Gruppebaseret læring

Transcription

Gruppebaseret læring
Sygepleje som styrende fag og PBL
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
1
PBL som:
Koncept
•Opfattelser og antagelser
P3
•Politiske og samfundsmæssige argumenter
•Værdigrundlag og dannelsesideal
•Syn på læring –syn på undervisning
•Syn på teori og praksis
•Syn på praktisk professionsudøvelse
•Fra fagcentreret til professionscentreret curriculum
Grundlæg
gende
antagelser
Model
•Planlægning
P2
Principper,
teorier, modeller
og begreber
P1
Metode
Praktiske og pædagogiske metoder,
anvisninger, retningslinjer og
overvejelser
•Studieordning (temaer)
•Modulplaner (centrale elementer)
•Mål: læringsudbytte, mål for fag
•PBL ”Altid problemet først”
•Principper: Problembasering
Studentercentreret læring
Gruppebaseret læring
•Def./forståelser: Videndeling, seminar,
portefolio, læringsstil,
studiemetodik m.fl.
De 7 trin
•Indhold
•Metode
•Proces
•Vejleder / facilitator
•Handling
Studieplaner - modullitteratur
28-09-2015
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
2
P3
Grundlæggende
antagelser
•Politiske og samfundsmæssige argumenter
- Generalist og styrkelse af det kliniske område
•Værdigrundlag og dannelsesideal
- Udgangspunkt i den enkelte patient
•Syn på læring –syn på undervisning
- Integreret proces: Samspil mellem person/
omgivelser – personlig tilegnelse og fordring
- Social og målrettet aktivitet i form af støtte/
udfordring
•Syn på teori og praksis
- Teori i praksis
•Syn på praktisk professionsudøvelse:
Handling = knowing – in - practice
Teori
= knowledge – in - practice
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
3
Elementær praktisk
kundskab
Kvalificeret praktisk
kundskab
færdighed
viden
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
kompetence
(forudsætter teori)
4
Faglig kompetence
-Observationer
-Analyse
-Systematisering
-Refleksion
-Vurdering
Metode
-Udføre planlagte, målrettede,
systematiske handlinger og tiltag
Handlingskompetence
Social og personorienteret kompetence
Læringskompetence/metakognitiv
(baseret på etik og omsorg)
kompetence
-Relation
- Evne til at lære at lære
-Kommunikation
-Situationsforståelse
-Selvindsigt
Arbejdspapir vedr. implementering
5
af Studieordning 2008supj/lebn
P2
Principper,
teorier,
modeller og
begreber
•Studieordning (temaer)
•Modulplaner (centrale elementer)
•Mål: læringsudbytte og mål for fag udgør rammen for de
studerendes individuelle læringsbehov og læringsmål
•PBL ”Altid problemet først” derefter
kundskabstilegnelse og kundskabsudvikling
•Principper: Problembasering
Studentercentreret læring
Gruppebaseret læring
•Def./forståelser: Videndeling, seminar, portefolio,
læringsstil, studiemetodik m.fl.
”Redskaber”: Læringsstil
Informationskompetence
Refleksion
Fra fagcentreret til professionsbaseret
curriculum på udvalgte områder indenfor
faget sygepleje med inddragelse af støttefag
Portefolio
Evaluering
Studiemetodik
Variation i undervisningsformer
28-09-2015
Model for læring i praksis
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
6
P1
Praktiske og pædagogiske metoder,
anvisninger, retningslinjer og overvejelser
De 7 trin
Proces
Metode
Indhold
- Åbning af problemsituation
- Indhold, metode, proces tilgodeses
- Videndeling, seminar m.m.
Studieplan - Modullitteratur
Vejleder / facilitator ( ikke formidling)
1.
Procesniveau
Kendskab til hinanden
Pædagogiske myter/hvordan lære bedst
Afklare relationer og roller
2.
Metode
Holde fast på både indholds- og
metodeperspektivet; især det sidste
2.
