Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 11

Transcription

BWSC har ordrer på bio-kraftvarmeværker
for milliardbeløb, så langt om længe
begynder Danmark - eksportmæssigt - at
profitere på biomasseaftale fra 1993.
Side 12
EN
ER
GI
Trends:
Vindenergi
dykker i pris
FOTO: POLFOTO
Biomasse-kraftværker
rykker i udlandet
Både det svenske og
det danske marked
viser markante
prisfald for elektricitet
produceret af
vindmøller.
Side 16
Nyhedsbladet Dansk Energi
NR. 11 · 7. oktober 2015
Tema: Eksport af
energiteknologi for
74,4 mia. kr. med pil op
Få én samlet forsyningsplatform
… fra markedets største leverandør af Microsoft
Dynamics AX. MECOMS™ integrerer økonomisystem,
forbrugsafregning og asset management i en fleksibel
løsning – tilpasset det danske marked.
Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector,
på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi.
LEDER
Læs med H
VER gang
!
Tegn abonne
ment på
w w w.nyhed
sbladet.dan
skenergi.d
k
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
’Vi håber, at regeringen ikke blindt tænker på kortsigtede
besparelser, som betyder, at vi misser chancen for at høste
den fulde gevinst af de investeringer, vi foretager i vedvarende
energi, elbiler og forskning & udvikling til gavn for dansk
vækst og velfærd’
Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi
Finanslovsudspil hæmmer udbytte af investeringer
FINANSLOV. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer regeringens forslag til finanslov for
2016. Nogle områder bliver opprioriteret – andre nedprioriteret. Forskningen bliver beskåret med 1,4
mia. kr. FOTO: IVANNA RAHM/SCANPIX
Udspillet indeholder et stop for det demonstrationsprojekt for varmepumper, som den
forhenværende regering søsatte. Flere store
varmepumper kan ellers både være et værn
mod massivt stigende varmepriser i mindre
Mere grøn strøm til varme og transport.
Det har stået højt på mange politiske
ønskelister, men det bliver ikke regeringens
udspil til finanslov 2016, der kommer til at
levere på det ønske.
24,4
Vindenergi kommer til at
levere, hvad der svarer til 24,4
procent af EU’s elforbrug i 2030, hvis de 28
medlemslande lever op til fællesskabets mål for
klima og energi. Det viser beregninger foretaget
af European Wind Energy Association (EWEA).
Læs mere på www.ewea.org
EN
ER
GI
2
111. årgang
Vodroffsvej 59
DK 1900 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: [email protected]
ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015
byer/landområder og et middel til at sikre
en fjernvarme fri af fossile brændsler.
I dag kommer den overvejende del af
vores el fra vindenergi og biomasse. Derfor
skal man – som det også ønskes bredt politisk
– måle grøn omstilling på, hvor meget grøn
strøm vi bruger i varmen og transporten.
I forhold til elbilerne efterlader finanslovsforslaget også et spørgsmålstegn, da der
endnu ingen afklaring er om den afgiftsfritagelse, der udløber til nytår.
Dansk Energi håber, at det er et spørgsmålstegn, der både for varmepumpernes og
elbilernes vedkommende snart bliver afløst
af svar og holdbare politiske aftaler - ikke
mindst for at sikre, at vi kan høste gevinsterne af de investeringer, vi som sektor har
skabt både i vedvarende energi og infrastruktur.
Det mest rigtige er at få elbilerne ind i afgiftssystemet og finde en langsigtet model,
der kan sikre, at den grønne transport får
det nødvendige vejgreb.
Varmepumperne kan - i ventetiden på
en langsigtet omlægning af energiafgifterne - med fordel få et hjælpende skub med
de penge, der findes i VE-til-proces-puljen.
Her kan industrivirksomheder søge tilskud
til varmepumper, mens de decentrale
fjernvarmeværker ikke kan. Det kan parterne
i energiforliget ændre sammen.
Vi håber også, at der i den kommende tid
vil være politisk fokus på den store barbering, som finanslovsforslaget indeholder af
det succesfulde forsknings- og udviklingsprogram, EUDP. Programmet bliver skåret
med over 300 mio. kr. årligt og vil ifølge
udspillet fremover være en pulje på omtrent
50 mio. kr. årligt.
Vi er klar over, at alle skal holde for, men
det kan være værd at spørge, om det giver en
gevinst for samfundet at skære i innovation
og forskning i en sektor, hvis investeringer på
årsplan tegner sig for 17 mia. kr., og som bidrager med 125 mia. kr. i eksport inkl. råstoffer
og dermed hver femte krone til vareeksport?
EUDP er et af de forskningsprogrammer,
der med stor medfinansiering fra private
virksomheder, sikrer arbejdspladser, vækst
og en modning af de energiteknologier, som
vi både investerer i her i Danmark, og som er
en afgørende eksportvare for os.
Vi håber, at regeringen ikke blindt tænker
på kortsigtede besparelser, som betyder, at vi
misser chancen for at høste den fulde gevinst
af de investeringer, vi foretager i vedvarende
energi, elbiler samt forskning & udvikling til
gavn for dansk vækst og velfærd.
Politisk Tvekamp
Skal Kommissionen kunne pålægge de enkelte
medlemslande at installere mere vedvarende
energi, hvis medlemslandenes planer ikke når det
samlede mål på 27 procent i 2030?
Bendt Bendtsen (K) vs. Morten Helveg Petersen (R)
Side 15
Abonnement
koster 1.098 kr. incl. moms
for en årgang med 14 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 539 kr. inkl. moms
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Tegning af abonnement
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Lotte Bøknæs, MailMak
Telefon: 96 44 45 05
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
Annoncer
Niels Hass
Rosendahls A/S’
Mediaservice
Telefon (+45) 76 10 11 56
Layout og opsætning
GREGORIUS ApS
Telefon: 33 32 44 42
www.gregorius.dk
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S,
der er miljøcertificeret efter
ISO 14001 og EMAS.
www.kls.dk
Trykoplag:
4.000 eks.
ISSN: 1903-7503
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Udgiver
Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets
artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men
redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg,
der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone
fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg
ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler
kan citeres med tydelig kildeangivelse.
KORT NYT
FOTO UDEFRA
VINDMØLLEGEAR. Gæster
på messen HUSUM Wind
i Tyskland set gennem en
gearkasse til en vindmølle. En
ny undersøgelse fra Deloitte
og Vindmølleindustrien viser,
at danske vind-leverandører
fortsætter med at klare sig
bedre, siden finanskrisen
kulminerede for seks år siden.
Leverandørernes afkast af
deres investerede kapital er
mere end fordoblet siden
2009 til knap 12 procent i
2014, og 82 pct. af dem har
positive eller meget positive
forventninger til deres konkurrenceevne for det næste år.
’Foruden at udlandet efterspørger komponenter af høj
kvalitet fra Danmark, skyldes
den fortsatte vækst også, at
der er øget efterspørgsel efter
danskproducerede vindmøller, hvilket selvfølgelig smitter
af på leverandørerne’, siger
Vindmølleindustriens adm.
direktør, Jan Hylleberg.
Følg dem på
Twitter…
Dansk Energi @DanskEnergi
Tak fra @laa_lars til @larsloekke for god
løbetur og mulighed for at vende de store
linjer i energipolitikken #dkpol
Lene Espersen @Lene_Espersen
@TorbenMogerP bæredygtigt byggeri er
ikke kun CSR - det er en god forretning
#baeredygtig15
Mette Abildgaard @metteabildgaard
Minister angriber K i dag. K ønsker 40 %
reduktion, uden at det koster DK jobs -og vi
står fast! Lad os da finde løsninger sammen!
#dkgreen
Miguel Arias Cañete @MAC_europa
EU leading the pack for an ambitious
#climate deal in #Paris2015 #COP21. Our
joint position here: http://bit.ly/1NBk6cR
Lars Chr. Lilleholt @larsclilleholt
EU-mål om mindst 50 pct CO2 -reduktion i
2050 ifht 1990 vedtaget med bred enighed.
Godt nyt for ambitiøs aftale til #COP21 EU
viser vejen!
FOTO: SCANPIX DENMARK/DPA
En million kroner
til Smart City-projekter
EU-ministre enes om
mandat for COP21
Det østjyske energiselskab NRGi fejrer 100 års jubilæum i
år. I den anledning udlodder selskabet en million kroner til
Smart City-projekter, der skaber bedre sammenhæng i byerne, og som gør livet lettere, billigere og mere energivenligt
for borgere og virksomheder. Pengene gives til projekter
i NRGi’s forsyningsområde, og ifølge adm. direktør Søren
Sørensen matcher initiativet selskabets overordnede ansvar:
- NRGi skal være værdiskabende for vores andelshavere,
og vi skal samtidig gå forrest i omstillingen til et smart og
bæredygtigt samfund. Derfor kommer vi nu med dette tiltag, der kan sætte fart i udviklingen af Smart City-initiativer,
som vores andelshavere kan få glæde af, siger han.
Virksomheder, boligforeninger, private initiativgrupper
og kommuner, der er andelshavere i NRGi, kan søge midler
til Smart City-projekter med deadline for ansøgningen 27.
november 2015.
EU’s klima- og miljøministre har vedtaget et forhandlingsmandat til FN’s 21. klimakonference (COP21) i Paris sidst på
året. Ministerrådet slog fast, at EU skal forfølge en ambitiøs, juridisk bindende og dynamisk aftale, som skal indfri
det overordnede mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader. For at nå målet understregede
Rådet, at den globale emission af drivhusgasser skal toppe
senest i år 2020. Videre skal verdens lande reducere den
globale udledning med 50 procent i 2050 i forhold til
1990-niveau og 100 procent i år 2100.
FN’s klimasekretariat har indkaldt til den sidste indledende forhandlingsrunde i Bonn d. 19.-23. oktober. COP21-forhandlingerne bliver sat i gang i Paris den 30. november og
forventes at slutte i weekenden den 12.-13. december. Det
bliver EU’s klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, der skal forhandle på vegne af EU og medlemsstaterne.
Læs mere på www.nrgi.dk
Læs mere på www.consilium.europa.eu
Bloomberg Business @business
Pacific islanders call for urgent action on
climate as seas rise http://bloom.bg/1V54lRp
ÆSTETISKE SOLCELLER. Uldum Højskole har fået solceller på taget udviklet af et konsortium med særligt
blik for den æstetiske fremtoning. Mange har været involveret i udviklingsarbejdet, der er støttet af EUDP,
herunder arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten. Anlæggets montagesystem udmærker sig ved
at være totalt mål-fleksibelt, så hele taget kan dækkes af solcellepaneler fra gavl til gavl og fra kip til tagrende, og dermed fremstår taget fuldstændig ensartet og heldækkende. iRoof Solar, som står bag det færdige
produkt, ser et stort marked blandt offentlige selskaber og institutioner, museer og lignende samt inden for
liberalt erhverv. Bag iRoof står VITRAL Holding og Blue Cels. Under udviklingen har parterne lagt vægt på,
at montagesystemet er kompatibelt med internationale standarder, så produktet passer ind overalt i verden.
Læs mere på www.iroofsolar.dk
UN Climate Action @UNFCCC
#CarbonPricing is accelerating ahead
of #COP21, says @WorldBank http://bit.
ly/1KFMQ3m #action2015
CAN-International @CANIntl
Getting on track to go 100% renewable in
South Africa means better jobs, cheaper
energy & much more via @BDliveSA http://
bit.ly/1V5pDhL
#ClimateHour @ClimateHour
Australia's new Prime Minister actually
understands climate change http://on.mash.
to/1FL9SjP #ClimateHour
Maroš Šefčovič @MarosSefcovic
"We make sure that ALL EU policies consider
the climate impact of their actions using
standardised @OECD methodology"
#EUBudget4Results
Ladestation ved bæredygtigt hotel
Gæster med elbil hos Crowne Plaza Copenhagen Towers får nu glæde af en ny
hurtiglade-station, som elbiloperatøren CLEVER har sat op ved det bæredygtige
hotel i Ørestad. Der er tale om en hurtiglade-station, der har tre stik og passer til
alle elbiler. Opladningen tager blot 20-30 minutter, så gæster kan oplade elbilen
hurtigt, hvis de er til møde på hotellet eller i en af de omkringliggende virksomheder. CLEVER står bag et landsdækkende ladenetværk af 520 hurtiglade-punkter, hvor alle moderne elbiler kan oplades på under en halv time.
Aha!
Ruslands premierminister, Dmitrij
Medvedev, har underskrevet en lov, der
kræver, at alle russiske tankstationer pr.
1. november 2016 skal være udstyret
med en ladestander. Det skriver det
svenske blad NyTeknik med reference
til Moscow Times. Der findes ca. 500
elbiler i Rusland.
Læs mere på www.clever.dk
3
POLITIK & REGULERING
Bruxelles retter
blikket mod Nordsøen
Med lave vanddybder, stabil vind og kort afstand til
Centraleuropas industri er Nordsøen en hjørnesten i arbejdet for
at sikre en grøn og sikker energiforsyning. Rettidig og priseffektiv
udbygning forudsætter dog regional koordinering.
FÆLLES LØFT GIVER
STYRKE. Nordsø-regionen har meget at
vinde på at harmonisere rammevilkår
for udbygning af
vindenergi på havet,
mener Anders Stouge,
vicedirektør for Dansk
Energi, der netop har
været ordstyrer på en
europæisk konference
om Nordsøen som
kraftcenter.
FOTO FRA ETABLERING AF
DANTYSK: VATTENFALL
AF MAGNUS GOTTLIEB
Hvordan høstes Nordsøens vinde
bedst?
Det var spørgsmålet på en nylig
konference i Europa-Parlamentet
arrangeret af bl.a. De Konservatives
MEP Bendt Bendtsen. Her stillede
EU-Kommissionen, MEP’ere og en
række interessenter fra energibranchen skarpt på, hvordan regionen kan
og bør arbejde sammen.
- Kabler er en præmis for udnyttelse
af vindpotentialet, lød meldingen fra
Peder Ø. Andreasen, formand for systemoperatørernes sammenslutning,
ENTSO-E.
