Suluk 2010 No 4

Transcription

Suluk 2010 No 4
2010
# 04
Nannut tumisiorlugit
PÅ SPORET AF ISBJØRNE
TRACKING POLAR BEARS
Silaannarmit oqaluttuat
ANEKDOTER FRA LUFTEN
ANECDOTES FROM THE AIR
TIGORIANNGUARUK!
TAG SULUK
MED HJEM!
YOUR
PERSONAL
COPY!
TAX
FREE
Viinninik nuannarisalinnut
tamanut
Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit
clubvino.gl-imi atuakkit...
For alle
vinelskere
Læs mere om klubben og dens aktiviteter
på clubvino.gl...
www.clubvino.gl
Souvenirs
fra Grønland
Besøg Pilersuisoqs Souvenir-butik
i lufthavnen i Kangerlussuaq.
Kalaallit Nunaanniit
tammajuitsut
Souvenir
Hotel / Cafeteria
Check-in
Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup
tammajuitsoorniarfia alakkaruk.
Udgang
Stort udvalg,
lave priser
Qinigassat arlallit,
akit appasissut
Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus,
cigaretter, chokolade og parfume til absolut
konkurrencedygtige priser.
Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik
akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut.
Husk at du kan handle både ved ankomst og
afrejse eller bestille varer inden afrejse på webshop’en dutyfree.gl.
www.dutyfree.gl
Eqqaamallugu dutyfree.gl-imut tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit
piniarsinnaagavit.
SULUK #04
2010
Air Greenland inflight
Nannut tumisiorlug
PÅ SPORE T AF ISBJØ
RNE
TRACK ING POLAR
BEARS
it
m
Silaannarmit oqa
luttuat
ANEKDOTER FRA
LUFTEN
Anecdotes from
the air
# 04
TIGORIAN NGUARUK
!
TAG SULUK
MED HJEM!
YOUR
PERSONA L
COPY!
TAX
FREE
Sulu er grønlandsk og
Suluk
bety
betyder vinge
Sulu
Suluk is the Greenlandic
wor
word for wing
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorluni nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut
timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit
allaaserisanik malunnartinniarparput.
VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og
det markerer vi blandt andet med en række artikler
om selskabets funktioner og ansatte.
WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
In 2010, we celebrate our 50th anniversary in
Greenlandic aviation! We celebrate this with a
series of articles about Air Greenland and our
employees. We hope this will give you some extra
insight into our world!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
AIR GREENLAND
2
Imai
SULUK
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenland Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING
Inga Dora G. Markussen
(akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Inga Dora G. Markussen & Christian SchultzLorentzen
USSASSAARUTIT/
ANNONCER/ADVERTISING
Salgskonsulent Peter S. Rasmussen
E-mail: [email protected]
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 40 - telefax 32 24 99
ILUSILERSORNEQARFIA/
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT
Sermitsiaq.AG
ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO
Ulrik Bang
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.SERMITSIAQ.AG
NUTSERISUT/
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson
News
Pruffiitioqqusersoq
Nannut
tumisiorlugit
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Air Greenlandoqaluttuat
Silaannarmit
Charter
– issittumi immikkut
ilisimasalik
Nunarsuaq
tamaat suliffigaara
Ilusilersuisartoq
Siriusikkut
tikeraartut
ingerlarsortoq
Allaanerussuteqartitsisinnaavugut
Filmiliortut
nersorniarneqartut
Puilasup ernga nunarsuarmi atuisartunut
News
News
Nerisassat
illinnartut qaqqami
Anaanap quppernerat
Meeqqat
kaagiliai aallarniutaapput
Meeqqat
Air
Greenlandip
quppernerat
nammineq silarsuaanut
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiaq
Isiginnaagassiat
Nipilersuutit
Menu
Timmisartumut tikilluarit
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartuutit
Ingerlaviit nunap assingani
Københavnip mittarfia
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
4
12
20
24
23
31
31
35
35
41
47
40
48
52
51
60
58
64
62
67
66
68
70
71
72
73
74
75
76
77
77
Indhold
News
På sporet af isbjørne
Kort nyt om navne
Anekdoter fra luften
Hele verden er min arbejdsplads
Siriusfolk på visit
Ros til filmpionerer
News
Gourmetmad i fjeldet
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Menu
Velkommen ombord
Gode råd undervejs
Flyflåde
Rutekort
Københavns lufthavn
Toldregler
4
14
20
26
32
36
42
47
55
60
65
67
68
70
72
74
75
76
77
77
Contents
News
The false polar
Tracking
prophet
bears
Brief news about names
Air Greenland
Anecdotes
fromCharter
the air – Arctic specialist
Career
The
whole
in full
world
swing
is my workplace
We canpeople
Sirius
make drop
a difference
in
Spring water
Acclaim
to film
forpioneers
the world
News
It all started
Gourmet
food
with
in the
mother’s
fells cakes
For Kids
From Air Greenland’s World
Film
Music
Music
Film
Welcome on Board
Menu
Good Advice
Welcome
on Board
When Flying
The Fleet
Good
Advice When Flying
Route
The
Fleet
Map
Copengagen
Route
Map Airport
Duty Regulations
Copenhagen
Airport
Duty Regulations
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
4
16
20
28
33
37
44
43
48
47
56
58
60
62
66
66
67
70
68
71
70
73
72
75
74
76
75
77
76
77
77
3
NEWS
Iigartartoq annikilliartortoq
Gletscher på retur
Glacier on the retreat
Kalaallit Nunaata kujataani kangerluup
Tasermiut immikkorluinnaq ittuunini
kusanassutsilu tusaamaneqaatigaa. Ukiut
tusindilikkaat ingerlanerini tamanna inuiannit
inunnit qallunaatsiaanillu najugaqarfigineqartarsimavoq. Tamarmik iigartartumut
tupinnnaannartumik kusanartumut isikkiveqarsimapput. Isikkivilli taanna taamaattuannarunnaarpoq. Silaannaap allanngoriartornera Kalaallit Nunaannut annertuumik
malunniussimavoq. Tamanna geologip
Andreas Nicolas Kornerupip (1857-1881)
1876-miit qalipagaanit Arqaluartâ Rosingillu
siorna aggustimi assilisaanit erserpoq.
Tassani ersarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq ukiut 133-it ingerlaneranni Tasermiut
eqqaani iigartartoq milleriarujussuarsimasoq.
Den sydgrønlandske fjord Tasermiut
er kendt for sin særprægede og vilde
skønhed. Gennem årtusinder har området
været beboet af både inuit og nordboere.
Alle har haft udsigt til den imponerende
gletscher. Men synet ville ikke være det
samme mere. Klimaændringerne slår som
bekendt igennem med voldsom kraft i Grønland. Det fremgår af geologen Andreas Nicolas Kornerups (1857-1881) akvarel fra 1876
og Arqaluartâ Rosings fotografi fra august
sidste år. Her dokumenteres det med al tydelighed, hvor meget gletscheren i Tasermiut
har trukket sig tilbage de seneste 133 år.
The Tasermiut Fjord in South
Greenland is known for its
distinctive and wild beauty. For thousands
of years the area has been populated by both
Inuit and Norsemen. They have all had a view
of the impressive glacier. But the sight will
never be the same again. As we all know,
climate changes are having a tremendous
impact on Greenland. This is evident when
you compare geologist Andreas Nicolas
Kornerup’s (1857-1881) watercolour from
1876 with Arqaluartâ Rosing’s photograph
from August last year. These documents
clearly show how much the glacier in
Tasermiut has retreated over the past
133 years.
KAL Iigartartoq 1876mi imilertakkamik
qalipanneqarsimasoq.
Qalipaasoq: Andreas Nicolas
Kornerup.
DK
Gletscheren gengivet i akvarel
i 1876. Kunstner: Andreas
Nicolas Kornerup.
GB
The glacier shown in a
watercolour from 1876. Artist:
Andreas Nicolas Kornerup.
Arqaluartâ Rosing
KAL Tasermiut eqqaani iigartartoq
siorna aasaanerani taama
isikkoqarpoq.
4
DK
Gletscheren i Tasermiut som
den så ud i sensommeren
sidste år.
GB
The glacier in Tasermiut as it
was in late summer last year.
Namminersulernissaq
ungaseqaaq
Timmissat ingerlaarnerat
isorartunerpaaq
Pinngortitaleriffimmit biologi Carsten
Egevang Tuluit Nunaanni, USA-mi
Islandimilu suleqatini peqatigalugit nalunaaqutsersuinermikkut uppernarsisimavaat
Kalaallit Nunaata imeqqutaalaa 100 grammimik oqimaassuseqarajuttoq tassaasoq
nunarsuarmi timmissanit isorartunerpaamut
ingerlaartartoq. Ukiut tamaasa imeqqutaalaq
Kalaallit Nunaannit Sikuiuitsumut kujallermut
utimullu Kalaallit Nunaannut piaqqiorfissaminut uternermini 70.000 kilometerit
sinnerlugit timmisarpoq. Imeqqutaalarlu
minnerpaamik ukiunik 34-nik utoqqaassuseqalersinnaasarmat, timmissap taassuma mikeqisup inuunermini qaammammut uterlugu
pingasoriarluni timmisarsimassavaa.
Uuttueriaatsit nutaat atorlugit misissuineq
ingerlanneqarpoq, tassaasoq geolyslogger,
qaamarngup sakkortussusaanik nalunaarsuisarluni taamaalillunilu sumiissusersiutinngortitsisarluni.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Selv voksende indtægter fra mineindustrien vil
være længe om at udligne bloktilskuddet.
GB
Even with growing income from the mining
industry, it would take a long time to earn the
equivalent of the block grant.
Længe til selvstændighed
Grønlandsk selvstændighed ligger
ikke lige rundt om hjørnet, selv om
Selvstyreloven giver mulighed for en løsrivelse fra Danmark ved en folkeafstemning.
Det tillader den økonomiske situation ikke,
såfremt den nuværende levestandard skal
opretholdes.
Det fastslår en analyse, som Grønlands Arbejdsgiverforening har fået rådgivningsvirksomheden NIRAS til at udarbejde. Analysen
har undersøgt, hvad der skal til for at Grønland kan skabe en årlig indtægt svarende til
bloktilskuddet på 3,8 millioner kroner fra
Danmark. Det kræver, at eksporten dobles
20 gange i forhold til i dag. Selv hvis befolkningen placeres i færre byer, der etableres
et aluminiumsværk og mineralindustrien
vokser, vil det tage op imod 50 år, før indtjeningen kan udligne bloktilskuddet. Analysen
er forbeholdent overfor de ellers lovende indtægter fra en olieindustri, da det sorte guld
kan være svært at få fat i og udvinde.
Carsten Egevang
Kalaallit namminersulernissaat
pigaluttualinngilaq, naak Namminersorneq pillugu inatsimmi innuttaasut
taasinerisigut Danmarkimit avissaarnissaq
periarfissaqaraluartoq. Aningaasatigut inissisimanerup tamanna akimmisaartippaa,
inuunermi atugassarititaasut maannakkut
atuuttut ingerlanneqaannassappata. Tamanna misissueqqissaarnermi Kalaallit Nunaanni
Sulisitsisut Peqatigiffiata siunnersuisarfik
NIRAS suleqatigalugu ingerlassimasaani
naqissuserneqarpoq. Misissueqqissaarnermi
misissorneqarpoq, Kalaallit Nunaanni ukiumut Danmarkimit tamakkiisumik tapiissutit
3,8 milliarder kronit nalinginut isertitaqarsinnaaneq sutigut pilersinneqarsinnaanersoq. Taamaattoqassappat ullumikkorniit
20-riaammik annertunerusumik avammut
niuertoqartassagaluarpoq. Innuttaasut illoqarfinnut ikinnernut katersuukkaluarpata,
aluminiuliorfimmik pilersitsisoqarluni aatsitassarsiornerlu annertusilluni taamaattoq
aatsaat ukiut 50-it tungaanut qaangiuppata
tamakkiisumik tapiissutit nalingat isertinneqarsinnaapput. Misissueqqissaarnermi uuliasiornikkut isertitaasinnaasut akimmisaarfiupput, gultimi qernertoq piiaruminaappoq.
DK
Gold Crew Corporation
KAL Aatsitassarsiornikkut isertitat
annertusigaluarpataluunniit tamakkiisumik
tapiissutit nalleruminaassapput.
The long road to
independence
Greenlandic independence is not
just around the corner, even though
the self-governance legislation makes
provision for possible secession from
Denmark following a referendum. The
present economic situation does not allow
this, if the present standard of living is to be
maintained.
This was made clear in an analysis made
by consultancy firm NIRAS for The Danish
Construction Association. The analysis has
disclosed what would be required in order for
Greenland to create annual income equal to
the block grant of DKK 3.8 million it receives
from Denmark. It shows that exports would
need to be twenty times higher than today.
Even if the population is located in fewer
towns or if an aluminium smelter is built and
the mineral industry grows, it will take up to
fifty years before earnings are the equivalent
of the block grant. The analysis is cautious
with regard to the potential income from the
oil industry, because the black gold can be
hard to find and extract.
Longest bird migration
Længste fugletræk
Biologen Carsten Egevang fra Grønlands
Naturinstitut har sammen med kolleger fra
Storbritanien, USA og Island med mærkning
dokumenteret, at den grønlandske havtern,
der typisk vejer omkring 100 gram, er den
fugl i verden, som trækker de længste distancer. Hvert år tilbagelægger havternen således
mere end 70.000 kilometer på sin rundtur fra
Grønland til Antarktis og tilbage igen til sine
ynglekolonier i Grønland. Da havternen kan
blive mindst 34 år, svarer flyvningerne til, at
den lille fugl igennem et helt liv tilbagelægger en distance, som svarer til tre gange til
månen og tilbage igen.
Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny
type måleinstrument, en såkaldt geolyslogger, der registrerer lysintensiteten, som kan
omsættes til en geografisk position.
Biologist Carsten Egevang from
the Greenland Institute of Natural
Resources has, together with colleagues
from Great Britain, USA and Iceland,
documented through tagging that the arctic
tern is the bird that migrates for the longest
distances in the world. The bird weighs
typically about 100 grams.
Each year, the arctic tern travels more than
70,000 kilometres on its round trip from
Greenland to Antarctica and back to its
breeding colonies in Greenland. The Arctic
tern can live for about 34 years, so the small
birds’ flights are the equivalent of travelling
three times to the moon and back.
The study was carried out using a new type
of measuring instrument, a so-called light
geologger which registers light intensity
that can be translated into a geographical
position.
5
NEWS
Canadamiit Kalaallit Nunaannut inuit
nunasisarneri kingulliit ukiut untritillit
arlallit ingerlanerini pisimasuunngerataannaavoq, naak taama isumaqartoqartarsimasoq. Inuit nunasisarsimanerat sukkanerujussuarmik pisimasinnaavoq. Kajungerisaq
tassaasimavoq savimineq atortuliassaq
minnerunngitsumillu sakkuliassaq.
