Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE

Transcription

…og priserne rasler ned. Professor
Marc Fontoynont (og Mona Lisa)
tager imod lysrevolutionen med
et smil. Side 22
FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
EN
ER
GI
Rift om kursus i
energirenovering
En ny uddannelse til
BedreBolig-rådgiver
handler bl.a. om at
genkende kundetyper.
Er boligejeren en Egon
Olsen eller en Yvonne?
Side 10
Nyhedsbladet Dansk Energi
NR. 3 · 26. februar 2014
Velkommen til
Rasmus Helveg Petersen
Side 2
Sæt strøm på skibene
Side 4
Himmelvid forskel
på lysløsninger
– hvad vælger du?
SIDE 6
Bruger du dine målerdata smart?
CGI er eksperter indenfor smart metering – og har
foretaget markante investeringer i smart teknologi,
der allerede i dag supporterer en række europæiske
energi- og forsyningsselskaber.
Besøg cgi.dk/energi og læs om vores kåring som
markedets førende leverandør af Smart Grids – eller kontakt
Christina Jørgensen på 25 18 89 02 og hør mere.
FOTO: NILS ROSENVOLD
LED-kvaliteten stiger
LEDER
’Det er nu, at de store investeringer skal lægges,
for at vi kan reducere CO2-udledningen massivt’
Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi
Kære Rasmus Helveg Petersen
Udvikling i atmosfærens CO2-koncentration (ppm)
410
390
370
350
330
310
290
2010
2000
1990
1980
1970
1960
1950
1940
1930
1920
1910
1900
1890
1880
270
KLIMA-PROBLEMER. Udledningen af CO2 stiger år for år, og
koncentrationen i atmosfæren nærmer sig nu 400 milliontedele
(ppm). Ifølge FN’s klimapanel er de atmosfæriske koncentrationer af CO2, metan og lattergas steget til niveauer, der er uden
fortilfælde gennem de seneste 800.000 år eller mere. CO2-koncentrationen er steget med 40 procent siden industrialiseringens
begyndelse – primært pga. udledninger fra fossile brændstoffer
og sekundært fra udledninger pga. ændringer i udnyttelsen af
landjorden (bl.a. skovfældning). Havene har opsuget ca. 30
procent af den menneskeskabte kuldioxidudledning, og det har
ført til en forsuring af oceanerne. KILDE: IPCC
Velkommen som klima-, energi- og
bygningsminister – og velkommen
tilbage, fristes man til at sige. Du
har som tidligere energiordfører en
bundsolid baggrund, som vi ser frem
til at nyde godt af.
Du har selv i 2012 været med til at
træffe nogle ambitiøse og vidtrækkende beslutninger om, hvordan vi
skal investere massivt i at modernisere og omlægge hele vores energisystem.
Vi er i gang, så det er nu, at planerne for alvor bevæger sig fra papir
til praksis.
Det er nu, at de store investeringer
skal lægges, for at vi kan reducere
CO2-udledningen massivt - gennem vindenergi, ved at gå fra kul til
biomasse på kraftværker og ved at
energieffektivisere.
Det er nu, at vi skal udnytte den
grundsten til et smartere energisystem, der er lagt med regeringens
beslutning om fjernaflæste elmålere
til alle.
Og det er nu, at vi skal træffe holdbare beslutninger, der værner mod
at underminere kvaliteten af vores
energiinfrastruktur, som er rygraden
i ethvert højproduktivt samfund.
Hvad skal der til?
Ingen er i tvivl om, at energisystemet
31,4 TWh
I 2013 eksporterede
Tyskland knap 70 TWh
el. Importen blev på knap 40 TWh, så eksportoverskuddet blev på
rekordstore 31,4 TWh. Det svarer til næsten hele Danmarks forbrug.
Det tyske elforbrug lå på i alt 560 TWh i 2013. Vindkraften dækkede
47,2 TWh (8,4%), og solceller stod for 29,7 TWh (5,3%). Vindkraften
gav mindst i juli, hvor solen havde sin smukkeste stund.
EN
ER
GI
2
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: [email protected]
ENERGI NR. 3 · FEBRUAR 2014
CO2-udledninger gør. Derfor skal der
tænkes internationalt i alt fra fælles og
ambitiøse EU-mål, globale klimaaftaler (om muligt) til nye transmissionsforbindelser samt hul igennem på
eksisterende udlandskabler.
En energikommission
Energiforliget løber til 2020, men
det får betydning i mange, mange
år frem. Derfor er det allerede nu,
at vi skal tænke i næste skridt. De
beslutninger, vi træffer, skal passe til
målene for tiden efter 2020.
Danmark har historisk set haft stor
gavn af den brede opbakning til
energipolitikken. Forliget i 2012 blev
rost af landbrug, industri og mange,
mange andre. Det skete blandt
andet, fordi fundamentet var solidt.
Det bør det næste forlig også være.
Derfor anbefaler vi i Dansk Energi, at
du nedsætter en energikommission,
som – med det lange lys tændt – kan
skabe et solidt grundlag og overblik
over vores energisystem.
Uanset om det er morgendagens
beslutninger eller det lange seje
træk, ser energisektoren frem til
at bidrage til den politisk ønskede
omstilling af energisystemet. Der er
udfordringer, men de matches så
rigeligt af store potentialer.
Vi ser frem til det videre arbejde.
Politisk Tvekamp
Per Clausen vs. Lars Chr. Lilleholt
Regeringen er på vej med en
klimalov – er det et skridt i den
rigtige retning for Danmark?
Side 20
KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS
109. årgang
Rosenørns Allé 9
DK 1970 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
www.danskenergi.dk
kræver lang planlægning. Det lever i
lang tid og er kapitaltungt. Rettidig
omhu samt sunde, stabile vilkår er
et must. For at undgå stilstand og
økonomisk uføre er her tre centrale
principper, som bør være omdrejningspunktet i den kommende tid:
Solide rammer: Med energiforliget fik sektoren solide, langsigtede
rammer med et bredt flertal bag. De
rammer skal udfyldes med øje for, at
sektoren fortsat understøtter konkurrenceevnen. For uanset om det gælder tårnhøj leveringssikkerhed eller
de internationalt, konkurrencedygtige priser på el, så er energi en del af
fundamentet for meget produktion i
Danmark.
Simpel regulering: Energiområdet
kan fremstå kompliceret, men vi
står os faktisk bedst med gennemsigtig regulering. Uanset om det er
rammerne for fremtidens elmarked,
reguleringen af elnetselskaber eller
indsatsen for at modernisere vores
energisystem, så er simpel regulering ofte bedre. Det øger muligheden for investeringer og for at flere
engagerer sig – hvilket præcis er det,
som vi har brug for på energiområdet.
Internationalt udsyn: Hvis vi tænker
for nationalt, ender det galt. Energi
flyder over grænser - ganske som
Abonnement
koster 1.098 kr. incl. moms
for en årgang med 15 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 539 kr. inkl. moms
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Tegning af abonnement
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Lotte Bøknæs, MailMak
Telefon: 96 44 45 05
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
Annoncer
Niels Hass
Rosendahls A/S’
Mediaservice
Telefon (+45) 76 10 11 56
Layout og opsætning
WOER|GREGORIUS ApS
Telefon: 33 32 44 42
www.gregorius.dk
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S,
der er miljøcertificeret efter
ISO 14001 og EMAS.
www.kls.dk
Kontrolleret oplag
3.344 eks. i perioden
1.7. 2012-30.6. 2013
ISSN: 1903-7503
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Udgiver
Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets
artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men
redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg,
der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone
fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg
ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler
kan citeres med tydelig kildeangivelse.
KORT NYT
Følg dem på
Twitter…
Per Clausen @PerClausen3
Så får vi en klimalov med pligt til at
fastlægge konkrete mål og et uafhængigt
klimaråd. God dag for os alle. #dkpol
Konservative @KonservativeDK 6. feb.
DI kalder vores nye #klimalov glædelig på
grund af hensynet til arbejdspladser! #dkpol
http://ow.ly/2baZvJ
Ulrich Bang @ulrichbang
#dkpol Myter om energi og
konkurrenceevne: For 92% af tysk
industri udgør energiregning kun 1,6% af
omkostningerne
uk.mobile.reuters.com/article/idUKL5…
IEA @IEA
A golden age of gas does not imply a
golden age for humanity. While natural gas
is the cleanest fossil fuel, it is still a fossil fuel
Vibeke Agerdal @VibekeAgerdal
Produktionen af elbiler stiger med 67
procent i 2014. Håber også #elbilerne
rammer DK marked #dkgreen. http://ing.
dk/166218 via @ingdk
Maria van der Hoeven
@VanderHoeven_M
The big problem for EU competitiveness is
not #renewable subsidies but cost of #natgas,
which is much higher than US
Christiana Figueres @CFigueres
I salute @FrankJensenKBH for goal of
making Copenhagen CO2-neutral capital by
2025 http://bit.ly/1fRwWkt
#climateambition #JoburgC40
Martin Lidegaard @martinlidegaard
Suggesting colleagues that #euco in March
must go for ambitious climate&energy
targets. Important for climate &
competitiveness #GAC #dkpol
The Climate Group @ClimateGroup
London gets its first fleet of electric taxis,
backed by Warren Buffett:
http://ow.ly/txOGc @RT_com (Sheila Sund)
pic.twitter.com/ldWdTM06xs
Klimarapport
på dansk
‘Det er ekstremt sandsynligt, at
menneskelig påvirkning har været den
dominerende årsag til den observerede
opvarmning siden midten af det 20.
århundrede’.
Det fremgår af en ny, dansk udgave
af første del af FN’s Klimapanels (IPCC)
femte hovedrapport ’Klimaforandringer
2013: Det naturvidenskabelige grundlag - sammendrag for beslutningstagere’. Sammendraget opsummerer
hovedbudskaberne fra IPCC’s 1.500
sider store statusrapport om Jordens
klimaændringer.
- Udgivelsen gør den meget efterspurgte viden om fortidens, nutidens
og fremtidens klima lettere tilgængelig
for danskerne - både politikere, undervisere, journalister og borgere, siger Jens
Hesselbjerg Christensen, forskningsleder for Danmarks Klimacenter på DMI
og hovedforfatter på den IPCC-rapport,
der ligger bag sammendraget.
Læs mere på www.dmi.dk
Elbil runder
to milepæle
Når Insero Live Lab i Horsens og hjemmeplejen i København tester elbilen
Nissan LEAF, så er de langt fra alene.
Den populære elbil har netop rundet to
milepæle – en for Nissan Nordic Europe
og en globalt. Efter at have været til salg
i lidt over to år i et område, der omfatter
Danmark, Norge, Sverige, Finland og
de tre baltiske lande, er Nissan LEAF nu
solgt i 10.000 eksemplarer.
- Vi ser, at Norge er kommet rigtig
langt, når det drejer sig om regeringsinitiativer til fremme af salget af nul-emissions-biler. Og LEAF har klaret sig godt
hele vejen igennem - senest med en
3. plads på listen over de mest solgte
personbiler i 2013, siger kommunikationsdirektør Taina Erkkilä fra Nissan.
Globalt har Nissan LEAF været til salg
i tre år, og eksemplar nummer 100.000
er nu blevet solgt til en engelsk kunde.
LYS TIL DET SIXTINSKE KAPEL. Belysningsproducenten Osram skal sammen med en række
partnere nu udstyre Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten med en ny type LED-løsning med
7.000 lys. Efter 500 år vil detaljerne i kunsthistoriske mesterværker dermed træde stærkere
frem. Den kunstbevarende lysinstallation vil ifølge Osram muliggøre et markant klarere lys
med højere belysningsværdier. Belysningsstyrker bliver på ca. 50 til 100 lux (tidligere 5 til
10 lux). Den nye LED-løsning forventes af bruge 60 procent mindre strøm end den tidligere
lysinstallation. Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren
Michelangelo, der færdiggjorde værket i 1514. Projektet med titlen LED4Art er støttet af EU’s
Subsidy Program for Information and Communication Technology, der skal vise nye muligheder for LED-teknologi og dermed opnå en hurtigere markedsindtrængning.
Læs mere på www.osram.dk
Velkommen i klubben, TDC!
Energiselskabernes fiberbredbåndsselskab, Waoo!, glæder sig
over, at TDC, der ejer det gamle danske kobbernet, nu slår ind
på et spor, hvor man giver kunderne, hvad man lover i form
af hastighedsgaranti på internetforbindelser. Waoo! finder det
positivt, at TDC nu endeligt støtter op om en mere retvisende markedsføring.
- Vi indførte total hastighedsgaranti for både upload og download allerede i 2011, og vi er rigtig glade for, at den øvrige branche nu følger efter. Det er vores klare oplevelse, at kunderne
sætter pris på garantien, som vi nu har haft over tre år, siger
adm. dir. Jørgen Stensgaard fra Waoo!
Waoo! er særligt glad for, at udmeldingen ser ud til at gøre en
ende på den ’op til’ markedsføring, som har været udbredt
selv efter, at regeringen i ’Forbrugerpolitisk eftersyn 2012’
opfordrede til et generelt opgør med den type markedsføring.
- Vi glæder os over, at det initiativ, som Waoo! tog i 2011
med indførelsen af hastighedsgaranti på internetforbindelser,
nu bliver fulgt af TDC. Det vil forhåbentlig gøre udbuddet mere
overskueligt, og vi glæder os til at byde endnu flere TDC-kunder velkommen hos Waoo!, når det går op for dem, at den ’op
til’ hastighed, de blev stillet i udsigt, nu veksles til en lav garanteret hastighed, siger Jørgen Stensgaard.
Læs mere på www.waoo.dk
Læs mere på
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
VERDENS STØRSTE CSP-ANLÆG. I Californiens Mojave-ørken tæt på grænsen til Nevada
har NRG Solar, Google og BrightSource Energy
indviet et koncentreret solkraftværk på 392 MW.
CSP-anlægget oplyses at komme til at producere,
hvad der svarer til elforbruget i 94.400 amerikanske hjem. Solkraftværket består af ca. 300.000
computerstyrede spejle, der reflekterer solstråler
til kedler og turbiner i et stort tårn. The Ivanpah
Solar Electric Generating System, som det hedder,
er (som det femte CSP-anlæg) støttet under et
statsligt låneprogram. Strømmen er afsat på
langsigtede kontrakter til energiselskaberne Pacific
Gas & Electric og Southern California Edison.
Indvielsen falder sammen med en ekstrem tørkeperiode i Californien. FOTO: CHRIS CARLSON/AP PHOTO/
POLFOTO.
3
POLITIK OG REGULERING
Sæt strøm til skibene
Lovforslag fra regeringen åbner for, at NOx-forureningen over byerne kan reduceres ved at bruge
strøm fra land frem for dieseltunge generatorer på skibe i havnen. København er klar til at gribe
muligheden – og i Esbjerg er det lokale energiselskab ved at afsøge mulighederne.
AF JAKOB ULLEGÅRD
Røgen stiger op fra skorstenene på de
krydstogtskibe, der lægger til kaj ved København. De skal nemlig producere strøm til
at holde deres mikrosamfund i gang, og det
sker oftest med dieselgeneratorer. Resultat:
NOx-partikler og meget andet sendes ind
over byen.
Sådan behøver det ikke at være. En række
havne verden over tilbyder havnestrøm, så
skibene kan koble sig på det lokale elnet.
Den mulighed har ikke været attraktiv i
Danmark grundet en massiv elbeskatning.
Det ændrer sig formodentlig nu.
Regeringen vil nemlig – ganske som det er
sket i Tyskland og Sverige – sænke beskatningen af havnestrøm massivt til EU’s minimumssats. Det vil pludselig gøre havnestrøm
relevant, og det overvejes allerede i København, Esbjerg og flere andre havnebyer.
Positiv samfundsøkonomi
LANDSTRØM KLAR TIL BRUG. I 2011 brugte skibene i Gøteborg Havn over 6.000 MWh.
Det tal steg til over 10.000 MWh i 2012. FOTO: GÖTEBORGS HAMN
4
- Det er en rigtig god idé, at regeringen
laver det her om. Der er intet tab af skatteprovenu, for vi kan alligevel ikke beskatte
krydstogtskibenes brændstof. Til gengæld
åbner man for, at vi kan mindske udledningen af NOx og andre partikler til luften over
flere danske byer, fortæller Anders Stouge,
vicedirektør i Dansk Energi.
Sammen med selskaber som Schneider
Electric og ABB har Dansk Energi regnet på
de samfundsøkonomiske konsekvenser af en
konkret case med en ny kaj til krydstogtskibe i Nordhavnen. Her viser tallene et samfundsøkonomisk overskud ved havnestrøm
på 22 mio. kr. Det giver et fingerpeg om
potentialet. Et potentiale, som den ansvarlige borgmester i København, Morten Kabell
(EL), også har øjne for:
- Jeg er stærk tilhænger af, at krydstogtskibe skal anvende landstrøm, når de ligger i
Københavns Havn frem for at lade dieselmotorerne køre derudad for af holde skibets
aircondition i gang. Dieselbenzinen forurener vanvittigt meget og er medvirkende
årsag til, at 500 københavnere hvert år dør
for tidligt af luftforurening. Med landstrøm
kan vi tilslutte miljøvenlig strøm i stedet,
siger han.
Morten Kabell ser den foreslåede ændring
af beskatningen som en forudsætning.
Endvidere skal regeringen i hans optik også
arbejde for internationale regler for havnestrøm. Teknik- og miljøborgmesteren vil nu
udnytte Københavns Kommunes ejerandel i
By & Havn til at sætte gang i udviklingen:
- Jeg vil stille et forslag i Borgerrepræsentationen om, at vi skal tilbyde landstrøm for
krydstogtskibe og andre skibe i Københavns
Havn. Jeg forventer flertal bag det, da det er
mindre end et halvt år siden, vi vedtog en
ren luft-plan for København. Jeg vil samtidig opfordre regeringen til at kontakte den
internationale maritime organisation, IMO,
for at få lavet internationale regler, så fx alle
havne i Nordeuropa stiller krav om landstrøm, fortæller Morten Kabell.
Også fra den anden side af byrådssalen
finder man ideen om havnestrøm værd
at gå videre med. Pia Allerslev, kultur- og
fritidsborgmester og leder af Venstre, siger:
- Venstre er positiv overfor at se på
de nye muligheder, som lovforslaget fra
regeringen giver. Hvis luftforureningen
kan nedbringes på en omkostningseffektiv
måde, så skal der selvfølgelig kigges på det.
