Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn i
Transcription
Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn i
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT 13-03-2013 Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn 7.3.2013 Lovgrundlag for tilsyn Sagsnr. 2013-51034 Dokumentnr. 2013-224762 Sagsbehandler Søren Berg Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med Undervisningsoverenskomst og Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”, § 19 stk. 2: Den (…) nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1. Navn og øvrige oplysninger, tilsynsførende Søren Berg, tilsynsførende Specialområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen Gyldenløvesgade 15, 4. 1502 København V 23 26 38 20 [email protected] Fakta om undervisningsstedet Institutionsnummer: 101 545 Den Gule Flyver er et skole-dagbehandlingstilbud – en selvejende institution med undervisningsoverenskomst med Københavns Kommune. Den Gule Flyver har plads til børn og unge med faglige, sociale og emotionelle vanskeligheder – også børn og unge med diagnoser som AST, Tourettes Syndrom, ADHD m.m. Den Gule Flyver er beliggende på Nørrebro og modtager elever fra mange forskellige kommuner. Specialområdet Gyldenløvesgade 15 1502 København V Telefax 3920 1246 E-mail [email protected] www.kk.dk Undervisningspersonalet Pia Danielsen Uddannelse: Lærer Natasja Nielsen: læreruddannelse: KDAS med linjefag i dansk, idræt, historie og billedkunst Karsten Reng Stilling: pædagog Thomas Betzer Rom. lærer fra KDAS med linjefag i idræt og matematik Navn: Rosa Eva Thomas Stilling: lærer Uddannelse: uddannet lærer linjefag i dansk, samfundsfag, billedkunst & håndarbejde. Tysktalende Knirke Nybroe Stilling: Afdelingsleder, Uddannelse: Lingvist med speciale i tosprogede børns sprogtilegnelse yderligere uddannelse i dansk som andet sprog. Fadi Makki: Stilling: pædagog Tosproget: dansk/arabisk – bruges som tolk i Den Gule Flyver og som kulturformidler mellem skolen/ hjem/samfund Undervisningsoverenskomst Er indgået med Børne- og Ungdomsforvaltningen den12.10.2001 Konklusion på tilsynsbesøg (eventuelle forudsætninger denne konklusion hviler på, er nævnt nederst i rapporten) Jeg finder, at undervisningen på dagbehandlingstilbuddet… står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1. Side 2 af 6 Timetalsberegning og fagrække Den Gule Flyver leverer en fuld fagrække og fuldt timeantal. Beskrivelse af tilsynsbesøg Tilsynet har bestået af deltagelse i personalets morgenmøde, elevernes morgenmøde, dagens undervisning frem til kl. 12, samt et efterfølgende tilsynsmøde afholdt 21.3.2013 med skolens ledelse. Morgenmøde 8:15- 8:30 10 personaler inklusiv skoleleder deltager. Mødet sikrer planlægningen af dagen, samt redegørelse for et par konkrete elever med store udfordringer. Der er valgfag denne dag efter frokost, og dette koordineres. Morgenmad 8:30-8:50 Fælles for alle eleverne 1. Lektion 8.50-9.30. Dansk med 9.klasse. 10 elever og 4 undervisere. Eleverne informeres omkring hvem tilsynet er og formålet for denne. Dernæst påbegyndes en introduktion til den kommende projektopgave i form af en brainstorm over temaet ”Unge igennem tiden”. En lærer skriver elevernes indspark op på en tavle, og eleverne følger trop på eget papir. Eleverne deltager aktivt, og emnerne de foreslår, er typiske ungdomstemaer som f.eks. seksualitet, stoffer, druk og mode. Et par elever er meget urolige, og kræver stor fysisk nærhed for ikke at forstyrre for meget. Således bliver nogle elever masseret lidt på skuldrene, når uroen tager overhånd – med god effekt. Et par elever har lidt tilløb til frustration, og udtrykker, at de har svært ved at forstå hvad aktiviteten går ud på. I disse tilfælde er underviserne hurtige til at betrygge og berolige eleverne. Efter endt brainstorm, sætter eleverne deres eget arbejdspapir ind i deres individuelle mappe, og en lærer fortæller