Leder på 40 timer

Transcription

Leder på 40 timer

NR. 12 · 17. OKTOBER 2011
STORT TEMA OM
BELYSNING side 4-9
Læs mere på
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
RØR, DER RYKKER. Iværksætterne Dennis S. Hansen og Peder
G. Pedersen fra firmaet Neoline i Holstebro oplever stor efterspørgsel på deres LED-rør, der er lette at installere og giver massive elbesparelser. Nu flytter de deres produktion fra Kina til Danmark. - Foto: Morten Stricker/Neoline A/S.
Lysdioder
sparer el
og skaber
vækst
National handlingsplan for godt lys
kan give belysningsbranchen en
platform for eksport.
n Af Jesper Tornbjerg
Firmaet Neoline i Holstebro sælger masser af
lysstofrør baseret på lysdioder. Det reducerer
elforbruget og CO2-fodaftrykket hos deres
kunder. Neoline oplever så stor succes med sit
innovative produkt, at produktionen nu skal
flyttes fra Kina til Danmark. Neoline kan dermed blive et mønstereksempel på, hvordan
Danmark skaber vækst og arbejdspladser via
grønne, højteknologiske produkter.
Netop belysning - herunder med lysdioder
(LED) - er et område, hvor Danmark har aktive
købere i kommuner og mange kompetencer i
ca. 400 virksomheder, på universiteter og i en
række energiselskaber.
Lysdioderne skønnes at erobre verden i
løbet af de næste ti år, og her skal vi kende
vores besøgelsestid, mener forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi.
- Jeg håber, at den nye regering vil være med
til at understøtte en national handlingsplan for
godt lys – herunder en satsning på LED. Lysdioder kan sammen med brug af dagslys og
solceller gøre vores bygninger langt mere
energieffektive samtidig med, at vi nedbringer
vores klimabelastning og skaber arbejdspladser, siger Jørn Borup Jensen, der administrerer
Dansk Energis Elforsk-program. Det har gen-
nem de seneste år spillet en vigtig rolle i opbygningen af et netværk inden for LED, ligesom Elforsk har støttet en række konkrete
projekter inden for mere smart belysning. Elforsk råder hvert år over 25 mio. kr., men må
afvise en del kvalificerede ansøgninger, der
kunne give vækst og udvikling. n
NY MINISTER INDTAGER SCENEN. Den 3. oktober fik Danmark en S-R-SF-regering, og energibranchen er ny minister: Klima-, energi- og bygningsminister
Martin Lidegaard er født den 12. december 1966 på Krogerup Højskole. Han er
uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter (1993). Erhvervskarrieren
har budt på stillinger som informationschef i Kommunernes Forsikring (1993-95),
informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke (1995-2001)
og kommunikationsrådgiver hos Relation People (fra 2008). Martin Lidegaard har
været formand for græsrods- og udviklingsnetværket 92 Gruppen og har været
medstifter og arbejdende formand for den grønne tænketank Concito, der bor i
Energiens Hus på Frederiksberg. Martin Lidegaard har været medlem af Folketinget for De Radikale og klima-, energi- og trafikordfører fra 2001-07. Han er gift
med Sniff Nexø, adjunkt på Københavns Universitet. Sammen har de Barbara,
der er født 2002. – Foto: Polfoto.
NR. 8
· 8. J
UNI
2011
· ANN
O
NCET
Hvor tit tænker
dine kunder på dig?
ILLÆG
Særnum
mer
Elbiler
sætt
nye stand er
arde
r
>
Læs mere
side 31-33
Solceller
vækstrekoslår
rder
Eldrup
skaber: Havmøllepark
vækst og
er
så i Da i udlandet
nmark
>
Læs mere
side 24
Gartner
med grunkøler
dvan
>
DONG Energy
energikoncer trækker en stribe
nen vinder
underleveran
tors er
udbud.
dører med
den samme
Omfanget
sig, når
fastslår
i Storbr
af danske
itannien
adm. dir.
subcontracsom på
Anders
Anholt
Eldrup
Havmøllepark
i eksklu
sivt intervie
,
w.
n Af Jesper
Tornbjer
g, ansv.
redaktør
Den europæi
ske elsektor
en gigantisk
er i fuld
omstillin
gang med
duktion,
g fra sort
og det
til grøn
skaber
proarbejdsp
masser
ladser
af vækst
både i
branche
og
den danske
og blandt
energimindst
underlev
i Jylland.
erandøre
MERE EFFEKTI
V LOGISTI
hjælp fra
K. Møllerne
mammut
på Anholt
nesisk skibsvær skibet Sea Installer,
Havmølle
park skal
som A2SEA
ft. Sea Installer
rejses med
meter bredt.
er ved at
koster 820
få bygget
Skibet kan
mio. kr.,
på et kifragte otte
er 130 meter
møller ad
langt og
gangen.
40
– Illustratio
n: A2SEA.
mia. kr.,
går cirka
to ud af
underlev
tre ordrer
erandøre
til danske
r.
- I vores
som Frankrig
britiske
len af danske
havmølle
har varslet
fra nul til
parker er
en massiv
subcontr
6.000 MW
andegrønne
actors den
satsning
på få år.
omstillin
samme.
- Fra at
g griber
for Københa
Den
være en
erhvervs
dybere
vn og på
nu, at de
dansk ’særhed’
struktur,
r ikke
ind i den
bjerg.
end man
tre store
Vestkraft
DONG
jyske
Anders
, så ser
Energy
s blok
tror, siger
europæi
Eldrup fra
investere
vi
satser benhård
3, Esmøllepar
ske lande
adm. dir.
r i det
DONG Energy.
- Vi vil helst
ker, og
her, siger
massivt
I Danmark
t på havnævner,
det giver
have nul
produce
Anders
omstillin
at også
har der
ordrer til
industrie
nter som
anlæg på
Eldrup
gen tager
USA, Sydkore
været arbejdet
vindmøll
wan viser
lle havmølle
og
Siemens
kul, men
tid, og når
de og Vestas
eså er det
a, Kina
stigende
Wind Power
med
parker i
det har
det nu skal
bedste,
og Taii Randers
omkring
givet bl.a.
i Branvi kan gøre
DONG Energy interesse.
underlev
være,
de to steder,
ti år, og
samt til
DONG
på verdensm
erandøre
at fyre kullene
en stribe
Energy
har et mål
hvor vi kan
profil fra
r inden for
et forspring
arkedet.
ler, transform
af
optimalt,
om at ændre
at være
af
en førerpos
Foreløbig
85 procent
siger Anders gøre det miljømæ
ere, styringse fundamenter, kabenergikil
sin
har det
ition i Storbrita
På Anholt
ssigt
baseret
det samlede
der og
lektronik
Eldrup
ført
Energy
til
Havmølle
og nævner,
, skibe osv.
nnien, hvor
nu har opført
til det omvendt 15 procent vedvaren på fossile
kulforbru
park, der
hidtil største
sket fra
g er ved
at
DONG
knap 1.000
møller,
bliver Danmark
e forhold
de energi
6-7 mio.
at blive
offshoreog den
– 15-85
tons om
Den ene
mindpark og
s
Samtidig
første opgave MW havvind– på 30
Borkum
året til 2
hjørneste
koster over
følger en
år.
omstillin
Riffgrund
mio. tons.
i Tyskland
kraftig CO
10
g af kulfyrede n hedder lukning
i Nordsøe
Havvindm
påpeger,
på
2 -reduktio
eller
n. Anders
er ti kulblokk
øller er
at tyskerne
kraftvær
n.
med et
den anden
Eldrup
ker. Foreløbig
e blevet
rykker for
mål på
som DONG
hjørneste
til fem,
alvor nu,
har installere 3.000 MW i 2020.
og hvis
n
ligeEnergy
det går
DONG Energy
håber, så
t 1.035
kun kulfyring
MW og
konstruk
er der om
på Avedøre
1.300
tion
få år
– herunder
MW under
værkets
på 400
Anholt
blok 2
MW. n
Havmølle
syd
park
Læs mere
på side
8-9
ELPRIST
AVLEN.D
K
TJEK DIN
ELPRIS
d
Læs mere
side 21
Vil du gerne hjælpe dine kunder
med at spare energi og ressourcer
i hverdagen, kan vi hurtigt hjælpe.
Med EnergyKey WebTools kan du
vise dem forbruget grafisk – både
på nettet og på mobilen. Det sparer
dem for ærgerlige overraskelser.
Det sparer energi og ressourcer i
det store regnestykke. Og mon ikke
de også sender dig en venlig tanke?
Løsningen er klar til brug, også
sammen med det website I allerede
har. Så hvorfor vente? Vi er klar til at
hjælpe nu på telefon 7020 3356.
www.emtnordic.dk
EMT_ann.DE_131x70.indd 1
14/03/11 15.03
2
Leder
Dansk Energi: Energiforlig på 100 dage
n Af Lars Aagaard, adm. dir.
Nu har vi endelig passeret to
skarpe politiske hjørner: Valget er
overstået, og vi har et regeringsgrundlag på plads. Et regeringsgrundlag, hvor S-R-SF-regeringen har skruet op for klimaambitionerne. Vi skal have 50 procent
vindkraft og 40 procent færre
udledninger af CO2 i 2020.
Det stiller endnu større krav til
energisektoren. Vi skal opfylde store dele af de ønsker. Kommer
økonomien på plads, kan vi heldigvis - med de planer, der er for
VE-udbygningen og mere energieffektivitet - opfylde to tredjedel
af ønskerne. Det kan vi med to havmølleparker, ved at udskifte
kullene i varmeforsyningen på de centrale kraftværker med biomasse og en større energieffektiviseringsindsats i sektoren.
Men regeringsgrundlaget efterlader stadig mange ubekendte.
Et energiforlig skal derfor indgås inden for de første 100 dage
af regeringens levetid. For sandet er ved at rinde ud af time-
glasset. Når nytårsklokkerne slår i år, udløber den nuværende
energiaftale.
Og vi har brug for svar på:
Hvordan de konkrete rammer for den ambitiøse vindkraftudbygning bliver? Hvordan vi skal få biomassen ind på de store
byers kraftværker? Bliver der nye krav til aktørerne i energisparemarkedet? Hvordan skal vi finansiere omstillingen på en facon, så den fremmes og ikke hæmmes?
Dansk Energi har en række anbefalinger til ny energistrategi og
derfor også tre forslag til svar på spørgsmålene om vindkraft,
biomasse, energieffektivitet og finansiering.
Et nyt energiforlig skal bl.a.:
n sikre, at der bliver større grad af aftalefrihed mellem varmekøber og -sælger i de centrale varmebyer, og en finansiering
der ikke udhuler det nuværende incitament til konvertering
fra kul til biomasse.
nindeholde en langsigtet udbygningsplan for havmølleparker, en målrettet tilskudsmodel for kystnære vindmøller og
fortsat pres på kommunerne for at sikre pladser til landvind. energy unplugged
n ny energispareaftale, som skal række frem til 2020. Transport og boligforbedringer skal i fokus, ligesom der skal findes en god ramme for det kommercielle samspil mellem
energiselskaberne og alle leverandørerne i energisparemarkedet.
n sikre, at ikke kun elforbrugerne betaler for investeringen i
vedvarende energi, men i stedet gøre PSO-afgiften bred og
dække over flere energityper, så det letter industriens omkostninger til den grønne omstilling. Det vil bringe os videre på den ambitiøse klimafærd, regeringen
har sendt Danmark ud på. Det skal helst ske som led i et bredt
forlig, der hamrer klare rammer på plads for både VE-udbygningen, energieffektivitet, udviklingen af vores fælles elinfrastruktur, elbiler mv.
Energisektoren vil og kan bidrage til, at de ambitiøse planer kan
blive til virkelighed. Vi håber, at det lykkes at stykke en bred
aftale sammen, der giver os de nødvendige svar, som er økonomisk ansvarlige og samtidigt giver tilstrækkelig klare rammer
for de selskaber, som skal investere store summer i realiseringen af de skærpede energipolitiske mål. n
ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi og skriver med
jævne mellemrum en personlig reportage fra Bruxelles
- Foto: Joachim Rode.
Har du nogensinde set
København fra en DC9
Jeg sidder i flyet på vej hjem fra EU-parlamentets samling i Strasbourg og læser et lækket
udkast til en EU-forordning om energi-infrastruktur.
Det er et af de centrale forslag fra EUkommissionen i disse år, hvis en grøn omstilling
i Europa skal blive til virkelighed. Altså en omstilling hvor olie, kul og naturgas fortrænges til
fordel for energieffektiviseringer og vedvarende
energi – eventuelt suppleret med atomkraft,
naturgas og kulkraft hvor CO2’en fjernes fra
røgen og lagres i undergrunden (CCS).
Med papirerne i hånden og flyvning over
betydelige dele af Centraleuropas power
house med massiv industriel produktion og
deraf følgende elforbrug, kommer jeg til at
tænke på det gamle Peter Belli hit ’Har du
nogensinde set København fra en DC9’.
Sammen med den industrielle produktion
følger også et tætvævet transmissionsnet,
som sikrer et kontinuerlig flow af strøm til
Europas virksomheder. Ikke at jeg selv kan
sidde og betragte nettet fra vinduet. Det er
overskyet! Men det er en passende ramme til
nærstudiet af ’Regulation on guidelines for the
implementation of European energy infrastructure priorities’.
Det er god læsning. Melodien er den rigtige. Der er tale om et styrket fokus på udviklingen af et europæisk elnet og en paneuropæisk tilgang.
Det er vigtigt, at nye el-forbindelser bliver
udvalgt med udgangspunkt i europæiske og
ikke nationale cost-benefit analyser. At få alle
med på det bliver en særdeles stor udfordring
for mange lande, og der er sikkert også nogle
kameler, der skal sluges i vores lille land.
Norden er kendt for samarbejde, og det
må formodes, at der vil blive taget udgangspunkt i de tidligere nordiske betragtninger og
analyser. Det er samtidig afgørende, at processen med udpegning af forbindelser og de
bagvedliggende analyser er præget af gennemsigtighed og inkluderer relevante parter.
Det fremgår også af EU-kommissionens
udkast, at medlemsstaterne skal ind og godkende de forbindelser, der udpeges. Det er
måske ikke så underligt, men det er vigtigt, at
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: [email protected]
107. årgang
Nyhedsbladet Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
DK 1970 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
Fax: (+45) 35 300 401
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
Abonnement
koster 980 kr. inklusive moms
for en årgang med 15 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 490 kr.
Layout og opsætning
MONTAGEbureauet ApS
Telefon: 33 91 27 76
www.montagebureauet.dk
Annoncer
Margrethe A. Angel
Angels Media DK
Skolebakken 7, Engum
7120 Vejle Ø
Telefon (+45) 70 22 84 84
Fax: (+45) 35 300 401
denne nationale godkendelse holdes op mod
de samlede europæiske fordele. Der er vigtigt,
at nogle medlemsstater ikke kan blokere for
nødvendige, fælles bedste løsninger.
Det tredje centrale punkt i udkast til forordning er spørgsmålet om finansiering, og her
peges der på en god løsning. Der er lagt op til
en finansiering, der ligner den danske model,
hvor Energinet.dk som trasmissionssystemoperatør (TSO) bygger de særligt udvalgte
forbindelser - evt. med en smule EU-finansiering - men overvejende med opkrævning i tarifferne. I nuværende udkast er lagt op til, at de
nationale regulatorer samlet set skal ’forhandle’ fordelingen af omkostninger.
Det sidste er måske lidt mere problematisk. Her er der nok behov for en præcisering
af arbejdsgangene, og især regulatorernes
rolle og kompetencer bør indskærpes.
Men alt i alt er det god læsning. Hvis forordningen vedtages i store træk, som den foreligger (med nogle præciseringer), så er vi tættere på at få nogle af de afgørende forudsætninger på plads for en grøn omstilling i Europa.
Så tæt på København har jeg stadig Peter
Belli på hjernen. Dog mere lidt freestyle:
Har du nogensinde set
Europas elnet fra en DC9?
Har du nogen sinde set
Europas elnet fra en DC9?
Har du nogensinde set det
- uh det’ et smukt syn!
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
Fax: 96 44 45 01
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljø
certificeret efter ISO 14001 og EMAS.
www.kls.dk
Kontrolleret oplag
3.111 eks. i perioden
1.7. 2009-30.6. 2010
ISSN: 1903-7503
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Udgiver
Dansk Energis holdninger fremgår
af lederen. Bladets artikler afspejler
ikke nødvendigvis foreningens
holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen bringer debatindlæg på grundlag af relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig
ret til at forkorte og redigere debatindlæg, der er
indsendt uopfordret. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse.
3
Fokus på eksport
Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 13, der
udkommer den 7. november, sætter fokus på eksport af energiteknologi. Tips
