2015-01 - Inerisaavik

PI •1 2015
1
PI – Paasissutissat / Information
Saqqummersitsisoq / Udgives af :
Inerisaavik
Postboks 1610
3900 Nuuk
Naqiterisoq / Tryk :
Inerisaavik
PI tassaavoq paasissutissiinermik
oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit
Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik
assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni
ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik.
PI er et informations- og debatblad for
undervisere i Grønland. Bidrag i form af
artikler og illustrati­o­ner modtages gerne
og bedes sendt til redaktionen.
Imai
Najoqqutassianiit qanngorpallanneq perusunneruara
Matematikkimi projekti
Minecraft matematikkimi atuartitsinermi
Matematikkimi atortoq Geogebra
Inuiaqatigiilereriaatsinut assersuutit – imaluunniit sunut?
Tunngavilersuineq – tunngavilersuisinnaaneq
Silami atuarfiup avataani atuarneq
Atuartitsinermut App-it
Atorniartarfimmit atuakkat nutaat
Atorniartarfimmiit atuartitsissutit nutaat
Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq - dysleksi
Cirkuskarsi / hjulcykel
4
9
11
16
18
21
26
28
32
34
36
38
Aaqqisuisut / Redaktion :
Kirsten Olsen (akisuss.)
E-mail : [email protected]
Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse :
ReneDesign.gl
Minik Nielsen
Indhold
Hellere et brag end en formel
Nutserisut / Oversættere :
Angunnguaq Karlsen
Lars Petersen
Oplag : 1800
ISSN 1600-3063
Et projekt Matematik
Minecraft i matematikundervisningen
Geogebra et værktøj i matematik
Samfundsfaglige modeller – hvad er det nu, det er?
Argumentation – om at kunne argumentere
Assit – Fotos :
Peter Langendorff Hansen s. 1, 38, 39, 40
Stephen Paulli s. 9, 10
Rasmus Hauberg Møller s. 4, 5, 7
Sofie Ulrich Lynge s. 5
Kirsten Olsen s. 26, 27
Leiff Josefsen s. 36, 37
Minik Nielsen s. 23
udeskole
Apps til undervisningen
Nye materialer fra Atorniartarfik
Nye materialer fra Atorniartarfik
dysleksi
Cirkuskasse / hjulcykel
2
7
10
14
17
20
24
27
30
33
35
37
38
Siulequt
’Najoqqutassianiit qanngorpallanneq perusunneruara’ pinngortitalerinermik
atuartitsineq ullutsinni pisunik sammivilerlugu allaaserisamut qulequtaavoq.
Ikerasaarsuup atuarfiani atuartitisisut matematikkertitsilluni atuartitsineq immikukajaaq ittumik
ingerlassimavaat atuartut piumassuseqalernissaat anguniarlugu taamaalillutillu atuartut piginnaasaasa
qaffassarneqarnissaat pillugu kommunip anguniagai anguniarlugit.
Matematikkimi suliniut taanna PI –mi atuaruk ATTAT ammullu linkeq malikkukku,
atuartitsissusiarineqarnera tamaat tassani takusinnaavat.
Allaaserisap ’Silami atuartitsineq’ imaraa klassimi atuartitsinerup silamilu atuartitsinerup
avatangiisinut naleqquttunut tapertaqatigiissinneqarsinnaanerat. Taamatut atuartitsinermik
ingerlatsisinnaaneq pillugu allaaserisaq atuaruk, aamma ATTAT-mi taamatut atuartitsissusiaq takuuk.
Kalaallit Nunaanni efterskolereernermik kingorna inuusuttut ilinniarfinnut ingerlaqqittartut
pillugit allaaserisaq atuaruk.
Geogebra qallunaat programmiliaraat, matematikkernermik ilinniarlutillu atuartitsisinnaanermut
iluaqutigisinnaasat. Programmi taanna pillugu, siunnersortip allaaserisaa atuaruk.
Aammattaaq atuagassiap imarai inuiaqatigiilerinermik atuartitsissutissatut isumassarsiat,
computerspillep ’Minecraft’-ip atuartitsinermut ilaatinneqarsinnaanera kiisalu app’it
oqaatsinik atuartitsinermut naleqqulluartut pillugit allaserisat atuakkit.
Atuarluarina
Forord
’Heller et brag end en formel’ er titlen på en artikel, der beskriver aktuelle vinkler på naturfagsundervisningen.
I Ikerasaarsuk har skolens undervisere grebet matematikundervisningen an på en utraditionel måde med henblik
på at motivere eleverne og dermed i sidste ende nå kommunens mål om at højne elevernes kompetencer.
Læs om matematikprojektet i PI og følg et link til ATTAT, hvor hele undervisningsforløbet findes.
’Udeskole’ bygger på et samspil mellem indholdet i undervisning i klassen og undervisning ude i relevante
omgivelser. Læs introduktion til denne undervisningspraksis, og se eks. på et sådant undervisningsforløb på ATTAT.
Læs om, hvordan efterskoler i Grønland bringer de unge videre i uddannelse.
Geogebra er et dansk program, der hjælper dig med at lære og undervise inden for matematik.
Læs fagkonsulentens beskrivelse af dette program.
Endvidere indeholder bladet ideer til undervisningen i samfundsfag, inddragelse af computerspillet ’Minecraft’ i
undervisningen samt beskrivelse af app’s, der er velegnet til sprogundervisningen.
God læselyst
3
Najoqqutassianiit
qanngorpallanneq perusunneruara
- pinngortitalerinermik atuartitsineq ullutsinni pisunik sammivilerlugu
Nikolaj Jensen aamma Carsten Petersen, Inerisaavik
Atuartitsineq pitsaasoq
Pingasunngornermi ulloq 15.
januari 2015 Sofie Ulrich Lynge’p
inaarutaasumik allaaserisani illersorlugu The Influence of mannose-binding lectin (MBL) in relation to susceptibility to Salmonella in chickens
Århusip Universitetiani p.hd.-grademut angusilluni pissarsiaraa. Inaarutaasumik allaaserisami tikkuarneqarput periutsit salmonellaqariaatsit
ilaannut akiuussinnaassusilinnik
kukkukuunik kinguaassiortitsisoqarsinnaasoq, angusaq uagutsinnut
atuisartunut assorujussuaq iluaqusiisinnaasoq. 31-narnik ukioqaraluarluni ilisimatuussutsip silarsuaata
iluani sukkasuumik qaffakkiartupallassimavoq. Qorsussuarmi atuartuusimavoq kingornalu ukioq ataaseq
Danmarkimi efterskoleriarluni
GU-Nuummut ingerlaqqissimalluni.
Taava civilingeniørimut Danmarks
Tekniske Universitetimi ilinniagaqariarluni, nakorsaasiorfissuarmi
nunarsuarmi ilisimaneqarluartumi
Novo Nordiskimi suliffeqarpoq
naggataagullu ilisimatusarnerup
4
silarsuaanut pivoq. Sofie aperivarput pinngortitalerinermi atuartitsineq pitsaasoq nammineq isumaa
malillugu qanoq ittuunersoq.
”Allaaserisat malillugit nammineq
misileraatitaanerit pingaaruteqarluinnarsoraakka, uannummi
qaartoornerit imaluunniit akuutissat
qalipaataannik allanngortitsinerit
formelinullu naleqqiullugit eqqaamajuminarnerummata, formelit
atuaannarnerannit. Pingaartumik
gymnasiami misileraasarnivut assut
nuannarisimaqaakka, poor’lunik
qapulinnik imaluunniit qapoqanngitsunik sukkulinnik imaluunniit
sukkoqanngitsunik iffiornerit,
qapuit qaffattarneri aamma soorlu
sukkut aakkiartortarnerat pillugit
isit atorlugit malinnaasinnaalluni,
imaluunniit pinngortitami taseqqanit misissugassanik katersinerit
allisitsiutit atorlugit mikroorganisminik ujaasilluni paasiniaallunilu”.
Oqaatigisai atuartitsissummi
ilikkagassatut anguniagassanut
naleqquteqqissaarput, tassami
pinngortitalerinermi misileraanerit
misissuinerillu pingaartinneqar-
luinnarmata. Nunatsinni atuarfinni
atuartitsinerit qanoq aaqqissuunneqartarnersut ilisimanngilarput,
kisianni censorit nalunaarusiaat
malillugit oqaatigineqarsinnaavoq,
ilinniartitsisunit teori atuartitsinerlu
qanoq ilinniartitsissutigineqartarnersut assigiinngitsupilussuusut.
Danmarkimi maannakkut allaat
eqqartorneqartarpoq, Pinngortitalerinermi atuartitseriaaseq nutaaq,
atuartitsissutit imminnut atassuserneqarnissaannik anguniarneqarluni.
Naliliisarfiup akullerni matematikkimik atuartitsineq naliliiffigeqqammerpaa misissuinerullu
erseqqissumik tikkuarpaa ullumikkut matematikkimi atuartitsinermi
atuartitsissutit akimorlugit atuartitsineq ingerlanneqarneq ajortoq.
Taamatuttaarlu alloriarfinni misilitsissutit inaarutaasumillu misilitsitsinermi angusat takutippaat, alloriarfimmi angajullerni matematikkimi
piginnaasat qaffakkiartornerat
unikaallattartoq. Taamaattumik matematikkimi pinngortitalerinermilu
atuartitsinermi suleqatigiissuteqarnissaq pingaartinneqartariaqarpoq,
ullumikkut matematikkimik atuartitsineq atuartunut naleqqunneroqqullugu soqutiginarneroqqullugulu.
Ilinniartitsisut
Atuartitsissummi isumalluutaasoq pingaarneq tassaavoq ilinniartitsisoq ilinniarluarsimasoq,
sammisani pillugu ilisimasanik
nutaarluinnarnik qaammaasaqartoq. Qularutigineqarsinnaanngilaq,
pinngortitalerinermi ilinniartitsisoq
atuartitsissutini allani ilinniartitsi-
sunut allanut sanilliullugu atuartitsissummut tunngasunik paasisanik
nutaanik malinnaajuartuunissaa.
Taamaattumik pinngortitalerinermik linjefageqartunik amerlasuunik
aalaakkaasumik ilinniartitsisunik
naammassisoqartarnissaa pingaaruteqarpoq. Maannalu taamaattoqartoq ilaatigut oqartoqarsinnaavoq. 2009-miit ilinniartitsisutut
ilinniarneq professionsrettede
bacheloritut aaqqissuunneqarmat,
fysikkimik kemillu linjefagillit 29
ilinniartitsisunngorput, biologimik
22 kiisalu pinngortitalerinermik/nunalerinermik pinngortitaleriffiusumi
quliullutik. Kisitsisilli matematikkimi
2009-miit ilinniartitsisunngortut
75-iusut angusinnaanngilaat.
Danmarkimi atuartitsissummi
ilinniartitsisut naammassisartut
ikiliartornerat ajornartorsiutaavoq,
2006-imiit naammassisartut annertuumik ikiliatornerat pissutaalluni,
maannalu atuarfinni pinngortitalerinermi ilinniartitsisut atuartitsissummi ilinniarsimanngitsut allatut
ajornartumik ilinniartitsisorine-
qartariaqartarput. Aammattaaq
naatsorsuinerit takutippaat, ukiuni
qanittuni Danmarkimi soorlu
ingeniørinik annertuumik amigaateqartoqalernissaa. Tamannalu
pissutigalugu Danmariks Tekniske
Universitet Undervisningsministeriaqarfimmut ineriartortitsinissamut isumaqatigiissusiorsimavoq
ilinniartitsissunngorniarluni ilinniarfinnut suleqatigiinnissamik,
soorlu ilinniartitsisunngorniarfinnut
pikkorissaanerit, atuartitsinermut
atortussiornermut imaluunniit
ilinniaqqinnermut tunngassuteqartunik. Siunertaavoq, atuartitsinerup
qaffassarneqarnissaa atuartullu
meeqqat atuarfiannit naammassereerunik pinngortitalerinermut
tunngassuteqartunik ilinniagaqalernissamut kaammattorneqarnissaat.
Kalaallit Nunaanni matematikkimi
atuartitsineq eqqarsaatigalugu
suliffeqarfimmik namminersortumik
kiisalu ilinniartitaanermik suliaqartumik suleqatigiittoqarsinnaasoq
assersuutissaqarpoq, tassa meeqqat
atuarfianni matematikkimi atuar-
titsinermi atuartunit atorneqarsinnaasumik pinnguaammik ineriartortitsisimaneq. Pinngortitalerinermi
aamma taamatut assingusumik
suliffeqarfiit immikkut aalajangersimasunik ilinniagalinnik pisariaqartitsisut peqatigalugit aaqqissuussaasumik suleqatigiittoqarsinnaasoq
kissaatiginarsinnaavoq.
Ingeniørinngorusussimavunga
Ilinniarnertuunngorniarluni ilinniarfimmi nutarterinerup kingorna inatsit nutaaq aggustimi 2012-imi atuutilerpoq. Nutarterinerup kingorna
ilinniartut ukiup affaa tunngaviusumik atuariarlutik sammiviit arfinillit
periarfissaasut ilaat toqqarsinnaanngortarpaat. Toqqagassani arfiniliusuni pingasut pinngortitalerinermut
attuumassuteqartuupput tassa:
Teknik/pinngortitamik ilisimatusarneq, Pinngortitamik ilisimatusarneq
kiisalu Peqqinnissamik ilisimatu-
5
Samfundsvidenskab
(8%)
Kreativ
(12%)
Naturvidenskab
(19%)
Sprog og humaniora
(35%)
Natur og teknik
(12%)
Samfundsvidenskab
(14%)
sarneq. Ilinniarnertuunngorniarfiit ilitsersuut nassiussimasaat
atuaraanni, sammiviit pineqartut
tassaapput soorlu nakorsatut imaluunniit kigutilerisutut, ingeniøritut
il.il. ilinniagaqarnissamut takorluugaqaraanni naleqquttuusut, tassa
kalaallit nunaata avataani ilinniarfigineqarsinnaasut.
Takussutissiap qulaaniittup takutippaa 2014 naalernerani atuartut
toqqagassanut qanoq agguaqatigiissimanersut. Tupaallannarpoq
pinngortitalerinermut qaninnerusut
45 % (19 % +12 % +14 %) atuartut
toqqarsimammatigit, tassa oqaatsinik humanioramillu toqqaasimasunit malunnaatilimmik amerlanerullutik. Sammiviillu taakkua
pingasut amerlaqatigiikannersumik
agguaqatigiipput. Kisitsisit
takutippaat, meeqqat atuarfianni
pinngortitalerinermik atuartitsinerup kinguneranik atuartut
amerlasuut sammivimmut tassunga
soqutiginnilersittarsimassagai.
