Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013

Dansk
Model – Jernbane Klub
Nyhedsbladet
Nr. 3 – juni 2013
ISSN 1601-9229
2
DMJK - Nyhedsbladet
Dansk Model – Jernbane Klub
Stiftet 25. marts 1938
DMJK har til formål at udbrede kendskabet til og interessen for jernbaner og sporveje samt
modeller heraf. Dette formål søges fremmet blandt andet ved:
o Oprettelse og drift af modeljernbaneanlæg.
o Afholdelse af møder, foredrag og udflugter.
o Opretholdelse af et bibliotek, et tegningsarkiv og et fotoarkiv.
o Indsamling af oplysninger og effekter med tilknytning til formålet
o Samarbejde med tilsvarende organisationer i ind- og udland.
Postadresse: Dansk Model - Jernbane Klub, Roskildevej 16A, 2620 Albertslund
E-mail: [email protected], Website: www.dmjk.dk.
Girokonto: 305-4578, reg.nr.: 1551.
Overførsel fra udlandet: SWIFT-BIC: DABADKKK, IBAN: DK29 3000 0003 0545 78
Modelbaneanlæg i størrelse 0 (”nul” – 1:45):
Albertslund, Rørvang 2: Tirsdag fra kl. 14.00. 2-skinnedrift med dcc, under bygning.
Nørrebro Station: Torsdag fra kl. 19.30. 3-skinnedrift, analog.
Kontingenter: Indskud ved optagelse: Kr. 25,00.
Alle medlemmer betaler grundkontingent: Kr. 140,00 halvårligt.
Desuden betaler de, der benytter modelbaneanlæggene, byggekontingent: Kr. 310,00
halvårligt.
Formand:
E-mail: [email protected]
Jan Bertelsen, Åstoftevej 63, 4550 Asnæs
Tlf.: 2328 5749
Næstformand:
E-mail: [email protected]
Andreas Rasmussen, Drejøgade 27, 3.th, 2100 København Ø
Tlf.: 6061 0496
Sekretær:
E-mail: [email protected]
Bo Lilliedal, Næsbyholmvej 14C, 3., 2700 Brønshøj
Tlf.: 3880 1765
Kasserer:
E-mail: [email protected]
Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene
Tlf.: 4252 2927
Suppleant:
E-mail: [email protected]
Christian Wiinholt, Plantagevej 14, 2640 Hedehusene
Tlf.: 2247 3220
Bibliotek:
E-mail: [email protected]
Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene
Tlf.: 4252 2927
Fotoarkiv:
E-mail: [email protected]
Søren Monies, Pile Allé 29, 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3324 6530
Tegningsarkiv:
E-mail: [email protected]
Preben Pedersen, Farendløsevej 118, 4100 Ringsted
Tlf.: 5764 0391
Nyhedsbladet:
E-mail: [email protected]
Jens H. Bondesen, Brydes Allé 70, 1.tv., 2300 København S
Tlf.: 2623 2307
Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 17. juni 2013
Nyhedsbladet er trykt af Poul Lindbjerg
Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013:
Tirsdag den 3. september 2013
Forsiden: Køge, en MY er netop ankommet med en SJ Te-vogn med skydetag og -vægge.
Vognen er en gave fra GMJS i anledning af DMJKs 50 års jubilæum i 1988.
Nr. 3 – juni 2013
3
Redaktørens pift
Velkommen til af Nyhedsbladets sommernummer. Igen har skribenterne været så
generøse at forsyne mig med stof til 24 sider; dejligt. Det lykkedes også at få en
artikel om elektromotoren af Erik Hallam med; den var ellers ved at give mig dårlig
samvittighed, for jeg har måttet udskyde den flere gange. Du kan også finde hele
tre artikler om bygning af forskellige dele til modelbanen samt et par artikler mere.
Bliv endelig ved med at sende sådanne artikler om f.eks. modelbygning, hvad der
ellers skal bruges på modeljernbanen, og hvordan man finder inspiration og bliver
klogere på hvordan det fungerer ved forbilledet. Det kunne blandt andet være
interessant med beskrivelser af, hvordan man kan anvende de nye teknologiske
fremskridt til modelbygning. Det kunne f.eks. være 3D-print.
I dette nummer er der på side 15 et debatoplæg fra Jan om det rullende materiel
på klubbens anlæg. Læs det og deltag i debatten – gerne her i Nyhedsbladet!
I maj blev digitalstyringen af anlægget i Albertslund taget op på en temaaften, som
jeg har forstået var en succes. Måske det var en ide at tage andre emner op på
temaaftener? Det kunne måske være en gennemgang af dele af standardbladene
eller praktiske forhold omkring modelbygning.
Nyhedsbladet blev i 1971 skabt som afløsning for nummererede meddelelser fra
DMJK. Bladet skulle give hurtig og hyppig information om det nye anlæg, man stod
foran at skulle opbygge på Godsbanegården. Siden har både trykke- og
portoomkostninger reduceret hyppigheden, hvilket der så heldigvis kan
kompenseres for med e-mail. Imidlertid er det ikke alle, der er med på den
kommunikationsform. Forhåbentlig har man det for øje, når der planlægges møder
og arrangementer mv. Til gengæld har teknologien givet mulighed for at levere et
pænere blad – det håber jeg du er enig med mig i.
Vores gode venner i Jydsk Model Jernbane Klub skal desværre flytte fra deres
nuværende lokaler, idet bygningen skal rives ned. Dermed er det også et farvel til
deres overordentlig flotte anlæg. Lørdag den 14. september, hvor JMJK holder
afskedskørsel, er sidste chance for at se anlægget. Har du ikke set anlægget før,
må du ikke snyde dig selv for lejligheden.
Så er der vist kun tilbage at ønske Alle: Rigtig god sommer!
