Suluk 2008 No 1

Transcription

Suluk 2008 No 1

suluk
2008 # 01
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
ASS./FOTO/PHOTO: WWW.NOMA.DK/PRESS
Hvis du er vinelsker
og bor i Grønland,
så er Club Vino
noget for dig...
Viinnit nuannarigukkit nunatsinnilu
najugaqarlutit
Club Vino ilinnut
naleqqutissaaq...
I Club Vino arbejder vi på at finde frem
til gode kvalitetsprodukter med relationer til vinens forunderlige verden. Disse
produkter kan købes på vores hjemmeside så længe lager haves.
Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut pitsaasut ujartortuarlugit Club
Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut.
Nioqqutissallu taakkua toqqorsivitsinni
pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu
pisiarineqarsinnaapput.
Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen i Grønland gennem forskellige
tiltag.
Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige eksperter, som sammen udarbejder
et interessant og gratis kvartalsblad
med spændende artikler. Vi tilbyder
vinsmagninger og vinrejser for dem
der er interesseret i en ekstra oplevelse.
Foruden dette giver vi alle vores medlemmer mulighed for at præge hvilke
emner, der skal fokuseres på.
Læs mere om klubben og dens aktiviteter på www.clubvino.gl...
Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut
aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput.
Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunnguamik pilersitsisimavugut immikkut piginnaasalinnik inuttalikkamik.
Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit
pingasukkaarlugit saqqummertartussamik soqutiginartumik akeqanngitsumillu quppersakkamik (aviisimik)
saqummersitsisassapput pissanganartunik imaqartartussamik. Immikkullu
misigisaqarusuttunut viinninik ussiisitsinerit aammalu viinnit pillugit angalanerit soqutiginnittunut ingerlattarpagut.
Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut sunniuteqarnissaannut aamma periarfissikkusuppagut.
Klubbe aammalu sammitittagai pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit,
una iserfigalugu www.clubvino.gl...
www.clubvino.gl
SHOP ON TOP
OF THE WORLD
Stort udvalg,
lave priser
Qinigassat arlallit,
akit appasissut
Wide selection,
low prices
Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin,
spiritus, cigaretter, chokolade og
parfume til absolut konkurrencedygtige priser.
Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik,
cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut.
Our shop has a large selection of
quality beer, wine, spirits, cigarettes,
chocolate and perfume at very competitive prices.
Husk at du kan handle både ved
ankomst og afrejse eller bestille varer
inden afrejse på www.dutyfree.gl.
Så kan det ikke være nemmere. God
rejse!
Eqqaamallugu www.dutyfree.gl-imut
tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. Pisariinnerusinnaanngilaq.
Angalalluarina!
Please note that you can shop upon
arrival and departure or place your
order online at www.dutyfree.gl prior
to departure. It’s that easy. Have a
good trip!
Taxfreepriser
Kastrup
199,Cecil, Look)
ce,
(Prin
r
rette
ciga
Skandinaviske
139,cl)
(100
Gin
Tanqueray Special Dry
105,cl)
l (100
Smirnoff Vodka Red Labe
199,cl)
(100
Gul
nier
Grand Mar
229,cl)
(100
s
Year
10
Bushmill Whiskey
375,ml)
tte (50
Gucci Envy Eau de Toile
289,Toilette (40 ml)
de
Eau
ion
Mot
In
Boss
Hugo
Prischeck
www.dutyfree.gl
Taxfreepriser
Grønland
175,119,74,189,199,295,220,Priser pr. 31-10-2007
Suluk er grønlandsk
og betyder »vinge«
Suluk is the Greenlandic
word for »wing«.
Imai
News
6
Oqaluttuarisaaneq
itsarnisaq titartaganngorlugu
15
Thule tassaalerpoq uummatip tillerfia 22
Nerisassat mamartut nunanit
avannarleersut
36
Kajungernartoq navianartorlu
44
News
54
Nunarsuarmi salliit akornanniittoq
60
Meeqqat quppernerat
70
Ingerlaviit nunap assingani
74
Timmisartuutit
75
Indhold
News
Forhistorien fortalte i
steger og talebobler
Thule blev pulsslaget
Nordisk nydelse
Dragende og farlig
News
Den globale frontspiller
Børnesiderne
Rutekort
Flyflåde
Suluk # 01•2008
2
6
17
26
38
48
54
64
70
74
75
SULUK
AG-mit Air Greenland as sinnerlugu
saqqummersinneqarpoq
SULUK produceres af AG for Air Greenland as
SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG
P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland
Aaqqissuisut/Redaktion/Editing
Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.)
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
Redaktionsudvalg/Editorial Board
Annie Busk Lennert, Stina Skifte,
Christian Schultz-Lorentzen &
Linda Rachlitz
Nutserisut/Oversættelse/Translation
Timmisartumut tikilluaritsi.
Air Greenlandip
timmisartuussinerani
ilorrisimaarnartumik
ingerlanissassinnik kissaappassi
Maria Holm & Gâbánguaq Johansen
Ussassaarutit/Annoncer/Advertising
Salgsafdelingen
E-mail: [email protected]
Contents
News
Past history told with
strips and speech bubbles
Thule was the pulse
Nordic delight
Alluring and deadly
News
The global leader
Children’s Pages
Route Maps
The Fleet
P.O.Box 929, 3900 Nuuk
6
Velkommen ombord
Vi ønsker Dem en god og
behagelig rejse på
Air Greenlands rutenet
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
19
30
40
51
54
67
70
74
75
Ilusilersorneqarfia/
Grafisk tilrettelægning/Layout
Linda Rachlitz & Mai-Britt S. Kristensen
Welcome on board
We wish you a pleasant journey
with Air Greenland
AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
Naqiterneqarfia/Tryk/Printing
Inussiarnersumik inuulluaritsi/
Special-Trykkeriet Viborg A/S
Med venlig hilsen/With kind regards
ISNN 0904-7409
Air Greenland inflight magazine
3
ASS./FOTO/PHOTO: WWW.NOMA.DK/PRESS
Air Greenland’s Crew
Remember the
permit
When you are buying Greenlandic
handicrafts made from animals covered by CITES
EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut
Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat
ilaanit sanaanik pisigaangavit
Husk CITES- beviset
Når du køber grønlandsk kunsthåndværk
fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES
www.reklame.gl
For further information, please contact/Mere information kontakt:
Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur
P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland
e-mail: [email protected]
Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86
www.nanoq.gl
Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut
Experience ancient traditions and the true Arctic
Suluk # 01•2008
4
www.sisimiut.gl
NUUK TOURISM
THE CAPITAL OF GREENLAND
Sig de med blomster
Medlem af Interflora Dk
Ny Hollandsk
hudplejeserie
“Greenland”
Naturlige råvarer
www.santa.gl
www.katuaq.gl
www.natmus.gl
www.nuuk-tourism.gl
[email protected]
Tel. +299 32 27 00
www.kunstmuseum.gl
www.wintercitiesnuuk.gl
og naturligvis
Grønlandske
smykker !
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : [email protected] Web : www.nuna-law.gl
5
Aqqusinersuaq 12
Postboks 920
3900 Nuuk
Telefon 323088 Fax
325188
www.nivi.gl
Kaffe
Te
Chokolade
Slik (også sukkerfrit)
Vi har åbent
alle ugens 7 dage
fra kl. 10 - 18
N e w s
Akit qaffasilluinnartut
■ Kalaallit eqqumiitsuliaat
piumaneqarluarput. Akillu
inuinnarnut naleqqutinngillat.
Pingaartumik eqqumiitsuliortut
soorlu Johannes Kreutzmannip
suliai pineqartillugit. Tappiilliulerami piniartorsuusimasoq
taanna (1862-1940) qissianik
qiperuisalerpoq utoqqalinermini
isertitaqarsinnaanissani qulakkeerniarlugu. Qiperugai ima
nuannarineqalertortigipput
Kreutzmann nunaqarfigisamini
Kangaamiuni inniminniissutit
malillugit suliaqartalerluni.
Kisianni ullumikkut akigitinneqartunit allaanerulluinnartumik
akeqartillugit. Ukiarmi qissianik
qiperukkat angutinik marlunnik apummik milloortaattunik
assiliartallit Københavnimi
akitsorterussisarfimmi Bruun
og Rasmussens Auktionerimi
75.000 koruunilerlugit tunineqarput.
ger (1862-1940) at skære træfigurer i drivtømmer for at sikre
sig en indtægt på sine ældre
dage. Figurerne blev hurtigt
så populære, at Kreutzmann
fremstillede dem på bestilling i
sin hjemstavn Kangaamiut. Men
til helt andre priser end i dag. I
efteråret blev træfigurerne af de
to mænd i sneboldkamp solgt
for 75.000 kroner på Bruun
og Rasmussens Auktioner i
København.
Rekordpriser
■ Der er rift om grønlandske
kunstgenstande. Og priserne
er ikke for menigmand. Slet
ikke når det gælder arbejder
fra kunstnere som Johannes
Kreutzmann. Da synet svigtede
begyndte den tidligere storfan-
Record prices
■ Art from Greenland is in
great demand. And the prices
are out of the range of ordinary people. In particular when
comes to works by an artist
such as Johannes Kreutzmann
(1862-1940). When his sight
started to fail, this former great
hunter started to carve wooden
figures out of drift wood to
earn a living in his old age.
The figures quickly became
so popular that Kreutzmann
was commissioned to produce
them in his home town of
Kangaamiut. But at quite different prices compared to today.
This autumn, the wooden
figures of two men in a snowball fight were sold for DKK
75.000 at Bruun & Rasmussen’s
Auctions in Copenhagen.
■ Piniartorsuusimasup
Johannes
Kreutzmannip qissianik qiperugai
ullumikkut qaffasissumik akilersillugit tunineqartarput.
■ Træfigurer
af den tidligere storfan-
ger, Johannes Kreutzman, sælges i
dag for store beløb.
■ Wooden
figures carved by the
former great hunter Johannes
Kreutzman go for huge sums
today.
Suluk # 01•2008
6
Aatsitassarsiorneq qaffasilluinnalersoq
■ Nunarsuarmi aningaasarsiornikkut siuariartorneq
aatsitassanillu suliffissuarni
atorneqartartunik, ujaqqanik
erlinnartunik aatsitassanillu
ædelmetalinik amigaateqarneq pissutaallutik Kalaallit
Nunaat aatsitassarsiorfissatut soqutiginaateqarlualersimavoq. Ukiut kingulliit
marluk ingerlanerini misissueqqissaarinissamut akuersissutit marloriaatinngorlutik
67-inik amerlassuseqalersimapput. 2007-imiinnaq
nunat tamalaat akornanni
aatsitassanik misissueq-
qissaarisarfinnit Kalaallit
Nunaanni misissueqqissaarinissamut koruunit millionit
untritillit arlallit aningaasaliissutigineqarsimapput.
Maannakkorpiaq aatsitassanik qalluiffiit marluk ingerlanneqarput. Kuultisiorfik
Nalunaq Kalaallit Nunaata
kujasissuaniittoq, ukiumut
kuultimik 2 tonsit missaanniittumik tunisassiortartoq
100-llu missaannik sulisulik.
Kiisalu olivinisiorfik Kalaallit
Nunaata kujataata kippasissuani Niaqunngunap qinnguaniittoq. Taanna svenskit
nutaanik pissarsiviussaaq.
Molybdæn saviminernut
akussatut atorneqarnerusarpoq.
Suliffissat amerlanerpaartaasa nunaqavissunit
inuttalerneqarnissaat qularnaarniarlugu Sisimiuni
Sanaartornermik Ilinniarfik
aatsitassarsiornermik ilinniarfimmik, aatsitassarsiornermi
suliffissuaqarnermut sammisunik pikkorissarnernik
ilinniartitaanernillu neqerooruteqartartussamik, piareersaalerpoq.
N e w s
Mineraljagt topper
■ Væksten i verdensøkonomien og mangel på industrielle metaller, ædelstene
og ædelmetaller har gjort
Grønland til en interessant
jagtmark for mineraler. Over
de seneste to år er antallet
af efterforskningstilladelser
fordoblet til 67. Alene i 2007
investerede 27 internationale
efterforskningsselskaber flere
hundrede millioner kroner i
den grønlandske undergrund
I øjeblikket findes der to
aktive miner. Guldminen
Nalunaq i det sydlige Grønland producerer omkring
to tons guld årligt og har
ingerlatseqatigiiffiannit Seqimit ingerlanneqarpoq 70-inillu sulisoqarluni. Aatsitassaq
olivin saviminernik sisannillu
suliffissuaqarfinnit atorneqartarpoq.
2012 nallertinnagu aatsitassanik qalluiffiit suli allat
pingasut ingerlanneqalersimanissaat Kalaallit Nunaanni
aatsitassanut pisortaqarfimmit naatsorsuutigineqarpoq.
Pingaartumik Tunup avannaani molybdænisiorfimmik
pilersitsinissaq soqutigineqarpoq, taannalu pilersinneqassappat suliffissanik 600-nik
omkring 100 ansatte. Samt
olivinminen i bunden af
Fiskefjord i det sydvestlige
Grønland. Den drives af
det svenske selskab Seqi
og beskæftiger 70 ansatte.
Mineralet olivin bruges af
jern- og stålindustrien.
Det grønlandske råstofdirektorat forventer yderligere tre aktive miner
inden 2012. Især er der stor
interesse om en molybdænmine i Nordøstgrønland,
som i givet fald vil medføre
600 nye arbejdspladser.
Molybdæn anvendes fortrinsvis til metallegeringer.
Mineral exploration culminates
■ Growth in world economy
and shortage of industrial
minerals, precious stones
and precious metals has
turned Greenland into a
hunting ground for minerals.
In the past two years, the
number of exploration licences has doubled to 67. In
2007 alone, 27 international
exploration companies invested several hundred million
Danish kroner in Greenland’s
underground.
At present, there are two
active mines: The Nalunaq
goldmine in southern
Greenland that produces
about two tons of gold
annually, with 100 employees, and the olivine mine
at the head of Fiskefjord in
south-eastern Greenland. It
is operated by the Swedish
7
For at sikre, at de fleste
arbejdspladser besættes af
lokal arbejdskraft, er
Bygge- og Anlægsskolen
i Sisimiut i færd med at
forberede en bjergværksskole, der tilbyder kursusforløb og uddannelser
målrettet mod mineindustrien.
■ Kuultisiorfik
Nalunaq
■ Guldminen
Kujataaniittoq ukiumut
Nalunaq i Sydgrønland
kuultimik 2 tonsinik
producerer to tons
tunisassiortarpoq.
guld om året. Inden
mine in South
2012 nallertinnagu
2012 forventes der
Greenland produces
Kalaallit Nunaanni
yderligere tre aktive
two tons of gold
aatsitassanik qalluif-
miner i Grønland.
annually. Before
■ The
Nalunaq gold-
fiit suli allat pingasut
2012 a further three
ammarneqarsimanis-
mines are expected
saat naatsorsuutigi-
to be active in Green-
neqarpoq.
land.
company Seqi and employs
70 people. Olivine is a mineral used by the iron and
steel industry. Greenland’s
bureau of mineral resources expects a further three
active mines by 2012. There
is particular interest for a
molybdenum mine in northeast Greenland which, if it
comes, will provide 600 new
jobs. Molybdenum is used
primarily in metal alloys.
In order to ensure that the
vacancies are mainly filled by
local workers, the Building
and Construction School
in Sisimiut is preparing a
mining school with courses
and training aimed at the
mining industry.
Nanoq ingerlalluassasoq
■ Silap
pissusaa allan-
■ Isbjørnen
vil overleve
■ Polar
bears will sur-
nguuteqaraluartoq
trods klimaændrin-
vive, despite climate
nanoq uumaannarsin-
ger. Den vil om nød-
changes. If necessary,
naassaaq. Pisaria-
vendigt også kunne
they could also cope
qalissappat aamma
begå sig i Antarktis,
in Antarctica, believe
Sikuiuitsumi Kujal-
mener biologer.
biologists.
lermi uumasuullualersinnaasoq, biologit
isumaqarput.
Nunarsuaq kiatsinneruleraluarpalluunniit issittumi
nannup ukiuni tulliuttuni
100-ni aniguinissaa ilisimatuut amerlanerpaartaannit
ilimagineqarluinnarpoq.
Piffissani sivisuuni imaq
sikussaartassagaluarpoq
nannullu ikilissagaluarlutik.
Ukiuuneranili sikujuartassaaq
taamalu nannut nerisannaaminnik qularnaarunneqassallutik: puisinik. Tamatuma saniatigut nanoq tunngaviatigut tassaavoq nanoq
allaq, nunarsuup affaani
avannarlermi uumaniarnissamut naleqqussarsimasoq.
Taamaattumik nunami nerisassarsiortalernissamut ilaatigut tuttunit umimmannillu
naleqqussarsinnaanissaa ilimagineqarpoq. Pinngortitami
uumaannarsinnaanera iluat-
sinngitsuussagaluarpat
Sikuiuitsup Kujalliup nanulerneqarnissaa immaqa
isumaliutigineqarsinnaavoq.
Atuagassiami Illustreret
Videnskabimi biologit eqqarsaatersorlutik allapput,
nanoq qularnanngitsumik
ingerlalluarsinnaassasoq,
naak pinngortitami pissuseqatigiinnermut paatsiveerusimaartitsilissagaluartoq.
Sikuiuitsumi Kujallermi
uumasunik kiisortuni angisuunik nunami uumasoqanngilaq, taamaattumik tamaani puisit pissusilersoriaatsiminnik piaqqioriaatsiminnillu kiisortunut
naleqqussarsimanngillat.
Taamaalillutik nannumut
ajornanngitsuararsuarmik
pisassaalissapput, isarukitsorpassuarnut ilanngullutik.
helt galt med artens overlevelse i naturen, kan man
måske overveje at udsætte
isbjørnen i Antarktis. I tidsskriftet, Illustreret Videnskab,
skriver biologer om tankeeksperimentet, at isbjørnen
formentlig vil klare sig fint,
selv om den vil skabe økologisk kaos. På Antarktis lever
der ingen store landlevende
rovdyr, så her har sælerne
ikke tilpasset deres adfærd
og ynglebiologi til rovdyr. De
vil derfor blive et let bytte for
den hvide jæger, der også vil
kunne tage for sig i de enorme kolonier af pingviner.
Isbjørnen klarer sig
De fleste forskere er overbevist om, at isbjørnen vil
overleve i Arktis de næste
100 år, selv om det globale
klima bliver varmere. Nok
vil havisen forsvinde i lange
perioder og nok vil antallet
af isbjørne reduceres. Men
isen vil fortsat lægge sig om
vinteren og sikre isbjørnen
jagtmuligheder efter sit foretrukne bytte: sælen. Dertil
kommer, at isbjørnen i princippet er en brun bjørn, som
har tilpasset sig levevilkårene
på den nordligste halvkugle.
Derfor antages det, at den vil
kunne omstille sig til jagt på
land efter blandt andet rensdyr og moskus. Hvis det går
The polar bears are coping
Most experts are convinced that the polar bear will
survive in the Arctic over the
next 100 years, despite the
warmer global climate. The
sea ice will probably disappear for long periods, so
the number of polar bears
will probably be reduced.
But there will continue to
be ice in the winter, thus
ensuring the polar bear hunting conditions suitable for
its favourite prey – the seal.
Furthermore, the polar bear
is in principle a brown bear
that has adapted to life in
the northern hemisphere. It
is presumed that it will be
able to adapt to hunting
on land for prey such as
reindeer and musk-oxen. If
things don’t work out for
the survival of the species in
the wild, introducing them
into the wild in Antarctica
could be considered. In
the magazine Illustreret
Videnskab (Illustrated
Science), biologists write
Suluk # 01•2008
8
about a thought experiment,
where the polar bear would
probably manage quite well,
although it would create
ecological chaos. There are
no large predators in Antarctica so the seals here have
not adapted their behaviour
or breeding habits to the
existence of predators. They
would therefore be easy prey
for the white hunters, who
would also be able to feed
on the enormous colonies of
penguins.
Filmi isiginnaagassiaq nutaaq
»3900 Nuuk« ungasinngitsukkut Nuummi allakkeriveqarfimmut normuinnaajunnaassaaq, kisiannili
aamma kalaallit isiginnaagassiatut filmiliaannut siullermut qulequtaalissalluni.
Filmiliornissamik pilersaarummut tunuliaqutaasoq tassaavoq kalaallit filmiliortitseqatigiiffiat »3900 Pictures«,
suleqatigiinnit Mikisoq H.
Lyngemit aamma Otto
Rosingimit pigineqartoq.
Filmimi oqaluttuarineqarpoq
angut asannilersooqqasoq
tamatumalu peqatigisaanik
toqussutigisinnaasaminik
kræftimik napparsimasoq.
Taanna Kalaallit Nunaanni
qaammatini pingasuni inuunissamik imaluunniit Danmarkiliarnissamik nakorsarneqarnissamillu inuunermi
ukiunik marlunnik sivitsorneqaatigisassaanik qinigassinneqarpoq. Sammisaq alianaraluartoq filmi alianartuinnaanngilaq.
- Filmi Kalaallit Nunaat pillugu oqaluttuanik pasinapiluttunik nalinginnaasunik
imaqassanngilaq. Akerlianik
kalaallit quiasaariaasiannik
inuunermullu isiginnittaasiannik immikkuullarissumik imaqarluassaaq, Otto
Rosing,
inuunermi
affaani
Nuummi najugaqarsimasoq
illoqarfiullu filmiliornermi
avatangiiserineqarnissaanik
Ny spillefilm på vej
»3900 Nuuk« er snart
ikke mere blot et postnummer i Nuuk, men også titlen
på den første grønlandskproducerede spillefilm. Bag
filmprojektet står det grønlandske filmselskab »3900
Pictures«, der indehaves af
makkerparret Mikisoq H.
Lynge og Otto Rosing.
Filmen handler om en
mand, der er midt i en kærlighedsaffære og samtidig
er dødelig syg af kræft. Han
får valget mellem at leve tre
måneder i Grønland eller
rejse til Danmark og gennemføre en lægelig behandling, der vil forlænge hans liv
med to år. Trods det melodramatiske emne er der ikke
tale om en sørgmodig film.
- Filmen kommer ikke til
at rumme de sædvanlige
ildevarslende historier om
Grønland. Filmen bliver derimod fyldt med den særlige
grønlandske humor og livssyn, lover Otto Rosing, der
har boet halvdelen af sit liv
i Nuuk og længe har drømt
om, at byen skulle danne
ramme om en spillefilm.
Filmoptagelserne ventes at
starte til sommer.
■ Kalaallit
filmilior-
titseqatigiiffiannik
»3900 Pictures«-imik
■ Indehaverne
af det
■ The
owners of the
Nuummi aallaave-
grønlandske filmsel-
qartumik piginnittut.
skab »3900 Pictures«
Greenlandic film
Saamimmit: Mikisoq
med base i Nuuk.
company »3900
H. Lynge aamma
Fra venstre: Mikisoq
Pictures« based in
Otto Rosing.
H. Lynge og Otto
Nuuk. From the left:
Rosing.
Mikisoq H. Lynge
and Otto Rosing.
New feature film on the way
»3900 Nuuk« will soon
not only be a postal code
in Nuuk, but also the title
of the first Greenlandic-produced feature film. Behind
the film is the Greenlandic
film company »3900 Pictures«, owned by partners
Mikisoq H. Lynge and Otto
Rosing.
The film is about a man
in the middle of a love affair
9
and at the same time terminally ill with cancer. He is
given the choice of living for
three months in Greenland,
or travelling to Denmark and
receiving medical treatment
that will prolong his life with
two years. Despite the melodramatic subject, this is not
a sad film.
- The film isn’t going to
contain the usual ominous
stories about Greenland. The
film will be filled with that
special Greenlandic humour
and outlook on life, promises
Otto Rosing, who has lived
in Nuuk for half his life and
long dreamt that the town
could form the framework
for a feature film.
Shooting is expected to start
this summer.
Namminerisamik tunngaviusunik inatsiseqarneq
Namminersorneruneq, namminersorneq namminiilivinnerlu. Taama ajunnginnerpaamik pisoqarpat Kalaallit
Nunaannut politikkikkut
ineriartortitsinissamik
pilersaarut nipeqarpoq.
Namminiilivinnissamullu
namminersornerusuni
piareersaatit siullerpaat
aallartinneqarsimapput,
namminersorneq suli
eqqunneqanngikkaluartoq.
Inatsisartut
ukiaanerani ataatsimiinneranni inatsisinik tunngaviusunik suliaqalernissamut piareersaatit
aningaasaliiffigineqarnissaat
aalajangiunneqarpoq.
Kalaallit Nunaanni inatsisit
tunngaviusut atuutilissapput
Kalaallit Nunaat ulloq taanna
ima aningaasaqarnikkut
imminut napatissinnaatigiler-
pat allaat Danmarkimit avissaarsinnaalerluni. Inatsisinik
tunngaviusunik suliaqarnerup aallartinneqarnissaanik
aalajangiineq oqaluttuarisaanermut pingaarutilik naalakkersuisut siulittaasuannit
Hans Enoksenimit aasaq
partii Siumut ukiunik 30-liilluni nalliuttorsiormat saqqummiunneqarpoq.
Egen forfatning
Hjemmestyre, selvstyre og
selvstændighed. Sådan lyder
den politiske udviklingsplan
i bedste fald for Grønland.
Og netop selvstændighed er hjemmestyret nu
begyndt de tidligste
forberedelser på, selv
om selvstyret endnu
ikke er indført. Under
landstingets efterårssamling blev det
besluttet at bevilge
penge til et forbe-
redende forfatningsarbejde.
En grønlandsk forfatning,
der skal træde i kraft den
dag, Grønland er så økonomisk selvbåren, at man kan
løsrive sig fra Danmark. Den
historiske beslutning om
at iværksætte forfatningsarbejdet blev præsenteret
af landsstyreformand Hans
Enoksen, da hans parti,
Siumut, i sommer fejrede
30-års jubilæum.
Own constitution
Home rule, selfgovernance and
independence; this
is the best-case
political scenario
for Greenland. The
home rule government has started
early preparations
for independence,
although self-governance has not yet been
introduced. During
the autumn session
Greenland’s parliament
voted to grant funding
■ Naalakkersuisut
siulittaasuat Hans Enoksen.
■ Landsstyreformand
■ Premier
Hans Enoksen.
Hans Enoksen.
for work on preparation of
a constitution: A constitution for Greenland that is
to become effective when
Greenland is economically
self-supporting to an extent
that it can become independent from Denmark. The
historic decision to initiate
work on a constitution was
presented by Premier Hans
Enoksen, when his political
party, Siumut, celebrated its
30th anniversary this summer.
News
Kalaallit Nunaannik nittarsaassineq
Kalaallit Nunaata tunisassiallu nunatsinneersut nittarsaanneqarnissaat pillugu namminersornerusut
Amerikami suliffeqarfimmut nittarsaassisartumut
ilisimaneqartumut M. Booth