Taama naliliivoq Canadami qanganisarsiooq Robert McGhee Canadami Umimmaat
Nunaata eqqaani qeqertami Ruin Islandimi
arlaleriarluni misissuereerluni.
Kalaallit Nunaanni ullorissap anaa savimineq
immaqa 100 tonsinik oqimaassuseqarsimavoq, ukiut 10.000 missaani matuma siorna Issittup qulaani qaarsimasoq ullorissallu
anaat anginerit mikinerillu sumut tamaanga
siammarsimallutik. Ingammik Kalaallit
Nunaata avannaata kitaani Innaanganermi
inuit ullorissap anaanik piiaasarsimerannik
takussutissaqarpoq. McGheep inuit sukkanerusumik nunasisarsimanerannik oqarnermini tunngavilersuutaasa ilagaat, issittumi
ilisimatooq Knud Rasmussen ukiualuinnaat
atorlugit Amerikap avannaani issittoq napillugu ingerlaarsinnaasimammat.
6
Chr. Schultz-Lorentzen
Ullorissap anaa savimineq
kajungernartoq
KAL Geologi Minik Rosing
Innaanganermiit ullorissap anaata
saviminiusup eqqaani.
DK
Geologen Minik Rosing ved netop
en jernmeteorit fra Kap York.
GB
Geologist Minik Rosing next to the
iron meteorite from Cape York.
Lokkende jernmeteorit
Lured by iron meteorite
Den seneste indvandringsbølge af
inuitter fra Canada til Grønland foregik ikke nødvendigvis over flere hundrede
år, som det tidligere har været antaget. Indvandringen foregik muligvis langt hurtigere.
Lokkemaden var grønlandsk jern til redskaber og ikke mindst våben.
Det hævder den canadiske arkæolog Robert
McGhee efter en række undersøgelser på øen
Ruin Island ved canadiske Ellesmere Island.
Det grønlandske jern stammer fra en jernmeteor på måske 100 ton, der antagelig for
omkring 10.000 år siden eksploderede over
Arktis og faldt ned som store og små meteoritter. Især i Kap York-området i Nordvestgrønland, hvor der findes masser af spor fra
inuit, som har slået flager af meteoritterne.
McGhee understøtter desuden sin tese om
en hurtig indvandring med, at polarforskeren
Knud Rasmussen var i stand til rejse tværs
over arktisk Nordamerika på få år.
The latest wave of Inuit emigrants
from Canada to Greenland did not
necessarily take place over several hundreds
of years as was previously thought. The
emigration may have been much faster. The
lure was Greenlandic iron for tools and not
least for weapons.
This is what Canadian archaeologist Robert
McGhee maintains, following a series of
studies on Ruin Island near Ellesmere Island,
Canada.
The Greenlandic iron comes from an iron
meteorite weighing perhaps 100 tons that
probably exploded over the Arctic 10,000
years ago and fell as large and small
meteorites, especially over the Cape York
region in Northwest Greenland where there
are many traces of the Inuit who chipped
pieces off the meteorites. McGhee also
supports his theory of a fast emigration
with the fact that the polar explorer Knud
Rasmussen was able to travel across Arctic
North America in just a few years.
Nunarsuarmi pitsaanerpaaq
Verdens bedste
World’s best
Neriniartarfik Noma ilaatigut kalaallit
nerisassiassaannik sassaalliuteqartartoq ukioq manna siusinnerusukkut
atuagassiami akimasuumi Restaurant
Magazinemi nunarsuarmi pitsaanerpaatut
toqqarneqarpoq. Neriniartarfik Københavnimi quersuatoqqamiippoq, taannalu aamma
kalaallit, Savalimmiormiut Islandimiullu aallartitaqarfiisa allaffeqarfigaat. Taamaalilluni
oqartoqarsinnaavoq nunat avannarliit tamarmik katersuussimasut. Arlalitsigullu tamanna
eqqorpoq, nunammi avannarliit nerisassiassaasa nutaaliaralugit sassaalliutigineqartarnerisa neriniartarfimmi pisortaq René
Redzepi nersorneqalersippaa. Taama nersorneqarneq malunniussimavoq. Neriniartarfik
ullormut mailinik 1000-nik allagarsisarpoq,
toqqarneqareernerullu kingorna qaammammi
inuit 100.000-it neriniartarfimmi tusaamasaasumi nerinissaminnik inniminniiniaraluarsimapput. Iluatsitsigaanni assersuutigalugu
Kalaallit Nunaanniit umimmammik nerisoqarsinnaavoq, patianik pujuukkamik iipilinik
rødbedenillu ilallugu. Akigitinneqartullu
imaapput, qaammatip naalernerani amerlanernut inornarlutik.
Restaurant Noma, der bl.a. har
grønlandske råvarer på menuen, blev
tidligere på året kåret som verdens bedste
restaurant af det anerkendte tidsskrift
Restaurant Magazine.
Restauranten har lokaler i et gammelt københavnsk pakhus, der samtidig huser den
grønlandske og færøske repræsentation
samt Islands ambassade. Dermed er hele
det nordatlantiske så at sige samlet under
samme tag. Og det passer på mere end én
måde, da det netop er satsningen på de
nordiske råvarer i nye tilberedninger, der har
bibragt restaurationschef Rene Redzepi den
enestående hæder. En anerkendelse, som har
sat sine spor. Restauranten modtager over
1000 mails om dagen, og 100.000 forsøgte
i måneden efter kåringen at bestille bord på
den berømte restaurant. Skulle man slippe
gennem nåleøjet kan man som hovedret
eksempelvis få grønlandsk moskusokse og
røget marv med æble og rødbede. Priserne er
for de fleste ikke til besøg sidst på måneden.
Restaurant Noma, which includes
ingredients from Greenland in its
menu, was voted best restaurant in the world
earlier this year by the acclaimed periodical
Restaurant Magazine.
The restaurant is situated in an old
warehouse in Copenhagen which also houses
the Greenlandic and Faroese Representations
and the Embassy of Iceland. This means that
all the North Atlantic, so to speak, is united
under one roof. And this is true in more ways
than one, because it is the focus on Nordic
ingredients prepared in new ways that has
brought chef Rene Redzepi this unique
honour. The restaurant has received over
1000 e-mails each day and in the month
after the award 100,000 people tried to book
a table at the famous restaurant. If you get
through the camel’s eye, you could be served
a main course consisting, for example, of
Greenlandic musk-ox and smoked marrow
with apple and beetroot. Prices will probably
prevent most people from paying a visit at
the end of a month.
KAL Igasullammaat kakkannersaat
René Redzepi, neriniartarfiup
Nomap saani.
Stjernekokkenes ubestridte
mester, Rene Redzepi, foran
restaurant Noma.
GB
Undisputed champion of star
chefs, Rene Redzepi, in front of
Restaurant Noma.
Chr. Schultz-Lorentzen
DK
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
7
*U¡QODQGVNHVSHFLDOLWHWHUL.¡EHQKDYQ
*UHHQODQGLFVSHFLDOWLHVLQ&RSHQKDJHQ
9LKDU'DQPDUNVVW¡UVWH
XGYDOJDIJU¡QODQGVNH
VSHFLDOLWHWHUIHNV
PRVNXVRNVHUHQVG\U
ODP¿VNRJVNDOG\U$OW
HUDIK¡MHVWHNYDOLWHW
HJHQLPSRUWRJWLOIRU
EUXJHUYHQOLJHSULVHU
:H RIIHU 'HQPDUN¶V
ODUJHVWVHOHFWLRQRIVSH
FLDOWLHVIURP*UHHQODQG
0XVNR[UHLQGHHUODPE
¿VKVHDIRRG$OOLVRI
SULPH TXDOLW\ DQG NHSW
DW UHDVRQDEOH SULFHV DV
ZHLPSRUWRXUVHOYHV
'D\&DWFK$UFWLF6KRS
6WUDQGJDGH
.¡EHQKDYQ
ZZZGD\FDWFKFRP
Et solidt
fundament
Sparbanks filialer i Grønland
er blevet en del af BankNordik
BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på
jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din
økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du
får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder.
BankNordik er en solid samarbejdspartner for både
privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet
samarbejde baseret på kompetence, engagement og
proaktivitet.
Velkommen i BankNordik
www.banknordik.gl
8
W W W. N O RT H G R E E N L A N D . CO M
Want to create or develop
business in North?
Your ONE-door non-profit business
partner to North Greenland
FOTO: ARNE FLEISCHER
Municipality of Qaasuitsoq
– the biggest municipality in the world:
660.000 sq. km’s of opportunities
Contact: [email protected] / phone +299 94 33 37
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration
Ingeniørafdeling
Klinik
Fritidsaktiviteter
Teknikere
Kantinedrift
Byggeledere
Brandvæsen
Rengøring
Miljø
Lufthavn
IT
Mekanikere
Indkøb/Lager
Håndværkere
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
HOTEL HANS EGEDE
BUDGETVÆRELSER ∙ STANDARDVÆRELSER ∙ POLARVÆRELSER ∙ JUNIORSUITER ∙ SUITER
140 moderniserede værelser · 12 gratis tv-kanaler
3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class
MO DERNE HOT E L L E JL IG HE D E R
Eget køkken med opvaskemaskine · Adgang til hurtigt internet
Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler · Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn.
BUDGET ROOMS ∙ STANDARD ROOMS ∙ POLAR ROOMS ∙ JUNIOR SUITES ∙ SUITES
140 refurbished rooms · 12 free TV channels
Free 3-hour wireless Internet service in all suites and in Polar Rooms
H OTEL A PA RT M E N T S
Private kitchen with dishwasher · Access to high-speed Internet service
Luxurious bathroom with washer and dryer · To let for a minimum of 3 nights.
SPISESTEDET SARFALIK · SKYLINE BAR · A HEREFORD BEEFSTOUW
Læs mere om hotellet og book dit hotelværelse online på www.HHE.gl
Tlf. +299 32 42 22 _ [email protected]
Nannut tumisiorlugit
Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni Baffin Bugt-imi nannut qanoq
siammarsimatiginersut erseqqissumik ilisimaneqanngilaq. Nannut
nalunaaqqutsersornerisigut ilisimatuut tamatuminnga ilisimasaqalissapput
Allattoq: Pia Christensen Bang
– Aana!
Erik W. Born sikup tungaanut tikkuarpoq, helikopterip
siornani kipungasumi nannut tumaat erseqqissumik takuneqarsinnaapput. Apummit perserfigineqarlutik ersigunnaartinneqarsimanngillat. Nutaarluinnaallutilli. Helikopterimik
ingerlatsisoq svenskeq Sebastian Holst ingerlaannaq qisuariarpoq, helikopteri sangutillugu uerterujussuarlugu, taavalu
»piniarneq« aallartippoq. Air Greenland-ip helikopteriutaani
aappaluttumik qalipaatilimmi AS 350-imi adrenalin aatsinni
sukkasoorujussuarmik ingerlalerpoq, tamattalu immap sikua
qimerlooqqissaarparput – pissangasorujussuulluta, soorlu Xfactor-imi aalajangiisoqarnialersoq. Nanoq sumiippa?
Pinngortitaleriffiup Qimusseriarsuarmi nannunik nalunaaqqutsiiniarneranni peqataavunga, Qaasuitsup Kommuneani
– nunarsuarmi kommuneqarfiit annersaanni – nunaqarfimmit
Kullorsuarmit 60 km-it missaannik kujammut kitaaniilluta.
Nannunik ilisimatusartup Erik W. Born-ip Pinngortitaleriffimmeersup suleqatini peqatigalugit ukioq manna suliani naammassingajalerpaa, Avannaata Kitaani sinerissami nannunik
nalunaaqqutsersuineq nalunaarsuinerlu. Taassuma helikopterimillu ingerlatsisup Sebastian Holst-ip saniatigut Kristin Laidre
aamma Dennis Andriashek suleqataapput.
Sebastian-ip ilisimasaqarluartutut nannut tumai malippai –
nannullu narluinnartukkut tamatigut ingerlaniarneq ajorput.
Meterit 200-t missaanni avannamut ingerlasimavoq, isummani
allanngoriarlugu kimmut saassimalluni, taava ammalortorujussuarmi pangalissimavoq, sangoqattaarsimalluni, taavalu kujammut sangujartuaarsimalluni. Ilaannikkut tumai tammaangajattarpavut, immaqa paatsiveerulluni sumiiffimmi ataatsimi
tummartuisarsimammat, immaqa puisitorsimalluni qasuersersimallunilu, ingerlaqqinnginnermini aggerfini eqqungajallugu.
Suleqatigiilli tumisiorneq sungiusimalluarpaat, ingerlaannarlu
nassaareqqittarlugit, sikumillu meterinik arlaqanngitsunik portussusilikkut helikopteri ingerlavoq – saamimmut, talerpimmut
sangusarluni, kaajallattarlunilu – maannalu soorlumi angulissagipput, eqqarsarpunga, tassanngaannarlu takuarput – aakulu
siunitsinni meterit 200-t missaannik ungasitsigisumi. Aakulu,
taama allappunga, marluummata! Nuannaarluni suaartarneq
helikopterimi tusarsaavoq, yeah – angutiviaq arnaviarlu nuliunialersut, ingerlaannaq takusinnaavaat.
ULIKKAARTOQ
Dennis-ip, tuminik malinninnitsinni sakkuusivimmik sarliarsi12
masup qarsunillu ilisimajunnaartitsissutissanik piareersaasimasup, sakkuusivik sanimini issiavimmut ilivaa, aallaallu saqqummerlugu. Immerpaa, issiaviup siorna’tungaanut ingilluni,
sanimullu saariarluni igalaaq mikisoq ammarlugu. Taamaalinerani nannut marluk qanillisimavagut, inupiluit pissusilersortarnerattut avissaarlutik tamarmik immikkut sammivilerlutik
pangalilerlutik. Arnaviaq siulliullugu malipparput. Arnaviaq
ilisimajunnaarsinneqarpat angutiviaq nuliujumasoq qanittumiiginnaasoq ilisimatuut nalunngilaat, qarsumillu eqqornissaa
ajornanngitsuararsuussasoq. Helikopteri aatsaat taama aalatigilerpoq. Nanoq sapinngisamik paatsiveerutitinnaveersaassavarput, taamaattumik tuaviortariaqarpugut. Sebastian-ip helikopterimik qanillattorpaa, sikumit meterinik arlaqanngitsunik
qutsissuseqarluni, nanorlu helikopterip ataanut takussaajun-
SULIAQ NAATSUMIK
Uummannap Qimusseriarsuullu akornanni marts-aprilimi
2010-mi nannut 20-t qaammataasakkut nassitsissutinik pilerneqarput. Nannut 29-t nalunaaqqutserneqarlutik. Ukiuni
marlunni ilisimatusarnerup tamanna siullersaraa, canadamiut peqatigalugit Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaalluni. Danmark-imi
Miljøstyrelsen aamma Pinngortitaleriffik ilisimatusarnermi
aningaasaliisuupput.
naarpoq, kaajallappugut, misileeqqilluta, helikopterillu siku
attungajappaa, sikullu aputaa teqqalavoq, kisiannili Dennis
eqqissisimalluinnarpoq. Ukiuni 35-ni misilittagaqarnera tassani
erseqqissumik erserpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut
siullermeerluni aallaariarluni, tamanna pisariaqarmat. Nanoq
arnaviaq quttoqqamigut qarsumik eqqorneqarpoq, minutsillu
marlussuit qaangiuttut ilisimajunnaarluni. Tassalu tamaannga
killippugut.
