Fremtidens CO2 -neutrale storbyer - Energi

Transcription

UDDANNELSESNÆVNET
Per Clausen
Profilanalyse –
Fra fitnessinstruktør til personlig træner
Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation
og Ledelse
2010
1 Indhold
1
Indhold ..................................................................................................................................... 2
2
Indledning ................................................................................................................................ 4
2.1
Baggrund .......................................................................................................................... 4
2.2
Formål .............................................................................................................................. 4
2.3
Resultat af analysen ......................................................................................................... 4
3
Sammenfatning........................................................................................................................ 5
4
Analysedesign ......................................................................................................................... 6
5
Beskrivelse af funktionsområdet ............................................................................................ 10
5.1
Fitnessbranchen ............................................................................................................. 10
5.2
Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner ................................................ 12
5.2.1
5.3
Fitnessbranchens produkter............................................................................................ 14
5.4
Medarbejdere i branchen ................................................................................................ 17
5.4.1
Typiske medarbejdere. ............................................................................................ 17
5.4.2
Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser .............................. 19
5.4.3
Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje. ............................................... 19
5.4.4
Målgruppens størrelse ............................................................................................. 21
5.5
Uddannelsesbilledet ....................................................................................................... 21
5.5.1
Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør ................................................................. 21
5.5.2
Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre .................................................. 21
5.5.3
Øvrige private uddannelsesinstitutioner ................................................................... 22
5.6
Medarbejdernes kompetencer ........................................................................................ 22
5.6.1
Konvergens - brede kompetencer. ........................................................................... 22
5.6.2
Holdinstruktør – kompetenceprofil............................................................................ 23
5.6.3
Fitnessinstruktør – kompetenceprofil ....................................................................... 24
5.6.4
Personlig træner – kompetencer. ............................................................................. 25
5.7
Udviklingstendenser i fitnessbranchen ............................................................................ 26
5.7.1
6
Fitnesscentre fordelt efter kategori. .......................................................................... 13
Fitnessbranchens sundhedspolitiske potentiale. ...................................................... 27
Analyse af trænerkompetencer .............................................................................................. 29
6.1
Personlig træner kompetencer ........................................................................................ 29
6.2
Uddannelsesbehov ......................................................................................................... 30
6.3
Behov for at udvikle AMU-uddannelser ........................................................................... 32
7
Perspektivering ...................................................................................................................... 36
8
Bilagsmappe .......................................................................................................................... 37
2
8.1
Spørgeramme til rundbordssamtale ................................................................................ 37
8.2
Spørgeramme til interviewundersøgelse. ........................................................................ 38
8.3
Interviewede virksomheder. ............................................................................................ 40
8.4
Medlemsvirksomheder i DFHO: ...................................................................................... 40
8.5
AMU-mål under ansøgning. ............................................................................................ 41
8.6
Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør ........................................................................ 43
8.7
Holdbeskrivelser – Equinox Herning ............................................................................... 46
8.8
Holdbeskrivelser Fitness World....................................................................................... 47
8.9
Holdbeskrivelser Fitness One ......................................................................................... 52
8.10
Kildefortegnelse. ............................................................................................................. 53
8.11
Hjemmesider................................................................................................................... 53
3
2 Indledning
Analysen ”Fra fitnessinstruktør til personlig træner” gennemføres som en profilanalyse inden for
fitnessområdet, og den er en del af HAKL bevilling af midler til udvikling og analyser i 2009 - 2010.
2.1 Baggrund
Fitnesscentrene anvender i fitnessarbejdet primært 3 typer af fitnessfaglige medarbejdere:
holdinstruktør, fitnessinstruktører og personlige trænere.
De to førstnævnte stillingsprofiler er uddannelsesmæssigt dækket af uddannelsesmål i FKB-en
Instruktion og adm. funktioner i træning og sport (se bilag 8.5), og også i erhvervsuddannelsen til
fitnessinstruktør (se bilag 8.6), der er placeret i Indgangen Krop og Stil.
Med henblik på at vurdere og præcisere fitnesscentrenes behov for efteruddannelse for
fitnessinstruktørerne, der som et led i deres kompetenceudvikling i stigende grad beskæftiger sig
med individuel træning og vejledning, og i den forbindelse møder nye målgrupper med generelle
helbredsproblemer, ønsker HAKL at gennemføre en analyse af de kompetencer, der indgår i
stillingsprofilen ”personlig træner” og efterfølgende vurdere behov for arbejdsmarkedsuddannelser.
Analysen koordineres med Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet.
2.2 Formål
Det er formålet med profilanalysen, Fra fitnessinstruktør til personlig træner, at kortlægge de
kompetencer, der indgår i jobprofilen ”personlig træner”, samt kortlægge behov for udvikling af
arbejdsmarkedsuddannelser, der kan indgå i fitnessinstruktørernes kompetenceudvikling til
personlige trænere.
Samtidig skal profilanalysen afdække uddannelsesniveauet for de medarbejdere, der er
beskæftigede som personlige trænere og målgruppens størrelse.
Analysen skal ligeledes give et bud på udviklingstendenser og fremtidige uddannelsesbehov for
personlige trænere.
2.3 Resultat af analysen
Det endelige produkt af analysen vil være en mindre rapport, der beskriver de typiske
arbejdspladser, væsentlige arbejdsfunktioner, målgruppens kompetencer, samt angiver
kompetenceudviklingsbehov der kan indgå i fitnessinstruktørernes udvikling til personlige trænere.
4
3 Sammenfatning.
3.1 Konklusion.
Det må forventes, at udviklingen, hvor kundernes kræver stadig større professionalisering, vil
fortsætte. Dette vil stille større krav til det fitnessfaglige personales uddannelse, og til udvikling i de
tilbudte ydelser og fitnesscentrenes rammer.
Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede
ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering.
I takt med den stadig større fokus på sundhed og velvære og tiltagende problemer med
livsstilssygdomme og fysisk inaktivitet kunne udviklingen med at flere og flere benytter
fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelse
og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den
nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og
funktionsnedsættelser.
Analysen har afdækket kompetencebehovene for personlige, faglige og kommercielle kompetencer
fra fitnessinstruktør til personlig træner.
På de fleste kompetenceområder er der ikke AMU-mål, der dækker kompetencebehovet for
jobprofilen personlig træner.
3.2 Resumé.
Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer
hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere.
Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor
vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer,
har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have
faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området.
I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det
karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af
det hele
Den personlige træner har som udgangspunkt en fitnessinstruktøruddannelse, men den personlige
træners kompetencer ligger på et højere niveau, og rummer derudover også flere fitnessfaglige
kompetencer.
Jo større personlig erfaring med idrætsgrenen instruktøren har, og jo længere erfaring som
instruktør, jo mere vil både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren nærme sig ”personlig træner”.
Med andre ord kan man sige, at både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren, som et led i deres
kompetenceudvikling har behov for højere kompetencer i personlig træning, og når disse højere
kompetencer findes hos en person med tilstrækkelig personlig erfaring som udøver inden for
idrætsområdet, så har man en personlig træner.
Det er karakteristisk, at mange medarbejdere dækker flere funktioner. Fitnessinstruktøren
varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og administration, og nogle steder beskrives
fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der sammensætter personlige træningsprogrammer
for medlemmerne, og dermed glider over i mod rollen som personlige trænere.
Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i
instruktionen.
5
Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene igennem
skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som
personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt
personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete
trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter
kan ansætte som personlig træner.
Det er også væsentligt at være opmærksom på, at alle personlige trænere har en forudgående
uddannelse som fitnessinstruktør, og også ofte fungerer eller har fungeret som holdinstruktør, så
en eventuel udvikling af AMU-kurser må tage udgangspunkt i at den grundlæggende viden
allerede er til stede.
De kompetencebehov vi har afdækket i forbindelse med undersøgelsen, er holdt op imod de AMUmål der p.t. er under godkendelse på området inden for FKB-en Instruktion og adm. funktioner i
træning og sport, der også er under godkendelse.
De AMU-mål, der er under godkendelse, er udviklet specifikt til jobprofilen fitnessinstruktør, og som
det fremgår, dækker de kun delvist behovet for kompetencer i forhold til jobprofilen personlig
træner.
Endvidere er der på de fleste kompetenceområder hverken mål der dækker helt eller delvist.
Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Den samlede omsætning i fitnessbranchen
estimeres til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske udvikling i de senere år
kan dog have påvirket dette tal.
Der er et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære ydelser, f.eks.
service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder mere og mere.
Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede
ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering.
Flere interviewpersoner gav udtryk for, at der var et stort og stigende behov for personlige trænere.
Der er en tendens til at flere og flere vælger fitnesstræning som et led i genoptræning eller
forebyggelse, og derfor har et behov for en personlig plan for træningen, og også behov for
opfølgning i form af vejledning og coaching, for at fastholde træningen.
Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere
fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning,
fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med
receptionsarbejde for at ”fylde” stillingen op.
Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler
leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet.
Det er tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre, både kommercielle og
foreningsejede, og flere kunder og brugere.
Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 – 2010 skyldes den
finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men
er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side.
Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i
fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det
samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører
estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362. Tallene er dog behæftet med
en betydelig usikkerhed.
6
Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning,
konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som
individuel og holdbaseret træning.
Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og
kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og
der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba.
Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere
attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede
træningsformer.
Der er på mange fitnesscentre 3 – 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af
aktiviteten ligger her.
Der nævnes fra forskellig side et stort potentiale i et samarbejde imellem sundhedssektoren og
fitnessbranchen for eksempel på området overvægtige, både børn og voksne, andre former for
sundhedsfremmende eller forebyggende aktiviteter, genoptræning af bevægeapparatet som f.eks.
rygtræning eller træning af specielle målgrupper som f.eks. ældre. Men selv om disse grupper er
kunder på fitnesscentrene, har vi ikke i denne undersøgelse kunnet konstatere en større tilgang af
disse kundegrupper. Flere har nævnt, at disse målgrupper måske i højere grad tiltrækkes af og
søger fitnesscentre drevet af fysioterapeuter.
Fra nogle sider argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til
uddannelsesniveauet for de fitnessinstruktører, der skal arbejde med kunder med særlige behov,
hvortil regnes patienter, der har en relevant lægefaglig diagnose eller udsatte grupper, der har
behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver
ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper.
Det må forventes, at udviklingen hvor kundernes kræver stadig større professionalisering vil
fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og ”lettere relevante