Det må bero på en politisk forhandling.
Ikke kun i København
Der er potentiale for havnestrøm flere steder
i landet. Fx er energiselskabet SE ved at
afsøge mulighederne i Esbjerg.
- Vi synes, at der er interessante perspektiver i havnestrøm, da vi derved kan udnytte
kapaciteten i vores net endnu bedre. Der
er ingen tvivl om, at den afledte effekt med
lavere NOx- og CO2-udledninger gør det
ekstra interessant for lokalområdet at koble
skibene på elnettet, fremfor at de producerer el med olie eller diesel på skibene,
fortæller Ole Fruekilde Madsen, koncerndirektør for SE Energi & Klima.
Nu ser SE frem til at blive konkret i forhold
til Esbjerg og andre steder i regionen.
- På Esbjerg Havn har vi f.eks. et rederi,
der har udvist interesse for at benytte sig af
havnestrøm. Rederiets skibe anløber regelmæssigt, og energiforbruget vurderes til ca.
8 GWh årligt, mens skibene ligger i havn.
Vi ser med andre ord store muligheder for
at tilbyde havnestrøm i vores forsyningsområde, hvor ikke blot Esbjerg Havn, men
f.eks. også havnen i Aabenraa og færgerne
til de mange syddanske øer rummer store
muligheder, siger Ole Fruekilde Madsen.
Lovforslaget om havnestrøm er netop nu i
høring.
LÆS MERE PÅ
www.onshorepowersupply.org og
www.folketinget.dk
Gode svenske erfaringer
Gøteborg Havn har i årevis arbejdet
for havnestrøm, hvilket blev fremmet
af, at den svenske stat i 2011 besluttede at sænke deres elafgifter for
havnestrøm til EU’s minimum. Målet
er, at alle kajanlæg i 2015 tilbyder
havnestrøm. Det er især den tilbagevendende trafik, som har stor glæde
af havnestrømmen. I 2011 reducerede
brugen af havnestrøm NOx-udledningen over Gøteborg med 80 tons.
I 2012 steg denne miljøgevinst til 130
tons.
Læs mere på www.goteborgshamn.se
Fremtidens belysning
Innovative LED løsninger med fokus på kvalitet, økonomi og miljø
Belysning er med til at skabe sikkkerhed, tryghed og fremkommelige omgivelser og bringer byer til live om natten.
Gadebelysning kan være med til at understøtte stemningen
og oplevelsen i en by. Det er derfor vigtigt, at æstetik og
funktionalitet går hånd i hånd.
Hos LITE har vi udviklet PRIMO serien, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed. LITE
PRIMO er i yderst høj kvalitet. Det har en overlegen optik og avancerede dæmpningsfunktioner med
fjernstyringsenhed, der gør det muligt at anvende dagslysregulering. Med disse egenskaber i LITEs gadearmatur kan
det samlede elforbrug reduceres med op til 70%.
LITE PRIMO er udviklet til boligkvarterer, mindre og større
indfaldsveje, parkeringsarealer samt motorveje. Det har
et design, der integreres i omgivelserne på en harmonisk
måde.
Med PRIMO serien kan byen gøres mere indbydende og
være på forkant med bæredygtig belysning, der samtidig
reducerer vedligeholdelses- og energiomkostninger.
Ønsker I at vide mere om LITEs PRIMO serie,
kontakt da LITE A/S på tlf. 88 72 88 00.
Læs mere, omkring LITEs gadearmatur og hvor vi allerede
har monteret LITE PRIMO, på www.lite-led.dk.
Lighting the future
www.lite-led.dk
5
BELYSNING
6
BELYSNING
Lys gør en masse
ved mennesker
Gadelys
for
milliarder
INTERVIEW: Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys fastslår,
at mere bevidst brug af lys kan forbedre folkesundheden.
AF JESPER TORNBJERG FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
LED-belysning inde i bygninger giver mulighed for at komme tæt på det sundeste lys:
Dagslyset med dets rigt varierede blanding
af bølgelængder.
- Med LED står vi midt i et teknologispring. Det er en megatrend, der kan give
enorme elbesparelser og mange andre
fordele. Med LED har vi fået en lyskilde, der
kan give os det spektrum, vi vil. Teknisk kan
vi fx manipulere lyset til at ligne dagslys eller
glødepærelys, siger Anne Bay.
Lys på supersygehuse
Lys gør noget ved mennesker, og det
handler ikke kun om, hvordan vi ser ud i forskelligt lys. Lys påvirker også vores humør,
vores døgnrytme med søvn, stressniveau og
aktivitet - og i sidste ende vores helbred.
Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys
i Stenløse ser det som en vigtig mission at
gøre danskerne klogere på, hvordan lys kan
bruges med omtanke i hjem og på arbejdspladser.
Forskningsresultater fra det seneste tiår
viser, at det er nogle celler i øjnene, der
styrer vores døgnrytme. Det er især den
blå ende af spektret, der påvirker, fortæller Anne Bay, der mener, at den viden kan
være guld værd ikke mindst for psykiatriske
afdelinger på hospitaler, intensivafdelinger
og plejehjem med demente beboere, men
også for indeklimaet og trivslen på skoler og
arbejdspladser.
- Kombinationen af forskningen i lysets
påvirkning og lysrevolutionen med LED-pærernes udbredelse giver fantastiske muligheder, vurderer Anne Bay. Hun påpeger, at
Fakta om Dansk Center for Lys
Foreningen blev stiftet i 1948 med det
formål at udbrede kendskabet til godt
og hensigtsmæssigt lys i Danmark.
Videndeling blandt professionelle
med interesse for belysning er fortsat
et af hovedformålene sammen med
networking og at se lys i praksis via
arrangementer. Derudover arbejder
Dansk Center for Lys med standardisering og politisk interessevaretagelse
– herunder at skabe offentlig fokus
på lys.
Øjenafdelingen på Glostrup Hospital forsker
i sammenhænge mellem lys og helbred, og
ifølge Anne Bay vil det være fint, at de nye
erkendelser bliver spredt via videnskabelige
artikler til lægekorpset, så der - forhåbentligt - kommer en efterspørgsel fra den side
på sund belysning bl.a. på Danmarks nye
supersygehuse.
Dansk Center for Lys er i dialog med arkitekter og ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll, Grontmij og ÅF Lighting, men faren
ved store byggerier er altid, at bygherrerne
i den sidste ende leder efter besparelser på
anlægsbudgettet.
Ifølge Anne Bay vil det imidlertid være
ærgerligt, hvis det betyder, at der vælges
discountløsninger på belysning.
- Lyskvaliteten er altså meget vigtig. Belysningen skal være i orden! fastslår Anne Bay
fra Dansk Center for Lys, hvis fem ansatte
’lever’ af kontingenter fra 950 personlige
medlemmer, indtægter fra arrangementer
og bidrag fra forskningsprojekter – herunder Dansk Energis ELFORSK-program, der
gennem de seneste mange år har understøttet udviklingen af et dansk LED-miljø.
Dansk Center for Lys og ELFORSK har en
fælles interesse i at sprede viden om LED
og andre nye lysløsninger og bringe de
energieffektive teknologier i anvendelse.
Derfor indgår Dansk Center for Lys nu i
et ELFORSK-støttet SBi-projekt, der skal
formidle viden om dynamisk lys på arbejdspladser. Dynamisk lys handler om, at den
enkelte person på en arbejdsplads skal kunne få godt arbejdslys såvel som velvære af
at regulere lysintensitet og farvetemperatur
(fra det rødlige over til det blålige skær).
Makeup udsat for dagslys
Anne Bay understreger, at ’det gode lys’
også er vigtigt i private sammenhænge. De
fleste mennesker bliver påvirket af vinterens
mangel på dagslys og har brug for hjælp
fra et godt kunstlys. Belysning i boliger skal
tjene forskellige formål, så derfor er det ikke
en voldsom god idé blot at gå efter elbesparelser, når der købes armaturer og pærer,
påpeger Anne Bay.
- På et spisebord er det vigtigt at kunne se
nuancer. Farvegengivelsen er derfor helt afgørende. I en garage eller en gang, der ikke
bliver brugt ret meget, kan en billig lampe
med ringere farvegengivelse mere være på
sin plads, mener Anne Bay og nævner - med
et smil - at dårlig belysning i badeværelser
især for mange kvinder kan gøre en stor
forskel, når makeuppen efterfølgende bliver
udsat for dagslys.
Anne Bay påpeger også, at ens øjne typisk
bliver mere lyskrævende med årene. Som
tommelfingerregel skal en 40-årig have
dobbelt så meget lys som en 20-årig, og fra
40 til 60 år fordobles behovet en gang til.
- Jeg håber, at flere vil begynde at sætte
sig ind i hvilke muligheder, LED-teknologien
giver, siger Anne Bay og erkender, at belysningens teknologiske muligheder for de
fleste er knap så interessant som eksempelvis smartphones.
Dialog med supermarkeder
Markedet for LED udvikler sig med lynets
hast, og som forbruger kan det være svært
at skelne mellem skidt og kanel. DTU Fotonik
har med støtte fra ELFORSK lavet et måleprogram og starten på en positivliste for
LED-pærer, men det er endnu ikke lykkedes
at finde penge til at vedligeholde listen.
- Det er også næsten en uoverkommelig
opgave at måle sig igennem alle de nye produkter, for det tager flere måneder at gøre
det seriøst, og der kommer hele tiden nye
produkter. Kvaliteten for LED stiger år for år,
og hvis EU’s regler for forbrugerprodukter
holdes, så er det OK, siger Anne Bay, der er
i dialog med supermarkedernes indkøbere
for at forsøge at sikre, at kvaliteten holder.
Også IKEA, der har et mål om kun at sælge
LED-produkter fra 2016, er en del af dialogen.
LÆS MERE PÅ
www.centerforlys.dk og
http://iet.jrc.ec.europa.eu/energyefficiency
Fakta om LED
LED står for light-emitting diode.
De første menneskeskabte lysdioder
blev lavet i 1962, men et egentligt
gennembrud har ladet vente på sig.
Lysdioder har først vundet indpas i
lommeregnere, digitale armbåndsure,
måleinstrumenter, radio- og tv-apparater og biler, men nu kan dioderne
levere lys i alle regnbuens farver og er
efterhånden alle vegne og til næsten
alle anvendelser. Siden 2008 er prisen
på LED-produkter faldet med ca. 85
procent, vurderer det amerikanske
energiministerium.
Læs mere på www.energy.gov/energysaver/articles/led-lighting og http://
energy.gov/articles/history-light-bulb
Forbud mod gammel
teknologi sætter gang
i udbredelsen af LED til
gadelys. Københavns
Kommune har bevilget
en kvart milliard
kroner til ny belysning.
AF JESPER TORNBJERG
Kviksølvdamplamperne, som anvendes i
stor stil i dansk gadebelysning, skal udfases
ved udgangen af 2014. Derfor har en række
kommuner - bl.a. København - fået travlt
med at skifte til mere moderne belysningsanlæg med LED.
Københavns Kommunes borgerrepræsentation har i december 2013 bevilget 261
mio. kr. til udskiftning af gadebelysning.
Bevillingen dækker udskiftning af ca. 20.000
af kommunens ca. 44.000 lyspunkter, 8.000
ældre master og samtlige af kommunens
1.140 tændskabe, der styrer tænding af
gadebelysningen.
Projektet skal udføres over de næste to
år af den franske belysningsentreprenør
Citelum, der i et udbud slog to danske konsortier og et italiensk firma. Udførelsen skal
ske i et bredt samarbejde ifølge en Belysnings-Masterplan, der netop i disse dage er
til behandling på rådhuset i København.
Masterplanen beskriver, hvordan
lyssætningen optimeres bedst i forhold
til vejklasser, byrumstyper og bydelenes
karakter. Eksempelvis kan løsningerne tage
særlige hensyn i områder, hvor der er problemer med utryghed, oplyser kommunen.
Belysningsløsningerne kan også forbedre
forholdene for cyklister og fodgængere, og
på den måde give bedre trafiksikkerhed og
få flere til at gå og cykle.
Belysnings-Masterplanen beskriver også
etableringen af et kommunikationsnetværk,
så kommunen kan styre dæmpningen af
lyset henover natten og overvåge de enkelte
lyskilders tilstand. I alt dækker fornyelsen ca.
300 km af byens veje og stier.
Aftalen med Citelum omfatter også
varetagelse af drift og vedligeholdelse af
vejbelysningen i 12 år frem til 2025. Samtidig sikrer Københavns Kommune sig en
garanteret energibesparelse, så forbruget
til gadebelysning bliver mere end halveret
fra 19 GWh 2010 til 8,3 GWh 2016. Dermed
bidrager investeringen også til kommunens mål om i 2025 at være verdens første
CO2-neutrale hovedstad.
LÆS MERE PÅ
www.citelum.com og www.kk.dk
7
BELYSNING
LED-løsninger på et sølvfad
På EL & TEKNIK 2014 kan energirådgivere og andre ansatte i energiselskaber få en opdatering på, hvad der rører sig
inden for belysning, overvågning, eldistribution, elteknik, intelligente installationer, smartgrid, solceller, fibernet mm.
AF JESPER TORNBJERG
Energirådgivere, installatører og andre
med interesse i energieffektiv belysning og
mange andre tekniske emner kan få masser
af inspiration på Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK, den 6.-8. maj i Odense.
Messen afvikles hvert andet år, og ikke
mindst inden for LED er der sket rigtig
meget siden sidst, vurderer direktør Willy
Goldby fra VELTEK, der arrangerer messen
sammen med Dansk Energi.
- På messen får man serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad og i øjenhøjde.
Det er løsninger, der kan bruges i virkeligheden i morgen. LED er virkelig trådt i karakter, og det vil man kunne se på messen,
hvor vi kan præsentere en masse lyskilder
og styringssystemer, der er supergode,
siger Willy Goldby og påpeger, at LED’erne
efterhånden er ved at tage over for såvel
glødepærer, halogenpærer som sparepærer.
SPOT ON. Belysning fyldte meget på EL & TEKNIK 2012 – og vil gøre det igen på messen i år. Direktør
Willy Goldby fra VELTEK lover, at mange tusinde gæster vil få serveret en række praktiske løsninger på et
sølvfad. ARKIVFOTO: JOACHIM RODE
Dog vil der fortsat være anvendelser, hvor
alternativerne (fx tynde lysstofrør) vil være
mere attraktive i en del år frem.
- Men det vil ikke undre mig, hvis LED
generelt har overtaget om fem år, siger Willy
Goldby, der selv har en fortid som direktør i
Phillips.
De skal bl.a. vænne sig til ikke at tænke i watt,
men i lumen, der er et mål for den samlede
mængde lys, en lyskilde udsender, siger Willy
Goldby og nævner, at mens man tidligere fx
efterspurgte en pære på 40 watt, så skal man
nu lede efter en med 400 lumen.
Kendt for kvalitet
Fuldt hus i Odense
Med ca. 170 tilmeldte udstillere tegner
Odense Congress Center til at blive fyldt op
under EL & TEKNIK 2014. Willy Goldby er
sikker på, at der vil blive lanceret en masse
nyheder bl.a. inden for LED og KNX, der er
verdens eneste åbne standard til bolig- og
bygningsautomation.
På det professionelle marked for belysning – til industrier, kontorer, sygehuse,
kommuner mm. – ser Willy Goldby en tendens til, at de fleste producenter af armaturer designer LED-lyskilder ind i den samlede
løsning. Dermed bliver det sværere at skifte
belysning, men kunderne kan se frem til
lang levetid.
På det almindelige forbrugermarked forudsiger Willy Goldby ekstrem hård konkurrence
i de kommende år. Mange nye spillere – herunder elektronikgiganten Samsung – sender
nu produkter på markedet.
- Udviklingen går rigtig stærkt, og det har
branchen slet ikke været vant til. Det tricky
bliver nu at få forbrugerne til at følge med.
Ifølge Willy Goldby har der været en del
LED-produkter på markedet af ringe kvalitet,
men ’kvaliteten er blevet god’. Inden for
de næste 1-2 år vil priserne falde kraftigt,
forventer han.
Nyhedsbladet: Tidligere lovede mange fabrikanter en levetid på 50.000 timer, men nu ser
det ud til, at timeantallet er reduceret i hvert fald
for nogle produkter…
- LED’erne bliver testet via forcerede
forløb, så der er en usikkerhed. Levetiden
for LED er meget, meget lang, og jeg vil tro,
at de seriøse forhandlere er på sikker grund
i deres angivelser, siger Willy Goldby fra
VELTEK, der anbefaler, at man køber produkter fra virksomheder, der er kendt for kvalitet.
VELTEK er en af Danmarks største tekniske
brancheorganisationer og repræsenterer
over 100 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 25 mia. kr.
LÆS MERE PÅ
www.elogteknikmessen.dk
www.veltek.dk
LED spreder sig som ringe i vandet
AF MANFRED SCHOU, INGENIØR
LED-lamper er nu for alvor kommet om
bord på skibe. Rederiet DFDS Seaways
skifter almindelige lamper ud med LED på
rederiets omkring 50 fartøjer. Jens Grauballe
Eriksen, maskinchef på Sirena Seaways, der
sejler på ruten Esbjerg-Harwich, øser velvilligt af erfaringerne:
- LED er enestående, og der er penge at
spare ved at udskifte almindelig belysning
med LED, siger maskinchefen og henviser til
fordelene: Lavt energiforbrug, lang levetid,
ufølsomhed over for rystelser og vibrationer
samt retningsbestemt lysudsendelse. Hertil
kommer, at LED-lamper tænder øjeblikkeligt
og er kolde, så man kan tage på dem med
fingrene. Eneste minus er høj pris.
- Det er ikke gjort med blot at udskifte
lamper. Der er andre hensyn at tage for at få
et godt resultat. Lys er ikke bare lys, siger Jens
Grauballe Eriksen og henviser til, at der ved
siden af det kunstige dagslys, der er rart til
ophold og arbejde, også er det varme røde
lys til hygge og afslapning samt det kolde
hvide lys, der bruges i lager- og maskinrum.
Lyset karakteriseres ved farvetemperaturen,
der måles i grader Kelvin. Dagslys har 2.700
grader Kelvin, varmt rødt lys omkring 2.000
grader og koldt hvidt lys over 4.000 grader.
8
Disse tal er anført på lampens emballage.