Angutiviaq killormut aallarsimavoq, taassumali malinnissaa
aamma aalajangiullugu. Radiukkut nassitsissummik aamma
pilerneqassaaq – aammalumi nuanniilluinnassagaluarpoq
arnavissap misissorneqarnerata nalaani takkussimasuuppat.
Annertunerusumik ungavarsimanngilaq, helikopterimillu
qimaamigatsinni alapernaasilerluni arnaviaq ilisimanngitsoq kigaatsumik qanillattulerpaa. Anngutilivinnissaata
tungaanut utaqqivugut, Sebastian-illu helikopteri sukkatsiseq-
qippaa, sivikitsumik, Dennis-ilu aappassaanik qarsumik
ilisimajunnaarsaammik igeriarpoq. Eqqorpaa, minutsillu marlussuit qaangiuttut sikumut nannut marluk eqqaannut nunnippugut, marluullutik ilisimajunnaarsimallutik sanileriittut.
Suleqatigiit tamanna arlalippassuariarlutik misilittareersimavaat, nunallu issittut kunngiisa tupinnarluinnartut taama
qanillitiginerat meeqqatut nuannaarnerat annikillisinnaanngilaq. Tamarmik nuannaarput, illarlutik, tuimikkullu imminnut
pattalaarlutik. Angutiviaq arnaviarlu inersimasut qaammataasakkut aallakaatitsissutinik pilernissaat »amigaataammaat«
nuannaarnerannut minnerunngitsumik pissutaavoq. Nuannaarneralli suliamik ilisimasaqarluarnerannit sukkasuumik
taarserneqarpoq. Sakkuusivinnit taskenillu pussugutit, kapuutit, sakkut kakiuutit, uuttuutit, allattuiffiit allarpassuillu
saqqummerneqarput. Sulerinissartik kikkut tamarmik nalunngilaat, ikioqatigiillutillu.
TIMMISARTUT ATUKKIUTTAKKAT
Air Greenland-ip timmisartut atukkiuttagai tassaapput helikopterit 22-t, Twin Otter-it marluk, King Air ataaseq, ilaaffissallu sinnneruttut timmisartuutini DASH 7-ini aamma Airbus 330-200-mi tuniniarneqartarlutik. Immikkoortortaqarfik
allaffissornikkut arfineq-marlunik sulisoqarpoq, aammalu
timmisartortartunik aalajangersimasumik atorfinitsinneqarsimasunik attartorneqartartunillu arlalinnik sulisoqarluni.
Timmisartunik attartortitsisarnerup allakkanik nassiussanillu assartuisarneq sullissinerlu pillugu isumaqatigiissutit
peqatigalugit Air Greenland-ip kaaviiaartittagaasa affaat
isertitsissutigisarpai, Kalaallit Nunaannilu ukiumut timmisartut angalasarneri 12.000-it missaat atortarlugit. Ilaatigut
suliarineqartarput aatsitassanik misissuisut timmisartuunneqartarneri, aamma tusaamasat VIP-it timmisartuunneri,
kiisalu kunngikkormiunik timmisartuussisarnerit.
NALUNAARSUINEQ
Nannut tamarmik uuttortarneqartarput, qanorlu atitutiginerisa
qanoq oqimaatsiginerat takutittarpaa. Tamatuma kingorna
meqquinik misissugassanik peersisoqartarpoq, kukiata nuuanik, amianik, aavanik aamma orsuanik. Arnaviaq piaralik
pineqarsimappat, immuanik misissugassamik aamma tigusisoqartarpoq. Aavata, orsuata, meqquisa immuatalu misissornerisa ilaatigut takutittarpaat, nanoq qanoq mingutsitsinermik
annertutigisumik eqqorneqarsimanersoq, nappaateqarsinnaaneralu aamma paasineqarsinnaasarluni.
Pinngortitami nanoq qaqutigut 30-t sinnerlugit utoqqaassuseqalersarpoq. Taamaalilluni nannut ilisimajunnaartitavut
Nunavummi imaluunniit Kalaallit Nunaanni piniartumit kingorna immaqa pisarineqarsimassapput. Aammalu kingusinnerusukkut ilisimatuunit ilisimajunnaartinneqarsinnaapput
misissorneqarsinnaallutillu. Nannut ilisarineqarsinnaaqqullugit
tamarmik nalunaaqqutserneqartarput. Siutaannut plastikinik
ilisarnaatinik mikisunik ikkussivigineqartarput. Ilisarnaataallu
katassimassagaluarpata nanoq aamma ilisarineqarsinnaasarpoq, ilisarnaataasa normoqataannik kakkiviaasigut kakiorneqartarmata.
Helikopterimit takuneqarsinnaanngitsutut kissaatigisaannik
nannut akornusersimallugit nalunngilarput – tassami nuliunialersimammata. Sivikitsumillu naapinnerat piaqqinermik kinguneqassappat, taava taanna nannup arnavissap siullermeerluni
piarartaarneranik kinguneqarsimassagaluarpoq, iviangiisa
mulii »atorneqanngitsut« takugamigit Dennis oqarpoq. Helikopterimit qulaannerani nanoq arnaviaq arfineq-pingasunik
ukioqassasoq eqqoriarsimavaa, qanimulli misissorneratigut
tallimanik ukioqassasoq eqqoriarpaa, amerlanerpaamik arfinilinnik. Akerlianik nanoq angutiviaq misilittagaqarnerussaaq
– 15-17-inik ukioqassalluni, Dennis eqqoriaavoq, qanoq angitiginera, pualatiginera, meqqui minnerunngitsumillu kigutaasa
nungullarsimanerat misissoreerlugit. Nannut ukioq manna
naammattoorsimasaasa angutiviaq annersaraat kusanarnersaralugulu, suleqatigiit isumaqarput. 2 meterinik 60 cm-inillu
angissuseqarpoq, 420 kilollu missaannik oqimaassuseqarluni.
Arnaviaq minnerungaatsiarpoq, 2 meterinik 10 cm-inillu angissuseqarluni, 180 kilot missaannik oqimaassuseqarluni.
Nannut Baffin Bugt-imi angalaartarnerisa paasineqarnissaa
Pinngortitaleriffiup misissuinerani anguniarneqarpoq. Sikumi
tissukartumi qanoq uumaniartarnersut paasiumaneqarpoq,
ukiuni qulikkaani kingullerni siku malunnaatilimmik annikilleriarsimammat.
SUMUT ANGALASARNERI
Naggataagut Kristin puussiamik plastikimik saqqummiivoq,
qillertuusamik qernertumik qalipaammik qalipaasiummillu
imalimmik. Taavalu »atserneqarput«, tassalu normunik 28mik aamma 29-mik, quttoraasa tunua’tungaannut kisitsisit
angisuut allanneqarlutik. Taamaalilluni nannut silaannarmit
ungasissumit ilisarineqarsinnaassapput, taamalu aappassaanik ilisimajunnaartinneqassanatik, naammattooqqinneqassagunik. Nannullu taakku nalunaaqqutserneqarsimasut
aallakaatitsissummillu ikkussivigineqarsimasut piniartut
aamma takusinnaassavaat. Qaammatini tulliuttuni amerlasoorpassuarni nannut sumut angalaartarnerat qaammataasakkut aallakaatitsissutit paasissutissiissutigissavaat, taamaattumillu pisarineqaqqusaanatik.
Nannut marluk, arfininngornermi ullaap’tungaani silagissumi,
issittumi seqinnarissumilu naammattuukkavut nalunaaqqutsikkavullu suleqatigiit ukioq manna nalunaaqqutsigaasa kingullersaraat. Maannalu nannut »sulisinneqaannassapput«,
nassitsissutaannillu paasissutissanik tigooqqaasoqassalluni,
Baffin Bugt-imi sumi ngerlaartarnersut pillugit. Ullut sisamat
allortarlugit nassitsissutit nalunaarutigisarpaat nannut sumiinnersut. Nassitsissutit qaammataasamut nassiussuisarput, paasissutissat Frankrig-imut ingerlatinneqartarlutik, ilisimatuullu
allaffiinut ingerlateqqinneqartarlutik. Nannunillu tamanit paasissutissarpassuit ukioq ataaseq qaangiuppat suliarineqassaput
paasiniarneqarlutillu, immap sikuata siammarsimanera pillugu
paasissutissat ilanngullugit. Nannut qanoq angalaartarnerisa
allaaserinissaat anguniarneqarpoq, immallu sikuata allanngornera qanoq qisuariarfigisarneraat. Canadamiut peqatigalugit
2011-mi Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaavoq. Kisitsinerit nalaanni nannut
qanoq siammarsimatiginersut nassitsissutit nannunut ikkunneqartut paasissutissanik pingaarutilinnik pilersuissapput.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Ulrik Bang
Angutivissap siutaanut talerperlermut qaammataasakkut aallakaatitsissummik ikkussisoqarpoq, arnaviaq aallakaatitsissummik qungasiatigut ikkussivigineqarluni. Sukappallaarnagu,
ajoqutigissaguniummi nammineq peersinnaasariaqarmagu,
aammalumi puallarnissaminut periarfissinneqartariaqarmat.
13
På sporet af isbjørne
Ingen kender den nøjagtige udbredelse af isbjørnebestanden i Baffin
Bugten mellem Grønland og Canada. Det skal en mærkning af de
hvide bjørne skaffe forskerne viden om
Ulrik Bang
Af Pia Christensen Bang
– Dér!
Erik W. Born peger energisk ned på isen, og lidt skråt
foran helikopteren er der tydelige isbjørnespor. De er ikke føget
til med sne, men er helt friske. Piloten, svenske Sebastian Holst,
reagerer lynhurtigt og drejer helikopteren, så den lægger sig
helt om på siden, og så begynder »jagten« for alvor. Adrenalinet
pumper i blodet hos os alle fem i Air Greenlands rødmalede
AS350-helikopter. Vi spejder fokuseret ud over den frosne havis
– spændte som lige før afgørelsen i X-factor. Hvor er den?
Jeg er med Grønlands Naturinstitut på isbjørnemærkning i Melvillebugten, og vi befinder os godt 60 km sydvest for bygden
Kullorsuaq i Qaasuitsup Kommunea, verdens største kommune.
Isbjørneforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut er
sammen med sit team ved at afslutte årets projekt med mærkning og registrering af isbjørne langs den nordvestgrønlandske
kyst. Ud over ham selv og piloten Sebastian Holst består holdet
af Kristin Laidre og Dennis Andriashek.
Sebastian følger rutineret isbjørnesporene – og jeg skal hilse og
sige, at de store bamser ikke just holder sig til den lige vej. Så er
den gået et par hundrede meter mod nord, inden den har skiftet
mening og retning til vest, så er den løbet i en stor cirkel, videre
i zigzag, så en blød bue mod syd. Ind imellem er vi lige ved at
tabe sporet, fordi den måske har trampet forvirrende meget
rundt på et enkelt sted, måske nydt en enkelt sæl til frokost og
hvilet sig, inden den er gået videre i næsten samme retning,
som den kom fra. Men holdet er vant til at tyde sporene og får
hurtigt øje på dem igen, og helikopteren fortsætter sin rutsjetur
få meter over isen – højre, venstre, cirkler – nu må vi da snart
have indhentet den, når jeg lige at tænke, inden de pludselig er
der – et par hundrede meter ret forude. Og DE, skriver jeg, for
der er to! Jubelråb fylder det lille cockpit, yeah – både en han
og en hun i parring, kan de se med det samme.
FULDT HUS
Dennis, der har siddet med sin værktøjskasse på skødet og gjort
bedøvelsespile klar, mens vi har fulgt sporene, sætter kassen
fra sig på sædet ved siden af sig og finder riflen frem. Han lader
den, sætter sig ud på kanten af sædet, drejer sig og åbner det
lille sidevindue. Imens har vi nærmet os de to isbjørne, der forsøger at bruge det gamle forbrydertrick med at dele sig og løbe
14
PROJEKTET KORT
I marts-april 2010 blev der sat satellitsendere på i alt 20
isbjørne mellem Uummannaq og Qimusseriarsuaq/Melville
Bugt. I alt mærkede man 29 isbjørne. Det er første led i et
toårigt studium, hvor planen er at optælle isbjørne i Baffin
Bugten sammen med Canada.
Studiet finansieres af den danske Miljøstyrelse og Grønlands Naturinstitut.
i hver sin retning. Vi forfølger hunnen først. Forskerne ved, at
har man først fået bedøvet hunnen, så holder den brunstige han
sig i nærheden og er let at ramme med den næste pil. Nu bliver
det først rigtig rutsjebane-agtigt at sidde i helikopteren. Vi skal
selvfølgelig stresse bjørnen mindst muligt, så det skal helst gå
stærkt. Sebastian flyver helt tæt på hende, kun få meter over
isen, hun forsvinder ind under helikopteren, vi slår en cirkel,
prøver igen, nærmest lægger helikopteren ned, sneen på isen
hvirvler op, men Dennis er fuldstændig rolig. 35 års erfaring
kommer tydeligt til udtryk her, og efter et par minutter affyrer
han det ene skud, der er nødvendigt. Frøken Isbjørn har nu en
pil i bagdelen og lægger sig efter et par minutter til at sove. Så
langt, så godt.
Hannen var jo stukket af den anden vej, men vi beslutter os til
at tage ham også. Han skal også have en radiosender på – og
det vil heller ikke være så hyggeligt, hvis han undervejs i undersøgelsen af hans veninde finder på at komme luskende. Han
er ikke gået så langt væk, og da vi trækker os lidt væk med helikopteren, bliver han nysgerrig og nærmer sig langsomt sin sovende mage. Vi venter, til han er næsten derhenne, så sætter Sebastian igen fart på det lille røde lyn, en ganske kort rutsjetur,
og Dennis har affyret dagens andet skud med bedøvelsesmidlet.
