William Wains Gade 18 1432 København K

Transcription

Sagsnummer 2013/008088
februar 2015
Udbudsmateriale
For
William Wains Gade 18
1432 København K
2 af 234
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udbyder i
offentligt udbud
Liebhaver projektejendom
velegnet til forenings formål
1432 København K
Maritim ejendom med egen bådebro, helt unik beliggende på nordspidsen af Refshaleøen, i det område der betegnes Lynetten. Fra ejendommen er der udsigt direkte til Trekroner Fortet og indsejlingen til København ved Langelinie.
Ejendommen har tidligere været benyttet som afmagnetiseringsstation.
Bygningerne er opført i perioden 1900-45
Bygning 1:
Bygning 32:
Bygning 33:
Bygning 34:
Bygning 37:
Erhvervsareal iht. BBR 380 m², heraf 150 m² udnyttet tagetage
Erhvervsareal iht. BBR 150 m²
Herudover er der et antal cykelskure
Grundarealet udgør 2691 m²
2 af 234
Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse.
Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på www.forsvaret.dk/fes eller
efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Peter Marcus Clausen 4196 2987 eller Mads Møller Jepsen på telefon 7231 3438.
Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende William Wains Gade” således at tilbuddet er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
senest tirsdag den. 14. april 2015 kl. 12:00. Samme dag kl. 13:00 vil der for de bydende
være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene.
3 af 234
4 af 234
5 af 234
6 af 234
7 af 234
8 af 234
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1
Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 11
af statens faste ejendomme
Bilag 2
Særlige salgsvilkår
s. 16
Bilag 2a Deklaration vedr. bolværk samt udkast til kontrakt om vand-
s. 19
leje
Bilag 3
Oversigts- og Matriklekort
s. 32
Bilag 3a Ejendoms- og brugsplan
s. 35
Bilag 3b Plangrundlag
s. 69
Bilag 3c Fredning
s. 116
Bilag 4
Tingbogsattest og tinglyste servitutter
s.118
Bilag 5
BBR
s. 121
Bilag 6
Ejendomsvurdering
s. 126
Bilag 7
Ejendomsdata rapport
s. 130
Bilag 8
Byggeteknisk gennemgang
s. 152
Bilag 9
Miljøhistorisk redegørelse
s. 179
Bilag 10 Energimærke
s. 212
Bilag 11 Tilbudsblanket
s. 233
9 af 234
Bilag 1
Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25.
januar 2010 om salg af statens faste
ejendomme
10 af 234
Cirkulære om salg af statens faste ejendomme
CIR nr 7 af 25/01/2010
Offentligt udbud
§ 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i
budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske
efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette
cirkulære.
Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i
lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af
bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af
loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens § 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om
undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast
ejendom, finder § 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når
salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler.
Tilbudsblanket og annoncering
§ 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med
oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af
budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges
bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i
tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret.
§ 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af
lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes
hensigtsmæssigt.
Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan
rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud
angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret
vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at
denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere
angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal.
Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering.
Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller
en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve
ejendomsformidlingsvirksomhed.
§ 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette
cirkulære.
11 af 234
Afgivelse af tilbud
§ 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket
»Tilbud på matr.nr. . . . .«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse.
Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om
størrelsen af tilbuddene.
Vurdering af tilbuddene
§ 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om
institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om
institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter,
om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero.
Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne,
meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud.
Overbud
§ 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem
højestbydende meddelelse om
1) størrelsen af de fem højeste bud,
2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og
3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes.
Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling
med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud.
Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af
supplerende tilbud gælder reglerne i §§ 5 og 6.
Sikkerhed m.v.
§ 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af
deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller
afslået i medfør af § 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved
erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. § 14.
Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er
bundet af sit bud, indtil accept foreligger.
Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept,
inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept,
skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering,
deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt
bank, sparekasse eller forsikringsselskab.
Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte
udgifter til etablering af sikkerheden.
12 af 234
Accept af tilbud
§ 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg
skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde.
Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for
bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis
salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige
ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60
mill.kr.
Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et
fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter § 8 i lov
om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der
kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. § 12.
Krav mod staten
§ 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse
noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis
institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog § 8, stk. 4.
Undtagelser
§ 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden
statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen.
Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S.
§ 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes
anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig
med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.
Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette
findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har
været foretaget offentligt udbud.
§ 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal
da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet.
Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
§ 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af
fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er
bestemt for beboelse for køberen.
§ 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om
tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen.
13 af 234
Ikrafttræden m.v.
§ 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der
iværksættes fra og med denne dato.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste
ejendomme.
Finansministeriet, den 25. januar 2010
Claus Hjort Frederiksen
/ Mogens Pedersen
14 af 234
Bilag 2
15 af 234
for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses afhændelse af ejendommen matr.nr. 693,
Christianshavns Kvarterer, København, beliggende William Wains Gade 18, 1432 København K.
1. Generelt:
Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25.
januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære
er vedlagt som bilag 1.
Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere.
2. Beskrivelse af ejendommen:
Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 693, Christianshavns Kvarterer, København, med et grundareal på iht. tingbogen på 2691 m², samt de på grunden værende
bygninger.
3. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at:
Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende.
Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at
ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber
at tegne forsikring fra overtagelsesdagen.
Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører
ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler.
Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist.
4. Overtagelse:
Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers
regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v.
Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse,
hvis saldo berigtiges kontant.
Ejendommen overtages fri for lejemål.
5. Købesummen:
Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen.
6. Ansvarsfraskrivelse:
16 af 234
Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende,
hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af
skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden.
Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser.
7. Øvrige vilkår:
Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og
andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende.
Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og
forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste
byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v.
I forbindelse med overtagelsen, er køber forpligtiget til at indtræde i en vandlejekontrakt
med Københavns Havn, samt sikre tinglysning af deklaration vedr. bolværket jf. bilag.
De kan oplyses at der på ejendommen er etableret en transformatorstation, hvilket en ny
ejer skal respektere.
Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og
refusionsopgørelse.
Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger,
som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal
lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder
efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen.
Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse særligt fremhæve at;
- den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen
har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen,
- tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed,
- den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger,
- ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg
ikke tiltrædes.
Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i
BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen.
8. Tilbud:
17 af 234
Tilbud afgives på den i dette materiale vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes
i en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende William Wains Gade” til Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser
skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 14.
april 2015 kl. 12.00. Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl. 13.00, hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen.
18 af 234
Bilag 2a
Deklaration vedr. bolværk samt udkast til
kontrakt om vandleje
19 af 234
Matr. nr.:
Anmelder:
Beliggende:
DEKLARATION
(Bolværk m.m.)
Undertegnede ejer af ejendommen matr. nr. _______________________, som vist med rød farve
på vedhæftede plan, erklærer herved for os og efterfølgende ejere af ejendommen, at ville
vedligeholde ejendommens bolværk, som vist med blå streg på planen, i overensstemmelse med
reglerne i de Kgl. forordninger af 18. april 1744 og 20. august 1768.
I følge disse forordninger påhviler det grundejerne, når de advares af havnemyndighederne, at
holde ejendommens bolværk/skråningsbeskyttelse i stand og straks foretage, hvad der måtte
udkræves, medmindre de vil lade Udviklingsselskabet By & Havn I/S foretage det på
grundejernes bekostning. For sine eventuelle udlæg i denne anledning har Udviklingsselskabet By
& Havn I/S pantsikkerhed i ejendommen, hvortil bolværket/kystsikringen hører, efter samme
regler som for offentlige skatter og afgifter.
Endvidere påhviler det grundejerne selv af lade opsætte redningsudstyr samt at sørge for
vedligeholdelse heraf.
Denne deklaration begæres tinglyst som servitutstiftende på ejendommen__________, alt af
_________________, idet påtaleretten tilkommer Udviklingsselskabet By & Havn I/S, uden hvis
samtykke deklarationen ikke kan aflyses.
Med hensyn til de nu påhvilende servitutter og byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.
København, den
20 af 234
dekvedlbolværk.lwp
21 af 234
VAL2006
Sagsnr.:
Kontrakt nr.:
Mellem
undertegnede
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Nordre Toldbod 7
Postboks 2083
1013 København K.
(i det følgende benævnt udlejer)
og
undertegnede
_____________
_____________
_____________
(i det følgende benævnt lejer)
er dags dato indgået nedenstående
LEJEKONTRAKT
VAND
22 af 234
VAL2006
INDHOLDSFORTEGNELSE
§1
Det lejede ................................................................................................................................. 3
§2
Det lejedes anvendelse ............................................................................................................. 3
§3
Lejemålets ikrafttræden og opsigelse....................................................................................... 4
§4
Lejens størrelse, betaling og regulering ................................................................................... 4
§5
Depositum ................................................................................................................................ 5
§6
Skatter og afgifter..................................................................................................................... 5
§7
Fremleje ................................................................................................................................... 5
§8
Afståelse ................................................................................................................................... 5
§9
Forsikring ................................................................................................................................. 6
§ 10
Misligholdelse .......................................................................................................................... 6
§ 11
Fraflytning................................................................................................................................ 6
§ 12
Særlige bestemmelser .............................................................................................................. 7
§ 13
Tvister ...................................................................................................................................... 7
§ 14
Bilag ......................................................................................................................................... 7
§ 15
Underskrivelse ......................................................................................................................... 8
2
23 af 234
VAL2006
§1
Det lejede
1.1
Lejekontrakten omfatter __________ m2 vandareal, [og ret til at anvende det tilstødende bolværk, trapper, stenskråninger mv.] beliggende i __________ ________, ud
for kaj nr. __________________ i Københavns havn (i det følgende benævnt ”det lejede”). Det lejede er vist med blå farve på bilag 1.
1.2
Det lejede overtages som det er og forefindes. Lejer er bekendt med vanddybderne
inden for det lejede og må i lejeperioden ikke være årsag til, at disse reduceres.
1.3
Lejer skal – efter skriftligt varsel på mindst 2 måneder fra udlejer - efterkomme udlejers opfordring til at rydde det lejede og tåle, at lystbåden/lystbådene midlertidigt fjernes fra det lejede, i det omfang dette er nødvendigt for udlejers vedligeholdelse mv. af
udlejers vandarealer, landarealer, bolværker, broer mv. Ved akut opstået behov for
vedligeholdelsesarbejder må lejer tåle at rydde det lejede øjeblikkeligt.
1.4
Udlejer er forpligtet til at gennemføre sådan vedligeholdelse mv. med størst mulig
hensyntagen til lejer. Lejer kan ikke gøre erstatningskrav gældende over for udlejer
som følge af afbrydelser/ulemper i brugen af det lejede, som hidrører fra udlejers udførelse af vedligeholdelsesarbejder mv. Kan udlejer ikke anvise en midlertidig erstatningsplads indenfor Københavns havns grænser, vil lejen blive reduceret, således at
der ikke betales leje i den periode, hvor det lejede ikke har været til lejers rådighed.
§2
Det lejedes anvendelse
2.1
Det lejede må ikke anvendes til andet end henlæggelse af [lystbåden_____________________] [lystbåde]
2.2
Lystbåden/lystbådene skal mærkes med navn og hjemhavn således at lystbåden/lystbådene kan identificeres. Mærkning skal være synlig fra både land- og vandsiden. Såfremt båden/bådene er placeret på et vandareal, der administreres af en bådklub, skal dette fremgå af mærkningen.
2.3
Lystbåden/lystbådene må ikke gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, herunder beboelse, der ikke er af rent forbigående art. Tilsidesættelse af dette anses for
væsentlig misligholdelse.
2.4
Lejer er i enhver henseende ansvarlig for, at lejers brug af det lejede ikke er i strid
med offentlige forskrifter. Såfremt lejers brug kræver tilladelse fra offentlige myndigheder, eller der stilles ændrede/yderligere krav fra offentlige myndigheder, er lejer ansvarlig for, at sådanne krav opfyldes. Lejer skal uden ugrundet ophold underrette udlejer om sådanne krav og skal sende udlejer kopi af sådanne krav og tilladelser.
2.5
Lejer skal overholde det til enhver tid gældende standardreglement for overholdelse af
orden i danske erhvervshavne, der er vedlagt som bilag 2, samt det til enhver tid gældende havnereglement for Københavns havn, der er vedlagt som bilag 3.
3
24 af 234
VAL2006
2.6
Brugen af det lejede må ikke give anledning til gener for den søværts trafik eller for de
øvrige brugere af vandarealerne.
2.7
Der må på det lejede ikke udføres vedligeholdelsesarbejder på lystbåden/lystbådene,
herfra dog undtaget mindre reparationer, hvis udførelse ikke er til gene for omgivelserne.
2.8
Lejers brug af det lejede må ikke genere omgivelserne med støj, røg, støv, ilde lugt,
udseende eller på anden måde.
2.9
Lystbåden/lystbådene skal til enhver tid holdes sødygtige.
2.10
Lejer skal overholde de fartgrænser, der til enhver tid er gældende inden for havnens
grænser.
§3
Lejemålets ikrafttræden og opsigelse
3.1
Lejemålet træder i kraft den ___________________ og kan af begge parter til enhver
tid opsiges med 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned.
§4
Lejens størrelse, betaling og regulering
4.1
Den årlige leje er fastsat til _________kr./m2 eller i alt _____________kr.
[Lejen er sammensat af:
Vandarealleje
Tilskud til drift af tilstødende
bolværker, trapper, stenskråninger mv.
I alt
kr./m2
kr./m2
kr./m2
Tilskud til drift af bolværker mv. udgør 30% af den til enhver tid gældende vandarealleje.]
4.2
Lejen betales første gang den _____________, og betales kvartalsvis forud med
____________kr. den 2.1., 1.4., 1.7. og 1.10.
4.3
Lejen tillægges moms.
4.4
Lejen reguleres hver år den 1. januar med 3% af den til enhver tid gældende årsleje,
første gang pr. 1. januar _________.
4.5
Er vandareallejen lavere end den vandarealleje, der betales for det lejemål, som udlejer senest har afsluttet om tilsvarende og tilsvarende beliggende vandarealer, kan udlejer forlange lejen forhøjet under hensyn hertil. Der ses herved bort fra enkelte lejeafgifter, som af bestemte grunde er fastsat særlig højt eller særlig lavt. Krav om lejefor-
4
25 af 234
VAL2006
højelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter,
at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge af denne bestemmelse
§5
Depositum
5.1
Ved lejekontraktens underskrift, dog senest den _____________ , indbetaler lejer til
udlejer et depositum stort _____________ kr. svarende til 3 måneders leje.
5.2
Depositum tjener til sikkerhed for lejers opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold
til lejekontrakten, herunder udgifter ved fraflytning, jf. § 11.
5.3
Depositum reguleres ved ændring af lejen, således at sikkerhedsstillelsen til enhver tid
svarer til 3 måneders leje. [Størrelse af depositum skal svare til opsigelsesvarsel.]
5.4
Depositum forrentes ikke og tilbagebetales, når lejer har opfyldt sine forpligtelser i
forbindelse med lejemålets ophør.
5.5
Depositum tillægges moms.
§6
Skatter og afgifter
6.1
Lejer skal foruden leje og depositum betale de skatter og afgifter, som er eller måtte
blive pålagt det lejede.
6.2
Skatter og afgifter tillægges moms.
§7
Fremleje
7.1
[Enkeltliggere: Lejer har ikke ret til at fremleje eller på anden måde overlade brugsretten til det lejede eller de derpå etablerede indretninger, helt eller delvist og mod eller
uden betaling, til andre.]
7.1
[Udlejning til klubber: Lejer har ret til at fremleje det lejede til tredjemand med henblik på placering af lystbåde. Lejer er ansvarlig for tredjemands brug af det lejede, og
skal sørge for, at lejevilkår og bestemmelser i henhold til denne lejekontrakt bliver
overholdt af tredjemand. Lejer er forpligtet til at gøre tredjemand bekendt med denne
lejekontrakt inkl. bilag. Lejer skal til enhver tid føre en fortegnelse over de lystbåde,
som har fast plads på det lejede og aktuelle kontaktoplysninger til ejerne af disse lystbåde.]
§8
Afståelse
8.1
Lejer har ikke ret til at afstå det lejede.
5
26 af 234
VAL2006
§9
Forsikring
9.1
[Enkeltligger: Lejer er til enhver tid forpligtet til at holde sig behørigt forsikret, således at forsikringen dækker alle tredjemands, herunder udlejers, udgifter i forbindelse
med lystbådens brand, havari, løsrivelse, forurening mv., for så vidt ansvaret for dette
kan pålægges lejer. Endvidere skal forsikringen dække alle udlejers udgifter til bortslæbning, hævning, sikring mod forurening mv. i forbindelse med ovenstående. Lejer
skal til enhver tid kunne forevise gyldig kvittering på denne forsikring.]
9.1
[Klub: Lejer er til enhver tid forpligtet til enten at holde lystbåden/lystbådene behørigt
forsikret eller sikre, at fremlejetagerne holder lystbåden/lystbådene forsikret, således
at forsikringen dækker alle tredje mands, herunder udlejers, udgifter i forbindelse med
lystbåden/lystbådenes brand, havari, løsrivelse, forurening mv., for så vidt ansvaret for
dette kan pålægges lejer eller dennes fremlejetager Endvidere skal forsikringen dække
alle udlejers udgifter til bortslæbning, hævning, sikring mod forurening mv. i forbindelse med ovenstående. Ved fremleje er lejer forpligtet til at sikre sig, at fremlejetager
er behørigt forsikret.]
9.2
Tilsidesættelse af forsikringspligten anses for væsentlig misligholdelse.
§ 10
Misligholdelse
10.1
Betales leje, depositum, regulering af depositum mv. ikke i rette tid, opkræver udlejer
et gebyr på p.t. 139,00 kr. + 2 % af det skyldige beløb udover 1.000,00 kr. Gebyret er
pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
10.2
Berigtiges restance af leje eller de øvrige nævnte udgiftsarter ikke senest 3 hverdage
efter, at skriftligt påkrav er kommet frem til lejer, eller overtræder lejer i anden henseende kontraktvilkårene væsentligt, kan udlejer straks og uden hensyn til opsigelsesfristen i § 3 ophæve lejekontrakten.
10.3
Hvis udlejer ophæver lejemålet, skal lejer straks fraflytte og rydde det lejede, jf. § 11,
og betale leje mv. for tiden, indtil lejer kunne fraflytte med kontraktmæssigt varsel, jf.
§ 3. Lejer skal endvidere erstatte udlejer ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejers udsættelse af det lejede samt omkostninger vedrørende lejers rydningsforpligtelse,
jf. § 11.
§ 11
Fraflytning
11.1
Ved lejemålets ophør skal lystbåden/lystbådene og alle faste indretninger fjernes af
lejer uden ansvar eller omkostning for udlejer. Pæle skal trækkes op, med mindre der
aftales andet med udlejer.
6
27 af 234
VAL2006
11.2
Forsømmer lejer at rydde det lejede, eller aflevere det lejede i samme stand som det
lejede blev modtaget ved lejemålets ikrafttræden, kan udlejer lade rydnings- og/eller
istandsættelsesarbejdet udføre for lejers regning eller kræve kontant betaling for de
udgifter, der må forventes at medgå hertil.
11.3
Endvidere kan udlejer kræve betaling af ydelser i henhold til lejekontrakten for den
periode, der faktisk medgår, eller må forventes at medgå, til rydning af det lejede.
§ 12
Særlige bestemmelser
12.1
Til det lejede hører ingen særskilt ret til at benytte kajarealer, veje eller andre tilstødende arealer til parkering, oplægning af materialer eller andet.
12.2
I tilfælde af adresseændring påhviler det lejer straks at underrette udlejer skriftligt
herom. Alle meddelelser, herunder påkrav vedrørende betaling af skyldige ydelser,
kan gyldigt stiles til den adresse, lejer senest har opgivet til udlejer.
12.3
Udlejer skal til enhver tid have adgang til det lejede.
12.4
Lejer er ansvarlig for enhver form for forurening, som følge af lejers aktiviteter på og
ved det lejede efter lejemålets ikrafttræden.
12.5
Udlejer forestår renhold af det lejede så vidt muligt og efter behov.
12.6
Udlejer er ikke pligtig til at opretholde samme vanddybder som ved indgåelse af lejemålet.
12.7
Lejer må ikke udlede spildevand eller andet affald i havnen.
12.8
Lejer må tåle, at broerne i Københavns havn i fremtiden ikke bevares som oplukkelige. Såfremt broerne bevares som oplukkelige, vil lejer evt. efter aftale med udlejer eller broens ejer og eventuelt mod særskilt betaling kunne få brooplukning.
12.9
Lejer har ikke krav på isbrydning og kan ikke gøre erstatningsansvar gældende overfor udlejer for skade opstået som følge af isbrydning/manglende isbrydning.
§ 13
Tvister
13.1
Enhver tvist mellem Parterne vedrørende lejekontrakten skal søges løst ved forhandling. Såfremt det ikke er muligt at opnå forhandlingsmæssig løsning, kan hver af Parterne indbringe tvisten for Københavns Byret.
§ 14
Bilag
7
28 af 234
VAL2006
14.1
Lejer bekræfter ved underskrivelsen af lejekontrakten at have modtaget og gennemgået en kopi af følgende bilag, der er en integreret del af lejekontrakten:
Bilag l
Bilag 2
Bilag 3
Kontraktplan.
Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne.
Havnereglement for Københavns havn.
14.2
Indtil såvel udlejers som lejers underskrift på denne lejekontrakt foreligger, er den at
betragte som et tilbud, som bortfalder, hvis skriftlig accept ikke foreligger senest den
___________
§ 15
Underskrivelse
15.1
Lejekontrakten udarbejdes i et eksemplar, der underskrives af Parterne. Den originale
lejekontrakt opbevares hos udlejer og lejer modtager et eksemplar i kopi.
København, den ______________
Som udlejer:
Som lejer
_____________________________
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
_____________________________
Underskrift
___________________
[Cpr.nr.] [Cvr.nr.]
8
29 af 234
30 af 234
31 af 234
Bilag 3
Oversigts- og Matrikelkort
32 af 234
FKO-2666 - Lynetten
Oversigtskort
±
654
Signaturforklaring:
Matrikel
Etablissementer
432
Målforhold:
0
5
1:500
10
20
30
40
Meter33 af 234
Udgivet med
Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse
Ortofoto: DDO®, ©COWI
FBE-MMS21, 04.02.2013
Bilag 3a
Ejendoms- og brugsplan
34 af 234
35 af 234
36 af 234
37 af 234
38 af 234
39 af 234
40 af 234
41 af 234
42 af 234
43 af 234
44 af 234
45 af 234
46 af 234
47 af 234
48 af 234
49 af 234
50 af 234
51 af 234
52 af 234
53 af 234
54 af 234
55 af 234
56 af 234
57 af 234
58 af 234
59 af 234
60 af 234
61 af 234
62 af 234
63 af 234
64 af 234
65 af 234
66 af 234
67 af 234
68 af 234
Bilag 3b
Plangrundlag
69 af 234
KØBENHAVNS KOMMUNE
PLANORIENTERING
Lokalplan nr. 209
Bygge- og Teknikforvaltningen • Plan & Arkitektur
„Refshaleøen“
Christianshavn
Fastlægger anvendelsen m.v.
KONGSBAK INFORMATIK
Skibsværft m.v.
November 1992
70 af 234
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
LOKALPLAN NR. 209
I
Lokalplan for et omrtide begrænset af Yderhavnen/Nordre Refshale- I
op til
bassin/Lynettehavnen, Renseanlæg Lynetten, en linie
i 12,5 m fra
Refshalevejs nordside, fremtidigt deponiomrtide sst for Renseanlæg I
Lynetten, 0resund, Osthavnen, del af Margretheholm, Qvinti Lynette og I
Refshalevej.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
71 af 234
Kobenhavns Kommune
Lokalplan nr. 209
Lokalplan for et omriide begraenset af Yderhavnenmordre Refshalebassin/Lynettehavnen,
Renseanlaeg Lynetten, en liniei op til 12,s m fra
Refshalevejs nordside, fremtidigt deponiomriide
Øst for Renseanlaeg Lynetten, Øresund, Østhavnen, del af Margretheholm, Qvinti Lynette og
Refshalevej.
I henhold til lov omkommuneplanlaegning
(IovbekendtgØrelse nr. 9 18 af 22. december1989)
fastsaettes hervedfglgendebestemmelserfor
omriidet.
opretholde bevaringsvaerdig bebyggelse,
muliggore nedrivningaf den Øvrige erhvervsbebyggelse,
at fastlzgge etomriide nord for Margretheholm
og et omriide ved Lynetten (Lynettefortet)til
rekreative formiil, herunder IystbAdehavne,
samt muliggØre, at der pA Lynetten kan etableres f.eks. museum og lignende,
at fastlæggesammenhaengende,offentligt
tilgaengelige promenader langs Yderhavnen m.v.
og
at overfore alle landzonearealer
og opfyldte arealer til byzone.
at
at
9 1. Formål
Formiilet med lokalplanen er,
fastlaegge den Østlige del af Refshaleoen samt
fornØdne opfyldninger i Østhavnen til skibsvzrft, motorfabrik m.v. og derved skabe mulighedforombygningogudvidelse
af eksisterende skibsvaerft,
at sikre, at det nordlige areal
til opfyldning inden detovergiir til skibsvaerft - anvendes til
deponi for havneslam og/eller- i det omfang
udbygning af eksisterende skibsvaerft ngdvendigggr dette - andet anvendeligt materiale,
at muliggØre placering af flydedok i 0sthavnen
samt opstilling af krananlaeg i op til ca. 150
m’s hojde til brug både pii landarealer og i
havnen,
at sikre mulighed for
omlaegning af Refshalevej,
at iibne mulighed foren eventuel gennemforelse
afden i kommuneplanen omtaltetunnel under
havnelobet med forbindelse til Gittervej,
at fastlaegge et ca. 25
ha stort areal mod Yderhavnen til erhvervsformiil, herunder mindst halvdelen af det mulige etageareal til serviceerhverv. Den nzrrnere fordelingaf etagearealet
til service- og produktionsvirksomhed m.v.
vil vaere betinget af afklaring af miljfl- og
trafikforhold, samt tilvcjebringelseaf supplerende lokalplan,
$ 2 . Område
at
Stk. l . LokalplanomrAdet
afgraenses som vist
p2 vedlagte tegning nr. 26.397 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 416, 432, 507, 509, 5 13,
S 17,535,539,54 1,542,548,549,550,55
1, S S 2
og S53ChristianshavnsKvarter,
KØbenhavn,
umatr.kajarealibid.
ved Yderhavnen,umatr.
arealeribid.vedLynettehavnen,umatr.areal
ibid. ved Renseanlaeg Lynetten, umatr. arealer
ibid. ved Margretheholms Havn, et12,5 m bredt
vandareal langs Refshalevejs nordside, et vandareal (ca.4 ha) beliggende modØst i forlaengelse
af et fremtidigt deponiområde Øst for Renseank g Lynetten, et vandareal (ca. 2 ha) i (dsthavnen
(Margretheholms Havn) afgraenset af en til den
Østlige graense afejendommen matr.nr. 550ibid.
parallel linie (ca.135 m) i en afstandaf 45 m vest
herfor, en linie(ca.175m)vinkelretp2forannaevnte linie og en linie vinkelret piiden nordØstlige mole ved lystbddehavnen, og vandarealerne
inden fornedennzvnte omriide III samtalle
parceller, der efter den1. januar I992 udstykkes
inden for omrAdet.
Stk. 2. Lokalplanomriidet opdeles i omriider-
ne I, II, III og IV, som vist pii tegning nr. 26.397.
l
72 af 234
Den pii tegningen viste grznse mellem omriide
I og omriide II er principiel og kan tillades
zndret i overensstemmelse med skibsvaerftets
faktiske arealbehov.
erhverv. Den nzrmere fastlaeggelse af anvendelsen sker i supplerendelokalplan, og vil vzre
betinget af en afklaring af trafikale og miljgmzssige forhold.
Stk. 3. For omrdde ttt og /V galder:
a) Omriiderne fastlaegges til rekreative formiil,
siisom lystbiidehavne og dertil horende funktiAlle landzonearealer inden for lokalplanomoner, f.eks. klubhuse, administration, cafeterier
riidet, inklusive tekniske anlaeg pii vandarealer,
og lignende.
overferres til byzone. Arealerne overfores dog
b) Omriiderne mii ikke normalt benyttes til overfØrst til byzone, i det omfang de er opfyldt eller
natning.
torlaegges.
c) Inden for område III kan endvidere etableres
mindre biidevaerfter og butikker med naturlig
tilknytning til 1ystbAdehavnen.
6 4. Anvendelse
d) Inden for område IV kan endvidere etableres
museer og lignende.
Stk. l . For omr-dde t galder.
Omriidet fastlzgges til skibsvzrft, motorfa0 5. Vejforhold, byggelinier og bolvaerker
brik og lignende industrielleanlaeg, som produktionsmzssigt har relation til skibsfart samt
Stk. l . Der forudsaettes efter Magistratens naerderaf afledte produktioner med tilhgrende
mere godkendelse udlagt en 20 m
bred ve.j fra
administration m.v.
Refshalevejs sydlige indfgring i lokalplanomrildet
Den medkrydsskraveringpåtegningnr.
til Renseanlzg Lynetten,i princippet somvist med
26.398 viste del af omriide I fastlaegges despriksignaturpii tegningnr. 26.398, med tilhgrende
uden til deponi for havneslam og lignende,
5 m hjØrneafskzringer.
jfr. 8 6.
Der lorudszttesefter Magistratens nzrmere
I vandarealet i (asthavnen, ud for den Østlige
godkendelse udlagt en 12,5 m bred vej mellem
del af eksisterende skibsvaerft, kan anlaegges
Refshalevej og lokalplanomriidets graense mod
flydedok ca.
i 320 m’s Izngdei tilknytning til
Renseanlaeg Lynetten, i princippet som vist med
skibsvaerftet. Inden foromriidet kan opstilles
priksignatur p3 tegning nr. 26.398.
kraner og lignende.
d) Inden foromriidet kan etableres virksomhed,
Stk. 2. De pA tegning nr. 26.397 med priksignahvortil der af hensyn til forebyggelse af fortur viste arealer af Refshalevej og af unavngivet
urening stilles saerlige beliggenhedskrav.
vej(matr.nr. 552 ChristianshavnsKvarter, KØe) Magistraten kan tillade, at der opfØres eller
benhavn) kannedlaegges som vej,n& betingelserindrettesbebyggelse til offentlige formill,
ne herfor er opfyldt, herunderudlaeg af de i stk. 1
der af Magistraten anses for forenelige med
naevnte veje.
beliggenheden i heromhandledeerhvervsomriide.
