Bachelor projekt Sara Munk Sørensen KPS12256

Transcription

Bachelor projekt
Sara Munk Sørensen KPS12256
&
Mariam Taherian KPS12245
Vejleder: Morten Knudsen
Afleveringsdato: 12. juni 2015
Antal anslag med mellemrum: 79.613
Må gerne udlånes til biblioteket
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................................................. 3
1. Indledning ................................................................................................................................................................ 4
2. Emneformulering .................................................................................................................................................. 5
3. Problemformulering............................................................................................................................................. 5
4. Case ............................................................................................................................................................................. 6
4.1 Konkret case ..................................................................................................................................................... 7
5. Metode ....................................................................................................................................................................... 8
5.1 Begrundelse for valg af videnskabsteoretisk tilgang i vores opgave ......................................... 8
5.2 Design af feltarbejde...................................................................................................................................... 8
5.3 Den hermeneutisk fænomenologiske tilgang i forhold til interview spørgsmål ............... 8
5.4 Den kvalitative interviewmetode ........................................................................................................ 9
5.5 Fordele og ulemper ved at anvende den kvalitative interviewmetode ................................ 9
5.6 Det semistrukturerede interview .......................................................................................................... 10
5.7 Præsentation af informanter ................................................................................................................... 10
5.8 Case .................................................................................................................................................................... 10
5.9 Valg af teoretikere ........................................................................................................................................ 11
6. Afgrænsning .......................................................................................................................................................... 14
7. Teori afsnit ............................................................................................................................................................. 15
7.1 Oplevelsen af sammenhæng samt stressorer ifølge Antonovsky .............................................. 15
7.2 Trivsel ifølge Martin Seligman ................................................................................................................ 19
7.3 Normalisering og afvigelser ifølge Ejrnæs & Madsen .................................................................... 21
7.4 Livskvalitet Siri Næss & Madis Kajandi ............................................................................................... 24
8. Empiri ...................................................................................................................................................................... 26
8.1 Socialpsykiatrien .......................................................................................................................................... 26
8.2 Diagnosen paranoid skizofren................................................................................................................. 28
8.3 WHO definition på sundhed ..................................................................................................................... 28
8.4 Thorupgården ................................................................................................................................................ 29
9. Analyserende diskussion .................................................................................................................................. 31
9.1 Antonovsky ..................................................................................................................................................... 31
1
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
9.2 Martin Seligman ............................................................................................................................................ 33
9.3 Ejrnæs & Madsen .......................................................................................................................................... 36
9.4 Siri Næss & Madis Kajandi ........................................................................................................................ 39
9.5 Lovgivningen .................................................................................................................................................. 41
9.6 Pædagogens rolle ......................................................................................................................................... 42
10. Konklusion........................................................................................................................................................... 44
11. Perspektivering ................................................................................................................................................. 46
12. Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 47
12.1 Primær litteratur........................................................................................................................................ 47
12.2 Bøger .......................................................................................................................................................... 47
12.3 Hjemmesider ........................................................................................................................................... 48
12.4 Sekundær litteratur .................................................................................................................................. 50
13. Bilag........................................................................................................................................................................ 51
13.1 Interviewskema ........................................................................................................................................ 51
2
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Forord
Hjertet galoperer og banker hårdt, hænderne ryster og tårerne triller ned af kinderne. Dorte
ligger krøllet op i hjørnet af sin seng. Man kan høre regnen ramme ruden og radiatoren er
skruet helt op, klokken er 22:47 og det er lørdag aften, på en kold november dag. Dorte sidder
på sin enkeltmands seng ovre i hjørnet og klamre sig op mod væggen, hun kigger ud over sin
stue hvor fjernsynet står på en lille hvid kommode, men er slukket. Hendes vægge er
dekoreret med mange små håndlavede malerier og gamle billeder af hendes familie. Hendes
sofa står oppe mod vinduet hvor det ene hjørne er fyldt med tøjbamser, som Dorte har samlet
på i mange år. På sofabordet står aftensmaden der endnu og lugten af karry hænger stadig i
værelset efter den færdiglavede boller i karry ret, som Dorte begyndte at spise af omkring
klokken 18.
Da Dorte satte sig for at spise sin aftensmad tidligere den aften, begyndte hun pludselig at få
det dårligt og høre meget høje stemmer. Dorte har nogle redskaber, som hun har lært at bruge
når hun bliver påvirket af sine stemmer, men stemmerne var så høje at Dorte stoppede med at
spise og kravlede over i hjørnet af sengen. Det er nu over 4 timer siden at Dorte satte sig over i
sengen og hun er frosset fast og kan ikke rykke sig for at komme ud på gangen og finde noget
personale. Dorte har fået et massivt angstanfald, som hun ikke selv kan håndtere.
Pludselig lyder der et kæmpe brag udefra, det er begyndt at tordne. Dorte hopper op fra
sengen og hun bliver chokeret og løber ud mod hoveddøren. Dorte kommer ud på gangen
hvor hun kigger til højre også til venstre, ned af de lange kolde gange med værelsesdøre hele
vejen ned. Der står en sofa længere ned af gangen med pletter på, den ser slidt og gammel ud,
vinduerne har fedtfingre på og man kan næsten ikke se ud af dem. Dorte bevæger sig ned
mod personalerummet hvor hun banker stille på døren, døren bliver åbnet og det er Dortes
kontaktperson Inge der åbner døren. Dorte ånder lettet op.
3
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
1. Indledning
Ud fra arbejdet i vores 3 praktik, har vi fået inspiration til at undersøge opnåelsen af
livskvalitet for en borger med diagnosen paranoid skizofreni. Vi mener, at dette begreb er
vigtigt i understøttelsen af borgernes peronlige udvikling. Ydermere finder vi det interessant,
da dette har været et begreb vi har været i berøring med, i vores praktikker og som har givet
mulighed for undring omkring vores rolle i arbejdet med at fremme livkvalitet hos borgerne.
WHO skriver således: ”Livskvalitet læner sig op ad trivsel og mental sundhed. Sundhed er ikke
længere et spørgsmål om grøntsager, gode motionsvaner, nul røg og moderat indtag af alkohol.
Sundhedsbegrebet bredes ud. WHO, EU og Sundhedsstyrelsen siger samstemmende: Ingen
sundhed uden mental sundhed”.1
Førhen har mennesker med diagnosen paranoid skizofreni været stemplet som kroniske syge
og det var derfor uopnåeligt for dem at blive ”sunde” eller ”raske”. Samfundet er dog begyndt
at indse forbindelsen mellem livskvalitet og trivsel og det at være sund. Opfattelsen af en
sund balance mellem krop og sind, er blevet mere fundamental i definitionen af sundhed.
Spørgsmålet er derfor, hvorledes vi som pædagoger, kan fremme livskvalitet hos disse borger,
trods muligheder og begrænsninger. For hvem definerer hvad livskvalitet er for den enkelte?
For at komme nærmere ind på dilemmaerne i arbejdet med livskvalitet, har vi valgt tage
udgangspunkt i botilbuddet Thorupgården, som er under en § 108. Her tilbydes der et
døgnbemandet bocenter for dem som har brug for grundlæggende støtte, pleje og behandling,
samt hjælp til at klare daglige gøremål.
Vi vil ud fra inspiration fra vores praktikker, udarbejde en fiktiv case, som tager udgangspunkt
i dilemmaet omkring hvem der har retten til at definere livskvalitet for den enkelte borger.
Yderligere vil vi henholdsvis interviewe en pædagog, samt en leder fra botilbuddet
Thorupgården.
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/udgivelser/bladet/2011/blad-nr.-2/leder-livskvalitet-trivsel-ogmental-sundhed
1
4
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Vores mål vil være, at undersøge hvorledes disse to professioner anskuer livskvalitet for den
enkelte borger. Vi finder dette fokus interessant, da vi i vores søgning omkring forskning, på
livskvalitet i arbejdet med mennesker med sindslidelser, følte en mangel på indsigt. Dette gav
os en underen omkring hvorfor fokusset på livskvalitet ikke er større i arbejdet med denne
målgruppe. Vi mener, livskvalitet er et vigtigt element for mennesker generelt og specielt
mennesker der er ramt af en psykisk lidelse.
Dette bringer os videre til vores emneformulering:
2. Emneformulering
Pædagogens handlemuligheder med henblik på livskvalitet, i arbejdet med en borger
med diagnosen paranoid skizofreni.
3. Problemformulering
Hvilke muligheder og begrænsninger er der i pædagogens arbejde, med henblik på at
fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen paranoid skizofreni?
Herunder vil vi kigge på de etiske dilemmaer i forhold til at definere borgernes
livskvalitet.
5
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
4. Case
Dorte på 45 år bor på Thorupgården 2 sal og er af dansk herkomst. Dorte debuterede i en ung
alder og fik diagnosen paranoid skizofreni som 20-årig. Dorte startede sit møde med
psykiatrien, med at være under udredning på den lukkede afdeling på Sankt Hans hvor hun
boede i cirka 2 år.
Herefter fik hun tilbudt en bolig på Thorupgården hvor hun nu har boet i cirka 23 år. Her bor
hun i 2 rumsbolig, som har eget bad og køkken.
Dorte har nu været medicin fri i snart 1 år og er blevet defineret af de ansatte som værende
velfungerende. Dorte har et skåne job 3 gange om ugen, i Føtex, hvor hun sætter varer på
plads. Ud over arbejdet i Føtex er hun meget aktiv i Thorupgårdens værested, Cafeen, hvor
hun dagligt kommer og er med til de daglige aktiviteter. Dorte deltager også når der er ture ud
af huset. Dorte laver selv mad i sin lejlighed og har tit gæster på besøg, som hun inviterer til at
spise med. Hun har en støtteven der kommer og besøger hende 1-2 gange om ugen.
Dorte har ingen børn, men hun har en søster som kommer og besøger hende cirka hver 14