Igen en fuldtræffer, så et par minutter senere lander vi på isen
ved de to isbjørne, der ligger nydeligt bedøvet side om side.
Holdet her har gjort det mange gange før, men det mindsker
ikke deres barnlige begejstring over igen at være så tæt på de
imponerende, arktiske konger. Alle jubler, ler, klapper hinanden
på skuldrene. Glæden skyldes ikke mindst, at man lige netop
»manglede« en voksen han og en voksen hun for at sætte de allersidste satellitsendere ud. Euforien afløses dog lynhurtigt af
en markant professionalisme. Frem fra værktøjskasser og tasker
findes tænger, kanyler, tatoveringsværktøj, målebånd, notesblok
og meget mere. Alle ved, hvad der skal gøres, og de hjælper
hinanden.
REGISTRERINGEN
Hver bjørn bliver målt, og omkredsen afslører dens vægt. Derefter bliver der taget små prøver af hår, spidsen af en klo, hud og
blod og fedt. Er der tale om en mor med unger, bliver der også
taget en mælkeprøve. Analyser af blod, fedt og hår og mælk vil
blandt andet afsløre, hvor forurenet isbjørnene er og vil også
kunne afsløre eventuelle sygdomme.
I naturen kan isbjørne i sjældne tilfælde blive over 30 år gamle.
Det vil sige, at de bjørne, vi har bedøvet, senere kan blive skudt
af en fanger enten i Nunavut eller i Grønland. De kan også blive
udsat for at blive bedøvet og studeret af forskere i efterfølgende
år. For at kunne genkende dyrene, bliver de alle mærket. Der
bliver sat små plasticmærker med et nummer i hvert øre. Skulle
mærkerne falde ud, så kan man alligevel genkende isbjørnen,
fordi den har fået tatoveret samme nummer på indersiden af
hver overlæbe.
Vi ved godt, at vi er kommet til at afbryde isbjørneparret i noget, de næppe havde ønsket en helikopter som vidne til – de
havde ganske enkelt været ved at parre sig. Og hvis der når
at komme en lille unge ud af deres korte møde, så bliver det
Frøken Isbjørns første, konstaterer Dennis hurtigt med et blik
på hendes »ubrugte« dievorter. Oppe fra luften havde han gættet hende til at være måske otte år, men ved nærmere eftersyn
retter han det til fem, max seks år. Hannen er til gengæld en
erfaren herre – i hvert fald 15-17 år, vurderer Dennis ved at se
på størrelse, tykkelse, pels og ikke mindst slitagen på tænderne.
Hannen er den største og flotteste, de har haft fat i i år, mener
holdet. Han måler 2 meter og 60 cm over ryggen og vejer cirka
420 kg. Hun er betragteligt mindre, 2 meter og 10 cm og med
en vægt på cirka 180 kg.
Air Greenlands charterafdeling råder over 22 helikoptere, 2
Twin Ottere, 1 King Air og sælger desuden overskudskapacitet på rutemaskinerne DASH 7 og Airbus 330-200. Afdelingen har syv administrative medarbejdere og disponerer over
en lang række såvel fastansatte som freelance piloter.
Charter står sammen med post/fragt og servicekontrakterne
for omkring halvdelen af Air Greenlands omsætning og producerer tilsammen cirka 12.000 flyvetimer pr. år i Grønland.
Blandt opgaverne er alt fra flyvninger for mineralefterforskningsselskaber til VIP-flyvninger med den royale familie.
ger i Baffin Bugten. Man vil se, hvordan de klarer sig i drivisen,
der er gået markant tilbage i de senere årtier.
CHECK PÅ BEVÆGELSER
Til sidst finder Kristin en plasticpose frem, der viser sig at indeholde en bøtte sort maling og en pensel. Og så får de »navne«,
nemlig nummer 28 og nummer 29, der bliver skrevet med store
tal på begge sider af deres bagdel. På den måde kan bjørneholdet genkende dem fra luften på lang afstand og undgå at bedøve dem igen, hvis man skulle komme over dem igen. Fangerne
har også mulighed for på afstand at opdage, at disse bjørne lige
er blevet mærket og har fået sendere på. Satellitsenderne skal
afsløre isbjørnenes færden i de næste mange måneder, og derfor
bør de ikke skydes.
Kæresteparret, som vi fandt og mærkede denne smukke, kolde
og solbeskinnede lørdag formiddag blev som sagt holdets sidste
i denne sæson. Nu er det bare om at lade isbjørnene »arbejde«
og modtage oplysninger fra deres sendere om, hvordan de
bevæger sig rundt i Baffin Bugten. Senderne giver hver 4. dag
melding om, hvor isbjørnene befinder sig. Dyrene sender til satellitter, der sender data videre til Frankrig og så til forskerne i
deres kontorer. Om et år skal de mange data fra alle isbjørnene
så behandles og analyseres sammen med oplysninger om udbredelsen af havisen. Målet er at beskrive isbjørnenes færden og
reaktion på, at havisen ændrer sig. Det er planen sammen med
canadierne at optælle isbjørnebestanden i Baffin Bugt i 2011.
Isbjørnene med sender vil give vigtige oplysninger om bestandens udbredelse under tællingerne.
Ulrik Bang
Hannen får sat en lille satellitsender i det højre øre, mens hunnen får et halsbånd med en sender sat på. Ikke for stramt, hun
skal selv kunne få det af, hvis det generer hende, og der skal
også være plads til, at hun kan blive tykkere i det. Formålet
med Naturinstituttets studium er at afsløre isbjørnenes vandrin-
CHARTERSEKTIONEN
KAL Nanoq ilisimajunnaarsinneqaraangat Erik W. Born,
Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek pimoorullugu peqqissaartumillu sulilersarput, misissugassanik
uuttuinernillu pisariaqartinneqartunik tigusisarlutik,
helikopteri qimagussinnaallugu nannullu eqqissillutik
silattorsinnaaqqullugit.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
DK Når først isbjørnene er bedøvet og sover, arbejder Erik
W. Born, Kristin Laidre og Dennis Andriashek koncentreret og effektivt for at tage de nødvendige prøver og målinger, så helikopteren kan være væk igen og bamserne
kan vågne i fred.
GB Once the polar bears have been tranquilized and are
asleep, Erik W. Born, Kristin Laidre and Dennis
Andriashek work concentrated and efficiently to take the
necessary samples and measurements so the helicopter
can be off again and the bears can wake up in peace
and quiet.
15
Tracking polar bears
No-one knows the precise extent of the polar bear population in Baffin
Bay, situated between Greenland and Canada. Tagging the white bears
will give researchers this information
By Pia Christensen Bang
– There!
Erik W. Born points energetically down at the ice.
Diagonally across, in front of the helicopter there are clear
bear tracks. They haven’t filled with drifting snow so they are
quite fresh. The Swedish pilot, Sebastian Holst, reacts quickly
and swings the helicopter round, turning it on its side and the
»hunt« is on. Adrenalin is pumping through the veins of all five
of us in Air Greenland’s red-painted AS350 helicopter. We stare
intently out across the frozen sea ice – just as excited as when
we wait for the decision in X Factor. Where is it?
I am out with the Greenland Institute of Natural Resources to
tag polar bears in Melville Bay. We are a good 60 kilometres
southwest of the settlement of Kullorsuaq in Qaasuitsup
Kommunea, the world’s biggest municipality. Polar bear
researcher Erik W. Born from The Greenland Institute of
Natural Resources and his team are finishing this year’s tagging
project, registering polar bears along the northeast coast of
Greenland. In addition to himself and pilot Sebastian Holst, the
team consists of Kristin Laidre and Dennis Andriashek.
Sebastian is skilfully following the bear tracks – and I have to
say that these big teddies don’t follow a straight path. It travels
a couple of hundred metres to the north, before changing its
mind and its direction to the west, running in a great circle,
zigzagging onwards, then in a soft curve to the south. At times
we almost lose the tracks because it has stamped confusingly
around in one place, perhaps enjoyed a seal for lunch and taken
a nap, before going onwards in almost the same direction from
which it came. But the team is used to reading the tracks and
quickly catches sight of them again and the helicopter continues
its roller-coaster flight just a few feet above the ice – right,
left, circle – I just manage to think that we should have caught
up with it by now, when suddenly they are there – a couple of
hundred metres straight ahead and I write THEY, because there
are two! Cheers fill the small cockpit. Yes – a male and a female
– mating, as we see at once.
FULL HOUSE
Dennis, who has been sitting with his toolbox on his lap
preparing the tranquilizer darts, while we followed the tracks,
puts his box on the seat beside him and gets the rifle out. He
loads it, moves to the edge of his seat and opens the small side
window. Meanwhile we have closed in on the two polar bears,
who are attempting to use the old trick used by criminals and
have split up and are running in different directions. We chase
the female first. Researchers know that if the female is sedated
16
THE CHARTER SECTION
Air Greenland’s charter department has at its disposal 22
helicopters, 2 Twin Otters and 1 King Air. In addition it sells
surplus capacity on the DASH 7 and Airbus 330-200 which
are used for scheduled flights. The department has 7
administrative members of staff and has at its disposal a
range of full-time and freelance pilots.
Charter and mail/cargo together with service contracts
represent about half of Air Greenland’s turnover and
together they operate about 12,000 flying hours per year in
Greenland. Assignments range from flying for mineral
exploration companies to VIP flights with the royal family.
first, the excited male will stay close and be easy to hit with the
next dart. Now it’s really a roller-coaster ride in the helicopter.
Of course, we have to stress the bears as little as possible, so we
must work quickly. Sebastian flies right up close to her, only a
few feet above the ice and she disappears under the helicopter.
We circle round, make another attempt, the helicopter almost
flying on its side and the snow on the ice is whirled up, but
Dennis is absolutely calm. His 35 years of experience is showing
now and after a couple of minutes he fires the one shot that is
required. Miss Polar Bear now has a dart in her backside and
after a few minutes she lies down and sleeps. So far, so good.
The male has run off in a different direction, but we decide
to take him too. He is to be fitted with a transmitter– and it
wouldn’t be so nice, to have him prowling around while we
were studying his girlfriend. He hasn’t gone far and he is slowly
closing in on his sleeping mate. We wait until he is almost there
and then Sebastian speeds up the little red lightening bolt,
there is a short roller-coaster ride and Dennis has fired the
second shot of the day with the tranquilizer. It’s another bull’seye and a few minutes later we land on the ice next to the two
polar bears, lying nicely tranquilized side by side.
The team has done this many times before, but that does not
spoil their child-like excitement over again being so close to
these impressive, Arctic kings. Everyone cheers, laughs and
claps each other on the shoulders. The joy is not less because an
adult male and an adult female were just what were needed in
order to place the very last transmitters. However, the euphoria
is quickly replaced by a singular professionalism. Pliers,
syringes, tattoo tools, measuring tapes, notebooks and much
more are taken out of toolboxes and bags. Everyone knows
what to do and they help each other.
REGISTRATION
Each bear is measured and the circumference reveals its
weight. Then small samples are taken of hair, the tip of a claw,
skin and blood and fat. In the case of a female with cubs, a milk
THE PROJECT MAP
In March-April 2010
satellite transmitters
were placed on a total
of 20 polar bears
between Uummannaq
and Qimusseriarsuaq/
Melville Bay. In all, 29
polar bears were
tagged. This is the first
part of a two-year study,
where the plan is to
work together with the
Canadians to count the
polar bear population in
Baffin Bay.
The study is funded
by the Danish
Environmental
Protection Agency and
the Greenland Institute
of Natural Resources.
DK
Når isbjørnene har fået
satellitsendere på, får forskerne hver
4. dag melding om, hvor dyrene
befinder sig.
GB
When the polar bears have been
fitted with satellite transmitters, the
scientist get signals every fourth day
revealing the location of the animals.
sample is also taken. Analyses of blood, fat, hair and milk can
reveal, among other things, how contaminated the polar bears
are and also show possible disease.
In rare cases, polar bears can reach 30 years of age in the wild.
This means that the bears we have tranquilized could later be
shot by a hunter either in Nunavut or in Greenland. They
could also be subjected to scientific study in years to come. The
animals are all tagged so they can be recognized. Small,
numbered plastic tags are placed in each ear. If the tags fall out
it will still be possible to recognize the polar bears, because the
same number is tattooed on the inside of each upper lip.
We know that we have disturbed the polar bears in the middle
of something, they would not want to be witnessed from a
helicopter – they were in the middle of mating and if this short
meeting results in a cub, it will be Miss Polar Bear’s first,
Dennis quickly determines, with a glance at her »unused« teats.
From the air, he had guessed her to be perhaps eight years old,
but after a closer look he corrects this to five years, six at the
most. The male, on the other hand is an experienced gentleman
– at least 15-17 years old, guesses Dennis by looking at its size,
coat and not least wear and tear of its teeth. The male is the
largest and finest they have had hold of this year. He measures
at least 2 metres and 60 centimetres across the back and weighs
about 420 kilos. She is considerably smaller, at 2 metres and 10
centimetres, with a weight of about 180 kilos.
The male is given a small satellite transmitter in its right ear,
while the female gets a collar with a transmitter. Not too tight,
she must be able to get it off herself, if it bothers her and there
must room for her to grow. The purpose of the Greenland
Institute of Natural Resources’ study is to determine the
migrations of polar bears in Baffin Bay. They want to know how
the bears manage in the drift ice, which has been significantly
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Ulrik Bang
KAL Nannut qaammataasamut
nassitsissutinik ikkussivigineqaraangata, nannut
sumiinnersut ullut sisamat
allortarlugit ilisimatuut
paasissutissinneqartarput.
reduced over recent decades.
CHECKING MOVEMENTS
Finally, Kristin gets out a plastic bag that proves to contain a tin
of black paint and a paint brush and they are given »names« –
number 28 and number 29 which are written in large numbers
on each side of their bottoms. In this way, the bear team will
be able to recognize them from the air at a distance and avoid
tranquilizing the bears again if they should come across them.
Hunters will also be able to see from a distance that these
bears have just been tagged with transmitters. The satellite
transmitters will disclose the movements of the polar bears for
many months to come and they should therefore not be shot.
The courting couple we found and tagged on this beautiful,
cold and sunny Saturday morning was, as mentioned, the
team’s last for this season. All that’s left is to leave the polar
bears to do the »work« and to receive information from their
transmitters about how the bears move around in Baffin Bay.
The transmitters send a signal every fourth day giving the
location of the polar bears. The transmitters on the animals
send signals to satellites which in turn relay the data to France.
From here it is sent to the scientists in their offices. In a year’s
time the data from all the polar bears will be processed and
analyzed together with information about the extent of the sea
ice. The aim is to describe the movements of the polar bears
and their reaction to the changes in the sea ice. The plan is to
work together with the Canadians to count the polar bear
population in Baffin Bay in 2011. The polar bears with
transmitters will provide important information about the
extent of the population during the counting.
