p13 - VUC
Transcription
p13 - VUC
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF2 Fag og niveau Kultur og samfundsfagsgruppen KS Lærer(e) Luise Ralfkiær (historie og religion) og Sofie Vinter Juul (samfundsfag) Hold P13 (2.p) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Særfagligt forløb i historie: Lange linjer Titel 2 Identitet i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund Titel 3 Kultursammenstød eller kulturmøde? - Øst møder Vest Titel 4 Israel-Palæstina-konflikten Titel 5 Velfærdsstaten / Det gode liv VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 1 af 21 Titel 1 Særfagligt historieforløb: Lange linjer Indhold Kernestof: Baggrundsstof: ”Kunsten at afkode historiefaglige tekster”, uddrag om Historisk metode og materialekritik fra Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime ”Antikkens Grækenland” s. 43-51 i Frederiksen m.fl: Grundbog til historie, verdenshistorien indtil 1750. Middelalderen, s. 111-113 + 116-119, 122-123, 138-141, fra Ibid. Enevældens tidsalder s. 215-220, Ibid. Konge af Guds nåde s. 184-185, + oplysningstiden og John Locke 193194 fra C-J. Bryld: Verden før 1914 Renæssance og reformation s. 123-129 Oplysningstid og borgerlige revolutioner s. 113-115 + 117-119 (Den amerikanske uafhængighed), fra Grubb: Overblik, Gyldendal. Historien 1750-1945 i korte træk: De store revolutioner, 1750-1850, fra Frederiksen s. 313-314 Industrialiseringen og leveforholdene s. 130-133 fra Grubb.: Overblik To verdenskrige – verden 1914-1945 s. 146-149, Ibid. Skuddet i Sarajevo mm. (om første Verdenskrig), s. 34-36, fra Bryld: Verden efter 1914. Velstandsrevolutionen og kulturrevolutionen 1953-1973 s. 232-235, fra Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal 1997-2002. Afslutningen på 2. verdenskrig ”Supermagterne”, s. 16-19 + ”De 2 Tysklande” s. 74-76 i Frederiksen. En ny verdensorden? (om Murens fald og Francis Fukuyama), fra Frederiksen. Supplerende stof: Dokumentar: Barn i Middelalderen Film: Rosens navn BBC-dokumentar: WW1 in colours, episode 1: Catastrophe Kildetekster: Perikles gravtale, fra Frederiksen, T. 11 Brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig, fra Ibid., T. 23 Pave Urban opfordrer til korstog, fra Ibid. T 32 Bossuet: Den gudskabte enevælde, fra Ibid. T 61 Versailles, fra ibid. T. 60 Billeder: Michelangelo: Adams skabelse + David Billede: Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 2 af 21 Karl Marx: Socialisme, fra Frederiksen, T. 19 Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930-erne, fra Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd s. 65 Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet, Frederiksen, T. 55 Varighed Ca. 45 lektioner Særlige fokuspunkter og faglige mål Historisk metode og kildekritik, kilder vs. Fremstillingstekst, troværdighed af stof og tendens-begrebet. Udarbejdelse af historieopgave. Antikkens Grækenland, Middelalder, Enevælde i Frankrig, Renæssancen, Oplysningstiden, Industrialiseringen, Første verdenskrig, 20. århundrede, herunder afslutningen på Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig, velstandsboom og verden efter Den Kolde Krigs afslutning. Væsentligste arbejdsformer VUC Hvidovre-Amager Hovedlinjerne i europæisk historie fra Antikken til i dag Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv. Styreformer i historik og nutidigt perspektiv. Ideologiernes kamp i det 20. årh. Klasseundervisning, Gruppearbejde, tavleundervisning, kursistpræsentationer samt udarbejdelse af historieopgave. 