- Men interkonnektorer kommer
flere til gavn end blot dem, som
anlægger dem. Derfor er det vigtigt
at synliggøre og realisere de samfundsøkonomiske gevinster ved nye
energikorridorer, pointerede han,
der også er adm. direktør for Energinet.dk.
En anden vej, prisen kan sænkes,
Tænketank vil skabe
tusindvis af job
Energi og ressourcer kan skabe vækst: 32 forslag kan bane vej for øget beskæftigelse
fra Skagen til Gedser og fra Hvide Sande over København til Dueodde.
er ved standardisering og samarbejde om fælles regler og procedurer.
Kristian Ruby, politisk direktør for
Europas vindindustri, EWEA, fortalte,
at sådan harmonisering anslås at kunne skære helt op til ti procent af prisen
på nye havvindmølleprojekter.
Nordsøen fremhæves for sit vedvarende energipotentiale i EU-Kommissionens Energiunion. En pointe,
som Marie Donnelly, sektionsdirektør
i EU-Kommissionens DG Energy, gentog. Hun roste energiselskaber som
DONG Energy, E.ON og Vattenfall
for at bringe prisen på havvind ned.
Kommissionen har et stærkt fokus på
Nordsøen, fastslog hun og lovede at
arbejde for koordinering i regionen.
Havvind er en dansk styrkeposition, og udbygningen i havene tæt på
Danmark frem til 2020 kan ifølge en
rapport fra 3F’s Grønne Tænketank
skabe 7.000 danske arbejdspladser.
Derfor er Danske Havne, Danmarks
Rederiforening og Dansk Energi nu
gået sammen om en opfordring til,
at Danmark aktivt fremmer samarbejdet på offshore-området med vores
naboer for derved at skabe gunstige
rammer for havvind.
LÆS MERE PÅ
www.ewea.org
www.entso-e.eu
www.danskenergi.dk
og elbiler, siger Anders Stouge.
I dag har Danmark ca. 5.000 vindmøller på land med en samlet kapacitet på
knap 4.000 MW. Ved at udskifte mange af
de ældre møller og kombinere det med
arealplanlægning og renovering af slidte
landområder kan der skabes plads til 12.000
MW vindenergi fordelt på blot 3.500 møller,
påpeger rapporten, der også anbefaler øget
lokalt ejerskab og oprettelse af et uvildigt
videncenter for vindenergi.
Enormt potentiale på havet
Kommunal
merbeskæftigelse
AF JESPER TORNBJERG
Vindenergi, bioøkonomi, energirenovering, fjernvarme og andre elementer
i en grøn omstilling kan fungere som en
moderne job-, vækst- og eksportmaskine
for Danmark, mener deltagerne i en grøn
tænketank nedsat af fagforeningen 3F.
Tænketanken har netop udgivet rapporten ’Grøn Omstilling – vejen til nye job og
bedre klima’ med 32 konkrete forslag til,
hvordan Danmark kan komme videre med
den grønne omstilling og skabe ’pænt over
50.000 job’, som tænketankens formand,
Anders Eldrup, formulerede det under fremlæggelsen hos 3F i København.
- Forslagene vil være med til at rette
op på det skæve Danmark og skabe ægte
erhvervsaktivitet i Udkantsdanmark, siger
Anders Eldrup og påpeger, at mange af
stillingerne vil tilfalde mennesker med korte
uddannelser.
Netop den slags pointer er vigtige for 3F’s
formand Per Christensen for ’mine medlemmer bor ikke i de store byer, for det har de
ikke råd til’. En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for tænketanken peger på en række muligheder for at
skabe 58.000 job af kortere og meget lang
4
0-50
51-100
101-250
Kommunal
251-500
merbeskæftigelse
501-1000
0-50
51-100
101-250
251-500
501-1000
varighed til etablering af energiinfrastruktur
og energirenovering. Over 15.000 permanente stillinger vil være forbundet med drift
og eksport.
Forbundsformand Christensen forstår slet
ikke, hvordan regeringen end kan overveje
at lade disse chancer for udvikling ligge, og
han advarer kraftigt Danmark mod at tabe
fart i den grønne omstilling
- Her er der muligheder for vækst, job og
renere og bedre grøn energi. Det bliver rigtigt dyrt, hvis vi ikke griber mulighederne,
siger Per Christensen.
Færre, større møller på land
ÆGTE JOB. En analyse, som Copenhagen Economics har lavet for 3F, viser, at hvis der opføres
seks store eller tolv mindre bioraffinaderier, vil det
medføre, at der over de næste 15 år kan skabes
op mod 25.000 nye arbejdspladser. Heraf vil op
mod 20.000 være i landdistrikterne. Et vigtigt
skridt på vejen vil være, hvis regeringen indfører
et krav om iblanding af 2,5 procent 2G bioethanol i benzin.
KILDE: ’GRØN OMSTILLING – VEJEN TIL NYE JOB OG BEDRE
KLIMA’
Over et år har tænketanken analyseret
vækst- og eksportmulighederne i de forskellige sektorer. En af deltagerne, Dansk
Energis vicedirektør Anders Stouge, præsenterede de seks anbefaler, der kan rykke
vindområdet yderligere.
- Vi skal udnytte potentialet for landvind
i Danmark og gå i spidsen for en fælles strategi for havvind med vores nabolande. Vi
skal også bygge bro mellem el- og varmesektoren og blive bedre til at bruge vores
grønne strøm - eksempelvis i varmepumper
Også havmøller har haft tænketankens
opmærksomhed. Flere af anbefalingerne
er allerede grebet af Dansk Energi, der
lobbyer for at gøre Nordsøen/Østersøen til
et europæisk kraftcenter bl.a. via et tættere
samarbejde med Storbritannien, Tyskland,
Holland, Belgien, EU-kommissionen med
flere. Hurtigere udbygning med transmissionsforbindelser i Tyskland er en anden
nøgle til succes.
En spritny havmøllestatus fra EU’s Joint
Research Center viser, at havmølleområdet
står overfor kolossal vækst både i Europa og
globalt.
- Hvis vi bare kan sikre os en god andel i
den europæiske stigning, vil det svare til 15
mia. kr. om året og 7.000 arbejdspladser,
påpeger Anders Stouge.
Andre anbefalinger på vindområdet
drejer sig om at binde el- og varmesektoren sammen i et nyt sammenhængende
energisystem, at blive det mest fleksible,
elektrificerede land i verden og at udnytte
investeringsmulighederne i EU’s såkaldte
Juncker-plan.
LÆS MERE PÅ
www.groennejob.dk/nyheder
POLITIK & REGULERING
AF JESPER TORNBJERG
VÆKST I UDKANTEN. Hvide Sande, der har
ca. 3.000 indbyggere, er en af Danmarks
forposter mod vest. Byen blev grundlagt
ved åbningen af en slusehavn i 1931.
Slusen regulerer vandudvekslingen mellem
Nordsøen og Ringkøbing Fjord. Havnen er
omdrejningspunktet for Hvide Sande og en
betydelig udvidelse er i gang i disse år.
FOTO: HVIDE SANDE HAVN.
Vindmøller skaber
vækst på Vestkysten
Havnen i Hvide Sande bliver udvidet med indtægter fra tre vindmøller
og er dermed klar til vækst inden for fiskeri, transport og offshore
energi. Havnedirektør Steen Davidsen bejler sammen med lokale
virksomheder til havmølleparkerne Horns Rev 3 og Vesterhav Syd.
Bølgerne banker ind på stranden ved Hvide Sande, hvor
tre vindmøller á 3 MW knejser i vestenvinden. En flok tyske
turister næsten blæser op i klitterne efter en gåtur på den jyske
vestkyst.
De tre uhyre produktive vindmøller fremstiller elektricitet
nok til at dække forbruget i alle 6.000 sommerhuse i området,
hvilket Holmsland Klit Turistforening ikke undlader at gøre
opmærksom på i forhold til fremstød over for ’grønne’ tyske
turister.
Samtidig ’producerer’ møllerne fra Vestas Wind Systems
indtægter til Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling, havnen
og de ca. 400 lokale borgere, der står som medejere.
Inde i Hvide Sande Havn ligger skibene for læ, men selv
om vejret forekommer roligt, er udviklingen ikke gået i stå.
Tværtimod. Over en paneret rødspætte på en lokal restaurant
fortæller havnedirektør Steen Davidsen om de ambitioner,
Hvide Sande Havn og lokalsamfundet i øvrigt har om vækst og
beskæftigelse.
Fiskere og landkrabber
Traditionelt har Hvide Sande levet af fiskeri, og der er fortsat
120-130 fiskere og ca. 325 landkrabber tilknyttet erhvervet.
Beskæftigelsen på fabrikker drevet af Vestas Wind Systems
og underleverandører er imidlertid større, så en nødvendig
udvidelse af havnen, der var ved at sande til og var for lille for
nogle af fiskefartøjerne, endte med at blive en slags fusion af
fisk og vindmøller.
- Vi havde brug for at investere 140-150 mio. kr., men manglede 70 mio. kr., så vi måtte finde på noget, fortæller Steen
Davidsen.
Dette ’noget’ var de tre vindmøller, der blev rejst på havnens område med bred opbakning i lokalsamfundet. Mens
der andre steder i landet ofte er modstand mod opsætning af
vindmøller, blev de udbudte andele revet væk i Hvide Sande.
- Vi kunne have solgt andelene to gange, siger Steen Davidsen.
Både fiskeri og transport er inde i en god gænge bl.a. takket
være vedvarende udvidelser af havnen - finansieret af indtægter fra de tre vindmøller. Offshore vindenergi fremstår samtidig som et gyldent håb om hyppige besøg af servicefartøjer…
med hvad dertil hører af omsætning.
- Offshore vind er inde i en positiv udvikling, men indtil
videre er det i et vist omfang fugle på taget, erkender Steen
Davidsen.
Tæt på Horns Rev 3
Ikke desto mindre rykker mulighederne nu tættere på. Blot 33
km mod syd skal Vattenfall opføre Horns Rev 3 på 400 MW.
Parken kommer formentlig til at bestå af 50 møller á 8 MW fra
MHI Vestas.
- Der er væsentlig kortere sejltid til Horns Rev 3 fra Hvide
Sande end fra Esbjerg, og vi har en god kontakt til Vattenfall,
oplyser Steen Davidsen.
Lige uden for havnen mod nord er der endvidere planer om
en stor kystnær vindmøllepark under navnet Vesterhav Syd.
Planerne nyder som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr.
10/2015 opbakning Ringkøbing-Skjern Kommune med borgmester Iver Enevoldsen (V) i spidsen tillige med Hvide Sande
Havn, energiselskabet RAH, Holmsland Klit Turistforening samt
det lokale erhvervsliv organiseret i Hvide Sande Service Group.
Nordsøen som kraftcenter
VINDMØLLER I VANDKANTEN. ’Hvad jeg savner?
Rammebetingelser er altafgørende for at skabe vækst og
udvikling, og gode rammebetingelser kan give os lyst til
at sætte ting i gang. Konkret savner jeg en afklaring af
Vesterhav Syd og en opgradering af vejnettet fra Herning
til Hvide Sande’, siger havnedirektør Steen Davidsen.
Tidligere har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri sammen
med flere lokale underleverandører bygget fire crewbåde til
DONG Energy. For at ruste sig til konkurrencen med andre
havne er over 30 af byens virksomheder nu gået sammen
om at stifte Hvide Sande Service Group. Ideen er at give nye
forretningsforbindelser én kontakt at gå til.
I første omgang handler det om at matche Horns Rev og
Vesterhav Syd, men Steen Davidsen og de øvrige aktører i
Hvide Sande kan også håbe på, at de mange andre planer om
havmølleparker i Nordsøen som europæisk kraftcenter kommer
til at dryppe af på dem.
Som et muligt tegn på en lys fremtid har det første installationsfartøj fra A2SEA for nylig gæstet Hvide Sande Havn.
Den slags skaber forsigtige forventninger på kajkanten i den
vestligste del af Danmark.
LÆS MERE PÅ
www.hvidesandehavn.dk
5
TEMA: EKSPORT
Biogasanlæg med kurs
mod verdensmarkedet
ComBiGas øger eksporten og skaber indtægter til lokalsamfundet uden for Skjern.
AF JESPER TORNBJERG
Danmark, Sydafrika, Irland, Tyskland, Frankrig, England… Det vestjyske firma ComBigaS,
der er stiftet af otte lokale virksomheder, er
i fuld gang med at designe og projektere
biogasanlæg til en stribe lande.
- Vi har travl og skal ikke have flere kunder
før jul. I øjeblikket ansætter vi en ny mand
om ugen, fortæller bestyrelsesformand Kent
Skaanning fra ComBigaS, der har til huse i et
loftlokale på svinefarmen Hegndal lidt uden
for Skjern.
Kent Skaanning, der er tidligere formand
for Danske Svineproducenter og tidligere
V-viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, har været engageret i gylleseparation
og biogas i 17 år. Det første anlæg ’har altid
tjent lidt penge’, som han siger, men efter en
del år med stilstand, så er der nu fuld fart på
udviklingen.
Det nyeste skud på stammen ligger lidt
længere oppe ad vejen, og den driftige landog forretningsmand viser gerne demonstrationsanlægget, der drives af Hemmet
Bioenergi, frem.
- Det han været i drift i 2½ år og har givet
overskud fra dag 1. Driften har været upåklagelig, fortæller Kent Skaanning, mens han
viser pumper, rør, tanke og varmepumper.
Ved siden af biogasanlægget, der
producerer 4 mio. kubikmeter om året, er
svenske Purac Puregas ved at installere et
DESIGNET TIL EKSPORT. Fremover bliver biogasanlæg en standardvare, vurderer bestyrelsesformand Kent Skaanning fra ComBiGas.
Aha!