Nutarterinerup nalaani ilinniartut
aasamut siulliit naammassissapput
ukiualuillu qaangiuppata suli amerlanerusut sammivimmut tassunga
6
ilinniagaqarusulersimassanersut
takutikkumaarpaa.
Sofie ima siunnersuuteqarpoq:
”Aalajangiusimajuaannarsimavara
ingeniøriorusullunga, taamanikkut
GU sammiviit allat periarfissaanngimmata, pinngortitalerinermut
tunngasut sapinngisamik tamatigut qaffasissumik sammissallugit
toqqartarsimavakka. Taassuma
saniatigut, immikkut Kemi C toqqarsimavara, sapaatit akunneri pingasut “taamaallaat” atorlugit kemi B
aasaanerani atuanngiffeqarnerani
iluatsillugu ilinniagarilerusutannit
tiguneqarnissama qulakkeernissaa sioqqullugu tigusinnaagakku.
Siunnersuutigisinnaavara, ilinniagarilerusutap piumasaqaatai siumut
misissorluartarnissai. Takusinnaavara GU-Nuuk nittartagaani
“sammivik pinngortitalerinermi”
kemi B ilanngunneqarsimasoq, tamannalu iluaqutaalluassaaq soorlu
DTU-mi Qallunaat Nunaanni ilinnialernissamik takorluugaqaraanni.
Qallunaat Nunaanni ilinnialernissaq
alloriarneq annertuujuvoq aamma
matematikkimut piumasaqaatit
qaffasinnerupput, tamanna aamma
qallunaanut ilinniaqatinnut atuup-
poq. Aamma puiorneqassanngilaq
tuluttut piginnaasaqarluarnissaq,
bioteknologiip silarsuaani atuakkat
atorneqartut tamarluinnarmik tuluttuujummata.”
Misilitsissut nutaaq
Inerisaaviup atuartitsissutit atuartitsissutillu qaffasissusai nalilersortuarpai ineriartornerallu ingerlaavartumik malinnaaffigalugit. Siornatigut
tamanna ajornakusoorsimavoq
taamaallaat oqaluttariarsorluni
misilitsissutaasimammat allattariarsornermik misitsissutaasarsimanani.
Tamannalu allanngortinneqarnialerpoq 2015-imi 10. klassimi
inaarutaasumik misilitsitsinermi
atuartut atuarfiit ilaanneersut misilitseqqaarneqassallutik. Misilitsissut
nutaaq ukiut arlallit ineriartortinneqarsimavoq, misilitsissut multiple
choice-itut ilusilerneqartoq, atuartitsissutillu ukiuni arlalinni ineriartornera naliliiffigineqarsinnaalissaaq
malinnaaffigineqarsinnaalissallunilu.
Misilitsitsinermi angusat aasamut
PI-mi saqqummersussami
allaaserineqassapput.
Hellere et brag end en formel
- aktuelle vinkler på naturfagsundervisningen
Nikolaj Jensen og Carsten Petersen, Inerisaavik
Den gode undervisning
Onsdag den 15. januar 2015
erhvervede Sofie Ulrich Lynge
p.hd.-graden fra Århus Universitet
med sin afhandling The Influence of
mannose-binding lectin (MBL) in relation to susceptibility to Salmonella
in chickens. Afhandlingen peger på
metoder til at avle kyllinger, der er
modstandsdygtige over for visse
typer af salmonella, et resultat der
kan komme os forbrugere meget til
gavn. Med sine kun 31 år har hun
gjort en akademisk lynkarriere.
Skolegangen fandt sted på
Qorsussuaq i Nuuk og efter et år på
efterskole i Danmark fortsatte hun
på GU-Nuuk. Så gik turen til studie
til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, job i det verdensomspændende medicinalvarefirma
Novo Nordisk og endelig universitetsforskningen. Vi spurgte Sofie,
hvad der for hende karakteriserer
den gode undervisning i naturfag.
”Praktisk udførelse af forsøg på
baggrund af skriftligt materiale
synes jeg er vigtigt, da det for mig
er lettere at huske et brag eller en
væske, der skifter farve og relatere
disse forsøg til formler, end blot at
læse formlerne. Især i gymnasiet
nød jeg de eksperimentelle forsøg,
om det så var at bage boller med/
uden gær med/uden sukker, for
at få en praktisk fornemmelse af
hæve-og fermenterings-processen,
eller om det var at gå ud i naturen
og samle prøver op fra småsøer for
at undersøge dem under mikroskop
for at finde og identificere mikroorganismer”.
Udtalelsen harmonerer med ordlyden i fagets læreplan, der netop
lægger megen vægt på naturfag
som eksperimenterende og forsøgsbaseret. Hvordan undervisningen
rent faktisk tilrettelægges og gennemføres på landets skoler vides
ikke, men det er en fornemmelse
gennem læsning af censorrapporterne, at det er meget forskelligt,
hvordan lærerne underviser og
blander teori og praksis. I Danmark
taler man ligefrem om den Nye
Naturfagsdidaktik, der sigter på at
bygge bro mellem fagene.
Evalueringsafdelingen har for nyligt
evalueret matematik på mellemtrinnet, og undersøgelsen peger klart
på, at tværfagligt samarbejde er en
mangelvare i dagens matematikundervisning. Samtidig viser trintestog afgangsprøveresultaterne at
elevernes faglige progression ser
ud til at bremse op i ældstetrinnet.
Øget fokus på samarbejde på tværs
af matematik og naturfag synes at
være en oplagt mulighed for at gøre
dagens matematikundervisning
mere relevant og interessant for
eleverne.
Lærerne
Den vigtigste ressource i et fag er
velkvalificerede lærere, der er up-todate med viden om deres område.
Der er næppe tvivl om, at lærere
indenfor naturfag skal følge mere
med i ny viden, end tilfældet er for
andre fag i skolen for at være ajour.
Derfor er det også vigtigt, at der
er et højt og stabilt antal af dimittender med naturfag som linjefag.
Det ser til en vis grad ud til at være
tilfældet lige nu. Siden 2009, hvor
de første dimitterede med den
professionsrettede bachelor uddannelse, er der uddannet 29 indenfor
fysik og kemi, 22 indenfor biologi
og endelig 10 indenfor naturfag/
naturgeografi. Disse tal slår dog ikke
matematik, hvor 75 er dimitteret
siden 2009.
I Danmark er antallet af uddannede
lærere inden for faget et stort problem, idet antallet indenfor området er faldet markant siden 2006,
og naturfag varetages af lærere
uden linjefag på et betydeligt antal
skoler.
Samtidig peger prognoser på, at
der indenfor de kommende år vil
opstå en betydelig mangel på fx
ingeniører i Danmark. Som reaktion på disse udfordringer har
Danmarks Tekniske Universitet
i deres udviklingskontrakt med
Undervisningsministeriet, forpligtet
sig til et samarbejde med læreruddannelsen, fx kurser for læreruddannelsen, undervisningsmateriale
eller efteruddannelse. Målet er at
få et kvalitetsløft i undervisningen
og dermed motivere eleverne til at
søge mod de naturfaglige retninger
efter folkeskolen.
For matematikundervisningen har
vi i Grønland et aktuelt eksempel på
et samarbejde mellem det private
erhvervsliv og undervisningssektoren, gennem udviklingen af et
7
Samfundsvidenskab
(8%)
Kreativ
(12%)
Naturvidenskab
(19%)
Sprog og humaniora
(35%)
Natur og teknik
(12%)
Samfundsvidenskab
(14%)
matematikspil til folkeskolens elever. Lignende muligheder for mere
formaliseret samarbejde mellem
kommende aftagere af uddannede
med særlige kompetencer indenfor
det naturfaglig område kunne være
interessant at overveje.
Jeg ville være ingeniør
I august 2012 trådte en reform af
de gymnasiale uddannelser i kraft.
Et element i reformen er, at de
studerende efter et halvt år skal
vælge blandt 6 studieretninger.
Tre af disse er tæt forbundet med
naturfag nemlig: Teknik/naturvidenskab, Naturvidenskab samt Sundhedsvidenskab. Når man læser det
vejledningsmateriale som gymnasierne udsender, fremgår det, at disse
retninger peger mod videre uddannelser som fx læge eller tandlæge,
ingeniør mv., altså primært uddannelser der udbydes udenlands.
Figuren ovenfor viser, hvordan
eleverne fordelte sig på retninger
ultimo 2015. Det er slående, at de
naturfagsrelaterede retninger tegner sig for 45 % (19 % +12 % +14 %)
af eleverne, hvilket er markant flere
end Sprog og humaniora. Desuden
er der en ret jævn fordeling blandt
8
de tre retninger. Tallene tyder på, at
naturfagsundervisningen i folkeskolen har givet mange blod på tanden
for at fortsætte ad dette spor. De
første studerende under reformen
vil dimittere til sommer, og efter
nogle år vil man kunne vurdere, om
det motiverer endnu flere til at videreuddanne sig indenfor området.
Sofie giver et par gode råd. ”Jeg har
altid været meget bevist om, at jeg
ville være ingeniør. Da der ikke var
deciderede studieretninger på GU
i min tid, valgte jeg alle de naturvidenskabelige højniveaufag jeg
kunne. Derudover valgte jeg også
at tage et ekstra enkeltfag i Kemi C,
for at jeg ”kun” behøvede at tage et
3 ugers grundkursus i Kemi B i sommerferien før studiestart for at være
sikret optag på drømmestudiet.
Så jeg vil anbefale, at man sætter
sig godt ind de krav, der er for at
komme ind på drømmestudiet. Jeg
kan se på Inerisaaviks hjemmeside,
at den ”naturvidenskabelige linje”
har inkluderet Kemi B, hvilket er en
stor fordel hvis man vil læse videre
på f.eks. DTU i Danmark. Springet
til videreuddannelse i Danmark
er stort, og kravene til matematik
øges betydeligt. Det gjaldt også for
mine danske studiekammerater.
Og så skal man ikke glemme gode
kundskaber i engelsk, da stort set
alle lærebøger er på engelsk, i hvert
fald i bioteknologiverdenen”.
Ny prøve
Inerisaavik følger løbende fagene
og vurderer det faglige niveau
og dets udvikling. Det har været
vanskeligere, eftersom der kun har
været afholdt mundtlige prøver
og ikke skriftlige prøver i faget.
Det rettes der op på nu, og ved
afgangsprøverne i 10. klasse i 2015
vil elever på et udsnit af landets
skoler tage prøven. Den nye prøve,
der har været under udvikling i flere
år, er en standardiseret multiple
choice prøve, der giver mulighed
for at vurdere den faglige udvikling
i faget over en længere årrække. Vi
følger op resultaterne fra prøven i
kommende numre af PI.
Matematikkimi projekti
Af: Stephen Paulli Andersen, Ikerasaarsuk.
Ikerasaarsummi atuarfik tallimanik atuartitsisoqarpoq: kalaaleq
ataaseq danskillu marluk, aammalu
timelærerit marluk ukiorpaalunni
sulisimasut. Atuartut 20-upput taakkunanngalu tallimat annertusisamik
immikkut atuartitaapput. Ulluinnarni atuartitsinermi atuartut eqimmattat 3-4-nut agguarneqartarput,
tamatumunnga tunngavigineqartarput atuartitsinermi pissarsiaasut
annerpaanissaat, aammalu inuttut
pissutsinut tunngasut sunniuteqartippallaarnaveersaarnissaat
(:qatanngutigiit).
Qaasuitsup Kommuniata siunertaraa
atuartut danskimi matematikkimilu
sapinngisaat qaffassarneqassasut.
Siunertaq tamanna atuartuutitsinnut atorfissaqarluarpoq, atuartitsisummi misigisimammassuk atuartut
ilinniarnerisa annertuumik pitsanngorsaavigineqarnissaat, taamaalilluni atuartut angusaasa, inatsisitigut
sapinngisassatut piumasaqaataasut
angummaffiginiassammatigit.
Fagini tamangajanni unammisassat
ersaringaarmata, inatsisini nassuiaat
”meeraq nalinginnaasoq” pillugu,
qanoq ililluta angunissaa qularivarput; tamatumanilu pivagut inuit,
sapinngisagut tamaasa atorlugit,
atuartinniarsarisagut tapersersorniarsarisagullu unammillerniarsarisagullu. Saniatigut nalunngilarput
piumasaqaatit qaffasippallaartutut
inissitaanngitsut, atuartummi ilinniagaqarsinnaasariaqarmata.
Fagini piumasaqaatit, atuartut
suliaqarneranni ilaatinnissaat,
soqutiginartunik unamminartunillu suliaqartutut misigiitigalutik,
atuartitsisut anguneqarsinnaasutut
isigaat. Atuartitsisup neriuutai
atuartut periaatsiminnik allannguinissaannut, klassimiillu anillakkunik paasisaminnik nutaanik
nassataqarnissaat, atuartitsisumut
eqqarsaataasinnaavoq iluarusunnartoq. Taamaattoqartuaannarnissaali
ilimagineqarsinnaanngilaq, atuartitsisumulli nuannertarpoq iluatsikkaangat.
Taamaattumik sunniuteqarluartumik atuartitsinerup tunngavigissavaa fagit tungaasigut ”atuartut
sapinngisaqarfiinik” ujarlertuarneq. ”Sapinngisaqarfiusinnaasut”
nassaarineqareerpata, taavalu
atuartut atuartitsisut ikiortigalugit,
namminneq anguniagassaminnut
atatillugit suliassatik tulluarsarpatigit, taava atuartut tigussaasumik
takussutissaateqalissapput, ilinniarnerminni atorsinnaasaminnik,
suliamillu inaarnissaannut (atuartitsisut ikiortigalugit). Ilinniarnerup
nalaani angusassanik taamannak
aqutsineq iluaqutaasinnaassaaq;
siunertap tammaanaveersaarneranut aammalu atuartup ilinniarnermi
ingerlaneranik misigisaqarneranut.
Naggataatigullu aqutsineq atorneqaqqissinnaavoq, naalliulluni suliat
nalilersorneranni, aallaqqaataani
siunertanut naleqqiullugit. Kisianni:
Aqutsineq perorsaanermik siunertaqartariaqarpoq, taamaanngippat
aqutsilluni naalatsitsiniarnertut
misiliineruinnaassammat.
Oqaatigisaq: Matematikkimi sapinngisat annertusarneqarsinnaapput
ilinniartitsisut piareersarluarsimappata, taavalu atuartut neriorsorlugit
pissanganartumik ilinniarnerup
ingerlanissaanik – kingornalu
atuartut tamanna isumasiussavaat,
sunniuteqarfigalugu, namminnerlu angusassatut siunertatut
aaliangiullugu, assersuutigalugu
cirkelplan-itut.