2P KS Side 3 af 21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Identitet i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund Samfundsfag Kernestof: Brøndum & Hansen (2013):Luk samfundet op! s. 57-62, 78 74 – 78 øverst - 81 s. 83-84. Derudover diverse figurer fra Luk samfundet op s. 57,59,62 & 82. Reimick et al (2010):Kultur og samfund – en grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF. s. 55-62. + s.79-82 + s. 89 + s. 92-94 s. 9799 s. 102 – 103 Supplement: Reimick et al (2010):Kultur og samfund – en materialesamling til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF. Tekst 16 s.38 Philippe Aries Barndommens historie. Tekst 18 s. 39: Instruks fra en lensmand til sine døtre. Tekst 19 s.41: Arbejdende børn. Tekst 28 s. 56: Emma Gad: Takt og Tone Tekst 30 s. 58: Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse Tekst 31 s. 59:En fattig barndom i København Tekst 33 s. 61: Fabriksloven fra 1901. Tekst 41 s. 71-72 Jesper Juul: Skal børn have pligter? Tekst 40 s.70 Henrik Jensen ”Autoriteten banker igen på døren” Hvilken bog??? ”At konstruere sin egen identitet s. 7-8 Avisartikler/hjemmesider o.l.: VUC Hvidovre-Amager Information d. 5/10 2007: Henrik Bang-Møller Debat: Familier: der er in- 2P KS Side 4 af 21 gen hjemme. Statens serum instituts hjemmeside. Tema om udbrud af ebola i Vestafrika (november 2014) http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Sygdomsudbrud/Ebolatema.aspx Videoklip og radio: Det senmoderne samfund effekt på mennesket og dets relationer af grundvigs højskole https://www.youtube.com/watch?v=PSZVFh9ooxE Forsøg med pædagogiske metoder http://www.youtube.com/watch?v=7knYHysbDlo DR dokumentar 2014: Min krop til skræk og advarsel. http://www.dr.dk/tv/se/min-krop-til-skraek-og-advarsel/minkrop-til-skraek-og-advarsel-5-6 P1 Netværket Pligt, krav og pres. Sendt d. 02.okt 2014 http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/netvaerket-106 Historie: Kernestof: Baggrundsstof: Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – en grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF. S. 92-95 ”Identitetsdannelse i det traditionelle samfund” (lektion 1) + s. 95-97 ”Det moderne samfund” (lektion 4), + s. XXX ”Familietyper i det moderne samfund”, + ”Det senmoderne samfund” s. 9799 (lektion 6 ell. se grundbogen). Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund – en materialesamling til KS på hf, s. 25-26: ”Familietyper i det traditionelle samfund” (lektion 2) Kildetekst: *Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler, fra Reimick m.fl (lektion 2) * Philip Aries: Barndommens historie, fra Reimick m.fl (lektion 3). * Søn af en fæstebonde, fra Anne Løkke: ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, Systime 1999; (lektion 3). * Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890-erne”, oprindelse VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 5 af 21 ukendt (Lektion 4) * Fra oprørere til blomsterbørns børn, fra Anne Løkke: ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, Systime 1999 (lektion 6). * Håndbog om børneopdragelse, fra Guldberg Mikkelsen: Fantasien til magten (lektion 6) * Familien og de midlertidige fællesskaber”, af Kjeld Mazanti Sørensen. Fra Danske Dagblades Forening, Avisen i undervisningen, maj 2000 (Fra synopsis-øvelse) * Arrangering af ægteskab”. Fra Sofie Reimick. M.fl. (Fra synopsis-øvelse) * 2 fotografier: Et kirkebryllup 2009 og 1903. Ibid. (fra synopsis-øvelse) Supplerende stof: Billede: Peter Hansen: husmandsbørn luger roer, 1895-96, fra Reimick m.fl. (lektion 3) Matador afsnit 4, Skyggetanten. Religion Kernestof: Baggrundsstof: Andreasen m.fl.: Religion og kultur – en grundbog s. 156-160: Myter og lære (lektion 2) + s. 235-237: Religion og etik efter Guds død (lektion 6), + 240-242: Religionskritik (lektion 7 + 8). Birgit Andersen: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime: Samfund, individ og religion s 7-12 (lektion 9, 10) Kildetekster: Verdens skabelse og Syndefaldet og uddrivelsen fra edens Have, fra Bibelen.dk (lektion 2) Jesu lidelseshistorie, fra Bibelen.dk (lektion 4) Interview med Svend Andersen: Jesu opstandelse er bare et symbol, fra Kristeligt dagblad, 03.03.07 (lektion 5) Interview med Karsten Nissen: Det er jo en helt ufattelig historie, Politiken 08.04.07. (lektion 5) Karl Marx: Ophævelsen af religion (lektion 7). Sigmund Freud: Religionens ophævelse + Religion som illusion (lektion 8 + 9) VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 6 af 21 Dominique Bouchet: Myte og ritual privatiseret, fra Politiken 06.06.99. (lektion 