Enthusiasm - Air Greenland
Transcription
Enthusiasm - Air Greenland
2013 — nr.05 tigoriannguaruk | tag Suluk Med hjeM | Your perSonal copY Tax Free Ataaseq / pr. stk. 125,- Ataaseq / pr. stk. 35,Ataaseq / pr. stk. 245,Ataaseq / pr. stk. 59,- Ataaseq / pr. stk. 490,EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN AALLALERNINNILU handle BÅDE VED PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG – mittarfinniillu allaniit – og oftest billigere akikinnerugajuppugut! end i andre lufthavne! Pilersuisoq / tel Ho a i ter fe Ca Duty Free Souvenir Kangerlussuaq Lufthavn Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Pisisami Vores pris 8.602,Hjørnesofa Modesto, bonded læder, venstre Barstol Dumpling, kunstlæder Gå-cykel Radio Flyer - Scoot about Spisestol Mars (2 stk.) Pisisami Vores pris 1.677,Pisisami Vores pris 450,- Pisisami Vores pris 920,- Køle-/fryseskab Gorenje RK 60359 OR Bordopvaskemaskine Bosch SKS50E01EU Køkkenmaskine KitchenAid 150EER Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris 3.168,- 7.259,- Pisisami Vores pris 4.361,- UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing Timmisartumut tikilluaritsi Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! Velkommen ombord Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards — Air Greenland Suluk Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq. AG for Air Greenland A/S. Suluk is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq. AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. Aaqqissuisut/redaktion/editing Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ redaktionsudvalg/editorial board Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen Nutserisut/oversættelse/translation Gabannguaq Johansen & Maria Holm 02 Ussassaarutit/annoncer/advertising Salgskonsulent Martin Møller Kristensen E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 71 Telefax +299 32 24 99 Ilusilersorneqarfia/grafisk tilrettelægning/layout Linda Rachlitz Saqqaa/forside/cover picture Carsten Egevang Naqiterneqarfia/tryk/printing lok a/s ISNN 0904-7409 Assiliisoq ― Visit Greenland www.sermitsiaq.ag Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 4 10 18 24 28 41 44 48 56 62 68 74 78 81 82 85 86 88 89 90 91 92 News Sermersuarmi inuarneq inuttornerlu Nunarsuarmiut Nuummut tikeralersut Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Imarpik qulaallugu timmisartoq Angerlarserneq News Inuttut timmisinnaasutut Permafrost – klimaets X-faktor News Kangiani sikkilerluni angalaarnermit Meeqqat quppernerat Air Greenlandip nammineq silarsuaanut Nipilersuutit Isiginnaagassiat Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartumut tikilluarit Ingerlaviit nunap assingani Timmisartuutit Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Københavnip mittarfia Air greenland aperiuk Indhold 4 12 20 24 32 40 44 46 56 62 71 74 78 81 82 85 86 88 89 90 91 92 News Mord og kannibalisme på indlandsisen Verden rykker til Nuuk Kort nyt om navne Atlantflyveren Hjemve News Som en menneske-fugl Permafrost – klimaets X-faktor News Fra en cykeltur i Østen Børnesiderne Fra Air Greenlands egen verden Musik Film Gode råd undervejs Velkommen ombord Rutekort Flyflåde Toldregler Københavns lufthavn Spørg air greenland Contents 4 14 22 24 32 41 44 52 58 62 72 74 78 81 82 85 86 88 89 90 91 92 News Murder and cannibalism on the inland ice The world moves to Nuuk Brief news about people The transatlantic flyer Homesick News Like a human bird Permafrost – the climate’s X-factor News From a bicycle trip in the East For Kids From Air Greenland’s World Music Film Good Advice When Flying Welcome on Board Route Map The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport Ask air greenland Imai Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 03 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Dronningi sammivinni nutaani Kukkulluni imaluunniit torrallaalluni assilisaq? Aviisini assilisanik aaqqissuussineq immikkut illuinnartumik suliaasarpoq. Tamanna kunngikkormiuni katersuuffiit annerpaartaat Dronning Margrethe pillugu assilisanik atuakkiami nutaami uppernassuseqarluartumik takutinneqarpoq. Atuakkami marsernianngikkaluarluni qanillattortumi. – Assilisat pitsaanerpaagaangamik qulaarisuusarput. Peqquser siortumiunngitsoq ajorniartumiunngitsorlu, kisianni inuttut allanut attaveqarnermi kissalaassusermik misigissutsimillu aalaja ngiusimannikkaangata, immaqa inuunermi pisut pitsaanerpaartaanni. Arlaqanngitsunnguanilu ajornerpaartaanni. Taama atuakkiortoq tusagassiortorlu Hannibal Erngaard atuakkiami nutaap ”Dronningen – som du aldrig har set hende før”-imi naqiterisitsisarfik Løfbergs aqqutigalugu saqqummersinneqartup siulequtaani allappoq. Atuagaq dronningip assinginik arlalissuarnik siornatigut tamanut saqqummiunneqarsimanngitsunik imaqarpoq. Assilisat ilaatigut dronningip Kalaallit Nunaannut tikeraarne ranit pisut maannamut Berlingske Tidendep assilisanik toqqorsi viani ullumikkut suliffeqarfimmi nammineq pigisami Scanpixi miittumi maannamut toqqortarineqarluarsimapput. – Taakkua ilaat uninngatiinnarneqarput kunngikkormiut innar lerneqannginnissaat taamani aaqqissuisuusunit pingaarnerpaatinneqarmat. Tusagassiorneq tunulliunneqarpoq. Inuiaqatigiinni aaqqissuussaaneq qaffasinnerpaaq apeqquserniarlugu oqaaseqar figiniarluguluunniit suliaqartussanngortinneqarsimanngillat. Tamatuma akerlianik suliassaat tassaavoq kunngikkormiunik takorluukkamik ataqqinassuseqartumik attassinissaq allaallumi innuttaasunut akitsisinneqartunik kunngikkormiorpalaartunillu nittarsaassinissaq, Hannibal Erngaard oqarpoq. [KAL] Margrethep 20-nik ukioqarluni Kunngi Frederik juulimi 1960-imi ”Dannebrog”-imi piniartut nuliaannut assuusersorsimasunut soqutiginnilluni tusarnaartoq pilittaanermik ilinniarfigigaa. Minnerunngitsumik pujortaattunnguaqarpoq. [DK] Den 20-årige Margrethe er i lære som vært hos Kong Frederik, der interesseret lytter til festklædte fangerkoner ombord på ”Dannebrog” i juli 1960. Der bliver ikke mindst pulset løs på cigaretterne. [GB] 20-year old Margrethe trained to be a hostess with King Frederik, here listening with interest to hunters’ wives in their party clothes on board Dannebrog in July 1960. Note the smoking. 04 The queen in a new perspective Hit or miss? Editing photos for newspapers is a very special discipline. This is documented convincingly in a new photo book about the Danish royal family’s nucleus, Queen Margrethe. This is a book that manages to get close without prying. – The photographs are – when they are best – revealing. Not in a prying or malicious manner, but when they capture a moment of human warmth, a relation to another person, a feeling, perhaps the best moment in a person’s life: and in some cases the worst. This is what writer and journalist Hannibal Erngaard writes in his new book ”Dronningen – som du aldrig har set hende før” (The Queen – in Ways You Have Never Seen Before TN), published by Løfbergs. The book contains a series of photos of the queen that have not previously been published. The photos, including several from the queen’s visits to Greenland have previously been deeply buried in Berlingske Tidende’s photo archive which is located with its subsidiary company, Scanpix. – Some of them had been held back because previous editors had the welfare of the royal family as their first priority. Journalism took a second place. They were not put on this earth to question or comment on the highest institution in the land. On the contrary, their job was to maintain a dignified picture of the royal family and even to promote an elevated and majestic aura to the population, says Hannibal Erngaard. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― Allan Moe/Scanpix Fejlskud eller pletskud? Redigering af fotos i aviser er en ganske særlig disciplin. Det dokumenteres med stor overbevisning i en ny fotobog om kongehusets største samlingspunkt, Dronning Margrethe. En bog, der formår at gå tæt på uden at være snagende. – Fotografier er – når de er allerbedst – afslørende. Ikke på den nyfigne og ondskabsfulde måde, men når de fastholder et øjeblik af menneskelig varme, en relation til andre, en følelse, måske de bedste øjeblikke i ens liv. Og i få tilfælde de værste. Sådan skriver forfatteren og journalisten Hannibal Erngaard i forordet til sin nye bog ”Dronningen – som du aldrig har set hende før”, der er udkommet på forlaget Løfbergs. Bogen indeholder en række fotos af dronningen, der ikke har været offentliggjort tidligere. Billederne, heriblandt også en del fra dronningens besøg i Grønland, har hidtil været dybt begravet i Berlingske Tidendes billedarkiv, der i dag ligger hos datterselskabet Scanpix. – Nogle af dem blev holdt tilbage, fordi fortidens redaktører havde kongehusets ve og vel som førsteprioritet. Journalistik kom i anden række. De var ikke sat i verden for at stille spørgsmålstegn ved eller kommentere samfundets højeste institution. Deres opgave var tværtimod at bevare et værdigt billede af kongefamilien og endog at promovere det ophøjede og majestætiske over for befolkningen, siger Hanninal Erngaard. PHOTO Dronningen i nyt perspektiv nutaarsiassat NYHEDER NEWS Ukiuni 120-ni ukiut qulikkuutaat kiannerpaat Silasiorfinnit 14-init Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni inissisimasunit paasissutissat nunat tamalaat akornanni ilisimatu sartunit suliarineqarsimalerput, paasisallu silap pissusaanut atatillugu qulartunik eqqarsalersitsisariaqaraluarlutik. Ukiut qulikkuutaat kingulliit (2001-imiit 2010-mut) ukiuni 120-ni Kalaallit Nunaanni kiassutsip ississutsillu nalunaarsorneqarfigi saanni kiannerpaapput. – Silap allanngorarnerunera sualunneruneralu uuttortakkanit aamma takutinneqarpoq, qallunaaq ilisimatusartoq utoqqaaneq, Sebastian Mernild, Chilemi Climate Change Laboratorymeersoq oqarpoq. 1930-kkunni 1940-kkunnilu – nunarsuaq tamaat isigissagaanni nalinginnaanngitsumik kiattumi – ullumikkornit kiannerusima nera silap pissusaata allanngoriartorneranik qularutiginnittunit akuttunngitsumik oqaatigineqartarpoq. Tassa naatitsivittup sunniuteqartartup kinguneranik nunarsuaq kiatsikkiartorani pissusissamisoortumik allanngorarnermit kiatsikkiartortoq. Erseqqissaatigineqartartoq tamanna ilisimatusarnermit nutaamit tunuartinneqarsinnaanngorpoq: – Ullumikkut taamanikkornit kiannerunera paasisatsinnit takutinneqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik kiarujussuarneranik pisartut 50 procentit missaannik amerlanerupput, Sebastian Mernild Videnskab.dk-mut oqarpoq. Paasissutissat Tunumeersut Kitaaneersullu imminnut sanilliunnerisigut tamakkiisumik pissutsit allanngoriartornerat ilisimatusartunit aamma takuneqarsinnaavoq. Tunumi 1960-imiit 1985-imut arlaleriarluni isserujussuartarpoq, tamannali taamanernit allanngorpoq ullumikkumullu suli atuulluni, nikerarnerit annerpaartaat Kalaallit Nunaata qeqertaata kitaani nalunaarsorneqartarlutik. Warmest decade in 120 years PHOTO ― Leiff Josefsen Varmeste årti i 120 år Data fra 14 målestationer, placeret rundt omkring i Grønland, er blevet bearbejdet af internationale forskere, og resultatet burde vække eftertanke hos klimaskeptikere. Det seneste årti (fra 2001 til 2010) er det varmeste i de 120 år, hvor man har registreret temperaturen i Grønland. – Målingerne viser også, at vejret er mere omskifteligt og ekstremt, oplyser den danske seniorforsker, Sebastian Mernild fra Climate Change Laboratory, som er beliggende i Chile. Klima-skeptikerne påpeger ofte, at temperaturerne tilbage i 1930erne og 1940erne – som globalt set var præget af en usædvanlig varmeperiode – var højere end i dag. At det altså ikke er drivhuseffekten, der varmer kloden op, men en følge af mere naturlige udsving. Den pointe kan tilbagevises med det nye studie: – Vores resultater viser, at det er varmere i dag end dengang. Samtidig er der omkring 50 procent flere tilfælde af varmeekstrem-hændelser, siger Sebastian Mernild til Videnskab.dk. Når forskerne sammenligner data fra Østgrønland og Vestgrønland kan de se, at totalbilledet også forandrer sig. Fra 1960 til 1985 havde Østgrønland flere kulde-ekstremer, men det ændrede sig herefter og er fortsat op til i dag, hvor de største udsving registreres i den vestlige del af øen. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Data from 14 measuring stations situated around Greenland have been processed by international researchers and the results ought to give climate sceptics pause for thought. The latest decade (from 2001 to 2010) was the warmest in the 120 years of recording temperatures in Greenland. – The measurements also show that the weather is much more changeable and extreme, informs senior researcher Danish Sebastian Mernild from the Climate Change Laboratory, which is located in Chile. Climate sceptics often point out that the temperature back in the 1930s and 1940s – which were globally characterized by being unusually warm – was warmer than today. They claim that it is not actually the greenhouse effect that is warming the planet, but instead that it is a result of more natural fluctuations. This opinion can be refuted with the new study: – Our results show that it is warmer today than it was back then. At the same time there are about 50 per cent more cases of extreme events due to higher temperatures, says Sebastian Mernild to Videnskab.dk. When researchers compare data from East Greenland and West Greenland they can see that the overall picture also changes. From 1960 until 1985, East Greenland had more extremes of cold, but since then the pattern has changed and today the biggest fluctuations are registered on the western part of the island. 05 nutaarsiassat NYHEDER NEWS [KAL] Umiarsuaq takornariartaat Aurora Kalaallit Nunaanniinnermi nalaani. [DK] Krydstogtsskibet Aurora under et besøg i Grønland. [GB] The cruise ship Aurora at the Colonial Harbour in Nuuk, which is one of the big tourist destinations. Umiarsuarnik takornariartaatinik takornariaqarneq 1 million koruunit sinnerlugit. Umiarsuarmik takornariartaammik angisuumik tikittoqarnerit tamaasa Ilulissaniinnaq – Kalaallit Nunaanni illoqarfiit takornaria qarnerpaartaanni – aningaasat kaaviiaartitat taama amerleriartigisarput. Tamanna Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Siunnersui soqatigiit Visit Greenlandip misissueqqissaartartut suliffeqarfiat suleqatigalugu qulaajaanerata annertuup inernerata ilaanit takutinneqarpoq. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaasut nunaliaraangata (umiarsuarni anginerpaani 3.000-inik ilaasoqarsinnaasarpoq) takornariat 61 procentii nunaliarnerminni 1.000 koruunit angullugit atuisarput. Nerisassanut, taxanut, tammajuitsussanut, katersu gaasivimmut takuniaanermut pisiniarfinnilu pisiniarnermut. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat amerlanerpaartaasa siullermeerlutik nunatsinnukartuusarnerat Visit Greenlandip misissuineranit aamma takutinneqarpoq. Tassa 93 procentit. Kalaallit Nunaat tassa nunaavoq nalinginnaasumik ataasiaannarluni tikinneqartartoq. Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat 25.000it missaanniittut ukioq manna Kitaani illoqarfinni malunniuteqar nissaat naatsorsuutigineqarpoq. Kisitsit taanna ukiuni kingullerni appariartorsimavoq. 06 Cruise tourism More than one million DKK. Turnover is increased by this much alone in Ilulissat – Greenland’s biggest tourist town – each time one of the big cruise ships visits the town. This is revealed in one of the partial results of a larger survey which Greenland Tourism, Visit Greenland, has carried out together with a research agency. When cruise ship tourists go ashore (the largest vessels can carry 3,000 passengers) 61 per cent of the guests spend up towards DKK 1,000 during the visit on food, taxies, souvenirs, museum visits and purchases in convenience stores. Visit Greenland’s survey also shows that most of the tourists, i.e. 93 per cent are first-time visitors. Hence Greenland is a country you typically only visit once. Around 25,000 cruise tourists are expected to have an effect on coastal towns in West Greenland this year. The number of cruise tourists has been falling in recent years. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 ― Leiff Josefsen Over en million kroner. Så mange penge øges omsætningen med alene i Ilulissat – Grønlands største turistby - hver gang et af de store krydstogtsfartøjer lægger til ved byen. Det viser et af delresultaterne af en større kortlægning, som Grønlands Turistråd, Visit Greenland, har gennemført i samarbejde med et analysebureau. Når krydstogtsturisterne går i land (på de største fartøjer kan der være 3.000 passagerer) bruger 61 procent af gæsterne op mod 1.000 kroner under besøget. Til mad, taxa, souvenirs, museumsbesøg og indkøb i dagligvarebutikkerne. Visit Greenlands undersøgelse viser desuden, at den overvejende del af krydstogtsturisterne er førstegangsbesøgende. Nemlig 93 procent. Grønland er altså et land, man typisk kun besøger én gang. Det forventes, at omkring 25.000 krydstogtsturister vil sætte sit præg på de vestgrønlandske kystbyer i år. Et tal, som har været faldende de seneste år. PHOTO Krydstogtsturisme WELCOME TO... A 5-STAR MEETING & CONFERENCE EXPERIENCE AT THE LEADING BUSINESS HOTEL IN THE CAPITAL OF GREENLAND Hotel Hans Egede sets new standards for meetings and conferences in Greenland with the 5-star HHE Conference & Event Center in Nuuk More information: [email protected] 158 158 newly refurbished hotel rooms Delicious breakfast buffet 17 17 top-of-the-line hotel apartments Polar Class and Suites incl. a 24-hour free Internet access package per day Plenum: 4 4 Meeting rooms: 19 19 High Speed wifi, only Dkr 0,15 per MB State of the art AV and IT equipment Hotel Hans Egede 4 S TA R H OT E L W I T H A 5 S TA R CO N F E R E N C E C E N T R E Phone +299 32 42 22 | [email protected] | [email protected] | [email protected] | www.HHE.gl Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 07 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Annaassiniartartut nersornaaserneqartut Politiit pingasut Air Greenlandimilu sulisut sisamat siorna ukiakkut annaassiniarnerminni iliuuserisatik pillugit tamarmik immikkut 2000 koruuninik akissarsisinneqarlutillu Politimesterip nersorinnissutaanik tunineqarput. Nersorniarneqartut tassaapput politiassistentit Peter Kristoffersen aamma Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens Ploug Larsen, aquttoq Jesper Høy, kivittaammik aqutsisoq Nikolaj Chemnitz aamma usilersui sartoq Kaj Siegstad. Nersorinninneq pivoq oktobarip 27-ani 2012-imi annaassiniarneq tunngavigalugu, taamani annaassiniartartunit inuk ajornartorsiortoq ataaseq annaanneqarmat angalaqataalu ajunaarsimasoq qaqinneqarmat. Taakkua anorersuarnerani Nuussuup eqqaani motooriminnik unittoorsimapput. Annaassiniarneq ajornakusuu lersinneqarpoq qulimiguullip orsussaanit isorartussutsimillu timmivigineqarsimasumit ajornartorsiortut sumiissusersiniarnissaannut piffissap killeqalerneratigut taamatuttaarlu sumiiffimmi angallatinik allanik ikiortissaqannginneratigut. – Immami sikulimmi mallersorsuunera eqqarsaatigalugu pissutsini ilungersunarluinnartuni navianarluinnartunilu tamassi sapiissutsimik, suliniuteqarusussusermik tupinnaannartumillu suliaqarluarnermik takutitsivusi. Ataatsimoorlusi suleqatigiillusilu ajornartorsiortunik ikiuiniarpusi qaqitsillusilu, tamannalu nersualaarusupparput, vicepolitiinspektør Mikael Storgaard nersornaatinik tunniussinermi Ilulissat mittarfianni ilassinninnermi pisumi oqarpoq. [KAL] Annaassiniartut arfinillit inuunertik navianartorsiortillugu annaassiniar nermik nalinginnaanngitsumik naammassisaqarput. [DK] De seks redningsfolk, der med fare for eget liv, gennemførte en usædvanlig redningsaktion. [GB] The six rescuers, who risked their own lives to carry out an unusual rescue operation. Dusør til redningsfolk Tre politifolk og fire Air Greenland-ansatte har hver modtaget en dusør på 2000 kroner og Politimesterens påskønnelse for deres indsats ved en redningsoperation sidste efterår. Modtagerne var politiassistenterne Peter Kristoffersen og Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens Ploug Larsen, styrmand Jesper Høy, hoistoperatør Nikolaj Chemnitz og lastemand Kaj Siegstad. Anerkendelsen skete på baggrund af en redningsoperation den 27. oktober 2012, hvor teamet reddede en nødstedt person og bjærgede hans omkomne kammerat, der havde haft motorstop ud for Nuussuaq-halvøen under en storm. Det var med til at vanskeliggøre operationen, at helikopterens brændstofmængde sammenholdt med den fløjne afstand og mørkets frembrud satte en begrænsning på den tid, helikopteren havde til rådighed på de nødstedtes position, ligesom det ikke var muligt at få hjælp fra andre fartøjer i området. – Under særdeles vanskelige og farlige forhold med høje bølger i et isfyldt farvand, viste I alle et ekstraordinært mod, initiativ og en usædvanlig god indsats. I fællesskab og som et samlet hold undsatte og bjærgede I de nødstedte, og det vil vi gerne påskønne, sagde vicepolitiinspektør Mikael Storgaard ved overrækkelsen, der fandt sted ved en reception i Ilulissat lufthavn. 08 Rescuers rewarded Three police officers and four Air Greenland employees have each received a reward of DKK 2000 and the appreciation of the Chief Constable for their efforts during a rescue operation last autumn. The recipients are Police Constable Peter Kristoffersen and Police Constable Lasse Karkov, Chief Inspector Karl Vinter, Captain Jens Ploug Larsen, First Officer Jesper Høy, Hoist Operator Nikolaj Chemnitz and Loadmaster Kaj Siegstad. Recognition was given following a rescue operation on October 27th 2012 when the team rescued a person in distress and recovered the body of his dead comrade. They had suffered engine failure off the Nuussuaq peninsular during a storm. The operation was made more difficult because the helicopter’s fuel reserves compared to the distance flown and the onset of nightfall placed a limit on the time available to the helicopter at the rescue position and it was not possible to get help from other vessels in the area. – Under extremely difficult and dangerous conditions with high waves in ice-filled waters, you all showed exceptional courage and initiative and you did a particularly good job. Together and as a team you rescued and recovered those in distress and I would like to express my appreciation, said Deputy Chief Constable Mikael Storgaard at the presentation which took place at a reception at Ilulissat Airport. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 “An outstanding hotel in an exceptional place” Ilulissat ★★★★★ 4-star hotel / 5-star conference " If you wish to experience what Greenland has to offer in terms of ingredients, then this has to be the best option in northern Greenland if not the whole country." (Quotes from users at Tripadvisor regarding both Hotel and Restaurant Ulo) ★★★★★ 4-star hotel / 5-star conference Tel: +299 944153 · E-mail: [email protected] Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 www.hotelarctic.com 09 www.jgc-arctic.dk Visit our website and take a 360° virtuel tour of the hotel. Because of our focus on energysavings and on the vulnerable environment we were awarded Greenland’s Environment and Nature Prize 2011. Sermersuarmi inuarneq inuttornerlu Allattoq: Niels Ole Qvist Issittumi ilisimasassarsiornerup tujorminartortai erloqinartortaalu inuit issittumi nunamik siornatigut assiliorfigineqarsimanngitsumik sananiarlutik ilisimasassarsiortut pillugit atuakkiami nutaami saqqummerput K illingusaap illuata tungaani soqarnersoq inuit piunertik tamaat paaserusuttuartarsimavaat. Nunat tikinneqarnikuunngisaannartut nunasiaatigineqalerusuttuaannarsimapput. Piffiit siornatigut tikissimanngisat tiguarneqartarsimapput. Inuillu ilaat nunarsuatsinnik paasisassarsiorusunnermik aju gaaffi ginnikkusussusermillu tiguartilluinnarsimasarput. Siulliorusussuseqarput. Anginerpaanngorusupput. Issittumili naalliuutit misigisarsimasat sumiluunniit nalaanne qartunit sakkortunerusimapput. Issittup oqaluttuarsiaanerani qaqugorsuarmut eqqaamatikkusullutik kiisalu sermersuarmik naassaanngiusartumik nunap assiliorniartut, Kalaallit Nunaat avannaqullugu aqqummik nassaarniartut imaluunniit anguniakkat ataqqinarnersaannik, Qalasersuaq Avannarlermik angusiniarlutik, angutit niaqulaalernissap killerpiaaniittut sunillu tamanik– akuttunngitsumik aamma nammineq inuunerminnik – akigisaqartut. Tusaamanarnersaat, amerikamiu Robert E. Peary, tunniutiinnarumanngivippoq, taamaalillunilu imminut kaatsittarlunilu issersuarmik misigisaqartarpoq naggataagullu qinusartutut ilisimasassarsiornissanut akisoqisunut katersiniartarluni imminut kanngunarsartariaqartarsimavoq. Misiliinerit ilaasa kingunerannik qerussorsimanermi kingorna isikkamini inussani arfineq-pingasut annaareerlugit tusiaqaluni ajaappiarluni utertariaqarsimavoq. Inuunermi sinnera isikkamini inussami minnersai kisiisa pigilerpai. Ulloq 6. april 1909-mi kiisami iluatsitsivoq. Ukiut 23-t qaangiutillartulli. Pujorsiut sumulluunniit saatikkaanni kujammut tikkuartarpoq: – The Pole at last! Kiisami ajugaaffigaara!, pikkusoqaluni niller poq, nangillunilu: – Ullumikkut nunarsuup kaavinnerani qitia, imartallu tassunga atasut pivakka. Inuit sisamat angalaqatigai: Seeglo, Ootah, Ooqueah og Egiging wah, taakkuli nunap inoqqaavisulli allasulli ilisimasassarsiortuni peqataasarsimasunisut puigugaapput. Qaamasumik amilik kisimi Ataqqinaaserneqartarpoq. Toqunartut atorlugit inuarneq Kingornalu ilisimatuut – allallu suliamut tassunga soqutigisaqartut – amerikamiup tassuma (»qimmeq qaasuttoq«-mik taagorneqartup) 10 uteriitsup isikkami atugarliornikooqisup nunarsuup qalasersuanut avannarpasissuseq 90-imut ilumut tutsissimanerai oqallisigilluartarpaat. Atuakkami nutaami »Polarsvindlerne« (Sohns forlag-imit saqqummersinneqartumi) Peary ataqqinaamminik peqquserluuteqarnikkut pissarsisoq atuakkiortoq Nils Aage Jensen inerniliivoq. Anguniakkami eqqaanut apuuppoq, apuutivinngilarli. Atuakkamilu ilisimasassarsiornernik tusaamaneqarnerpaanik tunngasuni allatat upperissagaanni, issittumi angalatoorsuit akuttunngitsumik taamaaliortarsimapput. Taakku ataqqineqarumallutik tusaamaneqarusullutillu pissusi luttarsimaqaat, peqquserluttaqalutik kiisalu sumiginnaasarsimaqalutik. Issittumi pisarsimasut tamarmik kikkunnulluunniit oqaluttuarineqarsinnaanngillat. Pinerlunnernik amiilaarnartunik, pissusi lunnernik, ammip qalipaataa aallaavigalugu uumissuinernik, allaallumi toqunartut atorlugit inuiartarnerit kiisalu inuttuuttarsimanerit atuagaq naallugu siumugassaapput. Ilaatigulli ajorniarneq pissutaanani, kisiannili sianiilliornerujussuit imaluunnit ataqqinarniarnersuaq pissutaalluni pisut ajorluinnartumik kinguneqartarsimapput. – Inuit taakku periallaqqissorsuartut inutsialassuartullu takorloorneqartarput, amerlaqisulli annertoorujussuarmik uummateqarpallaanngitsumillu imminnut ingasaallutik pingaartittuusimapput, Niels Aage Jensen aallaqqaasiussamini allappoq. Issittumi angalatoorsuit amerlanersaat, kingorna sakkutuut naalagaattut admiralitut ataqqinaaserneqartartut, aqutsinerminni ileqqorluttuusarsimapput. Taamanikkut pisortanik uppisitsiniaa nerit nalinginnaasuusarsimapput, taamaammallu innuttat sakkortoorujussuarmik aqunneqartariaqartarsimapput. Arlaat pikitsitseqqajaalersoq naalagaasup malugigaangamiuk ingerlaannaq sakkortuumik pillartarsimavaa. Iperartorneqartarsimapput. Ingasattajaarnerpaat toqumik pillarneqartarput. Henry Hudson, 1608-mi angallamminik 55 tonsisut oqimaatsigisumi Discovery-mik amerikap nunataa kangeqqullugu immakkut aqqummik ujaarlertoq kingusinaarluni inuttami nami nissarsiortumik aqutsinerminik nuannarinninnginnerat paasivaa. Sukulukoorlutik, perlimoorlutik issisioqalutillu ukiorlussioreerlutik taakku ilisimasassarsiornermi oqaluttuarisaanermi Niels Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Aage Jensenip isumaa naapertorlugu inupiluusernerit annersaannik inupiluuserput. Umiarsuup qaavani sivikitsumik akersuutereernermi Henry Hudson angutillu allat qulingiluat tigusaapput, imaannarmilu umiatsiami qulisaanngitsumut niuneqarput, Discoverylu tingerlaasersoriarluni ingerlaqqilluni. Inuit taakku kingorna takoqqinneqanngisaannarput. Eskimot inuarnerat Issittup nunataani naassaangiusartumi inatsisaatsutut inuuneq atuuppoq, amerlanertigulli inuit pinerluutigisaminnut tungatillugu pillarneqarneq ajorput. Ingeniørimillu Ross Marvinimik, eskimonik angalaqatigisami nik inuartarinninneq aamma taamatut pivoq. Angalanerup ingerlanerani qimussersoq ataaseq nammineq angerlaqqullugu naalakkerpaa. Kingornali qimataagaluartup qimusseqatini angoqqippai, sivikitsumillu saqitsaatereernikkut Ross Marvin aallaallugu toqunneqarpoq. Tammarsimaffimmut uternermi amerikamiu sikukkoorluni isilluni ajunaarsimanerarneqarpoq. Kingusinnerusukkulli qanorpiaq pisoqarsimanera paasineqarpoq. Taamanikkut tusaamasarsuit ilaat, Knud Rasmussen, allat assigalugit pisumut immikkut isummersuuteqarpoq. Taanna toqutsineq kulturikkut aporaannerup kinguneranik pisimasoq, taamaammallu toqutsisut pisuutinniar neqarsinnaanngitsut inerniliivoq. Sikumi saatsersumi inuuneq Atuakkami »Polarsvindlerne«-mi issittumi inupiluunerpaat qanoq ittorpiaanerisa qulaajarnissaat siunertarineqarpoq. Atuakkap atuarnerani sapiitsuliornerit pisullu tupinnartut aliikkutaalluartut atuarneqarsinnaapput. Oqaluttuanilu taakkunani kapitali amerikamiumut ilisimatuumut Charles Francis Hallimut tunngasoq nuannernersaavoq. Oktoberimi 1872-imi taassuma ilisimasassarsiornerisa ilaat, angallatip Polaris-ip anorersuartorsuugaa umiugajanneratigut, inuttaasut ilaasa sikumut saatsersumut pillutik annanniartariaqalernerannik kinguneqarpoq. Umiarsuaq annappoq, inuttalli 19-it sikumi saatsersumiittut umiarsuarmut ikeqqissinnaasimanngillat, taakkununngalu kalaa leq ilisimasassarsiornermi peqataasoq Hans Hendrik (Suersaq), nulia meeraallu inoorlaaq ilaapput. Inuttalli eskimot europamiullu ataatsimoorlutik sikumi 4 sømili sut angitigisumi apummik illuikkorput. Taakku qaammatini arfinilinni saavigussaaqqapput, Newfoundlandillu avataani Labradorip imartaani imaannarsuarmi aaffannianit nanineqannginnerminni 2.000 kilometerini saatserput. Pisoq nunarsuarmut tamanut sia Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 ruaappoq, angerlamullu apuunnerat persuarsiuutaaqaaq, tikinnerannimi kikkut tamarmik inuit tupinnartut taakku, ukiup affaani sikumi saatsersumi saavigussaallutik annassimasut ilassiniuppaat. Cookipalaaq Atuagaq naggaserlugu Nils Aage Jensenip sooq issittumi ilisima sassarsiortut akuttunngitsumik eqqarsaatigilluagaanngitsunik, naapertuilluartuunngitsunik imaluunniit pinerlunnernik iliuuseqartarnerat nassuiarniarsaraa. Tamanna erseqqissumik akissutissarsineqanngilaq, taamaattoq ajugaarusunnerujussuaq, tusaamaneqarusunnerujussuaq aningaasarserusunnerlu tamatumani toqqammaviusarsimapput, soorluttaaq ullutsinni cykelerlutik sukaniuttartut taamatut angusaqarusullutik nukittorsaatinik inerteqqutinik atuisartut. Atuakkami tupaallaataanngitsumik Frederik A. Cook, Peary sioqqutitsiarlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngunnerartoq, peqquserluttuni tamani peqquserluuteqarnerpaatut suaarutigineqarpoq. – Cook qaqugorsuarmut inuttut anguniagaqartutut imminut assortuuttutullusooq pissuseqarluni soqutigittaatsutut isigineqartuassaaq, Nils Aage Jensen allappoq, tassumalu aamma Cook tamatuma kingorna qanoq nalaassinerlutsigisamaneranik ilisimaneqarluaqisumik allaaserinnippoq. Tusaamasaanermit suujunnarneq tassanngaannaq pivoq. Taanna naggataagut pappiaqqanik nalilinnik niuernermi peqquserluuteqarsimasutut ukiuni aqqanilinni parnaarussaavoq. Kingornali USA-p præsidentianit Rooseveltimit isumakkeerfigineqarpoq, piffissarli sivikitsuinnaq kiffaanngissuseqarluni inooreerluni napparsimalluni inuunerminilu nakkaannini aliasuutigalugu toquvoq. [KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut avannamut ingerlanerminni kaannerit, anorersuit allallu nalaatat imaannanngitsut atortariaqartarsimavaat. Aana Fridtjof Nansen. [DK] Det var en kamp mod sult, snestorme og andre umenneskelige prøvelser, når polarheltene kæmpede sig vej nordpå. Her Fridtjof Nansen. [GB] It was a fight against hunger, snow storms and other inhuman trials when the polar heroes battled their way north. Here, Fridtjof Nansen. 