docEn sikker forbindelse – også i det nye år
download 
Report Transcription
En sikker forbindelse – også i det nye år
Seeberg sætter fokus på grønne investeringer HEF nedbringer antallet af arbejdsskader WWF Verdensnaturfonden vil dreje de globale pengestrømme bort fra olie og kul. Side 24 Nyhedsbladet Dansk Energi Trends: Olieprisen falder - elpriser er i bund Side 12 NR. 1 · 21. Januar 2015 Historisk pres på tyske energikoncerner Side 18-19 Offshore-energi i helikopterperspektiv Side 6-10 + 22 FOTO: MOGENS HOLMGAARD EN ER GI Lisbeth Norre og Per Brix fører an i HEF’s kamp for et sikkert og sjovt arbejdsmiljø. Side 17 En sikker forbindelse – også i det nye år Triax Systems A/S Bjørnkærvej 3 8783 Hornsyld Telefon 70 20 80 81 [email protected] www.triaxsystems.com LEDER Læs med H VER gang ! Tegn abonne ment på w w w.nyhed sbladet.dan skenergi.d k FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ‘Der skal findes en langtidsholdbar løsning for, hvordan beskatningen vil tage højde for de mange fordele for miljø, klima og energisystem, som elbilerne rummer’ Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi En skammel med tre ben Vi har vel alle siddet på en skammel, hvor de tre ben er garanten for soliditeten. Hvis der pludselig kun er to ben, er oplevelsen en ganske anden. Så kræver det balancekunst ikke at ende på gulvet i et uagtsomt øjeblik. Det gælder også dansk energipolitik, som på sin vis hviler på tre ben: •En ambitiøs udbygning af vedvarende energi, hvor Danmark gør det godt på især vindområdet, så vores strøm hastigt bliver mere og mere grøn •En indsats for at vi bruger vores energi effektivt, hvilket både handler om at bruge mindre og om at bruge det på rette tidspunkt •Brug af den grønnere strøm til mere i transport, opvarmning og industri, så vi fortrænger fossile brændsler og mindsker vores energiafhængighed Gjort rigtigt, er det en treenighed, som hænger rigtigt godt sammen. Udbygningen med vedvarende energi går godt, og der skal arbejdes med udfordringerne på energieffektivisering. Men desværre halter det sidste ben – elektrificering – så meget, at vi kan ende på gulvet. Elektrificeringen lader sig gøre … Sammen med stærkere elforbindelser til udlandet, er elektrificering af vores samfund klart den bedste vej til at skabe værdi af den voksende mængde strøm, som produceres i Danmark. Den årlige Energipolitiske Redegørelse i 2012 efter energiforliget dedikerede da også hele to sider til ’Omstilling af energisystemet til en højere grad af elektrificering’. Desværre går det ikke altid, som præsten prædiker, men med de rette tiltag kan vi sætte skub i udviklingen. Tag noget så jordnært som færgefart. Mange af vores færger sejler på diesel, som giver både CO2 og NOx-udledning. Men de korte distancer (typisk til øer) og regulariteten gør færger til et oplagt mål for at bruge el, ganske som det sker i nabolande som Sverige og Norge. I foråret 2014 lempede et bredt flertal i Folketinget markant på beskatningen 763 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug korrigeret for klima, import/eksport af el mm. faldt i 2013 med 2,4 procent til 763 PJ – det laveste niveau siden 1981-1983. Samtidig skete der et endnu større fald i produktionen af olie og gas fra felterne i Nordsøen, så Danmark nu atter er nettoimportør af energi. Kilde: Energistatistik 2013 fra Energistyrelsen. EN ER GI 2 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.danskenergi.dk Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: [email protected] ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 14 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: [email protected] Telefon: 96 44 45 05 E-mail: [email protected] af el til større skibe, og nu begynder effekten at vise sig. De første elfærger er på tegnebrættet, og netop den politiske ændring fremhæves som årsagen til at økonomien i den type projekter, nu tegner sig god. … men den halter i Danmark Desværre er det store billede, at vi ikke har fået ordentlig gang i elektrificeringen. Oplagt mangler vi en afklaring om elbilernes fremtid på et tidspunkt, hvor et rekordsalg i 2014 viser, at danskerne er ved at tage elbilerne til sig. Regeringen har meldt meget klart ud, at den vil komme i starten af 2015. Det haster. For investeringer og stort udbud kræver stabile rammer. Der skal findes en langtidsholdbar løsning for, hvordan beskatningen vil tage højde for de mange fordele for miljø, klima og energisystem, som elbilerne rummer. For slet ikke at tale om potentialet for vækst indenfor sektoren. Trods gode tiltag omkring forsøgsprojekter med varmepumper i den decentrale fjernvarme, så er der også lang vej til at nå myndighedernes egne forventning til elektrificering her. Det er ellers en oplagt vej til at skabe øget værdi af strømmen fra vindmøller på de dage, hvor den er rigelig. Det gælder også på de individuelle varmepumper, hvor vi kan konstatere, at salget halter bagefter. Både her og i den decentrale fjernvarme er der derfor brug for flere målrettede tiltag, hvis de politiske ambitioner om at elektrificere skal blive til virkelighed. Vi skal have balance i vores energipolitik, så ’skamlen’ bliver stabil. Det kræver, at vi bliver lige så dygtige til at elektrificere, som vi er til at udbygge med vedvarende energi, samtidig med at vi får håndteret udfordringerne med vores indsats for at bruge energien effektivt. Balancerer vi på kun to ben, er faren for at ende på gulvet alt for stor. Og det er hverken forbrugere, politikere eller sektoren tjent med. Politisk Tvekamp Varmepumper - skal der tilskud til at vende salgskurven? Lars Chr. Lilleholt vs. Per Clausen Side 21 Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: [email protected] Layout og opsætning GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Trykoplag: 4.000 eks. ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT FOTO UDEFRA URO OG OLIE. En olietank blev sat i brand i Libyens største oliehavn, Es Sider, efter at være ramt af en raket den 26. december under kampe mellem stridende fraktioner. Den ugelange brand startede i én tank, men spredte sig hurtigt og ødelagde flere dages olieproduktion. Trods uro også i andre olieproducerende lande er olieprisen fortsat i frit fald. Følg dem på Twitter… Claus Jørgensen @clausjorgensen Hver 2. kommunale bil kan udskiftes med elbil - uden kompromis med teknik og økonomi. @PlankChristian @MetteTouborg http://ing.dk/artikel/elbiler-kan-erstattehver-anden-kommunale-bil-173365 … C40 Cities @c40cities .@MarkWatts40: a successful city is not where the poor drive cars, but where the rich choose to use the bus http://voices. nationalgeographic.com/2015/01/08/c40voices-mark-watts-executive-director-onkey-elements-to-a-sustainable-low-carboncity/ … #ycities Johan Sandberg @JohanSSandberg Today German wind power will produce almost 4x Swedish nuclear power. Ping @ Elstatistik Markus Okur @MarkusOkur Power from fossil fuel drops to 35-year low in Germany http://energytransition. de/2015/01/fossil-fuel-power-at-35-year-lowin-germany/ … via @EnergiewendeGER UNFCCC @UN_ClimateTalks World's largest tidal farm to be built in Scotland http://bit.ly/1xd9Im0 Climate Reality @ClimateReality #ICYMI, Japan Metrological Agency confirms 2014 was the planet’s warmest year on record. Ever http://bit.ly/1DvyTPN FOTO: REUTERS/SCANPIX Mobile robotter skal gøre gigantmøller rentable Produktion af gigantvindmøller står over for store udfordringer, efterhånden som komponenterne vokser. Projektet InnoMill, anført af videnscentret DAMRC, udvikler nu en fleksibel robot til bearbejdning af meget store komponenter. Det skal give industrien besparelser og skabe nye arbejdspladser. Innovationsfonden investerer 13 mio. kr. i projektet, der har et budget på 25 mio. kr. I alt har Innovationsfonden netop bevilget 167 mio. kr. til 17 projekter. Om få år vil de støbejernsstrukturer, som er bærende elementer i store havvindmøller, gå fra dimensioner på 3x3x3 meter og en vægt på 15 ton til mindst det dobbelte. Det vil gøre det umuligt at bringe elementerne ind i de maskiner, som skal bearbejde dem. Konsortiet bag InnoMill vil udvikle et system, der ændrer ved konceptet og laver mobile robot-bearbejdningsenheder, der let kan placeres på selve komponenterne. - Produktionsprisen på de store møller er en kerneudfordring for udbredelsen af vindenergi, og med InnoMill adresserer vi netop et af kerneområderne for at nedbringe produktionsomkostningerne på fremtidens gigantmøller. Kun hvis udviklingen af produktionsudstyr følger med den hastige udvikling i vindmølleindustrien, kan vi sikre successen på den lange bane, siger direktør i DAMRC, Klaus Bonde Ørskov. Læs mere på www.innovationsfonden.dk NOE bliver til Jysk Energi 25 år efter at Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning og Lemvig Oplands Elforsyning fusionerede og skabte Nordvestjysk Elforsyning (NOE), trækker virksomheden nu i nye klæder og skifter navn til Jysk Energi. Navnet Jysk Energi har allerede været benyttet af NOE’s elhandelsselskab siden 2013, men nu får alle selskaber i den Holstebro-baserede energikoncern altså Jysk som ’fornavn’, oplyser selskabet. - Gennem de seneste år har vi udviklet os sammen med energimarkedet og har blandt andet udvidet vores markedsområde betragteligt, så vi i dag har kunder i hele Danmark, siger direktør Flemming Poulsen fra Jysk Energi og tilføjer, at der med en landsdækkende profil er behov for et brand, der bæres af andet og mere end en intetsigende forkortelse på tre bogstaver. Læs mere på www.jyskenergi.dk Cape Wind @capewindproject Great editorial in today's New Bedford Standard Times about Cape Wind http://www. southcoasttoday.com/article/20150108/ OPINION/150109428/101094 … Bloomberg Business @business Japan is slashing prices on hydrogen fuel cells and putting them everywhere http:// bloom.bg/1zLNPY2 Svein T veitdal @tveitdal China Says It Will Make It Easier For Environmental Groups To Sue Polluters http://thinkprogress.org/ climate/2015/01/08/3609360/china-reducecourt-fees-for-environment-lawsuits/ … Støtte til 20 elbilprojekter Energistyrelsen har offentliggjort en liste over projekter, der modtager støtte under forsøgsordningen for elbiler samt den særlige partnerskabspulje, der skal fremme udrulningen af elbiler i Danmark. Energistyrelsen støtter bl.a. fire elbil-partnerskabsprojekter, der betyder 1.100 nye elbiler på vejene i 2015. Dansk Elbil Alliance har modtaget støtte til fire projekter – herunder Elbilpartnerskabet Vestdanmark, hvor alliancen har samlet 29 partnere (virksomheder og kommuner) om i alt 377 nye elbiler. Læs mere på www.ens.dk og www.danskelbilalliance.dk Fjernvarme Fyn overtager Fynsværket Vattenfall har solgt Fynsværket til Fjernvarme Fyn. Det fynske fjernevarmeselskab bliver dermed leverandør af varme til størstedelen af de fynske kunder samt el til markedet. Aftalen mellem de to parter har økonomisk virkning fra 1. januar 2015. Den samlede købspris beløber sig til ca. 1,1 mia. kr. og omfatter 600 mio. kr. i kontant betaling samt overtagelse af afviklingsforpligtelser og miljømæssige forpligtelser. Fjernvarme Fyn overtager alle nuværende medarbejdere. Odense Kommune ejer majoriteten af aktierne i Fjernevarme Fyn, og borgmester Anker Boye (S) har derfor været tæt involveret i forhandlingerne. Han glæder sig over, at købet fremadrettet sikrer virksomheder og borgere varme til fordelagtige priser. Fynsværkets blok 7 har en installeret kapacitet på 407 MW el og 570 MJ/s fjernvarme og fyres med kul. Fynsværkets blok 8 har en installeret kapacitet på 35 MW el og 110 MJ/s fjernvarme. Blokken er halmfyret. I handlen indgår også affaldsforbrændingsanlægget Odense Kraftvarmeværk med en installeret kapacitet på 24 MW el og 92 MJ/s fjernvarme. Læs mere på www.vattenfall.dk og www.fjernvarmefyn.dk ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 3 POLITIK & REGULERING Svenskerne indsnævrer elmotorveje trods danske elpriser i minus 2015 tog fra med tre nætter, hvor elprisen sank i nul eller minus. Vores svenske naboer snævrede elforbindelserne til Sverige ind i de timer, hvor vi havde brug for at afsætte strømmen. I Sydsverige står man nu ofte i samme situation som Danmark med et overskud af vindkraft, forklarer Energinet.dk. AF EVA TINGKÆR ’Vi er ved at løbe tør for naboer’, lød det fra de finske energiselskabers brancheforening på et nordisk træf i oktober 2014 om Finlands behov for at kunne importere strøm. 2015 er begyndt på en måde, der tegner det samme billede for Danmark – dog med omvendt fortegn, der handler om muligheden for at afsætte el. I nætterne den 2. og den 3. januar gik de danske elpriser i minus og den 4. januar i nul. Det var tre nætter med meget blæst og et lavt elforbrug i kølvandet på nytåret. I Tyskland betød en stor vindenergiproduktion, at også de tyske elpriser gik i minus. Derfor flød transporten af el fra syd op gennem Danmark nord på til Norge. Til gengæld var det sværere at få elektroner over Øresund. Her er der på kablet mellem Sjælland og Sverige de fleste af årets dage mulighed for at transportere 1.700 MW over sundet, men natten den 2. januar var der kun mulighed for i gennemsnit at få 632 MW igennem i timerne med negative priser. Stort set det samme gentog sig i timerne med negative priser og nulpriser de næste to nætter, og på kablet mellem Jylland og Sverige var det kun muligt at transportere under halvdelen af de 740 MW, som kablet kan håndtere. Flaskehals ved Gøteborg Årsagen er et forandret sydsvensk ’Vi skal begynde at indstille os på, at vores naboer ikke nødvendigvis vil hjælpe’ Carsten Chachah, chefkonsulent, Dansk Energi ’Det er vigtigt at have kabler et mangfoldigt sted hen, og så skal vi have mere fleksibilitet på efterspørgselssiden’ energimiks, forklarer Energinet.dk: - Det, svenskerne siger, er, at der var en begrænsning på grund af deres vestkystsnit. Den består i, at der er en intern flaskehals omkring Gøteborg, der sætter begrænsninger på at få el fra syd til nord. Der var en høj elproduktion i Sydsverige samtidig med et lavt forbrug i Gøteborg på grund af nytårsdagene, forklarer Klaus Thostrup, markedschef i Energinet.dk og fortsætter: - Svenskerne har fået meget mere vindkraft de senere år, og jo mere det blæser i Sydsverige, jo større er risikoen for at kapaciteten på Øresundsforbindelsen reduceres. De er gået den samme vej, som vi er i Danmark – og man plejer at sige, de har overhalet Danmark i installeret vindkapacitet. Sverige har udbygget markant med vindkraft de sidste par år, og meget tyder på, at den installerede kapacitet har rundet 5.300 MW i 2014. Møllerne producerer nu ca. 11 TWh pr. år, hvilket er omtrent en tredjedel af det samlede danske elforbrug. Størstedelen af vindmøllerne er etableret i den sydlige del af Sverige. Omvendt forsyningssikkerhed De tre nætter får chefkonsulent Carsten Klaus Thostrup, markedschef, Energinet.dk VIND DOMINERER. Det mørkeblå område er vindproduktion, og den røde kurve er elforbrug for dagene 2.-4. januar. Det ses, at vindproduktionen er lige så stor eller større end elforbruget alle tre nætter med negative priser. En stor vindproduktion er ikke i sig selv et problem, hvis der er plads til eksport på udlandsforbindelserne – hvad der ikke altid er. Udover elproduktion fra vindmøller producerer kraftvarmeværkerne også el, da de er bundet af at skulle køre for at levere varme. De grønne kurver er prisen i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, og de negative priser slog altså igennem både i øst og vest. Slut med skævhed for opsamlingsnet Kredsen bag energiforliget har sagt stop til, at vestjyder og andre skal betale ekstra, alene fordi de bor, hvor der er mange landvindmøller. Den skævvridning var uholdbar siger RV og V, som bakkes op af Dansk Energi. AF JAKOB ULLEGÅRD Hvorfor skal vestjyder betale mere til den grønne omstilling, alene fordi geografien i lokalområdet egner sig til landvind? Svaret blafrer i vinden, og derfor har en enig forligskreds nu flyttet omkostningen ved drift af opsamlingsnet – som flytter strøm fra selve vindmøllen til elnettet – over på PSO’en. Dermed ligestilles driften med etableringen af disse net og det løbende nettab i nettene, som begge var PSO-dækkede. - Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en løsning. Jeg går klart ind for en grøn omstilling, hvor vi skal bruge vindkraft meget mere, men det holdt ikke, at vestjyske elkunder skulle betale ekstra, alene fordi vinden er god i vores del af landet. Derfor har jeg arbejdet aktivt for at få den gode løsning, som nu er på 4 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 plads, fortæller Andreas Steenberg, energi- og klimaordfører i Radikale Venstre. Han er en af to vestjyske MF’ere, som har gjort en forskel i forhold til at håndtere problemet, som især ramte mindre elselskaber med mange landvindmøller. Han bakkes op af den anden aktive vestjyde: - Det er rigtig godt, at vi i forligskredsen får stoppet skævvridningen. Det holder ikke, at vestjyder og andre skal betale ekstra, bare fordi de bor i områder med mange vindmøller. Det er præcis et år siden, at jeg tog sagen op første gang, og selv om der har været bump og nøl undervejs, så tjener det alle, at vores grønne omstilling ikke opfattes som uretfærdig på grund af den her regionale skævvridning, siger Thomas Danielsen (V), der er næstformand i Folketingets energiudvalg. På branchens vegne glæder Dansk Energi sig over, at forligskredsen nu fører det forslag ud i livet, som organisationen har lagt frem. - Den grønne omstilling mister legitimitet, hvis danskerne oplever fordelingen af udgifterne som åbenlys uretfærdig. Derfor er det rettidig omhu, at skævheden rettes. Den slags sager må ikke skygge for de mange fordele, som vi har af en grøn omstilling, hvor vi sætter kog på at bruge grønnere og grønnere strøm, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk KONKRET LØSNING. Andreas Steenberg (RV) og Thomas Danielsen (V) har begge været aktive for at sikre en løsning på problemet, som bl.a. har ramt deres vestjyske bagland. OFFSHORE Behov for elektrificering Både Dansk Energi og Energinet.dk peger på flere løsninger for at opnå færre timer med negative priser: Øget elforbrug ved større elektrificering ikke mindst af varmepumper samt en større mangfoldighed af udlandsforbindelser. - I Jylland har man for nylig indviet SK4 (kabel mellem Nordjylland og Norge, red.), og uden den havde problemet i Jylland været større i dagene efter nytår. Vi har COBRA-forbindelsen fra Jylland til Holland på vej, og den går uden om den nordtyske flaskehals. Det er vigtigt at have kabler et mangfoldigt sted hen, og så skal vi have mere fleksibilitet på efterspørgselssiden, siger Klaus Thostrup fra Energinet.dk Han husker også på, at det i stigende omfang er muligt at reducere elproduktionen på vindmøller i timer med overskudsstrøm, og til spørgsmålet om, der kan integreres langt mere vind, siger han: - Vi indretter systemet efter de politiske målsætninger, der er. Det kan godt fungere, at der kommer langt mere vind ind. Tilgængelige kabler Her er Carsten Chachah mere bekymret: - Vi kan godt udbygge med mere vindkraft, men det er stærkt bekymrende, at kablerne til både Tyskland og Sverige fungerer så dårligt, som tilfældet er. Samtidig skal vi huske på, at det nyligt besluttede COBRA-kabel først kommer i 2019 og et muligt kabel til England, som også diskuteres, først endnu senere. Situationen kræver, at de nye kabler kommer, og at de eksisterende er fuldt tilgængelige. Uden dem vil situationer med negative priser optræde langt oftere, siger Carsten Chachah. I 2010 var der over året 11 timer med negative priser i Vestdanmark, mens det i 2013 var 39 timer. I Østdanmark var der i de tilsvarende år negative priser i henholdsvis 5 timer og 30 timer. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk www.energinet.dk Havmøllerparker i gigawatt-klasse DONG Energy kan fejre nytår med en tilladelse, der tager hul på selskabets post-2020pipeline. Selskabet nærmer sig også sit strategiske mål om 6.500 MW offshore inden 2020. Storrun market leader in offshore wind power For udviklere af havmølleparker er det vigtigt at have en pipeline af projekter, så DONG Energy kan glæde sig over at have fået de britiske myndigheders tilladelse til at opføre Hornsea-havmølleprojektet i Storbritannien på i alt 1.200 MW (1,2 GW). DONG Energy forventer at idriftsætte projektet inden udgangen af 2020, hvor det vil være den første havmøllepark i gigawatt-størrelsen. Tilladelsen dækker hele projektet, herunder opførelse af vindmøller, transformerstationer på havet og på land, forbindelseskabler og eksportkabel. - Hornsea Project One er et spændende projekt, som vil blive det første af sin slags i verden, når man ser på størrelse og placering, og det vil potentielt kunne forsyne mere end 800.000 britiske husholdninger med strøm. Vi har også lige fået bevilget tilladelse til at opføre Burbo Bank Extension på 258 MW og Walney Extension på over 600 MW, hvilket understreger vores ambitioner i Storbritannien, hvor vi har en solid portefølje af fremtidige projekter, siger Benj Sykes, der er vice president for UK Wind Power i DONG Energy. Horn Sea Project One ligger 120 km fra Englands nordøstlige kyst og kommer til at spænde over godt 400 kvadratkilometer. Hornsea Project One bliver udviklet af SMartWind - et konsortium bestående af Mainstream Renewable Power, Siemens Financial Services og DONG Energy. Hornsea Project One er et af de tre projekter, hvortil DONG Energy i april sidste år fik tildelt en såkaldt ’FID-enabling contract’ af den britiske regering. Huub den Rooijen, der er ansvarlig for offshore vindenergi for den britiske myndighed, Crown Estate, og har ansvaret for den britiske havbund, glæder sig i en pressemeddelelse over, at ’der bliver truffet positive beslutninger, der betyder, at Hornsea Project One kan føres ud af planlægningsprocessen, hvilket medfører, at Storbritanniens position som globalt førende inden for havvind bliver styrket yderligere og bekræfter det vigtige bidrag derfra til britisk strømproduktion på længere sigt’. Også på tysk territorium er DONG Energy ved at sikre sin pipeline. DONG Energy har erhvervet en 100 procent ejerandel i udviklingsprojektet Borkum Riffgrund West 2 fra den tyske vindudvikler Energiekontor AG. Borkum Riffgrund West 2 er et af de sidste projekter relativt tæt ved kysten, så det er geografisk attraktivt og ligger i umiddelbar forlængelse af DONG Energys udviklingsprojekt Borkum Riffgrund West 1. DONG Energy har allerede indsendt en ansøgning om tilladelse til at opføre og drive Borkum Riffgrund West 2, som vil kunne opføres efter 2020, hvis det lykkes at få nettilslutning, og DONG Energy tager endelig investeringsbeslutning på projektet. - Med Borkum Riffgrund West 2-projektet styrker vi nu vores pipeline efter 2020. Det at projektet grænser op til vores andet offshore vindprojekt, Borkum Riffgrund West 1, giver os mulighed for at udnytte en række synergier inden for udvikling, opførelse og drift af projektet, siger Samuel Leupold, der er executive www.dongenergy.com Horns Rev 2 in operation Commissioned ............. 2009 Total capacity ........ 209.3 Mw donG energy share ...... 100% net ownership ....... 209.3 Mw Under construction AF JESPER TORNBJERG Horns Rev West of Duddon Sands Commissioned . . . . . . . . . . . . . 2014 Total capacity . . . . . . . . 388.8 Mw donG energy share . . . . . . . 50% net ownership . . . . . . . . 194.4 Mw Walney 1+2 Westermost Rough Lincs Commissioned ............. 2015 Total capacity ........... 210 Mw donG energy share ....... 50% net ownership .......... 105 Mw Commissioned ............. 2013 Total capacity ........... 270 Mw donG energy share ....... 25% net ownership ......... 67.5 Mw Commissioned ............. 2002 Total capacity ........... 160 Mw donG energy share ....... 40% net ownership ........... 64 Mw Anholt Offshore Commissioned ............. 2013 Total capacity ........... 400 Mw donG energy share ....... 50% net ownership .......... 200 Mw Commissioned . . . . . . . . . . . . . . 2011 Total capacity . . . . . . . . .367.2 Mw donG energy share . . . . . . . 50% net ownership . . . . . . . . . . 184 Mw Anholt Walney 1+2 West of Duddon Sands Middelgrunden Horns Rev 2 Avedøre Middelgrunden Horns Rev 1 Barrow Commissioned . . . . . . . . . . . . . 2006 Total capacity . . . . . . . . . . . . 90 Mw donG energy share . . . . . . 100% net ownership . . . . . . . . . . . 90 Mw Barrow Vindeby Borkum Riffgrund 1 Burbo Bank Avedøre Demo 1+2 Nysted Commissioned ............. 2009 Total capacity ............ 7.2 Mw donG energy share ....... 50% net ownership ........... 3.6 Mw Gode Wind 1 Commissioned . . . . . . . . . . . . . 2007 Total capacity . . . . . . . . . . . . 90 Mw donG energy share . . . . . . 100% net ownership . . . . . . . . . . . 90 Mw Commissioned ............. 2016 Total capacity .......... 330 Mw donG energy share ....... 100% net ownership ......... 330 Mw Gunfleet Sands 1+2 Gunfleet Sands Demo Burbo Bank Extension Commissioned . . . . . . . . . . . . . 2017 Total capacity . . . . . . . . . . . 258 Mw donG energy share . . . . . . 100% net ownership . . . . . . . . . . 258 Mw Commissioned ............. 2001 Total capacity ............ 40 Mw donG energy share ....... 50% net ownership ........... 20 Mw Gode Wind 1+2 Westermost Rough Burbo Bank Burbo Bank Extension Lincs January 2015 Chachah i Dansk Energi til at tale om, at vi står i en ny situation med problemer for den ’omvendte forsyningssikkerhed’ – altså sikkerheden for at kunne afsætte elproduktionen. - Hvis vi taler om den vante forsyningssikkerhed - altså når vi har for lidt - så ser vi flere ekstreme situationer, hvor både Sverige, Danmark og Finland som noget nyt er afhængige af import og på samme tid. I den omvendte forsyningssikkerhed har Danmark, Tyskland og Sverige et overskud af strøm på samme tid. Det betyder, at vi på begge fronter skal ud af tankegangen om, at vores naboer bare kan hjælpe os, når tingene spidser til, siger Carsten Chachah. Han nævner, at analyser af kablet mellem Jylland og Tyskland viser, at det kun er tilgængeligt en tredjedel af tiden, og at kablerne til Sverige de seneste år kun har været ca. 70 procent tilgængelige for eksport. Aktuelt undrer Carsten Chachah sig over begrænsningerne til Sverige i årets første nætter, for trods de store mængder vindkraft havde svenskerne ikke negative priser. - Flaskehalsen ved Gøteborg troede vi sådan set, at svenskerne havde fået påbud fra EU-kommissionen om at udbedre tilbage i 2012, efter Sverige blev opdelt i prisområder, fortsætter han. Avedøre Demo 3 Commissioned .............. 2011 Total capacity ............ 3.6 Mw donG energy share ...... 100% net ownership ........... 3.6 Mw Gode Wind 2 London Array 1 Commissioned ............. 2016 Total capacity .......... 252 Mw donG energy share .......... 50% net ownership ......... 126 Mw Gunfleet Sands 1+2 Gunfleet Sands Demo London Array - Phase 1 Commissioned . . . . . . . . . . . . . 2010 Total capacity . . . . . . . . . 172.8 Mw donG energy share . . . . . . . 50% net ownership . . . . . . . . . 86.6 Mw Commissioned ............. 2013 Total capacity ............. 12 Mw donG energy share ...... 100% net ownership ............ 12 Mw Commissioned ............. 2013 Total capacity ........... 630 Mw donG energy share ....... 25% net ownership ...... 1 5 7 .5 Mw Borkum Riffgrund 1 Commissioned ............. 2015 Total capacity .......... 3 1 2 M w donG energy share ....... 50% net ownership ......... 1 5 6 M w Vindeby Nysted Commissioned ..............1991 Total capacity .............. 5 Mw donG energy share ...... 100% net ownership ............. 5 Mw Commissioned ............. 2003 Total capacity ......... 165.6 Mw donG energy share ....... 43% net ownership ......... 70.8 Mw KLAREtowardS AMBITIONER. Indtil nu har DONG Energy 6.5opført gw2.500 MW eller cirka en tredjedel af alle havmøller wind energy capacity 2020 i Europa. Når de igangværende projekter er sluttet til nettet, vil kapaciteten være på 3.600 MW fordelt på parker i Storbritannien, Tyskland og Danmark. Ambitionen er at have opført i alt 6.500 MW inden 2020. Strategic goal Triple our installed offshore vice president i DONG Energy Wind Power. DONG Energy kan meget snart sende den første strøm i land fra Borkum Riffgrund 1 på 312 MW og udbygningen af Gode Wind 1+2 på i alt 582 MW er i gang. - Vi har stor tillid til det tyske marked for offshore vindenergi og de fremtidige investeringsvilkår, hvilket købet af dette SERVICE / RÅDGIVNING udviklingsprojekt er et bevis på, siger Samuel Leupold. Den tyske regering har et mål om at opføre 15.000 MW offshore vindenergi inden 2030 som en del af sit Energiewende. LÆS MERE PÅ www.dongenergy.com / SIKKERHED PROFESSIONEL VINDMØLLE SERVICE Vestas og Bonus-Siemens. Windturbs er din lokale vindmølle servicepartner Fra vores hovedkontor i Nykøbing F. servicerer vi bl.a. Nordtank, Wind World, NEG Micon og Vestas møller. Vi har servicebiler kørende i hele danmark. 24/7 overvågning Windturbs er en højeffektiv service virksomhed med 24/7 overvågning, lynhurtig fejludrykning og høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Maksimér oppetiden på dine vindmøller Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Kontakt Henrik Jensen på 8651 8181 eller [email protected] VI SERVICERER HELE DANMARK ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 5 OFFSHORE Vattenfall: Vi er her stadig! Selv om Vattenfall nu har solgt både Amagerværket og Fynsværket, så er den svenske energikoncern ikke på vej ud af Danmark. Tværtimod: - Vi har tænkt os at vokse og være offensive i Danmark, siger Alberto Mendez Rebollo, der er chef for Vattenfall Nordic Wind og netop har været vært for et større pressearrangement, der bød på helikopterture til havmølleparken Horns Rev 1, klatreture op i en vindmølle i Tjæreborg Enge og besøg på Vattenfalls kontrolcenter i Esbjerg. I Danmark satser Vattenfall på vindenergi – både til lands og til vands. Vattenfall har 150 ansatte ’vindfolk’ i Danmark og er landets største projektudvikler på land, hvor filosofien er, at selskabet står for hele processen fra ideerne bliver født til møllerne tages ned efter ca. 25 års drift. Undervejs er bl.a. Klim Vindmøllepark på 70 MW og - på SÅ AFSTED! Vattenfall har netop haft pressen på besøg for at fortælle om sine vindenergiaktiviteter til lands og vands. Her er et hold på vej ud for at bese Horns Rev 1. FOTO: MOGENS HOLMGAARD/VATTENFALL planlægningsstadiet - Nørrekær Enge 2 på over 100 MW. På havet har Vattenfall i øjeblikket bl.a. gang i to større parker a 288 MW lige syd for den dansk-tyske grænse ude i Vesterhavet. DanTysk er snart klar til fuld drift, mens Sandbank endnu er i designfasen. Et af Vattenfalls håb for den nære fremtid er, at selskabet bliver valgt til at stå for udbygningen af Horns Rev 3 på 400 MW. Den svenske koncern er prækvalificeret og kæmper om licensen med DONG Energy, Statoil og E.on. - Derudover følger vi udviklingen tæt på Kriegers Flak og for de kystnære møller, siger Alberto Mendez Rebollo, der betegner Danmark som et vigtigt marked og ’et globalt center for kompetencer’ inden for vindenergi. LÆS MERE PÅ www.vattenfall.dk Havmølleparker i helikopter-perspektiv Siden Horns Rev 1 blev opført i 2002 er industrien blevet industrialiseret og professionaliseret i en grad, de færreste have turde håbe på, men branchen mangler stadig at skære toppen af prisen. AF JESPER TORNBJERG FLEKSIBILITET PÅ HAVET. Når vejret er hårdt og søen i oprør, bliver vindmøller på Horns Rev 1 serviceret ved, at Vattenfall med hjælp fra helikopterfirmaet Uni-Fly hejser serviceteknikere ned på toppen af møllerne. Dermed kan produktionen hurtigere komme i gang igen efter driftstop. FOTO: MOGENS HOLMGAARD/VATTENFALL 6 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 Helikopteren tager et sving og suser ned mellem rækkerne af vindmøller på Horns Rev, og i samme øjeblik trænger solens stråler gennem skyerne og kaster et magisk skær over den godt 12 år gamle havmøllepark. Vingerne på alle møllerne på nær én drejer rundt, og der bliver sendt masser af energi ind til land 14 kilometer mod øst. Ude i periferien af parken står et svedent tårn uden top og vinger og minder de sjældne gæster om, at der er meget, der kan gå galt, når det handler om moderne vindenergi – ildebrand for eksempel. Horns Rev 1 blev bygget af Elsam Kraft og er en af de ældste, ’rigtige’ havmølleparker i verden, og den drives nu af Vattenfall (60 procent) med DONG Energy (40 procent) som medejer. Undervejs har der været problemer med gearkasser, kabler og ild, men uden den slags erfaringer – hvor nødigt de involverede end ønsker at opleve dem ingen udvikling. I dag erklærer Vattenfall sig i hvert fald udmærket tilfreds med de ydelser de 79 stk. 2 MW møller (158 MW) fra Vestas leverer. Sammen med erfaringer fra andre parker er Horns Rev 1 en vigtig trædesten for de større og langt mere komplicerede projekter, der er i gang rundt om i Nordeuropa – herunder DanTysk og Sandbank, der begge kommer til at stikke op af havet lidt længere nede i Nordsøen et stenkast syd for grænsen til Tyskland. Den indhøstede viden giver også næring til våde drømme om at sikre sig licenser på snarlige projekter som danske Horns Rev 3 længere mod nord og Kriegers Flak i den dansk-svensk-tyske del af Østersøen. Med elevator til toppen Helikopteren tager et par ekstra ture rundt mellem møllerne, så en stadig mere smilende fotograf kan få de optimale skud. Herefter går det tilbage mod fastlandet langs den hvide bølgetoppe på Skallingen. Oppe fra de højere luftlag kan man se Esbjerg Havn og lange rækker af vindmøllekomponenter klar til afskibning. Vi lander mellem en gruppe møller i Tjæreborg Enge, hvor det er muligt at komme op i en Vestas-mølle af samme slags som dem, der står ude på havet. På land forekommer vejret mere roligt, men efter en elevatortur til 50 meters højde plus 10 ekstra meters klatring inde i tårnet står det klart, hvorfor det er en fordel, at vindmøller er høje. På platformen oppe i toppen af 2 MW-møllen blæser det ganske kraftigt – og OFFSHORE udsigten til Vadehavet, grønne enge med svaner i svæv og Esbjerg i det fjerne er mageløs og svimlende. Her følger en forklaring på tekniske detaljer og et førstehåndsindtryk af, hvordan det må være at blive hejst ned fra en helikopter for at foretage reparationer og vedligehold. Rivende udvikling I Esbjerg har Vattenfall et døgnbemandet kontrolcenter, hvorfra selskabet styrer møllerne på Horns Rev og alle de andre nordeuropæiske vindmøller – i alt ca. 1.000 møller på i alt 2.000 MW med en årlig produktion på ca. 4 mia. kWh. Kontrolcentret får ca. 100 opkald i døgnet og kan ofte genstarte møller med fejlmeldinger, hvilket giver en betydelig besparelse i forhold til at sende en mand i marken. De ansatte i kontrolcentret kan også stoppe vindmøller, hvis elpriserne går i minus, ligesom de kan op- og nedregulere eksempelvis Horns Rev 1, så den det ene øjeblik leverer 158 MW og det andet 80 MW… og vice versa. Over en kop kaffe forklarer Ole Bigum Nielsen, der er projektdirektør for Vattenfall Vindkraft A/S, om nogle af de forskelle, der er mellem Horns Rev 1 og DanTysk – forskelle, der beskriver en del af den rivende udvikling, offshore-branchen har oplevet de seneste 10-15 år. DanTysk ligger længere ude (80 km fra land) og på dybere vand (20-30 meter). Logistik er mere kompliceret og betyder derfor mere i det samlede regnskab. Sejlads fra Esbjerg tager 2-3 timer, så for at mindske spildtiden for medarbejderne og optimere økonomien for firmaet, har Vattenfall chartret et hotelskib her i opførelsesfasen. For også at optimere den daglige drift, når DanTysk går i fuld produktion om kort tid, bliver der installeret en beboelsesplatform med fuld forplejning i forbindelse med parken. Står selv for drift af møller Havmølleparker er dyrere at opføre og servicere end landmøller. Omvendt er fordelen ved at ligge ude på havet, at det blæser mere og i flere timer. Produktionen bliver derfor markant større. - I snit blæser det i runde tal cirka ni sekundmeter på Horns Rev og ti sekundmeter på DanTysk. Det lyder ikke af meget, men det er det, siger Ole Bigum Nielsen. Selve vindmøllerne er også vokset og blevet mere avancerede fra Horns Rev 1 til DanTysk, hvor der ender med at stå 80 stk. á 3,6 MW (i alt 288 MW) med en forventet produktion på 1,3 mia. kWh. Vattenfall vurderer, at kvaliteten er gået op, hvilket udover større produktion også udmønter sig i et mindre behov for service – en uhyre vigtig pointe, hvis der skal folk ud på søen med skibe eller helikoptere for at reparere beskadigede dele. Det er nemlig dyrt – meget dyrt. - Vestas og Siemens er nået langt med udviklingen af møllerne. De står selvfølgelig for design og produktion, men vi har en interesse i at driftserfaringerne kommer til at gøre de samlede løsninger bedre. Også derfor har vi valgt selv at stå for driften af møllerne, siger Ole Bigum Nielsen. optimeres i alle led – herunder driften, som Vattenfall ifølge eget udsagn kan gøre markant billigere, end hvis der bliver indgået en serviceaftale med en producent. - Vi skal også tænke dybere over, hvad vi har brug for. Vi skal ikke ’bare’ have noget, der er 40 procent billigere… vi skal tænke anderledes og indgå kompromisser. Måske skal det hele være lidt simplere. Vi skal ikke have teknik for teknikkens skyld, siger Ole Bigum Nielsen. At have et erfarent team, når havmølleparkerne bliver planlagt, er også alfa og omega, mener Vattenfall, der har placeret en del af ansvaret for billigere offshore-el hos politikerne. Politiske mål og klare rammer gør det muligt at planlægge og - om alt går vel - sikre developerne et flow i investeringerne. Hvis det kan lykkes at skabe en løbende