Jens H B
Nye medlemmer
Vi har fået tre nye medlemmer, der bydes hjertelig velkommen i DMJK:
Ole Lind
Carsten Holm
Kristian Kongsted
Poul Lindbjerg
4
DMJK - Nyhedsbladet
Formandens klumme
Så er det ved at være sommer igen og historisk set er det en stille periode i
klubben og ovenpå kraftanstrengelse med at få det hele klart til jubilæet skrider
anlægsbyggeriet for tiden frem i et mere adstadigt tempo.
Der sker dog heldigvis en del, selvom det ikke alt sammen er lige synligt.
Sikringsanlæg og styring til Køge forbedres løbende, alt lagt spor er nu elektrisk
forbundet og der er ved at blive monteret sporskiftedrev på resten af Østerport
station, så alt snart vil kunne befares. Samtidig arbejdes der også på at få gjort 2.
hovedspor mellem Køge og Østerport færdigt, der mangler nu kun ganske få
meter. Og så har vi starter fast køreplanskørsel den sidste tirsdag i måneden samt
fået etableret telefonanlægget.
Siden sidst har vi også været til DMJU’s årlige udstilling i Køge, hvor vi deltog med
modulanlægget. Som noget nyt prøvede vi aktivt på at hverve nye medlemmer ved
at lokke med halvt kontingent for resten af 2013 og det lykkedes os faktisk at få
hvervet 2 nye medlemmer – de er velkomne! Samtidig indbød vi til åbent hus d. 28.
april, hvor der var en del fremmødte, hvoraf der desværre ikke var nogen der
umiddelbart viste interesse for at blive medlem af klubben.
Som skrevet andetsteds skal vi formentlig deltage i endnu en udstilling i år, på
DTM den 21.-22. september og da der samtidig er afskedskørsel hos JMJK den
14, bliver det en lidt hektisk periode, men det burde kunne lade sig gøre.
Vi er også blevet inviterede til at deltage i nogle udstillinger i Tyskland i februarmarts 2014. Bestyrelsen arbejder med projektet og der kommer mere info når det
foreligger og om hvilken af udstillingerne vi evt. skal være deltage i. Det bliver
selvfølgelig med modulanlægget, så der bliver noget logistik, der skal falde på
plads, men arrangørerne betaler vore udgifter til transport og ophold.
Som det fremgår af sidste bestyrelsesmøde referat og på opfordring fra
medlemmerne, har vi ændret strukturen og tidspunkterne for Albertslundmøderne,
så de nu afholdes den 2. tirsdag i lige måneder kl. 20 og med en forud annonceret
dagsorden, så alle ved hvad der er på tapetet. Det første af disse møder blev holdt
den 11. juni, og hvis referatet når at blive klar inden deadline kan det læses
andetsteds i bladet, og ellers på www.dmjk.dk samt i klubben.
Så er der kun tilbage at ønske alle en rigtig god sommer med masser af herlige
togoplevelser.
Jan Bertelsen
Sommerplan på Nørrebro
I juni, juli og august er der på Nørrebro kun åbent på køreplansaftenerne,
torsdagene 11/7 og 8/8.
Jan Bertelsen
Nr. 3 – juni 2013
5
Køreplanskørsel i Albertslund
På generalforsamlingen blev der efterspurgt køreplanskørsel på anlægget i
Albertslund. Da Stig K. og Andreas allerede havde lavet en køreplan for
modulanlægget samt Køge, var det ret overkommeligt at gå i gang. Der vil
fremover være køreplanskørsel i Albertslund den sidste tirsdag i måneden
startende kl. 19.30.
Første gang vi kørte køreplanskørsel på det nye anlæg var den 30. april. Det var
samme aften som vi havde åbent hus, og set i bakspejlet var det ikke den mest
optimale måde at starte på, men det gik da, om end til tider noget kaotisk.
Køreplanen dækkede godt nok ikke Østerport, men der blev kørt diverse særtog
mellem Køge og denne.
Vi havde på et bestyrelsesmøde kort forinden talt om det nok ville være nødvendigt
at få vores interne telefonanlæg i drift igen til brug netop ved køreplanskørslen og
denne aften underbyggede dette.
Derfor gik Stig C. allerede tirsdagen efter i gang med at finde den gamle
telefoncentral og alt tilbehøret frem og finde ud af om det virkede. Der kom hurtigt
liv i centralen, og da den så ud til at virke ganske udmærket, fik vi trukket de
nødvendige kabler til at etablere telefoner på Østerport, Køge, Gislinge og Nærum
stationer – for de to sidstnævntes vedkommende på en sådan måde, at vi ikke skal
afbryde telefonforbindelserne, hvis vi skal have modulanlægget ud af huset.
Det hele var klart til næste køreplan, den 28. maj, sådan cirka. De første par tog
blev kørt uden telefonisk assistance, men så kimede det ellers løs på samme måde
som det gjorde på Godsbanegården i gamle dage – det var herligt at høre.
Så nu kan der telefoneres og køres den sidste tirsdag i hver måned – vi skal helst
være mindst syv personer (4 stationsbestyrere og 3 lokoførere), men flere hænder
kan snildt holdes beskæftigede.
Jan Bertelsen
Telefoner efterlyses
Til klubbens interne telefonanlæg, som vi bruger ved køreplanskørsel, efterlyser vi
trådløse fastnettelefoner, så hvis der er nogle der har en sådan tilovers derhjemme
eller andet steds, så kunne vi godt bruge dem i klubben.
I og med at vi har lagt os fast på at vi vil have ’walk-around’ cabs, er de enkelte
lokoførere ved køreplanskørsel ikke længere bundet til en bestemt position og
telefon, men kan bevæge sig frit rundt i lokalet. Og hvis de så har en trådløs telefon
i lommen kan de både ringe til stationerne og stationerne kan ringe til dem.
