Referat - Studerende
Transcription
Referat - Studerende
AARHUS UNIVERSITET ARTS Møde den: 23. oktober 2015 A 011 Uddannelsesnævnsmøde – Pædagogisk psykologi Referat Til stede: Charlotte Mathiassen, Simon Nørby, Kristine Kousholt, Anne Maj Nielsen (afdelingsleder), Tanja Louise Rasmussen, Rikke Merete Friis, Louise Andrès (suppleant), Signe Marie Hinge (studievejleder), Birgit Christiansen, Pernille Munkebo Hussmann Fraværende: Dorte Kousholt, Lene Myong, Iram Khawaja (suppleant), Tea Berg Skailand, Lene Mejer Frederiksen 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser – herunder status på supplerende spørgsmål til evaluering af modul A og D, valg til uddannelsesnævn og studienævn (studerende) 3. Undervisningsplaner 4. Beskæftigelsesundersøgelsen 5. Høring vedr. katalog over prøveformer 6. Studieordningsændringer 7. Specialeseminar – opfølgning 8. Opstart af 3. semester 9. Evt. 1. Godkendelse af dagsorden De studerende ønsker et punkt vedr. feedback på refleksionsopgaven på modul A. Dette tages op under evt. Herefter blev dagsordenen godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Undervisningsevaluering: På modul E fungerede det ikke med udsendelsen af den centrale evaluering på næstsidste undervisningsgang. Der rettes op på processen i forhold til slutevaluering af modul A og D 2.2 Status på supplerende spørgsmål til evaluering af modul A og D: modulerne har ønskes at få tilføjet supplerende spørgsmål, for at sikre, at evalueringen giver mest mulig mening for de studerende. Det ser ud til, at det falder på plads med de supplerende spørgsmål. Studier, Campus Emdrup Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV Tlf.: 87150000 Fax: 87150201 E-mail: [email protected] medarbejdere.au.dk/administrati on/studieadministration/om -austudier/ledelse-ogmedarbejdere -i-au-studier/austudier-ar/ Dato: 23. oktober 2015 Ref: PMH Side 1/5 AARHUS UNIVERSITET ARTS Side 2/5 2.3 3. Valg til studienævn og uddannelsesnævn (studerende) Uddannelseskonsulenten har holdt møde om valg til uddannelsesnævn med interesserede studerende forud for dagens uddannelsesnævnsmøde. Det lader til, at man som vanligt kan forhandle sig frem til at få besat pladserne i uddannelsesnævnet. Hvad valg til studienævnet angår, ser det ud til, at der er flere interesserede, end der er pladser. Undervisningsplaner Kristine Kousholt er i foråret 2016 koordinator for både B og C. Det giver et overblik, som kan være med til at skabe yderligere sammenhæng mellem de to moduler. Modul C: Kommentarer: - Man kan overveje, at skrive i undervisningsplanen, hvornår der senest tilbydes vejledning. - Vedr. datoer for undervisningsplan, så skal opstartsseminaret i Emdrup ændres, så det ligger tirsdag, mens det ligger onsdag i Århus. - Vedr. litteratur: igen ser det ud til, at nogle forelæsere sætter for mange egne tekster på. Der spørges der til, om det er tilstrækkeligt, at der til en forelæsning kun er tekster, skrevet af forelæserne? Endvidere er der noget om mængden, niveauet og sproget i forhold til litteratur – dette gælder for alle moduler. Uddannelseskoordinator har forhørt sig blandt kolleger, og det lader til, at der er enighed om, at mængden af litteratur, på Pædagogisk psykologi generelt, ligger lidt lavt – flere anbefaler 100 normalsider pr. ECTS. Dette bør drøftes på et senere uddannelsesnævnsmøde. - Det blev anført, at det er vigtigt, at underviserne er opmærksomme på, at modul C ikke bliver en gentagelse af det, der allerede er undervist i på modul A. - Forslag om, at formuleringen om, at laboratorieholdene fra modul B videreføres, slettes – holdene skal ikke videreføres pr. automatik, idet nogle hold så bliver for små, andre for store. Formen skal gennemtænkes. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men det er vigtigt at overveje, hvordan ressourcerne bruges. Det er ærgerligt ikke at kunne udbyde specialeworkshops fordi man har anvendt mange personaleressourcer til undervisning på labhold, hvor kun få studerende møder op. Der er dog blandt de studerende en oplevelse af, at fremmødet på modul C’s laboratoriehold var langt større end på laboratorieholdene i tilknytning til modul B. - Det skal være klart, hvad man kalder litteratur: pensum er det, man bliver udprøvet i til eksamen. Litteratur er supplerende til pensum. AARHUS UNIVERSITET ARTS - Der er stor variation i måden litteraturen præsenteres på under de enkelte undervisningsgange. Session 5 blev fremhævet som et eksempel på en god måde at gøre det på. Der kunne godt tilføjes en tekst mere til session 6. Man bør undgå grundbogslitteratur i den litteratur, der er primær til en forelæsning. Modul B: Mht. eksamen: Hvis eksamen skal gennemføres uden censur, skal der være en timepulje, så det er muligt at få en ekstra bedømmer/intern censor på opgaver, hvor der er tvivl om, hvorvidt opgaven kan bestå samt på opgaver som ikke er bestået. Dette