Associates INC-imut isumaqatigiissusiorsimapput.
Taama suliniuteqalerneq
Amerikamiut missilinut illersuummut atugassatut Thule
Air Basemi radarimik piorsaanissamut akuerineqarnerisa kingorna Kalaallit Nunaata
aamma USA-p akornanni
isumaqatigiissutinut ilaatigut
niuernikkut attaveqaatit piorsarneqarnissaannik imaqartunut pissusissamisoortumik
malittaavoq. Qanimut suleqatigiinnerulernissamik
misiliineq Air Greenlandimit
kinguneqartinneqarpoq,
aasarumiillu Kalaallit Nunaata aamma Baltimorep
akornanni aalajangersimasumik timmisartuussisarneq
nangeqqinneqassalluni.
Branding Greenland
Greenland’s government
has entered into an agreement with the well-known
American public relations
bureau M. Booth Associates
INC, which is to promote
Greenland and Greenlandic
products in the USA. The
campaign is a natural consequence of a series of agreements between Greenland
and the USA regarding mat-
ters such as development
of trade connections after
the Americans were permitted to upgrade the radar
at Thule Air Base for the
missile defences. The endeavour at closer cooperation
will be followed up by Air
Greenland, when scheduled
flights between Greenland
and Baltimore start up again
next year.
Branding af Grønland
Hjemmestyret har indgået
en aftale med det kendte,
amerikanske public relations
bureau M. Booth Associates
INC, der skal markedsføre
Grønland og grønlandske
produkter i USA. Fremstødet
er en naturlig følge af et
aftalekompleks mellem
Grønland og USA om at
udbygge blandt andet han-
■ USA-mit
Kalaalit
11
skal lære
■ USA
is to learn
Nunaat qanimut ili-
Grønland at kende.
about Greenland.
sarisimalerniarneqas-
Derfor har hjem-
The government
saaq. Taamaattumik
mestyret hyret det
of Greenland has
Amerikami nittarsaas-
amerikanske PR-firma
therefore hired
sinermik suliffeqarfik
til at gennembryde
an American PR
Amerikamiunut
»lydmuren« til ameri-
company to break
»appakaannissaq«
kanerne.
through the »sound
pillugu namminersor-
barrier« to the
nerusunit sulisussar-
Americans.
siarineqarsimavoq.
■ USA
delsforbindelserne, efter
amerikanerne fik lov til at
opgradere radaren på Thule
Air Base til brug for et missilskjold. Forsøget på et tættere samarbejde følges op af
Air Greenland, der til næste
sommer genoptager sin faste
rutefart mellem Grønland og
Baltimore.
Tlf.: +299 327203
I Grønland venter store oplevelser for livet. Her er isbjerge,
smukke fjorde, indlandsis og bragende gletsjere.
Oplev hvaler, moskusokser, en unik kultur og meget
mere. Helt enestående oplevelser, som du ikke får
andre steder i verden.
Vil du vide mere om Grønland og rejser til Grønland, så
finder du masser af information på:
Discover a
destination of dreams!
Come and explore and enjoy Greenland. Here we have
icebergs, beautiful fjords, a gigantic ice sheet and
roaring glaciers.
Experience our unique, arctic culture, take a whale
watch tour, go on a musk ox safari or simply enjoy the
sound of silence.
Find out how to fulfill your dream holiday in Greenland at:
www.reklame.gl
1000 oplevelser venter.
Find dem alle her!
■
Oqaluttuarisaaneq
itsarnisaq titartaganngorlugu
Katersugaasiviup immikkoortortaqarfia nutaaliorpoq titartakkanillu
nangeqattaartunik titartaasartoq peqatigalugu Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa
itsarnisaq titartakkatut nangeqattaartuliatut saqqummersittussanngorlugu
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
- Aallavigineqartoq tassaavoq Kalaallit Nunaanni
innuttaasunut tamanut
pingaartumillu inuusuttunut
anngunnissarput. Piffissami
namminersulernissap oqaluuserineqarfigisaani inuiattut tunuliaqutarisanik ilisimasaqarnissaq pingaartuuvoq.
Kalaallit qangatut illuinnaasiortumik takorloorneqartarnerat qaangerneqartikkusupparput taarsiullugulu piffissap ingerlanerani kulturit
assigiinngitsut ingerlalluartut
arlalissuit atuussimanerat
oqaluttuaralugu. Kalaallit
Nunaata oqaluttuassartaa
kulturikkut naapinnernik pis-
sanganartunik ulikkaarpoq,
tamakkulu aamma ilanngullugit oqaluttuarerusuppavut.
Taama oqaluttuarpoq Bjarne
Grønnow, katersugaasivissuarmi Nationalmuseumimi
Kalaallit Nunaata ilisimatusarfigineqarneranut qitiusoqarfimmut, SILA-mut, aqutsisoq,
naatsorsuutiginngisamillu
aningaasaqarnikkut periarfissaqalermat eqqarsartaatsimik ileqquliutiinnakkamik
atuinani Kalaallit Nunaata
oqaluttuassartaa itsarnisaanerusoq pillugu titartakkanik nangeqattaartulianik
saqqummersitsinissamik
UPERNAAP ULLAAVA AVANERSUARMI KINGUAARIIT
50-IT MATUMA SIORNATIGUT...
KIISAMI ERINIGISANI
ANGULERPAI. INUUNERMUT NUTAAMUT ALLORIARNISSAMUT ANGALANISSAQ SIORAANIIPPOQ.
UFFA ANGUTIP KITAANEERSUP SIUNNERSORUMAARAANI NUNAQARFINI
ANINILU QIMASSALLUGIT
ANNILAANGASSUTIGEQAA.
TOORNAT TAAKKU ILUMINI NAJORNISSAAT AKUEREERUNIGIT IMMAQA
ANIGOQQISSINNANNGILAI...
MAANNA INUIT AKORNANNI INISSANNUT
UTERNIARIT!
toqqaasimasoq. Titartakkanik
nangeqattaartuliaq, meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu saaffiginnittuunermigut atuagarujussuarmik
»Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa itsarnisaq«-mik
ukiut pingasut matuma
qitiusoqarfimmit saqqummersinneqartumik Kalaallit
Nunaatalu ukiunik tuusintinik
arlalinnik sivisussuseqartumik oqaluttuassartaanut
atatillugu ilisimatusarnermi
paasisanik eqikkaaffiusumik,
paasissutissiiffiusussaq.
Titartakkanik nangeqattaartuliat immikkoortunik
sisamanik atuagartaqarlutik
saqqummersinneqartussat
innuttaasunut sapinngisamik
amerlasuunut anngunnissamik siunertaqartinneqarput. Tamatumanilu SILA
isumaqarpoq, titartakkanik
nangeqattaartuliaq piffissami
kikkut tamarmik internettimi nittartakkanik atuiffigilluagaanni qaqutigoortumik
aqqutissaasoq. Tamatuma
saniatigut titartakkat nangeqattaartuliat atuagartaat siulleq Kalaallit Nunaanni aviisi
Sermitsiaq aqqutigalugu
sapaatip-akunneri tamaasa
ilanngunneqartassaaq.
MAANNA AKUNNITSINNI INISSANNUT
UTERNIARIT!
Kalaaleq titartakkanik nangeqattaartunik titartaasartoq eqqumiitsuliortorlu Nuka
K. Godtfredsen, titartaasuullunilu qalipaasuuvoq, oqaluttuassartaanillu piffissanut
assigiinngitsunut sisamanut
15
tunngasunik oqaluttualiortuullutik oqaluttuarisaanermik immikkut ilisimasallit
Katersugaasivissuarmeersut
– Mikkel Sørensen, Martin
Appelt, Hans Christian Gulløv aamma Jette Arneborg
kiisalu stud. mag. Caroline
Paulsen.
Oqaluttualiami siullermi
piffissami ukiunik 4500nik utertinneqarpugut,
tamatumanilu ilaqutariinnguit piniartukkormiut
(palæoeskimuut) Canadap
avannaarsuani inuusut
malittarineqarlutik. Atuakkat aappaanni 1100-kkunnut pissunneqarpugut
tamatumanilu angakkoqarneq, palæoeskimuut
kingulliit aammaa inuit
siulliit naapinnerat, sammineqassalluni. Tulliani
Kujataa kiisalu Tunumiut
Kitaamiullu naapinnerat
minnerunngitsumillu ilaatigut Hollandimiut arfanniat
kalaallinut inuiaqatigiinnut
sunniutaat sammineqassapput. Naggataatigut atuakkat
kingullersaanni qallunaatsiaat
ukiuni 500-ngajanni Kalaallit
Nunaanniissimanerat, Vinlandiliartarnerit aamma
nunarsuarmi qeqertat annersaannit sooq qimagussimanerat sammineqassaaq.
Titartakkat nangeqattaartuliat qallunaatut kalaallisullu
allagartalersugaassapput.
Tuluttuunngortitsinissaq isumaliutigineqarpoq.
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
•
•
•
•
•
egen indgang
eget toilet / bad
eget køkken
møntvaskeri
telefon
•
•
•
•
•
fjernsyn
satellit TV
sterioanlæg
fuldt møbleret
internet
Lejligheder fra 30 - 75 m2
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: [email protected] • www.hotelnordbo.dk
■
Forhistorien fortalt
i streger og talebobler
Museumscenter går nye veje og udgiver sammen med
tegneserietegner arkæologisk tegneserie om Grønlands fortid
Af Christian Schultz-Lorentzen
- Udgangspunktet er, at vi
skal ud til hele Grønlands
befolkning og især ungdommen. I tider, hvor man taler
om selvstyre, er det vigtigt at
kende sin egen baggrund. Vi
vil gerne aflive den stereotype forestilling om en traditionel grønlænder og i stedet
fortælle, at der har været
mange forskellige dynamiske
kulturer gennem tiderne.
Den grønlandske historie er
fyldt med spændende kulturmøder, og dem vil vi også
gerne have ud over rampen.
hjemmesider på internettet.
Desuden vil første bind af
tegneserien blive bragt med
en side hver uge i den grønlandske avis Sermitsiaq.
Det er den grønlandske
tegneserietegner og kunstner Nuka K. Godtfredsen,
som fører pensler og pen,
mens et hold historikere fra
Nationalmuseet – Mikkel
Sørensen, Martin Appelt,
Hans Christian Gulløv og
Jette Arneborg samt stud
mag Caroline Paulsen – har
Sådan fortæller Bjarne
Grønnow, leder af Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning, SILA, der
ikke lod sig fange af vanetænkningen, men i stedet
valgte at udgive en arkæologisk tegneserie om Grønlands ældste historie, da
der opstod et uventet økonomisk råderum. En tegneserie, der med appel til både
små, unge og voksne skal
formidle centerets storværk
»Grønlands Forhistorie«, der
udkom for tre år siden og
sammenfatter de seneste
forskningsresultater omkring
Grønlands flere tusinde år
lange forhistorie.
1720. PILUTAQ OG HENDES
FAMILIE BRYDER OP FRA
VINTERENS BOPLADS NÆR NUUK.
Den første historie tager os
4500 år tilbage i tiden, hvor
man følger en lille fangerfamilie (palæoeskimoer) i
det højarktiske Canada. I
andet bind er vi i 1100 tallet
og kredser om shamanisme,
mødet mellem de sidste
palæoeskimoiske grupper
og de første inuitgrupper.
Dernæst er vi Sydgrønland
med fokus på mødet mel-
lem øst- og vestgrønlændere
og ikke mindst den rolle,
som bl.a. de hollandske hvalfangerskibe fik for de grønlandske samfund. Og endelig
hører vi i sidste bind om
nordboernes knap 500-årige
historie i Grønland, om rejser
til Vinland og hvorfor nordboerne forsvandt fa verdens
største ø.
Tegneserierne bliver skrevet
på både dansk og grønlandsk. En engelsk udgave er
under overvejelse.
KURSEN SÆTTES MOD AASIVIK
VED DET GAMLE ØRREDLEJE.
EFTER EN LANG
DAGS REJSE...
...REJSES TELTENE PÅ PLADSEN, HVOR SYDGRØNLÆNDEREN
QISUK OG HANS FAMILIE OGSÅ HAR SLÅET LEJR.
ET ÅR EFTER MØDES DE TO FAMILIER TILFÆLDIGT
PÅ RENSDYRJAGT BAG EVIGHEDSFJORDEN.
QISUK UDFORDRER
PILUTAQS
STOREBROR TIL
SANGKAMP...
...MEN MÅ FLYGTE
SYDPÅ EFTER AT
HAVE DRÆBT SIN
MODSTANDER
Hensigten med tegneseriens
fire selvstændige bind er at
nå ud til en så bred offentlighed som muligt. Og her
mener SILA, at en kvalitetstegneserie er den usædvanlige vej frem i en tid,
hvor alle ellers sværger til
skrevet tegneseriens forskellige storyboards, som fokuserer på fire centrale perioder.
HAN VAR BLEVET VEN
MED KAPTAJNEN OG HAVDE
FÅET EN STOR KOBBERGRYDE
OG MANGE GLASPERLER
FOR SINE RÆVESKIND.
...OG KAPTAJNEN HAVDE
INVITERET HAM OMBORD
PÅ SIT STORE SKIB.
17
QISUK KONTAKTER I
SMUG PILUTAQ OG
FORTÆLLER OM SIT
MØDE MED DE
HOLLANDSKE
HVALFANGERE.
www.reklame.gl
Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq
Take a walk to the incredible indland ice
TASTE THE DIFFERENCE
www.royalgreenland.com
Suluk # 01•2008
18
www.sisimiut.gl
THE CHURCH OF THE HVALSØFJORD A
MILD SEPTEMBER DAY IN THE YEAR 1408
FINALLY! IT’S THE DAY OF THE GREAT
WEDDING. WE HAVE CERTAINLY
TRAVELLED LONG TO BE HERE.
...ID QUOD... MMM
IUN XIT, NEMO
COR... CORRUMPERE
LICET
I’VE HEARD THAT SIGRIDUR
IS ON HER WAY, HAS SHE
ARRIVED?
■
Past history
told with
strips and
speech
bubbles
Museum centre finds a new way
– joins with cartoonist to
publish archaeological comic
books about Greenland’s past
By Christian Schultz-Lorentzen
- The idea is to reach
the entire population of
Greenland, but particularly
the young people. These
days, where there is so much
talk of self-governance, it’s
important to know your own
background. We want to get
away from the stereotype
concept of the traditional
Greenlander and instead tell
about the many different,
dynamic cultures of the past.
Greenland’s history is full of
exciting meetings between
cultures and we want to
write about these too.
AS YOU SEE, FISHING AND FARMING IS
REASONABLE HERE, BUT NOT ENOUGH TO
PROVIDE FOR THE LONG WINTERS ANY MORE.
MAYBE WE SHOULD GIVE UP AND RETURN
WITH YOU TO ICELAND...
IT’S CERTAINLY SAD
TO LEAVE. LOOK, JUST
HOW BEAUTIFUL THIS
PLACE IS.
I REMEMBER WHEN
TIMES WERE
DIFFERENT.
WHEN I WAS A CHILD IT WAS RARELY
A PROBLEM TO COLLECT PLENTY
SUPPLIES FOR WINTER.
WE CANNOT STAY! WE WILL NOT
SURVIVE ANOTHER LONG WINTER
WITH SCARCITY.
THE GUESTS ARE PACKING TO RETURN HOME
AND THE FAMILY ON
THE FARM HAVE
DECIDED TO RETURN
WITH THEM TO ICELAND.
These are the words of
Bjarne Grønnow, leader
of the National Museum’s
Centre for Research on
Greenland, SILA. He is not
stuck in a rut. He chose to
publish comic books about
Greenland’s past history
when an unexpected economic opportunity turned
up. The comic books, which
appeal to children, teenagers
and adults alike, are aimed
at passing on the centre’s
great work »Greenland’s
Past History« a collection
of the most recent research
about Greenland’s several
thousand-year old past history which was published three
years ago.
19
SKAAL FOR SIGRIDUR! ALL HAPPINESS IN LIFE,
AND REMEMBER TO HAVE YOUR WEDDING CERTIFIED HEN YOU RETURN TO ICELAND. WE HAVE
ALL SEEN THINGS WERE DONE ACCORDING TO THE
RULES, BUT IT WILL HAVE TO BE WITNESSED IN
WRITING!
NO! HAVE A PROPER LOOK ON THE GRASS;
IT IS CERTAINLY NOT READY TO BE MOWN.
DON’T YOU SEE?
The hope is that the comic’s
four separate volumes will
reach as wide a public as
possible. And SILA believes
that good-quality comics
WELL, WE HAVE HEARD OF
THE BLACK PLAGUE AND
IT’S RAGING IN EUROPE,
BUT IT HAS FORTUNATELY
NOT REACHED US HERE.
WHO WILL NOW CULTIVATE THE LAND AND LIVE IN
THE FARMS?
WHEN WE PULLED UP THE LINES THEY
WERE HEAVY WITH FISH. THERE WERE
ALWAYS PLENTY TO DRY OR SALT.
are the way to go, in times
when everyone else swears
by home pages on the internet. The comics will also be
published one page each
week in Sermitsiaq, one of
Greenland’s newspapers.
It is the Greenlandic cartoonist and artist Nuka K.
Godtfredsen, who steers the
brushes and pens, whilst a
team of historians from the
National Museum – Mikkel
Sørensen, Martin Appelt,
Hans Christian Gulløv, Jette
Arneborg and student
Caroline Paulsen – have written the storyboards for the
comic books. The comics
focus on four central periods.
The first story takes us back
4,500 years in time and we
follow a small hunting family
(Paleo Eskimos) in high
Arctic Canada. The second
volume takes us to 1,100
and involves shamanism, the
meeting between the last
Paleo Eskimo groups and the
first Inuit groups. Next, we
are in South Greenland with
the focus on the meeting
between East Greenlanders
and West Greenlanders and
the role played by, e.g. the
Dutch whaling boats in relation to society in Greenland.
And finally, in the last volume we read about the Norse
settlers and their only 500year history in Greenland,
about journeys to Vine Land
and why the Norsemen
disappeared from the largest
island in the world.
The comic books are printed
in Danish and Greenlandic.
An English edition is on the
way.
Tikilluarit, Welcome, Velkommen til Hotel Arctic
Nedtælling til
en spændende
fremtid 250 km
nord for
polarcirklen
I løbet af 2007
- er et nyt loungeafsnit taget i
anvendelse. Hotellet har også fået
to nye terrasser samt et mere indbydende indgangsparti.
Den spektakulære udsigt
over isfjorden er bare ét
af vore store fortrin.
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan du
året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler
dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt køkken.
Hotellet har lige nu 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan vælges mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 1-sengs eller
2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. Superiorværelserne byder
på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt mod isbanken. Fra de sydvendte
standardværelser er der en fin udsigt over byen til isbanken. (Rygerværelser i
standardgruppen er nordvendt).
Hotellets konferenceafdeling kan hurtigt sende et pristilbud på et totalarrangement omfattende transport til og fra Ilulissat, det praktiske rejsearrangement
samt et til opgaven skræddersyet pris- og konferenceforslag.
Kontakt afdelingen pr. telefon eller mail: [email protected]
Ultimo februar 2008
- afsluttes den sidste renoveringsfase af hotellets standardværelser
i Puisi - fløjen.
Juni 2008
- tages den nye Umiaq-fløj i
anvendelse. Der er 33
SuperiorPlus værelser, hvoraf 6
er suiter. Alle værelserne, der er
fordelt på 3 etager, er røgfri og
har udsigt mod Isfjorden.
December 2008
- tages et helt nyt konferenceafsnit i anvendelse. Dette Indrettes, så det som det første i
Grønland opfylder kvalitetskravene
til et femstjernet center.
Hotellets nordvendte værelser inddrages. Disse tilføjes det nye konferenceafsnit og ombygges til
møde - og grupperum.
Hotel Arctics respekt for natur og
miljø, er siden år 2000 anerkendt
gennem ...
Læs om vore 2 spisesteder på:
www.ulo.gl samt www.takanna.gl
####
Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland
Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49
www.hotel-arctic.gl · E-mail: [email protected]
The Winter Cites Association
It is our pleasure to welcome you to take part in the
Winter Cities conference in Nuuk, Greenland.
Welcome to..
Mayor’s conference
The Mayors conference will provide the participants a
broad, updated platform of knowledge, ideas and solutions on the main conference theme; Climatic changes in
the Arctic. The exchange of experiences will contribute to
the promotion of long term sustainable development in the
Winter Cities
When and where
• Mayor’s conference is to be held in:
Katuaq Cultural Centre, January 18th - 20th, 2008
• Forum is to be held in:
Katuaq Cultural Centre, January 18th - 19th, 2008.
• EXPO is to be held in:
Inussivik - multipurpose hall, January 18th - 20th, 2008.
Websites
World Winter Cities Association for Mayors:
www.city.sapporo.jp/somu/kokusai/wwcam
Winter Cities Conference in Nuuk 2008:
www.wintercitiesnuuk.gl
Forum
During Forum, internationally known accomplished
scientists, experts and speakers come together to exchange
scientific results, experience and know-how from different
angles in their fields, activities all tied together by the overall conference theme: Climatic Changes in the Arctic.
EXPO
EXPO is an international exhibition for products, knowhow and culture all related to climatic changes in the Arctic. Here, companies meet the most important mayors of the
cold world. Also, it is a great chance to exhibit culture and
tradition from your home city.
..see you in Nuuk 2008
NUUK KOMMUNE
www.reklame.gl
Nuuk - The Winter City 2008
■
Thule tassaalerpoq
uummatip tillerfia
Ukiut 50-it matuma siorna tusagassiortoq, atuakkiortoq
misigisassarsiortartorlu Peter Freuchen toquvoq – inuk
Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiorluni angalasarnerup
oqaluttuassartaani pingaaruteqarluartoq
Oqaluttuallaqqissorsuuvoq. Tiguartinnartoq tamatumalu peqatigisaanik
inuunermi quianartussanik tappissoq.
Timitarujussuata, umiisa tikkungasut
tupinnartut niuusaatalu qisuup tusaamasaasup tunuanni inuk immikkut
piginnaanilik qaqutigoortoq toqqorsimavoq. Inuunerata ingerlasimanera
Hollywoodimiluunniit isiginnaagassiamut najoqqutassatut allanneqarsinnaasimanngilaq.
Peter Freuchenip inuunerani pisimasut
pingaarnerit nuannaartorinnittumik
oqaatigalugu nulii asasani, kalaaleq
Navarana peqatigalugu Kalaallit Nunaanni ukiorpassuarni najugaqarsimaneraniit Sorsunnersuarmi Kingullermi Danmarkimi isertortumik
akiuiniaqataasimaneranut kiisalu
USA-mi taamani tusaamasat ilaatigut
atuakkiortoq Arthur Miller tusaamasarlu Marilyn Monroe, naapinnerata
siulliup kingorna »illumi ningiutut
inequnartutut« allaaserisami, qanimut
naapisimasarlugit inuusimaneranut
tunngasuupput.
Matumani pingaartumik Peter
Freuchenip kalaallit akornanni inuusimanera oqaluttuarineqassaaq. Inuk
Suluk # 01•2008
kulturikkut allamik tunuliaqutaqarluni ukiut 100 missingisa matuma
siorna eskimuutut inuuneqalersoq,
eskimuullu naleqartitaannik puigunngisaannarsimasoq, pillugu oqaluttuaq. Piffissaq taanna kingusinnerusukkut inuuneranut ima aalajangiisuutigisumik sunniuteqalerpoq imminut
atuakkiaraluni atuakkiani siulleq
qulequtserlugu »Min grønlandske
ungdom« – Kalaallit Nunaanni inuusuttuunera.
Angalanera siulleq
Freuchenimi inuusuttumi Danmarkip
kujasissuani Nykøbing Falsterimi peroriartorsimasumi misigisassarsiorumatuneq aallarusunnerlu malunnarsiaarsimapput. Nukappiaqqatut aqukkuminaalluinnartuusimavoq, piffissallu
annersaani umiarsualivimmiittarsimalluni imarsiortut akornanni. Kisianni
niaqorissuusimavoq, ilinniarnertuunngorniarfimmilu soraarummeernermi
kingorna akimanerit akornanni inooqataasalersimavoq. »Qitigiarsinnaasarpoq« kisiannili qaqutiguinnaq
imerniartarfiliartarsimalluni. Taamaalilluni inuunini naallugu imigassartornaveersaartuullunilu pujortartartunngunngisaannarpoq.
22
Piffissap ingerlanerani nakorsanngorniarluni ilinniartuuvoq, misigisimallunili
nakorsatut sulinissaq imminut tulluartuunngitsoq. Taamaattumik 20-nik
ukioqarluni misigisassarsiorumatooq
Freuchen Danmark-Ekspeditionimut,
maannakkorpiaq ukiunik 100-nngortorsiortumut, alianaqisumillu kinguneqartumut peqataajumalluni nalunaarpoq. Qisuttuisutut inuunermullu sapiissutsimik ulikkaarluni 1906-imi siullerpaameerluni Kalaallit Nunaaliarpoq,
nalullugu tamanna tassaalissasoq
siunissami inuuneriligassaminut aallarniutaasussaq.
»Ilisimasassarsiornermi siullermi
eskimuunik asanninneq ilikkarpara.
Pingasut angalaqatigaavut. Jørgen
Brøndlund, toqusoq, akimaniartuuvoq,
nillertuulluni ajunngisaartuunanilu.
Allat marluk Henrik (Olsen) aamma
Tobias (Gabrielsen) allaanerulluinnarput. Inuiaat qanganisarpaluttut qanoq pissuseritsigisinnaanerannik
pitsaatigisinnaanerannillu taakku
malussaqqaarfigaakka. Taakkua
arlaannaalluunniit nunagisartik siornatigut qimassimanngilaat, ilisimasassarsiornermilu maani inuuneq sungiusimasaannit tamanit allaanerulluinnar-
ASS./FOTO/PHOTO: ARKTISK INSTITUT
Sorsunnersuup
Kingulliup nalaani
Danmark tyskinit
isaaffigineqarmat Freuchen
isertortumik
akiuiniaqatigiinnut
ilannguppoq.
■ Peter
Freuchen Thulemiit tallimassaanik
ilisimasassarsiornermi 1921-mi.
poq. Killilimmik piginnaasaqarput,
taamaattorli ilisimasassarsiornermi
angusat ilarpassuinut pissutaalluinnarlutik. Qimussersaallutillu piniartuupput,
pikkorissusaannillu iluaqutiginnittuartarsimavugut.«
Ikinngutaa Rasmussen
Tamatuma kingorna piffissami 1910miit 1924-mut Freuchen sikuinnarsuarmi isorartuumi ilisimaneqaqqalaartumilu arlaleriarluni ilisimasassarsioqataasarpoq – amerlanertigut issittumi ilisimasassarsiortartoq tusaamasaq Knud
Rasmussen, inuunini naallugu ikinngutigilikkani, ilagalugu. Aap, taakku
marluulerput, toqumit taamaallaat
avissaartinneqarsinnaasut. Imaluunniit
1912-mi Tunumi Ejnar Mikkelsen
iluatsitsiviunngitsumik annaanniariartorlugu ikiortitik Avanersuarmiut
marluk Uvdluriark aamma Inukitsork
ilagalugit sermersuaq anigoqqalaareersimallugu Knud Rasmussenip oqarneratut:
»Aasap ingerlanerani utersinnaassanerluta arlalippassuariarlunga
qularutigilersarsimavara. Maannali
maaniilerpugut, uagullu marluulluta
misigisavut misigisimagaanni, inuuneq
naallugu ataqatigiinneq pilersimassaaq.
Marluulluta akornatsinni uumissuineq
pinngisaannassaaq«.
■ Peter
■ Peter
Knud Rasmussen aamma Peter
Freuchen – »Kunuunnguaq«-mik
»Piitarsuaq«-millu taamani taaneqartartut – peqatigiillutik niuertoqarfimmik pingaarutilimmik Thulemi pilersitsipput. Tassannga isertitat Thulemiit
ilisimasassarsiornerpassuarnut aningaasalersueqataapput, niuertoqarfillu
minnerunngitsumik Avanersuarmiunut
Pearyp pisariaqartunik nutaaliaasunik
aallaasillu imassaannik pilersuinera
kipimmat ilaginnarneqalersimasunut
pingaarutilimmik qitiulerpoq.
Asanninneq angisooq
1913-imiit 1920-mut Peter Freuchen
niuertoqarfimmut Thulemut guvernøritut atorfeqarpoq. Kitaamiutut inooriaaseqarnini qimakkiartuaalerpaa, nunaqavissutorluinnarlu inooriaaseqalerluni.
Taamani Danmarkimi ileqquusut
akerlerluinnaanni 1911-mi inuit
arnartaasa ilaannut Mekupalummut
kingorna Navaranamik ateqalersumut
katippoq. Marluullutik meerartaaraat
Mequsaq aamma Pipaluk.
23
Freuchen under den
5. Thule-ekspedition i 1921.
Freuchen during the 5th
Thule Expedition in 1921.