dag, samt en gammel mor der bor på plejehjem.
Dorte har stadigvæk lidt symptomer i form af stemmer, som kan træde frem når Dorte bliver
presset i sin hverdag. Dorte har dog de redskaber der skal til, for kunne bruge stemmerne
konstruktivt eller helt ignorer dem. Yderligere har de ansatte oplevet at Dorte har haft nogle
angstanfald, som er kommet til udtryk når hun har haft en følelse af ensomhed.
6
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
4.1 Konkret case
Det er tirsdag eftermiddag og i et af Thorupgårdens mødelokaler holder 2 sals personale den
ugentlige supervision. Til mødet er hele personalegruppen, samt lederne tilstede. Dorte er i
dag den beboer, som er oppe til supervision.
Ledelsen giver udtryk for, at de syntes, at det er ved at være tid til at Dorte kommer i egen
bolig udenfor institutionen. Deres begrundelse for dette er, den store udvikling i Dortes
selvstændighed. Hun har job, har et velfungerende privatliv, formår at holde sig selv og sin
lejlighed ren og pæn. Yderligere har hun en stor omgangskreds og sin støtteven der kommer
1-2 gange om ugen. De runder af med, at de både mener at det personligt for Dorte og
økonomisk for Thorupgården, ville være det mest optimale. Lederen tilføjer ydermere, at han
ser det som en Win-Win situation, der vil gavne både Dorte og institutionen.
Inge som er Dortes kontaktperson gennem 6 år, stiller spørgsmålstegn ved dette forslag. Inge
giver ledelsen ret i alle deres observationer omkring Dorte, men tilføjer at hun ikke er enig i
deres tiltag om at Dorte skal flytte i egen bolig. Inge tilføjer nogle episoder, hun har haft med
Dorte. Episoder hvor Dorte har fået angstanfald, da hun ikke kan klare tanken om ensomhed.
Disse anfald kommer til udtryk ved, at Dorte er mere opsøgende og har brug for at snakke
med personalet. De gange det har været værst, har hun måtte have støtte på, selv for at gå ud
at handle i supermarkedet. Inge fortæller også, at når Dorte er presset, bliver hendes
stemmer værre og Dorte har selv givet udtryk for, at hun ikke kan lide at være alene, når dette
sker. Inge har igennem det sidste års tid arbejdet på at give Dorte nogle redskaber til at kunne
definere livskvalitet for hende selv. Grundlaget for dette har været at give Dorte en forståelse
af hendes egne kompetencer og give hende en selvforståelse og forståelse for hvad der har
betydning i hendes liv. Det har Inge gjort igennem samtaler og vejledning med Dorte, hvor
fokus har ligget på at skabe rammer for hvad der er vigtigt for Dorte i hendes liv og hvad der
kan bidrage til at Dorte trives bedre i hendes hverdag.
Inge siger, at hun har snakket med Dorte omkring mulighed for at komme i egen bolig, men
dette har Dorte med det samme afvist, da hun ikke føler hun kan klare det. Og som Inge slutter
af med at sige, så kunne grundlaget for at Dorte er så velfungerende som hun er, måske ligge i
at hun lige præcis bor på Thorupgården.
7
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
5. Metode
5.1 Begrundelse for valg af videnskabsteoretisk tilgang i vores opgave
Vi har valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske tilgang. Vi anvender tekster ud fra den
hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at vi derfor må være sig bevidst om, at vi fra starten
har en forforståelse.
Kunsten er at sætte denne forforståelse i anvendelse og være ydmyg og åben over for de
oplysninger kilderne giver.
Vi vil i vores opgave være bevidst om, at lade vores egen forforståelse være måden hvorpå vi
vil anskue andres forforståelser. Litteraturen vi anvender i opgaven skal give os en
delforståelse af de ting, som skal være med til at give os og vores læser viden omkring emnet
og de problemer, der belyses i vores opgave.
Vi har i vores opgave anvendt litteratur og teorier, som har forskellige menneskesyn og
derved forskellige måder at anskue verden på. De fleste af vores teoretikere ligger indenfor
den hermeneutiske tilgang og dette indebærer at de tager udgangspunkt i forforståelser og
hvorledes de har betydning for anskuelsen af verden. På trods af vi har anvendt teoretikere
med forskellige menneskesyn og tilgange, mener vi at sammenkoblingen af disse giver et godt
udgangspunkt for besvarelsen af vores problemstilling.
5.2 Design af feltarbejde
5.3 Den hermeneutisk fænomenologiske tilgang i forhold til interview spørgsmål
Vi har i vores udformning af spørgsmål til interviewet, udarbejdet spørgsmål som funderer på
den hermeneutisk fænomenologiske tilgang. Med dette mener vi, at vi ud fra vores spørgsmål
ligger vægt på hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden og hvordan
mennesket fortolker mening, samt hvordan deres forforståelser kan være med til at have
indflydelse på deres oplevelse af verden.2 Vores interviewskema er vedlagt som bilag og vi har
inddraget svarene fra spørgsmålene direkte i vores analyserende diskussion. Vi har taget
udgangspunkt i 6 forskellige temaer som sammen skulle kunne give os mulighed for at
besvare vores problemformulering bedst muligt.
2Kvale,
Steinar og Brinkmann, Svend side 30+31
8
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Vi har optaget vores interview via lyd og skrevet notater, som tilsammen har hjulpet os til at
kunne inddrage svarene i vores analyserende diskussion.
5.4 Den kvalitative interviewmetode
Vi har i denne opgave valgt at anvende den kvalitative interviewmetode. Vores forudsætning
for netop at vælge denne interviewmetode er, at vi finder interviewet brugbart i forhold til
besvarelsen af vores problemformulering. Hvilke muligheder og begrænsninger er der i
pædagogens arbejde, med henblik på at fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen
paranoid skizofreni?
Den kvalitative interview er funderet i samtaler fra virkeligheden. Den forsøger, at forstå
verden som den interviewede oplever. Der er mange forskellige former for interview, men
den form, vi her i opgaven vil lægge fokus på, er forskningsinterview. Dette har til formål at
udveksle synspunkter mellem to personer og fremskaffe en grundigt efterprøvet viden. Det
ligger i selve ordet, inter view. Det, at samtale om et fælles anliggende.3
5.5 Fordele og ulemper ved at anvende den kvalitative interviewmetode
Fordelene ved den kvalitative interviewmetode, er at den der svarer har mulighed for at være
nuanceret, især med hensyn til holdninger, værdier og komplekse sammenhænge. Yderligere
er der mulighed for at stille intime spørgsmål og derved kan intervieweren få viden om
forhold, som intervieweren ikke er opmærksom på. Der er mulighed for at stille mange
spørgsmål samt få gyldige besvarelser.
Ulemperne ved den kvalitative interviewmetode er at interviewerne har stor mulighed for at
påvirke svarene. Der kan være risiko for at få svar på forhold, som er uden interesse for
interviewspørgsmålene, så det kræver at intervieweren har stor erfaring.4
3Kvale,
4
Steinar og Brinkmann, Svend side 18+19
http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-TM-B1-2012-Fig-K7.pdf
9
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
5.6 Det semistrukturerede interview
Vi har i opgaven valgt at udføre et semistruktureret interview, da dette er en af de
interviewformer, som åbner flest muligheder i forhold til ændringer undervejs i interviewet.
Det semistrukturerede interview, er et interview som udføres på baggrund af en aktuel
skabelon for interviewet. På forhånd har man udarbejdet nogle spørgsmål/emner, som man
ønsker at spørge ind til. Dette vil dog kun være en foreløbig interviewguide, som man til
enhver tid kan ændre på. Dette vil være på baggrund af tanken om, at der i samtalen med den
interviewede, kan dukke ting op, som der er behov for at spørge uddybende ind til. Derved vil
man kunne opnå større viden om emnet.
Det semistrukturerede interview lægger op til, en fortolkning af de beskrevne fænomener,
hvilket giver mulighed for at opnå ny viden og indsigt på området.5
5.7 Præsentation af informanter
Til vores interview har vi valgt 2 informanter. Begge informanter er ansat på Thorupgården.
Den ene er ansat som afdelingsleder på 2 sal og den anden er uddannet pædagog og er
ligeledes ansat på 2 sal. Vi har valgt at stille informanterne samme spørgsmål, så vi får et
resultat som kan sammenlignes/anskues med hinanden.
5.8 Case
Vi har valgt at inddrage en fiktiv case som skal kunne hjælpe os med at besvare vores
problemformulering og derved understøtte resten af vores empiri. Casen starter henholdsvis
med en indledning om personen Dorte og derefter et konkret eksempel på en problemstilling
som kunne være aktuel i den pædagogiske praksis.
5
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend side 30
10
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
5.9 Valg af teoretikere
Martin Seligman
Vi har i vores opgave valgt at inddrage Martin Seligmans teori om trivsel, for at afklare vores
problemstilling, med henblik på mennesker med paranoid skizofreni og hvilke muligheder og
begrænsninger der ligger i den optimale opnåelse af trivsel. Martin Seligman(1942-) er en
berømt amerikansk psykolog og forfatter. Seligman er kendt for sit arbejde i forhold til teori
positiv psykologi. Denne teori er meget populær blandt videnskabelige og kliniske
psykologer.6
Aaron Antonovsky
Vi har yderligere valgt at inddrage Aaron Antonovsky teorier omkring oplevelsen af
sammenhæng samt stressorer. Vi vil bruge disse teorier til at understøtte vores
problemstilling i forhold til, hvorledes opnåelsen af den optimale livskvalitet, bliver påvirket
af det meningsfulde og håndterbare i ens liv. Samt hvilken effekt forskellige former for
stressorer, kan være med til at sænke opnåelsen af livskvalitet. Aaron Antonovsky (19231994) var en israelsk/amerikansk sociolog og akademiker. Hans teorier går ud på at
undersøge konteksten mellem stress, sundhed og velvære.7 Antonovsky var med til at skabe
et paradigme skift, således at der blev mindre fokus på hvorfor man blev syg og mere på hvad
der gjorde mennesker raske og robuste. Denne synsvinkel kan blandt andet bidrage til vores
opgave, med henblik på, at vi får fokus på de positive elementer, som gør at det enkelte
menneske oplever en bedre ”oplevelse af sammenhæng”.
Bent Madsen
For at få et indblik i begrebet udsathed, har vi valgt at anvende Bent Madsen. Vi syntes, at Bent
Madsens teori omkring normalisering og afvigelse, giver en konkret forståelse af de normer,
som samfundet sætter. Samt hvad det indebærer at være inden for normaliteten og være
afvigende. Bent Madsen(1947-) som er uddannet cand. Pæd., lærer. og er lektor Aarhus
Universitet.8
http://totallyhistory.com/martin-seligman/
http://www.jewage.org/wiki/en/Article:Aaron_Antonovsky_-_Biography
8 http://www.inklusionsakademiet.dk/netvaerket/bent-madsen/
6
7
11
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Preben Brandt
Vi har ydermere valgt at anvende Preben Brandts bog ”Socialpsykiatri - psykiatri på
humanistisk grundlag”, kapitel 9 ”Socialpsykiatriens arbejdsgrundlag”. Vi har valgt at
inddrage dette kapitel for at give et indblik i hvad socialpsykiatrien er og hvilke instanser der
tilstede. Preben Brandt(1944-) har en doktorgrad i medicin, nuværende socialoverlæge på
Projekt UDENFOR som administrativ leder samt forsknings- og projektansvarlig.9
Siri Næss og Madis Kajandi
Siri Næss blev født i 1927, og er norsk psykolog og samfundsforsker. Hun er ansat på
NOVA(Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring)10. Siri Næss har udgivet
flere bøger om livskvalitet, den mest kendte er ”Livskvalitet som psykisk velvære”, som er
udgivet i 2001. Vi har valgt at anvende Siri Næss teori om livskvalitet til at belyse vores
problemformulering. Vi mener, at hendes definition kan anvendes som et subjektivt fænomen,
som giver et helhedsbillede af hvordan livskvalitet kan defineres og opnås for et menneske
med en diagnose.
I forbindelse med Siri Næss teori om livskvalitet har vi valgt at inddrage en model, som er
udarbejdet af den svenske psykiater Madis Kajandi. Denne model er en forlængelse af teorien
om livskvalitet og modellen understøtter hvilke faktorer, som har indflydelse på opnåelsen af
livskvalitet.
Morten Ejrnæs
Morten Ejrnæs er sociolog og lektor på Aalborg Universitet og er en af de førende danske
sociologer på området omkring fattigdom og social arv.11 Vi har valgt at tage udgangspunkt i
Morten Ejrnæs’ syn på sociale problemer og til dette har vi anvendt kapitel 1 sociale
problemer i bogen ”Sociologi og socialt arbejde”.
http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/preben-brandt
https://www.hioa.no/tilsatt/sina
11 http://personprofil.aau.dk/107309
9
10
12
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
WHO og sundhedsstyrelsen
WHO som står for World Health Organization er en verdenssundhedsorganisationen. Den blev
oprettet i 1948 og i 2013 var der 194 lande som var medlemmer.
WHO arbejder består i at styrke nationale sundhedsvæsener. WHO er førende i kampen imod
forskellige smitsomme sygdomme, som fx malaria, tuberkulose, aids og influenza.12
Vi har valgt at anvende WHOs definition på sundhed samt diagnosen paranoide skizofreni da
WHO er den førende kilde indenfor rammesætningen af disse.
Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed og de
sætter fælles rammer og retninger for sundheden med fokus på borgere og patienter.
