PI/1 2006 - Inerisaavik

Transcription

1. 2006
PI – Paasissutissat/Information
Saqqummersitsisoq:
Inerisaavik, Pilersuiffik aamma
Ilinniusiorfik
Postboks 1610
3900 Nuuk
PI tassaavoq paasissutissiinermik
oqallissaarinermillu atuagassiaq
Kalaallit Nunaanni
atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.
Ilanngutassianik assitalinnilluunniit
ilanngussiniaraanni ajornanngilaq
aaqqissuisunullu
nassiunneqarsinnaallutik.
Aaqqisuisut:
Kirsten Olsen (akisuss.): [email protected]
Bent Mortensen: [email protected]
Arne Hermann: [email protected]
Ilusilersuisoq naqiterisorlu:
Nunatta Naqiterivia A/S
Amerlassusai: 1750
ISSN: 1600-3063
PI – Paasissutissat/Information
Udgives af:
Ineriasaavik, Pilersuiffik og
Ilinniusiorfik
Postboks 1610
3900 Nuuk
PI er et informations- og debatblad
for undervisere i Grønland.
Bidrag i form af artikler og
illustrationer modtages gerne
og bedes sendt til redaktionen.
Redaktion:
Kirsten Olsen (ansv.): [email protected]
Bent Mortensen: [email protected]
Arne Hermann: [email protected]
Grafisk tilrettelæggelse og tryk:
Nunatta Naqiterivia A/S
Oplag 1750 eksemplarer
ISSN: 1600-3063
IMAI - INDHOLD
Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
5
New Zealandimi ungasissumiit atuartitsineq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
6
Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
8
Planetariami „Ulloriarsiooq“-mi misigisagut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
10
Piareersagaanngitsumik oqaloqatigiinnermut
sungiusaatissatut piukkunnartut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
14
Atuartut eqqissillutik aallussisiinnaasut! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
18
Ukiumi 2005-imi Atuarfitsialak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
20
Oqaatsit tinnersalaarlugit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
24
Nunat allamiut oqaasi pingaarnerutillugit didaktik-imik
(ilinniartitseriaatsimik ilisimatusarneq), Akademisk diplomuddannelse . . . qupp.
29
Arsaannermik nunarsuarmi pissartanngorniunneq VM 2006
– maaji/juunimi atuarfinni sammisassatut siunnersuutit qulit . . . . . . . . . . . qupp.
34
CREDE sunaava? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
38
Meeqqat atuarfianni naliliisarneq uppernarsaasiortarnerlu
Tusagassiutinut nalunaarut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . qupp.
40
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
5
Fjernundervisning i New Zealand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
7
En fjernstuderende i kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
9
Vores oplevelser med planetariet „Ulloriarsiooq“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
12
Ideer til øvelser, der træner spontan samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
16
Elever, der kan koncentrere sig! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
19
Årets Atuarfitsialak 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
22
’Et puf til sproget’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
26
Akademisk diplomuddannelse i didaktik med fokus
på fremmedsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
31
Fodbold VM 2006 - 10 ideer til skolerne i maj-juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
36
Hvad er CREDE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
39
Evaluering og dokumentation i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
42
SIULEQUT – FORORD
Ukiuni makkunani ungasianiit atuartitsineq oqaluuserineqartorujussuuvoq, nunamilu allani nunarsuarmi sumi tamaani ungasianiit atuartitsineq atorneqalereerpoq – ilaatigut New Zealandimi. Allaaserisat
ilaat tamatuminnga sammisaqarpoq.
Ulloriarsiooq – planetaria mikisunnguaq – Nuummi iluatsittumik arlaleriarluni atukkiunneqartarpoq.
Ukaliusami ilinniartitsisut ilaata tamanna oqaluttuarissavaa.
Professori ilisimatoorlu Tasha Wyatt, Hawaiimeersoq ilisaritipparput. taassuma Nunatsinni ilinniartitsisut atuartitsinermi tunngaviusunik nutaanik
atuilerniarneranni ikiortarpai, periaaseq taanna
CREDE-tut ilisimaneqarneruvoq.
PD-mik ingerlatsilluni ilinniaqqittup misilittagai
tusassavavut aamma Nuummi oqaatsit pillugit seminareqarneq allaaserineqarpoq.
Aammattaaq atuartitsinermut isumassarsiorfiusinnaasunik ilanngussivugut, Paarisamit nutaarsiassaqarpoq kiisalu atuaqatigiinnut atuakkanik atorniartarfimmit atuakkanik nutaanik takoqqusaaruteqarpoq.
Ukiup Atuarfitsialaa toqqarneqareerpoq. Pilluaqqorujussuarpavullu Ilulissani Atuarfik Mathias
Storch-imi Specialcentret.
Foto: Peter Langemdorff Hansen
Der tales meget om fjernundervisning i disse år, og
i flere andre lande rundt omkring i verden er fjernundervisning allerede en realitet – blandt andet i
New Zealand. Det handler en af artiklerne om.
Ulloriarsiooq – miniplanetariet – har med succes
været udlånt et par gange i Nuuk. Det fortæller en
lærer fra USK om.
Vi præsenterer professor og forsker Tasha Wyatt
fra Hawaii, som hjælper lærerne i Grønland med at
indarbejde nye undervisningsprincipper, bedre
kendt under navnet CREDE.
Erfaringer var en PD studerende videregives,
ligesom vi bringer et indlæg om et sprogseminar i
Nuuk.
Endvidere har vi medtaget nogle ideer til undervisningen, nogle nyheder fra Paarisa og lidt reklame
for nye klassesæt fra udlånsafdelingen.
Årets Atuarfitsialak er blevet kåret. Et stort tillyke til Specialcenteret ved Atuarfik Mathias Storch i
Ilulissat.
5
NEW ZEALANDIMI
UNGASISSUMIIT ATUARTITSINEQ
Allattoq: Jane Buus Sørensen,
Ilinniarfissuaq
New Zealandimi meeqqat atuarfianni ungasissumiit atuartitsisarneq
ileqquuvoq. Correspondence
School ukiuni 80-ini atuussimavoq
ullumikkullu 20.000-inik atuartoqarluni.
Aallaqqaammut atuarfiup meeqqat avinngarusimasumi naasorissaasukkormiut isumagisassarisimagaluarpai. Sulilumi taakkua ullumikkut atuarfiup sullitaasa ilagaat.
Meeqqat Correspondence Schoolimut ilaassagunik atuarfimmit qaninnermiit 5 km ungasissusilimiittariaqarput. Inersimasumik – tassaagajupporlu meeqqat anaanaat –
ilinniagassanut akisussaasoqartarpoq ikiortaalluni iliniartitsisutut
akissarsiaqartumik. Ilaanneeriarluni ilaqutariit arlallit meerartaat
ataatsimoortinneqartarput, taamaalillutillu ikiortitut ilinniartitsisortillu ullunik atuarfeqartarput.
Ilinniagassaat allakkatigut nassiunneqartarput. Taava atuakkat nammineerluni suliaralugit immersugassat utertinneqartarput, Correspondence School-ip qitiusumik allaffeqarfiani sulisumit ilinniartitsisumit kukkunersiorneqartarlutik.
Siornatigut ilinniartitsisut taakkua
angalasaraluarput meeqqat pulaartarlugit, pulaartarnerilli tamakkua
angajoqqaat nakeriallaatigeqisaannik sipaarniarnermit eqqorneqarlutik unitsinneqarput. Båndinittaaq atuffassinermik imaqartunik
utertitseqattaarneqartarpoq. Siornatigut atuartitsinerup ingerlanera
siumut aalajangeriivitamik ingerlasaraluarpoq, ullumikkulli ilinniartitsisut atuartitsinerup atuartunut
ataasiakkaanut naleqqussakkamik
ingerlannissaanut kiffaanngissuseqarnerujussuupput.
Assersuutigineqarsinnaavoq atuartoq atuarniarnermik ajornartorsiuteqartoq atuarniarneranut oqilisaataasumik atortulerneqartoq, ilinniartitsisorlu ikiorti, tassaasoq atuartup anaanaa, atortup taassuma
atuartumit qanoq atorneqarnissaanik ilinniartinneqarluni. Pitsanngoriarnerit bånditigut utertinneqartutigut uppernarsaaserneqartarput.
Ullumikkulli atuarfik ungasissumiit atuartitsinermi assigiinngisitaartunik allanik sammiveqarpoq.
Primary School-imi (5-imiit 11-12
ukiullit) meeraqarpoq ilaquttatik
ilagalugit nunanut allanut aallartartunik, imaluunnit napparsimavallaarnertik pissutigalugu nalinginnaasumik atuartinneqarsinnaanngitsunik. Secondary Schoolimi (12-iniit 18-it miss. ukiullit)
taaneqareersut saniatigut atuartuusinnaapput atuarfimminniit anisitaasimasut, imaluunniit inersimasuusinnaallutik meeqqat atuarfianni atuarsimanerup pissarsiarinissaanik kissaateqartut. Atuartut
allat tassaapput atuarfimmi atuartuugaluartut, kisiannili faginik atuarfimmik ilinniartitsisussaqartinngisaannik, imaluunnit peqataajumasut ikippallaarneratigut holdemik aallartitsivisisinnaanngisaannik, ilikkagaqarusuttut. Nalinginnaasorujussuuvoq allamiut oqaasiinik toqqaasarneq (tysk, fransk,
kinesisk imaluunniit japansk) taamaalilluni ukiuni marlussunni
Correspondence School-imiittoqartarpoq, ilinniartitsisoq atuarfimmiikkaluartoq atuartullu ungasissumiit atuartitaanera nakkutigalugu. Allamiut oqaasii aamma
båndit atuartut ilinniartitsisullu
akunnerminni uteqattaartitaat
atorlugit tapersersorneqartarput.
6
IT annikitsuinnarmik atorneqarnera tupinnalaarpoq. Tamanna Primary School-imi nassuiaaserneqarpoq ikiortitunngooq ilinniartitsisup atuartitsinerup qangatuut
allakkat atorlugit ingerlanneqarnissaa kissaatigigajunnerusarmagu.
Atuartut naliminnik allanik attaveqartarnissamut periarfissinniaraluarlugu netti atorlugu atuartut
imminnut isigalutik naapittarfiat
pilersinniarlugu misiliineqarsimavoq.
Pingaartumik Secondary Schoolimi atuartitsinermut atatillugu ITcenterip atuartitsinermi atortussat
IT-mik tunngaveqartut suliarisimavai, taakkuali atuartunut ataasiakkaanut sammitinneqartorujussuupput. First Class pilersinniarlugu
isumaliutigineqarpoq, ilinniartitsisulli tassunga isiginninnerat soqutiginartorujussuuvoq: assersuutigineqarsinnaavoq matematikimik
ilinniartitsisup atuartut imminnut
atassuteqarsinnaanertik sumut
atussaneraat takusinnaanngimmagu. Taannami isumaqarpoq atassuteqarneq ilinniartitsisup atuartullu akornanniittariaqartoq, ilinniartitsisullu taassuma atuartut imminnut attavigisinnaanerat ilikkariartornerannut iluaqutaasinnaassasoq
isumaqanngilaq! Historiamik ilinniartitsisoq isumaqarpoq akuttunngitsumik atuartup atuartut allat
qanoq isumaqarnerannit sunnerneqannginnissaa pisariaqartartoq,
asserssutigalugu taakkua atuarfimmit peersitaasimappata imaluunniit qinngasaarneqarpallaarnertik
pissutigalugu atuarfik qimassimappassuk!
Atuarfik uani nassaarineqarsinnaavoq: www.correspondence.school.nz
FJERNUNDERVISNING I NEW ZEALAND
I New Zealand er der en tradition
for fjernundervisning i folkeskolen.
Correspondence School har eksisteret i 80 år og har i dag 20.000
elever.
Oprindeligt skulle skolen tage
sig af de børn, der levede på isolerede gårde på landet. Denne gruppe er stadig en del af skolens opgave. Børnene skal have 5 km. til
den nærmeste skole for at blive
optaget på Correspondence
School. Det er en voksen – ofte
børnenes mor – der har ansvaret
for arbejdet med lektierne og aflønnes som hjælpelærer. Somme
tider går flere familiers børn sammen, og sammen med deres hjælpelærer har de en skoledag. Deres
lektier får de sendt, som regel
med posten. Arbejdsbøgerne sendes så tilbage, og rettes af læreren,
der arbejder på Correspondence
School’s hovedkontor. Tidligere
rejste disse lærere også rundt og
besøgte eleverne, men disse besøg
er, meget mod forældrenes ønske,
blevet sparet bort. Der sendes
endvidere bånd med oplæsninger
frem og tilbage. Tidligere var
undervisningsforløbene meget
fastlagte på forhånd, men i dag er
lærerne blevet mere fritstillet i forhold til at tilrettelægge et forløb,
der passer til den enkelte elev. Fx
havde en elev med læsevanskeligheder fået materiale til at stimulere læsning og hjælpelæreren, der i
dette tilfælde var hans mor, havde
fået undervisning i at få drengen
til at arbejde med dette. Fremskridtet blev dokumenteret via
indsendte bånd.
Men skolen har i dag flere forskellige målgrupper for fjernundervisning. I Primary School (fra 5
til 11-12 år) er der fx børn, der
Foto: Jane Buus Sørensen
Af: Jane Buus Sørensen, Ilinniarfissuaq
rejser i udlandet med deres familier og børn, der er for syge til at
modtage almindelig undervisning.
I Secondary School (fra 12 til ca.
18 år) kan der, ud over de nævnte
grupper, være tale om elever, der
fx er blevet bortvist fra deres
skole, eller voksne, der ønsker at
få skolegang på folkeskoleniveau.
En anden gruppe er elever, der
går på en skole, men ønsker et
fag, der enten ikke er lærerkræfter
til på skolen, eller der er ikke tilstrækkeligt mange elever til at
danne et hold. Det er meget almindeligt, at hvis man har valgt
fremmedsprog (tysk, fransk, kinesisk eller japansk), så vil et par af
årene være på Correspondence
School, også selv om læreren faktisk er på skolen og overvåger elevernes deltagelse i fjernundervisningen. Fremmedsprogene bliver
også understøttet af bånd, som
elever og lærere sender til hinanden.
Der er fobavsende ringe brug af
IT. I Primary School forklarer man
det med, at hjælpelæreren ofte
anmoder om, at undervisningen
foregår på den klassiske måde
med post.
I et forsøg på at give børnene et
7
socialt liv med ligestillede har
man prøvet at skabe et virtuelt
mødested på nettet.
Især i forbindelse med undervisningen på Secondary School
niveau har et IT-center udarbejdet
IT-baseret materiale til undervisningen, men dette er meget rettet
mod den enkelte elev. Man overvejer at indføre First Class, men
lærernes holdning til dette er
interessant: fx kan en matematiklærer ikke se, hvad eleverne kan
bruge kommunikation med hinanden til. For ham foregår kommunikation mellem læreren og eleven, og han mener ikke, at der er
nogen læringsmæssig gevinst ved
at eleverne kommunikerer med
hinanden! En historielærer mener,
at eleverne ofte har brug for at