til artikler modtages gerne af redaktør
Jesper Tornbjerg på [email protected]
(tlf. 22 750 470).
Annoncer kan tegnes ved henvendelse
til salgschef Margrethe Angel på
[email protected] (tlf. 70 22 84 84).
PÅ BESØG I AARHUS KOMMUNE. Kinas viceenergiminister Lui Qi besøgte for nylig Vestas for
at se på grøn energi. Liu Qi er i midten ved siden
af Peter Brun, som er senior vicepresident i
governmet relations i Vestas, og intern tolk i
Vestas, Holly Cheng. Kina importerer masser af
vindkraft, men har i den grad også selv fået gang
i produktionen. - Foto: Liv Høybye/Polfoto.
Pensions-milliarder skal øge eksporten
De danske firmaer, der agter at spille en stor
rolle på eksport-markederne, har nu fået et
ekstra kort på hånden. Takket være en aftale
mellem PensionDanmark og EKF (Eksport Kredit Fonden) kan de tilbyde udenlandske kunder finansiering af projekter på 250 mio. kr. og
opefter.
Aftalen vil i første omgang komme vindmølleprojekter til gode, men direktør Anette
Eberhard fra EKF håber på, at også eksempelvis biogas-projekter på et tidspunkt kommer
op i størrelse. Helt ’snydt’ bliver de små og
mellemstore virksomheder imidlertid ikke –
tværtimod viser erfaringerne, at ordrer til
Vestas og Siemens Wind Power trækker mange ordrer med til underleverandørerne, påpeger Anette Eberhard.
Vestas har for nylig taget EKF-lån med til
opførelse af den hidtil største vindmøllepark
på den sydlige halvkugle – et projekt på 420
MW i Australien – og Siemens Wind Power har
haft eksportlån med til New Zealand.
Glad minister
Konkret betyder det nye offentlig-private partnerskab mellem PensionDanmark og EKF, at
private pensionskunder stiller 10 mia. kr. til
rådighed for danske eksportordrer. Udlånene
vurderes af EKF, som garanterer over for PensionDanmark, at lånene bliver betalt tilbage.
- Det her er en rigtig god dag for dansk
eksport og beskæftigelse, fastslog erhvervs-
og vækstminister Ole Sohn (SF), da aftalen
blev offentliggjort på et pressemøde, hvor
også den første kontrakt blev belyst: Arise
Windpower AB og Platina Partners LLP opfører en vindmøllepark i Jädraås i Sverige med
Vestas som leverandør af 66 vindmøller. Udlånet er på samlet 2 mia. kr. PensionDanmark
står for ca. 1 mia. kr. af finansieringen, mens
bankerne DnB NOR og SEB står for resten.
Ole Sohn erkender, at den nye regering
ikke kan tage æren for aftalen, men han understreger, at netop denne form for offentlig-privat
partnerskab er noget, S-R-SF-regeringen vil
fremme for at styrke danske virksomheders
konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser.
- Jeg håber, at det bliver udbredt i fremtiden, for det er helt afgørende at finde alternative finansieringskilder, siger Ole Sohn med
henvisning til de massive investeringer, der
skal til for at sikre en grøn omstilling af det
globale energisystem. Den opgave kan staterne og energiselskaberne ikke klare alene.
175 mia. kr. skal yngle
Adm. dir. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, oplyser, at samarbejdet med EKF
foreløbig løber over tre år. Han forventer, at det
bliver en så stor succes, at det kan fortsætte
– med endnu større beløb i omløb.
- Vi er meget glade for det nye samarbejde. Dels får vi mulighed for at støtte op om
dansk eksport og beskæftigelse i en tid, hvor
det kan være vanskeligt for mange virksomhe-
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 12 . oktober 2011
der at opnå bankfinansiering. Dels er det en
god investering for PensionDanmarks medlemmer, da vi opnår en forrentning lidt over renten
på danske statsobligationer samtidig med, at
EKF-garantien giver sikkerhed for tilbagebetalingen af vores udlån, siger Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, der administrerer
110 mia. kr. nu og 175 mia. kr. om fem år.
PensionDamark har tidligere indgået aftaler med DONG Energy om medfinansiering
af havmølleparkerne Rødsand II og Anholt, og
Torben Möger Pedersen ’forventer helt sikkert
flere infrastrukturprojekter fremover’. Jagten
på projekter med et attraktivt forhold mellem
risiko og afkast er i fuld gang.
- Vores ambition er at investere to milliarder kroner om året i infrastruktur, siger han.
Anette Eberhard påpeger, at dansk vækst
og dansk eksport hænger tæt sammen – og at
GENVINDING
Eksport Kredit Fonden og PensionDanmark tilbyder lån på i alt 10 mia.
kr. til købere af dansk teknologi over de næste tre år. PensionDanmark
bebuder endnu flere investeringer i infrastruktur.
det netop nu er nødvendigt med alternativer til
bankerne, der er blevet mere forsigtige i deres
udlån.
- EKF gør Danmarks eksportvirksomheder mere konkurrencedygtige, og siden finanskrisen har vi næsten fordoblet vores engagement, siger Anette Eberhard fra EKF, der
er statsejet, men drives på forretningsmæssige vilkår. EKF nåede i 2010 op på et samlet
engagement på 56 mia. kr. Cirka halvdelen er
inden for vindkraft. n
Læs mere på www.pensiondanmark.dk
og www.ekf.dk
Specialudviklet
varmepumpe til
apparathuse
Omdanner tomgangs- og belastningstab
til opvarmning af apparathuse
Ved at bruge varmevekslere opsamles varmen i en 60/10kV transformer, som herefter
overføres til COMBI 711 Air. Varmepumpen
genvinder spildvarmen i transformeren og
bruger dette til at opvarme apparathuset
ved hjælp af luftcirkulation.
Resultatet er en besparelse på udgiften til
opvarmning med traditionelle metoder samt
en øget levetid på transformeren med ca.
10-15 år.
Jordvarme
- Luft/Vand
- Varmegenvinding
COMBI 711 AIr
• Tilbagebetalingstid på 3 år
• Øget levetid på transformer
• Sparer på varmeregningen
Rømersvej 30 - 7430 Ikast - Tel. 9715 4600
www.khnordtherm.dk
- Gyllekøling
- Kartoffelkøling
Tema: Belysning
4
Lysstofrør går
som varmt brød
To iværksættere har siden juni 2010 solgt 35.000 LED-rør til danske og
udenlandske kunder. Nu vil firmaet flytte produktionen fra Kina til Danmark.
n Af Torben Svane Christensen, journalist
Energieffektive lysstofrør, der er lige til at skifte
ud med gammeldags elslugere, er ved at udvikle sig til en rigtig god forretning for Neoline
i Holstebro.
Direktør Peder G. Pedersen byder velkommen til Neoline på 1. salen i iværksætterkomplekset Nupark. På kontoret står mange
eksempler på firmaets produkter. Et Danmarkskort med mange nummererede grønne
prikker viser hvilke virksomheder, der har LEDrør fra Neoline A/S. Det er store virksomheder
som B&O og Øresundsforbindelsen og Bisca.
I øjeblikket produceres plug-and-play
LED-rørene i Kina, hvor der er gang i seks
produktionslinjer for at følge med efterspørgslen. Der kan produceres 10.000 rør om ugen,
men folkene bag Neoline har en plan:
- Vi vil bygge en fabrik her i Holstebro. De
øgede udgifter til lønninger, tror vi på vil blive
opvejet af, at vi kan tilbyde et dansk produceret produkt. Vi sparer også på fragt og told,
siger Peder G. Pedersen, der fortæller, at de
giver fem års garanti på produkterne, og de
lover besparelser på op til 62 procent på elregningen.
Iblandet sød musik
Hans kompagnon, Dennis S. Hansen, der er
salgsdirektør, er på landevejen på kundebesøg. De to mødte hinanden gennem deres
kærester, som er veninder. Peder G. Pedersen
var ansat hos B&O, og Dennis S. Hansen var
sælger hos Nordic Air Filtration.
- Vi snakkede ideer, når vi mødtes. At det
blev LED-rør, er lidt tilfældigt. Men Dennis fortalte, at han havde talt med en landmand, der
havde skiftet til LED-rør, men han var ikke tilfreds med lyset, og at der skulle laves en modifikation i det eksisterende armatur. Så tænkte vi, at her måtte være et marked, hvis vi lavede en plug-and-play løsning, siger Peder G.
Pedersen.
De bestilte LED-produkter hjem fra Kina,
og de kunne konstatere, at de ikke var særlig
gode. Produkterne var dyre, og de krævede en
ombygning af armaturet. Så de to iværksættere gik i samarbejde med ingeniører i gang
med at udvikle et LED-rør, der kunne bruges i
eksisterende armaturer uden at det skulle modificeres.
Kuffert med udvalg
Det har ikke været svært at finde kunder til
produktet. Neoline A/S kom i kontakt med flere
energirådgivere, både selvstændige og hos
energiselskaberne.
- De var begejstrede, og vi lavede en kuffert med et udvalg af vores produkter, som de
kunne tage med ud til virksomhederne. Vi tilbyder også at lave en prøveopsætning ude
hos kunderne, så de kan se, om det er noget
de kan bruge, siger han og fortæller, at de
SUCCES MED LED-RØR. Iværksætterne Dennis S. Hansen og Peder G. Pedersen fra firmaet Neoline
A/S har ramt en lysende guldåre med deres LED-rør, hvor de oplever en stor efterspørgsel. - Foto:
Morten Stricker/Neoline A/S
sagtens kan honorere kundernes krav til korte
tilbagebetalingstider.
- Vi har lavet et regneprogram, så kunden
hurtigt kan danne sig et indtryk af, hvor meget
de sparer, siger Peder G. Pedersen.
Speciel prisme
Ideerne til nye produkter bliver ved med at
komme. En LED-udgave af de lamper, der
blandt andet bruges i svømmehaller og stalde,
ligger udpakket på gulvet. Den har en specialudviklet prisme, der giver mindre lystab.
- Vi har også produkter på vej til gadebelysning. Vi har hele tiden fulgt vores mavefornemmelse, og indtil videre er det gået godt,
siger Peder G. Pedersen, der fortæller, at der
ikke er brugt ret meget på markedsføring. Den
kommende nye fabrik skal også generere omtale.
- Det skal være verdens mest CO2-neutrale virksomhed, og vi har fundet et firma, der
vil bygge en CO2-neutral produktionsvirksom-
hed. Fabrikken skal være på 2.500 kvadratmeter med mulighed for udvidelse, siger han.
Med den fart det unge firma har på, bliver der
god brug for større produktionskapacitet.
- Vi er ved at komme ind på det amerikanske marked, hvor der blandt andet er interesse fra Google. Det her er et produkt, som vi
kan sælge til hele verden, siger Peder G. Pedersen. n
Læs mere på www.neoline.dk
Fristende investering
Et firma med en lagerhal med 3.550 traditionelle lysstofrør og 18 timers daglig
brændetid på alle årets 365 dage vil
ifølge Neoline spare 567.125 kr. om året
ved at skifte til lysdioder (LED).
Nyt effektivt lys på modetøj
Tøjbutikken Raahauge i Ribe sparer 18.000 kr. om året på elregningen efter et skifte fra
halogen til LED. Det nye lys kaster ikke så meget varme af sig, så butikken sparer også
på aircondition. Til gengæld skal der investeres i radiatorer.
LYSDIODER GIVER MINDRE ELREGNING.
Tom Meyer Andreasen, indehaver af Raahauge i
Ribe, kan glæde sig over en lavere udgift til el efter, at han med hjælp fra SE har fået LED i sin tøjbutik. - Foto: SE.
Når kunderne kommer ind for at købe tøj i
modetøjsbutikken Raahauge i Ribe, er tøjet
belyst med 258 LED-pærer på 4,8 Watt. Før en
omfattende udskiftning brændte halogenpærer på 50 Watt, så det nye lys giver en besparelse på elregningen på 18.000 kr.
- Udover lys afgav halogenpærerne masser af varme. Derfor var vi før i tiden nødt til at
bruge aircondition fra omkring maj til oktober.
Med LED-pærer behøver vi kun tænde airconditionanlægget i de varmeste uger om sommeren, så jeg forventer, at den samlede besparelser på sigt bliver op mod 25.000 kr. om
året. Til gengæld er jeg så nødt til at investere
i noget mere varme, siger Tom Meyer Andreasen, indehaver af Raahauge i Ribe.
Udskiftningen af lyset har kostet 38.700
kr., og den er finansieret af energiselskabet SE
til en 7 procent rente med 15 procent i udbetaling, så investeringen er hentet hjem på under to år, hvis man fratrækker den øgede udgift
til varme.
Det er SE, der har stået for finansieringen og rådgivningen i forbindelse med det
nye lys i tøjbutikken, og her mærker energikonsulent Johannes Schmidt en øget interesse for at spare på strømmen blandt de erhvervsdrivende.
- Der er begyndt at komme mere interesse fra
butikkerne. Kvaliteten af LED er ikke længere
et problem, og vi har krævet fem års garanti fra
leverandøren på de produkter, som vi anbefaler vores kunder, siger han.
Tilbagebetalingstiderne for en gennemsnitlig butik ligger på cirka 1,5 år, hvis det er butikslokalets belysning, der bliver udskiftet med LED,
og helt ned til syv måneder, hvis belysningen i
udstillingsvinduerne også bliver udskiftet.
- Vi har lavet et regneark, så kunderne kan se,
hvor store besparelser kunderne går glip af,
hvis de ikke skifter til LED. Men vi har også
sagt til kunder, hvor belysningsanlægget var
så gammelt og nedslidt, at det ikke ville kunne
betale sig at sætte LED pærer i, hvis belysningsanlægget ikke blev skiftet samtidig, siger
Johannes Schmidt.
Da SE skulle finde en leverandør, der
kunne levere LED-pærer, der levede op til den
rigtige lyskvalitet, havde de kontakt til de store
leverandører, men her fandt energiselskabet
ikke den rigtige kvalitet. Så det endte med, at
de valgte det lille firma LED Energi. n
Læs mere på http://ledenergi.dk/,
www.se.dk og www.raahauge-ribe.dk/
5
LÆKKERT LYS. I Rietberg er belysningen i den historiske
bykerne ved at blive omlagt til LED. Det indbefatter bl.a. et
diskret orienteringssystem for svagtseende. – Foto: Pr-foto.
Ob. 46
Rathausstraße 10
Ob. 05
Mühlenstraße 2
Brücke Mühle Geländer
Ob. 38
Rathausstraße 2
Ob. 36
Brücken am Nordtor
Ob. 04
Emsbrücke (Geländer)
Ob. 35
Wiede an der Ems
Ob. 34
1
1
2
1
2
1
2
Pochenstraße 4
17.1
1
Ob. 37
Altes Gericht Rathausstr. 18
2
Ob. 07
1
Wohn- und Speicherhaus
1
16.3
1
3
2
Müntestraße 2
Ob. 45
1
8.01
3
2
Haus Münte Müntestr. 10
Ob. 17
1
str
aß
e
3
2
2
1
4.06
2
1
8.03
2
1
2
1
1
2
1
2
1
2
1
ark
t
7.02
7.01
2
1
lze
2
1
2.02
2.01
2
1
2.06
2.02
2
1
2.07
2.03
2
1
2.08
2.04
2
1
7.03
7.02
2
1
2
1
2
1
12.5
2
1
12.6
2
1
3.08
3.04
aß
e
2
1
str
2
1
3.09
3.05
1.29
1.23
2
1
tha
us
3
2
Ob. 18
1
1
3
2
4.14
2
1
4.15
1
B
1
Müntestr. 5
9.02
1
B
14.3
1
1
Ob. 39
4.16
1
1
4.18
3
2
1
1
1
2
1
7.14
7.11
hier lila: Triangel (zweifach)
Anzahl LED-Leuchten
2
1
Rügenstraße 1
7.15
7.12
7.16
7.13
3.15
3.10
13.3
2
1
3.16
3.11
1
1
10.4
13.4
2
1.43
1.36
2
2
1.44
1.37
Rathausstraße 35
Ob. 09
Rügenstraße 18
Ob. 44
Im Sack 1 (Orgelbauer)
Ob. 29
1
1
1.40
1.33
1
1
5.04
1
5.05
1
5.14
1
Pollerleuchten Louis Poulsen (Ev. Kirche)
Bodeneinbaustrahler
Brunnenwasseranstrahlung
5.13
5.12
5.11
5.10
5.07
Lichtkonzept Historischer Stadtkern
BMBF-Wettbewerb 2009 „Kommunen in neuem Licht“
Arkade Rathausstr. 57 Ob. 13
5.02
Straßenleuchten TRILUX 9711 (Fußgängerüberwege)
B
5.09
5.06
1.34
1.41
1
L
P
W
5.15
5.08
5.03
Rathausstraße 61
Ob. 14
Klingenhagen 2
Ob. 40
Rathausstraße 53
Ob. 11
Rathausstraße 36
Ob. 10
Im Sack 2
Ob. 30
Im Sack 4
Ob. 30
Bürgergärtchen + Drostegarten Ob. 41
Planung
LED-Umstellungskonzept
1.45
1.38
2
Ob. 02
7.17
7.14
1
1
W
Ob. 43
Kennziffer nach Punkt:
Nummerierung Straßenleuchten
10.3
10.2
1
1
5.01
(hier: Rathausstraße)
Luftaufnahme historischer Stadtkern
1
1
Klingenhagen
10.1
1.39
1.31
1
Kath. Pfarrkirche St. Johannes
1.37
1.29
1.40
1.32
2
1.02
Bestandsbeleuchtung (ohne LED-Umrüstung)
2
1
2
1
4.21
4.22
1.35
1.42
Kennziffer vor Punkt: Bereich
2
Ob. 20
3.14
3.09
1
3
2
1
3
2
Mastholter Straße 3
3.20
3.14
3.12
3.08
1.38
1.30
3
2
4.20
Wes 1 4.21
twal
l
2
1
7.13
7.10
Symbolfarbe = Lampentyp
13.2
1
1
4.20
2
Ob. 42
2
1
Erläuterung Leuchtstellensymbole
1.36
1.28
9.04
4.19
Am
7.12
7.09
ße
2
1
1
1.35
1.27
Arkade Rathausstr./Sennestr. 1 Ob. 03
Ob. 12
PHILIPS LEDflood BBP731
2
1
1
traße
Ob. 26
