4 typer læringsrum -‐ Af Bente Holtsmark, Lene Iversholt (2015

 4 typer læringsrum -­‐ Af Bente Holtsmark, Lene Iversholt (2015) 4 typer læringsrum Et fokus på børns muligheder for deltagelse i forskellige typer læreprocesser gennem dagen Der er mange forskellige læringsrum i børns hverdagsliv i et dagtilbud. Det er en kompliceret opgave at forsøge at kortlægge alle disse. Trods dette har vi forsøgt at definere nogle læringsrum, som er typiske i vores pædagogiske praksis, vel vidende, at disse ikke kan indfange hele den kompleksitet som pædagogisk praksis repræsenterer. Det har givet os mening at analysere vores måde at organisere dagligdagens læringsmuligheder på ud fra 4 forskellige typer af læringsrum. Vi har haft brug for et sådant analyseredskab, fordi vi gerne vil danne os et overblik over, hvilke læringsrum og læringsmuligheder vi får vægtet gennem den måde, vi organiserer dagen på. Traditionelt har der været en tendens til, at vi har vægtet tidspunktet fra 9.30-­‐11 og 9.30-­‐12 som det vigtigste tidspunkt af dagen, og vi har som en selvfølge anset dette tidspunkt som det vigtigste for børns læring. En analyse af denne tradition har medført, at vi har nytænkt den måde vi organiserer dagen på. Vi har især rejst spørgsmål ved institutionslogikker og -­‐vanetænkning, og vi har bl.a. sat fokus på følgende 3 faktorer: 1. Logikken i at fastholde en bestemt tidsmæssig ramme og rytme for dagen, som har været den samme i en lang årrække. 2. Logikken i den måde vi har arbejdet med store og små fællesskaber på, hvilket blandt andet ikke har levnet rum nok til at ”møde børn forskelligt” og som følge af det kunne give børn optimale udviklingsmuligheder. 3. Samt logikker om (og fokus på) de forskellige indholdsmæssige læringsmuligheder, der er i løbet af en hverdag. Nedenstående nævnes de 4 typer af læringsrum, som vi ser som mulige blik på hovedtyper af forskellige læringsprocesser, der ses i løbet af børns hverdag, og som hver især kræver noget forskelligt for voksnes opgaver og roller. Type 1 – Et fokus på Målrettede organiserede læringsgrupper: Her er fokus på specifikke læringsprocesser for mindre grupper af børnefællesskaber, hvor gruppen er sammensat ud fra bevidste overvejelser og koblet tæt til arbejdet med meget konkrete og dynamiske læreplaner, som tager udgangspunkt i næste skridt og progressionen i børns læreprocesser. I den forståelse er aktiviteten ikke styrende, men bliver mere et redskab som et fælles tredje, hvor børns læreprocesser må bygge på børns nysgerrighed, motivation, flow og deltagelsesmuligheder. Grupperne sammensættes ud fra, hvad de forskellige børn har brug for, og vi har især fokus på hvilke fællesskaber, børn – og i særdeleshed børn i udsatte positioner -­‐ kan profitere af at deltage i. I disse organiserede grupper er den/de voksne sammen med gruppen, og har ansvar for ALLE deltagende børns læringsprocesser, trivsel og deltagelsesbetingelser og deltagelsesmuligheder. Denne organisering er i praksis kendetegnet ved at gruppen er ”lukket”, forstået på den måde, at børn ikke går til og fra, men at vi er i samme ”fysiske rum”, hvor børns aktiviteter kan være forskellige og børn kan deltage og bidrage forskelligt. Sammensætningen af grupperne er organiseret af voksne. De er fleksible og justeres ud fra overvejelser om barneperspektivet – og samtidig skal de give mulighed for, at børn kan deltage i længerevarende procesforløb. Indhold, sted osv. er selvfølgelig også fleksibelt. Denne måde at organisere fællesskaber på forudsætter at den/ de voksne veksler mellem at være overbliks-­‐ og fordybelses voksen, og har fokus på at være i udviklende processer sammen med børnene og inspirere og inddrage børn. Fordelen ved denne måde at organisere på er som nævnt, at det giver mulighed for at børn kan være i længerevarende procesforløb, hvor indhold og metode justeres ud fra de konkrete mål, vi har sat os for netop de børn, der er i gruppen. Vi har nogle nye gavnlige erfaringer med at arbejde på denne måde, hvor alle børn er i mindre læringsgrupper på samme tidspunkter af dagen. Type 2: Et fokus på Målrettede læringsaktiviteter som tilbud og ”trækplaster”. Her er fokus på de mere overordnede og dannelsesmæssige læreprocesser ofte gældende for alle børn, hvor voksne er igangsættere, går foran og er inspirerende i forhold til fælles lege og fælles aktiviteter. Der er fokus på den form for læreprocesser, hvor børn er sammen om noget fælles tredje. Børn er med til at skabe og udvikle fælles kultur, og på den måde får de mulighed for at deltage i fællesskaber og selv etablere fællesskaber, fordi de har kendskab til ”det fælles tredje”. Dette forudsætter, at der arbejdes systematisk med voksnes positioneringer rundt i huset, samt at voksne arbejder bevidst med rolle og opgavefordelinger. Fx når en voksen har ”tilbuds / trækplaster” aktivitet, så må andre voksne have andre roller, som fx at være mere støttende ved siden af og støtte børns deltagelsesmuligheder og have overblik over resten af børnene. Vi har erfaring med at denne organisering er god på bestemte tidspunkter af dagen, blandt andet eftermiddagene og ydertidspunkterne. Her kræves, at vi samarbejder og tænker os som et fælles personale i huset, og også i voksenhøjde gør op med en stuetænkning. Dette giver både nogle ressourcemæssige muligheder, og vi ser det som et opgør med at ””rum” lukkes ned og børn samles på stadig færre kvadratmeter jo mere dagen skrider frem. Type 3: Et fokus på Læringsrum med plads til de friere lege-­‐ og læreprocesser. Her er der fokus på det der sker mellem børn og de vigtige læreprocesser, der gives mulighed for, når der skabes rum for børns friere udfoldelsesmuligheder gennem selvvalgte aktiviteter og selvvalgte fællesskaber. Her er den voksnes rolle skiftende fra at være observerende til at være mere ”ved siden af” og støttende og bidragende, så børns lege kan fortsætte og videreudvikles. Type 4: Et fokus på læringsrum for alle de små og ”store” hverdags-­‐læreprocesser og hverdagsrutiner Her er fokus på at vægte alle de små læreprocesser, der er i en hverdag, som kan være meget forskelligartede og foregå i mange stunder i løbet af en dag. Der må arbejdes med konkrete målsætninger for hverdagens rutiner, som fx læringsmål for garderobe, spisning, hygiejne, overgange etc. Vi har erfaring med, at netop hverdagens små læreprocesser skal prioriteres, og der skal gives tid og rum til nærvær og støtte til mestring. Vi må være optaget af, hvordan hverdagens processer er gode læringsrum for børnene, og hvordan børn inddrages og hjælper hinanden.