Stk. 3. Eksisterende vejlinier i Øvrigt opretholdes.
Stk. 2. For område I I gadder:
Omriidet fastlaegges til erhvervsformAl.
Mindst
Stk. 4. Der fastlaegges en bebyggelsesregulehalvdelen af det mulige etageareal skal anvenrende byggeliniei omriide III, som vist pA tegning
des til serviceerverv,såsomadministration,
nr. 26.398.
liberale erhverv og lignende. Det Øvrige etagearealkananvendes
til blandeterhverv, såsom lettere industri-,vzrksteds-, transport-, enStk. 5. De eksisterende bolvzrkers placering i
gros-, lager- og oplagsvirksomhed samt service- omriide II og IV opretholdes.
0 3. Zonestatus
2
73 af 234
0 6. Opfyldning m.v.
Stk. 2. For område II gcelder:
a) OpfØrelse af bebyggelse inden for omriidet,
bortset fra skure samt mindre bygninger og
De p i tegning nr. 26.397 med Aben priksignaturangivnevandarealerkanopfyldes
til kote
anlaeg m.v. forudsaetter forudgiiende tilveje+ 2,5 i henhold til KØbenhavns Kommunes nivelbringelse af supplerende lokalplan.
lementssystem. Det nordlige omriide,
der erfastb) Bebyggelsesprocenten rnii ikke overstige1 10.
lagt til bl.a. deponi for havneslam, kan efter Ma- c) Bebyggelseforserviceerhverv
forudsaettes
gistratens narmere tilladelse opfyldes med andet
i relation til
lokaliseretmodhavnefronten
anvendeligt materiale,i den udstraekning udbygpromenader.
ning af eksisterende skibsvaerft nodvendigggr
d) Bebyggelse for produktionsvirksomhed m.v.
det.
forudsaettes lokaliseret i graenseomriderne mod
underomriderne I og IV.
9 7. Bebyggelsens omfang og placering
Stk.1. For område I gcelder:
a) Bebyggelsesprocenten m4 ikke overstige
1 10.
b) Bebyggelsensrumfang mii ikkeoverstige
6,O m3/m2 grundareal.
c)Bebyggelseskalopforesindenfordet
pi
tegning nr. 26.398 angivne byggefelt.
d) Bebyggelsens hØjde m4 ikke overstige24 m.
I forbindelse med skibsproduktion mA der,
hvor produktionstekniskeog lignende hensyn
gØr det pAkraevet, efter Magistratens narmere
godkendelse opfgres enkelte bygninger, sisom skibsbygningshaller, dokoverdaekninger,
vendetime og lignende i indtil 40 m’shØjde.
Bebyggelsens hgjdernii ikke overstige afstanden til modstiiende vejlinie.
Bebyggelsens hgjde rnii ikke overstige 4 m+
afstanden til naboskel.
Bebyggelse kan tillades opfØrt i mindre afstand end 2,5 m fra naboskel.
Bebyggelsens hØjde m&ikke overstige afstanden til anden bebyggelse p4 samme grund.
Bestemmelsen kan lempes under
forudsaetning af,at opholds- og arbejdsrum
opnir efter
Magistratens skØn tilfredstillende lysforhold.
Bebyggelsen og tekniske anlaeg skalefter
Magistratens naennere godkendelse placeres
og udformes under hensyntagen til den eksisterende bebyggelseog omgivelserne i Øvrigt,
sAledes at der opniis en tilfredsstillende arkitektonisk fremtraeden.
Kranankg kan tillades i op til ca. 150 m’s
hØjde.
Stk. 3. For område III ga?lder:
Vest for den fastlagte bebyggelsesregulerende
byggelinie, jfr. 6 5 , stk. 4, rnii der ikke opfgres
bygninger eller anlaeg, inden den naermere liniefgring af en eventuel tunnel under havnelgbet er
afklaret.
Stk. 4 . For område IV gcelder:
Opforelse af nybyggeri forudsaetter tilvejebringelse af supplerende lokalplan.
0 8. Bebyggelsens ydre fremtræden
Stk. 1 . Bygningers og anlaegs placering, udformning, materialer, farveog Øvrige ydre fremtraeden skal vaere samstemmende med omgivelserne og omridets karakter, siledes at der efter
Magistratens skØn opniis enarkitektonisk tilfredsstillende fremtraeden, set siivel fra land som
frasgsiden, og eksisterendebebyggelse m i i
naevnte henseender ikke zndres uden Magistratens tilladelse.
Stk. 2. Ingen form for skiltning og reklamering m8 finde sted
uden Magistratens godkendelse. Belysning af dele af bygninger og anlaeg, der
overstiger 24 m,skal godkendes af Magistraten.
Stk. 3. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter
Magistratens naermere bestemmelse betinges af
etablering af faellesantenneanlaeg -hvis placering
og udformning skal godkendes af Magistraten eller af tilslutning til et godkendtfaellesantenneanlaeg.
3
74 af 234
3 9. Bevaring af bebyggelse
De på tegningnr. 26.398 viste bevaringsvaerdige bygninger rnii ikke nedrives, ombygges eller
p i anden mide aendres uden Magistratenssaerlige
tilladelse.
6 10. Foranstaltninger mod forureningsgener"'
Bebyggelse og fasteanlaeg i Øvrigt samt oplag
skal efter Magistratens naermere godkendelse i
overensstemmelsemedmiljomyndighedernes
krav, placeres, udfØres og indrettes, siiledes at
brugere og omgivelser i fomodent omfang beskyttes mod forurening og andre ulemper.
8 11. Kollektiv varmeforsyning
Bebyggelse rnii ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, for bebyggelsen er tilsluttet et
kollektivt varmeforsyningsanlzg efterMagistratens anvisning.
8 12. Ledninger
Der forudszttes tinglyst fomodne deklarationer vedrorende sikring m.v. af ledninger og lignende.
6 13. Ubebyggede arealer
Stk. l . For omride I gRlder:
a) Friarealet (ekskl. parkerings-, tilk~rsels-og
oplagsareal) skal vaereaf stgrrelsesordenen
5 pct. af etagearealet. Friarealet skal
anlaegges
efter Magistratens niermere godkendelse, og
der skal efter Magistratens naermere bestemmelse indrettes opholdsarealer for
de beskaeftigede.
b) Parkeringsdaekningen skalnormalt vzre af
storrelsesordenen 1 parkeringspladspr.
1O0 m' etageareal.
c) Oplag uden for bygningsanlaeg rnii ikke uden
Magistratens tilladelse etableres med en hojde, der overstiger4 m.
d) Omriidets afgraensning mod vandarealer skal,
hvor der ikke ankgges kajer, ske i form af
stensaetning, der svarer til den eksisterende afslutning mod vandet p i Refshaleoen i Øvrigt.
e) Etablering af afskaermende foranstaltninger
ved midlertidigellerendeligafslutning
af
opfyldning skal,siivel for at forebygge forureningsgenersom af zstetiskehensyn,ske i
form af tildzkning med muld og beplantning
eller befaestelse. Mod naboskel skal etableres
hegn eller lignende afskzrmning efter Magistratens nærmere godkendelse.
f) Langs omridets graense mod omride III fastlaegges et 5 m bredt areal som beplantet afskzrmningsbaelte medbl.a. hØje trzer. Magistraten kan tillade,at beplantningsbaeltet placeres i omriide III mod omriide I, siifremt
skibsvaerftets tekniskearealbehov nodvendigg@-det.
Stk. 2. For omride II og IV gElder:
a) LangshavnefrontenmodYderhavnenskal
der, i en breddeaf 8 m regnetfra indersiden af
bolvaerkshammerens forkant,anlzgges
en
sammenhaengende, offentligttilgaengelig promenade med forbindelse
til de omgivende omriider. Promenadens udformningskal med hensyn til befzstelse, belysning m.v. ske efter
Magistratens naermere anvisning. Bolvzrkerne og promenadearealerne rnii kun benyttespii
*) Opmmksomheden skal henledes p i , at lokalplanomriidet omfatter tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring
for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 19 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter
skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, derpii denne opdageret affaldsdepot elleren forurening af jorden, underrettc
kommunalbestyrelsen (MiljØkontrollen ) herom. 1 henhold til samme lovs Q 20 skal arbejdet standses, sifremt der under
et bygge- eller jordarbejdekonstateres et affaldsdepot elleren forurening af jorden, og arbejdet kan fØrst genoptages, n&
omridet frigives af kommunen (bekendtgorelse nr. 582 af 13. august 1990). Forpligtelsen til at standse et bygge- eller
jordarbejde piihviler ejeren af den pigddende ejendom og den, som er ansvarlig for det piigzldende arbejde.
4
75 af 234
enmåde,derefter
Magistratensskgn er i
overensstemmelse med lokalplanens formål.
Placering og udformning
af belysning på fzrdselsarealerne skal godkendes af Magistraten.
Traeer skal bevares i videst muligt omfang.
Parkeringsdzkningen skal vzre af storrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m’ etageareal.
Etablering af marina/lystbådehavn og lignende samthenlaegning af permanent karakter af
skibe ved bolvaerkerne krzver Magistratens
godkendelse, og Magistratenkan i den forbindelsestille krav til friarealernesindretning,
parkering m.v.
For områdeIV gzlder endvidere, at arealerne
ikke mii benyttes til biideoplaeg.
Stk. 3. For. omrdde III gElder:
Området kan benyttes til bådeoplzg oglignende.
Parkeringsdzkningen skal vzre af storrelsesordenen I parkeringsplads pr. 100 m* etageareal.
I vandarealerne i tilknytning til lystbådehavnen må der efter Magistratens nzrmere godkendelse anlzgges biidebroer med ngdvendige
tekniske anlaeg.
6 14. Tilladelser i henhold til anden
lovgivning
Uanset foranstiiende må der ikke:
a) foretages opfyldning eller etableres faste anl z g m.v. påsgterritoriet,for der er opnået
tilladelse hertil fraTrafikministeriet somfØlge
af Statens hojhedsret over sgterritoriet,
b) placeres skibe, etableres tekniske anlaeg, opfgres bygninger m.v. i en hgjde, som overstiger 5 m i området ost forden pii tegning
nr. 26.397 angivne gramse for Trekroner Fyrs
sydlige vinkel mod Nordre Rose Fyr, der
fgr er
opnået tilladelse fra Farvandsvzsenet,
opstilles kraner eller opfores andreanlaeg i en
hojde af 100 m eller mere, for det er anmeldt
og godkendt af Statens Luftfartsvzsen.
Godkendelsen kan betinges af, at hindringen
afmaerkes, eller dens hgjde nedszttes, og at
udgiften herved afholdes af ejeren eller brugeren, jfr. lov om luftfart 5 67 A,
d) foretagesarbejder i forhold til Christiansaf naturfredhavns Voldgrav, der er omfattet
ningslovens 5 47 a ( I S0 m sobeskyttelseslinie), for fredningsmyndighederne meddeler
tilladelser hertil eller zndrer grznsen,
foretages zndringer i omriide IV (ForsvarsanIxgget Lynetten), der
er omfattet af naturfredningslovens 0 48, uden fredningsmyndighedernes tilladelse,
foretages arbejdei forhold til jordfaste fortidsminder på Nyholm,QvintiLynette,Christianshavns Voldanlaeg samt Lynetten (Lynettefortet),dereromfattet
af naturfredningslovens pj 53 ( 1 O0 m fortidsminde beskyttelseslinie), fgrfredningsnzvnet meddeler tilladelse hertil eller aendrer graensen,
foretages arbejder i forhold til undersgiske
fortidsminder, der er omfattet af naturfredningslovens 3 49 (jordfaste fortidsminder på
havbunden),forfredningsmyndighederne
meddeler tilladelse hertil,
deponeres tungmetalforurenet havneslam, for
der er opnået de forngdne tilladelser
hertil fra
miljflmyndighederne, og
opfores bebyggelsepii eller foretageszndringer i anvendelsen af ejendommene matr.nr.ne
416,507,509,513,517,535,539,541,542,
548,549,del
af 550, 551, 552og 553
ChristianshavnsKvarter,Kobenhavn,og
umatr. arealibid.(Margretheholm),der
er
registreret som affaldsdepot, medmindre depotet frigives af kommunen eller udgår af
registeret over affaldsdepoter,jfr. $5 17 og I X
i lov nr. 420 af 13.juni I990om affaldsdepoter
og pj l i bekendtggrelse nr. 582 af 13. august
1990.
Q 15. Matrikulære forhold
Efterhånden som forholdene ggrdet påkrzvet,
må der, i overensstemmelse med lovgivningens
regler, foretages sådanne omlzgninger af ejendomsgrznser og andre foranstaltninger,
som efter Magistratens skgn må anses for nodvendige
til gennemforelse af en hensigtsmzssig ordning
af bebyggelsesforholdene m.v.
5
76 af 234
ser, som ikke vil vaere i strid med principperne i
planen.
9 16. Eksisterende forhold
Lokalplanens bestemmelser skal ikkevaere til
hinder for bibeholdelse af den eksisterende bebyggelse og dennesudnyttelse, forudsat at såvel
denne bebyggelse som udnyttelsen ikke strider
mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold
og i Øvrigt er lovlig.
6 17. Påtaleret
KØbenhavns Magistrat har pikaleret for overtraedelse af bestemmelserne i naervaerende lokalplan.
9 19. Ophævelse af lokalplanbestemmelser
og servitutbortfald
Stk. 1.
a) Lokalplan nr. I77 ophaeves, for s i vidt angår
heromhandlede lokalplanområde.
b) Lokalplan nr. 189 ophaeves, for SA vidt angAr
heromhandlede lokalplanområde.
Stk. 2. Bestemmelseombygningsafstand
i
deklaration tinglyst den 11. juli 1955 på matr.nr.
S39 Christianshavns Kvarter, Kgbenhavn,
ophzves.
Q 18. Dispensationer
Den Samlede Magistratkan indrØmme siidanne dispensationer fra lokalplanens bestemmel-
Naervzrendelokalplanmedindhaeftedeplanernr.ne26.397
og 26.398ervedtagetaf
Borgerrepraesentationen i modet den 18. juni 1992 og endeligt bekendtgjort den 18. september 1992.
KØhenhavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling, den 18. november 1992.
p.0.v.
Per Krogh
/ Klavs Bjerring
fuldmaegtig
KØBENHAVNS BYRET
Indfort den 18/1 l - 1992
lyst under nr. 85447-62
Gudrun Bruun Pedersen
6
77 af 234
OMRADEINDDELING
1-1
mi
-..-.. -.. VESTLIGE AFGRÆNSNINGAF
GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADE
SEJLRENDEN VED KONGEDYET
AREAL,DER OVERFBRES FR.A
LANDZONE TIL BYZONE
AREALDER OVERFBRES TIL
BYZONE EFTER OPFYLDNING
EMNE
MAL
LOKALPLAN REFSHALEBEN
1 :10.000
EJERLAV
TEGN. DATO
CHRISTIANSHAVNS KVT., KBBENHAVN
JAN. 1992
OVERBORGMESTERENS AFDELING
RADHUSET
PD. 207
TEGN. NR.
,
26.397
PLANDIREKTORATET
1599 KQBENHAVN V
78 af 234
JOUR. NR.
r
BEBYGGELSESPLAN M.V.
-
1-m
GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADE
F ! ]
AREAL, DER UDLÆGGES TIL VEJ
+*-*
BEBYGGELSESREGULERENDE
BYGGELINIE
BYGGEFELT
JORDFAST FORTIDSMINDE
1-1
BEVARINGSVÆRDIGBEBYGGELSE
DEPONIOMRADE OG BYGGEFELT
MAL
EMNE
LQKALPLAN REFSHALEBEN
JOUR. N R .
1: 10.000
EJERLAV
DATO
CHRISTIANSHAVNS,KVT.; K0BENHAVN
OVERBORGMESTERENS AFDELING
RADHUSET
-
JAN. 1992
2.6.398
- PLANDIREKTORATET
1599 KQBENHAVN V
79 af 234
PD. 207
TEGN. NR. TEGN.
REFSHALEØEN tillæg 1
Forslag til lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’
Borgerrepræsentationen har den 12. december 2013 vedtaget
forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’.
Lokalplanområdet ligger i bydelen Christianshavn.
Offentlig høringsperiode fra den 2. maj
til den 2. juli 2014
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’
80 af 234
Københavns Kommune
1
Indhold
Redegørelse for lokalplantillægget...................3
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’. 19
Lokalplantillæggets baggrund og formål......................... 3
Lokalplanområdet og kvarteret........................................ 3
Byggeønsker..................................................................... 7
Lokalplantillæggets indhold.......................................... 10
Miljøforhold....................................................................11
Kystnærhedszonen......................................................... 12
Vindmøller..................................................................... 12
§ 1. Formål....................................................................... 19
§ 2. Område..................................................................... 19
§ 3. Anvendelse................................................................ 19
§ 4. Vandarealer og zonestatus........................................ 20
§ 5. Bebyggelsens omfang og placering........................... 21
§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden................................ 21
§ 7. Ubebyggede arealer og parkering.............................. 21
§ 8. Forureningsgener..................................................... 22
§ 9. Regnvand.................................................................. 23
§ 10. Retsvirkninger........................................................ 23
§ 11. Ophævelse af lokalplaner........................................ 23
Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning.......... 24
Tegning nr. 2 – Anvendelse og husbåde......................... 25
Sammenhæng med anden p
lanlægning og lovgivning ......................................................... 13
Overordnet planlægning................................................ 13
Kommuneplan 2011........................................................ 13
Kommuneplanens rammer............................................ 13
Overordnede strategier................................................... 15
Bydelsplan...................................................................... 15
Lokalplaner i kvarteret................................................... 15
Miljø i byggeri og anlæg................................................. 16
Regnvand....................................................................... 16
Hvad er en lokalplan?.................................... 34
Tilladelser efter anden lovgivning.................. 17
Praktiske oplysninger......................... Bagsiden
Lokalplan........................................................................ 34
Lokalplanforslagets retsvirkninger................................ 34
Lokalplanens endelige retsvirkninger........................... 34
Affald...............................................................................17
Jord- og grundvandsforurening......................................17
Museumsloven............................................................... 18
Rottesikring................................................................... 18
Andre tilladelser i henhold til anden.............................. 18
lovgivning...................................................................... 18
Forside:
Luftfoto af Refshaleøen set mod nordøst (JW Luftfoto, november 2012)
2
Københavns Kommune
81 af 234
Redegørelse for lokalplantillægget
Luftfoto af Refshaleøen set mod øst. Lokalplantillægsområdet er vist med en hvid linje. (JW Luftfoto, november 2012)
Lokalplantillæggets baggrund og formål
Formålet med lokalplantillægget er at skabe mulighed
for en mere mangfoldig og fleksibel anvendelse af det
gamle skibsværftsområde på Refshaleøen. I Kommuneplan 2011 er Refshaleøen udlagt som perspektivområde,
hvilket betyder, at en byudvikling tidligst igangsættes
efter 2023, og først når der bliver skabt bedre trafikale
forbindelser og forbedrede miljøforhold.
De europæiske byer har i et stort omfang omdannet tidligere industri- og havnearealer til moderne bykvarterer
med boliger og serviceerhverv. Der henligger fortsat
store ekstensivt udnyttede arealer i europas byer, og
fremkomsten af midlertidige aktiviteter som et særligt
fænomen i byudviklingen er i høj grad knyttet til overgangen fra industri- til videnssamfund. De midlertidige
aktiviteter er først og fremmest vokset frem, dér hvor
industrien har efterladt tomme bygninger og arealer og
dernæst er de siden hen blevet en del af vækstlaget.
I kommuneplanens perspektivområder kan tomme
bygninger, omgivende ubebyggede arealer og vandarealer anvendes bredere end den umiddelbart fastlagte
hovedanvendelse i områderne, uanset at områdernes
fremtidige anvendelse ikke er fastlagt. Det betyder, at
der er skabt mulighed for en bred og fleksibel anvendelse
af Refshaleøen.
Den hidtidige administration af Refshaleøen er siden
skibsværftet lukkede i 1996 sket på baggrund af dispensationer, idet plangrundlaget var forældet. Som følge af
planlovens begrænsede dispensationsmuligheder samt
omfanget af dispensationer er det mest hensigtmæssigt
at tilvejebringe en ny lokalplan i form af et tillæg til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’.
Lokalplanområdet og kvarteret
Refshaleøen omfatter en 118 ha stor ø med en omkreds
på næsten 5 km. Øen omfatter det fredede fortidsminde
Lynettefortet, Renseanlæg Lynetten, et mindre erhvervsområde omkring Lynettehavn, det tidligere
skibsværft, opfyldte arealer og Margretheholm Havn.
Lokalplantillægsområdet udgør område II i lokalplan
nr. 209, hvor Refshaleøens Ejendomsselsskab ejer 50 ha
og By & Havn 4 ha, mens Det Kongelige Teater har en
enkelt bygning i området.
82 af 234
Københavns Kommune
3
Med kig til Kastellet
Lodfoto af Refshaleøen fra 1954. Skibsværftet i de gode dage,
hvor alle beddinger blev anvendt til skibsbygning. Få år senere
blev vandarealerne mod øst opfyldt, og dermed indledtes en tid
med nye skibstyper og nye produktionsmetoder.
Refshaleøen er i dag et område i forandring, hvor man
kan gå på arbejde, til koncert, nyde et gourmetmåltid,
spille beachvolley, gå på galleri eller nyde udsigten til
Langelinie og Frederiksstaden i industrielle omgivelser.
Her ligger blandt andet det innovative værkstedsfællesskab Skabelonloftet.
På Refshaleøens østlige del har Copenhagen Suborbitals
til huse. Her bygges der rumraketter. Københavns Yacht
Service har åbnet Danmarks første Yachtgarage på øen –
en Indoor Marina til motorbåde efter amerikansk forbillede. Refshaleøen har billige arealer og lokaler, hvor alt
det alternative kan ske.
”Skibsværftet”
Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie
som maskinfabrikken på Christianshavn. I 1872 anlagde
virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen i 1996.
Frem til 1930’erne voksede B&W til at være Danmarks
største arbejdsplads med næsten 8.000 ansatte. Skibsbygningen var i mange år en af landets største valutaindtjeningskilder og dermed en hjørnesten i Danmarks
udvikling som moderne industrination.
4
Københavns Kommune
Bygningsproportionerne er store på Refshaleøen. Her mødes
det gamle og det nye skibsværft med den gamle svejsehal til
højre og sektionshallerne til venstre.
I efterkrigstiden etablerede B&W sig som verdens
førende leverandør af store containerskibe og ændrede
produktionsmetoden, hvilket afspejler sig i bygningernes størrelse og karakter. På det tidspunkt gik man gradvis over til at bygge skibene i mindre dele, der til sidst
blev samlet i store haller over beddingerne, det såkaldte
sektionsbyggeri. I 70’erne og 80’erne blev konkurrencen
hård, og som så mange andre sværindustrier i Europa
måtte B&W gå i betalingsstandsning og lukke i 1996.
Historien bag B&W’s storhed og fald trak spor langt ind i
den danske finansverden.
Skibsbygningshallerne
De mest markante bygninger på værftsområdet er de
to store sektionshaller med tilhørende byggedok fra
slutningen af 1950’erne. Hallerne er 65 m høje, sammen
byggede i længden og placeret let forskudt i forhold til
hinanden. De fremstår med rå, nøgne og tillukkede faca
der og med store åbninger i gavlen, der udnytter hele
bygningens bredde og højde.
Svejsehallen
Ud for det nordre Refshalebassin ligger svejsehallen, en
124 m lang bygning med buet tag. Den er opført i 1942 og
udvidet i 1946 og -51. I dag er der indrettet kulissefabrik
for det Kongelige Teater, der med nærheden til Operaen
på Holmen skaber en funktionel sammenhæng.
83 af 234
Et kig mod vest fra den østligste del af Refshalevej med tørdokken
i forgrunden og den 65 m høje sektionshal i baggrunden. I hallen
til venstre er der planer om at etablere en BMX-bane.
Københavns Yacht Service
Indgangen til Refshaleøen
Refshaleøen er mangfoldig. I stueetagen er der et autoophug og
på første sal bl.a. en fotograf og en kunstner.
Hovedlængen
Den ældste del af værftet blev anlagt på den nordlige
del af den oprindelige Refshaleø i 1872. Hovedbygningen
var et meget stort trelænget anlæg i 79 fag opført i gule
sten. Her var der indrettet magasiner og metal- og træ
værksteder. Længerne er gennembrudte og bærer præg
af en række tilføjelser og facadeændringer. Anlægget
anvendes idag til flere funktioner: Madeleines Madteater,
værksted, Galleri, busselskab, lager og i september 2012
åbnede nordeuropas største klatrehal.
B&W – et kulturmiljø
B&W på Refshaleøen afspejler en vigtig del af fortællingen om København som havne- og industriby, hvor
B&W var blandt de store, toneangivende værfter i
Danmark gennem 150 år. Kulturmiljøet er som sådan
typisk for teknologiudviklingen med løbende tilpasning
til nye produktionsformer og arbejdsprocesser. Her er
mange spor fra områdets storhedstid: de ældste bolværker og kajanlæg, herunder tør- og flydedokkerne samt
de resterende dele af ”Stållinjen”, der går fra havnesiden
ned gennem skibsbyggerianlægget fra 1920, gennem
skærehallerne til sektionshallerne og ned gennem kransporene og ud til tørdokken på det opfyldte areal.
Lynettefortet
Lynettefortet er det ældste område på Refshaleøen.
Lynettens historie går helt tilbage til 1767. Anlægget
havde forskellige opgaver helt frem til 1962, hvor det
blev endeligt nedlagt som batteri. Lynetten tilhørte sø
befæstningens inderste linje, og omkring den lille havn
er der bygningsanlæg fra forsvarets tid og på den sydlige
del virksomheder med tilknytning til det marine.
Vindmøller og opfyldning
Et større areal mod Øresund anvendes til slamdepot og
på det yderste af øen mod Lynetteløbet er der opstillet 7
vindmøller. Møllerne kan udskiftes med op til 3 møller
med højder på maksimalt 125 m.
Renseanlægget ”Lynetten”
Anlægget blev indviet i 1980. Siden er anlægget blevet
væsentligt moderniseret og udbygget for at leve op til
nutidens miljø- og kvalitetskrav. Kravene i Vandmiljøplanen fra 1987 til yderligere rensning for organisk stof
samt rensning for kvælstof og fosfor gjorde det nødvendigt med en omfattende udbygning af rensninganlægget, som varede flere år. I 1997 blev det nye Renseanlæg
Lynetten sat i drift. Ejerne består af 8 kommuner.
Anlægget er tegnet af stadsarkitekten.
84 af 234
Københavns Kommune
5
Et kig mod Nyholm med mastekranen
Kasernen på Lynettefortet
Kraftværkshalvøen
Den østlige del er domineret af de store tekniske anlæg
Amagerværket og Amagerforbrændingen. Opførelsen af
et nyt forbrændingsanlæg er igangsat og det forventes
taget i brug 2018. Den store tagflade er tænkt anvendt til
rekreative formål, herunder muligheden for at etablere
en skibakke på taget.
Trafik og forbindelser
Refshaleøen er forbundet til den øvrige by via få forbindelser. Kløvermarksvej, Forlandet og Refshalevej er den
primære forbindelse for biler, mens cykeltrafikken endvidere kan ske via Holmen. Den kollektive trafik består
af linje 40 og havnebussen, der fik et stop på Refshaleøen
i 2013. Refshalevej fungerer også som stiforbindelse,
men i lokalplanerne for Holmen og Margretheholm er
der langs vandarealerne planlagt stier, som kan videre
føres til Refshaleøen.
Margretheholm
Margretheholm er en del af Holmen. I 1993 blev flåde
stationen officielt nedlagt på Holmen. Det har skabt
mulighed for en omdannelse af området til boliger.
Tegnestuen Vandkunsten har tegnet den nye bebyggelse: En bebyggelse, som afspejler de store kontraster
i området mellem den tunge industri og de markante
grønne områder og Margretheholm Havn.
”Nyholm” og ”Quintus”-Bastionen
Mod syd er Refshaleøen landfast med Amager via Refshalevej og Quintus Bastion. Adskildt af Krudtløbet ligger
Nyholm med Batteriet Sixtus. Nyholm og den øvrige del
af Holmen udgør det gamle orlogsvæft, og har herigennem en mangeårig tilknytning til skibsbygningen på
Refshaleøen. I dag kan man genfinde noget af denne
synergi i kunstskolerne på Holmen og i annekser og
værksteder på Refshaleøen.
Refshaleøen indgår ikke i det overordnede vejnet i og
omkring København, der tager udgangspunkt i Fingerplanen, hvor motorveje og ringveje udgør det overordnede vejnet, men nord for København er der ingen
forbindelse over havnen. Der er vedtaget en overordnet
linjeføring for en havnetunnelforbindelse, som skal
danne grundlaget for yderligere analyser. I denne indgår
et tilslutningsanlæg på Refshaleøen.
”Den Blå Rute” er en planlagt rute i Københavns Havn
for kajakroere og andre. Den forløber gennem Erdkehlgraven og herfra videre mod nord gennem Sømine
graven og Krudtløbet til Refshaleøen.
Refshaleøen set fra Kraftværkshalvøen
6
Københavns Kommune
85 af 234
Særlige miljøforhold.
Refshaleøen ligger i et område, hvor virksomheder med
særlige krav til beliggenhed er lokaliseret. Det gælder
virksomhederne: Renseanlæg Lynetten, Amagerværket
og Amagerforbrænding. Renseanlægget medfører markante lugtgener, der omfatter store dele af øen og omkring Amagerværket er der en 500 m planlægningszone,
mens Amagerforbrænding kun i et begrænset omfang
påvirker Refshaleøen.
Byggeønsker
Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn ønsker et
mere robust plangrundlag.
Refshaleøens Ejendomsselskab ønsker på sigt at igangsætte en byudvikling af ejendommen og ønsker i den
forbindelse at benytte midlertidige anvendelser som en
strategi for en langsigtet udvikling af ejendommen ved
at åbne området op for københavnerne og tilføre området nyt liv og identitet.