slippe for de andre elevers holdninger, hvis de fx enten er bortviste eller mobbet ud af skolen!
Man kan finde skolen på
www.correspondence.school.nz
Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq
Assilissat atorlugit eqqumiitsuliornerup iluani Correspondence
School qaffasissorujussuarmik inissisimavoq. Atuartut piffissaq pisariaqartissorisartik qanorluunniit
sivisutigisoq atorsinnaavaat skemamut pituttugaanatik. Suliaasa
pitsaassusiat qaffasissorujussuuvoq,
assersuutigineqarsinnaavoq una
mappi niviarsiaqqap 14-inik ukiullip (taassumalumi suliai pitsaasutut, pitsaalluinnartutuunngitsoq,
nalilerneqarsimapput!).
Niviarsiaraq maorinik japanimiunillu tunuliaqutaqarpoq tamannalu assilialiamigut takutinniarsaraa.
nukarliit allamiut oqaasiinik ilinniartarnerat annertuumik ileqquunngimmat. Maorisut aamma ilinniartitsisoqartarpoq, pingaartumik
atuartunut Manerassuarmi qeqertani najugalinnuunerusoq.
Ilinniartitsisoq programeqarpoq
atuartup suliaanik imatut nalunaarsuisumik, ’tunniunneqarpoq’,
’suliarineqarpoq’ aamma ’utertinneqarpoq’. Programmimi tassani
atuartup suliaasa pitsaassusiannik
nalunaarsuiffeqarpoq. Tamatumuuna pissutsit oqaatsillu eqqortut atorlugit oqaaseqarfigineqarnissaannik ilinniartitsisup arajutsinaveersaarnissaa qularnaarneqartarpoq. Soorunalimi programmip
suliat nalilersorsinnaanngilai.
Taamaaliortuusarpoq ilinniartitsisoq nalinginnaasumik periaaseq
atorlugu tunniunneqartumik atuaallunilu naqqissuineratigut, oqaasiliornermilli ilusiliinermillu naliliineq programmimiippoq.
Ilinniartitsisup sullivia
Correspondence School-imi ilinniartitsisut immikkoortunut atasuupput kisiannili soorunami klasseværelseqaratik. Atuartunut atassuteqaataat pingaarnerit tassaapput allakkat telefoniluunniit. Primary-p immikkoortuani, 5-iniit
11-nut ukiulinni, atuartumut ataatsimut tunngatillugu ilinniartitsisoq
faginut tamanut, pingaartumik
matematikimut tuluttuumullu,
akisussaavoq, New Zealand-imimi
Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq
En fjernstuderende i kunst
8
MATIKKUT 12
Netop inden for billedkunst har
Correspondence School et meget
højt niveau. Eleverne kan bruge så
megen tid, som de har lyst og er
ikke bundet af et skema. Kvaliteten af deres arbejder er meget høj,
som fx denne mappe fra en pige
på 14 (hun er for øvrigt vurderet
til at være god uden at være fremragende!).
Pigens baggrund er maori og
japansk, hvilket hun forsøger at
give udtryk for i sine billeder.
Lærerens arbejdsplads
Lærerne på Correspondence
School hører til i afdelinger, men
de har selvfølgelig ikke noget klasseværelse. Deres vigtigste måde at
kommunikere med eleverne er via
post og telefon. I Primary afdelingen, der dækker aldersgruppen 5
til 11 år, er læreren ansvarlig for
alle fag for den enkelte elev, især
matematik og engelsk, da der i
New Zealand ikke er nogen stor
tradition for fremmedsprog for
den yngste afdeling. Der findes
også undervisning på maori, men
det især for de elever, der bor på
øer i Stillehavet.
Læreren har et program, der registrerer elevens arbejde som ’udleveret’, ’under udarbejdelse’ og
’afleveret’. I samme program ligger
der en kvalitativ skala til vurdering
af elevens arbejde. Dette sikrer, at
læreren er opmærksom på, om
der bliver kommenteret på de rigtige forhold og i det rigtige sprog.
Selvfølgelig kan programmet ikke
vurdere opgaverne. Det gør læreren på den almindelige måde ved
gennemlæsning og retning af det
afleverede, men den sproglige udformning af vurderingen ligger i
programmet.
Lene Christensenimit, Dorrit Hansenimit aamma Marianne Kildemarkimit. Assiliartai: Bo Secher
(fagi: Matimatikki · trinit: Akulliit)
Matikkut 12 akullerni (7. klasse)
matematikkimik atuartitsinermi atugassatut naatsorsuussaavoq.
Taakkunaniipput:
- Atuagaq tunngaviusoq
- Suliassartaanut tunngasoq
- Ilinniartitsisup atuagassaa, ilitsersuutinik, ingerlassassanut
siunnersuutinik, kopiigassanik
inernernillu imalik.
Aamma cd.rom Matikkut 11-mi
aamma Matikkut 12-mi suliassiissutit ilassaannik imalik Ilinniartitsisumut ilitsersuutip naggataatungaanut
ilanngullugu saqqummersinneqarpoq.
Fagit akimorlugit sammisassat:
- Sisorarneq
- Pujortartarneq
- Poortuutit
- Angallanneq
- Pujorsiut
Sammisassat aalajangersimasut: Avitat (tasitsineq aamma qumartitsineq,
ilaannakortallit procentillu), ilimanassuseq, assigiilluinnartut, kisitsisit
negativiusut, assigiissitat, funktionit.
Ilinniartitsisup sullivia
Lærerens arbejdsplads
Af Lene Christensen, Dorrit Hansen
og Marianne Kildemark.
Illustrationer: Bo Secher
Matikkut 12 er beregnet til matematikundervisningen på mellemtrinnet
(7. klasse).
Materialet består af:
- Grundbog
- Arbejdshæfte
- Lærerens bog med vejledninger, aktivitetsforslag, kopisider
og facitliste.
Bag i Lærervejledningen er der en
cd-rom med supplerende opgaver til
Matikkut 11 og Matikkut 12.
En fjernstuderende i kunst
9
Tværfaglige emner:
- Skiløb
- Rygning
- Emballage
- Sejlads
- Kompas
Faglige emner: Brøk (forlænge og
forkorte, decimal og procent), sandsynlighed, kongruens, negative tal,
ligninger, funktioner.
PLANETARIAMI „ULLORIARSIOOQ“-MI
Allattoq: Evald Simonsen, Nuummi,
Ukaliusami ilinniartitsisoq
sarsivigisinnaajumallugu ilinniartitsisoqatikka soqutiginninnersut
paasiniarpara. Arfinillit piumapput
taavalu napparnissaanik, atornissaanik atuartitsinermilu periarfissaanik ilitsersuunneqarlutik. Tamatumunnga peqatigitillugu atortussat sunneri paasitikkumallugit
taakkua tamarmik atortussat nalunaarsorsimaffiata (karsip imaasa)
assilineranik aammalu freeware
CD-rommip Orion-ip, tassunga
ingerlaqataasup, assilineranik
tunineqarput. Taamaalillutik namminneq atuartitsinissamik ingerlanissaanik piareersaasinnaalerput.
Iluatsitsingaaratta sapaatip
akunnera naallugu planetaria
uagut festertarfitsinniitissinnaasimavarput.
Foto: Kirsten Olsen
2006-imi sap.ak. 2-mi Kalaallit
Nunaani atuarfinni siullersaalluta
planetaria, Inerisaavik/ Pilersuiffiup pissarsiarisimasaa, attartorparput. Tamanna sioqqullugu ilagut
marluk 2005-imi novemberimi
Katuami ullup qeqqata siornagut
qanoq puuiarlugulu poortortarneraat sungiusarlugu, aammalumi
planetariap atuartitsinermi qanoq
atorneqarsinnaaneranik nassuiaanneqarlutik „pikkorissarput“. Taamatut takutitsisuupput angutit
marluk piukkunnarluartut astronomiimik planetarianillu sivisoorsuarmik sammisaqarsimassut.
Taamaammat ilagut marluk planetariap atornissaanut nikananngitsumik piareersarsimapput.
Planetariap atortussallu
piareersarnerat taamaattumik ajornartorsiutiginngilarput.
Planetaria atoreeratsigu sapinngisamik tamakkiisumik pis-
MISIGISAGUT
10
Atussagaangat taamaallaammi
supoortumut ikittaat ikikkaangatsigu. Qilaanngususaq pullareeraangat seqersaarut karsimut ilineqartarpoq. Seqersaarut qilaanngusap iluani karsip taassumalu
matuata akornanniitsinneqarpoq
isumannannginnerusumiitikkumallugu.
Sapaatip akunnerata ingerlanerani klassit 11-t planetariamiittarput, ilaatigut amerlanertigut akunnerit atuartitsiviit marluk uiguleriissittarlugit. Tamanna ilinniartitsisunut atuartunullu nuannersumik
pissarsiviusumillu misigisaqarfiuvoq.
Fysikimik atuartitsisutut 8. aamma 11. klassi planetariameeqatigaakka. Planetariami atuartitsineq
soorunami allanisulli nammineq
akisussaaffigisassaavoq.
Foto: Kirsten Olsen
1) Tamarmik planetariap atuartitsinermi atortutut uattulli iluarisorujussuuvaat.
2) Amerlasuunit atortut/UV
materialit aammalu freeware
CD-rommip Orion-ip nuutinnera planetariap atornissaa
minnerpaamik sap.ak. sioqqul-
lugu pissarsiarineqarsinnaanissaat kissaatigineqarpoq, taamaappammi planetariap atornissaanut piareersarluarsimanerusinnaassammat.
3) Planetariap puuiarnissaanut
poortornissaanullu, pullannissaanut aammalu seqersaatip
passunnissaanut ilitsersuutit
amigaataapput. (Planetariap
Katuami saqqummiunneqarneranut ilaasinnaasimanngitsunut).
4) Planetaria atorlugu ilinniartitsinerup qanoq ingerlanneqarsinnaaneranut assersuutit qallunaatut/kalaallisullu aamma assut
kissaatigineqarput.
Ukiumi aturfiusumi tullermi planetariap atoqqissinnaanissaa qilanaarilereerpara. Neriuppungalu atuarfitsinni minnerpaamik ataasiarluni planetariap atorneqartarnera
ileqquulerumaartoq, tassaammammi qilaap ullorissallu atuartitsissutigineranni atortussaq tulluarluinnartoq. Immitsinnut pilluaqquni-
11
arta atuartitsinermi atortumik
nutaamik pitsaasumillu peqaleratta.
Takuuk: www.ukaliusaq.gl
(NB. erngup nukingata atuartitsissutigineqarnerata ingerlanera tassaniippoq).
Foto: Kirsten Olsen
Oqartariaqarpoq qilaap ullorissallu
pissusiinik atuartitsivitsialavissuusoq. Atuartut isigisaat dimensionit
pingasut inissisimapput aammalu
qilak ullorissallu ingerlatinneqarsinnaapput sukkassusiallu allanngorartinneqarsinnaalluni (eqqaamajuk nunarsuup affaani kujallermiikkaanni qilak killormut ingerlasarmat). Uanga isumaqarpunga
atuartut atuartitsinermit nalinginnaasumit pitsaanerujussuarmik
qilak ullorissallu taakkualu ingerlanerat paasilluarnerujussuugaat.
Kingornatigut ilinniartitsisoqatima
planetaria taassumalu atorneqarnera pillugu oqaaseqaataat katersorpakka.:
VORES
OPLEVELSER MED PLANETARIET
Af: Evald Simonsen, lærer ved
Ukaliusaq, Nuuk
6 kollegaer slog til og fik instruktion i opsætning, brugen og undervisningsmulighederne. For at få
overblik over materialet fik alle
samtidig en kopi af oversigten af
materialet (indholdet af kasserne)
og en kopi af freeware CD-rommen Orion, der fulgte med. Det
gav dem nu mulighed for at
kunne forberede deres eget kommende undervisningsforløb.
Vi var heldige, for ugen igennem
kunne vi have planetariet permanent i vores festsal. Når det skulle
bruges, tændte man blot for kontakten til blæseren. Og når kuplen
var blæst op, satte man projektoren op på kassen. Projektoren
havde stået beskyttet inde i midten af kuplen mellem kassen og
kassens låg.
Foto: Kirsten Olsen
I uge 2 2006 lånte vi som den
første skole i Grønland planetariet, som Inerisaavik/Pilersuiffik
har fået anskaffet. Forinden havde
2 af os været på „kursus“ i november 2005 en formiddag i Katuaq,
for at lære, hvordan man pakkede
det ud og ind og for at blive orienteret om de undervisningsmuligheder planetariet havde. Det
var 2 virkelig kapable herrer, der
havde arbejdet med astronomi og
planetarier i en menneskealder,
der stod for forestillingen. Så 2 af
os var rimeligt godt forberedte på
brugen af planetariet.
Derfor var ikke noget problem
for os at få planetariet og udstyret
klargjort. Men for at få det fulde
udbytte af, vi nu havde lånt planetariet, havde jeg spurgt rundt
blandt kollegaer, om de
var interesserede.
„ULLORIARSIOOQ“
12
Igennem ugen havde vi 11 klasser,
der havde været i planetariet, de
fleste i en dobbelttime. Det havde
været en god og lærerig oplevelse
for både elever og lærere.
Som fysiklærer havde jeg en 8. og
11. klasse med inde i planetariet.
Indholdet af undervisningen i planetariet er man som underviser
naturligvis selv ansvarlig for. Men
det var en rigtig god måde at
undervise om stjernehimlen på.
Eleverne ser den i 3 dimensioner,
og man kan få stjernehimlen til at
bevæge sig med varierende hastighed (husk modsat retning når sydlig stjernehimmel vises).
Min oplevelse er at eleverne får
en meget bedre forståelse af stjernehimlen og dens dynamik end
med traditionel undervisning.
Foto: Kirsten Olsen
ERINARSUUTIT
PINNGUAATIT
4) Eksempler på undervisningsforløb med brug af planetariet på
dansk/grønlandsk var også et
højt ønske.
Jeg glæder mig til at kunne bruge
planetariet igen til næste skoleår,
og jeg håber, det på vores skole
kunne blive en tradition, at man
mindst en gang om året lånte planetariet, for det er en rigtig god
måde at undervise om stjernehimlen på. Tillykke til os selv med at
vi nu råder over et nyt og godt
undervisningsmiddel.
Se: www.ukaliusaq.gl (NB. her
findes et undervisningsforløb om
vandkraft.)
Foto: Kirsten Olsen
Efterfølgende indsamlede jeg
kommentarer vedr. planetariets
brug fra mine kollegaer.:
1) Alle var som jeg begejstrede for
planetariet som undervisningsmiddel.
2) Det var et bredt ønske, at man
fik en oversigt af udstyret/UV
materialer plus en kopi af freeware CD-rommen Orion minimum en uge før, man fik planetariet, således man var bedre
klædt på til at bruge planetariet.
3) Manualer til at pakke planetariet ud/ind, blæse det op og
betjening af projektor mangler.
(For dem der ikke fik lejlighed
til at blive præsenteret for planetariet i Katuaq).
13
(fagi: Sumiiffiini ataasiakkaani toqqagassat · trinit: Nukarliit – Akulliit)
Erinarsuutit pinnguaatit – Naja
Grønvoldimit.
Erinarsuuti pinnguaatit atuagaq
anngajaarsuuvoq ilinniartitsisumullu
Minnerni Akullernilu atuartuni atugassiaalluni.
Taanna 112-inik quppernilik imaqarpoq erinarsuutinik pinnguaatigineqarsinnaasunik, meeqqat namminneq ilinniartitsisortillu toqqaannartumik peqataaffigisinnaasaat. Ilaqarputtaaq kalaallit pinnguaatitoqaannik aamma juullisiutimininnguanik.
Erinnat qallunaat nunallu allamiut
erinarsuutaataanneersuupput, ilaalli
Naja Grønvoldip nammiineq erinniorlugillu taalliarisimavai, amerlanerpaartaalli nammineqqinnaaq taalliarivai.
Ilinniartitsisoq – immaqalu atuartitai – nammineq erinarsuutit ingiorlugit nipilersorsinnaavoq, tassami
erinartai tamarmik CD-mi atuakkap
saqqaata tunerliup mumingani immiussaallutik atorneqarsinnaammata.
Jim Milnep erinarsuutit tamaasa