projektportefølje, vil det også være muligt at fastholde mange af de eksperter, der ved noget om de komplicerede sammenhænge milliardprojekterne omfatter. For Vattenfall vil det for eksempel være muligt at bære viden videre fra DanTysk til Sandbank, der skal stå færdig i 2017 og omfatte 72 Siemens-møller á 4 MW (288 MW) på 25-34 meter dybt vand. - Vi planlægger, planlægger og planlægger, siger projektdirektør Niels Bjært fra Vattenfalls Hamburg-kontor og nævner, at omkostningerne, når musikken spiller og elementerne samles i rum sø, løber op i 25 mio. kr. om dagen. Udover at flytte folk fra DanTysk til Sandbank vil der også være synergi i, at de ansatte vil kunne benytte den beboelsesplatform, der sættes op ude på havet i maj/ juni. Samtidig kan nogle af transferbådene til Sandbank, når den tid kommer, kunne deltage i drift og vedligehold på DanTysk og dermed få flere timer i aktiv tjeneste. At få priserne ned, er altså et spørgsmål om at finde gevinster i alle led. - Havmølleprojekter går ikke galt, men de går altid anderledes. Der er uforudsete udgifter, så alle lægger ekstra ti procent på regningen. Ti plus ti plus ti i hele værdikæden bliver hurtigt til 30 procent af den samlede pris, men hvis vi kan blive bedre til at samarbejde, kan vi sikre et prisfald på i hvert fald 30 procent. De sidste ti procent skal vi især hente ved at gøre møllerne større, siger Niels Bjært, der i sin tid som ansat i Siemens Wind Power var med til at opføre bl.a. Horns Rev 2 på 209 MW og den gigantiske London Array på 630 MW. LÆS MERE PÅ www.vattenfall.dk Basic Safety Training Meet the Challenges in the Wind Turbine Industry with the right Basic Safety Training. Rescue Center Denmark can provide training approved by Det Norske Veritas (DNV) according to the GWO standard. All Basic Safety Training modules are available at Rescue Center Denmark: • Working at Heights • Fire Awareness • First Aid • Sea Survival • Manual Handling Basic Safety Training, Refresher All Refresher courses are available at Rescue Center Denmark New courses at Rescue Center Denmark Advanced Rescue, Confined Space, Slinger/Banksman are also availble. Customized solutions We also offer customized solutions and are dedicated to match your specific training needs. Read more at www.rescuecenter.dk For further information John Møller Jensen, phone +45 3046 4880, [email protected] Prisen skal ned med 40 procent Vattenfall deler fuldt ud et branchemål om at gøre offshore-vind 40 procent billigere. Ifølge Ole Bigum Nielsen er målet ’både realistisk og nødvendigt’. At gøre møllerne større (6-8-10 MW) er en del af løsningen, men hvis opgaven skal løses, skal der Rescue Center Denmark | Storstrømsvej 39 | DK-6715 Esbjerg N | Phone +45 7913 4555 | www.rescuecenter.dk OFFSHORE LÆG MÆRKE TIL DE SMÅ MÆND I KURVEN! I 2014 blev Hejre-feltets understel sat på plads ved hjælp af kranskibet Hermod. I 2016 bliver den endnu tungere topdel sat oven på og Hejre vil næsten være klar til produktion. Hejre ligger cirka 292 kilometer nordvest for Esbjerg. FOTO: DONG ENERGY Olie- og gasfeltet Hejre gør klar til at lette Danmarks produktion af olie og naturgas falder, men DONG Energy og Bayerngas er i gang med at gennemføre den største enkeltinvestering i den danske del af Nordsøen i årtier. AF JESPER TORNBJERG Ved hjælp af et kæmpe kranskib, Hermod, har oliefeltet Hejre sat sine kolossale ben ned på undergrunden langt ude i den danske del af Nordsøen. Når det handler om platforme hedder den slags en jacket, og i dette tilfælde drejer det sig om et understel med otte ben og en vægt på 8.000 ton. - Understellet er på plads, og boreriggen Maersk Resolute er næsten færdig med at bore den første af fem ret lange brønde. Derudover er vi i fuld gang med at bygge topdelen med produktions- og beboelsesfaciliteter ude i Sydkorea, fortæller landechef Flemming Horn Nielsen, som er ansvarlig for DONG Energys danske olieog gasaktiviteter. Hejre-feltet blev fundet af ConocoPhillips i 2001, men det var først i 2012, at der blev truffet en beslutning om at udnytte den olie og gas, der ligger langt nede i undergrunden. DONG Energy (60 procent) og Bayerngas (40 procent) investerer godt 12 mia. kr. for at kunne hente kulbrinter op fra 2017 og en del år frem. - Vi forventer, at der ligger 170 mio. tønder olieækvivalenter (olie og gas omregnet til olietønder, red.) i Hejre, og det er usædvanligt stort for danske felter. Hejre er den største enkeltinvestering i den danske Nordsø i cirka tre årtier, men det bliver nok også et af de sidste større fund set med danske øjne, siger Flemming Horn Nielsen. Faldende oliepris Hejre er også teknisk usædvanlig. Som det 8 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 første danske felt, der skal udvindes under højt tryk og høj temperatur (High Pressure High Temperature), bliver der stillet maksimale krav til materialer og design af platformen. Topsiten fra Sydkorea bliver en krabat på 15.000 ton, og den skal i 2016 løftes på plads ved hjælp af ’heavy-lift-’skibet Thialf. Nyhedsbladet: Olieprisen er faldet fra over 100 dollar til under 50 dollar, siden I traf investeringsbeslutningen. Hvordan forholder I jer til det? - Olieprisens udvikling er en type risiko, der er i oliebranchen. Man kan kun gisne om, hvordan den udvikler sig, men der er naturligvis lagt følsomhed ind i vores kalkuler, som strækker sig over hele feltets levetid på over 30 år. Derfor drejer det sig lige nu om at have ro i maven og fortsætte udbygningen af Hejre-feltet, siger Flemming Horn Nielsen. Han påpeger, at parallelt med olieprisens fald sker der også en masse andre ting på ’pengestrømme, omkostningsstrukturer og investeringsbeslutninger’. - Vi kan for eksempel konstatere, at prisen på jernmalm er halveret i samme periode som olieprisen. Tilsvarende ser vi pt et stort fald i fx dagsprisen på boreplatforme. Aktiekurserne på olieselskaberne og serviceselskaberne i branchen er også faldet, så det er klart, at alle selskaber forholder sig til den nye situation. Hvis olieprisen holder sig under 50 dollar i længere tid, vil det få konsekvenser lige fra mindre justeringer til fundamentale ændringer, fastslår Flemming Horn Nielsen. Solsort under overvejelse Uanset prisernes størrelse i 2017 vil Hejre til den tid levere naturgas ind til gasbehandlingsanlægget i Nybro ved Varde og olie til råolieterminalen i Fredericia. Hejre er allerede forbundet med olie- og gasrør til mellemstationerne ude i Nordsøen; de etablerede felter Syd Arne og Gorm E. En anderledes skæbne kan vente Solsort-feltet, der er under udvikling: - Men vi bliver ikke grebet af panik, fordi der er nogle måneder med lave priser. Et olie- og gasfelt er under udvikling i 7-10 år, og når feltet er oppe at køre, kan det typisk producere i 30-40 år. For alle nye felter, som står foran en investeringsbeslutning, må man i disse tider se på, hvordan balancen er mellem udgifter og mulige indtægter – og så måske vente en periode på at træffe sin beslutning, indtil en ny ligevægt er indtruffet. Den slags overvejelser gælder også for Solsort, siger Flemming Horn Nielsen. Udbud, efterspørgsel og storpolitik Den aktuelle oliepris er et udtryk for, at forholdet mellem udbud og efterspørgsel har ændret sig bl.a. efter, at USA er blevet storproducent af skiferolie. Samtidig har OPEC-landene med Saudi-Arabien i spidsen fastholdt en høj produktion. Blandt olieanalytikere nævnes også ord som ’spekulation’ og ’storpolitik’. - Der er et sammensurium af forklaringer, konstaterer Flemming Horn Nielsen fra DONG Energy, der i lighed med andre olieselskaber ikke har nogen officielle bud på, hvordan det kommer til at gå med olieprisen. Flemming Horn Nielsen påpeger, at ’det ikke er usædvanligt med en pris på 50 dollar tønden’, så en af de øvelser, selskabet er i gang med, er at kigge på, hvordan olieselskabernes udgifter så ud, da det var tilfældet sidst. Hejre (og måske Solsort) vil supplere DONG Energys olieproduktion fra felterne Siri, Nini, Nini Øst, Cecilie og Stine. Fra felterne Syd Arne og Lulita henter DONG Energy både olie og gas. Samlet var 2014 det hidtil bedste produktionsår for DONG Energy, hvor selskabet havde en daglig gennemsnitsproduktion på over 100.000 tønder. LÆS MERE PÅ www.hejre.com/da ’Hejre-reservoiret ligger i 5-6 kilometers dybde, så den forventede boretid for en brønd er ca. 185 dage inklusive færdiggørelse af en borehulsvæg. Når boringen er færdiggjort, cementeres borehulsvæggen og brøndhovedet, og brønden forberedes på produktion’ KILDE: DONG ENERGY OFFSHORE Oliepriser skal ses over 20-30 år Nordsøfonden taber penge på lav oliepris, men kan glæde sig over, at gasprisen lever sit eget liv. AF JESPER TORNBJERG Den lavere oliepris betyder, at olieselskaberne – herunder den statslige Nordsøfonden - tjener færre penge. - Vi har for 2015 budgetteret med en oliepris på 85,5 dollar tønden, og at det vil udløse udbytte til statskassen på 600 mio. kr. samt skatter. Hver gang olieprisen falder med 10 dollar, falder vores udbytte med 300 mio. kr., så som det ser ud lige nu, bliver der ikke tale om udbytte, siger direktør Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden. Han understreger, at Nordsøfonden også med en fortsat lav oliepris kan betale for sine aktiviteter. Nordsøfonden har en låneordning og kan i givet fald opbygge gæld i Nationalbanken. - Men der er vi slet ikke endnu. Omkostningerne for at producere i Danmark ligger i snit på ca. 20-25 dollar tønden, så vi skal helt derned for at tabe penge, siger Peter Helmer Steen. Nordsøfonden er statens deltager i en række eksisterende og nye felter. Omkostningerne for nye udbygninger ligger ifølge Peter Helmer Steen på 30-60 dollar, så med en oliepris på under 50 dollar pr. tønde her i starten af 2015, bliver der analyseret en ekstra gang, før der eventuelt træffes investeringsbeslutninger. - Der vil helt klart være projekter, der vil blive overvejet en ekstra gang – herunder nye investeringer på eksisterende felter, siger Peter Helmer Steen, der ligesom andre i branchen advarer mod panik. Peter Helmer Steen fastslår, at ’det er den 20-30 årige oliepris, der er interessant’. Nordsøfonden deltager i udbygningen af en lille håndfuld felter – herunder bl.a. Solsort sammen med DONG Energy, Ravn med Wintershall og Tyra SØ i DUC. - Ravn er en relativ billig udbygning, men med de oliepriser, vi ser nu, kan små fund ikke bære nye rørledninger og platforme. Produktionen skal ske via eksisterende platforme, og vi skal finde nye former for samarbejde, siger Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden, der deltager i det nationale olie- og gasstrategiarbejde, Energistyrelsen har sat i gang med foreløbig deadline maj 2015. En interessant pointe for Nordsøfonden er, at prisdykket i olieprisen ikke endnu har haft den store afsmittende virkning på en anden indtægtskilde: Naturgassen. - Sammenhængen i priserne mellem olie og naturgas er afkoblet, og det har den været i nogle år. Vi har et frit gasmarked, så jeg tror ikke, at vi kommer tilbage til tiden, hvor priserne var tæt forbundne på grund af langtidskontrakter på gas. Betydningen for os i Nordsøfonden er, at vi ikke bliver så hårdt ramt, siger Peter Helmer Steen. Sidste år kom der 25 ansøgninger under statens 7. udbudsrunde, og Energistyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, hvor mange licenser til efterforskning, det skal udløse. - Det bliver spændende at se. Med Hejre-feltet har det vist sig, at der kan være olie også i 5 kilometers dybde. Der kan altså være olie uden for kalken, siger Peter Helmer Steen med tanke på, at de lukrative felter i den danske del af Nordsøen hidtil har været i kalklag 2-3 kilometer nede. Nordsøfonden har siden 2005 deltaget i alle nye licenser med 20 procent. Nordsøfonden er desuden partner i Dansk Undergrunds Consortium og deltager i området under eneretsbevillingen (udstedt til A.P. Møller i 1962) med 20 procent. LÆS MERE PÅ www.nordsøfonden.dk www.ens.dk ’Alle holder vejret’ INTERVIEW: Oliepriserne styrtdykker og olie- og gasbranchen ser ind i en ny virkelighed, fastslår direktør Martin Næsby fra Olie Gas Danmark. AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvilke konsekvenser får de lavere oliepriser? - Når olieprisen falder, så er statskassen udfordret, olieselskaberne tjener færre penge og serviceselskaberne skal tilpasse sig en situation med øget fokus på omkostninger, siger direktør Martin Næsby fra brancheforeningen Olie Gas Danmark. - Udfordringen har i en længere periode været stigende omkostninger og faldende provenu, så det er en farlig kurs. Statoil opsagde kontrakter med borerigge i Norge, inden prisfaldet satte ind, så der har længe været en forventning i branchen om omkostningsreduktioner, og den er blevet forstærket. Nyhedsbladet: Olie- og gasbranchen har enorm betydning bl.a. for Esbjerg. Kommer vi til at se fyringer? - Jeg tror, vi vil se en opbremsning på den korte bane. En del projekter vil blive genovervejet, for alle holder vejret. Jeg har ikke hørt om aflyste projekter, og udbygningerne af Tyra Sydøst, Hejre og Syd Arne er i en god gænge. Nyhedsbladet: Hvad kommer der til at ske på længere sigt? - Det er et grundvilkår, at priserne stiger og falder, så branchen ved godt, at de forskellige projekter skal være robuste. På den lange bane forventer Det Internationale Energiagentur faldende udbud og stigende efterspørgsel på olie især i Asien, så det taler for en opadgående trend i priserne. Olien vil være en nødvendig del af energimikset i mange år frem – især på transportområdet, hvor vi befinder os i en verden med en forventning om høj mobilitet. Også for fx medicinalindustrien og plastbranchen er olien uundværlig. Nyhedsbladet: I Danmark er ’offshore’ både olie/gas og vindenergi. Hvordan er mulighederne for at samarbejde? - Både olie og vind er nødvendige i fremtidens energimix. Derfor er vi jo heller ikke i opposition til hinanden, og der er synergier fx ved at kombinere el fra vindmøller og gasturbiner. Der er også allerede overførsel af teknologi og kompetencer både den ene og den anden vej – ligesom der er med skibsfarten i Det Blå Danmark. Semco Maritime er et eksempel på en af en række virksomheder, der opererer på begge offshore-områder. Nyhedsbladet: Hvad kan offshore-brancherne lære af hinanden? - En mere rentabel vindforretning kræver, at man skærer i omkostningerne, og det samme gælder for olie/gas. Der kan sagtens være flere fælles løsninger – fx om hurtigere beslutningsgange og mere effektiv udnyttelse af ’man power’. Vi ser gerne et tættere samarbejde med vindmølleindustrien og internt i vores egen branche. Nyhedsbladet: Den danske olie- og gasproduktion er vigende… det må også sætte tanker i gang? - Det har vi jo hele tiden vidst. Produktionen har været nedadgående siden 2004, men der er jo fortsat et meget stort volumen derude, som svarer til omkring 40 procent af den samlede historiske produktion. - Men ja, vi har en ny virkelighed med faldende oliepriser. Fremtidens forekomster af olie og gas er først og fremmest marginale, og med faldende oliepriser bliver det endnu vanskeligere at få investeringerne til at hænge samme. Alt det er noget, vi kigger på bl.a. sammen med staten, der sidste år startede et strategiarbejde for den danske del af Nordsøen i samarbejde med Olie Gas Danmark. Vores medlemmer er med og i fuld gang med at udvikle ideer. Vi skal ikke være bange for at tænke nyt, så vi – om muligt - kan få en mere cost effektiv produktion. Udfordringerne bringer spillerne sammen, siger Martin Næsby. LÆS MERE PÅ www.oilgasdenmark.dk Olie Gas Danmark … er en brancheorganisation for den danske olie- og gassektor. Olie Gas Danmark arbejder for, at virksomhederne og samfundet får mest mulig værdi fra produktionen af olie og gas. Olie Gas Danmark har fokus på udvikling af sektoren, på sikkerhed og miljø samt på forskning og uddannelse. Sonlinc er ekspert i afregning indenfor forsyningsbranchen. Vi sørger vi for, at der er et samspil mellem forsyning og borger gennem agile kundetilpassede løsninger. Med over tres dedikerede medarbejdere og mere end 25 års erfaring i forsyningsbranchen leverer vi højeste kundeværdi hver eneste dag. Vi kalder det forsyning i system. CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF. +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK - forsyning i system ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 9 OFFSHORE Stadig flere terminaler Antallet af LNG-terminaler i Europa stiger hvert år. P.t. kan 22 terminaler modtage og regasificere den flydende gas, så den kan sende videre i naturgasnettene. Den litauiske terminal i Kleipeda er den senest åbnede. Senere i år åbner Polen sin første terminal i Świnoujście. Spanien og Storbritannien har med henholdsvis 7 og 5 terminaler det største antal i Europa. Storbritanniens South Hook og Dragon LNG-terminaler kan dække 25 procent af gasefterspørgslen i landet. De europæiske terminaler brugte i efteråret 2014 kun 20-25 procent af deres kapacitet, så der kan importeres 4–5 gange så meget LNG. Det kræver flere investorer, der vil indgå langsigtede kontrakter. I takt med de faldende LNG-priser, er efterspørgslen stigende. - Vi tror på, at LNG får en voksende andel af det europæiske gasmarked i takt med de faldende priser på LNG, og vi er en aktiv aktør på markedet, siger presseansvarlig i DONG Energy, Morten Kidal. DONG Energy har dog solgt sin andel af den hollandske LNG-terminal i Rotterdam. MINDRE AFHÆNGIGHED FRA RUSLAND. Litauiske borgere hylder ankomsten af det første LNG-skib, der meget passende hedder Independence, til den nyåbnede LNG-terminal i Klaipeda i oktober 2014. FOTO: POLFOTO Hurra! Nu er der LNG LNG øger konkurrencen på Europas gasmarked: Efter at flydende gas (LNG) nu bliver handlet på gasbørsen, har der åbnet sig helt nye muligheder for gasforsyningen i Europa. Prisen på LNG er faldet med 50 procent på et år. AF JESPER WITH, JOURNALIST Der har været meget snak men mindre handling, når det gælder europæiske investeringer i infrastruktur til flydende naturgas (LNG). Det ændrer sig måske snart, for LNG bliver nu solgt på den internationale gasbørs i reel konkurrence med rørledningsgas. LNG har endvidere den fordel, at den er flytbar, så er der ikke behov for den ét sted, kan den leveres til kunder et andet. - Europa har stor importkapacitet og modtager allerede LNG fra Norge og andre lande. LNG er faldet kraftigt i pris og kan i fremtiden blive væsentligt billigere, end man troede for kort tid siden, siger den norske gasanalytiker Karen Sund fra Sund Energy, der peger på, at LNG-produktet derfor står i en helt ny og langt gunstigere situation end for et år siden. Ikke alle LNG-projekter i USA, Australien, Qatar og andre eksportlande kan regne med at levere til høje priser til det energihungrende Japan. Her er priserne faldet til noget nær europæiske markedspriser, så der bliver ifølge Karen Sund udbudt mere flydende