Det ser tosset ud, hvis en ny lampe lyser helt
anderledes end de øvrige, siger Jens Grauballe Eriksen. Han peger på, at rederiet lægger
vægt på en harmonisk belysning til gavn for
passagerer og besætning. Ved siden af farvetemperaturen skal lysets styrke vælges med
omhu. Lumen er mål for lysudbyttet, mens
watt er mål for, hvad det koster i elforbrug.
Her er LED anderledes end glødelamper,
energisparepærer og halogenspots. De tre
sidste udsender lys i alle retninger, hvorfor
der er brug for reflektorer og lampeskærme,
mens LED lyser i én bestemt retning. Derfor
kan man ikke umiddelbart sammenligne de
lumen, der står angivet på lampepakningen.
- Man må prøve sig frem, siger Jens
Grauballe og fremhæver farvegengivelsen
som vigtigt.
Farvegengivelsen er lampens evne til at
gengive farver i forhold til dagslys. Sagt
populært: Virker personen overfor ligbleg,
eller er maden på tallerkenen ikke appetitvækkende, fordi farven på de røde tomater
og grønne agurker virker forkert? Farvegengivelsen måles i Ra, som er anført på
lampens emballage. Dagslys har Ra 100, og
lampens Ra-værdi bør ikke være under 80.
VOGNDÆK MED GOD BELYSNING. Alle lamper lyser ens. Belysningen er væsentlig for sikkert arbejde på
vogndækket uden buler og skrammer i lakken på de tæt parkerede biler og trailere. Udskiftning af lamper
kræver en lift, så løsninger med lang levetid er at foretrække. FOTO: DFDS SEAWAYS
- Når en lampe er gået eller begynder at
blinke, skal den skiftes. Ellers vil det se sjusket ud. Om bord på et skib skal passagerer
og besætning føle, at alt er i bedste orden
og at sikkerheden i top, siger Jens Grauballe.
Udskiftning er dyrt i mandskab, og der skal
ofte bruges stiger og på vogndækket lift.
Rederiet DFDS Seaways har en erklæret
politik om at spare på energien og skåne
miljøet. På alle skibene kigges energiforbruget efter i sømmene, og der iværksættes
energibesparende foranstaltninger. Resultatet
rapporteres kvartalsvis til rederiet. Skibet med
bedste resultat belønnes med en præmie.
- Skibene kommunikerer indbyrdes, så erfaringerne bogstavelig talt spredes som ringe i
vandet, fortæller Jens Grauballe Eriksen.
LÆS MERE PÅ
www.dfdsseaways.dk
BELYSNING
Nyt lys styrker økonomien
Falkonercentret sparer 100.000 kWh årligt med ny belysning. Med hjælp fra Energi
Nord bliver den ATP-ejede ejendom energioptimeret - og dermed en bedre forretning.
AF JESPER WITH, JOURNALIST
Falkonercentret på Frederiksberg rykker
nu energimæssigt op i en højere liga. ATP
Ejendomme har som led i et bæredygtighedskoncept i flere år arbejdet med at opgradere samtlige sine ejendomme. Turen er
nu kommet til Falkonercentret, hvor effektiv
belysning er udvalgt som et af tre indsatsområder, der med relativt kort tilbagebetalingstid bidrager til at styrke bygningens
økonomi.
- Vi har nærmest ingen positive erfaringer
med at få belysning til at bidrage væsentligt
til reduktion af energiforbruget, men her vil
de anbefalede tiltag medføre store elbesparelser og være tilbagebetalt på under fire år.
Det glæder os, da installeringerne samtidig giver en langt bedre lyskomfort, siger
Thomas Joensen, der er projektchef hos ATP
Ejendomme.
Som led i et samarbejde mellem ATP
Ejendomme og Energi Nord er centret, der
blev færdigbygget i 1959, blevet energiscreenet. Centret rummer et 16-etagers
hotel, konferencecenter, erhvervslokaler og
parkeringskælder.
Energi Nords rådgivere har leveret en
række anbefalinger, hvoraf ATP Ejendomme
har valgt at igangsætte tre projekter, der
alle har en tilbagebetalingstid på 2-4 år. Ud
over belysning handler det om at installere
effektive pumper og forbedre ventilationen.
system, som er grundlaget for at kunne fastsætte energiforbruget på ATP’s ejendomme,
og som giver ATP Ejendommes bæredygtighedsingeniør adgang til parametre, som
han aldrig har kunnet måle på før. På den
måde kan man sammenligne bygninger, der
minder om hinanden og derfor burde have
nogenlunde identisk forbrug.
Det giver ATP et langt bedre overblik og
mulighed for hurtigt at sætte ind med tiltag,
hvor de giver størst effekt.
- Man trimmer først bygningen, så alt
overflødigt energiforbrug skæres væk. Derefter bliver alarmer sat op på grundlastforbruget, så en alarm går i gang ved pludseligt forhøjet forbrug, siger Steen Sømod.
Det gør, at man hurtigt kan reagere og
rette op på skaden, så et ventilationsanlæg
ikke kører skævt i ugevis, uden at man opdager det, eller at der er en vandlækage et
sted, hvor man ikke kan se det.
- Den type samarbejde mellem os som
energirådgivere og kunder i ATP’s størrelse
får vi stadig flere af. Vi samarbejder fx med
pensions- og revisionsselskaber, større
private virksomheder og boligforeninger,
fortæller Sten Søemod fra Energi Nord, der
ejes af HEF og Nord Energi (tidligere ENV og
ESV).
Billigere LED
Thomas Joensen peger på, at LED er kommet så langt ned i pris, at man for første
gang kan opnå en overskuelig tilbagebetalingstid på et belysningsprojekt. For ATP
Ejendomme, der ikke er produktionsvirksomhed og derfor må betale fuld energipris,
betyder energibesparelserne, at den kommercielt udfordrede ejendom med Thomas
Joensens ord ’sendes i en fornuftig retning’.
En af udfordringerne i Falkonercentret er,
at der hidtil ikke har været forbrugsmålere
opsat, så man har kun en årlig aflæsning at
gå ud fra. Man kender derfor ikke brugernes
adfærd i løbet af året, men forbruget kan
variere temmelig meget efter, hvor mange
konferencer der eksempelvis er afviklet.
- Fremover bliver belysningen CTS-styret, så der bliver langt bedre overblik over
forbruget, og der kan sættes hurtigt ind ved
udsving, siger Thomas Joensen.
Tilskud fra rådgiver
Energi Nord arbejder tæt sammen med ATP
Ejendommes bæredygtighedsafdeling om
at finde egnede energibesparelsesprojekter
på alle selskabets ejendomme, hvorefter
man udarbejder en prioriteret liste over
anbefalinger.
- Vores beregninger for Falkonercentret
viser en samlet energibesparelse på de tre
projekter på ca. 700.000 kWh. Vi giver så
et tilskud til gennemførelsen i forhold til
besparelsens størrelse og indberetter den til
Energistyrelsen, siger Steen Sømod, der er
energirådgiver hos Energi Nord.
Energiselskabet driver det energistyrings-
LÆS MERE PÅ
www.atpejendomme.dk
og www.energinord.dk
SAMLET BESPARELSE. Den beregnede el- og varmebesparelse for Falkonercentrets tre projekter er ca.
700.000 kWh, hvoraf belysningen står for de 100.000 kWh. Indsatsen fører samlet til en CO2-reduktion
svarende til ca. 200 tons. FOTO: ATP EJEMDOMME.
DCL’S LYSKURSER
GIVER UVILDIG VIDEN OM LYS
Grundkursus i lys med fokus på LED
11. marts 2014 i København
30. september 2014 i Odense
Kursus i Dialux - Beregning af belysning
Lys indendørs 6. maj 2014 i København
Lys udendørs 21. oktober 2014 i København
Yderligere information og tilmelding:
www.centerforlys.dk
9
ENERGIRENOVERING
Spot Egon og Yvonne!
En del af en ny uddannelse til BedreBolig-rådgiver handler om at
lære at genkende kundetyper. Er boligejeren en Egon Olsen eller
en Yvonne? Vurderingen spiller en stor rolle for, hvordan rådgiveren
skal tackle boligejere, når de skal sælge en energirenovering.
AF TORBEN SVANE CHRISTENSEN, JOURNALIST
Rådgivning om energirenovering af
huse og bygninger handler i høj grad om
kommunikation, så det emne er en vigtig
del af en ny og eftertragtet uddannelse som
BedreBolig-rådgiver.
Og derfor sidder håndværkere, arkitekter
og ingeniører i et lokale hos Byggecentrum
i Middelfart og lytter til Rikke Schack, kommunikationskonsulent fra Grøn Erhvervsvækst, der bl.a. underviser i kundetyper:
- Kender I Yvonne fra Olsen Banden som
type? Hun ved, hvad hun vil have, og hun
kan godt lide at tinge om prisen, fortæller
Rikke Schack.
Nogle af tilhørerne nikker. Hver af bandens medlemmer repræsenterer en kundetype, som deltagerne kan støde på, når de
skal ud at rådgive om energiforbedringer.
Egon har altid en plan klar, og han ved nok,
hvad han snakker om. Keld er den forsigtige,
der skal overbevises, mens Benny er den
hurtige og flegmatiske type, som er let at
rive med, men hvor planerne tit ikke bliver
til noget.
Lyt til kunderne
Deltagerne får også at vide, at det betyder
rigtig meget, hvordan de optræder overfor
kunden, når de skal ud at give rådgivning.
- I skal lytte til kunden. Jeg har selv prøvet
at få et tilbud fra et firma, der lå meget langt
fra det, vi havde snakket om. Så jeg valgte et
andet firma, siger Rikke Schack.
Når deltagerne har bestået fagkurser
indenfor klimaskærm, installationer og
vedvarende energianlæg, skal de til den endelige eksamen, hvor de skal interviewe en
’boligejer’ og udføre en energigennemgang
af et hus.
Derefter skal de lave en rapport med forslag til energiforbedringer, men der bliver
også i bedømmelsen kigget på, hvordan de
opfører sig over for ’boligejeren’, og om de
har tænkt boligejerens ønsker ind i rapporten.
Populær uddannelse
Der er 25 deltagere på hvert grundkursus,
og der har været meget stor søgning på
uddannelsen. Ca. 2.000 var inde på hjemmesiden, da uddannelsen, som Energistyrelsen står bag, blev slået op. Der var kun 125
pladser på den første fase af uddannelsen,
KURSUSLEDER. Lotte Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn Erhvervsvækst, mener, at det gode ved uddannelsen er, at den er fleksibelt opbygget, så
deltagerne kan vælge til. Rikke Schack i baggrunden gøre sig klar til at fortælle om Olsen Banden. FOTO: NILS ROSENVOLD
10
Lenni F. Brødsgaard Kristensen, indehaver af
Brødsgaard Byggeri i Årslev: Jeg ser det som en
overbygning på det, jeg allerede gør. Jeg håber
da også, at det kan føre til flere opgaver. Jeg tror,
at med det her stempel, så får mit firma mere
pondus. Jeg håber, de får BedreBolig godt markedsført, så det får en effekt. FOTO: NILS ROSENVOLD
ENERGIRENOVERING
Energihåndværkere
øger
omsætningen
Deltagerne på
uddannelsen får et
stempel på deres viden,
markedsføring og en
gratis uddannelse.
Styrken i forbindelse
med BedreBolig er,
at det har en lokal
forankring, fordi
kommunerne er med
Lotte Lindgaard Andersen, projektchef,
Grøn Erhvervsvækst
Bo Bechfeldt, projektleder fra Frederikshavn
Forsyning: Jeg er taget på kursus, fordi det er
kompetencegivende, og vi bliver en del af den
markedsføring, der bliver lavet i forbindelse med
BedreBolig i vores kommune. Jeg synes, at jeg har
fået meget ud af det, og der skal arbejdes videre
på det, når jeg kommer hjem. FOTO: NILS ROSENVOLD
men det blev udvidet til 150, fortæller Lotte
Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn
Erhvervsvækst.
- Det gode ved uddannelsen er, at den
er fleksibelt opbygget, så deltagerne kan
vælge til. Der er deltagere med forskellige
faglige baggrunde, som vi har blandet ved
bordene. Det giver gode dialoger på tværs
af faggrænser. Deltagerne har da også allerede efterlyst et lukket forum på nettet, hvor
de kan fortsætte med at udveksle erfaringer,
fortæller hun.
Ni udvalgte kommuner (Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Morsø,
Næstved, Odense, Roskilde og Skanderborg) har udarbejdet handlingsplaner for
udrulningen af BedreBolig og gennemfører
i øjeblikket informationsmøder for byggebranchen, energiselskaber, finanssektoren
og ejendomsmæglere i deres områder. Efter
planen præsenteres BedreBolig for boligejere i de enkelte kommuner i starten af marts.
For at en virksomhed kan godkendes som
Anders Larsen, medejer af tømrer- og snedkerfirmaet Ole Larsen og Sønner i Odense: Jeg er med
for at få den brede pallette, som uddannelsen
tilbyder. Jeg tror, det kan være med til at give mig
et skub i den rigtige retning. Jeg tror også på, at
vi kan ramme bredere hos nye kunder, og det vil
give flere spændende opgaver. Jeg kan godt lide
at være frontløber. FOTO: NILS ROSENVOLD
BedreBolig-rådgiver, skal virksomheden
have ansatte, som opfylder ordningens
kompetencekrav. De skal have bestået en
prøve og et optagelseskursus. Det er også
en betingelse, at virksomheden har et
kvalitetsstyringssystem, som er godkendt
af en kontrolinstans eller certificeret af et
certificerende organ.
- Deltagerne på uddannelsen får et stempel på deres viden, markedsføring og en
gratis uddannelse. Styrken i forbindelse med
BedreBolig er, at det har en lokal forankring,
fordi kommunerne er med, siger Lotte Lindgaard Andersen.
Tilbagemeldingerne fra de første hold
er positive, og Energistyrelsen anvender
nu evalueringerne til at kvalificere næste
uddannelsesrunde yderligere.
- Kursisterne har især mange spørgsmål til
rådgiveransvar og certificering i forbindelse
med BedreBolig. Energistyrelsen vil indarbejde svar på dette i den vejledning, som
kommer i løbet af marts 2014, siger Lotte
Lindgaard Andersen.
De godkendende kontrolinstanser og
certificerende organer deltager inden for
de kommende uger i et kursus hos ByggeCentrum, hvor de får viden om BedreBolig.
Godkendte kontrolinstanser kommer til at
fremgå på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside
(www.sik.dk).
Første uddannelsesrunde for BedreBolig-rådgivere bliver afsluttet i marts 2014, og
de næste hold starter i forsommeren 2014.
Her står der allerede 200 på venteliste,
oplyser fuldmægtig Kåre Groes fra Byggeri
og Energieffektivisering i Energistyrelsen.
BedreBolig er en del af regeringens
Vækstplan DK.
T
e
n
r enter
e
j
T
4-sferencec ne
n r
ø
kon
k
s
ur velse
t
a
n
i
gi
Om
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at
håndværkere med en særlig uddannelse
inden for energiområdet har øget deres
omsætning med 29 procent sammenlignet
med traditionelle håndværkere, skriver Lean
Energy Cluster i en pressemeddelelse om
initiativet Grøn Erhvervsvækst, der genne
flere år har satset på at uddanne håndværkere i at bygge og renovere energieffektivt.
Håndværkere i Kolding, Middelfart og
Odense Kommune har gennemgået en
særlig uddannelse og har efterfølgende fået
et diplom på, at de er ’Energihåndværkere’. Det har øget deres omsætning med 29
procent til forskel fra andre håndværkere i
landet, hvor billedet er status quo.
Grøn Erhvervsvækst er fra årsskiftet blevet
en del af klyngen Lean Energy Cluster. Grøn
Erhvervsvækst fokuserer på at efteruddanne energihåndværkere og lave aktiviteter,
der hjælper boligejere med at styre deres
energiforbrug. Foreløbig har de skabt 165
nye jobs og en gevinst til samfundet på 38,5
mio. kr., fordi en lang række håndværkere er
i job frem for at være ledige.
De 165 årsjobs svarer til 110 mio. kr. i
meromsætning for virksomhederne. Hertil
kommer 38,5 mio. kroner i positiv samfundseffekt. Det vil sige, at hver af de håndværkere, der får nyt arbejde til 275.000 kr., skaber
positive dønninger i samfundet for 233.700
kr. Pengene kommer i form af sparede dagpenge og tjent indkomstskat. Indsatsen har
sat gang i energirenoveringsopgaver i syv
syddanske kommuner. Fremover vil langt
flere kommuner i hele Danmark få mulighed
for at være med, da Lean Energy Cluster er
en national cleantechklynge.
LÆS MERE PÅ
www.BedreBolig.dk
LÆS MERE PÅ
www.leanenergy.dk
dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse
kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse
Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker
og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften.
Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering
og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept.
Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder
i naturskønne omgivelser!
ny EnErgI I uNIkkE omGIVElSEr
vingsted.dk
VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark.
11
TRENDS
Elproduktion i Tyskland i 2013 (TWh)
Månedlig elproduktion fra vind og sol (TWh)
150
8
140
7
120
6
100
5
80
4
60
3
40
2
December
Oktober
November
Sol
September
Vind
August
Vandkraft
Juli
Sol
Juni
Vind
Maj
Naturgas
April
Kul
Marts
Brunkul
Februar
Atomkraft
Januar
1
20
KUL PÅ. Det tyske elforbrug lå i 2013 på 560 TWh, og der blev eksporteret flittigt. Produktionen blev især dækket af kul,
atomkraft og vind. Produktionen fra naturgasfyrerede kraftværker var 10,5 TWh lavere end året før.
MERE VE. Elproduktionen fra vindmøller og solceller i Tyskland stiger kraftigt i disse år. De to energikilder supplerer
hinanden ganske godt hen over året. Vindkraften dækkede 8,4 procent af årsforbruget og solceller 5,3 procent.
Kul og kvoter presser tyske elpriser
AF PETER MEIBOM, ANALYSECHEF, DANSK ENERGI
I de seneste år har der været en tydelig
tendens med faldende tyske elspotpriser,
der gradvist nærmer sig prisniveauet på det
nordiske elspotmarked. De finansielle årskontrakter på elmarkedet indikerer, at markedsaktørerne har en forventning om, at denne
tendens forsætter (jf. figur 1).
Parallelt med de faldende priser på det
tyske marked har der været en massiv kapacitetsudbygning af vedvarende energikilder
(VE) i Tyskland, primært solceller og landbaseret vindkraft. Solcellekapaciteten er fra
2011 til 2013 øget med 11.700 MW til 35.700
MW, mens landbaseret vindkraft tilsvarende
er øget med 3.300 MW til 32.000 MW.