Akuttunngitsunilli atuartitsisut
misigisarpaat pilersaarusiornerup
ilarujussua atorneqartartoq,
atuartut sapinngisassatut nalunngeriigassaasa iluatsissimanngitsut
paasiniarnissaannut, taamaattumillu
atuartitsisup pilersaarutit allanngortittariaqartarlugit, paasinngisat
paasisimaneqalernissaat pissutigalugu. Angummatsitsiniarnerit
taamaattut ajornanngittut atornerullugit ilinniartitsinermik kinguneqarsinnaavoq, taamaalillunilu
anguniakkap qanoq ililluniluunniit
angunissaa pingaarninngussalluni.
Ilisimasat atoriaannaat pingaartorujussuanngussapput, fagi akissutinut
ajunngitsunut ajortunullu kisimi
tunngalissaaq, ilinniarnerlu ineriartorfik nalunngisanut sivikitsumik
atorsinnaasunut sammilissaaq.
Tamannalu atuartunut eqqaamaniagassanut alanngaarnermut
sangunissaannut sunniuteqassaaq.
Ilinniusiutit atorluarneqarsinnaasut
aamma sunniutikillisinnaapput,
atuakkat ilinniagassat naaniapallattaraanni atuartut nutaanik pisaarnissaat siunertaralugu.
Qaangikkanik uteqqitassalinnik
atuartitsinermi pilersaarusiornermi,
matematikkip atuuffii qiteralugu,
ukiaq sapaatip akunnera projekteqarfigaarput, tassani tamanut siunertaavoq nunaqarfiup assilinissaa
1:200-mik millillugu. Suliaqarnerup
ingerlanera uani takuneqarsinnaavoq:
ATTAT: Matematik FAGGRØ
9
Et matematikprojekt
Af: Stephen Paulli Andersen, Ikerasaarsuk.
Skolen i Ikerasaarsuk har 5 undervisere på personalelisten: En grønlandsk og to danske lærere samt to
timelærere med mange års erfaring. Der er 20 elever, og fem elever
modtager vidtgående specialundervisning. I den daglige undervisning
er eleverne opdelt i 3 – 4 hold,
sammensat efter hvordan vi på én
gang kan optimere det forventede
læringsudbytte og formindske det
sociale aspekt (:søskende).
Qaasuitsup kommune har som et
mål, at elevernes kompetencer
højnes i fagene dansk og matematik. Dette mål er absolut relevant
for vore elever, idet underviserne
oplever store udfordringer med at
effektivisere elevernes læring så
radikalt, at elevernes udkomme
opfylder lovgivningens kompetencekrav. Udfordringerne eksisterer så
tydeligt i stort set alle fag, at vi undrer os over, hvorvidt lovgivningens
definition af „Det normale barn“
mon skulle være andet end et uopnåeligt sigtepunkt for den gruppe
af mennesker, vi efter bedste evner
forsøger at undervise, støtte og udfordre. Samtidig ved vi, at kravene
ikke er spor for høje, da eleverne
gerne skal kunne uddanne sig.
At indlejre de faglige kompetencekrav i aktiviteter, som eleverne på
én gang finder motiverende og
udfordrende er stort set en overkommelig opgave for underviserne.
10
Underviserens forventningen om
at eleverne omstrukturerer sig, og
tager de nydannede meningsfuldheder med sig når de forlader
klasselokalet, kan være en behagelig tanke for underviseren. Det kan
ikke tages for givet, men det er
dejligt for underviseren at opleve,
når det holder stik.
Derfor er effektiv undervisning
betinget af en konstant jagt på
elevernes præferencer for at finde
mulige „elevknager“ til de faglige
kompetencer, der søges indlært.
Når sandsynlige „knager“ først er
udgravet, og når eleverne (med
hjælp fra underviseren) har omsat
aktiviteternes umiddelbare indhold
til egne målformuleringer, så har
eleverne en formuleret forventning,
som kan bruges undervejs (med
undervisers hjælp) og til slut (med
undervisers hjælp). Undervejs i
læreprocessen kan en sådan målstyring hjælpe til at fastholde at
fokus og til måske at bevidstgøre
eleverne om læringens forløb. Til
slut kan styringen igen bruges når
produktet af anstrengelserne reflekteres imod forventningerne i den
indledende fase. Men: Styringen
skal foretages pædagogisk, for ellers
er det bare disciplineringsforsøg.
Påstand: Kompetencer i matematik
kan styrkes, når lærerne har planlagt grundigt og derefter har stillet
eleverne spændende læringsforløb
i udsigt, som eleverne derefter
fortolker, påvirker og sætter som
egne målformuleringer, f. eks. organiseret i en cirkelplan.
Ofte oplever underviserne dog, at
større eller mindre dele af planlægningen forudsætter nogle
kompetencer som dele af elevgruppen alligevel ikke har tilegnet sig,
hvorfor underviseren må ændre
på de planlagte aktiviteter for at
samle op. Sådanne opsamlinger kan
meget nemt forlede underviseren
til simplere former for læring, hvor
målet helliger midlet: Paratviden
kommer i højsædet, faget indsnævres til rigtige og forkerte svar, og
forandrende læring på det funktionelle niveau afløses af kortsigtede
fix og X-Faktor på et teknisk niveau.
Med afledte effekter for de elever,
der kan have svært ved at relatere personligheden imod husketips og remser. Meget udmærkede
lærebogsmaterialer kan nemt lide
en tilsvarende skæbne, hvis lærebøgerne bare skal gøres færdige for
at eleverne kan få en ny.
Med det formål at lave et opsamlende undervisningsforløb med fokus på anvendt matematik lavede
vi i efteråret en projektorganiseret
uge, hvor opgaven for alle var at
bidrage til en model af bygden i
størrelsesforholdet 1:200.
En beskrivelse af forløbet kan ses på
ATTAT: Matematik FAGGRØ.
Minecraft matematikkimi atuartitsinermi
Allattoq: Troels Gennerup Christensen, University College Lillebælt
Aaqqissorneqarpoq: Trine Pauck Hansen fagimi siunnersorti aamma Brita Toft Hyldgaard fagimi siunnersorti
Minecraft silarsuarmi tamakkuninnga sammisaqartartuni
nuannarineqartorujussuuvoq.
Inuit 12.5 mio.-nit sinnerlugit
atuisuupput. Matematikkimili
atorlugu iluaqutaasinnaanerluni? Tamatuma sammineqarnera uani atuarsinnaavat.
aamarsuit il.il.) taavalu annakkumalluni nerisassanik ujarlerluni.
Unnuakkut uumasorujuit iniminnit
nunallu iluanit aniasarput. Taamaattumik sukkanerpaamik unnuiffiliortariaqarpoq, tassalu uumasorujuit iserfigisinnaanngisaannik.
Pinnguaat 2011-mi saqqummersinneqarpoq svenskimit Markus
Perssonimit, saqqummernerminiillu
miliuunerpaalunnik iluanaartitsisimalluni, inuit 12.5 mio.-nit amerlanerit atortarpaat, makkunatigut:
Xbox, PC, Mac, Linux, Android
aamma iOS, ilusilerneqarneratali
assigaa 80-ikkunni sanaat assingi.
Tassani atortussat tamarmik atorneqarsinnaapput. Tamanna ima
paasisariaqarpoq nutaaliorsinnaassuseq atorlugu sunaluunniit suliarisinnaallugu. Timmisoqarsinnaavoq
toqusoqarsinnaananilu. ”Sioqqanik
pinnguartarfiuvoq” killeqanngitsoq.
Nutaaliorneq
Soormitaavaana pinnguaat taama
nuannarineqartigisoq? Naatsumik
akissagaanni imaassaaq
Minecraftimi malittarisassaqanngimmat periarfissallu tamarmik
ammallutik. Nassaarsiullaqqinneq
kisimi killiliisuuvoq. Tamannalu pillugu ilaasa taasarpaat: Lego sioqqanik pinnguarfik digitaliusoq.
Annanneq aamma Hardcore
Tassani pinnguarnermi nammineq
silarsuaq sanarfineqassaaq, atortussat katersorlugit (qisuit, ujaqqat,
Atuartitatit apersukkit kikkut pinnguaat atortarneraat imaluunniit
Minecraft nalunagulu misilissimaneraat. Ilimanarluinnarpoq paasissagit
klassimi amerlanerit pinnguaat
nalunngereeraat. Ilinniartitsisuulluni inissisimaneq eqqumiilaarpoq,
tassami atuartut ilinniartitsisumiik
atortoq pillugu nalunngisaqarnerussammata.
Links-ini tassunga tunngasuni assersuutit takuneqarsinnaapput, qanoq
ililluni Minecraft atuartitsinermi
atorneqarsinnaanersoq (allatap
kingornani linksit takukkit).
Youtubemi ujaruk: Minecraft
atuartitsinermi ilinniartitsinermi
isiginneriaaseq behaviorisme malillugu (https://www.youtube.com/
watch?v=INjHPrt7D_U)
Pinnguaat pillugu
Pinnguaat assigiinngitsunik pingasunik sammisassaqarpoq.
Pinnguaatigineqarsinnaavoq annanneq, hardcore imaluunniit nutaaliorneq, siulliillu marluk inuunermik
annanniarnermut tunngasuupput.
Nutaaliornermi pinnguaammi suut
tamarmik atorneqarsinnaapput,
timmisoqarsinnaavoq toqusoqarsinnaanngilarlu.
atuartitsinermi atortuusut, Minecraftimik taarserneqarsinnaapput.
Matematikkimi atuartitsinermi
Minecraft atorneqarsinnaava?
Atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaanni (§10 stk.3)-mi piumasarineqarpoq ”Atuartitsinermi fagini
tamani, faginilu sammisaqarfinni
tamani, IT ilaatinneqassasoq atuartitsissutigalugu, atuartitsinermilu
sakkuutitut”.
Minecraft isigineqarsinnaavoq sakkuutitut atortutullu matematikkimi
atuartitsinermi. Ajornanngitsunik
assersuusiussagaanni centicubes,
Videomi takuneqarsinnaapput
Ørum Skolemi Viborgimi (DK)
atuartut, sapaatip akunneri marluk matematikkimi atuarnerminni
Minecraftimik atuarsimasut. Aamma
takutinneqarpoq Haderslevip
atuarfiani danskisut atuartitsinermi
sammisaq qiiaamminartulerineq.
Taamannak pinnguaammik atuinerup atuartut piumassuseqalersippai nutaaliortillugillu.
Nittartakkat ilaasa atuartitsinermi
immikkut Minecraftimik atuineq
aallutarilersimavaat, soorlu
www.minecraftedu.com. Aamma
soorlu takuneqarsinnaavoq
MinecraftEdudk Youtubemi.
11
Matematikkimi sammisassat
arlallit sammineqarsinnaapput:
Matematikkimi sammisassat Geometri atorlugu titartaaneq annertussuseq kaajallanneq initussuseq/
imartussuseq amerlisaaneq, ilanngaaneq, katiterineq avitalerilluni
kisitsineq koordinatsystemi kisitsisit
tulleriiaat
Ilikkagassatut anguniagassat
(alloriarfinni tamani) makku
matematikkimi atuartitsinermi
Minecraftimut attuumatinneqarsinnaapput
matematikkimi eqqarsaatersuutigeqqissaarlugit inerniliiniarnermi
periutsit, suleriaatsit atortullu
assigiinngitsut ilisimassagaat allat
suleqatigalugit inerniliiniarnermi
matematikki atorsinnaassagaat
eqqarsaatersuutinik oqaasertalersuineq, inerniliineq nassuiaanerlu
ilisimasaqarfigissagaat tassungalu
tunngatillugu periutsit, suleriaatsit
sakkussallu assigiinngitsut atorsinnaassagaat misileraalluni misissuillunilu suleriaatsinik atuisinnaassasut
aamma ilikkagassat paasisat inernerinik oqaasertalersuisinnaassasut.
Apersueriaaseq, projekteqarneq aammalu suliassatut
siunnersuutit
Minecraftimik sammisaqartilluni
periarfissaqarluarpoq ammasunik
apeqquteqassalluni, taamaalillutik
atuartut namminneq, suleqatigiillutilluunniit, suliap inernissaanik siunnersuuteqartinneqarsinnaapput.
Taamaalilluni matematikki piginnaasassanik sungiusarfiinnaassanngilaq, ataasiinnarmik inernilimmik
apeqqusiorfiunani.
Apeqqutit ammasut/suliassat
makkuusinnaapput:
Ilutsit assigiinngitsut qassit sanasinnaavigit 20-mik initussusillit
(imartussusillit) /annertussusillit /
kaajallannillit?
12
Assigiinngitsunik ilusilersuigit 20-nik
blokkitalinnik, taava qulaaniit, saneraanit aamma saavanit assilillugit.
Kingornalu ilutsit centicubes-inik
sanallugit.
Assigiinngitsunik assersuusiorit ilusilersuillutit ilamineranillu (brøkdel)
peersillutit. Minecraftimi allattarfikkut qanoq atsigisoq tamakkiisumiit
agguarnerlugu.
Aalajangersimasumik pissuseqartumik ineriartortunik ilutsinik sanaartorit. Ilutsip tullissaa gruppimut
allamut sanatiguk.
Projekti
Gruppiliorlusi illoqarfilioritsi, tassani
arlalinnik makkuninnga peqassaaq;
pisiniarfiit/suliffiit, soorlu banki,
brugseni, neqaarniarfik il.il. Gruppemiittut tamarmik isumagisassaqassapput. Isumaqatigiissutigisiuk valuta-tut suna atorneqarsinnaanersoq,
qanoq atsigisumik aallaqqaataanit
akiliutaasinnaasunik peqassanersoq.
Aallartitsinnak paasissutissat
siunnersuutit pitsaasut
Minecraft iOS-imut (iPad, iPhone…)
aamma Android-imut ateqarpoq
Minecraft Pocket Edition.
Malugiuk Minecraftit assigiinngissuteqarneri. Imaappoq iPad-ip
soorlu PC/Mac ”oqaloqatigisinnaanngilaa” aamma killormut. PC-li
Mac-ilu ”oqaloqatigiissinnaapput.
Iluassaaq atuartut angajoqqaallu
paasitikkaanni fagip tungaatigut
suut anguniarneqassanersut.
Atuartut ilutsinik kipungasunik
naatsorsorneqarsinnaanngitsunik
sanasinnaanngillat. Taamaattumik
karsiliortassapput, rektangilinik
aamma issoqqaarissunik, annertussusaanik, kaajallanneranik initussusaanillu (imartussusaanillu) naatsorsuisinnaanngorlugit.
Eqqarsaatigiuk pinnguaat sakkuutitut sunarpiaq sammissanerlugu.
Makkununnga sakkuussava: paasinninneq, teknikkimut ikiuut imaluunniit atassuteqarnermut atussava?
Atuartut ilikkagassatut anguniagassaat ersarissumik suliarikkit.