Novozymes, Novo Nordisk, DONG
Energy og Bigadan undersøger nu
mulighederne for i Kalundborg at lave
biogas baseret på biomasse. Forundersøgelsen ventes at vare godt et års tid.
opgraderingsanlæg, så de lokale landmænd
inden for få uger bliver leverandører af gas
til det danske naturgassystem. Naturgasselskabet HMN har spillet konstruktivt med og
bidrager med en 12 kilometer lang ledning til
Tarm, en langsigtet købsaftale for gassen og
finansiering.
- Jeg er stolt af projektet, fastslår Kent
Skaanning og påpeger, at biogasprojekter
som dette kan være med til at løse nogle af
problemerne for et landbrugserhverv økonomisk i knæ samtidig med, at gasinfrastrukturen fortsat udnyttes, selv om produktionen af
naturgas i Nordsøen klinger af.
Kent Skaaning finder det vigtigt, at landmændene selv ejer biogasanlæggene og
får del i fortjenesten. Udfordringen overalt i
landet er: Finansiering.
- Biogas har et dårligt ry, men der er flere
dårlige historier end biogasanlæg, siger Kent
Skaanning og fastslår, at teknologien virker,
hvis man følger nogle simple principper.
Når ComBigaS nu for alvor begynder at
sælge anlæg i Danmark og eksportere til
udlandet, hænger det ifølge Kent Skaanning
netop sammen med, at man forsøger at gøre
teknologien let tilgængelig:
•Beholderne skal være gastætte, så anlæggene ikke lugter
•Så meget som muligt skal foregå fuldautomatisk, så de ikke skal passes hver dag
•Anlæggene bliver designet til at ’eksportere’ gas, så den ikke nødvendigvis skal
bruges på stedet.
•Anlæggene må ikke være for store og
standardiseres til en optimal produktion på
2-4 mio. kubikmeter gas.
- Vores udgangspunkt er, hvor meget biomasse, der er i området. Filosofien er, at man
skal flytte gassen – ikke biomassen. Ved at
forfølge en decentral model, samlet vi mere
biomasse op, og vi tager gerne alt det organiske materiale, andre ikke vil have, siger Kent
Skaanning og nævner frøgræs, dybstrøelse,
kasserede baller halm og møg fra grise som
nogle af de interessante emner.
Eksporten af biogasanlæg skaber beskæftigelse hos ComBigas og en række samarbejdspartnere og underleverandører. I forbindelse
med Bio2Watt-anlægget i Bronkhorstspruit i
Sydafrika er der eksempelvis sejlet 500 tons
stålplader afsted.
LÆS MERE PÅ
www.combigas.dk
MODEL KLAR TIL EKSPORT. Biogasanlægget i
Hemmet tjener som en slags standardlæsning
både hvad angår design og teknologi.
Udenlandsk interesse for små møller
Nicheproduktion skaber job hos Ringkøbing Maskinværksted.
AF JESPER TORNBJERG
Uden for Ringkøbing Maskinværksted
snurrer en lille stille vindmølle på 25 kW i
den stride blæst. Møllen dækker en stor del
af virksomhedens eget forbrug af elektricitet. Inden for i produktionshallerne er
der livlig aktivitet, for Ringkøbing Maskinværksted nyder pludselig både dansk og
international opmærksomhed med en
husstandsmølle, der lanceres i regi af firmaet
Solid Wind Power.
- Vi har egentlig lavet vores møller for
sjov, men efterhånden kan vi se, at der er et
kæmpestort marked, siger Carsten Lauridsen, der er direktør både for RMV, som
virksomheden kaldes i daglig tale, og for
Solid Wind Power.
Mens Vestas Wind Systems, der også
stammer fra Vestjylland, nu sælger vindmøller på op til 8.000 kW, så er Solid Wind
Power nærmest begyndt forfra. Vestjyderne
har små møller på 10 og 25 kW i sit sortiment, ligesom en lidt større eksportmølle
på 60 kW er ved at blive udviklet. Alle møller
bygges fra grunden.
6
Det danske marked for små møller bliver
stimuleret af politisk fastsatte og gunstige
afregningsvilkår, der kan udløse 2,50 kr./
kWh for en mølle på 25 kW. Det har skabt
efterspørgsel, og maskinværkstedet, der ellers primært er underleverandør bl.a. til de
store vindmøllefabrikker, har øget sin egen
produktion og ansat ekstra folk.
- Vi har skabt ca. 70 arbejdspladser på den
lille mølle, siger Carsten Lauridsen, der har
40 møller i ordre og runder salget af 120
møller i år.
I Danmark er kunderne typisk folk på landet – men ikke landmænd, ’for de har ingen
penge’, som Carsten Lauridsen siger.
Solid Wind Power har også solgt møller
til Sverige og Storbritannien – og deltager
snart i et fremstød rettet mod Canada.
En japansk virksomhed har endvidere vist
interesse for et samarbejde. Hjemmesiden
fungerer på dansk, engelsk, tysk og italiensk.
- Det er pinedød nødvendigt med et
hjemmemarked for at vise, at man har et
godt produkt. Jo bedre track record desto
bedre, siger Carsten Lauridsen, der håber på
fortsat dansk støtte til husstandsmøller også
fremover og forventer at være aktiv på op til
fem eksportmarkeder inden for 1-2 år.
I Storbritannien har regeringen sat
bremsen i inden for landmøller, men de små
møller er stadig inde i varmen, så Carsten
Lauridsen har store forventninger ikke
mindst til det britiske marked.
LÆS MERE PÅ
www.rmv.as
www.solidwindpower.com
Aha!
HERRE I EGET HUS. Ringkøbing Maskinværksted
har i mange år været underleverandør til de store
spillere på markedet for vindenergi, men nu er
direktør Carsten Lauridsen og hans kolleger ved at
få succes med at sælge egne produkter i form af
husstandsmøller.
Den danske eksport af energiteknologi steg med 10,7 procent fra 2013
til 2014, hvor den udgjorde 74,4 mia.
kr. Eksporten af grøn energiteknologi
steg med 15,4 procent til 43,6 mia. kr.
KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE
INVESTERINGER HAR ALDRIG
VÆRET BEDRE
WeThink.dk
- VIL DU VÆRE MED?
Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og
co-finansiering til virksomheder og developere,
der ønsker at udvikle, drive eller eksportere
teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika
og dele af Europa.
HAR DU PROJEKTET,
HAR VI VIDEN OG PENGE
Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU.
Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering.
Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller
i udviklingsfasen, så tal med os.
Ring 33 63 75 00 eller læs mere og book et
møde på klimainvesteringsfonden.dk
TEMA: EKSPORT
Kina skærper
sin grønne profil
Kina skærper sin grønne profil Landsdækkende CO2-kvotehandel kombineret med
mål for energieffektivitet og vedvarende energi… kineserne rykker på den grønne
dagsorden, og det giver muligheder for at øge den danske eksport af energiteknologier.
AF JESPER TORNBJERG
Thomas Shapiro-Bengtsen og forklarer, at de
danske erfaringer med at omstille energisystemet er noget, de kinesiske myndigheder
finder særdeles relevante.
En dialog om energisystemer kan, vurderer han, være med til at bane vej for øget
eksport, hvis de danske virksomheder griber
mulighederne.
’Energistyrelsens
inddragelse af kinesiske
myndigheder er
afgørende for, at kinesiske
energiselskaber får øjnene
op for dansk kvalitet og
for betydningen af fokus
på drift og vedligehold
Tæt samarbejde med Vesten
William Lim, strategiansvarlig,
Vestas Wind Systems, Kina
MØLLER PÅ DYBT VAND. Kinesiske firmaer med China General Nuclear Power Corporation i spidsen
er gået i gang med at opføre en havmøllepark 25-35 km fra kysten ud for havnen i Yangkou. Rudong
Havmøllepark kommer til at bestå af 38 møller á 4 MW – altså i alt 152 MW. Parken skal gå i drift i
december 2016. FOTO: SCANPIX
Omkring 2017 indfører Kina et nationalt
marked for handel med CO2 -kvoter, og
Riget i Midten har øget fokus på bedre energieffektivitet og mere vedvarende energi.
Alle signaler fra den kommunistiske ledelse
peger i retning af, at verdens folkerigeste
nation (1,3 mia. indbyggere) vil skærpe sin
grønne linje under den nye og 13. femårsplan (2016-2020).
Det kinesiske fokus på at sikre et grønnere
og mere bæredygtigt energisystem giver
nye muligheder for danske virksomheder
inden for energieffektivitet og vedvarende
energi, hvad enten det handler om at
sælge NOx-anlæg, biomasse-kraftvarme,
fjernvarmeløsninger, termostater, pumper,
styringsudstyr, vindmøller eller andet.
I disse år ligger den direkte danske
eksport stabilt på 2½-3 mia. kr. om året,
men der er potentiale for mere, vurderer
energiattache Thomas Shapiro-Bengtsen fra
Danmarks ambassade i Beijing.
- Der har tidligere været historier fremme
om, at kineserne opfører vindmølleparker i
et så højt tempo, at de ikke har kunnet følge
med i forhold til net-tilslutningen. Det virker
jo ret absurd, når man kigger på det med
danske øjne, men det illustrerer sådan set
fint, hvor meget fart kineserne har på at udbygge og omstille deres energisystem, siger
Kina og USA har de seneste år intensiveret
deres klima- og energisamarbejde, men
Europa spiller også en rolle for den kinesiske
tænkning på området. I forhold til at udvikle
et CO2 -kvotesystem har Kina et tæt samarbejde med EU, og de seneste år har kineserne høstet erfaringer fra syv testområder.
Danmark samarbejder med Kina bl.a. i
forhold til VE-centret CNREC i Beijing – et
center, der laver modeller og scenarier for
fremtidens energisystem og giver kineserne
nyttig viden eksempelvis også om indpasning af vindenergi i et energisystem, der er
domineret af kulkraft. I foråret udgav CNREC
en rapport, der viser, hvordan Kina i 2050
kan dække 85 procent af elektriciteten og
60 procent af det totale energiforbrug fra
vedvarende energi.
- I takt med at kineserne omstiller deres
energisystem, møder de udfordringer, som
vi er dygtige til at håndtere i Danmark. Det
gælder bl.a. i forhold til indfasningen af vedvarende energi, udbredelsen af fjernvarme
samt energieffektivitet i såvel industrien som
byggeriet. Derfor oplever vi generelt, at de
kinesiske myndigheder er lydhøre, når vi
fortælle om de danske erfaringer med omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt
energisystem, fortæller Thomas ShapiroBengtsen, der ser dialog om systemindpasning som en uhyre vigtig del af samarbejdet
med de kinesiske myndigheder.
Enormt potentiale
I Kina og mange andre steder i verden kan
danske virksomheder trække på Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Lars Eskild
Jensen, teamleder for Eksportrådet indsats
på energi- og miljøområdet i Kina, vurderer,
Eksport af energiteknologi til Kina - 2000-2014 (mia. kr. - løbende priser)
3
2,5
2
Tip til indsigt i kinesiske forhold
1,5
Abonner på Energistyrelsens månedlige kinesiske nyhedsbrev via www.
ens.dk/en/policy/Global-cooperation/
newsletters/newsletters-danish-chinese-cooperation
0,5
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0
at potentialet for eksport af energiteknologi
og rådgivende tjenester er enormt.
- Jeg tror også på – selvom det ikke er
helt enkelt – at vi skal præsentere samlede løsninger i Kina simpelthen for at gøre
vores bedre, men dyrere løsninger, fuldt
konkurrencedygtige, vurderer han overfor
Nyhedsbladet Dansk Energi.
Kinesiske myndigheder og virksomheder
er ofte interesseret i at se danske løsninger,
og efterhånden har der været rigtig mange
delegationer i Danmark. Derudover har
Energistyrelsen og State of Green indledt
et samarbejde med China National Energy
Conservation Center (NECC) om en teknologiplatform (se www.stateofgreen.dk), der
deler danske regulative erfaringer inden for
fx fjernvarme og energiledelse understøttet
af konkrete cases fra virksomheder og institutioner.
Kina er også (sammen med Tyskland og
Storbritannien) udpeget af politikerne bag
et vækstforlig fra 2014 under den såkaldte
Eksportordning, som Energistyrelsen håndterer i samarbejde med Udenrigsministeriet.
De danske myndigheder presser altså på
for fuld kraft for at skabe rammer for danske
virksomheder med eksportdrømme på det
kinesiske marked. Det har været med til at
løfte eksporten op på et plateau på 2½-3
mia. kr./år, men Eksportordningen skal være
med til at skabe et nyt spring.
Største marked for vindenergi
Kina er verdens største marked for vindenergi, men Vestas Wind Systems og andre vestlige aktører har svært ved at konkurrence på
anlægspriser med deres kinesiske kolleger.
En af de pointer, der går igen - også når man
taler med leverandører af fjervarmeløsninger, isolering og andre produkter - er, at det
er nødvendigt at slå på ’kvalitet’ – altså at
få de kinesiske indkøbere til at forstå, at det
ofte er dyrt i længden at købe for billigt. En
af nøglerne til dansk succes handler derfor
om at synliggøre værdien af høj kvalitet, høj
rådighed/produktion og lang levetid.
Thomas Shapiro-Bengtsen fra ambassaden i Beijing påpeger, at Eksportordningens
indsats i Kina derfor drejer sig om at fremme
brugen af beregningsmetoden ’Levelised
Cost of Energy’ som kriterium for investeringer i Kina. Et nyt projekt, QualityWind,
skal meget konkret demonstrere, at køb af
dansk kvalitet giver et højt afkast og har en
fornuftig tilbagebetalingstid.
- Hvis projektet lykkes, er ambitionen på
sigt at løfte erfaringerne op til nationalt
niveau og potentielt fremme en regulering,
der i højere grad understøtter kvalitet,
opsummerer Thomas Shapiro-Bengtsen.
Et emne, der har været arbejdet på fra
dansk side i en del år, handler om at maksimere værdien af den vedvarende energi.