erinartaat nipilersorluni ingiorsimavai.
Paasissutissat allat:
[email protected]
(fag: Lokale valg · trin: Yngste- og
mellemtrin)
Erinarsuutit pinnguaatit ved Naja
Grønvold.
Erinarsuutit pinnguaatit (da: sanglege) er en større bog, som er beregnet til læreren i mindre klasser, dvs.
i yngste- og mellemtrinet.
Den 112 sider store lærervejledning indeholder, som titlen fortæller,
hovedsageligt sange, som børnene
sammen med læreren kan lege til.
Ud over dem findes der også en del
specielle grønlandske sanglege samt
en del julesange.
Melodierne stammer fra danske
eller udenlandske sange, mens Naja
Grønvold selv har forfattet de allerfleste af sangene og komponeret en
del af dem.
Læreren – måske også eleverne –
kan spille til sangene, idet der findes
nodebilleder til hver sang, hvor der
hører en melodi til.
Det er Jim Milne, der har spillet
musik til sangene, som også kan findes i den CD, der findes bag i bogen.
Yderligere oplysninger:
[email protected]
PIAREERSAGAANNGITSUMIK
OQALOQATIGIINNERMUT
SUNGIUSAATISSATUT PIUKKUNNARTUT
Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik
Isumassarsiat takutinneqartut
David Heathfield-p „English
Teaching Professional“-imi allaatigisaanneersuupput qallunaatut,
kalaallisut tuluttullu ilinniartitsinermi atorneqarsinnaallutik.
kuugaluarpat. Aalajangerputit
mobili pillugu oqarniarnak, kisianni assut tupigutsallutillu
pakatsivutit. B minuti ataaseq
oqaluuterusaaginnaruk, taavalu
utoqqatsissutissarseriarlutit nikuissaatit anillutillu.“
3.
• Atuartut A-t tamarmik anippata
ilinniartitsisoq oqassaaq:
• „A, suli tupigusullutillu pakatsisimavutit, kisianni aalajangerputit cafe-mut uterniarlutit.
Mobilimmi B-miit assut utertikkusukkaluarpat. Minutit pingasut oqaloqatigiinnikkut angusaqarluarnissannut imaluunniit
iluatitsinngitsoornissannut periarfissaraatit.“
A. Uangaana mobilera
1.
• Atuartut marlukkuutaarlutik
suleqatigiissapput.
• Tamarmik tuluppalaartumik
atissaminnik toqqaassapput.
• Ilinniartitsisoq oqarpoq:
„Cafe-mi naapippusi sap.ak.
marlussuit immissinnut takusimanasi. Oqaluullusi aallarteriaritsi ulluni kingullerni pisimasut
oqaluuseralugit.“
• Oqaluunneq 1 minut miss.
ingerlateriarsiuk.
4.
• Atuartut marlukkuutaarlugit
oqaloqatigiinnerup naggataa
tungaa uteqqeqqullugu qinnuigikkit. Iliuutsimimmi allanit
paasineqarsinnaanissaa qularnaarniassavaat.
• Naggataatigut marlukkuutaat
tamarmik qanoq iliorlutik angusarisimasatik ilaminnut isiginnaartissavaat.
2.
• Ilinniartitsisup atuartup aappaa
oqarfigaa:
„A, takoriataarpat B-p mobili
ullut 14-it matuma siornagut
tammaasat tigummigaa. Suna
tamaat assallugu mobili ujarni-
14
B. Akkaga Kalistiaat
1.
• Ilinniartitsisoq ilaquttami arlaattut atuartunut imminut ilisaritissaaq.
• Atuartut qinnuigikkit – apeqqutit atorlugit – ilaqutariinnersi
qanoq ataqatigiinnersoq paasiniaqqullugu. Ilinniartitsisup „isiginnaartitsinini“ piviusorpalaartinniassavaa, atuartut akornanni
oqaloqatigisarlugit angalarusaassalluni, taamaalilluni apeqqutaannaanngitsunik oqaloqatigiinnernittaaq pilersitsisoqarsinnaaqqullugu.
2.
• Minutit marlussuit ingerlareerpata ilinniartitsisup atuartut
oqarfigissavai eqqarliunerarneq
salloqittaataanersoq imaluunniit
ilumut ilaqutariinnerunersoq.
sorleq upperineritsik oqallisigissavaat.
• Naggataatigut ilinniartitsisup
eqqortoq nassuerutigissavaa.
FRIT FOR FANTASY
– TAKORLUUINERMUT
KIFFAANNGISSUSEQ
(faagit: Qallunaatut, Kalaallisut,
Lokale valg, Tværfagligt · alloriarfik:
Angajullernut)
3.
• Klassi atuartunut 3-4-nut agguataarneqassaaq.
• Atuartut nikittaallutik eqqarliusuusaarlutillu eqqarliviusuusaassapput, ilaasalu eqqorniassavaat
tamanna ilumoornersoq
salluunersorluunniit.
C. Timmisartumi isumaqatigiinniarneq
1.
suleqatigiissapput.
• Issiavinni sanileriillutik issiassapput, soorlumigooq timmisartumi inuinnaat pigisaanni
ilaasuullutik. Issiaviit saavanniittut inoqanngillat.
• John-imik Frank-imillu taagusikkit.
„Milliuuneeriuvusi niuernikkullu
piginneqatigiillusi. Timmisartumik mikisumik inuinnaat pigisisaannik Londonip tungaanukarpusi pingaarutilimmik ataatsimeersuariartorlusi. Takorlooriarsiuk issiavinni inoqanngitsuni saassinniitsuni timmisartup
ingerlatitsisua issiasoq. Londonimiit aggersaasut aqagu
illoqarfimmik takusassarsiortinniarpaasi aperisimallusilu suut
takorusunnerisi aammalu sorusunnersusi. Massakkut taava
pilersaarutisi oqallisigaasi.
Ajoraluartumik isumaqatigiin-
ngilasi – kissaatigisasimi assigiinngillat.“
• Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq unitsinneqassaaq.
2.
„Nalaatsorluni timmisartup
ingerlatitsisua napparsimalerpoq ilisimajunnaarlunilu. Ilissi
ilaasutuaavusi timmisartullu
aqunnissaanik sumik sianigisaqarasi, radiolu qanoq iliorluni
atorneqarsinnaanersoq aamma
nalullugu.“
• Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq unitsinneqassaaq.
3.
„Qanoq ilillusi pinerpoq tuluit
nunaata sineriaata avataani
immamut mippusi, timmisartorli kiviartorluni aallartippoq.
Puttaqutit annanniutit marluinnaat nassaarisinnaavasi, timmisartullu ingerlatitsisua suli ilisimanngilaq.“
• Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq
unitsinneqassaaq.
4.
• Atuartut qinnuigikkit minutini
marlussunni pisimasup naalisarnera sungiusaqqullugu tamatumalu kingornagut atuartut
sinnerinut pisimasoq isiginnaarteqqullugu.
15
„Frit for Fantasy – Takorluuinermut kiffaanngissueq“ atuagaavoq ataasiagassiaq.
Atuakkap ingerlaarfiginerani atuartut
oqaasilerinermi ajornakusoorfiusumi misissueqqissaarneq kiisalu oqaasilerinermut tunngasunik aamma oqaasertanik misissuinermik suliaqartussaassapput.
Allaaserisat naatsut atuakkanit allariikkaniit tusaamasaasunit tigulaariffigisaapput takorluuinermut immikkoortortami (fantasy-genren), soorlu: Harry Potter
Ujarallu inuunartoq; Ringenes Herre,
Tolkien; Skammerens Datter; Løven, heksen og garderobeskabet kiisalu Knusum
Kranikum. Harry Potter kiisalu Skammerens Datter marluullutik kalaallisut nutserneqarnikuupput, taamaasillunilu pissusissamisuussaaq „Frit for Fantasy –
Takorluuinermut kiffaanngissuseq“ atornissaa faagit akimorlugit takorluuinerup
immikkoortuani suliaqarnissamut (genren fantasy).
Atuakkat takorluukkersaarutit amerlanerit isiginnaagassiarineqarnikuupput,
taamaasilluni atuartunit amerlanernit oqaluttuat videollu nalunngisaqarfigineqarsinnaassallutik..
J.K. RowlingIMIT AKISSARSIASSAT
’Fri for Fantacy’-mut atatillugu atuakkiortut atuakkiaannik tigooraavigisat akissarsiassaasa akilerneqarnerannut atatillugu
J.K.Rowling, Harry Potter-inik atuakkiortup, akissarsiassani ’childrens charity’mut tunniunniarlugu kissaatigisimavaa.
Taamaattumik Ilinniusiorfik aalajangersimavoq aningaasat 1500 kroniusut
„Foreningen grønlandske børn“-imut tunniunniarlugit, peqatigiiffillu nalunaarsimavoq aningaasat Alluitsup Paa-ni Sikkersumi katerisimaarfimmi atorneqarumaartut.
Atuakkiorfimmiit J.K. Rowling taamaaliorneranik qutsavigaarput.
Foreningen Grønlandske Børn 1924-miilli kalaallit meerartaannik inuusuttuaqqanillu pitsaanerusumik atugaqarnissaat
siunertaralugu sullissilersimavoq. Ukiuni
kingullerni qulini pingaarnerutillugu suliami sammineqarsimavoq katerisimaartarfiit sinerissami assigiinngitsuniittut
pilersinniarneqarnerannut atorneqarsimavoq.
Foreningen Grønlandske Børn politikikkut aningaasatigullu attaviitsuuvoq pisortanillu aningaasaliiffigisaanani. Suliaat tamarluinnarmi ilaasortat soqutiginninnerinnaviannik, aningaasaateqarfiit tunissutaannik, legatinik inuussutissarsiornikkullu ingerlatsivimmit tunissutinik tunngaveqarpoq.
Dronning Margrethe Foreningen Grønlandske Børn-imut illersuisuuvoq.
Foreningen grønlandske børn pillugu
atuarit uani: www.fgb.dk
J.K. Rowling pillugu annertunerusumik
atuarit uani:
www.jkrowling.com/en/thankyou.cfm
IDEER TIL
ØVELSER, DER TRÆNER SPONTAN SAMTALE
Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik
De følgende ideer, der stammer
fra artikler af David Heathfield i
tidsskriftet „English Teaching
Professional“, kan bruges både i
dansk-, grønlandsk- og engelskundervisningen.
A. Det er min mobil, du har
1.
• Eleverne arbejder sammen 2 og
2.
• De vælger hver et engelsk navn.
• Læreren siger:
„I mødes på en cafe, og I har
ikke set hinanden et par uger.
Begynd at snakke om, hvad der
er sket i den seneste tid.“
• Lad samtalen køre i ca. 1
minut.
2.
• Læreren siger til den ene elev:
„A, du ser pludselig, at B har
den mobil, som du mistede for
14 dage siden. Du har ledt alle
vegne efter mobilen. Du beslutter dig for ikke at sige noget
om mobilen, men du føler dig
meget forvirret og rystet. Snak
videre med B i et minut, find så
på en undskyldning og rejs dig
op og gå.“
3.
• Når alle A-eleverne er gået
siger læreren:
„A, du føler dig stadig forvirret
og rystet, men du beslutter dig
for at gå tilbage til cafeen. Du
vil trods alt meget gerne have
din mobil tilbage fra B. Du får
nu 3 minutter til at snakke dig
frem til en lykkelig eller ulykkelig slutning.“
4.
• Bed eleverne parvis om på ét
minut at gentage sidste del af
samtalen. De skal sikre sig, at
handlingen er forståelig for
andre.
• Til sidst spiller parrene slutningerne for resten af klassen.
B. Min onkel Christian
1.
• Læreren præsenterer sig selv
som et af hans egne familiemedlemmer for klassen.
• Bed eleverne om – gennem
spørgsmål – at finde ud af,
hvordan I er i familie med hinanden. Læreren bør spille rollen på en levende måde, gå lidt
rundt og småsnakke med eleverne, så det ikke kun bliver
spørgsmål/svar-situationer.
2.
• Efter et par minutter fortæller
læreren eleverne, at familiemedlemmet enten er en opdigtet
person eller en ægte person fra
familien.
• Eleverne diskuterer parvis, hvad
de tror.
• Til slut afslører læreren sagens
rette sammenhæng.
3.
• Klassen inddeles i grupper á 3-4
elever.
• Eleverne skiftes til at spille rollen som et falsk eller ægte fami-
16
FRIT FOR FANTASY
(fag: Dansk, Grønlandsk, Lokale valg,
Tværfagligt · trin: Ældstetrin)
liemedlem, og de andre i gruppen gætter, om det er sandt
eller falsk.
C. Forhandlinger på flyet
1.
• Eleverne skal arbejde sammen
2 og 2.
• De skal sidde på 2 stole ved
siden af hinanden og forestille
sig, at de er om bord i et privat
fly. Foran dem er et tomt sæde.
• Giv dem navnene John og
Frank.
• Læreren siger: „I er millionærer
og forretningspartnere. I er om
bord på et lille privatfly på vej
til London, hvor I skal til en
vigtig konference.. Forestil jer,
at det er piloten, der sidder på
det tomme sæde foran jer. Jeres
værter i London vil vise jer
byen i morgen og har spurgt
jer, hvad I kunne tænke jer at se
og lave. I diskuterer nu jeres
planer. Desværre er I ikke enige
– det er ikke de samme ting I
har lyst til.“
• Stop elevernes snak efter ca. 2
minutter.
eneste passagerer, men ingen af
jer har forstand på at styre et
fly, og I kan ikke få radioen til
at virke.“
minutter.
3.
• Læreren siger: „Det lykkes for
jer at nødlande på havet ud for
den engelske kyst, men flyet
begynder at synke. I kan kun
finde to redningsveste, og piloten er stadig bevidstløs.“
minutter.
4.
• Bed eleverne om på et par
minutter at øve sig på et resume af en del af dramaet og derefter spille det for resten af klassen.
„Frit for Fantasy“ er en éngangsbog.
Eleverne kommer igennem bogen til
at arbejde med dels sproganalytiske
problemstillinger, dels tekstforståelse og -analyse.
De korte tekstuddrag er hentet fra
populære bøger indenfor fantasygenren: Harry Potter og De vises sten;
Ringenes Herre, Tolkien; Skammerens datter; Løven, heksen og garderobeskabet og Knusum Kranikum.
Både Harry Potter og Skammerens
datter er oversat til grønlandsk, og
det vil således være oplagt at benytte ’Frit for Fantasy’ i et fx tværfagligt arbejde omkring genren fantasy.
Flere af fantasybøgerne er endvidere
filmatiserede, og mange elever kender disse fra biograf og video.
Gennem opgaverne i bogen får
eleverne en gennemgang af fantasygenrens særlige karakteristika: personer, kulisser, labyrinter, den fantastiske verden, den magiske passage
samt udfordringer og opgaver.
I arbejdet med bogen lægges der
væk på elevens egen kreativitet, og
bogen kan fx indgå i et tværfagligt
forløb med grønlandsk og lokale
valg.
Donation fra J.K. Rowling
I forbindelse med udbetaling af honorarer
til de forfattere, hvis tekster er anvendt i
’Frit for Fantasy’, har J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter bøgerne, ønsket
at donere sit honorar til ’childrens charity’.
Derfor har Ilinniusiorfik besluttet at
lade beløbet på 1500 kr. tilfalde ’Foreningen grønlandske børn’, og foreningen
har meddelt, at pengene vil blive brugt på
værestedet Sikkersoq i Alluitsup Paa.
Fra forlaget side takker vi J.K. Rowling for hendes gestus.
Foreningen ‘Grønlandske Børn’ har siden
1924 arbejdet for at give grønlandske
børn og unge, der lever under svære opvækstbetingelser, en bedre tilværelse.
Hovedindsatsen har de seneste ti år været
opbygning af væresteder forskellige steder på kysten.
Foreningen ‘Grønlandske Børn’ er
uafhængig af politiske og økonomiske
interesser og modtager ingen offentlige
midler. Deres arbejde er udelukkende
baseret på engagerede medlemmer og
bidrag fra fonde og legater samt erhvervsvirksomheder.
Dronning Margrethe er Protektor for
Foreningen ‘Grønlandske Børn.’
Læs mere om Foreningen ‘Grønlandske
Børn’ på www.fgb.dk
2.