17
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES
Ivars Silis
Christian Schultz-Lorentzen
ukiorpassuarni Qaqortumi najugaqarpoq,
1940-mili Letlandimi illoqarfiit pingaarnersaanni Rigami inunngorluni. 1980-ikkunnili
Silisip Letlandimi ilinniartut tusagassiortullu
nammineq piumassutsiminnik nunatsinnut
tikeraarnissaannik kajumilersittarsimavai.
Taamatut suliniuteqarnermigut nutaamik
taaguuserneqarsimavoq.
Ivars Silis, atuakkiortoq assiliisartorlu, nunatsinni Letlandimut
honorær konsulinngortinneqarpoq. Silis
Ivars Silis, forfatter og fotograf, er
blevet udnævnt til honorær konsul for
Letland i Grønland. Silis har i en lang årrække boet i Qaqortoq, men er født i Letlands
hovedstad Riga i 1940. Siden 1980-erne
har Silis inspireret og på egen hånd hjulpet
bl.a. lettiske studerende og mediefolk til at
besøge Grønland. Denne indsats har udløst
den nye titel.
Ivars Silis, writer and photographer,
has been appointed honorary consul
for Latvia in Greenland. Silis has lived for
many years in Qaqortoq, but he was born
in Latvia’s capital, Riga in 1940. Since the
1980s Silas has independently inspired and
helped, among others, Latvian students and
media folk to visit Greenland. These efforts
resulted in the new title.
Ivalo Frank
Ivalo Frank, antropolog og filminstruktør, har haft stor succes med sin
opløftende film »Tro, håb og Grønland«. Tidligere på året var filmen på lærredet en må-
ned i træk i en af Berlins kvalitetsbiografer.
Kulturfilmen er bygget op over interviews
med de fire grønlandske kunstnere Makka
Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg og Peter Tuusi Motzfeldt.
Ivalo Frank, anthropologist and
film director, has had great success with her uplifting film »Faith, Hope
and Greenland«. Earlier this year, the film
was screened for a whole month in one of
Berlin’s quality cinemas. This cultural film is
based on interviews with four Greenlandic
artists: Makka Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie
Edel Hardenberg and Peter Tuusi Motzfeldt.
Christian Schultz-Lorentzen
Ivalo Frank, antropologi filminillu
ilitsersuisartoq filimiliaminik nuannaarnartumik »Tro, håb og Grønland« iluatsitsilluarpoq. Ukioq manna siusinnerusukkut
filmi Berlinimi filmertarfiit pitsaasut ilaanni
qaammat ataaseq ingerlaannartumik takutinneqarpoq. Kulturimik filimiliani kalaallit
eqqumiitsuliortut sisamat Makka Kleist,
Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg
aamma Peter Tuusi Motzfeldt oqaloqatigineqarput.
Pia Anningg Nielsen
Privat
Greenlandimi pisortanngorpoq. Arfinilinnik
ukioqarluni Qaqortumiit Tasiilamut nuuppoq,
taamaniillu illoqarfik taanna inuunerani qitiulerpoq. 38-nik ukkiulik Pia Anning Nielsen,
sunngiffimmini sakkortuumik timersortartoq
ukioq manna siusinnerusukkut Roskilde Universitetscenterimi tarnip pissusaanik attaveqarnermillu ilinniarnermini naammassivoq.
Pia Anning Nielsen takornariartitseqatigiiffimmi Destination East
20
Pia Anning Nielsen, ny direktør for
turistselskabet Destination East
Greenland, har Østgrønland helt inde under huden. Som seksårig flyttede hun fra
Qaqortoq til Tasiilaq, som siden har været
centrum for hendes liv. 38-årige Pia Anning
Nielsen, der i sin fritid dyrker ekstrem sport,
fuldendte tidligere på året sin uddannelse
i psykologi og kommunikation på Roskilde
Universitetscenter.
Pia Anning Nielsen, new director of
the tourist company Destination East
Greenland, has East Greenland right under
her skin. When she was six years old she
moved from Qaqortoq to Tasiilaq and this
town has since had a central place in her
life. 38 year old Pia Anning Nielsen, who
practices extreme sports in her spare time,
graduated in psychology and communication
at Roskilde University earlier this year.
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES
Bill Gates
Microsoftimik aallarniisup milliardærillu Bill Gatesip nunarput nuannareqaa. Ingammik sisorarnikkut periarfissat. Arlaleriarluni sisorartarfimmi Apussuit
Adventure Campimiittarsimavoq. Ingammik
heliskiing Bill Gatesip soqutigisaraa. Tassaavoq sisorariaaseq immikkorluinnaq ittoq,
peqataasut qulimiguulimmik qaqqap qaanut
angallanneqartarlutik kingornalu ammut
sisusarlutik.
Bill Gates, milliardær og stifter af Microsoft, er glad for Grønland. Især for
skimulighederne. Han har flere gange besøgt
skicenteret Apussuit Adventure Camp. Det er
især heliskiing, som har Bill Gates interesse.
En særlig eksklusiv form for skisport, hvor
deltagerne transporteres med helikopter op
på en fjeldtop for derefter at suse ned.
Bill Gates, billionaire and founder
of Microsoft, likes Greenland.
Especially the skiing. He has visited the
Apussuit Adventure Camp ski centre several
times. Bill Gates is particularly interested
in the heliskiing. This is a special, exclusive
form of ski sport where the participants are
taken by helicopter up to a mountain peak so
they can whiz down.
Per Berthelsen
Christian Schultz-Lorentzen
Per Berthelsen ukiut 40-t sinnerlugit
rockimik nipilersoqatigiinni Sumemi
ilaasortaasimasoq nalunaarpoq nipilersoqatigiit cd-liortut saqqummersittakkanik
tamanik imaqartumik. Taassuma saniatigut
Sumekkut nutaanik EP-liorput immiussanik
nutaani imaqartumik, siusinnerusukkut
saqqummersitat katersat akornanniinngitsunik. Aamma Per Berthelsen Sumekkut
oqaluttuassartaa pillugu atuakkiorpoq.
Per Berthelsen, medlem af det mere
end 40 år gamle rockorkester Sume,
oplyser, at bandet vil udgive en komplet cdboks med tilhørende dvd. Samtidig sender
Sume en EP på gaden med nyindspilninger af
fire numre, der ikke tidligere har været udgivet på opsamlingsplader. Herudover udgiver
Per Berthelsen separat en bog om Sumes
legendariske historie
Per Berthelsen, member of the over
forty year old rock band Sume, says
the band is going to release a complete CD
box with accompanying DVD. At the same
time, Sume is releasing an EP with new
recordings of four titles which have not
previously been released on any compilation
CD. In addition, Per Berthelsen is to publish
a book about Sume’s legendary history.
Minik Rosing
Minik Rosing, verdenskendt geologiprofessor og chef for Danmarks
Geologiske Museum i København, er blevet
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
tildelt ridderkorset for sin banebrydende
forskningsindsats af det første liv på jorden – planktonaflejringer på et fjeldmassiv i
Godthåbsfjorden.
Minik Rosing, world-famous
professor of geology and leader
of Denmark’s Geological Museum in
Copenhagen has been awarded the Cross of
the Order of Chivalry for his groundbreaking
work on the first life on earth – plankton
deposits in the massif in Godthåb Fjord.
Christian Schultz-Lorentzen
Minik Rosing nunarsuaq tamakkerlugu geologimi ilisimatooq
Københavnimilu Danmarks Geologiske
Museumimi pisortaq Dronningimit saqqarmiulerneqarpoq, ilisimatusarnerup iluani nunatsinni inuuneq siullerpaaq pillugu aqqutissiuussisumik suliniuteqarsimanini pillugu
– tassalu planktonit ujaranngorsimasut
Nuup kangerluani qaqqami nassaarigamigit.
21
4XOOLOHUILN3RVWERNV1XXN*U¡QODQG
7HO)D[
0DLOHPDLO#QXQDODZJO:HEZZZQXQDODZJO
22
1XQD$GYRNDWHU$6UHJQU$6
.RPPXQH.XMDOOHT
(QJU¡QNRPPXQHPHGPDQJHIDUYHU
RJDEVROXWHWEHV¡JY UG
%HV¡JYRUHVKMHPPHVLGHIRU
Q UPHUHLQIRUPDWLRQ
ZZZNXMDOOHTJO
HOTELLET I CENTRUM
HOTEL HVIDE FALK
POSTBOKS 20 · 3952 ILULISSAT
+299 943343
www.hotelhvidefalk.dk
[email protected]
Silaannarmit oqaluttuat
Sungiusimanngisanik avatangiiseqaraanni misigisat mikisut
angisuullu sakkortunerusutut misigineqartarput. Taamaattumik
angalanernik oqaluttuat immikkut ittuupput
Allattoq: Susanne Mailand Lauridsen
Matu ammarpoq, majuartarfiillu pingasunik tummerallit
saqqummerput. Timmisartullu qimannginnerani timmisartumi saqisup tamatta inuulluaqquaatigut. Timmisartup
orsussaata tikkata sakkortuup silaannaq nillertoq ulikkaarpaa,
silaannarmillu nillertumik naapitsinermi sorluit ingerlaannaq matuneqarput. Suut tamarmik ilisisarnartutut ipput. Aput
asfaltimi teqqalaartillugu mittarfimmilu ilusilersuitillugu, tamatta pisulluataavilluta tikittarfimmut ingerlavugut, ilaquttat
ikinngutillu takunissaat qilanaaralugu pissanngatigalugulu.
Amerlanerit Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartut Air
Greenland-imi misigisartakkatik pillugit arlalinnik oqaluttuassaqarput. Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu
angalanermi oqaluttuassat, nunap iluani timmisartornermi timmisartup sakkortuumik aalasarneranik oqaluttuassat aamma
meeraanermi eqqaamasat nuannersut oqaluttuassat ilagaat
assersuutissat, Air Greenland-ip nalliuttorsiorneranut atatillugu ungasissumit qanittumillu angalasut Air Greenland-imik
avitseqatigissallugit toqqarsimasaat. Oqaluttuat taakku Air
Greenland-ip oqaluttuassartaanik oqaluttuartuupput, timmisartortitseqatigiiffiullu ukiunik 50-inik pisoqaassusillip kalaallinut
inuiaqatigiinnut sunniutigisimasai.
MISIGISAT KIFFARTUUSSINERLU
Ornigassat akornanni siumut utimullu angalasut tusintinik
untritilinnik arlalinnik amerlassusillit Air Greenland-ip ukiut
tamaasa angallattarpai. Timmisartut aappaluttut qaqortunik toornillit inuttaallu ullut tamaasa ulapaartarput, ilaasut
toqqissisimanartunik misigisaqaqqullugit, sapinngisamillu
pitsaanerpaamik kiffartuunneqaqqullugit. Mikkel Andersen
Qaqortumeersoq ima oqaluttuarpoq: Sulinngiffeqarluta Danmark-imut angalasussaavugut, nuliannut, marluliaatitsinnut
ukiup aappaa avillugu utoqqaassusilinnut uannullu pitsaasunik
bilitsisilluta. Nerisussanngoratta annertuumik tupaallatsinneqarpugut. Meeqqat nerisassaat marluinnaat piniarneqarsimapput, taamaattumik nuliara uangalu nerisassaqanngilagut. Nerisassavut sumiinnersut timmisartumi saqisut paasiniarpaat...
Kingornali paasillugu nerisassaqanngitsugut. Oqaaseq KIFFARTUUSSINEQ timmisartumi saqisut allatut isumaqartilerpaat.
Nerisassat puui ammarneqanngitsut ilaaqatitsinnit katersorpaat, qaarsillarluinnarlutalu nerivugut. Allaat uanga kinguleqqiutinik pingasunik nerivunga.
Misigisaqarnerni tamani angalanermi eqqaamasassat pingaaruteqarput. Timmisartumi saqisut qanilaarnermik saniatigullu
kiffartuussinermik isumaginnittut ilaasunik nuannaalersitsi24
sarput, misigisaqarnermut pingaarutilinnik, eqqaamasassanillu
nassataqartarlutik. Mikkel Andersen-ip misigisaa sulinngiffeqarluni angalanermi eqqaamasassat nuannersut aallarniutigisimagunarpaat.
SILA PEQQARNIITSOQ
Amerlanerit Kalaallit Nunaannut angalasartut silap peqqarniinnera timmisartumik angalanermi sunniuteqartartoq ilisimassavaat. Tikittarfinni sivisuumik utaqqisarnerit, timmisartumut
sakkortuumik aalasumut ilaasarnerit, silap peqqarniitsup
nassataasa ilagiinnarpaat. Utaqqisarfinni inuit tattorliuuttarput, amerlanertigulli misigissutsit kissartuusarput, piffissarlu
ingerlalertoqqullugu ilaaqatit oqaloqatigineqalersarlutik. Højtalerillu nippakkaangata utaqqisarfik nipaaruttarpoq, paasissutissat nutaat nalunaarutigineqartillugit. Ullumikkut aallassaagut, imaluunniit aqagumut utaqqissaagut? 1990-ikkunni
ukiuunerani Nuup Narsarsuullu akornanni angalanini Niels
Glytkjær-ip oqaluttuaraa. Sila akornusersuigaluartoq Nuummi
mittarfimmut ullut tamaasa orniguttarpoq, ullullu tamaasa
ineqarfimminut utertarluni, timmisartup angalanissaa amerlasoorpassuariarluni kinguartinneqartarmat. Kiisami silagissivoq,
allaaqqissuarmilu sermersuaq qulaallugu timmisartoq DASH 7
aallarpoq. Kisiannili Niels Glytkjær ilaaqatinilu ungasissumut
anngutsinnagit silap ajornera pissutigalugu Nuummi mittarfik
matuneqarpoq, taamalu utiinnartariaqalerlutik. Kujataanut
mikkiartorneq aallartippoq: Qaqqap sinaatigut sisusutut ippugut – soorlu qamutinik. Timmisartoq sukkatsikkiartorpoq,
timmisartullu motoorii nipiliortorujussuupput, timmisartup
timitaa aalasorujussuutillugu. Sequnngerlunga issiavunga. Sanilima assaa – piniartup utoqqasaap – assannut tuttoq tassanngaannaq misigilerpara. Kulturit marluk, kinguaariit marluk
assammikkut tigummisut. »Manna ajunngitsumik qaangissagutsigu Guuti qutsavigissavara«, sanilera isussuttoq tusaavara.
Soorunami mittarfimmut mippugut, eqqissiallallutalu illarluta.