Eventuelle telefoner kan afleveres i klubben eller afhentes efter aftale.
Jan Bertelsen
6
DMJK - Nyhedsbladet
JMJK afskedskørsel lørdag den 14. september
Som de fleste sikkert har hørt, så står vore jyske venner nu i samme situation som
vi gjorde for nogle år siden, idet de skal forlade deres nuværende lokaler på Sankt
Annagades Skole, som skal rives ned. De er dog i den heldige situation at de
allerede har fået tilbudt nye lokaler, men de skal igennem en lang og svær proces
med at nedrive det gamle anlæg og bygge et nyt, men det ved vi jo heldigvis godt
kan lade sig gøre.
JMJK har derfor inviteret til afskedskørsel lørdag den 14. september (kørsel om
eftermiddagen efterfulgt af fællesspisning), og vi arrangerer selvfølgelig en klubtur
derover. Det bliver sidste gang man kan se deres flotte anlæg i drift, så der er al
mulig grund til at deltage.
Når vi har fået den officielle invitation og når tiden nærmer sig, vil der blive sat en
tilmeldingsliste op i klubben. Kommer du ikke i klubben og gerne vil deltage så
kontakt undertegnede eller Poul i løbet af august måned.
Jan Bertelsen
Modeljernbanetræf på Teknisk Museum
weekenden 21.-22. september
Sidste år deltog DMJK for første gang i denne udstilling på Danmarks tekniske
Museum (DTM). Udstillingen var arrangeret af Fredensborg Modeljernbaneklub
(FdMJK) og DTM tilsammen. I år har FdMJK meldt ud at de ikke har ressourcer til
afholde udstillingen og har derfor aflyst den; men for DTM er det en af årets helt
store publikumsmagneter, så nu satser DTM på at gennemføre udstillingen alene.
De har forespurgt os (og formentlig en hel del andre klubber) om de ønsker at
deltage, og vi har meddelt at DMJK er positivt indstillede for at medvirke. Siden har
vi dog ikke hørt noget fra DTM, men der er vedholdende rygter om at træffet bliver
til noget.
Så reserver derfor dagene den 21.-22. september til dette arrangement og deltag
på standen. Jo flere vi er, desto sjovere (og mindre belastende) er det. Når der
kommer endelig besked fra DTM skal I nok høre nærmere…..
Jan Bertelsen
Europæiske godsvogne
Klubben har modtaget en mail fra CMF Models i Italien, der producerer spor 0
godsvogne. Godsvognene ser flotte ud, men de koster også mellem 300 og 400
euro. Se www.cmfmodels.it.
Poul Lindbjerg
Nr. 3 – juni 2013
7
Sporbygning på en anden måde.
I Nyhedsbladet nr. 2 kunne man læse, at det måske ikke var gået helt så godt med
sporlægningen, som man kunne ønske sig. Her er en anden måde at lave borde og
understøtning af sporet på.
Inden man begynder at lægge spor, skal man kigge sig lidt om i det virkelige liv ved
banerne. Her følger sporet landskabet i stor bløde kurver, og banens forløb er
faktisk ikke ret meget lige ud, medmindre man er i Jylland. På en modelbane skal
man dog tage højde for at alt er mindre, og at man ikke har oceaner af plads.
Derfor bliver kurverne skarpere og ikke så lange som i virkeligheden; men man kan
dog godt snyde lidt, så her er en beskrivelse af et anlæg under opbygning.
Selve anlægget som skulle bygges, er et anlæg, hvor der skal køres i flere planer.
Derfor er det utroligt vigtigt at højder og forløb bliver rigtige fra begyndelsen. Man
kunne godt bruge det normale system med at lave underlaget for sporet i
spånplade eller krydsfiner, men her er valgt limtræ.
Da jeg første gang hørte det, tænkte jeg, at nu er bygherren da helt fra snøvsen;
men jeg må sige, at efter at have været med til at lavet underlaget for sporet, er jeg
kommet på andre tanker.
8
DMJK - Nyhedsbladet
Til selve bygningen af anlægget. Det første man laver er en virkelig god tegning af
forløb og højder. Her er det også vigtigt, at man tænker på, hvordan landskabet
skal se ud med broer og måske skjulte spor, samt hvordan man efterfølgende
kommer til sporet, altså planlægning og en gang til planlægning. Selve bordene er
bygget op som en ramme konstruktion, hvor man laver lodrette plader, hvor sporet
skal gå. Her er der kun tale om spor på den fri bane, altså ikke, hvor der er
stationer, for her er det stadigvæk smart at bruge plader.
Nu til næste step, hvor selve underlaget for sporet skal laves. På de lodrette
stykker lægger man en liste på højkant på ca. 8 x 16 mm. igennem hele anlægget,
så kan man kontrollere at højder og forløb er rigtigt. Når alt er tilrettet og man er
sikker på at have sporet det rigtige sted, sætter man listen fast på de lodrette
stykker med et søm. Herefter begynder selve opbygningen af limtræet på stedet,
så man får et formstærkt anlæg. Man limer endnu en liste 8 x 16 på den liste der
ligger der i forvejen, og de holdes sammen med skruetvinger. Når den første og
anden liste sidder godt sammen, lægger man endnu en liste på den modsatte side
og limer den fast på samme måde. Nu er liste nr. 1 midten af sporet, så er det bare
at bygge videre på samme måde med flere lister, skiftevis på hver side af liste nr.
1. Til sidst får vi et sporunderlag, som er utroligt stærkt i form og styrke. Når det
hele er rigtigt tørt sætter man sporunderlaget fast med skruer, som er meget
undersænket.