Det er således nærliggende at drage den
konklusion, at det overvejende er VE-udbygningen, der har medført lavere priser i Tyskland, men den udgør kun en del af forklaringen. En anden væsentlig bidragsyder til lavere
elpriser i Tyskland er vækst i billig kulkraft.
De tyske priser har traditionelt været
forankret i et termisk elsystem, hvor gaskraft i
høj grad har været prissættende. Det nordiske
elsystem er derimod et vandkraftbaseret
system, hvor elpriserne afhænger af fyldningsgraden i de nordiske vandreservoirer.
Faldende produktion fra gas
PETER MEIBOM: Kulfyret elproduktion er - med de seneste års
kollapsede CO2-kvotepriser og
fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel.
FOTO:THOMAS STEEN SØRENSEN
Elpriser i Norden og Tyskland (EURO/MWh)
Tysk elproduktion og nettoeksport (ETWh/år)
Udviklingen i markedsforventningen til næste års priser
Kulkraft, gaskraft, vind og sol
55
300
50
250
45
200
40
150
35
100
30
25
Spænd mellem kul og gas marginal
Nordisk systempris - førstkommende år
Tysk Elpris - førstkommende år
Marginal pris for kulkraft
Jan. 2012
Maj. 2012
Sept. 2012
Jan. 2012
2011
2012
2013
50
0
Maj. 2012
Sept. 2012
Jan. 2012
FIGUR 1. Udviklingen i finansielle årskontrakter på elmarkedet. De marginale omkostninger for kulkraft og gaskraft er vist ift. udviklingen i førstkommende årskontrakt for
Norden og Tyskland. Kurverne er beregnet som 4 ugers rullende gennemsnit. Marginalomkostningen for kulkraft og gaskraft inkluderer brændsels- og CO2-omkostninger.
12
I det nordiske system er elprisen typisk afledt af billigste alternative omkostning (ofte
kulkrafts marginalomkostninger) ved ikke
at anvende vandressourcerne. Historisk har
de nordiske elpriser derfor ligget lavere end
de tyske elpriser. Et faktum som også har
været afspejlet i markedets forventninger (jf.
figur 1).
Kulfyret elproduktion er - med de seneste
års kollapsede CO2-kvotepriser og fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel. Kulfyret
elproduktion i Tyskland er således steget fra
238 TWh/år i 2011 til 255 TWh/år i 2013. Forskellen (17 TWh/år) svarer til knap halvdelen
af Danmarks årlige elforbrug (jf. figur 2).
Omvendt er gasfyret elproduktion faldet
med ca. 13 TWh i tilsvarende periode. Produktion fra vind og sol er i perioden steget
med knap 9 TWh på årsbasis.
Når der produceres mere el fra kulkraft og mindre fra gaskraft - vil den tyske elpris
Kulkraft
Gaskraft
Vind og sol
Export
FIGUR 2. Udvikling i tysk kulkraft, gaskraft, vind, sol samt nettoeksport i perioden 2011-2013. Gaskraft, kulkraft, vind og sol udgør ca.
2/3 af den samlede tyske elproduktion.
naturligt nærme sig de marginale omkostninger ved kulkraft. I figur 1 er de markedsbaserede forventninger for de marginale
omkostninger for kulfyret og gasfyret kraft
vist i forhold den nordiske og tyske elpris.
Det ses, at forventninger til de fremtidige
tyske priser bevæger sig fra gaskraftmarginalen mod kulkraftmarginalen.
VE har imidlertid også bidraget til øget prispres, da VE prioriteres i elsystemet, dvs. at
det altid bliver afsat på markedet og dermed
fortrænger anden produktion. Solceller producerer hovedsageligt midt på dagen, hvor
størstedelen af forbruget ligger. I disse timer
er det hovedsageligt dyr el fra gasfyrede
værker, som fortrænges, og dermed falder
elpriserne.
Enorm tysk eksport
Tysklands stærke transmissionsforbindelser til
omverdenen begrænser omfanget af produktion, som VE fortrænger. I perioden fra 2011
til 2013 er Tysklands nettoeksport således
seksdoblet – fra 6 TWh til over 30 TWh (jf. figur 2). Den imponerende eksportstigning er
sket i en periode, hvor der samtidig har været
pæn nedgang i det tyske elforbrug.
Tyskland eksporterer den største mængde el i dagtimerne. Årsagerne er, at det er
særdeles lukrativt at producere el - på billige
brunkul - i Tyskland og eksportere denne til
nabolande, hvor elprisen i dagtimerne ofte
prissættes på baggrund af dyrere stenkul
eller gasfyret kraft.
Historien er altså tosidet. VE har medvirket
til at sænke de tyske priser, men en væsentlig faktor er skiftet fra gasfyret til billigere
kulfyret produktion. VE har fortrængt dyrere
spidslastproduktion, men billig kulkraft i
Tyskland er blevet en profitabel forretning at
eksportere til nabolandene.
En højere CO2-kvotepris vil gøre det mindre attraktivt at fyre med kul i Tyskland, øge
priserne og sikre bedre rammer for eksport af
el baseret på nordisk VE.
’Skurken’ er derfor i høj grad den lave
CO2-kvotepris og den lave kulpris.
KORT NYT OM TEKNOLOGI
Rapport om kabler
NY ELBIL SNART PÅ MARKEDET. Elbilen DENZA får verdenspremiere
på 2014 Beijing Auto Show. Bag elbilen står Shenzhen BYD Daimler
New Technology Co., der er joint venture etableret af BYD Auto,
som er førende inden for Kinas elbilindustri, og Daimler. Dette joint
venture, som blev etableret i 2010, koncentrerer sig om F&U inden
for ny energi til biler og specialiserer sig i at levere miljøvenlige biler
af høj kvalitet, der er sikre og nemme at bruge. Læs mere i Jespers
Blog på side 22. FOTO: PR-FOTO.
I dag er der over 18.000 km APB-kabler i drift i
Danmark ved systemspændingerne 10-20 kV,
og det må forventes, at mange af dem vil være i
drift i mange år fremover. Tidligere har det ofte
været forsøgt at undgå at blande APB-kabler med
PEX-kabler. I dag er det dog ikke længere tilladt at
anvende bly i landkabler ved spændinger under
100 kV, og APB-kabler må derfor ikke anvendes
ved fx nyanlæg eller udskiftning af ældre kabler.
Skal en ny netstation indsløjfes i et eksisterende
APB-kabelsystem, eller skal en del af et APB-kabelsystem udskiftes med et nyt kabel, dikterer reglerne derfor, at man skal bruge PEX-kabler. Fremover
må det derfor forventes, at PEX-kabler i stigende
grad anvendes i oprindelige APB-kabelsystemer.
Se resultaterne fra de statistiske analyser i
DEFU-rapport ’RA589 – PEX-kabler i oprindelige APB-kabelsystemer – betyder det noget for
APB-kablers pålidelighed?’
Læs mere på www.danskenergi.dk
Måling af
spændingskvalitet
Dansk Energi Forskning & Udvikling har
udgivet den tredje i en serie af rapporter om
målinger af spændingskvalitet i elnettet. Anvendte måleinstrumenter er beskrevet i detaljer i den første rapport i serien, som primært
har fokuseret på målinger på mellemspændingsniveau. I den anden rapport i serien er
der fokuseret på at foretage målinger fra det
yderste kabelskab på en lavspændingsudføring til så tæt på transmissionsniveau som
muligt, og i en kæde af målinger. Områderne,
der er analyseret, dækker 1) bynet med høj
kundetæthed samt S-tog/metro, 2) landnet
med lav kundetæthed og lange, ældre, kabelstræk, 3) bynet med mellemhøj kundetæthed
og lokal kraftvarme og 4) bynet med mellemhøj kundetæthed og sporadisk til høj tæthed
af varmepumper og solceller. Sidstnævnte er
behandlet i den nye rapport, RA 586.
Gasdreven lastbil i Skive
Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skive som et bevis på, at også
tunge køretøjer kan blive grønnere. Lastbilen er specialbygget til kommunen
og produceret af Iveco, der i november 2013 modtog en europæisk pris for bæredygtig transport. Det er Skive Kommunes Vej- og Parkafdeling, der har investeret i en 6 meter lang og 12 tons tung lastbil, der kører på naturgas i stedet for
diesel. ’Vores nye lastbil på gas er endnu et skridt på vejen til at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029. I første omgang vil CO2-besparelsen være beskeden
ved at skifte fra diesel til naturgas. Men senere skal lastbilen – ligesom alle vores
andre nye gaskøretøjer – jo i stigende grad over på biogas, som er CO2-neutralt. Og så bliver klimagevinsten til at tage at føle på’, siger Skives borgmester,
Peder Chr. Kirkegaard (V), i en pressemeddelelse. Skive har også fået leveret en
3.500 kg gasdrevet Iveco Daily-varevogn fra Thybo Biler, som i samarbejde med
kommunen og HMN-koncernen har etableret en gastankstation i byen.
Læs mere på www.skive.dk og www.naturgas.dk
Software fra fly til energi
Horsens-virksomheden DSE Airport Solutions har skiftet navn til Insero Software. Navneskiftet er et udtryk for, at selskabet er blevet en del af Insero-koncernen, der ejer 51 procent af
virksomheden. Insero Software har netop færdiggjort en løsning for Flyvevåbnet og Naviair,
der sikrer en effektiv koordinering mellem flere danske lufthavne. I projektet har Insero Software udviklet og integreret et værktøj, som hjælper lufthavne med at koordinere flytrafikken
i forhold til hastighed, højde og destination. Fra at skulle opnå telefonisk kontakt, når et fly
skifter kontrolzone, styres det hele nu automatisk via en computer. Næste skridt bliver at udbrede teknologien til lufthavne på det internationale marked – og sprede erfaringerne med
software til energibranchen.
- Vi udvikler software til intelligent styring af forskellige energiteknologier, og vi vil være
blandt de første på markedet, der har et konkret bud på fremtidens smartgrid, siger adm. dir.
Anders Midtgaard fra virksomheden, hvis teknologi testes i regi af Green Tech Center i Vejle.
Læs mere på www.insero.dk
Dansk elforsyning i topklasse
Innovationspris til superlederprojekt
Det danske elsystem kommer fornemt ud i en international undersøgelse af forsyningssikkerhed foretaget af sammenslutningen af europæiske energireguleringsmyndigheder (CEER), der har sammenlignet
strømudfald i 24 lande i de seneste fem år. Ifølge opgørelsen er Danmark kun overgået af Luxembourg
og ligger foran både Tyskland, Holland og Schweiz samt de nordiske naboer. CEER opgør ’nedetiden’ via
det internationale System Average Interruption Duration Index (SAIDI), som måler den gennemsnitlige
årlige afbrudsvarighed pr. elforbruger. Danmarks nedetid er på 22 minutter årligt fra 2008-2012. Helt i
bunden af listen ligger bl.a. Letland og Polen. Det lettiske net har en årlig nedetid på ca. 13 timer.
- Strøm i stikkontakten er ikke noget, som er givet. Fejl i elnettet og strømafbrud for elforbrugere
vil forekomme før eller siden. De danske netvirksomheders målrettede indsats med at kabellægge de
mest sårbare dele af eldistributionsnettet har haft en stor, positiv effekt på vores leveringssikkerhed,
siger chefkonsulent i Dansk Energi Peter Hansen.
Nexans har modtaget en prestigefyldt pris uddelt af RWE, Tysklands næststørste energileverandør, til innovative leverandører. Nexans har fået udmærkelsen
for sin indsats i AmpaCity-projektet, som omfatter installation af et HTS-kraftkabel (højtemperatur-superleder) i Essen. Projektet skal påvise superlederes evne
til at lede strøm med minimale tab. Ifølge Nexans er det 1 km lange HTS-kabel
verdens længste superledende kraftkabel – og det første, der er installeret i en
bykerne. ’Denne innovationsudmærkelse kroner et mangeårigt og produktivt
samarbejde mellem RWE og Nexans, og den cementerer vores verdensførende
position inden for superlederudstyr til strømforsyning’, siger Frank Schmidt,
som er chef for dette forretningsområde i Nexans, i en pressemeddelelse.
Læs mere på www.nexans.com
13
TEKNOLOGI OG INNOVATION
KLAR, PARAT, KØR. Projekt VICTORIA præsenteres for pressen
i Málaga. Den store elbus fra det kinesiske firma BYD skal nu
ombygges til trådløs opladning. De festklædte herrer er fra venstre
direktøren for Endesa, borgmesteren i Málaga og direktøren for
energiforeningen i Andalusien. FOTO: ENDESA
Forsøg med
trådløs
overførsel af el
Induktiv opladning af kinesiske
elbusser skal afprøves i Spanien.
Infrastrukturen er dyr, men der
kan være penge at spare på
stærkt trafikerede ruter.
AF MANFRED SCHOU, INGENIØR
Spanien går nye veje med opladning af store elbusser.
I Málaga skal en elbus fra den kinesiske virksomhed BYD
ombygges til trådløs opladning i et projekt med navnet
VICTORIA.
Elbussen oplades uden brug af ledninger, stikkontakter og
strømaftagere. I stedet anvendes spoler anbragt i bunden af
bussen og under asfalten. Sidstnævnte er i forbindelse med
elnettet og skaber et magnetfelt, som spolen i bussen kan aftage som ladestrøm. Altså induktiv opladning. En effekt på 3
kW kan efter sigende overføres 20 cm med et tab på mindre
end ti procent.
Opladning foretages på tre måder: Ved endestationer,
stoppesteder og under kørsel.
Formålet er at øge køredistancen på elbussen, men man
kan også køre en given distance med et mindre batteri.
Her er der penge at spare. For det første koster det energi
at køre rundt med et fire tons tungt batteri. For det andet
betyder batterivægten færre betalende passagerer i bussen.
- En almindelig dieselbus har en totalvægt på 16,5 tons og
kan befordre 72 passagerer, mens elbussen vejer 18 tons og
kun kan transportere 61 passagerer, påpeger regionschef
Henrik Thomsen fra Arriva i Danmark.
Projektet udføres på linje 16, som er ti km lang og går
parallelt med kysten igennem det centrale Málaga. Infrastrukturen er dyr, men ikke nødvendigvis uden fremtid i
Danmark.
- Det ser lovende ud, og vi er meget interesserede i at
afprøve teknologien. Infrastrukturen er uhyre kostbar, så kun
meget stærkt trafikerede ruter kan komme på tale, men til
gengæld kan et mindre batteri give plads til flere betalende
passagerer, siger teknisk chef i City-Trafik, Michael Stubtoft
Petersen.
Deltagere i det spanske projekt er energiselskabet Endesa,
det kommunale transportselskab i Málaga, Universitetet i
Málaga plus flere firmaer og organisationer. Budgettet er på
28 mio. kr. EU giver tilskud.
Kørsel skal starte i december 2014.
LÆS MERE PÅ
www.emtmalaga.es og www.endesa.es
14
GRØN TRANSPORT TIL ALLE. Et vellykket forsøg med eldrevne delebiler i Paris har overbevist alle om, at grøn transport har et sandt potentiale
i byernes by. Så nu skal både taxaer, busser, lastvogne og udbringningsbiler konverteres til el. FOTO: RENAULT
Elektriske Paris
For to år siden lancerede man i Paris verdens største forsøg med eldrevne
delebiler - et forsøg, der har overgået alle forventninger. Bystyret vil nu udvikle
brugen af eldreven transport hos både private og professionelle.
AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS
Den franske hovedstad har sat grøn
transport på dagsordenen. Fremover
skal pariserne have adgang til en palet
af miljøvenlige transportmidler inden
for så forskellige kategorier som taxaer,
busser, cykler og personbiler.
Det vellykkede delebilsforsøg Autolib
(omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi
nr. 14/2013, red.) har bevist, at grøn
transport har et sandt potentiale i Paris,
lyder argumentet fra viceborgmester
med ansvar for byudvikling og arkitektur, Anne Hidalgo fra Parti Socialiste.
Paris ønsker især at give udbringninger af varer et grønt løft. I dag foregår
99 procent af dem nemlig i dieselkøretøjer som varevogne og scootere.
Inden 2017 skal den andel nedbringes
til 50 procent, ligesom alle professionelle i besiddelse af lastbiler på op til
26 tons skal opmuntres til at investere i
elektriske køretøjer eller hybridvogne.
Også taxaerne skal overtales til at
hoppe med på den grønne bølge. Et
forslag vedtaget i juni 2013 og gældende fra og med september samme år
lover nemlig at øge miljøbonussen ved
køb af en taxa, der er enten eldreven
eller hybrid. Bystyret i Paris tilbyder
helt konkret alle taxaejere at fordoble
GRØN STIL. Viceborgmester Anne Hidalgo
vil fremme miljøvenlig transport og vil
tredoble forbruget af vedvarende energi i
løbet af de næste ti år ved bl.a. at satse på
biomasse og varmepumper.
den bonus, som den franske stat giver
dem ved køb af en miljøvenlig bil:
4.000 euro for hybridbiler og 7.000
euro for elbiler.
Man kunne imidlertid indvende, at
hvis en eldreven taxa kører 250 km
om dagen, skal den typisk oplades
fire gange, hvilket er tidsrøvende. Ikke
desto mindre har 1.200 chauffører
allerede udskiftet deres taxa med en
mere miljøvenlig.
Når de grønne taxaer skal oplades,
kan de ligesom alle andre elbiler og
hybridkøretøjer benytte et netværk
af opladningsstationer. I løbet af 2014
vil det blive øget til at omfatte 700
offentlige stationer, hvoraf størstedelen
tilhører Autolib, men som kan benyttes
af en hvilken som helst elbil.
Stationerne skal ideelt set stilles
gratis til rådighed om natten for alle
private og professionelle ejere af
genopladelige køretøjer - i hvert fald
hvis det står til Anne Hidalgo. Genvælges hun til byrådet her i slutningen af
marts, lover hun nemlig at gøre Paris til
en af verdens ledende byer inden for
bæredygtig transport.
Målet er at nedbringe udledningen
af drivhusgasser med 25 procent og
halvere brugen af diesel inden 2020
- ikke bare ved at anspore private og
professionelle til at vælge elkøretøjer
og hybridbiler, men også ved fx at
gøre busserne grønnere. Paris’ første
eldrevne bus har siden oktober 2013
kørt på en rute på 8 km, så også den
del af fremtiden er i gang.
