidt erfaring med step og ønsker en mere udfordrende koreografi. Konditionstræning med udfordrende trinkombinationer (koreografi) til musik. Der kan forekomme temposkift samt drejninger. Du vil blive udfordret på såvel koreografi som kondition. Denne time henvender sig til dig, der gerne vil videre fra Step 1, men synes at springet til Step 2 er for stort. Konditionstræning med udfordrende trinkombinationer (koreografi) til musik. Der kan forekomme temposkift samt en del drejninger. Timen er for dig, der har en vis erfaring inden for step og kan lide at udfordre dig selv på såvel koreografi som kondition. Step- og styrketræning kombineret i en time, der har fokus på høj puls med nem koreografi samt diverse styrkeøvelser. Timen kan køres på mange forskellige måder – bl.a. som intervaltræning. En rigtig god time for dig, der godt kan lide at steppe og udfordre kroppen fysisk, men ikke er tosset med koreografi. Et godt hold at starte op på, da al koreografi lige som på mave/balle/lår er taget ud. Stram op er en time, som udfordrer kroppens styrke og muskler. Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen, i form af simple trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser. Et kampsportsinspireret konditions hold. Timen er en kombination af karate og boksning og indeholder slag og spark hentet fra denne verden. Thai-Bo opbygges i små serier af enkle slag- og sparkekombinationer til pumpende musik. Ingen svær koreografi og velegnet til såvel mænd som kvinder. Teknik, slag og trinkombinationer bliver grundigt forklaret. Timen er for dig, der aldrig - eller kun få gange - har prøvet Thai-Bo. Et kampsportsinspireret konditions hold. Timen er en kombination af karate og boksning og indeholder slag og spark hentet fra karate og boksning. Thai-Bo opbygges i små serier af enkle slag- og sparkekombinationer til pumpende musik. Timen henvender sig til såvel begyndere som øvede - mænd som kvinder! Ingen svær koreografi. På dette hold træner vi udelukkende vores overkrop. Vi arbejder med vægtudstyr med justerbare skiver og kommer igennem øvelser for mave, ryg, bryst, arme samt skuldre. Holdet henvender sig til dig, der ønsker en flot og veltrænet overkrop. Træningen er meget intensiv, og det anbefales derfor, at du har en smule erfaring med enten Stram op eller BodyFit. Holdet indeholder en kort opvarmning, men ingen udstrækning. Træning af kroppens muskler ved hjælp af vægtstænger med justerbare vægtskiver. Har du en travl hverdag og samtidig ambitionerne om at ville træne effektivt, så er Quick BodyFit lige noget for dig. Med fokus på de største muskelgrupper arbejder vi os effektivt igennem hele kroppen. Træningen er meget intensiv, og det anbefales derfor, at du har en smule erfaring med enten Stram op eller BodyFit. Holdet indeholder en kort opvarmning, men ingen udstrækning. På dette hold kan du ikke undgå at mærke, at der bliver arbejdet med de store muskelgrupper. Vi kommer i dybden og træner kun baller og mave. Teknik forklares grundigt. Alle kan deltage - såvel begyndere som øvede. Få trænet mave helt i dybden. Vi kommer igennem flere forskellige maveøvelser. 49 MAVE/RYG QUICK SJIP FLOW YOGA 1 FLOW YOGA 2 HATHA YOGA YOGA YOGA Intro NO STRESS LØB Intro LØB 1 CROSSTRAINING CROSSTRAINING Intro CROSSTRAINING I Ryg træningen varierer med 1-2 øvelser. Teknik forklares grundigt. Alle kan deltage - såvel begyndere som øvede. Quick Sjip er et tempofyldt hold for dig, der gerne vil have pulsen op og arbejde på udholdenheden. Der arbejdes med simple sjippeøvelser, sjippeintervaller. Alle kan være med, så længe man er klar på hård og effektiv træning Vi anbefaler, at du er opvarmet ved timens start, da opvarmningen er kort. Quick Sjip er en anderledes og sjov måde at træne kondition på. Prøv det! Dette er en dynamisk og opkvikkende yogaform, hvor vi kæder yogastillingerne sammen, som perler på en snor. Åndedrættet er centralt i Flow Yoga, da vi bruger et kraftfuldt åndedræt til at skabe energi og varme i kroppen. Flow Yoga består typisk af mange stående stillinger, der sammen med åndedrættet har til formål at styrke muskulaturen, øge udholdenheden og skabe ro i sindet. Timen indeholder desuden dybe stræk, der øger smidigheden i kroppen. Flow Yoga er for dig, der godt kan lide at bevæge dig og få sved på panden. Er holdet for