docartikel - Gadens Stemmer
download 
Report Transcription
artikel - Gadens Stemmer
18-21 INUIT: 1861-2011 Augusta Petersen Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT • ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT | 150 ÅR • www.sermitsiaq.AG • PINGASUNNGORNEQ • ONSDAG • OKTOBARIP 19-AT 2011 • NR. 42 • UGE 42 CIA-imik suliaq: Aalajangiisuussanngilaq LeiFF JoeFSeN Outlined font: CIA-sag: Skal ikke blive 4-5 kardinalpunkt 30 kr. Youth Forum: Meeqqat inuusuttullu inuunerissut Sammisaq/Tema: Bedre liv for 12-16 10-11 Sisimiut børn og unge Angalaneq alianartoq: Peerariit ajunaartut INUIT AVIISIAT • AG UKIUT 150-IT • AG 150 ÅR • www.sermitsiaq.ag • MARLUNNGORNEQ • TYRSDAG • 17. FEBRUAR 2009 • NR. 80 • UGE 8 30 kr. 3 Tragisk sejltur: Kærestepar omkommet ÍSLENSKA SIA.IS FLU 51339 09.2010 www.airiceland.dk Flyv med Air Iceland til Island. Weekend rejser til Reykjavik. MOBILT Bredbånd MOBILT Bredbånd Basic TMA110804 1 Mbit/s 85 qaam./md Mobilt bredbånd-imik atuisutut Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Aasianni, Qaqortumi, Maniitsumi, Kangerlussuarmilu taanna atorsinnaavat. Du kan bruge dit mobile bredbåndsabonnement i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat, Maniitsoq og Kangerlussuaq. Reservationer: [email protected] 2 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit AG isumaqarpoq AG mener Anniaatit Frimærkit nipiteriaannaat Toqu sioqqullugu inuusarpugut. Na nortalimmi inuusuttunnguit pingasut ta manna sivikitsuinnarmik misigaat. Sivikip pallaamik. Tamarmik ullut qulinit ikinneru sut ingerlaneranni alianaqisumik ajunaar put. Periutsit inuiaqatigiittut perloqqussuti tut ittut marluk atorlugit: Inuusuttut immi nut toquttarnerat kiisalu imigassartorsima tilluni ajunaarnerit. Soorunami ilaqutariit ikinngutaasullu sakkortoqisumik eqqugaasut eqqarsaatitsin niipput. Ilami inuit tamarmik tassanngaan naq paasiuminaatsumillu suujunnaartoqar neranik misigisimasut. Tamattami immitsin nut attuumavugut. Ippassaq maaniipput. Ullumikkut peeruteriataarput. Taamatut pi soqartussaanngikkaluarpoq. Imminut toquttarneq annertuallaarujus suaqaaq. Agguaqatigiissillugu innuttaasoq ataaseq sapaatip akunneranut imminut to qunnissaminik aalajangertarpoq, ilaatigut inuusuttorpassuit. Taakku saniatigut aamma imminut toqoriaraluarnerpassuit ilanngun neqartarput. Tamanna inuiaqatigiinni ajor nartorsiuteqarnitsinnik alianaqisumik takus sutissaavoq. Ukiorpassuarni inuit taamaatut annaanniarlugit sulisoqartaraluartoq suli amerlaqisut annaaneqartarput. Suli ajor luinnartumik inissisimavugut. Paasinarluar poq sooq illoqarfippassuarni inuit arfinin ngornermi septembarip 10-ani nuna tamak kerlugu imminut toquttarnerup pinaveer saartinnissaanut ulloqartitsinermi ingerlaa qatigiinnersut, arlallit ilaatigut ikumatita lisarlutik. Soorlu aamma Kalaallit Nunaani meeqqat siullermeertumik Ilulissani uani sapaatip akunnerani ataatsimeersuarneran ni imminut toquttarneq qulequttat ilagissa gaat. Kisianni qanorluunniit pitsaatigisumik si unertaqaraluaraanni ajornartorsiut aaqqik kuminaappoq. Iliuuseriniakkat maannakkut pisut soorlu paasisitsiniaanerit, siunnersui nerit ikiunerillu kisimik atorfissaqanngillat. Aammali piffissaq sivisunerusoq isigalugu inuiaqatigiit pitsaanerulernissaannik sulinis saq pineqarpoq. Iluarinngikkaluarutsigu luunniit imminut toquttarnerit amerlaneru jussuisa takutippaat inuit amerlavallaarujus suartut katataasutut misigisimasut. Allan nguinerilli tamarmik piffissami sivisuumi ingerlanneqartariaqartarput. Imminut toquttarnerpassuit kisimik ajor nartorsiutaanngillat. Nakuusernerpassuit aamma amerlavallaarujussuaqaat. Amerla nert igut imigassamut attuumassuteqartuu sarlutik. Imigassaq aamma peqqutaalluni sapaatip akunnerani kingullermi inuusut tunnguit marluk ajunaarput anorleqisumi nunaqarfimmiit Tasiusamiit Nanortalimmut aalakoorlutik ingerlaniartillutik. Taakku marluk kattunnerat ajorluinnartumik kingu neqarpoq. Qujanartumilli aalakoornermi qaratsap atorunnaarnerani tamatigut taama ajortigisumik pisoqarneq ajorpoq. Taman nali utoqqatsissutaanngilaq. Navianartorsi ornermit aniguigaanni imaanngilaq aju toornissaq ungasittartoq. Napparsimmavin ni nakorsiartarfinnilu suliaritittariaqartut pillugit politiit nalunaarsugaat namminneq takussutissaapput. Tassani inuit aalakoorlu tik suliaritittut amiilaarnartumik amerlap put. Annaasavut utertissinnaaneq ajorpavut, ilinniarfigisinnaavagulli. Moderne frimærker (MF) POST Greenland udgav i mandags fire nye selvklæbende frimærker. Temaerne på frimærkemotiverne er henholdsvis historisk grønlandsk minedrift, og den forestående jul. Ina Rosing står bag minedriftsfrimærkerne, som kun kan købes som selvklæbende mens Camilla Nielsen er kvinden bag julefrimærkerne, der kan fås både som selvklæbende og som traditionelle frimærker, der skal fugtes først. Tele-p pisortaa soraarpoq Sermitsiaq.AG-ip allassimanera naapertorlugu Brian Buus Pedersern atorfimminit so raarpoq. Pissutsilli arlallit qularnaagassaapput, nammineerluni soraarnersoq soraarsi taanersorluunniit. Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata Agner N. Markip nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, soraarsitaanersoq nammi neerluniluunniit soraarnersoq allassimanani. Brian Buus Pedersenip soraarneranut atatillugu suliffeqarfiup nammineerluni nittartagaani – avammuunngitsoq, atuarneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen Tele Greenland A/S-mi pisortaanertut soraartoq. Tassani allassimasoqanngilaq qaqugu soraassanersoq. Qaammat ataaseq qaangiummat ilisimatitsissutigineqarpoq Brian Buus Pedersen napparsimanini -stresserpallaarnini pissutigalugu qaammatini pingasuni sulinngiffeqarallarniartoq, aningaasaqarnermut pisortamit Steen Montgomery-Andersenimillu taarserneqarallassasoq. Erseqqissarneqarporli isumaqatigiissutigineqarsimasoq allanik paasissutissanik saqqummiussisoqassanngitsoq. Nalunaarutigineqartoq siulittaasumit Agner N. Markimit atsiorneqarsimavoq. Brian Buus Pedersenilli soraarnini pitsunnguutigilernavianngilaa. Tele Greenlandip ukiumoortumik 2010-mi nalunaarutaani allassimavoq Brian Buus Pedersen ukiumut 2,78 million koruuninik aningaasarsiaqartoq. Soraarsitaassaguni ukiuni marlunni aningaasarsiaqartinneqassasoq. Ajunnngitsorsiassaqarporlu, aningaasarsiami ukiumut imaluunniit ukiut appaat avillugu amerlaqataannik ajunngitsorsiassaqartitaassalluni. Taamalilluni assammineqarsinnaassalluni 9,7 million koruuninik aningaasartilimmik. Billedtekst: Tele Greenlands bestyrelsesformand har sendt meget sparsomme oplysninger, om Brian Buus Pedersen er fyret eller selv har forladt jobbet. Foto: Leiff Josefsen. Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, Brian Buus Pedersen soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit soraarnersoq allassimanani. Smerte Man kan naturligvis ikke lade være med at lade tankerne gå til de hårdt ramte familier og venner af de døde. Ja, alle dem, der sidder tilbage med en pludselig og uforståelig tom hed. For vi er en del af hinanden. I går var de her. I dag er de pludselig væk. Det skulle aldrig have været tilfældet. Selvmordsraten er uhyggelig. I gen nemsnit er der en medborger om ugen, som vælger at tage sit eget liv, heriblandt mange unge. Dertil skal lægges alle selvmordsfor søgene. Et tragisk vidnesbyrd om de proble mer, der plager vores samfund. Trods åre lange indsatser for at redde mennesker i den dybeste fortvivlelse, hænger mange fortsat i kviksandet. Der er stadig noget fuldkom men galt. Man forstår at et væld af byer gik sammen, da man lørdag den 10. september over hele landet markerede dagen for fore byggelse af selvmord – flere med fakkelop tog gennem byen. Nøjagtigt som selvmord er et af temaerne, når Grønland afholder sit første børnetopmøde i Ilulissat i denne uge. Problemet er desværre langt sværere at løse end selv de bedste hensigter. Der er ikke kun brug for akutte indsatser som oplysning, rådgivning og hjælp. Det handler også om at ændre samfundet til det bedre på den lange bane. Om vi kan lide det eller ej, er det høje antal selvmord udtryk for, at alt for mange mennesker føler sig tabt i tilværelsen. Men alle ændringer tager sin tid. Og omkostnin gerne er ufattelig høje. Men det er ikke kun det høje antal selv mord, som martrer os. Vi har også et rekord højt antal voldsepisoder. Ofte med alkohol indblandet. Sidstnævnte var også indblan det, da to unge mennesker mistede livet i sidste uge, da de i beruset tilstand forsøgte at sejle fra bygden Tasiusaq til Nanortalik i strid vind. En kombination, som fik fatale følger. Heldigvis er det ikke altid, at det går så galt, når alkoholen slår hjernen fra. Men det er ingen undskyldning. Der er nødven digvis ikke langt til katastrofen, selv om man slipper med skrækken. Såvel politiets døgn rapporter som antallet af behandlinger på sygehuse og sundhedsklinikker taler sit ty delige sprog. Her fylder berusede personer uhyggeligt meget i statistikken. Vi kan ikke få det tabte tilbage. Men vi kan lære af det. AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Heidi Møller [email protected] oqa./tlf.: 38 39 53 mobiili: 52 35 02 AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION Paornanguaq Kleist oqa./tlf.: 383952 / 554438 [email protected] Ludvig Siegstad oqa./tlf.: 383954 [email protected] Ifølge Sermitsiaq.AG fratræder Brian Buus Pedersen sin stilling - men der er flere faktorer, som er uafklarede, om han selv forlader jobbet eller er blevet fyret. Tele Greenlands bestyrelsesformand Agner N. Mark har sendt meget sparsomme oplysninger, om han er fyret eller selv har forladt jobbet, stod ikke noget om. De eneste oplysninger om Brian Buus Pedersen’s fratræden, der foreløbigt er sendt ud til på virksomhedens hjemmeside er, at Brian Buus Pedersen er fratrådt stillingen som administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Der oplyses ikke nogen dato for fratrædelsen. For en måneds tid siden blev det oplyst, at Brian Buus Pedersen havde fået sygeorlov i tre måneder på grund af stress, og at økonomidirektør Steen Montgomery-Andersen fungerede som administrerende direktør. Men det præciseres, at det er aftalt, at der ikke gives yderligere oplysninger om fratrædelsen. Meddelelsen er underskrevet af Agner N. Mark, bestyrelsesformand. Men Brian Buus Pedersen forlader ikke sit job som en fattig mand. I Tele Greenlands årsrapport 2010 fremgår det, at Brian Buus Pedersens løn i 2010 var 2,78 millioner kroner, og at hvis Brian Buus Pedersen er blevet sagt op, skal han have løn i to år. Dertil kommer en godtgørelse på et eller halvandet års løn alt efter omstændighederne. Dermed kan et såkaldt gyldne håndtryk blive op imod 9,7 millioner kroner. DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK DANMARKSREDAKTION Najuugarisami aaqqissuisoq Lokalredaktør Christian Schultz-Lorentzen Tlf. +45 33 91 38 78 Mobil +45 21 40 84 68 Tuniniaanermi immikkoortortaqarfik SALGafdelingen [email protected] Jesper Krogh Kjeldsen Direkte telefon 38 39 69 Peter S. Rasmussen Direkte telefon 38 39 70 Martin Møller Kristensen Direkte telefon 38 39 71 Pilerisaarninermut immikkoortortaqarfik MARKETINGafdelingen Direkte telefon 38 39 71 Marketingchef Nicolai Jacobsen Direkte telefon 70 79 13 SULIARINNITTOQ | PRODUKTION David Petersen oqa./tlf.: 38 39 55 [email protected] AG pingasunngornermi saqqummertarpoq AG udkommer onsdag leiff josefsen Tele´s direktør fratræder Der findes et liv før døden. Det fik tre unge mennesker fra Nanortalik kun en lille oplevelse af. En alt for lille. De er alle om kommet på tragisk vis inden for mindre end 10 dage. På to måder, der begge hviler som en forbandelse over os: Unge der begår selv mord og ulykker i forbindelse med alkohol. NAQITERISITSISOQ | UDGIVER sermitsiaq.ag Sipisaq Avannerleq 10 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99 [email protected] www.sermitsiaq.AG CVR .Reg.nr. erf 387083 Ger nr. og se.nr.: 12341954 (MF) POST Greenland ataasinngormat frimærkinik nutaanik sisamanik nipitittariaannarnik saqqummiipput. Frimærkit assiliartaannut qulequtaavoq nunatsinni aatsitassarsiornerup oqaluttuassartaa juullernissarpullu. Aatsitassarsiorneq pillugu frimærkit marluk Ina Rosing-ip suliarai. Taakku nipiteriaannartut taamaallaat pisiarineqarsinnaapput. Juullip frimærkii marluk Camilla Nielsen-ip titartarpai. Taakku nipiteriaannartut isugutseqqaarlugillu nipitittakkatut pisiarineqarsinnaapput. GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 3 nutaarsiassat nyheder PaoRNÁNgUaq KLeiST Kalaallit Nunaata kujataani illoqarfik Nanortalik alianartunik marlunnik nalaanneqarpoq, inuit inuusuttut pingasut inuunerannik naleqartumik. Den sydgrønlandske by Nanortalik er på kort tid ramt af to tragedier, som har kostet tre unge mennesker livet. Nanortalimmiut aliasupput Peerariit inuusuttut inuunertik annaavaat sumik peqquteqarnerlutik umiatsiaaqqamik angalaarnerminni ajunaaramik, ullualuit tamatuma siornagut arnaq inuusuttoq illoqarfimmi imminut toqoreersorlu Ullut 14iunngitsut matuma siorna nanortalimmi arnaq inuusuttun nguaq imminut toquppoq. Pisumi alianaqisumi nunatta kujataani in nuttaasut aliasungaalerput. Ullua luit tamatuma kingornagut, sa paatip akunnerani kingullermi tal limanngornermi nanortalik aam ma ajorluinnartumik pisoqarfioq qippoq. tassani peerariit, arnaq 19 inik ukioqartoq angullu 20nik uki oqartoq ajunaarput ullaaralaakkut silarloqisumi nunaqarfimmit ta siusamiit umiatsiaaqqamik nanor taliliarniartillutik. inuusuttut pingasut tamarmik nanortalimmi Pareersarfimmi ilin niartuupput. Peerariit klassimi 16 inik ilinniartoqartumiipput inuus sutissarsiornikkut ilinniarnissamin nik piareersaleruttorlutik. arnaq imminut toquttoq sulinermik su ngiusarpoq. tallimanngormat politiit nalu naarutigimmassuk inuusuttunik marlunnik ujaasinertik taamaatiin narlugu ilinniarfik aliasunnermik eqqugaaqqippoq. Ulloq taanna peqatigiilluta nuannaarneq neriun nerlu attanniarsaraarput. Pineqar tut inuit nuannersuupput, maan nakkullu aliasungaarluta qimagaa vugut. ingammik ajuusaarnaqaaq ullualuit tamatuma siorna arnaq inuusuttoq imminut toqussimam mat. qujanartumik qaqortumiit in uusuttunut siunnersorti ikiuiartor luni tikissimavoq, misigissutsivullu suliarilereersimallutigik. avataa neersumik oqaloqateqarneq ilua qutaavoq, thora andreassen Pia reersarfimmi alisasuffioqisumi siun nersorti oqaluttuarpoq. aGmit nanortalimmi inuit ar laqartut peerariinnik inuusuttunik ilisisarisimannittut attaveqarfigaa vut. ilaat oqaluttuarpoq: ajorluinnarpoq. ajunaartut ilaqutarpassuaqarput, soorlu aam ma niviarsiaraq imminut toquttoq. tamatta alisasunnermik eqqugaavu gut. inuiaqatigiinnguuvugut immi nut qanilluta inuusugut. sakkorto qaaq. assorsuaq pisoq sakkortuvoq. inutsialassuupput. arnaq inuusut toq pikkorillunilu poqersuuvoq, in uusuttut mikineraniilli ilisarisiman nittoq oqarpoq. Silarluk arnaq inuusuttoq 19inik ukiulik angullu inuusuttoq 20nik ukiulik pingasunngormat nanortalimmit tasiusamut umiatsiaaqqamik 16 fodsimik 40 hkmik motorilimmik tillitaminnik aallarput. sakkortuu mik avannerpoq anorip sakkortus susaa 2430 sekundmeterinik sak kortussuseqarluni. taamatut sila itsillugu mallit mianernartutut taa neqartarput. takunnissimasut naapertorlugit peerariit piffissami sivisuumi im minnut ilisarisimasimasut masaqa lutik nunaqarfimmut tikipput. sisamanngormat ullaassakkut 04.30 peerariit aalakoorlutik nuna qarfimmit aallarput. nanortalim mut anngutinngisaannarput, tasiu sap nanortaliullu akornanni im mami nilleqisumi ajunaarlutik. tal limanngormat ullaakkut umiat siaaraq sissami pusingasoq nassaa rineqarpoq. Politiit angallataat sisak 3 sisa manngormalli sumiiffimmut aallar tinneqarpoq, soorlu aamma politiit sakkutuut imarsiortut angallataan nit Hvidbjørnernimit ejner Mik kelsenimillu ikiorneqarlutik. taas suma saniatigut qulimiguulik gum mibådillu arlaqartut inunnik inuu suttunik marlunnik ujaaseqataap put, nassaarineqanngillalli. Et hårdt vejr Den 19årige kvinde og 20årig mand var onsdag sejlet fra nanor talik i en stjålet 16 fods jolle med en 40 hk. påhængsmotor med kurs mod bygden tasiusaq. Der var en kraftig storm fra nordvest og vind styrken var på omkring 2430 meter pr. sekund. et vejr, som blandt øger risikoen for »forkerte« bølger. ifølge vidner var kæresteparret, som havde kendt hinanden gennem længere tid, ankommet til bygden drivvåde. torsdag morgen ved 04.30tiden forlod parret bygden i beruset til stand. De nåede aldrig frem til na nortalik i live, men omkom i det is kolde vand mellem tasiusaq og na nortalik. fredag morgen blev jollen fundet på stranden med bunden i vejret. Politikutteren sisak 3 blev allere de torsdag sendt til området, lige som politiet fredag fik assistance af inspektionsskibet Hvidbjørnen og inspektionsfartøjet ejner Mikkelsen. Derudover medvirkede en helikop ter og flere gummibåde i eftersøg ningen af de to unge mennesker, hvis lig endnu ikke er fundet. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Nanortalik knuget af sorg Et ungt kærestepar mistede livet, da det af ukendte årsager gik galt under en jollesejlads – få dage forinden havde en yngre pige fra byen begået selvmord for mindre end 14 dage siden valgte en ung pige i nanortalik at tage sit eget liv. Den meningsløse tragedie kastede beboerne i den lille syd grønlandske by ud i dyb sorg. få dage efter fredag i sidste uge blev nanortalik ramt af endnu en ulyk kelig hændelse. Det skete, da et kæ restepar – en 19årig kvinde og 20 årig mand – omkom, da de tidligt om morgenen i hårdt vejr forsøgte at sejle fra bygden tasiusaq til na nortalik. alle tre unge var elever på Piare ersarfik i nanortalik. kæresteparret var tilknyttet en klasse med 16 ele ver, og i færd med at gennemføre en forberedelse til erhvervsuddannel se. Pigen, der begik selvmord, var i arbejdstræning. Da politiet fredag meddelte, at man havde opgivet eftersøgningen af de to unge mennesker blev hele huset igen ramt af en nedtrykt stem ning. vi havde været sammen hele dagen for at holde humøret og hå bet oppe. Det var to dejlige men nesker, og vi sidder nu tilbage dybt ulykkelige. særligt slemt er det, at en ung pige få dage forinden også havde begået selvmord. Heldigvis er vores ungdomsrådgiver fra qaqor toq ankommet for at hjælpe os, og vi er nu i færd med at bearbejde vores følelser. Det hjælper at snakke med én udefra, fortæller thora andreas sen, vejleder for den traumeramte klasse i Piareesarfik. aG har været i kontakt med flere personer i nanortalik, som kendte det unge kærestepar. en af dem for tæller: Det er frygteligt. Mange er i fa milie med de to omkomne, ligesom med pigen, der begik selvmord. Men vi er alle berørt af tragedien. vi er et lille samfund, som lever tæt sammen. Det er hårdt. Det trækker virkelig tænder ud det her. Det var nogle herlige mennesker. Pigen var både dygtig og velbegavet, lyder det fra en person, som har kendt de unge fra de var helt små. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] 4 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit nutaarsiassat nyheder CIA-mut atatillugu suliaq aalajangiisuussanngilaq CIA-p arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissorneqarnissaa naalakkersuinermik suliallit piumasaqaatigiuarsinnarpaat, aaqqiagiinngissuteqarnerli Danmarkimik suleqateqarnermut tamarmut sunniuteqartariaqanngilaq Justus Hansen nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulit-taasoq: – Qallunaat naalakkersuisui tusaanianngippata tamanna allatigut pissarsiffiusariaqarpoq. Justus Hansen, formand for det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg: – Hvis regeringen ikke vil lytte, så bliver det noget for noget i andre sammenhænge. Kamanneq kipiluttunartorsiornerlu ersaripput. Kalaallit naalakkersuinermik suliallit tamarmik CIA-p timmisartuussisarneranik arlaan naannulluunniit attuumassuteqa nngitsunit misissuisoqarnissaanik piumasaqarput, tamannami maan nakkut naalakkersuisunngortut sa paatip akunnialui matuma siorna Folketingimi illuatungiliuttuusut neriorsuutigaa. Qalliuniartuarnis sarli killeqartariaqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasuata Kuupik Kleistip Inatsisartunilu nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulittaasup Jus tus Hansenip nassuerutigaat, CIA-p kalaallit silaannartaanni timmisar tuussisarnerarneqarnerata arlaan naannulluunniit attuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaata pingaassusaa ima annertutigissanngit soq siunissami Danmarkimik sule- qateqarnissamik innarliisinnaalerluni. - Qallunaat naalakkersuisui sorliunersut apeqqutaatinnagit pitsaa sumik attaveqarnissaq Kalaallit Nu naannut pingaartuuvoq, Kuupik Kleist oqarpoq nangillunilu: - Suli arlalippassuartigut Danmar kimik suleqateqartussaavugut. Uani CIA-p timmisartuussisarsimanera kisimi pingaaruteqanngilaq, naak tamanna nunat taakku marluk akor nanni ilungersunaraluartoq. Taamaattumik CIA-mut suliaq suleqati giinnissatsinnut aalajangiisuutis sallugu mianersuutissavarput. Pissutsit tamakku eqqumaffigisariaqa rpavut, Kuupik Kleist oqarpoq, no vembarip aallartilaarnerani nuna nut allanut ministerimik Villy Søvndalimik ataatsimeeqateqartus saq aaqqiagiinngissutip aaqqin niarnissaa eqqartorniarlugu. Pissarsiffiusariaqarpoq Demokraatiniit Justus Hansenip ta manna nalunngilluarpaa. - CIA-mut suliaq aalajangiisuutis sanngilarput. Kuupik Kleistip ilu atsinngippagu qallunaat nunanut allanut ministerianik naammaginartumik aaqqiissutissamik nassaarnissaq taava tamanna iluaqutiginiartariaqarparput. Naalakkersuisut tusaanianngikkunik allatigut immaqa tusaaniarnerusinnaapput. Arlaannik isertugassaqarsimappat tamanna aamma akeqartariaqar poq, Justus Hansen oqarpoq, tik kuarpaalu aamma periarfissaqartoq toqqaannartumik ministeriunermut Helle Thorning-Schmidtimut Ka laallit Nunaannut aamma oqartus saaffeqartumut saaffiginninnissamut. - Naalakkersuisummi partiivi illuatungiliuttuugallaramik arlaan naannulluunniit attuumassuteqanngitsunik misissuinissaq neriorsuu tigaat. Qineqqusaarutiminnik eqquutsitsinnginnerujussuat naalak kersuisunut pitsaasumik isikkoqanngilaq, nunatsinnut tunngasuuppa ta imaluunniit Danmarkimi pissut sinut tunngasuuppata. Danmarkip Kalaallit Nunaat ataqqisariaqarpaa, Justus Hansen oqarpoq tusagassiuu titigullu nalunaarut Inatsiartut nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaata nassiussaa inner suussutigalugu, Kuupik Kleistip ataatsimiititaliamit apersorneqarnerata kingunerani allanneqarsi masoq: »Apersuinermi arlaannaannul luunniit attuumassuteqanngitsumik misissuisitsinissap danskit naalak kersuisuinut aalajangiusimaneqas sasoq tamanit isumaqatigineqar poq. Taamaalilluni Inatsisartut Naa- lakkersuisullu apeqqummi matu mani ataatsimoorput, danskit naalakkersuisuisa qaangiinnarsinnaanngisaannik. Maanna tassa apeqqutaalerpoq danskit naalakkersuisui piareersi manersut nunatsinnit piumasaqaatip naammassinissaanut. Suliassaq manna imaalluarsinnaavoq takutit sisoq Namminersorneruneq pillugu inatsimmi siunertarineqartumik na ligiimmik ataqqeqatigiinnerup tatigeqatigiinnerullu siuarsarnissaa nnik kissaateqarnermik danskit naalakkersuisui qanoq paasinnissi manersut«. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson CIA-sagen skal ikke blive et kardinalpunkt Politikerne står fast på en uvildig CIA-undersøgelse, men uenigheden må ikke overskygge for alt andet samarbejde med Danmark Vreden og frustrationerne er til at øjne. Alle grønlandske politikere står fast på en uvildig undersøgelse af CIA-flyvningerne, som de nuvæ rende regeringspartier lovede, da de for få uger siden sad i opposition i Folketinget. Men der er grænser for, hvor meget man skal sætte hårdt mod hårdt. Formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, og formanden for In atsisartuts Udenrigs- og Sikkerheds politiske Udvalg, Justus Hansen, er kender således vigtigheden af, at en manglende uvildig undersøgelse af de påståede CIA-flyvninger i grøn landsk luftrum ikke må spidse så meget til, at det truer med at øde lægge det fremtidige samarbejde med Danmark. - Uanset hvilken dansk regering, der er tale om, er det vigtigt for Grønland at have gode relationer til den, siger Kuupik Kleist og fortsæt ter: - Vi har stadig en masse områder, hvor vi skal samarbejde med Dan mark. Det drejer sig ikke kun om en enkeltsag som CIA-flyvningerne, uanset at den kan virke nok så bela stende for det dansk-grønlandske forhold. Derfor skal vi passe på med at gøre CIA-sagen til et kardinal punkt i vores samarbejde. Det er et hensyn, vi generelt bør være op mærksomme på, siger Kuupik Kle ist, som i starten af november mødes med udenrigsminister Villy Søvndal for at drøfte en løsning på hårdknu desagen. Noget for noget Et synspunkt som Demokraternes Justus Hansen er på bølgelængde med. - Vi skal ikke gøre CIA-sagen til et kardinalpunkt. Hvis det ikke lykke des Kuupik Kleist at opnå en til fredsstillende løsning på mødet med den danske udenrigsminister, skal vi i stedet forsøge at bruge afvis ningen til vores fordel. Hvis regerin gen ikke vil lytte, bliver det noget for noget i andre sammenhænge. Hvis man har noget at skjule, må det koste i den anden ende, siger Justus Hansen, som også peger på mulig heden af, at Grønland henvender sig direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt, der har Grøn land som sit ressortområde. - Vi er jo blevet lovet en uvildig undersøgelse af regeringspartierne, da de sad i opposition. Det ser ikke godt ud for regeringen med alle de res brudte valgløfter. Hverken over for Grønland eller på den indenrigs politiske scene i Danmark efter val get. Danmark må tage forholdet til Grønland seriøst, siger Justus Han sen med henvisning til den presse meddelelse, som Inatsisartuts Uden rigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg udsendte, efter Kuupik Kleist forle den havde været i samråd i udvalget: »Der var ved samrådet enighed om at fastholde kravet om en uvil dig undersøgelse overfor den dan ske regering. Inatsisartut og Naalak kersuisut har således fælles fodslag i dette spørgsmål, hvilket sender et stærkt signal til den danske rege ring. Spørgsmålet er så nu, hvorvidt den danske regering er indstillet på at imødekomme kravet fra Grøn land. Sagen vil meget vel kunne ses som en lakmusprøve på, hvilket konkret indhold den danske rege ring lægger i Selvstyrelovens ord om at fremme ligeværdighed og gensi dig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland«. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 5 nutaarsiassat nyheder Apeqqutit akissutinit amerlanerupput Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat Nunat assigiinngitsut silaannartaa sigut CIA-p isertuussilluni tigusanik t i mmisa r t uu s sisa r sima ner a nut tunngasut suliassaajuarsinnarput. Apeqqutimmi akissutaasuniit amer lanerujuarput. Timmisartuussisarsi manerit pillugit USA-miit oqaaseqa rusunnginnerisa kinguneranik. Taamaalillutik nunat ilisimasaqara tik inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput, si laannartamikkut peqqarniisaarnia tut pasineqartut timmisartuunneqa riarlutik naalliutsitaasarsimasin naammata. CIA-p timmisartuussilluni Kalaal lit Nunaannut mittarsimaneragaanera, Enhedslisten-imit 2006imi Folketingimi siulermik oqallisis siarineqarmat, naalakkersuisut ta lerperliit taama iliortoqarsimannginnerarpaat. Pisimasoq taamanikkut kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq. Ilaatigut Kuupik Kleist-imit, taamanikkut IA sinnerlugu Folketingimut ilaasor sumit. Pineqartoq 2008 -mi DR-imiit filmiliami piviusulersaarummi »Qa llunaaq CIA-p atassuteqaataa«-ni amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigu sanik timmisartuussisarsimanera eqqartorneqaqqilerpoq. CIA-p Rumænia-mi, Usbekistan-imi kiisalu Afghanistan-imi peqqarniisaarnia nut iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni nunanut taaku nunnga timmisartuussinermini ingerlatsiviit isertuussiniarluni ator tarsimasaasa aamma Kalaallit Nunaanni mittarfinnut akunnittarsi manerat, filmimi piviusulersaarum mi uppernarsarniarneqarput. Filmimi piviusulersaarummi taku tinneqartut aallaavigalugit, qallu naat naalakkersuisui ministereqarfiit arlallit Kalaallit Nunaanniillu sinniisuutitat peqataaffigisaannik CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai ilimanarluinnarpoq. Ukiorpassuarni taamatut iliorto qartarsimanera ilimagineqaraluartoq, qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq. CIA brugte efter alt at dømme grønlandske lufthavne til mellemlandinger. En formodning, som har stået på i årevis, men som formentlig aldrig bliver endelig afklaret. suleqatigiissitaliussallutik aala jangerput. Timmisartuussisarsimanerit ilumut pisarsimanersut pisar simannginnersulluunniit suleqatigiissitamit uppernarsineqanngillat. Tamakkua pinerisa nalaanni, USA allakkatigut neriorsuivoq, siunissa mi CIA taamatut timmisartuussissa tillugu Danmark-imiit pisortatigut akuersissummik piniaqqaartoqar tassasoq. Nalunarusiaq taamani naalerk kersuisunut illuatungiliuttunit – maannakkut naalakkersuisunngor tunit – arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat, Nunanullu al lanut ministerqarfimmi atorfilittanik nalunnginnittutut akisussaaffilerlugit apersuisoqarsinnaasimannginnera pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq. Kingorna Wikileaks-imiit upper narsaatini saqqummiunneqartuni atuarneqarsinnaavoq, naalakersuisut pisimasoq ilungersunartutut tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilit tanut nuimasunut allarluinnarmik naalakkiisoqarsimasoq. Taakkua atorfillit taamaammat amerikamiut Danmarkimi aallartitaannut, James P. Cain-imut oqarsimapput, akis suteqartoqarnissaa naalakkersuisut kissaatiginngikkaat, pineqartut puigorneqaannarnissaat neriuutiga lugu. Uppernarsaatit saqqummer mata, isornartorsiuisut tamanna marloqiusamik pissusilersornertut taavaat. - Ataatsimut isigalugu qallunaat naalakkersuisui tatigaagut. Taman na apeqquserneqarsinnaanngilaq, pisimasumulli uunga atatillugu marloqiusamik pissusilersortoqarsi marpasippoq, Kuupik Kleist taa mani oqarpoq. Neriorsuineq ersarissoq Januaarip 19-ianni CIA pillugu folketingimi oqallittoqarnerani maan nakkut naalakkersuisooqatigiilersut – De radikale Venstre, SF aamma Socialdemokratit – taamani nuna nut allanut ministeri, Lene Espersen sakkortuumik persaralugu, ar laannaannulluunniit attuumassute qanngitsunik misissuititsisoqarnis saa avaqqunneqarsinnaanngitsoq oqaatigalugu piumasaqaatigaat. Na luneqanngitsutulli taamatut piuma saqaateqarnertik qimarratigaat. - Socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput: – Tigusanut tunngasoq tamaat allallu pisimasut pillugit, Irak-imi sorsoqataalerneq ilanngullugu misissorneqartariaqartut isumaqarpugut, Mogens Jen sen, oqallinnerup nalaani Kalaallit Nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq oqarpoq. De radikale Venstre-t nunanut al lanut oqaaseqartartuat siornatigullu nunanut allanut ministeriusimasoq, Niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni oqarpoq: - De radikale Venstre-t pereersi masut pillugit misissuititsinissat or niginerpaasangikkaluarpaat. Uanili Kalaallit Nunaannut attuumassutil lit ilungersunartut salliutinneqar tariaqarmata, misissuititsisoqarnis saa eqqortumik iliuuseqarnertut isigaarput. - Thule-mimi pisimasut qallunaat kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput. Taamanimi Kalaal lit Nunaanni sakkunik atom-italin nik inissiisoqarsimanera pillugu ka laallit ilisimatinneqarsimanngillat. Oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit taamatut iliorneq imaassinnaavoq illersorneqarsinnaasoq. Tamannali Kalaallit Nunaata, Danmarkip USA-llu akornan ni tatigeqatigiikkunnaarnermik kinguneqarpoq. Taamatut tatigeqa tigiinnginnerup suli annertusinis saa pinngitsoortinniartariaqarpar put. Taamaammat – Kalaallit Nunaannut Kalaallit nunaannullu poli tikkip sunnerneqarnera pingaartil lugu – arlaannaannulluunniit attuu massuteqanngitsunik misissuititsi sariaqarpugut, Niels Helveg Petersen taamani oqarpoq, taamatullu misissuititsisoqanngippat pisimasup eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqo riarlugu. Uppernarsaataasinnaasut amerlaqaat CIA-p isortortumik tigusanut iliuu serisartagassamisut aaqqissuussaa, amerikamiut oqaaseqarnaveersaa raluartut, siornatigut aaqqissuus samut tassunga pisortaasimasoq, Michael Scheuer oqarpoq, kilitsi siaqarfimmeertut nunat allat si laannartaatiguussagaangamik mit tarfiinilu orsersussagaangamik, ki naassutsiminnik eqqunngitsumik nalunaaruteqartarnerat nalingin naasoq. Nunani allani CIA-p isertuussaminik paarnaarussiveqarni kuunera tamakkunanilu peqqarniisaarniatut pasineqartut killisiorneqartarsimanerat, præsiden tiusimasup George W. Bush-ip nas suerutigereernikuuaa. EU-parlamentip siornatigut nalu naarusiami naqissusereernikuuaa, naalagaaffinni naalakkersuisut ni pangiussiinnarlutik akuersissuteqa rnerisigut, CIA anngiortumik amer lasooriarluni tigusanik angallassinermini, Europami mittarfeqarfiit aqqusaartarsimagai. Nalunaarusia mi allassimasut naapertorlugit, 2001-imiit 2005-ip tungaanut minerpaamik 1245-riarluni timmisar tuussisoqartarsimavoq, ilaatigullu Danmarkip Kalaallit Nunaatalu si laannartaasigut timmisartuussiso qartarsimavoq, ilaanni mittarfinnut aamma akunnittoqartarsimalluni. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Nutserisoq Ulf Fleischer Flere spørgsmål end svar Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA CIA-flyvningerne med hemmelige fangetransporter gennem andre landes luftrum er en af den slags sager som ikke vil dø. Der er gan ske enkelt fortsat flere spørgsmål end svar. Et resultat af, at USA er mere end ordknap, når det gælder spørgsmål om flyvningerne. Lande kan således intetanende have været medinddraget i brud på menneske rettighederne, fordi deres luftrum blev anvendt til transport af terror mistænkte fanger, som senere blev udsat for tortur. Sagen om de påståede ulovlige CIA-overflyvninger og landinger i Grønland blev første gang taget op i det danske Folketing i 2006 af En hedslisten, men den borgerlige re gering hævdede, at der ikke var no get at komme efter. En sag, som al lerede dengang havde de grønland ske politikeres bevågenhed. Blandt andet af Kuupik Kleist, der dengang var medlem af Folketinget for IA. I 2008 tog sagen en ny drejning, da DR-dokumentarfilmen »CIA’s danske forbindelse« satte fornyet fo kus på den amerikanske efterret ningstjenestes eventuelle fange transporter. Dokumentarfilmen sandsynligg jorde, at CIA med så kaldte dækselskaber igennem flere år havde brugt lufthavne i Grøn land som mellemstation, når der skulle gennemføres operationer med transport af fanger til lande som Rumænien, Usbekistan og Af ghanistan, hvor CIA menes at have haft hemmelige fængsler for terror mistænkte. Den danske regering besluttede på baggrund af dokumentarfilmen at nedsætte en tværministeriel ar bejdsgruppe med deltagelse af blandt andre repræsentanter fra Grønland. Arbejdsgruppen konklu derede, at det hverken kunne be- el ler afkræftes at flyvningerne var fundet sted. Samtidig garanterede USA skriftligt, at der ikke fremover ville finde CIA-overflyvninger sted, uden at der først var indhentet en officiel tilladelse fra Danmark. Rapporten blev af oppositionen – den nuværende regering – kritiseret, fordi den ikke var udført af en uvil dig kommission, som kunne afhøre embedsfolk i blandt andet Udenrigs ministeriet under vidneansvar. Siden har dokumenter fra Wikile aks vist, at mens regeringen sagde til offentligheden, at de tog sagen alvorligt, var instruksen anderledes til deres topembedsmænd. De med delte således den amerikanske am bassadør i København, James P. Cain, at regeringen ikke ønskede svar, men stilhed i håb om, at sagen døde hen. Dobbeltspil lød anklagen fra kritikere, da dokumenterne blev afsløret. - Generelt stoler vi på den danske regering. Det skal der ikke være no gen tvivl om, men i denne her sag virker det, som om man har spillet dobbeltspil, sagde Kuupik Kleist dengang. Et klart løfte Så sent som den 19. januar gik de nuværende regeringspartier – Det radikale Venstre, SF og Socialde mokraterne – hårdt til daværende udenrigsminister Lene Espersen i en forespørgselsdebat i Folketinget om CIA-sagen. Der var ikke noget at rafle om. En uvildig undersøgelse var påkrævet. Et løfte, de som be kendt er løbet fra. For Socialdemokraterne er der in gen tvivl: - Vi ønsker en undersøgel se af hele fangesagen og af de andre sager, herunder grundlaget for Irakkrigen, sagde Mogens Jensen, Socialdemokraternes Grønlands ordfører under forespørgselsdebat ten. Det radikale Venstres udenrigs ordfører og tidligere udenrigsmini ster Niels Helveg Petersen var end nu mere uddybende: - Det radikale Venstre er normalt ikke de hidsigste til at ville iværk sætte undersøgelser af ting, der er foregået. Når vi finder det rigtigt at gøre det i denne sag, er det for det første ud fra et tungtvejende hensyn til Grønland. - Hele Thulesagen hviler jo stadig væk som en skygge over det danskgrønlandske forhold. Situationen her var jo, at man udlod at oplyse grønlænderne om, at der var atomvå ben på grønlandsk territorium. Det kan der være historiske, fornuftige grunde til, at man gjorde. Men det har været med til at sætte mistro imellem Grønland og Danmark og USA. Det er vigtigt at modarbejde, at en sådan mistro breder sig yderlige re. Derfor er vi tilhængere af – blandt andet ud fra et stort hensyn til Grønland og Grønlandspolitikken – at vi får en uvildig undersøgelse af sagen, sagde Niels Helveg Petersen, som forudså, at sagen i modsat fald ville blive ved med at rumle. Mange tegn Trods den amerikanske fåmælt hed har den tidligere chef for CIA’s hemmelige fangeprogram, Michael Scheuer sagt, at det er fast praksis, at fly fra efterretningstjenesten op giver falsk identitet, når de flyver gennem andre landes luftrum og benytter landenes lufthavne til at tanke op. Tidligere præsident Ge orge W. Bush har indrømmet, at CIA har haft hemmelige fængsler i andre lande, hvor formodede ter rorister blev afhørt. I en rapport har EU-parlamentet tidligere konkluderet, at CIA har gennemført et utal af ulovlige trans porter og tilbageholdelser af terror mistænkte fanger på europæisk grund med regeringernes hemme lige velsignelse. Ifølge rapporten er der tale om mindst 1245 flyvninger alene fra 2001 til 2005, heriblandt talrige overflyvninger af dansk og grønlandsk luftrum med landinger i lufthavne med fly, der sættes i for bindelse med CIA. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] 6 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit itisiliineq indblik Lars Bjørknæs: - Kalaallit tusagassiortut kinguaariit nutaat tunuarsimaanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut aallartinnissaat utaqqiinnarpara. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Lars Bjørknæs: - Jeg venter egentlig bare på, at der kommer en ny generation af grønlandske journalister, som tør tage skridtet fuldt ud og både selv finde og følge historier til dørs. Det sorte mediefår runder sit andet år Hjemmesiden aviisi.gl stanger igen - forleden begyndte den utraditionelle mediehybrid igen at levere nyheder, der ikke mindst ser politikerne efter i sømmene fragt, opsætning og indkøb af gar diner til 33.000 kroner i en politi kers tjenestebolig. rejsebilag fra sermersooq kommune, hvor en de legation brugte omkring 100.000 kroner på et besøg på vestnordisk travel Markt på færøerne for at pro movere Paamiut som ny turistdesti nation. sådan lyder et par af overskrifter ne på den for mange måske lidt ukendte nyhedshjemmeside aviisi. gl, som efter en forlænget sommer pause igen er klar med nyheder, der hovedsageligt tilvejebringes gen nem et bombardement af aktind sigtsansøgninger hos offentlige myndigheder. Hjemmesiden, der om få uger kan fejre to års fødselsdag, er ofte blevet beskyldt for at have et strøg af per sonforfølgelse og bryde de alminde lige journalistiske regler, om ikke at høre forskellige parter i en sag. nøj agtigt som i ovenstående eksempler. Men selv kalder manden bag aviisi. gl – lars bjørknæs, som styrer hjem mesiden fra sit domicil i spanien og tidligere har arbejdet i Grønland – sin hjemmeside for en mediehybrid. en nyhedsplatform, hvor den ud dannede jurist selv fremlægger og fortolker dokumenterne. Jeg fremsender altid mit materi ale til kommentar hos de personer, som jeg skriver om. Men folk svarer aldrig igen, siger lars bjørknæs, som ikke forsyner sine artikler med en tilføjelse om, at det ikke har væ ret muligt at indhente en kommen tar fra de aktuelle personer. ellers en grundregel i journalistik, der skal understrege at hele sagens sam menhæng ikke nødvendigvis er kor rekt afdækket, og som er særlig vig tig, når der rettes hårde personan greb. Det blinde øje Uanset om almindelige journali stiske regler holdes i hævd eller ej, rykker det ikke ved, at lars bjør knæs via sit gravearbejde i offent lige dokumenter ofte finder op sigtsvækkende informationer, som den etablerede presse i princippet kunne arbejde videre med. enten for at af eller bekræfte påstandene. Men det sker sjældent. Grønlandske medier er gode til at dække de nære ting, som man sjældent ser indarbejdet i nyheds dækningen på samme måde andre steder i verden. set ude fra virker det til, at det er dér, man har eksper tisen, og at man derfor ikke lægger så meget vægt på egentlig graver virksomhed. Det kan være en stor del af forklaringen på, at mediehu sene knr og sermitsiaq.aG ikke vægter kritisk journalistik specielt højt. Derfor skal der ikke så meget til for at være det sorte grønlandske mediefår. omvendt kan det undre, at man ikke tager de åbenlyse historier, der i bogstaveligste forstand er lige for an næsetippen. Den mest åbenlyse er hashens tilstedeværelse og han del på gadeplan, som var meget ty delig, da jeg boede i nuuk, siger lars bjørknæs, som må være op tændt af en uransagelig ild. i hvert fald oplyser han, at hjemmesiden drives som et fritidsprojekt finansie ret af egen lomme. Han er ikke inte resseret i annoncer. De manglende annoncører bety der, at jeg ikke behøver at tage sam me hensyn til for eksempel store grønlandske virksomheder som sermtisiaq.aG og knr alt andet lige kan være nødt til, fortæller lars bjørknæs. På hjemmesiden aviisi.gl skriver han om baggrunden for sit specielle nyhedsmedie: »formålet med aviisi.gl er ganske klart – at skabe et undersøgende ny hedsmedie, som forsøger at gå bag om de historier, som præger nyheds billedet. På samme måde er det for målet med aviisi.gl at bringe mange af de historier af mere kritisk art, som normalt bliver sorteret fra på de grønlandske reaktioner. fokus på aviisi.gl vil af samme årsag være på det politiske liv i Grønland, hvor der samtidig sker en prøvelse af, om der er sammenhæng mellem det, som de politiske aktører siger, og det som de rent faktisk gør«. selv fremhæver lars bjørknæs på den baggrund to væsentlige histo rier, som har fundet vej til aviisi.gl i det forløbne år. Det gælder dels en artikel om en politiker, der for år tilbage lod en kollega kautionere for et lån, som han efterfølgende ikke overholdt betalingerne af. Dels en historie om en politikers forbrug af mobiltelefoni på det offentliges regning. Op af stolen lars bjørknæs væsentligste arbejds værktøj er aktindsigt hos offentlige myndigheder. et værktøj, som han i det store hele kan anvende ube sværet. som jeg for nylig sagde til dem, der udfører korruptionsundersøgel sen for transperancy international, så virker det heldigvis som om, at størstedelen af forvaltningen kører 100 procent efter reglerne. Det hele afhænger tilsyneladende af, hvem man får fat i og hvilke oplysninger, de ligger inde med. Men fra tid til anden er der dog underholdende situationer – som da for eksempel et ministersekretariat blev ved med at påstå, at man ikke havde individu elle telefonregninger, men kun fik én samlet regning for alle de telefo ner, man havde. en tilgang til tele fonregninger, der også kom bag på tele. Mens lars bjørknæs kan kritise res for ikke at overholde væsentlige journalistiske spilleregler, beskriver han omvendt de etablerede medier for generelt at levere en alt for tynd journalistik. Han savner en journa listisk linje i qanorooqs udsendel ser, mens kvaliteten svinger for me get i aviserne sermitsiaq og aG. Men aviserne beviste ved dæk ningen af de i øvrigt overraskende dyre jobannoncer, at man godt kun ne arbejde kritisk og effektivt. Man kunne så bare godt ønske sig, at denne kritiske samfundstilgang også var til stede, når det handlede om andet end eget kundegrundlag. i øvrigt mangler jeg stadig at læse væsentlige dele af forklaringen på, hvordan og hvornår en væsentlig del af beslutningen om fjernelsen af jobannoncerne tilsyneladende blev truffet. Med lidt held kan medierne forhåbentlig nå at finde frem til den, inden det fremgår af min bog, siger lars bjørknæs, der tidligere har annonceret udgivelsen af en bog med afslørende journalistik om en række forhold i Grønland. Den blev aldrig til noget. Under luppen i stedet har han tilsyneladende nu to andre bøger på trapperne. Den ene indeholder blandt an det en gennemgang af, om den sid dende regering er billigere eller dy rere i drift end enoksens. om der er sket overholdelse af valgløfterne, og hvorvidt gennemsigtigheden i det grønlandske samfund fremstår bed re eller dårligere under kuupik & Co end siumut. Den anden bliver en opdatering af den grønlandske udgave af Den blå bog, som er tæt test på at være færdig, siger lars bjørknæs, som ikke kan oplyse om forlagets navn eller tidspunktet for udgivelserne. trods de krasse bemærkninger om den etablerede presses mang lende evne til de dybere journalisti ske spadestik, ser lars bjørknæs for trøstningsfuld på fremtiden. Jeg venter egentlig bare på, at der kommer en ny generation af grønlandske journalister, som tør tage skridtet fuldt ud og både selv finde og følge historier til dørs. Det er kun et spørgsmål om tid, så der for er jeg ikke så bange for de grøn landske mediers fremtid, lyder det fra mediehybridredaktøren, der som minimum vil fortsætte aviisi.gl frem til næste valg og blandt andet varsler flere historier om politiker nes rejseudgifter, herunder i bru gen og udgifterne til privatfly. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 7 itisiliineq indblik Tusagassiuutini nikagisaq marlunnik ukioqalerpoq Nittartagaq aviisi.gl aallarteqqippoq, qanittukkullu tusagassiuut taanna immikkuullarissoq nutaarsiassanik saqqummersitseqqittalerpoq minnerunngitsumik naalakkersuinermik sulialinnik nakkutilliilluni assartuineq, naalakkersui nermillu suliallip sulinermi nut inigisaani saagunik 33.000 koruuninut pisineq ik kussinerlu. kommuneqarfik sermersuumi angalanermut aningaasartuutit takussutis saat savalimmiuni vestnor disk travel Martimi peqataa nermut aallartitat 100.000 ko ruunit atorsimallugit Paa miut takornariarfissatut us sassaarutigineqarnerani. taama qulequttat ilaat nipeqarput nutaarsiassanik nittartakkami ilisimeqarpal laarunanngitsumi aviisi.gl imi, aasaanerani uninnga reerluni nutaarsianik saq qummersitseqqittalermat, taakkulu ingammik pissar siarineqartarput pisortaqar finni allagaatinik takunnis sinnaanermut qinnuteqaater passuit aqqutigalugit. nittartagaq sapaatip akun nialuit qaangiuppata ukiu mik marluliisussaq inunnik ataasiakkaanik malersuine rarneqartarpoq sulianilu ar laqarluni illuatungerisanik tusarniaasannginnermini tusagassiornikkut malerua gassanik nalinginnaasunik unioqqutitsinerarneqartarlu ni. soorlu siuliani taasatut it tuni taamaattoq. aviisi.glilli inuttaata lars bjørknæsip nit tartagaq spaniami angerlar simaff imminiit aquppaa, siusinnerusukkullu kalaallit nunaanni sulisimalluni, nit tartakkanilu tusagassiuutitut akusatut taallugu, tassaasoq nutaarsiassanik saqqummer sitsisarfik tusagassiortup ilin niarsimasup nammineq saq qummersitsisarfia allagaatil lu nammineq paasinninnini malillugu allaaserisarlugit. suliariniakkakka tamaasa inunnut allaaseriniakkannut nassiuttarpakka oqaaseqa ateqaqqullugit. inuilli akin ngisaannarput, lars bjørk næs oqarpoq, allaaserisa minili ilanngutinngisaannar paa inuit pineqartut oqaase qartinniaraluarnerat iluatsis simanngitsoq. tamanna tusa gassiortut tunngaviusumik maleruagassaanniippoq, tas sanilu naqissuserniarneqar tarpoq suliami paasissutissat attuumassuseqartut tamar mik eqqortumik qulaajarne qarsimanngitsut, tamannalu inuit sakkortuumik saassun neqartillugit pingaarutileru jussuusarpoq. Isiginngitsuusaarneq tusagassiornermi malerua gassat nalinginnaasut malin neqarnersut malinneqan nginnersulluunnit apeqqu taatinnagit lars bjørknæs pi sortat pappiliaataanni ujaa sitilluni paasissutissanik uis suumminartunik nassaarajut tarpoq, tamakkulu tusagas siuutit pioreersut suliareqqis sinnaavaat, eqqortuunersut eqqunngitsuunersullu upper narsiniarlugu, taamaattoqar piarnerli ajorpoq. kalaallit nunaanni tusa gassiuutit inuunermi pisut na linginnaasut samminissaat pikkoriffigaat nunarsuup sin nerani nutaarsiassanik sam misaqarnermi ilanngunne qartorsuuneq ajortut. avataa niit isigalugit isumaqarnar tarpoq taakku ilisimasaqarfi gilluaraat, taamaattumillu ujaasinissaq aallunneqarneq ajorluni. tamanna peqqutigi gunarlugu tusagassiuutit knr aamma sermitsiaq.aG tusagassiuutitigut isornartor siuinissamik ingerlataqar piarneq ajorput. taamaattu mik kalaallit nunaanni im mikkukajaartuunermik taa neqarnissaq ajornanngit suararsuuvoq. illuatungaatigut tupigi neqarsinnaavoq sooq uanee raq pisunik ersarilluartunik allaaserisaqarneq ajortut. saqqumilaarnerpaaq tassaa voq hashi, taassumalu aq qusinermi tuniniagaanera nuummi najugaqartillunga ersar issupilussuaq, lars bjørknæs pissatsissimaaqisoq oqarpoq. oqaatigaami nittar takkani nammineq aningaa salersorlugu. Ussassaarisus sanik pissarsiniarusunngilaq. Ussassaarisoqannginner ma kinguneraa kalaallit nu naanni suliffeqarfissuit im mikkut mianerisussaanngin nakkit soorlu sermitsiaq.aG knrilu taamaaliortariaqar simassasut, lars bjørknæs oqarpoq. nittartakkami aviisi.glimi nutaarsiassaqartitsivinni im mikkut ittoq pillugu allap poq: »aviisi.glip siunertaa ersa rippoq, nutaarsiassaleriner mik misissuinermik tun ngaveqartumik pilersitsinis saq, allaaserisat tunuliaqu taannik paasiniaasumik. taa maalilluni aviisi.glip siuner taraa allaaserisanik isornar torsiuisunik amerlanerpaanik saqqummersitsinissaq, nali nginnaasumik nunatsinni tusagassiuutinit peerneqar tartunik. taamaattumik avii si.glimi kalaallit nunaanni naalakkersuinermik sulineq samminiarneqarpoq, tassa nilu aamma paasiniarneqar luni naalakkersuinermik su liaqartut oqarnermisut ilior tarnersut«. lars bjørknæsip tassunga atatillugu nammineq eqqaa vai allaaserisat pingaartut ukiuni kingullerni aviisi.gl imi allaaserineqarsimasut. aappaa tassaavoq naalakker suinermik sulialimmik allaa serisaq ukiualuit matuma siornaq suleqatimi taarsigas sarsinissaanut qularnaveeq qusiisimasumik, taarsiiniar nerillu eqquutsinneqaratik. aamma naalakkersuinermik suliaqartup oqarasuaammik angallattakkamik atuinera pi sortanik akilerneqartoq. Aalassatsitsivoq lars bjørknæsip annermik sulinermini pisortat allagaa taannik takunnissinnaaneq atortarpaa. sakku taanna ajor naqut eqa n ng it su m i k atorsinnaavaa. soorlu qanittukkut trans perency internationalimik imminut iluaqusersornissa mik misissuisartunut oqar tunga pisortaqarfinni tamak kiisumik maleruagassat ma lillugit ingerlatsisoqarnera nik isikkoqartoq. apeqqu taavorli kina paasissutissanik pissarsinersoq paasissutissal lu suut pineqarnersut. ilaan nikkulli alutornartumik piso qarsinnaasarpoq, soorlu ilaanni ministerip allattoqar fiani oqartoqartuartoq inuit ataasiakkaat oqarasuaataan nut akiligassiisoqarneq ajor toq oqarasuaatinullu pigi neqartunut ataatsimut akili gassiisoqartartoq. taamatut pissuseqarneq telemi aamma uissuummissutigineqarpoq. lars bjørknæs tusagas siornikkut maleruagassanik tunngav iusunik eqquut sitsineq ajortutut isornartor siorneqartartoq, tusagassiuu tit atuuttut nalinginnaasumik tusagassiornikkut ikkappal laartunik imaqartarnerarlu git isornartorsiorpai. qano ruup aallakaatinnerani tusa gassiuuteqarnikkut sammi veqarnissaq maqaasivaa, ser mitsiami aGmilu aviisit pit saassutsikkut nikerarpal laarnerarlugit. aviisilli uppernarsarpaat, sulisussarsiuussinermi ussas saarutit tupinnaannartumik akisuut pisaraluarlugit taa maattoq isornartorsiorlutillu pitsaasumik allassinnaasut. kissaatiginaraluarporli inu iaqatigiit pineqartillugit aam ma taamatut isornartorsiuiso qarsinnaanissaa. aammami atuassallugu amigaatigaara sulisussarsiuussilluni ussas saarutit peernissaannut aala jangiineq qanoq qangalu pi simanersoq. neriuppunga ta manna tusagassiuutit iluat sitsilaarnermikkut paasis sagaat uanga atuakkianni saqqummertinnagu, lars bjørknæs oqarpoq, siusin nerusukkut nalunaarsimasoq kalaallit nunaanni pisutsit assigiinngitsut tusagassiuuti tigut saqqummiunnissaannut atuakkiorniarluni. tamanna li piviusunngunngitsoorpoq. Misissuineq taarsiullugu atuakkanik marlunnik saqqummersitsi nialerunarpoq. aappaani ilaatigut sam mineqarpoq maannakkut naalakkersuisut ingerlan neqarnerat enoksenip naa lakkersuisuuneraniit akikin nerunersoq akisunerunersor luunniit. qineqqusaarutit eqquutsinneqarnersut, aam malu inuiaqatigiit kalaallit kuupikkunnit ingerlanne qarlut ik siumuk kunniit ingerlanneqarnerminniit pit saanerunersut paasiniarne qarluni. atuakkiap aappaani Den blå bog kalaallit nu naanni atuuttoq nutarter niarneqarpoq, t aannalu naammassilerunarpoq, lars bjørknæs oqarpoq, oqaati giumanngilaali saqqummer sitsisarfik suna atorniarnerlu gu qaqugulu saqqummersin neqarniarnersut. tusagassiuutit qangali atuuttut paasiniaasanngin nerat pillugu lars bjørknæs sakkortujaanik oqaaseqara luarluni, taamaattoq siunis samut isumalluarpoq. kalaallit tusagassiortut kinguaariit nutaat tunuarsi maanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut aallar tinnissaat utaqqiinnarpara. Piffissaq taamaallaat apeq qutaavoq, taamaattumik ka laallit nunaanni tusagas siuuteqarnikkut siunissamut ernumanngilanga, tusagas siuuteqarnikkut akusami aaqqissuisoq oqarpoq, min nerpaamik tulliani qinersiso qarnissaata tungaanut aviisi. glimik ingerlatsiniartoq, ilaatigullu naalakkersuiner mik suliallit angalanerannit aningaasartuutinut tunnga sunik arlalinnik saqqummius sinissaminut ilimasaaraluni, ilaatigut timmisartumik at tartorneq tassungalu ani ngaasartuuteqarnerit. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson GRØNLAND i TIVOLI Vil du være med til at føre ‘Grønland i Tivoli’ videre? Projekt Grønland i Tivoli søger en herboende frivillig, der har lyst, vilje, tid, energi og masser af ideer til at udbrede kendskabet til grønlandsk kunst og kultur på de årlige Grønlandsdage i Tivoli 30. og 31. juli samt 1. august. Skriv ‘Ansøgning til GiT’ i emnefeltet på en mail til projektleder Sidsel Møller og send nogle ord om dig selv til [email protected] Uddybende samtale finder sted i Nuuk torsdag 20/10. 8 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit peqqinneq sundhed Radonimut illersuutissaq pitsaanerusoq takkutissaaq Kræfti pillugu nalunaarusiami siunertaavoq innuttaasut gasit ilaannut kræfteqalernartunut radonimut pitsaanerusumik illersuutissaqarnissaat nakkullu inissiani atuutissasoq, kræfti pillugu nalunaarusiami allas simavoq. WHo nunanilu avannarlerni oqartussaasut qinngornernik su liaqartut septembarimi 2009mi il lut iluini annerpaamik 100 bq/m³ (becquerel kubikmeterimut) a taallugu radoneqartarnissaanik nu taamik kaammattuuteqarput, ta manna sioqqullugu kaammattuut 200 bq/m³ tikillugu qaffasissuse qarpoq. kaammattuutit nutaat tu nuliaqutaralugit ineqarnermut atta ve qarnermut angallannermullu naa lakkersuisoqarfik illut pillugit maleruagassani aalajangersakkanik sukaterilersaarpoq, taamaalilluni WHop nunanilu avannarlerni oqar tussat qinngornernik suliaqartut Paasisitsiniaaneq Pisortat inissiaataanni taamaallaat radonimik ajornartorsiuteqarto qanngilaq, ilami illuinnarni qalia qanngitsuni naqqup ataani silaan narissarfeqanngitsuni radoninik nunamiit toqqaannartumik illumut isaasoqarnerusarpoq. kalaallit nu naata kujataani illuinnaat qaliaqan ngitsut inuinnarnik pigineqarne rupput. taamaattumik ineqarner mut, attaveqarnermut angallanner mullu naalakkersuisoqarfik kujataa miunut namminerisaminnik illo qartunut radonip navianassusaanik qanorlu iliuuseqarsinnaanerannik paasisitsiniaaniarpoq. aamma ineqarnermut, attave qarnermut angallannermullu naa lakkersuisoqarfimmi periarfissaq manna iluatsillugu illuutilinnut paa sisitsiniaaniarpoq nunatsinni sumi illup iluani radoneqarnerusarner soq. taama kræfti pillugu nalunaa rusiami allassimavoq. aGmiit narsaq siorna tikeraar neqarmat innuttaasut ikittuinnaat angerlarsimaffimminni radoneqar sinnaanera ilisimavaat. kaammattuutaat malinneqalersin naaqqullugit. taamaalilluni illut pillugit maleruagassat pilersaaru taareersumik nutarterneranni illup iluani silaannaap radonimik akua (maannakkut 200 bq/m³imit) 100 bq/m³imit qaffasinnerutillugu illu mik pitsanngorsaanerit aallartinne qartassasut kaammattuutigineqar talissaaq. LeiFF JoSeFSeN kiisami angerlarsimaffinni radon imik ajornartorsiuteqarneq iliuuse qarfigineqalerunarpoq. Ukiorpan ni innuttaasut angerlarsimaffinni radonimik sunnerneqartarnerisa killilersimaarnissaanut naalakker suinermi suliallit atorfilittallu nu nat tamat akornanni inassuteqaa tinik tusaaniartarsimanngillat. ta manna pivoq naak radon tassaaga luartoq gasit ilaat nuanniilluinnar toq puakkut kræfteqalissutaasinnaa soq, uuttortaanerillu takutikkaat kalaallit nunaanni illoqarfinni ar laqartuni ingammillu narsami ra don angerlarsimaffinniikkajuttoq. kræfti pillugu nalunaarusiami Peqqissutsimut naalakkersuisoqar fimmit saqqummersinneqaqqam mersumi angerlarsimaffimmi ra donimik ajornartorsiuteqarnerup killilersimaarnissaanut marlunnik suliniuteqartoqarnissaa innersuus sutavoq. siullertut inissiani rado neqassutsip qaffasinnerpaaffissaa nik piumasaqaatit sukaterneqassap put. sanaartornermut maleruagas sat sukaterneqassapput, taamaalil luni inissiami radonip killissaa tas saalissalluni 100bq/m3. tamanna aamma nunani avannarlerni killigi tinneqarpoq. killigititaq aamma nutaanik sanaartornermi maan asger Lind Krebs [email protected] Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Bedre beskyttelse mod radon på vej Ny kræfteredegørelse lægger op til, at befolkningen bliver bedre beskyttet mod den kræftfremkaldende gasart radon nu ser det endelig ud til, at der for alvor bliver gjort noget ved proble met med radon i boligerne. i åre vis har politikere og embedsmænd overhørt internationale anbefalin ger om at begrænse befolkningens udsættelse for radon i hjemmet. Det, selvom radon er en særdeles ubehagelig gasart, der kan give lun gekræft, og målinger har vist, at ra don i flere sydgrønlandske byer og i særdeleshed i narsaq er en alt for hyppig gæst i hjemmene. Den nye kræftredegørelse, som Departementet for sundhed netop har sendt på gaden, lægger op til to initiativer, der skal begrænse pro blemet med radon i hjemmene. for det første skal der fremover stilles skærpede krav til radonniveauet i boliger. bygningsreglementet stram mes, så grænseværdien for radon i boliger bliver 100 bq/m3. Det er samme niveau som i de øvrige nor diske lande. niveauet skal gælde både for nybyggeri og eksisterende boliger. i kræftredegørelsen står der. WHo og de nordiske strålemyn digheder har i september 2009 of fentliggjort nye anbefalinger om, at bygninger bør have et radonind hold på under 100 bq/m³ (bec querel pr. kubikmeter) mod før 200 bq/m³. På baggrund af de nye an befalinger agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik at skærpe bygningsreglementets be stemmelser, så de følger WHo og de nordiske strålemyndigheders anbe falinger. i en planlagt revision af bygningsreglementet vil det således blive anbefalet, at der iværksættes forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet i indeklimaet overstiger 100 bq/m³ (i stedet for som nu 200 bq/m³). Oplysningskampagne Det er ikke kun offentligt ejede bo liger, der har problemer med radon, tværtimod er problemet størst i et plans huse uden ventileret kælder, hvor radon har størst mulighed for at sive direkte fra jorden og op i hu set. De fleste etplans huse i sydgrøn land er privatejede. Derfor vil Depar tementet for boliger, infrastruktur og trafik også gøre en indsats for at oplyse sydgrønlændere med eget hus om risikoen ved radon og hjælpe dem til at gøre noget ved problemet. samtidigt agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik at benytte anledningen til at iværk sætte en oplysningskampagne, så husejere informeres om, hvor i lan det der kan være risiko for radon i indeklimaet, hvordan man får sit hus undersøgt, og hvor man kan få råd om sikring af huset mod radon i indeklimaet. står der i kræftrede gørelsen. Da aG sidste år besøgte narsaq, var kun meget få indbyggere op mærksomme på, at der kunne være problemer med radon i deres hjem. asger Lind Krebs [email protected] Tidslinje: Pisut piffissalernerat: 2005: Rapporten »Radon i Grønlandske Boliger« udkommer. Konklusionerne er klare. Radon i boligen er et alvorligt problem i Sydgrønland, særligt i Narsaq, hvor mere end hver fjerde undersøgte bolig har et radonniveau over 200 bq/m3. Hvis man bor hele sit liv i et hus med 200 bq/m3, har man 1,4 procent risiko for at dø af lungekræft. Den højeste måling viser hele 1.532 bq/m3. Et så højt niveau medfører over 10 procents risiko for at dø af lungekræft, hvis man bor i huset hele sit liv. WHO sætter samme år fokus på radon. Det fastslås, at radon i boligen i mange lande er den næstmest hyppige årsag til lungekræft, kun overgået af rygning. WHO anbefaler en grænseværdi for radon i boligen på 100 bq/m3, og at der udformes nationale handlingsplaner til nedbringelse af folks udsættelse for radon. De fleste nordiske lande har en grænse på 200 bq/m3. Grønland har ingen grænse. Grønlandske politikere og myndigheder følger ikke WHO’s anbefalinger, hvad angår eksisterende byggeri, og sylter rapporten om radon i grønlandske boliger. 2006: Et nyt bygningsreglement stiller krav om, at nybyggeri i Sydgrønland sikres mod et radonniveau over 200 bq/m3. For eksisterende byggeri sker der fortsat intet. 2009: De nordiske strålemyndigheder strammer anbefalingerne til grænseværdi for radon i boliger til 100 bq/m3 2010: AG afslører, hvordan grønlandske politikere og embedsmænd i fem år har syltet og siden glemt problemet med radon i eksisterende boliger. Efter AG’s afsløringer går INI i gang med at undersøge radonniveauet i selvstyreejede en-etage huse i Narsaq og Nanortalik. 2011: AG skriver en artikel om, at der stadigvæk ikke er en national handlingsplan for radon på vej. Umiddelbart efter beslutter naalakkersuisoq for boliger, Jens B. Frederiksen, at en sådan handlingsplan skal udformes. 2005: Nalunaarusiaq »Kalaallit Nunaanni Inissiani Radon« saqqummerpoq. Innersuussutaasut ersaripput. Kalaallit Nunaata kujataani ingammik Narsami inissiani radon annertuumik ajornartorsiutaavoq, inissiat misissorneqartut sisamararterutaat sinnerlugit 200 bq/m3 sinnerlugu radoneqarlutik. Inuuneq tamaat illuni 200 bq/m3-eqartumi najugaqarsimagaanni puakkut kræftetimik toqquteqarnissaq 1,4 procentiusarpoq. Uuttortaanermi qaffasinnerpaaq tassaasimavoq 1.532 bq/m3. Radoneqarnera taama qaffasitsigitillugu puakkut kræftimik toqquteqarnissaq 10 procentiuvoq, illumi taamaattumi inuuneq naallugu najugaqarsimagaanni. Ukioq taanna WHO-mi radon sammineqarpoq. Tassani naqissuserneqarpoq nunarpassuarni inissiani radon puakkut kræfteqalernermi toqqutaanerpaasartoq, taamaallaat pujortarnermik qaangerneqarluni. WHO-mi innersuussutigineqarpoq inissiap radoneqassusia 100 bq/m3-mut killeqassasoq, innuttaasullu radonimik pitarneqannginnissaanik nunani ataasiakkaani iliuusissanik pilersaarusiornissamut suliaqartoqarnissaanik. Nunani avannarlerni amerlanermi killigitinneqarpoq 200 bq/m3. Nunatsinni killeqartitsisoqanngilaq. Kalaallit Nunaani naalakkersuinermik suliallit pisortallu WHO-p innersuussutai malinngilaat inissiat pioreersut eqqarsaatigalugit, Kalaallillu Nunaanni inissiani radoneqarneranik nalunaarusiaq kinguarsarusaarlugu. 2006: Nutaanik inissialiornermut maleruagassani piumasaqaataavoq Kalaallit Nunaata kujataani nutaanik sanaartornermi radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaa 200 bq/m3-ussasoq. Inissianut pioreersunut suli susoqarsimanngilaq. 2009: Nunani avannarlerni qinngornernut atatillugu pisortat 100 bq/m3-mik radoneqassusissaq killilerpaat. 2010: AG-mi saqqummiunneqarpoq kalaallit naalakkersuisuisa atorfilittallu ukiuni tallimani inissiani pioreersuni radonimik ajornartorsiuteqarneq kinguarterusaarsimagaat kingornalu puigorlugu. AG-p saqqummiussaasa kingunerisaanik INI Narsami Nanortalimmilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni qaliaqanngitsuni radoneqassutsimik misissuilerpoq. 2011: AG-mi allaaserineqarpoq suli nunatsinni radonimut tunngasumik iliuusissanik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Taassuma kinguninngua ineqarnermut naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen aalajangerpoq iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq. GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 9 ilinniartitaaneq uddannelse KiK KaMaPPoq: - Inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsineruvoq Aasianni ilinniartut inaannit anisitaasunut tunngatillugu KIK ilannguppoq, maleruagassat qasukkarneqarnissaat piumasaralugu kikmit sakkortuumik kamaati gaarput ilinniartut inigisaminnit anisitaasarsimammata inigisaminni imigassaateqarnertik piinnarlugu. tamanna inuup pisinnaatitaaffian ik unioqqutitsineruvoq. kinaluun niimmi inuk 18it sinnerlugit ukiu lik imigasssamik pisisinnaallunilu paarisaqarsinnaatitaavoq, ilinniaga qartut kattuffiat, kik, naalakkersu inermik sulialinnut aammasumik allakkamini allappoq. kikmillu sakkortunerpaamik piumasarissavarput avannaani ilin niarnertuunngorniarfimmi aqutsi sut qulaanit peqquneqassasut taama pissusilersornertik piaarnerpaamik unitseqqullugu, ilinniartullu anisi taasimasut kingumut uterteqqin neqassasut, angummanniarnermin nullu immikkut ikiorneqassasut, kik ilaatigut allappoq. rektorip flemming Gundtofte nielsenip erseqqissarpaa, pineqar tut ilinniartut arfinillit ilinniarfim minniit anisinneqanngimmata, al lamilli inissarsiortariaqarlutik. ilinniartut tallimat imigassaq peqqutigalugu iniminniit anisin neqarput, ilaallu aamma immi aaqqat saniatigut hashiuteqarluni. Uani pineqarpoq imigassamik toq qortaqarlunilu imigassartorsima neq. anisitaasut ilaat, illumi immik kut attartukkatsinni, ineeqqamini immiaqqanik karsinik sisamanik peqarpoq. alla karsimi ilivitsumi igalaap silataani nivingasumi, pui aa sat pingasut amiakkoralugit. ineeqqami annertuumik imigas saateqartarneq siusinnerusukkut ajornartorsiutaasimasoq rektorip oqaatigaa. ilinniartut najugaanni ilinniartisisut pedelillu tamakku nangikkiarnermi atorneqartartut il imagisarsimavaat. taamaattumik imigassaateqar nissaq inerteqqutaavoq. rektorip aamma nassuiarpaa ani sinneqartut ilaat ineqqamini imigas saateqannginnissamik maleruagas sanik unioqqutitsisimanngitsoq, al Paasissutissat: Anisinneqartut maalaarsinnaapput Suliamut atatillugu KIK-p eqqartuussissuserisoq Lissi Olsen attaveqarfigaat imigassamik toqqortaqarneq peqqutigalugu ilinniartunut inissiani najugaqartut anisinneqarsinnaanersut paasiniarlugu. Eqqartuussissuserisup akissutaa imaappoq: »Ilinniartunut inissiani najugaqartup imigassamik toqqortaqarnera taamaallaat tunngavigalugu, ilinniartunut inissiat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaani nr. 18-mi novembarip 1-ani 2007-meersumi paragraf 42 atorneqarsinnaanngitsoq isumaqatigaara. Imigassaq anisitsinermi tunngaviginiaraanni kollegiami najugaqartoq imigassartornerminut atatillugu nuanniitsuliorsimassaaq, soorlu pissusilersornermigut ilinniartoqatini ersiortillugit. Anisinneqartut nalunaarut taanna tunngavigalugu maalaarsinnaapput. Maluginiaqquneqarpoq paragraf 6, imm. 2 tassani ilaatigut imigassaq pillugu malerugassiortoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq attartortup maleruagassani aalajangersakkat ilaat unioqqutissimagaa. Taamaassimappat paragraf 41 naapertorlugu inigisaminit anisinneqarsinnaavoq. Maalaarnerli kinguartitsinermik kinguneqassaaq. Imaappoq attartortoq maalaarutip suliarineqarnissaata tungaanut inigisaminit anisinneqarsinnaanngilaq.« lamilli peqquteqartumik arlaleria mianersoqqusissutisereernermi ki ngorna anisitaasimasoq. ilaat allamik inissarsiorneranik ikiorsimavagut ikiorniarlugillu kol legiamiit aninissaat kinguartissima varput. Ajornartorsiuteqareerneratigut sukaterinerit flemming Guntofte nielsen naaper torlugu ilinniartitsisut ilinniartut peqatigalugit isumasioqatigiinne risa kingorna maleruagassat suka terneqarsimapput, inissiat toqqissi simanartuussappata qanoq iliorto qartariaqarnersoq eqqartorneqar mat. ilinniartut suleqatigiissitani pe qataapput, namminnerlu imigassap ajornartorsiutaanera taallugu. su leqatigiiaat suliaat katersorneqarput pædagogisk udvalgimut ingerlateq qinneqarlutik, taakkulu ilinniartut siunnersuisoqatigiivinit ilaqarput aamma sulisunit ilinniartitsisunillu. Maleruagassat sukaterneqassasut ataatsimiititaliamit aalajangerne qarpoq. taamaalilluni ilinniartunut inissiani najugalik imigassamut tunngasunik maleruagassanik uni oqqutitsisoq mianersoqqutiseqqaar nani anisinneqartalerpoq, flem ming Guntofte nielsen oqarpoq nassuiaavorlu taamatut aalajanger neq, arlaleria unioqqutitsilluni ilin niartut inaanni nuannatoqartar nerata ajornartorsiutaanera pissuti galugu pisoq. ilinniartunut inissiani unnuaan nakkut nuannattoqartarnera na ngik kiartoqartarneralu ajornartor siutaavoq. inuppassuit ilinniarner tuunngorniarfimmut attuumassute qanngitsut peqataasarput. ilaatigut ima pisoqartarpoq politiit aggersar neqartariaqartarlutik, tamannalu najugaqartunut allanut toqqissisi mananngilaq. aatsaat siullermeertumik er nguttoqarneranut atatillugu ilin niartunik anitsitsinngilagut. siusin nerusukkut allaanerussutigiinnar paa anisitsinnginnitsinni mianer soqqussummik tuniseqqaartarner put, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. taanna sukaterinerup sunniuteqarsimanera malunniute KIK kræver ordensreglerne for GU kollegierne i Aasiaat ændret efter, at fem studerende er blevet smidt ud på grund af alkohol. Men rektor Flemming Guntofte Nielsen agter at fastholde reglerne. - Det er brud på menneskerettigheder KIK blander sig i sagen om de bortviste kollegianere i Aasiaat og kræver reglerne lempet ene havde fire kasser øl stående på værelset i et af os lejet hus, og den anden havde kun tre flasker tilbage i en kasse, der hang uden for vin duet. ifølge rektoren har problemet tid ligere været, at der blev opbevaret store mængder alkohol på værelser ne, og at kollegielærere og pedeller havde en formodning om, at de blev brugt til efterfest. Derfor er der forbud mod opbe varing. rektoren forklarer også, at én af de bortviste ikke havde brudt reg lerne om alkohol på kollegiet, men havde fået flere advarsler om noget andet. vi har forsøgt at hjælpe nogle af dem med at finde et sted at bo, og skolen har udsat tidspunktet for hvornår de skal være ude for at hjæl pe dem. Stramning efter problemer ifølge flemming Guntofte nielsen blev reglerne strammet op efter, at lærere sammen med eleverne holdt Medea Frederiksen [email protected] nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Ilinniartut sisamat imigassamik peqquteqartumik anisitaareersullu, KIK-p Aasianni Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfiani maleruagassat allanngortinneqarnissaat piumasaraa. Rektorilli Flemming Guntofte Nielsenip maleruagassat allanngortikkusunngilai. KiK RaSeR: vi fra kik er harme over, at stude rende er blevet smidt ud bare fordi de havde opbevaret alkohol inde på deres kollegieværelser. Det er et brud på menneskerettighederne, for enhver person over 18 år har ret til at købe og have alkohol på sig, skriver forbundet for studerende kik i et åbent brev til politikerne. vi kræver derfor, at man fra po litisk side kræver, at lederne af nordgrønlands Gymnasium straks stopper med at gøre sådan. vi kræ ver derefter, at de udsmidte stude rende straks får deres værelser til bage og får den nødvendige hjælp til at kunne følge med i skolen igen, skriver kik blandt andet. rektor flemming Guntofte niel sen understreger, at de seks bortvi ste ikke er blevet smidt ud af skolen, men har måttet finde sig et andet sted at bo. fem studerende blev smidt ud af kollegiet på grund af alkohol, hvor af én også havde hash foruden øl på bordet. Det er tale om både opbeva ring og indtagelse af alkohol. Den qarsimanerarpaa. Maleruagassat sukaterneri sun niuteqarput. ilinniartunut inissiani najugaqartut imigassamut malerua gassanik unioqqutitsisartut ikinne rujussuanngorput. taamaattumik maleruagassat nutaat ukiumi ilin niarfiusumi uani attanniarpavut. taamaaliornissatsinnut inatsisi tigut tunngavissaqanngikkutta aat saat maleruagassat allanngortissa vagut. imaluunniit assinganik sun niutilimmik ilinniartunut inissiani najugallik maleruagassat allannguu tissaanik siunnersuuteqarpata. aamma naalakkersuisoqarfimmit peqquneqassagutta malikkumaar parput, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. ilinniartut inaanniit anisitaaneq ukiup affaani atuuttarpoq. tamatu ma kingorna ilinniartoq inissamik allamik innersuunneqarsinnaavoq. pædagogiske dage, for at tale om hvad der kunne gøres for at gøre kollegierne til et trygt sted at bo. eleverne deltog i arbejdsgrup perne, og var selv med til at define re alkohol som et problem. De for skellige gruppers arbejde blev deref ter samlet og givet videre til det pæ dagogiske udvalg, som havde repræ sentanter fra elevrådet, de øvrige ansatte og lærerne. Udvalget besluttede at der skulle strammes op på reglerne. Det betød at en kollegiebeboer bliver smidt ud uden advarsel, hvis vedkommende bryder reglerne om alkohol, siger flemming Guntofte nielsen, og for klarer at beslutningen blev taget ef ter gentagne problemer med for budte fester på kollegiet. Der var altid problemer med sene fester og efterfester på kolle giet. Mange fremmede, der ikke havde noget med gymnasiet at gøre, deltog i festerne. nogle gange kun ne det komme så vidt, at politiet blev tilkaldt, hvilket ikke var betryg gende for de andre beboere. Det er ikke første gang vi smider kollegiebeboere ud på grund af al kohol og fester. tidligere fik de bare en advarsel først, siger flemming Guntofte nielsen, der har mærket en effekt efter stramningen af reg lerne. De strammere regler har jo fak tisk haft en effekt. langt færre kol legiebeboere bryder reglerne om alkohol. vi agter derfor at fastholde de nye regler i dette skoleår. Hvis de skal ændres, så skal det være enten fordi det viser sig at vi ikke har hjemmel til det, eller ved at kollegianerne selv har et forslag til, hvordan det samme kan opnås med ændrede regler. Der kan også kom me en besked fra departementet, som vi selvfølgelig retter os efter, si ger flemming Guntofte nielsen. bortvisning fra kollegiet gælder i et halvt år. Derefter er der mulighed for, at få tilbudt et andet kollegievæ relse. Medea Frederiksen [email protected] Fakta: De udsmidte kan klage KIK har i forbindelse med sagen kontaktet advokat Lissi Olsen for, at finde ud af hvorvidt det er tilladt, at smide kollegiebeboere ud på grund af opbevaring af alkohol. Af advokatens svar fremgår følgende: »Jeg er enig i, at man ikke kan bruge paragraf 42 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier, bare fordi kollegianeren opbevarer øl på værelset. Ophævelse på grund af alkohol kræver, at kollegianeren har udvist en negativ adfærd i forbindelse med alkohol, for eksempel opført sig sådan at andre blev bange. De kan klage ifølge samme bekendtgørelse. Bemærk paragraf 6, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes ordensregler om blandt andet alkoholiske drikke. Måske har lejeren overtrådt en bestemmelse i ordensreglerne. I så fald kan lejeaftalen ophæves jævnfør paragraf 41. Til gengæld har klagen opsættende virkning. Det vil sige, at hvis lejeren klager kan lejeren ikke smides ud, før klagen er behandlet.« 10 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit itisiliineq indblik YoUTH FoRUM DeLTageR: - Målet er, at børn får et bedre liv - Men hvordan de får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut Hun er netop fyldt 15 år i mandags, og er dermed en af de ældste deltage re blandt de 40 unge, der i denne uge deltager ved nakuusa Youth forum i ilulissat. Det er den første og største konference, der udelukkende består af unge mellem 1315 år, hvor temaet er børn og unges vilkår. topmødet slutter fredag eftermiddag med, at de unge afleverer et slutdokument med anbefalinger til naalakkersuisut om hvilke tiltag de mener der bør ses på. De er stærke og der er mange emner at tage fat på. Problematikker som alkoholmis brug i familien, børn der går sultne i seng, og seksuelt misbrug af børn fylder mere og mere i vores bevidst hed. også hos de unge selv. Jeg ved, at der findes unge som oplever disse ting. Men vi skal huske på, at det ikke kun er her til lands det forekommer. Det sker også i an dre lande. Men vi må blive bedre til at formindske disse problemer, siger akiMatilde HøeghDam. Hun har selv venner, hvis liv er be rørt af svære omstændigheder, og mener, at mange unge kæmper. Jeg anser nogle af mine venner som stærke, og de prøver at komme videre i deres liv. Jeg ved også at de res forældre vil ud af misbrug, men det lykkes ikke helt. Hvorfor gør vi ikke mere fra samfundets side, for at hjælpe de familier der har det hårdt, spørger akiMatilde HøeghDam. Hun oplever ofte, at venner og be kendte siger; »Jeg glæder mig til på fredag. så kan jeg drikke mig helt væk fra verden«. Jeg oplever det som, at de gerne vil slippe væk fra følelserne for en stund. Men det er ikke godt. vi må acceptere vores følelser. Det skal for eksempel være i orden at græde. Husk det positive akiMatilde mener, at vi også skal huske at der findes mange positive sider i livet. Jeg tror, at selv negative sider, også har nogle positive sider. Der er mange der har et hårdt liv, men der er også mange der har et godt liv. vi skal passe på ikke kun at fokusere på det negative, siger hun. Hun virker også som en positiv og glad pige. Hvad laver hun når hun ikke går i skole? Jeg laver lektier, og når jeg er færdig med det, går jeg med ven nerne rundt i byen, til klubben eller ser film hjemme. også maler jeg også, svarer hun. akiMatilde har masser på hjerte, og hun skal nok fremføre sine tan ker og erfaringer videre på Youth forum. Men hvordan vil hun sprede den viden hun har fået fra topmø det videre til andre unge. Jeg vil begynde med min klasse kammerater, mine venner og fami lie. og mund til mundmetoden fun gerer godt, siger hun med et smil. Hun går på 1.g i sisimiut sammen med 24 klassekammerater og en pa rallelklasse, så hendes berøringsfla de er stor. Det er dog ikke kun i sisimiut hun har bekendte. akiMatilde har boet mange steder i Grønland, så det bliver nok til en hel del, der via mund til mundmetoden får indsigt i børn og unges tanker om livet. inga Dóra g. Markussen [email protected] Unge diskuterer deres rettigheder og vilkår For første gang nogensinde i Grønlands historie er 40 udvalgte unge fra både nord, syd, øst og vest samlet for at diskutere deres vilkår og rettigheder. Det sker ved NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat Hvad er et godt børneliv? Det spørgsmål er til debat i denne uge, hvor 40 udvalgte unge mellem 13 og 15 år fra hele landet er samlet på Perorsaanermik ilinniarfik/socialpædago gisk seminarium i ilulis sat til nakUUsa Youth forum. Youth forum er en del af det femårige samarbej de, som selvstyret og Uni Cef Danmark påbegynd te i januar i år. formålet er at sætte fokus på grønland ske børn og unges rettig heder – med de unge selv som talerør. De bliver sam tidig klædt på til at tage de batten med hjem, blandt an det via workshops om kommuni kation og so ciale medier. Fakta: OM NAKUUSA NAKUUSA (Lad os være stærke) er et femårigt samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF Danmark, som i praksis blev begyndt den 1. januar 2011. NAKUUSA arbejder ud fra værdierne i FNs Børnekonvention, og visionerne for samarbejdet er: - Børn og unge skal have større kendskab til deres rettigheder - Forældre skal støttes, så de på bedste vis tager ansvar for deres børn - Samfundet skal sikre de bedst tænkelige vilkår for børn og unges opvækst og udvikling 10 unge skal være talerør Den viden, de unge leverer på Youth forum, bliver dokumenteret i sam arbejde med MiPi – videnscenter for børn og Unge og skal bruges fremadrettet i de aktivi te ter, nakUUsa sætter i gang over de næste fem år. samtidig bliver der nedsat et panel med 10 unge, som skal ar bejde aktivt med børn og unges rett ig heder og være et slags talerør, når der for eksempel bliver lavet lovforslag, der vedrører børn og unge. På fredag afleverer de unge delta gere på nakUUsa Youth forum et slutdokument med alle deres anbefalinger til landets politi kere. Mimi karlsen, medlem af naalakkersuisut for fami lie, kultur, kirke og ligestil ling, tager imod dokumentet. i alt 149 grønlandske unge ansøgte om at komme med til Youth forum – det er hvert 20. grønlandske barn mellem 13 og 15 år. nakUUsa Youth forum får blandt andet støtte af bikubenfon den og Dronning Margrethe og Prins Henriks fond. Paasissutissat: NAKUUSA PILLUGU NAKUUSA Naalakkersuisut aamma UNICEF Danmarkip ukiuni tallimani suleqatigiillutik suliniutigaat 2001-imi januaarip aallaqqaataani aallartittoq. NAKUUSA FN-p Meeqqanut isumaqatigiissutaani naleqartitat aallaavigalugit sulivoq, suleqatigiinnermilu siunertaapput: - Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqarnerussapput - Angajoqqaat tapersersorneqassapput, pitsaanerpaamik meeqqaminnik akisussaassuseqaqqullugit - Meeqqat inuusuttullu peroriartorneranni ineriartornerannili pitsaanerpaanik atugassaqarnissaat inuiaqatigiit qulakkiissavaat. GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 11 itisiliineq indblik YoUTH FoRUMiMi PeqaTaaSoq: - Meeqqat pitsaanerusumik inuuneqalernissaat anguniarneqarpoq - Qanorli ilillutik pitsaanerusumik inuuneqalissappat? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamanna akissutissarsiumaarlutigu naatsorsuutigaara, Sisimiuneersoq Aki-Matilde Høegh-Dam oqarpoq Aki-Matilde 15-nik ukiulik, sunngiffimmini qalipaasarpoq. Aajuna qalipagaasa ilaat. 15-årige Aki-Matilde maler i sin fritid. Her er hun med et af sine malerier. Inuusuttut pisinnaatitaaffitik atugarisatillu oqaluuseraat Nunatta oqaluttuarisaanerani siullerpaamik inuusuttut 40-t immikkut toqqakkat avannaaneersut, kujataaneersut, tunumeersut kitaaneersullu katersuupput atugarisatik pisinnaatitaaffitillu oqaloqatigiissutigalugit Meeqqatut inuuneq pitsaasoq qanoq ittuua? apeqqut ta manna sapaatip akunnerani uani oqaluuserineqarpoq, i nuusuttuaqqat 40t immikkut toqqakkat 13it 15illu akor nanni ukiullit nunamit ta marmeersut ilulissani Peror saanermik ilinniarfimmi na kUUsa Youth forumimut katersuummata. Youth forum ukiuni talli mani suleqatigiinnerup, namminersorlutik oqartus sat aamma UniCef Dan markip ukioq manna janu aarimi aallartitaasa, ilagaa. siunertaavoq kalaallit mee rartaasa inuusuttortaasalu pi sinnaatitaaffiisa sammineqa lersinnissaat – inuusuttut namminneq oqariartortillu git. tamanna peqatigalugu angerlarunik oqallinnerup nanginnissaanut su ngiu sar neqarput, ilaatigut attaveqa qatigiinneq pillugu work shopit attaveqarfitsigullu inu it naapittarfii aqqutigalugit. Inuusuttut qulit oqaaseqartartuussapput Paasisat inuusuttuaqqat Youth forumimi pissarsiaat MiPi – Meeqqat inuusuttullu Pillugit ilisimasaqarfik – sule qatigalugu katersorneqassap put suliniutinilu, nakUUsa p ukiuni tulliuttuni tallimani aallartitassaani, siumut sam misumik ator neqassallutik. tamanna peqatigalugu inuu suttunik qulinik panelimik pilersitsisoqassaaq, taakkualu meeqqat inuusuttullu pisin naatitaaffiinik suliaqassap put, assersuutigalugulu meeqqanut inuusuttunullu attuumassutilinnik inatsisis satut siunnersuuteqartoqar pat oqaaseqartartutut taane qarsinnaasumik inissisimas sallutik. tallimanngorpat inuusut tuaqqat nakUUsa Youth fo rumimi peqataasut inassute qaatiminnik tamanut nunami politikerinut naggataaru taasumik allakkiussapput. al lakkiaat ilaqutariinnut, kul turimut, ilageeqarnermut naligiissitaanermullu naa lakkersuisumut Mimi karl senimut tunniunneqassaaq. kalaallit inuusuttut katillu git 149t Youth forumimut peqataaniarlutik qinnuteqar simapput – tassa kalaallit meeqqat 13it 15illu akor nanni ukiullit 20iugaangata ataaseq qinnuteqartarsimall uni. nakUUsa Youth forum ilaatigut bikubenfondenimit aamma Dronning Margrethe og Prins Henriks fondimit ta piiffigineqarpoq. PRiVaT Nukittoqaat sammineqartussallu amer laqaat. ilaqutariinni imagas samik atornerluinerit, meeq qat perlilerlutik innartarneri kiisalu meeqqat kinguaassi uutitigut atornerlunneqar tarneri tusarsaajuarput. i nuusuttullu namminneq aamma tamakkua eqqarsaa tigiuarpaat. inuusuttut tamakkunin nga misigisaqartartut nalun ngilara. eqqaamasariaqar parpulli nunatsiniinnaq taa matut pisoqarneq ajormat. nunani allani aamma tamak kuninnga pisoqartarpoq. ajornartorsiutilli tamakkua annikillisartuartariaqarpa gut, akiMatilde HøeghDam oqarpoq. taamatut ajornartorsiuti linnik taanna ikinnguteqar poq, inuusuttorpassuillu taa matut ajornartorsiutillit qa angerniaapiloortut ilimagalu gu. ikinngutima ilaat nukit toqaat, inuunertillu ingerla teqqinniarsaralugu. taakkua angajoqqaavi atornerluiun naarusuttut nalunngilakka, kisianni iluatsitsivissorneq ajorput. ilaqutariit tamakkua artorsaateqaqisut sooq inui aqatigiinnit annertunerusu mik ikiorsiiffigineqarneq a jorpat, akiMatilde Høegh Dam aperivoq. taassuma ikinngutini ilisa risimasanilu akuttunngitsu mik oqartarnerarpai; »talli manngorneq qilanaareqaara, tammaannarniassagama«. Misigissutitik puigorusut tarunarpaat. tamannali ajor poq. Misigissutsivut akueri sinnaasariaqarpagut. assersu utigalugu qiasinnaasaria qarpugut. Ajunngitsut eqqaamallugit akiMatilde isumaqarpoq, i nuunitsinni nuannersorpas suaqarnera eqqaamasariaqa ripput. isumaqarpunga pitsaan ngitsut aamma pitsaasorta qarsinnaasut. artornartorsi ortorpassuaqarpoq, aammali pitsaasumik atugaqartut a merlaqaat. ajortuinnaat eq qarsaatigisariaqanngilagut, taanna oqarpoq. namminerlumi nuanner sussarsiortoorpasillunilu nu annaartuuvoq. atuanngik kaangamimitaava susarpa? atuakkerereeraangama i kin ngutikka ilagalugit illo qarfimmi pisuttuaqatigisar pakka, klubbiliartarlutalu a ngerlarsimaannarluta filmer tarpugut. aamma qalipaasar punga, taanna akivoq. akiMatilde oqaasissaqa qaaq, isummani misilittakka nilu Youth forumimi saqqu miutissaqqaarpai. ataatsi meersuarnermili paasisani qanoq ililluni inuusuttoqa timinut siammartissamaar pai. atuaqatikka, ikingutikka ilaquttakkalu aallarniutigissa vakka. oqaasiinnakkut siam marterisinnaanerput ajorneq ajorpoq, taanna qungujulluni oqarpoq. nammineq sisimiuni 1.g mi ilinniartuuvoq 24nillu ilinniartooqateqarluni, allal lu ilinniartooqatigiit nalun ngisarigamigit inuppassuar nut anngussisinnaavoq. PRiVaT taanna ataasinngormat 15 inik ukioqalerpoq, taamaalil lunilu ilulissani nakuusa Youth forumimi peqataasut 40t angajullersaannut ilaal luni. Meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit inusuttut 13iniit 15it tungaannut uki uliinnaat ataatsimeersuar nerisa siullersaralugulu an nersaraat. ataatsimeersuar neq tallimanngorpat naam massineqarpat, peqataasut iluarsiissutissatut siunnersuu titik naalakkersuisunut tun niutissavaat. - Meeqqanukua inuusuttullu qanoq inuunermini atugarissaarnerulersinnaasut? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamakkua akissutissarsinissaat naatorsuutigaara, Aki-Matilde Høegh-Dam, Sisimiuneersoq oqarpoq. - Men hvordan børn og unge får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut. sisimiuniinnarli ilisarisi masaqanngilaq. akiMatilde kalaallit nunaanni sumiif finni assigiinngitsuni najuga qartarnikuugami, meeqqat inuusuttullu inuuneq pillugu eqqarsaataannut atatillugu paasisai oqaasiinnakkut siam marterneqassaqqaarput. inga Dóra g. Markussen [email protected] Neriuffiit Kattuffiata sapaammi oktoberip aappaanni nuna tamakkerlugu katersuiniarnermi nammineq piumassuseq tunngavigalu suleqataasorpassuarnut qujanarujussuaq. Qujanaru jussuaq suliffeqarfinnut pisiniarfinnullu tunissuteqarsimasorpassuarnut tamanut minnerun ngitsumillu innuttaasunut tunissuteqarsimasunut tamanut. Nappaammik kræftmik eqqugaasunut atorluarneqarnissaat sulissutigissavarput. Neriuffiit Kattuffianni siulersuisut. I forbindelse med landsindsamlingen søndag d. 2. Oktober i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland, vil vi takke af hjertet alle de mange frivillige, der hjalp til. Vi takker alle de mange virksomheder og forretninger ,der har givet en donation og ikke mindst vil vi af hjertet takke alle de mange, der har givet et beløb til indsamlingen. Vi vil arbejde for at pengene bliver anvendt godt til de kræftramte. Bestyrelsen i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland. NERIUFFIIT KATTUFFIAT Nappaammik kræftemik akiuiniarfik Kræftens Bekæmpelse i Grønland Box 1546, 3900 Nuuk Mobil 49 04 89 , Fax nr. 31 25 04 Email [email protected] Nittartagaq/Hjemmeside: www.neriuffik.gl 12 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit sisimiut - Nunanut allanut tunisassiortuugatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut, Hanseeeraq Enoksen oqarpoq. - Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger, siger Hanseeraq Enoksen. eNTRePeNøR: - Undersøg torskeforekomsterne Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet Jeg mener, at der sagtens kan fan ges mange flere tons torsk end anta get, da jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få ind samlet data fra andre steder, så kan det tænkes, at der er endnu flere torsk end formodet. Dette vil resul tere i, at den anbefalede kvote for kystnært fiskeri fra biologerne vil blive meget højere end i dag, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps´ direktør. Han mener, at der vil blive en kontinuerligt fiskeri året rundt, og fuld beskæftigelse på indhandlings stederne. Der er nemlig mange fjorde, som ikke bliver undersøgt af biolo gerne, understreger Hanseeraq en osksen. biologerne har i de seneste to år anbefalet, at der ikke skal fiskes di rekte af den indenskærs torskebe stand, for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en gen opbygning. Dog har naalakkersu isut fastsat for indenskærs torske kvoter på henholdsvis 9.250 tons i 2010, og 10.000 tons for i år, med en ekstra forhøjelse på 1.500 tons for resten af året. Da vi på forhånd ikke kan vide, hvor meget kvoterne for de forestå ende år vil blive, føler vi til tider, at vi har bind for øjnene, da man er usikker på, hvor meget indtjenings årene vil blive. vi kan ikke med sik kert grundlag budgettere, hvor mange penge, der skal afsættes for fornyelse til fiskefartøjerne tillige indhandlingsstederne. 70 medarbejdere Hanseeraq enosksen er en af Grøn lands driftigste personer indenfor fiskeri og forarbejdning af fisk på land. Han er medejer og direktør for sisimiut fish aps, hvor virksom heden er en af de største i sisimiut. i højsæsonen beskæftiger virk somheden omkring 70 medarbej dere i tre indhandlingssteder og otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps har en indhandlingssted i sisimiut, sarfannguaq og itilleq. foretagendet har fire rejekuttere og fire fartøjer til torskefiskeri og andre fisk. virksomheden havde to lejede indhandlingsskibe, som fi skerne kunne indhandle deres fangst i løbet af sommeren, hvor der blev indhandlet på omkring 4050 tons per døgn. Desværre er fiskefartøjerne nu fortøjet til kajen, da de ikke længere kan fiske torsk. Mandskabet er også afmønstret af den grund, understre ger Hanseeraq enoksen. Da kvoten for indenskærs torsk blev opfisket den 25. september, blev kvoten forhøjet med 1.500 tons torsk, hvor ekstrakvoten er øremær ket til indhandling til fabrikker, som producerer til hjemmemarke det. Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger siden, siger Hanseeraq enoksen. Fire forhold sisimiut fish aps er i de seneste år blevet ekstra hårdt ramt af fire forhold; begrænset mængde torsk, prisstigning på olie, royal arctic li nes (ral) forhøjelse af skibsfragt og den globale økonomiske krise. brændstofprisen steg med 1,10 kroner i sommer, hvor literen i dag koster 5, 57 kroner. og ifølge depar tementet for fiskeri anslås det, at prisstigningen på olien betyder mere udgifter på mindre end seks millioner kroner i det kystnære tor skefiskeri i år. sisimiut fish aps´ afsætningslan de er blandt andet spanien, Portu gal og Grækenland. Da landene i dag har store øko nomiske kvaler, er vore afsætninger meget begrænsede. Det er også ble vet sværere at afsætte produkterne, understreger Hanseeraq enoksen. sisimiut fish aps måtte blandt andet i 2009 afhænde 200 tons torsk til en spotpris 7 kroner for et kilo fisk da det ikke havde andre mulig heder for afsættelse. Det er ikke blevet bedre i de se neste år, at handle med de nævnte lande, pointerer Hanseeraq enok sen. ral´s skibsfragt stigning betød også meget for sisimiut fish aps´ økonomi. før maj kostede et kilo fisk omkring 1,25 kroner for at frag te. i dag koster det omkring 2 kro ner, for at fragte sisimiut fish aps´ forarbejdede 1.800 tons torsk til ud landet. Ludvig Siegstad, [email protected] To fjorde undersøges årligt Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet fjordene ved sisimiut og nuuk er blevet undersøgt årligt siden 1985, udtaler anja retzel, forsker på Grønlands naturinstitut. Han seeraq enoksen påstår, at biologer undersøger kun tre eller fire fjorde for torsk. og han mente, at der ville være flere torsk end antaget, hvis naturinstituttet begyndte at under søge andre fjordes torskeforekom ster. Jeg mener, at der sagtens kan fanges mange flere tons torsk end antaget. Jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data kun i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet data fra andre ste der, så kan det tænkes, at der er end nu flere torsk end formodet, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps´ direktør, bland andet om sin påstand. for at få belyse om Hanseeraq en oksens påstand holder stik, spurgte aG naturinstituttet, om hans på stand holder vand. Siden 1985 naturinstituttet har siden 1985 undersøgt årligt områderne ved sisimiut og nuuk. ved sisimiut un dersøges følgende fjorde: amerloq, ikertooq, qeqertalik, kangerluar suk og itilleq. og ved nuuk under søges ameralik og Godthåbsfjor den, understreger anja retzel, for sker på naturinstituttet. sydgrønland er desuden blevet undersøgt siden 1985. naturinstituttet har dog ikke på årligt basis undersøgt området, men modtager måleprøver fra området, fortæller anja retzel. i sydgrønland undersøges følgen de fjorde: tunulliarfik, igaliko fjord, kangerluarsorujuk, lich tenau fjord og Uunartoq fjord. anja retzel understreger, at biolo gerne inden for de sidste tre år via togter og biologiske indsamlinger har undersøgt mange fjorde for gy dende torsk fra sydgrønland til Uummannaq. Yderligere undersø ger naturinstituttets medarbejdere årligt udenskærs survey på vestky sten, fra Upernavik kujalleq til øst kysten, nord for tasiilaq. Ludvig Siegstad [email protected] Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 13 sisimiut Aalisartitsisartoq: - Saarulleqarfiit misissorneqarlik Isumaqarpunga saarullippassuaqartoq biologinit misissuiffigineqaanngisaannartunik, nunatsinni aalisarnermut tunngasumik sulilluarnerpaat ilaat oqarpoq - Isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. Aamma isu maqarpunga biologit kangerluit saarulleqarfiusut pingasuinnaat sisamaannaalluunniit taamaallaat misissuiffigisaraat. Biologit kanger lunni allani misissuisartuulerpata qularutissaanavianngilaq ilimagi samit saarulleqarnerujussuussasoq. Taamaalilluni sinerissap qanittuani biologinit saarullittassatut inner suussutigineqartut ullumikkornit amerlineqarsinnaakutsuussagaluar lutik, Hanseeraq Enoksen, Sisimiut Fish ApS-ip pisortaa oqarpoq. Isumaqarporlu ukioq kaajallal lugu saarullinniartoqalersinnaassa galuartoq tunitsivinnilu aamma aalaakkaasumik sulisoqalersinnaagaluarluni. - Kangerluimmi amerlasuut saa rulleqarnerinik biologinit misissuif figineqarsimanngillat, Hanseeraq Enoksen erseqqissaavoq. Biologit sinerissap qanittuani saa rullinnik aalisartoqassanngitsoq ukiuni kingullerni marlunni inner suussutigisarpaat, saarulliit tamaaniittut suffilluarniassammata. Naalakkersuisulli sinerissap qanit tuani 2010-mi 9.250 tonsinik pisas siipput, aamma ukioq manna 10.000 tonsinik pisassiillutik, taakku nungummata 1.500 tonsik pisas seeqqillutik. - Pisassiissutigineqartussat siumungaaq, tassa pisassiissutaajumaartussat ukiuni aggersuni qanoq amerlatigissanersut ilisimaneq ajo ratsigit ilaatigut misigisimasarpugut soorlu sattalluta sulissuteqarniartar luta, soorlu aamma ukiuni taakku nani aalisakkanit qanoq amerlati gisunik aningaasarsissuteqassaner luta ilisimaneq ajoripput. Qularnaannerpaamik missingersuusior sinnaasanngilagut, soorlu aningaa sat qassit aalisariutit pitsanngorsaavigineqarnissaannut atorneqas sanersut, taamatuttaaq aamma tu nitsivinnut qassit immikkoortissal lugit ilisimaqqissinnaarneq ajorpar put. Sulisut 70-it Hanseeraq Enoksen nunatsinni aa lisarnermik aalisakkanillu tunitsi veqartitsinermik sulilluarnerpaat suliniuteqarnerpaallu ilagilluinnar- paat. Sisimiut Fish ApS-imi pigin neqataavoq tassanilu pisortaavoq. Suliffeqarfiutaat Sisimiuni suliffe qarfiit annersaasa ilagaat. Aasaanerani ulapaarfiutillugu su lisut 70-it missaanniittut tunitsivin ni pingasuni, aalisariutini arfineq pingasuusuni sulisorineqartarput. Sisimiut Fish ApS Sisimiuni, Sar fannguani Itillimilu tunitsiviuteqar poq. Sisamanik raajarniutaateqarput sinneri aalisariutaallutik. Suliffe qarfik umiarsuarnik marlunnik tu nitsivigineqarsinnaasunik aasaq attartugaqarpoq, taakkunani saa rulliit ullormut 40-50 tonsit suliari neqartarlutik. - Ajoraluartumik aalisariutit maannakkut taleqqaannarput saa rullinniarsinnaannginnamik, inut tallu aamma niuinnartariaqarsimal lutik, Hanseeeraq Enoksen erseqqissaavoq. Sinerissap qanittuani pisassiissu tit septembarip 25-anni nungum mata immikkut 1.500 tonsinik pisas seeqqittoqarpoq. Pisasseeqqissutigi neqartut tunitsivinnut nunatsinni tunisassiorsinnaasunut immikkoor titaallutik. - Nunanut allanut tunisassiortuu gatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tu nisassiorsinnaanngilagut, Hanseeraq Enoksen oqarpoq. Pissutsit sisamat Sisimiut Fish ApS aningaasarsior nikkut pissutsinik assigiinngitsunik sisamanik ukiuni kingullerni eqqugaavoq: killilimmik saarullittas siissuteqarneq, uuliap akitsornera, Royal Arctic Line-ip (RAL) assartui nermut akitsuinera nunarsuarmilu aningaasarliorneq. Orsussaq 1,10 koruuninik aasaq akitsorpoq liiterimut 5,57 koruune qalerluni. Aalisarnermut naalakker suisoqarfik naapertorlugu orsussap akitsornera sinerissap qanittuani saarullinniartunut 6 million koruu ninik ikinnerunngitsunik aningaasartuuteqarfiunerulerluni. Sisimiut Fish ApS-ip nunat tunit sivigisartagaasa ilaat tassaapput Spania, Portugal Grækenlandilu. - Nunat pineqartut ulluni makku nani aningaasarliornertik pissuti galugu tunitsivigissallugit killeqar torujussuupput, soorlu aamma tuni sassiatsinnik tuniniaaneq ajornar nerulersoq, Hanseeraq Enoksen erseqqissaavoq. Sisimiut Fish ApS-ip saarulliit 200 tonsit taamaallaat kiilumut 7 koruu nilerlugit allatut ajornartumik 2009-mi tunisariaqarsimavai, alla nik periarfissaqannginnami. - Nunat tunitsivigisartakkagut niueqatigissallugit ukiuni kingul lerni ajornarnerulerpoq, Han seeraq Enoksen erseqqissaavoq. RAL-ip assartuussinermut akitsui nera Sisimiut Fish ApS-ip aningaasarsiorneranut aningaasartuuteqar neranullu sunniuteqartorujussuu voq. Maaji nallertinnagu assartuk kat kiilumut 1,25 koruuneqarsima riarlutik 2 koruunit missaannut akitsorneqarput. Sisimiut Fish ApSip nunanut allanut 1.800 tonsit nas siunneqarnerinut ikinngitsunik aningaasartuuteqarnerulerluni. Ludvig Siegstad [email protected] Kangerluit marluk ukiumut misissorneqartarput Kangerluit amerlasuut saarullinnik suffivigineqartartut misissuiffigineqartarput, pinngortitaleriffimmiit erseqqissaassutigineqarpoq - Sisimiut Nuullu eqqaat ukiut tama asa 1985-mit misissuiffigineqartar put, Anja Retzel, pinngortitalerif fimmi ilisimatooq oqarpoq. - Isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisar toqarsinnaagaluartoq. Aamma isu maqarpunga bilogit kangerluit saa rulleqarfiusut pingasuinnaat si samalluunniit taamaallaat misissuif figisaraat. Biologillu kangerlunni allani aamma misissuisartuulerpata qularutissaanavianngilaq ilimagisa mit saarulleqarnerujuussasoq, ta ama Hanseeraq Enoksen, Sisimiut Fish ApS-ip pisortaa ilimagisarluni oqarpoq. Haanseeraq Enoksenip ilimagisaa uppernarsiniarlugu Pinngortitale riffik aperaarput, tamanna up pernarsarneqarsinnaanersoq. 1985-miilli - Pinngortitaleriffimmit Sisimi ut Nuullu eqqaat ukiut tamaasa 1985-miilli misissorneqartalerput. Sisimiut eqqaanni kangerluit uku misissuiffigineqartarlutik: Amerloq, Ikertooq, Qeqertalik, Kangerluar suk aamma Itilleq. Nuullu eqqaani Ameralik Nuullu kangerlua aamma misissuiffigineqartarput, Anja Ret zel, Pinngortitaleriffimmi ilisima tooq erseqqissaavoq. Kujataani aamma 1985-miilli mis issuisoqartarpoq. - Pinngortitaleriffimmiilli ukiut tamaasa misissuisoqarneq ajorpoq, misiligutinilli ukiut tamaasa pisar poq, Anja Retzel oqaluttuarpoq. Kujataani Tunulliarfik, Igalikup kangerlua, Kangerluarsorujuk, Al luitsup kangerlua Uunartullu kangerlua misissuiffigineqartarput. Anja Retzel erseqqissaavoq biolog it misissuinerminnut atatillugu ku jataanit Uummannaq angullugu ukiuni kingullerni pingasuni an galatillutik kangerlunni amerlaqisu ni saarulliit suffivigisartagaanni paasissutissanik katersuisartut. Aamma pinngortitaleriffimmeersut kitaata avataani, Upernavik Kujalli up nalaanit tunumut Tasiilap avan naanut paasissutissanik ukiut tama rluinnaasa katersisarput. Ludvig Siegstad [email protected] 14 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit sisimiut - Poul Erik Christensenip paniata, Rita Christensenip, 2008-mi upernaakkut USA-mi ilinniartilluni qitini napivaa. Kingorna angutaata innarluutillit pitsaanerusumik atugaqarnissaat sulissutigilerpaa, arlalitsigut pitsaasumik angusaqarluni. Assi toqqorsivimmit. Sisimiut – illoqarfik innarluutilinnut naleqqussagaq aRKiVF oTo qeqqaTa KoMMUNia - Rita Christensen, datter af Poul Erik Christensen, brækkede sin ryg under et studieophold i USA i foråret 2008. Siden da har hendes far arbejdet ihærdigt for, at få forbedret de handicappedes vilkår med flere gode resultater til følge. Innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerannut atatillugu Sisimiuni innarluutillit periarfissaat isiginiarneqarput nuna tamakkerlugu innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerat sap. ak. 41mi ingerlanneqarmat, in narluutillit ornittagaat »Pisoq« poli tikkerinik, innuttaasunik innarluu tilinnik taakkulu angajoqqaavinik kiisalu kommunimi atorfilinnik qaaqqusimmat, saqqummiisoqar poq illoqarfiullu innarluutilinnut periarfissarisai oqallisigineqarlutik. aaqqissuussineq sapaatip akun nerata siuliani marlunngornermi taseralimmi ingerlanneqartoq in nuttaasunit 30t missaannit peqa taaffigineqarpoq politikerinilu kommunalbestyrelsimut ilaasortaq alfred olsen peqataalluni. atuisunik misissuinermit inerni liussaq aallaqqaasiutaavoq, taanna »Pisoq«mi atuisut suliarisimavaat, nunatsinni illoqarfiit annersaasa aappaani pisortat aqutaasa innar luutilittut ornikkuminassusaat saq qummiunneqarlutik. Misissuinermi illoqarfimmi innarluutillit periarfis saat qanoq innersut paasiniarne qarput. ilaatigut ineqarnermut tunngasut, aqutsiviit ornikkuminas susaat suliffeqalernissamullu pe riarfissat isiginiarneqarput. suli pitsanngorsaasoqartaria qarnera misissuinermit inerniliun neqarpoq. Pisiniarfiit isaariaat, ki siannili aamma illoqarfimmi naju gaqarfiit ilaasa aammalu nammineq najugarisat anartarfiisa perusuer sartarfiisalu pitsanngorsartaria qarnerat eqqartorneqarput, qeqqa ta kommuniani innarluutilinnut sulissivimmi immikkoortortami pi sortaq kristoffer lindberg oqarpoq. niels Mønsted kommunimi teknikkeqarnermik avatangiisinullu immikkoortortameersup oqaluttua raa, qeqqata kommuniata ukiut kingulliit marluk 2 million koruunit kommunip sanaartugaataasa aqu taasalu ornikkuminarsarneqarne rannut atorneqarsimasut. tamakku tassaapput kollegiani inissat innarluutilinnut naleqqus sakkat, kommunip allaffiat, iliniar fiit, ilaqutariinnik siunnersuisarfik, atuakkanik atorniartarfik, innarluu tillit sannaviat allallu. tamatuma saniatigut suliassani soorlu pisuinnaat aqqusernginik as sigisaanillu sanaartortoqartillugu, innarluutilinnut naleqqussaaneq ilaatinneqartuarpoq, k ristoffer lindberg oqaluttuarpoq. knud rasmussenip Højskoliani pisortaq Johanne olsen aaqqissuus sinermi aamma peqataavoq oqaluu serisassamik saqqummiussisinne qarluni. taassuma innuttaasut innarluu tillit højskolimi ilinniarnissaminnut periarfissaat saqqummiuppaa. nag gataatigut innarluutilik højskolimi ilinniartuusimasoq oqaluttuartin neqarpoq, taassuma højskolimiissi manerminit suut iluaqutaanersut eqqartorpai, kristoffer lindberg paasissutissiivoq. aaqqissuussineq tusarnaariat oqa llitsinneqarnerannik naammas sineqarpoq. Illoqarfik innarluutilinnut naleqqussarluarsimanerpaaq immikkoortortami pisortaq naaper torlugu sammisassat assigiinngitsor passuit unnuk taanna oqaluuseri neqarput. ilaatigut eqqartorneqar poq qeqqata kommuniata qanoq isilluni innuttaasut innarluutillit atugarissaarnerulernissaat angu niarlugu suliniuteqarnersut, naak suli pitsanngorsagassat aammalu iluarsaassassat amerlagaluaqisut inerniliussaq erseqqippoq. sisimiut innarluutilinnut inuuffigiuminar neruvoq aamma Poul erik Chris tensen, qamutinik kaassuartakka nik atuisumut ataataasoq isumaqa taavoq. taassuma qularutiginngilaa kalaallit nunaanni illoqarfiit an nersaasa aappaat qangali innarluu tilittut najugaqarfigissallugu siuaru jussuarsimasoq. kalaallit nunaanni illoqarfinnit tamanit sisimiut innarluutilittut inuuffigissallugu pitsaanerpaaju voq. Ukiut marluk matuma siorna pisiniarfik ataaseq qamutinik kaas suartakkanik atuisut iserfigisin naavaat, maannakkut illoqarfiup pi siniarfiisa 70 procentii innarluuti linnut piukkussagaapput, taanna oqarpoq nassuiaalluni, illoqarfinni allani innarluutilinnut atugassariti taasut misissoreerlugit taama iner niliilluni. Paniga nuummi Dronning ingri dip napparsimavissuanut ilagaara taqqavaniinitsinni maluginiarpara pisiniarfiit pingasuinnaat kaassuar takkanik qamutilinnut iserfigine qarsinnaasut. kujataani pissutsit aamma taamaapput, Poul erik Christensen oqarpoq. sisimiuni siuariaatit ilaat tassaa voq ilinniartut innarluutillit inaat pingasut sananeqarsimammata. taakkua saniatigut inissiat 89it in narluutilinnut naleqqussarlugit al lanngortiterneqarsimapput. Maannakkut innarluutillit nam mineerlutik iniminnit anillutik ilaquttaminnut ikinngutiminnullu pulaarsinnaalerput, angerlarsimaf fimminni mattusimajunnaarlutik. Maanna innarluutillit aamma inuu neqalerput. Ukiut ingerlanerini sisimiuni pisuinnaat aqqutaat sanaartorne qarput. tamanna iluarusunnaqaaq, Poul erik Christensen oqarpoq pisuinnaallu aqqutaannik sanaar torneq suli ingerlaavartussaasoq oqaatigalugu. taassuma nammineerluni ukioq sisimiuni innarluutillit atugaat pil lugit oqallititsinissamik aaqqissui voq, tamatuma kingorna aalaja ngiunneqarpoq aappaagu inissiat innarluutilinnut naleqqussakkat 16 it sisimiuni aamma Maniitsumi allat 16it sananeqarumaartut. Medea Frederiksen [email protected] Sisimiut – mest handicapvenlig I forbindelse med handicapugen var der fokus på tilgængelighed for de handicappede i Sisimiut i anledning af den landsdækkende handicapuge i uge 41, havde det be skyttede værksted »Pisoq« indbudt politikere, borgere med handicap og deres forældre samt offentligt ansatte i kommunen til oplæg og debat om byens tilgængelighed for de handicappede. arrangementet fandt sted tirsdag i sidste uge, i byens kulturhus og til trak omkring 30 borgere, deri blandt kommunalbestyrelsesmed lem alfred olsen. Der blev lagt ud med en bruge rundersøgelse, foretaget af bruger ne af »Pisoq«, der fremlagde deres undersøgelse omkring handicap venlige offentlige institutioner i lan dets næststørste by. Undersøgelsen skulle vise hverdagslivet i byen for de handicappede borgere, blandt andet med fokus på boligforhold, adgang til institutioner og jobmulig heder. konklusionen på undersøgelsen var, at der stadig er plads til forbed ringer, blandt andet i indgangspar tier til butikker, men også i forhold til toilet og badeforhold i byens bo enheder og i private hjem for bor gere med handicap, siger afdelings leder kristoffer lindberg fra qe qqata kommunias handicapafde ling. niels Mønsted fra kommunens teknik og miljøafdeling fortalte, at qeqqata kommunia over de seneste to år har bevilget to millioner kro ner, til forbedring af adgang og til gængelighed i kommunens bygnin ger og institutioner. Det drejer sig om handicapvenli ge kollegier, kommunekontoret, ud dannelsesinstitutioner, familiecen ter, bibliotek, beskyttet værksted og andre. Desuden arbejdes der løbende på at handicapperspektivet inddra ges, i anlæggelsen af fortove og lig nende, fortæller kristoffer lind berg. leder af knud rasmussens høj skole Johanne olsen, var også med til arrangementet for at holde et op læg. Hun fortalte om mulighederne for, at borgere med handicap ud danner sig på højskolen. Derefter fortalte en tidligere elev med handi cap, om fordelene ved at gå på høj skolen, oplyser kristoffer lindberg. arrangementet sluttede efter en debat blandt tilhørerne. Mest handicapvenlige by ifølge afdelingslederen blev man ge forskellige temaer debatteret. blandt andet om hvordan qeqqata kommunia gøres mere tilgængelig for borgere med handicap og trods et stadigt behov for tiltag og forbed ringer for handicappede, var kon klusionen klar. sisimiut er blevet mere handicapvenlig og Poul erik Christensen, hvis datter er kørestols bruger, er enig. Han er overbevist om, at Grønlands næststørste by er længst fremme hvad angår handi capvenlighed. sisimiut er den mest handicap venlige by i hele Grønland. for to år siden var der én butik som de han dicappede selv kunne komme ind i, nu kan de komme ind i omkring 70 procent af alle butikkerne her i byen, siger han og forklarer den ud melding med, at han har set tilgæn geligheden for handicappede i an dre byer. Jeg tog med min datter til Dron ning ingrids Hospital i nuuk og un der vores ophold var der tre butik ker i byen som kørestolsbrugere kunne komme ind i. i sydgrønland forholdt det sig også sådan, siger han. et af de tiltag der er blevet gjort for de handicappede i sisimiut er, at der blevet lavet tre kollegielejlighe der til handicappede studerende. Derudover er 89 lejligheder blevet ombygget og gjort tilgængelige for handicappede. nu kan de handicappede kom me uden for deres hjem og besøge deres familie og kammerater, i ste det for at være låst inde i deres hjem. nu har de pludselig et liv. Der også blevet lavet fortove i si simiut fra i år af. inde i selve byen er der lige nu blevet lavet fortov i om kring en tredjedel af byen. Det er virkelig positivt, siger svend erik Christensen, og oplyser at arbejdet med at lægge fortove stadig er i gang. i starten af året arrangerede han selv en debataften for handicappe de i sisimiut, med det resultat til følge, at der fra næste år bliver byg get 16 handicapvenlige boliger i si simiut og 16 i Maniitsoq. Medea Frederiksen [email protected] GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 « aqutsilluarnikkut, peqatigiinnikkut akisussaaqataanikkullu aammalu timitalimmik atorfinitsitsilluarnikkut » n @ se· sisimiut g ru 6 Isumalluutini pingaarnersaraarput uagut suliffeqarfitsinni inuk Ilungersuutigaarput sulisut taarseraatinnginnissaat Tamanna pisinnaavoq ArBejdSmIljø A er sin u qq q sua 52 ut l i m isirugseni.g s i b sUlIffImmI iSumANNAAlliSAANiKKuT PiSSuTSiT » 15 · is 1S 1 39 ut imi B 86 40 8 lf. ·T Mennesket er den vigtigste ressource i vores virksomhed « Vi bestræber os på at have en lav personaleomsætning Dette sker igennem god ledelse, involvering og medansvar, samt gode fysiske ansættelsesforhold Brugseneeraq Centrum Kaaleeqqap aqq. 2 Eqqissillutit issianavianngilatit, ingerlaannaq malugissavat, ilinniarnerpit ingerlanerani imaluunniit atorfininninni Brugseni-mi, allanngueqataallutit ilungersornikkullu pisiniartumut sUllIssInIKKUt Du kommer ikke til at sidde stille, og du mærker hurtigt, at du igennem din uddannelsestid eller ansættelse i Brugseni, er med til at gøre en forskel i bestræbelserne på at servICere kunden IlInnIarfIssanI perIarfIssat KNB-mi: • Pisiniarfimmi neqaarniaq 4 år • Iffiortoq 3,5 år • Cafeteria aamma kantine assistenti 2,5 år • Pisiniarfimmi assistenti 4 år • Ussassaarusiortoq 4 år UddannelsesmUlIgheder i KNB: • Butiksslagter Brugseneeraq Kussangasoq Bolethep aqq. 1 4 år • Bager 3,5 år • Cafeteria- og kantineassistent 2,5 år • Butikassistent 4 år • Mediegrafiker 4 år · 16 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit sisimiut Inuusuttut Brugsenimi ilinnialerrapput Illoqarfinni assigiinngitsuni inuusuttut Brugsenini ilinniarnissaminnik periarfissaqarluarput pugut, Carsten olsen, knbmi su lisoqarnermut pisortaq oqarpoq. kristine filemonsen sisimiuni brugsenimi pisiniarfimmi ikiortitut ilinniartuuvoq. taassumalu ilin niarfini qallunaat oqaasiinik ilin niarluarnissaminut periarfissiisi masoq nuannarinerarpaa. Pisortatta tullersortaa Charlotte olsen oqarfigigakku qallunaat o qaasii ajornartorsiutigalugit, suleqa terput qallunaaq oqaloqatigeriarat sigu oqaluunnerusalernitsigut ilik kagaqarneruvunga, kristine file monsen oqaluttuarpoq, suliffimmil lu misiliivimminiit tapersersorne qarluarnini nuannaarutiginerarlu gu. Neqaarniaq nutaaq sisimiunilu brugsenimi neqaarnia tut ilinniartoq ungasissorsuunngit sukkut ilinniakaminik naammassin nippoq. tassa karl lundblad okto barip aallaqqaataani ilinniakka minik naammassinnittoq. taanna neqaarniatut atorfinit sinniarlutigu aalajangerpugut, Jan sørensen, sisimiuni brugsenimi pi sortaq oqarpoq. inuusuttut knbmi ilinniartu ngorusuttartut amerliartornerat, knbp siulittaasuata, akaaraq sa muel olsenip soqutiginarnerarpaa. knbmi ilinniartuuteqartarner put annertusarniarlugu siulersui suunerni tapersersuisimavugut. taamaammat iliniartunngorniarlu tik soqutiginnilluarnerat pissusissa misuuginnarpoq. inuusuttut ilin niakkaminnik naammassinnikkaa ngamik piginnaangorsaqqinnissa mut ilinniaqqinnissamullu periarfis saqarluartarnerat nuannaarutigaa ra, akaaraq samuel olsen, nam mineq ilinniartitsisutut ilinniarsi masoq, 1970ikkullu ingerlaneran nili brugsenit peqatigiiffeqarneran nut suleqataasimasoq oqarpoq. Paornánguaq Kleist, [email protected] Nutserisoq Ulf Fleischer KNB Pisiniarfimmi, allaffimmi, nerisas siorfimmiluunniit ikiortitut ima luunniit iffiortutut, neqaarniatut tusagassiuutitigulluunniit isikkuler suisutut ilinniarusuttut najuga qarfimminni brugsenimi suliffim mik misiliisinnaaneq periarfissa qarluarpoq. kalaallit nunaanni brugsenimmi (knb) 2004mili – marlussuinnarnik ilinniartuuteqa rallaramik – ilinniartuuteqartarnis sartik aallulluarsimavaat, ullumik kulu nuna tamakerlugu 45nik ilin niartuuteqarlutik. Ukiuni makkunani ilinniarfissat pilerigineqaqaat. knbmi nunatsin ni ilinniartuuteqarnerpaat ilagiler simavaat. sisimiuni brugseninnar mi qulingiluanik ilinniartuuteqar Unge strømmer til Brugsen Der er flere muligheder indenfor uddannelse i den lokale brugs for unge i byen vil man uddanne sig som butiks og kontorassistent, som delikatesseas sistent, bager, slagter og mediegrafi ker er der stor mulighed for at have en praktikplads i den lokale brug sen. for kalaallit nunaanni brug sen (knb) har siden 2004 – hvor der kun var et par elever – satset på uddannelse og har i dag 45 elever på landsplan. Der er rift om uddannelsesplad serne i disse år. knb er nemlig ryk ket op i 1. divisionen af praktisk pladser her i landet. bare i brugseni sisimiut er der ni elever, fortæller Carsten olsen, Hrchef i knb. kristine filemonsen er butiksas sistentelev på brugseni sisimiut. Hun er glad for sin elevplads, som har givet mulighed for at give hende bedre danskkundskaber. Jeg fortalte vores souschef Char lotte olsen, at jeg havde problemer med at tale dansk. Det har vi drøftet med en dansk kollega, som betød at vi talte sammen mere. Det har virke lig hjulpet, fortæller kristine file monsen, som er virkelig glad for den opbakning hun får fra sin praktik plads. Ny slagter brugseni sisimiut har også for ikke så længe siden udklækket en ny slag ter i butikken. karl lundblad blev nemlig færdig med sin uddannelse Pisiniarfimmi kiortitut ilinniartoq Kristine Filemonsen, neqaarniaq Karl Lundblad kiisalu Sisimiuni Brugsenimi pisortaq Jan Sørensen. Butiksassistentelev Kristine Filemonsen, slagter Karl Lundblad og uddeler Jan Sørensen, Brugseni Sisimiut. den 1. oktober. vi har besluttet at fastansætte ham som mestersvend, siger Jan sø rensen, uddeler på brugseni sisimi ut. formand for knb, akaaraq sa muel olsen, finder det interessant at flere unge søger ind som elev på knb. vi har fra hovedbestyrelsen støt tet uddannelsen i knb. Derfor er det på sin plads at der er så stor in teresse. Mulighederne for opkvalifi cering og videreuddannelse åbner sig for de unge, når de har gennem ført en uddannelse, så jeg er rigtig glad for det, fortæller akaaraq sa muel olsen, som er læreruddannet og har arbejdet med brugsforenin ger siden 1970’erne. Paornánguaq Kleist [email protected] www.hotelsisimiut.gl Hej Farmor Jeg er sejlet på forlænget weekend til Sisimiut. Grønland er godt nok enorm, når man sådan rejser til søs. I går kæmpede jeg mig op på Præstefjeldet sammen med nogle andre gæster, som bor på hotellet. Vi var godt kvæstede, da vi nåede toppen, men sikke en udsigt. Det var klasse, at sidder der på toppen og spise madpakke og bare nyde udsigten. I dag har jeg besøgt den gamle bydel, jeg siger dig, der emmer det bare af historie og hygge. På vejen fandt jeg den dejligste lille butik med moskusuld i alle afskygninger - og bare rolig Farmor… jeg HAR købt noget til dig også. Nu i aften skal jeg på snescootertur og se nordlys. Den kække guide siger godtnok, at man jo ikke bare kan putte en femmer i, og så tænder nordlyset - men jeg håber. Ellers må jeg jo slutte aftenen af med en grønlandsk kaffe i hotellets bar. I morgen er så sidste dag, og jeg skal på hundeslædetur, - jeg kommer nok til at snuppe en lille hundehvalp med hjem i tasken - de er bare for søde. Nå, jeg vil smutte ned og spise i restauranten. Sejltur med kystskib, hotelovernatning og aftensmad, det er simpelthen de bedste 2.995 kr. jeg nogensinde har brugt på en pakkerejse. Hils farfar og onkel Arne Kærlig hilsen Mads Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 17 piorsarsimassuseq kultur Nanook-kut nungukkiartortut Nipilersoqatigiit Kalaallit Nunaanni nuannarineqarnerpaat ilaat Na nook 2009-mili novembarimi saqqummersitseqqaaramik, tusarnaar titsisarnerat inuusuttunit nuanna rineqarluarsimavoq. Inersimasut, inuusuttut meeqqallu sineriam meersut Danmarkimeersullu nuan naarutigisarsimavaat. - Nipilersornermik ingerlatsiviu tinnik akornusersuiniartut nipi-ler soqatigisarsinnaanngilakka, Ib Ul dum tunuarnerminut atatillugu oqarpoq. Bassertumik ilaquttani ilaginiarlugit tunuarneranik, Frederik Elsner-ip oqarnera taamaammat ilumuissunngilaq, naak Uldum aamma oqaraluartoq, ilaquttami ilagerusunnerat aamma pissutaaqa taasoq. Ib Uldum Nanook-kunni nipilersoqataasarnermi saniatigut aamma qatanngutinilu nipilersukkanik saqqumersitsisarfiuteqarput, nipilersoqatigisartagaalu qatanngutigiit Christian aamma Frederik Elsner, Atlantic Music-imik tunuliaqutaqarlutik. - Taamatut pisoqarnera ajusaa rutigeqaarput, Ib-ili ukiumi nutaa mi ataatanngortussaammat paasisinnaalluarparput, Christian Elsner nassuiaavoq. Ib Uldum-ip aalajangernera tu merparpaartuisa Martin Zinck-ip tunuarneranut sunniuteqarsimaner soq ilisimanngilarput. Taanna nam mineq oqarpoq, timimigut ilumigullu qasunini pissutaasoq. - Ulloq taannarpiaq marluulluta tunuariasaarnerput nalaatsornerin naavoq. Tapersersortiginerpaasara siorna annaavara, tapersersortima sallersaat. Taamanikkulli piumassu seerukkiartulersimavunga. Piffissa mi qanoq sivisutigisumiussanerpoq, nipilersortarunnaarallarusuppun ga. Piumassuseqaleqqinnissama tungaanut, allatut isumassarsiorlunga soqutigisara piffissaqarfiginikuunngisara aallukkallassavara. Tassalu assiliisarneq, assinik iluarsaassineq filmiliornerlu, Martin Zinck oqalut tuarpoq. Leiff josefsen Siullermik bassertuat tunuarpoq – ullorlu taanna aamma tumerparpaatuat tunuarluni Sapaatip akunnerani kingullermi Nanookimi nipilersoqatigiit nungungajakkaluartut, bassertoorusuttut pingasut tumerparpaartoorusuttul lu sisamat saaffiginnissimapput. - Siumut isigerusuppugut. Decem barimi nipilersoqatigisinnaasatsin nik nassaarnikuuvugut. Inuttassa gut kikkorpiaassanersut kingusin nerusukkut takujumaarparput. Nip ilersortaannarnissarput pingaarneruvoq, Christian Elsner oqarpoq. luften langsomt sivede ud af ballo nen. Jeg vil komme helt væk fra mu sikbranchen på ubestemt tid. Indtil lysten skulle komme tilbage vil jeg beskæftige mig med en anden krea tiv side, som jeg ikke har haft tid til. Nemlig at tage billeder, redigere bil leder og filme, fortæller Martin Zinck. Selvom Nanook nærmest var i op løsning i sidste uge er der allerede interesserede tre bassister og fire trommeslagere, som har kontaktet bandet. - Vi vil se fremad. Vi har fundet nogle som skal spille med os til de cember. Vi vil senere finde ud af hvem de faste medlemmer skal være. Det vigtigste er at musikken fortsætter, siger Christian Elsner. Paornánguaq Kleist [email protected] Nutserisoq: Ulf Fleischer Nanook i opløsning Først gik bassisten – og samme dag gik trommeslageren også Siden én af Grønlands mest po pulære band Nanook udkom med dets første plade i november 2009 har der været rift om de unge mu sikeres underholdning fra scenen. Både voksne, unge og børn har nydt bandmedlemmernes musik langs hele kysten og i Danmark. - Jeg kan ikke være i et band, hvis medlemmer modarbejder mit mu sikselskab, siger Ib Uldum, som ar gument til sin udmelding. Frederik Elsners første forklaring om at bas sisten ønskede at koncentrere sig om sin familie var således kun en halv sandhed, også selvom Uldum også bekræfter det sidste. Ib Uldum har et pladeselskab med sine brødre samtidig med sit medlemskab af Nanook, sammen med Elsner brødrene Christian og Frederik, som har en baggrund fra Atlantic Music. - Vi er meget ked af, at det sker på denne her måde, men vi kan godt forstå Ib, som også skal til at være far ved årsskiftet, forklarer Christian Elsner. Om Ib Uldums beslutning har haft en indvirkning på trommesla geren Martin Zincks beslutning om at gå fra banden er et godt spørgs mål. Hans egen forklaring er, at han er udmattet både fysisk og psykisk. - Det er en ren tilfældighed at min udmelding kommer samme dag som Ib Uldum. Jeg mistede en vigtig støtte sidste år, faktisk min primære støtte. Siden har det været som om Paornánguaq Kleist [email protected] airgreenland.gl Daniel tikeraarluni tikikkaangat aatsaat aasartarpoq Det er først sommer, når Daniel kommer på besøg Daniel tikikkaangat qassusersorneq aallartittarpoq. Pingasuinnarnik ukioqaraluarluni aalisarneq uattulli nuannareqaa. Ullaaq pingasoraarpugut, angerlaqqitsinnaguli suli pisaqarnerussaqaagut… Når Daniel lander, så skal der gang i fiskenettet. Selvom han kun er 3 år, så elsker han at fiske som mig. I morges fangede vi tre fisk, og der skal hales mange flere indenbords, inden han tager hjem igen… William, pilluarluni aataajusoq aamma aalisarnermik nuannarisaqarluartoq William, lykkelig aataa og ivrig fisker Vi bringer det bedste frem 18 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit inuit Augusta Petersen ved to af hendes naturmalerier. NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD Augusta Petersen, pinngortitaq assilillugu qalipakkami marluk saavanni. 90-iliilluni inuuissiortoq Augusta inuiattut taalliortutta Jonathan Petersenip panigaa – arfininngormat siuliani eqqaamasalikkersaarpoq rinarsugassiortuuvoq. ajoqitut ilin niarnini naammassigamiuk orga nistitut soraarummeeriarluni oqa luffimmi pattattuusarlunilu nuum mi ilinniarfissuarmi nipilersorner mik kalaallillu oqaasiinik ilinniartit sisuusoq. »ataatarpooq« naalagiar nerlu taamani ullorlu manna tikil lugu inuunermut ilaalluinnarput. Ullut tamarluinnaasa augusta as sani paarlallugit inuunerminut qu janiartarpoq – ullaakkut unnukkul lu. nalunngilluinnarpara kisimiil lunga, kisianni kiserliunngisaannar punga, augusta oqaluttuarpoq, ta matunngalu uppertuunini pissu taanerarlugu. ilaanni ini inunnik ulikkaartutut misigisimasarpara – naak kisimiik kaluarlunga. niuni ippigigaluarlugu gigteqa laaraluarlunilu, augustap utoqqa linermini sanngiillisutut misigin nginnerarpoq. køgep kujataani illu mini errortassat, eqqiaaneq minne runngitsumillu imminut nerisassi uunneq, ullut tamaasa ulapputigi sarpai. Pulaartoqarpiarneq ajoralu arpoq, naak ernuttani ernutaqqiuti nilu illoqarfeqatigigaluarlugit. taakkuami namminneq inuu nerminni ulapputeqarput, augusta oqarpoq. Marlunngornerilli tamaasa ar namik pulaartoqaraangami, kaffiso rujoorlutik oqaloqatigiittarput. Aappariit nipilersorumatuut nunaqarfeeqqami Hårlevimi anger larsimaffia alianaatsoq, ilaqutaasa assinginik qalipakkanillu kusanar tunik aliannaarsarsimavoq. taak kua amerlanersaat, kalaallit nun aanni pinngortitamik ilaquttami nillu, augustap nammineq qalipa garai. ataatani, Jonathan, angut a junngitsoq sukannersorli, augustap assigiinngitsutigut oqaluttuaraa. Ullut tamaasa kingusinner paamik nalunaaqutaq unnukkut qulingiluanut angerlarsimasussaas arpugut – qitittoqaraangallu kingu sinnerpaamik aqqanernut angerlar simasussaasarluta – perlasinissarput pinngitsoorniartaramiuk, augusta oqaluttuarpoq. qatangutigiinni quliullutik au gusta kisimi pattagiarsornermik ilinniarpoq. nuutit ilikkanngit sooraluarlugit, tusaasani naaper torlugit suut tamaasa appissinnaa vai. inimilu pattagiaqqullugu kimi giiserfigisariaqarani kalaallit eri naataat tusarnerluinnartoq appik kamiuk, qiasunnguummerluni qul lipilaarpoq. ilumut, suli pattagiar sorsinnaavoq. Pattagiarsorujoorluni aliikkusersuilluni iluarusunnera er sarippoq. 40kkut naalerneranni i nuusuttut marluk naapinnerannut aamma nipilersorneq pissutaavoq. augusta aamma sven umiarsuarmi Diskomi ilaasuupput. Uanga pattagiarsorujoortunga tassanngaannaq inuusuttup angutip mikisup guitarini tigullugu tuikkut toortarpaanga, aperalungalu nipi lersoqatigisinnaanerlunga, augustap isini pilluarpasittut oqaluttuarpoq. - Iluatsitsillunga pitsaasumik uinippunga – ukiuni tamani pilluarluta inooqatigiippugut, Augusta oqarpoq. Augusta Petersen, inuusuttoq pinnersoq. En ung og køn Augusta Petersen. PRiVaT - Jeg var heldig at finde så god en mand - vi havde det godt alle årerne, siger Augusta. PRiVaT augusta Petersenip assani paarlallu git qamannga pisumik qungujullu ni qummut qiviarpoq. tassa maan nakkut 90iliigami siunissami suso qassaneranik apeqqummut akis sutaa. Guutip tamanna aalajangissavaa, taanna oqarpoq. ilumoorsaarlunilu taamatut oqar poq. augustammi Guutimut upper tuuneq inunnguuseraa. kalaallit nunaannimi inuiattut erinarsuu tigut marluk, »nunarput utoqqarsu anngoravit« aamma »nuna asiila sooq« augustap ataataata, kulturik kut malunnaateqarluartup Jona than Petersenip (18811961) erinnia rinikuuai. augustap ataataa erinniortuuvoq kalaallisullu tussiusiortuullunilu e GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 19 Augustap anaanani ataatanilu, Bolette aamma Jonathan Petersen, assilillugit qalipagai marluk, inimi iikkami nivingapput. På væggen i stuen hænger to af Augustas egne malerier som forestiller hendes mor og far. Bolette- og Jonathan Petersen. Danmarkimut uterlugulu 1947mili augusta pissiarilersimasa nilu københavnimi najugaqalerput. Piffissarli sivisunngitsoq qaangiut toq augustap taanna qimappaa. imer pallaarsimagunarpoq. angut aapparisassaasimanngilaq. augusta nuummi naqiterivimmi ukiuni pi ngasuni atuakkanik ungalulersui sartutut misilittagaqareerpoq, illo qarfissuarmilu atuakkanik ungalu lersuisartunngorluni. Juullilermat nuummi juullerpalaarnera nalun ngilluakkani maqaasivallaalerami uk, pissiariniakkani Danmarkilu qi mallugit juullisioriarpoq, sivit sunngitsorlu kalaallit nunaannii ginnarniarluni aalajangerluni. Pis siaqaleraluarnerali nuannersumik kinguneqarpoq, augustammi Di anna panissaaraa. Ukiut marlussuit qaangiummata aatsaat augusta Danmarkiliaqqip poq – tamatumuunali Jyllandimut asasani sven ornillugu. sakiata ukussani asasani, atuakkanik unga lulersuisutut atorfissarsereersima vaa. sven maskinmesteritut ilinniar tuuvoq. aappariit marlunnik panis saarput, erna lise aamma Ditte. Ukiuni arlalinni vardemi najugaqa riarlutik, sven kalaallit nunaanni suliffissarsiorami sisimiuni nukissi orfimmi pisortanngorpoq. kingor na aappariit aamma nanortalimmi, aasianni aamma Upernavimmi na jugaqarput. sven 55iinnarnik ukio qarluni utoqqalinersiuteqalermat, kalaallit nunaat qimallugu Jylland imi najugaqarlerput. svenillu 2006 imi toqunissaa tikillugu tassani na jugaqarlutik. taamani ullaarnganiit unnussu armut qiaartarpunga – naggataati gulli imminut oqarfigisariaqalerlu nga »angisoorsuartut pissuseqarta riaqalerputit«. tassanngaannaq suut tamaasa nammineq isumagisariaqalerpakka – pappiaqqat suliarinissaat ilisima saqarfiginngisakka. takorloorne qarsinnaanngitsumik sven taamani maqaasivara. taava augusta sjællandmut nuun niarluni aalajangerpoq, tassani meeqqani, ernuttani ernutaqqiuti nilu najugaqarmata. oqaluunniar luta augusta ilaanni eqqaasaqarluni alartarpoq, qungujullinili qiviaqqit tarluni. sven panitillu pingasut iniminni guitarerujoorlutillu patta giarsorujoortarnitik eqqaasarsimas sagai eqqoriarpara. Barndomshjemmet i Nuuk. PRiVaT Nuummi meeraalluni peroriartorfia. Misigisat unammillernartut augustap qatanngutini arnaq 1986 mi ilisaalermat, kingullermik nuna minut tikeraarpoq. Uteqqinnissani lu ilimaginngilaa. kalallit nunaan nili nutaarsiassanut malinnaasara mi, nunatta ineriartupiloornera as sut tupaallaatigisarpaa. nunatoqqa nili eqqarsaatigiuartaraa, qalipa gaani piviusorpalaartuni pinngorti tamut tunngasuni, iikkami nivinga suni takuneqarsinnaavoq. Unga sin ngitsormi tikillugu augusta qalipaa juartarsimavoq. augusta 1921mi oktobarip 15ian ni inunngorpoq, taamani naalakkat maani nalinginnaagallarmata. taa mani aamma meeqqat nunamut al lamut – Danmarkimut – najugaqar fiutigalutik atuarfinnut atuariartor tinneqartarnerat apeqquserneqar neq ajorpoq. taamaattussaannartut isigine qarpoq, mersernarpasittumik isik koqarluni augusta oqarpoq. qiasaqqaartariaqaraluaraanni luunniit ilikkarnartarpoq, augusta oqarpoq, kingumullu oqarluni, Uanga iluatsitsinikuuvunga pit saasumik uinikkama. aappariit panitik suli apersor tinngitsut, atuarfinnut najugaqar fiutigisunut atuariartortittarpaat. ta manna aamma sorsuartut isigi neqanngilaq. Arnaq sorpassuarnik takusaqarsimasoq, Augusta Petersen arfininngormat 90-inik ukioqalerpoq. En kvinde som har set mangt og meget, i lørdags fyldte Augusta Petersen 90 år. Maqaasigaluaqaakka, taamaat tussaannartulli isigaarput, augusta naqissusiivoq. Piffissami oqartoqaraangat apeq qusiinani, periarfissanillu allanik ujartuinani naalattarnerup nalaani peroriartorsimasoq ersarippoq. inuit tamarmik unammilligassa minnik misigisaqartarput, augusta kingumut qungujulluni oqarpoq. Nicolai Stampe qvistgaard [email protected] Nutserisoq Ulf Fleischer PRiVaT taamaalillutillu asannilersut o qaatigineqarsinnaavoq. sven taa mani nuummi sakkutuujusoq, film eriaqatigereerlugu kiisalu juullimi aamma a rnaqquassaarnermut qaaqqusareerami, augusta tunniu tiinnarpoq. Diskomi unnukkut nip ilersoqatigiinnermik kingorna, ka terisimaarnerpassuarnut aappariit aliikkusersueqatigiittarput. kisi miikkaluaraangamilluunniilli ima luunniit ilaquttatillu katerisimaar tillutik aamma pattagiarsorlutillu guitarertarput. NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD inuit Prins Christian, 2006-imi januaarip 21-anni kuisikkami Augustap annoraaliaa atorpaa. Aajuna kunngikkormiut annoraamut qujallutik allagaat. Augusta har syet den anorak Prins Christian bar til sin dåb i Christiansborg Slotskirke den 21. januar 2006. Her er takkebrevet fra Kongehuset for blandt andet anorakken. 20 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit inuit Ulloq manna tikillugu, Augustap pattagiarsorsinnaanini nuannaarutigisarpaa. NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD Den dag i dag finder Augusta glæde ved at spille klaver. 90 års fødselsdag Augusta er datter af nationaldigteren Jonathan Petersen – i lørdags dykkede hun ned i minderne augusta Petersen folder hænderne, smiler inderligt og ser op. Dette er hendes svar på hvad fremtiden brin ger, nu hvor hun har rundet hele 90 år. Det bestemmer Gud, siger hun. og det er rent faktisk sagt i ram me alvor. for augusta er, om man så må sige, født med sin gudstro. Hun er nemlig datter af en af Grønlands store kulturpersonligheder Jona than Petersen (18811961), der blandt andet komponerede to af vo res nationalsange »nunarput utoqqarsuanngoravit« og »nuna asi ilasooq«. augustas far var grønlandsk sal me og sangdigter og komponist. efter kateketuddannelse tog han organisteksamen og virkede heref ter som blandt andet organist og læ rer i musik og grønlandsk ved semi nariet i nuuk. »fadervor« og kirke besøg var, og er den dag i dag, noget der hører livet til. Der går ikke en dag, hvor augusta glemmer at folde sine hænder og takke for livet – morgen og aften. Jeg ved udmærket godt at jeg er alene, men jeg føler mig aldrig en som, fortæller hun og forklarer det med at det skyldes hendes tro. Jeg har det nogle gange som om at stuen er fyldt med folk – selv om jeg kun er mig selv. Ud over benet som værker og en smule gigt, så føler augusta ikke som sådan at alderen trykker. Hun har travlt hver dag i huset syd for køge med at vaske tøj, gøre rent og ikke mindst lave god mad til sig selv. Det er dog så som så med besøgene. og dette på trods af, at hun har både børne og oldebørn i byen. De har jo så travlt med deres eget liv, siger hun. Hver tirsdag kommer der dog en besøgsveninde og får en sludder og en tår kaffe. Et musikalsk par Det lille hyggeligt hjem i landsbyen Hårlev, er pyntet med indramme de familiefotos og flotte malerier. langt de fleste har augusta selv ma let. De forestiller den grønlandske natur og familien. augusta fortæller vidt og bredt om sin far Jonathan som var en god, men også streng far. vi skulle være hjemme klokken 21 hver dag – var der dansemik, så var det senest klokken 23 – og vi skulle gå samlet arm i arm hjem – han ville ikke have der skulle ske os noget, fortæller hun. som den eneste af sine 10 søsken de, lærte augusta at spille klaver. Det blev aldrig til noder, men til gengæld kan hun spille alt efter ge hør. Der skal heller ikke nogen over talelse til, før hun sidder bag klave ret i stuen og spiller en smuk tradi tionel grønlandsk melodi, som prompte frembringer en klump i halsen og giver våde øjne. Jo, hun kan sandelig spille. Det er tydeligt at hun er i sit es som hun sidder der bag tangenterne og underholder. Det var også musikken der bragte de to unge mennesker sammen til bage i slutningen af 40’erne. både augusta og sven var ombord på ski bet Disko. Jeg spillede klaver og pludselig var der en lille ung mand, med en guitar under armen, der prikkede mig på skulderen og spurgte om han måtte spille med, fortæller augusta med lys i øjnene. og man kan vist roligt sige, at sød musik opstod. sven var i marinen i nuuk og efter hele tre invitationer til henholdsvis biografen, juleaften og sankt Hans aften, overgav augu sta sig. siden den aften om bord på Disko, optrådte parret mange gange ved festlige lejligheder. Men også når det kun var de to eller familien samlet spillede de klaver og guitar. Danmark tur/retur allerede i 1947 havde augusta bo sat sig i københavn sammen med en på det tidspunkt forlovet. Ham skippede hun dog hurtigt. Det var GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 21 inuit Qatanngutigiippassuit. Saamerliit sisamaattut Augusta takuneqarsinnaavoq. PRiVaT En dejlig stor søskendeflok. Augusta ses som nummer fire fra venstre. vist noget med for meget drikkeri. Han var ikke værd at samle på. Hun havde på det tidspunkt en totreårs erfaring som bogbinder fra bog trykkeriet i nuuk og arbejdede nu som bogbinder i storbyen. ved jule tid blev længslen efter det velkendte og den gode julehygge i nuuk for stor. Hun forlod forlovede og Dan mark for at tage på juleferie. kort tid efter besluttede hun sig for at blive i Grønland. noget godt kom der da ud af det kulsejlede forhold, for augusta var nu mor til en lille pige ved navn Dianna. Der skulle gå et par år før augu sta igen satte sine fødder på dansk jord og denne gang var det i Jyl land og med sin elskede sven ved sin side. svigerfar havde på forhånd arrangeret et bogbinderjob til svi gerdatteren, som han holdt så umå delig meget af. sven var i gang med maskinmesteruddannelsen. sam men fik de to døtre erna lise og Ditte. efter nogle år i varde søgte sven arbejde i Grønland og blev an sat som elværksbestyrer i sisimiut. De nåede også at bo i nanortalik, aasiaat og Upernavik. sven gik på pension allerede som 55årig og parret forlod Grønland til fordel for Jylland. og her blev de indtil sven døde i 2006. Jeg græd og græd fra morgen til aften – til sidst var jeg nødt til at sige »nu skal du være en stor pige«. lige pludselig skulle jeg klare alt selv – papirarbejde, som jeg intet kendte til. Jeg savnede ham ubeskri veligt meget. augusta valgte at flytte til sjæl land hvor hendes børn, børnebørn og oldebørn befandt sig. Undervejs i samtalen falder augusta somme tider i fordybelse med blikket vendt bort, for derefter at vende smilende tilbage til nuet. et gæt vil være, at hun har dvælet ved minderne og ti den sammen med sven og deres tre døtre når de sammen sad i stuen og lod tonerne fra guitar og klaver fyl de hjemmet. ger med i de grønlandske nyheder og ser her til sin store forbløffelse hvorledes landet er i rivende udvik ling. Man kan dog spotte en vis hi gen efter det gamle land i hendes mange naturtro landskabsmalerier der hænger på væggene. indtil for kort tid siden var hun nemlig en produktiv maler. augusta er født den 15. oktober 1921, i en tid hvor titler som koloni bestyrer ikke var ualmindeligt. og hvor man ikke satte spørgsmålstegn ved at sende sine små børn langt bort på kostskole i et fremmede land Danmark. sådan var det bare, siger hun og får et hårdt udtryk i ansigtet. Man lærer, selv om man skal græde mange gange først, tilføjer Prøvelser sidste gang augusta besøgte sit hjemland var helt tilbage i 1986 til sin søsters begravelse. Hun mener ikke, at det står i kortene at hun kommer tilbage igen. Men hun føl hun og gentager, Jeg var heldig, at jeg giftede mig med en god mand. Parret sendte også deres egne døt re på kostskole inden de skulle kon firmeres. Heller ikke det, blev der gjort det store nummer ud af. Jo vist jeg savnede dem, men så dan var det bare, understreger hun. Det er tydeligt at hun er barn af en tid hvor man g jorde hvad der blev sagt, uden at stille spørgsmåls tegn og uden tanke for alternativer. alle mennesker skal igennem prøvelser, siger hun og smiler igen. Nicolai Stampe qvistgaard [email protected] Aappariit pinnersut - Sven aamma Augusta Petersen. Aappariit Augusta aamma Sven akuttunngitsumik, guitarimik pattagissamillu aliikkusersuisarput. Asseq Nanortalimmi katersortarfimmi assilisaavoq. Et særdeles smukt ægtepar - Sven og Augusta Petersen. PRiVaT PRiVaT Ægteparret Augusta og Sven optrådte ofte med guitar og klaver. Billedet er fra forsamlingshuset i Nanortalik. 22 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit inooriaaseq livsstil Illoqarfissuarmi inuuneq sakkortooq Angerlarsimanngitsorpassuit nakkaannikut Københavnimi Vesterbromi inuupput – AG peqataavoq Gadens Stemmerimit ilisimasortaq Frederik Olsen illoqarfiup ilaani tusaamanerlutami tamaanilu kalaallit katersuuttarfiinik takuniaasitsimmat kigusiartarfik bisserne Mændenes Hjemimi angerlarsimaffeqanngitsu nut akeqanngitsumik kigutileritin nissamik neqerooruteqartarpoq. angerlarsimaffeqanngitsulli nam minneq kigutaannik. kigutilerisut kigutaasanik sananeq ajorput. ta makkua angerlarsimaffeqanngitsut tuniniaannartarpaat. taamatut nipaatsumik nipeqarlu ni oqaluttuarpoq kalaaleq ilisima sortaq frederik olsen, Halmtorvet imi unillatsiaratta Mændenes Hjem, lille istedgadep istedgadellu naa piffianniittoq isiginnaajutigalugu. københavnimi vesterbromi illoqar fiup ilaata sakkortunerpaat ilaat, il loqarfissuarmilu nakormanit ka poortarfiisa annersaat. lille isted gademi qaqutigoortuunngilaq ta kussallugu narkomani imeqqutami ni taqqamik kapoorfiuvallaarsiman ngitsumik imminut kapiniarsarisoq. aali politeeqarfik, station City, ikaninnguamiittoq aqqusinikkullu naatsukkut politiit biilii saneqqute qattaartuartut. siusinnerusukkut oqaluuserine qarsimavoq Hovedbanegårdip, ikia roornartuerniartartut reventlows gademut anisarfianut aalajangersi Gasværksvej, tassaniippullu kalaallit imerniartarfii arlallit aammalu Reden, taassumalu arnat atortittartut ikiortarpai, tamakkualu tassaapput Afrikameersut Europallu kangianeersut amerligaluttuinnartut. Gasværksvej med flere grønlandske værtshuse og Reden, der hjælper gadeprostituerede, som i stigende grad kommer fra Afrika og Østeuropa. masumik inissisimasarfiisa, eqqan nguani stampesgademi narkomanit kapoortarfissaannik inimik pilersit sinissaq. stampesgademili najugallit ilaqutariit inuusuttorpassuit miki sunik meerartallit fogedikkut tama tuminnga inerteqquteqartitsipput. vesterbromili tamanut ammasumik ikiaroortartut kapoortarfissaanik pilersitsinissaq pilersitsinnginnissar luunniit suli oqallisigineqarpoq. taarsiullugu Michael lodberg nam mineq suliniuteqarluni kapoor tarfimmik angalasumik pilersitsisi mavoq – ambulancetoqaq nakors amik peqqissaasumillu ilaasulik tamaani angalaartarpoq. tamanna atorfissaqartinneqartorujussuuvoq. narkomanimmi københavnimi to qusartut europami amerlanersaap put. Ajattorneqarput 47nik ukiulik frederik olsen peqa taasunut 14inut ilisimasortaavoq, ulloq taanna tallimanngornikkut ua likkut kingusissukkut seqineq tar rikkiartuaalersoq angerlarsimaf feqanngitsuusimasumik taassumin nga takornariartinneqarnissamin nik inniminniisimasunut. angalaar nermi tassani takutinniarneqarpoq illoqarfiup immikkoortuata nutar terneqarsimanera atugarliortunut qanoq kinguneqarsimanersoq, ator nerluisullu ornigartarfiat. akunnit tarfimmi ineeraq qanoq anersaar torfiusinnaanersoq, tamaanilu suut kalaallit naapittarfigineqaraat, uki orpassuarni takussaasumik tassaasi masoq illoqarfiup immikkoortua sakkortooq narkomanilik, pornonik pisiniartarfilik imerniartarfilillu. ammattaarli cafeqarfik neriniar tarfeqarfillu alliartupiloortoq, a ngerlarsimaffeqanngitsullu oqartus saasunit københavnip qeqqanit u ngasilligaluttuinnartumut ajattor neqarlutik – enghave Pladsip tu ngaanut. kultorvetimit, vesterbro torvimit aammalu maanna anner tusigaluttuinnartumik Halmtorveti mit peersillugit, tamaani neriniar tarfiit amerligaluttuinnarmata. ta maani niuertarfimmut pitsaasuun ngilaq nakomanit takkuttarnerat aningaasanillu qinnuuloorlutik. kalaallit ikittuinnaat kapoortar put. taamaasiuleraangatalu ataatsi mooqatigiinnermit ajattorneqartar put. akerlianik amerlaqisut hashi tortarput imertarlutillu, umiartor tuusimasoq frederik olsen oqar poq, taannalu qullissani inunngor simavoq aasiannilu peroriartorluni. taassuma isertuutinngilaa atorner luilluni tamalikalluni inuusimallu ni. Ukiuni 20ni umiarsuaatileqati giiffinni assigiinngitsuni imavissu arni angalareersimalluni eqqissillu ni najugaqarluni inuulernissamut periarfissaqarsimanngilaq. nuna miutanngorneq ajornaatsuinnaasi manngilaq. siuariartorporli. Ullut tallimat matuma siorna tigut østerbromi initaarpunga nam mineq perusuersartarfilimmik uf farfilimmillu. aammalu imigassa mik atornerluininnut katsorsartiler simavunga. tamanna pivoq inuk ikorfartuisoq suleqatigalugu. inger lalluartorujussuuvoq, soorunamili ilaannikkut utertoorsinnaasarpu nga. ilisimasortatut ima aningaasar siortigilersimavunga ikiorsiissutinik pisartagaqarunnaarsitaasimallunga. septembariinnarmi 30eriarlunga ilisimasortatut angallassisimavunga, frederik olsen nassuiaavoq, sivu suumillu tutsuiginartumik inooreer simalluni ilisimasortanngornissaa nik neqeroorfigineqarsimavoq. taa maasilluni københavns kommunep angerlarsimaffeqanngitsut qaamma tini tallimani unnuisarfimmi naju gaqarsimasut inissiamik neqeroorfi gisarpai, iluamik inuuneqarpasiler simagaangata. inissiamilli utaqqi ngaatsiartoqartarsinnaavoq. ineqar nermullu akiliut ajornartorsiutaa sarsinnaavoq. Nunat allamiut angalaarnitsinni frederik olsenip illoqarfiup immikkoortuata oqalut tuassartai piviusorpalaarnerusut nammineq inuunerminik akoorlu git oqaluttuarai. Pingaarniarani i maluunniit imminut naakkigerpa sinnani, eqqissisimasumilli ilisima salittullu ingalassimalaartumik, kik kut tamaasa peqataasinnaatillugit. Hovedbanegårdimik oqaluttuun neqarpugut. kødbyenimik Halmtor vetimillu. ornittakkat assigiinngit sut, unnuakkut cafet (inersuit sinit tarfiit) unnuisarfiillu (nammineq ineeralerluni). angerlarsimaffeqan ngitsut sumiittarfii. Pissusissamisuu is sutulli ingerlanngilaq. talliman ngornerinnaanngilaq. aamma ul loq akissarsiffiuvoq. istedgade ullumikkut piuma saarsorfiulaarpoq, taamaattumik GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 23 Unnuisarfik inuulluataarfik taartumili aamma qaamaneqartar poq. frederik olsenip immikkut kissalaartumik unnuisarfik nuanna risani oqaluttuaraa. Paasisimavara kommunini pi suuni unnuiffissarsiortoqarsinnaa soq. assersuutigalugu frederiks berg imi unnuisarfeqarpoq lærke holmimik atilimmik. tassani inun nut 12iinnarnut inissaqarpoq matu lu aatsaat 22.30 ammarneqartar poq, unnuisarfinnut allanut sanilli ullugu kingusinnerusukkut. Unnu iartortut siniffinnit amerlanerusut takkuppata makitsinikkut toqqaaso qartarpoq. akerlianik errortassanut kooreqarpoq atisat tassunga iline qarsinnaallutik. taava unnuap i ngerlanerani errorneqartarput. ilu ameersunik oqorutinut pooqarpoq ipeqanngitsunillu allaruteqarluni. inuit 12it uffarfiit tallimat avittar paat. Pissutsit unnuisarfimmit sundholmimit, ornikulasarsimasan nit, allaanerulluinnartut. tassani i nuit 30t uffarfiit marluinnaat ator tarpaat. aqaguanilu kommunimik oqaloqatigiinnissamik isumaqati giissuteqarsimanngikkaanni lærke holmimi nalunaaqutaq qulit tu ngaa nut sinittoqarsinnaavoq, fre derik olsen oqaluttuarpoq, allamil lu aamma iliortaaseqarpoq. ani ngaasanik ikiorsiissutinik pigaanga mi qaammammut ataasiarluni ullut marlukpingasut akunnittarfimmi najugaqartarpoq. taamaasillunga aqqusinermi i nuuleqqinnissannut nukissaqaler tarpunga. Periuseq tamanna ukiuni arlalinni atorsimavara. Halmtorvet sønder boulevardilu aqqusaartillugit frederik olsen akuttunngitsumik unittarpoq. oqa luttuarisarpai kalaallit angerlarsi maffeqanngitsut najugaqatigiiffiat a nne Cathrines Gademiittoq kfUMip ornittagaata klippen, ka laallit imerniartarfii Gasværksvej imilu reden, angerlarsimaffeqan ngitsullu qasuersaartarfii allat. Kalaallit skelbækgademi ornittagaq qiperoq pulaarparput, taannalu kalaallit il luutaannit ingerlanneqarpoq iki uiniarnermut atugassanit aningaa saliissutit atorlugit. eqqumiitsulior nermik sannavimmi Jens Pavia Møller ulloq taanna tuttut nassu inik qiperugaaraliorpoq. qiperoq Danmarkimi kalaallit nunaata ilamininnguaraa. tassu ngartarput kalaallit ingerlalluar nerusut, tamannalu peqatigalugu socialrådgiverimit, Danmarkimi naapitannit kalaallisut oqaluttutua mit, ikiorserneqarsinnaallutik kiisa lu aqqusinermi ornigulluni sulisar tumit, frederik olsen nassuiaavoq, taannalu aamma ikerasaliani im mikkut angalaartitsinerni ilisima sortaasarpoq – taannalu aamma Gadens stemmerimit aaqqissuun neqartarpoq. qiperumit ungasinngitsumi vesterbromi kalaallit ornittagaat alla pulaarparput – naapiffik, ko foed skolemit ingerlanneqartoq, taannalu amagerimi inissisimaffim mini aamma kalaallinut immikkoor tortaqarpoq qassimik atilimmik. qiperumisut ornittagaq imigas sartorfiunngilaq. aalakoorlutik tak kuttut anisitaasarput. Piffissamili aalajangersimasumi takkuteqqusaa junnaaginnartarput. angerlarsi maffeqanngitsummi inuupput piu masaminnik ingerlasut, frederik ol sen oqarpoq, tassanngaanniillu ar konagadep ingerslevgadellu naapif fianni kiilerimi inimut pukkitsumu karpugut, tassani kalaaleq inuusut toq nerriviup eqqaani guitarertoq. ornittagaq marlunnik uffarfilik a taatsimoorluni ingerlanneqarpoq. tassa imaappoq, atuisartut nam minneq erruisarput, eqqiaasarput, pisiniartarput, nerisassiortarput ilaalu ilanngullugit. tamatumun nga akissarsiassatut nerinermut bil letsinik pisarput. allatut oqaatiga lugu sulisariaqarpoq nererusuk kaanni. tamatuma saniatigut atui sartut qaammatit pingasukkaarlugit psykoterapimik kursusernissamik neqeroorfigineqartarput. naapiffiup eqqaani biilit unin ngasarfianniippoq kofoeds skolep minibussia aappalaartoq. taanna takoqqillugu frederik olsen inger laannavik nuannaajallappoq. kofoeds skole qaammatit tamaa sa arlaleriarluni bussimik pinngor titamut angalaartitsisarpoq. sa paatip akunnerisa naaneraniuneru sartoq. angalaarnerit nuannarine qartorujussuupput. ajoraluartumil li bussi arfineqpingasuinnarnik ilaasoqarsinnaavoq. inissaat siulli unniunneq atorlugu agguaanneqa rtarput, frederik olsen oqarpoq, se qineq illoqarfissuup illuisa qaavi sigut tarrittorlu, akunnernilu mar lunni vesterbromi angalaarneq naammassivoq. Unnuk nutaaq un nuarlu takisooq angerlarsimaffe qanngitsorpassuit atoqqissavaat, maannali aamma piffissaq nillertoq takkutilerpoq. Frederik Olsen Lille Istedgade tikkuarpaa – Danmarkimi narkomanit kapoortarfiisa annersaat. Frederik Olsen peger ned mod Lille Istedgade – Danmarks største fixerum. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN angallavissarput allanngortilaarsi mavara, frederik olsen oqaluttuar poq, gruppilu kajumissaarpaa a taatsimoorpallaaratik pisoqqullugit, ingerlaqatigiit peqqusaarpasippal laaqqunagit. Uumasunimmi kater sugaasiviunngilaq. angalaarfissatta allanngortinnera pissutigalugu istedgademi oqaluffik saneqqutinngilarput, tassaniilluni Maria tjenesten. oqaluttuunneqar pugulli nunat allamiut ornittagatu aannik unnuiffigisinnaasaannik. Unnuisarfiit allat tamarmik qallu naatut innuttaassusilinnut naatsor suussaapput. taamaattumik nunat allamiut angerlarsimaffeqanngitsut unnuisarfimmut ataasiinnarmut amerlavallaaqaat, ilaallu Danmark imi illoqarfiit pingaarnersaanni si laannarmi unnuisariaqartarput. ta maanilu aasakkut tivolimi qummo roortarneq isiginnaartarsinnaavaat. angerlarsimaffeqannginneq ilu ngersornaqaaq. sapissanngikkaanni imerajuttuupajaasariaqarpoq. su miiffissamik pitsaasumik nassaar niartariaqarpoq saassunneqarfiu sinnaasullu ingalassimaarniarlugit. qanorluunniilli piareersimaniarti gigaluaraanni aqqusinermi najuga qarnermi tamatigut annaasaqarto qartarpoq. Uanga telefonera angal lattagaq qaammammut marlussori arlunga annaasarsimavara. taavalu aningaasanik pissarsiniartariaqar tarpunga. Puiaasanik katersineq i nuussutigisimavara. Puiaasat ima qanngitsut qulit kirkens korshæri mi 10 koruunilimmik nerissutaasin naapput. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN inooriaaseq livsstil KFUM-p ornittagaataa Klippen angerlarsimaffeqanngitsut Vesterbromi qasuersaartarfiisa ilagaat. KFUM’s værested Klippen er et af de hjemløses åndehuller på Vesterbro. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Nutserisoq: Nuka Jørgensen Frederik Olsen Kofoeds Skolep ornittarfiutaata Naapiffiup saavani. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Frederik Olsen foran Kofoeds Skoles værested Naapiffik. Illu aappalaartoq saamerleq Vesterbrop qeqqaniippoq taannalu kalaallinut angerlarsimaffeqanngitsunut immikkut najugaqateqarfiuvoq, init quleriit siulliat aappaallu atortarlugu. Den røde bygning til venstre ligger midt på Vesterbro og huser et særlig bofællesskab for hjemløse grønlændere, som har første- og andensalen til rådighed. 24 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit CHR. SCHULTz-LoReNTzeN inooriaaseq livsstil Eqqumiitsuliortut sannaviat Qiperoq, tassanilu Jens Pavia Møller ulapippoq, pulaartulli oqaloqatigissallugit piffissaqarpoq. Kunstværkstedet i Qiperoq, hvor Jens Pavia Møller var travlt optaget af sit arbejde, men gav sig tid til en snak med de besøgende. Stenbroens barske liv CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Mange hjemløse lever et forhutlet liv på Vesterbro i København – AG var med, da guiden fra Gadens Stemmer, Frederik Olsen, gav et indblik i det berygtede kvarter og åndehullerne for områdets grønlændere Frederik Olsenip Halmtorvet oqaluttuaraa, tassani cafet neriniartarfiillu amerligaluttuinnarmata angerlarsimaffeqanngitsut oqartussaasunit peersinneqarsimallutik. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Frederik Olsen forklarer om Halmtorvet, hvor et voksende cafe- og restaurantmiljø har fået myndighederne til at fortrænge de hjemløse.. Ornittakkami Qiperormi inerujussuaq, pingaartumillu tassungartarput atuisartut ingerlalluarnerusut. Det store rum i værestedet Qiperoq, som især besøges af mere velfungerende brugere. tandlægeklinikken bisserne tilby der gratis behandling til de hjem løse på Mændenes Hjem. Men det gælder kun de hjemløses egne tæn der. tandlægerne laver ikke gebis ser. Dem sælger de hjemløse bare videre. sådan fortæller den grønlandske guide frederik olsen med et lavmælt strøg af galgenhumor, da vi gør op hold på Halmtorvet med kig ned mod Mændenes Hjem på hjørnet af lille istedgade og istedgade. et af de hårdeste kvarterer på vesterbro i kø benhavn samt byens største fixerum for stenbroens narkomaner. i lille istedgade er det ikke unormalt at se en narkoman stikke kanylen i sin ly ske i forsøget på at ramme en nogen lunde intakt blodåre. Det til trods for, at politistationen, station City, ligger lige rundt om hjørnet, og en lind strøm af politibiler ruller gen nem den korte gade. Der har tidligere været tale om at etablere et fixerum for narkoma nerne i stampesgade tæt på Hoved banegården, hvor narkosælgere har fast plads ved udgangen til revent lowsgade. beboerne i stampesgade, der tæller mange unge familier med små børn, fik imidlertid nedlagt fo gedforbud. Men debatten ruller fortsat for og imod offentlige fixe rum på vesterbro. Michael lodberg har i stedet på eget initiativ etable ret et mobilt fixerum – en gammel ambulance bemandet med en læge og sygeplejerske, der kører rundt i kvartet. Det er der hårdt brug for. københavn har europæisk rekord i dødsfald blandt narkomaner. Stødes væk 47årige frederik olsen går i spid sen for de 14 deltagere, der denne sene fredag eftermiddag under en lavt hængende sol har valgt at booke sig ind på en guidet tur med den tidligere hjemløse. en tur, der handler om, hvilken betydning by delens byfornyelse har haft for om rådets udsatte, og hvor misbrugerne søger hen. om hvordan et hotelvæ relse kan være et pusterum, og hvil ke sociale tilholdssteder, der er for områdets grønlandske borgere, som i årevis har været en synlig del af det hårde kvarter med narkomaner, pornobutikker og værtshuse. Men også et hastigt voksende cafe og restaurantmiljø, som har fået myndighederne til at skubbe de hjemløse stadig længere væk fra kø benhavns centrum – ned til engha ve Plads. væk fra kultorvet, vester bro torv og nu også i stigende grad væk fra Halmtorvet, hvor der som aldrig før nippes til cappuccinoen og studeres franskinspirerede me nukort. Her er det ikke godt for for retningen, når narkomaner dukker op for at tigge penge. Det er kun få grønlændere, som fixer. og sker det, bliver de udstødt af fællesskabet. Mange ryger til gen gæld hash og drikker, siger den tid ligere sømand frederik olsen, som er født i qullissat og opvokset i aasiaat. Han lægger ikke skjul på, at han har levet et omtumlet misbrugs liv. 20 års arbejde på verdenshavene for diverse rederier, gav ikke mulig hed for at slå rod med tag over hove det. Det var ikke nemt at gå i land. Men det går fremad. for fem dage siden fik jeg en lej lighed på østerbro med eget toilet og bad. Jeg er også begyndt på en behandling for mit alkoholmisbrug. Det sker i samarbejde med en støt teperson. Det går rigtigt godt, men naturligvis kan der forekomme en smutter. Jeg tjener nu så mange pen ge ved at være guide, at jeg er blevet smidt ud af kontanthjælpssystemet. i september havde jeg alene 30 ture som guide, forklarer frederik ol sen, der fik lejligheden tilbudt efter i en lang periode, at have ført et sta bilt liv. københavns kommune tilby der således hjemløse, der har boet fem måneder på herberg, en lejlig hed, hvis de ellers synes at være kommet på ret køl. Men lejligheder ne kan alligevel lade vente på sig. og lejeprisen kan være et problem. Udlændinge På vandringen krydrer frederik ol sen de mere faktuelle historier om kvarteret med oplysninger om sit eget liv. Det sker uden at være på trængende eller have strøg af selv medlidenhed, men med en afklaret og professionel distance som gør, at alle kan være med. vi får fortællingen om Hovedba negården. om kødbyen ud mod Halmtorvet. De forskellige væreste der, natcafeer (sovesale) og herber ger (eget værelse). De hjemløses oa ser. Helt efter bogen går det dog ikke. Det er ikke kun fredag. Det er også lønningsdag. istedgade er lidt vild i dag, så jeg har ændret ruten lidt, fortæller fre derik olsen, som opfordrer grup pen til at gå spredt, så optoget ikke virker provokerende. Det er ikke zoologisk have. Ændringen betyder, at vi ikke kommer forbi kirken på istedgade, hvor Maria tjenesten holder til. Men vi får historien om det eneste værested, hvor udlændinge kan fin de plads for natten. alle andre her berger kræver et dansk cpr. num mer. Derfor udgør udlændingene en uforholdsmæssig stor del af den gruppe hjemløse, som tvinges til at tilbringe natten under åben himmel i den danske hovedstad. Her kan de så flere gange om ugen i sommerpe rioden betragte fyrværkeriet fra ti voli, hvor den mere velbjergede del af det danske samfund forsøder sig. Det er hårdt at være hjemløs. Man skal nærmest være på flasken for at klare det. Det gælder om at finde de gode steder og undgå dem, hvor man risikerer at blive overfal det. Men uanset hvilke forholdsreg ler man tager, mister man altid noget ved at bo på gaden. Jeg mistede min mobiltelefon et par gange om måne den. og så skal man skaffe penge. Jeg levede af at samle flasker. 10 tom me flasker var lig med et måltid til 10 kroner hos kirkens korshær. Luksus-herberg Men der er også lyspunkter i mør ket. frederik olsen beretter med en særlig varme om sit yndlingsherberg. Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 25 inooriaaseq livsstil Frederik Olsenip Stampesgademi ajornartorsiutit oqaluttuarai, tassani najugallit kommunip narkomaninut kapoortarfiliariniagaa akerlerisimallugu. Kalaallit ikittuinnaat imminnut kapoortarput. Taamaattulli ataatsimooqatigiinnermit ajattorneqartarput. - Jeg fandt ud af, at man kunne søge ud i de rige kommuner. På Fre deriksberg ligger eksempelvis her berget Lærkeholm. Der er kun plads til 12 personer, og dørene åbnes først kl. 23.30, hvad der er sent i for hold til andre herberger. Dukker der flere gæster op, end der er sen gepladser til, bliver man udvalgt ved lodtrækning. Til gengæld er der en vaskekurv, hvor man kan lægge sit tøj i. Så bliver det vasket i løbet af natten. Der er rigtigt sengetøj og rene håndklæder. De 12 personer deles om fem badeværelser. Noget helt andet i forhold til herberget på Sundholm, hvor jeg har holdt til en del. Her deles 30 mennesker om kun to badeværelser. Og hvis man ellers ikke har en aftale med kom munen tidligt næste dag, kan man sove til kl. 10.00 på Lærkeholm, si ger Frederik Olsen, som også havde et andet trick. Når han fik udbetalt kontanthjælp, tog han en gang om måneden på hotel i to-tre dage. - Det gav mig kræfter til at leve på gaden igen. Det system praktiserede jeg i flere år. På vores vej ud af Halmtorvet og Sønder Boulevard gør Frederik Ol sen jævnligt ophold. Der fortælles om det særlige grønlandske hjemlø se-bofællesskab i Anne Cathrines Gade, om KFUM’s værested Klip pen, de grønlandske værtshuse og Reden på Gasværksvej og andre ån dehuller, hvor de hjemløse søger ind. Det grønlandske I Skelbækgade besøger vi værestedet På en gåtur gennem de københavn ske gader kan forskellige borger grupper i fællesskab diskutere, hvor dan marginaliserede menneskers levevilkår kan forbedres. Derfor er Poverty Walks vigtige. De synliggør det usynlige og støtter de udsatte til utraditionel og fleksibel beskæfti gelse, hvor de kan bidrage med de res ressourcer til glæde for sig selv og til gavn for samfundet. Sådan beskriver fondsprojektet UDENFOR, der i 2010 tog initiativ til Poverty Walks, baggrunden for deres projekt, som har modtaget både offentlig og privat støtte. De syv faste guider - tidligere eller stadig hjemløse - er blomstret i takt med projektets vokseværk - og selv tillidsboostet skal ikke underken des, når endnu en flok lydhøre med borgere følger med rundt og får præsenteret de hjemløsetilbud, byen rummer. Siden 1. juni 2010 har knap 4000 deltagere været spørge lystne og ivrige efter at få indsigt i en fremmed verden og få gjort op med fordomme om nogle af sam egentlig grønlænderafdeling, Qassi, i deres domicil på Amager. - Ligesom i Qiperoq er værestedet alkoholfrit. Hvis man møder op på virket, bliver man smidt ud. Der er dog kun tale om en karantæne. Hjemløse er jo skæve eksistenser, si ger Frederik Olsen, inden vi går ned i det lavloftede kælderlokale på hjørnet af Arkonagade og Inger slevsgade, hvor en ung grønlænder sidder og spiller guitar ved et bord. Værestedet, der råder over to bruse kabiner, drives kollektivt. Det vil sige, at brugerne selv står for op vask, rengøring, indkøb, madlav ning etc. Som modydelse får man spisebilletter. Med andre ord skal man være aktiv for også at nyde. Hver tredje måned tilbydes bruger ne desuden et psykoterapikursus. fundets mest udsatte borgere. Ideen med byvandringer med ga dens folk er oprindeligt inspireret af et lignende koncept i Bruxelles, Bel gien. Siden er der kommet »skæve« byvandringer til i blandt andet Utrecht i Holland, Hamburg og London. I en parkeringsbås lidt fra Naapif fik holder Kofoeds Skoles røde mi nibus. Gensynet vækker øjeblikkelig begejstring hos Frederik Olsen. - Kofoed Skole arrangerer hver måned flere udflugter ud i naturen med bussen. Mest i weekenden. Ud flugterne er utroligt populære. Men desværre har bussen kun plads til otte passagerer. Pladserne fordeles så efter først til mølle-princippet, ly der det fra Frederik Olsen, mens so len er forsvundet bag storbyens tage og den knap to timer lange van dring på Vesterbro er til ende. En ny aften og lang nat venter mange af de hjemløse, der nu også går en kold tid i møde. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Angerlarsimaffeqanngitsut nipaat Chr. Schultz-Lorentzen Gadens Stemmer Qiperoq, som drives af Det Grøn landske Hus for midler bevilliget af Satspuljemidlerne. I kunstværk stedet er Jens Pavia Møller denne dag optaget af at lave små figurer af rensdyrgevir. - Qiperoq er som et stykke Grøn land i Danmark. Her kommer de mere velfungerende grønlændere, som samtidig kan få hjælp hos den eneste grønlandsk talende social rådgiver, jeg har mødt i Danmark samt en opsøgende gademedarbej der, forklarer Frederik Olsen, der også fungerer som guide på særlige kanalrundfarter – ligeledes arran geret af Gadens Stemmer. Ikke langt fra Qiperoq besøger vi det andet grønlandske værested på Vesterbro – Naapiffik, som drives af Kofoed Skole, der tillige har en Chr. Schultz-Lorentzen Frederik Olsen fortæller om problemerne i Stampesgade, hvor beboerne har modsat sig et kommunalt fixerum for narkomaner. Kun få grønlændere tager hårde stoffer. Men så udstødes de også af fællesskabet. Susannah L. Sønderlund, angerlarsimaffeqanngitsut illoqarfimmi angallassisarnerannik ataqatigiissaarisuuvoq. Taassuma uani Frederik Olsen ilagalugu assilitissimapput. Susannah L. Sønderlund, som i Gadens Stemmer er tovholder på byvandringerne. Her ses hun sammen med Frederik Olsen. Innuttaasut eqimattakkaat assigiin ngitsut Københavnip aqquserngiti goorlutik, inuit immikkoortitaasut inuuniarnerminni atugaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pil lugu, ataatsimoorlutik oqallittarsin naapput. Taamaammat Poverty Walks pingaaruteqarput. Takune qartanngikkaluit takuneqarsin naanngorpaat assigiinngitsunillu suliaqarsinnaanerinik periarfissillu git, piginnaasaminnik tapiisinnaan ngorlugit, namminneq nuannaaru tigisinnaasaminnik inuiaqatigiin nullu iluaqutaasinnaasumik. Aningaasanik katersuisarlutik su liniutaat, UDENFOR, 2010-mi Po verty Walksinik aallartitsisut, sulia riniakkamik pisortanit inunnillu na linginnarnit aningaasatigut taper neqartartoq pillugu, tunuliaqutaat taamatut nassuiarpaat. Aalajangersimasumik ilisimasor taasartut arfineq marluk – siorna tigut maannakkullumi suli angerlar simaffeqanngitsut – suliariniagaq annertusiartortillugu qiimmakkiar torsimapput – innuttaasut tusaaru suttut taakkunannga malinnillutik angerlarsimaffeqanngitsut illoqar fimmi neqeroorutigisinnaasaannik saqqummiussivigineqaraangamik, imminut annertuumik tatigineru lernerat annikinnerarneqarsinnaan ngilaq. 2010-mili juunip aallaqqa ataani inuit apersorusuttut 4000-i ngajaat, inuiaqatigiinni atugarlior nerpaat atugarisaat pillugit takor loortakkatik allanngortillugit inuu niarnerat paasisaqarfiginiartarsima vaat. Illoqarfinni aqqusinerni angerlar simaffeqanngitsunik angalaaqate qartarneq, Belgiami Bruxellesimi iliuuserineqartartut aallaavigalugit isumassarsiarineqarsimavoq. Maan nakkut Hollandimi Utrechtimi, Hamburgimi kiisalu Londonimi a ngerlarsimaffeqanngitsut angalaar titsisalernikuupput. 26 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit piorsarsimassuseq kultur Kalaallit Nunaat oqalualaaralugu Søren Vestergaard Mikkelsen, Kalaallit Nunaanniisimanerminit oqaluttuaaqqat assigiinngitsut – aliikkutaalluartuniit paasissaarpianngitsunut saqqummersippai Oqalungusiat quianartut pitsaaner paajugaangamik ilimananngitsunik inerneqartarput, oqaluttuat nuan nersut. Angusinnaasaq imaannaanngit soq, Søren Vestergaard Mikkelsenip atuakkiamini »Akuerisaalluni nu naqqataanermi misigisat« assorsuaq iluatsilluarpaa. Oqaluttuat naatsut atuakkiortup Bornholmemi inun ngorsimasup Kalaallit Nunaanni najugaqarnerminit suliffeqarner minillu misigisarsimasai. Oqaluttuat tunngavimmikkut atu akkap qulequtaa »Ukiuni 33-ni Ka laallit Nunaanni inuuninni piffissat tupinnartut« anguniartussaavaa. Aallaavik Tuusimit isumassarsiaasi masoq, ilaannimi Mikkelsen akillua villugu akisimavaa, piffissat tassaa sut nunarsuarmut nutaamut nassa tassami pingaarnersaat. Eqqortumik oqaatigissagaanni Mikkelsenip atuakkiaani torrallaal luni oqaluttuat quianartut eqqumii laartullu amerlaqaat. Ima nalilik kaniit nåh-nåh allat qamanngamik illariarujussuartitsisut. Soorlu oqa luttuat ilaanni immikkuullaris sumik allalluagaasumi atuarneqar sinnaavoq, ikinngutigiit ilaasa Jona than Motzfeldt assorsuaq aqagu taartoq salloqittagarisimagaat, Juunt aap saavani undulaati pisseqat taartoq ilumut takusinnaannginne rarlugu. Atuakkiaq pikkunaalleriarfeqar poq. Oqaluttuat ilaat oqaaqqissaari nernik nipilerlutik naasarput soorlu ilai qiimmisaarpalukkaluarlutik piu masaannarmik oqaluinnarnerusut. Taamaalilluni atuakkap nammineq qulequtaminit piumasaqaataa: Pif fissat tupinnartut oqaluttuareqqin nissaat uniungajattarlugit. Taamaat torli Mikkelsenip iluani perorsaasoq imaasiallaannaq uppisinneqarsin naanngilaq. Mikkelsenip nakooqutigaa isu massarsiullaqqissuunini aammalu oqaluttuamik ilusiliiartortarnera oqaluttuaaqqat naammassinerini torrallaalluinnarluni inernilertar magit - soorlu eqqartuussissuserisoq nassuiaamik pikkunarnganut saq qummiussiinnallartoq. Taamaattu mik oqaluttuat ilaat pikkunaannerit isumakkiiginnarsinnaavagut. Atuar luni oqaluttuamut tullermut nikiler nermi naatsorsuutiginarpoq suli pikkunarnermik atuagassaqarluni. Atuagaq siniffiup eqqaaniititassaq. Allattartut nalunngilaat qungu junnartussanik allannissaq nalu narnerpaarpaat ilagigaat. Suna ta maat qulaajarlugu isigineqarsin naasariaqarpoq tissinartortaa angu niaraanni. Tamakkiisumik isigin nissinnaaneq. Atuakkiortup taa maannera qularutissaanngilaq. Mikkelsenip nipaa ersarissoq oqa luttuarpassuarni sumut tamaanga teqqalasuni aalajaatsumik ersarip poq. Pingaartumik oqaluttuanik nu annarisaqarpalunnera aammalu i nuit nuannarisai ilai qanganngo reernikut amerlalluinnarput, taa maattumik atuagaq utoqqaaneru maanut naatsorsuussaavoq. Taamaattorli Mikkelsenip silar suaani atugassarititaasut ajorne runngillat. Illuatungaanit atuakki ortup atuartussani kikkuussanersut nalornigaa imaluunniit nammineq qitiutilluni inississinnaanini atuin narpaa. Atuakkami tupinnaannar tumik inuk imminut ilisaritippoq oqaluttualiallumi, taakku arlalip passuit ukiuni kingullerni AG-mi ilanngunneqartarsimapput. Aallaq qaasiummi aleqaa Birte Skot Han sen aamma nunatsinniissimasoq isi ginnaartitsisartoq Flemming Jensen atuakkamik kajumissaarutaat atu arneqarsinnaapput. Atuakkap si naakkutaata illuatungaani inuit toq Søren Vestergaard Mikkelsen Kalaallit Nunaanni suliniutit kisissaanngitsut ukiut 33-it ingerlaneranni peqataaffigai. Søren Vestergaard Mikkelsen har gennem 33 år været involveret i et utal af projekter i Grønland. qakkat oqaaseqaataat suli kajumis saarinerusut atuarneqarsinnaapput, tamakkua saniatigut atuakkiortup nammineq siuleqqiutitut oqaaseqaa tai. Naak, Mikkelsen namminersortu tut ingerlatsinermik inuussutissar siuteqartoq suut tamarmik ingat taanneqarsinnaapput. Soorlu viin nit puiaasai qalipaatigissut ima nil liarpasissut: Pisiarinnga, pisiar in nga… uffa immaqa imarisaa ma marpallaanngikkaluaq. Uggornaq, pisariaqanngikkaluarpormi. »Akue risaalluni nunaqqataanermi misigi sat« oqaluttuaq ataaseq imaappoq: Namminersornerullutik Oqartus sat pisortaqarfiisa kisissaanngitsut ilaasa ataatsimeersuartitsineranni uumitsaatigaara arnat pisortat ilaat erseqqissumik nalunaarneq ajor mat. Erseqqissumik nalunaartanngin nera uanga ima nalilerpara, peqa taasut imminnut tatigiunnaariartor tut takusinnaannginnamikku poli tikkikkut aqutsinikkuulluunniit aq qut sorleq ingerlaffigissanerlugu. Kuupik Kleist maalaarfigaara taann a taamani allaffeqatigisara oqarfigalugu: »Kuupik, qaa iluamik, aalajangii sinnaanini takutittariaqarpaa!« Kuupik ikasarpasissumik kiinner luni akivoq: »Aap, tassa ajornartorsiut tassa niikkami taamaasiorsinnaanngin nami!« »Akuerisaalluni nunaqqataaner mi misigisat«, Søren Vestergaard Mikkelsenip allappaa atuagaq Mar tin Brandt Hansenimit ilusilersu gaavoq. Atuagaq 250 koruuneqar poq danskisut kalaallisullu Eskimo Managementimit saqqummersin neqarluni. Atuagaq tuniniarneqar poq Bornholms Tidendes Forlag: www.tidende.dk aqqutigalugu. Christian Schultz-Lorentzen [email protected] Grønland som litterær snack Søren Vestergaard Mikkelsen udgiver en række minifortællinger fra sin tid i Grønland – fra det stærkt underholdende til det sludrende Humoristiske anekdoter rummer i bedste fald mere end den umiddel bare, sjove historie. En vanskelig kunst, som Søren Ve stergaard Mikkelsen i vid udstræk ning lykkedes med i bogen »Øje blikke fra et liv på tålt ophold« - 110 korte fortællinger fra den Born holmskfødte forfatters 33 års priva te og professionelle samliv med Grønland. Præmissen for fortællingerne er »forunderlige øjeblikke i mit liv gen nem 33 år i Grønland«. Et udgangs punkt, der er inspireret af Tuusi, som skarpsindigt engang svarede Mikkelsen, at øjeblikke ville være det vigtigste for ham at tage med til en ny verden. Og sandt at sige er der mange spøjse og sjove øjeblikke i Mikkel sens velfortalte bog. Skalaen går fra nåh-nåh, en indre klukken til uhæmmede latterbrøl. Som den ubetaleligt godt fortalte historie om, hvordan et par venner som en practical joke driller en tømmer mandsplaget Jonathan Motzfeldt med, at de skam ikke kan se den un dulat, som vitterlig hopper rundt foran ham. Bogen har sine bump. De morali serende konklusioner luftes engang imellem, ligesom der sludres på et veloplagt plan. Dermed risikerer bo gen at svigte sin egen præmis: At skulle gengive forunderlige øjeblik ke. Mikkelsens indre pædagog er ikke sådan at tæmme. Mikkelsens styrke ligger i impro visationen og opbygningen af en hi storie med en forløsende pointe nøjagtigt som når en dygtig for svarsadvokat skal fremlægge sin procedure med overbevisende kraft. Men afstikkerne tilgives. Som læser drives man frem i forventning om, at man i næste kapitel måske dumper ned i nye godbidder. En bog lige til natbordet. Humor er en af de vanskeligste discipliner i skrivekunsten. Man skal have øje for helheden, for at kunne se det morsomme i detaljen. Overblik. I den forstand føler man sig på sikker grund. Mikkelsens fa ste stemmeføring er en rød tråd gennem virvaret af historier, som flager i alle retninger. Især med for kærlighed for historier og et person galleri, der ligger så lang tid tilbage, at bogen ikke kan siges at være mål rettet til den yngre generation. Men alt i alt er man på mere end tålt ophold i Mikkelsens selskab. Til gengæld synes forfatteren at være no get usikker på bogens læserpoten tiale eller så udstiller han blot sin evne til at placere sig selv i centrum. I hvert fald præsterer bogen en over vældende introduktion af både ham selv og historierne, hvoraf mange i øvrigt har været bragt som klummer i AG det seneste år. Indledningsvis er hans storesøster Birte Skot Hansen og den Grønlandsrustne skuespiller Flemming Jensen klar med varme anbefalinger. Og på bogens ene flap er der fra udvalgte personer et væld af korte citater med endnu mere ro sende omtale. Dertil kommer forfat terens eget forord. Selv om Mikkelsen er indehaver af et managementfirma, kan alt over drives. Det er ligesom med vinfla sker med farvestrålende etiketter, som siger: Køb mig, køb mig… Men som i virkeligheden bare skal dække over et elendigt indhold. Synd, for det er slet ikke nødvendigt. Hør for eksempel denne historie fra »Øje blikke fra et liv på tålt ophold«: Under et seminar for nogle af hjemmestyrets utallige direktorater, blev jeg irriteret over, at specielt en af de kvindelige ledere ikke marke rede sig tydeligt nok. Denne mangel på markering in debar i mine øjne, at deltagerne blev usikre og ikke rigtigt kunne se, hvad vej man fra politisk og admini strativt side ønskede at gå. I min nød beklagede jeg mig til Kuupik Kleist, som jeg på det tids punkt delte kontor med, og sagde: »Jamen, for helvede Kuupik, hun er sgu nødt til at vise, hvem der har bukserne på!« Kuupik kiggede skælmsk på mig og svarede: »Jamen, det er jo det, der er hele problemet, for det har hun jo næ sten aldrig!« »Øjeblikke fra et liv på tålt op hold« er skrevet af Søren Vesterga ard Mikkelsen og illustreret af Mar tin Brandt Hansen. Bogen koster 250 kroner og er udgivet af Eskimo Management både på dansk og grønlandsk. Bogen sælges via Born holms Tidendes Forlag: www.tiden de.dk Christian Schultz-Lorentzen [email protected] GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 »oqaluttualiat« »fortællinger« 27 Søren Vestergaard Mikkelsenip nangeqattaartuliaa »Akuerisaalluni nunaqqataanermi misigisat« malinnaaffigiuk. Allaaserisamigut ukiuni 33-ni nunatsinni nunaqqataanermini misigisartakkani tusartakkanilu Suulup oqaluttuarai. Nangeqattaartut 2011 naallugu malinnaaffigineqarsinnaapput. | Følg med i serien »Øjeblikke på tålt ophold« hvor Søren Vestergaard Mikkelsen deler oplevelser og skrøner, som han har erfaret under sit 33-årige liv i Grønland. Serien kører i hele 2011. Oqaatiginngisaannassavara nuup ukiuni 250inngortorsi orneranut atatillugu nalliut torsiornerit aqaguani kun ngikkormiut umiarsuaata Dan nebrogip qaani Dron ning Margrethe aappaat pe querusuleriarami ikinngus suarminut Jonathan Motz feldtimut oqaatigerusutaqa lersimavoq. »isumaqarpunga borg mesteri takuneri tamaasa am malortikkiartuinnartoq. ni korfanersoq innanganersor luunniit immikkoortikkumi naalliartorpoq!« taama oqarniutaa dron ningip oqaatsini peqqissimis sutigai ileqqorissaarnissamut tulluanngimmata: »neriorsussavarma kimul luunniit ingerlateqqinngil luinnassallugit!« Juntaap dronningi ilu moorsaarluni isigaa nangaan ngivillunilu neriorsuilluni: »soorunami ataqqinartor suaq, oqaatiginngisaannassa vara!« oqaloqatigiinnertillu na ngippaat soorlu susoqarsi manngitsoq. Juntaarli eqqis siveerukkiartorpoq tusar naarpiarunnaarpasilluni, ila mi umiarsuarmit niunissani qilanaareqaa dronningip qi merluuillaqqissusia kikkun nut tamanut oqaluttuarinias sagamiuk. LeiFF JoSeFSeN Søren Vestergaard Mikkelsen Min mund er lukket med syv segl Det var på dækket af konge skibet Dannebrog dagen ef ter festligholdelsen af Godt håbs 250 års jubilæum, at Dronning Margrethe den ii følte trang til at være lidt løs sluppen og betro sig til sin gode ven Jonathan. »Jeg synes altså, at borgme steren bliver mere og mere rund, for hver gang jeg ser ham. Man kan snart ikke se, Spændende artikler. Fantastiske billeder. Tusindvis af begejstrede læsere. Tegn en annonce i Air Greenlands in-flight magasin Suluk og bliv en velkommen del af Grønlands slagkraftige annoncemedie. om han står oprejst, eller om han ligger ned!« i samme sekund, som ordene var sagt, fortrød dronningen sit brud på etiketten og sagde: »Men De må love mig al drig at nævne det, jeg har sagt, med et ord til nogen som helst!« Jonathan så alvorligt på dronningen og aflagde uden at rødme følgende løfte: »selvfølgelig Høje Dron ning min mund er lukket med syv segl!« og samtalen fortsatte som om intet var hændt, samtidig med at Jona than mistede koncentrations evnen, fordi han dårligt kun ne vente med at komme fra borde. så meget glædede han sig til at fortælle Gud og hver mand, om dronningens fan tastiske iagttagelsesevne. suluk – et magasin man glæder sig til Med fem udgivelser om året og et samlet oplag på 60.000 er Suluk synligt i alle højder. Kvalitetsmagasinet må tages med hjem af passagererne. Suluk er både her og der. Nøjagtig som Air Greenland. Snyd ikke dig selv for at få dit budskab effektivt igennem. Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klasse. Salgskonsulent Martin Møller Kristensen – E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – www.Sermitsiaq.AG 28 onsdag 19. oktober 2011 »isumaga« »klummen« atUaGaGDliUtit Sapaatip akunneri tamaasa AG-mi inuit pingasut nikittaallutik tamalaat, maluginiakkanik, eqqarsaatersuutitik misigisatillu pillugit allattarput. Hver uge skiftes AG’s tre klummeskribenter til at skrive om vidt og bredt, om observationer, overvejelser og oplevelser. Isummersorlutik allaaserisaqartartut tassaapput | De tre klummeskribenter er: Naja Paulsen, Jørgen Chemnitz aamma / og Vivi Sørensen. Oktobarip eqqarsaatissiissutai »oktober, qimaatippat aasaq pisooq inuulluataarfigisar put. silaannaq kialluni qaama qi soq supuukkat kujammut tingippat«. taallap ilumuussusia misi galugu oktobarimi makitta lerpugut. oqorutit kissalaar tut ullaakkut aasatulli kissa laartutut sakimminartigisa leramik. takkia kujasik suer soq, pueqqortinneranik misi gititsilluartoq. sakimminartulli kipisarne ri anigugassaasarput makis sinnaatilluni. taalliortoraa Pavia Peter sen, ajoqi, atuakkiortoq taal liortorlu, 39nnarnik ukioqar luni 1943mi sakialluummik nappaateqarluni toqusoq. i nuuneq sivikitsoq atoralu arlugu taallanik nuannersu nik, torrallatanik eqqarsaatis siisunillu tunivaatigut, ki nguaariinni arlaqartuni aki suasutullusooq tusaqqoor nartunik eqqarsaatissiisunil lu. Uanga oktobarimi inuuilin nut ilaagama taallaq taanna nuannarilluinnagaraara tu nissutitullu pigerusullugu. Periarfissaqaleraangama isu masiortarpara aammami makku juunimi juulimilu in uuileralaat qinngasaarutigin iaannartarmassuk, akissutis sarsiulaarnissaq aamma pisa riaqartarmat. Immikkut pinnissusilik Uagut meeraagallaratta okto barip aallartinnera nuanna rilluinnagaraarput tatsit si koqqaataanni napasup tar sersuani qitullittaartaratta. kø benhavnip tivoliani rutchebanep aqajannguum minartua sussaq. siku saallu ni qituttoq meerarpassuullu ta arpalikaarfigigaangatsigu nuannisarnerup nillialaartit serpalunneraliuna kisimi. isi talaarlunili angerlamut saa ginnartariaqalerneq naveer sinnissamik siooranermik ila lik, sunaana taama uumilaa sarnartigisoq. taavalu taanna oktobarimi inuueqarneq nalissaqanngit soq oktobarimi inuueqan ngit sut naluaat. aasaq sivikitsoq taarteqar tarpoq ukiarsarneranik aam Tanker i oktober »oktober, du har bortdrevet vor rige sommer. Du blæser den milde, lyse brise mod syd«. vi må sande digtets rigtig hed om morgenen, når vi står op. Den varme seng minder os om de varme sommermor gener. Den kolde søndenvind med gus minder os om efter året. Men så længe vi har kræf ter til at stå op om morgenen, kan vi leve med afsavnet. Digtet er skrevet af kateket, forfatter og digter Pavia Pe tersen, der døde af tuberku lose i 1943, 39 år gammel. i sit korte liv nåede han at give os smukke digte og velskrevet stof til eftertanke, som vil bli ve husket i generationer. Jeg tilhører dem, der har fødselsdag i oktober. Derfor er jeg meget glad for digtet og betragter den som en gave. når lejligheden byder sig analyserer jeg teksten, for at kunne svare på drillerier fra dem, der har fødselsdag i juni og juli. ma immikkut pinnissusilim mik. Ukiamuna qalipaatai aamma immikkuullarissut, pingaartumik pinngortitami naasut orpikkallu toquliorlu tik kajortikkiartuaarnerat qa lipaaterpassuarnik pinngor titsisarpoq. Ukulu qaqqat nunalu apummik qaallorim mik qalligaq. aamma imaq peqqarniippasissoq ilulissa nik pinnersaatilik piniagassat ajornarnerulernerannik eq qaasitsisarpoq. inuuneq aamma taamaap poq. ilaanni atukkagut nuan nersut naassaanngitsutut isi gisarpagut, piisaarluta eqqa suuteqaratalu inuulluta aat saallu ullut artornartut nalli ukkaangata eqqaasaraarput ulloqarmat allatut atugassa qartitsisunik. Perorsarfik taalliortup nammineq inuu nermik sakimmerinninnera taalliaasigut takuneqarsin naavoq. taalliaqarpormi ar lalinnik itisuunik kimeqarlu artunillu oqariartuutilinnik. Pikkoriffigisaa tassaavoq pin ngortitarsuup pisuussutaanik Ekseptionel skønhed vi yndede som børn i starten af oktober at lege på den nye tynde is på søen i napasoq. Det kan ikke måle sig med rutsjebanen i tivoli. når vi rutsjede af sted på den tyn de is, kunne man høre jubel råb. På vej hjem kunne man indimellem grue for at blive skældt ud for at være blevet våd efter en tur gennem isen. andre mennesker, der ikke har fødselsdag i oktober, ken der ikke til disse glæder. Den korte sommer bliver tunissutaanillu tappiffigisa minik oqaasertalersuisinnaa nini, ulloq manna tikillugu tiguartiffiusinnaasunik. oktobarili pillugu taalliaa naliitsuuvoq, inuit aasami ilorrisimaareerlutik oktobari mi qiiaammersimaartut peq qaannagu avoqqaarteriarlu git, eqqaasimmatigut ilikkar tariaqagarput tassaasoq ukiut tamaasa oktobari takkuttar toq, ullut ajornarnerusut ti mikkut tarnikkullu piareersi maffigisassat takkukkaluttu alersut kalerrisaarutigiartor lugu. taamaattumik juunimi juu limilu inuuileralaat qinngas aarileraangata puigugaannik pingaartumik eqqaasilaartar pakka tassalu taallami allas simasutut oktobarip nullut nipaalaartittarai nalugassiuk? aammaana taalliortuata eqqaaneqarnera ataqqisaria lik, erianartorsuarnik taalli uussimammatigut. 1. Oktober, qimaatippat aasaq pisooq inuullualaarfigisarput. Silaannaq kialluni qaamaqisoq supuukkat kujammut tingippat. 2. Oktober, sumik taarteqartippiuk pisuunngorfik peersitat aasaq? Pujoorfipput soormi pujoqquiuk matoorlugu aamma qisussaq? 3. Oktober, imaq isumalluutiga, qajassuukkumanngilat allaat. Imaanit peqartup uninngatigai malissuit sakkortuallaat. 4. Oktober, perorsarfigiinnarpagit oqaasissaqarmata ullut. Inuttut qujassutigiinnarpagit nipaalaartilaarakkit nullut. 5. Oktober, ajornartut ulluinut isertarfigaatsigit illit! Sioqqullutit piareersartunut nanertuisuussanngeqaatit. All. / Af: Naja Paulsen erstattet af efteråret, der har sin egen specielle skønhed. efterårsfarverne er helt fan tastiske, især når blomster og buske falmer og får brunlige farver i alle afskygninger. Der er sne på fjelde og dale. Det rå isfyldte hav minder os om, at det bliver sværere med fangst. sådan er det også i daglig dagen. indimellem tror vi, at livets glæder ikke vil få en ende, og vi bruger løs af alle ressourcer uden tanke på morgendagen, indtil vi en dag bliver mindet om noget andet, når livet gør ondt. Den sidestykke Glæden ved livet kan også læ ses af digterens tekster. Han har skrevet flere indholdsrige og stærke digte. Han var god til at beskrive den skønne na tur i digte, som vi stadig hen ter inspiration fra. Hans digt om oktober er uden sidestykke, han bebrej dede folk, som om sommeren kun havde øje for fornøjelser og som glemte, at oktober vil le komme. og han mindede dem om, at der også ville komme sværere tider for krop og sjæl. Derfor minder jeg ind imel lem folk, der har fødselsdag i juni og juli, om de ting, de har glemt at huske, og som står i digtet om oktober. Man skal også huske at ære digteren for at have givet os et så bevaringsværdigt digt. aTUaKKaNiK NaLiLiiNeq: Meeqqanut atuakkiat eqqarsarnartut Angajoqqaat imigassamik atuigaangata imaluunniit annersaagaangata meeqqat isaannit atuakkiat marluk soqutiginartut anna rosenbergip inger thor mannillu isumassarsiaat najoqqutaralugit amalia lynge Pedersenip atuakkiai »anaana ataatalu annersaa gaangata« aamma »anaana ataatalu aalakooraangata« meeqqanut mikinernut atu alerlaanut naleqqututut oqaa tigineqarsinnaasut saqqum meqqammerput. sammineqartut oqimaaku jupput paquminartuullutillu – ingammik meeqqat silar suaanni. atuakkiani erseqqis sumik saqqummersinneqar poq meeqqat angajoqqaamik aalakooraangata annersaak kaangataluunniit qanoq misi gisimasinnaasarnersut. assi liartai Christian fleischer reximit titartarneqarsimasut oqaluttuanut tulluarput qa lipaatigillutik ilisarnarlutillu. atuakkat sammissallugit pingaaruteqarput. takorloor sinnaavara immaqa atuarfim mi immikkut sammineqarsin naasut tassami pineqartut i nuiaqatigiinni ajornartorsiu taapput amerlasuunit atugaa sut. soorunami angerlarsimaf fimmi aamma atuffassissuti gineqarsinnaapput, uangali meeqqannut atuffassissutigis sallugit oqimaagikujuppakka, meeqqannummi nuanner sunik oqittunillu atuffasseru sunneruvunga. kisianni aam ma imaalluarsinnaavoq ua nga nammineq meeraaninni misigisimasannut qanimmata attortinnarigikka. Paqumi nartullu qaangerniassagutsi git immitsinni aallartittaria qarpugut. Paornánguaq Kleist [email protected] Amalia Lynge Pedersen »Anaana ataatalu aalakooraangata« ISBN 978-87-91359-94-1 Qup. 44 »Anaana ataatalu annersaagaangata« ISBN 978-87-91359-95-8 Qup. 40 Assiliartalersuisoq Christian Fleischer Rex milik publishing, 2011 Akia 149 kroner Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 29 isumaliutersuut kronik leiff josefsen Meeqqanut inuusuttunullu aningaasaliissutigeqqitat pillugit kukkusumik naatsorsuineq Kommune Kujallermi Isuma ginninnermi pisortap, Mar tha Lund Olsen-ip Naalak kersuisut meeqqanut inuusut tunullu tunngatillugu ani ngaasaliissutigeqqitaat 25 mio. kr-iusut 28. september AG-mi oqaaseqarfigai. Martha Lund Olsen-ip al laaserisaminut tunngaviler suutigalugu oqaatigaa matu mani 25 mio. kr. eqqartorne qartut, kisiannili kisitsisit pi viusut tassaasut 7,2 mio. kr., taakkunanngalu taamaallaat 1,1 mio. kr. toqqaannartumik meeqqanik isumaginninnermut atugassanngortinne qarsimasut. Aallaqqaasiutigalugu Mar tha Lund Olsen-ip naatsorsu inerani kukkunerit ersarissut marluk tikkualaarusuppakka. Siullermik allaaserisaani ta kuneqarsinnaavoq 2011-imut aningaasanut inatsisip kon toani pingaarnermi 30.14.29imi kr. 5.834.000 aningaasa liissutigineqarsimasut. Kisi annili aningaasanut inatsim mi allassimasumi takuneqar sinnaavoq kisitsisit piviusut tassaasut 12.823.000 kr. Kisi annili taakkua 2011-imi kon toni pingaarnerni pingasuni aningaasaliussat katillutik 47.547.000 kr-iusut, aammalu allaaserisami eqqortumik ilanngunneqarsimasut, allan ngortinnavianngilaat. Aap passaanik aningaasanut i natsimmi kontomi pingaar nermi 30.01.01-imi meeqqa nut inuusuttunullu tunngatil lugu ilisimasatigut piginnaa satigullu ineriartortitsinermi aningaasaliussat 2 mio. krinik ilaqqinneqarsimapput. Allaaserisamili tamanna ilan ngunneqarsimanngilaq. Martha Lund Olsen-ip al laaserisamini isumaqarpoq 25 mio. kr.-nit eqqartorneqar tut meeqqanik isumaginnin nermut aningaasaliissutaasut. Tamatumunnga atatillugu ersseqqissaatigissavara meeq qanik isumaginninneq tas saammat kommunemit aki sussaaffigineqartoq, taakkua lu 25 mio. kr.-it tassaasut meeqqanut inuusuttunullu tungatillugu suliniutaasunut tamarmiusunut aningaasaliis sutaasut. Naalakkersuisummi kisimiillutik meqqanik isuma ginninnermut aningaasaliif figinissaat kissaatigisimaga luarunikku kommuninut a taatsimoortumik aningaasali unneqartut qaffaannarsimas sagaluarmatigik. Kisiannili 25 mio. kr.-inut pineqartunut tunngatillugu aallaqqaataa niilli eqqarsaataasimavoq taakkua meeqqanut inuusut tunullu tunngatillugu sulini utinut assigiinngitsunut ar laqartunut aallartitsinissamut atorneqarumaartut – taak kuami aningaasartaliunne qanngikkaluarpata suliniutis sat piviusunngortinneqarna vianngikkaluarmata. Kisiannili pissutsit piviusut qanoq isikkoqarpat? Meeqqa nut inuusuttunullu tunngatil lugu taamaallaat 1 mio. kr-it a n i ng a a s a l iu n ne q a r p a t ? Naatsumik akissagaanni naa mik. Allaaserisami kisitsisit katinnerat kukkuvoq, taa maattumillu naatsorsukkat inernerat kukkuvoq. O qa at ig i neqa reer sut ut kont om i pi ng a a r ner m i 30.01.01-imi meeqqanut inuu suttunullu tunngatillugu ilisi masatigut piginnaasatigullu ineriartortitsinermi aningaa saliussat 2 mio. kr-inik ilaq qinneqarsimapput, kisiannili kontoni pingaarnerni mar luusuni, tassa 30.01.03-imi aamma 30.14.29-imi suliniutit meeqqanut inuusuttunullu tunngassuteqanngillat. Ta matuma kingunerisaanik kontot pingaarnerit taakkua aningaasaliissutitaasa katin neri ilanngunneqarsinnaan ngillat, taamaattumillu taak kua ilannguteriarlugit katin nerisa ataatigut marlunnik ti tariarlugu oqartoqaannarsin naanani naatsorsuutit imatut isikkoqassapput. Taakkuami katinnerisa meeqqanut inuu sutttunullu tunngatillugu qa norpiaq aningaasaliisoqarsi manersoq takutinngilaat – taamaaliorniaraannimi kon toni pingaarnerni ataasiak kaani aningaasaliissutit qa noq tulleriaarneqarsimaner sut takoqqaarnissaat pisaria qarpoq. Tabel-imi ilanngunneqar tumi takuneqarsinnaavoq takkua 25 mio. kr. 2010 / 2011-imi qanoq agguataarne qarsimanersut. Soorlu Matha Lund Olsen-ip uparuaatigaa suliniutit tamakkerlutik toq qaannartumik meeqqanut isumaginninnermik suliniuti nik annertusaataanngillat. Kisisannili soorlu oqaatigine qareersoq taamatut pilersaa ruteqartoqanngilaq. Akilia nilli pilersaarutigineqartoq tassa meeqqanut inuusuttu nullu tunngatillugu suliniutit ataatsimoortillugit annertu saavigineqarnissaat, kiisalu tabel-imi suliniutigineqartut meeqqanut inuusuttunullu tunngatinneqarneri amerla nerpaanit isumaqatigineqar poq. Martha Lund Olsen-ip su liniutit arlaqartut allattorsi mavai, namminerlu isiginnin nini naapertorlugu aningaa saliunneqartut 25 mio. kr. ilu ani ilaareersut imaluunniit suliniutaasut siusinnerusuk kut Naalakkersuisut suliniuti galugit aallartereersimasaat. Immikkortut ataasiakkaarlu git nassuiarnissaat matumani annertuallaarpoq, kisiannili ilaatigut oqaatigisinnaavak ka: Angajoqqaanngortussat suliniuteqar f ig inissa at (1.046.000 kr.) kiisalu anga joqqaarsiaqartarnerup sulini uteqarfiginissaa (3.351.000 kr.). Suliniutit taakkua Mar tha Lund Olsen-ip aningaasa liussat 25 mio. kr.-inut ilaasu tut isigai, kisiannili soorlu ta bel-imi takunaqarsinnaasoq, taamaanngilaq. Kiisalu Martha Lund Ol sen-ip oqaatigaa ilisimasa tigut piginnaasatigullu ineri artortitsineq (900.000 kr.) 2008-mi Inatsiartut Uper naakkut Ataatsimiinneranni aalajangiiffigineqartoq. Ta manna ilumoorpoq, siunner suullu akuersissutigineqatoq siusinnerusukkut Naalakker suisut nalaanni 2008-mi Inat siarttut Upernaakkut Ataat simiinneranni aalajangiiffigi neqartoq aamma ilumoor poq. Kisiannili taamanikkut 2009-mut Aningaasatigut I natsisissamut ilanngutinngin nissaat toqqarneqarpoq. Ta mannali aatsaat Naalakkersu isut maannakkut atuuttut 2010-mut Aningaasatigut I natsimmik suliaqarnerannut atatillugu pivoq. 25-t tungaannut kisitsineq assigiinngitsorpassuarnik i ngerlanneqarsinnaavoq, kii salu meeqqanut inuusuttu nullu tunngatillugu suliniute qarnerit assigiinngitsorpassu arnik nalilersorneqarsinnaap put. Kisiannili uvanga isuma qanngilanga taamaallaat 1 mio. kr-inik ilasinerarluta oqaneq naapertuilluartuu soq. Uannut pingaaruteqar nerusoq tassa meeqqanut i nuusuttunullu suliniuteqar nermut tamarmiusumut ata tillugu suliniutigi-neqartussat pingaarnersiorneqarpata, aamma atuarfeqarnermut ila qutariinnullu suliniutit matu mani ilaatillugit. Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisumit, Mimi Karlsenimit allaaserisaq KontoQulequtaqFL 2010 (1.000 kr.)FL 2011 (1.000 kr.) 30.01.01Ilisimasat piginnaasaluu ineriartortinniss 2.000 2.000 30.01.01 katillugit 2.000 2.000 30.01.03Ilisimasat piginnaasaluu ineriartortinniss 900 900 30.01.03 katillugit 900 900 30.10.45Kinguaassiuutitigut atornerlugaanermik nalaataqasimasut suliniafigineri 6.000 6.094 30.10.45Eqqarsariartaatsinik allannguinermik sul 1.200 1.219 30.10.45Sumiiffinni suliniuteqarnernut 1.900 1.930 30.10.45Familiecenterenut/familiehøjskolinullu agguagassat 2.700 0 30.10.45Qimarnuvinnut sumiginagaasullu sullinnerinut agguagassat 2.700 2.742 30.10.45Familiehøjskolertitsinernut tapiissutit 0 1.740 30.10.45Familiecenterinut tapiissutit 0 1.077 30.10.45 katillugit 14.500 14.802 30.14.29 Meeqqanut tunngatillugu suliniutit 5.600 5.600 30.14.29 Meeqqanut tunngatillugu siunnersuineq 2.000 2.000 30.14.29 katillugit 7.600 7.600 Aningaasaliissutigeqqitat katillugit 25.000 25.302 30 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit isumaliutersuut kronik Socialchef i Kommune Ku jalleq, Martha Lund Olsen, kommenterer i AG den 28. september på de ekstra 25 millioner kroner, som Naa lakkersuisut har tilført børneog ungeområdet. I sit indlæg argumenterer Martha Lund Olsen for, at vi taler om ekstra 25 mio. kr., men at det reelle tal snarere er 7,2 millioner kroner, hvoraf kun 1,1 millioner kroner er di rekte rettet mod børneforsorg. Indledningsvist vil jeg ger ne pege på to faktuelle fejl i Martha Lund Olsens regne stykke. For det første fremgår det af artiklen, at der på fi na nslovens hovedkonto 30.14.29 for 2011 er afsat 5.834.000 kroner. Et opslag i finansloven viser imidlertid, at det faktiske tal er 12.823.000 kr. Det ændrer dog ikke på, at den samlede bevilling på de tre hovedkon ti er 47.547.000 kroner i 2011, som det korrekt fremgår i ar tiklen. For det andet er der på f inanslovens hovedkonto 30.01.01 tilført yderligere 2 millioner kroner til vidensog kompetenceudvikling på børne- og ungeområdet. Det fremgår ingen steder i artik len. Martha Lund Olsen anta ger i sin artikel, at de 25 mil AKILIISINNAAJUN NAARNEQ Akiliisinnaajunnaartup Pizats ApSip, na.nr. 360.056, pigisaanik naggataarutaasumik suliaqarnissaq ingerlanneqassaaq ataasinngorneq, ulloq 7. november 2011 nal. 10.15, tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut 41,7706383%-imik agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq. Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut imaluunniit nalunaaruteqarnissamut ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput. Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq. KALAALLIT NUNAATA EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA ulloq 13. oktober 2011 KONKURS I konkursboet Pizats ApS, reg. nr. 360.056, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november 2011 kl. 10.15 til stadfæstelse af udkast til boregnskab og udlodning i medfør af konkurslovens §148 med en dividende på 41,7706383% til simple kreditorer. Udkastet ligger til eftersyn på landsrettens kontor. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller som ikke har været anmeldt inden tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET den 13. oktober 2011 lioner kroner er afsat til bør neforsorg. Hertil må jeg be mærke, at børneforsorg som sådan er et kommunalt anlig gende, og at de 25 millioner kroner er tilført til indsatser på hele børne- og ungeområ det. Hvis Naalakkersuisut ale ne ønskede at tilføre midler til børneforsorgen kunne vi blot have forhøjet kommu nernes bloktilskud. Imidler tid har intentionen med de 25 millioner kroner hele ti den været at igangsætte en bred vifte af indsatser på hele børne- og ungeområdet - ind satser som ellers ikke ville være blevet ført ud i livet. Men hvordan ser det reelle billede så ud? Er der kun ble vet tilført 1 mio. kr. til børneog ungeområdet? Det korte svar må blive nej. Tallene i ar tiklen er opgjort forkert, og derfor bliver resultatet af reg nestykket misvisende. Som nævnt er der tilført yderligere 2 millioner kroner på hovedkonto 30.01.01 som led i en forbedret videns- og kompetenceudvikling på bør ne- og ungeområdet, mens der under de to hovedkonti 30.01.03 og 30.14.29 er aktivi teter, der ikke vedrører børn og unge. Det medfører, at man ikke blot kan tage sum men af bevillingerne på de to hovedkonti, slå to streger un der og sige, at sådan ser reg nestykket ud. Resultatet viser nemlig ikke, hvad der reelt er bevilget til børn og unge - her er det nødvendigt at se på, hvordan midlerne på den en kelte hovedkonto bliver prio riteret. Den indsatte tabel viser, hvordan de 25 millioner kro ner fordeler sig i 2010 / 2011. Som Martha Lund Olsen pe ger på, kan man indvende, at ikke alle tiltag er direkte ret tet mod børneforsorg. Men det har som sagt heller ikke været intentionen. Intentio nen har derimod været at styrke indsatserne på børneog ungeområde samlet, og de fleste vil være enige i, at tilta gene i tabellen er målrettet børne- og ungeområdet. Martha Lund Olsen opli ster en række initiativer, som hun anser, enten er en del af de 25 millioner kroner eller er initiativer, der blev igang sat under det tidligere Naal akkersuisut. Det bliver for omfattende her at gennemgå de enkelte punkter, men blandt andet kan jeg nævne: Tiltag til vordende forældre (1.046.000 kroner) og tiltag på plejefa milieomr ådet (3.351.000 kroner). Disse til tag anser Martha Lund Olsen som værende en del af de 25 millioner kroner, men som det fremgår af tabellen, er det ikke tilfældet. Martha Lund Olsen næv ner desuden at tiltag som vi dens- og kompetenceudvik ling (900.000 kroner) er be sluttet i forbindelse med FM 2008. Det er korrekt, og for slaget er ganske rigtigt vedta get under tidligere Naalak kersuisut ved EM 2008. Imid lertid valgte man dengang ikke at afsætte midlerne på leiff josefsen Misvisende regnestykke om ekstra midler til børn og unge Finansloven for 2009. Det er først sket under det nuværen de Naalakkersuisut i forbin delse med FL 2010. Der er mange måder at tæl le til 25 på, og der er mange måder at vurdere indsatserne for børn og unge. Men jeg mener ikke, man med rime lighed kan sige, at vi kun har afsat 1 millioner kroner mil lioner kroner ekstra. For mig er det væsentlige, at vi priori terer de indsatser, der bedst gavner børn og unge i et sam let perspektiv, herunder sko le- og familieindsatser. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling KontoOverskriftFL 2010 (1.000 kr.)FL 2011 (1.000 kr.) 30.01.01Videns- og kompetenceudvikling 2.000 2.000 30.01.01 i alt 2.000 2.000 30.01.03Videns- og kompetenceudvikling 900 900 30.01.03 i alt 900 900 30.10.45Tiltag for personer som har været udsat for seksuelt misbrug 6.000 6.094 30.10.45 Holdningsbearbejdende kampagne 1.200 1.219 30.10.45 Pulje målrettet geografisk indsats 1.900 1.930 30.10.45 Pulje til fordeling mellem familiecentre/familiehøjskoler 2.700 0 30.10.45 Pulje til fordeling mellem krisecentre og tiltag der forebygger omsorgssvigt 2.700 2.742 30.10.45Tilskud til afholdelses af familiehøjskole 0 1.740 30.10.45Tilskud til Familiecentre 0 1.077 30.10.45 i alt 14.500 14.802 30.14.29Aktiviteter målrettet børn 5.600 5.600 30.14.29Rådgivende organ indenfor børneområde 2.000 2.000 30.14.29 i alt 7.600 7.600 Samlet ekstrabevilling 25.000 25.302 Inatsisiliortutsinnut kutsiuut - qinnut 1. august 1996-imi inissiaq Qaava 10 A-3 angajoqqaakka illusimmata taamanikkut A/S Boligselskabet INI-mit ullumikkut Iseritsiusumit isumaqatigiissusiornikkut ini gilerpara. Ajoraluartumik ini taanna nuannareruttorlugu, inissisimaneralu meeqqakka lu kisimeeqatigisakka sungiu teruttorlutigu inatsisartut i natsisiliarsi nr. 2 maj-ip 12ani 2005-meersoq malillugu anisitaavugut. Inatsisiliarsi kiammitaava inatsisartunut ilaasortap e qaannerusumik inuiaqati giinnilu innuttaasunit atoru minarninngortillugu, inissar siortunullu sullisserusunner mik kingunilimmik allanngu iffiginissaa sulissutigerusup paa? Angutaavunga ilinniarsi masoq. Marlunnik erneqar punga. Kisimiillungalu per orsaasuuvunga. Ilinniarsima sanni Nuummi suliffissarsi sinnaannginnama Kangerlus suarmi Mittarfeqarfimmi su liffissarsigama suliffittaama sulisunut isumaqatigiissusiaa malillugu atorfinitsinneqar punga qujanartumik meeq qakkalu inissaqartinneqarat ta. Naatsorsuutigigaluarpara meeqqakka inerissimaneru lerpata inigisannut allamul luunniit Iseritip taamanik kussamut innersuussutigisin naasaanut uterfissaqarumaar luta. Paasivarali inatsisiliarisi masarsi taamatut periarfis siinngitsoq. Inatsisersi malillugu ini at tartortippara – inatsisersi ma lillugu attartortitsivissap killi limmik sivisussusilikkap ilua ni naammat, inatsisersi malil lugu inigisara Iseritip uter figeqquvaa – taamaanngip pallu inatsisersi malillugu aneqqullunga. Inatsisersi malillugu peri arfissaqarsorileraluarakku qinnutigisinnaallugu inissiaq attartugara utertikkallarsin naallugu periarfissinneqar lunga/akuersissummik tuni neqarlunga qaqugu utileru ma piffissap aalajangersima sup iluani siusinaarlunga ka lerriillunga Iseritimiit inissa qartinneqarsinnaallunga – sunaaffali inatsisersi aamma taama periarfissiinngilaq – taamaallaalligooq sulisit sisuminnit allamut suliartor tinneqarsimasut kisimik taa ma pineqassapput. Taamaattumik inatsisilior tugut apererusuppakka taa matut perorsagallit kajumil lutillu sulerusussuseqartut perorsaanermi atukkat oqin nerulaaqqullugit allatut ajor navissumik illoqarfimmut al lamut suliffissarsiortariaqar simasut, illoqarfigisaminni suliffissarsisinnaannginneq pissutigalugu inigisaminnit inatsisersi malillugu anisitaa sut/aneqquneqartut periar fissamik pitsaanerusumik tu nerusunginnerisi innuttaa sunik sullisserpalaarnerusu mik nassatalimmik, pinngit saaliinertalimmik kingune qanngitsumik, taamatummi pineqartut inatsisersi malillu gu aallaqqaataaniit initaarni arlutik qinnuteqartut allattor simaffiannut ilanngunneqar tussaapput, ukiunilu minner paamik qulini utaqqisariaqas sallutinngooq Iserit malillu gu. Allatut oqaatigalugu sior natigut initaarniarlunga qin nuteqarama utaqqinera ukiu nik nutaanik qulinik ila gaanni katillugit ukiut min nerpaamik 20-it inuuninni initaarniarlunga utaqqisari aqarsimassaanga. Inissiaq inigineqanngitsoq suliassartaqannginneruvoq inummit inissarsiortumingar nit, taamaattumik inatsit inat sisiliaasariaqaraluarpoq i nuup innuttaaqatigiinni sul linnissaa qitiutillugu. Uuma allakkap assinga ine qarnermut Naalakkersuisu mut nassiunneqarpoq. Anders Andersen Kangerlussuaq GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 31 illit isummat din mening Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavat sigut. AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat nalunaarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut. naalakkersuisut »kommunit pillugit nassuiaataata« ippas saq (sapaatip akunnerata ma tuma siuliani, aaq.) inatsisar tuni oqallisigineqarnerata ki ngorna pisariaqalerpoq kom munit suliassaqarfinnik namminersorlutik oqartus sanit tigusinissaminnut qa noq kajumitsiginerannik ti gusiniarnermullu suut apor fiusimanerannik apeqqutit erseqqissaateqarfigissallugit. inuit ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqarnermini inatsisar tunut ilaasortap isak Ham mondip kommunit nammi nersorlutik oqartussanit suli assaqarfinnik tigusinissamut tunngatillugu piumassuse qarnerunissaat ujartorpaa. kommunit kattunnissaat pi sortallu suliassaqarfiisa aaq qissuussaanerannik iluarsaa qqinnissaq ataatsimut isigalu gu sulissutigineqalermat kom munit peqataarusunnermin nut tunngavigisaasa ilagilluin narsimavaat suliassaqarfinnik qitiusumik oqartussanit kom muninut nussuinissaq. kommuninullu pingaaru teqarpoq suliassaqarfiit isu maginninnermut tunngasu innaanngitsut aammali i nuussutissarsiornermut sa naartornermullu tungasut ti gunissaat. erseqqissart ar iaqar poq kommunit suliassaqarfinnik namminersorlutik oqartussa nit tigusinissaminnut piumas suseqarluinnarmata. kisianni li suliassaqarfinnik tigooraa neq ullumikkornit sukkaneru sumik ingerlanneqassappat namminersorlutik oqartussat taamatuttaaq politikkikkut al laffissornikkullu piumassuse qarluinnartariaqarput. tigooraaniarneq kigaan nerpaaffissaanut inissinne qarsimavoq apeqqutigineqa raluartut akineqarneq ajor mata, namminersorlutillu oqartussat kiisami iliuuseqa raangamik suliassaqarfiit a Kommunerne har stor vilje til at overtage opgaver fra Selvstyret Debatten i inatsisartut i går (i sidste uge, red.) om naa lakkersuisuts »kommunere degørelse« giver anledning til et par nødvendige præci seringer om på den ene side kommunernes motivation til at overtage opgaveområder fra selvstyret og på den an den side om de hindringer, der hidtil har været i overta gelsesprocessen. i sin ordførertale på vegne af inuit ataqatigiit efterlyste medlem af inatsisartut, isak Hammond, større vilje fra kommunernes side i proces sen med at overtage områder fra selvstyret. netop flytning af opgave områder fra centraladmini strationen ud til kommuner ne har netop været en af de vigtigste forudsætninger for kommunernes villige delta gelse i kommunesammenlæg ningen og i strukturreformen af den offentlige sektor i det hele taget. og det er vigtigt for kommunerne at overtage ikke kun de sociale opgaver, men også områder med rela tion til erhverv samt bygge og anlæg. Det skal understreges, at kommunerne altid har haft stor vilje til at overtage opga ver fra selvstyret. Men en overtagelsesproces, der er hurtigere end det hidtil har været tilfældet, kræver en lige så stor vilje i selvstyrets eget politiske og administrative sy stem. Processen er blevet sat i den laveste hastighed på grund af forespørgsler, der ikke bliver besvaret, og når der endelig er konkrete ud spil fra selvstyret, er det i form af underfinansierede bud. forhandlingerne kommer således til at trække i lang drag på grund af alt for små økonomiske rammer, der bli ver sat af de respektive depar tementer. og denne træge proces er ikke blevet bedre af, at selvstyret politisk og ad ministrativt fokuserer meget på spørgsmålet om, hvorvidt kommunernes indtægter ud vikler sig bedre end selvsty rets. et spørgsmål, som i bund og grund er uaktuelt, når man ved, at udgiftspres set i den kommunale økono mi er blevet hårdere. Det er disse faktiske for hold, der bør lægges frem, når man i debatten begynder at sætte spørgsmålstegn ved kommunernes vilje til at tage videre skridt i strukturrefor men. til orientering vedlægges svar fra kanUkoka til hø ring om kommuneredegørel sen i slutningen af juni 2011. Martha Abelsen Formand for KANUKOKA aqqusinermi angallanneq isumannaallisarneqarli aqqusinermi angallannermi ajutoortarneq eqqarsaatigalu gu isumaqarpunga isuman naallisaaneq annertuumik sukateriffigineqartariaqar toq. assersuutigiinnaraannimi qaammatit kingulliit marluk ingerlanerinnaani nuummi aportittut marluupput, apor tittup aappaa meeraavoq aap paalu inuusuttuaraalluni, aju toornerillu taakku pisuinnaat ikaartarfianni pipput. apuinerit taakku marluk assigiinngitsunik peqquteqar sinnaapput, immaqa bilinik ingerlatsisup mobilini passus simavaa angallannerlu ta makkiisumik malinnaaffigisi managu? imaluunniit suso qarsimava? aqqusinerni narlunerusuni aamma qullersuarnut innaar sunnullu aportarnerit pisa reernikuupput, qanorpiarlu pisoqarsimanera annerusu mik oqaluttuarineqarsinnaa neq ajorpoq sukkavallaarto qarsimanera eqqaassanngik kaanni. Ullutsinni angallannermi pisut eqqarsaatigalugit inat simmik eqqortitsinngitsut a merlavallaaqaat, tassa amerla vallaat bilerlutik mobilimin nik passussisarput, qiterutaa samik atuinngitsut takune qartarput uffa ilaannit oqaa tigineqartartoq bilertorooq imigassamik najorsisoq taku neqarsimasoq aammalu ataa siinnaanngitsunik oqaatigi neqartarpoq bilernermut al lagartaqarani bilertoqartar toq. Uangalu isumaqarpunga ajutoortarnerit mobilimik passussinermik, imigassar tornermik sukkavallaamillu ingerlatsinermik peqquteqar tartut annikillisaavigineqar sinnaasut, taamaaliorsinnaa vugullu filmiliuutinik sukkas susersiutinillu ikkussuinikkut taamaasilluni angallannermi nakkutilliineq isumannaal lisaanerlu ajornannginneru sumik malinnaaffigineqaler sinnaallunilu ajutoortar ner nik annikillisaavigineqarsin naavoq. Angutinnguaq Heilmann, Kattuseeqatigiit Partiiat migartunik aningaasartaler lugit tunniunniartarmatigit. isumaqatigiinniarnerit sivi sunaaleraraat naalakkersu isoqarfiit pineqartut ikippal laanik aningaasaliinialeraa ngata. suliarlu sukkatsinneq ajorpoq namminersorlutik oqartussat politikeriisa ator filittaasalu kommunit iserti taasa namminersorlutik o qartussat isertitaannit pitsaa nerusumik ineriartorsimane rannik apeqqut assut eqqar saatigeqqajaasarmassuk. a peqqullu tamanna suliassa nut pineqartunut immikkut pingaaruteqanngikkaluar poq nalunngikkaanni kom munit aningaasartuutissaat amerliartuinnarsimasut. oqallinnermi kommunit pisortat suliassaqarfiisa aaq qissuussaanerannik iluar saaqqinnermi peqataarusus suseqarnerat apeqquserne qartalissappat pissutsit piviu sut tamakku saqqummiunne qartariaqarput. ilisimatitsissutitut ilan nguppara kommunit pillugit nalunaarusiassaq tusarniaas sutigineqarmat kanUkoka mit akissutigineqarsimasoq. Martha Abelsen KANUKOKA-p siulittaasua LeiFF JoSeFSeN Kommunit suliassaqarfinnik tigusinissaminnut piumassuseqaqaat Siumup Cia-mik nalunaarutaa akerlilerparput ippassaq (sapaatip akunnera ta matuma siuliani) tusagas siuutitigut qanoruukkut o qaatigineqarpoq, aleqa Ham mondip Cia pillugu misissuititsinissaq kalaallit nunaata akileeqataaffigisari aqaraa. tamanna kattusseqatigiit Partiianiit akuerseqataaffi gisinnaanngilarput, siullertut, kalaallit naalak kersuisui aammalu inatsisar tui tamatumunnga ilisimatin neqarsimanngimmata, aki sussaaffik annerusumik qal lunaat nunaanniippoq, taa mattumillu tamanna qallu naat nunaata tamakkiisumik qulaajaaneq ingerlattariaqa raa kattusseqatigiit Partiia niit isumaqarpungut. aappaattut, tigusanik a ngallassisarsimaneq sorsun nermut irakimut tunngas suteqarmat tamanna nunatta annerusumik akueriffigisari aqanngikkaa isumaqarpu ngut. tamannalu qallunaat nunaata oqartussaaffianiik ingerlanneqartariaqarpoq. Knud Fleischer Kattuseeqatigiit Partiiat sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortaq 2011 K AT ER S U I NI A RNE Q Arfininngorneq novembarip tallimaat Lørdag den 5. november Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv tapersersukkit SMS MIBB A 1880-mut, tunissut kr. 50 SMS MIBB B 1880-mut, tunissut kr. 100 SMS MIBB C 1880-mut, tunissut kr. 150 Air Greenland sms aqqutigalugu tunisisunut tamanut angalanissamut tunissuteqarniarpoq. Støt Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv SMS MIBB A til 1880 og giv kr. 50 SMS MIBB B til 1880 og giv kr. 100 SMS MIBB C til 1880 og giv kr. 150 Air Greenland sætter et rejsegavekort på højkant til alle der støtter indsamlingen via sms. 32 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit illit isummat din mening Tlf.: 34 38 50 Fax: 32 54 83 e-mail: [email protected] Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten. Siumut piareerpoq atugartuussusitta atorunnaarsinnissaanut nassuerpunga. qulequtaa sakkortukuluppoq, kisiannili tassa takujuminaakujuppoq siumup qanoq ililluni ukiu mut 5 milliarder koruuninik isertitsinerusalernissarput pi viusunngortinniarneraa par tiip namminersulivinnissa mut takorluugaa piviusun ngortinniarlugu. Doris Jakobsen paatsuugas saanngilaq, qanittukkut dan skit aviisiannut berlingske mut oqaaseqarami. oqarpoq ersarilluinnartumik nammi nersulivinnissamut aningaa sat apeqqutaanngitsut, kisian nili qaqugu misigisimalissa nersugut piareerluta. oqar poq kiffaanngissutsip taman na akigissagaa. tamanna tunngavigalugu Doris Jakobsen apererusup paga (taamaasillungalu siu mut): kiffaanngissutsip suna akigaa aamma aki kiap akilis savaa? suunuku kiffartuussi nerit partiip piiarniarai kif faanngissuseqalerumalluni? Piviusuuvorli akiliisoqar tariaqarmat. taamaattumi nguna Demokraatini isuma qartugut, namminersulivissa sugut akissaqartilerutsigu. aningaasarsiornikkut nam minersulert ariaqarpug ut, Dan markimit tapiissutinik isumalluutaarulluta peqataa nillu minnerpaamik qulak keerlugu ullumikkutut tungi uinikkut piginnaassuseqar nissarput. eqqarsarluaqqaanngikkut ta, taava namminersulivissaa gut – piitsuullutali – nunatut. qularaara siumut innuttaa sunut taamatut atugaqartitse rusulersimassasoq. Anda Uldum Demokraatit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortaq Siumut klar til at droppe vores velfærd indrømmet. overskriften på dette indlæg er lidt stram, men det er ærlig talt svært at se, hvordan siumut ellers har tænkt sig at fremtrylle omkring 5 milliarder kroner årligt, så partiets drøm om at blive selvstændigt kan blive opfyldt. Doris Jakobsen var meget klar i mælet, da hun for nylig udtalte sig til den danske avis berlingske. Hun siger klart, at selvstændighed ikke er et spørgsmål om økonomi, men om hvornår vi føler os klar. Hun kalder det prisen for fri hed. Jeg vil på den baggrund gerne spørge Doris Jakobsen (og dermed siumut): Hvad er prisen på frihed og hvem skal betale den pris? Hvilke vel færdsydelser er det partiet vil spare væk til fordel for fri hed? fakta er nemlig, at nogle skal betale. Det er derfor De mokraterne mener, at vi først skal være selvstændige, når vores økonomi er klar til det. vi er nødt til at skabe en selv bærende økonomi, der er uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark, men som sam tidig er stærk nok til som mi nimum at bevare det vel færdsniveau, vi har i dag. Hvis ikke vi tænker os om, så ender vi med at blive et selvstændigt – men fattigt – land. og det kan da ikke være det, som siumut ønsker at byde vor befolkning. Anda Uldum Medlem af Inatsisartut for Demokraterne LeiFF JoSeFSeN Mittarfittaarnatik aqqusinniorlik Mittarfittaartoqarniaannar luni mittaarfittaartoqarsin naanngilaq, taama oqaaser talerpara pissutigalugu nU narPUt mittarfittaarniaan nartunut akissaqanngilaq. in nuttaasut soorunalumi inu iaqatigiilerisut Politikkerit eqqarsarluarsinnaasuugunik ajunnginnerpaaq pitsaaner paaq akikinnerpaaq immi nullu akilersinnaasoq piler saarusiorunikku nassaarisin naagunikku narsarsuup tu ngaanut aqquserniorneq si unniussinnaavaat pitsaaner paamik angusaqarusukku nik. eqqoriarpara eqqartorsi massuaat, kisiannili mittarfit taarusunnermik peqarusun nermik aallaaveqarlutik mit tarfittaarniaannarlutik inger lasoqarpoq kujataani ajoralu artumik, akissaqartinnagulu. takusimanerpaat sumi luunnit nunarsuarmi mittar fissuaqarpoq, ornissagaanni aqquserngit takisinnaasut i ngerlaffigeqqaartarput, soo runami tamakku nalingin naasuupput avaqqunneqar sinnaanngittut, kiisalu aam ma taamaalillutik aqqusiner suaq atuarlugu narsaliarto qarsinnaavoq eqqaanullu ku jasinnerusunullu, taamaasil luni kujataani angallanneq pitsaanerulissagaluarpoq? naggataagut mittarfittaar niaanarlutik pisut akerlera lugit aqqusernioqquinnarlu git eqqarsarluarnissaannik kissaappakka ajunngikkisilu. Otto Larsen Allagarsiuteqqitaq: DcR-imi Siunnersortinut immikkoortortaqarfik Siunnersortimik pissarsiorpoq Attaveqaqatigiinnermut Allaffik paasissutissiisartunik 2-nik pissarsiorpoq DcR-imi Siunnersortinut immikkoortortaqarfik Siunnersortimik pissarsiorpoq Paasissutissiinermik suliaqartussanik suliassanik kivitsisinnaasunik piaartumik sulilersussanik Attaveqaqatigiinnermut Allaffik pissarsiorpoq. Atorfinnut paasissutissat amerlanerusut uani atuarsinnaavatit www.nanoq.gl SERMITSIAQ.AG Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat pissarsiorpoq GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 33 illit isummat din mening LeiFF JoSeFSeN Maanna iliuuseqarfissanngorpoq, Kuupik Jens B.-lu siumup nuannaarutigeqisaa nik Jens b. frederiksen De mokraatit sinnerlugit maan na Ciap isertortumik timmi sartuussivigineqartarsimane ra pillugu attuumassuteqan ngitsumik misissuiffigineqar nissaa soqutigerpaluppaa. taamaasilluni siumup isu maanut aammalu Doris Ja kobsenip pingaartitaanut isu maqataalluni (uanilu naalak kersuisooqatigisatik iakkut tunuarsimaartut assiginagit). Jens b. frederiksenip kon servativikkut suleqatigigalla ramigit suliaq manna pi ngaar tissimagaluarunikku massa tamassa misissuisoqar simanissaa immaqa qanin nerusimassagaluaripput. isumaqartoqassappat Dan markimi naalakkersuisooqa tigiilersut uppisinneratigut Ciap isertortumik timmisar tuussinera taava misissuiffigi neqalissasoq, taava imminut sianiinaaginnartussaavoq. Jens b. frederiksenip ikin ngutai tassalu talerperliuniat attuumassuteqanngitsumik misissuititsinissamik kissaate qanngilluinnarput. erseqqis sumik oqareerput. siumumi erseqqissumik su liap ingerlanneqarnissaa kis saatigaarput, siunnersuute Suliffeqarfiup akiliisinnaajunnaartup GH Byg Nuuk ApS-p, CVR.nr. 387.982, Aqqusinersuaq 23, st. Postboks 1520, 3900 Nuummiit ingerlanneqarsimasup pigisaannik isumaginnittut eqqartuussissuserisumut Jens Paulsenimut, Kissarneqqortuunnguaq 9, 3900 Nuummut ataatsimiigiaqquneqarput qarlutalu qanoq isiornikkut tamanna suliarineqarsinnaa nersoq asuli oqarluartaar ne rinnaq akerliuinnarnerlu ta kutinnagit. Maanna Danmarkimi naa lakkersuisooqatigiinnut sule qatitsinnut saaffiginnippugut aaqqiissuteqarnissamik paa seqatigiikkumalluta suliaq i ngerlaqqitsikkumallugu min nerunngitsumillu paasissutis sanillu pissarsinissaq anguni arlugu nuntasinnut tamanut iluaqutissamik. nunanut allanut naalakker suisumut siumut saaffiginnis suteqareerpoq apeqquteqaa teqartumik attuumassuteqan ngitsumik misissuititsinissaq aningaasartuuteqarfissai qa noq annertutiginersut paasi saqarfigiumallugit. nunatsinni naalakkersuisu vut Danmarkimi naalakkersu isunut uppisitsinissamut oqa lukkunnaalaarlutik nammin neq sulillutik iliuseqarnissaat kaammattuutigaara Dan markimilu suleqatitik peqati galugit aaqqiissutissamik isu maqatiginninniarunik. nunatsinni naalakkersui sutta akisussaaffigaat qulak keerniassallugu kalaallit nu natsinni nunami maani sak kutooqarnikkut allatigullu atugassaritinneqartut pillugit sillimaniarnikkut isuman naatsumik atugassat pillugit paasissutissanik pissarsinia s sallutik. akisussaaffik taman na saramiinnanilu Dorisi miinngilaq, suliassat ilaattut pingaartillugu folketingimi qaqissinnaagaluaraat. naalakkersuisut akisussaaf fik tigullugu neqeroorute qartariaqarput attuumassute qanngitsumik misissuititsinis sap aningaasartuutaata affai I konkursboet GH Byg Nuuk ApS under konkurs, CVR.nr. 387.982, der har drevet virksomhed fra adressen Aqqusinersuaq 23, st., Postboks 1520, 3900 Nuuk, indkaldes til møde hos advokat Jens Paulsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, 3900 Nuuk tirsdag den 8. november 2011, kl. 10.00 til prøvelse af yderligere anmeldte krav. Kurators indstilling vedrørende kravene ligger til eftersyn på kurators kontor og i Grønlands Landsret, Jens Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuuk, to uger før mødet. Kurator Jens Paulsen, advokat. nera nalornissutigineqarani siunissami assingusut pinngit soortissinnaalissallugit. Maanna iliuuseqarfissan ngorpoq, kuupik kleist Jens b. frederiksenilu – tassa aki sussaaffissi! Aleqa Hammond, Siumut Så er det nu, Kuupik og Jens B. siumut har med glæde note ret sig den interesse Jens b. frederiksen og dermed De mokraterne nu lægger for dagen for at få en ny uvildig undersøgelse af Cias ulovlige flyvninger over Grønland. Dermed er han jo helt på linje med Doris Jakobsens og dermed siumut (men vist ikke rigtig sin egen regerings partner ia, der er noget nø lende i denne sag). Hvis bare Jens b. frederik sen havde udvist samme for ståelse dengang hans parti var søsterparti med de kon servative, kunne vi måske have haft denne undersøgel se allerede i dag. nu er det bare sådan, at man skal være udsøgt naiv for at tro, at det at vælte den nye danske regering, vil føre til en ny undersøgelse af Cias flyvninger. nærmere tværtimod, for Jens b. frederiksens venner på højrefløjen i Danmark har jo ikke det ringeste ønske om en sådan undersøgelse. Det har de sagt helt klart. i siumut er vi interesserede i at komme længere i denne sag og ikke i tomme demonstratio ner og politisk benspænd. vi har derfor henvendt os til vores samarbejdspartnere i den danske regering og opfor dret dem til et finde en løs ning, så vi kan komme videre i denne sag og få undersøgt, om det overhovedet er muligt, at opnå yderligere oplysninger til gavn for Grønland om kring disse flyvninger. vi har også bedt Udenrigs ministeren redegøre for, hvad 20. oktober 2011 Air Greenland-imi ukiut 25-it 25 år i Air Greenland Kasper Poulsen Teamleader Air Greenland qamannga pisumik pilluaqqusivoq Air Greenland ønsker hjertelig tillykke marlunngornermi novembarip 8-ani 2011, nal. 10.00 piumasaqaatit nalunaarutigineqartut misilinneqarnissaat siunertaralugu. Kuratorip piumasaqaatit pillugit innersuussineri kuratorip allaffiani Nunattalu Eqqartuussiviani, Jens Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuummi takuniarneqarsinnaapput, ataatsimiinnissaq sapaatip akunnerinik marlunnik sioqqullugu. Kuratori Jens Paulsen, eqqartuussissuserisoq. akilerumallugit ingerlariaq qikkunik taamaasilluni affai Danmarkip akilertussanngor lugit, akisussaaqatigiilluni su sas sareqatigiilluni ingerlari aqqiffigalugu. ilanngullugu isumaqatigin ninniarnikkut anguniarne qarsinnaavoq nunatta silaan nartaata atorneqartar nera pillugu nakkutilliineq nunat sinni tiguneqarnissaanut – maanna taassuma ator neqar en uvildig undersøgelse kan komme til at koste. Det ville klæde vores rege ring herhjemme, hvis de i ste det for at søge at blande sig i folketingets arbejde, selv tog arbejdstøjet på og fik forhand let en bedre løsning af denne sag på plads med deres part nere i den danske regering. for det er faktisk deres an svar at sikre Grønlands sik kerhed og skaffe den nødven dige viden om, hvad der fore går af militære aktiviteter i landet. ikke hverken saras el ler Doris’ hvor meget de end måtte forsøge at hjælpe via deres plads i folketinget Det ansvar kunne naalak kersuisut passende leve op til ved at tilbyde at betale halv AKILIISINNAAJUN NAARNEQ Akiliisinnaajunnaartup Qisuerniaq ApS-ip, na.nr. 425.673, pigisaanik naggataarutaasumik suliaqarnissaq ingerlanneqassaaq ataasinngorneq, ulloq 7. november 2011 nal. 10.00, tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut 1,4031167%-imik agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq. Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut imaluunniit nalunaaruteqarnissamut ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput. Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq. KALAALLIT NUNAATA EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA ulloq 13. oktober 2011 AVATANGIISINUT AKORNUTAANNGITSUUTILLUGU AKUERSINEQ Naalakkersuisut Illersornissamut ministereqarfimmi illuutinut immikkoortortaqar fik nalunaarfigaat Mestersvigimi nunap uuliamik mingutsinneqarsimasup salin nissaanut ineriartortitsinermut suliniut akuerisimallugu. Avatangiisinut akuersis sut suliniutip avatangiisitigut teknikkikkullu allaaserineranik imaqarpoq kiisalu suliarinissaanut piumasaqaatinik, taannalu Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfimmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsin naavoq. Kinaluunniit suliamut tunngasumik soqutigisaqartoq akuersissut pillugu maalaa ruteqarsinnaavoq, maalaarullu naalakkersuisut pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu maalaarnissamut ataatsimiititaliaanut saqqummiullugu. Maalaarut taamaat toq decembarip 2at 2011 tikitsinnagu nassiunneqassaaq uunga: Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Postboks 1614, 3900 Nuuk delen af den undersøgelse vi alle ønsker, så det sker i et samarbejde med den danske regering og letter noget af det økonomiske pres på den. samtidig kunne de så kræ ve, at der blev indledt for handlinger om, at vi selv fremover overtager kontrol len med vores eget luftrum – hvilket vel burde være den mest åbenlyse konsekvens af hele denne triste affære. Det er nu det gælder Jens b. og kuupik – og det er jeres ansvar! Aleqa Hammond, Siumut AKILIISINNAAJUN NAARNEQ Akiliisinnaajunnaartup P.P. Concepts ApS-ip, na.nr. 186.615, pigisaanik naggataarutaasumik suliaqarnissaq ingerlanneqassaaq ataasinngorneq, ulloq 7. november 2011 nal. 9.00, tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut 75,2222%-imik kiisalu piumasaqaatit nalunaarutigineqartut naapertorlugit pisassarisanik misissuisoqassasoq, agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq. Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut imaluunniit nalunaaruteqarnissamut ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput. Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq. KALAALLIT NUNAATA EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA ulloq 13. oktober 2011 KONKURS KONKURS I konkursboet Qisuerniaq ApS, reg. nr. 425.673, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november 2011 kl. 10.00 til stadfæstelse af udkast til boregnskab og udlodning i medfør af konkurslovens §148 med en dividende på 1,4031167% til simple kreditorer. Udkastet ligger til eftersyn på landsrettens kontor. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller som ikke har været anmeldt inden tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET den 13. oktober 2011 I konkursboet P.P. Concepts ApS, reg. nr. 186.615, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november 2011 kl. 9.00 til stadfæstelse af udkast til boregnskab og udlodning i medfør af konkurslovens §148, med en dividende på 75,2222%% til simple kreditorer og at der foretages fordringsprøvelse efteranmeldte krav. Udkastet ligger til eftersyn på landsrettens kontor. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller som ikke har været anmeldt inden tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET den 13. oktober 2011 34 onsdag 19. oktober 2011 OFFICIELT REG.NR. ApS499573. NAVN: GREENLANDICE ApS. ADRESSE: Noorlernut 37A, postboks 737, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Stiftelsesdato: 01.07.2011. Seneste vedtægtsdato: 01.07.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt i værdier kr. 125.000,00 til kurs 100,00. Stifter: Maik Grabiel Jensen Carretero, c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk. Bestyrelse: Maik Grabiel Jensen Carretero, c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Direktion: Maik Grabiel Jensen Carretero, c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Selskabet tegnes af direktionen. Revision: A-Revision, Quassunnguaq 44, postboks 816, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Første regnskabsår: 01.07.2011 - 30.06.2012. Regnskabsår: 01.07 - 30.06. - Registreret 15.09.2011. REG.NR. ApS499986. NAVN: NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. ADRESSE: Noorlernut 14, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Selskabet er stiftet ved spaltning, den 07.09.2011. Selskabets aktiver og gæld er overdraget fra REG.NR. A/S213591 NAQITAT A/S. Seneste vedtægtsdato: 07.09.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt ved spaltning kr. 125.000,00 til kurs 2.221,56. Direktion: Sven Lyse, Topshøjvej 13A, 4180 Sorø, den 07.09.2011. Selskabet tegnes af den samlede direktion. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den 07.09.2011. Første regnskabsår: 01.01.2011 - 31.12.2011. Regnskabsår: 01.01 - 31.12. - Registreret 23.09.2011. REG.NR. ApS500058. NAVN: EJENDOMSSELSKABET KALIFONIA ApS. ADRESSE: c/o Thomas Riis, Uiffak 8B, postboks 1788, 3905 Nuussuaq. Kommune: Ser mersooq. Stiftelsesdato: 05.07.2011. Seneste vedtægtsdato: 05.07.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt kontant kr. 125.000,00 til kurs 100,00. Stifter: Thomas Riis, c/o Postboks 1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011. Bestyrelse: Aviaja Bolethe Bodil Helms, c/o Box 1531, Kunuutip Aqqutaa 2, 3900 Nuuk, den 05.07.2011, Anne Marie Hviid Kristensen, c/o Box 1882, Qunguleq 7, 0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Peter Højbjerg Kristensen, c/o Box 1882, Qunguleq 7, 0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Thomas Riis, c/o Postboks 1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Lene Therkildsen, c/o Box 7017, Tupaarnat 21, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011. Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneq 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den 05.07.2011. Første regnskabsår: 05.07.2011 - 31.12.2012. Regnskabsår: 01.01 31.12. - Registreret 27.09.2011. REG.NR. A/S63962. NAVN: NIRAS GREENLAND A/S. ADRESSE: postboks 769, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. A/S66508. NAVN: STARK KALAALLIT NUNAAT A/S. ADRESSE: Industrivej 16, postboks 140, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. A/S108963. NAVN: NUNA-CON A/S. ADRESSE: c/o Steen Peter Johnsen, postboks 234, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. Registreret 30.09.2011. REG.NR. A/S185513. NAVN: ICE TRAWL GREENLAND A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland A/S, postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København NV, den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011. REG.NR. A/S185517. NAVN: ARCTIC IMPORT NORDHAVNEN A/S. ADRESSE: Postbox.580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. A/S207892. NAVN: GAIA FISH A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland A/S, postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, den 15.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København NV, den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011. REG.NR. A/S209716. NAVN: PISIFFIK A/S. ADRESSE: J.M. Jensenip Aqq 2, postboks 1009, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Aktiver og gæld er overdraget til REG.NR. 11355.707 NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. - Registreret 23.09.2011. REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 19.09.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Pia Majbritt Ingeborg Hoseassen, den 19.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Niels Karl Davidsen, Tupaarnat 6, 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011, Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011. Direktion: Indtrådt i direktionen: Fru Emma Helene Amalie Junge Dalager, Unaaq 2, 0202., 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011. Selskabet tegnes af 2 direktører i forening, direktøren sammen med formanden, direktøren sammen med næstformanden eller den samlede bestyrelse. - Registreret 27.09.2011. REG.NR. A/S215154. NAVN: TELE GREENLAND A/S. ADRESSE: Farip Aqqutaa 8, postboks 1002, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Brian Buus Pedersen, den 21.09.2011. Indtrådt i direktionen: Steen Smed Montgomery-Andersen, c/o Box 602, Nigerleq 46, 3905 Nuussuaq, den 21.09.2011. - Registreret 21.09.2011. REG.NR. A/S232731. NAVN: SPAR VEST GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Sparbank Vest A/S, Qullilerfik 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Resenvej 81, 7800 Skive, den 01.07.2011. - Registreret 30.09.2011. REG.NR. A/S234734. NAVN: DONG E&P GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirma Malling & Hansen Damm, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. A/S236271. NAVN: GREENLAND ICE CAP PRODUCTIONS A/S. ADRESSE: Mestervej 813B, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 27.09.2011. Kapitalforhøjelse kr. 219.000,00: kr. 119.000,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 200,00. kr. 100.000,00 indbetalt kontant, kurs 200,00. Kapitalen udgør herefter kr. 891.863,00. - Registreret 30.09.2011. REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Svend Erik Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i direktionen: Hr. Jan-Erik Sundquist, Halsbowagen 73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 15.09.2011. REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Enghavevej 20, 7100 Vejle, den 01.07.2011. - Registreret 16.09.2011. REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Svend Erik Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Hr. Jan-Erik Sundquist, Halsbowagen 73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 20.09.2011. REG.NR. A/S294328. NAVN: VVS SERVICE SISIMIUT AF 1.12.2001 A/S. ADRESSE: postboks 237, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Lars Weiss, den 17.08.2011. - Registreret 07.09.2011. REG.NR. A/S318413. NAVN: ILULISSAT TRAVEL A/S. ADRESSE: Kussangajaannquaq 9, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 367.419,86 indbetalt kontant, kurs 100,00. kr. 483.430,14 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 16.09.2011. REG.NR. A/S337257. NAVN: DISKO LINE A/S. ADRESSE: Aron Mathiesenip Aqq 2A, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 365.984,25 indbetalt kontant, kurs 100,00. kr. 484.865,75 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. A/S337633. NAVN: GRØNLANDS BYGGECENTER A/S. ADRESSE: Industrivej 27, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro, den 01.07.2011. - Registreret 29.09.2011. REG.NR. A/S346913. NAVN: PIKKORI SPORT A/S. ADRESSE: Aqqusinersuaq 16, postboks 160, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, den 24.08.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den 24.08.2011. - Registreret 29.09.2011. REG.NR. A/S389528. NAVN: CHEVRON GREENLAND EXPLORATION A/S. ADRESSE: c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. A/S405336. NAVN: GREENLAND ICE WATER A/S. ADRESSE: J.Guldagerip Aqq 11A, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Monica Reib, den 22.01.2011. - Registreret 05.09.2011. REG.NR. A/S430183. NAVN: MALMBJERG MOLYBDENUM A/S. ADRESSE: c/o Nuna Advokater, Qullilerfik 2, 6., postboks 59, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Jesper Alling Coverdale Kofoed, den 15.09.2011. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. A/S445125. NAVN: CHEVRON EAST GREENLAND EXPLORATION A/S. ADRESSE: c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. atuagagdliutit 21.07.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS243918. NAVN: NANU TRAVEL ApS. ADRESSE: postboks 393, 3980 Ittoqqortoormiit. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Hans-Kristian Scoresby Hammeken, den 01.08.2011, Marius Elias Emil Karl Ferdinand Madsen, den 01.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Direktør Thomas Avgo Evald Jaerus Barselajsen, (formand), Mittarpiip Aqqulaa, Bygning 0309, 3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011, Kontorchef Susanne Pike, Mittarpiip Aqqulaa 309, 3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011. Direktion: Udtrådt af direktionen: Martin Hartmann Munck, den 01.08.2011. Indtrådt i direktionen: Hans-Kristian Scoresby Hammeken, (adm. dir), Jørnip Aqqulaa, Bygning 0443, 3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011. - Registreret 15.09.2011. REG.NR. ApS258293. NAVN: ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. ADRESSE: postboks 150, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret. - Registreret 05.09.2011. REG.NR. ApS288799. NAVN: NAJA & PREBEN NUUK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: Lyngby-Taarbækvej 31, 4., postboks 1167, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS324156. NAVN: QASIGIANNGUIT TRANSPORT ApS. ADRESSE: postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen, den 28.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 17835998 DANSK REVISION AALBORG REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB, Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV, den 28.09.2011. - Registreret 29.09.2011. REG.NR. ApS325770. NAVN: GODTHÅB OLIEFYRSERVICE ApS UNDER TVANGS OPLØSNING. ADRESSE: Augo Lyngesvej 4, postboks 1212, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS. ADRESSE: Avannarliit 19, postboks 1543, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Ny adresse: postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011. REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: postboks 1082, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS362738. NAVN: TØMRERFIRMAET LYNGE & JENSEN ApS. ADRESSE: postboks 214, 3950 Aasiaat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 06.09.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Finn Ove Kristian Jensen, den 06.09.2011, Peter Lynge, den 06.09.2011. Selskabet tegnes af direktøren. - Registreret 29.09.2011. REG.NR. ApS366893. NAVN: AVI NUUK 2 ApS. ADRESSE: Paarnarluk 1, postboks 16, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Bente Egede, den 15.06.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS368422. NAVN: ARCTIC TAMALAAT ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: Paamaap Kuua 10, 104., postboks 3577, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS379533. NAVN: NUKARTAA ApS. ADRESSE: c/o Nikolaj Løvstrøm, Saattut 764, 3961 Uummannaq. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 20.09.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 300.000,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 425.000,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Nikolaj Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Michael Skourup, c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011. Direktion: Udtrådt af direktionen: Nikolaj Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i direktionen: Michael Skourup, c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011. - Registreret 20.09.2011. REG.NR. ApS401717. NAVN: ANNE MERRILD ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: Nipinngaaq 11, 81., postboks 180, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS406341. NAVN: CC & KS ApS I LIKVIDATION. ADRESSE: Kigutaarnat 33, postboks 392, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Likvidation sluttet, og selskabet opløst. - Registreret 27.09.2011. REG.NR. A/S498979. NAVN: COASTAL VENTURE A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirmaet Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 09.09.2011. Nyt navn: COASTAL VENTURES A/S. Ny adresse: c/o Advokatfirmaet Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. - Registreret 09.09.2011. REG.NR. ApS408280. NAVN: MARIAARAQ ApS. ADRESSE: c/o Helge Johansen, Gertrud Rasksvej 27, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 15.08.2011. Den under 21.06.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er tilbagetaget. Kapitalforhøjelse: kr. 81.740,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalnedsættelse besluttet og gennemført 15.08.2011 dækning af underskud kr. 81.740,00 til kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 125.000,00. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR. ApS444731 REVISOREN I SISIMIUT REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, den 15.08.2011. Indtrådt i revisionen: REVISIONSFIRMAET LIS AAS, Østbanegade 19, kl., 2100 København Ø, den 15.08.2011. - Registreret 16.09.2011. REG.NR. ApS50207. NAVN: VAREHUSET UILOQ ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq ApS, postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den 21.07.2011, Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet tegnes af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen, den 21.07.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS414087. NAVN: EJENDOMSSELSKABET NOORLERNUT 39 ApS. ADRESSE: c/o Rebekka Olsvig Revision og Regnskab ApS, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 28.06.2011. Selskabet tegnes af direktionen. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, den 28.06.2011. - Registreret 27.09.2011. REG.NR. ApS197513. NAVN: REBEKKA OLSVIG REVISION OG REGNSKAB, RE GISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB. ADRESSE: Tjalfesvej 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 28.06.2011. Nyt navn: REBEKKA OLSVIG REVISION & REGNSKAB, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB. Ny adresse: Jens Kreutzmannip Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Revision: Udtrådt af revisionen: A-Revision, den 28.06.2011. - Registreret 27.09.2011. REG.NR. ApS428475. NAVN: KANG-TOTAL-BYG ApS. ADRESSE: B 1944, postboks 150, 3910 Kangerlussuaq. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret. - Registreret 05.09.2011. REG.NR. ApS199005. NAVN: MURERMESTER STEEN PETER JOHNSEN ApS. ADRESSE: c/o dir. Steen Peter Johnsen, Jagtvej 21, postboks 235, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. - Registreret 30.09.2011. REG.NR. ApS219483. NAVN: AI NR. 1 ApS. ADRESSE: postboks 580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. ApS234261. NAVN: CAFE PAAMIUT ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq ApS, postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den 21.07.2011, Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet tegnes af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen, den ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99 REG.NR. ApS429225. NAVN: MIKISOQ MEDIA ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: postboks 1526, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS432126. NAVN: HALIBUT GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o B1910, Amutsivimmut Aqqut 1, postboks 1020, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedrørende det under 20.05.2008 registrerede meddeles, at følgende fejlagtigt ikke er registreret som stifter: REG.NR. A/S215824 GREENLAND VENTURE A/S, Aqqusinersuaq 48, postboks 1068, 3900 Nuuk. - Registreret 08.09.2011. REG.NR. ApS462448. NAVN: EJENDOMSSELSKABET AF 1/1 2009 ApS. ADRESSE: postboks 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 15.08.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 10.000,00 indbetalt ved overførte reserver / overskud, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 135.000,00. Bestyrelse: Indtrådt i bestyrelsen: EDB-assistent Peter Egede Gantzhorn, (formand), Ib Schønbergs AllÈ 8, 3. th., 2500 Valby, den 13.04.2010, Viktoria Egede, Tuapannguit 36A, 3900 Nuuk, den 13.04.2010, Pia Thomassen Gantzhorn, Arkildsdal 149, 3. th., 9400 Nørresundby, den 13.04.2010. - Registreret 20.09.2011. Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 35 illit isummat din mening Anaanaasup apeqqutaa: modelfoto: leiff josefsen Innarluutillit allatulli ilinniarnissaminnut pisinnaatitaannginnamik? Soorlu naluneqanngitsutut innarluutillit assigiinngitsor passuarnik innarluuteqarput, eqqaaginnarsinnaavara ti mikkut innarluutillit aamma tarnikkut innarluutillit assi ngiinngequtaat. Taakkunin ngalu namminneq immikkor luinnaq ajoquteqarput – timi mikkut ajoqutillit apeqqu taalluni timip sukkut innar lersimanera, tarnikkullu in narluutillit immaqa suli ajo qutaat assigiinnginnerupput. Ilai assakaasulimmik inger lanngikkunik sumut nikissin naanngitsut, ilaalli nammin neq ingerlasinnaasut. Ilai eqqarsartaatsimikkut, ilaallu tarnimikkut. Taak kuuppullu paasinartumik in narluuteqarneri naapertorlu git ataatsimut inissinneqar sinnaanngitsut. Taamaattu mik sinerissami innarluutillit inaat ikeqisut tamarmik im mikkut inissinneqarsinnaan ngitsut, minnerunngitsumil lu sulisussat taakkununngar piaq tulluussakkamik amer lanerit ilinniarnikuunngitsut. Unaliuna tikinniaringa, ua nga nammineq erneqarpu nga tarnikkut innarluutilim mik, ernerma kissaatigilluin narpaa atuaqqilernissaq. Kissaataa ersarippallaaqim mat qinnuteqaasiorlunga al lag aqarpunga kommunimut attuumassutaanut, sumilli ataasinnguamilluunniit aki neqanngilanga. Innarluutillit najugaqarfianut pisortaasu mut allakkama assingi nassi uppakka, taassuma akivaanga ukiui taamaalereermata atu arteqqinneqarsinnaanngit soq, imannallu imalimmik ilallugit sannavimmi sulisar nera inuttaanut iluaqutaasoq massa uangalu ikiorniaraat naammagittaalliuutigigiga. Innarluutillit sannavimmi su lineri akunnermut imannara laaq akilerneqartarput, sa paatit akunneranut aningaa sannguamik tigusitinneqar tarput »tuppallersaatissaan naannik«. Soorunalimi taak ku sulisut nukippassuit atorlu git angajoqqaat ilaquttat sin nerluta sulimmata isorinngi lakka, ullulluunniit affaa san navimmiittarnermi saniatigut atuartinneqartarnissaa kis saat igigiga. Uanga ernerma innar luutaa immikkuullarittuuvoq aamma, kaammattorneqar nermigut ullut tamaasa pik korilliartuinnarpoq, siunissa milu aamma uagutsitulli pi lernissaa qularutiginngilara. Soorunalimi tapersersorlu arneqaruni aatsaat. Ernerma silarsuaa nipilersuutinut atal luinnarpoq assersuutigiin narlugu nuuteeqqamik pisi guni nalusarpai kikkut atu gaat pisiarinerlugu, ilumulli mi atuarteqqinneqaraluaruni siunissami atuarneq aqquti galugu silarsuaa ammassaga luarpoq, paasisassarpassuillu paasisalerlugit. Qanoruna uanga anaana tut ernerma innarluutillup kissaatigilluinnagaa piviu sunngortinniarlugu iliorniar tunga? Sooruna avataanit isi ginnaaginnartutut misigisu nga? Qangarsuarli tassani inis sippoq, qanorililluniuna inut tulli allatut inuunini ingerla riarteqqinniaraa? Uagut ullu mikkut qanoriliallallutalu ar laannut inuunitsinnut iluaqu taasinnaasumik pikkorissar tuarpugut, soorliuna innar luutillit pisinnaatitaanngitsut ineriartortinneqarnissamin nut? Naggataatigut innarluutil lit sapaatit akunneritaat pillu gu innarluutilit tamassi pillu aqquassi. Nuka-Marie Kristiansen Karlsen, Qaqortukulooq MILJØGODKENDELSE Naalakkersuisut har meddelt Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste godkendelse af et udviklingsprojekt til rensning af olieforurenet jord i Forsvarets Vagt Mestersvig. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af projektet samt vilkår herfor og kan fås ved henvendelse til Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Enhver, der har individuel eller væsentlig interesse i sagen, kan klage over godkendelsen og få klagen forelagt for Naalakkersuisuts klageudvalg vedrørende miljøbeskyttelse. En sådan klage skal inden den 2. december 2011 indsendes til: Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Postboks 1614 3900 Nuuk OFFICIELT REG.NR. ApS464213. NAVN: TAXA SAMMENSLUTNINGEN GRØNLAND ApS. ADRESSE: Issortarfimmut 4, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Ny adresse: postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011. REG.NR. ApS464451. NAVN: NUUK VAND OG VARMESERVICE ApS. ADRESSE: Industrivej 33, postboks 642, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: DELOITTE STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 16.09.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den 30.10.2009. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. ApS465169. NAVN: ASSAGIARSUK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: c/o Peter Olsen, Iiminaq 41, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011. REG.NR. ApS467723. NAVN: GREENICE ApS. ADRESSE: Inuusuttut Aqqutaat 832 - B, 3921 Narsaq. Kommune: Kujalleq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Birger Bjørgvinsson, den 15.09.2011. - Registreret 30.09.2011. REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 19.07.2011. Ny adresse: Torvevej 163, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kapitalforhøjelse: kr. 161.400,00 indbetalt kontant, kurs 426,19. Kapitalen udgør herefter kr. 329.400,00. Bestyrelse: Indtrådt i bestyrelsen: Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuussuaq, den 19.07.2011. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: Torvevej 163, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 23.08.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 42.000,00 indbetalt kontant, kurs 426,19. Ka pitalen udgør herefter kr. 371.400,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Kalistat Carl Hanseraq Lund, den 23.08.2011, Per Brinch Rødgaard, den 23.08.2011, Peter Erik Anders Thomsen, den 23.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Morten Mikael Ole Johan Berthelsen, c/o Box 1126, Tuapannguit 11A, 0702., 3900 Nuuk, den 23.08.2011. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 14.07.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 43.000,00 indbetalt kontant, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 168.000,00. - Registreret 19.09.2011. REG.NR. ApS492408. NAVN: PER AARSLEFF GRØNLAND ApS. ADRESSE: H J Rinksvej 29, postboks 28, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. ApS497820. NAVN: MICRO CLEAN GREENLAND ApS. ADRESSE: Saqqarliit 74, kl., postboks 491, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 73317428 ERNST & YOUNG GODKENDT REVISIONSAKTIESELSKAB, den 12.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 26052394 ERNST & YOUNG P/S, Gyn- gemose Parkvej 50, 2860 Søborg, den 12.09.2011. - Registreret 12.09.2011. gjort 27.09.2011. FILIALENS REG.NR. FAS479309. NAVN: COUGAR HELICOPTERS GREENLAND, FILIAL AF COUGAR HELICOPTERS INC, CANADA. ADRESSE: c/o Nuna Advokater, Qullilerfik 2, 6., 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Filialen slettet jf. aktieselskabslovens § 152, stk. 1. - Registreret 03.10.2011. ApS48854. BUTIK NO. 11, GODTHÅB ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011. REG.NR. LEV240412. NAVN: KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI. ADRESSE: Aqqusinersuaq 4, 2. th., postboks 1092, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Retsform: Andelsselskab med begrænset ansvar. Landsbestyrelse: Tiltrådt som formand: Akaaraq Samuel Jacob Sivert Peter Olsen, den 25.07.2011. Udtrådt: Ole Mølgaard-Motzfeldt, den 25.07.2011. Indtrådt: Josef Petersen, Qaqqamut 1, 1028., 3921 Narsaq, den 25.07.2011. - Registreret 05.09.2011. REG.NR. LEV347915. NAVN: KK ENGROS I/S. ADRESSE: postboks 1065, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Retsform: Interessentskab. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011. REG.NR. VIR263019. NAVN: SULINERMIK INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT SO RAARNERUSSUTISIAQALERNISSAMUT ANINGAASAATEQARFIAT, ARBEJDSTAGER NES PENSIONSKASSE. ADRESSE: postboks 9, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 25.03.2011. - Registreret 05.09.2011. ApS210614. ANPARTSSELSKABET AF 1. APRIL 1997 AASIAAT. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 09.09.2011. ApS214239. B.H. SUPERMARKED ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011. ApS216397. TULUGAQ ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 22.09.2011. ApS258293. ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011. ApS283311. HOTEL NARSAQ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011. ApS301903. NUNA HEALTH ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 06.09.2011. ApS347456. EJENDOMSSELSKABET B-2652 ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011. A/S60114. KNUD PEDERSEN JAKOBSHAVN A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011. ApS351500. ATUAGKAT BOGHANDEL ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 28.09.2011. A/S209527. ROYAL ARCTIC LINE A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort 13.09.2011. ApS387981. NIPISA ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011. A/S215154. TELE GREENLAND A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort 29.09.2011. ApS406341. CC & KS ApS. 01.01.2011-22.07.2011 Afsl. likv.regnsk. Offentliggjort 27.09.2011. A/S240391. AASIAAT SKIBS-EL & KØLETEKNIK A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 12.09.2011. ApS408280. MARIAARAQ ApS. 01.10.2009-30.09.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011. A/S391461. HURTIGRUTEN GREENLAND A/S. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 13.09.2011. ApS413930. ILULISSAT EL ApS AUTORISERET EL-INSTALLATØR. 01.04.201031.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011. A/S422520. BLACK ANGEL MINING A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 09.09.2011. ApS413932. INBO EJENDOMSSELSKAB ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011. A/S459842. ANGEL MINING (GOLD) A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 08.09.2011. ApS428475. KANG-TOTAL-BYG ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011. A/S481973. SBS CONSULT A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 12.09.2011. ERF287397. FONDEN JUULLIP NIPITITTAGAA (DEN GRØNLANDSKE JULEMÆR KEFOND). 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011. ApS14908. EJENDOMSSELSKABET BRØNDUM GRØNLAND ApS. 01.05.201030.04.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 04.10.2011. ApS24137. P. VAGN MADSEN ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentlig- ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99 FAS453028. RAFMIDLUN GRØNLAND, FILIAL AF RAFMIDLUN HF, ISLAND. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 28.09.2011. 36 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit illit isummat din mening leiff josefsen Tryghed er vigtigere end en grundlov Både IA og Siumut har offi cielt stillet forslag om, at vi skal have vores egen grund lov. Det bliver en dyr proces som kommer til at koste et sted mellem 15 og 30 millio ner kroner. Hertil skal det be mærkes, at det først bliver re levant med en grundlov, når vi økonomisk er klar. Og det er der desværre et godt stykke tid til endnu. At man ØNSKER at være herre i eget hus er en god og rigtig drøm, men det er imid lertid ikke det samme som at VÆRE herre i eget hus. Før man bygger et hus beregner man som regel omkostninger ne. Vi skal derfor sikre os, at vi har råd til at bygge huset, og dernæst bygge fundamentet og til sidst bygge huset. Det »hus vi har bygget« i Hjemmestyrets regi er utæt, fyldt med huller og skimmel svamp. En grundlov rummer flotte ord og tanker om fri hedsrettigheder, borgerret tigheder og en definition af hvilket samfund vi ønsker os. Men alt sammen ting, vi sag tens kan tale om uden en grundlov. Helt grundlæggende har vi brug for tryghed og stabilitet i alle niveauer af samfundet ikke en gang i fremtiden, men nu. Særligt vores børn og unge har ikke den tryghed og kærlighed, man kunne øn ske sig. Enhed og selvværd i befolkningen er nogle helt grundlæggende ting som der skal arbejdes meget mere med i praksis. Der er alt for mange selvmord blandt unge ressourcer. Desuden er leve vilkårene i Grønland skæve. Dertil kan man tilføje at der er store udfordringer inden for sundhedsvæsenet. Vi bør spørge os selv om vi har løst ovenstående behov for tryghed og stabilitet hos befolkningen på tilfredsstil lende vis? Svaret er åbenlyst. I forlængelse af dette har en stor del af befolkningen har valgt at bosætte sig i Dan mark af forskellige årsager. Nogle flygter fra problemer og andre ønsker velfærd og den føromtalte tryghed. Sær lig uheldigt er det, at nogle veluddannede grønlændere vælger vores land fra. De ud gør en tavs befolkningsgrup pe som har muligheden for at virkeliggøre deres egne drømme om velfærd og stabi litet andre steder end deres eget hjemland. Det signal bør tages seriøst. Landet har brug for langt flere uddannede grønlænde re og kvalificeret arbejds kraft. Der skal satses massivt på uddannelse for at opbygge fundamentet i samfundet. På nogle områder kan vi impor tere arbejdskraften. Det har vi gjort i mange år, men der er en stor gennemstrømning af fortrinsvis arbejdskraft fra Danmark. Det giver ikke den nødvendige ro til at slå rod, når de rejser efter nogle få år. På den måde mister vi ikke blot arbejdskraften, men også kvalifikationer og viden. Er ovenstående ikke på plads først vil grundlovens ordlyd ikke være andet end tomme ord. Grønland bør tage ud gangspunkt i, hvad man har opnået i dag. Man skal dyrke det til perfektion, og sidelø bende udvikle nye indtægts kilder uden at miste fokus på, hvad der er opnået i de sidste mange årtier. Den nuværen de nationaløkonomi har sit udgangspunkt i f iskeri, fangst, forarbejdning samt en række service og turister hverv. Hvis man kigger på Is land, Færøerne og Norge har Grønland faktisk en meget lille værditilvækst på fiskeri produkter i forhold til sine naboer. Det meste af værditil væksten sker udenfor Grøn land. En økonomi hvor Grøn land bliver helt afhængig af råvarepriser og turisme vil skabe en meget usikker øko nomi, hvor befolkningen vil lide, hver gang verdensøko nomien kommer i krise. Vi skal derfor opbygge en industri, hvor vi har sikret be folkningens deltagelse, så vi derved kan sikre lokal beskæf tigelse, jobs, social lighed og velfærd. I tiden før Hjemme styrets indførelse sang man »at vi var blevet tilskuere til vo res egen udvikling«. Man ar gumenterer at arbejdet med en grundlov er en proces der tager tid, og det er ganske rig tigt. Det samme er tilfældet med en økonomisk forsvarlig politik og opbygningen af en ny industri. Det er korrekt, at der er gode tegn i horisonten, men hvis vi ikke selv løfter op gaven gennem befolkningens inddragelse er og bliver det ikke andet end et håb for fremtiden. En selvbærende økonomi og ansvarlighed er derfor vigtigere end en grund lov. Allan Chemnitz Formand for lokalafdelingen Demokraatit i Nuuk Grønlands Selvstyre søger Controller på AC-niveau til Økonomi - og Personalestyrelsen Kommunikationskontoret søger 2 informationsmedarbejdere Den centrale regnskabsenhed (DcR) i Selvstyret søger en controller på AC- niveau til at bistå regnskabschefen snarest muligt. Selvstyrets centraladministration søger en analytiker / projektleder med god kommunikationsevne og med sund økonomisk sans med fokus på arbejdsprocesser og projektanalyse Genopslag: Konsulent søges til konsulentafdelingen i DcR Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl SERMITSIAQ.AG Genopslag: Konsulent søges til Konsulentafdelingen i DcR GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 Ønsker du at lykønske et familiemedlem eller venner, vise respekt for en kær afdød, eller blot sende en hilsen, så kan du sende billede med kort tekst til [email protected] eller per post til AG, Postboks 150, 3900 Nuuk. Mærkes med teksten »tamalaat«. Billedet skal være af høj opløsning. HOROSKOP Ilaquttavit ilaat ikinngutivilluunniit pilluaqquniarukku, asasat toqusoq ataqqiniarukku imaluunniit inuulluaqqusiniarlutit, taava assi naatsumik allagartalik [email protected] -imut nassiuguk imaluunniit allakkatigut AG, Postboks 150, 3900 Nuuk. Allakkat nalunaaqutseruk »tamalaat« . Assi naqinneqarsinnaassaguni pitsaasuussaaq tamalaat oktobarip 24. - 30. 2011 vÆDDeren (20. marts 19. april) en uge hvor du arbejder intensivt og der er gode resultater, især hvis du ønsker at være kreativ. Parfor hold er prægede af tiltrækning og erotiske gnister. anGUteralak sapaatip akunnerani sulilluas saatit pitsaasunik angusaqarlutit, pingaartumik nutaanik pilersitserusukkuit. aappariinnermi imminut kajuminneq tiingarusunnerlu malun naateqassapput. tYren (20. april 20. maj) i kær lighedsforhold har man modsatte interesser, og man prøver kræfter med hinanden. i virkeligheden gælder det om at lære noget om det modsatte køn. anGUtikUlooq asaqatigiit assigiinngitsunik soqutigisaqarput imminnulli misilerarput. tun ngaviatigut illuatungip qanoq ittuuneranik paa siniaaneruvoq. tvillinGerne (21. maj 20. juni) Det kan godt være at du skru er bissen lidt på i denne uge, men måske er det nødvendigt. Det gæl der især på arbejdet… og kollegaer forelsker sig hemmeligt. MarlUlissat imaassinnaavoq sapaatip akun nerani uani sukanganerusutit immaqa pisariaqar simammat. tamanna pingaartumik suliffinni misinnassaaq… suleqatitillu isertuussaminnik asannilersoorsimassapput. krebsen (21. juni 21. juli) Det er en periode hvor dit kærlighedsliv er i højsædet og hvor intimiteten betyder rigtig meget. Du kunne gå hen og møde en uimodståelig per son. PeqqUk Piffissami massumani asanninneq pingaaruteqaqaaq qanilaaqatigiinneq isumaqa qaluni. inummik naaggaagassaanngitsumik naa pitseriaannaavutit. vÆGten (23. sep. 22. okt.) Der kan være en følelse af at du ikke selv bestemmer farten, men lige nu er det smart at gå på kompromis. en ven kunne meget nemt blive til en kæreste. oqiMaalUtaavik nammineq aqutsinngin neq misigisimasinnaavat taamaattumik isumaqa tiginngikkaluakkatit isumaqatiginiartariaqarpa tit. ikinngutivit ilaat peerarilersinnaalluarpat. stenbUkken (21. dec. 19. jan.) tiden sammen med gode venner giver dig et løft og i weekenden er der lagt op til ekstraordinære begi venheder. romantiske øjeblikke virker lovende. savaasaq ikinngutitit ilagalugit qiimmaallas saatit aamma sapaatip akunnerata naanerani immikkut ittumik pisoqassaaq. Piffissat asannin nermik misigisaqarfitit neriulluarnarput. løven (22. juli 22. aug.) nu hvor Mars er i dit tegn er du en rigtig frækkert og derfor kunne du gå hen og score. to vidt forskellige mennesker må finde ud af det sam men. liiveq Piffissami massumani marsimit sunner tisimagavit naalanngeqqajaavutit taamaattumillu aappassarsisinnaallutit. inuit marluk assigiinngit sorujussuit ajunngitsumik inooqatigiissinnaasari aqarput. skorPionen (23. okt. 21. nov.) kærlighedsplaneten venus er i dit lidenskabelige tegn, og det er nu du gør brug af din berømte magne tisme. Din rummelighed testes i eksisterende forhold. skorPioni ilisarnaatigaat pilerissuteqarneq maannakkullu asanninnerup ulloriaata venusip aqqusaarpaatit, taamalu kajumilersitsisinnaaner mik tusaamasaassutit atorluarsinnaavat. vanDbÆreren (20. jan. 18. feb.) Der foregår en masse i din karriere for tiden og du lægger al din energi der. På hjemmefronten er der en form for positiv omstruk turering. iMertartartoq suliffinnut tunngatillugu assigiinngitsorpassuarnik pisoqarpoq nukissatillu tamaasa tassunga atorpatit. angerlarsimaffimmi pitsaasumik aaqqissuisoqarpoq. skYtten (22. nov. 20. dec.) en forvandling tager form i denne uge og det er anden runde som tog fat tidligere på året. Du er i god form til at få det som du vil have det på forskellige områder. iGeriallaqqi sapaatip akunnerani uani allanngorneq aallartikkiartuaassaaq ukiup aallar tinnerani misigisimasat nangeqqilluni. nukis saqarluarputit suullu piumasatit nammineq kis saatitit naapertorlugit angusinnaavatit. fiskene (19. feb. 19. marts) Der er ligesindede derude som tænker ligesom dig, og folk samles omkring uddannelse, rejser og kul tur. Det er tid til at mødes og slutte sig sammen. aalisakkat allat ilittut eqqarsartartut ilittut eqqarsarput inuillu ilinniarput, angalallutik aam malu kulturilerillutik. Piffissanngorpoq naapin nissamut ataqatigiilernissamullu. JoMfrUen (23. aug. 22. sep.) Der er en masse under overfladen som ikke bliver sagt åbent og du samler måske nogle hemmelighe der sammen. folk i baggrunden fylder, men du siger fra. niviarsiaq qamaniittuutivit ilaat qaffatsinneq ajorpatit oqaatigissanagillu immaqa isertukkanik katersivgavit. inuit eqqanniittut imartupput taak kuli naalagarinianngilatit. 19.10.11 Asasaaraaterput Natasha angisuujuterput pingasunik ukioqalerninni pilluarit, neriuppugut ulloq nuannisarlutit atorumaarit IGG! Asanerpaavatsigit ataata anaanalu. Dadaduu <3 <3 30ÅR <3 Klasseqatikukka ikinngutikkalu tamassi ukioq manna 30iliinissinni pilluaritsi. taamani quliinnarnik ukioqarallaratta asserput ;) Ikinngutinnersumik Jane 20. oktober 2011 Air Greenland-imi ukiut 25-it Aja Arnamineq oktobarip 18anni 25nik ukioqalerninni qamann ga pisumik pilluangaarit. Asasitit Soralussatit Gabriel, Markus & Taatsiannguaq kiisalu Pavia Mukulu 25 år i Air Greenland Kathrine Enoksen Cleaning assistant Anga Aqqalunnguujuk Leiff Josefsen oktobarip 19anni inuuinni pilluarit. Suleqatitit 37 oktobarip 22anni 21liininni qamannga pisumik pilluatit. asasitit Soralussatit Gabriel, Markus Taatsiannguarlu kiisalu Pavia Mukulu Air Greenland qamannga pisumik pilluaqqusivoq Air Greenland ønsker hjertelig tillykke 38 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit Inissat pilerngunneqassapput Unammillerneq annertoqaaq, naligiittupilussuuppummi, taamaattumik Kalaallit Nunaata assammik arsarluni angutit nunanut allanut unammisartui nukittuujupput Sapaatip akunnerani kingullermi ka laallit angutit assammik arsarlutik nunanut allanut unammisartut nu natsinni siullermeertumik katersuup put. Taamaattorli taamaalllaat unam misartut nunatsinni najugaqartut pe qataapput, Danmarkimi najugaqartut tamarmik Danmarkimi klubbiminni unammisussaammata. Taamaalilluni Ilulissaniit, Sisimi uniit, Maniitsumiit Nuummiillu ar sartartut katersuupput. Katillugit ar sartartut 23-t sungiusarnermi peqa taapput, nunanullu allanut suni gusaasoq nutaaq Niels Møller peqa tigalugu sungiusangaatsiarlutik. Ul lormut marloriarlutik sungiusartar put, taamaalillutik Inussivimmi Qinngutsinnilu Hans Lyngep atuar fiani atuarfiup timersortarfittaavani katillugit akunnerni arfineq pinga suni sungiusarput. - Katersuunnerat iluatsippoq. Maannakkut kalaallit arsartartut ili simanerulerpakka. Arsartartut ta marmik sungiusarluarsimapput sun giusarnerminnilu tamakkiisumik tunniusimallutik. Tamarmik pimoo russipput, arsartartutsialattut illu tik, Niels Møller oqarpoq. Tamarmilli ajoratik katersuutin ngillat. Sungiusarnerup naajartu lernerani qasunertik peqqutigalugu arsartartut ilaat annikitsumik ajo quserput. Tassalu inussamikkut pil luttoorlutik, annikitsumik nukim mikkut ajoquserlutik, annikitsu millu isikkamikkut pillutsitsillutik. Tagiartuisartoq Berit Duus su ngisarnerup nalaani sammisassaa leqinngilaq. Sungiusaqatigiinneq naggaserlu gu pitsaasumik unammipput. Arsar tartut marlunnut avinneqarput, nu nanullu allanut unammisartunngor niarlutik unammillualaavipput, u pernaaru aasalerpat Brasiliami Amer ikap nunavittaani unammer suarnermi peqataanissamut. Novembarimi katersuuteqqissapput Arsartartut tamakkerlutik 36-up put. Arsartartut ilaat Danmarkimi najugaqarput ilaallu sapaatip akun nerata naanerani Nuummi kater suullutik. Arsartartut taakku ikili ngaatsiartussaapput, tulliani kater suunnissami ikilingaatsiarsimassal lutik. Tulliani katersuunneq Nuummiis saaq, tassalu novembarip 5-6-ani sa paatip akunnerata naanerani. Ka tersuunnermi tassani Danmarkimi unammisartut ilaat nunatsinnukas sapput. Tassalu målmandi nutaaq Michael Lukasc, Minik Dahl Høegh, Angutimmarik Kreutzmann aamma Akutaaneq Kreutzmann. Taakku saniatigut arsartartut ilaat maannakkut katersuunnermi peqa taasut ilaassapput. Nuummi arsar Sapaatip akunnerata naanerani Nuummi sungiusarnermi, uani Qinngutsinni Hans Lyngep atuarfiata timersortarfittaavani. John Jakobsen timersorneq sport Spillerne der deltog i weekendens træningssamling i Nuuk – ses her i den nye skolehal i Qinnqorput – Hans Lynge hallen. tartut ilaannik unamminissamik aaqqissuussisoqassaaq katersuun nerat naggaserlugu. Taamaalillutik Nuummi igisinnaartartut takusin naassavaat angutit nunanut allanut unammisartut qanoq pikkoritsigi nersut. Tulliani katersuunnissap kingor na paasinarsissaaq nunanut allanut unammisartut kikkuussanersut. No vembarimi katersuunnerup kingor na unammisartut jannuaarimi 2012mi Danmarkimi katersuunnissami peqataasussat toqqarneqassapput. John Jakobsen [email protected] Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Der bliver kamp om pladserne Konkurrencen er hård – jævnbyrdigheden stor – derfor får Grønland også et stærkt herrelandshold i håndbold kamp var der nogle spillere der fik nogle mindre skader. Der var tale om forstuvede fingre, mindre fiber skader, og lettere forstuvet fødder. Så fysioterapeuten, Berit Duus, hav de rigeligt at se til under træningen. Det blev en fin kamp som afslut ning på træningslejren. Spillerne blev opdelt i to hold, og der blev kæmpet for at sikre sig en plads på det landshold, der i foråret / som meren skal deltage i de Pan Ameri kanske mesterskaber i Brasilien. Ny samling i november Bruttotruppen består af omkring 36 spillere. Det er de spillere der bor i Danmark – og så dem der var samlet i Nuuk i den forgangne weekend. Denne trup vil blive barberet kraf tigt ned – så til den næste samling vil der blive færre spillere indkaldt. Den næste samling bliver også i Nuuk. Det sker i weekenden den 5.6. november. Til denne samling kommer der fire af de etablerede spillere fra Danmark til Grønland. Det drejer sig om den nye målmand, Michael Lukacs, Minik Dahl Høegh, Angutimmarik Kreutzmann og Akutaaneq Kreutzmann. Dertil kommer de spillere der bli ver udtaget fra denne samling. Der vil blive arrangeret en kamp mellem et Nuuk byhold og landsholdet som afslutning på samlingen. Derved får publikum i Nuuk også mulighed for at se, hvor stærke vores herrelands hold egentlig er. Fra den næste samling begynder landsholdet endelig at tage form. Og fra samlingen i november bliver der udtaget en trup, der i januar 2012 skal samles i Danmark til en ugelang træningslejr. John Jakobsen [email protected] Tagiartuisartoq Berit Duus nunanullu allanut sungiusaasoq Niels Møller. Fysioterapeut Berit Duus og landstræner Niels Møller. John Jakobsen I sidste weekend var det grønland ske herrelandshold samlet til sin før ste samling i Grønland. Det var dog kun spillerne fra Grønland der del tog, idet de spillere der bor i Dan mark alle spillede kamp for deres danske klub. Der var således spillere fra Ilulis sat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk. Der deltog 23 spillere i træningslej ren – og de fik trænet en hel del un der den nye landstræner Niels Møl ler. Der var træning to gange dag ligt – i alt blev der trænet otte timer i henholdsvis Inussivik og den nye skolehal i Qinnqorput – Hans Lynge hallen. - Det blev en god samling. Nu ken der jeg en hel del mere om de grøn landske spillere. Samtlige spillere viste god form og ofrede sig fuldt ud under træningen. De tog det seriøst og alvorligt – sådan som en god spil ler skal gøre, siger Niels Møller. Det var nu ikke alle der slap hel skindet fra samlingen. På grund af træthed i den afsluttende trænings Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 39 timersorneq sport Nuussuup atuarfia vandt Nuussuup atuarfia ajugaavoq I alt deltog omkring 750 elever i Torrak turneringen i Nuuk Torrak´mi Nuummi atuartut 750-it missaanniittut arsaqataapput Nuussuup atuarfiani atuartut pissutissaqavissorlutik nuannaarput. Torrak´mi ajugaaniutivinnermi angusat katinnerini atuarfik ajugaavoq. (LS) Elever mellem 4. klasser og 10. klasser deltog i turneringen, som fore gik den 12. og 13. oktober i Godthåbhallen. Grønlands Arbejdsgiverforening (LS) Nuummi 4. klassinit 10. klassinut atuartut Nuummi illorsuarmi oktobarip 12-ani 13-anilu ajugaanniullutik unammisaqattaarput. Nukappiaqqat Ukaliusami 7.a-mi atuartut pissartanngorput. Ukaliusami atuartut niviarsiaqqat 9.b-it pissartanngorput. Drenge fra 7.a i Ukaliusaq skolen vandt turneringen. Piger fra 9. b i Ukaliusaq skolen vandt turneringen. Nuummi 5. klassini atuartuni pissartat, Nuussuup atuarfia. Nuussuarmi 5. b-it, klasseqataasa artugaat. Torrak-mi pissartat, Nuussuup atuarfiani 7.a-t Vindere af 5. klasse elever, Nuussuup atuarfia. 5. klassernes bedste hold, Nuussuup atuarfia. Vindere af Torrak-turnering, 7.a i Nuussuup atuarfia. Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, pissartat. Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, ajugaasut. 6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, vindere. 6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, mestre. Kangillunnguit atuarfianni 10. b-t pissartanngorlutik nuannaarput. Nuussuup atuarfiani 9. a-t, klasseqatimminnit kakkannersaallutik. Nuuk Internationale Friskolemi 4.a-t, klasseqataasa artugaat. Grønlands Arbejdsgiverforening Grønlands Arbejdsgiverforening Der var grund til at smile og juble hos elever fra Nuussuup atuarfia. Samlet vinder blev skolen i Torrak-turneringen. Grønlands Arbejdsgiverforening 4. a i Nuuk Internationale Friskole, 4. klassernes bedste fodboldhold. Nuussuup aamma atuarfiarneersut, 8.b, pissartat Niviarsiaqqat Atuarfik Hans Lyngemi 4. klassit, pissartaallutik qungujussimapput. Angajullerni pissartat, Kangillinnguit atuarfianni 10.b-t Endnu engang vindere fra Nuussuup atuarfia, 8.b. Grønlands Arbejdsgiverforening 9.a elever fra Nuussuup atuarfia, det bedste hold fra 9. klasser. 10.b i Kangillunnguit atuarfiat, jublende vindere at turneringen. Kangillunnguit atuarfianni 8.b-t, pissartat. 8.b i Kangillunnguit atuarfiat, vindere. De ser glade ud, vinderne af 4. klasser, Atuarfik Hans Lynge. De ældste vindere i turneringen, 10.b i Kangillunnguit atuarfiat. Isumaga PINNGASUNNGORNERIT TAMAASA HVER ONSDAG AVIISI ATAASEQ LØSSALG: 30 KR. INTERNETTIKKOORLUGU PISARTAGAQARNEQ VIA INTERNET-ABONNEMENT: UKIOQ 1 ÅR: 1,550,- KR. Isumassat siunnersuutilluunniit pissanganartut? Allaaserisinnasanik isumassarsiaqaruit pissanganartunilluunniit siunnersuutissaqaruit AG-p tusarusuppai. Allaffigisinnaavatsigut uunga: [email protected] Gode ideer eller spændende tips? AG vil gerne høre dine ideer og tips til hvad vi kan skrive om. Du er meget velkommen til at sende os en e-mail til [email protected] (CSL) Ungasinngitsukkut politikerit Københavniliartut arlallit Naalakkersuisut siulittaasuata, Kuupik Kleistip siuttuuffigissavai. Novembarip aallaqqaataaniit pingajata tungaanut Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata Folketingimi ataatsimiinnissaannut peqataajartortussaapput. Qullersat ataatsimiinneranni, Norgemi juulip 22-anni peqqarniisaarneq alianartoq aallaavigalugu, nunani avannarlerni naalagaaffiit ammasut immikkut oqallisigineqassapput. Ataatsimiinnissamut tassunga atatillugu kalaallit poitikerii Palle Christiansen, nunani avannarlerni suleqatigiinnermut akisussaasoq siuttoralugu, Københavnimi Kalaallit Illuutaanni apeqqarissaartitsiniarput. Aaqqissuineq sapaammi oktobarip 30-anni nal. 15.00-imiit ingerlanneqassaaq. Siorna Island Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata ataatsimiinnerannik aaqqissuisuummat, aamma taamatut Kalaallit Illuutaanni iluatsilluartumik aaqqissuussisoqarpoq. Det store træk (CSL) Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut, kommer til at stå i spidsen for en større delegation af politikere, som om kort tid sætter kursen mod København. Det sker for at deltage i Nordisk Råds session, som finder sted i Folketinget fra den 1. til 3. november. Temaet for topmødet er de åbne nordiske samfund med baggrund i de tragiske terrorhandlinger i Norge den 22. juli. I forbindelse med mødet inviterer de hjemlige politikere under ledelse af Palle Christiansen, der er ansvarlig for det nordiske samarbejde, grønlændere i Danmark til spørgetime i Det Grønlandske Hus i København. Arrangementet finder sted søndag den 30. oktober kl. 15.00. Sidste år afholdt man med stor succes et tilsvarende arrangement, da Island var vært for Nordisk Råds session. Ataqqeqatigiinneq? Ullut ilaanni mittarfimmi: silarluppoq aallarnissarlu akunnikkaartumik kinguar tinneqaqattaarpoq, nagga taagullu taamaatinneqarlu ni.... angalaniartut timmisar tuutileqatigiiffiulluunniit sila allanngortissinnaanngilaa, taamaattorli aallariartor tarfimmi ileqqorissaarto qarnerusariaqarpoq. angalanissaq taamativin neqartinnagu akuttunngit sumik kalaallisut qallunaatul lu mittarfimmi sulisunit inus siarnersunit nalunaaruteqar toqartarpoq. nuanniigisaqaara utaqqi sarfimmi ilaasussat utaqqisut nippaallugu oqaluttarmata kalaallisut nalunaartoqa rnerata nalaani, qallunaatulli nalunaarutigineqarnerani ni pangersimaqqissaartarlutik! qulequtsiussanni apeqquti ga eqqarsarnaqisumik ersa rissumillu akineqarsinnaa voq: naagga! kanngunaq! Jakob Janussen 70-liissaaq Naalagaaffiit aaqqissugaanerinik immikkut ilisimasalik, silatuumik nalilersuillaqqisoq, namminersoneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasuusimasoq. Pisortaqarfinni suligallarami tatigineqarluni allarpassuarnik aamma ilaasortaaffeqartarsimasoq, Jakob Janussen pingasunngorpat oktobarip 26-anni 70-liissaaq. Qaniginerpaasani ilagalugit inuuissiussaaq. Atuagassiami Grønne Bogimi allassimavoq Jakob Janussen ukiut 70-ingajaat matuma siorna Narsami inunngortoq, Viborg Katedralskolemit ilinniarnertuunngorsimasoq, kingornalu Aarhus Universitetimi naalagaaffiit aaqqissuussaanerinik ilinniarsimasoq. Ilinniakkaminik naammassinnikkami ukiut 30-it sinnerlugit pisortani atorfeqarsimavoq. Jakob Janussen fylder 70 år Politolog, skarpsindig analytiker, tidligere formand for selvstyrekommissionen, og mange flere tillidsposter, har Jakob Janussen haft i sin aktive erhvervskarriere i det offentlige. Han fylder 70 år onsdag 26. oktober. Selve dagen fejres privat sammen med de nærmeste. Ifølge Grønlands Grønne Bog er Jakob Janussen født for snart 70 år siden i Narsaq. Blev student i Viborg Katedralskole, hvorefter han studerede statskundskab i Aarhus Universitet. Efter endt uddannelse arbejdede han i det offentliges tjeneste i mere end 30 år. Heidi Møller [email protected] Klumme Gensidig respekt? en lang dag i lufthavnen: Dårligt vejr og afgang udsæt tes time efter time for til sidst at blive aflyst… Det med vejret kan hverken passagerer eller f lyselskab gøre noget ved, men takt og tone i transithallen skal for bedres. inden afgang aflyses helt, bliver der løbende annonce ret over højtalerne på grøn landsk og dansk af det venli ge lufthavnspersonale. til min store frustration er der øredøvede snak blandt de ventende passagerer i vente værelset, under den grøn landske annoncering – men bum stille under den dan ske!? Mit indledende spørgsmål i overskriften må derfor være et stort og tankevækkende: neJ! fy! Sulorartartoq Jens Frederik Nielsen, Danmarkimi najugaqarluni timersortartoq, sapaatiummat angutit kisimiittut Helsingemi B-turneringimi unammilluni ajorsarpoq. Jens Frederik pissartanngorniutivinnermut anngukkaluarluni, pingajussaannik nikillutik seeqquni annersikkamiuk uniinnartariaqarsimavoq. Taamaalilluni Stefan Nielsen, Blistrupimeersoq pissartanngorpoq. Jens Frederik Nielsenip ajutuunnginnerani, unammisut tamarmik ataasiarlutik ajugaallutik naligiikkaluaqaat. Opgav i finalen JoHN JaKoBSeN Heidi Møller [email protected] Ajugaaniutivinnermi uniinnarpoq Jens Frederik Nielsen pissartanngorniutivinnermi uniinnarpoq. Jens Frederik Nielsen måtte opgive i finalen. Badmintonspilleren Jens Frederik Nielsen, der bor og dyrker sin sport i Danmark, tabte i søndags i finalen i herre-single i en B-turnering i Helsinge. Jens Frederik havde spillet sig i finalen, men vred her om på sit knæ i tredje sæt. Det betød, at han måtte opgive at fuldføre finalen. Derved vandt Stefan Nielsen fra Blistrup. De to spillere var dog jævnbyrdige, og havde vundet et sæt hver – inden uheldet stoppede Jens Frederik Nielsen. ALLAKKERIVIMMI IMMERSUGASSAQ · RESERVERET POSTVÆSENET Angallattut
Similar documents
2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!
USA-mi TV-iikkut aallakaatitassanik assiliisartutut akuersugaasutut angusarissaarluarfigisartagassaminut, aallartinneqarluni.
Ass./Foto/Photo: Søren Solkær Starbird
Suluk 2010 No 3
Greenland Spring Water AG var med
sit længe ventede produktions- og
tappeanlæg i Qeqertarsuaq de første til at
iværksætte en produktion af grønlandsk
kildevand til verdensmarkedet. Nu har endnu
en ...