Atuartut siunnersuutaat ammaffigikkit, pinnguaammi amerlanertigut
ilinniartitsisumit nalunnginneruaat.
Eqqarsaatigiuk Minecraft atortussanut pioreersunut ilaatinneqassanersoq imaluunniit taarsiunneqassanersoq, sammisassat piariigassat
eqqarsaatigalugit.
Minecraft piuleramili allanngorartinneqarnikuuvoq. Imaassinnaavoq
atuartut makku nalunngikkaat:
Hexit, Tekkit, Voltz, Feed The Beast
allallu. Assigiinngitsut taakku iserfigineqarsinnaapput Minecraft-konto
nalinginnaasoq atorlugu.
Ima iliorsinnaavutit:
Atuisussat/gruppit Minecraftimik
atuisussat tamaasa licensimik pisiutikkit.
Minecraft atuarfiup atortuanut ikkuguk (iPad/Windows/Mac).
Atuartut sinaakkutitut aaliangersakkanik nassuaatikkit (siunertaq,
suliassaq, piffissaq il.il.)
Suliassat tunniutikkit.
Atuartunut suliassat Minecraft atortillugu suliaritikkit.
Nalilersuineq
Assigiinngitsunik nalilersueriaaseqarpoq. Nalilersuinermi atorneqarsinnaapput pinnguaammi assiliat,
suliat inernerinik projektimilluunniit
pillugu oqalulluni nassuiaaneq.
Skærmip assiliartaanik qiuisoqarsinnaavoq PC/Mac-imi aamma
Minecraft Pocket Editionimi, angallattakkami (iOS aamma Android)
atortakkani.
PC-mut Mac-imullu aamma Minecraft skærmoptagelselu ataatsimoorsinnaapput. Atuartut suliaminnik/projektiminnik nassuiaatitikkit.
Linksit sammisamut attuumassutillit:
www.spilskolen.dk
Danskisut allataq Minecraft pillugu.
www.minecraftedu.dk
Site pitsak danskisut allataq, tassani
Minecraft atuartitsinermi atorneqarnissaa il.il neqeroorutigineqarpoq.
www.minecraftlisten.dk
Server-it pillugit takusassiaq.
Danskit servererpassui amerlasuut.
www.minecraft-crafting.net
Minecraft-imi atortussanik assigiinngitsunik sananermi ilitsersuut
pitsak.
https://www.flickr.com/
photos/72822475@N06/
sets/72157629065388809/
Usserød Skolemi Hørsholmimi
3.klassit assingi, taakku Minecraft
atorlugu matematikkimi atuarnermi
initussuseq/imartussuseq sammisimavaat.
13
Minecraft i matematikundervisningen
Af: Troels Gannerup Christensen, University College Lillebælt
Redigeret af: Fagkonsulent Trine Pauck Hansen og Fagkonsulent Brita Toft Hyldgaard
Minecraft er spillet, som
verden over er blevet et stort
hit i spilverdenen. Det spilles
pt. af mere end 12.5 millioner
brugere. Men kan man få
noget ud af at spille spillet i
matematikundervisningen?
Det kan du læse mere om her.
Spillet blev offentliggjort i 2011 af
svenskeren Markus Persson og har
siden indtjent millioner, spilles af
mere end 12.5 millioner brugere på
bl.a. Xbox, PC, Mac, Linux, Android
og iOS, men ligner rent grafisk noget, som hører starten af 80’erne til.
Hvad er det, som gør spillet så
populært? Det hurtige svar vil være,
at der i Minecraft ikke er regler,
og at alt er muligt. Det er således
kun fantasien, som sætter grænser.
Dette gør også, at spillet flere steder
bliver kaldt en slags digital Lego
sandkasse.
Om spillet
Spillet kan spilles i 3 forskellige
modi. Man kan spille enten overlevelse, hardcore eller kreativ, hvoraf
de to første handler om at overleve.
I kreativ har man alt materiale til
rådighed, man kan flyve, og man
kan ikke dø. Overlevelse og Hardcore
Her går spillet i al sin enkelthed ud
på, at man skal konstruere sin egen
verden, samle materialer (træ, sten,
kul mm.) og overleve ved at finde
mad. Om natten kommer der monstre ud fra huler og underjordiske
gange. Derfor skal man hurtigst muligt have lavet sig et sted, hvor man
kan overnatte og samtidig holde
monstrene ude.
Kreativ
Her har man alle materialer til
14
rådighed. Det betyder, at man kan
bruge sin kreativitet til at lave alt
det, man kan forestille sig. Man
kan flyve og man kan ikke dø. Det
giver en sandkasse med uendelige
muligheder.
Minecraft som et hjælpemiddel i matematikundervisningen?
I Landstingsforordningen om folkeskolen (§ 10 stk. 3)stilles der krav
om at ’I undervisningen i alle fag og
fagområder indgår IT som en del af
og et redskab i undervisningen.’
Minecraft kan godt betegnes som
et redskab og et hjælpemiddel til fx
matematikundervisningen. Et simpelt eksempel ville være at erstatte
centicubes, som jo er et hjælpemiddel, med Minecraft.
Spørg klassen om, hvem der spiller,
har spillet eller kender til spillet
Minecraft, og du vil med meget
stor sandsynlighed finde ud af, at
en meget stor del af klassen har
stiftet bekendtskab med spillet. Det
er en lidt atypisk situation at stå i
som lærer, at eleverne ved mere om
hjælpemidlet end læreren. De relaterede links viser flere
eksempler på, hvordan og hvorfor
man kan inddrage Minecraft i undervisningen (se links efter artiklen).
Søg på Youtube: Minecraft i undervisningen set ud fra et behavioristisk læringssyn
(https://www.youtube.com/
watch?v=lNjHPrt7D_U)
Videoen viser elever fra Ørum Skole
i Viborg (DK), som har arbejdet med
Minecraft i matematikundervisningen i 2 uger. Den viser også, hvordan der fx er arbejdet med genren
gyser i danskundervisningen på en
skole i Haderslev. Det er denne måde at spille på, som
virkelig sætter gang i motivationen
og kreativiteten hos eleverne.
Nogle hjemmesider har specialiseret sig i at tilbyde undervisning via
Minecraft, fx www.minecraftedu.
com. Man kan også se mere på fx.
MinecraftEdudk på YouTube.
Man vil kunne arbejde med en
del emner inden for matematik:
•
•
•
•
•
•
Matematiske emner
geometrisk tegning
areal
omkreds
rumfang
multiplikation, subtraktion,
addition
• brøkregning
• koordinatsystemet
• talfølger
Følgende læringsmål (fra alle tre
trin) kan knyttes an til Minecraft i
matematikundervisningen:
• kender forskellige metoder,
arbejdsformer og redskaber til
løsning af matematiske problemer
• kan anvende matematik ved
problemløsning i samarbejde
med andre
• kender til formulering, løsning
og beskrivelse af problemer og i
forbindelse hermed kan anvende
forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber
• kan benytte eksperimenterende
og undersøgende arbejdsformer
og formulere resultater af den
faglige indsigt, der er opnået
Spørgsmålstyper, projekter og
opgaveforslag
Når der arbejdes med Minecraft, er
der god mulighed for at stille åbne
spørgsmål og dermed få eleverne
til selv at lave eller arbejde sammen om forskellige løsningsforslag.
Således bliver matematikken ikke
kun til ren færdighedstræning, hvor
der blot stilles spørgsmål, som kun
har ét svar. Åbne spørgsmål/opgaver kunne være:
• Hvor mange forskellige figurer
kan du lave med rumfanget/arealet/omkredsen på 20?
• Lav forskellige figurer, som
indeholder 20 blokke og tag så
billeder oppefra, fra siden og forfra. Lav efterfølgende figurerne i
centicubes.
• Giv forskellige eksempler på,
hvor du først konstruerer en figur
og derefter fjerner en brøkdel.
Skriv på en tavle i Minecraft, hvor
stor en brøkdel, du har fjernet.
• Konstruér nogle figurer, som
udvikler sig efter et bestemt
mønster. Lad en anden gruppe
lave den næste figur i rækken.
• Projekt
• Gå sammen i grupper og lav en
by, hvor der indgår flere butikker/
firmaer, såsom en bank, en brugs,
en slagter osv. Alle i gruppen skal
have en rolle. Bliv enige med hinanden om, hvad man kan bruge
som valuta, og hvor meget man
starter med at have.
Gode råd inden du går i gang
• Minecraft til iOS (iPad, iPhone...)
og til Android hedder Minecraft
Pocket Edition.
• Vær opmærksom på, at der er
forskel på Minecraft-versionerne.
Det betyder, at iPad-versionen
ikke kan spille sammen med fx.
PC/Mac-versionen eller omvendt.
PC og Mac-versionen kan dog
godt spille sammen.
• Det kan være godt at forberede
eleverne og forældre på, hvad
der ønskes gennemgået rent
fagligt.
• Eleverne vil ikke kunne lave målfaste figurer med skrå flader. De
skal således holde sig til kasser,
rektangler og kvadrater, hvis
de vil finde areal, omkreds og
rumfang.
• Overvej hvor spillet som hjælpemiddel skal have mest fokus. Er
det ment som hjælpemiddel til
erkendelse, teknisk hjælpemiddel og/eller middel til kommunikation.
• Definér tydelige læringsmål for
eleverne.
• Vær åben for at høre elevernes
idéer, da de ofte har et større
kendskab til spillet end læreren.
• Overvej om Minecraft skal
bruges i stedet for eller sammen
med eksisterende materiale om
det emne eller de emner, som
der ønskes gennemgået.
• Der findes flere modificerede
versioner af det originale Minecraft. Eleverne har således måske
stiftet bekendskab med Hexit,
Tekkit, Voltz, Feed the Beast m.fl.
Disse versioner logger ind med
den almindelige Minecraft-konto.
Sådan kan du gøre:
1.Køb licenser til de antal brugere/
grupper, som skal spille Minecraft.
2.Installér Mincraft på den platform (iPad/Windows/Mac), som
skolen har.
og i Minecraft Pocket Edition til de
mobile enheder (iOS og Android).
Til PC og Mac er det endvidere
muligt at kombinere Minecraft og
skærmoptagelse. Sæt fx eleverne til
at forklare deres opgaver/projekt. Relaterede links:
www.spiliskolen.dk
Et godt indlæg på dansk omkring
Minecraft.
www.minecraftedu.dk
Et godt dansk site, som tilbyder
undervisning i Minecraft mm.
www.minecraftlisten.dk
En god oversigt over servere.
Mange danske servere.
www.minecraft-crafting.net
En rigtig god guide til, hvordan man
konstruerer de forskellige materialer
i Minecraft.
https://www.flickr.com/
photos/72822475@N06/
sets/72157629065388809/
Billeder fra 3. klasse på Usserød
Skole i Hørsholm, som har arbejdet
med rumfang i matematikundervisningen, bl.a. ved hjælp af Minecraft.
3.Forklar eleverne rammerne (mål,
opgave, tid m.m.)
4.Udlevér opgaverne.
5.Lad eleverne lave opgaverne i
eller vha. Minecraft.
Evaluering
Der er mange måder at evaluere på. Evalueringen kan
her både være billeder
fra spillet og mundtlige
forklaringer af opgaveløsningerne eller af
projektet. Det er muligt at tage skærmklip
af spillet i både PC/
Mac-versionen
15
Matematikkimi atortoq Geogebra
Af: Karla Petrussen, matematikkimi siunnersorti, Ilinniarnermik Ilisimatusarfik - Inerisaavik.
Allaaserisaq una tallimassaanik Nordiske GeoGebra konferencemut peqataaninnut tunngavoq, ataatsimut naapisimaarneq pivoq
Tampere-mi Finland-imiittumi ulluni 31. okt. – 2. nov. 2014.
Geogebra pillugu paasissutissat
Geogebra tassaavoq matematikkimi
programmi qarasaasianut systeminut arlalinnut atorsinnaasoq.
Matematikkimi atuartitsinermi
nukarlerniit angajullernut aammalu
ilinniaqqiffinni atoruminartuugami
atorluarneqarsinnaasoq. Programmi
atuartitsinermi atugassiatut Europami USA-milu nersorniarneqarnikuuvoq. Nunarsuarmi sumi tamani
atorneqartarpoq, massakkumut
oqaatsinut 62-nut nutserneqareerluni (ass.1).
Nunani avannarlerni nunanilu
baltiskiusuni Geogebramik
attaveqaqatigiissut
Nunani avannarlerni attaveqaqatigiissut ilinniartitsisut, seminariani
ilinniartitsisut kiisalu matematikkimi atuartitsinermi forskerinut
suleqatigiiffiuvoq. Siunertaavoq
Geogebra tunaartaralugu matematikkimi atuartitsinermi atortunik
misilittakkanillu avitsivittut/paarlaaqatigiiffittut atorneqassasoq.
Nunat avannarliit nunallu baltiskiusut institutteqarput Geogebramik
sammisalinnik. Suleqatigiissut ukiut
tamaasa nunani avannarlermiunit
tulleriiaartumik aaqqissorneqartartumik naapeqatigiissitsisarput. Tulliani Karlstad-imi Sverige-miittumi
naapeqatigiinneqassaaq.
Workshoppit / saqqummiinerit
Workshoppit / saqqummiinerit
soqutigisaqarfiginerusakka ilaatigut
peqataaffigivakka. Saqqummiisut
ilaatigut sammivaat Geogebramik
atortoqarluni misilittagaqarneq,
16
programmi atortoralugu fagimi
atuartut/ilinniartut ilikkariartortarnerannut qanoq sunniuteqarnersoq.
Inaarutaasumik allattariarsorluni misilitsinnermi qarasaasiamik atortoqarneq
Saqqummiussinerit soqutiginartut
ilagaat qarasaasiamik atortoqarluni
inaarutaasumik allattariarsorluni
misilitsittarneq, nunani avannarlermiunit ilaanit pinngitsoorani
atortoritinneqartoq. Ukiuni kingulliusuni ilinniarfeqarfinni arlalinni
matematikkimi allattariarsorluni
misilitsinnerni qarasaasiaq nalinginnaasutut atortorineqalernikuuvoq.
Nunani avannarlermiut amerlanerit
matematikkimi programmi Geogebra atortorisarpaat.
C
a
b
6
a
c
b
Gitt rABC ovenfor. Vi setter siderne i trekanten lik a, b og c.
Trekanten har omkrets 30. Høyden fra C på AB er 6.
a) Forklar hvorfor vi kan sette op følgende likningssystem
for å bestemmer a, b og c.
a + b + c = 30
a2 + b2 = c2
ab = 6c
b) Bruk CAS til å bestemme a, b og c
Norgemi meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinermi suliassaq
assersuut. Malugiuk suliassaq b)-mi
programmi CAS atoqquneqartoq.
