docBMT Skimmeltest Udtagning af prøver - Bygge
download 
Report Transcription
BMT Skimmeltest Udtagning af prøver - Bygge
28-31 INUIT: Inger Bruun INUIT AVIISIAT 1861-IMIILLI • www.sermitsiaq.AG • PINGASUNNGORNEQ • ONSDAG • MAA JIP 29AT 2013 • NR. 22 • UGE 22 Radon namminneq suliarissavaat 8-9 30 kr. Eks-ministre chikaneres: De spytter og truer os Må selv klare radon-problem 6-7 Unnia quppernerit arfineq-marluk Naalakkersuisuusimasut: Syv sider med Unnia-historier Unnia atuaruk | Læs Unnia Qitserarlutillu sioorasaarisarput DHL TELE-POST STAFET · KALAALLIT NUNAAT DHL TELE-POST stafet 6. juni nal. 18:00/6. juni kl. 18:00 QR kode scan-eruk takullugulu kikkut peqataalernersut. dhl-telepost.gl Scan QR koden og se hvem der er tilmeldt. 2 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT AG isumaqarpoq AG mener Immikkoortitsineq NALuNEQANNGITSuTuT inissaaleqineq inuit amerlasuut ulluinnarni inuunerannik, nalinginnaasumillu inuunerisa pitsaassusaannik ajortisaarisuusarpoq. Pisortat illuliaannut utaqqisutut allatsissimasut amiilaarnaannartumik amerlapput, inissiallu namminersortunik pigineqartut amiilaarnaannatumik akisullutik. Allatulli ajornaqaaq. Tamattami ineqartariaqarpugut. Taamaammat sulisoqarlunilu ileqqaartoqartariaqarpoq. ullut ilaanni inissarsiornersuaq ungersimaarutigiunnaarlugu, matukkut nammineq pigisakkut iserluni inuuneqalernissamik neriuuteqaraanni allamik aqqutissaqanngilaq. Namminersorlutik Oqartussat suna tamaat sakkugalugu tamatta pisortat issiaataannik sanaartornermi naligiimmik periarfissaqalernissarput sulissutigisariaqaraluarpaat. Taamatulli ingerlasoqanngilaq. INISSIAATILEQATIGIIFFIuP Illuut A/S-ip Namminersorlutik Oqartussat inissiaatai illoqarfiup immikkoortortaani nutaami Qinngutsinni inissisimasut qularnaveeqqusernissaannut qaammatini arfinilinni akiliutip nalinganik akiliisitsisalernera isornartorujussuuvoq, naak pisortat inissiaatileqatigiiffiat alla, INI, »taamaallaat« qu larnaveeqqusiisitsinermini, qaammatini pingasuni akiliutit nalinganik akiliisitsisaraluartoq. Tamanna Olafur P. Nielsen, Illuummi siulersuisuni siulittaasoq qanorluunniit sapaatip akunnerani uani aviisimi saqqummersumi Illuut namminersortutut attartortitsinerarlugu, taamaalillunilu inissiaatileqatigiiffiit taakku marluk imminnut assersuunneqarsinnaannginnerannik oqalutsi- gigaluarpat, immikkoortitsineruvoq. ASuLI OQALuNNERINNAAVOQ. Matumanimi Illuut A/S INI-lu tamarmik innuttaasunit, taamaalillunilu pisortanit pigineqarput. Taamaalillunilu assigiinngitsunik toqqammaveqartumik qularnaveeqqusiinissamut piumasaqarnissamut toqqammavissaqartoqanngilaq. Assigiinngisitsinerit kingunerannik amerlasuut illoqarfiup immikkoortortaani nutaami inissiani nutaani pilerigineqaqisuni najugaqarsinnaanissaminnut akissaqanngillat. Taamaalillunilu illoqarfiup immikkoortortaa taanna inunnut nammineq inissaminnut akissalinnut imaluunniit inunnit 50.000 kr-it missannik annertussusilimmik qularnaveeqqusiisinnaasunit taamaallaat najorneqarsinnaavoq. Aningaasallu taamak amerlatigisut inuit ikinnerit kisimik aningaaserivimminni toqqortaraat. NAMMINERSORLuTIK OQARTuSSAT Illuummik piginnittuunertik aqqutigalugu inunnik nalinginnaasunik, aningaasatigullu sanngiinnerusumik inissisimasunik, Nuummi inissianik amigaateqarfioqisumi initaarsinnaanerannik taamaaliornermikkut mattussinerat paasiuminaalluinnarpoq. Matumanimi sooq Illuut qaammatini arfinilinni inissiamut akiliutip annertoqqataanik qul arnaveeqqusiisitsisariaqarneranut, uffa INI affaannarmik akiliisitsisartoq paasiuminartumik nassuiaatissaqartikkuminaammat. Matumanili Illuut – taamaalillunilu Namminersorlutik Oqartussat – qaammatit arfinillit ineqarnermut akiliutip annertoqqataanik qularnaveeqquteqar- titsinertik atorlugu aningaasaqarnikkut artukkiisut, Qinngutsinnimi illoqarfiup immikkoortua illoqarfiit pingaarnersaanni akissaateqqortuunut taamaallaat inigitikkusuneqarpoq. Akissaatikitsut – naamerluinnaq. SuNALuuNNIILLu MATuMuNNGA toqqammavigineqaraluarpat, inernera assiissoq mianersornissamik pissusissaqalersitsivoq. Inissiaatileqatigiiffissuup Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartup siumut inissiamut akiliutissat ima annertutigisut piumasarilerpai, allaat SIK-mi ilaasortat imaluunniit innuttaasut amerlanerussuteqartut allaat Illuummi aqqutigalugu initaarsinnaanerannit mattullugit. Tamanna allanngortinneqartariaqarpoq. Tamannalumi Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisumut Mette Lyngemut, Partii Inuimmi ilaasortaqatini assigalugit inuuniarnikkut assigiimmik atugassaqarnissamik pingaartitsisunut politikikkut qanoq iliuuseqarfissaqqivippoq. Matumanili politikikkut ima periataallaqqitsiginera, allaat pisortat inissiaataanni assigiimmik atugassaqarnermik angusaqarluni qularnakuluppoq. Kujataanimi radonimik inuit atugarliuuteqarnerannut tunngatillugu suliami Mette Lynge Narsap atuarfiata iluarsartuunneqarnissaanut atatillugu, aningaasaliivigineruneqarnissamut tunngasunik ikiuuttorsuunngilaq. Atuarfimmimi tassani radoni kræfteqalersitsisartoq, killigititanit procentini untritikilikkaanik qaffasinnerusoq uppernarsaatissaqartinneqaraluarpoq. Tupaallatsinneqarsinnaanerli neriuutigiinnarneqarsinnaavoq. Forskelsbehandling BOLIGMANGLEN er som en pest, der som bekendt ødelægger mange menneskers hverdag og livskvalitet. Ventelisterne er håbløst lange til det offentlige boligbyggeri, og huslejerne i det private byggeri tårnhøje. Men der er ingen vej udenom. Vi skal alle have tag over hovedet. Derfor må der arbejdes og spares op. Det er betingelserne, hvis man en dag skal gøre sig håb om, at kunne lukke sin egen dør bag sig og få en tilværelse, hvor jagten på en bolig ikke længere er en konstant stressfaktor. En opgave, som Selvstyret med al magt burde støtte op omkring ved at sikre, at alle har lige adgang til en bolig i det offentlige udlejningsbyggeri. Men sådan spiller klaveret ikke. lEiff JOSEfSEN DET ER STÆRKT kritisabelt, at boligselskabet Illuut A/S kræver seks måneders husleje for en af Selvstyrets boliger i den nye bydel Qinngorput i Nuuk, mens vores andet offentligt ejede boligselskab, INI, kan »nøjes« med at opkræve tre måneders husleje i depositum. Det er slet og ret forskelsbehandling uanset Olafur P. Nielsen, bestyrelsesformand hos Illuut, hårdnakket hævder i ugens avis, at der hos Illuut er tale om privat udleje, og at man derfor ikke kan sammenligne de to boligselskaber. SLuDDER. POINTEN ER, at både Illuut A/S og INI er ejet af borgerne, altså det offentlige. Der er således ingen argumenter for at indføre forskellige depositum-krav. Forskelle, der reelt betyder, at mange ikke har råd til at leje en af Illuuts lejligheder i det nye og eftertragtede boligmekka i Qinngorput. En bydel, der således bliver forbeholdt den del af befolkningen, som har råd til at købe sin egen bolig eller betale i omegnen af 50.000 kroner i depositum for en lejelejlighed. Et beløb, som kun de færreste har stående på bankkontoen. NAQITERISITSISOQ | UDGIVER sermitsiaq.Ag Sipisaq Avannerleq 10B Postbox 39, 3900 Nuuk tlf.: 38 39 50 • fax: 32 24 99 CvR. Reg.nr. erf 387083 ger nr. og se.nr.: 12341954 AviiSi nammineq pigisumit Ag-mit naqitertinneqartarpoq pingasunngornerit tamaasa saqqummertarluni. Naalakkersuinikkut aningaasatigulluunniit immikkut soqutigisalinnut attuumassuteqanngilaq. Aaqqissuisoqarfiup ilanngussassat namminerisamik nassiunneqarsimasut utertinnissaat akisussaaffigisinnaanngilaa. AviSEN udgives af den selvejende institution Ag, og udkommer hver onsdag. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering af stof, der uopfordret er fremsendt til bladet. AMMASARFIIT | ÅBNINGSTIDER: Ataas.-tall. / Mandag-fredag nal./kl. 10.00-15.00. Arf./sap. matoqqavoq. lørdag/søndag lukket. ALLAFFIK | ADMINISTRATION tlf.: 38 39 40 • fax: 32 24 99 Repse H. larsen, mobil 55 42 00 Saalat geisler, vianne Heilmann tlf.: 38 39 40 • fax: 32 24 99 [email protected] www.sermitsiaq.Ag DET ER uFORSTÅELIGT, at Selvstyret via sit ejerskab af Illuut rask væk vælger at sortere almindelige mennesker med mindre økonomisk formåen fra at komme i betragtning til en række lejligheder i et bolighungrende Nuuk. Særligt fordi der ikke er noget logisk argument for, at Illuut har behov for at opkræve seks måneders depositum, når INI kan klare sig med det halve. Forklaringen kan dog være, at Illuut – og dermed Selvstyret – bruger kravet om seks måneders depositum som en økonomisk stopklods, fordi man gerne ser, at Qinngorput skal være en eksklusiv bydel for hovedstadens økonomiske velbjergede. Lavtlønnede – nej tak. uANSET HVAD DER ligger til grund, er det alarmerende resultat det samme. Et stort selvstyreejet boligselskab opkræver så meget i forudbetalt husleje, at hverken SIKmedlemmer eller andre store befolkningsgrupper har en chance for at komme igennem nåleøjet til en bolig i Illuut. Det må der laves om på. En oplagt politisk opgave for naalakkersuisoq for bolig, natur og miljø, Mette Lynge, der som sine andre partikolleger i Partii Inuit har større social retfærdighed som deres mærkesag. Om hun så har politisk gennemslagskraft til at gennemtrumfe lige adgang til de offentlige lejeboliger, kan man have sine tvivl om. I sagen om de radon-udsatte borgere i Sydgrønland har der i hvert fald ikke været nogen hjælp at hente fra Mette Lynge, når det gælder yderligere penge til renoveringen af Narsaq Skole. En skole, hvor det kræftfremkaldende radon har været påvist i koncentrationer på flere hundrede procent over det anbefalede. Men der er jo ikke noget som positive overraskelser… AAQQISSUISUUNEQ | ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Christian Schultz-Lorentzen tlf.: 38 39 57 Mobil +45 21 40 84 68 [email protected] NUTSERISUT | OVERÆTTERE Gâbánguak Johansen, tlf.: 38 39 66 [email protected] TUNINIAANERMI IMMIKKOORTORTAQARFIK SALGAFDELINGEN [email protected] AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION Paornanguaq Kleist tlf.: 383952 / 554438 [email protected] Benedikte Thorsteinsson, tlf.: 38 39 67 [email protected] Jesper Krogh Kjeldsen tlf.: 38 39 69 Louise Møller Kleemann tlf.: 383953 [email protected] Stina Sørensen, tlf.: 38 39 66 [email protected] Niels Ole Qvist tlf.: 383954 [email protected] Inuuteq Kriegel tlf.: 383983 [email protected] Praktikant DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK DANMARKSREDAKTION folketinget, 33 91 38 78 ASSILIISOQ | FOTOGRAF leiff Josefsen, tlf.: 38 39 73 / 55 27 10 [email protected] Peter S. Rasmussen tlf.: 38 39 70 Martin Møller Kristensen tlf.: 38 39 71 Neqeroorutinik sapaatip ak. tullermi ilanngutassanik tunniussivissaq kingulleq: sisamanngorneq nal. 12.00. Sidste indleveringsfrist for annoncer er torsdag kl. 12.00. PILERISAARINERMUT IMMIKKOORTORTAQARFIK MARKETINGAFDELINGEN tlf.: 38 39 71 Marketingchef Nicolai Jacobsen tlf.: 70 79 13 SULIARINNITTOQ | PRODUKTION David Petersen tlf.: 38 39 55 [email protected] Linda Rachlitz tlf.: 38 39 75 [email protected] NAQITERNEQARFIA | TRYK trykkeriet - Nordvestsjælland Microvej 4 4300 Holbæk GRøNLANDSPOSTEN pingasungorneq maajip 29-at 2013 3 nutaarsiassat nyheder Attartortut qularnaveeqqummik angisoorujussuarmik akiliisarnissaat piumasaraa Isikkivik alianaaqaaq, qularnaveeqqutilli annertoqqaat. Attartortut Nuummi Qinngorpumi inissiani nutaani ineqarsinaassagunik qularnaveeqqummik qaammatini arfinilinni attartornerup nalingata annertoqqataanik akiliisariaqarput. Namminersorlutik Oqartussat inissiaatileqatigiiffiat, Illuut A/S, qanoq akileraasitsisinnaanermik toqqammavinnik nutaanik aalajangersaasuuvoq. Tamanna konsulent Lars Jørgen Petersen-imut Igimami inissiamut naqqarlerniittumi 92 kvadratmeterisut annertussuseqartumut nuunnerminut atatillugu 44.513 kr-inik akiliisariaqarneranik kinguneqarpoq. - Tassaliuna uannut aappannullu tamanna »akikitsoq« . Inissiamummi qullermiittumut 60.000 kr-inik qularnaveeqqusiisariaqarputit, Lars Jørgen inissiat portusiartortumik inissisimanerannut atatillugu akitsoriartortarnerat innerussuussutigalugu oqaluttuarpoq. Inissiaq qulleq akisunerpaaq qaammammut 7.500 kr-ik missaannik attartornermut akiliiffiusarpoq. Utaqqineq sivisooq Naak qularnaveeqqusiinermut akiliutissaq ingasattumik qaffasissuseqaraluartoq, Nuummiut inuusuttut aappariit taakku inissiamut nuussallutik aalajangerput. Naallu aamma inissiamut sapaatip akunnerata ataa siinnaap qaangiunnerani nuullutillu akiliisariaqarsimagaluarlutik. - INI-imi utaqqisut allattorsimaffiani ukiuni sisamani- tallimani allatseqqasimavunga, taamaammat naak periarfisinneqarnerput sivikikkaluaqisoq, inissamik neqeroorummik kiisami takkuttoqarnerani, naaggaarsinnaaneq ajornakusoorsimavoq. Qujanartumik akiliinissannut akissaqarsimavunga, ilaqutariippassuilli akissaqarsimanavianngillat. Taamaaliornikkut inuppassuit periarfissaannit mattunneqartarput. SIK-mi naapertorlutu akissarsiaqartoq nalinginnaasoq, aningaa- lEiff JOSEfSEN 40.000 60.000 kr-illu akornanni qularnaveeqqusiinerit. Attartortut Qinngutsinni Namminersorltuik Oqartussat inissaataannut nutaanut nuussagunik taamak akiliissapput. sanik 50.000 kr-inik annertussuseqartunik tiguinnariaateqarteqarneq ajorpoq, taamaalillutillu inissianut pilerinartunut nuussinnaanermut mattuneqartarput, Lars Jørgen oqar poq. Lars Jørgen Petersenillu periusaasut eqqumiiginartippai: - Sooq INI A/S-ip inissiaataani nalinginnaasuni najugaqartut qaammatinut pingasunut qularnaveeqqusiisartut, uunga qaammatinut arfinilinnut qularnaveeqqusiissaagut? Lars Jørgen aperivoq. Lars Jørgen Petersenip, pingasunik initalimmi, Kuup Kangerluanut kiisalu Nuup illoqarfiani illut portusuunut isikkivilimmi ineqarnini iluarisimaarlugu erseqqissarpaa. Attartornermut akiliut qaammammut 6.359 kr-inik annertussuseqarpoq. – Attartortitsisulli ataatsikkut aningaasanik taamak amerlatigisunik ataatsikkut akiliuteqarnissamik piumasaqartarnera pitsaanngilaq. INIp attartortui qularnaveeqqummik qaammatini aqqaneq marlunni akilersuisinnaanermut periarfissaqar- tartillugit, Illuummi attartortut qaam matini arfiniliinnarni nafferaallutik akilersuisinnaatitaapput, tamannalu eqqumiigaara, Lars Jørgen oqarpoq. Attartortitsinermut peqqussut atorluarpaat AG-p INI Illuut A/S-ilu suliaq pillugu oqaloqatigai. Illuummi siulersuisut siulittaasuat Olafur P. Nielsen naapertorlugu, attartortitsineq pillugu peqqussummi »namminersortut attartortitsinerat« peqqutigalugu qaammatini arfinilinni ineqarnermut akiliutit annertoqqataannik qularnaveeqqusiisoqarsinnaanermik piumasaqartoqarsinnaavoq. Matumanili Illuut A/S naak pisortanit tamakkiisumik pigineqaraluartoq, taamaattoq matumani namminersortut attartortitsisutut inissisimanerat aalajangiusimavaa. Akiat nalingi 10 mio. kr-iusut Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarput, ingerlatseqatigiiffillu siulersuisunit ilaasortanit pingasunit Naalakkersuisoqarfiit qullersaattut inissisima- sunit aqunneqarpoq. - Ilumoortutut inissisimallutit isumaqarputit, soormiuna taamak annertutigisumik akilersuititsisusi? - Taamaaliornikkut attartortoq attartukkaminik akilersuinerminik su miginnaalluniluunniit inissiami aserugaqarsimappat, aningaasat uteritsissinaanerat qulakeeqqavarput. - Taamak qaffasitsigisumik akilersillugit attartortissinnaavisigit? - Soorunami, taamaattoqanngikkaluarpammi Nuummi inissaaleqisoqarsimanavianngikkaluarpoq. Inuit inissiamut akilersuinissamut ajornartorsiuteqartut ineqarnermut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput, akiliullu kvadratmeterimut agguarlugu qaffasissorsuunngilaq, matumanimi kiassarnermut aningaasartuutit inissianit Nuup qeqqaniittunit pisoqqanit, oqorsarnerlutanillu appasinnerunerat eqqarsaatigineqartariaqarmat, Olafur P. Nielsen akivoq. Niels Ole qvist [email protected] Kræver kæmpe depositum af lejere Mellem 40.000 og 60.000 kroner i depositum. Det skal lejere punge ud med, hvis de vil flytte ind i selvstyrets nyopførte boliger i Qinngorput udsigten er ekstraordinær, men det er indskuddet også. Lejere må punge ud med seks måneders leje i depositum for at komme i betragtning til nye lejligheder i Nuuk-forstaden Qinngorput. Det er selvstyrets ejendomsselskab, Illuut A/S, som sætter en helt ny standard for, hvad man kan tillade sig at kræve ind. For konsulent Lars Jørgen Petersen betyder det, at han må betale 44.513 kroner ved indflytningen i en 92 kvadratmeter lejlighed beliggende i stueplan på Igimaq. - Det er oveni købet »billigt« sluppet for mig og min kæreste. For en tilsvarende lejlighed på øverste etage i vores ejendom skal du betale op mod 60.000 kroner i depositum, for- tæller han med henvisning til, at lejen stiger i takt med etagerne. Dyrest er penthouselejligheden: Cirka 7500 kroner i månedlig leje. Lang ventetid På trods af det eksorbitant høje depositum valgte det unge Nuuk-kærestepar at slå til. Også selv om at de skulle overtage lejligheden – og betale leje – allerede en uge senere. - Jeg har stået på INIs venteliste i fire-fem år, så det er svært at sige nej, når der endelig kommer et tilbud, uanset at det var et kort varsel. Heldigvis havde jeg råd til at betale beløbet, men mange familier vil ikke have råd. På den måde udelukker du rigtigt mange. Folk på almindelige SIK-lønninger har sjældent 50.000 til at lægge på bordet, i princippet bliver de udelukket fra de attraktive boliger på den her måde, siger han. Lars Jørgen Petersen undrer sig over fremgangsmåden: - Hvorfor skal man kun betale tre måneders depositum for almindelige INI-lejligheder og så seks måneder for den her? spørger han. Lars Jørgen Petersen understreger, at han er udmærket tilfreds med tre-rums-lejligheden, hvorfra der er udsigt ud over Godthåbsfjorden og Nuuk skyline. Den månedlige leje er på 6.359 kroner. - Men det er altså ikke i orden, at udlejer kan kræve så mange penge på én gang. Det undrer mig også, at mens lejerne i INIs lejeboliger har mulighed for at afbetale depositum- met over 12 måneder, så kan man kun gøre det over seks måneder hos Illuut, bemærker han. Udnytter lejeforordning AG har talt med både INI og Illuut A/S om sagen. Ifølge bestyrelsesformand hos Illuut, Olafur P. Nielsen, tillader lejeforordningen, at udlejer kan opkræve et halvt års leje, fordi der er tale om »privat udleje«. Og han fastholder, at der ER tale om privat udleje, selv om Illuut A/S er et 100 procent offentligt selskab. Aktiekapitalen på 10 mio. kroner besiddes af selvstyret, og selskabet drives af en bestyrelse bestående af tre departementschefer. - Du mener altså at have retten på din side, men hvorfor overhovedet opkræve så højt et beløb? - Vi har dermed en garanti for, at få pengene ind, hvis lejer misvedligeholder lejemålet eller ødelægger noget i lejligheden. - Kan I overhovedet leje dem ud til den pris? - Naturligvis, ellers ville der jo ingen boligmangel være i Nuuk. Folk, som har besvær med at betale, har muligheden for at søge boligsikring, og faktisk er huslejen pr. kvadratmeter ikke særlig høj, når man påtænker, at varmeudgiften er langt lavere end i de ældre, dårligere isolerede lejligheder inde i Nuuk, svarer Olafur P. Nielsen. Niels Ole qvist [email protected] 4 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT nutaarsiassat nyheder Niviarsiaraq qimuttunit upanneqartoq Ajoraluartumik taama pisoqaqqippoq: Niviarsiarannguaq qimuttunit pitussimasunit kimmarneqarujussuarpoq. Qimuttut ingerlaatiinnaq toqunneqarput Sverigemiu niviarsiaraq sisamanik ukiulik siorna aasakkut Ilulissani qimuttoqatigiinnut qanillivallaarluni uppisinneqarpoq qimuttumillu qungatsigimigut kiineqarluni. Maannalu taama pisoqaqqippoq. Niviarsiaraq sisamanik ukiulik sapaatip-akunnerani kingullermi Ilulissani Mathias Storchip Aqqutaata killingani – aqquserngup killingani pinnguareerluni – qimuttut pitoqqasut marluk saavanni pangallalluni orlugami kimmarneqarujussuarpoq. Pisoq alianarluinnartumik kinguneqangajalluinnarpoq, qujanartumilli niviarsiaqqap pisoq anigorpaa, ajoraluartumilli tallini napisimallugu. Sanioqqutit marluk silatusaarlutik qimuttut issimissarlugit peersippaat, niviarsiararlu napparsimmaviliaanneqarluni. Vicepolitikommissær Karl Vinther naapertorlugu Sverigemiup niviarsiaqqap pineratut nalaatsortumik pisoqarneratigut ajutoortoqarpoq. Piginnittoq akisussaatinneqarsinnaanngilaq, qimmiili toqunneqarlutik. Ajutoornerit pinaveersaakkit uumasut nakorsaat Sanne Eline Wennerberg Ilulissani nammineq qimuttunik qimmeqartoq ilisimatitsilluni oqarpoq, ajutoortoqartarnera qaqutigoortuusoq. - ukiumut suliassat ataaseq mar- lulluunniit pisartut ilisimaaraakka. Amerlanertigut pisut nalaatsortunut atatillugu pisarput, meeqqat inersimasulluunniit orluneranni – imaluunniit arlaatigut qimmit ataatsimoortut akornannut pisoorneranni. Inuit nikorfasut annikitsuararsuarmik aarlerinartorsiortitaasarput, aap, allaallu saassunneqarnissaat aarlerinaateqassanani, Sanne Eline Wennerberg nassuiaavoq. - Sooq taama pisoqartarpa? - Inuit uppisimatillugit immaqalu aamma aalatillugit qimmip pisassamik misikkarissusaa aallartinneqarsinnaasarpoq. Kisianni pisassanik misikkarissuseq tunngavigalugu kiisineq aamma toqqaannartumik saas sussinikkut kimmaarujussu- arneq immikkoortinneqartariaqarput. Inatsisinili immikkoortitsisoqanngilaq. Qimmeq inummik kiisisoq toqunneqassaaq. uumasut nakorsaqarnikkut isigalugu qimmeq aatsaat kiisortutut isigilersarparput arlaleriarluni kiisisimappat, tassa »kiisinissamut nangaassuteqanngippat«, uumasut nakorsaat nassuiaavoq, ilanngullugulu oqaatigalugu inummik kiineqartoqaraangat tamanna tamatigut alianartuusartoq: - Kiineqartoq inuunermi sinnerani timikkut eqqarsartaatsikkullu ajoqutissarsisinnaavoq. - Ajutoornerit qanoq iliornikkut pinngitsoorneqarsinnaappat? - Inunnik tatiginnittumik inunnillu toqqissisimanarinnilerluni akuli- ulluarsimasumik qimmeqarnissaq piginnittup akisussaaffigaa. Pisartunut alianartunut tamakkununnga illersuutissatta pitsaanersaraat. Qimuttoq qimmiuvoq inussiarnersoq silassorissorlu, saassussisarneq pinngortitaassutsimini pissuserinngilaa. Kisianni uumasutut allatulli tatineqartutut misigisimalersinnaavoq, taavalu ajutoornernik pisoqarsinnaalersarluni, Sanne Eline Wennerberg ilassuteqarluni oqarpoq. Niels Ole qvist [email protected] Hunde angreb pige Så skete det desværre igen: Lille pige skambidt af lænkede slædehunde, som straks efter blev aflivet Karl Vinther var der – som det var tilfældet med den svenske pige – tale om et hændeligt uheld. Ejeren kan ikke gøres ansvarlig, men hundene blev aflivet. Undgå ulykker Embedsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg, som selv har et hundespand i Ilulissat, oplyser, at det er sjældent, der sker ulykker. - Jeg er bekendt med en eller to sager om året. Oftest sker det i forbindelse med meget uheldige situationer, hvor børn eller voksne falder – eller på anden vis havner inde i en flok af hunde. Mennesker, som står ret op og ned har en minimal risiko, ja, stort set ingen risiko for angreb, forklarer Sanne Eline Wennerberg. - Hvorfor sker det? - Når mennesket ligger ned og måske også er i bevægelse kan hundens bytte-instinkt aktiveres. Men det er væsentligt at skelne mellem bid forårsaget af bytte-instinktet og skambidning ved et direkte angreb. Lovgivningen skelner dog ikke. Bider en hund et menneske skal den aflives. I veterinærfaglig forstand anser vi dog først en hund for at være bidsk, Inequnassusii! Piffissallu annersaani inequnartaqalutik. Ajoraluartumilli alianartunik pisoqartarpoq – soorlu sapaatip-akunnerani kingullermi Ilulissani niviarsiarannguaq saassunneqarmat. Søde ser de ud! Og søde er de det meste af tiden. Men der kan ske tragiske ulykker – som den i sidste uge i Ilulissat, hvor en lille pige blev angrebet. hvis den bider flere gange, altså er uden »bide-hæmninger«, forklarer embedsdyrlægen, som tilføjer, at det altid er tragisk, når et menneske bliver bidt: - Offeret kan blive efterladt med fysiske og psykiske mén for livet. - Hvordan kan ulykker undgås? - Det er ejerens ansvar at have hunde, der har tillid til mennesker, og som er socialiseret, så de er trygge ved mennesker. Det er vores bedste værn mod disse ulykkelige hændelser. Slædehunden er en venlig og intel- ligent hund, det er ikke dens natur at angribe. Men som et hvilket som helst andet dyr, kan den føle sig presset, og så er det, ulykker kan opstå, tilføjer Sanne Eline Wennerberg. Niels Ole qvist [email protected] lEiff JOSEfSEN Forrige sommer blev en fireårig, svensk pige bidt i halsen af en slædehund i Ilulissat, da hun i sin iver bevægede sig for tæt på et hundespand og væltede omkuld på jorden. Nu gentager historien sig. I sidste uge blev en fireårig, lokal pige bidt, da hun – efter at have leget i vejkanten – snublede og faldt ned foran to lænkede hunde ved Mathias Storchip Aqqutaa i Ilulissat. Det kunne være endt i en tragedie, men heldigvis slap pigen fra episoden med en brækket arm. To forbipasserende greb snarrådigt ind og fik sparket hundene væk, pigen blev kørt til sygehuset. Ifølge vicepolitikommissær t ii n n a a g n in n n ffi a im s Angerlar t pisiniarsimaguit pisia t u p r a v a s is t u u p a t u n ilin Vi bringer din pakke, efra m m je h r e p p o h s u d r å n pingasungorneq maajip 29-at 2013 Qarasaasiakkut pisiniartarfiit nunatsinneersut nunaniluunniit allaneersut pisiniarfigisimagukkit, poortugaatitit pilertortumik isumannaatsumillu ilinnut apuunneqassapput Hurtig og sikker levering af pakker, både når du handler i grønlandske og udenlandske webshops post.gl 130128 GRøNLANDSPOSTEN 5 6 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT politikki politik EKS-MiNiStRE CHiKANERES: De spytter og truer os Toppolitikere udsættes for grov chikane. – Det var så ubehageligt, at min kone begyndte at græde, fortæller eks-råstofminister Ove Karl Berthelsen Har den barske og til tider ophidsede valgkamp øget polariseringen og fjendskabet i samfundet? Noget tyder på det. I hvert fald har to tidligere topmedlemmer af Naalakkersuisut været offer for både trusler og spytklatter i den forgangne uge. Begge episoder er meldt til politiet. - Man mister kortvarigt lysten til at fortsætte i politik efter sådan en omgang, erkender tidligere råstofminister Ove Karl Berthelsen, IA. Men når så folk begynder at jagte én privat og også generer ens familie, bliver prisen altså for høj. På den måde berøves man friheden. Lige nu har jeg i hvert fald ikke megen lyst til eksempelvis at gå på værtshus eller bare gå en tur i byen. Tænk på, at personen er en fuldstændig fremmed for mig. Det er en mand, jeg aldrig har haft en politisk debat med. Og pludselig står han så der og råber skældsord efter mig, lyder det fra en tydeligvis berørt Ove Karl Berthelsen. lader mig kyse. uanset om folk går efter manden i stedet for bolden. - Hvad synes du om den her udvikling? - Vi ved jo, at Kuupik også blev truet på et tidspunkt. Det er en meget stor uskik, som vi må gøre alt for at bekæmpe. Politikere skal kunne tåle kritik og også en ophedet debat. Men grænsen går, når folk begynder at true eller spytte. Det er bare ikke i orden. Det tror jeg heller ikke 99,9 procent af befolkningen mener, svarer han. »Chokerende« Ove Karl Berthelsen er rystet over et verbalt overfald, som han blev udsat for i sidste uge. Sammen med hustruen havde han været i Brugseni i Nuuk for at handle. udenfor ventede en stærkt ophidset mand på ham. Den pågældende begyndte at råbe op foran de mennesker, som tilfældigt var samlet på stedet. - Det var meget krænkende tilråb fra en for mig totalt ukendt mandsperson, fortæller Ove Karl Berthelsen. - Hvad råbte han? - Se, der har vi ham! Ove Karl fra Inuit Ataqatigiit! Han har ødelagt Grønland. Spyt på manden! Han fortjener ikke at være iblandt os! - Var han fuld? - Nej, det virkede ikke sådan. Han var i hvert fald ikke stærkt beruset. Men han blev ved med at gentage sine råb. - Hvordan reagerede du? - Det var en chokerende oplevelse. Meget ubehagelig. Ikke mindst for min kone, som begyndte at græde. Jeg mener, det er helt uantageligt, at politikere udsættes for den slags. Så er tingene ved at nå til et punkt, hvor man har lyst til at sige stop! Så mister man lysten til at være en offentlig figur. Jeg har forsøgt i en del år at gøre en indsats for mit land. Spytklatten Demokraternes formand, Jens B. Frederiksen, var udsat for et tilsvarende angreb dagen forinden. Her blev det ikke ved truslerne. Kvinden ramte ham med en spytklat, hvor efter hun forsvandt ud af Brugseni. Efter lidt betænkningstid valgte Jens B. Frederiksen – som selv er politimand – at melde det til ordensmagten. - Min første reaktion var vrede. Men jeg lagde bånd på mig selv, fortæller han. - Hvorfor tror du, det gik ud over dig? - Der var en milliard mennesker i Brugseni på det tidspunkt, og hun gik målrettet efter mig. Om det var politisk betonet, kan jeg ikke sige. Men stærkt ubehageligt var det. Der kan jo også gemme sig smittestoffer i spyt. Den slags kan man heller ikke lade være med at tænke på. Jeg skyndte mig i hvert fald direkte hjem under bruseren, svarer Jens B. Frederiksen. I modsætning til Ove Karl Berthelsen har det ikke fået Jens B. Frederiksen til at overveje, om det er umagen værd at være en kendt person. Tværtimod. - Den slags styrker kun min lyst til at være i politik. Når folk begynder at blive personlige, er det for mig vigtigt at demonstrere, at jeg ikke Trafik og råstoffer En anden af oppositionens markante politikere, Naaja Nathanielsen, har også oplevet den skærpede tone. - Jeg får en del hademails og oplever, at folk taler stærkt nedsættende til mig. Hvis det er ting, som jeg modtager på mails, sletter jeg det bare. Heldigvis har jeg ikke været udsat for deciderede trusler, forklarer hun. - Hvad skriver folk til dig? - At jeg er underbegavet, en forfærdelig person, at jeg burde rejse væk fra landet. Al den slags. Dét, som Jens B. Frederiksen og Ove Karl Berthelsen har været udsat for ved Brugseni er langt over grænsen. En spytklat er klamt. Sådan kan man ikke opføre sig. - Hvordan påvirker chikane dig? - Folk udtrykker sig sjældent ansigt til ansigt. Jeg tager gerne en politisk debat med hvem som helst, men står helt af, når det udarter sig i skældsord. Især trafikpolitikken vækker stærke følelser. Men også råstofpolitikken kan få folk til at gå over gevind, svarer Naaja Nathanielsen. Niels Ole qvist [email protected] Står til hårde sanktioner - Taamak pisoqarnera tupassutigaara. Inuit nuimasut aamma eqqissillutik ingerlasinnaasariaqarput, siornatigut naalakkersuisunut ilaasortaasimasoq Ove Karl Berthelsen (IA) oqarpoq. - Jeg er chokeret over det her. Også offentlige personer bør kunne gå i fred, siger tidligere minister Ove Karl Berthelsen, IA. Spytklatter og trusler straffes ekstraordinært hårdt, når det går ud over folkevalgte. Det bekræfter vicepolitimester Morten Nielsen fra politimesterembedet i Nuuk - Det er naturligvis altid alvorligt, når folk udsættes for trusler. Når chikanen og forulempelserne går ud over politikere betragtes det som en skærpende omstændighed. Det skal sikre, at folkevalgte kan passe deres hverv uden at risikere den slags, siger Morten Nielsen. - Er de pågældende blevet sigtet? - Det har jeg ingen oplysninger om. Først skal de identificeres og efterfølgende er det et spørgsmål om, hvad vi kan bevise, og hvad efterforskningen vil godtgøre, svarer Morten Nielsen. - Hvor går grænsen for chikane? - Meninger skal kunne brydes. Og man skal kunne være meget passioneret i en sag. Men når det går over til noget direkte kriminelt, må politiet gribe ind. I varetægt I Danmark har der været flere politiker-overfald. Blandt andet oplevede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen at blive overhældt med rød maling på Christiansborgs gange. Gerningsmændene sad i varetægt i 70 dage og endte med at få en straf på henholdsvis tre og fire måneders ubetinget fængsel. I fjor blev Dansk Folkepartis eks- formand, Pia Kjærsgaard, ramt af en spytklat, da hun var til Dolly Parton-koncert i Forum. Gerningskvinden blev tiltalt efter paragraffen om trusler og vold mod en person i offentlig tjeneste. Anklageren krævede fængselsstraf. Det endte med, at kvinden blev idømt 20 dagbøder af 200 kroner. Den relativt milde sanktion blev af dommeren begrundet med, at spytklatten ikke – som i Jens B. Frederiksens tilfælde – ramte Pia Kjærsgaards hoved, men kroppen Niels Ole qvist [email protected] GRøNLANDSPOSTEN pingasungorneq maajip 29-at 2013 7 politikki politik NAAlAKKERSUiSUUSiMASUt: Qitserarlutalu sioorasaarpaatigut Politikerit nuimasut sakkortuumik uumissorneqarput. – Ima ingasatsigaaq, aallaat nuliara qissaserluni, aatsitassanut naalakkersuisuusimasoq Ove Karl Berthelsen oqaluttuarpoq »Tupannaqaaq« Ove Karl Berthelsenip sapaatip-akunnerani kingullermi sakkortuumik oqaasipiluffigineqarnini aalassassutigaa. Nulianilu Nuummi Brugsenimut niuerniarput. Silataanilu angutip kamattupilussuup utaqqivaa. Angut taanna inuit nalaatsornikkut piffimmiittut saanni nillialerpoq. - Angut ilisarisimanngilluinnagara uannut ajuallannartunik nilliavoq, Ove Karl Berthelsen oqaluttuarpoq. - Qanoq nilliagami? - Takusiuk, tassa aana! Ove Karl Inuit Ataqatigiinneersoq! Taassuma Kalaallit Nunaat aserorpaa. Qitserarniarsiuk! uagut akornatsinniittariaqanngivippoq! - Aalakoorami? - Naagga, taamaappasinngilaq. Aalakoortorujussoorpasinngilaq. Oqaatsilli suaartaatigisani uteqattaartuarpai. - Qanoq qisuariarpit? - Taamatut misigisaqarneq tupaallannartorujussuuvoq. Nuanninngitsorujussuuvoq. Ingammik nuliannut, taanna qissaserpoq. Isumaqarpunga politikerit taamatut taamatut iliuuseqarfigineqartarnerat akuersaarneqarsinnaanngitsuusoq. Taamaattoqalissappammi taava uunga killissaagut, allaat peqataarusukkunnaarluta! Taava nuimasutut inissisimanissaq kajungernarunnaassaaq. ukiuni arlalinni nunaga pillugu suliniartuarsimavunga. Inuilli inuttut inuttarsiuillutik malersuilerpata, ilaquttallu akornusersulerugit, taava pilliutiginninneq angivallaa- lissaaq. Taamaaliortoqarneratigut kiffaanngissuusiiaasoqartarpoq. Soorlu massakkorpiaq imerniartarfiliarusuppallaanngilanga imaluunniit pisuttuarusuppallaarnanga. Eqqaamassavarpummi inuk uanga ilisarisimanngilluinnagara taamaasiormat. Inuk politikimut tunngasumik oqalliseqatiginikuunngisaannagara. Tassanngaannarli angut siuninni nikorfalluni uannut akerartuileriasaarpoq, Ove Karl Berthelsen pisumik attortissimarpaseqisoq oqaluttuarpoq. Qisertinneq ulloq sioqqullugu Demokraatit siulittaasuat Jens B. Frederiksen aamma taamatut saassutsippoq. Matumani siorasaariinnartoqanngilaq. Arnap Jens B. Frederiksen qiserpaa, Brugsinimillu qimagulluni. Eqqarsatsialaareerlunilu Jens B. Frederiksenip – nammineerluni politiiusup – pisoq politiinut nalunaarutigissallugu aalajangerpoq. - Kamak qisuariaatigeqqaarpara. uannulli aqunniartariaqarsimavunga, Jens B. oqaluttuarpoq. - Sooq illit taamak pineqarsorivit? - Taamaasinerani inuit milliardit Brugsinimiipput, arnarlu uannorpiaq taamaasiorpoq. Taamasiornera politikimut attuumassuteqarnersoq naluara. Nuanneeqaarli. Qisermimi tunillaassuuttunik peqarsinnaavoq. Tamannalumi eqqarsaatiginartorujussuuvoq. Tuaviorlungalumi angerlarlunga uffapallappunga, Jens B. Frederiksen oqarpoq. Ove Karl Berthelsenilli eqqarsarnera assiginagu, Jens B. Frederikseni niumasuuneq ilumut pisariaqarnersoq eqqarsanngilaq. Naamerluinnaq. - Taamatut pisoqartarnerata politikimik sulerusussusera nukittunerulersiinnartarpaa. Inuit inuttarsiuileraangata, tamakkunannga sunnerneqarneq ajornera nittarsaatissallugu uannut pingaaruteqartarpoq. Matumanilu pisoq eqqartornagu inuttaanik saassussineq pigaluarpalluunniit. - Pissutsit taamatut ineriartornerat qanoq isumaqarfigaajuk? - Nalunngilarpummi piffissap ilaani Kuupik qunusaarneqarnikuusoq. Ileqqorlunneq taamak annertu- tigisoq suna tamaat sakkugalugu akiorniartariaqarparput. Politikerit isornartorsiorneqarnertik tigusinnaasariaqarpaat, aamma oqallinnerup sakkortusinerani. Inuilli qunusaaralutillu qitseraalerpata, taava pissutsit akuersaarneqarsinnaajunnaartumut inissisimalissapput. Taamaasiorneq ajorpoq. Isumaqarpungalu inuttaasut 99,9 %-ii aamma taama isumaqartut, Jens B. Oqarpoq. Demokraatit siulittaasuata Jens B. Frederiksenip qiserneqarnini politiinut suliassanngortippaa. Demokraternes formand, Jens B. Frederiksen, har meldt et spyt-overfald til politiet. Angallanneq aatsitassallu Illuatungiliuuttuni politikeri nuimasoq alla, Naaja Nathanielsenip aamma oqallinnerup sakkortunerulersimanera misigaa. - uumissuisunik amerlasuunik allagarsisarpunga, inuillu suunngitsutut ammut oqaluffigisarpaannga. Allakkatigooraangata ingiinnartarpakka. Qujanartumilli toqqaanna r t u m ik qu nu sa a r neqa r ni kuunngila-nga, Naaja nassuiaavoq. - Inuit ilinnut qanoq allattarpat? - Ilisimasakitsuusunga, inupalaajusunga, nuna manna qimattariaqariga. Taamatut. Jens B. Frederiksenip Ove Karl Berthelsenillu Brugsinimi misigisimasaat akuersaarneqarsinnaanngilluinnarput. Qitseraaneq maajunnartuuvoq. Taa-matut pissusilersortoqarneq ajorpoq. - Uumissuineq ilinnut sunniiva? - Inuit qaqutikkut toqqartumik oqartarput. Kinaluunniit politik imut tunngasumik oqalliseqatigisinnaavara, oqaa sipiluillu atorneqaleraangata uanga peqataarusukkunnaartarpunga. Ingammik angallannermut politikki misigissutsinik sakkortuunik annitsiviusarpoq. Aatsitassanulli politikip aamma inuit puuallatsivissorsinnaasarpai, Naaja Nathanielsen naggasiivoq. lEiff JOSEfSEN Qineqqusaarneq sakkoortooq ilaatigullu kamannguuttoorfiusartoq inuiaqatigiinni akerleriinnermik akeqqassarnermillu pililersitsiva? Pissutsit ilaasa taamaannera ilimanarsisippaat. Nuimasumik inissisimallutik Naalakkersuisuusimasut marluk sapaatip akunnerani qaangiuttumi siorasaarneqarnermik qitserarneqarnermillu nalaataqarput. - Taamatut nalaataqarluni piffissami sivikitsumi politikimik suliaqaq qinnissaq nakernarunaartarpoq, aatsitassanut naalakkersuisuusimasoq Ove Karl Berthelsen (IA) nassuerpoq. Niels Ole qvist [email protected] Sakkortuumik pineqartussat Qisersinerit aamma qunusaarutit immikkut sakkortussusilerlugit pillarneqaataasarput qinikkat taamannak pineqartillugit. Taamak oqarpoq vicepolitimester Morten Nielsen, Nuummi politimestereqarfimmit - Soorunami inuit qunusaarneqartillugit suliassat taamaattut ilungersunartutut isigineqartarput. Ajorsaarutit qajassuanngitsumillu pissusilersuutit politikerinut tusinneqartillugit tamakkua immikkut nakkut ig ineqart ar iaqar put. Politikerit annilaanngassuteqaratik inuussutissarsiutiminnik ingerlatsinissaanissaannut qulakkeerisussaapput, Morten Nielsen oqarpoq. - Taamannak pissusilersorsimasut unnerluutigineqarpat? - Tamanna pillugu paasissutissaateqanngilanga. Siullermik kinaassuseqqaarneqassapput kingorna apeqqutaassaaq uagut uppernarsaatissaqarnersugut aamma paasiniaanerup suut takutissinnaanerai, Morten Nielsen akivoq. - Qagugukkut ajorsaarisoqarneranik oqarsinnaalissaagut? - Isummat allanngortinneqarsinnaasariaqarput. Aamma sammisamut soqutiginnilluinnartoqarsinnaa- voq. K isianni pinerluttuilio rninngortillugu politiit akuleruttariaqartarput. Tigummisaasut Danmarkimi politikerit arlallit saassunneqartarnikuupput. Ilaatigut siornatigut statsministeriusimasoq Anders Fogh Rasmussen, Christiansborgip paarlersuisa ilaanni qalipaammik aappalaartumik kuerarneqarnikuuvoq. Ajortuliortut ulluni 70-ini parnaa- runneqarput eqqartuunneqaramillu qaammatini pingasuni sisamanilu parnaarussassanngortinneqarlutik. Siorna Dansk Folkepartimi siulittaasuusimasoq Pia Kjærsgaard qisertippoq, Forumimi Dolly Partonip tusarnaartitsineranut ornigulluni. Arnaq qisersisimasoq pisortanik atorfilimmik qunusaarinermut persuttaanermullu paragrafi atorlugu pillarneqarluni. unnerluussisussaatitaasup par- naarunneqarnissaa piumasaqaatigaa. Eqqartuussinerullu inerneraa ulluni 20-ni ullormut 200 koruuninik akiligassinneqarluni. Eqqartuussinerup inernerata sakkukinneranut eqqartuussisup tunngavilersuutigaa qiseq - Jens B. Frederiksenip kiinnamigut qisertinneratut pinnani - Pia Kjærsgaardip timaanut tussimammat. Niels Ole qvist [email protected] 8 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit peqqinneq sundhed Paasissutissat: Narsami atuarfik 200 sinnerlugit atuartoqarneq, Narsami illut radoneqarnerpaat ilagigunarpaat. Pigasuartumilli aaqqiisinnaaneq imaluunniit nutaamik atuarfiliorneq imaasiallaannarlutik pisinnaanngillat. Aningaasaliisoqarsimavoq; naammanngitsunilli. Suliap eqikkarnera Fakta: Sagen kort AG har i en række artikler de seneste uger beskrevet udfordringerne med Radon i Sydgrønland. Allerede i 2005 blev der konstateret koncentrationer af det kræftfremkaldende stof, som klart overskrider den anbefalede grænse på 200 bq per kubikmeter i en lang række boliger især i Narsaq og Qaqortoq. På Narsaq skole, der har mere end 200 elever, er der konstateret koncentrationer på op mod 800 bq per kubikmeter. Flere lokaler er nu afspærret på skolen, ligesom man har forsøgt at imødegå de værste problemer med øget ventilation. Flere kilder har dog i AG peget på, at der fortsat er problemer. Blandt andet i sidste uges avis, hvor Peter Larsen, der er far til en 12-årig elev kritiserede, hvad han kaldte »Hazard med elevernes helbred«. Radon vurderes af verdenssundhedsorganisationen WHO som den næststørste årsag til lungekræft efter rygning. Eksperter i strålefare sammenligner risikoen med et lotteri. Selv små mængder radon øger risikoen, og jo større koncentration, jo flere lodder har man. Landslæge Flemming Kleist Stenz har understreget, at radon er farligt og, at begrænsning af skadevirkningerne bør prioriteres. Skolen i Narsaq med over 200 elever er formentlig er en af de mest radon-plagede bygninger i byen. Men nogen hasteløsning for en renovering eller ny skole ligger ikke lige om hjørnet. Der er afsat penge. Men ikke nok. JOHN RASMUSSEN AG-p sapaatit akunnerini qaa ngiuttuni allaasersiani arlalinni kujataani radoneqarneranut atatillugu unammilligassat saqqummiussorpai. 2005-imili Ingammik Narsami Qaqortumilu illuutini arlalinni silaannaap akuanik kræfteqalersitsisartumik kubikmeterimut killissarititaasutut kaammattuut 200 bq-mik annertussuseqartoq qaangerneqarsimasoq paasineqarpoq. Narsap atuarfiani, 200 sinnerlugit atuartulimmi, kubikmeterimut 800 bq sinnerlugu silaannaq akoqartoq paasineqarpoq. Maannalu atuarfiup iniutai arlallit iserfigeqqusaajunnaarsimapput, taamattaarlu ajornartorsiutit annerit silaannarissaanerunikkut aaqqiiviginiarneqarsimapput. Tusarfiilli arlallit suli ajornartorsiuteqarnera AG-mut saqqummiuppaat. Tamannalu ilaatigut sapaatip akunnerani kingullermi, Peter Larsenip, aqqaneq marlunnik ukiulimmik atuartuutillip »Atuartut peqqissusiannik navianartorsutitsineq «-mi allaasersiami isornartor siuineratigut pivoq. FN-ip peqqinissamut suliniaqatigiiffissuata WHO-p Radoni pujortartarnermut tulliulluni, puatsigut kræfteqalersarnermut patsisaasut annerpaartaanut tullertut inissisimasoq nalilerpaa. Qinngornernut ulorianartunut immikkut ilisimasallit aarlerinaat eqquiniaasarnermi periutsinut assingunerarpaat. Radoni annikitsumik piutilluguluunniit napparsimalernissap aarlerinaataa annertusisarpoq, silaannaallu akua alliartortillugu, eqqugaanissamut aarlerinaat annertusiartortarpoq. Nakorsaanerup Flemming Kleist Stenzip radonip navianartuunera, taamatullu akornutaasinnaasut sunniutaannik annikillisaaniarnerit pingaarnerutinneqartariaqartut erseqqissaatigaa. Radon er kommunens helt egen hovedpine Der er ikke meget hjælp at hente i Selvstyret for de radon-udsatte borgere og skoleelever i Sydgrønland Naalakkersuisut har ikke nogen central plan for at begrænse den sundhedsskadelige effekt af det kræftfremkaldende grundstof, radon, der i store mængder er konstateret i sydgrønlandske bygninger. Blandt andet i den i forvejen stærkt nedslidte og svampebefængte Narsaq Skole. I et skriftligt svar, som det har taget tre uger at udforme, slår minister for bolig, natur og miljø Mette Lynge (PI) således fast, at radon er bygningsejerens ansvar, hvorefter hun afviser, at der skulle være problemer i de boliger, som Selvstyret har driftsansvar for. - Selvstyret har lavet undersøgelser på Selvstyrets boliger/udlejningsboliger, hvor man har konstateret, at anbefalingerne til radon- niveauet i indeklima ikke er overskredet, skriver Mette Lynge og understreger videre, at man i tilfælde, hvor der konstateres overskridelser af grænseværdierne i Selvstyrets bygninger straks vil gribe ind. Det fremgår ikke af besvarelsen, hvor mange bygninger, Selvstyret har undersøgt for radon, eller i hvor mange tilfælde, der er grebet ind for at sænke radonniveauet, og hverken departement eller minister er vendt tilbage med svar på vores opfølgende spørgsmål. Til gengæld indeholder den skriftlige besvarelse flere ord om situationen på Narsaq skole, og også her fritager Mette Lynge Selvstyret for ansvar. - I finanslov 2013 er der afsat 45 millioner kroner til renovering af Narsaq Skole. Selvstyret har aftalt Politiker kræver klare radon-svar Landspolitisk har der på trods af de alvorlige sundhedsmæssige perspektiver kun været begrænset fokus på radon-problemet, en enkelt politiker går dog nu ind i sagen. Kalistat Lund, der er tidligere borgmester i Narsaq for Siumut og i dag sidder i Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit har flere gange påpeget, at radon bør være et samfundsansvar, og fredag stillede han så et paragraf37-spørgsmål til Naalakkersuisut om sagen. Her efterlyser han en plan for at afhjælpe skadevirkningerne af de store radonkoncentrationer blandt andet på skolen i Narsaq, hvor der er afsløret store mængder af det giftige stof. - Har Naalakkersuisut planer om konkrete tiltag og tilførsel af midler, der her og nu kan begrænse skadevirkningerne af radon på Narsaq Skole, lyder det blandt andet i spørgsmålet, hvor Kalistat Lund også ønsker svar på, hvilke konkrete tiltag borgerne kan forvente for at begrænse skadevirkningerne af radon i andre offentlige byggerier som daginstitutioner, alderdomshjem og skoler. - Radonproblemet er ikke den enkeltes ansvar , men et samfundsproblem vi skal løse i fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for at der laves en konkret national handlingsplan, så problemet løses og borgerne kan føle sig trygge omkring sundheden, siger Kalistat Lund om baggrunden for hans spørgsmål. Som det fremgår af dagens avis, har Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt ingen planer om at foretage sig yderligere på radonfronten. Kalistat Lund håber dog, at hans spørgsmål kan føre til, at det standpunkt genovervejes. - Det er mit håb at Naalakkersuisut vil påtage sig ansvaret og prioritere indsatsen mod radon i Sydgrønland, siger han. med kommune Kujalleq, at de står for projekteringen af Narsaq Skole. Selvstyret er kun bevillingsmyndighed. Derfor kan Selvstyret ikke svare på, om kommunen vil gennemføre den oprindelige plan for renovering, hvornår renoveringen kommer i gang, eller hvordan kommunen vil begrænse radonniveauet i indeklimaet i Narsaq skole, skriver ministeren, men det svar vækker dyb skuffelse i Sydkommunen: - Vi bør have en debat om det her. Alderdomshjemmet i Narsaq ligger jo tæt på skolen, så det kan jo også være udsat. Borgerne er utrygge, situationen på skolen er uholdbar for både elever og personale, siger formand for skoleudvalget i Kommune Kujalleq Karla E. Bisgaard (Siumut). Hun fremhæver desuden, at den oprindelige plan for renovering af skolen bygger på 65 millioner kroner, og at nedskrivningen af bevillingen til 45 millioner kroner er en væsentlig årsag til at arbejdet endnu ikke er kommet i gang. - 45 millioner er slet ikke nok, og der er ingen alternativer. Vi kan ikke bare flytte skolen til en anden bygning, siger kommunalpolitikeren. Langt til Nuuk Kommunalbestyrelsen i Kujalleq gjorde efter valget radon til et punkt i kommunens politiske slagplan. Her udtrykkes der et ønske om at løse problemet i samarbejde med Selvstyret, men den plan bliver altså ikke realiseret. - Jeg synes, at Naalakkersuisut er meget langt væk i denne sag. Jeg ved, at kommunens folk flere gange har været i Nuuk for at få fremrykket de her ting, og jeg synes, at vi er kommet i klemme i den her sag på grund af vores trængte økonomiske situation, siger Karla E. Bisgaard, der håber, at Naalakkersuisut når frem til, at øge bevillingen til Narsaq skole - et ønske som Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukit- soq også har fået med hjem fra sit netop overståede officielle besøg i Sydgrønland. - Vi har ikke fået at vide, hvornår vi kan forvente svar, men nok ikke før efterårssamlingen, siger Karla E. Bisgaard og fortsætter: - I mellemtiden vil jeg gerne være med til at undersøge, hvilke muligheder, der er for at omprioritere kommunens anlægsbudget, og det vil jeg arbejde for bliver et punkt på vores næste kommunalbestyrelsesmøde i august. Gammelt problem Indtil da må borgere, skolelærere, elever og forældre altså gå i venteposition, men det er de, som AG har beskrevet de seneste uger, også vant til. Allerede i 2005 afslørede en rapport fra Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, at der er problemer med radon i Narsaq og Qaqortoq, og først i 2013 skete der noget på området, da daværende minister for boliger og infrastruktur Jens B. Frederiksen (D) iværksatte en oplysningskampagne, hvor borgene kunne læse i en hustandsomdelt folder, at de skulle huske at lufte grundigt ud. Som AG tidligere har beskrevet skal der ifølge internationale eksperter mere effektive - og dyrere midler end almindelig udluftning i brug, hvis radonkoncentrationen overstiger 200 såkaldte bq per kubikmeter. Rapporten fra Asiaq påviste, at det var tilfældet i op til 28 procent af boligerne, og på Narsaq skole har undersøgelser vist radonkoncentrationer på op til 800 bq per kubikmeter. Alligevel afrunder den nuværende ansvarlige politiker sit svar med samme gode råd: - Man kan med enkle tiltag reducere radonniveauet i indeklima blandt andet ved forbedring af ventilation, lyder det fra Mette Lynge. Martin Poul Pedersen [email protected] Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 9 peqqinneq sundhed Radon kommunip nammineerluinnarluni niaqorluutissaraa Kalaallit Nunaata kujataani innuttaasut atuartullu radonimik atugarliuuteqartut Namminersorlutik Oqartussanit ikiorneqarpiarsinnaanngillat Kujataani inissiani annertuumik radonimik, kræfteqalersitsisartumik, naammattuugassaqarneranik paasisanut atatillugu, peqissutsimut sunniutaasa annikillisarneqarnissaanut Naalakkersuisut tunngaviusumik pilersaaruteqanngillat. Ilaatigullu aamma tamanna Narsap atuarfianut, aserfallassimaqisumut oqunnikooqisumullu tunngatillugu a tuuppoq. Allakkatigut akissummi, sapaatit akunneri pingasut atorlugit sulia rineqartumi, Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naa lakkersuisup Mette Lynge (PI) radonimut ajornartorsiutit illumik piginnittup ajornartorsiutigigaat oqaatigaa, tamatumunngalu peqatigitillugu Inissiat Namminersorlutik Oqartussat akisussaaffigalugit ingerlataasa ajornartorsiutitaqan nginnerarlugit. - Namminersorlutik Oqartussat illuutiminnik /inissianik attartortittakkaminnik misissuisimapput, mi sissuinermilu tassani illup iluata radoneqarsinnaaneranut kaammat tuutigineqartut qaangerlugit radoneqannginnera paasineqarpoq, Mette Lynge allappoq, nangillunilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni silaannap akuata killissa rititaasunik qaangiisimanera paa sineqarpat, ingerlaannartumik i liuuseqartoqassasoq oqaatigalugu. Illuutit qanoq amerlatigisut Nam- Ineqarnermut, Pin ngortitamut Avata ngiisinullu Naalakkersuisoq Mette Lynge: - Namminer sorlutik Oqartussat aningaasaliisuinnartut inissisimapput. Taamaammallu pilersaarutaaqqaartutut iluarsartuussisoqassanersoq Namminersorlutik Oqartussat akineqarsinnaanngilaq. Naalakkersuisoq for bolig, natur og miljø Mette Lynge: - Selvstyret er kun bevillingsmyndighed. Derfor kan Selvstyret ikke svare på, om kommunen vil gennemføre den oprindelige plan for renovering. minersorlutik Oqartussanit rado neqarneranik misissuiffigineqarsimanerat, qasseriarluniluunniit radoneqassusaa appaaviginiarlugu i liuuseqartoqarsimanersoq akissummi oqaatigineqanngilaq, Naalakkersuisoqarfillu imaluunniit Naalakkersuisoq malitseqaatitut apeqqutigisatsinnut akissuteqanngillat. Allakkatigulli akissummi Narsap a tuarfianut pissutsit arlaleriarluni t aakkartuiffigineqarput, matumanili aamma Mette Lyngep Nammi nersorlutik Oqartussat pisumi aki sussaaffeqannginnerarpai. - 2013-imut aningaasanut inatsimmi Narsap atuarfiata iluarsartuunneqarnissaanut aningaasat 45 mio. kr-inik annertussuseqartut immikkoortinneqarput. Namminersorlutik Oqartussallu Kommune Kujal lermik, taakku Narsap Atuarfiata suliarineqarnissaanut akisussaa suunissaannik isumaqatigiissuteqarput. Taamaalilluni Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliisuin nartut inissisimapput. Taamaammat kommunip iluarsartuussinissamut pilersaarutaaqqaartoq atorneqassanersoq, qaqugu iluarsartuussineq aallartinneqassanersoq imaluunniit kommunip qanoq ililluni Narsap a tuarfiani radoneqassutsimik appaaniarnersoq Namminersorlutik Oqart ussat akisinnaanngikkaat, Naalakkersuisunut ilaasortaq allappoq, taamali akissuteqarnera Kom- muni Kujallermi annertuumik pakat sisitsivoq: - Manna oqalliseqatigiissutigisa riaqarparput. Narsami utoqqaat il luat atuarfiup qanittuaniippoq, taamaammallu aamma radoneqarneranik eqqugaaqqasinnaalluarluni. I nuuttaasut toqqissisimanngillat, pissutsillu atuarfimmut tunngasut a tuartunut sulisunullu akuersaaruminaatsumiipput, Kommune Kujal lermi atuarfeqarnermut ataatsi miititaliap siulittaasua Karla E. Bisgaard (Siumut) oqarpoq. Taassumattaaq atuarfiup iluarsartuunneqarnissaanut pilersaaru taaqqaartup 65 mio. kr-inik ani ngaasartaqartoq, taamaammallu aningaasaliissutit 45 mio. kr-inut appartinneqarnerat, suliap suli aallartinnginneranut annertuumik patsisaaqataanerarpaa. - 45 mio. kr-it naammanngilluinnarput, allatullu ilusiliisoqarsinnaanngilaq. Atuarfik illutanut allanut imaasiallaannarlugu nuussinnaanngilarput. Nuuk ungaseqaaq Kommune Kujallermi kommunalbestyrelsip radoni kommunip politikikkut pilersaarutissatut angu niaa nut ilanngussimavaa. Tassani ajornartorsiut Namminersorlutik Oqartussat suleqatigalugit aaqqinneqassasoq kissaatigineqarpoq, pi lersaarulli taanna taamaasilluni pi- viusunngortinneqarsinnaajunnaarpoq. - Isumaqarpunga suliami matumani Naalakkersuisut ungasippallaartumi inissisimasut. Kommunimeersut arlallit, arlaleriarlutik mak kuninnga siuarterinissamik siunertaqarlutik Nuummiittarnikuusut nalunngilara, isumaqarpungalu ani ngaasatigut inissisimanerlunnerput pissutigalugu suliami matumani akunnattoortugut, Karl E. Bisgaard oqarpoq, taannalu neriuppoq Naa lakkersuisut Narsap atuarfianut aningaasaliissutinik annertuliissasut – kissaatigisarlu taanna Aningaasanut Naalakkersuisup Vittus Qujaukitsup qanittumi kujataani pisortatigoortumik angalanerminut atatillugu nuummut oqquppaa. - Qaqugu akineqarnissatsinnik i limasussinnaanerluta oqarfigine qanngilagut, ukiaaneranili ataat simiinnissaq sioqqullugu tamanna pisinnaajunnanngilaq, Karla E. Bisgaard oqarpoq, nangillunilu: - Tamannali pitserlugu kommunip sanaartornermut missinger suutai qanoq ililluni allanngortinneqarsinnaanersut misissornissaanut peqataarusuppunga, tamatuma lu kommunalbestyrelsip tullissaanik augustimi ataatsimiinnissaanut oqaluuserisassanngortissavara. Ajornartorsiutitoqaq Tamannalu pitserlugu innuttaasut, ilinniartitsisut, atuartut angajoq qaallu utaqqigallartariaqarput, tamannalu soorlu AG-p sapaatit akunnerini kingullerni allaasereriigaatut sungiusimalluarpaat. 2005-imi Kalaallit Nunaanni misissueqqaartar fiup Asiap nalunaarusiaani Narsami Qaqortumilu radoni ajornartorsiutaasoq paasineqarpoq, 2013-imili aatsaat Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisuusimasoq Jens B. Frederiksen (D) innuttaasunut agguaassakkut igalaanik ammarterillutik silaannarissarluartarnissap eqqaamasariaqarneranik, paasisitsiniaalluni aallartitsimmat pisumi iliuuseqarneq aallartippoq. Radoneqassutsilli kubikmeter i mut 200 bq qaangersimappagu, ilisimatuut nunarsuarmi allaneersut oqarnerat naapertorlugu silaannarissarnermit pitsaanerusumik – kii salu akisunerusumik – iliuuseqartoqartariaqarpoq. Asiallu nalunaarusiaa naapertorlugu inissiat 28 %-iini kiisalu Narsap atuarfiani misissui nerit kubikmeterimut 800 bq sinnerlugu rodoneqartoq ersersippaat. Taamaakkaluartorli maanna akisussaalluni Naalakkersuisup akissuteqaanni ima naggaserpaa: - Iliuutsit pisariitsut atorlugit illup iluani radoneqassuseq appartinneqarsinnaavoq, tamannalu ilaatigut pitsaanerusumik silaannarissaanikkut pisinnaavoq, Mette Lynge oqarpoq. Naalakkersuinermik suliaqartoq radon pillugu ersarissumik akineqarusuppoq Naak radon peqqussutsimut tunngalluinnaraluartoq ajornartorsiutaa nera nuna tamakkerlugu politikerinit sammineqartorsuunngilaq, maannakkulli naalakkersuinermik sulialik ataaseq akuliuppoq. Siumut sinnerlugu Narsami borgmesteriusimasoq ullumikkullu Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortaasoq Kalisat Lund arlariarluni oqariartuuteqartarsimavoq radon inuiaqatigiinnit akisussaaffigineqartariaqartoq, tallimanngormallu § 37 naapertorlugu tamanna pillugu naalakkersuisunut apeqquteqarpoq. Ilaatigut Narsap atuarfiani radoneqarnerujussuata kingunipiluisa iliuuseqarfigine qarnissaat ujartorpaa. - Naalakkersuisut tigussaasunik pilersaaruteqarpat maannakkullu Narsap atuarfiani radoneqarnerujussuata ajoqusiinerata killilersimaarnissaanik aningaasaliillutik, ilaatigut apeqquteqarpoq, Kalistat Lundillu aamma akissutiserusullugu innuttaasut pisortat illuutaanni soorlu meeqqerivinni, utoqqaat illuini atuarfimmilu radonip ajoqusiinerata killilersimaarnissaanut iliuuseriniakkat suut isumalluutigisinnaaneraat. - Radonimik ajornartorsiuteqarneq inuit ataasiakkaat akisussaaffiginngilaat ajornartorsiutaavorli ataatsimoorfigalugu iliuuseqarfigisariaqartoq ajornartorsiullu aaqqinneqarluni innuttaasullu peqqinnissamut atatillugu toqqissimallutik, Kalisat Lund apeqquteqarnerminut tunngavilersuivoq. Soorlu ullumikkut aviisimi allaaserineqartoq naalakkersuisut maannakkut radonimut tunngatillugu iliuuseqalersaanngillat. Kalitsat Lundilli neriuutigaa apeqquteqarnermigut suliaq nalilersoqqinneqarsinnaassasoq. - Neriuutigaara naalakkersuisut akisussaaffik tigussagaat kujataa nilu radonimut iliuuseqarnissartik pingaartinnerulerlugu, oqarpoq. 10 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inuussutissarsiutit erhverv Puisit amii tunineqartartut ikippallaarput Kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi tapiissuteqarnissamut amerlassutsinik naammassinninnissamut puisit amiinik naammattunik ukiuni kingullerni tunisisoqartarsimanngilaq. Piniartut pitsaassutsimik piumasaqaatinit akinillu appasissunit tatineqarput Puisinniartarneq ukiuni arlalinni nunat tamalaat akornanni ilungersunartorsiortinneqarsimagaluartoq amernillu avammut tunisaqartar neq tammakangajalluinnarsimagaluartoq nunatsinni politikkikkut tapersersuiartoqarpoq tunisinermut tapiissuteqartarneq aqqutigalugu. Kiffartuussinissamilli isumaqatigiissutini pisiassatut isumaqatigiissutigineqartut ukiuni kingullerni nungunneqanngitsoortarput. 2011-mi pisiassatut isumaqatigiissutigineqar tut 60.000-iupput, kisiannili 52.000it sinneqalaaginnartut tunineqarlutik, Great Greenlandimullu pisor taa neq Lars Berg naapertorlugu 2012-imi assingusumik pisoqarpoq. - Uninngasuutivut maanna ikiliartorput, pisiarisartakkatsinnit tuni- sartakkavut amerlanerummata, tamanna pitsaallunilu ajorpoq, ator tussiassanik nutaanik pitsaassuse qarluartunik tigooraarusukkaluaratta, Lars Berg oqarpoq, kisitsisillu isumaqatigiissutini allassimasut anguniarnissaat suliffeqarfimmit siunniunneqarsimanera erseqqissaatigalugu. Tamatuma ukiuni arlalinni iluatsinngitsoorsimanera KNAPK-p siulittaasua Leif Fontaine naapertor lugu pingaartumik silamik pissuteqarpoq. - Nunami maani sila naalagaavoq, tamatumanilu silagissiorpallaarsimanngilagut, kisianni soorunami atugassarititaasut allat aamma sunniuteqarsimapput. Atugassarititaasut pitsaatillugit pinngortitami isu malluutit iluaqutiginissaannut a merlanerit periarfissaqartarput, paarlattuanillu, oqarpoq. Suleqatigiinneq pitsaasoq Leif Fontaine nassuerluni oqarpoq, piffissaq suliffigisaq pingaarnersius sagaanni akit soorunami apeqqutaasartut. Akillu »qangatut« puisinniarneq tapiiffigineqassanani imminut napatikkallarmatulli qaffasitsigeqqajannginnerarlugit. - Tamanna Brigitte Bardot aallarnerfigalugu qaangiuppoq, kisianni ullumikkut ukiualuit matuma siornamut sanilliullugu malunnartumik qaffassinerungaatsiartunik akeqartitsisoqarpoq, siunissarlu ullumikkut ukiunut kingullernut pingasunut sisamanulluunniit sanilli- ullugu aatsaat taama isumalluarnartigaaq, oqarpoq. Leif Fontain taamaalilluni Great Greenlandip aningaasaqarnikkut tatineqartup siunissaanut isumalluarpoq, ukioq mannalu siusinnerusukkut suliffeqarfiup KNAPK-llu akornanni suleqatigiinnissamut isu maqatigiissutigineqartoq pillugu oqaatsit kusanartut atorlugit nersualaarlugu. Tunisinermut tunngasut saniatigut pitsaassutsimik qaffassaanissaq ilaatigut ataatsimoorullugit suliniutigineqassasoq kiisalu Skandinaviami Europamilu paasisitsiniaanermi suleqatigiinnerup ingerlateqqinneqarnissaa isumaqatigiissummi aalajangersarneqarpoq. - Tunisinermut qaammarsaarnermullu, paasisitsiniaanikkut politik- kikkullu ingerlanneqartumut, atatillugu Great Greenland malunnartumik pitsaanerujussuarmik suleqati gilersimavarput, Leif Fontaine oqar poq. Great Greenland sapaatip-akunnerani matumani ataatsimeersuassaaq. Tassanilu amigartoortoqassaaq. Kisianni suliffeqarfimmi siu nissamut isumalluartoqarpoq. Aviisimi quppernerni allani suliffeqarfiup pisortaanerata Lars Bergip apeq qarissaarfigineqarnera aamma atuaruk. Martin Poul Pedersen [email protected] Puisit amiinik tunisineq 2011-mi 2012-imilu appariarpoq. Amerlassusiliunneqartulli tamarmik ukioq manna pissarsiarineqarnissaat Great Greenlandimit naatsorsuutigineqarpoq. Indhandlingen af sælskind faldt i 2011 og 2012. Men i år forventer Great Greenland at hele kvoten bliver opbrugt. Der indhandles for få sæler leiff josefsen De seneste år er det ikke blevet indhandlet tilstrækkeligt med sælskind til at opfylde kvoten for tilskud i servicekontrakten. Kvalitetskrav og lave priser presser fangerne KNAPK-p siulittaasua Leif Fontaine: - Nunami maani sila naalagaavoq, silagissiorpallaarsimanngilagullu. Leif Fontain, formand for KNAPK: - Vejret bestemmer i dette land, og der har naturens luner ikke helt været med os. Selv om jagten på sæler gennem flere år har været i internationalt stormvejr, og eksporten af skind derfor næsten er forsvundet, har der hele tiden været hjemlig politisk opbakning i form af tilskud til indhandlingen. De seneste år, er det dog ikke lykkedes at opbruge de aftalte kvoter i servicekontrakterne. I 2011 var kvoten således på 60.000 skind, mens det kun lykkedes at indhandle lige over 52.000 styk, og ifølge den administrerende direktør i indhandlingsvirksomheden Great Greenland Lars Berg viser 2012 et lignende billede. - Vi har nedgang i lageret lige nu, fordi vi sælger mere, end vi indhandler, men det er både positivt og negativt, fordi vi gerne vil have indhandlet friske råvarer af høj kvalitet, siger Lars Berg og understreger, at virksomheden stiler efter at nå de tal, der ligger i aftalerne. At det ikke er lykkedes i flere år skyldes ifølge formanden for fangerne i KNAPK, Leif Fontain primært vejret. - Vejret bestemmer i dette land, og der har naturens luner ikke helt været med os, men det klart, at det også er påvirket af andre vilkår. Når betingelserne er gode har flere mulighed for at udnytte ressourcerne i naturen og omvendt, siger han. Godt samarbejde Leif Fontain erkender, at prisen selvfølgelig spiller ind, når man skal prioritere sin arbejdstid. Og priserne er langt fra niveauet i de »gode gamle dage«, da sæljagt var en selvbærende industri helt uden tilskud. - Det sluttede med Brigitte Bardot, men i dag får vi markant bedre priser end for få år siden, og fremtiden har ikke været lysere de seneste tre-fire år, end den er nu, siger han. Leif Fontain ser således også fortrøstningsfuldt på fremtiden for det økonomisk pressede Great Greenland, som han i roser i flotte vendinger for den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem virksomheden og KNAPK tidligere i år. Aftalen fastslog, udover de rent indhandlingstekniske ting, blandt andet, at højnelse af kvaliteten fremover er en fælles opgave, ligesom samarbejdet om kampagnefremstød i både Skandinavien og Europa skal fortsættes. - Vi har fået et markant bedre samarbejde med Great Greenland både i forhold til indhandling og i forhold til det oplysningsarbejde, som laves både i form af kampagner og på politisk niveau, siger Leif Fontain. Great Greenland har senere i denne uge generalforsamling. Også her vil tallene være blodrøde. Men virksomheden ser optimistisk på fremtiden. Læst stort interview med virksomhedens direktør Lars Berg længere inde i avisen. Martin Poul Pedersen [email protected] Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 11 12 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inooriaaseq livsstil Peqqusiileqinaqaaq Kuka Kristensen Hendriksenip meerartaarnissamik kissaatini piviusunngortippaa, kisiannili erninermut atatillugu nanertisimarujussualernermik akiorniagassaqalerluni. Misigissutsit amerlanertigut paqumigineqartartut matumani AG-mit oqaluttuarineqarput Angutip asasap meerartaaqatiginissaanik takorluugaq piviusunngortussaasutut ilimagineqarajuttarpoq. Meerarli kissaatigisaq inunngoraa ngat suna tamarmi tamatigut tipaatsualaarnartuusanngilaq. Kuka Kristensen Hendriksen naartulerami pilluartorujussuuvoq. Meerartaassani siulleq 1999-imi annaasimavaa, taamaattumillu 2002-mi ernerata inunngornera tassaaniartussaagalu ar poq takorluukkap piviusunngor nera. - Ernisunnerma nalaanili arlaannik ajortoqarnera malugisinnaavara. Kamassaqartorujussuuvunga. Erninera naammassiniaannagassanngorpoq. Ernera inunngormat tigorusunngikkaluarpara, sunillu tamalaanik utoqqatsissutissarsiorlunga. Naammassimmat oqiliallaatigiinnarpara. - Aatsaat ernisussiortoq oqarmat: »Kuka, tigusariaqarpat, maannak korpiaq illit kisivit toqqissisimaffigaatit«, tunniuppunga. Tiguara kajumissuseqarnanga. Kuka Kristensen Hendriksen erninermut atatillugu nanertisimanermik sianiginngisamik taane qartartumik atugaqarsimavoq. Nukappiaraatini kisimeeqatigisinnaanngilaa, taamalu uia sapaatipakunnerini pingasuni erninermut atatillugu sulinngiffeqarnerminit sapaatip-akunnerinik marlunnik sivisunerusumik angerlarsimasaria qarluni. Allamut saasarnerit - Uiga suliartormat ernera kisimee qatigiumanagu arlaannik suliassarsiortualerpunga. Anaanaqatigiinnut orniguttuartarpunga, sivisuumik pisuttuartarluni tamalaanillu allamut saasaatigisinnaasannik nas- saarsiortarlunga. Ajornerpaavoq qaammatit pingajussaanni milutsissinnaajunnaarakku. Ilimagaara er ninermut atatillugu nanertisimaneq pissutaasimassasoq, Kuka Kris tensen Hendriksen oqarpoq. Ernera sisamanik qaammateqa lerami miluffittortalerpoq. Arnami angajoqqaavini tukkusalerpoq. Ku ka imigassamut qimaasalerpoq sapaatip-akunnerisalu naanera ta makk iapajaarlugit illoqarfiliartalerluni. - Misigissutsikka eqqartunngilakka. Tamanna peqqusiileqinaraara. Ikiorneqanngilanga, aamma nakorsamut ikiortissarsiunngilanga. Arlaatigulli nalunngikkaluarpara ajorluinnartoqartoq. Ikiortissar siornissarali saperpara, nukissaqan nginnama. - Meerassara siulleq annaagakku Sanamit kommunimillu ikiortissarsiorlunga tamaviaartorujussuuvu nga. Tamatumuunali assingusumik ikiortissarsiornissara saperpara, tamatumalu peqatigisaanik meera qarluni unnuakkut arlaleriarluni itertartumik. Ernermi inunngorneraniit ukioq ataaseq qaangiummat Kuka anga joqqaani imerajuttuni ingerlalluan ngitsuniluunniit peroriartorsimasut ikorfartoqatigiiffiannut ornigutta lerpoq. Tassani imminut asanissani ilinniarpaa, ernermi asanissaa tassuuna ilinniarsinnaajumallugu. - Soorunami asavara, kisianni nu kittunerulerumallunga imminut sulissutigisariaqarpunga. Ima nukittutigilerlunga allaat enera 120 procentimik isumagisinnaalissallugu, Kuka Kristensen Hendriksen, 2009mi paasineqartumik ullumikkut nanertisimanermik atugaqartoq, oqarpoq. Kuka Kristensen Hendriksen erninilu ullumikkut Danmarkimi najugaqarput. Kuka Kristensen Hendriksen bor i dag i Danmark med sin søn. - Meeraq annaasara inuunermilu pissutsit allat pissutigalugit nanertisimanermik atugaqarpunga. Immaqa aamma ikiorneqannginnama. Taamatut atugaqarnerma nalaani uinnit angajoqqaannillu ikorfartorneqarsimanera nuannaarutigiin- narpara. - Angajoqqaanngorlaat allat siunnersorusuppakka imminnut pillutik, kisiannili aamma meerartik pillugu, toqqissisimanarisaminnik oqaloqateqartaqqullugit. Kisimiittutummi misigimanartorujussuusar- poq. Piaarnerusumik ikiortissar sioruit, piaarnerusumik qaangissavat. af både Sana og kommunen. Denne gang magtede jeg slet ikke at søge hjælp på samme måde, samtidig med at jeg havde et barn, som vågnede fire gange om natten. Et år efter sønnens fødsel begyndte Kuka at gå til en selvhjælpsgruppe for personer som er vokset op hos alkoholikere eller dysfunktionelle forældre. Her fik hun lært at elske sig selv, så hun den vej kunne lære at elske sin søn. - Jeg elskede ham selvfølgelig, men jeg skulle arbejde med mig selv, for at blive stærkere. Så stærk at jeg blev i stand til at være der for min søn 120 procent, fortæller Kuka Kristensen Hendriksen, som i dag lider af en depression, som hun fik konstateret i 2009. - Jeg lider af depression på grund af det barn jeg mistede og andre ting i livet. Men også fordi jeg ikke fik hjælpe. Jeg er bare glad for al den støtte jeg fik af min mand og mine forældre, mens det stod på. - Jeg vil råde andre nybagte forældre til at tale med nogen de føler sig tryg ved, for deres egen skyld, men også for deres barns skyld. Man føler sig virkelig alene. Jo hurtigere du søger hjælp, jo hurtigere kommer du over det. Paornánguaq Kleist [email protected] Det var flovt Kuka Kristensen Hendriksens store ønske om et barn blev til virkelighed, men måtte kæmpe med en overvældende fødselsdepression. AG fortæller her om de ofte tabubelagte følelser Drømmen om et barn med den mand man elsker, er noget man nærmest forventer bliver opfyldt. Men det er ikke altid rosenrødt, når ønskebarnet kommer til verden. For Kuka Kristensen Hendriksen var det lykken, da hun blev gravid. Hun havde mistet sit første barn i 1999 så sønnens fødsel i 2002 skulle være drømmen der blev til virkelighed. - Jeg kunne mærke allerede under fødslen, at der var noget galt. Jeg var meget vred. Fødslen skulle bare overstås. Da min søn var blevet født ville jeg ikke tage ham, og kom med alle mulige undskyldninger. Jeg var bare lettet over, at det var overstået. - Først da jordemoderen sagde: »Kuka du bliver nødt til at tage ham, for du er den eneste han føler sig tryg ved lige nu«, at jeg gav mig. Jeg tog ham - uden at have lyst. Kuka Kristensen Hendriksen havde det, hun kalder for ubevidst fødselsdepression. Hun frygtede at miste endnu et barn. Hun kunne ikke være alene med sin lille dreng, så manden blev hjemme to uger længere end de tre ugers barsel. Afledninger - Da min mand kom på arbejde igen skulle jeg hele tiden finde på noget at lave, for ikke at være alene med min søn. Jeg gik flittigt til mødregruppe, gik lange ture og hvad jeg ellers kunne finde på. Det værste var, da jeg ikke kunne amme ham længere i tredje måned. Jeg tror det var pga. fødselsdepressionen, siger Kuka Kristensen Hendriksen. Da drengen var fire måneder begyndte han at få vælling i flaske. Hendes forældre begyndte at have ham overnattende. Kuka flygtede ind i alkoholen og ville i byen stort set hver weekend. - Jeg fik ikke talt om mine følelser. Jeg var flov over det. Jeg fik ikke noget hjælp, og søgte heller ikke læge. Et eller andet sted vidste jeg jo godt at der var noget som var fuldstændig galt. Jeg magtede dog ikke at søge hjælp, for jeg havde ikke overskud. - Da jeg mistede mit første barn kæmpede jeg meget for at få hjælp Paornánguaq Kleist [email protected] Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 13 inooriaaseq livsstil Arlaleriarlutik ernereernikut nanertisimaleqqajaanerusut Ilisimasallit ilimagisaat akimorlugu, ingammik arlaleriarlutik ernereernikut erninermik kingorna nanertisimanermik eqqorneqarnerusarput. Taamak Nuummi Meeqqerisut siullermeertik ilisimatuussutsikkut misissuinerat inerneqarpoq Meeqqerisut Iben Motzfeldt Sabina Andreasenilu. Sundhedsplejerskerne Iben Motzfeldt og Sabina Andreasen. Paornánguaq Kleist Nuummi ukiumut ernisartunit 200-juusunit ataasiinnaq marluinnaallunniit erninerminnut atatillugu nanertisimaleqqajaanerusut Dronning Ingridip Peqqissaaviani Meeqqerisunit naammattoorneqartarput. Tamannalu 0,5–imit 1 procentimut annertussuseqarpoq, taamaalillunilu nunani allani kisitsimmit 10 procentimit appasinneroqa luni. Taamaannera meeqqerisut Iben Motzfeldtip Sabina Andreasenillu eqqumiigisimavaat, taamaammallu kisitsisit ilumoortuunerat misissuiffigilersimallugu. - Kalaallit arnartaat nunarsuar miuna pilluarnersaasut, imaaluunniit ajornartorsiut toqqortuinnar neqarpa? Misissuinitta inernissaa ilisimatuussutsikkut misissukkatut akueritinniarlugu, Danmarkimut paasisassarsiorpugut misissueriaaseq Edinbourgh Postnatale Depression Scale (EPDS), erninerup ki ngorna nanertisimalersimasinnaa sunik qanoq nassaarniarsinnaanerput ilinniarniarlugu. Erninerup kingorna nanertisimasarnerup ajor nartorsiutaanera kiisalu arnat ikior neqarnissamik pisariaqartitsisartut paasivarput, Iben Motzfeldt, Nuummi meeqqerisutut atorfeqartoq oqarpoq. Nuummi arnat 2011-mi ernisut 217-it tamarmik peqataarusunnersut aperineqarput, taakkunanngalu 80 procentit peqataanissamik akuer sipput. Meeqqerisup qaammatit pi ngasut qaangiunnerani pulaarneranut atatillugu anaanan n gortut apeqqutinik krydsiliinikkut akisassianik, misigissutsiminnut tunnga sunik apeqqutinik akisassaannik tunineqarput. 0-imit 9-mut pointinnappata ajun ngitsutut misigisimassapput, kisialli nalorninartumiillutik 9-mit 12-mut pontinnappata, taamalu meeqqer i sumit pulaarneqaqqittussanngortarlutik. 13 pontinimiilli qaffasinnerusumiippata nakorsamut nalilertin nissamut ingerlateqqinneqartarput. Peqataasunit 80 procentit missaat ajunngitsutut misigisimapput, 12 procentillu nalorninartumiillutik. Taakku misigissutsitigut qanoq innerat paasiniarlugu meeqqerisumit pulaarneqaqqipput, ajunnginneru lersimasullu paasineqarlutik. Qulingiluat paasineqarput - Peqataasut 8,6 procentii – tassa arnat 15-it – akissutaat 13 pointimit annertunerupput. Taakkunanngali arfinillit inuunerminnut tunngatillugu ajornartorsiuteqarput, taamalu arnat qulingiluat – tassa 5,2 pro- centii – nakorsamut innersuunne qarput ernereernermi nanertisima lersinnaanerannik katsorsarneqarlutik. - Nunani allanisulli amerlatigin ngillat, tamatumanili aamma ukioq ataasiinnaq kiisalu Nuummiinnaq misissuinerup ingerlanneqarnera aamma eqqumaffigineqartariaqarpoq, Iben Motzfeldt nassuiaavoq, t aassumalu arnat taakku qulingiluat ikiorneqarlutik ajunnginnerulersimasut aamma oqaluttuaraa. Danmarkimi misissuinermi takutinneqarsimavoq siullermeertumik ernisut aamma ukioqqortunerullutik anaananngortut apeqqutinik akissuteqarnerminni pointinnannerusartut, nunanilu allani isuma ginninnikkut ajornartorsiuteqartut pontinnannerusarlutik. - Nunamit nunamut pissutsit assigiinngeqaat, taamaammat qanoq paasisaqarnissarput assut pissangagisimallutigu. Uagut misissuinitsinni anaanat inuuniarnermikkut ajor nartorsiutillit siullermeerlutillu anaananngortut arlaannaalluunniit erninerminnut atatillugu nanertisimalernissamut aarlerinartorsiortuniinnerannik takusaqanngilagut. Isumaqarpunga Inuusuttunut naartusunut kiisalu ilaqutariinnut ajor nartorsiuteqartunut siusissukkut suliniutit assorsuaq iluaqutaasimasut. - Misissuinerlu naapertorlugu arnat arlaleriarlutik meerartaartut er ninerminnut atatillugu nanertisimalernissamut ulorianartorsiorsinnaanerat ilimanarnerusoq paasi neqarpoq. Taakku tatisimaneqarnerunnguatsiarput, tamannalu erni nerup nalaani sulinngiffeqarner mut sivikitsumut immaqalu meeq qerivimmi inissarsinngitsoornissa mut atatillugu stressimik akuneratigut, arlaleriarlutik meerartaarsimasut navianartorsiornerusarnerat kingunerisinnaavaa. Naluarpulli. Misissuinerit ingerlaqqissapput Erninerup kingorna nanertisima lersarneq Kalaallit Nunaanni ajor nartorsiutaasoq kiisalu anaanat ulorianartorsiortut akisassiaq atorlugu nanineqarsinnaasut misissuinermi inerniliunneqarpoq. Anaanat erni nerminnut atatillugu nanertisima lersartut siusinnerusukkut paasine qarsinnaanerat angujumallugu apeqqutinik akisassianik tunioraa nerup ingerlaqqinnissaa aammalu sineriammut siaruarneqarnissaa kaammattuutigineqarpoq. - Apeqqutinik suliaqarnerup nanginneqarnera meeqqerisunut nukinnik atuiffiuvoq. Tamatumami kingunerisaanik meeqqerisut taakkoqqinnaat atorlugit ukiumut pulaarnerit 200-nik amerlanerussapput. Tamannali imminut akilersinnaavoq, anaanammi ikiorneqanngikkunik sianiutimikkut qasusuu lernerannik tamanna kinguneqassammat. Tamannalu milutsitsine rannut akornutaalissaaq soorluttaaq tamanna meeqqap ineriartorneranut aamma kingusinnerusukkut akornusiissasoq. - Erninermut atatillugu nanertisimasarneq paqumigineqarpoq, ernineq inuunermi misigisani pilluarnarnerpaatut isigineqartarmat. Maannakkulli anaanat ikiorneqar nissamik pisariaqartitsisut nassaarinissaannut periarfissagissaarne rulerpugut. Taakkununnga ikiuul luta kiisalu ilaquttanut qaninneru lerluta misigisimavugut, Iben Motzfeldt oqarpoq. Iben Motzfeldt Sabina Andreasenilu Australiami Melbournemi peqqissaasut ataatsimeersuarneranni maajip 18-annit 23-at ilanngullugu peqataapput ilaatigut ilisimatusarnermik inernerinik oqalugiaateqarlutik. Qanittukkut aamma Alaskamiipput paasisaminnik oqalut tuariartorlutik. Suleqatigiillu taakku ilisimatusarnikkut aviisimi allaaserisaqarnissaminnut atatillugu psykologimit Amalie Lynge Pedersenimit aamma ph.d.-mik nakorsa mit Michael Lyngemit ikiorneqarput, allaaserisallu siunissami qaninnermi saqqummersinneqarnissaa i limagineqarpoq. Paornánguaq Kleist [email protected] Flergangsfødende i større risici Modsat fagfolks forventning er det især flergangsfødende, som får fødselsdepression. Det viser den første videnskabelige undersøgelse hos Sundhedsplejen i Nuuk Sundhedsplejen i Nuuk oplevede kun en til to kvinder med efterfødselsdepression ud af omkring 200 fødende om året. Det var 0,5 til 1 procent, altså noget mindre end de 10 procent i andre lande. Det undrede sundhedsplejerskerne Iben Motzfeldt og Sabina Andreasen, og satte sig til at undersøge om det lave antal var rigtigt eller ej. - Var grønlandske kvinder bare de lykkeligste i verden, eller blev problemet skjult? Vi tog på studietur i Danmark, for at lære at bruge screeningredskabet Edinbourgh Postnatale Depression Scale (EPDS), for at lærer at finde dem der er i risiko for at få en efterfødselsdepression. Vi kom frem til, at efterfødselsdepression er et problem, og at kvinderne havde brug for hjælp, fortæller Iben Motzfeldt, sundhedsplejerske i Nuuk. Alle de 217 fødende kvinder i Nuuk i 2011 blev spurgt om de ville deltage, og hele 80 procent gik med til det. Ved sundhedsplejerskens tre måneders besøg fik mødrene et afkrydsningsskema, hvor de besværede spørgsmål om hvordan de har det følelsesmæssigt. Scorer man mellem 0-9 point har man det godt, men er i gråzonen hvis man scorer 9-12 point og har dermed brug for yderligere såkaldte lyttebesøg af sundhedsplejersken. Scorer man til gengæld over 13 point bliver man henvist til lægen til vurdering. Knap 80 procent af deltagerne havde det godt, mens 12,6 procent var i gråzonen. De fik lyttebesøg af sundhedsplejersken og havde mellemtiden fået det bedre. Fandt ni - 8,6 procent af deltagernes – altså 15 af kvindernes – besvarelser scorede mere end 13 point. Men de seks af dem havde en naturlig livskrise, så ni mødre – altså 5,2 procent – blev henvist til lægen for mulig ef- terfødselsdepression og fik videre behandling. - Antallet er ikke nær så højt som i andre lande, men vi skal tage højde for, at undersøgelsen kun varede et år, og foregik kun i Nuuk, forklarer Iben Motzfeldt, som kunne fortælle, at de ni kvinder fik hjælp og fik det bedre. En dansk undersøgelse har vist at førstegangs mødre og ældre mødre har tendens til at score højest, og i andre lande er det mødre i socialt belastede miljøer, som scorede højt. - Der er stor forskel fra land til land, så vi har været spændt på at se vores resultater. I vores undersøgelse var der ingen mødre med sociale problemer og førstegangsfødende som var i risikogruppen for efterfødselsdepression. Jeg tror at Tidlig Indsats for unge gravide og socialt belastede familier hjælper rigtig meget. - Det var faktisk flergangsfødende, som i fleste tilfælde i undersø- gelsen scorede højest ved besvarelse af spørgeskemaet. De er nok mere pressede og sammenlagt med en kort barsel og måske stress over problemer med at finde institutionsplads gør flergangsfødende måske mere udsatte. Det ved vi ikke. Spørgeskema fortsætter Konklusionen af undersøgelsen var at fødselsdepression var et problem i Grønland og at mødre med risiko kan findes ved at udfylde spørgeskemaet. Det anbefales derfor at uddeling af spørgeskema fortsætter og spredes ud til resten af landet, for at blive i stand til at finde mødre med risiko for fødselsdepression tidligere. - Det er ressourcekrævende for Sundhedsplejen, at fortsætte med spørgeskemaet. Det betyder faktisk 200 ekstra besøg om året med de samme antal sundhedsplejersker. Men det er det værd, for hvis mødrene ikke får hjælp kan de ende med at få rigtig depression. Det kan gå ud over deres amning og i sidste ende deres barns udvikling. - Fødselsdepression er tabubelagt, for det at få et barn skulle være det lykkeligste begivenhed i livet. Nu er vi bedre i stand til at finde frem til de mødre med behov. Jeg føler vi hjælper dem og vi kommer tættere på familierne, siger Iben Motzfeldt. Iben Motzfeldt og Sabina Andreasen er i Melbourne i Australien i dagene 18-23. Maj, for blandt andet at holde foredrag om deres undersøgelse ved Den Internationale Kongres for Sygeplejersker, ICN. Tidligere har de også været i Alaska for at fremlægge deres forskningsresultater. Iben og Sabina har ved hjælp af psykolog Amalia Lynge Pedersen og ph.d. læge Michael Lynge fået skrevet et videnskabelig artikel som bliver trykt i et videnskabeligt tidskrift i den nærmeste fremtid. Paornánguaq Kleist, [email protected] 14 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit politikki politik 28 milliarder koruunit isumaqatigiinniutigigaat Siumup aatsitassarsiornikkut isertaqalersitsinissaa – ajornanngippallu sukkanerpaamik – qinersisartunit isumalluarfigineqartorujussuuvoq. Maanna ingerlatseqatigiiffiit annnerpaat matoqqasumik isumaqatigiinniarfigineqalerput Grønlands undergrund er guld værd, hvis mineselskaberne ellers kan komme i gang med at udvinde råstofferne. Det er stadig et tvivlsspørgsmål, hvornår det kan lade sig gøre. leiff josefsen Aatsitassarsioqatigiiffiit qalluilersinnaasuugaluarpata Kalaallit Nunaanni aatsitassat nalilerujussuussagaluarput. Tamannali qaqugu pisinnaalissanersoq suli nalunarpoq. Suna piviusuua, suna takorluugaannaava? Takorluugaq piviusorluunniit? Apeqqut tamanna aatsitassanut naalakkersuisup Jens-Erik Kirke gaardip aatsitassarsioqatigiiffinnik uuliasioqatigiiffissuarnillu nunat sinnut kajungilersitsiniarneq pillugu killiffimmik saqqummiussiniarluni tusagassiortunik katersortitsigami – aamma – annerusumik qulaajarsinnaanngilaq. Isumalluarpaluttumilli neriuttoqar poq. Jens-Erik Kirkegaard naapertorlugu Nuup Kangerluata qinnguani saviminissarsiorfiliornissamut piumasaqaatit Naalakkersuisunit London Miningimut toqqaannartumik isuma qatigiinniutigineqar put. Suliniut taanna London Miningip nammineq missingersuutai malillugit nunatta karsiata ukiut 15-it ingerlaneranni akitsuutitigut suliffeqarfiullu akile raarutaasigut 28 milliarder koruu ninik isertitaaqatigisinnaassavaa. Taamaattorli siunissami aarlerinartoqarpoq: - Aningaasat Danmarkimik avitseqatigiissutigineqarnissaat eqqaama neqassaaq. Aatsitassarsiornermit isertitat – 50 procentit – namminersornermut inatsit naapertorlugu – ataatsimoortumik tapiissutinit ilan ngaatigineqartussaapput, Jens-Erik Kirkegaard erseqqissaavoq. Naalakkersuisooqatigiit London Miningimut toqqaannartumik isu maqatigiinniarnerat IA-mit eqqumiigineqarpoq. - Tulleriiaarinerup erseqqissusia. Pingaartumik Naalakkersuisut akiler aartitseriaasissamittut ilimasaarutigisaminnut atatillugu suleriaqqinnissaminni aatsitassanik akitsuu sersuinerup iluani immikkut ilisimasalinnik peqataatitsisoqassaneranik apeqqut IA-mit suli akissutissarsineqarsimanngimmat, IA-meersoq Naaja Nathanielsen oqarpoq. Aningaasarsianik apparsaaneq? Isumaqatigiinniarnerit qanorpiaq ingerlanerat AG-p Jens-Erik Kirke gaardimut itisilertinniaraluarpaa. Aningaasarsiat aamma oqaluuseri neqarpat? Siorna isumaqatigiissuti gineqartutut 80 koruuninik akunnermusiaqartitsinissap isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa ammaanneqarpa. - Naamik, taannartaa aalajangersi masuuvoq. Inatsisartuni taasissutigi neqarluni akuersissutigineqarpoq, Jens-Erik Kirkegaard akivoq. Taanna ilisimatitsilluni oqarpoq, aatsitassanut akitsuusersueriaasissap »aasap ingerlanerani« inissinneqarnissaa naatsorsuutigineqartoq. Taama siunniussaqarneq anguniagaqarpalaarpoq, minnerunngitsu mik atorfilittat aasaanerani sulin ngiffeqassallutik aallararpata Namminersorlutik Oqartussani allaffiit inueruttussaanerat eqqarsaatigissagaaanni. Naalakkersuisooqatigiit tuaviupiluussaattut oqaatigisani IA-meersup Naaja Nathanielsen eqqissisimanngissutigaa: - Inatsisiliornermi aatsaat taama sukkatigisumik suliaqarniartoqalerunarpoq tamatumunngalu ikiortissatut aatsitassarsiornermi suliffissuaqarneq aggersarneqarsimalluni. Nuffasersimaneq eqqartorneqartillugu ullut 100-t sivisupput, kisianni inatsimmik taama pingaaruteqartigisumik sunniuteqartigisumillu allanngortitsinissaq pineqartillugu tamanna sivisunngilaq, ilassuteqar lunioqarpoq. Piffissaq isumalluarnartoq Aatsitassarsiornermit isertitaqaler nissaq takorluugaannaanersoq piffissami kingullermi kingumut sak kortuumik apeqquserneqarpoq. Kalaallit Nunaata aatsitassarsiorner- mit isaatitaqalernissaanut ukiut 25-t angullugit ingerlasinnaanerannik aviisi ullormut saqqummersartoq Politiken qanittukkut naliliivoq. Jens-Erik Kirkegaard isumalluar neruvoq. Qineqqusaarnermi neriorsuutigineqartutut siunissami ungasinngitsumi aningaasanik isaatitsisoqalissagunarpoq. - Danmarkimi aviisit sunik allaaserisaqarnerat soqutigivallaartor suunngilara. Nunarsuarmi ineriartorneq tamarmiusoq isiginiarpara, aatsitassallu siunissami piumaneqar torujussuanngornissaat tamatuma ni maluginiagassaavoq. Nunarsuarmi akunnattumik isertitallit 3 milli ardinik amerleriaateqarnissaat immikkut ilisimasalinnit naatsorsuutigineqarpoq. Taakku illuliornissa mut biilisinissamullu akissaqalissapput. Tamakkununngalu aatsitassanik atuisoqassaaq. Nunarput aatsitassaqarfiit pitsaanerpaartaasa ila gaat, taamaattumik inissisimalluarpugut, naalakkersuisunut ilaasortaq Siumumeersoq erseqqissaavoq. Jens-Erik Kirkegaardip »aatsitassarsiornermik ilisimatitsissuteqar nerminut« atatillugu suliffissaaleqisunut 4.000-ingajannik amerlassuseqartunut Naalakkersuisut qanoq iliulersaarnerat aamma iserfigaa. Taanna nassuiaalluni oqarpoq, suliffissaqartitsiniarnermut immikkut ittumik suliniuteqarnermut 33 millioner koruunit immikkoortinneqar simasut. Tamannali Naaja Nathanielsenip isumaqatigivallaanngilaa: - Quianaannangajappoq. Aningaasat taakkut immikkut ittuunngillat. Aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqareersimapput, erseqqissaavoq. Niels Ole Qvist [email protected] Forhandler om 28 milliarder kroner Forventningerne er tårnhøje i vælgerkorpset til, at Siumut kan skaffe nogle råstofindtægter – og gerne i eksprestempo. Nu forhandles der bag lukkede døre med de største selskaber Hvad er fakta, og hvad er fatamorgana? Drøm eller virkelighed? Det spørgsmål var råstofminister Jens-Erik Kirkegaard – heller ikke – i stand til at kaste lys over, da han indkaldte pressen for at gøre status over, hvordan det egentlig går med at lokke mineselskaber og oliegiganter til Grønland. Håbet er dog lysegrønt. Ifølge Jens-Erik Kirkegaard forhandler Naalakkersuisut nu direkte med London Mining om vilkårene for at anlægge jernminen i bunden af Godthåbsfjorden. Et projekt, som ifølge London Minings egne kalkulationer kan indbringe landskassen 28 milliarder kroner over 15 år via royalties og selskabsskat. En sort sky er der dog i horisonten: - Man skal huske på, at beløbet skal deles med den danske statskas- se. Råstofindtægterne bliver jo ifølge selvstyreloven – for 50 procents vedkommende – trukket fra bloktilskuddet, understreger Jens-Erik Kirkegaard. At den nye koalition har valgt at forhandle direkte med London Mining vækker forundring hos IA. - Det er da en klar prioritering. Særligt fordi det endnu ikke er lykkes IA at få svar på, om Naalakkersuisut vil inddrage eksperter indenfor råstofbeskatning i deres arbejde med den nye, varslede beskatningsmodel, siger IAs Naaja Nathanielsen. Løndumpning? AG har forsøgt at udfritte Jens-Erik Kirkegaard nærmere om, hvordan det præcist skrider frem med forhandlingerne. Diskuterer man også løn? Er der åbnet op for en ny-for- handling af de 80 kroner i timen, som man blev enige om i fjor. - Nej, den del ligger fast. Det er stemt igennem i Inatsisartut, svarer Jens-Erik Kirkegaard. Han oplyser, at man forventer at have den nye royality-beskatningsmodel på plads »i løbet af sommeren«. Et ambitiøst mål, ikke mindst set i lyset af, at selvstyrets kontorer affolkes, når embedsmændene rejser på sommerferie. IAs Naaja Nathanielsen er foruroliget over dét, som hun betegner som koalitionens store hastværk: - Nu skal der åbenbart sættes rekord i hastighed for lovgivningsarbejde og til at hjælpe har man så indkaldt råstofindistrien. 100 dage er lang tid, hvis vi taler om en forkølelse, men det er ikke lang tid, når det gælder så vigtig og betydningsfuld en ændring af lovgivningen, tilføjer hun. Gyldne tider Den seneste tid er der – endnu engang – blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om råstofindtægterne blot er et fatamorgana. Dagbladet Politiken anlagde fornylig den vurdering, at der kan gå op til et kvart århundrede, før Grønland høster en fortjeneste på undergrunden. Jens-Erik Kirkegaard er mere optimistisk. Som lovet i valgkampen ER der angiveligt penge på vej indenfor en overskuelig fremtid. - Jeg er ikke så optaget af, hvad aviser i Danmark finder på at skrive. Jeg betragter den samlede verdensudvikling, og der må man konstatere, at råstoffer bliver voldsomt efterspurgte i fremtiden. Eksperterne regner med, at den globale middelklasse vil vokse med tre milliarder mennesker. De får råd til at bygge huse og købe biler. Og det skal der bruges råstoffer til. Grønland er et af de bedste steder for råstoffer, så vi ligger lunt i svinget, understreger Sumut-ministeren. I forbindelse med »råstof-orienteringen« kom Jens-Erik Kirkegaard også ind på, hvad Naalakkersuisut har tænkt sig at gøre for de næsten 4.000 ledige. Han forklarede, at der er afsat 33 millioner kroner til en ekstraordinær beskæftigelsesindsats. Det giver Naaja Nathanielsen dog ikke meget for: - Det er nærmest ufrivilligt komisk. De penge er ikke ekstraordinære. De er i forvejen afsat på finansloven, fremhæver hun. Niels Ole Qvist [email protected] GRøNLANDSPOSTEN pingasungorneq maajip 29-at 2013 Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit pisartagaqalernissannut inniminniigit, taava angalanissamut tunissummik pissarsissaatit 1.000,- kr. AIR GREENLANDIMIT Angalanissannut tunissutip saniatigut Air Greenlandimit angalanissanik assigiinngitsunik neqerooruteqarfigineqassaatit taamaalillutit suli pitsaanerusumik neqeroorfigineqarlutit. KIngusinnerpaa m juunip 5-ani ukiu ik m ataatsimi aviisim i ik pisartagaqarlers ut tamarmik Air Greenlandimit tunissutisissapp ut! WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT aqqutigalugu pisartagaqalernissat inniminneruk QARASAASIAKKUT INNIMINNIIGIT www.airgreenland.gl aqqutigalugu • Nammineerluni inniminniineq akikinneruvoq • Ulloq unnuarlu qarasaasiakkut inniminniisoqarsinnaavoq • Utaqqisariaqassanngilatit • Aallarnissannut akunnerit marluk tikillugit bilitsissat inniminnersinnaavat • Aallarninissat angalanissamullu periarfissat tamaasa takusinnaassavatit Neqeroorut una amerlassutsimigut killeqarpoq ’tigoqqaaraa pisaraa’ tunngavigalugu, taamaallaallu ukiumi ataatsimi pisartagaqarniartunut nutaanut inoqutigiinnullu qaammatini kingullermi pingasuni aviisinik pineqartunik pisartagaqarsimanngitsunut tunngalluni. AG imaluunniit Sermitsiaq uani neqeroorummi pisartagarilersinnaavat. Angalanissannut uppernarsaat aviisimillu pisartagaqalerneq uppernarsarneqassaaq aviisimut pisartagaqarnissannut akiligassaq tigugukku. Pisartagaqalernissaq atuutilissaguni akilerneqaqqaarsimassaaq angalanissamullu uppernarsaat ilinnut nassiunneqarluni. Angalanissamut uppernarsaat tigussavat aviisimik pisartagaqarnerup akilerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Pisartagaqarnermut piumasaqaatit pillugit www.Sermitsiaq.AG -mi pisartagaqarnissamut piumasaqaatit atuupput. MEEQQATTA TAKORLUUGAAT Meeqqat oqaasiinik issuaanerit VORES BØRNS DRØMME Citater fra børn aarnanga nu ”Neriuppunga maanaannaq atuarunn rlatiinnassagi annaarlunga atuariartortarnera inge sunga” ga aamma pilluarlunga inuuneqassa gå glad i skole ”Jeg håber at jeg vil blive ved med at liv” eligt og ikke stoppe i utide og få et lykk (Tasiilaq) titaarnissaq” “Asaneqaarnissaq aamma qimmiaraa “At være elsket, at have en hund” (Paamiut) iagaqarlunga “Pujortartalinnginnissara aamma ilinn naammassinissara” får en uddan “At jeg undgår at blive ryger og at jeg nelse” Meeqqat inuusuttullu takorluugaat Kommuneqarfik Sermer suumi pilersinneqarsinnaallutillu piviusunngortinneqarsin naassapput. Kommuneqarfik Sermersooq skal være et sted, hvor børn og unges drømme bliver skabt og muliggjort. (Ittoqqortoormiit) llu pikkoris ”Mekanikerisut tumerparpaartartutu erparpaartar tum sunngornissara – nunarsuatsinni ajunngitsu para tut pikkorinnersaat naapikkusup a” lung sul millu nalinginnaasumik inooru trommeslager ”At blive en rigtig god mekaniker og meslager og – og mødes med verdens bedste trom få et almindeligt liv” (Nuuk) u · Uddrag fra: Mit liv og mine drømme. Tigulaariffik: Inuunera takorluukkakkal Asii Chemnitz Narup Borgmesteri Meeqqat ulluannut atatillugu oqaaseqaat I anledningen af børnenes dag 15 16 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inuussutissarsiorneq erhverv Ammeriviup pisortaanera isumalluarpoq Saniatigooralugit tunisassiat kalaallit puisaasa amiisa siunissaat qulakkiissavaat, Great Greenlandimi pisortaaneq isumaqarpoq, taanna sapaatip-akunnerata tulliani ataatsimeersuarnermi millionilikkuutaanik amigartoornermik saqqummiussinissaminut kissasserpoq. Ingerlatsivik tunitsivissaqanngilaq puisaaqqanillu anaataalluni toqoraasarneq suli aliortuasitsivoq Great Greenlandip ajornartorsior nera 2012-imi suli atuuppoq aamma tassani pisortat tatisimaneqartut, sapaatip-akunnerani uani aammaasiit amigaartoorutit piginnittunut saqqummiutissavaat – kalaallinut innuttaasunut. Taamaakkaluartoq pisortaaneq Lars Berg siunissamik qaamasumik isigisaqarpoq, naak Europami tuniniaaviup 2009-mi puisit amiinik eqqusseqqusiunnaar nerata niuerneq nungulluinnalera luaraa, aamma »Inuit« eqqorneqan nginnissaannik eqqartuinerugaluaq – suliniutit arlallit ingerlanne qartaraluartut – suli ilatsissiman ngikkaluartoq. Pissutsit imaakkamik, 2006-imiilli puisit amiinik nunanut allanut tunisineq 90 procentimik appariarpoq. Great Greenlandimi kisitsisit aappalaartuinnaagamik minus 9,5 millioninik amigartoortoqarpoq aamma Lars Bergip oqaatigaa, ul- lutsinni nunarsuarmi puisit amiinik tunitsivissaqanngitsoq. Unammisassaq marloqiusaavoq. Nunat ilaanni »misigissutsit« aallaavigineqarput, qanorluunniit pitsaatigisunik tunngavilersuigaluaruit i nuit isaanni, canadamiut aattaqaqi sumik puisinniartarnerat kisimi takussaavoq, nunanilu tamakkuna ni Great Greenland tuniniaasussaal luni, tamaani suut piumaneqarnersut ilisimaneqassaaq kiisalu pitsaassuseq nakkutigineqarluni, taamatullu puisimit pinngortitameersumit tunisassiat minkinik uumasuuteqar fissuarneersunut unammillertus saallutik, naak tamakkua uumasu nik illersuiniaqatigiinnit suliniarfi gineqartuaraluarlutik ilaatigut Ki nami piumaneqartorujussuupput. Puisit amiinik suliassaqarfimmi niuerneq misigissutsillu imminnut ata qatigiipput. Niuernerup silarsuaani kukkuluttoruit misigissutsit Puisit amiinik suliat Great Greenlandimut ussassaarutaalluarput. Niuernerpiarli suli puisit amiinik aallaaveqarpoq. Assimi ilusilersuisartup Benedikte Utzonip suliaasa kingulliit ilaat. Assi: Great Greenland Sælskindskreationerne er et vigtigt reklamenummer for Great Greenland. Men den egentlige forretning ligger i salg af hele sælskind, Her en af de seneste kreationer designet af Benedikte Utzon. silarsuaanni kukkuluttussaatit taakkualu tamaasa ajornartorsiorfigiler lugit. Pisortatut karsiutinni misissuilluartariaqarputit: Nutaanik piler sitsineq, attaveqaqatigiinneq, tuniniaaneq aamma pilersugassat. Taaguutit immaqa silaannarmit tigu saarpaluttut kisianni piviusumi nalunanngitsunnguit. - Great Greenland akilersinnaasunik saniatigooralugu tunisassi aateqarpoq taakkualu nunarsuup sinneranut oqaluttuarinissaat pikkorinnerulerfigisariaqarparput, ta matuma saniatigut pitsaassutsip tu ngaagut ineriartortuarluta, Lars Berg oqarpoq. 2012-imut naatsorsuutit aatsaat sisamanngorpat saqqummiunneqartussaammata amigartoorutit pillugit pisortaaneq ataatsimilluunniit oqartitassaanngilaq, paarlattuanik kingullermik ukiumi naatsorsui f fimmi kingumut amigartoornermik tusarliussisoqassagaluaq pitsaasunik angusaqarnermik oqaasini issuar neqaqquai. Europami tunitsivinnut tunisavut 2012-imi tunitsatsinnit marloriaammik amerlanerupput. - Soorunami ilisimaqqissaarpara procentit annerusumik oqaluttuartuunnginnerat, qaffariaat taamak annikitsigitillugu aamma marloriaatinngornerat immini pingaarnerpaajunngimmat, kisiannili tamanna tu n isassiativut pisisartut ilaannit suli soqutigineqarnerannik ersersitsimmat. Piumaneqarmata, Lars Berg erseqqissaavoq, pisisartullu taakkua pigiinnarnissaasa pingaaruteqarnerat aamma tunisassianik nutaanik taakkununnga naleqquttunik pilersitsisariaqarnerup pingaaruteqarnera erseqqissaatigaa. Pequtit nutaaliallu Ingerlatseriaatsitut atorneqartussaa voq saniatigooralugu tunisassiaatit ineriartorteqqinnerisigut aamma ilusilersuinermik ingerlatsiviit soorlu, Fritz Hansen suleqatiginerati gut. Taassuma ungasinngitsumi issiavik tusaamasarsuaq »Ægget« puisip amianik qallerlugu suliaraa, taamatuttaaq atisassiassanik ilusilersui sartoq Benedikte Utzon suleqatigineqarpoq, taassuma ukioq manna siusinnerusukkut Copenhagen Fashion Weekimi puisit amiinik atisaliat nutaaliaalluinnartut saqqummersippai. Inerisaaneq suleqateqar nerlu tuniniaanertut ingerlapput aamma tunisassiat pingaarnerit – puisit amiinik atisassiassatut nunarsuup sinneranut tuniniaaneq - sani atigut tuniniaavittut nammineersortutut ingerlanneqarlutik. - Apeqqutaaginnarpoq atuisut nutaamik periuseqarluni pisariniarnissaat aamma tunisassiaatigut naammassisat tassaassapput aningaasatigut iluanaarniarfissavut, tamatu- Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 17 inuussutissarsiorneq erhverv tik tappiiffiginngilaa, taamaattumik tunitsivissaq nutaaq Kina, suli niu erf ittut ineriartortinneqanngilaq kisianni Great Greenland 2012-imi allaffimmik tuniniaaviusumik ammaalluni. Nunarsuarmi atuisut ilisimanngilluinnarpaat kalaallit pui saat piujuaannartitsinermik aallaaveqarluni piniagaammat aamma i leqqorissaarnissamik piumasaqaatinik naammassinnilluni ingerlatsisoqarmat. Quersuarni puisit amii 200.000-t qaleriiaapput qanoq naleqartiginerat nalileruminaalluni ta matumalu saniatigut quersuarni pisianilu nutaani pitsaassutsit nikerartorujussuullutik. Tamaattumik ukioq 2012 ukiut qassiit assigalugit ajornartorsiorfiuvoq. Brigitte puigunnigsaannaruk 2006 sioqqullugu Great Greenland ip ukiumut 100 millioner koruunit kaaviiaartitarai pisartut suli amerliartortut. Tamatuma saniatigut Avannaani silap pissusaanik aallaavilimmik pisat ikilineri pissutigalugit, taamani pisortaanerusoq Michael K. Nielsen, piginnittut tassaasut namminersorlutik oqartussat pe qatigalugit Canadamiut amiu taannik eqqussuimmata tunisassior nermut ineriartornermullu malinnaajumalluni. Kisianni siornatigut akerliunermik suliniutaasarsimasut qanoq kimittutiginerat naatsorsuutiginngitsoorpaat. Brigitte Bardot, Greenpeace aamma »nunat misigissutsimik aallaavillit« puigorsima- vaat. Tamakkua tusagassiorfinnit eqqaamaneqarput, ajunaarnersuarlu aallartilluni: Tuniseqqusaajunnaangajalluinnarput. Nunani arlalinni puisit amii eqqunneqaqqusaajunnaarput, 2009-mi EU ilanngul luni 2011-milu ukiumut sinneqartoorutaasartut 10 millioner koruu nit – amigartoorutinngorlutik aappalaartuinnanngorsimapput. - Tunisassiaaterput misigissutsinut malussajasuuvoq ajoraluartumik taam aattussakkaluarluni kukkusumik tunngavilimmik inissinneqar luni. Ullumikkut uumasunik illersuiniat suliniaqatigiiffii ataasiinnaalluunniit kalaallit puisaat ajorinngikkaat isumaqarpunga. Ukiut amer lanngitsut matuma siorna eqqarsariartaaseq taanna aserorluinnarpaat, tamannali oqallisigissanngilarput. Maannakkut taanna matusaria qarparput ingerlaqqillutalu taamaasiussaagullu pisisartut piumasaannik sanaartorluta, Lars Berg oqarpoq. Akit allanngujaatsut Puisit amiinik tunisassiorfiup siu nissaani pingaaruteqarluinnarpoq tunitsivissamik aalajaatsumik aki lersuisumik nassaarnissaq. Siornati gut puisip amia 1.500 koruunit missaannik akeqartoq ullumi 360 koruunit missaannik akeqarluni. Great Greenlandip aningaasaqarneranut aalajaassuseq akit qaffasissusaannit pingaarneruvoq: - Pingaaruteqarpoq niuernermi akimik qaffassaaqqinniarnermi ua gut aamma unneqqarissaarnissarput. Ilisimallugu uagut amiuterput qanoq naleqarnersoq, pisortaaneq oqarpoq. Taanna neriuppoq siunissami tunisassiaq isiginiarneqarnerussasoq, politikkimik isummersuutit tunulliunneqarlutik. - Inuulluataartunut pitsassuarnik tunisassiornissaq tunaartaralugu suli ineriartortuassaagut, immaqa minkinik atuisut ataannut kisianni pisiumasunik suli eqquiniarsaraluta, Lars Berg oqarpoq. Taassuma upperaa ukiup naatsorsuiffiup uu ma naanginnerani ingerlatsivik pitsaasumik angusaqassasoq – kiffartuussinissamik isumaqatigiissut ilanngullugu – naatsorsuutinik oqimaaqqatigiissunik takutitsisinnaalluni immaqa allaat sinneqartuulaarluni. Tamanna iluatsissappat piumasa qaataavoq, kalaallit puisaannik oqaluttuaq siaruarterneqarsimassasoq aamma ingerlatsiviup ilaatigut Ki nami ilisimaneqarlernissaa. Niuerfiit, misigissutsinit poorneqarsimanngitsut sulili pitsaassutsimik qaffasissumik siumasaqarfiusut. - Uagut tunisassiaaterput minki mit allaassutigalugu pinngortitameersuuvoq tamannalu aallaaviul luni pissarsiarinissaanut qulakkee rinninnissaq killeqarluni aamma ammit pissarsiarisartakkatta pitsaassusaannut tunngatillugu, Lars Berg oqaluttuarpoq aalisartut piniartullu kattuffiannik KNAPK-mik suleqateqarluni siunertalimmik suliniut i ngerlanneqartoq, tunitsivinni av in ngarusimanerpaani pitsaassutsimut piumasaqaatit pitsaanerpaamik oqariartuutiginiarlugit. Great Greenland maannakkorpiaq Tyrkiami tunisassiortunut tunisa qartarnermigut ingerlaqqarpoq, tamatumali saniatigut qullersat ka ngiani kitaanilu tunitsivinnik nutaanik ujaarsillutik. Sorsunneq misigissutsinik eqqarsartaatsimillu eqqui sartoq tapertaaniarluni aaqqissuus sinernik, atisanik nutaalianik aammalu tuniniaanermik sakkortuumik imalik. - Pitsaaqqutigaa uagut ingerlatsi viuterput pillugu pissutsit piviusut oqaluttuarissagatsigit aamma ukiuni tusindelikkuutaanik taamannak inooriaaseqarsimaneq, Lars Berg oqarpoq. Martin Poul Pedersen [email protected] kal. Stina Sørensen Paasissutissat: Great Greenland Furhouse Namminersorlutik oqartussat i ngerlatsiviutaat Qaqortumi angerlarsimaffeqartoq. Ukiut 20-t sinnerlugit puisit amiinik tuniniaaneq uumasunik illersuiniaqatigiit paatsuuillutik suliniutaannit tatisimaneqarsimavoq. Akerliunerni Canadami puisaaq qanik piniartarneq pingaartinneqaqaaq suliniutinilli tamakkunan nga Nunatsinni piniartut saqqortuumik eqqorneqarput, puisit amii Canadamit imaluunniit Kalaallit Nunaannit pisaasimanersut takusinnaannginnamikkik. Ajunaarnersuaq 2006-imi ki ngumut aallarteqqippoq, paasineqarmat Great Greenlandip ammit toqqortaataasa ilaat Canadamit pisiaanerat, taavalu 2009-mi EU-mit puisit amiineq eqqusseq qusiunnaarneq atuutilerluni. Eq qusseqqusiunnaarnermi »Inuit« eqqorneqannginnissaat atuukkaluarpoq kalaallit puisittaasa amii eqqussorneqarsinnaallutik. Nassuiaat taanna atuisunut paasitikkuminaaqaaq paarlattuanimmi puisaaqqanik anaataalluni toqoraaneq pisisartunit eqqaamaneqarpoq. Great Greenlandip 2011-mi 8,8 millioner koruunit kaaviiaartippai, 9,4 millioner koruuninik amigar toorluni. Sisamanngorneq maajip 30-at Great Greenland 2012-imut ukiumut nalunaarut saqqummiutissavaa. Great Greenland mali saniatigut puisit amiinik tunitsiveqaqqilernissatsinnut napatitsi suusussat, pisortaq oqarpoq. Taassuma nuannaarutigaa »Inuit« eqqorneqannginnissaat aallaavigalugu tunisassiat uppernarsaasersugaa lernissaat. Puisit amii Kalaallit Nunaanneersut normulersorneqalerput taamaasilluni tunitsivimmit sorlermit pisiaasimanersoq paasineqar sinnaalissaaq imminullu napatissinnaasumik piniarneqarsimanera uppernarsarneqarsinnaalerluni. - EU-mi nalunaaqqutsersuisarnertut nalinginnartut inngilaq, uanga juullimut kissaatigisimasaraluattut, kisianni eqqortup tungaanut alloriarneq ajunngilluinnarpoq, Berg oqarpoq. -Apeqqutaaginnalerpoq puisit amii allatut saqqummerseqqinneqarsinnaanersut kalaallit piorsarsimassutsikkut oqaluttuarisaanerannit allaanerusumik? - Apeqqut tunngavissaqarluarpoq. Tunisassiaq imminut annassimava? Isumaqarpunga tassunga paatsuugassaanngitsunik uppernarsaatissaqarlunga, Lars Berg oqarpoq er seqqissarlugu ilusilersuisartut inuusunnerit tunisassiassap oqaluttuassartaanik aamma tunisassiamik soqutiginninnerat malugisimallugu. - Eqqarsaatit nuannersut Europa milu tuniniaaviup pitsanngorsiartortunganerata nukissaqalersittarpaannga, upperaaralu puisip amiata siunissaa pitsaalluinnaqqissaartoq. Kisianni Lars Bergip Europami tuniniaavimmit mangiarneqarner- 18 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inuussutissarsiorneq erhverv Great Greenlands krise fortsatte i 2012, og det er en ledelse under pres, der i denne uge fremlægger endnu et underskud for ejerne - den grønlandske befolkning. Alligevel ser administrerende direktør Lars Berg lys forude, selv på det europæiske marked, hvor importforbuddet fra 2009 næsten har udslettet forretningen, og hvor historien om den såkaldte inuit-undtagelse, trods flere kampagner, endnu ikke er slået igennem. Fakta er, at eksporten af sælskind er faldet med 90 procent siden 2006. I 2011 udviste bundlinjen i Great Greenland et blodrødt minus på 9,5 millioner kroner og Lars Berg erkender, at der i dag ganske enkelt ikke findes et globalt marked for sælskind. Udfordringen er todelt. Det er »føle-land« - hvor selv de bedste argumenter kommer til kort overfor billeder af blodplettede canadiske isflager, og samtidigt er det kynisk forretning, hvor Great Greenland skal navigere i udbud, efterspørgsel og kvalitetskontrol, og hvor naturproduktet sæl har en række udfordringer i forhold til de mere industrialiserede minkfarme, der trods konstante dyreværns-kampagner storsælger i blandt andet Kina. I sælskindsbranchen er forretning og følelser bundet sammen. Fejler du i den ene verden, får du problemer i den anden, og har du problemer begge steder, skal der kigges dybt i kassen med ledelsesværktøjer: Innovation, kommunikation, salg og forsyningskæde. Svævende begreber måske, men i virkeligheden er det ganske enkelt: - Great Greenland har et bæredygtigt nicheprodukt, og det skal vi blive bedre til at fortælle omverdenen, samtidigt med, at vi hele tiden udvikler os på kvaliteten, siger Lars Berg. Da regnskabet for 2012 først fremlægges torsdag, er direktøren hverken til at hugge eller stikke i for et konkret tal på årets underskud, til gengæld vil han gerne citeres for nogle af de positive takter, som trods alt kendetegner det forgangne regnskabsår. Eksporten til det europæiske marked er således fordoblet i 2012, fortæller han. - Jeg er selvfølgelig klar over, at procenter ikke siger så meget, når stigningen kommer fra et lavt niveau, men det er heller ikke selve fordoblingen, der er det vigtige, men det, at den viser os, at der er kundegrupper, som er interesserede i vores produkt. At der er en efterspørgsel, siger Lars Berg og forklarer, at det nu handler om at holde fast i de kundegrupper, og om at udvikle produkter, der matcher dem. Sæl-direktør tror på lys i mørket Nye nicheprodukter kan sikre fremtiden for grønlandsk sælskind, mener direktøren i Great Greenland, der varmer op til at fremlægge endnu et millionunderskud på generalforsamlingen i denne uge. Virksomheden mangler et reelt marked, og kølledræbte babysæler spøger stadig i kulissen Great Greenland har gennem flere år oplevet problemer med kvaliteten af de indhandlede skind. Målrettet samarbejde med fangerorganisationen KNAPK har dog løftet niveauet. Great Greenland Great Greenlandip ukiuni arlalippassuarni ammit tunineqartartut pitsaassusaasa assigiinnginnerat ajornartorsiutigisarpaa. Aalisartut Piniartullu kattuffiat KNAPK suleqatigalugu siunertalimmik suliniut pitsaassutsimik qaffaallatsitsivoq. Møbler og mode Det skal gøres, siger han, ved fortsat at satse på udviklingen af nye nicheprodukter og samarbejde med designvirksomheder som Fritz Hansen, der for nylig har lavet en version af den berømte »Ægget«stol i sælskind, og tøjdesignere som Benedikte Utzon, der ved den københavnske modeuge tidligere i år lancerede en moderne sælskindskollektion. Tiltag og partnerskaber, der både skal fungere som markedsføring og som en selvstændig forretning ved siden af kerneforretningen - salg af sælskind til beklædningsproducenter i hele verden. - Det er et spørgsmål om at fange forbrugerne på en ny måde, og vores færdigvarer er et forretnings- Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 19 inuussutissarsiorneq erhverv For mange fangere er sælfangsten helt afgørende for at få økonomien til at hænge sammen. Men priserne er styrtdykket for Great Greenland. Tidligere solgte virksomheden sælskind for 1500 kroner stykket. I dag er prisen omkring 360 kroner. Glem aldrig Brigitte Før 2006 omsatte Great Greenland for cirka 100 millioner kroner og efterspørgslen var stigende. Samtidigt pressede vejrforholdende i Nordgrønland leverancen af råvarer, og daværende direktør Michael K. Nielsen igangsatte - sammen med ejerne i landsstyret - import af canadiske skind for at kunne opretholde produktion og vækst. Men de undervurderede fortidens kampagner. De havde glemt Brigitte Bardot, Greenpeace og »føle-land«. Det havde medierne ikke, og så indtraf katastrofen: Tæt på total boykot. Importforbud i flere lande - herunder hele EU i 2009, og i regnskabet for 2011 var de cirka 10 millioner på bundlinjen blevet til et blodrødt minus. - Vi har et meget følelsesmæssigt produkt, som desværre helt uretmæssigt er havnet på den forkerte følelsesmæssige hylde. I dag tror jeg ikke, at der er dyreværnsorganisationer, der har en anden holdning end, at grønlandsk sæl er helt OK. At man så har splittet det hele ad for nogle år siden, er en anden snak. Nu må vi lukke den og komme videre, og det gør vi først og fremmest ved at lave et produkt som kunderne vil have, siger Lars Berg. Stabil pris Et af de vigtigste elementer i skindvirksomhedens nærmeste fremtid bliver at finde frem til en stabil markedspris. Tidligere blev et sælskind solgt for omkring 1.500 kroner, i dag er prisen 360 kroner. For Great Greenlands økonomi er stabilitet Great Greenland ben, som vi satser kommercielt på, men som samtidigt skal være med til at bære igennem, at vi får genopbygget et marked for sælskind generelt, siger direktøren. Han glæder sig over, at der nu endelig er blevet lavet en certificeringsordning på baggrund af den såkaldte inuit-undtagelse. Grønlandsk sælskind kan nu via et nummer spores helt tilbage til indhandlingsstedet og bæredygtigheden kan dermed dokumenteres. - Det er ikke en decideret EUmærkningsordning, som er mit helt store juleønske, men det er et stort skridt på vejen, siger Lars Berg. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at genopfinde sælskind som andet end et stykke stærkt grønlandsk kulturhistorie? - Det er jo et helt reelt spørgsmål. Har vores produkt overlevet sig selv? Det mener jeg, at der er klare beviser på, at det ikke har, siger Lars Berg og fremhæver, at han oplever interesse fra flere yngre designere, som finder både historien og produktet interessant. - Sammen med positive takter i den europæiske afsætning styrker det mig i, at der er en stærk fremtid i sælskind, siger han. Men Lars Berg er ikke blind for, at den europæiske afsætning stadig skraber bunden, ligesom det »nye« marked Kina, hvor Great Greenland i 2012 åbnede salgskontor, endnu ikke for alvor har udviklet sig til en forretning. Verdens forbrugere ved ganske enkelt ikke, at grønlandsk sæl er både bæredygtigt og etisk forsvarligt. Lagrene bugner stadig med 200.000 skind, som det er meget svært at værdisætte, og samtidigt præges både lager og nye leverancer af svingene kvalitet. Derfor blev 2012 endnu et kriseår i en lang række. Lars Berg, Great Greenlandimi pisortaanertut 2011-mi sulilerpoq, tamatumali kingorna ukiorpassuarni uumasunik illersuinianit akerlilersorneqarsimaneq sorsuffigilerpaa. – Maannakkut tunisassiat sammineqarnerussapput, taanna oqarpoq. Lars Berg tiltrådte som administrerende direktør i Great Greenland i 2011, siden har han skulle forholde sig til følgerne årtiers modstand fra dyreaktivister. - Nu skal der fokus på produktet, siger han. dog vigtigere end prisniveau: - Det er afgørende, at den genskabning af markedsprisen, vi har haft også er reel. At vi ved, hvad vores skind er værd, siger direktøren, der håber på, at han fremover får lov til at holde fokus på produktet, så det politiske aspekt kommer i baggrunden. - Vi skal fortsat udvikle os mod et eksklusivt nicheprodukt af høj kvalitet, der måske ligger under mink, men som rammer en efterspørgsel, lyder det. Lars Berg tror på, at virksomheden ved afslutningen af indeværende regnskabsår kan levere et resultat, der - inklusive servicekontrakten - balancerer omkring nul, og måske endda et lille overskud. Hvis det skal lykkedes, kræver det både, at fortællingen om den grønlandske sæl vinder øget udbredelse samt, at virksomheden lykkedes med at genetablere fodfæste i blandt andet Kina. Markeder, hvor følelserne ikke på samme måde sidder udenpå pelsen, men hvor der stadig stilles høje krav til kvalitet. - Vores produkt er jo i modsætning til mink et naturprodukt, og det giver nogle udfordringer i forhold til leveringssikkerhed og også i forhold til kvaliteten af de skind, vi får ind, siger Lars Berg og fortæller, at virksomheden i samarbejde med fangerorganisationen KNAPK arbejder målrettet på at få kommunikeret kvalitetskravene ud til de fjerneste indhandlingssteder. Great Greenland lever lige nu primært på at sælge skind til producenter i Tyrkiet, men samtidigt arbejder ledelsen altså med at vinde markedet tilbage i både øst og vest. En kamp på både følelse og fornuft, der føres med lige dele støttearrangementer, modeshows og benhård salgsteknik. - Fordelen er, at det, vi skal ud og fortælle, dybest set bare er sandheden om vores virksomhed og den tusindårige historie, der ligger bag, siger Lars Berg. Martin Poul Pedersen [email protected] Fakta: Great Greenland Furhouse Selvstyreejet virksomhed med hovedsæde i Qaqortoq I over 20 år har markedet for sælskind været under massivt pres fra misforståede dyrevelfærdskampagner. Kampen har primært fokuseret på jagten af babysæler i Canada, men også fangerne i Grønland blev hårdt ramt af de blodige kampagner, fordi forbrugerne ikke skelnede mellem grønlandske og canadiske sælskind. I 2006 gentog katastrofen sig, da det kom frem, at Great Greenland supplerede lageret med skind importeret fra Canada, og i 2009, da EU indførte et importforbud mod sælskind. Med forbuddet fulgte den såkaldte inuitundtagelse, der frikender og tillader grønlandsk sælskind. Den forklaring er dog svær at bringe ind i forbrugernes bevidsthed, hvor kølledrabene til gengæld er brændt fast. I 2011 omsatte Great Greenland for 8,8 millioner kroner og fik et underskud på 9,4 millioner kroner. Virksomheden beskæftiger 40 personer. Torsdag den 30. maj fremlægger Great Greenland årsrapporten for 2012. leiff josefsen Piniartorpassuarnut aningaasa qarneq imminut napasinnaassappat puisinniarneq pingaaruteqarluinnarpoq. Kisianni Great Greenlandip tunisinermi akigititai appariarujussuarsimapput. Siornatigut puisip amia ingerlatsivimmit 1.500 koruunilerlugu tunineqartarpoq. Ullumikkut 360 koruunit missaannik akeqarpoq. 20 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit nutaarsiassat naatsut kort nyt Timmisartuussinermi unamillernissamut piareertoq (NOQ) Greenland Express pilersaarutimini ima siuarsimatigilerpoq Jyllandimiit Kangerlussuarmut timmisartornerup qanoq akeqarnissaa kisitsisitalersimallugu. Piffissami ilisarititsiviusumi siumut utimullu bilitsi 3725 koruuninik akeqassaaq. Timmisartuutileqatigiiffiup piler saarutai Arctic Business Networkip Aalborg Havnip nerisarfiani ataatsimeersuarnerani saqqummiunne qarput. Greenland Express isornartor siorneqarsimavoq pilersaarutiminil lu piviusunngortitsisinnaanersoq nalornissutigineqarsimalluni. Suliffeqarfiup pisortaanit isumaliutit tamakkua akerlilerneqarput. Piler saarutit naapertorlugit timmisartuutileqatigiiffik kingusinnerpaamik ukioq manna juulip 15-iani timmi sartuussilissaaq. Asi kajungernartoq – minnerunngitsumik ukiup qanoq ilinerani matumani. Matumani Ilulissani, kigaakkaluartumik aasariartortumi. Naturen lokker – ikke mindst på denne årstid. Her fra Ilulissat, hvor sommeren langsomt er på vej. Uffep Aleqa avoqqaarigaa (NOQ) Nunanut allanut ministeriu simasoq Venstremeersoq Uffe Ellemann-Jensen Aleqa Hammondip Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut peqataajumannginneranut isornartorsiuisunut ilannguppoq. - Siunnersuisoqatigiinni sapaatipakunnerani kingullermi ataatsimiittoqarnerani ajoraluartumik nuanniitsumik pisoqarpoq. Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut nutaat ner riv immi namminerisaminnik inissaqannginnerminnik ima ajuallaatiginnitsigaat ataatsimiinnermut peqataanngitsoorluinnarlutik. Aaq qiissutissamik iluaqutissaasumik nassaarnissap iluatsinnginnera uggor narlunilu eqqumiiginarpoq. Naalagaaffeqatigiinnermi issiaqatigiissinnaaneq siornatigut tamatigut ajornanngitsumik aaqqissinnaasarparput, ullumikkullu Issittumi Siunnersuisoqatigiit arfineq-pingasunik ilaasortaqarnerat avaqqutiinnar neqarsinnaanngilaq. Kalaallit Nu naat immikkut nerrivissaliuunneqartalerpat taava Ålandip Qeqertai Savalimmiullu ingerlaannaq assi ngusumik piumasaqaateqalissaga luarput, Uffe Ellemann-Jensen Berlingskep nittartagaani blogimini allappoq – imalu ilassuteqarluni: - Naalakkersuisuni ima nutaajutigisuni allaat nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermut malittarisassanik suli ilikkagaqarsimanngitsumi aallartisarnermi ajornartorsiutit pineqasimanissaat neriuutigineqaannarsinnaavoq. Atuartunut iPads-it (NOQ) Qeqqata Kommuniani Kommuneq Kujallermilu atuartut 3.000-it iPadsinik tunineqartussanngorput. Qarasaasiaaraq ilua qutigalugu meeqqat IT-mik ilisimasaat nukittorsarneqassapput, tamatumalu peqatigisaanik teknikkimit ungasianit atuartinneqarnissamut periarfissat ammaanneqassapput. Villum Fondenimit 17 millioner koruuninik tunissuteqartoqarneratigut siunniussaqarnissaq pisinnaa lersimavoq. KNR naapertorlugu borgmester Hermann Berthelsen isumassarsiamik alutorinnilluinnarpoq: - Kalaallit Nunaat silarsuarmut i laavoq, internettilu Kalaallit Nu naannut naleqqulluinnarpoq. Maanna silarsuarmi ineriartorne rup malinnaaviginissaanut atuarfik periarfissinneqarpoq atuartitsinermilu tamatuminnga isumassarsior sinnaanngortinneqarluni. Atuar tuutitta oqaatsinik allanertanik ilikkagaqarnerunissaat ilaatigut naatsorsuutigaara, oqarpoq. Jens B. oqalliseqati giumanngikkaa (NOQ) Aleqa Hammond qiner sinermi ajugaanermi kingorna imminut pingaartorsuartut isigilersimava? KNR-imi Siumup siulittaasuata Demokraatit siulittaasuannik aallakaatitsivimmi oqalliseqateqarumanngereersorlu Jens B. Frederiksen taama isumaqarpoq. Aleqa naapertorlugu Kuupik Kleistip Issittumi Siunnersuisoqatigiinni ataatsimeeqataajumannginneq pillugu aallakaatitsivimmi oqalliseqatiginissaa periarfissiissutigineqarsimavoq. Puammigulli nipititsisimalluni uninngammat tassunga taarsiullugu Jens B. aggersarneqarsimavoq. Tamanna Aleqa Hammondip ilua rinngilaa. Nutaarsiassaqartitsivimmi aaqqissuisoqarfimmut nalunaarpoq, Kuupik Kleist oqalliseqatigerusunneruguni. Tassa Jens B. Issittumi Siunnersuisoqatigiittut pineqarpoq – mattunneqarpoq! - Malunnarsigaluttuinnarpoq qineqqussaarnermi ammanerunissa mut tamallu oqartussaaqataaneru lernissaannut Aleqa Hammondip neriorsuutai asuli oqalunnerusut. Uani pisumi arlaannaalluunniit isumasiorneqanngilaq. Illuatungiliuttut imaluunniit ataatsimiititaliaq. Aleqap kisimiilluni mattussinissaq aalajangerpaa. Maannakkullu partiip siulittaasua allamik isumaqartoq toqqaannartumik oqalliseqatigissallugu qunugaaluunniit, Jens B. Frederiksen oqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangernini Sermitsiaq.AG -mut tunngavilersorlugu oqaatigaa Jens B.-p oqalliseqatiginissaa »tulluartuunngitsutut« isigisimagini. Enoksenip Aleqa appisaluukkaa (NOQ) Siumumi nuimanerpaat i laat naalakkersuisunut siulittaasuu simasoq Hans Enoksen parteeqati minut uissuumminartumik isornartorsiuivoq. Enoksen amerlaqisut tupaallaatigisaannik naalakkersuisooqati giinni naalakkersuisunut ilaasortan ngortinneqanngitsoq Naalakkersui sunut paragraf 37 naapertorlugu arlalissuarnik apeqquteqaateqarpoq. – Qinersisartorpassuit maannakkut oqallipput IA-p aalisarnermut politikkianik ingerlatseqqittuune rarluta. Aamma qineqqusaaratta nunaqarfinni pissutsit aaqqiivigisal lugit qineqqusaaruuteqarpugut, soorlu aamma suliffissaaleqisut suliffissaqartinneqarnissaannik qineq qusaaruteqarluta. Ajoraluartumik tamakku qanoq aaqqiivigissallugit Naalakkersuisunit maannamut suli erseqqissumik tikkuussisoqanngilaq, Hans Enoksen apeqqutini pillugit nutaarsiassaqartitsivimmut Qalorsaq.gl-imut nassuiaavoq. Suliffissaaleqisut amerliartuin nartut Aleqap naalakkersuisullu qanoq iliuuseqarfiginiarneraat Enok- senip ilaatigut akissuteqarfigeq quaa. - Naalakkersuisooqatigiilernissamut isumaqatigiissummi suliffissaaleqisut piaarnerpaamik suliler sinnissaannik allassimasoqaraluarpoq, erseqqisaavoq. Aalisarneq nuannarilluinnaraat (NOQ) Suna kajungernarnerpaava? Silamiinneq imalunniit nalaa saarfik? Qularnanngitsumik asi! Pingaartumik KNI-p nittartakkakkut pisiniarfianit Pisisa.gl-imit allattorsimaffik isiginnaaraanni, tassanimi nittartakkakkut pisinia raangaratta sunik piserusunnerusarnerput takutinneqarpoq. Pisisa ukiumik ataasinngortor siornerminut atatillugu nioqqutissat sorliit qaammatini kingullerni aqqaneq-marlunni pisiarineqarnepaasimanerannik kisitsisimavoq. Nallerneqanngitsullu tassaapput – qassutit qimissersorneqanngitsut. Tullersortaapput nalaasaarfiit, malitsigalugit nillataartitsiviit qeri titsiviillu. Sisamaattut inissisimapput – gummibådit! Oqarasuaatillu angallattakkat tallimaattut inissillutik. KNR nutsertoq (NOQ) KNR-ip aaqqissuisoqarfia Nuummiittoq ulluni makkunani inis samik sapinngisamik annikinnerpaamik atuiffiuvoq. Init arlallit oqummik ima eqqu gaatigisimapput, qimanneqarnissaat aqutsisunit aalajangiunneqarlu ni. Taamaalillutik Qanorooq, Radiu aviisi KNR.gl-illu aaqqissuisoqarfia ajornartorsiutinut aaqqiissutissanik nassaarniartoqarnerani K NR-ip akiani ininut nutserallarput. Uumasut nakorsaannik piumasaqartut (NOQ) Kujataani ukiut tamaasa savarpassuarnik toqoraasoqartarpoq. Kisianni uumasunut nakorsaqan ngilaq. Tamanna Siumut sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortap Finn Karlsenip allanngortikkusuppaa. K NR.gl naapertorlugu paragraf 37 naapertorlugu apeqqummi Kujataani nu na lerinermik ingerlataqarfiusumi siornatigut aalajangersimasumik uumasut nakorsaannik atorfeqartitsisoqarsimanera tikkuarpaa: - Nunalerinermik ingerlataqarfigisatsinni uumasut nakorsaannik aalajangersimasumik atorfeqartitsisoqannginnera eqqarsarnartorujussuartut isumaqarfigaara. Aasaanerani savaaqqat 50.000-it missaanniittarput, taakkualu saniatigut aamma nersussuaarluni, hiisteqarluni allanillu nunaateqarnermi uumasoqarluni. Taamaattumik uumasut nakorsaannik aalajangersimasumik atorfeqartitsisoqannginnera eqqumiiginartutut isumaqar figaara, Finn Karlsen erseqqissaavoq. Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 21 Niels Ole Qvist nutaarsiassat naatsut kort nyt Klar til luftkrig (NOQ) Greenland Express er så langt i deres planer, at de nu har sat beløb på, hvad det skal koste at flyve fra Jylland til Kangerlussuaq. Prisen bliver – i en introduktionsperiode – på 3725 kroner for en returbillet. Selskabets planer blev præsenteret på Arctic Business Networks generalforsamling i Aalborg Havns kantine. Greenland Express har været udsat for kritik, og der har været rejst tvivl om firmaet nogensinde fik realiseret sine planer. Firmaets direktør afviser den slags spekulationer. Efter planen er selskabet i luften senest 15. juli i år. Uffe revser Aleqa (NOQ) Tidligere udenrigsminister, Venstremanden Uffe Ellemann-Jensen har meldt sig i koret af kritikere, som langer ud efter Aleqa Hammonds boykot af Arktisk Råd. - Desværre sneg der sig en mislyd ind i sidste uges møde i rådet. Den nye grønlandske regering blev så fornærmet over ikke at få sin egen plads ved bordet, at den blev helt væk fra mødet. Man kan ærgre og undre sig over, at det ikke lykkedes at finde en pragmatisk løsning. Tidligere har vi altid kunnet finde ud af at sidde sammen i rigsfællesskabet, og man kommer nu engang ikke uden om, at der er otte medlemmer af Arktisk Råd. Hvis man begyndte at lave et særligt bord for Grønland ville Ålandsøerne og Færøerne straks melde sig med lignende krav, skriver Uffe Ellemann-Jensen i sin blog på Berlingskes hjemmeside – med tilføjelsen: - Forhåbentlig er der tale om begyndervanskeligheder i en regering, der er så ny, at den måske endnu ikke har lært spillereglerne at kende i det internationale samarbejde. iPads til skoleelever (NOQ) 3.000 elever i kommunerne, Qeqqata og Kujalleq, får nu en iPad. Minicomputeren skal styrke børnenes it-kendskab, og samtidig vil teknikken åbne mulighed for fjernundervisning. Det er en donation fra Villum Fonden på 17 millioner kroner, som har gjort satsningen mulig. Ifølge KNR er borgmester Hermann Berthelsen begejstret over idéen: - Grønland er en del af verden, og internettet er som skabt til Grønland. Nu giver vi skolen mulighed for at følge verdens udvikling og lade sig inspirere af dette i undervisningen. Jeg forventer blandt andet, at vores elever bliver mere fortrolige med fremmedsprog, udtaler han. Boykotter Jens B. (NOQ) Har Aleqa Hammond fået storhedsvanvid efter, at hun har vundet valget? Det mener Jens B. Frederiksen efter et intermezzo hos KNR, hvor Siumut-formanden nægtede at være i samme studie som Demokraternes formand. Ifølge Aleqa var hun blevet stillet i udsigt, at hun for åben mikrofon skulle debattere boykotten af Arktisk Råd med Kuupik Kleist. Da han var sengeliggende med lungebetændelse, var Jens B. i stedet blevet indbudt. Men det bekom ikke Aleqa Hammond. Hun meddelte nyhedsredaktionen, at hun kun ønskede at duellere med Kuupik Kleist. Jens B. fik altså samme behandling som Arktisk Råd – en boykot! - Der tegner sig efterhånden et billede af, at Aleqa Hammonds valgløfter om medinddragelse og mere demokrati går mere og mere fløjten. I denne sag blev ingen hørt. Hverken koalitionspartnerne eller udvalg. Aleqa Hammond traf ene og alene beslutningen om boykot. Og nu tør hun ikke engang stå mål for sin beslutning i en direkte udsendelse med deltagelse af en partiformand, udtaler Jens B. Frederiksen. Overfor Sermitsiaq.AG begrunder landsstyreformanden sin beslutning med, at hun fandt det »upassende« at diskutere med Jens B. Vilde med at fiske (NOQ) Hvad lokker mest? Friluftsliv eller sofaen? Tilsyneladende naturen! I hvert fald hvis man kigger på en liste fra KNIs Pisisa.gl, som viser, hvad vi egentlig går efter, når vi handler ind på nettet. Pisisa har i forbindelse med sin et-års-dag lavet en optælling af, hvilke varer, som der er solgt flest af de seneste tolv måneder. Absolut vinder er – umonteret fiskegarn. Først på andenpladsen kommer sofaerne. Efterfulgt af hårde hvidevarer som køleskabe og frysere. På fjerdepladsen kommer – gummibåde! Mens mobiltelefoner indtager femtepladsen. Enoksen ude efter Aleqa (NOQ) En af Siumuts absolutte topfigurer, tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, retter nu en opsigtsvækkende kritik af sine partifæller. Enoksen, som til manges overraskelse ikke fik en ministerpost i den nye koalition, har sendt en byge af paragraf 37-spørgsmål afsted til Naalakkersuisut. - Mange vælgere har i den seneste tid talt om, at vi viderefører IAs fiskeripolitik. Og vores mærkesager under valgkampen var blandt andet, at forholdene i bygderne skal blive bedre og de arbejdsløse skal aktiveres. Desværre er Naalakkersuisut indtil videre ikke fremkommet med konkrete løsninger på problemerne, forklarer Hans Enoksen til nyhedssiden Qalorsaq.gl om sine spørgsmål. Enoksen beder blandt andet om svar på, hvad Aleqa & Co. har tænkt sig at gøre ved den voksende ledighed. - Der står i koalitionsaftalen, at man vil sørge for en hurtig og målrettet indsats for folk, der er ramt af arbejdsløshed, så disse kan komme i beskæftigelse, påpeger han. KNR flytter (NOQ) KNRs hovedredaktion i Nuuk minder i disse dage om en svampestuvning. Flere lokaler er så hårdt ramt af skimmelsvamp, at ledelsen nu har truffet beslutning om, at de skal rømmes. Det betyder, at Qanorooq, Radioavisen og redaktionen bag KNR.gl midlertidigt har slået sig ned i ledige lokaler på den anden side af gaden, mens man finder en løsning på problemerne. Kræver dyrlæge (NOQ) I sydgrønland slagtes der årligt tusindvis af får. Men der er ingen dyrlæge. Det vil Siumuts medlem af Inatsisartut, Finn Karlsen, have ændret. Ifølge KNR.gl peger han i et paragraf 37-spørgsmål på, at der tidligere har været en fastansat dyrlæge i landbrugsområderne i syd, men at det er blevet ændret af den forrige koalition: - Jeg finder det dybt betænkeligt, at der ikke er en fastansat dyrlæge i vores landbrugsområde. I sommermånederne er der omkring 50.000 lam, ligesom der også er køer, heste og andre landbrugsdyr. Derfor finder jeg det forunderligt, at der ikke er en fastansat dyrlæge, påpeger Finn Karlsen. 22 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT inooriaaseq livsstil Kvadratmeterini amerlanngitsuni angerlarsimaffik (IK) Nuummi kollegiani ineeqqat 700-t missaanniipput illuni 15-ini assigiinngitsuni agguataagaallutik – Kalaallit Nunaanni illoqarfiit ilinniartoqarfiusut annersaanni. Ilinniartut pingaartumik Nuup avataaneersut kollegiani ineeqqani najugaqartinneqartarput. Kollegiat assigiinngissusaat ersarilluarpoq. Sumiiffii piinnarnagit aamma angissusaat. AG kollegianut assigiinngitsunut alakkarterivoq ilinniartut kollegiani najugallit tamaani najugaqarnerannik paasisassarsiorfigalugit. Inuuneq inissakilliortuarnermik unammillernartulik. Et hjem med få kvadratmeter Kim Eriksen, 28-nik ukiulik ukiut aappassaani Ilinniarfissuarmi atuarpoq. Sisimiuneersuuvoq ukiuni kingullerni tallimani kollegiani assigiinngitsuni marlunni najugaqarsimalluni, siullermi Sisimiuni kingorna Nuummi. ullumikkut Kim Julemærkekollegiami najugaqarpoq, siullermik najugaqarfigeqqaakkaminit Nypigekollegiamit annerumaamik ineqarluni. - Ineeqqamik ataatsimik anginermi najugaqartuuguma iluarnerussagaluarpoq. Ineeraq ataaseq igaffigalugulu, sinittarfigalugulu najugaralugulu qasunarsisinnaavoq. Aamma kollegiami ineeqqanni igasimagaanni qipiit erniinnaq nerisassarsunnilersinnaapput. Taamaattumik igalaaq qiverlugu emhættelu tamakkersortillugu igasarpunga. Kim oqaluttuarpoq Sisimiuni ilinniarnertuunngorniarnermi nalaani ineeqqani maannakkut najugaqarfimminit annerusoq. Kimip inuunerani guitari pingaaruteqaqaaq ineeqqamini sisamanik tallimanilluunniit guitareqarami taakkununngalu nipigissaaterpassuaateqarluni soorunami guitarit eqqaanngitsoorneqarsinnaanngillat. - ullormut nal. ak. marluk missaat guitarertarpunga taamaattumik sapaatip-akunneranut nalunaaqquttap akunnerpaalui tassunga atortarpakka. iNUUtEq KRiEgEl genheden samt på størrelserne af værelserne. AG været rundt til de forskellige kollegier for at snakke med de studerende om at bo i et kollegieværelse. En tilværelse, hvor mangel af plads er en evig udfordring. Kim Eriksen, 28 år, studerer på andet år på lærerseminariet. Han er oprindeligt fra Sisimiut, men har de sidste fem år boet på to forskellige kollegier først i Sisimiut og siden i Nuuk. I dag bor Kim på Julemærkekollegiet, hvor han i modsætning til sit første kollegieværelse på Nypigekollegiet har et større værelse. - Det kunne ellers være dejligt med et værelse mere. Det kan godt blive trættende, at man laver mad, sover og opholder sig i det samme rum hele tiden. Det sker også, at hvis man har lavet mad i kollegieværelset, begynder sengetøjet hurtigt at lugte af mad. Så jeg laver mad med åbent vindue samt emhætten på højeste evne. Kim fortæller at hans kollegieværelse under gymnasietiden i Sisimiut var større end det, han bor i nu. For Kim er guitaren den vigtigste i hans værelse og med 4-5 guitarer på værelset, samt en masse effektpedaler er det klart at guitaren spiller en rolle. - Jeg bruger sammenlagt en til to timer om dagen med at spille guitar, så det er en del timer i løbet af ugen. Joan Jensen, 20-nik ukioqarpoq Ilinniarfissuarmi atuarluni. Joan Kangaatsiameersuuvoq ukioq siulleq ilinniartitsisunngorniartuulluni. Joan kollegiani inissat minnerpaat ilaanni najugaqarpoq, Nypigekollegiami. - Siniffiga sofamik taarserakku ineeqqamut taama mikitigisumut sofap eqqunniarnera ilungersunarpoq. Ineeqqami taama mikitigisumi pequtsersorneq ilungersunartuuvoq pingaartumik nutaanik pequtsersorumatuujulluni. Joanimut pingaarnerpaavoq ilaquttami assingi iikkani nivinnganissaat, kiisalu skuui tarngutaalu. - Skuunut inissaqartuaannarpoq, Joan illariarluni oqaluttuarpoq. Joan Jensen, 20 år, studerer på lærerseminariet Joan kommer fra Kangaatsiaq og læser på sit første år. Joan bor i et af de mindste kollegieværelser i Nypigekollegiet. - Jeg skiftede min seng ud med en sofa, og det var faktisk en stor opgave at få en sofa ind i det lille værelse. Det er altid problematisk at have møbler på så lille et sted, især når man ellers er fristet til at få nye møbler. For Joan er fotos af sin familie, som hænger på væggen det vigtigste, samt hendes sko og make-up. - Der skal altid være plads til mine sko, fortæller Joan med et grin. iNUUtEq KRiEgEl (IK) Der er op mod 700 kollegieværelser fordelt på 15 forskellige kollegiekomplekser i Nuuk – Grønlands uddannelsesby nummer ét. Det er primært studerende uden for Nuuk, som beboer kollegieværelserne. Forskellen på kollegierne er iøjnefaldende. Både med belig- pingasungorneq maajip 29-at 2013 23 inooriaaseq livsstil Gitte Jensen Olrik, 17 år, studerer på gymnasiet Gitte læser på sit første år og har besluttet at bo på kollegiet, selvom hendes familie bor i Nuuk. - Mit ønske var ellers at gå på Aasiaats Gymnasium, men da min adresse er i Nuuk kunne jeg desværre ikke starte i Aasiaat. Gitte bor i Gu-kollegiet og deler toilet-og badfaciliteter sammen med andre fra hendes gang. - Det kan være irriterende at have så lidt plads, især når man skal have besøg af venner. Men man vænner sig til det med tiden. For Gitte er bærbaren det vigtigste i hendes værelse, da hun både bruger den i skolen, samt til at gå på nettet og se film. - udover min bærbar, er der selvfølgelig min mobil, der også er vigtig, fortæller Gitte til AG. Nina-Vivi Møller Andersen, 23-nik ukiulik Ilimmarfimmi tusagassiuinermik ilisimatusarpoq. Nina-Vivi piffissami matumani Nuuk TV-mi tusagassiornermik ilinniarnerminut atatillugu suliffimmi sungiusartoq ilinniarnermi affaa ingerlatereerpaa. - Kujallerpaani kollegiani nutaani najugaqarnera nuannaaraara, tamaani kollegiat allat aserfallassimanertik pissutigalugit tusaamanerlugaagamik. Nina-Vivi kollegianut nutaarluinnarnut siullertut nuuttunut akuuvoq, najugaqarfinni taakkunani ineeqqat tamarmik errorsiveqarlutillu erruiveqarput. - Kollegiami inima angissusaa naammagisimaarpara. Kisianni siornatigut alla kollegiami najugaqatiginikuuara taamani erniinnaq tattorliuunnarsivoq. Nina-Vivip kollegiami ineeqqamini ilaquttami assingi pigisaasa pingaarnersaraat. - Assit meeraaninnit anaanamalu inuugallarneranit eqqaamasarpassuarnik pilersitsisarput. Kisianni aamma oqaatigisariaqarpara nipilersukkat inuuninnut pingaaruteqaqimmata. Nina-Vivi Møller Andersen, 23 år, studerer journalistik på Ilimmarfik Nina-Vivi er nu i praktik på Nuuk TV som journalist og er halvejs gennem sin uddannelse. - Jeg er glad for at bo i de nye kollegier her i Kujallerpaat, da de ældre kollegier på samme område har så dårligt ry med deres forfaldenhed. Nina-Vivi var én af dem som flyttede ind til de helt nye kollegier, hvor der både er vaskemaskine og opvaskemaskine i hvert kollegieværelse. - Jeg er tilfreds med størrelsen af kollegieværelset. Men jeg har før i tiden boet sammen med en anden på samme kollegieværelse og hurtigt bliver stedet også lille. Af alle hendes ting er fotografiet med hendes familie det vigtigste for Nina-Vivi. - Fotografiet giver en masse minder fra dengang, jeg var barn og min mor var i live. Men jeg vil også sige at musik betyder rigtigt meget for mig. iNUUtEq KRiEgEl Gitte Jensen Olrik, 17-inik ukiulik ilinniarnertuunngorniarpoq. Gitte atuarnermi ukiua siulleq ingerlappaa, naak ilaqutai Nuummi najugaqaraluartut kollegiani najugaqarnissi aalajangiussimavaa. - Aasianni Ilinniarnertuunngorniarfimmi atualerusussimagaluarpunga, Nuummili adresseqarnera pissutigalugu ajoraluartumik Aasianni allartissinnaasimannginnama. Gitte Gu-kollegiami najugaqarpoq perusuersartarfiit uffarfiillu gang-eqatiillutik tamarmik atugaralugit. - Taamak inissap mikitiginera ilaanni uuminartarpoq pingaartumik kammalaatinik pulaartoqassatilluni. Kisianni piffissap ingerlanerani sungiussassaavoq. Gittep ineeraani qarasaasiaq angallattagaq pingaarnerpaavoq, taanna atuarfimmi atortarpaa aamma internettissutigisarpaa filmerfigalugulu. - Qarasaasiama saniatigut soorunami mobili pingaarnerpaavoq, Gitte AG-mut oqaluttuarpoq. iNUUtEq KRiEgEl GRøNLANDSPOSTEN 24 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT avatangiisit miljø Tony Reames, misissukkani ingerlanniarlugit Nuummiinnerminit paasisani videoliorluni nittartakkakkut saqqummiussimavai, taakkua uani takuneqarsinnaapput: http://posterhall.org/igert2013/posters/409 PRivAt Tony Reames var i Nuuk for at gennemføre sit studie, og har lagt en videopræsentation af resultaterne på nettet, hvor de kan ses på http://posterhall.org/igert2013/posters/409 Nuummi kiassarnerup atornerlunneqarnera ilisimatusarnermit paasineqarpoq Amerikamiup ph.d-mik allaaserisaqartup uuttortaaneranit paasineqarpoq ukiukkut Nuummi illoqarfiup qeqqa timmisartoqarfimmit gradimik ataatsimik kiannerusartoq Nuummi illut ima ajortigisumik ussissagaapput illoqarfiup innuttaasui amerliartortillugit silaannaap kissassusaa qaffariartorsimasoq. Taamak inerniliussaqarpoq amerikamiu ph.d-mik allaaserinnittoq Tony Reames, university of Kansas School of Public Affairs and Administration. Taassuma illoqarfiup qeqqanit silaannaap kissassusaanik uuttortaanerit timmisartoqarfiullu eqqaani inunnit najugaqarfigineqannginnerpaamit uuttortaanernut 90-ikkunniilli ingerlanneqartut imminnut sanilliussimavai. uuttortaanerit paasinarsisippaat Nuummi innuttaasut 1993 -imi 12.000-tit sinneqalaarlugit amerlassuseqariarlutik ullumikkut 16.000-t sinnersimalerlugit amerliartorneri ilutigalugu, illoqarfiup silaannaata kissassusaa malinnaasutullusooq 2,3 gradinik qaffassimammat. Timmisartoqarfimmi uuttortaavimmi silaannap kissassusaanik paasisanut sanilliukkaanni, ukiukkut assigiinngissuteqarnerat ersarilluarpoq seqerngup kissarnga annermik sunniuteqarneq ajormat aamma Nuummiut kiassarnermik atuillualersarmata. Agguaqatigiissillugu illoqarfiup qeqqata silaannaa timmisartoqarfiup silaannaanit gradip affaanik kissarneruvoq ukiukkullu 0,9 gradinik. Februaarimi illoqarfiup qeqqata silaannaa Quassunnguamit 1,1 gradinik kianneruvoq. - Nuummi timmisartoqarfimmut naleqqiullugu »inunnit aallaavilim- mik kissarneruneranut« uppernarsaatissaqarluarpoq. Taamaakkaluartoq silaannap kissassusaanik uuttortaanernit assigiinngissutsit Alaskami Barrowimi uuttortaanernit appasinneruvoq, taakkanimi assigiinngissut gradinik marlunnik annertussuseqarmat, Tony Reames oqarpoq. Illoqarfinni nunap qeriuaannartoqarfinni mianersoritsi Taanna isumaqarpoq issittumi illoqarfinni marlunni assigiinngissut aallaaveqartoq Barrowimi uuliamik ikummateqarneq aallaaviummat taamatullu illunik sanariaaseq. Kisianni Nuummi illoqarfimmik pilersaarusiortartut inernerit ma- luginiartariaqaraluarpaat, ph.d-mik allaaserinnittoq oqarpoq, ilanngullugu oqaatigalugu sanaartornermik aqutsinerup qitiusumik ingerlanneqarnera aallaavigalugu, sanaartorner mi nukissamik atuivallaannginnissaq ajornannginnerusumik ingerlanneqarsinnaagaluartoq uSAmit sakkortuumik namminersornermit ingerlatsinermit. - Imminut napatissinnaaneq aallaavigalugu sanaartornissaq annermik eqqarsaatigineqartariaqaraluarpoq aamma sanaartugassatut pilersaarutini imminut akilersinnaanerusunik nukissiorneq, Tony Reames oqarpoq, nangilluni »inunnit aallaavilimmik kissarnerulersitsisarneq« avannarpariartorneq ilutigalugu annermik maluginiarneqar- tariaqartoq, nuna qeriuaannartoq eqqarsaatigalugu. Barrowimi innuttaasut 4.000-t sinnilaaginnarpaat imminnut qaneqalutik najugaqatigiittut, illoqarfimmilu taamaattumi silaannaap kissassusaa taama assiginngitsigisinnaappat, Kalaallit Nunaanni illoqarfinni avannarpasissuni aamma taamaassimassaaq. - Silaannaap kissassusaa aallaaviulluni nuna qeriuaannartoq aappat sanaartukkanut sunniuteqarsinnaalluarpoq, Tony Reames oqarpoq. Kalaallit affai 2050-imi Nuummi najugaqalersimanissaat naatsorsuutigineqarpoq. Andreas lindqvist [email protected] Forskning viser, at Nuuk fyrer for fuglene En amerikansk ph.d.-studerende har målt sig frem til, at der om vinteren er en halv grad varmere i midten af hovedstaden end ved lufthavnen Nuuks huse er så dårligt isolerede, at byen er blevet en såkaldt varmeø i takt med befolkningsstigningen. Det er konklusionen fra den amerikanske ph.d.-studerende Tony Reames fra university of Kansas School of Public Affairs and Administration, som har sammenlignet temperaturmålinger fra midtbyen og det langt mindre befolkningstætte område ved lufthavnen fra halvfemserne og fremefter. Og målingerne viser, at hvor Nuuks befolkning er steget fra lige over 12.000 i 1993 til over 16.000 men- nesker nu, er byens temperatur i takt med den stigende udvikling steget med 2,3 grader. Sammenligner man temperaturen ved målestationen i lufthavnen og tre andre i og tæt ved byen, er der også tydelige udsving om vinteren, hvor solen ikke har synderlig indflydelse, og Nuummiutterne giver den gas med opvarmningen. I gennemsnit er centrum en halv grad varmere end området ved lufthavnen, og i vintermånederne hele 0,9. I februar måned er centrum 1,1 grad varmere end ude ved Lille Marlene. - Der er tydelig bevis for »urban warming« i Nuuk sammenlignet med området i lufthavnen. Men temperaturforskellen er lavere end i et lignende studie fra Barrow i Alaska, hvor den er hele to grader, siger Tony Reames. Pas på i permafrostbyer Han mener at forskellen mellem de to arktiske byer kan tilskrives at Barrow opvarmes med fossile brændstoffer, ligesom byggeteknologien r anderledes. Men også i Nuuk bør byplanlæggerne skrive sig resultatet bag øret, siger den ph.d.-studerende, som tilføjer at den relativt centrale styring af byggeaktiviteter bør gør det nemmere at bygge energibesparende end i det stærkt liberaliserede uSA. - Der bør tænkes i mere bæredygtig udvikling og energieffektive byggeprojekter, lyder det fra Tony Reames, som tilføjer at det for alvor er vigtigt at være opmærksom på »urban warming« længere mod nord, hvor der er permafrost. Barrow har kun lige over 4.000 indbyggere som bor meget tæt, og når en by som den kan have så drastisk temperaturforskel, kan det også være tilfældet i grønlandske byer mod nord. - Hvis temperaturen betyder at permafrosten smelter, kan det få indflydelse på infrastrukturen, siger Tony Reames. Halvdelen af alle grønlændere forventes at bo i Nuuk i 2050. Andreas lindqvist [email protected] Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 25 avatangiisit miljø Robotti Grover sermersuarmi atugarissaarpoq Robotti ilisimatusarnermi atorneqartoq inuttaqanngitsoq sermersuarmi 5 kilometerit ingerlaarsimavai erniinnarlu nammineerluni paasisassarsiornini nangeqqissallugu Nasap tankaria Grover ungasianiit aqunneqartartoq aallartisarnermi ni ajornartorsiutinik naapitaqaraluarluni sermersuup qatsinnerpaaffiani Summitimi ulapileruttorpoq. Taama oqaluttuarpoq Lora Koenig, NASA-mi Goddard Institute for Space Studiesimi sermersiooq. Taanna sermersuup qatsinnerpaaffianit suliamik aallartitsereerluni a ngerlamut apuuteqammerpoq. Robotti sermersuup qatsinnerpaaffiani maajip aallartinneraniilli ingerlaarpoq juunip arfineq-pingajuata tungaanut tamanna angalaar figissallugu. Teknologimik misilittaanerup saniatigut, Groverimi ra dari nunasiuut atorlugu – satellitsinit timmisartumiillu nakkutilliinernit akikinnerujussuarmik – aasaanerani 2012 sermersuup qaavata sukkasoorujussuarmik aakkiartornerata sunniutaanik misissuinerit ingerlanneqassapput, taamani sermer suup qaavata 97 procentia aakkiartornermit sunnerneqarmat. - Ingerlaarnera ajunngitsorujussuuvoq. Uanga aamma nammineerlunga angallatigisinnaasimavara. Ulluni kingullerni pingasuni ingerlaarsinnaassusaanut tunngasut aaq qissuuteqqissimavagut, kisianni a junngitsumik ingerlavoq. Maannak korpiaq ilinniartut marluk taassuma ingerlaarneranik nakkutiginnipput, pingaartumik sangusarneri nakkutigineqarlutik, Lora Koenig oqarpoq. Taanna oqaluttuarpoq, naak 2030-nik issikkaluartoq robotti kilometerinik tallimanik ingerlaarsimasoq elektronikkimi ajornartorsi utit maannakkut iluarsineqarsimasungasut eqqaassanngikkaanni a junngilluinnartumik - Maannakkut sapaatip-akunneri marluk nammineertingajalerparput. Nammineq ingerlaarsinnaavoq inglerlaarfissaata siumungaaq inissitsitersimaneri malillugit. Ajornartorsiuleruni nammineerluni suleqatigiinnut e-mailimik nassitsissaaq, Lora Koenig oqarpoq. Seqinermit nukissiortinneqartoq Robotti, ilinniartunit nassaarsiari neqartoq seqerngup qinngornerinit nukissiortinneqartoq nunat tamalaat akornanni tusagassiorfinnit maluginiarneqarpoq, ingerlatinut Marsimut nassiunneqartartunut assingutinneqarluni. Grover meterinik marlunnik ta kissuseqarpoq 400 kilonik oqimaassuseqarluni nalunaaqquttap akunneranut kilometerit marluk ingerlasinnaallugit. Ingerlaavartumik paasissutissanik angerlamut nassiussuiuarpoq, taamaattumik ingerlaar nera nakkutigineqarsinnaalluni paasissutissalli annerpaartaat ingerlaarfissaata naajartornerani aaneqarumaarput. Siullermeernermini Summit basimi kilometerinik amerlanngitsu nik ingerlaassaaq, tamaani ilisimatuunit aputikkut ingerlaarsinnaassusaa nakkutigineqasssaaq aamma Wi-fi atorlugu attaveqarfigineqartassalluni. Ungasinnerusumut ingerlasalerpat tassunga attaveqartarneq satellitsit aqqutigalugit ingerlanneqassaaq. Taamaaliornikkut siunissami tassunga tulliukkumaartussat ilisimatusartut allaffimminniit malinnaavigisinnaassavaat. Sulianik ingerlatsisinnaaff ik naammassiartulerpat 100 kilomete rit missaannik ingerlaarsimanissaa Lora Koenigimit neriuutigineqarpoq, uuttortaalluni Nasap timmisartumit nakkutilliineranit paasissutissanut assersuunneqarsinnaasunik. - Manna tikillugu paasissutissanik pissarsiffigereerparput, kisianni Grover ilungersornerulaartariaqarpoq, maannakkummi Nasa timmi sartumit nakkutilliinerminit paasissutissarpassuarnik pissarsereerpoq, taannalu paarlanneqassappat su miif f ik annertoorujussuaq ingerlaarfigisinnaalertariaqarpaa, Lora Koenig oqarpoq. Grover juunimi sikumi Cool Robottimit suleqateqalissaaq taanna Nasap robottiliaanit paasissutissa nik amerlanernik tigusisinnaan ngorlugu ineriartortinneqarsimavoq. Grover manna tikillugu sermersuup qatsinnerpaaffiani kilometerit tallimat ingerlaareerpai, suliaqarfissatut piffissaliussaq naatinnagu 100 kilometerinik ingerlaarsimanissaa naatsorsuutigineqarpo. Grover har indtil videre tilbagelagt fem kilometer på indlandsisens højeste punkt, men forventes at køre godt 100 før sæsonen slutter. Andreas Lindqvist [email protected] Isrobotten Grover har det godt på indlandsisen Efter et par startproblemer er Nasa’s fjernstyrede tank Grover i fuld gang på indlandsisens højeste punkt Summit. Det fortæller Lora Koenig, som er glaciolog ved NASA’s Goddard Institute for Space Studies, og netop er hjemvendt fra basen på toppen af isen, hvor hun satte projektet i gang. Her har robotten været i drift siden starten af maj, og skal køre indtil 8. juni. Ud over at få afprøvet teknologien, som kan spare mange penge i forhold til satellit og flyovervågning, er meningen, at Grover ved hjælp af jordradar skal skaffe ny viden om effekterne af den voldsomme afsmeltning som skete i sommeren 2012, da overfladen på 97 procent af indlandsisens areal smeltede. - Det går ret godt. Jeg har også fået lov at køre med den. De seneste tre dage har vi været i gang med småjusteringer i forhold til køreegenskaberne i sneen, men den klarer det godt. Lige nu holder to studerende øje med den, når den kører rundt, især i forhold til hvordan den klarer svingene, siger Lora Koenig. Hun fortæller at robotten trods 20-30 minusgrader har kørt fem kilometer uden andet end nogle vanskeligheder med elektronikken, som lader til at være rettet. - Nu slipper vi den snart ud på egen hånd i to uger. Den kan klare sig selv, når bare man udstyrer den med nogle markører for hvor den skal hen. Får den problemer, sender den en e-mail til holdet, siger Lora Koenig. Kører på solenergi Robotten, som er opfundet af studerende og får sin energi fra solceller, har vakt opsigt i internationale medier, som sammenligner den med de køretøjer, som opsendes til Mars. Grover er to meter lang, godt 400 kilo tung, og kan køre omkring to kilometer i timen. Den sender løbende små bidder data hjem, så det er muligt at tjekke at den stadig er i gang, men hovedparten af informationen hentes ud i slutningen af sæsonen. I første omgang har den kørt rundt få kilometer fra Summit basen, hvor forskerne kan holde øje med dens evner til at køre i sneen og kommunikere med den via Wi-fi Når den begynder at køre længere væk, sker kommunikationen med den via satellit. Dermed kan forskere i fremtiden styre dens efterfølgere fra deres skrivebord. Før sæsonen slutter håber Lora Koenig, at den har tilbagelagt omkring 100 kilometer og lavet målinger, som kan sammenlignes med dem som Nasa får fra flyovervågning. - Vi har allerede fået data fra den, men Grover skal virkelig strenge sig an, for lige nu får Nasa meget data fra flyovervågning, og skal den kunne erstatte det, skal den dække rigtigt store områder, siger Lora Koenig. I juni får Grover i øvrigt selskab på isen af Cool Robot, som er udviklet til at udføre endnu flere prøvetyper end Nasa’s robot. Andreas Lindqvist [email protected] leiff josefsen Det lille ubemandede forskningskøretøj har tilbagelagt fem kilometer og kan snart tage på eventyr på egen hånd 26 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit piorsarsimassuseq kultur Atuakkiortunngornermi atornerlunneqarnermut tunngasunik eqqarsaatersuutit Cecilia-Karla Olsenip eqqaamasalikkersaarutitut atuakkiani siulleq »Avalanneq« maanna saqqummersissimalerpaa. Oqaluttuaq nammineq misigisimasanit aallaaveqarpoq, atuagarlu kalaallisuinnaq saqqummersinneqassaaq »Isumaqarpunga sunaluunniit allanit pingaarnerunngitsoq. Meeraq eqqamini apuserilluni, aputip inuliorniarluni apummik katersisoq, inatsisartuni naalakkersuisorput, tuluit premierministeriat imaluunniit USA-mi præsidenti suliaminnik najoqqutassiortut, arlaanaalluunniit pingaarnerusorinngilara, ta marmik immikkut qanoq iliuusaat pingaaruteqarmata... « Taamatut Cecilia-Karla Olsenip eqqaammasalikkersaarutitut atuakkiaa sapaatip akunnerani kingul lermi saqqummersoq aalartippoq. Atuataq taanna niviarsiaqqap Danmarkimi ilaqutariinni takornakkamini ukioq ataaseq najugaqartussanngorlugu aallartinneqarneranik piviusuusaarusiaavoq. Tassani ki nguaassiutitigut atornerlunneqarpoq, tamannalu inersimasunngor nissami tungaanut isertuuppaa. - Atuakkap imarisaa illit meeraanerni nammineerlutik misigisimaviuk? - Ilaatigut. Atuagaq uanga nammineq misigisimasannit aallaave qartumik piviusuusaarusiaavoq. O qaluttuamilu uanga misigisannit sorliit aallaaveqarnersut, uanga nuunermi ajortumik pikkunaatsumillu kisima misigisaqarnikuun nginnama. - Atuakkami ingerlaqqeriarto qarsinnaanera kiisalu inuunermi assumoorsimagaluaraanniluunniit pitsaasumik nuannersumillu inuu neqartoqarsinnaanera takutikkusuppara, Cecilia-Karla Olsen, nassuiaavoq, tamatumunngalu atatillugu inersimasut meeqqap peroriartornermini sunik misigisaqarnissaanik aalajangiisartut erseqqissaatigalugu. - Innarliinerit assigiinngitsut arlaqarsinnaapput – oqaatsikkut, ti mikkut kinguaassiutitigullu tamanna pisinnaammat. Tamannalu meeqqat qanoq iliuuseqarfigisinnaaneq ajorpaat. Meeqqap Danmarkimut aallartinneqartup kinguaassiutitigut atornerlunneqarnera as sersuutitut atorpara. Atornerluinerlu inunnit ilaqutariinni qanigisanit imaluunniit ikinngutinit ilisarisimasanilluunniit iliuuserineqarsinnaa galuarpoq. Qanorluunniit pisoqarsimagaluarpat, meeqqap pisut pi suussuteqarfiginngilai. nammineq pigerusuppara, CeciliaKarla Olsen oqaluttuarpoq. Atuakkap qulequtaa »Avalanneq« ulluinnarni oqalunnermi inunnut Danmarkimut angalasunut atorneqartartoq, matumanilu sunaluunniit siunertaralugu angalanermi atorne qartartoq atuakkiortuata nassuiaatigaa. - Angalaneq inuunermi inuiaqatigiinnulluunniit nutarterinermik ki nguneqarsinnaavoq, matumanili aamma qamani ilutsinni angalaneq aamma pineqarsinnaavoq. Taamaammat atuagaq Danmarkimuinnaq avalannermik imaqarani »Inuu nermi angalanermik« imaqarpoq. Aqerluusamit qarasaasiamut Cecilia-Karla Olsenip atuakkiani 1980-ikkunni aqerluusaq atorlugu allallugu aallartippaa. Kingornalu naqiterivik atulerpaa, naggataagullu ineriartorneq peqatiglaugu qara saasiami allallugu. - Kisimiittutut misigineq inuppassuarnik misigineqartartoq misi gaanga. Taamaammat inuuninni misigisakka inoqatinnut avitseqatigiissutigerusuppakka, uangami i Tuluttuunngorlugu Cecilia-Karla Olsenip atuakkiami saqqummersinneqarnera kiisalu Arnannguaq Høeghimit kusanartumik titartagalersorneqarsimanera, tulluusimaarutigalugulu nuannaarutigaa. Atuagaq bogforlag Atuakkiorfiusimasumut 1998-imi tunniussimagaluarpaa, taakkuli ukiumi tassani atuakkat naqiterneqartussat pi areersareersimagamikkit, atuagaq inissaqartissimanngilaat. - Misilillugu milik publishingimut nassiuppara, tamannalu iluatsippoq, tulluusimaaqaluni oqarpoq. - Uannut atuakkamik saqqummersitsinissamut naleqquttuut isigisimanngilanga, taamaammallu uppernaatsoornaqaaq. Uangaannarmiuna. Iluatsinnerali misigisaavoq nuannersoq. - Atuagaq kalaallisuinnaq saqqu mersinneqarpoq. Danskisuungortinneqassava? - Neriuppunga atuagaq tulut tuunngortinneqassasoq, inuimmi amerlanerit tuluit oqaasiinik atuartartuupput, Cecilia-Karla Olsen, danskisuunngortitsinissamut akuer saanngitsoq oqarpoq. Eqqumiitsuliortup atuagaq »Avalanneq« titartagartalersorsimavaa, taakkulu ilusilersornerat grafikerimit Ivalu Risagerimit suliarineqarpoq. Kunstneren Arnannguaq Høegh har illustreret bogen »Avalanneq« og det er sat op af grafiker Ivalu Risager. Eqqaamasalikkersaarutitut atuakkiaq Sisimiuni Kulturikkut illorsuarmi Taseralimmi ilasseqatigiinnermi tamanut saqqummiunneqarpoq. Atuakkap assiliartai aviisip naanerani Unniamik quppernerni takukkit. Paornánguaq Kleist [email protected] Tanker om overgreb bag nyt forfatterskab Cecilia-Karla Olsen har udgivet sin første erindringsroman »Avalanneq«. Historien er inspireret af egne oplevelser, og bogen udkommer kun på grønlandsk »Ingen person er vigtigere end andre. Et barn der samler sne sammen for at lave en snemand i nærheden, formanden for Naalakkersuisut, den britiske premierminister eller den amerikanske præsident, som arbejder med retningslinjer, ingen af dem er vigtigere end andre, da deres indsats hver især er vigtige…« (oversat til dansk fra bogen »Avalanneq« - »En rejse i livet«, red.). Sådan starter erindringsromanen, som Cecilia-Karla Olsen offentliggjorde i sidste uge. Det er en fiktiv fortælling om en pige, som sendes til Danmark for at bo hos en fremmed familie i et år. Her oplever hun et seksuelt overgreb, som hun holder hemmeligt til hun bliver voksen. - Bogens indhold, er det noget du selv har oplevet som barn? - Delvist. Det er en fiktiv fortælling med inspiration fra mine oplevelser. Hvilke dele af mine egne oplevelser jeg har ladet mig inspirere af, vil jeg gerne holde for mig selv, siger Cecilia-Karla Olsen. Hun for- leiff josefsen Cecilia-Karla Olsen Sisimiuni 1954imi inunngorpoq, peqqissaasutullu bacheloritut ilinniarsimasuulluni. Katissimavoq, paneqarluni, ningaaqarluni ernutaqarlunilu. Cecilia-Karla Olsen er født i Sisimiut i 1954, og er uddannet sygeplejerske, med en bachelor i sygepleje. Hun er gift og har en datter, svigersøn og barnebarn. klarer at bogens titel »Avalanneq«, som man i daglig tale bruger om folk der rejser til Danmark i denne forbindelse bruges som udtryk for en hvilken som helst rejse. - En rejse kan være en fornyelse i livet eller i samfundet, men det kan også være en indre rejse. Derfor handler bogen ikke kun om en rejse til Danmark, men handler også om »En rejse i livet«. Fra blyant til PC Cecilia-Karla Olsen startede med at skrive sin bog i 1980’erne med en blyant. Senere brugte hun en skrivemaskine, indtil hun fulgte udviklingen og skrev i computer. - Jeg tænkte at følelsen af at være alene er noget som rigtig mange mennesker oplever. Derfor ønskede jeg at dele mine egne oplevelser med mine medmennesker, for jeg er jo ikke den eneste som har oplevet noget dårligt og kedeligt. - Jeg ville vise med bogen, at man sagtens kan komme videre og få et godt og dejligt liv, selvom man har oplevet modgang, forklarer CeciliaKarla Olsen, som gør opmærksom på, at det er voksne, som afgør, hvad et barn skal igennem, mens det vokser. - Overgreb kan være mange ting – verbalt, fysisk og seksuelt. Det er noget som børnene ikke er herre over. Jeg brugte eksemplet med et barn som sendes til Danmark og udsættes for seksuelle overgreb. Overgrebet kunne sagtens have været sket i den nærmeste omgangskreds hos familien eller hos venner og bekendte. Hvorom alting er, har barnet ikke skylden for hvad der sker i sådan situation. Til engelsk Cecilia-Karla Olsen er stolt og glad for at hendes bog udgives, og at den er blevet så flot, med Arnannguaq Høeghs illustrationer. Hun afleverede ellers bogen til det daværende bogforlag Atuakkiorfik i 1998, men det havde ikke plads til bogen, da årets udgivelser allerede var planlagt. - Jeg prøvede at sende til milik publishing, og det lykkedes, siger hun stolt. - Jeg havde ellers ikke betragtet mig som egnet til at udgive en bog, så det er uvirkeligt. Det er jo bare mig. Det er en virkelig dejlig oplevelse at det lykkedes. - Bogen udgives kun på grønlandsk. Skal den oversættes til dansk? - Jeg håber på at bogen oversættes til engelsk, for der er flere læsere på engelsk, siger Cecilia-Karla Olsen, som er afvisende overfor en dansk oversættelse. Erindringsromanen blev offentliggjort ved en reception i kulturhuset Taseralik i Sisimiut. Se billeder derfra på Unnia-siderne bagerst i avisen. Paornánguaq Kleist [email protected] Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 27 Bestil et avisabonnement på AG eller Sermitsiaq i dag, så modtager du et rejsegavekort til en værdi af 1.000 kr. fra Air Greenland Udover rejsegavekortet vil du modtage forskellige tilbud på pakkerejser fra Air Greenland, som vil give dig et endnu bedre tilbud. Bestil et avisabonnement via WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT BOOK ONLINE www.airgreenland.gl • Det er billigere at booke sin rejse selv • Vores onlinebooking har åbent 24 timer i døgnet • Du behøver ikke længere at stå i kø • Bestil din billet helt op til 2 timer før afgang • Overblik over alle afgange og kombinationsmuligheder Tilbuddet gælder et begrænset antal abonnementer efter “først-til-mølle” princippet, og gælder kun for nye årsabonnenter og husstande der ikke har haft abonnement på den valgte avis de seneste 3 måneder. Du kan vælge et årsabonnement på enten AG eller Sermitsiaq i denne kampagne. Du får en bekræftelse på, at du får både rejsegavekort og avisabonnement, når du modtager din faktura på avisabonnementet. Avisabonnementet skal være betalt inden abonnementet begynder og rejsegavekortet fremsendes til dig. Du modtager rejsegavekortet senest 4 uger efter avisabonnementet er betalt. For abonnementsbetingelser henvises til medehusets abonnementsbetingelser på www.Sermitsiaq.AG 28 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inuit Aasaanerani 2000 aneerasaartarfimmi ukioq taanna Inger Bruunip paasivaa sclerosemik nappaateqalersimalluni. En sommerdag i gården i 2000, året hvor Inger Bruun fik sin sclerosediagnose. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit nuannarilluakkami ilaanni Qeqertarsuarmi, uini Jørgen qatanngutinilu Elisabeth ilagalugit. På ferie i en af sine grønlandske yndlingsbyer, Qeqertarsuaq på Diskoøen, sammen med manden Jørgen og søsteren Elisabeth. 67-ilik soraarninngoriaannaq sulili kamassalik Københavnimi Kalaallit Illuutaanni ukiut 40-t ingerlaneranni pisortaq Inger Bruun tallimanngormat taamaatippoq. Soqutiginnilluni peqataasoq inooqatigiinnermilu pissutsit aaqqitassat aallaavigalugit suli ukiuni 40-ni ingerlaqqissinnaagaluarpoq Inunnik nalinginnaasumik ilisa r i titsinermi inuk suliaannit salliutinneqarnerusaraluarpoq. Kisianni I nger Bruun, Københavnimi Kalaallit Illuannut assersuunneqarsinnaasumik oqaloqateqaraanni taakkua marluk imminnut immikkoortikkuminaapput. 67-inik ukioqarluni suli pisinnaagallartilluni taamaatinnissi soraar ninngornissanilu aalajangersimavai. Sclerose peqqarniippallaanngitsoq paarisariaqarpoq aamma nutaanik ilisimasassarsiornissamut piffissa qartariaqarpoq, Inger oqarpoq. Taamaakkaluartoq peqataanera, inooqatigiinnermilu pissutsinut naammagisaqannginnera pilersitsinissamullu kamaqarnera aallaavigalugit suli ukiuni 40-ni ingerlatseq qissinnaagaluarpoq. - Kamaatiginerpaasama annersaraat kalaallit Danmarkimut aallartinneqartartut, parnaarussivinnut imaluunniit tarnikkut napparsimasut uninngaviinut inissinneqarlutik, Inger Bruun kissasimaaleriarami ili sarnarseriivilluni aallartippoq. - Inatsiseqarnermut ministeriaqar fik, iluamik oqaatigalugu sussaajunnaarlunga kamaappara. Oqarnikuuvunga, ulloq taanna pissutsit taakkua kammatigisinnaajunnaarukkit taava taamaatittariaqarpunga, ajortissimassagamami. Aamma oqarnikuuvunga pissutsit taakkua aaqqinneqartinnagit unikkallarnaviarna nga. Kisianni taakkua tamarmik man n akkut ataatsikkut piviusun ngulerput, Inger oqarpoq Nuummi matoqqasumik parnaarussiviliortoqarnissaa innersuussutigalugu. Inger Bruun 27-nik ukioqarluni Kalaallit Illuutaanni pisortatut qinnuteqarpoq. Vesterbromi Kristelig Studenter Settlement illu akuleriimmik atuuffilik piorsarsimassutsimik inooqatigiinnermullu attuumassutilinnik suliaqarfiusoq qimallugu. - 1973-imi atorfinikkama kalaalinngorsaaneq aallartisalersimavoq namminersornerulluni oqartussaanermik oqallinnerit aallartisarne risa nalaanni. Siunnersuinermik i ngerlatsivimmi allaffiup siulersuisui tassaapput – Grønlandsministeria mit sinniisoq ataaseq eqqaassan ngikkaanni – kalaaliinnaat. Taakkua inunnik isumaginnittumik allaffimmik aqutsisussamik amigaateqarput aalajangersimallugu inummik Kalaallit Nunaanniisiman ngisaannartumik atorfinitsitsiniarlutik, Inger oqaluttuarpoq. - Oqarfigaannga ilisimasassaanik oqaluttuuttassallunga. Nunasiaati littut pissusilimmik Kalaallit Nu naannit atorfimmi naalagarsuartut pissusilersornikuunngitsumik suliffik inuttalerneqassammat. Taamaattumik uanga atorfinitsippaan nga. Ataatsimilluunniit ilisimasa qanngilanga meeqqat atuarfianni Kalaallit Nunaata assingata ilusaa- nik nalunngisama saniatigut, Inger Bruun oqarpoq. Angalaannartutut inuusoq Taamani allaffik anginngilaq. Pisortaq, inunnik isumaginnittoq ullup affaani sulisartoq, allatsi aamma sakkutuujumanani suleqataasoq taamaallaat sulisuullutik. Tamatuma saniatigut nuna tamakkerlugu atta veqarfeqarpugut. Danmarkimi kalaallit illui allat suliffimmik sungiusartunik ilinniartunillu allanik isu maginnittuupput taamaattumik i nunnik isumaginninnermut tun nga sut tamarmik Københavnimi allaffeqarfimmit isumagineqarlutik. Taakkua saniatigut napparsimmavinni pulaartartutut atuuffiit. 1973-imi kalaallit »imerajuvissut« naammattuugassaapput, imerajuttuiit uninngaartarfinni ataasituutigalutik sanioqquasunik akerartui sartut, tamakkualu aallaaviullutik qallunaat Kalaallit Nunaannut at tuumassuteqanngitsut, suli kalaalli nik taamaattutut nalilersuinerannut pissutaapput. Taamani aqqusinerni angalaannartuunngillat aamma imiga ssaannarmik silaaruteqartarput. - Inuit qulit missaanniittut taama ni ataatsimooqatigiiupput ilaatigut angalaannartutut inuusoq nunaannarmi aqqusinerni angalaartuartoq peqatigisarlugu. Taamanili tamakkua allaapput. Uanga Kofoed Skole mi sulinikuugama qallunaat ataatsimooqatigiittartut assingusut ilisarisimalluarakkit ataatsimik uissuummisutigisaqarpunga, tassalu kalaallit tamarmik eqqiluisaarnersuat. Taamani aningaasanik atortitsisarpugut – isumassarsiatsialaanngikkaluarpoq taamaaliortarpugulli – aqqusinermi angalaannartoq taanna, ilaanni takkuttarpoq ullaakkut immiarartugassani pisimatinnagu timaa imigassagunnermit sajuttuinnaalluni. 10 kruunimik atorniartarpoq uffarniassagami. Uffartarporlu, Inger Bruun oqaluttuarpoq paasisimanngisaannarpaali eqqiluisaar neq taamak angitigisoq sumit pin ngorfeqarsimanersoq. Kingorna imerajuttut takusartakkat amerliartorput ullumikkut Kø benhavnimi kalaallit ilungersunartunik ajornartorsiutillit 100-t missaanniillutik. Tamakkua qaqutikkut ikiaroornartunik sakkortuunik atui sarput kisianni iisartakkanik, hashimik imigassamillu akoorilluni ator nerluisut amerlaqaat. - Suut oqummiunneqarsinnaasut tamaasa qanerminnut pisittarpaat. Isumaqarpunga illoqarfissuarmut sumulluunniit nuukkaani taamannak inuulersarneq nalinginnaasuu soq, soorlu Danmarkimi illoqarfippassuit Kalaallit Nunaanni illoqar finnut naleqqiullugit angineroqisut. Inuit nukissaaruttarput. Taamaattut amerlinerusimapput aamma maan- nakkut paasinikuuarput ajornartorsiutit suli oqimaannerit aallaaviusartut. Qanga atornerluinermik ajor nartorsiutit isiginiarnerusimavavut maannakkulli tamakkununnga tunuliaqutit isiginiarnerullutigit. Nalunngilarput inuit ilaat inuiaqatigiinni ineriartortuartuni appasinnerpaanut nakkaattoortartut. Aamma inuit peroriartornerminnit atu gaat apeqqutaasarput, soorlu Kalaallit Nunaanni meerarpassuit atugarissaarpallanngitsut aamma sivisuumik taamaattoqarsimasoq. Qallunaat atornerluisunngortartut aamma taamannak aallartiffeqakkajupput, Inger oqarpoq. Ullumikkut Københavnimi kalaallit atugalliortut tassaajunnaarput ilinniartut ilinniarnerminnit taamaatiinnarlutik nakkaattoortut, tassaalerlutilli »inuit nunaannit qimarrattut«. - Ilinniartut angerlartarput. Naak ilinniakkaminnik naammassinninngikkaluarlutik suli nukissaqartarput taannami aqqutigalugu ilinniakkagassaminnut isersinnaasimasaramik. Maannakkut takusartakkavut tassaanerupput inuit inuppassuit akornannut toqqorsimajartorlutik illoqarfissuarmut nuuttut, isu maqarlutik aqquserngit immummik igutsaallu tungusunnitsuinik kuu gaartuinnaasut inunnullu ikiorsiissut qaffasissorujussuusoq. Paatsoor neqartartut nalinginnaalluinnartut Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 29 inuit ilagaat isumaqartoqartarmat Danmarkimi ajornanngitsuinnarmik inissarsisoqarsinnaasoq. Taava allat uanga aliasuutigisartakkakka tassaapput ilinniakkamik naammassinnissimagaluartut Danmarkimi akuerineqarneq ajortut. Taakkua ilaat aamma nakkaannartarput, Inger Bruun oqaluttuarpoq. Ilaqutariit pilersaarusiorsimanngitsut Aqqusinerni angallaffinnilu kalaallit imerajuttut takusartakkat amerlanerit 30-40-kkunni ukioqartara luartut taakkua oqaluttuassamik tamakkiinngillat. - Akornutaat ima angitigilersimavoq takussaallutik. Ajoraluartumilli taakkua inuusuttuaqqanik ilaqarput. Uagut maluginiakkagut naa pertorlugit amerliartuinnavipput aamma ernummatigilaarparput meeqqisarlutik nuuttartut amerlavallaarnerat, pilersaarusiorsimanatik. Taamaattut siunissami ajornartorsiutaalersinnaapput. Inuit Kalaallit Nunaanni tunisinnaasatik tuneriarlugit initik taamaatiinnarlugit aallartarput isumaqarlutik maa ni atugarissaarnerussallutik. Imaa sinnaavoq anaanat kisimiittut meeqqisarlutik uiminnit persuttaasartumit qimaasut. Taamaattut ilaat meeqqaminnik arsaarneqarnissaq ulorianartorsiutigilersarpaat. Taamaattut ajoraluartumik amerliartuinnartut takusalerpavut, Inger oqaluarpoq. Qujanartumilli ukiuni makkunani paarlattuanik aamma pisoqariartulerpoq, taanna taavaa inuiaassusermik pingaartitsinertut, soorlu qinersinermi kingullermi sammi neqartut aamma Partii Inuit iluat sitserujussuarnerinut aallaaviusoq, qanganisarsiorneruvoq. - Ilinniartuni inuusuttuni taamannak eqqarsartaaseqariartorneq ta kussaanngilaq. Tamakkua angalarusupput misigisassarsiorlutik, ilinniarniarlutik ilikkakkatillu nassarlu- 1983-imi ukiut qulinngortorsiortoq. Inger Bruunip talerpiani ataatarigalua saamerlianilu uia. 10 årsjubilæum i 1983. Til højre for hende, sidder Inger Bruun nu afdøde far og til venstre, hendes mand. git angerlaqqikkusullutik. Qanga pisimasut nukissanik atuiffiginianngilaat ingerlaqqikkusukkamik. Uanga maani aallartikkama ilinniartut tikittut tassaasaput, inuit mikisut taartunik pisatallit. Sallunngilanga timikkut tarnikkullu allanngoriartorneq takuneqarsinnaavoq. Piffissap ingerlanerani meterip affaanik anginerulerput taamatuttaaq tar nimikkut nukittunerulerlutik, Inger Bruun oqarpoq. Inger Bruun aperigaanni ukiuni taamak amerlatigisuni Kalaallit Illuutaanni sulisimalluni suna nuannernerpaajunersoq, illartoqartar nerujussua eqqaaqqaarpaa, qallunaamut matoqqasumut tusangiusaariumatuumullu peqqaataani ilinniartariaqarsimasoq. - Ilinniaqqaartariaqarsimavara ki- sianni kalaallit akornanni sulinissamut kajumissuseq aamma illar nerniippoq. Aamma suna illaatigineqarnersoq paasinngikkaluarlugu, Inger Bruun, ilungersorsimaga luaqaluni kalaallisut ilikkanngitsoorsimasoq oqarpoq. - Illartarnivut maqaasissavakka. Kalaallit ilagalugit illarnartarnermik, oqarpoq. Alianarnerpaaq apeqqutigigakku Inger Bruun nipaallivoq eqqarsarpalulerlunilu. - Toqusartut tamarmik, imminut toquttut aamma inuit siumut aalla leraluarlutik nakkaqqikkaangata. Inuit piginnaanernik qalaartut imigassamik aserornerat. Soorunami inuit uannut assut sunniuteqarsimasut aamma siusippallaamik toqukkut qimaguttut. Illumut maanga at- tuumassuteqarput aamma atuisuu nikuupput, suleqatit ikinngutigisallu. Eqqissillunga ingillunga eqqarsaatigisuugukkit aqqi puttussuutilissagaluarput, oqarpoq. Illarneq aliasuullu Inger Bruun isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni oqitsumik illaqqajaallu nilu aliasuuteqarlunilu inooriaaseqarneq aallaavigalugu taakkua immikkoortinneqarsinnaanngitsut. Taas suma arlaleriarluni takusimavaa kalaallip oqalutsip sullitaq pi ngaar uteqartorujussuarmik oqaloqatigisinnaagaa nipitoorsuarmik illalaartaajutigatik. - Kalaallit Nunaanni inuiaqati giinni sakkortuumik pisoqarsimanera pissutaavoq, ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerlasimavoq Naak assiliisoq immikkut qaaqqusat marluk ulapputigigaluaraat 1999-imi illu nalliuttorsiormat Inger Bruun ataqqinartunik pulaartulik takuneqarsinnaavoq. Selv om fotografen har haft mere travlt med de to æresgæster, aner man Inger Bruun i fint selskab til husets jubilæum i 1999. taavalu pinngortitaq peqqarniilluni. Illarneq aliasunnerlu imminnut ata qatigiipput. Uummaannarsinnaa nermut tunngavik. Isumaqarpunga qangaanniilli inuiaqatigiinni ikittunnguani suut tamaasa avitseqatigiiffigisarsimagaat – nuannersut nuanniitsullu – aamma imminnut nakussassaqatigiittarlutik. Isumaqarpunga illarsinnaaneq isumatorujussuusoq isumaqarpungalu tamannarpiaq uanga nuannarinerpaallugu, naak avataanit isiginnaartuinnaagaluarlunga, pisortaaneq oqarpoq. Tallimanngormat Inger Bruunip ukiorpassuarni Kalaallit Illuutaani sulinini taamaatippaa, peqatigiif finni siulersuisutut ilaasortaanermi saniatigut imminut neriorsorsimavoq paarlersuarni aliortugaaniarnani. Aamma aqutsikatakkami, t aanna oqarpoq. - Maannakkut 67-inik ukioqalernikuuvunga 2000-mili sclerosemik nappaateqalerpunga ammasumik oqaluuserisartakkannik, taamaa liunngikkumami illup iluani angalaartillunga inuit isumaqaannassammata assorsuaq aalakoortunga. Inuusussiartunngilanga aamma aserfallakkiartorpunga inuunermi nutaanik paasisassarsiunngikkuma maannakkut aallartittariaqarpunga, Inger Bruun oqarpoq. - Isertuunneqarsinnaanngilaq maani sulineq ulloq naallugu sulinermit pisariunerulaarmat imminut ilaquttannullu piffissaqarfigissaguma taava… Uiga aamma unga sinngitsumi soraarninngussaq taava nuannarisatsinnik sammisassarsiussaagut, Inger oqarpoq taassuma qilanaaraa kalaallit eqqumiitsuliaa nik nuannarilluakkaminik sammisa qalernissani aamma ikinngutinut pulaartalernissani. Taava aamma aappaagu Kalaallit Nunaannukassuunga, Inger Bruun oqarpoq Nuuk Tunulu uinnut takutikkusukkakkit. Københavnimi Kalaallit Illuutaan ni pisortanngussaaq Leise Johnsen, 49-nik ukiulik, taanna Nuummi Napami pisortatut atorfimmit septembarip aallaqqaataani atorfinissaaq. Andreas Lindqvist [email protected] 30 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit inuit Inger Bruun inuusoqisoq inunnik attavigineqartartunik seminarertitsisoq 1974-imi ukioq ataaseq atorfimmini issiareerluni. En meget ung Inger Bruun til venstre holder seminar for kontaktpersoner i 1974, året efter sin tiltrædelse. 67 og pensionsmoden, men stadig vred Direktør gennem 40 år i Det Grønlandske Hus i København Inger Bruun stoppede i fredags. Engagementet og den sociale indignation kunne dog sagtens holde 40 år mere Et klassisk portræt handler mere om personen end om sagen. Men når man taler med Inger Bruun, som gennem 40 år har været synonym med det Det Grønlandske Hus i København, er det umuligt at adskille de to. I en alder af 67 år har hun valgt at stoppe og gå på pension, imens legen er god. En nogenlunde venligtsindet sclerose skal plejes, og der skal også være tid til nyorientere sig, som hun siger. Alligevel er det tydeligt, at indle- Jonathan Motzfeldt qiimmisaaqisoq atisaginnerpaalluni assiliseqatigaa. I selskab med en munter Jonathan Motzfeldt iført fuld galla. velsen, den sociale indignation og den konstruktive vrede er intakt nok til mindst 40 år mere på posten. - Det, der virkelig gør mig harm, er de grønlændere, som bliver deporteret til Danmark til fængsler og psykiatriske hospitaler, begynder Inger Bruun et karakteristisk udbrud, da hun har fået talt sig varm. - Jeg er decideret rasende på justitsministeriet. Jeg sagde engang, at den dag jeg holdt op med at blive vred over det, måtte jeg hellere holde op herinde, for så var der noget galt med mig. Så sagde jeg også, at de ikke skulle slippe af med mig, før de har løst det problem. Men nu sker begge dele samtidig, siger hun med henvisning til den kommende lukkede anstalt i Nuuk. Inger Bruun var 27 år gammel da hun søgte jobbet som leder af Det Grønlandske Hus. Hun kom fra et job hos Kristelig Studenter Settlement på Vesterbro, som også er en blanding af kulturhus og socialt hus. - I 1973, da jeg blev ansat, var grønlandiseringen, som førte til hjemmestyrediskussionerne, lige begyndt. Rådgivningskontorets bestyrelse bestod, bortset fra en enkelt repræsentant fra Grønlandsministeriet, af grønlændere. Og da de skulle bruge en socialrådgiver til at lede kontoret, havde de besluttet, at de kun ville ansætte en, som aldrig havde været i Grønland, fortæller hun. - De sagde, at de selv ville fortælle hende, hvad hun skulle vide. De ville ikke have en kolonisator på den post, som kom fra et eller andet job i Grønland, og havde været overherre deroppe. Derfor ansatte de mig. Jeg vidste absolut ingenting, ud over at kende faconen på grønlandskortet fra skolen, siger Inger Bruun. Den rene vagabond Kontoret var ikke så stort dengang – en leder, en halvtids socialrådgiver, en sekretær og en militærnægter var hvad det kunne blive til. Derudover var der kontakter landet over. Landets øvrige grønlandske huse havde kun at gøre med lærlinge og andre under uddannelse, så alt socialarbejde lå hos københavnerkontoret. Dertil kom besøgstjeneste på hospitalerne. Også i 1973 fandtes der grønlandske »sutter«, de udbrændte alkoholikere, som drikker bajere på bænkene og råber af forbipasserende, og for mange danskere uden berøring med Grønland fortsat er hovedindtrykket af inuit. Dengang hang de dog ikke på gaderne, og der var kun alkohol inde i billedet. - Der fandtes en gruppe på omkring 10, blandt andet en vagabond, som vandrede på landevejene. Men de var anderledes dengang. Jeg hav- de arbejdet på Kofoed Skole og kendte godt samme gruppe af danskere, og en ting der overraskede mig meget, var, at grønlænderne allesammen var rene. Dengang lånte vi penge ud – det var ikke en god ide, men vi gjorde det - og vores vagabond kunne godt komme fuldstændigt rystende af abstinenser, fordi han ikke havde fået sin morgenbajer, og låne ti kroner til at gå i bad for. Og det gjorde han, siger Inger Bruun, som ikke ved hvor den udprægede renlighed kom fra. Siden er fænomenet med sutterne vokset, og hun vurderer at der i dag er 100 alvorligt belastede grønlændere i København. Alle andre større byer i Danmark har også deres kvote. Gruppen tager sjældent hårde stoffer, men der er mange som har et blandingsmisbrug af piller, hash og alkohol. - Alt hvad der kan gå ind gennem munden. Jeg tror at det er en naturlig følge af at være en storby, og mange danske byer er storbyer i forhold til Grønland. Folk går simpelthen under jorden. Der er kommet flere af dem, og nu har vi fået øje for at problemerne er mere komplekse. Hvor vi dengang først og fremmest forholdte os til misbrugsproblemerne, ser vi jo nu på det, som ligger bagved. Vi ved at der falder nogle ud i bunden af alle samfund, som udvikler sig. Men det har jo også at gøre med folks opvækstvilkår, for der er jo mange børn i Grønland der ikke har det særligt godt, og sådan har det jo været længe. Sådan opstår danske misbrugere også, siger hun. I dag består gruppen af socialt udstødte grønlændere i København Grønlandsposten pingasungorneq maajip 29-at 2013 31 inuit Inger Bruun allaffimmi saavani ulloq suliffigisami kingulliup tulliani, assilisinneq nuannarinngikkaluaqalugu ’naakkinnissummik’ assilisippoq. Inger Bruun bag sit skrivebord på næstsidste arbejdsdag, da hun endelig forbarmer sig og accepterer at få taget et billede, selv om hun hader det. ikke længere af fallerede studerende, der gik i sump, men af de som flygter væk fra ’menneskenes land’. - De studerende rejser hjem. Selv om de misser deres uddannelse, har de stadig ressourcer, som gjorde at de overhovedet kvalificerede sig til at komme ind på uddannelsen. Vi ser snarere folk som rejser ned for at gemme sig i storbyen, fordi de tror at gaderne flyder i mælk og honning, og at socialhjælpen er meget høj. En meget almindelig misforståelse er også, at det er nemt at få en bolig i Danmark. Og så er der en gruppe, som jeg synes er meget trist, og det er dem som har en uddannelse, som bare ikke er anerkendt i Danmark. Og så går nogle af dem til bunds, siger Inger Bruun. Familier uden plan Selv om de grønlandske sutter man ser på gader og stræder typisk er i trediverne og fyrrerne, er det dog ikke hele historien. - Det er fordi de er blevet så skadede at du ser dem. Men desværre er der også unge iblandt. Vores fornemmelse er at der bliver flere, og vi er lidt bekymrede over, at vi synes der kommer for mange folk ned med børn, som ikke har deres planlægning i orden. Og det kan blive fremtidens problem. Folk sælger rub og stub i Grønland og siger boligen op, fordi de tror det er bedre hernede. Det kan også være enlige kvinder med børn, som rejser fra en voldelig mand. Og så ender det med børn som er i fare for at blive fjernet. Der ser vi desværre en stigende tendens til, siger hun. Heldigvis er der også en modsatrettet tendens i de her år, som får hende til at kalde den genopfundne nationalisme, som manifesterede sig ved det netop afholdte valgs temaer og Partii Inuits succes, for gammeldags. - Det er i hvert fald ikke en tendens jeg ser hos vores unge uddannelsessøgende. De vil ud og opleve noget, og lære og hjem igen med det de har lært. De gider ikke bruge kræfter på fortiden – de vil videre. Da jeg startede herinde var de studerende, som kom ned, små lavstammede og sortsmudskede, og det er ikke engang løgn, for ændringerne er både sket fysisk og psykisk. De er blevet en halv meter højere siden og deres psyke er vokset med, siger hun. Når man spørger Inger Bruun om, hvad det sjoveste har været ved at arbejde så mange år i Det Grønlandske Hus, fremhæver hun den meget latter, som indledningsvist er en tilvænningssag for en tilknappet og sarkastisk dansker - Det var noget jeg skulle lære, men noget af tiltrækningen ved at være i grønlandske regi er grinene. Også selv om jeg ikke forstår hvad der grines af, siger Inger Bruun, som trods ihærdige forsøg aldrig har fået lært sig grønlandsk. - Grinene kommer jeg til at savne. Man griner så meget sammen med grønlændere, siger hun. Spørger man til det sørgeligste, bliver Inger Bruun stille og eftertænksom. - Det er alle de dødsfald, selvmordene, og folk som har været på vej op, og som pludselig ryger ned igen. Folk med utrolige ressourcer, som lod dem opløse i spiritus. Der er selvfølgelig mennesker, som har betydet meget og som er døde meget tidligt. Det hænger sammen med huset her, og det har været både brugere, samarbejdspartnere og venner. Hvis jeg sætter mig ned og tænker over det, tror jeg virkelig navnene kommer marcherende, siger hun. Grinet og tragedien Men i Grønland er der en klar sammenhæng mellem den lette og smittende latter og det tragiske, som gør at man ikke kan skille det ad, mener Inger Bruun. Hun har ofte set hvordan en grønlandsk tolk og en klient kunne sidde og grine højlydt under den mest alvorlige samtale. Dronningi Kalaallit Illuata ukiunik 25-nngortorsiorluni 1999-imi nalliuttorsiorneranit. Dronningen på besøg til Det Grønlandske Hus’ 25 års jubilæum i 1999. - Det er voldsomheden i det grønlandske samfund, både fordi udviklingen er gået så hurtigt, og på grund af naturen. Grinet og det tragiske hænger tæt sammen. Det er regulær overlevelse. Jeg tror man traditionelt har delt det hele i de små samfund, både glæde og sorger, og hevet hinanden op ved hårene. Jeg tror latteren betyder uendeligt meget, og jeg tror også at det er det jeg holder så meget af, selv om jeg kun kan se det udefra, siger direktøren. I fredags sluttede Inger Bruunæraen i Det Grønlandske Hus, og ud over et par foreningsposter har hun lovet sig selv ikke at ’gå rundt som et spøgelse i gangene’. Hun er også træt af at styre, siger hun. - Nu er jeg blevet 67, og jeg har siden 2000 haft sclerose, som jeg har været meget åben om, for ellers tror folk bare jeg er døddrukken, når jeg går rundt i huset. Jeg bliver jo ikke yngre og jeg bliver heller ikke mindre slidt. Det her har været og er stadig en meget stor del af mit liv, og hvis jeg skal nå at nyorientere mig i livet, skal jeg i gang nu, siger Inger Bruun. - Det er jo ikke nogen hemmelighed at det her er mere end et fuldtidsjob, så hvis man vil have lidt tid til sig selv og familien, så... Min mand går også snart på pension, så vi skal finde på noget sjovt at lave, siger Inger Bruun, som glæder sig til at dyrke sin passion for grønlandsk kunst og besøge venner. Og så skal jeg til Grønland næste år, siger Inger Bruun, som vil vise sin mand både Nuuk og Østkysten. Ny direktør i Det Grønlandske Hus bliver 49-årige Leise Johnsen, som kommer fra en stilling som direktør i Napa i Nuuk, og tiltræder 1. september. Andreas Lindqvist [email protected] Inger Bruun, Kalaallit Illuani allaffigeqqaakkami siulliup saavani. Inger Bruun bag sit allerførste skrivebord på første sal af Det Grønlandske Hus. 32 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit pisartagaqalernissannut inniminniigit, taava angalanissamut tunissummik pissarsissaatit 1.000,- kr. AIR GREENLANDIMIT Angalanissannut tunissutip saniatigut Air Greenlandimit angalanissanik assigiinngitsunik neqerooruteqarfigineqassaatit taamaalillutit suli pitsaanerusumik neqeroorfigineqarlutit. WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT aqqutigalugu pisartagaqalernissat inniminneruk QARASAASIAKKUT INNIMINNIIGIT www.airgreenland.gl aqqutigalugu • Nammineerluni inniminniineq akikinneruvoq • Ulloq unnuarlu qarasaasiakkut inniminniisoqarsinnaavoq • Utaqqisariaqassanngilatit • Aallarnissannut akunnerit marluk tikillugit bilitsissat inniminnersinnaavat • Aallarninissat angalanissamullu periarfissat tamaasa takusinnaassavatit Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit pisartagaqalernissannut inniminniigit, taava angalanissamut tunissummik pissarsissaatit 1.000,- kr. AIR GREENLANDIMIT Neqeroorut una amerlassutsimigut killeqarpoq ’tigoqqaaraa pisaraa’ tunngavigalugu, taamaallaallu ukiumi ataatsimi pisartagaqarniartunut nutaanut inoqutigiinnullu qaammatini kingullermi pingasuni aviisinik pineqartunik pisartagaqarsimanngitsunut tunngalluni. AG imaluunniit Sermitsiaq uani neqeroorummi pisartagarilersinnaavat. Angalanissannut uppernarsaat aviisimillu pisartagaqalerneq uppernarsarneqassaaq aviisimut pisartagaqarnissannut akiligassaq tigugukku. Pisartagaqalernissaq atuutilissaguni akilerneqaqqaarsimassaaq angalanissamullu uppernarsaat ilinnut nassiunneqarluni. Angalanissamut uppernarsaat tigussavat aviisimik pisartagaqarnerup akilerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Pisartagaqarnermut piumasaqaatit pillugit www.Sermitsiaq.AG -mi pisartagaqarnissamut piumasaqaatit atuupput. Grønlandsposten pingasunngorneq maajip 29-at 2013 Sapaatip akunneri tamaasa AG-mi inuit pingasut nikittaallutik tamalaanik, maluginiakkaminnik, eqqarsaatersuutiminnik misigisaminnillu allattarput. Hver uge skiftes AG’s tre klummeskribenter til at skrive om vidt og bredt, om observationer, overvejelser og oplevelser. 33 »isumaga« »klummen« Issittumi ataatsimoorullugit soqutigisat Sapaatit akunneri marluk matuma siorna, Greenpeace Kirunami »Peoples Arctic« qulequtsiullugu isumasioqatigiisitsivoq. Issittumi Siunnersuisooqatigiit Kirunami ataatsimiin nissaat sioqqullugu Greenpeace isumasioqatigiinnermik ingerlatsinissaminut arlalinnik tunngavissaqarsimassajunnarsivoq (tamannalumi arlaannik ataatsimik marlunnilluunniit allaaserisaqarnissamut pissusissaqalersitsisimassajunnarsivoq), matumanilu assersuutigalugu tappavani najuunnerat pillugu). Uanga Greenpeacemut su na tamaat angullugu uumissuisunut ilaanangalu taassuma suliai tamarmik ajortuusut akornusiisullu isumaqan ngilanga; taamaattoq suliniaqatigiiffiup aningaasarpassu it inunnit isumakuluuteqartunit (sianiitsunillu) pissarsiaminit, suliniaqatigiiffisuup 1971-imi USA-p atomimik qaart artulianik misiliilluni qaartitsisarneranik akerliul luni pilersinneqartup ullumikkut nunarsuaq tamakker lugu suliniaqatigiiffissuan ngorluni aningaasanik milliardilikkaanik kaaviiaatitaqar tup ingerlanneqarneranut a torpai. Greenpeace nittartak- kami quppernerani paasissutissat naapertorlugit 2010-mi Sverigemi, Norgemi, Find landimi Danmarkimilu 133 mio. kr-inik isertitaqarpoq, taamaasillunilu suliniaqati giiffik aningaasanik atuisinnaasoq pilersinneqarpoq. Soorunami matumani allatulli isertitanik aningaasartuutinillu oqimaaqatigiisitsi niartutut, sukkut aningaasanik isertitaqarsinnaanermut siunertat nalimmassarneqar tar iaqartarnerat paasinarpoq. Nå, Greepeace isumasioqat ig i i n ner m i k »Pe ople s Arctic«-imik ingerlataqartoq tusagassiutitigut tusarpara. Paasisakka naapertorlugit »We <3 Arctic« qulequtsiunne qarpoq, Inuillu kattuffii arlallit issittumit tamarmeersut, ki i salu Indigenous Peoples Sec retariat peqataapput, soorluttaaq avatangiisinut suliniaqatigiiffiit aamma taamatut amerlassuseqartut, tassani avatangiisinut suliniaqatigiiffik Avataq, aamma peqataasut oqaatigineqartoq. Siorna eqimattat taakku marluk – Inuit avatangiisinillu illersuiniaqatigiit – Issittumi ineriartornermut tunngatillugu ataatsimut soqutigisaqarneq pillugu ataatsimoorluni oqa- riartuut, suliniaqatigiiffinnit kattuffinnillu arlalinnit atsi orneqartoq, maanna isumasi o qatigiinnermi allanik 15inik ilannguffigineqarpoq: »Issittoq Inuit nunagaat, nunarsuullu immikkoortuani tassani aatsitassanik atuiso qarnissaanik suliniuteqartoqaleraangat, piumasaqartar lutalu apeqqusiisinnaassaagut; tamatumalu saniatigut imaani uuliasiorluni qilleriner it tamarmik unitsinneqartariaqarput« (nunamili uulia siorluni qillerinerit pisuni a taasiakkaani akuerineqarsinnaasutut inissisimapput). Tamakkulu tamarmik tusarnersorujussuartut uannut ikkaluarput, tassa piumasaqartoqartarlunilu apeqqusii soqarsinnaasassasoq il.il. Ava tangiisinilli illersuiniaqatigiiffiit uppernartutut inissisimanertik naammagineq ajorpaat, taakkuli nunarsuup immikkoortuata, tassanilu aamma Kalaallit Nunaata, mia nernartup – kusanartorsuullu – sapinngisamik annerpaartaata, qillerutinik aningaasatigullu soqutigisalinnit allanit attorneqannginnissaa angutserlugu sorsunnissaat ajoraluartumik ilimagisariaqarparput. Matumanili avatangiisi nik illersuiniaqatigiit Inuit (kattuffiinik) piumasaqaatinik akerliuniarnernillu aallartinneqartunik maanna isu maqataalersitsinerat matuma ni ajornartorsiutaavoq. Taamaalillunilu Greenpeace nunarsuup sinneranut sassarluni ima oqariartuuteqarsinnaalerpoq: »Takkuuk qanga akeqqavut Inuit maanna ikinngutigilerlugillu issittumi avatangiisit allanngutsaalineqarnissaannut atatillugu siunertami kusanartumik sorsoqatigilerpavut «. Uaniliuna sajulaartunngu amik nipeqarlunga apeqqut killuussisoq una anikkusukkiga: Issittoq tamakkerlugu Inuit tamatigut assigiimmik soqutigisaqartarpat? Issittup sinnerani Inuit kattuffiisa isumaat soqutigisaallu pillugit Kalaallit Nunaanni sor suut iginninniarpugut? Aamma uagut nammineq pin ngortitami pisuussutitta iluaqutigineqarnissaannut tunngatillugu? Uagut nunatsinni anner tuumik namminersortutut inissisimavugut. Uagut nammineerluta naalakkersuiso qarnermik oqartussaassuseqartuuvugut, taamaalillutalu Issittup sinneranut Nordka lott enimullu sanilliulluta, nunami allanik naalakkersu- isoqartumi, uatsinnullu sanilliullutik allarluinnarnik soqutigisaqartuni kattuffittut inissisimanngilagut. Uagut nu natsinni nammineersinnaa lernissarput siunertaralugu isertitassanik pissarsiniarnissamut tunngatillugu namminerisatsinnik soqutigisaqarpugut. Nunarsuup immik koortuani naggueqatitsinnut allanut sanilliulluta aatsitassarsiornermut tunngassutillit tamaasa eqqarsaatigalugit nalilersuisariaqarpugut, ilua rinngisatsinnillu sunniutipiloqarnerat piinnarlugu sulini ut it ingerlaannartumik tunuartissinnaanatigit. Soqutigi sat imminnut akerleriit toq qammavigalugit qaqugukkut aatsitassanik atui neq illersorneqarsinnaanersoq, qaqugukkullu illersorneq arsinnaannginnersoq aalajangertariaqarparput. Taamaammallu ICC, i ngammillu ICC Kalaallit Nunaata ataatsimoorluni oqariartuummut »Peoples Arctic«imut qanoq isumaqarnera tusassallugu pissusissamisuussagaluarpoq: Oqariartuut kiisalu Inuit pingortitamillu illersuiniaqatigiit suleqatigiinnerat tapersersorneqarpa, imaluunniit naggueqatigiiat Inuit assigiinngitsunik soqu- region, herunder Grønland, holdes uberørt af borerigger og økonomiske interesser. Problemet er også, at miljøorganisationerne nu er lykkedes med at indgå en hellig alliance med inuit(-organisationer), som tilsyneladende støtter helt op om de krav og protester, som iværksættes. Det kan Greenpeace så gå ud i verden og fortælle: »Se, vi er blevet venner med vore fordums fjender, inuitterne, og vi kæmper på samme side i den noble sag for bevaring af det arktiske miljø«. Her er det så, at jeg, med nogen bæven i stemmen, stiller det forræderiske spørgsmål: Har inuit i hele Arktis altid samme interesser? Vil vi i Grønland nødvendigvis slås i hartkorn med de synspunkter og interesser, som inuitorganisationer i resten af Arktis har? Også når det kommer til udnyttelsen af vore naturressourcer? Vi er et – ret – selvstændigt land. Vi har selv regeringsmagten her og udgør ikke en organisation i et land med en regering, der har helt andre interesser, end vi har, sådan som tilfældet meget højere grad er i de øvrige dele af Arktis, inklusive Nordkalotten, for den sags skyld. Vi har en selvstændig interesse i at vort land som sådant kan skaffe indtægter, som gør det muligt, at vi kan klare os – og klare os selv. Vi er derfor nødt til, på en helt anden måde end inuit i andre dele af regionen at inddrage samtlige aspekter af råstofudvinding og til ikke straks at forkaste projekter, fordi de kan have sideeffekter, vi ikke bryder os om. Vi er nødt til at holde hensynene op mod hinanden og på det grundlag beslutte, hvornår det er forsvarligt og hvornår det ikke er forsvarligt at udnytte ressourcerne. All. / Af: Naja Paulsen tigisaqarnerat akuerineqarpa, taamaalillunilu illuinnaasiortumik toqqammaveqarluni ataatsimoortumik oqaaseqaat akerlerineqarpa? Tamanna siunissami suleqati giinnissamut, immaqalu aamma ICC-mut tunngatillugu aarlerinaateqarpa, imaluunniit pissutsinik pingaarutilinnik, isumaqatigiinngiffiusunillu, oqallittarneq kattuff im mut nukittsorsaataaginnarpa? Imaluunniit ICC-p apeq qut nalilersoreerlugu peqa taanissaq soqutiginaateqarna nilu pisariaqanngitsutut nalilerpaa? Neriuinnarsinnaavugummi. Fælles interesser i Arktis For et par uger siden holdt Greenpeace en konference i Kiruna, som havde temaet: »Peoples Arctic«. Greenpeace har sikkert haft udmærkede grunde til at holde en konference i Kiruna umiddelbart inden Arctic Councils møde (som godt nok, en passé sagt, også giver anledning til og mulighed for en enkelt klumme eller to!), for eksempel at de var der alligevel. Nu hører jeg ikke til dem, der bevidstløst hader Greenpeace og mener, at alt, organisationen foretager sig, er ondt eller skadeligt; jeg forholder mig blot til, at organisationen har brug for fantastiske summer fra omsorgsfulde (læs: og naive) mennesker for at kunne køre det maskineri, som er stablet på benene fra man startede i 1971 med at protestere mod atomprøvesprængninger i USA til man i dag har en ver- densomspændende milliardforetagende. I 2010 udgjorde indtægterne i alene Sverige, Norge, Finland og Danmark til Greenpeace ifølge organisationens hjemmeside 133 mio. kr., og det har man så skabt en organisation, som kan forbruge. Derfor er den forståeligt nok, ligesom alle os andre, der skal tjene penge nok til at få indtægter og udgifter til at balancere, nødt til at gå på kompromis med hvad, man tjener penge på. Nå, men jeg hørte altså nyheden om, at Greenpeace holdt denne her konference, »Peoples Arctic«. Sloganet var, så vidt jeg kan forstå »We <3 Arctic«, og en lang række inuitorganisationer fra hele Arktis, herunder i øvrigt Indigenous Peoples Secretariat, deltog efter sigende sammen med lige så mange miljøorganisationer, herunder miljøorganisationen Avataq. Der lå en fælles erklæring fra sidste år, som en række organisationer havde skrevet under på, og som yderligere 15 nu tilsluttede sig, om at de to grupper – inuit og miljøorganisationerne – har en fælles sag i forhold til udviklingen af Arktis: »Arktis er inuitternes land, og vi skal stille krav og kritiske spørgsmål, når der tages initiativ til at udnytte råstofferne i verdensdelen; og så skal alle off-shore-boringer stoppes« (mens on-shore-boringer vist nok kan tillades under visse omstændigheder). Altså, jeg synes jo sådan set, at det lyder meget tilforladeligt, at der skal stilles krav og kritiske spørgsmål osv. Problemet er blot, at miljøorganisationerne jo ikke stopper ved tilforladeligheden, men givetvis vil kæmpe til det sidste for at forhindre, at størst mulige dele af den sårbare – og ikke mindst pittoreske – Det ville derfor i øvrigt også være vældig fint at høre, hvordan ICC, og særligt ICC Grønland, forholder sig til fælleserklæringen fra »Peoples Arctic«: Støtter man den og samarbejdet mellem inuitog miljøorganisationerne, eller accepterer man, at forskellige grupper inuit har forskellige interesser, sådan at en énsidet udtalelse som fælleserklæringen må forkastes? Vil dét indebære en risiko for det fremtidige samarbejde og måske for ICC som sådan, eller vil det netop styrke organisationen, at man diskuterer og er uenige om emner, der virkelig betyder noget? Eller har ICC forholdt sig til spørgsmålet og blot ikke fundet det interessant eller væsentligt nok til at gå ind i? Man har lov til at håbe. 34 onsdag 29. maj 2013 illit isummat din mening atuagagdliutit Tlf.: 34 38 50 Fax: 32 54 83 e-mail: [email protected] Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten. Ullut 100-t nipangersimaneq Inatsisiliornermik rekorti? Qineqqusaarnerup nalaani Siumumiit tusartuarparput, »Kalaallit Nunaanngooq akeqanngilaq«. Kisianni qiner sinermiit qaammatit marluk ullullu qulingiluat qaangiuttullu aatsitassalerinermut naalakkersuisorput tusagassiortunik katersuutsitsinermi oqarpoq: »ingerlatseqatigiif fissuit tatamissanngilagut« taavalu aatsitassaqarnermut tunngasutigut akileraarusii sarnisamut ilusiliussassaq nu taaq eqqaallugu: »siunissami ingerlatseqatigiiffiit siornatigutorluinnaq annertussusilimmik akileraassapput taamaallaalli allatut ittumik akiliisassallutik«. Akileraarusersuinermut i lusiliussaq nutaaq naalakkersuisooqatigiit ullut siulliit 100-t atareerneranni naammassineqariissasoq pilersaarutigineqarpoq. Nuakkaanni ullut 100-t sivisugaluaqisut i natsisiliorneq pineqartillugu sivisunngeqaat. Suliaq sukumiisumik suliarineqassappat piffissaliunneqartoq sivikip pallaarpoq, pingaartumik allannguinissaq taamak pi ngaaruteqartiginera aammalu annertuumik sunniuteqassamaarnera eqqarsaatigi gaanni. Decemberimi IA Siumumiit sakkortuumik isor nartorsiorneqarpoq inatsisissaq atorfilittat ukiuni arlalinni suliarisimasaat, Inatsisartu nilu marloriarluni oqallisaasi masoq akueriniaratsigu. Tamakku tamarmik puigorne qarput. Maanna inatsisilior nermik rekortiliiniartoqalerpoq, ikiortissatullu aatsitassarsiornermik suliffissuaqar fiit aggersarneqarlutik. Qi nersinermiit ullut 35-it qaa ngiuteriartullu tusagassiortunik katersuutsitsinermi Naalakkersuisut siulittaasuat nutaaq oqarpoq, aatsitassarsiornerup iluani akileraartar nissaq nutaaq pillugu ingerlat seqatigiiffiit ataatsimeeqatigineqareersimasut. Oqarta riaqarpugut tamanna pi ngaar nersiuinermut ersarissumut takussutissaasoq. Tamanna eqqarsariarnanngit suunngilaq, pingaartumik aatsitassarsiortitseqatig iit aki leraarusersorneqarnissat pillugu immikkut ilisimasallit siunnersortiginiarneqarnissaat eqqarsaatigalugu Inuit At aqa tigiit Naalakkersuisunut a peqqutigisarsimasaat maannamut akineqarsimanngitsut aamma eqqarsaatigigaanni. Ammasuuneq oqaasiinnaanngilaq Qineqqusaarnerup nalaani eqqartorneqarpoq, aalaja ngii nerit innuttaasut qulaa tiinnarlugit pisartut. Innut taasut akuutinnerunissaat ersarissumik piumasarineqarpoq. Taamaammat aatsitassat qinngornernik ulorianartu nik akoqannginnissaasa atorunnaarsinnissaa pillugu innuttaasut akuutinneqarlutik qaammarsaav igineqarnis saannut piffissaliunneqartoq ersernerluttorujussuusoriva ra. Uranimik piaanissaq illersoraanni, apeqqusersoraanni imaluunniit akerlilersoraanni isumaqarpunga apeqqut pillugu peqqissaartumik paasititsiutigineqartariaqartoq. Apeqqummimi pineqartoq tassaavoq ukiut 20-it sinnerlugit politikkikkut aalajangiusimaneqartuarsimasup atorunnaarsinniarneqarnera danskit oqartussaasuisa aamma susassaqarfigisaat. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarpoq aatsaat julip qiteqqusimalereer nerani innuttaasut akuutin neqarlutik qaammarsaavigi neqarnissaannut pilersaarut saqqummiunneqalersaarne qar toq. Taamaammat apeq qut pillugu Inatsisartut uki aanerani ataatsimiinnermi isummernissaat suli pilersaarutaappat, tamatuma nassata rissavaa innuttaasut peqataatinnissaannut paasititsiniaavigineqarnissaannullu taa maallaat sapaatip-akunneri arf ineq-pingasut periarfissiissutaassasut. Aasaanerani inuppassuit politikkilerinatik ilaquttatik ikinngutitillu ila galugit qasuersaarfiisa ukiassamullu pilinerisa nalaani. Qulequtarisaq taama ajorna kusoortigisoq pillugu aasarisseruttornerani oqallinnissamut piffissaliussaq taa maamm at pitsaanngilaq. Qinngornernik ulorianartu nik akoqartitsinngilluinnar nissap atorunnaarsinnissaanut oqallitsitsinissamik isum- mereerfiunngitsumik, paasissutissiilluarfiusumik innut taasunillu tamanit peqataaf fig ineqartumik qularnaar i sup pilersaarutertavia apeq qus issallugu taamaammat pissutissaqarsorivunga. Sulili tupigineruara Naalakkersui sut aatsitassat qinngornernik ulorianartunik akullit pillugit nalunaarusiaq maanna tigoreernikuummassuk, innuttaasunut oqallissutigisassatut saqqummiuteriaannaq. Nalunaarusiaq taanna Inatsisartut siuliinit isumaqatigiittumit suliakkiissutaavoq, uranimik piiaaneq pillugu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik nalunaarusiortoqarnissaa kissaatigamikku. Kisianni Naalakkersuisut nalunaarusiaq tamanut saq qummiukkumanngilaat, saq qummersinnissaali danskit naalagaaffiallu ataqatigiissarumallugu. Tamanna pissutigalugu qularilerpara ilumut Naalakkersuisut innuttaasut pineqartoq sammisallu allat pillugit isumaat tusarumaneraat. Innuttaasut amigarluinnartumik akuutinneqarlutik qaammarsaavigineqarneran nut assersuutissaqqissoq alla London Miningip ISUK ASIA-ni suliniutaanut tunngasuuvoq. Jens Erik Kirkegaard ilisimatitsivoq, London Mi ningip qinnuteqaataata sulia rinera Naalakkersuisooqatigiit ullut siulliit 100-it sule reer neranni naammassissasoq ilimagineqartoq. Taama tulli avammut nalunaaruteqarnerup isumaliulersippaa nga ilumut Naalakkersuisut inatsisit atuuttut ilisimaarineraat. Aatsitassat pillugit i natsit malillugumi imaappoq Naalakkersuisut Inatsisartut ataatsimiititaliaat susassaqartoq suliani »inuiaqatigiinnut avatangiisinulluunniit pi ngaar utilimmik sunniuteqartussani« ilisimatittassagaat. Oqaasertaliussat taakku assi ngajaat suliniutit annertuut pillugit inatsimmi aamma atorneqarput, tassani allaqqagami »Naalakkersuisut Inatsisartut ataanni ataatsimiititaliaq susassaqarfimmut attuumassutilik ilisimatittassagaat, ingerlatseqatigiiffimmut aku ersissummik tunniussisoqartinnagu«. Aalajangernissaq qaammatip aappaata affaannanngortup iluani pisussaq aammalu piffissami Inatsisartuni ataatsimiititaliaq attuumassuteqartoq akuutinneqar nissaa eqqarsaatigigaanni, taamaammat isumaqarnavippoq Inatsisartut ilisimasaat atorumaneqanngilluinnartut. Imaalluarsinnaagaluarpormi Ataatsimiititaliaq aalajangiisoqartinnagu Naalakkersuisunut naapertuuttunik eqqarsaatersuutiminnut ilua qutaasumik ilanngussinnaa saannik siunnersuutissaqartoq. Inuiaqatigiinni inuppas suuv ugut peqataatinneqarumasut, oqaloqataarusuttut tu saaneqarusuttullu. Tassaavugullu inuiaqatigiinni innut taaqataasut, peqatigiiffiit, kattuffiit aammalu politikkikkut qinikkatut suleqataasut. Eqqaamaniartigumi suleqati giinneq pitsaasoq aatsaat pi lersinneqarsinnaammat ammasumik pissuseqarnikkut aammalu ilisimasanik avitseqatigiinnikkut. mand for Naalakkersuisut at man allerede havde holdt møder med råstofselskaber om den nye beskatning på råstofområdet. Det er da en klar prioritering. Særligt fordi det endnu ikke er lykkedes IA at få svar på om Naalakkersuisut vil inddrage eksperter indenfor råstofbeskatning i deres arbejde med den nye beskatningsmodel. ret enighed om i mere end 20 år og som også vedrører den danske stat. Alligevel udmelder Naalakkersuisut at de først i midten af juli vil kunne fremlægge en plan for borgerinddragelse. Men hvis det er planen at Inatsisartut skal tage stilling til emnet på efterårssamlingen giver det kun 8 uger til at borgerinddrage og informere. Vel at mærke i en periode hvor de fleste her i landet bruger tiden på at indsamle forråd og være sammen med familie og venner. Sommeren er ikke et godt tidspunkt at starte en landsdækkende debat om så vanskeligt et emne. Jeg ser derfor med en vis portion skepsis frem til at se den plan der skal sikre en bred upartisk, informativ og folkelig debat om ophævelse af nultolerancen. Hvad der undrer mig endnu mere er, at Naalakkersuisut allerede nu sidder med en rapport om netop radioaktive mineraler, som ellers er klar til udgivelse. Denne rapport er bestilt af et enigt Inatsisartut, der ønskede en uvildig rapport om uranbrydning. Men Naa lakkersuisut har besluttet at de ikke vil offentliggøre rapporten, men afvente og koordinere udgivelsen med den danske stat. Denne beslutning får mig til at tvivle på, at Naalakkersuisut reelt ønsker at høre folkets mening om denne og andre sager. Et andet eksempel på manglende borgerinddragelse og information er arbejdet med London Minings ansøgning. Jens Erik Kirkegaard har meddelt, at London Minings ansøgning forventes færdigbehandlet indenfor koalitionens første 100 dage. Det får mig til at overveje, om Naalakkersuisut er bekendt med den gældende lovgivning. Ifølge Råstofloven skal Naalakkersuisut orientere et relevant Inatsisartutudvalg i sager der får »væsentlig indflydelse på samfund eller miljø«. Næsten samme formulering findes i storskalaloven. Her står der at Naalakkersu- isut skal »orientere et relevant udvalg under Inatsisartut inden Naalakkersuisut meddeler tilladelse til et selskab«. Det virker derfor ikke som om man reelt vil bruge Inatsisartuts viden til, noget, når der kun er halvanden måned til der skal falde en afgørelse og udvalget endnu ikke er inddraget. Det er ellers ikke utænkeligt at udvalget kunne komme med nogle relevante input som kan bruges i Naalakkersuisuts overvejelser inden der træffes beslutning. Vi er mange som gerne vil inddrages, høres og i dialog. Borgere, foreninger, organisationer og politikere. Åbenhed og vidensdeling er selve kernen for et godt samarbejde. Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit leiff josefsen Illuatungiliuttuni politikerit ilaattut suliassama ilagaat Naalakkersuisut politikkiat pillugu apersuusersuinissaq. Tamannali ajornakusuu ngaatsiarpoq, naalakkersui sut suliariniagaat pillugit paasissutissanik pissarsiniar neq maanna taamak ajorna kusoortigitillugu. Paarlattuanilli aatsitassarsiortitseqatigiiffimmik ingerlatsisuugalu ar uma peqataatinneqassagaluarpunga, kisiannili maanna peqataatinneqanngilanga tassaaginnarpungami Inatsisartuni ilaasortaq qinersisartut qinigaat. Taamaattorli kii sami Naalakkersuisooqatigiit ivertinneqarnerminnit ulluni siullerni 100-ni suliariniagaat pillugit avammut nalunaaru te qareermata tamanna tup pallersaatigigallarpara, taamaalillungami 16. juli tu ngaa nut ullut kisissinnaan ngorpakka piffissarlu tupigusunnissamut atortariaqassal lugu. 100 dages tavshed Som oppositionspolitiker er det blandt andet min opgave at forholde mig kritisk til Naalakkersuisuts politik. Desværre er dette en meget vanskelig opgave fordi det er utroligt svært at få oplysninger om denne. Hvis jeg havde været et råstofselskab ville jeg blive inddraget, men nu er jeg bare en Inatsisartutpolitiker. Jeg trøster mig derfor med, at koalitionen har meddelt, at de indenfor de første 100 dage af deres levetid, vil være klar med svar – jeg tæller derfor ned til den 16. juli og ventetiden bruger jeg på at undre mig. Rekord i lovgivningsarbejde? Under valgkampen lød det igen og igen og igen fra Siumut, at »Grønland er gratis«. Men kun to måneder og ni dage efter valget udtalte vores råstofminister på et pressemøde: »vi må ikke skræmme de store selskaber væk« og derefter løftede han sløret for den nye beskat- ningsmodel på råstofområdet: »fremover skal selskaberne betale nøjagtigt det samme som før – de skal bare betale det på en anden måde«. Det er Naalakkersuisuts plan, at den nye beskatningsmodel skal være færdiggjort indenfor koalitionens første 100 dage ved roret. 100 dage er lang tid hvis vi taler om en forkølelse, men det er ikke lang tid når det gælder lovgivningsarbejde. Det virker meget ambitiøst at bruge så kort tid på at udarbejde så vigtig og betydningsfuld en ændring. I december måned modtog IA meget hård kritik fra Siumut, fordi vi ville godkende en lov som embedsværket havde arbejdet med i flere år og som havde været to gange til debat i Inatsisartut. Alt dette er nu glemt. Nu skal der sættes rekord i hastighed for lovgivningsarbejde og til at hjælpe har man så indkaldt råstofindustrien. På et pressemøde 35 dage efter at koalitionsaftalen blev offentligg jort fortalte den nye for- Åbenhed er ikke bare et ord Under valgkampen blev der talt om, at beslutninger blev truffet hen over hovedet på befolkningen. Der var klare krav om mere borgerinddragelse. På den baggrund har jeg meget svært ved at gennemskue tidsplanen for borgerinddragelse omkring ophævelse af nultolerancen. Uanset om man er tilhænger, skeptiker eller modstander af brydning af uran vil jeg mene at der er brug for en grundig informationskampagne. Der er trods alt tale om et brud med en politik der har væ- Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit Grønlandsposten pingasunngorneq maajip 29-at 2013 35 illit isummat din mening Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavatsigut. AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat nalunaarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut. Inuiaqatigiit tamatta ilisimasatsituut pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiinnit pigineqartutut naalakkersuinikkut aaliangersagaapput. Tamannalu annertunerusumik as sort orneqarsinnaanngilaq. Taakkumi Nunatta avammut niivernermini annertunerpaamik isaatitsissutigai. Tassanilu inuiaqatigiit kalaallit pigisaat tunitsivik suliffeqarfissuaq Royal Greenland A/S Nunatsinni aamma lu Nunarsuup ilaani suliffeq arfinnik aalisakkanik qaleru alinnillu tunisassiornermi pig isaqartoq qitiusumik inissisimasoq ilisimaaraarput. Inuiaqatigiit ilisimaaraarput Nunatsinni selskabit ta mangajalluinnarmik Nunatsinniit avammut pingaartumik aalisakkanik qalerualinnillu qeritiinnakkanik tuniniaanerminni nunani allani namminneq tunitsiviutiminnut tunisigaangamik aatsaat naleqartitsinerulertartut. Pissutsit taamaannerat tunngavigalugu Nunatsinni aalisakkanut qalerualinnullu aali sartunut akigitinneqartut Nunarsuarmi appasinnerpaa jupput, aalisartummi naleqatitsinerulernermi pissarsisinneqarneq ajormata. Taamatut pissutsit inissisi manerat inuiaqatigiinnut naammaginangilluinnarpoq – tamatsinnullu pingaarner paasutut anguniartuartaria qagaq tassaavoq aalisakkat qaleruallillu imartatsinnit qaqitatta nalingata annerpaartaata nunatsinnut iluaqutissiinissaa siunertaralugu suliuartariaqartugut. Imaappoq qulaajaajuartariaqarpugut – nunatsinni imaaneersunik tunisassiornermi Nunarsuarmilu annertuumik sakkortuu millu unammilleqatigiiffiusumi akinut, pitsaassutsinut pisisartullu eqqarsariartaa siannut pisariaqartitaannullu tunngasunik ilisimatusartuartariaqarpugut piumasaqaatinut angummanniarluta. Soorlumi sanilerput Island-i a taavartumik taamaaliortuarnermigut aalisakkanik aannertoqisumik aningaasarsiornikkut inissisimasoq asser suut issaavoq. Ukiorpassuarni aalisarnerup nunatta aningaasarsiorneranut pingaarnerpaajuarsimanera tunngavigalugu ullumikkut annertuumik tamakkunatigut ilisimasaqalereersimanissarput pissusissami soort utut isigisariaqaraluartoq – ajoraluartumik taa maanngilaq. Tamanna inuiaqatigiit iliuuseqarfigisariaqalerpaat. Taamaattumik pisuussutitta avammut niiverutigineranni tunisassiaq qanoq iliornikkut nalitusarneqarnersoq, qanorlu akitigut ingerlaase- leiff josefsen Nunatsinni aalisakkat qaleruallillu akiinik misissuisitsinerit ineriartorteqqittariaqarput qarnersoq paasisariaqarluinnarparput. Naleqartitsinerulernermi aningaasat qanoq ingerlaaseqarpat, sumullu pisarpat? Aningaasartuutit qanoq isikkoqarpat? Tamakku ataavartumik misissoqqissaarneqartariaqarput, tamannalu inuiaqatigiit isumagisariaqarpaat. Inuia qat igiimmi pisuussutit pigisaraat, inuiaqatigiillu akisussaa qataasariaqarput. Ukiuni kingullerni KNAPK nammineerluni aalisakkat qaleruallillu akiinik ukiuk Nunatsinni suliariumannittussarsiuussisarneq nunatsinniillu annissukkat aaqqiivigineqarlik Ullutsinni tusarsaaleraluttu innarpoq suliffeqarfiit annerit suliassanik tigooqqaalera luttuinnartut, tamannalu isu maqarpoq suliffeqarfiit mikinerusut suliassaarukkiartor nerannik. Suliffeqarfiit minnerit suliassaarukkiartornermik malitsigisaanik ingerlatsinissamut akissaqarumallutik allatut a jornartumik sulisunik ikili saanerit aallartittarpaat, ilu atsitsinngikkaangamillu naggataagut suliffeqarfiup matu innarnissaanik nalunaaruteqartarlutik. Suliffeqarfeeqqat matugaangata sulisut arlallit sulif feeruttarput suliffissarsiortunngorlutillu, uffa illuatungaani suliffeqarfiit annerit qallunaanik tikisitanik atorfinitsitsiortut. Ukiunilu kingullerni politikkikkut suliniuteqartunit tus aqqusaarutigineqartuar poq nunatta namminiilivinnissaa piffissami qaninnerusumi anguneqarsinnaasoq, ua nga tamanna isumaqati ginngilluinnarpara. Qanormi ililluta nammi nersulivinneq angussavarput nunaqavissut suliffeqarfinni mikinerusuni sulisimasut suliffissaaruteriarlugit suliffe qarf iit annerit kisermaassile raluttuinnarpata tikisitanillu atorfinitsitsiortuarpata? Uanga isumaqarpunga nu narput namminersulivissappat suliariumannittussarsiuussisarneq allannguiffigine qartariartoq imaasillugu, suliffeqarfiit annerit, akunnattut minnerillu agguataakkamik suliassanik tuniorarneqalersillugit. Tamattami nalunngilarput politikkikkut suliniuteqartut tamarluinnarmik nunatta karsiata immernissaa suliniutiginiaraat, tamatumunngalu siunnersuutigerusuppara suliariumannittussarsiuussisarnermik ingerlariaaseq allanngortequllugu. Kiisalu siunnersuutigerusuppara nunatta imartaani pisanik annissuineq akitsuuserneqartariaqalersoq, pif fissamimi matumani aalisakkanik nunatsinniit annissi nermi akitsuummut akiliisitsi soqarneq ajorpoq. Uffa Qallunaat Nunaanni aalisakka nik pisisimasut nunanut alla- nut tuniniaaqqikkaangamik annikigisassaanngitsumik a kitsuusersuillutik tuniniaaqqittartut malitsigisaanillu an nik igisassaanngitsumik iluanaaruteqartarlutik. Nunatsinniit annissukkat eqqartortillugit iluatsillugu aamma eqqaarusuppara, ujaqqat nalillit matumani, rubinit, kuultit nipaarsaaruta mik annissorneqartuarput. Soornguna tamakku nakkutigineqaratillu akitsuusersorneqarnianngitsut? Tassa uagut Kalaallit pig i satta tigooqqaannagaajua r nerat oqassanatalu isiginnaa ginnassanerlutigu? Uanga isumaqarpunga tamanna killeqartariaqalersoq oqarlutalu, kalaallit sapin ngitsorsuuvugut nipangersimaannarunnaartariaqalerpugut iliuuseqartariaqalerlutalu nunattami pissarititai qanoq uagutsinnut iluaqutaasinnaaneri eqqartortariaqalerpagut aammalu pigisavut iluanaarutigisariaqalerpagut. Angutinnguaq Heilmann kaartumik misissuisitsisarsimavoq. Tamannali akisummat aammalu Nunatsinni aalisakkanik tigoorasut suleqataajumanerat killeqarmat KNAPK isumaqarpoq Namminersorlutik Oqartussat suleqataasariaqartut akilersueqataallutillu. K NAPK-lu isumaqarpoq inuiaqatigiit suliffeqarfiutaa ta Royal Greenland A/S-p sul iffeqarfissuarmi pissutsit ammasumik tamanit ilisimaneqarnissaannik siunertaqarnera aqqutissiisoq, aammalu tamanna tunngavigalugu i nuiaqatigiit tamatta ammasumik pineqartoq pillugu suleqatigiittariaqartugut. KNAPK-mi isumaqarluinnarpugut Nunatta aalisarnermik inuussutissarsiutitut pi ngaarnerpaamik ingerlata qartuunini ilisarnaatigissaguniuk pissutsit eqqartukkavut anguniartariaqarai. Nunattami imartaani pi suussutitsinnik atorluaanerulerniarnitsinni suliat taamaattut akinik misissuisitsinerit inuiaqatigiinnut sakkussaammata aalisakkat pingaarnerit akiisa ineriartornerannik ersersitsiinnaratik, aammali akit ingerlaarnerannik ineriartornerannilu siumut isigisumik inuiaqatigiit oqallinneranni, inuiaqatigiillu kalaallit aningaasarsiornikkut ineriartornerannik tunngavissiisussaammata, tamatuma pingaaruteqarluinnarnera erseqqissaatigiinnartariaqarpoq. Taamaattumik K NAPKmiit siunnersuutigaarput ukiukkaartumik aalisakkat qaleruallillu akii niiverutigineqarnerilu pillugit misissuisitsinerit Namminersornerullutik Oqartussanit K NAPK aam m alu Royal Greenland A/S peqatigalugit isumagineqartalissasut. Tassuunakkut KNAPK suleqataanissaminut piareersima voq. Leif Fontaine, KNAPK-mi siulittaasoq A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl ISAAVIK 15 saqqummerpoq Aviisi pisiniarfinni ukunani tiguneqarsinnaavoq: Pilersuisoq, Brugsen, Pisiffik AKEQANNGILAQ! Atuarluarina ISAAVIK 15 er udkommet Avisen kan fås i disse butikker: Pilersuisoq, Brugsen, Pisiffik DEN ER GRATIS! God læselyst Aamma INIp nittartagaaniippoq Den er også på INIs hjemmeside A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl 36 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT Tlf.: 34 38 50 Fax: 32 54 83 e-mail: [email protected] Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten. danmark-ip, Kalaallit Nunaata aamma Savalimmiut issittumi siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinneranni peqataanerat Svenskit Issittumi Siunnersuisooqatigiinni siulittaasuutitaqartut maajip 15-ani 2013 Kiruna, Sverige-mi ministerit ataatsimiinnerat aaqqissuuppaat. Matumani Issittumi Siunnersuisoo-qatigiinni siulittaasoqarneq Sverige-p Canada-mut tunniuppaa Kalaallit Nunaata ministerit ataatsimiisinneqarneri sioqqullugu ministerit ataatsimiisinneqarneranni peqataajumannginnini nalunaarutigaa, kiisalu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni peqataanini tamaat unitsikkallarniarlugu siunissaq isigalugu Kalaallit Nunaannut akueriuminartumik aaqqiisoqarnissaata tungaanut, tamanna sapaatip akunnerani qaangiuttumi oqallisaangaatsiarpoq, aamma danskit tusagassiorfiini. Tamatuma kingunerisaanik danskit nunanut allanut mi nisteriat Villy Søvndal, Savalimmiuni lagmand Kaj Leo Holm Johannesen aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut siulittaasoq Aleqa Hammond Issittumi Siunnersuisooqatigiinni pisut pillugit erseqqissaassutinik nalunaaruteqarniarput: - Issittoq nunarsuarmi soqutigineqalersimavoq pissutsinik arlalinnik tunngavilimmik: Siullertut silap pissusaa- ta allanngoriartorneranik tunngaveqartumik Issittumut annertuunik kinguneqarsimavoq. Aappaattut Issittoq nunarsuaq tamakkerlugu sammineqalersimavoq. Tamanna tunngavigalugu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni nunarsuaq tamakkerlugu soqutiginninneq takussaalerpoq, Issittumilu Siunnersuisooqatigiinni aalajanger neqar tartut annertunerujartuinnartumik pingaaruteqalersimapput, aamma nunanut NUTAARSIASSAQ Sermitsiaq.AG JOB + Ofir.dk Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu sulisussarsiornerit Danmarkimi suliffissarsiortunut 199.000-nut takutiguk. Ofir.dk-mi ussassaarut 1.500 koruuniinnarnik akeqarpoq Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu sulisussarsiornerit saqqummersereersimagukku. Ofir.dk tassaavoq Danmarkimi sulisussarsiortarfiit pisoqaanersaat qaammatit tamaasa 199.000*-nit amerlanerusunit takuniarneqartartoq. NYHED Sermitsiaq.AG JOB + Ofir.dk Få dit stillingsopslag fra Sermitsiaq.AG JOB vist overfor 199.000 jobsøgende i Danmark. Prisen for en profilannonce på Ofir.dk er kun 1.500 kr., når du allerede har en stillingsannonce indrykket hos Sermitsiaq.AG JOB Ofir.dk er Danmarks ældste jobportal med mere end 199.000* jobsøgende hver måned iflg. FDIM. [email protected] Issittup avataaniittunut. - Issittoq pillugu soqutiginninnerulersimaneq tunu liaqutaralugu, nunat assigiinngitsut oqaluttuarisaanikkut immikkut ittumik periarfissaqalersimapput issittumi innuttaasut ineriartornerat tapersersussallugu, taakku piumasaat tunngavigalugit aammalu piujuartitsinissaq tunngavigalugu pisussamik. - Ministerit Kirunami maajip 15-ani ataatsimiisinneqarneranni angusat annertuut naammassineqarput svenskit 2011-2013 siulittaasuutitaqarneranni piareersarneqarsimasut, ilaatigut uuliamik maqisoortitsineq pillugu isumaqatigiissummik atsiuineq, tamanna tassaavoq aappassaaneertumik Issittumi Siunnersuisooqatigiinni peqataasunut pisussaaffiliisumik isumaqatigiissutaasoq. Tamanna siullermeertumik alloriarneruvoq issittumi nunat akornanni uuliamik mingutsitsisoqassagaluarpat qaninnerusumik aammalu sunniuteqarnerusumik suleqatigiissinnaanerannut tunngav iliisussaq. Aam mattaaq nunat paaliornermik mingutsitsinerup annikillineqarnissaa pillugu suliniuteqarnissaq aallarnisarneqarpoq. Ataatsimoorussamik Arctic Business Forumimik pilersitsinissamik suliniartoqalerpoq – suliffiit Issittumi ingerlataqartut akornanni attaveqaqatigiiffiusussaq. Maanna aamma Issittumi Siunnersuisooqatigiit ataavartumik allatseqarfeqalerput, taamaasilluni sulineq siunissaq isigalugu suli sunniuteqalerner uniassammat. Nu nat pineqartut aammattaaq issittumi uumassusillit assigiinngiiaarnerat aammalu immat seernartunik akoqalersimanerat pillugit suleqatigiinnerup annertusarnissaa isumaqatigiissutigaat. - Issittumi Siunnersuisooqatigiinni nunat ilaasortat aamma Issittumi Siunnersuisooqatigiinni alaatsinaatsutut aalajangeeqataasinnaanatik peqataasinnaasunik ilaasortaqalernissaq isumaqatigiissutigaat. Tamanna tunngavigalu- gu nunat amerlanerusut periarfissippai apeqqutinik Issittumi Siunnersuisooqatigiinni oqaluuserineqartunik tunngavissaqartumik soqutiginnittut peqataatinneqalernissaat. Kalaallit Nunaata Kirunami ministerit ataatsimiisinneqarneranni peqataannginnissamik kiisalu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinnermut tamanut peqataanerminut unitsitsigallarnissamik aalajangernera pillugu, ataatsimoorluta tulliullugit taaneqartut erseqqissaaffiginiarpavut: - Sivitsortumik ileqquliunneqarsimavoq, naalagaaffeqatigiinnermi nunat immikkoortui pingasut Issittumi Siunnersuisooqatigiit suleqatigiinneranni peqataasarnerat, aammalu naalagaaffeqatigiinnermi nunat immikkoortui pingasut naligiillutik Issittu mi Siunnersuisooqatigiit ataatsimiinneranni sinniisuutitaqartarlutik assersuutigalugu ataatsimiiffiusumi issiaqataanikkut. Periuseq tamanna ukiuni marlunni kingullerni allanngortinneqarsimavoq. Ataatsimoorluta danskit, kalaallit savalimmiullu tungaannit piffissami sivitsortumi svenskit Issittumi Siunnersuisooqatigiinni siulittaasuutitaqartut paasitinniarsimavavut ileqquusup taassuma attatiinnarnissaata pingaaruteqarneranik, matumunnga ilanngullugu minnerunngitsumik nerrivimmi isumaqatigiinniarfiusumi inissanik pingasunik peqarnissaata qulak keerneqarnissaa ataatsimiittarnerni ammasuni matoqqasunilu isumaqatigiinninniarfiusuni. - Neriuutigaarput, sapinngisamik piaartumik toqqammaviliisoqassasoq, Kalaallit Nunaata Issittumi Siunnersuisooqatigiit sulineranni tamakkiisumik peqataaqqileqqissinnaanera pillugu – tamannalu pimoorullugu sulissutiginiarparput. - Danmark-ip, Kalaallit Nunaata Savalimmiullu taamaattumik maanna Canada-miut siulittaasuutitaqartut peqati- galugit sulissutigaat naalagaaffeqatigiit Issittumi Siunnersuisooqatigiit suleqatigiinneranni sinniisuutitaqar nerisa siunissaq isigalugu iluarinartumik aaqqiivigineqarnissaa. Tamanna sapinngisamik piaartumik pisariaqarpoq, Kalaallit Nunaata suleqatigiinnermut peqataaqqilernissaa tunngavissinniarlugu, kingusinnerpaamillu Canadamiut siulittaasuutitaqartut 2015-mi Ministerit ataatsimiinnissaat sioqqullugu. - Kunngeqarfiup tungaanit periarfissat tamaasa atorlugit suliniartoqarsimavoq, ileqquu sup ingerlatiinnarnissaa pillugu, tamannami malillugu naligiissumik sinniisoqartitsisoqarsimavoq, suliniutillu tamakku ingerlateqqinneqassapput. - uatsinnut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu, Issittumi Siunnersuisooqatigiinni sulinitsinni isumaqatigiissutigigutsigu, Issittumi inuit saller paatinneqassasut, taava aamma suliaqarnermi uatsinnut Danmark-imit, Kalaallit Nunaannit Savalimmiunillu sinniisuutitanut ima isumaqarpoq Issittumi Siunnersuisooqatigiinni naligiissumik peqataasinnaaneq, soorlu tamanna taamaassimasoq svenskit siulittaasuutitaqalernissaasa tungaanut. uatsinnut assut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu akuersaarnanngilluinnarmat Kalaallit Nunaat Savalimmiullu – issittumi nunatat 20 %-nit minnerunngitsumik angissuseqartut, Issittumi Siunnersuisooqatigiinni isumaqatigiinniarnerni tamani toqqaannartumik peqataasinnaajunnaarsinneqarmata. Neriuppugut Canadamiut siulittaasuutitaqartut tamassuma ilungersunarnera paasissagaat, ataatsimoorlutalu ajornartorsiutip taassuma aaqqinneqarnissaanut akuersaarnartumik nassaarsinnaassasugut. Aleqa Hammond, Naalakkersuisut siulittaasuat lEiff JOSEfSEN illit isummat din mening Grønlandsposten pingasunngorneq maajip 29-at 2013 37 Danmark, Grønland og Færøernes deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet Det svenske formandskab for Arktisk Råd afholdt d. 15. maj 2013 ministermøde i Kiruna, Sverige. Her overdragedes formandskabet for Arktisk Råd fra Sverige til Canada ne til at nedbringe forurening fra sodpartikler. Der er taget initiativ til at skabe et fælles Arctic Business Forum – et netværk mellem virksomheder, der har aktiviteter i Arktis. Og Arktisk Råd har nu fået etableret et permanent sekretariat, så arbejdet fremadrettet kan blive endnu mere effektivt. Landene blev også enige om at intensivere samarbejdet om biodiversitet og forsuring af havene i det arktiske område. - Arktisk Råds medlemslandelande nåede også frem til en beslutning vedr. optagelse af observatører i Arktisk Råd. Dette skaber nu grundlaget for en bred involvering fra lande, der har legitime interesser i de spørgsmål, der drøftes i Arktisk Råd. Med hensyn til Grønlands beslutning om ikke at deltage ved ministermødet i Kiruna, samt berostillelsen af sin samlede deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet, ønsker vi sammen at gøre følgende klart: - Der har været en lang tradition for, at alle tre rigsdele har deltaget i Arktisk Råds arbejde, og at alle tre rigsdele har været repræsenteret på lige fod ved møder i Arktisk Råd med hensyn til f.eks. pladser ved mødebordet. Denne praksis er blevet ændret de seneste to år. Vi har i fælleskab fra dansk, grønlandsk og færøsk side igennem lang tid forsøgt at overbevise det svenske formandskab for Arktisk Råd om vigtigheden af at bevare den praksis, der har været for repræsentation af alle tre rigsdele på lige fod i Arktisk Råd, herunder ikke mindst med hensyn til sikring af tre pladser ved forhandlingsbordet til både formelle og uformelle møder. - Vi håber, at der snarest muligt vil blive skabt grundlag for, at Grønland igen kan deltage fuldt ud i Arktisk Råds arbejde – og det vil vi arbejde aktivt for. - Danmark, Grønland og Færøerne arbejder derfor nu med det canadiske formandskab for at finde en tilfredsstillende løsning på rigsfællesskabets repræsentation i Arktisk Råd samarbejdet fremover. Dette skal ske så hurtigt som muligt, for at skabe grundlag for at Grønland kan genindtræde i samarbejdet, så vi alle tre vil kunne deltage i det næste ministermøde, som det canadiske formandskab planlægger at afholde i 2015 - Fra Kongerigets side er der blevet gjort alt, hvad der var muligt for at opretholde den praksis, der har været for en ligelig repræsentation, og de bestræbelser vil fortsætte. - Det er vigtigt for os at understrege, at når vi i Arktisk Råd er enige om, at menneskene i Arktis skal have topprioritet i vores arbejde, så betyder det også i praksis for os at repræsentanter for Danmark, Grønland og Færøerne bør kunne deltage på lige fod i arbejdet i Arktisk Råd, således som det har været tilfældet indtil det svenske formandskab. Det er meget vigtigt for os at gøre klart at det er uacceptabelt at Grønland og Færøerne - som dækker ikke mindre end 20 % af det arktiske territorium, ikke længere tillades at deltage direkte i alle aspekter af forhandlingerne i Arktisk Råd. Vi håber at det canadiske formandskab vil tage dette meget alvorligt, og at vi sammen kan finde en tilfredsstillende løsning på dette problem. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut Tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuussineq ”Sermiligaami qatserisarfik” Kommuneqarfik Sermersuup sanaartugassaq ataani allaaserineqartoq ammasumik suliariumannittussarsiuunneqarpoq: Suliassaavoq Sermiligaami qatserisarfik nutaaq 70 kvadratmeteriusoq. Qatserisarfik biilinut qatserissutinut inissiiveqarpoq, isersimaartarfeqarluni, perusuersartarfeqarluni kuutsittagaanngitsumik/uffarfeqarluni kiisalu atortuusiveqarluni. Suliassaq ataatsimoortillugu suliarineqassaaq. Suliakkerneqarnissami ”aki appasinnerpaaq” tunngavigineqassaaq. Neqeroorutit isiginiarneqassappata piumasaqaataavoq akileraaruseriffimmit nalunaajaasoqarnissaa sulisitsisoq pisortanut akiitsoqanngitsoq akilerneqarsimanngitsunik 100.000 koruuninit amerlanerusunik. Aamma neqeroortup aningaaserivimmit sillimmasiisarfimmilluunniit qularnaveeqquserneqarnissamik periarfissaqarnini neqeroorumminut ilanngutissavaa suliassaq tunniunneqartinnagu. Suliassaq aggustimi 2013-mi aallartinneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq aggustimilu 2014-imi naammassisimassalluni. Neqerooruteqarnissamut atortut tallimanngornermiit maajip 24-aniit aaneqarsinnaapput nittartakkami www.tntnuuk.gl -mi imaluunniit akiliinikkut tnt nuuk illussanik titartaasarfik a/s-imut pappialanngorlugit piniarneqarsinnaallutik mailikkut [email protected] imaluunniit faxikkut +299 32 16 31. Suliarinnittussanik toqqaaneq sumi qaqugulu pissanersoq neqeroornissamut atortussani allassimassaaq. Offentlig licitation ”Brandstation i Sermiligaaq” Kommuneqarfik Sermersooq udbyder hermed nedenfor nævnte byggeopgave i offentlig licitation: Opgaven omfatter opførelse af ny brandstation på 70m² i bygden Sermiligaaq. Brandstationen indeholder garage til slukningskøretøj, samt velfærdsrum, toilet/baderum med tørkloset samt teknikrum. Arbejdet udbydes i hovedentreprise. Opgaven vil blive tildelt efter kriteriet ”laveste pris”. For at få sit tilbud taget i betragtning skal tilbudsgiver ved erklæring fra skattevæsenet dokumentere, at han ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 100.000 kr. Endvidere skal tilbudsgiver vedlægge tilbuddet en tilkendegivelse fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab om hans mulighed for garantistillelse, inden arbejdets overdragelse. Arbejdet forventes påbegyndt august 2013 og forventes afsluttet august 2014. Udbudsmaterialet kan fra fredag den 24. maj hentes på hjemmesiden www.tntnuuk.gl, eller mod betaling bestilles i papirtryk hos tnt nuuk illussanik titartaasarfik a/s på mail [email protected] eller fax +299 32 16 31. Tid og sted for licitation vil fremgå af udbudsskrivelse. SERMITSIAQ.AG Grønlands udmelding før ministermødet om at det ikke ville deltage ved ministermødet, samt at det ville stille sin samlede deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet i bero indtil en tilfredsstillende løsning fremadrettet for Grønlands deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet bliver fundet, har i den forløbne uge skabt en del debat, også i danske medier. I lyset heraf ønsker den danske udenrigsminister Villy Søvndal, Færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og Grønlands Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond at komme med følgende afklaring i forhold til situationen i Arktisk Råd: - Arktis er kommet i verdens fokus af flere grunde: For det første på grund af klimaforandringernes særlig store konsekvenser i Arktis. For det andet at Arktis er blevet et globalt emne. Derfor ser vi nu en global interesse for Arktisk Råd, og beslutningerne i Arktisk Råd får større og større betydning, også for lande udenfor Arktis. - Med det fornyede fokus på Arktis, har det internationale samfund fået en historisk mulighed for at støtte de arktiske folks udvikling, så den sker på deres præmisser og på en bæredygtig måde. - Ministermødet i Kiruna 15. maj nåede frem til nogle meget væsentlige resultater som har været forberedt under det svenske formandskab 2011-2013, bl.a. underskriften af en oilespildsaftale, som er den anden bindende aftale i for Arktisk Råd regi. Den er det første skridt i retning af et tættere og mere effektivt samarbejde mellem de arktiske lande i tilfælde af en olieforurening. Der er også igangsat et arbejde, der skal få lande- 38 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT illit isummat din mening Utidigt og umodent boykot af Arktisk Råd I sidste uge tog formanden for Naalakkersuisut en enerådig beslutning om, at Grønland og vores befolkninger ikke skulle være politisk repræsenteret ved Arktisk Råds ministermøde. Arktisk Råds ministermøde afholdes hvert andet år. Netop i disse tider tager Arktisk Råd vigtige skridt ved hvert af rådets møder. I år fik ikke færre end 6 nye lande observatørstatus i rådet, og rådets anden juridisk bindende aftale kom i hus sammen med et nyt fælles visionspapir for Arktis’ fremtid. Mødet var således et historisk møde, hvor vigtige aftaler for Grønland og resten af Arktis blev indgået. Alligevel valgte Formanden for Naalakkersuisut at blive væk fra ministermødet. Godt nok var Inatsisartuts udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg orienteret om overvejelserne om ikke at deltage, men der var ikke tale om en drøftelse som udvalgets medlemmer kunne påvirke. Beslutningen om at blive væk tog Aleqa Hammond uden opbakning fra udvalget. En beslutning som mildest talt virker umoden og utidig. Naalakkersuisut har ellers bebudet, at man vil søge dialog, åbenhed og bred inddragelse i beslutningsprocesser. Derfor virker det endnu mere mærkværdigt, når man endvidere erfarer, at de to koalitionspartier ikke havde været inddraget i beslutningen om udeblivelsen. Man kan ikke fortænke Atassut og Partii Inuit i at føle sig som ligegyldige støttekort til en enerådig formand. I Inuit Ataqatigiits øjne tager man ikke en sådan beslutning uden at have sit parlamentariske grundlag i orden, og man træffer ikke en beslutning om at boykotte Grønlands deltagelse ved så vigtige møder, når man ikke har afsøgt alle andre muligheder. Og det har Aleqa Hammond næppe efter kun en måned i stolen som formand for Naalakkersuisut. Fra Inuit Ataqatigit vil vi gøre det meget klart, at vi også mener, at Grønland skal sidde med ved forhandlingsbordet i Arktisk Råd. Det gælder alle internationale fora, hvor sager som vedrører Grønland drøftes og forhandles om. Derfor har Inuit Ataqatigiit de foregående fire år arbejdet utrolig hårdt for at sætte Grønland og vores rettigheder på verdenskortet. Men vi er ikke enige i, at løsningen på Arktisk Råd problemet er, at sætte Grønlands arbejde i rådet i bero og dermed sætte os selv uden for indflydelse, og vi er slet ikke enige i boykottet af ministermødet. Vi finder det også vigtigt, at gøre opmærksom på, hvad der er op og ned i Arktisk Råd. Det er nemlig sådan, at der er ministermøde hver andet år. Ministermødet er det højeste mødeorgan i Arktisk Råd. Her deltager Grønland og der er tre stole til Rigsfællesskabet. I år benyttede Grønland ikke sin stol, mens Færøernes stol var besat af Lagmand Kaj Leo Johannesen, der talte på vegne af Færøerne. Aleqa Hammond havde således ellers også mulighed for at udtrykke sig på vegne af Grønland ved ministermødet i Kiruna. Men denne mulighed blev ikke brugt, og det på trods af, at det var det første ministermøde efter den ændring i praksis som Naalakkersuisut påpeger i deres pressemeddelelse som begrundelse for boykottet. Det vil sige, at Aleqa Hammond valgte at tage skridtet til boykot før hun gav sig selv muligheden for at italesætte pro- blemet direkte over for de andre Arktisk Råd ministre. Derfor mener vi klart, at boykottet, ud over at være et umodent kneb, også er aldeles utidigt. På embedsmandsplan findes de såkaldte SAO (Senior Arctic Officials) møder, som finder sted oftere end ministermøderne. Her er de otte lande repræsenteret af en SAO fra hver medlemsstat. Det betyder, at der på embedsmandsniveau normalt sidder en SAO, som taler på vegne af Riget. Naturligvis er det ikke tilfredsstillende, at Grønland i den seneste tid ikke har siddet med ved disse embedsmands-forhandlinger. Dette har været en intern sag i Rigsfællesskabet længe. Nogle gange har Grønland siddet med og andre gange ikke. Netop derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit arbejdet på at styrke de interne strukturer i Rigsfællesskabet, særligt på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, som vi inden valget nåede at indlede forhandlinger med den danske regering om. Vi har også lagt op til, at Grønland selv styrker sin udenrigspolitiske indsats. Hvis vi vil ses som en ligeværdig part er vi også nødt til at opføre os som en ligeværdig part. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi at Grønland skal sidde med ved samtlige SAO møder. Men samtidig må vi erkende, at Grønland endnu ikke er en stat og da Arktisk Råd er et mellemstatsligt samarbejdsforum er det svært at acceptere for de øvrige stater, som også har Selvstyre-lignende ordninger (som i Canada) og regionale regeringer (f.eks. Rusland), at selvstyrende nationer skal sidde med på lige fod med staterne. Derfor bliver det en lang kamp for Grønland, og vi bliver selvfølgelig ved med at kæmpe denne kamp. Men det korte af det lange er, at det ikke hjælper at vi bliver væk fra møderne. Tværtimod skal vi lade vores stemme blive hørt, og hvor kan vi så særligt det? Ja, det kan vi ved ministermøderne, hvor formanden for Naalakkersuisut valgte at blive væk. Det møde, hvor Grønlands stol var tom. Det møde, hvor der var mulighed for at skabe dialog og forståelse hos f.eks. uSA’s udenrigsminister John Kerry og det canadiske formandsskab ledet af Leona Agluk- kaq. Vi mener således ikke, at Aleqa Hammonds beslutning var velovervejet eller klog. For det første, tror vi ikke, at den vil skabe andet et skuldertræk fra de øvrige stater, som da også har udtalt, at vi må finde ud af det internt med Danmark. Og det er hér en stor del af opgaven ligger. Lad os finde en ordning, hvor vi sikrer, at både Danmark, Færøerne og Grønlands stemme er tydelig, også på embedsmandsplan. Det må vi da kunne finde ud af at samarbejde om, uden at boykotte store politiske møder. Vi vil anbefale Naalakkersuisut, at man søger opbakning hos sin arbejdsgiver Inatsisartut, hvis man ønsker at foretage sig drastiske handlinger på vegne af Grønland; at man søger dialog og indflydelse ved at repræsentere Grønland ved politiske møder; at man forstår sin rolle og ikke skader landets mulighed for indflydelse. Vi beklager situationen og håber Naalakkersuisut lærer med tiden. På vegne af Inuit Ataqatigiit: Maliina Abelsen og Sara Olsvig, Medlemmer af Inatsisartut Selvstyrets økonomiske spareiver bygger på et falsum. Det er efterhånden blevet ligeså almindeligt at forlange økonomisk balance i de offentlige budgetter som at mene at markedet under de frie markedskræfter regulerer sig selv. Ingen af delene holder for en nærmere prøvelse og i det mindste er den første påstand nu bevist ikke at holde for videnskabelige beviser som højt estimerede sagkyndige har foreholdt de besluttende politikere. De to Harvard-økonomer Ken Rogoff og Carmen Reinhart analyserede i 2010 historiske fakta fra 20 udvalgte lande angående bruttonatio- nalprodukters faldende tendens når værdien af statsgælden overstiger 90 procent af BNP. Og disse analyser har været brugt som politisk argument for at føre en meget stram økonomisk politik uanset konsekvenser for befolkningerne i vældigt mange lande kloden rundt. Det virker da også besnærende for enhver kræmmersjæl, at økonomisk smalle tider fordrer besparelser hele vejen rundt, hvis det ikke var fordi at forhold ikke omhandler vores individuelle husholdning eller lille kiosk, men derimod samfundsøkonomierne – større eller mindre. Imidlertid kom en opvakt økonomistuderende på et mindre amerikansk universitet ved et tilfælde til at gennemregne analysen og påviste derved, at de to Harvardøkonomer havde regnet forkert indtil flere gange – samt udeladt væsentlige forhold hvorfor konklusionen rettelig burde hedde at selv lande med en gæld over 90 procent af BNP havde vækst – om end den var en anelse mindre end lande med en gæld på mellem 60-90 procent. En senere gennemregning af Harvardøkonomernes reviderede bag- grundstal viser, at netop lande med mere end 90 procent statsgæld havde større vækst end tilsvarende med mindre statsgæld. Dette kan omskrives til jævnt dansk således, at et samfund ikke har nogen fordel i groft at beskære de offentlige udgifter i økonomiske nedgangstider idet en sådan besparelse alene vil styrke en tendens til recession grundet den mindre økonomiske aktivitet. Den kløgtige og proaktive beslutningstager vil tværtimod forsøge at dirigere de offentlige pengestrømme over i langsigtede investeringer der KAN blive produktive for samfundet frem for i driftsøkonomiske poster og/eller i infrastrukturelle investeringer der alligevel skal afholdes i den nære fremtid. På ovennævnte baggrund må man konstatere, at ikke mindst den afgåede finansminister Moster Skrap – den nuværende finansminister har endnu til gode at bevise sin bedre forståelse for de økonomiske kredsløb! – har forfulgt en helt forkert restriktiv linje hvorved landets økonomi er blevet fastholdt på en uholdbar stram spare- politik med sikker recession ude i landet til følge frem for en begrænset gældsat aktivitet. Havde den forrige regering forstået samfundsøkonomiens sagligt objektive sammenhæng – og ikke ideologisk dikterede pseudovidenskabelige ditto udlagt af administrationens DJøF´ere – så havde IA-koalitionsregeringen måske stadig siddet ved magten. Henrik Lund-Andersen, Saqqaq Grønlandsposten pingasunngorneq maajip 29-at 2013 39 illit isummat din mening nut siulittaasuuneq qaangiuttorlu Aleqa Hammond-ip taamaaliorsimanissaa ilimanaa teqanngilaq. Inuit Ataqatigiit tungaanniit ersarissumik oqaatigerusupparput Issittumi Siunnersuisoqatigiinni isumaqati giinniartoqartillugu nunatta peqataanissaanik isumaqarluinnaratta. Tamannalu su milluunniit nunat tamalaat a taatsimiinnerini nunatsinnut tunngasunik eqqartuinerni isumaqatigiinninniarnernilu atuuppoq. Taamaammallu u kiuni sisamani qaangiuttuni nunarput nunatsinnilu pisinnaatitaaffiit nunarsuaq tamakkerlugu nittarsaanniarlugit Inuit Ataqatigiinni annertuumik ilungersortarsimavugut. Nunattali Siunnersuisoqatigiinni sulinerata unitsinne ratigut taamatullu oqart us saajunnaartinnerat ig ut Issittumi Siunnersuisoqatigiit tu ngaa sigut ajornartorsiornermik aaqqiiniarnermut isuma qataangilagut, aammalu mi nisterit ataatsimiinneranni ilaginnikkumajunnaarneq i sumaqatiginngilluinnarlugu. Issittumi Siunnersuisoqatigiinni sorpiaat pineqarnersut oqaatigissallugu aamma pi ngaaruteqartutut isigaarput. Imaappormi ukiut allortarlugit ministerit ataatsimeeqatigiittartut. Ministerit ataatsi miinnerat tassaavoq Issittumi Siunnersuisoqatigiinni pi ngaar uteqarnerpaamik ataat simiittarneq. Taakkunani nu narput peqataasarpoq, taamatullu Naalagaaffeqatigiif fipput pingasunik inissaqartitaalluni. Issiavissaatitaasoq ukioq manna nunatsinnit a torneqanngilaq, Savammiu nulli issiavik Savalimmiuni Naalakkersuisut siulittaasuannit Kal Leo Johannesenimit atorneqarpoq, Savalimmiullu sinnerlugit oqaaseqarnermut atorneqarluni. Taamaammat Kiruna-mi ministe rit ataatsimeeqatigiinneranni Aleqa Hammond nunarput sinnerlugu oqaaseqarnissaminut periarfissaqarsimagaluarpoq. Periarfissarli taanna atorneqanngilaq, tamannalu pivoq naak Naalakkersuisut ilaginnikkumajunnaarnerat pissutissarsiorlugu tusagassiorfinnut nalunaaruteqarner- minni periusit allanngorsimanerisa kingorna ministerit siullerpaamik ataatsimiinni artut oqaatigineqaraluartoq. Allatut oqaatigalugu Aleqa Hammond Issittumi Siunneruisoqatigiinni ministerinut allanut ajornartorsiutaasup saqqummiunissaanut toqqaa nartumik periarfissaq atornaguluunniit ilaginnikkuma junnaarneq toqqarniarlugu aalajangiisimavoq. Taamaattumik isumaqarluinnarpugut ilaginnikkumajunnaarnermik aalajangerneq nuka ngaannarani aamma tamakkiisumik aassinganerusoq. Atorfillit immikkut ataatsi miinnerni SAO-mik taane qartuni (Senior Arctic Officials) ministerit ataatsimiit tarnerinit akulikinnerusumik ataatsimiittarput. Tamatumani nunat arfineq pingasut i laasortaasut tamarmik SAOmi ataatsimik sinniisoqarput. Taamaalillunilu atorfillit a taatsimiinnerini Naalagaaffe qatigiit sinnerlugit atorfilimmik ataatsimik peqataasoqar tarluni. Piffissami kingullermi atorfillit akornanni isuma qatigiinniartarnerni nunatta peqataasarsimannginnera soorunami naammaginartutut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Tammanna Naalagaaeqa tig iiffiup iluani sivitsortumik ajornartorsiutaasimavoq. Nunarput ilaatigut peqataasarniarluni ilaatigut peqataasarsimanngilaq. Tamannarpiarlu patsisigalugu Inuit Ataqatigiinnit ua gut Naalagaaffeqatigiiffiup i luani akunnitsinni aaqqis suussinerit nukittorsarniarlugit suliniuteqarsimavugut, tassanilu nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut pingaartinnerusimallugit, qi nersinerlu sioqqullugu apeq qut it danskit Naalakkersuisuinik isumaqatigiissutiginiar nerat aallartissimallugu. Taamatuttaaq nunatta nammi neerluni nunanut allanut atatillugu iliuuseqarnissai nukittorsarniarlugit aallarniisimavugut. Naligiimmik suleqa taasutut isigineqarusukkutta naligiimmik suleqataasutut aamma pissusilersortariaqarpugut. Inuit Ataqatigiinni isuma qarpugut nunarput SAO-mi ataatsimiinnerni tamani pe qataasassasoq. Taamaattorli aamma nunatta suli nammi nersulivissimannginnera nassuerutigisariaqarparput. Issittumi Siunnersuisoqatigiimmi tassaavoq naalagaaffiit akornanni suleqatigiiffik naala gaaffinnut allanut eqqaanartunik namminersornernik aaqqissuussiffiusunut (soorlu Canada) aamma nunat immikkoortuini naalakkersuisoqartunut (soorlu Rusland) nunat namminersortut naala gaaffiit nalingisut ataatsimee qataasassappata akueriuminaappoq. Tamakku pissutigalugit akiuunneq nunatsinnit sivisuumik ingerlanneqartariaqassaaq, ilungersornerli sooru nami nangissavarput. Naatsu milli oqaatigissagaanni ataat sim iinnerni peqataanngitsoornerit iluaqutaanngillat. Killormut - oqaaseriumasavut tusartissavagut, taamaaliorniaruttalu tamanna suni pi ngaarnerua? Tassami, ministerit ataatsimiinnerini Naalakkersuisut siulittaasuata pe qataaffiginngisaani tamakku pisinnaapput. Ataatsimiin nermi nunatta inissaani inuttaqanngitsumi. Ataatsimiinnermi oqaloqateqarnissanut paasinnittoqarnissaanut periarfissaqarfiusumi, soorlu USA-mi nunanut allanut ministeria John Kerry imaluunniit Canada-mi siulittaasoqar fik Leona Aglukkaq-imit siuttuuffiusoq eqqarsaatigalugit. Taamaammat isumaqarpugut Aleqa Hammond-ip aalajangernera eqqarsaatigilluagaanngitsoq, taamatullu isumatuutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq. Siullermik naa lag aafinnit allanit soqutigineqarpallaanginnissaa ilima gaarput, taakkumi akornanni oqartoqarpoq tamanna Danmark-ip iluani aaqqinniarta- riaqartoq. Suliassallu annertunersaa tassaniippoq. Danmark-ip, Savalimmiut nunattalu nipaata ersarinnerunissanut aaqqissuussineq nassaariniartigu, taamatuttaaq atorfillit akornanni. Politikkikkut ataatsimiinnerit ilaginnikkumaffigiunnaanngikkaluarlugit tamassuma suleqatigiissutiginissaa soorlu ajornarpallaassanngikkaluartoq. Naalakkersuisunut makku siunnersuutigerusussavagut: Nunarput sinnerlugu pipallattunik iliuuseqarusukkunik sulisitsisutik Inatsisartut isumasioqqullugit siunnersortillutillu; politikkikkut ataatsi miinnerni nunatta sinniisoqarneratigut oqaloqatigiin nissat sunniuteqarsinnaaneralu ujartoqqullugu: inissisimaffipput paasillugu nunatta oqartussaaqataaneranik innarliinnginnissaq eqqarsaatigeqqullugu. Pisimasoq ajusaarnartutut isigaarput, Naalakkersuisullu piffissap ingerlanerani ilikkariartorumaarnerat neriuutigalugu. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit, Maliina Abelsen aamma Sara Olsvig, Inatsisartuni ilaasortat Chat med Michael Binzer Tirsdag den 4. juni kl. 14.00 – 17.00 Michael Binzer, øverste direktør for TELE POST, chatter med læserne på www.Sermitsiaq.AG Deltag i debatten og følg med live på Sermitsiaq.AG fra kl. 14.00 tirsdag den 4. juni. Mediehuset FOTO JENS ANDERSEN Sapaatip akunnera kingulleq Naalakkersuisut siulittaasuat allanik isumasiueqqaarani Issittumi Siunnersuisoqatigiini ministerit ataatsimiinnerat nunatsinnit nunatsinnilu innuttaasunit politikkikkut pe qataaffigineqassanngitsoq aa lajangerpoq. Issittumi Siunnersuisoqatigiinni minis ter it ukiut allortarlugit ataat simeeqatigiittarput. Ukiuni makkunanerpiaq Issittumi Siunnersuisoqatigiit ataatsi miinnerni tamani pingaaru teqartumik alloriartarput. U kioq manna nunat arfinilissuit Siunnersuisoqatigiinni alaat sin aattussatut akueri saapput, taamatullu Siunnersuisoqatigiit pituttuisumik i sumaqatigiissummik aalajangigaqarlutik, tassaasoq Issittumi siunissaq pillugu ataat simoortumik siunnerfeqartumik isumaqatigiissut. Taamaalilluni ataatsimiinneq Siunnersuisoqatigiit oqaluttua ris aanerannut pingaarute qarpoq, tassanimi isumaqatigiissutit nunatsinnut Issittullu sinneranut pingaaruteqar tut tamanit aalajangiunneqarput. Taamaattorli Naalakkersui sut siulittaasuat ministerit a taatsimiinneranni peqataarusunnani najuutinngilaq. Naak Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat ataatsimee qatigiinnermi peqataanngissaq pillugu ilisimatinneqara luartoq ataatsimiitaliami ilaasortat apeqqut oqaluuserisimanngilaat sunniuteqarfigi sinnaasimanagulu. Ataatsi miinnermi peqataannginnissaq ataatsimiititaliamit isummerf igiqanngitsoq A leqa Hammond-ip nammineerluni aalajangiuppaa. Taamatut aalajangiineq ingasattajaarnani oqaatigineqarsinnaavoq nukangasoq aassinganerusorlu. Naalakkersuisunit oqaatigineqartaraluarpoq aalaja ngiiniarnerni oqaloqatigiinnerit, ammasumik pissuseqar neq annertuumillu peqataa titsineq pisassasut. Taamaammat eqqumiiginanngitsuun ngilaq paasillugu partiit Naalakkersuisoqatigiinni pe qataatitaqart ut ataatsimiinnermi peqataannginnissaq pillugu aalajangiinermut pe qataatinneqarsimanngimmata. Atassut aamma Partii Inuit siulittaasumut namminiivilluni pissusilersortumut kime qanngitsumik tapersersuisuinnartut misigissappata tamanna tupigisariaqanngilaq. Inuit Ataqatigiinni isigin nitt aaserput malillugu taama aalajangerneq Inatsisartuni amerlanerussuteqarneq qu lakkeeqqaarnagu pisinnaa ngilaq, taamatullu periarfis sanik allanik aqqutissaqarner soq misissoqqaartinnagu a taat s imiinnerni taama pingaar uteqartigisuni nunatta peqataannginnissaa pillugu aalajangiisoqarsinnaanani. Qaammallu ataaseq sinnilaa ginnarlugu Naalakkersuisu- politken.dk Issittumi Siunnersuisoqatigiinnik ilaginnikkumajunnaarneq aassinganerusoq nukangasorlu 40 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit illit isummat din mening Suliaq tunngavigalugu attaviitsutullu innuttaasunut qaammarsaneq Inuit Ataqatigiit Naalakker suisut paasissutissiisarnermi periusaannut paatsuungavoq. Inuit Ataqatigiit tunngaviusu mik isumagivaat, innuttaasut qanorluunniit naalakkersuinikkut isumaqaraluarunik qularutissaqannguaratik pisortanit assigiimmik sullinneqassasut. Naatsorsuutigisinnaas ariaqarparput Naalak kersuisut tamatta sinnerluta sulissasut, tamattami naalakkersuisoraagut. Namminersorlutik Oqartussani avammut attaveqartarnermut ataqatigiissaarisussamik atorfinitsitsiniarnermi ersarissumik nassuiaasoqareeraluartoq, isumaqarpugut atorfinitsitsiniarnermi ingerlariaaseq isornartortaqarsi maqisoq. Siullertut paasiuminaatsipparput sooq tusagassiuinermik suliaqarfiup atorfeqartitsivioreersup suliassaq naammassisinnaanngikkaa. Atorfi littanimmi sulisoqarpoq tusagassiorfinnik sullissisussanik innuttaasunullu paasissutissiisartussanik. Taamaattoqar nerani suliap asserluinnaanik suliaqartussamik atorfinitsitsiniarneq aningaasanik pisa riaqanngitsumik atuinertut isigaarput, ingammik ingerlatsinermi aningaasartuutikillisaasariaqarnerup nalaani inuutilluta. Uggornartututtaaq isigaarput suliassap suliarinnittussa rsiuunneqarsimannginner a, qularnanngimmammi attaveqaqatigiinerup iluani mi sil ittagaqarluartunik, taamaattumillu suliamik sulia qarnissaminnik pilerisussinnaasunik. Tupaallaatigivarput aamma Naalakkersuisut siulittaasuata pisortatigoortumik Danmarkimut tikeraaqqaar nermini, assit nassiussuunneqartut naapertorlugit, Namminersorlutik Oqartussaniit ataasiinnavimmik ingiallorteqarmat, avataaniit utaqqiisaasumik atorfinitsitaagallartumik kiisalu Partiip Siumup siunnersortitut atorfeqartitaa nik. Isumaqarpugut tamanna Naalakkersuisut siunnersortinnermut pingaarnersiuinerannut ernumanartumik inissiisoq. Pissusissamisoorsorinarpoq Naalakkersuisut siu littaasuat Naalakkersuisoqataalu eqqaasissallugit nuna tamakkerlugu sinniisuummata innuttaasullu parti taper sersugaq apeqqutaatinnagu sulisussaammata, partii ataaseq kisiat sullinnagu partiillu taassuma qinersisai kisiisa pinnagit. Tamassuminnga ernummateqarneq naqissuserneqar poq KNR-ikkut tusaratsigu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq kujataani innuttaasunut Siumup aaqqissugaanik innuttaasunut ataatsimisitsisaqattaarpaluttoq. Tupinna qutigaa innuttaasunut ataatsim iisitsineq qulequtserne qarsimammat innuttaasunut tamanut sanaartorneq pillugu nalinginnaasumik paasissutissiineq. Isornaquteqanngilluinnarpoq partiimi nuimasup parteeqatini sum iif finni assigiinngitsuneersut naapikkusussappagit, isornarluinnarporli Naalakkersuisut sinnerlugit suliaqarnermi partiip soqutigisai taputartuunneqarpata. Ullumi nunatta pitsaasumik tusaamaneqaatigaa naa lakkersuinikkut toqqissisimanartutut ingerlatsiviunini ingerlanneqarnerminilu partiinut ataasiakkaanut pituttoqannginnini. Tamakku tusaamaneqaatit ilaatigut aatsitassarsiorfinnut aningaasaliiffigineqarnissat Michael Binzer Chatteqatigiuk sinnut pilerinartunngortippaatigut, naak aningaasaliif fig issalluta akisuupilussuugaluartugut. Tusaamaneqarnerput innarlerneqarpat tamassuma ajornartorsiortupilussuanngortissavaatigut. Nunatta tusaamaneqarne rata pitsaasuunissaa tamatta sulissutigisariaqarparput. Tassa naalakkersuinikkut a nguniakkanut politikerit i summersortassapput suliffe qarfiit allaffeqarfiillu ingerlatsinerinut akulerunnatik. Atorfillillu sulianut tunnga suteqartunik suliaqassapput naalakkersuinikkut suliaasunut akulerussuunnatik. Naa lakkersuinikkut suliaqartutut qulakkeertariaqarput kin a luunniit isumaqalissanngitsoq partiitut soqutigisat, allaffeqarfiit ingerlanneqarne rat politikerillu ingerlatsinermut akulerusuunniartut a kornanni oqimaaqatigiissutsip killup tungaanut saaleqisoq. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortaat Saglig og upartisk oplysning til borgerne Marlunngorneq 4. juni nal. 14.00 – 17.00 TELE POST-ip pisortaanera Michael Binzer www.Sermitsiaq.AG-mi atuartartunik chatteqassaaq Marlunngornermi 4. juni nal.14.00-imiit Sermitsiaq.AG-mi oqallinnermut peqataagit toqqaannartumillu malinnaallutit. FOTO JENS ANDERSEN Mediehuset Inuit Ataqatigiit undrer sig meget over Naalakkersuisuts informationsstrategi. Det er Inuit Ataqatigiits grundlæggende holdning, at borgerne skal være trygge ved, at den offentlige administration servicerer alle borgere ens, uanset deres partifarve. Og vi må forvente, at Naalakkersuisut repræsenterer os alle – de er vores alles regering. Selvom Inuit Ataqatigiit er glade for at der endelig kommer en klar udmelding på situationen omkring den nye pressekoordinatorstilling i Selvstyret, mener vi at hele forløbet omkring pressekoordinatorstillingen har været kritisabelt. For det første forstår vi ikke hvorfor opgaven med at servicere pressen ikke kan løftes af den stab, der allerede er ansat i Selvstyret. Der findes jo allerede en personalegruppe der har til opgave at servicere pressen og sikre at den politiske kurs bliver formidlet til befolkningen. Så når der ansættes en privat person til at gøre præcist det samme, mener vi at der er tale om en unødvendig ekstraudgift i en tid, hvor der ellers er behov for tilbageholdenhed med det offentliges udgifter. Vi finder det også ærgerligt at man ikke har fundet det nødvendigt at sende opgaven i udbud, da der sikkert sidder andre med erfaring inden for kommunikation, som gerne ville have haft mulighed for at få så spændende en opgave. Vi er også overraskede over, at landsstyreformanden på hendes første officielle besøg i Danmark ifølge de fremsendte pressebilleder ledsages af én repræsentant fra Selvstyret, den eksterne og midlertidigt ansatte pressekoordinator og en partikonsulent fra partiet Siumut. Vi synes det sender et problematisk signal om hvordan Naa lakkersuisut prioriterer den rådgivning de får. Vi vil gerne minde om, at landstyreformanden og Naalakkersuisut skal repræsentere hele landet og alle borgerne, og ikke kun et enkelt parti og dette partis vælgere. Denne bekymring bliver forstærket når vi i KNR kan høre, at landets Naalakkersuisoq for Finanser afholder borgermøder i Sydgrønland, der er arrangeret af Siumut. Det er især bemærkelsesværdigt fordi formålet med borgermødet er at give »generel information« om politikken på anlægsområdet til alle in- teresserede borgere. Der er intet mærkeligt i, at et fremtrædende medlem af et parti gerne vil mødes med de lokale partistøtter, men det bliver et problem når det bliver blandet sammen med generel oplysning til borgerne fra Naalakkersuisut. I dag har Grønland ry for at være et stabilt politisk land med en upartisk administration. Det er blandt andet dette ry der har gjort os attraktive for råstofbranchen selvom vi er et meget dyrt land at investere i. Hvis vores ry på nogen måde plettes, vil vi stå i store vanskeligheder. Der er brug for at vi alle bidrager til at opretholde landets gode ry. Det betyder, at politikerne skal bruge tiden på at udstikke den politiske kurs og ikke på at blande sig i driften af hverken selskaber eller departementer. Og de ansatte skal bruge tiden på faglige opgaver og på drift og ikke på politik. Og vi må som politikere sikre, at ingen får grund til at tro, at denne magtbalance er ved at tippe, til fordel på partipolitiske interesser, et politisk embedsværk eller driftsorienterede politikere. Inatsisartutgruppen, Inuit Ataqatigiit Grønlandsposten pingasunngorneq maajip 29-at 2013 41 Nuummi umiarsualiviup allilerneqarnissaa Sermersuup Kommuniani umiarsualiviup allilernissaat annertunerusumik kinguarsarneqarnissaa, Nuuk Atassummiit kissaatiginngeqaarput. Naalakkersuisuusimasut su- liaq pilersaarusiaq 2016-mi naammassisussatut, Sermersuup Kommunianut suliffissaqartitsisussaq minnerun ngitsumillu Nunatta sinneranut, pitsaanerusumik eqaannerusumillu assartuilersitsi Horoskop susaq, Transportkommissionillu innersuussutigissaa pi aartumik aallarteqqunaqaaq. Ullumikkut pissutsit piviu sut angallatit tattorliortut, ki lisaatit angisuut, umiarsuit a nginerit assartuutit, allallu umiarsuit Nunatsinnut tikittartut misissuiniat, Nuup ta litt arfianut talissinnaanngitsut akuersaaginnarsinnaan ngilagut. Ilanngullugu siunissaq qaninnerusoq, ungasinnerusor- lumi pillugu aatsitassarsiulivinnissami, kiisalu aamma olie-mik qalluilernissami pi sariaqavippoq talittarfik annertussutsimigut malinnaa soq piffissami qaninnerpaami pigilersimanissaa. juunip 3.-anniit - 9.-annut 2013 VÆDDEREN (20. marts - 19. april) En uge hvor der i høj grad kan opstå forvirring på grund af for mange valgmuligheder, og det er en god ide ikke at træffe beslutninger, specielt i forbindelse med fami- KREBSEN (21. juni - 21. juli) Både kommunikationsplaneten Merkur og kærlighedsplaneten Venus befinder sig i dit tegn… det skaber varme mellem dig og en vigtig anden. Lidt stress i luften kræver Nuuk Atassut sinnerlugu Margreth Kruse Jensen Siulittaasoq all. / af Adrian Duncan VÆGTEN (23. september - 22. oktober) En uge med afgørende begivenheder i din karriere og generelt er der inspiration at finde. Kollegaer omkring dig starter konstruktivt ud, men kan ende med at blive en STENBUKKEN (21. december - 19. januar) Din opmærksomhed er i øget grad rettet mod en partner eller en potentiel, og romantikken melder sig på banen. Dog kan kommunikation kræve indsigt og tål- lieområdet. ANGUTERALAK Qinigassat amerlavallaarnerat pissutigalugu sapaatip-akunnera annertuumik paatsiveerusimaarfiusinnaavoq, pingaartumillu ilaqutariinnermut tunngasunut atatillugu aalajangiinissaq isumassarsiatsialaanngilaq. strategi. PEQQUK Merkur attaveqarnermut tunngasoq Venusilu asanninnermut tunngasoq ilisarnaatinniipput … tamanna illit allallu pingaarutillip akornanni kissalaarnermik pilersitsissaaq. Uippakajaatsiarneq periusissaqarfigineqartariaqarpoq. udfordring. OQIMAALUTAAVIK Sapaatip-akunnera suliffinni nalinginnaasumillu aalajangiisuusumik pisoqarfiusoq isumassarsiorfiusinnaavoq. Suleqatitit ineriartornartumik aallartissapput, tamannali naggataatigut unammilligassanngorsinnaalluni. modighed. SAVAASAQ Eqqumaffiginninnerit suleqammut suleqatissamulluunniit annertusisamik sammivoq, asaqatigeerujoornerlu takkutissaaq. Attaveqarnerli ilisimasaqarnermik naammagiggarnermillu piumasaqarsinnaavoq. TYREN (20. april - 20. maj) Der er i denne uge megen fokus på kommunikation med familiemedlemmer og den kan vise sig at bringe nogle dejlige såvel som udfordrende øjeblikket. Nogen er måske i kri- LØVEN (22. juli - 22. august) Der kan være et øget behov for at slappe af og planlægge klogt i denne uge, da der kan være meget at se til. Søde familiemedlemmer overrasker måske på den gode måde. LØVEQ Suliassat amerlasinnaammata sapaatipakunnerani matumani eqqissisimaarnissaq sila tuumik pilersaarusiornissaq pisariaqarnerusin naapput. Ilaquttat saamasut immaqa nuannersumik tupaallatsitsissapput. SKORPIONEN (23. oktober - 21. november) Kærlighedsforhold rummer både omsorg og sensitivitet i denne uge, mens du nyder at forståelsen fungerer på et instinktivt plan. Rejser må tages op til fornyet overvejelse. SKORPIOONI Paaseqatigiinnerup ingerlalluarneranik alutorsaatiginninnini asanninnermut tunngasut sapaatip-akunnerani matumani isumassuineq misikkarinnermillu imaqassapput. Angalanerit isumaliutigineqaqqittariaqarput. VANDBÆREREN (20. januar - 18. februar) Søde kolleager gør indtryk på dig og der er hjælp at hente i forbindelse med de daglige rutiner for tiden. Opgaver presser sig på sidst på ugen, og det gælder om at være forberedt. IMERTARTARTOQ Suleqatit saamasut sunnertissutigissavatit piffissamilu matumani ulluinnarni suliarisartakkanut atatillugu ikiortissaqassaaq. Suliassat sapaatip-akunnerata naalernerani takkutissapput, piareersimanissarlu pisariaqarpoq. SKYTTEN (22. november - 20. december) Der er chance for øget intimitet og nærhed i denne uge, hvilket er med til at blødgøre dig. Der er intense øjeblikke, men sidst på ugen er en partner under pres. IGERIALLAQQI Sapaatip-akunnerani matumani sammeqatigiinnerunissamut qanilaarnerunissamullu periarfissat annerussapput, tamannalu aqilissutigissavat. Pisut sukumiisuussapput, sapaa tip-akunneratali naalernerani suleqat tatineqassaaq. FISKENE (19. februar - 19. marts) Nu hvor Venus er i harmoni med dig tegn er der en god kontakt med vigtige andre i dit liv, og det er tid til at hygge sig sammen. Et presserende problem løses sidst på ugen. AALISAKKAT Venus ilisarnaatinni oqimaaqatigiilermat inuuninni pingaaruteqartunut allanut attaveqarneq pitsaasuussaaq, nuannisaqatigeerujoornissamullu piffissaassaaq. Ajornartorsiut nu kinginnartoq naggataatigut aaqqinneqassaaq. se. ANGUTIKULOOQ Ilaqutariinnut ilaasunut attaveqarneq sapaatip-akunnerani matumani pingaartinneqarluassaaq, tamannalu nuannersunik unammilligassaasunillu aamma kinguneqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq ajornartorsiortoqartoq. TVILLINGERNE (21. maj - 20. juni) Nu hvor Mars befinder sig i dit tegn er du klar til at kæmpe for dine projekter eller dine synspunkter. Det begynder struktureret og kreativt, men planer må revurderes undervejs. MARLULISSAT Mars ilisarnaatinniilermat sulinitivit isummavilluunniit sorsuutiginnissaannut piareerputit. Tamanna aaqqissuussaasumik nassaarsiorpaluttumillu aallartissaaq, pilersaarutilli nalilersorneqartassapput. JOMFRUEN (23. august - 22. september) Ugen begynder med en god indsats i en gruppe og der er en fornemmelse af at noget fungerer optimalt. Senere kan der være pres på og en procedure må ændres. NIVIARSIAQ Sapaatip-akunnera aallartissaaq ataatsimooqatigiinni suliniuteqarluarnermik ingerlalluartoqarneranillu misigisimasoqassaaq. Kingusinnerusukkut tatisisoqarsinnaavoq suleriaaserlu allanngortittariaqalerluni. Bestil et avisabonnement på AG eller Sermitsiaq i dag, så modtager du et rejsegavekort til en værdi af 1.000 kr. fra Air Greenland Udover rejsegavekortet vil du modtage forskellige tilbud på pakkerejser fra Air Greenland, som vil give dig et endnu bedre tilbud. Bestil et avisabonnement via WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT BOOK ONLINE www.airgreenland.gl • Det er billigere at booke sin rejse selv • Vores onlinebooking har åbent 24 timer i døgnet • Du behøver ikke længere at stå i kø • Bestil din billet helt op til 2 timer før afgang • Overblik over alle afgange og kombinationsmuligheder Alle der bestiller et n yt årsabonnement senest den 5. ju ni får et gavekort! Tilbuddet gælder et begrænset antal abonnementer efter “først-til-mølle” princippet, og gælder kun for nye årsabonnenter og husstande der ikke har haft abonnement på den valgte avis de seneste 3 måneder. Du kan vælge et årsabonnement på enten AG eller Sermitsiaq i denne kampagne. Du får en bekræftelse på, at du får både rejsegavekort og avisabonnement, når du modtager din faktura på avisabonnementet. Avisabonnementet skal være betalt inden abonnementet begynder og rejsegavekortet fremsendes til dig. Du modtager rejsegavekortet senest 4 uger efter avisabonnementet er betalt. For abonnementsbetingelser henvises til medehusets abonnementsbetingelser på www.Sermitsiaq.AG »U NN I A« 42 onsdag 29. maj 2013 atuagagdliutit UNNIA Nuannersumik, tissinartumik allaasumilluunniit inuttut oqaluttuassartaqarpit inunnut amerlanernut siaruaakkusutannik, taamaappat AG saaffigiuk [email protected] allallutit. Saaffiginnissutit aallartillugu allassaatit UNNIA assitalersinnaavallu. Aamma 39 39 52 sianerfigisinnaavat allakkamilluunniit nassiussillutit: Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Sipisaq Avannerleq 10 B, Postboks 39, 3900 Nuuk. Unniami atinut tunngasut suulluunniit sammivavut. Sammineqarsinnaasut tassaasinnaapput katinnerit, toqusumik eqqaaniaaneq, ilasseqatigiinnerit, marlulissanik ernisut, akunnaalliliillutik inuuissiortut, atorfinittut minnerunngitsumillu inuttut oqaluttuassat immikkuullarissut – qungujunnarsinnaasut. UNNIA Har du kendskab til en glædelig, sjov eller anderledes personhistorie, som fortjener opmærksomhed i en større kreds, så kontakt AG på [email protected]. Start din meddelelse med at skrive UNNIA og send gerne et foto med. Du kan også ringe 38 39 52 eller sende et brev: Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Sipisaq Avannerleq 10 B, Postboks 39, 3900 Nuuk. På Unnia omtaler vi stort set alt navnestof. Emnerne kan være bryllupper, nekrologer, receptioner, Unniami aaqqissuisoq Paornánguaq Kleist. tvillingefødsler, runde fødselsdage, udnævnelser og ikke mindst specielle personhistorier – gerne Navneredaktør Paornánguaq Kleist. fortalt med et glimt i øjet. Taninnersuaq Store sminkedag Inuuteq Kriegel Inuuteq Kriegel (IK) Fredag aften var der lagt frem til en stor make-up event i Torrak Fashion i Nuuk med kvinden bag »Miss Dalager Beauty«, Dagmar Mørch Dalager som vært. Der var mødt cirka 70 kvinder op til aftenens event, hvor der i to timer blev lagt massevis af make-up på de nysgerrige fremmødte, der samtidig blev budt på snacks, frugt og mousserende vin. Torrak Fashion havde i samarbejde med Dagmar arrangeret en aften til kvinder med interesse for at lære noget nyt indenfor make-up. - Der var flere deltagere end jeg troede, så det var en rigtig god oplevelse. Det er første gang jeg afholder en make-up aften og hele aftenen har gået bedre end forventet, fortæller Dagmar til AG. Dagmar Mørch Dalager har via Facebook, Youtube og blogs fået mange tilhængere i Grønland, hvor hun guider og viser make-up metoder til de interesserede. Aftenen sluttede af med, at alle deltagerne fik en giftbag med hjem bestående af make-up og et lille tørklæde. Inuuteq Kriegel Inuuteq Kriegel (IK) Tallimanngormat unnukkut Torrak Fashionimi taninnissamik aaqqissuussisoqarsimavoq arnaq »Miss Dalager Beautymik« pilersitsisoq Dagmar Mørch Dalager aqutsisoralugu. Unnukkut aaqqissuussinermi arnat 70-t missaanniittut takussimapput akunnernilu marlunni takkuttut taninneqarput, tamulugassanik, paarnanik viinnimillu puaasalimmik sassaallii soqarluni. Torrak Fashion Dagmar suleqatigalugu unnukkut arnanut aaqqissuussisimavoq arnat taninnermik soqutigisallit nutaanik ilinniartinneqarlutik. - Ilimagisanniit amerlanerusut takkussimapput, nuanne qaarlu. Siullermeertumik unnukkut taninnermik sammisaqartitsivunga unnullu ilimagisanniit pitsaanerusumik ingerlavoq, Dagmar AG-mut oqaluttuarpoq. Dagmar Mørch Dalager Facebook, Yuotube bloggilu aqqutigalugit nunatsinni soqutigineqarlualersimavoq, tassani soqutiginnittut qanoq taninnissamik ilinniartittarlugit. Unnuk naggaserlugu peqataasut tamarmik tarngutinik qu ngusequteeqqamillu pinnatsinneqarput. GRøNLANDSPOSTEN pingasunngorneq maajip 29-at 2013 43 Kigutaasat ernumananngillat iNUUtEq KRiEgEl (CSL) Olina Hansen nuuttussanngorpoq. Septembarip aallaqaataani Peqqissutsimut pitsaaliuinermullu aqutsisoqarfimmi kigutilerisuunertut atorfinissaaq. Olina Hansen Qeqertarsuup tunuani kigutigissaanermut pisortaanerugallartutut atorfeqarpoq. Nunatsinni kigutilerisutut sulinermi misilittagaqarluarpoq, piffissamilu 1993-miit 2011-mut nunap immikkoortuani kigutilerisuunertut sulisimaluni. Olina kigutigissaasutut kigutilerisutullu ilinniarsimavoq. Kingullermik innuttaasut peqqissusaat pillugu qaffasissumik ilinniarsimavoq. Olina Hansenip kigutilerisuuneq Frank Senderovitz ukiut 25-t sinnerlugit atorfeqareerluni soraarninngortussaq kingoraassavaa. Fran Senderovitz 2013-p naanerani suliunnaassaaq. Styr på gebisserne (CSL)Olina Hansen skal snart til at finde flyttekasserne frem. Den 1. september tiltræder hun som cheftandlæge i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Olina kommer fra en stilling som fungerende leder for regionstandplejen i Disko. Hun har stor erfaring med arbejdet som tandlæge i Grønland, og har i perioden 1993-2011 arbejdet som chefdistriktstandlæge. Olina er oprindeligt uddannet tandplejer og tandlæge. Senest har hun taget en Master Of Public Health. Olina Hansen afløser cheftandlæge Frank Senderovitz som efter mere end 25 år på posten har valgt at gå på pension. Frank Senderovitz fratræder med udgangen af 2013. iNUUtEq KRiEgEl Tapersersuineq ingerlaqqittoq (PK) Carsten Olsen, Elite Sport Greenlandimi pisortaq, nuannaarsimassaaq, tassami Grønlandsbanip tapersersuilluni aningaasaliinera ukiunik pingasunik sivitsorneqarmat. - Grønlandsbanki ukiuni qassiini timersornerup silarsuaani patajaatsumik eqinnaatsumillu tapersiiuartarsimavoq. Ukiut ingerlanerini timersornikkut kattuffiit assigiinngitsut qanimut Grønlandsbanki tutsuiginartumik suleqatigisarsimavaat. Suliffeqarfik taamaattoq timersoqatigiiffinnut timersortartunullu tapersiisarnermigut, VM-imi EM-imi aamma Pan-Amerikami unammersuarnernut sungiusarnissanut peqataanissanullu piviusunngortitsinissanut aalajangiisooqataavoq, taamaalilluni timersortartut takutitsilluarnermikkut kiinnertarnermikkullu nunarput avammut nittarsaattarlugu, Carsten Olsen oqarpoq. Elite Sport Greenlandip timersornerup iluani avatangiisinik pitsannguinissanut akisussaasussatut Tupaarnaq Kreutzmann atorfinitseqqammerpaa, taassumalu qujarutigaa Grønlandsbanki qanimut suleqatigiumaarnissaanut. Elite Sport Greenland ukiuni qassiini timersortartunut neriunaatilinnut, timersortartunullu qaffasissumik timersuutiminnik aallutaqartunut aningaasatigut tapiisarsimavoq. Taakkunannga timersuutit ilaatigut makkuullutik; sisoraatinik ujakkaarneq sangusaarnerlu, assammik arsarneq taekwondo timersuutillu assigiinngitsut allat. iNUUtEq KRiEgEl Støtte fortsætter (PK) Carsten Olsen, generalsekretær i Elite Sport Greenland, er en glad mand, for Grønlandsbanken har forlænget sponsoraftalen med tre yderligere år. - Grønlandsbanken har i rigtigt mange år været sportsverdenens sikre og stabile sponsor, og der har igennem årene været et forbilledligt samarbejde mellem sportens organisationer og Grønlandsbanken. Det den slags virksomhed der gør det muligt for vores udøvere at træne til og deltage i VM, EM og PAN-Amerikanske mesterskaber og derigennem være gode ambassadører for Grønland, siger Carsten Olsen. Elite Sport Greenland der netop har ansat Tupaarnaq Kreutzmann til at udvikle elite miljøet er meget glade for at dette sker i samarbejde med GrønlandsBANKEN. Elite Sport Greenland har i flere år ydet økonomisk støtte til talenter og eliteudøvere i mange forskellige idrætsgrene, såsom, langrend, alpin, håndbold, taekwon-do og andre. 44 onsdag 29. maj 2013 ATuAGAGDLIuTIT Atuakkiortunngorlaap ullua (PK) Cecilia-Karla Olsenip eqqaamasalikkersaarutini »Avalanneq« sapaatit akunnerani kingullermi tallimanngornermi Sisimiuni kulturikkut illorsuarmi Taseralimmi saqqummersitani siulleq saqqummersippaa. Atuakkanik saqqummersitsisarfiup milik publishingip piginnittua Lene Thekildsen qaaqqusat allat peqatigalugit kaffillertumut takkuppoq. Nunatsinni inuiaqatigiit ineriartorneranni piffissamit aalajangersimasumit pisunit oqaluttuaq kalaallisut atuakkianngormat ulloq nuannersuuvoq. Quppernermi 26-mi atuakkiortup atuakkani pillugu eqqarsaatai atuarsinnaavatit. Forfatterspirens dag (PK) Cecilia-Karla Olsen, aktuel med sin erindringsroman »Avalanneq«, kunne fredag i sidste uge offentliggøre sin første udgivelse på kulturhuset Taseralik i Sisimiut. Bogforlaget milik publishings ejer Lene Therkildsen troppede op til kaffemikken, sammen med andre inviterede gæster. Det var en glædens dag, hvor en skildring af en bestemt tidsperiode i samfundsudviklingen blev tilgængelig i bogform på grønlandsk. Du kan læse om forfatterens tanker om sin bog på side 26. Pilersaarutit aatsaat taama pitsaatigisut (CSL)Nunarsuarmi aliikkusiartarfiit pisoqaanersaanni, Tivolimi Københavnimiittumi, kalaallinut ukioq manna ulloqartitsinissarsuarmut pilersaarutit inissikkiartuaalerput. Peqatigiiffimmi Grønland i Tivolimi aqutsisoqatigiit pilersaarutinik inaarsaaleruttorput, tulliuttunili taaneqartut aalajangiunneqareerlutik: Qarsoq, ukiut 30-t sinnerlugit nipilersoqatigiiusimasut qanittukkullu Nuummi Katersortarfimmi inunnik ulikkaarluinnartumi tusarnaartitsisut, Tivolimi isiginnaartitsisarfimmi anginermi tusarnaartitsissapput. Aamma Jenseeraq, nipilersoqatigiinni »Uummat«-mi erinarsortoq, kisimiillunilu saqqummersitamini iluatsitsilluarsimasoq, tusarnaartitsissaaq. Taamatuttaaq erinarsoqatigiit Tunumeersut Inngeratsiler tusarnaartitsissapput. Taakkua saniatigut aaqqissuussaq sammisassanik allarpassuarnik minnerunngitsumillu nuisitsivinnik tamalaarpassuarnik Kalaallit Nunaannut attuumassutilinnik imaqassaaq. Grønland i Tivolimi aqutsisoqatigiit ukioq manna nutaarluinnaapput. Taakkua tassaapput Miki Jensen, Pipaluk Lind aamma Kim Falck-Petersen. Taakkua sapaatipakunnerani matumani kingusinnerusukkut pilersaarutinik tamarmiusunik qulaarissapput. - Ukioq manna aaqqissuussineq ullunik marlunnik sivisussuseqassaaq – juulip 31-ani aggustillu aallaqqaataani – kalaallillu piorsarsimassusaannut tunngasunik pitsaanerpaanik imaqartunik ukiuni arlaqalersuni aatsaat pitsaatigisumik pilersaarusiorsimanerput upperilluinnarparput. Tamanna annerusumik oqaluttuarisinnaajumaarparput, Tivoli ataatsimeeqatigereerutsigu, Miki Jensen oqarpoq. Bedre end nogensinde (CSL)Programmet for årets store grønlænderarrangement i verdens ældste forlystelseshave, Tivoli i København, er så småt ved at falde plads. Styregruppen i foreningen Grønland i Tivoli er ved at planlægge de sidste ting, men følgende ligger fast: Qarsoq, der har mere end 30 år bag sig og for nyligt spillede en udsolgt koncert i Forsamlingshuset i Nuuk, fyrer den af fra Tivolis store scene. Det samme gør Jenseeraq, forsanger i bandet Uummat, og som har haft stor succes med sin soloplade. Og endelig optræder det østgrønlandske kor fra Tasiilaq: Ingeratsiler. Herudover vil arrangementet som sædvanligt blive præget af mange andre aktiviteter og ikke mindst alskens boder med relation til Grønland. Styregruppen i Grønland i Tivoli er i år helt ny. Den består af Miki Jensen, Pipaluk Lind og Kim Falck-Petersen. De vil senere i denne her uge løfte sløret for det samlede program. - Arrangementet i år kommer til at vare i to dage – 31. juli og 1. august - og vi er overbeviste om at vi har lavet det bedste program i flere år, med det bedste af grønlandsk kultur. Det kan vi fortælle nærmere om, når vi har holdt møde med Tivoli, siger Miki Jensen. »UNNIA« GRøNLANDSPOSTEN pingasunngorneq maajip 29-at 2013 45 Nuuk Centerimi skakkimik takutitsisut Gruble-møde Der blev flyttet med brikker på både skakbrættet og i hjernen, da den islandske skakforening »HRÒKURINN« afholdt en skak-event i Nuuk Center lørdag eftermiddag. Robert Lagerman, skakmesteren fra Island, fik spillet en masse partier, hvor modstanderne var en blanding af ihærdige skak-entusiaster og folk som tilfældigvis var i Nuuk Center på det tidspunkt. Det var tydeligt at se, at flere forbipasserende lige skulle bruge noget tid på at kigge på skakspillerne, inden de selv lod sig overtale af lysten til at spille et parti mod skakmesteren. Selvom de fleste måtte erkende, at den islandske skakudfordrer var næsten umulig at slå, var der dog en enkelt, som vandt et parti over ham, - Jeg tror bare jeg var heldig, sagde manden beskedent og smilende efter sejren til AG. Skakklubben er ved at forberede en international skaktræf i Nuuk, hvor der efter planen skal afholdes i september måned. Nuuk Skakforening var med til at assistere skakopvisningen. Erinarsortartoq nutaaq saqqummilersoq »UNNIA« (IK) Rina Møller Lorentzen erinarsortartuuvoq inuusuttoq nutaaq nunatsinni nipilersornikkut saqqumilaangajalersoq. Rinap saqqummersitassaa siulleq »Rina – Unnuaru« qaammatip matuma naalernerani saqqummissaaq. Rina nipilersornerup silarsuaani ilisimaneqanngilaq, tamannalu pissutissaqarluarluni. - 2009-mi Ilinniarnertuunngorniarfimmi aallartinnissama tungaanut erinarsortarsimanngilluinnarpunga. Atuaqatitaarpunga nipilersornermik nuannarisalissuarnik, taamaattumillu erinarsortalerlunga. Siornatigut timersorneq kisiat aalluppara, Rina qungujulluni oqaluttuarpoq. Rinap piginnaaneri John G. Sandgreenip »Sussat«-neersup takulertorpai erinarsugaanillu immiussisarfimmini immiussilluni. - Saqqummersitami erinarsukkat qiimasut sallaatsullu atorneqarput. John oqarpoq, nipilersoriaaseq R’n’b-mut eqqaanarsinnaasoq, kisianni aamma ataaseq rockerpalaarnerusoq. Saqqummersitaq John G. Sandgreenimit immiunneqarpoq masteringilu Danmarkimi Atlantic Musicimi suliarineqarluni. - Naluara qaqugu sumiluunniit, kisianni siunissami tusarnaartitsisarnissaq mattunnianngilara, Rina siunissaq tusarnaartitsisarsinnaaneq pillugu AG-mut oqarpoq. En ny sangfugl i sigte (IK) Rina Møller Lorentzen er en ny ung sangerinde der snart har sit indtog på den grønlandske musikscene. Rinas debutalbum udkommer i slutningen af måneden under navnet »Rina – Unnuaru«. Rina er ikke et kendt ansigt i musikskens verden, men der er en god grund til det. - Jeg har faktisk aldrig sunget indtil jeg startede på GU i 2009. Jeg fik klassekammerater med hang til musik, så jeg begyndte at synge. Før i tiden dyrkede jeg kun sport, fortæller Rina med et grin. John G. Sandgreen fra bandet »Sussat« øjnede hurtigt Rinas talent og begyndte at indspille hendes musik i hans studie. - Der er både glade og stille sange i albummet. John siger at genren kan minde om »Rythm and blues«, men der også et enkelt sang som er mere rocket. Albummet er indspillet af John G. Sandgreen og mastering blev lavet af Atlantic Music i Danmark. - Jeg ved ikke helt hvornår eller hvor, men jeg vil ikke udelukke at der vil komme koncerter i fremtiden, fortæller Rina til AG. Toqusunit makittoq Genopstod fra de døde (CSL) Jesus kisimi toqusunit makissinnaasimagunanngilaq. Ilaqutariit ikinngutillu Zimbabwemi ilisisoqarnerani aliasuleruttortut tupannartumik nuannaajallannartumillu pisoqarpoq. Illerfiummi matuneqannginnerani naggammik inuulluaqqusinermi angutip 34-nik ukiullip Brighton Dama Zanthep illerfimmiitilluni niuata illuata aalariarnera ilisisut ilaata malugaa. Angut taanna sivisuumik napparsimasimavoq sapaatipakunneratalu siuliani »toqulluni«. Illerfiup oqaluffiliaanneqannginnerani angerlarsimaffimmi illerfik kaajallallugu najuuttut paasisartik tunngavigalugu ingerlaannaq ambulancenik aggersaapput. Angut napparsimmaviliaanneqarpoq, tassanilu paatsiveerutaasaqqallluni iterluni. Toqusunit makittoq illoqarfimmi aviisimut The Chroniclemut oqaluttuarpoq, toqunermini ilisaanissaminilu pisut eqqaamasaqarfiginagit. Taamaallaat napparsimmavimni iternini eqqaamanerarpaa misigisanilu periarfissinneqaqqinnertut isigalugu. (CSL) Det er åbenbart ikke kun Jesus, der genopstår fra de døde. Det var således en blanding af chok og glæde, der løb gennem familie og venner, da de sørgede ved en begravelse i Zimbabwe. Ved det sidste farvel, før kisten blev lukket, opdagede en af dem nemlig, at den 34-årige mand, Brighton Dama Zanthe, i kisten spjættede med sit ene ben. Manden havde været syg længe og »døde« ugen forinden. Opdagelsen fik gæsterne, der var samlet omkring kisten i hjemmet, inden den skulle transporteres til kirken, til at tilkalde en ambulance med det samme. Den kørte manden til hospitalet, hvor han noget fortumlet vågnede op. Den genopståede mand fortæller til den lokale avis, The Chronicle, at han ikke husker forløbet med død og begravelse. Han husker kun, at han vågnede op på hospitalet og ser oplevelsen som at have fået en ny chance. filiP giEldA (IK) Islandimi skakkertartut peqatigiiffiat »Hrókurinn« arfininngormat ualikkut Nuuk Centerimi skakkimik takutitsivoq skakkimik soqutigisaqartut Islandimi skakkimik pissartaasoq Robert Lagerman unammisinnaallugu. 2003-miilli skakkimik peqatigiiffiup skak nunatsinni sammisalersimavaa ilaatigut ukiut tamaasa poorskikkunni Illoqqortormiuni skakkimik pikialaartitsisarluni. Akunnermi marlunni skakkimik pissartaasoq Nuuk Centerimi unammivoq, ilaannikkut ataatsikkut arfineq marlunnut unammilluni, amerlanerillu nassuerutigisarlugu ajugaaffigineq ajornangajattoq. Skakkimik peqatigiiffik nunarsuaq tamakkerlugu skakkimik pikialaartitsiniarpoq Nuummi pilersaarutit malillugit septembarimi ingerlanneqartussamik. Nuuk Skakforeningimi skakkimik takutitsinermi ikiuuppoq. 46 onsdag 29. maj 2013 AtlAN tiC MUSiC ATuAGAGDLIuTIT Ilisarisimaneqarluartoq saqqummeqqippoq (IK) Peter O. Petersen sivisuumik pilersaarutigisaminik cd-mik nutaamik saqqummersitsivoq. Cd taaguuteqarpoq »Kalaallinaasiit«, tassaavorlu 80-ikkut aallartinneranniilli erinarsuutinik nutaanik saqqummersitsineq siulleq. - Cd sivisujaamik suliarisimavara nuanneqaarlu kiisami eriniarsuutinik nutaanik saqqummersitsilluni, Peter AG-mut oqarpoq. Ukiorpaaluit matuma siornagut Peter erinarsuusiaminik nutaanik saqqummersitsivoq, inuusukkunnaarlunili malugisinnaallugu. - Erinarsorsinnaassusera qangatuulli pitsaatiginngilaq, piffissallu ilaani isumaqarsimavunga pivusunngornavianngitsoq, iluatsipporli. Suli allanik erinartuusinik pitsaanerusumik peqarpunga immiunneqanngitsunik, ukioqqortusereerlunili immiussiniarneq ajornaatsuinnaanngilaq, Peter illarlunioqarpoq. Cd Atlantiv Musicip iniutaanni immiunneqarpoq Joorsi Sørensenip studioani. Comeback af en gammel kending (IK) Peter O. Petersen har udgivet et album som har været længe undervejs. Albummet under navnet »Kalaallinaasiit« er den første udgivelse med nye sange siden starten af firserne. - Jeg har arbejdet på albummet i længere tid og det er dejligt at endelig få de nye sange udgivet, fortæller Peter til AG. Det er efterhånden mange år siden Peter udgav nye sange og han kan også mærke at han ikke er så ung længere. - Mine sangevner er ikke som de har været, så der var tidspunkter hvor jeg troede at det ikke ville blive til noget, men det lykkedes. Jeg har faktisk bedre sange i vente som ikke er blevet indspillet, men det er ikke så nemt at indspille når man er kommet så godt op i alderen, siger Peter med et grin. Albummet er indspillet i Atlantic Musics lokaler og i Jorsi Sørensens studio. Naliliisartunit nersualaarneqartoq (CSL) Iben Mondrup, atuakkiortoq assilialiortutut ilinniarsimasoq taamallu eqqumiitsuliornermi teorimik sullissinermilu cand.phil, atuakkiami kingulliup »Store Malene« saqqummersinnerata kingorna atuakkanik naliliisartunit assorsuaq nersualaarneqarpoq. Naliliisartunit sakkortunerpaatut isigineqartartut ilaat Lars Bukdah, Week-endavisiminngaanneersoq allappoq »Ilinnut qimuttoorusuppunga«. »Iben Mondrupip inuit uumasorujunngortillugit aamma piniagassanngortillugit kiisalu pinnguanngortillugit takutittarpai«, Kamilla Löfström Informationimi allappoq. 46-nik ukiulik Iben Mondrup, Kalaallit Nunaanni alliartortup atuakkami pisut Nuummi pisuusaartippai, pingaarnertut inuttarititaa tassaavoq eqqumiitsuliortoq Justine, taanna atuakkiaata siuliani aamma pingaarnertut inuttaasoq illumik attartorsimavoq. Justine qallunaat eqqumiitsuliortut silarsuaanni akuuniarsarivoq aamma atuakkiami »Store Malene« misigissutsikkut eqquivoq atuakkiaallunilu peqqarniippoq takusat, kissaatit aamma atuineq kiisalu atorneqarneq pillugu allaaserisaalluni. Kisianni aamma Kalaallit Nunaannik pingaartumik Nuummik eqqartuivoq illuni qisuinnarni qalipaatigissunilu pisartut suulluunniit eqqartorneqarlutik, illoqarfimmik pilersaarusiornequp iluatsinngitsoortoq, inuusuttut mutiusut illoqarfiup pisinniarfissuani aalakoortunik sanileqarput, Gyldendal atuakkiamik 160-inik quppernilimmik tusagassiivinnut saqqummiussinerminni allapput. Atuakkiaq »En to tre – Justine« nanginneraa immikkut atuarneqarsinnaalluni. Saamerlernit: borgmester Heðin Mortensen, Tórshavn, borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq (qiterleq) aamma borgmester Jón Gnarr, Reykjavik, Jonathan Motzfeldt eqqaaniarlugu skakkernermik aaqqissuussinermut tapersersuisut. Fra venstre: borgmester Heðin Mortensen, Tórshavn borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq i midten og borgmester Jón Gnarr, Reykjavik, som alle støtter et skakarrangement til minde om Jonathan Motzfeldt. Jonathan eqqaaniarlugu (CSL)Jonathan Motzfeldt, Kalaallit Nunaanni politikerini oqaluttuarisaanermi aalajangiisuunerpaaq, skakfestivalimi eqqaaniarneqalerpoq. Islandimi skakkertartut klubbiat Hrókurinn Skakklub, aaqqissuussinermut Kalaallit Nunaanni skakkertarnermik ileqqut nukittorsarneqarnissaannik, Islandip Kalaallit Nunaatalu akornanni ikinngutiginnermi qilerutit nukittorsarneqarnissaannik kiisalu Jonathan Motzfeldtip eqqaaneqarnerata ataqqineqarnissaanik siunertaqartumut, suliniuteqartuuvoq. Skakkertartut klubbiat Nunani avannarlerni killerni illoqarfiit pingaarnersaasa Nuup, Reykjavikip Torshavnillu aningaasaateqarfiannit 35.000 koruuningajannik tapiiffigineqarpoq. Suliniutinut piorsarsimassutsimut atuartitsinermullu atatillugu nunanik avannarlernik killernik nukittorsaataasunut kikkut tapiiffigineqarnissaat nalilersorniarlugu illoqarfinni taakkunani pingasuni borgmesterit katersuussimaqqammerput. Suliniutinut katilllugit 13-inut tapiissutinik agguaasoqarpoq. Suliniutip tamatuma saniatigut ilaatigut NAPA 50.000 koruuninik tapiiffigineqarpoq »Nuummi nunat avannaarliit killiit ullui«-nik aaqqissuussinissamut, nerisassiornerup, nipilersornerup filmiliornerup ilulani eqqumiitsuliortut Nuummi 13.-15. September naapisimaaqatigiiffigisassaannut. Til minde om Jonathan (CSL)Jonathan Motzfeldt, Grønlands mest afgørende politiker gennem tiderne, bliver nu mindet ved en skakfestival. Det er den islandske skakklub Hrókurinn Skakklub, der har taget initiativ til arrangementet, som har til formål at styrke skaktraditionen i Grønland, styrke venskabsbåndene mellem Island og Grønland samt ære Jonathan Motzfeldts minde. Skakklubben har modtaget knap 35.000 kroner fra Vestnordisk Hovedstadsfond Nuuk, Reykjavik og Torshavn. De tre byers borgmestre har netop været samlet for at vurdere, hvem der skulle have legater til projekter, som styrker de vestnordiske lande i forbindelse med kultur og undervisning. I alt blev der uddelt legater til 13 projekter. Foruden skal projektet fik blandt andet NAPA 50.000 kroner til arrangementet »Vestnordiske dage i Nuuk«, hvor kunstnere inden for mad, musik og film mødes i Nuuk den 13.-15. september. Iben Mondrup atuakkiami pingajussaat »Store Malene« pillugu nersualaarneqaqaaq – atuakkap aqqa ilisarineqassaqqooqaaq. Iben Mondrup får masser af ros for sin tredje roman »Store Malene« – et navn der nok vil give umiddelbar genlyd. »UNNIA« Anmelderros (CSL) Iben Mondrup, forfatter og uddannet billedkunstner samt cand.phil i kunstteori og formidling, har fået anmelderne til at flyde over af begejstring, efter hendes seneste bog »Store Malene« er kommet på hylderne. »Jeg vil være din slædehund«, skriver en begejstret boganmelder Lars Bukdah – en af branchens hårdeste halse – i Weekendavisen. »Iben Mondrup viser billedet af mennesker som rovdyr og byttedyr, sågar tøjdyr«, konkluderer en tilfreds Kamilla Löfström i Information. 46-årige Iben Mondrup, der er opvokset i Grønland, har henlagt handlingen til Nuuk, hvor hovedpersonen kunstneren Justine, der også var i front i hendes forrige roman, har lejet et hus. Justine forsøger at begå sig i den danske kunstverden, og »Store Malene« er en sanselig og voldsom roman om at se, at begære og om at bruge og blive brugt. Men det er også en skildring af Grønland og Nuuk i særdeleshed med alt, hvad dertil hører af kulørte træhuse, mislykket byplanlægning, moderne ungdom side om side med forhutlede drukkenbolde foran byens supermarked, skriver Gyldendal i sin presseomtale af den 160 sider lange roman, der er en selvstændig fortsættelse af »En to tre – Justine«. Grønlandsposten (CSL) Københavnimi Kalaallit Illuutaani pisortaq Inger Bruun Løvstrædemi Kalaallit Illuutaani ukiuni 40-ni sulereerluni so raarnerminut atatillugu tallimanngormat ilasseqatigiinnermi ullorsiorluavippoq. Inuit untritilikkaat tassussuussimapput, attaveqarfigisarsimasai, ilaquttat, siulersuinut ilaasortat, peqatigiiffinneersut, suleqatai, ikinngutai Københavnimilu borgmesteriuneq Frank Jensen. Tunissutissaqarpullu. Ileqquusutut qaaqqusat 67-inik ukiulimmut Inger Bruunimut 1970-ikkunnili Illuni atorfinittumut tunissutissamik nassarput. - Inuit taama amerlatigimmata tuppallernaqaaq. Viinnerpassuarnik, champagnemik imigassanillu tunissutisivunga. Atua garpassuarnillu naasunik mamartorpassuarnillu. Ilami tunissutisiakka ima amerlatigupput nammineq biilinni inissaqaratik. Nuunnermi karsinut poortortariaqarsimavakka nutserisullu biilinut assartortillugit, Inger Bruun oqaluttuarpoq, naallu tallimanngormat kingullermik suligaluarluni allaffigisimasamini isikkivimmi ilaa piginnassallugu. Siulersuisunit suleqatinillu tunissutit tassaapput aajup Buutillu qalipagaat ukiorpassuarni Kalaallit Illuutaani Inger Bruunip allaffiani nivingasimasut. 47 »UNNIA« Qaaqqusat tamulugassinneqarput najugassaqarlutillu. Silagimmat illup kaajaluisaa nutarteqqammersoq atorneqarsinnaavoq. Søren Thalund, Det Grønlandske Hus Tunissutisiai nutserisut biilersuinik assartorneqarput pingasunngorneq maajip 29-at 2013 Gæsterne blev budt på vand og sandwich. Det gode vejr betød, at Huset kunne bruge sin relativt nyrenoverede gård. Flyttebil til gaver (CSL)Inger Bruun, direktør i Det Grønlandske Hus i København, fik en forrygende dag, da hun i fredags holdt reception i anledning af, at hun stopper i jobbet efter 40 år i Huset Løvstræde. Flere hundrede mennesker mødte op. Alt fra gamle kontaktpersoner, familie, bestyrelsesmedlemmer, foreningsmennesker, arbejdskolleger, venner og selv Københavns overborgmester Frank Jensen. Og de kom ikke tomhændet. Som det hør og bør havde gæsterne naturligvis en gave med til 67-årige Inger Bruun, der tilbage i 1970-erne blev ansat i Huset. - Det var overvældende med de mange mennesker. Jeg fik floder af vin, champagne og spiritus. Bunker af bøger. En have af blomster og oceaner af lækkerier. Ja, der var så mange gaver, at jeg ikke kunne have dem i min egen lille bil. Jeg måtte pakket det ned i flyttekasser og have en lille flyttebil til at hjælpe med transporten, fortæller Inger Bruun, der nok har sidste arbejdsdag på fredag, men stadig vil kunne beholde noget af sin gamle udsigt fra kontoret derhjemme. Gaven fra bestyrelsen og medarbejderne var således to malerier af aaju og Buuti, som i mange år har hængt på Inger Bruuns kontor i Det Grønlandske Hus. Siulersuisuni siulersuisoq Taner Yilmaz siulersuisunit tunissut Kristian Aaju Olsenip qalipagaa tigumiaraa. Inger Bruun oqalugiaatissani tigumiarlugu assimi qiterliusoq aamma ullormi tassani inuppassuarnit inuulluaqqusiniarlutik takkuttunit sammineqarluarpoq. Inger Bruun, som ses midt i billedet med et talepapir i hånden, var så absolut dagens midtpunkt med flere hundrede gæster, som kom forbi for at sige farvel. Søren Thalund, Det Grønlandske Hus Søren Thalund, Det Grønlandske Hus Bestyrelsesformand Taner Yilmaz med gaven fra bestyrelsen, et maleri af Kristian Aaju Olsen. Atuartut Taseralimmi saqqummersitsisut Skoleelever udstiller i Taseralik (IK) 2008-mi Sisimiuni kulturikkut illorsuaq ammarneqarmalli ileqquulersimavoq Taseralimmi meeqqat suliaminnik saqqummersitsisarnerat, ukiorlumi manna aamma taa maappoq. Ukioq manna aallaanerulaartumik aaqqissuussisoqarsimavoq Ålandimi Nordens Institut Sisimiuni Nalunnguarfiup Atuarfia suleqatigiissimallutik. Saqqummersinneqarput Ålandimi meeqqat atuartut atornikut atorlugit timmissanut illuliaat Sisimiunilu atuartut suliniummi peqataanissaminnut periarfissaqarsimapput timmissanut illuaraliortoqarsimalluni Ålandimiit eqqumiit suliortut marluk Minna Annalu peqatigalugit sanasoqar luni. Suliniummi siunertaavoq atortussat atornikut atorlugit meeqqat atuartut suliaqartinnissaat Ålandimilu eqqumiit suliortunik suleqateqarluni. Saqqummersitsineq aallartissaaq maajip 31-ani juunillu 9-ata tungaanuussalluni. (IK) Siden kulturhuset i Sisimiut åbnede i 2008, er det blevet en tradition at børn udstiller værker i Taseralik og i år er det ingen undtagelse. Dette års arrangement bliver opført lidt anderledes, hvor Nordens Institut i Åland samarbejder med folkeskolen Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut. Udstillingen vil byde på fuglehuse af genbrugsmaterialer som er lavet af skoleelever i Åland, og elever fra Sisimiut får muligheden for at deltage i et projekt hvor man bygger fuglehuse sammen med to ålandske kunstnere – Minna og Anna. Projektets formål er at lade skolebørn arbejde med genanvendeligt materiale, samt at arbejde med ålandske kunstnere. Udstillingen vil starte den 31. maj og vil kunne ses indtil den 9. juni. PINNGASUNNGORNERIT TAMAASA HVER ONSDAG AVIISI ATAASEQ LØSSALG: 30 KR. INTERNETTIKKOORLUGU PISARTAGAQARNEQ VIA INTERNET-ABONNEMENT: UKIOQ 1 ÅR: 1,550,- KR. Isumassat siunnersuutilluunniit pissanganartut? Allaaserisinnasanik isumassarsiaqaruit pissanganartunilluunniit siunnersuutissaqaruit AG-p tusarusuppai. Allaffigisinnaavatsigut uunga: [email protected] Gode ideer eller spændende tips? AG vil gerne høre dine ideer og tips til hvad vi kan skrive om. Du er meget velkommen til at sende os en e-mail til [email protected] Iluliaq Canadamut »UNNIA« (PK) Eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq Inuk Silis Høegh ukiualuit matuma siornagut Nordatlantisk Bryggemi ilulialiamisut »Iluliatut« ittumik nutaamik suliaqaleruttorpoq. Ilulialiaa nutaaq nunarsuarmi tamarmi nunat inoqqaavisa eqqumiitsuliaasa saqqummersinneranni Canadami naalagaaffiup eqqumiitsulianut katersugaasiviani atorneqassaaq. - Katersugaasiviup qalia igalaavilu taarserneqartussaapput taamaattumik katersugaasivimmit aperineqarpunga illorsuup qallernissaanut ilulialiorsinnaanersunga. Ilulialiara saqqummersitsinermut ilisarnaatitut atorusuppaat, Inuk Silis Høegh Unniamut oqaluttuarpoq. Periarfissaq manna atorluarlugu Inuk Silis Høeghip sermip neeqqulunnerata qanngulunneratalu, aannerata qupisarneratalu nipaa ilaatissavaa. - Ilulissap eqqaaniilluni allaaneq ajorami qulloorpaluttoq. Imminut aperisarsimavunga sermip aannera ajornersoq imaluunniit qaaraluttuarnersoq. Inuimmi ilulissamik takugaangamik silaannaap kissatsikkiartornera eqqaasarpaat. Apeqqitaavoq silaannaap kissatsikkiartornera ajortutut isigineqassanersoq, paarlattuami aamma ajornartorsiutaassaaq. - Nunarsuarmik isiginneriaaserput takusatsinnit paasitinneqarnitsinnillu katitigaasarpoq. Taamaattumik ilulissanit assilisat assigiinngitsut atorpakka, assilisaqattaarlugillu katiterlugit. Taamaaliornikkut assigiinngitsorpassuarnit assilisanik amerlaqisunik suliaqarpunga, Inuk Silis Høegh nassuiaavoq. Canadami naalagaaffiup eqqumiitsulianik katersugaasiviata nunatsuarmit tamarmit nunat inoqqaavisa eqqumiitsuliaanit saqqummersitsinera Sakahan maajip 17-aniit septembarip 2-anut 2013-mut ingerlassaaq. Inuk Silis Høegh taamaattoq aatsaat juunip aallaqqaataata missaani Canadaliassaaq suliani ikkussoriartorlugu. Ikkussornera ullut qulit missaanniittunik sivisussuseqassaaq, ilaatigull Canadami sialleqattaaneranit kinguarsarneqarluni. Inuk Silis Høeghip suliaa »Iluliaq« Canadami naalagaaffiup eqqumiitsulianik katersugaasiviatata saqqummersitsinerani Sakahanimi ilisarnaataassaaq. Inuk Silis Høeghs »Iluliaq« skal være kendetegnet for Sakahan udstillingen i National Gallery of Canada. Iluliaq til Canada Quppernerni kingullerni aamma allanik nutaarsiassaqarpoq (PK) Multikunstneren Inuk Silis Høegh er i fuld gang med at lave en ny version af »Iluliaq«, det isbjerg han udstillede på Nordatlantisk Brygge for nogle år siden. Den nye version skal bruges som en del af National Gallery of Canadas udstilling af kunstværker fra oprindelige folk i hele verden. - Museets tag og vinduer skal skiftes ud, så museet har i den forbindelse spurgt mig, om jeg kunne lave et isbjerg til at dække bygningen med. De vil faktisk bruge isbjerget som kendetegn for den udstilling, fortæller Inuk Silis Høegh til Unnia. Denne gang benytter Inuk Silis Høegh også lyden af isen der knager og brager, smelter og revner. - Når man kommer tæt på isbjerget, lyder det som om at den er ved at revne. Jeg har spurgt mig selv, om det er synd for isen at den smelter, eller truer den med at sprænge. For folk tænker global opvarmning, når de ser et isbjerg. Spørgsmålet er om global opvarmning skal ses som noget dårligt, for det omvendte ville også være et problem. - Vi sammensætter vores syn på verden ud fra det vi har fået samlet af indtryk og brudstykker af oplysninger. Derfor har jeg brugt fotomanipulation af forskellige billeder af isbjerge, og samlet dem ved at kopiere dem rigtig mange gange. På den måde har jeg opbygget et billede af noget virkeligt af mange forskellige bidder af mange forskellige ting, forklarer Inuk Silis Høegh. National Gallery of Canada udstiller kunst af oprindelige folk fra hele verden med titlen Sakahan i perioden 17. maj til 2. september 2013. Inuk Silis Høegh tager dog først til Canada omkring den 1. juni for at samle sit værk og få den sat op. Opsætningen vil tage omkring ti dage, og er blevet forsinket blandt andet på grund af meget regn i Canada. Mere navnestof på de bagerste sider eqqaamajuk husk Brugsenip arpatsitsinera BrugseniløB eqqugassatsialannik eqquigit vind FEdE pr æMiEr eqqaamallugu kiosk-imi allatsissagavit husk til at melde dig ved kiosken 2% t siAssA Ar AgguAg De DiviDen Pisiniaruit kortit EQQA AMAJUK HUSK kortet når du handler Arfininngorneq · Lørdag 15. juni 2013 Peqataasut tamarmik allagaatannassapput Diplom til alle tilmeldte 100%-imik kalaallit piat · 100% ejet af det grønlandske folk
