Pædagogisk assistent – gældende fra marts 2015

Transcription

Revideret jan. 2015 15.januar LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse S o c i a l -‐ o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g Indholdsfortegnelse
1. Generelt om Social-‐ og Sundhedsskolen i Silkeborg 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens organisering Medarbejderkompetencer Skolens udbud af uddannelser Elever med dansk som andetsprog Fastholdelse og øget gennemførsel 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Teoretisk faglighed Forpligtende fællesskab Didaktik Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej” En international vinkel Trivsel Dogmer for undervisningen 1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger Den personlige uddannelsesplan Uddannelsesbog Godskrivning 1.4 Den overordnede bedømmelsesplan Bedømmelse Løbende bedømmelse (formativ) Afsluttende bedømmelse (summativ) Skolevejledning Afsluttende bedømmelse Praktikerklæring for hovedforløbene Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Skolebevis for hovedforløb Uddannelsesbevis for hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse 1.5 Generelle prøvebestemmelser Prøver Udtrækning af fag Omprøve Sygeprøve Prøveformer Lodtrækning Prøveafholdelse Prøver afholdes på dansk Prøver på særlige vilkår Bortvisning fra prøve Censur Inhabilitet Særlig censur Bedømmelse ved prøver Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve Eksamensprodukter Prøver afholdt på anden lokalitet 1.6 Klager Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen Ad 3 Klager over prøver Side 2 af 53
4 6 6 6 7 8 8 10 10 10 10 11 11 12 12 13 13 13 14 15 15 15 15 16 16 17 17 17 18 19 19 19 20 20 20 20 21 21 21 22 23 24 24 25 25 26 26 27 27 27 28 2. Generelt om Pædagogisk assistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsens opbygning Praktiske oplysninger om PAU Undervisning på PAU Erhvervsfaglig kompetence og uddannelsens kompetencemål De personlige kompetencer Didaktiske og metodiske overvejelser Praktikuddannelsen Praktikmål Elevens uddannelsesbog og personlige uddannelsesplan er i elevplan Praktik i udlandet Optagelse på uddannelsen Bedømmelsesplan for den pædagogiske assistentuddannelse Bedømmelsesplanen indeholder følgende: Løbende evalueringer Skolevejledninger Standpunktsbedømmelse Praktikerklæringer Prøvebedømmelser Generelle prøvebestemmelser for PAU Indstilling til prøver 30 30 30 30 31 31 32 32 33 34 35 35 35 36 36 36 36 36 36 36 36 37 3. Lokal uddannelsesplan – Pædagogisk assistent Elevrettet beskrivelse: Varighed: Elevens arbejdstid: Læringselementer: Skoleperiode 1 – Udvikling og læring Skoleperiode 2 – Individ og samfund Skoleperiode 3 – Kommunikation og samarbejde Skoleperiode 4 – Faglig identitet Evaluering: Resurser og rammer: 38 38 38 38 38 38 42 44 47 53 53 Side 3 af 53
1. Generelt om Social-‐ og Sundhedsskolen i Silkeborg Indledning
Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang ”Sundhed, omsorg og pædagogik”.
Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag.
Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP.
LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit:
1. Generel information om skolen
2. Generel information om uddannelserne
3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter
LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger:
•
•
•
Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr 439 af 29/04/2013
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146491
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige
andre love LOV nr 634 af 16/06/2014
Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.834 af 27.juni 2013
(bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er påbegyndt undervisningen i henhold til bekendtgørelsen senest den 31. juli 2015.)
•
•
•
•
•
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg
og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012.
Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent 15. juli 2013
http://www.passinfo.dk/PASS-for professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
BEK nr 41 af 16/01/2014
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007
Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne,
BEK nr.1272 af 16/11/2010
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=132935
(bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er påbegyndt undervisningen i henhold til bekendtgørelsen senest den 31. juli 2015.)
•
Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne
(Januar 2011)
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Erhvervsuddannelser/Adgang-og-
Side 4 af 53
•
•
•
•
•
•
•
•
•
eksamen-paaerhvervsuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF11/110127_vejl_godskrivning_eud.ashx
Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 (§1, § 2, § 3, § 4 og § 5).
Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasialeuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx
Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af
15/12/1993
PASS
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/
PiU
http://ufm.dk/publikationer/2014/praktik-i-udlandet-piu-information-til-arbejdsgivere
http://ufm.dk/publikationer/2014/praktik-i-udlandet-piu-information-til-elever
Arbejdsgivers pligt til at tilbyde et nyt praktikforløb
Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning december 2011.
Prøvetid i erhvervsuddannelserne
Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning august 2011.
Forlængelse af uddannelsesaftaler pga. barsel
Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning juli 2011.
Underskrivelsestidspunkt for uddannelsesaftaler
Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning januar 2011.
Side 5 af 53
1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har
følgende adresser:
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Høgevej 4, 8600 Silkeborg
Tlf.: 86 80 47 55
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
(Skanderborg-Odder Uddannelsescenter)
Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg
Tlf.: 86 80 47 55
[email protected]
www.sosusilkeborg.dk
Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen.
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75
ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang
til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder.
Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres
højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen
skaber inspirerende og fleksible rammer for læring.
Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne
på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen.
Skolens organisering
Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en
direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef, en udviklingschef og en administrationschef.
Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og
antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen.
Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af
skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse.
Der er en afdelingsleder for hver af de 4 afdelinger.
Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned.
Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2
uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som varetager undervisning af GF, PAU og SSH.
Medarbejderkompetencer
Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område.
På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en erSide 6 af 53
hvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller
pædagogisk relevant område.
Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere som har diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende
vejledningsfagligt kompetenceniveau.
Skolens 2 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer.
Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger
løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og
netværk. .
Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og
den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for
pædagogisk ledelse.
Skolens udbud af uddannelser
Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed,
omsorg og pædagogik:
•
•
•
•
Grundforløb (GF)
Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1)
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin
2)
Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU)
For at påbegynde et hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge
om at blive optaget på skolen. Den pædagogiske assistentuddannelse er dimensioneret. Det
betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til
rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde den pædagogiske assistentuddannelse i regionen.
Ministeriet for Børn og Undervisning melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen
fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's)
hjemmesider.
På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk
assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen
skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet
af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der
fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et
omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.
Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn.
Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen.
Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder.
Læs mere om uddannelserne på:
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/uddannelserne
Side 7 af 53
Elever med dansk som andetsprog
Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for
at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser
om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene.
Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag
af ansøgere og elever med dansk som andetsprog.
For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på
Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som
andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt
ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller
3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet.
Fastholdelse og øget gennemførsel
Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i
samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder
der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på
skolens hjemmeside.
http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html
Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social koordinator
har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde
med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed,
ledelse og administration.
Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig
eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt
uddannelsesforløb.
Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt
uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter
rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på
skolens hjemmeside.
http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html
Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed,
og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen.
Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 8 af 53
Kontaktlærerordning
Fraværssamtaler
Uddannelsesvejledning
Elevsupervision og psykologbistand
Mentorstøtte
Gratis morgenmad (kun GF)
Gratis studietur (kun GF)
Sociale arrangementer og social koordinator
Garantiskolesamarbejdet
Læsevejledning
Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen.
I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager
uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne
rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen.
Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og
Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole.
Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af
elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne
mentorer og holde løbende kontakt med disse.
Skolen har 2 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne.
For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc
(it-rygsæk) til rådighed.
Flere undervisere er i gang med at uddanne sig til læsevejledere, og skolen arbejder målrettet
på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere.
Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog.
Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og
på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre.
I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for
uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der
blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller
problemer eleven har.
Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at
lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette.
Dette er nærmere beskrevet her:
http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/20120104-Helhedsevaluering.pdf
Side 9 af 53
1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet.
Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer
undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og
sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til.
Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med
praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne
og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv.