Gebäude-/ Objektanstrahlung
tra
13.1
1
3
2
9.03
nnes
Mastholter Straße 2
1
2
1
Klosterstraße 10
7.11
7.08
3.18
3.12
L
4.17
Se
Rathausstraße 56
1.31
1.25
ns
Ob. 25
7.15
3.19
3.13
3.11
3.07
ge
1.34
1.26
14.1
3
2
1
2
1
Rü
Klosterstraße 8
L
2
3
1
14.5
3
2
Sennestraße 5-9
3
2
14.2
B
B
B
B
1
14.4
14.6
1
Ob. 16
3.10
3.06
1.30
1.24
15.8
PHILIPS LEDline² BCS713
7.10
7.07
2
1
2 3.03
1
3.01
15.7
7.04
2
1
1
PHILIPS LEDflood BCP731
7.05
1
3.03
3.02
1.28
1.22
P
4.13
7.06
2
2.10
2.06
3
2
6.08
15.6
7.03
L
Müntestraße
1
1
12.4
2
1
1.22
1.20
1.23
1.21
2.09
2.05
P
9.01
6.09
1.21
1.19
Ra
Müntestr. 11
Leitstein mit LED-Lichtband
2
Bo
3
2
Pilotstrecke LED-Leitsystem
Ob. 24
6.07
12.3
ße
Christian Flüchter fra det tyske ingeniørforbund er ikke i tvivl om, at det var det rigtige
valg at udskrive en konkurrence:
- Det er vigtigt, at kommunerne selv definerer deres projekter og dermed skaber en
buttom-up-effekt, hvor initiativet kommer nedefra. Det giver mere engagement og sikrer, at
1
12.2
Klosterstraße 4
tra
rs
Konkurrence fremelsker ideer
11.7
15.5
1
ste
Erfurt:
Belysning af gader
Rietberg: Belysning af den historiske
bykerne
Görlitz:
Belysning af gader
Norden:
Belysning af gangstier i ferieområde
Königsfeld:Belysning af bygninger og
gader
Wuppertal: Belysning af gader
Trier:
Belysning af den historiske
byport Porta Nigra
München: Belysning i museet Lenbachhaus
Paderborn:Belysning af gader
Freiburg: Belysning af den historiske
bykerne
2
1
L
4.11
PHILIPS Koffer²
Ob. 27
6.10
6.06
1.20
1.18
2
1
Nebenstraßen
15.4
Baum am Kloster
2
1
3
2
PHILIPS CitySpirit
6.05
1.19
1.17
2
1
2
1
Ob. 28
Emsstraße
Klo
Ti vinderkommuner med LED
4.12
6.04
2
1
4.10
2
1
ße
1.18
1.16
11.6
8.05
Klostertor
Wallring - Rundweg
Baum an Heimathaus Ob. 23
15.3
tra
2
1
2
1
Da LED fungerer markant anderledes end traditionelle lysteknologier, var mange deltagere
imidlertid usikre på alt fra normer over målingsmetoder til kriterier for at opfylde konkurrencebetingelserne. Men det var netop en del
af pointen, lyder det fra ministeriet:
- Vores konkurrence var et middel til at
identificere den slags problemer og skabe tilsvarende løsninger. En del af vores resultater
er i dag forslag til nye målingsmetoder, kvalitetsstandarder og finansieringskoncepter, siger projektlederen.
ss
nm
1
Em
21 12.1
11.5
2
1
Ob. 21
6.03
2
1
3
2
3
2
1
Masser af usikkerhed
1
1.14
2
8.04
Bolzenmarkt 6 (Bauamt)
Stadtkern Straßen
PHILIPS Triangel (einfach)
4.09
1
Ob. 32
15.2
11.2
3
2
1
Kunsthaus Rietberg Emsstr. 10
Geschäftsbereich
(Rathausstraße)
6.02
1.17
1.15
aße
11.4
4.08
Ob. 22
6.01
11.1
3
2
1
1
1
Hvis din vej skulle gå forbi smukke gamle byer
som Trier, Freiburg eller Rietberg, så skal du
ikke undre dig over det klare lys, når skumringen afløses af natlig belysning. I disse – og syv
andre tyske – byer bliver der for tiden installeret storstilede LED-pilotprojekter på gader og
stræder, i skoler og på museer.
- I Forskningsministeriet har vi støttet
udviklingen af LED med forskningspuljer siden
2001. Men nu var tiden moden til at få omsat
teknologien i praksis, siger projektleder Frank
Schlie-Roosen fra det tyske uddannelses- og
forskningsministerium. Han mener, at det ’er
godt for energieffektiviteten, for miljøet, for
lyskvaliteten – og for den lystekniske industri’.
1
1
11.3
2
1
For at teste forskningsresultater i større målestok og kickstarte et decideret marked for
LED-teknologi, udskrev Forskningsministeriet i
2009 en konkurrence under navnet ’Kommuner i nyt lys’. Selvom LED stadig var på pionerplanet som praktisk lyskilde, indsendte over
140 kommuner forslag til projekter. I et samarbejde mellem den tyske ingeniørforening (VDI)
og Darmstadt Universitet blev der i 2010 kåret
ti vindere, der hver især fik op til 15 mio. kr. til
at realisere deres pilotprojekt.
- Vi var kommet dertil, hvor vi blev nødt til
at få afprøvet LED-teknikken i den hårde og
beskidte brug for derefter at måle og dokumentere resultaterne ud fra strenge og neutrale kriterier, fortæller Frank Schlie-Roosen.
1.12
1
3
2
8.02
2
1
Heimathaus Klosterstraße 3
Planung
15.1
L
4.07
Ob. 19
Ob. 01
LED-Umstellungskonzept
1.11
1.13
Rathausstraße
1
Ev. Kirche Müntestr. 15
Lichtkonzept Historischer Stadtkern
1.09
L
len
1
Rathaus
1.07
4.04
4.05
Ob. 08
BMBF-Wettbewerb 2009 „Kommunen in neuem Licht“
1.06
1
1
Rathausstraße 19
1.01
1.04
PHILIPS Triangel (zweifach)
3
1
Ob. 06
1.10
4.02
4.03
Rathausstraße 17
1.08
3
2
16.1
Ob. 15
1
Ob. 31
Emsstraße 2
Am Ehrenmal
3
2
4.01
Ob. 31
16.2
enstr
n Af Mathias Irminger Sonne, journalist
1
1
1
Emsstraße 7
1.05
2
1
3
2
Ob. 33
1.02
1.03
B
Poch
Med 150 mio. kr. til kommunal kappestrid har den tyske regering sparket gang i brugen af lysdioder (LED) som belysningskilde på offentlige
steder. Initiativet har givet LED-branchen en nødvendig fødselshjælp.
1
B
B
M
üh
Konkurrence
giver tyske
kommuner nyt lys
Ehrenmal + Mauer
1.46
1.39
2
M 1 : 750
30.12.2009
Stadt Rietberg RWE Rheinland Westfalen Netz AG
Philips GmbH Bereich Lighting Planungsgruppe MWM
BYPLAN. Rietberg belyser sin historiske bykerne.
projekterne forbliver praksisnære, siger Christian Flüchter.
I et af vinderprojekterne er målet at skabe
ny belysning i og omkring et stort skolekompleks. Her har det været nødvendigt at lave en
række skræddersyede tilpasninger, fortæller
Christian Flüchter.
- Mange løsninger har vist sig at være så
praktiske, at de nu gået i serieproduktion. Producenterne har altså også stor nytte af projekterne på udviklingsplan – udenfor laboratoriet,
siger han.
I denne ånd lægger mange af de involverede partnerfirmaer, som kommunerne selv
vælger, finansielle midler oveni puljepengene:
- Især større partnervirksomheder investerer af egen lomme for at skabe endnu
større løsninger og se, om de fungerer i praksis. Deres indskud er så at sige billige lærepenge, lyder det fra Flüchter fra DVI.
Ifølge Frank Schlie-Roosen har de kommunale projekter samtidig styrket netværkene
og kompetencerne lokalt:
- Vi ser, at ’græsrodspionererne’ ude i
kommunerne er styrket. Med projektet her har
ildsjælene pludselig haft mulighed for at blive
hørt i deres miljø – i forsyningen, i teknikforvaltningen eller i byrådet.
Også tabere er vindere
’Kommuner i nyt lys’ var i sin ånd måske nok
en konkurrence, men det har vist sig, at også
taberne er vindere. I de godt 130 deltagende
kommuner, der ikke endte blandt de ti støttede
projekter, er der i dag langt flere industripartnere og initiativer fra kommunerne selv, mener
Christian Flüchter:
- Kommunerne er mere interesserede, og
producenterne er mere offensive i omstillingen
til nye lyskilder. Samtidig har konkurrencen været et godt udstillingsvindue overfor offentligheden i de enkelte kommuner og overfor pressen.
Fremtiden tegner positivt for en mere effektiv belysning, mener Frank Schlie-Roosen:
- Der er permanent stigende efterspørgsel efter at besøge og se de ti vinderprojekter.
Flere firmaer beretter også om stigende efterspørgsel, også fra udlandet, oplyser han. n
Læs mere om
’Kommunen in neuem Licht’ på
www.emk.tu-darmstadt.de/lt/evalkomm/
6
Tema: Belysning
Sollys og LED
sørger for
gadebelysning
NORDISK INSPIRATION. Gadelygter, sti-belysning og nedgravede spots skal især skabe sikker-
Energiselskabet Verdo har startet et forsøg, der
skal bane vej for nettilsluttet gadelyssystemer
drevet af solenergi. Gevinsten er vedvarende
energi som en del af bymiljøet og en indtægtskilde, der opvejer udgifterne til elektricitet. Ideen er at forsyne lysmaster med solceller, så
gadelamper kan producere strøm. Samtidig
forsynes armaturerne med energieffektive LEDlyskilder (86 Watt), der bruger mindre energi.
Verdo er netop blevet færdig med at opstille fire solcellemaster - to ved Randers Regnskov og to ved Ebeltoft Skudehavn. ’Vi igangsatte projektet, fordi vi synes kombinationen af
design og udvikling af mange forskellige teknologier - altså både master, solceller og LED var
meget interessant. Vi har en ambition om at
være i front inden for miljø, klima og udendørs
belysning, så at gå foran med et forsøgsprojekt
var oplagt’, forklarer Nils
Ole Schiønning, overmontør hos Verdo. Scotia ApS
har sponsoreret solcellemasterne og fundamenterne. Verdo har stået for
projektering, opsætning,
tilslutning og drift.
- En solcellemast
producerer ca. 385 kWh
strøm om året, hvilket
svarer til at lade en 100 W
pære brænde i 10,5 time
om dagen hele året rundt. Samme lysmast
med LED forbruger kun årligt omkring 345
kWh. Der giver således en gevinst på 112 procent, når regnestykket samlet set gøres op,
forklarer Nils Ole Schiønning. n
hed og tryghed for borgerne, når de færdes ude
efter mørkets frembrud. Derudover kan udendørsbelysningen skabe liv og stemning, når lyset er tilpasset omgivelserne og spiller sammen med mennesker, landskaber og arkitektur. ’Tilpasning er
nøglen til ideel belysning. Det vil sige, at eksempelvis lysniveau og design skal passe til det miljø, som
belysningen indgår i. Det sikrer, at lyset får den
rette funktion og samtidig fuldender den æstetiske
oplevelse af lyset’, lyder det i en pressemeddelelse
fra Lars Thomas Hansen, Field Marketing Manager,
Pr-foto: Verdo
fra belysningsleverandøren Thorn. Firmaet har
sammen med efterårets produktprogram lanceret
et nordisk inspirationskatalog med gode eksempler
på løsninger til udendørsbelysning. Kataloget kan
Læs mere på www.verdo.dk og
www.scotialight.com
bestilles på tlf. 76 96 36 00. Læs mere på www.thornlighting.dk
Når lygterne tændes…
… så sker det mere effektivt end tidligere. Lyngby-Taarbæk Kommune får det nyeste indenfor
LED-belysning til gade og vej. Projektet er et samarbejde med DONG Energy og Philips.
I løbet af de næste tre år bliver de elektriske
luftledninger i Lyngby-Taarbæk Kommune erstattet med kabler i jorden – og samtidig skiftes 2.500 gadelygter til nye med lysdioder
(LED).
Parterne i projektet har fået ca. 4 mio. kr.
fra EU til tre projekter i forbindelsen med nyt
lys i kommunen.
nCa. 50 lygter på en sti bliver udskiftet til
LED med bevægelsesmelder.
n I en stor del af kommunen bliver armaturer
ved fodgængerovergange udskiftet med
LED med den finesse, at hele armaturet kan
skifte farve.
n Og så skal der findes nye løsninger til styring og overvågning af det nye lys.
- Vi er meget glade for samarbejdet med
Lyngby-Taarbæk Kommune, og alle parter vil
få udbytte af resultaterne. Belysningen i Lyngby-Taarbæk Kommune bliver mere effektiv, lyset bliver reguleret efter forholdene, og sikkerheden for fodgængere forbedres. De erfaringer, som Philips og DONG Energy får, skal
være med til at påvirke fremtiden for vejbelysning med LED og styring, siger Lars Clausen,
koncerndirektør i DONG Energy.
Kommunen forventer en halvering af elforbruget til vejbelysning i de områder, der får
nyt lys. Hele projektet forventes afsluttet i
2014. n
SÅDAN SER DE NYE LAMPER UD. Til boligveje
er valgt en fem meter rundkonisk mast med Kalundborg-arm og Københavner-armatur med 16
Watt LED.
FØRSTE SPADESTIK TIL BILLIGERE LYS. Lars
Læs mere på www.ltk.dk/LEDbelysning,
www.philips.dk og www.dongenergy.dk/
Pages/portalforside.aspx
17
Clausen (tv.) fra DONG Energy og Søren P. Rasmussen, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, indleder kabelarbejdet, hvor der samtidig bliver skiftet 2.500 lygter til LED.
NOTER
Nu er det sort eller hvidt
> Tips til forbrugere
l Lysdioder (LED) er fremtidens lyskilde i såvel private hjem som
virksomheder – men man skal se sig for, inden man køber.
l LED-belysning tjener sig hjem på få år og er derfor – på trods af
den højere anskaffelsespris – en sund investering.
l LED af god kvalitet har mindre elforbrug, længere levetid og farvegengivelse som ved dagslys.
l Farvegengivelsen måles i RA. Jo højere RA-værdi, jo bedre kvalitet. Tallet bør være over 90 og helst tæt på 100.
l LED-belysning findes med flere styrker (W) og med fatninger, der
modsvarer øvrige lyskilder. Se mere på www.lumiereshop.dk.
l Det er endnu ret nyt at bruge lysdioder til belysning. Standarder
for LED er på vej. Læs mere på www.goenergi.dk
Foto: Randers Tegl
MOTION MED GRØN SAMVITTIGHED. 403.000 kWh.
Så meget sparer kæden fitness dk på årsplan ved at
2 af markedets
udskifte 4.000 halogenspots med LED-lyskilder. På
samme måde kan også private og andre virksomheder
reducere elforbruget til en femtedel. ’I fitness dk er vi
meget opmærksomme på miljøet og arbejder systema-
stærkeste bevægelsessensorer
tisk med at minimere miljøbelastningen. Vi udskifter
fås nu i farven antracit
spots i vores afdelinger over hele landet, og kommende
centre vil være CO2-optimerede på belysning’, fortæller
teknisk chef Boaz Kopenhagen, som har indledt et samarbejde med belysningsleverandøren Lumiere, der har
Nu kan du både lave lækkert udendørslys, der skaber god komfort, giver
rådet fitness dk til at udskifte deres 35 Watt halo-
maksimal tryghed og sparer energi – og samtidigt tage mest muligt hensyn til
genspots til 7 Watt LED-lyskilder fra Philips. Direktør
bygningens samlede design og udtryk.
Henrik Grundholm fra Lumiere vurderer i en pressemeddelelse, at det reducerer elforbruget med 80 pro-
To af markedets bedste sensorer kommer nu i den klassiske og stilrene farve
cent samtidig med, at de nye LED-lyskilder har høj
antracit, der er specielt velegnet til de mange nye, moderne funkisvillaer, der
kvalitet og lang levetid. – Foto: Pr-foto.
bygges i mørke og sorte materialer.
Kraftfuld, langtidsholdbar og elegant
Servodan Minilux bevægelsessensor 41-231 og 41-232 er uden sammenligning
ALTERNATIV TIL GLØDEPÆRER. Det er ikke længere muligt at
købe 60 Watts glødepærer i EU, så kunderne må se sig om
efter alternativer. Et af dem er en 12 Watt LED fra Prolys.dk
markedets stærkeste sensorer. Med det bomstærke 10 A relæ klarer de stort
set alle belastninger og lyskilder – naturligvis også LED. Begge sensorer er uhyre
(se foto). Pæren passer til alle E27-sokler og har samme stør-
enkle og hurtige at montere og samtidigt kan de skræddersyes til det konkrete
relse som en almindelig 60 Watt glødepære. I samarbejde
detekteringsområde. Og så har sensorerne ingen “døde vinkler” – man kan
med Rockfon (Rockwool), Wikinge Gulve, Flügger og Living in
Harmony laver Prolys.dk nu i øvrigt et 500 kvadratmeter stort
således ikke krybe under sensorens detekteringsområde.
udstillingslokale med LED-belysning i Byggecentrum i Ballerup.
’Jeg vil sammen med mine samarbejdspartnere vise forskellige
Begge bevægelsessensorer kan naturligvis også fortsat fås i farven hvid!
indretningsscenarier med LED’, siger Mike Hjorth Andersen, indehaver af Professionel LED system Aps. (Prolys.dk). Til at starte op med
bliver der udstillet 12 LED-lyskilder men på sigt, bliver det muligt at se
30-40 af slagsen.Læs mere på www.prolys.dk.
Se andre alternativer med LED på www.goenergi.dk
> Alternativ til halogen
Der kan spares utrolig mange penge ved at skifte gamle halogenspot ud med LED-spot,
lyder det i en pressemeddelelse fra Frostlight. Firmaet oplyser, at den mest anvendte halogenspot i hjemmene er på 35 W og med to kraftige ben, som trykkes ind i fatningen og
drejes fast. De kan nu erstattes med LED-spot på 5,5 W. Læs mere på www.frostlight.com
Minilux bevægelsessensor,
antracit
180º, 230 V AC, IP54
