Resume Evaluering af strukturreformen

Transcription

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN
PERSPEKTIVERING AF ANBEFALINGERNE
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
INDLEDNING OG BAGGRUND....................................................................... 3
2
REFORMBETÆNKNINGEN........................................................................... 3
3
3.1
EVALUERINGSKRITERIER ........................................................................... 4
Datagrundlaget ....................................................................................... 5
4
KONKLUSION ......................................................................................... 6
4.1.1 Delevaluering 1: Serviceniveauharmoniseringer ........................................ 6
4.1.2 Delevaluering 2: Borgerservice ............................................................ 7
4.1.3 Delevaluering 3: Besparelser ............................................................... 8
4.1.4 Andre trends, der vil påvirker og vil påvirke effekterne af strukturreformen .... 11
5
5.1
DELEVALUERING 1: HARMONISERING OG OPGAVELØSNING ................................ 12
Førskoleområdet .................................................................................... 12
5.1.1 Takstharmonisering ......................................................................... 12
5.1.2 Sammenligning af takstniveauet mellem de 4 kommuner ............................ 13
5.1.3 Mindstebetaling og fripladser på dagtilbudsoMrådet .................................. 15
5.1.4 Normering på dagtilbudsområdet ........................................................ 16
Skoleområdet ........................................................................................ 18
Omkostninger på ældreområdet ................................................................. 22
5.3.1 Udgifter på ældreområdet, alle kommunerne ......................................... 23
5.3.2 Hjemmehjælp ............................................................................... 23
5.3.3 Alderdoms- og plejehjem. ................................................................. 24
5.3.4 Ældrekollektiver/bo-enheder ............................................................. 25
Ikke lovpligtige ydelser, social- og ældreområdet ............................................ 26
5.4.1 Ydelser tilknyttet alderspension .......................................................... 26
5.4.2 Ydelser tilknyttet førtidspension ......................................................... 28
5.4.3 Ydelser i tilknytning til offentlig hjælp ................................................. 29
Det tekniske område ............................................................................... 31
5.5.1 Takstharmonisering ......................................................................... 31
5.5.2 Sammenligning af takstniveauet mellem de 4 kommuner ............................ 31
5.2
5.3
5.4
5.5
6
6.1
6.2
DELEVALUERING 2: BORGERSERVICE I BYER OG BYGDER .................................. 33
Status på borgerservicecentre i byerne ......................................................... 34
Borgerservice i bygderne .......................................................................... 38
7
7.1
DELEVALUERING 3: DEN OFFENTLIGE SEKTOR ............................................... 42
Besparelser som konsekvens af reformen ....................................................... 42
7.1.1 Udviklingen i kommunernes administrationsudgifter og til folkevalgte ............ 43
7.1.2 Områder overført til kommunerne som følge af strukturreformen ................. 45
7.1.3 Udviklingen i medarbejdersammensætningen i kommunerne ....................... 48
Potentialer for besparelser........................................................................ 49
7.2.1 Anlægsområdet .............................................................................. 49
7.2.2 Det sociale område ......................................................................... 50
7.2.3 Behandling af alkoholmisbrug ............................................................. 51
7.2.4 Den samlede offentlige sektor ............................................................ 52
7.2
8
PERSPEKTIVERING AF RAPPORTENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ............... 55
www.bdo.gl
2
1
INDLEDNING OG BAGGRUND
BDO Grønland har på vegne af Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender fået til
opgave at gennemføre 3 delelementer i en evaluering af strukturreformens effekter. Evalueringen gennemføres på baggrund af en handlingsplan indgået mellem Naalakkersuisut, de 4
kommuner og KANUKOKA.
Det er formålet med de 3 dele af evalueringen at belyse, hvorvidt strukturreformens princip
om bedre og mere effektiv opgaveløsning, herunder om den ønskede harmonisering af serviceniveau er opnået (delevaluering 1), om borgerne oplever lettere adgang til borgerservice
(delevaluering 2), og endelig om de forventede besparelser og effektiviseringer er realiseret
eller realiserbare (delevaluering 3). Disse spørgsmål adresseres enkeltvis i de tre delevalueringer. Sideløbende med den økonomiske og administrative evaluering, er der iværksat en
evaluering af nærdemokratiet og borgernes opfattelse af strukturreformens effekter. Disse
evalueringer skal ses i sammenhæng og bør overordnet kobles sammen med de tidligere analyser af det offentliges effektiviseringspotentiale og redegørelsen om samarbejdet mellem
Selvstyret og kommunerne.
Dette resume er en sammenfatning af rapporten, ”Evaluering af strukturreformen”. Resumeet
fremhæver de væsentligste konklusioner og anbefalinger fra de tre delevalueringer.
2
REFORMBETÆNKNINGEN
Da det daværende landsstyre i 2003 nedsatte et strukturudvalg, der skulle gennemføre en
teknisk og faglig analyse som beslutningsgrundlag for en række ændringer i opgaveløsningen i
den offentlige sektor, var de primære hensyn, der skulle danne grundlag for analysen, at:



Etablere en bedre og mere effektiv borgerbetjening
Højne retssikkerheden
Lette borgernes adgang til den offentlige sektor
Strukturudvalget anbefalede bl.a. en styrket kommunal struktur, der med færre og større
kommunale enheder skulle blive i stand til at løfte flere af de offentlige opgaver. Strukturudvalget lagde ud over ovenstående hensyn vægt på, at:






”det offentlige skal være tættere på borgeren
borgeren skal have større mulighed for selvbetjening ved brug af telekommunikation
der etableres et sammenhængende offentligt IT-system på tværs af kommuner og
hjemmestyre
forenkle lovgivning og administration
øge faglighed og uddannelse af ansatte i kommunerne
etablere lokale servicecentre, hvor borgeren har adgang til hele den offentlige administration1”
Strukturreformen trådte i kraft i 2009. Forarbejdet til reformen fremgår af Strukturudvalgets
betænkning fra 2005, og det er anbefalingerne i denne betænkning, der udgør evalueringens
målepunkter.
1
Strukturudvalget, 2005: Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor
www.bdo.gl
3
Strukturreformen kan opdeles i en egentlig strukturreform, hvor kommunegrænserne er ændret, og en opgavereform, hvor opgaver er flyttet mellem Selvstyret og kommunerne. Reformen indebar en reduktion af antallet af kommuner fra 18 til 4. Begrundelsen for dette har
været et hensyn til at sikre en mere effektiv opgaveudførelse og mere ensartet behandling af
borgerne, fordi større kommuner vil være økonomisk mere bæredygtige og kunne skabe stærkere faglige miljøer.
Opgavereformen har været en løbende proces og pågår fortsat – det er således ikke alle opgaver, der er overflyttet i overensstemmelse med betænkningen. Nogle områder er flyttet,
mens andre afventer forhandlinger.
3
EVALUERINGSKRITERIER
Evalueringsrapporten indeholder afrapporteringen af de tre delevalueringer.
Delevaluering 1 består af 6 selvstændige evalueringsspørgsmål, afsnitsnummerering refererer
til evalueringsrapporten.






1A omhandler kommunernes arbejde med takstharmonisering på det tekniske område
og på daginstitutionsområdet
1B er en sammenligning af kommunernes aktuelle takstniveau og en måling af den
udbudte service
1C er en måling på ældreområdet, for så vidt angår visitationspraksis og udgifter til
beboere på pleje- og alderdomshjem og hjemmehjælp
1D omhandler kommunernes tildeling af ydelser ud over det lovfastsatte på social- og
ældreområdet
1E omhandler normeringen på dagtilbudsområdet, før og efter reformen.
1F omhandler skoleområdet
Disse fremgår som selvstændige kapitler i nærværende rapport. Evalueringen er baseret på en
række konkrete, sektorspecifikke målinger.
Delevaluering 2 omhandler, hvorvidt målsætningen om lettere adgang til borgerservice er
gennemført og har fokus på hhv. borgerservicecentrene i byerne og bygdekontorerne i bygderne. Delevalueringen er opdelt i to hovedafsnit:


2A giver en status på etableringen af borgerservicecentre i de 17 byer, herunder en
sammenligning af hvilke opgaver, der varetages i disse centre i 2014 i forhold til 2008
2B indeholder en evaluering af den tilbudte service i bygder med borgerbetjening,
med fokus på udviklingen fra 2008 til 2014
Delevaluering 3 omhandler besparelser i den offentlige sektor og omhandler to overordnede
undersøgelsesspørgsmål:


Om reformen samlet set har medført besparelser i den offentlige sektor
Om reformen kan forventes at medføre besparelser indenfor de nærmere år
Til brug for delevaluering 2 og 3 er der formuleret 3 evalueringskriterier:



Effektivitet i opgaveløsningen
Administrative forenklinger
Kvalitet i opgaveløsningen
www.bdo.gl
4
Effektivitet i opgaveløsningen omhandler, hvorvidt de nye storkommuner har opnået besparelser eller optimeringer som følge af eksempelvis stordriftsfordele, nytænkning af opgaveløsningen eller nye digitale løsninger.
Administrative forenklinger omhandler, hvorvidt den offentlige administration er blevet lettere, hurtigere og mere effektiv som følge af eksempelvis forenklede arbejdsgange, klare og
skriftlige retningslinjer, brugen af kompetenceplaner og valid ledelsesinformation.
Kvalitet i opgaveløsningen dækker over, om strukturreformen og de kommunale reorganiseringer har medført bedre borgerbetjening og forbedret mulighederne for en fortsat udvikling
af den kommunale opgaveløsning.
3.1
DATAGRUNDLAGET
I flere afsnit er det fremhævet, at datagrundlaget er forholdsvis spinkelt i forhold til at foretage objektive sammenligninger. Dette gælder især data fra de 18 gamle kommuner, men
også efter 2009, på flere af de områder evalueringen omfatter. Et solidt datagrundlag og en
ensartet konteringspraksis, vil alt andet lige, styrke både den politiske og administrative styring i kommunerne, ligesom det vil gøre en sammenligning på tværs af kommunerne mere
entydig. Endeligt vil det understøtte drøftelserne om opgaveudlægning og effektivitet i opgaveløsningerne, såfremt disse drøftelser kan underbygges af valide data.
NB! – Af hensyn til referencerne til evalueringsrapporten, er nummereringen af tabeller
og illustrationer bibeholdt, som de er anført i rapporten.
www.bdo.gl
5
4
KONKLUSION
Der kan drages følgende overordnede konklusioner på baggrund af de 3 delevalueringer.
4.1.1
DELEVALUERING 1: SERVICENIVEAUHARMONISERINGER
Serviceniveauharmonisering forstås som et ensartet serviceniveau – udgiftsniveauet kan være
en del forringelse. Evalueringen viser, at der er sket serviceniveauharmoniseringer på nogle
serviceområder og ikke på andre. Der er dog også områder, hvor datagrundlaget ikke tillader
entydige konklusioner.
Evalueringen viser, at takstbetaling på det tekniske område og på dagtilbudsområdet er
harmoniseret indenfor de nye kommuner. Borgerne indenfor hver kommune betaler således
det samme beløb for den samme ydelse. Mellem kommunerne er der store forskelle på både
udgiftsniveau og takster.
Evalueringen af ydelser på social- og ældreområdet udover de lovfastsatte viser, at der er
store forskelle indenfor hver kommune i anvendelse af tillæg til overførselsindkomsterne (alderspension, førtidspension og offentlig hjælp) samt i anvendelsen af fripladser på dagtilbudsområdet.
www.bdo.gl
6
Evalueringen viser, at der er store forskelle i udgiftsniveauet på serviceområderne; skole,
hjemmehjælp, alderdoms- og plejehjem samt ældrekollektiver. Forskellene kan skyldes
reelle forskelle i det tilbudte serviceniveau og dermed manglende serviceniveauharmonisering. Forskellene kan dog også skyldes forskellige rammevilkår i de enkelte byer og bygder,
eksempelvis forskelle i borgernes levevilkår, mulighed for at tiltrække uddannet arbejdskraft
og mulighederne for at opnå stordriftsfordele.
På baggrund af resultaterne fra første delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger:
4.1.2

En generel anbefaling for alle områderne er, at datakvaliteten styrkes, og at
oplysninger om økonomi og aktivitet følges tæt og løbende af den ansvarlige
ledelse. Det gælder i særlig grad på social- og ældreområdet, hvor det har
været meget vanskeligt at indhente brugbare data, og hvor udviklingen i udgifter og ydelsesmodtagere lægger et generelt pres på økonomien.

For områder med takstbetaling anbefales det, at der udarbejdes opgørelser af
omkostningerne på området, så det gøres muligt enten 1) at opkræve takstbetalinger, der svarer til disse eller 2) at fastsætte politisk, hvor stor en del af
omkostningerne, der skal dækkes af brugerbetalinger.

For tillæg til overførsler er det BDO’s anbefaling, at tilkendelsen af tillæg baseres på en ensartet administrativ praksis i den enkelte kommune under hensyntagen til det individuelle skøn.

For områder, hvor forskelle i byer og bygders rammevilkår har betydning for
serviceniveauet, kan det være nødvendigt at acceptere disse forskelle. BDO
anbefaler dog, at der for hvert konkret område anvendes saglige, ensartede
og gennemskuelige kriterier for budgettildelingen bl.a. på skoleområdet, så
det løbende sikres, at serviceniveauforskellene kan henføres til objektive vilkår.

Det anbefales, at der følges op på timetildelingen til lærere og skoleledere,
således at disse stemmer overens med bekendtgørelserne.

BDO anbefaler, at rekrutteringsindsatsen på dagtilbudsområdet styrkes og at
et evt. mindreforbrug, som følge af anvendelse af arbejdskraft med et lavere
uddannelsesniveau, anvendes til at opkvalificere denne arbejdskraft.
DELEVALUERING 2: BORGERSERVICE
Målsætningen med etablering af kommunale borgerservicecentre er, at borgerne skal have
én indgang til det offentlige. Reelt er der dog tale om undtagelser fra det offentlige betragtet
som én fælles enhed, eksempelvis sundhedsvæsenet, Skattestyrelsen mv. Det er lykkedes at
skabe borgerservicecentre i kommunerne og professionalisere borgerbetjeningen. Der er fortsat et potentiale for at lægge flere opgaver ud i borgerservicecentrene.
Efter kommunesammenlægningen har de fire nye kommuner alle truffet beslutning om at
oprette borgerservicecentre i byerne. Overordnet har kommunerne samme målsætning for
borgerservicecentrene, nemlig at så stor en del af den rutinemæssige sagsbehandling som
muligt skal ske her, og at de offentlige IT-løsninger, der understøtter digital sagsbehandling,
skal udgøre en stadig større del af den kommunale borgerbetjening.
www.bdo.gl
7
Kommunerne oplyser, at der i forbindelse med oprettelsen af borgerservicecentrene er tilført
personaleressourcer fra fagforvaltninger og sekretariatsfunktioner med en stort set tilsvarende reduktion af antal medarbejdere i fagforvaltningerne. Alle kommunerne er kendetegnet
ved, at det særligt fra er sekretariaterne og socialområdet, at der er lagt opgaver ud til borgerservicecentrene, mens fagforvaltningerne har i mindre grad udlagt opgaver til borgerservicecentrene.
Der er med borgerservicecentrene blevet bedre muligheder for at opbygge faglighed med
fokus på servicering af borgerne. Fokus i kommunerne har været på at etablere borgerservicecentre og afgøre snitflader til de øvrige forvaltningsområder, mens der først på det seneste er blevet sat fokus på de potentielle stordriftsfordele, en omlægning af opgavehåndteringen kan medføre. Opgaveløsningen er derfor ikke for nærværende blevet billigere.
Borgerservice i bygderne varetages af bygdekontorer. Generelt fungerer hovedparten af
bygdekontorene alene som indgang til en senere sagsbehandling eller afgørelse i en fagforvaltning eller på et borgerservicekontor i byerne. Der er dog områder, hvor bygdekontorene i
de senere år har fået tilført flere opgaver og desuden kompetence til at træffe afgørelse i
nogle sager ved første borgerhenvendelse.
I de fire nye kommuner er det et fællestræk, at bygderne ikke er omfattet af samme strategier og målsætninger for udvikling af borgerserviceområdet, som borgerservicecentrene i
byerne. Kommunerne fortæller enstemmigt, at man i højere grad i bygderne har udviklet
modeller, der kan opfylde de lokale behov, afhængigt af indbyggertal og de tilgængelige personaleressourcer.
Der er i nogle kommuner sket en harmonisering af ydelserne i bygderne. Bygderne har ikke i
samme omfang som byerne fået tilført nye opgaver. Med til billedet hører dog, at bygderne
før reformen har løst et meget varieret udbud af ydelser, hvorfor det er vanskeligt at drage
en entydig konklusion i forhold til reformens målsætninger om opgaveudlægning.
På baggrund af resultaterne fra anden delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger:
4.1.3

Der bør være politisk fokus på yderligere opgaveudlægning fra forvaltninger
til servicecentre, så de forvaltningskulturelle barrierer nedbrydes.

FOIS, og dermed Sullissivik og digitaliseringsstyrelsen, bør tage kommunernes
efterlysning af et tættere samarbejde og fokus på de borgerettede ydelser
op, så der i samarbejde sker en koordineret indsats.

Der er et yderligere potentiale for nemmere og billigere opgaveløsning på en
række områder, eksempelvis socialområdet. Sullissivik.gl benyttes stort set
ikke på socialområdet, selv om portalen tilbyder flere løsninger på området.
En større digitalisering vil både være lettere for borgeren og billigere i drift
for kommunerne.