Indhold
Afklaring af gruppens grundlæggende
kundskaber. Læringsmål på baggrund af
det reelle behov. Proces- og produktmål
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
7
Kendetegnende for PBL
•
Den studerende i centrum
Udgangspunktet er den som skal lære
•
Læringens sammenhæng
Udgangspunkt for læring er autentiske situationer hentet fra den
virkelighed man uddannes til. Giver mulighed for at se kundskaben
i relevant sammenhæng
mening / sammenhæng
•
Den som lærer styrer
lærerprocessen
•
Den som lærer formulerer
sine kundskaber
Identificere det som skal læres, vide hvor informationer hentes,
bearbejde informationer, vurdere egen læring
Den studerende får mulighed for at formulere sin forståelse og
viden om forskellige fænomener sammen med andre i en social
sammenhæng
(frit efter Segerstad m.fl. 1999)
•
Pointe i PBL: Teorikundskab tilegnes ved at den tages i brug ift. bestemte fænomener og
kundskaber
•
PBL og de 7 trin afspejler såvel professionelt arbejde som videnskabelig tænkning og metode
•
PBL er ikke et farvel til andre velafprøvede undervisningsformer
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
8
Problembaseret læring
•
”E Udgangspunkt i praksisrelaterede, praksisnære og åbne opgaver, som henter tema, indhold
fra konkrete og praktiske situationer.” (Pettersen 2001 s. 40)
•
Tidstypiske problemstillinger fra sygeplejens praksis eller den studerendes egen praksis med
udøvelse af sygepleje. Problemet i form af case, opgave, film, situation m.m. skal lede de
studerende gennem deres egen problemafgrænsning ind på problemfeltet, fagområdet og
kundskabsfeltet
Forforståelse:
Gennem kumulativ læring opbygges den faglige kundskabsmasse lag for lag både i bredde og dybde
Det er muligt via spørgsmål at øge den studerendes begrænsede viden til øget viden og en dybere
forståelse
Problembasering og problemløsning er ikke et enten eller!
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
9
Studentercentreret læring / self-directed learning
vidensmængde, der hurtig forældes fordrer livslang læring. Det er derfor nødvendigt:
- at kunne identificere, hvad der er vigtigt at lære
- at vide hvor informationerne findes
- at udvikle evnen til at bearbejde informationer
- at evaluere egen læring
Med andre ord:
•
•
•
•
•
Den studerende tager initiativet
Den studerende formulerer egne individuelle læringsbehov
Den studerende formulerer læringsmål
Den studerende identificerer og bruger læringsredskaber
Den studerende evaluerer læringsudbyttet (indhold og proces)
”Den studerende skal selv kunne se mening med det som skal læres og gives mulighed for både at
mestre og høre til” (Segerstad m.fl. 1999)
Den studerende må blive klar over egen lærinsstil / læringsstrategi for at kunne udvikle egen
læringskompetence og metakognitive kompetence
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
10
Gruppebaseret læring
– både et mål og et middel
Grupper som redskab til læring
Læring foregår inde i individet, men også i relationer og mellem personer
”Vi lærer problembearbejdning og problemmestring, og vi lærer via problemarbejde og
problemmestring” (Pettersen 2001 s. 52)
•Læring er aktiv og individualiseret
•Læring blandt ligemænd
•Læring er gradvis stigende
•Evaluerings og vækst orienteret
•Færdigheder i gruppeprocesser og teambuilding
•Professionel udvikling i rum uden handletvang
•Lære at lære
•Social kompetence
•Relationelle færdigheder
•Empati
•Sagsplan og relationsplan
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
11
De seks første trin
Åbning af problemsituation / case / film / opgave etc. Trin 1-5
•
Se problemet
•
Afgræns og definer problemet
•
Analyser problemet (brainstorming – alle skal fremkomme med deres hypoteser)
•
Systematisk vurdering, strukturering og redigering
•
Planlægning og valg af strategi/tiltag:
Formulere læringsbehov
Formulere læringsmål og arbejdsmål i overensstemmelse med modulplanernes intentioner (tema,
læringsudbytte, mål for fagene)
– gruppen og de individuelle studerende
- fremgangsmåden er individuel, 2 og 2 eller flere
•
Kundskab og informationsindsamling
– individuelt eller flere sammen. Det afgør
gruppen og er ikke fastlagt af underviseren
på forhånd
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
12
Videndeling
1. Ressource- og kildekritik. Kritisk evaluering af de anvendte kundskabskilder
Er de holdbare? Overfladiske? Mangelfulde? Udtømmende? Komplekse og vanskeligt tilgængelig?