lægefaglige diagnoser” og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge
behovet for at fortsætte den nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af
kundegrupper med særlige behov og ”lettere relevante lægefaglige diagnoser”.
”Motion på recept” og måske på længere sigt træning af kundegrupper med særlige behov og
”relevante lægefaglige diagnoser” hvor målgruppen er patienter og handicappede.
Træning af disse to målgrupper forudsætter naturligvis også relevant efteruddannelser af trænere,
og for at skabe sikkerhed og troværdighed kunne sådanne uddannelser etableres med en form for
certificering eller autorisation, og som et led i udviklingen af sådanne uddannelser, vil det være
naturligt at inddrage tilgrænsende faggrupper i udviklingsarbejdet.
7
4 Analysedesign
Projektet er gennemført over 4 faser.
Fase 1 - opstart: april - maj 2010.
Kvalificering af oversigten over funktionsområdet, valg af virksomheder til deltagelse i analysen.
Indledende koordinering med Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet.
I projektets første fase er der foretaget desk research på området. Der er set på fitness- og
motionsmarkedet generelt, og overordnede tendenser på markedet er beskrevet, som f.eks.
virksomhedernes størrelse, organiseringen, udviklingsretninger, hvordan ser centrernes
træningstilbud ud mm.
Sammen med Det faglige Udvalg er der udpeget virksomheder, der er relevante at inddrage for at
indhente mere konkrete oplysninger om de kompetencer og målgrupper, som er i analysens fokus.
Fase 2 – videnindsamling: maj 2010 – efteråret 2010
Forberedelse og planlægning af kvalitative interviews.
I projektets 2. fase er der udarbejdet spørgeguides til interviews (se bilag 8.2) og andre aktiviteter,
der er nødvendige for indsamling af viden. Der er i den forbindelse også talt med andre aktører
end motionscentre alene. Det drejer sig om brancheforeningen eller uddannelsesinstitutioner, der
allerede udbyder offentlig uddannelse inden for fitnessområdet og derfor er i kontakt med
motionscentre via elevoplæring.
Som led i indsamlingen af viden, har vi også set på de eksisterende uddannelsesudbud generelt –
hvordan er uddannelsesudbuddet (også det private) struktureret, hvem er målgruppen og hvilke
jobfunktioner er i fokus, samt om og hvordan uddannelsesbehovet for personlig trænere er dækket
af det private marked.
I den udstrækning det har været muligt, har vi set på udviklingstendenser internationalt, og
hvordan fitnessmarkedet er struktureret i andre lande.
Indledningsvis er der afholdt et rundbordsmøde med fitnessvirksomheder i Danmark (se bilag 8.1.),
som et led i arbejdet i Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for oplevelsesområdet, og
derefter som en del af projektet, er der gennemført et antal supplerende interviews med
repræsentanter for fitnessvirksomheder og andre aktører på markedet.(Spørgerammen er vist i
bilag 8.2.)
Fase 3 – udformning og formidling af jobprofiler: efteråret 2010.
Analyse af jobprofiler, uddannelsesniveau og udviklingstendenser.
Med udgangspunkt i viden fra interviews, rundbordssamtale og desk research er der opstillet
jobprofiler for en fitnessinstruktør og for en personlig træner med dertil hørende personlige og
faglige kvalifikationer mm.
Fase 4 – afslutning: vinter 2010 – forår 2011.
Beskrivelse af kompetenceudviklingsbehov; formidling af analysens resultater.
De indsamlede oplysninger vedrørende medarbejdernes kompetencer (på baggrund af interviews
med brancherepræsentanter, ressourcepersoner) er belyst i forhold til de eksisterende
uddannelsestilbud, for der igennem at kortlægge eventuelle behov for udvikling af nye
arbejdsmarkedsuddannelser.
8
Analysens resultater formidles i form af artikler og oplæg i Uddannelsesnævnets nyhedsbrev, Uinfo, og på HAKL’s hjemmeside.
Analysen udsendes til de repræsentanter for virksomheder, der har deltaget i analysen. Resultatet
af denne validering indgår sammen med de øvrige tilbagemeldinger i HAKL´s vurdering af
uddannelsesbehovet for fitnessinstruktører.
Desuden præsenteres analysens resultater på de kommende møder med udbydere af EUD
uddannelsen til Fitnessinstruktør og de kommende udbydere af AMU-kurser, samt for HAKL og
Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet..
9
5 Beskrivelse af funktionsområdet
Selvom fitnesscentre har eksisteret i Danmark i mange år, er funktionsområdet stadig nyt.
Inden for den nyeste tid er området beskrevet i Jens Christensens bog ”Oplevelsesindustrien –
Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark”, af Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red) i
”Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning”, samt i et stort
projekt fra Idrættens Analyseinstitut: Sundhed for millioner, og de 5 delrapporter, der er udgivet
som en del af projektet, samt rapporter udgivet i tilknytning til projektet.
Der er i den vestlige verden en tendens til øget kropslig interesse, hvilket tilskrives
vidensamfundets stadig mere stillesiddende arbejde. Samtidig er der gået status i at dyrke
kroppen, og der er sket et skift i deltagernes motiver, fra tidligere at dyrke en fritidsaktivitet, der
havde en værdi i sig selv, er motiverne til at dyrke fitness i dag mere sammensatte. Nogle dyrker
fitness for at opnå et bestemt kropsideal, nogle for sundhedens skyld, og nogle for velværens
skyld. Deltagerne er gået fra at være idrætsdeltagere til at være idrætsforbrugere. Denne udvikling
smitter også af på den organisatoriske udvikling i idrætsorganisationerne, fordi brugerne kræver en
større grad af professionalisering og effektivitet.
Der er således et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære
ydelser, f.eks. service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder
mere og mere. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere
bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering.
5.1 Fitnessbranchen
Fitnessbranchen har sin oprindelse i bodybuildingmiljøer, men udbyder i dag en lang række
idrætsaktiviteter og serviceydelser, som supplerer den traditionelle styrketræning.
Begrebet fitness kan være svært at definere entydigt; det dækker både over individuel styrke- og
konditionstræning og organiseret holdtræning. Grænserne imellem den organiserede købeidræt og
den traditionelle foreningsbaserede idræt bliver stadig mere uskarpe.
Et fitnesscenter kan defineres som:
En fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om
et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at
komme ind ”fra gaden”. Der vil typisk være tale om et kommercielt center.
Ud fra denne definition, er der således en lang række fitnessfaciliteter, der ikke indgår i
fitnessbranchen, fordi de f. eks. ikke er alment tilgængelige; det kan være motionsrum i
virksomheder, foreningsfitness, firmaidrættens fitness, kommunale fitnessfaciliteter, sportsklubber
o. lign., hvor der kræves en tilknytning til det geografiske sted, hvor aktiviteten udøves.
Fitness er blevet en massesport i Danmark, og idrætten tiltrækker alle befolkningsgrupper på tværs
af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og træningsformål. Fitness er gået fra at være en
træningsform for folk, der ønskede at få store muskler til at være en folkesport med et sted imellem
550.000 – 1 mio. brugere.
Heraf alene i de kommercielle fitnesscentre ca. 550.000 medlemmer. 1
1
Kasper Lund Kirkegaard. Idrættens Analyseinstitut: Portræt af de aktive fitnesskunder. Delrapport 2 i
projektet ”Sundhed for millioner”.
10
Fitnesscentrene er overordnet organiseret i kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre, men
derudover dyrkes fitnessaktivitet i mange forskellige sammenhænge, f.eks. i virksomheder, på
højskoler, i sportsklubber, i aftenskoler o.a. Denne analyse fokuserer på ”købeidrætten”, og
beskæftiger sig fortrinsvis med de kommercielle fitnesscentre, men medtager også ikkekommercielle fitnesscentre som DGI-byen.
De kommercielle fitnesscentre har ligesom andre virksomheder mange forskellige ejerformer:
enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber
og kapitalfondsejede fitnesscentre.
De ikke-kommercielle fitnesscentre har som udgangspunkt ingen privat ejer, men kan være
kommunalt ejede, foreningsbaserede eller selvejende.
Der synes at være en sammenhæng imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i
udbud af primære og sekundære ydelser.
Figur 1. Sammenhængen imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i
primære og sekundære ydelser.
Størrelse
Antal ansatte
Antallet af udbudte ydelser
Kapitalintensitet
Antal ansatte
Ikke-kommercielle. Enkeltmandsfirmaer. Aps A/S og kapitalfondsejede
Fra ikke-kommercielle fitnesscentre over enkeltmandsvirksomheder, anpartselskaber,
aktieselskaber og kapitalfondsejede stiger variationen i udbud og sekundære ydelser såsom cafemiljø, wellnesafdeling, dampbad, sauna, solarium og børnepasning, ligesom antallet af centre i
kæden og størrelsen af de enkelte centre også stiger, naturligvis med undtagelser.
Sammenhængen er naturlig, fordi det kræver et større kundeunderlag at tilbyde kunderne
sekundære ydelser, og jo større variation i udbuddet det enkelte center kan tilbyde, jo flere kunder
kan det tiltrække.
11
Ved siden af de mere traditionelle fitnesscentre findes en række specialstudier, der udbyder
aerobic, yoga, pilates, wellness e. lign. som eneste produkt.
En stor del af de kommercielle fitnessvirksomheder er organiseret i DFHO, Dansk Fitness og Helse
Organisation, der er medlem af Dansk Erhverv. DFHO er en non-profit brancheorganisation, som
repræsenterer, promoverer og beskytter fitnessbranchen i Danmark.
DFHO har til formål at bidrage positivt til såvel det enkelte centers vækst som markedets vækst
ved at give sine medlemmer viden, værktøjer og netværk til at blive mere succesfulde.
Medlemmer af DFHO bliver optaget i den amerikansk funderede internationale
brancheorganisation IHRSA (International Health, Raquet & Sportsclub Association), som på
verdensplan har haft stor succes med at arbejde for at gøre den kommercielle fitnesssektor til en
politisk magtfaktor. 2
5.2 Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner
Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Jens Christensen 3 estimerer den samlede
Omsætning i fitnessbranchen til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske
udvikling i de senere år kan have påvirket dette tal.
Tallene i nedenstående tabel er stykket sammen fra forskellige kilder og skal derfor tages med et
væsentligt forbehold. Som det fremgår, er der ikke tilgængelige tal for alle kategorier i alle år, men
alligevel er det tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre og flere kunder og
brugere.
Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 – 2010 skyldes den
finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men
er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side.
Tabel 1. Fitnessbranchen i tal. 2007 – 2010.
2007
Kommercielle fitnesscentre
Antal virksomheder
Antal centre
Antal kunder
Ikke kommercielle fitnesscentre
Antal centre
Heraf foreningsdrevne fitnesscentre
Antal centre
Antal brugere
Antal brugere firmaidrætten
2008
2009
2010
4
5
380
5
410.000
185
6
424
6
480.000
6
453
6
550.000
5
459
6
6
248
323
7
5
90.000
227
7
118.000
7
52.000
6
315
Idrættens Analyseinstitut 8 estimerer, at der er ca. 7000 medarbejdere, der har hel- eller
deltidsbeskæftigelse i den danske fitnesssektor.
2
Kasper Lund Kirkegaard. Fra muskelmasse til muskelbevægelse.
Jens Christensen: Oplevelsesindustrien. Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark.
4
Jens Christensen. Oplevelsesindustrien
3
5
Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi,
Idrættens Analyseinstitut.
6
Rebecca Steel, m.fl.: Indsatsen imod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre
Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund: Fitnesskultur mellem forening og forretning
8
Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor
7
12
De foreningsdrevne fitnesscentre er i fremgang, også i de større byer. I de seneste år er der
kommet ca. 20 nye foreningsdrevne centre pr. år, samtidig med at de kommercielle fitnesscentre
er presset af finanskrisen.
Samtidig er der også flere og flere fysioterapeuter, der åbner fitnesscentre i forbindelse med deres
klinikker, hvor fysioterapeuterne bruger deres faglighed til at tiltrække kunder.
Det skønnes at imellem 25.000 og 30.000 mennesker dyrker fitness hos fysioterapeuter. 9
5.2.1 Fitnesscentre fordelt efter kategori.
Ud af de 193 centre, der indgik i Kasper Lund Kirkegaard undersøgelse i rapporten, ”Overblik over
den danske fitness-sektor” 10, fordelte respondenterne centrene i nedenstående kategorier.
Tabel 2. Fitnesscentre fordelt efter kategori.
Kategori
Multifunktionelt fitnesscenter (aerobic, spinning, styrke)
Udelukkende styrketræningscenter
Specialcenter (aerobicstudie, pilatesstudie, yogastudie, dansestudie etc.)
Wellness- eller sundhedsorienteret fitnesscenter
Genoptrænings- eller forebyggende fitnesscenter
Andet
Antal i %
65 %
12 %
3%
7%
9%
4%
Til supplering af den gennemførte interviewundersøgelse, er der som en del af videnindsamlingen
indhentet informationer fra hjemmesider om de enkelte virksomheder, antallet af centre og ansatte,
samt om centrenes produkter. Oversigten er på ingen måde fuldstændig, men den omfatter de
største virksomheder, og den illustrerer udmærket, at den danske kommercielle fitnessbranche er
delt i få store kæder, hvoraf Fitness World har langt flest centre, og derefter følger Fitness DK, som
har et større antal medarbejdere pr. center. Dernæst er der en mellemgruppe af landsdækkende
og landsdelsdækkende kæder på mellem 10 og 19; ganske få regionale korte kæder og lang
række virksomheder, der består af et enkelt center. Nogle af disse er store, men de fleste er små
med under 10 ansatte.
I tabel 3 er der også medtaget nogle få foreningsejede fitnesscentre.
9
Børsen d. 20. januar 2011. Fitnessbranche under stærkt pres.
Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor.
10
13
Tabel 3. Eksempler på Fitnesscentre og fysioterapeutiske klinikker
Virksomhed
Fitness World
Fitness.dk
Dansk Fitness Amba
Butterfly Women
Enjoy Fitness
SATS
Fitness One
Fitness4you
Dit Center
Fitness Syd
Fresh Fitness
Key2fitness
LifeClub
Aerobicgården
CCS Training Center
DGI-Byen
Dit Studie
Equinox Fitness Herning
Fitness Xtra
Form & Figur
OBBC (forening)
Studie82
22 virksomheder
Antal ansatte
2330
2200
750
65
70
66
26
8
20
39
63
30
5667
1
Antal centre
64
36
19
15
13
13
10
4
3
3
3
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
197
Bemærkninger
Sjælland/Jylland
Landsdækkende
Landsdækkende
Jylland/Fyn
Sjælland
Storkøbenhavn/Århus
Jylland/Fyn
Jylland/Fyn
Nordvestjylland
Sønderjylland/Fyn
Midtsjælland
Roskilde, Ringsted
Frederikssund
Odense
København
Viborg
Herning
Køge
Hørsholm
Odense
Holbæk
1. Antallet af ansatte er opgivet af de interviewede repræsentanter for virksomheder eller fundet via søgning på
hjemmesider. Antallene er ikke verificerede og skal derfor tages med et vist forbehold. Ikke alle interviewede har opgivet
antallet af ansatte, og det er heller ikke alle hjemmesider, der oplyser antallet af medarbejdere. Der mangler derfor
oplysninger fra ganske mange virksomheder.
5.3 Fitnessbranchens produkter
Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning,
konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som
individuel og holdbaseret træning. Se bilag 8.7., 8.8. og 8.9. med eksempler på holdbeskrivelser.
Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og
kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og
der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba.
Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere
attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede
træningsformer.
Der er på mange fitnesscentre 3 – 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af
aktiviteten ligger her.
14
Tabel 4. Fitnessbranchens produkter.
Fitnessydelser.
Personlig træning og vejleding
Andre ydelser
Styrketræning
Kredsløbstræning
Konditionstræning
Cykling
Holdtræning
Juniortræning
Personlig træner
Løbecoach/løbetræner
Kostvejleder
Sundhedscoach
Mindfullness
Genoptræningsprogrammer
Wellness-afdeling
Sauna
Dampbad
Solarium
Caféområde
Børnepasning
De enkelte fitnesscentre prøver at differentiere sig fra de øvrige ved at markedsføre forskellige
specifikke sprogrammer, som f.eks. Les Mills konceptet. Bilag 8.7). DGI-byen i København, der er
foreningsejet, udnytter sin beliggenhed sammen med Vandkulturhuset til at tilbyde vandbaserede
fitnessydelser som f.eks. vandaerobic, aquafitness, aquaZumba og aquabiking.
11
Zumba® Fitness
er i de seneste år slået godt an, og udover at have tilført flere kunder, har det
også tilført helt nye kundegrupper i segmentet ældre kvinder.
Zumba® Fitness er bedre end nogen anden
træning, du nogensinde vil opleve!
Zumba® Fitness blev skabt i midten af 90'erne af
sydamerikaneren Alberto “Beto” Perez, som træner
berømtheder, og som er koreograf for internationale
popstjerner.
Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, sambaog merengue-musik, som han voksede op med,
kombinerede Beto sine foretrukne latinamerikanske
rytmer med sine hotte internationale dansetrin, som
hans elever elskede, - og Zumba® Fitness blev skabt!
11
http://www.zumbafitness.dk/
15
Nogle fitnesscentre deltager i forskellige genoptræningsprogrammer, f. eks. for
sygedagpengemodtagere.
Tabel 5. Fitnesscentrenes hyppigst tilbudte aktiviteter. 12
Aktivitet
Frie vægte
Kondicykler
Individuel styrketræning med fitnessmaskiner
Løbebånd
Cardio stepmaskine
Romaskine
Cross-trainer/skimaskine
Spinning på hold
Aerobic
Træning med personlig instruktør
Antal i %
95,7 %
95,1 %
91,8 %
87,0 %
86,4 %
86,4 %
82,1 %
71,2 %
65,8 %
61,4 %
Den historisk set grundlæggende aktivitet – styrketræningen – er stadig den mest udbudte aktivitet.
De mere kvindeorienterede aktivitetsformer, som kondicykler, løbebånd, stepmaskiner, crosstraining og aerobic kommer på de følgende pladser. Den hyppigste holdtræningsaktivitet –
spinning – er på en 8. plads.
Tabel 6. Fitnesscentrenes mest hyppigt udbudte livsstilsforebyggende aktiviteter. 13
Aktivitet
Målrettet holdtræning for bestemte kropsdele (ryg, balle, mave, lår, nakke o.s.v.)
Kost- og livsstilsvejledning for overvægtige
Slankehold
Hold for overvægtige børn
Diabeteshold
Gigthold
Antal i %
56,0 %
53,8 %
37,0 %
18,5 %
6,0 %
6,0 %
Udover disse udbydes også en række andre aktiviteter, der henvender sig direkte til specifikke
målgrupper.
12
13
16
5.4 Medarbejdere i branchen
I dette afsnit fokuseres på medarbejdere og funktioner, der er centrale for fitnesscentrenes faglige
funktioner. Medarbejdere på kædernes hovedkontorer, de administrative funktioner og
servicefunktioner som rengøring indgår ikke i den videre analyse.
Afsnittet bygger på interviews med repræsentanter for fitnesscentre.
5.4.1
Typiske medarbejdere.
Tabel 7. Typiske medarbejdere i fitnessbranchen.
Stillingsgruppe
Centerleder
Træningsansvarlig
Receptionsansvarlig
Personlig træner
Fitnessinstruktører
Holdtræningsinstruktører
Fysioterapeuter
Kostvejledere
Ernærings- og livsstilsvejleder
Receptionist
Stillingsbetegnelser
Centerleder
Centerchef
Management
Træningsansvarlig
Træningsleder
Receptionsansvarlig
Individuel træning.
Træningsvejledere
Holdtræningsinstruktører
Holdtrænere
Gruppetræningsinstruktører
Aerobicinstruktør
Cykelinstruktør
Spinninginstruktører
Bodybikeinstruktører
Bike-fit instruktør
Puls-styrke instruktør
Thai Bo-instruktør
Boksetrænere
Løbetrænere
Bodyfitinstruktører
Pilatesinstruktører
Yogainstruktører
Fysioterapeuter
Kostvejleder
Slankevejleder
Ernæringsvejleder
Livsstilvejleder
Receptionist
Centerlederen.
I de mindre personligt drevne centre kan centerlederen være ejeren, mens det i større
virksomheder med flere centre er en ansat leder. I de foreningsejede centre vil centerlederen i
sagens natur altid være ansat eller evt. en frivillig leder.
I de mindre fitnesscentre har centerlederen alle ledelsesfunktioner og administrative funktioner,
mens der i større fitnesscentre kan være flere ledelsesroller, f.eks. receptionsansvarlig,
salgsansvarlig, træningsansvarlig.
I de personligt ejede fitnesscentre og i Aps-er, er det oftest ejeren, der ved siden af ledelse også
udfører den administrative funktion.
I de større kæder, er der ansat administrative medarbejdere i hovedkontorerne til de administrative
funktioner, såsom regnskab, løn markedsføring.
Centerledere og andre ledere i fitnesscentre er normalt rekrutteret fra træningsfaglige
medarbejdergrupper, enten holdinstruktør, fitnessinstruktør eller personlig træner.
17
I de mindre centre er centerlederen ofte også personlig træner.
Træningsleder/ Træningsansvarlig
Træningslederen findes som selvstændig funktion i større fitnesscentre, og oftest i de større
kæder.
I de mindre fitnesscentre er funktionen som regel en del af centerlederens eller indehaverens
funktion.
Træningslederen har det samlede ansvar for træning i centret, og er derudover ansvarlig for
oplæring og kompetenceudvikling af instruktører
Personlig træner.
Personlige trænere er en overbygning på fitnessinstruktør/træningsvejleder, og der er flest
mandlige personlige trænere.
Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere
fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning,
fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med
receptionsarbejde for at ”fylde” stillingen op.
Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler
leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet.
De fleste personlige trænere bliver længe i branchen.
Fitnessinstruktøren/træningsvejlederen.
Der er både mandlige og kvindelige fitnessinstruktører, men det er et generelt billede, at mændene
er i svagt overtal. Der er dog store forskelle fra fitnesscenter til fitnesscenter. Der er
fitnessinstruktører i alle aldre, men en overvægt af yngre i alderen 20 -30. Dog er der stor variation
imellem de enkelte centre afhængig af deres geografiske beliggenhed, størrelse og hvor længe
centret har eksisteret. Flere af de interviewede repræsentanter gav udtryk for, at de gerne ville
have en stor variation i fitnessinstruktørernes profiler, for at de bedre kan matche de forskellige
kundegrupper.
Den typiske fitnessinstruktør er timelønnet/deltidsansat, men mange fitnesscentre satser på
fuldtidsansættelse, og fuldtidsansatte fitnessinstruktører har så også andre funktioner, f.eks.
holdinstruktion, receptionsarbejde og medlemspleje.
Træningsvejledning kan siges at være en integreret del af fitnessinstruktørens arbejde. I nogle
virksomheder er funktionen skilt ud, og indebærer at træningsvejlederen planlægger
kundernes/medlemmernes timer. Træningsvejlederen hjælper også nye medlemmer med at
komme i gang; igennem samtaler afdækkes behovene og derefter udarbejder træningsvejlederen
et forslag til et program.
Træningsvejlederen arbejder ofte ved skranken og servicerer på den måde medlemmerne med
træningsvejledning, og på den måde er receptionsarbejdet, træningsvejledningen og
fitnessinstruktion integreret i en funktion og i en person.
Holdinstruktør/holdtræner.
Der er både mandlige og kvindelige holdinstruktører, og der er en vis sammenhæng imellem typen
af holdtræning og køn. De kvindelige holdtrænere er i overtal, og en del af forklaringen på dette er,
at mange hold har et rytmisk element, der tiltrækker kvindelige deltagere, og at der er flere
kvindelige trænere end mandlige, der har forudsætninger/kompetencer fra dans/rytmik.
Mange holdtrænere har stor anciennitet, og der er også i denne gruppe medarbejdere en stor
aldersspredning. Flere af de interviewede gav udtryk for, at de gerne ville have erfarne
holdtrænere, og at de foretrak holdtrænere i aldersgruppen 30 – 40 år.
Nogle af de interviewede nævnte, at der er en tendens til, at deltagergruppens sammensætning på
alder og køn afspejler sig i instruktørens profil. Desuden er der ofte den sammenhæng, at
kunderne/medlemmerne vælger det pågældende hold, fordi de har sympati for holdtrænerens
18
personlighed og faglighed. Der er med andre ord en sammenhæng imellem holdinstruktørens
alder, køn og profil, og de kunder de tiltrækker og især fastholder.
Holdtrænere er typisk timelønnede og har typisk én sportsgren, som de træner indenfor.
Fysioterapeuter
Flere fitnesscentre har fysioterapeuter ansat som instruktører, og der er også en del
fysioterapeuter, der tilbyder fitnessprogrammer og holdtræning i som et led i deres virksomhed.
Kostvejleder
Kostvejlederne kan have en længerevarende uddannelse, men kan også have en
kostvejlederuddannelse fra højskoler e. lign.
Ernærings- og livsstilsvejleder
Ernærings- og livsstilvejledere kan have forskellige baggrunde; for eksempel udbyder nogle
kommercielle fitnesscentre uddannelse til ”Ernærings- og Livsstils vejleder.
5.4.2
Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser
Nedenstående eksempel, baseret på en interviewet virksomhed 14, kan illustrere sammenhængen
imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser.
Tabel 8. Sammenhænge imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser.
Styrketræning
FI
PT
Konditionstræning
Holdtræning
QUICK
- Puls
- Mave/Ryg
- Cirkeltræning
- Stram-op
- Bold
- Cykling
Cykling
AQUA træning
Squash
Mor/baby
Juniortræning
Seniortræning
Slankeforløb
Løbetræning
Personlig træner
Elite
FI
HT
HT
PT
HT
HT
HT
HT
HT
HT
KV
HT
PT
HT
PT
PT
PT
PT
PT
PT
PT
FI = Fitnessinstruktør; HT = Holdtræner; PT = Personlig træner; KV = Kostvejleder
5.4.3 Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje.
Personlige trænere har ofte en uddannelsesbaggrund som fitnessinstruktører, og i de fleste af de
private uddannelser på området er fitnessinstruktøruddannelsen en forudsætning for at blive
optaget på kursus til personlig træner. Personlige træneres kompetencer ligger således på et
højere niveau end fitnessinstruktører og holdtrænere.
14
Egen bearbejdelse af informationer fra interview med repræsentant fra SATS
19
Personlige trænere kan også have en forudgående uddannelse som fysioterapeuter eller
idrætsuddannelser.
Personlige trænere har ofte en baggrund som idrætsudøvere, og har ofte specialiseret sig en eller
få idrætsgrene, som de både selv udøver og også ofte underviser i som holdinstruktører eller som
personlig træner.
Personlige trænere ansættes ofte på baggrund af deres udstråling og referencer, og det er normalt
at vurdere kompetencerne udøvet i praksis inden ansættelse.
Fitnessinstruktører har ofte selv en personlig interesse i træning, og rekrutteres også i regelen fra
deltager-/medlemskredsen. Mange virksomheder har som en forudsætning for ansættelsen, at
fitnessinstruktøren skal have dyrket fitness i en længere periode.
Det er således et karakteristisk træk, at fitnessinstruktører både er aktive udøvere og instruktører.
En dels fitnessinstruktører er fuldtidsansatte, og som tidligere nævnt, er det normalt ved
fuldtidsansættelse, at supplere funktionen som fitnessinstruktør med andre funktioner på
fitnesscentret. Typisk passer fitnessinstruktørerne receptionen i dagtimerne, hvor aktiviteten ikke er
så stor, og fungerer også ofte som holdinstruktører..
De deltidsansatte/timelønnede fitnessinstruktører kan have andre job ved siden af – nogle er også
studerende. Mange fitnessinstruktører er i gang med en uddannelse, der relaterer sig til kroppen,
eller beskæftiget indenfor sundhedsområdet eller sportsområdet.
Interviewpersonerne fremhæver, at fitnessinstruktører altid skal have en fitnessinstruktøruddannelse fra en de mange uddannelser indenfor området; enten fra en af de private
uddannelsesinstitutioner, der eksisterer, eller fra en af kædernes egne uddannelser. Flere nævner
også erhvervsuddannelsen, der så småt begynder at gøre sig gældende som en primær
uddannelsesvej.
Holdinstruktører er typisk timelønnede og underviser typisk på et hold i en sport, som de selv har
stor interesse i. Som et led i jobbet som instruktører udøver de selv sporten, og får ad den vej
tilfredsstillet træningsbehovet. Holdinstruktører underviser typisk kun i én sportsgren, og kun på et
eller få hold. Dels er det fysisk belastende, fordi de jo selv deltager, og dels har mange
holdinstruktører en primær beskæftigelse eller er under uddannelse. Holdinstruktørjobbet kan
siges at være hobbypræget, og instruktører rekrutteres også ofte fra medlemskredsen. De træner
selv sporten og har gjort det i nogen tid - mindst 1 år. De kan også have en baggrund fra dans.
Deres uddannelsesmæssige baggrund svarer i store træk til resten af befolkningen, da de i vid
udstrækning rekrutteres på grund af deres interesse i den pågældende sportsgren.
Interviewpersonerne fremhæver, at holdinstruktører altid skal have en faglig
holdinstruktøruddannelse i den sportsgren de underviser i.
En del holdinstruktører har også mellemlange eller lange videregående uddannelser inden for
idrætsområdet (cand. scient i idræt og sundhed, diplomuddannelse i Krop, Kost og Sundhed) eller
uddannelser som fysioterapeut eller ergoterapeut.
Det er sjældent at holdinstruktører fortsætter som fitnessinstruktører. Vurderingen er, at
holdinstruktør-funktionen kræver flere kompetencer og kompetencer på højere niveauer end
fitnessinstruktørfunktionen. Det er mere krævende at undervise på hold end én til én undervisning
som fitnessinstruktørerne praktiserer.
Ifølge de interviewede repræsentanter er det ikke en normal karrierevej, at holdtrænere fortsætter
som fitnessinstruktører, selv om det vurderes lettere at gå fra holdtræner til fitnessinstruktør end
omvendt. Men på den anden side er det indtrykket, at der er en del fitnessinstruktører, der ”fylder”
en fuldtidsstilling op med både holdtræning og receptionsarbejde.
Kostvejledere kan være uddannede på en af de private uddannelser, der udbydes sammen med
fitnessuddannelserne.
20
5.4.4 Målgruppens størrelse
Tal for beskæftigede i de forskellige virksomheder, fordelt på funktioner, er dels indhentet igennem
personlige interviews og dels hentet via analyser af fitnesscentres hjemmesider, og talangivelserne
er derfor ikke helt nøjagtige.
Idrættens analyseinstitut 15 estimerer, at der er i alt 7000 ansatte, opgjort i personer, i
fitnessbranchen i 459 centre. Set i forhold til antallet af medarbejdere på virksomheder i denne
analyse virker estimatet på 7000 medarbejdere som meget lavt.
De virksomheder, som indgår i denne analyse, omfatter i alt 4887 ansatte i 134 centre.
Tabel 9. Beregning af antallet af ansatte medarbejdere i fitnessfunktioner i Danmark.
Antal centre
I alt
Centre i analysen
Antal medarbejdere i analysen i
% af samtlige
Beregnet antal centre uden for
analysen
Estimeret antal medarbejdere i
alt i %
459
197
Antal ansatte
i alt
7000
5667
325
1113
Personlige
trænere
Holdinstruktører
342
6,0
2146
37,9
1912
33,7
422
2651
2362
I analysen er der fokuseret på de større virksomheder og virksomheder, der er mest synlige f.eks.
igennem medlemskab af DFHO eller profilering på internettet. Fitnessbranchen rummer mange