Der bør udarbejdes kanalstrategier, der sikrer et fortsat fokus på at flytte
brugen af henvendelseskanaler fra de mere omkostningskrævende til de mindre omkostningskrævende, dvs. fra personligt fremmøde til telefonisk henvendelse til anvendelse af digitale løsninger.
DELEVALUERING 3: BESPARELSER
Strukturreformen indebar en reduktion i antallet af kommuner, så de daværende 18 kommuner blev lagt sammen til 4. Hensigten var at skabe større enheder, der kunne løfte flere op-
www.bdo.gl
8
gaver samt øge mulighederne for stordriftsfordele. Opgavereformen indebar en udlægning af
opgaver fra Selvstyret til de nye, større kommuner. Hensigten var bl.a. at samle finansieringsog beslutningskompetencer, hvilket skulle medføre en mere effektiv opgaveløsning.
Strukturreformen og de gennemførte opgaveudlægninger har ikke medført besparelser, men
indsatserne på områderne er blevet styrket. Dette kan skyldes politiske prioritering og et
generelt kvalitetsløft. Det er BDO’s vurdering at der er nogle økonomiske potentialer ved en
yderligere samling af områder. Dette kræver dog, at administration efter en samling også
organiseres mere effektivt.
Der er ikke opnået besparelser på administration i forhold til de forventninger, der var opstillet i Betænkningen. Tværtimod er udgifterne til administration i kommunerne steget i perioden 2008-2013. Den andel af kommunernes samlede udgifter, der anvendes til administration,
er imidlertid mindsket over perioden 2008-2013. Dette skyldes, at den samlede kommunale
økonomi er vokset. Når den administrative drift imidlertid ikke er vokset tilsvarende, kan
dette være en indikation på, at kommunerne i nogen grad er blevet mere effektive på det
administrative område, at der var opbygget en kommunal administration inden udlægning af
en opgave og/eller at en del administration fortsat ligger i Selvstyret.
Det kan konkluderes, at det er blevet nemmere at rekruttere uddannet arbejdskraft, herunder akademikere til de nye kommunernes centraladministrationer. Det er dog ikke muligt at
udregne en procentuel fremgang, da datagrundlaget ikke foreligger. De centrale faglige miljøer er blevet styrket. Men reformen har ikke medført, at byer uden centrale kommunale
funktioner, har haft nemmere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dette trods, at flertallet af kommunerne har afsat flere ressourcer end før reformen til efteruddannelse og kompetenceløft.
Kommunerne har samlet set færre udgifter til folkevalgte i 2013 end i 2008, da der er sket
reduktioner i antallet af folkevalgte. Udviklingen gør sig gældende i alle kommunerne. Der er
dog samtidig med sket en stigning i udgiften pr. både kommunal- og bygdebestyrelsesmedlem.
Den enkelte folkevalgte er således ”blevet dyrere”. Der kan være flere årsager til de øgede
udgifter pr. folkevalgt, herunder lønstigninger ifbm. øget professionalisering, samt øget
transport og ophold i forbindelse med møder. Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i, hvad der anvendes til de folkevalgte, for så vidt angår møder, tjenesterejser og repræsentation.
Opgavereformen har indebåret udlægning af ansvaret for opgaveløsningen og finansiering på
en række områder fra Selvstyret til kommunerne. Det gælder handicapområdet, PPR samt
den vidtgående specialundervisning. Samlet set kan der ikke tales om besparelser på de udlagte områder. Tværtimod kan der konstateres stigende udgifter på alle områderne. Der kan
være mange grunde til denne udvikling, og det kan være vanskeligt entydigt at udpege den
vigtigste. Meget tyder dog på, at der både tale om generelle trends på områderne (flere modtagere), kvalitetsløft (stigninger i serviceniveau) samt politisk bestemt opprioritering af indsatserne.
En række områder er drøftet udlagt til kommunerne, og der vurderes at være potentialer for
en bedre opgaveløsning, herunder højere grad af effektivitet og dermed mulighed for besparelser. Det gælder bl.a. anlægsområdet, hvor der i dag ligger en række udfordringer. Nogle
udfordringer udløber direkte af strukturen, mens andre er skabt af manglende koordinering og
den konkrete praksis for udførelsen af opgaven. Den nuværende organisering og praksis indebærer uhensigtsmæssige snitflader og incitamentsstrukturer, og der er muligheder for at forbedre opgavevaretagelsen ved at samle den.
Døgninstitutionsområdet er drøftet udlagt til kommunerne. I dag er både Selvstyre og kommuner ansvarlige for sagsbehandlingen på døgninstitutionsområdet. Kommunerne finansierer
www.bdo.gl
9
institutionerne, men har meget lidt indflydelse på indholdet af ydelsen. Strukturerne vil blive
mere hensigtsmæssige med en udlægning af både drift og anlæg for området i en fælleskommunal enhed, der skal sikre, at området fortsat er landsdækkende, men i tråd med de kommunale ønsker. Da udgifterne på området overordnet set vokser, og den fælleskommunale
enhed kræver et nyt administrativt set-up forventes der ikke besparelser, men der er et potentiale for en langt bedre og mere hensigtsmæssig styring af området.
Tilskud og refusioner fra Selvstyret til kommunerne på området for overførselsindkomster
medfører en række uhensigtsmæssige incitamenter. At kommunerne kun er delvist ansvarlige
for finansieringen kan påvirke sagsbehandlingen til skade for den samlede offentlige økonomi.
Endvidere medfører ordningerne en mængde dobbeltadministration, hvor både kommuner og
Selvstyre behandler/godkender de samme sager. Mere hensigtsmæssige incitamentsstrukturer
vil påvirke sagsbehandlingen og i højere grad sikre, at borgerne tilkendes de rette ydelser,
samt at tilkendelsen revurderes, når der er behov for det. En samling af områderne hos ét
administrativt niveau vil reducere dobbeltadministration.
Der vil være et økonomisk potentiale for dels en reduktion i ydelserne og dels administrative
besparelser. Besparelsen vil dog i høj grad afhænge af, om den kommunale administration
indrettes mere effektivt.
På baggrund af resultaterne fra tredje delevaluering, kan der opstilles en række anbefalinger:

Der blev i foråret 2103 udarbejdet en effektiviseringsanalyse, blandt andet af
kommunernes administration. For at sikre, at potentialerne på administrationsområdet opnås i så høj grad som muligt bør Analysen skal supplere den tidligere, og bør som minimum opgøre forbruget på administration centralt/decentralt, analysere hvor snitfladerne placeres bedst og hvilke økonomiske potentialer, der er ved at centralisere og harmonisere administration
internt i kommunerne.

Mødestrukturer vil kunne effektiviseres yderligere med et særligt blik på at
nedbringe rejse- og opholdsomkostninger. En mere konsekvent brug af videokonference er et oplagt middel.

Det anbefales at det igangværende arbejde med sektorplaner på anlægsområdet udbygges, så de offentligt ejede selskaber også inddrages i arbejdet.
Det vurderes at der vil være et potentiale for en mere effektiv anvendelse af
anlægsmidlerne.

For at sikre hensigtsmæssige strukturer på døgninstitutionsområdet, bør drift
og anlæg samles. Udlægning kan ske trinvist.

Tilskud og refusioner mellem Selvstyre og kommuner på områder, hvor kommunerne er ansvarlige for sagsbehandlingen, bør reduceres, da det medfører
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og dobbeltadministration. Der er et
økonomisk potentiale ved at samle beslutnings- og finansieringskompetencerne. Besparelsen vil dog i høj grad afhænge af, om den kommunale administration indrettes mere effektivt.

Der bør etableres et fælles forum mellem kommuner, selvstyre og offentligt
ejede virksomheder omkring fællesoffentlige serviceenheder.
www.bdo.gl
10
4.1.4 ANDRE TRENDS, DER VIL PÅVIRKER OG VIL PÅVIRKE EFFEKTERNE AF STRUKTURREFORMEN
Effekterne af strukturreformen vil også blive påvirket af en række andre udviklinger i landet,
der også kan gøre det relevant at drøfte om kommunerne på sigt har en størrelse til at løfte
mængden og kompleksiteten i opgaverne:
 Der er en afmatning af økonomien, og kommunernes skatteindtægter forventes at
falde de kommende år.
 Der sker ændringer – og forholdsvist uforudsigelige ændringer - i fiskeriet, som kan få
stor betydning for økonomien og for bosætningen.
 Der er et let faldende folketal og en generel tilflytning til de større byer.
 Der er en strukturudvikling, som medfører faldende beskæftigelse og samtidig en demografisk udvikling med en stigende andel ældre, der vil medfører et udgiftspres i
både kommuner og Selvstyre.
 Der drøftes en deling af Qaasuitsup Kommunia
 En større udbredelse af digitale løsninger, vil medføre ændringer i det offentliges organisationer.
www.bdo.gl
11
5
DELEVALUERING 1: HARMONISERING OG
OPGAVELØSNING
Denne del af evalueringen omfatter en måling af, hvorvidt kommunerne har serviceharmoniseret internt, målt før og efter reformen, samt en sammenligning af de 4 nye kommuners
serviceniveauer. Det skal bemærkes, at det på visse områder har været vanskeligt at indsamle valide data fra før 2009, samt at den kommunale konteringspraksis ikke er ens mellem de 4
kommuner. Der kan derfor være en vis usikkerhed forbundet med enkelte elementer i evalueringen.
5.1
5.1.1
FØRSKOLEOMRÅDET
TAKSTHARMONISERING
Evalueringen omfatter takster på førskoleområdet. Resumeet sammenfatter de 4 kommuners
nye praksis.
Fastlæggelse af takster for kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen skal ske med udgangspunkt i de kommunale omkostninger til disse tilbud, med graduering i forhold til de øko-
www.bdo.gl
12
nomiske forhold hos de betalingspligtige. Der kan således skelnes mellem byer og bygder,
også geografisk i de nye kommuner, men ikke mellem institutioner i samme by. Det kan også
besluttes, at der skal ske en differentieret betaling, afhængigt af institutionstypen, vuggestue, børnehave, eller integreret institution. For alle kommunerne gælder, at der ydes en
søskenderabat, så der betales mindre for barn nr. 2.
Tabellen nedenfor viser pasningsprocenten i førskoletilbuddene. Det fremgår, at børn i Qeqqata Kommunia i noget højere grad end børn i de øvrige kommuner passes i kommunale dagtilbud. Qaasuitsup Kommunia er den kommune, hvor relativt færrest børn i 2013 er indskrevet
i dagtilbud. Det fremgår, at der generelt har været en stigning i andelen af 0-5-årige i dagtilbud, om end der i Kommune Kujalleq fra 2009 til 2012 har været et fald.
Tabel baseret på tabel 22, 24, 27 og 31: Andel 0-5-årige, der er indskrevet i et kommunalt dagtilbud
2009
2010
2011
2012
2013
Kujalleq
67%
62%
65%
61%
67%
Qeqqata
74%
75%
78%
77%
81%
Sermersooq
62%
65%
66%
67%
68%
Qaasuitsup
62%
61%
63%
63%
66%
Hele landet
65%
65%
67%
67%
70%
Kommune Kujalleq har valgt at forældrebetalingen er ens, uanset institutionstypen. Generelt
er brugerbetalingen lavere i den nye kommune, sammenlignet med de tre forhenværende.
Kommunen prioriterer lave takster, da den gerne vil tiltrække familier med børn.
Qeqqata Kommunia har besluttet at ensrette alle takster, uanset de to gamle kommuners
praksis. Der skelnes heller ikke her, mellem typen af institution. Den maksimale forældrebetaling er 1.000 kr. pr. måned. For forældre med en årsindtægt på mindre end 100.000 kr. er
institutionspladser gratis. Beslutningen er begrundet med, at kommunen ønsker at tiltrække
unge og studerende, især til Sisimiut som uddannelsesby. Den forholdsvis lave takst betyder,
at kommunen ikke får dækket sine driftsomkostninger på området.
Kommuneqarfik Sermersooq har fra 2009 til 2011 benyttet forskellige takster på børnepasningsområdet. Fra 2011 er forældrebetalingen harmoniseret. Der skelnes takstmæssigt mellem dagpleje, vuggestue og børnehave. Der ydes gratis institutionsplads, såfremt årsindtægten er under 150.000 kr.
Qaasuitsup Kommunia har også valgt at differentiere betalingen, afhængigt af institutionstypen. Også her er der tale om søskenderabat. Der er tendens fra 2009 til 2013 til, at taksterne
for de laveste indkomstgrupper er faldet, mens de er steget for de højeste indkomstgrupper.
5.1.2
SAMMENLIGNING AF TAKSTNIVEAUET MELLEM DE 4 KOMMUNER
Kommunerne har, med respekt for den lovgivning der ligger til grund, mulighed for at fastsætte egne serviceniveauer. Dette afsnit sammenligner takstniveauerne på førskoleområdet
og illustrerer de politiske besluttede takster. Taksterne er kun en indikator for serviceniveauet, en række andre vilkår er lige så væsentlige, muligheden for frit valg, vilkår, normeringer,
etc.
To kommuner – Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia - har indkomstafhængige takster,
uanset institutionstypen. De to andre kommuner, har valgt institutionsspecifikke takster, af-
www.bdo.gl
13
hængigt af om det er vuggestue, børnehave eller dagpleje. I en sammenligning af serviceniveauet mellem kommunerne indgår en række parametre, driftsudgifter, normeringer, ventelister og åbningstider.
På dagplejeområdet er Kommuneqarfik Sermersooq den billigste kommune for forældre med
en indkomst under 500.000 kr. Der ydes friplads, hvis indtægten er under 150.000 kr. For de
højeste indkomstgrupper, er Qeqqata Kommunia den billigste, hvilket skyldes beslutningen
om en maksimal takst på 1.000 kr. pr. måned. Qaasuitsup Kommunia er den dyreste kommune, når indtægten er over 250.000 kr. Kommune Kujalleq tilbyder ikke dagpleje.
Når det gælder vuggestuer, er prisudviklingen mere ensartet, bortset fra de frie pladser i
Sermersooq for indkomster under 150.000 kr. Taksterne stiger, når indtægterne er over
250.000 kr. Når årsindtægten er over 800.000 kr., er der en difference på 2.465 kr. mellem
den dyreste og billigste kommune.
Figur 40: Forældrebetaling til vuggestue i kommunerne, kr., 2014
Forældrebetaling til vuggestuer 2014
4000
3500
Takstbeløb
3000
2500
SE vuggestue 2014
2000
QA vuggestuer 2014
1500
QE 0-6 år 2014
1000
KU 0-6 år 2014
500
100.000
115.000
130.000
145.000
160.000
175.000
190.000
205.000
220.000
235.000
250.000
280.000
340.000
380.000
425.000
475.000
600.000
750.000
0
Forældreindkomst pr. år
Kilde: Kommunernes takstblade, 2014.
Børnehaveområdet følger billedet fra taksterne på vuggestuer, her er differencen for de højeste indtægtsgrupper, 1.742 kr.
Kommunernes driftsomkostninger afspejler det kommunale serviceniveau på børneområdet.
Nedenstående viser kommunernes samlede omkostninger på området, opgjort pr. passet barn.
Figur 42: Kommunernes nettodriftsudgifter i kr. til daginstitutioner pr. passet barn, 2013
www.bdo.gl
14
Udgifter til daginstitutioner pr.
passet barn, 2013
120.000
97.091
100.000
92.119
94.199
82.938
Gennemsnit
80.000
60.000
40.000
20.000
Kujalleq
Qeqqata
Sermersooq
Qaasuitsup
Kilde: Kommunernes regnskaber for 2013. Antal passede børn er opgjort af KIMIK på baggrund af kommunernes Winformatik-indberetninger.
Der er relativt stor forskel på kommunernes omkostninger, 14.153 kr. mellem den dyreste og
den billigste. Som følge af den forholdsvis lave forældrebetaling i Kujalleq og Qeqqata, er
disse to kommuners omkostninger højere end de andre.
Normeringsforholdendes betydning for serviceniveauet er uddybet i afsnit 4.5, det skal her
anføres, at der er relativt stor forskel mellem det 4 kommuner, når det gælder normering i
forhold til antallet af passede børn. Der er større lighed mellem kommunerne, når det gælder
antallet af uddannede pædagoger.
Alle 4 kommuner har stort samme serviceniveau, når det gælder åbningstider i pasningstilbuddene.
Sammenlignes kommunernes omkostninger på dagtilbudsområdet med danske forhold, er der
en markant forskel. De grønlandske kommuner er mellem 10.000 og 30.000 kr. kroner dyrere i
nettodriftsudgifter pr. passet barn. Forklaringerne kan bl.a. være, at forældrebetalingen er
markant mindre i Grønland, samt at der generelt er forplejning i de grønlandske institutioner.
I Danmark er tilbuddet om forplejning en brugerbeslutning, og omkostningerne herfor kan
derfor løftes næsten helt2 over på forældrebetalingen.
5.1.3
MINDSTEBETALING OG FRIPLADSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
Mindstebetaling og fripladser på dagtilbudsområdet skal tages i betragtning, når man sammenligner kommunernes brug af sociale ydelser. Det er ikke muligt at foretage en systematisk
sammenligning før og efter reformen, da kommunerne før 2009, har anvendt forskellige systemer til at registrere på området.
Nedenstående figur giver et overblik over de fire kommuner, hvor udviklingen i fripladser pr.
indskrevet barn fremgår for 2009-2013. Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq er
de eneste kommuner, der i takstbladene har økonomiske fripladser til forældre eller betalingspligtige med en årsindkomst under 100.000/150.000 kr. De to kommuner har denne fripladsordning i hele perioden 2009-2013.
2
Udgifterne til forplejning af børn med pædagogiske eller økonomiske fripladser vil fortsat blive afholdt af kommunen.
www.bdo.gl
15
Figur 121: Udviklingen i antallet af fripladser pr. indskrevet barn i dagtilbud pr. kommune, 2009-2013
0,18
0,16
0,14
0,12
0,10
0,08
0,06
0,04
0,02
0,00
Antal fripladser pr. indskrevet barn i dagtilbud
2008-2013
Kujalleq
Qeqqata
Sermersooq
Qaasuitsup
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: KIMIK iT på baggrund af kommunernes Winformatik-indberetninger 2009-2013.
Alle kommunerne anvender pædagogiske fripladser efter en individuel vurdering. Qeqqata
Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq anvender endvidere økonomiske fripladser. De økonomiske fripladser øger kommunernes omkostninger, hvad også afspejles i afsnit 4.1 i evalueringsrapporten.
5.1.4
NORMERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
Normeringen på dagtilbudsområdet er reguleret ved lovgivning fra 2012. Det gælder både den
generelle normering og en fastsættelse af antallet af uddannede pædagoger i forhold til antallet af børn.
Såfremt kommunerne skal overholde lovgivningens normeringskrav, skal personalenormeringen pr. barn i vuggestue være 1 voksen for 4 børn. Pædagognormeringen skal være 1 pædagog for 12 børn. Personalenormeringen for børn i børnehave skal være 3 voksne pr. 20 børn.
De nedenstående tabeller viser for hver kommune personale- og pædagognormeringen pr.
barn. Udregningen er ikke som i delevaluering 1B foretaget pr. passet barn, men i stedet pr.
barn, som hver institution er normeret til at kunne passe. Dette skyldes, at hvor delevaluering
1B handlede om at afdække det aktuelt leverede serviceniveau, handler denne delevaluering
1E derimod om at afdække kommunernes normering af dagtilbudsområdet.
Tabel 132. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Kommune Kujalleq, 2014
By
Bygd
Personalenormering
VUG, BHV, INT
5,39
-
Pædagoger
VUG, BHV, INT
Personalenormering
INT
9,61
-
Pædagoger
INT
4,00
8,00
Kilde: Oplysninger indhentet i kommunerne
Tabel 133. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Qeqqata Kommunia, 2014
By
Bygd
Personalenormering
VUG
3,43
-
Pædagoger
VUG
6,86
-
Personalenormering
BHV
6,00
-
Pædagoger
BHV
8,57
-
Personalenormering
INT
3,42
3,26
Pædagoger
INT
7,84
14,67
Tabel 134. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Kommuneqarfik Sermersooq, 2014
www.bdo.gl
16
By
Bygd
Personalenormering
VUG
2,46
-
Pædagoger
VUG
9,76
-
Personalenormering
BHV
4,98
-
Pædagoger
BHV
11,91
-
Personalenormering
INT
6,19
1,71
Pædagoger
INT
13,66
4,00
Tabel 135. Passede børn pr. pasningspersonale efter institutionstype, Qaasuitsup Kommunia, 2013
By
Bygd
Personalenormering
VUG
2,77
-
Pædagoger
VUG
13,05
-
Personalenormering
BHV
5,84
4,80
Pædagoger
BHV
26,13
0,00
Personalenormering
INT
3,71
4,36
Pædagoger
INT
38,00
98,00
Normeringen har indflydelse på kommunens takster for forældrebetaling, fordi taksterne skal
fastsættes på baggrund af kommunernes udgifter til pædagogisk udviklende kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen samt de økonomiske forhold hos den eller de betalingspligtige. Den største udfordring for samtlige kommuner ligger i at kunne rekruttere kvalificeret
arbejdskraft til bygderne, men flere kommuner fortæller også om uligheder imellem byerne.
Kommunerne oplever ikke en ændring i rekrutteringsmulighederne og -udfordringerne som
følge af strukturreformen og de større kommuner. Det er fortsat en udfordring at skaffe uddannet arbejdskraft, ligesom det var det før strukturreformen. Kommuneqarfik Sermersooq
oplever dog, at man i den nye, større kommune har haft bedre mulighed for at etablere udrejsende, pædagogiske konsulenter, der arbejder mere målrettet med at hæve det pædagogiske niveau hos personalet i hele kommunen.
KONKLUSIONER/ANBEFALINGER:










Kommunerne har harmoniseret taksterne for børnepasningstilbud i forbindelse med
reformen, om end med forskellig hastighed.
Kommunerne får generelt ikke dækket de driftsomkostninger, de har mulighed for
gennem bekendtgørelsen på området, idet der politisk vælges et takstloft, med henblik på at tiltrække højindkomstgrupper. Dette kan medføre et vedligeholdelsesefterslæb på området, idet det er vanskeligt at prioritere økonomien til investeringer.
Der er store udsving mellem de 4 kommuners forældrebetaling på dagtilbudsområdet. De politisk besluttede takster afspejler ikke de kommunale driftsomkostninger.
Der er relativt stor forskel på omkostningerne pr. passet barn og normeringsforhold.
Der er ikke en sammenhæng mellem takster, normering og driftsomkostninger.
Det er vanskeligt for kommunerne at opfylde lovgivningens krav til uddannet personale, især i de mindre bosteder.
Det anbefales, at der sikres en bedre ledelsesinformation om økonomi og aktivitet
både af hensyn til takstopkrævning og den daglige styring
Sammenhængen mellem omkostningerne og niveauet for forældrebetaling, bør gøres
til genstand for en politisk drøftelse. Dette gøres blandt andet ved præcise, gennemskuelige og tydelige opgørelser af, hvor stor en del af omkostningerne takstbetalingen dækker, og hvor stor en del, der dækkes gennem politisk prioritering af området.
Rekrutteringsindsatsen bør styrkes og et eventuelt mindreforbrug, grundet lav udnyttelse af normering, afsættes til relevant efteruddannelse.
Det anbefales, at der sættes fokus på førskoleområdets samspil med de andre kommunale forvaltningsområder. En god indsats i dagtilbuddet har stor betydning for både skoleområdet og socialområdet.
www.bdo.gl
17
5.2
SKOLEOMRÅDET
Skoleområdet er et væsentligt investeringsområde, og derfor er det i forbindelse med evalueringen af strukturreformen undersøgt, hvordan udviklingen i hver af de fire kommuner samt
mellem kommunerne har været i forhold til følgende:




Udgifter pr. elev
Andelen af uddannet personale
Undervisningstimer pr. elev
Timer anvendt på specialundervisning
Derudover er der foretaget en sammenligning af skolestørrelses betydning for økonomi og
uddannet personale, samt disse faktorers betydning for skolernes resultater, målt på karaktergennemsnit.
I årene efter 2008 har Kommuneqarfik Sermersooq relativt højere udgifter pr. indbygger i
alderen 6-16 år sammenlignet med de andre kommuner. I 2013 er udgifterne dog igen på niveau med to af de tre andre kommuners. Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia følges udgiftsmæssigt ad fra 2008 til 2012. I 2013 har Qeqqata Kommunia et
fald i udgifterne pr. indbygger i alderen 6-16 år, og dermed et brud på den udgiftstendens
kommunen har haft siden 2008. Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia følger derimod
den stigende tendens, og dermed har Qeqqata Kommunia et betydeligt lavere udgiftsniveau i
2013 end de tre andre kommuner.
Figur 136: Udgifter pr. indbygger 6-16 år, 2008-2013
Udgifter til undervisning pr. indbygger 6-16 år
100.000
80.000
Kujalleq
60.000
Qaasuitsup
40.000
Qeqqata
20.000
Sermersooq
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber. Indbyggerdata fra Grønlands Statistik.
Andelen af uddannet personale i den kommunale skole er en indikator på det kvalitetsniveau i
undervisningen, en kommune kan tilbyde.
www.bdo.gl
18
Figur 138: Andelen af uddannet personale
Andel uddannet personale i folkeskolen
0,8
0,7
0,6
0,5
Kujalleq
0,4
Qaasuitsup
0,3
Qeqqata
0,2
Sermersooq
0,1
0
2006/2007 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014
Kilde: Materiale fra Inerisaavik.
Figuren viser en høj grad af variation i andelen af uddannet personale på skolerne i kommunerne. Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq har siden skoleåret 2010/2011
haft en stigende andel uddannet personale, mens de to andre kommuner overordnet set har
oplevet et fald. Tallene svinger dog noget fra år til år. Status for skoleåret 2013/2014 er dog,
at Sermersooq har den højeste andel uddannet personale.
I nedenstående figur er opgjort antal undervisningstimer pr. elev i skoleårene 2010/2011 –
2013/2014. Mindstetimetallet er fastsat af Selvstyret.
Figuren illustrerer, at Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq ligger betydeligt lavere end Kommune Kujalleq. Det fremgår endvidere, at der i Qeqqata
Kommunia har været et større fald i timer pr. elev fra skoleåret 2011/12 til 2012/13.
Figur 139: Timer pr. elev
Antal årlige undervisningstimer pr. elev
105,00
100,00
95,00
Kujalleq
90,00
Qaasuitsup
Qeqqata
85,00
Sermersooq
80,00
75,00
2010/2011
2011/2012
2012/2013
2013/2014
Kilde: Materiale fra Inerisaavik
Note: Der er alene tale om timer til undervisning uden indregning af faktor 2, ikke timer til øvrigt, ledelse mv.
www.bdo.gl
19
Figuren viser, hvordan Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia alle har haft et stigende antal timer til specialundervisning pr. elev i perioden. Qeqqata Kommunia har en større stigning i 2011/2012 og har det største antal specialundervisningstimer pr. elev.
Figur 140: Timer til specialundervisning opgjort pr. elev
Antal timer til specialundervisning pr. elev
14,0
12,0
10,0
Kujalleq
8,0
Qaasuitsup
6,0
Qeqqata
4,0
Sermersooq
2,0
2010/2011
2011/2012
2012/2013
2013/2014
Kilde: Materiale fra Inerisaavik.
BETYDNING AF SKOLESTØRRELSE, OMKOSTNINGER OG REKRUTTERINGSMULIGHEDER
Det er undersøgt, hvorvidt skolestørrelsen er en faktor, når der måles på omkostninger pr.
elev og uddannet arbejdskraft.
Det er generelt for alle kommunerne, som det er også er beskrevet i effektiviseringsanalysen,
at mindre skoler har større driftsomkostninger pr. elev. Dette er ikke overraskende, da der er
stordriftsfordele ved større enheder på skoleområdet. Der er der imod stor forskel på kommunernes omkostninger til drift af de forskellige skolestørrelser.
Nedenstående tabel viser i 2013-tal forskellen på omkostninger mellem kommunerne.
Tabel ikke med rapporten, produceret til resumeet: Udgifter pr. elev efter skolestørrelse
Kujalleq
Qeqqata
Sermersooq
Qaasuitsup
0-9 elever
161.067
140.982
123.922
133.026
10-19 elever
82.364
153.582
135.523
98.786
20-99 elever
133.497
112.274
91.694
82.602
Over 100 elever
70.188
*
86.161
79.972
Kilde: Kommunernes regnskaber og Inerisaavik.
* Det har ikke været muligt at opdele Qeqqata i skoler med over/under 100 elever.
Det samme forhold gør sig gældende, når der måles på antallet af faguddannet personale i
forhold til skolestørrelsen. De større enheder har nemmere ved at rekruttere end de mindre.
www.bdo.gl
20
BETYDNING AF OMKOSTNINGER OG PERSONALE, I FORHOLD TIL KVALITETEN
På baggrund af data indsamlet af Inerisaavik er der foretaget en undersøgelse af, hvordan de
gode resultater hos eleverne skabes. Betydningen af hhv. udgifter pr. elev, andel uddannede
lærere, antal undervisningstimer pr. elev og skolestørrelse er undersøgt i forhold til de resultater, eleverne opnår ved trintests og afgangsprøver.
Nedenstående figur viser sammenhængen mellem kommunernes udgifter pr. elev og elevernes
karaktergennemsnit. Det fremgår, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem at bruge
flere kr. pr. elev, og at eleverne opnår bedre karakterer.
Figur 148: Kommunernes udgifter pr. elev og skolernes karaktergennemsnit, 2012
Udgift pr. elev (x-akse) og
karaktergennemsnit (y-akse)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0
50000
100000
150000
200000
Dette illustreres særligt af de tre skoler, der anvender flest kr. pr. elev, men som ikke opnår
højere karaktergennemsnit. De skoler, der i 2012 har opnået de højeste karaktergennemsnit,
har hverken brugt færrest eller flest kr. pr. elev. De to skoler er placeret i hhv. Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. Det er vigtigt at være opmærksom på – som det
også fremgår af gennemgangen af skolestørrelsens betydning for udgifter pr. elev – at de skoler, der er dyrest pr. elev, som regel også er de allermindste skoler.
Andelen af uddannet personale i den kommunale skole er en indikator på det kvalitetsniveau i
undervisningen, en kommune kan tilbyde. Heller ikke her ses en entydig sammenhæng mellem dette og elevernes karaktergennemsnit. Der er dog stærke indikationer på, at skolerne
med de største andele af uddannet personale ikke ligger blandt de laveste karaktergennemsnit, mens de højeste karaktergennemsnit ligeledes er opnået af skoler med en relativt høj
andel af uddannet personale.
Heller ikke når det gælder antallet af undervisningstimer pr. elev holdt op imod karaktergennemsnit ses en entydig sammenhæng. Der er dog heller ikke en sammenhæng mellem, at
skolerne anvender relativt flere timer pr. elev, og at eleverne herefter opnår bedre karakterresultater.
Nedenstående figur viser afsluttende forholdet mellem skolestørrelse målt som antal elever
på en skole og det karaktergennemsnit, eleverne på skolerne har opnået. Figuren viser, at der
er skoler med hhv. høje og lave karaktergennemsnit på tværs af skolestørrelse. Det kan således ikke siges at være entydigt godt eller skidt for elevernes karakter, om de går på en stor
skole, hvor lærerne måske i højere grad har mulighed for at specialisere sig, eller en mindre
skole, hvor lærerne ofte vil være nødsaget til at undervise i flere fag. Ses der alene på skoler
www.bdo.gl
21
med over 100 elever, er der en tydeligere indikation af, at skoler med over 300 elever kan
have højere karaktergennemsnit end skoler med mellem 100 og 300 elever.
Figur 151: Skolestørrelse og skolernes karaktergennemsnit, 2012
Skolestørrelse (x-akse) og
karaktergennemsnit (y-akse)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0
100
200
300
400
500
600
Det er vanskeligt for kommunerne at rekruttere faguddannet personale på undervisningsrådet, når det gælder de mindre bosteder.
Der er både mellem kommunerne og internt i kommunerne forholdsvis stor forskel
på undervisningstimetal.
Der er store variationer i kommunernes omkostninger til drift af skoleområdet, når
der sammenlignes med skoler af samme størrelse.
Det anbefales, at kommunerne udarbejder og anvender gennemsigtige budgettildelingsmodeller med objektive, saglige og ensartede kriterier, der sikrer skolerne lige
muligheder for at lave undervisning.
Det anbefales, at der i højere grad følges op på de enkelte skoler og timetildelingerne – både til elever og lærere. Både i det løbende arbejde og i form af bedre budgettildelingsmodeller. Opfølgning kan også gennemføre, som en forvaltningsrevision af
folkeskoleområdet.





5.3
OMKOSTNINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET
I evalueringen indgår en undersøgelse af serviceniveauet på ældreområdet. Brugen af følgende ydelser i kommunerne er derfor undersøgt:



Udgifter til hjemmehjælp
Udgifter til alderdoms- og plejehjem
Udgifter til ældrekollektiver
Indledningsvist illustreres de samlede udgifter for kommunerne på ældreområdet, derefter
adresseres de tre ovenstående elementer for hver kommune. Det er velkendt, at den demografiske udvikling medfører en stigende ældrebyrde for det offentlige, og at området både
service- og omkostningsmæssigt bør have fokus. Der henvises til redegørelsen om det fællesoffentlige samarbejde, der mere detaljeret beskriver udfordringerne.
www.bdo.gl
22
Som skrevet i de foregående afsnit, er kvaliteten af data ikke af en standard, der tillader en
entydig konklusion, men der kan tolkes på indikationerne og tendenserne.
Tabel 47: Udvikling i antal borgere over 65 år på kommuneniveau, 2008-2013
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Udvikling
2008-2013
Qeqqata
625
657
687
695
719
733
17,3 %
Qaasuitsup
1338
1362
1410
1432
1460
1472
10,0 %
Sermersooq
974
1009
1068
1113
1166
1200
23,2 %
Kujalleq
624
648
679
703
746
744
19,2 %
Kommune
Kilde: Grønlands Statistik, opgjort pr. 1. januar i det pågældende år.
5.3.1
UDGIFTER PÅ ÆLDREOMRÅDET, ALLE KOMMUNERNE
Figuren nedenfor viser de samlede udgifter til ældreområdet i hver af de fire kommuner.
Udgifterne er stigende for samtlige kommuner fra 2008 og frem. Qaasuitsup Kommunia oplever den største stigning i samlede udgifter, mens Qeqqata Kommunia har oplevet den største
procentvise stigning i perioden med over 23 %. Andelen af borgere over 65 år er samtidig steget mindst i netop de to kommuner, set i forhold til de to andre kommuner.
Kommuneqarfik Sermersooq har oplevet den største vækst i befolkningen over 65 år, men har
samtidig oplevet den mindste udgiftsstigning af de fire kommuner samlet set over hele perioden.
Figur 48: Udviklingen i samlede udgifter på ældreområdet pr. kommune, 2008-2013
Samlede udgifter, ældreområdet 2008-2013
140.000.000
120.000.000
Qeqqata
100.000.000
80.000.000
Qaasuitsup
60.000.000
Sermersooq
40.000.000
Kujalleq
20.000.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedafsnit 47.
Når kommunernes gennemsnitlige udgift pr. borger over 65 år sammenlignes, har Qaasuitsup
og Qeqqata en mindre stigning i perioden 2008-2013. Kujalleq et mindre fald, og Sermersooq
et fald på omkring 15 %
5.3.2
HJEMMEHJÆLP
Kommunernes omkostninger på området skal sammenholdes med udgifter til drift af ældrekollektiver og plejehjem.
Figur 51: Udviklingen i udgiften til hjemmehjælp pr. borger over 65 år pr. kommune, 2008-2013
www.bdo.gl
23
Udgifter til hjemmhjælp pr. borger 65+
2008-2013
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Qeqqata
Qaasuitsup
Sermersooq
Kujalleq
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedkonto 47.02.
Qeqqata ligger forholdsvist stabilt over perioden. Qaasuitsup har reduceret omkostningerne
pr. borger, hvilket formentlig skyldes flere pladser på ældrekollektiver og plejehjem. Sermersooq har et meget markant fald fra 2011, hvilket kan relateres til en tilsvarende stigning på
plejehjemsområdet. Det samme gælder Kujalleq, hvor det her er omkostningerne til ældrekollektiver, der modsvarer faldet. Samlet set er der et fald i kommunernes omkostninger til
hjemmehjælp, målt pr. borger i aldersgruppen.
5.3.3
ALDERDOMS- OG PLEJEHJEM.
Samlet set er kommunernes omkostninger på området steget ganske markant fra 2008 til
2013, grundet det stigende antal ældre. Qaasuitsup og Sermersooq tegner sig for de største
stigninger, op til omkring 50 %. Kujalleq ligger på ca. det halve i stigning.
Figur 57: Udviklingen i udgiften til alderdoms- og plejehjem pr. borger over 65 år pr. kommune, 2008-2013
70.000
Udgifter til alderdomshjem og plejehjem pr.
borger 65+, 2008-2013
60.000
Qeqqata
50.000
Qaasuitsup
40.000
Sermersooq
30.000
Kujalleq
20.000
10.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (tallene er ikke PL-regulerede). Udgifter bogført på hovedkonto 47.09.
I Qeqqata er der forholdsvis stor forskel på de to byer, hvilket skyldes, at Maniitsoq har et
relativt stort plejehjem. I Qaasuitsup skiller tre byer sig ud med højere omkostninger end de
andre, hvilket formentlig skyldes en løbende udvidelse af antallet af plejehjemspladser. For
Kujalleqs vedkommende, skiller Nanortalik sig ud, med væsentlige højere omkostninger pr.
borger, hvilket også gælder hjemmehjælpsydelser. Sermersooq ligger på et stabilt internt
www.bdo.gl
24
niveau. Der er indikationer på, at de større enheder er billigere at drive, og der dermed er
høstet stordriftsfordele.
5.3.4
ÆLDREKOLLEKTIVER/BO-ENHEDER
Tre af de 4 kommuner benytter dette plejetilbud. Kun Qeqqata anvender ikke ældrekollektiver/bo-enheder, og her er i stedet opført ældreboliger, hvilket ikke er omfattet af evalueringen.
Qaasuitsup har haft et markant fald i omkostningerne, hvilket skyldes udfasning af serviceydelsen i en af byerne fra 2008 til 2010. Sermersooq’s relativt høje omkostninger skyldes
blandt andet, at der ikke er plejehjem i Tasiilaq, her benyttes ældrekollektiver og boenheder i stedet. I Kujalleq er omkostningerne i Qaqortoq væsentligt mindre end i Nanortalik.
Figur 63: Udviklingen i udgiften til ældrekollektiver pr. kommune, 2008-2013
12.000
Udgifter til ældrekollektiver pr. borger 65+,
2008-2013
10.000
Qeqqata
8.000
Qaasuitsup
6.000
Sermersooq
4.000
Kujalleq
2.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 konteret på funktion 47.11 (tallene er ikke PL-regulerede).