11) Hver anden teenager tror på Gud”, af Helle Smidstrup, KristeligtDagblad.dk, 11.03.2005 (Fra synopsis-øvelse) Hver anden teenager tror på Gud”, af Helle Smidstrup, KristeligtDagblad.dk, 11.03.2005 (fra synopsis-øvelse) Supplerende stof: Arnold van Genneps 7-dimensionelle religionsdefinition, Hvad er religion? (lektion 1) Youtube-klip: Church of Maradona, hvad er religion? (lektion 1) Valinka Suenson: Er religiøs blevet et skældsord? Fra Politiken, 23.08.12 (lektion 1) David Rehling: Godt liv uden Gud, fra Information 16.08.08 (lektion 1) Samfundsfag: Uge 35 – 44 dvs.ca. 32 lektioner Historie: 6 x 3 lektioner Religion: 11 x 2 lektioner Emnet afrundedes desuden med fællesfaglig synopsis-øvelse Særlige fokuspunkter og faglige mål Samfundsfag Empiri vs. teori, Deskriptive vs normative teorier, kvalitativ vs. kvantitativ metode, Socialisation – primær, sekundær og tertiær. Identitetens fire niveauer. Riesmanns socialkarakterer. Tönnnies: Gemeinschaft VS Gesellschaft. Kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering, og potensering. Risikosamfundet. ”Habitus” og de forskellige ”kapitalformer. Minervamodellen identitetsdannelse og socialisation Religion: Fokuspunkter: Basis-kristendom, indefra/udefra synsvinkel, myte og ritual, gudsopfattelse, syndefald, arvesynd, (herunder forholdet mellem mand og kvinde) problemmyte, løsningsmyte, kristen enhedskultur og udfordringen af denne, traditionens betydning, sekularisering, religionskritik, individualisering, synkretisme/ekleticisme og afsekularisering? Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Kristendom Historie: Fokuspunkter: Identitsbegrebet, Id som medfødt eller selvskabt, individ vs. kollektiv, tradition og statisk samfund, social og geografisk mobilitet (eller VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 7 af 21 mangel på samme), erhvervsstruktur: feudalt bondesamfund industrialiseret, lønmodtager-, sekulariseret samfund velstands-/velfærds-, service- og videnssamfund. Industrialisering, urbanisering, kønsroller, kvinders arbejde og uddannelse, børns rolle og børneopdragelse, ungdom som begreb, den tragiske frisættelse, ægteskab, og familieforhold, religionens rolle, pluralisme. Væsentligste arbejdsformer Dansk historie og identitet Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Mennesket som historieskabt og historieskabende Fællesfaglige mål: Religiøse og politiske brud i dansk perspektiv Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde, tavleundervisning, kursistpræsentationer samt udarbejdelse af empirisk analyse VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 8 af 21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Kultursammenstød eller kulturmøde? - Øst møder Vest Indhold Samfundsfag Kernestof Brøndum & Hansen (2013):Luk samfundet op! s. 105 – s.112 Reimick et al (2010):Kultur og samfund – en grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF. S. 136-137 Schultz og Rosenmeier (2014): ”Det arabiske forår – folkelige protester og politisk opbrud i Den arabiske verden” udgivet af systime. s.47- 55. Artikler, Video og andet supplerende materiale Ritzaus Bureau d. 3/8 2005 ”Fakta om Irans politiske struktur” Dokumentar Weijun Chen, CN, 2007 ”Stem på mig” – demokrati i Kina http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/stem-paamig/?uniuser=sofi088i JP d. 02. maj 2013 ”Det arabiske forår: Hvor er de i dag?” Ritzaus Bureau d. 29/6 2014 ”Isil har udråbt islamisk Kalifat” Ugebrevet A4 1.maj 2006 ”En moderne venstreorienteret går op i værdipolitik” Print fra Samfundsfaget.dk : mediernes magt http://www.samfundsfaget.dk/temaer/ansvarlig-presse-mediernesrolle-og-ansvar/mediernes-magt/ Ritzaus Bureau 26/7 2012 ”Taliban bruger sociale medier i propaganda” You tube klip af Valgkampen 2011 ”Johanne vs Løkke” https://www.youtube.com/watch?v=q1A_An0iKbc VUC Hvidovre-Amager Amerikansk dokumentar om Islamisk stat – sendt på DR november 2P KS Side 9 af 21 2014 http://www.dr.dk/tv/se/islamisk-stats-fremmarch/islamiskstats-fremmarch#!