• Læreren siger: „Uheldigvis bliver piloten pludselig syg og
mister bevidstheden. I er de
17
Læs mere om J.K. Rowling på:
www.jkrowling.com/en/thankyou.cfm
ATUARTUT
EQQISSILLUTIK AALLUSSISIINNAASUT!
Allattut: Helle Molter Andersen aammalu Rikke Avlund Andersen, PAARISA
Atuartut imaattut nalunngiligit:
• eqqissillutik issiavimmi issiasinnaanngitsut aamma eqqissillutik
aallussisinnaanngitsut?
• nipiliorluartartut, eqqissillutik
malinnaasinnaanngitsut aamma
sammisaqaraanni akornusersuisartut?
• uniffeqanngitsut, narrujuummiasut aamma puffajasut?
• imeruersaatinik tungusunnitsunillu allanik perusuttuartartut?
Taakku ilisaraagit aammalu atuartunik eqqissillutik malinnaasinnaasunik atuartitsinissat takorloortarpiuk? Qanoq iliuuseqarfigissallugu
periarfissaqarpoq!
Atuartut peqquteqanngitsumik
eqqissillutik malinnaasinnaaneq
ajorput – amerlasuutigut kukkusumik imigaqarnerannik nerisaqartarnerannillu peqquteqartarpoq.
Nerisarisat kukkusut atuartut tarnikkut timikkullu pissusilersornerat sunnertarpaat, nassatarisaanillu
eqqissilluni malinaannginnermut
aamma suliaqartilluni suliamik
inooqataaniarnermilu itisiliisinnaannginnermut peqqutaaqataasarlutik!
Tegneseria „Rekkus-ip
oqimangernera“
Tegneseria PAARISA-mi suliarineqarpoq 11 – 16-inillu ukiulinnut
naatsorsuussaalluni. „Rekkus-ip
oqimangernera“-ni inuusuttut
namminneq inooriaasissaminnik
toqqaanissaat anguniarneqarpoq –
namminneq toqqassavaat, kisiannili aamma namminneq kingunerisinnaasai akisussaaffigissavaat!
Tassunga atatillugu aamma PAARISA’p atortussiat „Atuarfinni
peqqissumik inooriaaseqarneq siuarsarlugu“, inuussutissat pillugit
ilisimasanik imalik suliaraa, taanna
aqqutigalugu ilinniartitsisut inuusuttut inooriaasiat pillugu oqaloqateqalernissaminnut ilisimasanik
peqaleqqullugit.
Atuarfiup akisussaaffigaa?
Aap, atuarfik aamma akisussaaffeqarpoq! Atuartut atuartitsinerup
nalaani eqqissillutik malinnaasinnaanngitsut ajornartorsiutaasarput. Taamaattumik atuarfik ilinniartitsisunut meeqqanullu atuartitsinermi periarfissat
pitsanngorsaaffigineqarnissaannut
Inuusuttut namminneq
qinigaat
Atuartut inuusuttuaranngulernerminni aningaasaateqarnerulersarput sumullu atussallugit namminneq aalajangertarlugu.
Amerlanertigut imeq nerisassallu peqqinnartut toqqarnagit imeruersaatit, mamakujuttut chips-illu
toqqartarpaat.
18
qanoq iliuuseqarnissaq qitiutittariaqarpaa. Assersuutigalugu atuarfiup atuarnerup nalaani imiinnarmik imertoqartarnissaanik aalajangissallugu periarfissaraa.
Taavami?
Atortussiaq „Atuarfinni peqqissumik inooriaaseqarneq siuarsarlugu“ ilaatigut piviusumik suliniutigineqarsinnaasunut siunnersuutinik, sammisami „peqqissumik
inooriaaseqarneq“-mi ilisimasanik
tunngaviusunik aamma tamatuma
fagini assigiinngitsuni qanoq ilanngunneqarsinnaaneranut isumassarsianik imaqarpoq.
Atortussiat „Atuarfinni peqqissumik
inooriaaseqarneq siuarsarlugu“
aamma „Rekkus-ip oqimangernera“
PAARISA-mi www.peqqik.gl
imaluunniit oqarasuaat 34 66 77
atorlugu akeqanngitsumik piniarneqarsinnaapput.
ELEVER, DER
KAN KONCENTRERE SIG!
Af: Helle Molter Andersen og Rikke
Avlund Andersen, PAARISA
Kender du til elever som:
• ikke magter at sidde stille på
stolen og ikke kan koncentrere
sig?
• er gode til at lave larm og forstyrre undervisningen og som
ofte ødelægger aktiviteter?
• er hyperaktive, nærtagende og
irritable?
• har stor trang til læskedrikke og
søde sager?
Genkender du disse situationer,
og drømmer du om at undervise
elever, der kan koncentrere sig? Så
er der faktisk mulighed at gøre
noget ved det!
Elever er ikke ukoncentrerede
uden grund – det skyldes ofte, at
de drikker og spiser forkert. Forkert kost påvirker elevernes psykiske og fysiske adfærd og er medårsag til, at man har svært ved at
koncentrere og fordybe sig fagligt
såvel som socialt!
De unges valg
Når eleverne nærmer sig teenagealderen, begynder de at have
penge til rådighed, og selv at
bestemme hvad de skal bruges til.
Oftest vælger de at købe læskedrikke, slik og chips frem for vand
og sund mad.
Tegneserien „Rekkus’
mareridt“
Tegneserien er udarbejdet af PAARISA og er målrettet de 11-16årige. „Rekkus’ mareridt“ lægger
op til, at de unge selv vælger deres
livsstil – det er deres valg, men det
er samtidig dem selv, der skal tage
konsekvenserne!
I samme forbindelse har PAARISA udarbejdet materialet „At
fremme sund livsstil på skolen“,
som ernæringsfagligt ruster lærere
til at indgå i en dialog med de
unge om deres livsstil.
Er det skolens ansvar?
Ja, skolen har også et ansvar! Det
er i undervisningen, at der er problemer med ukoncentrerede elever. Skolen bør derfor fokusere på,
hvilke konkrete tiltag der tages for
at forbedre undervisningsvilkårene
for lærere og elever. Fx er det en
mulighed, at der på skolen vedtages, at det kun er tilladt at drikke
vand i undervisningstiden.
19
Hvad så nu?
Materialet „At fremme sund livsstil på skolen“, indeholder bl.a.
ideer til konkrete tiltag, fagligt
grundlæggende viden indenfor
emnet „sund livsstil“ samt ideer til,
hvordan lærere kan implementere
emnet i forskellige fag.
Materialet „At fremme sund livsstil
på skolen“ og „Rekkus’ mareridt“ kan
bestilles gratis hos PAARISA på
www.peqqik.gl eller på telefon 34
66 77.
UKIUMI 2005-IMI ATUARFITSIALAK
Allattoq: Jens Jakobsen, Inerisaavik
Ilulissani Atuarfik Mathias Storchimi Specialcentret, ukiup 2005-ip
Atuarfitsialaatut toqqarneqarpoq
makkua tunngavigalugit:
„Specialcenteret for psykisk udviklingshæmmede (Tarnikkut ineriartornikkut ajoqutilinnut Specialcenteri)“ 2000-imi pilersinneqarnerminiit ullumimut atuartunut
timikkut tarnikkullu ajoqutilinnut
6-iniit 20-nik ukiulinnut periarfissanik makkuninnga pilersitsisinnaasimavoq:
• Atuartitsineq, atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaat sapinngisaallu tunngavigalugit aaqqissuussaq.
• Atuartitsineq, atuartup sapinngisamik toqqissisimanerpaaffigisinnaasanik ilusilersugaq.
• Atuartitsineq, atuartumut ima
imminut naleqassutsimik tunniussisinnaatigisuunissaanik anguniagalik atuartoq sapinngisamik
annertunerpaamik imminut ikiorsinnaalersitsisoq aammalu
atuartumik inuiaqatigiinnut sapinngisamik annertunerpaamik
akuliutitsisoq.
Specialcenteri ullumikkut
makkuninnga ilinniartitsissuteqarpoq:
• Nalinginnaasumik attaveqaqatigiinneq
• Atuartunut oqalussinnaanngitsunut ussersorluni oqalunnermik
• Inooqataanermi pisinnaasassat
• Atuartitsissutit
• Imminut ikiorsinnaaneq
Atuartitsinerminni nammineq naleqassutsimik paasinninneq imminullu ikiorsinnaanissaq tunaartaraat.
Ussersorluni oqalunneq
Specialcenterip inuit oqalussinnaanngitsut imaluunniit amigartunik oqaasillit avatangiisiminnut
paasinartuliorsinnaalernissaat
anguniagaraa. Ussersorluni oqalunneq oqaatsit atorlugit oqalussinnaanermik aamma pitsaanerulersitsisarsorinarpoq.
Taamaattumik Specialcenterip
atuartitsinini ukununnga avissimavaa:
• Taggiserinnerulernissaq siunertaralugu qanermik sungiusaaneq
• Ussersorluni oqalunneq oqaatsinut oqalulluni atukkanut tapertatut
Inooqataanermi pisinnaasassat
Attaveqaqatigiinneq
Specialcenterip atuartup nammineq pisinnaanini tunngavigalugu
oqaatsinik paasinnillunilu atuisinnaanissaa/attaveqaataasunik allat
peqatigalugit atuisinnaanissaa
anguniagarimmagu taamaattumik
centeri makkuninnga ingerlataqarpoq:
• sumik kissaateqarnerminik pisariaqartitsinerminillu paasisitsisinnaassasoq
• allat isumaannik paasissutissiinerannillu paasinnissinnaassasoq
20
Specialcenterip atuartut naammaginartumik imminullu ataqqeqatigiilluni inoqatiminnut akuusinnaalernissaat sungiusaaneq aqqutigalugu anguniagaraa, tamannami
siunissami inersimasutut inuunissami pinngitsoorneqarsinnaanngimmat.
Taamaattumik ulluinnarni
Specialcenteri pimoorullugu sulivoq inooqataanermi pisinnaasassanik pinngussat, sporti, pinnguarneq ulluinnarnilu suliassat suliarinerat atortoralugit sungiusaalluni.
Tamatuma saniatigut angalaartarput, pisiniarfiliartarlutik, suliffinnut pulaartarlutik il.il.
Atuartitsissutit
Atuartitsineq inunnut ataasiakkaanut naleqqussagaasarpoq atuaqatigiillu amerlasoorsuunngisaannarput.
kut atuartut tarnikkut ineriartornikkut amigaatillit pitsaanerusumik inuunikkut atugaqalernerannut ilinniartitsisut pilersitseqataapput.
Toqqarneqarneq
Specialcenterip meeqqat timikkut
tarnikkullu ineriartornikkut amigaatillit pitsaanerusumik inuunikkut
atugaqalersippai atuartut kissaatigisaminnik pisariaqartitaminnillu
paasisitsisinnaanngormata. Atuartuttaaq allat isumaat paasitikkumasaallu paasisinnaalerpaat.
Fagit atuartitsissutit ullumikkut makkuupput:
• kalaallisoorneq
• regning/matematik
• timersorneq/nukingit aqussinnaanerat
• illumi suliassat
• qallunaatoorneq
Imminut ikiorsinnaaneq
Atuartoq Specialcenterimiinnini
tamaat imminut ikiorsinnaanissamut sungiusarneqartarpoq, taamaalilluni atuartoq – arnaaguni/
angutaaguni ulluinnarni sapinngisani tamakkerlugu imminut isumagisinnaalersinniarlugu allanit
ikiorneqarnissaq sapinngisamik
utaqqiinnartussaajunnaarniarsaralugu.
Imminut ikiorsinnaaneq imminut tatiginerulersitsisarpoq, aammalu suliassanik sapinngisanik
pisariaqartitanillu suliaqarneq
imminut nikaginnginnerunermik
kinguneqartarpoq.
ngiffimmini susimaneranik allaaserinnissalluni periarfissaqarpoq.
Taamaattorlu attaveqaqatigiinnerup atuartitsissutigineqarnerani
tunngavigineqarsinnaavoq.
Qaammatit tamaasa Specialcenterip angajoqqaanut mappersaganngualiamik atuartut atuartinneqarneranni assilisanik oqaasertalersukkanik imalimmik nassitsisarpoq. Sulisut allagaat atuartup oqalunnera malillugu allagaq tassunga
ilanngullugu nassiunneqartarpoq.
Specialcenterip sulisui
Specialcenterip sulisui pikkorissarlutik annertoorujussuarmik sulipput taamaattumillu ilinniartitsisoqatigiinnut maligassaqqilluarlutik.
„Ussersorluni oqalunnerup“ ilinniartitsissutigineratigut faginillu
pilersitsiviusunik atuartitsinermik-
Angerlarsimaffinnut atassuteqarneq
Ullut tamaasa Specialcenteri nalunaarusiortarpoq nalunaaquttap
akunnerinit tamanit assilisanik ilalimmik, taamaalilluni angerlarsimaffik atuarfimmi misigisimasanik
malinnaasinnaaqqullugu.
Angerlarsimaffik atuartup sun-
21
Specialcenterip perorsaanermut
tunngasunik atuartitsinermi tunngaviusut periaatsillu, suleqatigeeriaatsit, attaveqaqatigeeriaatsit,
angerlarsimaffimmik suleqateqarneq atuartitsinermilu atortut
Atuarfitsialaap perorsaanermut
tunngatillugu siunertai tunngavigalugit namminersuutigalugit ilusilersorsimavai atuartullu taakkua
pisinnaasaannut naleqqussarsimallugit.
Tamanna tunngavigalugu Ilulissani Atuarfik Mathias Storchimi Specialcenteri 2005-imi ukiup
Atuarfitsialaanut toqqarneqarpoq
Inerisaavimmillu 10.000 kroninik
akissarsisinneqarluni Naalakkersuisunullu ilaasortamit atsiukkamik diplominnatsinneqarluni.
ÅRETS ATUARFITSIALAK 2005
Desuden tager de på ture, indkøb, virksomhedsbesøg m.v.
Af: Jens Jakobsen, Inerisaavik
Specialcentret ved Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat er udnævnt
til Årets Atuarfitsialak 2005 med
følgende begrundelser:
„Specialcenteret for psykisk udviklingshæmmede“ har siden etableringen i 2000 og frem til i dag formået at skabe følgende rammer
for elever med fysiske og psykiske
handicaps i aldersgruppen 6 til 20
år:
• En undervisning, som er tilrettelagt individuelt ud fra den
enkelte elevs behov og evner.
• En undervisning, som er struktureret med henblik på at give
eleven mest mulig tryghed.
• En undervisning, som satser på
at give eleven så meget selvværd, at eleven bliver så selvhjulpen som mulig, samt at
eleven opnår den størst mulige
integration i samfundet.
Specialcentret underviser i
dag i:
• Kommunikation generelt
• Tegn til tale for elever med
manglende verbalt sprog
• Sociale færdigheder
• Skolefag
• Selvhjulpenhed
I deres undervisning satser de på
selvværd og selvhjulpenhed.
Kommunikation
Specialcentrets mål er, at eleven
ud fra egne forudsætninger skal
kunne forstå og bruge et sprog /
kommunkationssystem i samspil
med andre, så derfor arbejder centret med:
Skolefag
Undervisningen er tilrettelagt individuelt og aldrig på store hold.
Den faglige undervisning omfatter
i dag
• grønlandsk
• regning/matematik
• idræt/motorik
• husgerning
• dansk
Selvhjulpenhed
• at kunne give udtryk for egne
ønsker og behov
• at kunne forstå andres meninger og informationer
Tegn til Tale
Specialcentrets mål er, at personer
uden sprog eller med et ufuldstændigt sprog skal kunne gøre sig
forståelig for omverdenen. Tegn til
Tale synes endvidere at medvirke
til et bedre talesprog.
Specialcentret har derfor delt
undervisningen op i:
• mundtræning til forbedring af
udtalen
• Tegn til Tale som støtte til det
verbale sprog
Sociale færdigheder
Specialcentrets mål er, at eleverne
skal kunne omgås andre på en
social acceptabel måde i gensidig
respekt og som en nødvendighed
til et fremtidigt voksenliv.
Derfor arbejder Specialcentret
bevidst på at træne de sociale færdigheder i dagligdagen gennem
spil, sport, leg og daglige gøremål.
22
Eleven trænes gennem hele sin tid
på Specialcentret til selvhjulpenhed, så eleven – i den udstrækning
han/hun er i stand til det – bliver
så uafhængig som mulig af andre i
hverdagen.
Selvhjulpenhed giver større
selvtillid, – og at arbejde med
emner, der passer til ens evner og
behov er med til at give større
selvværd.
Kontakt med hjemmet
Hver dag laver Specialcentret en
rapport med billeder for hver
time, så hjemmet kan følge op på