Alt for ofte står kinesiske vindmøller nemlig
stille, selv om de kunne producere billige og
CO2 -fri kilowatttimer:
- I Kina er udfordringen bl.a., at kulkraftbaserede termiske værker som en form for
kapacitetstilskud har ret til 5.000 årlige
driftstimer. Det betyder, at vindmølleparker
kan risikere at blive afskåret fra at levere til
nettet. Det er en af de udfordringer, der skal
løses, hvis kineserne skal lykkes med deres
ambitiøse grønne omstilling, og det danske
potentiale for eksport af energiteknologi
skal indfries, siger Thomas Shapiro-Bengtsen.
Følg med på www.cnrec.org.cn
KILDE: UDTRÆK FORETAGET AF DANSK ENERGI FRA EUROSTATS COMEXT-DATABASE. NB! DER ER TALE OM FYSISKE VARER, DER
KRYDSER AFSENDES FRA DANMARK TIL KINA. OPGØRELSEN TAGER DERMED IKKE HØJDE FOR HVERKEN EKSPORTEN AF SERVICEYDELSER ELLER EVT. LOKALPRODUKTION AF DANSK ENERGITEKNOLOGI KINA.
8
LÆS MERE PÅ
www.ens.dk
TEMA: EKSPORT
De sælger NOx-anlæg til hele kloden
Flowvision har fået en flyvende start med salg af NOx-anlæg til Kina. Nu satser firmaet globalt.
AF ESKIL MANN SØRENSEN, JOURNALIST
På små ti år har Flowvision udviklet sig fra
ingenting til et firma med omkring 40 ansatte
i Danmark og Kina. Basis er unik ekspertise
inden for NOx-rensning på kraftværker. Aktuelt står Flowvision bag NOx-rensningen på
forbrændingsanlægget Amager Bakke, men
langt størsteparten af produktionen går til
eksport eksempelvis til Tyrkiet og Vietnam.
Flowvision blev dannet af parret Payam
Salimi og Sasja Fisher i 2006. Payam Salimi
er uddannet civilingeniør i energiteknik
og fluid dynamic på Aalborg Universitet
og har arbejdet intensivt med flow i flere
virksomheder. Udviklingen tog fart i 2007,
da Flowvision kom ind i Kina og fik kontakt
med et firma, som havde agenter over hele
Kina. Samtidig fik Flowvision et tæt samarbejde med Haldor Topsøe, som producerer
katalysatorer til NOx-anlæg.
- Dengang var vi kun fire ansatte her i
Danmark, husker direktør Sasja Fischer, der
har en fortid med salg af tøj.
Nu handler det om at designe og sælge
udstyr til kraftværker. Vi møder hende
og hendes mand i et lille mødelokale på
virksomheden. Alle lokaler er fyldt med
medarbejdere, for der er ved at være for lidt
plads i lokalerne nord for Odense.
salgsfolk i Europa, og nu har vi over 80
procent af vores omsætning uden for Kina,
siger Payam Salimi.
Flowvision har fremstillet mange anlæg i
europæiske lande og i Tyrkiet, og firmaet er
godt på vej ind i Indien.
- Indien er ‘det nye Kina’. Vi er dybt involveret i at give tilbud på flere anlæg, og jeg
regner med, at vi får ordrer på en pæn del af
anlæggene, siger Payam Salimi.
Produktion i Danmark
NYE IDEER. Direktør Sasja Fischer fra Flowvision
er ved at designe et NOx-anlæg, som skal være et
af verdens bedst rensende anlæg.
FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN.
Indien er det nye Kina
I løbet af de første år solgte Flowvision
NOx-anlæg til de fem største energiselskaber
i Kina i konkurrence med langt større firmaer.
Det har dog ikke altid været lige nemt:
- Kineserne handler på en meget anderledes måde, end vi gør i Vesten. Det er ikke
altid gennemskueligt, og vi har betalt vores
lærepenge, siger teknisk direktør Payam
Salimi netop hjemkommet fra endnu et
forretningsbesøg i Kina.
- Jeg har nogle gange lidt ondt af de
virksomheder, som lige er kommet til Kina.
De har svært ved at gennemskue, hvad der
foregår, men man kan sagtens lave gode
forretninger i Kina. Da det kinesiske marked
begyndte at ændre sig, valgte vi for to år
siden at skifte strategi. Det var for farligt
at være så afhængig af Kina. Vi hyrede
Flowvision startede med at designe NOx-anlæg med katalysatorer til kraftværker i Kina,
men omkring 2009-10 viste der sig mulighed for at sælge – mindre - anlæg uden
katalysatorer. Det åbnede for, at Flowvision
selv kunne producere anlæg i Danmark og
så skibe dem afsted fra Odense.
NOx-rensning foregår ved, at der indsprøjtes fordampet ammoniak i røgen, og
det er vigtigt at have en grundig viden om,
hvordan ammoniakken fordeles, så mest
muligt NOx bliver fanget. I den forbindelse
er det vigtigt, hvilke lanser man bruger til at
injicere ammoniaken. Lanserne stikker ind i
gasstrømmen i røgkanalen, og det er afgørende, hvordan hullerne placers i forhold til,
hvor den forgassede ammoniak sprøjtes ud.
Med Payam Salimi som en ekspert i
computerbaseret flowberegning etablerede
SERVICE
DELIKAT DESIGN. Teknisk direktør Payam Salimi
viser de hoveder på lanserne, som sørger for at
sprede ammoniakken i røggassen. Flowvision udfører meget detaljerede beregninger for at finde
den optimale placering af hullerne.
FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN.
/ RÅDGIVNING
Flowvision tidligt sit eget system: CFD for
Computational Fluid Dynamics.
- Der er to ting, der er vigtige, når man designer et NOx-anlæg. Det er den måde, flowet
forløber på, og temperaturen. Det er meget
vigtigt at ramme det rigtige temperaturvindue, siger Sasja Fischer.
Flowvision designer nogle af de mest effektive NOx-anlæg i verden. På Amager Bakke
regner de med at fjerne 96 procent af NOx’en,
og firmaet arbejder på et andet anlæg, som
skal ramme en endnu højere rensningseffekt.
Almindeligvis renser et anlæg med katalysator
omkring 90 procent af NOx’en væk.
Teknologispring i Holland
Flowvision har netop taget et teknologispring
med et designet og bygget anlæg til energiselskabet Gasunie i Holland. Anlægget injicerer
ammoniak med lanser direkte ind i røggassen
uden en mikser, som der normalt er. Med lanserne alene opnås en meget høj opblanding af
ammoniakken. Anlægget er netop sat i gang.
- Det ser ud til, at vi har nået vores mål, for
det har ingen før gjort i hele verden. Det betyder, at vi vil kunne reducere prisen for et anlæg
med omkring 20 procent, siger Payam Salimi.
LÆS MERE PÅ
www.flowvision-energy.com
/ SIKKERHED
PROFESSIONEL
VINDMØLLE SERVICE
Vestas og Bonus-Siemens.
Nyt fokus: Biomasse
De-NOx-anlæg til kraftværker har i
mange år haft det samme grundlæggende design med en injektion af ammoniak og en katalysator, der hjælper
processen på vej. De anlæg opnår en
NOx-rensning over 90 procent, fortæller Rasmus Fehrmann, der er professor
på Institut for Kemi på DTU. Dér, hvor
der i de kommende år skal ske en udvikling, er inden for rensning af røg fra
værker, der fyrer med biomasse:
- Røggassen fra biomasse indeholder nogle stoffer, blandt andet klor
og svovl, som er aggressive over for
katalysatoren. Vi forsker i at udvikle
nogle metoder, hvor man kan rense
røgen i lavere temperaturer efter at
støvet og nogle af de stoffer er taget
ud af røgen, siger Rasmus Fehrmann.
Windturbs er din lokale vindmølle servicepartner
Fra vores hovedkontor i Nykøbing F. servicerer vi bl.a. Nordtank, Wind World,
NEG Micon og Vestas møller. Vi har servicebiler kørende i hele danmark.
24/7 overvågning
Windturbs er en højeffektiv service virksomhed med 24/7 overvågning, lynhurtig
fejludrykning og høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Maksimér oppetiden på dine vindmøller
Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’
service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller.
Kontakt Henrik Jensen på 8651 8181 eller [email protected]
LANSER. Minh Quoc Bui arbejder med nogle af
de lanser, som bruges til at puste ammoniak ind i
røggas. FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN.
VI SERVICERER HELE DANMARK
9
TEMA: EKSPORT
USA
tilbage på tronen
Indeks fra det internationale
konsulenthus Ernst & Young viser,
hvilke markeder der er hot og not lige
nu inden for vedvarende energi.
Obamas Clean Power
Plan er et hamskifte
Et år efter at have mistet førstepladsen til Kina er USA tilbage på toppen
som verdens mest attraktive marked inden for vedvarende energi. Det
afgørende element i ligningen er præsident Barack Obamas Clean Power
Plan, der blandt andet har som mål at sænke CO2 -udslippet fra kraftværker
med 32 procent i 2030.
Selvom planen langtfra er en realitet endnu og især afhænger af, hvem der
skal efterfølge ham, udgør planen ifølge Ernst & Young en ramme med
potentiale til at kunne katapultere USA ind som en af verdens lavemissions-økonomier.
En hjørnesten i planen er, at hver enkelt af USA’s stater tildeles et CO2 -reduktionsmål, og har indtil 2018 til at beslutte sig for en strategi, der kan
opfylde målet.
Incredible India?
Det er ikke mål og planer for vedvarende energi, Indien mangler.
Tvivlen retter sig snarere mod landets evne til at få realiseret de
ambitiøse mål om 100 GW solenergi i 2022 – heraf 40 GW på
huse og 60 GW i energiproducerende virksomheder – plus 60
GW fra vindmøller.
Omverdenens tillid har dog fået et nøk op de seneste måneder
takket være nye regeringsplaner, der nedbryder de samlede mål
for solenergien i konkrete årlige bidder startende med to GW i
2015/16 stigende til 17,5 GW årligt fra 2020/21.
Med til at løfte troen på Indien som marked er også introduktionen af de første dollar-nominerede sol-kontrakter, der forventes
at kunne kappe op til en tredjedel af udviklernes låneomkostninger, samt en positiv afsmitning fra den aftagende vækst i Kina.
10
Top 20: Så attraktive er de forskellige lande i forhold
til investeringer i vedvarende energi, september 2015
Forrige
Placering
placering
Land
Samlet
score
Landv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 75.0 74.2 65.9 65.7 63.2 60.8 59.9 58.2 56.3 55.1 55.0 54.9 54.2 53.4 53.1 52.0 51.9 51.8 51.5 51.2 (2) (1) (4) (3) (5) (6) (7) (9) (11) (12) (8) (13) (10) (14) (17) (15) (16) (18) (20) (19) USA Kina
Indien
Tyskland Japan Canada Frankrig
Brasilien Chile Holland Storbritannien Sydafrika Australien Belgien Tyrkiet
Sydkorea Italien
Danmark Mexico Sverige
2
1
3
6
18 4
7
5
19 11 13 15 23 26 9
21 27 12 14 10 TEMA: EKSPORT
Hvad gør
et marked
attraktivt?
Ernst & Young har udarbejdet
‘Renewable energy country attractiveness index’ (RECAI) siden 2003.
Rangordningen af markederne sker
via et hierarki af 53 datasæt og 16
parametre, der tilsammen udgør fem
såkaldte ‘drivere’ for vedvarende
energi. Disse drivere er:
•Makrostabilitet
•Investorklima
• Prioritering af vedvarende energi
•Adgang til finansiering, markeder
og infrastruktur
• Projekternes attraktivitet
Placering i udvalgte teknologier
vind
Havvind
Solceller
8
2
16 4
9
13 7
25 22 3
1
28 19 6
24 14 21 5
30 11 1
2
3
6
5
11 9
8
4
26 16 7
10 20 24 12 14 34 13 36 Biomasse Geotermi Vandkraft
2
1
15 8
4
13 9
3
21 10 7
33 20 11 34 12 14 16 31 6
2
3
12 1
14 9
13 15
4
4
18 5
15 12
32 2
8
17
24 32
20 25
35 18
10 24
21 29
6
6
28 16
9
14
35 36
7 30
26 11
Storbritannien
trækker stikket
Storbritanniens klima- og energipolitik står noget
forslået tilbage efter at en serie politiske beslutninger begrundet i forbrugerøkonomi og faldende omkostninger - har gjort det væsentligt mindre attraktivt at
investere i fx landvind og mindre solcelleanlæg.
Boblere
R Brasilien: Stærk pipeline trods finansiel og politisk usikkerhed
R Chile: Vedvarende energi med i nationale energiauktioner
S Tyskland: Nyt udbudssystem skaber usikkerhed
S Australien: Mere restriktiv støtte til vindmøller
Kritikere hævder, at indgrebet kommer for en postgang for tidligt, og at neddroslingen af støtten netop
nu, risikerer at gøre, at mange projekter ikke når det
punkt, hvor de er konkurrencedygtige uden støtte.
Et muligt plaster på såret kan dog være, at regeringen
måske vælger at overføre en del af de sparede støttemidler til fx havvind, hvor landet i forvejen står for
halvdelen af verdens installerede kapacitet.
LÆS MERE PÅ
www.ey.com
11
TEMA: EKSPORT
5
minutter
NY PLATFORM. Finanskrisen satte meget i stå, og BWSC og andre producenter af kraftværker var i krise på grund af
manglende muligheder for finansiering. ’Vi blev nødt til at gøre noget – ellers ville vi være ude af business’, fortæller adm.
dir. Anders Heine Jensen fra BWSC, der fandt sig en ny platform: Biomassefyrede kraftvarmeværker. FOTO: BWSC.
OM MIN FORRETNING
Fakta om BWSC
Omsætning (2014): 1,8 mia. kr.
Overskud: 17 mio. kr.
Ordrebog: Godt 7 mia. kr.
Antal ansatte inkl. associerede
selskaber: 600
Ejet af: Mitsui (Japan)
Bopæl: Allerød
Hjemmeside: www.bwsc.com
Eksport af biomasse-kraftvarme stormer frem
AF JESPER TORNBJERG
Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu?