»Inuuneq nutaarluinnaq uannut aallartippoq, tamannalu kalaallinut suli
annermik qanillissutigaara. Ukiorpassuit tamatuma kingorna angut
pillugu oqaaserineqartoq tusarpara,
»nunaqavissunut ilaalerumalluni imminut nikanarsarsimasoq«, kisianni
taamani taamaaliulernera pineqarsimasoq paasinngilara. Nalunngilara
eskimuumik nuliaqalernerma kinguneranik silarsuarmit inuusuttuullunga
inuuffigisimasannit avissaartilluinnarneqassallunga – tamanna nuannaarutigisimavara«, Peter Freuchen, qaqortumik amilittut avataaneersutut kalaallit kulturianni itissutsinik nutaanik
nassaartortuarsimasoq, allappoq.
»Maannamut isumaqarsimagaluarpunga inuit taakku ilisimaarilluarlugit,
aatsaalli maannakkut qanillilluinnarpakka. Navaranap sorpassuarnik
oqaluttuuppaanga takornartanullu
ukiorpassuarni nunami najugaqarsimagaluartunut oqaluuserineqanngisaannartorpassuarnik paasisaqartillunga.
Eskimuut oqalukkumatullutillu illarumatujuartuupput, kisianni pisut
ilaannik imminni toqqortaqartarput
tamakkulu pillugit oqaaseqanngisaannarlutik«.
Eskimuutut inooriaaseqarnermi pissusissamisoorneruleriartornerata peqatigisaanik Peter Freuchenip kristumiut
ajoqersuiartortitaqarnerinut, taamani
Kalaallit Nunaanni pissutsinut sunniutilerujussuusumut, tatiginninnginnera
Suluk # 01•2008
alliartorpoq. Kristumiut ajoqersuiartortitat inuit ileqqutoqaannik paasisaqannguarnatik tullaarinnittutut isigilerpai.
Toqup takkuteriataarnera
Tamakku eqqaassanngikkaanni ilaqutariinnguanut Freuchenikkunnut
Thule pilluarfiuvoq. Kisianni ukiuni
qulini aappareereersullu nulia kalaaleq
1921-mi aasakkut pisumit alianartumit
eqqugaavoq. Nualluut toqoraataasoq,
spanske syge, Kalaallit Nunaanni piffissami sivisuumi atuussimavoq taannalu Navaranap toqqutigaa. Taama
pisoqarpoq Knud Rasmussen Peter
Freuchenilu kingorna tusaamaneqarlualersoq »Thulemiit tallimassaanik ilisimasassarsiorneq«, Kalaallit Nunaanniit
Manerassuarmut eskimuut kulturiata
aallaavianik misissuiffiusussaq assigiissutinillu issittup sineriaani eskimooqarfippassuit ataqatigiissutigisaannik
uppernarsaaffiusussaq, qulequtaralugu
aallartussannguleraluartullu.
»Nuliannguara asasara toquvoq. Aalariarsinnaajunnaarlunga issiavunga
tassuugulu iternavianngitsoq paasisinnaanagu. Asasama akornanni toqu
aatsaavissuaq taama qanitsigalugu
misigaara. Inuunera maannamut pilluarfiinnaallunilu kiffaanngissuseqarsimagaluarpoq, maannalu tassanngaannaq meeqqanut marlunnut anaanaaruttunut ataataalerpunga«.
24
Navarana Upernaviup iliveqarfitoqaani
ilisaasussaasimagaluarpoq. Kisianni
kuisimanngimmat ilisinissani palasip
itigartitsissutigaa. Peter Freuchen nammineq ilisinermik isumaginnippoq.
»Taamani Upernavimmi iliveq matugatsigu paasilerpara inuunerma ilaa,
ulluni inuuffigisanni tamani qujamasuutigisassara, tamaanga ilisaasoq«,
Peter Freuchen, tamatuma kingorna
Danmarkip aamma issittumi ilisimasassarsiornerit akornanni inuunerminik
avitsisunngortoq, allappoq.
Niuusaa qisuk
1920-kkut naalerneranni Freuchen
meeraalluni illoqarfigisimasaminut
Nykøbing Falsterimut nunassippoq
atuakkiortuuninilu tusagassiortutut
imaqarluartumik suliaqarsimanermi
pissusissamisoortumik nanginneratut
pilersoq aallarnerlugu. Sorsunnersuup
Kingulliup nalaani Danmark tyskinit
isaaffigineqarmat Freuchen isertortumik akiuiniaqatigiinnut ilannguppoq.
Tamanna ajorluinnartumik kinguneqangajalluinnarpoq. Tyskinit tiguaasunit tigusarineqarpoq toqumullu
eqqartuussaalluni. Tupinnartuliornikkullusooq USA-mut qimaavoq, tassanilu Connecticutimi nunaqalerluni.
Tassani tusaamasaanermik nutaamik
pilersitsivoq – nunat tamalaat akornanni atuakkiortuunermi saniatigut
– 1955-imi Amerikami tv-iikkut aallakaatitassiami eqquiniarfiusumi peqataagami 64.000 dollarsinillu, taama-
Inuuneq
nutaarluinnaq
uannut aallartippoq,
tamannalu kalaallinut
suli annermik
qanillissutigaara.
nimut USA-mi aningaasat eqqukkat
amerlanerpaartarisaannik, eqquigami.
Freuchenip Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiornera kingulleq taamaalinerani
ukiorpassuit tamatuma siorna pereersimavoq. 1926-mi Freuchen ilisimasassarsiorluni angalanerup nalaani
nissumigut qerunneqalerpoq, nissunilu
kipisariaqalerlugu. Taamaattumik piffissaq tamakkerlugu ilisimasassarsiortartutut ingerlaqqissinnaajunnaarpoq.
Niuata kipineqarnera inuttaa pillugu
oqaluttuarpassuarnut Freuchenip ilisarnaatigiuarsimasaanut imassaqartitsilerpoq. Nereqatigiinnerit arlaanni arnat
ilaat ima aperisimanerarneqarpoq:
- Qanorpiaq ilillutit nissut annaagakku?
Tusarsimavara illit nammineerlutit pilattorlugu kipisimagit?
- Naamik, Thulemiit ilisimasassarsiornerit tallimaanni ikinngutigalugu perlimuulerpugut. Niora saamerleq nerivara. Angalaqatiga killilersorsinnaanermik
ilisimasaqanngilaq. Imminut nerivoq.
Navarana Freuchen, Peter Freuchenip
ernutaa, isumaqarpoq, aatami niuusaa
qisuk pillugu oqaluttuat ingasaanneqartalersimasut.
■ Peter
Freuchen Knud
■ Peter
Freuchen og Knud
■ Peter
Freuchen and Knud
Rasmussenilu Uummannami
Rasmussen på besøg hos Jens
Rasmussen on a visit to Jens
Jens Fleischerimut pulaartut.
Fleischer i Uummannaq.
Fleischer in Uummannaq.
nut atasoq atortarsimavaa. Aatsaat
suna tamarmi kusanassagaangat
niuusani qisuk atisarpaa. Aammaana
Nakskovimi ilisarisimasaqarsimasoq
isikkami paarlattuanik amigaatilimmik. Taamaattumik skuunik pisinerit
tamaasa atorsinnaanngisani ikinngutiminut nassiuttarsimavaa, Navarana
aataminik eqqaamasaqarluartoq oqaluttuarpoq, Danmarkimiikkaangallu
aataminit eqqumaffigineqarnissaq
ilaatigut allanut sorsuutigisariaqartarsimanerarlugu. Tusaamasaaneq akeqarpoq, tamannalu Peter Freuchenip
iluariuaannarsimanngilaa.
Inuk allanit
akuliuffigiumaneqanngitsoq
- Nykøbing Falsterimi Københavnimilu
aqqusinikkut pisoqatigalugu qasunartaqaaq. Inunnit ilassiorneqartuartarpoq,
kutaa Peter, qaagit Peter, takuuk
Peter, ilaalu ilanngullugit. Tamanna
inuttaata nammineq aamma nuanniigisinnaasarpaa. Takornartanit saaffigineqaraangami oqarsinnaasarpoq
uanga Peter Freucheniunngilanga,
ilanngullugulu oqartarluni: Uannit
anginerujussuuvoq qatitunerullunilu.
Kisianni assigerusussinnaagaluarpara,
Navarana oqaluttuarpoq.
- Niuusaa qisuk pillugu oqaluttuaq
ajuallaatigiuaannarsimavarput. Isikkami
illuani siulliia taamaallaat kipineqarsimavoq. Nalinginnaasumik ruujori skuumi-
Peter Freuchen atuakkiarpassuaqarpoq
nunarsuarmi sumiiffinnit assigiinngitsorpassuarnit oqaluttuanik imaqartunik. Atuakkat anersaakkut sulinissamik
piumasaqarfiinnaanngitsut, kisiannili
25
aamma qarliit atasinnaassuseqarnerannik piumasaqarfiusut.
- Tupinnakuluttumik upperisapalaaqarpoq, atuakkiulernermini qarlinnik atukkaminik atugaqartuarnissamik. Aatsaat
atuakkiani naammassippat allanik taarserneqartarput, Navarana oqarpoq,
isumaqarnerarlunilu Freuchenip atuakkiami akornanni »Ivalo« nuannarinerpaasimagaa.
- Atuakkami tassani kalaaleq arnaq
Europamiumik naapitsisoq pineqarpoq. Atuakkami imminut aanannillu
naapitsinini oqaluttuaraa. Taamaattumik ullumikkut Peter Freuchen
ilisarilluarumagaanni atuagaq taanna
atuartariaqassagunarpoq, Navarana
oqaluttuarpoq.
Peter Freuchenip nammineq sermip
quppaanut nakkarluni toqunissani
ilimagisimagaluarpaa. Taamali pisoqanngilaq. Ilisimasassarsiortartoq
atuakkiortorlu septembarip aappaani
1957-imi tv-iikkut aallakaatitassiarineqartumik ilisimasassarsiorluni
angalanermut atatillugu Alaskami
Anchoragemi akunninnermi uummamminik unittoorluni toquvoq. Inuttaata
nammineq kissaataa malillugu arsai
Uummannap qaqqaanut, ilisarnaammut angerlamut apuunnerminut takussutigiuartarsimasaminut, kuineqarput.
■
Thule blev pulsslaget
For 50 år siden døde journalisten, forfatteren og eventyreren
Peter Freuchen – en farverig skikkelse i den grønlandske
ekspeditionshistorie
Han var en fabelagtig fortæller. Indlevende og samtidig med et godt øje
for det humoristiske i tilværelsen. Bag
den store krop, det pudsige stritskæg
og det berømte træben gemte sig en
usædvanlig ener. Hans livsforløb kunne
end ikke Hollywood have skrevet drejebogen til.
Yderpunkterne i Peter Freuchens
liv strakte sig populært sagt fra de
mange år i Grønland med sin elskede
hustru, grønlænderen Navarana, til
frihedskæmper under 2. Verdenskrig i
Danmark og et liv i USA på tomandshånd med datidens kendisser som
blandt andre forfatteren Arthur Miller
og sexsymbolet Marilyn Monroe, som
han efter sit første møde beskrev »som
en sød husmor«.
se på hans senere liv, at han kaldte sin
første selvbiografi »Min grønlandske
ungdom«.
Første rejse
Eventyrblodet og udlængslen markerede sig tidligt hos den unge Freuchen,
der voksede op i Nykøbing Falster i
Syddanmark. En uregerlig vildbasse,
der tilbragte det meste af sin tid på
havnen med søens folk. Men der sad
et godt hoved på ham, og efter studentereksamen kom han til at færdes
i de fine kredse. Han gik gerne »på
bal«, men sjældent på værtshus. Han
forblev således afholdsmand og ikkeryger hele livet.
Her skal der først og fremmest berettes om Peter Freuchens grønlandske
liv. Om et menneske med en anden
kulturbaggrund, der for godt 100 år
siden omstillede sig til et eskimoisk
liv, hvis værdier han aldrig glemte. En
periode, der fik så afgørende indflydel-
Han studerede en tid medicin, men
følte ikke, at lægegerningen var hans
sande kald. Som 20-årig meldte den
eventyrlystne Freuchen sig derfor som
deltager i Danmark-Ekspeditionen, der
netop nu fejrer 100-års jubilæum, og
som fik en så dramatisk skæbne. Som
fyrbøder og med masser af livsmod
drog han i 1906 for første gang til
Grønland, uden at vide at det skulle
Suluk # 01•2008
26
blive indledningen til hans fremtidige
liv.
»På den første ekspedition lærte jeg at
elske eskimoerne. Vi havde tre med os.
Jørgen Brøndlund, som døde, var overklassemand, kold og ingen elskværdig
natur. Anderledes var de to andre,
Henrik (Olsen) og Tobias (Gabrielsen).
De gav mig de første indtryk af, hvor
fine og gode primitive folk kan være.
Ingen af dem havde været borte fra
hjemlandet før, og livet her på ekspeditionen var fuldkommen forskelligt fra
alt, hvad de var vant til. Deres kundskaber var begrænsede, dog skyldtes
ekspeditionens resultater for en stor
del dem. De var hundekuske og jægere, og gang på gang havde vi lejlighed
til at drage deres dygtighed til nytte.«
Vennen Rasmussen
Efterfølgende blev det for Freuchen
til adskillige polarekspeditioner i den
vidtstrakte og ikke særligt kendte
isørken fra årene 1910-1924 - ofte i
selskab med den berømte polarforsker
Knud Rasmussen, som han knyttede
■ Peter
Freuchenip Navaranallu qitornaat marluk:
Mequsaq aamma Pipaluk, 1927-p missaani.
■ Peter
Freuchen og Navaranas to børn:
Mequsaq og Pipaluk, cirka 1927.
■ Peter
Freuchen and Navarana’s to children:
Mequsaq and Pipaluk, about 1927.
...
Som 20-årig
meldte den
eventyrlystne Freuchen
sig som deltager i DanmarkEkspeditionen, der
netop nu fejrer 100-års
jubilæum, og som fik en
så dramatisk
skæbne.
et livslangt venskab med. Ja, de blev
et par, som kun døden kunne skille.
Eller som Knud Rasmussen sagde, efter
de i 1912 sammen med deres to polareskimoiske hjælpere, Uvdluriark og
Inukitsork, med nød og næppe havde
forceret indlandsisen efter en forgæves
undsætningsekspedition af Ejnar
Mikkelsen på østkysten:
»Mange gange i sommerens løb har
jeg tvivlet om, at vi kom tilbage. Men
nu er vi her, og når man har oplevet
det sammen, som vi to har, hører man
sammen for livet. Mellem os to kan
aldrig findes noget nid«.
nødvendighedsartikler og ammunition
var ophørt.
Den store kærlighed
Fra 1913 til 1920 bestred Peter
Freuchen stillingen som guvernør for
kolonien Thule. Efterhånden opgav
han stadig mere sin vestlige livsstil
og begyndte at leve på samme vilkår
som lokalbefolkningen. Helt i strid
med datidens danske normer giftede
han sig i 1911 med inuitkvinden
Mekupaluk, som senere tog navneforandring til Navarana. Sammen fik
de børnene Mequsaq og Pipaluk.
Knud Rasmussen og Peter Freuchen
– »Lille Knud« og »Store Peter« som
samtiden omtalte dem – oprettede
sammen den vigtige handelsstation i
Thule. Indtægterne herfra var med til
at finansiere de mange Thule-ekspeditioner, og så var handelsstationen ikke
mindst et vigtigt omdrejningspunkt for
polareskimoerne, der var ladt i stikken
efter, at Pearys forsyninger af moderne
»Et fuldstændigt nyt liv begyndte nu
for mig, og det knyttede mig endnu
nærmere til grønlænderne. Mange
år senere hørte jeg det udtryk om en
mand, at han havde »nedværdiget
sig til at blive indfødt«, men det gik
ikke op for mig dengang, at det var,
hvad jeg var i færd med. Jeg var klar
over, at mit ægteskab med en eskimo
helt ville skille mig fra den verden, jeg
havde levet i som ung mand – det var
jeg glad ved«, skriver Peter Freuchen,
27
der som udefrakommende hvid mand
til stadighed opdagede nye dybder i
den grønlandske kultur.
»Jeg havde hidtil troet, at jeg kendte
disse mennesker ganske godt, men
først nu kom jeg dem rigtigt på nært
hold. Navarana fortale mig så mange
ting og satte mig ind i de meget, som
man aldrig taler om til fremmede, selv
om de har levet i landet i mange år.
Eskimoer er altid fulde af tale og latter,
men der er visse ting, de gemmer hos
sig selv, og aldrig udtaler sig om«.
Mens den eskimoiske levevis blev mere
naturlig, voksede Peter Freuchens
mistillid til den kristne mission, der
dengang havde en kolossal indflydelse
på alle forhold i Grønland. Han så de
kristne missionærer som nogen, der
trampede på inuits traditioner uden at
forstå dem.
Dødens lynnedslag
Ellers var Thule en lykkelig tid for den
lille familie Freuchen. Men efter 10 års
ægteskab ramte en skæbnesvanger
begivenhed hans grønlandske hustru
en sommerdag i 1921. Den dødbringende, spanske syge havde gennem
længere tid hærget i Grønland og den
tog livet af Navarana. Netop som Knud
Rasmussen og Peter Freuchen skulle af
sted på den senere så berømte »Femte
Thule-ekspedition«, der skulle undersøge eskimokulturens oprindelse og
påvise de fællestræk, der forbandt de
mange eskimosamfund langs de arktiske kyster – fra Grønland til Stillehavet.
»Min kære, lille kone er død. Jeg sad
ganske forstenet og forstod ikke, at
hun ikke vågnede op om et øjeblik. Det
var første gang, jeg var døden på så
nært hold hos en af mine kære. Mit liv
havde hidtil kun været lykkeligt og frit,
og nu pludselig sad jeg her og var fader
til to moderløse børn«.
Navarana skulle begraves på Upernaviks gamle kirkegård. Men da hun ikke
var døbt, afviste præsten at forrette
begravelsen. Det gjorde Peter Freuchen
så selv.
»Jeg forstod dengang oppe i Upernavik,
da vi murede graven til, at her blev et
afsnit af mit liv begravet, som jeg alle
dage vil være taknemlig for«, skrev
Peter Freuchen, der herefter delte sit
liv mellem Danmark og arktiske ekspeditioner.
Træbenet
I slutningen af 1920-erne bosatte
Freuchen sig i sin barndomsby Nykøbing
Falster og indledte sin forfatterkarriere,
der kom i naturlig forlængelse af hans
omfangsrige journalistiske virke. Da
tyskerne invaderede Danmark under
Anden Verdenskrig meldte Freuchen sig
til modstandsbevægelsen. Det var nær
endt grueligt galt. Han blev anholdt af
den tyske besættelsesmagt og dømt til
døden. Det lykkedes ham mirakuløst
at flygte til USA, hvor han slog sig ned
i Connecticut. Her skabte han sig ny
berømmelse – ved siden af sit internationale forfatterskab – da han i 1955
deltog i et amerikansk kvit-eller-dobbelt
tv-program og vandt 64.000 dollars,
der på det tidspunkt var det hidtil største pengebeløb nogen havde vundet i
USA.
Freuchens sidste polarekspedition i
Grønland lå da allerede mange år tilbage. Den fandt sted i 1926. Under
ekspeditionen fik han et så alvorligt
frostbid i sit ben, at en del måtte amputeres. Det satte et punktum for hans
liv som opdagelsesrejsende på fuld tid.
Amputationen gav endnu mere stof
til det utal af anekdoter, der altid har
omgærdet Freuchen. Til et middagsselskab skulle en kvinde således engang
have spurgt:
- Hvordan mistede De egentlig Deres
ben? Jeg har hørt, at de selv savede det
af?
Nej, jeg sultede sammen med en kammerat under 5. Thule-ekspedition. Jeg
spiste mit venstre ben. Min rejsekammerat kendte ikke til mådehold. Han
spiste sig selv.
Selv mener Navarana Freuchen, barnebarn til Peter Freuchen, at historien om
morfarens træben har taget overhånd.
- Vi har altid været lidt fornærmet over
den der træbenshistorie. Det var kun
forbenet på den ene ben, der blev skåret af. Normalt gik han bare med et rør
ned i skoen. Det var kun, når det skulle
være fint, at han satte sit træben på.
I øvrigt havde han en god bekendt i
Nakskov, som manglede den modsatte
fod. Så hver gang han købte sko, sendte han den ubrugelige sko til vennen,
fortæller Navarana, der tydeligt husker
sin morfar, hvis opmærksomhed hun til
tider måtte slås med andre om, når han
besøgte Danmark. Berømmelsen havde
sin pris, og den huede heller ikke altid
Peter Freuchen.
Et privat menneske
- Det kunne være irriterende at gå med
ham på gaden i Nykøbing Falster eller
København. Folk sagde hele tiden dav
Peter, kom her Peter, se her Peter og så
videre. Det irriterede også ham selv. Når
fremmede mennesker henvendte sig
til ham, kunne han derfor finde på at
sige: Jeg er ikke Peter Freuchen. Han er
meget højere end mig og har en dybere
emme. Men jeg ville da mægtig gerne
ligne ham, fortæller Navarana.
Peter Freuchen efterlod sig et stort forfatterskab med beretninger fra mange
forskellige steder i verden. Bøger, som
ikke kun krævede åndeligt arbejde,
men også at bukserne holdt.
- Han havde den besynderlige overtro,
at han, når han gik i gang med en bog,
skulle beholde de samme bukser på,
indtil skriveriet var færdigt. Før måtte
de ikke skiftes, siger Navarana, som
mener, at Freuchen blandt sine bøger
foretrak »Ivalo«.
- Den handler om en grønlandsk
kvinde, der møder en europæer. Bogen
skildrer ham selv og mødet med min
bedstemor. Så hvis man vil møde Peter
Freuchen i dag, så er det nok den bog,
man bør læse, fortæller Navarana.
Peter Freuchen troede selv, at han ville
dø i en gletscherspalte. Men sådan gik
det ikke. Ekspeditionsmanden og forfatteren døde af et hjerteslag i Anchorage
i Alaska den 2. september 1957 under
en mellemlanding i forbindelse med en
tv-ekspedition. Efter eget ønske blev
hans aske strøet over Thule-fjeldet. Det
vartegn, der så ofte havde vist ham, at
nu var han hjemme.
Et
fuldstændigt
■
nyt liv begyndte nu
for mig, og det
■
knyttede mig endnu
■
nærmere til
grønlænderne.
Suluk # 01•2008
28
Peter Freuchen Navaranalu Thulemi 1915-imi.
Peter Freuchen med Navarana i Thule i 1915.
Peter Freuchen with Navarana in Thule in 1915.
*
...
He had
a good friend in
■
Nakskov, who had
Thule was the pulse
50 years ago, journalist, writer and adventurer
Peter Freuchen died– a colourful character in
the history of expeditions in Greenland
lost the other foot, so every
time he bought
shoes, he sent the
useless one to his friend,
tells Navarana.
He was a phenomenal storyteller;
empathic and at the same time he
had an eye for the humour in life.
Hidden behind the huge corpus, peculiar sprouting beard and the famous
wooden leg was a very unusual loner.
The story of his life couldn’t even have
been told in a Hollywood screenplay.
The extremes in Peter Freuchen’s life
stretched from many years in Greenland with his beloved wife, Greenlander Navarana, through the role
of freedom fighter during WWII in
Denmark and on to a life in the USA
together with contemporary celebrities
such as author Arthur Miller and sex
symbol Marilyn Monroe, whom he
described after the first meeting as
being »like a sweet housewife«.
This story is mostly about Peter
Freuchen’s life in Greenland. About a
person with a different cultural background who, 100 years ago, adapted
to Eskimo life and who never forgot
its values. This period had such a profound impact on his later life that he
called his first autobiography »My
Greenlandic Youth«.
First journey
Lust for adventure and travel put its
mark early on the young Freuchen,
Suluk # 01•2008
who grew up in Nykøbing Falster in
South Denmark. He was a wild boy,
who spent most of his time at the
harbour with the seamen. But he was
gifted and after graduating from high
school he moved into the finer circles.
He liked to go to dances, but seldom
went to inns. He remained a teetotaller and non-smoker all his life.
For a while he studied medicine but
felt that being a doctor was not his
vocation. 20 years old, an adventureseeking Freuchen joined as a member
of the Denmark Expedition, now celebrating its centenary, and which suffered such a dramatic fate. As a stoker
and with a deep love of life, he left for
Greenland for the first time in 1906
without knowing that this would be
the start of his future life.
»On the first expedition I learned to
love the Eskimos. We had three with
us. Jørgen Brøndlund, who died,
was an upper-class man, cold with
no pleasant nature. The other two
were different, Henrik (Olsen) and
Tobias (Gabrielsen). They gave me
my first impression of how fine and
noble, primitive people can be. None
of them had ever been outside their
native country before and life on these
expeditions was completely different
30
to anything they were used to. Their
knowledge was limited and yet the
results the expedition achieved were
largely thanks to them. They were
dog-sled drivers and hunters and time
and again we had the opportunity of
making use of their skills.«
Friend Rasmussen
Between 1910 and 1924 Freuchen
joined many polar expeditions to
these vast and little known icy wastes
– often in the company of famous
polar explorer Knud Rasmussen, with
whom he formed a lifelong friendship. In fact, they became a duo that
only death could part. Or as Knud
Rasmussen said, after they, and their
two polar Eskimo helpers, Uvdluriark
and Inukitsork in 1912 only just
managed to over the inland ice after
an unsuccessful attempt to rescue
Ejnar Mikkelsen on the east coast:
»Many times during the summer I
doubted we would get back. But here
we are, and when you have been
through what we two have been
through, it is as if you belong together
for life. There can never been any
malice between us.«
Knud Rasmussen and Peter Freuchen
– »Little Knud« and »Big Peter« as
their contemporaries called them
– founded the important trading station at Thule together. The income
from here helped to finance the many
Thule expeditions and the trading
station was extremely important as
a fulcrum for the polar Eskimos who
were let down when Peary’s supplies
of modern necessities and ammunition
ran out.
The great love
From 1913 until 1920 Peter Freuchen
held the position of governor of the
Thule colony. After a while, he gave
up more of his western lifestyle and
started to live under the same conditions as the locals. In 1911, against all
Danish standards of the time, he married an Inuit woman, Mekupaluk, who
later changed her name to Navarana.
Together they had two children,
Mequsaq and Pipaluk.
■ Peter
Freuchen ikinngunilu Knud Rasmussen
– inuinnaat akornanni »Piitarsuaq«-mik
aamma »Kunuunnguaq«-mik taaneqartartut.
Matumani 1913-imi assilineqarsimasut.
■ Peter
Freuchen med vennen Knud Rasmussen
– i folkemunde kaldet »Store Peter« og »Lille
Knud«. Her fotograferet i 1913.
»A completely new life started for
me and strengthened my bond to
the Greenlanders. Many years later I
heard the expression »a man demeaned himself and went native«, but I
did not realise then, that I was doing
just this. I realised that my marriage
to an Eskimo would set me apart
from the world I had lived in as a
young man – that pleased me«, wrote
■ Peter
Freuchen and his friend Knud
Rasmussen – popularly called »Big Peter« and
»Little Knud«. The photograph was taken in
1913.
31
A
completely
new life started
for me and
strengthened my bond
to the
■ 1907-imi
Greenlanders
umiarsuarmi Danmarkimi Danmark-
Ekspeditionimi qullersaqarfittut atuuttumi kalaallisut atuartinneqarneq. Hendriup Peter Freuchen
aamma Knud Christiansen kalaallisut atuartippai.
Tunorliuvoq Tobias.
■ 1907
- time i grønlandsk ombord på skibet
Danmark, der dannede hovedkvarter under
Danmark-Ekspeditionen. Hendrik læger Peer
Freuchen og Knud Christiansen grønlandsk.
Bagerst står Tobias.
■ 1907
Peter Freuchen. »As a white man, an
outsider, I continued to discover new
depths in the culture of Greenland.«