virksomheder, hvor der kun er få ansatte (1 – 3).
Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i
fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det
samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører
estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362.
Som nævnt er tallene i tabellen behæftet med en betydelig usikkerhed.
5.5 Uddannelsesbilledet
De fitnesscentre, der er interviewet, lægger stor vægt på, at alle der arbejder med fitnesscentrets
produkter er uddannet inden for området. Dels skal de ansatte være uddannede inden for
funktionsområdet, fitnessinstruktør, holdtræner eller personlig træner, og dels skal de være
uddannede inden for det konkrete produkt, som f.eks. Body Bike, Zumba o. lign.
Der er flere veje til at blive uddannet til fitnessinstruktør, holdtræner, personlig træner eller
vejledning/træning inden de mange specialiserede produkter.
5.5.1 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør
Siden 2008 har det været muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse som fitnessinstruktør. De
første erhvervsuddannede fitnessinstruktører afsluttede deres uddannelse i slutningen af 2009 –
begyndelsen af 2010. Indtil nu (15. 02. 2011) er der indgået i alt 154 uddannelsesaftaler, hvoraf
over halvdelen er indgået i 2010 (83). Antallet af færdiguddannede er stadig lavt.
5.5.2 Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre
De største fitnessvirksomheder har deres egne uddannelsescentre, som f.eks. Fitness DK, Dansk
Fitness og SATS.
15
Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor
21
Instruktørskolen (Fitness DK) udbyder uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner,
holdinstruktør, cykelinstruktør og ernærings- og livsstilsvejleder.
Alle uddannelserne starter med ”Basiskursus”.
SATS udbyder Fitnessinstruktør / Træningsvejleder, Aerobicinstruktør, Cykelinstruktør, Personlig
Træner både i København og i Århus.
Dansk Fitness tilbyder på deres Dansk Fitness Akademi 5 forskellige uddannelser:
DFA01: Receptionsservice, programlægning, styrketræning, kredsløbstræning og førstehjælp
DFA02: Cycling (inkl. særlig førstehjælp tilpasset cycling)
DFA03: Diverse anden holdtræning
DFA04: Individuel sundhed
DFA05: Centerlederuddannelsen
5.5.3 Øvrige private uddannelsesinstitutioner
Leverandøren, Startrade, afholder spinninginstruktør-uddannelser og efteruddannelser igennem
Spinning®.
At Work Skolen udbyder en lang række uddannelser rettet imod fitnessbranchen og
sportsbranchen, og har også overtaget Naturmedicinsk Kursuscenter, og dennes uddannelse til
zoneterapeut. At Work Skolen har afdelinger i København, Frederiksberg og Århus.
At Work Skolens fitnessinstruktøruddannelser strækker sig over 90 lektioner, hvoraf 50 lektioner er
en kombination af træningsteori og praktisk undervisning, og 40 lektioner med anatomi- og
fysiologiundervisning.
Udover fitnessinstruktøruddannelse og personlig træneruddannelse tilbyder At Work Skolen også
uddannelse til ”Løbecoach”, ”Sundhedscoach”, ”Mindfullness instruktør”,
”Kostvejleder/slankekonsulent” o.m.a.
Foreningsfitness udbyder egne instruktøruddannelser, og det gør firmaidrætten også.
Desuden udbydes der fitnessrettede uddannelser på højskoler.
Medarbejdernes kompetencer
For så vidt angår de faglige kompetencer, er de interviewede repræsentanter fra fitnesscentrene
gennemgående tilfredse med uddannelserne fra de bestående uddannelsessystemer. Der er ikke
konstateret forskelle på om holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere er uddannet
fra de kommercielle kæders interne uddannelser, uafhængige uddannelsesinstitutioner eller de
foreningsejede fitnesscentres uddannelser. Flere af de interviewede nævner tilfredshed med, at
der er etableret en erhvervsuddannelse, der vurderes som god både på indhold og længde.
Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer
hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere.
Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor
vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer,
har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have
faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området.
I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det
karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af
det hele
5.5.4 Konvergens - brede kompetencer.
Som det også fremgår tidligere i dette afsnit, er det karakteristisk, at mange medarbejdere dækker
flere funktioner. Fitnessinstruktøren varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og
administration, og nogle steder beskrives fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der
22
sammensætter personlige træningsprogrammer for medlemmerne, og dermed glider over i rollen
som personlige trænere.
Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i
instruktionen.
5.5.5 Holdinstruktør – kompetenceprofil
I interviewene har vi afdækket de kompetencer, som de deltagende virksomheder forventer at
holdinstruktørerne besidder.
Tabel 10. Holdinstruktør - kompetenceprofil
Personlige kompetencer
Holdtræner-kompetencer/
faglige kompetencer
Kompetencer
Positiv og udadvendt udstråling
Synes det er sjovt at undervise samt glæde andre
Energisk og entusiastisk
Præsentabel og i god fysisk form
Evne til at motivere/begejstre kunderne
Skal evne at få kunderne til at føle sig velkomne
Skal kunne undervise begyndere
Kunne vælge og sammensætte musik
Rytmisk sans
Koreografi
Kunne sammensætte et program
Planlægning, forberedelse og gennemførelse af timen
Faglig ajourført med udviklingen inden for fagområdet og nye
produkter
Kommercielle kompetencer
For så vidt angår de faglige kompetencer, har de fleste interviewede henvist til at en holdinstruktør
skal have faglige kompetencer svarende til en holdinstruktøruddannelse.
Ved en gennemgang og sammenskrivning af forskellige holdinstruktøruddannelser, kan
holdinstruktørens faglige kompetencer beskrives således:
Holdinstruktørens faglige kompetencer:
undervisningspædagogik
undervisningens tilrettelæggelse
kriterier for holdfitnesstræning - holdfitnessteori
musikvalg – takt, opbygning af kombinationer
valg af bevægelsesmønstre
muskelstyrke
brug af vægte, elastikker, mv.v
Cykelinstruktørens (spinning, bodybike, cykling, bike-fit instruktør) faglige kompetencer:
udarbejde et cykelprogram
undervise i et cykelprogram, der indeholder opvarmning, spinning og udstrækning
have kendskab til forskellige cykelklassetyper
instruere i korrekt i cykling
instruere i brug af cyklen
lede undervisningen på en professionel måde
kunne vejlede om kondition, lungeventilation
motivere holdet
være fortrolig med indstilling og vedligeholdelse af cyklen
kunne rådgive om almindeligt forekommende træningsemner
kunne vejlede om skadesforebyggelse og overtræning
Holdinstruktørens personlige kompetencer bør ligge på et højere niveau end fitnessinstruktøren
23
5.5.6 Fitnessinstruktør – kompetenceprofil
En repræsentant for en stor kæde fremhævede, at personprofilen kunne være forskellig fra center
til center afhængig af forskelle i kundernes forventninger, kulturforskelle og den træningskultur, der
hersker i området, samt konkurrencen fra andre centre. Nogle områder er præget af styrketræning
og individuel træning, mens der f.eks. i større byer er større fokus på motiverende holdtrænere.
fitnessinstruktørerne besidder.
fitnessinstruktørerne besidder.
Tabel 11. Fitnessinstruktør - kompetenceprofil
Fitnessfaglige-kompetencer
Andet
Kompetencer
Have lyst og evner til at tale med folk
God til at skabe kontakt og smilende
Evnen til at lytte
Evnen til at fastholde interessen i andre mennesker
Være aktiv, frisk og udadvendt
Være serviceminded og kundevenlig
Håndtere reklamationer og indvendinger positivt
Pædagogisk formidlingsevne
Få kunden til at føle sig tryg
Lyst til fællesskabet og til at være en del af kulturen på arbejdspladsen
Uddannet instruktør e. lign.
Førstehjælp
Udarbejdelse af individuelle træningsplaner
Revidere eksisterende træningsprogrammer
Instruere i brug af træningsmaskiner/styrketræning
Vejledning af medlemmer
Træningslære
Opfølgning på programmer
Anatomi
Bevægelsesanalyser
Fysiologi
Sælge personlig træning til medlemmer
Receptionsarbejdet
Kendskab til EDB
For så vidt angår de faglige kompetencer, har de fleste interviewede henvist til, at en
fitnessinstruktør skal have faglige kompetencer svarende til en fitnessinstruktøruddannelse.
Ved en gennemgang og sammenskrivning af forskellige fitnessinstruktøruddannelser, kan
fitnessinstruktørens faglige kompetencer beskrives således:
Fitnessinstruktørens fag kompetencer
- instruktion i brugen af et givet konditions- og styrketræningsudstyr
- vejlede om træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning
- varetage vejledning og instruktion etisk forsvarligt og korrekt
- kunne gennemføre screening af klienten, der fastlægger dennes målsætning samt evt.
skadesforløb
- kende træningsprincipper for f. eks. styrketræning, opvarmning, konditionstræning, og med
dette udgangspunkt tilrettelægge et individuelt program for træning for en rask person
- bevægelsesanalyse
- evaluere træning sammen med kunden
- udspænding
- træningsredskaber
24
- skadesforebyggelse
- træning for specielle målgrupper (rygproblemer, knæskader, nakke-/skulderproblemer m.v.)
- anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion, knogle- og ledlære, rygsygdomme og
biomekanik o.a.)
- idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning og funktion, energiomsætningen,
muskellære, nervesystemet)
- grundlæggende ernæring, rådgivning om kostvaner
- varetage grundlæggende medlemsservice og -administration, herunder reklamationer og klager
- kunne udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne
procedurer og kvalitetskrav
- kunne udføre procedurer ved dopingmistanke
- kunne udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter
5.5.7 Personlig træner – kompetencer.
At blive personlig træner er i høj grad erfaringsbaseret.
Funktionen ”Personlig træner” opfattes af branchen som en overbygning på væsentligst
fitnessinstruktør, og det er også sådan de formaliserede uddannelser er opbygget. Men personlig
træner kan også bygge ovenpå holdinstruktørfunktionen, hvor den personlige træner så er
specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene, som f.eks. løb eller cykling. Derudover
findes der også uddannelse (AT Work Skolen), der direkte sigter imod ”løbecoach” .
I den hyppigste betydning er ”personlig træner” en overbygning på en fitnessinstruktøruddannelse,
og nedenfor en listet de yderligere kompetencer, der ifølge udsagnene fra de interviewede
virksomheder skal bygges ovenpå en fitnessinstruktørkompetence.
Tabel 12. Personlig træner - kompetenceprofil
Kompetencer
Øge medlemmernes motivation
Høj grad af service – serviceminded og kundevenlig
Kunne inspirere kunder
Godt menneskekendskab
Udadvendt og opsøgende Kommunikation
Kunne motivere klienten over en længere periode
Coaching
Træningsfaglige kompetencer
I udgangspunktet skal den personlige træner have
fitnessinstruktørkompetencer samt:
Afdækning af kundens behov
Forestå individuel træning
Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens konkrete
målsætning.
Kunne udarbejde bevægelsesanalyser
Kendskab til hvilke maskiner/træningsformer der kan anvendes
Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer)
Løbende revidere kundernes træningsplaner
Gennemføre test så kunden kan følge udviklingen
Have praktisk erfaring
Have personlig træneruddannelse
Kunne rådgive om ernæring
Viden om specielle grupper
Viden om skader og skadesforebyggelse
Salg og service
25
Den personlige træners kompetencer ligger på et højere niveau end fitnessinstruktøren
Den personlige træners faglige kompetencer
- træningslære
- udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af en
screening af klienten
- udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram
- testmetodik
- ernæringsvejledning
- kostvejledning
- sundhedsmæssige perspektiver
- skader og træning
- træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer, gravide, børn, overvægtige,
motionister o.a.)
- læring
5.6
Udviklingstendenser i fitnessbranchen
Markedet viser tendenser til at gruppere sig om lavpriskoncepter i den ene ende, måske påvirket af
den aktuelle økonomiske situation, og mere luksusprægede produkter med en højere grad af
professionalisme og større fokus på de sekundære ydelser i den anden ende.
Flere interviewpersoner gav udtryk for at der var et stort og stigende behov for personlige trænere.
Der er en tendens til at flere og flere vælger fitnesstræning som et led i genoptræning eller
forebyggelse, og derfor har et behov for en personlig plan for træningen, og også behov for
opfølgning i form af vejledning og coaching, for at fastholde træningen.
Der er også en generel tendens til at anvende coaching i mange af livets forhold, og også en øget
villighed til at betale for ydelsen.
En international trend er interesse i at udvikle produkter og maskiner, der gør fitness til en sjov
oplevelse. Dette gøres f. eks. ved at koble fitnessmaskinerne til computerspil og tvinge udøveren til
at røre sig som en del af spillet.
En variant af dette er sammenkoblingen af spinning med videoafspilning af en etape i f.eks. Tour
de France, så udøveren følger, at han kører et cykelløb. Målet er naturligvis at gennemføre og på
den hurtigst mulige tid. Dette giver mulighed for at konkurrere med andre og sig selv. Dette
tiltrækker nok isæt hankøn.
Mange kvinder foretrækker at dyrke fitness på hold kun for kvinder eller i fitnesscentre kun for
kvinder. Der kan være mange årsager til dette. Når det drejer sig om styrketræning og
konditionstræning, er der normalt forskel på præstationsevnen hos mænd og kvinder, men også
forskel i måden hvor idrætten dyrkes. Generelt er der mange kvinder der foretrækker at dyrke sport
i kønsadskilte situationer.
Fitnesscentrene har naturligvis reageret på denne tendens ved at oprette hold kun for kvinder og
der er også eksempler på at der er etableret centre kun for kvinder (Butterfly Women, fitness.dk i
City 2).
Nye produkter tiltrækker helt nye målgrupper. Eks. Zumba, der tiltrækker kvinder, herunder også
ældre kvinder, og zumba er også er attraktiv for bedstemor/barnebarn træning. Zumba eller
lignende produkter har været og er stadig kundemagneter.
Der eksperimenteres også med produkter rettet imod kvinder, der kombinerer fysisk træning med
vægtkontrol og kostvejledning, eventuelt kombineret med skønhedsbehandlinger og
wellnessprodukter. Disse produkttyper er dog endnu ikke slået rigtigt igennem.
26
Der er i branchen en klar tendens til at investere i wellness-faciliterer, der også tilfredsstiller ønsker
om mere rekreative oplevelser, og der kunne være et fremtidigt potentiale i produkter, der
sammensmelter wellness- og fitnessfaciliteter.
Flere og flere børn og unge lider af overvægt, og nogle af dem i en grad, der går ud over deres
sundhedstilstand, og der enkelte steder er der etableret hold for børn og unge. For de helt unge
(=børn) foregår det som forælder/barn træning.
I USA er der stor fokus på børn og børnetræning, hvilket kan skyldes at relativ mange børn er
sundhedssvækkede på grund af overvægt. Denne trend har vi ikke kunnet verificere på det danske
marked i denne analyse.
Den demografiske udvikling indebærer, at der bliver flere og flere ældre, og de lever længere og
længere. Samtidig er flere ældre i bedre fysisk form og de har både tid og kræfter til at forsætte