Nr. 3 – juni 2013
9
I sidste step skal der høvles. Vi kan nemlig ikke lægge sporet på underlaget endnu.
før det er helt jævnt, og der skal også laves overhøjder hvor der skal være det. Til
det arbejde bruger vi en el-høvl som har samme bredde som sporunderlaget. Så er
der bare at høvle løs med hjælp fra retskinne og vaterpas til overhøjden; et noget
stort arbejde, hvis man ikke har været helt så omhyggelig, som man burde. Efter
megen larm og mange høvlspåner er sporunderlaget nu færdigt, og det er blevet
utroligt stærkt.
Ved at bruge denne metode, har vi fået et sporforløb, der løber i bløde kurver
igennem landskaber og i tilgift har vi også fået bløde overgangs kurver samt
overhøjde, så det er bare at lægge sporet med kork og sporrammer oven på. Vi har
også fået et stabilt underlag til broer, som kan bygges bare som en kulisse omkring
sporunderlaget. En anden stor fordel ved metoden er, at man ikke skal bakse rundt
med store plader og lave en masse pladestykker, hvor der ved samlingerne kan
komme knæk i sporet, altså en god metode, som jeg varmt kan anbefale. Det
eneste minus er, at det tager sin tid at samle alle listerne. Der er endog lige et
sidste stort plus, at det er utroligt billigt, hvis man har en god ven, som vil lave
listerne for en.
Men se billederne og døm selv.
Søren Kronholt
10
DMJK - Nyhedsbladet
Forslag til en familieudflugt
- og så er der fri entré.
Besøg Kroppedal museum, kun 7 km fra Albertslund, da der året ud er en
særudstilling: ALLE TIDERS SAMLINGER.
Her har 15 lokale samlere udstillet.
Undertegnede har en montre med drengelegetøj fra min barndom 1955-65. Her har
jeg spor 0 optræks bliktog med tilbehør, Biller-bahn smalsporstog, Märklin H0,
udklipstog fra Ota Solgryn pakkerne, bl.a. en MY, som Peter Langager, tidligere
DSB generaldirektør og en af talerne ved åbningen, kiggede nærmere på. Huse,
biler, fly og skibe.
Andre udstiller modelbiler, orkis skytter (som ikke har noget med våben at gøre,
red.bem.), gamle cykler, miniaturetoiletter samt min kones samling af Køgedukker
fra Kofoeds fabrikker, og så er der den permanente Ole Rømer udstilling.
Se også www.kroppedal.dk.
God fornøjelse!
Nr. 3 – juni 2013
11
Olaf Hermansen
12
DMJK - Nyhedsbladet
Bænkebider
Vi mangler nogle stationsbænke i DMJK, så klubbens 2 kreative hjerner gik i
selvsving (Har vi flere end dem ? ): En bænkebider – eller hvordan man genbruger
gamle ledningsstumper
Kom godt i gang på 10 minutter:
Man kaster et blik i rodekassen for afklippede ledninger og udvælger sig en
passende tykkelse og farve
Ledningerne bukkes med en fladtang – find eventuelt en tang hvis bredde passer
med bænkens dybde, det letter fremstillingen.
Buk hver anden ledning modsat, så bænken bliver symmetrisk. (Et højre og
venstre benparti)
Der skal benyttes 2 ledningsstumper pr. bænk + nogle tynde lister (evt.
papstrimler) til sæde og ryglæn.
Da vi massefremstillede en
række bænke, blev de
bukkede ledninger sat ned i
en flamingoklods markeret
med streger, så bænkene fik
en ens afstand imellem
forbenene…. Gør bænkenes
ben lidt ekstra lange, så de
sidder
fast
under
produktionen.
Således
anbragt
kunne
sæderne (listerne) limes på.
Nr. 3 – juni 2013
13
Da disse var tørre blev bænkene forsigtigt bragt fri af flamingoen og lagt på ryggen.
Nu kunne ryglænet limes fast.
Derefter er det kun et spørgsmål om tilklipning. Det vil sige gøre sæder/ryglæn lige
lange og klippe bænkenes ben i højden.
Et ikke helt færdigjusteret eksemplar. (Benene skal tilklippes og ryglæn og sæde
gøres parallelle)
Næste produktion forsøges med tyndere ledning (men dermed bliver bænkene
mere sårbare)
B.Æ. Nkevarmer
14
DMJK - Nyhedsbladet
Ombygning af godsvogn til 2 skinnedrift.
DMJK havde i gave til vores 50 års jubilæum fået en virkelig flot lukket godsvogn af
GMJS (Göteborgs ModellJärnvägsSällskap). Vognen var bygget til 3-skinnedrift og
havde altså ikke isolerede hjul, så den kunne køre på Godsbanegården. Den skulle
derfor nu bygges om, så den passer til det nye DMJK anlæg i Albertslund.
Jeg har bygget en del vogne om til 2 skinnedrift, så jeg har en del erfaring i,
hvordan det kan laves, men denne vogn havde dog en stor udfordring, da hele
hjulophænget var lavet meget flot; men desværre var loddet sammen, så derfor var
det vigtigt, at der ikke blev ødelagt noget på vognen.
Af en af mine venner fik jeg den ide, at save hjulakslen over for at får den
afmonteret. Det blev gjort med en skæreskive. Så skulle der laves nye bøsninger til
at isolere hjulene, og de gamle hjul skulle udbores, da jeg ønskede at genbruge
dem, der jo passede til vognen. Hjulene blev udboret med bor og rival, og
bøsningerne blev isat. Som forklaret var hjulakslen blevet delt i to for at få den ud,
så der måtte også benyttes en todelt aksel for at kunne sætte den ind igen. Derfor
lavede jeg nye hjulakser, der var delt i to, samt en stålbøsning, der kunne sættes
ind over de to dele, se foto. Denne bøsning blev limet sammen med de halve
hjulakser, så de kom til at danne en samlet ny hjulaksel. Derefter var det ”bare” at
sætte 15 kΩ modstande over hjulene, så vognen kan ”ses” af klubbens
sikringsanlæg.