Timmisartumut ilaanermi timmisartup sakkortuumik aalaffigisaani ilisareqatigiinnerit amerlasuut pilersarput. Sila peqqarniitsoq pissutsinik immikkut ittunik pilersitsisarpoq, qaqutigut allani takuneqarsinnaasunik. Sila taassumalu nukingi
amerlasuut assut ataqqisarpaat, tamatumunngali atatillugu
timmisartumut ilaanissamut periarfissat tamarmik atorluarniarneqartarlutik.
ALLAQQAATAA
Air Greenland/Grønlandsfly A/S 7. november 1960-imi pilersinneqarpoq. Timmisartut Catalinat Canadamit attartorne-
KAL Ilaasut assigiinngitsorpassuit Air Greenlandimut ilaasarsimapput.
Qimmit, qitsuit,
timmissat aamma
marsvin-it akuttunngitsumik ilaasuusarput,
aammali nannut
piaraat uku ilaasorisimavagut.
DK Der har været mange
forskellige passagerer
med Air Greenland.
Hunde, katte, fugle
og marsvin er ofte
passagerer, men vi
har også haft disse
isbjørneunger med.
GB Air Greenland
has carried
many different
passengers: Dogs,
cats, birds and
guinea pigs, but
we have also
carried these polar
bear cubs.
qarsimasut atorneqarput, imaanut aamma Kangerlussuarmi
Narsarsuarmilu mittarfinnut missinnaasut. Paamiuni meeraalluni timmisartut Catalinat illoqarfimmut tikittalernerat Peter
Møller-ip eqqaamavaa. Puigunaalluinnartoq. Paamiuni umiarsualiviup imartaa timmisartut siullermik »mittarfittut« atortarpaat, uagullu taamaattunik takusaqarsimanngisaannartut
assut tupigusuttarpugut. Ima nangippoq: Ilutigiit arlaliulluta
ikaartarfik puttasoq angallammik ornipparput. Takusaqanngitsugut Catalina missimavoq, puttasumullu ingerlalluni. Ilagut
tuaviorlutik angallammut ikiorarput, ikinngutiga uangalu
puttasumut qimalluta. Catalina kigaatsumik qanilliartorpoq,
timmisartorlu puttasumut pitunneqarluni. Matu mikisunnguaq
tassanngaannaq ammarneqarpoq. Ikeqqulluta qinnuigaatigut.
Nuannaarutigisatsinnik timmisartup iluani angallanneqarpugut, kingorna puigunngisaannakkannik. Angallanneqarnitta
kingorna tyggegumminik tunineqarpugut, aatsaallu taama nuannertigisumik misigisaqarpunga.
Ukiuni kingullerni 50-ini Kalaallit Nunaata sukkasuumik ineriartornerani Air Greenland peqataasimavoq. Nukappiaqqat
marluk misigisaat Peter Møller-ip oqaluttuaraa, aammali Air
Greenland-ip taamani aallartinnera oqaluttuaralugu, Air
Greenland-ilu qanoq ililluni Kalaallit Nunaanni amerlasuunut
akuusimanersoq.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
TIMMISARTORTITSEQATIGIIFFIUINNANNGILAQ
Napparsimasunik angallassineq Air Greenland-ip akisussaaffiisa ilagaat. Ajutoorsimasut ikiorniarneranni timmisartortartut
sila ajortoq soqutiginagu timmisartuussisarsimapput. Karen Sofie Hansen ima oqaluttuarpoq: Oqaluttuassara 1977-imi pivoq.
Alianartumik pisoqarneratigut aqqaluara ajoqusersimavoq.
Ingerlaannaq aallarunneqartariaqarpoq, helikopterillu Sikorskyp aasussaavaa. Sila ajorluinnartoq oqaluttuunneqarpunga,
immikkullu ittumik annaassiniarneq heliportimi sulisup allaat
tupigusuutigaa. Aqqaluara ima annertutigisumik aaversimatigaaq, allaat toqqutigalugu, aqqaluaralu toqusimasoq tusarneqarmat helikopteri utiinnarpoq.
Taama alianartumik naggateqaraluartoq Karen Sofie Hansen-ip
oqaluttuaata takutippaa, napparsimasunik timmisartuussisarnerpassuit inuiaqatigiinnut qanoq sunniuteqarsimatigisut.
Inuiaqatigiinni tamani ajutoornerup kingorna sukkasuumik
passunneqarnissamik pisariaqartitsineq qanoq pisariaqartigisoq. Karen Sofie Hansen ima naggasiivoq: Sila taama ajortigigaluartoq Grønlandsflyp annaassiniarluni ornigunnera kingumut eqqarsaatigileraangakku, inuit annaassiniarlutik qanoq
iliuuseqarsinnaanerat tupinnarluinnarpoq.
25
Anekdoter fra luften
Både små og store oplevelser føles ofte stærkere, når man ikke er i sine
vante omgivelser. Derfor er rejsefortællinger i en kategori for sig selv
Af Susanne Mailand Lauridsen
Døren åbner og trappen med de tre trin kommer til syne.
Stewardessen tager afsked med os alle, inden vi forlader
maskinen. Duften af brændstof skærer gennem den friske kolde
luft og mødet med den bidende kulde får snart næseborene til
at lukke til. Det hele virker meget genkendeligt. Mens sneen
snor sig over asfalten og efterlader mønstre på landingsbanen,
vandrer vi alle i raske skridt hen mod ankomsthallen opsatte og
spændte på gensynet med familie og venner.
De fleste med tilknytning til Grønland har op til flere beretninger om deres oplevelser med Air Greenland. Anekdoter om
rejser til og fra Grønland, historier om voldsomme turbulente
indenrigsflyvninger og gode barndomsminder er blot et par
eksempler på nogle af de anekdoter, som rejsende fra nær og
fjern, i anledningen af Air Greenlands jubilæum, har valgt at
dele med Air Greenland. Disse beretninger fortæller historien
om Air Greenland og den rolle, som det nu 50 år gamle selskab
spiller i det grønlandske samfund til dagligt.
OPLEVELSER OG SERVICE
Hvert år transporterer Air Greenland flere hundrede tusinde
rejsende frem og tilbage mellem destinationer. De røde fly med
de hvide prikker og deres besætning knokler hver dag for, at
passagererne får en behagelig oplevelse og en så god service
som muligt. Mikkel Andersen fra Qaqortoq beretter:
Vi skulle til Danmark på ferie og jeg havde fået nogle gode billetter til min kone, vores tvillinger på godt 1½ år og mig selv.
Da det var blevet tid til maden, fik vi os en slem overraskelse.
Der var kun bestilt to børnemenuer, så ingen mad til konen og
jeg. Kabinepersonalet prøvede at finde ud af hvor vores mad
var... Men efter en tid fandt de ud af, at der ingen var. Her er
det kabinepersonalet bragte ordet SERVICE til nye højder. De
samlede ubrudte madbokse ind hos vores medpassagerer og vi
blev alle mere end mætte. Jeg fik endda 3 desserter.
Rejseminderne er vigtige for hele oplevelsen. Et kabinepersonale som udviser nærhed og yder noget ekstra, skaber en positiv
stemning blandt passagerne, har stor betydning for oplevelsen
som helhed og de minder man tager med sig. Mikkel Andersens
oplevelse var forhåbentlig starten på en fornøjelig og mindeværdig ferie.
BARSK KLIMA
De fleste som har fløjet i Grønland vil vide at det hårde klima
ofte har konsekvenser for flytrafikken. Lange ventetider i ankomsthaller og turbulente flyvninger er blot nogle af de følger,
26
som klimaet har. Folk står pakket i lokalerne, men stemningen
er ofte varm og man begynder at snakke med sine medrejsende
for at få tiden til at gå. Med ét bliver der stille i lokalet, når tonerne i højtaleren lyder, og der er ny information på vej. Flyver
vi i dag eller må vi vente til i morgen? Niels Glytkjær fortæller,
hvordan han i 90’erne rejste mellem Nuuk og Narsarsuaq om
vinteren. Selvom vejret drillede, mødte han dagligt op i lufthavnen i Nuuk og dagligt tog han tilbage til sin indkvartering
efter talrige udsættelser af flyvningen. Endelig var der hul i
vejret og med blå himmel og Indlandsis under sig, fløj DASH 7
maskinen af sted. Inden Niels Glytkjær og hans medpassagerer
nåede langt, lukkede lufthavnen i Nuuk dog grundet det dårlige
vejr, og de måtte vende om. Indflyvningen i syden begyndte:
Med et kurede vi næsten ned af en fjeldside – som på en slæde.
Farten tog til og flyets motorer brølede øredøvende mens flyets
krop rystede. Jeg sad med lukkede øjne. Min sidemands hånden ældre fanger – mærkede jeg pludselig i min. To kulturer, to
generationer hånd i hånd. »Jeg takker min Gud, hvis vi kommer
helt gennem dette,« hørte jeg min sidemand hviske. Selvfølgelig
landede vi og vi grinede af lettelse.
Mange bekendtskaber er blevet skabt på baggrund af urolige og
turbulente flyvninger. Det hårde klima skaber nogle specielle
forhold, som sjældent ses andre steder. Alle har dyb respekt for
vejret og dets kræfter, men samtidig skal enhver mulighed for at
komme i luften udnyttes.
BEGYNDELSEN
Air Greenland/Grønlandsfly A/S blev stiftet den 7. november
1960. Flyene var chartrede canadiske Catalina-fly, som både
kunne lande på vand og på landingsbanerne i Kangerlussuaq
og Narsarsuaq. Peter Møller husker, da han var barn i Paamiut
og Catalinaflyene begyndte at komme til byen. Det var uforglemmeligt. I begyndelsen brugte flyveren havnebassinet ved
Paamiut som »landingsbane«, og for os, der aldrig havde set
lignende, var det ret imponerende. Han fortsætter; Vi var en
håndfuld jævnaldrende, som sejlede ud til pontonbroen. Uden
vi havde bemærket det, var Catalinaen landet og på vej ind mod
broen. Resten af flokken skyndte sig at hoppe i båden og flygtede væk fra mig og en af mine venner på broen. Catalinaen kom
langsomt nærmere og flyet blev fortøjet ved broen. Pludselig
blev en lille luge åbnet af en mand. Han bad os komme ombord.
Jeg og min ven blev vist rundt i flyet til stor fornøjelse for os, og
som jeg senere aldrig ville glemme. Efter rundvisningen fik vi
tyggegummi, og aldrig har jeg oplevet noget så skønt.
Air Greenland har været en del af den hastige udvikling Grøn-
land har gennemgået de sidste 50 år. Peter Møllers beretning
fortæller historien om to drenges eventyr, men også historien
om dengang Air Greenland begyndte og hvordan Air Greenland
for manges vedkommende er en del af Grønland.
MERE END ET FLYSELSKAB
Ambulanceflyvninger er også en del af Air Greenlands ansvarsområde. Ofte har piloter trodset dårligt vejr for at komme
tilskadekomne til hjælp. Karen Sofie Hansen fortæller: Min
historie går tilbage til 1977. Min lillebror var under tragiske
omstændigheder kommet til skade. Han skulle evakueres og en
Sikorsky skulle komme og hente ham. Jeg fik fortalt, at det var
rigtigt dårligt vejr og selv medarbejderen på heliporten var imponeret over den usædvanlige redningsaktion.
KAL »Ungasissuseq piissavarput« pillugu paasisitsiniaaneq Air Greenland-imit 2003-mi
aallartinneqarpoq, inuit nunatsinni tamarmi filmiliarineqarlutik. Naak issittumi assilineqartarsimagaluarlutik nuannersumik kissassusermik assit takutitsisarput.
DK I 2003 startede Air Greenland sin ’Vi fjerner afstanden’-kampagne, hvor mennesker blev
filmet rundt om i landet. Selvom det var iskolde optagelser, kom billederne ofte til at se
dejligt varme ud.
GB In 2003 Air Greenland started its ‘We shorten the distance’ campaign, where people were
filmed around the country. Although it was freezing cold during filming, the pictures often
looked wonderfully warm.
Min lillebror havde for stort blodtab og desværre overlevede
han ikke, så helikopteren vendte om, da de hørte, lillebror var
gået bort.
Trods den triste afslutning skildrer Karen Sofie Hansens historie den betydning, som de mange ambulanceflyvninger har
haft og har for befolkningen. At man hurtigt har mulighed
for behandling efter en ulykke er en nødvendighed i et hvert
samfund. Karen Sofie Hansen afslutter: Når jeg tænker tilbage
på, at der trods uvejret alligevel var en redning på vej fra Grønlandsflys side, det – ja det synes jeg, er ud over menneskelig
redningsindsats.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
27
KAL 1964-imi Kalaallit Nunaanni timmisartut imaanut mittartut suli atorneqarput.
Angallammik timmisartumut ikaartoqartarpoq ikisoqartarlunilu. Angut
bowler-imik nasalik ajaappialillu
ilaanni isippoq. Oqaluttuaq taanna pillugu Air Greenland-ip nalliuttorsiornermut atatillugu internetimi quppernerani
tusagaqarnerugit.
DK I 1964 fløj man stadig med vandflyvere
i Grønland. Her sejlede man ud til
flyet og steg på. Det lykkedes engang
at tabe en mand med bowlerhat og stok
i vandet! Hør mere om den historie på
Air Greenlands jubilæumshjemmeside.
GB Seaplanes were still used in
Greenland in 1964. You sailed out to
the aircraft and boarded. Once, a man
with a bowler hat and walking stick
fell into the water. Read more of this
story on Air Greenland’s anniversary
site.
Anecdotes from the air
Both great and small experiences often feel stronger, if you don’t
experience them in your usual surroundings. These travel stories
therefore belong in a class of their own
By Susanne Mailand Lauridsen
The door opens and the staircase with the three steps
appears. The stewardess says goodbye to all of us before
we leave the aircraft. The smell of fuel cuts through the fresh,
cold air and the meeting with the biting cold soon closes our
nostrils. It all seems so familiar. While the snow sweeps across
the asphalt, leaving patterns on the runway, we walk quickly
towards the arrival hall, eager and keen to be reunited with
friends and family.
Most people with connections to Greenland have several stories
to tell about their experiences with Air Greenland. Anecdotes
about trips to and from Greenland, stories about extremely
turbulent domestic flights and fond childhood memories are
just a few examples of some of the anecdotes from near and
far, passengers have chosen to share with Air Greenland on the
occasion of Air Greenland’s anniversary. These stories recount
28
the history of Air Greenland and the role the now 50 year old
company plays in society in Greenland today.
EXPERIENCES AND SERVICE
Each year, Air Greenland carries several hundred thousand
travellers back and forth between different destinations. The
red aircraft with the red dots and their crews work hard every
day to give passengers a pleasant experience and the best
possible service. Mikkel Andersen from Qaqortoq recounts:
We were going to Denmark for a holiday and I had some good
tickets for my wife, our 1½ year old twins and myself. When
it was time for the meal, we had a nasty surprise. Only two
children’s menus had been ordered, so there wasn’t any food
for me or my wife. The cabin crew tried to find out where our
food was, but discovered after a while that there wasn’t any. It
was here that the cabin crew took the word SERVICE to new
heights. They collected unopened food boxes from the other
passengers and everyone had plenty of food. I even had three
desserts.