Minilux bevægelsessensor,
antracit
180º, 230 V AC, IP54
Type nr. 41-231/AN
Type nr. 41-232/AN
EL nr. 34 24 100 305
EL nr. 34 24 100 127
> LED viser robotten vej
Panasonic har udviklet HOSPI - en servicerobot til hospitaler. Den kan aflevere medicin fra et
automatisk blandingsanlæg. To eksemplarer af HOSPI transporterer medicin rundt på gangene
i et pilotprojekt på Matsuhita Memorial Hospital i Japan. De er udstyret med 27 sensorer, så
de kan undgå forhindringer, og de bruger LED-lys på ruten til at navigere rundt. Hver LEDlampe har et unikt mønster, som mennesket ikke kan se, men som robotten kan opfange.
Samtidig sparer man strøm ved at erstatte lysstofrør med LED-lamperne. Robotterne finder
selv den mest direkte vej fra A til B på hospitalet – ja de kan også selv tage elevatoren mellem
etagerne. Der går nok et stykke tid, inden den slags robotter kører rundt på gangene på danske hospitaler. Selv om teknologien er tæt på at være klar. Se robotten http://www.youtube.
com/watch?v=g63WUCUuCD0 og læs mere på http://industrial.panasonic.com/
Stenager 5 . 6400 Sønderborg . Tel. 7442 4726 . [email protected] . www.servodan.dk
Servodan er ZEROcompany
Vi har siden 2008 været ZEROcompany og således bidraget aktivt til at fremme energieffektive løsninger i tæt samarbejde med ProjectZERO. Stort set alle vores mange produkter skaber optimal lyskomfort og sparer masser af el for brugerne. Efter mere end 50 års virke har vi således hjulpet brugerne
af vores produkter med at spare over 1.000.000 ton CO2. Vores mission er, at dette tal bliver meget
større. Til gavn for brugerne og for os – men ikke mindst til gavn for vores klode.
Tema: Belysning
8
Lysdioderne erobrer verden
Inden for de næste ti år vil lysdioder (LED) øge sin markedsandel fra 10
til over 50 procent på globalt plan. En national handlingsplan for godt
lys kan sikre Danmark massive elbesparelser - og muligheder for innovation, vækst, jobs og eksport.
LED. Lysdioder kan sammen med brug af
dagslys og solceller gøre vores bygninger
langt mere energieffektive samtidig med, at vi
nedbringer vores klimabelastning og skaber
arbejdspladser, siger Jørn Borup Jensen.
Pres på de tre giganter
I øjeblikket sidder lysdioderne på omkring ti
procent af omsætningen på verdensmarkedet
for belysning, men ifølge en rapport fra McKensey vil den andel allerede om fem år runde
de 40 procent. I 2020 kan det dreje sig om
næsten 60 procent af multi mange milliarder
kroner.
Udviklingen bliver drevet frem af hollandske Philips, tyske Osram (Siemens) og amerikanske GE Lighting (General Electric) – stærkt
presset af producenter i Kina, Japan, Sydkorea, Taiwan og andre asiatiske lande. Priserne
er høje, men de styrtdykker i disse år, og der
kommer hele tiden nye produkter og anven-
I øjeblikket sker der en rivende teknologisk
udvikling inden for energieffektive dioder (LED)
til belysning af bygninger og boliger, gader og
stræder – for slet ikke at snakke om LED til
mobile enheder og bilindustrien.
Den udvikling har Danmark en stærk interesse i at bidrage til, mener forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi.
- Jeg håber, at den nye regering vil være
med til at understøtte en national handlingsplan for godt lys – herunder en satsning på
delsesområder. Nogle af dioderne er noget
bras, men kvalitetsprodukterne bruger kun lidt
el og har en lang levetid.
- En markedsandel for lysdioder på over
50 procent i 2020 passer meget godt med det,
jeg hører. Vi er i gang med at udfase glødepærerne og indfase LED. Det vigtige i denne omstilling er at fastholde eller udvikle lyskvaliteten, og det er ikke altid LED er den rigtige
løsning. Men det vil det være i stigende grad,
Bedre komfort
og økonomi med
lysdioder over
køkkenbordet
HTH Køkkenforum i Vejle har skiftet halogenlamperne ud med LED, der
holder ti år længere og koster mindre at have tændt. TRE-FOR er gået
med i et grønt netværk, der vil åbne detailhandlens øjne for gevinsterne,
der ligger lige for.
n Af Poul Bonke Justesen, journalist
310 halogenlamper sætter fuld spot på køkkenudstillingen hos HTH Køkkenforum i Vejle,
og en tung varme breder sig i butikken, så
ventilationsanlæggene må køre det meste af
sommerdagene.
For direktør Jesper Andreasen sender
arrangementet el-udgifterne op, så regningen
til belysning lyder på 46.000 kr. om året.
Eller rettere… sådan lød regningen indtil
for nylig. Efter HTH Køkkenforum i Vejle investerede 54.000 kr. i LED-belysning ser udgifterne noget anderledes ud. Nu skal han kun
lægge 9.000 kr. årligt, så dermed hentes investeringen hjem efter lidt over et år.
- For os er det afgørende, at vi har lys i
høj kvalitet til udstillingen, men i de her tider
med økonomisk krise, var det en høj udgift. Og
det samme gælder for mange andre butikker i
Vejle. Derfor prøvede vi noget nyt af, og vi har
ikke kun fået en billigere, men også en bedre
løsning, siger Jesper Andreasen og nævner
flere fordele ved at gå fra halogenlampens 35
Watt til diodebelysningens 7,5 Watt.
- Vi er glade for at medvirke til at belaste
miljøet mindre, og det tror jeg også har betydning for kunderne. Vi bruger også mindre
energi på ventilationsanlæggene. Endelig behøver jeg ikke at bekymre mig om at skifte
pærer de næste 10-12 år, og til den tid kan jeg
udskifte alle pærerne på én gang. De gamle
halogen-pærer holdt kun ét år, og der var hele
tiden nogle, som var gået ud og skulle skiftes,
lyder det fra Jesper Andreasen.
Lyskvaliteten er ok
Fagfolk påpeger, at LED-belysning give en
anelse anderledes farverefleksion, som man
skal være opmærksom på, hvis man fx har
spot på kødvarer. Jesper Andreasen fortæller
dog, at lyskvaliteten er fuldt på højde med
halogenlamperne.
HTH Køkkenforum lavede først den grønne omsadling, da butikken kom i kontakt med
det såkaldte Green Network Klimabutik i Vejle,
BEDRE OG BILLIGERE. HTH Køkkenforum i Vejle glæder sig over at have investeret i lysdioder (LED)
som erstatning for halogen. - Foto: HTH Køkkenforum.
der går målrettet efter at hjælpe detailhandlen
med at gennemføre de store energibesparelser, der ofte ligger til højrebenet.
Men det kan kræve en indsats og et fagligt blik på mulighederne, og derfor er energiselskabet TRE-FOR gået med i projektet sammen med Vejle Erhvervsråd, Vejle Kommune
og den lokale belysningsvirksomhed Lumiere,
der har assisteret HTH Køkkenforum. Netværket begyndte i august at besøge butikkerne i
Vejle for at energirådgive og screene for sparemuligheder.
Enorme el-besparelser
Ifølge energirådgivningsleder hos TRE-FOR,
Daniel Wojcik, har detailhandlen ’et helt vildt
potentiale’ for at finde besparelser, der kan
minimere energiforbruget og skærpe konkurrenceevnen. 24 ud af 25 butikker kan spare 25
procent af hele energiforbruget, vurderer TREFOR. Belysningen er en af de tunge udgifter.
- Det kræver en større investering at gå
over til LED, men det betaler sig ofte tilbage på
under et år. De store supermarkeder har tit styr
på mulighederne, så det er især de små - og
mellemstore virksomheder, vi kan hjælpe i
gang, siger Daniel Wojcik.
Green Network Klimabutik tilbyder et
gratis screenings-besøg, der varer to timer.
Her kommer forretningens forbrugskilder og
adfærd i forhold til belysning, varme og ventilation under lup. Herefter laves en rapport med
forbedringsmuligheder. n
Læs mere på www.greennetwork.dk og
www.trefor.dk
9
Lysets dag
Fokus er på lys og den gode stemning
på dette års udgave af Lysets Dag. Det
foregår den 16. november – med mulighed for at opleve en event, Guerrilla
Lighting, i Ørestad aftenen før. Energiselskabet SEAS-NVE er en af guldsponsorerne til Lysets Dag. Læs mere på
www.lysetsdag.dk
siger direktør Kenneth Munck fra Dansk Center for Lys, der har 600 medlemmer.
Stærkt dansk miljø
Kenneth Munck vurderer, at der er cirka 400
virksomheder, der arbejder med belysning her
i landet. Det drejer sig bl.a. om producenter af
lysstofrør, leverandører af belysningsløsninger,
rådgivere, elektrikere og danske afdelinger af
multinationale selskaber. Læg dertil engagerede brugere bl.a. i mange kommuner og virk-
somheder, og man får et levende lys-miljø.
Jørn Borup Jensen peger på, at øgede danske
kompetencer inden for lysdioder kan være
med til at skabe vækst og eksport.
- Fremover vil mere effektiv belysning
være en stærkt efterspurgt vare på globalt plan,
siger Jørn Borup Jensen, der administrerer
forsknings- og udviklingsprogrammet Elforsk.
- Når der nu er lysdioder mange steder i
Københavns Lufthavne, i Magasin og andre
steder, så skyldes det langt hen ad vejen, at
Elforsk har støttet danske iværksættere på
området. Den indsats bør styrkes. Elforsk har
begrænsede midler (ca. 25 mio. kr. om året,
red.), og det er brandærgerligt, at vi hvert år
må give afslag til mange kvalificerede projekter
inden for belysning – herunder LED og dagslys, siger Jørn Borup Jensen.
Støtte til iværksættere
En række danske virksomheder er ved at
poppe op inden for LED, men der er stadig et
godt stykke vej op eksempelvis til den amerikanske virksomhed Cree, der har skabt flere
tusinde arbejdspladser på udvikling af LED. En
national handlingsplan for godt lys bør ifølge
Jørn Borup Jensen bl.a. rumme flere penge til
støtte for iværksættere og designere, undervisning af arkitekter, ingeniører og elektrikere i
de nye teknologiske muligheder samt indtænkning af lysdiodernes sundhedsfremmende effekter på de nye supersygehuse.
- LED giver mulighed for at skabe et sundere lys i vores bygninger og boliger. Lysdioder kan altså skabe bedre livskvalitet for psykisk syge mennesker, påpeger Jørn Borup
Jensen.
Renovering af lysanlæg
lidt mere, så handler det om renovering og lysstyring, siger Kenneth Munck, der vurderer, at
det giver god mening at renovere belysningsanlæg, der er ældre end 10-15 år.
- Belysning er et at de områder, hvor der
er størst potentiale i forhold til energibesparelser, men det kræver investeringer, og det kræver viden, fastslår Kenneth Munck. n
Læs mere på www.elforsk.dk,
www.centerforlys.dk og www.cggc.duke.
edu/environment/climatesolutions/
greeneconomy_Ch1_LEDLighting.pdf
Kenneth Munck anbefaler, at en national handlingsplan for godt lys især fokuserer på renovering og modernisering af eksisterende lysanlæg. Han peger på, at landets energirådgivere har det svært, fordi udskiftning af armaturer med mere typisk har tilbagebetalingstider
på 6-8 år. Derfor ender en del projekter populært sagt blot med, at man skifter en gammel
pære med en ny og mere effektiv.
- Installering af bevægelsesmelder hører
til de lavt hængende frugter, men hvis man vil
Effektiv belysning
på operationsbordet
Sygehus sparer 100.000 kWh om
måneden: Moderne belysning er
tjent hjem på tre år – blandt andet
takket være salg af elbesparelse
til energiselskab.
n Af Poul Bonke Justesen, journalist
Da Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skulle renoveres, greb man samtidig fat i den store tegnebog for at give belysningen en overhaling, der
kunne bringe elregningen ned.
De ti millioner kroner er en god investering, for udskiftningen af mere end 8.000 lysarmaturer giver direkte gevinst på den økonomiske og grønne bundlinje. Mange af lysarmaturerne var op til 20 år gamle energislugere, så
nu sparer sygehuset månedligt 100.000 kWh,
eller hvad der svarer til forbruget i 250 parcelhuse.
Belysningslevandøren Riegens, der har
stået for opgaven, har gjort det til en af sine
nicher at skabe energieffektiv belysning til sygehuse. Ifølge salgschef René Knudsen fra
Riegens kan andre sygehuse også spare mange skattekroner ved at se på elregningen i et
mere miljøvenligt og fremsynet lys.
- Vores løsning giver en el-besparelse på
48 procent til belysningen, og sygehuset opnår
den høje gevinst ved ikke bare at se på stykpris og kvalitet, men også på energieffektivitet,
siger han.
Riegens har brugt lyskilden TL5 Eco fra
Philips, der har dobbelt så lang levetid som
FREMSYNET LYS. Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har udskiftet omkring 8.000 lysarmaturer,
der skåner skattebudgettet og miljøet. Strømudgiften til belysning er nu næsten halveret. Riegens har stået for de nye armaturer, der både giver behageligt lys til kontorlokaler og sengestuer,
så sygehuset kan udføre forskellige opgaver i lokalerne.
geniørfirmaet Brix & Kamp samt belysningsvirksomhederne Lemvigh-Müller og Louis
Poulsen Lightning. n
sygehusets tidligere løsning, og tilbagebetalingstiden for alle armaturerne er på kun tre år.
Den korte tid skyldes også, at sygehuset –
som alle andre, der laver energibesparelser –
kan sælge besparelsens værdi til energiselska-
bet SE i Esbjerg, der som landets øvrige
energiselskaber er pålagt at gennemføre reduktioner i energiforbruget.
Udover Riegens er projektet gennemført i
samarbejde med Dansk Energirådgivning, in-
Læs mere på www.riegens.com
10
Varmepumper kan gøre
apparaturhuse mere energieffektive
Varmevekslere tilsluttet en varmepumpe kan nedbringe omkostningerne
til opvarmning i større transformerstationer.
Elektriciteten sitrer lystigt i tusindvis af transformerstationer landet over, men derfor behøver
man ikke sløse med energien. Transformerstationernes apparaturhuse bliver typisk varmet op
med elradiatorer, men nu er KH nordtherm i
gang med at lancere et mere energieffektivt alternativ til de største transformerstationer.
Ifølge idémanden, overingeniør Per Bach,
der netop er gået på pension fra Frederikshavn
Elnet, kan det nye varmesystem halvere elregningerne til varme. En investering i et nyt anlæg kan altså være relativt hurtigt tjent hjem.
Løsningen er sådan set ganske simpel.
Tomgangstab og belastningstab i transformatorer udløser varme, og det opsamles via varmevekslere tilsluttet en varmepumpe.
I stedet for at sende spildvarmen ud til
gråspurvene, bliver den genvundet i varmepumpen og sendes herefter ud i lokalerne som
varm luft. Ved hjælp af luftcirkulationen kan der
holdes en konstant temperatur – til glæde for
personalets komfort og for at give bygninger
og isenkram for millioner af kroner længere
levetid. Varmepumpen kræver el, men hver kilowatttime strøm giver 3-4 gange så meget
varme.
Det første anlæg har fungeret i Frederikshavn i et lille års tid, og det fungerer ifølge
parterne bag fint. Teknologien er udviklet af
Per Bach i samarbejde med Steen Rasmussen
fra Electrading. Flere anlæg er nu på vej i drift,
og KH nordtherm har overtaget rettighederne
og står for salget.
- Varmepumpen køler på transformeren
og udnytter varmen inde i apparaturhusene.
Det giver en rigtig god økonomi, da det forlænger transformerens levetid. Samtidig sparer
man en masse el til opvarmning af apparaturhusene, opsummerer salgskonsulent Søren
Jensen fra KH nordtherm.
Markedspotentialet i Danmark er på godt
1.000 apparaturhuse. Komplette anlæg koster
ca. 120.000-150.000 kr., og nogle af husene
skal have flere anlæg. Det er altså tale om et
marked for et trecifret millionbeløb alene her i
landet – dertil kommer mulighederne for eksport af udstyr til hele det europæiske elnet. n
Læs mere på www.khnordtherm.dk
90 pct. kabler i det danske elsystem
n 90 pct. af de danske energiselskabers elledninger er i dag nedgravede kabler. I 2000
var andelen ”kun” 72 pct. På de forløbne 10 år