Madfestival på Refshaleøen
Ud fra fire grundlæggende værdier om bæredygtighed,
kreativitet, autenticitet og mangfoldighed er det ønsket,
at københavnernes brug af og kendskab til området øges
gennem et målrettet arbejde med midlertidige anven-
86 af 234
Københavns Kommune
7
delser, og at dette på sigt kan bidrage med en begyndende
social og kulturel infrastruktur på området, den dag en
byudvikling bliver besluttet og igangsat. Midlertidigheden reguleres på området gennem tidsbegrænsede
lejekontrakter, og alle projekter igangsættes ud fra
grundlæggende præmisser omkring midlertidighed,
fleksibilitet og rentabilitet.
På By & Havns ejendom, der er beliggende ud til Lynette
havnen og Nordre Refshalebassin, er der en række mindre bygninger, foruden ubebyggede arealer, der ligger
attraktivt i forhold til solretning og vandet. By & Havn
ser oplagte muligheder for at benytte bygninger og udearealer til rekreative og kulturelle formål i kombination
med nærhed til vandet.
Erhverv og viden
Ejendomsselskabet ønsker med et nyt plangrundlag at
styrke forholdet til og aktiviteterne med uddannelses
institutionerne på Holmen, hvor Kunstakademiets
Arkitektskole og Filmskolen allerede i dag har afdelinger/
værksteder og Refshaleøen, og således udnytte synergi
en mellem de kreative virksomheder og vidensinstitutionerne.
Husbåde tænkes etableret på de vestvendte vandarealer
Bebyggelse
Ejendomsselskabet ønsker at åbne området og tilføre nyt
liv og identitet, og som et af elementerne heri ønskes
muligheder for etablering af boliger og butikker på øen.
I overensstemmelse med Kommuneplan 2011 ønskes
der mulighed for etablering af 50 boliger i tilknytning
til erhverv, og disse skal kunne indrettes i såvel nybyggeri som i eksisterende bebyggelse. Desuden ønsker man
mulighed for infill-byggeri, indskudte dæk og påbygninger på eksisterende bebyggelse. Boliger på husbåde kan
etableres på de vestvendte kajer, og ejendomsselskabet
ønsker at tilbyde vilkår for husbåde i form af gode liggepladsvilkår, tekniske installationer og et stærkt arkitektonisk koncept.
Ubebyggede arealer
I forbindelse med food-festival 2011 blev der etableret
et ”bylandbrug”, hvor der blev produceret grønsager
til øens spisehus. Dette ønsker flere af øens lejere at
fortsætte. Bylandbrug er en ny tendens i byudviklingen drevet frem af verdens miljøproblemer samt en
accelererende urbanisering. Med bylandbrug produceres fødevarer lokalt til den voksende bybefolkning og
Refshaleøen er blevet kendt for store musikarrangementer
Ny bebyggelse kan eventuelt placeres på de
store ubebyggede beddingsarealer mod vest og
udformes som en lille enklave.
(Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab)
8
Københavns Kommune
87 af 234
Illustration af, hvordan en bebyggelse til erhverv med mulighed for tilknyttet bolig kan fremstå.
I forbindelse med ’Den Blå Rute’ kunne det være fint med
faciliteter for sejlere på Refshaleøen.
Skitse til placering af husbåde.
’Den Blå Rute’ med stop på Refshaleøen.
(Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab).
88 af 234
Københavns Kommune
9
Refshaleøens Ejendomsselskab ønsker at opføre et solcelleanlæg på deres ejendom som led i deres strategi om at blive CO2-neutrale.
Lynettefællesskabet har ved Damhusåen opført nordens største solcelleanlæg med en samlet effekt på 777 kW, hvilket vil mindske
CO2-udslippet med 340 tons.
byboernes kendskab til de fødevarer, de forbruger, øges.
Ejendomsselskabet ønsker at bringe dele af området i
spil til denne anvendelse, så der med respekt for midlertidigheden kan eksperimenteres med bylandbrug i en
urban sammenhæng og skabes ny viden på området.
Det foreslås endvidere, at der etableres et rekreativt anlæg ved indgangen til øen, der samtidig kan indgå som
en del af ”Den Blå Rute” med ophalingssted, adgang til
vandet samt tilhørende kajakklub eller lignende.
Refshaleøens Ejendomsselskab arbejder med planer om
en rekreativ løbe-/cykelsti langs ejendommens vestvend
te havnekajer, midlertidige byrum, bedre cykelforbindelser samt badezone/havnebad i Nordre Refshalebassin.
Bæredygtighed
Ejendomsselskabet har en målsætning om, at dette skal
blive Københavns første CO2-neutrale bydel i 2020. Med
store arealer, en simpel ejerstruktur og en på mange
måder klimaudfordret bygningsmasse kan der skabes
store reduktioner med enkle midler, ligesom der er gode
muligheder for at etablere et større landbaseret solcelle
anlæg på den østlige del af ejendommen. Der arbejdes
for opsætning af et solcelleanlæg, der skal kunne producere op til 600-800 MWh/år, hvilket anslået vil optage
ca. 30.000 kvadratmeter jordareal.
10
Københavns Kommune
Lokalplantillæggets indhold
Refshaleøen har en historisk funktionel sammenhæng
med Holmen fra skibsbygning til kunstskolerne og de
knyttes sammen omkring vandarealerne. Denne sammenhæng styrkes gennem fleksible anvendelsesbestemmelser og funktioner i forbindelse med ”Den Blå Rute”
og husbåde omkring Krudtløbet.
Lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ muliggør et skibsværft
samt blandet erhverv.
Lokalplantillæggets formål er at muliggøre, at tomme
bygninger og ubebyggede arealer kan anvendes bredere
end fastlagt i lokalplan nr. 209.
Med henblik på at skabe rum for et byliv er der i Kommu
neplan 2011 fastlagt retningslinjer, der muliggør at
tomme bygninger og ubebyggede arealer kan anvendes
bredere end fastlagt i rammerne for området. Det gælder
for de områder i kommuneplanen, hvor en byudvikling
først kan igangsættes på sigt (perspektivområder).
Derfor fastlægger lokalplantillægget bestemmelser
om, at eksisterende tomme bygninger og omgivende
ubebyggede arealer kan anvendes til mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og
fritidsanlæg, museer, gallerier, koncertsale, kultur-
89 af 234
Refshalevej er smal og giver ikke de bedste adgangsforhold
huse med mulighed for at afholde messer, udstillinger,
konferencer og lignende, restauranter og miljømæssige
servicefunktioner.
Det er dog også nødvendigt at tage hensyn til de eksiste
rende virksomheder i og uden for lokalplanområdet,
herunder Renseanlægget Lynetten, der påfører området
lugtgener og begrænser brugen af området til følsom
anvendelse, som fx boliger. Boliger i tilknytning til erhverv samt boliger på husbåde kan derfor kun etableres
inden for særlige områder. Grænserne er ikke statiske,
men er et udtryk for en maksimal lugtforurening og kan
lempes som følge af forbedringer på anlægget.
Lokalplanområdet er udvidet, idet vandarealer mod vest
er inddraget i området for herved at muliggøre husbåde.
Det betyder endvidere, at lokalplangrænsen i lokalplan
nr. 331 ”Holmen II” justeres.
De ubebyggede arealer skal kunne anvendes til en lang
række aktiviteter, herunder bylandbrug, alternative
midlertidige byrum, eksperimenter, friarealer, solcelleanlæg og områder, hvor støjende events som fx ’Copenhell’ kan finde sted.
Miljøforhold
Vurdering af VVM
Et eventuelt solcelleanlæg af den ønskede størrelse på
30.000 m² vil skulle VVM-screenes for VVM-pligt inden
anlæg. Screeningen foretages af Teknik- og Miljøforvaltningen efter anmeldelse fra grundejerne. På baggrund
af denne screening vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.
MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Lokalplanen vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24.
september 2009).
Det skyldes, at planen ikke muliggør anlægsarbejder, der
er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke
tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold
til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter
får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser.
Lokalplanen skal muliggøre en bredere anvendelse
af ejendommene under hensyntagen til de eksisterende miljøforhold, samtidig med at den gældende
kommuneplanramme for blandet erhverv og havne
formål opretholdes.
90 af 234
Københavns Kommune
11
De markante sektionshaller på Refshaleøen dominere store dele af området og er et landmark i byen.
Forurening
En stor del af ejendommen er kortlagt på vidensniveau
2. Baggrunden for kortlægningen er, at B&W-skibsværftet har ligget på grunden siden 1872 og til værftet
lukkede. Området er opfyldt, og opfyldningen er sket i
flere etaper – også efter skibsværftets etablering. Der er
udført adskillige forureningsundersøgelser, som påviser
forurening af grunden. Der er dog væsentlig forskel på
fyldet i den vestlige og østlige del af øen. På den østlige
del består opfyldningen hovedsageligt af indpumpet
sandfyld. På den vestlige del er der i visse områder konstateret lossepladsfyld.
Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget.
Miljømæssige gener fra virksomheder
Renseanlæg Lynetten behandler spildevand fra de 8
ejerkommuner. Renseanlægget modtager spildevand
fra den nordøstlige del af oplandet og dækker et område
med 535.000 indbyggere. Lugtgenerne fra virksomheden
medfører en begrænsning i anvendelsen af lokalplanområdet, og der er i lokalplanen fastlagt bestemmelser
for placering af boliger, rekreative aktiviteter og erhverv
under hensyntagen hertil.
Miljøstyrelsens lugtvejledning anfører 5-10 lugtenheder
(LE) som gældende grænseværdier i boligområder og ved
enkeltstående boliger i det åbne land. Det betyder, at der
kun kan etableres boliger på husbåde og i tilknytning til
erhverv i områder, hvor lugtbelastningen er maksimalt
10 LE, mens blandet erhverv og funktioner kan placeres i
områder med en lugtbelastning på op til 15 LE.
Amagerforbrænding og Amagerværket
Amagerforbrænding er ved at opføre et nyt anlæg, der
forventes færdig i 2018, hvorefter det gamle nedtages.
Afstandszonen omkring anlægget er 300 m og påvirker
ikke Refshaleøen. Amagerværket forventes løbende
fornyet, herunder med etablering af faciliteter til biobrændsel. Værket er omgivet af en 500 m planlægningszone, der påvirker en del af det østlige Refshaleøen.
12
Københavns Kommune
Kystnærhedszonen
Området ligger i en afstand tæt ved Øresund og dermed
inden for 3 km kystnærhedszonen. Lokalplanen muliggør ikke større bebyggelse eller bygningshøjder, og de
bebyggelser, der er muliggjort, herunder husbåde, er
illustreret i redegørelsen.
Vindmøller
Kommuneplan 2011 fastlægger, at der kun kan udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for en radius af
500 m fra udlagte vindmølleområder, hvis det konkret
vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. Afstandszonen berører en mindre del af det gamle
skibsværfts ejendom.
91 af 234
Sammenhæng med anden p
lanlægning og lovgivning
Overordnet planlægning
Regional udviklingsplan
Regionsrådet vedtog den 24. juni 2008 den regionale ud
viklingsplan ”Danmarks Hovedstadsregion – en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst”. Visionen for hovedstadsregionen er, at regionen skal være
en af de førende europæiske storbyregioner, kendetegnet
ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt
kulturog fritidsliv og internationalt udsyn – en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i
hånd. Københavns Kommunes planer for Refshaleøen er
i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan.
Fingerplan 2013
Ifølge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal
stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode
tilgængelighed. Det stationsnære område afgrænses
med udgangspunkt i et cirkelslag på op til 1.000 m fra
stationen.
Lokalplantillægget ændrer ikke rækkefølgeplanen i
kommuneplanen og er således i overensstemmelse med
fingerplanen.
Kommuneplan 2011
Rækkefølge for byomdannelse
Kommuneplan 2011 fastlægger en rækkefølge for udvikling af områder med et større potentiale for byomdannelse. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af
byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i
infrastruktur, kollektiv trafik, offentlig service mv.
Lokalplanområdet på Refshaleøen er (med undtagelse
af vandarealerne udpeget til husbåde) i kommuneplanen fastlagt til byudvikling i perspektivperioden efter
år 2023. Indtil da må anvendelsen af området i art og
omfang ikke få karakter af byomdannelse. Men området
kan udnyttes og udvikle sig i overensstemmelse med de
gældende rammebestemmelser i kommuneplanen.
Midlertidige anvendelser
Københavns Kommune ønsker i udvalgte områder at
skabe mulighed for, at tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer og vandarealer kan udnyttes til
midlertidige formål, inden en egentlig omdannelse og
byudvikling muliggøres. Derfor giver kommuneplanen
mulighed for en bredere anvendelse end den eksisteTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’
rende fastlagte hovedanvendelse. I kommuneplanens
perspektivområder kan tomme bygninger, omgivende
ubebyggede arealer og vandarealer således anvendes
bredere end den umiddelbart fastlagte hovedanvendelse
i områderne, uanset at områdernes fremtidige anvendelse ikke er fastlagt. De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og aktiviteter ved
at realisere det potentiale, der findes i de tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. De midlertidige
anvendelser medvirker på den måde til at skabe forskellige former for ny identitet i funktionstømte områder og
gavner hermed deres udvikling på både kort og lang sigt.
Midlertidige anvendelser kan omfatte mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og
fritidsanlæg, institutioner, erhvervs- og fritidsundervisning, museer, teatre, gallerier, koncertsale, restauranter
og miljømæssige servicefunktioner. Ubebyggede arealer
kan endvidere benyttes til rekreative formål og faciliteter. Der kan ikke opføres ny bebyggelse til de ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger
til brug for anvendelsen, f.eks. til renovation, toilet- og
badeforhold m.v. Anvendelserne er underlagt de miljøbestemmelser, der gælder for områdets hovedanvendelse
og tillades kun, hvor det er miljømæssigt forsvarligt.
Øvrige retningslinjer
Kommuneplan 2011 fastlægger, at der kun kan udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for en radius af
500 m fra udlagte vindmølleområder, hvis det konkret
vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet
hermed. Lokalplanen muliggør ikke støjfølsomme
anvendelser inden for denne afstand fra det udlagte
vindmølleområde på Lynetten.
Kommuneplanens rammer
Erhvervs- og havneformål
Den gældende lokalplan 209 omfatter dels et område mod
Inderhavnen til blandet erhverv (E1*) med en maksimal
bebyggelsesprocent på 110 og dels mod øst et område til
havneformål (H1*) med en maksimal bebyggelsesprocent
på 60.
Områder til blandet erhverv anvendes generelt til lettere
industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og
transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, erhvervs- og
fritidsundervisning samt andre virksomheder, der
naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der
tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom
92 af 234
Københavns Kommune
13
Kravet til parkeringsdækning er i begge områder i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m².
For begge rammeområder gælder særlige bestemmelser.
Hertil hører, at de er omfattet af regler om rækkefølge
for byudvikling og om midlertidige anvendelser som
ovenfor beskrevet. For området til blandet erhverv
(E1*) indebærer rækkefølgebestemmelsen endvidere, at
lokalplanlægning for udbygning med serviceerhverv
afventer en forbedring af områdets trafikale, herunder
kollektive, tilgængelighed. Den maksimale bygningshøjde er i begge områder 20 m. I begge områder kan der
indrettes én boligfunktion i tilknytning til den enkelte
virksomhed. Boligandelen må ikke overstige 40 procent
af virksomhedens areal. Der må maksimalt etableres 50
boligfunktioner i begge rammeområder under ét.
Kortet viser gældende rammer for Kommuneplan 2011 i området.
Det aktuelle lokalplantillægsområde er vist med rød ramme.
Husbåde
Husbåde omfatter alle fartøjer og flydende konstruktioner, der har en mere end rent forbigående bygningsmæssig anvendelse, uafhængigt af om husbåden er et ombygget skib eller fra starten er konstrueret til formålet.
Husbåde anvendes til boliger. Herudover kan de tillades anvendt til kollektive anlæg og institutioner,
samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og
miljømæssige funktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger, samt publikumsorienterede service
erhverv, såsom butikker, caféer, restauranter, hoteller og
vandrerhjem. I en del af lokalplanområdet kan der ikke
placeres husbåde til boligformål, før miljøforholdene
giver mulighed for det.
tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der
er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne
on detailhandel. Der kan således etableres enkeltstående
butikker, som betjener et nærområde. Bruttoetagearealet
af dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige
henholdsvis 500 m² og 200 m². Der kan endvidere i tilknytning til en produktionsvirksomhed tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter. Arealet til
butiksformål må højst omfatte 20 procent af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m².
Områder til havneformål anvendes generelt til værksteds- og industrivirksomheder med dertil hørende
administration og lignende, som har særlig tilknytning
til havnen (behov for skibstransport) eller som naturligt
hører hjemme i et havneområde. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig almen karakter, der er
forenelige med anvendelsen til havneformål.
14
Københavns Kommune
Husbåde kan placeres langs eller vinkelret på kaj eller
ved flydende eller faste broer. De konkrete forhold,
herunder behovet for plads til sejlads, vil være bestemmende for placeringsmulighederne. Den indbyrdes afstand må som hovedregel ikke være under 5 m. Hvor en
funktionel sammenhæng mellem flere husbåde taler for
det, kan det dog under hensyn til bl.a. brandsikkerhed
tillades, at flere husbåde forbindes indbyrdes.
Den maksimale længde er 30 m. For ombyggede fartøjer
kan det tillades, at længden overskrides med op til 10 m
for så vidt angår de oprindelige dele af fartøjet. Det maksimale etageareal er 300 m². Den maksimale højde i området Krudløbet i den sydlige del af lokalplanområdet er
5,4 m, men kan overskrides for så vidt angår oprindelige
dele af husbådes konstruktion og tidligere funktion. I de
øvrige områder til husbåde er den maksimale højde 7 m.
Her kan der også placeres større ombyggede fartøjer med
publikumsrettede funktioner. For disse husbåde fastsættes der ikke et etageareal. Den maksimale længde er
70 m. Der fastsættes ikke en maksimal højde.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med retningslinjer og rammer i Kommuneplan 2011.
93 af 234
Værdifuldt kulturmiljø
Lokalplanområdet på den sydlige del af Refshaleøen er i
Kommuneplan 2011 udpeget som værdifuldt kulturmiljø
i København. B&W på Refshaleøen afspejler en vigtig
del af fortællingen om København som havne- og indu
striby, hvor B&W var blandt de store, toneangivende
værfter i Danmark gennem 150 år.
Inden for det udpegede kulturmiljø skal afgørelser om
byggeri, nedrivning, anvendelsesændringer og lignende
inddrage områdets kulturhistoriske, arkitektoniske og/
eller landskabelige værdier. I planlægningen af byudviklingen skal det sikres, at der også tages højde for
områdets kulturhistoriske værdier og sammenhænge,
så de væsentlige kvaliteter kan udnyttes som et aktiv
og synliggøres til gavn for bevarelsen og oplevelsen af
byens historie såvel som for identiteten i de omdannede
byområder.
Overordnede strategier
Kommuneplan 2011 bygger på tre grundlæggende værdier for Københavns udvikling, henholdsvis ”Et godt
hverdagsliv”, ”Viden og erhverv” samt ”Grøn vækst”.
Den samlede vurdering er, at lokalplanen kan bidrage
til opfyldelsen af kommuneplanens mål. Lokalplanen
muliggør aktiviteter og erhverv, som ellers har svære betingelser i de indre bydele. Kanaler og havneløb bidrager
til områdets aktivitetsmuligheder og attraktive byrum.
Metropol for Mennesker
Lokalplanen vil fastlægge udvidede anvendelsesmuligheder, såsom mindre fremstillingsvirksomheder samt
kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, museer, teatre,
gallerier, koncertsale og restauranter, som stimulerer
til et urbant liv. Byrum og friarealer skal indrettes, så
flest muliges behov tilgodeses, herunder skal det enkelte
byrum fremstå åbent for alle og invitere til ophold.
Arkitekturby København
Københavns Kommunes arkitekturpolitik sigter mod
at fremme byens egenart, byrum og urbane landskaber,
bæredygtigt byggeri samt arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen sigter mod at udvide anvendelsen af et gammelt
forladt industriområde med nye aktiviteter, der understøtter områdets særpræg og egenart.
Trafikstøj
Trafikstøjniveauet på Refshalevej ligger i dag på 55-60 dB.
Bydelsplan
Christianshavns Lokaludvalg udarbejder i samarbejde
med borgerne og forvaltningerne en bydelsplan, der
også omfatter lokalplanområdet.
Refshaleøen kan enten ses som et industriområde i
forfald eller som et spændende område med midlertidigTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’
hed som et permanent indslag og med potentiale til en
byudvikling, der kan opfylde alle drømme om en menneskelig by.
Derudover er der et spirende kulturelt og kunstnerisk
netværk på Refshaleøen om udnyttelsen af de midlertidige faciliteter, som klubber, foreninger og private har
fået stillet til rådighed derude.
Bydelen Christianshavn rummer to fremtidige byudviklingsområder, Christiansholm og Refshaleøen, som
lokaludvalget mener, man allerede nu bør overveje indretningen af. Med god borgerinddragende planlægning
vil de to områder kunne komme til at berige bydelen og
den øvrige del af Københavns Kommune. I den forbindelse bør der rettidigt tænkes på infrastruktur.
Bydelen har et særdeles aktivt kulturliv og er især stærk
med hensyn til musikoplevelser og gallerier. Lokaludvalget ønsker kulturlivet bevaret og styrket og synes
derfor, at det er glædeligt, at Refshaleøen er ved at udvikle sig til et kulturelt kraftcenter.
Grøn sti fra Langebro til Refshaleøen
Beskrivelse og formål
Den grønne sti skal gå langs Stadsgraven og nogle steder
på Christianshavns Voldanlæg fra Langebro til det yderste af Refshaleøen.
Projektet understøtter målsætningerne om gode kulturog fritidsfaciliteter til både det organiserede og selvorganiserede idræts- og kulturliv, som styrker københavnernes muligheder for at leve et sundt og aktivt hverdagsliv.
Endvidere understøtter det målsætningerne om grønne
åndehuller og grøn mobilitet.
Lokalplaner i kvarteret
Lokalplan nr. 065 ’Amagerværket’: Formålet med lokalplanen er at muliggøre et kraftvarmeværk. Den udpeger
arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger
inden for området.
Lokalplan nr. 177 ’Københavns Havn’: Formålet med
lokalplanen er at fastlægge arealer i Københavns Kommune til havneformål i overensstemmelse med kommuneplanen.
Lokalplan nr. 189 ’Lynetten’: Formålet med lokalplanen
er blandt andet at fastlægge størstedelen af området til
offentlige tekniske anlæg såsom renseanlæg for spilde
vand med tilhørende administration, deponering af
tungmetalforurenet havneslam og aske fra Renseanlæg
Lynetten, samt til opstilling af vindmøller.
Lokalplan nr. 197 ’Søndre Frihavn’: Formålet med lokal
planen er at muliggøre omdannelse af størstedelen af
den af Frihavnen udskilte del af Søndre Frihavn fra
94 af 234
Københavns Kommune
15
bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private
opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne.
”Miljø i byggeri og anlæg 2010” oplyser i øvrigt om love,
regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på
kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes
oplysninger om miljøorienteret byggeri. ”Miljø i byggeri
og anlæg 2010” kan hentes på: www.kk.dk/mba2010.
Regnvand
Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal
regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede
pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for
nærområdet som modsætning til transport ud af området. Der kan være tale om håndtering inden for enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om
lokale løsninger, herunder udledning til havnen.
Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes,
fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende
vandområde.
Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges
til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl.
Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og
andre bygninger, hvor der er offentlig adgang.
Kortet viser gældende lokalplaner i området.
Det aktuelle lokalplantillægsområde er vist med rød ramme.
havneanvendelse til andre bymæssige formål, såsom
boliger og serviceerhverv, med henblik på skabelsen af
et nyt, alsidigt bykvarter.
Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der
beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan
hentes på: www.kk.dk/lar
Lokalplan nr. 331 ’Holmen II’: Formålet med lokalplanen
er at omdanne og bevare Nyholm til offentlige formål
samt Quintus Bastionen som en del af fortidsmindet
Christianshavns Vold. Den udpeger arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger inden for området.
Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal
bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og
godkendes af Københavns Kommune.
Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i
maskine.
Lokalplan nr. 331-2 ’Holmen II’: Formålet med lokalplanen er at muliggøre en omdannelse af Margretheholm
til boligområde.
Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan
dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil
der være mulighed for at søge dispensation.
Lokalplanerne kan ses på: www.kk.dk/bolig og byggeri
Miljø i byggeri og anlæg
Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes ”miljørigtigt” i forbindelse med nybyggeri, større
renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har
Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne ”Miljø
i byggeri og anlæg, 2010”. Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald,
støj, indeklima og byggepladsen.
Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig
16
Københavns Kommune
95 af 234
Tilladelser efter anden lovgivning
Affald
Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret
affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ
for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald.
Til kildesortering af husholdningers affald skal der
afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik,
batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal
der afsættes plads til dagrenovation.
Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov
for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt
affald, foruden restaffald.
Affaldet kan placeres i affaldsrum, i gården eller i fælles
miljøstationer. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m² per
bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald.
Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når
erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad
der forekommer fra en husstand.
Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og
lignende skal frasorteres til bioforgasning.
Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Affald og Genbrug, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm.
Jord- og grundvandsforurening
Matr. nr. 416 Christianshavns Kvarter.
En stor del af matriklen er kortlagt på vidensniveau 2.
Baggrunden for kortlægningen er, at B&W-skibsværftet
har ligget på grunden siden 1872 og til værftet lukkede.
Området er opfyldt, og opfyldningen er sket i flere etaper –
også efter skibsværftets etablering. Der er udført adskillige forureningsundersøgelser, som påviser forurening
af grunden. Der er dog væsentlig forskel på fyldet i den
vestlige og østlige del af øen. På den østlige del består
opfyldningen hovedsageligt af indpumpet sandfyld. På
den vestlige del er der i visse områder konstateret losse
pladsfyld.
Der er lavet undersøgelser af delområder. De oftest forekommende koncentrationer er bl.a.: Bly 200 - 3700 mg/kg,
kobber 1400 mg/kg, kulbrinter 2000 mg/kg, PAH’er 100
mg/kg. Grunden har ligget brak siden værftets lukning i
1996. I december 1996 modtog Miljøkontrollen en henvendelse om flytning af oplagret forurenet jord på grunden.
Matr. nr. 432 Christianshavns Kvarter:
Den nordlige del af matriklen er kortlagt på vidensniveau
2. Arealet har tidligere været anvendt til olieoplag i tanke.
Der er konstateret kraftig olieforurening på arealet.
Resten af matriklen er kortlagt på vidensniveau 1.
Grundlaget for kortlægningen er oplysninger om 3
større olietanke på arealet.
Center for Miljø har oplysninger om 3 større olietanke
med ukendt beliggenhed på matriklen. Der er en 30.000
liter nedgravet tank indeholdende olieprodukter, som er
blevet afblændet i 1992. Ligeledes er der eller har været 2
nedgravede tanke på hver 32.000 liter oprettet i 1953 og
fjernet i 1973. Tankene har indeholdt olieprodukter. Det
er veldokumenteret, at denne type aktivitet ofte giver
anledning til jord- og grundvandsforurening. Aktiviteterne vil typisk give anledning til forurening med
oliekomponenter, der kan udgøre et forureningsproblem
i forhold til jord og grundvand.
Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske
i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune,
1. januar 2012. Dette kan hentes på Center for Miljøs
hjemmeside www.kk.dk/miljoe eller rekvireres på tlf. 33
66 33 66. Jorden kan også anmeldes via www.jordweb.dk
Ifølge Jordforureningslovens § 50 a er alle byzonearealer
som udgangspunkt områdeklassificerede, det vil sige,
at overfladejorden formodes at være lettere forurenet.
Områdeklassificering af et areal udløser pligt til at anmelde bortskaffelse af jord til Center for Miljø, Jord- og
Vandområdet.
Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse, såsom
boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende, skal ejer/bruger sikre, at
den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene
materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven § 72 b). Hvis det rene
jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal
ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af
rene materialer eller der udlægges varig fast belægning.
Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere
end 100.000 m³/år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Center for Miljø,
Jord og Vandområdet, ansøges om bortledningstilladelse.
Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af
boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben.
96 af 234
Københavns Kommune
17
Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal
Center for Miljø, Virksomheder, tillige søges om udledningstilladelse.
Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det
være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på
bygninger.
Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm.) skal Center for Park og Natur,
Vandteamet, søges om tilladelse.
Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks.
havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i
afløbssystemet.
Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke.
Andre tilladelser i henhold til anden
lovgivning
Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes
på Center for Miljøs hjemmeside www.kk.dk/miljoe
eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Jorden kan også anmeldes via www.jordweb.dk
Museumsloven
Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan
medføre påbud om midlertidig standsning i henhold
til museumsloven § 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste
fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i
god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden
et jordarbejde påbegyndes.
Varme:
I det påtænkte lokalplanområde er der placeret flere
dampkamre samt en række forsyningsledninger, der
skal respekteres.
For flere oplysninger om ledninger kan man gå ind på
www.ler.dk og sende en forespørgsel på placering af
ledninger for det konkrete område.
Spildevand:
Planerne skal tage hensyn til HOFORs spildevandsledninger til Renseanlæg Lynetten, som hverken kan flyttes eller overbygges.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde er høringspart ved arbejder, der berører arealer, der i dag er dækket af vand.
Fortidsmindebeskyttelseslinje
Den sydligste del af lokalplanområdet er omfattet af
fortidsmindebeskyttelseslinjerne omkring Batteriet
Sixtus samt Christianshavns Vold, nordlige del.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet
inden for 100 m fra fortidsmindet, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18 om beskyttelseslinje, før
fredningsmyndighederne meddeler tilladelser hertil
eller ændrer grænsen. Københavns Kommune ved Center for Byggeri har dispensationskompetencen, mens
Naturstyrelsen har kompetencen til at ændre grænsen.
Anlæg på søterritoriet
Ifølge lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og
Arealudviklingsselskabet I/S (By og Havn) kræver faste
anlæg inden for havnens søområde tilladelse af Transport- og Energiministeriet.
Særlig tilladelse kan også være påkrævet i medfør af
statens højhedsret over søterritoriet.
Rottesikring
Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at
rotters levemuligheder på ejendommene begrænses
mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven
og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af
rotter, kap. 1, § 3.
18
Københavns Kommune
97 af 234
I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området begrænset af Lynettehavnen,
William Wains Gade, Rensningsanlæg Lynetten, Refshalevej, Krudtløbet, Inderhavnen og Nordre Refshalebassin.
§ 1. Formål
Lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ udgør det planmæssige
grundlag for dele af Refshaleøen og fastlægger området
til skibsværft, blandet erhverv og lystbådehavne mv.
Området er perspektivområde i Kommuneplan 2011,
og formålet med lokalplantillægget er at muliggøre, at
tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer kan
udnyttes til andre formål, som f.eks. kulturelle og rekreative formål, samt at muliggøre husbåde og beboelse
i tilknytning til erhverv med henblik på at skabe byliv
og aktiviteter.
§ 2. Område
Stk. 1. Områdeafgrænsning
Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplan
tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 416,
432, 550, del af 654 (William Wains Gade), 660 og 661
Christianshavns Kvarter, København, samt umatrikulerede arealer og alle parceller, der efter den 1. januar 2013
udstykkes af området.
§ 3. Anvendelse
Stk. 1. Anvendelse af området
a) Eksisterende tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer kan anvendes til mindre fremstillingsvirksomheder, samt kollektive anlæg, sports- og
fritidsanlæg, erhvervs- og fritidsundervisning,
museer, teatre, gallerier, koncertsale med mulighed
for at afholde messer, udstillinger, konferencer og
lignende, restauranter og miljømæssige servicefunktioner. Der vil ikke kunne opføres ny bebyggelse til
ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen, fx til renovation,
toilet- og badeforhold mv. De angivne funktioner er
til enhver tid underlagt de miljøbestemmelser, der
gælder for området og kan etableres i overensstemmelse med § 8.
b) Der kan indrettes én boligfunktion i tilknytning
til den enkelte virksomhed. Boligandelen må ikke
overstige 40 procent af virksomhedens areal. Der må
maksimalt etableres 50 boligfunktioner på hele Refshaleøen. Boligfunktioner kan etableres i overens
stemmelse med § 8.
Der kan afholdes store musikarrangementer på Refshaleøen
98 af 234
Københavns Kommune
19
Kommentar
Bestemmelsen indebærer, at boligfunktionen knyttet til
en virksomhed skal afvikles, hvis virksomheden ophører. Med hensyn til muligheden for placering af boliger
henvises til § 8, stk. 2, med tilhørende kommentar.
Stk. 2. Husbåde
For husbåde, jf. § 4, stk. 2, § 5, stk. 3 og § 6, stk. 1, gælder
særligt, at de må anvendes til helårsboliger, erhverv,
kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale,
uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige funktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger.
Endvidere kan husbåde anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, caféer og restau
ranter. Boliger på husbåde må højst være på 150 m²
bruttoetageareal pr. bolig. Boligfunktioner på husbåde
kan etableres i overensstemmelse med § 8.
Kommentar
Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der
kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregister
tilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt
opfylde kravet om helårsbeboelse.
Stk. 3. Butikker
Der må indrettes butikker med et bruttoetageareal, der
ikke må overstige 500 m² og 200 m² for den enkelte butik
for henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarebutikker. Det
samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige
2.000 m².
Endvidere kan der i tilknytning til en virksomhed tillades mindre butikker til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må maksimalt omfatte
20 procent af virksomhedens samlede etageareal og
maksimalt 500 m².
Kommentar
Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5 t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal
til butiksformål.
Stk. 4. Ubebyggede arealer
De på tegning nr. 2 viste ubebyggede arealer kan lejlighedsvist anvendes til støjende aktivitet, herunder musik- og sportsarrangementer. Øvrige ubebyggede arealer
kan anvendes til rekreative formål, dyrkningsarealer,
oplag mv., solcelleanlæg samt øvrige events.
§ 4. Vandarealer og zonestatus
Stk. 1. Opretholdelse af vandarealer
Vandarealer opretholdes som sådanne med de i stk. 3 og
4 angivne undtagelser.
Stk. 2. Husbåde
Langs kajen kan der, inden for de arealer, der på tegning
nr. 2 er markeret med fed optrukket og stiplet gul linje,
placeres husbåde.
Kommentar
Om husbådenes størrelse, udseende og placering hen
vises til § 5 og 6.
Stk. 3. Badezone
I Nordre Refshalebassin kan der inden for det med blå
farve markerede areal på tegning nr. 2 etableres badeanlæg i form af badezoner med tilhørende faciliteter under
hensyntagen til miljøet.
Stk. 4. Træbrygger
Langs de vestvendte kajkanter kan der etableres lette
træbrygger.
Kig til Nyholm
20
Københavns Kommune
99 af 234
§ 5. Bebyggelsens omfang og placering
Stk. 1. Nybyggeri
Uanset § 7 i lokalplan nr. 209 kan der opføres nyt byggeri
i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne.
Det samlede etageareal må ikke overstige 5.000 m² og
skal opføres i mindre enheder. Bebyggelsen må maksimalt opføres i en højde på 10 m.
Stk.2. Påbygninger og indskudte dæk
Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan der
på eksisterende bebyggelse ske påbygninger af installationstårne, glasindækninger og mindre tilbygninger
og lignende, hvor det er begrundet i miljømæssige og/
eller funktionelle forhold samtidig med, at det findes
forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmæssige hensyn.
Endvidere kan der etableres indskudte dæk.
Stk. 3. Husbåde
Den indbyrdes afstand mellem husbådene må som
hovedregel ikke være under 5 m. Hvor en funktionel
sammenhæng mellem flere husbåde taler for det, kan
flere husbåde forbindes indbyrdes, hvis det brandsikker
hedsmæssigt er muligt. For husbåde markeret med
gul stiplet linje på tegning 2, må de maksimalt have et
bruttoetageareal på 300 m², en maksimal højde på 5,4 m
og en maksimal længde på 30 m. For husbåde markeret
med fuldt optrukket gul linje på tegning nr. 2, må de
maksimalt have et bruttoetageareal på 300 m², en maksi
mal højde på 7 m og en maksimal længde på 30 m. For
ombyggede fartøjer kan det tillades, at længden overskrides med op til 10 m for så vidt angår de oprindelige
dele af fartøjet. Endvidere kan der placeres enkelte større
fartøjer med en længde på op til 70 m til publikumsrettede funktioner. For ombyggede fartøjer kan det tillades,
at den maksimale højde kan overskrides for så vidt angår
oprindelige dele af bådens konstruktion og tidligere
funktion. Bygningsdelene kan fx være master, styrehuse, tekniske opbygninger og soldæk.
§ 6. Bebyggelsens ydre fremtræden
Stk. 1. Husbåde
Husbådes udformning, materialekarakter og øvrige ydre
fremtræden kan have varierende udtryk, som moderne
eksperimenterende eller organisk mv. Udvendige materialer på overbygningen af husbåde kan være træ, glas
og ikke reflekterende metal, glasfiber eller andre robust
materialer.
§ 7. Ubebyggede arealer og parkering
Stk. 1. Indretning af ubebyggede arealer
Friarealer indrettes i overensstemmelse med anvendelsen, herunder til friareal til husbåde, erhverv samt
til rekreative aktiviteter, dyrkningsarealer, idræt og
motion samt events.
Stk. 2. Events
De med grønt indtegnede områder på tegning nr. 2 kan
anvendes til særlige events, såsom musikfestivaler, sport
og andre aktiviteter, herunder aktiviteter, hvortil der
med hensyn til støj stilles særlige krav til beliggenheden.
Eksempel på husbåd
Husbådekoloni ved Krudtløbet
Eksempel på husbåd
100 af 234
Københavns Kommune
21
Stk. 3. Solcelleanlæg
Inden for det på tegning nr. 2 med brun farve viste areal
kan der etableres et solcelleanlæg på op til 30.000 m² .
på terræn skal med hensyn til placering og udformning
indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til det
pågældende byrums indretning og aktiviteter.
Kommentar
§ 8. Forureningsgener
Stk. 4. Cykelparkering
Der skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringspladser
pr. 100 m² bolig og 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m²
erhvervsetageareal. Cykelparkeringen skal placeres
i direkte tilknytning til de enkelte byggerier med en
minimumsandel i konstruktion, dvs. kælder, cykelskur
eller stueetager, af størrelsesordenen 50 pct.
Stk. 2. Støj fra virksomheder
Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, place
res, jf. dog § 4, stk. 2, udføres og indrettes således, at
beboere og brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området.
Stk. 1. Støj fra trafik
Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære
opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i nødvendigt
omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik, jf. dog § 3, stk. 2.
Et solcelleanlæg af den ønskede størrelse på 30.000 m²
vil skulle VVM-screenes for VVM-pligt inden anlæg.
Screeningen foretages af Center for Miljø efter anmeldelse fra grundejerne. På baggrund af denne screening
vurderer Center for Miljø, hvorvidt der skal udarbejdes
en VVM-redegørelse.
For detailhandel og andre intensive publikumsorienterede besøgsmål er kravet 5 pladser pr. 100 m² etageareal med
en minimumsandel i konstruktion af størrelsesordenen
25 pct. Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres
1 parkeringsplads pr. 1000 m² etageareal ved boliger, detailhandel og andre intensive besøgsmål. Cykelparkering
kan etableres fælles for flere ejendomme. Cykelparkering
Stk. 3. Indendørs støjniveau
Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, libe
rale erhverv og lignende må ikke overstige 38 Lden dB(A).
Det indendørs støjniveau for boliger må ikke overstige
33 dB(A).
Stk. 4. Lugt fra virksomheder
Bebyggelse og primære opholdsarealer skal anvendes,
Fig. 1. Kortet viser
omfanget af lugtgener fra Renseanlæg
Lynetten i lugtenheder
(LE). Zonegrænserne er
ikke statiske, men kan
indskrænkes af forbedringer på anlægget, hvis
det sker.
10
15
ØBET
LYNETTEL
20
25
WIL
LIA
LYNETTEN M WAIN
SG
654
AD
PR
AM
RENSEANLÆG
LYNETTEN
E
J
KA
LYNETTEHAVNEN
432
PLA
577
DSK
NORDRE
REFSHALEBASSIN
AJ
REF
SHA
LEV
EJ
REF
SHA
LEV
EJ
LEV
EJ
661
REFSHALEØEN
SØNDRE
REFSHALEBASSIN
SHA
EJ
10
IET
A.H.
VEDELS
PLADS
ER
BATT
RIGETS FLAG
550
LEV
DTL
ØBE
T
SIXTUS
ELEFANTEN
REF
25
20
15
REF
660
KRU
SHA
416
REFSHALEVEJ
US-
V. SIXT
MARGRETHEHOLM HAVN
650a
J
VE
LE
ØL
QUINTUS
FS
DORF
SNEE
ALLÉ
MARGRETHEHOLM
EJ
LEV
MINEBÅDSGRAVEN
SHA
TAKKELADSVEJ
REF
AVEN
EGR
ØMIN
J
FTVE
NYHOLM
TELO
SPAN
H. C.
S
VED
BRADBÆNKEN
DM
VIN
LUF
TM
AR
INE
GA
DE
0
100
200
300
400
500 m
MARINESTATION
22
Københavns Kommune
101 af 234
placeres, udføres og indrettes således, at beboere og
brugere beskyttes mod lugtgener fra virksomheder i og
uden for området.
Beboelse i tilknytning til erhverv og husbåde samt
anden følsom anvendelse kan placeres i områder med
et lugtniveau på op til 10 LE. Rekreative funktioner kan
indrettes i områder med et lugtniveau på op til 15 LE og
blandet erhverv kan indrettes i områder med et lugt
niveau på op til 20 LE.
Kommentar
På fig. 1 er angivet de aktuelle niveauer for lugtgener i
forhold til Renseanlæg Lynetten. Med den nuværende
indretning af anlægget er det, som det fremgår, kun i
meget begrænsede dele af området, hvor der kan tillades
boliger, herunder boliger i husbåde.
Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984
”Ekstern støj fra virksomheder” med tillæg af juli 2007.
§ 9. Regnvand
Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret
anlæg til opsamling af regnvand fra tage og facader til
brug for wc-skyl og tøjvask i maskine.
Kommentar
Ifølge ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlæg” kan regnvand opsamlet fra tage
bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er
krav om, at vandet har drikkevandskvalitet.
Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger
med offentlig adgang, hvor brug af regnvand til WC-skyl
kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter
drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke
anvendes til tøjvask i disse bygninger.
Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilladelse til brug
af regnvand til WC-skyl og tøjvask i institutioner for
børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospita
ler og plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede).
Der bør arbejdes med muligheden for, at regnvand også
kan bruges i forbindelse med de rekreative grønne og
blå elementer. Desuden bør regnvand fra andre ikke
trafikbelastede overflader opsamles og genbruges eller
nedsives blandt andet ved brug af permeable belæg-
ninger. Af Københavns Kommunes spildevandsplan
2011 fremgår det, at regnvand skal forsøges afledt eller
genanvendt inden for egen matrikel. Dette krav kan
opfyldes også ved fællesanlæg, der omfatter hele eller
dele af lokalplanområdet. Hvis en bygherre ikke mener,
at det er muligt at opfylde kravet, skal der foreligge dokumentation herfor.
Også andre bestemmelser i lokalplanen afspejler ønsket
om bæredygtighed, herunder muligheden for solcelleog solfangeranlæg.
§ 10. Retsvirkninger
I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller
faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser.
Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel
bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne
byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig.
§ 11. Ophævelse af lokalplaner
§ 6 i lokalplan nr. 209 ophæves for så vidt angår den nordlige opfyldningsmulighed til deponi for havneslam.
Lokalplan nr. 331 ’Holmen II’ bekendtgjort den 14. decem
ber 2000, ophæves for så vidt angår områdeafgrænsningen mod Refshaleøen.
Kommentarer af generel karakter
a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste
udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr.
937 af 24. september 2009 med senere ændringer.
b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser
i lokalplanen.
c) Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde
byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at
påtænkte ændringer er i overensstemmelse med
lokalplanen, inden de sættes i gang.
d) Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved
alle ændringer.
e) I henhold til planlovens § 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i
Københavns Kommune.
102 af 234
Københavns Kommune
23
Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning
LØBET
LYNETTE
IV
WI
LL
IA
LYNETTEN M WAIN
654
SG
AM
PR
AD
RENSEANLÆG
LYNETTEN
E
J
KA
LYNETTEHAVNEN
432
PLA
577
DSK
AJ
SHA
LEV
EJ
REF
SHA
LEV
EJ
II
EJ
I
416
LEV
661
REFSHALEØEN
SHA
REF
REF
NORDRE
REFSHALEBASSIN
550
SØNDRE
REFSHALEBASSIN
REF
SHA
660
KRU
LEV
EJ
ERIE
A.H.
VEDELS
PLADS
ELEFANTEN
III
BATT
RIGETS FLAG
T
DTL
ØBE
T
SIXTUS
REFSHALEVEJ
TUS-
V. SIX
MARGRETHEHOLM HAVN
650a
J
VE
LE
ØL
QUINTUS
S
DORFF
SNEE É
ALL
MARGRETHEHOLM
REF
TM
AR
INE
LEV
GA
DE
EJ
MINEBÅDSGRAVEN
LUF
SHA
J
MARINESTATION
AVEN
TAKKELADSVEJ
EGR
FTVE
ØMIN
NYHOLM
TELO
SPAN
H. C.
S
VED
BRADBÆNKEN
DM
N
VI
1:10.000
0
100
200
300
400
500 m
Grænse for lokalplan nr. 209
Grænse mellem underområder i lokalplan nr. 209
Grænse for lokalplantillægsområde
24
Københavns Kommune
103 af 234
Tegning nr. 2 – Anvendelse og husbåde
LØBET
LYNETTE
WI
LL
IA
LYNETTEN M WAIN
SG
654
AM
PR
AD
RENSEANLÆG
LYNETTEN
E
J
KA
LYNETTEHAVNEN
432
PLA
577
DSK
NORDRE
REFSHALEBASSIN
AJ
REF
SHA
LEV
EJ
REF
SHA
LEV
EJ
LEV
EJ
661
REFSHALEØEN
REF
SHA
416
550
SØNDRE
REFSHALEBASSIN
REF
SHA
660
KRU
LEV
EJ
ERIE
A.H.
VEDELS
PLADS
ELEFANTEN
BATT
RIGETS FLAG
T
DTL
ØBE
T
SIXTUS
REFSHALEVEJ
TUS-
V. SIX
MARGRETHEHOLM HAVN
650a
J
VE
LE
ØL
QUINTUS
S
DORFF
SNEE É
ALL
MARGRETHEHOLM
REF
LEV
TM
AR
INE
GA
DE
EJ
MINEBÅDSGRAVEN
LUF
SHA
J
MARINESTATION
AVEN
TAKKELADSVEJ
EGR
FTVE
ØMIN
NYHOLM
TELO
SPAN
H. C.
S
VED
BRADBÆNKEN
DM
N
VI
1:10.000
0
100
200
300
400
500 m
Husbåde med en maksimal højde på 7 m
Husbåde med en maksimal højde på 5,4 m
Ubebyggede arealer, hvor der kan afholdes musikkoncerter, sportsarrangementer mv.
Evt. placering af solcelleanlæg
Badezone
104 af 234
Københavns Kommune
25
26
Københavns Kommune
105 af 234
106 af 234
Københavns Kommune
27
28
Københavns Kommune
107 af 234
108 af 234
Københavns Kommune
29
30
Københavns Kommune
109 af 234
110 af 234
Københavns Kommune
31
32
Københavns Kommune
111 af 234
112 af 234
Københavns Kommune
33
Hvad er en lokalplan?
Lokalplan
En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad
der kan ske i et område.
Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse,
vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udformning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og
parkering m.v.
Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en
lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven
tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan
gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan
- eventuelt i form af et lokalplantillæg.
Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse
i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres således, at alle interesserede har mulighed for
at tage stilling og komme med bemærkninger, inden
Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan.
34
Københavns Kommune
Lokalplanforslagets retsvirkninger
Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må
ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet
gælder højst ét år.
Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har
modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som
beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan.
Lokalplanens endelige retsvirkninger
Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig
lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages
ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i
strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende
lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen
fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil
kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på
ejendommen.
113 af 234
114 af 234
Københavns Kommune
35
Praktiske oplysninger
Høringsperiode
Københavns Borgerrepræsentation har den 12. december 2013 besluttet at offentliggøre et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’.
Høringsperioden løber fra den 2. maj til den 2. juli 2014
Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget.
Alle skriftlige høringssvar om forslaget vil indgå i den videre behandling.
www.kk.dk/lokalplanforslag
På hjemmesiden kan du se og downloade forslaget.
Høringssvar
På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du
mulighed for at sende et høringssvar.
Høringssvar kan endvidere sendes til:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postboks 348
1503 København V
e-mail: [email protected]
tlf.: 33 66 33 66
www.tmf.kk.dk
Sidste frist for indlevering af høringssvar er den 2. juli 2014
115 af 234
Bilag 3c
Fredning
116 af 234
Lynetten Batteri
A dminist ra t ive oplysninge r A nsva rligt muse um K øbe nha vns
M use um
K ommune
København
St e d- og lok a lit e t snr.
020306-389
Fre dningsnr.
313014
Fre dningsst a t us
Fredet 1937 eller senere
A nlæg og da t e ring
Befæstning, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)
Unde rsøge lse hist orie
2008
Afventer oplysninger
Det Kulturhistoriske Centralregister
Befæstning
117 af 234
Bilag 4
Tingbogsattest og tinglyste servitutter
118 af 234
TINGBOGSATTEST
Udskrevet:
EJENDOM:
Adresse:
Samlet areal:
Heraf vej:
Appr.dato:
Landsejerlav:
Matrikelnummer:
Areal:
Heraf vej:
Retskreds:
03.09.2014 07:33:35
1432 København K
2691 m2
0 m2
11.02.2014
Christianshavns Kvarter, København
0693
2691 m2
0 m2
0001
ADKOMSTER
DOKUMENT:
Dokument type:
Dato/løbenummer:
Anden adkomst
27.02.2014-1005176520
ADKOMSTHAVERE:
Navn:
CVR:
Ejerandel:
Forsvarskommandoen
16287180
1/1
BETALT
TINGLYSNINGSAFGIFT:
0 DKK
HÆFTELSER
Der findes ingen hæftelser på ejendommen
SERVITUTTER
Der findes ingen servitutter på ejendommen
119 af 234
03.09.2014 07:33:35
Side 1 af 2
ØVRIGE OPLYSNINGER
EJENDOMSVURDERING:
Ejendomsværdi:
Grundværdi:
Vurderingsdato:
Kommunekode:
Ejendomsnummer (BBR-nr.):
Ikke oplyst DKK
Ikke oplyst DKK
..
0101
012489
120 af 234
03.09.2014 07:33:35
Side 2 af 2
Bilag 5
BBR-ejermeddelelse
121 af 234
122 af 234
123 af 234
124 af 234
125 af 234
Bilag 6
Ejendomsvurdering
126 af 234
127 af 234
Københavns Kommune
Københavns Borgerservice
Center for Opkrævning og Kontrol
Nyropsgade 1
1602 København V
Gironummer 0401749
PBS-kreditornr.00749508 - grp. 00188
PBS-debitornr.: Se indbetalingskort
Bankoverførsel: 3100 - 0000401749
Bankoverførsel fra udlandet:
IBAN-nr.:DK6030000000401749
BIC/swiftadresse: DABADKKK
Modtager
B
Debitornummer bedes altid oplyst
Udskrevet den:
Moms-nr.:
31/03-2014
62534710
Kommunenr.:
Debitornummer:
xxx xx xxxxxx xx xx
Ejendommens beliggenhed:
Vurderet areal:
Ejendomsnr.:
101
012489
V.kreds
Vurderingsår:
00
Matrikelbetegnelse:
CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVN
Ejendomsværdi
693
Grundværdi
Grundskatteloftværdi
Fradrag i grundværdi for forbedringer
Fritagelse for grundskyld til kommunen
Del af grundværdi der beskattes i anden kommune
Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Fritaget dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom - 2014
Side 01 af 01
Specifikation
Beløb
KMD OGCG1011 7. UDG. 10. 2013
MERVÆRDIAFGIFT/MOMS, er beregnet med 25%:
Afgiften af de enkelte rater kan for momsregistrerede først
medregnes som indgående afgift på faktureringstidspunktet.
Rate
Forfaldsdato
Sidste rettidige indb.dag
01
02
01/02-2014
01/08-2014
05/02-2014
05/08-2014
I ALT
Fakturadato
0,00
Ratebeløb
0,00
0,00
0,00
Moms beløb
01/02-2014
01/08-2014
NÆRMERE OPLYSNINGER - SE VENLIGST BAGSIDEN
128 af 234
Heraf moms
0,00
0,00
BETALING ANSES FOR RETTIDIG, NÅR:
Beløbet er indsat på Københavns Kommunes konto senest sidste rettidige
betalingsdag.
Ved indbetaling direkte til kommunen bedes indbetalingskortet vedlagt/
medbragt.
Betalingsfrister: Se skattebillettens forside
Ved udsendelsen af skattebilletten vedlægges altid indbetalingskort til
begge rater, hvis ejendommen ikke er tilmeldt BetalingsService.
Manglende indbetalingskort fritager ikke for rettidig indbetaling. Betales
der ikke efter udsendelse af rykkerskrivelse, fremsendes kravet til inddrivelsesmyndigheden i SKAT.
Renter: Ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag påløber morarenter
med 0,4 procent pr. påbegyndt måned, regnet fra forfaldsdagen, til og med
den måned, hvori betaling sker. Morarenter og evt. gebyr opkræves normalt
i forbindelse med udsendt rykkerskrivelse. I modsat fald opkræves de på
næste års ejendomsskattebillet.
Renter af grundskyld og dækningsafgift kan ikke fratrækkes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Ved manglende betaling vil fordringen blive oversendt til SKAT til inddrivelse.
I forbindelse med inddrivelsen beregner SKAT en inddrivelsesrente på 8,2%
pr. år.
Gebyr for rykker opkræves med 250 kr. pr. skrivelse.
Tilmelding til e-Boks Fremover vil det være muligt at få ejendomsskattebilletten sendt direkte til din postkasse på nettet. Tilmelding kan ske på
www.e-boks.dk. Ved tilmelding til e-Boks udskrives papirudgaven ikke (både
ejendomsskattebillet og indbetalingskort). Ved tilmelding til E-boks anbefales
det samtidig at tilmelde betalingen til BetalingsService.
Vær opmærksom på at ved for sen betaling af ejendomsskat vil rykkerskrivelser fremover blive leveret til E-boks, hvis du har tilmeldt dig denne ordning.
Kopi af skattebillet Er din skattebillet blevet væk, kan du helt gratis hente en
ny på kk.dk eller på borger.dk ved at logge på med din NemId.
BetalingsService
Det fremgår af skattebillettens forside, hvis betalingen af ejendomsskatterne
på beregningstidspunktet (medio november) var tilmeldt BetalingsService og
der er derfor ikke udskrevet indbetalingskort. Ved ejerskifte bliver den tidligere ejer automatisk frameldt BetalingsService. Der vil herefter blive udsendt indbetalingskort (normalt i januar og juni måned) på endnu ikke forfaldne rater til den ejer, der er registreret i ejendomsregistret. Registrering af den
nye ejer finder normalt sted i forbindelse med tinglysning af skødet. Efter
dette tidspunkt kan den nye ejer tilmelde betalingen af ejendomsskatter til
BetalingsService. Det anbefales at kontrollere betalingsoversigten fra pengeinstituttet.
NÆRMERE OPLYSNINGER
vedrørende:
Grundskyld
Dækningsafgift
Morarenter
Ekspeditionsgebyr
Ejendomsværdi
Grundværdi/skatteloftsværdi
Inddrivelse af restancer
Retsafgift
Rottebekæmpelse
Affaldsgebyrer
KMD OGCG1012 14. udg. 11. 2013
Renholdelse af fortovsarealer
Skorstensfejningsafgifter
Brandpræventivt tilsyn
Hjemmesider:
www.kk.dk
www.skat.dk
www.kk.dk/affaldsgebyr
www.brand.kk.dk
Net-Bank
Bruges elektronisk betalingssystem skal indbetalingskortets læselinje (kodelinje som kun kan benyttes én gang ved indbetaling af den pågældende rate)
altid bruges som identifikation. Kan Deres system ikke benytte læselinjen, skal indholdet af feltet "debitoridentifikation" indtastes i et tekstfelt
(meddelelse til modtageren). Som beløbsmodtager skal anvendes
reg.nr. 3100 kontonr. 0000401749. Spørgsmål om indtastningen skal rettes til
Deres pengeinstitut.
Bankoverførsel: Se skattebillettens forside.
BEREGNING AF SKATTER OG AFGIFTER:
Fordeling af skatter og afgifter på raterne
1. rate: Skatter og afgifter for tiden 1/1-30/6, brandpræventivt tilsyn, eventuelle morarenter og ekspeditionsgebyrer samt skatte- og afgiftsreguleringer
for tidligere år.
2. rate: Skatter og afgifter for tiden 1/7-31/12.
Grundskyld til kommunen pålignes i henhold til §1 i lovbekendtgørelse
nr. 1006 af 26. oktober 2009 om kommunal ejendomsskat, med senere
ændringer. Grundskylden er i henhold til §2 fastsat til 34 promille af den
afgiftspligtige grundværdi efter fradrag for forbedringer.
Dækningsafgift af offentlige ejendomme i henhold til lovens §23 er
15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien.
Dækningsafgift af forretningsejendomme mv. er i henhold til lovens
§23A pålagt ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik,
værksted og lignende øjemed. Afgiften er 9,8 promille af den del af ejendommens dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.
Rottebekæmpelsesgebyr er pålagt samtlige faste ejendomme i kommunen i
henhold til §16 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni
2001. Gebyret er 0,018 promille af ejendomsværdien, og er ikke momspligtigt.
Affaldsgebyr opkræves i henhold til § 48 i lovbekendtgørelse nr.
879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Gebyret består af et dagrenovationsgebyr som dækker kommunens omkostninger til afhentning og behandling af
dagrenovation på ejendommene og et ordningsgebyr, som dækker kommunens omkostninger til ordningerne for storskrald, haveaffald, genanvendelse (papir, pap og glas), farligt affald samt brug af genbrugsstationer. For
etageboliger er der yderligere et gebyr for ordningerne for hård plast, metal og
elektronik. Endelig indeholder gebyret et administrationsgebyr, der dækker
kommunens omkostninger til administration af affaldsområdet. For etageboliger består dagrenovationsgebyret af et grundgebyr pr. husstand og et volumengebyr, der fastsættes efter hvor meget volumen og hvilket affaldsystem
(beholdere, centralsug m.v.), der er til rådighed på ejendommen. Grundgebyret er differentieret i forhold til, hvor mange boliger, der er på ejendommen
eller i puljen. Volumengebyret fastsættes ud fra den dagrenovationsvolumen,
der er til rådighed i gården, og som kommunen indsamler. Det er grundejers
ansvar at fordele denne udgift mellem borgere og erhverv. For enfamiliehuse
er gebyret differentieret i forhold til den beholderstørrelse til dagrenovation,
der stilles ti rådighed (140 liter, 180 liter og 240 liter). Ved større beholdere
betales 11,25 kr. for hver ekstra liter, der er tilmeldt. De øvrige gebyrer er
gennemsnitsgebyrer.
fås ved henvendelse til: (postadresse)
Københavns Borgerservice
Center for Opkrævning & kontrol
Nyropsgade 1, 1602 København V
SKAT
Ejendomsvurdering København
Rundforbivej 186-188
2850 Nærum
Skattecenter København
Inddrivelse
Sluseholmen 8 B
2450 København SV
Center for Miljø, Selinevej 2
Postboks 259, 1502 København V
E-mail: [email protected]
Center for Affald og Genbrug, Njalsgade 13
Postboks 326, 1503 København V
Center for Renhold
Postboks 455
1505 København V
Københavns Brandvæsen
Bag Rådhuset 3,
1550 København V
Myndighed:
Københavns Kommune
Skat
Center for Affald og Genbrug
129 af 234
Københavns Brandvæsen
Personlig henvendelse:
Kun efter aftale
tirsdag og torsdag
kl. 10.00-14.00
Telefon og telefax:
7080 7037
mandag-torsdag kl. 9.30-14.30
fredag kl. 9.30-13
Fax: 3366 7185
Ingen
mandag
kl. 10.00-16.00
tirsdag-fredag
kl. 10.00-14.00
mandag-fredag
kl. 9.00-15.00
7222 1818, kundecenter
mandag kl. 9.00-17.00
tirsdag-torsdag kl. 9.00-16.00
fredag kl. 9.00-14.00
3366 5817
mandag-fredag kl. 9.00-15.00
mandag-fredag
kl. 9.00 - 15.00
7010 3388 - tryk 1
Fax: 3366 7133
mandag - torsdag
kl. 8.15 - 15.45
fredag kl. 8.15 - 15.15
3366 3488
mandag - torsdag
kl. 8.15 - 15.45
fredag kl. 8.15 - 15.15
mandag-torsdag
kl. 9-14.30
fredag kl. 9-14
3343 1375
mandag-torsdag kl. 9-14.30
fredag kl. 9-14
Se under:
Brug søgefunktionen
Borger - Ejendomsvurdering
Affaldsgebyr
Henvisninger og links - Skorstensfejning
Dette er IKKE en ny ejendomsvurdering.
Bilag 7
Ejendomsdata rapport
130 af 234
Rapport købt 31/3 2014
Rapport fornyet 3/9 2014
Rapport færdig 3/9 2014
For ejendommen
William Wains Gade 18, 1432
København K
Ejendommens adresse:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . William Wains Gade 18, 1432 København K
Matr.nr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 693 Christianshavns Kvarter, København
Grundareal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2691 m²
Ejendomsnummer:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 012489
Kommune:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune
Ejendomstype:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejendommen har lejet dele af sin grund ud
Ejerforhold:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Staten
Antal bygninger:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Detaljeret information om ejendommen
Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København
131 af
234 22634111-7894-460a-ba5a-58ea51e9fdd5
Rapport-ID:
Indhold
Dette afsnit indeholder alle svar i ejendomsrapporten.
Resumé. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1432 København K
Uddybning af enkelte svar
Økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Ejendomsskat (grundskyld). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Forfalden gæld til kommunen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Planer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Zonestatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Lokalplaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Varmeforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Kommunale anlægsprojekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
Aktuelle afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Aktuel vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Spildevandsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Jordforurening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Lettere jordforurening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Miljøsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Miljøsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Om ejendomsdatarapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Generelt om ejendomsdatarapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Ordforklaring - ejendomsoplysninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Følgende bilag kan hentes:
• Ejendomsskattebillet
• Vejforsyning
• Jordforureningsattest
132 af 234
Side 2 af 17
Resumé
Bygninger
1432 København K
BBR-meddelelsen
Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014
Energimærkning
Hvad er ejendommens energimærke?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejendommen har ikke noget energimærke
Tilstandsrapport
Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Elinstallationsrapport
Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Byggesag
Er der igangværende byggesag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Byggeskadeforsikring
Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Olietanke
Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Økonomi
Ejendomsskat (grundskyld)
Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Ejendomsskattebillet
Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja, se bilag
Ejendoms- og grundværdi
Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering?. . . . . . . . . . . . . . . . . Ingen vurdering registreret
Vurderingsmeddelelse
Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . Vurderingsmeddelelse findes ikke
Forfalden gæld til kommunen
Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed
overtages af køberen?. . . . . . . Oplysninger om forfalden gæld indhentes på vanlig vis, indtil fuldautomatisk
løsning er i funktion. Se hvordan på kommunens hjemmeside http://www.kk.dk/da/borger/bolig/boligstoetteog-laan/ejendomsskat/ejendomsattester
Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014
Huslejenævnssager
Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?. . . . . . . . . . . Nej
Arbejderbolig
Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Jordrente
Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Statstilskud efter stormfald
Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
133 af 234
Side 3 af 17
Planer
Zonestatus
Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . byzone
1432 København K
Lokalplaner
Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Varmeforsyning
Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Vejforsyning
Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se bilag.
Kommunale anlægsprojekter
Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller
medfører en udgift?. . . . . . . . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis ikke af Københavns Kommune, før en fælles
automatiseret løsning er implementeret i Ejendomsdatarapporten. Se mere om Københavns kommunes
anlægsprojekter på http://www.kk.dk/anlaegsprojekter og på http://kbhkort.kk.dk.
Vand
Aktuelle afløbsforhold
Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand
Aktuel vandforsyning
Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?. Alment vandforsyningsanlæg (tidligere
offentligt)
Spildevandsplan
Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen registreret
væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Grundvand - Drikkevandsinteresser
Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder
Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Jordforurening
Jordforureningsattest
Findes der jordforureningsattest for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja, se bilag
Lettere jordforurening
Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Natur, skov og landbrug
Fredskov
Er ejendommen pålagt fredskovspligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Majoratsskov
Er der noteret majoratsskov på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Beskyttet natur
Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
De faktiske forhold på arealet afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Se appendix for
yderligere information.
134 af 234
Side 4 af 17
Internationale naturbeskyttelsesområder
Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?. . . . . . Nej
1432 København K
Landbrugspligt
Er ejendommen pålagt landbrugspligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Naturperler
Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Bygge- og beskyttelseslinjer
Skovbyggelinjer
Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Sø- og åbeskyttelseslinjer
Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Kirkebyggelinjer
Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Klitfredningslinje
Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Strandbeskyttelseslinje
Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Beskyttede sten- og jorddiger
Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Miljøsag
Miljøsag
Er der igangværende miljøsag på ejendommen?. . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis, ikke af Københavns
Kommune. Se tingbogsattest for eventuelt tinglyst servitut.
135 af 234
Side 5 af 17
Økonomi
1432 København K
Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0 kr.
Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den
laveste af de to seneste grundværdiansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af
kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr.
stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag.
Oplysninger vedr. Ejendomsskat (grundskyld) er indhentet d. 3. september 2014
Skatteår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2014
Kommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune
Grundskyld. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Grundskyld af værdi af skovbrug/landbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Grundskyld af værdi af stuehus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Dækningsafgift, erhvervsejendomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Dækningsafgift af forskelsværdi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Dækningsafgift af grundværdi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Dækningsafgift af grundværdi (statsejendomme). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Skat ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr.
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommunen
Økonomi
Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på
ejendommen og dermed overtages af køberen?. . Oplysninger om forfalden gæld indhentes på
vanlig vis, indtil fuldautomatisk løsning er i funktion. Se hvordan på kommunens hjemmeside http://
www.kk.dk/da/borger/bolig/boligstoette-og-laan/ejendomsskat/ejendomsattester
Her angiver kommunen, om der til kommunen er utinglyste gældsposter/garantier/restancer,
der hæfter på ejendommen og dermed overtages af en eventuel køber.
Oplysninger vedr. Forfalden gæld til kommunen er indhentet d. 31. marts 2014
Kontaktoplysninger
Kommunen
Planer
Zonestatus
Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige
regler alt afhængig af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og
sommerhusområder fremgår af planlovens § 34.
Oplysninger vedr. Zonestatus er indhentet d. 3. september 2014
136 af 234
Side 6 af 17
byzone
Zonestatus: Byzone
1432 København K
Andel af matrikel dækket af zonen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Kontaktoplysninger
Kommunen
Planer
Lokalplaner
Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Lokalplaner og eventuelle Lokalplaner for
delområder.
Lokalplaner
Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt,
afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres.
Oplysninger vedr. Lokalplaner er indhentet d. 3. september 2014
Lokalplan: Refshaleøen
Plannummer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
Kommune (før 2007). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København
Plantype. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lokalplaner
Planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget
Beskrivelse af planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget tilstand
Dato for planens oprettelse i PlansystemDK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008
Dato for seneste ændring af planen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008
Dato for offentliggørelse af planforslag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-12-1910
Dato for vedtagelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-06-1992
Dato for ikrafttrædelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-09-1992
Generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Erhvervsområde
Beskrivelse af generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal
detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80.
Specifik anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontor og serviceerhverv
Planzone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byzone
Maksimal bebyggelsesprocent for området. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Højeste andel af grundarealet, der må bebygges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimalt antal etager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimal bygningshøjde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m.
Mindst tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimalt tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Minimum grundstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m²
Link til plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Link
137 af 234
Side 7 af 17
Andel af matrikel dækket af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ,98
1432 København K
Kontaktoplysninger
Kommunen
Lokalplaner for delområde
En lokalplan for delområde er en underopdeling af en lokalplan. Der kan fx være overordnede
rammer i lokalplanen, mens lokalplanen for delområdet udlægger mere detaljerede rammer.
Se iøvrigt "Lokalplaner".
Oplysninger vedr. Lokalplaner for delområde er indhentet d. 3. september 2014
Lokalplan for delområde: Rekreativt område
Nummer for delområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IV
Plantype. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lokalplan - delområder
Planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget
Beskrivelse af planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget tilstand
Dato for planens oprettelse i PlansystemDK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008
Dato for seneste ændring af planen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008
Dato for offentliggørelse af planforslag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-12-1910
Dato for vedtagelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-06-1992
Generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rekreativt område
Beskrivelse af generel anvendelse. . . Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i
og uden for byerne.
Planzone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byzone
Maksimal bebyggelsesprocent for området. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Højeste andel af grundarealet, der må bebygges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimalt antal etager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimal bygningshøjde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m.
Mindst tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimalt tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0
Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 %
Minimum grundstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m²
Andel af matrikel dækket af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ,98
Kontaktoplysninger
Kommunen
Planer
Varmeforsyning
Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . .
138 af 234
Side 8 af 17
Ja
Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Forsyningsområde, Område med forsyningsforbud
samt Område med tilslutningspligt. Aktuel varmeforsyning kan ses af BBR meddelelsen.
Forsyningsområde
1432 København K
Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv
varmeforsyning, dvs. fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt:
forsyningsform). Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området.
Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har bygninger i området typisk
individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe.
Oplysninger vedr. Forsyningsområde er indhentet d. 3. september 2014
Er matrikelnummeret beliggende i et forsyningsområde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Område
Navn på forsyningsområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varmeplan 1984
Forsyningsform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fjernvarme
Forsyningsselskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KE VARME P/S
Kontaktoplysninger
Kommunen
Område med forsyningsforbud
Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen
bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller
ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område. Sådanne forsyningsforbud
foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt til kollektiv
varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt.
dispensationer fremgår ikke af denne registrering.
Oplysninger vedr. Område med forsyningsforbud er indhentet d. 3. september 2014
Er matriklen beliggende i et område med forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Område
Navn på område med forsyningsforbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elvarmeforbud 1994
Hvilke opvarmningsformer er der forbud mod?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . El
Kontaktoplysninger
Kommunen
Område med tilslutningspligt
Kommunalbestyrelsen kan enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i
varmeforsyningsloven, eller en lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutningseller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning i området.
Oplysninger vedr. Område med tilslutningspligt er indhentet d. 3. september 2014
Er matriklen beliggende i et område med tilslutningspligt eller forblivelsespligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Område
Navn på område med tilslutningspligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilslutningspligt 1993
139 af 234
Side 9 af 17
Tilslutningspligt i henhold til. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilslutnings/forblivelsesprojekt
Type af tilslutningspligt. . . . . . . . . Tilslutningspligt eksisterende bebyggelse med 9 års frist eller tidligere når
væsentlige varmeinstallationer udskiftes og forblivelsespligt
Dato for beslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1993-04-01
1432 København K
Kontaktoplysninger
Kommunen
Planer
Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen
fysisk eller medfører en udgift?. Besvares jf. tidligere praksis ikke af Københavns Kommune, før en
fælles automatiseret løsning er implementeret i Ejendomsdatarapporten. Se mere om Københavns
kommunes anlægsprojekter på http://www.kk.dk/anlaegsprojekter og på http://kbhkort.kk.dk.
Her oplyser kommunen om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil
kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvorom der er afsagt kendelse, som vil
medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for
ejeren.
Oplysninger vedr. Kommunale anlægsprojekter er indhentet d. 31. marts 2014
Kontaktoplysninger
Kommunen
Vand
Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?. . . Spildevandskloakeret: Spildevand
For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes.
Der skelnes overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret
område. Bebyggede ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter
om ejendommen ligger i et område, hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede
arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes til to separate rørsystemer eller om alt
bortledes i ét og samme rørsystem. Bebyggede ejendomme, der er beliggende udenfor et
kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde
spildevandet behandles.
Oplysninger vedr. Aktuelle afløbsforhold er indhentet d. 3. september 2014
Afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand
Kontaktoplysninger
Kommunen
Vand
Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alment
vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt)
Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat
alment vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment
vandforsyningsanlæg eller blandet vandforsyning.
140 af 234
Side 10 af 17
Oplysninger vedr. Aktuel vandforsyning er indhentet d. 3. september 2014
Vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt)
1432 København K
Kontaktoplysninger
Kommunen
Vand
Spildevandsplan
Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen
registreret væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Kloakopland
Kloakoplande indeholder oplysninger om nuværende kloakering samt eventuelt planlagt
ændring heraf. Kloakoplande må ikke være i strid med kommuneplaner og vandplaner.
Oplysninger vedr. Kloakopland er indhentet d. 31. marts 2014
Er matrikelnummeret beliggende indenfor et kloakopland?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Navn på område med kloakopland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Eksisterende kloaktype. . . . . . . . . . . . Separatkloakeret (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning)
Er der planlagt ændringer af kloakeringen i forhold til den eksisterende kloakering i det område, hvor
ejendommen er beliggende?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Kontaktoplysninger
Kommunen
Renseklasse
Eventuelle krav til rensning af spildevand.
Oplysninger vedr. Renseklasse er indhentet d. 31. marts 2014
Er matrikelnummeret beliggende indenfor et område, hvor der er udpeget renseklasse?. . . . . . . . . . . . Nej
Kontaktoplysninger
Kommunen
Udtræden af spildevandsforsyning
Som udgangspunkt er der tilslutningspligt til offentlig spildevandsforsyning. Denne oplysning
svarer på, om kommunen evt. er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til
spildevandsforsyning helt eller delvist.
Oplysninger vedr. Udtræden af spildevandsforsyning er indhentet d. 31. marts 2014
Er matrikelnummeret beliggende indenfor et område, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at
ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
141 af 234
Side 11 af 17
Kontaktoplysninger
1432 København K
Kommunen
Spildevandsforhold for ejendommen
Hvis kommunen har givet påbud eller tilladelser vedr. spildevandsforhold for ejendommen, vil
de fremgå her.
Oplysninger vedr. Spildevandsforhold for ejendommen er indhentet d. 31. marts 2014
Afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand
Kontaktoplysninger
Kommunen
Jordforurening
Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . .
Ja
Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Områdeklassificering og Anden viden. Se iøvrigt
jordforureningsattesten.
Anden viden
Kommunen oplyser her, om kommunen har anden viden vedr. lettere jordforurening for den
konkrete ejendom. Det er viden om at jorden på ejendommen er lettere forurenet, selvom
ejendommen ikke er omfattet af områdeklassificering. Se iøvrigt områdeklassificering. Hvis
ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større
jordflytning.
Oplysninger vedr. Anden viden er indhentet d. 31. marts 2014
Er der anden viden om lettere jordforurening vedr. matriklen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej
Kontaktoplysninger
Kommunen
Områdeklassificering
Her svarer kommunen, om ejendommen ligger i et område, hvor jorden antages at være
lettere forurenet. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være
anmeldepligt ved større jordflytning.
Oplysninger vedr. Områdeklassificering er indhentet d. 31. marts 2014
Er matriklen beliggende i et større område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja
Se kort for matriklen på Danmarks Miljøportal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Link
Områder på matriklen:
Type. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Områdeklassificering
142 af 234
Side 12 af 17
Kontaktoplysninger
1432 København K
Kommunen
Miljøsag
Miljøsag
Er der igangværende miljøsag på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis, ikke af
Københavns Kommune. Se tingbogsattest for eventuelt tinglyst servitut.
Detaljerede oplysninger om eventuelle miljøsager er kun tilgængelig for ejer og/eller
fuldmagtshaver.
Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen.
Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og i lov
om vandforsyning.
Oplysninger vedr. Miljøsag er indhentet d. 31. marts 2014
Kontaktoplysninger
143 af 234
Side 13 af 17
Kommunen
Om ejendomsdatarapporten
Generelt om ejendomsdatarapporten
1432 København K
En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter
systemet bag ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre om den pågældende
ejendom. Enkelte oplysninger hentes hos kommunen. Med en oplysning menes et svar på
et spørgsmål og evt. et bilag. De hentede oplysninger præsenteres i
ejendomsdatarapportens forskellige elementer: en rapport, en række bilag samt et
appendiks, hvor der kan læses nærmere om oplysningerne, der indgår i
ejendomsdatarapporten. Endelig præsenteres et overblik over svarene i ejendomsrapporten.
Alle ejendomsdatarapportens elementer kan ses online eller hentes som dokument i en fil
(pdf) til elektronisk visning eller udskrift.
Du får besked pr e-mail/SMS, når rapporten er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar
fra kommunen vedrørende enkelte oplysninger. I perioden fra rapporten er bestilt, til du
modtager besked om, at rapporten er komplet, vil det fremgå af et hentet dokument, at
ejendomsdatarapporten er en ”Ikke komplet rapport”. Når alle svar er modtaget, vil
ejendomsdatarapporten få status som ”Komplet” og du kan hente en ny komplet rapport.
Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendommens ejer eller
en person, der har fået samtykke fra ejeren. Der kan derfor være oplysninger, som ikke
fremgår af ejendomsdatarapporten.
Dette dokument indeholder alle svar i ejendomsdatarapporten. Nedenfor kan du se en liste
over de bilag, der kan hentes, hvis de eksisterer. Yderligere information om oplysningen
findes i Appendiks.
• BBR-meddelelse
• Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer)
• Vurderingsmeddelelse
• Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer)
• Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer)
• Energimærke
• Kort over vejforsyning
• Jordforureningsattest
• Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer)
Ordforklaring - ejendomsoplysninger
BBR-meddelelsen
BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og
Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på
ejendommen, også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBRmeddelelsen ligger hos ejeren af ejendommen.
Energimærkning
Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et
gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent.
Tilstandsrapport
En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig.
Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader.
Byggesag
En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis).
Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets
omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres
ikke i BBR.
144 af 234
Side 14 af 17
Byggeskadeforsikring
Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i
forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde
også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af
byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn.
1432 København K
Olietanke
Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne
stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i
BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra
ejendommen.
Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de
to seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i
den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag.
Ejendomsskattebillet
En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.),
som ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre
afgifter, der opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der
opkræves via ejendomsskattebilletten.
Ejendoms- og grundværdi
Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for
forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal
ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år.
Vurderingsmeddelelse
Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter
ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for
ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1.
oktober hvert andet år i ulige år.
Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er
kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld,
restance eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme.
Huslejenævnssager
I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private
lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som
modtages i nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte
sager om fx om huslejens størrelse.
Arbejderbolig
Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet
forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om
gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen.
Jordrente
Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens
kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen.
Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum.
Statstilskud efter stormfald
Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet
som følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald.
Zonestatus
Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være
forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. I landzone skal der fx søges om landzonetilladelse
ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og
anvendelse af arealer.
145 af 234
Side 15 af 17
Lokalplaner
En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område.
Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan
– efter nabohøring – dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i
planen.
1432 København K
Varmeforsyning
Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller
fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om
eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el).
Vejforsyning
Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som
vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje.
Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse.
Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet
anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved
ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren.
Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er ”Se detaljeret
besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online.
Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment
vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er ”Se detaljeret besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport,
som kan ses online.
Spildevandsplan
Her oplyser kommunen, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre
ejendommens afløbsforhold.
Grundvand - Drikkevandsinteresser
Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af
drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på
ejendommen.
Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder
Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende
indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på
ejendommen.
Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne
dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening.
Kortlagt jordforurening
Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2
(V2) i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten.
Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering.
Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret
viden om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under ”Anden viden”. Hvis ejendommen er
omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning.
Fredskov
Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at
anvende det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen
sikrer den langsigtede skovdyrkning.
Majoratsskov
Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at
ophæve majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven.
146 af 234
Side 16 af 17
Beskyttet natur
Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven § 3. Hvis
ejendommen er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for
anvendelse af arealerne på ejendommen.
1432 København K
Internationale naturbeskyttelsesområder
Internationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og
Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale
beskyttelsesområder, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen.
Landbrugspligt
Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha (20.000 m²). Når en ejendom
er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder
særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med
landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende.
Naturperler
Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor
særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være
begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen.
Skovbyggelinjer
Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og
for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Inden for byggelinjen er der forbud mod
at bygge.
Sø- og søbeskyttelseslinjer
Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og
spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod
ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.
Kirkebyggelinjer
Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres
bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.
Klitfredningslinje
Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og
Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan
føre til øget risiko for sandflugt.
Strandbeskyttelseslinje
I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100
m eller mindre fra kysten. Inden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres
bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet,
tilplantning eller hegning.
Beskyttede sten- og jorddiger
Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven.
Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et
område.
Miljøsag
Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er
sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og lov om vandforsyning.
147 af 234
Side 17 af 17
Den 03-09-2014, kl. 07:27
Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige
landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord.
Attesten er baseret på en søgning om en specifik matrikel. I attesten bruges også begrebet "lokalitet", der kan
dække over flere matrikler eller eventuelt en mindre del af en matrikel. Der er flere oplysninger omkring
lokaliteten, som ikke nødvendigvis også gælder for matriklen. Se derfor på kortmaterialet, hvor meget af
matriklen der berøres af lokaliteten.
Attestens kort er baseret på data fra Danmarks Arealinformation og Geodatastyrelsen. Ansvaret for de
registrerede data ligger hos regionen og kommunen, hvor den aktuelle matrikel er beliggende. Bemærk, at
denne attest omhandler alene oplysninger om jordforurening.
Der er søgt på følgende matrikel:
Ejerlavsnavn
Christianshavns Kvarter
Matrikelnummer
693
Region
Region Hovedstaden
Kommune
København Kommune
Kort
Placeringen af den søgte matrikel kan ses nedenfor (her kan de også se om der er jordforureninger i nærheden
af det søgte).
Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV,
www.miljoeportal.dk
23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7
Side 1 af 4
148 af 234
Den 03-09-2014, kl. 07:27
Forureningsstatus
Matrikel status: Matriklen er ikke kortlagt.
Region Hovedstaden har for nuværende ingen oplysninger om jordforurening på den pågældende matrikel.
Matriklen er omfattet af områdeklassificering. Matriklen er ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning.
Jordflytninger fra områdeklassificerede og kortlagte arealer skal anmeldes til Kommunen.
www.miljoeportal.dk
23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7
Side 2 af 4
149 af 234
Den 03-09-2014, kl. 07:27
Kontaktoplysninger
Region Hovedstaden
Adresse
Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Kongens Vænge 2, 3400
Hillerød
Mail
[email protected]
Web
www.regionh.dk
Bemærkning
Bemærk, at selvom det under Forureningsstatus er angivet, at matrikelstatus
enten er "udgået før kortlægning", "udgået efter kortlægning" eller "Matriklen er
ikke kortlagt" - så kan regionen stadig ligge inde med forureningsoplysninger, som
kan medføre en kortlægning af den fremsøgte matrikel. Regionen kan kontaktes
på følgende mail: [email protected]
København Kommune
Adresse
Rådhuset | 1599 København V
Mail
[email protected]
Web
http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/JordOgVand/Jordforurening.aspx
Bemærkning
Hvis din grund ikke er omfattet af områdeklassificering i denne attest, kan det
skyldes at din kommune endnu ikke har gjort data tilgængelige på Danmarks
Miljøportal eller at data ikke er opdateret.
www.miljoeportal.dk
23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7
Side 3 af 4
150 af 234
Den 03-09-2014, kl. 07:27
Bilag
Jordforurening, V1
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet
eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet.
Jordforurening, V2
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det
med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration,
Nuancering
Nuancering af kortlægning på V2, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den
aktuelle anvendelse til boligformål
Udgået Efter Kortlægning
Forureninger, som har været kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, men som er udgået af kortlægningen
Udgået Før Kortlægning
Lokaliteter, hvor der er foretaget en oprensning så de ikke bliver kortlagt som forurenet (V2). Desuden findes der
lokaliteter i denne kategori, hvor det har været vurderet om de skulle kortlægges som mulig forurenet (V1) men hvor
lokaliteten frikendes på baggrund af de historiske oplysninger.
Områdeklassificering
Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som
udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Oplysning om områdeklassificering stammer
fra en tegning af matriklen på kort. Der kan i enkelte tilfælde være en unøjagtighed i denne matrikeltegning, som dermed
kan overlappe en anden matrikel og påvirke informationer herpå. Hvis attesten indeholder oplysning om
områdeklassificering, inkl. analysefrie områder, som forekommer ukorrekt, så få gerne overblik over matriklen på
http://kort.arealinfo.dk. Ellers kan den aktuelle kommune kontaktes.
www.miljoeportal.dk
23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7
Side 4 af 4
151 af 234
Bilag 8
Byggeteknisk gennemgang
152 af 234
Byggeteknisk Rapport
Sælger
Rapporten er udarbejdet 11-10-2014 af factum2 brønderslev for:
1432 København K
Kommunenr./Ejendomsnr.: 101/75770
Matrikel/Ejerlav: 0/CHRISTIANSHAVNS KVARTER, LØBENHAVN
153 af 234
Copyright © 2014 factum2 as
Anvendelse af og kildehenvisning til denne rapport
Denne rapport skal til enhver tid gengives i sin helhed. I alle
tilfælde skal den gengives med korrekt kildehenvisning til
154 af 234
factum2 as.
Indholdsfortegnelse
1
Om byggetekniske rapporter ................................................................................................................ 4
1.1
Definition af opgave ..................................................................................................................... 5
1.2
Karakterskala................................................................................................................................ 6
1.3
Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand ........................................................ 6
2
Besigtigelse .......................................................................................................................................... 7
3
Generelle kommentarer til bygningerne ............................................................................................... 9
4
Specifikke kommentarer til bygningerne .............................................................................................10
5
Bygningskonstruktioner – Materialebeskrivelse ..................................................................................24
6
Kontaktinformation.............................................................................................................................26
BR-S 2.02
Byggeteknisk Rapport - Sælger
København K
155 af 234
Side 3 af 26
1
Om byggetekniske rapporter
Formålet med en bygningsgennemgang og den dertilhørende byggetekniske rapport er generelt at
gennemgå de enkelte bygninger og udarbejde en tilstandsbeskrivelse, der overordnet beskriver og vurderer
synlige fejl og mangler i forhold til et normalt vedligeholdt hus med samme alder og konstruktion.
Da gennemgangen kun er visuel, kan der være fejl og mangler i skjulte og lukkede konstruktioner, der ikke
vil fremgå af rapporten. Den bygningssagkyndige kan under tiden anvende enkle tekniske hjælpemidler ved
gennemgangen, men vil ikke foretage destruktive indgreb i bygningerne uden aftale med ejer. Derfor kan
nogle skader være skjulte for den bygningssagkyndige og vil i de tilfælde ikke fremgå af rapporten.
Ansvar
Ansvaret for opgavens udførelse begrænser sig til registrering af ejendommens bygninger i forhold til
anvendelse, alder, areal, m.m. og afdækning af synlige skader, som kan nedsætte bygningens funktion eller
værdi nævneværdigt – herunder brud, lækage, revnedannelse eller ødelæggelser.
I alle tilfælde kan den bygningssagkyndige ikke gøres ansvarlig for skjulte skader, der ikke var mulige at
konstatere efter besigtigelsesreglerne.
Samtidig gør vi opmærksom på, at den byggetekniske rapport ikke er omfattet af huseftersynsordningen og
hverken må eller kan forveksles med en tilstandsrapport.
Indhold
Følgende er ikke omfattet af bygningsgennemgangen:













VVS-installationernes funktion.
Gennemgang af de elektriske installationer.
Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand.
Småting, som ikke påvirker bygningens brug.
Bygningens placering på grunden.
Bygningens planløsning.
Bygningens indretning.
Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer.
Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg.
Markiser og baldakiner.
Installationer uden for bygningerne.
Bygningens æstetik og arkitektur.
Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen).
BR-S 2.02
København K
156 af 234
Side 4 af 26
Særskilt gennemgang af de elektriske installationer
Den byggetekniske rapport omfatter ikke gennemgang af ejendommens elinstallationer. Dette skal bestilles
særskilt.
10-årigt mangelansvar
En byggeteknisk rapport fritager ikke sælger for sit 10-årige mangelansvar.
Rådgivning
En byggeteknisk rapport omfatter ingen form for rådgivning vedr. udbedring, renovering eller andre
ændringer. Dette kan dog evt. aftales særskilt.
1.1
Definition af opgave
Omfanget af bygningsgennemgangen og den dertilhørende byggetekniske rapport er til enhver tid
afgrænset af de begrænsninger, der gør sig gældende i forhold til ansvaret for udførelsen af den
byggetekniske rapport.
Den byggetekniske rapport bruges typisk af sælger i forbindelse med en hushandel, og hvor det ikke er
muligt at udarbejde en tilstandsrapport, da ejendommen ikke er omfattet af huseftersynsordningen.
Denne byggetekniske rapport er lavet på baggrund af en ikke destruktiv gennemgang af bygningerne d. 1110-2014 Bygningerne har stået tomme i længere tid, og installationer er derfor i vid udstrækning ude af
drift. Funktion af tekniske installationer herunder varmeanlæg mv. er ikke afprøvet i forbindelse med
denne bygningsgennemgang.
BR-S 2.02
København K
157 af 234
Side 5 af 26
1.2
Karakterskala
I denne byggetekniske rapport anvendes en karakterskala, som svarer til rapporter udarbejdet i henhold til
lov om forbrugerbeskyttelse.
IB: Ingen bemærkninger
K0: Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen.
K1: Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
K2: Alvorlige skader
Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke
medføre skader på andre bygningsdele.
K3: Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt
risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.
UN: Bør undersøges nærmere
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan
være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares.
1.3
Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand
I forbindelse med udførelsen af den byggetekniske gennemgang og den dertilhørende byggetekniske
rapport henviser vi til Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89), som regulerer
forholdet mellem rådgiver og klient og dermed fastlægger de gældende principper, der danner grundlag for
aftaleforholdet ved en given opgave.
Specifikt henviser vi til afsnit 6.2 i ABR 89 vedrørende ansvar for fejl og forsømmelser (tilgængeligt på
www.retsinformation.dk).
BR-S 2.02
København K
158 af 234
Side 6 af 26
2
Besigtigelse
Ejendom
William Wains gade 18
1432 København K
Kunde/Bestiller
Forsvarets Bygnings – og etablissementstjeneste
Arsenalvej 55 , 9800 Hjørring
Tlf.: 99241522/72313438
Mail: [email protected]
Bygn.
Anvendelse
Opført år
Etager uden
kælder og
tag
Bebygget areal
Areal m2
Udnyttet
2
m
tagetage m2
Total
Kælder Bolig Erhverv
A.
B.
C.
D.
E.
F.
Andet:Lager
Maskinhus
Andet: Målehus
Andet: Kontor
Andet:Brændselskur
Cykelskure
1900
1943
1943
1945
1943
1939
1
1
1
1
1
1
230
150
84
50
70
58
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
380
150
84
50
70
58
150
0
84
50
70
58
Ovenstående arealer fremgår af BBR eller er anslået ud fra de faktiske forhold.
Besigtigelsesdato
11-10-2014
Besigtigelsen omfatter
Udvendig og indvendig ikke destruktiv gennemgang af tidligere depot for Forsvaret. Til anlægget hører en
lagerbygning på 230m2, et værksted – benævnt maskinstue, et målehus, en fritliggende kontorbygning, et
brændselsrum og tre cykelskure. – i alt et bebygget areal på 642 m2.
Følgende materiale forelå
Der forelå kun ”brugsplaner” – altså indretningsplaner af de enkelte etager i mål 1:200. Dermed altså
ingen tegninger, der beskriver konstruktionsopbygninger. Brugsplaner er tilgængelige på Forsvarets
Bygningstjenestes hjemmeside.
Bemærkninger til
Tilgængelighed:
BR-S 2.02
Bygningerne er tomme og dermed med god tilgængelighed.
København K
159 af 234
Side 7 af 26
Forbehold:
Ingen.
Undtagne bygninger:
Ingen.
BBR:
Der er god overensstemmelse imellem BBR-meddelelsen og de faktiske
forhold. (Der er dog ikke foretaget kontrolopmåling.
Øvrige oplysninger
Ingen.
BR-S 2.02
København K
160 af 234
Side 8 af 26
3
Generelle kommentarer til bygningerne
De primære bygninger Lagerbygning, maskinhus og målehus er solide træbygninger – lagerbygningen er
angivet til at være den ældste fra 1900 – de øvrige fra omkring 1943. Bygningskomplekset har fungeret
som afmagnetiseringsstation under og i perioden efter anden verdenskrig. Her kunne skibe blive
afmagnetiseret, så deres risiko for at udløse miner blev formindsket. De tekniske installationer er nu
fjernet, og der er en del huller i vægge, gulve og fundament, som skal repareres efter disse. I øvrigt har
bygningerne stået tomme i en årrække og vedligeholdelsen har været utilstrækkelig i en periode, hvorved
bygningerne fremtræder med en del generelle aldersbetingede skader. Væsentligst er nævnte skader på
tagbelægninger, murkroner og ydervægge. Endvidere er der en del skader/mangler ved installationer, som
man skal være opmærksom på.
BR-S 2.02
København K
161 af 234
Side 9 af 26
4
Specifikke kommentarer til bygningerne
Bygning: Andet: A Lager
Karakter
1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K3
Beskrivelse
Revner i ældede fugninger omkring skorstene og ovenlys.
Papbelægningen er lidt løs i områder ved
tilpasninger/reparationer omkring tagvinduer
Note:
Risiko for udvikling af utæthed og dermed
følgeskader. Tagpapbelægning er generelt i god
stand, men den trænger til eftergåelse på de
nævnte kritiske steder.
K2
En del dampbuler på papbelægningen i område omkring
rygning.
Note:
K2
Tagpap er blot simpelt bukket over afløbskanten og
afkortet over tagrende. De er ikke monteret fodblik, som
det er den normale udførelse i dag.
Note:
Den udførte løsning ser dog ud til at holde
rimeligt godt.
1.3 Skotrender/inddækninger
K3
Inddækninger under tagvinduer er løftet/falder ikke til nok fordi der periodevis er meget hård vindpåvirkning
her.
Note:
Risiko for vandindtrængning/følgeskader med
tiden.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Nedbrudte defekte dækbrædder og delvist nedbrudt
træværk i vindskeder ved begge gavle. Delvist nedbrudt
træværk forekommer også i vindskeder og partielt i del
af udhængsbeklædning.
Note:
Konstruktion med dækbrædder klos ned mod
papbelægning giver ikke god holdbarhed.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Tagrender er ældede og med bagfald. Nedløb er ikke ført
væk fra bygningen.
Note:
Risiko for opfugtning af træværk på ydervægge
og dermed for følgeskader.
1.16 Bemærkninger til skorsten
K2
En del revner i skorstenspibernes murværk og i
betonafdækninger. Indvendigt i loftsrum ses gamle
løbesodsskader.
Note:
Skorsten er ikke i drift.
BR-S 2.02
København K
162 af 234
Side 10 af 26
2.0 Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Generelt omfattende rådskader/nedbrudt træværk
nederst i ydervægsbeklædning mest udtalt mod vest og
syd. Mod øst ses dog også en del skader på træværket
ovenfor cykelskurene, som i øvrigt i nogen grad beskytter
facaden her. Der kan være lokale skader på del af
bagvedliggende stolpekonstruktion.
Note:
Træværk er klos mod terræn og derfor opstår
de nævnte generelle skader. Beklædningen er
med lodrette brædder, så partiel reparation er
ikke umiddelbart let at udføre.
2.1 Facader/gavle
K2
Træbeklædning på ydervægge er generelt tæt mod
terræn, hvilket ikke er iht. almindelige anvisninger, fordi
det medfører høj fugtbelastning.
Note:
3.0 Vinduer og døre
3.1 Døre
K1
Udadgående dør er meget udsat og låsetøjet fungere
ikke helt uden problemer – nok fordi døren får en del
slag.
Note:
3.2 Vinduer
K2
Nyere udsatte vinduer i sydgavlen er med nedbrudt
træværk forneden.
Note:
3.2 Vinduer
K2
Ældede oprindelige vinduer er med delvist nedbrudt
træværk forneden nogle steder og nedbrudt
kit/manglende kit og nedslidt malerbehandling.
Note:
Hvis disse vinduer skal bevares, er en større
istandsættelse påkrævet.
3.5 Andet: Vinduesindfatninger
K2
Dybe vinduesindfatninger fanger i nogen grad slagregn
og kan medføre vandindtrængning imellem ydervæg og
vindue. Der forekommer revner og delvist nedbrudt
træværk nederst ved hjørner ved nogle af vinduerne.
Note:
Vinduesindfatninger er udformet som de er,
fordi der oprindelige har været skodder, som
kunne slås for. Enkelte skodder er der stadig,
men de har ingen funktion, som de står nu.
3.5 Andet: Lem i gavl mod syd
K3
Lem til loftsdepot i sydgavlen står åben og er skadet, så
den ikke umiddelbart kan lukkes.
Note:
Den åbne lem medfører vandindtrængning i
hårdt vejr og følgeskader på andre
bygningsdele.
BR-S 2.02
København K
163 af 234
Side 11 af 26
4.0 Fundament/sokler
4.5 Andet: Metalafdækning
K3
5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk
5.7 Andet: Pumpebrønd
K1
Metalafdækning langs med terræn mod øst er slået
udenpå træbeklædning, hvorved der opstår et
fremspring og nok også tendens til
revnedannelse/åbning imellem metal og træ, som kan
holde på fugt.
Note:
Risiko for skader på træværket bag
metalbeklædning.
Der er en stor og dyb pumpebrønd i gulvet i det
nordvestlige rum, som ikke har nogen funktion nu og
som bør sløjfes.
Note:
7.0 Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
K2
Der er skævhed/sætning i bræddegulv i rum mod
sydvest. Der ses reparationer i gulvet.
Note:
Om der er tale om rådskader på underliggende
strøer eller om der er sket en sætning i det
støbte gulv nedenunder kan ikke umiddelbart
afgøres.
8.1 Indvendige vægge
K2
Vægge i rum mod sydøst har en del fugtskader, løst
defekt puds og løst tapet, som nok stammer fra
fugtindtrængning igennem gavllemmen, som ikke
umiddelbart kan lukkers – som nok har stået åbent i lang
tid.
Note:
K1
Revner og ujævnheder ved
pladesamlinger/elementsamlinger i vægge i rummene
mod syd. Lidt sætningsrevner mod begrænsninger langs
loft og ved hjørner.
Note:
Revnerne vurderes ikke af væsentlige
betydning – skyldes nok uundgåelige
temperaturspændinger imellem letbetonplader
og den øvrige bygning af træ. Revner vil således
nok være tilbøjelige til at komme igen efter
eventuel reparation – de vil nok kræve lidt
løbende vedligeholdelse.
BR-S 2.02
København K
164 af 234
Side 12 af 26
K1
9.0 Lofter/etageadskillelser
K2
10.0 Indvendige trapper
10.2 Konstruktion
IB
I tagrummet ses en del gamle misfarvninger,
fugtaftegninger på træbeklædninger både langs vægge
og på skråvægge, som viser, at der har været utætheder
på tagbelægninger igennem tiden.
Note:
Nuværende tagbelægning er som nævnt i
rimelig god stand og der kunne ikke registreres
opfugtning nogen steder ved stikprøvevis
kontrol med fugtmåler. Endvidere fremtræder
træværket overalt hårdt og solidt på trods af
misfarvningerne.
Fugtskadet loft i rum mod sydvest. Misfarvning og løst
defekt loftspuds.
Note:
Skaden skyldes antageligt vandindtrængning
igennem den åbne defekte lem ovenfor i
gavlen.
Note:
11.0 VVS-installationer
11.2 Varmeinstallationer
UN
Termostathoveder er afmonteret på radiatorer, så
varmeanlægget er nok ikke umiddelbart klar til
idriftssætning.
Note:
Anlæg bør gennemgås /afprøves af VVSinstallatør.
11.3 Afløbsinstallationer
UN
Bygningen har stået tom længe og afløbsinstallationen
kan være defekt/nedslidt.
Note:
Installation bør undersøges nærmere, men man
må nok forvente, at der vil være behov for nye
afløbsinstallationer.
Bygning: Andet: B Maskinhus
Karakter
Beskrivelse
K3
BR-S 2.02
Revnedannelser i fugtninger omkring
tagventilationshætter.
Note:
Risiko for udvikling af utæthed og dermed
følgeskader.
København K
165 af 234
Side 13 af 26
1.3 Skotrender/inddækninger
K3
Nedslidt defekt inddækning langs med murkrone mod
målehuset, hvor gammel metalinddækning ikke slutter til
paptaget og dermed er uden virkning. Simpel sømning
langs kantbane mod udhæng. Nogle af sømmene er
løsnede og samlinger giver ikke sikkerhed for tæthed.
Note:
Nævnte forhold giver risiko for
vandindtrængning især i hårdt vejr og dermed
for følgeskader.
1.16 Bemærkninger til skorsten
K3
Nedbrudte fuger og afskalninger på mursten. Delvist
nedbrudt betonafdækning med dybe revner ind til
armeringsjern. Der mangler fuge over inddækning på
skorsten.
Note:
Skorstenspiben er ved at være nedslidt og
trænger til udskiftning. Skaderne medfører
risiko for følgeskader på andre konstruktioner.
1.15 Andet: Murkrone
K3
Der mangler en del afdækningstagsten over murkrone
ved nordgavl. Slidt og revnet puds på murkronens sider.
Note:
Risiko for fugtindtrængning i konstruktion og
for følgeskader.
1.15 Andet: Aftrækskasse
K2
Lidt sprækker i papsamlinger på de lodrette gavle på
aftrækskasse og papbelægning på tagflade.
Note:
Der vurderes ikke at være utæthed nu, men
samlingerne er lidt ældet og bør eftergås.
2.0 Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Generelt omfattende rådskader/nedbrudt træværk
nederst i ydervægsbeklædning mest udtalt mod vest og
syd. Der kan være skader på del af bagvedliggende
stolpekonstruktion
Note:
Mod nord er facadens nederste del i nogen
grad beskytte, men samtidigt vanskeligt
tilgængelig både for inspektion og for
vedligeholdelse. Men mod nord er vejrliget nok
mest barskt, og der kan være skader som ikke
umiddelbart kan ses .
K2
Delaminering/delvis nedbrydning nederst i udvendig
krydsfinerbeklædning på nyere dobbeltdør mod syd.
Note:
3.1 Døre
BR-S 2.02
København K
166 af 234
Side 14 af 26
3.2 Vinduer
K2
Delvist nedbrudt træværk forekommer flere steder
nederst i nyere vinduer mod syd og enkelte steder ved
nordsiden.
Note:
3.2 Vinduer
K2
Defekt rude i vindue østligt på nordsiden.
Note:
3.2 Vinduer
K2
Ældet delvist afblændet vindue mod vest er med
nedbrudt træværk og defekter.
Note:
4.2 Sokkel
K2
Der ses sætningsskader på endevæg i maskinstue, som
viser, at funderingen her ikke har haft tilstrækkelig
styrke.
Note:
Skaden vurderes dog at være gammel og ikke i
væsentlig udvikling, og forstærkning af
fundament vurderes ikke umiddelbart
nødvendig. Man må dog være indstillet på, at
de revner, der forekommer, vil være tilbøjelige
til at komme igen efter reparation, at der vil
være behov for lidt løbende vedligeholdelse.
5.1 Gulvkonstruktion
K2
Man skal være opmærksom på, at der ikke er
gulvkonstruktion under maskinfundamenter
Note:
Der vil antageligt være behov for etablering af
ny gulvkonstruktion i denne bygning ved en
fremtidig brug. Vedrørende risiko for
olieforurening henvises til særskilt rapport om
dette udarbejdet af Niras.
K2
En del løst defekt puds/slidlag forekommer flere steder
bl.a. ud mod nordlig ydervæg i maskinstuen. Opfugtning
fra opstigende fugt kan registreres, hvor overfladen er
skallet af.
Note:
Der er nok tale om et støbt konstruktion, der
hverken er varme eller fugtisoleret.
8.0 Indervægge/skillevægge
K2
Sætningsrevne i længere forløb i endevæg mod nord i
maskinstue. Endvidere forekommer der en del
revnedannelser i muret del af ydervæg i rummene mod
vest og imellem murværk og træbeklædning i de samme
rum.
BR-S 2.02
København K
167 af 234
Side 15 af 26
Note:
Revnerne vurderes at være gamle skader, som
ikke er i væsentlige udvikling. Man må dog
forvente, at revnerne vil være tilbøjelige til at
opstå igen efter reparation, at der vil være
behov for lidt løbende vedligeholdelse.
K2
En del revner og afskalninger , løst puds og maling på
væggge i teknikrum.
Note:
K2
Omfattende fugtskader og defekter i indvendige vægge i
de to rum mod henholdsvis nordvest og sydvest.
Endvidere fugstskader og defekte træbeklædninger
nederst på træbeklædt væg mod nord i maskinstuen. Der
må forventes at være skader på bagvedliggende
stolpekonstruktion.
Note:
K2
Fugtskader på gamle trælofter i rum mod vest.
Note:
K2
Loftslemmen er uisoleret og utæt og gavlvæggen ind
mod hallen er uisoleret, hvorved isoleringen på det
vandrette loft bliver uden væsentlig betydning.
Note:
UN
Varmeanlæg fremtræder ufærdigt – ikke færdiggjort
efter reparationer og ændringer, og anlægget bør
gennemgås og færdiggøres af VVS-installatør.
Note:
UN
Note:
Bygning: Andet: C Målehus
Karakter
Beskrivelse
9.4 Andet: Loftslem mod loftsrum
mod vest.
K2
BR-S 2.02
Papbelægning er slidt og der er foretaget spredte
udbedringer ”lapninger”. Tagpappen er blot simpelt
bukket ned og afkortet over tagrende – ikke afsluttet
med fodblik, som det er den normale håndværksmæssig
metode i dag.
København K
168 af 234
Side 16 af 26
Note:
Den simplere udførte afslutning over tagrenden
ser dog ud til at have fungeret uden problemer.
K3
Mosbegroning langs aftræk. Aftrækshætter er
”indpakket” i papbeklædning. Denne indpakning er
ældet og med løsnede sømninger langs kanter, hvorved
den ikke giver god sikkerhed for tæthed.
Note:
Risiko for, at der kan opstå utætheder.
K3
Tagpapbelægning er blot sømmet til over vindskeder
uden kapsler/inddækninger, som er den normale
udførelse i dag. Sømninger er løse flere steder og
konstruktionen giver ikke god sikkerhed for tæthed.
Note:
Risiko for følgeskader på træværk i udhæng og
derfor behov for forbedring.
K2
Vindskedebrædder er mere eller mindre nedbrudte.
Note:
1.15 Andet: Murkrone mod lager
K3
Revnet og slidt mørtel over teglsten. Revner og løse
fuger i murværket under afdækningstagstenene.
Manglende og defekte, løse afdækningstagsten.
Note:
Murkronen er ældet og slidt og giver ikke god
sikkerhed for tæthed. Behov for
istandsættelse/forbedring.
2.0 Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Ydervægsbeklædning er generelt helt nedbrudt og man
må forvente, at der er skader på bagvedliggende
stolpekonstruktion. Der er slået et vandret bræt udenpå
facadebeklædning mod øst – nok fordi beklædningen er
så nedbrudt og svag, som den er. Dette bræt øger
fugtpåbvirkning, fordi det vandrette fremspring holder
på fugt.
Note:
2.1 Facader/gavle
K2
Sætningsrevner/spændingsrevner ses i pudset murværk
over dør mod syd i hjørne ind mod lagerbygning.
Note:
Revneforløbet vurderes ikke at være i væsentlig
vikling, men revnen vil nok være tilbøjelig til at
opstå igen efter reparation behov for løbende
vedligeholdelse.
2.1 Facader/gavle
K2
Træbeklædnign på ydervægge er flere steder tæt på
terræn, hvorved træværket udsættes for stor
fugtpåvirkning.
Note:
BR-S 2.02
København K
169 af 234
Side 17 af 26
3.2 Vinduer
K2
Vinduer er generelt nedbrudte, behov for udskiftning.
Note:
3.1 Døre
K2
Meget udsat dør mod nord binder, har forringet
funktion, selvom der er tale om en nyere dør.
Note:
4.2 Sokkel
K2
Sokkel er åben ud mod vandet – broen der førte elkabler
ud til afmagnetisering
Note:
Behov for reparation ved anden brug af
bygning.
5.7 AndetMaskin/tavle fundamenter K2
Der er åbninger i gulvkonstruktion, føringsveje for kabler
mv., som kræver ombygning. Der kan være
fugtindtrængning i del af disse konstruktioner.
Note:
6.0 Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6.8 Andet: Sanitet
K2
Gamle toiletter er misfarvede af rust.
Note:
6.4 Gulvafløb
K2
Oprindelige gulvafløb kan alene pga. alderen ikke
forventes at være tæt. Behov for renovering.
Note:
K2
Defekt nedbrudt trægulv i gang indenfor yderdør mod
nord. Oprindelige trægulve over uventileret støbt gulv
må ikke tillægges stor værdi, for de er uisolerede og
antageligt heller ikke effektivt sikret mod opstigende
grundfugt.
Note:
Ved en istandsættelse må disse
gulvkonstruktioner forventes at skulle skiftes
ud.
K2
Defekt væg mod nord, hvor der har været en åbning til
en installation, som nu er fjernet.
Note:
Jf. må der forventes at være skader på
bagvedliggende konstruktioner og der med
behov for større reparationer ved en
renovering.
BR-S 2.02
København K
170 af 234
Side 18 af 26
K2
Gamle fugtskjolder omkring afløbsrør i toilet.
Note:
9.4 Andet: Loftslem
K2
Loftslem er uisoleret og utæt, hvorved der er risiko for
kondensopfugtning på kolde overfalder i tagrummet fra
opstigende varm rumluft.
Note:
Der ses dog ingen tegn på, at forholdet har ført
til skader hidtil.
11.1 Vandinstallationer
UN
Gamle vandinstallationer til toiletrum, der længe ikke har
været i brug bør gennemgås af VVS-installatør.
Note:
Man må forvente behov for udskiftning af
installation ved en renovering.
UN
Varmeanlæg fremtræder ufærdigt – ikke færdiggjort
efter reparationer og ændringer, og anlægget bør
gennemgås og færdiggøres af VVS-installatør.
Note:
UN
Note:
Bygning: Andet D Kontor
Karakter
Beskrivelse
K3
BR-S 2.02
K2
Tegltaget er nedslidt med mange spredte defekte
tagsten, især er der en helt nedbrudt tagsten nederst ved
udhænget ud mod østgavl mod syd. Tagstenene er
generelt meget slidte/ru i overfladen og med generelle
afskalninger i overflader, hvilket medfører stor
tilbøjelighed til at suge fugt. Løs og nedslidt undermuring
langs rygning
Note:
Risiko for utætheder og følgeskader.
Delvist nedbrudt træværk i vindskeder og dækbrædder. I
sternkant lige over yderdøren er der et større hul/defekt
i træværket. De r er også skader på udhængsbeklædning
bl.a. ved hjørner mod øst.
Note:
København K
171 af 234
Side 19 af 26
K3
Tagrender er ældede og med bagfald og utætheder.
Note:
1.10 Undertage/understrygning
K3
Ved stikprøvevis løft af tagsten ses, at der er lukke med
smuds langs den nederste lægte, som vil holde på fugt,
som trænger ind til undertag. Endvidere er undertaget
heller ikke monteret med afstanslister, som det
foreskrives i dag, så vand på undertag kan ikke passere
frit ned til udhæng.
Note:
Risiko for følgeskader på lægter mv.
2.0 Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K3
Sprække i ydervægsbeklædning mod nord, hvor der vil
være risiko for vandindtrængning i hårdt vejr. Endvidere
er træbeklædningen delvist nedbrudt lokalt ved hjørne
mod sydøst, hvor træværket er tæt på terræn og
bevoksning og hvor tagnedløbet udmunder. Langs dele af
huset er træværk tæt mod terræn/bevoksning.
Note:
3.1 Døre
K2
Der mangler glasliste r på nyere dør
Note:
3.1 Døre
K2
Defekte indvendige døre.
Note:
3.5 Andet:Vinduesindfatninger
K2
Mallingafskalning og delvist nedbrudt træværket
forekommer i kantbrædder omkring vinduer herunder i
sålbænkbrædderne.
Note:
4.2 Sokkel
K2
Sokkel er med meget nedslidt overflade – uden
afsluttende pudslag.
Note:
Sokkel er derfor mere udsat for fugtoptagelse
og yderligere nedslidning
Vælg et element.
IB
Note:
BR-S 2.02
K2
Oprindelige trægulve over uventileret støbt gulv må ikke
tillægges stor værdi, for de er uisolerede og antageligt
heller ikke effektivt sikret mod opstigende grundfugt.
Huller/ ar i gulve, hvor afløb mv. er fjernet.
København K
172 af 234
Side 20 af 26
Note:
K2
Der er en del revner i pudsede oprindelige trævægge.
Endvidere er der en del ar/skader på vægge, hvor
håndvaske er nedtaget. Afskalninger af puds og revner
omrkring indvendige døre i murede skillevægge.
Note:
UN
Termostathoveder er afmonteret på radiatorer, så
varmeanlægget er nok ikke umiddelbart klar til
idriftssætning.
Note:
Installation bør undersøges/afprøves af et VVSfirma.
UN
Note:
Bygning: Andet:Brændselsskur
Karakter
Beskrivelse
K3
Tagpap er blot simpelt bukket over afløbskanten og
afkortet over tagrende. De er ikke monteret fodblik, som
det er den normale udførelse i dag.
Note:
K3
Del af tagbelægning mod øst er ved at være nedslidt.
Pappen er sømmet langs kanten over tagrenden og
sømmene er generelt løse.
Note:
Risiko for fugtindtrængning til bagvedliggende
træværk og dermed følgeskader.
K2
Tagrenden er bulet og slidt.
Note:
2.0 Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Generelt rådskader/nedbrudt træværk nederst i
ydervægsbeklædning, der er klos mod terræn
Note:
3.2 Vinduer
K2
Gammelt vindue er med delvist nedbrudt træværk,
BR-S 2.02
København K
173 af 234
Side 21 af 26
Note:
3.5 Andet:Port
K2
Delvist nedbrudt træværk nederst i port, hvor træværk
er klos mod terræn
Note:
K2
Indvendigt er brændselsskuret naturligvis overalt kraftigt
tilsmudset af kulstøv.
Note:
Bygning: Andet: F Cykelskure
Karakter
Beskrivelse
K2
Tagbelægninger er blot simpelt ombukket langs kanter
og der er ikke monteret inddækninger/klemlister, hvor
papbelægningen er ført op/slutter til højere facade.
Løsnede søm forekommer ved fastgørelser langs kanter.
Note:
Den udførte konstruktion giver ikke den bedste
sikkerhed for tæthed.
K3
Der er ingen tagrender, hvilket medfører stor
fugtpåvirkning på facade- og porttræværk.
Note:
Manglende tagrender fører til følgeskader.
1.8 Spær og lægter
K2
Der ses lokale områder med delvist nedbrudt træværk i
bræddeunderlag for paptagene fra perioder, hvor
tagbelægningen har været utæt.
Note:
2.0 Ydervægge
Vælg et element.
K2
Generelt nedbrudt træværk nederst i træbeklædninger,
der er klos mod terræn og derfor udsættes for stor
fugtpåvirkning. Terræn er tilgroet og der er ikke fald væk
fra skurene, så fugtpåvirkning har været betydelig både
udvendigt og indvendigt, hvor der periodevis ser ud til i
større eller mindre grad at have stået vand.
Note:
3.5 Andet: Porte
K2
Udbredt nedbrudt træværk nederst i porte. Opfugtes i
særlig grad, fordi der ikke er tagrender.
Note:
BR-S 2.02
København K
174 af 234
Side 22 af 26
BR-S 2.02
K2
Indvendig side af vægge herunder stolper bærer også
præg af periodevis opfugning og der nedbrudt træværk i
dele af stolpekonstruktion.
Note:
København K
175 af 234
Side 23 af 26
5
Bygningskonstruktioner – Materialebeskrivelse
Konstruktioner er skønnet ved besigtigelse. Vi gør derfor opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er
beregnet til forsikringsselskaberne. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt
materialeangivelse eller konstruktionsudformning.
Bygningskonstruktion
Bygning, Litra
Kommentar
1.2 Sadeltag
ABDE
1.3 Ensidigt fald
CF
1.7 Gitterspær
BDE
1.8 Bjælkespær
ABE
1.11 Taghældning - 1-15 grader
CF
1.12 Taghældning - 15-35 grader
ABD
1.14 Tagbelægning - Tegl
D
1.19 Tagbelægning - Tagpap/tagduge
ABCEF
1.24 Skorsten - Muret
AB
2.0 Ydervægge
2.3 Massiv murværk
B
2.5 Træ
ABCDEF
2.8 Formur - Murværk med puds
B
2.15 Bagmur - Tegl/kalksandsten
AB
2.18 Bagmur - Andet; Type: Brædder, rør og
puds
D
I enkelte rum
3.2 Træ
BR-S 2.02
ABCDEF
København K
176 af 234
Side 24 af 26
4.2 Beton
ABCD
Man skal være opmærksom på, at
funderingsforholdene er specielle på et
havneområde – herunder ved ombygning
og renovering.
4.4 Andet; Type:Punktfundamenter i jord
EF
Eventuelt træstolper i jord.
5.2 Terrændæk
ABCD
6.0 Vådrum (badeværelse/toilet/bryggers)
6.3 Vægkonstruktioner, uorganisk
B
6.5 Gulvkonstruktioner, uorganisk
B
7.2 Gulv på strøer eller bjælker
ABCD
7.8 Andet; Type::Støbte gulve
ABC
7.8 Andet; Type: Linoliumsbelægninger
C
8.4 Inder-/skillevægge - Træ
ABCD
8.5 Inder-/skillevægge - Murværk
ABCD
11.2 Olie/centralvarme
BR-S 2.02
ABCD
Anlægget er ufærdigt efter reparationer og
ude af drift
København K
177 af 234
Side 25 af 26
6
Kontaktinformation
Den besigtigede ejendom
1432 København K
Rapporten er udarbejdet af:
Carl Johan Sørensen
Bygningssagkyndig og energikonsulent
factum2 brønderslev
Christiansgade 7
9700 Brønderslev
Tlf.:
21659072
Mobil:
Mail:
cjs
@factum2.dk
factum2 står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning af den udførte bygningsgennemgang.
BR-S 2.02
København K
178 af 234
Side 26 af 26
Bilag 9
179 af 234
Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste
2666 Lynetten
180 af 234
Miljø- og Energiafdelingen,
Juni 2013
Forsvarets Bygnings- &
Etablissementstjeneste
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
INDLEDNING ........................................................................................................3
1.1 Baggrund for undersøgelsen .................................................................................3
1.2 Basisoplysninger....................................................................................................3
1.2.1 Arealoplysninger.................................................................................................3
1.2.2 Forsyningsforhold ...............................................................................................4
1.2.3 Kilder for miljøhistorisk undersøgelse.................................................................4
2.
2.1
2.2
KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSES-OMRÅDET .......................................5
Geologi og hydrogeologi ........................................................................................5
Vandindvindingsinteresser og recipienter ..............................................................5
3.
3.1
3.2
AREALANVENDELSE ..........................................................................................6
Tidligere og nuværende arealanvendelse..............................................................6
Fremtidig arealanvendelse.....................................................................................6
4.
AFFALDSHÅNDTERING ......................................................................................7
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
MILJØHISTORISK GENNEMGANG .....................................................................8
Olietanke, kilde 1-3 ................................................................................................8
Bygning 32 – Maskinhus, kilde 4-8 ........................................................................8
Bygning 33 - Akkumulatorrum, kilde 9 ...................................................................9
Bygning 34 og omkringliggende areal, kilde 10-14 ................................................9
Depotskure, kilde 15-16.......................................................................................10
Transformatorstation, kilde 17 .............................................................................10
Fyldjord, kilde 18..................................................................................................10
Opsummering af kilder på tabelform....................................................................11
Resultat fra tidligere miljøundersøgelser .............................................................11
6.
REFERENCER ....................................................................................................12
BILAGSFORTEGNELSE
1
2
3
4
Oversigtskort
Situationsplan
Potentielle forureningskilder på tabelform
Fotodokumentation
2
2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse
181 af 234
1. Indledning
1.1
Baggrund for undersøgelsen
Denne rapport er en miljøhistorisk redegørelse for etablissement 2666 Lynetten.
