Råstofgeologisk screening Gribskov og

Transcription

Region Hovedstaden
Råstofgeologisk Screening
HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER
Region Hovedstaden
Råstofgeologisk Screening
HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER
Rekvirent
Region Hovedstaden
Rådgiver
Orbicon A/S
Jens Juuls Vej 16
8260 Viby J
Projektnummer
1321500029
Projektleder
Mette Danielsen
Projektmedarbejdere
Jens Demant Bernth, Ulrich Jacobsen,
John Vendelbo, Lærke Andersen, Anne Mette Olsen,
Claus Bloch, Mette Danielsen
Kvalitetssikring
Jens Demant Bernth, Mette Danielsen,
Arense Nordentoft
Revisionsnr.
0
Godkendt af
Henrik Vest
Udgivet
22-06-2015
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING ............................................................................................. 8
2. GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL FOR HALSNÆS OG
GRIBSKOV ................................................................................................ 9
2.1.
Beskrivelse af det kvartære landskab ............................................ 11
2.2.
Prækvartæret ................................................................................. 14
2.3.
Den kvartære lagserie i området ................................................... 15
2.3.1
Mellem Weichsel ............................................................ 15
2.3.2
Sen Weichsel.................................................................. 17
3. FASE 1 – GENNEMGANG OG VURDERING AF DATA ........................ 24
3.1.
Boringer ......................................................................................... 24
3.1.1
Boringsformål ................................................................. 24
3.1.2
Boringskvalitet ................................................................ 24
3.1.3
Boredybde ...................................................................... 25
Geofysiske data ....................................................................................... 26
3.2.
Rapporter ....................................................................................... 27
3.3.
Øvrige data .................................................................................... 28
4. FASE 1 – BEARBEJDNING AF DATA ................................................... 29
4.1.
Lithologisk databehandling ............................................................ 29
4.1.1
Lithologi i udvalgte dybdeintervaller ............................... 29
4.1.2
Akkumuleret mægtighed af sand og grus ...................... 29
4.1.3
Akkumuleret mægtighed af grovere sand og grus ......... 29
4.2.
Geofysisk databehandling ............................................................. 30
4.3.
Geomorfologisk databehandling .................................................... 30
5. FASE 1 – UDPEGNING AF POTENTIELLE FOKUSOMRÅDER ........... 33
6. FASE 2 – FOKUSOMRÅDER FOR SAND OG GRUS ........................... 36
6.1.
Gribskov Kommune ....................................................................... 38
6.1.1
Fokusområde nr. G3....................................................... 38
6.2.
6.1.2
Fokusområde nr. G4....................................................... 40
6.1.3
Fokusområde nr. G5....................................................... 42
6.1.4
Fokusområde nr. G6....................................................... 44
6.1.5
Fokusområde nr. G7....................................................... 46
6.1.6
Fokusområde nr. G8....................................................... 48
Halsnæs Kommune ....................................................................... 50
6.2.1
Fokusområde nr. H1 ....................................................... 50
6.2.2
Fokusområde nr. H4 ....................................................... 54
6.2.3
Fokusområde nr. HF1 .................................................... 56
6.2.4
Fokusområde nr. HF3 .................................................... 59
7. REFERENCER ........................................................................................ 62
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1.1
Terræn – Gribskov Kommune
Bilag 1.2
Terræn – Halsnæs Kommune
Bilag 2.1
Jordartskort – Gribskov Kommune
Bilag 2.2
Jordartskort – Halsnæs
Bilag 3.1
Forståelsesprofil – Gribskov Kommune
Bilag 3.2
Forståelsesprofil – Halsnæs Kommune
Bilag 4.1
Formål med boringen – Gribskov Kommune
Bilag 4.2
Formål med boringen – Halsnæs Kommune
Bilag 5.1
Boringskvalitet – Gribskov Kommune
Bilag 5.2
Boringskvalitet – Gribskov Kommune
Bilag 6.1
Boringskvalitet og boringsdybde – Gribskov Kommune
Bilag 6.2
Boringskvalitet og boringsdybde – Halsnæs Kommune
Bilag 7.1
Geofysisk oversigtskort –Gribskov Kommune
Bilag 7.2
Geofysisk oversigtskort –Halsnæs Kommune
Bilag 8.1
Geofysiske middelmodstandskort 0-5 m u.t. – Gribskov Kommune
Bilag 8.2
Bilag 8.3
Bilag 9.1
Geofysiske middelmodstandskort 0-5 m u.t. – Halsnæs Kommune
Bilag 9.2
Bilag 9.3
Bilag 10
Excel-ark med prioritering af rapporter fra rapportdatabasen
Bilag 11.1
Rapporter med prioritering 1 og 2 for Gribskov Kommune
Bilag 11.2
Rapporter med prioritering 1 og 2 for Halsnæs Kommune
Bilag 12.1
Lithologi i dybdeintervallet 5 m u.t. – Gribskov Kommune
Bilag 12.2
Bilag 12.3
Bilag 13.1
Lithologi i dybdeintervallet 5 m u.t. – Halsnæs Kommune
Bilag 13.2
Bilag 13.3
Bilag 14.1
Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. – Gribskov Kommune
Bilag 14.2
Bilag 14.3
Bilag 15.1
Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. – Halsnæs Kommune
Bilag 15.2
Bilag 15.3
Bilag 16.1
Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. – Gribskov Kommune
Bilag 16.2
Bilag 16.3
Bilag 17.1
Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. – Halsnæs Kommune
Bilag 17.2
Bilag 17.3
Bilag 18.1
Gribskov Kommune – Geofysisk usikkerhed
Bilag 18.2
Halsnæs Kommune – Geofysisk usikkerhed
Bilag 19.1
Geomorfologisk tolkning af Gribskov Kommune
Bilag 19.2
Geomorfologisk kort over Gribskov Kommune - GEUS
Bilag 19.3
Geomorfologisk tolkning af Halsnæs Kommune
Bilag 19.4
Geomorfologisk kort over Halsnæs Kommune - GEUS
Bilag 20.1
mune
Beregnet overjordstykkelse til øverste sandlag – Gribskov Kom-
Bilag 20.2
Beregnet overjordstykkelse til øverste sandlag - Halsnæs Kommune
Bilag 21.1
mune
Fokusområder for sandede og grusede aflejringer - Gribskov Kom-
Bilag 21.2
mune
Fokusområder for sandede og grusede aflejringer - Halsnæs Kom-
Bilag 22
Forståelsesprofil for fokusområde G3 – Gribskov Kommune
Bilag 23
Forståelsesprofil for fokusområde G4 - Gribskov Kommune
Bilag 24
Bilag 25
Bilag 26
Bilag 27
Bilag 28
Forståelsesprofil for fokusområde H1_2_3 – Halsnæs Kommune
Bilag 29
Forståelsesprofil for fokusområde H4 - Halsnæs Kommune
Bilag 30
Forståelsesprofil for fokusområde HF1 - Halsnæs Kommune
Bilag 31
Forståelsesprofil for fokusområde HF3- Halsnæs Kommune
Region Hovedstaden - Råstofgeologisk Screening
1.
INDLEDNING
Region Hovedstaden skal udarbejde en plan for indvinding og forsyning af råstoffer i
regionen for en planperiode på mindst 12 år. Denne screening af geologien i Halsnæs
og Gribskov Kommuner med fokus på sand, grus og sten er et væsentlig bidrag i udarbejdelse af den kommende Råstofplan 2016. Halsnæs og Gribskov Kommuner ses
på figur 1.1.
Figur 1.1 Oversigtskort med beliggenheden af Halsnæs og Gribskov Kommuner
Der er foretaget en råstofgeologisk vurdering af eksisterende data fra Halsnæs og
Gribskov Kommuner, således at Region Hovedstaden har et grundlag for at:
 Udpege råstofmæssige interessante fokusområder for sand og grus
 Udlægge fokusområder til interesseområder i den kommende råstofplan 2016
 På sigt udføre detailkortlægning af råstoffer
Den geologiske screening af eksisterende data har bestået i en gennemgang og kvalitetsvurdering af eksisterende data fra Halsnæs og Gribskov Kommuner med fokus på:



Boringer i Jupiterdatabasen – GEUS’ nationale boringsdatabase
Geofysiske i GERDA databasen - GEUS’ nationale geofysiske database
Kortlægningsrapporter (råstofrapporter, grundvandsrapporter, geofysikrapporter mv.) i rapportdatabasen – GEUS’ database med grundvandsrapporter
Den råstofgeologiske screening er inddelt i to faser, Fase 1 og Fase 2.
Fase 1 er en screening, databehandling og kvalitetsvurdering af boringsdata, geofysiske data og rapporter. På baggrund af denne gennemgang og behandling af data er
der opstillet i en geologisk forståelsesmodel for Halsnæs og Gribskov Kommune.
8 / 62
Yderligere er der udpeget områder, der kan være potentielle fokusområder for sand
og grus, dvs. områder, hvor der er indikationer på, at der findes overfladenære forekomster af sandede og grusede aflejringer.
I Fase 2 beskrives de udvalgte fokusområder i forhold til geologisk opbygning og dannelseshistorie. Der er særlig lagt vægt på beskrivelse af sand- og grusforekomster og
på begrundelsen for, at disse aflejringstyper findes i netop dette område. De i Fase 1
udarbejdede temakort og GS3D-projektet indgår i denne beskrivelse og i udarbejdelsen af et konceptuel geologisk forståelsesprofil for hvert af de udpegede fokusområder.
I den råstofgeologiske screening af data er der således foretaget en gennemgang af
eksisterende data med henblik på at tolke data og udarbejde et række tematiserede
kort. Disse kort vil fremadrettet kunne danne baggrund Region Hovedstadens videre
arbejde med at kortlægge mulige råstofforekomster i Halsnæs og Gribskov Kommuner.
2.
GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL FOR HALSNÆS OG GRIBSKOV
KOMMUNER
Den geologiske forståelse af området med Halsnæs og Gribskov Kommuner er baseret på eksisterende litteratur og data og vil efterfølgende danne grundlag for tolkningen af geologien i de udpegede fokusområder.
Overordnet set kan områdets aflejringer inddeles i kvartære og prækvartære aflejringer. I en råstofgeologisk sammenhæng er det især de kvartære aflejringer og de istidsskabte landskabsformer, som er centrale i den geologiske forståelse af området,
og derfor vil de prækvartære aflejringer kun blive beskrevet ganske kort.
Topografisk er Gribskov Kommune karakteriseret ved et småbakket morænelandskab
med markante bakkedrag i den sydlige del af kommunen ved Gribskov, hvor topografien i bakkerne når over kote 75 meter (DVR90). I et vest-øst gående bakkestrøg fra
Ramløse og Helsinge i vest til Græsted i den østlige del af området ses mindre bakker, hvor enkelte bakketoppe når op i ca. kote 60 meter. Tilsvarende bakker ses i området ved Tisvilde og syd derfor samt længst mod øst i området ved Dronningemølle.
Der ses endvidere lavtliggende, kystnære egne i den nordlige del af området mellem
kote 5 og 15 meter, fx i området fra Smidstrup Strand og Gilleleje i nord til den inddæmmede sø Søborg Sø ved Græsted og Esbønderup i syd. Der henvises til terrænmodellen for Gribskov Kommune, bilag 1.1, og til et 3D oversigtbillede af terrænmodellen for Gribskov og Halsnæs Kommuner, figur 2.1.
De terrænnære jordlag viser sandede og grusede smeltevandsaflejringer i de topografisk højere liggende områder og især i højdeområdet ved Gribskov ses hovedsageligt
9 / 62
smeltevandsgrus, mens der fx ved Helsinge ses smeltevandssand. I de lavere liggende områder ses morænelersaflejringer vekslende med ferskvandsaflejringer hovedsageligt i form af ferskvandstørv dannet i små afløbsløse lavninger. Spredt i området findes mindre områder med smeltevandsler og især i den sydlige del af kommunen findes flere områder med smeltevandsler.
I det lavtliggende område fra Gilleleje i nord til Græsted ved den afdrænede Søborg
Sø findes hovedsageligt større forekomster af ferskvandsler med mindre områder af
ferskvandstørv. Langs kysten ved Tisvilde Hegn, Rågeleje og Smidstrup Strand findes
større klitområder med postglacialt flyvesand. I disse områder ses ligeledes indslag af
marine saltvandsaflejringer som saltvandsgrus og –sand, se jordartskort for Gribskov
Kommune, bilag 2.1.
Topografisk er Halsnæs Kommune karakteriseret ved forholdsvis lavtliggende områder mellem kote 5 og 10 meter. Disse brydes dog af et syd-nord gående højdeområde
fra Store Havelse i syd, over Kregme til Vinderød i nord med bakketoppe, der når op i
ca. kote 50 meter. Lige nord for Kregme når området topografisk dog op i ca. kote 60
meter. Mindre nord-syd gående bakker ses ligeledes længst mod vest ved Hundested
med koter op til mellem 30 og 40 meter, højest længst mod vest. Der henvises til terrænmodellen for Halsnæs Kommune, bilag 1.2, og til et 3D oversigtbillede af terrænmodellen for Gribskov og Halsnæs kommuner, figur 2.1.
Figur 2.1. Terrænmodellen vist som 3D figur fra GS3D-projektet.
De terrænnære jordlag viser i højdeområdet mellem Store Havelse og Vinderød overvejende smeltevandssand med indslag af smeltevandsgrus i den sydlige del af dette
10 / 62
område. Dog ses mindre områder med ferskvandsaflejringer i form af ferskvandstørv
og –gytje. I de mindre nord-syd gående bakkeområder længst mod vest ved Hundested ses ligeledes større områder med smeltevandssand. I de lavtliggende områder
ses dels ferskvandstørv, dels større områder med marint saltvandsgrus vekslende
med postglacialt flyvesand, se jordartskort for Halsnæs Kommune, bilag 2.2.
2.1.
Beskrivelse af det kvartære landskab
Den sidste istid, Weichsel, begyndte for ca. 117.000 år siden og sluttede for ca.
11.500 år siden (Houmark-Nielsen, 2005) og især de seneste 35.000 år fra slutningen
af Sen Weichsel og frem har skabt landskabet i det nordlige Sjælland (Houmark-Nielsen, 2011).
Landskabet og aflejringerne på det nordlige Sjælland er præget af de mange isfremstød fra forskellige retninger, der har været igennem hele Weichsel, og især de tre
større isfremstød i Sen Weichsel har dannet landskabet. Det drejer sig om det Norske
Isfremstød, Nordøst-isens fremstød og det Ungbaltiske Isfremstød med det efterfølgende genfremstød, Bælthavsfremstødet. Det landskab, som isen skabte under det
enkelte isfremstød, blev ofte påvirket af de efterfølgende isfremstød, og mange af istidens landskabsformer er således ikke kun dannet af det sidste isfremstød, men er et
resultat af flere isfremstød.
De markante bakkedrag ved Gribskov er tolket som randmorænebakker, der er dannet under Nordøst-isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinjen i Jylland, og langs
randen af bakkerne blev der aflejret sandede og stenede morænesedimenter (Houmark-Nielsen, 2011). Senere er disse randmorænebakker overskredet af yngre isfremstød, det Ungbaltiske Isfremstød og det yngste isfremstød i Weichsel, der kom fra
sydøst, Bælthavisen. Randmorænebakkerne ved Hundested i Halsnæs Kommune tolkes ligeledes at være dannet af Nordøst-isen og er efterfølgende overskredet af de
yngre isfremstød, se figur 2.2. Kun de nord-syd gående randmorænebakker i Halsnæs
Kommune, beliggende vest for Skævinge og uden for undersøgelsesområdet ved Helsingør er tolket dannet under Bælthavisen (Smed, 2014).
Mange af randmorænebakkerne i Gribskov og Halsnæs området stammer således fra
ældre isfremstød, men er formet og ændret af de efterfølgende isfremstød. Figur 2.2
viser isoverskredne bakkedrag på Sjælland og Falster (Smed, 2014), dvs. bakker der
efterfølgende er omformet af de senere isfremstød.
De langstrakte bakker ved Strø Bjerge, lige syd for Ølsted i Halsnæs Kommune er åsbakker, og bakkerne er tolket til at være dannet under det Ungbaltiske Isfremstød og
er efterfølgende flere steder dækket af Bælthavisens moræneaflejringer. Ås-bakkerne
løber mod nordvest sammen med Strandbakken ved Frederiksværk og fortsætter øst
om byen til Arrenakke (Smed, 2014). Disse bakker tolkes ligeledes dannet under det
Ungbaltiske Isfremstød, og det formodes, at Tibirke Bakker og bakkerne ved Tisvilde
Hegn kan være en forlængelse af disse bakker (Smed, 2014). Mod sydøst fortsætter
11 / 62
ås-bakkerne forbi Lynge til Terkelskov ved Farum (Smed, 2014). Bakkerne ved Heatherhill mellem Tisvildeleje og Rågeleje har et sydøst-nordvest gående forløb vinkelret
på kysten, og disse bakker er tolket som en ås, der er dannet under Bælthavisens
fremstød (Smed, 2014).
I den sydøstlige del af Gribskov Kommune er der observeret en smal langstrakt bakke
lige nord for Villingerød, der overvejende består af sandede og grusede aflejringer
med et dække af moræneler. Denne bakke tolkes som en mulig forlængelse af en
mindre ås bakke, som ses lige øst for Villingerød i Helsingør Kommune.
Figur 2.2. Isoverskredne bakker på Sjælland og Falster (Smed, 2014). Østjyske fremstød svarer til det Ungbaltiske Isfremstød.
Landskabet i Halsnæs og Gribskov Kommuner er, som beskrevet, et småbakket morænelandskab, der i den centrale og østlige del især er præget af et større område
med dødisrelief med talrige afløbsløse lavninger, der stedvist indeholder småsøer og
lavbundsarealer med aflejringer af især ferskvandstørv. Figur 2.3 viser bl.a. det udstrakte område med dødislandskab i det nordlige Sjælland. I dødislandskabet ses
endvidere de karakteristiske issøbakker, der typisk hæver sig over det omgivende terræn. Disse ses bl.a. ved Mårum, Helsinge og Græsted samt lige øst for Frederiksværk.
12 / 62
Esrum Sø i den sydøstligste del af Gribskov Kommune er et eksempel på en sø, der
ligger bagved eller i forbindelse med de mange randmorænestrøg, som findes i området, se figur 2.3. Esrum Sø kan sandsynligvis tolkes som en inderlavning, dannet i forbindelse med opskubningen af randmorænebakkerne ved Gribskov.
Figur 2.3. Skitse af Nordsjællands landskabsgeologi (Smed, 2014).
I forbindelse med afsmeltningen af isen under og efter den sidste istid blev en række
senglaciale smeltevandsdale anlagt, hvori smeltevandet fra isen blev ført ud i Kattegat. Eksempler herpå er Søborg Sø, Esrum Sø og Pandehave Å, der alle strækker sig
fra nordkysten og ind i landet, se figur 2.11. I takt med at isen smeltede, trængte det
senglaciale ishav, Yoldiahavet, ind over de lavtliggende kystområder, bl.a. ved Tisvildeleje, hvor der som et resultat af den senere landhævning er fundet strandlinjer fra
Yoldiahavet ca. 12 m o.h.
13 / 62
Søborg Sø er beliggende i den nordøstlige del af Gribskov Kommune og ligger i en
smeltevandsdal, der blev omdannet til en fjord i forbindelse med havspejlsstigningen
under Litorinahavets transgression for ca. 8.000 år siden. En efterfølgende landhævning bevirkede, at fjorden blev afsnørret fra havet, og Søborg Sø blev dannet. I dag
ligger den sydlige del af denne fjordarm som en afdrænet sø. Esrum Sø ligger i en dyb
dalsænke og er omgivet af dødismoræne mod øst og Gribskov randmoræne mod
vest. Tilsvarende er Esrum Ådal og Pandehave Ådal ligeledes karakteriseret som marint forland og udgjorde fjordarme i landskabet.
Langs kysten og især i den vestlige del af området findes disse postglaciale, marine
aflejringer, der blev aflejret i forbindelse med Littorinahavets transgression ind over de
lavtliggende kystområder, se figur 2.3.
Langs nordkysten findes flyvesandsaflejringer, der udgør de store klitområder, som
bl.a. ses ved Tisvilde Hegn.
2.2.
Prækvartæret
Prækvartæroverfladen, som afgrænser kvartæret fra de underliggende prækvartære
aflejringer, hælder i området overordnet set fra sydvest mod nordøst, se figur 2.4. I
områdets østlige del ses Alnarpdalen, der er en nordvest-sydøst gående forkastningsbetinget erosionsdal i kalkens overflade. Dalen findes langs med forkastningszoner i
undergrunden i forbindelse med den Fennoskandiske Randzone, der adskiller det
skandinaviske grundfjeld fra det Norsk-Danske bassin. Dalen er fortrinsvis fyldt op
med kvartære sandede smeltevandsaflejringer.
De prækvartære aflejringer i området består overvejende af Danienkalk, primært kalksandskalk.
14 / 62
Figur 2.4. Udsnit af Prækvartæroverfladen /GEUS/. Koten i DVR90 er angivet på kortet.
2.3.
Den kvartære lagserie i området