træningen både i slutningen af den erhvervsaktive periode og efter afslutningen af den
erhvervsaktive periode. Den stigende fokus på betydningen af fysisk træning og fysisk aktivitet for
den almene sundhedstilstand er med til at holde mange ældre i gang med fitness langt op i
alderen. Hertil kommer naturligvis også de mange ældre, der har vægtproblemer eller andre
livsstilssygdomme, og af disse årsager vælger fitnesscentrenes ydelser.
De fleste fitnesscentre tilbyder specielle hold for ældre.
5.6.1
Fitnessbranchens sundhedspolitiske potentiale.
I ”Portræt af de aktive fitnesskunder” 16 siger 33 % af de aktive kunder, at de ved indmeldelse i
fitnesscentret havde generelle helbredsproblemer med smerte og/eller ubehag i kroppens
bevægeapparat.
Der nævnes fra forskellig side et stort potentiale i et samarbejde imellem sundhedssektoren og
fitnessbranchen for eksempel på området overvægtige, både børn og voksne, andre former for
sundhedsfremmende eller forebyggende aktiviteter, genoptræning af bevægeapparatet som f.eks.
rygtræning eller træning af specielle målgrupper som f.eks. ældre. Men selv om disse grupper er
kunder på fitnesscentrene, har vi ikke i denne undersøgelse kunnet konstatere en større tilgang af
disse kundegrupper. Flere har nævnt, at disse målgrupper måske i højere grad tiltrækkes af og
søger fitnesscentre drevet af fysioterapeuter.
I rapporten: ”Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 17” af Kasper Lund Kirkegaard og
Marina Aagaard, s. 24-25. argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til
hvortil regnes kunder, der har en funktionsnedsættelse eller udsatte grupper, der har behov for
særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver ikke
umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper.
Rapporten17 lister 4 forskellige samarbejdsgrupper/målgrupper for at illustrere det
sundhedspolitiske potentiale.
16
17
Kasper Lund Kirkegaard. Idrættens Analyseinstitut: Portræt af de aktive fitnesskunder
af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard. Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre
27
Tabel 13. Målgrupper for fitnesscentrene med et sundhedspolitisk potentiale.
1
2
3
4
Raske og fysiske inaktive uden relevante lægefaglige diagnoser.
Raske og fysisk inaktive uden relevante lægefaglige diagnoser samt
enkelte patient- og kundegrupper med særlige behov
Kundegrupper med særlige behov og lettere relevante lægefaglige
diagnoser
Kundegrupper med særlige behov og relevante lægefaglige diagnoser
Målgruppe
Unge
Unge voksne og ældre
borgere
Motion på recept.
Handicappede
Fysisk inaktive.
Patienter
handicappede
Mange af kunderne kommer i fitnesscentrene af sundhedsmæssige årsager, og en relativ stor del
af kunderne har en funktionsnedsættelse.
På den anden side har flere af de interviewede repræsentanter udtalt, at de ikke modtager
personer, der er henvist fra læger.
Noget kunne tyde på, at selv om kunderne i fitnesscentrene ikke er direkte henvist fra en læge, så
har de alligevel en funktionsnedsættelse, der er en del af baggrunden for at de træner på et
fitnesscenter, men dette motiv for træningen er i den konkrete situation er ikke altid kendt for
fitnesscentrets personale.
28
6 Analyse af trænerkompetencer
I udgangspunktet er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene
igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som
personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt
personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete personlige
kompetencer, trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et
fitnesscenter kan ansættes som personlig træner.
Trænerkompetencerne er med andre ord idrætsspecifikke og tæt knyttet til de personlige
kompetencer. Derudover kan der være forskelle på forskellige fitnessvirksomheders trænerkultur,
hvilket bl.a. afspejler sig i at det er normal praksis, at personlige trænere ansættes efter en konkret
vurdering af deres trænerkompetencer i en praktisk situation.
Både holdinstruktører og fitnessinstruktører praktiserer individuel træning, men disse former for
individuel træning er normalt ikke en del af et planlagt udviklingsforløb for den enkelte kunde, og
dermed ikke rettet imod den pågældende kundes formål med træningen. Disse former for
individuel træning sker heller ikke i samme grad som med en personlig træner med udgangspunkt i
kundens fysiske og psykiske forudsætninger og kapacitet.
6.1 Personlig træner kompetencer
Nedenstående oversigt over personlig træner kompetencer er opstillet med udgangspunkt i
analysen.
Tabel 14. Den personlige træners kompetencer.
Kompetencer
Udadvendt og opsøgende Kommunikation
Coaching
målsætning.
Kendskab til hvilke maskiner/træningsformer der kan anvendes
Være kreative i programudarbejdelse (kan variere programmer)
Have personlig træneruddannelse
Anatomi
Idrætsfysiologi
Træningslære
Udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram
(langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten
Udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram
Testmetodik
29
Kostvejledning
Sundhedsmæssige perspektiver
Skader og træning
Træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer,
gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.)
Læring
Salg og service
6.2 Uddannelsesbehov
En af de interviewede repræsentanter foreslår en form for certificering af de private
fitnessuddannelser, for at sikre, at uddannelsesniveauet har et tilstrækkeligt højt niveau. På
europæisk plan (EHFA), arbejdes der med at etablere standarder, der er knyttet an til EQF
(European Qualification Framework) og ECVET (European Credit Transfer System for Vocational
Education and Training).
Men jo større personlig erfaring med idrætsgrenen instruktøren har, og jo længere erfaring som
instruktør, jo mere vil både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren nærme sig ”personlig træner”.
Med andre ord kan man sige, at både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren, som et led i deres
kompetenceudvikling har behov for højere kompetencer i personlig træning, og når disse højere
kompetencer findes hos en person med tilstrækkelig personlig erfaring som udøver inden for
idrætsområdet, så har man en personlig træner.
I nedenstående tabel fremgår kompetencebehovene fra instruktører til personlig træner.
Som det fremgår af tabellen italesætter branchen kompetencerne hos de tre typer af
fitnessmedarbejdere på forskellig måde, og det er også 3 forskellige jobfunktioner.
Den personlige træner har som udgangspunkt en fitnessinstruktøruddannelse, men den personlige
træners kompetencer ligger på et højere niveau, og rummer derudover også flere fitnessfaglige
kompetencer.
30
Tabel 15. Sammenligning af kompetencebehovene hos holdinstruktør, fitnessinstruktør og personlig træner
Holdinstruktør
Fitnessinstruktør
Personlig træner
Præsentabel og i god fysisk form
Skal evne at få kunderne til at føle sig velkomne
Synes det er sjovt at undervise samt glæde andre
Positiv og udadvendt udstråling
Energisk og entusiastisk
Være serviceminded og kundevenlig
Håndtere reklamationer og indvendinger positivt
Varetage grundlæggende medlemsservice og –
administration, herunder reklamationer og klager
Kunne udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav
Få kunden til at føle sig tryg
Være aktiv, frisk og udadvendt
Have lyst og evner til at tale med folk
God til at skabe kontakt og smilende
Evnen til at lytte
Evnen til at fastholde interessen i andre mennesker
Evne til at motivere/begejstre kunderne
Motivere holdet (CI)
Udadvendt og opsøgende
Kommunikation
Coaching
Lyst til fællesskabet og til at være en del af kulturen på
arbejdspladsen
Koreografi
Faglig ajourført med udviklingen inden for fagområdet og
nye produkter
Kriterier for holdfitnesstræning - holdfitnessteori
Lede undervisningen på en professionel måde (CI)
Kunne rådgive om almindeligt forekommende
træningsemner (CI)
Skal kunne undervise begyndere
Kunne sammensætte et program
Undervisningens tilrettelæggelse
Førstehjælp
Fysiologi
Kunne gennemføre screening af klienten, der fastlægger
dennes målsætning samt evt. skadesforløb
Vejledning af medlemmer
Vejlede om træning baseret på en rask persons fysiske
form og målsætning
Varetage vejledning og instruktion etisk forsvarligt og
korrekt
Udspænding
Kunne udføre opgaver under overholdelse af
sikkerhedsforskrifter
Udarbejdelse af individuelle træningsplaner
Revidere eksisterende træningsprogrammer
Kende træningsprincipper for f. eks. styrketræning,
målsætning.
31
Kunne udarbejde et cykelprogram (cykelinstruktør)
Planlægning, forberedelse og gennemførelse af timen
Undervise i et cykelprogram, der indeholder opvarmning,
spinning og udstrækning (CI)
Musikvalg –takt, opbygning af kombinationer
Kunne vejlede om kondition, lungeventilation (CI)
Skal have rytmisk sans
Valg af bevægelsesmønstre
Brug af vægte, elastikker, mv.
Være fortrolig med indstilling og vedligeholdelse af
cyklen (CI)
Have kendskab til forskellige cykelklassetyper (CI)
Instruere i brug af cyklen (CI)
Kunne vælge og sammensætte musik
opvarmning, konditionstræning, og med dette
udgangspunkt tilrettelægge et individuelt program for
træning for en rask person
Instruere i korrekt i cykling (CI)
Anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion,
knogle- og ledlære, rygsygdomme og biomekanik o.a.)
Idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning
og funktion, energiomsætningen, muskellære,
nervesystemet)
Opfølgning på programmer
Evaluere træning sammen med kunden
Bevægelsesanalyser
Instruktion i brugen af et givet konditions- og
styrketræningsudstyr
Instruere i brug af træningsmaskiner/styrketræning
Kendskab til hvilke maskiner/ træningsformer, der kan
anvendes
Muskelstyrke
Kunne vejlede om skadesforebyggelse og overtræning
(CI)
Undervisningspædagogik
Skadesforebyggelse (rygproblemer, knæskader, nakke/skulderproblemer m.v.)
Grundlæggende ernæring, rådgivning om kostvaner
Kunne udføre procedurer ved dopingmistanke
Træning for specielle målgrupper
Pædagogisk formidlingsevne
Træningslære
Være kreative i programudarbejdelse (kan variere
programmer)
Anatomi (bl.a. bevægeapparatets opbygning og funktion,
knogle- og ledlære, rygsygdomme og biomekanik o.a.)
Idrætsfysiologi (bl.a. hjerte, lunger, kredsløbets opbygning
og funktion, energiomsætningen, muskellære,
nervesystemet)
Træningslære
Udarbejdelse af et udvidet personligt træningsprogram
(langtidsprogram) på baggrund af en screening af klienten
Udarbejde et personligt sportsspecifikt træningsprogram
Testmetodik
Ernæringsvejledning
Kostvejledning
Træningsprogrammer for forskellige målgrupper (seniorer,
gravide, børn, overvægtige, motionister o.a.)
Læring
CI = Cykelinstruktør
32
6.3 Behov for at udvikle AMU-uddannelser
I nedenstående tabel er de kompetencebehov vi har afdækket i forbindelse med undersøgelsen
holdt op imod de AMU-mål der p.t. er under godkendelse på området inden for FKB-en Fysisk
træning og sport, der er under godkendelse.
De AMU-mål, der er under godkendelse, er udviklet specifikt til jobprofilen fitnessinstruktør, og som
det fremgår, dækker de kun delvist behovet for kompetencer i forhold til jobprofilen personlig
træner.
Endvidere er der på fleste kompetenceområder hverken mål der dækker helt eller delvist.
I rapporten: ”Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre 18” af Kasper Lund Kirkegaard og
Marina Aagaard, s. 24-25. argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til
hvortil regnes patienter, der har en relevant lægefaglig diagnose eller udsatte grupper, der har
behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver
ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper.
Som nævnt tidligere, s.25, er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner
alene igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage
funktionen som personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde
samt personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete
trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter
kan ansætte som personlig træner.
Det er også væsentligt at være opmærksom på, at alle personlige trænere har en forudgående
uddannelse som fitnessinstruktør, og også ofte fungerer eller har fungeret som holdinstruktør, så
en eventuel udvikling af AMU-kurser må tage udgangspunkt i at den grundlæggende viden
allerede er til stede.
18
af Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard. Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre
33
Tabel 16. Kompetencebehov for personlig træner sammenholdt med AMU-mål på området (under godkendelse)
Kompetencebehov
AMU-mål der dækker Amu mål, der dækker delvist
Behov for udvikling
Den personlige træners personlige kompetencer
Udadvendt og opsøgende
Kommunikation
Coaching
Den personlige træners træningsfaglige kompetencer
Udarbejde træningsprogram i forhold til kundens
konkrete målsætning.
Kendskab til hvilke maskiner/ træningsformer, der
kan anvendes
Være kreative i programudarbejdelse (kan variere
programmer)
Anatomi
Idrætsfysiologi
42815 Fastholdelse af
medlemmers motivation
X
X
X
X
X
X
X
X
40983 Tilrettelæggelse af
stabilitetstræning
stabilitetstræning
funktionel træning
40979 Målrettet kredsløbstræning
funktionel træning
funktionel træning
X
X
X
X
X
X
stabilitetstræning
X
X
X
X
34
funktionel træning
Træningslære
Udarbejdelse af et udvidet personligt
træningsprogram (langtidsprogram) på baggrund af
en screening af klienten
Udarbejde et personligt sportsspecifikt
træningsprogram
Testmetodik
Ernæringsvejledning
Kostvejledning
Skader og træning
Træningsprogrammer for forskellige målgrupper
(seniorer, gravide, børn, overvægtige, motionister
o.a.)
Læring
40976 Planlægning af fysisk
aktivitet for gravide
40977 Træning af personer med
livsstilssygdomme
aktivitet for seniorer
40982 Træning af børn og unge
funktionel træning
40980 Kostens rolle i forbindelse
med træning
livsstilssygdomme
med træning
med træning
livsstilssygdomme
40982 Træning af børn og unge
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
35
7 Perspektivering
Analysen har afdækket kompetencebehovene for personlige, faglige og kommercielle kompetencer
fra fitnessinstruktør til personlig træner med udgangspunkt i den nuværende situation.
Det må forventes, at udviklingen hvor kundernes kræver stadig større professionalisering vil
En af de interviewede repræsentanter foreslår en form for certificering af de private
fitnessuddannelser, for at sikre, at uddannelsesniveauet har et tilstrækkeligt højt niveau. På
europæisk plan (EHFA), arbejdes der med at etablere standarder, der er knyttet an til EQF
(European Qualification Framework) og ECVET (European Credit Transfer System for Vocational
Education and Training).
fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og funktionsnedsættelser
og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den
nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og
funktionsnedsættelse.
”Motion på recept” og måske på længere sigt træning af kundegrupper med særlige behov og
funktionsnedsættelse, hvor målgruppen er patienter og handicappede.
Træning af disse to målgrupper forudsætter naturligvis også relevant efteruddannelser af trænere,
og for at skabe sikkerhed og troværdighed kunne sådanne uddannelser etableres med en form for
certificering eller autorisation, og som et led i udviklingen af sådanne uddannelser, vil det være
naturligt at inddrage tilgrænsende faggrupper i udviklingsarbejdet.
36
8 Bilagsmappe
8.1 Spørgeramme til rundbordssamtale
Fremtidens fitnessinstruktører