det oplevede i skolen.
ILLIT TASSA – DIG SELV
(fag: Naturfag · trin: Yngstetrin)
En ny bog i serien Pinngortitalerineq-Naturfag til yngstetrinnet er nu
udkommet. Den hedder 'Dig selv’ og
handler om sanserne, kropsbygning,
kropsfunktioner m.m.
Bogen lægger op til aktiv elevdeltagelse, og i den tilhørende lærervejledning, som udkommer medio
marts, findes en række aktivitetsark
til fri kopiering.
Hjemmet har mulighed for at skrive, hvad eleven har foretaget sig i
fritiden. Dette kan ligge til grund
for kommunikationsundervisning.
Til forældrene sender Specialcentret hver måned en folder med
billeder og tekst af eleverne i skolesituationer. Der medfølger et
brev skrevet af personalet efter
diktat af eleverne.
Specialcentrets personaleteam
Specialcentrets personale har gjort
en stor indsats på at dygtiggøre
sig og udgør et godt eksempel på
et lærerteam.
Gennem oplæring i „Tegn til
Tale“ og undervisning i kreative
fag har lærerne været med til at
give de psykisk udviklingshæmmede elever en bedre livskvalitet.
arbejdsformer, kommunikationsformer, samarbejde med hjemmet
og undervisningsmaterialer i overensstemmelser med Atuarfitsialaks
pædagogiske intentioner og tilpasset disse til elevernes forudsætninger.
På den baggrund er Specialcentret ved Atuarfik Mathias Storch,
Ilulissat blevet udnævnt til Årets
Atuarfitsialak 2005 og belønnes
med 10.000 kr. fra Inerisaavik
samt diplom underskrevet af
Landsstyremedlemmet.
Udnævnelse
Specialcentret har givet de fysisk
og psykisk udviklingshæmmende
børn bedre livskvalitet, så eleverne
er i stand til at give udtryk for
egne ønsker og behov. Eleverne er
også i stand til at forstå andres
meninger og informationer.
Specialcentret har på egen hånd
udformet pædagogiske undervisningsprincipper og metoder, sam-
23
(faagi: Pinngortitalerineq-Naturfag ·
alloriarfik: Nukarlernut)
Atuagaq aalajangersumik sammisaqarfittut suliaavoq, quppernernilu
akileriikkaani aqqaniliusuni oqaluttuarineqarput sianiutit misiginiutit,
timip atuuffii il.il.
Oqaasertai amerlanngitsut paasilertoruminartullu assiliartarpassuinut tapertaapput.
Atuagaq atuartut peqataalluarnissaat naatsorsuutigalugu suliaavoq,
ilinniartitsisunullu ilitsersuummi
tassunga atasumi sulinermi immersugassat iluarisamik kopiiginnagassat ilaapput.
Atortussiat pinngortitalerinermi
ilikkartitassatut anguniakkanut naapertuuttorujussuupput.
OQAATSIT TINNERSALAARLUGIT
Allattoq: Lillian Dahl, Inerisaavik
2005-imi decemberimi Inerisaaviup aaqqissugaanik oqaatsit pillugit Nuummi, Katuami isumasioqatigiinneqarpoq ilinniarffinnit assigiinngitsuneersunik KIIIP-imeersunillu, ilaatigut kultureqarnermut,
ilinniartitsinermut, ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu naalakkersuisumit Doris Jakobsenimit peqataaffigineqartumik.
Tassani oqaatsit oqaatsinullu
pikkorissutsip ineriartortinneqarnera pillugu oqalugiaatit sisamat
ajornartorsiutit saqqummiunneqartut sammillugit oqallinnermik
sivikitsumik malitseqartittarlugit
ingerlanneqarput.
Aajukualu oqalugiaatit taakkua
naalisarneri:
„Kalaallit oqaasii atuartitaanermi: qanga, maanna, siunissamilu“ oqalugiartoq Karen
Langgård, Ilisimatusarfik
Ukiuni kingullerni kalaallisut oqalussinnaanerup kinguariartorneranut peqatigitillugu kalaallit oqaasiisa ilinniartitsissutigineranni sammineqariartuinnarpoq grammatiki,
qaannamut/piniarnermut tunngatillugu oqaatsit, periaatsit sammisallu qanganisarpalaartut, aammalu oqallorissarnissaq kaammattorneerussimalluni, tassami pingaartinneqarmat kalaalerpalaartumik
perorsaanermi atuartup nipaatsup
naalattullu pilersinnissaa anguniarneqarmat. Kalaallisut atuartitsinermi atuartut piumaffigineqarnerat annikitsuinnaavoq, ilinniartitsisullu atuartitsinertik pitsaanerpaajuaannanngimmat paasisariaqarpaat. Oqallisigisanut aalajangersimalluinnartunut tunngatillugu
kalaallisut oqaatsit taaguutaallu
pilersikkiartortariaqanngillat,
allamiullu taagutaannik pigiliussineq tassaasinnaavoq kalaallit oqaasiisa siumut aallariaatigisinnaasaat,
KL-immi allamiut taaguutaannik
pigiliussineq allamiulluunnit oqaasii kalaallit oqaasiinik navianartorsiortitsisussatut isiginngilai, aarlerigisaali ilatsiinnarnermiilluni ingasattumillu allaneersunut tamanut
ersinermiilluni.
„Oqaatsinut pikkorissuseq“
oqalugiartoq Mette Lyberth,
Ilisimatusarfik
ML-p oqaluuserai inoqatinut atassuteqarsinnaanermut piginnaaneqarneq aammalu oqaatsit isumalluutaanerat, taavaalu affarmik
marlunnik oqaaseqarnermik marloqiusamillu ataatsinik oqaaseqarnermik oqartarnerup allamiut
oqaasiisa atuartitsissutiginerat ilinniartitsivinni sunnersimagaa marlunnik oqaaseqarnermik ineriartortitsineq marlunnillu oqaaseqarnerup kulturikkut oqaatsitigullu iluatinnartuunera inunni ataasiakkaani
ingerlatsivinni/inuiaqatigiinnilu
ajoqusersimallugu.
„Dual language education –
context, myths and research“
oqalugiartoq Tara Fortune
aamma Diane Tedick, CARLA
(CARLA = Center for
Advanced Research on
Language Acqusition,
University of Minnesota).
TF aamma DT Kalaallit Nunaanni
oqaatsit atorneqarnerat tunngavigalugu nassuiarnissaasa pisariaqarnerat pillugu oqalugiarput: kalaallit oqaasii pingaarnertut oqaasera-
24
lugit (ikinnerusunullu oqaatsit
allat), qallunaat oqaasii oqaatsit
aappaattut (ikinnerusunullu oqaatsitut pingaarnertut) aamma tuluit
oqaasii allamiutut oqaaseralugit,
tassami oqaatsinik ilinniarneq
oqaatsit qanoq atorneqarnerat
tunngavigalugu aaqqissuuttariaqarmat. Taamaaliorput pissutigalugu
oqartoqartarmat oqaatsinik ilinniarneq pisariitsuullunilu sukkasuujusoq, aamma meeqqat oqaatsit
„pigiliutipallattarmatiginngooq“.
Taakkua erseqqissarpaat oqaatsinut allanut tunngatillugu grammatikimik, oqaatsit ilusaannik oqaluinnarlunilu atorneqarnerinik ilinniarneq atuartitsinermut atatillugu
iluatsitsinissamut naammanngimmata; oqaatsimmi aappaasa allamiullu oqaasiisa sammisamut
tunngatillugu ilikkarnissaannut
minnerpaamik ukiut sisamat atortariaqartarput, imaappoq oqaatsit
atortutut sakkutullu atoraanni
sammivittut pinnagit. Angerlarsimaffiup inunnguutsimit oqaatsit
ineriartortinneranut atuarfiullu
oqaatsinik ilassutaasunik allanik
ineriartortitsinermik suliaqarneranut pingaaruteqarnera erseqqissarpaat. Erseqqissarpaattaaq marluinnik oqaaseqarneq paasinninnisamut, atuartitsinermut oqaatsinullu
tunngatillugu ataasiakkaanut iluaqutissartaqarmat aammalu tamatumunnga tunngatillugu piaartumik iliuuseqarnissaq pingaaruteqarmat.
„Children’s language development and educational practices“ oqalugiartut Tara Fortune
aamma Diane Tedick, CARLA
Saqqummiussinerup aappaa immersion-imut (oqaatsit uffarnerannut) tunngatinneqarneruvoq, tassani meeqaat oqaatsit aappaannut
luni atuartup suliassiissummik
paasinninneranut tapertaasumik
(stilladsering aamma sheltered
instruction). Angusassatut kissaatigineqartut angusinnaajumallugit
atuarfiup qularnaartariaqarpaa
fagini tamani annertuumik pitsaassuseqarnissaq oqaatsinik ilinniartitsisut faginillu atuartitsisut suleqatigiinneratigut, tassa faginik ilinniartitsisup sammisamut tunngatillugu pitsaassusissaq qularnaarniassavaa oqaatsinillu ilinniartitsisup
oqaatsit sammisamut naleqquttut
ilikkartinnissaat sammissallugu
taamaalilluni atuartoq fagip imarisaanik paasinnissinnaaqullugu.
Ilaatigut oqaatsit pillugit isumasioqatigiissimaneq aallaavigalugu
ulluni makkunani Inerisaavimmi
oqaatsinik ilinniartitsineq oqallisaavoq.
Maannamut Inerisaavik oqaatsinik ilinniartitsisunut assigiinngitsunik pikkorissartitsisarsimavoq uki-
ullu ingerlaneranni ilinniartitsisunik atuartitsineq oqaatsinut tunngatillugu sianiginninnissamut
atuarnermullu ilinniartitsinermut
samminerutissimallugu.
Ineriartortuarnissaq qularnaarumallugu aammalu forordningip
oqaatsinut tunngatillugu takorluugai piviusunngortikkumallugit suli
amerlanerusunik aalajangersumut
sammisitanik ataqatigiissunillu iliuuseqarnissaq pisariaqartoq
Inerisaavik isumaqarpoq.
Taamaattumik Inerisaaviup ilaatigut makkua suleqatigalugit aallartissimavoq: DPU, CARLA v/Tara
Fortune aamma Diane Tedick,
Tuluit Nunaanni Pilgrims aamma
Joint Committee Kalaallit
Nunaanni oqaatsit ataqatigiissumik ineriartortinnissaat pilersaarusiorniarlugu.
Foto: Lillian Dahl
tunngatillugu annertuumik ilitsersorneqartarmata, taamalu ukiut
arlallit ingerlaneranni marlunnik
oqaaseqarneq ineriartortinneqartarmat. Pingaartutut uparuagassaq
tassaavoq pissarsiviunerpaamik
oqaatsinik ilinniarneq ingerlanneqartarmat oqaatsit taakkua marluk
atorneqarnera erseqqissumik avissaangatinneqarsimagaangat, atuartitsinerlu atuartumut soqutiginartumik sungiusimasaanullu tunngatillugu ingerlanneqarsimagaangat
(asserssuutigalugu oqaatsit aappaasa sap.ak. allortarlugu atornerisigut imaluunnit taakkua fagit
ilaanni atornerisigut).
Atuarfik takorloorneqarsinnaasoq eqqartorpaat oqaatsinik pimoorussisoq atuartitsisorlu fagit
atuartitsissutigineranni oqaatsinik
atuisoq, ilinniartitsisoq erseqqissumik timini atorlugu paasinarsaasoq, perorsaanermi atortussat
atorlugit taammalillunilu ataqatigiinnernik erseqqissunik pilersitsil-
25
’ET
PUF TIL SPROGET’
Af: Lillian Dahl, Inerisaavik
I december 2005 blev der i Inerisaaviks regi afviklet et sprogseminar i Katuaq i Nuuk med deltagelse af repræsentanter fra forskellige
uddannelsesinstitutioner og KIIIP,
heriblandt landsstyremedlem for
Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke Doris Jakobsen.
Programmet bød på 4 foredrag
om sprog og udvikling af sproglige kompetencer efterfulgt af korte
diskussioner af de fremlagte problemstillinger.
Foto: Lillian Dahl
Her følger et resume af disse foredrag:
„Grønlandsk i undervisningssystemet: før, nu, fremtid“ af
Karen Langgård, Ilisimatusarfik
Samtidig med, at der de senere år
er sket en tilbagegang i tilegnelsen
af andre sprog end grønlandsk,
har grønlandskundervisningen
været præget af fokus på grammatik, ordforråd fra kajak/fangstdomænet, gammeldags metoder
og emner, ligesom sprogtilegnelsen ikke er blevet stimuleret, da
man værdsætter som særlig grønlandsk pædagogik at udvikle den
stille, artige elev. Der kræves for
lidt af eleverne i grønlandskunder-
26
visningen, og lærerne må se i
øjnene, at deres undervisning ofte
ikke er god nok. Man burde ikke
udvikle grønlandske gloser indenfor meget specialiserede områder,
og brug af låneord kan være vejen
til fremgang for det grønlandske
sprog, som KL ikke anser for truet
udefra hverken af låneord eller
fremmedsprog, men indefra af en
laden-stå-til-holdning og overdreven frygt for alt fremmed.
„Sproglig kompetence“ af
Mette Lyberth, Ilisimatusarfik
ML talte om kommunikativ kompetence og sprog som ressource,
og nævnte, at erfaringer med/
myter om dobbelt-halvsprogethed
og dobbelt-enkeltsprogethed har
påvirket fremmedsprogsundervisningen til skade for en udvikling
af 2-sprogethed i uddannelserne
og påskønnelse af tosprogethed
som kulturel og sproglig kapital
for både individ og institution/
samfund.
„Dual language education –
context, myths and research“
af Tara Fortune og Diane
Tedick, CARLA
(CARLA = Center for
Advanced Research on
Language Acqusition,
University of Minnesota).
TF og DT talte bl.a. om nødvendigheden af at definere sprogene i
Grønland efter deres funktion:
grønlandsk som hovedsprog (og
andetsprog for en mindre gruppe),
dansk som andetsprog (og hovedsprog for en mindre gruppe) og
engelsk som fremmedsprog, da
sproglæring bør tilrettelægges
efter sprogenes faktiske anvendelse. De gjorde på baggrund af
forskning op med myterne om, at
sproglæring er let og hurtig, og at
børn „bare“ suger sprog op. De
gjorde opmærksom på, at indlæring af grammatik, strukturer og
socialt sprog i fremmedsprog ikke
er nok til at kunne få succes i
uddannelsessammenhæng; det er
nødvendigt at lære andet- og
fremmedsprog i faglige sammenhænge i min. 4 år, altså sprog som
medium/redskab i stedet for
objekt. De understregede hjemmets vigtige rolle i udvikling af
modersmålet og skolens rolle i
udvikling af yderligere sprog. Endelig slog de fast, at dobbeltsprogethed giver både kognitive, uddannelsesmæssige og sproglige
fordele for den enkelte, samt at en
tidlig indsats er vigtig.
„Children’s language development and educational practices“ af Tara Fortune og Diane
Tedick, CARLA
Anden del af præsentationen omhandlede især immersion (sprogbad), hvor eleverne modtager
megen instruktion på andetsproget, således at der over en årrække
udvikles dobbeltsprogethed. En
væsentlig pointe er, at den optimale sprogindlæring foregår, hvor
brugen af de to sprog er skarpt
adskilt, og undervisningen tager
udgangspunkt i meningsfulde og
for eleven relevante sammenhænge (fx anvendelse af andetsproget
hver anden uge eller i nogle fag).
De tegnede et billede af en
skole, som arbejder meget bevidst
med sprogene og en undervisning,
hvor man anvender sprog som en
del af undervisningens faglige
sigte, og hvor læreren agerer gennem tydeligt kropssprog, benytter
pædagogiske redskaber og skaber
tydelige sammenhænge, der støtter elevens forståelse af den stillede opgave (stilladsering og sheltered instruction). For at opnå de
ønskede resultater må skolen sikre
et højt fagsprogligt niveau i alle
fag gennem et samarbejde mellem
sproglærer og øvrige faglærere, så
faglæreren sikrer det faglige niveau, og sproglæreren at relevant
sprogindhold er indlært, så eleven
kan orientere sig om det faglige