dem, der har gået til Flow Yoga 1 regelmæssigt, og som nu er klar til nye udfordringer. Hatha Yoga giver dig ro i sindet og velvære i kroppen. Her gennemgår vi de klassiske yogastillinger i et roligt og afslappet tempo. Alle kan være med til en Hatha yogatime og få glæde af yogastillingernes gavnlige effekt på kroppen og sindet. Vores mål er at strække, styrke og løsne spændinger i kroppen. Denne afstressende form for yoga er til dig, som har brug for at slappe af og give slip på stress og spændinger. Yoga betyder forening. Forening af krop, sind og åndedræt. Yoga giver dig styrke, indre ro og velvære. Du arbejder med hele kroppen gennem forskellige dynamiske og statiske stillinger, så alle muskelgrupper trænes. I denne time vil der både være en dynamisk del og en mere stille og blid del. Du vil lære forskellige åndedrætsteknikker og du vil opnå en positiv effekt på kredsløb, muskulatur, immunforsvar, fordøjelse m.m. Har du aldrig prøvet yoga før, og er du nysgerrig efter at finde ud, hvad yoga er for noget, så er dette hold lige noget for dig. Vi gennemgår nogle af de klassiske yogastillinger i et langsomt og roligt tempo, så alle kan være med. Vores mål er at strække, styrke og løsne spændinger i kroppen samt give dig et indblik i, hvad yoga handler om. Timen er for dig, der trænger til at finde roen i en hektisk hverdag. Med velvære og afslapning i centrum hjælper vi dig med at geare ned og skabe fred i sindet. Timen foregår til blide toner og i et afslappet tempo og indeholder strækøvelser samt afspænding. Tag en pause fra omverdenen, styrk dit velbefindende og genfind din indre ro! Vil du gerne i gang med at løbe, så er dette hold noget for dig. Vi mødes i receptionen i centret og løber udenfor. Vi løber sammen fra centret på en rute på optil 5km. Du vil få tips om løbeteknik og udstyr, og hvordan du kan bedre din udholdenhed ved at stifte bekendtskab med eksempelvis let intervaltræning og fartlege. En af vore motiverende instruktører vil være med og guide dig. Det er en forudsætning at man har gode udendørs løbesko. Varieret træning sammen med andre, som vil give dig øge motivation. Dette udendørs løbehold er for dig som har løbet tidligere, som er let øvet og kan løbe 40 min. sammenhængende. Vi løber i en gruppe, og fokus er at skabe træning, som kan forbedre din udholdenhed og løbeteknik. På dette hold løber vi sammen fra centret. Hoveddelen af træningen vil så være i form af interval; korte eller lange, fladt eller i bakke; distanceeller tempoløb; eller teknik eller styrkeøvelser. Du vil få mere ud af din løbetræning på en motiverende måde ved at løbe sammen med andre. Det er en forudsætning at man har gode udendørs løbesko. Fælles for alle CrossTraining hold CrossTraining er en intens træningsform med fokus på styrke- og konditionstræning. Gennem en varieret sammensætning af øvelser træner du hele kroppen både funktionelt og effektivt. Der trænes med frie vægte, kettlebells, sandsække, medicinbolde og andet funktionelt træningsudstyr, samt i racks med bl.a. chinbar, ringe og tove. CrossTraining Intro holdene er planlagt til dig som aldrig har prøvet kræfter med CrossTraining før. Det er altid en god ide at deltage på mindst et intro hold før man deltager på de øvrige CrossTraining hold. På intro holdene bliver man introduceret til de øvelser og teknikker man bruger på de øvrige CrossTraining hold. Som afslutning føres du igennem en almindelig CrossTraining Workout, som giver et godt indtryk af hvad CrossTraining indebærer. Hver dag er der tale om en ny spændende workout, som udfordrer og styrker deltagernes alsidighed og forandringsparathed. CrossTraining gør dig stærkere, hurtigere, mere eksplosiv og mere udholdende på samme tid. På alle timer er der 2 variationer af dagens workout.. en ”challenge workout” til de øvede og en ”basic workout” til de mindre øvede. 