Den introducerende artikel

Den introducerende artikel
At fortælle i litteratur og journalistik
Forløbets indhold
Dette forløb handler om at fortælle i litteratur og journalistik. Målet med forløbet er at stifte bekendtskab med fortællertyper i litteraturen og
fortælleformer i journalistik. I forløbet laver vi forskellige skriveopgaver, som alle knytter an til og kan bruges i en introducerende artikel om
forskellige måder at fortælle på i litteratur og journalistik, som vi afslutningsvist skal skrive i forløbet.
Materiale
HF-stilesættet fra maj, 2011, om Fortælleren
Herman Bang: Pernille
http://aiu.dk/mediehandbogen/
www.skriveportalen.dk
Skriftlig dansk i HF, Anders Østergaard, Systime, 2009
Til lektion 1 læses:
Stefan Iversen/Henrik Skov Nielsen: Jegfortælling – (tekst 1, hæfte 1)
Robert Zola Christensen: Den alvidende fortæller(tekst 2, hæfte 1)
Notér undervejs, hvad de karakteristiske træk ved henholdsvis jeg-fortælleren og den alvidende fortæller er.
Lektion
1
Fælles: Introduktion til forløbet.
Fælles: På baggrund af Jegfortællingen og Den alvidende fortæller noterer vi på tavlen, hvad der
karakteristisk for de to fortælletyper.
Gruppearbejde: Læs Jan Sonnergaards novelle Sex.
-
Hvilken fortællertype møder vi teksten? Giv eksempler.
Find ud af, om fortælleren er troværdig ved at undersøge
a) om der er overensstemmelse mellem den måde, der fortælles på, og det, der fortælles om? Find eksempler
og kommentér dem.
b) om der er overensstemmelse mellem dét, som jeget fortæller, og det billede, vi kan danne os af ham ud fra
det fortalte? Find eksempler og kommentér dem.
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Fortæller-typer
Mundtlighed
Jan
Sonnergaard
Novellegenren
Fælles: Opsamling på gruppearbejdet om fortællerens troværdighed i Sonnergaards novelle Sex.
Hjemmearbejde: Læs uddraget af Hans Kirks Fiskerne mhb. på at finde ud af, hvilken fortællertype teksten
benytter sig af.
Tekstdokumentation
Samarbejde
Lektion
2
Fælles: Hvilken fortællersynsvinkel møder vi i Kirks Fiskerne? Vi repeterer tavlenoterne fra lektion 1 om den
alvidende fortæller og finder eksempler herpå i teksten.
Individuelt: Du skal skrive en præsentation om fortællersynsvinkler på baggrund af uddraget
fra Fiskerne. Uddraget er dit eksempelmateriale. Din modtager er din familie, som intet aner om hverken Hans
Kirk, Fiskerne eller fortællersynsvinkler! Husk, at du skal gøre præsentationen interessant, for at de har lyst til
at læse den!
Læsestrategi
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Mundtlighed
Skriftlighed
Diskussion
Fælles: Vi hører et par eksempler på præsentationer oplæst og diskuterer, hvad der er gjort, for at gøre
formidlingen interessant.
Formidling
Hjemmearbejde til Lektion 3: Læs Herman Bangs Pernille. Hent PDF. Hvilken fortællertype/synsvinkel
benytter teksten?
Alvidende
fortæller
Hans Kirk
Romanuddrag
Lektion
3
Fælles: Vi kender nu den alvidende fortæller og jegfortælleren. Kender vi andre synsvinkler? Vi leger ”gæt en
synsvinkel”. Hent PDF. Oversigtsarket udleveres og vi finder selv på flere eksempler!
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Fælles: Vi får styr på handlingen og personerne i Herman Bangs Pernille. Hvilken fortællertype/synsvinkel
møder vi – og hvad betyder denne synsvinkel for teksten?
Herman Bang
Grupper: Grupperne skal omskrive Pernille til forskellige synsvinkler. Hent PDF.
Fælles: Grupperne læser de nye versioner af novellen op og vi diskuterer, hvordan brugen af forskellige
synsvinkler forandrer historien.
Hjemmearbejde til lektion 4: Læs Søren Flotts artikel ”Som om Solen kom for tæt på”. Vi skal bruge teksten
som eksempel på en måde at fortælle på i journalistik.
FortællerSynsvinkler
Diskussion
Vurdering
Samarbejde
Lektion
4
Fælles: Hvilken overordnet genre repræsenterer artiklen? Hvordan er artiklen fortalt – og hvilken effekt har
det? Hvilke virkemidler bruger artiklen i sin fremstilling? Vi finder eksempler. Opsummering: Hvad er faktaog fiktionskoder – hvilken effekt giver det, når de blandes?