Travel memories are important for the experience as a whole. A
member of the cabin crew who shows nearness and who makes
an extra effort creates a positive attitude among the passengers,
and this has an enormous influence on the experience as a
whole and on what the passenger remembers.
Mikkel Andersen’s experience was hopefully the start of pleasant and memorable holiday.
TOUGH CLIMATE
Most people who have flown in Greenland know that the tough
climate often has consequences for air traffic. Long waits in
arrival halls and turbulent flights are just some of the
results of the climate. People stand in crowded rooms, but the
atmosphere is often warm so passengers talk amongst
themselves to pass the time. There is a sudden hush in the room
when the tones are heard in the speakers, signalling that new
information is on the way. Are we flying today, or must we
wait until tomorrow? Niels Glytkjær tells how, in the 90s, he
travelled between Narsarsuaq and Nuuk in the winter.
Although the weather was bothersome, he went to the airport
in Narsarsuaq every day and every day he went back to his
quarters after countless postponements of the flight. Finally
there was a window in the weather and with blue skies above
and inland ice below, the Dash 7 aircraft took to the air. Before
Niels Glytkjær and his fellow passengers had got far, the airport
in Nuuk closed because of the bad weather and they had to turn
back. The descent in the south began: suddenly we almost slid
down a mountain – like a sled. The speed increased and the
aircraft’s engines roared deafeningly while the aircraft’s
fuselage shuddered. I sat with closed eyes. I suddenly felt the
hand of the person in the seat next to me – an older hunter
– in mine. Two cultures, two generations hand in hand.
»I will thank my God if get we through this,« I heard my
fellow-passenger whisper. Naturally we landed and we laughed
with relief.
experienced something so wonderful.
Air Greenland has been part of the rapid development
experienced by Greenland over the past 50 years. Peter Møller
tells a story about the adventures of two boys, but this is also
the story of the beginning of Air Greenland and how Air
Greenland is a part of Greenland for many people.
MORE THAN JUST AN AIRLINE
Medical evacuations are also a part of Air Greenland’s
responsibilities. Pilots often defy bad weather to come to the
assistance of injured people. Karen Sofie Hansen tells: My story
goes back to 1977. My little brother had been hurt under tragic
circumstances. He was to be evacuated and a Sikorsky was
supposed to come and get him. I was told that the weather was
really bad and even the staff member at the heliport was
impressed by the unusual rescue mission.
My little brother had lost too much blood and unfortunately he
didn’t survive. The helicopter turned back at the news that my
little brother had passed away.
Despite the sad ending, Karen Sofie Hansen’s story illustrates
the importance the many medical evacuations have had, and
still have for the population. Getting fast medical assistance
after an accident is important in any society. Karen Sofie
Hansen concludes: When I think back on the fact that, in spite
of the weather, rescue was on the way from Greenlandair –
well, I think that was much more than an ordinary rescue
effort.
Many acquaintances have been forged on the basis of rough and
turbulent flights. The tough climate creates special conditions
which are seldom seen in other places. Everyone has a deep
respect for the weather and its forces, but at the same time any
opportunity to get airborne must be exploited.
THE BEGINNING
Air Greenland/Greenlandair A/S was founded on November
7th, 1960. The aircraft were chartered Canadian Catalina
airplanes which could land both on water and on the runways
at Kangerlussuaq and Narsarsuaq. Peter Møller remembers
when he was a child in Paamiut and the Catalinas started to
come to the town. It was unforgettable. In the beginning the
aircraft used the harbour basin in Paamiut as a »runway«, and
for those of us, who had never seen anything like it, it was very
impressive. Peter Møller continues: We were a handful of boys
of the same age and we sailed out to the pontoon bridge. We
hadn’t noticed that the Catalina had landed and was on its way
towards the bridge. The other boys quickly jumped into the
boat, leaving me and one of my friends on the bridge. The
Catalina came slowly closer and was moored to the bridge.
Suddenly a man opened a small hatch. He invited us boys on
board. To our great delight, my friend and I were shown round
the aircraft and this is something I will never forget. After
being shown round we were given chewing gum. I had never
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
KAL Ukiut ingerlanerini inuit untritillit arlallit Air Greenland-imi ilinniartinneqartarsimapput
– ukioq 2000-ip missaani aaku ataatsimut assilisissimasut.
DK Air Greenland har uddannet flere hundrede personer gennem årene – her er et lille udpluk
fra et gruppefoto fra omkring år 2000.
GB Air Greenland has trained several hundred people over the years. Here is a small selection
from a group photo from around the year 2000.
29
Besøg www.hotelarctic.com og få
en opdateret udsigt over Isfjorden
fra hotellets webkamera.
Vi byder på en eventyrlig
oplevelse for alle dine sanser
Hotel Arctic er på rigtig mange måder det bedste udgangspunkt for
eventyr. Ude i naturen, i dit stille sind eller i fælles flok, når det
gælder.
Vores gæster giver os ret gang på gang, så tag os med i overvejelserne næste gang du ønsker en god overnatning i pagt
med naturen - 250 km nord for Polarcirklen. TIKILLUARIT.
er
Det
ikke
at vo
grund
n
e
d
u
res hotelvideo i 2010 har vundet prisen
w.h
å ww
som verden
p
n
e
o
e
d
i
v
s bedste - se
ic.
arct
l
e
t
o
com
BBQ på terrassen med direkte
udsigt til UNESCO verdensarv
Mandage og lørdage i sæsonen (fra første lørdag i juni) byder
hotellets Restaurant Ulo på 2 specielle gourmetoplevelser, nemlig
den store barbecue på hotellets terrasse (lørdage) samt den store
aftenbuffet med grønlandske specialiteter (mandage).
Begge arrangementer byder samtidig på en meget
appetitvækkende udsigt over isfjorden.
Ilulissat
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: [email protected]
www.hotelarctic.com
Nunarsuaq tamaat suliffigaara
Kiinnamik taniisarnermi (make-up) immikkut ilisimasalik Nauja
Fellah Narsameersoq ullaakkut iteraangami sumiinnerluni tamatigut
eqqaamaneq ajorpaa. Tamannalumi tupinnanngilaq, sapaatip akunnerata siuliani Brasiliami, tulliani Sverige-mi, pingajuannilu Mauritius-imi...
Privat
Allattoq: Jesper Kunuk Egede
Suliffiit sapaatip akunneraniit sapaatip akunneranut
allanngortarput, kalaallimullu kiinnamik taniinermik
immikkut ilisimasalimmut nalunaaqquttap akunnerinik arlaqanngitsunik periarfissaqartinneqarluni kuffertiminik poortuisarnini pisussaannartut isumaqarfigaa. Teqeqqoq kaajallaannarlugu angalaneq pineq ajorpoq. Avatangiisini alutornartuni
assiliinerit pinerusarput. Katissimagaanni meeraqarlunilu –
Århus-illu eqqaani Risskov-imi najugaqaraanni – tamanna oqimaaqatigiissitsiniarnermi ajornakusoortutut nipaqarsinnaavoq,
kisiannili Nauja uinilu Simon eqqortumik aaqqiissutissamik
ingerlaannaq nassaarput.
Ilaqutariittut inuunerup ataqatigiissinnissaa ajornakusoorpallaarsimanngilaq, Simon eqqumiitsuliortuummat angerlarsimaffimmi sulisarluni, soorunamilu Inuk paarisarlugu, uangalu
suliffimmut ornigullunga suliartortarlunga, Nauja oqarpoq.
NAASOQ SIKKERTOQ
Eqqarsarsinnaanini atorlugu sulisussaalluni Naujap siusissumik
paasivaa. Nauja meeraalluni Narsami hestiutini aapparalugu
nammineq silarsuarmini inuuvoq. Naujap arnaa Kirsten Jespersen meeqqanik paaqqinnittarfimmi meeqqanut atuartitsisuuvoq, kujataamiulli nipilersugaannik erinarsugaannillu
katersisartutut aamma tusaamasaalluni, nutaat nutaanngitsullu
ammaffigalugit.
tamannalu nuannersorujussuuvoq, sivisunngilarli. Arlaannut
angalarusuppunga. Piffissap ingerlanerani arlalinnik misiliivunga, ikinngutigalu aqqutigalugu aliikkusersuisartuni stylistitut sulilerpunga, kiinnanik taniineq aamma suliarisarlugu.
Assilisittartunik allaffiutillip aliikkusersuineq isiginnaaramiuk
suliffimmini sulilersippaanga, Nauja oqaluttuarpoq. Ikinngutigaa Naja Munthe, munthe plus simonsen-imeersoq, taamatullu
suliaqarfimmi sukkasuumik tusaamaneqalerpoq.
PEQQINNARTUMIK INUUNEQ
Nutaalianik suliaqarfinni tamatigut angalasoqartarpoq, ullaakkut sisamanut makittoqartarluni, taamaattumik paasisassat
nutaat ammaffigisariaqarput, imminullu naalakkersinnaasariaqarluni. Peqqinnartumik inuuneqarneq Naujap taamaattumik
attatiinnarsimavaa.
Kalaallit qallunaallu kulturiinit taama assigiinngitsigisunit
pisuulluni paasisassat nutaat ammaffigineqarnerusarput. Kalaallisut kultureqarnikkut akuersaartutut, alapernaatsutut,
assigiinngitsunik pissusilittut minnerunngitsumillu uummammit nukissaqarluarnikkut, ulluinnarni sulininni ikiorneqartarpunga. Ullullu tamaasa nalunaaqquttap akunnerani ataatsimi
aamma eqqarsaqqissaartarpunga. Inuttut ineriartorneq imaqartorujussuuvoq – pinngortitaq assigalugu – inuuninni annertuumik atugara. Eqqissisimanermik pisariaqartitannik taassuma
tunisarpaanga.
Igalaaminiliorluni pullaasartutut ilaatigut ilinniartuuvunga,
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
31
Hele verden er min arbejdsplads
Make-up eksperten Nauja Fellah fra Narsaq kan ikke altid huske,
hvor hun er, når hun vågner. Det tror pokker, når det den ene uge er i
Brasilien, den næste i Sverige, den tredje på Mauritius...
Af Jesper Kunuk Egede
Arbejdspladserne skifter fra uge til uge og for
den efterspurgte grønlandske make-up artist
er det en selvfølge, at hun er klar til at pakke kufferten med få timers varsel. Turen går sjældent lige
rundt om hjørnet. Fotooptagelserne foregår typisk
i eksotiske omgivelser. Når man er gift og har barn
– og bor i Risskov ved Århus – kan det lyde som en
svær balancegang, men Nauja og hendes mand Simon fandt hurtigt den rette løsning.
– Det har været forholdsvis nemt at få familielivet
til at hænge sammen, for Simon er kunstner og arbejder hjemme, så han tog sig selvfølgelig af Inuk,
mens det var mig, der gik på arbejde, siger Nauja.
EN BLOMST SPRINGER UD
Det stod tidligt klart for Nauja, at hun ville arbejde
kreativt. Som barn levede Nauja sig ind i sin egen
verden med sin hest i Narsaq. Naujas mor Kirsten
Jespersen var børnehavelærer, men ligeså kendt for
at indsamle sydgrønlandsk musik og sange og åben
for nyt og gammelt.
– Efter skolen kom blandt andet i lære som glaspuster, hvilket var sjovt, men det holdt ikke i længden.
Jeg ville ud. Jeg prøvede forskellige ting undervejs,
og gennem en veninde blev jeg stylist på et show,
hvor jeg også lavede make-up. Ejeren af et modelbureau så showet og fik mig så i stald, fortæller Nauja.
Veninden var Naja Munthe fra munthe plus simonsen, så efterhånden gik det hurtigt med at skabe sig
et ry i branchen.
I modebranchen er man altid på farten og står op
klokken fire om morgenen, så det handler om at
være åben for nye indtryk og kunne holde sig selv grounded.
Nauja har derfor holdt fast i en sund livsstil.
– Når man kommer fra to så forskellige kulturer som den grønlandske og danske, er man også mere åben for nye indtryk. Min
grønlandske kultur med tolerence, nysgerrighed, mangfoldighed og ikke mindst den store hjerteenergi hjælper mig dagligt i
mit job. Desuden mediterer jeg en time hver dag. Personlig udvikling fylder – ligesom naturen – meget i mit liv. Det giver mig
den ro, jeg har brug for.
32
Privat
SUNDT LIV
KAL Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen aamma
peppercorn sullittakkat ilagaat, Nauja kiinnanik taniilialeraangat.
DK Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen og
peppercorn er blandt kunderne, når Nauja svinger sin
pensel.
GB Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen and
peppercorn are among the customers, when Nauja
swings her brush.
The whole world is my workplace
Make-up expert Nauja Fellah from Narsaq can’t always remember
where she is, when she wakes up. And no wonder when one week she
is in Brazil, the next in Sweden and the third in Mauritius...
By Jesper Kunuk Egede
– It has been relatively easy to make everyday
life work, because Simon is an artist and works at
home so of course he took care of Inuk, while it
was me who went to work, says Nauja.
A BUD OPENS
Nauja knew from early on, that she wanted to work
creatively. As a child, Nauja lived in her own world
with her horse in Narsaq. Nauja’s mother Kirsten
Jespersen was a kindergarten teacher, but she was
also well known for collecting music and songs
from South Greenland and for being open to both
new and old.
– After school I was an apprentice glassblower
which was fun, but it didn’t last. I wanted to get
out. I tried different things for a while and through
a friend I became a stylist on a show, where I also
did the make-up. The owner of a model agency saw
the show and took me on board, tells Nauja. Her
friend was Naja Munthe from munthe plus
simonsen, so she quickly made a name for herself
in the business.
HEALTHY LIFE
Privat
In the fashion business you are always on the go,
getting up at four in the morning, so it’s about
being open to new impressions and keeping
yourself grounded. Nauja therefore maintains a
healthy lifestyle.
The workplaces change from week to week and for the
popular Greenlandic make-up artist, and packing a bag
at a few hours’ notice is a matter of course. The destination is
seldom just around the corner. The photo shoots typically take
place in exotic surroundings. When you are married and have
a child – and live in Risskov near Århus – it may seem to be
something of a balancing act, but Nauja and her husband Simon
quickly found the right solution.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
– When you come from two such different cultures
as the Greenlandic culture and the Danish culture,
you are also more open to new impressions. My
Greenlandic culture with tolerance, curiosity, diversity and, not least, lots of heart energy helps me
every day in my job. In addition, I meditate for one hour every
day. Personal development – like nature – has a big place in my
life. It gives me the tranquillity I need.