Sundhedsstyrelsens opgaver består i at samarbejde med beslutningstagerene. Dette
understøtter at befolkningen har mulighed for at leve sundt og kan få behandling i et
sundhedsvæsen af høj faglig kvalitet.
Sundhedsstyrelsens arbejde består blandt andet af disse nedenstående opgaver:
 De godkender og overvåger medicin (- herunder apoteker, medicinpriser, bivirkninger
mm.)
 De giver og tager autorisationer (18 forskellige faggrupper – fra bandagist til tandplejer)
 De rådgiver og oplyser (- befolkningen, sundheds-professionelle og myndigheder)
 De planlægger og godkender (- placering af speciale funktioner, pakkeforløb,
sundhedsaftaler mm.)13
Vi har anvendt sundhedsstyrelsen, til at få yderligere baggrundsviden om hvorledes Danmark
anskuer sundhed samt psykisk sygdom.
12
13
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/WHO
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/om-os
13
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
6. Afgrænsning
Vi har i vores opgave valgt at tage udgangspunkt i målgruppen mennesker med psykiske
lidelser. Dette er på baggrund af vores sidste praktik i socialpsykiatrien.
Vi har afgrænset os i vores opgave ved at anskue livskvalitet i kontekst med en borger med
diagnosen paranoid skizofreni.
Vi har valgt at fordybe os i hvilke muligheder og udfordringer der ligger i arbejdet med at
definere livskvalitet hos et menneske med en psykisk lidelse og hvorledes mennesket kan
opnå bedre livskvalitet og trivsel. Vi vil dermed dette undersøge dilemmaerne, der kan ligge i
det pædagogiske arbejde.
Ud fra vores interview vil vi kunne få et indblik i hvordan og i hvilken grad livskvalitet spiller
en rolle i de socialpsykiatriske tilbud.
Vi vil ikke beskæftige os dybdegående med magtdimensionen i forhold til pædagogens rolle
selvom dette er en interessant problematik. Vi har derimod valgt at afholde os fra dette og
fremhæve emnet omkring livskvalitet i forhold til den pædagogiske praksis.
14
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
7. Teori afsnit
7.1 Oplevelsen af sammenhæng samt stressorer ifølge Antonovsky
”Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)
livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse
af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed”.14
Følelsen af sammenhæng indebærer tre komponenter, som sammen udgør at en person kan
have oplevelsen af sammenhæng: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
 Begribelighed: Det handler om, hvordan mennesket i en vis udstrækning oplever
indre og ydre stimuli, som fornuftsbetonet begribelige. Når tingene omkring
mennesket opleves sammenhængende og struktureret og ikke kaotiske, uordnede eller
uforklarlige opleves der begribelighed. Personer med en stærk følelse af begribelighed
forventer at de stimuli som de kommer til at opleve i fremtiden er forudsigelige.
 Håndterbarhed: Dette er hvordan og hvorledes et menneske er i stand til at bruge
deres ressourcer som de har til rådighed, til at håndtere de krav som der bliver stillet
til dem i deres hverdag. Hvis den belastningsbalance som personen bliver udsat for,
ikke er tilsvarende med personens kunnen, kan kravene ofte kræve yderlige støtte fra
andre og dette vil typisk være fra nære relationer. Personer som besidder de
ressourcer der skal anvendes til at kunne håndtere de daglige krav vil ikke føle sig som
offer i forhold til deres omstændigheder og vil ikke føle sig uretfærdigt behandlet af
livet.
 Meningsfuldhed: Her er det hvordan mennesket ser på de udfordringer som personen
møder i livet. Om man ser udforingerne som meningsfulde for en selv, og om
udfordringerne er værd at engagere sig i. Det kan hos den enkelte øge
motivationslysten samt deres deltagelighed i livet. Ved meningsfuldhed bliver krav og
problemer opfattet som udfordringer. 15
14
15
Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 5
Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 88+89
15
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
16
En sammenfatning af de tre komponenter vil styrke mennesket oplevelse af sammenhæng og
Antonovsky definere således følelsen af sammenhæng: ”Oplevelsen af sammenhæng er en
global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende,
men også dynamisk følelse af tillid til at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er
strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for
en til at klare de krav disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at
engagere sig i.”17
16
17
http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20sundhed/Salutogenese.aspx
Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 88
16
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Stressorer
Som menneske med diagnosen paranoid skizofreni, kan man blive udsat for meget stress og
mange nederlag i sin hverdag. Man har derfor brug for at kende ens egne grænser og have
redskaber til at skabe forståelse for de svære situationer, som kan opstå i hverdagen, samt
have strategier til at kunne håndtere de daglige udfordringer.
De ting der kan være med til at skabe de stressede situationer i hverdagen, kalder Antonovsky
for stressorer. Disse stressorer er kriser, konflikter, spændinger og sygdom. Ifølge
Antonovsky så kan alle mennesker bliver ramt af stressorer og hvert individ vil ud fra de
mestringsstrategier, som de besidder, reagere forskelligt på påvirkningen fra disse stressorer.
Stressorerne kan hos de mennesker, der har en svag følelse af sammenhæng, medføre at de
kan føle sig presset og reagere med følelser så som, raseri, skam, angst, opgivenhed og
forvirring. Modsat så kan mennesker, som har en stærk følelse af sammenhæng, få en følelse
af ærgrelse, rædsel, smerte, arrigskab og vrede.
Stressorer er ifølge Antonovsky en almindelig del af livet og det er af en forkert opfattelse at
tro, at ”sunde” mennesker, er mennesker der ikke har været udsat for stressorer. Det handler
derimod om, hvorledes man anskuer og håndtere de stressfyldte situationer, som opstår
igennem livet. Stressorerne har en individuel påvirkning og man kan derfor ikke på forhånd
forudsige, hvilke konsekvenser givne levevilkår og de dertil hørende stressorer har for
individets sundhed. Antonovsky siger endvidere, at man ikke skal tro at disse stressorer
nødvendigvis er negative. Det at være udsat for pres, under de rette vilkår kan være
udviklende og på længere sigt øge personens modstandskraft.18
Hvis vi kigger nærmer på Antonovskys opmærksomhed på sundhed, så forslår han ”…..at vi
vender opmærksomheden fra sygdom til sundhed. Hans salutogenetiske idé indebærer, at man i
stedet for at fokusere på, hvad der gør folk syge, i stedet fokusere på, hvad der holder folk raske. I
mindre grad fokuserer på risikofaktorer og stressorer, og i højere grad på ressourcer og
mestrings-strategier.”19
Ud fra denne kontekst mener Antonovsky, at mennesket bedre ville kunne håndtere de
forskellige stressorer i livet, hvis de har indsigt i og kan anvende deres ressourcer og
mestringsstrategier. Bliver menneskets robusthed videreudviklet, så øges deres livsmod,
18
Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 86-87
& Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 96
19Jensen
17
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
livsglæde og mestringsevner, som i sidste ende skal have en sundhedsfremmende indvirkning
på det enkelte menneske.
Delkonklusion
Vi har valgt, at anvende teorien omkring oplevelsen af sammenhæng til at skabe en forståelse
af de muligheder og begrænsninger som Dorte har eller kan opleve i forhold til at opnå
sundhedsbegrebet livskvalitet. Derudover mener vi, at teorien om stressorer kan være med til
at underbygge de begrænsninger der kan ligge i Dortes opnåelse af oplevelsen af
sammenhæng, samt kaste et blik på de stressorer der kan være negative eller positive for
Dortes i hendes liv.
18
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
7.2 Trivsel ifølge Martin Seligman
Teorien omkring trivsel kommer oprindeligt ud fra teorien om autentisk lykke og er
udprunget fra positiv psykologi, som har til formål at øge livstilfredsheden. Seligman forklarer
at autentisk lykke er meget forskellig i forhold til trivsel. Det er måden hvorpå man måler dem
på, som er forskellen.20
Når man skal måle hvor meget livstilfredshed lykke kan medføre i vores liv, vurderes det ud
fra en skala fra 1 til 10 og den person som har mest positiv emotion, størst engagement og det
mest meningsfulde liv, er dem der de lykkeligste. I teorien om trivsel er det flere elementer
der til sammen gør, at man trives. I boksen kan der ses forskellen på både måledimensionen
og målet for de to teorier.
Teorien om autentisk lykke
Teorien om trivsel
Emne: lykke
Emne: trivsel
Måledimension: livstilfredshed
Måledimensioner: positiv emotion,
engagement, mening, positive relationer og
præsentation
Mål: øget livstilfredshed
Mål: øget trivsel i kraft af eget positiv
emotion, engagement, mening, positive
relationer og præsentation
21
Seligman forklarer hvordan trivsel i sin struktur er ligesom vejret eller frihed, altså at der er
ingen enkelt målestørrelse. Når man for eksempel skal måle på vejret så er der flere
elementer der bliver målt, som bidrager til vejret, det er både temperaturen, fugtigheden,
vindhastigheden, lufttrykket osv. Det samme er måden hvorpå at trivsel måles. Det er ingen
enkelt målstørrelse som definerer trivsel udtømmende, der er flere elementer som bidrager
til trivsel og elementerne i trivsel kan hver især måles.22 De 5 elementer som der som teorien
om trivsel rummer, er: positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og
præsentation.
Segilman, Martin, At lykkedes, side 24+25
Segilman, Martin, At lykkedes, side 24
22 Seligman, Martin, At lykkedes, side 26+27
20
21
19
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
De 5 elementer som teorien om trivsel rummer:
 Positiv emotion
Det er her at lykke og livstilfredshed er aspekter som påvirker positiv emotion. Positiv
emotion handler om det behagelige liv. At man foretager sig ting for sig selv, som gør en glad,
det kan være at få en gang massage, fordi det giver en velbehag. Det kan både være behagelige
oplevelser og herlige minder.
 Engagement
Det er her man næsten glemmer sine tanker og følelser når man foretager sig noget, man kan
føle sig så engageret at man kan glemmer tid og sted. Man er så engageret, at man kan føle
nydelse, ekstase, tryghed og varme. Det kan yderligere beskrives som en nydelsestilstand i
nuet.23
 Mening
Med mening menes der, at der er en mening med man er til og at man har et formål her i livet.
Mening skal forstås, som man tilhører noget og er her for at tjene noget.
 Præstation
Vi mennesker eftersøger succes, præsentation, vinding, bedrifter og mestring for hvor egen
skyld. Når vi som mennesker præsterer noget, for eksempel vinder i et spil, som vi er gode til
så giver det mening for os. Vinding for vindingen skyld. At præstere er en bedrift eller at
udrette noget.24
 Relationer
Vi mennesker kan ikke leve uden andre mennesker, derfor er andre mennesker et vigtigt
aspekt for vores trivsel. Vi har brug for nære venner og familie i vores liv, vi har brug for
nogen vi kan betro os til. Andre mennesker er den bedste modgift mod nedture i livet og den
bedste enkeltmedicin for opture. Vi har som mennesker behov for et godt netværk.25
Seligman, Martin, At lykkedes, side 29
Seligman, Martin, At lykkedes, side 29+30
25 Seligman, Martin, At lykkedes, side 32
23
24
20
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Delkonklusion:
Vi har valgt at anvende teorien omkring trivsel til at anskue hvordan Dorte igennem de 5
elementer som trivsel indebærer, kan opnå en bedre livskvalitet. Vi anser, at denne teori kan
støtte Dorte i at definere, hvilke områder hun selv føler manglende fokus og støtte. Desuden
kan Inge anvende de 5 elementer i teorien om trivsel, til at få bedre overblik over hvor hendes
fokus, som kontaktperson skal være.
7.3 Normalisering og afvigelser ifølge Ejrnæs & Madsen
For at kunne definere hvad det vil sige at være inde for samfundets normer, er vi nød til at
beskue begrebet socialt afvigelse.
Pædagogerne er en af de professioner, der i deres daglige praksis kommer i berøring med,
hvad der på den ene side vurderes eller anskues som normalt og hvad der på den anden side,
set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, vurderes som afvigende. Når et individ udviser
social afvigelse kan det også betegnes, som en der besidder sociale problemer. Disse sociale
problemer kommer til udtryk gennem forskellige former for adfærd eller tilstande, som ikke
bliver tolereret eller accepteret af samfundet.
”Når de fleste mennesker i et samfund, er enige om, at der eksisterer en tilstand, som truer
livskvaliteten og deres mest påskønnede værdier, og de også er enige om, at der bør gøres noget
for at forberede denne tilstand, så siger sociologer, at samfundet har defineret denne tilstand
som et socialt problem.”26
Social afvigende adfærd kan derfor mere præcist betegnes, som en opførelse eller bestemt
adfærd, der ikke er i overensstemmelse med de fastsatte normer i samfundet. Normer kan
defineres som de overordnede leveregler og som ofte bestemmes i forlængelse med
personlige eller samfundsmæssige værdier. I forskellige sociale situationer vil disse normer