indhold.
På baggrund af bl.a. sprogseminaret diskuteres sproglæring for
tiden i Inerisaavik.
Hidtil har Inerisaavik afholdt
forskellige kurser for sproglærere
og gennem en årrække arbejdet
koncentreret med undervisning af
lærere i sproglig opmærksomhed
og læseindlæring.
27
For at sikre fortsat udvikling og
for at kunne implementere forordningens visioner på sprogområdet,
mener Inerisaavik, at det er nødvendigt med endnu flere målrettede og sammenhængende tiltag.
Derfor har Inerisaavik indledt et
samarbejde med blandt andre:
DPU, CARLA v/Tara Fortune og
Diane Tedick, Pilgrims i England
og Joint Committee for at udvikle
en sammenhængende plan for
sprogene i Grønland.
I serien „Det blå hus“ er der planlagt 25 titler på begge sprog. Fem
titler er på begge sprog, mens resten er på enten grønlandsk eller
dansk.
Bøgerne kommer til alle trin, og bortset fra enkelte oplæsningsbøger til yngstetrinnet er de fleste frilæsningsbøger.
Seriami „Det blå hus“ atuakkat 25-t oqaatsinut marlunnut allatat
saqqummersinnissaat pilersaarutigineqarpoq. Atuakkat tallimat
oqaatsinut marlunnut sinnerili kalaallisut qallunaatulluunniit naqittussat.
Atuakkat alloriarfinnut tamanut takkuttussaapput, taamaallaat
minnernut atuffassissutissat ataasiakkaat eqqaassanngikkaanni atuakkat amerlanersaat atuaaniutitaajussapput.
Forfatterne er alle lærere, som arbejder eller har arbejdet i den grønlandske folkeskole. De skrev bøgerne i forbindelse med et IMUKkursus (Idé og Manuskript Udviklings Kursus) afholdt i 2004/2005
med to danske instruktører Lis Halby og Else With, som også efterfølgende har fungeret som konsulenter ved tilblivelsen af manuskripterne.
Atuakkiortut tamarmik ilinniartitsisuupput kalaallit meeqqanut artuarfiini sulillutilluunniit sulisimasut. Taakkua atuakkat IAIP-kursusimut (Isumassarsiamik Allaatigisaliornermillu Ineriartortitsinermik Pikkorissarneq) 2004/2005-imi qallunaat ilitsersuisartut marluk Lis Halby aamma Else With-imit, kingornatigut manuskriftit
pilersinniarneqarnerannissaaq siunnersuisuusunit, ingerlanneqartumut atatillugu allappaat.
Den røde tråd i alle bøgerne er, at de handler om personerne i Det
blå hus, og læsningen og arbejdet med bøgerne indbefatter både
læringsmål i grønlandsk, dansk samt personlig udvikling. Nogle af
bøgerne vil kunne bruges både i modersmåls og fremmedsprogsundervisningen.
Tilhørende materialer er to plakater, bogmærker samt
„Viceværtens manual“, som er en slags lærervejledning med
arbejdsopgaver til arbejdet med „Det blå hus“ og de enkelte bøger.
Desuden planlægges i forbindelse med en titel udsendelse af en
„fortællebold“ og en tøjhund til alle større skoler.
Atuakkani tamani ataqatigiissutaavoq inuttaasut tamarmik Illumi
tungujortumiinnerat, atuakkallu atuarnerannut suliarinerannullu
ilaapput kalaallisut qallunaatullu ilikkagassat aammalu inuttut inerikkiartorneq. Atuakkat ilaat inunngguuseralugu oqaatsinik aammalu oqaatsit allat ilinniartitsissutigineranni atorneqarsinnaassapput.
Taakkununnga ilaapput plakatit marluk, bogmærkit aamma
„Viceværens manual“ (Viceværtip suliassaasa allattorsimaffiat),
tassaanerarneqarsinnaasut ilinniartitsisumut ilitsersuutit „Illu
tungujortoq“-p atuakkallu ataasiakkaat sammineqarnerani suliassiissutinik ilalik.
Atuakkap aalajangersimasup saqqummersinneqarnissaanut
atatillugu pilersaarutigineqarpoq „fortællebold“ qimmerlu annoraaminiusoq atuarfinnut annerusunut ilaatitassat.
Den første bog „Sofus“ til ældstetrinnet blev udsendt til skolerne
før jul. Den er på dansk og kan anvendes selvstændigt til frilæsning.
Følgende titler er udkommet på begge sprog „Sofus før og nu“ (frilæsning til yngstetrinnet), „Anton“ (frilæsning til mellemtrinnet –
kan også bruges som oplæsning til yngstetrinnet) og „Uldtot“
(oplæsning på yngstetrinnet – frilæsning på mellemtrinnet) og
„Spøjse Henrik“ (oplæsning til yngstetrinnet).
Atuagaq siulleq „Sofus“ angajullernut tunngasoq juullinngitsoq
atuarfinnut nassiunneqarpoq. Qallunaatuujuvoq nammineerluni
atuagassatut atorneqarsinnaalluni.
Enkelte titler er sendt til skolerne, men resten bliver udsendt sammen med lærervejledningen „Viceværtens manual“ sidst i dette
skoleår, således at materialet kan indgå i lærernes årsplanlægning
2007/8.
Atuakkat tulliit oqaatsinut marlunnut saqqummersinneqassapput
„Sofus qanga maannalu“ (nukarlernut atuagassaq), „Antuut“ (akullernut atuagassaq – aamma nukarlernut atuffassissutaasinnaasoq)
aamma „Uldtotti“ (nukarlernut atuffassissut – akullernut atuagassaq) aamma „Henrik Torrapajuk“ (nukarlernut atuffassissutissaq).
Yderligere oplysninger:
[email protected]
Atuakkat ilaat ataasiakkaat atuarfinnut nassiunneqarput
sinnerili nassiunneqarumaarput ilinniartitsisumut
ilitsersuut „Viceværtens manual“ ilanngullugu ukiup atuarfiusup uuma naalernerani, taamaalilluni ilinniartitsisut
ukiumut 2007/8-mut pilersaarusiorneranni ilaatinneqarsinnaassalluni.
Paasissutissat allat:
[email protected]
28
NUNAT ALLAMIUT OQAASI PINGAARNERUTILLUGIT DIDAKTIK-IMIK
(ILINNIARTITSERIAATSIMIK ILISIMATUSARNEQ), AKADEMISK DIPLOMUDDANNELSE
Allattoq: Helle Follin, Ilinniarfissuaq
Ilinniaqqinnissaq taanna ukiumi
ilinniarfiusumi 2005/06-imi neqeroorutigineqarpoq.
Ilinniarneq taanna makkuninnga imaqarpoq:
• Anvendt lingvistik
• Atuarfimmik nutarterinerup
Atuarfitsialaap ilisimatusaatitut
sammineqarnera
• Perorsaanermik teoriit ilisimatuutullu ilikkagassat ineriartortinnerannik sammisaqarneq
• Oqaatsit ilinniartitsissutigineranni naliliineq nalilersuinerlu
• Oqaatsinik ilisimatusaateqarneq
• Pædagogisk antropologi
Najugaq qimallugu Ilulissani hotel
Arctic-imi ilinniartitsineq aallartinneqarpoq 30. augustusimiit 3. septemberimut.
Ilinniartitsinermi ilisimatusartussatut Kitaani sinerissami nunaqarfinniit illoqarfinnilu minnerusuneersut 13-it tiguneqarput.
Sammineqartoq siulleq tassaavoq: „anvendt lingvistik“.
Atuartitsisuuvoq Lars Holm,
cand.mag., ph.d. DPU, Københavnimi institut for Pædagogisk
Antropologi-mi Studielektoriusoq.
Peqatigitillugu ilinniakkatut sammisaq: „Effective Pedagogy“ sammivarput.
Atuartitsisuuvoq: Roland G.
Tharp, Professor Emeritus, ikiortigalugit Inerisaavimmi siunnersortit Sara Skifte Lynge aamma Bent
Mortensen. Najugaq qimallugu
katersuuteqqinnermi Trine Røttig
taakkununnga taartaavoq.
tuupput, fagimi sammisaminni ilisimasaqaqalutillu misittagartuujullutik. Massakkorpiaq najugaq
qimallugu aappassaanik Ilulissaniinnerput naamasseqqammerparput. Katersuunnerup siulliup nalaani kingornagullu arlaqartugut
fagimut tunngatillugu qaffasissutsimit atuagassarpassuarnillu annilaartinneqaraluarpugut. Aappassaanilli katersuutereernerup kingornagut, soorunalumi sorparujussuit katersuunnerit marluk taakkua akornanni atuarsimagatsigit
oqariartaatsit atorneqartut sungiusimanerulerpagut. Ronald Tharp
tuluttut oqalulluni atuartitsivoq.
Taamaattumik ikittunnguakkuutaarluta issiaqatigiiaarluta agguarsimavugut atuartitsinerup ingerlanerani nutseriuarsinnaajumalluta.
Ikiortit Inerisaavimmeersut aamma nutseripput. Paasinarsivoq
katersuunnerup aappaani nutserinissap pisariaqartinneqarnera
annikinneerarsuusoq.
Anvendt lingvistikimik ilinniagassap teoritiskimik tunngavissaqartilerpaatigut ulluinnarni sulinitsinni
misilittakkagut sanilliussuussinnaatillugit. Assiginngitsorpassuarneernerput assorsuaq iluaqutaavoq.
Assigiinngissutit assigiissutillu
oqallisigisinnaavagut, tamatsinnut
tunngatillugu ajunngitsunik siunnersuuteqartarlunilu isummersuineqartarpoq. Imarisaa ilisimatusarnikkut periaatsinit nutaanit Tuluit
Nunaanniit USA-millu pisunik
tunngaveqarpoq, atuartut oqalussinnaanerata nukittorsarnissaa
Foto: Helle Follin
Sammisaq kingulleq coachingimut PD-mi ilisimatusartut peqatigalugit atuarparput.
Ilinniartitsisut pikkorilluinnar-
Roland Tharp-ip atorpaa „sheltered instruction“, isumaqartoq sukkaatsumik oqaatsillu paasiuminarnerusut atorlugit oqalulluni. Aammalu pisariaqaraangat nutserinissaq periarfissillugu nipangersimasarluni.
29
anguniagaralugu atuakkanik naqitikkanik tunngaveqarneq pivallaarnagu. Aamma taaneqarsinnaapput
oqaatsit aappaannut marlunnillu
oqaaseqarnermut ilisimasat nutaanerusut. Atuartup oqalulluni allallunilu oqaasiliugaanik nalilersuineq atuartup ineriartorsinnaaneranut ilimanaataanut tunngatinneqarpoq, uagut pissusiusut malillugit sungiusimasatsinnit, atuartup
kukkunerinik aallaveqarani. Soraarummeerneq pingajussaanik aprilimi katersuunnermi pisussaq taamaattumik intersprogsanalyseusussaavoq. Analyse taanna tassaassaaq meeqqat kalaallit, qallunaat
oqaasiinik oqaatsit aappaattut
imaluunnit oqaatsinik taakkuninnga allamiut oqaasinik atuisut,
immiutaat malillugit allataniittussaavoq. Imaappoq sulineq soraarummeernerlu sungiusimasamiittussaavoq piviusorpalaarlunilu.
Analysip atuartup aalajangersimasup ilinniartinnerata ingerlateqqinnissaanut siunnersuuteqarnissaq
inernerisussaavaa, tassami uagut
allassimasut analyserersinnaasussaagatsigit taakkualu tunngavigalugit atuartup sumik pisariaqartitsineranik inerniliisussaagatta.
„Effective Pedagogy“ –mi ilinniagassap Roland Tharp-ip sivisoorsuarmik CREDE-mik suliaqarlunilu ineriartortitsisimanera
tunngavigaa. Aaqqissuusseriaaseq
taanna ilaatigut Hawai-imi Navahoe indianerillu akornanni ilinniartitsinermik misissuinermik tunngaveqarluni kalaallini pissutsinut
naleqqussagaavoq. CREDE-mi
piumasaasut malillugit ilinniartitsineq ilinniartitseriaatsit sunniuteqarnerpaat misissorneqarnerat
tunngavigalugu suliaavoq. Ilinniartitsisut atuartitsinerminnik
aqqissuusseriaasiat misissorneqarsimavoq periaatsillu sunniuteqarnerpaat nassaarineqarsimallutik.
Aammalu oqaatsit, kulturi, aningaasarsiornikkut pissutsit ima-
luunniit nunap ilaani avinngarusimasumiinneq ilaatinneqarsimapput, taamaattumik CREDE nunami sumiinneq apeqqutaalluni assigiinngisitaarpoq. Maani Kalallit
Nunaanni periaatsit assigiinngitsut
7-iupput, massa allani assigiinngitsut 5 atorneqartaraluartut. Tamanna annertunerusumik atuarneqarsinnaavoq atortussani Inerisaaviup
saqqummersissimasaani.
Soraarummeerneq allattariarsorneruvoq sisamanik sammisaqartussaq, soorlu: kulturikkut naapissinnaaneq, paasinnittumik ineriartorneq, atuartitsinermut tunngatillugu teoriit pitsaasumillu perorsaanermi periaatsit. Oqaluttariarsornermi ilinniartitsisoq suliamut
tunngasunik marlunnik apeqquteqassaaq oqalulluni akisassanik.
Oqaatsinut allanut tunngatillugu
ilinniartitseriaatsimik ilisimatusarnermik akademisk diplomuddannelse inassutiginartorujussuuvoq.
Atuartitsisut suliamut tunngatillugu pikkorinnerujussuat teoriillu
ulluinnarni suliamut sammitinneqarsinnaaneratigut ilinniarneq
akuliusimaffiginartorujussuuvoq.
Pingaartorujussuuvortaaq atuartitsisut assigiinngisitaartuneersut
peqatigalugit atuartitsilluta suliatsinni ajornartorsiutit/periarfissat
oqallisiginissaannut periarfissaqarneq. Pitsaaqutaavortaaq atuartunik, oqaasiinnaat pinnagit, misilittakkanik paarlaasseqatigiissinnaaneq, taamaattumik coaching-holdet-llu atuarnerup sinnerani ingerlaqaatigiissinnaassasugut neriuppunga. Nigorluni naapittarneq
Ilulissani hotel Arctic-imisut alianaatsigisumi soorunami misigisanik nuannersunik minnerulersitsinngilaq, naak avatangiisit naammattumik aliannaarsaarutiginissaannut piffissaqanngikkaluarluta,
tassami ullaakkut nal. 08.00-imiit
17,30-imut atuarneq ingerlasarmat,
iffiartornermik akunneqaannarluni
30
– taamaattumik feriarnerunerarneqarsinnaanngilaq.
Uparuarsinaasatuara tassaavoq
aaqqissuussisut tungaannit piareersarnerup amigaataanera. Tassungami apuukkatta soorunami
peqataasut tamatta soraarummeeriaatsimik nassuiaanneqarumaartugut soraarummeernermilu malittarisassanik ilitsersuunneqarumaarluta naatsorsuutigaarput. Suleqataasut angalaqataasut qullersaminnit akisussaasunit tamatuminnga
pingaaruteqangaatsiaqisumik ilitsersorneqarsimanngillat. Katerisimanerulli ingerlanerani tamanna
aaqqinneqarpoq, uagullu angerlarsinnaanngorpugut sunik soraarummeernermi piumaffigineqarumaarnerluta paasitinneqarsimalluta.
AKADEMISK
DIPLOMUDDANNELSE I DIDAKTIK MED FOKUS
PÅ FREMMEDSPROG
Af: Helle Follin, Ilinniarfissuaq
Denne videreuddannelse blev
udbudt i studieåret 2005/06.
Uddannelsen består af følgende
enheder:
• Anvendt lingvistik
• Studier i skolereformen
Atuarfitsialak
• Pædagogiske teorier og studier i
læreplansudvikling
• Assessment og evaluering i
sprogundervisningen
• Sprogforskning
• Pædagogisk antropologi
Uddannelsen startede med et
internatophold på hotel Arctic i
Ilulissat fra d. 30. august til d. 3.
september.
På uddannelsen er optaget 13
studerende, som kommer fra bygder samt større og mindre byer på
vestkysten.
Første studie-enhed er: „Anvendt
lingvistik“.
Underviser er Lars Holm,
cand.mag., ph.d. Studielektor ved
institut for Pædagogisk Antropologi, DPU, København.
Sideløbende har vi studieenheden: „Effective Pedagogy“
Underviseren er: Roland G.
Tharp, Professor Emeritus, assisteret af Sara Skifte Lynge og Bent
Mortensen, konsulenter ved Inerisaavik. På andet internat vikarierede Trine Røttig for disse.
Den sidstnævnte studieenhed læser vi sammen med studerende på
PD i coaching.
Lærerne er topprofessionelle,
med stor viden og erfaring inden
for deres fag. Vi har nu netop afsluttet vores andet internat i Ilulissat. Under og efter det første
internat var vi flere, der var for-
skrækkede over det faglige niveau