– Lesson in Greenlandic on board the
Danmark, which was headquarters during the
Denmark Expedition. Hendrik, Greenlandic
teacher, Peter Freuchen and Knud Christiansen.
Tobias is standing at the back.
»Until then, I thought I knew these
people extremely well, but only now
did I get really close to them. Navarana
told me so much and let me know
things that are never told to a stranger, even one who has lived in the
country for many years. Eskimos are
always full of talk and laughter, but
there are some things they keep to
themselves and never talk about.«
As the Eskimo lifestyle became more
natural, Peter Freuchen gained more
distrust to the Christian mission which,
in those days, had a colossal influence
on everything in Greenland. He viewed
the Christian missionaries as people
who trod on the traditions of the Inuit
without understanding them.
Lightening bolt of death
Thule was otherwise a happy time for
the small Freuchen family. But after
ten years of marriage, on a summer’s
day in 1921, a disaster befell his
Greenlandic wife. The deadly Spanish
flu had raged in Greenland for some
time and it took the life of Navarana.
Just as Knud Rasmussen and Peter
Freuchen were about to leave on
the later so famous »Fifth Thule
Suluk # 01•2008
32
Expedition« aimed at investigating the
origin of Eskimo culture and showing
the similarities that connected the
many Eskimo communities along the
Arctic coasts – from Greenland to the
Pacific.
»My dear little wife is dead. I sat completely frozen and couldn’t understand
that she wasn’t going to wake up in a
moment. This was the first time I was
so close to the death of someone I
loved. Until now I had been happy and
free and suddenly I sat there and was
the father of two motherless children.«
Navarana was to be buried in Upernavik’s old cemetery. But as she hadn’t
been baptized the priest refused to
perform the burial. So Peter Freuchen
did it himself.
»I understood then, up in Upernavik
when we walled the grave up, that
a part of my life I would always be
thankful for, was bring buried«, wrote
Peter Freuchen, who then divided his
life between Denmark and the Arctic
expeditions.
The wooden leg
At the end of the 1920’s Freuchen
moved to his childhood town of Nykøbing Falster and commenced his
writing carrier, which was a natural
■
Navarana – Peter Freuchenip Navaranallu
ernutaat – aanami alussaataanik iluserissumik
umimmaap niaquata saarnganik sanaajusumik
tigummiartoq.
■
Navarana – barnebarn til Peter Freuchen og
Navarana – med sin bedstemors formvenlige
spiseøse, der er lavet af kraniet på en moskusokse.
■
Navarana – grandchild of Peter Freuchen and
Navarana – with her grandmother’s well-formed
ladle made out of the skull of a musk-ox.
extension of his extensive work as a
journalist. When the Germans invaded
Denmark during WWII, Freuchen joined the resistance. It almost went very
wrong. He was arrested by the German
occupation forces and sentenced to
death. He miraculously succeeded in
fleeing to the USA where he settled in
Connecticut. He acquired fame here
too, in addition to his international
authorship, when he in 1955 took part
in the American quiz show The 64,000
dollar Question (previously Take it or
Leave it) and won 64,000 dollars which
at that time was the largest amount of
money ever won in the USA.
By then, Freuchen’s last polar expedition in Greenland was already old history. It had taken place in 1926. During
the expedition his leg was so severely
frostbitten that part of it had to be
amputated. This put a stop to his life
as a full time explorer. The amputation
was the subject of many of the anecdotes that always surrounded Freuchen.
At a dinner party a woman is purported
to have asked:
companion knew no moderation. He
ate himself up.
Navarana Freuchen, grandchild of Peter
Freuchen, believes that the story about
her maternal grandfather’s wooden leg
got out of hand.
- We have always been a little offended about that wooden-leg story. It was
only the front of the foot that was
cut off. Normally he just put tube in
his shoe. It was only on fine occasions that he used his wooden leg. He
had a good friend in Nakskov, who
had lost the other foot, so every time
he bought shoes, he sent the useless
one to his friend, tells Navarana. She
clearly remembers her grandfather and
she often had to fight with others for
his attention on his visits to Denmark.
Fame had its price and it did not always
suit Peter Freuchen.
- No, I was starving together with a
comrade during the 5th Thule Expedition. I ate my left leg. My travelling
A private person
- Walking with him on the streets of
Nykøbing Falster or Copenhagen could
be very annoying. All the time, people
would say things like: hello Peter; come
here Peter; look at this Peter and so
on. It annoyed him so. When strangers
came up to him he could say: »I’m not
Peter Freuchen. He’s much taller than I,
and has a deeper voice. But I would like
to look like him«, tells Navarana.
33
- How did you actually lose your leg? I
heard that you cut it off yourself.
Peter Freuchen left a huge legacy of
writing with accounts from many different places in the world. These books
not only necessitated a great deal of
spiritual work, but also required that his
trousers lasted.
- He had this weird superstition that
once he started on a book, he had to
keep wearing the same trousers until he
finished writing. They mustn’t be changed, says Navarana, who believes that
Freuchen’s favourite book was »Ivalo«.
- It is about a Greenlandic woman who
meets a European. The book describes himself and his meeting with my
grandmother. If you want to meet Peter
Freuchen today, this is the book to
read, says Navarana.
Peter Freuchen believed he would die
in a crevasse in a glacier. But this didn’t
happen. The man of expeditions and
the writer died of a heart attack in
Anchorage in Alaska September 2nd,
1957 during a stopover with a TV
expedition. Following his own wishes,
his ashes were spread over Thule
Mountain. The sight of this landmark
had often told him that he had arrived
home.
Qinigassaqartinnerulerpatsigit
Kiffaanngissutsimik annerusumik tunerusuppatsigit.
Taamaattumik qinigassat amerlipput: Angalanissanik
inniminneeriaatsit ornitassallu amerlanerusut.
Internetikkut nittartakkatsinni inniminniineq akiliinerlu
qinersinnaavat. Imaluunniit angalatitseqatigiiffipput
Air Greenland Travel attavigisinnaavat.
Internetikkut inniminniiguit tamanna nammineq isumagissavat. Angalanissalli sukkulluunniit inniminnersinnaavat.
Air Greenland Travel aqqutigalugu angalanissat pisiariniarukku akiliinerulaassaatit. Tassanili kiffartuunneqassaatit
angalanissanillu ilisimasaqarluartumit siunnersorneqarsinnaallutit.
D u ka n
ke og
at b o o
es
vælge
på vor
rejsen
.
betale
e
esid
hjemm
s
te vore
kontak
,
... Eller
u
urea
rejseb
vel.
nd Tra
la
n
e
e
r
G
Air
Qinerneqartussap aappaa tassaavoq ornitassap toqqarnissaa. Qinigassallu amerlagaangata tamanna ajornakusoorsinnaasarpoq. Taavami marloriarlutit angalaannarsinnaavutit.
Arlaleriarlutilluunniit.
Air Greenland
Vi giver dig mere at
vælge mellem
Vi vil gerne give dig mere frihed. Derfor får du mere at vælge
mellem: Flere måder at booke rejser og en masse rejsemål.
Du kan vælge at booke og betale rejsen på vores hjemmeside. Eller kontakte vores rejsebureau, Air Greenland Travel.
Booker du over nettet, skal du selv gøre arbejdet.
Til gengæld kan du booke rejsen, når det passer dig.
Vælger du at købe rejsen via Air Greenland Travel, betaler
du lidt ekstra. Men så får du også service og gode råd fra én,
der ved alt om rejser.
Det andet store valg er rejsemål. Og når der er meget at
vælge mellem, bliver det ofte svært. Men så kan du jo bare
rejse to gange. Eller flere.
Air Greenland
airgreenland.gl
t
etikku
Intern
ni
in
akkats
nittar t
rlu
kiliine
iineq a
n
in
im
inn
aluunvat . Im
a
a
n
in
iifqiners
eqatig
alatits
g
n
a
t
nii
nland
ir Gree
A
t
u
p
vat .
fip
isinnaa
ig
v
a
t
t
a
Travel
wwww.airgreenland.gl
Nuuk
Tel: +299 34 85 85
[email protected]
Ilulissat
Tel: +299 94 75 40
[email protected]
Sisimiut
Tel: +299 86 75 30
[email protected]
www.agt.gl
■
Nerisassat mamartut
nunanit avannarlerneersut
Nunani avannarlerni nerisassioriaaseq neriniartarfimmit noma-mit
nerisassiornikkut qaffasissunngortillugu ineriartortinneqarsimavoq.
Sassaalliutigineqartartut nunarsuaq tamakkerlugu tusaamaneqalersimapput.
Tamatuma kinguneranik nerisassiassat Kalaallit Nunaanneersut aamma
isiginiarneqalersimapput.
Saqisoq, utoqqatserpunga,
qasilitsunik citronimillu
tunisinnaavinga?
Taama apeqquteqaateqarneq
inussiarnersumik aalajangersimasumilli pissuseqartumik
neriniartarfimmi noma-mi,
ukiualuinnaat ingerlanerini
iggavimmi atortorissaartumi
nerisassiassanik nunanit
avannarlerneersuinnarnik
atuinermigut nunarsuarmi
tusaamasanngorsimasumi
nutaaliortuusumilu, saqisumit
itigartitsissutigineqassaaq.
Tassani qasilitsut citronilu
– qanorluunniit piumassuseqarluartigigaluaraanni
– nunanit avannarlerneersuunngillat.
Sungiutiinnarsimasamik
eqqarsartarneq atorunnaartariaqarpoq. Nerisassiassat
nunanit avannarleernersut
nittarsaanneqalissapput,
2003-p naalernerani iggaviup pisortaa Rene Redzepi,
Claus Meyer peqatigalugu
neriniartarfimmik noma-mik
ingerlatsisoq, tupaallaataasumik saqqummiussivoq.
Eqqarsariaaseq tamanna
nunani avannarlerni nerisassiornikkut nutaaliornermik
kinguneqartoq silarsuarmiunit alutorsaatigineqarluni
ilassilluarneqarpoq. 2007-imi
noma franskit neriniartarfinnik nalunaarsuiffiannit
Michelin Guidemit marlunnik ulloriannatsinneqarpoq
mamarsaakkanillu nerisasRene Redzepi
siorneq pillugu atuagassiamit
tusaamasaasumit Restaurant
Magazinemit neriniartarfiit
nunarsuarmi pitsaanerpaat
50-it akornanni normu 15itut suaarutigineqarluni.
- Pujoorisarpugut, tarajorterisarluta, simeersialiortarluta,
siatsisarluta, ujaqqani basaltini iffiortarluta namminerisatsinnik seernartuliortarluta,
kissaallannik akoorisarluta
allarpassuarnillu suliaqartarluta. Kisianni soorunami
aamma iggavimmi atortut
periutsillu nutaaliaanerpaat atortarpavut, nerisassat
qanoq issusaannut nunat
tamalaat akornanni neriniartarfiit akimanersaanni allanisulli isorinnissuseqartaratta.
- Nunani avannarlerni
mamarsaakkanik nerisassioriaaseq, suliarinneriaatsit
nalinginnaasut, nunani
avannarlerni nerisassiassat
nerisassatigullu kulturikkut
ataatsimut kingornussarsiatta
nerisassiornikkut eqqarsariaatsimik nutaaliorfiusumik
atorneqarfigisaat, inummut
tunngasoq neqeroorutigisarparput, Rene Redzepi,
nerisassiassanik Kalaallit
Nunaanneersunik ukiut kingulliit sisamat ingerlanerani
nerisassanik naliliisartorpassuarnut nittarsaanneqarsimasunik akuttunngitsumik atuisartoq, oqarpoq. Naliliisartut
takkuttarput nunani avannarlerni nerisassiornikkut
tupinnartuliat Frankrigimi,
Spaniami, Italiami Asiamilu
nerisassioriaatsinut aalajangiisuusunut iluatsilluartumik
illuatungiliuttunngorsimasut
ooqattaariartorlugit misissuataariartorlugillu.
Nalissaqanngitsut
- Siorna umimmaat neqqarinnersaannik Kalaallit
Nunaanneersunik 1,5 tonsip missaanniitunik pisivugut.
Neqqarinnersaq pitsaalluinnartuuvoq. Mørbradimit
malunnartumik pitsaaneruvoq. Kisianni nersuteeqqaminngaanneersuusariaqarpoq. Tamatigut neqiminernik misiliutissatsinnik
siatsisarpugut, neqimi mattulaarsinnaanersoq qularnaarlugu ilisimaneqanngisaannarpoq. Mattusimappat
neqi utertinneqassaaq,
nalinginnaasumilli ajornartorsiuteqartanngilagut, 30nik ukiulik Rene Redzepi,
aalisakkanik qalerualinnillu
Kalaallit Nunaanneersunik,
issittumi alliartorsimanertik
pissutigalugit tupinnaannartumik nerpigissunik, aamma
alutorsaatiginnilluinnartuusoq, oqarpoq.
- Nerisassiassat tamakku
nalissaqanngillat. Siornatigut
ingerlatseqatigiiffimmit »69
Grader Nord«-imit nerisassiassanik nutaarluinnarnik
Ilulissaniit timmisartukkut
nassiussisartumit ilaatigut
qeeqqat, raajat saattuallu
nutaarluinnaat pisarsimavavut. Kisianni ukioq ataasingajak ingerlareersorlu
ingerlatseqatigiiffik Royal
Greenlandimit matuneqarpoq. Tamanna pakatsinartorujussuuvoq. Raajaat
ooqanngitsut Kalaallit Nunaanneersut sassaalliutissani
aalajangersimasumik ilaalersissimasaraluavut neriniartarfimmut takkuttartunit piumaneqarluinnalersimagaluarput.
Tamanna maanna qaangiuppoq. Raajanilluunniit ooqanngitsunik qerititanik immikkut pissarsisinnaajunnaarsimavugut. Tunisassiamut
asseqanngitsumut pitsaalluinnartumut tamatumunnga
niuerfissaqannginnera paasisinnaanngilara. Kisianni
suli umimmaat neqaannik
sassaalliuteqartarpugut, Rene
Redzepi, 38-nik sulisoqartoq
sapaatip-akunnerilu tamaasa
igasunit igasunngornianillu
qinnuteqaatinik sisamaniktallimanik tigusaqartartoq,
oqaluttuarpoq.
Igasorsuaq qaammatit
tamaasa nutaanik isumassarsioriartorluni nunanilu
avannarlerni tunisassianik
nutaanik nassaarsioriartorluni angalasartoq tamanna
tunngavigalugu amerlanernit
nerisassatigut ooqattaagassanik misigisaqarnerusima-
voq. Taamaakkaluartoq
aalajangersimalluinnartumik
mamarinerpaasaqanngilaq.
Mamarluinnartunilli eqqaamasaqarpoq.
- Angerlarsimaffimmit aningaasaateqarfiuallaanngitsumit pisuuvunga. Nerisassat
pilimasuunngillat. Kisianni
anaanama nersussuaaqqat timmissallu tinguinik
baconitalinnik pupittalinnillu
igaarisartagai puiunngisaannarpakka, igasoq tusaamasaq oqarpoq.
Matumani Rene Redzepi
inunnut sisamanut sassalliutissanik marlunnik immikkoortortalinnik inuttut
nammineq »tusaamasatut
najoqqutassiaminik« tunniussaqarpoq. Siuleqqiummi
raajat piniarneqarsinnaasut pisariaqarput. Sassaalliutissanilu pingaarnerni
umimmaap neqaa Kalaallit
Nunaanneersoq atorneqarpoq.
Raajat nutaat
- Raajat nutaat 20-t
- Bakke ataaseq stikkelsbærit
qorsuit
- ½ dl fløde 13
- Dildit qilertaq ataaseq
- Uulia susunneqanngitsoq 1 dl
- Avalequt ataaseq estragon
Periaaseq:
Stikkelsbærit sequtserneqassapput. Isserat nakkartin-
37
neqassaaq taratsilaarlugu
immaqalu syrelilaarlugu
mamarsaaserneqassalluni. Qeritinneqassaaq.
Qerereerpat ajassaammik
kiliortorlugu aggulunneqassaaq. Aggulunneqartut qeritinneqaannassapput.
Dildit qalattumut misoriarlugit nillertumut misunneqassapput (nuuiniittut ilaat
toqqorneqassapput sassaalliinermut atugassanngorlugit)
uuliamillu ilallugit sequtserivimmi minutsit 5 miss. kaavitillugit akuleriissinneqassallutik, tamatuma kingorna
uulia annoraamineq atorlugu
nakkartinneqassaaq. Uulia
flødemut akuliunneqassaaq
nillataartitsivimmullu ilineqassalluni.
Inummut ataatsimut
raajat 5 skålimut immikkoortitilaarlugit iliorarneqassapput. Raajat dildinik estragonillu pilutaannik kusassarneqassapput. Akuukkanut
fløde alussaat ataaseq
dildillu ilanngunneqassapput.
Naggataatigut stikkelsbærit
aggulunneqarsimasut qerisut
inummut ataatsimut alussaat
ataaseq iliorarneqassapput.
Ingerlaannaq nerineqassapput.
Umimmaat
neqaannik bøffiliat
Umimmaap neqqarinneranit
aggukkat sisamat ataaseq
160 gram
- Jordskokkit angisuut 4
- Punneq
- Iipilit 2
- Jernurtip pilutai nutaat
Periaaseq:
Jordskokkit qalipaajarneqassapput punnermillu aatsitamik qallerneqassallutik;
taratserneqassapput. Punneq
jordskokkillu minutsini 15-ini
sialaarneqassapput (punneq timianinik/tupaarnanik
akuneqarsinnaavoq mamarsaatitut), tamatuma kingorna ammalortunngorlugit
kilitanngorlugit aggorneqassapput, inummut ataatsimut
1 cm-inik issusillit sisamat
tallimalluunniit atorneqassapput taratserneqassallutillu.
Punnermi uunnassimaartinneqassapput.
Umimmaap neqaanik
aggukkat punnermut sianneqassapput akunnattumik
sianneqarsimasunngortillugit.
Iipilit saattuaranngorlugit
kitserneqassapput, inummut
ataatsimut kitsikkat tallimat
arfinillilluunniit atorneqassapput.
Umimmaap neqaa
puuguttamut sassaalliutigisassanngorlugu ilineqassaaq.
Jordskokkit iipilillu kitsikkat
puuguttamut agguataarneqassapput jernurtip pilutai
nutaat nakkalaarneqassapput.
■
Nordisk nydelse
Restaurant noma har udviklet det nordiske
køkken til nye gastronomiske højder.
Menukortet har givet genlyd over hele kloden.
Det har også sat fokus på smagen af Grønland.
Undskyld tjener, kunne
jeg bede om lidt peber og
citron?
En sådan forespørgsel vil
høfligt, men bestemt blive
afvist af den mørkklædte
tjener på restaurant Noma
i København, der på få år
er blevet verdenskendt og
trendsætter for udelukkende
at benytte nordiske råvarer
i sit sofistikerede køkken.
Her er peber og citron – selv
ikke med den bedste vilje
– nordisk.
sielle budskab i slutningen af
2003 fra køkkenchef Rene
Redzepi, der sammen med
Claus Meyer driver restaurant Noma. En tankegang,
der blev omsat til en nordisk
madrevolution, som verden
har taget til sig med begejstring. I 2007 blev Noma
hædret med to stjerner i den
franske madbibel Michelin
Guiden samt kåret som
nummer 15 blandt verdens
50 bedste restauranter i det
kendte gourmettidsskrift
Restaurant Magazine.
Slut med vanetænkningen.
De nordiske råvarer skal frem
i lyset, lød det kontrover-
- Vi ryger, salter, sylter, tørrer, steger, bager på basaltsten og laver vores egne
■
Rene Redzepi raajanik
ooqanngitsunik Kalaallit
Nunaanneersunik sassaalliutissanik
piareersaasoq.
■
Rene Redzepi forbereder en
anretning af rå grønlandske rejer.
■
Rene Redzepi preparing a serving
of raw, Greenlandic shrimps.
Suluk # 01•2008
38
eddiker, blander vores egne
brændevine med mere. Men
vi bruger naturligvis også de
allermest moderne køkkenværktøjer og teknikker, fordi
vi er ligeså kritiske overfor
madens teksturer, som man
er på andre internationale
toprestauranter.
- Vi tilbyder et personligt,
nordisk gourmetkøkken,
hvor typiske tilberedningsmetoder, nordiske råvarer og
vores fælles madkulturelle
arvegods udsættes for en
innovativ gastronomisk tankegang, siger Rene Redzepi,
der ofte bruger grønlandske
råvarer, der de sidste fire år
er blevet markedsført overfor
en hærskare af internationale madanmeldere. De kommer for at smage og studere
det nordiske madmirakel, der
med overraskende succes
har taget kampen op med
de dominerende køkkener
fra Frankrig, Spanien, Italien
og Asien.
Guddommeligt
- Sidste år købte vi omkring
halvanden ton grønlandsk
moskusfilet. Især fileten er
et fantastisk stykke kød.
Betydelig bedre end mørbraden. Men det skal være
fra kalv. Vi prøvesteger altid
et lille stykke, for man ved
■
Umimmaaqqap neqaa punnertut aqitsigaaq.
■
Moskuskalv er mørt som smør.
■
Musk-ox calf is very tender
aldrig med sikkerhed om,
kødet kan være lidt sejt. Er
det tilfældet sendes kødet
retur, men normalt er der
ingen problemer, fortæller
30-årige Rene Redzepi, som
også er begejstret for de
grønlandske fisk og skaldyr,
der opnår en usædvanlig fast
kødstruktur på grund af det
kolde arktiske klima.
- Det er guddommelige
produkter. Tidligere fik vi
blandt andet frisk havkat,
rejer og krabber fra selskabet »69 Grader Nord«, der
sendte de flyfriske råvarer
ned fra Ilulissat. Men efter
knap et år lukkede Royal
Greenland selskabet. Det var
en kæmpeskuffelse. Vores
gæster var helt vilde med de
rå, grønlandske rejer, som
vi var begyndt at have fast
på menuen. Det er slut nu.
Vi kan ikke engang få sendt
frosne rå rejer ned særskilt.
Jeg forstår ikke, at der ikke
er et marked for et så enestående kvalitetsprodukt.
Men vi har stadig moskusen,
fortæller Rene Redzepi, der
har 38 ansatte i sit brød, og
hver uge modtager fire-fem
ansøgninger fra kokke og
kokkeelever.
39
Mesterkokken, der hver
måned rejser ud for at finde
inspiration og nye nordiske
produkter, har selvsagt flere
smagsoplevelser i bagagen
end de fleste. Alligevel har
han ikke en decideret yndlingsret. Men måske tæt på.
- Jeg kommer fra et hjem,
hvor der ikke var for mange
penge. Maden var beskeden.
Men jeg glemmer aldrig min
mors stuvning af kalve- og
fuglelever med bacon og
svampe, lyder det fra stjernekokken.
Rene Redzepi giver her sin
personlige »stjerneopskrift«
på to retter til fire personer.
Forretten kræver rå rejer,
som kan bestilles hjem.
Samt en hovedret tilberedt
af grønlandsk moskus.
Friske rejer
-
20 stk friske rejer
1 bakke grønne stikkelsbær
½ dl fløde 13
1 bt dild
1 dl neutral olie
En kvist estragon
Fremgangsmåde:
Stikkelsbærrene juices.
Saften sigtes og smages til
med lidt salt og evt. syre.
Frys saften. Når saften er
frosset igennem skrabes den
med en gaffel for at danne
et let pulver. Hold graniteen
på frost.
Dilden blancheres (gem
lidt af topskudene til anretning senere) og blendes med
olien i ca. 5 min. Sigt herefter olien igennem klædet.
Bland olien med fløden og
kom det på køl.
5 rejer per couvert lægges i en skål lidt forskudt.
Anret rejerne med dild og
estragonblade. Tilsæt en
skefuld af fløde og dildblandningen. Til sidst kommes en skefuld granite per
couvert på tallerkenen. Skal
spises med det samme.
Moskusbøffer
4 stykker moskusokse a 160 gram
- 4 store jordskokker
- Smør
- 2 stk æble
- Friske blade af jernurt
Fremgangsmåde:
Jordskokkerne skrælles og
dækkes med smeltet smør,
tilsæt salt. Lad smøret simre
med jordskokkerne I 15 min
(tilsæt evt. timian til smørret
det giver god smag). Skær
dem herefter runde og i skiver, der skal gerne være 4-5
per couvert på 1 cm tykkelse
og smag til med salt. Hold
lune i smøret.
Steg moskusokse stykkerne i smør til de er medium
stegt. Skær æblet i tynde
skiver, der skal bruges 5-6
skiver per couvert.
Anret moskusoksen på
tallerkenen. Fordel jordskokkerne og de rå æbleskiver på
tallerkenen og drys med de
friske jernurtblade.
■
Nordic delight
The noma restaurant has taken Nordic
cuisine to new, gastronomic heights.
The menu has caused ripples all over
the world. It has also brought the
taste of Greenland into focus.
Waiter, may I have some
pepper and lemon?
Such a request would be
politely, but firmly refused by
one of the dark-dressed waiters at the noma restaurant in
Copenhagen. The restaurant
has become a world famous
trendsetter using only Nordic
ingredients in its sophisticated cuisine. Pepper and
lemon cannot – even with
the best of wills – be considered to be Nordic.
No more conventional thinking. At the end of 2003, the
controversial message from
Chef Rene Redzepi, who
runs the noma restaurant
together with Claus Meyer,
was that Nordic produce
should be accentuated. The
notion was transformed into
a Nordic food revolution that
the world embraced with
enthusiasm. In 2007 noma
was honoured with two stars
in the French »food bible«
the Michelin Guide and it
was also voted number 15
amongst the world’s 50 best
restaurants in the renowned gourmet periodical
Restaurant Magazine.
- We smoke, salt, pickle,
dry, roast, bake on basalt
stone and make our own
vinegars, blend our own
aquavit and more. But of
course we also use the most
modern kitchen equipment
and techniques because we
are just as critical of the texture of the food as other top
international restaurants.
prisingly successful in taking
up the challenge against
the dominating cuisines of
France, Spain, Italy and Asia.
- We provide an individual
Nordic gourmet cuisine
where the typical methods
of preparation, Nordic
ingredients and the shared food culture we have
inherited are subjected to
an innovative, astronomical
way of thinking, says Rene
Redzepi, who often uses
the Greenlandic ingredients
that have been brought to
the attention of an army
of international food critics. They come to taste
and study the Nordic food
miracle that has been sur-
Divine
- Last year we bought
about a ton and a half of
Greenlandic musk-ox filet.
The filet in particular is a
fantastic piece of meat.
Much better than the tenderloin. But it must be from
a calf. We always test-fry a
small piece because you can
never be sure whether or not
the meat is tough. If it is, we
send it back, but we don’t
usually have problems, says
30-year old Rene Redzepi,
who is also very keen on
Greenlandic fish and shellfish because the cold Arctic
climate means their flesh
acquires an unusually firm
structure.
- The products are divine.
Previously we got fresh catfish, shrimp and crab from
the company called »69
Grader Nord« that sent the
fresh produce by air from
Ilulissat. But after not even
a year Royal Greenland closed the company. It was an
enormous disappointment.
Our guests adored the raw
Greenlandic shrimp which
were beginning to become
a permanent item on the
menu. That’s all over now.
We can’t even get frozen
raw shrimps sent down. I
Suluk # 01•2008
40
don’t understand that there
isn’t a market for such a