/07:45 Diverse grafer og statistikker fra North western university i Qutar http://menamediasurvey.northwestern.edu/ Tv fra Folketinget ”Frihedsrettigheder” http://www.ft.dk/webTV/Film_Om_Folkestyret/Frihedsrettigheder. aspx Historie: Kernestof: Baggrundssstof: Kapitel 2: Forhistorien (570-1945), s. 31-36, fra Schultz + Rosenmeier: Det arabiske forår, Systime, 2014 (lektion 1). Eksempler på kulturmøder mellem Europa og islamisk civilisation”: Muslimer i Spanien, Korstogene, Osmannerriget og Europa, europæisk kolonisering af muslimske områder, s. 149-152, fra Reimick: Kultur og samfund – en materialesamling til KS på hf. (lektion 2). Korstogene – den kristne modoffensiv s. 112-119, fra C-J Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008. Imperialismen s. 138-140, fra Grubb: Overblik, Gyldendal (lektion 4) Vestens selvforståelse s. 11-14, fra Bryld: Verden efter 1914 (om imperialisme, lektion 4) Det Osmanniske Rige 1453-1922 s. 36-38, + Europæisk imperialisme 18301945, 38-40 fra Schultz + Rosenmeier, (lektion 5) Det Osmanniske imperium, s. 21-22 + Europæisk imperialisme, Suezkanalen, 22-23 + Vejen til selvstændighed og europæisk dobbeltspil s. 27-29 i Jerichow: Mellemøstkonflikter (lektion 5). Kapitel 7: Europæernes tilbagetog, afkoloniseringen s. 183-193 fra C-J Bryld: Verden efter 1914, (udleveret som ”Baggrundsstof til lektion 6 – historie) De internationale magtforhold s. 193-213 (om afkolonisering) fra Ibid. (lektion 6) Supplerende stof: Billede af Belejringen af Jerusalem, fra Politikens bog om korstogene Kort over Mellemøsten, fra Jerichow: Mellemøstkonflikter s. 13, Gyl. Kildetekster: VUC Hvidovre-Amager Bernhard af Claivaux: Tag korsets tegn, fra Reimick m.fl., s. 160 (lektion 2) Den hellige krig, fra Religion.dk 01.11.01 (lektion 2) T. 6: Uddrag af ”Pave Urban 2. i 1095 i Clermont”, fra Bryld: Verden 2P KS Side 10 af 21 før 1914, (lektion 3) T. 7: Fulcher af Chartres om livet i det Hellige Land, Ibid. (lektion 3) T. 8: Ibn Joabit, spansk, muslimsk forfatter i rejsebeskrivelse, 1184, Ibid. (lektion 3). T. 10: Den libanesiske historiker Amin Maalouf om korstogene, 1983, Ibid., (lektion 3) T. 12: Den franske historiker Regine Pernoud, 1960. Cecil Rhodes om Den hvide mands byrde, fra Frederiksen: Grundbog til historie, kilde 19 (lektion 4). T 17: Den britiske diplomat Robert Cooper, 2002, fra Bryld: Verden efter 1914 (lektion 6) T. 18: Frantz Fanon, 1959, Ibid. (lektion 6) T 19: Den konservative engelske historiker Niall Ferguson, 2013 (lektion 6). Edward Said: Uvidenhedens sammenstød, fra Reimick, T. 107, (lektion 7) Religion: Kernestof: Baggrund og historie s. 175-178 fra Andreasen m.fl.: religion og kultur – en grundbog (intro til Islam, lektion 1). Kapitel 5: De hellige handlinger (baggrund om de 5 søjler), fra SkovgaardPetersen: Moderne Islam, Gyldendal, (lektion 4) Kapitel 4: De hellige skrifter: Koranen og hadith, Ibid. s. 23-24 (lektion 5) Hvad er islam? Kapitel 1 i Kitir: Klassisk og moderne islam s. 12-13 (lektion 5) Hadith: rapporterne om Muhammeds ord og gerninger, fra SkovgaardPetersen s. 24-25 (lektion 5) Sharia, s. 34 fra Steffensen: Islam fra beduinkult til verdensreligion (lektion 5) Sekulære og religiøse værdier + Er demokrati en absolut værdi? Fra Reimick m.fl.: grundbog til KS på hf s. 108-111 (lektion 9) Hassan al-Banna og det muslimske broderskab + islamismen teologi + islamisternes politik, s.42f fra Schultz m.fl.: Det arabiske forår (lektion 10) Supplerende stof: Politiken Islamleksikon s. 109: ”Koranen” (lektion 5) Gads leksikon om Islam s. 273: ”Sunna”, (lektion 5) Jan Hjarpes 3 dimensioner (traditionalisme vs. Modernisme, sekularisme vs. Islamisme og afstandtagen vs. Entusiasme) (lektion 11) Kildetekster VUC Hvidovre-Amager T 1:Kaldet til bøn, Koranen, gengivet i Skovgaard-Petersen: Moderne islam, Gyl, 1995, (lektion 1) 2P KS Side 11 af 21 T. 3: Tronverset, sura 2, Ibid. (lektion 1) T. 4: Kvæget, sura 6, Ibid. (lektion 1) T. 2: Fortælling om Muhammeds åbenbringer – genfortalt af Kaare Bluitgen, fra Ryhave m.fl.: Grundbog til religion C (lektion 2) T. 18: Bønnen, Bordet, sura 5, fra Skovgaard-Peteren (lektion 3) T. 12.: Ibn Ishaq: Muhammeds rejse /Muhammeds himmelfærd, Ibid., (lektion 3) T. 27: Arafat-bønnen, om dansk familie på valfart, fra Formann: Muslimernes religion s. 107f (lektion 4) Seyyed Nasr: Traditionen efter Profeten, fra Steffensen: Islam s. 9496. T. 74: Interview med Sherin Khankan om sharia, fra Østergaard: Danske verdensreligioner, Islam (lektion 7). Reformatoren: profetens ord på europæisk, interview med Tariq Ramadan, fra Politiken 31.12.01 (lektion 8). Uddrag af Ali Abd al-Raziq: Islam og fundamentet for politisk styre, 1925, fra Systime.dk (lektion 9/10) Hassan al-Banna: Mod lyset s. 117-122, fra Schultz: Det arabiske forår (lektion 11) Hizb ut-Tahrir-definitionen + FAQ fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside, fra Hizb ut-Tahrir.dk (lektion 11) T. 53: Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i islam, 1990 (lektion 12) * Omfang Samfundsfag: Uge 45 – 51 ca. 28 lektioner Historie: 7 x 3 lektioner. Religion: 12 x 2 lektioner Særlige foSamfundsfag: kuspunkter og Styreformer, Demokrati: Direkte og repræsentativt demokrati. Parlamentafaglige mål riske demokrati og præsidential systemet. Fordeling af magt i samfundet. Magt og politik. Eastons politik-model. Fordelings og værdipolitik. Styreformer og ideologier i Iran, Irak og Syrien. Isis. Ideologier – arabisk socialisme. Panarabisme og baarth partiet. Menneskerettigheder og styreformer. Francis Fukuyama historien er død. Samuel Huntington civilisationernes sammenstød- hvor bevæger verden sig hen? Mediernes rolle i samfundet. Den fjerde statsmagt. Medier i den arabiske verden. De danske frihedsrettigheder. FN som international organisation. FNS organer og beslutningsprocesser. Resolutioner og konventioner. Demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Politiske ideologier Historie: Overblik over kulturel udveksling og kulturelle sammenstød mellem Europa VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 12 af 21 og den arabiske verden / Mellemøsten. Fokus på Tiden omkring Islams opståen og efter Muhammeds død, Det Osmanniske Rige, Muslimerne i Spanien, korstogene (herunder korstogenes nutidige betydning bl.a. i forb. med angrebet på WTC), kolonisering og imperialisme (herunder Vestens selvforståelse) samt afkolonisering, (herunder en vurdering af fordele og ulemper, og de tidligere koloniers udfordringer ved at opbygge selvstændige, demokratiske stater.) Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Styreformer i historik og nutidigt perspektiv. Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Religion: Basis-islam: Gudsopfattelsen, Muhammeds status, Jesu status, den historiske baggrund for udviklingen af islam, Koranen og hadith + sunna, de 5 søjler, Myte og ritual, Jan Hjarpes 3 dimensioner, Arnold van Genneps teori om overgangsritualets 3 faser, indefra vs. Udefra-synsvinkel, sharia-begrebet og forskellige tolkninger heraf, kan islam og demokrati forenes?, sekulære og religiøse værdier, herunder menneskerettigheder. islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Fællesfaglige mål: Globalisering og kulturmødet Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Væsentligste Klasseundervisning/virtuelle arbejdsforarbejdsformer mer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde, tavleundervisning, og kursistpræsentationer. VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 13 af 21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Israel-Palæstina-konflikten Indhold Samfundsfag Rasmussen et al.(2012): Mellemøsten under forandring. Forlaget columbus s. 88-95 + 102-108 Schultz, Poul Ole (2003) ”Internationale organisationer – staternes redskaber” s.19-23 samt box 5 ”Staters anerkendelse” s.18 Branner et al. 2001. ”International politik - FN´s nye muligheder” S. 8488 Mortensen, Henrik WiWe (2011): Israel: En stat i Mellemøsten. S. 113 Artikler, Videoklip og andre medier anvendt i undervisningen Ritzaus Bureau d. 06.10.2014: Holger K.: Følg Sverige og anerkend Palæstina JP artikel d.17.marts 2015 af Gunnar Willum ”Et normalt valg i et unormalt land” DR Horisont: Arons Hellige Bakketop Januar 2015: http://www.dr.dk/tv/se/horisont/horisont-109#!