Norgemi meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnermi kisitassat
eqqarsaatigisarialinnut atuartut
qarasaasiamik atortoqartussaapput.
Pisinnaasanik misilitsissutini kiisalu
kisitassat eqqaarsaatigisarialinni
suliassat ataasiakkaat tamarmik qassinik point-eqarnersut ersipput.
Taanna periuseq maani nunatsinni
kisitassanut eqqarsaatigisarialinnut piukkunnarpoq, taamaasilluni
atuartut point-ilersuinerit ilisimalissagaluaramikkit.
Qarasaasiamik atortoqarluni
matematikkimi atuartitsineq
Nunani avannarlerni qarasaasiamik
atortoqarluni matematikkimi atuartitsineq siuarsimaneruvoq. Qarasaasiamik atortoqarluni matematikkimi
atuartitsineq pingaaruteqarpoq.
Pingaaruteqarportaaq fagip iluani
qarasaasiamik atortutigut ineriartortitsinermut atuartut malinnaatinneqarnissaat.
10. klassimi inaarutaasumik oqaluttariarsorluni misilitsinnermi
ulluinnarni atuartitsinermi atortut atorneqartartut tamarmik
atorneqarsinnaapput. Inimi misilitsiffiusumi qarasaasiap atorneqarnissaanut periarfissaqassaaq.
Oqaluttariarsorluni misilitsinnermi
Geogebra atortussatsialaavoq, atorneqassappallu atuartut programmimik atuinissaminnut sungiussilluarsimasariaqarput. Taamaammat
siunissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu fagimi qarasaasiamik atortoqarneq ineriartortitassatut pingaarnertut inissisimasariaqarpoq.
Geogebra et værktøj i matematik
Af: Karla Petrussen, fagkonsulent i matematik, Institut for Læring - Inerisaavik.
Artiklen handler om min deltagelse i den 5. Nordiske GeoGebra
konference, som fandt sted i Tampere i Finland 31. okt. – 2. nov. 2014.
Fakta om Geogebra
Geogebra er et gratis dynamisk
matematikprogram som kan bruges
på flere operativsystemer. Det kan
bruges på alle niveauer i undervisning, som kombinerer geometri,
algebra, tabeller, grafer, statistik
og beregninger i en brugervenlig
pakke. Programmet har modtaget
flere priser for programvare til undervisningsformål, både i Europa og
USA. Programmet bruges overalt i
verden, hvor det er blevet oversat til
62 sprog indtil videre (fig.1).
Nordic & baltic
Geogebra network
Nordisk Geogebra Netværk er et
samarbejde mellem lærere, seminarielærere og forskere i matematikundervisningen med henblik på at
dele materialer og udveksle erfaringer vedrørende anvendelse af IKT
i undervisningen i matematik med
vægt på Geogebra software. Hvert
af de nordiske og baltiske lande har
deres egne Geogebra institutter.
Netværket laver konferencer hvert
år, som arrangeres på skift af de
nordiske lande. Næste konference
finder sted i Karlstad, Sverige.
Workshops / præsentationer
Jeg deltog bl.a. i nedenstående
workshops/præsentationer som
interesserer mig mest. Præsentationerne handlede om erfaringer
med matematikundervisning med
Geogebra som redskab, som bl.a.
handlede om hvordan programmet
kan få en indflydelse på elevernes/
studerendes læring i faget.
IT som redskab til skriftlige
afgangsprøver
Det der var mest interessant, var
præsentationerne om brugen af IT
som redskab til skriftlige afgangsprøver i faget, som efterhånden
er blevet obligatorisk for et af de
nordiske lande. Ved de skriftlige
prøver i matematik i mange uddannelsessteder har computeren været
et normalt redskab i de seneste år.
Geogebra har været et af de matematikprogrammer, som blev brugt i
de fleste nordiske lande.
C
a
b
6
a
c
b
Gitt rABC ovenfor. Vi setter siderne i trekanten lik a, b og c.
Trekanten har omkrets 30. Høyden fra C på AB er 6.
a) Forklar hvorfor vi kan sette op følgende likningssystem
for å bestemmer a, b og c.
a + b + c = 30
a2 + b2 = c2
ab = 6c
b) Bruk CAS til å bestemme a, b og c
Eksempel på en opgave i folkeskolens afsluttende skriftlige prøver
i Norge. Bemærk i opg. b) skal
eleverne bruge CAS (it-program) til
besvarelsen.
Ved folkeskolens afsluttende skrift-
lige prøver i Norge skal eleverne
bruge IT til problemregning, og
man kan se hvor mange point der
tildeles i hver opgave i færdighedsregning og problemregning.
Det er måske værd og overveje at
indsætte pointfordelingen i vores
problemregning, så eleverne også
kan være bevidste om det.
IT i matematikundervisning
IT i matematikundervisning i de
nordiske lande er langt fremme. Det
er vigtigt at inddrage IT i sin matematikundervisning, så eleverne kan
have mulighed for at følge med i
udviklingen af IT-redskaber indenfor
faget.
Ved de afsluttende mundtlige prøver i 10. klasse må der anvendes alle
de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning,
hvor der skal være mulighed for at
anvende computer i prøvelokalet.
Geogebra er et meget veloplagt
hjælpemiddel lige netop til de
mundtlige prøver, og det kræver, at
eleverne er fortrolige med programmet. Derfor må IT i matematikundervisning være et af det vigtigste
indsatsområde indenfor faget i den
nærmeste fremtid.
17
Inuiaqatigiilereriaatsinut assersuutit –
imaluunniit sunut?
All: Bent Mortensen, Konsulent. Inerisaavik/Institut for Læring
Inuiaqatigiilerinermik atuartitsinermi piumasaqaataavoq, atuartut inuiaqatigiilerinermi
tunngaviusumik nassuiaasioriaatsit ilusiinik
atuisinnaaneq piginnaasaqarfigilissagaat.
(Inuiaqatigiilerinermik atuartitsissutip siunertaa aamma ilikkagassatut anguniagassat.
§ 18)
18
nartunillu katitigaq. Assersuutit nammineq allalluunniit
ilusiligaat iluaqutigalugit ataqatigiissutsinik assigiinngitsunik atuartut paasinninnissaannut assersuutit iluaqutaassapput.
Inuiaqatigiilerinermiliuna nassuiaasioriaatsit ilusaannik
assersuutit suusut? Tamakkua inuiaqatigiilerineq pillugu
atuakkiani internettimilu assigiinngitsorpassuarnik pitsaasunillu akissutissarsineqarsinnaapput.
Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfiup januari
2015 aallartilaarnerani saqqummersippaa nunatta
natsorsuutai, ilaatigut nioqqutissianik kiffartuussinermillu inuiaqatigiit atuisimanerat pillugu takussutissiamik
imalimmik. Taakkua saniatigut naatsorsueqqissaartarfiup nioqqutissiat ingerlaarnerat pillugu takussutissiorsimavoq.
Oqartoqarsinnaavoq ilutsit ”karsit tikkuutillu” atorlugit piviusumit assersuutinik paasiuminarsaanerusoq.
Piviusoq amerlanertigut tamalaarpassuarnik puullaaqi-
Takussutissiami uani erseqqissarneqarpoq, aningaasaqarnerup iluani nioqqutissiat qanoq kaaviiaartinneqarnersut.
Aningaasarsiornerup iluani kaaviiaarnerup
ingerlaarfia – takussutissiaq
Aningaasarsiornerup iluani kaaviaarneq pillugu
takussutissiap takutippaa, inuiaqatigiit iluanni pissutsit assigiinngitsut imminnut pinngitsoorsinnaanatik
ataqatigiinnerat qanoq isikkoqarnersoq. Kaaviiaarfiup
taassuma ilaata iluani allanngortoqaraangat ilaannut
allanut tamanut sunniuttarpoq.
Assersuutigalugu pissarsianik atuinerit akileraaruserneqartarnerat qaffaaffigineqaraluarpat, tamanna atuisartut nioqqutissanik pisinissamut akissaqarnissaannullu
periarfissaat ajornerulersinneqassapput –
tamanna aamma suliffeqarfiit nioqqutissiornerinut sinneqartooruteqarniarnerannullu kingunerlussaaq – il.il.
Atuartitsissutissatut assersuut: Aningaasarsiornerup kaaviiaarnera
Inuiaqatigiilerinermi assersuutigalugu ”aningaasaqarnikkut politikki” qulequtaralugu sammitinneqassappat,
assersuut matuma ataani takuneqarsinnaasoq ilaatigut
atorlugu atuartunut sammitinneqarsinnaavoq. Takussutissiaq ”aningaasarsiornikkut politikki sukangasoq”
imaluunniit ”aningaasarsiornikkut politikki sakkukinnerusoq” pillugu, atuartunut paasiuminarsaataasinnaavoq – inuiaqatigiinnut sunik kinguneqassanersoq,
iliuusissanillu sunik toqqaasoqartoqartariaqarnersoq.
Eqimattakkaarluni sulineq:
Takussutissiaq atorlugu takutissiuk, inuiaqatigiinni
susassaqarfinni ataasiakkaani allanngortoqaraangat
inuiaqatigiinni susassaqarfinnut allanut qanoq tamanna sunniuteqartarnersoq.
• Suliassaq 1. a. Assersuut atorlugu takussutissiorsiuk,
Naalakkersuisut aalajangeraluarpata aningaasarsiornikkut sukannersumik politikkeqarniarlutik (ass.
Akileraarummik qaffaallutik), tamanna sunik kinguneqassanersoq.
• Suliassaq 1. b. Assersuut atorlugu takussutissiorsiuk,
Naalakkersuisut aalajangeraluarpata aningaasarsiornikkut sakkukinnerusumik politikkeqarniarlutik (ass.
Akileraarummik appaallutik) tamanna sunik kinguneqassanersoq.
• Suliassaq 2. a. Assersuut atorlugu takussutissiorsiuk,
aningaaseriviit bankit aalajangeraluarpata ernianik
appaaniarlutik – taamaalillutillu atortitsisarnertik
qaffallugu, tamanna sunik kinguneqassanersoq.
• Suliassaq 2. b. Assersuut atorlugu takutissiorsiuk,
aningaaseriviit bankit aalajangeraluarpata ernianik
qaffaaniarlutik – taamaalillunilu atortitsisarnertik
annikillisillugu, tamanna sunik kinguneqassanersoq.
• Suliassaq 3. a. Assersuut atorlugu takussutissiorsiuk,
suliffeqarfiit sulisut akissarsiaannik appaagaluarpata – tamanna sunik kinguneqassanersoq – soorlu
avammut tunisanut avataaniillu eqqussukkanut.
• Suliassaq 3. b. Assersuut atorlugu takussutissiorsiuk,
suliffeqarfiit sulisut akissarsiaannik qaffaagaluarpata – tamanna sunik kinguneqassanersoq – soorlu
avammut tunisanut avataaniillu eqqussukkanut.
• Suliat akissutaannik saqqummiineq – ass PowerPointi atorlugu saqqummiineq.
19
Samfundsfaglige modeller –
hvad er det nu, det er?
Af: Bent Mortensen, Konsulent. Inerisaavik/Institut for Læring
I samfundsfag er der krav om, at eleverne opnår færdigheder i at anvende samfundsfaglige
forklaringsmodeller. (Fagformål og læringsmål
for samfundsfag. § 18)
Men hvad er samfundsfaglige forklaringsmodeller?
Det kan man finde mange forskellige og gode svar på i
samfundsfaglig litteratur og på internettet.
Man kan sige, at modeller er forenklede illustrationer af
virkeligheden med ”kasser og pile”. En virkelighed, som
ofte er kompleks og forvirrende. Modellerne skal hjælpe
eleverne til at forstå forskellige sammenhænge ved
hjælp af andres eller egne modeller.
Grønlands Statistik udgav primo januar 2015 en oversigt
over nationalregnskabet med blandt andet samfundets
anvendelse af varer og tjenester. Hertil viser Grønlands
Statistik en model over varestrømme.
I denne model anskueliggøres, hvorledes varerne bevæger sig rundt i økonomien.
Eksempel på et undervisningsforløb: økonomisk kredsløb
I samfundsfag kan eleverne arbejde med blandt andet
nedenstående model, når emner som ”finanspolitik”
skal gennemgås. Modellen kan være med til at tydeliggøre en ”stram finanspolitik” eller en ”lempelig finanspolitik” for eleverne – hvilke konsekvenser det har for
samfundet, og hvilke valg der skal foretages.
Gruppeopgave:
Demonstrer ved hjælp af modellen, hvordan ændringer i enkelte forhold i samfundet vil påvirke de øvrige
samfundsområder.
• Opgave 1. a. Vis ved hjælp af modellen, hvilken indflydelse det vil have, hvis Naalarkkersuisut beslutter
at føre en stram finanspolitik (fx skatten sættes op).
• Opave 1. b. Vis ved hjælp af modellen, hvilken indflydelse det vil have, hvis Naalarkkersuisut beslutter at
føre en lempelig finanspolitik (fx skatten sættes ned).
• Opgave 2. a. Vis ved hjælp af modellen, hvilken
indflydelse det vil have, hvis bankerne beslutter at
nedsætte renten – og dermed øge udlån.
• Opgave 2. b. Vis ved hjælp af modellen, hvilken indflydelse det vil have, hvis bankerne beslutter at hæve
renten – og dermed begrænse udlån.
Det økonomiske kredsløb - model
Modellen over det økonomiske kredsløb viser, hvordan
de forskellige forhold i samfundet er afhængige af hinanden. Ændringer i dele af dette kredsløb får betydning
for alle de øvrige områder. Eksempelvis vil et større
skattetryk på husholdningerne betyde, at forbrugerne
har mindre økonomisk råderum til indkøb og betaling
af varer – hvilket igen får indflydelse på virksomhedernes produktion og overskud – osv.
20
• Opgave 3. a. Vis ved hjælp af modellen, hvilken indflydelse det vil have – blandt andet for eksporten og
importen - hvis virksomhederne sænker lønnen.
• Opgave 3. b. Vis ved hjælp af modellen, hvilken indflydelse det vil have – blandt andet for eksporten og
importen - hvis virksomhederne forhøjer lønnen.
• Præsentation og fremlæggelse af svar - fx udarbejdet
som en PowerPoint-præsentation.
Tunngavilersuineq –
tunngavilersuisinnaaneq
All.: Bent Mortensen, Siunnersorti/Ilinniaatsinut Instituti
Kalaallit Nunaanni qinersisoqaqqammerpoq.
Politikerit qineqqusaarnerminni qinersisartut
sunnerniarlugit isummersuuterpassuaqarput,
tusagassiutinit annertuumik oqallisaaqisunik – ilaatigut neriorsuutiminnut amigartumik
tunngavilersuuteqartarnerat pissutaalluni.