Mægtigheden af den kvartære lagserie i området varierer meget med de største mægtigheder på mere end 100 meter i Alnarpdalen, mens der i den øvrige del af området
ses mægtigheder på mellem 30 og 80 meter.
2.3.1
Mellem Weichsel
Direkte ovenpå prækvartæroverfladen findes Mellem Weichsel aflejringer i form af Esrum morænen, der er aflejret i forbindelse med den Gammelbaltiske Isstrøm, se figur
2.6. Karakteristisk for denne aflejring er forekomst af skalfragmenter fra det interglaciale Eem hav (Houmark-Nielsen, 2005).
Esrum morænen vurderes at korrelere til KL5 i DK-modellen for Sjælland og øerne,
Lolland, Falster og Møn (GEUS, 2009), i det følgende benævnt Sjællandsmodellen.
Sjællandsmodellen er opbygget med fire gennemgående, lavpermeable lag og fire
sandlag, der har en varierende horisontal udbredelse (GEUS, 2009), se figur 2.5
.
15 / 62
Figur 2.5. Principskitse for de hydrostratigrafiske enheder i Sjællandsmodellen (DK-modellen for Sjælland
og øerne (GEUS, 2009)).
Herefter følger en længere periode, hvor Danmark stort set er isfri og klimaet forholdsvis mildt. I Skagerrak og Kattegat findes et ishav, det Ældre Yoldiahav, som til tider
strakte sig ind over Nordsjælland. I dette hav aflejredes det såkaldte Græstedler, som
er rigt på foraminiferer (Frederiksen, 1982; Houmark-Nielsen, 2010). Afvandingen fra
søer i Østersølavningen foregik gennem Esrum-Alnarpdalen og ved Esrum-dalens
munding blev der aflejret marint mudder med sten og grus (Houmark-Nielsen, 2005).
Se figur 2.6.
Figur 2.6. Tv. Det Gammelbaltiske Isfremstød i Mellem Weichsel fra 50-45.000 før nu. Th. Det Ældre Yoldiahav ca. 45-35.000 før nu (Houmark-Nielsen, 2005).
16 / 62
Over Esrum morænen findes Alnarpsandet, der er aflejret som smeltevandssand i forbindelse med, at et større flodsystem afvandede Østersøområdet til Kattegat. Alnarpsandet består nederst af grovere aflejringer, der bliver mere finkornede opefter. Alnarpsandet er hovedsageligt begrænset til Alnarpdalen, men forekommer også i lavninger i prækvartæroverfladen. Alnarpsandet vurderes at korrelere til KS4 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009).
2.3.2
Sen Weichsel
I den efterfølgende Sen Weichsel periode dækkes området først af den Norske Isstrøm. Under dette isfremstød blev Kattegat till afsat over Alnarpsandet. Kattegat till er
karakteriseret ved et stort indhold af marine foraminiferer fra Græstedleret og den beskrives stedvist som en kompakt moræne og stedvist som smeltevandsler. Kattegat till
vurderes at korrelere til KL4 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009). Der henvises til figur
2.7.
Figur 2.7. Norske-isen i Sen Weichsel for 29-27.000 år siden (Houmark-Nielsen, 2005).
I perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) aflejres
”Smeltevandssandet” i Kattegats sydlige kystområder. Sandet beskrives som sandede
delta- og flodaflejringer (Houmark-Nielsen, 2005). Smeltevandssandet vurderes at korrelere til KS3 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009).
Under det efterfølgende isfremstød fra Nordøst blev smeltevandssandet overskredet,
se figur 2.8, og bl.a. randmorænebakkerne ved Gribskov blev dannet på dette tidspunkt.
17 / 62
Figur 2.8. Nordøst-isen for 23-21.000 år siden (Houmark-Nielsen, 2005).
Den Ungbaltiske Isstrøm trængte for ca. 19.000 år siden ind over det østlige Danmark
og nåede frem til den Østjyske Israndslinje (Houmark-Nielsen, 2005). Et fornyet fremstød, Bælthavsfremstødet, for mellem 18 og 17.000 år siden skabte israndsdannelserne på bl.a. Nordvestsjælland (Odsherred-buerne) og overskred samtidig de allerede dannede randmorænebakker ved bl.a. Gribskov, se figur 2.9. Da den Ungbaltiske
Is under afsmeltningen overgik til dødis førte det til dannelsen af det småbakkede dødislandskab i Halsnæs og Gribskov området.
Figur 2.9. Tv Den Ungbaltiske Isstrøm og th Bælthavsfremstødet (Houmark-Nielsen, 2005).
Over ”Smeltevandssandet” følger således aflejringer af moræne- og smeltevandssaflejringer afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet.
Sandlagene vurderes at korrelere til KS1 og KS2 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009),
mens den Midtdanske till afsat af Nordøst-isen og de efterfølgende tills korrelerer med
de mellemlejrende lerlag i Sjællandsmodellen, KL3 til KL1.
18 / 62
Det fremgår af figur 2.10, at KS1 findes spredt i Halsnæs og Gribskov Kommuner og
at laget hovedsageligt er relateret til højdeområderne og især randmorænerne og de
isoverskredne randmorænebakker og ås-bakker. De underliggende sandlag KS2 og
KS3 er betydelig mere udbredte, men de største mægtigheder er også her overvejende relateret til højdeområderne. Dette er i modsætning til det nederste sandlag
KS4, som har sin største udbredelse og mægtighed i Alnarpdalen, men laget ses også
spredt i den øvrige del af området, sandsynligvis relateret til lavninger i prækvartæroverfladen.
19 / 62
Figur. 2.10. Udbredelsen og tykkelsen af de kvartære sandlag KS1, KS2, KS3 og KS4 (GEUS, 2009). Den
ovale cirkel viser den omtrentlige udbredelse af undersøgelsesområdet, Halsnæs og Gribskov Kommuner.
Den overordnede, geologiske dannelseshistorie for området ses i figur 2.11, der viser
et tværsnit fra Arresø over Helsinge og Gribskov til Esrum Sø og Fredensborg. Figuren viser det glaciale landskab, som er skabt i forbindelse med de tre større isfremstød i Sen Weichsel. Nedenfor følger beskrivelsen af figuren, jf. (Houmark-Nielsen,
2011):
A: Det isfrie landskab efterladt af Kattegat isstrømmen (Gråbrun till, 25.000 år siden),
svarende til den Norske is.
20 / 62
B: Nordøst-isen (Gråbrun till) foretager genfremstød (Rødbrun till), Gribskov randmorænerne dannes under den generelle afsmeltning (20.000 – 18.000 år siden).
C: Nedsmeltning af dødis efter Bælthav isstrømmen (Orange till, 18.000-16.000 år siden).
D: Aflejring flytter fra de tidligere isdæmmede søer til større bassiner i nye lavninger i
terrænet opstået efter smeltning af de sidste dødisrester, højt søniveau i Esrum Sø
(16.000-12.000 år siden).
E: Nordøstsjælland i nyere tid.
Figur 2.11. Den geologiske dannelseshistorie i Gribskov kortlægningsområde (Houmark-Nielsen, 2011).
21 / 62
Der er i forbindelse med den råstofgeologiske screening af Halsnæs og Gribskov
Kommuner udarbejdet et overordnet forståelsesprofil for hver af kommunerne, se bilag
3.1 og 3.2 samt figurerne 2.12 og 2.13.
Forståelsesprofilet for Gribskov Kommune, bilag 3.1 og figur 2.12, viser de mere kystnære egne mod sydvest ved Tisvilde Hegn med klitter og strandvolde til randmorænebakkerne og det småbakkede dødislandskab mellem Helsinge og Græsted. Disse
randmorænebakker er dannet i forbindelse med tilbagesmeltningen af Nordøst-isen og
er senere overskredet i forbindelse med Bælthavsfremstødet.
Længere mod øst ses Søborg Sø, der er en senglacialt dannet smeltevandsdal, der i
forbindelse med Littorinahavets transgression blev omdannet til en fjord og efterfølgende til en sø i forbindelse med den senere landhævning. Søen fremstår i dag som
en kunstig tørlagt sø. Længst mod øst ses en mindre omtrent nord-syd gående bakke,
der er tolket som en isoverskredet ås.
Aflejringsmæssigt ses en vekslen mellem sandede og lerede aflejringer, og i randmorænebakkerne ses de oppressede og skråtstillede lag. Sandlagene KS1 til KS3 repræsenterer aflejringer fra Sen Weichsel, mens KS4 er relateret til Mellem Weichsel.
Figur 2.12. Forståelsesprofil for Gribskov Kommune.
Forståelsesprofilet for Halsnæs Kommune, bilag 3.2 og figur 2.13, viser et mere lavtliggende terræn, der dog afbrydes af et nord-syd gående randmorænestrøg længst
mod vest ved Hundested. Disse randmorænebakker er som de eneste i området dannet under Bælthavisen. Den øvrige del af området er præget af marine aflejringer og
klitdannelser, og kun i området ved Tollerup ses et dødislandskab med et mindre bakkeområde. Denne bakke tolkes som en del af de omtrent syd-nord gående randmorænebakker, der ses ved Frederiksværk og videre nordpå til Arrenakke. Disse bakker tolkes dannet under det Ungbaltiske Isfremstød.
22 / 62
Figur 2.13. Forståelsesprofil for Halsnæs Kommune.
23 / 62
3.
FASE 1 – GENNEMGANG OG VURDERING AF DATA
Der er hentet data fra GEUS’ databaser og de forskellige datatyper er beskrevet og
behandlet i de følgende afsnit. Det drejer sig om databaserne:
 Database med grundvandsrapporter (databasen indeholder dog også råstofgeologiske rapporter mv.)
 National boringsdatabase (Jupiter)
 National geofysisk database (GERDA)
3.1.
Boringer
Der er hentet boringsdata den 22. april 2015 fra Jupiterdatabasen. Boringerne er opdelt efter formål, boringskvalitet og boredybde.
Der henvises til bilagene 4-6. Bilagene 4.1 og 4.2 viser antal boringer og boringernes
formål i Halsnæs og Gribskov Kommuner, bilagene 5.1 og 5.2 viser boringskvalitet og
bilagene 6.1 og 6.2 viser en sammenstilling af boringskvalitet og boringsdybde.
3.1.1
Boringsformål
Det fremgår af bilagene 4.1 og 4.2, at boringerne repræsenterer mange forskellige boringsformål. Boringerne er forholdsvis jævnt fordelt i begge kommuner, dog bemærkes
især mange DAPCO/shot hole boringer langs vejene. Disse boringer er boret i forbindelse med udførelse af seismiske undersøgelser i 1950’erne. Prøvebeskrivelsen i
disse boringer kan være af meget varierende kvalitet, men der er dog generelt foretaget en vurdering af om aflejringerne består af ler, sand (fint eller groft) eller grus.
3.1.2
Boringskvalitet
Boringerne er opdelt i 4 kvalitetskategorier:
Kvalitet 1 – god kvalitet
Boringer beskrevet af GEUS eller anden kvalificeret geologisk beskrivelse. GEUS boringer er defineret som boringer, der i Jupiterdatabasen indeholder GEUS' signatur i
den lithologiske beskrivelse.
Kvalitet 2 - middel kvalitet
Boringer med en udførlig brøndborerbeskrivelse, defineret ved de boringer, der i Jupiterdatabasen foruden hovedlithologi også indeholder information om bikomponenter
og mineraler.
Kvalitet 3 - dårlig kvalitet
Boringer som kun indeholder information om hovedlithologi.
Kvalitet 4 – meget dårlig kvalitet
Boringer uden lithologiske informationer samt boringer med informationer som ”X”,
”U”, ”V”, svarende til hhv. ”ukendt”, ”ler, sand og grus” og ”små vekslende lag”
24 / 62
I forbindelse med kvalitetsvurderingen tillægges boringer, der tilhører gruppe 1 og 2
størst værdi, mens boringer i gruppe 3 også vil kunne benyttes, da der er information
om hovedlithologien (ler eller sand). Boringer, der tilhører gruppe 4, tillægges mindst
værdi og vurderes ikke anvendelige i denne sammenhæng. Der henvises til bilagene
5.1 og 5.2.
I Gribskov Kommune findes i alt 1235 boringer, der fordeler sig på følgende kvaliteter,
se tabel 3.1.
Boringskvalitet
Kvalitet 1
Kvalitet 2
Kvalitet 3
Kvalitet 4
Antal
481
137
202
415
Tabel 3.1. Boringskvalitet i Gribskov Kommune.
Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af boringerne i Gribskov Kommune tilhører
kvalitet 1 og 2.
I Halsnæs Kommune findes i alt 675 boringer, der fordeler sig på følgende kvaliteter,
se tabel 3.2.
Boringskvalitet
Kvalitet 1
Kvalitet 2
Kvalitet 3
Kvalitet 4
Antal
320
32
123
200
Tabel 3.2. Boringskvalitet i Halsnæs Kommune.
Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af boringerne i Halsnæs Kommune tilhører
kvalitet 1 og 2.
Kvalitetsvurderingen er indlæst i det oprettede GeoScene3D projekt (GS3D) for Halsnæs og Gribskov Kommuner. Boringernes kvalitetskategorier er angivet ved en farvekode med grøn ved kvalitet 1, gul ved kvalitet 2, orange ved kvalitet 3 og rød ved kvalitet 4.
3.1.3
Boredybde
Foruden en opdeling i kvaliteter er der foretaget en udsortering på boredybde. Hermed
får man et overblik over fordelingen af boringer i forhold til boredybde og en viden om
den sikkerhed, hvormed man kan tolke geologien i området. Ligeledes støtter udsorteringen af boredybde den sikkerhed, hvormed man kan sammentolke geologiske og
geofysiske data med dybden.
Boringerne er opdelt i dybdeintervallerne:
 0-5 m u.t.
 5-10 m u.t.
 10-15 m u.t.
 15-20 m u.t.
 20-25 m u.t.
25 / 62