unique quality product. But
we still have musk-ox, tells
Rene Redzepi. He has 38
people working for him and
receives four to five applications each week from cooks
and apprentice cooks.
The master chef, who travels each month to find
inspiration and new Nordic
products, has of course
many more taste experiences
under his belt than most. He
doesn’t really have a favourite dish, but one is close.
- I come from a home where
there wasn’t much money.
The food was plain. But I’ll
never forget my mum’s calf
and bird lever stew with
bacon and mushrooms, says
the star chef.
This is Rene Redzepi’s personal »star recipe« for two
dishes, each serving four
people. The first course
requires raw shrimp that can
be ordered. The main course
is with Greenlandic musk-ox.
Fresh shrimps
-
20 fresh shrimps
1 basket green gooseberries
½ dl single cream
1 bunch dill
1 dl neutral oil
sprig of tarragon
■ Rene
Redzepi neriniartarfiup
■ Rene
■ Rene
Redzepi ved indgan-
Redzepi at the entrance
nomap 2003-p naalernerani
gen til restaurant noma, der
to the noma restaurant that
ammarneqartup isaariaani.
åbnede i slutningen af 2003.
opened at the end of 2003.
Taaguutaa noma nunanit
Navnet noma står i øvrigt for
The name stands for nordic
avannarlernit nerisassanut
nordisk mad.
mad (Nordic food).
tunngasuuvoq.
Method:
Juice the gooseberries. Strain
the juice and adjust taste
with a little salt and acid if
required. Freeze the juice.
When the juice is frozen
solid, scrape with a fork to
create a light powder. Keep
the granité frozen.
Blanch the dill (save a
little of the top shoots for
serving later) and blend with
the oil for about 5 minutes.
Strain the oil through a
cloth. Mix the oil with the
cream and keep cool.
Arrange 5 shrimps per
person on a plate, overlapping them slightly and then
41
decorate with dill and tarragon. Add a spoonful of
the cream and dill mixture.
Finally place a spoonful of
granité on each plate. Eat at
once.
Musk-ox steaks
4 pieces of musk-ox, about 160
grams each
- 4 large globe artichokes
- Butter
- 2 apples
- Fresh vervain
Method:
Peel the globe artichokes,
cover with melted butter and
season with salt. Simmer the
butter with the globe artichokes for 15 minutes (try
adding thyme to the butter,
it gives a good taste). Cut
the artichokes into round,
1-cm thick slices, 4-5 per
serving. Season with salt
and keep them warm in the
butter.
Fry the musk-ox pieces
in butter over a medium
heat until cooked. Cut the
apple into thin slices, 5-6 per
serving.
Serve the musk-ox on
plates together with globe
artichokes and raw apple
slices sprinkled with the
fresh vervain leaves.
Qaqortoq
A green town with
many colours and
absolutely an
experience worth
visiting!
Visit our main homepages
for complete information:
www.qaq.gl &
www.qaqortoq.gl
Timmisartukkut nassiussineq
Nassiussat apuutivillugit
isumagisarpagut
Umiarsuakkut nassiussineq
Uppernarsaatissat allagartaat
suliarisarpagut
Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit
akikinnerusumik periarfissiivugut
Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik angallassisut kiffartuuttarpagut
Luftfragt
Vi kan levere dør til dør
Søfragt
Vi kan udfærdige dokumenter
Skib/fly
Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt
Havneagent
Vi servicerer trawlere og krydstogtskibe
[email protected]
Suluk # 01•2008
42
Nuuk
Aalborg
København
tel.: +299 34 92 90
tel.: +45 99 30 32 27
tel.: +45 32 50 27 33
fax: +299 34 92 89
fax: +45 99 30 30 90
fax: +45 32 50 27 69
[email protected]
[email protected]
[email protected]
BLUE WATER GREENLAND
Blue Water Greenland blev etableret i Grønland
i 1988 og er i dag repræsenteret med egne
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og
privatpersoner omfatter transport af fødevarer
og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark
såvel som resten af verden. Desuden tilbydes
toldbehandling, vareforsikring, oplagring
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv
dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for
klarering af trawlere og skibe, som anløber de
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer
lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse
forsyninger til skibene såvel som reservation
af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning.
Blue Water optræder som agent for Lloyd’s.
Blue
Water
Greenlands
veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: [email protected]
Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: [email protected]
Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: [email protected]
■
Kajungernartoq navianartorlu
Misigisassarsiortartorpassuarnit timersortartorpassuarnillu sermersuaq unammilligassat
sakkortunerpaartaattut isigineqartarpoq. Ilaatigut ilungersunarluinnartumik malitsilimmik.
2006-imi sermersuaq kalaallinit arnanit siullerpaameerluni itivinneqarpoq sermiinnarsuullu
angallavigineqartarnerata oqaluttuassartaanut pingaarutilik ilanngunneqarluni.
Kalaallit Nunaanni sermersuaq pasinapiluttunik quppaqartiternermigut,
siumut oqaatigineqarsinnaanngitsumik
anoreqartarnermigut ilaatigullu isserujussuartarnermigut unammilligassaavoq nunarsuarmi asseqanngitsoq.
Ukiunilu makkunanerpiaq sermersuaq
inngianaannartumik qaallorissoq 1888imi Norgemiumit Fridtjof Nansenimit
angalaqataanillu tallimanit sisoraaserlutik taamanilu qanganisarpaluttunik
issittumut naleqqussakkanik atortoqarlutik kangianiit kitaanut ilungersuanikkut siullerpaameerluni ajugaaffigineqartoq misigisassarsiortartunit
timersortartunillu amerliartuinnartunit
itiveriarneqartalerpoq. Nansen ukiut
tallimat tamatuma siorna kitaanit
kangimut assingusumik itiveeriaraluarnerminik taamaatitsiinnartariaqareersimasorlu.
Taamanerniit sermersuaq asseqanngitsumik angusaqarnianut iti-
viisimasullu amerlanngitsut aqqisa
allattorsimaffiannut ilanngunnianut
kajungerisatut sunniuteqalersimavoq.
Ingerlatsiumassuseqarneq ilaatigut
qaqqasiortartut New Zealandimiu
Edmund Hillary Nepalimiulu Tenzing
Norgay 29. maj 1953-imi nunarsuarmi
siullersaallutik Mount Everestimik
qaqisisut tumisiorlugit ingerlatsiniartuartut pigisaannut assingusoq.
Killissanik qaangiinissaq pineqarpoq.
Eqqarsartaatsikkut timikkullu. Ilorlikkut
nukittussutsimik uppernarsaaniarluni
– immaqalu silarsuarmioqatinut ajugaasimaarnermik takutitsiniarluni.
Mount Everestimi anorersuit nilleqisut
tusaamasaallutillu tusaamanerlugaapput. Taamatuttaaq sermersuaq pilliuteqarfiusarpoq. Akuttunngitsumik
akisunaarisitsisarpoq, angalaqataasunit
tamanik takunnissinnaaneq annaaneqarsimatillugu. Soorlu taamatorluinnaq
pisoqarsimasoq Finlandimiunut anga-
laqatigiinnut pingasunik inuttalinnut
1990-ikkunni Kangerlussuarmiit sisoraaserlutik Tasiilap kujataani nunaqarsimmut Isortuliartunut – nalinnginnaasumik A1-imik taaneqartartukkut
– taanna tassaammat sermersuakkut
aqqutigiumaneqarnerusartoq.
- Taakku piffissaliussaminnut sanilliullugu kinguaattuulersimapput,
silalu ajorsiartuinnalersimalluni. Tupertorlutik, sinngup puuinut ikillutik
silagissiinissaminnut taarsiullugu ingerlaniaannarsimapput. Kiisami unittariaqaleramik ima qasutigalutillu qaajortigilersimapput tupertilluunniit napparsinnaasimanagu. Sinngup puuinut
ikiinnartariaqarsimapput qiulernerminnilu singissartuinilluunniit siissisinnaanatik. Kisianni qiullutik toqunngillat.
Issinneranit sanngiinnerulersinneqaannarput. Imermik amigaateqarluinnalersimanerminnik toqquteqarput. Tassami
sermersuarmi agguaqatigiissillugu 1,5
■ Sermersuarmi
unillatsiarneq. Ullormut ingerlaar-
neq nalinginnaasumik akunnernik arfineq-pingasunik sivisussuseqartarpoq.
■ Pause
på indlandsisen. Den normale dagsmarch
varede otte timer.
■ Taking
a break on the inland ice: a normal day’s
journey took 8 hours
Suluk # 01•2008
44
Sermersuaq
pillugu paasissutissat
Amerlanerpaanit Kangerlussuarmiit
Isortumut aqqut 600 kilometeringajannik isorartussusilik »naammagineqartarpoq, sila anorilu apeqqutaatillugit nalinginnaasumik qaammatip
Kalaallit Nunaata kujataata
kangisissuani nunaviup toqqavianik
imaatigut misissuinertigut ilimanarsisinneqarpoq Sermersuaq ukiut 7 millionit miss. matuma
pilersimassasoq ukiuni kingullernit 60-70 millionini
nunarsuup nillertikkiartornerata kinguneranik.
Sermersuaq 1.799.850 kvadratkilometerinik
annertussuseqarpoq Danmarkip annertussusaata 42riaataata taamaaqatigisaanik. Sermersuaq avannaaniit
kujataanut 2.400 kilometerit missaannik
isorartussuseqarpoq. Sermersuup silinnerpaaffia 950
kilometerit missaanniippoq.
Issunerpaaffimmini sermersuaq 3,5 kilometerit
missaannik issussuseqarpoq, portunerpaaffimminilu
immamiit 3,2 kilometerinik qutsinnerusumiilluni.
Sermersuaq nunarsuarmi imiinnaap tamarmiusup 8
procentianik imartussuseqarpoq. Tamatuma kinguneranik sermersuaq tamakkerluni aassagaluarpat
nunarsuaq tamakkerlugu imaq 6-7 meterinik
qaffassaaq. Tamatumunnga sanilliugu
Sikuiuitsumi kujallermi sermeq nunarsuarmi imiinnaap tamarmiusup 90
procentiatut imartutigaaq.
ataatsip missaanik sivisussuseqartartoq. Avannaaniit kujammut
angalasoqartarnera qaqutigoornerujussuuvoq. Aqqut taanna ilungersuanaqisumik 2400 kilometerit missaannik
isorartussuseqarpoq, sisoraaserluni
ingerlavigigaanni qaammaterpassuarsuarmik itiviisinnaanerat takutiknik sivisussuseqartartoq. Kisianni alkusussimavarput. Naligiissitaanissaq
lanik periarfissaqarpoq. Qanittukkut
pillugu angalanertut oqaatigineqarsinumiatsiamit sikukkoorummit tingernaapajaarpoq. Kalaallit Nunaanninlaatilimmit aqqut taanna sapaatipngaanneersuugaanni sermersuarmik
akunnerini pingasuinnarni ingerlaaritiviinissaq suli annerusumik kajungerfigineqarpoq. Avannaaniit kujammut
narsisarpoq. Tamanna timersornikkut
aqqut ukiut 40-ngajaat matuma siorna
unammilligassat annerpaartaraat,
Japanimiunit ilisimasassarsioqatigiinnit
soorunamilu aamma pissanganartuusiullerpaameerluni ingerlaarfigineqarvoq. Naviananngivissutummi oqaatipoq.
gineqarsinnaanngilaq, 27-nik ukiulik
Najannguaq Lennert Sværd, ilusilersuiAllat sermersuarmik itiviisarnerup
sartoq aamma Arnat Kalaallit 2006-imi
oqaluttuassartaanut ilanngussimasut
peqataasut nukarlersaat, oqaluttuartassaapput kalaallit arnat sisamat
poq.
Amma Kleist Knudsen, Naja Lennert
Olsen, Andrea Sørensen aamma
Ilisimasassarsiorluni angalanissaq
Najannguaq Lennert Sværd, kalaaloqaluttuarisaanermut pingaarutilik
lini arnani siullersaallutik 2006-imi
piviusunngunngitsuungajassimavoq.
upernaakkut sermersuarmik itiviisut.
Aningaasaliisartut arnat pilersaarutaanItiviinerminni ullut unnuallu 33-t ilunut tapiissuteqarumallutik tulleriiaaginngersuanartut nunarsuarmi angallavinarsimanngillat. Aatsaat Nunafonden
giuminaannerpaat ilaannut atorsimaaamma Air Greenland tapiissuteqavaat. Taamaaliorsimappullu qallikkut
rumallutik sassarmata isumassarsiaq
ilorlikkullu killissanik qaangiinissamik
pilersaarutaannaajunnaarpoq, tassaakissaateqarlutik.
lerlunili misigisassarfiulluartussaq.
Ukioq ataaseq eqqarsartaatsikkut
- Angutit ilisimasassarsiorlutik angalatimikkullu piareersarlutik sungiusasartut naligilluinnarlugit arnat sermerreerlutik arnat taakku sisamat apriilip
45
■ Sermersuarmi
■ Lejr
tammaarsimaffik.
på indlandsisen.
■ Camp
on the inland ice
kilometerinik qatsissusilimmiittumi silaannaq panertorujussuuvoq. Tamatuma kinguneranik imerluartarnissaq
pisariaqarpoq, Finlandimiullu angalaqatigiit imerluartarnissartik isumagisimanngilaat. Tamanna angalaqatigiit
marluk inuunerannik akeqarpoq, Poul
Henrik Sørensen, Dansk Polarcenterimi
sermersuarmik itiviinianut pisortatigoortumik akuersissuteqartartumi
immikkut siunnersorti, oqaluttuarpoq.
Allaffissornikkut suliassaq tamanna
2009-p aallartinnerani namminersornerusunit tiguneqartussatut naatsorsuutigineqartoq.
Naanneq takinerlu
1967-imiit Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiorluni angalanissanut
akuersissutinik pisortatigoortumik qinnuteqartoqartariaqalersimavoq. Ukiut
kingulliit 40-t ingerlanerini akuersissuterpassuit tunniunneqarsimapput.
Sisoraaserlunilu ilisimasassarsiorluni
angalanerit nalinginnaasut kisimik
pisarsimanngillat. Issiaviit kaassuartakkat, biilit, qamuteralaat umiatsiaallu
sikukkoorutit atorlugit sermersuaq
inunnit itivinneqartarsimavoq.
■ Angalaqatigiit
silapilussiorpalla-
anngillat. »Taamaallaat« sapaatipakunnerani ataatsimi sapernusimapput.
■ Ekspeditionen
slap nogenlunde
nådigt fra det dårlige vejr. De lå
»kun« vejrfast i en uge.
■ The
expedition was spared bad
weather. They were »only« stuck
for a week waiting for better
weather.
■
Sermersuaq itivillugu ingerlaarnerminni arnat
taakku sisamat angalaqatigiinnik allanik naapitaqartarput, taava oqaloqatigiilaarnissamut piffissanngortarpoq. Air Greenlandip timmisartui
aamma ilassiorlutik tamatigut ikittaartitsisarput.
■
På vejen over indlandsisen mødte de fire
kvinder flere andre ekspeditioner, og så var
det tid til lidt snak. Air Greenlands fly blinkede
også altid en hilsen.
■
On their way across the inland ice the four
women met several other expeditions and there
was time to have a chat. Air Greenland’s aircraft
always blinked hello.
naalernerani sermersuakkut sisoraaserlutik aallaannaqaat. Qamutinik
uniartakkanik atortunik tamalaarpassuarnik usilersorsimasunik soorlu
sinngup puuinik, alerserpassuarnik,
nerisassanik qeritillugit panertitanik
attaveqaatinillu nutaaliaasunik nassataqarput. Tamanna Fridtjof Nansenip
ilisimasassarsiorluni angalaneranit
allaanerulluinnarpoq, tassani peqataasut atortussamik amerlanerpaartaannik
namminneerlutik suliaqarsimammata.
Kialaarsinnaanissaq eqqarsaatigalugu
ilaatigut tuttut amiinik inunnut pingasunut sinngup puuliani sinittariaqartarsimapput, tamatumalu ajoqutaa
tassaavoq nerisassat tuttut meqquinik
ulikkaartuaannarnerat ullaallu tamaasa
tuttut meqquinik timiminnit piiaanermik aallartissuteqartariaqartarsimanerat.
Sallaatsumik oqaatigalugu 2006-imi
angalanissamut atortut allaanerupput. Kisianni arnanut taakkununnga
sisamanut unammilligassaq allaanerussuteqanngilaq: sermersuarmik itiviinissaq.
Suluk # 01•2008
46
Kalaallisut girlpower
- Ulloq siulleq qummukaruloortarlutalu ammukaruloorfigisartagarput
eqqaassanngikkaanni ullormut 15-20
kilometerit ingerlaartarpavut. Tamanna
akunnerit arfineq-pingasut missaanni
ingerlaartarnermut naapertuuppoq.
Paarlakaalluta siulersortaasarpugut.
Ilungersunaqimmat. Suna tamarmi
qaqortuinnarsuuvoq killingusaaqarani.
- Sila ajortissagaluarpat pimoorussiniarluta isumaqatigeereersimavugut. Misileeriartoqartassanngitsoq, Najannguaq
Lennert Sværd, sisoraatinik ingerlaarnerni sivisuuni oqaluttoqangaatsiartarnissaanik ilimasussimagaluartoq,
oqaluttuarpoq.
- Kisianni taama pisoqanngilaq. 2468
meterinik portussusilik tikipparput,
-25 gradinillu issitsigilersinnaasarpoq.
Tamatuma saniatigut sermersuarmi silaannaq ilt-itakitsuararsuuvoq.
Sisoraatinik ingerlaajutigaluni oqaluttassagaanni qasoqqajaanarsivallaartarpoq.
- Aatsaat tupermiileraangatta oqallisertarpugut. Arnanut tunngasut tamaasa
inissaqartitaalersarput. Tarrarsuummik
nassataqarpugut, nutsavut perlaartarlugit, nipituumik atuartarluta pinnguaatinillu assigiinngitsunik pinnguartarluta. Ataatsimut katillugu sapaa-
■ Angalaqatigiit
kalaallit oqaluttuassartaannik piler-
■ Ekspeditionens
deltagere skabte grønlandsk
■ The
participants of the expedition created
sitsipput. Arnani kalaallini siullersaallutik sermer-
historie. De var det første grønlandske kvinde-
Greenlandic history. It was the first Greenlandic
suarmik itiviipput.
hold, der krydsede indlandsisen.
women’s team to cross the inland ice.
tip-akunnerani ataatsimi sapernusimavugut, taamaattumik sukisaarsaatissat pissarsiarisinnaasavut suulluunniit
atorfissaqartinneqarsimapput.
- Paarlakaalluta nerisassiortarpugut,
sapaatit tamaasa mamakujuttutortarluta ullullu pingasunngorneri tamaasa chipsitortarluta. Annikitsualuit
tamakku pingaarutilerujussuupput.
Assersuutigalugu Dash 7-imit qulaanneqaraangatta. Tamatigut ikittaartitsisarput. Nuannaarnermik pilersitsisumik.
Assigiiaaginnartoq allannguallatsinniarlugu allannguutit annikitsualuit
tamakku tamarmik pingaaruteqarput.
Ilisimasassarsiortutummi inuunermi
ullorpassuit assigiiaaginnartuusarput:
pisunneq, nerisassiorneq nerinerlu
sininnerlu, Najannguaq Lennert Sværd,
aqqutaani ilimaginngisaminik pissarsiaqarsimasoq, oqaluttuarpoq.
neqartut Kalaallit Nunaanni tamanit
malinnaaffigineqarput.
- Ullut tamakkiallugit sisoraatinik ingerlaartarnitsinni inuuninni suut tamaasa
inissitsiterpakka. Tamakku imminut
salinnertut imaluunniit imminut suliarinertut sunniuteqarput. Timi isumaminik sulileraangat eqqarsartaatsikkut
arlaannik pisoqartarpoq.
- Kiisami apuuffissatsinnut apuukkatta nuannaarnerup pianik qiavugut,
Najannguaq Lennert Sværd, angalaqatigiillutik nunaqarfiup katersortarfiani
unnukkut nuannannersuarmi qitiutinneqartut, oqaluttuarpoq.
- Angalaqqikkusussinnaavit?
Angalaqatigiit ingerlaarnerminni
sapaatip-akunneranut marloriarlutik
Kalaallit Nunaata Radioata naalaartartuinut toqqaannartumik ilanngutassiisarput. Taamaalillutik arnat ilisimasassarsioqatigiit sermersuarmut
piniartunit marlunnit qimussersunit
nunaqarfimmit Isortumeersunit parsiar-
47
- Ajornanngitsumik akuersitinneqarsinnaavunga. Ilimagaara.
■
Dragende og farlig
Mange eventyrere og sportsfolk ser indlandsisen som
den ultimative udfordring. Til tider med dramatiske følger.
I 2006 krydsede et hold af grønlandske kvinder for første
gang indlandsisen og skrev endnu et kapitel i isørkenens
ekspeditionshistorie.
Den grønlandske indlandsis er med
sine lumske gletscherspalter, uforudsigelige vindforhold og til tider
ekstreme kulde en udfordring, der
ikke findes magen til på kloden. Og
netop i disse år forsøger stadig flere
eventyrere og sportsfolk at krydse den
blændende, hvide isødemark, som
første gang blev besejret i 1888 af
nordmanden Fridtjof Nansen og fem af
hans kammerater, der på ski og med
datidens primitive polarudstyr kæmpede sig fra øst til vest. I øvrigt efter at
Nansen fem år tidligere havde måttet
opgive et tilsvarende forsøg den modsatte vej.
skalp og en navneplads i et eksklusivt selskab. Et drive beslægtet med
blandt andet de bjergbestigere, der til
stadighed følger i fodsporet på new
zealænderen Edmund Hillary og nepaleseren Tenzing Norgay, som den 29.
maj 1953 besteg Mount Everest som
de første i verden. Det handler om at
rykke grænser. Mentalt som fysisk.
At bevise sin indre styrke – og måske
triumfere for omverdenen.
Indlandsisen har siden virket som en
magnet på folk, der jager en unik
Mount Everest isende storme er
berømte og berygtede for at slukke
liv. Indlandsisen er heller ikke uden
omkostninger. Den tager sig ofte
dyrt betalt, hvis ekspeditionsdeltagere
mister overblikket. Nøjagtigt som det
var tilfældet med en finsk tremands-
Suluk # 01•2008
48
ekspedition, der i 1990-erne var på
vej på ski fra Kangerlussuaq til bygden
Isortoq syd for Tasiilaq – populært kaldet A1 – fordi det er den foretrukne
rute over Indlandsisen.
- De var kommet bagud med tiden,
og vejret blev stadig værre. I stedet
for at slå teltet op, krybe i soveposen
og vente på bedre vejr, forsøgte de at
forcere. Da de endelig måtte stoppe,
var de så udmattede og forkomne, at
de ikke var i stand til at slå teltet op.
De måtte nøjes med at krybe i soveposen, som de i deres forfrosne tilstand
ikke kunne lyne helt til. Men de døde
ikke af kulde. Den var bare med til at
svække dem yderligere. De døde af
dehydrering. Luften er nemlig ekstrem
Fakta om
indlandsisen
Marine undersøgelser på
fastlandssoklen langs det
sydøstlige Grønland tyder på, at
Indlandsisen opstod for ca. syv millioner år
siden som følge af den globale afkøling, der
har stået på de sidste 60-70 millioner år.
Indlandsisens areal er på 1.799.850
kvadratkilometer svarende til næsten 42 gange
Danmarks areal. Isens længde fra nord til syd er
■ Sermersuaq periutsit
■ Indlandsisen er blevet
■ The inland ice has been
ca. 2.400 kilometer. Den maksimale bredde på
assigiinngitsorpassuit
krydset på mange
crossed in many ways;
Indlandsisen er ca. 950 kilometer.
atorlugit itivinneqartarsimåder. Blandt andet på
for example by snowPå de tykkeste steder er isdækket omkring
mavoq. Ilaatigut qamusnescooter. En turistatmobile. This attraction is
3,5 kilometer tykt, og på de højeste steder er det
teralannik. Periuseq
traktion, som udbydes
offered to tourists.
3,2 kilometer over havniveau.
kajungernarluartoq
til turister.
Isen har et volumen, som svarer til omkring
tamanna takornarianut
otte procent af Jordens samlede ferskvandsneqeroorutigineqartarmængde. Det betyder, at hvis isen smelter
poq.
helt, vil det forårsage en global stigning
af havoverfladen på seks til syv meter. Til sammenligning indeholder
isdækket i Antarktis hele 90 protør på indlandsisen, der i gennemsnit
cent af Jordens samlede
en isbåd med sejl blot tre uger om at
ligger i godt 1.5 kilometers højde. Det
ferskvandsmængde.
tilbagelægge strækningen. Nord-sydkræver indtagelse af masser af væske,
ruten blev gennemført første gang for
og det sørgede de finske deltagere
snart 40 år siden af et japansk ekspeikke for. Det kostede to af dem livet,
ditionshold.
fortæller Poul Henrik Sørensen, specialkonsulent hos Dansk Polarcenter,
Andre, der har skrevet sig ind i indder udsteder de officielle tilladelser til
landsisens ekspeditionshistorie, er de
tager på Arnat Kalaallit 2006.
ekspeditioner over Indlandsisen. En
fire grønlandske kvinder Amma Kleist
administrativ funktion, som ventes
Knudsen, Naja Lennert Olsen, Andrea
Den historiske ekspedition var nær
overtaget af hjemmestyret i starten af
Sørensen og Najannguaq Lennert
aldrig blevet til noget. Sponsorerne
2009.
Sværd, der som det første hold af
stod ikke just i kø for at støtte kvindegrønlandske kvinder sammen krydsede
projektet. Først da Nunafonden og Air
Den korte og lange
indlandsisen i foråret 2006. En tur, der
Greenland bød sig til, var ideen ikke
Siden 1967 har man officielt skulle
bød på 33 døgns strabadser i et af verlængere et tegnebordsprojekt, men
søge om tilladelse til ekspeditioner i
dens mest ufremkommelige terræner.
et kommende eventyr. Efter et års
Grønland. Gennem de seneste 40 år er
Alt sammen næret af ønsket om at
mental og fysisk træning satte de fire
det blevet til et utal. Og det har ikke
flytte indre som ydre grænser.
kvinder i slutningen af april skistavene
kun været almindelige skiekspeditioni indlandsisen. Med sig havde de pulke
er. Folk har krydset indlandsisen i alt
- Vi ville vise, at kvinder kan klare en
med alskens feltudstyr som soveposer,
fra kørestol, bil, snescooter til isbåd.
rejse over indlandsisen helt på lige fod
godt med sokker, frysetørret mad og
med mandeekspeditionerne. Man kan
moderne kommunikationsmidler. En
De fleste »nøjes« med den næsten
næsten sige, at der var tale om en
verden langt fra Fridtjof Nansens eks600 kilometer lange rute fra Kangerslags ligestillingstur. Når man selv er
pedition, hvor deltagerne selv lavede
lussuaq til Isortoq, som typisk tager en
fra Grønland, brænder man desuden
en stor del af deres udstyr. Det måtte
måned afhængig af vejr og vind. Langt
ekstra meget for at krydse indlands
af varmehensyn blandt andet sove i
sjældnere rejses der fra nord til syd.
isen. Det er den største sportslige
tremands soveposer af rensdyrskind,
En strækning på cirka 2400 hardcore
udfordring, og så er der en vis pirrende
som havde den ulempe, at der konkilometer, som tager månedsvis at
spænding ved det. Det er jo ikke helt
stant var hår i maden, ligesom de hver
fuldføre, hvis den skal foretages på ski.
ufarligt, fortæller 27-årige Najannguaq
morgen kunne starte med at fjerne
Men der er alternativer. For nylig var
Lennert Sværd, designer og yngste delrensdyrhår fra alle legemsåbninger.
49
I 2006 var feltudstyret mildt sagt af
en anden art. Men udfordringen præcis den samme for de fire kvinder: at
krydse indlandsisen.
Grønlandsk girlpower
- Bortset fra den første dag, hvor terrænet gik meget op og ned, tilbagelagde vi dagligt15-20 kilometer. Det
svarer til cirka otte timers vandring.
Vi skiftedes til at gå forrest. For det
er hårdt. Alt flyder sammen i et stort
hvidt rum uden horisont.
- Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville
tage det alvorligt, når vejret slog om
til det værre. Ikke noget med at tage
chancer, fortæller Najannguaq Lennert
Sværd, som troede, at der ville blive