Kommunernes omkostninger er steget i takt med befolkningsudviklingen.
Det er bemærkelsesværdigt, at de to kommuner, med den største procentvise forøgelse af befolkningsgruppen, samtidigt er de billigste, når der måles på omkostninger pr. borger i gruppen.
Der ikke serviceharmoniseret, hverken mellem kommunerne eller internt i kommunerne. Ydelser tildeles ofte på baggrund af et individuelt skøn.
Den demografiske udvikling og kommunernes økonomiske udfordringer medfører et
behov for et bedre styringsgrundlag, når det gælder pris/mængde-forholdet og samspillet mellem forskellige ydelser på ældreområdet. Et minimum i et forbedret styringsgrundlag er præcise opgørelser over modtagere af de forskellige ydelser, udvikling i antal modtagere, geografisk fordeling samt omkostning pr. bruger ved de forskellige ydelser.
Samspillet mellem ydelser skal kortlægges nærmere og bidrage til sektorplanen for
området, således at kommuner får input til en optimal organisering ift. de fremtidige
udfordringer.
Der kan med fordel arbejdes med at differentiere gruppen af ældre, da ”unge” ældre og ”ældre” ældre ikke i lige høj grad påvirker den kommunale økonomi. Dette vil
kunne være et bidrag i en mere præcis kommunal budgetlægning.
www.bdo.gl
25
5.4
IKKE LOVPLIGTIGE YDELSER, SOCIAL- OG ÆLDREOMRÅDET
Der er på social- og ældreområdet dels en række lovbundne ydelser, og dels en række ydelser
som kommunerne fastsætter udover de lovbundne – herunder ydelser i tilknytning til de lovbundne, men hvor kommunerne udøver en grad af skøn. Som en del af evalueringen er følgende områder undersøgt:



Ydelser i tilknytning til alders- og førtidspension
Ydelser i tilknytning til offentlig hjælp
Mindstebetalinger/fripladser på dagtilbudsområdet (behandles i afsnit om førskoleområdet)
Undersøgelsen er baseret på kommunernes regnskaber for perioden 2008-2013.
5.4.1
YDELSER TILKNYTTET ALDERSPENSION
I forbindelse med effektiviseringsanalysen blev det konstateret, at der var store variationer i
kommunernes brug af personlige tillæg på området, og at flere af disse blev givet som et
generelt tillæg og ikke på baggrund af en konkret vurdering. Tillægsydelserne omfatter:



Børnetillæg
Rådighedstillæg
Personligt tillæg
I nedenstående figur illustreres tillægsydelser pr. modtager. Det voldsomme udsving vedrørende Sermersooq skyldes formentlig bogføringsfejl. Ser man bort fra dette, ligger Sermersooq og Qaasuitsup stabilt, mens Kujalleq og Qeqqata udviser en stigende tendens.
Figur 69: Udviklingen i udgiften til tillægsydelser pr. modtager af alderspension pr. kommune, 2008-2013
7.000
Udgifter til tillæg til alderspension pr.
modtager, 2008-2013
6.000
Qeqqata
Beløb
5.000
Qaasuitsup
4.000
Sermersooq
3.000
Kujalleq
2.000
1.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (tallene er ikke PL-regulerede).
Ser man på børnetillæg, der ydes til pensionsmodtagere med hjemmeboende børn under 18
år, har der generelt været en stigende tendens frem til 2011, men kurven er nu knækket og
omkostningerne pr. modtager er faldende.
www.bdo.gl
26
Kommunalbestyrelserne fastsætter en grænse for, hvor stort et rådighedsbeløb alderspensionister skal have til rådighed, efter de faste omkostninger er betalt. Kommunen yder på den
baggrund et personligt tillæg, til forskellen er udlignet.
Qeqqata Kommunia optræder ikke i dette afsnit, idet der ikke er registeret bogføringer på
rådighedstillæg. Det ydes formentlig, men er ikke muligt at identificere med de tilgængelige
regnskabsdata.
Udgifterne til ydelsen er generelt steget, dog med udsving i perioden 2012-2013. Både når det
gælder udgifter målt i kroner og i forhold til antal modtagere, skiller Qaasuitsup sig ud med
væsentligt lavere tillæg end de to andre kommuner. Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse har fastsat nogle rådighedsbeløb for både alderspensionister og førtidspensionister,
der er ca. 1.000 kr. højere end i de øvrige kommuner. Dvs. alderspensionister med samme
udgiftsniveau vil modtage ca. 1.000 kr. mere i rådighedstillæg i Kommuneqarfik Sermersooq
end i de øvrige kommuner.
Beløb
Figur 77: Udviklingen i udgiften til rådighedstillæg pr. modtager pr. kommune, 2008-2013
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
-
Udgiften i rådighedstillæg pr. modtager
2008-2013
Qeqqata
Qaasuitsup
Sermersooq
Kujalleq
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 konteret på hovedkonto 47.01 på specifikationskonto 31:02 (tallene er
ikke PL-regulerede).
Der er også stor forskel på kommunerne internt. Dette kan skyldes, at der er tale om individuelle skøn for ydelsernes størrelse, betinget af de lokale forhold, når det gælder leveomkostninger.
Personligt tillæg til alderspension kan gives, såfremt modtageren står i en særlig vanskelig
situation. Det kan være helbredsmæssige årsager eller akutte behov. Der er store forskelle på
kommunernes ydelse på området.
www.bdo.gl
27
Beløb
Figur 88: Udviklingen i udgiften til personligt tillæg pr. modtager pr. kommune, 2008-2013
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Udgiften i personligt tillæg pr. modtager
2008-2013
Qeqqata
Qaasuitsup
Sermersooq
Kujalleq
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 konteret på funktion 47.01 på specifikationskonto 31:03 (tallene er ikke
PL-regulerede).
Det store fald vedrørende Sermersooq i 2008 skyldes den førnævnte bogføringsfejl. Af figuren
ses det, at Qeqqata har næsten det dobbelte i ydelse, som gennemsnittet af de andre. Det
skyldes givet, at Qeqqata ikke har benyttet rådighedstillæg, men i stedet det personlige tillæg.
Også for denne ydelse er der meget store forskelle internt i kommunerne. Dette forhold er
delvist styret af, at der er tale om individuelle skøn, når ydelsen skal fastsættes og besluttes.
Men der ses ikke et fast mønster, hverken når det gælder antallet af pensionister i byer eller
bygder.
5.4.2
YDELSER TILKNYTTET FØRTIDSPENSION
I lighed med alderspensionsområdet kan der ydes tillæg til førtidspension på følgende områder:



Børnetillæg
Personligt tillæg, løbende
Personligt tillæg, enkelt
Der har været en stabil udvikling i antallet af førtidspensionister i de tre kommuner siden
2008, mens Kommuneqarfik Sermersooq skiller sig ud ved først at have haft en stor stigning i
antallet af førtidspensionister, hvorefter antallet fra 2011 igen er faldet kraftigt.
Udgifterne på området er faldende for Kujalleq og Sermersooq i perioden fra 2008-2013. De
to andre kommuner har haft stigende omkostninger. Der er relativt stor forskel mellem de 4
kommuner, når det gælder den udbetalte ydelse pr. borger i 2013. Qeqqata har et gennemsnitligt tillæg på omkring 7.000 kr., mens Kujalleq, der har de laveste udgifter, ligger på
4.720 kr.
www.bdo.gl
28
Figur 89: Udviklingen i udgiften til tillægsydelser pr. modtager af førtidspension pr. kommune, 2008-2013
Beløb
Udgifter til tillægsydelser til førtidspension pr.
modtager, 2008-2013
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
-
Qeqqata
Qaasuitsup
Sermersooq
Kujalleq
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (tallene er ikke PL-regulerede).
Når det gælder ydelsen ”børnetillæg”, følger alle kommunerne samme tendens - en stigning
umiddelbart efter reformen og derefter et fald.
De løbende personlige tillæg kan ydes for et år ad gangen, og typisk til faste omkostninger
som husleje. Også på dette område følger de 4 kommuner samme udvikling før og efter reformen, når der korrigeres for den forskelligartede konteringspraksis. Qeqqata har et højere
niveau på ydelsen end de tre andre, hvilket skyldes at kommunen ikke skelner mellem løbede
og enkelte tillæg. Kommunen har tilsvarende ingen omkostninger, når det gælder ydelsen
”Enkelte personlige tillæg”.
Det enkelte personlige tillæg tildeles modtagere på samme baggrund som for alderspensioner.
Der er tale om akut hjælp. Qaasuitsup skiller sig ud med et væsentligt højere niveau pr. modtager end de andre kommuner. Dette skyldes formentlig, at kommunen yder flere enkelte
tillæg end den løbende årlige ydelse, hvor de ligger forholdsvist lavt i forhold til de andre
kommuner.
5.4.3
YDELSER I TILKNYTNING TIL OFFENTLIG HJÆLP
I forhold til strukturreformens intentioner om serviceharmonisering internt i og på tværs af
kommunerne, er det ikke uvæsentligt, om der er forskel på, hvilken hjælp man som borger
modtager på tværs af bygd-, by- og kommunegrænser.
Alle voksne borgere har pligt til at forsørge sig selv og sin familie i det omfang, det er muligt.
Hvis ikke det er muligt, enten i en kortere periode eller mere permanent, kan man som borger søge om hjælp hos det offentlige. Det kan f.eks. være i forbindelse med dødsfald, sygdom, ledighed, barsel eller skilsmisse.
De omtalte ydelser i tilknytning til offentlig hjælp, der indgår her, er følgende ydelsestyper:




Enkeltudgifter
Flyttehjælp
Begravelsesudgifter
Hjælp mod tilbagebetaling
www.bdo.gl
29
Data stammer fra kommunernes regnskaber i perioden 2008-2013. Udgifterne til ydelser i
tilknytning til offentlig hjælp registrantbogføres, og det er således i vid udstrækning muligt at
knytte udbetalingerne ikke bare til kommunerne, men til de konkrete byer og bygder. Fra
2009 og frem er kommunernes kontering forholdsvis ensartet og sammenlignelig.
Figur 109: Udgifter til ydelser i tilknytning til offentlig hjælp pr. modtager pr. kommune, 2008-2013
8.000
Udgifter til ydelser ifm. offentlig hjælp pr.
modtager, 2008-2013
7.000
6.000
Qeqqata
5.000
Qaasuitsup
4.000
Sermersooq
3.000
Kujalleq
2.000
1.000
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber 2008-2013 (ikke PL-regulerede). Ydelser i tilknytning til offentlig hjælp bogført på
hovedafsnit 45.
Kommunerne følger samme tendens, som er præget af både den nationale og kommunale
beskæftigelsessituation. Den overvejende del af omkostningerne er fra enkeltudgifter, der
tegner sig for 87,5 % af de samlede udgifter.
Når det gælder enkeltstående udgifter, er der ganske store forskelle mellem kommunernes
omkostninger. De tre kommuner ligger forholdsvis stabilt i perioden 2008-2012, mens Qaasuitsup ligger væsentligt over. Fra 2012 til 2013 stiger udgifterne i Kujalleq meget markant og
overstiger udgiftsniveauet i Qaasuitsup.
De tre andre ydelsestyper udgør forholdsvist små omkostninger i det samlede billede af området, hvorfor der henvises til evalueringsrapporten for yderligere informationer herom.






Der er ikke sket en harmonisering af ydelsestypen, hverken mellem kommunerne
eller internt i kommunerne. Det skal tages i betragtning, at der i mange tilfælde er
tale om skønsmæssige afgørelser, men alligevel er forskellene på ydelsernes størrelse markant.
Kommunerne anvender ikke samme praksis, når det gælder forvaltning af området,
trods samme lovgivningsmæssige udgangspunkt.
Kravet om individuelt skøn i hver sag, medfører store udsving i kommunernes omkostninger pr. modtager.
Kommunerne følger ikke samme praksis, når det gælder kontering af ydelserne.
For at sikre et ensartet serviceniveau og en mere effektiv sagsbehandling bør der
fastsættes mere specifikke rammer for afgørelser, så udsvingene i skønnene reduceres.
Ydelserne skal konteres og administreres ensartet, og der skal fra centralt hold følges op på, hvorvidt dette sker. Dette vil sikre en markant forbedring i informations-,
styrings- og beslutningsgrundlag både nationalt og kommunalt.
www.bdo.gl
30
5.5
5.5.1
DET TEKNISKE OMRÅDE
TAKSTHARMONISERING
Evalueringen omfatter takster på det tekniske område. Resumeet sammenfatter de 4 kommuners nye praksis.
Kommune Kujalleq har overvejende valgt at harmonisere taksterne med udgangspunkt i Qaqortoq Kommunia’s takster fra før 2009. Der har været differentierede takster i 2010, men
denne praksis er ophørt, og alle borgere betaler i dag samme takster.
Qeqqata Kommunia har fastlagt takster på et gennemsnit af de to tidligere kommuners.
Kommunen oplever et efterslæb på taksterne i forhold til de reelle omkostninger, og det er
besluttet at lade taksterne stige med 10 % årligt, indtil efterslæbet er indhentet.
Kommuneqarfik Sermersooq videreførte de gamle kommunes takster fra 2008 til 2009. Fra
2010 til 2012 blev taksterne harmoniserede, dette ophørte imidlertid i 2013, hvorfra igen er
forskellige takster, afhængigt af hvilken by der er tale om.
Qaasuitsup Kommunia har gennemført en harmonisering af taksterne, med en politisk vedtaget forskel mellem byer og bygder. Byerne betaler mere end bygderne.
5.5.2
SAMMENLIGNING AF TAKSTNIVEAUET MELLEM DE 4 KOMMUNER
Kommunerne har, med respekt for den lovgivning der ligger til grund, mulighed for at fastsætte egne serviceniveauer. Dette afsnit sammenligner takstniveauerne på det tekniske område og illustrerer de politiske besluttede takster. Taksterne er kun en indikator for serviceniveauet, en række andre vilkår er lige så væsentlige, muligheden for frit valg, vilkår, normeringer, etc.
Der er forholdsvist store variationer mellem kommunernes takster på dagrenovation, samt
hvilke valgmuligheder borgerne og erhvervslivet tilbydes, se nedenstående tabel. Kommuneqarfik Sermersooq har ikke harmoniserede takster, ligesom at der er forskel på kommunerne, når de gælder hvilket antal tømninger, der tilbydes, og til hvilken takst eller rabat, ud
over de faste.
www.bdo.gl
31
Tabel 35: Takster for dagrenovation i kommunerne, kr. pr. kvartal, 2014
Kujalleq
1 tømning pr. uge
2 tømninger pr. uge
Pr. efterfølgende
tømning
Qeqqata
494
988
1.482
-
355
557
-
Sermersooq*
294-330
589-660
294-330
Qaasuitsup**
480
855
1080
1155
1230
-
*Note: Kommuneqarfik Sermersooq anvender forskellige takstbeløb internt i kommunen.
**Note: Qaasuitsup Kommunias takster er månedsbaserede, hvor de andre kommuners takster er kvartalsbaserede.
Qaasuitsup Kommunias takster er derfor omregnet til pr. kvartal.
For natrenovation gælder stort set de samme vilkår. Det samme er tilfældet for taksterne for
afleveringen af affald til modtagestationer og forbrændingsanlæg. Der er forholdsvis store
differencer på vilkår og priser, og mange af disse er betinget af de lokale vilkår, der opereres
under, og de politiske prioriteringer, når det gælder serviceniveau og takstfastsættelse.
Når det gælder myndighedsbehandling af byggesager, er der en større ensartethed og i øvrigt
en øget brug af digitale borgerbetjeningsløsninger via Sullissivik.