11 Mord og kannibalisme på Indlandsisen tekst: Niels Ole Qvist De mænd, som forsøgte at udfylde de tomme felter på det arktiske kort, blev hyldet som helte. Men der var mange skurke imellem. Polarforskningen er rig på dunkle og dæmoniske historier Mennesket har til alle tider drømt om, hvad der gemte sig bag horisonten. Jomfrueligt land skulle koloniseres. Ukendte egne erobres. For nogle mænd blev det en fuldstændig besættelse at opdage og besejre Moder Jord. De ville være de første. De største. Intetsteds har mænd udstået så rædselsfulde lidelser som i Arktis. Polarhistorien rummer utallige eksempler på mænd, som balancerede på vanviddets rand og ofrede alt – ikke sjældent deres liv – i kampen for udødeligheden og for at kortlægge isørkenen, finde passagerne nord for Grønland eller nå frem til det ultimative nulpunkt, Nordpolen. Den mest sagnomspundne, amerikaneren 12 Robert E. Peary, nægtede at give op og måtte udstå sult og ekstrem kulde samt ydmygelsen ved at gå tiggergang for at indsamle midler til de kostbare ekspeditioner. Efter et af forsøgene måtte han humpe retur på isen på krykker uden otte af sine tæer, der var blevet amputeret på grund af forfrysninger. Resten af livet klarede han sig med to lilletæer. Den 6. april 1909 lykkedes det endelig. Efter 23 år. Alle pile pegede mod syd: – The Pole at last! Endelig min!, udbrød han ekstatisk med tilføjelsen: – Jeg har i dag taget jordklodens akse og det tilstødende hav i besiddelse. Med sig havde han fire Inuit-mænd: Seeglo, Ootah, Ooqueah og Egigingwah, men som det er tilfældet andre indfødte opdagelsesrejsende, gled de ud i glemslen. Æren gik alene til den hvide mand. Giftmord Siden har videnskabsmænd – og andre med inte- resse for sagen – livligt diskuteret, om den stædige amerikaner (omtalt som »kamphunden«) faktisk satte sine mishandlede fødder på den geografiske nordpol, 90 grader nordlig bredde. I bogen, »Polarsvindlerne« (udgivet på Sohns forlag) konkluderer forfatteren Nils Aage Jensen, at Peary snød sig til æren. Ganske vist nåede han tæt på målet, men altså ikke helt frem. Og skal man tro bogen, som gennemgår de mest spektakulære ekspeditioner, har det ofte været netop sådan med polarheltene. De var fyldt med fup og fiduser og svindlede og svigtede – eller det, der var værre – for at vinde hæder og berømmelse. Langt fra alt i polarnatten tålte dagens lys. Anklager om alvorlige forbrydelser, hensynsløs adfærd, racisme og sågar giftmord og kannibalisme svirrer gennem bogen. Sommetider var det dog ikke ondskab, men ren idioti eller forskruet stolthed, som fik det til at gå grueligt galt. – Man ville se dem som handlekraftige og hjertevarme mænd, men mange viste sig at være udstyret med uhyggeligt store, iskolde egoer, skriver Nils Aage Jensen i sit forord. Et gennemgående træk ved polarheltene, som ofte endte med at kunne smykke sig med admiral-titler, var deres rustikke ledelsesstil. Mytteri var almindeligt i de tider, og det krævede en fast hånd at styre mandskabet. Fornemmede kaptajnen, at et oprør var under opsejling, faldt straffen derfor prompte. Der blev svinget med den nihalede kat. Dødsstraf blev anvendt overfor de mest formastelige. For Henry Hudson, som i 1608 stævnede ud på den 55 tons tunge skude, Discovery, for at finde Nordøstpassagen, gik det for sent op for ham, at folkene ombord afskyede hans egenrå- Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 [KAL] Peary og Inuillu sisamat, namminneq naatsorsuinertik naapertorlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngupput. Kingornali ilumut anngussimanersut sakkortuumik apeqquserneqartarpoq. [DK] Peary og de fire Inuit, som ifølge egne målinger nåede helt til Nordpolen. Siden er der blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om de rent faktisk nåede helt frem. [GB] Peary and the four Inuit who, according to their own calculations, reached the North Pole. Since then, serious doubts have been voiced as to whether they actually made it all the way. dige regimente. Efter at have gennemlevet en grusom vinter med skørbug, sult og kulde gennemførte de, hvad Nils Aage Jensen udnævner til at være den værste slyngelstreg i opdagelsernes historie. Efter en kort kamp på dækket blev Henry Hudson og ni andre mænd overmandet, taget til fange og anbragt i en jolle på åbent vand, hvor de så kunne sidde og vugge i kulden, mens Discovery satte topsejlet til og forsvandt i det fjerne. Siden så man aldrig noget til dem igen. Eskimo-mordet I den uendelige vildmark herskede kun lovløsheden, og ofte slap gerningsmændene afsted med deres ugerninger. Således også tilfældet med mordet på ingeni- øren Ross Marvin, som kom alvorligt op at toppes med sine eskimoiske følgesvende. På et tidspunkt beordrede han den ene af slæden og gav ham besked på selv at finde hjem. Senere lykkes det dog den efterladte stakkel at indhente slædeholdet, og det kom til et kort opgør, hvor Ross Marvin blev dræbt med et riffelskud. Tilbage i lejren, forklarede eskimoerne, at amerikaneren var faldet i et hul i isen. Først senere kom sandheden for en dag. Datidens superstar, Knud Rasmussen, var én af mange, som havde en mening om sagen. Han konkluderede, at drabet var et udfald af et kultursammenstød, og at der ingen alvorlige bebrejdelser kunne rettes mod gerningsmanden. Livet på isflagen »Polarsvindlerne« har som mål at klistre de værste arktiske skurke ind i forbryderalbummet. Undervejs er der underholdende beretninger om heltemod og utrolige hændelser. Den velnok mest fantastiske finder man i kapitlet om den amerikanske forsker, Charles Francis Hall. I oktober 1872 endte én af hans ekspeditioner med, at en stor del af besætningen søgte tilflugt på en isflage, da deres fartøj, Polaris, var ved at gå under i en grufuld storm. Skibet klarede skærene, til gengæld kunne de 19 mennesker på isflagen ikke nå ombord, heri blandt den grønlandske ekspeditionsdeltager Hans Hendrik (Suersaq), som var med på turen sammen med sin kone og deres nyfødte. I fællesskab lykkedes det eskimoerne og de europæiske mænd at få bygget tre snehytter på flagen, som målte fire sømil i omkreds. I seks måneder drev de af sted og tilbagelagde en samlet strækning på næsten 2.000 kilometer, inden de ud for Newfoundland – på det åbne Labradorhav – blev reddet af en hvalfangerskude. Historien gik jorden rundt, og deres hjemtur blev et triumftog, hvor alle kappedes for at komme til at hilse på de forunderlige mennesker, som i et halvt år havde overlevet på en drivende isflage. Slemme Cook Nils Aage Jensen forsøger i bogens efterord at indkredse, hvorfor polarheltene ofte begik handlinger, som enten var tåbelige, uretfærdige eller kriminelle. Noget entydigt svar gives ikke, men et brændende behov for anerkendelse spiller ind sammen med drømmen om at vinde berømmelse og penge, altså samme drivkræfter, som får nutidens cykelryttere til at dope sig. I bogen kåres den største svindler af dem alle, ikke overraskende Frederick A. Cook, som hævdede, at han nåede Nordpolen et mulehår før Peary. – Cook vil altid stå som et besynderligt eksempel på et stræbsomt menneske i splid med sig selv og uden moralske tøjler, skriver Nils Aage Jensen, som også genkalder den velkendte historie om, hvor skidt det siden gik Cook. Faldet fra tinderne var brat. Han endte sin tilværelse med en fængselsdom på 11 år for aktiesvindel. Siden blev han benådet af præsident Roosevelt, men nåede kun kort tid i friheden, inden han sov ind, ædt op af sygdom og sorg over sin sølle skæbne. [KAL] Qanga ilisimasassarsiortut Kalaallit Nunaata imartaanut sikoqaqisumut umiarsuit atorlugit allartarput, taakkulu amerlanertigut New Yorkimit imaluunniit Tuluit Nunaanni illoqarfinnit umiarsualiveqarfiusunit aallartarput. [DK] Datidens opdagelsesrejsende satte kurs mod Grønlands isfyldte kyster, typisk i skibe, som stævnede ud fra New York eller de britiske havnebyer. [GB] In the past, explorers set sail for Greenland’s ice-filled coasts typically in ships that departed from New York or the British ports. [KAL] Frederick Cock persuarsioqaluni 1909-mi Qalasersuarmut Avannarlermut anngussimanerminik telegrammerluni nalunaarpoq. Kingornali paasisaavoq. Parnaarussaaninni naggatigaa. [DK] Frederick Cock kunne begejstret sende et telegram ud i 1909, om at han havde erobret Nordpolen. Siden var det et brat fald fra tinderne. Han endte i fængsel. [GB] In 1909 Frederick Cook sent a jubilant telegram stating that he had conquered the North Pole. Later, there was a sudden fall from glory. He ended up in prison. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 13 Murder and cannibalism on the inland ice text: Niels Ole Qvist The men who tried to fill in the blanks on the Arctic map were acclaimed heroes. But there were many villains among them. Polar exploration is rife with dark and demonic stories People have always dreamed about what was hidden beyond the horizon. There was virgin land to be colonized. Unknown regions to be conquered. For some men, it became an obsession to discover and conquer Mother Earth. They wanted to be the first. The greatest. Nowhere else have men endured such terrible suffering as in the Arctic. Polar history has countless examples of men who balanced on the edge of insanity and gave up everything – often even their lives – in the fight for immortality and to map the ice desert, to find passages around the north of Greenland or to reach the ultimate objective, the North Pole. The most legendary of them, American Robert E. Peary, refused to give up and had to endure starvation and extreme cold as well as the humiliation of having to beg for funding for his precious expeditions. After one of the attempts, he had to limp back on the ice with crutches and missing eight of his toes which had to be amputated due to frostbite. For the rest of his life, he had to make do with two little toes. On April 6th 1909 he succeeded. After 23 years. All compass needles pointed south: – The Pole at last! Finally mine! he exclaimed ecstatically, adding: – Today I have taken possession of the axis of the earth and the entire region and adjacent seas. He was accompanied by four Inuit men: Seeglo, Ootah, Ooqueah and Egigingwah, but as is the case with other native explor- 14 ers, they passed into oblivion. The honour went alone to the white man. Poisoning Since then, scientists – and others with interest in the subject – have eagerly discussed whether the stubborn American (referred to as "the fighting dog") actually set his abused feet on the geographic North Pole, at 90 degrees northern latitude. In the book, "Polarsvindlerne" (The Polar Swindlers) published by Sohn, the author Nils Aage Jensen concludes that Peary cheated his way to the honour. He may have got close to his goal, but he didn’t quite get there. And if the book, which describes the most spectacular expeditions, is to be believed, this is the way it has often been with polar heroes. They were full of deception in his foreword. A common characteristic of the polar heroes, who often ended up embellishing themselves with titles like admiral, was their rustic style of leadership. Mutiny was common in those days and it took a hard hand to control the men. If the captain felt that an uprising was on the way, punishment was swift. The cat o’ nine tails was swung. The death penalty was used for the most insolent of the insurgents. Henry Hudson, who in 1608 sailed out on the 55 tons ship, Discovery, to find the North East Passage, discovered too late that the men aboard hated his arbitrary regime. After living through a cruel winter with scurvy, hunger and cold they carried out what Nils Aage Jensen calls the most mali- "The Pole at last! Finally mine!" — Robert E. Peary and tricks and they swindled and betrayed – or worse – to win honour and fame. Far from everything in the polar night can withstand the light of day. Allegations of serious crimes, ruthless behaviour, racism and even poisoning and cannibalism are rife in the book. Sometimes however, it was not malice but pure idiocy or warped pride that caused things to go terribly wrong. – We want to see them as dynamic and warm-hearted men, but many of them proved to be in possession of horrifyingly large, ice-cold egos, writes Nils Aage Jensen cious act in the history of exploration. After a short fight on deck, Henry Hudson and nine other men were overpowered, taken prisoner and set out in the water in an open dinghy, where they sat and rocked in the cold while Discovery set the topsail and disappeared into the distance. They were never seen again. The Eskimo murder Lawlessness reigned in the endless wilderness and offenders often got away with their crimes. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 This was also the case with the murder of engineer Ross Marvin, who had a serious argument with his Eskimo companion. At one time, he ordered the other man off the sled and told him to find his own way home. Later, the poor man managed to catch up with the sled and there was a short argument during which Ross Marvin was killed by a rifle shot. Back at camp, the Eskimo explained that the American had fallen through a hole in the ice. The truth did not come out until later. The superstar of the time, Knud Rasmussen, was one of many people who had an opinion on the matter. He concluded that the murder was a result of a culture clash and that no serious blame could be placed on the perpetrator. Life on the ice floe The aim of "Polarsvindlerne" is to hang the pictures of the worst Arctic villains in a rogue’s gallery. On the way, there are entertaining stories of heroic deeds and incredible incidents. The most fantastic of these is found in the chapter about the American researcher, Charles Francis Hall. In October 1872, one of his expeditions ended with a large part of the crew seeking refuge on an ice floe when their vessel Polaris was about to sink in a terrible storm. The ship survived, but the 19 people on the ice floe couldn’t get back on board. Among them was the Greenlandic member of the expedition Hans Hendrik (Suersaq), who had joined the expedition together with his wife and their newborn baby. Together, the Eskimos and the Europeans succeeded in building three snow huts on the ice floe which measured four nautical miles in circumference. For six months they drifted and travelled a total distance of almost 2,000 kilometres before being rescued by a whaling boat on the open Labrador Sea off the coast of Newfoundland. The story travelled around the world and their journey home was triumphant, with everyone fighting to meet these wonderful people who had survived for six months on a drifting ice floe. Bad Cook In the foreword, Nils Aage Jensen tries to get to the bottom of why the actions of the polar heroes were often foolish, unfair or criminal. There is no clear answer, but a burning desire for recognition plays a role together with a dream of winning fame and fortune, i.e. the same driving force that makes professional cyclists dope themselves nowadays. In the book, the greatest swindler of them all is voted to be, not surprisingly, Frederick A. Cook, who claimed that he beat Peary to the North Pole by a nose. – Cook will always stand out as a peculiar example of an ambitious person at odds with himself and with no morals, writes Nils Aage Jensen, who also recalls the wellknown story of how badly things went for Cook later. The fall from glory was sudden. He ended his days with an 11-year prison sentence for share fraud. Later, he was pardoned by President Roosevelt, but he only had a short period of freedom before he passed away, eaten up by sickness and sorrow over his sorry fate. [KAL] Nils Aage Jensen atuagarpassuarnik issittumut tunngasunik allaaserisaqartarsimavoq. [DK] Nils Aage Jensen har et helt ishav af bøger om de kolde egne bag sig. [GB] Nils Aage Jensen has an entire library of books about the cold regions behind him. [KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut sapinngisartik tamaat umiarsuarmik avannarpartertarput, sikumilu ukiisinnarlutik upernaakkut ingerlaqqittarlutik. [DK] Polarforskerne sejlede så langt mod nord, som de kunne komme, overvintrede så i isen, inden turen til foråret kunne fortsætte. [GB] Polar explorers sailed as far north as they could, then overwintered in the ice until they could continue in the spring. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 15 ph 5 p h 5 co n t e m p o ra r y P H 5 CO N T E M P O R A R Y Design: Poul Henningsen Qulleerniarfik Lysbutikken 16 Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874 Suluk nr. 5 Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.0014.00 Inflight Magazine 2013 WE OFFER SERVICE ON: · CLIMATE, HYDROLOGY · MAPPING, GIS · GEOTECHNIQUE, SURVEY GREENLAND SURVEY www.asiaq.gl Greenland Mittarfeqarfiit – a developing business Our services include: Mittarfeqarfiit, Greenland Airports, operates 13 airports and 46 helipads. We ensure optimum conditions for our customers - all on market terms and in dynamic interaction with our customers and owners, the Government of Greenland. ¬ logistics ¬ security ¬ storage ¬ rental of heavy machinery ¬ accommodation & catering Contact Mittarfeqarfiit Business Development Svend Christiansen: +299 841300 or [email protected] Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 17 Nunarsuarmiut Nuummut tikeralersut [KAL] Nuuk Vestnorden Travel Martit 28-ssaannik aaqqissuisuussaaq. [DK] Nuuk er værtsby i september for det 28. Vestnorden Travel Mart. Allattoq: Malik Milfeldt – Visist Greenland V estnorden Travel Mart (VNTM, 21.-22. september) angalatitsivinnut nittarsaassineruvoq qeqertanit pingasunit nittarsaassisut ukiumut tulliuttumut pilersaarutiminnik takutitsinissamut periarfissaqarfigisaat pisisartunullu nunarsuarmit tamaneersunut Kalaallit Nunaannut nunanullu allanut marlunnut taakkununnga angalatitsinernik tuniniaarusuttunut isumaqatigiissuteqarfigisinnaasaat. Pisussamut Inussivimmi, Katuami Hotel Hans Egedemilu ataatsimeersuartarfittaami ingerlanneqartussamut peqataasunut 325-t angullugit amerlassusilinnut inissaqarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaannut 2001-imiit siullermeerluni Danmarkimut taarsiullugu nunatsinni nittarsaassinermik ingerlatsisussamut (aaqqissuussineq nunat taakkua pingasut akornanni paarlakaajaalluni ingerlanneqartarmat) nittarsaassineq pilersuinikkut annertuumik sungiusarnermit annerussaaq, nunanit 24-nit peqataasussanut siniffinnik, nerisassanik, misigisassanik aliikkusersuinernillu aaqqissuussisoqartariaqassammat; tassami nittarsaassineq Kalaallit Nunaata tunniussinnaasaanik, misigisassanik kiffartuussinernillu pitsaanerpaanik saqqummersitsinissamut periarfissaavoq immikkuullarissoq. – Aaqqissuussinermi matumani siunertaq pingaarneq tassaaga luartoq takornarianik akunnittarfinnilu unnuinernik amerlanernik nunatsinnut pingasunut pissarsiniarnissaq, Kalaallit Nunaanni ingerlatsisorpassuit suliffeqarfippassuillu avammut nunattalu iluani imminnut nittarsaannissamut qaqutigoortumik periarfissaqarnerat tappiiffiginngilarput, Visit Greenlandip pisortaa, 18 Anders Stenbakken, Sulummut oqarpoq. Taamaattumik suliffeqarfiit soorlu Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line aamma Royal Greenland – ilaatigut – Inussivimmi aningaasaliisunut immikkut inissami Inussiviup iluani qitiusumik inissisimasussami nittarsaanneqar nissamut imaluunniit VNTM-imi kiffartuussissutinut immikkut ittunut aningaasaliisuunissamut periarfissinneqassapput. – Suliffeqarfiit nittarsaassinermi najuunnermik kinguneranik tuniniaanissamut isumaqatigiissutinik toqqaannartumik pilersitsisinnaanissaannut qularnaveeqquteqanngilaq, peqataanerisigulli siullertut takutinneqassaaq maani nunat tamalaat akornanneersut peqataaffigisaannik aaqqissuussinernik kivitsinissamut atatillugu Kalaallit Nunaanni tapersersuisoqarluartoq, aappassaattullu suliaqarfiit akimorlugit ataatsimoorluta suleqatigiissinnaanerput takutinneqassalluni, naak suliffeqarfiit ilaat pingaartumik assartuussinermik kiffartuussissutinik pingaarnertut tuniniagaqaraluartut, allallu puisit amiinik sulilu allat raajanik aalisakkanillu tuniniagaqaraluartut, Anders Stenbakken nassuiaavoq imalu inerniliilluni: – Tamatumani inuiattut tunngaviulluinnartumik pissusitta ilaat Visit Greenlandip Kalaallit Nunaannik kalaallinillu nittarsaassilluni oqaluttuarnerani – Pioneering Peoplemik taaguuteqartutut aamma ilisimaneqartumi – tunngaviulluinnartoq uppernarsarneqassaaq, tassalu nunarsuarmiunut sunik pikkoriffeqarnitsinnik kiisalu tunisassiatta sooq asseqanngitsuu nerannik oqaluttuarinninnissamut periarfissinneqaraangatta suleqatigiinnissaq kivitseqatigiinnissarlu pikkoriffigisaripput. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Assiliisoq Nunani avannarlerni killerni Islandimi, Savalimmiuni Kalaallit Nunaannilu takornarialerisut ukiaru Nuummi Vestnorden Travel Martimut ukiumoortumik ingerlanneqartartumut angalatitsivinnut nunarsuarmit tamaneersunut tikilluaqqusippata tamanna avatangiisini Kalaallit Nunaata tunniussinnaasaani pitsaanerpaani pissaaq ― Camilla Hylleberg [GB] Nuuk is the host city in September for the 28th Vestnorden Travel Mart. BILUDLEJNING.GL TTelefon +299 314 314 · [email protected] ina:nuna Advokat ApS ina:nuna & MaQS jOin fORCES One of Greenland’s leading law firms, INA:NUNA, has joined forces with MAQS Law Firm, the largest Nordic law firm. The cooperation strengthens INA:NUNA with respect to existing customers and makes the alliance capable of offering the numerous global companies which are discovering the unique business opportunities in Greenland a full service solution – based on INA:NUNA’s local know-how and MAQS’s vast international experience. INA:NUNA Law Firm · 32 Imaneq · 3900 Nuuk · Greenland · www.advokat.gl MAQS Law Firm · 58 Pilestræde · 1112 Copenhagen K · Denmark · www.maqs.com LOCaL KnOW-HOW · nORDiC aPPROaCH · GLOBaL EXPERiEnCE Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 19 Verden rykker til Nuuk [KAL] Kalaallit Nunaanni qangarsuaaniilli ikioqatigiittarnermik ileqqoqarpugut, matumanilu anersaaq taanna Kujataani takornariat ilaannut siaruaassimavoq. TEKST: Malik Milfeldt – Visist Greenland Når turismefolk fra de vestnordiske lande, Island, Færøerne og Grønland i Nuuk i efteråret byder velkommen til rejsebureauer fra hele verden til det årlige Vestnorden Travel Mart sker det i rammerne af det bedste, Grønland har at byde på 20 hed for at profilere sig selv såvel udadtil som indadtil, siger direktør i Visit Greenland, Anders Stenbakken, til Suluk. Derfor vil virksomheder, så som Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line og Royal Greenland – blandt andre – få mulighed for enten at blive eksponeret i Inussivik i en særlig sponsor-lounge placeret centralt i hallen eller at sponsere særlige ydelser og services under VNTM. – Der er ikke garanti for, at virksomhederne vil få skabt direkte salgsaftaler som følge af at være til stede på messen, men at de deltager viser for det første, at der er god opbakning i Grønland i forhold til at løfte internationale begivenheder her til lands, og sekundært at vi på tværs af sektorer kan samarbejde som én enhed, selvom et selskab for eksempel primært sælger transportydelser, et andet sælskind og et tredje rejer og fisk, forklarer Anders Stenbakken og konkluderer: – Det beviser et af de helt grundlæggende træk ved os som folkefærd, som også er et bærende element i Visit Greenland’s branding-fortælling om Grønland og grønlændere – også kendt som Pioneering People – nemlig, at vi er gode til at rykke sammen og løfte i flok, når vi får mulighed for at fortælle omverdenen, hvad vi er gode til og hvorfor vores produkter er så unikke, som de er. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― David Trood [GB] We have a long tradition in Greenland for helping each other and this spirit has rubbed off on some tourists in South Greenland. PHOTO Vestnorden Travel Mart (VNTM, 21.-22. september) er en rejsemesse, hvor udstillere fra de tre ø-nationer har lejlighed til at fremvise deres programmer for det følgende år og indgå aftaler med købere fra hele verden, som ønsker at sælge rejser til Grønland og de to andre lande. Op til 325 deltagere er der plads til i forbindelse med begivenheden, som Inussivik-hallen, Katuaq og Hotel Hans Egedes nye konferencecenter lægger tag og vægge til. Men for Grønland, som for første gang siden 2001 afholder messen hjemme frem for i Danmark (værtskabet roterer på skift mellem de tre lande), er messen langt mere end en stor logistisk øvelse, hvor der skal skaffes nok senge, mad, oplevelser og underholdning til deltagerne fra fireogtyve lande; messen er nemlig en enestående mulighed for at udstille de bedste produkter, oplevelser og services, som Grønland har at byde på. – Selvom hovedformålet med den her begivenhed er at skaffe flere turister og hotelovernatninger til vores tre lande, er vi ikke blinde for, at mange andre grønlandske aktører og virksomheder her har en enestående mulig- [DK] I Grønland har vi en lang tradition for at hjælpe hinanden, og her er den ånd smittet af på nogle turister i Sydgrønland. GRØNLANDS PREMIE RE! ØNLAND: ER SOM SKABT TIL GR R DE N LE BI V LE OP KOM OG R E T S E R O F U R A B U NY S Subaru XV fra 249.000,- Subaru Forester fra 279.000,DEN NYE GENERATION AF SUBARU FORESTER ER DEN BEDSTE NOGENSINDE • • • • Med ægte Subaru 4-hjulstræk Klassens suverænt største frihøjde på 22 cm Mere rummelig, sikker og økonomisk Subarus unikke Boxermotor giver lavt tyngdepunkt og ekstrem stabil vejbeliggenhed • Klimaanlæg • 17” Aluminiumsfælge • CD/Radio med USB/AUX/iPhone indgange og Bluetooth • 7 airbags og aktive nakkestøtter • VDC antiudskridningssystem • El-opvarmede sidespejle • El-opvarmede underkant på forruden • 2.0i på 150HK eller med Turbo på 240HK Ring på 32 70 01 eller se nærmere på www.autonord.gl Pas på dine kort... Ring straks og spær dit kort hvis du mister det eller frygter kortet bliver misbrugt. GrønlandsBANKEN: (+299) 70 1234 Udenfor vores åbningstid skal du ringe til Nets: › (+45) 44 89 29 29 (hvis det vedrører dit Akiliut kort, Dankort eller Visa/Dankort) › (+45) 44 89 27 50 (hvis det vedrører dit MasterCard Debit eller Kredit kort) Er dit kort stjålet, skal du samtidig melde det til politiet. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 21 The world moves to Nuuk TExT: Malik Milfeldt – Visist Greenland This autumn, when tourist people from the West Nordic countries of Iceland, the Faroe Islands and Greenland welcome travel agents from all over the world to the annual Vestnorden Travel Mart in Nuuk, it will be in a setting with the best of what Greenland has to offer Vestnorden Travel Mart (VNTM, September 21st-22nd) is a travel convention where exhibitors from the three island nations have an opportunity to present their programmes for the coming year and to make contact with buyers from all over the world who want to sell trips to Greenland and the other two countries. There is room for up to 325 participants in the event, which will take place at the Inussivik Hall, Katuaq and Hotel Hans Egede’s new conference centre. For the first time since 2001, the convention is being held here instead of in Denmark (the countries take it in turns to host the event) and for Greenland the convention is much more than a major exercise in logistics, obtaining enough beds, meals, experiences and entertainment for participants from twenty-four countries. The convention is a unique opportunity to present the best products, experiences and entertainment that Greenland has to offer. [KAL] Qimussersup qimuttuni suleqatigiississinnaasariaqarpai piginnittumillu ataqqinnitsisinnaasariaqarlugit – taamaanngippat angalaneq sivikitsuararsuussaaq ajornerpaamillu pisoqarpat ajorluinnassalluni. [DK] En hundeslædekusk skal mestre at få sit hundespand til at samarbejde og respektere ejeren – ellers bliver turen kort og i værste fald katastrofal. [GB] A dog sled musher must be a master at getting his dog team to work together and to respect the owner – otherwise the trip could be short and, in the worst case, a disaster. "The main purpose of the event is to generate more tourism and more overnight stays in our three countries" ― Anders Stenbakken 22 PHoTo ― Visit Greenland – Although the main purpose of the event is to generate more tourism and more overnight stays in our three countries, we cannot disregard the fact that there are many other Greenlandic stakeholders and companies that have a unique opportunity to profile themselves both internally and externally, says managing director for Visit Greenland, Anders Stenbakken, to Suluk. Companies like Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, royal Arctic Line and royal Greenland will therefore have an opportunity to either get exposure in Inussivik in a special sponsor-lounge situated centrally in the hall or to sponsor special services during VNTM. – There is no guarantee that companies will win contracts as a consequence of being present at the convention, but first of all, taking part shows support for Greenland with relation to managing international events in this country and second, it shows that we can work together as a unit across sectors, even though one company primarily sells transportation services, another sells sealskin and a third sells prawns and fish, explains Anders Stenbakken and concludes: – It shows one of our basic traits as a race, which is also the foundation for Visit Greenland’s branding – the story of Greenland and Greenlanders – also known as Pioneering People – namely that we are good at joining forces and lifting together when we get the opportunity to tell the world what we are good at and why our products are as unique as they are. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Vi sø rg er go dt for dig ... Su na tam aa t isu ma gis ar pa rp ut… ig u d ! … in d ti l v i sp ar k er d it tu n g aa n u t! … n aa m m as si n is sav Greenland Contractorip ilinniartorisartagai allanut naleqqiullugit har brug for alt hvad der skal til for at drive en hel by som amerliartuinnaavipput, inoqarfittummi Pituffittut ittumi suliassat Pituffik og løse de opgaver, der hører til: Administration, ukununnga tunngasut naammassinissaannut pisariaqartinneqar- værksteder, el, varme, vand, mad, rengøring og boliger, fritids- tut pigivagut: Allaffissorneq, sannaveqarneq, innaallagissiorneq, aktiviteter, sundhed, velfærd, transport, telekommunikation kiassarneq, imeqarneq, nerisassiorneq, eqqiaaneq, inissiaqarneq, … og meget mere. sunngiffimmi sammisassaqartitsineq, peqqinnissaqarneq, atugarissaarneq, angallassineq assartuinerlu, attaveqatigiinneq Vi gi’r dig den bedste uddannelse med alle de fordele der følger …allarpassuillu. med – men vi stiller også krav. Og når du er færdig med din uddannelse, forventer vi at du er klar til at gå videre med den Pitsaanerpaamik tamatumalu malitsigisai tamaasa ilanngullugit ballast, vi har givet dig! ilinniagaqatissavatsigit – kisianni annertoorujussuarnik piumasaqarpugut. Ilinniarnerit naammassigukku, uatsinnit ilinniakkatit nassarlugit ingerlaqqinnissat naatsorsuutigaarput! Greenland Contractors har 24 elever og en ingeniørpraktikant under uddannelse lige nu. Siden 1998 har vi uddannet unge, og færdighederne fra Greenland Contractors kan bruges overalt. Derfor er det vigtigt for os, at de unge bruger deres kompetence til at udvikle sig videre i nye job. w w w .g c.g Suluk nr. 5 l Inflight Magazine 2013 Greenland Contractors maannakkut 24-nik ilinniartoqarpoq ataatsimillu ingeniørinngorniartumik sulinermik misiliisumik ilinniartoqarluni. 1998-imiilli inuusuttunik ilinniartitsisarpugut, Greenland Contractorsimilu piginnaasarilersimasat sumiluunniit atorneqarsinnaapput. Taamaattumik uatsinnut pingaaruteqarpoq, inuusuttut suliffinni nutaani ineriartoqqinnissartik pillugu piginnaasaminnik nutaanik atuinissaat. 23 boman qujan 13-007 Greenland Contractors uddanner flere end de fleste, for vi Inuit pillugit nUtaarsiassat naatsut Kort nyt om navne Brief news about people Carsten Olsen Carsten Olsen, Elite Sport Greenlandimi allattaaneq, nuannaarpoq, tassami aningaa saliisuunissamut isumaqatigiissummik GrønlandsBANKEN ukiunik pingasunik sivitsuivoq. – GrønlandsBanken ukiorpassuarni timersornermut qularnaatsumik aalajaatsumillu aningaasaliisuusimavoq, ukiullu ingerlaneranni timersortartut kattuffiisa GrønlandsBANKENillu akornanni maligassiuisuulluartumik suleqatigiittoqarsimavoq. Suliaqarfimmit taama ittumit timersortartutta VM-imut, EM-imut Pan Amerikamilu pissartanngorniunnernut sungiusarnisssaat peqataanissaat ajornarunnaarsinneqartarpoq, Carsten Olsen oqarpoq. Carsten Olsen, generalsekretær i Elite Sport Greenland, er en glad mand, for GrønlandsBanken har forlænget sponsoraftalen med yderligere tre år. – GrønlandsBanken har i rigtigt mange år været sportsverdenens sikre og stabile sponsor, og der har igennem årene været et forbilledligt samarbejde mellem sportens organisationer og GrønlandsBanken. Det er den form for virksomhed, der gør det muligt for vores udøvere at træne til og deltage i VM, EM og de Panamerikanske mesterskaber, siger Carsten Olsen. Carsten Olsen, secretary general of Elite Sport Greenland, is a happy man, because GrønlandsBanken has extended its sponsorship agreement for another three years. For many years, GrønlandsBanken has been a reliable and constant sponsor in the sports world and over the years there has been excellent cooperation between the sports organizations and GrønlandsBanken. It is this type of company that makes it possible for us sportsmen and athletes to train and take part in championships all over the world, says Carsten Olsen. Henrik Kudsk Henrik Kudsk, kontreadmirali sakkutoo qarnikkut sivisuumik sulisimasoq ilaatigut Kalaallit Nunaanni – kingullermillu Issittumi Sakkutooqarfimmut pisortatut – so raarninngorpoq. Henrik Kudsk Sakkutuut Imarsiortut aqqutigalugit 1976-imi Kalaallit Nunaannut angalaqqaarpoq. 