Nr. 3 – juni 2013
15
Jeg har set, at rigtig mange vogne er loddet sammen i bogier og omkring
akselkasser. Derfor er det her en metode, man kan anvende ved ombygning til 2skinnedrift, hvis man vil undgå, at skulle lodde det hele fra hinanden (og sammen
igen), og måske skulle lave nyt og male vognen op igen. Men kig på billedet og
kom endelig med spørgsmålene!
Søren Kronholt
Dansk materiel på anlægget
Vi har jo I DMJK altid kørt ’dansk’ – men hvad indebærer dette egentlig?? Der er
kommet stigende mængder industrimateriel i på markedet, men det meste af dette
er med udenlandsk forbillede (Europa). Skal vi tillade alt at må køre på anlægget
eller skal vi holde fast ved at vi kun må køre ´dansk’??
I første omgang kunne det jo være interessant at få defineret hvad ’dansk’
indebærer. Det er nok ikke så nemt, men som hovedregel kan vi jo inkludere alt
materiel som har været ejet eller indlejet af DSB eller en dansk privatbane
(herunder industribaner) og som har været i drift (eller tiltænkt dette) på skinner i
kongeriget (eksklusiv togtrafikken i Hertugdømmerne op til genforeningen).
Derudover kommer så alt det udenlandske materiel, som har befaret danske
skinner i regelmæssig køreplanslagt drift (inklusive særtog). Dernæst kan vi
inkludere udenlandske godsvogne til/fra Danmark samt i transit og
personvogne/togsæt fra andre forvaltninger, som har overskredet rigets grænser i
internationale forbindelser. Det kan lade sig gøre at fastslå om et givet stykke
materiel falder indenfor disse kategorier, men det kan kræve nogen research før
den fornødne dokumentation foreligger.
16
DMJK - Nyhedsbladet
Men så er der jo en række grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det falder
indenfor hovedreglen, idet trafikken på danske spor har været begrænset til et
snævert geografisk område eller i en kort afgrænset periode. Det kan f.eks. være
udenlandske lokomotiver i Padborg/Tønder, som udveksler stammer med en dansk
operatør, tyske skinnebusser i Tønder, som kørte til Niebüll, de transittog, som i
nogle år kørte fra Tyskland til Højer med forseglede vogne med feriegæster til Sild,
særtog for udenlandske veteranjernbaneklubber, leverancer af materiel fra danske
fabrikker til udenlandske forvaltninger samt tilsvarende transitkørsel af leverancer
igennem Danmark. Der kan sikkert findes flere eksempler af den art, hvor man kan
diskutere om det er ’dansk’ og det afhænger selvfølgelig også af hvad ens
forbillede er rent modelmæssigt. F.eks. er det nok indlysende, at hvis ens
modeljernbane inkluderer en af ovennævnte grænsestationer eller Højerbanen, så
ville det jo være ganske naturligt at nogle af ovennævnte grænsetilfælde var tilladte
på dansk anlæg.
Rent modelmæssigt kan der selvfølgelig også opremses nogle grænsetilfælde,
hvor det kan diskuteres om det er dansk. F.eks. har Lenz (www.digital-plus.de) en
BR 50 på bedding. DSB indkøbte nogle af disse, som efter diverse ombygninger
blev indsat som litra N. Det er klart, at en BR 50 med tilsvarende ombygninger og
korrekt litrering og bemaling er en dansk N-maskine, men er den det også, hvis
man bare klatmaler den lidt og sætter danske litreringer på den tyske model?? Det
samme kan siges om deres Köf II.
Derimod er MBW’s (www.mbw-spur-0.de) V 200 mere brugbar, idet DSB i 80’erne
havde indlejet et antal af disse, som i dobbelttraktion fremførte IC-stammer vest for
Storebælt. Den falder jo fint indenfor ovenstående hovedregel, men passer den på
DMJK’s overvejende østdanske anlæg?? Her må svaret være ja, idet vi jo også har
materiel fra vestdanske privatbaner, som vi tidligere har anvendt uden diskussion,
ligesom vi mht. til DSB materiel historisk ikke har skelnet mellem materiel, som kun
har kørt i den ene eller anden del af landet (S-maskine kun øst, N & T i vest, visse
MY kom aldrig over bæltet osv.).
Men nu er det jo DMJK vi skal forholde os til og det industrimateriel der tilbydes. Vi
kan jo selvfølgelig springe over hvor gærdet er lavest og tillade at køre med alt det
materiel, der findes, forudsat det overholder klubbens standarder, herunder især
koblinger og konstruktionsprofil (det vil så formentlig udelukke alt amerikansk
materiel), eller vi kan være meget stringente og sige at kun dansk materiel ifølge
hovedreglen ovenover må køre på vores anlæg. Det første er nok for broget og det
sidste for restriktivt (men på den anden side afspejler det måske mest tingenes
nuværende tilstand) og tilgodeser ikke ejerne af overvejende tysk materiel, så en
eller anden løsning herimellem er nok det bedste for klubben. Man kunne
selvfølgelig også udnævne visse køreaftener til ’alting tilladt’ og på disse udvalgte
aftener tillade, at medlemmerne medbringer hvad de nu måtte have af materiel (og
ikke nødvendigvis kræve at klubstandarder, specielt mht. til kobling, overholdes),
og som så kan komme ud og køre på de lange skinner. Det vil så nok i praksis
betyde at køreplanskørslen den pågældende aften suspenderes, men det kunne vi
nok godt leve med.
Nr. 3 – juni 2013
17
Vi er nødt til i klubben at forholde os til dette, og jeg håber at dette indlæg kan
lægge op til en debat om emnet, både her i klubbladet, men også når der
hyggesnakkes i klubben, så vi på sigt kan få en afklaring og måske træffe en
beslutning på generalforsamlingen 2014.