Redegørelsen har til formål, at identificere potentielle forureningskilder, der kan udgøre
en risiko i forhold til jord, grundvand eller arealanvendelse.
1.2
Basisoplysninger
1.2.1
Arealoplysninger
Arealet, der ligger til grund for nærværende redegørelse, er beliggende på William
Wains Gade 18, på umatrikuleret areal på Lynetten i København. Etablissementet
ligger umiddelbart vest for naboarealet matr. nr. 654 i Christianshavns Kvarter,
Københavns Kommune. Arealets størrelse er på 2.940 m2 /1/-/3/.
Etablissementets beliggenhed ses på oversigtskortet i bilag 1 og placering af
bygningerne ses på situationsplanen i bilag 2.
Etablissementsarealet indgår i lokalplan nr. 209 (nov. 1992) , Københavns Kommune
/1/,/8/. Af lokalplanen fremgår, at området fastlægges til rekreative formål og at
nybyggeri på området forudsætter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan /8/.
Dataliste:
Etablissement:
2666 Lynetten
Adresse:
William Wains Gade 18, 1433 København K
Matrikel nr.:
Umatrikuleret areal vest for 654, Christianshavns Kvarter,
Københavns Kommune.
Areal:
2.940 m2
Ejerforhold:
Arealet ejes af Staten. Bygninger tilhører Forsvaret, FBE.
Driftsperiode:
Fra ca. primo 1940’erne til oktober 2012.
Primær aktivitet:
Afmagnetiseringsstation.
3
182 af 234
1.2.2
Forsyningsforhold
DONG Energi leverer strøm til etablissement 2666 Lynetten /6/.
Vand leveres fra den offentlige vandforsyning, Københavns Energi A/S /6/.
Etablissementets spildevand udledes til det almene offentlige kloaksystem /6/.
Etablissementet opvarmes ved el-varme og oliefyr /6/.
1.2.3









Kilder for miljøhistorisk undersøgelse
Besigtigelse den 12-06-2013
Interview med LSE-Holmen, Værkmester Alex Ullmann, der har været ansat ved
Forsvaret i 25 år, Miljøleder for København og Christiansø Bente Christensen
samt Elektriker Jan Mølgaard, der har været ansat på etablissementet fra 1993 til
december 2012.
Fotos fra FBE besigtigelse af etablissementet i oktober 2012.
Købehavn Kommunes Miljø- og Byggesagsarkiv,
FBE arkiv
www.ois.dk
www.kms.dk
www.arealinfo.dk
www.geus/jupiter/index.htm
Oplysninger til udarbejdelse af den miljøhistoriske redegørelse for etablissement 2666
Lynetten, er hovedsagligt hentet gennem interview med værkmester Alex Ullmann ved
besigtigelsen af etablissementet, fotomateriale fremsendt af Miljøleder Bente
Christensen og ved interview med Elektriker Jan Mølgaard /6/.
Der var intet materiale om etablissementet i Miljøsagsarkivet, Københavns Kommune,
Center for Miljø /7/ eller i Region Hovedstadens arkiv /9/.
4
183 af 234
2. Karakteristik af undersøgelsesområdet
2.1
Geologi og hydrogeologi
Ifølge nærmeste DGU-boring 201.71b udgøres områdets geologi øverst af et ca. 4,5 m
tykt postglacialt sandlag efterfulgt af en glacial lagserie med vekslende lag af
moræneler, morænesand og smeltvandssand. I 16 m u.t. træffes kalklag indtil minimum
21 m u.t., hvor DGU-boring 201.71B er blevet stoppet /4/.
I boringer udført øst for etablissementet på rensningsanlægget Lynetten, er der
konstateret fyldjord til ca. 10 m u.t. /7/, hvorfor det må forventes, at der under
etablissementet kan træffes fyldjord i de øverste lag (se endvidere afsnit 5.7).
2.2
Vandindvindingsinteresser og recipienter
2666 Lynetten ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) /1/, jf.
oversigtskortet vedlagt i bilag 1.
Grundvandsstanden i området befinder sig mellem 1,5-2 m u.t. /4/. Nærmeste
indvindings-/vandsænkningsboring er ifølge /4/ DGU-Boring nr. 201.71B. Boringen er
beliggende ca. 90 m øst for etablissementet /1/,/4/. Boringens placering i forhold til
etablissementet ses af oversigtskortet i bilag 1. Boringen er filtersat fra ca. 16,7 m u.t. i
det primære grundvandsreservoir, Danien-kalk /4/. Boringen er fra 1951, og seneste
pejledata er ifølge /4/ ligeledes fra 1951, hvor trykniveauet var ca. 1,6 m u.t. Ifølge /4/
benyttes boringen reelt ikke til indvinding af drikkevand.
Nærmeste aktive offentlige vandværk er Frederiksberg Vandværk, der ligger ca. 6 km
sydøst for etablissementet.
Etablissement 2666 Lynetten er beliggende udenfor
kildepladszonen til Frederiksberg Vandværk /1/,/4/.
indvindingsoplandet
og
Nærmeste recipient for 2666 Lynetten er havnearealerne Yderhavnen og
Lynettehavnen, der ligger omkring Lynetten /1/.
5
184 af 234
3. Arealanvendelse
3.1
Tidligere og nuværende arealanvendelse
Afmagnetiseringsstationen, etablissement 2666 Lynetten, blev opført i ca. 1942 af den
tyske besættelsesmagt. I vandet umiddelbart nord etablissementet, var der indtil 2012
nedlagt en stor ”spole”, der blev brugt til afmagnetisering af Marinens flåde /6/.
Strømmen, der blev sendt gennem spolen, blev styret fra etablissements maskinrum i
bygning 32.
Etablissementet har været i drift indtil december 2012, men sidste afmagnetisering blev
udført ultimo 2011 /5/,/6/.
Etablissementet består af tre sammenhængende bygninger, et maskinhus (bygning 32,
se afsnit 5.2), hvorfra selve afmagnetiseringsprocessen blev styret, et målehus (bygning
33, se afsnit 5.3) og en depotbygning med målestue (bygning 1). I den sydøstlige ende
af bygning 1 har der ligeledes været et mindre elektronikværksted, hvor der er blevet
foretaget små-reparationer. Loftet over bygning 1 har været anvendt til deponering af
diverse materiel som møbler og lign. Der er på den østlige side af bygning 1 tilbygget to
cykelskure (bygning 44 og 60), der har været anvendt som depoter. Desuden er der på
den vestlige del af etablissementet opført et brændselsskur (bygning 34, se afsnit 5.4),
hvor der bl.a. har været håndteret og oplagt kemikalier. På den østlige del af
etablissementet er opført en omklædningsbygning (bygning 37). Øst for bygning 37 er
der placeret en transformerstation (se afsnit 5.6).
3.2
Fremtidig arealanvendelse
Den fremtidige arealanvendelse er ukendt, da Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste ønsker etablissementet 2666 Lynetten afhændet.
6
185 af 234
4. Affaldshåndtering
I dag er etablissementet ude af drift og der produceres ikke affald. Tidligere var
afhentningen af dagrenovation tilmeldt den kommunale affaldsordning (Renoflex)
/5/,/6/.
Der har ikke været en organiseret håndtering eller afhentning af miljøfarligt affald, der
delvist blev oplagt på etablissementet (se afsnit 5) og delvist afskaffet via etablissement
2651 Holmen: Nyholm /6/.
Det vides ikke med sikkerhed, om der er blevet udhældt miljøfarlige stoffer via afløb,
men sandsynligheden er stor /6/. Der har forekommet afbrænding af affald i olietromler
på etablissementet i nyere tid (se foto 12 i bilag 4) /6/.
7
186 af 234
5. Miljøhistorisk gennemgang
I nedenstående afsnit gennemgås de aktiviteter og anlæg på etablissementet 2666
Lynetten, der vurderes at være potentielle kilder til forurening af jord og grundvand.
På situationsplanen i bilag 2 er kilderne angivet med numre og markeret med rødt.
Udvalgte fotos af de udpegede kilder til forurening er vedlagt i bilag 4.
5.1
Olietanke, kilde 1-3
Vest for bygning 32 langs gavlen, er der i dag placeret en 2.300 l ståltank (kilde 1) fra
2010 (foto 1). Tanken indeholder fyringsolie og forsyner oliefyret i bygning 32. Tanken
erstattede i 2010 en indendørs fyringsolietank (kilde 2), der var placeret i fyrrummet,
ved siden af oliefyret i bygning 32. Den erstattede tank (kilde 2) blev opstillet i 1971
/10/.
På loftet over maskinrummet i bygning 32, hvor der bl.a. var placeret tre generatorer,
var opstillet en 1.500 liter ståltank (kilde 3). Tanken var placeret over den sydligst
liggende generator /6/,/10/. Tanken indeholdt diesel, som blev ledt ned til de tre
generatorer /6/,/10/. Tanken er blevet sendt til skrotning på et ukendt tidspunkt efter
1993 /6/.
Spild af olie ved påfyldning eller et eventuel læk på tankene og rørføring fra tankene er
en potentiel kilde til forurening.
På situationsplanen i bilag 2 er den nuværende tanks placering markeret som kilde 1 og
de tidligere tankes omtrentlige placeringer markeret med kildenumrene 2 og 3.
5.2
Bygning 32 – Maskinhus, kilde 4-8
I bygning 32 på den nordvestlige del af etablissementet ligger maskinhuset, hvorfra
afmagnetiseringsprocessen blev styret. Maskinhuset består af et centralt maskinrum
(kilde 4), et mindre værksted (kilde 8), et fyrrum (se afsnit 5.1, kilde 2) og et køkken.
Generelt har der i maskinrummet (kilde 4) været håndteret olieprodukter og
opløsningsmidler forskellige steder i rummet (foto 2). Der er ikke blevet benyttet
klorerede opløsningsmidler efter 1993, men det kan ikke udelukkes, at der tidligere har
været benyttet klorerede opløsningsmidler til affedtning af generatorerne. Der har siden
1993 og evt. også tidligere /6/ været faste placeringer af tromler med smøreolie langs
maskinrummets sydlige væg (foto 3). Ligeledes har der til højre for døren ind til
køkkenet, i den sydvestlige ende af maskinrummet, været oplagt svovlsyre, saltsyre,
terpentin, petroleum, olieprodukter mm (foto 4). Ved maskinrummets vestlige væg har
8
187 af 234
der været placeret et bord med mindre maskiner til reparation af maskindele, hvor der
ligeledes har været håndteret smøreolie og rensevæsker (foto 4).
I maskinrummets sydøstlige hjørne har der været placeret en mindre dieseldrevet
nødgenerator (kilde 5, foto 5) /6/.
I maskinrummets østlige ende var der indtil ca. november 2012 placeret tre generatorer
(kilde 6) i maskinrummet. Generatorerne har været placeret på en opsats af beton.
Gulvet i maskinrummet består ligeledes af beton (foto 2 og 4). Generatorerne blev
forsynet med diesel fra en tank (kilde 3). Der er blevet benyttet opløsningsmidler til at
affedte generatorerne /6/.
Umiddelbart vest for generatorerne er der en kabelgrav (foto 2) og en ”motorblok” med
sump (foto 2). Samlet er kabelgraven og ”motorblokken” markeret som kilde 7 på bilag
2. ”Motorblokken” og sumpene er indrettet over en ingeniørgang med en vandkanal. På
”Motorblokken” har der været placeret reservedele, kølervæske, olieprodukter,
rensevæsker mm. Både i sumpene og i kabelgraven har der været spildt spildolie /6/.
I et mindre værksted (foto 6) i det nordvestlige hjørne af bygning 32, har der været
udført mindre reparationer af maskindele og oplagt diverse kemikalier (kilde 8). De
fleste kemikalier som petroleum, rense benzin, cellulose fortynder, lak og maling har
været håndteret i rummet /6/.
5.3
Bygning 33 - Akkumulatorrum, kilde 9
I bygning 33 er der indrettet et akkumulatorrum (kilde 9, foto 7). I rummet har der været
opbevaret gamle, store batterier. I rummet har der været placeret batterisyre, der blev
brugt i forbindelse med udskiftning af syre i batterierne. Ifølge /6/ har gulvet været
forsøgt repareret adskillige gange efter adskillige gange, at være blevet tæret af syre.
Efter 1993 blev de gamle batterier udskiftet med mere miljøvenlige syrefri batterier af
mærket ”Optima” /6/. Efter 1993 menes de gamle udtjente batterier at være blevet
transporteret til 1401 Flådestation Korsør, men det er usikkert /6/.
5.4
Bygning 34 og omkringliggende areal, kilde 10-14
Bygning 34 på den sydvestlige del af etablissementet er opdelt i tre rum. Bygningen
blev oprindeligt indrettet som brændsels-/kulskur /5/,/6/.
Siden 1993 er der kun blevet opbevaret haveredskaber og evt. en jerry-can med benzin
i skurets østlige rum (kilde 10, foto 8) /6/. Det kan dog ikke udelukkes, at der tidligere
har været opbevaret større mængder olieprodukter i rummet (kilde 10) /6/.
Centralt i bygning 34, ved den nordvendte væg, er der indrettet et mindre depotrum
(kilde 11, foto 9), hvor der har været oplagt diverse opløsningsmidler og olieprodukter
/6/. Der har ligeledes været håndteret olieprodukter i rummet /6/.
I bygningens vestlige del har der været indrettet ”renserum” (kilde 12). I nyere tid, efter
ca. 1993, har der været opstillet en vaskemaskine til maskindele (foto 10). I
9
188 af 234
vaskemaskinen er motordele blevet affedtet med den alkaliske sæbe ”Maxi 3”. I rummet
har der været opstillet dunke med olieprodukter og håndteret olieprodukter /6/. Til højre
for dobbeltdøren ved rummets sydvendte væg, har der stået en tromle med
olie/petroleum til aftapning. Det kan ikke udelukkes, at der tidligere har været benyttet
klorerede opløsningsmidler i rummet.
Umiddelbart vest for bygning 34 har der været opstillet en 200 l tromle (kilde 13, foto 11)
til spildolie. Tromlen var opstillet på en træpalle og tæret i sådan en grad, at det var
muligt at stikke en finger gennem toppen af tromlen /6/.
Mellem og vest for bygning 32 og bygning 34 har der været håndteret olieprodukter og
diverse kemikalier (kilde 14) /6/. Ved kajen vest for bygning 32 blev der afbrændt affald i
en 200 l tromle (foto 12).
5.5
Depotskure, kilde 15-16
På den østvendte væg af bygning 1 er der tilbygget to depotskure, bygning 44 (kilde 15,
foto 13) og bygning 60 (kilde 16, foto 14). Fra senest 1993 har der kun været oplagt
materiel i skurene. Det kan dog ikke udelukkes, at der gennem tiden har været oplag af
olieprodukter og andre kemikalier. Af orto-fotos fra perioden 2002-2013 ses der
desuden et udendørs oplag umiddelbart syd for bygning 37 /4/. Ifølge /6/ har der kun
været oplagt materiel samt dæk på pladsen.
5.6
Transformatorstation, kilde 17
Øst for bygning 37 på den østlige del af etablissementet er placeret en
transformerstation (kilde 17), der bl.a. leverer strøm til Trekroner Fortet /6/.
Transformerstationen tilhører DONG Energi A/S, der står for vedligeholdelse og drift af
transformeren /6/.
Spild af smøreolie og kemikalier brugt i forbindelse med affedtning af transformeren,
kan være en potentiel kilde til forurening.
Transformeren ses på foto 15 i bilag 3.
5.7
Fyldjord, kilde 18
Lynetten, hvor etablissementet er etableret, er en del af en række mindre øer i
Christianhavns Kvarter i København, der med tiden er blevet udvidet ved opfyldning
støttet op af træbolværk, stenglacis og senere betonbeklædning. Opfyldningen er siden
1700-tallet traditionelt foregået ved opmudring samt ved opfyldning med affald fra
Københavns gader og oprensningsmateriale fra København Havn /11/.
På et boreprofil fra DGU-boring 201.71B, der er udført ca. 90 m øst for etablissementet,
er der konstateret sandaflejringer. Dog kan det ikke udelukkes, at der under
etablissements areal kan findes fyldjord. På naboarealet, hvor Renseanlæg Lynetten
ligger, blev der ved en jordbundsundersøgelse fra 1999 konstateret fyldjord /7/.
10
189 af 234
5.8
Opsummering af kilder på tabelform
Der henvises til tabel vedlagt i bilag 3.
5.9
Resultat fra tidligere miljøundersøgelser
Der er ikke kendskab til tidligere udførte miljøundersøgelser på etablissement 2666
Lynetten /5/, /6/, /7/.
11
190 af 234
6. Referencer
/1/
www.kort.arealinfo.dk
/2/
www.kms.dk
/3/
www.ois.dk
/4/
www.geus/jupiter/index.htm DGU-Boring nr.: 201.283, 201.292,
/5/
Arkivmateriale fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.
/6/
Besigtigelse d. 12-06-2013 og interview med værkmester Alex Ullmann, LSEHolmen og miljøleder for København og Christiansø, Bente Christensen.
Telefoninterview med Elektriker Jan Mølgaard d. 20-06-2013.
/7/
Københavns Kommune, Miljø- og Byggesagsarkivet samt Center for Miljø.
/8/
Lokalplan nr. 209. Bygge- og Teknikforvaltningen. Plan og Arkitektur. November
1992.
/9/
Region Hovedstaden, Natur og Miljø.
/10/
FBE – Byggedivisionen Vedligeholdelsesteam København, Christian Enemark.
/11/
http://da.wikipedia.org/wiki/Fl%C3%A5destation_Holmen
12
191 af 234
BILAG 1
Oversigtskort: 2666 Lynetten
192 af 234
193 af 234
BILAG 2
Situationsplan: 2666 Lynetten
194 af 234
2666 Lynetten
Situationsplan
Bilag 2
Dato: 25.06.2013
Udført af: AHM
Kontrol: BIZ
Godkendt: JDJ
Målestok: 1:500
Signaturforklaring
Etablissementsgrænse
1
Kildenr.
Type
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Olietank
Olietank+fyr
Olietank
Maskinrum
Nødgenerator
Generator, 3 stk.
Maskinsump og kabelgrav
Værksted med oplag
Akkumulatorrum
Oplag
Oplag
Renserum
Oplag
Arbejdsareal
Oplag
Oplag
Transformerstation
Fyldjord
20
Kilde, kildenr.
Bygningsnr.
17
9
4
8
1 2
32
7
13
1
32
33
34
37
44
60
Depot
Maskinhus
Målehus
Kulskur
Omklædningsbygning
Depot
Depot
0
10
20
30 m
18
1
11 10
195 af 234
1:500
16
60
5
3
34
12
Anvendelse
37
6
14
Bygningsnr.
33
15
44
BILAG 3
Potentielle forureningskilder på tabelform: 2666 Lynetten
196 af 234
2666 Lynetten – Miljøhistorisk Redegørelse
Etabnr –
Potentiel
løbenr
forureningskilde
2666 - 101 Olietank.
Stedangivelse
2666 - 102 Olietank + oliefyr
Vest for Bygning
32
Bygning 32
Bygning 32
2666 - 104 Maskinrum
Bygning 32
Aktiv
periode
2010 –
Stadig aktiv
Før 1980 –
2010
1971 - efter
1993
1942 – 2012
2666 - 105 Nødgenerator
2666 - 106 Generatorer, 3 stk.
Bygning 32
Bygning 32
? – 2012
? – 2012
2666 - 107 Maskinsump og
kabelgrav
? – 2012
2666 - 108 Værksted med oplag
Bygning 32
? – 2012
2666 - 109 Akkumulatorrum
Bygning 33
?– 1993
2666 - 110 Oplag
Bygning 34
? – 2012
Potentielt
forurenende stoffer
Fyringsolie.
Bemærkninger
2.300 l. Udendørs ståltank.
Fyringsolie.
1.200 l indendørs ståltank i placeret ved
oliefyret i fyrrum.
Dieselolie.
1.500 l indendørs ståltank, opstillet på
loftet over generator.
Generelt har olieprodukter og
Olieprodukter,
affedtningsmidler som sprit, opløsningsmidler været placeret og
benzin, terpentin, petroleum, håndteret forskellige steder i
maskinrummet, hvor der har kunne
samt klorerede
forekomme spild.
opløsningsmidler, saltsyre,
svovlsyre og skibsmaling.
Diesel
Generatoren blev fjernet i 2012
Generatorer blev fjernet i 2012
Olieprodukter,
affedtningsmidler som sprit,
benzin, terpentin, petroleum,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
Der blev observeret oliespild ved
affedtningsmidler som sprit, besigtigelsen.
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
Værkstedet blev brugt til småreparationer
affedtningsmidler som sprit, /6/.
samt klorerede
opløsningsmidler,
kølervæske.
Svovlsyre, saltsyre, kviksølv, Efter 1993 har der på etablissementet kun
tungmetaller.
været benyttet miljøvenlige, syrefri
batterier.
Olieprodukter.
BILAG 3
197 af 234
Etabnr –
Potentiel
løbenr
forureningskilde
2666 - 111 Oplag
Bygning 34
2666 - 112 Renserum
Vest for bygning 5 ? – 2012.
2666 - 113 Oplag
Vest for bygning
34
Vest for bygning
32 og 34
2666 - 114 Udendørs arbejdsareal
Stedangivelse
Aktiv
periode
? – 2012
? – 2012
? - 2012
2666 - 115 Oplag
2666 - 116 Oplag
2666 - 117 Transformerstation
Bygning 44
?– 2012
Bygning 61
?– 2012
Øst for bygning 37 ?– 2012
2666 - 118 Fyldjord
Hele
etablissementet
Ca. 1700 til
1800-tallet
Potentielt
forurenende stoffer
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter.
Bemærkninger
Fra ca. 1993 har der været opstillet en
vaskemaskine til affedtning af motordele.
Der har været benyttet recirkuleret, alkalisk
sæbe, Maxi 3, i maskinen /6/.
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter.
Olieprodukter.
Affedtningsmidler som sprit,
benzin, terpentin og
petroleum. Transformerolie,
smøreolie.
Tungmetaller (herunder
også kviksølv), PAH,
kulbrinter.
BILAG 3
198 af 234
BILAG 4
Fotodokumentation: 2666 Lynetten
199 af 234
Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten
Foto 1:
Bygning 32
På fotoet ses, hvor 2.300 l. tanken (kilde 1) er
opstillet vest for bygning 32.
Billedet er taget i nordlig retning.
(kilde 1)
Kilde 1
2
Bygning 32, maskinrum
Kilde 4
Foto 2:
Tre maskinsumpe,
kilde 7
Tre generatorer,
kilde 6
Kabelgrav,
del af kilde 7
På fotoet ses, maskinrummet (kilde 4), hvor der er
placeret diverse kemikalier og olieprodukter
omkring maskineriet. Maskineriet består af tre
generatorer (kilde 6), placeret på en betonopsats. Beton-opsatsen til venstre i billedet er en
”motorblok” med sump (kilde 7). Mellem de to
beton-opsatser er en kabelgrav som indgår i kilde
7.
Billedet er taget i nordøstlig retning af FBE –
København, Miljøsektionen (okt. 2012).
(kilde 4, 6 og 7)
Foto 3:
På fotoet ses, hvor olietromler i maskinrummet
(kilde 4) siden 1993 har haft faste placeringer
langs maskinrummets sydvendte væg.
Billedet er taget i sydøstlig retning af FBE –
(kilde 4)
Tre generatorer
kilde 6
BILAG 4
Side 1 af 5
200 af 234
Foto 4:
På fotoet ses arbejdspladsen i maskinrummet
(kilde 4), hvor der tidligere blev udført mindre
reparationer af maskindele.
Billedet er taget i vestlig retning af FBE –
(Kilde 4)
Oplagsplads til
højre for køkkendør
Kilde 4
Foto 5:
På fotoet ses, hvor der tidligere var placeret en
nødgenerator (kilde 5) samt beton-opsatsen, hvor
de store generatorer (kilde 6) var placeret.
Fotoet er taget i østlig retning.
(kilde 5-6)
Kilde 8
Tidligere placering af nødgenerator,
Kilde 5
Opsats til generatorer,
kilde 6
Foto 6:
Værksted i bygning 32,
Kilde 8
På fotoet ses et mindre værksted (kilde 8), der er
beliggende i det nordvestlige hjørne af bygning 32.
Værkstedet har været anvendt til mindre
reparationer og oplag af diverse kemikalier og
olieprodukter.
Fotoet er taget i vestlig retning.
(kilde 8)
BILAG 4
Side 2 af 5
201 af 234
Foto 7:
På fotoet ses akkumulatorrummet (kilde 9) i
bygning 33, hvor der har været opbevaret og
håndteret syre.
(Kilde 9)
Foto 8:
På fotoet ses brændselsrummet (kilde 10) i
bygning 34, hvor der har været opbevaret
haveredskaber og evt. håndteret olieprodukter.
Billedet er taget i sydlig retning.
(Kilde 10)
Foto 9:
På fotoet ses depotrummet (kilde 11) i bygning
34.
Billedet er taget i sydvestlig retning af FBE –
(kilde 11)
BILAG 4
Side 3 af 5
202 af 234
Foto 10:
På fotoet ses vaskemaskinen i renserummet
(kilde 12) i bygning 34.
Billedet er taget i nordvestlig retning af FBE –
(kilde 12)
Foto 11:
Bygning 34
På fotoet ses tromlen til spildolie (kilde 13)
opstillet på en palle vest for bygning 34.
(kilde 13)
Foto 12:
Bygning 32
På fotoet ses stedet vest for bygning 32, hvor der
blev afbrændt affald i en tromle. Stedet er en del
af et større område (kilde 14) ved og mellem
bygning 32 og bygning 34, hvor der muligvis har
været håndteret olieprodukter og diverse
kemikalier.
Området, kilde 14, er markeret på
situationsplanen i bilag 2.
(kilde 14)
BILAG 4
Side 4 af 5
203 af 234
Foto 13:
På fotoet ses oplagsskuret (bygning 44, kilde 15),
der er opført på den vestlige side af bygning 1.
Billedet er taget i vestlig retning.
(kilde 15)
Foto 14:
(kilde 16)
Foto 15:
På fotoet ses transformerstationen (kilde 17), hvis
vedligeholdelse og drift varetages af DONG
Energi A/S.
Transformerstationen er placeret øst for bygning
37.
(kilde 17)
Bygning 37
BILAG 4
Side 5 af 5
204 af 234
Etabnr –
Potentiel
løbenr
forureningskilde
Stedangivelse
2666 - 102 Olietank + oliefyr
Vest for Bygning
32
Bygning 32
Bygning 32
2666 - 104 Maskinrum
Bygning 32
Aktiv
periode
2010 –
Stadig aktiv
Før 1980 –
2010
1971 - efter
1993
1942 – 2012
2666 - 105 Nødgenerator
2666 - 106 Generatorer, 3 stk.
Bygning 32
Bygning 32
? – 2012
? – 2012
2666 - 107 Maskinsump og
kabelgrav
? – 2012
2666 - 108 Værksted med oplag
Bygning 32
? – 2012
2666 - 109 Akkumulatorrum
Bygning 33
?– 1993
2666 - 110 Oplag
Bygning 34
? – 2012
Potentielt
forurenende stoffer
Fyringsolie.
Bemærkninger
2.300 l. Udendørs ståltank.
Fyringsolie.
1.200 l indendørs ståltank i placeret ved
oliefyret i fyrrum.
Dieselolie.
1.500 l indendørs ståltank, opstillet på
loftet over generator.
Olieprodukter,
Generelt har olieprodukter og
affedtningsmidler som sprit, opløsningsmidler været placeret og
benzin, terpentin, petroleum, håndteret forskellige steder i
samt klorerede
maskinrummet, hvor der har kunne
opløsningsmidler, saltsyre,
forekomme spild.
svovlsyre og skibsmaling.
Diesel
Generatoren blev fjernet i 2012
Olieprodukter,
Generatorer blev fjernet i 2012
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
Der blev observeret oliespild ved
affedtningsmidler som sprit, besigtigelsen.
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
Værkstedet blev brugt til småreparationer
affedtningsmidler som sprit, /6/.
samt klorerede
opløsningsmidler,
kølervæske.
Svovlsyre, saltsyre, kviksølv, Efter 1993 har der på etablissementet kun
tungmetaller.
været benyttet miljøvenlige, syrefri
batterier.
Olieprodukter.
BILAG 3
205 af 234
Etabnr –
Potentiel
løbenr
forureningskilde
2666 - 111 Oplag
Bygning 34
2666 - 112 Renserum
Vest for bygning 5 ? – 2012.
2666 - 113 Oplag
Vest for bygning
34
Vest for bygning
32 og 34
2666 - 114 Udendørs arbejdsareal
Stedangivelse
Aktiv
periode
? – 2012
? – 2012
? - 2012
2666 - 115 Oplag
2666 - 116 Oplag
2666 - 117 Transformerstation
Bygning 44
?– 2012
Bygning 61
?– 2012
Øst for bygning 37 ?– 2012
2666 - 118 Fyldjord
Hele
etablissementet
Ca. 1700 til
1800-tallet
Potentielt
forurenende stoffer
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter.
Bemærkninger
Fra ca. 1993 har der været opstillet en
vaskemaskine til affedtning af motordele.
Der har været benyttet recirkuleret, alkalisk
sæbe, Maxi 3, i maskinen /6/.
Olieprodukter,
samt klorerede
opløsningsmidler.
Olieprodukter.
Olieprodukter.
Affedtningsmidler som sprit,
benzin, terpentin og
petroleum. Transformerolie,
smøreolie.
Tungmetaller (herunder
også kviksølv), PAH,
kulbrinter.
BILAG 3
206 af 234
Foto 1:
Bygning 32
På fotoet ses, hvor 2.300 l. tanken (kilde 1) er
opstillet vest for bygning 32.
(kilde 1)
Kilde 1
2
Foto 2:
Kilde 4
Tre maskinsumpe,
kilde 7
Tre generatorer,
kilde 6
Kabelgrav,
del af kilde 7
På fotoet ses, maskinrummet (kilde 4), hvor der er
placeret diverse kemikalier og olieprodukter
omkring maskineriet. Maskineriet består af tre
generatorer (kilde 6), placeret på en betonopsats. Beton-opsatsen til venstre i billedet er en
”motorblok” med sump (kilde 7). Mellem de to
beton-opsatser er en kabelgrav som indgår i kilde
7.