Isummersuutigisammi tunngavilersorsinnaasariaqarput.
isumalioqqissaarluni atorsinnaassagai … aamma tunngavilersuutit ileqqorissaarnermi isumaqatigisat isumaqatiginngisallu atorsinnaassagai …
Meeqqat atuarfianni piumasaqaataavoq, atuartut tunngavilersuisinnaanissamut ilinniartinneqassasut – pingaartumik atuartitsissutini ukunani pineqartuni:
Kalaallisut, Akulliit atuarfianni: oqaatsit … tunngavilersuinermi … sakkutut atorsinnaassagai aamma
Angajulliit atuarfianni: tunngavilersuuteqarlutik …
allassinnaassasut … Inuiaqatigiilerinermi, Angajullerni:
… paasinninnertik nassuiaatitillu tunngavilersorsinnaassagaat … Isumalioqqissaarneq, Angajullerni:
tunngavilersuutit isumaqatigisat isumaqatiginngisallu
Inuiaqatigiilerinermi 2014-imi allattariarsorluni misilitsissummi atuartut immikkoortumi kingullermi “royalty”
pillugu tunngavilersueqquneqarput isumaqataanerlutik
imaluunniit akerliunerlutik.
Tunngavilersuinermi – soorunami – royalty pillugu
isumaqataasoqarsinnaavoq aamma/imaluunniit isumaqataanngitsoqarsinnaavoq, aamma ataani assersuummi
takuneqarsinnaavoq, tunngavilersuineq qanoq aaqqissuussaasumik sammineqarsinnaasoq – aappaa “akuersaartunut” aappaalu “akuersaanngitsunut”.
Tunngavilersuuteqarsinnaaneq oqaatsitigut sammisaqarnikkullu piginnaasaavoq. Atuartinneqarnikkut ilikkarneqarsinnaavoq ilinniartitsissutigineqartussaallunilu.
Tunngavilersuinermi periutsit assersuutaasut
Tunngavilersuineq
- Royalty pillugu isumaqataannginneq
I. isummersuut
Royalty’p siunissami Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq aserussavaa
II. tunngavilersuutigisat
1. Naalakkersuisut royalties atuutilersissappassuk, aatsitassarsiortut isumaqatiginavianngilaat, KPMG-mi / Carina Marie Korsgaard direktøri ilaatigut
taama oqarpoq.
2. Kalaallit Nunaanni royalty eqqunneqarpat, Siumukkut siunnersuutaat malillugu, aatsitassarsiortut naak suli aatsitassarsiornermi isertitaqanngikkaluarlutik akileraarutinut akiliisalertussaapput.
3. Royalty’p aatsitassarsiorfiit ukiut suli sinneqartoorfiunngitsut siusissukkut
akileraarusersorneqartalernissaat pissutigalugu annertunerusumik ajornartorsiortilertussaavai.
4. Taamatuttaarlu royalty malillugu akileraarusersuinerup kingunerissavaa,
aatsitassarsiorfiup isertitai qaffakkiartortillugit, aatsitassarsiorfiup sinneqartoorutit amerlanerit nammineq tigummisalernerinik. Taamaalilluni
Kalaallit Nunaata aningaasat isertitassaraluani annaassavai.
IlI. Inerniliineq
Taamaattumik royalty’p atuutilersinneqarnissaanik isuma pillugu isumaqataanngilanga. Suliffeqarfissuit aningaasaliinissamut soqutiginninnerat aserorneqassaaq – aamma siunissami kalaallit nunaanni aatsitassarsiornissaq
eqqarsaatigalugu, taama oqarpoq direktør Carina Marie Korsgaard/KPMG.
Soorunami Kalaallit Nunaanni aningaasaliisussat qulakkeerneqarnissaat pitsaanerpaavoq aammalu aatsitassarsiorfiit sinneqartoorutaannit inuiaqatigiit
akileraarutitigut pissarsinissaat qulakkeerneqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaanni
isertitaqarluarnissaq anguniarneqartussaavoq.
21
Tunngavilersuut
- Royalty pillugu isumaqataaneq
I. isumaqataaneq
Royalty Kalaallit Nunaannut pitsaanerpaavoq.
II. tunngavilersuutit
1. Nunani allani misilittakkat malillugit, Afrikami takutippaa royalty aatsitassarsiorfinnut ataasiakkaanut atuutsinneqarnera inuiaqatigiinnut pitsaanerpaasoq – aatsitassat nioqqutigineqartut annertussusaat malillugu
royalty’liinikkut. Ulrik Dan Weuder/ATP.
2. Nunani royalty’mik atuisitsisoqarfiusut takutippaat, aqutsinissaq nakkutilliinissarlu pisariinnerusartoq.
3. Kalaallit Nunaat akileraaruseriffimmik taama mikitigisumik peqartillugu,
Kalaallit Nunaat aatsitassanik piiaanermi royalty atorneratigut pitsaanerpaamik isertitsinissamut periarfissarissaarneruvoq.
IlI. tunngavilersuutit
Taamaattumik isumaqarpunga royalty Kalaallit Nunaannut pitsaanerpaassasoq
– Kalaallit Nunaat aatsitassarsiornermi aningaasanik isaatitsilluarsinnaanerussammat. Kalaallit Nunaat nunarujussuuvoq – kisianni innuttakitsunnguusoq,
taamaattumik pingaaruteqarpoq akileraarusersuinikkut pisariitsumik aqukkuminartumillu aaqqissuussisoqarnissaa. Taassuma saniatigut royalty eqqunneqarneratigut ingerlaannartumik Kalaallit Nunaat akileraarutitigut isaatitsilersinnaassaaq. Aamma kikkulluunnit tamarmik nalunngilaat Kalaallit Nunaata
aningaasat pisariaqartikkai.
Tunngavilersuineq pillugu qulaani assersuutaasut – soorunami – atuartitsinermi sungiusagassaapput ilinniartitsissutigineqartussaallutillu. Oqaatsitigut atuartitsissutini
inuiaqatigiilerinermilu tamani sammineqartussaapput.
Tunngavilersuinermi periutsit ilisimanerisigut atuartut
inerniliinissamut tunngavilersuilluni eqqarsartaaseq
piginnaasaqarfigilissavaat – aamma atuartut atuartitsissummut piginnaasaat soorunami aamma pitsanngorsassavaa.
Atuarnermut allannermullu piginnaasaqarluarniaraanni
isummersuut, tunngavilersuineq kiisalu inerniliinerup
immikkoorutai piginnaasaqarfigisariaqarput.
Atuartup isummersuutini tunngavilersorsinnaalerunigit,
atuartoq tusaaneqarnissamut pimoorunneqarnissamullu periarfissai annertunerulissapput.
Tunngavilersuinermik atuartitsineq ”tunngavilersuinermi sinaakkutaasoq”
• Atuartut isummersuummik suliaqassapput, soorlu
assersuutigalugu:
22
• Illoqarfitsinni inuusuttunut periarfissakippallaarpoq!
• Inuusuttut ilinniarnerminnut atatillugu suliffimmik
sungiusarfissaqanngillat!
• Atuartut amerlavallaat atuanngitsuukulavallaarput!
• Sisorarluni niaquernaveeqquteqarnissaq pisariaqarpallaanngilaq!
• Inuusuttut amerlasuut pualavallaarput!
• Inuusuttut 16-inik ukiullit aamma 18-inik ukiulittut
biilersinnaasariaqarput!
• Atuartut tamarmik qaammammut aningaasanik
pisinnaasariaqarput!
• Atuarfimmi nerisarfeqartariaqanngilaq!
Atuartut isummersuummik toqqaareerunik tunngavilersuissapput, “isummersuutigisartik” tunngavilersorneratigut.
Naggataatigullu allallutik inerniliissapput.
Tunngavilersuut - skema
I. isumaqataaneq
II. tunngavilersuutit
Videnskaben siger …
Hovedparten mener …
Statistikken viser …
Osv.
a.
b.
c.
...
IlI. tunngavilersuutit
Derfor mener jeg …
Selvfølgelig er det …
En naturlig følge …
Osv.
23
Argumentation –
om at kunne argumentere
Af: Bent Mortensen, Konsulent/Institut for Læring
Der har været valg i Grønland. Politikere har i
deres iver for at påvirke vælgerne kommet med
mange påstande, som har ledt til en heftig debat i de forskellige medier – af og til på grund
af en manglende argumentation for påstanden.
For det handler om at kunne argumentere for
sine synspunkter.
for og imod … & kan anvende etiske argumenter for og
imod …
I folkeskolen er der krav om, at eleverne lærer at argumentere – og specifikt er det anført i disse fag:
Grønlandsk, Mellemtrinnet: kan bruge sproget som
middel til … argumentation … & Ældstetrinnet: kan
skrive …argumenterende …
Samfundsfag, Ældstetrinnet: kan … argumentere for
deres tolkninger og forklaringer …
Filosofi, Ældstetrinnet: kan anvende logiske argumenter
I den skriftlige prøve for samfundsfag 2014 skulle eleverne som sidste del i opgavesættet argumentere for
eller imod ”royalty”.
At kunne argumentere er en sproglig færdighed og aktivitet. Det er noget som både kan og skal læres gennem
undervisning.
Eksempler på opbygning af argumentation
Argumentationen kan – naturligvis – være både for og/
eller imod royalty, og nedenstående er eksempler på,
hvordan en argumentation kan opbygges – den ene
”for” og den anden ”imod”.
Argumentation
- mod royalty
24
I. påstand
Royalty vil ødelægge en fremtidig minedrift i Grønland
II. begrundelser
1. Hvis landsstyret ønsker at indføre royalties, vil det blive taget ilde op i
minebranchen, udtaler blandt andet direktør for KPMG/Carina Marie Korsgaard.
2. Hvis Grønland indfører royalty, som Siumut har foreslået, kan det betyde, at
et mineselskab skal betale skat, selv om der ingen indtjening er.
3. Royalty vil give mineselskaberne en større risiko, fordi de vil blive beskattet på et tidligt tidspunkt – allerede i de år, hvor der ikke er et overskud i
minevirksomheden.
4. Samtidig vil en sådan royalty-beskatning betyde, at jo højere et mineselskabs indtjening er, desto større bliver den del af overskuddet, som mineselskabet selv får. Derved mister Grønland penge.
IlI. begrundelser
Derfor mener jeg, at det er en dårlig ide at indføre royalty. Det vil ødelægge
investeringslysten fra nye selskaber – og derved den fremtidige grønlandske
minedrift, som det også bliver sagt af direktør Carina Marie Korsgaard/KPMG.
Det er naturligvis en fordel at sikre investeringer i Grønland og sikre, at samfundet får skatteindtægter af mineselskabernes overskud. Det vil selvfølgelig
give den bedste indtjening for Grønland.
Argumentation
for royalty
I. påstand
Royalty er den bedste løsning for Grønland
II. begrundelser
1. Erfaringerne fra en række lande i Afrika viser, at det kan være fordelagtigt
for samfundet at lægge royalty på de enkelte mineselskaber – ud fra den
producerede mængde af mineraler. Ulrik Dan Weuder/ATP.
2. Det viser sig i lande, der anvender royalties, at det er lettere at styre og
kontrollere.
3. Med en forholdsvis lille skatteforvaltning, vil Grønlands mulighed for at få
de bedste indtægter af udnyttelsen af råstofferne være størst via royalties.
IlI. begrundelser
Derfor mener jeg, at royalty er den bedste løsning for Grønland – for at Grønland kan tjene penge på minevirksomhed. Grønland er et stort land - men
med en lille befolkning, og det er derfor vigtigt, at vi har skattesystemer, som
er lette at håndtere. Samtidig vil royalty give Grønland skatteindtægter fra dag
ét. Og alle ved jo, at Grønland har brug for pengene.
Ovennævnte eksempler på argumentation er – naturligvis – noget, som skal øves, og som der skal arbejdes
med i undervisningen. Det gælder både i sprogfagene
og i samfundsfag.
Ved at kende til opbygning af argumenter styrkes
elevens mulighed for at kunne gennemskue logikken i
konklusionen – og i sidste ende vil det være med til at
styrke elevens faglige viden.
At kunne adskille påstand, begrundelse og konklusion
er en forudsætning for en faglig læsning og skrivning.
Når eleven har lært at kunne argumentere for sine synspunkter, er der større sandsynlighed for, at eleven også
vil blive hørt og taget alvorligt.
Undervisning i argumentation - en ”argumentationsramme”
Eleverne arbejder med en påstand,
som fx kunne være:
• Der er ikke nok muligheder for unge i byen!
• Unge kan ikke få læreplads!
• For mange elever pjækker!
• Det er unødvendigt at have hjelm på, når man kører
på slalom!
• Mange unge er overvægtige!
• Unge på 16 år kan lige så godt køre bil som dem på
18 år!
• Det er godt med skolepenge for alle elever!
• Det er en dårlig ide med skolekantine!
Når eleverne har valgt deres påstand skal de opbygge en argumentation ved at underbygge deres ”påstand” med
begrundelser. Til sidst formuleres en konklusion.
Argumentations - skema
I. påstand
II. begrundelser
Videnskaben siger …
Hovedparten mener …
Statistikken viser …
Osv.
a.
b.
c.
...
IlI. begrundelser
Derfor mener jeg …
Selvfølgelig er det …
En naturlig følge …
Osv.
25
Silami atuarfiup avataani atuarneq
All.: Kirsten Olsen, Inerisaavik
Tunuliaqutaq
Atuartitsineq ilinniarfiusoq illup
iluani klassimi pisussatut amerlanertigut takorloortarparput. Ukiuni
kingullerni nunani avannarlerni,
atuartitsineq klassip iluani taamaallaat ingerlannagu atuarfiit avataanni
perorsaanikkut ineriartortitsilluni
suliniutinik misileraasoqartalerpoq.
Paasineqarsimavoq, atuartitsineq
atuarfiup avataani ingerlanneratigut,
avatangiisit qaninnerusut kiisalu
inuiaqatigiit pillugit tunngaviusumik
atuartut ilisimasaqarnerulersartut
paasisimasaqarnerulersartullu.
Allat misilittagaat
Atuarfiup avataani atuartitsineq
amerlanertigut tamakkuninnga
soqutigisaqartut kisimik aallutarisimavaat. Taakku paasiniaanermikkut
attavissarsiornermikkullu sumiiffiit
aalajangersimasut, atuartitsinermi
atuartitsissutini pissarsiornermi
misigisassarsiornermilu, sullivissatut atorneqarsinnaasut nassaarisarsimavaat.
Atuarfiit allat atuarfiup avataani
silami atuartitsineq sapaatip
akunnerani skemanut ilannguttarpaat, tamatumalu kingunerivaa
atuarfimmi ilinniartitsisut tamarmik atuarfiup avataani ataatsikkut
atuartitsisinnaalersillugit. Tamatuma
atuarfiup avataani atuartitsinermi
ilinniartitsisoqatigiit atuartitsissutini
imminnut tunioraateqatigiinnissamut periarfissippai, ilinniartitsisut
atuarfiup avataani atuartitsissutit
atuartitsissutigisatik tunngavigalugit isiginnissinnaanissai kiisalu
atuartitsissutit kattullugit atuartitsinissamut periarfissippai.