Jan Bertelsen
Inspirationsbillede fra Søren K.
Elektromotoren
Da den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1778-1851) i 1820 opdagede en
strømførende lednings indvirkning på en kompasnål, skete der et enestående
spring i vor viden om elektricitet. Han blev verdensberømt, da han fandt lovene for
den elektriske strøms magnetiske virkninger og offentliggjorde afhandlinger herom
på latin. Opdagelsen af elektromagnetismen førte senere til telegraf, telefon og
elektromotorer m.m.
For at drive vor modelbane behøver vi en motor i vore trækkræfter. Hertil er
elektromotoren særdeles velegnet, ja vel egentlig den eneste motor, som kan
benyttes i de almindelige størrelser til modeljernbaneanlæg, såsom spor N, Z, H0,
0 og 1. Til store størrelser, der kan transportere børn og voksne kan der eventuelt
være tale om dampdrift.
18
DMJK - Nyhedsbladet
Men hvordan virker elektromotoren?
For at forstå virkemåden af en elektromotor må man erindre den elektriske strøms
magnetiske virkning. En elektrisk leder vikles som en spole. Når der sendes en
elektrisk strøm gennem spolen, dannes der et magnetfelt i spolen med en nordpol
og en sydpol i respektive ender af spolen. Den ende af spolen, der kommer til at
svare til en permanentmagnets nordpol, kan findes efter følgende regel:
Højrehåndsreglen: Tag om spolen med højre hånd med fingerspidserne i
strømmens retning. Spolen får da nordpol til tommelfingersiden.
De fleste kender en elektromotors opbygning og ved, at den som vist på figur 1 – 3
består af et anker, der er indrettet til at kunne rotere mellem polskoene (N og S) på
en magnet. Ankeret er sammensat af udstanset jernblik af et let magnetiseringsbart
materiale, hvor de enkelte stykker jernblik er anbragt tæt sammen på en aksel og
er elektrisk isoleret fra hverandre. Jernblikket er formet med et antal arme, som
strækker sig radialt ud fra akslen, og antallet er ulige, ofte tre. Radialt yderst er
armene lidt bredere til dannelse af et hoved. På hver af armene er anbragt en
elektrisk leder, som er viklet som en spole, der er isoleret fra jernblikket. På akslen
findes aksialt forskudt i forhold til ankeret også en kommutator, der består af en
kobbercylinder, som ud for armene er opslidset aksialt, så de enkelte lameller er
isoleret fra hverandre. Hver spoles tilgangsleder er elektrisk forbundet til den i
omdrejningsretningen forudgående lamel på kommutatoren, og afgangslederen er
elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen efterfølgende lamel. Alle spoler er
således via kommutatorens lameller koblet elektrisk sammen i en serieforbindelse.
På diametralt modstående sider af kommutatoren findes såkaldte børster, som er
isoleret fra hinanden og leder en elektrisk spænding til og fra ankeret.
På figurerne 1 – 3 betegner 1 og 4 hver sin børste og 2, 3 og 5 de tre arme.
På figur 1 ligger børsten 1 an mod
en lamel på kommutatoren, som
strækker sig mellem armene 2 og 5.
Børsten 4 ligger an mod en lamel,
som strækker sig mellem armene 3
og 5. Med den viste retning for
spændingen, hvor børsten 1 får
tilført positiv spænding, er der ifølge
højrehåndsreglen på armene 2 og 3
dannet en nordpol, og på arm 5
dannet en sydpol. Arm 2 vil med sin
nordpol frastødes fra nordpolen på
magnetens polsko 6, armen 3 vil
med sin nordpol tiltrækkes af
sydpolen (S) på magnetens polsko
7, og armen 5 vil med sin sydpol
dels tiltrækkes af nordpolen på polskoen 6 og dels frastødes fra sydpolen på
polskoen 7. Resultatet er, at ankeret vil rotere imod urvisernes omdrejningsretning.
Nr. 3 – juni 2013
19
På figur 2 ligger børsten 1 endnu an mod den samme lamel på kommutatoren,
mens børsten 4 nu ligger an mod
den
i
omdrejningsretningen
næste lamel på kommutatoren.
Arm 2 vil fortsat have en nordpol,
arm 5 har ligeledes fortsat en
sydpol, mens arm 3 er skiftet til at
have en sydpol. Arm 2 tiltrækkes
stadig af polskoen 7 og frastødes
samtidigt fra nordpolen på
magnetens polsko 6, arm 5
tiltrækkes stadig af polskoen 6,
og arm 3 frastødes nu af
polskoen 7. Ankeret påvirkes
derfor fortsat til at rotere i den
tidligere retning, der er vist på
figur 1.
På figur 3 ligger børsten 1 nu an
mod den efterfølgende lamel på
kommutatoren, mens børsten 4
ligger an mod den samme lamel
som på figur 2. Arm 5 er derfor
nu skiftet til en nordpol, der
frastødes af magnetens polsko 6,
mens armene 2 og 3 stadig har
en nordpol henholdsvis en
sydpol. Da forskellige poler
tiltrækker hinanden, og ensartede
poler frastøder hinanden, vil
ankeret vedblive at rotere i den
på figur 1 viste retning.
Den anvendte magnet kan enten være en permanentmagnet eller en
elektromagnet. Den permanente magnet har den fordel, at det er let at skifte
omdrejningsretning for ankeret og dermed for elektromotoren. Her kan skiftet ske
blot ved at vende strømmens retning, så børsten 4 er sluttet til den positive leder,
og børsten 1 er sluttet til den negative leder.