Over 25 m u.t.
Der henvises til bilagene 6.1 og 6.2 for en kombination af boringskvalitet og boredybde.
Geofysiske data
Der er hentet geofysiske data den 8. maj 2015 fra GERDA databasen. Der henvises til
bilagene 7-9. Bilag 7.1 og 7.2 giver en oversigt over de forskellige datatyper, og hvor
de findes i Halsnæs og Gribskov Kommuner. Bilagene 8.1-8.3, er geofysiske middelmodstandskort for de samlede geofysiske data i Gribskov Kommune i dybdeintervallerne 0-5, 5-10 og 10-15 m u.t., mens bilagene 9.1-9.3 er tilsvarende middelmodstandskort for de samlede geofysiske data i Halsnæs Kommune i dybdeintervallerne
0-5, 5-10 og 10-15 m u.t.
Indenfor de to kommuner findes de geoelektriske datatyper som MEP, PACES/PACEP og Schlumberger data samt de elektromagnetiske data som SkyTEM/TEM.
PACES giver et detaljeret billede af de øverste 15-20 meter af jorden, mens MEP giver et detaljeret billede af de øverste ca. 40-60 meter. Indtrængningsdybden for
Schlumberger data er ca. 50 meter og svarer således omtrent til indtrængningsdybden
for MEP data.
SkyTEM og TEM er fladedækkende geofysiske undersøgelser, der har forskellig indtrængningsdybde og derved bidrager med forskellige informationer om jordlagene.
TEM og ikke mindst SkyTEM er en kortlægningsmetode, hvor data fra store arealer
indsamles ned til en dybde på ca. 200 meter.
I forhold til en råstofkortlægning er det især MEP og PACES/PACEP, der kan bidrage
med informationer om den del af lagserien, som vil være interessant i forhold til en råstofkortlægning. TEM og SkyTEM vil ligeledes kunne bidrage, men resultaterne er generelt mere usikre i de øvre jordlag, og det er først i de seneste 4-5 år, at SkyTEM
kortlægningerne har kunnet bidrage med informationer om øverste jordlag. De geofysiske SkyTEM, som indgår i denne screening er fra 2005, men er retolket i 2013. Da
de oprindelige data er fra 2005, vurderes de således ikke at kunne bidrage med sikre
informationer om de øverste jordlag.
Det fremgår af bilagene 7.1 og 7.2, at der generelt er en ringe datadækning i begge
kommuner. Flest data ses i området ved Helsinge i Gribskov Kommune og lige syd
derfor samt ved Arrenæs og området ved Ølsted i Halsnæs Kommune.
Det skal bemærkes, at det kun er data er i GERDA databasen, som er inddraget i
denne screening. Gennemgangen af rapporter i rapportdatabasen har vist, at der fx
26 / 62
findes geofysiske data i Asserbo Plantage, som ikke er indberettet til GERDA databasen og som derfor ikke har kunne indgå i udarbejdelsen af de geofysiske middelmodstandskort.
De geofysiske data tolkes ud fra de målte modstandsforhold i ohmm. Figur 3.1 viser
modstandsforholdene i forskellige aflejringstyper som sand, ler og organisk-holdige aflejringer samt i forhold til aflejringernes beliggenhed hhv. over og under grundvandsspejlet. Lave modstandsforhold indikerer lerede og organisk-holdige aflejringer og angives ved blålige og grønlige farver, mens høje modstandsforhold indikerer sandede
og grusede aflejringer og angives ved gule, orange, røde og lilla farver.
Figur 3.1. Geofysiske modstandsforhold i forskellige aflejringstyper.
3.2.
Rapporter
Der er bestilt et udtræk af rapporter beliggende i Halsnæs og Gribskov Kommuner
med tilhørende GIS-filer hos GEUS den 23. april 2015. Udtrækket indeholder henvisning til 172 rapporter, heraf forekom enkelte rapporter to eller flere gange, så det endelig antal rapporter er 121. I udtrækket er også medtaget rapporter, hvis områdepolygon strakte sig ind over kommunegrænserne for nærliggende kommuner.
Rapporterne er indledningsvist gennemgået for relevans for opgaven i de to kommuner. Der er frasorteret rapporter, der overordnet har relevans for hele landet eller for
hele Sjælland (fx Vandplanerne, hvoraf flere er af ældre dato), idet disse rapporter er
for overordnede i forhold til den aktuelle screening af data i de to kommuner. Ligeledes er der frasorteret rapporter, som ikke har relevans for området, fx Prækvartæroverfladens højdeforhold i Kattegat nord for Sjællands Rev, saltvandsgrænsen i
kalkmagasiner i Nordøstsjælland eller rapporter omhandlende synkronpejlerunder.
27 / 62
De øvrige rapporter er alle gennemgået og vurderet i forhold til kvalitet ud fra nedenstående kriterier og derpå prioriteret:




Prioritet 1 – rapporter omhandlende geologiske eller geologiske og geofysiske
data, der giver information om især de øverste 15-30 meter. I denne kvalitet
hører også eventuelle råstofrelaterede analyser (som fx kornstørrelsesfordeling, SE, kvalitetsanalyser).
Prioritet 2 – rapporter, der kun indeholder geofysiske kortlægninger.
Prioritet 3 – rapporter der kun indeholder sparsomme geologiske/geofysiske
informationer.
Prioritet 4 – rapporter der ikke har relevans for en geologisk/råstofgeologisk
kortlægning.
Der henvises til excel-ark med de gennemgåede rapporter med hensyn til informationer om formål, udførelsesår, indhold af geologiske informationer som fx morfologi,
dannelsesmiljø, stratigrafi og sedimentologi, informationer om boringer, analyser og
geofysiske informationer samt prioriteten af rapporterne, se bilag 10,
Endvidere fremgår rapporter med prioritet 1 og 2 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune af bilagene 11.1 og 11.2.
3.3.
Øvrige data
Der er af øvrige data inddraget:








Terrænmodel (DTMGST2006, konturlinjer 1,6 m)
GEUS, jordartskort 1:25.000 (data udleveret af Region Hovedstaden)
Smed, P., 1981. Landskabskort over Danmark, blad 4, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm
GEUS, 2013. Digitale morfologiske kort over Østdanmark 1:200.000
GEUS, Prækvartæroverfladens højdeforhold
Region Hovedstaden, 2015. Digitale data med graveområder, interesseområder, eksisterende og tidligere råstofgrave (data udleveret af regionen)
Orbicon, 2009, Region Hovedstaden, Potentialekort for kalkmagasinet.
Tilgængelig, relevant litteratur – se bl.a. referencelisten
28 / 62
4.
FASE 1 – BEARBEJDNING AF DATA
Der er foretaget en bearbejdning af data, der indgår i beskrivelsen og tolkningen af fokusområderne, som er omtalt nærmere i afsnit 5.
4.1.
Lithologisk databehandling
Den lithologiske databehandling består af en udsortering og visualisering af boredata
fra Jupiterdatabasen.
4.1.1
Lithologi i udvalgte dybdeintervaller
Det er tematiseret på lithologi i boringerne i dybderne 5, 10, 15, 20, 25 og 30 m u.t.
Der henvises til bilagene 12.1 til 12.3 og 13.1 til 13.3, der viser intervallerne 5, 10 og
15 m u.t. for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune.
4.1.2
Akkumuleret mægtighed af sand og grus
Der er beregnet samlede mægtigheder af ”sand” forekomster, defineret som alle typer
af sand (fx DS, MS, S, HS, FS og TS), alle ”grus” forekomster (fx DG, MG, G) og alle
”sten” forekomster (fx DZ, MZ og Z).
De beregnede mægtigheder af sand og/eller grus i de enkelte boringer er foretaget indenfor intervallerne: 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, 20-25 og 25-30 m u.t. Der er udarbejdet
temakort med de akkumuleret mægtigheder for intervallerne 0-5, 5-10 og 10-15 m u.t.,
se bilagene 14.1 til 14.3 og 15.1 til 15.3 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune.
Dataene viser den akkumulerede mægtighed af sand og grus indenfor det pågældende interval i den enkelte boring, dvs. der kan i intervallet 0-5 m u.t. være akkumulerede mægtigheder på 0-1, 1-2, 2-3, 3-4 eller 4-5 m. På denne måde kan man således se, hvordan mægtighederne fordeler sig i de enkelte dybdeintervaller og derved
også indirekte se mægtigheder af andre aflejringstyper som fx ler. Er der i et dybdeinterval kun tre meter sandede og grusede aflejringer, så vil de resterende to meter bestå af fx lerede aflejringer.
4.1.3
Akkumuleret mægtighed af grovere sand og grus
Foruden den totale mægtighed af sand og grus forekomster i de enkelte boringer, er
der foretaget en udsortering af de grovere forekomster af sand og grus for at få et
overblik over fordelingen af netop denne type af aflejringer til støtte i den geologiske
forståelse af området. Ligeledes får man på denne måde tematiseret flere væsentlige
informationer i råstofsammenhæng.
Denne mere specifikke udsortering af de grovere sandmaterialer er foretaget som en
sammenstilling af hovedlithologi og lagbeskrivelse, som findes i Jupiterdatabasen for
de enkelte lag. Denne udsortering er kun udført for boringer af kvalitet 1 og 2, idet kvalitet 3 og 4 boringer ikke indeholder de nødvendige informationer.
29 / 62
Med de grovere forekomster af sand og grus menes her alle ”sten” og ”grus” forekomster samt den grovere fraktion af sand, defineret ved mellemkornet sand og opefter.
Denne udsortering af de sandede aflejringer medtager også fx mest mellemkornet
sand, men medtager fx ikke fin- til mellemkornet sand.
De beregnede mægtigheder af grovere sand og grus i de enkelte boringer er foretaget
indenfor intervallerne: 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, 20-25 og 25-30 m u.t. Der er udarbejdet temakort med de akkumuleret mægtigheder for intervallerne 0-5, 5-10 og 10-15 m
u.t., se bilagene 16.1 til 16.3 og 17.1 til 17.3 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune.
4.2.
Geofysisk databehandling
I forbindelse med indlæsning af de geofysiske data er der foretaget en vurdering af
den usikkerhed, der er relateret til modstandsmodeller fra de forskellige geofysiske
kortlægninger. Dette er, i muligt omfang, gjort ved at beregne standardafvigelser for
modelparametre (STD knyttet til laggrænser og -dybder) samt dataresidualet, der er et
samlet udtryk for, hvor godt modellen tilpasser de målte data for den enkelte måling.
Ved download af de geofysiske data fra GERDA, har det kunnet konstateres, at de
forskellige kortlægninger i de aktuelle områder i mange tilfælde indeholder flere forskellige modelsæt af varierende beskaffenhed og –type (f.eks. mangelags, fålags,
LCI, SCI, SMCI mv.), hvilket komplicerer beregning og indlæsning af geofysiske usikkerhed i GeoScene3D betydeligt. Af hensyn til overskueligheden er der således i dette
projekt taget udgangspunkt i fålagsmodeller samt tilhørende dataresidualer som udtryk for den geofysiske usikkerhed. Dette kan aflæses af bilagene 18.1 og 18.2.
Den geofysiske usikkerhedsvurdering er desuden indlæst i GS3D projektet, hvor dataresidualet er vist som en ”form” med forskellige farver over hver enkelt geofysisk model. Grøn indikerer velbestemt modstand og har et dataresidual mellem 0 - 0,5, gul angiver mellem bestemt og har et residual mellem 0,5 - 0,8, orange er bestemt og har et
residaul mellem 0,8 - 1 og rød er ubestemt modstand med et dataresidual over 1.
4.3.
Geomorfologisk databehandling
Der er udført en geomorfologisk tolkning af området på baggrund af det geomorfologiske kort for Østdanmark /GEUS, 2013./, se bilagene 19.2 og 19.4, Per Smeds kort
over Sjælland /Smed, 1981/, se figur 4.1, samt GEUS’ jordartskort 1:25.000 /udleveret
af Region Hovedstaden/, se bilagene 2.1 og 2.2, og sammenholdt med den geologiske viden om området, baseret på tilgængelige rapporter og litteratur fx /Smed, 2014;
Houmark-Nielsen, 2011; Milthers, 1948/. Data og viden er sammenstillet og beskrevet
i afsnit 2.
30 / 62
Figur 4.1 Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981).
31 / 62
Den geomorfologiske tolkning fremgår af bilagene 19.1 og 19.3 og viser de overordnede geomorfologiske landskabsformer i hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune sammenstillet med den tolkede omtrentlige tykkelse af lerdæklaget i området.
I den morfologiske tolkning af området afviger tolkningen af randmorænebakkerne/de
isoverskredne bakker fra GEUS’ morfologiske kort, idet der i litteraturen er beskrevet
randmoræner flere steder i området (fx Smed, 2014; Houmark-Nielsen, 2011). Disse
er indarbejdet i det tolkede geomorfologiske kort.
Figur 4.2 viser en forenklet beskrivelse af dannelse af landskaberne igennem Sen
Weichsel. Dannelsen, udbredelsen og den efterfølgende påvirkning af randmorænerne er ligeledes benyttet i den geomorfologiske tolkning af området (Houmark-Nielsen, 2011).
Figur 4.2. Tolkning af landskabernes dannelse med den oprindelige figurtekst (Houmark-Nielsen, 2011).
Foruden den geomorfologiske tolkning af området er der også set på mægtigheden og
udbredelsen af det øvre lerdæklag (den øvre dækmoræne eller overjord i råstofgeologisk forstand) på den morfologisk tolkede bundmoræneflade, randmorænebakkerne
og i dødislandskabet. Som oftest består lerdæklaget af moræneler, men der vil i området også kunne indgå andre former for lerede aflejringer heri som fx smeltevandsler.
En vurdering af mægtigheden og udbredelsen af dæklaget er en vigtig information i en
kommende vurdering af et områdets eventuelle potentiale som råstofområde, idet
overjordens tykkelse (her repræsenteret ved dæklaget) er afgørende for en eventuel
mulig udnyttelse af de underliggende sandede og grusede aflejringer. Store mægtigheder af overjord vil være fordyrende ved en råstofgravning efter de underliggende
sandede og grusede aflejringer.
32 / 62
Det skal bemærkes, at tolkningen af lerdæklaget er baseret på en generel dataforespørgsel i samtlige boringer, hvor der er foretaget en akkumulering af lerede aflejringer til top af førstkommende sand- eller gruslag, der er tykkere end 0,5 meter. Resultatet viser derfor også boringer uden information, hvor der fx er brønde eller manglende lithologiske informationer. Da udsorteringen er udført ved at akkumulere lerlag
fra terræn og ned til først kommende sand- eller gruslag tykkere end 0,5 meter, vil der
kunne forekomme boringer med lerede aflejringer fra terræn til bund af boringen, hvor
der ikke er akkumuleret ler. Der henvises til bilagene 20.1 og 20.2 for hhv. Gribskov
og Halsnæs Kommune.
I den videre udarbejdelse af lerdæklagets tykkelse i Gribskov og Halsnæs Kommuner
er disse informationer bl.a. sammenholdt og suppleret med modstandsforholdene i de
geofysiske middelmodstandskort.
Det estimerede lerdæklag er vist på de tolkede geomorfologiske kort og er opdelt i tre
intervaller:
 0-5 m – vist med en lysebrun farve
 5-10 m – vist ved en brun farve
 >10 m – vist ved en mørkebrun farve
Generelt vil de vurderede mægtigheder være mere usikre i datasvage områder med få
boringsdata og/eller geofysiske data.
5.
FASE 1 – UDPEGNING AF POTENTIELLE FOKUSOMRÅDER
På baggrund af en sammenstilling af de forskellige resultater sammenholdt med den
geologiske forståelse af området, er der udpeget 19 potentielle fokusområder, G1G19, i Gribskov Kommune, hvor der vurderes at være en mulighed for mere grovkornede sandede og grusede forekomster, der eventuelt vil kunne udpeges som mulige
råstofinteresseområder. I Halsnæs Kommune er der udpeget ni potentielle fokusområder, H1-H9, hvor der vurderes at være en mulighed for mere grovkornede sandede og
grusede forekomster, der eventuelt vil kunne udpeges som mulige råstofinteresseområder.
Ligeledes er der udpeget i alt seks potentielle fokusområder, hvor der hovedsageligt
forekommer mere finkornede, sandede aflejringer. Disse fokusområder fordeler sig
med tre fokusområder, GF1-GF3, i Gribskov Kommune og tre fokusområder, HF1HF3, i Halsnæs Kommune.
Disse potentielle fokusområder fremgår af tabel 5.1 og bilagene 21.1 og 21.2 for hhv.
Gribskov og Halsnæs Kommune. Områderne er vist sammen med udpegede råstofgraveområder og interesseområder samt eksisterende og tidligere råstofgrave /data
udleveret af Region Hovedstaden, 2015/.
33 / 62
Det skal bemærkes, at der i udpegningen af de potentielle fokusområder ikke er taget
hensyn til miljø- eller planmæssige forhold. Der er dog ikke udpeget områder indenfor
bymæssige bebyggelser.
Fokusområde
Areal
Lithologi
[ha]
Lerdæklag
Landskabselement
[m]
G1
13,01
G
0-5
Dødislandskab
G2
22,47
G
0-5
Bundmoræneflade, lavbund
G3
198,41
G, DS
0-5
Bundmoræneflade
G4
61,63
G
5-10, >10
Bundmoræneflade
G5
137,59
G
0-5
Dødislandskab
G6
65,08
S, DS, DG
0-5, >10
Dødislandskab, randmoræne
G7
82,94
G, DS
0-5
Dødislandskab, randmorænelandskab
G8
121,02
G
0-5
Bundmoræneflade, dødislandskab
G9
135,40
S, G
0-5
Dødislandskab
G10
67,82
DS
>10
G11
52,15
G
5-10
Bundmorænefalde, lavbund
G12
36,43
G
5-10
Bundmoræneflade, lavbund
G13
36,43
G
5-10, >10
Bundmoræneflade
G14
64,09
G, MS
5-10, > 10
G15
19,55
G
0-5, >10
Bundmoræneflade
G16
155,82
S, G
0
Flyvesand, klitter
G17
158,58
S, DS
0
Flyvesand, strandvolde
G18
84,96
G
0
Flyvesand, bundmoræneflade
G19
12,06
S
0-5
Dødislandskab
GF1
34,96
Sand, finkornet
0-5
Dødislandskab
GF2
124,68
Sand, finkornet
0-5
Dødislandskab
GF3
G, DS, finkornet
198,41
sand
0-5
Bundmoræneflade
H1
249,67
DS, S, G
0-5, >10
H2
109,23
DS
0-5, 5-10, >10
Bundmoræneflade
H3
83,46
DS, G, S
0-5
Bundmoræneflade
H4
219,40
Ukendt
0-5, 5-10, >10
Marin flade, bundmoræneflade
H5
199,04
G, DS, MS,
0-5, >10
Bundmoræneflade, ås
H6
33,62
DS
0-5
Bundmoræne, lavbund
H7
88,23
HS, DS, G
0-5
Marin flade
34 / 62
H8
186,84
DS
0-5, >10
Bundmoræneflade, tunneldal
H9
70,11
HS, HG
0
Klitter, strandvolde
HF1
76,48
Sand, finkornet
0-5
Bundmorænefladen
HF2
131,22
Sand, finkornet
>10
Dødislandskab
HF3
111,17
Sand, finkornet
0-5
Bundmoræneflade
Tabel 5.1. Potentielle fokusområder for sand og grus (både grovere materialer og mere finkornede materialer).
35 / 62
6.
FASE 2 – FOKUSOMRÅDER FOR SAND OG GRUS
Der er i samarbejde med Region Hovedstaden udpeget 12 fokusområder, som vil
blive gennemgået og beskrevet med hensyn til områdets geologiske opbygning og
dannelseshistorie samt mulige råstofpotentiale.
Der er udpeget seks fokusområder i Gribskov Kommune G3-G8 og tre fokusområder i
Halsnæs Kommune, H1-H3, som vil blive beskrevet som ét område, samt fokusområde H4. Desuden er der udvalgt to fokusområder for mere finkornede, sandede aflejringer i Halsnæs Kommune, HF1 og HF3. Der henvises til tabel 6.1 og bilagene 21.1
og 21.2.
Fokusområde
Areal
Lithologi
[ha]
Lerdæklag
Landskabselement
[m]
G3
198,41
G, DS
0-5
Bundmoræneflade
G4
61,63
G
5-10, >10
Bundmoræneflade
G5
137,59
G
0-5
Dødislandskab
G6
65,08
S, DS, DG
0-5, >10
Dødislandskab, randmoræne
G7
82,94
G, DS
0-5
Dødislandskab, randmorænelandskab
G8
121,02
G
0-5
H1 (H1-1)
249,67
DS, S, G
0-5, >10
H2 (H1-2)
109,23
DS
0-5, 5-10, >10
Bundmoræneflade
H3 (H1-3)
83,46
DS, G, S
0-5
Bundmoræneflade
H4
219,40
Ukendt
0-5, 5-10, >10
Marin flade, Bundmoræneflade
HF1
76,48
Sand, finkornet
0-5
Bundmoræneflade
HF3
111,17
Sand, finkornet
0-5
Bundmoræneflade
Tabel 6.1. Fokusområder for sand og grus (både grovere materialer og mere finkornede materialer).
For hvert af områderne er der udarbejdet et konceptuelt forståelsesprofil til eksemplificering af den geologiske opbygning. I beskrivelsen af områderne er der især fokuseret
på det enkelte områdes råstofpotentiale, mulige sandede og grusede aflejringer og
tykkelsen af dæklaget (overjorden) i området.
Profilerne er optegnet i GS3D og er bearbejdet i MapInfo. Profilerne repræsenterer
ikke blot et enkelt geologisk tværsnit, men er en samlet tolkning og forståelse af hele
området. Sandlagene på profilerne er benævnt i henhold til nomenklaturen for DK-modellen for Sjælland (GEUS, 2009). Der henvises til figur 2.5 i afsnit 2.
Der er afslutningsvist efter hver beskrivelse af fokusområderne foretaget en vurdering
af det enkelte fokusområdes mulige råstofpotentiale i hhv. stort potentiale, potentiale
og begrænset potentiale. Det samlede overblik over denne vurdering er angivet i tabel
6.2.
36 / 62
Fokusområde
Råstofpotentiale
G3
Stort potentiale
G4
Begrænset potentiale
G5
Potentiale
G6
Stort potentiale
G7
Stort potentiale
G8
Potentiale
H1-1
Stort potentiale
H1-2
Stort potentiale
H1-3
Stort potentiale
H4
Potentiale
HF1
Stort potentiale
HF3
Stort potentiale
Tabel 6.2. Oversigt over vurderet råstofpotentiale i fokusområderne.
Vurderingen af fokusområderne har vist 8 områder med et stort råstofpotentiale, 3 områder med et potentiale og kun 1 område med et begrænset råstofpotentiale.
Sandlagene i fokusområderne repræsenterer aflejringer fra flere isfremstød. Nederst
ses sandlag KS4, der er aflejret i Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst. Laget er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i
Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i
Sen Weichsel, KS3, KS2 og KS1. KS3 er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet), benævnes ”smeltevandssandet” og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere
end KS4. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i
forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. Disse sandlag vurderes at repræsentere fin til mellemkornede aflejringer med indslag af grus.
Sandlagene KS1 og KS2 vurderes at være de mest interessante i råstofsammenhæng
i fokusområderne, men enkelte steder vil også KS3 være interessant.
37 / 62
6.1.
Gribskov Kommune
Der er valgt at arbejde videre med seks fokusområder, G3-G8, indenfor Gribskov
Kommune for de grovere sandede og grusede aflejringer, se bilag 21.1 med de udvalgte fokusområder i Gribskov Kommune.
6.1.1
Fokusområde nr. G3
Geografisk beliggenhed
G3 omfatter et mindre højdedrag beliggende mellem Esrum Å mod vest, Gurre Å mod
syd, Pandehave Å og naturområdet Rusland mod øst og endelig Dronningmølle mod
nord. Området er ca. to km langt og knap en km bredt og har et areal på ca. 198 ha.
Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie
Geomorfologisk er området beskrevet som bundmoræneflade, overvejende med
sandbund. I den sydligste del af området ved Villingerød er der moseområde ned mod
Gurre Å.
Ifølge jordartskortet findes der smeltevandssand i en meters dybde i hovedparten af
området. I et mindre område langs den midterste del af områdets vestlige afgrænsning findes der moræneler i en meters dybde. I den sydvestligste og nordøstligste del