Teoretisk faglighed
Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave
er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de
vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne
forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som
vores vigtigste opgaver. Praktiske færdigheder læres bedst i praksis. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og
forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse.
Forpligtende fællesskab
Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet.
Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som
en bærende kraft betyder, at vi mener, at
-
den største læring foregår i fællesskab med andre
man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre
vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre
at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre
Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt – også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre.
Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne
forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur.
Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det
også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres
arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab.
Didaktik
Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere
undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet
af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige
typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og
helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde
både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser.
Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse
af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at
Side 10 af 53
blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab
til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder.
Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale
samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning
og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære
sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed
for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at
forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde.
Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget
høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. En erhvervsuddannelse skal udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er
en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for
andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop.
Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til
at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre
faggrupper.
Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej”
Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål
for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at
de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads.
Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør
tage en chance. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke
kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter.
Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt
eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet.
I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige
problemstillinger.
En international vinkel
Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne,
også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har
betydning for deres virke og faglighed – f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med
en anden etnisk baggrund end deres egen.
Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i
deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et nyt perspektiv.
Side 11 af 53
Trivsel
Vi ønsker, at eleverne føler sig som ”Herre i eget hus”. Dette kan undervisningen støtte ved at
tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som
-
giver glæde og velvære
har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop
har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter betydningen af sociale
relationer og aktiv medvirken
Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både
kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer.
At være ”Herre i eget hus” betyder, at man har eller arbejder på at
- få et socialt netværk
- kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser
- have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår
- kunne træffe sunde valg
Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde
sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse.
Dogmer for undervisningen
•
•
•
•
•
Side 12 af 53
Vi siger ja, førend vi siger nej
Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser
Engagement og lyst er drivkraft
At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner
Vi er en del af samfundet
1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger Den personlige uddannelsesplan
Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af
uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til
eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.
Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen.
Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til
den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende
undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar
forståelse af egne forudsætninger og behov.
Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau
uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende
undervisning bliver vurderet.
Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet.
Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de
krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning.
Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet
fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken. Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til elevens videreuddannelsesperspektiv.
Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering,
tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den
eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og arbejdsgiver.
Social- og sundhedsskolen anvender »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder:
•
•
•
•
•
•
Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet.
Den undervisning eleven skal gennemføre.
Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre
Valg af specialefag
Oplysning om eventuelt særligt forløb
De prøver eleven skal deltage i
Uddannelsesbog
Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.
Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen.
Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte
Side 13 af 53
beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå
eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen.
Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen,
må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre
følsomme personlige oplysninger om eleven.
Uddannelsesbogen indeholder:
• Elevens uddannelsesplan
• De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning,
eleven har gennemført.
• De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt.
• Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse
• kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg
hertil
• beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte
del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger
og praktikerklæringer
• eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet
• eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde
• eventuelt grundforløbsbevis
Godskrivning
Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og
skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af uddannelsen.
Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført.
Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket
betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag
og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens
teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er
helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget.
Når det drejer sig om godskrivning af praktikmål, skal skolen inddrage praktikvirksomheden.
Praktikvirksomheden og skolerne har i fællesskab et ansvar for at vurdere, om en elev har
kompetencer, som vil kunne føre til en afkortning af praktikuddannelsen.
Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og
lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til.
Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker godskrivning,
men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som foregår på praktikstedet.
Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.
Side 14 af 53
1.4 Den overordnede bedømmelsesplan Bedømmelse
Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse
med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og
eksamenskarakterer.
Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det givne niveau på det
givne tidspunkt.
Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer,
som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra eksamensopgaverne.
Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne.
Løbende bedømmelse (formativ)
Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse
af skolevejledning.
Den formative evaluering gennemføres med to formål:
1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet
2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen
og elevens udbytte
Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med
eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i undervisningen, besvarelser og fremlæggelser.
Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om
hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er
derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige
kompetencer.
Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til
at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der bedømmes.
De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale med
eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget.
Afsluttende bedømmelse (summativ)
Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det
vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen,
og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan kompetencemålene
evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen.
Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt
af eleven.
Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre
fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på
tilstrækkelig basis.
Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af
elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et
eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for doSide 15 af 53
kumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre
kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål
tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt.
Skolevejledning
Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i
henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen trin 1
og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder information om uddannelserne.
Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af
den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens
uddannelsesplan.
Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen
udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP.
Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik.
Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget.
Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed.
I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende
skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring
i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og
på hvilket grundlag dette er sket.
Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet
mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK 1514 §
77.
Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole,
uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan.
Afsluttende bedømmelse
Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført.
Sådan bedømmes:
Praktikuddannelsen
Godkendt/ ikke godkendt
Valgfrie specialefag
Bestået/ikke bestået
Valgfag
gennemført/ikke gennemført
Førstehjælp
Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis
Elementær brandbekæmpelse
Dokumentation for deltagelse
Grundfag og områdefag
7-trins skalaen
Den afsluttende prøve
7-trins skalaen
Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives.
Side 16 af 53
Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i prøver i faget.
Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen.
Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen.
Praktikerklæring for hovedforløbene
Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en
praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen
afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har
nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle
særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse.
PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne:
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fraPASS/Praktikerklaeringer
Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, praktiksted, praktikperiode og uddannelse.
Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene
Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal indeholde:
1. Betegnelse for uddannelsen