TEKNOLOGI OG INNOVATION
Brint tilbyder fleksibel lagring
Partnerskabet for Brint & Brændselsceller og Dansk Energi får støtte til et større
udredningsarbejde om mulighederne for at indpasse brint i energisystemet.
AF JESPER TORNBJERG
Lige nu kører der blot 17 brintbiler
rundt i Danmark, og de serviceres af blot
to tankstationer – en i København og en i
Holstebro.
- Jeg regner med, at der er ti stationer i
Danmark i 2015. Brintbilerne har allerede
en rækkevidde på ca. 600 km på en tank og
en køreradius, der kontinuerligt øges med
den teknologiske udvikling, så til den tid
vil rækkevidde ikke være et kritisk parameter for teknologien, siger direktør Aksel
Mortensgaard fra Partnerskabet for Brint &
Brændselsceller.
Sammen med Dansk Energi, Ea Energianalyse og en række øvrige interessenter har
Partnerskabet for Brint & Brændselsceller
netop fået bevilget knap tre millioner kroner
fra Energistyrelsens energiforskningsprogram, EUDP, til et ambitiøst udrednings- og
analyseprojekt. For at sikre, at resultaterne
bliver objektive og kan anvendes i flest
mulige sammenhænge er Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet med i en følgegruppe.
Med projektet skal parterne gøre status
og kigge nøgternt ind i fremtiden. Ambitionen er at opnå enighed om grunddata,
om hvilke brintteknologier der kan erstatte hvilke eksisterende teknologier (og til
hvilken pris hvornår), og hvilke fordele for
samfundet det kan udløse.
- Vi kommer til at se på brintteknologierne
i en bred, energi- og samfundsmæssig sammenhæng, siger analysechef Peter Meibom
fra Dansk Energi.
Uforudsigelig el
Analyserne skal kunne bruges til at inspirere
Energistyrelsens teknologikatalog og til at
udarbejde et Roadmap frem til 2020 og videre frem til 2050, hvor det danske samfund
skal være frit for brug af fossile brændsler.
Allerede i 2020 skal der være 50 procent
vindkraft i elsystemet, og udbygningen
stopper næppe med det:
- Vindkraft og el fra solceller er uforudsigeligt, så energikonvertering fra en type
energi til en anden og lagring af energi
bliver stadig mere nødvendigt, siger
Aksel Mortensgaard og påpeger, at brint
BRINT I MULIG
NØGLEROLLE.
Figuren fremhæver
elektrolyse-, brintog brændselscelleteknologiernes
rolle i værdikæden
fra produktion til
forbrug.
udmærker sig ved at være en uhyre fleksibel
energibærer.
Brint kan fremstilles ved elektrolyse, når
prisen på el er lav – og returneres som el
af en brændselscelle, når elprisen er høj.
Brint kan også bruges til at opgradere
biogas til metan og dermed blive indsluset
til gasnettet. Brint kan også sammen med
forgasningsgasser indgå i syntetiske brændstoffer bl.a. til transportsektoren. Involveret
i udviklingen af de mange processer er bl.a.
Haldor Topsøe (som omtalt i Nyhedsbladet
Dansk Energi nr. 2/2014).
Milliardinvesteringer
I Danmark har virksomheder og offentlige
programmer siden 2001 investeret over 3
mia. kr. i udvikling af brintog brændselscelleteknologier.
Det offentlige har bl.a. bidraget via
bevillinger fra EUDP, Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk, Højteknologifonden og Trafikstyrelsen. Danmark kar klare
OK til biogasstøtte
EU-kommissionen har accepteret, at driftsstøtte til brug af biogas til elproduktion og
opgradering til naturgasnettet kan kombineres med anlægstilskud til biogasanlæg.
En juridisk uklarhed om energiaftalens biogasstøtte er dermed væk.
Energiaftalens støttesatser til biogas til elproduktion og opgradering blev statsstøttegodkendt af EU-kommissionen i november 2013. Godkendelsen var betinget
af, at støttemodtagerne ikke samtidig modtog investeringsstøtte til de samme
udgifter. Den betingelse gælder fortsat, men EU-kommissionen har nu accepteret
Danmarks fortolkning af, hvornår der er tale om ’de samme udgifter’. Biogasanlæg
vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fx fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram eller EUDP.
- Det glæder mig, at der nu er klarhed om energiaftalens forhøjede støtte til el og
opgradering. En lang række eksisterende og planlagte biogasanlæg kan nu komme
ud af ventepositionen og blive klar til at tage investeringsbeslutninger, siger klima-,
energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).
Læs mere på www.ens.dk
kompetencer, men udviklingen - ikke mindst
hvad angår biler - foregår i andre lande.
- Teknologierne virker, men priserne skal
ned – dét er branchens største udfordring.
Priserne på brintbiler falder allerede, og
den tendens vil blive forstærket, når en
række bilfabrikker sætter køretøjerne i
serieproduktion, siger Aksel Mortensgaard,
der forventer pænt mange nye modeller på
markedet i årene 2015-17.
Priserne for en stor mellemklassebil vil
typisk ligge på mellem 300.000 og 600.000
kr., lyder forventningen.
Asiatiske fabrikanter som Hyandai, Toyota,
Honda og Nissan fører an, men også eksempelvis tyske Daimler rører på sig. Inden
for tankstationer er tyske Linde, franske Air
Liquide og danske H2Logic godt med – senest med en ordre på levering af en station
til Hamborg.
lige syd for grænsen rykker Tyskland. Shell,
Total, Daimler, Air Liquide, Linde og OMV
har under H2Mobility-initiativet aftalt at
etablere op mod 400 brinttankstationer
frem mod 2023 til en samlet investering på
2,6 mia. kr.
Om alt går vel, vil planen sikre minimum ti
tankstationer i hver af de større tyske byer.
I 2023 kan der være under 90 km mellem
brinttankstationer på det tyske motorvejsnet.
I England er der planer om over 1.000
tankstationer frem mod 2030, og staten
Californien diskuterer et forslag om en årlig
investering på 110 mio. kr. frem mod 2023
i etablering af et netværk af brinttankstationer.
LÆS MERE PÅ
400 tyske tankstationer
Udviklingen er i høj grad international, og
www.hydrogennet.dk
www.now-gmbh.de
Ingen udfordringer er for store
- eller for små. Jeg kan hjælpe jer!
Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder
indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med:
• Forretningsudvikling
• Risikostyring
• Energihandel og
regulatoriske forhold.
Ved løsning af opgaverne
kan jeg trække på et stærkt
netværk i energiverdenen.
Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder:
• Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering.
- Konkrete projekter følges helt til dørs.
Centervej 2A
DK- 6000 Kolding
[email protected]
www.wicon-consulting.dk
+45 27 11 04 71
Leif
Winum
Cand. oecon.
• Analyser af rammer og trends på energimarkederne.
- Rådgivning indenfor el, fjernvarme og naturgas.
15
2030: The Rumble
in the Jungle
AF ULRICH BANG
Marts måneds politiske diskussioner mellem de 28
EU-lande om mål for CO2-reduktioner, vedvarende
energi, energieffektivitet, energipriser og meget
andet rammes fint ind af overskriften på den legendariske boksekamp i det daværende Zaire mellem
George Foreman og Muhammed Ali i oktober 1974.
Første omgang er, når klimaministrene den 3.
marts drøfter EU-kommissionens 2030-pakke fra den
22. januar med særlig vægt på CO2 og en reform af
CO2-kvotesystmet.
Gongongen til næste omgang er dagen efter, den
4. marts, når energiministrene tager sagen op, inden
boksehandskerne gives videre den 20.-21. marts til
stats- og regeringscheferne. Her skal Merkel, Hollande, Tusk, Helle Thorning og alle de andre forsøge at
opnå enighed om nye energi- og klimapolitiske mål.
Der er dog meget, som taler for, at sidste omgang
ikke bliver før topmødet i juni, da en enighed i marts
synes urealistisk rent tidsmæssigt. Landene er simpelthen ikke klar med positioner så tidligt.
Fronterne er trukket op, hvor Tyskland, Frankrig,
Storbritannien sammen med bl.a. Holland og de
nordiske lande arbejder for en ambitiøs pakke.
Modsat slås Polen støttet af en række østeuropæiske
lande for at begrænse ambitionerne.
På ægte EU-manér, så handler de første slagudvekslinger om, hvorvidt man overhovedet skal
blive enig nu, eller om man ikke skal vente til 2016,
når man kender udfaldet af FN’s klimamøde i Paris
(COP21). Polen er fortaler for at vente.
Det spegede spil bliver ikke mindre speget af, at
Storbritannien har stillet sig i det polske ringhjørne,
når det handler om mål for fx vedvarende energi.
ULRICH BANG er EU-chef for
Dansk Energi og skriver i hvert
nummer af Nyhedsbladet en
personlig klumme fra Bruxelles.
Med premierminister Cameron i det blå
hjørne mener briterne ikke, at VE-mål skal
besluttes i EU. Den slags skal udelukkende
være et nationalt anliggende.
Hvorfor er det så vigtigt med mål for
2030? Det er jo om 16 år!
Sagen er, at 2030-mål giver retning for
investeringer efter 2020 – dels i form af
hvilken CO2-kvotepris, der kommer, og dels
i forhold til hvilke mål og instrumenter der
skal fremme vedvarende energi og energieffektivitet.
I løbet af de næste par år begynder man
at planlægge de kraftværker, som skal bygges efter 2020, da det er mia. store anlæg,
som tager 2-10 år at opføre alt efter hvilken
teknologi, man vælger.
Derfor er 2030-dagsordenen presserende
i dag.
Samtidig skrottes der løbende gamle udtjente kraftværker, som skal erstattes af nye.
Derfor er klarhed over de politiske rammer
afgørende. Et kraftværk producerer i 25-50
år, så det er beslutninger i dag, der afgør
vores landsigtede klimaudledninger.
Forslaget fra EU-kommissionen er i den
forstand ikke ambitiøst nok, mener vi i
Dansk Energi. Særligt i forhold til vedvarende energi er der med forslaget kommet
betydelig usikkerhed ind, da det er noget
uklart, hvordan kommissionen vil sikre, at
EU’s bindende mål om mindst 27 procent
VE i 2030 skal indfris, når der ikke skal være
bindende mål på de enkelte lande i første
omgang.
Det er ukonkret - og uambitiøst. De
27 procent kommer så at sige af sig selv i
det scenarie, som EU-kommissionen har lagt
frem. Det har stor betydning for Danmark
og andre lande med en stor industri indenfor vedvarende energi. Helt konkret vil Danmarks eksport indenfor VE-teknologier stige
med 5 mia. ved et 30 procent VE-mål, hvis vi
kan opretholde samme markedsandel som i
dag. Det svarer til et par tusinde danske jobs
i de eksportrettede virksomheder.
Politik er det muliges kunst, og noget
tyder på, at der ikke er tilfredshed hele
vejen rundt med det, som blev fremlagt af
EU-kommissionen. Knap var blækket tørt på
udspillet, før energikommissær Oettinger
gik på talerstolen i industriorganisationen
BusinessEurope og frejdigt sagde, at han
mener, at 40 procent er urealistisk. Derfor
havde han arbejdet for 35 procent.
Så meget for kollegial opbakning.
Udmeldingen hænger måske sammen
med, at Oettinger efter sigende ikke kan
komme tilbage i tysk politik eller få en ny
kommissærpost af Merkel, når han efter planen afslutter sit embede til november i år. Så
Oettingers udfald har måske mere karakter
af en ansøgning til at optræde i en ny arena,
efter denne embedsperiode er slut!
Hver gang trækker vi lod om
2x3 flasker rødvin og 3x2
billetter til Energimuseet.
Vindere fra nr. 2/2014:
Bent Henriksen, Tranbjerg
Henrich Leist, Stouby
Jens Jakobsen, Juelsminde
Claus Genz, Them
Hans Jørgen A. Jacobsen,
Vordingborg
Til lykke!
Skriv løsningsordet på kuponen
og send den til:
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
eller send løsningen pr. mail til:
[email protected]
Skriv “Energi-X” på kuverten/ i
emnefeltet.
Vi skal have løsningen senest
d. 10/3-2014.
16
INTERNATIONALT UDSYN
Et marked på 260 mia.
euro… plus/minus det løse
EU’s energieffektiviseringsdirektiv skaber nye markedsmuligheder i EU’s 28
medlemslande. Ikke mindst Polen og Tyskland er interessant set med danske eksportøjne.
Internationale talere til Danmark
Danske og internationale talere er på
programmet, når Dansk Energi den
22. april inviterer en event om ’New
Global Trends in Energy Efficiency
Finance’. Mød bl.a. partner Mark
Fulton fra ET-Advisors og vicedirektør
Gunnar Betz fra Berlin Energy Agency.
Læs mere på
www.danskenergi.dk/uddannelse
AF JESPER TORNBJERG
milliardindtægter de kommende år, konkluderer Rasmus Tengvad.
FO
TO
:C
OL
OU
R BO
X
Energieffektive pumper, termostater, isoleringsmaterialer, lavenergivinduer, energimålinger og analyser… Markedet for rådgivning og energieffektivt udstyr kommer til
at vokse eksplosivt i en række EU-lande i de
næste seks år.
Beregninger foretaget af konsulent
Rasmus Tengvad fra Dansk Energi viser, at
krav fra artikel 7 i EU’s nye energieffektiviseringsdirektiv vil skabe investeringer for
rundt regnet 260 mia. euro i perioden 2014
til 2020. Artikel 7 forpligter de europæiske
energiselskaber til hvert år frem til nytår
2020/21 at realisere energibesparelser, der
svarer til 1,5 procent af deres salg af energi.
Vurderingen fra Dansk Energi er, at danske
energiselskaber og rådgivere står særdeles
godt rustet på det nye, spændende marked,
for artikel 7 er næsten en kopi af de danske
regler, der har fungeret fint her i landet i en
årrække.
Den polske børs
De andre EU-lande skal altså indføre systemer, der minder om ’den danske model’,
eller et alternativ med samme effekt. Polen
er et eksempel på det første.
- I Polen er der nu ca. 2.000 forpligtede parter, og der er oprettet en børs for
energibesparelser. Systemet er lidt mere
bureaukratisk end i Danmark, og markedet
er forholdsvis umodent, men man burde
kunne lave gode forretninger i Polen, hvis
man finder nogle gode partnere at arbejde
sammen med, vurderer konsulent Jacob
Høgh fra Dansk Energi.
I Danmark er ca. 500 virksomheder inden
for el, fjernvarme, naturgas og olie forpligtet
til at finde betydelige energibesparelser
hvert år. Selskaberne kan sammen med deres kunder enten selv sørge for, at besparelserne bliver gennemført, eller de kan købe
besparelserne af virksomheder, håndværkere eller mellemmænd på markedet.
- I Polen består de forpligtede af aktører
på energibørsen; nærmere bestemt el- og
gasleverandører, fjernvarmeleverandører
med en kapacitet på mere end 5 MW, store
slutbrugere og mæglere, som agerer på
energibørsen, fortæller Jacob Høgh.
20 procent i 2020
Energieffektiviseringsdirektivet blev vedtaget under det danske EU-formandskab i
2012. Her lykkedes det daværende klima-,
energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) at få sat mere handling bag EU’s
mål om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020.
Med direktivet forpligter hvert medlemsland sig til at fastsætte årlige mål for
energispareindsatsen. De fleste lande har
nu meldt deres planer ind til EU-kommissionen, der er i fuld gang med at oversætte
dokumenterne til engelsk.
Direktivet forpligter ikke de enkelte
lande på det samlede EU-mål, men der er
bindende mål i de enkelte artikler, og de
fastlægger en bund for indsatsten i Europa.
Et af målene er det nævnte fra artikel 7.
Et andet handler om energirenovering af
statslige bygninger, og også dét vil skubbe
til markedet for energibesparelser.
Tysk firedobling
Tyskland er EU’s største marked for energibesparelser, og tyskerne er ved at opskalere.
Markedet er i gang, men tyskerne opfylder
kun en fjerdel af det, de skal, så vi ser ind i
en firedobling af indsatsen.
- Setuppet i Tyskland er et andet end i
Danmark, men der er enorme muligheder
for danske virksomheder, hvis de kender
deres besøgelsestid, siger konsulent Tina
Sander fra Dansk Energi.
I Tyskland hviler ansvaret for energibesparelser i høj grad på forbrugernes eget
initiativ. Helt centralt står Energi- og Klimafonden KfW’s støtteprogrammer, der retter
sig mod energieffektiv renovering af boliger og energieffektivt boligbyggeri. KfW
tilbyder hjælp til finansiering og tilskud til
boligejere/bygherrer, der renoverer eller
bygger over dagens lovmæssige standard.
KfW er ikke forpligtet til at opnå en vis
markedsandel eller energibesparelse.
- Dermed mangler ordningen en drivkraft,
der kan sikre, at en vis mængde af besparelser nås inden for en defineret tidshorisont,
påpeger Tina Sander.
Også tysk industri er ved at få øjnene op
for, at de kan hente konkurrencefordele ved
at være mere energieffektive. I et interview
med Nyhedsbladet Dansk Energi (se side
24) påpeger adm. dir. Michael Mikkelsen
fra Scanenergi, at tyske virksomheder nu
ikke alene fokuserer på deres bygningers klimaskærm, men også begynder at analysere,
hvad der er at hente på adfærdsændringer
og processer.
- En vigtig del af Energiewende er at
reducere energiforbruget. Det mærker vi
tydeligt, og det kan vi tjene penge på, siger
Michael Mikkelsen fra Scanenergi, der i øvrigt lige har ansat tre medarbejdere i Polen.
Vurderingen fra Dansk Energi er også
ganske entydig: Det nye direktiv er en unik
mulighed for danske teknologivirksomheder,
private rådgivere og energiselskaber til at
udnytte den viden og knowhow, som vi i
Danmark har opbygget gennem de seneste
20 år.
- EU’s energisparemål vil kunne sikre
danske rådgivere og teknologivirksomheder
Hvad med 2030?
Mens EU-landene er i fuld gang med at
finde ud af, hvordan de skal leve op til
2020-kravene, foregår der også et politisk
spil om, hvad der skal ske på længere sigt.
EU-kommissionen foreslår, at EU i 2030
reducerer udledningen med drivhusgasser med 40 procent og øger andelen af
vedvarende energi med mindst 27 procent.
Kommissionen har ikke endnu givet et bud
på, hvad der skal ske inden for energieffektivisering. Kommissærerne afventer en
evaluering af de foreløbige erfaringer, men
et flertal i EU-parlamentet presser på for et
tredje mål.