gas i Europa end tidligere. Litauen går i front Den udvikling er EU-medlemmet Litauen en øjenåbner for. Her har man på bare ét år bygget - og netop åbnet - landets første 10 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 LNG-terminal i havnebyen Kleipeda ved Østersøen. LNG ses i Litauen som et væsentligt bidrag til at komme ud af landets energimæssige afhængighed af naboen Rusland. - Jeg synes, at man kan lære det af den nye litauiske LNG-terminal, at det faktisk kan gå ret hurtigt med at etablere en LNG-terminal og på den måde få en ny gasleverandør til at dække sit lands efterspørgsel. Det kan andre lære af. For eksempel har Finland talt om at bygge en siden 1968, uden at det er sket, siger Karen Sund. Hun deltog for nylig i en gaskonference i Litauen og kunne ved selvsyn opleve den litauiske begejstring for landets nye infrastruktur. LNG-terminalen betyder, at litauerne ikke længere er 100 procent afhængige af rørledningsgas fra Rusland. Nu får man gasleverancer ad to kanaler, og det giver konkurrence og faldende priser. - Den litauiske energiminister har sagt, at prisen på gas fra Rusland i 2014 er sænket med 20 procent. Øget kapacitet styrker konkurrencen. Alene faldet i den russiske gaspris betyder, at investeringen i den nye LNG-terminal hurtigt er tjent hjem igen, siger Karen Sund. Uafhængighed af Rusland Hvis Gazprom skulle finde på at standse sine leveringer af gas, vil LNG-terminalen kunne dække hele landets gasbehov. Det tror Karen Sund dog ikke, at russerne kan finde på, da de er afhængige af gasindtægterne. - Vi er godt på vej ud af vores uheldige situation som ’energy island’. Den nye terminal handler i høj grad om forsyningssikkerhed og om uafhængighed, siger kommunikationschef i gashandelsselskabet UAB Litgas, Paulius Jakutavicius. LNG-terminalen har en kapacitet på en million kubikmeter, og foreløbig har Litgas indgået aftale med Statoil om at købe minimum 0,54 millioner kubikmeter i 2015. Det dækker en femtedel af efterspørgslen i Litauen. Allerede i 2016 bliver terminalen opgraderet til en kapacitet på fire millioner kubikmeter. Terminalen er kommerciel, og Litgas forventer at kunne sælge kapacitet til andre mindre litauiske havne, da man kan omlade til mindre skibe samt til nabolandene Letland og Estland via rør. - Dertil er de litauiske og polske gastransmissionsselskaber i gang med at udvikle en EU-støttet gasrørledning med en kapacitet på 2,4 milliarder kubikmeter mellem hovedstæderne Vilnius og Warszawa. Det vil yderligere øge vores energiuafhængighed, siger Paulius Jakutavicius. Fjord Line kan nu tanke LNG i Hirtshals Rederiet Fjord Line er det første selskab i Danmark, der etablerer tankningsanlæg for LNG. Det sker i Hirtshals Havn, hvor selskabet har bygget en 400 kubikmeter stor tankningsterminal. Dermed lever man op til EU’s svovldirektiv for skibsfart, der er trådt i kraft den 1. januar 2015. - Vi har inden for det seneste år søsat to splinternye miljøvenlige LNG-drevne cruisefærger, og det er i den forbindelse, at vi har investeret i tankningsanlæg for LNG i Hirtshals, siger Gert Balling, der er direktør for Fjord Line Danmark. Samtidig har selskabet søgt om og fået godkendelse af kommunen til at udbygge til en kapacitet på 10.000 kubikmeter. Her afventer man nu en VVM-redegørelse. Planen er at kunne tanke LNG på skibe, der sejler forbi Hirtshals. Logistisk set ligger Hirtshals fint placeret eksempelvis for skibe på vej mod nord eller ind i Østersøen. - Vi har fået en væsentligt grønnere profil via vores nye LNG-drevne skibe, og samtidig skulle det gerne give os en indtægt at sælge flydende gas til andre selskaber. LNG er fremtiden for skibsfarten, siger Gert Balling. LÆS MERE PÅ www.gie.eu www.sundenergy.com www.litgas.lt SKIFERGAS Skifergas-premiere er lige om hjørnet Alt er klar til den første danske efterforskningsboring efter skifergas i Dybvad i Nordjylland. Boreriggen ventes at ankomme om godt og vel en måned. SNART KLAR TIL BORING. Total er ved at forberede en boring efter skifergas i Nordjylland. FOTO: POLFOTO AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN Med 100.000 ansatte og en årsomsætning, der næsten matcher Danmarks bruttonationalprodukt med 190 milliarder euro, er det ikke noget lille foretagende, der i et halvt års tid har rodet og regeret i det nordjyske for at undersøge, om Danmark mon har skifergas-ressourcer, der kan udvindes rentabelt og forsvarligt. Franske Total er nu færdig med at etablere borepladsen, og starten på et muligt kapitel i dansk energihistorie venter nu kun på, at boreriggen bliver færdig med sit nuværende job i Frankrig og lander på Ovnstrupvej i Dybvad. Det sker formentlig om godt og vel en måned. Forud er der gået en ophedet debat dels nationalt, men særligt i Nordjylland. Argumenterne fra bekymrede borgere og miljøorganisationer går dels på miljømæssige risici ved såkaldt hydraulisk frakturering, men også mere principielt på, om det i det hele taget er rigtigt at søge efter en ny fossil energiressource i en tid, hvor samfundet er i fuld gang med at omstille sig til vedvarende energi. Klager afvist Senest afviste Natur- og Miljøklagenævnet dog kort før jul en række klager fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace over de udførte miljøundersøgelser, Frederikshavn Kommunes lokalplan mv, hvilket har banet vejen for at Total E&P Denmark som operatør kan stikke boret i jorden. - Vi er glade for, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser er så klare, som de er. Dermed er vi klar til at gå i gang, når boreriggen ankommer. Lige nu ser det ud til at blive i begyndelsen af marts, siger Henrik Nicolaisen, seniorkoordinator i Total E&P Denmark. Forskningsenheden GEUS under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer det samlede danske skifergaspotentiale til 200 mia. kubikmeter. Heraf ligger to tredjedele offshore og er p.t. utilgængeligt af økonomiske årsager, mens en tredjedel forventes at ligge under Nordsjællands og Nordjyllands muld. Undergrund skal være egnet Henrik Nicolaisen pointerer, at det er lige så afgørende, om undergrunden viser sig at være såkaldt ’frackable’, som hvorvidt der overhovedet findes gas. Med udtrykket refererer han til den særlige teknik, hvor man pumper vand og sand ned i lag af såkaldt alunskifer i 3-4 kilometers dybde, og presser og skyller gassen ud af skiferen og op til jordoverfladen. Metoden er nødvendig, fordi denne skifertype har en lav gennemtrængelighed. Derfor kan gassen ikke af sig selv strømme hen til borehullet, som man kender det fra andre olie- og gasboringer. For mange har selve ordet fracking en klang af ’wild west’ og fremkalder øjeblikkeligt billeder af store landområder med forurenet grundvand og brændende gasflammer i naturen. Henrik Nicolaisen medgiver, at der er miljøproblemer i USA og andre steder, men det skyldes ikke selve fracking-teknikken, men utilstrækkelige krav til udførelsen, og den vil være langt mere restriktiv i Danmark, påpeger han. - Kernen i diskussionen om gasudslip handler fx om, hvordan man håndterer den metangas, man udvinder, og som kommer op sammen med returvandet. Ikke om boringer, der står og lækker. Det sidste ville også være særdeles problematisk af andre årsager - først og fremmest sikkerhedsmæssigt. Og i Danmark er det et krav, at vand og gas skal opsamles i lukkede kar, siger Henrik Nicolaisen. Sjælland afventer jyske erfaringer Totals efterforskningstilladelse i Nordjylland dækker ca. 3.000 km2. Heraf er 450 km2 reelt aktuelle, fordi de ligger uden for bymæssig bebyggelse, beskyttede zoner mv. - Et realistisk dansk scenarie – hvis det viser sig, at der kan udvindes gas – er 10-15 klynger med cirka 20 boringer i hver eller omkring 250 boringer i alt, siger Henrik Nicolaisen. Foreløbig har Total besluttet at afvente de nordjyske erfaringer, før man eventuelt går videre med efterforskningen i Nordsjælland. Udover Total deltager statens olie/gas-selskab Nordsøfonden i efterforskningen med en ejerandel på 20 procent. Vidste du at •en skifergas-boring typisk består af et lodret rør plus et vandret knæk på 1,5-2 kilometers længde. Det er i sidstnævnte, at selve frackingen – eller sprækkedannelsen – foregår ved hjælp af vand, sand og kemikalier til bl.a. smøring. •det, der adskiller skifergas fra anden gasproduktion, først og fremmest er, at skifergasboringer foregår på land, mens anden gasudvinding typisk foregår til havs – og for Danmarks vedkommende i Nordsøen. •mængden af boringer ved skifergas-udvinding er større, fordi gassen ikke ligger i store underjordiske hulrum, men er gemt i skiferlagene og skal vristes ud af undergrunden. De kemikalier, der benyttes, er ifølge Total de samme som ved anden gasproduktion, men mængden er højere pga. det større antal af boringer. •udbyttet af en skifergasboring er højt i begyndelsen, men falder forholdsvis hurtigt. Det betyder, at en boring tjener sig forholdsvis hurtigt hjem sammenlignet med anden gasproduktion. •skifergasudvinding foregår i stort omfang i amerikanske stater som North Dakota og Texas. Andre stater som New York har forbudt det helt, mens atter andre tillader det under bestemte forudsætninger. •Europa har forskelle i landenes tilgang til spørgsmålet. Nogle lande som Danmark tillader det, mens fx Totals hjemland, Frankrig, har forbudt det. LÆS MERE PÅ www.skifergas.dk Sæt dit gasforbrug på auktion på www.gasmarkedspladsen.dk Den nye auktionsplatform gør det meget nemmere for dig at gøre dine gasindkøb rigtigt. • • • • • Få tilbud på flere prisindekseringer samtidigt Se sælgernes tilbud i real time i en budtabel på din computer Vælg en kombination af prisindeksering / leverandør, når auktionen er slut Få den bedst mulige pris på auktionstidspunktet Spar tid og penge ved at lade os stå for udbuddet. SRCI har mere end ti års erfaring med at udbud af gasleverancer. Vi sikrer dig professionel rådgivning før, under og efter gaskøbet. Gasbørspris, fastpris eller olieindekseret? Vi hjælper dig med at vælge rigtigt. Rekvirér vores brochure på [email protected] SRC International A/S Hovedgaden 8, 3400 Birkerød 70 20 45 90 eller 31 27 00 00 www.srci.dk www.gasmarkedspladsen.dk ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 11 TRENDS Prisudvikling OPEC-råolie (dollar/tønde) Elpris på Nord Pool Spot i Vest- og Østdanmark (øre/kWh) 45 120 DK1 40 DK2 35 100 30 25 80 20 15 60 10 5 40 STYRTDYK. Efter at have ligget på over 100 dollar pr. tønde i flere år, er prisen på råolie fladet til ca. 45 dollar tønden i løbet af få måneder. Et øget udbud af olie bl.a. fra USA er ikke blevet modsvaret af reduktioner i produktionen fra saudi Arabien eller andre OPEC-lande. KILDE: OPEC 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 Jan 15 Dec 14 Nov 14 Okt 14 Sep 14 aug 14 Jul 14 jun 14 Maj 14 Apr 14 Mar 14 Feb 14 Jan 14 0 LAVE ELPRISER. Stadig mere vindkraft er med til at presse elpriserne i Vest- og Østdanmark til det laveste niveau i mange år. Prisfaldet gør det svært at få økonomi i kraftværker, ligesom det hæmmer lysten til at investere i ny produktion. KILDE: NORD POOL SPOT Slut med parløb mellem olie- og elpris Vind og andre former for vedvarende energi sætter i stigende grad prisen på el. AF HOLGER JENSEN, KONSULENT, CAND. POLIT. I 2014 blev 39 procent af Danmarks elforbrug produceret på vind. Det er en verdensrekord. I kombination med en større afkobling imellem olie- og naturgasmarkederne betyder det, at den indirekte kobling imellem olie- og elprisen er blevet mindre i Danmark de seneste år. Frem til og med år 2010 har elprisen i høj grad fulgt olieprisen med op og svinget i takt med olieprisens udvikling. Det billede har ændret sig, og fra midten af 2011 har den overordnede trend for elprisen været faldende, imens olieprisen har været mere stabil frem til midten af 2014 (Figur 1). Det seneste halve år er olieprisen også faldet meget. Fra juni til december 2014 faldt den europæiske oliepris knap 45 procent. Det har ikke ført til historisk lave oliepriser, men snarere blot udvandet noget af de seneste års voldsomme stigning. Der hersker meget stor usikkerhed om olieprisens udvikling de kommende år, som bl.a. Den Internationale Valutafond påpeger (http://blog-imfdirect.imf.org/2014/12/22/ seven-questions-about-the-recent-oil-priceslump/). På længere sigt forventer Det Internationale Energiagentur (IEA), at vi vil opleve stigninger i olieprisen. Fx vil olieforbruget særligt i Asien stige, og olieproduktionen fra USA vil begynde at falde efter 2020 (IEA World Energy Outlook 2014). HOLGER JENSEN: Olie- og elpriserne er afkoblet. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Figur 1: Danske elpriser og europæiske oliepriser (2005=index 100) 400 FIGUR 1. Flere års tætte parløb (løbende priser) mellem oliepris og elpris er slut. korrelation: 0,7 DK elpris 350 EU Oliepris 300 250 KILDE: ENERGINET.DK, MARKEDSDATA SAMT VERDENSBANKEN 200 150 100 50 350 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 korrelation: 0,3 2001 0 Figur 2: Europæiske olie- og gaspriser (2005=index 100) 300 FIGUR 2. Udviklingen i prisen på Brent-råolie og gennemsnitlig europæisk naturgaspris i løbende priser. korrelation: 0,8 EU Oliepris EU Gaspris 250 200 150 KILDE: VERDENSBANKEN: HTTP://SITERESOURCES. WORLDBANK.ORG/ INTPROSPECTS/RESOURCES/334934-1304428586133/ PINK_DATA_M.XLSX 100 50 12 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 korrelation: 0,4 2001 0 Den historiske trend har også været stigende. Efter det seneste prisdyk er den europæiske oliepris steget med knap 145 procent i løbende priser siden 2001. På trods af den seneste tids fald i olieprisen er det derfor stadigvæk en god nyhed for de danske elkunder, at den indirekte kobling fra olie- til elprisen er blevet mindre. Selvom olie ifølge World Energy Outlook 2014 kun udgør to procent af brændselsforbruget til den europæiske elproduktion, så har olieprisen haft en indirekte effekt på elprisen. Det skyldes, at gaskontrakter historisk har været olie-indekserede, dvs. prisen på naturgas fulgte prisen på olie. I de seneste ti år er en større og større mængde gas handlet via europæiske gasbørser med egen prissætning, hvilket betyder, at gasprisen, som de gasfyrede kraftværker skal betale, er mindre afhængig af udviklingen i oliepriserne (Figur 2). Det betyder, at den indirekte kobling mellem olie- og elpriserne er blevet mindre. For det andet har den stigende mængde vedvarende energi i den danske og europæiske elproduktion i kombination med stagnationen i elforbruget som følge af den økonomiske krise og energibesparelser betydet, at gasfyrede kraftværker har mistet markedsandele og producerer mindre (kilde: fx Energistyrelsens Energistatistik 2013). Som mængden af vedvarende energi øges, bliver der færre og færre timer, hvor gasfyrede kraftværker sætter prisen på engros-elmarkedet. Det har direkte kunnet ses i elprisens forhold til gasprisen. Det er altså lykkedes at afkoble den danske elpris fra den internationale oliepris. Dels i kraft af den større afkobling af olieog gasprisen, og dels i kraft af at gassen i mindre grad er prissættende for den danske elpris. KORT NYT OM TEKNOLOGI Fra energiteknologi til eksport Støtte til biogas Grønne teknologier oplever vækst på det globale marked. Danmark er det land i EU, der har den største andel af energiteknologi i vareeksporten. Få mere viden om, hvordan din virksomhed kan blive endnu bedre rustet til at udvikle og afsætte grønne løsninger. Muligheden er der på en konference om finansiering af nye energiteknologier torsdag den 22. januar i København tirsdag den 27. januar i Vejle. På konferencen kan du få information om mulighederne for at søge penge hos EUDP, Vækstfonden og Markedsmodningsfonden. Konferencen er arrangeret af DI og Dansk Energi. Energistyrelsen har uddelt knap 10 mio. kr., som skal fremme udbredelsen af biogas i den danske transportsektor. Pengene uddeles til både infrastruktur og til lastbiler og busser, der kører på biogas. Forventningen er, at puljen resulterer i 50-100 nye tunge gaskøretøjer over de næste tre år. Læs mere på www.danskenergi.dk Norske Agder Energi Nett har valgt Kamstrup som leverandør af et fjernaflæsningssystem, der inkluderer 190.000 intelligente elmålere. - Det norske elforsyningsnet skal opgraderes og moderniseres betydeligt de kommende år, og udrulningen af intelligente måle- og styringssystemer er en vigtig del af processen. For Agder Energi Nett er dette et stort projekt, som lægger grundlaget for fremtidens elnet. Vi er meget tilfredse med valget af Kamstrup som leverandør af fjernaflæsningssystemet, og vi ser frem til et godt samarbejde i den videre proces, siger Svein Are Folgerø, adm. direktør i Agder Energi Nett, i en pressemeddelelse. I Norge er det vedtaget, at alle landets elkunder skal have nye, automatiske elmålere inden 1. januar 2019. I alt skal over 2,6 mio. elmålere udskiftes. Agder Energi Nett skal udskifte elmålere hos cirka 190.000 forbrugere. I leverancen af fjernaflæsningssystemet indgår blandt andet intelligente elmålere, kommunikation, centralsystem, logistik, koordinerings-, fremdrifts- og integrationsansvar samt drift af AMS-systemet i projektperioden. NRGi: Elforbruget falder i smarte kommuner Der er efterhånden ingen grænse for, hvor mange tv’er, computere, smartphones og andre elektriske apparater, vi fylder vores boliger og arbejdspladser med. Alligevel viser en ny opgørelse fra NRGi, at elforbruget i Østjylland er faldet med fire procent siden 2012. - Forbrugerne og virksomhederne bliver hele tiden bedre til at spare på strømmen, men det er kun en del af forklaringen. Faldet skal også ses som et udtryk for en udvikling mod flere intelligente produkter og løsninger hos private og erhvervsdrivende, der gør det lettere at spare og være bevidst om sit elforbrug, forklarer energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard. Samme opgørelse viser, at strømforbruget typisk topper mellem kl. 17 og 21, men det kommer til at se anderledes ud i fremtiden: - Vores elforbrug bliver smartere og mere flydende i takt med den øgede bevidsthed blandt forbrugere, virksomheder og kommuner. Eksempelvis betyder elbilens indpas, at flere vil bruge forsyningsnettet til at oplade deres elbil om natten, hvor det er billigst, og kommunerne begynder at tænke i ’Smart City’-løsninger som affaldsspande med solceller og LED-lys i gadelygterne, der kan rationalisere og mindske forbruget på by-niveau, forklarer Benny Hebsgaard. NRGi og Gate 21 inviterer til konferencen ’Smart City – Smarte kommuner, bæredygtige byer’ den 29. januar i København. Læs mere på www.nrgi.dk Læs mere på www.ens.dk Norsk netselskab køber dansk løsning Læs mere på www.kamstrup.dk Havn køber LED-lamper med WiFi Frederikshavn Havn investerer nu i LED-gadelamper med Street WiFi til glæde for lastbilschauffører, færgepassagerer samt byens borgere. Anlægget indeholder det nyeste inden for LED-teknologi kombineret med indbygget Street