Referat - BWSC seniorklub

Transcription

Referat - BWSC seniorklub
BWSC Seniorklub
Referat af besøg på Tegners Museum og Skulpturpark.
(Arrangører: Søren Barkholdt og Erik Bundegård)
Onsdag den 28. maj mødtes i alt 19 personer for at opleve Tegners Museum og Skulpturpark i
Dronningmølle, nærmere betegnet Rusland, som det også kaldes. Vejret var let overskyet og
blæsende men ikke egentlig koldt, men overtøj var nødvendigt når man gik i den spændende
park og den flotte natur.
Et udsnit af deltagerne
foran en af de imponerende
skulpturer.
Udstyret med glimrende brochurer om museet var det nemt at finde rundt i parken, dog
kunne man ønske sig, at skulpturerne var enten nummererede eller at titlen måske var skrevet
på soklen. Titlen kunne man finde i brochuren, men det kan være sin sag at læse kort, der var
jo ikke mange navigatører, men mange til at give deres besyv med. Vi kom dog rundt til alle
skulpturerne på en times tid, hvorefter der var sørget for forfriskninger ved parkeringspladsen, velfortjent efter strabadserne og en absolut bedring i vejret.
Derefter gik vi ind i museet, hvor vores
meget effektive guide viste rundt og
fortalte levende om Rudolf Tegners, hans
liv og virke. Museet er en af de allerførste
betonbygninger, der er opført i Danmark,
og kun med ovenlys og uden varme. Derfor
er museet også lukket om vinteren. Men
spændende var det, selv om akustikken
ikke var den bedste, men guiden gjorde sit
bedste for at vi alle sammen fik at høre,
hvad hun havde at fortælle.
Referat af besøg på Tegners Museum
BWSC Seniorklub
Eksempel på gipsafstøbning af et de
mange værker.
Afstøbninger er ikke behandlet på
nogen måde, hvorfor man ikke må
berøre hverken statuer eller sokler.
I øvrigt var der en aktuel udstilling
”Fra skitse til statue” og her blev der
tid til at se, hvordan man laver disse
afstøbninger. Meget interessant.
Guiden modtog velfortjent applaus
efter omvisningen, der varede en
times tid.
Herefter kørte vi til Cafe Ved
Søen, hvor der hurtigt blev
trakteret med velskænket øl fra
Halsnæs Bryghus, lækre sild (3
slags), mørbradbøf og ost,
efterfulgt af kaffe og en
ualmindelig velsmagende chokolade.
Formanden havde spenderbukserne
på, og lod klubben betale den
obligatoriske brændevin, Linje
forstås.
Ved 15 tiden var alle godt tilpas og
skiltes med ønsket om en god
sommer og på gensyn onsdag den
27 august til Roskilde Fjord Rundt
Referat af besøg på Tegners Museum
BWSC Seniorklub
Referat af besøg på Tegners Museum