Atuarfiit ataasiakkaat atuarfiup
avataani atuartitsineq pillugu,
siunnersortinik, ilinniartitsisut
pilersaarusiornerannut suleriaatsillu
sungiunniarnissaanut ikorfartuisussanik atorfinitsitsisimapput.
Suliarnerup ingerlanera uani takuneqarsinnaavoq:
Fag-emner FSKGRØ
Tigusiffiit:
Læringsmiljø Nærmiljø
Saqqummersitsisoq: Skov &
Landskab, juni 2010
www.sl.life.ku.dk
Læringsmiljø i nærmiljøet
Af: Inge Regnarsson og Klaus Bruun
Unge pædagoger nr. 4 – 2011, qupperneq 86
Udeskole – undervisning uden for
klasseværelset
Lærerhåndbog 5. – 6. klasse
Af: Ulrik Engkær Hansen og
Charlotte Åsell Pedersen
GO-forlag 2014
http://www.emu.dk/modul/udeskole-eksempel
http://www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling/
udeskole.aspx
https://ucc.dk/files/ucc.dk/ud_med_
indskolingen_-_oplaeg.pdf
Taaguutit:
Arne N. Jordet, norgemiu perorsaanermik lektori, Atuarfiup avataani atuartitsineq pillugu ilisimatusarnikkut siuarsimanerpaaq
’Klassip iluani atuartitsissutaasartut saniatigut atuarfiup avataani sammisassat atuartitsissutigineqartarput, atuartunit ilinniartitsisunillu avatangiisit qaninnerusut atorlugit ilinniartitsineq ilinniarnerlu
ingerlanneqartarlutik. Atuarfiup avataani atuartitsineq akuttunngitsumik siunertaqarluartumik inip
atuartitsiffiusup avataani ingerlatsinermik kinguneqartarpoq.’
Peqatigiiffik Udeskolenet
’Atuarfiup avataani atuartitsineq tassaavoq, ilinniartitsisunut atuartunullu atuarneq akuttunngitsumik
avatangiisinut qanittunut ilisimasanullu pilluni atuartitsineq – soorlu ukioq kaajallallugu sapaatip
akunnerani ataasiarluni pisarsinnaavoq. Atuarfiup avataani atuarneq atuartitsinerup ilagivaa, aamma
atuarfiup avataani sammisat atuarfiup iluani sammisanut ataqatigiissinneqarsinnaapput atuartitsineq
ilivitsunngortillugu.’
26
Udeskole
Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik
Baggrund
Vi forbinder i de fleste tilfælde undervisning med noget, der foregår
inden døre i et klasseværelse med
klasseværelsets vægge som ramme
for læringsrummet. Der er i de
senere år i flere nordiske lande lavet
en række pædagogiske udviklingsprojekter, hvor man har forsøgt sig
med at udvide læringsrummet til
også at omfatte skolens omgivelser.
Det har vist sig, at denne udvidelse
af læringsrummet bl.a. giver gode
muligheder for variation i undervisningen, bedre kendskab til nærmiljøet og dermed bedre mulighed for
at få en grundlæggende forståelse
af det samfund, man lever i.
Andres erfaringer
Arbejdet med udeskole har traditionelt været præget af ildsjæle,
der gennem opsøgende arbejde
har fundet lokaliteter og kontakter
i lokalområdet, som har kunnet
bibringe undervisningen en ekstra
faglig og oplevelsesmæssig dimension.
Andre skoler har sat udeskole på
skemaet, og har på den måde fået
en hel lærergruppe til at arbejde
med udeskole på samme tid. Dette
styrker den faglige sparring
omkring udvikling af udeskole, da
flere faggrupper ser på samme udeskoleforløb med hver deres faglige
baggrund, hvilket gør muligheden
for tværfaglighed åbenlys.
Enkelte skoler har ansat udeskolevejledere, der kan hjælpe lærerne
i planlægningsfasen og gøre dem
fortrolige med denne arbejdsform.
Et undervisningsforløb kan ses her:
Fag-emner FSKGRØ
Udgiver: Skov & Landskab, juni 2010
www.sl.life.ku.dk
Læringsmiljø i nærmiljøet
Af: Inge Regnarsson og Klaus Bruun
Unge pædagoger nr. 4 – 2011, side
86
Udeskole – undervisning uden for
klasseværelset
Lærerhåndbog 5.-6. klasse
Af: Ulrik Engkær Hansen og Charlotte Åsell Pedersen
GO-forlag 2014
http://www.emu.dk/modul/udeskole-eksempel
http://www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling/
udeskole.aspx
https://ucc.dk/files/ucc.dk/ud_med_
indskolingen_-_oplaeg.pdf
Kilder:
Læringsmiljø Nærmiljø
Definitioner:
Arne N. Jordet, norsk lektor i pædagogik, førende forsker i Udeskole
’Udeskole er en måde at arbejde med skolens indhold på, hvor elever og lærere bruger nærmiljø og
lokalsamfund som ressource i læringen for at supplere og udfylde klasseværelsesundervisningen. Udeskole indebærer regelmæssig og målrettet aktivitet udenfor klasselokalet.’
Foreningen Udeskolenet
’Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og
de nære omgivelser – fx en dag om ugen året rundt. Udedagen er faglig, og de aktiviteter, der bliver
gennemført udendørs tænkes sammenmed aktiviteterne på indedagene til en hel undervisning.’
27
Atuartitsinermut App-it
All.: Siunnersorti Karla Petrussen, siunnersorti Trine Pauck Hansen aamma siunnersorti Brita Toft Hyldgaard
Explain Everything
iPad Android
Akia: 25 kr.
Fagi: Kalaallisut aamma pingaartumik qallunaatut, atuartitsissutit kattullugit atorneqarsinnaavoq Klassip qaffasissusia: Nukarliit, immikkut atuartitsineq
Allaaserinera
App-imi Explain Everything nassuiaanissamut periarfissaqarpoq soorlu PowerPoint, assi pillugu, PDF-fil, filmit
imaluunniit atortussat allat, atuartut suliassaat imaluunniit suliarisimasaat eqqarsaatigalugit. App-i atorlugu
saqqummiussassanik nipitalersukkanik assitalersukkanillu il.il. kusanartunik sukkasuumik ajornanngitsunnguamillu suliaqartoqarsinnaavoq. Explain Everything
PowerPointimut imaluunniit IWB assingulaarsinnaapput, kisianni app una amerlanerusunik periarfissaqarpoq. Allattoqarsinnaavoq aamma/imaluunniit Fil-ini
ataasiakkaani qallerlugit, nassuiaatit immiutiitigalugit
titartaasoqarsinnaalluni. Nassuiaatit periutsit assigiinngitsut atorlugit suliarineqarsinnaapput – allannikkut,
titartakkatigut, ilusilersukkatigut kiisalu immiussatigut.
Atuisoq assersuutigalugu DropBox, Google Drev, You
Tube, Skole Tube imaluunniit assilisanik aallersinnaavoq,
aamma taakkua atorlugit suliat naammassisat nassiunneqarsinnaapput. App’ip ilusilersornera pissutaalluni
atoruminartuuvoq. Explain Everything ajornaatsunnguuvoq atoruminartuullunilu, ilinniartitsisunit atuartunillu atorneqarsinnaasoq: ilinniartitsisut assersuutigalugu sammisamik nutaamik nassuiaanialeraangami app
atorsinnaavaa, atuartut atuartitsissutini tamani nalilersuinerminni atorsinnaavaat, ilaatigut aamma sammisamik/atuartitsinerup ingerlanneqareernerata kingorna
naammassinninnermi atorneqarsinnaavoq. App’ip oqaluttariarsorneq allattariarsornerlu ikorfartorsinnaavaa
kiisalu atuartup sammisaq suliarisaniluunniit pillugu
eqqarsaatersuutiginerani ikorfartuutigisinnaavaa.
App-i atuartitsissutaanngilaq atuartitsinermili atuartitsinerup imarisaa apeqqutaalluinnarpoq aalajangiisuullunilu. Pingaaruteqarpoq ilinniartitsisup suliassaq
ilikkagassat suunerinik sinaakkusiinissaq, taamaalilluni
app-imik suliaqarnermi ilisimasanik nutaanik imaluunniit ilisimariikkanik oqaloqatigiinnermik pilersitsinissaa.
Allagit atuarillu
iPad Android
Akia: 49 kr.
Fagi: Kalaallisut aamma pingaartumik qallunaatut, atuartitsissutit kattullugit atorneqarsinnaavoq Klassip qaffasissusia: Nukarliit, immikkut atuartitsineq
Allaaserinera
App-i una ilisimatusarneq nutaanerpaaq tunngavigalugu suliaavoq, meeqqanut suli atuarsinnaanngitsunut
allassinnaanngitsunullu atuarneq atorlugu allannissamut ikorfartuutaalluarsinnaasoq. Tamanna pisinnaavoq, atuartut allagaat atorlugit, inersimasut allataat
ilaarlugit, namminneq allatatik atuarlugit, tamanna
atorlugu atuarsinnaaleriartuaassapput. App-ip atuartut
piginnaasaqaleriartornerannik ikorfartussavaat. App-ip
siunertaraa, atuartut namminneq atuagaaraliussasut
titartagartalersuillutik, allanut tunniussinnaallugit,
titartakkatik anillatsissinnaallugit imaluunniit ”atuagaasivimminnut” iliorarsinnaavaat. Sinaatungaanut atuartup
assilissanik ilanngussisinnaavoq, oqaasertalersuisin-
28
naavoq allagartalersuisinnaalluniluunniit. Atuartup assi
pillugu allaffissami allassinnaavoq aamma soorlu allataq
immiussinnaavaa. Atuartut allaffiat tooraanni naqinnerup (qallunaatut) nipaa imaluunniit taaguutaa oqaatigineqassaaq. Ilinniartitsisup ilinniartitsisup allaffissaani
atuartup oqaatigisaa allattaaseq malillugu allassavaa.
App-ip ilusaa paasiuminartuuvoq atuartunullu suli
allassinnaalersimanngitsunut, atuakkiornissamut
sukkasuumik sungiussinissamut atoruminarsagaalluni.
Atuartut oqaluttualiaat soqutigisaallu aamma namminneq oqaatsitigut piginnaasaat aallaavigineqarnerat
pissutigalugu app-ip atornissaa kajumissaataalluarpoq.
Write About
iPad Android
Akia: 29 kr.
Fagi: Oqaatsinik atuartitsissutit Klassip qaffasissusia: Akullerni – aamma angajullerni
Allaaserinera
Write About tuluttut atuartitsinermut atugassiaavoq, kisianni kalaallisut qallunaatulluunniit atuartitsinermi atorsinnaanngorlugu naleqqussarneqarsinnaavoq.
App’-imi sammisaq toqqarneqaqqaassaaq, soorlu atuarnerup avataatigut sammisat, ilaquttat, misigissutsit, nuannersut, angallanneq – qulequttarlu sammisassatut toqqagaq tunngavigalugu assitassaq toqqarneqassaaq. Assitanut
tamanut ammasumik apeqquteqartarpoq atuartut isummerfigisassaannik allatassaannillu imaluunniit oqaluttuarisassaannik. Atuartup nipitalersinnaavaa, suliassarlu nipituumik atuartissinnaallugu. App-imi assitat tamarmik
allaffigineqarsinnaapput aamma/imaluunniit nipimik immiussiffigineqarsinnaallutik, taava suliaq ’My Write Abouts’
toqqorneqarsinnaavoq. Atuartup ’My Write Abouts’ –imut suliani toqqussaguniuk atuisutut pilersitsisariaqarpoq. –
atuisutut pilersitsissagaanni akeqanngilaq. App akeqanngitsoq atussagaanni atuartoq suliaminik ataasiinnarmik ’My
Write Abouts’ –imi toqqorsisinnaavoq. Atuartoq atuisutut pilersitsisimanngippat, assini suliani toqqorsinnaavaa –
kisianni nipitalersorneqarsinnaanngitsumik.
Suliat assitani imaluunniit ’My Write Abouts’ –imi toqqorneqarsinnaapput – siunnersuutiginarpoq, atuartup suliani
ilinniartitsisuminut aamma ammatissagaa, ilinniartitsisup atuartup oqaluttualiaa oqaaseqarfigisinnaajumallugu,
suliaq aamma angajoqqaanut atuaqatinulluunniit aamma ammatinneqarsinnaavoq.
App-i oqaatsinik atuartitsissutini allani atorneqassappat – imaluunniit tuluttut atuartitsinermi assitanik suliassanilluunniit allanik pisariaqartitsisoqartoq, soorlu atuaqatigiit aalajangersimasumik sammisaqarpata – ilinniartitsisoq
atuartulluunniit namminneq suliassanik nutaanik ’Create a Prompt’, atorlugu suliaqarsinnaapput, assitaninngaanniit
assinik ikkussisoqarsinnaavoq, suliassamut/apeqqummut ilanngunneqarsinnaasoq – nammineq suliassatut suliarisat app-imi periarfissat atorlugit allanneqarsinnaapput imaluunniit nipit atorlugit immiunneqarsinnaapput. Naak
Write About-imi oqaatsit atorneqartut tuluttuujugaluartut, appa pisariitsunnguuvoq atoruminartuullunilu, kiisalu
atuartitsissummi oqaatsitigut allattariarsornikkullu ikorfartuutaalluarsinnaavoq, taassumalu saniatigut aamma
atuartup sammisaq apeqqulluunniit isumaliuutigilluarsinnaavaa.
App-ip saqqaani angajoqqaanut/ilinniartitsisumut toqqagassaqarpoq, tassanilu app-ip siunertaa periarfissaalu
kiisalu pinngortinnera pillugit atuarneqarsinnaapput.
29
Apps til undervisningen
Af: Fagkonsulent Karla Petrussen, fagkonsulent Trine Pauck Hansen
og fagkonsulent Brita Toft Hyldgaard
Explain Everything
iPad Android
Akia: 25 kr.
Fag: Alle fag
Klassetrin: Især mellem- og ældstetrin
Beskrivelse
Med Explain Everything er det muligt at arbejde med at
forklare fx en PowerPoint, et billede, PDF-fil, et filmklip eller andet materiale, som eleverne skal arbejde med/har arbejdet med.
Ved hjælp af denne app, kan man hurtigt og nemt lave
flotte og effektfulde præsentationer med lyd og billeder
mm. Explain Everything minder lidt om PowerPoint
eller IWB, men med denne app er der mulighed for at
inddrage flere funktioner.