Wi-Fi fra S-Light A/S og lyslederbaseret internet fra Bredbånd Nord. Hos S-Light A/S i Aalborg, som har opfundet lampen, ser man det som et gennembrud: - Vi har en hyldeklar vare, som vores mange nye kundegrupper er interesseret i. I dag får vi mange forespørgsler fra citycentre og boligforeninger, men også mere private aktører som ejendomsudviklere, forlystelsesparker, hoteller og ikke mindst havne har fundet ud af, at kombinationen af en økonomisk og energioptimeret belysning og Street Wi-Fi kan være med til kommercielt at gøre nye boligområder og turistområder langt mere attraktive for slutbrugeren, siger Charlotte Sigen, salgschef hos S-Light. Læs mere på www.bredbaandnord.dk Vi sætter el på cyklerne Elektrificering af transportsektoren omfatter også cykler, der sluger ca. 3,7 mio. kWh om året. De danske elbiler bruger ca. det dobbelte. AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN Det er stadig rugbrød, der er det primære drivmiddel på de danske cykelstier, men elektricitet er på vej frem og fylder mere og mere. Ifølge Danske Cykelhandlere er der de seneste tre år solgt 18.000-20.000 elcykler om året, og buddet fra cykelhandlernes brancheforening lyder på, at der i dag kører omkring 100.000 elcykler rundt på de danske by- og landeveje. Og fremadrettet vil salget af elcyklerne kun gå én vej, og det er opad, vurderer direktør Thomas Johnsen fra Danske Cykelhandlere. - Vi regner med, at elcyklerne vil vokse fra de nuværende fire procent af det samlede cykelsalg til 6-7 procent. I 2015 forventer vi en stigning i salget til omkring 25.000 elcykler, siger Thomas Johnsen. I alt har salget af cykler ligget mellem 450.000 og 500.000 om året siden 2010. Tantede associationer er fortid Fra at være synonymt med bedstemorcykler og næsten udelukkende henvende sig til et ældre publikum, spænder elcyklerne i dag langt videre. Både trendy citybikes, Christiania- og andre ladcykler til byfamilier og sågar mountainbikes sælges i dag med elmotorer, der hjælper til, når terrænet - eller lasten – gør det hårdt at træde pedalerne rundt selv. - Elcyklerne forbindes ikke længere med et bestemt cykeltype, men dækker et bredt spektrum. Der er også kommet nye kundesegmenter til. For eksempel i forstæder til større byer, hvor pendlere dropper bil nummer to og i stedet cykler til arbejde, siger Thomas Johnsen. - For andre købere af elcykler er det en vigtig fordel, at de nu har mulighed for at cykle til arbejde uden at komme svedige frem og være nødt til at tage et bad, siger han. Endelig er der også en række professionelle funktioner, hvor elcykler efterhånden er blevet uundværlige arbejdsredskaber. Det gælder for eksempel for postbude og ansatte i hjemmeplejen. Fakta om elcykler •Der må kun være én motor på cyklen •Den må ikke afgive mere effekt end 250 watt •Motoren må kun hjælpe, når der trædes i pedalerne •Motoren må kun assistere op til et maksimum på 25 km/t •Mht. bremser, lys og andet udstyr gælder samme regler som for almindelige cykler KILDE: DANSK CYKLIST FORBUND Øget elforbrug BOOM. Elcykler er ved at blive populære. Hvis man antager, at hver af de 100.000 FOTO: SCANPIX nuværende elcykler i gennemsnit kører 10 kilometer om dagen, bliver der altså kørt én million kilometer på elcykel hver dag – eller 365 mio. km om året - på de danske cykelstier. Konsulent i Dansk Energi, Morten Stryg, har regnet på, hvad det svarer til: - Hvis man regner med, at elcyklen forbruger ca. 0,01 kWh pr. km er det omkring 3,7 millioner kilowatttimer om året. Det svarer til det årlige elforbrug i godt og vel 900 danske husstande, siger han. Til sammenligning vurderer Dansk Elbil Alliance, at de cirka 2.800 danske elbiler bruger 7,7 mio. kilowatttimer om året eller godt og vel det dobbelte af elcyklerne. Nyhedsbladet: Hvis én ud af hver ti solgte elcykler erstatter en benzinbil, sådan som de danske cykelhandlere anslår, hvor stor er CO2 -effekten så af danskernes elcykleri? - 36,5 millioner færre kilometer i bil sparer ca. 6.200 ton CO2. Til gengæld udleder elforbruget fra alle nuværende elcykler ca. 1.300 ton CO2, så nettoeffekten fra elcyklerne svarer til en CO2 -besparelse i samme størrelsesorden som ca. 600 danskeres samlede årlige CO2 -udledning, siger Morten Stryg. Folk der skifter bilen ud med en elcykel vil kunne ændre CO2 -udledningen fra ca. 170 gram CO2 pr. km til under fem gram CO2 pr. km. LÆS MERE PÅ www.danskecykelhandlere.dk ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 13 TEKNOLOGI & INNOVATION Danmark præger standarderne for vindenergi I 25 år har danske eksperter haft en central rolle med at definere normerne på det globale marked for vindenergi og dermed skabt grundlag for milliard-eksport. TEST UNDER ÅBEN HIMMEL. DTU Vindenergi (tidligere Forskningscenter Risø) tester vindmøller flere steder i landet (her Høvsøre ved Lemvig) og præger det internationale arbejde med at standardisere vindmøller og komponenter. FOTO: POLFOTO AF JESPER TORNBJERG Når det handler om Danmarks globale succes inden for vindenergi, er fokus typisk på Vestas Wind Energy og Siemens Wind Power, men bag den hæsblæsende teknologiske udvikling gemmer sig også et langt sejt træk inden for standardisering. Næsten uanset hvor på kloden, der stilles en vindmølle op, gælder der nogle fælles krav bl.a. til sikkerhed, design af komponenter og test af ydeevne. Mange af kravene er udviklet med et stærkt dansk fingeraftryk fra et standardiseringsudvalg for elproducerende vindmøller. Udvalget bærer det lettere ingeniørnørdede navn S-588 og har netop fejret 25 års jubilæum. Udvalget har haft held med at præge de internationale standardiseringsarbejde i International Electrotechnical Commission (IEC), og de danske udvalgsmedlemmer – heraf mange som formænd som internationale udvalg - påvirker dermed rammevilkårene i Europa såvel som i USA og Kina. Standardiseringsdirektør Jesper Jerlang fra Dansk Standard har lutter ros til det arbejde, der er lavet siden S-588 blev oprettet i 1989 med Forskningscenter Risø som drivkraft og Dansk Elektroteknisk Komite (i dag en del af Dansk Standard) som sekretariat. - Der er områder, hvor standardiseringsarbejde lykkes bedre end andre. Vindenergiudvalget er vores største udvalg og vores bedste succes, siger Jesper Jerlang fra Dansk Standard, der efter en fusion af en række organisationer i 1990’erne har understøttet udvalget, der i dag har 132 medlemmer. På medlemslisten står bl.a. andre ansatte hos producenterne Vestas Wind Systems, Siemens Wind Power, kinesiskejede Envision Energy og indiske Suzlon. Også købere af vindmøller som bl.a. DONG Energy, Vattenfall samt fra underleverandører som LM og Global Lightning Protection deltager i arbejdet til lige med rådgivende ingeniører, testcentre, myndigheder, forsikringsselskaber og foreninger. Smedemestrenes småmøller Behov for internationalt samarbejde Alt i alt nyder arbejdet opbakning fra et bredt spektrum inden for en professionel industri i milliardklassen, men sådan har det langt fra altid været. De moderne gennembrud for vindmøller startede i 1970’erne, hvor en række smedemestre syslede med at udvikle småmøller. I regi af Dansk Ingeniørforening og Normstyrelsen - og med støtte fra statens energiforskningsprogram (EFP) - blev der i starten af 1980’erne udarbejdet de første normer for vindmøller, og det var med til at give møllerne et kvalitetsløft. Institutdirektør Peter Hauge Madsen fra DTU Vindenergi (tidligere Forskningscenter Risø) har været med hele vejen – først som sekretær for normarbejdet og siden 1989 som formand for S-588, hvor han har kørt parløb med sekretær Paula Gade fra Dansk Standard. Peter Hauge Madsen forklarer, at der i Danmark tidligt blev lavet en kobling mellem tilskud til vindmøller og systemgodkendelser. Vindmøller skulle altså have en vis kvalitet, før der kunne ydes støtte. - I første omgang klarede vi det i en dialog med producenterne, og det blev så løbende formaliseret med tekniske krav. På Risø kunne vi se, at det helst skulle foregå på en velstruktureret måde, der var accepteret af alle, forklarer Peter Hauge Madsen. Dermed var ideen om standarder for vindmøller født, og det var med til at skabe et gennembrud for det danske vindmøllekoncept – og set med tidens øjne en enorm eksport til Californien i den sidste halvdel af 1980’erne. Hurtigt gik bunden imidlertid ud af markedet ovre i solskinstaten, bl.a. fordi ikke alle vindmøllerne var lige gode. Det stod klart for mange, at hvis vindmøllerne for alvor skulle have en chance i konkurrencen i forhold til andre teknologier, så skulle der ske en løbende international udvikling af de tekniske krav. Løsningen blev et internationalt samarbejde - branchen skulle trække på samme hammel, når det handlede om at udvikle større, billigere og bedre vindmøller. Det praktiske arbejde blev lagt i udvalget IEC TC 88 under the International Electrotechnical Commission. Den første formand var dansker, civilingeniør Carl Jørgen Christensen, og en række andre blev dybt involveret i undergrupper. Danmark blev formand for cirka halvdelen af ’apparatet’, der siden har udmøntet sig i ca. 20 standarder. - Vi har fra dansk side haft styr på hele udviklingsprocessen, og efter at Dansk Standard sidste år overtog sekretariatet for IEC-komiteen, står vi endnu stærkere, konstaterer Jesper Jerlang. Flere af standarderne lever nu i sin fjerde udgave i takt med, at den teknologiske udvikling har rykket vindmøllerne fra at have en ydeevne på få kilowatt til mange megawatt. - I Danmark fik vi typegodkendelser på et tidligt tidspunkt, og det har været en styrke for os. Nu er det et markedskrav i mange KILDE: VINDMØLLEINDUSTRIEN 14 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 lande at vindmøller og vindmølleparker er certificeret af en tredje part. Uafhængige institutioner som for eksempel DNV skal altså vurdere, om anlæggene er i overensstemmelse med internationale standarder og ’best practice’, fortæller Peter Hauge Madsen. Stærke dokumenter Standarder er et udtryk for, hvad man kan blive enige om på tværs af interesser, så der er tale om stærke dokumenter med stor betydning ikke mindst for producenter fra mindre lande som Danmark. USA har været med i standardiseringsarbejdet lige fra starten, og de seneste fem år har Kina været uhyre aktiv. I alle årene har Forskningscenter Risø/ DTU været centralt placeret. Udover selve standardiseringsarbejdet har Peter Hauge Madsen og hans kolleger også bidraget til at skabe lokal kapacitet i udviklingslande, så de kan vurdere, om vindmølleanlæg lever op til et vist niveau. I samarbejde med indiske, egyptiske og sydafrikanske partnere er der også opbygget videnscentre inden for vindenergi. - Det har haft den bivirkning, at de stiller samme krav og bruger samme terminologi som os. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for den danske eksportindustri, siger Peter Hauge Madsen. Få nationale særregler Trods det internationale samarbejde kan der fortsat være lokale krav. I Tyskland er der fx andre krav til fundamenter end i Danmark, hvilket betyder, at tårnene kan være lidt anderledes. Danske godkendelser af vindmøller og vindmølleparker bygger naturligvis på internationale standarder med et minimum af nationale særregler, primært på støjområdet. - I USA er der delstater med særlige krav, men overalt i verden indgår de internationale standarder i kontrakterne. Fra dansk side har vi gennem alle årene arbejdet for relativt overordnede funktionskrav i stedet for detaljerede byggevejledninger, der risikerer at sætte udviklingen i stå for tid og evighed, siger Peter Hauge Madsen og understreger, at meningen med standarderne ikke er at forhindre nye smarte løsninger. Både Peter Hauge Madsen og Jesper Jerlang regner med, at standardiseringsarbejdet vil fortsætte og fortsætte med at udvikle sig. - Der er en certificeringsordning for vindmøller på vej, og hvis den bliver internationalt anerkendt, vil den være med til at nedbryde tekniske handelshindringer, siger Jesper Jerlang. Forum vil reducere spild i alle led FOTO FRA TRANSPORT OG OPSTILLING: Bredt industrisamarbejde skal sænke omkostningerne på offshore vind, så havmølleparker er 40 procent billigere i 2020. www.danskstandard.dk MHI VESTAS OFFSHORE WIND AF KASPER BOYE, JOURNALIST I offshore-branchen er der bred enighed om at omkostningerne skal reduceres med 40 procent frem mod 2020, hvis havvindmølleparker skal være konkurrencedygtige. I den forbindelse er Cost Reduction Forum blevet nedsat under brancheorganisationen Offshoreenergy.dk. Her er repræsentanter for hele branchen samlet for at nå konkrete løsninger, der kan blive implementeret allerede i år. - Udfordringen for offshore-branchen er bl.a., at der er for mange forskellige løsninger, metoder og teknologier på spil, og kun igennem øget volumen, ensartethed og standardisering kan cost of energy bringes ned, fortæller direktør i Offshorenergy.dk, Morten Basse. Ved forummets seneste møde blev der formuleret fem indsatsområder, og frem mod sommeren 2015 skal arbejdsgrupper udvikle koncepter, som kan sandsynliggøre omkostningsbesparelser på mindst 40 procent inden for hvert område. Hvis forummet godkender konceptet, går de direkte i gang med at implementere det. Øget standardisering Det første indsatsområde er udviklingen af en hvidbog, som kortlægger alle aktiviteterne i processen fra et udbud til koncession. Inden for hver hovedaktivitet vil gruppen formulere anbefalinger, der kan lette omkostningerne. Morten Basse ser et stort potentiale i at øge standardiseringen af processerne. - Når der er større ensartethed fra både park til park og operatør til operatør, så kan man få øget volumen, og det kan være stærkt medvirkende til at bringe prisen ned. Man kan forestille sig, at for eksempel 80 procent af arbejdet er standardiseret, og de sidste 20 procent skal man så lave fra bunden hver gang, for der er jo forskellige betingelser, afhængigt af om det er en park midt ude i Nordsøen eller tæt inde under land, og om det er i Danmark, England eller Tyskland, siger Morten Basse. Forskelligt udstyr LÆS MERE PÅ HIDTIL STØRSTE. En vindmølle på 8 MW er opstillet og bliver testet i Østerild. MHI Vestas Offshore Wind skal levere 32 stk. 8 MW-møller til DONG Energys 258 MW store Burbo Bank Extension-havmøllepark ud for Liverpool. Det andet indsatsområde er parallelt til det første, men bare i den anden ende af processen. Her drejer det sig om at udvikle Faktaboks Cost Reduction Forum blev oprettet i efteråret 2014 og består af 40 virksomheder, der bredt repræsenterer offshore-branchen, herunder MHI Vestas Offshore Energy, Siemens Wind Power, DONG Energy, Vattenfall, E.on, Rambøll, COWI, MT Højgaard, A2C, Swire Blue Ocean, Aarsleff, Niels Winther Shipping og Blue Water. standarder i logistikprocessen i form af både produktion, transport og installation af store komponenter som møller, fundamenter og kabler. I dag er der et enormt spild her, da de forskellige komponenter kræver forskellige former for udstyr. - Det er et rigtigt godt og meget konkret eksempel for alle kan se, at det ikke er omkostningseffektivt at bruge mange tusinde timer og mange tons stål på at lave noget specifikt tilpasset transportudstyr, som man smider væk efter at have brugt det én gang, siger Morten Basse. Gigant på 8 MW MHI Vestas Offshore Wind deltager aktivt i forummet. Head of product management Henrik Bæk Jørgensen påpeger, at teknologisk innovation som virksomhedens nye 8 MW-møller udgør et vigtigt skridt mod besparelser, men det gør det ikke alene. - Vi kan direkte påvirke møllens pris, møllens energiproduktion, installationsomkostning og servicepris, men der er også mange områder, hvor vi ikke alene kan gøre dette. Alle de steder, hvor der er et interface mellem vores leverancer og andres leverancer, er det meget interessant at diskutere tæt samarbejde med andre medlemmer af forummet. Der vil for eksempel være muligheder i forhold til at optimere fundamenter, installation og behov for specialværktøjer. Optimering og standardisering på tværs af projekterne vil være en kæmpe fordel for branchen, siger Henrik Bæk Jørgensen fra MHI Vestas Offshore Wind. Hvor forummets to første områder kræver en indledende kortlægningsproces, før arbejdet kan gå i gang, er de tre sidste indsatser mere konkrete. Det drejer sig om drift og vedligehold af møllerne samt om standardisering af kontrakter, og her vil der i løbet af januar blive nedsat hurtigt arbejdende arbejdsgrupper. - Den store dag er før sommerferien, når vi skal tage stilling til hvilke løsninger, der skal arbejdes videre med. Hvis der er en gruppe, som kommer med et forslag til en standard work package for en havmøllepark, som der er opbakning til i forummet, så skal det implementeres i industrien. Fremefter vil udbuddene fra DONG Energy, Vattenfall, E.on og forhåbentligt flere af de andre så blive struktureret, som der er enighed om i industrien, siger Morten Basse. LÆS MERE PÅ www.offshoreenergy.dk ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2014 15 RENDEZVOUS BRUXELLES Ustabile forhandlinger om en ny stabilitetsmekanisme AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, LEDER AF DANSK ENERGIS KONTOR, BRUXELLES De fleste kan huske slagsmålene, da Connie Hedegaard ville trække 900 millioner CO2 -kvoter ud af systemet som et kunstigt åndedræt til EU’s skrantende kvotehandelssystem. Efter to afstemninger lykkedes det at få forslaget igennem og trække kvoterne ud af markedet. Nu er man klar til næste store opgør. På tegnebrættet ligger nu et forslag om en såkaldt stabilitetsmekanisme. Stabilitetsmekanismen skal adressere overskuddet af kvoter på markedet, hvor mangel på efterspørgsel har presset kvoteprisen i bund. Planen er at trække kvoter ud af markedet, når overskuddet er for stort og lægge dem i en reserve, hvorfra de kan sendes tilbage på markedet, når der er for få kvoter i omløb. Tanken er at sikre en mere stabil og ikke mindst mere forudsigelig prisudvikling for at gøre det lettere for energisektoren og industrien at planlægge sine langsigtede investeringer. Samtidig vil en reduktion i overskuddet af kvoter sikre en højere og mere realistisk kvotepris, hvilket kan understøtte en omkostningseffektiv omstilling af både energisektoren og industrien. Helt konkret vil en højere CO2 -kvotepris alt andet lige føre til et fald i PSO-omkostningerne for danske virksomheder. Støtten til forslaget om en stabilitets- JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Der foregår således en kamp om sandheden, hvor særligt den italienske ordfører forsøger at kæde fyringen af de italienske stålarbejdere sammen med udgifter til køb af CO2-kvoter. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN mekanisme er dog kommet under pres i EU-Parlamentet, hvor den italienske ordfører i industri- og energiudvalget (ITRE), Antonio Tajani, har insisteret på at inddrage de såkaldte carbon leakage-regler i forslaget. Carbon leakage-regler tildeler gratis kvoter til producenter af fx stål, glas og cement, som er udsat for konkurrence fra lande udenfor EU. Den italienske dagsorden bunder blandt andet i en aktuel sag om fyringer på et stålværk i Terni, som har fået både medier og politikere op af stolene. Det pågældende italienske stålværk er dog netop beskyttet af carbon leakage-reglerne. Faktisk har stålværket fået tildelt omkring en halv million kvoter mere, end det havde brug for i perioden 2008-2013. Med den aktuelle kvotepris har de en samlet værdi på 26 mio. kr. Der foregår således en kamp om sandheden, hvor særligt den italienske ordfører – der indtil i sommer var EU’s industrikommissær – forsøger at kæde fyringen af de italienske stålarbejdere sammen med udgifter til køb af CO2 -kvoter. På den anden side arbejder en bred koalition af medlemmer på at bringe historierne om overallokering af gratis kvoter til torvs og i stedet tage en mere grundlæggende debat om industriens konkurrenceevne, når ovennævnte forslag er vedtaget. Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget om en stabilitetsreserve alene vedrører de kvoter, der auktioneres og dermed ikke har en direkte effekt på de gratis kvoter, der tildeles til konkurrenceudsatte industrier. Effekten af ovenstående debat kommer særligt til udtryk to steder i lovteksten. For det første diskuteres det om stabilitetsreserven skal indføres i 2017 eller 2021. Et realistisk bud er nok, at man når til enighed om indfasning i 2018. For det andet diskuteres det, om de 900 millioner backloadede kvoter skal tilbage på markedet i 2019 og 2020. Det skal de ifølge nuværende lovgivning, men både mange medlemmer af Parlamentet og mange medlemslande ønsker, at de 900 millioner kvoter overføres direkte til reserven. Kommissionens egne analyser viser, at tilbageførsel af de backloadede kvoter og en startdato i 2021 først vil have den tilsigtede effekt på kvotemængde omkring 2027, mens overførsel af backloadede kvoter og tidligere startdato vil give en effekt indenfor få år. Der er derfor en generel forventning om, at der som minimum vil blive ændret på disse dele af teksten. Om man så kan spise den italienske ordfører af med en hensigtserklæring om ændring af carbon leakage-reglerne indenfor en overskuelig periode er stadig uvist. Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 14/2015: Viggo Nielsen, Nykøbing Mors Brian N. Sørensen, Ry Lili Bæksgaard Thomsen, Hjørring Kaj Møldrup Christensen, Langå Wlliam Blume Levy, Juelsminde Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: [email protected] Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 2. februar 2015 16 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 ARBEJDSMILJØ RØD ELLER GRØN? Lisbeth Norre og Per Brix sætter fokus på arbejdsmiljø i HEF bl.a. ved at de ansatte skal vælge indgang, når de møder på arbejde i Aalborg. FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN Vælger du en grøn eller en rød hverdag? Højere trivsel og færre sygedage er nogle af resultaterne af en beslutsom arbejdsmiljøstrategi hos HEF. AF JESPER TORNBJERG Himmerlands Elforsyning (HEF) har sat fysisk og psykisk arbejdsmiljø op på toppen af dagsorden. Det giver resultater både i form af øget trivsel og gevinster på bundlinjen, lyder meldingen fra HEF-hovedkontoret i Aalborg, der beder de ansatte om at forholde sig til risici i deres arbejdsmiljø ved at vælge, om de går gennem en rød eller grøn port, når de skal ind af personaleindgangen. - Vi har sat markant fokus på arbejdsmiljø bl.a. ved at tale om det og ved at træne vores kolleger i at indmelde nærvedhændelser, som vi analyserer og handler ud fra, fortæller arbejdsmiljøleder Per Brix, der for nogle år siden blev håndplukket til opgaven. Ledelsens valg stod mellem at ansatte en specialist udefra eller en med kendskab til virksomhedens kultur, der bærer præg af, at mange især på det tekniske område har været ansat i rigtig mange år. At det endte med at blive automekaniker Per Brix, der fik tjansen som arbejdsmiljøleder på fuld tid, har ingen fortrudt. Efter 33 år i firmaet kender montørerne og alle andre i HEF-koncernen Per Brix, der nyder bred tillid. Den faglige viden om arbejdsmiljø har han læst op på diverse kurser, og med en jordnær og konkret tilgang til opgaven er det lykkedes ham og hans kolleger at nedbringe antallet af skader og ulykker til noget nær nul. Markant færre arbejdsskader HVAD SKER DER HER? Arbejdsmiljøleder Per Brix bruger meget tid på at komme rundt i hele organisationen for at opsuge ideer og skærpe bevidstheden om risici. FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN I 2011 og 2012 havde koncernen henholdsvis 15 og 19 arbejdsskader, mens antallet i 2013 var reduceret til 9. I 2014 skete der 7 skader, men heldigvis ingen alvorlige. Samtidig er antallet af indberetninger og ideer til forbedringer vokset fra nul i 2011 til små 500 sidste år. Indberetningerne bliver hurtigt analyseret af Per Brix og relevante chefer… og så handles der! - Det er vigtigt, at der bliver sat handling bag ordene. Det er ikke altid, at der er en umiddelbar løsning, men alle skal have en hurtig tilbagemelding, siger Per Brix. Direktionen bakker op Produktionschef Ken Thon, der sidder i HEF’s direktion, bakker fuldstændig op om arbejdet: - Vores mål er ingen ulykker og høj trivsel. Under det ligger en masse konkrete delmål. Vi sætter mange ressourcer af, men vi har sparet ufattelig mange penge i direkte omkostninger i sygefravær samtidig med, at trivslen stiger, siger Ken Thon, der vurderer, at indsatsen dokumenterer, at højere produktivitet kan kombineres med ambitionerne om, at folk skal komme sikkert og raske hjem efter fyraften. Ken Thon glæder sig over, at det er lykkedes at skabe en kulturforandring i virksomheden ved at skifte fokus fra det skolemesteragtige (følg instruktionerne!) til en mere humoristisk og uhøjtidelig tilgang til arbejdsmiljøet, selv om emnet er dødsensalvorligt. Let er det ikke altid, for der er megen indgroet adfærd blandt mange ansatte med høj anciennitet (op til 47 år). ’Det må ikke ske igen’ Men nødvendigt er det: En HEF-medarbejder var i 2013 ved at miste livet, da han fik stød på et 60 kV-anlæg. Han er tilbage på job en arm fattigere, og ulykken fik HEF til at integrere arbejdsmiljø på alle leder og kanter, for ’det må ikke ske igen’. - Tidligere havde vi en hændelse hver 20. dag. I 2014 oplevede vi 248 dage uden ulykker, fortæller kommunikationskoordinator Lisbeth Norre fra HR- og arbejdsmiljøafdelingen. En vigtig pointe i indsatsen er, at Per Brix konstant bevæger sig rundt i organisationen og inddrager folk i de forskellige afdelinger. Montørerne har det fysisk farligste arbejde, så Per Brix lægger et betydeligt antal timer på dialog ude i marken og ude i servicevognene. Uden løftede pegefingre tager Per Brix eksempelvis en snak om sikkerhedshjelme, tunge løft og vrid. Arbejdsmiljøarbejdet bliver nu udvidet til at omfatte alle 350 ansatte i koncernen. - Vi skal også have kontormedarbejderne i Regnskab og Kundeservice til at tænke i egen sundhed. De kan hurtigt komme til at sidde fire timer i træk på deres mås eller sidde i træk. Det skal vi have fikset, ligesom der er hele det psykiske arbejdsmiljø. Der er meget at hente ved at forebygge stress, påpeger Per Brix, der også har øje for, at HEF’s projektledere kommer til at tænke mere i sikkerhed og arbejdsmiljø, når de planlægger. Købmandskurve og billetter Når det er nødvendigt eller blot nyttigt trækker arbejdsmiljøorganisationen på fysioterapeuter, ergonomer og andre eksperter for at højne niveauet, ligesom der afvikles kurser i førstehjælp og hjertestop. Alt det suppleres med konkurrencer med udlodning af købmandskurve og biografbilletter, foredrag med sundhedsfaglige emner og eventdage. Ligesom andre energiselskaber oplever HEF forandringens vinde. En ny koncernstrategi er til debat i firmaet, og den vil givetvis påvirke mange medarbejdere. Også derfor vil en større del af arbejdsmiljøarbejdet fremover fokusere på, hvordan organisationen og de ansatte kan håndtere omvæltninger. - Vi bliver aldrig færdig med at arbejde med arbejdsmiljø, for vi bliver hele tiden klogere. Om to uger snakker vi om noget andet end nu, siger Per Brix. LÆS MERE PÅ www.hef.dk ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 17 TIDSLINJE 1881 Emil Rathenow køber Tysklands-patentet på Thomas Edisons glødepære og grundlægger Det Tyske Edisonselskab for Anvendt Elektricitet – siden videreført som AEG. Rathenow allierer sig med Siemens, der har generatorerne. De indgår en kartelaftale og deler markedet op mellem sig, inden det er etableret. Monopolet er skabt. FOR T YS K EN ER GI HI ST 1884 Første koncessionsaftale med byen Berlin. Rathenow leverer energi til byen og må benytte sig af Berlins infrastruktur mod at betale 10 procent af indtægten på salg af strøm. Berlin-modellen kommer til at danne skole for hele Tyskland – og gør det med modifikationer stadig i dag. OR IE 1898 Delstaterne grundlægger egne energiselskaber. RWE får konkurrence af blandt andre Bayernwerk og PreussenElektra. Strømmen bliver for alvor drivkraften i samfundet – et forbrugsgode for den menige borger. Vand og brun- og stenkul er energikilderne. Store områder lægges øde som følge af udvinding af brunkul. 1918 1920’erne Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG, RWE, grundlægges som byværk i Essen. Industrimanden Hugo Stinnes og stålkongen August Thyssen ser potentialet i elektricitet og erhverver aktiemajoriteten i RWE. På basis af koncessionsaftaler med 50-årig løbetid med et stort antal kommuner bliver RWE hurtigt Tysklands største strømkoncern. GRAFIK , TIDSLINJE: LOT TE LAMBÆK TEKST: NIELS OLE KROGH Energiewende ryster de tyske koncerner November-revolutionen stiller krav om, at i den nye tyske republik skal strømkoncernerne tjene almenheden. Men den første borgerlige regering i Weimarrepublikken, som tæller en række industri- og energimagnater, sætter en stopper for initiativet. Monopolerne består. ENERGIHISTORIE: I over 130 år har Tyskland været præget af mægtige energikoncerner, der ofte har trumfet den politiske dagsorden og medvirket til nogle af kontinentets højeste elpriser. Ikke mindst en alliance mellem kommuner og koncerner har gjort det muligt. Energiomstillingen iværksat af SPD og De Grønne og bakket op af Angela Merkels regering har skubbet kiler ind monopolerne, der slår revner. AF NIELS OLE KROGH, JOURNALIST, BORDERPRESS Byggeplads – undskyld vi roder. Skiltet ville være velanbragt mange steder i Tyskland, hvor Energiewende – den enorme omstilling fra atomkraft og fossil energi til øget energieffektivitet og vedvarende energi – giver anledning til rynkede pander i kanslerkontoret såvel som i Forbundsdagen og i Forbundsrådet. Tyskland har i mere end et århundrede været præget af et oligopol, der i dag udgøres af fire store energiselskaber: E.on, RWE, EnBW og Vattenfall. Det siger sig selv, at en samfundsmæssig omkalfatring i den størrelsesorden, som Energiewende har, sender rystelser ud på det følsomme energimarked. E.on, der er Tysklands største, meddelte som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 14/2014, at det nu for alvor kaster sig ind i markedet for vedvarende energi. En halvering af værdi og overskud har fået E.on til at tænke i nye forretningsmodeller. domineres af en lille håndfuld koncerner? Tyskland i kejsertiden udviklede sig til en førende industrination. Datidens industrielle revolution med dampmaskinen som motor fik tændt op under en udvikling, hvor kapital og trangen til profitmaksimering satte turbo på masseproduktion og gav efterspørgsel på et stadigt stigende antal nye opfindelser. Edisons epokegørende glødepære var en af et utal af nyskabelser på Den Internationale Elektricitetsudstilling i Paris i 1881. En driftig tysk ingeniør med kapitalstærk familie, Emil Rathenau, så mulighederne og købte rettighederne til at udnytte patenterne i Tyskland. I et samarbejde med Siemens, der havde generatorerne, stiftede Rathenau et aktieselskab. Byen Berlin blev taget med ombord, da hovedstaden havde infrastrukturen, forbrugerne og behov for indtægter. Siemens og Rathenau indgik en aftale om et kartel og delte markedet mellem sig. Monopolmodellen var født. Dominansens historie Hele Tyskland abede efter Men hvordan er det gået til, at det mægtige Tyskland – motoren i den europæiske markedsøkonomi – på trods af EU's liberalisering af energimarkedet helt op i vor tid i høj grad I 1887 rev Rathenau sig løs fra det amerikanske Edison-selskab. Deutsche Bank og Siemens gik med ombord i det nygrundlagte aktieselskab AEG, Allgemeine 18 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 Elektricitäts-Gesellschaft. Et årti senere havde AEG gjort Siemens til en førende international elektrokoncern med 3.000 ansatte. Berlins gader lå i slutningen af 1800-tallet badet i lys. Modellen skabte skole i hele kejserriget. Devisen var ’so ein Ding müssen wir auch haben’. I en anden driftig del af Tyskland fik industrimanden Hugo Stinnes den idé, at han vil lave elektricitet ud af dampen fra kulminerne. Det var i Ruhrpott , hvor hundredtusinder var beskæftiget med at bryde kul i oplandet til byer som Dortmund, Essen og Duisburg. Stinnes fandt sammen med stålkongen August Thyssen. De erhvervede aktiemajoriteten i Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG, RWE, der udviklede sig til rigets største el-koncern. Ny indtægt for kommuner Modellen var den samme som i Berlin. Der blev indgået koncessionskontrakter med kommunerne om, at selskabet måtte benytte sig af de kommunale infrastrukturer. Aftalerne løb over årtier og betød en fast indtægt for de pengehungrende kommuner. RWE’s enorme vokseværk stødte imidlertid på modstand i kommunerne og hos staten. Hugo Stinnes modtræk var klogt. Han trak kommunerne med ind som aktionærer og fik nedsat et rådgivende råd for RWE – et Beirat – hvor borgmestrene havde sæde. De fik også flere sæder – nemlig i den nye kostbare bil, de alle blev ’begavet’ med. De modstridende interesser var ryddet af vejen. Kommunerne havde nu samme formål som RWE's øvrige ejere: Højst mulig profit ved et maksimalt salg af el. Modellen gælder fortsat i 2015. Folkekrav om statseje Under 1. verdenskrig var koncernerne vigtige støtter for rustningsindustrien. Da krigen var tabt i 1918, var det et af kravene i November-revolutionen, at strømkoncernerne skulle tjene almenheden. Den første regering ville nationalisere, men afløstes hurtigt af en borgerlig regering med en erhvervsvenlig politik. Hugo Stinnes og mange andre repræsentanter fra industrien sad i Rigsdagen. En af dem blev erhvervsminister og ønsket om nationalisering blev skrinlagt. Delstaterne begyndte at grundlægge egne strømkoncerner, og RWE fik selskab af bl.a. Bayernwerk, Badenwerk og Preußenelectra. INTERNATIONALT UDSYN Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 håbede mange nationalsocialister, at el-monopolets dage var talte, men Hitlers erhvervsminister, Hjalmar Schackt, anbefalede, at alt blev ved det gamle, og Hitler lyttede. Wirtschaftswunder udfolder sig i Vesttyskland. Monopolerne er fortsat stærke. I DDR er selskaberne nationaliseret og drivkraften er brunkul - senere også atomkraft. Efter at Tyskland igen er en fuldt anerkendt stat i 1955, er der i folket en vis vilje til atomkraft, men et nej til kansler Adenauers ønske om atomvåben. Overalt bygges der a-kraftværker under stor protest fra lokale borgere og grønne bevægelser. 1930 1939 1950’erne 1986 Energikoncernerne har opdelt markedet mellem sig. Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 er der blandt nazister krav om at forlade den forhadte Weimarrepubliks energipolitik og nationalisere energisektoren. Men Hitler lytter til sin erhvervsminister Hjalmar Schacht (fra Tinglev), og monopolerne består. Energierhvervsloven fra 1935 styrker koncernerne og cementerer strukturerne i over 60 år. Krigsudbruddet betyder udbygning af kapaciteten. Energikoncernerne deltager i udbytning af besatte nabolande ved at udvide deres markeder, og de har fede tider. Strømmen ledes derhen, hvor rustningsindustrien er, og i propagandaen opfordres borgerne til at spare på strømmen, så der er våben nok ved fronterne. 1920’erne prægedes af, at strøm blev allemandseje. Det vrimlede med el-drevne nyopfindelser – delvist udviklet af strømkoncernerne selv. af energimarkederne efter 1998 uden sønderligt held gjorde et forsøg på at bløde op på de stive strukturer. I alliance med Hitler Afhængig af brunkul Væksten blev bygget på brunkul. Koncernerne blev afhængige af de energifattige kul, der blev udvundet, så store landskaber blev lagt øde. Den dag i dag kommer næsten en fjerdedel af den tyske energi fra brunkul – den mest klimaskadelige af alle fossile energikilder. Især Preußenelectra og RWE kæmpede om markedet, indtil de i 1927 delte det mellem sig. Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 håbede mange nationalsocialister, at el-monopolets dage var talte, men Hitlers erhvervsminister, Hjalmar Schackt, anbefalede, at alt blev ved det gamle, og Hitler lyttede. Koncernerne red stormen af og styrkedes sågar af Energiewirtschaftsgesetz i 1935. Loven var et frihedsbrev for koncernerne, for i præamblen stod der, at sektoren skulle skånes for skadelige følger af konkurrence. Det blev først EU, der med liberaliseringen I de 13 år med det brune regime var der aldrig for alvor konflikter mellem koncernerne og nazisterne. Hitlers drømme om et germansk storrige fandt tilslutning i koncernledelserne, for det gav mulighed for at ekspandere til fx Frankrig, Italien og Nederlandene. Da 2. verdenskrig var slut i 1945, lå kraftværker og netsystemet i ruiner. Med henvisning til den tætte alliance mellem rustningsindustri og energikoncerner ville De Allierede gøre en ende på monopolerne. Potsdam-aftalen fastslog, at karteller og monopoler skulle erstattes af decentrale løsninger. Demonteringen af industri og kraftværker blev sat i værk, men hurtigt kom der fokus på genopbygningen hos de vestallierede. De store, gamle selskaber gik igen med de allieredes støtte på nettet. I den russiske sektor, det senere DDR, opstod der en folkeejet og centralt styret energisektor. Tjenobyl-katastrofen giver et flertal mod atomkraft. Ved Murens fald i 1989 køber de vestlige monopolselskaber DDR's energisektor. Ved en spektakulær sag ved forbundsforfatningsdomstolen afgøres det, at de mange kommunale værker skal have net og kraftværker tilbage. Svenske Vattenfall køber sig ind Berlins og Hamborgs energiselskaber. De øvrige tre store trækker sig tilbage til deres traditionelle markeder. Wirtschaftswunder og kold krig I begyndelsen af 1950'erne begyndte hjulene i det tyske samfund at snurre hurtigere igen. Wirtschaftswunder var en realitet. Folk fik køleskabe, tv og folkevogne. Nazisternes energilove fungerede stadig i den nye forbundsrepublik under den første kansler, Konrad Adenauer. I 1952 slap RWE som den sidste koncern ud af de allieredes kontrol. Den Kolde Krig var begyndt. USA advarede mod atomvåben, men lovede støtte til lande, der ville benytte atomkraften til fredelige formål. Da Vesttyskland i 1955 igen fik fuld suverænitet, var der markant modstand mod atomvåben blandt de krigstrætte tyskere. Atomkraft derimod var der i store dele af befolkningen forståelse for. Man ønskede ikke at blive hægtet af en global udvikling, hvor atomkraft blev anset for at være fremtidens dominerende energiform. Monopolselskaberne på nær RWE, der netop havde investeret massivt i nye brunkulsminer og anlæg, byggede op gennem 1960'erne en lang række atomkraftværker. Stigende modstand Med statsgaranti til teknologiskiftet og 1998 EU sætter en liberalisering af strømmarkedet igennem, men det torpederes af Schröder-regeringen, så monopolerne består. De Grønne danner regering med SPD og får sat dato på udfasningen af a-kraft og indleder en storstilet omstilling til vedvarende energi, Energiewende. Da CDU/CSU kommer til magten i 2005 ophæves udfasningen af a-kraft. Fukushimakatastrofen i 2011 omgør beslutningen. subventionering forduftede selv RWE’s skepsis. I 1969 byggede selskabet det den gang største a-kraftværk, Biblis i Hessen. Da affaldsproblemet ikke var (og er) løst, og da atomkraften af mange blev sat i forbindelse med de forhadte atomvåben, var der i dele af befolkningen – ikke mindst hos naboerne til værkerne – modstand mod den ny teknologi. Trods massiv propaganda for energiformen og skræmmebilleder om blackout måtte enkelte planer om nye værker skrinlægges. Oliekriserne i 1970'erne gav fornyet vind i sejlene til atomkraften, men med stor overkapacitet dalede interessen. Den sidste reaktor blev taget i brug i 1989 i Greifswald ved Østersøen. Tjernobyl-katastrofen i 1986 betød et flertal mod a-kraft i befolkningen. Hemmelig aftale efter Murens fald Murens fald i 1989 gav et væld af udfordringer for det Tyskland, der genforenedes et år senere. DDR's energisektor var nedslidt. På et hemmeligt møde få måneder efter Murens fald overtalte Vesttysklands tre største energikoncerner den siddende DDR-energiminister til, at de skulle overtage den østtyske sektor. ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 19 INTERNATIONALT UDSYN Da ’kuppet’ blev kendt, protesterede det østtyske parlament, Volkskammer. Ikke alle var enige i, at store enheder er de mest effektive. Ca. 100 østtyske byer og kommuner protesterede heftigt over at have mistet deres net og kraftværker. Sagen kom for Forbundsforfatningsdomstolen, der i en historisk dom afgjorde, at byer og kommuner skulle have værker og net tilbage. Magt på færre hænder I det genforenede Tyskland har staten trukket sig ud af selskaberne. Oligarkiet, der før liberaliseringen af markedet bestod af otte selskaber, blev under den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder til blot fire. Den forventede lavere pris som følge af EU’s liberalisering har ladet vente på sig. Priserne er nogle af de højeste i Europa. Kritiske iagttagere hæfter sig ved, at de fire store har kolossal magt og formår at sætte konkurrencen ud af kraft. Et eksempel er, at E.on i 2002 fik forbud mod at opsluge Ruhrgas, men regeringen tillod det alligevel. Samme år købte det svenske statsejede Vattenfall sig til en fjerdeplads blandt de mægtige på det tyske marked ved at overtage blandt andet Berlins og Hamborgs energiselskaber. De Grønne sætter dagsordenen Da partiet De Grønne, der er vokset ud af modstanden mod atomkraft og monopoler, sammen med SPD fik regeringsmagten i 1998, indledtes Energiewende – omstillingen der vil lade energieffektivitet og vedvarende energi afløse fossil energi og atomkraft. De Grønne fastslog, at atomenergien har udviklet sig til seddelpresse med enorme overskud. Energikoncernerne fastholdt, at overskuddet lå inden for forsvarlige rammer. De konservative partier CDU og CSU samt det liberale FDP ville forlænge løbetiden for atomkraftværkerne. Da CDU’eren Angela Merkel blev kansler i 2005 blev det en realitet. Den japanske katastrofe i Fukushima den 11. marts 2011 fik dog kansleren til at skifte mening og slutte op bag De Grønnes og SPD’s politik. Oliestater bryder klimaforhandlingerne trods ANALYSE: Klima-alliancen mellem USA og Kina bristede på COP20 i Lima og gør vejen til en ny global klimaaftale meget lang. AF JESPER TORNBJERG, COP20, LIMA Lykkes det at lande en global klimaaftale i december på COP21 i Paris? At dømme efter slutspillet på COP20 i Lima lige før jul, så bliver det rigtig svært, selv om den peruvianske vært, miljøminister Manuel Pulgar-Vidal, mener, at regeringerne er rejst hjem med en langt klarere vision om, hvordan Paris-aftalen skal se ud. Derudover hæfter miljøministeren sig ved, at Lima-konferencen har sat tilpasning til klimaforandringer og opbygning af modstandskraft (såkaldt resiliance) langt højere op på den politiske dagsorden. Netop det blev også fremhævet af en række udviklingslande under forhandlingerne, der lider under, at FN’s Klimakonvention fra 1992 opererer med et skarpt skel mellem industrilande og udviklingslande – et skel, der bliver stadig mere absurd, men som trækkes frem af de oliebaserede vækstøkonomier, der ikke har travlt med at få begrænset udledningen af drivhusgasser. De over 190 lande, der deltog på COP20, har vedtaget et dokument med en bløde konklusioner samt et første udkast til Paris-aftale, og der blev klappet grundigt i salen, da den pakke blev tiltrådt i de tidligere timer af søndag den 14. december... halvandet døgn efter deadline. Paris-udkastet er fyldt med optioner for alle de centrale emner (reduktionsmål, finansiering, tilpasning, skadeserstatninger, juridisk status etc.). Alle svære udestående skal løses i år startende med et møde i Geneve den 8.-13. februar og sluttende (er håbet) i Paris den 30. november til 11. december. De hjertelige klapsalver i COP20-teltet på militærpladsen i Lima kan dog ikke skjule, at forhandlingerne i Lima balancerede på randen af et sammenbrud og genoplivede minder fra COP15 i København. Lørdag den 13. december fremlagde forhandlingslederne en kompromistekst, der formentlig var ’klappet af’ bl.a. med USA, Kina og EU, men som blev blæst af banen af en alliance af bl.a. stenrige oliestater og ludfattige afrikanske nationer. Lørdagen startede ellers fint med accept af kompromisset fra Schweiz og Mexico, men så tog først Sudan på vegne af Afrika-gruppen og så Tuvalu på vegne af de fattige lande (Least Developed Countries, LDC) fat på en sønderlemmende kritik. EU og Chile (på vegne af en række latinamerikanske lande) erklærede sin støtte, men så hældte Malaysia på vegne af Like Minded Group, der bl.a. tæller Saudi Arabien, ellers fat på at pille kompromisset fra hinanden garneret med retorik om, at mange af os stadig lider under at have været koloniseret af jer. Tydeligere kan fronterne ikke trækkes op. På egne vegne bakkede olielandene Saudi Arabien, Venezuela, Nigeria og Algeriet prompte op om det, der må havde været en iscenesat aktion. Normalt optræder gruppen G77+Kina på vegne af ca. 130 såkaldte udviklingslande, men som taler nr. 24 var Kina helt alene og måske lidt for afhængig af import af olie til at kæmpe klimaets sag til ende. - Vi har lyttet til 23 delegationer og desværre er uenigheden dyb, sagde Kinas viceforhandler (chefforhandleren forholdt sig tavs) og erklærede sin støtte til Like Minded Group, Afrika-gruppen og LDC - og opfordrede forhandlingslederne til at udarbejde et nyt udkast. Oppe på podiet kiggede mødelederen, Artur Runge-Metzger, bemærkelsesværdigt længe på de kinesiske forhandlere… inden USA fik ordet og talte dunder. Forgæves. USA og Kina mødte op på COP20 med en frisk klimaaftale, hvilket - sammen med EU’s mål om en 40 procents reduktion i CO2-udledningerne i 2030 - havde skabt håb om betydelige fremskridt i Lima. Næsten-sammenbruddet lørdag i Peru viste, at selv ikke USA-Kina-alliancen kan bære en nogenlunde ambitiøs klimaaftale igennem. Hvis der bliver indgået en aftale på COP21 i Paris, bliver den sandsynligvis så svag, at FN-målet om en maksimal temperaturstigning på 2 grader i dette århundrede kræver forhandlinger også på COP22, COP23, COP24 osv. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk/cop20 www.unfccc.int Undermineret bid for bid Tysklands fire store energikoncerner, E.on, RWE, EnBW og Vattenfall, er i dag hårdt presset. Tusindvis af små og mellemstore selskaber har taget lunser af energimarkedet gennem investeringer i biogas og især solog vindenergi. Koncernerne erkender at være inde i en svær fase, hvor magtforholdene har forskubbet sig. RWE og E.on har måttet se deres markedsværdi falde drastisk. Indtægterne er skrumpet, og det lider de kommunale aktieejere også under. Som så ofte før kræver oligarkiets talsmænd politiske initiativer og øget subventionering. Skatteborgerne skal betale for, at kulog gaskraftværker kan drives. Alternativet er blackout, lyder budskabet. De kommende år vil vise, om Tysklands tidligere så stærke energimonopoler har mistet pusten eller fortsat vil formå at påvirke tysk energipolitik i samme grad som i de foregående 130 år. Kilder: Spiegel.de, ARD’s Die Macht der Stromkonzerne, Wikipedia.de, Süddeutsche m.fl. ANALYTISK STÆRK AFDELINGSCHEF MED POLITISK TÆFT DANSK ENERGI SØGER AFDELINGSCHEF MED ANSVAR FOR ET SÆRDELES VIGTIGT POLICYOMRÅDE – MONOPOL REGULERING. Elnettet er et naturligt monopol i privat ejerskab og dermed naturligt genstand for offentlig regulering. Derfor er det en helt central opgave at varetage og formidle ejerne af elnettets interesser sagligt og professionelt i forhold til omverden, politikere og myndigheder. Afdelingens opgaver spænder fra håndtering af sager i Energitilsynet til løbende at udarbejde analyser og formidling, der fastholder eldistributørernes legitimitet. Sagsområdet har afgørende betydning for Dansk Energis medlemmer og derfor også stor organisatorisk opmærksomhed. Opgaverne balancerer mellem detaljeret regulering, og overordnede politiske dagsordner, der handler om selskabernes vilkår, eksistensberettigelse, rolle i den grønne omstilling m.v. Du skal have mod på at blive et kendt, fagligt respekteret og velanskrevet ansigt på energiområdet. Herunder skal du medvirke til at realisere Dansk Energis ambition om at være anerkendt som det fagligt dygtigste videnscenter for monopolregulering i Danmark. Du skal lede og sætte retning for afdelingens ni dygtige medarbejdere og indgår i ledergruppen med direktion og fem andre afdelingschefer. 20 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 ERFARINGER OG KOMPETENCER Det er helt afgørende med stærke økonomiske kompetencer og indsigt i virksomhedsøkonomi, samt sans for detaljen. Du skal derfor kunne læse og gennemskue et regnskab samt have viden om centrale begreber inden for monopolregulering. En god politisk forståelse og et solidt kendskab til, hvordan politik formuleres og formidles er afgørende. Energifaglig indsigt og kendskab til områdets komplekse regulering er en fordel, men ikke et must. Som person er du ambitiøs, initiativrig, analytisk skarp og villig til at kæmpe vedholdende for medlemmernes interesser. Ledelseserfaring er en fordel, men de rette faglige, politiske og personlige egenskaber er vigtigere. VILKÅR OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Attraktiv løn efter forhandling. Flere oplysninger: Adm. direktør Lars Aagaard, tlf. 3530 0450 eller Partner Lars Bo Pedersen, tlf. 4022 8718. Se mere på www.danskenergi.dk/job eller www.muusmann.com. Ansøgningen sendes til: [email protected] senest 2. februar 2015 kl. 10.00. Fast panel DEBAT MF MEP Villum MEP Margrete Auken Bendt Bendtsen Christensen (SF) (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF Mikkel Denker (DF) MF Jens Joel (S) MF Lars Christian Lilleholt (V) MF Andreas Steenberg (R) POLITISK TVEKAMP: Varmepumper – skal der tilskud til at vende salgskurven? NEJ JA … ikke nødvendigvis – men vi skal blive bedre til at udnytte den grønne el – om nødvendigt, for dansk vind-el skal bruges i Danmark LARS CHR. LILLEHOLT (V) PER CLAUSEN (EL) Danmark er det land i verden med den største andel af vindmøllestrøm i elproduktionen. Aldrig før har de danske vindmøller leveret så stor en andel af strømmen herhjemme som sidste år. Ifølge nye tal fra Energinet.dk blev knap 40 procent af vores samlede elforbrug dækket af vindkraft. Det er mere end en fordobling på bare ti år. Med energiaftalen fra marts 2012 satte vi et mål om, at vindmøllerne skal levere 50 procent af den samlede elproduktion i 2020. Udviklingen går altså hurtigt. Rigtig hurtigt. Måske endda for hurtigt. For lige efter nytår opstod en situation, hvor ejerne af vindmøller, kraftværker og fjernvarmeværker måtte betale penge for at slippe af med deres strøm. Det kraftige vinterblæsevejr kombineret med virksomhedernes lave elforbrug i julen betød, at der var så meget strøm og så lille et forbrug, at elprisen blev negativ. Da den negative pris var højst, fik kunderne 23 øre pr. kWh for at bruge strøm. Det er selvfølgelig dejligt for forbrugerne, men det er uholdbart for producenter og dansk erhvervsliv. For konkurrenceevnen belastes af PSO-afgift for milliarder af kroner til at producere store dele af den vindstrøm, som så alligevel ikke har værdi. Tværtimod i dette tilfælde. Løsningen er ikke en hovedløs udbygning af vind. Ministerens plan er at udfase kul om ti år og firdoble kapaciteten af vindmøller. Det svarer i store tal til at udbygge med en kæmpe havvindmølle hver uge året rundt frem mod 2050. Det er ikke løsningen. Vi vil i stedet vise rettidig omhu og arbejde for at bruge vindmøllestrømmen langt bedre i energisystemet. Derfor vil Venstre arbejde for at skabe incitamenter for at udnytte den producerede energi. Vi skal blive bedre til at integrere el fra vindmøller i energisystemet, og vi skal blive bedre til at integrere overskudsvarme fra industriproduktion i fjernvarmen. Store varmepumper er en oplagt løsning, men det vil være forhastet at lave en decideret tilskudsordning på nuværende tidspunkt. Det gælder også de private varmepumper. Vi har nemlig behov for at kende resultatet af den store tilskuds- og afgiftsanalyse af energisystemet, som blev vedtaget med energiforliget i marts 2012, men som regeringen fortsat er forsinket med at få færdig. Jeg forventer, at analysen giver det fornødne overblik over den meget komplicerede tilskuds- og afgiftssituation på energiområdet. Indtil da kan jeg kun opfordre regeringen til at få analysen færdig. Klimaministeren kom i løbet af efteråret 2014 med forskellige bud på, hvornår det sker. Sidste melding lød på en gang i foråret 2015. Det ser jeg meget frem til. Lars Chr. Lilleholt er medlem af Folketinget og energipolitisk ordfører for Venstre. Den danske udbygning med vindenergi er en kolossal succes. Sidste år blev op imod 40 procent af det danske elforbrug dækket af vindenergi. Det understreger, at det ikke alene er muligt at nå målet med 50 procent i 2020, men at vi kan komme langt højere op. Mere og mere peger på, at fremtidens løsning på vores energiforsyning skal findes i Energistyrelsens brint- og/eller vindscenarie. Her har Rasmus Helveg Petersen helt ret. Desværre ser det ud til, at både Socialdemokraterne og højrefløjen stadig hænger i bremsen og forhindrer, at dette valg kan træffes. Den afgørende udfordring er at finde en fornuftig anvendelse af den danske vind-el i de perioder, hvor vi producerer mere, end vi umiddelbart kan forbruge. Det er i de perioder, at vi undertiden må give penge for at komme af med vores vind-el. Løsningen er ikke eksport. Selvom bedre transmissionsledninger kan forbedre muligheden for det, vil vi stadig løbe ind i problemer med, at vi har et overskud af vind-el på tidspunkter, hvor nabolande også har en overskudsproduktion. Det er heller ikke nødvendigt eller fornuftigt at eksportere vores vind-el. Vi har selv brug for den i vores varmeforsyning og i vores transportsektor. Desværre er udbygningen med varmepumper gået i stå, vi mangler en løsning på afgiftsproblemet i forhold til elbiler, og vi har i mange år forsømt at satse på udviklingen af brint som energibærer. Enhedslisten har i årevis kæmpet for at få bedre vilkår for varmepumper – både i kraftværkerne og i de private husholdninger. Her fik vi et gennembrud ved finanslovsforhandlingerne, hvor vi fik afsat et pænt beløb til demonstrationsprojekter på kraftvarmeværkerne. Det er imidlertid ikke nok. Vi skal også have fjernet de afgiftsmæssige blokeringer, der eksisterer for en massiv satsning på varmepumper. Heldigvis har vi nu fået en aftale med regeringen og de øvrige partier bag energiforliget om, at vi snart skal se på både afgifter og takster med henblik på at skaffe bedre vilkår for indførelse af varmepumper. På samme måde skal vi have skabt større incitamenter til at vælge varmepumper som alternativ til oliefyr uden for fjernvarmeområderne. Det kunne formodentlig klares ved en omlægning af vores afgiftssystem, men da det desværre godt kan trække ud, er der brug for støtteordninger, der kan gøre varmepumper mere attraktive. For mig er der ikke nogen tvivl. Gennem øget satsning på anvendelse af vind-el både i varmeforsyningen og transportsektoren kan vi hurtigere nå vores mål om uafhængighed af fossile brændstoffer, og vi kan skabe en bedre økonomi i vores el-sektor. Per Clausen er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Han er ordfører for energi, klima, miljø mm. ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 21 Jespers Blog AKTUELT PORTRÆT Forebyggelse først – tilpasning næst OFFSHORE. Øget konkurrence vil i de kommende år nedbringe omkostningerne ved produktion af elektricitet fra havmølleparker, forventer Alberto Méndez Rebollo, der er Vattenfalls nordiske vindenergichef. FOTO: MOGENS HOLMBERG Chef med multinational baggrund og karisma AF JESPER TORNBJERG Vindmølleindustrien bliver stadig mere globaliseret, så når lederen af Vattenfalls nordiske vindkraftafdeling, Alberto Méndez Rebollo, er en svensk gift og svensk bosat spanier med en længere fortid i Kina, giver det god mening. På LinkedIn får Alberto Méndez Rebollo gode anmeldelser af tidligere kolleger, og også nuværende bekræfter betegnelser som ’karismatisk’, ’udadvendt’, ’intelligent’, ’dygtig’ og ’spontan’. - Jeg holder meget af skandinavisk kultur, og I er rigtig dygtige til at lytte og arbejde i teams, siger Alberto Méndez Rebollo på engelsk under et arrangement i Danmark, hvor Vattenfall er vært for et større presseopbud. Spanieren har også sine udfordringer med de forskelle, der er mellem sydlandsk og nordisk temperament, erkender han. Den smilende topchef taler ifølge eget udsagn meget og nævner, at udtalelser han ellers selv betragter som normale - kan virke stødende i en nordisk sammenhæng. - Planlægning er en anden udfordring. Man skal lave aftaler tre uger før selv med ens bedste venner, konstaterer Alberto Méndez Rebollo med et forundret smil. Arbejdsmæssigt har han nu haft flere år til at vænne sig til at være havnet i en omhyggelig svensk virksomhed, der sætter planlægning og dokumentation i højsædet. I Kina arbejdede Alberto Méndez Rebollo for det spanske vindmøllefirma Gamesa, der er en af de hårdeste konkurrenter for de danskfunderede spillere på det globale marked – altså Vestas Wind System og Siemens Wind Power. Alberto Méndez Rebollo kender altså branchen fra producentside, hvilket næppe er et handicap for en af Nordeuropas førende udviklere af vindenergiprojekter. 