DEPECHEN NR. 27

De fastfrosne ejendomsvurderinger
DEPECHEN NR. 27
31. december 2014
Folketinget har vedtaget at videreføre fastfrysningen af de offentlige
ejendomsvurderinger, mens der arbejdes med at udfinde et nyt system til
foretagelse af disse.
Indhold
•
De fastfrosne
ejendomsvurderinger
•
Skattefrie kørepenge
og diæter i 2015
•
Flere vedtagne
lovforslag
•
Virksomheders bidrag
til velgørenhed
•
Genvalg af
international
sambeskatning
•
Ophør af dansk
skattepligt
Af Steen Mørup, [email protected]
I december 2013 vedtog Folketinget at fastfryse 2011-vurderingen for ejerboliger og
2012-vurderingen for erhvervsejendomme, herunder for andelsboliger og lejlighedskomplekser.
Ejerboligerne fik dog et nedslag i vurderingen på 2,5 %, og ejerne desuden lovning om,
at de automatisk vil få refunderet for meget betalt ejendomsværdiskat og grundskyld,
hvis det til sin tid viser sig, at ejendommen har været vurderet for højt.
Nøglen til et nyt og bedre vurderingssystem er imidlertid stadig ikke fundet. Derfor har
Folketinget netop besluttet at videreføre fastfrysningen af vurderingerne. Dermed vil
ejerboligerne først blive vurderet igen pr. 1. oktober 2017, mens erhvervsejendommene
må vente til 1. oktober 2018.
For ejerboliger sker videreførelsen dog med en yderligere rabat til ejere af ejendomme
med vurdering på under 1.250.000 kr. Den ekstra rabat udgør op til 2,5 %, som gives til
ejendomme med en vurdering til og med 500.000 kr. Derefter aftrappes nedslaget, som
derfor kun vil være til glæde for et lille antal boligejere.
For erhvervsejendomme i form af beboelsesejendomme med mere end 3 lejligheder
nedsættes grundværdien pr. 1. oktober 2015 ligeledes med 2,5 %. Det betyder lavere
grundskyld i de tilfælde, hvor denne betales af den aktuelle grundværdi eller, hvor
nedsættelsen bringer grundværdien ned under grundskatteloftet. Nedsættelsen sker for
at ligestille beboere i disse ejendomme med ejere af ejerboliger.
Blandede ejendommen, det vil typisk sige ejendomme med butikker i underetagen og
lejligheder på etagerne ovenover, omfattes også af nedsættelsen, men kun hvis mindre
end 25 % af ejendommens værdi kan henføres til butiksdelen, idet ejendommen i så fald
er vurderet som en beboelsesejendom med mere end 3 lejligheder.
Den offentlige ejendomsvurdering danner ikke kun grundlag for opkrævning af
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, men bruges almindeligvis også som
udgangspunkt for værdiansættelsen ved overdragelse mellem nærtstående, herunder
først og fremmest mellem familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor en ejendoms værdi
antages at være vurderet for lavt, betyder den fortsatte fastfrysning, at der også i de
kommende år kan være en fordel forbundet med sådanne overdragelser.
Skattefrie kørepenge og diæter i 2015
Skatterådet har fastsat de nye satser for udbetaling af skattefrie
godtgørelser. Ligesom sidste år er satserne for kørepenge nedsat en lille
smule, mens satserne for kost og logi er forhøjet.
Af Lars Ødum, [email protected]
Skatterådet har fastsat satserne for kørepenge således:


3,70 kr. pr. km for kørsel til og med 20.000 km årligt (2014 = 3,73 kr.)
2,05 kr. pr. km for kørsel ud over 20.000 km årligt (2014 = 2,10 kr.)
Den marginale nedsættelse af satserne skyldes dels, at benzinprisen er faldende, og dels
at bilerne bliver mere og mere energivenlige og dermed billigere at køre i.
For en lønmodtager, der årligt kører 15.000 km arbejdsmæssigt, betyder den
reducerede sats, at de månedlige skattefrie kørepenge gennemsnitligt falder med 37,50
kr., mens en lønmodtager, der kører 30.000 km arbejdsmæssigt på et år gennemsnitligt
mister knap 92 kr. om måneden.
Diætsatserne er forhøjet en lille smule og udgør nu følgende:



Kost, pr. døgn, 471,00 kr. (2014 = 464,00 kr.)
Logi, pr. døgn, 202,00 kr. (2014 = 199,00 kr.)
25 %-godtgørelsen, pr. døgn, 117,75 kr. (2014 = 116,00 kr.)
Den særlige 25 %-godtgørelse kan udbetales til rejsende medarbejdere, der får dækket
deres udgifter til mad (kost) efter regning. Altså refunderet deres faktiske udgifter.
Beløbet er tænkt til dækning af udgifter til småfornødenheder - frugt og tyggegummi
mv. – men der skal ikke foreligge dokumentation for størrelsen af disse udgifter.
En medarbejder med 100 rejsedage om året kan således i gennemsnit få udbetalt ca.
1.000 kr. skattefrit om måneden efter denne regel. Og udbetaler arbejdsgiveren ikke
godtgørelsen, kan medarbejderen ved sin indkomstopgørelse fratrække et tilsvarende
beløb som et ligningsmæssigt fradrag.
Flere vedtagne lovforslag
Lige op til jul vedtog Folketinget en række lovforslag, herunder et forslag
om at nedsætte lønkravet til personer, der kan omfattes af den særlige
forskerskatteordning samt forslaget om rabat på afgiften på LD-midler.
Af Anders Kiærskou, [email protected]
Blandt de vedtagne forslag vil vi nævne:
1.
Forskerskatteordningen
Kun personer med en relativt høj løn kan blive omfattet af den danske
forskerskatteordning. For at kunne tiltrække et yderligere antal specialister og
andre nøglemedarbejdere er kravet til den gennemsnitlige månedsløn nedsat
med ca. 14 %, således at det med virkning fra 2015 lyder på 61.500 kr. mod
70.600 kr. i 2014. Der gælder ikke noget lønkrav for personer i forskerstillinger
og lignende.
”En medarbejder
med 100 rejsedage om året kan
få udbetalt ca.
1.000 kr.
skattefrit om
måneden”
Lønkravet omfatter ikke kun den sædvanlige pengeløn, men også
personalegoder i form af fri bil og fri telefon samt tilskud til flytte- og
leveomkostninger, herunder tilskud til børns skolepenge. Derimod omfatter
lønkravet ikke værdi af fri bolig samt indkomst fra udlandet, som beskattes
efter de almindelige regler med progressive skattesatser.
Du kan se den vedtagne lov her.
2.
Faglige kontingenter
Loftet over lønmodtageres fradrag for udgifter til faglige kontingenter er med
virkning fra 2015 hævet fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Se loven her.
3.
Rabat på afgiften på LD-midler
Som omtalt i Depechen 2014, nr. 24 gives der fra 1. april 2015 en rabat på 2,5
procentpoint til personer, der anmoder om udbetaling af deres opsparing hos
LD.
Ordningen med rabat på afgiften på kapitalpensioner, der omlægges til
aldersopsparinger, er samtidig forlænget til udgangen af 2015.
Virksomheders bidrag til velgørenhed
Der gælder ikke nogen øvre grænse for virksomheders fradrag for bidrag
til velgørende formål, hvis bidraget kan anses for en almindelig
driftsomkostning eller for en reklameudgift.
Af Jens Pedersen, [email protected]
Skatterådet har for nylig taget stilling til de skatte- og momsmæssige konsekvenser af et
konkret markedsføringstiltag, som en virksomhed ønskede at gøre. Tiltaget gik ud på, at
virksomheden ville tilbyde sine kunder, at de kunne bestemme, at en mindre del af
deres betaling skulle tilfalde et bestemt almenvelgørende formål. Kunden skulle altså
betale det fulde fakturabeløb til virksomheden, som herefter skulle videresende en
andel af dette til en velgørende organisation.
I sin afgørelse fastslog skatterådet, at donationen til de velgørende organisationer
kunne fradrages fuldt ud, da disse havde en direkte og umiddelbar forbindelse til
indtægten fra salget til kunderne, ligesom den lå inden for de naturlige rammer for
virksomheden og ikke var af privat art. Skatterådet fastslog samtidig, at de modtagne
foreninger ikke ville være skattepligtige af bidragene, og at der ikke skulle betales
moms af disse.
Kommentar
Virksomheder kan ligesom privatpersoner opnå fradrag for bidrag til velgørende
organisationer op til et maksimum på 14.800 kr. under forudsætning af, at de til
organisationen opgiver deres CVR-nr., sådan at denne kan indberette beløbet til SKAT.
Beløbsgrænsen gælder imidlertid ikke, hvis bidraget kan anses som en reklameudgift.
Mange virksomheder har således erstattet julegaven til kunderne med en donation til en
velgørende organisation. Denne udgift kan fradrages som en reklameudgift, hvis
virksomheden opnår en passende omtale af gaveydelsen.
Beløbsgrænsen gælder heller ikke, hvis bidraget – som i den ovenfor omtalte afgørelse kan anses som en driftsomkostning. Det vil sige som en udgift, der er afholdt for at
erhverve, sikre og/eller vedligeholde indkomsten.
”Beløbsgrænsen
gælder ikke, hvis
bidraget kan
anses for en
reklameudgift”
Genvalg af international sambeskatning
Koncerner, som valgte international sambeskatning for første gang for
indkomståret 2005, skal inden udgangen af januar måned 2015 give besked
til SKAT, hvis de ønsker at fortsætte hermed.
Af Hans-Henrik Nilausen, [email protected]
Koncerner, der vælger international sambeskatning, er som udgangspunkt bundet af
valget i en periode på 10 år. Det betyder ikke, at der ikke kan ske udtræden i 10 års
perioden, men i så fald skal hele en eventuel genbeskatningssaldo medregnes ved
indkomstopgørelsen hos administrationsselskabet i det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører.
Ved udløbet af bindingsperioden kan koncernen vælge at fortsætte med international
sambeskatning i en ny 10 års periode eller udtræde af sambeskatningen mod beskatning
af en eventuel genbeskatningssaldo. Genbeskatningen er dog i sådanne tilfælde
maksimeret til en fiktiv likvidationsavance.
Koncerner med kalenderårsregnskab, som valgte international sambeskatning for første
gang for indkomståret 2005, skal derfor inden udgangen af januar måned 2015 give
besked til SKAT, hvis de ønsker at fortsætte hermed.
Vi har udgivet en Værd-at-Vide-artikel om international sambeskatning. Heri kan du
læse mere om reglerne.
Ophør af dansk skattepligt
Landsskatteretten har med en banebrydende kendelse fastslået, at en
persons danske skattepligt godt kan ophøre, selvom den pågældendes
danske bolig kun er fremlejet for en periode på 2 år.
Af Annie Baare, [email protected]
Den konkrete sag handlede om en kvinde, der i september 2011 flyttede til USA, fordi
hun havde fået ansættelse som forsker ved et amerikansk universitet.
Hendes danske bolig – en andelslejlighed på 84 m2 – kunne ikke umiddelbart sælges og
blev derfor udlejet for en periode på 2 år, hvilket var det maksimalt tilladte ifølge
andelsforeningens vedtægter.
SKAT anså på denne baggrund forskerens fulde danske skattepligt for bevaret, da det
efter praksis normalt er et krav for ophør af fuld dansk skattepligt, at den danske bolig
sælges eller udlejes uopsigeligt for udlejeren i en periode på mindst 3 år. SKAT henviste
endvidere til, at forskeren i USA alene havde fået visum af en art, der almindeligvis
anvendes til midlertidig ansættelse af yngre medarbejdere.
Denne afgørelse blev tilsidesat af Landsskatteretten, som fastslog, at forskerens fulde
skattepligt til Danmark var ophørt straks ved hendes flytning til USA.
I sin afgørelse anførte retten, at spørgsmålet om skattepligt skal afgøres efter en samlet
bedømmelse af alle forhold.
Retten begrundede herefter sin afgørelse med, at forskeren havde fået ansættelse ved
universitet for en periode på 3 år, og at hun straks havde erhvervet sig en bolig i USA.
Den danske bolig var endvidere udlejet, i så lang en periode som andelsforeningen
tillod, og var efterfølgende blevet solgt. Derfor ophørte den fulde skattepligt straks.
BDO Statsautoriseret
revisionsaktieselskab og BDO
Kommunernes Revision, Godkendt
revisionsaktieselskab, begge
danskejede revisions- og
rådgivningsvirksomheder, er
medlemmer af BDO International
Limited - et UK-baseret selskab med
begrænset hæftelse - og dele af det
internationale BDO netværk bestående
af uafhængige medlemsfirmaer. BDO
er varemærke for både BDO netværket
og for alle BDO medlemsfirmaerne.
BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100
medarbejdere, mens det
verdensomspændende BDO netværk
har godt 59.000 medarbejdere i 151
lande.
Denne publikation er skrevet i
generelle vendinger og skal alene
betragtes som generel vejledning.
Publikationen dækker ikke specifikke
situationer, og du bør ikke handle eller undlade at handle - uden at have
fået professionel rådgivning. Kontakt
venligst BDO for at drøfte de
specifikke problemstillinger. BDO,
vores partnere og medarbejdere
påtager os ikke ansvar for tab
foranlediget af en handling, der er
taget - eller ikke er taget - på
baggrund af oplysningerne i denne
publikation.