Færdselsrelateret førstehjælp, knallert

Transcription

Færdselsrelateret førstehjælp, knallert
Uddannelsesplan
Færdselsrelateret førstehjælp
for unge knallertførere
Varighed 240 minutter
Maj 2015
Basisuddannelser
TILVALGSUDDANNELSE
Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Samarbejdsorganisationer:
Funktions uddannelser
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp for unge
knallertførere
Varighed: 4 timer (240 minutter)
Overordnet kompetencemål
Deltageren kan handle ud fra de 4 hovedpunkter ved færdselsrelaterede ulykker, hvor knallert
er involveret.
Deltageren kan handle ved færdselsrelaterede knallertulykker, der umiddelbart er livstruende,
eller som kan udvikle sig til livstruende situationer.
Deltageren kan yde førstehjælp til personer ved de hyppigst forekommende skader opstået i
forbindelse med trafikulykker.
Deltageren kan selvstændigt forebygge ulykker og kender de typiske årsager til ulykker med
knallert. Deltageren har reflekteret over egen holdning og muligheder for at handle
forebyggende, ved de typiske årsager til ulykker med knallert.
Det centrale indhold på uddannelsen








Velkomst og præsentation
Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform, indhold samt
krav
Forebyggelse og de hyppigste årssager til ulykker med knallert
Håndtering af trafikulykker med knallert - ud fra de 4 hovedpunkter
Førstehjælp til de hyppigst forekommende skader ved trafikulykker
Psykisk førstehjælp
Cases og situationstræning
Afslutning
Samlet tidsanvendelse:
240 minutter
Gennemførelsen af uddannelsen:
Uddannelsen skal afvikles med et minimum af teori og primært gennemføres ved hjælp af
virkelighedsnære øvelser, deltagerrefleksion og praktisk træning. Øvelser og træning skal
afvikles på relevant og egnet areal, hvor knallert og bil mv. kan indgå, og tage udgangspunkt i
ulykkestyper hvor knallert er involveret.
I denne plan for tilvalgsuddannelse antages, at denne uddannelse afvikles sammen med
basisuddannelsen ”Førstehjælp ved hjertestop” som et samlet kursusforløb. Der henvises til
funktionsuddannelsen ”Færdselsrelateret førstehjælp knallert” vedr. sammensætningen af de
to uddannelser.
Afvikles denne tilvalgsuddannelse, Færdselsrelateret førstehjælp knallert, som et selvstændigt
kursus, skal det afvikles på 4,5 timer, og der tillægges dele vedr. indledning og afslutning som
de er beskrevet i basisuddannelsen ”Førstehjælp ved hjertestop”.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere |
2 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Særlige bemærkninger:
Hvis beviset for ”Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere” skal bruges ved
erhvervelse af kørekort, skal deltageren også have erhvervet 4 timers ”Førstehjælp ved
hjertestop” som en del af et forløb hvor også nærværende uddannelse er indeholdt jf.
kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 5.
Bevis for gennemført uddannelse ”Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere” må
højst være 1 år når ansøgning om kørekort indleveres.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere |
3 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Kvalitetskrav til Færdselsrelateret førstehjælp for unge
knallertførere:
Område
Beskrivelse
Instruktør
Registreret hos Dansk Førstehjælpsråd og har modtaget særlig information
om at kurset skal gennemføres praktisk.
U/V materiel
Udarbejdes jf. kompetencemålene af den enkelte instruktør eller leveres af
egen organisation.
Forebyggelsesdelen skal gennemføres med det gældende materiale fra
Dansk Førstehjælpsråd.
På uddannelsen skal indgå en række færdselsrelaterede øvelser på relevant
p-areal/vej, og der kræves derfor, at der er minimum én bil og én knallert
til rådighed for disse øvelser. Det er ikke et krav at de er køreklare, men de
skal kunne indgå som øvelseselementer.
Der må maksimum være 4 personer pr. HLR træningsdukke. Bemærk tid pr.
deltager i uddannelsesplan ”Førstehjælp ved hjertestop”.
Det forventes, at AED/hjertestartertræneren kan advisere og har
træningselektroder til placering på dukkerne.
Der må maksimum være 6 personer pr. AED træner.
Deltagermateriale
Der skal udleveres en førstehjælpsbog/hæfte pr. deltager.
DFR anbefaler, at bogen/hæftet efterfølgende er deltagerens ejendom.
Førstehjælpsbogens/-hæftets indhold skal være dækkende i forhold til den
gennemførte førstehjælpsuddannelse og således omfatte uddannelsens
hoved- og delkompetencebeskrivelser.
Det udleverede materiale skal være udarbejdet efter Dansk
Førstehjælpsråds retningslinjer for udarbejdelse af førstehjælpsbøger.
Undervisningsform Der skal anvendes en praksisnær undervisningsform og et minimum af
teori. Når teori anvendes, skal den lægge direkte op til førstehjælpsfaglige
handlinger. Se kompetencemål i uddannelsesplanen.
Tid
Uddannelsens varighed er altid på i alt 240 minutter. Undervejs kan der
indlægges korte 5-10 minutters pauser (klargøring til næste emne/øvelse
mm.), dog maks. én pause pr. time.
Det er ikke tilladt at afholde uddannelsen på kortere tid.
Deltagerantal
Der må maksimalt være 16 deltagere pr. registreret førstehjælpsinstruktør.
Bevisudstedelse
Der genereres et elektronisk DFR-bevis, såfremt deltageren har været aktiv
og deltagende i alle timerne samt kan håndtere kompetencemålene. Dette
vurderes af instruktøren.
Der skal afkrydses i:

Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere (4 timer)
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere |
4 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
INSTRUKTØRENS DEL
Følgende indgår i uddannelsesplanen:

Forside – med den seneste beskrivelse og en angivelse af versionsnummer. Nye versioner
meldes ud via organisationerne og vil kunne rekvireres gennem din egen organisation.

Side 2 indeholder punkterne ”Overordnet kompetencemål” og ”Det centrale indhold”,
der tilsammen giver dig et overblik over mål og indhold. Derudover beskrives punktet
”Gennemførelsen af uddannelsen”, der indeholder særlige opmærksomhedspunkter i
forbindelse med afviklingen af undervisningen samt ”Særlige bemærkninger”, hvis der
er særlige krav til f.eks. gennemførelse, materiale m.v.

Side 3 indeholder et ”kvalitetsblad”, der fortæller om de enkelte dele, som der skal
overholdes, herunder deltagerantal i forhold til udstyr og antal deltagere pr. instruktør mv.

Bagerst i uddannelsesplanen finder du en materialeliste, der angiver hvilke materialer, du
skal medbringe og i visse tilfælde giver forslag til supplerende materiale.
De 3 første sider (til og med kvalitetsbladet) kan vises til kunder og deltagere. De
efterfølgende sider er ”Instruktørens del” og alene dit arbejdspapir.
”Instruktørens del” af uddannelsesplanen er opdelt i de forskellige dele, som indgår i
uddannelsen. Under delene er der følgende struktur:

Først beskrives ”Delkompetencer” for den enkelte del. Under hver del er der et lille
skema, som præciserer indholdet og tidsanvendelsen.