er der fjernet 28.000 km luftledninger. De er
erstattet med nedgravede kabler. Yderligere er
den helt overvejende del af behovet for yderligere ledninger dækket af kabler. 40.000 km er
der lagt. Bare i løbet af 2010 blev der fjernet
1.520 km luftledninger og lagt 3960 km kabler.
Kabelandelen er størst på lavspændingsniveau – 96 pct. Her er der i dag kun 4.000 km
luftledninger tilbage i landet. Der er 92.000 km
kabler. Billedet er væsentligt anderledes for de
højeste spændingsniveauer – transmissionsnettene – hvor kabelandelen kun er 20 pct. af
de i alt 6.400 km. Baggrunden er, at det endnu
er så meget dyrere at kabellægge disse spændingsniveauer i forhold til at etablere luftledninger. Det gælder særligt på 400 kV niveau.
Yderligere er der fortsat internationalt meget
begrænsede tekniske erfaringer med lange
400 kV vekselstrømskabler. Danmark ligger i
øvrigt i international sammenligning langt
fremme med erfaringsopsamling og udvikling
på dette område.
På de mellemste spændingsniveauer (fra 6 kV
til 60 kV) er der i dag små 66.000 km kabler og
godt 9.000 km luftledninger – en kabelandel
på 88 pct.
En mindre del af kablerne er til enhver
tid ikke i drift. Det drejer sig om ca. 1,5 pct.
En del skyldes renovering af kabelstrækninger, hvor det er nødvendigt at forsegle kabelstykker. I andre tilfælde er gamle kabler af
økonomiske grunde ikke taget op ved udskiftning. Det gælder dog kun, når det er
fuldstændigt sikret, at de ikke vil påvirke jordog vandmiljøet.
Udbygningen af det danske elledningssystem sker i dag inden for rammerne af en
række politiske aftaler, senest fra 2008. Det
samme gælder kabellægning af eksisterende
luftledninger af hensyn til miljø og leveringssikkerhed. Hovedpunkterne er følgende:
På kort sigt vil tre anlæg af 400 kV ledninger (”overordnet transmission”) kunne ske
som luftledninger af hensyn til økonomien. Der
er indledt en omlægning af 400 kV nettet, så
de værste konsekvenser for det visuelle miljø
fjernes. På længere sigt er visionen, at også
400-132 kV:
Hele
landet
Luftledninger
i km
Kabler i km
60-30 kV:
heraf
søkabler
ikke i
drift
Hele
landet
400 kV nettet kabellægges – afhængigt af bl.a.
omkostningsudviklingen.
132/150 kV nettet (”regional transmission”) og ledninger på lavere spændingsniveauer kabellægges over en årrække
Planlægningen og en stor del af udbygningen af elledningssystemet på transmissionsniveau foretages af det statslige transmissionsselskab (og systemansvarlige) Energinet.
dk. De har bl.a. udarbejdet planer for ”forskønnelsen” af 400 kV nettet og – sammen med de
regionale transmissionsselskaber – for kabellægningen af 132/150 kV nettet. Energinet.dk
redegør årligt for gennemførte projekter og
planer i publikationerne ”Systemplan” og ”Anlægsrapport”, der offentliggøres på deres
hjemmeside. Arbejdet med planlægningen
foregår i stigende grad koordineret ikke blot på
nordisk men på europæisk niveau gennem
samarbejdsorganet ENTSO-E.
Samtidig er netudbygningen i stigende
grad dikteret af de overordnede energi- og
klima-politiske målsætninger, der bl.a. indebærer en stærkt stigende andel vindmøller og
andre elproducerende anlæg baseret på ved-
20-6 kV:
heraf
søkabler
ikke i
drift
Hele
landet
0,4 kV:
heraf
søkabler
ikke i
drift
Hele
landet
varende energi. Der skal lægges nye søkabler
til de nye store off shore vindmølleparker og
mellem landene i både Nordsø-regionen og
Østersø-regionen. Det indenlandske elnet skal
tilpasses denne udvikling og udviklingen af
såkaldt ”smart grid” teknologi, hvor både lokale elproduktionsanlæg og elforbruget skal
kunne spille sammen med ændringer i vinden
og dermed i vindmøllernes produktion.
Tallene for længden af kabler og luftledninger i Danmark er udarbejdet af Dansk
Energi baseret på indberetninger fra energiselskaber med elnet og fra Energinet.dk. De er
offentliggjort på Dansk Energis hjemmeside
under ”Energi i tal”. De viste oplysninger er
relativt detaljerede for årene siden 2000. Summariske tal – med opdelinger på kabler og
luftledninger – er vist siden 1975. Den gang var
over 80 pct. af elledningerne luftledninger! n
I alt
heraf
ikke i
drift
Hele
landet
2000
5.347
6.145
15.248
19.415
46.155
2009
5.156
5.827
3.884
4.860
19.727
2010
5.157
5.777
3.311
3.961
18.206
heraf
søkabler
ikke i
drift
2000
778
165
…
2.256
151
…
43.784
144
…
72.670
…
119.488
460
…
2009
1.151
254
…
3.050
114
…
59.323
190
…
91.558
…
155.082
558
…
2010
1.274
308
…
3.067
115
251
62.567
194
1.414
92.132
699
159.040
617
2.364
11
Kobbertyve stjæler for tusindvis
af kroner og ødelægger for millioner
Energiselskaber bliver ofre for organiserede tyverier – misdæderne
er svære at fange trods skærpede
sikkerhedsforanstaltninger.
Ødelagte kabler ved anlægsarbejder. Indbrud
på lagre med kobberledninger.
Tyveknægte skyr ingen midler for en relativ lille gevinst på kobber, og de ødelægger tit
for mange flere penge, end det udbytte, de får
ved tyverierne. Hos energiselskabet SE er
Roar Hansen, afdelingsleder for enterprise,
godt og grundig træt af kobber-tyve:
- Det er en pestilens og demotiverende
for vores folk, der har udført et godt stykke
arbejde. Tyvene ødelægger for mere end værdien af det kobber, de stjæler. Når de stjæler
for 30 kroner kobber, ødelægger de for mellem
200 og 300 kroner. Der er gjort alt for at sikre
den eftertragtede kobber mod tyvene, men de
lader hånt om aflåste containere og overvågningskameraer, siger Roar Hansen.
- Det er veltilrettelagt. De bærer hættetrøjer, så de ikke kan blive genkendt på overvågningsbillederne. De braser gennem aflåste
porte med varebiler, og vi har også oplevet, at
de skaffer sig adgang gennem en mur med en
gravemaskine. Ja, vi har set eksempler på,
hvor de har klippet i kabler, hvor der var spænding på, og så har de taget flugten, når det
begynder at sprutte, fortæller han.
Energiselskabet har ikke lavet beregninger på, hvor meget tyverierne har kostet, men
han siger, at det nok er tyverier af kobber i
100.000 kroners-klassen, mens ødelæggelserne i forbindelse med tyverierne løber op i
millioner af kroner.
Standardbrev fra politiet
- Vi anmelder det til politiet, men der sker ikke
andet, end at vi får et standardbrev, hvor der
står, at de har optaget en rapport. På et tidspunkt blev vi kontaktet af det litauiske politi,
der havde fundet to kabeltromler med vores
navn på derovre, som vi kunne hente, og tysk
politi sendte os billeder af kobber på en trailer,
de havde snuppet, men det var ikke vores, siger Roar Hansen.
Tyverierne gør, at det skal gå stærkt, når
der skal monteres nyt.
- Det skal ske samme dag, ellers risikerer
vi, at kablerne er væk næste dag, siger han.
Vestjyske Net har også haft problemer
med kobber-tyve og har nu lavet ét samlet lager. Anlægsingeniør Mogens Pedersen er ret
irriteret over de langfingrede kobber-tyve:
- Grunden til, at vi flyttede det, var et tyveri af 1.200 kilo kobber, hvor de havde lavet
hul i en væg for at komme ind til kobberet. På
lageret i Esbjerg har vi nu hyret et vagtselskab
til at patruljere ved vores lager, men det forhin-
ill. Kristof Bien
drer ikke tyvene i at forsøge sig. Vi har gentagne gange kunne konstatere, at der er klippet hul i hegnet, men vi har ikke kunne se, om
der er forsvundet noget, siger han.
Fersk gerning
I vinter blev tre tyve snuppet på fersk gerning.
Det var nogle naboer, der havde set nogle luske rundt ved lageret, og politiet fangede tyvene.
- Der kører en retssag, men vi har vurderet, at værdien af det kobber, de stjal, ikke er
stor nok til at anlægge en erstatningssag. Sikkerhedsforanstaltningerne koster jo også, men
det har vi holdt op imod det der bliver ødelagt,
når tyvene er på spil, siger Mogens Pedersen.
Han ved ikke, hvad der skal til for at
stoppe tyvene, men som han siger:
- Der må jo være nogen, der aftager kobberet, så måske skulle man kigge på det, siger
Mogens Pedersen.
Videoovervågning
fortæller Niels Henrik Rasmussen, der er ansvarlig for logistik og lager:
- Vi har i lang tid haft videoovervågning
ved vores lager, og det har resulteret i, at tyve
er blevet snuppet i færd med at stjæle fra lageret, men det har ikke sat en stopper for tyverierne. Nu sikrer vi yderligere med pigtråd på
toppen af hegnet, og der bliver sat følere i
hegnet, der udløser en alarm, hvis der bliver
rykket kraftigt i hegnet, eller hvis der bliver
klippet i det, siger han.
Alt råt uisoleret kobber bliver opbevaret under
dobbelt lås, og så har man overvejet at forsøge sig med at sætte GPS-sendere på kabeltromlerne hos Energi Fyn. n
Læs mere på www.se.dk,
www.vestjyskenet.dk og
www.energifyn.dk
VidenCenter
Energi.
Projektering og vedligeholdelse
Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter,
køb og salg af virksomhed, IT,
forretningsudvikling m.m.
Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og
vedligeholdelse af anlæg fra 6 – 400 kV.
Kontakt
Hans H. Pontoppidan 36 10 34 81
Johnny Krogh 76 34 86 05
Mogens Henriksen 36 10 22 58
Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet
til specialopgaver og rådgivning.
Energi Fyn har det sidste års tid fået stjålet for
250.000 kr. varer fra sit lager, og tyve har tilranet sig 1.550 meter kabler fra installationer.
Det fører nu til en yderligere sikring af lageret,
www.deloitte.dk
Medlem af
Deloitte Touche Tohmatsu
Vestjyske Net Service A/S · Ydunsvej 35
7400 Herning · Tlf.: 97 12 16 22
12
Nedpumpet CO2
fra kraftværker kan
tvinge mere olie ud
af Nordsøen
Mærsk Olie & Gas starter test i foråret 2012. Succes kan åbne for CO2lagring fra europæiske kraftværker og industrier.
n Af Jesper With, journalist
Foto: Mærsk Olie & Gas
Stigende
NUTID
co2 -mængde i atmosfæren
Drivhuseffekt
Naturgas
Stop for
CO2-lagring på landjorden kan formentlig
skrinlægges, hvis Mærsk Olie & Gas realiserer
planer om mere effektiv indvinding af Nordsøolie ved hjælp af CO2-injicering og efterfølgende lagring af CO2.
EU’s CCS-direktiv (Carbon Capture &
Storage) er i sommer blevet implementeret i
dansk lovgivning, og EU giver støtte til demonstrationsprojekter. Med den udvikling ser
Mærsk Olie & Gas efterhånden et forretningsmæssigt perspektiv i at fremme olieproduktionen med CO2 og planlægger en første injektionstest i foråret 2012.
- Vi ved, at CO2 har en evne til - når den
går i forbindelse med olie i undergrunden - at
mobilisere olie i større omfang, end det kan
lade sig gøre med vand, som vi bruger i dag.
Derfor forventer vi at kunne øge olieproduktionen med CO2-injicering. Samtidig er det med
til at løse udfordringen med at finde egnede
CO2-lagerfaciliteter i undergrunden, siger Lars
co2 til atmosfæren
Lagring som i mio. af år
Lars Hende ser CCS (CO2-fangst og lagring)
gå fint i spænd med CO2-injicering og olieproduktion i Nordsø-felterne. Teknologien er velkendt, da den har været brugt i USA de seneste 30-40 år, men bl.a. fordi erfaringerne fra
USA stammer fra onshore produktion, er
Mærsk Olie & Gas nødt til at gennemføre en
række mindre forsøgsprojekter for præcist at
kunne fastlægge, hvordan undergrunden i
Nordsøen, som Mærsk Olie & Gas allerede
kender indgående, vil reagere, når CO2 injiceres og går i forbindelse med olie.
- Når vi ikke længere kan bibeholde en
økonomisk olieproduktion med CO2, lukker vi
processen, og den injicerede CO2 forbliver
lagret i samme undergrund, som i millioner af
år har opbevaret den olie og gas, vi producerer. Der vil helt forståeligt lovgivningsmæssigt
blive stillet ganske omfattende krav til håndte-
Mindsket
Opbremset drivhuseffekt
FREMTID
Hende, der er kommerciel og strategisk direktør i Mærsk Olie & Gas.
co2 -mængde i atmosfæren
Drivhuse
ffekten bekæmpes
Vi sender CO 2
ud i atmosfæren
Vindenergi
Naturgas
Solenergi
OLIE
Bølgeenergi
Hybrid/elbiler
Kul
Kul
Vi pumper CO2 fra kul- og gaskraft tilbage til undergrunden
og skåner atmosfæren
Biobrændsler
&
Vi pumper CO 2 fra biomassse ned
i undergrunden og plukker hermed
CO2 ud af atmosfærren
Fuelcellbiler
Illustration: Kristof Bien
13
Rotterdam-inititiavet
Mærsk Olie & Gas deltager i Rotterdam Climate Initiative, der er sat i søen for at fremme
debatten om CO2-reduktioner. Her peges der på CCS-teknologien som en af mulighederne til at nedbringe verdens CO2-udledninger. Undersøgelser på blandt andet DTU har vist,
at man under perfekte forhold i laboratoriet kan øge indvindingsgraden fra 30 procent til
45 procent. Det sker blandt andet, fordi CO2 under tryk og ændret temperatur 2.000 meter
nede i undergrunden forandrer oliens viskositet (sejhed), så den bliver mere flydende og
lettere kan passere gennem kalkens små porer og hen til brøndene. På vej op vil CO2 og
olie adskilles igen på grund af trykforskellene, så olien let kan trækkes ud og CO2’en igen
kan pumpes ned. Mærsk Olie & Gas styrer efter at opstarte et demonstrationsprojekt i foråret 2012 og den første kommercielle CO2-injicering i 2015.
Læs mere på www.rotterdamclimateinitiative.nl og få overblik over europæiske initiativer
på www.zeroemissionsplatform.eu
ring af lagringen. Vi forventer, at vi i en lang
årrække vil være forpligtet til at overvåge CO2lagrene, inden den danske stat på sigt overtager ansvaret, siger Lars Hende.
Flydende CO2 fra Holland
Mærsk Olie & Gas er gennem sit engagement
i Rotterdam Havn i Holland i dialog med et
kraftværk og en sværindustriel virksomhed,
der tilsammen vil være i stand til at levere op
til 1,6 mio. tons CO2 om året til injicering i
Nordsøen. Et samlet projekt vil indledningsvis
køre i et 10-årigt forløb. CO2-fangst og lagring
fra industrivirksomheden forventes at give 0,5
mio. tons CO2 årligt og støttes økonomisk af
den hollandske stat, ligesom projektet forventer betydelig støtte fra EU’s særlige puljer til
CCS. Kraftværket forventes at kunne levere
ca. 1,1 mio. tons CO2 årligt og har allerede
opnået betydelig støtte fra EU og den hollandske stat.
- Vi bruger som udgangspunkt en model,
der betyder, at vi modtager den indfangne CO2
vederlagsfrit offshore. Det er efter planen CO2udledernes opgave at foretage CO2-fangst,
onshore transport i rørledninger, midlertidig
lagring på land og at stå for transporten i specialbyggede CO2-tankskibe, der skal sejle CO2
i flydende form ud til vores felter i Nordsøen.
Her overtager vi så ansvaret for lagringen, siger Lars Hende.
Fra tankskibene skal CO2’en efter planen
pumpes ind i de involverede oliebrønde via et
bøjesystem. Der skal desuden foretages betydelige ombygninger i oliefaciliteterne, før CO2
reelt kan bruges i produktionen.
Lille marked endnu
Trods det faktum at verden slås for at nedbringe CO2-udledningerne, er der ikke meget
CO2 at få fat i endnu. CCS-teknologien findes,
men den er stadig på forsøgsstadiet.
- Vi forventer, at CO2 bliver tilgængeligt
fra mange andre kilder, end dem vi fokuserer
på i dag. Men foreløbig sætter vi kun projekter
i gang i forhold til den mængde CO2, vi kan få
fat i. Hvis vi får den produktionsmæssige effekt
af CO2, som vi forventer, er der et betydeligt
potentiale for olieproduktion og dermed lagring af meget store mængder CO2 i felterne,
siger Lars Hende.
Han peger på, at Mærsk Olie & Gas på
kort sigt hjælper store CO2-udledere med at
reducere omkostningerne til CCS, fordi omkostningerne til lagring reduceres.
- Det giver omvendt produktionsfordele
for os og dermed giver det mening for alle
parter, siger Lars Hende. n
Læs mere på www.maerskoil.com
Biomasse-CCS kan gøre
Danmark mere end CO2-neutral
n - Vi støtter CCS og CO2-injicering i Nordsøen, fordi det både kan nedsætte CO2-udledningen ved el- og varmeproduktion og sørge for, vi
kan hente mere olie ud af Nordsø-felterne. Det
gavner dansk økonomi, og det gavner statskassen, som i dag får 24 mia. kr. ind i samlede
Nordsø-afgifter, siger chefkonsulent Jesper
Koch fra Dansk Energi, der ikke ser CO2-injicering i Nordsøen og CCS-teknologi som en
modsætning til et fossilfrit Danmark i 2050.
Aktuelt er der imidlertid ikke den store
interesse for CCS hos energiselskaber i Danmark, og derfor står det ikke højt på dagsordenen i energipolitiske diskussioner. På europæisk plan arbejdes der meget med CCS-projek-
ter, og EU’s CCS-direktiv og støttemidler har
sat skub i en del.
- Jeg ser CCS som en mulighed på lidt
længere sigt for danske energiselskaber, men
først og fremmest i forbindelse med biomassefyrede kraftvarmeværker. Bliver røgen opsamlet og lagret fra de effektive kraftvarmeværker,
kan vi faktisk nå ned under nul i CO2-udledning i 2050, vurderer Jesper Koch og påpeger,
at biomasse-CCS er et middel til at trække
CO2 ud af atmosfæren, da planter optager
CO2, mens de vokser. n
Læs mere på www.danskenergi.dk
Mere bio-ethanol
med ny teknologi
Speciel gærstamme kan omsætte
flere sukkerarter til ethanol.
n Af Niels Christian Nielsen, journalist
Biomasse som halm og affaldsprodukter fra
industri og skovbrug kan udnyttes til produktion
af 2. generations bioethanol med op til 40 procent større udbytte end de nuværende processer. Det er resultatet af forskning i Terranol, som
har fem ansatte og laboratorium i Biocentrum
på DTU. Firmaet har siden 2007 udviklet en
gærstamme, der kan omsætte flere forskellige
sukkerarter til ethanol end naturligt gær.
- Industrigæren er genmodificeret ved
anvendelse af afprøvede metoder og derudover forbedret ved brug af Terranols beskyttede teknologier, som bevirker, at gæren kan
omsætte flere sukkerarter end naturlig gær.
Derved kan man få 25-40 procent mere ethanol ud af det grønne affald, forklarer adm. direktør Birgitte Rønnow fra Terranol.
- Vi er nu så langt, at vi har kontakt til 5-7
store ethanolproducenter med det formål at få
gæren ud at arbejde i bioethanol-industrien, og
de første af flere mulige kommercielle anlæg er
forhåbentlig klar om to til tre år, siger hun.
Terranols tre stiftere - Birgitte Rønnow, Ole
Sibbesen og Thomas Hvid Andersen - har alle
en fortid i Danisco. Birgitte Rønnow understreger, at Terranol går efter kapitalstærke samarbejdspartnere, investeringsfonde eller virksomheder, som magter at etablere et fabriksanlæg,
der løber op i mange hundrede millioner kr.
Birgitte Rønnow satser på, at mange lande
arbejder med politiske mål om tilsætning af 1030 procent bioethanol til benzin. I USA er der
stigende interesse for biobrændstof til transportsektoren, ligesom der i EU nu er opstillet mål om
stadig mere vedvarende energi til transport.
Nu skal Terranol løfte sin teknologi fra
laboratorie- til industriproduktion:
OFFENTLIG-PRIVAT FINANSIERING. Startkapital fra innovationsmiljøet Syddansk Teknologisk
Innovation, og 1,5 mio. euro fra EUDP har med
finansieret Terranols udvikling. Fremtiden bobler i
denne fermentor, som anvendes til afprøvning af
gæren. – Foto: Terranol.
- Der kan være tekniske udfordringer forbundet med at overføre processen til større skala,
så også derfor er samarbejde mellem aktører
indenfor de forskellige procestrin, og en helhedsvurdering af alle trin i processen meget
vigtig, siger Terranol-direktøren.
Terranols gærstamme er bl.a. testet med
godt resultat på halm, som anvendes af den
danske samarbejdspartner Inbicon, der driver
et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Inbicon
er en af DONG Energys satsninger på bioenergi. REnescience og Pyroneer er to andre
(omtalt i NB DE nr. 9/2011). n
Læs mere på www.terranol.dk og
www.inbicon.com
Innovation betaler sig
n Trods finanskrise og kapitaltørke er der
skabt flere nye innovative virksomheder i
2010 end tidligere, og færre gik konkurs. Friske tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at tilførslen af risikovillig kapital via
en række innovationsmiljøer har båret frugt.
Miljøerne kan investere op til 3,5 mio. kr. i en
ny virksomhed som lån eller kapitaltilskud.
Det kan senere følges op med en ny investering på op til 2,5 mio. kr. Alle investeringer
med offentlige penge skal suppleres med
private midler.
De seks godkendte innovationsmiljøer er:
n CAT innovation
n DTU-Symbion Innovation
n InnovationMidtVest
n NOVI Innovation
n Syddansk Teknologisk Innovation
n Østjysk Innovation
Innovationsmiljøerne var i 2010 med til at
sætte 69 nye virksomheder i søen – væsentligt
over gennemsnittet på ca. 50 de seneste fire
år. Samtidig er kun halvt så mange virksomheder lukket som året før. Opgørelsen viser også,
at de støttede virksomheder i 2010 tiltrak 467
mio. kr. i private investeringer.
- Finanskrisen har været hård kost for nye
innovative virksomheder. Derfor har Folketinget afsat ekstra midler til innovationsmiljøernes investeringer af risikovillig kapital. I alt er
den årlige ramme øget med 50 procent til cirka
200 mio. kr. årligt i 2010-2012. Det har givet
plads til både at investere i flere nye virksomheder og til at konsolidere de investeringer, der
er gjort i de seneste år, siger Lars MikkelgaardJensen, formand for Rådet for Teknologi og
Innovation, i en pressemeddelelse. n
Læs mere på www.fi.dk
14
Lejemål skal
være grønne
Virksomheder går efter en grøn profil, lavere varmeregning og bedre indeklima, når de lejer erhvervslokaler, viser ny undersøgelse. Den tendens mærkes hos NCC Property Development.
n Af Lone Schrøder Jeppesen, journalist
Hovedparten af lejerne af erhvervslokaler vil
have en lavere varmeregning, bedre indeklima
og en grøn profil. Energirigtige erhvervslokaler
betyder noget eller meget for otte ud af ti erhvervslejere. Det viser en ny undersøgelse fra
Go’ Energi, Center for Energibesparelser.
- Det er positivt og overraskende, at så
mange erhvervslejere lægger vægt på energirigtige erhvervslokaler. Man skulle måske tro,
at de i disse tider vil spare. Men det viser, at
virksomhederne tænker i helheder. Der er jo
både økonomi og branding i det, så det giver
god mening for mange, siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go’ Energi.
Ifølge den uafhængige, offentlige organisation under Klima-, Energi og Bygningsministeriet vil lejerne gerne betale lidt ekstra i
husleje mod til gengæld at få en lavere varmeregning og en grønnere profil.
Book en elbil
NCC Property Development, der udlejer erhvervsejendomme til kontor og administration,
mærker tendensen.
Sparetips
På www.goenergi.dk/erhverv gør
Energihjælpen det lettere at komme videre med energieffektivisering af kontor- og administrationsbygninger.
- Virksomhederne er villige til at betale en højere husleje, når vi kan påvise besparelser i
driften. De har et klart fokus på energiforbruget, siger adm. direktør i NCC Property Development, Nikolaj Hertel.
Kommende lejere i virksomhedens nye
erhvervsbyggeri, Teglholmen Company House
i København, får som noget nyt tilbudt en såkaldt Green Lease – grøn lejeaftale. Det er en
frivillig aftale, der forpligter udlejer og lejer til i
fællesskab at sørge for, at lejemålet ikke påvirker miljøet utilsigtet. Ud fra et mål for det optimale energiforbrug undervises medarbejderne
i energirigtig adfærd, så køling, el, vand og
varme bruges med omtanke for omgivelserne.
Aftalen omhandler også håndtering af affald, valg af miljørigtige kontormøbler og mate-
GRØN FREMTID. Teglholmen Company House bliver det første kontorhus i Danmark med grønne lejeaftaler og elbiler som en del af fællesfaciliteterne. – Illustration: NCC.
rialer foruden miljøvenlig vedligeholdelse af
udendørsarealer. De kommende lejere får desuden mulighed for at booke et par elbiler, som
bliver en del af kontorhusets fællesfaciliteter.
Interessen for Green Lease er stor:
- Alle kommende lejere af kontorbygningen, som vi lige nu er i gang med at opføre, har
udtrykt ønske om at få denne lejeaftale. Og
faktisk har flere bedt om det. Vi forventer, at
Green Lease bliver standard for alle vores kontorbygninger, fortæller Nikolaj Hertel.
Teglholmen Company House står færdig i maj 2012. NCC arbejder mod at blive
CO2-neutral, og som led i det mål skal alle
NCC’s kontorhuse Green Building-certificeres - formentlig under den britiske Breeamstandard.
Skub i renoveringen
Go’ Energi håber, at efterspørgslen på grønne
lejemål vil sætte ekstra gang i energirenoveringen af landets eksisterende erhvervsejendomme.
- Det er fint, at der bliver bygget nyt og
energirigtigt. Men hovedparten af vores kontorbygninger er gamle. Fra politisk side bør
man tage initiativ til, at det bliver nemmere at
energirenovere dem. Der ligger der en kæmpe
opgave, siger Thomas Drivsholm. n
Læs mere på www.ncc.dk
Mennesket lægger tryk på alle råvarer
6.999.999.998, 6.999.999.999… i
disse dage fødes borger nr. 7 mia.
I 2050 er vi formentlig 9 mia. mennesker på Jorden. Derfor skal vi
udnytte alt - energi, råstoffer, mineraler, vand… - mere effektivt.
MUNTER STEMNING. Trods alvorlige emner var der også noget
at grine af for Dansk Fjernvarmes
nye direktør, Kim Mortensen, og
de andre deltagere på årets energipolitiske konference.
- Foto: Joachim Rode
Chefredaktøren talte om det med sine ord.
DONG Energy-topchefen brugte andre vendinger, men den røde tråd var den samme. EUpolitikeren talte dunder, og der blev der sat
trumf på med en talrig tale fra den kinesiske
ambassadør. Igen: Verden er under hastig forandring… let adgang til billige ressourcer er et
overstået kapital i menneskets historie. Fremtidens vindere forstår at udnytte alle former
ressourcer effektivt.
Årets energipolitiske konference arrangeret af Dansk Fjernvarme og Dansk Energi i for
et par uger siden blev på den måde nærmest
en ressourcekonference.
- Det strategiske verdensbillede er ændret, sagde chefredaktør Bo Lidegaard fra
Politiken.
- Vi kommer til at mangle alle råstoffer,
sagde adm. dir. Anders Eldrup, DONG Energy.
- Presset på verdens ressourcer stiger. Befolkningsvæksten vil øge antallet af mennesker på
Jorden til ni milliarder, sagde medlem af EUparlamentet Dan Jørgensen (S).
- Vores energiforsyningssikkerhed er udfordret, sagde ambassadør Xie Hangsheng fra
Kinas ambassade i København.
Grav lossepladserne op!
Hvem har så fat i nogle løsninger, der kan bruges? Anders Eldrup mener, at DONG Energy har
fat i en masse rigtigt ved at satse på en hurtig
grøn omstilling, hvor det er ved at blive dokumenteret, at det på en og samme tid kan lade
sig gøre at tjene penge og have en grøn glorie.
DONG Energy satser på især på havmølleparker bl.a. i Danmark, Storbritannien og
Tyskland, og på effektiv udnyttelse af biomas-
se - herunder affald - i projekter som Pyroneer,
Inbicon og REnescience.
- Lige om lidt bliver der mangel på fosfor,
nævnte Anders Eldrup på konferencen - med
den krølle, at det kan man måske ’producere’
på baggrund af affald ved hjælp af en af de
teknologier, DONG Energy er ved at udvikle.
Den overordnede vision kan være ret vild:
Der kan ligge et gigantisk potentiale for
dansk erhvervsliv i at fjerne alle verdens lossepladser. De værdifulde dele af affaldet kan
blive udsorteret til nye råstoffer, og resten kan
blive omdannet til energi (el og varme).
Fjernvarme som livskvalitet
Produktion af fjernvarme på basis af biobrændsler i stedet for kul står også højt på
ønskelisten til et nyt energiforlig. Fjernvarme
har et lidt støvet image, selv om der er tale om
distribution af varmt vand, men sådan behøver
det ikke at være.
Varmeforsyningen i svenske Linköping
Kommun giver den i hvert fald fuld gas. Kommunen har 150.000 indbyggere, og takket
være det varme vand fra det affaldsfyrede
Gärstadsverket får de forlænget badesæson
både i et udendørs svømmebassin og en sø.
Kommunen sparer penge på snerydning, da
der fjernvarmerør under nogle af de centrale
gader, ligesom det lokale fodboldhold kan
spille på en opvarmet bane. Noget af de næste
bliver at tilbyder kunder fjernkøling om sommeren.
- Vi ser fjernvarme som livskvalitet, fastslog miljøkommunalråd Muharrem Dimirok fra
den svenske kommune på konferencen.
Linköping vil være CO2-neutral i 2025, og
allerede nu sker der fremskridt selv på transportområdet. 100 procent af busserne og 80
procent af taxaerne kører på biogas fra lokalt
affald, og syv procent af privatbilerne er i drift
på vedvarende energi, oplyste Muharrem Dimirok. n
Læs mere på http://dk.china-embassy.
org/eng/, www.dongenergy.dk og www.
tekniskaverken.se
15
Leder på 40 timer
Kan det lade sig gøre at være en seriøs chef og holde en 40 timers arbejdsuge? Ja det kan, mener Trine Kolding, forfatter til bogen ’Den effektive leder’.
Tidsstyrer
n Er altid tilgængelig
n Lader sig ofte afbryde
n Besvarer mails med det samme og ofte på
alle tider af døgnet
n Målene er ikke altid klare
n Siger ja til de fleste opgaver og møder
n Løser opgaverne i den rækkefølge, de
kommer ind
n Udskyder ofte planlagte opgaver til fordel
for hasteopgaver
n Lader sig ofte styre af andres forventninger
og deadlines
n Laver de fleste opgaver selv
n Kontrollerer uddelegerede opgaver
n To do-listen er snarere en ønskeseddel
end udtryk for egentlig prioritering
n Planlægningen holder sjældent
n Arbejder ustruktureret og springer fra opgave til opgave
n Udskydelsesadfærd forekommer tit
n Ofte bagud
n Forsøger at stille alle tilfredse
n Udmattelse og magtesløshed opleves
jævnligt
n Prioriterer og planlægger uforstyrret tid
n Styrer og reducerer mængden af afbrydelser
n Målene er altid klare
n Opgaver løses i prioriteret rækkefølge, og
ikke alt er vigtigt
n Nogle hasteopgaver skyldes dårlig planlægning og skal honoreres derefter
n Stiller spørgsmål og afstemmer løbende
forventninger
n Siger nej til møder og opgaver uden klart
formål og mål
n Siger nej til opgaver med urealistiske
deadlines eller mangelfulde informationer
n Tidsrealistisk
n Forholder sig kritisk til værdien af opgaven
n Uddelegerer og lader beslutningskompetencen følge med
n Bruger systematik og struktur til at skabe
overblik i hverdagen
n Beslutter sig på forhånd til, hvor lang tid
en opgave må tage
n Har accepteret, at man ikke kan gøre alle
tilfredse
n Ofte på forkant
Når jeg kommer til et møde,
ved folk godt, at der skal
være en agenda og et forventet udbytte.
Hvis de ikke foreligger, går jeg igen’
Kilde: Den effektive leder – Succes med en 40 timers arbejdsuge.
Af Trine Kolding. Udgivet på Gyldendal Business.
Citat fra bog: Jens Røhme, senior director, Maersk Line
17
1
4
8
9
10
12
11
3
Læs mere på http://trinekolding.dk/
Tidsstyret
2
Som direktør for forretningsudvikling i SEASNVE kan Jesper Lange nikke genkendende til
mange lederes præmis om lange arbejdsuger.
Det lykkes ikke ham selv at holde sig inden for
40 timer. Men det er heller ikke et mål i sig selv.
- For mig er det vigtigste, at jeg har valgt
det rigtige at lave. Jeg tæller ikke timer, og det
kan også være svært at gøre op. Fx løser jeg
tit arbejdsmæssige problemstillinger, mens jeg
kører på min havetraktor eller graver en grøft,
siger Jesper Lange, der bor på en mindre landbrugsejendom.
- Men temaet er interessant, for jeg leder
da også efter muligheder for at undgå spildtid.
For mig handler det blandt andet om at have
klare rollefordelinger til mine kolleger, siger
han. En af bogens pointer er da også, at ledere skal
styre deres tid bedre, hvis de vil nå ned på en
overskuelig arbejdsuge. Det går ud på at planlægge sig til uforstyrret tid, undgå for mange
afbrydelser, sige nej til opgaver uden klart formål og acceptere, at man ikke kan gøre alle
tilfredse. En af SEAS-NVE’s værdier er balance, og
umiddelbart vil Jesper Lange have respekt for
den leder, der melder ud, at vedkommende vil
gøre en indsats for at få en mere effektiv arbejdstid.
- Jeg ville sige, at vi forventer, at opgaverne bliver løst. Også hvis det ind imellem
kræver mere end 40 timer, men at det vil være
fint, hvis man selv er i stand til at nivellere arbejdstiden ud,” siger han og tilføjer med et smil:
- Og så ville jeg nok spørge, om jeg ikke
lige kunne få nogle fif. n Styrer du tiden
eller styrer tiden dig?
7
Mange lederes præmis Fra tidsstyret til tidsstyrer
OVERSKUELIG ARBEJDSUGE. Trine Kolding anbefaler benhårde prioriteringer. - Foto: Pr-foto.
6
Vi har hørt det så mange gange før: Det handler om at prioritere, uddelegere, være tidsrealistisk og få sin nattesøvn, hvis vi skal være effektive på arbejdet. Alligevel kan arbejdsbyrden let tage overhånd, og typisk følger der
også flere arbejdstimer med forfremmelse og
større ansvar.
Men giver flere arbejdstimer bedre resultater? Ikke ifølge de 20 ledere, der lader sig
interviewe i Trine Koldings bog ’Den effektive
leder’. Med rod i vidt forskellige brancher fortæller de, at de har truffet et bevidst valg om at
holde en 40-timers arbejdsuge. Et valg som
kun lader sig gøre ved benhårde prioriteringer
og resultatfokus. For Jesper Lange går det nogle gange galt, når
han i iver efter at få løst opgaverne begynder
at arbejde sig ind over andres ansvarsområder.
- Så må man spørge sig selv, hvorfor det
sker. Er det fordi, man ikke synes, de andre gør
det godt nok? Eller er det i virkeligheden fordi,
man ikke har været opmærksom på det? Tit
skrider tiden, fordi man ikke er bevidst nok om,
hvad man bruger den på, er hans erfaring.
5
n Af Christine Theisen, LivingWords
16
Hun vil kæmpe
hårdt for visionære
energieffektiviseringer
EU-parlamentet og EU’s Ministerråd indleder nu diskussioner om fremtidens gigant-marked for energibesparelser. Socialdemokraten Britta
Thomsen har en nøglerolle.
TALRIGE FORDELE.
En dansk politiker, MEP Britta Thomsen (S),
har sikret sig en nøglerolle i forhandlingerne
om det nye EU-direktiv, der skal sikre, at EU
bliver et mere energieffektivt fællesskab.
Direktivet kan få enorm betydning for de
virksomheder, der arbejder med energibesparelser, hvad enten det drejer sig om rådgivning,
isolering, vinduer, termostater eller andet, der
kan give bedre komfort og mindre energiforbrug. Altså kernekompetencer i en stribe danske virksomheder.
Midt på sommeren lancerede EU-kommissionen et direktivforslag, der set med danske øjne er uhyre interessant. EU’s frivillige mål
om 20 procent højere energieffektivitet i 2020
bliver gjort juridisk bindende, og der vil være
en række specifikke delmål. For eksempel skal
alle energiselskaber i de 27 lande spare svarende til 1,5 procent af deres salg hvert år.
Også for byggebranchen kan der være godt
nyt: Hvert år skal tre procent af bygningerne i
den offentlige sektor energirenoveres.
Trio kører sagen
Her i oktober starter forhandlingerne om direktivforslagets skæbne for alvor mellem EUparlamentet og EU’s Ministerråd. Parlamentets
energiudvalg (ITRE) har sat MEP Claude Turmes fra De Grønne ind som ordfører, og han
forventes at køre sagen i et tæt samspil med
MEP Fiona Hall fra Den liberale gruppe (ALDE)
og Britta Thomsen, der blandt 15 villige efter et
større drama blev valgt til at repræsentere Socialdemokraterne.
- ’Hun løber med de grønne’, var der
nogle der sagde, og det er rigtigt, men energi-
MEP Britta Thomsen (S)
påpeger, at et mere effektivt energiforbrug
mindsker behovet for import af energi, mindsker
CO2-udledninger og skaber arbejdspladser.
- Foto: Pr-foto.
effektiviseringer er ikke kun grønt. I ITRE er vi
mest optaget af forsyningssikkerhed, og det er
den vinkel, vi vil have på det, siger Britta
Thomsen.
Nu skal Claude Turmes sammen med
sine alliancepartnere for det første sikre sig
flertal i ITRE og blandt parlamentets 736 medlemmer for en forhandlingslinje. De Grønne,
Socialdemokraterne og ALDE har ikke flertal
alene, så der skal lokkes flere med – eksempelvis nogle fra den store konservative gruppe,
der har valgt en stærkt kritisk tysk MEP, Markus Pieper, som ordfører.
For det andet skal Parlamentets forhandlere blive enige med EU’s 27 regeringer, der
lige nu har Polen som et i denne sammenhæng positivt formandsland. Andre lande vil
være særdeles vrangvillige.
SERIE: Engagerede skribenter fra og omkring energibranchen giver deres besyv med om tendenser i tiden.
med HJERNE & HJERTE
med HJERNE & HJERTE
’Pleasure to meet you’
n Af Ann Marker,
kommunikationschef, ChoosEV
På videnskabsredaktionen i DR, hvor jeg arbejdede i fire år, var den tidligere amerikanske
vicepræsident og Nobelprismodtager Al Gores
miljø-PR-kampagne noget vi satte pris på,
fordi så havde vi virkelig noget at harcelere
over. I Danmark har vi topforskere indenfor
klima og miljø, og alligevel er det den store
amerikaner med de fantastiske talegaver, der
løber med al (!) opmærksomheden.
Men kig godt på billedet herunder. Yours
truely hånd i hånd med den store mand…
Billedet er taget til den nyligt afholdte CSRkonference i Sønderborg, hvor Al Gore var
hovedtaler.
Jeg fik lov at komme til VIP-arrangementet med mulighed for at trykke Al i hånden heldigvis kan man ikke på billedet se mine
tæer krympe sig i pinlighed over at stå i en
lang kø for at få to sekunder, et ualmindeligt
fast håndtryk og et ’pleasure to meet you’.
Jeg gjorde det – hvorfor?
Fordi han får budskabet ud - og det er
nødvendigt. For alt det der forskes i, alt det der
skal forandres til gavn for klimaet, skal også
komme nedefra – her skal folk engageres og
tro på, at det kan gøre en forskel.
Som en del af cleantech-branchen arbejder jeg hver dag på at skabe den miljømæssige bevidsthed – awareness om man vil – der
kræves for at skabe forandring…
Det samme gør et utal af forskere qua
deres forbilledlige engagement i miljø- og klimaforskning, desværre – men forståeligt –
suppleres deres forskning dog sjældent af
ildsjæle-formidling der med begejstring og
engagement formår at skabe den brændende
platform, der får os til virkelig at rykke i sagens
tjeneste.
Men det gør Al Gore. Han skaber en miljømæssig bevidsthed!
Hans foredrag er, i mine øjne, IKKE et tungt
forskningsbaseret foredrag. Nu har jeg været
til et par stykker af den slags og tro mig, der
ville heller aldrig være så mange beslutningstagere med så forskellig baggrund samlet i et
auditorium med det fokus, hvis oplægget var
kommet fra en ’almindelig’ forsker.
Men engagere - DET kan han, Al Gore. Et
lysbilledshow fyldt med skrækscenarier gør
det svært at vende blikket væk, og oneliners
som ’Political will is a renewable energy’ sender budskabet ud, og jeg er sikker på, at andre
end jeg gik derfra med lysten til at gøre endnu
mere for at handle på miljøets vegne.
At han ikke er i tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, er for mit
vedkommende efterhånden mindre vigtigt.
Beviset for det kommer alligevel for sent.
Imens vi venter: Skulle vi så ikke bare komme
i gang med at indse, at det er uhensigtsmæssigt ikke at tage miljøhensyn, at intet ’bare’
forsvinder, og at vi for at få en bæredygtig
fremtid skal omstille vores produktioner og
vores mind-set.
Jeg er begejstret over at have mødt ham
– ligesom jeg er over at have mødt så mange
dygtige danske klimaforskere - også selvom
de ikke kommer med fotografer, pindemadder,
champagne og seks bodyguards. n
Læs mere på www.choosev.dk
Dansk EU-formandskab
- Jeg håber, vi kan blive enige om en aftale
under det danske formandskab i først halvdel
af 2012. Danmark har kompetencerne og vil
være i stand til at afslutte arbejdet, siger Britta
Thomsen, der forudser hård kamp både mod
nogle af de mest konservative medlemmer af
parlamentet og mod en stribe regeringer. Britta
Thomsen forventer, at der både vil blive gjort
ihærdige forsøg på at udvande direktivet – og
forhale vedtagelsen til andet halvår, hvor Cypern er EU-formand.
Britta Thomsen vil i processen kæmpe
for, at EU får et bindende mål om energibesparelser, ligesom hun vil arbejde for en visionær
finansiering og varmt støtter, at Europas energiselskaber får sparemål som det er kendt fra
Danmark og efterhånden også en stribe andre
lande.
EU-chef Ulrich Bang fra Dansk Energi
påpeger, at lignende systemer er ved at være
indført også i Italien, Frankrig, Storbritannien,
Flandern og – snart også – i Polen.
- 200 mio. ud af EU’s 500 millioner indbyggere er ved at være omfattet af et sådan
system, siger Ulrich Bang og fastslår, at det er
rigtig interessant for de danske energiselskaber og øvrige virksomheder, der har kompetencer på dette felt. Et gigantisk marked for
energibesparelser er ved at blive bygget op –
og det giver ifølge Ulrich Bang fantastiske forretningsmuligheder. n
Læs mere på www.europarl.europa.eu/
oeil/FindByProcnum.do?lang=2&procnu
m=COD/2011/0172
NR. 8
· 8. J
UNI
Folketingets energipolitiske udvalg udvider sin identitet og
bliver til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Udvalget har
29 medlemmer.
Socialdemokraterne: Henrik Sass Larsen, Jens Joel, Karin
Gaardsted, Ole Hækkerup, Pernille Rosenkrantz Theil (ordfører), Mogens Jensen og Torben Hansen.
Det Radikale Venstre: Rasmus Helveg Petersen (ordfører),
Lone Loklindt og Lotte Rod.
SF: Steen Gade (ordfører og udvalgsformand) og
Pernille Vigsø Bagge.
Enhedslisten: Per Clausen (ordfører), Christian Juhl og
Lars Dohn.
Venstre: Thomas Danielsen (næstformand), Henrik Høegh,
Jacob Jensen, Lars Christian Lilleholt (ordfører), Ellen Trane
Nørby, Ulla Tørnæs og Eyvind Vesselbo.
Dansk Folkeparti: Mikkel Dencker (ordfører), Jens Henrik
Thulesen Dahl, René Christensen og Kristian Thulesen Dahl.
Liberal Alliance: Villum Christensen (ordfører).
Det Konservative Folkeparti: Mike Legarth (ordfører) og
Mai Henriksen.
Læs regeringsgrundlaget på www.stm.dk
· ANN
O
NCET
ILLÆG
Særnu
mmer
Elbiler
sæ
nye sta tter
ndarde
r
>
Læs mere
side 31-33
Solceller
vækstrek slår
order
Eldrup
skaber: Havmøllepark
vækst o
gså i Der i udlandet
anmark
>
Læs mere
side 24
Gartner
med gru køler
ndvand
>
”Du når uD til
BØrSEnS 200.000*
læSErE i Et
oplag på 80.000”
* Index DK/Gallup Marketing 1H 2011
29 medlemmer
med fokus på
energi
2011
DONG Ene
rgy træk
energik
ker en strib
oncerne
e underle
n vinder
tors er
verandø
udbud.
den sam
rer med
Omfang
me i Stor
sig, når
fastslår
et af dan
britannie
adm. dir.
ske sub
n som på
Anders
contrac
Anholt
Eldrup
Havmøl
i eksklusiv
lepark,
t interview
.
n Af Jesp
er Tornb
jerg, ansv.
MERE EFFE
KTIV LOGI
hjælp fra
STIK. Mølle
mammut
rne på Anho
skibet Sea
lt Havm
nesisk
Instal
Læs mere
side 21
redaktør
øllepark
skibsværft.
ler, som
skal rejses
A2SEA
Sea Instal
Den europ
meter bredt
er ved at
med
mia. kr.,
ler koste
æiske elsek
få bygge
. Skibet
r 820 mio.
går cirka
en gigan
tor er i
t på et kikan fragte
to ud af
kr., er 130
underlever
tisk omst
fuld gang
otte mølle
tre ordre
meter langt
andører.
illing fra
med
r ad gange
duktion,
r til dans
og 40
sort til
ke
og det
n. – Illustr
- I vores
grøn prosom Frank
skaber
ation: A2SE
arbejdspla
britiske
masser
rig har
len af dans
havmøllepa
A.
dser både
af væks
varslet
fra nul til
ke subc
rker er ande
t og
en mass
branche
i den dans
6.000 MW
ontractors
grønne
iv satsn
og bland
ke energ
på få år.
omstilling
den samm
ing
t unde
- Fra at
mindst
ifor Købe
griber dybe
e. Den
rleverandø
i Jylland.
være en
erhvervsstr
nhavn
re
nu,
dans
rer ikke
ind i den
og på Vestk
uktur, end
at de tre
k
bjerg.
DONG
jyske
Anders
store europ ’særhed’, så ser
man tror,
rafts blok
Energy
Eldrup fra
investerer
vi
siger adm.
æiske lande
satser benh
3, Esmølleparke
DONG Energ
i det her,
- Vi vil helst
dir.
r, og det
årdt på
massivt
I Danm
nævner,
siger Ande
y.
havgiver ordre
have nul
ark har
producente
omstillinge
at også
rs Eldru
der
industrielle
anlæg på
r til vindm
r som Siem
USA, Sydk
n tager
p og
wan viser
kul, men
havmøllepa været arbejdet
ølletid, og når
de og Vesta
ens Wind
orea, Kina
så er det
stigen
med
det
rker
det nu skal
de
Power i
har givet
bedste,
s i Rand
og Taii omkring
Branvi kan gøre
DONG Energ interesse.
underlever
ers samt
bl.a. DON
være,
de to stede
ti år, og
på verde
til en stribe
andører
G Energ
at fyre kullen
y har et
r, hvor vi
profil fra
nsmarkede
inden for
y et forsp
mål om
ler, trans
kan gøre
af
e af
optimalt,
at være
t. Foreløbig
fundament
at ændr
ring
en førerp
formere,
det miljøm
85 proce
siger Ande
e sin
energikilde
er, kabosition
styringsele
nt baser
æssigt
På Anho
rs Eldru
det samle
i Storbritann har det ført til
r og 15
ktronik,
et på fossil
Energy
lt Havm
p og nævn
de kulfor
procent
skibe osv.
nu har opfør
til det omve
ien,
øllepark,
e
hidtil størs
brug er
er, at
vedvarende
sket fra
der bliver
t knap 1.000 hvor DONG
ndte forho
møller,
ved at
te offsh
6-7 mio.
energi
Danmarks
og den
blive mind
ld – 15-85
ore-park
MW havvi
tons om
Den ene
Samtidig
første opga
– på 30
og koste
Borkum
ndåret til 2
hjørnesten
følger en
år.
ve i Tyskl
r over 10
omstilling
Riffgrund
mio. tons.
hedder
kraftig CO
and på
af kulfyr
i Nordsøen.
lukning
Havvindm
påpeger,
2 -reduktion
ede kraftv
eller
er ti kulblo
øller er
at tyske
Anders
.
med et
ærker.
rne rykke
den ande
Eldrup
kke bleve
mål på 3.000
Foreløbig
r for alvor
n hjørn
t til fem,
som DON
esten
MW i 2020
har instal
nu, ligeog hvis
G Energ
leret 1.035
det går
. DONG
y håber,
kun kulfyr
Energy
så er der
MW og
konstruktio
ing på
1.300 MW
om få år
Avedørevæ
n – herun
under
der Anho
rkets blok
på 400
MW. n
lt Havm
2 syd
øllepark
Læs mere
på side
8-9
ELPRIST
AVLEN.D
K
TJEK DIN
ELPRIS
18
Chef for
slagkraftig
analyseenhed
n Udfordringerne i den grønne omstilling vil
Dansk Energi møde med flere analytiske kræfter og etablerer derfor en ny, slagkraftig analyseenhed. Det skal styrke både organisationen
og medlemmerne i arbejdet med den massive
forandring af energisystemet. Professor Peter
Meibom, Risø DTU, skal lede enheden.
- Dansk Energi får tilført en kolossal kompetence i Peter Meibom. Han er en af de fremmeste analytikere af det samlede energisystem. Med ham i spidsen for analyseenheden
vil både Dansk Energi og energidebatten få et
løft, siger vicedirektør Anders Stouge, Dansk
Energi.
Peter Meibom 44 år, er professor (MSO)
på Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Program for Intelligente Energisystemer. Han er uddannet ph.d. fra DTU i
2001 og har siden arbejdet som både forsker
og seniorforsker, inden han blev professor i