Billedet er taget i nordøstlig retning af FBE –
(kilde 4, 6 og 7)
Foto 3:
På fotoet ses, hvor olietromler i maskinrummet
(kilde 4) siden 1993 har haft faste placeringer
langs maskinrummets sydvendte væg.
Billedet er taget i sydøstlig retning af FBE –
(kilde 4)
Tre generatorer
kilde 6
BILAG 4
Side 1 af 5
207 af 234
Foto 4:
På fotoet ses arbejdspladsen i maskinrummet
(kilde 4), hvor der tidligere blev udført mindre
reparationer af maskindele.
Billedet er taget i vestlig retning af FBE –
(Kilde 4)
Oplagsplads til
højre for køkkendør
Kilde 4
Foto 5:
På fotoet ses, hvor der tidligere var placeret en
nødgenerator (kilde 5) samt beton-opsatsen, hvor
de store generatorer (kilde 6) var placeret.
Fotoet er taget i østlig retning.
(kilde 5-6)
Kilde 8
Tidligere placering af nødgenerator,
Kilde 5
Opsats til generatorer,
kilde 6
Foto 6:
Værksted i bygning 32,
Kilde 8
På fotoet ses et mindre værksted (kilde 8), der er
beliggende i det nordvestlige hjørne af bygning 32.
Værkstedet har været anvendt til mindre
reparationer og oplag af diverse kemikalier og
olieprodukter.
Fotoet er taget i vestlig retning.
(kilde 8)
BILAG 4
Side 2 af 5
208 af 234
Foto 7:
På fotoet ses akkumulatorrummet (kilde 9) i
bygning 33, hvor der har været opbevaret og
håndteret syre.
(Kilde 9)
Foto 8:
På fotoet ses brændselsrummet (kilde 10) i
bygning 34, hvor der har været opbevaret
haveredskaber og evt. håndteret olieprodukter.
Billedet er taget i sydlig retning.
(Kilde 10)
Foto 9:
På fotoet ses depotrummet (kilde 11) i bygning
34.
(kilde 11)
BILAG 4
Side 3 af 5
209 af 234
Foto 10:
På fotoet ses vaskemaskinen i renserummet
(kilde 12) i bygning 34.
Billedet er taget i nordvestlig retning af FBE –
(kilde 12)
Foto 11:
Bygning 34
På fotoet ses tromlen til spildolie (kilde 13)
opstillet på en palle vest for bygning 34.
(kilde 13)
Foto 12:
Bygning 32
På fotoet ses stedet vest for bygning 32, hvor der
blev afbrændt affald i en tromle. Stedet er en del
af et større område (kilde 14) ved og mellem
bygning 32 og bygning 34, hvor der muligvis har
været håndteret olieprodukter og diverse
kemikalier.
Området, kilde 14, er markeret på
situationsplanen i bilag 2.
(kilde 14)
BILAG 4
Side 4 af 5
210 af 234
Foto 13:
(kilde 15)
Foto 14:
(kilde 16)
Foto 15:
På fotoet ses transformerstationen (kilde 17), hvis
vedligeholdelse og drift varetages af DONG
Energi A/S.
Transformerstationen er placeret øst for bygning
37.
(kilde 17)
Bygning 37
BILAG 4
Side 5 af 5
211 af 234
Bilag 10
Energimærke
212 af 234
SPAR PÅ ENERGIEN
I DINE BYGNINGER
- status og forbedringer
Energimærkningsrapport
1432 København K
Bygningernes energimærke:
Gyldig fra 4. november 2014
Til den 4. november 2021.
Energimærkningsnummer 311081744
213 af 234
ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
ENERGIMÆRKET
FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN
Energimærkning af bygninger har to formål:
1.
Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når
en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes.
2.
Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at
gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man
sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.
Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af
isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug
under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.
Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning
til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som
bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt
af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet –
ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild.
BYGNINGERNES ENERGIMÆRKE
På energimærkningsskalaen vises
bygningernes nuværende energimærke.
Nye bygninger skal i dag som minimum leve
op til energikravene for A2010.
Hvis de rentable energibesparelsesforslag
gennemføres, vil bygningerne få
energimærke B
Hvis de energibesparelser, der kan
overvejes i forbindelse med en renovering
eller vedligeholdelse også gennemføres, vil
bygningerne få energimærke A2010
Årligt varmeforbrug
14.339 Liter fyringsgasolie
1.972 kWh elektricitet
168.909 kr
3.944 kr
Samlet energiudgift
Samlet CO₂ udledning
172.853 kr
39,83 ton
214 af 234
2
BYGNINGERNE
Her ses beskrivelsen af bygningerne og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de
bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningerne er i
dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i
kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre.
Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen
kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis
dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført.
Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet
BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller
bygningskomponenter.
Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter.
Tag og loft
Investering
Årlig
besparelse
LOFT
Loft mod uopvarmet tagrum over inventardepot, bygn.1 er uisoleret.
Skrå lofter over maskinstue, bygn. 32 er skønnet isoleret med 100 mm mineraluld.
Loftsrum over de tre rum i den vestlige del af bygning 32 er isoleret med 100 mm
mineraluld.
Loftsrum over målestue, bygn.33 er isoleret med 100 -150 mm mineraluld.
Loftsrum over kontor/tidligere omklædningshus, bygn.37 er isoleret med 100 - 130
mm mineraluld.
FORBEDRING
Isolering af uisolerede loftsrum i inventardepot med 300 mm isolering. Hvis man
isolerer gulvet i loftsrummet med denne isolering vil loftsrummets nytteværdi
forringes betydeligt - og der skal etableres et nyt forhøjet gulv i rummet. Det vil være
bedre at efterisoleret taget med tilsvarende isoleringstykkelse udvendigt og montere
ny papbelægning på det forhøjede tag. (Dog vil det kræve, at ydervæggene isoleres
"med op" omkring loftsrummet). Hermed ville man kunne bevare bygningens flotte og
brugbare loftsrum, få det fuldt isoleret, så det kan opvarmes, og ved samme lejlighed
vil taget så blive nyrenoveret. Besparelsen vil ligge i samme størrelsesorden, dog vil
der blive et ventilationstab fra det ekstra rum, der nu bliver en del at det opvarmede
areal.
Prisen for den bedre løsning vil naturligvis blive betydeligt højere, men en forøget
nytteværdi af loftsrummet vil også have en økonomisk værdi.
92.000 kr.
59.300 kr.
13,51 ton CO₂
.
215 af 234
3
FORBEDRING
Indvendig efterisolering af skrå lofter i maskinstuen med 200 mm isolering, så den
samlede isoleringstykkelse opnår 300 mm Det foreslås at isolere skråvægge indefra,
i forbindelse med større indvendig renovering. Eksisterende beklædning fjernes og
bortskaffes, og der udføres den nødvendige forskalling for den nye isolering og
vægbeklædning. Tætheden skal sikres iht. gældende regler.
Her kan man naturligvis også overveje at efterisolere udvendigt under en ny forhøjet
papbelægning, hvor taget samtidigt bliver renoveret, og man bevarer rummets fulde
volumen indvendigt. Valg af metode afhænger af fremtidig anvendelse.
FORBEDRING
Efterisolering af loftsrum med 200 mm isolering over de tre rum i den vestlige del af
bygning 32 Eksisterende isolering bevares, så der efter fremtidige forhold er isoleret
med 300 mm. Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere,
om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte, så korrekt udførelse
sikres. Der etableres ny gangbro i tagrummet.
FORBEDRING
Efterisolering af loftsrum over målestue med 150 mm mineraluld. Inden isolering af
loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende
konstruktioner er tilstrækkeligt tætte.
Pga. den ringe tilgængelighed kan det overvejes at indblæse isoleringen i form af
granulat.
FORBEDRING
Efterisolering af loftsrum med 200 mm isolering over kontor/tidligere
omklædningshus, bygn.37. Samtidigt efterisoleres den nu uisolerede gavl ind mod
maskinstuen med 200 mm mineraluld. Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal
det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte,
så korrekt udførelse sikres. Der etableres ny gangbro i tagrummet, eller hvis der
findes en eksisterende, skal denne hæves til de nye isoleringsforhold.
Ydervægge
54.900 kr.
4.300 kr.
0,96 ton CO₂
16.000 kr.
1.200 kr.
0,27 ton CO₂
21.000 kr.
1.400 kr.
0,31 ton CO₂
20.200 kr.
1.200 kr.
0,27 ton CO₂
Investering
Årlig
besparelse
LETTE YDERVÆGGE
Ydervægge er udført som trækonstruktion med beklædning ud- og indvendig. I nogle
rum er bagmuren indvendigt udført i murværk, hvilket dog ikek har væsentlig
indflydelse på varmeisoleringen. Hulrum mellem beklædninger er i snit skønnet
isoleret med 50 mm mineraluld.
216 af 234
4
.
FORBEDRING
Udvendig efterisolering med 200 mm isolering i lette ydervægge. Eksisterende
træbeklædning og isolering nedtages og bortskaffes. Der opsættes ny effektiv
dampspærre, påfores en forskalling, som giver den nødvendige plads og afsluttes
vindpap, afstandslister og ny beklædning. I forbindelse med arbejdet, skal der udføres
nye inddækninger ved vinduer. Man kan overveje at vende den nederst del af ny
beklædning vandret, så fremtidig vedligeholdelse vil blive lettere.
Samtidigt med påforing af ydervægge til ny isolering, isoleres soklen udvendigt med
specialisolering afsluttes med en uorganisk pladebeklædning. (sokkelisolering er
medregnet i besparelsen).
Vinduer, døre ovenlys mv.
815.300 kr.
Investering
40.000 kr.
9,13 ton CO₂
Årlig
besparelse
VINDUER
Delvist afblændet vindue mod nord i det sydvestlige rum i maskinstuen er delvist
afblændet og i øvrigt monteret med etlags glasrude.
Vinduerne i bygningerne er generelt oprindlige 2-fags trævinduer med er monteret
med enkeltglas.
Vinduerne i sydgavlen i lagerbygning, bygn.1 og i facader mod nord og syd i
maskinstuen, bygn. 32 er nyere trævinduer monteret med tolags energiruder.
FORBEDRING
Vinduerne er flere steder i dårlig stand og foreslås udskiftes til nye oplukkelige
vinduer med tolags energiruder og varm kant. For at bevare bygningernes oprindelige
udtryk, bør man overveje art vælge renoveringsvinduer med enkeltglas i kittede false
yderst og med en forsatsruder med energiglas. Disse vinduer kan opnå en næsten
tilsvarende lav U-værdi som nye vinduer. Renoveringsvinduer er en del dyrere en
almindelige vinduer.
84.400 kr.
6.800 kr.
1,54 ton CO₂
4.000 kr.
300 kr.
0,05 ton CO₂
De isatte vinduer med energiruder er flere steder ved at være medtagne i træværket,
og ved udskiftning bør man overveje at isætte vinduer med opdelinger, der passer til
bygningernes alder og arkitektur.
FORBEDRING
Delvist afblændet vindue udskiftes til nyt vindue med tolags energiruder.
YDERDØRE
Yderdøre er generelt nyere døre med energirunder og isolerede dørplader.
217 af 234
5
Gulve
Investering
Årlig
besparelse
TERRÆNDÆK
Terrændæk er udført af beton med slidlagsgulv og i nogle mindre rum med trægulve
på strøer. Gulvene er uisolerede.
FORBEDRING VED RENOVERING
Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der
afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm trædefast mineraluld eller
polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Overside af slidlag
afpasses ny gulvbelægning. For at gennemføre denne isolering, kan det være
nødvendigt af understøbe dele af fundamenter.
Udskiftning af gulve er det forslag, der har den laveste rentabilitet, men det er
medtaget, fordi gulve i bygningerne under alle omstændigheder har så mange
åbninger og gamle maskinfundamneter, at de i større eller mindre grad står for
udskiftning ved en ny anvendelse af bygningerne.
Beregningen går på udskiftning af hele gulvarealet i de sammenhængende bygninger,
man afhængig af fremtidig brug kan man naturligvis vælge blot at udskifte en del af
gulvene. Besparelse pr. m2 er ca. 40 kr/år ved det nuværende varmeanlæg, men
falder til det halve ved konvertering til træpillefyr.
Ventilation
19.100 kr.
4,35 ton CO₂
Investering
Årlig
besparelse
VENTILATION
Der er naturlig ventilation i hele bygningen. Bygningen er normal tæt, da
konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i
vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
218 af 234
6
VARMEANLÆG
Varmeanlæg
Investering
Årlig
besparelse
KEDLER
Ejendommen opvarmes med olie. Kedel er installeret i teknikrum, der er integreret i
bygning 32, maskinstuen. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en ældre
dårligt isoleret solokedel med nyere oliebrænder. Der er forholdsvis stort tab i
kedlen. Der er monteret nyere pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret
varmtvandsbeholder i kedlen.
Dere r fremført nyere prøisoleret fjernvarmeledning fra hjørne af målestue, Bygn. 33
frem til kontor/tidligere omklædningshus, bygn. 37.
FORBEDRING
Der monteres nye varmepumper i primære rum til delvis opvarmning af bygningerne.
Varmepumperne er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg
med en udedel og en indedel. Indedelene opstilles i de store hovedrum i
inventardepotet og i maskinstuen, så de en stor del af året kan "stå for"
hovedopvarmningen. Hermed vil man få en mere miljøvenlig drift, mindre arbejde
med håndtering af brændsel og træpillekedlen vil få længere levetid - især hvis man
etablerer solvarme eller andet til opvarmning af brugsvandd, så træpillekedlen kan
slukkes i sommerperioden.
Derudover installeres nyt stoker pillefyr i stedet for den nuværende oliefyrede kedel.
Kedlen skal være en kompakt solokedel med
automatisk fyring. Kedlen forsynes med iltstyring så der opnås en optimal
forbrænding af røggasserne. Der er ikke indregnet udskiftning af skorsten.
Eventuelt træpillelager med automatisk fremføring af brændsel til kedel er ikke
medregnet i prisen. Hvis et sådan lager etableres, vil træpillerne kunne købes til en
lavere pris, hvor de bliver blæst ind i lageret fra en lastbil.
Der er valgt et forslag med en træpillekedel som ny hovedopvarmningskilde, fordi
der er tale om gamle bygningen beliggende udsat for stor vindpåvirkning, så det
vurderes at være vigtigt for bygningernes sundhed/holdbarhed og for komforten i
bygningerne, at der etableres et varmeanlæg, som har god kapacitet i en fornuftig
pris. Et "jordvarmeanlæg", som skal
hente varmen i vandet kunne også være en mulighed, men der kræves et stort anlæg,
som det ikke umiddelbart er muligt at prissætte, og et sådant anlæg vil ikke kunne
levere varme med samme høje temperaturniveau som træpillekedlen, og det vil
derfor stille større krav til et fordelingsanlæg.
Supplerende luft til luft varmepumper, som er foreslået vil derimod give en god
økonomi og samtidigt et miljøvenligt anlæg og simpel robust installation.
140.000 kr.
87.100 kr.
31,04 ton CO₂
SOLVARME
Der er intet solvarmeanlæg på bygningen.
1.400 kr.
0,46 ton CO₂
219 af 234
7
Der installeres et nyt solvarmeanlæg til brugsvandsproduktion, som type Vølund
vakuumrør solfangeranlæg. Solvarmebeholderen forsynes med elpatron til
opvarmning af brugsvand i kolde perioder. Der monteres tilslutningsrør til solfanger,
der forsynes med pumpeenhed.
Det indtastede solfanger anlæg passer til brugsvandsforbruget i et parcelhus, Ved
fastlæggelse af størrelsen på et relevant solfangeranlæg, skal man have foretaget en
nærmere analyse af, hvor stort et varmtvandsforbrug der bliver med den fremtidige
anvendelse.
Varmefordeling
Investering
Årlig
besparelse
VARMEFORDELING
Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum.
Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Rørene er fremført indenfor
klimaskærmen, så rørtab kommer bygningen til gode.
Dele af anlægget er adskilt og anlægget er dermed ikke umiddelbart klar til
idriftsætning.
VARMERØR
Varmefordelingsrør er iøvigt generelt fremført indenfor klimaskærmen og rørtabet
kommer dermed bygningen til gode.
Varmefordelingsrør i jord til bygning 37 - kontor er udført som nye pex-dobbeltrør i
fælles kappe.
VARMEFORDELINGSPUMPER
På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med
en effekt på 40 - 100 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE 25-60-180.
Montering af ny varmefordelingspumpe. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan
udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type
Magna.
600 kr.
0,15 ton CO₂
AUTOMATIK
Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af
korrekt rumtemperatur.
Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring.
FORBEDRING
Der monteres automatik for central styring til regulering af varmeanlægget.
Besparelsen her er usikker, og hvis man vælger en træpillekedel af god kvalitet, vil
automatiksystemet formodentlig være integreret i kedelstyringen.
220 af 234
25.000 kr.
10.400 kr.
2,35 ton CO₂
8
VARMT VAND
Varmt vand
Investering
Årlig
besparelse
VARMT VAND
I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbrug på 65 liter pr. m² opvarmet
bygningsareal pr. år svarende til lavt forbrug i kontorbygninger. Dette forbrug er
naturligvis meget usikkert, idet fremtidig brug er ukendt.
VARMTVANDSBEHOLDER
Varmt brugsvand produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro. I
konto5r/tidligere omklædningshus er vandinstallation nedtaget - ude af drift, men her
har været en selvstændig lille elvandvarmer.
Fremtidigt anlæg og behov for varmtvandskapacitet vil i høj grad afhænge af den
fremtidige brug.
221 af 234
9
EL
El
Investering
Årlig
besparelse
BELYSNING
Belysningsanlæg består generelt af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle
forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. På
toiletter er der lavenergipærer i belysningsarmaturer.
Udskiftning af ældre belysningsanlæg til et-rørs armaturer med HF og
dagslysregulering i primære rum, med bevægelsesmeldere i sekundære rum.
Belysningen af de enkelte rum skal planlægges nøje under hensyntagen til den
fremtidige brug.
4.200 kr.
1,41 ton CO₂
SOLCELLER
Der er ingen solceller på bygningen.
FORBEDRING
Montering af solceller på tagflade mod vest. Det anbefales at der monteres solceller
af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres
billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Det bør undersøges om den
eksisterende tagkonstruktion er egnet til den ekstra vægt fra solcellerne. Udgift til
dette er ikke medtaget i forslaget.
Den udførte beregning bygger på en anslået afregningspris på overproduktion på 0,80
kr. og en netafgift på 560 kr.
Disse tal vil kunne variere fra område til område og i tid, så man skal ansøge om
montering af solceller for at få de præcise tal i det konkrete tilfælde.
Endvidere skal man have foretaget en nærmere analyse af, hvor stort et elforbrug der
bliver med den fremtidige anvendelse for her igennem at få fastlagt størrelsen på et
solcelleanlæg.
111.200 kr.
9.000 kr.
3,71 ton CO₂
ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER
Ejendommen er et bygningskompleks af bygninger, som rummede tekniske installationer, lager og
kontorfaciliter til en afmagnetiseringstation, som Forsvaret etablerede under anden verdenskrig. I en
årrække siden har bygningerne stået tomme. Bygningerne er træbygninger i 1 plan, der er opført i
perioden 1939 - 1945. Dog er bygning 1 ifølge BBR-meddelelsen opført i 1900, og har fra starten
åbenbart haft en anden anvendelse.
BBR kode: 490. Bygnings nr.: 001, 032, 033 og 037.
Energimærkets bygning hovedbygning består af den sammnebyggede bygninger i BBR-meddelelsen 001,
032 og 033 i alt 464 m2 opvarmet areal.
Grundlag for beregningen er BBR-meddelelse af 04-04-2014, tegningsmateriale, forbrugsoplysninger,
besigtigelse på stedet samt delvis opmåling.
I teksten har bygningerne betegnelser efter deres tidligere funktion, som går igen på nogle brugsplaner,
der ligger tilgængelige på Forsvarets Bygningstjenestes hjemmeside.
Da bygningernes fremtidige anvendelse ikke er kendt, er beregningerne i energimærket med
222 af 234
10
udgangspunkt i, at bygningerne fremover opvarmes til 20 grader, selvom der uden tvivl har været en
differentieret opvarmning af bygningerne ved deres tidligere funktion. Det udregnede høje varmeforbrug,
som bygninger og varmeanlæg står nu, har således nok aldrig været niveauet i praksis, men danner altså
grundlag for de udregnede besparelser.
Hvis bygningerne skal anvendes til eksempelvis kontor eller sportsaktivitet, vil der blive krav om
mekanisk ventilation i hvert fald i dele af bygningen, og energiforbruget hertil er ikke medtaget i
beregningen, der tager udgangspunkt i naturlig ventilation (dog er energiforbruget med moderne
ventilationsanlæg med genvinding ikke ret meget større end naturlig ventilation - især ikke hvis
bygningen ved en renovering bliver tæt på niveau med moderne bygninger).
Isoleringsniveau i vægge er som et gennemsnit skønnet at svare til 50 mm mineraluld. Det er et usikkert
skøn - i nogle ydervægge, hvor der ikke er foretaget istandsættelser er isoleringsniveauet nok snarere
svarende til 30 mm mineraluld, men i andre vægge skønnes udvendig beklædning at være blevet
udskiftet, og her er antageligt foretaget en forbedring.
Under alle omstændigheder er væggene meget langt fra nutidige isoleringskrav, som man iht.
bygningsreglementet har pligt til at efterkomme ved en gennemgribende ombygning. I nærværende
energimærkningsrapport er der generelt foreslået udvendig isolering, da udvendige beklædninger under
alle omstændigheder er i dårlig stand mange steder. Samtidigt får man mulighed for at efterisolere
soklen udvendigt, hvilket giver en betydelig tillægsbesparelse (er medregnet i forslag til efterisolering af
ydervægge).
223 af 234
11
RENTABLE BESPARELSESFORSLAG
Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være
rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i
besparelsesforslaget, skal udskiftes igen.
F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og
besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år.
Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år,
og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år.
For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved
nedsættelsen af energiregningen.
Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være
anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe,
hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen.
Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter.
Emne
Forslag
Investering
Årlig besparelse
i energienheder
Årlig besparelse
Bygning
Loft
Isolering af uisolerede loftsrum
over inventardepot med 300 mm
isolering.
92.000 kr.
Indvendig efterisolering af
skrålofter over maskinstue med
200 mm isolering.
54.900 kr.
Loft
Efterisolering af loftsrum over
fritliggende kontor med 200 mm
isolering.
16.000 kr.
101 Liter
Fyringsgasolie
1.200 kr.
Loft
Efterisolering af loftsrum over
rum mod vest ved maskinstue
med 150 mm isolering.
21.000 kr.
116 Liter
Fyringsgasolie
1.400 kr.
Efterisolering af loftsrum mod
vest i bygn. 32 med 200 mm
isolering.
20.200 kr.
Loft
Loft
224 af 234
5.012 Liter
Fyringsgasolie
59.300 kr.
73 kWh
Elektricitet
356 Liter
Fyringsgasolie
4.300 kr.
5 kWh Elektricitet
2 kWh Elektricitet
99 Liter
Fyringsgasolie
1.200 kr.
1 kWh Elektricitet
12
Lette ydervægge
Efterisolering af lette ydervægge
af træ med 200 mm isolering.
815.300 kr.
3.387 Liter
Fyringsgasolie
40.000 kr.
44 kWh
Elektricitet
Vinduer
Vinduer
Udskiftning af vinduer til nye
monteret med til tolags
energiruder
84.400 kr.
570 Liter
Fyringsgasolie
6.800 kr.
8 kWh Elektricitet
Udskiftning af afblændet vindue
til tolags energirude
4.000 kr.
18 Liter
Fyringsgasolie
300 kr.
Installation af nye luft til luft
varmepumper og Udskiftning til
ny stokerfyr med automatisk
fyring.
140.000 kr.
12.997 Liter
Fyringsgasolie
87.100 kr.
Varmeanlæg
Kedler
-5.851 kWh
Elektricitet
-21,2 Ton
Træpiller
Automatik
Montage af automatik for central
styring.
25.000 kr.
875 Liter
Fyringsgasolie
10.400 kr.
2 kWh Elektricitet
El
Solceller
Montage af nye solceller,
Monokrystaliske silicium, 6 kW
111.200 kr.
3.640 kWh
Elektricitet
9.000 kr.
1.960 kWh
Elektricitet
overskud fra
solceller
225 af 234
13
BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER
REPARATIONER
Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de
komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at
overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter,
der alligevel skal udskiftes.
Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering,
som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget.
Besparelse er med moms og energiafgifter.
Emne
Forslag
Årlig besparelse
i energienheder
Årlig besparelse
1.613 Liter Fyringsgasolie
19.100 kr.
Bygning
Terrændæk
Ophugning af eksisterende
terrændæk og støbning af nyt med
300 mm. mineraluld eller
polystyrenplader
23 kWh Elektricitet
Varmeanlæg
Solvarme
Varmefordelings
pumper
Installation af nyt 3,95 m²
solvarmeanlæg til
brugsvandsproduktion, som Vølund
vakuumrør solfanger
5 Liter Fyringsgasolie
1.400 kr.
Ny varmefordelingspumpe, som
Grundfos Magna 25-60/32-60, 85 W
228 kWh Elektricitet
600 kr.
-195 Liter Fyringsgasolie
4.200 kr.
673 kWh Elektricitet
El
Belysning
Udskiftning af belysningsanlæg
2.923 kWh Elektricitet
226 af 234
14
BAGGRUNDSINFORMATION
BYGNINGSBESKRIVELSE
Hovedbygning
Adresse ...........................................................................William Wains Gade 18
BBR nr .............................................................................101-75770-1
Bygningens anvendelse ..................................................Anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.
Opførelses år...................................................................1900
År for væsentlig renovering ............................................Ikke angivet
Varmeforsyning ...............................................................Kedel
Supplerende varme.........................................................Ingen
Boligareal i følge BBR ....................................................0 m²
Erhvervsareal i følge BBR ..............................................380 m²
Opvarmet bygningsareal .................................................464 m²
Heraf tagetage opvarmet ................................................0 m²
Heraf kælderetage opvarmet .........................................0 m²
Uopvarmet kælderetage .................................................0 m²
Energimærke ..................................................................G
Energimærke efter rentable besparelsesforslag ..........A2010
Energimærke efter alle besparelsesforslag ..................A2015
OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER
Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne.
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen.
BYGNINGSBESKRIVELSE
Bygning 2
Adresse ...........................................................................William Wains Gade 18
BBR nr .............................................................................101-75770-37
Bygningens anvendelse ..................................................Anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.
Opførelses år...................................................................1945
År for væsentlig renovering ............................................Ikke angivet
Varmeforsyning ...............................................................Blokvarme
Supplerende varme.........................................................Ingen
Boligareal i følge BBR ....................................................0 m²
Erhvervsareal i følge BBR ..............................................50 m²
Opvarmet bygningsareal .................................................50 m²
Heraf tagetage opvarmet ................................................0 m²
Heraf kælderetage opvarmet .........................................0 m²
Uopvarmet kælderetage .................................................0 m²
Energimærke ..................................................................E
Energimærke efter rentable besparelsesforslag ..........D
Energimærke efter alle besparelsesforslag ..................C
OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER
227 af 234
15
Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne.
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen.
KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSERNE
Det registrerede areal vurderes at stemme overens med oplysningerne i BBRejeroplysningsskemaet/www.ois.dk. Der er dog ikke foretaget en kontrolopmåling.
KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG
Ejers varmeforbrug er ikke oplyst. Jævnfør ovenstående ville det heller ikke være særligt interessant, da
fremtidig brug efter en ombygning vil være meget anderledes.
ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER
Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser:
Fyringsgasolie .................................................................11,78 kr. per Liter
Elektricitet til opvarmning ..............................................2,00 kr. per kWh
Elektricitet til andet end opvarmning .............................2,20 kr. per kWh
Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere.
FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER
Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før
energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør
det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse.
HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER
Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte
besparelsesforslag. På www.byggeriogenergi.dk kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan
man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På www.energistyrelsen.dk/forbruger finder du,
under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange
tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser.
FIRMA
factum2 as
Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C
[email protected]
tlf. 7025 5757
Ved energikonsulent
Carl Johan Sørensen, afd.: factum2 brønderslev, mobil 2165 9072
KLAGEMULIGHEDER
Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende
energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der
har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter
indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det
certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog
228 af 234
16
senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er
udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.maerkdinbygning.dk. Det certificerede
energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager.
Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen.
Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af
sagen.
Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en
andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere,
anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede
bygninger eller lejligheder.
Reglerne fremgår af §§ 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012.
Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om
energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra
andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage
samkøring af registre i kontroløjemed.
Energistyrelsens adresse er:
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
229 af 234
17
1432 København K
Energistyrelsens Energimærkning
Gyldig fra den 4. november 2014 til den 4. november 2021
230 af 234
Hovedbygning
1432 København K
231 af 234
Bygning 2
1432 København K
232 af 234
Bilag 12
Tilbudsblanket
233 af 234
TILBUDSBLANKET
Undertegnede
Navn
:________________________________________________________________
Stilling
:________________________________________________________________
Adresse :________________________________________________________________
CPR/CVR:_______________________________________________________________
Telefon :________________________________________________________________
tilbyder herved af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at købe den af Staten tilhørende
ejendom matr.nr. 693, Christianshavns Kvarter, København, beliggende William Wains
Gade 18, 1432 København K.
Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens
faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet.
Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår
vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag, som er nøje gennemlæst.
Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter d. 10. april 2015 på Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses hjemmeside www.forsvaret.dk/fes har undersøgt, om der er
udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg.
På de anførte vilkår tilbyder undertegnede en kontantpris på ______________________
kr.
skriver kroner_________________________________________________________00/100,
Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af
bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført § 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er
forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at man vil indstille mit tilbud til accept.
_____________________ den
/
2015
______________________________________
Tilbudsgiver/køber
234 af 234

William Wains Gade 18 1432 København K

Transcription

Similar documents

motionsture januar - Fodslaw Silkeborg

Bilag 1 - Københavns Kommune

ning (UCN), Mylius Erichsens Vej 131-139, Grøn

Opsigelse af lejlighed

Læs som pdf - kertemindesommerby.dk

Vandforsyningsplan 2014-2025

Nr. Herlev Børnehus Bygaden 32 i Nr. Herlev