snakket en masse undervejs på de
lange skiture.
- Men sådan blev det ikke. Vi nåede
helt op i 2468 meters højde, og temperaturen kunne nå ned på minus 25
grader. Dertil kommer, at luften er
Suluk # 01•2008
meget iltfattigt på indlandsisen. Man
bliver alt for træt, hvis man skal tale
og gå på ski samtidig.
- Det var først, da vi lå i teltet, at
snakken gik. Så var der til gengæld
plads til alle pigetingene. Vi havde et
spejl med, flettede hår, læste højt og
spillede forskellige spil. Vi lå sammenlagt vejrfast i uge, så der var brug for
al den adspredelse, vi kunne få.
- Vi skiftedes til madlavningen, fik slik
hver søndag og en lille pose chips hver
tredje dag. De små ting betød meget.
For eksempel når en Dash 7 passerede over os. Så blinkede de altid. Det
skabte glæde. Det er vigtigt med alle
den slags små ændringer for at bryde
ensformigheden. For ekspeditionslivet
byder på mange ensformige dage:
man går, laver mad og sover, fortæller Najannguaq Lennert Sværd, som
undervejs oplevede en uventet gevinst.
50
- Jeg fik sat alt på plads i mit liv under
de daglige skiture. De virkede som en
slags selvrensning eller selvterapi. Der
sker noget mentalt, når kroppen bare
arbejder automatisk.
Undervejs rapporterede ekspeditionen to gange om ugen direkte til
Grønlands Radios lyttere. Dermed
fulgte hele Grønland med i kvindeekspeditionen, der blev kørt i møde på
indlandsisen af to fangere på hundeslæde fra bygden Isortoq.
- Vi græd af glæde, da vi endelig kom
i mål, fortæller Najannguaq Lennert
Sværd, der sammen med sine rejsefæller var midtpunkt ved en stor fest i
bygdens forsamlingshus om aftenen.
- Vil du gerne af sted igen?
- Jeg er nem at overtale. Tror jeg.
■
Alluring and deadly
Many adventurers and athletes regard the inland ice as
the ultimate challenge – sometimes with dramatic
consequences. In 2006 a team of Greenlandic women
crossed the inland ice for the first time and wrote another
chapter in the history of expeditions in the icy wilderness.
Najannguaq Lennert Sværd
Greenland’s inland ice, with its treacherous glacier fissures, unpredictable
winds and often extreme cold is a
challenge the like of which is found
in no other place on earth. And in
present times, more and more adventurers and athletes are trying to cross
the blinding white, icy wilderness. The
ice was conquered for the first time
in 1888 by Norwegian Fridtjof Nansen
and five of his comrades who, on skis
and with the primitive polar equipment of their day, fought their way
from east to west. Incidentally, this
was five years after Nansen had been
forced to abandon a similar attempt
going in the opposite direction.
inland ice is not without its own costs.
It can be relentless if members of an
expedition lose their view of the big
picture. This was just the case with
a three-man Finish expedition in the
1990’s that was on its way on skis
from Kangerlussuaq to the settlement
of Isortoq south of Tasiilaq – popularly
called A1 – because this is the preferred route across the inland ice.
Mount Everest’s icy storms are famous
and notorious for taking lives. The
- They were behind schedule and
the weather was steadily worsening.
Instead of putting the tent up, creeping into their sleeping bags and waiting for better weather, they pressed
on. When they were finally forced
to stop, they were so exhausted and
weak that they were unable to put up
the tent. They had to make do with
crawling into their sleeping bags, but
in their frozen state they couldn’t even
pull the zippers right up. The cold
didn’t kill them, but it weakened them
further. They died of dehydration,
because the air is extremely dry on the
inland ice which has an average altitude of 1.5 kilometres. It is necessary
to drink enormous amounts of liquid
and the Finish team did not do this. It
cost two of them their lives, tells Poul
Henrik Sørensen, special consultant at
Dansk Polar Center. The center issues
official permits to expeditions crossing the inland ice. This administrative
51
The inland ice has since been a magnet to people on the hunt for a unique
scalp for their belts and a place in
exclusive company. This drive is related
to the drive that compels mountain
climbers who still follow in the footsteps of New Zealander Edmund
Hillary and Nepalese Tenzing Norgay,
who on May 29th 1953 were the first
to climb Mount Everest. It’s all about
pushing boundaries – mental as well
as physical. Proving inner strength
– and perhaps triumphing over the
rest of the world.
function is expected to be taken over
by the Greenland Home Rule at the
beginning of 2009.
The short and the long
Since 1967 it has been necessary for
expeditions in Greenland to apply for
a permit. During the past 40 years this
has amounted to a great number. And
not all of them were ordinary expeditions. People have crossed the inland
ice on everything from wheelchairs,
cars, and snowmobiles to ice boats.
Most »only« do the almost 600 kilometre long route Kangerlussuaq to
Isortoq, which typically tales a month,
depending on wind and weather.
Much rarer are journeys from north
to south. The stretch of about 2,400
hardcore kilometres takes months if
it’s done on skis. But there are alternatives. Recently an ice boat with a
sail took just three weeks to cover the
distance. The north-south route was
completed for the first time almost 30
years ago by a Japanese expedition.
Others who have written expedition history are the four Greenlandic
women Amma Kleist Knudsen, Naja
Lennert Olsen, Andrea Sørensen and
Najannguaq Lennert Sværd. They
were on the first team of Greenlandic
women who crossed the inland ice
■ Angalaqatigiit
ulluni 33-ni ingerlaareersimasut
■ Indbyggere
i bygden Isortoq byder ekspeditionen
■ Inhabitants
in the settlement of Isortoq bid the
nunaqarfimmi Isortumi innuttaasunit tikilluaqqu-
velkommen efter 33 dages vandring. Deltagerne
expedition welcome after a 33-day journey. The
neqarput. Angalaqatigiit sapaatip-akunneranut
rapporterede to gange om ugen til radioens lyt-
participants sent reports twice a week to radio
marloriarlutik radiukkut naalaartartunut ilanngu-
tere, så hele Grønland fulgte ekspeditionen.
listeners, so the whole of Greenland followed the
tassiisarput taamalu Kalaallit Nunaannit tamarmit
expedition.
malinnaaffigineqarlutik.
together in the spring of 2006. The
journey brought 33 days and nights
of hardship in one of the word’s most
impassable terrains. All of it fuelled
by a desire to push inner and outer
boundaries.
The historic expedition was almost
cancelled. The sponsors weren’t
exactly standing in line to support the
women’s project. It wasn’t until the
Nuna Foundation and Air Greenland
came on the scene that the idea stopped being just a drawing board project
and started being an adventure. At the
end of April, after one year of mental
and physical training the four women
pushed their ski sticks into the inland
ice. They brought with them pulks
loaded with all sorts of equipment
such as sleeping bags, plenty of socks,
freeze-dried food and modern communication equipment. This was worlds
apart from Fridtjof Nansen’s expedition
where the participants made a great
deal of their own equipment themselves. To conserve heat, they were
forced to sleep in three-man sleeping
bags made of reindeer skin which
had the disadvantage that there was
always reindeer hair in the food and
each morning they started the day by
removing reindeer hairs from all bodily
orifices.
Suluk # 01•2008
52
- We wanted to prove that women
can travel across the inland ice the
same as the all-male expeditions. You
could almost say that it was a kind
of an equal rights journey. When you
come from Greenland, you also burn
even more to cross the inland ice. It is
the highest sporting challenge there is
and there is also the stimulating thrill
of it. It isn’t exactly risk-free, says 27year old Najannguaq Lennert Sværd,
designer and youngest participant in
Arnat Kalaallit 2006.
Field equipment in 2006 is completely
different. But the challenge is exactly
the same for the four women: to cross
the inland ice.
Greenland girl-power
- Apart from the first day where the
terrain was very hilly, we travelled
15-20 kilometres a day. This is the
equivalent of about eight hours of
walking. We took turns at taking the
lead. This is hard. Everything blends
into one big, white space without a
horizon.
- We had agreed beforehand to take
bad weather seriously. We weren’t
going to take any chances, tells
Najannguaq Lennert Sværd, who
had thought there would be a lot of
talking on the long ski journey.
- But this didn’t happen. We reached
a height of 2,468 metres and the tem-
■ Norgemiu
Fridtjof Nansen nunaqqataalu
tallimat 1888-imi sermersuarmik itiviiartortut. Sermersuarmik itiviisut siullersarilerpaat.
■ Nordmanden
Fridtjof Nansen og fem af
hans landsmænd på vej over indlandsisen
i 1888. De var de første til at krydse den
grønlandske indlandsis. Nasjonalbiblioteket,
Billedsamlingen.
■ Norwegian
Fridtjof Nansen and five of his
countrymen on their way across the inland
ice in 1888. They were the first to cross
Greenland’s inland ice. National Library,
Norway, Photographic Collection
Facts about
the inland ice
perature could go down to minus 25
degrees. On top of this, the air is very
low in oxygen on the inland ice. You
get very tired if you talk and ski at the
same time.
- We didn’t talk until we were lying in
our tent. Then, there was time for the
girly stuff. We had a mirror; we braided our hair, read out loud and played
different games. We were laid up
waiting for better weather for a week,
so we needed all the amusements we
could get.
- We took turns at cooking, had
candy every Sunday and a small bag
of crisps every third day. Small things
meant a lot. For example, every time
a Dash 7 flew over us, it always blinked. This made us happy. All these
small diversions were important to
break the monotony. There are many
monotonous days on an expedition:
you walk, cook,
eat and sleep, tells
Najannguaq Lennert
Sværd, who gained
something unexpected
on the journey.
Marine surveys of the continental
shelf along the south-eastern coast of
Greenland indicate that the inland ice
formed about 7 million years ago as a consequence of the global cooling that has gone
on over the past 60-70 million years. The inland
ice covers about 1,799,850 square kilometres
which is the equivalent of about 42 times the area
of Denmark. The length of the ice from north to
south is about 2,400 kilometres. The maximum
breadth of the inland ice is about 950 kilometres.
At its thickest, the ice cover is about 3.5 kilometres thick and the highest place is about 3.2
kilometres above sea level. The ice has a volume
equal to about 8 percent of the total amount of
fresh water on earth. This means, that if all the
ice melted it would result in an increase in
sea levels of 6 to 7 metres. In comparison,
the ice cover in Antarctic contains all of
90 percent of the total amount of
fresh water on earth.
- I put my life in order
during the daily ski trips. It
was like a kind of self-cleansing
or self-therapy. Something happens
mentally, when the body just works
automatically.
During the journey, the expedition
sent two direct reports a week to
Greenland Radio’s listeners. All of
Greenland followed the women’s
expedition. They were met on the
inland ice by two hunters on dog sleds
from the settlement of Isortoq.
nguaq Lennert Sværd. She and her
travelling companions were the centre
of attention at a huge party in the
settlement’s community hall in the
evening.
- Would you like to go again?
- We cried with happiness when we
finally crossed the line, says Najan-
53
- I’d be easy to persuade. I think.
En rund dag
Jonathan Motzfeldt, landstingsformand og den længst
siddende landsstyreformand i
hjemmestyrets historie, fylder
70 år til september. I den
forbindelse udgives der en
erindringsbog om præsten
og politikeren fra bygden
Qassimiut i Sydgrønland,
der mere end nogen andre
har præget Grønlands nyere
Akunnaalliliisoq
historie. Senest har Jonathan
Motzfeldt haft formandshvervet i den dansk-grønlandske selvstyrekommission,
som vil give Grønland øget
indflydelse på en række
forhold. Forfatteren til interviewbogen er den erfarne
mediemand Peter Frederik
Rosing.
News
A day of celebration
Jonathan Motzfeldt, Chairman of the Landsting and
longest serving Premier in
the history of Greenland
Home Rule will celebrate his
70th birthday in September.
In this connection, a souvenir book is to be published
about the priest and politician from Qassimiut in
South Greenland. He, more
than anyone, has influenced the modern history
of Greenland. Recently,
Jonathan Motzfeldt served
as chairman of the Danish-
Greenlandic Self-governance
Commission, which will give
Greenland increased influence in a series of areas. The
author of the interview book
is Peter Frederik Rosing, who
has a lot of media experience.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat namminersornerunerullu oqaluttuarisaanerani sivisunerpaamik
naalakkersuisunut siulittaasuusimasoq, septembarimi
70-iliissaaq. Tamatumunnga
atatillugu palasi politikerilu
Kujataani nunaqarfimmit
Qassimiuneersoq Kalaallit
Nunaata oqaluttuarisaaneranut nutaanerusumut allanit
annermik sunniuteqarsimasoq pillugu atuakkiamik
eqqaamasalersaarutaasumik saqqummersitsisoqassaaq. Kingullertut Jonathan
Motzfeldt namminersorneq
pillugu isumalioqatigiissitamut qallunaanik kalaallinillu
ilaasortaqartumut, Kalaallit
Nunaata pissutsini arlalissuarni sunniuteqarnerulernissaanik kinguneqartinneqartussami, siulittaasuusimavoq.
Atuakkamik apeqqarissaarutinik imaqartumik suliarinnittoq tassaavoq tusagassiuutilerisoq misilittagartooq Peter
Frederik Rosing.
■
Jonathan Motzfeldt
– politikeri palasilu
– angalagajuttuuvoq.
■
Jonathan Motzfeldt
– politiker og præst
– er ofte på farten.
■
Jonathan Motzfeldt
– politician and priest
FINN FRANDSEN.
– is often on the move.
Suluk # 01•2008
54
N e w s
Qallunaatsiaat katittorsiornerat
Ukiaru Qaqortukuluup oqaluffiani, Kalaallit Nunaanni
qallunaatsiaat illukuini allanngutsaaliorluagaanerpaasumi
Issittumilu ukiuni akullerni
inuiaqatigiinnut nunanit
avannarlerneersunut ilisarnaataasumi, katittorsiornerit
ilisimaneqartut kingullersaannit ukiut 600-t qaangiunnerat malunnartinniarneqas-
saaq. Tamatumani Islandimiut marluk Sigrid Björnsdottir aamma Thorstein
Olafsson septembarip 16-iani
1408-mi katipput, tamannalu qallunaatsiaat Kujataani
najugaqarnerinut allakkatigut
uppernarsaatissat kingullersaraat. Nalliuttorsiornermut
atatillugu Nunatta Katersugaasivia, Qaqortup Katersu-
gaasivia, Danmarkimi katersugaasivissuaq Nationalmuseet kiisalu Islandip
universitetia suleqatigalugit
Qaqortumi ataatsimeersuartitsisoqassaaq. Ataatsimeersuartitsinermut qallunaatsiaat
ukiuni 500-ngajanni Kalaallit
Nunaanni oqaluttuassartaannik sammisaqarfiusumut
ilisimatusartut 100-t Euro-
pameersut Atlantikullu
avannaaneersut peqataassapput. Tamatuma saniatigut
kalaaleq erinarsortartoq
Rasmus Lyberth erinniortorlu
Erling Hjernø erinarsugassiamik ullormi nalliuttorsiorfimmi oqaluffikumi tusarnaartitsissutigineqartussamik
suleqatigiissuteqassapput.
Sigrid Björnsdottir og Thorstein Olafsson fandt sted den
16. september 1408 og er
det sidste skriftlige vidnesbyrd om nordboernes eksistens i Sydgrønland. I forbindelse med jubilæet arrangeres en konference i Qaqortoq
i samarbejde med Grønlands
Nationalmuseum, Qaqortoq
Museum, Nationalmuseet i
Danmark samt Islands universitet. 100 forskere fra
Europa og Nordatlanten
deltager i seminaret, der vil
sætte fokus på den knap
500 år lange norrøne historie
i Grønland. Den grønlandske sanger Rasmus Lyberth
samarbejder desuden med
komponisten Erling Hjernø
om et musikstykke, der skal
opføres ved kirkeruinen på
selve jubilæumsdagen.
Sigrid Björnsdottir and
Thorstein Olafsson, took
place on September 16th,
1408 and its documentation
is the last written evidence
of Norse presence in South
Greenland. In connection
with the anniversary, a
conference is to be held in
Qaqortoq in collaboration
between the Greenland
National Museum, Qaqortoq
Museum, Denmark’s National Museum and Iceland’s
University. 100 researchers
from Europe and the North
Atlantic region are to participate in a seminar which
will put focus on the only
500-year Norse presence in
Greenland. Greenlandic singer Rasmus Lyberth is working
together with composer
Erling Hjernø on a piece of
music that will be played at
the church ruin on the day
of the anniversary.
Et norrønt bryllup
Til efteråret markeres 600
året for det sidst kendte
bryllup i Hvalsø Kirke – den
bedst bevarede norrøne ruin
i Grønland, der er et ikon
for middelalderens nordiske
samfund i Arktis. Brylluppet
mellem de to islændinge
A Norse wedding
NARSAQ FOTO
This autumn marks the
600th anniversary for the
last known wedding in
Hvalsø Church – the best
preserved Norse ruin in
Greenland which is an icon
for Mediaeval Norse society
in the Arctic. The wedding
between two Icelanders,
55
Imaani narsaatit
Kalaallit Nunaanni aatsitassaqarneranik uuliaqarneranillu ujaasineq ingerlanneqarlualeruttortoq imaani
aningaasarsiornikkut isumalluutit maannamut isiginiarneqarsimanngitsut toqqortarineqarunarput: qeqqussat.
Qeqqussat piumaneqarnerpaartaasa, nunat tamalaat
akornanni piumaneqarluartut, aningaasarsiornikkut
iluaqutiginiarneqalernissaat
Kujataani ilisimatusarnikkut
suliniummit, Nordic Seaweed
Projektimit, inassutigineqarpoq. Nunarsuarmi qeqquanik
tunisassiorneq ukiumoortumik 36 milliarder koruunit
sinnerlugit naleqarpoq,
taamaattumik periarfissaqarluarneq takujuminarpoq.
Tamanna tunngavigalugu
Nanortallip Kommunia
maannakkorpiaq imaani
narsaatinit iluaqutissanik
katersisarneq aallartinneqassanersoq pillugu misissuisitsivoq. Isumalluutit killeqanngitsuusaatut pissuseqassapput, Norgemisut sumiiffiit
immikkoortiterneqarpata
ukiullu sisamanngorneri
tamaasa aatsaat katersuiffigineqartarpata. Aallartinnissaq
apeqqutaaginnarpoq, Ole
Hertz, Nordic Seaweed
Projectimut aqutsisoq, oqarpoq. Qeqquat aningaasarsiornikkut iluaqutissatut piukkunnaateqarnerpaat tassaapput sapangaasat, sukkertang,
sulluitsut aamma hultang.
■ Qeqquarpassuit
■ En
qallorneqartut.
56
■ Pulling
a good
haul of kelp
hives indenbords.
aboard.
■ Sapangaasat
Suluk # 01•2008
ordentlig
omgang tang
■ Buletang
■ From
the top,
qulliupput,
øverst og
egg wrack,
tulliullutillu
sukkertang
sugar kelp and
sukkertang
og vingetang
winged kelp.
sulluitsullu.
nedefter.
News
Havets marker
Mens mineral- og oliejagten
er i fuld gang i Grønland,
gemmer havene måske på en
hidtil underkendt økonomisk
ressource: tang. Et forskningsprojekt i Sydgrønland,
Nordic Seaweed Projekt,
anbefaler en økonomisk
udnyttelse af de mest eftertragtede tangarter, som der
er stor international efterspørgsel efter. Den årlige
værdi af verdens tangproduktion er over 36 milliarder
kroner, så potentialet er til at
få øje på. Derfor undersøger
Nanortalik Kommune netop
nu, om man skal gå i gang
med at høste havets marker.
En uendelig ressource, hvis
man som i Norge, inddeler
områderne i felter og kun
høster hvert sted hvert fjerde
år. Det er bare om at komme
i gang, siger Ole Hertz, projektleder af Nordic Seaweed
Project. De bedste arter til
kommerciel udnyttelse er
buletang, sukkertang, vingetang og hultang.
■ Qeqquat
pisisar-
■ Tangen
kelp must be
dried in a barn
qqinneqartinnagit
den sendes videre
before being sent
panerseqqaarne-
til kunderne.
out to the customers.
2000-init amerlane-
rit qeqquanik akullit ilamerni.
■ Udvalg
■ The
res i stald, inden
qartussaapput.
■ Tunisassiat
skal tør-
tunut ingerlate-
af de mere end 2000
N e w s
forskellige produkter tang
indgår i.
■ Selection
of the more than
Submarine harvest
2000 products that contain
kelp.
While the hunt for oil
and minerals intensifies in
Greenland, the seas may
be hiding a new economic
resource: kelp. A research
project in South Greenland,
Nordic Seaweed Project, is
recommending economic
exploitation of one of the
most popular types of kelp
which is in great demand
internationally. The annual
value of the world’s kelp
production is more DKK 36
billion, so the potential is
obvious. The municipality
57
of Nanortalik is therefore
presently debating whether
to start harvesting these
submarine fields. This is an
unlimited resource, if like
in Norway, the area is divided into squares and each
square is only harvested
every fourth year. We have
only to get started, says Ole
Hertz, project leader with
Nordic Seaweed Project. The
best types for commercial
exploitation are sugar kelp,
egg wrack, winged kelp and
shotgun kelp.
Ussassaarusiortarfinnit ornigineqarluartoq
Atisanut whiskynullu ilisarnaatit. Imminnut attuumassuteqanngilluinnartut marluk
Kalaallit Nunaannik maluginiarnartumik ataatsimooruteqartut taaneqaannarsinnaapput.
minnerunngitsumik sermersuaq immikkuullarissoq
Kangerlussuarmi mittarfimmiit biilinik akunnerup
affaata ingerlanerinnaani
tikinneqarsinnaasoq pineqarpoq.
Tassami Kalaallit Nunaat
ussassaarusiortarfinnit kajungerineqaleraluttuinnarpoq.
Pinngortitaq asseqanngitsoq
peqqarniitsorlu immikkuullarissunik assiliisaqattaarfigissallugu piukkunnassuseqarluarpoq. Tamatumani
Akerlianik ingerlatanit tamakkunannga takornarianut
ussassaarutitut Kalaallit
Nunaata toqqaannartumik
pissarsissuteqartarnera
qaqutigoortuuvoq. Atisalli
assigalugit ussassaarusiortarneq aamma allanngoriartortuarpoq. Maannakkorpiaq
Et reklameparadis
Tøj- og whiskymærker. For
nu blot at nævne to yderligheder der har Grønland som
bemærkelsesværdig fællesnævner.
Grønland er nemlig i stigende grad ved at udvikle
sig til lidt af et fluepapir for
internationale reklamebureauer. Den enestående og
dramatiske natur indgyder
til helt specielle fotosessions.
Det gælder ikke mindst den
unikke indlandsis blot en
halv times bilkørsel fra lufthavnen i Kangerlussuaq.
Suluk # 01•2008
56
ussassaarutigineqartunik pissutsinut isumalluarnartunut
atatillugu nittarsaassisarneq
soqutiginaateqarluarpoq
tamatumanilu Kalaallit
Nunaat periarfissatsialaavoq.
Tamakkununnga ilaavoq
atisaliorfissuaq H2O, ukiuunerani katalogiliamini nutaani Kalaallit Nunaannik takornarianut ussassaaruteqarluartoq. Kalaallit Nunaanni sumiiffiit assigiinngitsut arlalissuit, tamalaanik Kalaallit Nunaanni pinngortitamut tunngasuniit Air
Greenlandimut oqaasertalersorneqarsimallutik, ukioq
manna ukiorsiutinik nittarsaassinermut tunuliaquttatut atorneqarput. Assinik
torrallataalluinnartunik
assiliisuuvoq assiliisartoq
tusaamasaq Jakob Helbig,
assilisai atisalianik takutitsiviuinnarnatik imminni aamma
assileeriaatsikkut misigisassaasut. Matumani tamakku
ilaat takutippavut.
N e w s
Det hører til gengæld til
sjældenhederne, at Grønland
høster direkte turistreklame
af aktiviteterne. Men i lighed
med moden er reklametrenden under stadig forandring.
Netop nu er det in at brande
reklameprodukterne i en
positiv sammenhæng – og
her er Grønland et attraktivt
bud.
Det gælder blandt andet for
tøjgiganten H2O, der i sit
nye vinterkatalog byder på
masser af turistreklame for
Grønland. En række forskel-
lige grønlandske locations
danner baggrund for modelbillederne af årets vinterkollektion, som ledsages af små
tekster om alt fra Grønlands
natur til Air Greenland.
Superbillederne er taget
af stjernefotografen Jakob
Helbig, hvis billeder ikke blot
viser kreationerne, men fototeknisk er en oplevelse i sig
selv. Her viser vi et udsnit.
Advertising paradise
Clothing and whiskey brands
- two completely unrelated
items that have Greenland
as a noteworthy common
denominator.
Greenland is becoming more
and more of an attraction
for international advertising
agencies. Greenland’s unique
and dramatic nature encourages very special photo sessions. This applies not least
to the unique inland ice just
a half an hour’s drive from
the airport in Kangerlussuaq.
It is rare for Greenland to
harvest any direct tourist
publicity from the activities.
But like fashion, advertising
trends are under constant
change. Right now, it’s
trendy to brand advertised
57
products with a positive
association – and Greenland
is an attractive option.
This applies to the clothing