Nye kompetencebehov

Behov for justering af uddannelsen
Nye målgrupper for træning
Uddannelsen er målrettet instruktionen med udgangspunk i en rask persons fysiske form og
mål med træning. I USA blev udvalget præsenteret for uddannelsesprogrammer, der kunne
målrettes træning af målgrupper med særlige behov, fx motorik træning af børn, overvægt,
indvandrerkvinder osv.
Sportsprojektet … påpeger, at også i DK vil behovet for træning af idrætsuvante målgrupper
stige.
I USA fylder in-home-training og træning på virksomheders motionscentre meget.
- Hvilke nye målgrupper ser I nu og i fremtiden?
- Nye træningsmodeller? In-home, på virksomheder?
- Hvordan imødeses behovet for træning?
Nye kompetencebehov
Folkesundhed, den sunde livsstil osv. fylder mere og mere i samfundet i DK. I lighed med
mange andre lande, er der i DK kommet flere overvægtige mennesker.
Uddannelsesprogrammer i USA havde mere fokus på kost/ernæring/sundhed end vores
uddannelse. I det hele taget var alle aspekter ved det hele menneske i højere grad i fokus på
uddannelsen.
I USA så vi motionscentre, der havde fokus på fællesskabsopbyggende elementer. Dette
bidrog til medlemmernes motivation for fysisk aktivitet. Det kan tænkes, at samme forhold
kommer til at gøre sig gældende i DK når samarbejdet med de kommunale aktører omkring
idrætsuvante grupper styrkes.
”Hierarkiet” i fitnessverden i USA virkede til at være det modsætte end i Danmark.
Begyndertrinet i branchen er personlig træner, dernæst kan man uddanne sig til en Fitness
Specialist, der kan træne hold og udarbejde øvelser til medlemmer med særlige behov.
- Hvordan opleves relevansen for den type af kompetencer?
- Mere fokus på de sociale, kommunikative kompetencer?
- Skal der udvikles særlige specialer/profiler til træning af særlige målgrupper?
- Hvad skal en personlig træner kunne?
Behov for nye fag
Eksempler på fag fra USA: ernæring, sportspsykologi, Athletic and Fitness Organization and
Administration
- Giver kompetencebehov anledning til udvikling af flere specialefag?
- Skal der mere kost og ernæring i uddannelsen?
-…
37
8.2 Spørgeramme til interviewundersøgelse.
Profilanalyse – Fra fitnessinstruktør til personlig træner
Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse, 2010
Interviewguide
Efteruddannelsesudvalget er i gang med at kortlægge kompetencer, der er nødvendige for
arbejdet som personlig træner i motions- og fitnesscentre. I den forbindelse interviewes en del
medarbejderansvarlige på centre, der enten er medlemmer af Dansk Erhverv og/eller har i den
seneste tid været oplæringsansvarlige i forbindelse med oplæring af fitnessinstruktørelever.
Generelt om arbejdspladsen
Er centret del af en landsdækkende kæde?
Bestående af hvor mange centre/enheder?
Ca.
Hvilken slags trænere bruges hos jer jf.
stillingsbetegnelse? F. eks. Personlig træner,
fitnessinstruktør, aerobicinstruktør,
holdtræner/gruppetræner, andet?
Hvordan er proportionerne – hvor mange FI
– HT - PT sådan ca.
Fortal om ansættelsesforhold?
Trænere, der er timelønnede vs.
Fastansatte.
Hvilke træningsydelser tilbyder I?
Og hvem vejleder/gennemfører træningen jf.
de stillingsbetegnelser I bruger.
Hvilke andre medarbejdere har I på centret?
Til regnskab/salg/udvikling/markedsføring?
Medarbejdernes arbejdsfunktioner og kompetencer
Nævnt stillingsbetegnelse
f.eks. fitnessinstruktør
Hvem er en typisk fitnessinstruktør/træner?
Pige/dreng?
Alder?
Hvad har de lavet før?
Hvor længe bliver de hos jer?
Hvor meget fylder FI i personalegruppen?
(ca. hvor mange).
Deres typiske uddannelsesbaggrund?
Hvad kan en FI?
- Faglige kompetencer
- Personlige kompetencer
- Andet
f.eks. Holdtræner
Hvor meget fylder HT i personalegruppen?
(ca. hvor mange)
Hvad kan en holdtræner?
38
Andet
f.eks. Personlig træner
Hvor meget fylder PT i personalegruppen?
(ca. hvor mange).
Hvad kan en PT?
- Andet
Fra fitnessinstruktør til personlig træner
”Hierarkiet” i fitnesscentret
Hvordan er hierarkiet i fitnesscentret – hvem
kan mest/mindst i forhold til de
stillingsbetegnelser I bruger?
Tror du det er sådan generel, også på andre
centre?
Mere konkret i forhold til personlig træner
Hvad er det mest essentielle ved en
personlig træner af
- kvalifikationer (det de lærer),
- kompetencer (det de praktiserer)? Hvorfor?
Hvad er den primære årsag til at en
medarbejder ansættes som personlig
træner?
-uddannelsesbaggrunden
- faglige kompetencer
- personlig udstråling
Tak for din tid og deltagelse i undersøgelsen!
39
8.3 Interviewede virksomheder.
Virksomhed
Aerobicgaarden
DGI
Fitness One
Fitness World
FitnessDK
Key2fitness
SATS
Repræsentant
Tom Hoel
Helle Schubert
Børge Neesen
Morten Andersen
Susanne Bøgsted
Daniel Lademann
Ronnie Handskemager
8.4 Medlemsvirksomheder i DFHO:
Aerobicgården Aps
CCS Training Center
City Motion Fitness
Dit Studie Aps
Dansk Fitness a.m.b.a.
Dit Center
Fitness4you
Firness.dk A/S
FitnessXtra
Fitness World
Form & Figur
FitnessOne
Fresh Fitness
Fysioterapi & Motion
Fysioform, Klinik for Fysioterapi og
Sundhedscenter
Go´form Kalundborg
Hillerød Fysioterapi & træningscenter Aps
Key2fitness Køge
Lemvig Håndbold A/S
LifeClub
Lido Fitness
Nautilius Motion Danmark A/S
Nautilius Ballerup
SATS Danmark A/S
Snedsted Hallen
Slangerup Idræts- og Kulturcenter
Skodsborg Kurhotel & Spa A/S
SportsClub, Viborg
Thy Hallerne
Well-come Fitness K/S
Wellness Club
40
8.5 AMU-mål under ansøgning.
40977 Træning af personer
med livsstilsygdomssymptomer
40979 Målrettet
kredsløbstræning
40980 Kostens rolle i
forbindelse med træning
40981 Planlægning af
gruppetræning
40982 Træning af børn og
unge
Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for gravide
medlemmer.
Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet,
muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af
denne specielle målgruppe.
Deltageren kan tage stilling til, hvilken form for træning,
intensitet, volumen og frekvens, der skal anbefales til denne
specielle gruppe.
Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har
livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet
kolesteroltal.
Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig
forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af
inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk.
personer med livsstilssygdomme.
Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for seniorer (+60
år).
denne målgruppe og kan tage stilling til, hvilken form for
træning, intensitet, volumen og frekvens, der kan anbefales
til denne medlemsgruppe.
Deltageren kan planlægge samt optimere træning til
forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige
medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om
kredsløbstræning.
Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige
kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan
derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning.
Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har
effekt på udøveren ud fra viden om brugen af
evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests.
Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om
kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer,
herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til
ernæringsoptimering og kosttilskud.
Deltageren kan planlægge og gennemføre træning af
medlemsgrupper ud fra faglig og pædagogisk viden.
Deltageren kan anvende sin viden om bl.a. hensigtsmæssig
opbygning og progression i forhold til træning af
medlemsgrupper. Deltageren har ligeledes kendskab til
motivationsfaktorer og musikkens betydning i forhold til
træning, og deltageren kan foretage kvalificerede musikvalg.
Deltageren kan planlægge og gennemføre en funktionel og
alsidig træning af børn og unge mellem 8-14 år.
Til planlægning af træningen kan deltageren benytte sin
viden om:
- Målgruppen, herunder bevægelseserfaringer og -mønstre;
- Betydningen af fællesskab og sociale færdigheder,
herunder træningens betydning for styrkelse af barnets eller
41
stabilitetstræning
funktionel træning
42816 Kundeservice i et
fitness- og motionscenter
den unges selvværd.
Deltageren kan fastholde målgruppen i lysten til fysisk
aktivitet, der kan fremme deres kropslige kompetencer og
stimulere til følelsen af glæde ved fysisk aktivitet.
Deltageren kender forskellige træningsformer samt effekten
heraf i forhold til træning af børn og unge.
Deltageren kan planlægge og gennemføre stabilitetstræning
for medlemmer på individ niveau og som holdtræning,
herunder anvende værktøjer som vippebræt, elastikker,
swissballs mm.
Deltageren kan på baggrund af viden om kroppens
stabiliserende muskler og effekten af stabilitetstræning
vejlede og udarbejde træningsprogrammer på
grundlæggende niveau.
Deltageren kan tilrettelægge og gennemføre funktionel
træning for medlemmer.
Deltageren kan anvende viden om funktionel træning,
herunder vigtigheden af koordinering og samspil mellem
muskelgrupper samt betydningen af træningsspecificitet i
relation til formålet med den funktionelle træning.
Deltageren kan vejlede i funktionel træning og hvilke
træningsformer, der er mest hensigtsmæssige at benytte i
forskellige sammenhænge, fx i forbindelse med daglige
gøremål og forskellige idrætsgrene.
Deltageren kan afdække medlemmets mål og motivation for
at træne og kan omsætte dette til konkrete anbefalinger.
Med baggrund i kendskab til grundlæggende
motivationsteorier kan deltageren gennemføre en
vejledningssamtale og ud fra denne udarbejde langsigtede
handlingsplaner, der fastholder medlemmet.
Deltageren har kendskab til medlemsadfærd i fitnesscentre
og de faktorer, der har indflydelse på medlemsfastholdelse.
Deltageren kan udøve kompetent, grundlæggende
medlemsservice i et fitnesscenter, herunder behandle
reklamationer og klager efter gældende regler samt bidrage
til medlemsfastholdelse.
Deltageren kan nuancere sin kommunikation i forhold til
situation og kommunikationskanal.
42
8.6 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør
De overordnede mål for uddannelsen er, at fitnessinstruktøren kan:
1. instruere i brugen af et givent konditions- og styrketræningsudstyr
2. vejlede om og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en rask persons
fysiske form og målsætning, herunder forskellige træningsformål
3. evaluere træning sammen med kunden
4. varetage sin vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt
5. varetage grundlæggende medlemsservice og –administration, herunder reklamationer og
klager
6. kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept,
kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedurer ved doping mistanke
7. kan udføre sine opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter
Bundne områdefag:
Anatomi og fysiologi (Vejledende uddannelsestid 8 dage ).
Eleven kan redegøre for knogler, led og muskler.
Eleven kan redegøre blodkredsløb og nervesystem.
Eleven kan redegøre for stofskifte og fordøjelses-system.
Eleven kan redegøre for det endokrine system
Eleven har kendskab til nervesystem
Eleven kan redegøre for åndedrætssystemet.
Arbejdsfysiologi (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven har kendskab til ændringer fra hvile til arbejde
Eleven har kendskab til kredsløb centralt/perifert) og muskulatur
Bundne specialefag:
Træningsformer (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven har kendskab til træning af forskellige muskler
Eleven har kendskab til hvordan træningsformer påvirker kredsløbet
Eleven har kendskab til hvordan træning påvirker knogler og sener
Eleven har kendskab til udstyr og brugen af udstyr
Eleven kan vejlede og instruere i forskelligt udstyr
Træningseffekt (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven har kendskab til effekten af træning på styrke, udholdenhed, smidighed og balance
Eleven har kendskab til effekten af træning på hypertrofi/vægttab, sundhed og kondi
Eleven har kendskab til overtræning
Træning og test, ernæring, sundhed og skader (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven har kendskab til den almene kostsammensætning
Eleven har kendskab til ernæring for fysisk aktive
Eleven har kendskab til Screeningsværktøjer
Eleven har kendskab til målsætninger for fitness-deltagere
Eleven har kendskab til kropstyper
Eleven har kendskab til evaluering af træning
Eleven har kendskab til særlige grupper behov
Eleven har kendskab til livsstilssygdomme
Eleven har kendskab til skader
Eleven har kendskab til behandlingsnetværk
Eleven har kendskab til akutte skader
Den professionelle fitnessinstruktør (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
43
Eleven opnår kendskab til forskellige kommunikationsmodeller og kommunikationsforstyrrelser
Eleven kender virkningen af den personlige fremtræden og betydningen af kropssproget i
kommunikationssituationen.
Eleven er i stand til at tilpasse sin kommunikation til de forskellige kundesituationer i fitnesscentret,
herunder det første møde og den løbende kontakt.
Eleven kan formidle instruktion/vejledning i forhold til kundernes forskellige læringsstile og
motivationsfaktorer.
Eleven forstår fitnesscentret som en servicevirksomhed med udgangspunkt i konceptforståelse og
branchens markedsvilkår.
Eleven opnår et vist kendskab til fitnesscenterets omverden og konkurrencesituation.
Eleven har forretningsforståelse og kan udføre kundeservice ud fra et givet service- og kvalitetskoncept
Eleven har et overordnet kendskab til dansk sundhedspolitik i forhold til sundhedsfremme og
forebyggelse
Eleven har kendskab til de mest centrale elementer i lovgivningen, der omhandler samspillet
mellem fitnesscenteret og dets medlemmer, herunder tilbudsgivning og ansvarsforhold
Eleven kender programmet Anti Doping Danmark
Valgfrie specialefag. Der kan vælges 0-1 uge blandt følgende fag
Instruktion af hold. (Vejledende uddannelsestid 3 dage).
Eleven kan selvstændigt varetage instruktion af hold ved at inddrage kommunikationsteknikker og
pædagogiske principper.
Eleven kan planlægge lektionen ud fra deltagernes forudsætninger og behov.
Eleven kan i gennemførelse af lektionen motivere deltagerne i en balance imellem progression i
træningen og hensyntagen til den enkelt deltagers fysiske og psykiske formåen.
Medlemsfastholdelse. (Vejledende uddannelsestid 3 dage).
Eleven kan anvende forskellige salgsteknikker med henblik på medlemsfastholdelse og mersalg
Udgående opkald. (Vejledende uddannelsestid 2 dage).
Eleven kan præsentere virksomhed, produkter og/eller services på en interesseskabende måde
Eleven kan afdække kundens ønsker og behov
Eleven kan sikre præcis ordreoptagelse eller anden opfølgning på samtalen. indsamle og Eleven
kan registrere informationer ved brug af salgsunderstøttende teknologier under samtalens forløb.
Eleven kan afslutte samtalen så kunden bekræftes i det aftalte.
Personligt salg – kundens behov og løsninger. (Vejledende uddannelsestid 3 dage).
Eleven kan afdække kundens behov via en salgssamtale
Eleven kan præsentere en hensigtsmæssig løsning for kunden
Eleven kan overskue salgssamtalen og er i stand til at optage og fastholde kontakt med kunden
Eleven kan afslutte det personlige salg
Telefonisk salg. (Vejledende uddannelsestid 2 dage).
Eleven kan forestå og gennemføre et grundlæggende telefonisk salg af virksomhedens services og
produkter uden face to face kontakt med kunden.
Eleven kan varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov
og forventninger og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salg.
Eleven kan afslutte kontakten på en positiv måde.
Eleven kan anvende forskellige teknikker i forbindelse med opbygning af kunderelationer afhængig
af samtalens karakter, hvad enten det drejer sig om samtaler, hvor der ringes ud til potentielle nye
kunder eller samtaler, hvor en mistet kunde skal vindes tilbage.
44
Konflikthåndtering. (Vejledende uddannelsestid 3 dage).
Eleven kan afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og
professionel måde
Eleven kan skelne imellem effektiv og ineffektiv kommunikation
Eleven kan ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og
forebygge uhensigtsmæssige konflikter.
Eleven kan genkende stresssymptomer
Eleven kan kende reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald.
Individuelle træningsprogrammer I. (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven kan udarbejde simple individuelle trænings-programmer til kunder med forskellige behov og
undervise dem i effektive og funktionelle bevægelser f.eks. i forhold til muskel- og styrkeopbygning,