/ Radio 24/7 Forfra med Jeppesen uge 8 2015 om italesættelsen af terrorangrebet i København februar 2015 http://www.radio24syv.dk/programmer/forfra-medjeppesen/10956093/forfra-med-jeppesen-uge-8-2015-2/ Gyldendal.dk artiklen om FN (20/1/2015) Historie: (Materialet er udleveret i et kompendium) Kernestof: VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 14 af 21 Baggrundsstof: Kapitel 1: Introduktion – religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr 1900 e. Kr), fra Wiwe Mortsensen, Israel – en stat i Mellemøste, 2011. (s. 4-5 i komp) Kapitel 2: Første verdenskrig – britisk dobbeltspil i Mellemøsten, ibid. (s. 8-13 i komp.). Kapitel 3: Mandatperioden – kampen om Palæstina, Ibid. (s. 15-21 i komp.) Kapitel 4: Anden verdenskrig & Israels oprettelse – en jødisk stat i Mellemøsten, Ibid. (s. 22-28 i kompendiet).. Kapitel 7: Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten, ibid., (s. 43-47 i komp) Bosættelser – strategi og mål, af Hans Nebel i Operations Dagsværk: Palæstina ´98 (s. 50-53 i komp.) Intifada – at ryste noget af sig, Ibid. (komp.) PLO og Hamas i Israel, fra svend Lindhardt: Hellig krig i Mellemøsten s. 114-123 (s. 58-62 i komp.) Supplerende stof: Kort over Mellemøsten, fra Jerichow: Mellemøstkonflikten – Historie og samfund, Gyldendal. 2009, s. 13. Tema 1 faktaboks: Jerusalem og de 3 verdensreligioner, Ibid. (s. 6 i komp.) Tema 2-faktaboks: Zionisme, Ibid. (s. 6 i komp.) Film-uddrag: Den evige jøde Kildetekster: Uddrag fra Theodor Herzls Den jødiske stat, 1896, fra Mortensen s. 15, (7-8 i komp.) Husein-McMahon-aftalen (s. 14 i komp.) Sykes-Picot-aftalen (s. 14-15 i komp.) Balfour-erklæringen (s. 10 i komp.) Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948, Ibid., (s. 28-29 i komp.) Mukhtaren og den palæstinensiske opstand, af Herbert Pundik i Operations Dagsværk: Palæstina ´98 ( komp.) Religion: Kernestof: Et overblik over Bibelen, fra Bibelen og dens verden – Det danske Bibelselskab, 1995 (lektion 1) Jødedommen, fra Andreasen m.fl.: Religion og kultur – en grundbog, Systime, 2006, s. 119-132 (lektion 1 + 2) Kapitel 4: Jerusalem, fra Jerichow: Mellemøstkonflikter s. 48-57 (lektion VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 15 af 21 3) Historien om Tempelbjerget, fra Religion.dk (lektion 4) Kravet om det jødiske tempels genopbygning, fra Lindhardt: Hellig krig i Mellemøsten, s. 102-105 (lektion 4) Jerusalem i islamisk mytologi, fra Hanne Følner m.fl.: Kuplen, muren, graven s. 102-110, Gyldendal, (lektion 5). Følgende basis-viden om islam er desuden læst i forbindelse med emne 3: Øst møder Vest: Baggrund og historie s. 175-178 fra Andreasen m.fl.: religion og kultur – en grundbog (intro til Islam, lektion 1). Kapitel 5: De hellige handlinger (baggrund om de 5 søjler), fra Skovgaard-Petersen: Moderne Islam, Gyldendal, (lektion 4) Kapitel 4: De hellige skrifter: Koranen og hadith, Ibid. s. 23-24 (lektion 5) Hvad er islam? Kapitel 1 i Kitir: Klassisk og moderne islam s. 12-13 (lektion 5) Hadith: rapporterne om Muhammeds ord og gerninger, fra Skovgaard-Petersen s. 24-25 (lektion 5) Supplerende stof: Youtube-klip: Beginners Bible for kids – Moses, 26 minutter. Youtube-klip: Temple Mount Faithfull: Building the 3.rd temple in Jerusalem. Omfang Særlige fokuspunkter og faglige mål Kildetekster: Herrens pagt med Abram, 1. Mos kap, 15 (lektion 1) Løfte om sejr over kanaanæerne, 2. Mos, kap. 23 (lektion 1) Befaling om erobring og fordeling af Vestjordanlandet, 4. Mos kap. 34 (lektion 1) Temple Mount Faithfulls langsigtede og kortsigtede mål, fra www.his2rie.dk – hellig krig i Mellemøsten (lektion 4) Ibn Ishaq: Muhammeds rejse / Muhammeds himmelfærd, fra Skovgaard-Pedersen: Moderne islam (lektion 5) Uge 3 – 11 ca. 24 lektioner Historie: 6 x 3 lektioner Religion: 5 x 3 lektioner Samfundsfag Folkeretten og internationale organisationer, FN – og FN´s rolle i Israel – Palæstina