giant H2O, that in its winter catalogue has plenty
of tourist promotion for
Greenland. Various locations in Greenland form the
background for the photos
of this year’s winter collection, accompanied by
small notes covering subjects
from Greenland’s nature to
Air Greenland. These super
photos were taken by star
photographer Jakob Helbig,
whose photos not only show
the creations, but are also
technically an experience in
their own right. Here is a
selection.
■
Nunarsuarmi salliit akornanniittoq
Nunat tamalaat akornanni imaaneersunik suliaqarfik sakkortuumik immikkoortiteriffiuvoq.
Suliffeqarfiit mikisut angisuunit nungutitaaratarsinnaapput. Royal Greenland – 2000-it sinnerlugit
sulisoqarluni Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit annersaat – siuttuujuarnissamik eqqarsaateqarpoq.
Allattut: Louise Lee Leth aamma Chr. Schultz-Lorentzen
Sivisuumik pilersikkiartuaarneqarsimasoq
Royal Greenlandip oqaluttuassartaa 1774-imi aallartippoq, taamani Den Kongelige Grønlandske Handel
(KGH) pilersinneqarmat. KGH kalaallit tunisassiaannik pisiortortuuvoq 1902-miillu aalisakkanik aamma
pisiortulersimalluni. 1990-imi Royal Greenland KGHmit avissaartinneqarpoq ingerlatseqatigiiffittullu namminersortutut Namminersornerullutik Oqartussanit
tamakkiisumik pigineqartutut pilersinneqarluni.
Kalaallit Nunaanni aalisarnermik piniarnermillu ileqqut
Danmarkillu Europami nunat aalisartoqarfiusut annerpaartaasa ilaattut misilittagaasa ataatsimoortinnerisigut
oqaluttuarisaanerup nunat tamalaat akornanni niuerfinnut ingerlateqqinnissaanut Royal Greenland pitsaanerpaanik tunngavissaqarsimavoq. Suliffeqarfissuaq
ullumikkut 2000-init amerlanernik sulisoqarpoq.
Suluk # 01•2008
60
Akit appasissut, pisassiissutit, pitsaassutsimik piumasaqaatit qaffakkiartortut,
nungusaataanngitsumik aalisariaatsit,
aalisapilunneq, nunarsuup kiatsikkiartornera, suliffeqarfippassuit imminnut
unammillertut. Ajornartorsiutit allattorsimaffiat takeqaaq – unammilligassallu
allattorsimaffiat taamatulli takitigaluni.
Royal Greenland – aalisarnerup, tunisassianik imaaneersunik suliarinnittarnerup,
tunisassiornerup, nittarsaassinerup
siammarterinerullu iluanni nunarsuarmi
suliffeqarfiit siuttuusut ilaat – inissisimaffigisaminik pissusissamisuuinnartutut isiginninngilaq.
Suliaqarfimmi aalisakkanik suliffeqarfissuit ikinnerujartuinnartut annerujartuinnartullu nunarsuarmi niuerfinni
sunniuteqarnerminnik sorsuutiginniffigisaanni ingerlatseqatigiiffiup niuerfianik
aalajangersaaniassagaanni annertusaaniassagaannilu ullut tamakkiallugit sakkortuumillu suliniuteqartariaqarpoq.
Royal Greenlandip inissisimaffini annaappagu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerat tamarmi
eqqugaassaaq takorlooruminaatsumik
kingunipilulimmik, naak ukiuni makkunani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut taarsiullugu periarfissanik allanik
takkuttoqartaleraluartoq. Pingaartumik
aatsitassarsiornermi siuariartupiloortumi.
Suliffeqarfissuup pisortaa Flemming
Knudsen nalornissuteqanngilaq. Royal
Greenlandip ingerlalluartuarnissaanut
siunissami tunisassiassanik pilersorneqartuarnissaq kiisalu suliffeqarfissuup
tunisassianik ineriartortitsiuarnissaa
aalajangiisuupput. Tassami nerisassanik oqitsunik peqqinnartunillu niuerfik
annertusiartorpoq – tamatumanilu
imaaneersut pingaarutilimmik inissisimapput.
Inuppassuarnut pingaarutilik
- Pisisartut imaaneersunik piumasaqaleriartornerat ilutigalugu alliartussaagut,
Flemming Knudsen oqarpoq.
- Malugalugu amerlanertigut tunisassiat
pisuussutinik uumassusilinnik akisussaassuseqartumik iluaqutiginninneq
aqqutigalugu pisarineqarsimanerannik atuisartut pingaartitsiffigisaat.
Taamaattumik tunisassiassanik pissarsiniartarneq aalisarnermullu pisinnaatitaaffinnik piginnittuuneq suliffeqarfissuup siuariartorneranut pingaaruteqassapput. Taamaattumik tunisassiassanik
nammineq pisuussutitsinnit pisunik
suleqatitsinnillu, aalisarnermut uatsitulli
isiginnittaaseqartunit, qulakkeeriniarluta
niuerfimmiittuarpugut.
- Tamatuma saniatigut tunisassianik ineriartortitsiuarneq sullitat imaaneersunullu atatillugu isumassarsiortartut suleqatigalugit ingerlanneqarpoq. Tamanna
ukiuni aggersuni nukittorsarniarparput,
Royal Greenlandip tunisassiaanik soqutiginninneq suli annertusarniarlugu
ilisimasatsinnik iluaqutiginninnitsigut.
Nassuerutigisariaqarparput imaaneersut
ullumikkut tassaaginnanngimmata aalisakkat imaanit qallorneqartut nutaarluinnaat, kisianni aamma tassaammata
tunisassiat piorsaqqinneqarsimasut
atuisartunit ajornannginaarneqarsinnaasut tamatumalu peqatigisaanik
61
mamarluartuusut takujuminartuusullu,
Flemming Knudsen, maajimi 2007-imi
suliffeqarfissuarmut pisortatut atorfinittoq, oqarpoq.
Flemming Knudsen Air Greenlandimut
pisortatut atorfimminngaanneerpoq.
Tamanna sioqqullugu ukiuni qulini
ECCO sko-mut aningaasaqarnermut
pisortaasimavoq, tamannalu sioqqullugu ukiuni qulini Maersk Air-imut
aamma Maersk Air Gruppenimut Tuluit
Nunaanni pisortaasimalluni.
- Suliffeqarfimmi tunisassiassanik
uumassusilinnik silaannaap allanngorarnera ilutigalugu ingerlaartarnermikkut peqassutsikkullu allanngorartunik
toqqammaveqartumi sulineq pissutsimik
siornatigut misilissimanngisannik ilanngussiviuvoq.
- Tamatuma saniatigut Royal Greenland
Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut
nutaaliaasunut pingaarutilerujussuuvoq. Tamanna pingaarutilerujussuarmik
pisussaaffiliivoq, ingerlalluarnissatsinnik
inuppassuit isumalluuteqartuummata.
Ingerlaavartumik ineriartornissarput
inunnut taakkununnga pingaartuuvoq. Iluatsittumik ingerlanerput taakku
iluatsittumik ingerlaneraat, suliffeqarfissuarmut pisortaq oqarpoq, Royal
Greenlandimi pisortatut atorfimmi
inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinni
allani siornatigut unammilligassarisimasaminit qanoq malunnaateqarnerpaamik allaanerussuteqarnera apeqqutigineqarmat.
Tamalaarpassuarnik suliaqarfik
Namminersornerusut suliffeqarfiutaat
Royal Greenland nunagisami suleqataasuunermiit nunat tamalaat akornanni
sallerniittunngornermut ineriartorsimasoq oqaatigineqarsinnaavoq. Kisianni
Kalaallit Nunaanni sorlaat nukittuut
■
Royal Greenlandip tunisassiorfiani
Tysklandimi Wilhemshavenimiittumi
ullup unnuallu ingerlanerani
sassaalliutissat 2.3 millionit amerlaqataat
tunisassiarineqartarput.
■
Royal Greenlands produktionsanlæg
i Wilhemshaven i Tyskland
producerer, hvad der svarer til godt
2.3 millioner måltider i døgnet.
■
Royal Greenland’s production facility in
Wilhemshaven in Germany produces the
equivalent of 2.3 million meals a day.
suliffeqarfissuarmit qimanneqarsimanngillat. Akerlianik. Naleqartitat tunngaviusut tassanngaanneersuupput. Kalaallit Nunaanni aalisakkanik suliaqarfimmut ilisimasat suliffeqarfimmit ineriartortinneqarsimapput, soorluttaaq
Kalaallit Nunaat suliffeqarfissuup ilisarnaataanut aalajangiisuusumik ilaasoq.
Royal Greenlandip qitiusumik tunisassiai
suli Kalaallit Nunaata imartaanit nillertumeersuupput. Ingerlatat pingaarnersaat
tassaapput raajat immamit nillertumeersut ilisimaarineqarluartut tusaamaneqarluartullu, Royal Greenlandip nunarsuarmi nioqquteqartuni annerpaaffigisai.
Taamaakkaluartoq raajat akii piffissami
sivisuumi appasilluinnarsimapput nunarsuarmi sippulimmik tunisassiorneq,
niuerfinni raajarpassuaqalersitsisoq,
pissutaalluni.
Unammilligassat taamaakkaluartut
Royal Greenland 2006-imi sinneqartoorsinnaasimavoq. Tamanna piffissaalluarallartillugu peqqissaarussisimanermik
nassuiaatissartaqarpoq. Piffissaalluarallartillugu tunisassianik tamatigoortunik
pilersitsisimanermik, raajanik tunisaqartarnermik suliffeqarfissuup isumalluutikinnerulissutigisaanik. Raajalli suli
qitiusumik inissisimaffeqassapput.
- Raajat immamit nillertumeersut Royal
Greenlandip niuernikkut toqqammavigisaanut pingaarutilimmik ilaapput.
Taamaattuassapput. Kisianni aamma
tamatumani atuisartut tunisassianik
nutaanik, raajat pingaarutilimmik akuuffigisaannik, ujartuipput. Taamaattumik
Suluk # 01•2008
62
raajat tunngavigalugit tunisassianik
ineriartortitsineq siunissatsinnut ilaavoq,
Royal Greenland sulisunik 2200-t
missaanniittunik suliassaqartitsisuuvoq ukiumilu naatsorsuusiorfiusumi
2005/2006-imi 698 millioner euro-nik
kaaviiaartitaqalersimalluni. Suliffeqarfiit
naqqaniit qummut akuutitsiviusumik
suliffeqarfiuvoq. Tamanna isumaqarpoq
tunisassiassanik qalluinermiit naammassillugit tunisassiat pisisartunut
tunniunneqarnerinut suliami tamarmi
amerlanertigut ilaasarneranik – tassa
imaaniit nerrivimmut. Tunisassiat nunarsuaq tamakkerlugu nerisarineqartarput – qisuaqqanik nerrisiniit savinnut
ajassaatinullu atortulerluni. Niuerfiit
annerpaat qulit tassaapput Tyskland,
USA, Tuluit Nunaat, Danmark, Frankrig,
Japan, Italia, Belgia, Sverige, Østrig.
Avalequterpassualik
Royal Grenland Kalaallit Nunaanni
raajartassiissutinik, qaleralittassiissutinik
saattuartassiissutinillu kiisalu kilisaataateqarfimminik Kalaallit Nunaannilu
sinerissami nunami tunisassiorfiutiminik
pisussissamisoortumik toqqammaveqaraluarpoq. Kisianni ukiuni kingulliunerusuni tunisassiassanik avataanit
pisiortorneq annertusiartulersimavoq.
Taama periuseqarneq pisariaqassaaq
suliffeqarfissuaq nunarsuarmi niuerfinni
siuttuujumappat, taamaalillunilu atuisartut tunisassianik nutaanik nunani
ataasiakkaani pisariaqartitanut naleqqussarneqarsimasunik kissaataannut
piareersimassappat. Suliffeqarfissuarmi
tunisassiassat »taamaallaat« 26 procentii ullumikkut Kalaallit Nunaata imartaanit pisuupput. Aalisakkat tunisassiarineqartartut sinneri ilaatigut Kinamit,
Norgemit, Ruslandimit, Canadamit,
Amerika Kujallermit, New Zealandimit,
Islandimit Savalimmiunillu pissarsiarineqartarput. Ingerlatseqatigiiffik
Nuummi qullersaqarfimmit aqunneqarpoq allaffissornikkut qullersaqarfik Ålborgimiittoq nunat tamalaat
akornanni nioqquteqarnerup ilaatigut
ataqatigiissaarneqarfigisaa ikiortigalugu.
Tamatuma saniatigut suliffeqarfissuaq
nunani 16-ini tuniniaavinnik allaffeqarpoq tuniniaanermilu sinniisoqarluni.
Royal Greenlandip tunisassiorfiisa annersaat Tysklandimi Wilhemshavenimiippoq
16.000 kvadratmeterinillu annertussusilimmik tunisassiorfittaqarluni Europami
tunisassiorfiit nutaaliaanerpaartaannut
ilaalluni. Tassani sulisut 400-t missaanniittut ullup unnuallu ingerlanerani
sassaalliutissanik 2,3 millionit missaannik amerlassusilinnik tunisassiortarput.
Tamatumani ilaatigut pineqarput aalisakkanik inuaasaliat, aalisakkanik kaagiliat, nerpiit sassaalliutissatut angissusillit,
suppaliassat, mamarsaakkatut aalisakkanik sassaalliutissat miserallit, sassaalliutissat allanngorsarneqarsimanngitsut
nerpiillu allanngorsarneqarsimanngitsut.
Tunisassiassat amerlanerpaartaat naqisimaneqanngitsumik niuerfinnit pisiortugarineqartarput.
rineqartut tassaapput raajat uutitikkat,
ooqanngitsut qerisullu assaannarmik
qalipaajakkat, saattuat avataat nerpiilu kiisalu saattuat ilivitsut. Tamatuma
saniatigut Polenimi suliffissuaqarpoq
aalisakkat nerpiinik sassaalliutissatut
angissusilerlugit poortukkanik pujuukkanillu tunisassiortumik. Kiisalu Royal
Greenland allarpassuit tunisassiaannik
nioqquteqartarpoq. Taaneqarsinnaasut
tassaapput Norgemit, Savalimmiunit
Islandimillu kapisillit sassaalliutissatut
angissusillit, Thailandimit aalisakkat
tunit nerpii siatassat, Thailandimit
nerisassiat ineriikkat sushillu qerisut,
Canadamit saattuat, aalisakkat natermiut raajallu. Niuerfik misikkarissoq
pingaaruteqarput. Ullumikkullu sammiviup tamatuma qanittumi allanngortinneqarnissaa ilimanaateqanngilaq.
Immaqa maluginiarnarpaassaaq Royal
Greenlandip tunisassiaani amerlanerpaat ullumikkut tunisassiortutut namminerisamik ilisarnaaserlugit nioqqutigineqartarnerat. Tassa nioqquteqartup
taaguutaa atorlugu, tamatumanilu
tunisassiap Kalaallit Nunaanni suliffeqarfimminngaanneersuunera tamatigut
takuneqarsinnaasanngilaq. Nunani
allani pisiniarfinni suliffeqarfissuup
tunisassiaasa 78 procentii nioqquteqartup ilisarnaataanik ilisarnaaserlugit
nioqqutigineqartarput, akerlianillu
assersuutigalugu Danmarkimi nioqqutigineqartut 27 procentii nioqquteqartup
ilisarnaataanik ilisarnaaserlugit nioqqutigineqartarlutik.
- Tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit namminersortunngorsaanissaq
siornatigut eqqartorneqarsimavoq.
Periarfissaq tamanna suli atuuppa?
Taamatuttaaq Royal Greenland Kinami
tunisassioqataaffeqarpoq Japanimi,
Amerikami Frankrigimilu niuerfinnut
tunisassiortuusumik. Tassani tunisassia-
Namminerisaminik ingerlatsisoq
Tuniniaanikkut nammineerluni siuarsaanerit minnerunngitsumillu suleqateqarneq Royal Greenlandip qanoq iliuuseqarsinnaaneranut aalajangiisuusumik
63
- Takorloorneqarsinnaava Royal Greenland sunniuteqarnerpaamik alloriartoq
taamalu nunat tamalaat akornanni
imaaneersunik suliffeqarfimmik allamik
kattusseqateqarluni unammilleqatigiinnermi nukittunerujumalluni?
- Tamanna imaaliallaannaq eqqarsaatigisanngilara. Royal Greenland taaguutaavoq nukittooq pitsaasorlu annertunerusumik iluaqutiginiarsinnaasarput. Tamanna pingaarnerpaajuvoq,
- Tamatuminnga piginnittut (namminersornerusut, aaqq.) aperisariaqassavatit. Tamanna taakku aalajangigassaraat. Uanga nammineq inuttut Royal
Greenlandip suliffeqarfittut Kalaallit
Nunaanni aallaaveqarluni nunat tamalaat akornanni suli anginerusunngortinnissaa akuerisaasunngortinnissaa
sulissutigaara. Kalaallit Nunaanni
inuiaqatigiinnik toqqammaveqaratta
Royal Greenland nunarsuaq tamakkerlugu Kalaallit Nunaannut sinniisuunissamut asseqanngitsumik periarfissaqarpoq. Tamanna sulisorisatsinnit tulluusimaarutigneqarpoq, Kalaallit Nunaatalu
tamanna aamma tulluusimaarutigissavaa, Flemming Knudsen oqarpoq.
■
Den globale frontspiller
Den internationale seafoodbranche befinder sig i et voldsomt
udskillelsesløb. De små risikerer at blive spist af de store.
Royal Greenland – Grønlands største virksomhed med over 2000
ansatte – har tænkt sig at beholde førertrøjen på.
Af Louise Lee Leth og Chr. Schultz-Lorentzen
Lave priser, kvoter, stigende kvalitetskrav, bæredygtige fangstmetoder,
overfiskeri, global opvarmning, mange
konkurrerende virksomheder. Listen af
problemer er lang – og udfordringerne
tilsvarende.
succes afhænger af at sikre en fremtidig tilgang af råvarer samt fuldt tryk
på koncernens produktudvikling. Der
er nemlig et voksende marked for let
og sund mad – og her indtager seafood en vigtig rolle.
Royal Greenland – en af verdens
førende virksomheder inden for fiskeri,
forædling, produktion, markedsføring
og distribution af seafoodprodukter
– tager ikke sin position for givet.
Betydning for mange
- Vi skal vokse med kundernes efterspørgsel efter seafood, siger Flemming
Knudsen.
Det kræver en daglig og benhård indsats at befæste og udvide selskabets
marked i en branche, hvor stadig færre
og større fiskekoncerner kæmper om
dominansen på verdensmarkedet.
Mister Royal Greenland fodfæstet,
bliver hele den grønlandske samfundsøkonomi ramt med uoverskuelige
følger, selv om der i disse år er ved at
komme alternativer til fiskerierhvervet.
Først og fremmest i mineindustrien,
som vokser hastigt frem.
- Vel og mærke ofte produkter, hvor
kunderne lægger vægt på, at fangsten
er udøvet med ansvarlig udnyttelse
af levende ressourcer. Derfor bliver
fremskaffelse af råvarer og ejerskab
til fiskerettigheder vigtig for selskabets vækst. Vi er derfor hele tiden i
markedet for at sikre råvarer fra egne
ressourcer og fra samarbejdspartnere,
der har den samme holdning til fiskeri,
som vi har.
Koncerndirektør Flemming Knudsen er
ikke i tvivl. Royal Greenlands fortsatte
- Dertil kommer den løbende produktudvikling i samarbejde med kunder og
idemagere indenfor seafood. Noget vi
vil styrke de kommende år, hvor vi vil
Suluk # 01•2008
64
udnytte vores viden til at skabe yderligere interesse om Royal Greenlands
produkter. Vi må erkende, at seafood
i dag ikke er frisk fisk trukket op af
havet, men videreforædlet produktion,
der er let at gå til for forbrugeren og
samtidig er velsmagende og præsentabelt, siger Flemming Knudsen, der
tiltrådte stillingen som koncerndirektør
i maj 2007.
Flemming Knudsen kom fra en stilling som direktør for Air Greenland.
Forinden havde han i 10 år været
finansdirektør for ECCO Sko og inden
da i 10 år bestridt stillingen som direktør for Maersk Air og Maersk Air Gruppen i England.
- Dét, at arbejde i en virksomhed
baseret på levende råvarer, hvis vandring og tilstedeværelse skifter med
ændringer i klima med videre, tilfører
en dimension, som jeg ikke har prøvet
før.
- Dertil kommer, at Royal Greenland
har en enorm betydning for det
■
Saattuat Kalaallit Nunaanneersut
ukiuni kingulliunerusuni Royal
Greenlandimit annertusiartortumik
avammut tunisassiarineqalersimapput
– pingaartumik USA-mut.
■
Grønlandske krabber er de
senere år blevet en stigende eksportvare
for Royal Greenland – især til USA.
■
In recent years Greenlandic crabs
have become a more important export for
Royal Greenland – especially to USA.
moderne grønlandske samfund. Det er
en stor forpligtelse, fordi mange mennesker er afhængige af vores succes.
For disse mennesker er det vigtigt, at
vi løbende udvikler os. Vores succes er
deres succes, siger koncerndirektøren
på spørgsmålet om, hvordan topstillingen i Royal Greenland mest markant
adskiller sig fra hans tidligere udfordringer i erhvervslivet.
Blækspruttevirke
Det hjemmestyreejede Royal Greenland har populært sagt udviklet sig
fra en national medspiller til international frontspiller. Men koncernen
har ikke forladt sine stærke rødder i
Grønland. Tværtimod. Her kommer de
fundamentale værdier fra. Det er her,
selskabet har udviklet sit kendskab til
fiskebranchen, ligesom Grønland er
en afgørende del af virksomhedens
brand.
Royal Greenlands kerneprodukter
stammer stadig fra de kolde vande
omkring Grønland. Det største aktiv er
de kendte og berømmede koldvandsrejer, som Royal Greenland er verdens
største udbyder af. Rejepriserne har
imidlertid længe ligget helt i bund på
grund af en global overproduktion,
som oversvømmer markederne.
Men rejen vil fortsat spille en central
rolle.
- Koldtvandsrejen er en vigtig del af
Royal Greenlands forretningsgrundlag.
Det vil den altid være. Men også på
det område efterspørger forbrugeren
nye produkter, hvori rejen er en vigtig
bestanddel. Derfor er produktudvikling baseret på rejen en del af vores
fremtid, lyder budet fra Flemming
Knudsen.
Royal Greenland beskæftiger cirka
2200 ansatte og rundede i regnskabsåret 2005/2006 en omsætning på
698 millioner euro. Virksomheden er
en vertikalt integreret koncern. Det
vil sige, at den ofte deltager i hele
processen fra opfiskning af råvaren
til levering af det færdige produkt
til kunderne – altså fra hav til bord.
Produkterne indtages over hele verden
– med alt fra pinde til kniv og gaffel.
Top 10 listen over de største markeder
er Tyskland, USA, England, Danmark,
Frankrig, Japan, Italien, Belgien,
Sverige, Østrig.
Trods disse odds lykkedes det Royal
Greenland at komme ud med et overskud i 2006. Forklaringen ligger i rettidig omhu. At man i tide har skabt et
bredt produktudvalg, der gør virksomheden mindre afhængig af rejesalget.
Mange forgreninger
Royal Grenland har ganske vist sin
naturlige grundbase i de grønlandske
kvoter af rejer, hellefisk og krabber
samt sin trawlerdivision og landbaseret produktionsanlæg rundt om på
kysten i Grønland. Men de senere
år er der i stadig højere grad købt
råvarer udefra. En nødvendig strategi,
såfremt koncernen vil være ledende
på verdensmarkedet, og dermed på
65
forkant med forbrugerens ønske om
nye produkter, der er tilpasset behovet
i de enkelte lande. »Kun« 26 procent
af koncernens råvarer stammer i dag
fra grønlandske farvande. De øvrige
fiskeressourcer kommer fra blandt
andet Kina, Norge, Rusland, Canada,
Sydamerika, New Zealand, Island og
Færøerne. Selskabets ledelse styres fra
hovedkontoret i Nuuk med assistance
fra administrationscentret i Ålborg,
hvor blandt andet det internationale
salg koordineres fra. Desuden har koncernen salgskontorer og salgsrepræsentanter i 16 lande.
Royal Greenlands største produktionsanlæg ligger i Wilhemshaven i Tyskland og er en af Europas mest moderne fabrikker med et produktionsareal
på 16.000 kvadratmeter. Her producerer cirka 400 ansatte godt 2.3 millioner måltider i døgnet. Det gælder
eksempelvis fiskefingre, fiskekager,
portionsfilet, pre-stegte portioner, supper, gourmet anretninger fisk i sovs,
naturportioner og naturfileter. Langt
størstedelen af råvarerne indkøbes på
det frie marked.
Royal Greenland har desuden en coproduktion i Kina, som producerer for
Lang tid undervejs
Royal Greenlands historie daterer
sig helt tilbage til 1774, hvor Den
Kongelige Grønlandske Handel (KGH)
blev stiftet. KGH opkøbte grønlandske
produkter, og fra 1902 opkøbte man
også fisk. I 1990 blev Royal Greenland
udskilt fa KGH og etableret som et
selvstændigt aktieselskab, ejet 100
procent af Grønlands hjemmestyre.
Ved at kombinere grønlandsk fisker- og
fangertradition med Danmarks erfaring
som en af Europas største fiskerinationer, havde Royal Greenland den bedste forudsætning for at føre historien
videre ud på det internationale marked.
Virksomheden beskæftiger i dag mere
end 2000 medarbejdere.
Suluk # 01•2008
66
det japanske, amerikanske og franske
marked. Det gælder håndpillede,
kogte, rå og frosne rejer, ben og klø
og skulderkød fra krabber samt hele
krabber. Dertil kommer et fabriksanlæg i Polen, som producerer portionspakket hvidfisk og røge produkter.
Endelig handler Royal Greenland med
en lang række af andres produkter.
Her kan nævnes lakseportioner fra
Norge, Færøerne og Island, tunsteaks
fra Thailand, frosne færdigretter og
sushi fra Thailand, krabber, fladfisk og
rejer fra Canada. Et følsomt marked
Mest bemærkelsesværdigt er det
måske, at de fleste af Royal Grenlands
produkter i dag sælges under privat
label. Det vil sige under et salgsnavn,
hvor det nødvendigvis ikke fremgår,
at produktet stammer fra den grønlandske virksomhed. I detailbranchen
i udlandet bliver 78 procent af koncernens produkter således solgt som
privat label, mens det i f.eks. Danmark
udgør 27 procent.
Kører sit eget løb
Både egne salgsfremstød og ikke
mindst strategiske alliancer har selvsagt afgørende betydning for Royal
Greenlands manøvremuligheder.
Og intet tyder på nært forestående
ændringer i den nuværende kurs.
- Kunne man forestille sig, at Royal
Greenland tog det mest radikale skridt
og fusionerede med et andet internationalt seafoodselskab for at stå stærkere i konkurrencen?
- Det er ikke noget, jeg umiddelbart
tænker over. Royal Greenland er et
stærkt og godt navn, som vi kan gøre
mere for at udnytte. Det er første prioritet, siger Flemming Knudsen.
- En hel eller delvis privatisering har
tidligere været på tale. Eksisterer den
mulighed stadig?
- Det må du spørge ejerne om (hjemmestyret, red.). Det er deres afgørelse.
Personligt arbejder jeg for at gøre
Royal Greenland til en endnu større,
anerkendt international virksomhed
med sit udgangspunkt i Grønland.
Royal Greenland har en unik mulighed
for at være ambassadør for Grønland i
hele verden, fordi vi er forankret i det
grønlandske samfund. Det er vores
ansatte stolte af, og det skal Grønland
også være, siger Flemming Knudsen.
■
Raajanik qalipaajaasoq Royal Greenlandip Kalaallit
Nunaanni nunami suliffissuisa ilaanni sulisoq.
■
Rejepiller i færd med dagens dont på et af
Royal Greenlands landanlæg i Grønland.
■
Workers shelling prawns at one of
Royal Greenland’s facilities in Greenland.
■
The global leader
The international seafood branch is in the midst
of a serious process of elimination. The small
companies risk being swallowed up by the
large companies. Royal Greenland, Greenland’s
largest company with more than 2000 employees,
intends to maintain its place at the lead.
By Louise Lee Leth and Chr. Schultz-Lorentzen
Low prices, quotas, increased demands
on quality, sustainable fishing methods, over-fishing, global warming,
and strong competition. The list of
problems is long and so is the list of
challenges.
Royal Greenland – one of the world’s
leading companies regarding fishing,
processing, production, promotion and
distribution of sea food products does
not takes its position for granted.
Each day is a fight to consolidate and
expand the company’s market in a
branch where still fewer and larger
seafood companies are fighting for
dominance on a global market. If
Royal Greenland loses its foothold, it
would affect the entire economy of
Greenland resulting in incalculable
consequences, despite the fact that
alternatives to fishing are coming. The
mining industry is experiencing particularly rapid growth.
Corporate President Flemming
Knudsen has no doubt. Royal
Greenland’s continued success is
dependent on securing its chains
of supply and keeping the pressure
up with regard to the concern’s of
product development. There is a growing market for light, healthy food
– and seafood has an important role
to play here.
Important in many ways
- We must grow with the customers’
demand for seafood, says Flemming
Knudsen.
67
- It’s noteworthy that the products
our customers want are products
that are the result of sustainable
fishing practices that protect living
resources. Ensuring the chain of
supply and ownership of fishing rights
will be important for the growth of
the company. We are always on the
market to ensure supplies from our
own resources and from partners who
have the same approach to fishing
that we have.
- In addition, we have our usual
product development which we
carry out together with customers
and trendsetters within the seafood
industry. We intend to expand this in
coming years where we will exploit
our knowledge to stimulate interest
about Royal Greenland’s products. We
Long time on the road
Royal Greenland’s history dates all the
way back to 1774, when the Kongelige
Grønlandske Handel – KGH (Royal
Greenland Trading Company) was
founded. KGH bought up products
in Greenland and from 1902 also
bought fish. In 1990 Royal Greenland
was separated from KGH and established as an independent limited
com-pany, owned 100 per cent by the
Greenland Home rule. A combination
of Greenland’s fishing and hunting
traditions and Denmark’s experience as
one of Europe’s greatest fishing nations
provided Royal Greenland with the best
possible conditions for taking history
even further, onto the international
market. Today, the company has more
than 2000 employees.
acknowledge that seafood today is
not fish freshly caught from the sea,
but a refined product that is easy for
the consumer and at the same time is
tasty and looks good, says Flemming,
who became corporate president in
May last year.
Flemming Knudsen came from a
position as director for Air Greenland.
Previously he had been financial
director for Ecco Shoes for 10 years
and before that, he spent 10 years as
director for Maersk Air and the Maersk
Air Group in England.
- Working in a company which is
based on the supply of living resources
that migrate and move location with
changes in climate etc, adds a dimension that I have not tried before.
the top position in Royal Greenland
distinguishes itself most from the other
challenges in his career.
Multi-tasking
To put it popularly, the Home Ruleowned Royal Greenland has developed
from being a national team-player to
being an international team-leader.
But the concern has not forgotten
its strong, Greenlandic roots. Quite
the opposite. It is from here, the
company’s fundamental values come.
It is here the company has developed
its knowledge of the fishing business
and Greenland is an essential part of
the company’s brand image.
- Furthermore, Royal Greenland is
hugely important to Greenland. It is a
great responsibility to have so many
people dependent upon our success. It
is important for these people that we
constantly develop the company. Our
success is their success, says the corporate president, to the question of how
Royal Greenland’s key products still
come from the cold waters around
Greenland. Its greatest asset is the
highly extolled cold-water prawn and
Royal Greenland is the world’s largest
supplier. Prawn prices however, have
been at their lowest for a long time
because of global over-production
which is flooding the market. In spite
of these odds, Royal Greenland succeeded in making a profit in 2006. The
Suluk # 01•2008
68
explanation is good timing. Ensuring,
in time, that the company had a wide
range of products, thus reducing the
company’s dependency on shrimp
sales. But shrimp will continue to play
a central role.
- The coldwater shrimp is an important
part of Royal Greenland’s business. It
will always be so. But here too, the
consumer is asking for new products
with shrimp as the main ingredient.
In future, part of our product development will therefore be based on
shrimp, indicates Flemming Knudsen.
Royal Greenland employs about 2,200
people and exceeded a turnover of
698 million euro in the 2005/2006
financial year. The company is a vertically integrated concern. This means
that it often participates in the entire
process, from fishing to delivery of the
finished product to the customer, i.e.
from sea to table. The products are
eaten all over the world – with everything from chopsticks to knives and
forks. The top ten list of the largest
markets are Germany, USA, England,
Denmark, France, Japan, Italy,
Belgium, Sweden and Austria.
Many branches
Royal Greenland may have its natural
base in Greenland’s quota of shrimp,
Greenland halibut and crab and in its
trawler division and land-based production facilities along Greenland’s
coasts. But in recent years supplies
have been bought from outside. This
strategy has been necessary to enable
the concern to become a world-wide
leader, and therefore abreast of
consumer demand for new products
suited to each country’s individual
requirements. »Only« 26 per cent of
the company’s supplies come from the
waters of Greenland. The rest of the
fish resources come from countries
like China, Norway, Russia, Canada,
South America, New Zealand, Iceland
and the Faroe Islands. The concern’s
management is led from the head
office in Nuuk with assistance from the
administrative centre in Ålborg, which
also takes care of coordinating international sales. Furthermore, the concern
has sales offices and sales representatives in 16 countries.
Royal Greenland’s largest production
facility is in Wilhemshaven in Germany
and it is one of the most modern factories in Europe with a production hall
of 16,000 square metres. Here, 400
employees produce about 2.3 million
meals a day. Production includes fishfingers, fish cakes, fillet portions, prefried portions, soups, gourmet meals,
■
fish in sauces, natural portions and
natural fillets. Most of the supplies for
production are bought on the open
market.
Royal Greenland also has a co-production in China which makes products
for the Japanese, American and French
markets. Production includes handshelled, boiled, raw and frozen shrimp,
leg, claw and shoulder meat from
crabs and whole crabs. In addition,
there is a production facility in Poland
that produces white fish and smoked
products. Finally, Royal Greenland
sells a series of products from other
sources. These include salmon portions
from Norway, the Faroe Islands and
Iceland, tuna steaks from Thailand,
frozen, ready-cooked meals and sushi
from Thailand and crabs, flat fish and
shrimp from Canada.
Most noteworthy perhaps, is the fact
that most of Royal Greenland’s products today are sold under private
labels. This means the products are
sold under a name that does not
necessarily indicate that they originate
from a Greenlandic company. In the
retail branch abroad 78 percent of
the concern’s products are sold under
private labels whilst the figure is 27
percent for Denmark.
Runs its own race
The company’s own sales campaigns
combined with strategic alliances have,
of course, had a significant effect on
Royal Greenland’s manoeuvrability.
Suliffeqarfissuup pisortaa Flemming Knudsen:
- Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnik toqqammaveqaratta
Royal Greenland nunarsuaq tamakkerlugu Kalaallit Nunaannut
sinniisuunissamut asseqanngitsumik periarfissaqarpoq.
■
Koncerndirektør Flemming Knudsen: - Royal Greenland har
en unik mulighed for at være ambassadør for Grønland i
hele verden, fordi vi er forankret i det grønlandske samfund.
■
Corporate Director Flemming Knudsen: - Royal Greenland has a
unique opportunity to act as ambassador for Greenland all over the
world, because our roots are in Greenland.
69
And there are no signs that this course
will change in the immediate future.
- Is it possible, that Royal Greenland
could take a radical step and merge
with another, international seafood
concern in order to strengthen its position against the competition?
- It is not something I am considering. Royal Greenland has a strong,
good name which we can do more to
exploit. That’s our first priority, says
Flemming Knudsen.
- A full or partial privatisation has previously been mentioned. Does this possibility still exist?
- You will have to ask the owners
(Greenland’s Home Rule Government,
ed.). It is their decision. Personally, I
intend to work to turn Royal Greenland into an even bigger, internationally acclaimed company with a
base in Greenland. Royal Greenland
has a unique opportunity to act as
ambassador for Greenland all over the
world because we have our roots in
Greenland. Our employees are proud
of this and Greenland should be too,
says Flemming Knudsen.
Timmiaaraq
Nunarsuarmi uumasut kiisortut nunamiuttat annersaat,
nanoq, nunani issittumiittuni, Alaskami, Canadami,
Kalaallit Nunaanni Ruslandimi Norgemilu (Svalbardimi),
sineriammi sikumilu uumasuuvoq.
Verdens største landrovdyr, isbjørnen,
lever langs kysten og på isen i de arktiske
lande: Alaska, Canada, Grønland,
Rusland og Norge (Svalbard).
The world’s largest terrestrial predator, the polar bear, lives on the coast and on the ice in
Arctic countries: Alaska, Canada, Greenland, Russia and Norway (Svalbard).
Nanoq latiinerisut Ursus Maritimusimik,
immap nanuanik isumaqartumik,
taaguuteqarpoq. Nallorissorsuuvoq,
qasuersissananilu 60 kilometerit angullugit
nalussinnaalluni. Nerisaanit amerlanerpaat
imaaneersuupput: puisit, niisat mikisut,
aarrit aalisakkallu. Kisianni aamma timmissanik, teriannianik, amaqqunik, tuttunik,
aap neqinik suugaluartunilluunniit nerisinnaavoq
Isbjørnen hedder på latin Ursus Maritimus: Havets bjørn. Den svømmer godt,
og kan uden hvil svømme 60 kilometer i
et stræk. Det meste af dens føde kommer
fra havet: sæler, små marsvin, hvalrosser
og fisk. Men også fugle, ræve, ulv,
rensdyr, ja al slags kød kan den finde
på at sætte tænderne i.
The Latin name for the polar bear is
Ursus Maritimus: Bear of the sea.
It swims well and can swim 60
kilometres in one stretch
without resting.
Most of its food
comes from the sea:
seals, small porpoises,
walruses and fish.
But it can also sink its teeth into
birds, foxes, wolves and reindeer
– or any other kind of meat.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Piaqqat mikisut, nannup arnavissap
apissimini ukiuunerani ineqarfigisamini
piaqqiarisartagai, alutornarluinnarlutillu inequnarluinnartuusarput. Ukiut
marlussuit ingerlaneranni kiisortunngortarput angisuut nukittuullu
angajoqqaamissullu puisi tuttuluunniit
patiinnarlugu toqussinnaalersarlugu.
De små unger, som hunbjørnen føder
i sit vinterhi, ser rigtig sjove og søde
ud. Efter et par år er de store, stærke
rovdyr og kan ligesom deres forældre
med et enkelt poteslag dræbe en sæl
eller et rensdyr.
The small cubs, which the female bear gives birth to during the winter
hibernation, are funny and look very sweet. After a couple of years they
become large, strong predators and like their parents they can kill a seal
or reindeer with a single swipe of a paw.
Nannup piniakkani 30
kilometerinik ungasissusilimmiittoq naamasinnaasarpaa.
Bjørnen kan lugte et byttedyr
30 kilometer væk.
The bear can smell its prey 30
kilometres away.
Kingulliiminik nikussaarsimatilluni nanoq
angutiviaq inersimasoq isersimaartarfinni
qilaamut anngussinnaavoq. Isigaa ima
angitigisinnaavoq atuagassiap Suluup qupperneratut
ilivitsutut angissuseqarsinnaalluni.
Stående på bagbenene kan en voksen hanbjørn nå helt
op til loftet i din stue. En pote kan væres så stor, at den
fylder en hele side i dette Suluk-magasin.
Standing on its back legs, a fully grown male bear could
reach the ceiling in your living room. A paw can be so big
that it covers a whole page in the Suluk magazine.
Quitz
Kigaallappugut
Akissut qupp. 73-mi allermiippoq
Svar nederst på side 73
Answers at the bottom of page 73
1
Nanoq akunnermut
qanoq sukkatigisumik
pangalissinnaava?
Så sætter vi lige farten ned!
We better slow down a bit!
A
20 km
A
50
B
30
B
120 km
C
55 km
Hvor mange km i
timen kan en
isbjørn løbe?
How many km per hour
can a polar bear run?
2
Nanoq ukiumut
isarukitsunik qassinik
nerisarpa?
Hvor mange pingviner
spiser en isbjørn om
året?
C
3
Nanoq meqqumi qaqortut ataanni
qanoq qalipaatilimmik ameqarpa?
Hvilken farve hud har isbjørnen
under de hvide hår?
0
What colour is a polar bear’s skin
under its white fur?
How many penguins
does a polar bear eat
each year?
A
D
C
B
Øv, nerisassanik
mamarisaqanngivippunga!
Napparsimagavit?
Nakorsamiippit?
Øv, der er ikke noget mad
som smager mig for tiden!
Du må jo være syg.
Har du været hos lægen?
Aw, nothing tastes right
at the moment!
You must be ill. Have you
been to the doctor’s?
Aap, kisianni nakorsaq
nerigaluarakku aamma
mamanngilaq!
Ja da, men han smagte
heller ikke godt!
Yes – he didn’t taste
good either!
1)= C
2)= C
(Tassami issittumi avannarlermi Qalasersuarmi isarukitsoqanngilaq aamma Sikuiuit
sumi Kujallermi nanoqanngilaq.)
(because penguins don’t live in the Arctic at the North Pole, and polar bears don’t live
in the Antarctic at the South Pole)
(for der lever ingen pingviner i Arktis ved Nordpolen og ingen isbjørne i Antarktis ved
Sydpolen)
3)= D
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
✈
✈
Eqqaamiunik timmisartuussineq
helikopterimik pissarpoq.
Qaan
aaq
Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel.
The servicing of the districts is carried out by helicopters.
✈
Akureyri
Upernavik
✈
Ilulissat
✈
✈
✈
Aasiaat
Sisimiut
✈
Qaarsut
Kangerlussuaq
✈
✈
Kulusuk
Maniitsoq
Airbus 330
Boeing 757
Dash-7
Sikorsky S-61/Bell 212
Nuuk
✈
Baltimore, USA
Paamiut
Narsarsuaq
Suluk # 01•2008
✈
Ivittuut
74
København
NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET
AIRBUS 330-200
Max. no of seats: 249
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
BOEING 757-200
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
Total engine power HP: 2 x 18,190
DHC-7 (DASH-7)
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
BEECH SUPER KING AIR 200
Max. no of seats: 7
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
Bell 222U
Max. no of seats: 8
Average speed km/h: 240
Max. take-off weight kg: 3700
Max. range km: 684
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38
Rotordiameter m: 12,80
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1
Total engine power HP: 2x684
Number of Bell 222U in Air Greenland
fleet: 4
SIKORSKY S-61N
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
BELL 212
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
AS-350B3 ECUREUIL
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 2B/2B1
Total engine power HP: 847
75
GRAFISK PRODUKTION
NUUK
NANORTALIK
Aften
kl. 1800 - 2230
Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00
Hans Egedesvej 29, 1 sal
Postboks 337 • 3900 Nuuk
Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01
NUUK
Åben onsdag - lørdag
Reklamebureau
Rationel produktion
Produktudvikling
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
God service
Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
www.infodesign.gl
NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ...
HOTEL KAP FARVEL
YOUTH HOSTEL TUPILAK
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 32 95
Bodega . . . . . . . . .61 31 15
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 34 79
Diskotek . . . . . . . . .61 33 80
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: [email protected]
NUUK
NUUK
Suluk # 01•2008
76
KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND
1:2.500.000 - 1:5.000.000 - 1:7.100.000 - 1:10.000.000 - 1:11.800.000
NUUK
NUUK
RØD SERIE - 1:250.000
1:250.000
18
17
Landkort, foldet (1-20)
4 landkort, foldet i mappe(5 farver)
Alle 20 landkort i en box
Alle 20 landkort i en rulle
Atlas med alle 20 landkort
Landkort, plano - lamineret(1-20)
Skriveunderlag/landkort (1-20)
Historiske guides 6,8,10 &19
16
15
14
13
20
12
11
BLÅ SERIE - 1:500.000
10
9
Kap Farvel - Thule
V1 -V2 - V3 - V4 - V5 - V6 - V7
N
8 Polar
Skjoldungen - Daneborg
V8 - V9 - V10
V11 - V12
19
7
6
5
4
www.
3
2
R
.com
1
[email protected]
GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S
Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: [email protected]
NUUK
Grønlandsk musik
Filmfremkaldelse
Kodak film
Fotobatterier
Radio & TV
Service værksted
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected]
O P E N 7 D AY S A W E E K
Greenlandic music
Development
Kodak film
Photofilm battery
Radio & TV
Service workshop
TEL. PHOTO:
TEL. SHOP:
94 4619
94 46 01
ILULISSAT
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
www.irt.gl
Panasonic Center · Kodak Express
Bose Partner · Panasonic Office Center
MANIITSOQ
77
NUUK
NUUK
G rønlands største forhandler
af babyudstyr
- Udlejning af barnevogn, rejseseng, klapvogn m.m.
- Vi sender varer til hele Grønland
[email protected]
LP-Invest
Postboks 485
Tlf. 55 45 55
Fax 32 38 55
Mail: [email protected]
Fax: 320469
ANINGAASALERIAATSIT
KAPITALFORMIDLING
Kalaallit Nunaani
inuussutissarsiutitigut
aningaasaliisarfik
NUUK
Grønlands Ventureselskab
Kapitalformidling til
erhvervslivet i Grønland
Kuuttartoq B 1077, 4. etage
Postboks 368, 3912 Maniitsoq
Telefon …………………. 81 23 00
Telefax …………………. 81 24 00
NUUK
Homepage: www.venture.gl
Box 1018 • 3900 Nuuk
Tlf. (299) 324096
Fax:(299) 322690
www.unik.gl
Nuersagassat • Strikkegarn
Annoraamerngit • Metervarer
Puisit amii • Sælskind
Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure
Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker
Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler
Tiit • The
Suluk # 01•2008
78
MANIITSOQ
NUUK
BabySam – Råd til en tryg og glad start på livet
Imaneq 24 · 3900 Nuuk
Tlf. +299 327505 · E-mail: [email protected]
Fra Nuussuaq 363600
Fra Qinngorput 363602
QAQORTOQ
NUUK
I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH
IjVeVcc\jî)%q7d`h')%q(.%%Cjj`
Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%'
bVâ5`^\jiî#\aqlll#`^\jiî#\a
K>@6C=?¡AE:
9><B:9/
Hotellet har fået nye ejere pr. 1.august.
Hotellet er i gang med en større renovering,
og forventes færdiggjort omkring medio februar 2008.
Herefter vil kapaciteten være 17 dobbeltværelser
og 2 Juniorsuiter.
Endvidere har hotellet restauranten »Steakhouse
Nanoq« hvor man primært satser på at sammensætte
grønlandske råvarer til spændende retter.
Den hyggelige bar er irsk inspireret,
og er både for hotellets egne gæster og fra byen.
1.februar åbner Panorama Cafeen.
Cafeen er et samarbejde med det Italienske café koncept,
Piazza´doro, og forventes at blive et tilløbsstykke,
for særligt de unge i uddannelse.
;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z
jcYZgh©\ZahZg
;naYc^c\Zg
IVcY`©YhWZi¨cYZahZ
d\eVgdYdcidhZ
@gdcZg
7gdZg
EgdiZhZg
IgnàhegdiZhZg
@^gjg\^
7^YZh`^ccZg
IVcYha^Y
7aZ\c^c\
“..Your home - away from home..”
AViiZg\Vh
Hotel Qaqortoq ApS
P.O.Box 509 3920 Qaqortoq
Tlf:+299 642282 Fax:+299 641234
>beaVciViZg/
.FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ͸
UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ
NUUK
Timersorneq 2007
Ukiup ingerlanerani Kalaallit Nunaanni timersornermik
imaqarluartoq. Quppernerit 128-t ukiumi qaangiuttumi
pisimasut oqaasertaannik assitaannillu ulikkaartut.
– Timersortartunut ilaqutaannullu tunissutissaqqissoq.
Sport 2007
Årets sportsbegivenheder i Grønland. 128 sider fyldt med
tekst og fotos fra året der gik. – Gaven til
sportens folk og deres familier.
98,-
Atuagaq pisiarineqarsinnaavoq / Bogen kan købes hos: ATUAGKAT,
Postboks 1009, 3900 NUUK, TLF. 32 17 37, FAX 32 33 78, www.atuagkat.gl
Aamma / samt hos: PILERSUISOQ A/S: Kangerlussuaq, Narsaq, Narsarsuaq,
Tasiilaq, Paamiut, Qasigiannguit Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik,
Ittoqqortoormiit • SISIMIUT BOGHANDEL, Sisimiut • NERIUSAAQ
BOGHANDEL, Tasiilaq • PILU SPORT, Ilulissat • INUA GRAPHICS, Aasiaat •
BRUGSEN Narsaq, Nuuk, Nanortalik, Paamiut, Qaqortoq •
AG GRØNLANDSPOSTEN, Nuuk (kontant)
Greenland inflight magazine
79
NUUK
Tamanut tunissutissaq
Gaveidé til hele familien
NARSARSUAQ
NUUK
Læs avisen før den
kommer i forretningerne…
...... Få tilsendt en pdf-avis til din e-mail.
Ring og hør nærmere på telefon:
+299 32 10 83 eller send en
e-mail til: [email protected]
M
D E ST ØR ST E VI NOP LE VE LSE R FI ND E R D U HOS
emories
of Greenland
www.signalgrafik.dk
Bring back
På gensyn i et galleri af en helt anden verden...
O F
G R E E N L A N D
NUUK
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: [email protected] . www.galleri.gl
Malermester
H. Nørgaard
Postboks 1885 • 3900 Nuuk
Telefon 27 12 57 • Mail: [email protected]
Suluk # 01•2008
80
Industrivej 2D • 3900 Nuuk • Postboks 456
Tlf. 31 18 50 • e-mail: [email protected]
QAQORTOQ
Galleri Roar Christiansen rummer et unikt
udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst.
Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk,
postkort, kunstkort og naturligvis indramning.
Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid
vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land,
hvor menneskene bor.
A R T
NUUK
NUUK
www.ag.gl
NUUK
'RNLANDS.ATIONALMUSEUM!RKIV
'REENLAND.ATIONAL-USEUM!RCHIVES
NUUK
Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu
S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L
LOUNGESTYLE, HOTSPOT & ESPRESSO
SPECIALTIES
SAQQUMMERSITAT:
UDSTILLINGER:
EXHIBITIONS:
1ILAKITSORMIUT
.APPARSIVIK
$ANMARKIMIT5TERTITAT
5JARASSIORNERIT
1ILAKITSOQMUMIER
"DKERVRKSTEDET
4ILBAGEFRTE3AMLINGER
'RNLANDSGEOLOGI
-ENNESKEOGDYR
1ILAKITSOQMUMMIES
#OOPERAGE
2EPATRIATED#OLLECTIONS
'EOLOGYOF'REENLAND
(UMANANDANIMALS
)NUKUUMASORLU
AFSLAPPET ATMOSFÆRE,HOTSPOT & KAFFE
BRYGGET PÅ ESPRESSO
OPEN / ÅBEN 10 - 24
NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T
RØ GF R I A T M O S F Æ R E
KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:
ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:
OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:
1. oktober - 31. maj: 13-16
!TAASINNGORNIKKUTMATOQQASARPOQ
MANDAGLUKKETCLOSEDONMONDAYS
S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É
S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É
NUUK
NUUK
HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK
TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•[email protected]
Homepage: www.natmus.gl
SULUK-MI ANNONCI?
ANNONCE I SULUK?
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
Attavigiuk / Kontakt
Atuagagdliutit
Telefon: +299 32 10 83
www.ag.gl
CAFÉ SANDWICH-BAR
ÅBENT: MANDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . .
. . .
. . .
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster
Receptioner
Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Få vores menuforslag tilsendt.
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
SPAR TID
OG PENGE
www.dutyfree.gl
P
AN IF
I
Q
AKK
SA U SIPA IT
IS ALL
AS
NG F
A
k aningaasanik
Angalalertinna
naavutit.
iluanaalereersin
gaae.gl-ip nittarta
www.dutyfre
rit
gitsunik pisinia
n
n
a
q
te
u
su
it
k
a
tigut
sipaarlugulu...
e
e penge allered
n
e
tj
u
d
n
a
k
u
N
d og rejse.
inden du skal u
line på
Køb toldfrit on
e.gl og spar...
www.dutyfre

Suluk 2008 No 1

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

Suluk 2004 No 4

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2007 No 4

Suluk 2010 No 3

Suluk 2011 No 1

Suluk 2010 No 4

Bavarian Nordic Magazine 2012

Enthusiasm - Air Greenland

Enthusiasm - Air Greenland

artikel - Gadens Stemmer

Uanga timigalu , Mig og min krop

Jyllands Træf” Hvidsten Kro - NSU

Atuarfik Hans Lynge:

PI/1 2006 - Inerisaavik

Hent Brand Book her

6 Placering af central atlantlufthavn