kredsløbsforbedring, vægttab samt øget velvære.
Eleven kan udføre spotting på kunderne og aktivt arbejde med core- og holdningsøvelser.
Eleven kan anvende teknikker til at fastholde kundernes motivation for fysisk træning.
Eleven kan vejlede i hensigtsmæssig kost og ernæring i forbindelse med fysisk aktivitet.
Individuelle træningsprogrammer II. (Vejledende uddannelsestid 1 uge).
Eleven kan udarbejde avancerede træningsprogrammer og udarbejde langsigtede træningsplaner
med henblik på at opnår varige resultater med særlige kundegrupper.
Eleven kan varetage længerevarende træning af idrætsudøvere og andre målgrupper med fokus
på langsigtet periodisering.
Eleven har kendskab til, hvordan træning kan medvirke til at forebygge livsstilssygdomme mv.
Eleven kan varetage tests og fysiske undersøgelser til brug for planlægning, evaluering og
justering af træningen.
45
8.7 Holdbeskrivelser – Equinox Herning
BODYTONING
BOLD OG
BALANCE.
BOXERCISE
PULS & STYRKE
PILATES
STEP
YOGA
Baseret på styrketræning og konditionstræning. Koreografien er simpel, så alle kan være
med. Træningen vil forbedre din styrke og kondition, samt øge din forbrænding og give dig
en fastere krop. Der inddrages forskellige redskaber fx stepbænke, håndvægte, elastikker
mm. En god ”all round” time både for begynderen og den øvede.
Undervisningen foregår på den store grå bold. Træningen vil forbedre din balance og
hjælper med til at styrke musklerne omkring både mave og ryg. Du vil desuden opnå øget
kropsbevidsthed ved hjælp af stabilitets- og koordinationsøvelser.
Holdet er for dig som ønsker at komme i god form med boksetræning, men ikke
nødvendigvis ønsker at bokse. Træningen bygger på traditionel boksetræning, og der
anvendes forskellige redskaber som sandsække, sjippetorve m.m. Timen indeholder ingen
svær koreografi. Du opnår derfor maksimal boksetræning og fedtforbrænding uanset
forudgående kendskab til træningen.
En time som er baseret på styrketræning og konditionstræning med høj intensitet.
Koreografien er simpel, så alle kan være med. Træningen vil forbedre din styrke og
kondition, samt øge din forbrænding og give dig en fastere krop. Der inddrages forskellige
redskaber fx stepbænke, håndvægte, elastikker mm.
Pilates er en kombination af styrketræning og strækøvelser, som koordineres med
vejrtrækningen. Øvelserne tager udgangspunkt i kroppens center (de dybe mave- og
rygmuskler). Pilates er for dig, som ønsker at styrke de svagere muskler og strække de
stramme muskler. Ud over øget styrke og bevægelighed, forbedres din holdning, balance,
kropsbevidsthed og dit bevægelsesmønster.
En træningsform hvor du anvender en stepbænk til at træne på. Du kan selv variere
belastningen ved at ændre bænkens højde. Step forbedrer din kondition, forbrænding og
koordinationsevne. For begyndere findes der flere Step Basic timer som kombineres med
toning. For de lidt mere øvede er der Step 1 som indeholder flere udfordrende koreografier
og drejninger, og for den meget øvede er der Step 2, hvor koreografi er i højsædet.
Yoga er baseret på øvelser i smidighed, balance og styrke kombineret med
vejrtrækningen. Træningen hjælper dig til at skabe en indre ro samtidig med at den
forbedrer din kropsbevisthed og kropsholdning. Med yoga skaber du balance og bro
mellem krop og sind samt øger overskuddet i hverdagen.
LES MILLS KONCEPTER GENERELT
Step workout. Du vil blive motiveret af simple bevægelser på, over og rundt om steppen sat
BODYSTEP™
BODYCOMBAT™
BODYPUMP™
E-POWER
sammen til god music. Pulsblokkene sætter
fedtforbrændingen i højt gear, efterfulgt af styrketracks designet til at tone og forme din
krop.
Styrkende puls workout. Det enormt energiske program er inspireret af forskellige
kampsportsgrene såsom karate, boksning, taekwondo, tai chi og muau thai. Træningen
understøttes af fede musik tracks som hjælper dig med at sparke, slå og kata’e dig til
ekceptionel forbrænding og pulstræning.
Styrketræning for hele din krop. De 60 minutters workout udfordrer alle de største
muskelgrupper ved hjælp af vægttræningsøvelser såsom squats, pres, løft og curls. På kun
en time trænes hele kroppen igennem i takt til fed musik som inspirerer dig til at nå dine
ønskede resultater – og hurtigt.
E-power er et hold baseret på styrketræning af hele kroppen. Træningen foregår med
vægtstænger og skiver. Holdet er for dig, som ønsker en fast og tonet krop, og samtidig vil
opnå en god forbrænding. Alle kan deltage, da vægtbelastningen er individuel. Der er
desuden ingen svær koreografi.
HOLDBESKRIVELSER
46
8.8 Holdbeskrivelser Fitness World
Kettle Cross
BikeFit Intro
BikeFit
Energy
BikeFit
Fatburner
BikeFit Max
DANCEFIT
LATINMIX
RETROMIX
FUNK Intro
FUNK
BODYFIT
intro
BODYFIT
BOKSETRÆ
NING
Kettle Cross er en hård træningstime der udfordrer dig på din styrke, balance, stabilitet, og
funktionalitet. Timen er bygget op omkring øvelser med Kettle Bells. Det giver dig en hård og effektiv
time - med elementer fra Cross Training og med masser af funktionel træning.
Vi lærer dig hvordan du bruger cyklen og at indstille den rigtigt. Du lærer også at køre med den
rigtige kadence – altså hvor hurtigt du skal træde rundt i pedalerne. Instruktøren viser dig også
hvordan du sidder og står rigtigt på cyklen. Vi lover dig at du bliver fortrolig med cyklen så du er klar
til at deltage på vores øvrige timer.
På BikeFit Energy er vores mål at give dig et sandt energiboost! Hvis du har fokus på både
kondition og forbrænding er denne time det rigtige valg for dig. Timen er inddelt i intervaller og
instruktøren sørger for at du får sved på panden og får en god oplevelse. Intensiteten på timen er
moderat til hård og du vil i gennemsnit arbejde med 75-85 % af din max-puls. Du vil undervejs blive
stadig blive instrueret i at køre med den rigtige teknik.
BikeFit Fatburner er lavet til dig der gerne vil tabe dig. I forhold til BikeFit Energy arbejder du i
længere intervaller, med en fast og moderat intensitet. Instruktøren sørger stadig for en god
træningsoplevelse ved at variere træningen så du både vil opleve at køre i forskelligt tempo, både
siddende og stående. Intensitetsmæssigt er timen moderat til hård og svarer til 80-85 % af maxpulsen.
BikeFit Max er vores hårdeste time. Vi sørger for at timen giver dig mulighed for at presse dig selv og
flytte dig formmæssigt. Instruktøren planlægger timen så du arbejder i varierede intervaller, der er
hårdere og længere end på BikeFit Energy og BikeFit Fatburner. Intensiteten er gennemsnitligt
højere og du vil arbejde med 80-95 % af din max-puls. Er du i god form og kan du lide at udfordre
dig selv, så glæder vi os til at se dig på BikeFit Max.
Et hold for dig, der gerne vil danse og samtidig forbrænde mange kalorier på den sjove måde.
Holdet består af en kort opvarmning – herefter bygges langsomt en serie op, som man kører i hele
timen. Holdet vil blive kørt til housemusik og up tempo pop/Hip Hop/Funky music,
Du har mulighed for at lære trin, som du vil kunne bruge, når du går ud. Er du til fed musik og
tjekkede dansetrin, sat sammen i en serie uden stoppende forklaringer, er DanceFit et must.
Her har du muligheden for at prøve et mix af forskellige latin danse som salsa, mambo, cha cha cha,
Merengue, Afro og ragga style. LatinMix er et hold, hvor kroppen skal følge musikken, du vil hurtigt
mærke hvor effektiv træning er - både for krop og sjæl - du kan ikke undgå at få et smil på læben
og komme i godt humør.
Et helt nyt dansehold med de største hits fra 60'erne, 70'erne og 80'erne mixet sammen til én lang
dansefest. Stram taljen op med "Let's Twist Again", dans konditionen i top med discorytmerne fra
Grease og Saturday Night Fever og få pulsen helt op med "Wake Me Up Before You Go-Go".
Kondition og forbrænding prioriteres højt fra start til slut. Den svære koreografi er taget ud, så der på
holdet 55 minutter kun skal være fokus på dans, smil og glæde. Alle kan deltage, mænd og kvinder,
unge som ældre.
Er du vild med at danse, men har lidt svært ved at finde rytmen, huske trinene eller bare at få de
”funky moves” ind i kroppen, er Funk Intro et super godt hold at starte på.
Her går det lidt langsommere, og instruktøren forklarer det hele lidt flere gange, så du har en chance
for at følge med.
Holdet for dig, som har lyst til at give den gas og forbrænde en masse energi til fed musik.
Funk giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med flere stilarter såsom funk, street og hip-hop.
Gennem 55 minutter arbejdes der med såvel fysikken som kropsbevidstheden på en måde, der vil
bringe smilet frem på læben og efterlade dig med en følelse af, at have brugt både hovedet og
kroppen. Du kan kun blive i godt humør af dette hold.
Træning af kroppens muskler ved hjælp af vægtstænger med justerbare vægtskiver.
Timen er mere intensiv end Stram op og Mave/Balle/Lår, men dog ikke så krævende som
styrketræningen ude i træningsarealerne.
Teknikken inden for de forskellige øvelser gennemgås grundigt, så vi sikrer os, at du træner 100
procent korrekt.
Denne time er således velegnet for dig, der aldrig – eller kun enkelte gange - har prøvet BodyFit.
Holdet er mere intensiv end Mave/Balle/Lår, men dog ikke så krævende som styrketræningen ude i
træningsarealerne.
Trænger du til en pause fra styrketræningen, eller et fornuftigt supplement hertil, er denne time et
godt alternativ.
Boksetræning er inspireret af bokseverdenen. Der vil således indgå elementer som også bruges i
traditionel boksetræning.
Der benyttes redskaber som sjippetove, sandsække og boksehandsker.
Løb er ligeledes en del af holdet.
Holdet er for dig, der har lyst til hård træning uden koreografi.
47
BOLD
CIRKELTRÆ
NING (25
min.)
EFFEKT
KICKBOKSNING
MAVE/BALLE
/LÅR
MAVE/RYG/
STRÆK
MOR/BABY
PILATES
Intro
PILATES 1
PILATES 2
PULS/
STYRKE
SENIORTRÆNING
Et hold for dig, der ønsker at træne din mave, balance og koordination.
Vi arbejder på den store bold hele timen og arbejder primært med mave- og ryg muskulaturen.
Vi varmer op på bolden i 5-10 min. med lege/øvelser, der vil udfordre din balance, for derefter at
gennemgå muskelgrupperne.
Holdet er både for dig, der gerne vil træne din balance og opnå flad mave, og for dig, som har
skader - det være sig fx. nakke- eller knæskader.
25 effektive minutter hvor hele kroppen strammes op.
Der benyttes maskiner og stepbænke i en kombination, hvor intensiteten hele tiden er høj.
Der er 9 forskellige maskiner, der giver dig fuld træning af hele kroppen, samt "stationer" mellem
maskinerne, hvor pulsen kommer op.
Alle kan deltage, da intensiteten styres af den enkelte deltager.
EFFEKT er funktionel og holdningskorrigerende muskeltræning bestående af øvelser, der udføres
langsomt, kontrolleret uden ydre belastning.
Det er udelukkende kroppens egen vægt, der udgør belastningen.
Øvelserne foregår stående, siddende og liggende.
Formålet med EFFEKT er rent fysisk at skabe bedre kropsbevidsthed, bedre holdning og gøre
kroppen stærkere og mere udholdende,
og hertil kommer det kosmetiske aspekt, idet vi via EFFEKT træningen også opnår en mere
velformet og sundere krop.
Du kan med rette, vælge EFFEKT hvis du skal i gang med at træne efter en skade.
Få sved på panden med vores nye hold - Kickboksning, som er inspireret af den rigtige kickboksning
træning. Vi træner slag- og sparkekombinationer på redskaber som sandsække, sparkepuder og
plethandsker.
Løb og sjipning er ligeledes en del af holdet. Kickboksning er for dig, der har lyst til et hårdt og
afvekslende hold uden koreografi, hvor fysik, kondition og teknik bliver prioriteret højt.
Træning af kroppens muskler med hovedvægt på mave, baller og lår.
Der arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i
opvarmningen i form af simple trinkombinationer.
Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser.
Få trænet mave og ryg helt i dybden.
Med stor fokus på korrekt teknik, kommer vi på dette hold grundigt igennem mange forskellige mave
og ryg øvelser.
Strækøvelser afslutter holdet, som derved både er fysisk krævende og afslappende på en gang.
Tag din baby med til et opstrammende og hyggeligt hold, hvor du er i fokus.
Der trænes konditionstræning uden svære trinkombinationer og styrke for overkrop, mave, baller, lår,
ryg og bækkenbund.
Vi anbefaler, at du tidligst starter op 8 uger efter fødslen.
*Det er ikke tilladt at have barnevogn, klapvogne osv. med i centrene! Vi anbefaler, at du har barnet i
en lift eller lign.
Pilates træning kræver kontrol over muskelsamarbejdet i hver bevægelse.
I pilates intro optrænes muskelkapacitet og -kontrol samt indøves beherskelse af
træningsprincipperne og grundøvelserne.
Intro er derfor et godt sted at starte, hvis du ikke er vant til at træne bevidst med samarbejdet mellem
muskelgrupperne
og dynamisk smidighedstræning, og derfor har brug for noget grundtræning og muskelsmidighed.
Træning af muskulatur og samarbejde omkring rygsøjlen.
Pilates er dynamisk smidighedstræning, hvor der arbejdes på at stabilisere rygsøjlen og kropskernen
med den dybe muskulatur og samtidig strække ud i overflademuskulaturen.
Holdtræningen forudsætter nogen grad af beherskelse af træningsprincipperne og kapacitet til at
stabilisere rygsøjlen.
Træning af muskulaturen, der stabiliserer rygsøjlen og skelettet.
Pilates er dynamisk smidighedstræning, hvor der med den dybe muskulatur trænes under
stabilisering af rygsøjlen, kropskerne, ben og arme og samtidig strækkes dynamisk ud i hele
muskulaturen. Holdtræningen forudsætter beherskelse af stabiliseringsspændingerne, da niveauet
også tillader overgange i flow mellem de enkelte øvelser.
Konditions- og styrketræning kombineret i en koreografisk simpel, men fysisk hård time.
Al svær koreografi er taget ud, og høj puls er i fokus.
Styrkedelen består af intensiv træning for 2-3 forskellige muskelgrupper.
Timen kan køres på mange forskellige måder, bl.a. med intervaltræning.
En rigtig god time for dig, som kan lide at knokle og få sved på panden uden koreografi.
En styrketime med lette konditionsøvelser.
Her kan alle seniorer være med, og niveauet tilpasses det enkelte hold.
Der anvendes håndvægte, elastikker, bodybarer m.m., og der er fokus på en alsidig og hyggelig
træning.
Der bliver spillet musik, som passer til timen og øvelserne.
48
STEP Intro
STEP 1
STEP 1 ½
STEP 2
STEP/
STYRKE
STRAM OP
THAI-BO
Intro
THAI-BO
QUICK
UPPERBODY
QUICK
BODYFIT
QUICK
BALLE/MAVE
QUICK
Timen afrundes med grundig stræk og afspænding.
Konditionstræning med simple trinkombinationer (koreografi) til musik.
Timerne er opbygget efter samme princip som Aerobic Intro, men trinsammensætningerne foregår
her på en stepbænk.
Koreografien er simpel, og du lærer de grundlæggende trintyper inden for steptræning. Der
forekommer kun meget få drejninger!
Du forbedrer din kondition, forbrænding og koordinations evne.
Timen er for dig, der kan lide at bevæge dig til musik, men aldrig - eller kun få gange - har prøvet
step.
Konditionstræning med trinkombinationer (koreografi) i forskellige sværhedsgrader til musik.
Koreografien er en anelse mere udfordrende, trinopbygningen sker lidt hurtigere, og der kan
forekomme simple drejninger.
Du forbedrer din kondition, forbrænding og koordinations evne.
Timen er for dig, der har lidt erfaring med step og ønsker en mere udfordrende koreografi.
Konditionstræning med udfordrende trinkombinationer (koreografi) til musik.
Der kan forekomme temposkift samt drejninger.
Du vil blive udfordret på såvel koreografi som kondition.
Denne time henvender sig til dig, der gerne vil videre fra Step 1, men synes at springet til Step 2 er
for stort.
Konditionstræning med udfordrende trinkombinationer (koreografi) til musik.
Der kan forekomme temposkift samt en del drejninger.
Timen er for dig, der har en vis erfaring inden for step og kan lide at udfordre dig selv på såvel
koreografi som kondition.
Step- og styrketræning kombineret i en time, der har fokus på høj puls med nem koreografi samt
diverse styrkeøvelser.
Timen kan køres på mange forskellige måder – bl.a. som intervaltræning.
En rigtig god time for dig, der godt kan lide at steppe og udfordre kroppen fysisk, men ikke er tosset
med koreografi.
Et godt hold at starte op på, da al koreografi lige som på mave/balle/lår er taget ud.
Stram op er en time, som udfordrer kroppens styrke og muskler.
Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker,
bodybar samt stepbænke,
der typisk indgår i opvarmningen, i form af simple trinkombinationer.
Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser.
Et kampsportsinspireret konditions hold.