være i forandring.27
26
27
Ejrnæs, Morten: Sociologi og socialt arbejde side 19+20
Madsen, Bent: Socialpædagogik: side 129
21
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Social afvigelse, anser Bent Madsen som en afvigende adfærd, som noget der udvikles i en
dynamisk proces. Individet som besidder den afvigende adfærd, vil oftest blive fastholdt i
denne rolle, på baggrund af omverdens reaktioner på den afvigendes adfærd. Omgivelsernes
reaktioner, kan hermed gøre at afvigerens identitet bliver forstærket og bliver grundlæggende
for personens selvopfattelse.28
Ifølge Madsen kan en afviger defineres, som en der adskiller sig fra det normale og som ikke
har ressourcer til at leve op til de normer samfundet sætter. Menneskerne i denne kategori vil
tit blive omtalt som værende udstødt, udsat, sårbar eller socialt ekskluderet.29
”Hvis det normale er at være i besiddelse af de rigtige kompetencer, den nyttige viden og den
disciplinerede sociale adfærd, har man samtidig produceret kategorier for det afvigende, der da
kan beskrives som det inkompetente, det unyttige, det forkerte og det udisciplinerede”.30
I det moderne samfund sondres der mellem 3 typer af normer: de konventionelle, de faktiske
og de refleksive normer.
Konventionelle normer:
Det er sprogligt og bevidste formulerede adfærdsregler, som bliver grundlagt i de nære
relationer. Så som familien, naboerne, vennerne, samt offentlige institutioner. For eksempel
kan det være en sproglig formuleret aftale at pædagogerne i daginstitutionen forventer at,
forældrene siger farvel til deres børn, når de afleveres i institutionen. Ergo normer som
deltagerne er enige om i disse situationer31.
Faktiske normer:
Faktiske normer kan defineres som sociale fakta. Det betyder at vi som mennesker uden
overvejelser følger disse normer. Normerne er institutionaliserede, da de skabes i
samfundsmæssige institutioner. Dette regulere adfærden til noget selvfølgeligt eller
automatisk. Det er normer der er hævet over alle diskussioner og er derfor ikke til diskussion.
For eksempel er vi underlagt strukturelle normer som arbejde, daginstitutioner, trafik,
transport i vores hverdag32.
Madsen, Bent: Socialpædagogik side 220+221
Madsen, Bent: Socialpædagogik side 9
30 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 12
28
29
22
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Konventionelle og faktiske normer blandes oftest i dag.
Refleksive normer:
Denne norm er personlig da den dannes og påvirkes gennem individuelle værdier og er i
konstant dynamisk udvikling i forhold til mødet med nye sociale forhold. For eksempel kan
forældre have modsatrettede ønsker og normer omkring mad i forhold til institutionens33,
”Etikken optræder her som de overordnede værdier, der skal bygge bro mellem grupper, der har
forskellige, ofte modstridende normer”34.
Social devaluering - Processen i hvorledes en person bliver anset som værende afvigende:
 Personen iagttages i et socialt samspil
 Personen udpeges og defineres som anerledes
 Personen sammenlignes med det normale
 Personens adfærd kategoriseres
 Personen identificeres med en gruppe
 Personen tildeles mindreværdige roller35
I løbet af denne proces bliver personen anskuet i forbindelse med forskellige aspekter og
derved bliver personen social devalueret. Hvilket betyder at personen i sidste ende bliver
tildelt en mindreværdig rolle.
Delkonklusion:
Vi har valgt at anvende teorien omkring social afvigelse til at anskue hvilke begrænsninger
der kan ligge i Inges arbejde i forhold til at opnå livskvalitet hos Dorte. Samt hvordan
diagnosen paranoid skizofreni kan være med til at påvirke Dortes muligheder for at opnå
bedre livkvalitet. Derudover kan teorien være med til at kaste et blik på dilemmaerne i
forhold til at definere Dortes livskvalitet i kontekst til samfundet.
35 Madsen, Bent: Socialpædagogik: side 222-224
33
34
23
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
7.4 Livskvalitet Siri Næss & Madis Kajandi
Den norske psykolog Siri Næss har beskæftigede sig med begrebet livskvalitet samt
mulighederne for at opnå dette. Siri Næss knytter livskvalitet til menneskets oplevelser,
vurderinger og følelser. Det handler om hvorledes vi i vores tænkemåde kan have en positiv
indvirkning på vores oplevelser, der giver mulighed for livskvalitet. Tænker vi positivt og er
mulighedsudvidende, kan det være med til at skabe gode muligheder for høj livskvalitet.
Igennem sine undersøgelser har Siri Næss udmundede fire hovedpunkter, som vi finder
essentielle for at beskrive og opnå livskvalitet:
1. Aktivt:
Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har livslyst og interesser. Samt har lyst til at
deltage i noget der er uden for en selv. Disse interesser kan indeholde udfordringer og
oplevelser som er meningsfyldte for det enkelte individ.
2. Samhørighed:
Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har mindst en nær eller god social relation.
Denne relation skal indebære nærhed, varme og gensidighed.
3. Selvfølelse:
Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske kan mestre eget liv og lever op til egne normer.
Der igennem have en selvfølelse, som er positiv.
4. Grundstemning af glæde:
Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har mulighed æstetiske oplevelser og føler sig
åben og modtagelig over for den ydre verden.36
Med afsæt i Siri Næss’ fire hovedområder har den svenske psykiater og forsker i livskvalitet,
Madis Kajandi udformet en model, som skal illustrere hvorledes livkvalitet kan påvirkes af
subjektive og objektive vilkår.
36
Clausen og Clausen, side 18+19
24
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
37
Objektive vilkår:
Livskvaliteten skal ikke udelukkende ses som et privat anliggende, da der er mange udefra
påvirkende faktorer. Som f.eks. det der vises ud fra kassen med Ýdre levekår´. Disse faktorer
kan både være fremmende og hæmmende for opnåelses af livskvalitet.
Subjektive vilkår:
Det er her at personens indre psykologiske tilstand, samt følelse af sammenhæng i ens
hverdag kommer til udtryk. Ligeledes er ens sociale relationer og deres indvirkning på ens
eget selvbillede en faktor, da det er med til at skabe en forståelse og opfattelse af en selv. Dette
kan ses i kasserne Ìnterpersonelle relationer´ og Ìndre psykologiske forhold´.38
Delkonklusion
Vi har valgt at anvende teorien om livkvalitet for at definere hvad dette begreb indebærer.
Derudover kan teorien understøtte de muligheder der er for Dorte, for at opnå en højere
livkvalitet. Yderligere mener vi, at Kajandis model giver et godt overblik over hvilke tiltag som
Dorte og Inge sammen kan arbejde med indenfor de forskellige elementer, som danner
grundlag for opnåelsen af livskvalitet.
37
38
http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm
Clausen og Clausen, side 20-22
25
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
8. Empiri
8.1 Socialpsykiatrien
I Danmark er antallet af socialt arbejde med sindslidende steget markant de seneste år og
antallet af forskellige former for socialt arbejde med denne målgruppe er dermed
ekspanderet. Der findes mange forskellige former for socialt arbejde med sindslidende og
nogle af dem befinder sig på hospitalernes psykiatriske afdelinger, som både kan være
dag/døgn og åbne/lukkede afdelinger, private og selvejende institutioner, forskellige slags
boligtilbud samt et stort udvalg af væresteder.39
På de forskellige institutioner er arbejdsmetoderne forskellige og der findes forskellige
ideologier, målsætninger og arbejdsmetoder på de pågældende steder. Brandt siger således
omkring arbejdsmetoderne i socialpsykiatrien, ”Der tales om begreber som at højne
livskvaliteten, at træne sociale færdigheder, at give øget indsigt i egen situation, at yde
rådgivning og vejledning og om beskæftigelse og rekreative aktiviteter.” 40
Vi mennesker bliver igennem livet udsat for mange forskellige psykosociale påvirkninger og
vi har derfor alle sammen forskellige behov, forventninger, muligheder og krav for at klare os
og dermed leve livet bedst muligt. I arbejdet med sindslidende mennesker, skal man aldrig
presse eller tvinge den sindslidende til at leve deres liv på en særlig måde eller til at efterfølge
særlige helbredsmæssige anbefalinger, men derimod skal man i arbejdet have respekten for,
at alle mennesker har ret til at få opfyldt de behov og ønsker som mennesket nu har. Ved dette
skabes muligheden for at leve et tilfredsstillende liv samt en forbedret tilværelse for det
enkelte menneske.41
Som nævnt tidligere findes der mange forskellige boformer for sindslidende og ”Jo mere
boligen er en del af institutionen, jo mere begrænsning synes vi at finde rimelig”42. Dette vil sige
at jo mere institutionaliseret boformen er for den sindslidende jo flere regler og rammer
finder vi rimelige. De sindslidende som bor på de socialpsykiatriske botilbud skal forholde sig
til helt andre aspekter end normale borgere ude i samfundet. Den sindslidendes nabo er ikke
Brandt, 2004, s. 112
Brandt, 2004, s. 112
41 Brandt, 2004, s. 114
42 Brandt, 2004, s. 115
39
40
26
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
bare deres nabo, men er andre beboere som de skal forholde sig til når de træder ud fra deres
dør. Derudover skal de sindslidende altid tilpasse sig efter de andre beboere og samtidig skal
de forholde sig til det personale som er ansat. I institutionerne findes der sædvanligvis
husregler og dette medfører ofte at de sindslidendes selvbestemmelse er yderst begrænset og
det er ikke altid at den sindslidende har ret til privatliv.43
Arbejdsmetoderne på de socialpsykiatriske botilbud er meget forskellige men fælles for dem
alle er, at der behov for en omfattende akutstøttefunktion for de sindslidende og et personale
som både er professionelt og menneskeligt.44
Når personalet arbejder med en tilgang hvor man behandler hinanden ordentligt og værdigt,
vil der åbnes muligheder for, at den sindslidende kan udfolde sig ud fra deres egne betingelser
og derved kan der opstå en indre ændring i dem, som kan opfattes som en sund egen
behandling.45
Brandt, 2004, s. 115
Brandt, 2004, s. 117
45 Brandt, 2004, s. 120
43
44
27
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
8.2 Diagnosen paranoid skizofren
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en definition på psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser, som hedder ICD-10. Dette er en kortfattet og praktisk
vejledning til hjælp af diagnostiske udredninger i psykiatrien46.
Vi vil anvende deres definition på sindslidelsen paranoide skizofreni. Betegnelsen ligger
under F20.0 og her står således: ”Paranoid skizofreni er domineret af konstante
vrangforestillinger, ofte af forfølges karakter, sædvanligvis ledsaget af hallucinationer, særligt
for hørelsen, og af perceptionsforstyrrelser.” 47 Nogle af de negative symptomer, som er
dominerende ved diagnosen er sløvhed, passivitet, kontakt-forringelse, formålsløs adfærd,
social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen.
I de fleste tilfælde vil personer med denne diagnose have vrangagtige sanseoplevelser, såsom
at de hører kommenterende og diskuterende stemmer inde i hovedet. Disse stemmer kan
være positive og negative, men oftest har de en negativ dominans over personens liv. De kan
have smagsforstyrrelser, hvor de kan smage ting, som de ikke har spist og samme er
gældende for lugtesansen. Derudover kan de også føle påførte følelser og viljeimpulser som
ofte tvinger personen til at gøre handlinger, som personen ikke har lyst til.48
8.3 WHO definition på sundhed
I 1948 besluttede verdensorganisationen WHO (World Health Organization), at sundhed
skulle defineres således: ” Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social
velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse”49.
Sundhedsbegrebet er defineret meget bredt og kan anskues på mange forskellige måder.
Sundhed er ofte et personligt begreb, som bliver påvirket af den enkeltes, krop, sind,
menneskesyn, kulturellebaggrund osv. Vi har valgt at inddrage WHO`s definition for at
afgrænse begrebet, samt opnå en enklere forståelse af sundhed.
Tager vi udgangspunkt i citatet i vores indledning, så skriver WHO her, at sundhed ikke
længere er et spørgsmål om, hvor mange grønsager vi spiser eller hvor meget motion vi
dyrker.
WHO ICD-10 s. 5
WHO ICD-10 s. 67
48 WHO ICD-10 s. 66-67
49http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/sundhed
46
47
28
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Sundhed er der imod en naturlig og sund balance mellem det fysiske og mentale. Sundhed kan
derved være med til at skabe rammen om begrebet livskvalitet.
Vi har i vores opgave valgt at fokusere på den mentale sundhed, da vi mener, at den mentale
sundhed er en af grundstenene for menneskets velværd og trivsel. I denne forbindelse, siger
Sundhedsstyrelsen: ”En karakteristisk psykologisk tilgang til sundhedsbegrebet definerer
således sundhed som en højt integreret kapacitet for psyko-fysiologisk funktionsduelighed, som
sætter en person i stand til at mestre situationer og fremme ønsker og mål”.50
8.4 Thorupgården
Thorupgården er et botilbud for voksne med sindslidelser, som er ligger på indre Nørrebro.
Borgerne er bosiddende på Thorupgården og lider af forskellige psykiske lidelser som
paranoid skizofreni, bipolar lidelse, OCD og borderline.