1990-ikkut qiteqqunneranni Kalaallit Nunaanni umiarsuarnut nakkutilliissutinut pisortatut anga- 24 Randi Broberg Maliina Abelsen Randi Broberg aamma Maliina Abelsen, Partii Inuini IA-milu politikerit, facebook aqqutigalugu suliniummi avissaartuunnernik amerlanernik pilersoqaqqunagu qallunaatut kalaallisullu oqaatsit ataqatigiissinneqarnissaannik siunertaqartumi peqatigiilerput. Suliniummi naatsumik oqaatigalugu siunertarineqartoq tassaavoq oqaatsit pikkoriffigine rulerusutat atornissaannut ikioqatigiinnissaq. Politikerit taakkua marluk erseqqissaallutik oqarput, politikkikkut suliniut pineqarnani inuttut namminerisamik suliniut pineqartoq. Kikkulluunniit peqataasinnaapput. www.facebook.com/ikiulaa iserfigineqaannassaaq. Randi Broberg og Maliina Abelsen, politikere for henholdsvis Partii Inuit og IA, er gået sammen om et facebook-projekt, der skal bygge broer på tværs af det danske og grønlandske sprog, så der ikke skabes flere kløfter. Kort fortalt går projektet ud på at hjælpe hinanden med at bruge de/det sprog, man gerne vil blive bedre til. De to politikere understreger, at der ikke er tale om et politisk projekt, men et privat. Alle kan deltage. Man skal blot klikke ind på www.facebook.com/ikiulaa. l avoq, 2007-imilu Kangilinnguani Sakku tooqarfimmut siorna Issittumi Sakkutoo qarfinngortinneqartumut pisortanngorluni. Sulinermini sivisuumi USA-mi, Portugalimi Afrikamilu najugaqartarsimavoq, Kalaallit Nunaannili innuttaasunit tikilluaqqusaanerpaatut misigisarsimalluni. Henrik Kudsk, kontreadmiral med en lang militær karriere i blandt andet Grønland – senest som chef for Arktisk Kommando – er gået på pension. Henrik Kudsk foretog sit første togt til Grønland med Søværnet i 1976. I midten af 1990-erne sejlede han som chef på inspektionsskibe i Grønland, og i 2007 blev han chef for Grønlands Kommando, der sidste år blev til Arktisk Kommando. Under sin lange karriere har Randi Broberg and Maliina Abelsen, politicians for Partii Inuit and IA respectively, have joined forces on a Facebook project, the purpose of which is to build a bridge across the Danish and Greenlandic languages to prevent a widening gulf. In short, the aim of the project is for people to help one another to use the language at which they want to be better. The two politicians stress that it is not a political project, but a private project. Anyone can join in. All you have to do is to click on www.facebook.com/ikiulaa. han boet i USA, Portugal og Afrika, men Grønland var det sted, han følte sig mest velkommen af befolkningen. Henrik Kudsk, contra-admiral with a long military career in Greenland among other countries – most recently as Chief of Arctic Command – has retired. Henrik Kudsk’s first voyage to Greenland was with the Danish Navy in 1976. In the middle of the 1990s he sailed as chief of an inspection vessel in Greenland and in 2007 he became Chief of Greenland Command, which became Arctic Command last year. During his long career he has lived in USA, Portugal and Africa, but Greenland was where he felt most welcomed by the population. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Inuit pillugit nUtaarsiassat naatsut Kort nyt om navne Brief news about people Jette Larsen Jette Larsen, Arctic Umiaq Linep pisortaa, ukiup ingerlanerani ajutoornernik arlalinnik nalaataqarfiusumik aqqusaagaqarsimavoq. Taamaakkaluartoq Jette Larsen naammagisimaarinnikannerluni suliffeqarfiup ukiumoortumik naatsorsuutaanik saqqummiussivoq. Isumalluarnartut ilaat tassaa voqsinerissami ilaasussat appasikkaluar tut amigartoorutit ”taamaallaat” 6,5 millioner koruuniunerat. Alla tassaavoq ilaasut nalinginnaasumik naammagisimaarinninnerat. Misissuinermi Visit Greenlandimit ingerlanneqartumi ilaasut 49 procentii akipput, ilimagisamit pitsaanerusumik misigisaqarsimallutik. Jette Larsen, direktør i Arctic Umiaq Line, har været et år igennem med flere uheld. Alligevel var det en relativ tilfreds Jette Larsen, som kunne fremlægge selskabets årsregnskab. Et lyspunkt er, at underskuddet – trods det lave passagergrundlag langs kysten – ”kun” blev på 6,5 mil lioner kroner. Et andet at passagererne generelt er tilfredse. I en undersøgelse gennemført af Visit Greenland, svarer 49 procent af passagererne, at de har fået en bedre oplevelse end forventet. Jette Larsen, director of Arctic Umiaq Line, has come through the year with several mishaps. Nevertheless, it was a relatively satisfied Jette Larsen, who presented the company’s annual report. One ray of hope is that the deficit – despite the low numbers of passengers along the coast – was “only” DKK 6.5 million. Another is that passengers are on the whole satisfied. In a survey conducted by Visit Greenland, 49 per cent of the passengers replied that they had a better experience than they expected. Aka Hansen Malik Kleist Aka Hansen aamma Malik Kleist, Tumit Productions, filmiliortartut kattuffittaavannit film.gl-imit filmiliortartunut nersornaammik siullermik tunineqarput. Tamanna ukiuni sisamani ilungersorluni sulinermut nersorinnissutaavoq, tamatumanilu ilaatigut filmit nuannarineqarluartut ”Hinnarik sinnattunilu” filmiliat qiiaamminartut siullersaat ”Qaqqat Alanngui” filmertarfinni isiginnaagassianngorlugit naammassineqarsimallutik. – Nersornaaserneqarnerput killitsinnarluni uissuumminartorujussuuvoq. Qujamasuttorujussuuvugut, Aka Hansen nersornaasiisoqarnerani oqarpoq. Taanna neriuppoq nersornaat filmiliornermik suliaqartut isiginiarneqarnerulernerannut peqataasinnaassasoq. Aka Hansen og Malik Kleist, Tumit Productions, modtog den første filmpris uddelt af filmbranchens nye organisation film.gl. En anerkendelse for fire års hårdt arbejde med produktioner, hvor blandt andet succesfilmene ”Hinnarik sinnattunilu” og den første gyserfilm ”Qaqqat Alanngui” nåede filmlærrederne. – Det er overvældende og meget overraskende, at vi fik prisen. Vi er meget taknemmelige, sagde Aka Hansen ved prisuddelingen. Hun håber, prisen kan være med til at sætte fokus på filmbranchen. Steffen Ulrich-Lynge Steffen Ulrich-Lynge Kommuneqarfik Sermersuumi pisortaanertut nutaatut atorfinitsinneqarpoq. Ineqarnermut, Atta veqarnermut Angallannermullu naalakker suisoqarfimmut pisortatut atorfimmeerpoq. Atorfimminit tassannga ukioq manna siusinnerusukkut naalakkersuisut nikinneranni nammineq piumassutsini tunnga vigalugu tunuarpoq, isumaqarami naalakkersuisooqatigiinngortunut sulisuunissa mut eqqartuunani. Steffen-Ulrich Lynge civilingeniøritut ilinniagaqarsimavoq Søren Hald Møllerilu januaarimi atorfimminit tunuartoq paarlallugu pisortaaninngorluni. Steffen Ulrich-Lynge er blevet udnævnt som ny administrerende direktør i Kommuneqarfik Ser mersooq. Han kommer fra en tidligere stilling som Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Aka Hansen and Malik Kleist, Tumit Productions, have received the first film award from the film branch’s new organization, film.gl. This is in recognition of four years of hard work with productions like box office successes “Hinnarik sinnattunilu” and the first horror film “Qaqqat Alanngui” reaching cinema screens. – It is overwhelming and very surprising that we received the award. We are very grateful, said Aka Hansen at the award ceremony. She hopes that the award will help to put focus on the film industry. departementschef for Bolig, Infrastruktur og Trafik. Et job han frivilligt fratrådte ved regeringsskiftet tidligere på året, da han ikke mente, at han var den rette mand til at arbejde for den nye koalition. Steffen-Ulrich Lynge er uddannet civilingeniør og overtager chefstillingen efter Søren Hald Møller, der valgte at fratræde sin stilling i januar. Steffen Ulrich-Lynge has been appointed new director for Sermersooq Municipality. He comes from a position as Head of Department for Housing, Infrastructure and Traffic. He left this position voluntarily after the change of government earlier in the year because he did not feel he was the right man to work with the new coalition. SteffenUlrich Lynge is a qualified civil engineer and he takes over the position of director from Søren Hald Møller, who chose to leave the job in January. 25 www.sermersooq.com / ouradventure / Nuuk / things-to-do ournature ourculture ouradventure ourcities Visit us at We lc o m e to Nuuk For your convinience we have gathered a vast variety of activities to suit your needs, all encompassed by the beautiful arctic setting that surrounds Nuuk. Please visit our website to see what opportunities that awaits you. things to do 26 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Royal Arctic Line – a lifeline to society in Greenland As the national shipping line in Greenland we offer: · Ships and equipment designed for Arctic conditions · Weekly service from Europe to Greenland · Own terminal facilities, and personnel in 13 Greenlandic harbours · Many years of experience in navigating and operating in Arctic waters · Quality and Safety certified ships and terminals Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 27 Imarpik qulaallugu timmisartoq Allattoq: Uffe Wilken aamma Carsten Egevang ASSILIISOQ: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Timmiannguaq arlalinnik piginnaanilik. Timmineq pineqartillugu imeqqutaallap nunarsuarmi qaffasinnerpaanut ilaanera soorlulusooq naammanngitsoq. Timmissanik allanik aamma illersuisuuvoq. Qeqertat Kitsissunnguit tuusintilippassuarnik imeqqutaalaqarfiupput tamatumalu peqatigisaanik Kalaallit Nunaata piorsarsimassutsikkut oqaluttuassartaata ilaanik imaqarlutik A irbusimik aappaluttumik qaqortumillu qalipaatilimmik takorluugaq timmissamik pernermit minnerusumik taarseraanni oqaaseq ’Imarpik qulaallugu timmisartoq’ allatorluinnaq isumaqalissaaq. Imeqqutaalaq Kalaallit Nunaanni timmiarpassuit allat assigalugit ukioriartuleraangat kujammut ingerlaartarpoq. Timmissalli allat Amerikap Avannaa, Europa imaluunniit Afrika ornissallugit naammagiinnartaraat imeqqutaalaq Atlantikumi sapinngisamik kujasinnerpaamut ingerlaqqittarpoq – Sikuiuitsoq Kujalleq tikillugu. Imeqqutaalaq aallannginnermini qaammatini pingasuni sisamaniluunniit Qeqertarsuup Tunuani Kitsissunnguaniissimasarpoq. Tamaani imeqqutaallat nuliusarput, manniliortarlutik kangerliumarngullu pequusivianik piisaaruteqartarlutik. Kitsissunnguit 2009-mi Namminersorlutik Oqartussanit eqqissisimatitassanngortitaanerannut imeqqutaalaqarfik pissutaanerpaavoq, qeqertalli pinngortitami piorsarsimassutsikkullu eqqaassutissanik allanik aamma imaqarput – tamakkualu ilaat arlallit timmissamut ungasissorsuarmut timmisartumut toqqaannartumik attuumassuteqarlutik. Qaammammut uterlugulu pingasoriarlugu Qeqertarsuup Tunuata qimannissaanut kujammullu ingerlaalernissamut aggustip naalernerani imeqqutaallamut piffissanngortarpoq. Ækvatorip ikaarneqannginnerani Atlantikup avannarpasissuani aalisagarpassuit illerarpassuillu naggammik puallarserfigineqartarput. Tamatuma kingorna Ækvatori ikaarlugu kujammut ingerlaalersarput Afrikap kitaata sineriaatigut imaluunniit Amerika Kujalliup kangiata sineriaatigut. Imeqqutaallat novembarip naanerani Sikuiuitsumi Kujallermi Wedell-havimut ukiiffigisartakkaminnut taamaalineranilu nerisassarpassuaqartartumut apuuttarput. Imeqqutaallat apriilip qaammataani ullormut 500 kilometerinik sukkassuseqarlutik avannamukaaqqilersarput aqqutaani anorimik iluaquteqarluarlutik. Imeqqutaallat maajimi/juunimi Qeqertarsuup Tunuanut tikeqqikkaangamik ukiup ataatsip ingerlanerani 70.000 kilometerit ingerlaarfigereersimasarpaat – tamannalu timmiannguamut 110 grammiinnarnik oqimaassusilimmut naammassisaasarpoq ajorisassaanngilluinnartoq! Uumasut silarsuaanni ukiumut ingerlaarneq tamanna ilisimaneqartut isorartunerpaarta- 28 raat. Imeqqutaalaq 30-t missaannik ukioqalersinnaavoq, taamaalillunilu uumanermini sivisuumi 2 millioner kilometerit ingerlaarfigisinnaallugit – tamatumalu qaammammut uterlugulu angalanerit pingasut isorartoqatigai. Kitsissunnguit sisamanik pukkitsunik qeqertartaqarput qeqertaarartaqartiterlutillu. Kitsissunnguit Aasiaat Qasigiannguillu akornanniipput, Qeqertarsuullu Tunuani angalagaanni takun ngitsoorneqaratarsinnaallutik. Imeqqutaallalli takunngitsoorsinnaanngilaat. Piaqqiortarfimmut aalajaatsorujussuupput ukiullu tamarluinnaasa nuliujartorlutik mannilioriartorlutik sumiiffimmut utertarlutik. Kitsissunnguit siornatigut imeqqutaalaqarfiit annerpaartarisimagunarpaat, manissarniartarnermilli imeqqutaallat ikileriarujussuartinneqarsimallutik. Manissarniartarnerup 2001imi inerteqqutaalerneraniilli imeqqutaallat amerliartoqqilerput, ullumikkullu nunarsuarmi imeqqutaalaqarfiit annerpaartaasa pingasut akornanniilersimasutut nalilerneqarlutik. Piaqqiorfiup nalaani imeqqutaalaqarfik qanillattoraanni timmiarpalussuaq naapitassaasarpoq, tamannalu saassussisaqattaar nernik malitseqartarluni, imeqqutaallat kamassimaqisut ullutik illersorniarlugit takkuttut niaquisigut pukoriaqattaartarmatigik. Akeraasinnaasunik ataatsimoorluni saassussisarneq timmissanit allanit iluaqutigineqarsinnaasoq paasineqarsimavoq. Timmissat silarsuaanni illersuut Kiisortut taqissorlutik manninnik piaqqanilluunniit aallerniarnissaraluat iserpassuarnit navianartussamik alaatsinaattuartunit ajornarsisinneqarpoq. Imeqqutaallat kamassimaqisut hundredet arlallit teqqaallutik akillutik saassussippata terianniaq kissaviarsulluunniit imeqqutaalaqarfimmi nerisassanik pissarsisinnaaner mik neriuuteqartut tassuuguinnaq kajumigisaarutissapput. Imeq qutaalaqarfimmik taamatut illersuinerup kinguneranik sumiiffiup timmissanut allanut piaqqiorfiginissaa isumannaatsunngortinne qarpoq, Kitsissunnguillu Kitaani sumiiffinnut assingusunut allanut sanilliullugit assigiinngitsunik amerlanernik timmiaqarfiupput. Tamatuma kinguneranik qeqertat timmiaqarfittut immikkuullarissutut maluginiarnartutut inissisimaffeqarput. Maajimi aput aattuleraangat qeqertat ukiuunera tamakkerlugu siniinnartutut Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 29 [KAL] Kitsissunnguani sumiiffinni arlalinni eqqaassutissanik itsarnitsanik qeqertat siornatigut najugaqarfigineqartarsimanerannut uppernarsaatissaasunik takussutissaqarpoq. Takulertornarnerpaat tassaapput illutoqqat issunik ujaqqanillu qarmallit sinnikui. Iikkat issunik nunaqarfimmeersunik qarmaqarput, saarngillu sinnikui mikisut takussaallutik. Illut qaliaat qissianik arferilluunniit saarnginik sanaajusut ullumikkut nakkaassimapput. [DK] Flere steder på Kitsissunnguit findes fortidsminder der vidner om tidligere beboere på øerne. Mest iøjnefaldende er de gamle ruiner fra tørvehuse. Væggene er konstrueret af ”kulturlag” dvs. tørv hentet fra bopladsen, og små knoglerester er synlige. Taget på husene er i dag sammenstyrtet, og har bestået af drivtømmer eller hvalknogler. [GB] There are several ancient monuments on Kitsissunnguit that bear witness to earlier inhabitants of the islands. Most prominent are the old ruins of turf huts. The walls are constructed of “culture layers”, i.e. turf from the settlement, where small pieces of bone are visible. The roofs of the houses have collapsed now, but they consisted of driftwood or whalebones. inissisimareersimallutik itertutut ilisarput, timmissallu qanittumit ungasissumillu tikeraqqilersarlutik. Appat Canadap kangisissuani Newfoundlandimi Great Banksimit tikerartarput, qupaloraarsuit narsarmiuttallu ukiuunerani Amerikami narsarsuarniissimasarput, kussaallu Afrikamit kiattumit ingerlaarnermi ataatsimi Atlantikoq ikaarlugu tikittarlutik. Taserarpassuit sikueraangamik svømmesneppenit atorneqalerasuartarput. Kalaallit Nunaata svømmesneppii ukiuunerani sumerpiamiittarnersut ilisimaneqanngilaq, qularnanngitsumillu ungasissorsuarmit soorlu Indiap Imavissua nit imaluunniit Amerika Kujalliup kangiani imartamit aggersuu sarlutik. Imeqqutaallat pissusilersornerannik paasinninnissaq svømme sneppet ilikkarsimavaat. Akeqqaminnut isertorlutik toqqorteraa ngamik imaanngilaq namminneerlutik akeqqat takusarsimagaat. Imeqqutaallat mianersoqqusillutik qarlulillaraangata tamatumun nga qisuariarlutik tatsit sinaannukartarput ivikkat akornannut toqqoriartorlutik. Timmiaq alla imeqqutaalaqarfimmiinnerup pitsaaqutaanik aamma paasinnissimasoq tassaavoq naajannguaq qaqutigoortorujussuaq. Naajannguaq Kalaallit Nunaanni piaqqiortoq takuneqarsimatillugu tamatigut tamanna imeqqutaallanut piaqqiortunut atatillugu pisarpoq. Naajannguup pingaarnertut najugannaava tassaavoq Sibiriap avannaata kangisissua, Kitsissunnguanilu pingasoriaannarluni ulluinik nassaartoqarsimavoq. 30 Qeqertat timmiarpassuaqarnerat pingaarutilerujussuusoq immikkut ilisimasalinnit nalilerneqarsimavoq. Kalaallit Nunaannuinnaanngitsoq, kisiannili nunarsuarmut tamarmut. Taamaattumik Kitsissunnguit nunat tamalaat akornanni Ramsarimik isumaqati giissutip ataani masarsoqarfittut aamma toqqarneqarsimavoq. Eqqissisimatitsineq nutaaliaasoq Qeqertat ullumikkut eqqissisimatitaagaluartut imaanngilaq qeqertat atorneqaqqusaanngitsut. Ilerrit ujaqqanik qaleriissitikkat sanningasullit plastikkinillu naasuusallit qeqertat inunnit atorneqartuartarsimanerannik inuillu tamaani najugaqartarsimanerannik tamaanga tikittunut oqaluttuartuupput. Ileqqutoqqap tamatuma ingerlatiinnarneqarnissaa Namminersorlutik Oqartussanit kissaatigineqarpoq, eqqissisimatitsinerlu nutaaliaasoq uumasunut inunnullu iluaqutaasussaq pilersinniarlugu suliaqarnermut kommuni najukkamilu suliniaqatigiiffiit akuliutitinneqarsimapput. Nunaqavissut ilaat qeqertanut angalaartarnermik eqqaamasaqartoq tassaavoq Miiti Lynge. Taanna Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu naalakkersuisunngoqqammerpoq. Miiti Lynge ima oqaluttuarpoq: – 1950-ikkut naajartulerneranni meeraaninni angajoqqaannit qatanngutigiiusugut aperineqartarpugut sumut mannissarniassanersugut. Sulilu oqaatsitik naanngikkaalluunniit Kitsissunnguit eqqaareertarpavut. Tamanna akissarsiassat pissarsiarisinnaasatta pitsaanersaraat. Taamani angallatit motoorillit ikittuinnaapput – amerlanerpaat ipuinnarmik mannissariartarput. Manniit taamaalillutik illersugaapput. Kisianni 1960-ikkut naalerneranni aquuteralaat nalinginnaalermata manissariartartut amerlipput. Aasianni eqqaanilu ilaqutariit aasakkut Kitsissunnguanut asia raangata piniartut sivisuumik Kitsissunnguaneereersimasarput. Miiti Lynge nangilluni oqaluttuarpoq: – Kitsissunnguit piniariartarfittut Nivaarmiunit ukiorpassuarni atorneqarpoq, marsillu qaammataata ingerlanerani orninneqartarluni. Tamaani miluumasunik imarmiunik piniartarput, sikuuneralu qaangiukkaangat aatsaat qeqertat qimattarlugit. Qeqertanullu tikikkaangatta illuaqqat piniartunit najugarineqarsimasut takusinnaasarpavut. Ileqqutoqarlu ingerlatiinnarneqarpoq. Aalisartut nipisanniartarput, piniartut puisinniartarlutik inuillu Qeqertarsuup Tunuata kujasissuaneersut qeqertanut suli asiarsinnaasarput. Imeqqutaallat siunissami aamma Kitsissunnguanut piaqqioriartortarnissaannik Qeqertarsuullu Tunuata najukkami nunarsuarmilu sumiiffittut pingaaruteqartuarnissaannik eqqissisimatitsinermi nutaaliaasumi killilersuinerit arlaqanngitsut upperinninnissamut tunngavissaqa lersitsipput. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 All kinds of business All sorts of people All types of cases All areas of work All aspects of law One law firm headhouse Nuna Advokater A/S Qullilerfik 2, 6. Postboks 59 3900 Nuuk Tel: (299) 32 13 70 email: [email protected] www.nuna-law.gl Y OU R PROFESSIONAL PARTNER IN GREENLAND CONSULTING SERVICES • OIL & MINING • Environmental baseline studies and EIA’s • Social baseline studies and SIA’s • Liaison with local authorities • Building and construction in the Arctic • Civil works: Airports, roads, water supply, sewerage • Design documents, tender documents and contracts • Project management and approval procedures • Supervision, inspection and QA • Environmental Engineering Head office: ISSORTARFIMMUT 13, P.O. BOX 1024, DK 3900 NUUK • Phone: +299 34 37 00 • www.inuplan.gl Your gateway to Greenland for exploration and mining services LNS Greenland A/S: Phone Nuuk: +299 327913 www.lns.gl [email protected] Phone Qaqortoq: +299 647070 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 31 Atlantflyveren tekst: Uffe Wilken og Carsten Egevang Fotos: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM En lille fugl med flere talenter. Ikke nok med at havternen tilhører den absolutte verdenselite, når det gælder flyvning. Den beskytter også andre fugle. Ø-gruppen Kitsissunnguit huser tusindvis af havterner, og er samtidig et stykke grønlandsk kulturhistorie Ordet ’Atlantflyver’ får en helt anden mening, hvis man skifter sit indre billede af en rød- og hvidmalet Air bus ud med en fugl, der er mindre end en halv underarm. Som mange andre fugle i Grønland trækker havternen syd på, når vinteren nærmer sig. Men hvor de andre fugle tager til takke med at flyve til Nordamerika, Europa eller Afrika, så fortsætter havternen så langt sydpå i Atlanterhavet, som det overhovedet er muligt – hele vejen til Antarktis. Inden afgang har havternen tilbragt tre-fire måneder på ø-gruppen Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten. Her har fuglene parret sig, lagt æg og mæsket sig i bugtens kolde spisekammer. Kolonien af havterner på Kitsissunnguit er den væsentligste årsag 32 til, at Grønlands Selvstyre fredede øerne tilbage i 2009, men øerne gemmer også på andre væsentlige natur- og kulturminder – flere af dem med direkte forbindelse til langdistanceflyveren. Til månen og retur tre gange I slutningen af august bliver det tid for havternen til at forlade Diskobugten og søge mod sydligere himmelstrøg. Inden ækvator krydses, bliver depoterne fyldt op en sidste gang i det nordlige Atlanterhavs overflødighedshorn af fisk og krebsdyr. Derefter går det sydpå over ækvator langs en rute, der enten følger Afrikas krumme vestkyst eller Sydamerikas østkyst. I slutningen af november når fuglene frem til Weddell-havet ved Antarktis, hvor de overvintrer, og hvor de udnytter de rige fødemuligheder, der optræder på dette tidspunkt. Med en gennemsnitshastighed på 500 kilometer om dagen suser havternerne i april måned tilbage nordpå godt hjulpet af vindsystemerne, der giver den lille flyver medvind på luftvejen. Når fuglene er tilbage i Diskobugten i maj/juni har de tilbagelagt 70.000 km i løbet af et år – ikke nogen dårlig præstation af en lille fyr på kun 110 gram! Det er den længste årlige vandring, man kender til fra dyreriget. Fuglen kan blive omkring 30 år gammel, hvilket vil sige, at den i løbet af sit lange fugleliv kan tilbagelægge over to millioner kilometer – en distance, der svarer til tre rejser til månen og hjem igen. Det er fire flade øer og nogle skær, der udgør Kitsissunnguit. Ø-gruppen ligger mellem Aasiaat og Qasigiannguit, og skulle man være på sejltur i Diskobugten, er øerne nemme at overse. Men næppe for havternerne. De er meget tro mod deres ynglelokalitet og vender tilbage til det samme sted år efter år for at parre sig og lægge æg. Tidligere har Kitsissunnguit sandsynligvis været verdens største koloni af havterner, men ægindsamling har i perioder reduceret antallet af fugle dramatisk. Efter det i 2001 blev forbudt at samle havterneæg, er fuglene kommet godt igen, og bestanden vurderes nu at være blandt de tre største i verden. Nærmer man sig kolonien i ynglesæsonen, blive man mødt af en lydmur af skingre skrig efterfulgt af angreb bagfra og fra oven, hvor aggressive terner vil forsvare deres reder ved at hakke på den indtrængendes isse. Denne kollektive mobning af mulige fjender er der andre fugle, der har fundet ud af at udnytte. Fugleverdenens missilskjold De mange øjne, der konstant er på udkig efter farer, gør det stort set umuligt for et rovdyr at snige sig ind og hente æg eller fugleunger. En ræv eller en falk, der håber på at hente et måltid mad i kolonien af havterner, vil hurtigt tabe lysten, når flere hundrede ophidsede havterner går i Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 [KAL] Imeqqutaalaq timmillaqqilluinnartuuvoq. Takisuunik amitsunik suloqarnermigut takisuunillu papeqarnermigut timminissamut naleqqulluinnartunngorlugu pinngortitaasimavoq. [DK] Havternen er en fænomenal flyver. Med sine lange slanke vinger, og lange hale er arten som skabt til et liv på vingerne. [GB] The Arctic Tern is a phenomenal flyer. With its long, slim wings and long tail it is made for a life on the wing. luften og sætter et modangreb ind. Beskyttelsen af kolonien gør derfor området til et sikkert sted for andre fugle at yngle, og Kitsissunnguit har et højere antal forskellige fuglearter med flere individer sammenlignet med tilsvarende lokaliteter i Vestgrønland. Det gør øerne til en særlig bevarelsesværdig fuglelokalitet. Efter at have ligget i dvaletilstand hele vinteren, vågner øerne atter op i maj måned, hvor sneen begynder at smelte, og fugle fra nær og fjern vender tilbage. Alke kommer fra Great Banks ved Canadas østlige Newfoundland, snespurve og laplandsværlinger har tilbragt vinteren på den amerikanske prærie, mens stenpikkeren har krydset Atlanterhavet i ét stræk fra det tropiske Afrika. Når isen for- svinder fra de mange små vandhuller, bliver de hurtigt taget i brug af de små svømmesnepper. Hvor præcist de grønlandske svømmesnepper tilbringer vinteren, er ikke kendt, men sandsynligvis kommer de fra fjerne egne som Det indiske Ocean eller havområdet øst for Sydamerika. Svømmesnepperne har lært at tyde havternernes adfærd. Når de gør sig usynlige for fjender, er det ikke fordi, de selv har opdaget dem. Når ternernes advarselsskrig lyder, reagerer de på dem og svømmer ind til bredden for at gemme sig i rørskoven. En anden fugl, der også har opdaget det smarte ved at holde til i en ternekoloni, er den ekstremt sjældne rosenmåge. De gange, mågen er fundet ynglende i Grønland, har det altid været i forbindelse med ynglende terner. Rosenmågens hovedområde er Nordøstsibirien, og der er kun fundet reder tre gange på Kitsissunnguit. Eksperter har vurderet, at øgruppens rige fugleliv har stor betydning. Ikke kun for Grønland, men for hele verden. Derfor er Kitsissunnguit også udpeget som et vådområde under den internationale Ramsar-konvention. En moderne fredning Selvom øerne nu er fredede, betyder det ikke, at øerne ikke må bruges. Stengrave med kors og plastikblomster og gamle sammenfaldne tørvehytter fortæller den besøgende, at der er en lang tradition for, at folk har brugt øerne og boet på øerne. Denne tradition har selvstyret ønsket skulle fortsætte, og både kommunen og lokale organisationer har været inddraget i arbejdet med at få etableret en moderne fredning, der tilgodeser både dyr og mennesker. En af de lokale, der husker turene til øerne, er Miiti Lynge. Hun er nyvalgt medlem af Naalakkersuisut for Bolig, Natur og Miljø. Miiti Lynge fortæller: – Da jeg var barn i slutningen 1950rne, spurgte mine forældre mine søskende og mig, hvor vi skulle tage på ægindsamling. Og før de havde talt færdig, nævnte vi allerede Kitsissunnguit. Det var den bedste belønning, vi kunne få. Dengang var der kun få motorbåde – de fleste roede derud for at samle æg. På den måde var æggene beskyttede. Men fra slutningen af 1960rne, da påhængsmotorer blev almindelige, steg antallet af ægsamlere. Når familierne fra Aasiaat og omegn tog på udflugt til Kitsissunnguit om sommeren, havde fangerne allerede været der lang tid. Miiti Lynge fortsætter: – I mange år brugte folk fra Nivaaq området som fangststed, som de tog ud til i løbet af marts måned. Her jagede de havpattedyr, og de forlod først øerne, når issæsonen sluttede. Når vi så kom ud til øerne, kunne vi se de hytter, fangerne havde boet i. Traditionen fortsætter. Fiskerne fisker stenbider, fangerne fanger sæler og folk fra den sydlige del af Diskobugten kan stadig tage på udflugt til øerne. De få begrænsninger, der ligger i den moderne fredning, giver grund til at tro, at ternerne også i fremtiden vil søge tilbage til Kitsissunnguit, lægge æg og gøre sit til, at Diskobugten fortsat vil være en lokalitet af lokal og global betydning. [KAL] Qeqertarsuup Tunua piffissap ingerlanerani arfanniaqarfissuusimavoq. Kitsissunnguani sissami sumiiffinni arlalinni arferit niaqorujussuisa saarngi siumugassaapput. [DK] Diskobugten har gennem tiderne været centrum for en storstilet hvalfangst. Flere steder langs kysten af Kitsissunnguit ligger gigantiske kranier fra havets kæmper. [GB] In the past, Disko Bay was a centre for large-scale whaling. There are several gigantic sculls from the ocean giants along the coast of Kitsissunnguit. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 33 The transatlantic flyer text: Uffe Wilken and Carsten Egevang Photo: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM A small bird with many talents. Not only is the Arctic Tern the absolute world champion with regard to flying. It also protects other birds. The Kitsissunnguit island group houses thousands of Arctic Terns and is at the same time a piece of Greenland’s cultural history The word ‘transatlantic flyer’ takes on a new meaning when you exchange your inner image of a red and white painted Airbus with a bird that is smaller than half a forearm. Like many other birds in Greenland, the Arctic Tern migrates south when winter approaches. But where the other birds are satisfied with flying to North America, Europe or Africa, the Arctic Tern continues as far south as it is possible to go in the Atlantic – all the way to the Antarctic. Before departure, the Arctic Terns have spent three to four months at the Kitsissunnguit island group (Grønne Ejland) in Disko Bay. Here, the birds have mated, laid eggs and feasted on the bounty of the bay’s cold pantry. The colony of Arctic Terns on Kitsissunnguit is the most important reason why Greenland’s government protected the islands back in 2009, but the islands also have other significant natural and cultural connotations – several of which are directly connected to the long distance flyer. To the moon and back three times At the end of August it is time for the Arctic Tern to leave Disko Bay and head for more southern climes. Before crossing the Equator, all its reserves are filled up for the last time from the North Atlantic’s bounty of fish and shellfish. Afterwards, it’s time to fly south, over the Equator and along a route that either follows Africa’s curved west coast or South America’s east coast. At the end of November the birds have arrived safely at the Weddell Sea in the Antarctic where they overwinter, exploiting the rich opportunities to feed. With an average 34 distance of 500 kilometres per day, the Arctic Terns hasten back northwards in April, helped by the wind systems that give the little flyers tailwinds on their way through the air. By the time the birds are back in Disko Bay in May/June they will have travelled 70,000 km in one year – not a bad achievement from a small guy weighing only 110 grams! It is the longest known annual migration in the animal kingdom. The bird can live for up to 30 years which means that during its long bird life it can have travelled more than two million kilometres – a distance that is the equivalent of three return trips to the moon. Four flat islands and some reefs make up Kitsissunnguit. The island group lies between Aasiaat and Qasigiannguit and if you are sailing in Disko Bay, the islands are easily overlooked. But not for the Arctic Terns. They are very faithful to their favourite location and return to the same place year after year to mate and lay eggs. Previously, fend their nests by pecking at the heads of the intruders. Other birds have found out how to exploit this collective harassment of possible enemies. The missile shield of the bird world The many eyes that are constantly on the watch for danger make it almost impossible for predators to creep up to steal eggs or chicks. A fox or falcon hoping to find a meal in the colony of Arctic Terns will quickly lose heart when several hundred excited Arctic Terns take to the air and set up a counter attack. This protection of the colony makes the area a safe place for other birds to breed and Kitsissunnguit has a higher number of different bird species with more individuals compared to similar localities in West Greenland. This makes the islands a bird location which is particularly worthy of conservation. After lying in a state of hibernation all winter, the islands awake again in May when the snow starts to melt and "Fishermen fish for lumpfish, the hunters hunt for seals" — Miiti Lynge Kitsissunnguit probably had the world’s largest colony of Arctic Terns, but egg harvesting has at times drastically reduced the number of birds. After it became illegal to collect Arctic Tern eggs in 2001, the birds have recovered and the population is now considered to be among the three largest in the world. If you approach the colony in the breeding season, you are met by a wall of sound made by shrill cries followed by attacks from behind and above, where aggressive terns de- birds from near and far return: Razorbills from the Great Banks near east Newfoundland, Snow Buntings and Lapland Buntings that have spent the winter on the American prairie, while the Northern Wheatear has crossed the Atlantic in one go from tropical Africa. Once the many small water holes are ice-free, they are quickly taken over by the small wadepipers. It is not known precisely where the Greenlandic wadepipers spend the winter, but they probably come from remote regions such as the Indian Ocean or Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 the waters east of South America. The wadepipers have learned to read the Arctic Terns’ behaviour. When they make themselves invisible to their enemies, it is not because they themselves have discovered the danger. When the terns scream their warnings, they react and swim to the shore to hide in the reeds. Another bird that has discovered how smart it is to stay in a tern colony is the very rare Ross’s Gull. When the gull has been found nesting in Greenland, it has always been in connection with breeding terns. The Ross’s Gull is found mainly in North East Siberia and nests have only been found three times on Kitsissunnguit. Experts have assessed that the rich bird life in the group of islands has great significance, not just for Greenland, but for the entire world. Kitsissunnguit is therefore a designated wetland of international importance under the Ramsar Convention. Modern conservation Although the islands are protected, it does not mean that the islands may not be used. Stone graves with crosses and plastic flowers and old dilapidated turf huts tell the visitor that there is a long tradition of people using the islands and living on the islands. The government wants this tradition to continue and both the municipality and local organizations have taken part in the work to establish a modern conservation plan that takes both animals and people into consideration. One of the locals, who Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 remembers excursions to the islands, is Miiti Lynge. She is the newly elected Minister for Housing, Nature and the Environment. Miiti Lynge says: – When I was a child, at the end of the 1950s, my parents asked my sisters and me where we should go to collect eggs and before they had even finished speaking, we had already replied: Kitsissunnguit. It was the best reward we could get. In those days, there were not many motor boats - most people rowed out to collect eggs. In this way, the eggs were protected. – But from the end of the 1960s, when the outboard engine became common, the number of egg collectors increased. When families from Aasiaat and its surroundings went on trips to Kitsissunnguit in the summer, the hunters had already been there for a long time. Miiti Lynge continues: – For many years, people from Nivaaq used the area as a hunting ground, going there in March. They hunted sea mammals and they stayed on the islands until the end of the season. When we went out to islands, we could see the huts where the hunters had lived. The tradition continues. Fishermen fish for lumpfish, the hunters hunt for seals, and people from the southern part of Disko Bay can still take trips to the islands. The few restrictions that lie in modern conservation provide grounds to believe that the terns will keep on coming back to Kitsissunnguit to lay their eggs and play their part, so that Disko Bay continues to be a locality of local and global importance. [KAL] Kitsissunnguit eqqaanni imartami iluliarsuit imeqqutaalarpassuillu naapittarput. [DK] Gigantiske isbjerge og tusindevis af havterner mødes i farvandet ud for Kitsissunnguit. [GB] Gigantic icebergs and thousands of Arctic Terns meet in the waters off Kitsissunnguit. 35 is it about where you’re going or how you get there? Aasiaat Anuni ∙ Ilulissat Butik Sara ∙ Kangerlussuaq Butik Sara ∙ Maniitsoq Rita Sport ∙ Nanortalik Nanortalik Tourism Service ∙ Narsaq Polarmagasinet ∙ Nuuk Ittu.NET Paamiut Timimut ∙ Qaqortoq Timimut ∙ Qasigiannguit Butik Sara ∙ Sisimiut Polarmagasinet ∙ Uummannoq Butik Sara ∙ Distribution Ray Fine Enterprises www.rfe.ca YO U R A R C T I C PA R T N E R Adding value to the world’s most difficult supply chains Second-to-None One-Stop-Shopping Save time and costs All daily and vital supplies are delivered by one dedicated partner. Time-saving and cost-saving one-stop-shopping services make your operations easy, swift and reliable. At Arctic Import more than 35 years of well-proven supply chain operations and management make a difference that you can rely on. You name it, we provide it. Call us on +45 9632 1900 or email to [email protected] today – and we will assist you immediately. We deliver anywhere, anytime – personally and with care. – et magasin man glæder sig til Spændende artikler. Fantastiske billeder. Tusindvis af begejstrede læsere. Tegn en annonce i Air Greenlands in-flight magasin Suluk og bliv en velkommen del af Grønlands slagkraftige annoncemedie. Med seks udgivelser om året og et samlet oplag på 60.000 er Suluk synligt i alle højder. Kvalitetsmagasinet må tages med hjem af passagererne. Suluk er både her og der. Nøjagtig som Air Greenland. Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Snyd ikke dig selv for at få dit budskab effektivt igennem. Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klasse. Salgskonsulent Peter S. Rasmussen – E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 86 – www.Sermitsiaq.AG Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 37 Angerlarserneq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kalaallip ilusilersuisartup Bibi Chemnitzip nunani puigoqqajarsimanngilaa K alaaleq ilusilersuisartoq siuariartupiloortoq Bibi Chemnitz takorluukkani anguniakkanilu malersorsinnaajumallugit ukiorpanni Danmarkimi najugaqartoq atisaliani ukiarsiutit ukiorsiutillu HOMESICK-imik taaguuteqartinniarlugit aalajangersimavoq. Ajornartorsiuissunngilarli. Ukiumut marlussoriarluni pingasoriarluniluunniit nunaminut angerlartarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik kigutigissaateqarnermiit tikeraarneq soorunami allaaneruvoq. Bibi Chemnitzip atisaliornerup silarsuaani atini ukiuni kingul 38 lerni tusaamasanngortissimavaa. Nunat tamalaat akornanni atisanik takutitsinernut akuttunngitsumik peqataasarpoq, ka laallinilu ilusilersuisartuni siullersaalluni ukioq manna siusinnerusukkut Copenhagen Fashion Weekimut tusaamasaasumut atatillugu atisanik takutitsilluni. HOMESICK-imik atisaliat aggustimi pisiniarfinniilerput Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni arlalinni kiisalu Danmarkimi, Tysklandimi, Italiami, Japanimi, Ruslandimi Kinamilu pisiarine qarsinnaallutik. Matumani HOMESICK-imik atisaliat ilaat takutippavut. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 39 Hjemve TEKST: Christian Schultz-Lorentzen Den grønlandske designer Bibi Chemnitz har langt fra glemt sit hjemland D en fremadstormende, grønlandske designer Bibi Chemnitz, der i en årrække har boet i Danmark for at kunne forfølge sine drømme og ambitioner, har valgt at kalde sin efterårs- og vinterkollektion for HOMESICK. Helt fortabt er hun dog ikke. Hun plejer at være hjemme mindst et par gange eller tre om året. Men besøg er naturligvis noget andet, end at have sin tandbørste fast i Grønland. Bibi Chemnitz har de senere år slået sit navn fast i modeverdenen. Hun er en flittig gæst på internationale modemesser, og afholdt som den første grønlandske designer et stort modeshow i forbindelse med den prestigefyldte Copenhagen Fashion Week tidligere på året. HOMESICK-kollektionen kom i butikkerne i august og kan købes i en række byer i Grønland samt i Danmark, Tyskland, Italien, Japan, Rusland og Kina. Her viser vi et udvalg af HOMESICK-kollektionen. 40 Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Homesick TEXT: Christian Schultz-Lorentzen Greenlandic designer Bibi Chemnitz has not forgotten her native country T he very successful Greenlandic designer Bibi Chemnitz, who has lived in Denmark for several years so she could realise her dreams and ambitions, has chosen to call her autumn and winter collection HOMESICK. But she is not totally unhappy. She usually comes home at least a couple of times a year. But visits are of course not the same thing as having your toothbrush permanently in Greenland. In recent years, Bibi Chemnitz has made her name in the fashion world. She often visits international fashion shows and she was the first Greenlandic designer to hold a large fashion show in connection with the prestigious Copenhagen Fashion Week earlier in the year. The HOMESICK collection came out in the shops in August and is available in a series of towns in Greenland as well as in Denmark, Germany, Italy, Japan, Russia and China. Here is a selection from the HOMESICK collection. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 41 Permagreen building on experience and for the future Your greenlandic Construction partner www.permagreen.gl Do you want to do business? If you need suppliers and industry specialists for operations in Greenland and the wider Arctic, the ARCTIC CLUSTER OF RAW MATERIALS offers a single entry point to leading business and industry consortia. Permagreen Grønland A/S is among the leading companies in Greenland within the construction industry with approx. 60 years of experience. We are firmly anchored with branches in five cities along the west coast, based in Nuuk and employs 250 well educated and experienced staff. Our core competencies are major buildings, from apartment buildings to all types of commercial buildings and associated works. We range widely and build anywhere in Greenland! Through joint ventures and competitive solutions for operations and management, We deliver the necessary platform and insight for you business in the Arctic region. To learn more about the cluster, the development program and the activities, please join us at the official start up conference on 26 September 2013 in Copenhagen at Confederation of Danish Industry. Contact us for more information Arctic Cluster of Raw Materials Niels Tanderup Kristensen +45 3377 3539/+45 2124 4708 [email protected] Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) is a platform of Danish and Greenlandic companies established by Confederation of Danish Industry, The Danish Industry Foundation, The Employers’ Association of Greenland, and the Technical University of Denmark. We strive to strengthen Danish and Greenlandic competitiveness and sustainable growth within extractive industries and subsectors. 42 Vi tilbyder kurser og efteruddannelser i hele Grønland! · Lederuddannelser · Mediatoruddannelse · HK efteruddannelse · IT kurser · Kommunikation og konflikthåndtering · AU fag og meget mere! Læs mere på vores hjemmeside: www.kursus.gl Kontakt os på: Mail: [email protected] Tlf.: 34 25 82 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. Blue Water Greenland For further information and details, visit our website www.bws.dk 43 NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS Parnaarussivik milliardip affaanik akilik Qangalili kissaatigineqartartoq piviusunngortinneqangajalerpoq: Kalaallit Nunaanni pinerluuteqarsimasut navianarnerpaartaat – 2017-imiit – pillarneqarnerminnik nunagisaminni atuisinnaalissapput taamaalillutillu parnaarussivimmi aserfallassimasumi Herstedvesterimi Københavnip avataaniittumi parnaarusimaneqartarunnaassallutik. Inissiisarfik matoqqasoq alutornarluinnartuussaaq. Parnaarussiviit illutaat akunnittarfiit nalilersorneqartarnerattut nalilersorneqartaraluarpata Nuummi inissiisarfissaq tallimanik arfinilinnilluunniit ulloriaasalerneqassagaluarpoq. Isikkiviinnaaluunniit! Inissiisarfissap illutassai mittarfiup avannaani sananeqas- sapput, tassanngaannillu Nuup Kangerluanut, illoqarfiit pingaarnersaanni illunut portusuulianut Sermitsiamullu toqqaannartumik isikkiveqassalluni. – Parnaarussiviit nunarsuarmi kusanarnerpaamik inissisimaffeqartut ilagissavaat, pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmut pisortaasimasoq, William Rentzmann, Nordatlantens Bryggemi ilisarititsinermi oqarpoq. Qarmat isumannaallisakkat iluanni parnaarussanut katillugit 76-inut inissaqassaaq. Akia tamarmiusoq koruunit milliardip affaanik amerlassuseqassangatinneqarpoq. Aningaasat taakkua Danmarkip naalagaaffianit matussuserneqassapput. [KAL] Naliliisartunit pilersaarusiat tallimat isummerfigineqartussaasimapput, »karsillu qaleriissitikkat« Rambøllimit ilusilersugaasut toqqarneqarput. [DK] Dommerkomitéen skulle tage stilling til fem projekter, og endte med at vælge dette med »de stablede kasser«, som er udformet af Rambøll. [GB] The panel of judges had to choose between five projects. Their final selection fell on this one with »the stacked boxes« which was created by Rambøll. Hotel Gitterly til halv milliard New, half-billion slammer Et længe næret ønske bliver snart realiseret: Grønlands farligste kriminelle vil – fra 2017 – kunne afsone deres straf under hjemlige forhold og slipper for opholdet i det nedslidte fængsel ved Herstedvester udenfor København. Den lukkede anstalt bliver ret så imponerende. Hvis fængselsbygninger skulle bedømmes efter samme system som hoteller, burde den kommende anstalt ved Nuuk stå til fem eller seks stjerner. Alene udsigten! Bygningerne opføres lidt nord for lufthavnen, hvorfra der er direkte udsyn til Godthåbfjorden, hovedstadens skyline og Sermitsiaq. – Det bliver et af verdens smukkest beliggende fængsler, udtalte tidligere direktør for kriminalforsorgen, William Rentzmann, ved præsentationen på Nordatlantens Brygge. I alt bliver der plads til 76 indsatte bag de sikrede mure. Den samlede pris anslås til at blive en halv milliard kroner. Et beløb, der dækkes af den danske statskasse. A long standing wish will soon come true: From 2017, Greenland’s most dangerous criminals will be able to serve out their sentences in their own country, thus avoiding a stay in the worn down prison at Herstedvester outside Copenhagen. The closed institution will be very impressive. If prisons were judged in accordance with the same system as hotels, the future correctional institution in Nuuk would be awarded five or six stars. The view alone is fantastic! The prison will be built a little to the north of the airport with a direct view of Godthåb Fjord, the capital’s skyline and Sermitsiaq Mountain. – It will be one of the most beautifully situated prisons, said former Director of Prison Services, William Rentzmann, at the presentation at North Atlantic House. In all, there will be room for 76 inmates behind the secure walls. The total cost is estimated to be 0.5 billion DKK. This sum will be paid by the Danish treasury. 44 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS – solutions on the move Royal Arctic Logistics provide solutions within port operations, forwarding and transportation · Port agency · Stevedoring · Crew change · Accommodation · Provision and Catering · Service and supplies · Air freight · Sea freight · Ware housing · Customs documentation air freight sea freight nr. 5 | A/S Air Greenland Inflight Magazine 2013 Royal ArcticSuluk Logistics – P.O.| Box 8100 9220 Aalborg Ø port operations Tel. +45 99 30 32 34 – transportation P.O. Box 1629 3900 Nuuk forwarding Tel. +299 34 92 90 – 45 www.ralog.dk NUTAARSIASSAT NYHEDER NEWS [KAL] Inuuneq pillugu arpagit! Inuppassuit timersortarput, sulili amerlanerit peqqinnanngitsumik inooriaaseqarlutik. Taamaattumik agguaqatigiissillugu inuunertussuseq suli appasippallaarujussuarpoq. [DK] Løb for livet! Mange dyrker motion, men endnu flere lever usundt. Derfor er middellevetiden stadig alt for lav. [GB] Run for your life! Many people exercise, but even more live an unhealthy life. This is why the average life expectancy is so low. Kalaallit taamaapput Ukioq 2013-imi Kalaallit Nunaat – kalaallillu – qanoq ittuuppat? Apeqqut tamanna Naatsorsueqqissaartarfimmit saqqummersitami nutaami »Kalaallit Nunaat kisitsisini«-mi akineqarpoq. Tassani atuarneqarsinnaavoq peqqissuseq nalinginnaasoq pitsanngoriartortoq, ukiulli agguaqatigiissillugit inuuffiusartut suli appasissut: Arnat agguaqatigiissillugu 72,8-nik ukioqalertarput angutillu 67,8-nik ukioqalertarlutik, taakkualu Danmarkimi ukiut amerlanerpaaffiinit appasinnerungaatsiarput, angutit 77,9-nik arnallu 81,9-nik ukioqalertarmata. Tamatumali saniatigut inuuniarnerup pitsaassusaa ajunngikannerpoq – amerlanerpaanut. Nioqqutissat Kalaallit Nunaannut eqqussuunneqartut ukioq manna 5,2 milliarder koruuninik naleqassapput, taakkualu ilarpassui »inuulluataarniutaassallutik« soorlu innaallagissamoortut, imigassaq tupalu, minnerunngitsumillu biilit. Aqquserngit killeqaraluartut biilit tamarmiusut 5.000-it sinneqarput, tamannalu CO2-mik aniatitani erseqqissumik takuneqarsinnaavoq. EU-mi innuttaasut agguaqatigiissillugu 7,2 tonsinik ukiumut aniatitsisarput. Kalaallit Nunaanni kisitsit 12,8-mik qaffasissuseqarpoq, tamatumalu kinguneranik Kalaallit Nunaat tassaalerluni nunarsuarmi nunat mingutsitsinerpaartaasa ilaat. Piniarnermut akuersissutit tunniunneqartartut ikiliartortuarput. Akuersissutit ukiut kingulliit tallimat ingerlanerinnaanni 8.180-iniit 7.037-nut ikileriarsimapput, Naatsorsueqqissaartarfik nalunaarpoq. Sådan er grønlændere 46 What is the state of Greenland – and the Greenlanders - anno 2013? This question is answered by Statistics Greenland in its new publication "Greenland in Figures". Here, you can read that general health has improved, but that average life expectancy is low. Women live on average 72.8 years and men 67.8 years, which is considerably lower than the Danish life expectancy which is 77.9 years for men and 81.9 for women. In spite of the limited length of the road network, the total number of vehicles exceeds 5,000 which is evident from the CO2 emission data. In the EU, a citizen emits on average 7.2 tons of pollution each year. In Greenland the figure is 12.8, which makes Greenland one of the world’s most polluting countries in the world, relatively speaking. The numbers of out-door people are also falling. Fewer and fewer hunting licenses are being issued too. The number over the past five years has fallen from 8,180 to 7,037, reports Statistics Greenland. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 ― Leiff Josefsen The state of Greenlanders PHOTO Hvordan ser det ud med Grønland – og grønlænderne – anno 2013? Det spørgsmål besvarer Grønlands Statistik i sin nye publikation »Grønland i tal«. Heri kan man læse, at det går fremad med den almene sundhedstilstand, men at middel-levetiden stadig er lav. Kvinder bliver i gennemsnit 72,8 år og mænd 67,8 år, hvilket er betydeligt under den danske gennemsnitsalder, som er 77,9 for mænd og 81,9 for kvinder. Rygning, alkohol og for fed mad er nogle af årsagerne til den lave gennemsnitsalder, men også manglende motion spiller ind. For mange foretrækker bilen frem for gåben eller cykler. Tallene fra Grønlands Statistik viser, at den samlede bilpark – på trods af det begrænsede vejnet – er på over 5.000 køretøjer, hvilket også tydeligt kan aflæses i CO2-regnskabet. I EU udleder borgerne i gennemsnit 7,2 ton forurening om året. I Grønland er tallet på 12,8 – hvilket gør Grønland til et af verdens relativt største miljø-sviner-lande. Fritidslivet er også for nedadgående. Der udstedes færre og færre jagttilladelser. De seneste fem år er antallet af licenser faldet fra 8.180 til 7.037, viser tallene. Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kulturiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qalerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartuusut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit Nunaanneersunit tunisassiaapput. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Unikke grønlandske råvarer er det helt naturlige fundament for vores sortiment af højkvalitets fiskeog skaldyrsprodukter. Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic raw materials are the natural foundation of our assortment of high quality seafood products. www.royalgreenland.com www.royalgreenland.gl Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 47 Elite Sport Greenland Timersortartunik piginnaanilinnik timersortartunillu pikkorinnerpaanik tapersersuisarpoq Kalaallit Nunaanni timersornerup nunat tamalaat akornanniikkiartulernissaa siuarsarniarlugu, pingaartumik nunat tamalaat akornanni pikkorinnerpaat timersornerannut peqataasalernissaq eqqarsaatigalugu. Ullumikkut timersortartunik pikkorinnerpaanik arfineqpingasunik, timersortartunik piginnaanilinnik tallimanik kiisalu arsarnermi angutinik nunanut allanut unammisartunik tapersersugaqarpoq. Namminersorlutik Oqartussat suleqatigalugit timersortartunik pikkorinnerpaanik tapersersugaqarpoq timersortartuunerup saniatigut ilinniagaqarnissamut periarfissamik qulakkeerisumik. Elite Sport Greenlandimut aningaasaliisut pingaarnerit tassaapput GrønlandsBANKEN, Air Greenland, Tele-Post aamma NunaFonden. 48 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Inuttut timmisinnaasutut Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Nunani tamalaani pikkorinnerpaat akornanni timersortartoq Max Petersen aarsaarutiminik qullarsalerangaat pissanganartorsiornikkut adrenalinimik sunnerneqarnissamut piffissanngoqqittarpoq. Aarsaarulli nutaaq misilinneqarsimanngitsorlu immikkut unammilligassaasinnaasarpoq M Assiliisoq ― Elite Sport Greenland ax Petersen aarsaarumminik – annoraaminermit, pituuttanit pinngortitallu nukiinit taamaallaat qangatatinneqarluni – 3.700 meterinik qutsissusilimmut qullarsarpoq. Pikkorinnerpaat akornanni timersortartutut ukiumut sisamariarluni nunat tamalaat akornanni unammiartorluni kujavartertarpoq, kisiannili nunatsinni, nunarsuarmi aarsaarfigissallugu isumannaannerpaat ilaanni, aarsaarneq aamma nuannarisorujussuuaa. Max Petersenip aarsaarneq soqutigisarilerpaa Nuup eqqaani qamuteralannik angalaartilluni qaqqat akornisigut aarsaartumik takugami. Tamanna 2000-imi pivoq, taamanerniillu soqutiginninnera alliartortualersimavoq. Ullumikkut ukioq kaajallallugu piffissaqalerniariaraangami aarsaartarpoq – aamma januaarimi februaarimilu, anorip sunniineratigut issip -30 graditut misinnarsivigisartagaani. Max oqaluttuarpoq aallartikkami Kalaallit Nunaannit aarsaartartut pingasuinnaasimasut – namminerlu kalaallini siullersaalluni nunat tamalaat akornanni unammiartorsimalluni: – 2003-mi Italiap avannaanukarpunga aarsaartartut allat naapisimaaqatigiartorlugit, taavalu nunarsuarmi marloriaammik pissartaq Louise Crandal naapippara, taassumalu unamminernut peqataasalernissannik kaammattorpaanga – taamaaliorpungalu. 2004-mi Danmarkimi nunanut allanut unammisartunut ilannguppunga, taamanerniillu ingerlarsortoqalerpoq, Max oqaluttuarpoq. Aqerlutut Sooq Maxip aarsaarneq taama nuannaritigineraa eqqartorneqale raangat akissutissaq qanittuararsuarmiittarpoq: – Silaannakkut qutsissumut pineq misigisassat pikkunarnerpaartaraat. Tamanna alutorsaatigisaqaara pissanganarneralu adrenalinimik sunnerneqaatigisarlugu. Maxip qutsinnerpaamut killiffigisimasaa 3.700 meteriuvoq, tamannalu 2005-imi Østrigimi nunat tamalaat akornanneersut unammiuaarneranni pivoq. Qutsissumiinnerli kisimi alutorsartitsisuusanngilaq – inuup timmissatut ililluni qangarsuaaniilli timminissamik kissaataa aamma pineqarpoq. – Kissaviarsuk aqissimik malersortoq takuara. Qaqqap qaavanit tingigami suluni timiminut tutsippai aqerlutullu aqisseq piulerlugu, sulussoriannguassanani, Max oqaluttuarpoq nangillunilu: – Aarsaartartut uagut angingaatsiartorsuarmik sululerluta timmisarpugut, taamaattumillu timmissanit eqaassuseqannginnerulluta. Kisianni qanillattorpavut! Maxip oqaasii naapertorlugit Kalaallit Nunaanni arsaarneq isumannaatsorujussuuvoq, tamaanimi annermik anori qangatatitsisuusarpoq: – Anori qaqqamut aporaangat anorip qummukaarfii qullarsarfittut atortarpavut, Max oqaluttuarpoq. Kalaallit Nunaanni anorimik timmineq Europami silaannarmik kissartumik patajaannerusumik aalanarnerusumillu timminermit allaanerujussuuvoq. Silaannaq kissartoq qummukaasoq pilersinneqartarpoq nuna seqinermit kissatsinneqaraangat silaannarlu kissatsinneqarsimasoq silaannarmut avatangiiserineqartumut sanilliulluni nunap qaava iperarlugu qummukaaleraangat. Silaannaq kissartoq qummukaasoq aarsaartartunit qullarsarnissamut sumiiffimmiillu sumiiffimmut timminissamut atorneqartarpoq. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Max nassuiaavoq: – Silaannaq kissartoq qummukaasoq iluaqutigalugu ungasissorujussuarmut timmisoqarsinnaavoq. Uangami nammineq timmininni ungasinnerpaaffigisara 101 km-iuvoq, timminerlu akunnerit arfinillit sinnerlugit sivisussuseqarluni. Kisianni silaannaq kissartoq qummukaasoq eqqorukku tamakkiisumik eqqumaffiginnittariaqarputit, silaannarmi kissartoq qummukaasoq ilaatigooriarluni ima sakkortutigisarpoq panersiivimmi kaavititsivimmi eqqakattagarineqartutut misigisimanartarluni. Qummut ammullu paarlakaajaattarput, tassanngaannarlu aarsaarutip peqinneratigut anorimit ’isanneqarsinnaavutit’. Aarsaarut aatsaat siaaqqissaaq kigaallassaatit atorlugit iluarsiissuteqaruit. Pikkorinnerit akornanni timersortartut angusarissaartoq Pikkorinnerit akornanni sooq angusarissaarsimanersoq Max ape rigaanni illarluni ima akivoq: – Tamanna sungiusartorujussuusarninnik pissuteqarpoq aamma nunat tamalaat akornanni unammiartortarsinnaaninnik. Ukiut siulliit uanga nammineerlunga suna tamaat akilertarpara, kisianni 2005-imi taamani Team Grønlandiusumit ikiorneqalaarpunga, 2006-imilu Europami pissartanngorniunnernut peqataajartortussanngorama NunaFondenimit legatimik angisuumik tunineqarpunga. 2010-mi 2011-milu Elite Sport Greenlandimit piginnaanilittut tapiiffigineqarpunga, tassanngalu 2012-imiit pikkorinnerpaat akornanni timersortartutut tamakkiisumik tapiiffigineqartalerlunga aningaasanik nunat tamalaat akornanni unamminernut sisamanut aningaasartuutinnut matussusiisunik. Tamanna nuannaarutigi sorujussuuara – taamaalillungalu 2012-imi nunarsuarmi pikko rinnerpaat akornanni inissat 688-iannit sukataarnikkut inissat 199-iannut qaffassinnaasimallunga. Imminut tatigisariaqarpoq Annilaanganeq Maximut sammisatut uteqqiattuuvoq. Annilaa nganeq ilaatigooriarluni saqqummertarpoq ilaatigullu atortorissaarutinut qangatatitsisuusunut nalornissuteqarnermik pissuteqartarluni, aarsaarutit nutaanerit ikinnernik pituutaqarmata: – Aarsaarut nutaaq aallaqqaammut eqqissisimaarutigissallugu ajornakusoortippara atortorissaarullu ilumut tatigineqarsinnaaner soq akuttunngitsumik eqqarsaatigisarlugu. Kisianni alloriarnissaq imminullu ima oqarfiginissaq pisariaqaannarput: Okay, annilaa ngajunnaarit. Nalunngilat annilaanganeq tassaniittoq, kisianni maanna tassa timmisariaqarpugut! – Annilaanganerli akuttunngitsumik takkuttarpoq, arlaatigullu tamanna suliarisariaqarpat nunani allani aarsaariarninni – taa maanngippat unamminerni timmeqataasinnaanaviannginnavit, Max oqaluttuarpoq, namminerlu navianartunik misigisaqartarsimanerarluni: – Frankrigimi sungiusaruttulerlunga aarsaarutiga siaarsimajunnaarpoq. Siaarteqqinnissaa kisiat eqqarsaatigara. Kiisamilu nagga taatigut timmissutigeqqissinnaanngorakku ammut qiviarpunga takullugulu ammut 100 meteriinnanngorsimasoq, tamannalu annikitsuararsuuvoq! Ajorluinnartumik pisoqarsimasinnaagaluarpoq, taamaammat aarsaarut sillimmataasoq siusinnerusukkulli nusussimassagunaraluarpara, Max oqarpoq. 49 Som en menneske-fugl tekst: Christian Schultz-Lorentzen Når den internationale elitesportsmand Max Petersen stiger til vejrs med sin paraglider, er det tid til endnu et adrenalinkick. En ny og uprøvet skærm kan dog være en særlig udfordring 50 [DK] En ”fugleflok”af paraglidere ved et træf i Morzine i Frankrig, hvor Max Petersen deltog. [GB] En ”fugleflok”af paraglidere ved et træf i Morzine i Frankrig, hvor Max Petersen deltog mig at tage ud og konkurrere internationalt. De første år betalte jeg det hele selv, men i 2005 fik jeg lidt hjælp af det daværende Team Grønland, og da jeg i 2006 skulle til de europæiske mesterskaber, fik jeg et stort legat af NunaFonden. – I 2010 og 2011 blev jeg støttet som talent af Elite Sport Greenland, som siden 2012 har støttet mig fuldt ud som eliteatlet med et beløb, der dækker mine udgifter til fire internationale konkurrencer. Det er jeg super glad for – og det gjorde det muligt for mig i 2012 at kæmpe mig op fra en plads som nr. 688 til nr. 199 på verdensranglisten. Man skal stole på sig selv Frygt er et tilbagevendende tema for Max. Frygten popper op engang imellem og handler bl.a. om usikkerhed om udstyret, der holder ham flyvende, fordi de nyere typer af paraglidere har færre liner: – I starten med den nye skærm havde jeg svært ved at slappe af og tænkte ofte på, om man overhovedet kan stole på udstyret. Men det gælder bare om at tage skridtet og sige til sig selv: Okay, læg frygten bag dig. Du ved den er der, men nu skal vi altså bare derud ad! – Frygten vender dog tilbage med jævne mellemrum, og du er nødt til at bearbejde den på én eller anden måde ved flyvninger i andre lande – ellers kan du ikke flyve i konkurrencer, fortæller Max, der selv har oplevet farlige situationer: – Jeg var på øvelse i Frankrig, hvor min skærm kollapsede. Jeg tænkte kun på at få den til at folde sig ud igen. Og da jeg endelig fik skærmen ud at flyve igen, kiggede jeg ned og så, at der kun er 100 meter tilbage til jorden, og det er meget lidt! Det kunne være gået rigtigt galt, så jeg skulle nok have trukket i reserveskærmen tidligere. Eite Sport Greenland Støtter idrætstalenter og eliteatleter for at fremme internationaliseringen af grønlandsk idræt, især med henblik på deltagelse i international eliteidræt. Støtter i øjeblikket 8 eliteatleter, 5 talentatleter og herrelandsholdet i håndbold. Støtter i samarbejde med Grønlands Selvstyre eliteudøvere på en måde, som sikrer mulighed for uddannelse sideløbende med idrætskarrieren. Hovedsponsorer for Elite Sport Greenland er GrønlandsBANKEN, Air Greenland, Tele-Post og NunaFonden. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― Elite Sport Greenland Som et projektil Når snakken falder på, hvorfor Max brænder for paragliding, ligger svaret lige for: – Det er den fedeste fornemmelse at komme højt op i luften. Det fascinerer mig og giver mig et adrenalin-kick. Det højeste Max indtil videre er nået, er 3.700 meter ved en international konkurrence i Østrig i 2005. Men det er ikke kun højden, der fascinerer – det er også menneskets urgamle ønske om at flyve som en fugl. – Jeg så en jagtfalk jage en rype. Da den lettede fra toppen af et fjeld foldede den sine vinger ind som et projektil og jagtede rypen uden at baske med vingerne en eneste gang, fortæller Max og fortsætter: – Vi paraglidere flyver med en rimelig stor vinge, så vi er selvfølgelig mindre adrætte end fuglene. Men vi nærmer os! Flyvning i Grønland er efter Max’ ord meget sikker, for her flyver man mest båret oppe af vinden: – Vi bruger de løftezoner, der kommer ud af fjeldene, når vinden rammer og går opad langs fjeldet, fortæller Max. Vind-flyvning i Grønland er meget anderledes end den mere ustabile og livlige termik-flyvning i Europa. Termik opstår, når solen varmer jorden op og den opvarmede luft slipper jordoverfladen som så stiger til vejrs i forhold til den omkringliggende luft. Paraglidere bruger termikken til at komme opad og flyve fra sted til sted. Max forklarer: – Man kan komme rigtigt langt med termik-flyvning. Min egen rekord er på 101 km, og det tog over 6 timer. Men det kræver din fulde opmærksomhed når man rammer en termik - for termikken kan nogle gange være så kraftig, at det føles som at blive kastet rundt i en tørretumbler. Det går skiftevis opad og nedad, og pludselig får du lige et ’smæk’ af vinden ved at paraglideren kollapser. Skærmen folder sig først ud igen, når du har korrigeret med bremserne. Spørger man Max, hvorfor han har fået succes på eliteplan, svarer han med et grin: – Det er fordi jeg træner så meget, og fordi det har været muligt for [KAL] Frankrigimi Morzinemi naapeqatigiinnermi Max Petersenip peqataaffigisaani aarsaartartorpassuit. foto Max Petersen stiger op til 3.700 meters højde med sin paraglider – kun holdt oppe af et stykke stof, nogle liner og naturens kræfter. Som eliteatlet trækker han sydpå fire gange om året for at konkurrere internationalt, men han holder også meget af at flyve i Grønland, som er et af de sikreste steder i verden at paraglide. Max Petersens interesse for paragliding begyndte, da han på en snescootertur ved Nuuk så en paraglider krydse fjeldene. Det var i år 2000, og lige siden er hans interesse vokset og vokset. Nu flyver han lige så snart han har tid hele året rundt – også i januar og februar, hvor vindens chill-faktor bringer temperaturen ned på under minus 30. Max fortæller, at der kun var tre paraglidere i Grønland, da han startede – og han var selv den første grønlænder, der tog ud i verden for at konkurrere: – i 2003 tog jeg til Norditalien for at træffe andre paraglidere og mødte den dobbelte verdensmester Louise Crandal, som opfordrede mig til at deltage i konkurrencer – og det gjorde jeg. I 2004 kom jeg på det danske landshold, og siden er det gået stærkt, beretter Max. • High insight and experience in insurance solutions for the mineral and mining industri • Specialized in insurance solutions in regards to establishing business in Greenland • Customized insurance solutions based on the customers needs www.reklame.gl • Business consultancy is based in Nuuk and we are represented with offices in the four largest cities in Greenland • We consult in Greenlandic, English, German and Danish Niviaq Chemnitz Berthelsen – asseq/foto: Steen Olsen UjaRock I/S • 20 very dedicated and skilled employees Knowledge Growth Knowledge Knowledge Knowledge Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Growth Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Growth Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Knowledge Knowledge Knowledge Enthusiasm Growth Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Growth Growth Enthusiasm To-do: Growth Growth Enthusiasm Growth ✔ Growth Growth Growth Growth Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Growth ✔ Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Qeqqata Municipality is your natural platform www.qeqqata.gl for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth andis development. Qeqqata Municipality your natural platform We are atgrowth the heart of Greenland and our for business andis development. Qeqqata your natural platform We are at Municipality theare heart of Greenland and our with strong industries deeply connected for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform industries are deeply connected with strong We are atMunicipality theof heart ofisGreenland and our Qeqqata your natural platform To-do: traditions education and entrepreneurship. for business growth and development. traditions ofgrowth education and entrepreneurship. industries deeply connected with strong for business and development. Qeqqata Municipality isharbour your natural platform We are atare theSisimiut heart of Greenland and our To-do: ■ Expand 2012 – 2013 to in Sisimiut ■ Expand Sisimiut harbour in 2012 –in 2013 to ✔ Open new and bigger harbour traditions ofgrowth education and entrepreneurship. for business and development. industries are deeply connected with strong Municipality is natural platform Qeqqata Municipality is your your natural platform To-do: Qeqqata Municipality is your natural platform handle capacity ■Qeqqata Expand Sisimiut harbour inof 2012 – and 2013 to and ✔ We are atfuture the heart of Greenland our handle future capacity We are at the heart Greenland our traditions of education and entrepreneurship. for business growth and for business growth and development. Qeqqata Municipality isdevelopment. your natural platform industries are deeply connected strong handle capacity for business growth and development. ■ Expand Sisimiut harbour in 2012 –with 2013 to ✔ are atfuture the heart of Greenland and our Intensify development of with thestrong industries are deeply connected ■We Intensify development of the aluminium ✔ for business growth and development. traditions of education and entrepreneurship. Qeqqata Municipality is your natural platform industries are deeply connected with strong ■ Intensify development of the aluminium handle future capacity We are at the heart of Greenland and our Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is your natural platform We are at the heart of Greenland and our project in Maniitsoq ■traditions Intensify development of the aluminium ✔ traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. of education and entrepreneurship. aluminium project in Maniitsoq industries are deeply connected with strong for business growth and development. for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is your natural industries are connected with strong We are at the heart of natural Greenland and our platform Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is your natural We are at the heart of Greenland and our platform project indeeply Maniitsoq project in Maniitsoq ■ Intensify development of the aluminium ✔ Qeqqata Municipality is your platform ■traditions Build road from Sisimiut to the international of education and entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. development. for business growth and development. industries are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA for business growth and for business growth and industries are deeply connected with strong Qeqqata your natural Qeqqata platform Municipality is your natural platform We are and at the heart of Greenland and ourdevelopment. for business growth and development. project in Maniitsoq We are at Municipality the heart of is Greenland We are our atSisimiut the heart of Greenland and our airport in Kangerlussuaq ■ Build road from to the international BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY traditions of education and entrepreneurship. Build road from Sisimiut to the QEQQATA QEQQATA for business growth and development. for business growth and development. ■industries Build road from Sisimiut to the international are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship. industries connected with industries strong are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA We areMunicipality atare thedeeply heart of Greenland and We are our atSisimiut the heart of Greenland and ournatural platform Qeqqata is your natural Qeqqata platform Municipality is your airport inQEQQATA Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY ■ Build road from to the international of education and entrepreneurship. We are at the heart of Greenland and our QEQQATA We are at the of Greenland and We are our at the heart of Greenland and our ■traditions Create a natural platform for business ✔ traditions ofheart education and entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY industries are deeply connected with industries strong are deeply connected with strong international airport Kangerlussuaq for business development. for business growth and development. We are atgrowth the heartand of Greenland and We are our at theconnected heart of Greenland and our industries deeply within strong airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY Municipality isare your natural platform To-do: growth and development ■Qeqqata Create aare natural for business ✔ traditions of education and entrepreneurship. traditions ofplatform education and entrepreneurship. industries are are deeply with industries strong deeply connected industries deeplyconnected connected with industries strong are deeply connected with strong with strong QEQQATA QEQQATA traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. growth and development ■ Create a natural platform for business Create a natural platform for business traditions of education entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY traditions of educationand and entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. ■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to ✔ QEQQATA QEQQATA Create natural platform for We are at the heart of Greenland and Weaare our at the natural heart of Greenland and our Qeqqata Municipality is your growth and development BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY handle future capacity growth and development We are atQEQQATA the heart of Greenland andplatform our QEQQATA QEQQATA QEQQATA industries are deeply connected with industries strong are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA forbusiness business growth and development. growth and development industries are deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL QEQQATA QEQQATA ■traditions Intensify development of the aluminium traditions of education and entrepreneurship. traditions ofMUNICIPALITY education and entrepreneurship. ✔ BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY of education and entrepreneurship. OF MINERALS AND BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY SCHOOL Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is GREENLAND your natural We are at the heart of Greenland and our PETROLEUM, PART OFplatform QEQQATA QEQQATA project in Maniitsoq QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA OF MINERALS AND TECHNICAL COLLEGE for business growth and development. forare business growth and development. industries deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL PETROLEUM, PART OF QEQQATA QEQQATA BUSINESS COUNCIL BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA ■MUNICIPALITY Build road Sisimiut to the international OF MINERALS AND traditions of from education and entrepreneurship. TECHNICAL COLLEGE QEQQATA QEQQATA BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY BUSINESS MUNICIPALITY BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY PETROLEUM, PART OF our OF GREENLAND GREENLAND SCHOOL We are atQEQQATA the COUNCIL heart of Greenland and We are our at the heart of Greenland and QEQQATA QEQQATA MUNICIPALITY QEQQATA airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL TECHNICAL COLLEGE OFstrong MINERALS AND industries are deeply with industries strong are deeply with BUSINESS COUNCILconnected MUNICIPALITY BUSINESS COUNCILconnected MUNICIPALITY OF GREENLAND PETROLEUM, PART OF ■ entrepreneurship. Createtraditions a naturalofplatform for business ✔ traditions of education and education and entrepreneurship. QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA www.qeqqata.gl TECHNICAL COLLEGE growth QEQQATA and development BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY BUSINESSQEQQATA COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND GREENLAND SCHOOL www.qeqqata.gl BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF MINERALS AND PETROLEUM, QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA PARTwww.qeqqata.gl OFTECHNICAL COLLEGE Enthusiasm GrowthEnthusiasm Growth ✔ Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Growth Growth Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Growth Knowledge Growth Enthusiasm Enthusiasm BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS QEQQATA MUNICIPALITY COUNCIL BUSINESS COUNCIL QEQQATA MUNICIPALITY MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL QEQQATA BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND OF MINERALS AND PETROLEUM, PART OF QEQQATA TECHNICAL COLLEGE MUNICIPALITY OF GREENLAND www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth andis development. Qeqqata Municipality your natural platform for business growth andis development. Qeqqata your natural platform We are at Municipality the heart of Greenland and our for business growth and development.strong industries connected We are atare thedeeply heart of Greenlandwith and our traditions are of education and entrepreneurship. industries deeply connected with We are at the heart of Greenland andstrong our traditions of education and entrepreneurship. industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship. Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform QEQQATA QEQQATA for business growth and development. BUSINESS COUNCIL QEQQATA MUNICIPALITY QEQQATA We are at We theare heart Greenland and BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY atQEQQATA theof heart of Greenland andour our QEQQATA industries are deeply connected with strong industries are deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY traditions of education entrepreneurship. traditions of education and and entrepreneurship. QEQQATA BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS COUNCIL www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl QEQQATA MUNICIPALITY QEQQATA MUNICIPALITY SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013. www.qeqqata.gl Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 www www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl 51 When international elite athlete Max Petersen takes to the air with his paraglider, it is time for another adrenaline kick. A new and untried wing can present a special challenge Max Petersen ascends to 3,700 metres with his paraglider – he is supported only by a sheet of material, some lines and the forces of nature. As an elite athlete, he travels south four times a year to compete internationally, but he is also very fond of gliding in Greenland, which is one of the safest places on earth to paraglide. Max Petersen’s interest in paragliding started when he was on a snowmobile trip near Nuuk and he saw a paraglider cross the mountains. That was in 2000 and ever since, his interest has kept growing. Now he flies as soon as he has time all year round – even in January and February, when the wind chill factor brings the temperature down to minus 30. Max recounts that there were only three paragliders in Greenland when he started – and he was the first Greenlander to go out into the world to compete: – In 2003 I went to North Italy to meet other paragliders and I met the twice world champion Louise Crandal, who encouraged me to take part in competitions – which I did. In 2004 I got on the Danish national team and since then things have moved fast, tells Max. like a bullet When it comes to why Max is enthusiastic about paragliding, the answer is obvious: – It is the most awesome feeling, soaring into the air. It fascinates me and gives me an adrenaline-kick. The highest Max has ever flown is 3,700 metres at an international competition in Austria in 2005. Not only the altitude is fascinating mankind’s ancient desire to fly like a bird is also compelling. – I saw a gyrfalcon hunting a grouse. When it took off from the top of the cliff it folded its wings back like a bullet and hunted the grouse without flapping its wings a single time, says Max and continues: – We paragliders fly with a relatively large wing, so we are less agile than the birds. But we are getting there! In the words of Max, flying in Greenland is very safe, because gliders are mainly carried by the wind when they fly here: – We use the lift zones that are created by the mountains when the wind hits the mountain side and is pushed upwards, tells Max. Flying with the wind in Greenland is very different compared to the more unstable, lively thermal flying that takes place in Europe. The thermal winds are set off when the sun warms the ground and the heated surface air rises faster than the surrounding air. Paragliders use the thermals to elevate and fly from place to place. Max explains: – You can go a long way with thermal flying. My own record is 101 km and that took more than 6 hours. But it requires your full attention when you hit a thermal because the thermal can occasionally be so powerful that it feels as though you are being thrown around in a tumble dryer. It goes up and down by turns and suddenly you get a ’slap’ from the wind and the paraglider collapses. The wing doesn’t unfold again until you have made a correction with the brakes. If you ask Max why he is successful on an elite level, he answers with a laugh: – It is because I have had a lot of practice and because I was able to 52 Success as an elite athlete In 2010 and 2011 I received support as a talent from Elite Sport Greenland and since 2012 they have given me full support as an elite athlete with a sum that covers my expenses for four international competitions. I am really pleased with this – and it made it possible for me in 2012 to fight my way up from position 688 to 199 on the world rank list. You must have faith in yourself. Fear is a recurring theme for Max. The fear that sometimes pops up mostly concerns the equipment that keeps him airborne, because the newer types of paragliders have fewer lines: – At first I found it difficult to relax with the new wing and I often thought about whether I could trust the equipment at all. But I just have to go all the way and say to myself: Okay, put your fear away. You know it’s there, but now we have to get going! – The fear does come back on a regular basis and you have to work through it somehow – otherwise you can’t fly in competitions, says Max who has experienced dangerous situations: – I was practicing in France when my wing collapsed. All I could think about was getting it open again. And when I finally got the wing to fly again I looked down and saw I was just 100 metres from the ground and that is not much! It could have gone really badly and I should probably have released my reserve wing earlier says Max. [KAL] Max Petersen Nuummi seqinnarissuugaa. [DK] Max Petersen en solbeskinnet dag i Nuuk. [GB] Max Petersen on a sunny day in Nuuk. Eite Sport Greenland Supports sporting talents and elite athletes to promote internationalization of Greenlandic sports with a view to take part in international elite sports Supports at present 8 elite athletes, 5 talented athletes and the men’s national football team. Together with Greenland’s government, supports elite sportsmen and athletes in a manner that ensures them the opportunity to study alongside their sporting careers. The main sponsors of Elite Sport Greenland are GrønlandsBANKEN, Air Greenland, Tele-Post and the Nuna Foundation Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― Elite Sport Greenland tExt: Christian Schultz-Lorentzen compete internationally. The first years I paid for everything myself, but in 2005 I got help from what was then Team Greenland and in 2006 when I went to the European championships, I got a big grant from the Nuna Foundation. PHOTO Like a human bird Atornerpaasartakkatit – akikinnerpaajusariaqarput Det du bruger mest – skal koste mindst Sisimiut X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillit tamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit. Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit qinertaruk Maniitsoq Nuuk X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet, der altid lever op til vores høje krav. Så se efter når du handler og spar mange penge Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik 2% sAt ArsiAs AgguAg De DiviDen eqqa amajuk Pisiniaruit kortit du handler nå t HuSk korte r 100%-imik kalaallit piat 100% ejet af det grønlandske folk Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 53 Qeriuaannartoq – silap pissusaata nalunartua Allattoq: Uffe Wilken Silap pissusaanik najoqqutassiaalersussani qeriuaannartoq nalunarluinnartuussaaq. Kalaallit Nunaanni misissuisoqarfinnit ”sunniutilerujussuusussat siniinnartut” – qeriuaannartup bakteeriai – qeriuaannartoq aakkaluarpat gassinik maannamut takuneqarsimanngitsumik annertussusilinnik aniatitsilersussat – misissorneqarput T ullianik Kangerlussuarmut mikkiartuleruit igalaakkut silammut isiginnaarina. Atinnimi kuussuup nunataata kajorujuttumik qalipaateqartup killingani ilutsit angisuut takunissaannut periarfissaqarluassaaq. Ilutsit piorsarsimassutsimit tupinnartumit nungoreersimasumit nipeqanngitsumik takussutissaanngillat, kisiannili nunap qaavaniit meterialunnik itinerusumi qeriuaannartoqarneranut erseqqissumik takussutissaallutik. Ilutsit issutut sinarsuppassualittut taaneqartarput, taakkua 2 aamma 20 meterit sinnerlugit angissuseqarsinnaapput. Qeriuaannartoq ‘sunniutilerujussuanngortussatut siniinnartutut’, sumiiffippassuarni aakkiartulersimanini pissutigalugu iteriartuaa lersutut, taaneqarsimavoq. Tamanna periarfissanik nutaanik pilersitsitsinnaavoq, kisiannili aamma ajornartorsiuterpassuarnik. Apeqqulli siulleq tassaagunarpoq qeriuaannartup aakkiartortup silap pissusaata allanngoriartorneranut nunarsuullu kiatsikkiartorneranut qanoq annertutigisumik ilapittuutaanissaa. – Kalaallit Nunaat sunik tamanik peqarpoq! Imaaniit sermer suarmut – avannaaniit kujataanut. Qeriuaannartup iluani qulaani pisartunik misileraavigissallugu naleqqulluinnartuuvoq. Ilisimatusartunut uattut ittunut pisariitsuunerata saniatigut oqartoqarsinnaavoq qeriuaannartup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit tamakker lugit patajaallisikkai, issoq qerisoq betonngitulli manngertigimmat. Aqquserngit, ruujorit, illut, sivingarnit, sineriak, eqqaavissuit patajaallisittarpai – illullu ataanni assaanikkut qerititsivittut atorneqarsinnaalluni. Taama oqaluttoq tassaavoq Bo Elberling. Taanna professoriuvoq Københavns Universitetimilu tunngaviusumik ilisimatusarfik CENPERM aqutsisuuffigalugu. Elberling suleqataalu qeriuaannartumik ullumikkullu silap pissusaata allanngorarneranut atatillugu susoqartarneranik ilisimatusaateqarput. Nangipporlu: – Qeriuaannartoq issuinnaanngilaq qerisoq. Aamma sermiuvoq, gassiulluni, naasut sinnikoralugit bakteeriaallutillu. Bakteeriallu pissutaarpiarlutik qeriuaannartoq ’sunniutilerujussuartut sinittutut’ aamma taaneqartarpoq. Nunami qeriuaannartumi toquu saqqapput. Kisianni issoq aappat iterumaarput gassimillu kiatsikkiartuutaasartumik pilersitsiortulissallutik. Bo Elberling nassuiaavoq: – Qeriuaannartumik gasseqalaartuaannarpoq, taannali qeriuaannartoq aappat bakteeriat pilersittalersinnaasaannut 54 sanilliullugu annikitsuararsuulluni. Imaassinnaavoq tappiorannartooqqaarsimasut ilaminiinnanngui qeriuaannartumi uumaannartut. Kisianni aakkiartortoqalerneratigut alliartulissapput pilertortumillu amerlasuunngussallutik. Aalassakkiartulersoq Issittumi Siunnersuisoqatigiinnit FN-illu silap pissusaanut tunngasuni ataatsimiittartuinit nalunaarusiani ukiualuit matuma siorna inerniliissutigineqarpoq ilisimatusartut siunissami silap pissusissaanut najoqqutassanik suliaqaleraangata qeriuaannartoq tassaasartoq nalorninartoq angisooq. Qeriuaannartumi naasut sinnikui issorlu ’taqussatut’ bakteerianit nerineqalersinnaasussat naatsorsuutigeqqaakkamit annertunerujussuusut paasineqarsimavoq. Nalunaarusiallu taakkua marluk saqqummersinneqarnerisa kingorna Bo Elberlingip suleqataasalu Tunup avannaarsuani Zackenbergimi paasivaat, gassinut kiatsikkiartortitsisartunut bakteeria nit qeriuaannartup aakkiartorneranit pilersinneqartunut lattergas annertungaatsiartorsuaq ilanngunneqarsinnaasoq. Lattergas assersuutigalugu kuldioxidimit ilaatigut uuliap, aamarsuit naturgassillu ikuallanneqarnerisigut pilersinneqartartumit gassitut kiatsikkiartortitsisartutut sakkortunerujussuusoq. Taamaattumik siunissami silap pissusissaanut najoqqutassat pitsaanerulersissinnaajumallu git bakteeriat qeriuaannartullu atuuffiat pillugu ilisimasassanik pissarsiornissaq pisariaqartupilussuusoq. Tappiorannartut ’uummaqqissimasut’ aasaanerani amerliartulissapput issumilu aassimasumi naasut sinnikutoqaannik nerisaqalissallutik. Inuit tappiorannartullu igitassanik pilersitsiortortarput – tamakkua ilaat silaannaapput, aamma tassaasut gassit kiatsikkiartortitsisartut. Kisianni gassi nunamiit silaannarmut ingerlasussaavoq, tamannalu ilaatigut naasut aqqutigalugit pisarpoq. Tamanna aqqutigalugu silaannarmut aniatinneqartut qanoq annertutigisarnerat ilisimaneqanngilaq. Taamatuttaaq Issittumi naasut assigiinngitsut qanoq silaannarmut aniatitsitigisarnerat ilisimaneqanngilaq. Pissutsillu suli paasiuminaannerulersinniarlugit gassit ilaat nunami ikiariissiternerit qalliit aqqusaarlugit silaannarmut aniajortornerminni gassitut aamma allanngortarput. Naasut, nunami ikiariissiternerit silaannallu akornanni pisartut silap pissusaanik najoqqutassiatoqqanut ilanngunneqartanngillat. Kisianni tamakkua piffissami silap pissusaata allanngoriartornera Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ta sikuiuitsoqarfinni sukkasoorujussuarmik ingerlaffigisaanni qeriuaannartullu nunami sikuunngitsumi annerpaaffigisaani naasullu nutaat puttussuuffigisaanni allallu tunuariartortitaaffigisaanni tamakkua siunissami silap pissusaanut najoqqutassanut ilanngunneqartarnissat pingaaruteqarluinnarpoq. Qeriuaannartoq isumaqarpoq issoq ikinnerpaamik ukiuni marlunni ataavartumik qerisimasoq. Nunarsuup affaata avannarliup nunataata 25 procentiata missaa qeriuaannartuuvoq. Qeriuaannartup annerpaartaa Sibiriami nassaassaavoq. Qeriuaannartoq meterit hundredet arlallit tikillugit itissuseqarsinnaavoq. Ammut killingata sumiinneranut nunarsuup kissaa aalajangiisuuvoq. Kalaallit Nunaata annerpaartaa piffissap sermersuaqarfiusup kingulliup naanissaa tikillugu sermimit qallerneqarsimammat qeriuaannartoq ukiunit 10.000-it missaannit pisoqaanerunngilaq. Sibiriami tamanna atuutinngilaq, tamaani qeriuaannartoq pisoqaaneq naasut sinnikuinik issumillu eqiterussimasumik malunnartumik annertunerujussuarmik imaqartoq nassaassaammat. CENPERM (Center for Permafrost) tassaavoq Københavns Universitetimi aamma Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu Ujarassiooqarnikkut misissuisoqarfimmi ilisimatuussutsikkut suliassaqarfiit akimorlugit tunngaviusumik ilisimatusarfik pilersinneqaqqammersimasoq. [KAL] Tunup Avannaarsuani Zackenbergimi qeriuaannartumi qillerineq. [DK] Permafrostboringer i Zackenberg i Nordøstgrønland. [GB] Drilling into permafrost at Zackenberg in North East Greenland. Assiliisoq ― B. Elberling Tipi taamanikkornisaq Taamaattumi CENPERM-imi ilisimatusartut Københavnimi laboratooriani kiisalu Kalaallit Nunaanni misissuiffinni 10-12-ini Avannaaniit Kujataanut Kitaaniillu Tunumut pilersinneqarsimasuni misileraapput. Sermersuarmiit sineriammut sineriammiillu qaqqat qaavinut sumiiffiit misissugassanik tigooraaffigaat. Sakkussanik pinngortitami pisartut annertusarneqarnissaannut molekylitut angissusilinniit nunaminertatut angissusilinnut atorneqarsinnaa sussanik pilersitsinissaq anguniagaavoq. Paasissutissat tamakku najoqqutassanik suliaqartunit atorneqarsinnaassapput. Bo Elberlingip oqarneratut: – Kalaallit Nunaat sunik tamanik pigisaqarpoq, misissuisoqar fiullu pilersinneqannginnerani Kalaallit Nunaanni ukiorpassuarni ingerlatsisimavugut. Taamaattumik suleriaqqinnissatsinnut aallaavik pitsaalluinnarpoq, suliffeqarfiillu suleqatigisavut tamarmik Kalaallit Nunaanni paasisimasaqarluarput. CENPERM-ip Kalaallit Nunaanni qanimut suleqatigisaasa ilaat tassaavoq Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Sineriammi sumiiffiit qeriuaannartup aakkiartornissaanit immikut aarlerinartorsiortitaapput, sineriammilu sumiiffinni inuit nunaqarfitoqarpassui inissisimapput. Tamatumani pingaartumik attakutoqqat soqutiginaateqarput, taakkua ukiut tuusintit arlallit ingerlaneranni nunaqarfiusimasuni inuunerup uppernarsaatissaanik imaqarmata. Qeriuaannartup piujuaannartitsinissamut asseqanngitsumik pe riarfissaqarnera Bo Elberlingip oqaloqataaffigisinnaavaa. Taanna ima oqarpoq: – Qajaani attakutoqqani assaagatta misissugassatullu tigusatta ilaat aammata misissugassat ukiunik 3.000-inik pisoqaassusillit nutaatut tipeqarput. Bakteeriat eqqakkanik suliaqarlualeraangata attakuiit pisarnerattut tipeqarput. Aamma attakunit naasussanik issumut ikkunneqarnerminni naajartulersunik nassaartoqarsimavoq. Professorillu uumassuseq siniinnartoq ima oqaluttuareqqippaa: – Kalaallit Nunaanni qeriuaannartumit qillerinikkut qaqitavut aassikkavullu tamarmik nalunaaquttap akunnerisa 48-t ingerla neranni gassimik aniatitsilerput. Taamaattumik bakteeriat pilertortumik itertitaasarput – tamannalu alutornavippoq. Qeriuaannartoq CENPERM-ilu Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 55 Tag et kig ud af vinduet næste gang du er under indflyvning til Kangerlussuaq. Der er nemlig god chance for at opdage nogle store, geometriske figurer på kanten af det lysebrune flodlandskab under dig. Figurerne er ikke et tavst signal fra en mystisk, uddød kultur, men et klart tegn på, at der få meter under overfladen er permafrost. Figurerne kaldes polygonjord, og de kan være mellem to og mere end tyve meter store. Permafrosten er blevet kaldt ’en sovende kæmpe’, der er ved at vågne, fordi den mange steder er begyndt at tø. Det kan skabe nye muligheder, men også mange problemer. Det største spørgsmål er Kæmpen rører på sig Rapporter fra Arktisk Råd og FN’s klimapanel konkluderede for få år siden, at permafrosten var den store ukendte faktor, når forskerne opstiller modeller for fremtidens klima. Man havde fundet ud af, at ’madpakken’ af planterester og tørv i permafrosten, som bakterierne kan begynde at æde af, er langt større end først antaget. Og efter de to rapporter var udkommet, havde Bo Elberling og hans kolleger opdaget i Zackenberg i Nordøstgrønland, at man kunne føje større mængder lattergas til listen af drivhusgasser, bakterierne slipper ud af den tøende permafrost. Lattergas er en langt kraftigere drivhusgas end for eksempel kuldioxid, som bl.a. kommer fra forbrænding af olie, kul og naturgas. Så der er et stort behov for at skaffe mere viden om bakteriernes og permafrostens rolle, for at gøre fremtidens klimamodeller bedre. tekst: Uffe Wilken 56 dog nok, hvor meget den tøende permafrost vil bidrage til klimaforandringerne og drivhuseffekten i global skala. – Grønland har det hele! Fra havet til indlandsisen – fra nord til syd. Det er et perfekt sted at lave forsøg med de processer, der foregår i og ovenover permafrosten. Ud over at det er praktisk for forskere som mig, så kan man sige, at permafrosten bogstavelig talt stabiliserer hele det grønlandske samfund, fordi den frosne jord er lige så hård som beton. Den stabiliserer veje, rørledninger, bygninger, skråninger, kyster, lossepladser – og kan bruges som en hjemmefryser udgravet under husene. Ordene er Bo Elberlings. Han er professor og leder af grundforskningscentret CENPERM på Københavns Universitet. Elberling og hans kolleger forsker netop i permafrost og i, hvad det er der sker i forbindelse med de nuværende klima Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― B. Elberling Permafrosten er den store ukendte faktor i fremtidens klimamodeller. Feltnationer i Grønland undersøger den “sovende kæmpe” – permafrostens bakterier – der vil producere gasarter i et hidtil uhørt omfang, hvis isen tør svingninger. Han fortsætter: – Permafrost er ikke bare frossen jord. Det er også is, gas, planterester og bakterier. Netop bakterierne er den egentlige grund til, at permafrosten også kaldes ’den sovende kæmpe’. I den permafrosne jord ligger de i dvale. Men når jorden tør, vågner de op og begynder at producere drivhusgasser. Bo Elberling forklarer: – Der er altid lidt gas i permafrosten, men den er forsvindende lille i forhold til den mængde gas, som bakterierne kan begynde at producere, når permafrosten tør. Det kan godt være, at det kun er en lille del af de oprindelige mikroorganismer, der overlever i permafrosten. Men ved en optøning vokser de og bliver hurtigt mange. Assiliisoq Permafrost – klimaets X-faktor [GB] Taking soil samples at heated sections at Zackenberg in North East Greenland. til nye gasser. De gamle klimamodeller inkluderede ikke det, der foregår mellem planter, jordlag og luften. Men det er væsentligt at inkludere disse ting i fremtidens klimamodeller i en tid, hvor klimaforandringerne går hurtigt i polarområderne, hvor permafrosten udgør hovedparten af det isfri landområde, og hvor nye planter dukker op, mens andre bliver trængt i baggrunden. I sommerhalvåret vil de ’genoplivede’ mikroorganismer formere sig og begynde at æde af de gamle planterester i den