Timen er en kombination af karate og boksning og indeholder slag og spark hentet fra denne verden.
Thai-Bo opbygges i små serier af enkle slag- og sparkekombinationer til pumpende musik.
Ingen svær koreografi og velegnet til såvel mænd som kvinder.
Teknik, slag og trinkombinationer bliver grundigt forklaret.
Timen er for dig, der aldrig - eller kun få gange - har prøvet Thai-Bo.
Et kampsportsinspireret konditions hold.
Timen er en kombination af karate og boksning og indeholder slag og spark hentet fra karate og
boksning.
Thai-Bo opbygges i små serier af enkle slag- og sparkekombinationer til pumpende musik.
Timen henvender sig til såvel begyndere som øvede - mænd som kvinder!
Ingen svær koreografi.
På dette hold træner vi udelukkende vores overkrop.
Vi arbejder med vægtudstyr med justerbare skiver og kommer igennem øvelser for mave, ryg, bryst,
arme samt skuldre.
Holdet henvender sig til dig, der ønsker en flot og veltrænet overkrop.
Træningen er meget intensiv, og det anbefales derfor, at du har en smule erfaring med enten Stram
op eller BodyFit.
Holdet indeholder en kort opvarmning, men ingen udstrækning.
Har du en travl hverdag og samtidig ambitionerne om at ville træne effektivt, så er Quick BodyFit lige
noget for dig.
Med fokus på de største muskelgrupper arbejder vi os effektivt igennem hele kroppen.
Træningen er meget intensiv, og det anbefales derfor, at du har en smule erfaring med enten Stram
op eller BodyFit.
Holdet indeholder en kort opvarmning, men ingen udstrækning.
På dette hold kan du ikke undgå at mærke, at der bliver arbejdet med de store muskelgrupper.
Vi kommer i dybden og træner kun baller og mave.
Teknik forklares grundigt.
Alle kan deltage - såvel begyndere som øvede.
Få trænet mave helt i dybden. Vi kommer igennem flere forskellige maveøvelser.
49
MAVE/RYG
QUICK SJIP
FLOW YOGA
1
FLOW YOGA
2
HATHA
YOGA
YOGA
YOGA Intro
NO STRESS
LØB Intro
LØB 1
CROSSTRAINING
CROSSTRAINING Intro
CROSSTRAINING I
Ryg træningen varierer med 1-2 øvelser.
Teknik forklares grundigt.
Alle kan deltage - såvel begyndere som øvede.
Quick Sjip er et tempofyldt hold for dig, der gerne vil have pulsen op og arbejde på udholdenheden.
Der arbejdes med simple sjippeøvelser, sjippeintervaller.
Alle kan være med, så længe man er klar på hård og effektiv træning
Vi anbefaler, at du er opvarmet ved timens start, da opvarmningen er kort. Quick Sjip er en
anderledes og sjov måde at træne kondition på. Prøv det!
Dette er en dynamisk og opkvikkende yogaform, hvor vi kæder yogastillingerne sammen, som perler
på en snor. Åndedrættet er centralt i Flow Yoga, da vi bruger et kraftfuldt åndedræt til at skabe
energi og varme i kroppen. Flow Yoga består typisk af mange stående stillinger, der sammen med
åndedrættet har til formål at styrke muskulaturen, øge udholdenheden og skabe ro i sindet. Timen
indeholder desuden dybe stræk, der øger smidigheden i kroppen. Flow Yoga er for dig, der godt kan
lide at bevæge dig og få sved på panden.
Er holdet for dem, der har gået til Flow Yoga 1 regelmæssigt, og som nu er klar til nye udfordringer.
Hatha Yoga giver dig ro i sindet og velvære i kroppen. Her gennemgår vi de klassiske yogastillinger i
et roligt og afslappet tempo. Alle kan være med til en Hatha yogatime og få glæde af
yogastillingernes gavnlige effekt på kroppen og sindet. Vores mål er at strække, styrke og løsne
spændinger i kroppen. Denne afstressende form for yoga er til dig, som har brug for at slappe af og
give slip på stress og spændinger.
Yoga betyder forening. Forening af krop, sind og åndedræt. Yoga giver dig styrke, indre ro og
velvære. Du arbejder med hele kroppen gennem forskellige dynamiske og statiske stillinger, så alle
muskelgrupper trænes. I denne time vil der både være en dynamisk del og en mere stille og blid del.
Du vil lære forskellige åndedrætsteknikker og du vil opnå en positiv effekt på kredsløb, muskulatur,
immunforsvar, fordøjelse m.m.
Har du aldrig prøvet yoga før, og er du nysgerrig efter at finde ud, hvad yoga er for noget, så er dette
hold lige noget for dig. Vi gennemgår nogle af de klassiske yogastillinger i et langsomt og roligt
tempo, så alle kan være med. Vores mål er at strække, styrke og løsne spændinger i kroppen samt
give dig et indblik i, hvad yoga handler om.
Timen er for dig, der trænger til at finde roen i en hektisk hverdag.
Med velvære og afslapning i centrum hjælper vi dig med at geare ned og skabe fred i sindet.
Timen foregår til blide toner og i et afslappet tempo og indeholder strækøvelser samt afspænding.
Tag en pause fra omverdenen, styrk dit velbefindende og genfind din indre ro!
Vil du gerne i gang med at løbe, så er dette hold noget for dig.
Vi mødes i receptionen i centret og løber udenfor.
Vi løber sammen fra centret på en rute på optil 5km.
Du vil få tips om løbeteknik og udstyr, og hvordan du kan bedre din udholdenhed ved at stifte
bekendtskab med eksempelvis let intervaltræning og fartlege.
En af vore motiverende instruktører vil være med og guide dig.
Det er en forudsætning at man har gode udendørs løbesko.
Varieret træning sammen med andre, som vil give dig øge motivation.
Dette udendørs løbehold er for dig som har løbet tidligere, som er let øvet og kan løbe 40 min.
sammenhængende.
Vi løber i en gruppe, og fokus er at skabe træning, som kan forbedre din udholdenhed og løbeteknik.
På dette hold løber vi sammen fra centret.
Hoveddelen af træningen vil så være i form af interval; korte eller lange, fladt eller i bakke; distanceeller tempoløb; eller teknik eller styrkeøvelser.
Du vil få mere ud af din løbetræning på en motiverende måde ved at løbe sammen med andre. Det
er en forudsætning at man har gode udendørs løbesko.
Fælles for alle CrossTraining hold
CrossTraining er en intens træningsform med fokus på styrke- og konditionstræning. Gennem en
varieret sammensætning af øvelser træner du hele kroppen både funktionelt og effektivt. Der trænes
med frie vægte, kettlebells, sandsække, medicinbolde og andet funktionelt træningsudstyr, samt i
racks med bl.a. chinbar, ringe og tove.
CrossTraining Intro holdene er planlagt til dig som aldrig har prøvet kræfter med CrossTraining før.
Det er altid en god ide at deltage på mindst et intro hold før man deltager på de øvrige CrossTraining
hold. På intro holdene bliver man introduceret til de øvelser og teknikker man bruger på de øvrige
CrossTraining hold. Som afslutning føres du igennem en almindelig CrossTraining Workout, som
giver et godt indtryk af hvad CrossTraining indebærer.
Hver dag er der tale om en ny spændende workout, som udfordrer og styrker deltagernes alsidighed
og forandringsparathed. CrossTraining gør dig stærkere, hurtigere, mere eksplosiv og mere
udholdende på samme tid. På alle timer er der 2 variationer af dagens workout.. en ”challenge
workout” til de øvede og en ”basic workout” til de mindre øvede.
50
CROSSTRAINING 2
CROSSTRAINING
Udholdenhed
CROSSTRAINING Junior
(10-14 år)
CrossTraining 2 er for dig der har trænet CrossTraining regelmæssigt i mere end 8-10 måneder. Du
behersker de fleste øvelser, træner CrossTraining regelmæssigt og har teknikken på plads.
Workouts på CrossTraining 2 er hårdere og længere end på CrossTraining 1, og der kræves ekstra
både i forhold til styrke og i udholdenhed. På CrossTraining 2 er der ikke den samme forklaring og
tekniske demonstration af øvelserne da det forventes at du, til en hvis grad, har styr på de
grundlæggende teknikker.
CrossTraining udholdenhed kombinerer den funktionelle styrketræning fra CrossTraining med
udholdenheds sport og har primært fokus på at udfordre og forbedre deltagernes udholdenhed, samt
at give eventuelle udholdenheds atleter en unik mulighed for på en anderledes effektiv måde at
træne til specifikke events. En typisk Cross udholdenhedstime indeholder 30 min kredsløbstræning
efterfulgt af 25 min. funktionel styrketræning. Kredsløbstræning kan enten være spinning, roning,
sjipning eller løb. Den funktionelle styrketræning består af en række øvelser og køres som
cirkeltræning.
Cross udholdenhed er træning til dig der er vant til at træne udholdenhedstræning, men som ønsker
ny inspiration, nye udfordringer og ikke mindst bedre resultater, hvad enten du træner mod et
specifikt mål eller ej.
CrossTraining Junior introducerer børnene til den funktionelle træningsverden. De bliver udfordret
både teknisk, motorisk og konditionsmæssigt. Ideen er at de skal lære at bruge/styrke deres krop på
en funktionel måde med forholdsvis høj intensitet. Teknik og sikkerhed er i fokus og vi vil bruge
meget tid på at udføre øvelser og bevægelser korrekt. Der bliver på ingen måde tale om afslapning,
tværtimod kommer der sved på panden… men det bliver også sjovt og udfordrende. Træningen kan
sagtens stå alene men er i høj grad også effektiv som supplerende træning til anden idræt. ALLE
kan være med, uanset niveau, størrelse og køn.
51
8.9 Holdbeskrivelser Fitness One
Box-Surprice
Body Pump
Body Burn
Step Toning
Yoga Mix
Pilates
Boks
Mor og barn
gymnastik
Core-Ball
Zumba
Samba Mix
Bike Basis
Bike 2
Bike 3
En intens fedt-forbrændende time. Instruktøren presser dig til at give alt hvad du har i dig. Her
udfordrers din kondition, udholdenhed og styrke til det yderste med stations-træning m.m. Her kan
alle få afreageret. Kun hard core træning. Mix af kick-boksning, boksning, thai bo og box-aerobic.
Ingen time er ens.
Body Pump er et professionelt koreograferet, kvalitetskontrolleret træningsprogram, der starter med
opvarmning. Derefter gennemføres en serie vægtbærende øvelser, der omfatter squat, pres, løft og
curl. Du bliver ikke stor af Body Pump, men velformet.
En intens kalorie-dræbende 60 minutters interval klasse kombineret med styrke og stabilisation.
Body Burn presser dig til det yderste med bl.a. hop og løb, og henvender sig til folk med middel til
god kondition. Koreografien er let, så rutinen udfordrer dig til at opleve det maximale af din fysiske
kunnen.
Her arbejdes med alle kroppens muskler. Timen deles op i træning på bænk, træning med elastik,
mave og overkrop. En time hvor konditionen opbygges og alle uanset alder, køn og kropsbygning
kan være med.
Her arbejdes til opløftende musik. Programmet kombinerer traditionelle yoga øvelser med nyere
dynamiske bevægelser og er designet til at forøge styrke, udholdenhed, smidighed, samt til at
reducere stress og øge den mentale bevidsthed.
Pilates er for dig, der ønsker at få en bedre kropsholdning, blive strammet op og få styrket de
muskler, der støtter rygsøjlen. Øvelserne i pilates fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og
smidighed i muskelkorsettet, som musklerne i maven og ryggen under et samlet navn kaldes. Det er
tekniske og specifikke øvelser, hvor der er meget fokus på vejrtrækningen.
Her er det god gammeldags boksetræning med rigtige kampboksere. Kom i gang med teknikker,
sandsække, sjipning og m.m.
Et hold hvor mor og baby kommer til træning sammen. Der er især fokus på genoptræning af
bækkenbunden, mave og balder, men også ryg og arme. Undervisningen vil også indeholde
sansemotoriske udfordrende oplevelser for babyen. Ved hjælp af musik og div. redskaber vil vi
stimulere babyens forskellige sanser. Holdet egner sig for mødre som har født inden for 12 mdr.
Træning med den store bold. Der bliver leget meget, så man glemmer hvor hårdt man træner.
Intensiv træning for især mave, ryg og baller
Zumba er et spansk slang, som betyder "at bevæge sig hurtigt og have det forrygende samtidig"
Opfundet i 1990'erne af aerobic instruktør Alberto Perez. Inspireret af bl.a.a salsa, flamenco, calypso
og meringue.
Blanding af samba, latin og salsa. Kom til en time hvor dans og latter er i højsæde. Vi bygger timen
op i blokke, så alle kan være med.
Dette er en indendørs cykeltime for begyndere. Timen er for alle uanset forkundskaber og form. Alle
basale cykelteknikker bliver gennemgået, og du bliver præsenteret for de forskellige køreformer.
Denne time bør køres 5-10 gange for at få fortroligheden med indendørs cykeltræning. Timen varer
45 min. inkl. gennemgang af cykel og udstrækning. Maksimalt arbejde på fysiologisk
intensitetsskala: 8 i korte intervaller.
Timen henvender sig primært til dig, der er en øvet deltager på indendørs cykeltimer, gerne vil
udfordres og er i fysisk god form. Instruktøren sammensætter timen, som er planlagt ud fra
strukturerede intervaller. Timen er opbygget udfra udholdenhedsprincippet, dvs. med jævn puls
gennem hele timen. Der er undervejs i timen aktive pauser, og du kan forvente, at timens
programoplæg og instruktøren vil give dig en effektiv træning i 55 min. Maksimalt arbejde på
fysiologisk intensitetsskala: 8.5
Timen henvender sig primært til dig, der vil udfordres mere end på Bike 2. Instruktøren
sammensætter timen, som er planlagt ud fra strukturerede intervaller. Det forventes, at du er i god
fysisk form. Timen er opbygget udfra intervaltræningsprincippet, dvs. med varierende puls gennem
hele timen. Der er undervejs i timen aktive pauser, og du kan forvente, at timens programoplæg og
instruktøren vil give dig en effektiv træning i 55 min. Maksimalt arbejde på fysiologisk
intensitetsskala: 9 med korte intervaller til 10
52
8.10 Kildefortegnelse.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Børsen 01. december 2010. Kæder retter hård kritik mod foreningsfitness.
Børsen 28. februar 2011. Fitnessfyrste sprænger rammerne
Børsen d. 20. januar 2011. Fitnessbranche under stærkt pres.
Jens Christensen: Oplevelsesindustrien. Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark. Books
on Demand GmbH, København, Danmark. IIBN 978-87-7691-621-3. 1. udgave 2009.
Kasper Lund Kirkegaard: Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle
fitness-sektors historie. Delrapport i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-01-4. 1. udgave, 2.
oplag. August 2007.
Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor – en undersøgelse af danske
fitnesscentre. Delrapport i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-03-8. 1. udgave. Maj 2007.
Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard: Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre.
Delrapport 1 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-15-1. 1. udgave. November 2009.
Kasper Lund Kirkegaard: Portræt af de aktive Fitnesskunder – træningsmotiver, tilfredshed og
selvvurderet sundhed. Delrapport 2 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-17-5. 1. udgave.
November 2009.
Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund: Fitnesskultur mellem forening og forretning.
Delrapport 5 i ”Sved for millioner”. ISBN 978-87-92120-25-0. 1. udgave. Oktober 2010.
Rebecca Steele, Søren Bang, henrik H. Brandt, Kasper Lund Kirkegaard. Indsatsen mod
motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre. ISBN 978-87-92120-23-6. 1. udgave.
September 2010.
Pressemeddelelse fra Dansk Erhverv. Fitness er Danmarks Nationalsport. 2009
Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.): Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi.
Imagine. 1. udgave 2008. ISBN: 978-87-7071-003-9.
8.11 Hjemmesider.
Virksomheder
Hjemmesider
Aerobicgaarden
At Work
Butterfly Women
CCS Training Center
Dansk Fitness
Dansk Fitness
DFHO
DGI-Byen
dit Studie
DIT-Center
EFHA – European Health & Fitness Association
Enjoyfitness
Equinox Herning
Fitness DK
Fitness One
Fitness World
Fitness Xtra
Fitness4you
Fitness-syd
Form & Figur
Fresh Fitness
Idrættens Analyseinstitut
Key2fitness
Key2Fitness
LifeClub
OBBC
Sats
Studie 82
Zumbafitness
www.aerobicgaarden.dk
www.atwork.dk
www.butterflywomen.dk/
www.ccs.dk
www.danskfitness.dk
www.danskfitness.dk/
www.dfho.dk
www.dgi-byen.dk/
www.ditstudie.dk/
www.dit-center.dk/
www.ehfa.eu/
www.enjoyfitness.dk
www.equinoxherning.dk/
www.fitness.dk
www.fitnessone.dk/
www.fitnessworld.dk
www.fitnessxtra.dk
www.fitness4you.dk/
www.fitnesssyd.dk
www.formfigur.dk
www.freshfitness.dk
www.idan.dk
www.key2fitness.dk
www.key2fitness.dk/
www.lifeclub.dk/
www.obbc.dk
www.sats.dk
www.studie82.dk
www.zumbafitness.dk
53

Fremtidens CO2 -neutrale storbyer - Energi

Transcription

Similar documents

Rapport - Uddannelsesnævnet

fitness dk løfter overlæggeren og indgår et strategisk og

Ung træner i Hobro IK Håndbold

Kværndrup Byfornyelse - Referat 25.3.2014

DET SKER I

Instruktør program 2012: - Skovlund Ansager Hallens

Pige Talentcenter Nordsjælland

Formandens beretning - Gentofte Svømmeklub

Læs hele faktaarket her

Årsplan for idræt 10.præp LWK 2015/2016