Tilsynsrapport Amager Lille Skole, Rodosvej 47, 2300 København S
Transcription
Tilsynsrapport Amager Lille Skole, Rodosvej 47, 2300 København S
Jette Hansen, Certificeret tilsynsførende ved frie grundskoler Bavnevolden 21, 2760 Måløv [email protected] København 15.06.2013 Tilsynsrapport Amager Lille Skole, Rodosvej 47, 2300 København S Skoleåret 2012-2013 Kort orientering om skolen: Skolekode: 101092 Skolen i tal: Antal klasser:10 klasser (0. til 9. klasse) Antal elever: 214 elever Antal ansatte: 23 (lærere, pædagoger, administrativt og praktisk personale og ledelse) Skolen er startet i 1968, som lilleskole. Skolen er en et-spors skole, som er inddelt i tre afdelinger; Slusen for de mindste elever, Mellemgangen for mellemtrinnet, og Overbygningen for de ældste elever. Der er fritidsordning tilknyttet skolen. Skolens mål er at udvikle børns trivsel og udvikling. Skolen har til huse i et villakvarter på Amager. Skolen har for nylig renoveret to etager og har fået mere plads til faglokaler, samt til basislokaler til de ældste elever. Skolens leder er Skoleleder Flemming Allerup, som er læreruddannet fra N. Zahles Seminarium. Tilsyn Jeg forsøger hvert år at komme rundt på alle trin på skolen. I år har jeg fokuseret på mellemtrin og udskoling. Jeg fører, som den forældrevalgte eksterne tilsynsførende, tilsyn med følgende: 1. Tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik og i historie for de skoler som ikke tilbyder prøve i historie. 2. Tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud. 3. Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. 4. Tilsyn med evt. særlige tilbud. 1 Jette Hansen, Certificeret tilsynsførende ved frie grundskoler Bavnevolden 21, 2760 Måløv [email protected] Ad.1 Her er intet usædvanligt at bemærke. Jeg ser stor dygtighed i fagene på alle trin, og en kompetent og engageret undervisning. Karaktergennemsnittet i de 3 tilsynsfag er tilfredsstillende. Elevernes faglige standpunkt er tilfredsstillende. Ad.2 Her har jeg læst de årsplaner og skemaer jeg har fået. Jeg har orienteret mig på skolens hjemmeside, og ved selvsyn fået det indtryk, at det samlede undervisningstilbud på skolen er tilfredsstillende. Undervisningssproget på skolen er dansk. Ad.3 Der er meget fokus på dannelse og opdragelse til demokrati, så meget, at de har oprettet faget ’Medborgerfag’, som senere forgrener sig i flere fag, som historie, kristendom, samfundsfag. I alle faglige og sociale sammenhænge fokuseres der på demokrati og dannelse. . Ad.4 Skolen har fokus på elever der har behov for særlig bevågenhed, og har et godt samarbejde med PPR i forhold til udsatte børn. Der er tæt opfølgning og ekstra læseundervisning, som forebyggende specialundervisning. Børnene bliver testet, både med obligatoriske faglige tests samt skolens egne tests. Samlet set er det mit indtryk at skolen fungerer godt både fagligt og socialt, og som tilsynsførende kan jeg med glæde rapportere at undervisningen på Amager Lille Skole står mål med undervisningen i Folkeskolen. Kort orientering om forløb på tilsyn Jeg har været på besøg tre dage i dette skoleår, og har ikke haft noget særligt faglige fokus, men har set bredt på forskellige fag og trin. Onsdag den 14. november 2012 Jeg besøgte et valghold i IT og medier for 6-9 klassetrin. Eleverne skulle i grupper producere film. Elevernes faglige niveau var meget varierende, grupper som arbejdede helt selvstændigt på et højt niveau, og andre som skulle have mere støtte. Der blev arbejdet med storyboard og debatter om brugen af forskellige teknikker. Der blev lagt meget vægt på elevernes evne til at samarbejde. Jeg besøgte et andet valghold på samme trin, tekstil. Her mødte jeg en utrolig engageret underviser, som virkelig formåede at engagere