På figur 4 (øverst næste side) er vist en elektromotor med en elektromagnet, hvor
en spole frembringer den nødvendige magnetisme i en jernkerne med polsko, som
omhyller en del af ankeret. Strømmen flyder her først til spolen og derfra til ankeret,
men det omvendte kunne lige så godt være tilfældet. Den viste elektromotor kaldes
en seriemotor, da spolen og ankeret gennemløbes i rækkefølge af den samme
spænding. Benyttes der en elektromagnet, er det nødvendigt med en særlig styring
af strømmen i spolen for at ændre omdrejningsretning for elektromotoren.
Sædvanligvis gøres det ved, at spolen gøres dobbelt så stor som nødvendigt til
20
DMJK - Nyhedsbladet
frembringelse af den fornødne
magnetkraft, hvorefter man
ved hjælp af et udtag på
midten af spolen benytter
enten den ene halvdel eller
den anden halvdel som
magnetspole, mens ankeret
får tilført spændingen som
hidtil.
Tilføres
der
en
vekselspænding til børsterne
1 og 4 vil elektromotoren også
virke som beskrevet, fordi elektromagneten skifter poler samtidig med ankeret.
Det er ønskeligt at udføre et anker med flere arme end de viste tre arme. Derfor ser
man også ankre med fem arme og et hertil svarende antal lameller på
kommutatoren, hvilket medvirker til et bedre drejningsmoment for ankeret. Der er
dog en grænse for, hvor mange arme, man kan forsyne et anker med, idet det skal
være muligt at vikle spolerne på de enkelte arme. Det er karakteristisk for ankre
med arme, at ankerets diameter er relativt stor i forhold til ankerets aksiale længde.
Ønsker man et større antal spoler, kan man udføre ankeret som et tromleanker,
hvor der i stedet for arme er et antal langsgående udtagninger eller noter i ankerets
periferi, og hvor spolerne vikles som rektangulære spoler, der senere med den ene
langsgående spoleside lægges ned i en første udtagning, og den anden
langsgående spoleside lægges ned i en senere udtagning, idet flere af de
mellemliggende udtagninger springes over, så hver enkelt spole strækker sig over
lidt mindre end halvdelen af ankerets omkreds. Sådan gås der frem, indtil alle
udtagninger er udfyldt med langsgående spolesider. Hver spoles tilgangsledning er
ført til en lamel på kommutatoren, som ligger nogenlunde ud for midten mellem den
enkelte spoles to langsgående spolesider, og afgangsledningen er ført til den
næstfølgende lamel på kommutatoren.
Figur 5 viser et tromleanker med ilagte 12
spoler, som er sluttet til en kommutator med
12 lameller. Magnetsystemet er antydet ved
de to poler N og S, og de tolv spoler er hver
for anskuelighedens skyld tegnet med kun én
”vinding”. De magnetiske kraftlinjer, som
gennemløber ankeret fra nordpolen til
sydpolen, er antydet ved punktering.
Spændingen til ankeret føres til lamel 1 fra
børsten, der er mærket +, og ledes gennem
vindingen tilbage til lamel 2 og videre gennem
de følgende serieforbundne vindinger, indtil
strømmen aftages ved lamel 7 af børsten,
som er mærket -.
Nr. 3 – juni 2013
21
Dette ses lettest ved betragtning af figur 6,
hvor ankerviklingen er vist i ”udfoldning”. Det
fremgår umiddelbart af denne figur, at
ankerviklingen består af to halvdele – hver
med 6 serieforbundne spoler – som er
parallelt forbundne mellem de to børster (plus
og minus). Strømmens retning i de enkelte
spolesider er på figur 6 vist med en pil, som
er rettet bort fra kommutatoren i de tilfælde,
hvor den i figur 5 er rettet ind mod papirets
plan (betegnet ved et kryds), og ind mod
kommutatoren i de tilfælde, hvor den i figur5
er rettet udad fra papirets plan (betegnet ved
en prik). Spolesider, hvor der ikke skæres
nogle kraftlinjer, har ingen pil eller prik; disse
siges at ligge i en neutral zone.
Ved et tromleanker er det vanskeligere at benytte højrehåndsreglen for at få
overblik over frembringelsen af magnetiske poler på tromleankeret, og hvordan de
virker i forhold til polskoene på magneten. Her kan man ty til et andet fysisk forhold,
nemlig et magnetfelts virkning på en elektrisk strømleder. Anbringes en elektrisk
leder i et magnetfelt, påvirkes lederen af magnetfeltet efter følgende regel:
Lillefingerreglen: Hold højre hånd i magnetfeltet med håndfladen mod nordpolen og
fingerspidserne i strømmens retning; strømmen og dermed lederen påvirkes da af
en kraft, der går mod lillefingersiden.
Tromleankeret vil derfor i lighed med et anker med arme (figur 1, 2 og 3) og med
den viste retning af strømmen fra + til – rotere imod urvisernes omdrejningsretning.
Det er karakteristisk for tromleankre, at ankerets diameter er relativt lille i forhold til
ankerets aksiale længde.
De viste elektromotorer kan også anvendes til kommerciel fremstilling af elektricitet
med større dimensioner, hvis de bringes til rotation af for eksempel en
forbrændingsmotor eller ved vand eller vindkraft. I så fald virker de som
generatorer.
Erik Hallam
Nyt lokale til JMJK
Vores århusianske søsterklub, der jo skal forlade Sankt Annagades Skole i
centrum, har heldigvis fået nyt lokale. Det nye lokale er i størrelse desværre kun
1/3 af det hidtidige. Lokalet ligger i Skæring omkring 10 km nordøst for Århus
centrum. JMJK regner med at få lokalet til rådighed til efteråret.