Thorupgården består af 112 boliger. 61 etværelses lejligheder med eget bad og toilet og 51
toværelses lejligheder med eget køkken, samt bad og toilet. Thorupgården er opdelt i 4
etager, hvor øverste etage er tildelt de unge mellem 18 og 25 år.
I stueetagen er der et stort køkken som tilbyder alle dagens måltider og derudover ligger der
en cafe hvor beboerne kan benytte sig frit af computere, kreativt værksted samt mulighed for
at sidde i sofaen. Alle beboerne kan benytte de grønne udendørs fællesarealer og i
nærområde er der rig mulighed for at benytte sig af cafeer, offentlig transport samt
supermarkeder.
Thorupgården er underlagt serviceloven paragraf 108 som lyder således: ”§ 108.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til
personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og
som ikke kan få dækket disse behov på anden vis”.51.
50
51
Sundhedsstyrelsen s. 12
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849#Kap20
29
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Som det fremgår i § 108, skal Thorupgården tilbyde borgene omfattende hjælp til almindelige
eller daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling. Borgerne har en fast
støttekontaktperson, som støtter dem i deres udformning af deres handleplaner.
Handleplanen indeholder borgernes mål og ønsker for fremtiden. Resten af personalegruppen
er også en del af borgernes hverdag og borgeren kan selv vælge, hvem de ønsker støtte af til
forskellige daglige gøremål. Det er dog primært kontaktpersonen der har de vigtigste opgaver
i det daglige arbejde. Den kontaktperson som borgeren har fået tildelt, deltager herudover
også til møder med sagsbehandler eller andre professionelle instanser, som er en del af
borgerens netværk.
30
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
9. Analyserende diskussion
9.1 Antonovsky
Tager vi udgangspunkt i Antonovsky, har Dorte i sin hverdag en oplevelse af sammenhæng,
men i hvor stor grad er svært at sige. Hun fremviser både meningsfuldhed, håndterbarhed og
begribelighed. Dette kommer til udtryk gennem hendes skånejob, som hun udfører 3 gange
ugentligt. Hun har støtteven som hun benytter sig af, et velfungerende privatliv, hvori hun
også er social sammen med de andre beboere på Thorupgården. Dorte kan derudover tage sig
af de praktiske ting i sin hverdag, såsom rengøring af hendes lejlighed samt madlavning.
Muligheden for at Dorte ville kunne få den optimale oplevelse af sammenhæng, ville ligge i at
hun gennem samtaler og støtte fra kontaktpersonen Inge, ville kunne få nogle redskaber til at
håndtere hendes hverdag.
Ud fra vores interview forklarer lederen de redskaber, de anvender for at fremme den
mentale sundhed på Thorupgården. Dette er blandt andet dialektisk adfærdsterapi52, kognitiv
og handlingspræget arbejde med borgeren, NADA behandling(Øreakupunktur) og åben
dialog(samtaleredskab). Yderligere spiller tværfagligheden en stor rolle i forhold til at arbejde
med disse redskaber. Thorupgårdens tværlighed rummer blandt andet, pædagoger, SOSU
assistenter, sygeplejesker, socialrådgivere samt udefrakommende psykiatriske
sygeplejersker.
Dialektisk adfærdsterapi består af ugentlig individuel terapi, en færdighedstræningsgruppe og
en krisetelefon. Dorte ville have gavn af disse elementer for bedre at kunne håndtere hendes
hverdag. NADA behandling består af øreakupunktur, som kan være med til at give ro i
kroppen og er derved et godt redskab til Dorte, når hun bliver ramt af angstanfald. I sin
kontaktpersons rolle er det vigtigt at Inge er lyttende og har Dorte med i alle beslutninger,
som vedrører Dorte.
Lige præcis dette, støtter pædagogen i vores interview op omkring, hun siger ” det er vigtigt at
se den mentale sundhed som værende relationelt i form af, at involvere borgerene i beslutninger,
så borgerene har medvirkning i eget liv. Man skal som pædagog møde borgeren, der hvor de er,
lige nu. ”
Derudover forklarer pædagogen omkring vigtigheden i at være lyttende og yde omsorg og at
dette har en stor påvirkning på borgernes mentale sundhed. For at fremme borgernes
52
http://www.casper-aaen.com/om-dat/
31
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
oplevelse af sammenhæng er de overstående elementer optimale redskaber og fokuspunkter
som Inge ville kunne anvende i hendes arbejde med Dorte. Inge ville kunne ruste Dorte, til
bedre at kunne håndtere hendes angstanfald og derved vil Dortes oplevelse af sammenhæng
blive forstærket.
Hvis man i denne kontekst tager udgangspunkt i Antonovskys teori om stressorer, er det her,
at Dortes dilemma ligger, i forhold til at opnå en helhedsoplevelse, af oplevelsen af
sammenhæng. Dorte viser ifølge casen, at hendes håndterbarhed overfor indre og ydre
stressorer ikke er optimal, hvilket vil sige at Dorte kan have svært ved at håndtere sit liv og
dermed hendes skizofreni (stemmer og hallucinationer). Dette kommer oftest til udtryk, når
Dorte bliver ramt af følelsen af ensomhed, samt det ydre og indre pres. Dette medfører at
Dorte får angstanfald og at hendes stemmer bliver så høje, at hun bliver låst fast i en angst
tilstand.
Ud fra interviewet forklarer lederen omkring de indre og ydre stresssorer de oplever værende
hæmmende, i det pædagogiske arbejde, han siger ” Nogle ydre stressorer kan være hvis en
borger har det psykisk dårligt eller er påvirket af alkohol/euforiserende stoffer/medicin, som
bevæger sig på fællesarealerne og derved påvirker de resterende borgere på etagen. Nogle indre
stressorer kan være hvis en borger har et misbrug af alkohol/euforiserende stoffer/medicin, som
derved kan påvirke dem på en måde så deres indre stressorer kommer til udtryk”.
Lederen forklarer, at indre stressorer også kan være de mål som borgeren stiller sig selv, for
eksempel som at holde sig ædru og derved kan nederlaget ved at ikke at opnå målet, gøre at
borgeren oplever en selvdevaluering og derved påvirkes de indre stressorer.
Pædagogen forklarer, at de indre og ydre stressorer kan være symptomer af borgerenes
psykiske lidelser, samt hvis borgernes basale behov såsom mad, rengøring, økonomi ikke
bliver opfyldt. Pædagogen siger, at de ansattes tilgængelighed også har en påvirkning på
borgernes indre og ydre stressorer, i det omfang at de ansatte ikke har tid til at være tilstede
for borgerne.
I form af de samtaler Inge og Dorte har sammen, vil der være mulighed for at Inge kan støtte
Dorte i at synliggøre hvilke indre og ydre stressorer, som påvirker Dorte i hendes liv og
derved forhindre nogle af disse stressorer, i at medføre til angstanfald.
32
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Delkonklusion:
Ud fra det overstående analyse afsnit, kan vi konkludere at Dorte selv kan dække de basale
behov såsom madlavning og rengøring, dette gør Dorte oplevelse af sammenhæng stærkere
og har derfor mindre tilbøjelighed til at påvirke Dortes inde og ydre stressorer. Derimod har
Dortes symptomer på diagnosen paranoide skizofreni en klar og direkte påvirkning på Dortes
indre stressorer og dette hindre hende i opnåelsen af oplevelse af sammenhæng i hendes liv.
Dilemmaet i casen handler om hvorvidt Dorte skal flytte i egen bolig. Her er spørgsmålet, om
Dortes følelse af ensomhed ville blive mindsket eller forstærket? Yderligere kan der ligge en
risiko for at Dorte kan opleve flere indre og ydre stressorer, som derved vil medføre at Dortes
oplevelse af sammenhæng vil blive mere svag. Dette ville kunne hindre Dorte i at leve hendes
liv på bedste vis.
Det at Dorte bor på Thorupgården, gør at Dorte har et ”sikkerhedsnet” som hun kan bruge,
når hendes oplevelse af sammenhæng bliver påvirket af de indre og ydre stressorer. Derfor
kan man mene at Dortes oplevelse af sammenhæng, vil være i stor risiko for at blive svagt hvis
Dorte flytter i egen bolig.
9.2 Martin Seligman
Ifølge Seligmans teori indebærer trivsel, 5 forskellige elementer, som alle skal være til stede i
ens liv, for at man kan opnå trivsel. Trivsel er ikke målbart på en skala fra 1-10, men kan i
stedet måles ud fra indholdet af de 5 elementer.
Vi vil derfor anskue Dortes liv gennem disse elementer og prøve at undersøge hvorhenne
Dorte befinder sig i opnåelsen af trivsel, som gerne skulle danne et grundlag for en bedre
opnåelse af livskvalitet.
Positiv emotion:
Under dette punkt handler det om det behagelige liv, at man gør ting for ens egen skyld. Hvis
vi skal tage udgangspunkt i Dortes liv, så har Dorte et arbejde. Vi ved ikke hvad der ligger til
grund for dette, men hvis vi antager at Dorte har valgt dette på eget initiativ. Kan det ifølge
Seligman, bidrage til, at give Dorte noget positivt i hendes hverdag. Dorte har også en
støtteven, som kan komme og besøge hende. Her kan de nyde hinandens selskab og få
33
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
hyggelige stunder sammen. Udover så er Dorte deltagende i de sociale arrangementer på
Thorupgården og dette også på eget initiativ.
Engagement:
Her handler det om at man er så engageret i noget at man glemmer tid og sted, samt at man
kan opnå en følelse af varme og nydelse. Ud fra casen er, der ikke et direkte svar på
hvorhenne Dorte oplever dette. Tager vi udgangspunkt i de positive emotioner, så som hendes
relationer og de aktiviteter hun deltager i, opnå hun en form for engagement, da hun i disse
kontekster er til stede af egen frivilje og lyst. Hvis Dorte ikke kan finde engagementet på egen
vis, vil det her være Inges opgave som kontaktperson, at motivere og støtte Dorte i at opnå
dette. Ved f.eks. motiverende samtaler, samt få Dorte til at definere hvilke interesser hun har.
Mening:
I denne kontekst, betyder mening, det at have mening i sin tilværelse. Det at være en del af
noget større og føle at man er til nytte og kan bidrage til noget i samfundet, eller bare det at
finde mening med ens eget liv. I casen, bliver der beskrevet at Dorte har et arbejde, vi ved
ikke hvad der ligger til grund for dette valg, men gennem dette arbejde kan Dorte, ligesom
resten af befolkningen føle at hun bidrager til samfundet. Yderligere har Dorte sin støtteven
og sin omgangskreds. Ifølge Seligman er det vigtigt at være noget for nogen og ved at Dorte
har sine nære relationer, kan Dorte opnå en følelse af mening.
Præstation:
Præstation handler om, hvor vigtigt det er som menneske, at vise overfor sig selv at man er
god til noget. Det er det, der driver mennesket til at videreudvikle sig, for sin egen skyld og
derved udfordre sig selv og sine egne kompetencer. Det at Dorte i mange år har været i
psykiatrien, kan have haft indflydelse på hendes overskudsniveau, som derved har påvirket
hendes præsentation igennem livet. Dette kan have haft en påvirkning på, at Dorte har haft
svært ved at finde mening med sin tilværelse. Så det at hun i dag har fået et arbejde, kan i
Dortes egen optik, være en kæmpe præstation og kan bidrage til at hun føler succes i sit liv.
Relationer:
Ifølge Seligman er relationer et vigtigt aspekt i menneskets opnåelse af trivsel. Vi har brug
andre mennesker til at dele vores hverdag med. Mennesker vi har nære tilknytninger til, som
kan være der når vi har det skidt og når vi har det godt. Dorte har i sit liv, nogle få, men nære
34
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
relationer. Hendes støtteven, søster, mor og hendes kontaktperson Inge. Alle disse mennesker
bidrager til Dortes liv og bidrager til at Dorte føler meningsfuldhed, på en eller anden måde.
I casen, bliver der primært kun fortalt om relationen til kontaktpersonen Inge, så det er
hendes og Dortes relation vi vil tage udgangspunkt i. Det er Inges opgave, som kontaktperson,
at stå til rådighed for Dorte, til hvad end hun skulle have behov for. Men det er også vigtig, at
deres relation er god og ligeværdig, da det er gennem denne relation at Inge har størst
mulighed for at hjælpe Dorte til opnåelse af trivsel. Gennem deres relation, kan hun hjælpe og
understøtte Dorte til at få en forståelse af hvilke behov og mangler hun har indenfor de 5
elementer, som opnåelsen af trivsel indebærer.
På baggrund af vores interview forklarer lederen at trivsel, i deres pædagogiske arbejde,
kommer til udtryk via feedback og tilkendegivelse fra borgerne selv. For eksempel når
borgere direkte udtaler sig, at de er taknemmelige for den hjælp de har fået fra de ansatte.
Yderligere fortæller lederen at, når borgerne er deltagende og føler sammenhørlighed, trives
de. Lederen mener, at de elementer som er vigtige i forhold til arbejdet med trivsel på
Thorupgården, er tillid mellem borgere og ansatte, samt relationen imellem. Derudover
mener lederen at det at give ansvar tilbage til borgeren og støtte dem til at udføre egen
omsorg, er et vigtigt element i forhold til deres trivsel.
En af de grundlæggende ting som pædagogen mener, er vigtig for borgerenes trivsel, er
råderet over eget liv. Pædagogen siger ” et af de elementer som virker hæmmende for arbejdet
med trivsel på Thorupgården, er kontrolinstanser, så som dokumentation, medicinhåndtering,
faglige diskussioner samt faste ugentlige møder. Disse elementer forhindre os i at være
tilgængelige for borgerne og dette påvirker borgerenes trivsel”. Pædagogen mener, at mangel
på ro og struktur også har en indflydelse på borgernes trivsel, hun mener derfor at der burde
arbejdes på sammenspillet mellem de ansatte, så de ikke laver parallelløb.
Delkonklusion:
Ud fra det overstående analyse afsnit kan vi nu konkludere, at et af de elementer som kommer
til udtryk i Dortes tilværelse, er positiv emotion. Dette kommer til udtryk ved at Dorte er
deltagende og derved kan få en følelse af sammenhørlighed, som kan give hende mulighed for
at opnå bedre trivsel.
35
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Under elementerne mening og præstation, er det vigtigt at Inge giver Dorte råderet over eget
liv, da dette kan give Dorte en følelse af at præstere noget og derfor skabe mening om hendes
tilværelse. Det at give ansvar tilbage til borgeren så de får råderet over eget liv, mener både
lederen og pædagogen er et vigtigt element i opnåelsen af trivsel. Andre elementer som de
også er enige om, er tillid og relationen imellem borger og den ansatte. Inges og Dorte
relationen imellem, er derfor en vigtig faktor i Dortes opnåelse af trivsel. Dilemmaet ligger i at
de kontrolinstanser som pædagogen forklare omkring, kan have en direkte påvirkning på
Dortes opnåelse af trivsel, hvis hun ikke har mulighed for støtte når behovet er der.
9.3 Ejrnæs & Madsen
Ifølge Ejrnæs og Madsen betyder det at være social afvigende, at man ikke lever op til de
normer som samfundet sætter. Dette betyder at hvis du ligger uden for normaliserings
begrebet, så tilhører du en del af samfundet, som ikke lever på lige fod med resten af
befolkningen. Dorte har diagnosen paranoid skizofreni. De følger der tit kommer med denne
diagnose, kan gøre at man ikke ville kunne leve et normalt liv og derfor heller ikke ville være
indenfor det normale. I Dortes tilfælde, så bor hun under en § 108. Dette er et botilbud, for
mennesker med nedsat fysiske eller psykiske funktionsevner, som har behov for daglig pleje
og støtte. Allerede ud fra dette, så lever Dorte ikke op til samfundets normer, omkring at
kunne tage varer på sig selv og sit liv.
Tager vi udgangspunkt i kun Madsens teori, om social afvigelse. Så kan et menneske der er
socialt afvigende, gennem stempling og mangel på ressourcer, blive fastholdt i denne rolle. Ud
fra vores interview siger lederen: ” borgernes fastholdelse i deres afvigende rolle har en stor
sammenhæng i forhold til den berøringsangst som samfundet har. Jeg mener dog at, ved at, flere
og flere virksomheder åbner muligheder for jobs til mennesker med psykiske lidelser, kan have
en positiv effekt på løsrivelsen af deres afvigende rolle”.
Pædagogen mener ligeledes med lederen, at berøringsangst samt fordomme, spiller en vigtig
rolle i forhold til borgernes opnåelse af normalisering i samfundet. Pædagogen siger ”
berøringsangsten og fordommene begrænser borgerne i at indgå på lige fod med andre i
samfundet og dette kan fastholde dem i deres afvigende rolle. Jeg mener, yderligere at medierne
spiller en stor rolle. Medierne har en tendens til kun at tydeliggøre negative hændelser i
36
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
socialpsykiatrien og dette har en negativ påvirkning på samfundets syn på borgere med psykiske
lidelser. Eksempelvis kommer det på forsiden af medierne, når en psykisk syg borger har begået
kriminalitet, men ikke når en psykisk syg borger har fået fast job og blevet medicinfri”.
Inddrager vi her Dortes liv, så kan de mange år i psykiatrien, have haft indflydelse på Dortes
selvbillede. Dette kan være en begrænsning i Inges og Dortes samarbejde, samt i Dortes
opnåelse af bedre livskvalitet. Det kan være sværere for Dorte, at definere noget positiv i
hendes liv, hvis hendes selvbillede er negativt. Det negative selvbillede kan have en
indflydelse på Dortes motivation og dermed også hendes muligheder i hendes liv. Til dette
siger lederen: ”Jeg mener, at udfordringerne i borgernes opnåelse af livskvalitet, set ud fra et
samfundsperspektiv, ligger blandt andet i politiske tiltag såsom kvalitetssikring, dokumentation
og alle de kontrol instrumenter”. Lederen supplere yderligere med nogle aspekter som kan
påvirke borgernes opnåelse af normalisering. ”Jeg mener yderligere at der foreligger visse
begrænser for borgernes opnåelse af normalisering i samfundet, som både kan være kulturelle
eller sociale. Et eksempel kunne være nedskæringer i førtidspensionen, som tvinger borgere som
ikke er raske nok til at skulle arbejde. Dette arbejde skal normalvis være på lige fod med andres,
men borgernes psykiske lidelser kan oftest have en negativ effekt på at de skal have et normalt
arbejde”.
Mulighederne der ligger i Dortes opnåelse af bedre livskvalitet, ligger primært hos
kontaktpersonen Inge. Inge skal igennem sit samarbejde med Dorte, prøve at frembringe
muligheder og ressourcer, som kan bidrage til, at Dorte kan føle at hun har noget positivt i sin
hverdag.
I casen, står der at Dorte har et skånejob i Føtex, hvor hun sætter varer på plads. Dette job,
giver Dorte mulighed for at bidrage til samfundet, på lige fod med andre mennesker. Dette kan
være med til at Dorte bliver inkluderet i samfundet og at Dortes selvbillede bliver et positivt
selvbillede som normal samfundsborger.
Delkonklusion:
Vi kan ud fra det overstående analyseafsnit konkludere, at Dorte kan blive fasthold i en
afvigende rolle på baggrund af samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser.
Modsatrettet kan det at Dorte har et skånejob være med til at løsrive hende fra hendes
afvigende rolle. Dortes boligsituation kan medføre nogle udfordringer i Dortes liv. Hvis Dorte
37
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
flytter i egen bolig og ikke kan mestre dette, kan Dorte blive sat i en udsat position. Dette kan
medføre at Dorte bliver forstærket i rollen som afvigende og derved begrænse hendes
normalisering i samfundet.
38
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
9.4 Siri Næss & Madis Kajandi
For opnåelsen af livskvalitet, er der mange faktorer der spiller ind. Livskvalitet er defineret ud
fra de oplevelser, vurderinger og følelser vi har omkring vores liv. Den bedst mulige opnåelse
af livskvalitet er gennem positive indvirkninger på vores oplevelser og forståelse af livet.
Anskuer vi Dortes liv, gennem Kajandis model om livskvalitet, kan man kigge på de objektive
og subjektive vilkår.
Ud fra casen, ved vi at Dorte har et skånejob, dette ligger under der objektive vilkår, som er
Dortes ydre levevilkår. Det at Dorte har et job, kan være fremmende for hendes livskvalitet.
Yderligere bor Dorte på Thorupgården, dette boligforhold har stor betydning for hendes
livskvalitet.
I forbindelse med dette forklarer leder hvilke elementer der er betydningsfulde for opnåelsen
af livskvalitet,: ” Jeg mener at opnåelse af livskvalitet skabes gennem et solidt fundament, som
kan være at borgernes har fået dækket de basale behov såsom mad, drikke, ren bolig, styr på
økonomi samt at have social kontakt med andre”.
Pædagogen mener, ligeledes at det basale behov er det vigtigste element i borgernes opnåelse
af livkvalitet. Hvis der ikke befinder sig et solidt fundament så kan borgeren være begrænset i
at opnå livskvalitet. Pædagogen mener det sociale aspekt og borgerens egen forståelse af
livssituation spiller en rolle. ”Alle mennesker har brug for social kontakt og derudover at kunne
forstå og acceptere ens egen livssituation, dette kan være en fremmende faktor i opnåelsen af
livskvalitet”.
Dilemmaet i casen ligger i, om hvor vidt Dorte skal flytte i egen bolig eller ej. Hvis Dorte ikke
er klar til at flytte i egen bolig, kan dette være en hæmmende faktor og muligvis begrænse
Dorte i hendes opnåelse af livskvalitet.
Ud fra casen, kan vi se at Dorte har nogle få, men nære relationer. Hendes støtteven, hendes
søster og kontaktpersonen Inge. De nære relationer ligger ifølge Kajandis model, under
punktet subjektive vilkår, som er Dortes interpersonelle relationer og indre psykiske forhold.
Ydereligere så er Dorte god til at deltage i aktiviteter i sin dagligdag og ud fra casen, virker
hendes selvbillede til at være positivt. Dette kommer til udtryk gennem hendes mange
ressourcer, hendes selvbevidsthed og hendes håndterbarhed af sin hverdag. Dorte har derfor
ud fra Kajandis model, alle grundelementerne til at opnå livskvalitet. Dilemmaet ligger i, at
39
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
hvis Dorte får ubalance i et af disse levevilkår, så kan hun blive begrænset i at opnå
livskvalitet.
Tager vi udgangspunkt i Inges rolle som kontaktperson, mener lederen at supervision, åben
dialog og handleplaner er redskaber som de ansatte kan anvende til at kunne støtte borgerne i
opnåelsen af livskvalitet.
Lederen forklarer således: ”De ansatte har nogle konkrete muligheder i forhold til at kunne
understøtte borgerene til selv at definere deres livskvalitet, dette kan være målsætninger som
bliver aftalt sammen med borgeren når der bliver udarbejdet handleplaner. Jeg mener, at det er
vigtigt at borgeren deltager på eget initiativ samt at den gode samtale kan bidrage til større
forståelse af borgerens egen definition på livskvalitet”. Pædagogen mener ligeledes med
lederen at handleplaner er et centralt redskab til at understøtte borgerne i selv at kunne
definere livskvalitet. Pædagogen siger: ” I handleplanerne bliver der udarbejdet sammen med
borgeren, både korte og langsigtede mål/ønsker/håb, som kan bidrage til at borgeren har
nemmere ved at definere livskvalitet og derved opnå den”.
Kajandis model, skal forstås som et helhedsbillede, hvori at alle elementer skal være i balance
med hinanden. Inges arbejde med Dortes opnåelse af livskvalitet ligger i, at støtte Dorte, så
hun kan definere, ud fra hvert element, hvad der er betydningsfuldt for hende. Samt have
overblik over, hvis Dorte kommer i ubalance i et af elementerne.
Delkonklusion:
Vi kan ud fra det overstående analyse afsnit konkludere, at et af de redskaber Inge kan
anvende i arbejdet med Dortes egen forståelse af livskvalitet, kan være handleplaner. I
handleplanerne, kan Inge støtte Dorte i at definere hvilke mål/ønsker/håb hun har i sit liv og
derved fremme hendes opnåelse af livskvalitet. Inge kan yderligere anvende den gode samtale
til at få et større forståelse af hvad der er meningsfuldt i Dortes liv, samt motiverer Dorte til at
være deltagende i udarbejdelsen af handleplanerne. Ud fra casen kan vi se at Dorte har et
solidt fundament, da hun får dækket sine basale behov såsom mad, økonomi, ren bolig samt
social kontakt. Det at Dorte har et solidt fundament kan bidrage til bedre opnåelse af
livskvalitet. Spørgsmålet ligger i, om Dorte ville kunne bibeholde sit solide fundament, hvis
hun flytter fra Thorupgården og i egen bolig, da dette kan have en negativ påvirkning på
Dortes opnåelse af livskvalitet.
40
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
9.5 Lovgivningen
På baggrund af vores interview, mener lederen at personalet på Thorupgården efterfølger
lovgivningens anvisninger, men at § 108 som Thorupgården er underlagt ikke er konkret nok.
Ifølge § 108 skal personalet på Thorupgården tilbyde omfattende hjælp til almindelige daglige
funktioner eller pleje. Her mener lederen at paragraffen er for overordnet i beskrivelsen og
det er derfor op til den enkelte ansatte eller afdeling at definere hvad ”almindelige daglige
funktioner eller pleje” betyder.
Lederen forklarer at de VUM udredninger53 der bliver foretaget på kommunen ikke er
fyldestgørende i forhold til placeringen af borgere med psykiske lidelser i socialpsykiatrien.
Dette kan medføre forkerte placeringer af borgere og derved hæmme de ansatte i at udføre
deres arbejde. Lederen fortæller at der er 2-3 borgere på 2 sal, som i nogle perioder er for
syge til at de ansatte på 2 sal kan håndtere dem og at disse borgere egentlig burde være
indlagt under disse perioder.
Lederen fortæller ligeledes at der mindst er 2 borgere på 2 sal som kunne være kandidater til
at bo i egen bolig, da de er så velfungerende at de ikke har behov for den omfattende hjælp til
daglige funktioner eller pleje.
En af problematikkerne som lederen påpeger ved paragraffen, er at man ikke kan smide
borgere ud, om de er for syge, raske eller kriminelle. Nogle tiltag som lederen mener, kunne
gavne § 108 er blandt andet flere ansatte. Dette er specielt vanskeligt ved
langtidssygmeldinger. Udover dette mener lederen at § 108 er et godt tilbud, men at der kan
opstå problematikker i samarbejdet mellem regioner og kommunerne, som for eksempel kan
have direkte påvirkning på en borgers indflytning.
Pædagogen mener, at de tilbyder en høj standard og ved at de har mindst mulig indgriben i
borgernes liv, opfylder de paragraffens anvisninger. Her siger pædagogen: ”Her på
Thorupgården bliver magtanvendelser brugt minimalt og der bliver i stedet bliver der anvendt
tid til motivationsarbejde”.
Pædagogen mener ligeledes med lederen at der er enkelte borgere som er for velfungerende
til at være bosat på Thorupgården og man skal derfor yde støtte til at disse borgere kan
53http://www.greve.dk/~/media/Greve%20Kommune/Politik/Dagsordener%20og%20referater/R%C3%A5d/Handicapr%
C3%A5d/2013/300513/Voksenudredningsmetoden.ashx
41
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
komme videre i egen bolig.
I forhold til tiltag mener pædagogen ligeledes, at flere hænder på gulvet samt flere penge i
socialpsykiatrien ville være optimalt for at kunne yde den bedste service. Yderligere mener