50 CROSSTRAINING 2 CROSSTRAINING Udholdenhed CROSSTRAINING Junior (10-14 år) CrossTraining 2 er for dig der har trænet CrossTraining regelmæssigt i mere end 8-10 måneder. Du behersker de fleste øvelser, træner CrossTraining regelmæssigt og har teknikken på plads. Workouts på CrossTraining 2 er hårdere og længere end på CrossTraining 1, og der kræves ekstra både i forhold til styrke og i udholdenhed. På CrossTraining 2 er der ikke den samme forklaring og tekniske demonstration af øvelserne da det forventes at du, til en hvis grad, har styr på de grundlæggende teknikker. CrossTraining udholdenhed kombinerer den funktionelle styrketræning fra CrossTraining med udholdenheds sport og har primært fokus på at udfordre og forbedre deltagernes udholdenhed, samt at give eventuelle udholdenheds atleter en unik mulighed for på en anderledes effektiv måde at træne til specifikke events. En typisk Cross udholdenhedstime indeholder 30 min kredsløbstræning efterfulgt af 25 min. funktionel styrketræning. Kredsløbstræning kan enten være spinning, roning, sjipning eller løb. Den funktionelle styrketræning består af en række øvelser og køres som cirkeltræning. Cross udholdenhed er træning til dig der er vant til at træne udholdenhedstræning, men som ønsker ny inspiration, nye udfordringer og ikke mindst bedre resultater, hvad enten du træner mod et specifikt mål eller ej. CrossTraining Junior introducerer børnene til den funktionelle træningsverden. De bliver udfordret både teknisk, motorisk og konditionsmæssigt. Ideen er at de skal lære at bruge/styrke deres krop på en funktionel måde med forholdsvis høj intensitet. Teknik og sikkerhed er i fokus og vi vil bruge meget tid på at udføre øvelser og bevægelser korrekt. Der bliver på ingen måde tale om afslapning, tværtimod kommer der sved på panden… men det bliver også sjovt og udfordrende. Træningen kan sagtens stå alene men er i høj grad også effektiv som supplerende træning til anden idræt. ALLE kan være med, uanset niveau, størrelse og køn. 51 8.9 Holdbeskrivelser Fitness One Box-Surprice Body Pump Body Burn Step Toning Yoga Mix Pilates Boks Mor og barn gymnastik Core-Ball Zumba Samba Mix Bike Basis Bike 2 Bike 3 En intens fedt-forbrændende time. Instruktøren presser dig til at give alt hvad du har i dig. Her udfordrers din kondition, udholdenhed og styrke til det yderste med stations-træning m.m. Her kan alle få afreageret. Kun hard core træning. Mix af kick-boksning, boksning, thai bo og box-aerobic. Ingen time er ens. Body Pump er et professionelt koreograferet, kvalitetskontrolleret træningsprogram, der starter med opvarmning. Derefter gennemføres en serie vægtbærende øvelser, der omfatter squat, pres, løft og curl. Du bliver ikke stor af Body Pump, men velformet. En intens kalorie-dræbende 60 minutters interval klasse kombineret med styrke og stabilisation. Body Burn presser dig til det yderste med bl.a. hop og løb, og henvender sig til folk med middel til god kondition. Koreografien er let, så rutinen udfordrer dig til at opleve det maximale af din fysiske kunnen. Her arbejdes med alle kroppens muskler. Timen deles op i træning på bænk, træning med elastik, mave og overkrop. En time hvor konditionen opbygges og alle uanset alder, køn og kropsbygning kan være med. Her arbejdes til opløftende musik. Programmet kombinerer traditionelle yoga øvelser med nyere dynamiske bevægelser og er designet til at forøge styrke, udholdenhed, smidighed, samt til at reducere stress og øge den mentale bevidsthed. Pilates er for dig, der ønsker at få en bedre kropsholdning, blive strammet op og få styrket de muskler, der støtter rygsøjlen. Øvelserne i pilates fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet, som musklerne i maven og ryggen under et samlet navn kaldes. Det er tekniske og specifikke øvelser, hvor der er meget fokus på vejrtrækningen. Her er det god gammeldags boksetræning med rigtige kampboksere. Kom i gang med teknikker, sandsække, sjipning og m.m. Et hold hvor mor og baby kommer til træning sammen. Der er især fokus på genoptræning af bækkenbunden, mave og balder, men også ryg og arme. Undervisningen vil også indeholde sansemotoriske udfordrende oplevelser for babyen. Ved hjælp af musik og div. redskaber vil vi stimulere babyens forskellige sanser. Holdet egner sig for mødre som har født inden for 12 mdr. Træning med den store bold. Der bliver leget meget, så man glemmer hvor hårdt man træner. Intensiv træning for især mave, ryg og baller Zumba er et spansk slang, som betyder "at bevæge sig hurtigt og have det forrygende samtidig" Opfundet i 1990'erne af aerobic instruktør Alberto Perez. Inspireret af bl.a.a salsa, flamenco, calypso og meringue. Blanding af samba, latin og salsa. Kom til en time hvor dans og latter er i højsæde. Vi bygger