22 ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 Vattenfall ser Danmark som et knudepunkt, men selskabet har også aktiviteter i Sverige, hvor vindenergien boomer i disse år, Tyskland fx med havmølleparkerne DanTysk og Sandbank, Storbritannien og Holland. - Nordeuropa er stedet, hvor det sker lige nu. Vi ser en intens konkurrence især for landmøller. Spanien var i nogle år det næststørste marked i Europa, og dengang gik bl.a. Vestas mod syd. Nu er der overskydende produktionskapacitet i syd, og så ser vi nye spillere heroppe, påpeger Alberto Méndez Rebollo. Offshore er der opstillet over 7.000 MW (2014: 2.300 MW) primært i Nordvesteuropa, og her er konkurrencesituationen en anden. Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems sidder på det meste, og Vattenfall, der er prækvalificeret til Horns Rev 3, ser gerne flere udbydere for at tvinge priserne ned. Vurderingen er også, at det vil ske, bl.a. fordi Frankrig har havmølleparker på vej og ad den vej forsøger at fremme en fransk udvikling af kæmpemøller. Altså klassisk fransk industripolitik. - Også Kina og Sydkorea kommer, vurderer Alberto Méndez Rebollo. Konkurrencen vil altså blive styrket på offshore-markedet, der ifølge en analyse fra Make vil have det svært i 2015 og 2015, men vil vokse dramatisk især fra 2017 og frem. Make forventer, at der ved udgangen af 2023 vil være 82.000 MW offshore vind på verdensplan – heraf en seriøs portion i Asien. Ifølge Navigant er der ca. 1.000 MW under opførsel i Kina. I Danmark håber Vattenfall lige nu på at få ret til at bygge Horns Rev 3, ligesom øjnene er rettet mod Kriegers Flak… både på dansk og svensk side. Den svenske rødgrønne svenske regering, der ejer Vattenfall, er ved at overveje afregningsreglerne for havvindmøller, og hvis det falder gunstigt ud, kan det få Vattenfall til at gå videre med tre uudnyttede tilladelse til at opføre havmøller – herunder op mod 600 MW på den svenske del af Kriegers Flak. - Vattenfall vil spille en betydelig rolle i den grønne omstilling. For os er vedvarende energi lig med vindenergi på land og offshore. Med disse midler vil vi levere betalelig elektricitet til nordeuropæerne, fastslår Alberto Méndez Rebollo. LÆS MERE PÅ www.vattenfall.com Blå bog, Alberto Méndez Rebollo Vice president, Wind Power, Business Unit Wind Nordic, Vattenfall Vice president onshore wind projects, Vattenfall (2011-2013) Post-merger integration manager, Vattenfall (2009-2010) Adm. direktør, Gamesa Energy China (2006-2009) International business development manager, Gamesa (2006-2009) Business development manager, HC Energia (2002-2004) Operations engineer, EnBW (2001-2002) Dejligt varm vinter, hva’! Klimaforandringerne er i fuld gang, og vi bliver nødt til at tilpasse os, hvad enten vi bliver ramt af monsterregn og storme i Danmark, tørke i Afrika, Australien og USA eller oversvømmelser i Bangladesh og på Maldiverne langt ude i Det Indiske Ocean. Politisk har forståelsen for tilpasning til klimaforandringer vundet frem under FN’s klimaforhandlinger, og selv om det er vigtigt, sker det desværre på bekostning af forebyggelse af hasarderede klimaforandringer. Jeg oplevede på første hånd det politiske skifte på FN’s 20. klimakonference (COP20) i Lima i december, og det er en logisk optakt til de videre forhandlinger frem mod den vigtige COP21 i Paris senere i år. Den brændende platform er, at behovet for tilpasning til klimaforandringer er akut mange steder på kloden allerede. Under COP19 i 2013 hærgede tyfonen dele af Filippinerne, og under COP20 var den gal igen blot under et andet navn: Tyfonen Hagupit raserede dele af Filippinerne, og det var med til at præge det psykologiske klima i Lima i december, hvor over 190 lande var samlet. År 2014 bød også på ekstrem varme i Australien og udbredt tørke i dele af USA… for blot at nævne nogle af de begivenheder, Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) nævner i året, der var det hidtil varmeste i den tid, mennesket har foretaget målinger. Behovet for tilpasning er åbenlyst i mange lande i Asien og Afrika til lige med de flade østater, hvis eksistens er truet af stigende vandstand i oceanerne. Når der samtidige er mange industrilande og vækstøkonomier, der kvier sig ved at skære ned på deres CO2-udledninger, så kan der skabes en alliance for, i hvert fald på papir, at fremme tilpasningsdagsordenen. Desværre er strategien med for ensidigt at fokusere på tilpasning farlig i det lange løb. Jo mindre forebyggelse af udledninger af drivhusgasser desto mere tilpasning til højere vandstande, flere ekstreme vejrfænomener, mere ørkenspredning osv. Tilpasning er nødvendigt, men omkostningerne bliver unødvendigt høje, hvis vi ikke formår at begrænse udledningen af drivhusgasser og opbygge mere (og ikke mindre) skov til at suge kuldioxid ud af atmosfæren. I FN-regi er det vedtaget at begrænse den globale temperaturstigning til to grader inden udgangen af dette århundrede. Med Lima-konferencen og tidligere COP’er i baghovedet skal vi være mere end glade for at nå dette mål, der i sig selv vil ændre mange økosystemer til uigenkendelighed. Arktis smelter allerede! Med den politiske vilje, der lægges for dagen i mange folkevalgte regeringer såvel som diktaturer, stiler vi snarere mod 4-6 grader. Forebyggelse skal i top af dagsordenen, og det kan kun ske ved at mobilisere det gode eksempel fx fra den danske energimodel. Læs mere på www.danskenergi.dk/COP20 NAVNE Chef for olie/gas Søren Gath Hansen er trådt tilbage som koncerndirektør og CEO for forretningsområdet Exploration & Production. Hans efterfølger er David B. Cook, som kommer fra en stilling som Executive Officer og Head of Oil & Gas i Abu Dhabis nationale energiselskab, TAQA. Søren Gath Hansen fortsætter i DONG Energy som chef for koncernens sikkerheds- og miljøaktiviteter (QHSE). - Jeg har arbejdet for DONG Energy i mere end 30 år og har gennem de sidste 12 år haft det privilegium at stå i spidsen for opbygningen af olie- og gasforretningen, der med en daglig produktion på mere end 100.000 tønder olie er blevet en stærk spiller i Nordsøen. Jeg er for nylig blevet 60 år og har fundet, at tidspunktet nu er det rette til at give det udfordrende job som CEO for E&P-forretningen videre til min efterfølger. Jeg har en stor passion for sikkerhed og miljø, og her ser jeg frem til at bruge alle mine kræfter på at fortsætte DONG Energys positive udvikling, siger Søren Gath Hansen. Olie- og gasselskabet har de seneste seks år fordoblet sin produktion, og DONG Energys olie- og gasproduktion er den højeste nogensinde. David B. Cook er 52 år og amerikaner. Han er uddannet geolog og geofysiker og har en ph.d. i geologi fra Michigan State University. Tidligere har han arbejdet for BP i en årrække. KALENDER 2015 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 27. januar 2015 Penge til udvikling af nye energiteknologier www.danskenergi.dk/Uddannelse/Aktiviteter.aspx Vejle 8.-13. februar 2015 Optakt til COP21 www.unfccc.int Geneve, Schweiz Læs mere på www.dongenergy.com 27. februar 2015 Digital infrastruktur og digitale tjeneste i en brydningstid Divisionsdirektør i Verdo Afdelingschef i Dansk Energi Morten Birch er tiltrådt stillingen som divisionsdirektør i Verdo Entreprise. Han er uddannet svagstrømsingeniør og har en række supplerende managementkurser bag sig. Han kommer senest fra en stilling som COO hos Lyngsoe Systems og har tidligere været ansat som vice president i Vestas, divisionsdirektør hos Crisplant samt teknisk chef såvel som divisionsdirektør for Services i Bombardier Transportation Denmark. Morten Birch skal bidrage til Verdo Entreprises fortsatte udvikling samt arbejde for divisionens vision og mål om, at Verdo Entreprise bliver den foretrukne partner inden for teknik og grønne energiløsninger. Stine Leth Rasmussen er tiltrådt som afdelingschef i Dansk Energi med ansvar for produktion og energieffektivitet. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Energistyrelsens område for Klima og Energiøkonomi. Stine Leth Rasmussen har gennem sin karriere beskæftiget sig med klima- og energiområdet i mange forskellige funktioner. Hun har bl.a. været sagsbehandler på havmøller og elreform i slutningen af 1990’erne, ministersekretær under energiforhandlingerne i 2002-04 og senere klima- og energiattaché ved OECD og Det Internationale Energiagentur (IEA). I de seneste år har hun været projektleder og chefansvarlig på en række regeringsudspil på klima- og energiområdet. Stine Leth Rasmussen bringer til jobbet en solid erfaring med ledelse og en stor forståelse for de politiske processer. Hendes kendskab til klima- og energipolitikken skal bruges til at sikre, at Dansk Energi styrker sin centrale rolle i den energipolitiske debat og, at energisektoren sikres de bedste rammevilkår. Læs mere på www.verdo.dk Læs mere på www.danskenergi.dk www.danskenergi.dk/bredbaand2020 Christiansborg, København 10.-12. marts 2015 EWEA OFFSHORE www.ewea.org/offshore2015/conference København 11.-12. marts 2015 The Energy Trading Regulations & Compliance Summit www.irn-international.com London, United Kingdom 12. marts 2015 Dansk Energi Lederforum: Temadag www.delederforum.dk Grundfos, Bjerringbro 3.-14. juni 2015 Optakt til COP21 www.unfccc.int Bonn, Tyskland Topchef for Danske Commodities Dirk Erich Mausbeck er tiltrådt som den nye CEO for Danske Commodities. Han overtager stillingen efter Danske Commodities’ grundlægger og ejer Henrik Lind, der har fungeret som midlertidig CEO siden juni 2014. Dirk Erich Mausbeck kommer fra en stilling som chief commercial officer hos Energie Baden-Württemberg (EnBW) i Karlsruhe. Han har adskillige lederstillinger med fokus på trading, wholesale, distribution og salg bag sig, og han har opbygget og formet EnBW’s trading-hus. Efter en overdragelsesperiode vil Henrik Lind indtræde i Danske Commodities’ bestyrelse som næstformand. Peter L. Ravn vil fortsætte som formand for bestyrelsen. 18. juni 2015 Går det grønne i sort? Energiens Topmøde 2015 www.danskenergi.dk TAP1, København 30. november - 11. december 2015 Klimatopmøde, COP21 www.unfccc.int Paris, Frankrig Læs mere på www.danskecommodities.com Divisionschef i NRGi Gert Rieder er tiltrådt som ny chef for NRGi-koncernens Infrastruktur-division. Den nye chef kommer med en ledelsesmæssig erfaring og baggrund fra ansættelser i bl.a. Comendo Group, Baltelco Group Bahrain samt TDC. Med ansættelsen ønsker NRGi at styrke Infrastruktur-forretning yderligere frem mod 2020. Gert Rieder, 52 år, har en uddannelsesmæssig baggrund som cand. merc. samt en Executive MBA fra Insead. Læs mere på www.nrgi.dk Genvalg af formand TREFORs formand hedder også i de kommende fire år Steen Dahlstrøm. Middelfarts borgmester blev genvalgt som formand, da TREFORs nyvalgte repræsentantskab tirsdag den 16. december var samlet til et konstituerende møde. Her blev også bestyrelsen for moderselskabet TREFOR for de kommende fire år valgt, og efterfølgende valgte den nye bestyrelse Carl C. Poulsen som ny næstformand. Han afløser Jørgen Larsen, der ikke genopstillede til repræsentantskabet. Læs mere på www.trefor.dk KURSER & SEMINARER 4. februar 2015 ELFAS www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding 3. marts 2015 Lovregulering af energivirksomheder www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Nyborg 3.-4. marts 2015 Lovregulering af energivirksomheder Divisionsdirektør hos EnergiMidt www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Nyborg Jørn Zielke er tiltrådt stillingen som divisionsdirektør hos EnergiMidt og skal stå i spidsen for fiberbredbåndsafdelingen, som blev trukket ud i en særskilt division i efteråret. Jørn Zielke kommer fra en stilling som divisionsdirektør i NRGi og har tidligere beklædt en række ledende stillinger i Falck-koncernen i både ind- og udland. 4. marts 2015 Læs mere på www.energimidt.dk 10. marts 2015 Elmålerens funktionalitet og grundlæggende egenskaber www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding Installation af solcelleanlæg www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding ENERGI NR. 1 · JANUAR 2015 23 5 minutter GRØN NGO. ’Der er kræfter i Danmark, der trækker i den modsatte retning af, hvad der er nødvendigt, men lad os nu ikke sætte vores rolle som foregangsland over styr’, lyder opfordringen fra Gitte Seeberg. FOTO: WWF VERDENSNATURFONDEN OM MIN FORRETNING Fakta om WWF Verdensnaturfonden Stiftet: WWF blev stiftet i 1961 i Schweiz som en NGO med truede dyr som mærkesag. I dag er WWF en global miljø- og udviklingsorganisation, der arbejder i over 100 lande. WWF’s mission: At sikre en klode, hvor naturen trives, og hvor dyr og mennesker kan leve side om side. Globalt hovedkontor: Gland, Schweiz. Finansiering: Over 5 mio. private støtter globalt plus støtte fra virksomheder og fonde. Antal medlemmer i Danmark: Ca. 25.000 private støtter. Ansatte: 35 i Danmark. Hjemmeside: www.wwf.dk Grøn udvikling og vækst hænger fint sammen AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - At vi i Danmark fastholder vores position som foregangsland inden for klima og energi. Der er også behov for, at vi skaber forståelse i befolkningen og blandt politikerne for, hvor vigtigt det er med den grønne omstilling – og at vi hele tiden fokuserer på løsninger, siger direktør Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden. Gitte Seeberg har en fortid som medlem af Folketinget for De Konservative, men ifølge eget udsagn trives hun glimrende i den grønne organisation, hvor der er både er mulighed for at arbejde som lobbyist og deltage i projektudvikling fra alt fra beskyttelse af isbjørne i Arktis til at sikre en bæredygtig udvikling i et forarmet, men naturskønt land som Madagaskar. I den kommende tid vil Gitte Seeberg forsøge at styrke dialogen i samfundet om, at det at være grøn og søge vækst ikke er hinandens modsætninger. Målet for WWF Verdensnaturfonden er en 100 procent omstilling fra kul, olie og naturgas til øget energieffektivitet og vedvarende energi. - Op til COP15 i København var virksomheder og befolkning enormt optaget af klima, men nu bliver det desværre ikke diskuteret så meget mere. Der er fokus på økonomisk vækst, men vi vil gerne være med til at mane den myte i jorden, at det er dyrt at være grøn, siger Gitte Seeberg. Hun glæder sig over, at vindenergi nu dækker svarende til 39 procent af elforbruget og mener, at udbygningen skal fortsætte – suppleret af øgede midler til forskning og udvikling af grønne teknologier. - Ligesom fx i Tyskland bliver vi nødt til at prioritere den grønne omstilling hvert år på finansloven. Det er afsindig vigtigt, at vi er vedholdende – også på den anden side af næste folketingsvalg. Vi skal fastholde de mange gode ting, der er i gang, siger Gitte Seeberg. Internationalt bruger WWF Verdensnaturfonden - ligesom staten gør i sine erhvervsfremstød inden for klima, energi og miljø - Danmark som ’det gode eksempel’, der kan inspirere andre. Derfor skal vi blive ved med at gøre os umage, mener Gitte Seeberg: - Vi mangler stadig en del for at nå i mål, påpeger Gitte Seeberg og nævner transport og landbrug som to sektorer, der skal bedre med. Selv har WWF Verdensnaturfonden både på internationalt niveau og i Danmark de seneste år forsøgt at påvirke bl.a. banker og pensionskasser til at dreje deres investeringer i en grønnere retning. Ifølge Gitte Seeberg er fremskridtene små, og hun appellerer til, at i det mindste statskasser og ’offentlige’ banker (Verdensbanken, Den Europæiske Udviklingsbank med flere) stopper med at sætte penge i kulog olieaktiviteter. Opfordringen gælder også ’vores’ pensionskasser: - En ny rapport viser, at 18 ud af 20 danske pensionsselskaber investerer i nogle af de selskaber, der er værst for klimaet. Standardsvaret er, at pensionskasserne skal sikre pensionsopsparingerne for deres medlemmer, men selskaberne bør også tænke på de fremtidige opsparere, siger Gitte Seeberg, der opfordrer pensionskasserne til at gå skridtet videre fra CSR-rapporter til egentlige planer for, hvordan de vil dreje deres investeringer. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Den globale kurve for CO2-udledninger skulle gerne være knækket og pege nedad. I Danmark skal vi til den tid være ved at nå 2020-målene. For os i WWF Danmark skulle vi også gerne deltage i flere Danida-støttede projekter fx med grøn elproduktion og energibesparelser i udviklingslande. Forhåbentlig har vi i Danmark også øget støtten til forskning og udvikling, siger Gitte Seeberg. WWF Verdensnaturfonden vil også deltage i udviklingen af nye mål for tiden mellem 2020 og 2050: - Vi skal have politisk stabile rammer og vilkår for den grønne omstilling også på mellemlangt sigt. Når man investerer i elbiler eller andet, skal man vide, hvad man har med at gøre, så det vil være godt med brede politiske forlig, hvis det kan lade sig gøre, fastslår Gitte Seeberg. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Diskussionen i Danmark handler meget om, at den grønne omstilling er blevet for dyr, og det ærgrer mig, at det er ved at blive den offentlige mening. Den grønne omstilling er ikke en begrænsning, men en mulighed for vækst og arbejdspladser, mener Gitte Seeberg. WWF Verdensnaturfonden er ikke sen til at citere den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) og påpege, at 2014 blev endnu et rekord varmt år på Jorden. Derfor mener WWF, at det er en bunden og kritisk opgave at blive enige om en klimaaftale på COP21 i Paris sidst på året. - Omsider ser vi lidt fremskridt. USA og Kina har lavet en klimaaftale – bedre sent end aldrig – og EU har vedtaget et mål om 40 procent færre CO2-udledninger i 2020. Uden at være jubeloptimist, så ser det ud til, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, påpeger Gitte Seeberg. WWF-direktøren opfordrer politikere, befolkning og erhvervsliv i Danmark til at stå sammen og blive ved med at udvikle og udfordre hinanden på den grønne dagsorden… netop fordi det er så vigtigt, at nogle lande går foran. - Jeg kan godt blive lidt bekymret, når nogle siger ’hvorfor skal vi gøre så meget, når andre ikke gør’. Der er kræfter i Danmark, der trækker i den modsatte retning af, hvad der er nødvendigt, men lad os nu ikke sætte vores rolle som foregangsland over styr, lyder opfordringen fra Gitte Seeberg.