optøede jord. Mennesker såvel som mikrober producerer affaldsstoffer – nogle af dem er luftarter, som også er drivhusgasser. Men gassen skal fra jorden og op i luften, og det sker til dels gennem planterne. Hvor meget der luftes ud denne vej, vides ikke. Det vides heller ikke, hvor meget de forskellige arter af arktiske planter lufter ud. Og for at komplicere det hele endnu mere, så omdannes nogle af gasserne på vej op gennem de øverste jordlag Lugten fra dengang Forskerne i CENPERM eksperimenterer derfor både hjemme i laboratorierne i København og på de 10-12 feltlokaliteter, der er etableret fra nord til syd og øst til vest i Grønland. De tager prøver fra indlandsis til kyst og fra kyst til bjergtop. Målet er at producere en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at opskalere det, der foregår i naturen – helt nede fra molekylestørrelse og op til landskabsstørrelse. Disse data kan så udnyttes af dem, der producerer modellerne. Som Bo Elberling siger: – Grønland har det hele, og vi har været i gang i Grønland i mange år inden centret blev etableret. Så udgangspunktet for vores videre arbejde er glimrende, og de institutioner, vi samarbejder [KAL] Tunup Avannaarsuani Zackenbergimi nunaminertat kissatsissimasuni issumik misissugassamik tigooraaneq. [DK] Jordprøvetagning ved opvarmede felter ved Zackenberg i Nordøstgrønland. med, har alle en god forståelse af Grønland. En af CENPERM’s tætte samarbejdspartnere i Grønland er Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Kystområderne er særligt udsatte for at permafrosten vil tø, og netop i kystområderne ligger der mange gamle inuit-bopladser. Her er det især de gamle køkkenmøddinger, der er interessante, fordi deres indhold rummer dokumentation for livet på en forhistorisk boplads gennem flere tusind år. At permafrosten har et unikt bevaringspotentiale kan Bo Elberling tale med om. Han siger: – Da vi gravede en gammel køkkenmødding ud i Qajaa og nogle prøverester tøede op, lugtede de 3.000 år gamle prøver, som om de var nye. De lugtede, som en rigtig køkkenmødding lugter, når bakterierne er godt i gang med at mæske sig med affaldet. Det er også fra møddinger, at man har fundet frø, der begynder at spire, hvis de bliver lagt i en potte jord. Og professoren fortæller videre om det slumrende liv: – Hver eneste permafrostkerne fra Grønland, vi har boret ud og tøet op, er begyndt at producere gas indenfor 48 timer. Så der er hurtig opvågning for bakterierne – det er da fascinerende. [KAL] Tunumi Zackenbergimi qeriuaannartoq qillerinikkut qaqinneqarsimasoq. Issup saniatigut sermimik gassimillu pullartaasanik imaqarpoq. Takuneqarsinnaanngitsut tassaapput tappiorannartut siniinnartut aatsinneqarnerminnilu gassinik kiatsikkiartortitsisartunik aniatitsilernissamut piareersimaannartut. [DK] Permafrostkerne fra Zackenberg i Nordøstgrønland. Udover jord er der indhold af is og gasbobler. Hvad der ikke kan ses er de mikroorganismer, der ligger i dvale og som ved en optøning er klar til at producere drivhusgasser. [GB] Permafrost cores from Zackenberg in North East Greenland. In addition to soil, there is a content of ice and gas bubbles. Not visible are the microorganisms that lie in hibernation and which, when thawed, are ready to produce greenhouse gasses. Permafrost og CENPERM Assiliisoq ― B. Elberling Permafrost betyder, at jorden har været frosset uafbrudt i mindst to år. Permafrost dækker ca. 25 % af landarealet på den nordlige halvkugle. Langt størstedelen af permafrosten findes i Sibirien. Permafrosten kan ligge i dybder ned til flere hundrede meter. Den nedre grænse er betinget af varmen fra jorden. Eftersom langt det meste af Grønland har været isdækket indtil afslutningen af den seneste istid, er landets permafrost ikke ældre end ca. 10.000 år. Det samme er ikke tilfældet for Sibirien, hvor der netop findes ældre permafrost, som indeholder betydelig større mængder af ophobede planterester og tørv. CENPERM (Center for Permafrost) er et nystartet tværvidenskabeligt grundforskningscenter på Københavns Universitet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 57 Permafrost – the climate’s X-factor text: Ulrik Wilken Permafrost is the great unknown factor in climate models for the future. Field stations in Greenland are studying the ‘sleeping giant’ – the permafrost bacteria – which will produce gasses in hitherto unheard of quantities, if the ice thaws Take a look out of the window next time you are in an aircraft on an approach to Kangerlussuaq. You have a good chance of discovering some large, geometrical patterns at the edge of the light brown river landscape below you. The patterns are not a silent signal from a mysterious, lost culture but a clear indication that a few metres below the surface there is permafrost. The figures are called polygon patterns and they vary from two and up to more than twenty metres in size. The permafrost is called a ’sleeping giant’ that is about to awake because in many places it has started to thaw. This can provide new opportunities, but also many problems. The biggest question is probably, how much the thawing permafrost is going to contribute to climate changes and the greenhouse effect on a global scale. – Greenland has it all! From the sea to the inland ice – from north to south. It is the perfect place to experiment with the processes that go on, in and above the permafrost. Apart from being practical for researchers such as myself, you could say that the permafrost literally stabilizes the entire community in Greenland because the frozen ground is just as hard as concrete. It stabilizes roads, pipelines, buildings, slopes, coasts and refuse dumps – and cavities under houses can be used as home freezers. The above statement belongs to Bo Elberling. He is a professor and leader of the research centre CENPERM at Copenhagen University. Elberling and his colleagues research permafrost and what happens in connection with the present climate fluctua- 58 tions. He continues: – Permafrost is not just frozen ground. There is ice, gas, plant residue and bacteria. It is the bacteria that are the real reason why the permafrost is called the ‘sleeping giant’. They are in hibernation in the permafrost in the ground. But when the ground thaws, they wake up and start producing greenhouse gasses. Bo Elberling explains: – There is always a little gas in the permafrost, but it is negligible compared to the amount of gas the bacteria are going to produce when the permafrost thaws. There may only be a small proportion of the origi- Laughing gas is a far more powerful greenhouse gas than e.g. carbon dioxide which comes from burning oil, coal and natural gas. So it is vital to obtain more knowledge about the role of the bacteria and the permafrost in order to make the climate models better in the future. In summer, the ‘revived’ microorganisms multiply and start to feed on the old plant remains in the thawed ground. People as well as microbes produce waste matter. Some of them are gasses that are greenhouse gasses. But the gas needs to get from the ground and up into the air and this happens partly through plants. How much that is vented ”Greenland has it all! From the sea to the inland ice – from north to south” — Bo Elberling nal microorganisms that have survived in the permafrost. But when it thaws, they will grow and quickly become many. The giant is moving Reports from the Arctic Council and UN’s climate panel concluded a few years ago that the permafrost was the great unknown factor when researchers set up models for the future of the climate. It had been discovered that the ’lunch box’ of plant residue and peat in the permafrost, which the bacteria can begin to feed on is much larger than first presumed. And after the two reports were published, Bo Elberling and his colleagues discovered in Zackenberg in North East Greenland, that large quantities of laughing gas (nitrous oxide) should be added to the list of greenhouse gasses the bacteria will release from the thawing permafrost. in this manner is not known. Neither is it known how much is vented by the various species of Arctic plants. And to complicate everything even more, some of the gasses are transformed into other gasses on the way up through the upper layers of earth. The old climate models did not include the interaction between plants, layers of earth and the air. But it is important to include these things in future climate models at a time when climate changes are happening rapidly in the polar regions where the permafrost comprises most of the ice-free land and where new plants are appearing while others are being crowded out. The smell from before Hence researchers at CENPERM are experimenting in the laboratories in Copenhagen and at the 10-12 field facilities that Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 have been established from north to south and from east to west in Greenland. They take samples from the inland ice to the coast and from the coast to the mountain tops. The aim is to produce a box of tools that can be used to upscale/downscale what is happening in nature – right down to molecular level and up to landscape level. These data can then be used by those who produce the models. As Bo Elberling says: – Greenland has it all and we worked in Greenland for many years before the centre was established. So the basis for our work is splendid and the institutions we work with all have a good understanding of Greenland. One of CENPERM’s close partners in Greenland is the Greenland National Museum and Archive. The coastal regions are particularly vulnerable if the permafrost thaws and there are many Inuit settlements in these coastal areas. Here, it is especially the old kitchen middens that are interesting because their contents document life in historic settlements over thousands of years. That the permafrost has a unique storage potential is something Bo Elberling knows about. He says: – When we dug out an old kitchen midden in Qajaa and some of the sample remains thawed out, the three thousand year-old samples smelled as if they were new. They smelled the way a real kitchen midden smells when the bacteria are busy stuffing themselves on the waste. Middens are also where we have found seeds that germinate, when they are placed in a pot with soil. And the professor says more about the slumbering life: – Every single permafrost core we have drilled in Greenland and subsequently thawed has started to produce gas within 48 hours. This is a speedy awakening on the part of the bacteria – it is fascinating. Permafrost and CENPERM Permafrost means that the ground has been frozen constantly for at least two years. Permafrost covers about 25 % of the land area in the northern hemisphere. Most of the permafrost is found in Siberia. The permafrost can lie at depths down to several hundred metres. The lower limit is determined by heat from the earth. Since most of Greenland has been covered by ice since the end of the last ice age, the country’s permafrost is no older than 10,000 years. This does not apply to Siberia where there is older permafrost which contains considerably larger amounts of accumulated plant remains and peat. CENPERM (Centre for Permafrost) is a new, multi-disciplinary, research centre at Copenhagen University and the Geological Survey of Denmark and Greenland. [KAL] Qeqertarsuarmi Arktisk Stationimi assiliviimmik nakkutilliissummik isumamineersumik ikkussuineq. [DK] Opsætning af automatisk fotomonitering ved Arktisk Station, Disko. [GB] Setting up automatic photo monitoring at Arctic Station, Disko. [KAL] Nammineerlutit ammut isiginnaarit: Nuna ilisarnartunik ilutsinik sinarsuppassualinnik imalik, nunap ataata qeriuaannartuuneranut takussutissaasoq – tamanna Kalaallit Nunaata ilarujussuani meterinik hundredenik arlalinnik itissuseqarpoq. [GB] Look down: a landscape with the typical polygons which bears witness to the underlying permafrost – in large parts of Greenland it is several metres thick. PHOTO ― B. Elberling PHOTO ― K. Pøksen [DK] Kig selv ned: et landskab med de typiske polygoner, som vidner om en underliggende permafrost – i store dele af Grønland flere hundrede meter tyk. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 59 e r ø g n a k k i l k - et n e l l e k s for HANDL TRYGT HOS OS! Gratis fragt ved køb over 1000 kr. Track og trace Ekstra emballering Ingen ekstra gebyrer Grønlandsk kundeservice Optjen 5% s SweetCom l medle ubm sweet Sweet Home Botex er beliggende i Nuuk Center, Imaneq 1, 3900 Nuuk, Grønland. d Sweet Home Møbler og Gulve, Pukuffik 2b. 3900 Nuuk, Grønland HOME.gl HO suluk nr. 5 inflight Magazine 2013 MØBLER • BOLIGTILBEHØR • BOLIGTEKSTILER • GARDINER • GULVE 60 Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S Pakkeforsikring Nunatta Angalatitsivia Your travel partner in Greenland Deltag og vind rejsegavekort til 5.000 kr. Tilmeld dig på greenland-travel.dk/suluk eller scan koden. Your travel partner in Greenland Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit Greenland Travel is the largest full-service travel agency in Greenland and with 25 years of experience we are the preferred travel agency for both locals and visitors. Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut 25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput, tulluussimaarutigalugulu. We provide services to some of the largest and ambitious companies and you and your company can benefit from our solutions whether you are a small, medium or large company. Niuertutut angalasuuguit angalanissallu eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut. Greenland Travel is a Greenlandic owned company. With branches in both Greenland and Denmark we are always available to you. Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput. www.greenland-travel.dk / greenland-travel.com / greenland-travel.gl Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11 suluk nr. 5 inflight Magazine 2013 61 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Aalisartut saarulleqarluaqqilernissaanik ilimasuttut Kalaallit Nunaanni saarullinniarneq 1960-ikkunni qaffasinnerpaaffimminiilermat aalisariutit saarullinnik ukiumut 500.000 tonsinik tulaassisarput. Kingorna tulaassuineq appariartupiluulerpoq 1990-ikkunnilu tulaassuisoqarunnaarluni. Maannali aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ajornartorsiuteqartut nuannersumik nutaarsiassaqalerput. Immap kissatsikkiartornerata ilutigisaanik saarulliit nerisannaavi – illeqqat immikkuullarissut – Nordsømiit Issittumut avannamukaalerput. Pinngortitaleriffimmi biologit pisunik malittarinneqqissaarput maannalu siullermeerlutik isumalluarnartumik nalunaaruteqarlu- tik: Saarulleeqqat saarulleqassutsimut amerlisaataasut amerliartorput, tamannalu aallaqqaammut aappaagumut pisassiissutit 4.000 tonsiusinnaanerannik isumaqarpoq. Saarullittassat siunissami ungasinnerusumi malunnaateqar nerusumik qaffanneqarsinnaalernissaat aalisartut ilimagaat. Aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK naapertorlugu ukiut tulliuttut tallimaniit arfineq-pingasunut ingerlaneranni 250.000 tonsit angullugit. Saarullinniarnerup siuariartoqqilernera aamma nutaarsiassatut pitsaasuinnaanngilaq. Saarulliimmi raajanik nerisaqartarput, taamaalillutillu raajat ullumikkut Kalaallit Nunaata avammut tunisartagaasa amerlanerpaartaat ikiliartulissapput. Sulisitsisut Peqatigiiffiat naapertorlugu raajarniarnermiit saarullinniarnermut nuunnissaq koruuninik milliardinik aningaasaliissuteqarnissamik piumasaqarfiussaaq. [KAL] Aalisariutit saarullinniartut. Saarulliit ukiumiit ukiumut amerliartortuarput. Aalisartut »saarullippassuaqarneranik« oqaluttuarput. [DK] Kutterne stævner ud efter torsk. Bestanden øges år for år. Fiskerne fortæller, at det »vrimler med torsk«. [GB] The fishing boats go fishing for cod. Each year, the stocks increase. Fishermen say that the sea is "teaming with cod". 62 Fishermen expect a new cod-boom When Greenlandic cod fishing was at its highest in the 1960s, fishing boats landed close to a half a million tons each year. Since then, cod-fishing declined drastically until it collapsed completely in the 1990s. But now there is good news for the hard-pressed industry. As water temperatures rise, the cod’s favourite food – a special type of water flea – is moving from the North Sea to the Arctic. Biologists from the Greenland Institute of Natural Resources are closely following developments and they have made the first optimistic announcement. Stocks of the youngest cod, the so-called recruits, are increasing nicely and this means initially that next year’s quota can be increased by 4,000 tons. In time, fishermen expect quotas to be increased substantially; according to KNAPK (the association of fishermen and hunters) with up to 250,000 tons in the next five to eight years. However, a brighter future for the cod fishing industry is not solely positive, because cod eat prawns, thus reducing stocks of the “red gold” which at present is Greenland’s biggest export. According to the Greenland Employer’s Association, it will require billions in investments to restructure the fishing industry to fish for cod instead of prawns. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ― Leiff Josefsen Da det grønlandske torskefiskeri var på sit højeste tilbage i 1960erne, landede kutter-flåden op mod en halv million tons om året. Siden faldt fiskeriet drastisk, for helt at kollapse i 1990erne. Men nu er der godt nyt på vej for det trængte erhverv. I takt med at vandtemperaturerne stiger, søger torskens foretrukne føde – en særlig type vandlopper – fra Nordsøen mod Arktis. Biologerne fra Grønlands Naturinstitut følger udviklingen nøje og er nu kommet med den første optimistiske melding: Bestanden af de yngste torsk, de såkaldte rekrutter, er pænt stigende, og det betyder i første omgang, at kvoten næste år kan sættes op med 4.000 tons. På sigt forventer fiskerne, at kvoten kan forhøjes betydeligt mere. Ifølge KNAPK (fisker- og fangerorganisationen) med helt op til 250.000 tons indenfor de næste fem til otte år. At torskefiskeriet er i fremgang er i øvrigt ikke kun en positiv nyhed. Torsk æder nemlig rejer, og dermed falder bestanden af det røde guld, som i dag udgør Grønlands absolut største eksportvare. Ifølge Grønlands Arbejdsgiverforening vil det kræve investeringer i milliard-klassen at omlægge fiskeriet fra rejer til torsk. PHOTO Fiskere forventer nyt torske-eventyr nutaarsiassat NYHEDER NEWS Sullernit kiannerulerneranit ikiliartulersut Amerlanerit isumaqassagunaraluarput kiannerulernera sullinernik amerlanernik kinguneqassasoq. Issittumili paarlattorluinnaanik pisoqarpoq. Tunup avannaarsuani qallunaat ilisimatusaatitut suliniutaat nutaaq naapertorlugu silap pissusaata allanngoriartornera sullernit naasullu pitsaanngitsumik sunnerneqaatigaat. Nassuiaat paasinarpoq: Kiannerulernerata kinguneranik naasut sukkanermik sikkersueruttarput, taamaalillutillu sullernit naasut tungusunnitsortaannik nektarimik nassaarniarnissamut piffissakinnerulerlutik. – Silap pissusaata allanngoriartornerata nerisareqatigiiaat aqqusaarlugit sullinernut sunniutigisinnaasaanik paasisat tamanna siullersaraat. Tamanna kiannerulernerata sunniutaasa ilungersunarnersaattut malunnaateqarnersaattullu paasinarsisinnaavoq, Aarhus Universitetimi Institut for Biosciencemi aamma Arctic Research Centremi biolog-i ilisimatusartorlu utoqqaaneq Toke Thomas Høye Videnskab.dk-mut oqarpoq. Taassuma suleqatini peqatigalugit naasut assigiinngitsut arfinillit sullernillu assigiinngitsut marluk 1996-imiit 2009-mut misissu garisimavai. Piffissami tassani sumiiffimmi sullernit amerlassusaat affaannanngorsimapput. Sullernit ikinnerulernerat timmissat naloraarusillit aasaanerani Issittumut ingerlaartartut ikinnerulernerannik aamma kinguneqarsinnaavoq, nerisaat ikiliartormata. [KAL] Kalaallit Nunaata naasui uumasuilu alutornarluinnartuupput, immaqali tamakkua kiatsikkiartornera pissutigalugu ikiliartulerput. [DK] Den grønlandske flora og fauna er fascinerende, men måske på vej til at blive fattigere på arter på grund af forhøjede temperaturer. [GB] The Greenlandic flora and fauna is fascinating, but perhaps it is about to become a few species poorer due to increased temperature. PHOTO ― Leiff Josefsen Varme udrydder insekter De fleste vil nok tro, at varmere vejr ville føre flere insekter med sig. Det modsatte er tilfældet i Arktis. Ifølge et nyt, dansk forskningsprojekt i den nordøstlige del af Grønland påvirkes både insekter og blomster kraftigt i negativ retning af klimaforandringerne. Forklaringen er enkel: På grund af de forhøjede temperaturer afblomstrer planterne hurtigere, og dermed har insekterne mindre tid til at finde nektar. – Det er den første opdagelse af, at klimaændringer kan have effekter, der går gennem fødekæden til insekterne. Det kan vise sig at være den mest alvorlige og dominerende effekt af temperaturstigningerne, udtaler biolog og seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience og Arctic Research Centre på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. Sammen med sine kolleger har han studeret seks forskellige plantearter og to typer insekter fra 1996 til 2009. I perioden er antallet af insekter i området halveret. Færre insekter kan også betyde færre af de vadefugle, som i sommerhalvåret trækker til Arktis, da deres føde reduceres. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Heat kills insects Most of us would think that warmer weather would bring more insects. The opposite is the case in the Arctic. According to a new Danish research study involving the northeastern part of Greenland, there is a significant negative impact on both insects and flowers as a consequence of climate changes. The explanation is simple: because of the higher temperatures, flowers wither faster and the insects have less time to find nectar. – This is the first sign that climate changes can have an impact that goes through the food chain to insects. This could prove to be the most serious and dominant effect of higher temperatures, says biologist and researcher Toke Thomas Høye from the Institute for Bioscience and Arctic Research Centre at Aarhus University to Videnskab.dk. He and his colleagues have studied six species of plants and two types of insects from 1996 to 2009. During this period, the number of insects in the area has been halved. Fewer insects could also mean fewer of the wading birds that migrate to the Arctic in the summer, because there is less food for them. 63 nutaarsiassat NYHEDER NEWS [KAL] Sermersuup annerpaartaata qaava siorna aasakkut aakkarninippoq. Maannalu tamatumunnga nassuiaatissaq paasineqarpoq. [DK] Indlandsisen smeltede næsten overalt på overfladen sidste sommer. Nu er forklaringen fundet. [GB] The inland ice melted last summer all over the surface. The explanation has now been found. Sermersuup qulaa kiannerulersoq Amerikamiut avataarsualiartartoqarfiat Nasa siorna aasakkut Sermersuarmik qaammataasamiit assilisamik annilaajuummernartumik alutornartumillu saqqummiussaqarpoq. Sermersuup angeqisup 90 procentiata aakkiartornermit qanoq ililluni eqqugaasimanera qalipaat aappaluttoq atorlugu takutinne qarpoq. Assilisaq taanna nunarsuarmi tusagassiuutini tamangajalluinnarni takutinneqarpoq. Maannalu ukioq ataaseq qaangiuttorlu pisumut nassuiaatissamik nassaartoqarpoq. Silaannaap immallu pissusai 2012-imi aakkiartupiloortoqarnera nut pissutaaqataasut ilisimatusartunit nunat tamalaat akornanneersunik siuttoqartunit misissoqqissaarneqarsimapput. Taava inerniliipput, Kalaallit Nunaata qulaani silaannaq naqitsinertuf feqarfimmit assiisumit aasap annersaani sunnersimaneqarsimasoq taamalu qilaanngusaasaq kissartoq atuussimasoq. Silaannaap kaaviiaarnera tamanna Danmarkip silaata siorna aasakkut unerisimannginneranut nillerneranullu aamma pissu taaqataavoq. Danmarkimi silasiorfik Danmarks Meteorologiske Institut ilisimatusartunut paasissutissanik tunniussaqarsimavoq. DMI-p silasiorfiini sineriammut qanittumiittuni Kitaani maajimi, juunimi juulimilu aatsaat kiatsiginera takutinneqarpoq. Sermersuup por tunersaani – silasiorfimmi Summit-imi 3 kilometerinik qatsissu silimmiittumi piffissap ilaani 2,2 gradinik kiannera nalunaarsor neqarpoq. Tamanna qaqutigoorluinnartuuvoq. 64 Heat dome over the inland ice Last summer, the American space agency NASA published a disturbing and fascinating satellite photo of the inland ice. Red colour illustrated how 90 per cent of the mighty ice cap was suffering from surface melting. The image was shown in media all around the world. Now – one year after – an explanation has been found for the phenomenon. An internationally led team of researchers has analyzed the atmospheric and oceanic conditions that contributed to the recordhigh melting in 2012. They concluded that a so-called blocked highpressure system dominated the troposphere above Greenland for most of the summer, resulting in a heat dome over the island. This circulation pattern was also responsible for last summer’s cold, changeable weather in Denmark. Denmark’s Meteorological Institute has contributed with data to the scientists. DMI’s coastal weather stations showed that both May, June and July set warm records on the west coast. At the top of the inland ice– at the Summit Weather Station located more than 3000 metres above sea level– the temperature was registered at one point to be 2.2 degrees. An extremely rare situation. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 ― Niels Ole Qvist Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, offentliggjorde sidste sommer et foruroligende og fascinerende satellitfoto af Indlandsisen. Med rød farve var illustreret, hvorledes 90 procent af den mægtige iskappe var ramt af overfladesmeltning. Et billede, som blev bragt i stort set alle verdens medier. Nu – et år efter – har man fundet en forklaring på fænomenet. Et internationalt ledet team af forskere har analyseret de atmosfæriske og oceaniske forhold, som bidrog til den rekordagtige nedsmeltning i 2012. De konkluderer, at et såkaldt blokerende højtrykssystem dominerede troposfæren over Grønland det meste af sommeren og udløste en varmekuppel over øen. Et cirkulationsmønster som i øvrigt også var ansvarlig for sidste sommers ustadige og kolde vejr i Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut har bidraget med data til forskerne. DMI’s kystnære meteorologiske stationer viste, at både maj, juni og juli satte nye varmerekorder på vestkysten. På toppen af Indlandsisen – ved Summit-vejrstationen i tre kilometers højde – blev der på et tidspunkt registreret 2,2 plusgrader. En ekstremt sjælden situation. PHOTO Varmekuppel over Indlandsisen nutaarsiassat NYHEDER NEWS [KAL] Isiginnaagassiaq ”Tulugak” tamaviannguat takutinneqarpoq. [DK] Der er fuld knald på udtrykket i teaterforestillingen ”Tulugak”. [GB] Spirited performance of “Tulugak”. New York qaaqqusisoq Kalaallit Nunaanni isiginnaartitsinermik ilinniarfik nutaaq –Nu natta Isiginnaartitsisarfiata ataaniittoq – aallartilluarpoq. Maannalu nunat allat aamma qaaqqusisalerput. Taama pisoqarpoq isiginnaartitsinermik ilinniarfimmi ilinniartut isiginnaartitsiner mik suliniut ataatsimoorussaq Kalaallit Nunaanni, Nunavimmi Nunavumilu isiginnaartitsisartut suliaat ”Tulugak” iluatsilluartumik peqataaffigereeraallu. Isiginnaagassiaq Issittumi inuit oqaluttuaataannik misissuataariviuvoq tassanilu qitinneq, nipilersorneq, cirkus, isiginnaartitsineq oqaluttuarnerlu ilaallutik. Canadap naalagaaffittut isiginnaartitsisarfiani takutinneqareersorlu nersualaarinerit imaaginnavipput. – Isiginnaagassiaq ima nuannarineqartigaaq New Yorkimit Norgemillu qaaqqusissutinik tigusaqarluta. Isiginnaagassiortartoq New Yorkimeersoq isiginnaartitsissutinik kisissaanngitsunik isiginnaagaqarsimasoq nassuerluni oqarpoq, isiginnaagassiatut ”Tulukkatut” alutornartigisumik takunngisaannarsimalluni, Nunatta Isiginnaartitsisarfiani isiginnaartitsinermik ilinniarfiup aqutsisua Makka Kleist oqaluttuarpoq. ”Tulugak” 15-inik peqataasoqarluni maajimi 2012-imi Katuami sungiusarneqaqqaarlunilu takutinneqaqqaarpoq. Isiginnaartitsissut nutaaq Canadami takutinneqartoq kalaallit takutitassiaannit anneruvoq Issittumilu tamarmit tulukkanik oqaluttuanik imaqarluni. – Angalaneq puigunaatsuuvoq nuannersorpassuarnik misigi saqarfiusoq. Qaammatip aappaata affaata ingerlanerinnaani inuit ilaasa inuuneq naallugu misigisinnaasaannik misigisaqarpugut, isiginnaartitsisartunngorniaq alutorsaqisoq Mike Fencker Thomsen oqarpoq. New York kalder Grønlands nye skuespillerskole – under Nunatta Isiginnaartitsiarfia – er kommet forrygende fra start. Og nu kalder udlandet så at sige også. Det sker efter at eleverne fra skuespillerskolen med stor succes har deltaget i et fælles skuespilprojekt ”Tulugak”, som er formet af skuespillere fra Grønland, Nunavik og Nunavut. En forestilling, der udforsker inuithistorier i Arktis og omfatter dans, musik, cirkus, teater og storytelling. Efter at været blevet opført på Canadas nationalscene strømmede det ind med lovord. – Teaterstykket var så populært, at vi har fået invitationer fra New York og Norge. En producer fra New York, som har set utallige teaterstykker, indrømmede, at hun aldrig har set et så storslået show som ”Tulugak”, fortæller Makka Kleist, leder af Nunatta Isiginnaartitsisarfias skuespillerskole. ”Tulugak” blev oprindeligt udøvet og opført i Katuaq i maj 2012 med 15 medvirkende. Den nye teaterudgave, der blev opført i Canada, er et grønlandsk indslag i en endnu større udgave, som handler om ravnehistorier fra hele det arktiske område. – Det har været en uforglemmelig rejse med mange gode oplevelser. Vi fik, på kun halvanden måned, oplevelser som nogen først kan få igennem et helt liv, siger en begejstret skuespillerelev Mike Fencker Thomsen. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 New York calling Greenland’s new acting school – Nunatta Isiginnaartitsiarfia - has got off to a great start. And there are also calls from abroad, so to speak, after the students at the acting school successfully took part in a joint acting project called “Tulugak” consisting of actors from Greenland, Nunavik and Nunavut. The show explores Inuit stories in the Arctic and includes dancing, music, theatre and storytelling. After a performance at Canada’s Northern Scene, the words of praise have been rolling in. – The show was so popular that we have had invitations from New York and Norway. A producer from New York, who has seen countless shows, admitted that she had never seen such a magnificent show as “Tulagak”, tells Makka Kleister leader of Nunatta Isiginnaartisisarfia. “Tulugak” was originally performed at Katuaq in May 2012 with 15 performers. The new theatre version, which was shown in Ca nada, is the Greenlandic element of an even larger version of “Tulugak”, which is about raven stories from all over the Arctic regions. – It has been an unforgettable journey with many good experiences. In just one and a half months we experienced things that take other people a lifetime, exclaims Mike Fencker Thomsen, an enthusiastic acting student. 65 Royal Arctic Line – a lifeline to society in Greenland As the national shipping line in Greenland we offer: · Ships and equipment designed for Arctic conditions · Weekly service from Europe to Greenland · Own terminal facilities, and personnel in 13 Greenlandic harbours · Many years of experience in navigating and operating in Arctic waters · Quality and Safety certified ships and terminals Coming this September: ™ Regional journalism, global perspective Follow The Arctic Journal to receive updates and information about our launch in September: https://www.facebook.com/thearcticjournal 66 arcticjournal.com suluk nr. 5 inflight Magazine 2013 DEKLARERET I SAMARBEJDE MED Astma-Allergi Danmark Eqqarsaqqaarlutit pisisarit Køb med omtanke isGruømnaBqaalarpnocqe: • Imminut aj unngitsumik pivutit • Pingaartitat it paarilluarpat it • Avatangiis eqqarsaatigi it vatit Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S Grøn Balanc e betyder: • Er god ved dig • Passer på de selv m du holder af , • Tænker på miljøet Nerisassat Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupput qallunaallu ilisarnaassiuttagaat Ø-meqqimik ilisarnaateqarlutik imaluunniit europamiut meqqiat qorsuk ilisarnaatigalugu. Ilisarnaatit taakku nerisassap økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balance-miit nioqqutissaativut , avatangiisinnut eqqarsaasersortaruit suullu nerisarnerlugit isumaliutigisarukku, misilikkit. Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu atortorpassuit aamma Grøn Balancemik nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi Astma – Allergi suleqatigalugu suliaapput, taamaallaat kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik nalunaaquteqarpoq. Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut. Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Prøv fødevareprodukterne i Grøn Balance serien, hvis du har en holdning til miljøet og til det, du putter i munden. Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag. Ilulissat · Aasiaat · Sisimiut · Maniitsoq · Nuuk · Qaqortoq Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 67 Kangiani sikkilerluni angalaarnermit Allattoq: Jens Brønden Pisut ataqatigiinnerat Peter Beck, Namminersorlutik Oqartussani aningaasaqarnermut tunngasuni pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfimmi atorfi liusoq, Kalaallit Nunaannilu qitiusumik allaffeqarfimmi ukiorpassuarni sulisuusimasoq, decembarimi Thailand, Cambodia aamma Vietnam aqqusaarlugit sikkilerluni feeriarpoq. Pisut aalajangersi masut ilaanni peqataasut ullormut ilungersuareersimallutik namminneerlutik nerisassiortussaasimapput, ilikkakkanilu taakkua 68 eqaluliornermini misilikkumallersimavai – taamatut ataatsimoortitsineq Sulummi nerisassianut tunngasuni allaaserissallugu naleqqulluinnarpoq. Qaaqqusat ilaat, suleqataa Lisbeth Møller Jensen, allanit nalunaaquttap akunneri marlussuit sioqqullugit aggersarneqarpoq iggavimmeeqataaniassammat. Taassuma uppernassuseqarluartumik soqutiginnilluni nerisassiornermut piginnaasani takutippai nunanillu Asiamiittunit isumassarsianik soqutiginnittorujussuulluni. Sassaalliutissat ataqatigiissutaat immikkoortunut pingasunut aggulunneqarsimapput. Ataaseq tassaavoq nerisassiassat Kalaallit Nunaanneersut, alla tassaalluni siorna sapaatip akunnerata naanerani Qooqqunut angalaarneq pingajuallu tassaalluni nunani Asiamiittuni akuutissanik nuannarisaqarfiulluartuni sikkilerluni angalaarneq. Peter Beckip qilanaartuutitut najugassatut paarnanik viinniliaq ooqattaagassanngortissimavaa, siuleqqiutitullu aalisakkanik pu juukkanik nunatsinneersunik qaleralimmillu kinitamik forårsrullelianik sassaalliuteqarnissamik aalajangersimalluni. Sassaalliutissaq pingaarneq tassaavoq eqaluk Qooqquneersoq, ilaatigut pupinnik Kalaallit Nunaanneersunik naasunillu akuutissanik immerlugu iffiorfikkoortitaq. Kinguleqqiutitut Nuummi Maik Carreteromit Greenland ICE-mik sikutorpugut. Forårsrullit Peter Beckip forårsrulleliai anginngillat, orsoqaratik uuliamullu siataanatik. Mikipput, nillerlutik akimullu ersingajallutik. Qaqor Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 ASSILIISOQ P eter Beck 2012-imi aggustip aallartinnerani Nuup eqqaani Qooqqut qinnguanni sivinganikkut tulluusimaaqaluni nuivoq. Sunngitsuusaarpasikkaluarpoq, gummibådimulli ammukarnermini qaqqatigut sivisuumik pisussimagaluar luni oqippalulluni. Kuummimi kilometerinik arlalinnik ungasissusilimmiittumi eqalummik 3 kiilungajannik oqimaassusilimmik pisaqarsimavoq, puumillu qaqinneqarmat inuttaa pisassaanngi ngajalluni. Nerisassiornermut tunngasunik allaaserisaqartartoq pisumi tamatumani paarnanik 20 kiilungajannik nuniassimavoq taakkua lu isserat viinniliarissallugu Danmarkimut nassiunneqarsimallutik. Taakkualu puiaasanik 12-13-inik aalakoornartortalimmik vitaminitaqarluartunik mamarluartunillu kinguneqarput, puiaa sallu ilaat ataaseq kingullermik illoqarfimmiikkama Nuummut nassarneqarluni. Peter Beck akissuteqarluni tassuuguinnaq neriar toqqusivoq, tupaallaatigalugulu nuannaajallaatigisannik eqaluk pineqartoq sassaalliutigalugu. Oqaluttuassartaali tamaanga killeqanngilaq: ― Jens Brønden Peter Beck Kangiani sikkilinik angalaarluni feeriartilluni nerisassiortussanngortinneqarpoq, maannalu nerisassianik Kalaallit Nunaanneersunik kangiamiorpalaartumik nerisassiornermi atuisalerluni Vietnamimiut dipiliaat ilaatigut forårsrullenut: Najoqqutassiaq inunnut qulinut naammattoq Mekongip kuussuata akuaneersuuvoq. Hvidløgit fedit angisuut tallimat chilinik kimittuunik 3-4nik akullugit sequtserneqassapput – imaluunniit hvidløgit marlussuit immikkoortillugit chilillu kimittuut nutaat sequtserneqassallutik. Imeq kissartoq imerfiup aappaanik affarmik angissusilik sukkunik alussaatinik marlunnik akuneqassaaq tamatumalu kingorna aalisakkanik miseqqiamik alussaatinik angisuunik arfinilinnik limellu ataatsip isseranik akuneqassalluni. Hvidløgit chilillu sequtsikkat sukkunik aalisakkanillu miseqqiamik akuukkanut aalaterunneqassapput. ASSILIISOQ ― Jens Brønden Misutassaq nalunaaquttap-akunnerata ataatsip missaani nillorserneqassaaq sassaalliutigineqarnissamullu piariissalluni. teqqasunik qajuusiassat atorlugit naqittakkat saattuaqqat ammalortullu Nuummi Videobutikkenimi nunatsinnilu inuussutissaarniar finni arlalinni pisiarineqarsinnaasut imermut misuttuuteriarlugit iggavimmi nerriviup qaanut imaluunniit allequtassamut naleqquttumut allamut iliorarneqarput. Sinaani qaninnerpaami – qeqqata tungaani – akussai qaleriissiterlugit iliorarneqarput, tamatumalu kingorna akussai naqittakkamik qalliutissamik qaavisigut peqitsi vigineqarlutik taakkualu pølsitut mikisutut imuneqarlutik (assi taliussat mikisut takukkit). Peter Beckip imusaliat imassaattut aalajangiussimasai tassaapput aalisakkat assigiinngitsut sisamat, imusalianili tamani aalisagaq ataasiinnaq atorneqartarluni. Aalisakkat tassaapput suluppaagaq kapisilillu nillertumik pujuukkat, qeeraq kissartumik pujuugaq qaleralillu kinitaq. Nillertumik pujuukkat soorunami nillertuupput, qeerarli kissartumik pujuugaq nillertuusussaalluni. Qalerallit nerpia naleqquttumik angissusilerlugu aggorneqarpoq riseddikemilu, limep ataatsip isserani, Asiamiut aalisakkanik miseraliaanni, sashimi soyaoliemi imaluunniit sesamoliemi chilimik kimittuumik sequtsikkamik qasilitsunillu qernertunik sequtserneqaqqammersunik akusami nalunaaquttap akunnerani ataatsimi kininneqarlutik. Akussat allat tassaapput nudler uutat, salatbladit naleqquttumik angissusilerlugu aggukkat, limep pilutai nutaat imaluunniit kinitat, persille aamma korianderit nutaat. Puuguttat sassaalliutigineqartut tamarmik immikkut saniannut skålit mikisut marluk ilineqarput, aappaa eqaluup suaanik naam- Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 mattumik angissusilinnik aappaalu forårsrullenut misuttagassamik Vietnamimeersumik imallit. Taakkununnga najoqqutassiaq quppernerup ilaani takuuk. Eqaluk immigaq Peters Beckip inuttut nammineq aatsaat taama angitigisumik aalisagartaa tamakkiisumik takissuseqartillugu iffiorfiup iluaniissinnaanngilaq, taamaattumik puussiami siatsissummi peqqinneqartariaqarluni. Eqaluk sisujuitsuuvoq – tassa qalipaateqarani – amia aappaluttuulluni nerpialu qaamasuulluni. Sisujuitsut mamassuseqarpallaartanngillat, taamaattumik Peter Beck aalisakkap imassaanik eqaluup kuup erngani qaammaarissumi sivisuumik uumareersimalluni mamassutsinut sinnerussimasumut tapertaalluartunik katiterisimavoq. Imassai tassaapput gulerodit, pupiit Kalaallit Nunaanneersut, qajaasat pilutaat, chili seqummarluttunngorlugu sequtsigaq, kakillarnat paarnaat sequtsikkat kiisalu citrongræs hvidløgillu sequtsikkat. Kapisilik ilivitsoq kiilu ataaseq iffiorfimmi 150 gradinik kissassusilimmi akunnermi ataatsimi sianneqartussaavoq, kiilunilu sinneruttuni kiilumut affarmut minutsinik 12-nik ilaneqartartussaalluni. Aalisakkamut ilanngullugit suaasat sassaalliutigineqassapput. Peter Beck mamassuseq qalipaataalu eqqarsaatigalugit safraniler lugit suaasaliorpoq. Miseraq ilaatigut pupiit panertut kinitat qajuannik akoqarpoq. Nerisassat kusanartut mamarluartullu, isumassarsiorfissatut assilillugillu nerisassiarinissaannut inassutigineqarsinnaasut. 69 [KAL] Aalisakkap aatsaat taama angitigisup imassai. [DK] Fyld til rekordfisken. foto ― Jens Brønden [GB] Filling for the record fish. 70 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Vietnamesisk dip til blandt andet forårsruller: Opskriften, der rækker til 10 personer, er fra Mekongdeltaet. 5 store fed hvidløg hakkes sammen med 3-4 stærk tørret chili – alternativt et par solo-hvidløg og friske stærke chili. Halvandet krus varmt vand tilsættes 2 spsk. sukker og derefter 6 store spsk. fiskesauce og saft fra 1 lime. Det hakkede hvidløg og chili røres derefter i sukker- og fiskesauceblandingen. Dyppelsen sættes til afkøling i en times tid og er så klar til servering. Fra en cykeltur i Østen teskt: Jens Brønden Peter Beck blev sat til at lave mad på en cykelferie i Østen, og nu bruger han grønlandske råvarer i østerlandsk indpakning I begyndelsen af au gust 2012 kom en stolt Peter Beck frem over skrænten i bunden af Qooqqut ved Nuuk. Han lod ganske vist som ingenting, men på vej ned til gummibåden virkede han trods den lange vandretur i fjeldet ganske let på benene. Han havde nemlig fanget en næsten tre kilo stor fjeldørred i elven nogle kilometer borte, og da den kom op af sækken, var han ikke til at skyde igennem. Selv havde jeres udsendte køkkenskriver ved samme lejlighed plukket 20 kilo sortebær, som blev sendt til Danmark for at brygge vin på juicen. Det blev til 12-13 flasker rimeligt velsmagende alkoholiseret vitamintilskud, og en af flaskerne kom med til Nuuk, da jeg sidst var i byen. Peter Beck kvitterede straks med at invitere på en middag, som til min glædelige overraskelse havde nævnte fjeldørred på menuen. Men hermed er forhistorien ikke færdig: stemt lejlighed skulle deltagerne efter dagens strabadser på landevejen selv lave maden, og det var disse nye færdigheder, han ville afprøve på sin grønlandske fiskemenu – en kombination, der bestemt er Suluks madspalter værdig. En af gæsterne, kollegaen Lisbeth Møller Jensen, blev tilkaldt et par timer før de andre for at være med i køkkenet. Hun demonstrerede sit talent for kogekunsten med overbevisende entusiasme og var meget interesseret i inspirationen fra de asiatiske lande. Menuens røde tråd var splittet op i tre strenge. Én var de grønlandske råvarer, en anden weekendturen til Qooqqut sidste år, og den tredje cykelturen i de krydderiglade østasiatiske lande. Som aperitif havde Peter Beck arrangeret en 'blindsmagning' af sortebærvinen, og til forret havde han bestemt sig for forårsruller med grønlandske røgfisk og marineret hellefisk. Hovedretten blev fjeldørreden fra Qooqqut, ovnbagt med fyld af blandt andet grønlandske svampe, citrongræs og krydderurter. Som dessert fik vi Greenland ICE fra Maik Carretero i Nuuk. Den røde tråd Peter Beck, der er kommitteret i selvstyrets økonomiske planlægningsafdeling og har været tilknyttet den grønlandske centraladministration i en menneskealder, var i december på cykelferie i Thailand, Cambodia og Vietnam. Ved en be- Forårsrullerne Peters forårsruller er ikke store, fede og friture stegte. De er små, kolde og næsten gennemsigtige. De cirkelrunde dejskiver af rismel, der kan fås i Videobutikken i Nuuk og i flere fødevarebutikker rundt om i landet, dyppes i vand og lægges på Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 køkkenbordet eller andet velegnet underlag. Ved nærmeste kant – midt for – lægger man ingredienserne i en lille dynge, hvorefter dejen foldes over fyldet og rulles sammen i små pølser (se de små illustrationer). Peters fyld bestod af fire forskellige slags fisk, men kun én slags i hver rulle. Fisken var koldrøget rødfisk og laks, varmrøget havkat og marineret hellefisk. De koldrøgede giver sig selv, mens den varmrøgede havkat skal være kold. En fersk hellefiskefilet skæres i passende stykker og marineres en time i riseddike, saften af 1 lime, asiatisk fiskesauce, lidt sashimi soyaolie eller sesamolie og tilsættes en hakket stærk chili og nykværnet sort peber. Det øvrige fyld er kogte nudler, salatblade, skåret i passende bidder, friske eller opblødte limeblade, persille og frisk koriander. Ved hver kuvert anbringes to små skåle, den ene med tilpas moden ørredrogn og den anden med vietnamesisk dip til forårsrullerne. Se opskriften et andet sted på siden. Fyldt fjeldørred Peters Becks personlige rekordfisk kunne ikke være i ovnen i fuld længde, så den måtte bøjes sammen i en stegepose. Det var en standørred – altså helt 'udfarvet' – rød i huden og lys i kødet. Standfisk kan godt være lidt udvaskede i smagen, så Peter havde sammensat et fyld, der på bedste vis supplerede de nuancer, der var tilbage efter et langt liv i det krystalklare elvvand. Fyldet var gulerødder, løg, grønlandske svampe, qajaasat (blade af grønlandsk post eller mosepost), groft hakket chili, knuste enebær og ditto citrongræs og hvidløg. En hel laks på et kilo skal have en time i ovnen ved 150 grader, og der lægges 12 minutter til stegetiden for hvert halve kilo. Til fisken serveres ris. Peter Beck kogte den med safran til fordel for både smag og farve. Sovsen byggede blandt andet på svampevandet fra de opblødte tørrede svampe. Et smukt og velsmagende måltid, som herefter kan anbefales til inspiration og efterligning. 71 Vietnamese dip for spring rolls: The recipe, which is enough for 10 people, is from the Mekong Delta. Chop 5 large cloves of garlic together with 3-4 strong, dried chillies - or alternatively two giant garlic bulbs and fresh strong chilli. Take one and a half cups of hot water and add two tablespoons of sugar and six large tablespoons of fish sauce and the juice of one lime. From a bicycle trip in the Far East Stir the chopped garlic and chilli into the sugar and fish sauce mixture. Set the dip aside in a cool place for an hour and it is ready to serve. teskt: Jens Brønden Peter Beck was chosen to do the cooking on a cycling holiday in the Far East and now he uses his Greenlandic ingredients in an Eastern manner At the beginning of August 2012, a proud Peter Beck came over the rise at the head of the fjord at Qooqqut near Nuuk. He acted nonchalantly, but on the way down to the rubber dinghy he seemed very light footed, despite the long walk in the fells. This was because he had caught an Arctic char weighing almost three kilos in the river some kilometres away and when he pulled it out of the bag, he was invincible. On the same occasion this writer had picked 20 kilos of crowberries which were sent to Denmark so wine could be brewed from the juice. We got 12-13 bottles of relatively well-tasting alcoholised vitamin supplement and I brought one of the bottles back to Nuuk the last time I visited the town. Peter Beck reciprocated immediately with a dinner invitation which, to my pleasant surprise, included Arctic char on the menu. But the story doesn’t end here: A common theme Peter Beck, who is appointed to the Government of Greenland’s Economic Planning Department and who has been associated with Greenland’s central administration for a lifetime, went on a bicycle holiday in December to Thailand, Cambodia and Vietnam. At one point, the participants had to cook dinner by the roadside after the rigors of the day and it was these new cooking skills he wanted to test on a Greenlandic fish menu - a combination that is definitely a worthy contribution to Suluk’s cooking columns. One of the guests, colleague Lisbeth Møller Jensen, was asked to come a few hours before the others to help in the 72 kitchen, She demonstrated her cooking skills with convincing enthusiasm and was very interested in inspiration from the Asian countries. The theme of the menu was divided into three parts. The first was the Greenlandic ingredients, the second was the weekend trip to Qooqqut last year and the third was the bicycle trip to the East Asian countries with spicy food. As an aperitif, Peter Beck had arranged a 'blind tasting’ of crowberry wine and as a starter he had decided to serve spring rolls with smoked fish from Greenland and marinated halibut. The main course was the Arctic char from Qooqqut, baked in the oven with a filling of Greenlandic mushrooms, lemon grass and herbs. For dessert we had Greenland ICE from Maik Carretero in Nuuk. The spring rolls Peter’s spring rolls are not big, greasy and salmon, warm-smoked wolffish and marinated halibut. The cold-smoked is self-explanatory, while the warm-smoked wolffish must be cold. Cut a fresh halibut fillet into suitable pieces and marinate for an hour in rice vinegar, the juice of one lime, Asian fish sauce, a little sashimi soy oil or sesame oil with one chopped strong chilli and freshly ground black pepper. The rest of the filling consists of boiled noodles, salad leaves cut into suitable pieces, fresh or rehydrated lime leaves, parsley and fresh coriander. At each place setting there were two small bowls; one with suitably ripe char roe and the other with Vietnamese dip for the spring rolls. See recipe. Stuffed Arctic char Peter Beck’s personal record fish would not fit into the oven in its full length, so it had to be curved to fit into a roasting bag. It was a land-locked Arctic char – completely ‘col- "It was a land-locked Arctic char – completely ‘coloured’ – red skin and light flesh" — Peter Beck deep fried. They are small, cold and almost transparent. They are pastry rounds made of rice flour which are available from the Videobutikken in Nuuk and from several other food shops around the country. The rounds are dipped in water and placed on the kitchen counter or other suitable surface. Place a small pile of the ingredients in the middle of the bottom half, fold the pastry and roll to a small sausage. (see the small illustrations). Peter’s filling consisted of four different kinds of fish, but only one kind in each roll. The fish was cold-smoked redfish and oured’ – red skin and light flesh. The taste of land-locked fish can be a little washed out, so Peter had composed a filling that best supplemented the flavours that remained after a long life in the crystal clear water. The filling consisted of carrots, onion, Greenlandic mushrooms, qajaassat (leaves of Labrador tea or narrow-leafed Labrador tea), roughly chopped chilli, crushed juniper berries and lemon grass and garlic. A whole char weighing one kilo needs to bake in a 150 degree warm oven for about one hour. Add 12 minutes for every extra half kilo. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 [KAL] Peter Beck aamma Lisbeth Møller Jensen piareersaasut. [DK] Peter Beck og Lisbeth Møller Jensen i gang med forberedelserne. [GB] Peter Beck and Lisbeth Møller Jensen in the middle of preparations. ― Jens Brønden [KAL] Siuleqqiut sassaalliutigineqarpoq. Eqaluit suaat dipilu maluginiakkit. [DK] FForretten er serveret. Bemærk dip og ørredrogn. PHOTO [GB] The starter is served. Note dip and char roe. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 73 Timmiaaraq Nunarsuarmi uumasut kiisortut nunamiuttat annersaat, nanoq, nunani issittumiittuni, Alaskami, Canadami, Kalaallit Nunaanni Ruslandimi Norgemilu (Svalbardimi), sineriammi sikumilu uumasuuvoq. Verdens største landrovdyr, isbjørnen, lever langs kysten og på isen i de arktiske lande: Alaska, Canada, Grønland, Rusland og Norge (Svalbard). The world’s largest terrestrial predator, the polar bear, lives on the coast and on the ice in Arctic countries: Alaska, Canada, Greenland, Russia and Norway (Svalbard). Nanoq latiinerisut Ursus Maritimusimik, immap nanuanik isumaqartumik, taaguuteqarpoq. Nallorissorsuuvoq, qasuersissananilu 60 kilometerit angullugit nalussinnaalluni. Nerisaanit amerlanerpaat imaaneersuupput: puisit, niisat mikisut, aarrit aalisakkallu. Kisianni aamma timmissanik, teriannianik, amaqqunik, tuttunik, aap neqinik suugaluartunilluunniit nerisinnaavoq Isbjørnen hedder på latin Ursus Maritimus: Havets bjørn. Den svømmer godt, og kan uden hvil svømme 60 kilometer i et stræk. Det meste af dens føde kommer fra havet: sæler, små marsvin, hvalrosser og fisk. Men også fugle, ræve, ulv, rensdyr, ja al slags kød kan den finde på at sætte tænderne i. The Latin name for the polar bear is Ursus Maritimus: Bear of the sea. It swims well and can swim 60 kilometres in one stretch without resting. Most of its food comes from the sea: seals, small porpoises, walruses and fish. But it can also sink its teeth into birds, foxes, wolves and reindeer – or any other kind of meat. 74 suluk·nr. 5 inflight Magazine 2013 Meeqqat quppernerat · Børnesider Children’s pages Piaqqat mikisut, nannup arnavissap apissimini ukiuunerani ineqarfigisamini piaqqiarisartagai, alutornarluinnarlutillu inequnarluinnartuusarput. Ukiut marlussuit ingerlaneranni kiisortunngortarput angisuut nukittuullu angajoqqaamissullu puisi tuttuluunniit patiinnarlugu toqussinnaalersarlugu. De små unger, som hunbjørnen føder i sit vinterhi, ser rigtig sjove og søde ud. Efter et par år er de store, stærke rovdyr og kan ligesom deres forældre med et enkelt poteslag dræbe en sæl eller et rensdyr. The small cubs, which the female bear gives birth to during the winter hibernation, are funny and look very sweet. After a couple of years they become large, strong predators and like their parents they can kill a seal or reindeer with a single swipe of a paw. Nannup piniakkani 30 kilometerinik ungasissusilimmiittoq naamasinnaasarpaa. Bjørnen kan lugte et byttedyr 30 kilometer væk. The bear can smell its prey 30 kilometres away. Kingulliiminik nikussaarsimatilluni nanoq angutiviaq inersimasoq isersimaartarfinni qilaamut anngussinnaavoq. Isigaa ima angitigisinnaavoq atuagassiap Suluup qupperneratut ilivitsutut angissuseqarsinnaalluni. Stående på bagbenene kan en voksen hanbjørn nå helt op til loftet i din stue. En pote kan væres så stor, at den fylder en hele side i dette Suluk-magasin. Standing on its back legs, a fully grown male bear could reach the ceiling in your living room. A paw can be so big that it covers a whole page in the Suluk magazine. Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages suluk nr. 5 | Air Greenland | inflight Magazine 2013 75 Quitz Kigaallappugut Akissut qupp. 73-mi allermiippoq Svar nederst på side 73 Answers at the bottom of page 73 1 Nanoq akunnermut qanoq sukkatigisumik pangalissinnaava? Så sætter vi lige farten ned! We better slow down a bit! A 20 km A 50 B 30 C 0 B 120 km C 55 km Hvor mange km i timen kan en isbjørn løbe? How many km per hour can a polar bear run? 2 Nanoq ukiumut isarukitsunik qassinik nerisarpa? Hvor mange pingviner spiser en isbjørn om året? 3 Nanoq meqqumi qaqortut ataanni qanoq qalipaatilimmik ameqarpa? Hvilken farve hud har isbjørnen under de hvide hår? What colour is a polar bear’s skin under its white fur? How many penguins does a polar bear eat each year? A D C B 76 Øv, nerisassanik mamarisaqanngivippunga! Napparsimagavit? Nakorsamiippit? Øv, der er ikke noget mad som smager mig for tiden! Du må jo være syg. Har du været hos lægen? Aw, nothing tastes right at the moment! You must be ill. Have you been to the doctor’s? Aap, kisianni nakorsaq nerigaluarakku aamma mamanngilaq! Ja da, men han smagte heller ikke godt! Yes – he didn’t taste good either! Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages suluk nr. 5 inflight Magazine 2013 suluk nr. 5 | Air Greenland | inflight Magazine 2013 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages 77 1)= C 2)= C (Tassami issittumi avannarlermi Qalasersuarmi isarukitsoqanngilaq aamma Sikuiuitsumi Kujallermi nanoqanngilaq.) (because penguins don’t live in the Arctic at the North Pole, and polar bears don’t live in the Antarctic at the South Pole) (for der lever ingen pingviner i Arktis ved Nordpolen og ingen isbjørne i Antarktis ved Sydpolen) 3)= D Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes air greenlandiP naMMineQ silarsUaaniT Air Greenlandip nittartagaa nutarterneqarpoq! A ir Greenlandip nittartagaanik nutartikkamik ullutsinnut naleqqussakkamik, pingaartumik avataaniit angalasunut paasissutissanik angalanissamullu isumassarsiorfissanik tunniussaqartussamik, pilersitsivugut. Kalaallit Nunaanni suut sammineqarsinnaanerannik paasissutissanik ataatsimoortitsivugut sammisassallu nutaat ilagaat nunap assinga ingerlaarfissap nalunaarsorneqarfigisimasaa atuisumut naleqqussarneqarsinaasoq kiisalu kalaallisut inniminneeriaaseq tamakkiisumik atuutitinneqartoq. Inniminneeriasitoqqatsinni taamaallaat qallunaatut tuluttullu sullissisinnaasimavugut. Kalaallit Nunaanni ornigassat pillugit paasissutissat nittartakkami nutaami amerlanerujussuupput, asseqarluni, silap pissusaanut paasissutissaqarluni kiisalu ornigassanik filmilianik naatsunik ilanngussisoqarsimalluni. 78 Nittartagaq oqaatsit pingasut atorlugit oqarasuaatinut angallattakkanut tamakkiisumik naleqqussarlugu suliaavoq angalanernullu ataatsimoortunut attuumassutilinnut ussassaarinermilu ingerlatanut pissarsiarineqarsinnaasunut neqeroorutit amerlanerit pilersinneqarlutik. Air Greenland nittartakkamik suliniut aqqutigalugu immikkut ilisimasalinnik atuisunut atoruminassutsinik pitsaanerpaanik suliaqartunik suleqateqarpoq, taamaaliornikkullu silarsuaq atuisartutta piumasaqaataannik naatsorsuutigisaannillu pitsaanerpaamik naaperiaasinnaasoq pilersinneqarluni. Nittartakkamut nutaamut ingerlatissaq pingaarutilik tassaavoq nunap iluani avataanilu inunnut Kalaallit Nunaanni angalanissamik isumaliutiginnittunut isumassarsiortitsisinnaanissaq. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 fra air greenlands egen verden Air Greenlands website får ansigtsløft! V i har lanceret et nyt, tidssvarende website for Air Greenland, som skal hjælpe med at give information og inspiration til rejsen – særligt for rejsende udefra. Vi har samlet information om, hvad man kan give sig til i Grønland og blandt de nye features er et interaktivt rutekort og et fuldt integreret bookingsystem på grønlandsk. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 I vores gamle system kunne vi kun operere bookingsystemet på dansk og engelsk. På det nye site er der mange flere oplysninger om destinationerne i Grønland, der er flere billeder, vejrinformationer og der er indlagt små filmklip fra destinationerne. Sitet er og lavet som et fuldt mobil-website på tre sprog og der er kommet flere tilbud på både relevante pakkerejser og de tilgængelige kampagner. Med det nye website-projekt har Air Greenland allieret sig med eksperter, der arbejder med best practice-brugervenlighedsprincipper for at skabe et univers, der bedst kan imødekomme vores brugeres krav og forventninger. En væsentlig drivkraft for det nye website er at give inspiration til rejsen for folk i ind- og udland, der overvejer at rejse i Grønland. 79 froM air greenland’s world Air Greenland’s website has had a facelift! W e have launched a new, modern website for Air Greenland which provides travel information and inspiration – particularly for travellers from abroad. We have collected information about what you can do in Greenland and new features include an interactive route map and a fully integrated booking system in Greenlandic. In our old system, the booking system was only available in Danish and English. The new site includes a lot more information about destinations in Greenland and there are more pictures, weather information and small video clips from the destinations. "The site, which is also available as a fully mobile website" — Air Greenland The site, which is also available as a fully mobile website, is in three languages and includes offers of relevant package tours and current campaigns. For this new website project, Air Greenland joined forces with experts who work with best-practice, user-friendly principles to create a universe that is best suited to meet the expectations and requirements of our users. A major motivating force for the new website is to bring travel inspiration to people from home and abroad who are considering travelling in Greenland. 80 Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 froM air greenland’s world MUSIC Music on flights between Greenland and Denmark Channel 1 · Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax Cécile Bredie The Autum Leaves, One Giant Leap The Way You Dream, Clannad Wilderness, The Sabres of Paradise Smokebelch II (Beatless Mix), Enya May It Be, Pure Energy High Hopes, Phil Mison Lula, Nitin Sawnhey & London Symphony Orchestra Songbird, Douglas Spotted Eagle Closer still, Joolz Gianni Meditation, Ganga Clouds, David Lyndon Huff Even Flow, Enigma The Cross of Changes, Llewellyn White Light. Channel 2 · Sallaatsut · Blød rock · Soft Polished Chrome Beautiful, Bar Music DJ What We Need, Mario Basanov Caribbean Girl (New Found Land Remix), Rikke Lie Such a Lovely Day, Lady Of The Sunshine Lady of the Sunshine, Omar Run Away with Me, Enya Orinoco Flow, Smith & Mudd Schulme, Emilia Mitiku So Wonderful, Röyksopp In Space, Lux Northern Lights, Frida Amundsen Sing, Marion Meadows Another Side of Midnight, Dulac & Dubois Till the Break of Dawn. Channel 5 · Qangatuut · Klassisk · Classic Alison Balsom (trumpet), Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen Haydn - Trumpet Concerto in E Flat: III - Finale. Allegro, Lisa Batiashvili, Staatskapelle Dresden, Thielemann Clara Schumann - 3 Romances for Violin and Piano: 1. Andante molto, Alicia de Larrocha Goyescas Book 1- Los requiebros, Susan Graham (mezzo-soprano), Malcolm Martineau (piano) Poulenc - Les chemins de l'amour, Michal Kanka (cello), Prague Chamber Orchestra Stamitz - Cello Concerto No.2 in A: III. Rondo. Allegretto, Nigel Kennedy (violin), Prague Symphony Orchestra Jaz Coleman - Riders on the Storm: The Doors Concerto - The Unknown Soldier, Russian Philharmonic Orchestra, Dmitry Yablonsky Shostakovich - Ballet Suite No.1 (ed. Lev Atovmyan): Polka (The Limpid Stream), Slovak Radio Symphony Orchestra, Mogrelia Adolphe Adam - Giselle Act II: Apparition de Myrthe, Brodsky Quartet Schumann Kinderszenen, Op. 15 (arr. P. Cassidy): No. 7. Traumerei (Dreaming), London Symphony Orchestra; André Previn Prokofiev - Cinderella Act I: Cinderella's Departure for the Ball, Czech Philharmonic Orchestra, Sir Charles Mackerras Dvorak - Slavonic Dances Op.72: II in E minor - Allegretto grazioso, Dmitri Hvorostovsky, Moscow Chamber Orchestra, Constantine Orbelian Podmoskovnye Vechera (Moscow Nights), Pro Arte Orchestra, George Weldon Haydn Wood - Moods Suite: 6. Joyousness, Royal Scottish National Orchestra, Järvi Une nuit a Lisbonne, Philharmonia Orchestra; Giulini La scala di seta, Luciano Pavarotti Paolo Tosti - L'ultima canzone, André Rieu Rudolf Sieczynski - Wien, Wien, nur du allein, Milos Karadaglic Isaac Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Albéniz - Suite Española: 3. Sevilla, Orpheus Chamber Orchestra Tchaikovsky - Serenade for Strings: 2. Valse, Brodsky Quartet Sarasaste - Spanish Dances, Op. 23: No. 2. Zapateado (arr. P. Cassidy), Renée Fleming Carl Orff - Carmina Burana: 21. In Trutini. Channel 6 · Pop-imi nuannarineqarnerpaat · Pop hits Macklemore & Ryan Lewis ft Ray Dalton Can't Hold Us, Ellie Goulding Figure 8, Justin Timberlake Mirrors, Ne-Yo Forever Now, Passenger Let Her Go, Taylor Swift 22, P!nk ft Nate Ruess Just Give Me a Reason, Owl City When Can I See You Again?, The Script Six Degrees of Separation, Ludacris ft Usher & David Guetta Rest of My Life, Pitbull ft Christina Aguilera Feel This Moment, Dido No Freedom, Bruno Mars When I Was Your Man, Demi Lovato Heart Attack, Olly Murs Army of Two, One Direction They Don't Know About Us, Rihanna ft Mikky Ekko Stay, Imagine Dragons It's Time, Michael Bublé It's a Beautiful Day, Alicia Keys Brand New Me, Carly Rae Jepsen Tonight I, David Guetta ft Taped Rai Just One Last Time, Rita Ora Shine Ya Light, fun. Why Am I the One. Channel 7 · Rock The Lumineers Ho Hey, Quadron Hey Love, Foo Fighters Best of You, Imagine Dragons Demons, Mumford & Sons Whispers in the Dark, Bon Jovi Because We Can, Muse Supremacy, Volbeat Cape of Our Hero, Of Monsters And Men Mountain Sound, The Vaccines I Always Knew, Nickelback Never Gonna Be Alone, Kashmir Splitter Til Atomer, Evanescence What You Want, Coldplay Hurts Like Heaven, Paramore Still Into You, The Black Keys Little Black Submarines, Scissor Sisters Only the Horses, Aerosmith No More No More. Channel 8 · Danmarkimi · nuannarineqarnerpaat · Danske favoritter · Danish favourites Xander Hvis jeg skrev dig en sang, Kim Larsen Sød symfoni, Joey Moe Usynlig, Marie Key Uopnåelig, Nephew Klokken 25, L.O.C. Helt min egen, Emilie Päevatalu Skandale, Rasmus Seebach Under stjernerne på himlen, Mads Langer Overgir mig langsomt, Medina Har du glemt, TV2 Bag duggede ruder, Søren Huss Oppefra og ned, Ankerstjerne 1000 År, Barbara Moleko Dum for dig, Rasmus Walter Endeløst, Noah Over byen, Julie Maria Beat. Channel 9 · 60-70-80 Queen Crazy Little Thing Called Love, Dire Straits Money for Nothing, a-ha Take on Me, Bee Gees Jive Talkin', Tina Turner What's Love Got to Do with It, Bread Make It with You, Mc Einar Arh Dér!, The J. Geils Band Centerfold, KC & The Sunshine Band Get Down Tonight, Diana Ross Ain't No Mountain High Enough, ABBA The Winner Takes It All, Gnags Mr. Swing King, Hazel O'Connor Will You?, The Police Every Breath You Take, David Bowie Fame, Otto Brandenburg Når En Sailor Går I Land. Channel 10 · Meeqqanut · Børnekanalen · Children Eventyrteatrets Børn Stop Den Lille Kænguru, Eventyrteatrets Børn Hjulene På Bussen, Nanna Sur, Sur, Sur, Eventyrteatrets Børn Wulle Wap Sangen, Kaya Juletræet Med Sin Pynt, Bølle Bob og De Andre Den Søde Pige, Eventyrteatrets Børn Vuffelivov, Eventyrteatrets Børn Vi Er Dem De Andre Ikke Må Lege Med, Kalle B ft Kaya Brüel & Viggo Ny Sol og Måne, Johanne Bolvig Se Den Lille Kattekilling, Eventyrteatrets Børn Postmand Per, Michael Falch Posemandes Bil, Eventyrteatrets Børn Pippi Langstrømpe, Maria Bramsen Bro, Bro, Brille, Kalle B Pippelipop, Bølle Bob og De Andre Hjemme Hos Mig Selv, Eventyrteatrets Børn Fy Fy Skamme, Bølle Bob og De Andre Efter Festen, Bølle Bob og De Andre Du-A-Gi-Du, Eventyrteatrets Børn Du Skal Børste Dine Tænder, Bølle Bob og De Andre Bølle-Bob, Eventyrteatrets Børn Bamses Fødselsdag. Channel 11 · Kanali sallaatsoq · Den bløde kanal · The soft channel Silamiut Qamani, Rasmus Lyberth Kuussuup Sinaani, Kimmernaq Uummarissut, Nanook Inuup Tarraa, Jenseeraq Lalalaa, Søren Alaufesen September, Peter O. Petersen Qujanarsuaq Nuliara, Qaammataasat Hey Inunnguaq, Pilu Sinnattoq, Nina Ukiut Qaangiuttut, Rikka Nipaaruppoq. Channel 12 · Kanali eqeersimaartoq · Den friske kanal · The lively channel Kimmernaq Uummat uumasuutiga, Jenseeraq Ikiussuakkit, Søren Alaufesen Atoqqusaq, Pilu Malunnarsilaaleqaaq, Rockstones Arsarnerit, Tulleriit Kalaalerpalaaq, Simon Lynge Infinitely You, Chilly Friday Issiaannarusunngilanga, Rina Aneqisa!, Pavia Geisler Mari, Qarsoq A-a-asavagit, Nivé Tuttukasik, Aalut Qaamasoq. 