for at sikre, at alle ikke-beståede opgaver er vurderet af to bedømmere. Kommentarer: - Undervisningsplanen lægger op til, at modulet handler om, ’hvordan man gør det’, men det er ikke målet med modulet i henhold til studieordningen. Her er det primære, at de studerende skal kunne forholde sig (kritisk) til andres undersøgelser. Måske det er nødvendigt med en diskussion af, hvordan studieordningen bør fortolkes. - Læringsmålene i undervisningsplanen skal opdateres, så de stemmer overens med studieordningens. - Forslag om en gennemgående laboratorieunderviser, som kan trække tråde til undervisningen - Forslag om at laboratorieholdene ligger samme dag som forelæsningerne, og at metodeværkstederne så rykkes til en anden dag. Med den foreslåede rækkefølge, lægges der op til, at man på laboratorieholdene diskuterer ’how to do’, hvilket ikke er tanken med laboratorieholdene. Uddannelseskoordinator og afdelingsleder tager en snak herom med modul B. - Se i øvrigt de mere generelle kommentarer under modul C. 4. Beskæftigelsesundersøgelsen De studerende er positive over at se, at kandidaterne forholdsvist hurtigt får job, ligesom det ser ud til, at færre kandidater vender tilbage til deres tidligere profession. Det kan være tegn på, at flere arbejdsgivere har fået øjnene op kandidater i Pædagogisk psykologi. Svarprocenten er dog forholdsvis lav, og det kan skabe tvivl om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ. I forhold til de kvalitative kommentarer: Det lader til, at kandidaterne faktisk får de kompetencer man fra uddannelsens side ønsker de skal have – og at de faktisk kan bruge disse kompetencer. Flere kandidater nævner, at de kan forholde sig kritisk til forskning. Side 3/5 AARHUS UNIVERSITET ARTS Kommentar om, at det ikke er tydeligt, hvad det at arbejde med undervisning i grundskolen dækker over. Der blev spurgt til, hvornår universitetet henvender sig til de færdige kandidater med henblik på deltagelse i beskæftigelsesundersøgelsen. Dette undersøger uddannelseskoordinator. Det viser sig, at undersøgelsen indtil videre er foretaget en gang om året. Man henvender sig her til studerende, der er blevet kandidater for ½-2 år siden og til kandidater, som er færdige for 4-5 år siden. Uddannelseskoordinator opfordrer til, at medlemmerne sender eventuelle kommentarer til undersøgelsen på mail, så de kan tages med i det notat, der skal udarbejdes til studienævnet. 5. Høring vedr. katalog over prøveformer Medlemmerne kan sende kommentarer til uddannelseskoordinator senest onsdag i næste uge. Kataloget kan give anledning til overvejelser omkring eksamensformen på modul A. Uddannelseskoordinator tænker, at det kunne give mening at udprøve de studerende midt i semestret på modul A – refleksionsrapporten som en delprøve. Såfremt refleksionsopgaven skal vurderes bestået/ikke bestået, skal de studerende have 3 prøveforsøg. I forhold til eksamen på modul A, var der enighed blandt de studerende om, at det er en hård men også meget lærerig eksamen. Måske den eneste, hvor de studerende læser al litteratur. De studerende er generelt meget begejstrede for denne eksamen – om end den mundtlige del også giver anledning til nervøsitet. Uddannelseskoordinator kunne i den forbindelse informere om, at de eksterne censorer melder meget positivt tilbage i forhold til modul A. Det bør af høringssvaret fremgå, at man ønsker at bibeholde de eksamensformer, som man på uddannelsen synes virker. Man kan være bekymret for, om kataloget er udtryk for et ønske om ensretning af prøveformer – det ønsker uddannelsesnævnet ikke at bakke op om. 6. Studieordningsændringer Der er ønske om ændringer af formuleringen omkring litteratur på modul D, ligesom der er ønske om at øge sideantallet for specialet for grupper på studerende. Forslag til ændringer af studieordningen skal behandles og godkendes på uddannelsesnævnsmødet den 13. november. Ændringerne skal endeligt godkendes i Studienævnet den 1. december. Side 4/5 AARHUS UNIVERSITET ARTS Side 5/5 7. Specialeseminar – opfølgning Der er aftalt møde den 5. november med henblik på at få skudt speciale bootcamp i gang. 8. Opstart af 3. semester Uddannelseskoordinator har talt med studieleder om overgangen mellem 2. og 3. semester. Studieleder foreslår, at uddannelseskoordinator holder oplæg for de studerende forud for hvert semester med henblik på at forventningsafstemme og dermed lette overgangen – især mellem 2. og 3. semester – for de studerende. 9. Evt. Feedback på refleksionsopgaven på modul A: Uddannelseskoordinator og afdelingsleder drøfter mulige former for feedback med modul A. De studerende ønsker en mundtlig feedback på baggrund af underviserens skriftlige kommentarer til opgaven. Der kan eventuelt gives en fælles feedback forud for den individuelle. Endvidere blev der udtrykt ønske om, at akademisk skrivecenter har et tilbud i forhold til refleksionsopgaven.