Jens H B
22
DMJK - Nyhedsbladet
Bestyrelsesmøde den 18.04.2013
Mødet afholdt hos Jan, tilstede var Jan, Andreas, Poul, Christian og Bo
Bestyrelsen konstituerede sig:
1. Formand: Jan Bertelsen
2. Næstformand: Andreas Rasmussen
3. Kasserer: Poul Lindberg
4. Sekretær: Bo Lilliedal
5. Suppleant; Christian Wiinholt
1. Referat for forrige møde enstemmigt godkendt
2. Økonomi: Poul gennemgik regnskab og budget. Vi har d.d. et underskud på
kr. 6.000,-. Der er blevet betalt for de dele Peco, som klubben har lånt af Poul. Der
mangler at blive betalt for de 24 nye sporskifterdrev som Klaus Kongsted har
indkøbt til klubben.
3. Nørrebro: Erik har foreslået at der bør være ordinær åben de aftener, hvor der
køres i JUL/AUG.
4. Albertslund: Christian spurgte om det ikke var muligt at når man forlader
klubben som den sidste mand kan få en melding via alarmen på om alle døre er
lukket. Jan mente at det ikke er muligt da der mangler en kore i kablet.
Listen på hvem der bliver kontaktet ved alarm skal opdateres/gennemgås.
De indkøbte sporskifterdrev skal bruges til Østerport.
Der tales om struktur omkring Albertslundmøderne og hvor ofte disse skal holdes,
samt hvilke emner der skal tages op på disse møder og at der i fremtiden skal
laves en indkaldelse til Albertslundmøderne. Oplægget blev at de skulle holdes
hver anden måneden/anden tirsdag i lige måneder, modsat byggemøderne.
Vi kom ind på telefoncentralen, og at det kunne være en ide at får den op at kører
nu, samt en placering af dette. Vi vil spørge Stig C. om det kunne være en sag for
ham.
Vi talte løst om toguret og en placering af dette, men der blev ikke besluttet noget.
5. Arkiverne: Poul forslog om det var muligt at få opsat en repos op i biblioteket.
Ingen kommentarer til tegnings- og fotoarkivet.
6. Moduler: Der skal laves en prototype til ben til modulerne. Endvidere skal
modulerne have en opshining/rensning.
7. DMJU: Jan havde været til Generalforsamling, bestyrelsen blev genvalgt men
ellers var der ikke noget aktuelt.
8. Arrangementer: Efter udstillingen i Køge kom det frem at nogle syntes at der
ikke blev kørt så meget på modulerne. I fremtiden kunne det være en ide at lave en
tidsplan/køreplan opdelt i tider.
Nr. 3 – juni 2013
23
Der vil være åbent hus den 30/4-13 med fokus på kørslen. Hvis der skulle være
nogle der ønsker at blive medlem af klubben vil det blive givet rabat på det første
halvår. Det blev endvidere forslået at der skulle laves en indmeldes blanket til nye
medlemmer.
Der er banebørstedag den 8/6-13, hvor der evt. skal laves en tur derned, samt kom
Jan ind på muligheden for en tur til Lund, Sverige.
Pt. Ligger der en invitation til udstilling i Tyskland i slutningen af 2013 eller
begyndelsen af 2014. Jan har forespurgt om dækning af transport af modulerne,
men har ikke fået noget svar endnu fra Tyskland.
Fredensborg Modeljernbaneklub har aflyst det årlige arrangement på Teknisk
Museum i år. Men Teknisk Museum vil prøve at gennemføre det alligevel i midten
af september. Hvis det bliver til noget vil klubben deltage med modulerne.
9. Bestyrelsens arbejdsopgaver: Listen blev opdateret.
10. Årsoversigt: Blev
Albertslundmøder.
gennemgået
og
opdateret
med
nye
datoer
11. Eventuelt: Ingen yderligere emner.
12. Næste møde: 19. juni 2013 hos Christian.
Mødet slut kl. 21.15,
Referat: Bo
DANMARKS STØRSTE SAMLERTRÆF FOR
GAMMELT LEGETØJ
TOG, BILER, FLY, DUKKER, BAMSER, SPIL, FIGURER M.M.
FREDERIKSBERGHALLEN
i den nye hal 4, JENS JESSENSVEJ 16, KØBENHAVN F
SØNDAGENE
1. SEPTEMBER &
1. DECEMBER 2013
kl. 11,00 – 15,00
GRATIS ADGANG
Arrangør tlf.: 4028 4057, postboks 83, DK-2640 Hedehusene
for
24
DMJK - Nyhedsbladet
Dag
Dato
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
20/6
Sommerlukket
25/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.30 Alb Køreplanskørsel
27/6
Sommerlukket
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
2/7
4/7
9/7
11/7
16/7
18/7
23/7
25/7
30/7
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
1/8
Sommerlukket
6/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
8/8 19.30 Nø Køreplanskørsel
13/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
20.00 Alb Albertslundmøde
15/8
Sommerlukket
20/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
22/8
Sommerlukket
27/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.30 Alb Køreplanskørsel
29/8
Sommerlukket
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Søndag
Tirsdag
Torsdag
Tirsdag
Torsdag
Lørdag
Tirsdag
Torsdag
Lørdag
Søndag
Tirsdag
Torsdag
Kl.
14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
Sommerlukket
14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.30 Nø Køreplanskørsel
14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
Sommerlukket
14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
Sommerlukket
14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.30 Alb Køreplanskørsel
1/9 11-15 Fb Samlertræf for gammelt legetøj i Frederiksberghallen
3/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013
5/9 19.30 Nø Klubaften
10/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.00 Alb Modelbyggerne mødes i Albertslund
12/9 19.30 Nø Køreplanskørsel
14/9
Ar JMJK afskedskørsel
17/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19/9 19.30 Nø Klubaften
21/9
Hg Modeljernbanetræf på Teknisk Museum
22/9
24/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften
19.30 Alb Køreplanskørsel
26/9 19.30 Nø Klubaften