Dernæst følger en beskrivelse af ”Best practice og anbefalede procedurer”, hvor du får
en præcisering af de anbefalinger og løsninger, som DFR eller din organisation forventer, at
du bruger. Dette punkt vil løbende blive udviklet og opdateret af DFR under hensyntagen
både til internationale guidelines, nationale lægefaglige råd og rådgivere samt
pædagogiske overvejelser.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere |
5 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Best Practice er opdelt i tre kategorier:
Standard Råd (***) Høj enighed. Denne løsning er entydigt beskrevet og organisationerne
er enige. Løsningen har høj videnskabelig evidens eller er med stor enighed i løsning i DFR
organisationer.
Har høj relevans og stor succesfaktor for undervisningen.
Eksempelvis: Algoritmen for en bevidstløs med og uden vejrtrækning.
Opfordring (**) Moderat enighed, og moderat evidens. Kan være små forskelle, og instruktøren
skal sikre indholdet via egen organisations materiale.
Eksempelvis: Standsning af blødninger. Alle er enige om at en blødning standes ved ”finger i
såret”, og at personen skal ligge ned.
Enkelte organisationer vælger at hæve det blødende sted og ben som forebyggelse for
kredsløbssvigt ifm. blødninger, og andre lader personen ligge vandret.
Mulighed (*) Lav enighed, beskrivelsen er endnu ikke helt udarbejdet eller deciderede
forskelle i de bærende punkter. DFR har endnu ikke taget endelig faglig stilling til dette punkt.
Instruktøren skal henholde sig til egen organisations materiale/beskrevne algoritmer.
Eksempelvis: DFR UU har ikke udarbejdet/beskrevet punktet færdigt men processen pågår,
eller det har ikke været muligt at blive enig i organisationerne om denne metode/algoritme.
Anbefalinger af diverse Apps, førstehjælp til en tilskadekommen med styrthjelm og uden
vejrtrækning.

Til sidst følger ”Kompetencesikring”, hvor DFR giver anvisninger til brug i din
undervisning, og til hvordan du når kompetencemålene. Punktet vil løbende blive udviklet,
bl.a. med baggrund i praktiske og metodiske erfaringer, særlige ønsker og indkomne
forslag.
BEMÆRK - det er IKKE tilladt at ændre i uddannelsesplanens kompetencebeskrivelser eller undlade at
opfylde delkompetencerne.
Tidsplan for uddannelsen
Nedenfor følger en oversigt over uddannelsens delelementer, evt. til brug for skema til
præsentation eller flip-over.
Del 1 = 40 minutter: Forebyggelse og sikkerhed i forhold til knallertkørsel
Del 2 = 60 minutter: Håndtering af ulykker med de 4 hovedpunkter (m/ nødflytning fra vej)
Del 3 = 110 minutter: Førstehjælp til hyppigst forekomne skader ved trafikulykker med
knallert og situationsøvelser med refleksion.
Del 4 = 30 minutter: Praktiske øvelser
I alt = 240 minutter
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere |
6 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Del 1 i uddannelsen
Delkompetence:
Deltageren kan overskue og forstå, hvor der kan opstå farlige situationer ved kørsel på knallert
og derfor handle forebyggende i disse situationer.
Indhold



De typiske årsager til tilskadekomst på knallert
Den negative betydning af uopmærksomhed, fart og alkohol
Den positive betydning af styrthjelme og beskyttende tøj til kørsel på knallert
Samlet tidsanvendelse:
40 minutter
”Best practice” og anbefalede procedurer
I denne del af uddannelsen er forebyggelsen af ulykker det vigtigste. Deltagerne skal gennem
undervisningen reflektere over deres eget ansvar og mulighed for forebyggelse.
DFR anbefaler, at du anvender så mange praktiske/demonstrationselementer som muligt.
F.eks. ved at vise forskellige typer af stof, der yder eller ikke yder beskyttelse til knallertføreren, viser effekten af reflekser kontra mørkt tøj (evt. på mørk gang/lokale og med brug af
lygte som effekt til refleks). Det er vigtigt at lade deltagerne reflektere over deres holdning til
de typiske årsager til knallertuheld.(**)
DFR anbefaler desuden at bruge ”Cases Powerpoint serien” fra DFR og Ulykkesanalysegruppen;
herunder at drøfte de enkelte cases, og hvordan disse kan bidrage til forebyggelse af ulykker
og skader. (**)
Du bør tage udgangspunkt i typiske årsager til tilskadekomst på knallert. Der tages dog
hensyn til skadesudviklingen på dette område.(*)
Du vil kunne finde yderligere inspiration på www.sikkertrafik.dk, hvor du vil kunne se de
hyppigste årsager til knallertuheld mv.
Giv positiv anerkendende feedback på øvelserne, og giv mulighed for refleksion.
Kompetencesikring
Du skal sikre, at deltageren igennem førstehjælpshandlingen har været aktive i processen og
har reflekteret mundligt over deres eget ansvar og muligheder for forebyggelse.
Videre skal du sikre, at deltagerne kan:

Forstå betydningen af, hvordan forskellige elementer kan anvendes til forebyggelse. Se
evt. materiel liste
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
7 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert

Forstå effekten af reflekser og refleksveste

Forstå hvordan beklædning henholdsvis beskytter og ikke beskytter ved skader, når der
køres på knallert - dette gælder både overtøj, benklæder, sko mv.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
8 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Del 2 i uddannelsen
Delkompetence:
Deltageren kan planlægge og udføre handlinger under hensyn til egen og andres sikkerhed i
forbindelse med trafikulykker på knallert
Deltageren kan vurdere om en tilskadekommen ved en trafikulykke har kritiske skader, der
medfører problemer med åndedræt eller kredsløb.
Deltageren kan vurdere om der er behov for professionel hjælp ved en trafikulykke hvor
knallert er involveret og tilkalde hjælp på et hensigtsmæssigt tidspunkt.
Deltageren kan vise omsorg ved at give psykisk førstehjælp til en tilskadekommen i
forbindelse med ulykker.
Indhold





Håndtering af trafikulykker ud fra de 4 hovedpunkter
Skab sikkerhed, herunder nødflytning
Vurdering af personen ud fra ABC-princippet
Tilkald hjælp/alarmering
Psykisk førstehjælp
Samlet tidsanvendelse:
60 minutter
”Best practice” og anbefalede procedurer
Udgangspunktet for denne del er praktik og virkelighedstro øvelsessituationer.
Uddannelsen skal gennemføres så praktisk som muligt og på egnet areal, hvor bil og knallert
kan indgå bl.a. i forbindelse med nødflytninger. (**)
Der findes forskellige versioner af ”de 4 hovedpunkter”. Metoderne der anvendes, skal stemme
overens med det anvendte undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger(**)
Giv positiv anerkendende feedback på øvelserne, og giv mulighed for refleksion.
Kompetencesikring
Du skal sikre, at deltageren igennem førstehjælpshandlingen kan:

Anvende de 4 hovedpunkter korrekt, når førstehjælpen planlægges/udføres.

Anvende nødflytning under det 1. hovedpunkt, når det er påkrævet - både fra
kørebane, knallert og bil.

Undersøge bevidsthed og derefter undersøger vejrtrækningen, herunder normal
vejrtrækning.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
9 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert

Tilkalde hjælp/alarmerer på et hensigtsmæssigt tidspunkt, og om det er de relevante
oplysninger der afgives.

Yde psykisk førstehjælp, hvis den tilskadekomne er vågen
Endvidere skal deltagerne have kendskab til den ”sundhedsfaglige person” på 1-1-2, og
hvordan de benytter denne som hjælp.
Endvidere skal du vurdere deltagerne i forhold til om alarmeringen/tilkald hjælp er sket på et
hensigtsmæssigt tidspunkt, og hvordan de benytter den ”sundhedsfaglige person” på 1-1-2
som hjælp.
Du skal sikre, at deltagere kender symptomer på skader i indre organer, herunder skader fra
styret på knallerten.
Du skal sikre at deltagerne har reflekteret over de skader der kan ske med og uden brug af
styrthjelm.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
10 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Del 3 i uddannelsen
Delkompetence:
Deltageren kan planlægge og udføre den livreddende førstehjælp ved de hyppigst forekomne
skader opstået i forbindelse med trafikulykker hvor knallert er involveret.
Deltageren kan anvende stabilt sideleje/sideleje, såfremt den tilskadekomne er bevidstløs med
normal vejrtrækning samt kan forebygge shock/kredsløbssvigt ved større blødninger.
Deltageren kan yde førstehjælp ved mistanke om skader på nakke, ryg og hoved, hos den
bevidste tilskadekomne samt kan yde førstehjælp ved knoglebrud på arme og ben.
Deltageren tager under udførelsen af førstehjælpen hensyn til omgivelser samt vind og vejr.
Indhold