Udviklingen følges meget nøje af Dansk
Energi og mange af de virksomheder, der
gør forretninger på området – herunder
Danfoss:
- Vores bekymring er, at der ikke kommer et mål for energieffektivitet, men vi
håber på en modig proces, siger portfolio
delevelment director Henrik Bjerregaard fra
Danfoss. Han påpeger, at 40 procent af EU’s
energiforbrug foregår i bygninger, ligesom
der er enorme samfundsværdier bundet i
bygningsmassen.
- Et energisparemål for 2030 kan være
med til at sikre værdierne og mange lokale
jobs, vurderer Henrik Bjerregaard.
Også klima- og energimedarbejder Søren
Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd håber
på et ambitiøst mål.
- Energibesparelser er enormt omkostningseffektive, siger han og nævner, at
et mere effektivt energiforbrug styrker
konkurrenceevnen, bidrager til jobskabelse,
mindsker EU’s import af brændsler og reducerer udledningen af klimagasser.
- Det er ærgerligt, at energieffektivitet
altid kommer som nr. 3, når vi diskuterer det
her, konstaterer Søren Dyck-Madsen.
LÆS MERE PÅ
www.danskenergi.dk
Konference om tysk industri
Onsdag den 12. marts afvikler DanskTysk Handelskammer med flere en
konference i København om energieffektivitet i industrien. Hvis man vil
vide mere om de danske og tyske
udviklinger og løsninger inden for
området, er der her en chance for en
transnational drøftelse og muligheder
for at networke med specialister.
Læs mere på
www.handelskammer.dk/dk
17
DRAGE-ENERGI. Enhver, der har forsøgt at holde
en drage oppe i luften, ved, at der er tale om stærke
kræfter. Linernes holdbarhed er da også en af de
kritiske punkter for det italienske projekt.
Italienere vil lave strøm fra drager
Fantastisk eller fantasteri? KiteGen har indgået aftale med kemikoncern om at teste flyvsk teknologi i Saudi-Arabien.
AF BJÖRN FORSMAN, JOURNALIST
At udvinde vindenergi ved hjælp af
flyvende drager kan lyde som en utopi, men
nu vil en saudiarabisk kemikoncern udnytte
teknikken i et projekt. Efter ti års udviklingsarbejde begynder drageflyvere fra virksomheden KiteGen i Torino så småt at få luft
under vingerne.
Sjældent har udtrykket ’højtflyvende
planer’ passet så godt i en energisammenhæng, for når det gælder den italienske
innovatør Massimo Ippolito og KiteGen, så
kan det tolkes både bogstaveligt og billedmæssigt.
Ippolito mener nemlig, at den teknologi,
som han og hans medarbejdere har udviklet
og patenteret – udvinding af vindenergi i
høj højde ved hjælp af drager – på sigt er
den eneste vedvarende energiteknik, der
kan dække menneskehedens behov for store
mængder ren el til en rimelig pris.
18
Højt at flyve
I sin enkleste form bygger konceptet på, at
man lader en bueformet 100-150 kg vinge
af halvhårdt komposit svæve højt oppe i
luften. Vingen trækker i to 16-18 mm tynde
styreliner, og nede på jorden overføres
kraften til en generator. Når vingen når sin
maksimale højde, justeres forholdet mellem
linerne, så vingen taber højde – for så at blive strammet op igen. Denne styring koster
energi, men...
Energitilførslen svarer til en eller to procent af den energi, som produceres, men
det afgørende er, at justeringen foregår så
hurtigt som muligt. Indrulningen koster
jo tabt produktionstid, påpeger Marcello
Corongiu, der er en af KiteGens ingeniører.
Teoretisk set kan en vinge flyve i op mod
9.000 meters højde, men i praksis forventer
italienerne en arbejdshøjde på mellem 300
og 2.000 meter.
Flere vinger kan kobles på et anlæg,
og nede på jorden styres dragerne via en
svingarm på toppen af en kuppelformet
bygning. Inde fra bygningen, der også huser
generatoren og et reservekraftanlæg, styres
linerne af et sofistikeret kontrolsystem, som
blandt andet modtager information fra
sensorer på vingen.
Test i ørkenen
Om teknologien vitterligt kan flyve – så at
sige – skal nu testes sammen med den saudiske kemikoncern SABIC. Sammen har de
planer om et anlæg i MW-størrelse i Jubail
ved Den Persiske Bugt – et anlæg, der også
skal udnytte overskydende kuldioxid fra processerne (carbon capture and utilization).
Forudsætningen er dog, at KiteGen kan
leve op til en række præstationskrav og
sandsynliggøre, at dragerne til demonstrationsprojektet også kan præstere det,
selskabet lover. KiteGen skal derfor rebe
sejlene og finpudse teknologien, så den kan
flyve over den saudiarabiske ørken.
Fordelene ved drageteknologien er, at det
blæser mere vedholdende og stærkt højt
oppe i luften end nede på jorden, og at der
kræves færre materialer end for almindelige
vindmøller.
Vores teknologi afmaterialiserer vindkraften, lyder det fra KiteGen, der regner med
at have et produkt klar til verdensmarkedet
om fire år… om alt går vel.
Anlægget fra KiteGen kan blive en del af
Saudi Arabiens massive investeringsplaner
inden for vedvarende energi bl.a. til afsaltning af vand.
LÆS MERE PÅ
www.kitegen.com
Nyt bud på
kollektiv transport i storbyer
EL TIL TRANSPORT: Svævebaner flytter tusindvis af ski-entusiaster i bjergene og er installeret i
storbyer som New York, Barcelona og Rio. Også Toulouse og Paris vil med på vognen…
AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS
Fortove, cykelstier, veje, togskinner og
undergrundsbaner okkuperer allerede de
fleste kvadratmeter af den jord, vi går og
står på. Derfor vender stadig flere storbyer
blikket mod himlen, når de vil udvide deres
netværk af transportmuligheder. Nu skal
svævebanen nemlig gøre vores liv lettere og
hjælpe os med at komme fra det ene sted til
det andet.
Svævebanen omfavnes i stigende grad af
byer, der ønsker at udvide deres udbud af
offentlige transportmidler. For udspændt
over husenes tage gør den det muligt for
enhver at deplacere sig hurtigere end med
sporvogn, bus eller bil.
Dermed har svævebanen en række logistiske fordele og kan hjælpe med at løsne op
for trafik, der cirkulerer dårligt. For eksempel
har svævebanen kapacitet til at transportere
mellem 2.000 og 7.000 passagerer pr. time,
hvilket sikrer et optimalt flow i selv de mest
tætbefolkede områder.
- Svævebanen er en god løsning til byer,
der vil komplettere deres allerede eksisterende transportnet, forklarer Edouard Dovillaire, underdirektør hos Poma, som er et af
de ledende navne inden for kabeltransport.
Billigere end sporvogne
Den nye transportform er tilmed interessant
fra en økonomisk vinkel, idet prisen for at
opføre en kilometerlang svævebane er det
halve af en kilometers sporvognsskinner og
det kvarte af en kilometerlang bro.
Derudover rummer svævebanen også
miljømæssige gevinster. I kraft af at være eldrevet er den CO2-venlig, ligesom den kan
være med til at mindske luftforureningen i
storbyen ved at få byboerne til at lade bilen
stå.
Fra et brugermæssigt synspunkt er
svævebanen blandt andet interessant,
fordi den er mildere og mere behagelig
end for eksempel busser, der tit og ofte må
nødbremse eller svinge skarpt i deres forsøg
på at zigzagge gennem trafikken. Samtidig
er risikoen for uheld på sit laveste, hvilket
gør svævebanen til en yderst sikker form for
transport.
På vej mod global succes
Svævebanen er rykket ind i adskillige storbyer verden over.
I New York transporterer den op til 125
passagerer ad gangen fra Manhattan ved
59th Street over East River til Roosevelt
Island.
I Barcelona hæver den sig fra bymidten op
til Castell de Montjuïc.
Og i Rio forbinder den 12 favelas med
hinanden og med storbyens centrum.
Nu kommer den nye transportform muligvis også til Paris, hvor man på længere sigt
vil lade et udbygget netværk af svævebaner
dække hele byen. Projektet dirigeres af
FREMTIDENS BY. I samarbejde med Poma og Dassault Systèmes har Eiffage efter
længere tids forskning præsenteret et bud på en bæredygtig by anno 2030. Arbejdet er
bl.a. inspireret af erfaringer fra New York City, hvor en svævebane transporterer op til 125
passagerer fra Manhattan over East River til Roosevelt Island. ILLUSTRATION: EIFFAGE
Poma, og første skridt bliver efter planen
at opføre en svævebane mellem Gare de
Lyon og Gare d’Austerlitz, så togrejsende
ikke længere skal tilbagelægge de godt 500
meter mellem de to banegårde til fods.
I ét med bybilledet
Men som enhver anden transportform har
også svævebanen sine ulemper. For den
har unægteligt en visuel indvirkning på
bybilledet, og kun de færreste synes om at
se kabiner svæve frem og tilbage over deres
hustage.
Hvis svævebanen rykker ind i den franske
hovedstad, skal der derfor gøres en stor
indsats for, at den integreres i landskabet og
falder i ét med de parisiske kulisser. Derfor
har Poma foreslået at kamuflere pylonerne
og give dem multiple funktioner for eksempel ved at transformere dem til cykelparkering eller installere systemer i dem til at
opfange energi.
Gøres det rigtigt, rummer svævebanen
et hav af muligheder. Faktisk spås den nye
transportform så gode fremtidsudsigter,
at indbyggerne i Toulouse frygter for en
ejendomsinflation, når byen får sin egen
svævebane inden 2017.
Vilde planer
Den stigende interesse har givet
østrigske Wolfgang Lehrner en idé:
Han vil forbinde Wien og Tokyo med
en svævebane, der skal gå over Dubai
og Bangkok. Her er tale om intet
mindre end en 12.000 kilometer lang
rejse tilbagelagt over 12 dage. Det
ambitiøse projekt skal efter planen
igangsættes i 2015 og skønnes at løbe
op i 22 milliarder euro. Svævebanen,
som skal gå igennem 34 byer, forventes at stå færdig 30 år senere, og
prisen for en billet er allerede fastlagt.
En plads i kabinen vil kunne købes
for samme pris som en flybillet på
første klasse, forklarer Lehrner.
19
Fast panel
MF
Villum
MEP
Bendt Bendtsen Christensen
(LA)
(K)
MF
Per Clausen
(EL)
MF
MF
Lars Christian
Steen Gade (SF) Lilleholt (V)
MEP
Morten
Messerschmidt
(DF)
MF
Andreas
Steenberg (R)
MEP
Britta Thomsen
(S)
POLITISK
TVEKAMP:
Regeringen er på vej med en klimalov
– er det et skridt i den rigtige retning for Danmark?
JA
Klimaloven sikrer
fire vigtige formål
Klimalov kan koste job
og konkurrenceevne
PER CLAUSEN (EL)
LARS CHR. LILLEHOLT (V)
Aftalen om klimaloven ligger i naturlig forlængelse af den
plan, som S, EL, RV og SF fremlagde allerede før sidste valg.
Det var en plan, som skulle sikre, at Danmark inden 2050 var
uafhængig af fossile brændstoffer, og at vi i 2020 havde reduceret
Danmarks CO2-udslip markant.
Med energiaftalen fra marts 2012 reduceres Danmarks
CO2-udslip med 34 procent i 2020 i forhold til 1990. Det er
et meget strengt reduktionskrav, der gør Danmark til et af
de lande i verden, der gør mest for klimaet og satser mest på
grøn energi.
Med denne plan sendte den daværende opposition et klart signal om, at et nyt flertal
og en ny regering ville føre en langt mere ambitiøs klima- energi- og miljøpolitik end
den daværende VK-regering. Det lever den nye aftale om en klimalov op til.
Klimaloven sikrer opfyldelsen af fire vigtige formål:
1. Den er vores bidrag til at sikre, at vores børn og børnebørn får gode muligheder
for at leve et liv, hvor klima- og andre miljøkatastrofer ikke begrænser deres muligheder mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke lade miljø- og klimaregningen ligge i
børneværelset.
2. V
i påtager os vores ansvar for at reducere CO2-udslippet i den rige verden. Det
giver plads til, at de fattige lande kan få mulighed for en økonomisk og social udvikling, som giver dem de samme muligheder, som vi har.
3. V
ed at gå foran med et godt eksempel styrker vi Danmarks muligheder for at
påvirke de internationale klimaforhandlinger i EU og FN. Det skaber også gode betingelser for, at Danmark kan indgå i et forpligtende samarbejde med andre lande,
som er indstillet på at gå i spidsen for at løse klimaudfordringen.
4. V
i styrker markant de dele af det danske erhvervsliv, som leverer løsninger, der kan
reducere vores ressourceforbrug, styrke omstillingen til vedvarende energi eller på
anden måde reducere CO2-belastningen. Med efterspørgsel og udviklingsmuligheder i Danmark styrkes disse virksomheder, når de skal afsætte deres produkter og
deres viden internationalt. Hermed kan der skabes i titusindvis af nye arbejdspladser i Danmark.
Det er dog ikke nok for regeringen. Sammen med partierne EL, SF og K vil
regeringen i den netop vedtagne klimalov pålægge virksomhederne og forbrugerne flere byrder og omkostninger. Klimaloven skal reducere CO2-udledningen med yderligere seks procentpoint for at nå målet i regeringsgrundlaget om at reducere CO2-udledningerne med 40 procent i 2020. Det ligger markant over Danmarks internationale
forpligtelser, og dermed går Danmark alt for langt foran resten af verden med
nye strenge klimakrav.
For at nå målene i klimaplanen skal regeringen gøre brug af et rædselskatalog af virkemidler. Kataloget er blevet kritiseret massivt og rammer især
transport og landbrug. Jeg er meget bekymret for, hvad det er for nogle af
redskaberne i virkemiddelkataloget, som regeringen vil hive fat i for at nå de
meget skrappe mål, som der er skrevet ind i klimaloven.
Spørgsmålet er, hvem der skal rammes? Vil regeringen afskaffe pendlernes
skattefradrag? Det vil give en pendler, der har 30 km til arbejde, et skattesmæk
på 5.000 kr. om året. Eller vil regeringen hæve afgiften på kunstgødning eller
sænke kvælstofnormen for landbruget? Det risikerer at begrænse produktionen og koste jobbet for ikke bare landmanden men også slagteriarbejderen,
mejeristen og smeden.
Det Europæiske Miljøagentur påpegede i en rapport fra november 2013, at
lige knap hver tredje EU-land med deres nuværende indsats for klima- og energipolitikken næppe vil leve op til deres klimaforpligtelser om at nå de fælles
EU-mål. Danmark lever allerede mere end op til EU’s mål, og vi har i forvejen
påtaget os nogle af de strengeste reduktionskrav i EU.
I stedet for at fokusere på at ligge forrest i førerfeltet om EU’s klimamål burde
vi tænke på de danske arbejdspladser. Danmark er ikke en isoleret ø men en
del af en globaliseret verden, hvor vi i fællesskab skal håndtere klimaudfordringerne. Derfor skal vi arbejde for at få de andre EU-lande med til at opfylde
deres forpligtelser i stedet for at piske os selv endnu hårdere. Særligt når der er
danske arbejdspladser på spil.
Lars Chr. Lilleholt er medlem af Folketinget og Venstres klima- og energiordfører.
Klimaloven fastslår vores målsætninger både på kort og langt sigt og vil sikre, at
fremtidige regeringer kommer med planer for CO2-reduktion med et tiårs perspektiv hvert femte år. Vi får et uafhængigt klimaråd, der løbende følger udviklingen og
kommer med input til, hvordan målsætningerne kan opfyldes.
Klimaloven kan dog ikke stå alene. Vi mangler stadig, at regeringen sætter gang i
de initiativer, der skal sikre, at vi lever op til målsætningen i 2020. Regeringen kunne
have taget fat på dette i finansloven for 2014 sammen med Enhedslisten, men valgte i
stedet at indgå en aftale uden klimavisioner med VK.
Nu er det sidste udkald for regeringen, hvis den skal levere. Derfor ser jeg frem til
at indgå aftaler med regeringen, der kan sikre dette.
Per Clausen er gruppeformand for Enhedslisten. Han er ordfører på energi, klima & miljø,
dyrevelfærd, fødevarer, landbrug & fiskeri samt medier.
20
NEJ
er leverandører t
Vi er leverandører til den danskeVienergibranche
ViViererleverandører
til
danske
energibranche
Få ny inspiratio
Få ny inspiration,
læs, klik
ind og se
mere.
Vi
er leverandører
leverandører
til den
den
danske
energibranche
Få ny
ny inspiration,
inspiration, læs,
læs, klik
klik ind
ind og
og se
se mere.
mere.
Få
Få ny inspiration, læs, klik ind og se mere.
Din teleoperatør til fjernaflæsning
teleoperatør
til
fjernaflæsning
Dinteleoperatør
teleoperatørtil
tilfjernaflæsning
fjernaflæsning
Din
Dækker to netværk i Danmark
Dækker
to
netværk
i Danmark
Dækkerto
tonetværk
netværk
Danmark
Dækker
i iDanmark
Brugervenlig
online
administration
Brugervenlig
online
administration
Brugervenligonline
onlineadministration
administration
Brugervenlig
Skræddersyede
løsninger til energibranchen
Skræddersyede
løsninger
tiltilenergibranchen
Skræddersyedeløsninger
løsningertil
energibranchen
Skræddersyede
energibranchen
Kontakt
osospå
70
22
20
45
Kontakt
på
70
22
20
45
Kontakt
os
på
70
22
20
45
Kontakt
os
på
70
22
20
45
eller
via
www.simservice.dk
eller
via
www.simservice.dk
eller via
via www.simservice.dk
www.simservice.dk
eller
Best Best
M2MM2M
Award,
SIMagine
2011
Award,
SIMagine
2011
BestM2M
M2MAward,
Award,SIMagine
SIMagine2011
2011
Best
Løfter højt og rækker vidt…
Løfterhøjt
højt ogrækker
rækker vidt…
Løfter
Løfter højtog
og rækkervidt…
vidt…
• DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde
DaniliftA/Serleverandørafliftemedarbejdshøjde
•••
fra9til103meter.
fra9til103meter.
fra9til103meter.
• Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske.
fra9til103meter.
Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske.
Liftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske.
••••
DanilifterendanskproduceretliftogdermedproduceLiftenekanmonterespåvansellerchassisefterønske.
Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduce•••
Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduceretsomsolidtdanskhåndværk.
Danilifterendanskproduceretliftogdermedproduceretsomsolidtdanskhåndværk.
retsomsolidtdanskhåndværk.
retsomsolidtdanskhåndværk.
- -“A“Akey
keyindustry
industryplayer”
player”
keyindustry
industryplayer”
player”
- - “A“Akey
Se mere på www.danilift.dk
Semere
merepå
påwww.danilift.dk
www.danilift.dk
Se
Se mere
på www.danilift.dk
NÆRKONTAKT
NÆRKONTAKT
BLIV’ SET!
Talmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergiSnakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi
Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi
Mine
ydelserMed
dækker
blandt andet:
sektoren.
15
udgivelser
af
Nyhedsbladet
Dansk
sektoren.
Med
15
udgivelser
afaf
Nyhedsbladet
Dansk
sektoren.
Med
15
udgivelser
Nyhedsbladet
Dansk
• Energi,hjemmesideogdagligenyhedsbreve(energi.dk)
Evalueringaflønsomhedeniforretningen
Energiogdagligenyhedsbrevefårdubranchenitale.
• Effektiveogsikreforretningsprocessermed
kandufåbranchenitale.
performancemåling
Effektivrisikostyringibådeengros-og
detailforretningen
Systemimplementeringogprojektledelse
Niels Hass
MargretheAngel
Angel
Margrethe
RosendahlsA/S’Mediaservice
AngelsMedia
Læs
mere på silius.eu
AngelsMedia
E-Mail:[email protected]
Kontakt:
Flemming Silius NielsenTelefon:70228484
Telefon:70228484
Telefon:+4576101156 Email:[email protected]
Email:[email protected]
Mail: [email protected] | Tlf: 22 52 63 90 | Web: silius.eu
energypeople
people
energy
people
energy
people
energy
specialisterinden
indenfor
for
ViVi
ererspecialister
specialister
inden
for
Vi
er
for
Vi
er
energibesparelser og
og
energibesparelser
og
energibesparelser
og
energibesparelser
energikommunikation.
Vi
kan:
Web,
presse,it-værktøjer,
it-værktøjer,apps,
apps,sociale
socialemedier,
medier,
kan:
Web,
presse,
apps,
sociale
medier,
ViVikan:
kan:
Web,
presse,
Vi
Web,
presse,
it-værktøjer,
apps,
sociale
medier,
publikationer,
PR,
industri-processer,biomasse,
biomasse, klimaklimapublikationer,
PR,
industri-processer,
biomasse,
publikationer,
PR,
industri-processer,
publikationer,
PR,
industri-processer,
biomasse, klimaklimaog
energistrategier,
energiledelse,bygninger,
bygninger,fjernfjernog
energistrategier,
energiledelse,
bygninger,
fjernog
energistrategier,
energiledelse,
og energistrategier, energiledelse, bygninger, fjernvarme,
kurser,
ecodesign,
bæredygtighed,køb
køb og
og salg
salg
varme,
kurser,
ecodesign,
bæredygtighed,
køb
varme,
kurser,
ecodesign,
bæredygtighed,
varme,
kurser,
ecodesign,
bæredygtighed,
køb og
og salg
salg
energibesparelser
ogmeget
megetmere.
mere.
afaf
energibesparelser
og
meget
mere.
af
energibesparelser
og
af energibesparelser og meget mere.
kontakt:
Jan
Viegand,
20
8580
8094,
94,[email protected]
[email protected]
kontakt:
Jan
Viegand,
20
85
80
94,
[email protected]
kontakt:
Jan
Viegand,
20
85
kontakt:
Jan
Viegand,
20
85
80
94,
[email protected]
eller
Peter
Maagøe,
21
70
0308,
08,
[email protected].
eller
Peter
Maagøe,
21
70
03
08,
[email protected].
eller
Peter
Maagøe,
21
70
03
[email protected].
eller Peter Maagøe, 21viegandmaagoe.dk
70 03 08, [email protected].
viegandmaagoe.dk
viegandmaagoe.dk
viegandmaagoe.dk
Ringtil
tilEbbe
EbbeKlarskov
Klarskov
Ring
til
Ebbe
Klarskov
Ring
Ring––til
Ebbe
Klarskov
Foren
enbedre
bedre
For
en
bedre
– For
–powerløsning
For
en
bedre
powerløsning
powerløsning
powerløsning
Nyt navn - nytænkning
TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriaxE&Eharfokuspåatudvikleogproducereudendørs
kapslinger
ogtavleanlæg
tavleanlæg
tilbeskyttelse
beskyttelse
afbl.a.
bl.a.
dørs
kapslinger
og
til
af
TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenTriax
Enclosures
& Energy har
skiftet
navnaf
til
dørs
kapslinger
og tavleanlæg
til beskyttelse
bl.a.
netværksudstyr.
netværksudstyr.
dørs
kapslinger
og tavleanlæg til beskyttelse af bl.a.
Triax Systems.
netværksudstyr.
netværksudstyr.
Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuVi tilbyder rådgivning, montering af udstyr
elleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt
Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuelleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt
og individuelle løsninger af metalskabe i høj
programafløsningersomproducerespåegenfabrik.
kvalitet. Vi har et bredt program af løsninger
Viforhandler
forhandler
desuden
omfattende
sortimentaf
afududprogramafløsningersomproducerespåegenfabrik.
som produceres
på et
egen
fabrik sortiment
Vi
Vi forhandlerdesuden
desudenet
etomfattende
omfattende sortiment
af udstyrtil
tilindustrien,
industrien,elforsynings
elforsynings-og
ogvindmøllebranchen:
vindmøllebranchen:
styr
styrtilindustrien,elforsynings-ogvindmøllebranchen:
Vi forhandler
desuden et omfattende sortiment af udGIS-anlæg,power
power- ogdistributionstransformere,
distributionstransformere,kobkobGISanlæg,
GIS-anlæg, power-og
og distributionstransformere, kobstyrtilindustrien,elforsyningsogvindmøllebranchen:
Triax Systems - vi har løsningen
lingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister.
GISanlæg,
power og distributionstransformere, koblingsanlæg,transformerstationer,ogsikringslister.
www.triax.dk
www.triax.dk
www.triax.dk
Triax Systems A/S • +45 70 20 80 81 • www.triaxsystems.dk
www.triax.dk
annonce 86x95mm.indd 1
Løfter h
Vi er leverandører t
Brugervenlig online administration
Løfter
Skræddersyede løsninger til energibranchen
• Danilift
fra9til
•
Dani
• Liftene
fra9
• •
Danilift
Liften
retsom
•
Dani
Få ny inspiratio
Vi er leverandører
Kontakt
Kontaktos
ospå
på70
7022
2220
2045
45
eller
via
www.simservice.dk
Danmarks
største
lagerførende
leverandørafaf
eller
via www.simservice.dk
Danmarks
største
lagerførende leverandør
Få nyafaf inspirat
Danmarksstørste
størstelagerførende
lagerførendeleverandør
leverandør
Danmarks
rets
Krympeprodukter
Krympeprodukter
Se
mere
p
Krympeprodukter
Krympeprodukter
Se mer
Best Best
M2MM2M
Award,
SIMagine
2011
Award,
SIMagine
2011
- -“A“Akey
keyindustry
industryplayer”
player”
24 03
03
00
••www.gd.dk
www.gd.dk
7624
0300
00
www.gd.dk
76
76
24 03
00 • •www.gd.dk
Lad din
din
NÆRKONTAKT
Lad
Energihandelsvirksomheder opnår øget værdiskabelse,
bedre
risikostyring,
overblik
og
fundament
til lønsom
Tegn
en
annonce
– så
og
få
kontakt
Tegn
enen
annonce
– –så
får
du
Tegn
annonce
får
dukontakt
kontakt
vækst
•
•
Få ny inspirat
EbbeKlarskov
Klarskover
erHoltabs
Holtabs
Ebbe
Klarskov
er
Holtabs
Ebbe
nye
sælger
og
repræsentant
for
nye
sælger
og
repræsentant
for
Ebbe
Klarskov
er
Holtabs
nye sælger og repræsentant for
vores
virksomhed
i
Danmark.
vores
virksomhed
i
Danmark.
nye
sælger
og repræsentant
for
vores
virksomhed
i Danmark.
Nordensledende
ledende
ViVi
ererNordens
Nordens
Vi
er
vores
virksomhed
iledende
Danmark.
leverandør
transformerleverandør
transformerleverandør
afafaftransformerVi er Nordens
ledende
stationer
og
lavspændingsstationer
og
lavspændingsstationer
og
lavspændingsleverandør af transformertavleanlæg.
tavleanlæg.
stationertavleanlæg.
og lavspændingstavleanlæg.
energiudgift
energiudgift
bedre risikostyring,
overblik
til lønsom
Tegn
en annonce
– så og
fårfundament
du kontakt
vækst
Snakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi
Dækker
to netværk
i Danmark
Mine ydelser
dækker
blandt andet:
sektoren.Brugervenlig
Med 15 udgivelser
af Nyhedsbladet Dansk
online administration
• Evalueringaflønsomhedeniforretningen
performancemåling
• Effektivrisikostyringibådeengros-og
detailforretningen
Kontakt
• Systemimplementeringogprojektledelse
Kontaktos
ospå
på70
7022
2220
2045
45
Din teleoperatør tilblive
fjernaflæsning
blive
tilen
en
til
V
indtægt
indtægt
en
Cronbo
en
Cronb
ene
Løfter
eneh
Løfter
• Vi
Danilift
kan:
Vi kan:
We
fra9til
publika
•
Dani
publikatio
og
en
•ogLiftene
fra9
energ
varme,
• •
Danilift
varme,
ku
Liften
a
retsom
•
Dani
eller
via
Margrethe Angel
eller
viawww.simservice.dk
www.simservice.dk
Læs mere på silius.eu
AngelsMedia
Kontakt:
Flemming
Silius Nielsen
se
mere på
cronborg.dk
ellerTelefon:70228484
rets
kontakp
Se mere
kontakt:
eller
Pe
Se
mer
se mere på cronborg.dk eller
ring påBest
8651
8800
M2M
Award,
SIMagine
2011
- -“A“Akey
Best
M2M
Award,
SIMagine
2011
keyindustry
industryplayer”
player”
ring påtlf.
tlf.
8651
8800
eller Peter
NÆRKONTAKT
Skal
denne
Skal
denne
Skalplads
denne
Skal
denne
plads
plads
plads
være
din?
være
din?
være
din?
være din?
bedre risikostyring,
overblik
til lønsom
Tegn
en annonce
– så og
fårfundament
du kontakt
vækst
V
TriaxE&Eharfokuspåatudvikleogproducereuden-
TriaxE&EharfokuspåatudvikleogproducereudenSnakmedos,hvisduvilidialogmedaktørerneienergi
dørs kapslinger og tavleanlæg til beskyttelse af bl.a.
Mine
ydelser dækker
blandt andet:
dørs
kapslinger
ogudgivelser
tavleanlæg
tilNyhedsbladet
beskyttelse afDansk
bl.a.
sektoren.
Med 15
af
netværksudstyr.
•
Evalueringaflønsomhedeniforretningen
netværksudstyr.
Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividu-
en
ene
en
ene
Vitilbyderrådgivning,monteringafudstyrogindividuelleløsningerafmetalskabeihøjkvalitet.Viharetbredt
performancemåling
• Effektivrisikostyringibådeengros-og
detailforretningen
Vi kan:
Vi kan:
We
publika
publikatio
og en
og energ
varme,
varme, ku
a
Ring
76
10
11
56
Ring
70
22
84
84
Ring
76
10
11
56
Ring
70
22
84
84
Margrethe
ellerEller
skriv
til Margrethe
Angel Angel
styrtilindustrien,elforsyningsogvindmøllebranchen:
skriv
til Niels Hass
Vi forhandler desuden et omfattende sortiment af ud-
• forhandler
Systemimplementeringogprojektledelse
styrtilindustrien,elforsynings-ogvindmøllebranchen:
Vi
desuden et omfattende sortiment af udGIS-anlæg, power- og distributionstransformere, kob-
Læs mere på silius.eu
www.holtab.dk
•+45
+45
30
70
28
39
www.holtab.dk
30
70
28
39
www.holtab.dk
••+45
30
70
28
39
på
[email protected]
AngelsMedia
Eller
skriv
til Niels Hass
GISanlæg,
power
og
distributionstransformere,
på
[email protected]
skriv
til
Margrethe
Angel kobKontakt:eller
Flemming
Silius
NielsenTelefon:70228484
[email protected]
påpå
[email protected]
www.triax.dk
www.triax.dk
kontak
kontakt:
eller Pe
eller Peter
www.holtab.dk • +45 30 70 28 39
03-09-2013 13:49:48
21
Jespers Blog
UGENS PORTRÆT
Mona Lisa smiler i hans lys
AF JESPER TORNBJERG
Dagslys er hot blandt arkitekter, når
de kreerer nye bygninger, men de burde
interessere sig mere for, hvordan kunstigt lys
kan bruges aktivt for at understøtte funktioner og æstetisk udtryk.
Det er baggrunden for en ny bevilling på
knap 1,7 mio. kr. fra Dansk Energis ELFORSK-program til et projekt, der skal gennemføres i et samarbejde mellem SBI-Aalborg Universitet, Henning Larsen Architects,
Rambøll og Dansk Center for Lys.
Projektleder er den 57-årige professor
(med særlige opgaver), civilingeniør Marc
Fontoynont fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.
Den franske professor, der har været
med til at sætte lys på maleriikonet Mona
Lisa på Louvre i Paris hele to gange (2005
og 2013) og er lidt af en kosmopolit, har
arbejdsmæssigt til huse i en bygning i den
københavnske sydhavn – en nyere bygning,
der til fulde dokumenterer, at de potentialer,
moderne belysning rummer, ofte ikke tages
alvorligt.
Marc Fontoynont erkender, at belysningen hos SBi er noget i retning af gennemsnitlig og smiler lidt af paradokset… vel
vidende, at vi på globalt plan står over for
en veritabel lysrevolution, der kommer til at
ændre vores syn på lys radikalt.
Rejs til Kina!
Kolossalt udbud
Lad os starte med udbudssiden. Op gennem det 20. århundrede dominerede en
række standardiserede produkter (glødepærer, halogenpærer mm.). Phillips, Osram
og Generel Electric drev ensretningen, der
gjorde det forholdsvis let for lampefabrikanter at lave noget, der matchede.
Nu kan også små og mellemstore virksomheder overalt i verden købe halvledere og
lave LED-lyskilder i mange forskellige former
til mange forskellige funktioner uden at
bekymre sig ret meget om standarder.
- Fra at have tre forholdsvis konservative
virksomheder har vi nu mange tusinde og et
totalt rod! konstaterer Marc Fontoynont og
påpeger i samme åndedrag, at priserne på
LED rasler ned.
LYSETS MESTER. ’Jeg har arbejdet med lys siden jeg læste på Berkeley University i Californien i starten
af 1980’erne. Lys er universelt, lys er smukt, og belysning involverer forskere som mig, designere,
fotografer, filmskabere og i stigende grad også fx øjenlæger og psykiatere’, lyder det entusiastisk fra
Marc Fontoynont. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN
muligheder for den måde, bygninger bliver
bygget og indrettet – og for den måde, der
skal tænkes forretning i denne tumultariske
tid. Sammen med Servodan fra Sønderborg
var Marc Fontoynont for nogle år siden (’too
early, too expensive’) med til at lave kunstige vinduer, hvor LED-billeder på en væg
simulerede årstidernes skiften i et virtuelt
vindue med 3D-effekt. Mere jordnært vil
den nye LED-teknologi kunne give fx Metrostationer noget, der ligner dagslys.
Kulturen ændrer sig
Også på efterspørgselssiden sker der markante ændringer. Ifølge Marc Fontoynont
er ’visualiseringskulturen ved at ændre sig’.
LED’erne har vokset sig store via mobiltelefoner, tv-apparater og biler til egentlig
belysning. LED er nu efterhånden alle vegne
og bliver brugt til at understrege stemninger ved musikshows, fremme købelysten
i forretninger og forskønne torve, slotte,
bydele osv.
Et af de emner, der optager franskmanden, er, hvad belysning koster, og hvad vi er
villige til at betale. Et af de mange billeder,
han ivrigt viser på sin computer under interviewet, viser et rum med priser på lyskilder.
Professoren hylder dagslys, men…
- Kombinationen af el fra solceller på taget
og LED inde i bygningen er ved at kunne
konkurrere med dagslys, konstaterer Marc
Fontoynont, der prompte har en følgeslutning: LED kan simulere dagslys, så snart er
kunstigt dagslys lige så billigt som almindeligt dagslys sendt ind gennem et vindue.
Den slags erkendelser kan give nye
22
Dansk løsning på midtvejskrise
Marc Fontoynont har uddannet sig på skoler
i Lyon, Paris og San Francisco, har rådgivet i
USA, Japan, Korea, Kina og mange andre steder i verden, har drevet flere virksomheder
i Frankrig – og bor nu i København sammen
med sin hustru og det ene af sine tre børn.
- For et par år siden var jeg i en midtvejskrise. Jeg var 56 år og kunne fortsætte til
min pensionering, men trængte til at udfordre mig selv, fortæller Marc Fontoynont, der
valgte Danmark/Norden, hvor ’design og
bæredygtighed ligger i generne’, og hvor
der ikke er én stor spiller på lysmarkedet,
men rum for udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Livsstilen finder han behagelig, men…
- Jeg er overrasket over, at miljøet er
meget dansk. Der er mange, der ikke ved ret
meget om, hvad der foregår internationalt.
Jeg troede også, at meget gik hurtigere,
end det gør. Det er først her efter næsten
to år, at tingene begynder at ske. Danmark er et lille land, hvor man kæmper om
forskningsmidler med folk, man møder
hver uge, siger Marc Fontoynont.
Noget af det, der nu vitterligt sker,
er bl.a. et samarbejde med Albertslund
Kommune/Gate21 om et europæisk
belysningsprojekt og oprettelsen af en
nordisk masteruddannelse i lysdesign på
Aalborg Universitet (læs mere på www.
light.aau.dk) med start til september.
Ja, og så er der det ELFORSK-støttede
projekt om, hvordan man kan visualisere
forskellige muligheder for energieffektiv
belysning. På sin computer viser Marc
Fontoynont her en række billeder fra
Christianshavn Torv i forskellige belysninger.