- Vi skal fortsætte med at implementere vores strategi med at sælge og investere mere i
biomassefyrede kraftvarmeværker. Samtidig
skal vi fortsætte med at levere traditionelle
dieselkraftværker, selv om vi ved, det ikke er
et vækstmarked, siger adm. direktør Anders
Heine Jensen fra Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) i Allerød.
BWSC har de seneste år løftet salget af
biomasse-kraftvarmeværker til et nyt niveau.
Ordrebøgerne bugner hos BWSC, og salg af
biomassekraftvarmeværker især til UK udgør en
betydelig del af ordrebogen på ca. 7 mia. kr.
Også andre firmaer deltager i eksporten af
værker fyret med halm, affaldstræ og flis, så
Danmark begynder nu at kapitalisere på et
langt, sejt energipolitisk træk – et træk, der
startede med et forbud mod afbrænding af
halm på markerne sidst i 1980’erne og krav
i Biomassehandlingsplanen fra 1993 om at
bruge halm og træ på en række kraftværker.
- Den teknologi, der er udviklet i Danmark
efter oliekriserne, har skabt de virksomheder,
der agerer på markedet, og det hjælper os
helt enormt at være en del af det. Nu er det
vigtigt, at vi fastholder de politiske ambitioner og et højt vidensniveau med dygtige
ingeniører og økonomer. Der er en direkte
sammenhæng mellem antallet af kandidater
og vores eksport, siger Anders Heine Jensen.
Når BWSC får besøg af mulige kunder, kan
de blive præsenteret for veldrevne anlæg og
serier af driftsdata over mange år. Halmfyrede
anlæg som Madsnedø og Maribo-Sakskøbing
samt Avedøreværket er sammen med stribevis
af værker på Fyn og i Jylland referencer for
BWSC, der typisk sælger anlæg på 25-50 MW.
- Store kraftværker som Avedøreværket
12
bliver der ikke opstillet mange af mere, men
teknologisk er det en vigtig case for os – ikke
mindst fordi anlægget indgår i en samlet
energiløsning, som er unik for Danmark. Netop denne sammenhængskraft er vores styrke.
Den er til stor inspiration for vores kunder,
siger Anders Heine Jensen.
‘Det virker som om, at
mange lande befinder
sig i et politisk limbo,
hvor man ikke er i stand
til at træffe beslutninger’
Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt?
- Til den tid har vi udbygget biomasse-segmentet ganske væsentligt. Jeg regner også
med, at vi har udviklet teknologien yderligere,
så anlæggene bliver mere fleksible fx i forhold
til at anvende flere typer brændsler. På vores
nyeste anlæg, Cramlington, kommer vi til at
benytte genoverhedning, som er kendt fra
store kulfyrede kraftværker. Det kan styrke
økonomien i anlæggene, fortæller han.
BWSC er kommet flot igennem finanskrisen
og er en markant større virksomhed end for
3-5 år siden. Anders Heine Jensen forventer
ikke en tilsvarende vild vækst fremad; de
næste år skal der leveres på de ordrer, der er,
suppleret med mild vækst.
Aktuelt er BWSC ved at ansatte 200 kolleger i Storbritannien til at servicere biomasseværkerne dér. En vigtig pointe i forhold til
BWSC’s forretningsstrategi er nemlig at tilbyde
kunderne service og vedligehold på langsigtede kontrakter. Indtægterne fra disse kontrakter
lægger en solid bund i regnskabet og gør det
muligt at trække pensionskasser og andre institutionelle investorer med ind i projekterne.
Lyder det bekendt? Ideen om at trække
pensionsmidler til den grønne omstilling er
udviklet i DONG Energy med henblik på at
finansiere havmølleparker. Anders Heine Jensen har ligesom BWSC’s bestyrelsesformand,
Torkil Bentzen, en fortid i DONG Energy, og
Anders Heine Jensen, CEO, BWSC
da BWSC i kølvandet på finanskrisen befandt
sig i en kritisk situation, trak de på en ’gammel’ kollega. En af de såkaldte guldfugle,
Jakob Baruël Poulsen, der netop havde forladt
DONG Energy, blev trukket ind som sparringspartner til at udvikle videre på konceptet
i en biomassesammenhæng. Da han kort
tid efter blev ansat af PensionDanmark til at
forvalte pænt store summer i regi af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) fortsatte
samarbejdet, der blev meget konkret.
Sammen med CIP lavede BWSC et halmfyret anlæg, Brigg, som var en slags pilotanlæg
og en ny måde at gøre tingene på.
Anlægget blev et af de første af en stribe
i Storbritannien på otte siden 2013. Seneste
skud på stammen er det 27 MW store Cramlington-anlæg, der bygges sammen med bl.a.
Burmeister & Wain Energy for 1,4 mia. kr.
- I disse år ser vi enden på kulkraftværkerne
på grund af lokal modstand mod store anlæg
og klimahensyn. Jeg tror, at decentrale kraftvarmeværker er fremtiden, for de er nemmere
at placere og benytter ofte lokale brændsler.
De fleste af vores værker i England bliver fyret
med halm fra lokale landmænd, og da det i
et vist omfang kræver manuel håndtering,
skaber vi også jobs, påpeger Heine Jensen.
Ambitionen er at udvikle positionen som markedsledende, men det kan virksomheden ikke
gøre alene, erkender han og peger på, at det at
have eksportkreditfonden EKF med på finansieringsdelen, giver konkurrencefordele.
- Vi kan se, at det at have EKF med gør en
forskel, fastslår han og fremhæver også et tæt
samarbejde med Eksportrådet/Udenrigsministeriet som en vigtig forudsætning for at trænge
ind på nye markeder især uden for Europa – fx
Indonesien, Malaysia og Japan.
Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu?
- For Storbritannien er det vigtigt, at et nyt støtteregime kommer på plads, når det eksisterende
udløber i 2017. Vi har kontrakter på vej for et par
anlæg, der måske kan nå at komme ind under de
gamle regler, og vi er i gang med flere projekter under de nye regler, selv om vi ikke ved,
hvordan afregningspriserne bliver, siger Anders
Heine Jensen, der fornemmer, at den britiske
regering betragter biomasse-kraftvarme som
interessant.
Direktøren ser endvidere frem til, at de
central- og østeuropæiske lande får indført lovgivning, så de kan tage deres del af EU’s mål om
27 procent grøn energi i 2030.
- Jeg håber også på en fornuftig klimaaftale på
COP21 i Paris. Forhåbentlig vil den give svar på,
hvad verden vil. Vi i BWSC er gode til at manøvrere under usikkerheder, men det virker som om,
at mange lande befinder sig i et politisk limbo,
hvor man ikke er i stand til at træffe beslutninger.
Ofte sker der så det, at man træffer midlertidige
- og dyrere - beslutninger. Jo fattigere landene
er desto dyrere løsninger, bliver der valgt, og
det gør ondt at se. Især når vi kan levere langt
billigere, mere effektive og mere miljøvenlige
løsninger, siger Anders Heine Jensen.
TEMA: EKSPORT
Vild vækst for
offshore vind
Tættere samarbejde og tilpasning af regler/
rammebetingelser. Sådan lyder nogle af
rådene, hvis man vil udnytte et enormt
vækstpotentiale, der er i offshore-sektoren
omkring Nordsøen. Rådene kommer fra en
intens debat på et møde i Cuxhaven i Nordtyskland. Her har danske og tyske repræsentanter for havne og rederier diskuteret
mulighederne i offshore vind-markedet i
Nordeuropa. EU’s Joint Research Center
vurderer, at markedet vil vokse fra ca. 9.000
MW i dag til 112.000 MW i 2030.
- I årene frem til 2030 vil Nordeuropa
være det sted i verden, hvor væksten og
udviklingen inden for offshore vind vil være
størst. Danske virksomheder er blandt de
verdensledende på den maritime front og
har gode muligheder for at tage sin store
del af den vækst. For at høste det fulde
potentiale for danske rederier, skal markedsreguleringen i højere grad blive ensartet
omkring Nordsøen, siger underdirektør Jacob K. Clasen fra Danmarks Rederiforening.
Hvilken regering tør du
indgå en 20-årig aftale med?
Investeringer i udlandet og eksport til nye markeder
kræver grundig research og risikoanalyser, fastslår
direktør Kenn Righolt fra Green Investors.
Tre veje til succes i udlandet
1.Grundigt forarbejde
2.Håndtering af risici
3.Samarbejde med fx EKF og IFU
Læs mere på www.shipowners.dk
RISIKOSTYRING. Man må spørge sig selv, om man helst vil indgå en 20-årig aftale
med en tysk eller spansk regering, påpeger Kenn Righolt. FOTO: GREEN INVESTORS.
AF JESPER TORNBJERG
Dansk-tysk
samarbejde
om elkøretøj
TREFOR har valgt det tyske firma GOVECS
GmbH som samarbejdspartner på såvel køretøjsoptimering som produktion af det nye
elkøretøj TRIPL. Som en del af samarbejdet
er det endvidere aftalt at benytte GOVECS’
netværk som international salgskanal for
TRIPL. De to parter har netop præsenteret
elkøretøjet på Post-Expo i Paris.
- Med TRIPL har TREFOR udviklet en
perfekt transportløsning til virksomheder,
der beskæftiger sig med udbringning og
levering, hvad enten det drejer sig om
postforsendelser og pakker, hastelevering af
medikamenter eller madleverancer. Jeg vil
endda påstå, at TRIPL udgør et fuldgyldigt
alternativ til en personbil i transportbranchen, siger Thomås Grübel, direktør og
grundlægger af GOVECS GmbH.
Adm. direktør Knud Steen Larsen fra
TREFOR mener, at man i samarbejdet med
den tyske producent har fundet en rigtig
kompetent partner.
- TRIPL er et elkøretøj, der er designet i
Danmark, og det bedste bevis på, at innovativt design og miljøvenlig energiteknologi
godt kan gå hånd i hånd. Dermed er TRIPL
en velkommen fornyelse af trafikken i miljøzonerne i byerne, siger Knud Steen Larsen.
Politiske beslutninger kan i løbet af et splitsekund vende en god forretning til en dårlig.
Derfor har firmaet Green Investors de seneste
knap syv år kun investeret i politisk stabile
lande: Norden, Tyskland og Storbritannien.
Selv om fokus også er på investeringer
i solceller, har Green Investors fra dag 1
fravalgt Spanien og Italien.
- Når man investerer i vedvarende energi
og til dels også energioptimering, er man
afhængig af subsidier. De falder over tid i
takt med, at teknologien bliver udviklet, og
det er fair nok. Problemet er, hvis der – som
det skete i Spanien for nogle år siden – bliver
ændret lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det kan ødelægge en forretning og fjerne et
marked fra en dag til en anden, siger direktør
Kenn Righolt fra Green Investors.
Politisk usikkerhed skal derfor ind i regnestykket, når man investerer eller forsøger
at eksportere produkter eller services. Både
som investor og eksportør skal man altså
som en del af det grundlæggende forarbejde vurdere risici.
- Man må spørge sig selv, om man helst
vil indgå en 20-årig aftale med en tysk eller
spansk regering, påpeger Kenn Righolt.
Pointen er ikke nødvendigvis, at man skal
holde sig fra usikre markeder. Pointen er, at
man skal være klar til at håndtere risici som
eksempelvis den, der er aktuel i USA stort
set hvert år, hvor PTC-støtteordningen er til
debat i Kongressen – en debat, der direkte
kan aflæses på kursen på aktier i Vestas Wind
Systems.
En mulighed for nye eksportører er at
sætte sig ind i de forsikringsprodukter, EKF
(tidligere Eksportkreditfonden) tilbyder danske virksomheder for de pågældende lande.
EKF har som tidligere omtalt i Nyhedsbladet
Dansk Energi sågar lanceret et tilbud om forsikringer mod politisk ændrede rammevilkår
i Italien.
- Jeg har set mange modeller, men de fjerner ikke risikoen fuldt ud. Det er altså vigtigt
at arbejde med risici og ikke bare påtage sig
dem, fastslår Kenn Righolt fra Green Investors, der er medlem af Branchefælleskab for
Intelligent Energi.
Selv er Green Investors nu begyndt at
bevæge sig ud af komfortzonen for at kigge
på nye markeder i Afrika og Asien. Altså
markeder som Sydafrika, Ghana og Benin,
der ofte bliver betegnet som ’høj risiko’,
men som i den grad har brug for både lys
og varmt vand for at udvikle sig.
- Også her kan man minimere risici for
eksempel ved at afregne i dollar i stedet for
den lokale valuta. På disse markeder er IFU
værd at tage fat på i forhold til finansiering,
lyder rådet fra Kenn Righolt, der ser betydelige muligheder for finansiering på rimelige
vilkår på disse ’emerging markets’.
Med en global klimaaftale på COP21
i Paris i december vil disse muligheder givetvis blive større i de kommende år, hvor FN’s
Grønne Klimafond kan blive en trækhest for
grøn omstilling. Som et led i sit energi- og
klimasamarbejde har Danmark aftaler med
Sydafrika til lige med bl.a. Kina, Vietnam
og Mexico, og det kan virke som døråbner,
vurderer Kenn Righolt:
- Staten er med til at samle danske interesser på tværs, og det er meget vigtigt,
fastslår han.
LÆS MERE PÅ
www.greeninvestors.dk
Årets Gaskonference 2015
12. november
på Hotel Scandic Sydhavnen
København
Gassens værdi for samfundet
Se programmet og tilmeld dig
på www.gasteknik.dk
Kom og hør gasdirektører, energipolitiske
ordførere og en række andre nøglepersoner
fortælle om erfaringer, visioner og mål i
den danske energipolitik.
Hør bl.a.:
- Otto Brøns-Petersen, CEPOS
- Troels Albrechtsen, Maersk Oil
- Morten Buchgreitz, DONG Energy
- Anders Mathiasson, Energigas Sverige
- Uwe Klaas, DVGW
- Stig Victor Petersen, Hamlet Protein
Læs mere på www.trefor.dk
13
ELSIKKERHEDSLOV
Nye regler for
sikker elforsyning
Stærkstrømsbekendtgørelsen bliver afløst af nye bekendtgørelser og standarder for
elinstallationer og elforsyning. Regelsættet kan få stor betydning for installatører,
rådgivende ingeniører, netselskaber samt entreprenører.
gørelsen afsnit 5, ’Drift af elforsyning’, er i
dag i struktur og opbygning baseret på EN
50110-1 ’Operation of electrical installation’.