af området samt i fire små lavtliggende områder spredt i området findes ferskvandstørv.
På figur 6.1 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra vest mod øst.
Prækvartæroverfladen findes omkring kote -65 meter og udgøres af kalksandskalk fra
Danien. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af
moræne- og smeltevandsaflejringer. I boring DGU nr. 182.320, hvor hele den kvartære lagserie er gennemboret, er der identificeret i alt tre lag af smeltevandssand, som
er adskilt af smeltevandsler. Andre steder i området adskilles sandlagene af moræneler. Sandlagene svarer til KS2, KS3 og KS4 i Sjællandsmodellen /GEUS, 2009/. I den
nordøstlige halvdel af området, der terrænmæssigt ligger højest, findes også det øvre
lag af smeltevandssand, KS1. Over det øverste og under det nederste lag smeltevandssand findes nogle steder lag af moræneler.
Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer således aflejringer fra flere isfremstød. Nederst ses Sjællandsmodellens sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse med
det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel. Laget vurderes at korrelere til Alnarpsandet, der er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset
til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen
Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også ”smeltevandssandet” og beskrives som
sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4.
38 / 62
Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst og sydøst. KS1 findes især i højere liggende områder og
vurderes at være afsat i forbindelse med Bælthavfremstødet fra sydøst.
Ved terræn ses flere mindre og to større, perifert beliggende områder med postglacialt
ferskvandstørv. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på 70-80 meter i området.
Figur 6.1. Forståelsesprofil gennem fokusområde G3, se også bilag 22.
Områdets råstofpotentiale –beskrivelse og vurdering
I to boringer i den nordlige, højtliggende del af området er der beskrevet forekomst af
20-25 meter overvejende groft sand og grus fra terræn. Tæt på den ene boring (DGU
nr. 182.35) er der i en anden boring (DGU nr. 182.159) beskrevet forekomst af 14 meter moræneler over forekomsten. I MEP-data er der dog ikke tegn på et så tykt overjordslag. I den østlige del af området, ligeledes på højdedraget, er der beskrevet 5-10
meter groft sand og grus.
I øvrige boringer i området er der typisk beskrevet ca. 15 meter akkumuleret finsand,
sand og grus. Nogle steder fra terræn, andre steder under nogle få meter overjord bestående af moræneler. Lag af smeltevandsler på et par meters tykkelse forekommer
flere steder, typisk omkring kote 0 til -5 meter. De fleste boringer er ikke dybere end
20 meter, men de få boringer, der er dybere, viser også råstofpotentiale ned til 30 meters dybde.
39 / 62
Hvor der forekommer overjord, har denne generelt en tykkelse på 2-4 meter. Bortset
fra DGU nr. 182.320, hvor der er beskrevet 3,5 meter moræneler øverst i lagserien, er
der god overensstemmelse mellem boringsoplysninger og jordartskortet. Der er ikke
helt samme sammenhæng med MEP-dataene, som antyder et tyndt lavmodstandslag
øverst i lagserien i hovedparten af området.
Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G3.
Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen
I og særligt langs randen af fokusområdet findes der en række boringer, hvoraf hovedparten har gode lithologiske beskrivelser. Derudover er området dækket af geofysiske
data i form af MEP og SkyTEM. Datagrundlaget i fokusområdet er således godt, om
end de geofysiske data ikke understøtter boringsdataene fuldstændigt.
6.1.2
Fokusområde nr. G4
G4 er beliggende vest for Valby Hegn ca. 1,7 km stik nord for Helsinge. Området er
ca. 1,4 km langt og ca. 600 meter bredt og har et areal på ca. 61,6 ha.
Geomorfologisk er området beskrevet som bundmoræneflade, der grænser op til et
moseområde mod nord. Langs områdets nordrand er der i overensstemmelse med
den morfologiske beskrivelse beskrevet ferskvandstørv i en meters dybde. I den centrale og østlige del viser jordartskortet smeltevandsgrus, mens der i en stor del af det
vestlige og sydlige område findes moræneler med enkelte mindre områder med tørv
og et enkelt med smeltevandssand.
På figur 6.2 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra vest mod øst.
Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 meter og udgøres kalksandskalk fra
Danien. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af
moræne- og smeltevandsaflejringer. Profilet er baseret på Sjællandsmodellen, som viser op til tre lag af smeltevandssilt, -sand eller –grus (KS2, KS3 og KS4) i området.
Over det øverste sandlag findes ca. 10 meter moræneler. I en markvandingsboring,
DGU nr. 187.1149 beliggende umiddelbart sydøst for fokusområdet, er hele den kvartære lagserie gennemboret. Der er her identificeret et 13 meter tykt øvre lag af moræneler og smeltevandssilt og herunder fem meter smeltevandssand svarende til KS2.
Derunder findes der bortset fra seks meter smeltevandssilt 44 meter under terræn
svarende til KS4, kun smeltevandsler over kalken.
Sandlagene i fokusområde G4 repræsenterer aflejringer fra mellem og Sen Weichsel
isfremstød. Nederst ses Sjællandsmodellens sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse
med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst.i Mellem Weichsel. Sandlaget vurderes at repræsentere et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til
40 / 62
selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen
Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også ”smeltevandssandet” og beskrives som
sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4.
Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst og sydøst.
Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca. 70 meter i området.
DAPCO-boring DGU nr. 187.257 er den eneste boring, som ligger indenfor fokusområdet. Under det øvre lerlag er der i denne boring beskrevet grus fra 6-15 meter under
terræn. Bedømt ud fra nærliggende boringer er dette den maksimale tykkelse af det
potentielle råstoflag i området.
Overjord bestående hovedsageligt af moræneler og kun i begrænset omfang af tørv,
smeltvandssilt eller -ler vurderes at forekomme i hele området i en tykkelse på 5-10
meter. I den sydlige del af området muligvis endnu tykkere, da der i de to beskrevne
DAPCO-boringer umiddelbart syd for fokusområdet udelukkende er beskrevet ler i de
øverste 22 meter af lagserien. Beskrivelsen af smeltevandsgrus på jordartskortet ser
ud fra de foreliggende boringsdata ikke ud til at afspejle et egentligt råstofpotentiale i
de øvre jordlag.
Samlet set vurderes der at være begrænset potentiale for råstoffer i fokusområde G4.
41 / 62
Langs fokusområdets sydlige rand findes der en række DAPCO-boringer, hvor der enten udelukkende er beskrevet ler eller hvor den lithologiske beskrivelse er dårlig.
En enkelt DAPCO-boring af middel kvalitet er beliggende indenfor fokusområdet. I
denne boring er der beskrevet ni meter grus. Udover Sjællandsmodellen, jordartskortet og en markvandingsboring umiddelbart sydøst for området udgør den det eneste
datagrundlag. Datagrundlaget er således meget sparsomt, og vurderingen derfor tilsvarende relativt usikker.
6.1.3
Fokusområde nr. G5
G5 er beliggende umiddelbart øst for Helsinge og omfatter den østlige del af fredskovsområdet Høbjerg Hegn samt arealer nord og syd herfor. Området har et areal på
ca. 137 ha og er beliggende i nordlig forlængelse af eksisterende råstofgraveområde.
Geomorfologisk er området beskrevet som dødislandskab, hvilket afspejles i de overfladenære jordarters variation. Der findes både moræneler, smeltevandsler, smeltevandssand, smeltevandsgrus og ferskvandstørv i området.
På figur 6.3 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra nordvest mod
sydøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 meter og udgøres af Danien
Kalk. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Ifølge Sjællandsmodellen findes der op til fire kvartære sandlag, adskilt af lerlag i området. Der er ingen boringer, der kan verificere
Sjællandsmodellen, og de geofysiske data i form af MEP og SkyTEM kan ikke opløse
geologisen så detaljeret. I forbindelse med nærværende screening er det vurderet, at
de to øverste sandenheder, KS1 og KS2, er sammenhængende. Det skal bemærkes,
at KS1 og KS2 formodes at være tynde eller helt fraværende i områdets nordøstlige
del, se nedenfor. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca. 70 meter i
området.
Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer aflejringer fra flere isfremstød. Nederst ses sandlag KS4, der er aflejret i Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst. Laget er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i
lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med
isfremstød i Sen Weichsel, KS3, KS2 og KS1. KS3 er aflejret i perioden mellem det
Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet), benævnes ”smeltevandssandet” og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at
være grovere end KS4. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag,
der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst.
42 / 62
Ifølge tidligere tolkninger, som understøttes af de heterogene aflejringer i en meters
dybde, består området af istektonisk forstyrrede flager af moræne- og smeltevandsaflejringer, der formentlig er deformeret af is kommende fra øst /Geokon, 1986/. Dette
svarer formodentligt til de yngste isfremstød fra øst og sydøst, det Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet.
I selve fokusområdet findes kun en enkelt boring, som er beliggende i den sydlige del
af området. Der er tale om en ni meter dyb råstofboring fra 1986, DGU nr. 187.1178,
hvori der er beskrevet 5,5 meter grus og groft sand. Der er foretaget sigteanalyse og
stentælling af prøver fra den øvre og nedre del af laget. Resultaterne findes i Jupiterdatabasen og i /Geokon, 1986/.
Langs fokusområdets vestlige grænse, som udgøres af vejen gennem Høbjerg Hegn,
findes der en række DAPCO-boringer fra 1950’erne. Boringerne er dårligt beskrevet,
men viser overvejende ler fra terræn til ca. 30 meters dybde, dog med undtagelse af
DGU nr. 187.239 i fokusområdets nordvestligste hjørne, hvor der er beskrevet ca. 20
meter groft sand og grus fra terræn.
Ud fra de geofysiske data, boring DGU nr. 187.919 nord for fokusområdet og Sjællandsmodellen vurderes det, at der overvejende findes ler i de øverste 15 meter af lagserien i områdets nordøstlige del. I plantageområdet derimod, viser MEP resistiviteter
på over 80 ohmm i de øverste 5-10 meter, hvilket tolkes som overvejende sandede og
grusede aflejringer.
43 / 62
I hovedparten af plantageområdet og syd herfor forventes der ikke at forekomme overjord, mens der i hovedparten af området nordøst for plantagen formentlig findes overjord. Tykkelsen af overjorden kendes dog ikke. Bedømt ud fra de geofysiske data er
råstofpotentialet størst i de øverste ca. 15 meter af lagserien, idet der herunder forekommer resistiviteter på under 40 ohmm.
Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde G5. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand.
Fokusområdets sydlige del er omfattet af en ældre råstofkortlægning, og råstofpotentialet er derfor sikkert belyst her. I Høbjerg Hegn og nord herfor findes udelukkende
geofysiske data. Den meget heterogene geologi i området kan ikke opløses tydeligt i
de geofysiske data, og beskrivelsen af geologien i DAPCO-boringerne langs med området må betegnes som usikker.
6.1.4
Fokusområde nr. G6
G6 er beliggende ved Kagerup i kommunens sydlige del grænsende op til Hillerød
Kommune mod syd og Gribskov mod øst.
Geomorfologisk er den sydlige del af fokusområdet tolket som randmorænebakke,
mens den nordlige del er tolket som dødislandskab. Randmorænepartiet er den vestlige del af et større område med parallelle randmorænebakker, de såkaldte Gribskov
Randmoræner, som er dannet i Sen Weichsel i forbindelse med Nordøst-isen (Hovedfremstødet). Jordarterne i en meters dybde er med undtagelse af ferskvandstørv i lavninger beskrevet som smeltevandsgrus i hele dette område, hvoraf fokusområdet og
nordvest.
På figur 6.4 ses et nordvest-sydøst gående, geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 til -55 meter og udgøres af Danien
Kalk. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræneog smeltevandsaflejringer.
I forbindelse med screeningen er det ud fra MEP-data vurderet, at Sjællandsmodellens øvre sandlag, KS1, som ses på figur 6.4, kun forekommer nogle steder i området.
Bedømt ud fra boringerne i området og resistivitetsforholdene skifter de øverste 30
meter af lagserien lithologi fra sand og grus til moræneler eller smeltevandsler indenfor korte afstande. Der synes dog at være en tendens til, at der generelt findes sand
og grus omkring 10-15 meter under terræn i en tykkelse på omkring 10 meter eller
mere, svarende til Sjællandsmodellens KS3. Den kvartære lagserie har en samlet
mægtighed på ca. 75-85 meter i området.
44 / 62
Sandlagene i fokusområde G6 repræsenterer aflejringer fra isfremstød i Mellem og
Sen Weichsel. Nederst ses store mægtigheder af sandlagene KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel og KS3,
aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet).
Øverst ses tynde sandlag af KS2 og KS1, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen
og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet fra øst og sydøst.
Beliggenheden tæt på et stort randmorænesystem, meget varierende modstandsforhold og markante lithologiske forskelle i boringsbeskrivelser indenfor korte afstande
tyder på, at området er kraftigt påvirket af istektonik, der har deformeret lagserien kraftigt. Deformationen tolkes som nævnt at være sket fra øst i forbindelse med Nordøstisen i Sen Weichsel. Senere er randmorænebakkerne overskredet fra øst og sydøst af
det Ungbaltiske fremstød med Bælthavfremstødet som det seneste.
Der er kun beskrevet groft sand og grus i den østlige del af området, bl.a. ved Kagerup Vandværk, DGU nr. 187.1278, hvor den største vertikalt sammenhængende mægtighed er beskrevet fra 6,7-25 meter under terræn og ved skovfogedboligen Bakkehus,
hvor der findes smeltevandsgrus i tre tykke horisonter af to til tre meter mellemlejret af
seks til otte meter moræneler. I den øvrige del af fokusområdet er det generelle billede, at der forekommer sand og grus fra 10-15 meter under terræn og ned. De fleste
boringer er stoppet indenfor 10 meter ned i dette lag. Det er derfor muligt, at forekomsten er tykkere end ca. 10 meter.
I mange boringer i området er der beskrevet overjord bestående af moræneler. Tykkelsen varierer fra et par meter til ca. 12 meter, men er typisk omkring 10 meter. I flere
boringer er der brønd de øverste 5-10 meter, og lithologien er dermed ikke beskrevet.
45 / 62
Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G6. Der
må forventes stor variation i geologien over kort afstand samt et tykt lag overjord. Det
skal nævnes, at området tilbage i 1981 har indgået i et større areal, som Hovedstadsrådet har fase 1 kortlagt og udpeget som forslag til råstofinteresseområde for grusindvinding /Hovedstadsrådet, 1981/. Området har ifølge bilag 21.1 ikke været gravet.
Afgrænsningen af fokusområdet er primært baseret på boringer og jordartskortet samt
på geofysiske data i form af MEP. Datagrundlaget i den sydlige del af fokusområdet er
sparsomt, da de geofysiske data er få, og da disse ikke er understøttet af boringsdata.
Der er dog indikationer i de geofysiske data på, at der er sand- og grus forekomster i
denne del af området, ligesom boringer umiddelbart syd og sydvest for fokusområdet
indikerer forekomster i niveau og tykkelse som beskrevet i boringer primært i den
nordlige del af området.
6.1.5
Fokusområde nr. G7
G7 er beliggende i Gribskov umiddelbart sydvest for Esbønderup. Området er ca. 1,7
km langt og 600 meter bredt og har et areal på 83 ha. Den østlige afgrænsning af området støder op til Gillelejevej, den nordlige afgrænsning støder op til Frederiksværksvej og den vestlige afgrænsning støder op til jernbanen mellem Hillerød og Gilleleje.
Geomorfologisk er den østlige halvdel af området tolket som randmoræne og den
vestlige halvdel af området som dødislandskab. Jordarterne i en meters dybde er