Fastlæggelsen af takster er ikke baseret på brugerbetaling kontra driftsomkostninger, men udtryk for en politisk prioritering af, hvad borgerne forventes at ville acceptere.
Området er således ikke brugerfinansieret, men giver kommunerne et driftsunderskud. Dette kan medføre et vedligeholdelsesefterslæb på området, idet det er vanskeligt at prioritere økonomien til investeringer.
Taksterne på det tekniske område er ofte historisk betingede. Samtidig er områderne omkring forbrændingsanlæg og modtagestationer forholdsvis uprøvede for de 4
nye kommuner, når der skal harmoniseres internt. Dette gør en sammenligning vanskelig.
Kommunerne bør opgøre deres omkostninger på området mere præcist. Med et bedre kendskab til de relevante data, kan der skabes et politisk beslutningsgrundlag for
at opkræve takstbetalinger, der svarer til omkostningerne, eller det kan tydeliggøres
i hvilken grad der fra kommunens side ydes støtte til brugerne.
Det anbefales, at der sikres en bedre ledelsesinformation om økonomi og aktivitet
både af hensyn til takstopkrævning og den daglige styring.
www.bdo.gl
32
6
DELEVALUERING 2: BORGERSERVICE I
BYER OG BYGDER
Reformbetænkningen fremhæver, at de nye kommuner skal være borgernes indgang til den
offentlige sektor, og at et væsentligt element i denne målsætning er etablering af borgerservicecentre og brug af fællesoffentlige IT-platforme. Målsætningen med etablering af kommunale borgerservicecentre er, at borgerne kun skal have én indgang til kontakt med det offentlige.
Delevalueringen følger tre evalueringskriterier:
1. Effektivitet i opgaveløsningen; i form af nytænkning af opgaveløsninger, brug af IT til
at fremme den borgerrettede service eller andre modeller, der fremmer stordriftsfordele
2. Administrative forenklinger; herunder klare retningslinjer for sagsbehandling og arbejdsgange, der medvirker til at effektivisere kommunens borgerrettede sagsbehandling
www.bdo.gl
33
3. Kvalitet i opgaveløsningen; herunder forbedret adgang for borgerne til de kommunale
ydelser, samt en større kvalitet og hastighed i sagsbehandlingen i borgerservicecentrene
6.1
STATUS PÅ BORGERSERVICECENTRE I BYERNE
Efter kommunesammenlægningen har de fire nye kommuner alle truffet beslutning om at
oprette borgerservicecentre i byerne. Overordnet har kommunerne samme målsætning for
borgerservicecentrene, det er dog ikke alle kommunerne der er nået lige langt i forhold til
deres egne eller strukturreformens målsætninger, hvilket fremgår af de efterfølgende kommunespecifikke afsnit.
KOMMUNE KUJALLEQ
I Kommune Kujalleq havde samtlige tre af de tidligere kommuner etableret borgerservicecentre eller kvikskranker forud for strukturreformen. Disse centre har fungeret med et stort set
uændret udbud af borgerrettede ydelser fra 2009 til 2013. Fra 1. januar 2014 er borgerserviceområdet udlagt som et selvstændigt forvaltningsområde på linje med de øvrige kommunale fagforvaltninger. Nedenstående illustration beskriver kommunens borgerservicecentre.
Tabel 153: Henvendelser og åbningstider i borgerservicecentre i Kommune Kujalleq
Borgerservicecentre
Qaqortoq
Narsaq
Nanortalik
Centre
2008
Ja
Ja
Ja
2014
Ja
Ja
Ja
Antal henvendelser pr.
uge
2014
200-250
400
200
Åbningstid i timer pr. uge
2014
25
25
25
Kilde: Data indhentet via spørgeskemaundersøgelse i kommunerne.
Kommunen benytter sig i stigende grad af digitale værktøjer til interne arbejdsgange, der
understøtter en mere effektiv opgaveløsning. Kommunen har en målsætning om, at 80 % af
borgerhenvendelserne skal kunne straksafklares i centrene. Målsætningen er endnu ikke opfyldt, men der opleves en fremgang, supporteret af portalen Sullissivik. Der savnes en større
fælleskommunal indsats, når det gælder digitalisering af både interne arbejdsgange og borgerrettede løsninger.
Der er ikke fra 2009 til 2013 gennemført administrative forenklinger. Først med beslutningen
om oprettelse af en borgerserviceforvaltning i 2014 bliver centrene ensartede i deres tilbud,
og der udarbejdes forretningsgange. Der gennemføres ugentlige møder med fokus på sagsbehandlingsrutiner. Strategien møder interne udfordringer i form af traditionelle forvaltningskulturer, et træk der er gældende for alle kommunerne.
I forbindelse med den nye strategi for borgerservice er der fokus på personalets tilgang til
borgerne, når det gælder begrebet service. De faglige kvalifikationer er på plads, så der kan
leveres den forudsatte kvalitet i opgaveløsningen.
QEQQATA KOMMUNIA
Den tidligere Sisimiut kommune havde før reformen en servicebutik, der i store træk varetog
opgaver tilsvarende de, der nu løses af kommunens de to borgerservicecentre. Borgerservicecentret i Maniitsoq blev etableret i 2011.
Borgerservicecentrene i Sisimiut og Maniitsoq har ikke en fuldstændig ensartet opgaveportefølje. Qeqqata Kommunia oplyser, at der er en harmoniseringsplan under udarbejdelse, og at
det i kommunen drøftes, hvilke opgaver der fremadrettet skal placeres i borgerservicecentre-
www.bdo.gl
34
ne, og hvilke der fortsat skal håndteres i fagforvaltningerne. I lighed med de andre kommuner
handler dette om en konkret vurdering af, hvor meget sagsbehandling, der skal finde sted i
borgerservicecentrene, holdt op imod hvilke opgaver, der skal straksafklares.
Tabel 161: Henvendelser og åbningstider i borgerservicecentre i Qeqqata Kommunia
Borgerservicecentre
Sisimiut
Maniitsoq
Centre
2008
Ja
Nej
2014
Ja
2011
Antal henvendelser pr. uge
2014
200
150
2014
19
19
Generelt kan de fleste af de nuværende opgaver i de to servicecentre straksafklares, hvad
der har været lagt vægt på, når det er besluttet, hvilke opgaver borgerservicecentrene skal
løse. Dette har også medført, at enkelte opgaver, der tidligere har været løst i et borgerservicecenter, er flyttet til fagforvaltningen grundet for meget tyngde i sagsbehandlingen på
ydelsen. Kommunen har fokus på digitalisering af den borgerrettede sagsbehandling, herunder
brugen af Sullissivik.gl. Det er kommunens vurdering, at den øgede brug af portalen og koblingen til Nem-ID gør borgerbetjeningen mere effektiv.
Kommunen har fokus på at gøre sagsgangene så enkle som muligt, og der er lagt en strategi
for dette. Der er udfordringer omkring håndtering af centrale myndigheders opgaver i de to
byer. Det er ikke tydeligt for borgerne, hvem der håndterer hvilke opgaver, og i hvilke kontorer, og dette medfører ofte, at borgerne sendes rundt mellem kommunens og Selvstyrets faciliteter.
Kommunen efterlyser, at nationale vejledninger opdateres, så der ikke sker fejl i sagsbehandlingen, ligesom der efterspørges uddannelse i persondatalovgivningen, der opleves som forholdsvist kompleks.
Der lægges stor vægt på, at frontpersonalet i servicecentrene er udadvendte og servicemindede, og at medarbejderne løbende er opdaterede omkring ændringer i den lovgivning, der
danner baggrund for de henvendelser, der håndteres i borgerservicecentrene. Personalet i
servicecentrene benytter både vejledningerne i Winformatik og Sullissivik som rettesnor for at
levere en kvalificeret og ensartet borgerservice.
KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Der har ikke før strukturreformen været etableret egentlige borgerservicecentre i de 4 (53)
tidligere kommuner. Der har dog i Nuuk været en kvikskrankefunktion, der håndterede en
række sekretariatsopgaver, tidsbestillinger til social- og arbejdsmarkedsområdet og enkelte
funktioner på det tekniske område.
I 2009 er der etableret borgerservicecentre i de 4 byer. Ansvaret for borgerservicecentrene er
placeret i en central stabsfunktion med reference til direktøren for Fælles Service. De nye
borgerservicecentre skal i kommunen fungere som én indgang til den offentlige sektor for
borgerne.
Tabel 169: Henvendelser og åbningstider i borgerservicecentre i Kommuneqarfik Sermersooq
3
Borgerservicecentre
Centre
Nuuk
Paamiut
Tasiilaq
2008
Ja
Nej
Nej
2014
Ja
2009
2009
2014
4-500
80-100
100
2014
22
21
22
Ivittut er fraregnet, grundet byens særlige status som flådebase.
www.bdo.gl
35
Ittoqqortoormiit
Nej
2009
50
16
Sermersooq har en målsætning for straksafklaring i borgerservicecentrene, herunder et mål
for, at alle borgere skal have svar inden for 8 timer efter deres henvendelse. Kommunen oplever at være på vej mod at nå målsætningen.
Sermersooq benytter i stigende grad Sullissivik og egne digitale løsninger som en integreret
del af borgerbetjeningen. Kommunen har en strategi om så vidt muligt at benytte digitale
løsninger til borgerrettede ydelser. Kommunens erfaringer med digital borgerbetjening er
overvejende positive og har medført færre fysiske henvendelser til kommunen, hvilket har
frigjort tid for de ansatte.
Sermersooq har siden 2009 haft en målsætning om at lægge flere opgaver fra fagforvaltningerne ud til borgerservicecentrene. Dette er løbende gennemført, efterhånden som borgerservicecentrene er blevet etableret og i højere grad håndterer en række borgerrettede ydelser, der før blev håndteret af de respektive forvaltninger. Der er dog fortsat fagområder, der
stort set ikke har henlagt opgaver fra forvaltningerne til borgerservicecentrene. Dette skyldes, som tidligere nævnt, de interne barrierer i fagforvaltningerne.
Kommunen har lagt et arbejde i at sikre, at de interne kommandoveje både ift. borgerservice
og ift. samspillet mellem borgerservice og fagforvaltninger er afklarede, så alle medarbejdere
i borgerservicecentrene kender deres kompetence og tilsvarende ved, hvornår en sag skal
videregives til eksempelvis fagforvaltningen.
Der er udfordringer i forhold til at få harmoniseret de ydelser, der leveres af borgerservicecentrene, byerne imellem. Kommunen har indtil videre valgt at tilpasse ydelserne efter de
lokale personalemæssige kompetencer og befolkningsantallet. Der sigtes dog efter at tilbyde
den samme vifte af ydelser i alle byer, så der opnås en fuldstændig harmonisering af borgerrettede ydelser gennem servicecentrene. Det er kommunens vurdering, at der er muligheder
for at udlægge flere opgaver end de nuværende til borgerservicecentrene, så både kommunens egne og reformens målsætninger imødekommes bedst muligt.
QAASUITSUP KOMMUNIA
To ud af de 8 byer i Qaasuitsup Kommunia havde etableret borgerservicecentre før kommunesammenlægningen, nemlig Aasiaat og Ilulissat. De 6 øvrige byer håndterede borgerhenvendelser i den traditionelle forvaltningsstruktur.
I forbindelse med strukturreformen blev det politisk besluttet at harmonisere borgerservice
på tværs af byerne og oprette borgerservicecentre med et ensartet udbud af ydelser i alle 8
byer. Processen med etableringen af servicecentrene har taget 2-3 år. Der er etableret en
stabsfunktion med 2 medarbejdere, der udelukkende har beskæftiget sig med at udvikle og
implementere arbejdsgange for de opgaver, borgerservicecentrene varetager.
Kommunen har en målsætning om, at 90-95 % af alle borgerhenvendelser vedrørende de opgaver, borgerservicecentrene varetager, skal kunne straksafklares i borgerservicecentrene.
Målsætningen er endnu ikke nået, men kommunen oplyser, at man forventer den realiseret i
indeværende valgperiode.
Tabel 177: Henvendelser og åbningstider i borgerservicecentre i Qaasuitsup Kommunia
Borgerservicecentre
Ilulissat
Qaanaaq
Upernavik
Uummannaq
www.bdo.gl
Centre
2008
Ja
Nej
Ja
Nej
2014
Ja
Ja
Ja
Ja
2014
100-150
Nil
20-40
30
2014
24
24
24
24
36
Qeqertarsuaq
Qasigiannguit
Aasiaat
Kangaatsiaq
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
75
35-40
50-100
15-20
24
24
24
24
Der er siden 2008 udlagt flere opgaver til borgerservicecentrene. I forbindelse med udlægningen sker der ifølge kommunen en oplæring af personalet i servicecentrene fra personalet i
fagforvaltningen, så opgaveløsningen så vidt muligt kan fortsættes med samme effektivitet og
kvalitet som før udlægningen.
Sullissivik.gl benyttes i stigende omfang af borgerne, og kommunen har iværksat sin egen
kampagne, der skal øge brugen af portalen. Kommunen har allerede oplevet, at den øgede
brug af det digitale redskab har frigivet tid i hverdagen hos personalet og skaber mindre ventetid for borgerne på borgerservicecentret.
På borgerservicecentrene oplever kommunen generelt, at sagsbehandlingen er blevet hurtigere og mere effektiv. To af centrene fungerer som modtagere af mails fra borgere og virksomheder og videreformidler disse til andre servicecentre eller fagforvaltninger.
Organisationen opleves tydelig, og at der er en klar opgave- og ansvarsfordeling. Ansvaret for
området har skiftet flere gange efter strukturreformens start, hvilket har medført intern usikkerhed. Kommunen har dog arbejdet for at opstille en mere langsigtet plan for borgerservice
for at skabe ro omkring organisationsstrukturen.
Qaasuitsup Kommunia er, som de andre tre kommuner, stødt på interne barrierer, når det
gælder udlægning af opgaver til servicecentrene.
Der er udarbejdet kompetenceplaner og arbejdsgangsbeskrivelser på alle opgaver, der løses i
borgerservicecentrene. Der er gennemført oplæring fra fagforvaltningernes personale til
medarbejderne i borgerservicecentrene med henblik på at sikre en fortsat kvalitet i opgaveløsningen. Kommunen oplyser desuden, at man har valgt at prioritere personalet i servicecentrene, så der ansættes medarbejdere med erfaring, primært via intern rekruttering.
Kommunen gennemfører årligt en evaluering på servicecentrenes opgaveløsning, så disse kan
tilrettes den efterspurgte service - eksempelvis vedrørende åbningstider.