Om alt går vel, har arkitekter, lysdesignere, ingeniører og beslutningstagere
snart et værktøj, de kan benytte, når de
skal vælge belysningsanlæg og lysscenarier, der er tilpasset brugernes behov
– og som understøtter det design, der
vælges for butikker, operationsstuer,
plejehjem, bygninger, pladser eller
andet med behov for lys.
- Vi vil forsøge at undersøge en række
supereffektive lysløsninger – fx belysning i kontorer med blot tre watt pr.
kvadratmeter. Udfordringen er at sikre,
at sådanne installationer accepteres af
brugeren, er praktisk muligt og er til at
betale, siger Marc Fontoynont.
LÆS MERE PÅ
www.sbi.dk og www.elforsk.dk
Kina er et spændende og anderledes land, og
der er mange gode grunde til at gæste landet
som turist. For forretningsfolk bl.a. inden for
energi er der mindst 1,3 mia. grunde til - med
åbne sanser og uden fordomme - at sætte sig
ind i, hvad der foregår i ‘Riget i Midten’.
Læste du interviewet med Mads Møller fra
Grontmij om et byudviklingsprojekt i sidste
nummer? Lad mig citere: ‘Vi står over for et
paradigmeskift fra, at vi lærer fra os, til at vi lærer af kineserne. Derfor er det her projekt også
strategisk vigtigt for os i Grontmij, da kineserne i disse år udvikler løsninger, vi kommer til
at implementere i Europa de kommende år’.
Man skal ikke have befundet sig ret mange
sekunder i Beijing, Shanghai eller andre millionbyer, før det står klart, at Kina rykker. Der er
byggekraner overalt, og infrastrukturen (veje,
tog, fly, eltransmission…) bliver forbedret dag
for dag. Man skal heller ikke indånde mange
kubikcentimeter luft, før det står klart, at
udviklingen langt fra er bæredygtig.
Den uhæmmede vækst i antal skorstene og
udstødningsrør giver åndenød, invaliderer
og dræber. Det ved den kinesiske regering
alt om, så den satser også massivt på øget
energieffektivitet og vedvarende energi.
Regeringen i Beijing ved også, at den har
brug for teknologi, så den samarbejder med
de bedste i klassen. På nogle områder er
det danske eksperter, og denne udveksling af ideer og teknologi kan vi ikke
understøtte nok.
Danmark har - ligesom Grontmij - en strategisk interesse i at være til stede på verdens
folkerigeste marked, der kommer til at præge
det 21. århundrede på godt og ondt.
Kineserne giver verden billig elektronik,
hvad enten det drejer sig om solceller, invertere, lysdioder (LED)… fortsæt selv. Kvaliteten
er måske ikke altid i top, men udviklingsviljen
og innovationskraften er enorm.
Det næste bliver måske elbiler og -busser.
I København testes nu kinesiske elbusser, og
inden længe lancerer Shenzen BYD Daimler
Technology elbilen DENZA. Det kinesisk-tyske
firma har netop valgt ABB til at udrulle, hvad
der kan blive verdens største hurtigladenetværk til elbiler.
Udover at levere ladere med tilhørende
mobilapp’s mm., så skal ABB også arbejde
sammen med DENZA om at understøtte
udviklingen af en af Kinas syv nye strategiske
industrier. Med andre ord skal de støtte Kinas
indsats for at øge bæredygtig transport og
dermed mindske luftforureningen i byerne.
Samarbejdet om elbiler viser noget om,
hvad der skal til for at skabe succes i Kina:
Langsigtet og jævnbyrdigt samarbejde, der
giver løsninger på nogle af de udfordringer
kineserne deler med mange andre.
DENZA-elbilen er designet til at kunne køre
over 200 km på en opladning. Hvis den kan,
sættes en ny standard for elbiler til almindelige mennesker – og kineserne har udviklet
en løsning, ‘vi kommer til at implementere i
Europa de kommende år’.
Send navnestof til Annette Bull på
[email protected]
NAVNE
Dødsfald
Direktør i KPMG
Jacob L. Hansen - tidligere formand gennem 16 år i Danske Elværkers Forening, nu Dansk Energi - er død. Han blev 80 år. Interessen for
energipolitik bragte Jacob L. Hansen ind i bestyrelserne for NESA og ELKRAFT, og i 1978 blev han den første politisk valgte formand for DEF. Det
var i en tid med stærkt stigende politisk interesse for elsektoren, så Jacob
L. Hansen var hyppigt i medierne på branchens vegne. I 1994 trak Jacob
L. Hansen sig tilbage fra formandsposten og blev udnævnt til æresmedlem for sin indsats. Jacob L. Hansen var landmandssøn fra Sønderjylland,
men via en stilling som portør i DSB endte han i hovedstadsområdet,
som han kom til at præge med en politisk karriere som medlem af Københavns Amtsråd for Socialdemokratiet fra 1970 og 23 år frem.
Thomas Hoffman-Bang er ansat
som direktør og senior partner
i KPMG. Han har tidligere været
direktør i NKT, som han forlod ved
udgangen af august 2013 som en del
af en ny ledelsesstruktur efter 13 år
hos selskabet. Thomas Hofman-Bang
har tidligere været ansat hos Ernst &
Young.
Ændringer
hos Energinet.dk
Læs mere på www.kpmg.dk
Markedschef
Sammentænkning og udvikling er nødvendigt, når Danmark går mod et energisystem med færre fossile brændsler
og mere vind, biomasse m.m. Derfor laver den statsejede
systemoperatør Energinet.dk nu en organisationsændring og
udvider koncernledelsen.
Energisystemerne skal smelte mere sammen og i fremtiden
have meget mere glæde af hinanden. Vores udviklingsafdeling fokuserer allerede i dag på sammentænkning, ikke
bare mellem el og gas, som vi har ansvaret for, men også
på fjernvarme og transport. Men der er behov for endnu
mere sammentænkning. Derfor forankrer vi nu Udvikling
i koncernledelsen, siger Peder Ø. Andreasen, adm. dir. i
Energinet.dk.
Udviklingsdirektør Dorthe Vinther og direktør for Elmarked, Søren Dupont Kristensen, bliver nu en del af koncernledelsen for Energinet.dk, der fremover har fem afdelinger:
Udvikling, Anlæg El og Gas, Elmarked, Eldrift og Gasmarked
og -drift samt centrale stabe for økonomi, jura og it.
Heidi Borum Oberneuwirther (51
år) er tiltrådt som markedschef hos
Jysk Energi, hvor hun skal beskæftige
sig med området for privatkunder og
mindre erhvervsdrivende og desuden
beskæftige sig med marketing. Jysk
Energi er et datterselskab hos det nordvestjyske energiselskab NOE i Holstebro. Heidi Borum Oberneuwirther kommer
fra Energi Nord i Aalborg, hvor hun som salgs- og kundeservicechef stod i spidsen for det kundecenter, som i fjor vandt
prisen som ’Danmarks bedste Kundeservice’ i kategorien
’Telefonisk kundeservice’. Heidi Borum Oberneuwirther er
bankuddannet og har også arbejdet som exam. assurandør.
Siden 2001 har hun beskæftiget sig med ledelse, salg og
kundeservice hos Scanenergi, E.ON, Nordjysk Elhandel,
Energi Nord og nu Jysk Energi i Holstebro.
Læs mere på www.jyskenergi.dk
Lars Kragh er tiltrådt som adm. direktør i KHR Arkitekter
A/S, der har mere end en finger med i spillet i forhold til byggeri af energikrævende bygninger som for eksempel Odense
Universitetshospital og Frederiksberg Centret. De seneste
tre år har Lars Kragh drevet egen rådgivende ingeniørvirksomhed og har siden starten af 2013 samtidig været bestyrelsesformand for KHR Arkitekter. Lars Kragh har arbejdet
som koncerndirektør i Carl Bro (nu Grontmij) frem til 2004,
som adm. direktør i Leif Hansen Engineering (nu Orbicon)
frem til 2010 og siden da i eget firma. Lars Kragh besidder
derudover bestyrelsesposter inden for rådgiversektoren og
inden for ejendomsbranchen.
Læs mere på www.khr.dk
Ulf Rytter Jensen er tiltrådt som
afdelingsleder hos Verdo Energirådgivning. Han er uddannet
ingeniør og har 12 års erfaring fra
proces- og energitekniske virksomheder inden for henholdsvis fødevarer og olie/gas. De seneste fire år
har han været ansat i et energiselskab som fagansvarlig ingeniør. Ulf
Rytter Jensen får ansvaret for den
daglige ledelse af Verdos Energirådgivning, hvor han sammen med
afdelingen skal sikre kunderne en
kompetent, troværdig og innovativ
rådgivning.
Læs mere på www.verdo.dk
31. marts-3. april 2014
The 12th International Conference on
Developments in Power System Protection
http://conferences.theiet.org/dpsp/index.cfm
Tivoli Hotel and Congress Centre, København
28.-29. april 2014
Euroheat & Power
www.euroheat.org
Bruxelles, Belgien
6.-8. maj 2014
EL & TEKNIK 2014
www.elogteknikmessen.dk
Odense Congress Center
11. juni 2014
Energiens Topmøde:
Ny energi – nye muligheder
www.danskenergi.dk
TAP1, København
18. juni 2014
EnergiForsk14 – informationsdag
www.eudp.dk
Torvehallerne, Vejle
23.-27. juni 2014
The EU Sustainable Energy Week (EUSEW)
www.eusew.eu
Bruxelles, Europa
KHR Arkitekter
styrker ledelsen
Philip J. Douglass er tiltrådt som
konsulent i Dansk Energi Forskning
og Udvikling (DEFU). Han har lige
afsluttet sin ph.d. fra DTU, hvor han
har forsket i algoritmer til styring af
belastninger. Desuden har Philip J. Douglass mange års erfaring med udvikling af software til computersystemer i telekommunikationsbranchen. Hans viden indenfor IT, telekom
og de seneste smartgrid-teknologier bliver brugt i DEFU’s
forskningsprojekter vedrørende bl.a. smarte varmepumper i
distributionsnet og nettets kommunikation med decentrale
kraftvarmeværker.
Afdelingsleder
KONFERENCER,
MESSER & EVENTS
26.-27. november 2014
Energy Europe
www.energyeurope.dk
Bella Center, København
Læs mere på www.energinet.dk
Ingeniør i
Dansk Energi
KALENDER
2014
Nyt medlem af
Energitilsynet
Cand. polit. Peter Skak-Iversen er
udpeget til medlem af Energitilsynet,
hvor han afløser akademiøkonom
Lis Holst, som har nedlagt sit hverv
som medlem på grund af jobskifte.
Adm. direktør Annette Timmermann Jensen er udpeget som ny
suppleant. Hun har bl.a. været adm.
direktør i den tidligere interesseorganisation for elnetselskaberne, ELFOR.
I dag driver Annette Timmermann
Jensen egen rådgivervirksomhed
inden for ledelse.
Omstil til
fremtiden.
Giv dit selskab en rådgiver, som
styrker forretningen. Se hvordan
på energi.deloitte.dk
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
KURSER & SEMINARER
4. marts 2014
1 års dag for DataHub – datakvalitet
www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/
Administration_Oekonomi/1304.aspx
Middelfart
5.-6. marts 2014
Lovregulering af energivirksomheder
www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/
Jura/3418.aspx
Nyborg
6. marts 2014
Beskyttelse af sikkerhedsgrunde
www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_
kurser/Installatoerer/5625.aspx
Kolding
10.-11. marts 2014
Elmontør B
www.danskenergi.dk/Uddannelse/Tekniske_
kurser/Montoer/5430.aspx
Kolding
26.-27. marts 2014
Erfa-Seminar 1
www.sonlinc.dk
Svendborg
Læs mere på www.energitilsynet.dk
23
5
minutter
EFTERLYSNING! Adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi har en bøn til uddannelsesinstitutionerne
om at få lavet målrettede uddannelser fx til energioptimeringsingeniør. FOTO: SCANENERGI
OM MIN FORRETNING
Fakta om Scanenergi
Ejerform:
Aktieselskab ejet af 17 energiselskaber
Omsætning (2012): 768 mio. kr.
Resultat af primær drift: 57 mio. kr.
Egenkapital: 265 mio. kr.
Antal ansatte: 160
Hovedkontor:
Ikast (samt afdelinger i Kolding og
København)
Hjemmeside: www.scanenergi.com
Energioptimering – og intet andet
AF JESPER TORNBJERG
Nyhedsbladet: Hvad optager dig mest lige nu?
- At få dimensioneret vores forretning i
forhold til de segmenter, vi betjener, siger
adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi,
der de seneste år har udviklet sig fra at være
et rent elhandelsselskab til at fokusere på
energioptimering bredt set.
For Scanenergi drejer energioptimering
sig om at servicere små og store virksomheder, så de på den ene side køber energi
til den rette pris og med den rette risikoafdækning, og på den anden side ikke bruger
mere energi end højest nødvendigt.
Forretningen fokuserer altså på elhandel,
energibesparelser og - som et tredje ben energimåling og databehandling.
Udgangspunktet er det danske marked,
og her har Scanenergi bl.a. Arla, Aalborg
Portland, Dansk Supermarked, LEGO og
jernstøberiet Vald. Birn på referencelisten.
Nærmarkedet er udvidet til Norden og Tyskland med den tilføjelse, at Scanenergi også
’følger kunden’ længere væk.
- Når vi har indgået en aftale med en koncern, analyserer vi hvilke tiltag, der bedst
kan betale sig, og så gennemfører vi energioptimeringerne fra toppen. Dermed får
kunden mest værdi for pengene, påpeger
Michael Mikkelsen.
Den strategi har foreløbig bragt rådgivere
fra Scanenergi til Polen, Portugal, England,
Slovenien, USA og Mexico. Engagementet
i Mexico drejer sig om at energioptimere
en Danfoss-fabrik i Monterrey, og aftalen
i Portugal handler om at assistere Uniser,
der ejer et bryggeri dér sammen med
Carlsberg. Den seneste rammeaftale med
Imperial Tobacco tilføjer yderligere lande til
den globale liste.
- Vi har oparbejdet værdifulde erfaringer
fra bryggerier og fødevarebranchen, og det
skal vi - sammen med andre lignende kompetencer - bringe videre til andre projekter
og skalere op, lyder visionen fra Michael
Mikkelsen.
For at det kan lade sig gøre, bruger Scanenergi meget tid på ’strategisk rekruttering’
både i Danmark og i de lande, selskabet
opererer i. I Polen er der aktuelt ansat tre
lokale energirådgivere.
- Vi må bare erkende, at hvis vi skal ret
meget udenfor Norden, er det svært at finde
kvalificerede folk på det specialiseringsniveau,
hvor Scanenergi arbejder. Derfor opretter vi
puljer af potentielle medarbejdere i de enkelte lande og forsøger at holde gode kandidater ’ved lige’ med kontakt og kommunikation,
fortæller Michael Mikkelsen, der erkender, at
der er rift om de dygtige – og at man næsten
skal hyre dem, inden man får brug for dem.
Presset kommer bl.a. som følge af EU’s
energieffektiviseringsdirektiv, der pålægger
alle 28 medlemslande at lave strategier.
Derudover er der også andre motiverende
faktorer – fx har Tyskland besluttet at afvikle
atomkraften inden 2023.
- Tyskerne er godt klar over, at det ikke går
bare at skifte til vindmøller og solceller. En
vigtig del af Energiewende er at reducere
energiforbruget. Det mærker vi tydeligt,
og det kan vi tjene penge på, siger Michael
Mikkelsen, der har en klar fornemmelse af, at
‘Vi fokuserer på at
identificere, prioritere
og implementere
energioptimeringer i
tæt samarbejde med
vores kunder, ligesom
vi prissikrer deres
energiforbrug. Samtidig
hjælper vi gerne med at
finansiere projekterne, så
gevinsten bliver til noget’
Michael Mikkelsen, adm. dir., Scanenergi
tyske virksomheder nu ikke alene fokuserer
på deres bygningers klimaskærm, men også
begynder at analysere, hvad der er at hente
på adfærdsændringer og processer.
Besparelser på 25-30 procent på energiregningerne er bestemt ikke unormale, og
den slags styrkelse af konkurrenceevne og
klimaregnskab er sød musik i direktørers ører.
Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt?
- Det er helt klart at få vores udenlandske del
op i gear. Vi skulle gerne ramme en omsætning i udlandet på 350-400 mio. kr. om fem
år. Nationalt har vi en pæn markedsandel, og
vi håber på at lade omsætningen stige med ti
procent om året, siger direktøren.
Scanenergi har købt Danfoss Solutions i
Kolding og har nu 160 ansatte. Michael Mikkelsen regner med, at firmaet bliver stadig
mere effektivt i sine arbejdsgange, så der ikke
bliver tale om en lineær sammenhæng mellem antallet af jobs og vækst i økonomien.
- Men jeg vil ikke blive forundret, hvis vi er
50 flere om 3-5 år. Opgaverne er der – der
er rigeligt at tage fat på, siger han.
Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu?
- At vi ikke kan skaffe de fornødne medarbejdere til at varetage de opgaver, vi har i
ordrebogen og dermed udvikle virksomheden videre. Ja, det er i høj grad en bøn til
uddannelsesinstitutionerne om at få lavet
målrettede uddannelser fx til energioptimeringsingeniør, siger Michael Mikkelsen.
Han påpeger, at en virksomhed som Scanenergi hvert år besøger mange forskellige
typer virksomheder med vidt forskellige
behov. Energirådgiverne skal derfor have en
solid teknisk baggrund samtidig med, at de
kan arbejde på tværs af hoveddisciplinerne.
- Maskinmesterskolerne er ved at have
indset, at det her er kommet for at blive. Jeg
håber, at andre uddannelsesinstitutioner
følger efter. Jeg vil også gerne opfordre folk
til at dygtiggøre sig ved at tage supplerende
uddannelse, så de får sammensat en bred
kompetent profil, der kan lede et energioptimeringsprojekt, siger Michael Mikkelsen fra
Scanenergi, der ’gerne tager praktikanter ind
og viser dem, hvad man skal beherske’.

Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE

Transcription

Similar documents

PsykiatriFonden Erhvervsrådgivningens Lederuddannelse

Leder på 40 timer

Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 11

90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013

Beretning og regnskab 2011

Hornsyld Bladet nr.5 2012.pdf

Februar - mårslet bladet

Orienteringsmateriale Gjurup

Hornsyld Bladet 2-2011.pdf