Dansk Energi har for Sikkerhedsstyrelsen
været sekretær for en arbejdsgruppe med
netselskaber, Energinet.dk og repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen, der skulle
gennemgå de nationale regler i afsnit 5 i
forhold til EN 50110-1.
Opdraget fra Sikkerhedsstyrelsen har været
at gennemgå nationale regler ud fra:
•Personsikkerhed
• Vækst i et samfundsmæssigt perspektiv
• Tekniske begrundelser
Ændringer i afsnit 5, men også afsnit 2 og
5A kan få betydning for projektering og
drift af elnettet. EN 50110-1 er en minimumsstandard, som indeholder minimumskrav med informative tillæg. I EN 50110-1
efterlyses fortsat nationale regler og
udmøntninger.
Funktioner som driftsleder, koblingsleder og arbejdsleder er ikke defineret i EN
50110-1, som de er defineret i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 i dag. Ligeledes er
standardopgaver og de mange procedurer
for arbejde på elektriske anlæg ikke defineret i standarden.
Konsekvenser for mange
Ændringerne af Stærkstrømsbekendtgørelsen vil få betydning for installatører,
rådgivende ingeniører, netselskaber samt
entreprenører. De skal sætte sig ind i de
nye nationale bekendtgørelser og regler
samt internationale standarder, hvis de ikke
arbejder efter disse i dag.
Hvor stor betydning ændringerne vil
have, afhænger af hvor mange nationale
regler, der bibeholdes. Fx har EN 50110-1
andre sikkerhedsafstande end dem, der er i
stærkstrømsbekendtgørelsen i dag.
Andre eksempler på nuværende nationale regler er f.eks. i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6:
•Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde
under færdigt terræn
•RCD af typen AC må ikke anvendes som
fejlbeskyttelse i boliger
•Antal stikkontakter i boliger
•Der skal findes fast anbragte klemmer for
ikke fastmonterede belysningsarmaturer
AF LOUISE JAKOBSEN, CHEFKONSULENT, DANSK ENERGI
Sikkerhedsstyrelsen er i færd med at
modernisere og internationalisere Stærkstrømsbekendtgørelsen. Det sker som et led
i Vækstpakken, hvor Stærkstrømsloven blev
ændret til Elsikkerhedsloven.
Målet er at forenkle de nationale regler i
Stærkstrømsbekendtgørelsen med henblik
på at øge konkurrencen for elinstallationer
og elforsyningsanlæg og lade mange af
reglerne i bekendtgørelserne overgå til
internationale standarder.
Kun nationale regler, som vurderes at
have betydning for sikkerhedsniveauet,
kommer med i de nye nationale bekendtgørelser for elinstallationer og elforsyning.
Alle afsnittene i den nuværende Stærkstrømsbekendtgørelse bliver erstattet af
europæiske og internationale standarder. De
nationale bekendtgørelser skal fastlægge det
overordnede sikkerhedsniveau, dels ved henvisning til nationale krav og dels ved henvisninger til standarder. Samtidig er det tanken,
at der skal gives mulighed for at vælge andre
14
løsninger, hvis det kan dokumenteres, at
man lever op til de generelle sikkerhedskrav
(dokumenteret risikovurdering).
Der forventes fire bekendtgørelser:
•Elektriske anlæg
•Elektriske installationer
•Elektrisk materiel
•Andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med elektriske anlæg eller elektriske
installationer
Digital platform og standarder
Det er planen, at der skal etableres en digital
platform (www.elsikkerhedsreglerne.dk), der
giver overblik og adgang til relevante love,
bekendtgørelser, standarder og vejledninger.
Det er Dansk Standard som skal udgive og
sælge standarderne og oversætte dem til
dansk.
Drift af elforsyning
Bestemmelserne i Stærkstrømsbekendt-
Stærkstrømsbekendtgørelsens
fødsel
1890: De første officielle danske
anvisninger for udførelse af elektriske
installationer stod på en rådstueplakat
fra 21. april 1890. Det var dengang
brandvæsnet, som udarbejdede forskrifterne med henblik på at forebygge brand og sikre brandmandskabet
mod ulykker under udøvelsen af deres
hverv.
1908: Efter vedtagelse af stærkstrømsloven i 1907 udgav Elektricitetskommissionen den 26. juli 1907 et foreløbigt ’reglement’, som forelå i en trykt
form i begyndelsen af 1908 under
titlen: ’Forskrifter for udførelse og drift
af elektriske stærkstrømsanlæg’.
KILDE: SIKKERHEDSSTYRELSEN
Tidsplanen er, at der her i efteråret 2015 vil
være en offentlig høring af de nye bekendtgørelser. Elsikkerhedsloven og ny bekendtgørelser skal efter planerne træde i kraft 1.
januar 2016, men der forventes overgangsordninger og dispensationsmuligheder efter
denne dato.
LÆS MERE PÅ
www.sik.dk
Aha!
Venstre-regeringen lægger op til en
besparelse på forskning & udvikling
på 1,4 mia. kr. på finansloven for 2016.
De største snit med sparekniven vil
ramme Det Frie Forskningsråd (minus
385 mio. kr.), Danmarks Innovationsfond (minus 650 mio. kr.) og EUDP,
der får reduceret sin bevilling fra 385
mio. kr. i 2015 til 52,7 mio. kr. i 2016.
Fast panel
DEBAT
MEP
Margrete Auken
(SF)
MEP
Bendt Bendtsen
(K)
MF
Villum
Christensen
(LA)
MF
Thomas
Danielsen (V)
MF
Mikkel
Denker (DF)
MF
Pia Olsen Dyhr
(SF)
MF
Jens Joel (S)
MEP
Morten Helveg
Petersen (R)
MF
Christian Poll
(Å)
MF
Søren Egge
Rasmussen
(EL)
MF
Andreas
Steenberg (R)
POLITISK
TVEKAMP:
Skal Kommissionen kunne pålægge de enkelte medlemslande at
installere mere vedvarende energi, hvis medlemslandenes planer
ikke når det samlede mål på 27 procent i 2030?
NEJ
JA
Som status er nu,
er det ikke muligt
Nødvendigt med venligt
tryk på maven
BENDT BENDTSEN (K)
MORTEN HELVEG PETERSEN (R)
2030-målene, herunder de 27 procent vedvarende energi, er skruet sammen på en sådan måde, at
det ikke er muligt at håndhæve direkte overfor enkelte
medlemslande. Målet gælder EU som helhed, og ikke de
enkelte lande.
Udbygningen af vedvarende energi er helt afgørende for
at skabe en grønnere fremtid, hvor vi får taget hånd om klimaforandringer, bliver mindre afhængige af ustabile regimer i
Mellemøsten og sikrer vores erhvervsliv markante konkurrencefordele.
Derfor er det op til EU-Kommissionen og de europæiske forbrugere at
lægge pres på de nationale regeringer, så forpligtelserne beløber sig til
tilstrækkeligt store andele for at opnå de fælles 27 procent.
Hvis regeringernes planer ikke er tilstrækkelige til at nå målet, så må
stats- og regeringscheferne sætte sig sammen (igen) og finde ud af indbyrdes, hvem der ikke leverer deres del af kagen. EU-Kommissionen vil bistå
de nationale regeringer med at lægge deres udrulningsplaner, så der leveres et reelt bidrag til at nå målet. Men en decideret beføjelse til at påtvinge
nye anlæg eller udbygninger, har EU ikke fået tillagt. Det må det være
intern selvjustits blandt stats- og regeringscheferne, der driver værket.
Hvis spørgsmålet snarere går på, om det burde gøres muligt for EU-Kommissionen at kræve mere eller andet af medlemslandene, så er jeg lunken
ved idéen. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik mere ambitiøse og bindende
mål ud af stats- og regeringscheferne. Det havde givet bedre incitamenter
og bedre investeringssikkerhed for branchen, men det var der altså ikke
politisk vilje til.
Når det er sagt, så vil jeg sige, at 2030-målet for VE selvfølgelig skal ses i
lyset af to relativt positive aspekter: Den bindende karakter af 2020-målene
for vedvarende energi og de bindende nationale 2030-mål for reduktion af
CO2 -udledninger.
For så vidt angår 2020-målene for vedvarende energi, så har vi stadig
værktøjer til at håndhæve dem. Dé blev nemlig sat på en sådan måde, at
hvert land er ansvarligt for at opnå sit mål. Derfor får de lande, som halter
bagefter (bl.a. Frankrig, UK og Holland) for tiden konkret assistance fra
EU-Kommissionen til at sikre, at deres nationale planer og projekteringer vil
få dem i mål til 2020. Det giver selvsagt også en bedre mulighed for også
at kunne realisere det europæiske 2030-mål, når udrulningen af vedvarende energi er kommet godt fra start i 2020.
Endelig står 2030-målet for vedvarende energi jo ikke alene. Det ledsages af individuelle, nationale målsætninger for reduktion af CO2 -udledninger, og for at opnå dem, ligger investeringer i vedvarende energi og andre
lav-udlednings-energikilder lige til højrebenet.
Hvordan medlemslandene sammensætter deres energimix er til syvende og sidst
op til dem selv, men EU-Kommissionen skal venligt kunne trykke medlemslandene
på maven, så målene nås. Naturligvis under hensyntagen til en omkostningseffektiv
udbygning, hvor anlæg placeres optimalt i forhold til infrastruktur.
Den grønne omstilling går ikke stærkt nok. Derfor er der brug for, at vi sætter
handling bag ordene. Der er brug for grønt lederskab. Derfor er det også ærgerligt
at se, hvordan den danske regering skruer ned for de grønne ambitioner og dropper
det danske 40 procent klimamål for 2020. Det sender et trist signal til andre lande.
Hvis alle sidder med hænderne i skødet, bliver klodens klimaudfordringer aldrig
løst. Reduktionen af Danmarks CO2 -udledning betyder ikke meget i det store
billede, men vores ambitiøse indsats har enorm symbolsk og politisk værdi. For den
bidrager til at presse resten af Europa til at sætte ambitiøse, fælles mål for CO2 -reduktion og vedvarende energi - og til at gøre ord til handling. Danmark gør en
forskel i EU. EU gør en forskel i verden.
Det gør indtryk, når vi kan vise verden, at vi både har 40 procent vind i stikkontakten og en tårnhøj forsyningssikkerhed og energieffektivitet.
Og det bliver rigtig interessant for andre lande at følge vores eksempel, når de
kan se, at det er en god forretning for vores virksomheder at udvikle grønne løsninger. Men vores grønne succes er ikke kommet dumpende ned fra himlen. Den er
kommet, fordi vi i Danmark har sat ambitiøse grønne mål - og ført dem ud i livet.
På samme måde bliver Europa nødt til at sætte barren højt og forpligte hinanden
på målene.
Lykkes vi med det, står vi stærkt under klimaforhandlingerne i Paris, men vi har
travlt. Andre har set potentialet, og mens investeringerne i vedvarende energi falder
i Europa, så stiger de i Kina.
Der er ingen tid at spilde, når vi i de kommende år skal udskifte 80 procent af de
europæiske kraftværker. Der skal investeres grønt. Og der skal investeres nu. Vi skal
turde gøre vores mål til handling, der skaber konkrete forandringer. Kun sådan kan
vi lykkes med at efterlade en grønnere fremtid til vores børn.
Vi er den første generation til for alvor at mærke konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer. Og den sidste til selv at kunne gøre noget ved dem.
Derfor skal vi handle. Nu.
Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti
Morten Helveg Petersen er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale
15
TRENDS
Fortsat lave oliepriser (dollar/tønde)
Svagt stigende elpriser (øre/kWh)
110
350
100
300
90
80
250
70
200
60
50
150
40
100
30
20
50
10
Østdanmark
Vestdanmark
13 - Sep
13 - Okt
13 - Nov
14 - Jan
13 - Dec
14 - Feb
14 - Mar
14 - Apr
14 - Maj
14 - Jul
14 - Jun
14 - Sep
14 - Aug
14 - Okt
14 - Dec
14 - Nov
15 - Jan
15 - Feb
15 - Apr
15 - Mar
15 - Jun
15 - Maj
15 - Jul
Sep - 15
Aug - 15
Jul - 15
Jun - 15
Maj - 15
Apr - 15
Mar - 15
Feb - 15
Jan - 15
Dec - 14
Nov - 14
Okt - 14
Sep -14
BILLIG OLIE. OPEC’s fælles basketpris ligger i øjeblikket på ca. 43-44 dollar pr. tønde olie.
Elektrisk drevet transport skal altså konkurrere med billig benzin og diesel, men både hvad
angår langsigtet forsyningssikkerhed, energieffektivitet, klima, luftforurening og lyd har elbilerne
plusser i forhold til de fossilt drevne køretøjer. GRAFIK: OPEC
15 - Aug
0
0
LIDT DYRERE EL. Sommerens meget lave elpriser ser nu ud til at blive fulgt op med svagt stigende priser
(15-20 øre/kWh) på det danske elmarked. Dog er det værd at bemærke, at der er betydelig mere vand i
de nordiske vandreservoirer nu (90 procent) end på samme tidspunkt sidste år (75 procent).
GRAFIK: NORD POOL SPOT
Vindkraft er blevet markant billigere
AF KARSTEN CAPION, KONSULENT, DANSK ENERGI
Svensk vindkraft nåede en milepæl midt i september,
da Svensk Vindenergi kunne meddele, at møllerne på ét
år havde produceret 15 TWh el. I Danmark producerede
møllerne i samme periode knap 14 TWh, så vi er blevet
overhalet af vores nabo mod øst, og vores skandinaviske
førerposition på vind målt i absolutte mængder kan meget
vel være tabt for altid.