Førstehjælp til bevidstløse personer med normal vejrtrækning, herunder placering i
stabilt sideleje/sideleje
Førstehjælp til shock/kredsløbssvigt i forbindelse med ydre og indre blødninger
Førstehjælp ved nakke,- ryg- og hovedskader
Førstehjælp ved knoglebrud
Hensyn til omgivelser samt vind og vejrforhold
Psykisk førstehjælp
Samlet tidsanvendelse:
110 minutter
”Best practice” og anbefalede procedurer
DFR anbefaler, at uddannelsen gennemføres så praktisk som muligt igennem cases og
situationstræning og gerne på egnet areal, hvor bil og knallert kan indgå bl.a. i forbindelse
med nødflytninger. (**)
Der findes forskellige versioner af ”de 4 hovedpunkter”. Metoderne der anvendes, skal stemme
overens med det anvendte undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger. (**)
Der findes forskellige anbefalinger vedr. fjernelse af styrthjelm. Metoden der anvendes, skal
stemme overens med det anvendte undervisningsmateriale. Instruktøren skal henholde sig til
egen organisations anbefalinger. (*)
Giv positiv anerkendende feedback på øvelserne, og giv mulighed for refleksion.
Kompetencesikring
Du skal vurdere deltagerne på baggrund af den førstehjælp, som de yder ved de afviklede
scenarier/praktiske øvelser. Metoderne der anvendes, skal stemme overens med det anvendte
undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
11 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Du skal desuden sikre, at deltagerne anvender de 4 hovedpunkter, når førstehjælpen ved
trafikulykker planlægges.
Under ABC-metoden, skal du bemærke, om deltagerne viser bevidsthedskontrol, skaber frie
luftveje samt bruger Se-Lyt-Føl - samt udfører stabilt sideleje/sideleje og herefter løbende
kontrollerer den tilskadekomnes vejrtrækning. Du skal tilse, at deltagerne følger procedurerne
fra ERC Guidelines for Basal genoplivning suppleret med en AED/hjertestarter.
Endelig skal du sikre, at deltagerne kan:

Tilkalde hjælp/alarmere hjælp på et hensigtsmæssigt tidspunkt, og om det er de
relevante oplysninger der afgives.

Lægge pres på livstruende blødninger.

Lejre korrekt ved shock/kredsløbssvigt, samt visuelt og fysisk kontrollere symptomerne
på shock/kredsløbssvigt (bleghed og koldsvedende hud).

Forklare, i de specifikke cases/situationer, hvordan der ydes førstehjælp ved nakke- og
rygskader, hovedskader og knoglebrud, både ved den vågne og bevidstløse
tilskadekomne.

Yde støtte/omsorg til den tilskadekomne.
Du skal endvidere sikre at deltageren kan håndtere en bevidstløs knallertkører med styrhjelm
– ud fra organisations retningslinjer.
Du skal sikre, at deltagen kan sikre et skadessted ved de muligheder der findes i forbindelse
med knallertkørsel.
Deltageren kan yde førstehjælp til en knallertkører med mindre skader, og vurdere behovet for
hjælp.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
12 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Del 4 i uddannelsen
Delkompetence:
Deltageren kan handle ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter i praktiske øvelser.
Indhold

2 praktiske øvelser, hvor førstehjælpens 4 hovedpunkter anvendes
Samlet tidsanvendelse:
30 minutter
“Best practice” og anbefalede procedurer:
Der afvikles 2 praktiske øvelser i relevante omgivelser (om muligt udendørs), gerne med
sminkede figuranter.
Øvelse nr. 1 afvikles som fingeret trafikuheld, hvor en bil og en knallert indgår, og med en
tilskadekommen knallertkører med styrthjelm. Brug elev som figurant. Øvelsen henlægges til
vejareal eller vejlignende areal. (*)
Øvelsen skal tilrettelægges, så den lægger op til, at deltagerne følger de 4 hovedpunkter. Der
findes forskellige versioner af ”de 4 hovedpunkter”. Metoderne der anvendes, skal stemme
overens med det anvendte undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger(**)
Navnlig sikring af uheldsstedet, nødflytning og tilkald af hjælp/alarmering med afgivelse af
korrekte oplysninger, bør indgå i øvelsen. (*)
Øvelse nr. 2 afvikles som fingeret trafikuheld med en væltet knallert og en ikke bevidstløs
tilskadekommen uden styrthjelm (fokuser på hovedskader). Brug elev som figurant, knallert
og et element, som figuranten kan have slået hovedet mod under uheldet. Øvelsen henlægges
til vejareal eller vejlignende areal. (*)
Øvelsen skal tilrettelægges, så den lægger op til, at deltagerne følger de 4 hovedpunkter. Der
findes forskellige versioner af ”de 4 hovedpunkter”. Metoderne der anvendes, skal stemme
overens med det anvendte undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger(**)
Navnlig sikring af uheldsstedet, håndtering af bevidstløse og tilkald af hjælp/alarmering med
afgivelse af korrekte oplysninger, bør indgå i øvelsen.
Giv positiv anerkendende feedback på øvelserne, og giv mulighed for refleksion.
Kompetencesikring:
Du skal vurdere deltagerne på baggrund af den førstehjælp, som de yder ved de afviklede
scenarier/praktiske øvelser. Metoderne der anvendes, skal stemme overens med det anvendte
undervisningsmateriale og egen organisations anbefalinger.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
13 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Du skal i hver øvelse sikre, at deltagerne:

Standser ulykken/skaber sikkerhed ved for eksempel at udsætte advarselstrekant,
tænde bilens havariblink, afspærre uheldsstedet eller foretage nødflytning.

Giver relevant livreddende førstehjælp ved for eksempel at lægge i stabilt
sideleje/sideleje eller standse sprøjtende blødning.

Er opmærksom på nakke-/halsskader, og sikrer at den tilskadekomnes hoved ved
mistanke om skade på nakke/halshvirvler fastholdes i neutralstilling.

Tilkalder hjælp/alarmerer på et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Afgiver de relevante oplysninger til alarmcentralen.

Giver almindelig førstehjælp, herunder psykisk førstehjælp.
Samt i øvelse med hovedskade:

Er opmærksomme på symptomer på hovedskader (Synlig skade, Blødning, hovedpine,
kvalme og svimmelhed hukommelsestab m.v.) og giver den relevante førstehjælp.
(Lejres siddende/halvsiddende, beskyt mod kraftigt lys, læge/ambulance)
Giver psykisk førstehjælp.
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
14 af 15
Tilvalgsuddannelsesplan
Færdselsrelateret knallert
Materialeliste
Egnet areal til øvelser
Bil, som element i øvelserne. Evt. skrot og miljøsikret.
Knallert, som element i øvelserne. Evt. skrot og miljøsikret.
Forbindinger
Relevante førstehjælpsbøger/hæfter
Projektor, pc og højttalere
Powerpoint serie med cases fra Ulykkesanalysegruppen
Materiale udarbejdet med udgangspunkt fra ”Rådet for Sikker Trafik’s hjemmeside” om
knallertulykker mm.
Supplerende materiale
Refleksveste
Lygte
Syltetøjsglas med lidt indhold, til illustration af hovedskader
Minihjelm til æg
Forskellige stoftyper, f.eks cowboystof, tyndt silke eller lignende
Forskelligt fodtøj – herunder gode solide sko/støvler til knallertkørsel, men også sandaler mm
Evt. køredragt der anvendes på undervisningsstedet eller evt. underviserens eget
Print fra www.sikkertrafik.dk – vedr. forebyggelseselementer og ulykkestyper
HUSK Power Point fra ulykkesstatistikgruppen
DFR uddannelsesplan: Færdselsrelateret førstehjælp knallert |
15 af 15