konflikten. Hvad er en stat? Og hvordan anerkendes en stat? Svage vs. stærke stater. International politik: realisme, liberalisme (idealisme) og konstruktivisme. Framing. – demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder Historie: Jødeforfølgelser i Europa og Rusland i 1800-tallet, Herzl og den politiske VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 16 af 21 zionisme, jødisk nationalisme + arabisk nationalisme, 1. verdenskrig og især Englands interesser i området og Englands modstridende aftaler, mandatperioden, FNs delingsplan 1947, 2. verdenskrig og oprettelsen af Israel i 1948, uafhængighedskrigen, herunder forholdet til arabiske nabolande, Seksdages-krigen 1967 (årsager og konsekvenser), Jerusalems rolle, bosættelser Israels militære overlegenhed, palæstinensisk oprør, samt Intifada og PLO contra Hamas (herunder Arafats rolle og Vestens syn på palæstinensiske oprørsbevægelser, Camp David-aftalen). styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Brug og misbrug af historien Religion Basis-Jødedom (gudsopfattelse, monoteismen, historisk baggrund og udvikling, eksilet, diaspora, messiasforestilling, menneskesyn) Abrahams rolle, Moses, Den gamle pagt, Udfrielsen fra Egypten, jøderne som Guds udvalgte folk, og samtidig et hårdt prøvet folk (jødisk selvopfattelse), jødiske og muslimske argumenter for at kræve retten til Palæstina, Jerusalems rolle for både jøder, muslimer og kristne, helligsteder, Temple Mount Faithfull og behovet for opførelsen af det 3. tempel(?) + Basis-islam (gennemgået i forbindelse med emne 3: Øst møder Vest, se ovenfor). Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Udvalgte sider af yderligere en verdensreligion (Jødedommen) Fællesfaglige mål: Væsentligste arbejdsformer globalisering og kulturmødet Områdestudium Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde, tavleundervisning, og kursistpræsentationer Titel 5 Velfærdsstaten / Det gode liv Indhold Samfundsfag: VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 17 af 21 Brøndum & Hansen (2013):Luk samfundet op! S. 149 – 169 + s. 176180. Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) 1:8 https://www.youtube.com/watch?v=WEhDPr7OSpQ Historie: Kernestof: Baggrundsstof: Kirken og den sociale forsorg, fra Historiegruppen Fempas: Det arbejdende folks kulturhistorie, 1988, s. 265-271 (lektion 1) Luther spalter kirken, fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, s. 134-138 (lektion 2). Sociale forhold. Den katolske kirkes godgørenhedsinstitutioner bryder sammen, fra Have m.fl.: Det gamle Danmark 800-1890 s. 256-158 (lektion 2). Fra fattighjælp til velfærdsstat, Fra Andersen m.fl.: Fokus 1, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, s. 48-53 (lektion 3) + s. 53-62 (lektion 4). Supplerende stof: Danskernes akademi: Velfærdsstaten, fra Youtube.com, 2 x 9,33 minutter Danmarkshistorien.dk: Mini-foredrag om velfærdsstaten af Peter Yding Brunsbech, 4,27 minutter. Kildetekster Uddrag af Luther: Af de 95 teser, fra Bryld, Verden før 1914 s. 135 (lektion 2) Reformationens konsekvenser på langt sigt: Ifølge Kresten Drejergaard og Uffe Østergaard, fra Lotte Reimick m.fl.: Kultur og samfund – en grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF. (lektion 2) Jacob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden, 1908, fra Andersen m.fl.: Fokus 1, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, s. 48-53 (lektion 3) KK. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning, 1915 (fra synopsis-øvelse) Velfærdskommisionens anbefalinger: Fremtidens velfærd – vores valg, 2005, fra Fokus 3, Fra verdenskrig til velfærd (fra synopsisøvelse). Religion: Kernestof: Lene Jensen: Etik – Jødedommen, fra Religion.dk, 08.03.05.(lektion 2) De 10 bud, fra Chr. Eckl: 50 klassiske bibelhistorier s. 104-108, Aschehoug VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 18 af 21 (lektion 2). Etik og levevis (om kristen etik), fra Andreasen m.fl: Religion og kultur – en grundbog s. 168-170 (lektion 3) Næstekærlighed og tilgivelse (om kristen etik), fra Jacob Schow-Madsen: Kristendom i nutid s. 60-63 (lektion 3). Nytteetik: Bentham og Mill, fra Religion og kultur s. 252-53 (lektion 4) Nytteetik, fra Storgaard-Mikkelsen: Den optimale behandling (lektion 4) Pligtetik: Kant, fra Religion og kultur – en grundbog.