Kommunerne har etableret borgerservicecentre i alle 17 byer, der i en vis udstrækning fungerer som én indgang til de kommunale ydelser.
Der er kompetenceplaner og retningslinjer i centrene, hvilket har medført en professionalisering af sagsbehandlingen.
Der er en øget brug af digitale løsninger, både når det gælder den interne sagsbehandling og den borgerettede service.
Der savnes et fælleskommunalt og nationalt fokus, der i højere grad understøtter
den digitale borgerbetjening.
Der bør være politisk fokus på yderligere opgaveudlægning fra forvaltninger til servicecentre, så de forvaltningskulturelle barrierer nedbrydes.
FOIS, og dermed Sullissivik og digitaliseringsstyrelsen, bør tage kommunernes efterlysning af et tættere samarbejde og fokus på de borgerettede ydelser op, så der i
samarbejde sker en koordineret indsats.
Der bør udarbejdes kanalstrategier, der sikrer et fortsat fokus på at flytte brugen af
henvendelseskanaler fra de mere omkostningskrævende til de mindre omkostningskrævende, dvs. fra personligt fremmøde til telefonisk henvendelse til anvendelse af
digitale løsninger.
www.bdo.gl
37
6.2
BORGERSERVICE I BYGDERNE
Borgerservice i bygderne varetages af bygdekontorer. Generelt fungerer hovedparten af bygdekontorene udelukkende som indgang til en senere sagsbehandling eller afgørelse i en fagforvaltning eller på et borgerservicekontor i byerne. Der er dog områder, hvor bygdekontorene i de senere år har fået tilført flere opgaver.
I de fire nye kommuner er det et fællestræk, at bygderne ikke er omfattet af samme strategier og målsætninger for udvikling af borgerserviceområdet, som for borgerservicecentrene i
byerne. Kommunerne fortæller enstemmigt, at man i højere grad har udviklet modeller, der
kan opfylde de lokale behov, afhængigt af indbyggertal og de tilgængelige personaleressourcer. Kommune Kujalleq har dog iværksat et arbejde med en harmonisering af servicetilbuddene i deres bygder.
Det er fælles for bygdekontorerne i alle bygderne, at der håndteres en række borgerhenvendelser, der vedrører andre offentlige myndigheder eller virksomheder. Disse henvendelser
videresendes fra bygdekontoret til den relevante myndighed eller virksomhed. Det skal bemærkes, at kommunerne har tegnet en serviceaftale med A/S INI, så kommunerne i de bygder, der ikke har en filial af selskabet, håndterer en række umiddelbare opgaver på selskabets vegne.
Evalueringen af borgerservice i bygderne, er foretaget ud fra de samme tre parametre som
for byerne.
KOMMUNE KUJALLEQ
I Kommune Kujalleq håndterer bygderne kun få og relativt simple opgaver selv. En væsentlig
del af bygdekontorernes arbejde består i at vejlede borgerne i forhold til senere sagsbehandling i en fagforvaltning. Der sker således som oftest ikke en egentlig straksafklaring af borgerens henvendelse, men dette er heller ikke hensigten med bygdekontorerne. Baggrunden er
primært de få personer der er ansat i bygderne og deres faglige kompetencer. Kommunen har
derfor arbejdet med at foretage en afgrænsning af, hvilke henvendelser der skal håndteres i
bygderne, og hvilke der skal videresendes til enten et borgerservicecenter eller en fagforvaltning.
Sullissivik benyttes i stort omfang af medarbejderne, både til intern støtte i forbindelse med
vejledning af borgerne, og når borgerne selv skal udfylde blanketter på portalen. Generelt er
kendskabet til Sullissivik.gl blandt borgerne meget begrænset. Det er dog generelt bygdekontorernes vurdering, at kendskabet bliver bedre, særligt i takt med, at borgerne bliver bevidste om, at portalen kan benyttes uden personligt fremmøde på kommunen.
Der er til brug på bygdekontorerne udarbejdet retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser og
kompetenceplaner. Det er desuden en generel opfattelse, at kommunikation mellem borgerservicecentre og bygdekontorer er forbedret, samt at man er blevet bedre til at kommunikere
mere direkte, efter etableringen af borgerserviceforvaltningen.
Da bygdernes arbejde i stigende grad handler om at håndtere henvendelser via Sullissivik og
at vejlede borgerne i brug af portalen, er der afholdt et seminar i brugen af portalen for
medarbejderne for at sikre kvaliteten i den service, medarbejderne kan tilbyde borgerne, der
henvender sig på et bygdekontor.
Med den nye borgerserviceforvaltning har Kommune Kujalleq desuden bestræbt sig på at indføre klare muligheder for, at bygdekontorerne kan hente hjælp og vejledning fra de centrale
forvaltninger, når der er behov herfor.
www.bdo.gl
38
QEQQATA KOMMUNIA
Qeqqata Kommunia har i et større omfang end de tre øvrige kommuner lagt opgaver ud til
straksafklaring i bygderne. Kangerlussuaq adskiller sig fra de andre bygder, idet bygden inden
strukturreformen havde et borgerservicecenter, der varetog flere opgaver end de øvrige bygders bygdekontorer. Dette har efterfølgende dannet model for den borgerserviceløsning, der
tilbydes i de andre bygder.
Kommunen oplever, at det største bidrag til at skabe effektivitet i opgaveløsningen på bygdekontorerne er indførelsen af Sullissivik. Den benyttes af stort set alle ansatte til støtte og
vejledning til at håndtere borgerhenvendelser. Det er bygdekontorernes opfattelse, at der
kun er et begrænset kendskab til portalens muligheder blandt borgerne, og at der fortsat er
et effektiviseringspotentiale i at udbrede dette kendskab.
Kommunen har placeret standere med internetadgang på bygdekontorerne, så borgerne ved
at møde op her kan betjene sig selv. Personalet bistår ofte borgerne med at udfylde formularer og ansøgninger korrekt.
Der er udarbejdet retningslinjer og kompetenceplaner for borgerservice i bygderne. Disse
beskriver arbejdsgangen omkring en række forskellige typer af henvendelser og skal skabe
overblik og ensartethed samt lette bygdekontorernes håndtering af borgerhenvendelser.
Kommunen sikrer en løbende oplæring i procedurer omkring arbejdsgange, gennem jævnlige
møder med personalet i bygderne. Personale fra fagforvaltningerne tager med jævne mellemrum på besøg på bygdekontorerne og oplærer medarbejderne her i at håndtere den specifikke
fagforvaltnings henvendelser samt opdaterer dem på ny viden og andre tiltag på forvaltningsområdet.
KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Kommuneqarfik Sermersooq har bemandet borgerservice på bygdekontorer i 8 af kommunens
11 bygder.
Bygdekontorerne oplever generelt, at brugen af Sullissivik fra borgernes side er meget begrænset. Dette skyldes ifølge bygdekontorerne overvejende, at borgerne ofte ikke har adgang
til internettet, eller ikke har kendskab til portalens eksistens og muligheder, og at der derfor
fortsat er et effektiviseringspotentiale i at udbrede dette kendskab.
De ansatte på bygdekontorerne anvender i stigende grad Sullissiviks hjælpemidler i deres
daglige arbejde og føler, at de bliver støttet, og at arbejdet går hurtigere herved.
Kommuneqarfik Sermersooq har udarbejdet retningslinjer og kompetenceplaner for størstedelen af de opgaver, der løses på bygdekontorerne. Flere af bygderne svarer dog i spørgeskemaundersøgelsen, at disse hjælpemidler ikke benyttes eller udelukkende benyttes i begrænset
omfang. Opgaverne i hverdagen håndteres i højere grad på baggrund af personalets rutine.
Dette kan give udfordringer i forbindelse med personaleudskiftning.
Kommunen har ikke harmoniseret på tværs af bygdekontorerne i forhold til, hvilke opgaver
der løses. De fleste henvendelser videresendes til borgerservicecentrene i byerne eller til
fagforvaltningerne. Ganske få sager straksafklares ved første borgerhenvendelse.
Bygdekontorerne fungerer hovedsageligt og er også tænkt som en kvalitetssikring af de sager,
der videresendes til behandling i fagforvaltninger eller på borgerservicecentre i byerne. Medarbejderne på bygdekontorerne bistår med at udfylde de skemaer, der skal videreformidles,
www.bdo.gl
39
samt sikre at de nødvendige bilag er til stede. Dette sikrer en højere kvalitet i opgaveløsningen.
QAASUITSUP KOMMUNIA
I Qaasuitsup Kommunia varetages borgerservice i bygderne af bygdekontorer, der dog på
tværs af kommunen løser et meget forskelligt omfang af opgaver. Bygdekontorerne i de nordligste bygder fungerer hovedsageligt som formidlere af borgerservice og som bindeled mellem
borgerne og borgerservicecentrene i byerne eller en fagforvaltning. I de sydlige bygder kan
bygdekontorerne på flere områder selv sagsbehandle på borgernes henvendelser.
Bygdekontorerne fungerer hovedsageligt og er primært tænkt som borgernes indgang til borgerservice. Bygdekontorerne er således i høj grad formidlere mellem borgerne og borgerservicecentrene i byerne eller en fagforvaltning. Sullissivik som støtteværktøj i det daglige arbejde anvendes i stigende grad, i det omfang det ift. internetadgang er mulig. Portalen benyttes også i nogen grad af borgerne selv, hvor personalet er til stede og bistår borgerne med
udfyldning af blanketter og vejledning ift. at sikre, at de relevante bilag er til stede for den
senere sagsbehandling.
Der er udarbejdet retningslinjer og kompetenceplaner, der benyttes af stort set alle bygdekontorer. Også Sullissiviks vejledninger opleves, i det omfang de benyttes, som et rigtig godt
værktøj, der forenkler behandlingen af borgernes henvendelser.
Endvidere er det oplevelsen i kommunen, at der er en enkel og velfungerende kontakt mellem
borgerservicecentre og bygdekontorer og en løbende dialog om, hvordan forskellige typer af
henvendelser skal håndteres.
Der er generelt er sket et løft i kvaliteten af opgaveløsningen på såvel bygdekontorerne som i
kommunens borgerservicegenerelt. Med støtten fra de to regionale forvaltningscentre og de 8
borgerservicecentre, kan bygdernes personale hente bistand, når det er nødvendigt. Bygdekontorerne selv fremhæver også, at den interne brug af Sullissivik har givet en forbedring af
kvaliteten i opgaveløsningen.
Generelle bemærkninger
Evalueringen har ikke omfattet en borgersynsvinkel, om hvorvidt borgerne vurderer, at kommunernes borgerservice er styrket i forbindelse med strukturreformen. Der pågår, sideløbende med denne evaluering, en undersøgelse af reformens konsekvenser for nærdemokratiet. I
den forbindelse inddrages borgernes opfattelse af kommunernes service, før og efter reformen.
Sullissivik benyttes i stadig stigende omfang, både til internt understøttelse af sagsbehandling
og af borgerne. Statistik fra Sullissivik viser et stadig større kendskab til portalen og dennes
muligheder for både direkte betjening og blanketservice. Der er dog forholdsvis stor variation
mellem kommunernes opfattelse af borgernes brug af Sullissivik og portalens egne data. Flere
kommuner efterlyser også, at der sker en bedre koordineret indsats for at markedsføre portalen og dens servicetilbud, med henblik på at effektivisere den kommunale borgerbetjening.
Det skal bemærkes, at kommunerne kun har forholdt sig til de servicetilbud, Sullissivik udbyder på kommunernes vegne, ikke centrale tilbud eksempelvis på skatteområdet.
www.bdo.gl
40




Der er stor forskel på, hvilke opgaver bygderne løser. Der er en sammenhæng mellem
bygdernes størrelse og hvad de tidligere har løst af opgaver og hvilke opgaver der løses i
dag.
Der er en generel tendens til, at bygdekontorene typisk fungerer som indgang til kommunen og videre sagsbehandling. Der finder sjældent straksafklaring sted.
Der er sket en øget grad af digitalisering, der primært benyttes af de kommunale medarbejdere, i mindre grad borgerne. Dog er der en udbredt tendens til, at medarbejdernes
kompetencer benyttes af borgerne, så disse får bistand til at benytte digitale løsninger.
Der bør udarbejdes kanalstrategier, der sikrer et fortsat fokus på at flytte brugen af henvendelseskanaler fra de mere omkostningskrævende til de mindre omkostningskrævende,
dvs. fra personligt fremmøde til telefonisk henvendelse til anvendelse af digitale løsninger.
www.bdo.gl
41
7
DELEVALUERING 3: DEN OFFENTLIGE
SEKTOR
Denne del af evalueringen omfatter en undersøgelse af, hvorvidt der med strukturreformen er
opnået besparelser i den offentlige sektor (afsnit 7.1), samt om der som følge af strukturreformen kan forventes besparelser de næste par år (afsnit 7.2).
7.1
BESPARELSER SOM KONSEKVENS AF REFORMEN
Afsnittet belyser, hvorvidt der med strukturreformen er opnået besparelser i den offentlige
sektor. Dette undersøges dels via sammenligning af de kommunale udgifter til administration
både mellem kommunerne og over tid og dels ved at undersøge udgiftsudviklingen på tre områder, der har skiftet ansvarsplacering som følge af strukturreformen: Handicap, vidtgående
specialundervisning og pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Et argument for strukturreformen var, at de større kommuner ville have bedre muligheder for
at opbygge stærke faglige kompetencer og tiltrække uddannet arbejdskraft. Derfor undersø-
www.bdo.gl
42
ges også udviklingen i medarbejdersammensætningen i kommunerne. Dette medfører ikke
som sådan en besparelse, men kan forventes at medføre et kvalitetsløft.
7.1.1
UDVIKLINGEN I KOMMUNERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG TIL FOLKEVALGTE
Udgifterne til den kommunale administration forventedes at falde, når kommunerne blev
større enheder. Analysen viser, at der ikke er opnået besparelser på administration i forhold
til de forventninger, der var opstillet i Betænkningen. Tværtimod er udgifterne til administration i kommunerne steget i perioden 2008-2013.
Baseret på tabel 188: Kommunernes udgifter til kommunal administration, 2008-2013, løbende priser
Udgifter hovedafsnit 11, den kommunale
forvaltning
470.000.000
460.000.000
450.000.000
440.000.000
430.000.000
420.000.000
410.000.000
400.000.000
390.000.000
380.000.000
370.000.000
360.000.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber, løbende priser
Ifølge kommunerne selv skal en del af forklaringen findes i, at der ikke har været politisk vilje
til at foretage personalereduktioner fra de tidligere kommuner i takt med, at opgaveløsningen har ændret sig i de nye kommuner. I stedet har der været et politisk ønske om at afvente
naturlig afgang og herefter løbende nedjustere personaleforbruget i kommunerne. Der er
færre administrative medarbejdere, men udgifterne er steget.
En forklaring på, at der ikke er realiseret store besparelser på det administrative område i
kommunerne kan også være, at den offentlige sektor er blevet mere kompleks som led i en
generel udvikling af den offentlige sektor. Kommunerne har fået og påtaget sig nye administrative byrder, eksempelvis i forbindelse med udlægningen af områder (handicap, VSP, PPR).
Der er dog ikke umiddelbart en synlig effekt heraf i udlægningsårene.
Evalueringen har vist store forskelle i, hvor store udgifter kommunerne har til administration.
Der er tilsvarende forskel på, hvilket kronebeløb der anvendes til kommunal administration
pr. indbygger i kommunerne. Der er således blevet et mere uensartet niveau, kommunerne
imellem, i forhold til omfanget af og udgifter til administration.
Forskellen i mellem kommunerne ift. den andel af kommunernes samlede udgifter, der anvendes til administration, er imidlertid mindsket over perioden 2008-2013. Ligeledes er der i
perioden sket et samlet fald i andelen af kommunens samlede udgifter, der går til administration.
www.bdo.gl
43
Tabel 189: Kommunernes udgifter til den kommunale administration (hovedafsnit 11) opgjort som andel af
kommunens samlede økonomi, 2008-2013, løbende priser
Kujalleq
Qeqqata
Sermersooq
Qaasuitsup
2008
11,6 %
13,8 %
10,6 %
10,3 %
2009
9,6 %
13,8 %
12,1 %
10,6 %
2010
8,7 %
13,3 %
11,1 %
11,2 %
2011
9,3 %
13,1 %
11,0 %
10,8 %
2012
8,7 %
12,6 %
10,2 %
10,5 %
2013
10,2 %
12,8 %
10,8 %
9,9 %
Gennemsnit
11,6 %
11,5 %
11,1 %
11,0 %
10,5 %
10,9 %
Kilde: Kommunernes regnskaber
Dette skyldes ikke, at kommunerne anvender færre udgifter på administration, men derimod
at den samlede kommunale økonomi er vokset. Når den administrative drift imidlertid ikke er
vokset tilsvarende, kan dette være en indikation på, at kommunerne i nogen grad er blevet
mere effektive på det administrative område. Det kan også have en betydning, hvis der var
opbygget en kommunal administration i årene inden en opgave blev udlagt, eller hvis dele af
administrationen er fortsat i Selvstyret, selvom en opgave er blevet udlagt.
Udgifterne til den politiske ledelse af kommunerne forventedes ligeledes at falde med nye,
større kommuner. Kommunerne har da også samlet set i løbende priser færre udgifter til folkevalgte i 2013 end i 2008. Selvom der samlet set afholdes færre udgifter på hovedafsnit 10,
jf. tabel 1, er der dog sket en stigning i udgiften både pr. kommunalbestyrelsesmedlem og pr.
bygdebestyrelsesmedlem. Den enkelte folkevalgte er således ”blevet dyrere”. Men da der
samtidig er sket en reduktion i antallet af folkevalgte, falder kommunernes samlede udgifter.
Der kan være en række årsager til de øgede udgifter pr. folkevalgt, herunder lønstigninger i
forbindelse med øget professionalisering samt øgede transport- og opholdsudgifter i forbindelse med møder. Det var i Betænkningen oprindeligt forventningen, at der i høj grad skulle
anvendes videokonferencer for at minimere behovet for fysisk transport. Dette er også tilfældet sket i forbindelse med mange møder, men der fortsat et potentiale ved at reducere de
fysiske møder.
Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i, hvad der anvendes til de folkevalgte, for
så vidt angår møder, tjenesterejser og repræsentation. Der er således ikke tale om en harmonisering på tværs af kommunerne i dag, og der må formodes at være et potentiale for en
yderligere nedbringelse af udgifterne i de kommuner, der har relativt højere udgifter pr. folkevalgt.
Den kommunale opgaveportefølje er udvidet og er blevet mere kompliceret. Det kræver en
større grad af professionalisme i administrationerne, der også skal levere tydelige oplæg om
konsekvenser og effekter, til kommunalbestyrelserne. Evalueringen har ikke haft til formål at
undersøge professionaliseringen af politikerne eller samspillet mellem politikere og administration, men der er forbindelse med evalueringsarbejdet, set tydelige tegn på en mere professionel betjening af det politiske niveau i kommunerne. Det anbefales, at der følges op på
redegørelsens anbefalinger, om et mere strategisk fokus på styring, hvilket understøtte betænkningens bemærkninger om de nye større kommuners samspil mellem det politiske og
administrative niveau.
www.bdo.gl
44
7.1.2
OMRÅDER OVERFØRT TIL KOMMUNERNE SOM FØLGE AF
STRUKTURREFORMEN
Afsnittet giver en status på udlægningen af tre områder: handicap, vidtgående specialundervisning og pædagogisk-psykologisk rådgivning samt udviklingen i økonomien på områder efter
udlægningen.
HANDICAP
Hensigten med overdragelsen af handicapområdet til kommunerne var at give kommunerne
større beslutnings- og finansieringskompetence på et borgernært område, hvor fokus er på
bedre borgerbetjening via bedre muligheder for fortsat udvikling af indsatsen for handicappede. Derudover var formålet at opnå en administrativ forenkling og større gennemsigtighed i
sagsbehandlingen.
Evalueringen viser, at der med udlægningen er opnået en øget nærhed af beslutningskompetencen, hvilket har medført en bedre borgerbetjening, idet indgangen til handicapområdet er
blevet tydeliggjort for borgerne. Der er opnået en administrativ forenkling og en større gennemsigtighed, idet sagsbehandlingen er samlet i kommunerne.
Der er med udlægningen skabt en større sammenhæng mellem beslutningskompetence og
finansieringsansvar. Der kan dog fortsat identificeres udfordringer i relationerne mellem især
kommuner og Selvstyret, hvor det særligt er ift. udvikling og drift af specialiserede tilbud,
herunder døgninstitutioner, hvor der løbende opstår problemer ift. spørgsmål om handle- og
betalingskompetence. Der kan således konstateres uhensigtsmæssigheder i lovgivningen omkring disse spørgsmål i dag. Samme udfordringer omkring incitamenter og beslutningskompetence vedrørende egne borgere gør sig også gældende ved anbringelser og hjemtagelser fra
Danmark.
Kommunerne har påtaget sig et ansvar for udvikling af indsatserne på handicapområdet, men
det politiske fokus på området er varierende, og de kommunale forvaltninger står som nævnt
med løbende ressource- og kompetencemæssige udfordringer. Borgerbetjeningen udfordres
blandt andet fortsat af uensartet sagsbehandling på tværs af byer, mangler ift. borgernes
retssikkerhed, særligt vedrørende klageadgang, samt løbende udskiftning i personalet og
mangel på rette kompetencer i sagsbehandlingen.
Der er fortsat udfordringer ift. den overordnede retning for indsatserne på området, hvor der
mangler en samlet og koordineret strategi ift. de udfordringer, som kun vil blive større de
kommende år, særligt ift. borgere med psykiske handicap. Datagrundlaget vedrørende handicap, anbragte, bevilling af foranstaltninger mv. er centralt for udviklingen af indsatsen, men
er mangelfuldt og pt. ikke egnet til at træffe strategiske beslutninger på baggrund af.
Det er forventningen, at en bedre brug af systemet Winformatik samt bedre indberetninger
omkring borgernes handicaps og behov fremadrettet vil kunne give et bedre overblik over
udviklingen i typerne af handicaps. Dette bør give et bedre beslutningsgrundlag for, hvordan
tilbudsviften skal tilrettelægges, samt hvilke typer uddannelser (og efteruddannelser), der
skal prioriteres. Bedre data og et bedre og mere enkelt styringsgrundlag bør alt andet lige
kunne give besparelser fremadrettet på administrationen af handicapområdet, men det er
samtidig vurderingen, at disse besparelser først kan indhentes på mellemlangt eller langt sigt.
Den generelt svage datakvalitet har også indflydelse på den daglige drift af området i kommunerne, idet budgetlægning, sagsbehandling og –opfølgning aktuelt ikke er optimal. Der er
således vanskeligheder ved at styre økonomien på området, og der mangler systemunderstøt-
www.bdo.gl
45
telse ift. udvikling af indsats, økonomistyring og anden ledelsesinformation. Sagsbehandling
vedr. borgere med komplekse problemstillinger er særligt udfordret.
Evalueringen viser, at der fortsat er udfordringer med håndteringen af snitflader til andre
kommunale forvaltninger ift. en helhedsorienteret indsats omkring de handicappede borgere.
Flere kommuner oplever samarbejdsudfordringer internt i forbindelse med etableringen af
blandt andet skole- eller fritidstilbud samt mulighederne for fx skånejobs til handicappede.
Derudover er det ofte tilfældet, at hverken kommuner eller pårørende har forberedt sig på
borgere, der vender hjem fra et institutionsophold.
På kort sigt er det ikke forventningen, at der kan hentes større besparelser på selve indsatserne på handicapområdet i kommunerne. Der er til gengæld et besparelsespotentiale på
længere sigt ved en koordineret og tidlig indsats over for handicappede børn og unge, således
at foranstaltningerne kan gennemføres ved lavere omkostning. Besparelsespotentialet ligger
således i, at kommunerne udnytter mulighederne bedre end i dag for at samtænke de forskellige botilbud for handicappede i kommunen, herunder bl.a. døgninstitutioner, kommunale boenheder, alderdomshjem og beskyttede værksteder. Samtidig er det væsentligt, at kommunerne har fokus på at understøtte og uddanne familier og pårørende til den handicappede –
også mens vedkommende er på midlertidigt ophold på en institution - sådan at familierne
optræder som en ressource for at den handicappede kan få en tilværelse så tæt på normalt
som muligt.
VSP OG PPR
Hensigten med overdragelsen af PPR til kommunerne var at give kommunerne en mere fuldstændig ansvars- og beslutningskompetence på folkeskoleområdet, som i forvejen primært er
en kommunal opgave. Kommunerne er tilfredse med nu at have fået ansvaret for PPR og VSP,
idet det ikke længere er nødvendigt at inddrage en Selvstyreinstans ved foretagelse af en
pædagogisk-psykologisk vurdering eller tildeling af specialundervisningstimer.
Kommunerne har organiseret indsatsen forskelligt, ligesom normeringerne på området også er
forskellige. De fire PPR-centre har først i 2013 fået etableret en mere formel og fast mødestruktur, hvilket også har medført, at der har manglet koordinering og sparring omkring opgaverne. Overdragelsesaftalen samt lovgivningen på området har udfordret PPR-centrene efter
udlægningen i forhold til hvilke arbejdsopgaver, de skal udføre, og hvordan opgaverne kan og
skal udføres.
Der kan på baggrund af de tilgængelige data ikke konkluderes på, hvorvidt kvaliteten i indsatsen omkring PPR og VSP er blevet bedre som følge af udlægningen til kommunerne. I udgangspunktet er der tilført flere ressourcer til området, og KANUKOKA og kommunerne mener, at man er blevet bedre til at opfange børn og unge med vanskeligheder, blandt andet
fordi skolerne samarbejder med PPR om tidlig indsats. Det lokale kendskab og adgangen til at
reagere hurtigere har ifølge kommunerne medført en stigning i antallet af arbejdsopgaver for
PPR-centrene.
I forbindelse med udvidelsen af aldersgruppen – og dermed arbejdsopgaverne - blev der samtidig forhandlet omkring udvidelse af den økonomiske kompensation til kommunerne for overtagelsen af PPR og VSP. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne udgifterne til PPR og
VSP fra år til år i hele perioden fra 2008 til 2013, da der er sket et skifte i målgruppen for
PPR-indsatserne. Udgifterne til driften af PPR både frem mod og efter udlægningen har været
stigende.
www.bdo.gl
46
Figur 213: Udgifter til PPR inden udlægning til kommunerne
Udgifter til PPR
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
2008
2009
2010
2011
Kilde: Landskassens regnskaber 2008-2011. Udgifter bogført på konto 40-01-40.
Figur 215: Udviklingen i udgifter til PPR i kommunerne efter udlægningen af området
10.000.000
Udgifter til PPR efter udlægning
8.000.000
Qeqqata
6.000.000
Qaasuitsup
4.000.000
Sermersooq
2.000.000
Kujalleq
2012
2013
Kilde: Kommunernes regnskaber for 2012 og 2013. Udgifter bogført på konto 51-21 (Kommuneqarfik Sermersooq på
konto 51-02).
Udgiftsstigningerne hænger ifølge kommunerne sammen med udvidelsen af målgruppen til at
omfatte 0-18-årige, samt en opprioritering af indsatsen via blandt andet opnormeringer. På
samme måde kan det konstateres, at timeantallet til VSP har været stigende, og at udgifterne
til specialundervisningsområdet ligeledes er steget.
Figur 218: Samlede refusioner overført til kommunerne for VSP inden udlægning til kommunerne i perioden
2008-2011 samt bloktilskud for 2012-2013
56.000.000
Refusioner til kommunerne for VSP
54.000.000
52.000.000
50.000.000
48.000.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Landskassens regnskaber. Udgifter bogført på konto 40-10-13. Med rødt er angivet den andel af bloktilskuddet
til kommunerne, der er afsat til VSP.
www.bdo.gl
47
Der er dermed ikke en økonomisk besparelse som følge af udlægningen af PPR og VSP til
kommunerne. Enkelte kommuner - som eksempelvis Kommuneqarfik Sermersooq - har dog
gennemført besparelser på området ved at skære i budgetrammen. En tidlig indsats i forhold
til målgruppen kan dog på længere sigt medføre besparelser i de sociale udgifter for kommunerne – eksempelvis til anbringelser. Gevinsterne vil dog først vise sig på sigt og være forholdsvis vanskelige at dokumentere.
Det er ikke desto mindre BDO’s vurdering, at der er god ræson i, at kommunerne får det fulde
ansvar for sådanne områder, da der gives et klart incitament i at prioritere den tidlige indsats. Kommunerne tvinges til at samtænke arbejdsområderne, sådan at de får større handlefrihed til at koordinere og tilrettelægge indsatserne for eksempelvis børn og unge med særlige behov. Så ved at lægge områder som PPR og VSP i kommunalt regi bør der være godt udgangspunkt for at styre indsatser samt sørge for opbygningen af faglige fællesskaber, hvor der
hurtigt kan reageres, hvis behovet opstår. Dette synes også allerede nu at være erfaringen
med udlægningen af PPR og VSP.
Der er dog ifølge kommunerne et udtalt behov for at få afdækket, hvad der forstås ved aftalen om overdragelse af PPR til kommunerne. Det er således BDO’s vurdering, at selve indholdet i aftalen gør, at de fire PPR-centre (og dermed kommunerne) ikke tolker den ensartet. De
manglende afklaringer og manglen på faste definitioner i - og af - aftalen medfører, at man
ikke gør tingene ens på tværs af kommunerne. Departementet har oplyst, at en ny bekendtgørelse er under udarbejdelse og klar til udgivelse i efteråret 2014. Departementet har løbende været i dialog med PPR-centrene, KANUKOKA og Grønlands Lærerforening, IMAK, omkring tilblivelsen af denne nye bekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal blandt andet forholde
sig til specialundervisning og VSP.
7.1.3
UDVIKLINGEN I MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN I
KOMMUNERNE
Personalesammensætningen i kommunerne har udviklet sig over de senere år. Evalueringen
har undersøgt udviklingen på det administrative område i kommunerne samt på dagtilbudsområdet, skoleområdet, handicap- og ældreområdet.
Der er i 2013 lidt færre kommunalt ansatte i Grønland end i 2008. Dette afspejler sig også på
det administrative område, hvor der ikke desto mindre har været stigende udgifterne i perioden. Årsagen vil formentlig skulle findes i udgifter til kontorhold, IT, materiel og inventar,
fremmede tjenesteydelser mv.
På daginstitutionsområdet er der sket en betydelig stigning i antallet af pædagoger, set samlet på tværs af Grønland. Der er i 2013 færre børn pr. uddannet personale i børneinstitutionerne. Der er dog fortsat også meget uddannet personale, og ifølge kommunerne er der fortsat en geografisk ulighed knyttet til placeringen af den uddannede arbejdskraft. Dette udsagn
bakkes op af fundene i delevaluering 1E.
Tabel 226: Pasningsansatte i dagtilbud 0-6 år omregnet til årsværk og fordelt på ansættelsesforhold, 2009-2012
Pædagoger Pædagogassistenter Barnehjælpere Socialassistenter Socialhjælpere Socialmedhjælpere Socialpædagoger 2009
2010
47
0,8
79
0
111
31
1,1
63
1,0
89
0
110
34
1,2
2011 73 0,9 90 0 118 36 2,7 2012
82
1
77
1
133
33
2,0
Kilde: Grønlands Statistik
www.bdo.gl
48
På handicapområdet kan der i datasættet fra Grønlands Statistik ikke identificeres synlige
effekter af udlægningen af området til kommunerne ift. udførerpersonale.
På ældreområdet har omfanget af udførerpersonale i kommunerne været stabilt. Dog har der
i perioden været et stigende antal ældre, hvorfor antal medarbejdere pr. borger over 65 år er
faldet.
Der ses nogle forskelle mellem kommunernes personalesammensætning på de undersøgte
områder. En forskel på eksempelvis ældre- og dagtilbudsområdet kan indikere forskelle i serviceniveau, men det kan ikke konkluderes entydigt uden nærmere undersøgelse. Der henvises
i denne sammenhæng til delevaluering 1’s sektorspecifikke analyser.