ifølge jordartskortet hovedsageligt smeltevandssand og i den centrale del af området
langs Frederiksværksvej findes også smeltevandsgrus. Der forekommer adskillige
små områder med ferskvandstørv og i den vestlige del af området ses også mindre
områder med moræneler.
På figur 6.5 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra sydvest til nordøst.
Prækvartæroverfladen findes omkring kote -80 meter og udgøres af Danien Kalk.
Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne-,
smeltevands- og interglaciale aflejringer.
I forbindelse med screeningen er det ud fra boringer langs vejene vurderet, at der
overordnet forekommer et øvre sandlag (KS1) som en sammenhængende 7-15 meter
tyk enhed øverst i lagserien i hele fokusområdet. I Sjællandsmodellen forekommer
KS1 kun i den østligste tredjedel af området og her under et ca. fem meter tykt lerlag.
Det dybereliggende sandlag, KS2 forekommer i et 42 meter tykt lag i boring DGU nr.
187.29 umiddelbart sydøst for fokusområdet. Det tykke sandlag er kun overlejret af ca.
syv meter moræneler. Kun 100 meter fra denne boring er der dog kun beskrevet ler i
størstedelen af det samme interval, hvori sandet findes i DGU nr. 187.29. Lerlaget
mellem KS1 og KS2 er ud fra boringerne langs Frederiksværksvej estimeret til 5-10
meters tykkelse. Lerlaget under KS2 er i DGU nr. 187.29 beskrevet som interglacialt
46 / 62
ler, det såkaldte Græsted ler. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca.
120 meter i den vestlige del og 140 meter i den østlige del af området.
Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer aflejringer fra Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst, hvor KS4 blev aflejret, og fra
de efterfølgende isfremstød i Sen Weichsel. KS4 har en forholdsvis stor mægtighed,
mens det overlejrende sandlag KS3, aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød
og Nordøst-isen, har en mere begrænset mægtighed. Herover findes aflejringer KS2
og KS1 afsat i forbindelse med de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst.
Beliggenheden i et randmorænesystem og markante lithologiske forskelle i boringsbeskrivelser indenfor korte afstande tyder på, at området er kraftigt påvirket af istektonik,
der har deformeret lagserien kraftigt. Deformationen tolkes at være sket fra øst i forbindelse med Hovedfremstødet i Weichsel. Senere er randmorænebakkerne overskredet fra øst og sydøst i forbindelse med det Ungbaltiske Isfremstød og det efterfølgende Bælthavfremstød.
Der findes ingen boringer eller geofysik i selve fokusområdet. Langs Frederiksværksvej nord for fokusområdet findes en række DAPCO-boringer, som er udført i forbindelse med seismiske undersøgelser i 1950’erne. I boringerne er der beskrevet groft
sand og grus fra under muldlaget til mellem ca. syv og 18 meter under terræn. Ved
skovfogedboligen Thoruphus i områdets sydøstlige del er der beskrevet 42 meter mellemkornet sand under syv meter moræneler.
47 / 62
Vurderet ud fra geomorfologien må der forventes større variation i forekomsternes beskaffenhed, end boringerne langs nordranden af området antyder.
Ifølge boringerne langs områdets nordrand er der ingen overjord udover muldlaget.
Dette stemmer godt overens med jordartskortet. I selve fokusområdet må det forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet moræneler og
tørv. At der forekommer moræneler fra terræn lige sydøst for området ved Thoruphus
ses ikke på jordartskortet, som derfor ikke kan tages som sikker indikation på forekomst af overjord. Det er således ikke muligt at estimere tykkelsen af overjord nærmere.
Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G7. Der
må forventes stor variation i geologien over kort afstand, men til gengæld kan forekomsten være store.
Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på en række DAPCO-boringer, hvis prøvebeskrivelse generelt er vurderet at være af middel kvalitet og en gammel boring fra
1932 ved Thoruphus, hvis geologiske beskrivelse er af god kvalitet. Vurderingen ud
fra dataene er relativt sikker, men datagrundlaget er sparsomt, og det er usikkert, om
den sparsomme geologiske beskrivelse af DAPCO-boringerne er retvisende. Dertil
kommer at alle boringerne ligger uden for selv fokusområdet.
6.1.6
Fokusområde nr. G8
G8 er beliggende mellem Annisse Nord og Helsinge på sydsiden af Hovedvej 267.
Området har et areal på 202 ha. Den østlige afgrænsning af området støder op til et
aktivt graveområde for sand og grus. Ammendrup Å, som løber mod sydøst, har sit
udspring midt i området.
Geomorfologisk er den nordvestlige tredjedel af området tolket som bundmoræne,
mens den østlige og sydlige del er et dødislandskab. Ifølge jordartskortet er der moræneler, lidt smeltevandsler og ferskvandstørv i en meters dybde i den centrale vestlige del af området. I den nordlige, sydlige og østlige del findes smeltevandssand og
spredt i området findes også enkelte mindre områder med smeltevandsgrus.
På figur 6.6 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra nordvest til sydøst.
Prækvartæroverfladen findes omkring kote -40 meter og udgøres af Danien Kalk.
Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og
smeltevandsaflejringer.
I fokusområde G8 findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel.
KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurde-
48 / 62
res stedvist at udgøre grovere aflejringer. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende
Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst.
I forbindelse med screeningen er det vurderet, at Sjællandsmodellens to øvre sandlag,
KS1 og KS2, overordnet forekommer som en sammenhængende enhed øverst i lagserien. Det dybereliggende sandlag, KS3, forekommer formentlig kun i begrænset omfang. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på 60-70 meter i området.
På baggrund af de heterogene aflejringer i en meters dybde, de øverste 30 meters resistivitesforhold og de geologiske forhold, som ligner dem, der er i fokusområde 5, vurderes området at bestå af istektonisk forstyrrede flager af moræne- og smeltevandsaflejringer, der formentlig er deformeret af is kommende fra øst.
Langs Hovedvej 267 findes en række DAPCO-boringer, som er udført i forbindelse
med seismiske undersøgelser i 1950’erne. Langs nordranden af den vestlige og østlige tredjedel af området er der beskrevet overvejende groft sand og grus fra terræn til
mellem 12 og 14 meter under terræn, mens der i den mellemste tredjedel er beskrevet
sand og grus til ca. 18 meter under terræn. Ifølge boring DGU nr. 186.345 i den vestligste del af området kiler sand- og grusforekomsterne ud mod nordvest. Såvel MEP
som SkyTEM viser resistiviteter på typisk 60-100 ohmm, og særligt MEP viser stor variation i resistiviteten, typisk mellem 40 og 120 ohmm. Dette gælder hele intervallet fra
0 til 30 meter under terræn. Der må således forventes større variation i forekomsternes beskaffenhed, end boringerne langs nordranden af området antyder. Det er kun
meget få steder, der findes resistiviteter over 200 ohmm, fx vest for Ammentorp i den
nordøstlige del af området.
49 / 62
I forbindelse med en ældre råstofkortlægning fra 1986 er der på baggrund af geoelektriske sonderinger afgrænset områder, hvor der forekommer råstoffer uden overjord i
et stort område syd for Helsinge. I fokusområdet er sådanne områder afgrænset øst
for Ammentorp samt i den sydlige del vest for Annisse Nord /Geokon, 1986/.
Ifølge boringerne langs områdets nordrand er der ingen overjord udover muldlaget.
Dette stemmer godt overens med jordartskortet. I selve fokusområdet må det forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet smeltevandsler, moræneler og tørv. Det er ikke muligt at estimere tykkelsen af overjord ud fra de
geofysiske data, men den er umiddelbart tolket at være under fem meter jf. bilag 19.1.
Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde G8. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand.
Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på en række DAPCO-boringer, der ligger
langs Hovedvej 267 syd for Helsinge umiddelbart nord for fokusområdet samt på geofysiske data i form af MEP og SkyTEM i selve fokusområdet. Derudover er også resultaterne af den ældre råstofkortlægning fra 1986 inddraget ved afgrænsning af fokusområdet. Det er usikkert, om den sparsomme geologiske beskrivelse af DAPCO-boringerne er retvisende. Datagrundlaget i fokusområdet er sparsomt, da de geofysiske
data ikke er understøttet af boringsdata. Der er dog indikationer i de geofysiske data
på, at der er sand- og grus forekomster i området, specielt i den østlige del.
6.2.
Halsnæs Kommune
6.2.1
Fokusområde nr. H1
H1 er beliggende mellem Frederiksværk og Kregme og omfatter desuden Arrenæs ud
til Auderød. Fokusområdet er forholdsvis stort, og er derfor underinddelt i tre områder:
H1-1 på Arrenæs omfattende området mellem Sonnerup Skov i syd til Auderød i nord,
H1-2 omfattende området omkring Torsbakke mellem Frederiksværk og Kregme og
H1-3 omfattende skovområdet mellem Karlsgave, Dunkehuse og Arresø.
H1-1 har et areal på knap 250 ha, H1-2 har et areal på 109 ha og H1-3 har et areal på
83 ha, hvilket giver et samlet areal af H1 på 442 ha.
I litteraturen er området geomorfologisk beskrevet som isoverskredet randmorænebakke /Smed, 2014/. Af det geomorfologiske kort, bilag 19.4, fremgår området dog
som bundmoræneflade, hvilket muligvis skyldes, at randmorænen er isoverskredet.
Sonnerup Skov i den sydlige del af H1-1 er tolket som dødislandskab og den nordlige
del af H1-2 og den sydlige del af H1-3 er tolket som issøbakke. H1-3 grænser endvidere op til en erosionsdal mod nord.
50 / 62
Ifølge jordartskortet er der smeltevandssand og kun mindre områder med moræneler i
en meters dybde. Langs Arresøs kyster samt i små lavninger i terrænet i område H1-1
og H1-2 findes der ferskvandstørv. I den vestlige del af H1-3 er der beskrevet et aflangt strøg med smeltevandsgrus.
På figur 6.7 ses et vest-øst gående geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -30 til -35 meter og udgøres af kalksandskalk
fra Danien. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af
moræne- og primært smeltevandsaflejringer.
Nederst ses et tyndt sandlag, KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også ”smeltevandssandet” og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer. Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøstisen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst
og sydøst. KS1 findes især i højere liggende områder. Ved randmorænebakkerne ses
øverst et tyndt dække af moræneler, der er afsat i forbindelse med, at Bælthavfremstødet fra sydøst overskred morænebakkerne, der blev opskubbet af Nordøst-isen.
Der er mange dybe boringer i området, som dokumenterer tilstedeværelsen af de meget tykke sand- og gruslag, KS1, KS2 og KS3, som er skubbet op i randmorænen.
Lerlag mellem disse er sporadisk forekommende og består hovedsageligt af smeltevandsler. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på 55-75 meter i området.
I H1-1 er tilstedeværelsen af mere end 30 meter sand fra terræn påvist i boringer samt
i en tæt MEP-kortlægning i den centrale del af delområdet og i Tem-sonderinger i
både den nordlige og sydlig del af området. I H1-2 er der i mange boringer påvist
mere end 40 meter sand, de fleste steder fra terræn. I den vestligste del af området ud
mod Roskilde Fjord aftager mægtigheden af sandet, sandsynligvis på grund af terrænets fald mod fjorden, og i den sydlige del af området ses mere ler mellem de to øverste sandlag, end i resten af H1. Dette ses både i boringer og i MEP-data. I H1-3 er der
i boringer i den sydlige del beskrevet op til 60 meter sand og i den centrale og nordlige
del er der typisk beskrevet 45-50 meter sand.
51 / 62
Figur 6.7. Forståelsesprofil gennem fokusområde H1, se også bilag 28.
I hele fokusområdet ligger grundvandsspejlet omkring kote fem meter eller lavere, og
der er således mere end 30 meter primært sandaflejringer over grundvandsspejlet.
I den nordlige del af H1-1 findes et knap 4 ha stort tidligere graveområde, som nu henligger som sø og har gjort det i hvert fald siden 1995. Det tidligere graveområde fremgår ikke af bilag 21.2, men kan ses på luftfotos. I forbindelse med et upubliceret bachelorprojekt ved Københavns Universitet er der i år 2000 foretaget beskrivelse af
geologien i skrænterne ned til søen (Ladegårdsøen). Af beskrivelserne fremgår det, at
der hovedsageligt findes fin- og mellemkornet sand. På figur 6.8 er 20 meter lithologisk log fra gravens sydskrænt vist.
52 / 62
Figur 6.8. Log over geologien i den sydlige del af den tidligere grusgrav i H1-1 /Bernth, 2000/.
I delområde H1-1 er der mange boringer, og det generelle billede er i lighed med loggen på figur 6.8, at aflejringerne veksler mellem finkortnet og mellemkornet sand. De
groveste aflejringer findes formentlig i den nordlige halvdel af området, mens den sydlige del formentlig rummer mest finkornet sand. Grovere materialer vurderes ikke at
forekomme i større mængde.
I delområde H1-2 er det generelle billede også, at aflejringerne veksler mellem finkortnet og mellemkornet sand. Grovere materialer vurderes ikke at forekomme i større
mængde.
I delområde H1-3 ses flere steder groft sand og grus indenfor de øverste 30 meter i
det lag, der svarer til KS1. Det dybereliggende sand er hovedsageligt fin- og mellemkornet.
53 / 62
Der forekommer ingen eller kun en meget begrænset mængde overjord i den nordøstlige halvdel af delområde H1-1, i den nordlige og vestlige del af delområde H1-2, samt
i hovedparten af delområde H1-3. I den sydlige del af H1-1 og H1-2 findes enkelte boringer, der viser mellem ca. fem og ca. 20 meter overjord. Generelt må der forventes
at forekomme en vis mængde overjord i disse dele af delområderne.
Samlet set vurderes der at være stort og veldokumenteret potentiale for råstoffer i alle
tre delområder i fokusområde H1. Det skal nævnes, at Hovedstadsrådet tilbage i 1981
har fase 1 kortlagt og udpeget området som forslag til råstofinteresseområde for grusindvinding /Hovedstadsrådet, 1981/. Kun en mindre del af området er, som nævnt, udgravet. Det vides ikke, hvornår gravningen har fundet sted.
Der findes mange geofysiske data og boringer i området. Mange af boringerne er velbeskrevet og fordelingen i området er forholdsvis god. Datagrundlaget for vurderingen
af råstofpotentialet i området vurderes at være solidt på nær i Sonnerup Skov i den
sydlige del af H1-1, hvor datagrundlaget er sparsomt. Vurderingen af, at der er et stort
potentiale for råstofindvinding i området, er sikker, hvilket også understreges af, at
området tidligere har været forslået som råstofinteresseområde /Hovedstadsrådet,
1981/.
6.2.2
Fokusområde nr. H4
H4 er beliggende nord for Ølsted mellem jernbanen mellem Hillerød og Hundested og
hovedvej 211 mod vest og hovedvej 16 mod nordøst. Området omfatter Kregme Mose
og er afgrænset af vej eller jernbane på alle sider og har et areal på 219 ha.
Geomorfologisk omfatter den centrale, lavtliggende del af området ved Kregme Mose
en marin flade fra stenalderen, og omkring denne ses stenalderhavets kystlinje, som
er mest markant i den nordvestlige del af området, hvor terrænet hæver sig ca. 10 meter over Kregme Mose. Omkring den marine flade er landskabet karakteriseret som
bundmorænelandskab på bilag 19.4. Den nordlige og vestlige del af området er dog
beskrevet som smeltevandsslette af Per Smed /Smed, 1981/.
Jordarterne i en meters dybde er beskrevet som ferskvandstørv på den marine flade
og som smeltevandssand med mindre partier af moræneler omkring tørveaflejringerne.
På figur 6.9 ses et nordvest-sydøst gående geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen udgøres af kalksandskalk fra Danien. Fladen dykker fra
kote ca. -25 i den sydlige del af området til kote ca. -40 meter i den nordlige del af området. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer.
54 / 62
Sandlagene i fokusområde H4 repræsenterer aflejringer fra isfremstød i Mellem og
Sen Weichsel. Nederst ses de 2 sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse med det
Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel og KS3, aflejret i perioden
mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). Øverst ses tynde