(lektion 5) Følgende om basis-kristendom er desuden gennemgået i forbindelse med Identitetsdannelses-forløbet: Andreasen m.fl.: Religion og kultur – en grundbog s. 156-160: Myter og lære (lektion 2) Supplerende stof: Faktalink.dk: Introduktion til Oplysningstiden (lektion 4). Smeden og bageren, af Johan H. Wessel, fra Politikens filosofihåndbog (lektion 4 - nytteetik) Barsk prioritering af medicinske ressourcer, Ibid. (lektion 4 - nytteetik). Gestapo banker på… fra Politikens filosofihåndbog (lektion 5 – pligtetik) Pedro, Saddam og de vestlige regeringer, Ibid. (lektion 5 - pligtetik) Nytteetik og prioritering i sundhedsvæsenet, Ibid. (lektion 5) Pligten og prioritering i sundhedsvæsenet, Ibid. (lektion 5) Film: Hvordan vi slipper af med andre, instr, af Anders Rønnow Klarlund, 2006. Kildetekster: Opgør med Gud – Interview med Richard Dawkins, af Flemming Rose, JP 17.11.06. (lektion 1). Åbenbaringen på Sinai-bjerget, 2. Mos. Kap 19. (lektion 2) Bjergprædiken, Matthæusevangeliet kap. 5. (lektion 3) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Lukasevangeliet kap. 10 (lektion 3). Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1789 (lektion 4). Immanuel Kant: Grundlæggelsen af moralens metafysik, 1785 (lektion 5) Jan Lindhardt: Etik og religion, fra Storgaard-Mikkelsen: Den optimale behandling, Systime 2005, (fra synopsis-øvelse). Omfang Samfundsfag: Uge 12-16 ca. 16 lektioner Historie: 4 x 3 lektioner Religion: 5 x 3 lektioner Forløbet afsluttedes derudover med en fælles synopsis-øvelse VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 19 af 21 Særlige fokuspunkter og faglige mål Samfundsfag Velfærdsmodeller. Marlows behovspyramide. Velfærdstrekanten. Centrale økonomiske fagbegreber: BNP, BNI og Inflation. Det økonomiske kredsløb. Konjunkturer. Finanspolitiker: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Konkurrenceevne. – økonomiske sammenhænge – sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Historie: Kirken og klostrenes forsorgsarbejde i Middelalderen, værdige og uværdigt trængende, Reformationen (– herunder dens indflydelse på den senere velfærdsstat) og statens nye ansvarsområde, borgerlige regeringers socialpolitiske love fra slutningen af 1800-tallet / begyndelsen af 1900tallet, Mellemkrigstiden, 30-ernes depression og Socialdemokratiets gennembrud, de 2 søjler: Forsørgelse og forsikring, efterkrigstiden velstandsboom og den moderne velfærdsstat, de glade 60-ere, samt 70-ernes krise, fattig-80-erne og velfærdsstatens udfordringer i dag. Ideologiernes kamp i det 20. årh. Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Dansk historie og identitet Religion Er der sammenhæng mellem religion og etik? Religiøst begrundet etik: Jødisk etik og kristen etik (se også om baggrundsstof om Kristendommen under emne 2: Identitetsdannelse, lektion 2: Myter og lære), næstekærlighed, Udviklingen i næstebegrebet, axis mundi, Jødedommen som lovreligion (de 10 bud), Kristendom som tros-religion, Jesu radikalisering af Jødedommens 10 bud. Tilgivelsens betydning i Kristendommen. Ikke-religiøst begrundet etik: Oplysningstidens tankegods, fornuft, tillid til mennesket. Nytteetik: Mest muligt lykke, til flest mulige, regnestykkelogik, QALY-tanken, resultat-fokus. Pligtetik: Det kategoriske imperativ, fokus på den enkelte, om ikke at bruge et andet menneske som middel, men kun som mål i sig selv, hensigten i fokus. VUC Hvidovre-Amager Religiøse, etiske eller filosofiske problemstillinger 2P KS Side 20 af 21 Kristendom Fællesfaglige mål: Væsentligste arbejdsformer Det gode samfund Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk historie Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde, tavleundervisning, og kursistpræsentationer VUC Hvidovre-Amager 2P KS Side 21 af 21