Vindkraftudbygningen er gået stærkt, hvilket enhver, der
kører over sundet, kan se med egne øjne. Siden starten af
2009 har svenskerne mere end femdoblet deres vindkraftkapacitet fra 1.067 MW til 5.425 MW ved sidste årsskifte.
Mere interessant - og med store økonomiske konsekvenser - er den omkostningsreduktion, som vindkraften har
gennemgået i denne periode. Den forventede afregning for
vindkraft fra 2009 og frem til nu (se figur) har udvist et meget stabilt fald på 50 svenske kr./MWh hvert år: Fra 750 Skr./
MWh ved starten af 2009 til 450 Skr./MWh ved starten af i år.
Først inden for det seneste års tid er udviklerne af vindkraftprojekter begyndt at udtrykke, at de er presset på
økonomien, og udbygningstempoet begynder at falde. I
øjeblikket er forventningen at elcertifikatprisen vil være ca.
150 Skr./MWh og elspotprisen ca. 270 Skr./MWh. Altså i alt
420 Skr./MWh.
Prisfaldet peger på flere interessante ting.
En stor del omkostningsreduktioner opnås
kun, når teknologi udbredes i stor skala.
Processer til at fremstille, transportere og
opstille vindmøller udvikles gennem, at virksomheder får mulighed for at øve sig. Øget
konkurrence kan presse prisen. I takt med at
markedet er blevet større og flere aktører er
kommet ind, er der opstået øget konkurrence, hvilket har ført til innovation og prisfald.
KARSTEN CAPION: Omkostningerne til landvind er styrtdykket
over de seneste seks år både i
Sverige og Danmark som følge
af skalafordele og øget konkurrence. Landvind ville nu kunne
klare sig på kommercielle vilkår,
hvis EU’s kvotesystem virkede
efter hensigten.
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
Omkostningen til landvind i Sverige er faldet med
50 svenske kr./MWh om året
Skr./MWh
MW
800
2000
700
1750
Forventet afregning
600
1500
500
1250
400
1000
300
750
Investeringer i vindkraft
200
500
100
250
0
16
jan./15
jan./14
jan./13
jan./12
jan./11
jan./10
jan./09
0
Også prisfald i Danmark
Samme billede kan ses for Danmark, hvor
elprisen på spotmarkedet er faldet markant i
løbet af de seneste år, og hvor udbygningen
er fortsat uden behov for øgede støtteniveauer til vindkraft.
I en nutidsværdibetragtning ligger svenskerne med 150 Skr./MWh i 15 år på niveau
med Danmarks 250 Dkr./MWh i ca. 8 år.
Danske vindmølleprojekter er dog
med fast støtteniveau, til forskel fra deres
svenske modstykker, sikret en del af deres
Den forventede afregning (blå): I Sverige og Norge modtager grøn
elproduktion støtte gennem et fælles elcertifikatmarked, hvor prisen
på elcertifikater sættes gennem udbud og efterspørgsel på certifikater.
Elforbrugerne er forpligtet til at købe en bestemt mængde certifikater
proportionalt med deres elforbrug, og producenterne får certifikater
for hver grøn kWh, de leverer til nettet. Vindmølleafregningen består
derfor af to elementer: Elspotprisen og elcertifikatprisen.
Som indikator på den forventede afregning for nye projekter er
værdierne af forwardkontrakterne på elspot for SE3 (det største
svenske budområde) og elcertikatmarkedet lagt sammen. Ved at
bruge forwardkontrakterne to år ud i fremtiden er det sikret, at mere
kortsigtede effekter af våd- og tørår ikke forstyrrer billedet.
Investeringer i vindkraft (rød) er vist som årsniveauer. Det er antaget, at der træffes endelig investeringsbeslutning året før, vindmøllen går i drift. Derfor viser tallet for 2013 hvor mange vindmøller,
der er opstillet i 2014. På trods af det store fald i forventet afregning
er det fortsat Svensk Vindenergis prognose at der fremover opføres
ca. 500 MW om året.
indtjening, uanset hvad der måtte ske af
markeds- og teknologiudvikling.
I Sverige har flere vindmølleejere været
nødsaget til at lave store nedskrivninger,
da nye billigere landvindmøller har presset
støtteniveauet til under det forventede. Bl.a.
har Statkraft i maj nedskrevet værdien af
deres svenske vindmøller med 1,5 mia. kr.
Større risiko i Sverige
Risikoen for markedsaktørerne er altså større
i Sverige end i Danmark, da de i højere grad
skal konkurrere mod fremtidige billigere
vindmøller, der kan presse støtteniveauet
yderligere ned. Mens de svenske forbrugere
nyder godt af faldende støtteomkostninger,
gør det ondt på producenterne. Disse to
effekter går lige op, og samfundet får derfor
hverken gevinst eller tab af de faldende
støtteomkostninger til eksisterende vindmøller.
Yderligere interessant er det, at hvis det
europæiske kvotehandelssystem virkede
efter hensigten, ville der slet ikke være
behov for at støtte landvind i Sverige og
Danmark.
Elprisen sættes i dag i vid udstrækning af
de marginale produktionsomkostninger på
kul, og derfor vil en stigning i kvoteprisen
til 30 euro/ton (det forventede niveau da
2020-målene blev vedtaget) forventeligt
føre til en stigning i elprisen på omkring 150
Skr./MWh, hvilket vil overflødiggøre bidraget fra elcertifikaterne.
Herefter vil det alene være markedet (og
antallet af tilgængelige sites), der definerer,
hvor mange vindmøller der skal opstilles.
I Sverige ligger projekter med en samlet
kapacitet på 6.500 MW klar med alle godkendelser. Projekter for samlet 12.000 MW
er under behandling. Om disse projekter
kan realiseres, vil i høj grad afhænge af muligheden for at afsætte produktionen - herunder tilgængeligheden af transmission til
Kontinentaleuropa og hvor stor en produktion fra atomkraftværkerne, vindmøllerne skal
konkurrere imod.
VW-skandalen kan
give ny energi til elbiler
RENDEZVOUS
BRUXELLES
AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES
For to år siden var alle de daværende 27
medlemslande i EU blevet enige om at stramme
emissionskravene for personbiler. Konkret var
transportministrene nået frem til, at i 2020 skulle
biler solgt i Europa maksimalt udlede 95 gram
CO2 per kilometer i gennemsnit. Dette var en
stramning i forhold til kravet på 120 gram i 2015,
der, som følge af øget efterspørgsel på energieffektive biler, ville blive nået uden de store
problemer.
Men så skete der noget meget usædvanligt.
Forud for et topmøde i juni 2013 satte den tyske
kansler Angela Merkel hælene i. I samarbejde
med den britiske premierminister David Cameron
fik hun omgjort transportministrenes beslutning.
På daværende tidspunkt blev der spekuleret
meget i, at Merkel var blevet presset af den tyske
bilindustri forud for det tyske valg i september
2013. Dengang lå emissionerne fra tyske biler
over gennemsnittet i EU, mens franske og italienske biler lå under gennemsnittet.
I de seneste uger er historien fra 2013 gentagne gange blevet hevet frem, når VW-skandalen
er blevet diskuteret i metroen, på fortovscaféen
eller i mødelokalet i Bruxelles. Afsløringen af, at
VW har programmeret deres biler til at bruge et
særligt software, når de blev testet, har fyldt spalterne ikke bare i Europa, men i det meste af verden. Selv i en tid med en alvorlig flygtningekrise i
Europa er der ingen tvivl om, at VW-skandalen er
JØRGEN SKOVMOSE MADSEN:
Timingen for elbilerne kan
faktisk ikke være meget bedre.
I EU-Kommissionen sidder man
i øjeblikket og arbejder på
ændringer til den lovgivning,
der skal reducere CO2-udslip for
biler efter 2020.
FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN
’talk of the town’ i Bruxelles – i hvert fald i de
grene af institutioner og organisationer, der
beskæftiger sig med erhvervspolitik.
Mens sagen naturligvis er dårligt nyt for
VW, kan det være en mulighed ikke mindst
for producenter af elbiler. Teslas administrerende direktør Elon Musk skulle ikke bruge
lang tid på at gribe den bold, de amerikanske
myndigheder havde kastet til ham. ’Sagen viser, at vi har nået grænsen for, hvad man kan
opnå med diesel- og benzindrevne biler, og
at tiden er kommet til at satse på alternativer’,
sagde han bl.a. til belgiske medier.
Timingen for elbilerne kan faktisk ikke
være meget bedre. I EU-Kommissionen
arbejder man i øjeblikket på ændringer til
den lovgivning, der skal reducere CO2 -udslip
for biler efter 2020, og netop elektrificering
af transportsektoren er et centralt element i
forhold til at opnå EU’s krav om 40 procent
CO2 -reduktion i 2030.
Producenter af dieseldrevne biler derimod
kunne næppe ønske sig et værre scenarie forud for disse forhandlinger. Krisestemningen
i den tyske bilindustri er således total. VW’s
CEO er blevet fyret, og aktierne i selskabet er
faldet med 22 procent. Man har tilbagekaldt
500.000 biler, og i Schweiz har man helt
sat en stopper for salget af VW-biler. Hertil
kommer en byge af civile søgsmål i USA.
Endelig er det en væsentlig detalje, at
dieselbiler i USA kun udgør en syvendedel af
markedet, mens over hver anden solgte bil i
Europa kører på diesel. Og nu begynder der
også at blive stillet spørgsmål ved emissioner
fra BMW, Mercedes og Peugeot. Måske har vi
kun set toppen af isbjerget.
Mange er begyndt at spørge, hvordan det
vil påvirke tysk økonomi, og dernæst hele
Europas økonomi. Det er blevet estimeret,
at den tyske bilindustri udgør op imod en
fjerdedel af hele den private del af tysk økonomi – hvis alle følgeindustrier og underleverandører medregnes. Og det kan faktisk gå
hen og blive det halmstrå, VW og andre kan
gribe fat i. Alene størrelsen af den europæisk
bilindustri og antallet af arbejdspladser, den
repræsenterer, har tidligere vist sig at kunne
rykke rundt på ellers fastlåste kompromisser.
Og hvad blev så udfaldet i 2013, efter kansler Merkels indgriben? Såmænd en fireårig
udskydelse af kravet om 95 gram/km fra 2020
til 2024.
Nu får bilindustriens lobbymaskine brug
for både en ekstra gang olie og masser af
bundtræk for at komme ud af krisen. Et
opkald til Merkel vil næppe blive lige så
godt modtaget som sidst, og spørgsmålet er
desuden, om det vil være nok denne gang.
Hver gang trækker vi lod om
2x3 flasker rødvin og 3x2
billetter til Energimuseet.
Vindere fra nr. 7/2015:
Ole Buskgaard, Viby J
Finn Berthelsen, Hørsholm
Brian Sørensen. Ry
Bent Holst, Vester Nebel
Preben Vestergaard, Aalborg SØ
Til lykke!
Skriv løsningsordet på kuponen
og send den til:
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
eller send løsningen pr. mail til:
[email protected]
Skriv “Energi-X” på kuverten/ i
emnefeltet.
Vi skal have løsningen senest
d. 19.10. 2015.
17
Jespers Blog
AKTUELT PORTRÆT
Sæt turbo
på eksporten!
KLAR MELDING. Vi er altid åbne for at diskutere eventuelle fornuftsægteskaber, men vi indgår
ikke i et tvangsægteskab, fastslår adm. direktør Lars Naur fra Jysk Energi. FOTO: JYSK ENERGI
Tid til nordvestjysk analyse
AF JESPER TORNBJERG
Hvilken rolle skal man spille som et
mellemstort energiselskab i en tid med
skærpet konkurrence?
Sådan lyder et af de spørgsmål, ledelsen
af Jysk Energi i Holstebro stiller sig selv.
Her i sommer tiltrådte Lars Naur, 39 år, stillingen som adm. direktør for Jysk Energi,
så det er i høj grad op til ham at udstikke
kursen for det velkonsoliderede selskab.
- Vi har landsdækkende ambitioner,
men vi er ikke Energi Danmark eller
DONG Energy. Derfor er vi i gang med at
analysere, hvor vi har konkurrencemæssige fordele, og hvor vi kan være noget for
vores kunder, siger Lars Naur.
Med rødder tilbage til 1923 har andelsselskabet Jysk Energi base i Holstebro og
er af mange i branchen kendt som NOE
for Nordvestjysk Elforsyning. For et par
år siden skiftede koncernen navn til Jysk
Energi, men for nylig skiftede netselskabet
tilbage for at klargøre, hvad der er net, og
hvad der er handel. Koncernen hedder altså Jysk Energi, mens monopoldelen bærer
navnet NOE Net.
Klar til engrosmodellen
Som chef for det hele - herunder ca. 65 ansatte - har Lars Naur fokus på at optimere
den samlede forretning og gøre koncernen klar til, at engrosmodellen træder i
kraft til næste år med en ny rollefordeling
mellem henholdsvis net og handel.
- Omstillingen fylder en del, men vi
bliver klar, fastslår Lars Naur.
Optimering er et begreb, den økonomuddannede Lars Naur har beskæftiget sig
en del med bl.a. i sin seneste stilling som
vice president hos Vestas Wind System,
hvor nogle af opgaverne de seneste syv
år har været at effektivisere forretningen
18
‘Vi er altid åbne for at
diskutere eventuelle
fornuftsægteskaber,
men vi indgår ikke i
et tvangsægteskab’
Lars Naur, adm. dir., Jysk Energi
på tværs af værdikæder og styre projekter
i ind- og udland. Tidligere har Lars Naur
arbejdet med risikostyring i den finansielle
sektor og forretningsudvikling/opkøb af
nye virksomheder i VKR Gruppen.
Åben for samarbejde, men…
Jysk Energi, der har en egenkapital på godt
1,4 mia. kr., er åben over for samarbejde,
partnerskaber og fusioner, men det haster
ikke, understreger Lars Naur.