2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder
3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke institutioner eleven har været i og i hvilke perioder
4. Arbejdsgiverens underskrift.
PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Forudvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer
Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage praktikerklæring for den
gennemførte del af praktikuddannelsen. Praktikerklæringen udformes i overensstemmelse
med den ovennævnte blanket.
Skolebevis for hovedforløb
Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et
samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes
om skolebeviset.
Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på
hvilket grundlag dette er sket.
Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere
angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver
og har bedømmelsen ”bestået” i de valgfri specialefag.
Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk.
Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte
del af skoleundervisningen.
Side 17 af 53
Uddannelsesbevis for hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse
Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt.
Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg. Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og indeholder:
1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale
2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.
De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis..
Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.
Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan.
Side 18 af 53
1.5 Generelle prøvebestemmelser Prøver
Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener,
er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for
uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af
målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.
Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har
varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med,
hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder,
herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator.
Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige
medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens hjemmeside.
I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og sundhedsskolen
kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.
En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene.
Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller anden
uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan skolen
forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder udgifterne til
lægens erklæring.
Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i
usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering.
En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.
Beståede prøver kan ikke tages om.
Udtrækning af fag
Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan.
I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger)
før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21
dage (3 uger) før prøven afholdes.
Side 19 af 53
Omprøve
Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ”ikke bestået”. Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet.
Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en omprøve.
Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på
social- og sundhedsskolen.
Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder
med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og
senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning
af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den
ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.
Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor
ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept.
Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve.
undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget.
Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er begrundet
i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og kontaktlærer,
træffer afgørelse om dette.
Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om
omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke
som brug af en prøvegang.
Sygeprøve
En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret
sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest
muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden
have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.
Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.
Prøveformer
Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål.
Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende
prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og
pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen.
I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag
og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser.
Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse
eller elementer heraf.
Lodtrækning
Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og eksamensregler,
hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles.
Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med
mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne muligheSide 20 af 53
der kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller skolens ledelse eller en person udpeget af denne være til stede.
Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver i grundfag (dansk, naturfag, samfundsfag)
stilles af eksaminator i henhold til grundfagsbilaget. Medmindre andet er fastsat i grundfagsbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår af grundfagsbilaget.
Prøveafholdelse
Social- og sundhedsskolens eksaminationer er offentlige, men hensynet til deltagerne taler
for, at der kun gives adgang til prøvelokalet, hvis både eksaminand, eksaminator og censor
har givet tilladelse. Såfremt én af parterne ikke ønsker, at der er andre til stede under prøven,
er det ikke muligt at overvære prøven. Skolens ledelse har dog altid adgang til at overvære
prøverne, såfremt ledelsen vurderer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende.
Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Skolens ledelse kan dog give
tilladelse til, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.
Eksaminator skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne,
og at prøverne gennemføres under egnede forhold. Det påhviler eksaminator at sørge for, at
lokalerne er klargjort til prøveafholdelse og evt. forberedelse, og at der foretaget den nødvendige skiltning.
Under i forberedelsestiden og under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale
undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Der er
eksaminators opgave at informere eleverne om muligheder og begrænsninger i anvendelse af
hjælpemidler, så der ikke opstår misforståelser. Skolen stiller de nødvendige hjælpemidler til
rådighed.
En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Når en
prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af
bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.
Prøven afvikles inden for den fastsatte tidsramme på 30 minutter.
I en eventuel forberedelsestid er der indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale.
I eksaminationstiden ved en mundtlig prøve indgår tid til votering og karakterfastsættelse.
Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
Prøver afholdes på dansk
Prøverne afholdes på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for
dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand,
der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at
dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Prøver på særlige vilkår
Social- og sundhedsskolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at
ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der
med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Side 21 af 53
Prøver på særlige vilkår aftales i god tid med eleven og senest i forbindelse med at prøve i
faget offentliggøres. Liste over elever, der går til prøve på særlige vilkår sendes til censor
sammen med prøvegrundlaget.
Elevens uddannelsesbevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.
Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilbud til den almindelige undervisning
på skole eller i praktik og ydes normalt under en eller flere af følgende former:
•
•
•
•
•
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb
Individuel instruktion
Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen
Personlig assistance
Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer
Specialpædagogisk støtte tilrettelægges af læreren i samarbejde med eleven på en sådan måde, at eleven kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning. Skolen afgør i samarbejde
med eleven og praktikken, om der skal ydes specialpædagogisk støtte og i bekræftende fald,
hvordan dens art og omfang skal være.
Skolens læsevejledere tager initiativ til at ansøge om hjælpemidler (it-rygsæk) eller støtte til
eleven, og disse stilles til rådighed for eleven, så længe eleven bruger hjælpemidlet til sin
uddannelse på skolen eller i praktikvirksomheden.
Prøver og eksaminer
Elever, der har fået specialpædagogisk støtte er omfattet af de almindelige prøve- og eksamensregler, men skal have tilbud om særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og
eksaminer, der modsvarer den enkeltes særlige uddannelsesforudsætninger.
Skolen har også mulighed for give mere tid til prøven (dvs. mere end 30 minutter). Dette aftales med den eksamensansvarlige leder, og censor skal orienteres herom.
De tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen og særligt tilpassede undervisningsmidler,
som er stillet til rådighed for en elev (it-rygsæk o.lign.), må anvendes af eleven ved prøver og
eksaminer.
Elever, der bruger omformede opgavetekster, skal have udleveret både den omformede og
den oprindelige opgavetekst til prøven eller eksamen.
Oplysninger om ydet specialpædagogisk støtte, herunder særlige prøve- eller eksamensordninger, må ikke anføres i elevens prøve- eller eksamensbevis og må kun anføres i elevplan,
hvis det følger forvaltningslovens § 28 om tavshedspligt.
Bortvisning fra prøve
En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig
hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven.
Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere
bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse. Bliver formodningen
bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises
eksaminanden fra prøven.
Eksaminander, der udviser forstyrrende eller uacceptabel adfærd, kan bortvises fra prøven.
Dette gælder også for elever, der reagerer truende eller aggressivt i forbindelse med karaktergivningen. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. I alvorlige tilfælde
gives en bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang,
Social- og sundhedsskolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at
eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde
gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.
Side 22 af 53
Censur
En censor skal have
•
•
•
indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens forudsætninger,
mål og metoder
specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder,
som indgår i uddannelsen
aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder
kendskab til aftagernes situation og behov
Skolen udpeger censorer og informerer om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner
censor med materiale, der informerer om prøven, uddannelsen og bedømmelsen. Dette sker
inden en prøves afholdelse.
På prøvedagen mødes eksaminator og censor fra kl. 8:30 til 9:00 og drøfter bedømmelsesgrundlaget.
Skolen udveksler censorer til grundfag og områdefag, og den afsluttende prøve på grundforløbet med Social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus, Herning, Skive og Nordjylland.
Skolen rekrutterer censorer fra det relevante arbejdsmarked til den afsluttende prøve på hovedforløbene og grundforløbet. Skolen kræver, at censorer fra praksis har et uddannelsesniveau, som ligger over det uddannelsesniveau, de censurerer på. Skolen tilstræber at sammensætte en censor og en eksaminator med forskellig fagprofession, så der sikres en bred faglighed i bedømmelsen af eleven.
Skolen sørger for en løbende udskiftning af censorkorpset og sikrer, at der ikke er individuel
gensidig censur inden for en periode på 2 år.
I umiddelbar forlængelse af prøveafholdelsen afleverer alle censorer en censorrapport til skolens eksamensansvarlige ledelse. Rapporten skal medvirke til kvalitetssikring af prøverne.
Eksaminator modtager en kopi af rapporten.
Censors opgave er at:
1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er
fastsat i bekendtgørelser
2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de
gældende regler
3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.
Eksaminator leder eksaminationen og meddeler eleven den opnåede karakter, med en kort
begrundelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor er ansvarlig
for at tiden overholdes.
Både censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til
personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Underviseren skal aflevere sine notater, så de opbevares sammen med holdets
øvrige dokumenter. Det påhviler censor at opbevare notaterne personligt.
Eksaminator og censor underskriver begge en karakterliste når prøven er afsluttet.
Ved en censors pludselige forfald, udpeger skolen en anden person til censor, som opfylder
kravene, men censor må ikke være en ansat fra skolen.
Hvis censor konstaterer, at prøverne ikke gennemføres i overensstemmelse med de gældende
regler, eller at eleverne ikke får en ensartet og retfærdig behandling, eller får censor formodning om, at der er væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af en uddannelse,
Side 23 af 53
så afgiver censor indberetning herom til skolens direktør og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen videresender indberetningen til styrelsen
med sine bemærkninger.
Censors virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
Inhabilitet
En underviser eller censor vil være inhabil, i forbindelse med bedømmelse af en elevs præstationer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
En underviser eller censor vil være inhabil, hvis en person i undervisers/censors nærmere
familie har en særlig personlig interesse i sagens udfald.
Et meget nært venskabsforhold til eller et konstaterbart uvenskab over for eleven eller dennes
familie kan føre til inhabilitet.
Omvendt vil ikke enhver uenighed føre til inhabilitet. Eksempelvis vil den omstændighed, at
en elev har klaget over en lærers undervisning, ikke automatisk føre til inhabilitet. Der må i
ethvert tilfælde foretages en konkret vurdering af styrken og karakteren af venskabs- eller
modsætningsforholdet.
I afgørelsen af, om en underviser eller censor er inhabil i forhold til at bedømme en elev, er
den pågældendes individuelle forhold, herunder f.eks. en særlig høj integritet, uden betydning. Det har således ikke betydning, om underviser/censor selv vurderer sig i stand til at
bedømme elevens præstationer uden at inddrage uvedkommende hensyn.
Inhabilitetsreglerne skaber en slags sikkerhedszone ved at forbyde forekomsten af en række
situationer, som ikke med sikkerhed – ofte end ikke med overvejende sandsynlighed – ville
føre til konkret usaglige afgørelser, men som udefra kunne opfattes som risikable.
Det at blive erklæret inhabil er på ingen måde personligt eller moralsk diskvalificerende.
Reglerne er også et værn for den inhabile selv, idet inhabilitetsprincipperne modvirker, at den
pågældende tvinges til at træffe afgørelse i sager, hvor vedkommende – uanset al god vilje og
evne – alligevel må påregne at kunne blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige
interesser.
Der er ikke noget til hinder for, at en myndighed vælger at statuere inhabilitet i et vist videre
omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven.
Vurderer en underviser, at vedkommende eller censor kan være eller betragtes som inhabil i
bedømmelsen af en konkret elev, skal underviseren snarest underrette skolens eksamensansvarlige leder, som afgør, hvorvidt der foreligger inhabilitet.
Censorer til den afsluttende prøve, som har haft kendskab eller kontakt med eleven i et praktikforløb, betragtes ikke som udgangspunkt som inhabile. Det påhviler eksaminator og censor
at have opmærksomhed på dette og informere skolens eksamensansvarlige ledelse, således at
de kan træffe beslutning om at statuere inhabilitet i et videre omfang, end hvad der følger af
forvaltningsloven, for at undgå at vedkommende – uanset al god vilje og evne – risikerer at
blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser.
Det vil være tilrådeligt og ofte være muligt og helt ukompliceret at bytte censor med parallelholdet i disse tilfælde.
Der kan læses mere om forvaltningslovens kapitel 2 og inhabilitet på linket:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasialeuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx
Særlig censur
Social- og sundhedsskolen modtager særlige censorer, som er beskikkede af Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen, og skolen tilstræber, at egne undervisere på skift uddannes til at være beskikkede censorer. Dette skal medvirke til kompetenceudvikling af underviserne og kvalitetsSide 24 af 53
sikring af prøverne.
De særlige censorer afgiver en rapport om eksamensforløbet direkte til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Bedømmelse ved prøver
Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation.
Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen:
http://pub.uvm.dk/2006/nyskala/
Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke ensbetydende med, at
bedømmere kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke nødvendigvis noget, der kan tælles – en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem bedømmerne i et givet fag, at foretage en
sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative mangler set i forhold til den samlede præstation.
Bedømmelse tager afsæt i elevens præstation sammenholdt med målene for uddannelsen,
niveauet, undervisningens indhold og øvrige kriterier. Bedømmelse er dog ikke en videnskabelig disciplin, hvor alt kan vægtes og vejes præcist. Der findes ikke instrumenter til nøjagtigt
at måle elevpræstationer, og det lader sig heller ikke gøre at opstille en liste over nøjagtige
kriterier og deres indbyrdes rangorden. Bedømmelse af en elevpræstation i et fag handler til
gengæld om at anlægge et fagligt, professionelt skøn på baggrund af et helhedssyn. Det betyder, at bedømmelsen af elevens præstation skal ske på baggrund af “en samlet vurdering”.
I den samlede vurdering indgår alle de mål, som er relevante for bedømmelsen. Det er ikke
givet, at alle målene vægter lige meget, og det er heller ikke givet, at der er tale om samme
grad af målopfyldelse for alle måls vedkommende. Det professionelle skøn sammenfatter
indtrykket af styrker og svagheder i forhold til målenes opfyldelse og gør det muligt at give
en samlet karakter.
Ved de mundtlige prøver på Social- og Sundhedsskolen deltager der ved bedømmelsen både
en censor og en eksaminator, og karakteren fastsættes efter drøftelse mellem dem (konsensus).
Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i
karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.
Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Danmarks
Statistik.
Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve
Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres,
træffer den eksamensansvarlige ledelse, evt. efter drøftelse med eksaminator og censor, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.
Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolens eksamensansvarlige ledelse
beslutter, om omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Omprøve af denne årsag, kan
ikke resultere i en lavere karakter. Dette skyldes at den oprindelige prøve ikke er annulleret,
og at det derfor er elevens sidste prøveforsøg. Eleven må ikke risikere at få en ikke bestået
karakter, da eleven ikke har flere prøveforsøg.
Side 25 af 53
Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere
allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den
oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Dette skyldes, at den oprindelige prøve
er annulleret og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg,
og eleven har endnu et prøveforsøg, hvis eleven opnår en ikke bestået karakter ved omprøven..
Eksamensprodukter
Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, men
hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende den dag prøven afholdes, så overgår
ejendomsretten til skolen.
Prøver afholdt på anden lokalitet
Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Skolen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være
hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer
efter bekendtgørelsen i øvrigt
Side 26 af 53
1.6 Klager Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er.
Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,
og nogle af det faglige udvalg (PASS).
Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager:
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fraPASS/Klagevejledning
På Social- og Sundhedsskolen skelnes der mellem følgende klager:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Klager over uddannelsen og undervisningen
Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse)
Klager over prøver og eksamen
Klager over grundfag (retlige mangler)
Klager over afgørelser om forlængelser
Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse)
Tvister mellem elev og praktikvirksomhed
Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer
Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og uddannelsesplan
10. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer
Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender
Der kan klages over pædagogiske anliggender til skolens undervisere og skolens ledelse. Skolen ønsker at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og
skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et
trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår
konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der
er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler.
Hvis gentagne forsøg på at løse et problem ikke er lykkedes kan eleven/eleverne henvende sig
til afdelingslederen. Henvendelser kan være både mundtlige og skriftlige. Afdelingslederen
orienterer skolens øverste ledelse og inddrager disse efter behov. Konflikter og klager skal
håndteres med respekt for de involverede parter og med henblik på at skabe konstruktive og
brugbare aftaler.
Klager over pædagogiske anliggender behandles ikke af skolens uddannelsesvejledere.
Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen
Der kan klages over skolens afgørelse om følgende forhold:
•
•
•
•
optagelse på skole
afgørelser om udelukkelse fra undervisning
midlertidig hjemsendelse
hjemsendelse uden forudgående varsel (bortvisning)
Klagen behandles på følgende måde:
1. Senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren/eleven skal klagen
skal være indgivet til skolen.
2. Klagen tages til følge af skolen og der aftales en løsning
3. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, formulerer skolen sine bemærkninger, som skal videresendes til ministeriet inden 10 dage
4. Skolen underretter klageren om skolens stillingtagen til klagen
5. Klageren får en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen
Side 27 af 53
6. Når klageren (eleven) har fremsat bemærkninger, eller når fristen (1 uge) er
udløbet fremsender skolen klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bilagt sagens akter.
Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse truffet i forbindelse med ulovlig udeblivelse fra undervisningen eller i forbindelse med
grov overtrædelse af ordensreglerne.
Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven dog kun fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en
klage, såfremt dette bestemmes af skolen eller ministeriet.
Ad 3 Klager over prøver
Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolens eksamensansvarlige ledelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Klagen kan vedrøre
•
•
•
eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og
lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav
prøveforløbet
bedømmelsen
Behandling af klagen:
1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at prøven er afholdt. Skolen kan dispensere fra
fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave.
2. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne.
3. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Eksaminator og censor har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Skolen kan bestemme, at de får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.
4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.
5. Skolen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens
kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå
ud på:
a. at klageren får tilbud om en ny prøve (omprøve).
b. Hvis afgørelsen er et tilbud om en omprøve, skal klageren informeres om, at
omprøve kan resultere i en lavere karakter.
c. Såfremt en omprøve skyldes en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse
med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af
en prøvegang. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret (ugyldig)
og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har derfor endnu et prøveforsøg, hvis eleven får en ikke bestået karakter ved omprøven.
d. at klageren ikke får medhold i klagen. Det er kun, når bedømmerne er enige
om det, at uddannelsesinstitutionens afgørelse kan gå ud på, at klageren ikke
får medhold
6. Skolens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter,
at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden
for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Skolen skal give både klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.
Side 28 af 53
7. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud
om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde
sted snarest muligt.
8. Til omprøve udpeges nye bedømmere. I tilfælde af at den oprindelige censor var beskikket af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal en ny censor også være beskikket. Omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan
klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende
fuldmagt hertil.
Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling.
Side 29 af 53
2. Generelt om Pædagogisk assistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse PAU er del af den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik og retter sig
mod beskæftigelse inden for dagplejen, daginstitutioner, skoletilbud, bo- og dagtilbud og
borgerens eget hjem.
Den pædagogiske assistentuddannelse varer normalt 2 år og 3½ måned.
Formålet med uddannelsen til pædagogisk assistent er, at eleverne opnår viden og kompetencer inden for følgende områder:
•
•
•
•
•
•
Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske
opgaver inden for de relevante jobområder
Kulturelle og aktiverende opgaver
Fysisk udviklende aktiviteter
Sundhedsfremmende og forebyggende indsats
Omsorgsrelaterede opgaver
Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver
Uddannelsens opbygning
Den pædagogiske assistentuddannelse i hhv. Silkeborg og Skanderborg er tilrettelagt efter
samme LUP, som indeholder 54 ugers skoleundervisning og 52 ugers praktikundervisning.
Uddannelsen veksler mellem 4 skoleperioder og 3 praktikperioder.
Hovedforløb for pædagogisk assistent 2 år og 3½ måned:
Uddannelsen afsluttes med specialet: Pædagogisk assistent, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Praktiske oplysninger om PAU
Social- og sundhedsskolen i Silkeborg og afdelingen i Skanderborg tilbyder den pædagogiske
assistentuddannelse.
I Silkeborg Kommune ansættes årligt 29 elever. Der er holdstart den 1. august
I Skanderborg Kommune ansættes årligt 16 elever. Der er holdstart den 1. marts.
Skole- og praktikundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning,
og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til 37 timer.
Elever, der bliver optaget på PAU og indgår en uddannelsesaftale med Silkeborg eller Skanderborg kommune, skal fremvise straffeattest og børneattest. Der er en gensidig prøvetid på 3
måneder beregnet fra det tidspunkt at praktikken begynder, hvorefter aftalen er uopsigelig.
Opsigelse i prøvetiden kan ske uden varsel og uden angivelse af grund.
Der udarbejdes skole-praktikplaner for hvert forløb, af planen fremgår det også hvornår der
kan afholdes ferie. Skole-praktikplanen bliver tilsendt den enkelte elev ved uddannelsens
start.
Side 30 af 53
Undervisning på PAU
Den teoretiske del af uddannelsen til pædagogisk assistent består af både grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag. Fagene indgår i uddannelsen som monofaglige timer eller
som en del af de tværfaglige temaer og projekter.
Skoleundervisningen er delt op i 4 skoleperioder:
Skoleperiode 1:
Udvikling og læring
Skoleperiode 2:
Individ og samfund
Skoleperiode 3:
Kommunikation og samarbejde
Skoleperiode 4:
Faglig identitet
Følgende fag indgår i uddannelsen:
Grundfag
Dansk
C-niveau
Samfundsfag
C-niveau
Engelsk
E-niveau
Områdefag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse og idræt
Sundhedsfag
Sprog, kommunikation og psykologi
6,0 uger
4,5 uger
2,0 uger
9,5 uger
9,5 uger
6,0 uger
5,5 uger
7,0 uger
Valgfri specialefag (der vælges 2 fag)
Socialpædagogik
Specialpædagogik
Folkesundhed og sundhedsfremme
Kost og bevægelse
Børn og natur
Æstetiske udtryksformer
Pædagogiske aktiviteter/læringsmål
1 uge
1 uge
1 uge
1 uge
1 uge
1 uge
1 uge
Valgfag (2 uger)
Skolen opretter egne valgfag
Skolen opretter egne valgfag
1 uge
1 uge
Erhvervsfaglig kompetence og uddannelsens kompetencemål
I tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence.
erhvervsfaglig kompetence faglige kompetencer personlige kompetencer Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem undervisning i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag, valgfrie specialefag og valgfag samt gennem undervisning og
læring i praktikuddannelsen.
1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden Jævnfør bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige indgang Sundhed, omsorg og pædagogik skal eleverne nå
11 kompetencemål for uddannelsen.
Side 31 af 53
De 11 kompetencemål er, at eleverne kan:
1. gennemføre begrundede pædagogiske forløb selvstændigt og sammen med andre, og
herunder inddrage aftaler om handle- og/eller læreplaner,
2. selvstændigt og sammen med andre udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksne,
3. ud fra indsigt i målgruppens fysiske og motoriske udvikling, arbejde motiverende for
at fremme den enkeltes lyst til bevægelse, idræt og sanseoplevelser,
4. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i arbejdet med børn, unge og
voksne, herunder også arbejde for forebyggelse af institutionsinfektioner,
5. stimulere den enkeltes sprog og evne til at udtrykke sig i kraft af sig selv eller ved
hjælp af kommunikationsmidler,
6. indgå i en målrettet og udviklingsorienteret kommunikation, der understøtter anerkendende relationer,
7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde
den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf,
8. med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret
vejlede børn, unge, voksne og disses pårørende i at anvende statslige, regionale,
kommunale og private servicetilbud,
9. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over og udvikle
arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området,
10. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke til at
udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere og
11. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde.
De personlige kompetencer
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges, således at eleverne gen-nem
uddannelsen udover uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål udvikler følgende personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen:
1. udviser initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kan se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer,
2. kan yde omsorg for sig selv og for andre på en nærværende og professionel måde,
3. har forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis,
4. kan indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer,
5. har indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer,
6. har nysgerrighed, kreativitet, åbenhed og lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i
forandringsprocesser
7. kan håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed,
8. har færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle
hensigtsmæssigt i uforudsete situationer og
9. kan anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces.
Didaktiske og metodiske overvejelser
Undervisningen på den pædagogiske assistentuddannelse skal tage udgangspunkt i elevernes
personlige og faglige forudsætninger.
På pædagogisk assistentuddannelsen arbejdes der målrettet med at skabe et læringsmiljø, der
er positivt og inspirerende, og der investeres mange ressourcer i at etablere og vedligeholde
Side 32 af 53
en klasserumskultur, der virker befordrende for læreprocesser, fællesskab og personlig og
social udvikling.
Faste og tydelige strukturer kan være en hjælp for de elever, som har brug for megen personlig vejledning og støtte. Dette skabes ved at have kontaktlærere og faste fagundervisere, og
gennem faste strukturer på dagen. På den måde kan nogle af de unge med særlige udfordringer rummes, og på den måde kan høj faglighed tilgodeses.
Underviseren som rollemodel en vigtig enkeltfaktor i læringsmiljøet. Underviserens adfærd
og kommunikation skal være positiv og konstruktiv, og elever skal mødes med åbenhed og
ægte interesse, og de skal mærke underviserens erhvervsfaglige engagement og positive forventninger.
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger
fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen skal styrke elevernes faglighed og
forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrage til udviklingen af sociale og
personlige kompetencer.
Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse,
og derfor anvendes æstetiske læreprocesser til at understøtte elevernes erkendelse af, at kreativitet ikke kun er forbundet med bestemte fag, men også et nødvendigt og integreret element
i alt, hvad et menneske skal lære sig, hvis det skal kunne bruges til noget, når uddannelsen er
slut.
Eleverne på den pædagogiske assistentuddannelse forventes og opfordres til at præge skolemiljøet med de musiske og kreative aktiviteter, der er kendetegnende for deres erhvervsområde.
Social- og sundhedsskolen skal uddanne eleverne til at mestre praksis, og derfor vil undervisningen tage udgangspunkt i virkeligheden uden for skolerne, og eleverne vil arbejde med
udgangspunkt i en praksis både i teoretisk stof og i måder at arbejde med stoffet på. Dette
sker gennem tværfaglige temaer, selvstudiedage, studiebesøg og inddragelse af kommunens
institutioner. Undervisningsformerne varierer mellem oplæg, gruppedrøftelser, pararbejde og
klasseundervisning.
I tilrettelæggelsen af undervisningen integreres informationsteknologien, dels som redskab for
den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde.
Praktikuddannelsen
Den pædagogiske assistent skal selvstændigt kunne varetage praktiske, kreative og fysiske
aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgerens eget hjem.
Praktikuddannelsen giver eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et
fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området.
Praktikuddannelsen planlægges i overensstemmelse med uddannelsesordningen, den lokale
undervisningsplan og ud fra de lokale muligheder. Praktikuddannelsen i de 3 praktikperioder
gennemføres på 3 af kommunens institutioner. Praktikuddannelsen kan foregå hos dagplejen,
daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne, i borgerens eget hjem eller i
andre pædagogiske tilbud.. Det aftales i dialog mellem eleven, skolen og den ansættende
myndighed, hvor praktikken foregår.
På praktikstedet er eleven knyttet til en fast praktikvejleder, som forestår praktikundervisningen, og som støtter eleven både fagligt og personligt.
Skolen deltager i praktikbesøg i hver praktikperiode på praktikstedet sammen med eleven og
praktikvejlederen, og eleven er på praktikindkald på skolen i 1 dag i hver praktikperiode.
Skolen og praktikkens samarbejde omkring PAU er nærmere beskrevet i praktikpjecen, som
findes på skolens hjemmeside:
http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Uddannelser/Materialer_til_
uddannelser/Praktikpjece_PA%5B1%5D.pdf
Side 33 af 53
I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og praktikvejledningen integreres informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab.
Afdelingslederen deltager i fordeling af praktikpladser og sikrer, at der er taget hensyn til den
enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære.
Praktikuddannelsen og praktikvejledningen understøtter elevens tilegnelse af færdigheder,
viden og holdninger inden for den pædagogiske assistent jobområder, jfr. praktikmålene for
uddannelsen.
Praktikmål
Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og
udvikler sine faglige og personlige kompetencer.
Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler forståelse for sin særlige rolle
som fagperson inden for det pædagogiske område.
Ved den samlede praktikuddannelses afslutning er det målet, at eleven på avanceret niveau er
i stand til,
a) at planlægge, fagligt begrunde, gennemføre samt formidle praktisk pædagogisk arbejde inden for den pædagogiske assistents kompetenceområde
b) at planlægge, sætte rammer for og afvikle inkluderende aktiviteter, som udfordrer
barnet, den unge og den voksnes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling uanset funktionsevne
c) at tage udgangspunkt i brugerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde
d) at arbejde målrettet med aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber
e) at arbejde målrettet med aktiviteter, der understøtter og stimulerer børn, unge og
voksne til varierede udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet samt bistå ved sprogvurdering af børn
f) at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter der motiverer til fysisk udfoldelse
og glæde ved bevægelse, formidle informationer om såvel regionale, kommunale som
private aktivitetstilbud til børn, unge og voksne med særligt behov
g) at deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte barns, unges eller voksnes udvikling såvel som tilbuddets pædagogiske udvikling generelt
h) at indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle,
samt færdighed i at formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper
i) at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde
j) at anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation og som en naturlig del af den kulturelle formidling i det pædagogiske arbejde
k) at forstå og forholde sig til praktikstedets opgaver og funktioner i samfundet
l) at planlægge og gennemføre aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner, samt færdighed i at observere, evaluere effekten af aktiviteterne til brug for evt. revision af planerne,
m) at deltage i arbejdet med børnemiljøvurderinger i dagtilbud for børn
n) arbejde ud fra gældende lovgivning og retningslinjer dels for tavshedspligt, oplysningspligt og underretningspligt, dels selvbestemmelse og magtanvendelse, dels
kommunalbestyrelsens fastsatte serviceniveau og mål
o) at anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgivning på
en respektfuld og anerkendende måde
p) at arbejde alene og tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen
rolle i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning,
herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen
For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven, i
forbindelse med hvert skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis skole og praktiksted,
Side 34 af 53
sine personlige og faglige læringsmål for den efterfølgende periode. På skolen forberedes
eleven generelt på målformuleringen ved at arbejde med, hvad eleven oplever som særligt
centralt og interessant i praktikmålene i relation til elevens individuelle læringsforløb/udvikling. På praktikstedet konkretiseres elevens forarbejde med målene, her relateret
til muligheder og særlige fokusområder/specialer i institutionerne.
Elevens uddannelsesbog og personlige uddannelsesplan er i elevplan
Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder.
Elevens uddannelsesforløb kan også følges på elevplan.dk. Elevplan er et elektronisk planlægningsværktøj, som samler hele uddannelsesforløbet - både praktik- og skoledelen. Både
eleven, praktikvirksomheden og skolen har adgang til Elevplan, og praktikstedet kan blandt
andet benytte Elevplan til at udarbejde en plan for praktikforløbet.
Alle praktiksteder og elever er tildelt et log in til Elevplan og kan kontakte skolen for at få det
oplyst.
Praktik i udlandet
Elever kan ansøge om at gennemføre en del af deres praktik i udlandet. Minimum 4 uger som
oftest er placeret i den sidste praktik. Den kommune, der har indgået uddannelsesaftalen, bevarer uddannelsesansvaret under udstationeringen, og den udenlandske virksomhed skal ikke
godkendes af det faglige udvalg som praktiksted.
Social- og sundhedsskolen har i øjeblikket samarbejdsaftaler om pædagogiske praktikker i
Grønland, Færøerne, Holland, Zanzibar, Kina og England.
Udstationering skal altid aftales mellem elev og arbejdsgiver og skal fremgå af den oprindelige uddannelsesaftale eller kan tilføjes senere ved et tillæg på en særlig formular, der sendes til
skolen til registrering af ændringen. Det betyder, at de særlige regler, der regulerer uddannelsesaftalen også gælder, mens elever opholder sig i udlandet.
Det er den danske arbejdsgiver, der han ansvaret for, at praktikmålene nås og skal underskrive
praktikerklæringen. Praktik i udlandet kan derfor kun udgøre en del af en praktikperiode.
Skolens PiU-koordinator vurderer sammen med arbejdsgiver og kontaktlærer om eleven er
egnet til PiU.
I forbindelse med praktik i udlandet kan AER yde tilskud til de ekstraudgifter, der er forbundet med et udlandsophold.
Optagelse på uddannelsen
Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer til
ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse uden grundforløbsbevis.
Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med
kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og hospitalsteknisk assistent, har også adgang til at blive optaget uddannelsen som pædagogisk assistent på lige fod med ansøgere, der har grundforløbsbevis med kompetence til PAU.
Ansøgninger om optag på pædagogisk assistentuddannelsen sendes til skolen inden for de
tidsfrister, der fremgår af skolens hjemmeside. Udvælgelse af ansøgere sker i et tæt samarbejde mellem Social- og sundhedsskolen og hhv. Silkeborg og Skanderborg kommune. Det er
skolens uddannelsesvejledere og kommunernes uddannelsesansvarlige, der forestår optaget.
Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens
arbejde skal være af et omfang svarende til 37 timer. Enhver fritagelse for dele af undervisningen vil derfor indebære, at eleven skal vælge andre relevante uddannelsesaktiviteter som
fx praktik, valgfag, selvstudiearbejde eller fag på højere niveauer. Eleven kan afslå fritagelse/godskrivning og i stedet vælge at deltage i undervisningen.
Eleven har ikke ret til at holde fri, hvis hun har godskrivning for et eller flere fag.
Eleven har fremmødepligt, også under godskrivning.
Side 35 af 53
Bedømmelsesplan for den pædagogiske assistentuddannelse Bedømmelsesplanen indeholder følgende:
• Løbende evalueringer
• Skolevejledninger
• Standpunktsbedømmelser
• Praktikerklæringer
• Prøvebedømmelser
Løbende evalueringer
De løbende evalueringer foretages af faglærere og kontaktlærere og foregår i den daglige
undervisning som mundtlig eller skriftlig tilbagemelding på opgaver eller fremlæggelser, og
som feed back til eleven på den generelle deltagelse i klassen og skolefællesskabet.
Skolevejledninger
Skolevejledningen er undervisernes vurdering af elevens standpunkt i forhold til de fastsatte
mål for skoleperioden. I slutningen af hver skoleperiode afgiver alle faglærere en vejledende
standpunktskarakter. Karakteren kan suppleres med begrundelser og mundtlige kommentarer.
Standpunktskarakteren indskrives i elevplan og er normalt tilgængelig for eleven og praktikken, når praktikperioden starter.
Standpunktsbedømmelse
Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse, hvor underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for faget /læringsaktiviteten.
Standpunktsbedømmelsen skal være meddelt eleven inden der aflægges prøve i et fag.
Praktikerklæringer
Ved afslutning af praktikperiode 1 og 2 udfylder praktikstedet en vejledende praktikerklæring til eleven, og sender samtidig én til skolen. Af erklæringen fremgår om eleven har opnået praktikmålene, og hvad der evt. skal være særligt fokus på i en kommende praktikperiode.
Ved afslutningen af praktikuddannelsen – efter praktikperiode 3 - udsteder praktikstedet en
afsluttende praktikerklæring og bekræfter med sin underskrift, at praktikuddannelsen er gennemført og målene er nået.
Bedømmelse af praktikken er ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt”.
Til elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i et praktikforløb, tilbyder Silkeborg/
Skanderborg kommune et fastlagt praktikforløb, og eleven vurderes på ny.
Praktikerklæringerne afgives på formularer udfærdiget af PASS:
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSUPAU/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer
Eleven skal have nået praktikmålene for at deltage i den afsluttende prøve.
Prøvebedømmelser
Skolen udtrækker 2 prøvefag elektronisk via Ministeriet for Børn og Undervisning. Der udtrækkes ét af områdefagene og ét af grundfagene dansk eller samfundsfag. De øvrige område–
og grundfag afsluttes med en standpunktsbedømmelse.
Der afholdes en afsluttende prøve.
Generelle prøvebestemmelser for PAU
I skoleperiode 4 afvikles prøve i områdefag, prøve i grundfag og den afsluttende prøve.
Side 36 af 53
Indstilling til prøver
Eleven aflægger prøve i et områdefag, når eleven har fulgt undervisningen i faget eller har
opnået godskrivning herfor. Prøver i områdefag udarbejdes på grundlag af fagmålene for
faget og bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt.
For at kunne indstille sig til prøve i et grundfag, skal eleven have afleveret de obligatoriske
skriftlige opgaver i faget. For at opgaverne kan godkendes, skal eleven selvstændigt have
skrevet opgaverne, og der må ikke være tale om afskrift uden kildehenvisninger.
Skolen afgør, om eleven har opfyldt betingelserne.
Prøver i grundfagene udarbejdes på grundlag af fagmålene for faget.
For at elever kan indstilles til den afsluttende prøve på PAU
1.
2.
3.
4.
5.
skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse
skal gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og
grundfag skal være mindst beståkarakteren (02)
må ingen af karaktererne være karakterskalaens laveste karakter (-3)
skal begge valgfri specialefag skal være bedømt ”bestået”
skal den afsluttende praktikerklæring være ”godkendt”
Ved den afsluttende prøve bedømmes uddannelsens 11 kompetencemål og de 9 personlige
kompetencemål.
Side 37 af 53
3. Lokal uddannelsesplan – Pædagogisk assistent Elevrettet beskrivelse:
Den pædagogiske assistentuddannelse (PA) er for dig, der gerne vil være pædagogmedhjælper eller dagplejer.
Du kan komme til at arbejde med børn og unge, men også med voksne, der har særlige behov.
At arbejde med mennesker stiller krav til dine personlige egenskaber, uanset om du arbejder
med børn i en daginstitution eller voksne med handikap.
Arbejdet består blandt andet i at sætte aktiviteter i gang, at arbejde med børns leg og udvikling og i at yde omsorg. Derfor skal du kunne leve dig ind i andre menneskers situation og
være i stand til at samarbejde. Men du skal også kunne påtage dig ansvar og arbejde selvstændigt.
Du skal være parat til både faglig og personlig udvikling.
Varighed:
Det tager 2 år og 3 måneder at blive pædagogisk assistent.
Uddannelsen er sammensat af 4 skoleperioder og 3 praktikperioder og veksler mellem skolegang og praktik.
Elevens arbejdstid:
Du er fuldtidsansat og skal derfor arbejde 37 timer om ugen.
I skoleperioderne er du i gennemsnit 30 timer på skolen, hvor du deltager i lærerstyret undervisning. Den resterende tid skal du bruge på forberedelse, fordybelse og efterbehandling af
arbejdet på skolen.
I praktikperioderne er du i en institution i 32 timer om ugen, hvor du deltager i det daglige
pædagogiske arbejde. De resterende 5 timer bruger du på at være studerende.
Læringselementer:
Uddannelsen til Pædagogisk assistent består af 4 skoleperioder
I hver periode arbejdes der med grundfagene Dansk og samfundsfag, og områdefagene pædagogik, kultur og aktivitetsfag, sprog, kommunikation og psykologi, bevægelse og idræt og
sundhedsfag.
Skoleperiode 1 – Udvikling og læring
Varighed: 15 uger
I starten introduceres du for de forskellige fag. Der arbejdes med studieteknik, projektarbejdsformen og port folio metoden. Du lærer om børns fysiske og motoriske udvikling, og hvordan
du kan anvende dette i pædagogisk arbejde. Du får indsigt i forskellige psykologiske og pædagogiske retninger. Du får en viden om, hvor vigtigt det er med fysisk aktivitet, og hvordan
du selv kan være igangsætter.
I denne skoleperiode lærer du også om førstehjælp og brandslukning.
Skoleperioden afsluttes med et projekt. Projektet skal have fokus på aktiviteter for børn i 0-10
års-alderen i institution.
Praktikopgaven for den følgende praktikperiode skal have fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af en aktivitet med børn.
Introduktion
Dansk
1 dag
Samfundsfag
1 dag
Pædagogik
2 dage
Kultur og aktivitet
1 dag
Bevægelse/idræt
1 dag
Sundhedsfag
1 dag
Sprog, kommunikation, psykologi
1 dag
Introduktion
Introduktion til uddannelsens opbygning, fag, oplysninger/information
Side 38 af 53
Udvikling og læring:
Dansk
Samfundsfag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse/idræt
Sundhedsfag (Førstehjælp og brand)
8 dage
4 dage
10 dage
11 dage
10 dage
7 dage
9 dage
Projekt Børneliv:
Pædagogik
Kultur og aktivitet
3 dage
1 dag
3 dage
2 lektioner pr. dag
2
1
1
1
I det følgende beskrives, hvilke fag der indgår, og hvilke mål, der arbejdes med i fagene.
Bevægelse og Idræt
Du bliver præsenteret for faget igennem fysiske aktiviteter og lege
1 Eleven har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe
interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne
3 Eleven kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne
på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale
udvikling
4 Eleven har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at
kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte
eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg
Dansk
Du vil arbejde med bl.a. studiemetodik og læsestrategier
10. Eleverne kan anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist
og varieret i erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
11. Eleven kan forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning
samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
12. Eleven kan reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige,
uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst
13. Eleven kan anskue og vurdere sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige og almene sammenhænge
14. Eleven kan læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og
eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet
15. Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i
trykt eller elektronisk form
17. Eleven kan styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra ide til produkt
samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter
19. Eleven kan anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
Side 39 af 53
20. Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i
erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
21. Eleven kan anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning
Kultur og aktivitet
Du bliver introduceret til faget igennem praktiske opgaver, og lærer om bl.a. leg og naturaktiviteter
1 Eleven har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb
2 Eleven kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som
udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling
6 Eleven har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at
arbejde med naturfaglige emner
7 Eleven kan på grundlag af en viden om sammenhængen mellem naturen, økologi og bæredygtighed og deres betydning for vores hverdag tilrettelægge forløb, hvori naturoplevelser og
studier af naturen indgår
8 Eleven kan reflektere kritisk over og anvende medier i det pædagogiske arbejde på grundlag af en viden om digitale mediers betydning for børns, unges og voksnes hverdagsliv og
forståelse af verden
Pædagogik
Du bliver introduceret til bl.a. institutioner, socialisering og udvikling
5 Eleven har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces
og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem
inkluderende tiltag
11 Eleven har kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring
12 Eleven har kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og
en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder
14 Eleven har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt,
oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse
Samfundsfag
Du bliver introduceret til bl.a. det politiske system og centrale begreber
15 Eleven kan anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter
16 Eleven kan anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer
Du vil arbejde med forskellige psykologiske retninger, den normale psykosociale udvikling samt samarbejdsrelationer.
1 Eleven har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et
helhedsorienteret menneskesyn
2 Eleven har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og
deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse
Side 40 af 53
3 Eleven har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne
støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler
10 Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i
disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med
kollegaer og øvrige faggrupper
Sundhedsfag
Du bliver introduceret for fysisk og motorisk udvikling, og lærer 1. hjælp
1 Eleven opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det
pædagogiske arbejde
3 Eleven har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos
børn, unge og voksne
Projekt Børneliv
Du udarbejder et projekt om aktiviteter for børn.
1. hjælp
1. hjælp og elementær brandbekæmpelse en målpind i faget sundhedsfag.
Formålet med uddannelsen i førstehjælp er, at deltagerne er i stand til at kunne redde menneskeliv og minimere følgerne af livstruende ulykker samt at kunne yde almindelig førstehjælp
ved de almindeligste former for tilskadekomst og alvorlig sygdom.
Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og
retningslinjer
1. hjælp består af 4 moduler på hver 3 timer:
- Modul 1 - Hjerte-Lunge-Redning
- Modul 2 - Livredende førstehjælp
- Modul 3 - Førstehjælp ved tilskadekomst
- Modul 4 - Førstehjælp ved sygdom
Evaluering
Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds
anbefalinger og retningslinjer
Mål fra sundhedsfag
9. Eleven har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget ,Grundkursus i
førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker
og pludseligt opståede sygdomme
Brand
Elementær brandbekæmpelse varighed 3 timer
Formålet med faget er, at eleverne ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand og ved
simple hjælpemidler og metoder kan slukke en mindre brand samt hindre brandudbredelse.
Der udstedes kursusbevis i henhold til Brand og Sikringsteknisk Forums retningslinjer.
Undervisningen foregår på Beredskabs-stationen
Mål fra sundhedsfag
9 Eleven har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget ,Grundkursus i
Side 41 af 53
Skoleperiode 2 – Individ og samfund Varighed: 12 uger
I denne skoleperiode stifter du bekendtskab med forskellige kulturbegreber og kulturmønstre.
Hvad vil det sige at være kulturbærer – og hvordan understøtter man tosprogede børn i deres
sproglige udvikling. Du skal arbejde med pædagogiske læreplaner og hvordan de kan anvendes i det daglige arbejde i institutionerne.
Der tilbydes engelskundervisning på E-niveau.
I skoleperioden er der 1 uge med valgfag, hvor du kan vælge mellem forskellige fag.
Skoleperioden afsluttes med et temaforløb omkring pædagogiske lærerplaner. Det tilstræbes
at du gør dig praktiske erfaringer med et eller flere læreplanstemaer i forløbet.
Praktikopgaven i den følgende praktikperiode skal have fokus på observationer.
Individ og samfund
Dansk
Samfundsfag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse/idræt
Sundhedsfag
Engelsk
6 dage
5 dage
5 dage
5 dage
6 dage
4 dage
7 dage
10 dage
2 lektioner pr. dag
1
2
Læreplanstema:
Pædagogik
Kultur og aktivitet
3,5 dag
3,5 dag
1 dag
1 dag
Valgfag 1
5 dage
1
1
1
2
I det følgende beskrives, hvilke fag der indgår i skoleperiode 2, og hvilke mål der arbejdes
med i fagene.
Du vil arbejde med planlægning og gennemførelse af aktiviteter
2 Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver
alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske
og sociale funktionsevne
5 Eleven kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem
leg og dialog
Dansk
Du vil arbejde med bl.a. tekstanalyse
10 Elevne kan anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og
varieret i erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
11 Eleven kan forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning
13 Eleven kan anskue og vurdere sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige og almene sammenhænge
14 Eleven kan læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og
16 Eleven kan foretage en metodik analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer
19 Eleven kan anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
Side 42 af 53
22 Eleven kan anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet
med andre
23 Eleven kan formulere en metodisk analyse, perspektivering og vurdering, såvel mundtlig
som skriftligt
Kultur og aktivitet
Du vil arbejde med praktiske og kreative aktiviteter og få viden og input til arbejdet
med pædagogiske læreplaner
4 Eleven har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner
samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med
vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes
udvikling
Pædagogik
Du vil arbejde med de pædagogiske lære- og handleplaners anvendelse, samt socialisering og integration
inkluderende tiltag
7 Eleven har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og
børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbudets øvrige personale
medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde
8 Eleven har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere
om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og
handleplaner samt børnemiljøvurderinger
Samfundsfag
Du vil arbejde med socialisering
17 Eleven kan anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale
og kulturelle mønstre og udviklingen i disse
Du arbejder med sprog, herunder sprogudvikling, sprogvurdering og to-sprogethed
4 Eleven har viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling
5 Eleven har viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige
kommunikationsmidler
Sundhedsfag
Du skal arbejde med kost og hygiejne
5 Eleven har viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne
forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner
6 Eleven har viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære
og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og
tilberede et sundt måltid
Læreplanstema
Du fordyber dig i et eller flere læreplansområder
Side 43 af 53
Skoleperiode 3 – Kommunikation og samarbejde Varighed: 15 uger
Du vil i denne skoleperiode lære om forskellige kommunikationsformer og deres betydning
for det pædagogiske arbejde. Om vigtigheden af at kunne samarbejde, både med forældre og
pårørende, men også kollegialt. Hvilke redskaber kan du anvende i konfliktsituationer og
hvordan laver man observationer.
I skoleperioden er der både 1 uge med valgfag, og en uge med valgfrit specialefag, hvor du
kan vælge mellem forskellige fag.
Skoleperioden afsluttes med et projekt. Projektet skal have fokus på kommunikation og samarbejde. Dette projekt skal udarbejdes i grupper.
Praktikopgaven i den følgende praktikperiode skal have fokus på kobling mellem teori og
praksis.
Kommunikation og samarbejde
Dansk
Samfundsfag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse / idræt
Sundhedsfag
3,5dage
6,5 dage
10 dage
9,5 dage
5 dage
8,5 dage
5 dage
2 lektioner pr. dag
1,5
2
3,5
2
2,5
1
Kulturproduktion:
Dansk
Kultur og aktivitet
2,5 dage
2,5 dage
1
1
Projekt:
Dansk
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse / idræt
2 dage
3 dage
2 dage
2 dage
2 dage
Valgfag 2
5 dage
1
Valgfrit specialefag 1
5 dage
1
1
1
med i fagene.
Bevægelse og idræt
Du arbejder bl.a. med aktivitetstilrettelæggelse for mennesker med nedsat funktionsevne
og sociale funktionsevne.
leg og dialog
6 Eleven har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og
psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse
7 Eleven har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i
stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
Side 44 af 53
Dansk
Du arbejder med refleksion over og vurdering af teksttyper
12 Eleven kan reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige,
15 Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i
17 Eleven kan styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra ide til produkt
som skriftligt
Kultur og aktivitet
Du vil arbejde med medbestemmelser og demokrati, forløbstilrettelæggelse og mennesker med nedsat funktionsevne
3 Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som
fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber
10 Eleven har viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag
Pædagogik
Du kommer til at arbejde med anerkendende relationer, og der vil være fokus på de
samarbejdsrelationer, den pædagogiske assistent indgår i.
1 Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde
2 Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske
praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som
fagperson
4 Eleven har viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder
6 Eleven har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde
uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer
9 Eleven opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og
voksne med behov for adfærdsregulerende støtte
10 Eleven har kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale
13 Eleven har kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig
sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alene-arbejdet
Samfundsfag
Side 45 af 53
Du vil arbejde med bl.a. samfundsøkonomisk forståelse
18 Eleven kan anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare
og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund
19 Eleven kan fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier
Du arbejder med relationer, samarbejde og konflikthåndtering
6 Eleven har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde
7 Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med
forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner
8 Eleven har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne
yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer
9 Eleven kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har
indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd
Sundhedsfag
Du skal arbejde med sundhedspolitik, sundhedspolitiske indsatsområder og handlemønstre, herunder arbejdsmiljø
2 Eleven har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne
4 Eleven har viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk
sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre
8 Eleven har kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse
med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende
Kulturproduktion
Du vil alene eller i gruppe arbejde med en produktion/forløb og med en selvvalgt målgruppe og sætte denne i forhold til relevant teori.
Side 46 af 53
Skoleperiode 4 – Faglig identitet Varighed: 12 uger
Det er nu din viden skal samles til en forståelse af, hvad der er en Pædagogisk assistents opgaver og ansvar. Det er i denne skoleperiode du skal kunne koble teori og praksis, og opbygge en faglig identitet som Pædagogisk assistent.
I skoleperioden er der 1 uge med valgfrit specialefag, hvor du kan vælge mellem forskellige
fag.
Skoleperioden afsluttes med eksamination i et udtrukket grundfag, et udtrukket områdefag og
et afsluttende projekt.
Faglig identitet
Dansk
Samfundsfag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
5 dage
5 dage
6 dage
7 dage
2 lektioner pr. dag
2
1,5
2
Bevægelse / idræt
Sundhedsfag
2 dage
5 dage
5 dage
1
2
2
Projekt:
Dansk
Samfundsfag
Pædagogik
Kultur og aktivitet
Bevægelse/idræt
Sundhedsfag
2 dage
1 dag
3 dage
3 dage
2 dage
1 dag
1 dag
1
1
1
Valgfrit specialefag 2
5 dage
1
Evaluering:
Pædagogik
Kultur og aktivitet
1 dag
2 dag
Bevægelse / idræt
Sundhedsfag
1 dag
1 dag
1 dag
med i fagene.
Du vil arbejde med bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme
og sociale funktionsevne
3 Eleven kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne
på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale
udvikling
4 Eleven har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at
kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte
eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg
Side 47 af 53
leg og dialog
6 Eleven har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og
psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse
7 Eleven har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i
stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
Dansk
Du vil arbejde med skriftlige processer
12 Eleven kan reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige,
13 Eleven kan anskue og vurdere sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige og almene sammenhænge
15 Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i
17 Eleven kan styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra ide til produkt
20 Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i
erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge
21 Eleven kan anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning
22 Eleven kan anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet
med andre
som skriftligt
Kultur og aktivitet
Du arbejder med kulturel mangfoldighed
3 Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som
fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber
4 Eleven har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner
samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med
vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes
udvikling
5 Eleven kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles
kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over
hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed
6 Eleven har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at
arbejde med naturfaglige emner
Side 48 af 53
7 Eleven kan på grundlag af en viden om sammenhængen mellem naturen, økologi og bæredygtighed og deres betydning for vores hverdag tilrettelægge forløb, hvori naturoplevelser og
studier af naturen indgår
8 Eleven kan reflektere kritisk over og anvende medier i det pædagogiske arbejde på grundlag af en viden om digitale mediers betydning for børns, unges og voksnes hverdagsliv og
forståelse af verden
9 Eleven kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til
at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutions fastsatte læringsmål, enkeltvis
eller i grupper
10 Eleven har viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag
Pædagogik
Du har fokus på den professionelle fagperson
1 Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde
2 Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske
praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som
fagperson
3 Eleven har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i
Danmark
4 Eleven har viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder
inkluderende tiltag,
6 Eleven har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde
uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer
7 Eleven har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og
børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale
medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde
8 Eleven har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere
om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og
handleplaner samt børnemiljøvurderinger
9 Eleven opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og
voksne med behov for adfærdsregulerende støtte
10 Eleven har kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale
11 Eleven har kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring
12 Eleven har kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og
en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder
13 Eleven har kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig
sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alene-arbejdet
14 Eleven har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt,
oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse
Samfundsfag
Du vil arbejde med vurdering af samfundsfaglig information
Side 49 af 53
17 Eleven kan anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale
og kulturelle mønstre og udviklingen i disse
18 Eleven kan anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare
og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund
19 Eleven kan fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier.
Du arbejder med fagets forskellige aspekter i relation til professionen
2 Eleven har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og
deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse
3 Eleven har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne
støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler
4 Eleven har viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling
5 Eleven har viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige
kommunikationsmidler
6 Eleven har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde
7 Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med
forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner
8 Eleven har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne
yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer
9 Eleven kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har
indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd
Sundhedsfag
Du arbejder med sundhedsfremme
1 Eleven opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det
pædagogiske arbejde
2 Eleven har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne
3 Eleven har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos
børn, unge og voksne
4 Eleven har viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk
sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre
7 Eleven har kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende
sygdomme hos børn
Side 50 af 53
8 Eleven har kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse
med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende
9 Eleven har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget ,Grundkursus i
Praktikindkald
Eleverne møder på skolen i løbet af praktikperioderne.
Fra skoleperiode 1:
1 dag
Fra skoleperiode 3:
Pædagogik
1 dag
Fra skoleperiode 4:
Bevægelse/idræt
1 dag
Engelsk
Engelsk niveau E er valgfrit for eleverne på den pædagogiske assistentuddannelse. Har udelukkende et videreuddannelsesperspektiv.
Faget afsluttes med en standpunktskarakter.
1 Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige
og almene sammenhænge
2 Eleven kan anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og
samfundsmæssige og almene sammenhænge
3 Eleven kan anvende, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier
4 Eleven kan anvende såvel verbale som nonverbale strategier
5 Eleven kan dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på fremmedsproget
6 Eleven kan læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på
fremmedsproget
7 Eleven kan skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige,
samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget
8 Eleven kan redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget
10 Eleven kan anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge
11 Eleven kan anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion
12 Eleven kan genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur
De elever, der fravælger eller har godskrivning for engelsk bliver i stedet tilbudt at følge undervisningen i valgfag eller valgfrit specialefag.
Valgfag
I løbet af din uddannelse vil der være 2 uger med valgfag.
Du får senere besked om hvornår og hvilke valgfag der bliver udbudt. Du kan læse mere om
skolens forskellige valgfag i elevplan eller i valgfagskataloget som findes på skolens hjemmeside.
Valgfrit specialefag
I løbet af din uddannelse vil der være 2 uger med valgfrit specialefag
Tidspunkt og udbud af valgfag offentliggøres senere. Du kan læse mere om de udbudte valgfrie specialefag i elevplan. De valgfrie specialefag skal afsluttes med en bestået karakter.
Side 51 af 53
Prøver
Du vil komme til prøve i et grundfag og et områdefag.
De udtrukne prøvefag offentliggøres 3 uger før prøvedato
Afsluttende projekt
Det afsluttende projekt skal demonstrer kendskab til teori og metode og inddrage erfaringer
og viden om praksis og vise at eleven:
• kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske aktiviteter ud fra en viden om sociale
og fysiske udviklingstrin samt en bevidsthed om, hvad der fremmer sygdomsforebyggelse og sundhed
• tilegner sig særligt indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske arbejdsfelt
• opnår kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutionens fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper
• opnår færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data
• opnår færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser
Projektet skal indeholde analyser af iagttagelser fra praksis, samt dokumentation, evaluering
og formidling af faglig viden.
Eleven skal endvidere:
• have oparbejdet og kunne demonstrere en viden om og en forståelse for sin rolle som
fagperson
• kunne analysere pædagogisk praksis ud fra et pædagogisk, kommunikativt, sprogligt
og psykologisk perspektiv samt have indsigt i, hvordan man kan agere hensigtsmæssigt i relation til denne analyse. Både i forhold til samarbejdspartnere, børn, unge og
voksne
Udover ovenstående bliver eleven også vurderet efter følgende personlige kompetencer:
1. initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer,
2. evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde,
3. forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel
praksis,
4. evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i
samarbejdsrelationer og opgaveløsning,
5. indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer,
6. nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i
forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed,
7. færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer og
8. evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces.
I vurderingen af de personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til
at udvikle disse gennem uddannelsen.
1 Eleven kan gennemføre begrundede pædagogiske forløb selvstændigt og sammen med
andre, og herunder inddrage aftaler om handle- og/eller læreplaner
2 Eleven kan selvstændigt og sammen med andre udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksen
3 Eleven kan ud fra indsigt i målgruppens fysiske og motoriske udvikling, arbejde motiverende for at fremme den enkeltes lyst til bevægelse, idræt og sanseoplevelser
Side 52 af 53
4 Eleven kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i arbejdet med børn,
unge og voksne, herunder også arbejde for forebyggelse af institutionsinfektioner
5 Eleven kan stimulere den enkeltes sprog og evne til at udtrykke sig i kraft af sig selv eller
ved hjælp af kommunikationsmidler
6 Eleven kan indgå i en målrettet og udviklingsorienteret kommunikation, der understøtter
anerkendende relationer
7 Eleven kan formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende
samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf
8 Eleven kan med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret vejlede børn, unge, voksne og disses pårørende i at anvende statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud
9 Eleven kan alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over og
udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området
10 Eleven kan selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke
til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere
11 Eleven kan anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde,
arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde.
Læringsmiljø: Den pædagogiske assistent uddannelse kombinerer klasseundervisning, gruppearbejde, vejledning, fremlæggelser, selvstudie, oplevelser og praktiske øvelser på mange forskellige måder.
Du vil selv til dels blive inddraget i og få indflydelse på undervisningens indhold og form, og
samtidig forventes det, at du er motiveret og ansvarlig for din uddannelse.
Evaluering:
Din læring vil blive vurderet løbende gennem uddannelsen. Underviserne vurderer din deltagelse og indsats undervejs i skoleperioderne og i projekterne.
I slutningen af hver skoleperiode gives der delkarakterer i alle fagene.
Resurser og rammer:
Undervisningen varetages af undervisere med teoretisk og praktisk kendskab til den pædagogiske verden og til det enkelte fagområde.
Der suppleres med gæsteundervisere, som har en speciel viden indenfor et område.
Undervisningen foregår primært i skolens teori- og faglokaler, men inddrager også lokalområdet og relevante kultur- og naturresurser.
Under udarbejdelse:
Her kommer beskrivelser af prøverne i 2 grundfag og 5 områdefag
Side 53 af 53

Pædagogisk assistent – gældende fra marts 2015

Transcription

Similar documents

Retteark

Retteark

Retteark

Ansøgning om at blive censor - Social og Sundhedsskolen Fyn

At være censor på et bachelorprojekt

Skema til XXX ved alklaring af individuelt uddannelsesforløb

Retteark, niveau D

Mundtlig fremlæggelse af fagprøver

Reeksamen v14.pdf

FORHÅNDSGODKENDELSE AK 067