Der er ikke opnået besparelser på administration i forhold til de forventninger, der
var opstillet i betænkningen. Tværtimod er udgifterne til administration i kommunerne steget i perioden 2008-2013.
Den samlede kommunale økonomi er samtidig vokset, således at andelen, der anvendes på administration, er faldet.
Når den administrative drift imidlertid ikke er vokset tilsvarende, kan dette være en
indikation på, at kommunerne i nogen grad er blevet mere effektive på det administrative område, at der var opbygget en kommunal administration inden udlægning
af en opgave og/eller at en del administration fortsat ligger i Selvstyret.
Samlet set har der ikke været besparelser på områder udlagt til kommunerne.
Tværtimod har der været stigende udgifter. Meget tyder dog på, at der både tale om
generelle trends på områderne (flere modtagere), kvalitetsløft (stigninger i serviceniveau) samt politisk bestemt opprioritering af indsatserne.
For at sikre, at potentialerne på administrationsområdet opnås i så høj grad som
muligt bør der gennemføres effektiviseringsanalyser målrettet den samlede kommunale administration. Analyserne bør som minimum opgøre forbruget på administration centralt/decentralt, analysere hvor snitfladerne placeres bedst og hvilke økonomiske potentialer, der er ved at centralisere og harmonisere administration internt i
kommunerne.
Mødestrukturer vil kunne effektiviseres yderligere med et særligt blik på at nedbringe rejse- og opholdsomkostninger, blandt andet ved brug af videomødefaciliteter.
7.2
POTENTIALER FOR BESPARELSER
Afsnittet belyser, hvorvidt der som følge af strukturreformen kan forventes besparelser, der
vil blive realiseret inden for de nærmere år. I afsnittet belyses mulige besparelser som følge
af udlæggelser til kommunerne (anlægsområdet, det sociale område og området for misbrugsbehandling) samt mulige besparelser som følge af ændrede relationer i den offentlige
sektor.
7.2.1
ANLÆGSOMRÅDET
I ”Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor” anbefaler
strukturudvalget, at en række anlægsområder overdrages til de nye kommuner ud fra et
argument om, at øgede aktiviteter i kommunerne ville danne grundlag for dannelse af større
faglige miljøer, som kan sikre en bedre koordinering af bygge- og anlægsopgaverne.
Der ligger en række udfordringer i organiseringen af anlægsområdet i dag. Nogle udfordringer
udløber direkte af strukturen, mens andre er skabt af manglende koordinering og den konkrete praksis for udførelsen af opgaven. Den nuværende organisering og praksis indebærer uhen-
www.bdo.gl
49
sigtsmæssige snitflader og incitamentsstrukturer, og der er muligheder for at forbedre opgavevaretagelsen. Der er igangsat et arbejde med udlægning af anlæg på skoleområdet. Arbejdsgruppens sidste medlemmer er blevet valgt ultimo juni 2014, og arbejdet er således
fortsat i sin opstart. På socialområdet er udlægning af anlæg på områder med kommunal eller
delt finansiering drøftet, men der er ikke for nærværende igangsat et egentligt udlægningsarbejde.
En samling af ansvaret for anlæg, vedligehold og drift vil løse nogle af de organisatoriske udfordringer og sikre mere hensigtsmæssige incitamentsstrukturer. Det vil blive muligt at omprioritere mellem anlæg og vedligehold og tænke driften sammen med disse – fx ift. energirenoveringer. Endvidere vil behovet for at koordinere mellem kommuner og Selvstyre blive
reduceret, og den samme anlægsbevilling vil ikke skulle budgetlægges to steder. Alt andet
lige vil denne samling af ansvaret sikre en bedre koordinering og opgavevaretagelse og på
længere sigt også en mere effektiv opgaveløsning. En samling af ansvaret kan teoretisk set
ligge både centralt og decentralt. Man har valgt at organisere områderne hos kommunerne ud
fra et ønske om at sikre inddragelsen af lokalkendskabet i beslutningerne, og fordi man har
vurderet, at de fire kommuner hver især har volumen til at løfte disse.
En udlægning til kommunerne vil løse nogle strukturelle udfordringer, men der vil fortsat
skulle arbejdes med praksis, og overdragelsen vil stille kommunerne over for nogle nye udfordringer, bl.a. ift. økonomistyring. Nogle af gevinsterne i form af et bedre match mellem behov og udførelse og en mere effektiv opgavevaretagelse på anlægsområdet vil muligvis først
være synlige efter flere år.
Det kan således forventes, at en udlægning af anlægsområdet – således at dette samles med
vedligehold og drift – vil medføre effektiviseringer, der enten vil komme til udtryk som et
reduceret ressourceforbrug eller som en øget aktivitet. Forudsætningen for dette er, at
kommunerne formår at koordinere aktiviteterne og disponere anlægsmidlerne over tid, således at anlægsaktiviteten kommer til at matche kommunernes behov. Det kan muligvis blive
en udfordring for kommunerne at rekruttere og oparbejde de fornødne faglige og ledelsesmæssige kompetencer, om end der også i selvstyreregi i dag i høj grad indhentes ekstern ekspertise til løsning af opgaverne.
7.2.2
DET SOCIALE OMRÅDE
Strukturudvalget anbefalede en samling af familieområdet et sted – kommunerne. Der er efter strukturreformen blevet udlagt større ansvar og større økonomi til kommunerne på socialområdet. Handicapområdet blev udlagt i 2011, og det meste af økonomien på døgninstitutionsområdet blev udlagt i 2014. Der skal oprettes en fælleskommunal enhed til drift af døgninstitutionerne, og ændringerne skal indgå i øvrige reformer på området. Derfor forventes, at
døgninstitutionerne tidligst overdrages til kommunerne (i fællesskab) i 2017. Det er endnu
ikke afklaret, om også ansvaret for anlæg af døgninstitutioner skal overdrages.
En række af de udfordringer, som strukturudvalget fremhæver i Betænkning vedrørende en
strukturreform af den offentlige sektor, gør sig stadig gældende i dag. Både Selvstyre og
kommuner er ansvarlige for sagsbehandlingen på døgninstitutionsområdet, kommunerne finansierer institutionerne, men har meget lidt indflydelse på indholdet af ydelsen. Strukturerne vil blive mere hensigtsmæssige med en udlægning af området i en fælleskommunal enhed,
der skal sikre, at området fortsat er landsdækkende.
Det er ikke vurderingen, at udlægning af området vil medføre synlige besparelser. En hensigtsmæssig struktur vil dog sikre en god og effektiv opgavevaretagelse. Da udgifterne på
området overordnet set vokser, og den fælleskommunale enhed kræver et nyt administrativt
set-up forventes der ikke besparelser, men der er et potentiale for en langt bedre og mere
hensigtsmæssig styring af området.
www.bdo.gl
50
Tilskud og refusioner medfører en række uhensigtsmæssige incitamenter. At kommunerne kun
er delvist ansvarlige for finansieringen kan påvirke sagsbehandlingen til skade for den samlede
offentlige økonomi. Endvidere medfører ordningerne en mængde dobbeltadministration, hvor
både kommuner og Selvstyre behandler/godkender de samme sager, eller hvor der er en særskilt administrativ proces omkring refusionssøgning. Der vil være et økonomisk potentiale for
dels en reduktion i ydelserne og dels administrative besparelser.
Mere hensigtsmæssige incitamentsstrukturer vil formentlig påvirke sagsbehandlingen og i højere grad sikre, at borgerne tilkendes de rette ydelser, samt at tilkendelsen revurderes, når
der er behov for det. Det er vurderingen, at det vil medføre en reduktion i tilkendelsen af
bl.a. førtidspension. Ligeledes vil det give tilskyndelse til at revurdere tilkendelserne. En
samling af områderne hos et administrativt niveau vil reducere dobbeltadministration. Mængden af administration varierer dog meget mellem ydelserne, hvor nogle er helt lovbundne.
Endvidere vil besparelsen i høj grad afhænge af, om den kommunale administration indrettes
effektivt.
7.2.3
BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG
I ”Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor” anbefaler
strukturudvalget, at alkoholbehandling (og en række andre services i tilknytning til
sundhedsområdet) overdrages til de nye kommuner ud fra et argument, om at der vil blive
skabt ”stærkere faglige miljøer og en bedre koordinering af opgaverne”.
I 2010 afholdtes sundhedsfaglige temadage, hvor det blev besluttet, at indsatsen for behandling af alkoholmisbrug skulle koordineres og tilrettelægges i samarbejde mellem de kommunale socialforvaltninger og sundhedsvæsenet. Der skulle udarbejdes en fælleskommunal misbrugs- og forebyggelsespolitik. I forbindelse med temadagene nedsattes en projektgruppe,
der havde til opdrag at udarbejde et forslag til fremtidens alkoholbehandlingstilbud. Opdraget indebar bl.a. en evaluering af de daværende kommunale tilbud, en analyse af de forskellige målgrupper samt af uddannelsesmulighederne for misbrugsbehandlere og kommunale
visitatorer. Denne projektgruppe har i 2012 udarbejdet en redegørelse, der bl.a. undersøger
konsekvenserne ved en udlægning af området til kommunerne samt indeholder anbefalinger
til et løft af misbrugsbehandlingsområdet. Nærværende afsnit er baseret på denne samt opfølgende spørgsmål.
Redegørelsen konkluderede, at ”kommunerne ikke på nuværende tidspunkt anser sig parate
til at overtage endnu en så omfattende opgave, som alkoholbehandlingen.” Kommunerne
ønskede at styrke deres kompetencer på området – både ift. det opsøgende og ift. det behandlende arbejde, samt at der for nogle arbejdsgange (særligt arbejdet forud for det egentlige behandlingsforløb) skulle udarbejdes enslydende instrukser. Endvidere afgav KANUKOKA
og Kommuneqarfik Sermersooq høringssvar om, at det ikke på daværende tidspunkt, fandtes
forsvarligt at hjemtage området.
Det daværende Naalakkersuisut tilsluttede sig, at overdragelsen af behandlingen af alkoholmisbrug blev udskudt, samt at der skulle finde en opkvalificering sted i kommunerne, der
kunne sikre deres varetagelse af den kommunale service forud for – og efter et behandlingsforløb.
(Redegørelse omkring fremtidige alkoholbehandlingstilbud, Departementet for Sundhed,
2012)
www.bdo.gl
51
7.2.4
DEN SAMLEDE OFFENTLIGE SEKTOR
KOMMUNER OG SELVSTYRE
Evalueringen af strukturreformen har indtil videre behandlet en række elementer med stort
fokus på kommunernes opgaveløsning og på opgaveplacering, herunder opgaveflytning mellem
Selvstyre og kommuner. De overordnede samarbejdsforhold mellem de offentlige niveauer og
organisationer spiller dog også en stor rolle for mulighederne for en effektiv opgavevaretagelse præget af en høj grad af effektivitet. Muligheder for udvikling af disse samarbejdsforhold
behandles i dette afsnit.
Mange interessenter giver udtryk for, at der helt generelt mangler balance mellem ambitioner
på den ene side og konkrete personale- og kompetencemæssige ressourcer på den anden side,
når ny lovgivning udarbejdes eller store udviklingsprojekter igangsættes. Det viser sig eksempelvis ved, at:



Der i lovgivningsprocessen ikke sker systematisk overvejelse af, om der er de nødvendige ressourcer til at gennemføre og fortolke lovgivningen i kommuner og selvstyre.
Der ikke analyseres og fremlægges økonomiske konsekvenser af ny lovgivning forud
for vedtagelsen.
Udfordringer ift. høringsprocesser mv., dels pga. mangler i høringsmaterialet, og dels
pga. et stort ressourcetræk på de (forholdsvis få) personer, der kan forholde sig til
høringsmaterialet.
Derudover er der generelt et højt ambitionsniveau vedrørende både antal, kompleksitet og
arbejdsomfang, når ny lovgivning udarbejdes, og projekter igangsættes. Da det er en forholdsvis lille pulje af personer, der trækkes på i disse arbejder, kommer der ofte til at mangle fokus og fremdrift. Derfor savnes der overordnede prioriteringer af, hvilke projekter der er
vigtigst, og hvilke der kan nedprioriteres.
Samme problemstillinger medfører udfordringer i et mere bagudrettet perspektiv, da meget
gældende lovgivning med fordel ville kunne gennemgås og tilpasses bl.a. strukturreformen.
Et af formålene med strukturreformen har været at hente stordriftsfordele ved at samle opgaveløsningen i færre og større enheder. Et umiddelbart potentiale for effektiviseringer og
besparelser kan derfor være at samle opgaveløsningen på endnu færre enheder enten i fælleskommunale driftsenheder eller i enheder, der varetager opgaver for både kommuner og
Selvstyre.
Administration af løn er et eksempel på en sådan opgave, og denne opgave er også i dag til en
vis grad samlet i en administrativ fællesfunktion, der løser opgaven på tværs af kommuner og
Selvstyre, nemlig i Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA). Samlingen af denne opgave har
medført en række erfaringer, der med fordel kan identificeres, beskrives og analyseres, for
dermed bedre at kunne vurdere potentialerne for yderligere samling eller samling af andre
typer af opgaver, eksempelvis bogholderi, IT og indkøb. For indkøbsområdet gælder eksempelvis, at der i Selvstyret allerede er oprettet en central indkøbsfunktion. Udbyttet af denne
funktion kunne med fordel analyseres, og det kan derudover vurderes, om der er gode muligheder for kommunernes forpligtigende deltagelse.
Der er også områder, hvor det ikke er optimalt at flytte opgaverne, men hvor der eksisterer
uklare snitflader, manglende koordination eller generel usikkerhed om ansvarsplaceringen. Et
eksempel er genoptræningsområdet, hvor der peges på behovet for afklaring af roller og
ansvar. En afklaring af roller og ansvar vil udover at skabe en mere ensartet løsning af opga-
www.bdo.gl
52
ven også kunne medføre en mulig samfundsøkonomisk gevinst, hvis det medfører, at flere
borgere genoptrænes til at kunne varetage beskæftigelse mv.
OFFENTLIGT EJEDE SELSKABER
I strukturudvalgets betænkning er det skønnet at der kan opnås effektivviseringer i den offentlige sektor, i forbindelse med strukturreformen. De offentlige selskaber udgør en væsentlig faktor i den offentlige økonomi og har alle et samarbejde med kommunerne, i større eller
mindre omfang.
Det er generel holdning blandt selskaberne, at samarbejdet med de nye kommuner er blevet
forbedret. Dette kan blandt andet skyldes, at de nye kommuners ledelser er blevet professionaliserede efter reformen trådte i kraft. Kontaktfladerne mellem selskaberne og kommunerne
er dog på visse områder personafhængigt, fremfor en mere generel kontaktflade.
Selskaberne ønsker et tættere samarbejde mellem selskaberne og kommunerne, med henblik
på en bedre borgerservice og en mere effektiv drift af serviceydelserne. Etableringen af fællesoffentlige serviceenheder, vil understøtte reformbetænkningens anbefalinger, om én
indgang til det offentlige. Flere tilkendegiver, at et formaliseret samarbejde om at udnytte
den samlede driftskapacitet, både personaleressourcer, materiel og fysiske rammer, kan medføre en effektivisering og dermed reducere de samlede driftsomkostninger. Det anbefales, at
alle relevante interessenter mødes med henblik på at afdække de konkrete muligheder for
etablering af fællesoffentlige serviceenheder.
Projekter på anlægsområdet koordineres kun i beskedent omfang mellem kommunerne, selvstyret og de selvstyreejede selskaber. Erfaringsmæssigt medfører det uhensigtsmæssige projektforløb, ukoordinerede sagsbehandlinger hos de involverede myndigheder og ikke mindst,
øgede anlægsomkostninger. Der efterlyses en gennemsigtighed i den offentlige sektors anlægsplanlægning.
Sektorplanerne kan være et vigtig bidrag i den forbindelse, men anbefales understøttet af en
national portal, hvor de offentlige anlægsplaner kan gøres tilgængelige for alle berørte parter. Med de forbehold der naturligt vil være, i forbindelse med de kommunale anlægsbudgetter, finansloven og selskabernes planlægning, vil portalen give mulighed for en langsigtet og
koordineret anlægsplanlægning. Denne koordinering vil tage afsæt i en helhedsorienteret,
sammenhængende udvikling af den offentlige sektorplanlægning på anlægsområdet - bestående af dels Selvstyrets nationale sektorplanlægning og de underliggende Selvstyreejede virksomheders anlægsplanlægning, dels kommunernes fysiske kommuneplanlægning og årlige
budgetlægning.
En fælles koordinering, kan også understøttes af et kommende fællesoffentligt ERP system,
der vil sikre en tværfaglig gennemskuelig og et samlet overblik over økonomien i fælles anlægsprojekter. Det anbefales, at offentlige anlægsprojekter anskues som en kundeorienteret
proces, fremfor den nuværende mere siloorienterede sagsbehandling. Det betyder konkret, at
planlægningen skal indeholde overvejelser om alternative og afledte effekter af et anlægsprojekt. Det betyder også, at et projekt skal vurderes på hele sin levetid og den totale driftsøkonomi.
De offentligt ejede selskaber er positive overfor øget samarbejde omkring digitalisering og en
fælles ERP-platform. Dette vil fremme udveksling af data, der både smidiggør sagsbehandlingen, samtidigt med at der kan leveres en mere effektiv borgerservice, når systemerne ensrettes. Arbejdet med en fælles platform, en bedre udnyttelse af IT infrastrukturen og en større
indkøbsvolumen på IT området, bør forankres i et fælles forum, hvor alle interessenter er
repræsenteret. Det naturlige udgangspunkt vil være den offentlige IT styregruppe, FOIS, der i
forvejen er koordinerende, når det gælder en række IT projekter for selvstyret og kommu-
www.bdo.gl
53
nerne. Hvis de relevante selvstyrejede selskaber, herunder Tele Greenland A/S, inddrages i
FOIS, vil der formentlig opnås væsentlige effektiviseringspotentialer på IKT området.








På anlægsområdet er der et potentiale gennem bedre samarbejde og koordinering
mellem Selvstyre og kommuner. Det er en udfordring for kommunerne at rekruttere
og oparbejde de fornødne faglige og ledelsesmæssige kompetencer, om end der også
i Selvstyreregi i dag i høj grad indhentes ekstern ekspertise til løsning af opgaverne.
Den nuværende organisering og praksis indebærer uhensigtsmæssige snitflader og incitamentsstrukturer, og der er muligheder for at forbedre opgavevaretagelsen samt
opnå besparelser ved at samle den.
Det vurderes, at der vil blive bedre koordination og bedre incitamentsstrukturer på
døgninstitutionsområdet ved etableringen af en fælleskommunal driftsenhed, der
skal sikre, at området fortsat varetages landsdækkende. Der forventes ikke besparelser men en bedre opgaveløsning.
Det anbefales at det igangværende arbejde med sektorplaner på anlægsområdet udbygges, så de offentligt ejede selskaber også inddrages i arbejdet. Det vurderes at
der vil være et potentiale for en mere effektiv anvendelse af anlægsmidlerne.
For at sikre hensigtsmæssige strukturer på døgninstitutionsområdet, bør drift og anlæg samles. Udlægning kan ske trinvist.
Tilskud og refusioner mellem Selvstyre og kommuner på områder, hvor kommunerne
er ansvarlige for sagsbehandlingen, bør reduceres, da det medfører uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og dobbeltadministration. Der er et økonomisk potentiale
ved at samle beslutnings- og finansieringskompetencerne. Besparelsen vil dog i høj
grad afhænge af, om den kommunale administration indrettes mere effektivt.
Der bør etableres et fælles forum mellem kommuner, selvstyre og offentligt ejede
virksomheder omkring fællesoffentlige serviceenheder.
Det vurderes, at der er et potentiale for effektiviseringer og besparelser ved at samle opgaveløsningen på endnu færre enheder enten i fælleskommunale driftsenheder
eller i enheder, der varetager opgaver for både kommuner og Selvstyre.
Et koordineret arbejde omkring ny lovgivning, kan medvirke til sikre en smidigere
implementering, samtidigt med at det tidligt i lovgivningsprocessen bliver muligt af
afdække både økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser.
www.bdo.gl
54
8
PERSPEKTIVERING AF RAPPORTENS
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
I kommissoriet for evalueringen er det anført, at der skal indstilles en række anbefalinger til
videre drøftelse i den politiske koordinationsgruppe, når denne efterfølgende bearbejder
rapportens konklusioner, med henblik på en diskussion på delegeretmødet medio 2015. I
kommissoriet er det beskrevet, hvilke rammer anbefalinger og konklusionerne skal drøftes ud
fra:



Er placeringen af den nuværende opgavevaretagelse hensigtsmæssig, når der vurderes
på økonomiske og administrative kompetencer.
Giver den ændrede struktur anledning til at overveje nye former for opgavevaretagelse, eksempelvis i form af fælleskommunale driftsselskaber.
Er den nuværende kommunestruktur, herunder størrelsen og antal af kommuner, hensigtsmæssig i forhold til de nuværende opgaver der er pålagt kommunerne. Og vil
overførslen af en større opgaveportefølje give anledning til at overveje en ændret
kommunal struktur.
BDO er af projektsekretariatet bedt om, at sætte evalueringen af strukturreformen ind i en
sammenhæng med de analyser og rapporter, der er gået forud for evalueringen og som giver
et bredere perspektiv på den offentlige opgavevaretagelse og den kommunale struktur. Både
redegørelsen[1] og effektiviseringsanalysen[2], indeholder anbefalinger omkring den offentlige
opgavevaretagelse, ligesom evalueringerne på centraliserede og udlagte områder, og den
igangværende demokratievaluering, bør inddrages i en perspektivering. De efterfølgende
afsnit er udarbejdet i samarbejde med projektsekretariatet.
Både redegørelse og effektiviseringsanalysen anbefaler, at der er en entydig ansvarsfordeling,
når en opgave skal varetages. Det faglige og økonomiske ansvar skal følges ad, uanset hvilken
myndighed der varetager en given opgave. Om en opgave skal varetages af Selvstyret eller
kommunerne, skal i hvert tilfælde afgøres af den mest hensigtsmæssige opgavevaretagelse og
i forhold til, om de nødvendige ressourcer er til stede hos den part der skal varetage opgave.
Den politiske koordinationsgruppe har genoptaget den tidligere proces om opgaveoverdragelse, som besluttet i forlængelse af strukturreformens implementering. Men med fokus på redegørelsens nye anbefalinger. Her er blandt andet anlægsområdet prioriteret.
Evalueringen af strukturreformen konkluderer på mange områder, at kommunerne har brugt
længere tid end forudset i reformbetænkningen til at implementere reformen. Det gælder
både de kommunale administrationer, serviceharmoniseringer og borgerserviceområdet. Reformbetænkningen fremhæver, at en væsentlig forudsætning for at kommunerne kunne overtage opgaver fra selvstyret var, at de nye kommuner fik større faglige og økonomiske ressourcer, der gjorde dem i stand til at varetage en større opgaveportefølje. Det er vurderingen, at
kommunerne er på vej til at opfylde mange af betænkningens forudsætninger, selv om en del
af disse er ændret undervejs og det har taget længere tid end oprindeligt forudset. Der er
dog stadig udfordringer for de nye kommuner, der bør tages hånd om, såfremt betænkningens
anbefalinger om opgaveoverførsel kan indfries, for så vidt angår de tungere opgaver. Flere af
kommunerne har vanskelige økonomiske vilkår, ligesom der er udfordringer når det gælder
økonomistyring, kvalificeret sagsbehandling og kontinuitet i ledelserne.
[1]
[2]
Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne
Effektivisering og udgiftsreduktioner i den offentlige sektor i Grønland
www.bdo.gl
55
Disse forhold kan med fordel drøftes i den politiske koordinationsgruppe, så der aftales konkrete spilleregler, for hvilke betingelser der skal gøres gældende, såfremt en opgave skal
flyttes fra Selvstyret til kommunerne. Den igangværende kompetenceafdækning på dele af
Selvstyrets og én af kommunernes økonomiforvaltninger, kan danne udgangspunkt for et efterfølgende afklaringsarbejde på dette område.
Der kan høstes umiddelbare gevinster, ved en simplificering af de områder der for nuværende
er omfattet af tilskuds- og refusionsordninger, hvilket både effektiviseringsanalysen og redegørelsen anbefaler. Og her er det vurderingen, at kommunerne, der i forvejen udfører opgaverne, også kan overtage det fulde økonomiske ansvar. Disse ordninger bør lægges ind en ny
bloktilskudsaftale og reguleres i henhold til budgetsamarbejdsaftalen og DUT princippet.
Selv om kommunerne er blevet til større enheder, er der dog stadig områder, der kræver en
så stor grad af specialisering, at de bør løses centralt af selvstyret i samarbejde med kommunerne, eller i et fælleskommunalt samarbejde. Døgninstitutionsområdet er et godt eksempel
på et område, der kræver et bredere samarbejde. Det samme gør sig gældende for inddrivelsesområdet, der blev centraliseret før strukturreformen. Centraliseringen har medført en
øget grad af specialisering, der på flere områder er til gavn for en mere effektiv inddrivelse,
også via en digitalisering af opgaveløsningen. Men uden et samarbejde med kommunernes
lokale kendskab og kompetencer, bliver opgavevaretagelsen ikke effektiviseret i tilstrækkeligt omfang. Et sådant udvidet samarbejde har den politiske koordinationsgruppe allerede
anmodet om bliver realiseret og udmøntet i en konkret handlingsplan på inddrivelsesområdet.
Det vigtigt at fastholde fokus på den nye budgetsamarbejdsaftales rammer, at de udfordringer samfundet står over for, kun kan løses i et tæt samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne. Redegørelsen anbefaler konkret, at man i samarbejde udformer nye koncepter for
fællesoffentlige driftsenheder, der mere effektivt kan sikre en hensigtsmæssig opgaveløsning.
Her tænkes ikke bare på de offentlige myndigheder, men også på de selvstyrejede selskaber.
Mange af analyserne og rapporterne peger på, at jo større enheder der løfter en opgave, jo
mere effektivt bliver den løst. Det gælder ikke alle sagsområder, men er en overvejende tendens. Skal strukturreformens oprindelige forudsætninger gennemføres, så der kan overføres
flere opgaver til de nye kommuner, er det vigtigt at disse forsat kan udvikle sig fagligt og
økonomisk, så de ressourcemæssigt er i stand til at overtage et større opgavekompleks. Med
den nuværende debat om en deling af Qaasuitsup Kommunia i to eller tre mindre kommuner,
vil det være relevant at drøfte, om nye, og mindre, kommuner, har de nødvendige økonomiske og kompetencemæssige ressourcer, til at varetage nye større opgaver, som det er beskrevet i betænkningen. En forudsætning for at et opgaveområde kan overdrages, må være at
samtlige kommuner kan varetage opgaven. Alternativet, at kun nogle af kommunerne har de
fornødne ressourcer til at varetage en ny opgave, vil være en unødig dobbeltadministration og
dermed ikke være i tråd med reformbetænkningens udgangspunkt, eller anbefalingerne i
redegørelsen.
www.bdo.gl
56

Resume Evaluering af strukturreformen

Transcription

Similar documents

Databeskyttelsesansvarlig

Forberedelse og proces frem til 2018

helhedsorienteret rådgivning indenfor vindmølle

Stillingen efter 1. etape - 6

DEPECHEN NR. 27

Undervisningsforløb uge 38-39 Urban Gardening

Thema national extension additions October 2015

De væsentligste ændringer i forhold til persondataloven

Hent Brand Book her