eleverne i de arbejder der hver især var i gang med. Der blev arbejdet med strikning, hækling, syning og med mønstertegning, og nogle af disciplinerne synes vanskelige for eleverne. Der er lagt meget forberedelse i en lektion, og det virker. Jeg besøgte en 9. klasse i matematik, som arbejde med en opgave som skulle afleveres. Elevernes faglige niveau var meget varierende, det samme var deres arbejdsformer. Undervisningen og vejledningen var meget engageret. Der foregik en del elev til elev vejledning, til gavn for både de der modtog og gav hjælpen. Skolens gennemsnitlige niveau for afgangsprøven er tilfredsstillende. 2 Jette Hansen, Certificeret tilsynsførende ved frie grundskoler Bavnevolden 21, 2760 Måløv [email protected] Jeg besøgte en 7. klasse i dansk. Klassen havde en fælles start, til introduktion af arbejde med en roman af Ina Bruun; ’I år bliver alting anderledes’. Der blev arbejdet i grupper, sammensat af underviseren, med klart formulerede mål og forventninger. Der blev arbejdet med oplæsning, analyse og fortolkning. Generelt var elevernes niveau som forventet, og der var støtte til en mindre gruppe. Mandag den 18. marts 2013 Jeg var med i en 4. klasse i dansk. Skolen har hver morgen læsebånd på 20 minutter. Denne dag blev der læst om Togo, hvor skolen sponsorerer et barns skolegang. Der var en fælles opsamling om Togo, og de forhold der er dér, og generelt om koloniseringen af det afrikanske kontinent, og følgerne af dette. Klassen har en underviser og en støtte, som begge var en del af denne engagerede opsamling. Herefter arbejdede klassen videre med en bog, de var i gang med af Bodil Bredsdorf; Krageungen’. Eleverne havde formuleret spørgsmål til hinanden, som de efterfølgende arbejdede med. Der var behov for nogen vejledning til eleverne i hvordan de skulle arbejde. Fredag den 24. maj 2013 Jeg var med i 5. klasse i engelsk. Klassens engelsklærer var syg, men da klassen har fast støtte på, tog støttelæreren over, og undervisning fortsatte fuldkommen som planlagt. Eleverne havde hjemme arbejdet med dobbeltkonsonanter, som var vanskeligt stof for de fleste af eleverne. Underviseren formåede dog at engagere alle eleverne, sådan at deres bud kom i spil. Herefter havde en elev forberedt ’ugens sang’, og fremlagde lidt om hendes valg af sang, og klassen læste teksten, og hørte lidt af nummeret. Bogsystemet der også blev arbejdet med, er ’Easy Street’ af Carol Livingstone m.fl. Lektionen varede kun i 30 minutter, da eleverne skulle videre til svømning. Undervisningen foregik på engelsk, og underviserens sprog var sikkert. 4. klasse i matematik arbejde med talrækker, brøker og decimaltal. Læreren startede lektionen med en fælles gennemgang, som eleverne engageret spillede med på. Herefter skulle de stille sig på rækker efter hvem der havde det mindste og det største tal på de papskilte de fik udleveret, med hhv decimaltal og brøker på. Meget interessant øvelse for elevgruppen, som rykkede rundt, talte sammen, drøftede og søgte afklaring, alt sammen med et fint fagligt niveau. Herefter arbejde eleverne individuelt eller i mindre grupper, også her var undervisningen og vejledningen meget engageret og relevant. Jeg har ved flere lejligheder, talt med skolens leder Flemming Allerslev om de tiltag og udfordringer der er. Skolen har haft udfordringer med nogen sygdom/fravær, som der bliver arbejdet med. Skolen har arbejdet med lektiecafé, og en mere systematisk tilgang til arbejdet med trivsel. Det er meget tydeligt når man er på besøg, at det er et sted hvor man trives, og hvor man er velkommen. Tak til skolens ledelse, lærere, pædagoger og elever for jeres gæstfrihed når jeg kommer på skolen og er med i undervisningen eller andre steder. Med venlig hilsen Jette Hansen 3