generelt om projektopgavens krav og omfang. Herunder at der gives karakter for opgaven. Som timen nærmer sig sin afslutning, bliver dele af eleverne tiltagende fysisk urolige, men timen kører tiden ud. (Eleverne har stor fokus på klokken og ville måske profitere af timeplaners digitale ur.) Side 3 af 6 2.lektion 9.35-10.00 Eleverne kommer ind til timen et par minutter for sent. Fortsættelse af snak om gruppedannelse, forventninger og krav til processen. Eleverne beskriver på deres individuelle brainstormpapir hvilke emner der tiltaler dem hver især, og grupperne opstår ved undervisernes hjælp i løbet af timen. Grupperne skrives op på tavlen sammen med de valgte emner. De dannede grupper går derefter hver for sig for at arbejde med problemformuleringerne. Ved dette naturlige opbrud skifter jeg til 8 klasses gruppen. 2.lektion 10.00-10.20 Dansk med 8.klasse. 5 elever og en lærer samt en lærerpraktikant. Eleverne er i gang med en stileøvelse med temaet mobning. Hver elev har fået udleveret et ark med 5 spørgsmål omkring mobning som ligger til grund for aktiviteten. Eleverne arbejder rimeligt roligt med opgaven, men et par elever kræver kontinuerlig støtte for at fastholde opmærksomheden hvilket alligevel ikke helt lykkes. Der insisteres dog på, at timen kører fuld tid. 3.lektion 10.30-11.15 Matematik med 8.klasse. 6 elever og 2 lærere og praktikant. Eleverne arbejder individuelt med deres egne materialer i Rema serien. Der ses en faglig spredning i materialerne fra ca. 5-8 klassetrin. Eleverne fordrer, som i foregående lektion, stor vedvarende opmuntring af underviserne for at arbejde. En enkelt elev går fra undervisning for at arbejde selvstændigt, idet der opstår en mindre konflikt med en anden elev. Flere elever beskriver, at arbejdet er kedeligt, men også at de føler sig fysisk trætte. 4.lektion 11.15-12.00 Matematik med 9 klasse. Eleverne arbejder fordelt i flere lokaler, alt efter hvor stor afskærmning de behøver, i et kompendium om statistik, hyppighed, typetal, middeltal og frekvens. Niveauet er alderssvarende for klassetrinnet, og er specifikt rettet mod eksamen. Kompendiet er sat sammen af læreren selv på baggrund af erfaringer med målgruppen. Eleverne er motiverede for arbejdet, selvom der ses en tydelig udtrætning hen mod frokost. Tilsynsmøde Da det af praktiske grunde ikke kunne lade sig gøre at afholde tilsynsmødet på selve tilsynsdagen, henlagdes dette til 21.3.2013. Her drøftedes, med den Gule Flyvers ledelse, mine generelle indtryk fra det uanmeldte tilsyn. I forhold til på det anmeldte tilsyn i efteråret Side 4 af 6 2012 synes jeg, at skolekulturen fremstår væsentlig tydeligere. Der holdes mere på rammerne for undervisningens start og slut, og eleverne virkede mere deltagende og interesserede i at blive undervist. Det var desuden glædeligt, at den overværede undervisning tydeligt fulgte de udleverede årsplaner fra efteråret 2012. Spiserummet synes jeg dog fortsat fungerer dårligt i forhold til undervisningen. Dette lokale bruges primært i anden og mere fri kontekst, og indeholder masser af visuelle afledningsmuligheder samt en mindre god akustik. Alt dette syntes at påvirke eleverne under tilsynet. Derudover bemærkede jeg, at elevernes mobiler stjæler utrolig meget tid fra især de elever, der har svært ved at holde fokus. Måske burde det overvejes at se på dette fra skolens side. Alt i alt har undervisningen dog været af god kvalitet og fremstået velforberedt fra undervisernes hånd. Eventuelle bemærkninger der knytter sig til konklusionen Ingen Søren Berg Tilsynsførende ________________________________________________________ _ Skolelederunderskrift (tilsynsrapporten bedes underskrevet og returneret senest 2 uger efter modtagelsen) Side 5 af 6 Det er muligt at vedlægge kommentarer til rapporten. Disse evt. kommentarer indarbejdes ikke i rapporten, men vil fremgå som bilag. Med venlig hilsen Søren Berg Side 6 af 6