sandlag af KS2 og KS1, der er afsat i forbindelse med Nordøstisen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet fra øst og sydøst.
Det øvre sandlag, KS1, forekommer ifølge Sjællandsmodellen /GEUS, 2009/ kun i den
del af fokusområdet, som er beskrevet som smeltevandsslette /Smed, 1981/. Det dybereliggende sandlag KS2 har kun sporadisk forekomst, mens KS3 og KS4 er forekommende i hele fokusområdet imellem kote ca. -5 og ca. -25 meter ifølge Sjællandsmodellen. Over de dybere sandlag findes ca. 10 meter ler. Den kvartære lagserie har
en samlet mægtighed på 30-50 meter i området.
Figur 6.9. Forståelsesprofil gennem fokusområde H4, se også bilag 29.
Der findes kun boringer langs vejene omkring fokusområdet og den geologiske beskrivelse af hovedparten af disse er dårlig. Boring DGU nr. 192.908 i udkanten af Ølsted i
den sydligste del af området er den eneste boring, hvor der er beskrevet groft sand og
grus indenfor de øverste 30 meter af lagserien. Forekomsten er 12 meter tyk og ligger
under 12 meter moræneler. Allerede ca. hundrede meter nord derfor er lagets kornstørrelse reduceret til mest finkortnet sand i DGU nr. 192.839. I den vestlige del af området er der i boring DGU nr. 192.752 beskrevet mindst 14 meter finkornet smeltevandssand under mindst fem meter ler, og endelig er der i den nordøstlige del af området beskrevet ca. fire meter smeltevandssand under ca. seks meter moræneler i
DGU nr. 186.635.
55 / 62
Forekomst af sand og grus i fokusområdet forventes at findes i KS2 omkring kote 0 til
-5 meter i en tykkelse på fire til mere end 14 meter. Der kan muligvis også forekomme
råstoffer i KS1 i områdets højere liggende dele mod nord og øst.
Der forventes intet eller kun nogle få meter ovejord udover muldlaget over KS1. Den
mere udbredte forekomst i KS2 formodes at have et overjordsdække på ca. 5-12 meter.
Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde H4.
Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på nogle få velbeskrevne boringer, der ligger langs kanten af området. Det er således forholdsvis sikkert, at der forekommer
sand i både den vestlige og i den østlige del af området. Hele den centrale del af området består af hævet havbund, hvori der ikke er boret. Det er derfor usikkert, om der
reelt er en råstofforekomst i dette lavtliggende område.
6.2.3
Fokusområde nr. HF1
HF1 er beliggende i Halsnæs Kommune ved Torpmagle og ca. 2,5 km øst for Hundested. Området er ca. 1 km langt og 0,9 km bredt og har et areal på ca. 76 ha. Den
sydlige afgrænsning af området støder op til hovedvej 16 (Amtsvejen) og den østlige
afgrænsning støder op til Sverkilstrupvejen. Mod nord og vest støder området op til
marker. Centralt i området ses et større skovområde og længst mod nord nogle mindre vådområder.
Geomorfologisk er størstedelen af området tolket som bundmoræneflade, hvor der
længst mod vest ses en mindre lavning med et vådområde, der er angivet som mose.
Området omfatter i den centrale til sydlige del af området et mindre højdeområde, der
muligvis kan relateres til randmorænebakkerne længere mod vest ved Hundested.
Ifølge jordartskortet findes der i 1 meters dybde hovedsageligt moræneler i den sydøstlige del af området og smeltevandssand og –grus i den nordlige til nordvestlige del
af området. Der forekommer små områder med ferskvandstørv i den nordlige del af
området.
På figur 6.10 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra sydvest til nordøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -30 meter og udgøres af Danien Kalk.
Over kalken findes kvartære aflejringer, som overvejende består af vekslende lag af
smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer.
I forbindelse med screeningen er det vurderet, at Sjællandsmodellens sandlag KS1,
KS2 og KS3 forekommer i området som større sammenhængende sandlag, adskilt af
tynde lag af moræneler og med et øvre morænelersdække på mellem 0 og 5 m. De 2
56 / 62
øverste sandlag KS1 og KS2 dominerer i den nordlige halvdel af området, hvor KS1
antager tykkelser mellem 10 og 15 m for derefter at aftage og kile ud mod syd. KS2 er
tilstede i hele område med en tykkelse på mellem 10 og 35 m med de største tykkelser i den centrale og sydlige del af området. KS3 er tilsvarende KS2 tilstede i hele område, men fremstår med de største tykkelser i den sydlige del af området på mellem
10 og 20 m.
Der er 2 boringer indenfor området DGU nr. 186.688 og 186.790. I DGU nr. 186.790
beskrives sandede aflejringer fra terræn til 51,5 m u.t, hvorefter der kommer et lerlag
til bund af boringen i 53 m u.t. Der beskrives indslag af ler i sandlagene og ud fra en
gammalog ses 3 lerlag af ca. 1 til 1,5 m tykkelse i de øverste 20 m. Der er tolket alle 3
sandlag, KS1, KS2 og KS3, i denne boring, og det vurderes, at der i KS1 forekommer
et par tynde lerlag, mens det nederste lerlag repræsentere KL2, som adskiller KS1 fra
KS2. Boringen er filtersat nederst i KS3, og der beskrives et vandspejl ca. 16 m u.t. I
boring DGU nr. 186.688 ses øverst en ca. 20 m dyb brønd, der nedefter går over i et
sandlag, bestående af finkornet smeltevandsand til bund af boringen i 33 m u.t. Sandlaget tolkes som KS2, men det vurderes, at både KS1 og KS2 er tilstede i boringen. I
boringer ca. 300 m syd for området og syd for Amtsvejen aftager sandlaget og de lerede aflejringer bliver dominerende. F.eks. i boringerne DGU nr. 186.890 og 186.867
ses lerede aflejringer fra terræn til kalkoverfladen.
Den kvartære lagserie har generelt en samlet mægtighed på ca. 40 m, dog øges
mægtigheden ved højdeområdet centralt i området til ca. 50 til 60 m.
I fokusområde HF1 findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer. Øverst ses store
mægtigheder af KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst.
Beliggenheden lige øst for det tolkede randmorænesystem ved Hundested tyder på, at
også dette område kan være påvirket af istektonik, og at lagserien kan være kraftig
deformeret. Randmorænebakkerne ved Hundested er dannet under Nordøst-isen og
er efterfølgende overskredet af senere isfremstød fra den Ungbaltiske is og det efterfølgende Bælthavsfremstød. Dette ses bl.a. ved et tyndt dække af moræneler.
57 / 62
Figur 6.10. Forståelsesprofil gennem fokusområde HF1, se også bilag 30.
Der findes 2 boringer, DGU nr. 186.688 og 186.790, i fokusområdet samt enkelte geofysiske Tem40 sonderinger og Schlumberger data. Det vurderes på baggrund af boring DGU nr. 186.688, at de sandede aflejringer består af finkornet smeltevandssand.
Det vurderes ligeledes, at de største mægtigheder af sandede aflejringer er relateret til
højdeområdet i den centrale til sydlige del af HF1, hvor den samlede tykkelse af de
sandede aflejringer vurderes at udgøre mindst 30-40 m.
Ifølge boringerne indenfor fokusområde HF1 vurderes der at være begrænset overjordsmægtigheder udover muldlaget. Dette stemmer godt overens med jordartskortet,
hvor der kun angives forekomst af moræneler i den sydøstlige del af området. Det må
dog forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet
tørv, som det ses i få, små områder i den nordlige del af fokusområdet. Ud fra boringerne vurderes der således at være mellem 0 og 5 m overjord i fokusområdet.
Samlet set vurderes der at være et stort potentiale for finkornede råstoffer i fokusområde HF1. Der forventes, at råstofferne hovedsageligt er relateret til højdeområdet.
Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på et par boringer, hvis prøvebeskrivelse
generelt er vurderet at være af god til middel kvalitet samt få geofysiske sonderinger,
der delvist støtter den geologiske tolkning. Vurderingen ud fra dataene er relativ sikker, selvom datagrundlaget er sparsomt.
58 / 62
6.2.4
Fokusområde nr. HF3
Fokusområde HF3 er beliggende i Halsnæs Kommune ved Vinderød ud til Arresø. Fokusområdet er ca. 2 km langt og 0,5 km bredt i den sydlige del og øges til ca. 1 km i
bredden mod nord. Området har et areal på ca. 111 ha. Området er hovedsageligt beliggende i et område med marker, men støder mod sydvest op til Vinderød by, mens
det mod nord støder op til Karsemose Sand og Tisvilde Ry. Den vestlige afgrænsning
af området støder op til Helsingevej, mens det mod øst ligger ned til Arresø.
Geomorfologisk er størstedelen af området tolket som bundmoræneflade, der mod
nord går over i et moseområde. Området ligger placeret på den østlige flanke af et
større randmorænestrøg, der er en fortsættelse af Strandbakken ved Frederiksværk
og videre øst om byen til Arrenakke, til Tibirke Bakker og bakkerne ved Tisvilde Hegn
(Smed, 2014). Randmorænebakkerne tolkes dannet under det Ungbaltiske Isfremstød. Jordarterne i en meters dybde er ifølge jordartskortet hovedsageligt smeltevandssand og ferskvandsaflejringer i form af ferskvandstørv i den nordlige del af fokusområdet. Der forekommer ligeledes få mindre områder med moræneler i den centrale del af området.
På figur 6.11 ses et sydsydvest-nordnordøst gående geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -30 meter og udgøres formodentligt af Danien Kalk. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som overvejende består af vekslende lag af smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer. Profilet
er baseret på Sjællandsmodellen, og det er vurderet, at sandlagene KS1, KS2 og KS3
forekommer i området med varierende tykkelser, og kun KS2 forekommer som et gennemgående sandlag i hele fokusområdet. Nederst er der i Sjællandsmodellen tolket et
meget tyndt lag af KS4, hvilket dog ikke umiddelbart er baseret på boringsdata eller
geofysiske data i fokusområdet eller det tilstødende område. Sandlagene er generelt
adskilt af forholdsvis tynde lag af moræneler.
KS1 findes overvejende i den centrale til sydlige del af området, hvor laget antager
tykkelser på ca. 10 m. KS1 er ikke veldokumenteret, idet der er mange boringer med
angivelse af brønd i de øverste 5 til 15 m, og lithologien i dette interval er dermed ikke
beskrevet. Men laget ses i enkelte boringer i den sydlige del af området, fx i DGU nr.
186.596, 186.597 og 186.422. KS2 er generelt til stede i hele området og med de største mægtigheder i den sydlige del af området, hvor laget antager tykkelser på omkring
15 til 20 m. Ud fra Sjællandsmodellen vurderes laget at kile ud mod øst. Laget er veldokumenteret, idet flere boringer når ned i KS2, og hovedparten af boringerne er også
filtersat i dette lag. KS3 udgør et mere tyndt lag i dette område, men er også dokumenteret ved enkelte boringer, som er filtersat i dette lag. Det drejer sig bl.a. om boringerne DGU nr. 186.636 og 186.625. Laget findes hovedsageligt i den nordlige del af
området med de største tykkelse mellem 5 og 10 m samt længst mod syd. KS4 er kun
59 / 62
tilstede som et 1 til 2 m tyndt lag, der ikke er dokumenteret ved boringer eller geofysiske data.
I den nordlige del af området beskrives i boring DGU nr. 186.625 fra 3 til 13 m u.t.
både finkornet og mellemkornet smeltevandssand. Herunder følger ca. 4,5 m moræneler, der underlejres af ca. 9 m fin og mellemkornet smeltevandssand. De 2 sandlag
tilhører KS2 og KS3 og er kun adskilt af det tynde lerlag. I boring 186.636 lige syd derfor ses under brønd et tilsvarende sandlag fra ca. 6 til 26 m u.t., bestående af mellemkornet smeltevandssand. Dette sandlag er tolket at tilhøre både KS2 og KS3. Centralt
i området i fx DGU nr. 186.375 beskrives smeltevandssand fra bund af boringen i 15,5
m u.t. til 34 m u.t. Sandet, som tolkes til at tilhøre KS2, beskrives som finkornet sand,
der nedefter bliver mere siltet. I den sydlige del af området i boring 186.596 fra 3,6 til
17 m u.t og i boring 185.597 fra fra 0 til 20 og igen fra 23,5 til 24,8 m u.t., kun adskilt af
et tynd lerlag, beskrives sandet som overvejende fin- til mellemkornet smeltevandssand. Sandet i disse boringer er tolket at tilhøre KS1 og KS2.
Den kvartære lagserie har generelt en samlet mægtighed på ca. 45 m, dog aftager
tykkelsen mod øst til ca. 35 m.
I fokusområde HF3 ses nederst et meget tyndt sandlag KS4, afsat af det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst. Der er, som beskrevet, ikke data til støtte af tolkningen af
dette lag indenfor fokusområdet. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød
og Nordøst-isen (Hovedfremstødet), og øverst ses KS1 og KS2 som et næsten sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst.
Beliggenheden lige øst for det tolkede randmorænesystem tyder på, at området kan
være påvirket af istektonik, og at lagserien også her kan være deformeret. I smeltevandssandet i DGU nr. 186.590 og 186.596 er der beskrevet omlejrede skaller og
skalfragmenter af foraminiferer tilhørende den interglaciale Græsted fauna afsat i det
Ældre Yoldiahav i Mellem Weichsel, hvilket understøtter forekomsten af omlejrede og
opskubbede sedimenter.
60 / 62
Figur 6.11. Forståelsesprofil gennem fokusområde HF3, se også bilag 31.
Der findes flere boringer i den vestlige og sydlige del af fokusområdet, men ingen geofysiske data. Det vurderes på baggrund af boringerne, at de sandede aflejringer hovedsageligt består af finkornet smeltevandssand, men der er stedvist også forekomst
af mellem- til grovkornede aflejringer. Det vurderes ligeledes, at den samlede tykkelse
af de sandede aflejringer udgør mindst 15-20 m.
Ifølge boringerne indenfor fokusområdet vurderes der at være begrænsede overjordsmægtigheder udover muldlaget i den centrale og østlige del af området med tykkelser
mellem 0 og 5 m. Længst mod vest og sydvest ses stedvist tykkelser på mere end 10
m. I den nordlige del må det ligeledes forventes, at der forekommer overjord, hvor der
på jordartskortet er beskrevet tørv.
Samlet set vurderes der at være et stort potentiale for finkornede råstoffer i fokusområde HF3, og råstofferne vurderes at være til stede i hele fokusområdet.
Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på flere boringer i den vestlige og sydlige
del af området samt en enkelt boring mod øst. Prøvebeskrivelse er generelt vurderet
at være af god kvalitet, men der ses også enkelte boringer med dårligere kvalitet. Vurderingen ud fra dataene er relativ sikker, selvom datagrundlaget er sparsomt i den
østlige del af området. Der vurderes således at være et stort potentiale for råstofindvinding i området, hvilket også understreges af, at området tidligere har været forslået
som råstofinteresseområde med vurdering ”gode forekomstmuligheder” for sand og
grus /Hovedstadsrådet, 1981/.
61 / 62
7.
REFERENCER
Bernth, J. D., 2000: Kunstig infiltration af vand fra Arresø på Arrenæs. Upubliceret bachelorprojekt ved Geologisk Institut, Københavns Universitet.
Frederiksen, J. K., 1982: Græstedlerets foraminiferer i øst-danske moræneaflejringer.
Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side 65-71.
Geokon, 1986: En detailkortlægning af en sand/grus forekomst ved Kæderup øst for
Helsinge i Nordsjælland. (RapportID: 86401)
GEUS: Jordartskort 1:25000 (udleveret af Region Hovedstaden)
GEUS: Kort over Prækvartæroverfladen
GEUS, 2013. Digitalt morfologisk kort over Østdanmark 1:200.000.
GEUS, 2009: DK-model 2009, Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009.
Houmark-Nielsen, M., 2005: de seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og
naturens udvikling. Geoviden, Geologi og Geografi, nr. 2.
Houmark-Nielsen, M., 2010: Istidslandskabet omkring Nationalpark Mols Bjerge. Geologisk Tidsskrift 2010, pp. 1-25.
Houmark-Nielsen, M., 2011: Nordsjællands Naturhistoriske Forening, Ekskursionsguide, Hvad Gribskov fortæller.
Hovedstadsrådet, 1981: Planlægningsdokument PD 352. Råstofinteresseområder:
sand, grus og sten. HR journal nr. 1981-150-15. (RapportID: 86354)
Milthers, V., 1948: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen.
Danmarks Geologiske Undersøgelse, 3 rk., nr. 28.
Region Hovedstaden, 2015: Forskellige opgørelser over graveområder. Udleveret af
Region Hovedstaden.
Smed, P., 1981: Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster,
Bornholm.
Smed, P., 2014: Weichsel istiden på Sjælland. Geologisk Tidsskrift 2013, pp. 1-42.
62 / 62

Råstofgeologisk screening Gribskov og

Transcription

Similar documents

Juni Nyt 2015

Året 2014 er et år, hvor vi har fået lavet mange af de ting færdige

Referat af ledningsejer-møde

Tegneserie-samtalen Fra: Lene Metner & Peter Storgård (2008

Program Hundested By Night

Esbjerg Kommune Brand & Redning Højvandskalender Mandø 2013

Istidslandskaber