Brush-up på klassisk journalistik og nyhedstrekanten. http://aiu.dk/mediehandbogen/journalistik/skriveproces
Grupper: Læs ”Fortællende journalistik” af Berit Riis Langdal, m.fl. (hæfte 1, tekst 3). Diskutér i grupperne:
-Hvad dækker begrebet fortællende journalistik over?
-Hvad betyder det for en fakta-tekst, når den gør brug af fiktionens virkemidler?
- hvorfor er nyhedstrekanten sat på standby i fortællende journalistik?
- Gør rede for genrerne feature, new journalism og Gonzo.
Grupper: Vælg en journalistisk genre og skriv om billedet! Hent PDF.
Matrixgrupper: Læs op og gæt en genre!
(Supplerende øvelse En folkevise. (Find den under Formidling, skriv til din modtager, øvelse 5)
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Journalistiske
genrer
Virkemidler
Fakta og
fiktionskoder
Nyhedstrekanten
Skriftlighed
Hjemmearbejde til lektion 5: Medbring dine noter fra gruppearbejdet omkring fortællende journalistik – du
skal bruge dem til at skrive en kort præsentation af de forskellige journalistiske genrer.
Mundtlighed
(Folkevise)
Vurdering
Samarbejde
Lektion
5
Par: Skriv en kort præsentation af forskellige journalistiske genrer på baggrund af dine noter fra forrige
lektions gruppearbejde. Følgende begreber og genrer præsenteres:
-fortællende journalistik, feature, new journalism og Gonzo. I skal forklare begreberne til en modtager, der
ikke kender dem i forvejen! Jeres kilde er ”Fortællende journalistik” af Berit Riis Langdal, m.fl.
- Hvis I undervejs vil give konkrete eksempler på fortællende journalistik, kan I bruge Søren Flotts tekst Som
om solen kom for tæt på.
-Overvej, om det er nødvendigt for forståelsen af jeres præsentation at inddrage jeres viden om
nyhedstrekanten?
Fælles: Opsamling på lektion 4 og 5: Vi forsøger at skabe et perspektiv på vores viden om forskellige måder
at fortælle på i litteratur og journalistik. Hvorfor blandes fakta og fiktionskoder? Hvad fortæller det om
journalistiske genrers udviklingen? Hvad fortæller det om en (sen)moderne medielæser og
informationssamfundet?
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Skriftlighed
Dokumentation
Perspektivering
Vurdering
Problemstilling
Abstraktion
Hjemmearbejde til lektion 6: Læs om den introducerende artikel på skriveportalen. Medbring dine
skriftlige produkter: Præsentation af fortællertyper og Fiskerne samt præsentation af fortællende journalistik.
Medbring desuden alle dine noter fra dette forløb. (Supplerende læsning: Anders Østergaard, Skriftlig dansk i
HF, s. 91-106)
Lektion
6
Læreroplæg: Hvad er en introducerende artikel? Nøgleord: – at formidle et interessant fagligt emne – at
skabe interesse for emnet og fange læseren – at præsentere emnet konkret og indførende – at bruge særteksten
til at give konkrete eksempler – fra det konkrete til det abstrakte – problemstilling – perspektivering.
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Fælles: Vi gennemgår opgaveformuleringen til den introducerende artikel. Hvordan kan vi vinkle artiklen, så
den bliver interessant for læseren? Hvilke problemstillinger lægger teksterne Fiskerne, Jegfortælling, Den
alvidende fortæller, Fortællende journalistik og Som om solen kom for tæt på samlet op til?
Kan vi bruge vores opsamlingsnoter fra lektion 4 og 5 til sammen med teksternes perspektiv at skabe en
interessant problemstilling og dermed også en interessant vinkling på emnet?
Den
introducerende
artikel
Fælles: Vi laver en fælles disposition for den introducerende artikel om måder at fortælle på i litteratur og
journalistik – se stilladsark. Hent PDF.
Disposition
Hjemmearbejde til lektion 7: Udfyld stillads-arket, så du gør den fælles disposition fra tavlen til din egen –
medbring den til lektion 7.
Lektion
7
Individuelt: Du skal skrive din introducerende artikel om forskellige måder at fortælle på i litteratur og
journalistik. Brug endelig din lærer som vejleder i processen!
Vinkling
Opbygning af
introducerende
artikel
Faglige
aktiviteter og
kompetencer
Skriftlighed
Abstraktion