81 film SEPTEMBER Chasing Mavericks 15-inik ukiulik Jay surfernerinnarmik soqutigisaqarpoq illoqarfimmilu surfernermut pissartaq Frosty ilinniarteqqulluni kimigiiserfigalugu. Jay ilinniartikkuminartuuvoq, surfertarfimmili Mavericksimi malerujussuarnik alutorinninnera inuttaanut navianartumik soqutiginniffinngorpoq. Den 15-årige Jay interesserer sig kun for surfing og plager den lokale surf-mester Frosty om undervisning på vandet. Jay er lærenem og har talent, men hans fascination af de tårnhøje bølger på surfstedet Mavericks bliver en farlig besættelse for ham. 15-year-old Jay is obsessed with surfing and begs local surf champ Frosty to teach him how to surf big waves. Jay is a natural and very talented but his fascination with the big waves at the surf spot the Mavericks becomes a dangerous obsession for him. The Big Wedding Don aamma Ellie aappariiupput avinnerit ingerlalluanngitsut ernersiamik katinnerani suli katissimasuusaartariaqalersut. Ataqqinaammimmi qaaqqusaq tassaavoq ernerup anaanavia Columbia meersoq upperluarniartorujussuusorlu. Pilersaarut immikkut pisariunerulerpoq Donip nuliartaava uisaap qatanngutaanit quiasuutigineqaqisumik pilersaarummut peqataajumanngimmat. Sapaatip akunnerata naanera ingerlajartortillugu pilersaarutip naammassiniarnissaa ajornakusoorneruleraluttuinnarpoq. Katittorsiornerup ajorluinnartumik ingerlanissaa ilimanarsilluinnarpoq… sunalu tamarmi soorunami ilaqutariit iluanniiginnarpoq. Don og Ellie er et dysfunktionelt, skilt par, der er tvunget til at lade som om de stadig er gift ved deres adoptivsøns bryllup. Æresgæsten er nemlig sønnens biologiske mor fra Columbia, der er dybt religiøs. Planen er ekstra kompliceret, fordi Dons nye kone ikke er med på ideen til stor morskab for brudgommens søskende. Og som weekenden skrider fremad, bliver det sværere og sværere at gennemføre planen. Alt peger i retning af et katastrofalt bryllup ... og det hele bliver selvfølgelig i familien. Don and Ellie is a dysfunctional, divorced couple who are forced to pretend that they are still happily married at their adopted son's wedding in order to please the guest of honour his religious birth mother from Columbia. While Don's new wife doesn't agree with the plan, the groom's siblings find the situation to be hilarious. And as the wedding weekend proceeds the hoax snowballs into a poignant and raucously funny story about the ties that bind. 82 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 OKTOBER Gambit Tuluk eqqumiitsulianik nakkutilliisoq Harry Deane pisortaminut imminik sakkortunerpaamik atornerluisumut akiniaajumallerpoq. Taamaattumik pisortani Monetip qalipagaanik salloqittaataasumik pisinissamut uukapaatinniarlugu aalajangerpoq, pilersaarutaatali naammassinissaanut rodeortartup arnap Texasimeersup PJ Puznowskip naatsorsoruminaalluinnartup ikiuunnissaa aalaja ngiisuulluinnalerpoq. Den britiske kunstkurator Harry Deane vil hævne sig på sin chef, der udnytter og misbruger ham på groveste vis. Så han beslutter sig for at narre chefen til at købe et falsk Monet maleri, men hans plan afhænger af hjælp fra en uforudsigelig og excentrisk rodeo dronning fra Texas, PJ Puznowski. British art curator Harry Deane decides to seek revenge on his abusive boss by conning him into buying a fake Monet , but his plan requires the help of an unpredictable and eccentric Texas rodeo queen, PJ Puznowski. Safe Haven Arnaq inuusuttoq siornatigut nalunartumik inuuneqarsimasoq North Carolinami sinerissami illoqarfeeqqamut Southportimut tikippoq. Tassani nuleernermik sammisaqalerpoq, sammisaqar neratalu kinguneranik siornatigut pisimasunik isertugaatini naalliuutigisanilu qaqittariaqalerlugit. En ung kvinde med en mystisk fortid ankommer til den lille kystby Southport i North Carolina. Her får hun et forhold til en enkemand, og forholdet tvinger hende til at konfrontere fortidens hemmeligheder, der plager hende. A young woman with a mysterious past lands in Southport, North Carolina where her bond with a widower forces her to confront the dark secret that haunts her. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 83 film A Taste of Greenland Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi giinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”. Chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menus of the ingredients available in “A Taste of Greenland.” 84 Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 froM air greenland’s world Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Imerluarnissat eqqaamajuk Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:imig assaqaalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlutamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. info Gode råd undervejs Good Advice When Flying Husk at drikke væske Remember to drink plenty of fluids Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. Aalalaarnissat eqq aamajuk Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqattaarnissaat tasitsaalaartarnissarlupisariaqarpoq – soorluakunnermut ataasiarluniminutsini talimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit. Husk at røre dig Remember to move and stretch Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i fem minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. Iluaalliorpit? Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. Utilpas? Not feeling well? Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Alkohol Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisgut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigasal lernerminni inummut ataatsimut marlui narnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartu lit nammineq nassatat timmisartuutitsinni eqqusaanngillat. Alkohol Alcohol Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. Sigaritsit elektroniskiusut Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Elektroniske cigaretter Electronic Cigarettes Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapour, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 85 froM air greenland’s world info Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput ilaasutta ilorrisimaarnissaat, taamasilluni timmisartorneq sapinngisamik pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni: Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt: Great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni tippeqarlunilu akisaasaqarpoq – timmisartumi saqisut aperikkit. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. Til vore Nanoq • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput: • Kigutigissaatit & kigutit qaqorsaataat • Alersit, skuunut qillersaat • Tarnut, læbepomade • Aviisit atuagassiallu • • • • • • • • • • Ilitsersuutit makku airbus 330-200-mut atuupput Følgende vejledninger er gældende for vor airbus 330-200 The following information – applies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sis manik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du skifte mellem lyd på musik-og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 2 4 On Nanoq Class we have a selection of: Dental kit Socks, shoeshine Eye shade Cream Newspapers and magazines 1. Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 1 3 Class passagerer er der mulighedfor at få: Tandbørste & tandpasta Sokker, skopudser Sove maske Creme Aviser og magasiner 2. Atuarnermi qulliup ikittaataaqamittaataa/Tænd-sluk for læselys/ On-off for reading light 3. Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musik kanalerne/Selecting audio channels 4.Nipaanut aaqqissuut/ Justering af volumen/Adjusting volume 5. Saqisumik aggeqqusissut/ Tilkald kabinepersonale/Calling for service 5 Timmisartumi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. Sæder på økonomiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. Seating in economy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 86 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 info Nanoq classimi tusarnaarutit Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefoner på nanoq class Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. Headset in nanoq class The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. Nanoq classimi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaq qissorneqassaaq. Skærm på nanoq class Screen in nanoq class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retning er, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/ forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. Nanoq classimi nerrivik Bord på nanoq class Table in nanoq class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. Nanoq classimi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsi saatai aaqqissinnaavatit. 1 2 3 4 5 Sæder på nanoq class På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. 1. Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa Benstøtte frem og tilbage Leg-rest back and forward 2. Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa Benstøtte op og ned Leg-rest up and down 3. Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa Nakkestøtte frem og tilbage Headrest back and forward 4. Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa Aktivering af oppustelig rygstøtte Activation of inflatable backrest Seating in nanoq class The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclina tion of the backrest. Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 5. Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa Justering af rygstøtte op og ned Adjustment up and down of backrest 87 Oodaap Qe qe (Oodaaq Isl rtaa and) Cape Morris Jesup Daugaar Inglefield Land QAANAAQ Land n rde sfjo jerd alvf h g Nio Nuu ssu aq QEQERTARSUAQ (Disko Island) Saqqaq AVANERSUAQ Moriusaq (Thule Air Base) LA UG (Godhavn) Ikerasaarsuk Y BA Clavering Ymer Island Ukkusissat UUMMANNAQ Nuu s North Greenland Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) ILULISSAT (Jakobshavn) Akunnaaq Kitsissuarsuit Ilimanaq QASIGIANNGUIT (Christianshåb) D AV I S S T R A I T The Prince of Wales Mountains Kapisillit Watkins Mountains Crown Prince Frederik Mountains Kangerlussuaq DE (Søndre Strømfjord) Itilleq Qaasuitsup K illeqarfi rømfjord Kangaamiut a Avannarleq (Scoresbysund) Ke fl se os Bl av ik Apussuit KITAA Kuummiut Tiniteqilaaq West Greenland Napasoq Atammik NUUK S Copenhagen Sermiligaaq Kulusuk k Isblin (Ammassalik) TASIILAQ PAAMIUT Isortoq Frederikshåb jord åbf dth Kapisillit Go NM K AR Mount Forel (3.360m) ( Polar Circle ) (Sukkertoppen) (Frederikshåb) Keflavik (Reykjavik International Airport) (Godthåb) S Buksefjord E A GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) PAAMIUT (Frederikshåb) South Greenland Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ Qassimiut QAQORTOQ (Julianehåb) Narsarsuaq M KUJATAA Ivittuut Qassimiut gen penha Co Igaliku Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound) Narsarsuaq Igaliku QAQORTOQ(Julianehåb) Eqalugaarsuit Saarloq Ammassavik Alluitsup Paa Tasiusaq Aappilattoq NANORTALIK Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Cape Farewell) Qassiarsuk NARSAQ IR b rikshå Frede k Isblin IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) 88 ITTOQQORTOORMIIT T Sarfannguit (Holsteinsborg) ) Gunnbjørn Fjeld (3.693 m) Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik Nordre Strømfjord Iqaluit (Frobisher Bay Kangertittivaq East Greenland AVANNAA Qeqertat Saqqaq (Constable Point) TUNU Ikerasak q n Jameso Land Nerlerit Inaat Saatut sua QEQERTARSUAQ (Disko Island) g Staunin Alps Nuugaatsiaq Niaqornat Qaarsut Ikerasaarsuk Attu nd MESTERSVIG Summit (3.238 m) Illorsuit AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ Traill Is la Kangersuatsiaq QEQERTARSUAQ DANEBORG Island st IN ZACKENBERG Tasiusaq Sigguup Nunaa (Svartenhuk) MANIITSOQ Iginniarfik Attu Aappilattoq Upernavik Kujalleq Evighedsfjord Ikamiut (Christianshåb) Niaqornaarsuk Nuussuaq UPERNAVIK Søndre St QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ Kullorsuaq Innarsuit SISIMIUT d Co a FF aq iarsu ) sser m u i l l e B ay e lv (M BA Qi ST COA CH KO Savissivik ILULISSAT unua (Disko Bay)ania Lan (Jakobshavn) Qeqertarsuup T Germ DANMARKSHAVN AkunKitsissuarsuit Kangia (Ilulissat Ice Fiord) naaq Ilimanaq AASIAAT(Egedesminde) E Cape York ance Ille de Fr QEQERTARSUAQ Thule IT Pituffik Qeqertat A Islands) D LAN NS E SS MU S RA d-Jensen UD KN Erichsen Mylius- nd La n Land ND LA R t (Carey d ior eF N IA ST RI vil le Kitsissu enc end STATION NORD Se (Humbrmersuaq olt Gla cier) Siorapaluk LAND p Inde Tartupal (Hans Is uk land) Washing to Ullersu (Cape Alexaq ander) PEARY Freuchen Land CH nd PR IN CE Nansen La CR OW N ingerlaviiT rUTeKorT roUTe MaP Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 froM air greenland’s world Nammineq timmisartuutit info Egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 278 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 3 Max. no of seats: 50 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Max take-off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power: 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m: (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m: (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Length m: (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10.69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 Dash 8-200 Number: 5 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max. altitude m: 7,620 Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Sikorsky S-61N Number: 1 Max. no of seats: 25 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 13 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Eurocopter AS 350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 89 froM air greenland’s world info Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Toldregler Duty Regulations Islandimut tikinnermi Ved indrejse til Island Entering Iceland 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluun- 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1 litre of spirits and 1 litre of wine or niit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or imaluunniit 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, For residents outside Iceland: Items such as clothing and Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til travel gear that are for personal use and considered suitable angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu formålet med besøget, længden af opholdet og generelle and normal for the purpose of the visit, length of stay and Islan-imiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugas- forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. general circumstances and gifts, however. Each gift may not Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram exceed ISK 10,000. satut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluun- i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item may not exceed ISK 32,500. niit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 Alderskrav: sinnersimassanngilaa. Tobak Spiritus og vin 20 år 18 år 20-inik Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years Entering Greenland Ved indrejse til Grønland Kalaallit nunaannut tikinnermi Age limits: Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. Imaluunniit Sikaavaqqat (ataatsimut annerpaamik 3 gr) 100-t eller Cigarillos (max. 3 gram stk.) 100 stk. or Cigarillos (max. 3 grams a piece) 100 pcs. Imaluunniit Sikaat eller Cigarer 50 stk. or Cigars Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 200 stk. Cigarette papers Sikaritsit 200-t 50-t Tupat 250 gr. Sikaritsinut imusivissat iml. immertariaannaat 200-t Cigaretpapir eller cigarethylstre Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 liter Spiritus over 22% 1 liter Spirits above 22% Imaluunniit Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2literi eller Hedvin under 22% 2 liter or Dessert wine below 22% Viinni 15%-init kimikinnerusoq 2,25 literi Bordvin ikke over 15% 2,25 liter 50 pcs. 250 grams 200 pcs. 1 litre 2 litres Table wine below 15% 2.25 litres Immiaaqqat 2 literi Øl 2 liter Beer Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter Soft drinks (sodas) Parfume 50 gr. Perfume 50 grams Eau de toilette 0.25 litre Tipigissaatit 50 gr. 2 litres 2 litres 0,25 liter Eau de toilette 0,25 liter Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Kaffe eller the 4 kg Coffee or tea 4 kilo Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg Meat, meat products or poultry 5 kilo Tipigissaatit sakkukinnerit Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet In addition cosmetics and other toiletries for a total maxi- pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit. maksimal værdi af DKK 1.000. mum of DKK 1.000. Sukkulaatit mamakujuillu katillugit 4 kg Chokolade og slik 4 kg i alt Alderskrav: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Chocolate and candy 4 kilos total Age limits: Tupanik 18-inik Tobak 18 år Tobacco 18 years Imigassanik viinninillu 18-inik Spiritus og vin 18 år Spirits and wine 18 years Danmarkimut tikinnermi Ved indrejse til Danmark Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (ataatsimutannerpaa- Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) mik 3 gr) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. (max. 3 grams a piece) 100 pcs. Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 grams Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Bordvin 4 liter Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres 16 liter Table wine 4 litres Beer 16 litres Viinni 4 literi Øl Immiaaqqat 16 literi Parfume Tipigissaatit Tipigissaatit sakkukinnerit 50 gr. Eau de toilette Entering Denmark 100 stk. 50 gr. 250 ml. Cigarettes 200 pcs. or cigarillos Perfume Eau de toilette 250 ml. 50 grams 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsin- In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300 DKK 1.300. total value. naavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Alderskrav: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 17-inik Imigassanik viinninillu 17-inik 90 Tobak 17 år Age limits: Spiritus og vin 17 år Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 13 14 15 16 Novia Servisair Billetkontor Puslerum Hvileområde (1) Danske Bank 4 5 6 7 8 Politi 11 12 Mødested 3 9 10 Siddeområde (1) Familieområde 1 2 Faciliteter Budget Sixt Nordea Danske Bank Garderobe Siddeområde 1 A 3 2 91 1 17 Lufthavnsparkeringen Hertz Europcar Pitzner Nordea 6 7 8 (1) 9 B 11 25 T 30 29 28 27 26 Transfercenter Security 17 Europcar Pitzner Terminal 3 Gates C2-C9 22 26 @ Ankomster @ 27 28 Gates C15-C40 Gates C10 29 30 Metrostation 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde (B) (B) Togstation Odd Size Bagage Mødested SAS Billetkontor SAS Ankomst Service Novia Ankomst Service Told VAT C (1) = 1. sal (2) = 2. sal 12 13 (B) @ Air Greenland kontor @ Til bagage 9 Gates B2-B19 10 Terminal 2 @ 4 5 24 Servisair Ankomst Service 23 Global Refund 22 Siddeområde 21 20 Avis 19 18 Familieområde Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 Air Greenland Check-in Air Greenland kontor B Gates C15-C40 @ 25 T Til bagage Gates D1-D6 Told VAT C Gates D101-D10 3 D Københavnip mittarfia københavns lufthavn copenhagen airport froM air greenland’s world Q&A Air greenland aperiuk Air Greenlandimut apeqqutissaqaruit oqaaseqaateqarumaguilluunniit, Facebook-ikkut imaluunniit uunga Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, allaffigisinnaavatsigut Dan Jeppson Canadamut ingerlaarfik eqqarsaatigalugu nittartakkakkut bilitsinik inniminniisarfissi piffissami matumani atorsinnaanngilaq, atorsinnaaqqilernissaata tungaanut peertariaqarunarparsi. Angalatitsivik atorukku akiliinerussaanga, inuttut nammineerluni saaffiginninnikkut kiffartuussinerummat? Spørg air greenland Dan Jeppson Har du spørgsmål eller kommentarer til Air Greenland, kan du altid skrive til os på Facebook eller til os her på Suluk på adressen Hej Dan. Inniminneeriaatsitta ajornartorsiutitaqarnera pissutigalugu soorunami immikkut akileeqqissanngilatit. 34 34 34-mut sianeruit taavalu linje 1 imaluunniit 2 ingerlaqqiffigalugu, taava callcenterimut anngutissaatit, tassanngalu bilitsip inniminnerneranut akilerneranullu ikiorneqarsinnaavutit. Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, Grøndland Ask air greenland You can always write to us on Facebook or here at Suluk at the address Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, Greenland Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Bodil Marie Damgaard/Nittarsaassinermut ataqatigiissaarisoq Jeres online billetbestilling med hensyn til Canada-ruten er p.t. nede, I bør nok fjerne den fra hjemmesiden, indtil den virker. Hvis jeg bruger Rejsebureau, skal jeg så betale mere da det er personlig betjening? Dan Jeppson Hej Dan, Du skal selvfølgelig ikke betale ekstra for, at der er problemer med vores system. Hvis du ringer til 34 34 34 og trykker videre til linje 1 eller 2, kommer du igennem til vores call-center, som kan hjælpe dig med at booke og købe billetten. Med venlig hilsen Bodil Marie Damgaard/Marketingkoordinator Jesper Knuuk Egede Director of Marketing Your on-line booking for the Canada route is down at the moment. You should probably take it off your website until it works. If I use a travel agent, do I have to pay more because of the personal service? Dan Jeppson Bodil Marie Damgaard Marketing Coordinator Hi Dan, Of course you won’t have to pay extra because there is a problem with our system. If you ring +299 34 34 34 and press for line 1 or 2, you will get through to our call-centre, which can help you to book and purchase a ticket. Kind Regards Bodil Marie Damgaard/Marketing Coordinator 92 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Q&A Hej Air Greenland, Air Greenlandip (Nuuk) aamma Islandimiit nunanut allanut SAS-ip timmisartuussinerisa akornanni nassatanik ingerlatitseqqiilluni aqqusaartitsisarneq qanoq isikkoqarpa? Taama ittumik isumaqatigiissusiortariaqaraluarpusi, tamanna pitsaallunilu oqilisaataassagaluarpoq. Michael S. Bro Oqassagunanngilanga pineqartuni immikkut ilisimasaliullunga, kisianni ukua tassaapput isumassarsiat eqqarsaatigilaarsimasakka. Makku pitsaalluinnassagaluarput: *Air Greenland Eurobonus *Mobil check-in *Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni timmisartuussinerni WiFi Inuulluaqqusillunga Michael S. Bro Hej Michael. SAS aamma Icelandair isumaqatigiissuteqarfigisussaavavut, kisianni niuerfinni assigiinngitsuni. Icelandairimut atatillugu Keflavikimiit ingerlaqqinnermi nassatanik ingerlatitseqqiilluni aqqusaartitsisoqartassaaq, kisianni timmisartuussisarnivut SAS-ip Keflavikimiit avammut timmisartuussinerinut naapertuutinngillat, taamaattumik Islandimi SAS aqqutigalugu nassatanik aqqusaartitsilluni ingerlatitseqqiisoqartassanngilaq. Tamatuma akerlianik Københavnimiit avammut ornigassanut arlalissuarnut taama pisoqartassaaq. Tulleriiaarlugit allattukkannut: * Bonusisitseriaaseq misissorparput, kisianni Eurobonusiussa nersoq imaluunniit bonusisitsisarneq atulissaneripput suli aalajangerneqanngilaq. * Mobil check in sulissutigaarput. * Imarpik qulaallugu timmisartuussinermi WiFi misissorsimavarput, kisianni imarpik qulaallugu timmisartuussinermi ataasiinnarmik timmisartorsuaqaratta akisoorujussuuvoq. Neriuppunga akissutissarsisutit. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Jesper Kunuk Egede/Nittarsaassinermut pisortaq Hej Air Greenland, Hvordan ser det ud med baggagegennemcheck med SAS-ruter mellem Air Greenland (Nuuk) og SAS-flyvninger fra Island til andre lande? I burde lave sådan en aftale, det ville være så fedt og nemt. Hej Michael, Vi kommer til at indgå aftaler med både SAS og Icelandair, men på forskellige markeder. Med Icelandair bliver der bagagegennemcheck ud af Keflavik, men vores flyvninger passer ikke med SAS' flyvninger ud af Keflavik, så der bliver ikke gennemcheck på Island med SAS. Det bliver der til gengæld til en lang række destinationer ud af København. Med venlig hilsen Vil nok ikke sige, at jeg er ekspert på disse områder, men dette er blot idéer, som jeg har tænkt lidt på. Det kunne være fedt med: *Air Greenland Eurobonus *Mobil check-in *WiFi på flyvninger mellem Grønland og Danmark Til din liste: * Vi ser på et bonussystem, men om det bliver Eurobonus eller om vi overhovedet får et bonussystem er endnu ikke besluttet * Mobil check in er noget vi arbejder på * WiFi over Atlanten har vi undersøgt, men det er sindsoprivende dyrt, da vi kun har én atlantmaskine Håber det giver dig svar. Hilsen Michael Med venlig hilsen Jesper Kunuk Egede/Marketingchef Hi Air Greenland, How is it looking with checking baggage through with SAS routes between Air Greenland (Nuuk) and SAS flights from Iceland to other countries? You should have an arrangement for this, it would be so cool and easy. Hi Michael, We are going to have agreements with both SAS and Icelandair, but on different markets. With Icelandair, it will be possible to check baggage through on flights out of Keflavik, but our flights don’t fit with SAS' flights out of Keflavik, so it won’t be possible to check baggage through to Iceland with SAS. On the other hand, there will be a wide range of destinations out of Copenhagen. I won’t say I am an expert in this area, but these are some ideas I have thought a bit about. It would be great with: *Air Greenland Eurobonus *Mobile check-in *Wi-Fi on flights between Greenland and Denmark. About your list: * We are looking into a bonus system, but it has not yet been decided whether it will be Eurobonus or if we even are going to have a bonus system. * Mobile check-in is something we are working on * Wi-Fi across the Atlantic is something we have looked at, but it is prohibitively expensive since we only have one transatlantic aircraft. Hope this answers your questions. Regards Michael Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Kind Regards Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager 93 froM air greenland’s world Q&A Martin Tietz Hej, aperipallalaaginnarniarlungaana: Narsarsuup Kangerlussuullu akornanni timmisartuussinermi timmisartoq sorleq atortarpisiuk? Timmisartoq nalunaarneqarsimasoq tassaavoq B737, kisianni Air Greenland B737-mik timmisartuuteqartoq ilimaginngikkaluarpara. Inuulluaqqusillunga Martin Tietz, Freising, Tyskland Hej Martin, Timmisartoq B737 Københavnip Narsarsuullu akornanni timmisartuussisartoq aasaanerani Air Greenland sinnerlugu JetTimemit ingerlatarineqartarpoq. Siornatigut 757-imik timmisartoqarpugut, taannali ukiualuit matuma siorna tunivarput. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Jesper Kunuk Egede/Nittarsaassinermut pisortaq Hej, bare et hurtigt spørgsmål: Hvilket fly bruger I på ruten mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq? Den angivne type er en B737, men jeg troede ikke, at Air Greenland har en B737’er. Hilsen Martin Tietz, Freising, Tyskland Hej Martin, B737’eren, der flyver mellem København og Narsarsuaq, opereres af JetTime på vegne af Air Greenland i sommermånederne. Vi havde tidligere en B757, men vi solgte den for nogle år siden. Med venlig hilsen Jesper Kunuk Egede/Marketingchef Hi, just a quick question: which aircraft do you use on the route between Narsarsuaq and Kangerlussuaq? It says the type is a B737, but I didn’t think that Air Greenland had a B737. Regards Martin Tietz, Freising, Germany Hi Martin, The B737 which flies between Copenhagen and Narsarsuaq is operated by JetTime on behalf of Air Greenland in the summer months. We used to have a B757, but we sold it a few years ago. Kind Regards Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager 94 Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 Lækkert lactosefri is, lavet af den grønlandske indlandsis i masser af varianter. ID_ann_Suluk_2013_Suluk annonce 18/12/12 08.31 Side 1 Prøv fx vores frugtbombe sorbet, og lad smagen eksploderer med smagen af frugter! Naqitassat suulluunniit 45 GreenlandIce Ilusilersorneri Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu Alle slags tryksager Funktionel grafisk design Rationel produktion God service LARS EZEKIASSEN [email protected] KNUD RASK [email protected] Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · www.infodesign.gl Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central GRØNLANDS HYGGELIGSTE HOTEL OG KONFERENCECENTER Jørgen Sverdrupip Aqq 10 - GL-3952 Ilulissat - Tlf. +299 944480 - www.hotelicefiord.gl Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013 95 Salg og reparation AR ps ST CT AR IC a ARCTIC STAR ApS Snescootere • ATV • Knallerter • Cykler Kom sikkert ud og hjem Anori Art_2004_suluk 22/04/04 8:55 Side 1 Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 www.arcticcat.gl • e-mail: [email protected] VI ER HER FOR DIG G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Now with a new store in Nuuk Center Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] O P E N 7 D AY S A W E E K QuietComfort ® 3 og 15 Acoustic Noise Cancelling ® hovedtelefoner TANDLÆGE Niels Nygaard ApS | Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 | [email protected] | www.kigutit.gl LB YD E: N TI VI KA lser rsøge mæssige unde • Proteser • Faste regel • Kirurgi • Broer • Kroner • Fyldninger • Bideskinner er tænd • Implantater: Hurtig erstatning af en eller flere • Blegning ontose • Behandling af tandkødsbetændelse og parod www.irt.gl 96 Suluk nr. 5 Inflight Magazine 2013 Mobile d n a b d a o r B Pisisami Vores pris 8.602,Hjørnesofa Modesto, bonded læder, venstre Barstol Dumpling, kunstlæder Gå-cykel Radio Flyer - Scoot about Spisestol Mars (2 stk.) Pisisami Vores pris 1.677,Pisisami Vores pris 450,- Pisisami Vores pris 920,- Køle-/fryseskab Gorenje RK 60359 OR Bordopvaskemaskine Bosch SKS50E01EU Køkkenmaskine KitchenAid 150EER Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris 3.168,- Stay connected 7.259,- Get easy access to the internet with Mobile Broadband in all major cities. For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre. UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Pisisami Vores pris 4.361,- Personlig og professionel pleje af din opsparing Personlig FormuePleje fra BankNordik er til dig, der vil forbedre dine muligheder for et større afkast på din opsparing. Du får alle fordelene ved at placere din opsparing i værdipapirer, uden at du selv behøver at følge med i børsmarkedet. 4 gode grunde til at vælge Personlig FormuePleje Optimerer afkastet af din opsparing Tilpasses dig og din investeringsprofil Dine investeringer bliver løbende overvåget og tilpasset af vores eksperter Du har det fulde overblik Aftal et uforpligtende møde www.banknordik.gl/formuepleje
Similar documents
Suluk 2010 No 3
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Inga Dora G. Markussen & Christian SchultzLorentzen
More information