2011. Peter Meibom har de seneste 15 år arbejdet med modeller for energisystemer med
stor VE-andel og med tekniske analyser af
transportsystemet.
Han har koordineret EU-forskningsprojektet Wilmar, der har arbejdet med integration
af vindkraft i et liberaliseret elmarked, og han
har videreudviklet modellen for integration af
vind og brugt det på studier i både Europa og
det østlige USA. Peter Meibom har været projektleder af en række andre internationale
forskningsprojekter, i 2011 blev han leder af en
af arbejdsgrupperne i iPower-projektet. Desuden er han medlem af Det Internationale
Energiagenturs Wind Annex 25.
Den nye enhed i Dansk Energi skal fokusere på energi på tværs af el, varme og transport – og ikke mindst, hvordan nationale og
europæiske politiske og økonomiske trends vil
påvirke energisystemet. Desuden skal enheden tage grundigt fat i de samfundsøkonomiske konsekvenser af energi- og klimapolitiske
forslag.
Analyseenheden vil blive bemandet med
tre yderligere medarbejdere. Enheden skal
være i fuld drift fra 1. januar 2012. Det er endvidere målet, at enheden efterhånden skal udvides via deltagelse i danske og internationale
projekter. n
Læs mere på www.danskenergi.dk
Foto: Joachim Rode
Blandt de rigtige
svar trækker vi lod
om 3 x 3 flasker
rødvin
Vindere fra nr. 11:
Cenia Damkjær Petersen,
Frederiksberg
Gunnar Dalby, Horsens
Jens A. Jensen, Frederikshavn
Til lykke
Skriv løsningsordet på kuponen
og send den til:
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
eller send løsningen pr. mail til:
[email protected]
Skriv “Energi-X” på kuverten/ i
emnefeltet.
Vi skal have løsningen senest
mandag den 31. oktober 2011.
navnenyt
Kalender
Send navnestof til Annette Bull på [email protected]
Thomas Dalsgaard, 45 år, er udnævnt til koncerndirektør i
DONG Energy med ansvar for forretningsområdet Generation.
Thomas Dalsgaard kommer fra en stilling som Senior Vice
President i DONG Energy Generation med ansvar for de kommercielle aktiviteter samt Finance & Strategy. Thomas Dalsgaard er uddannet cand. oecon. og har været ansat i DONG
Energy fra 2003-2004 og igen fra 2008. Thomas Dalsgaard vil
være placeret i Skærbæk. Koncerndirektør Niels BerghHansen, der har haft ansvaret for Generation og Renewables,
gik på pension pr. 1. oktober 2011. Koncernansvaret for forretningsområdet Renewables overtages af adm. dir. Anders
Eldrup. Læs mere på www.dongenergy.com
Pris for solcelleforskning
Professor Frederik Christian
Krebs, Risø DTU, er blevet tildelt Grundfosprisen 2011 ved
en begivenhed i Bjerringbro.
Prisen blev givet som anerkendelse af hans ’banebrydende
forskning inden for solceller af
plastik (polymerer) med henblik på en bedre udnyttelse af
bæredygtig vedvarende energi’. Læs mere på
www.grundfos.dk
Okt.
Koncerndirektør i DONG Energy
Vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi, er blevet udnævnt som næstformand i Lean Energy. Adm. direktør Bjarne
Korshøj, Vattenfall Danmark, og direktør Henning Højbjerg
Kristensen, Lodam, er også udnævnt som næstformænd.
Bestyrelsesformand er Jørgen Mads Clausen, Danfoss. Foreningen huser to klyngeinitiativer: Lean Energy Cluster og
Køleklynge, KVCA. Klyngerne arbejder for at hjælpe danske
virksomheder til at udvikle nye innovative energiløsninger, der
kan give flere arbejdspladser og øget eksportvækst. Læs
mere på www.leanenergy.dk
Måned
Sted
Emne
Oktober
Kolding
Temadag om nettoafregning
25.
Oktober
Kolding
Energimarkedet – sådan fungerer det
1.
November
Middelfart
Driftslederens pligter og ansvar
3.
November
Kolding
Måleteknikdag
10.
November
Kolding
Udbygning 10-20 kV
14.
November
Kolding
Introduktion til elmarkedet
14.
November
Middelfart
Kraftværksstyring
15.-16.
November
Middelfart
Forum for energieffektivisering
21.-22.
November
Middelfart
Anlægsprojektering 10-20 kV
21.-22.
November
Middelfart
Drift af elforsyningsanlæg
24.
November
Fredericia
Net temada
Nærmere oplysninger hos konsulent Carsten Dahl Petersen på e-mail [email protected] og telefon 35 300 462
China Windpower
(www.chinawind.org.cn/home.html)
Beijing, Kina
19.-26.
Low Carbon Earth Summit (LCES-2011)
(www.lcesummit.com)
Dalian, China
20.
Bridging the Gas Gap
(www.energy-observer.com)
20.-21.
The Carbon Show
(www.thecarbonshow.com)
Smart Grid Applied
(www.smartgridapplied.com)
Bruxelles, Belgien
London, UK
Danmark
26.
Elbilerne og energisystemet
(www.ecocouncil.dk)Christiansborg, København
26.-29.
Eco Expo Asia 2011
(www.ecoexpoasia.com)
Hong Kong
Landsmøde
(www.danskfjernvarme.dk)
Aalborg
5.
Vindtræf
(www.dkvind.dk/arrangementer/vindtraef.htm)
Aarhus
7.
Climate Insights: Financial Opportunities
(www.pointcarbon.com)
New York City, USA
7.-10.
Smart Power Europe
(www.informaglobalevents.com/event/
SmartPowerEurope)
København
8.-10.
2. Annual GridWise Global Forum
(www.gridwise.org)
Washington DC, USA
15.
Det intelligente elsystem – en drivkraft for vækst i
Danmark (www.atv.dk)
DTU Powerlap, Lyngby
15.-16.
Forum for energieffektivisering
(www.danskenergi.dk)
Nov.
Dec.
Feb.
Juli
Dato
24.
Maj
Dansk Energi arrangerer
19.-21.
Middelfart
16.
Lysets Dag
(www.centerforlys.dk) IT-Universitetet, København
29.
European Smart Grids Forum
(http://marketforce.eu.com/)
London, UK
29. nov.1. dec.
Offshore 2011
(www.offshorewind2011.info) Amsterdam, Holland
28. nov.9. dec.
FN’s 17. klimakonference
(http://unfccc.int/meetings/unfccc_calendar/
items/2655.php)
Durban, Sydafrika
1.-2.
Algae International Congress
(www.algaecongress.com)
Kalender
Mar.
Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram har nu
eksisteret i fire år og det hidtidige bestyrelsesmandat udløb den
27. september 2011. Den nuværende formand, Torkil Bentzen,
fortsætter i de næste fire år og han får følgeskab af to nye navne
i bestyrelsen:
Agnete Raaschou-Nielsen er bestyrelsesformand for emballagevirksomheden Brødrene Hartmann og for Juristernes og
Økonomernes Pensionskasse. Hun er desuden næstformand for
Investeringsforeningen Danske Invest og medlem af bestyrelserne
for Dalhoff Larsen & Horneman, Arkil Holding og Novozymes.
Agnete Raaschou-Nielsen er uddannet nationaløkonom og var i
flere år forsker, inden hun gik over i det private erhvervsliv. Hun har
international erfaring fra ledende stillinger i Carlsberg, Coca-Cola
Tapperierne, Zacco Denmark og var indtil februar 2011 topchef for
cement- og betonvirksomheden Aalborg Portland.
Poul Erik Morthorst er professor på Risø DTU, afdelingen
for Systemanalyse. Han er medlem af bestyrelsen for Energinet.
dk og formand for Det Strategiske Forskningsråds programkomité for energi. Poul Erik Morthorst er uddannet cand. oecon. fra
Aarhus Universitet og har siden specialiseret sig i energiøkonomi
og -planlægning. Poul Erik Morthorst beskæftiger sig bl.a. med
integration af vindmøller i det danske varme- og energisystem og
regulering af energi- og miljøforhold.
Poul Erik Morthorst var medlem af Klimakommissionen og
har deltaget i en række danske og internationale udvalg om
energi og energiplanlægning under det Internationale Energiagentur (IEA) og OECD. Læs mere på www.ens.dk
Apr.
Johan Hakmann er tiltrådt
som konsulent i Dansk Energis
uddannelsesafdeling, hvor han
skal hjælpe med udvikling og
undervisning af tekniske kurser. Johan Hakmann er 56 år
og uddannet elektriker og
stærkstrømsingeniør.
Han
kommer fra en stilling hos Tekniq, hvor han var konsulent på
det tekniske område. Tidligere
har han arbejdet hos Eltel Networks, hvor han var ansvarlig
for implementering af AMR
(fjernaflæsning af elmålere).
Læs www.danskenergi.dk
To nye i bestyrelsen for EUDP
Juni
Morten Brønnum Andersen
er tiltrådt som chefkonsulent i
Dansk Elbil Alliance. Han er 34
år, cand.scient.pol. fra Aarhus
Universitet og kommer fra et
job som analytiker i Oxford
Research. Morten Brønnum
Andersen har godt seks års
erfaring fra centraladministrationen, hvor han bl.a. har været ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derudover har han i flere
år arbejdet som chefkonsulent
i Forsikring og Pension.
Læs mere på
www.danskelbilalliance.dk
Underviser i
Dansk Energi
The Energy Forum: Electricity Market Reform
(http://marketforce.eu.com/Conferences/energy)
London, UK
27.-28.
Okt.
Chefkonsulent
i Dansk Elbil
Alliance
19.
24.-27
Næstformænd i Lean Energy
’11
19
7.-9.
Berlin, Tyskland
’12
E-world energy & water
(www.messe-essen.de)
Essen, Tyskland
Transmission & Distribution Smart Grids Europe
(www.td-europe.eu)
Berlin, Tyskland
27.-29.
The Future of Utilities & Smart Utility Forum
(www.marketforce.eu.com/utilities)
London, UK
16.-19.
EWEA 2012
(www.ewea.org)
8.-10.
El & Teknik 2012
(www.danskenergi.dk)
Bella Center, København
Odense
4.-5.
Eurelectric Annual Convention & Conference
(www.eurelectric.org)
Malta
3.-7.
19th World Energy Hydrogen Energy Conference
(www.whec2012.com)
Toronto, Canada
9.-11.
Copenhagen International Clean Energy Fair
(www.cicef.dk)
Bella Center, København
Jespers weblog
Vanvittige
’krydderier’ i
atmosfæren
I 1991 væltede det ud med partikler, lava og meget andet fra
Mount Pinatubo i Filippinerne. Partiklerne fra vulkanen skabte
global køling, og først efter et par år blev de seneste årtiers
trend med global opvarmning genetableret. Den har så forsat
ufortrødent lige siden i takt med, at vi mennesker udleder mere
og mere CO2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas.
Inden for kort tid vil britiske forskere forsøge at efterligne
vulkanudbruddet - i lille skala - for at teste mulighederne for
’menneskeskabt køling’. Det såkaldte SPICE-projekt blev annonceret for nogle uger siden på the British Science Festival i
Bradford. At berige atmosfæren med krydderier (spices) lyder
umiddelbart tiltalende, men initiativet er blevet mødt med vilde
protester og en opfordring til den britiske regering om at stoppe
planerne omgående.
SPICE står for Stratospheric Particle Injection for Climate
Engineering og er et samarbejde mellem forskere fra universiteter i Bristol, Cambridge, Edinburgh og Oxford plus det private
firma Marshall Aerospace. Bag projektet står også en række
forskningsråd og flere ministerier, så der er bundet en del prestige i sagen, der altså handler om ’geoengineering’: Ingeniørmæssig manipulation med atmosfæren.
Fidusen er, at partikler forhindrer nogle af solens stråler i at
trænge ned gennem atmosfæren. Strålerne bliver sendt retur til
rummet i stedet for at blive fastholdt af CO2 og andre drivhusgasser her hos os på Jorden.
Er det så en god idé? Forskerne argumenterer for, at geoengineering kan blive et supplement til forebyggelse (markant færre
udledninger) og forsøg på tilpasning til de klimaændringer, der
rammer kloden stadig hårdere.
Intet tyder på, at det foreløbig lykkes mennesket at tøjle sit
umættelige behov for energi fra fossile brændsler, så at tro på,
at den globale temperaturstigning kan holdes på den rigtige
side af to grader er desværre utopi. USA er klimamæssigt handlingslammet, Kina slipper år for år flere drivhusgasser ud af sine
skorstene, og selv EU øger sine udledninger (med 2,4 procent
fra 2009 til 2010).
Risikoen for alvorlige konsekvenser for mennesker og andre skabninger ved de sandsynlige ekstra 3-4 grader er ifølge
FN’s klimapanel betydelig, så det kan være fristende at falde for
Georg Georgløs-løsninger a la SPICE.
Men jeg synes, det lyder vanvittigt! Bruger disse ingeniører/
forskere ikke deres sunde fornuft? Skal vi virkelig bruge energi
på at pumpe tonsvis af partikler ud i atmosfæren år efter år i
årtier? Kan det på nogen måde være miljømæssigt bæredygtigt
- uagtet at formålet (mindre global opvarmning) er smukt?
Nej, lad os nu komme videre med det, der giver mening:
Stop for subsidier til fossile brændsler overalt i verden, stop for
illegal skovrydning og stop for energispild.
Fremtidens ’krydderier’ hedder energieffektivisering, vedvarende energi, ressourcebevidsthed og bæredygtigt skov- og
landbrug. Lad os nu ikke gøre det hele mere kompliceret, end
det er i forvejen. Hold fokus! n
Læs mere på www.bris.ac.uk/news/2011/7895.html og
www.handsoffmotherearth.org
Nyt lys
til fodgængere
Unikt samarbejde mellem en stribe offentlige og private partnere har –
med støtte fra Dansk Energis Elforsk-program – ført til en ny, robust
LED-lampe til stier.
Da Viborg Kommune skulle have nye udendørslamper, fandt teknikerne ikke den rigtige
blændfri med lysdioder (LED) på markedet.
Hvad gør man så? Jo, man finder en række
partnere og en pose penge…
I den nære fremtid kan hærværksmænd
derfor godt kigge sig om efter andre lamper at
sparke på, ligesom fredelige fodgængere på
stien ved Kunsthal Brænderigaarden kan glæde sig over et LED-lys, der ikke blænder.
- Vi får en robust pullert, der kan modstå
hærværk. Den bliver blændfri med en LEDpære på 13 Watt, så vi er nede på en fjerdedel
af energiforbruget i forhold til andre lamper,
siger Torkild Vestergaard, der er civilingeniør i
afdelingen for trafik og veje i Viborg Kommune.
Der opstilles snart 12 lamper ved stisystemet uden for Brænderigaarden, men kommunen placerer også 20 lamper på molen ved
Hjarbæk Havn. Der er også solgt fire lamper til
en lokal sparekasse. Den nye lampe er tegnet
af designer Christian Flindt, og den bliver produceret af Louis Poulsen Lightning.
- Det er en cylinder med en udskæring,
hvor lyset stråler ud 180 grader i den ene side.
Kravet var, at lampen skulle være med LED, og
at den ikke måtte blænde, og den opgave har
jeg løst. Jeg har fået gode input med hensyn til
de praktisk krav til vedligehold og montering af
teknikerne i Energi Viborg, siger Christian
Flindt.
Lamperne ved Kunsthal Brænderigaarden skal sættes op i løbet af november. På en
udstilling udstiller Christian Flindt samtidig
blandt andet tegninger og modeller af den nye
lampe på udstillingen med titlen Concrete/
Light.
Energi Viborg står for opsætningen af de
nye lamper. Projektet, som udviklingen af den
nye pullert er en del af, er PSO-finansieret med
lidt over en million kroner fra Dansk Energis
Elforsk-program. Samlet er finansieringen på
1,7 mio. kr. n
EN BLÆNDFRI LAMPE MED LED. Viborg Kommune har fået udviklet en designerlampe af designer
Christian Flindt til udendørs brug flere steder i kommunen. Her ses en model af lampe og stiforløb.
- Foto: Christian Flindt.
Læs mere på http://viborg.dk/kommune, www.christianflindt.dk,
www.elforsk.dk/projektinfo.asp?projektID=211&m=4, www.energiviborg.dk,
www.louispoulsen.com/da og http://viborg.dk/braenderigaarden

Leder på 40 timer

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev

Børsen: Vattenfall vil banke Dong på havvind (PDF)

Aftale om El.dk

Grundejerforeningen Eriksminde Grundejerforeningens Eriksmindes

PsykiatriFonden Erhvervsrådgivningens Lederuddannelse

En sikker forbindelse – også i det nye år

Vil du være med til at skabe FREMTIDENS SKOLE

LED-belysning i Esbjerg

Master TURNER

90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi

Flexkontant Lånebetingelser nr. FL-407 D

Hent - Philips

Vejledning for elinstallatører om tilslutning mv

Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013

Modbus - CTS Guide

Postbygning PostNord, Odense, Danmark

Huneborg Voldsted

Hent som .pdf

Borebisser finder den første olie i Nordsøen

Niels Rahbæk

197x

BiPAP A40