pædagogen, at borgere som er velfungerende kunne have gavn af, at støtte de andre borgere
og derved få mere beboerindflydelse.
Casen:
Tager vi udgangspunkt i casen, kan Dorte ikke flytte i egen bolig medmindre hun selv
godkender dette, da man ifølge loven ikke kan smide borgere ud. Grundlaget for at lederen i
casen, foreslår at Dorte skal flytte i egen bolig, kan skyldes Dortes VUM, hvis denne VUM er
blevet udredt således at Dorte fremtræder raskere end hun egentlig er eller føler sig.
Ud fra et lovgivnings og samfundsperspektiv koster Dortes plads på Thorupgården en sum
penge. Dorte optager en plads og derved kan dette hindre en anden borger med større behov
for støtte, i at modtage den rigtige bolig.
9.6 Pædagogens rolle
På baggrund af vores interview mener lederen at pædagogens viden og kendskab om
borgerne kommer til udtryk igennem etisk funderet overvejelser, således at det er borgernes
stemme der kommer til udtryk. Lederen forklarer at pædagogerne, i deres arbejde vægter
imellem borgerenes egen selvbestemmelse og omsorgspligten. Dette kan svært for
pædagogerne, at navigere i, da det stiller etiske dilemmaer i arbejdet med borgeren. Lederen
tydeliggør at der ikke er tid til at gå fra hvis en borger har det dårligt, her menes der mindre
psykose eller generet af hørehallucinationer. Dette er på baggrund af tidspres samt de
økonomiske begrænsninger.
Pædagogen forklarer, at det er lederen der har det sidste ord når der skal tages beslutninger,
men at der bliver lyttet til pædagogerne og erfaringen i socialpsykiatrien spiller en rolle.
Pædagogen mener, at engagementet i arbejdet har indflydelse på hvorledes borgeren bliver
mødt. For at skabe fælles retningslinjer, fortæller pædagogen at de har haft temadage hvor de
har diskuteret og opstillet nogle grundlæggende værdier indenfor begrebet livskvalitet. Dette
skulle bidrage til at give dem fælles retningslinjer i arbejdet med borgerne og deres opnåelse
af livskvalitet. Pædagogen mener at de forskellige faggrupper/professioner som 2 sal
42
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
besidder, bidrager forskelligt og dette spiller en rolle i arbejdet med borgeren. Yderligere
mener pædagogen at man i dette arbejde anvender sig selv som redskab hvilket har
indflydelse på hvorledes pædagogens egen forståelse af livskvalitet kan komme til at præge
borgeren. Pædagogen tydeliggør at de sagtens kan gå fra hvis en borger har det meget skidt.
Pædagogen mener dog at dilemmaet ligger i, at man oftest bliver vant til at møde borgere der
har det skidt. Dette kan resultere i at man ikke opdager hvornår borgeren har behov for
ekstra støtte.
Casen:
Inges viden og kendskab om Dorte bliver taget op til vurdering men i sidste ende er det
lederens ord der vægter højst. Inges egen forståelse af livskvalitet kan have en indflydelse på
samarbejdet med Dorte da Inge bruger sig selv som arbejdsredskab. Inges arbejde som
pædagog, kan blive mere struktureret ved at personalet i fællesskab har udarbejdet nogle
fælles grundlæggende værdier i arbejdet med livskvalitet. Når Dorte oplever et angstanfald og
har behov for ekstra støtte, er det vigtigt at der er en af de ansatte kan gå fra, til at yde den
ekstra opmærksomhed som der kræves. Ud fra interviewsvarene er der mellem lederen og
pædagogen, uenighed om hvorvidt der er plads til at personalet kan gå fra når en borger har
behov for ekstra støtte. Dette kaster et kritisk blik på hvorvidt Dorte modtager den ekstra
støtte når hun bliver ramt af angstanfald.
43
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
10. Konklusion
Vi spurgte i vores problemformulering om:
Hvilke muligheder og begrænsninger er der i pædagogens arbejde, med henblik på at
fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen paranoid skizofreni?
Inges muligheder for at fremme livskvalitet hos Dorte er, blandt andet igennem deres relation.
Her kan de anvende dialektisk adfærdsterapi, NADA behandling samt samtaler, som
redskaber. Vi mener, yderligere at de inddragede teorier i opgaven, kan understøtte Inge i
hendes arbejde med at fremme Dortes livskvalitet.
Inges begrænsninger for at fremme Dortes livkvalitet, ligger blandt andet i lovgivningen. De
mange kontrolinstanser kan have en direkte påvirkning på Inges arbejde som kontaktperson,
da disse instanser kan begrænse Inge i hendes arbejdstid. Yderligere kan samfundets syn på
psykisk syge, være en begrænsning for Dortes normalisering i samfundet.
Ud fra vores analyserende diskussion kan vi nu konkludere hvilke muligheder Inge har i
arbejdet med at fremme Dortes livskvalitet. Teorierne omkring oplevelse af sammenhæng,
trivsel samt livskvalitet understøtter hinanden således, at Inge har bedre muligheder for at
bevidstgøre Dorte omkring hvad der meningsfuldt i hendes liv.
Inges muligheder i arbejdet med at understøtte Dorte i at definere hvad livskvalitet er for
hende, kan være, dialektisk adfærdsterapi. Her kan Inge igennem samtaler med Dorte,
anvende de parametre der er i teorierne oplevelse af sammenhæng, trivsel og livskvalitet.
Disse teorier giver Inge mulighed for at kunne understøtte Dorte præcis der hvor Dorte har
behov for det, samtidig give Inge bedre mulighed for at kunne tale og argumentere på Dortes
vegne til fremtidige supervisionsmøder.
Ud fra vores interview kan vi konkludere vigtigheden i at Inge involvere Dorte i alle tiltag og
beslutningerne der skal tages i forhold til Dortes liv. Da det er Dorte der har det sidste ord.
Inges muligheder for at motivere Dorte til at tage ansvar for eget liv, ligger i anvendelse af de
overnævnte teorier, som kan anvendes igennem samtaler. Vi kan konkludere, at det er vigtigt
at man i en personalegruppe har fælles retningslinjer i understøttelsen af borgernes
livskvalitet. Set ud fra casen kan dette give Inge en bedre mulighed for at kunne ligge sin egen
forforståelse af livskvalitet fra og derved kun tage udgangspunkt i Dorte definition.
44
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Grundlaget for at Dorte fungere i sin hverdag, kan ligge i at hun bor på Thorupgården. Ud fra
casen, bliver der givet udtryk for at Dorte trives. Dette giver hende, ud fra Kajandis model, en
større mulighed for at opnå livskvalitet.
Hvordan Inge arbejder som kontaktperson ligger til grund for hvorledes hendes engagement
er, i arbejdet/relationen med Dorte. Relationen imellem Inge og Dorte er grundelementet for
at Dorte kan opnå en bedre livskvalitet.
Dorte har et skånejob, dette job kan være med til at Dorte kan blive normaliseret i samfundet
på lige for med andre og derved blive løsrevet fra sin afvigende rolle. Løsrivelsen af den
afvigende rolle kan bidrage til at Dorte har bedre mulighed for at opnå livskvalitet.
Ud fra vores analyserende diskussion kan vi konkludere hvilke begrænsninger der forlægger i
Inges arbejde med Dortes opnåelse af livskvalitet. Vi kan konkludere at Dortes begrænsninger
ligger i hendes fastholdelse af den afvigende rolle, som er tilstede på baggrund af de normer
som samfundet har opstillet. Dette kan hindre Dorte i at blive normaliseret i samfundet på lige
fod med andre.
Begrænsningerne i Inges arbejde kommer til udtryk igennem lovgivningen. Her kan vi
konkludere at alle de kontrol instanser såsom dokumentation, møder, medicinhåndtering
osv., som lovgivningen fastsætter, kan være stressfaktorer i Inges arbejde. Inge kan opleve at
hun har mindre tid til sin kontaktpersonsrolle og derved miste grebet om Dortes motivation
samt deres relation.
Ud fra vores interview kan vi konkludere hvorledes det kan være en begrænsning hvis en
borger er placeret forkert i forhold til den støtte som personen egentlig har behov for.
Dilemmaet ligger i at nogle er for syge og andre for raske. Tager vi udgangspunkt i casen, kan
det at Dorte bor på Thorupgården være en begrænsning, hvis Dorte er for velfungerende.
Modsatrettet kan det hæmme Dorte i hendes gode trivsel og hendes opnåelse af livskvalitet
hvis hun ikke har ressourcerne, til at bo i egen bolig.
45
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
11. Perspektivering
Ud fra vores konklusion vil vi gerne perspektivere til lovgivningen. Vi mener at det er vigtig at
have fokus på hvorledes lovgivningen, både kan hæmme og fremme det pædagogiske arbejde.
Tager vi udgangspunkt i vores interview med lederen og pædagogen, giver de begge udtryk
for at de kontrolindtaster som lovgivningen sætter, er en begrænsning i deres arbejde. Disse
kontrolinstanser, skaber en uligevægt i socialarbejdet. Dette kommer til udtryk ved at der
bruges mere tid på for eksempel dokumentation frem for det egentlig feltarbejde.
Vi mener at vores arbejde med borgernes livskvalitet, skal vægtes højere.
Både pædagogen og lederen i interviewet mener at, dette kan være en mulighed hvis der
kommer flere hænder på arbejdsmarkedet eller at kontrol instanserne bliver gjort ligevægtige
med vores feltarbejde.
På baggrund af vores interview, giver de ydereligere udtryk for at lovgivningen også er med til
at skabe retningslinjer, som både beskytter borgerne og de ansatte i systemet. Dette er med
til at fremme det pædagogiske arbejde, da det sikre at der bliver arbejdet fremadrettet med
borgerne.
46
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
12. Litteraturliste
12.1 Primær litteratur
12.2 Bøger
Brandt, Preben: ”Socialpsykiatri - psykiatri på humanistisk grundlag”, 2 udgave, 2004,
Munksgaard Danmark
Jensen, Torben K & Johnsen, Tommy J.: ”Sundhedsfremme i teori og praksis”, 2. udgave, 2
oplag, 2001, Forlaget Philosophia.
Seligman, E. P, Martin E.P. ”At lykkes, en perspektivering positiv psykologi om lykke og
trivsel” 1. udgave, 1. opslag 2011, Forlaget Mindspace
Madsen, Bent: Socialpædagogik- ”Integration og inklusion i det moderne samfund”, 1 udgave, 1
oplag, 2005, Hans Reitzels Forlag.
Ejrnæs, Morten: Sociologi og socialt arbejde, 3 udgave, 2004, Danmarks Forvaltningshøjskole
Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter: ”Pædagogik og livskvalitet - nydelse og lykke i
arbejdet med børn og unge”, 2010, 1. udgave, 1 oplag, Hans Reitzels forlag
WHO ICD-10: ”- psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: klassifikation og
diagnostiske kriterier”, 1. i.e. ny udgave, 14. reviderede i.e. nyt oplag, 1996,
Munksgaard Danmark, WHO Collaborating Centre for Research and Training in
Mental Health
47
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Sundhedsstyrelsen: ” Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed”, 2005,
Tryk: Scanprint A/S, link til pdf fil:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.p
df
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: ”Interviews - introduktion til et håndværk”, 2009, 2.
udgave, Gyldendal Akademisk
12.3 Hjemmesider
Fordele og ulemper ved kvalitativ interviewmetode:
http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-TM-B1-2012-Fig-K7.pdf
Dato for besøg: 1. juni 2015
Oplevelse af sammenhæng model:
http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/
Mental%20sundhed/Salutogenese.aspx
Citat fra WHO:
http://www.cfk.rm.dk/siteassets/cfk/skal-slettes-nar-alt-ok/udgivelser--skalmaske-slettes/sundhedsfremme-og-forebyggelse/midt-liv/liv-1-2011-low.pdf
Dato for besøg: 1. juni 2015.
Biografi Preben Brandt:
http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/preben-brandt
Biografi Aaron Antonovsky:
http://www.jewage.org/wiki/en/Article:Aaron_Antonovsky_-_Biography
48
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Biografi Bent Madsen:
http://www.inklusionsakademiet.dk/netvaerket/bent-madsen/
Biografi Martin Seligman:
http://totallyhistory.com/martin-seligman/
Biografi Siri Næss:
https://www.hioa.no/tilsatt/sina
Biografi Morten Ejrnæs:
http://personprofil.aau.dk/107309
Dato for besøg: 1.juni 2015
WHO:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Internation
al_politik_og_organisationer/WHO
Sundhedsstyrelsen:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/om-os
Thorupgården:
http://www.thorupgaarden.dk/thorupgaarden
Dato for besøg: 2015
Lovgivningen paragraf 108:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849#Kap20
49
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Kajandi livskvalitets model:
http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm
Dialektisk adfærdsterapi:
http://www.casper-aaen.com/om-dat/
VUM udredning:
http://www.greve.dk/~/media/Greve%20Kommune/Politik/Dagsordener%20
og%20referater/R%C3%A5d/Handicapr%C3%A5d/2013/300513/Voksenudre
dningsmetoden.ashx
Depotmedicin:
http://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315632
12.4 Sekundær litteratur
Husen, Michael: Kultur & Pædagogik, ”Det fælles tredje”, kapitel 13, oplag 1, udgave 1, 1996,
Socialpædagogisk bibliotek.
Forskningsrapport
Næss, Siri: Livskvalitet som psykisk velvære, NOVA-rapport : 3/2001, 2001, Norsk Institutt
for forskning om oppvekst, velferd og aldring
Tidskrift
Toft, Jonna, Nyboe Jacobsen, Lene: Sindslidende bevæger sig til bedre livskvalitet,
Årg. 84, nr. 21, side.14-16, 2002, Fysioterapeuten
50
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
13. Bilag
13.1 Interviewskema
– muligheder og begrænsninger i arbejdet med livskvalitet (Thorupgården 2.sal)
Tema 1 (Antonovsky)
 Hvordan og i hvilken grad understøtter personalet på Thorupgården borgernes
udvikling af den mentale sundhed?

Hvilke redskaber (udover recovery) anvender personalet til at støtte borgernes
håndterbarhed og meningsfuldhed i deres hverdag?

Hvilke ydre og indre faktorer kan være stresspåvirkende på borgerne på
Thorupgården?
Tema 2 (Seligman)
 Hvordan betegner/definere du trivsel for borgerne på Thorupgården?

I hvor høj grad kommer trivsel til udtryk i jeres arbejde med borgerne på
Thorupgården?

Hvilke elementer mener du/i på Thorupgården er vigtig i forhold til arbejdet med
trivsel hos borgerne?
Tema 3 (Ejrnæs & Madsen)
 Set ud fra et samfundsperspektiv, hvilke udfordringer mener du/i der ligger i arbejdet
med at understøtte borgerne i at opnå livskvalitet?

Kan du/i give eksempler på hvorledes samfundet sætter begrænsninger for borgernes
opnåelse af normalisering i samfundet?

I hvor høj grad mener du/i at borgerne bliver fastholdt i deres afvigende rolle på
baggrund af samfundets syn på mennesker med sindslidelser?
Tema 4 (Livskvalitet)
 Hvor stort fokus har du/i på livskvalitet i arbejdet med borgerne på Thorupgården?

Hvordan definere du/i livskvalitet samt hvordan mener du/i at livskvalitet bliver
opnået?

Hvilke metoder bruger du/i på Thorupgården til at borgerne på Thorupgården SELV er
med til at definere deres egen livskvalitet?
51
Sara Munk Sørensen
Mariam Taherian
Bachelor projekt
12. juni 2015
Tema 5 (Lovgivningen)
 Hvordan mener du/i at Thorupgården efterfølger lovgivningens krav omkring at
tilbyde omfattende hjælp til almindelig daglige funktioner eller pleje?

I hvor høj grad mener du/i at størstedelen af borgerne på Thorupgården hører
indunder § 108 som Thorupgården er underlagt lovgivningsmæssigt?

Er der nogle tiltag eller tilføjelser som du/i mener, kunne gavne § 108 med henblik på
Thorupgården?
Tema 6 (Pædagogens rolle)
 I hvor høj grad bliver kontaktpersonens viden/kendskab omkring en borger taget
seriøst i forhold til møder omkring borgerens livssituation?

I hvor høj grad bliver pædagogens egen forståelse af livskvalitet anvendt i arbejdet
med borgerne? (Fælles retningslinjer)

I hvor høj grad mener du/i at personalet har mulighed til at gå fra til en borger der har
det skidt?(Mindre psykose eller høreforstyrrelser)
52

Bachelor projekt Sara Munk Sørensen KPS12256

Transcription

Similar documents

Vedr.: E/F Slotsengen Daniel Tange Slotsherrensvej 203 1 2 261D

Susanne Beck Nielsen Født i Haderslev i 1959 Indehaver af

Læs Mere - Asgaard Games

Undersøg Borger.dk - Unge, ældre og IT

mellemtrin

Velkommen til pædagoguddannelsen

Nyhedsbrev april 2015 - Dr. Alexandrines Børnehave

Program Forskningsdagen 2015

Bachelor PDF 2015