Opdaterede og relevante? Nye? Gamle? Repræsentative?
2. Sammenhæng mellem udgangspunkt og problemsituation og den nyindhentede information/viden;
Hvordan og i hvilken grad giver den nye information og viden en forståelse for problemsituationen?
3. Videns, færdigheds og holdnings generaliserbarhed
Sammenhænge til tidligere viden og kundskaber og andre og lignende problemer; lader den viden, man nu
har fået, overføre til andre problemer og kontekster?
4. Debriefing; bevidst integrering af ny viden
Hvilke områder og læringsmål er dækket fra forskellige, bestemte fagområder?
5. Evaluering af lærings-, gruppe- og vejledningsprocessen ved at være saglig, konstruktiv, åben, kritisk
og direkte
6. Evt. planlægning/forberedelse til seminar/praktiske øvelser m.m.
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
13
Seminar
•
Målet er at kompletterer basisgruppearbejdet
•
Efter cases eller opgaver eller tema samles 3 basisgrupper evt. flere
•
Resultaterne fra arbejdet i basisgrupperne fremlægges
•
Mundtlig fremstilling og præsentation af den opnåede viden bliver central; fakta viden!
•
Der gives feedback , vurdering og kritik fra de øvrige basisgrupper og vejleder
•
Alternative former for seminar kan anvendes
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
14
Definitioner/forståelser
•
Informationskompetence
-
forefindes
•
Videndeling
-
forefindes
•
Seminar
-
forefindes
•
Portefolio
-
under udvikling
-
(evaluering,dokumentation,
læringsredskab)
•
Læringsstil
-
forefindes
-
Studiemetodikudvalget
•
Studiemetodik
-
forefindes delvist
-
Studiemetodikudvalget
•
Model for læring
i praksis
-
forefindes
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
15
Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring
•
Problemudvikling
Cases, situationsbeskrivelse m.m. mhp. øget kompleksitet og
sammenhæng gennem modulerne
•
Vejlederrollen i PBL:
Færdighed i at facilitere processen, hvor studerende kritisk
evaluerer, hvad de ved og værdisætter = nøglen til succesfuld
undervisning
Samarbejde med studerende om uddannelsen
Støtte og facilitere studentercentreret læring
Støtte og facilitere gruppebaseret læring
Rollemodel: Færdigheder i at lytte, udvikle selverkendelse og
værdisætte andres perspektiv
Sikre rammer og retningslinjer for gruppens proces vha. cases/
situationsbeskrivelser m.m., modulets tema, nøglebegreber
(centrale elementer), læringsudbytte og mål formuleret i
modulplanerne
•
Refleksion og refleksiv
praksis
•
Evaluering af de studerende
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
16
Opgave i grupper og plenum
Hvordan tilgodeses (vil kunne blive tilgodeset) principperne i PBL:
Problembaseret læring, studentercentreret læring/self-directed learning, gruppebaseret
læring?
I grupper:
•
Opgaven består i at være åben, lyttende, spørgende, udforskende – giv tid til hinanden!
•
Opgaven består ikke i at erklære sig enig eller uenig
•
Alle principper skal berøres
I plenum:
Fælles udveksling og refleksion på baggrund af samtalerne i grupperne
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
17
Referenceliste
•
Rideout, Elisabeth (2001) Transforming nursing education through problem-based learning Jones
and Bartlett Publishers Canada
ISBN 0-7637-1427-5
•
Pettersen, Roar C. (1999) Problembaseret læring Dafolo Forlag
ISBN 87-7320-841-8
•
Pettersen, Roar C. (2001) Problembaseret læring – for elever, studerende og lærere Dafolo forlag
ISBN 87-7281-018-1
•
Segerstad, Helena Hård af m.fl. (1999) Problembaseret læring: ideen, vejlederen og gruppen Ad
notam Gyldendal
ISBN 82-417-0986-2
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
18
Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring
Undersøge og fokusere på processen og udbyttet af
problembaseret, studentercentret læring og gruppebaseret læring
•
Hvordan facilitere vi det enkelte princip gennem
uddannelsen ?
•
Hvad skal til?
•
Nødvendige hjælpemidler?
Arbejdspapir vedr. implementering
af Studieordning 2008supj/lebn
19