Man kan skrive og/eller tegne oven på den enkelte fil,
samtidig med at man indtaler forklaring. Forklaringer
kan således bestå af flere udtryksformer – både skrift,
tegninger, grafiske elementer samt indtalt lyd. Brugeren
kan importere materiale fra fx DropBox, Google Drev,
You Tube, Skole Tube eller kamerarulle, og det er muligt
at eksporte det færdige produkt til samme tjenester.
App’ens layout er meget overskueligt og nemt at navigere i.
Explain Everything er et nemt og intuitivt værktøj, som
kan bruges af både lærere og elever: lærerne kan fx
bruge app’en til introduktion af et nyt emne, eleverne
kan fx bruge app’en som et evalueringsredskab i alle
fag, eventuelt ved afslutningen af et emne/undervisningsforløb. App’en understøtter både mundtlighed og
skriftlighed samt elevens refleksion over et emne og en
produktion.
Der er ikke tale om en faglig app, derfor er en faglig
didaktik afgørende. Det er vigtigt, at læreren sætter den
faglige ramme for opgaven, således at arbejdet med
app’en skaber cementering af ny viden eller diskussioner over allerede kendt viden.
Skriv og læs
iPad Android
Akia: 49 kr.
Fag: Grønlandsk og dansk primært, kan anvendes tværfagligt
Klassetrin: Yngstetrin, special kl.
Beskrivelse
Denne app bygger på den nyeste forskning, som viser,
at det er lettere for børn, som endnu ikke kan læse
og skrive, at skrive sig til læsning. Det kan ske ved, at
eleverne børnestaver, sammenligner med de voksnes
skrift, læser deres egne tekster op, og på den måde
får de gradvist styr på afkodningen. Denne app giver
eleverne god støtte undervejs i denne tilegnelsesproces. App’en går ud på, at eleverne skriver deres egne
små bøger med tilhørende billeder, som de kan dele
med andre, printe ud eller bare have liggende i deres
eget ”bibliotek”. På siden kan eleven tilføje billede fra
kamerarullen, tanke-talebobler og tekstboks. Eleven kan
30
skrive om billedet i sit eget skrivefelt og fx indtale det
skrevne. Ved tryk på elev-tastaturet siges enten bogstavets (danske) lyd eller navn som en støtte. Læreren
skriver i lærer-skrivefeltet elevens udsagn efter konventionel stavning.
App’ens layout er meget overskueligt og nemt at navigere i for elever, som endnu ikke mestrer skriften, så eleverne bliver hurtigt trygge ved produktionen af en bog.
At det tager udgangspunkt i elevernes egne historier og
interesser og deres individuelle sproglige kompetencer,
gør den meget motiverende at arbejde med.
Write About
iPad Android
Akia: 29 kr.
Fag: Sprogfag
Klassetrin: Mellem- og ældstetrin
Beskrivelse
Write About er udarbejdet til engelsk, men kan nemt
tilpasses, så den kan anvendes i både grønlandsk- og
danskundervisningen.
deler produktionen til læreren for at få respons på sin
fortælling/historie, produktionen kan ligeledes deles
med forældre eller klassekammerater.
I app’en vælges først et emne, fx hobbies, family,
feelings, fun, transportation – dernæst et billede inden
for den valgte kategori. Til alle billeder stilles en åben
opgave, som eleverne skal tage stilling til og skrive eller
fortælle om. Eleven kan sætte lyd på, og få opgaven
læst højt.
Hvis app’en anvendes i et andet sprogfag end engelsk –
eller hvis man i engelskundervisningen vurderer, at der
er behov for andre billeder og opgaver, fx i forbindelse
med at klassen arbejder med et specifikt emne – kan
lærere eller elever udarbejde egne opgaver i ’Create a
Prompt’, hvor der indsættes et billede fra kamerarullen,
som tilføjes en opgave/spørgsmål – egne opgaver kan
skrives eller indtales på samme måde som de opgaver,
app’en er ’født’ med.
Der er mulighed for at skrive tekst og/eller indtale lyd
til samtlige billeder i app’en, herefter gemmes elevens
produktion i ’My Write Abouts’. Eleven skal oprette profil
for at kunne gemme produktionen i ’My Write Abouts’
– det er gratis at oprette en profil. Vær opmærksom på,
at eleven kun kan gemme én produktion i ’My Write
Abouts’ i gratis versionen. Hvis eleven ikke har en profil,
kan produktionen gemmes i kamerarullen i stedet for –
dog uden lyd. Produktionen kan deles både fra kamerarullen og ’My Write Abouts’ – det anbefales, at eleven
Selv om sproget i Write About er engelsk, er det en enkel
og intuitiv app, som er nem at tilgå og arbejde med, og
som kan understøtte såvel mundtlighed og skriftlighed
i faget, samtidig med at eleven reflekterer over et emne
og et spørgsmål. På app’ens forside er der et forældre/
lærer ikon, hvor man kan klikke ind og læse yderligere om
app’ens formål og funktioner samt tilblivelse.
31
Atorniartarfimmit atuakkat nutaat
Misissuataarniaraanni atorneqarsinnaapput
Atuakkat ataasiakkaat pillugit:
quppernerit 48 ilusaa A4. Qalipaatilinnik titartagartalersorluagaavoq.
Atuartumut ilinniartitsisumullu
siuleqqutsiussaqarpoq.
Nangeqattaartut ”Læs og Skriv
Kreativt” oqaluttuat oqaluttualiat
pingasut ilisimaneqarluartut aallaavigaat. Atuakkat tamarmik immikkut sammisaq aalajangersimasoq
aallaavigaat qulequtarlu pingaarneq
tunngavigalugu oqaluttuaaqqanik
imminnut ataqatigiissumik imaqarlutik.
32
Atuakkat taakkua pingasut tamarmik atuagassartaqarput isumassarsiorluagaasunillu amerlalluinnartunik suliassartaqarlutik, atuartunut
allarusulernissamut kaammattuilluarsinnaasunik siunertaqartunik.
Atuartut periarfissaqarput:
• allatap aaqqissuussaaneranik
suliaqarnissamut
• oqaatsit sunniiniutaannik sammisaqarnissamut
• allanngorartumik allannissamut
• oqaluttualianik sammisaqarnissamut
Atuagaaqqat pingasut tamarmik
immikkut pissanganartunik tiguartinnartunillu imaqartut aallaavigalugit.
Suliassartaat tamarmik atuartut
namminneq allannissamik titartagartalersuinissamullu periarfissiipput.
Atortussiat ilinniartitsisunut atuartunullu atoruminarsagaapput.
Nye materialer fra Atorniartarfik
Kan lånes til gennemsyn
Læs og Skriv Kreativt 1-3
Vampyrskolen / Uhyret fra Loch
Ness / Den afskyelige snemand
Forlaget Elysion
Om hver bog:
48 sider i A4 format.
Rigt illustreret i farver.
Forord til både eleven og læreren.
Serien ”Læs og Skriv Kreativt” tager
udgangspunkt i tre klassiske fortællinger.
Hver bog er bygget over et samlet
tema og indeholder små sammen-
hængende historier om det overordnede emne.
De tre bøger indeholder læsetekster og et stort antal fantasifulde
opgaver og øvelser, der først og
fremmest giver eleverne skrivelyst.
De får mulighed for:
• at arbejde med teksters
opbygning
• at arbejde med fiktive tekster
Med udgangspunkt i tre hæfter
med hver sin medrivende og spændende historie.
Hvert hæfte lægger op til, at eleverne producerer deres egen bog
med tekst og illustrationer.
Et materiale, der er lige til at gå til
for både elever og lærere.
• at arbejde med sproglige virkemidler
• at skrive varieret
33
Atorniartarfimmiit atuartitsissutit nutaat
Atorniartarfik saqqummiivimmiit:
Sæt spor til den mundtlige prøve,
Birgitte Therkildsen & Birthe Christensen. ISBN: 978 87 9966 41 3
Sammisaq: Danskit oqaasii. Alloriarfik: Angajulliit. Nittartakkami: https://
materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/83043663. Atuagaq atuartunut angajullernut naleqquppoq. Oqaluttoariarsorluni misilitsinnissamut
sungiusaatitut atorneqarsinnaavoq. Assigiinngitsut tallimat sammineqarput;
naatsukullaliaq, taallaq, oqallisissiaq, qalipagaq ussassaarullu. Atuartut ilikkassagaat anguniagaapput: tamakkiisumik isiginninneq, itisilerineq paasissutissiinerlu.
Lydspor fra Bibelen,
Lisbeth Elkjær Øland & Morten Thomsen Højsgaard. ISBN: 978 87 7523 759 3.
Sammisaq: Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu. Alloriarfik: Angajulliit. Nittartakkami: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/83879692 Atuakkap imarivai Biibilimi immikkoortortat assigiinngitsut,
eqqumiitsuliortullu assigiinngitsut taakku sukuiariarlugit taalliaat CD-imullu
immiunneri. Taalliortuupput: Xander, Per Vers, Basim, Eivør, Sys Bjerre, Shaka
Loveless allallu. Atuartitsissutinik atorniartarfimmiit. Fra fællesafdelingen.
120 ords tæppet,
Ina von Barm. ISBN: 978 87 76 078 15 7. Sammisaq: Dansk. Alloriarfik:
Nukarliit. Nittartakkami: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/77293300 Tippi atuartunut nukarlernut naleqquttoq danskisut oqaatsit
atorneqarnerit 120-inik pigiliussinissamut ilinniutaavoq. Aalaneq, pinnguarneq pinnguuatersornerlu sammineqarsinnaapput. Peqataasut marluniit
30-nut amerlassuseqarsinnaapput.
Pappialaliuutit,
Sammisaq: Sumiiffimmi toqqakkat. Alloriarfik: Tamarmik. Nittartakkami:
http://booking.inerisaavik.gl Karsip imarai pappialaliornissamut atortut
assigiinngitsut, soorlu: sinaakkutit, erruutit, marraat allarutai, aalaterut
innaallagiatortoq pisariaqartitallu allat. Attartortup nammineerluni atoqqissinnaasunik pappialaliassanik piareersimatitsinissaa pisariaqarpoq.
34
Nye materialer fra Atorniartarfik
Fra Atorniartarfik:
Sæt spor til den mundtlige prøve,
Birgitte Therkildsen & Birthe Christensen. ISBN: 978 87 9966 41 3. På nettet:
https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/83043663 Bogen er
egnet til ældstetrinnet. Den kan bruges som øvelse op til den mundtlige
prøve. Der er fem genrer: novelle, digt, debat, maleri og reklame. Målet med
den er, at eleverne lærer: overblik, fordybelse og formidling.
Lydspor fra Bibelen,
Lisbeth Elkjær Øland & Morten Thomsen Højsgaard. ISBN: 978 87 7523
759 3. På nettet: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/83879692 12 danske kunstnere har hver især fortolket en berømt
bibeltekst. Albummet indeholder bibeltekster, sangtekster og CD med de
12 Lydspor fra Bibelen med bl.a. med kunstnerne Xander, Per Vers, Basim,
Eivør, Sys Bjerre, Shaka Loveless med flere.
Atuartitsissutinik atorniartarfimmiit. Fra fællesafdelingen.
120 ords tæppet,
Ina von Barm. ISBN: 978 87 76 078 15 7. Fag: Dansk. Trin: Yngstetrin. På nettet: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/77293300 Tæppet, som er beregnet til yngstetrinnet, er øvelse til at lære de 120 hyppigste
danske ord. Den kan bruges til bevægelse, leg og forskellige aktiviteter. Der
kan være fra 2 til 30 spillere.
Papirfabrik,
Fag: Lokale valg. Trin: Alle trin. På nettet: http://booking.inerisaavik.gl
Kassen indeholder forskellige materialer til fremstilling af genbrugspapir.
Der er rammer, karklude, viskestykker, elektrisk røremaskine og andre
nødvendige materialer. Det er nødvendigt, at låneren selv har papir klar til
genbrug.
35
Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq
Atuartuutitit atuarnissamik ilinniartilerukkit:
Atuarnermik allannermillu ilinniartitsillutit atuartitsinissannut malittarisassaq.
Atuarnermik ilinniarnerup ataqatigiissumik ingerlannissaanut takussutissaq, Ehri 1995
Isumaqalersitsisumik
atuuffik ilikkarnissamut
qitiusoq
Immikkoortut ataasiakkaat pillugit annerusumik paasisaqarsinnaavutit uani:
Læseforståelse – hvorfor og hvordan. Merete Brudholm, Akademisk forlag, København, 2011 Atorniartarfimmi atorneqarsinnaavoq imaluunniit uani
atuarneqarsinnaavoq .
http://www.undervis.dk/#!lsesyn/c1vxy
Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq
• Atuarnermi allannermilu ajornartorsiorneq immikkut ittoq
• Oqaaseq Dys aamma Lexisiminngaanneerpoq isumaqarlunilu ”atuarnissamut allannissamullu killilimmik
piginnaasaqarneq”
• Naqinnerit nipaannik immikkoortitsisinnaanermik ajornartorsiorneruvoq
• UVM-mi malillugu inuiaqatigiinni inuit 5 % -tii ilungersunartumik naqinnernik ilisarsisinnaanngitsuupput.
36
Dysleksi
Når du skal lære dine elever at læse:
En slags opskrift på, hvilke elementer der er på spil i din literacy-undervisning.
Den interaktive læsemodel, Ehri 1995
Den centrale meningsskabende funktion
Du kan læse mere om de enkelte dele:
Læseforståelse – hvorfor og hvordan. Merete Brudholm, Akademisk forlag, København, 2011 som udlånes fra Atorniartarfik eller på f.eks.
http://www.undervis.dk/#!lsesyn/c1vxy
Dysleksi
• En speciel form for læse- og skrivevanskelighed
• Ordet kommer fra Dys og Lexis som betyder ”mangelfuld evne til at læse og skrive”
• Det er en fonologisk (læse)vanskelighed
• Ifølge UVM lider godt 5 % af befolkningen af alvorlig dysleksi.
37
Cirkuskasse / Hjulcykel
Lån cirkuskassen i Inerisaavik.
Den indeholder:
38
• 6 stk. Jonglørbolde
• 2 stk. Djævlespil
• 2 stk. Din og min cirkus (bog)
• 1 stk. Kængurustylte
• 1 stk. Devilspil
• 1 stk. En klovn kommer ind (bog)
• 5 stk. Artistcykel
• 1 stk. Pedalo
• 1 stk. Cirkusmusik (lydbog)
• 6 stk. Jonglørkegle
• 1 stk. Molboski
• 1 stk. Cirkus uden ord (video)
• 6 stk. Jonglørring
• 2 stk. Cirkus (bog)
• 2 stk. Hula-hopring
• 2 stk. Jonglering (bog)
39
40