og den enorme mængde af læsestof. Nu efter andet internat er vi
blevet mere fortrolige med fagsproget og har selvfølgelig læst en
masse mellem de to internater.
Ronald Tharp underviser på
engelsk. Derfor er vi blevet opdelt
i mindre grupper, som sidder sammen under forelæsningerne, så vi
løbende kan oversætte. Desuden
oversætter de tilknyttede assistenter fra Inerisaavik. Det viste sig, at
der blev langt mindre brug for
oversættelse på andet internat.
Roland Tharp bruger „sheltered
instruction“, hvilket betyder, at
han taler langsomt og med et tilpasset ordforråd. Desuden sørger
han for, at der er pauser til oversættelse, når det er nødvendigt.
Studieenheden i anvendt lingvistik
giver os et godt teoretisk grundlag, som vi kan sammenholde
med vores erfaringer og daglige
arbejde. Det er en stor fordel, at vi
kommer fra så mange forskellige
steder. Vi kan diskutere forskelle
og ligheder, og der bliver givet
gode råd og idèer på kryds og
tværs. Indholdet er bygget på en
nyere forskningstradition, der
kommer fra England og USA,
som bygger på et ønske om at
styrke elevernes mundtlige kompetence og er i mindre grad bygget på litteraturundervisning.
Desuden kan nævnes nyere viden
om andetsprogstilegnelse og
tosprogethed. Evaluering af
mundtlige og skriftlige tekster går
på elevens udviklingspotentiale og
ikke, som vi traditionelt har gjort
det, ud fra de fejl eleverne begår.
Eksamen, som skal foregå på det
tredje internat i april, er derfor en
intersprogsanalyse. Denne analyse
31
er af tekster skrevet og indtalt af
grønlandske børn, som har dansk
som andet- eller fremmedsprog.
Det vil sige, at arbejdet og eksamen bliver meget nærværende og
konkret. Analysen skal munde ud
i forslag til det videre arbejde og
undervisning af den enkelte elev,
da vi skal være i stand til at analysere teksterne og ud fra det konkludere, hvad den enkelte elev har
brug for.
Studieenheden i „Effective Pedagogy“ bygger på Roland Tharps
livslange arbejde med og udvikling af CREDE. Denne organiseringsform er tilpasset grønlandske
forhold ud fra studier af bl.a. undervisning på Hawai og blandt
Navahoe indianere. Undervisningen efter CREDE standarder er
opbygget ud fra studier af de mest
effektive undervisningsformer.
Man har studeret lærernes måde
at organisere deres undervisning
på og fundet frem til de måder,
der er mest effektive. Desuden
indgår sprog, kultur, økonomisk
situation eller geografisk isolation
som elementer, så CREDE er forskellig fra sted til sted. I Grønland
har vi 7 standarder, mens man
andre steder opererer med 5 standarder. Man kan læse mere om
det i materiale udgivet af
Inerisaavik.
Eksamen er en skriftlig opgave,
der skal indeholde to af fire emner, som er: kulturel forenelighed,
kognitiv udvikling, teorier om undervisning og metoder for effektiv
pædagogik. I den mundtlige del
kommer læreren med to spørgsmål ud fra opgaven, som skal besvares mundtligt.
En akademisk diplomuddannelse i
fremmedsprogsdidaktik kan abso-
lut anbefales. Undervisernes høje
faglige niveau og muligheden for
at perspektivere teorierne til vores
daglige arbejde, gør studiet meget
nærværende. Desuden er det af
stor betydning at have mulighed
for at diskutere problemer/muligheder i vores arbejde med undervisere fra mange forskellige steder.
Ikke mindst er det godt at kunne
udveksle erfaringer med studerende, som har et andet fokus end
sprog, så jeg håber vi kører parallelt med coaching-holdet resten af
uddannelsen. At afholde internaterne et så smukt sted som hotel
Arctic i Ilulissat, gør bestemt ikke
oplevelsen ringere, selv om der
ikke er tid til at nyde omgivelserne fuldt ud, da vi har undervisning
fra kl. 08.00 til 17.30, afbrudt af en
frokostpause – så det er bestemt
ikke noget ferieophold.
Min eneste beklagelse er manglende forberedelse fra arrangørernes side. Da vi kom til internatet,
var alle deltagere selvfølgelig forberedte på, at vi skulle vejledes i
eksamensform og regler for eksamensafholdelse. De medrejsende
medarbejdere havde ikke fået instrukser med fra de overordnede
ansvarlige om dette ret væsentlige
område. Men i løbet af internatet
blev det klaret, og vi kunne rejse
hjem informerede om, hvad der
forventes af os til eksamen.
32
NYE KLASSESÆT
Phyllis Reynold Naylor: Heksens kat
Er den forsvundne dødsattest, fru Tuggles
uhyggelige kat samt ni halvtamme krager
bevis på, at fru Tuggle er en heks, eller
fantaserer Lynn og Mus?
Fag: Dansk
Målgruppe: mellem-ældstetrin
C. S. Lewis: Narnia – Løven heksen
og garderobeskabet
Gennem et garderobeskab kommer børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy til
det fortryllede Narnia, hvor heksedronningen Jadis stræber dem efter livet. Heldigvis
er løven Aslan, det godes hersker, på
deres side.
Fag: Dansk
Målgruppe: mellem-ældstetrin
Else Marie Pedersen:
Sidekammerater
Mie og Anita i 4. klasse kan ikke fordrage
hinanden. Alligevel skal de sidde ved
siden af hinanden. Der bliver „krig“, for
ingen af dem vil give sig.
Fag: Dansk
Målgruppe: mellemtrin
Else Marie Pedersen: Cille og Annas
hemmeligheder
Cille og Anna finder en mystisk æske i en
oldtidsgrav. Men den kan ikke åbnes. De
får hjælp af deres voksne ven, smeden
Krisser. Da indholdet i æsken endelig ser
dagens lys, kommer de to veninder for
alvor på arbejde med at løse mysteriet om
skatten i grusgraven.
Fag: Dansk
Robert Munsch: A Promise is a
Promise
Eskimoisk eventyr skrevet på engelsk.
Billedbog, der handler om, at man skal
holde, hvad man lover.
Fag: Engelsk
Coleen Degnan Veness: Ancient
Egypt
Read about Tutankhamun as a boy, Teta
the Magician and the famous Queen
Nefertiti. Learn how to build pyramis and
how to write hieroglyphs.
Letlæsning bog med mange illustrationer.
Fag: Engelsk
Michael Arvaarluk Kusugak: My
Arctic 1, 2, 3
„I grew up on the Arctic Circle. When I
was a little boy we hunted seals, caribou
and whales. But we did not hunt animals
all the time. Mostly, we watched them. In
this book I want to show you some of the
animals we have watched“ – Michael
Kusugak
Tilhørende opgaver + transparenter.
Fag: Engelsk
Rod Smith: The Long Road
Terry Fox has cancer and he has an artificial leg. He runs across Canada for sick
children and he gets $ 10,000,000. Read
about his Marathon of Hope, his pain and
his short life. This is the true story of a
strong athlete – and a Canadian hero.
Letlæsning bog med mange illustrationer.
Fag: Engelsk
Frederik Kristensen kunngi:
Iluliamernit = Is-skodser =
Chunks of Ice
Digte - med parallel tekst på grønlandsk,
dansk og engelsk.
Fag: Sprogfag
Målgruppe: Ældstetrin
Hjalmar Dahl: Aasivik – Inuit isumasioqatigiiffiat
Atuakkami 1976-miit 1996-mut Aasiveqartarnermi oqallisaasartut pisimasuusartullu
ilaat atuarneqarsinnaapput assitigullu takuneqarsinnaallutik.
Atuagaq atuartunut angajullernut naleqqussagaavoq.
Pavia Nielsen & Hans Peter
Grønvold: Aneerasaartut
Atuakkap ateqaataa Aneerasaartut atuakkami aallaqqaataavoq. Taanna Pavia Nielsenimit allanneqarpoq. Pavia Nielsen
Uummannami piniartutut aalisartutullu
ilisarisimaneqarpoq. Taassuma inuusuttuunermini Uummannap eqqaani nunaqarfimmi Qaarsuni utoqqaat piniartut aneerasaarlutik oqaluttuuttut tusarnaartarsimavai,
massakkullu atuaganngorlugit oqaluttuarineqarsimasut oqaluttuareqqillugit saqqummersippai.
Qulequttap aapparaa Hans Peter Grønvoldip allassimasaa nunaqarfimmut inuerutsitaasimasumut tunngasoq. Oqaluttuami
utoqqartaasoq Juuna oqaluttuartoraarput.
Taassuma oqaluttuaraa qanga nunaqarfimminni susoqartarsimanersoq, aammalu
nunaqqatigisimasartik maannali toqukkut
qimagutereersoq eqeersimaartuusorlu oqaluttuaraa.
Jørgen Petersen: Qattuneq issiavilik
Kari Hollandimut feriartilluni ullaakkut
iterpoq sumiiffini ilisarisinnaanagu. Paasilerpaa angummik tutitaqarsimalluni.
Paasilerpaa anguteqamminoortuunini isertorunnaartariaqarlugu nassuerutigisariaqa...
der mangler noget!!!)
Tupaarnaq Rosing Olsen: I skyggen
af kajakkerne
Bogen beskriver Grønlands politiske udvikling fra anden verdenskrig og frem til
hjemmestyrets indførelse, baseret på interviews med en lang række nøglepersoner i
udviklingen og på skriftligt kildemateriale.
Findes også på grønlandsk. (Qaannat alannguani)
Fag: Orienteringsfag
Målgruppe: ældstetrinnet
Book on-line: http://booking.p-center.gl/bookingweb
ARSAANNERMIK NUNARSUARMI PISSARTANNGORNIUNNEQ VM 2006
– MAAJI/JUUNIMI ATUARFINNI SAMMISASSATUT SIUNNERSUUTIT QULIT
–
FAGIT AKIMORLUGIT ATUARTITSINERMIK INGERLATSINISSAMUT SIUNNERSUUTIT
Allattoq: Arne Hermann, Ilinniusiorfik
Juunip qulingiluaanni aallarteqqissaqaannaasiit. Nunarsuarmi timersornikkut pisartut annerpaat tulliat, taamaallaat OL-imit qaangerneqarsimasoq, nunarsuarmi tamarmi alaatsinaanneqassaaq. Maanilu Nunatsinni unamminerit ullut
tamaasa KNR-ikkut malinnaaffigisinnaassavavut.
Arsaanneq maani timersuutitut
nuannarineqareeqimmat, atuartitsinermi ilaatinnissaa pilerinartuuvoq. Atuartut ilarpassuisa nunat
assigiinngitsut arsaattartuisa ilaat
nalunngereerpaat, allaammi ilaat
arsaattartut atiinik allassimasunik
tujuuluaraateqartarput.
Soqutiginninneq erseqqereerpoq – aallartiinnartariaqarporlu.
Matuma ataatungaani isumassarsiatut siunnersuutit fagit akimorlugit
atuartitsinermi atorneqarsinnaasut
allattorsimapput. Internitsi paasissutissanik ujarlerfigissallugu piukkunnartuuvoq aamma DVD atuagarlu „Soccerlingua“ pissarsiarinissaat innersuussutigineqarsinnaapput. Marlunngortillugit pisiariniaraanni 200 kr.-nit ataallugit akeqarput. Atortussat aamma Inerisaarimmit atorneqarsinnaapput.
Internitsikkut iserfigineqarsinnaa-
Uuma Nunarsuup/Europap nunap-assingata erfalasullip takutippaa nunat 32-t
juunimi/juulimi isikkammik arsamik VM-eqarnermi peqataasussat.
(kortet = verdenskortet?) Atuaqatigiinni nunap-assiliortoqarsinnaavoq sammisamillu aallusseqqinnermi aallaaviusinnaalluni.
Kilde: http://fifaworldcup.yahoo.com/06/en/w/team/index.html
34
soq ataaniittoq takuuk. Atortussat
taakku oqaatsinik ilinniarnermut
atortussiaapput, soorlu allassimasoq: „Arsaanneq aqqutigalugu
oqaatsinik ilinniarit“. Oqaatsit ilinniarneqarsinnaasut tassaapput
tuluttut, tyskisut, spaniamiusut italiamiusullu. Tassami aammattaaq
oqariartuutigaat arsaattartut sungiusarnerinnavik sammisanngikkaat.
Ulluinnarni inuuneranni nunami
arsartartuuffigisaminni oqaatsinik
ilinniarneq aalluttorujussuusarpaat.
1. Nunarsuup assingani nunat
peqataasut tamarmik nanineqarsinnaapput.
2. Erfalasui nassaarisigik.
Internitsimi iserfissaq una
takussutissiisuuvoq:
http://fifaworldcup.yahoo.com
/06/en/w/team/index.html
3. Eqimattakkaarluni nunarsuup
immikkoortukkaarlugit toqqaasoqassaaq, taava „tuaviortumik
nunat pineqartut pillugit nunalerutilerisoqassaaq“. Europalerisussat eqimattat marluk.
USA, Mexico, Australia eqimattanit ataatsimit.
4. Nunat assigiinngitsut arsaattartui tamarmik asseqarput nunarsuullu assinganut nipititerneqassallutik. Takuuk imm. 2.
5. Nunani assigiinngitsuni oqaatsit
atorneqartut nalunaarsorsigit.
Nunarsuarmi oqaatsini atugaanerusuni arsaannermi oqaatsitut makkua ilinniarneqartarput:
Tuluttut, Franskisut, Tyskisut,
Spaniamiusut, Italiamiusut,
Portugaalimiusut, Svenskisut.
6. Atuartut arsaattartunik toqqaassapput
taakkualu pillugit paasissutissanik ujaasissallutik. Paasissutissat
tamakkua arsaattartut klubbiisa
nittartagaanni nassaarineqarsinnaapput. Internitsimi uani ujaasisoqarsinnaavoq imaluunniit
uani peqartarpoq: www.bold.dk
7. Piffissaq malillugu titarnilioritsi
1930-miillu ajugaasut allattorsigit. Ilaatigut takuneqarsinnaavoq:
/06/en/photozone.html
8. „Soccerlingua“-p DVD-liaani
apeqqutinik suliaqartoqassaaq,
taakkunanilu atuartut oqaatsitigut arsaannerlu pillugu piginnaanitik misilerarsinnaavaat.
9. VM-ip ingerlanerani angusat
pillugit ullorsiusiortoqassaaq
kiisalu pointit isertitsinerpaallu
allattorneqassallutik. Arsaattartullu ingerlaqqittussat pillugit
malittarisassat sammineqassapput.
35
10. Isiginnaartartut. Nunani assigiinngitsuni isiginnaartartut
pissusilersuutigisartagaat paasiniarsigik. Arsaanneq inunnut
qanoq sunniuteqartarpa.
FODBOLD VM 2006 - 10 IDÉER TIL SKOLERNE I MAJ-JUNI
–
FORSLAG TIL TVÆRFAGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB
Dette verdenskort/Europakort med flag giver et godt overblik over de 32 deltagende lande ved VM i fodbold i juni-juli.
Kortet vil kunne laves i klassen og være udgangspunkt for videre arbejde med
emnet.
Kilde: http://fifaworldcup.yahoo.com/06/en/w/team/index.html
Af: Arne Hermann, Ilinniusiorfik
Den 9. juni går det løs igen.
Verdens øjne vil hvile på den
næststørste sportsbegivenhed i
verden, kun overgået af OL. Og
her i Grønland vil vi kunne følge
kampene hver dag på KNR.
Da fodbold jo i forvejen er en
populær sport herhjemme, er det
oplagt også at inddrage det i undervisningen. Mange elever kender også en del af spillerne, der er
med på de forskellige landshold,
og nogle har endda trøjer med
deres navne.
Motivationen er klar – det er
bare at gå i gang. Nedenfor er opstillet en række forslag til ideer,
som kan bruges tværfagligt. Det er
oplagt at bruge internettet til at
søge informationer, og det kan
anbefales at anskaffe sig DVD’en
og bogen „Soccerlingua“. Begge
dele koster under 200 kr. Se linket
nedenfor. Materialet kan også
lånes fra Inerisaavik.
Dette materiale er faktisk til
sprogindlæring, som der står:
„Lær sprog gennem fodbold“. De
sprog der kan læres er engelsk,
tysk, spansk og italiensk.
36
Budskabet er også, at fodboldspillerne ikke kun træner fodbold.
Deres dagligdag består i høj grad
også i at lære sprog i det land, de
spiller.
1. På et verdenskort findes alle
deltagerlandene.
2. Find deres flag. Dette link
giver en oversigt:
/06/en/w/team/index.html
3. I grupper vælges en verdensdel
og der gøres rede for „lyn-geografi“ for landene. Europa: to
grupper. USA, Mexico, Australien én gruppe.
4. Alle landshold findes på billeder og klæbes op på verdenskort. Se 2.
5. Gør rede for sproget i landene.
Der findes/læres fodboldsprog
på de store sprog: Engelsk,
Fransk, Tysk, Spansk, Italiensk,
Portugisisk, Svensk.
6. Eleverne vælger udvalgte spillere og finder alle oplysninger
om dem. Disse oplysninger findes på klubbernes hjemmesider. Kan søges på nettet eller
findes på www.bold.dk
7. Lav en tidslinie der viser alle
vindere siden 1930. Se evt.
/06/en/photozone.html
8. Der arbejdes med „Soccerlinguas“ interaktive DVD-quiz,
hvor eleverne kan afprøve
deres sprogfærdigheder og
viden om fodbold.
www.soccerlingua.net
37
9. Under VM laves dagbog med
resultater, og der foretages
udregninger point, målscorer.
Regler for hvilke hold der går
videre.
10. Tilskuerne. Find fankulturerne
i de forskellige lande. Hvilken
rolle spiller fodbold for folk.
SUNAAVA?
Foto: Kirsten Olsen
CREDE
Allattoq: Tasha Wyatt, Inerisaavik
CREDE uuminnga naalisagaavoq:
“The Center for Research on Education, Diversity, and Excellence,”
(Ilinniartitaanermut, assigiinngissutsimut aamma pikkorissuunissamut Ilisimatusarfik).
Ilisimatusarfik Santa Cruz, California-miippoq.
CREDE-imi ilisimatuut ilinniartitsilluarnissamut tungavissiat pilersissimavaat uku tungaasigut
atuartoq ikiorserniarlugu: oqaatsit,
kulturi, aningaasarsiornermut tunngasut imaluunnit piffimmi avinngarussimassuseq.
Ilinniartitsilluarnissamut tunngavissiat pingaartippaat oqalussinnaassutsimik ineriartortitsinissaq, aamma atuartut kulturiat atuarfimmi ilinniarneranni paasinnissinnaassusiannut ikorfartuutigalugu atorneqarpoq.
Kalaallit Nunaata ilinniartitsillu-
arnissamut tunngavissiat 2004-mi
atulerpai atuarfimmik iluarsartuusseqqinnermi tapertariniarlugit.
Meeqqavit ilinniartitsisuisa tunngavissiat maannakkut atuartitsinerminni atulersimavaat. Aallarnisaanerminni uannit siunnersorneqartassapput.
Kinaavunga?
Uanga ateqarpunga Tasha Wyatt.
The University of Hawaii-mi professoriuvunga ilisimatusarlungalu.
Kalaallit Nunaannut aggustimi
2005-imi nuukkallarpunga ilinniartitsisut ilinniartitsilluarnissamut
tunngavissianik atuilerneranni ikiuukkiartorlunga.
Atuarfitsialak pillugu ilisimatusarpunga, tassungalu tapiliullugu
CREDE-p tunngavissiaanik atuilernissaq sammivara.
Taamaattumik qaammatini arfinilinni tullinnguuttuni meeqqavit
38
ilinniartitsisua atuartitsisoq videomut immiuttassavara.
Apeqqutissaqaruit tikilluaqqorusuppakkit sukkulluunniit uannut
Inerisaavimmut sianernissannut
oqarasuaatikkut 34 98 89-ikkut.
Aloha, Tasha Wyatt
HVAD
ER
CREDE?
Af: Tasha Wyatt, Inerisaavik
CREDE er en forkortelse for:
„The Center for Research on
Education, Diversity, and
Excellence,“
(Center for uddannelsesforskning, mangfoldighed og excellence).
Forskningscenteret ligger i Santa
Cruz, Californien.
Forskere fra CREDE har
udviklet effektive undervisningsstrategier, der arbejder med og
tager hensyn til eleven på baggrund af følgende; sprog, kultur,
økonomiske situation eller geografiske isolation.
Undervisningsprincipperne har
fokus på sproglige udvikling, og
elevernes kultur bliver brugt til at
støtte elevernes forståelse i forbindelse med skolearbejdet.
Grønland har taget disse undervisningsprincipper til sig i 2004
for at støtte skolereformen.
Dit barns lærere er på nuværende tidspunkt begyndt at bruge
disse principper i deres undervisning. I denne opstartsfase vil de
blive vejledt af undertegnede.
Hvis du har spørgsmål, er du
meget velkommen til at kontakte
mig på Inerisaavik, telefon 34 98
89.
Aloha, Tasha Wyatt
Hvem er jeg ?
Foto: Kirsten Olsen
Mit navn er Tasha Wyatt og jeg er
professor og forsker ved „The
University of Hawaii“. Jeg flyttede til Grønland i august 2005, for
at hjælpe lærerne med at indarbejde CREDE´s principper.
Jeg forsker også i den grønlandske skolereform, som inkluderer
brugen af CREDE i undervisningen. Derfor vil jeg i de næste 6
måneder i min forskning, optage
dit barns lærer på video, når han
eller hun underviser.
39
MEEQQAT ATUARFIANNI NALILIISARNEQ
TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT
Pressemedelse fra Doris Jakobsen
Landsstyremedlem
Naalakkersuisut 26. januar 2006
ataatsimiinnerminni meqqat atuarfianni naliliisarneq uppernarsaasiortarnerlu pillugit nalunaarutissatut siunnersuut akuersissutigaat.
Nalunaarummi pineqarput:
Iliuusissatut pilersaarusiortalernissaq, ingerlaavartumik naliliisarnissaq, misilitsinnerit, namminneerluni sulianik saqqummiussisarnissaq
aamma aalajangersimasumik sammisaqarluni suliaqartarnissaq.
Naliliisarnermi siunertarineqarpoq
atuartup nammineerluni ilinniarnermini atuarnerminilu anguniagassanik aalajangersaanermi pilersaarusiornermilu peqataasarnissaa
pingaarnerpaatullu nammineq ilinniarnerminik, ineriartornerminik
aamma suliaqarnerminik nammineerluni pingaarnertut naliliisalernissaa.
UPPERNARSAASIORTARNERLU
Nalunaarummi aalajangersakkat
ukununnga immikkoortiterneqarsinnaapput:
1. Naliliisarneq tamatigoortunngorpoq atuarfinni nammineerluni naliliisarnerup aamma avataanit naliliisarnerup atulernerisigut.
2. Naliliisarneq tamatigoortunngorpoq misilitsinnerit allattariarsornerit oqaluttariarsornerillu
ilikkagassatigut, inummut ataatsimut tunngasut, inooqataanermut tunngasut aamma piginnaasat ilikkagassat assigiinngitsut akimorlugit atornerisigut.
3. Atuartup ataatsip ilikkagassatut
angusassat angusimanerai uuttorneqartassaaq, taakkualu paasissutissat tunngavigalugit ilisimatusarneq aamma misissueqqissaarneq ingerlanneqartassaaq
atuarfinni ataasiakkaani qitiusumilu ineriartuutaasinnaasunik
iliuusissiornermi.
40
4. Ammasumik oqaloqatigiinneq
ilinniartitsisup, angajoqqaat
aamma atuartup akornanni
ingerlanneqartassaaq atuartup
peqataanera atuartitsinermilu
pissarsiai pillugit, taamaasiornikkullu atuartup siunissami
ilinniarnissaanut inuussutissarsiutitaarnissaanullu tunngaviliilluni.
Nalunaarut quppersakkamut ilineqassaaq: www.nanoq.gl/kiiip
imaluunniit www.inerisaavik.gl
Kaali Olsen, Naliliisarfimmi pisortaq, tusagassiorfinnut nalunaarummut makkuninnga uparuagassaqarpoq:
Nalunaarusiap naammassiartulernera pissutigalugu ikaarsaariarnermi aalajangersakkamik ilanngussisoqarpoq. Matumani kommunalbestyrelse pisinnaatinneqarluni
aalajangersaasinnaanissamut atuartut qaqugukkut qanorlu atsigisumik allattariarsorlutik misilinne-
qassanersut, suliaminnik saqqummiussissanersut aamma aalajangersimasumik suliaminnik saqqummiussissanersut. Kommunalbestyrelsip aalajangiisussaanera
oqaatigineqarmat matumani ersersinneqaannarpoq kommunalbestyrelsi kommuunip atuarfiutaannut
akisussaasuummat, taamaattorli
kommunalbestyrelsip pisussaaffini
tunniussinnaavaa ataatsimiititaliamut ataavartumut, atuarfiup siulersuisuinut, allaffeqarfimmut atuarfiullu pisortaannut. Tassa kommunalbestyrelsip akisussaaffinnik agguataarisimanera apeqqutaalluni
aalajangiineq ingerlanneqassaaq.
Matumanili innersuussutigineqassaaq 3. klassimi nammineq sulianik saqqummiineq, 3. aamma 7.
klassimi allattariarsornikkut misiliinerit kiisalu 7. klassimi immikkut
sammisaqarluni sulianik saqqum-
miinerit sapinngisamik annertuumik ingerlanneqarnissaat. Taamaattorli Inerisaaviup paasilluarsinnaavaa atuarfiit ilaat aamma/
imaluunniit atuaqatigiit pilersaarusiaareersunut pituttorsimasinnaammata, soorluttaaq pissutsit
allat pissutigalugit nalilersuinissamut periaasissat tamakkiisumik
ukiup sinneranut pilersaarusiornermi ilaatinneqarsinnaassanngimmata.
Ukiumi atuarfiusumi 2005/06-imi
alloriarfinni misiliinissamut malittarisassanut piffissanullu paasissutissat qanittukkut nassiussuunneqassapput.
Nalunaarutip imaa pillugu ilitsersuummik nassuiaataasumillu suliaqartoqassaaq. Alloriarfinni misiliinissat namminerlu sulianik saqqummiinerit aamma immikkut
41
sammisaqarluni suliamik saqqummiineq nutaajummata, Inerisaavimmiit kajumissaarutigineqassaaq
aalajangersakkat tamakkua piffissaqarluarluni soorlu, pamersaanermut siunnersuisoqatigiinni alloriarfinniluunniit ataatsimiinnerni
misissuataarneqassasut.
Matumuuna ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq inaarutaasumik misilitsinnissanut (misilitsinnerit pillugit nalunaarut) maanna KIIIP-imi
siunnersuusiortoqarmat, atuartunut angajullernut atuuttussamik.
Nalunaarut atuartut angajulliit
maaji/juuni 2008-mi atuarfik
naammassilerpassuk siullermeerluni atorneqartussaq, ukiumi atuarfiusumi 2006/07-mi piareerneqassaaq.
EVALUERING
OG DOKUMENTATION I FOLKESKOLEN
Pressemedelse fra Doris Jakobsen
Landsstyremedlem
Landsstyret har den 26. januar
2006 godkendt en ny bekendtgørelse om evaluering og dokumentation i folkeskolen.
Bekendtgørelsen omfatter handleplaner, løbende evaluering, trinevalueringer, fremlæggelser af eget
arbejde og emneorienterede opgaver.
Formålet med evalueringen er, at
den enkelte elev ikke alene inddrages i målsætnings- og planlægningsarbejdet om egen læring og
skolegang, men også er den centrale aktør i vurdering og evaluering af egen læring, udvikling og
præstation.
Hovedlinjerne i bekendtgørelsen
kan sammenfattes i følgende
punkter:
1. Alsidig evaluering, der både
består af intern evaluering, som
skolerne selv forestår, samt ekstern evaluering, hvor indholdet
af evalueringen fastlægges centralt.
2. Alsidig brug af både skriftlige
og mundtlige evalueringsmetoder, der vægter faglige, personlige, sociale og tværgående
kompetencer.
3. Evalueringssigte, der primært er
rettet mod den enkeltes elevs
udvikling og læring i forhold til
læringsmålene; sekundært til
forskning, analyse og som redskab til lokale såvel som centrale udviklingsbestræbelser.
4. Dialog og åbenhed mellem
lærer, forældre og elev om elevens deltagelse i og udbytte af
undervisningen, hvilket blandt
andet også giver eleven bedre
grundlag til at vurdere mulighederne for fremtidig uddannelse
og erhverv.
Bekendtgørelsen kan hentes her:
www.nanoq.gl/kiiip under lovgivning eller på Inerisaaviks hjemmeside: www.inerisaavik.gl
Kaali Olsen, Afdelingsleder i
Naliliisarfik, knytter følgende
bemærkninger til pressemeddelelsen:
På grund af det fremskredne tidspunkt for færdiggørelsen af bekendtgørelsen er der indføjet en
overgangsbestemmelse, hvor
kommunalbestyrelsen bemyndiges
til at træffe beslutning om hvorvidt og i så fald i hvilket omfang,
eleverne skal aflægge skriftlige
tests, fremlægge eget arbejde og
udarbejde og fremlægge en emneorienteret opgave. Når det anføres, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, er det
alene udtryk for, at det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig
for det kommunale skolevæsen,
men kommunalbestyrelsen kan
uddelegere sine beføjelser til
stående udvalg, skolebestyrelse,
forvaltning og skoleledelse. Det er
således den kommunale kompetencefordeling, der er bestemmende for, hvor beslutningen træffes.
Det skal dog anbefales, at fremlæggelse af eget arbejde på 3. klassetrin, skriftlige tests på 3. og 7.
klassetrin samt udarbejdelse og
fremlæggelse af emneorienteret
opgave på 7. klassetrin gennem-
42
føres i så stort et omfang som
muligt. Inerisaavik har dog forståelse for, at nogle skoler og/eller
klasser kan være bundet af den
allerede foretagne planlægning,
ligesom andre forhold kan gøre
det umuligt på nuværende tidspunkt at indarbejde disse evalueringsaktiviteter i fuldt omfang i
planlægningen for den resterende
del af skoleåret.
Oplysninger om tidspunkter og
retningslinier for afholdelse af
trintest i skoleåret 2005/06 udsendes snarest.
Der er udarbejdet en vejledning,
der beskriver og forklarer bekendtgørelsens indhold. Da bestemmelserne om trintest, fremlæggelser af eget arbejde og emneorienteret opgave er nye, skal
Inerisaavik opfordre til, at der
afsættes tid til at gennemgå og
drøfte disse bestemmelser på f.eks.
et pædagogisk råds møde eller på
trinmøder.
Det kan oplyses, at KIIIP er ved
at udarbejde et udkast til bekendtgørelse om afsluttende evalueringer (prøvebekendtgørelse) til brug
på ældstetrinet. Bekendtgørelsen,
som tages i anvendelse første gang
ved afslutningen af ældstetrinet i
maj/juni 2008, vil ligge klar til
skoleåret 2006/07.
TAKUUK – OBS!!!!!
Marsip 15-ianiit 2006 e-mail allanngussaaq
Ny e-mail adresse fra 15. marts 2006
[email protected]
www.inerisaavik.gl
Inerisaavik
ISSN 1600-3063

PI/1 2006 - Inerisaavik

Transcription

Similar documents

PI her.

Uanga timigalu , Mig og min krop

2015-01 - Inerisaavik

Vedtægter - Landsforeningen af Menighedsråd

PDF Nr. 53 - Royal Arctic Line

Sermitsiaq.

Personlig træner, Claudia Freitag - DGI

Pulje 2 – Danske Aktier

BMT Skimmeltest Udtagning af prøver - Bygge

artikel - Gadens Stemmer

PDF Nr. 55 - Royal Arctic Line

Piniarneq 2015

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2010 No 4

Suluk 2007 No 4

Suluk 2011 No 1

Suluk 2010 No 3

Suluk 2008 No 1

Suluk 2004 No 4

Enthusiasm - Air Greenland

Hent produktblad