timen op i blokke, så alle kan være med. Dette er en indendørs cykeltime for begyndere. Timen er for alle uanset forkundskaber og form. Alle basale cykelteknikker bliver gennemgået, og du bliver præsenteret for de forskellige køreformer. Denne time bør køres 5-10 gange for at få fortroligheden med indendørs cykeltræning. Timen varer 45 min. inkl. gennemgang af cykel og udstrækning. Maksimalt arbejde på fysiologisk intensitetsskala: 8 i korte intervaller. Timen henvender sig primært til dig, der er en øvet deltager på indendørs cykeltimer, gerne vil udfordres og er i fysisk god form. Instruktøren sammensætter timen, som er planlagt ud fra strukturerede intervaller. Timen er opbygget udfra udholdenhedsprincippet, dvs. med jævn puls gennem hele timen. Der er undervejs i timen aktive pauser, og du kan forvente, at timens programoplæg og instruktøren vil give dig en effektiv træning i 55 min. Maksimalt arbejde på fysiologisk intensitetsskala: 8.5 Timen henvender sig primært til dig, der vil udfordres mere end på Bike 2. Instruktøren sammensætter timen, som er planlagt ud fra strukturerede intervaller. Det forventes, at du er i god fysisk form. Timen er opbygget udfra intervaltræningsprincippet, dvs. med varierende puls gennem hele timen. Der er undervejs i timen aktive pauser, og du kan forvente, at timens programoplæg og instruktøren vil give dig en effektiv træning i 55 min. Maksimalt arbejde på fysiologisk intensitetsskala: 9 med korte intervaller til 10 52 8.10 Kildefortegnelse. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Børsen 01. december 2010. Kæder retter hård kritik mod foreningsfitness. Børsen 28. februar 2011. Fitnessfyrste sprænger rammerne Børsen d. 20. januar 2011. Fitnessbranche under stærkt pres. Jens Christensen: Oplevelsesindustrien. Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark. Books on Demand GmbH, København, Danmark. IIBN 978-87-7691-621-3. 1. udgave 2009. Kasper Lund Kirkegaard: Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie. Delrapport i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-01-4. 1. udgave, 2. oplag. August 2007. Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor – en undersøgelse af danske fitnesscentre. Delrapport i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-03-8. 1. udgave. Maj 2007. Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard: Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre. Delrapport 1 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-15-1. 1. udgave. November 2009. Kasper Lund Kirkegaard: Portræt af de aktive Fitnesskunder – træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed. Delrapport 2 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-17-5. 1. udgave. November 2009. Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund: Fitnesskultur mellem forening og forretning. Delrapport 5 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-25-0. 1. udgave. Oktober 2010. Rebecca Steele, Søren Bang, henrik H. Brandt, Kasper Lund Kirkegaard. Indsatsen mod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre. ISBN 978-87-92120-23-6. 1. udgave. September 2010. Pressemeddelelse fra Dansk Erhverv. Fitness er Danmarks Nationalsport. 2009 Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.): Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi. Imagine. 1. udgave 2008. ISBN: 978-87-7071-003-9. 8.11 Hjemmesider. Virksomheder Hjemmesider Aerobicgaarden At Work Butterfly Women CCS Training Center Dansk Fitness Dansk Fitness DFHO DGI-Byen dit Studie DIT-Center EFHA – European Health & Fitness Association Enjoyfitness Equinox Herning Fitness DK Fitness One Fitness World Fitness Xtra Fitness4you Fitness-syd Form & Figur Fresh Fitness Idrættens Analyseinstitut Key2fitness Key2Fitness LifeClub OBBC Sats Studie 82 Zumbafitness www.aerobicgaarden.dk www.atwork.dk www.butterflywomen.dk/ www.ccs.dk www.danskfitness.dk www.danskfitness.dk/ www.dfho.dk www.dgi-byen.dk/ www.ditstudie.dk/ www.dit-center.dk/ www.ehfa.eu/ www.enjoyfitness.dk www.equinoxherning.dk/ www.fitness.dk www.fitnessone.dk/ www.fitnessworld.dk www.fitnessxtra.dk www.fitness4you.dk/ www.fitnesssyd.dk www.formfigur.dk www.freshfitness.dk www.idan.dk www.key2fitness.dk www.key2fitness.dk/ www.lifeclub.dk/ www.obbc.dk www.sats.dk www.studie82.dk www.zumbafitness.dk 53