Blå bog,
Lars Naur
39 år
Bankuddannet fra Nordea og cand.
oecon. fra Aarhus Universitet
Tidligere jobs: Jyske Bank, VKR
Gruppen og Vestas Wind Systems
Bor i Ringkøbing sammen med
hustruen Mette og deres tre børn
Fritidsinteresser: Løb, cykling,
squash
- Vi er vel lidt mere velkonsolideret end
gennemsnittet i branchen, så vi har et godt
udgangspunkt for de kommende år. Vi er
åbne for nye konstellationer, men vi har ikke
aktuelle planer og kan fortsætte på egen
fod. De fleste synes, at partnerskaber og
fusioner er en god idé, hvis man selv er det
fortsættende selskab, men så kommer der jo
ingen konsolideringer i branchen. Vi er altid
åbne for at diskutere eventuelle fornuftsægteskaber, men vi indgår ikke i et tvangsægteskab, fastslår Lars Naur.
Fokus er derfor i øjeblikket mere på at
give kunderne den bedste service og sikre
en fornuftig daglig drift af elnettet. NOE
Net betjener 28.000 husstande i et område,
der er rigt på vindmøller. Der er en enorm
’eksport’ af elektricitet til resten af Danmark:
- Elproduktionen er cirka syv gange større
end forbruget, så elnettet skal bare være i
orden, konstaterer Lars Naur.
Jysk Energi har i mange år været en del af
udviklingen af et milliard-projekt i Nissum
Bredning, men med de aktuelt meget lave
elpriser og nuværende tilskudsregler har
Lars Naur svært ved at se økonomien i en
ny vindmøllepark. Dog er Jysk Energi beret,
hvis den rigtige løsning viser sig, fortæller
direktøren.
Lars Naur har overtaget posten som daglig leder fra bestyrelsesmedlem Steen Birch
Jensen, der har været konstitueret topchef
siden Flemming Poulsen fratrådte som adm.
direktør i foråret efter 18 års virke.
LÆS MERE PÅ
www.jyskenergi.dk
www.noe.dk
Eksporten af energiteknologi kan vokse fra 74,4
mia. kr. i 2014 til 100 mia. kr. om få år takket
være myreflittige private firmaer og en bred
offentlig indsats. Energisektoren har mange
gode historier at fortælle, og hvert år trækker
de flere tusinde gæster til vort land. Her kan de
høre, hvordan man skaber vækst, arbejdspladser og klimagevinster på øget energieffektivitet
og mere grøn energi.
Artikler i dette blad viser, at eksporten udvikler
sig flot indenfor vind, bio-kraftvarme, NOx-rensning og biogas, med lad os sætte turbo på!
Forleden mødte jeg direktør Lars B. Riemann fra Sønderborg Forsyning, og han kunne
fortælle, at hans kommunale aktieselskab (vand,
spildevand, affald, fjernvarme mm.) og det
andelsejede Sønderborg Fjernvarme alene i år
har haft besøg af delegationer fra flere nordiske
lande plus bl.a. Tyskland, Holland, Storbritannien og Kina. De er nysgerrige efter at se,
hvordan Sønderborg inden for en radius af 15
km integrerer hele paletten i form af affald, gas,
solvarme, geotermi, flis og store varmepumper.
Som en miniature af Danmark har Sønderborg,
der netop har fået tilsagn om 50 mio. kr. fra EU
til et Smart City-projekt, næsten det hele.
Gæsterne er dybt interesserede i det, de ser,
men ifølge Lars B. Riemann står der typisk
ingen industrifolk til at gribe dem, når de
hopper på bussen. Forsyningsselskaberne
er hvile-i-sig-selv-selskaber, så de er stækket i
forhold til eksport. Fair eller ej… det korte af det
lange er, at vi burde være kloge nok til at sikre,
at private virksomheder står klar ved udgangen
med tilbud om analyser og et katalog af muligheder: Se her - disse løsninger kan vi levere.
Med i denne indsats skal naturligvis også
være en opfølgning til borgmesteren i kinesiske
x-købing, topembedsmanden fra New York State,
direktøren for det indiske energiselskab og developeren i Mexico. Hvad kan vi gøre for dig?
Den private sektor har her en opgave, men
også regering og folketing har et ansvar for at
sikre, at vi får det fulde udbytte i udlandet:
• Det offentlige skal videreudvikle den grønne
omstilling, så Danmarks unikke energi- og klimahistorie forbliver… unik. Vi har et image om at
være i front, og det ’brand’ skal holdes ved lige
ved at satse på en intelligent tilskuds- og afgiftsreform, elektrificering samt forskning, udvikling
og demonstration. Sikring af tilstrækkelig dansk
og udenlandsk arbejdskraft er også et must.
• Den offentlige indsats i udlandet skal styrkes
yderligere. Vi har et dygtigt set-up, der omfatter
Eksportrådet/ambassaderne, Energistyrelsens
landesamarbejder, State of Green, eksportkreditfonden EKF, IFU/Klimainvesteringsfonden,
seks innovationscentre samt - som døråbnere kommuner/kommunalt ejede selskaber.
En hurtig analyse af indsatsen – herunder
samarbejdet mellem de involverede ministerier
og pensionskassernes rolle– kunne danne afsæt
for nytænkning og en mere fokuseret strategi.
Behovet for bæredygtige energiløsninger
presser sig på overalt. The sky is the limit.
Send navnestof til Annette Bull på [email protected]
NAVNE
Nyt medlem af Dansk Energi
Fjernvarme Fyn, der er Danmarks 3. største fjernvarmeselskab, har meldt sig ind i Dansk Energi. Selskabet dækker ca. 97 procent af
varmebehovet i Odense og Otterup svarende til mere end 80.000 boligenheder. Fjernvarme Fyn er ejet af Odense Kommune (97
procent) og Nordfyns Kommune (3 procent). Fjernvarme Fyn er en nonprofit virksomhed, hvor fjernvarmeprisen er omkostningsbestemt, og hvor selakabet økonomisk følger princippet om ’hvile i sig selv’. Fjernvarme Fyn overtog Fynsværket fra Vattenfall den
1. januar 2015. Fynsværket leverer omkring 90 procent af det samlede varmebehov til Fjernvarme Fyns kunder. Fynsværket har tre
anlæg, der bruger kul, affald og halm. Værket har en samlet kapacitet på 442 MW el og 680 MJ/s fjernvarme.
Læs mere på www.fjernvarmefyn.dk
KALENDER
2015
KONFERENCER,
MESSER & EVENTS
13.-15. oktober 2015
World Efficiency Show & Congress
www.world-efficiency.com
Paris, Frankrig
21. oktober 2015
Chefkonsulent i Dansk Energi
Esben Baltzer Nielsen er tiltrådt som chefkonsulent i en nyoprettet stilling i Dansk Energi målrettet
Folketinget. Han får ansvaret for public affairs rådgivning og skal facilitere og udbygge Dansk Energis
netværk på Christiansborg med det formål at sikre, at energi - til glæde for medlemmerne - rykker endnu
længere op på den politiske dagsorden.
Esben Baltzer har en baggrund som politisk rådgiver for Socialdemokraterne på Christiansborg og for
den tidligere regering, hvor han var særlig rådgiver for fødevareministeren. Senest har han rådgivet
danske og internationale virksomheder i Public Affairs hos konsulentbureauet MSLGROUP.
- Danmark er i gang med en grøn omstilling, og som branche skal vi levere et prisdygtigt produkt, der
indgår i en meget større del af det danske energiforbrug. Det kræver samarbejde med en lang række aktører og i særdeleshed en solid forankring hos de politiske partier. Derfor har vi behov for en mere dedikeret Christiansborg-funktion,
der forbedrer vores servicering og kontakt med Folketinget, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
Esben Baltzer har tidligere arbejdet i Miljøministeriet og på Den Danske Ambassade i Bangkok. Han er uddannet cand.scient.pol. fra
Københavns Universitet.
Energipolitisk konference:
Er energipolitik dansk eller europæisk?
www.energi.di.dk/Arrangementer
Industriens Hus, København
22.-23. oktober 2015
Driving Green
www.ibceuroforum.dk
København
6. november 2015
Årsmøde og generalforsamling i Dansk
Energi Lederforum
www.delederforum.dk
Vejle
7. november 2015
Vindtræf
www.dkvind.dk
Aarhus
Læs mere på www.danskenergi.dk
9. november 2015
Connie Hedegaard formand for tænketank
CONCITO har valgt tidligere EU-kommissær og minister Connie Hedegaard som bestyrelsesformand. Hun afløser næstformand Anders Eldrup, der har været fungerende formand for den grønne tænketank siden juni 2015, hvor Stine Bosse trådte
tilbage som formand.
Connie Hedegaard er uddannet cand. mag. i historie og litteraturvidenskab og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984
for Det Konservative Folkeparti. I 1990 forlod hun Folketinget for i stedet at arbejde som journalist, først på Berlingske Tidende
og siden som chef for Radioavisen på DR samt vært på DR2’s Deadline. I 2004 blev hun udnævnt til miljøminister og i 2007
klima- og energiminister. Fra 2010-2014 var hun EU's første klimakommissær.
Fem styrker for Danmark
www.danskenergi.dk
Christiansborg, København
18. november 2015
Årsmøde i Branchefællesskab
for Intelligent Energi (www.ienergi.dk)
København
30. november - 11. december 2015
Klimatopmøde, COP21
www.unfccc.int
Paris, Frankrig
Læs mere på www.concito.dk
10.-12. maj 2016
Salgschef hos
CeramicSpeed
Bearings
Senior vice president
Kenneth Thorup er ansat som
salgschef hos CeramicSpeed Bearings,
der udvikler energieffektive keramiske
kuglelejer og har modtaget støtte
fra Dansk Energis ELFORSK-program.
Rollen for Kenneth Thorup bliver at
målrette virksomhedens fokus på en
konstant voksende kundeportefølje.
Siden 2006 har Kenneth Thorup
arbejdet hos det verdensførende
transmissionsfirma SEW-Eurodrive.
Jakob Bøss fra DONG Energy, der fylder 40 år den 10.
oktober, er udnævnt til senior vice president i DONG
Energy og er dermed en del af virksomhedens topledelse. Han har ansvaret for koncernens arbejde inden
for strategiudvikling, regulatoriske forhold, energiøkonomi, samfundsmæssig ansvarlighed, public affairs,
kommunikation og branding. Jakob Bøss kom til DONG
Energy i 2004 og har været dybt involveret i virksomhedens strategiske transformation fra et af de mest
kulintensive energiselskaber i Europa til en global leder inden for vedvarende energi. Han har tidligere været konsulent hos McKinsey & Company, er uddannet MPA
i Applied Microeconomic Analysis and Leadership på Harvard University, hvor han
studerede fra 2000-2002 efter at have modtaget legat fra Crown Prince Frederik
Fund, og han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Desuden har han gennemført executive development programmer på Wharton, Stanford, INSEAD og IMD.
Læs mere på www.ceramicspeed.com
Læs mere på www.dongenergy.com
EL & TEKNIK 2016
www.elogteknikmessen.dk
Odense
9. juni 2016
Årsmøde
www.danskenergi.dk
København
KURSER & SEMINARER
19.-20. oktober 2015
Elmontør B
www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx
Kolding
19.-20. oktober 2015
Vedligehold 0,4-20 kV
Sætter sejl mod en
europæisk energiunion
Dansk Energi styrker sin indsats op mod Energiunionen i Europa. Nyansatte Josefine Urup Wolff skal
bygge bro mellem interessenter i den europæiske
energisektor, hvilket skal danne grundlag for bredt
funderede udspil til beslutningstagere i Bruxelles.
Josefine Urup Wolff medtager solid erfaring i
interessevaretagelse på tværs af interessenter og
arbejdsspor fra Energistyrelsen, Deloitte Sustainability, Udenrigsministeriets
Global Green Growth Forum, Den danske Ambassade i Washington D.C. og
OECD. Hun er uddannet cand. merc. i international business fra Copenhagen
Business School.
It-profil i
Danfoss’ topledelse
Danfoss’ it-direktør Peter Martin, 50 år, indtræder nu i koncernens topledelse, Danfoss
Leadership Team. Udnævnelsen sker som
følge af, at it i dag er helt centralt i Danfoss’
udvikling af stadig mere avancerede og
innovative produkter. Peter Martin har været
ansat i Danfoss siden august 2013 og har i
den periode arbejdet for at sammentænke
og opgradere Danfoss’ it-systemer på tværs
af koncernen. Tyskfødte Peter Martin kom
til Danfoss fra en stilling som executive vice
president i Schaeffler Group.
Fredericia
20. oktober 2015
Engrosmodellens Lovgrundlag
Kolding
26. oktober 2015
Engrosmodellen: Forskrifter – Generelle
markedsprocesser
Kolding
26. oktober 2015
Temadag om fleksibelt elforbrug
Kolding
Læs mere på www.danskenergi.dk
Læs mere på www.danfoss.com
19
Deltag på CGI
Microsoft-dagen 2015
og hør mere om dine
forretningsmæssige
fordele med MECOMS™.
Tilmeld dig på
cgi.dk/microsoftdagen
Få én samlet
forretningsplatform
MECOMS™ fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomi
system, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS™
håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjern
aflæsning til afregning – og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde.
MECOMS™:
• Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi og forsyning
• Er i drift hos mere end 40 energi og forsyningsvirksomheder i Europa
• Microsofts anbefalede løsning til energi og forsyning
• Er tilpasset danske markedsforhold
BlIv InSpIrErEt. Deltag på CGI Microsoftdagen 2015 og hør om MECOMS™,
Microsoft Dynamics AX, CRM, BI, Digital Transformation og meget mere.
Læs mere og tilmeld dig på cgi.dk/microsoftdagen. Du kan også kontakte
Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36.

Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 11

Transcription

Similar documents

Behandling af blødende gastroduodenale ulcera

Referat - BWSC seniorklub

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Folder om Danmarks Vindmølleforening.

PsykiatriFonden Erhvervsrådgivningens Lederuddannelse

DANMARKS VINDMØLLEFORENING

Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE

Artiklen bragt af JyskeMedier kan læses her.

90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi