HENT SOM PDF - heidiroemersomjerespraktikant.dk

Transcription

HENT SOM PDF - heidiroemersomjerespraktikant.dk
FORSIDE: Heidi Rømer – 60 17 56 89 Det er en ganske almindelig torsdag morgen, for mange, men ikke for mig. Jeg sidder i toget med min nyindkøbte diktafon i hånden og forsøger at greje, hvordan den egentlig virker. Jeg er på vej ud på min første store opgave som journalist, og jeg er spændt. Det er fire uger siden, jeg startede på Journalisthøjskolen . Mit eneste våben er min diktafon. Erfaring kan jeg ikke prale af, men det skræmmer mig ikke. Jeg har det, som om jeg er ved at springe ud fra et fly, det giver mig et sus. Jeg mangler min faldskærm, men jeg er ikke bange. Jeg ved, at jeg lander på jorden før eller siden. Min ihærdighed og mit gåpåmod skal nok hjælpe mig derned. Jeg landede solidt med begge ben på jorden ,og jeg blev bekræftet i, at det er journalist, jeg skal være. Jeg kan ikke lade være. Velkommen til min side. Jeg håber på at høre fra jer d. 18. april. OM MIG: Johannes Møllehave skrev engang: ”Der er udtryk, der gør indtryk. Og indtryk man simpelthen er nødt til at give udtryk for,” – Det er sådan, jeg har det med journalistikken. Det er svært at fortælle store ord om mig selv, for den journalistik jeg gerne vil lave, den handler ikke om mig. Jeg er formidleren, men jeg er ikke historien. Det er mine kilder. Alle mennesker rummer en god historie, og min mission er at fortælle den. Det er en kliché at sige, at journalistikken ligger dybt i mig, men det er sandhed, at jeg er journalist, uanset hvor i verden jeg er. Jeg har før oplevet, at den gode ide kom til mig ved køledisken i netto, og derfor bliver notefunktionen på min iPhone hyppigt brugt. Den gode ide må ikke slippe fra mig. Jeg skal fange den i øjeblikket, for den skal nok blive til en historie på et tidspunkt. Jeg vil lave journalistik, der kommer tæt på de mennesker, den omhandler, og jeg er ikke bange for at være der. På 1. Semester skrev jeg en historie om en HIV-­‐smittet mand. Under interviewet trillede der tårer ned af kinderne på ham, det var en svær situation, men jeg forholdte mig roligt. Jeg vidste, at jeg var tæt på kernen i historien, og jeg havde ret. Kilder kræver tid, før de åbner op, og jeg har tålmodigheden til at vente på den gode historie. Jeg har siden hen talt med mange kilder, der hver især har haft deres særlige historie. Jeg nyder at lægge øre til dem alle sammen og få lov til at formidle deres historie. Det er mit privilegium som journalist. Jeg er fascineret af det, der går ud over min egen næsetip. I efteråret var jeg på en kort rejse til Egypten. Rejsen var tiltænkt som ren afslapning, men jeg oplevede mere end det. Jeg oplevede, hvad det i virkeligheden vil sige at være fattig. Det satte de danske debatter om fattigdom i perspektiv. Min evige jagt efter ny viden, tvang mig til at udspørge barchefen på hotellet om deres vilkår. Det var et af landets fineste hoteller, en del af Hilton-­‐kæden, men det kunne ikke ses på deres løncheck. Det forargede mig, men satte også min egen verden i perspektiv. Jeg er sikker på, at der stadig findes mange steder i Danmark, der kan ryste min verdensopfattelse på samme måde. Jeg kan til enhver tid sige følgende tillægsord om mig selv: Engageret, tillidsfuld, ærlig, nysgerrig, empatisk, hårdt arbejdende, teamworker, passioneret, ambitiøs – Men jeg vil meget hellere have muligheden for at vise jer, at jeg rummer alle disse kvaliteter. Show it, don´t tell it. Jeg kan ikke det hele endnu, men jeg har viljen til at lære. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at i kan gøre mig til en rigtig god journalist. Det skæve: • Jeg er reality-­‐junkie. Jeg har set samtlige sæsoner af Paradise Hotel, og jeg skammer mig ikke. Det handler om mennesker og følelser, og det fascinerer mig. • Jeg er lidt af en gøgler. Jeg kan cykle på et-­‐hjulet cykel, spille diablo og jonglere med tallerkener. Det har medført, at jeg naturligt er fascineret af mennesker, der kan noget, jeg ikke selv kan. • Jeg er medlem af kræftens bekæmpelse og melder mig som indsamler hvert eneste år. • Jeg er et legebarn, også når det gælder ord CV Født på en varm sommerdag i 1989, på Herning sygehus. Opvokset i en midtjysk provinsby, hvilket har medført en naturlig forkærlighed for provinsen. Helt kort: Skribent på skolens magsin, Citat, af to omgange på 1.semester Journalist på ComingUp – 2.semester (Medlem af en redaktion på fem personer) TV på fortælleteknik -­‐ 2.semester Skrift på medierum 1 -­‐ 3.semester TV på medierum 2 -­‐ 3.semester Uddybende: Magasinet Citat: skolens eget magasin. Her fik jeg lov til at prøve kræfter med skæve historier og fik et godt indblik i, at journalistik rummer andet end nyhedsstof. Jeg fik lov til at fordybe mig i stoffet, og det lærte mig, at god journalistik kræver grundig research. Som journalist og medlem af en redaktion på ComingUp, skolens tv-­‐hold, lærte jeg noget om, hvordan man bygger en udsendelse op, helt fra bunden. Jeg har deltaget i adskillige ideudviklinger og tilrettelæggelser. Jeg fik lov til at være med fra start til slut i produktionen. Jeg lærte rigtig meget om samarbejde ved at være en del af dette projekt. Produktionerne bliver sendt på Kanal Østjylland. Uddannelse: 2011 – 2012 Danmarks Medie-­‐ Og Journalisthøjskole Jeg kommer direkte ind og får lov til at starte på min drømmeuddannelse. Rødding Højskole 2010 14 ugers intensivt forberedelseskursus til journalisthøjskolens optagelsesprøve. Artikelskrivning, kommatræning, researchøvelser, trivial pursuit og bordfodbold er indholdet på kurset. Da kurset slutter, bliver jeg kåret som holdets ildsjæl. Baggrunden for kåringen var, at jeg skrev et portræt om min afdøde mor. 2006-­‐2009: Herning Gymnasium – Samfundsfaglig linje med Samfundsfag, Historie og Dansk på A-­‐niveau. Til dimissionen fik jeg tildelt Preben Sommer legatet. Et legat der tildeles af lærerforsamlingen. Det tildeles en elev, der har evner og vilje til at klare de mange forskellige opgaver på gymnasiet. Jeg havde disse særlige evner, og jeg var meget beæret over, at hele lærerforsamlingen også kunne se det. Fritidsjobs: Mine fritidsjob ligner på overfladen meget hinanden, men hvert eneste af dem har lært mig noget, jeg har brugt i journalistikken. Mine tre år som kioskdame lod mig komme tæt på alle mulige typer af mennesker. Kiosken havde en spillehal, hvor alle de lokale kom for at få sig en god snak og spille formuen væk. Derudover har jeg arbejdet på to shell-­‐stationer, som reklamebud, som barnepige og som marketingsmedarbejder. Nice to know: • Jeg har kørekort til personbil og egen bil (En sød lille fiat panda) • Jeg taler og skriver flydende engelsk, gebrokkent tysk og ringer til min bror, hvis jeg skal forstå noget som helst spansk • Jeg er ferm til: Word, Excel, og Indesign • Jeg har kendskab til: Final Cut pro, Hindenburg og Photoshop • Jeg skal være skribent til Skive Festival i år Tekster til produktioner: Ta´mig med til dit drømmeland Denne artikel er den, der er omtalt på forsiden. Den omhandler fænomenet lucide drømme, og den forbindelse fik jeg lov til at møde en, der rent faktisk kunne det. Den er skrevet på 1.Semester for skolens magasin, Citat. Den findes på side 38 i magasinet. Når kærlighed gør ondt En problemudredende artikel om kærestevold. Artiklen er skrevet på 2. Semester. Igennem artiklen følger vi Mathilde Sørensen, der var udsat for både psykisk og fysisk vold af hendes daværende kæreste. Paradise Hotel tryllebinder seerne En feature om hvorfor seerne elsker reality-­‐tv. Den har fokus på programmet Paradise Hotel , fordi det er det reality-­‐program, der er størst nu. Featuren er skrevet på 3. Semester. Batmænd for livet En reportage fra en bordtennistræning med otte gamle mænd, der nyder et godt slag bordtennis og en masse øl. Reportagen er skrevet på 3. Semester. Tv-­‐indslag: Aarhus´ bedste studieband Indslaget er en reportage lavet i forbindelse med, at Aarhus´ bedste studieband skulle kåres i efteråret 2011. Vi følger bandet Bless The Wild, fra øvning til finale. Indslaget er lavet i samarbejde med en medstuderende, Rasmus Hasager. Jeg speaker indslaget, og det er produceret på 2. Semester for ComingUp. KONTAKT: HEIDI RØMER 60 17 56 89 [email protected]