33
'SVIHVMPPMRK
8VERWTSVXEXMSR
'EQTWSPYXMSRW
'EXIVMRK
'SRXVEGXSVWIVZMGI
'SRWXVYGXMSRERHTPERX
1EVMXMQIXEWOW
'SRWYPXERG]WIVZMGIW
+VIIRPERH1MRMRK7IVZMGIW%7
4LSRIˆ4LSRI
[[[KQWKP
7MHHIVHYKSHX#
®XŸVHYPžWIHIXXQIH
- TVIWWIR OER ZM HEKPMKX PŸWI SQ OVMWI SK OSRSQMWOI TVSFPIQIV
JSV IVLZIVZWPMZIX M WXSVI HIPI EJ ZIVHIR (IX OER ZM MOOI QŸVOI M
+V RPERHW&%2/)2 - HI PERHI ZM SJXIWX WEQQIRPMKRIV SW QIH IV HIV
M HIX WIRIWXI oVW XMH WOIX IR ZMW STFVIQWRMRK M TIRKIMRWXMXYXXIVRIW PoR XMP
IVLZIVZWPMZIX3KWoIVLZIVZWOYRHIVIVFIK]RHXEXLSPHI NIQIHHITIRKI
HIV TPEGIVIW M FEROIR %PX WEQQIR IR J PKI EJ HIR OSRSQMWOI RIHKERK
HIV IV WOIX M VIWXIR EJ ZIVHIR +V RPERHW OSRSQM IV WSPMH SK +V RPERHW
IVLZIVZWPMZLEVIRHRYMOOIQŸVOIXHIRKPSFEPISTFVIQWRMRKZŸWIRXPMKX
8IP
[[[FEROIRKP
WQoX
GrønlandsBANKEN
Grø
G
rø
r nlandsBANKEN er en ”fullservice” ban
bank
an
nk :ŸOWX IV SJXIWX JSVFYRHIX QIH MRZIWXIVMRKIV
M F]KRMRKIV QEXIVMIP ZEVIPEKIV
med
m
me
ed mange og store erhvervsengageerhvervsengage
e- -RZIWXIVMRKIV
SWZ +V RPERHW&%2/)2 RWOIV REXYVPMKZMW
SKWoZŸOWXJSVZSVIWOYRHIVSKMWEQEVFINHI
m
enter og en betydelig privatkundekreds
ds
s.
menter
privatkundekreds.
QIH OYRHIVRI QIHZMVOIV ZM XMP EX ½RHI
D er BANKENs politik at være tekDet
k-OSRWXVYOXMZISKKSHI½RERWMIVMRKWP WRMRKIV
+V RPERHW&%2/)2 MRXIVIWWIVIV WMK JSV
nologisk
no
nol
ogisk i front, hvilket sikres i sammOYRHIVRI SK QIH ZSVIW WXSVI PSOEPOIRHWOEF
J PKIVZMQIHMLZEHHIVWOIVMIVLZIVZWPMZIX
arbejde
a
arb
ejde med Bankernes EDB
B
:M LEV WSQ QoP EX WOEFI IX KSHX WEQEVFINHI QIH
Central,
C tral, PBS etc..
Cen
..
ZSVIW OYRHIV SK HIVQIH WOEFI IX RŸVX OIRHWOEF XMP
OYRHIR SK HIRRIW FILSZ +V RPERHW&%2/)2W OIRHWOEF
XMPOYRHIRWJSVVIXRMRKSKHIJSVLSPHJSVVIXRMRKIRHVMZIWYRHIV
LIVYRHIVWŸVPMKIKISKVE½WOIJSVLSPHK VEXZMLYVXMKXOERWŸXXISW
MRH M HIR WTIGM½OOI WMXYEXMSR SK FIHWX QYPMKX HŸOOI OYRHIRW FILSZ (IX
KMZIVHIRFIHWXIVoHKMZRMRKSKHILYVXMKWXIWZEV -+V RPERHW&%2/)2ZMPZMPIZISTXMPZSVIWQoPSQOZEPM½GIVIX
VoHKMZRMRK LYVXMKI WZEV SK OSROYVVIRGIH]KXMKI TVMWIV :M WIV RIQPMK ZSVIW OYRHIV WSQ WEQEVFINHWTEVXRIVI SK
MOOIQSHTEVXIV
(YIVQIKIXZIPOSQQIRXMPEXVMRKIXMPSW
1IHZIRPMKLMPWIR
)VLZIVZWEJHIPMRKIR
8PJ
34
%/8(:$7(5*5((1/$1'
%OXH:DWHU*UHHQODQGEOHYHWDEOHUHWL*U¡QODQG
LRJHULGDJUHSU VHQWHUHWPHGHJQH
NRQWRUHU L 1XXN 6LVLPLXW RJ ,OXOLVVDW RJ YLD
DJHQWHULDOOHJU¡QODQGVNHKRYHGKDYQH
6HUYLFHQGHUWLOE\GHVJU¡QODQGVNH¿UPDHURJ
SULYDWSHUVRQHURPIDWWHUWUDQVSRUWDII¡GHYDUHU
RJVW\NJRGVSUVNLERJÀ\WLORJIUD'DQPDUN
VnYHOVRPUHVWHQDIYHUGHQ'HVXGHQWLOE\GHV
WROGEHKDQGOLQJ YDUHIRUVLNULQJ RSODJULQJ
PYHQSDNNHO¡VQLQJIUDG¡UWLOG¡ULQNOXVLY
GRNXPHQWDWLRQ
8GRYHUGLVVHDNWLYLWHWHUV¡UJHU%OXH:DWHUIRU
NODUHULQJDIWUDZOHUHRJVNLEHVRPDQO¡EHUGH
JU¡QODQGVNHKDYQH+DYQHDJHQWHQDUUDQJHUHU
ORGVDVVLVWDQFH NDMSODGV VWHYHGRULQJ FDWH
ULQJ PDQGVNDEVVNLIW EHVWLOOLQJ DI GLYHUVH
IRUV\QLQJHUWLOVNLEHQHVnYHOVRPUHVHUYDWLRQ
DIÀ\KRWHOPYWLORI¿FHUHURJEHV WQLQJ
%OXH:DWHURSWU GHUVRPDJHQWIRU/OR\G¶V
%OXH :DWHU *UHHQODQGV YHOXGGDQQHGH
SHUVRQDOH HU VDPPHQ PHG %OXH :DWHU
NRQWRUHUQH L 'DQPDUN RJ GHW ¡YULJH XGODQG
'HUHV IUDJWP VVLJH IRUELQGHOVH WLO KHOH
YHUGHQG¡JQHWUXQGW
%OXH:DWHU*UHHQODQG$6,QGXVWULYHM32%R[1XXN7HO)D[HPDLOEZJQXXN#EZVGN
%OXH:DWHU*UHHQODQG$63RVWERNV0XXQXS$TTXVHUQD%6LVLPLXW7HO)D[HPDLOVLVLPLXW#EZVGN
%OXH:DWHU*UHHQODQG$6$URQ0DWKLHVHQLS$TTXWDD3RVWERNV,OXOLVVDW7HO)D[HPDLOLOXOLVVDW#EZVGN
Siriusikkut tikeraartut
Qimussit marluk, angutit marluk kalaallillu qimmii 13-it
Siriusimi sakkutuunit nakkutilliisuneersut ukioq manna
siusinnerusukkut siullermeerlutik Canadami suleqatitik – rangerit – tikeraarpaat, inuilaarsuarmi sikuinnarsuarmi misilittakkanik paarlaasseqatiginiarlugit.
Sakkutuut nakkutilliisut Siriusikkut qimussit atortaraat rangerit
issittumi nuna qamuteralannik angalaarfigisarpaat.
Qimussit marluk Mann Riverimut Alertimi sakkutooqafimmiit 10 kilometerinik ungasitsigisumiittumut ingerlapput.
Tupaallaatissaagunanngilaq qamuteralaat
immap sikuani manissumi sukka-
nerullutik tikeqqaarmata. Canadamiut qamuteralaat nukittunerupput, qamutinut useqarluartunut naleqqiullugit. Tamanna
Siriusikkut iluaqutigaat, tikikkamimmi Canadamiut tupiinut
isiinnarsinnaapput. Ilaatigut sassaalliutigineqarput iffiat siatsivimmi uutat, baconimik, uanitsunik aalisakkanillu igami
nerisassiat. Tassaniinnerminni sakkutuut nakkutilliisut aamma
Amerikamiut aallartitaqarfianit Canadamilu illersornissamut
ministerimit tikeraarneqarput.
KAL Rangerit salliupput qamuteralallit.
DK Rangere i front på deres snescootere.
Shilo Adamson
GB Rangers in front on their snowmobiles.
Siriusfolk på visit
Et slædehold på to mand og 13 grønlandske slædehunde
fra Sirius Patruljen var tidligere på året for første gang på
besøg hos deres canadiske kolleger – rangerne – for at udveksle
erfaringer med ekspeditioner i isødemarken.
Mens Siriusfolkene benytter sig af hundeslæder forcerer rangerne det arktiske terræn på snescootere.
De to hold kørte til Mann River, som ligger 10 km fra militærbasen Alert. Det kommer næppe som en overraskelse, at
36
snescooterne kom hurtigere frem på den relativt plane havis.
Canadierne har med snescooterne også en større trækkræft,
når det gælder fremdriften af en mere velforsynet slæde. Det
nød Siriusfolkene godt af, da canadierne bød inden for i teltet.
Her stod menuen på bl.a. pandebagt brød og en gryderet med
bacon, løg og fisk. Under opholdet fik de to militærpatruljer
også besøg af den amerikanske ambassadør og den canadiske
forsvarsminister.
Sirius people drop in
A two-man sled team and 13 sled dogs from the Sirius
Patrol dropped in for the first time to visit their Canadian
colleagues – the Rangers – to exchange experiences from
expeditions in the icy wilderness.
While the Sirius people use dog sleds, the Rangers make their
way in the Arctic terrain on snowmobiles.
The two teams drove to Mann River, which lies 10 km from
Alert, a military base. It hardly comes as a surprise that the
snowmobiles made better time on the relatively flat sea ice.
With the snowmobiles, the Canadians had the advantage of
greater pulling power to drag their well-loaded sled. The Sirius
team reaped the benefit of this when the Canadians invited
them inside the tent. They were served pan-baked bread and a
stew with bacon, onions and fish. During the stay, the two
military patrols received visits from the American Ambassador
and the Canadian Minister of Defence.
KAL Siriusikkut aallarnissaminnut piareersartut.
DK Siriusfolkene gør klar til afgang.
Shilo Adamson
GB The Sirius team ready for departure.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
37
VERDENS
SMUKKESTE
sørejse
+nQG
G FOR
NY KATALO
GHNR
UHUHG
H
O\V
2011
INDTIL 20%
RABAT
% rabat
få indtil 20
før 30.09 og
Bestil rejse
o
‘NRORJLVNKXGSOHMHVHULH
IUD*UHHQODQG+ROODQG
+RYHGEXQGVPDVVDJHU
uten.n
www.hurtigr
0DVV
DJHRO
LH
)RGPDVVDJHU
$URPDWKHUDS\
Hurtigruten er kendt for sine omfattende og eventyrlige
rejser. Med 117 års maritim erfaring og en flåde på
tretten comfortable skibe tilbyder vi sørejser, som
ofte overgår vore passagerers forventninger. Dette er
rejser, hvor du møder forskellige lokalsamfund, dyreliv
og mennesker. Ifølge god norsk tradition vil vi også
udforske og sejle i farvande, som ligger langt borte fra
vores naturlige horisont – Spitsbergen, Grønland og
Antarktis.
9LKDUnEHQW
DOOHXJHQVGDJH
IUDNO
\
GDGG
5RFN
YLODYHUEXNHWWHU
RJGHNRUDWLRQHU
WLOHQKYHUDQOHGQLQJ
%HVWLOLJRGWLG
Kontakt dit nærmeste rejsebureau
for vores brochure og gode
rejsetilbud med Hurtigruten.
Se også www.hurtigruten.com
ZZZQLYLJO
$TTXVLQHUVXDT
%R[
1XXN
WHO
ID[
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
•
•
•
•
•
egen indgang
eget toilet / bad
eget køkken
møntvaskeri
telefon
•
•
•
•
•
fjernsyn
satellit TV
stereoanlæg
fuldt møbleret
internet
Lejligheder fra 30 - 75 m2
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: [email protected] • www.hotelnordbo.gl
Filmiliortut nersorniarneqartut
Filmi aliikkutassiaq Nuummioq kalaallinit siullertut
suliarineqarsimasoq filminik takutitsisarfinni ataqqineqarnerpaani
marlunni takutinneqarpoq – Cannes-imi aamma Sundance
Filmfestival-imi. Taamaattoq amigartooruteqarnissaq
navianaateqarpoq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
KAL Nukappissat pingasut nuannaartut. Saamerlernit:
Filmiliortoq Mikisoq H. Lynge, ilitsersuisoq Otto
Rosing aamma isiginnaartitsisartoq Lars Rosing
Sundance Filmfestival-imi.
DK Tre glade gutter. Fra venstre: filmproducent
Mikisoq H. Lynge, instruktør Otto Rosing og
skuespiller Lars Rosing på Sundance Filmfestival.
GB Three happy guys: From left, film producer
Mikisoq H. Lynge, director Otto Rosing and actor
Lars Rosing at the Sundance Film Festival.
Eqqumiitsuliortutut iluatsitsineq aamma aningaasatigut
nakkaattoorneq. Mikisoq H. Lyngep filmiliortitsisarfiani
3900 Pictures-imi pissutsit killormut innerat navianaataasinnaasullu taamaapput. filmimik aliikkutassiamik Nuummiumik
sanasimasumut, filmiliaalu Cannes-imi aamma Sundance Pictures-imi takutinneqarpoq.
– Filmip suliarinera 5 millioner koruunit sinnilaarlugit akeqarpoq. Filmi nunanut arlalinnut tunineqassasoq maannakkut neriuutigaara, akiligassaqarfikka akilersinnaajumallugit,
Mikisoq H. Lynge oqarpoq, Nuummiup siammarternissaani
pisinnaatitaaffimmik tuluit ingerlatsiviannut The Works International-imut tunniussisimasoq.
Pappiarat malillugit periarfissat ajunngillat. Atuagassiap Hollywood Reporter-ip filmi »tupaallannartumik ajugaanermik«
taallugu allaaseraa, aamma »filmiliorneq tupaallannartumik
iluatsilluinnarsimasoq«, tamatumani innersuussutigalugu isiginnaartitsisut filmiliortullu amerlasuut suliamik ilinniagaqarsimannginnerat. Tamatumunngalu ilanngunneqassaaq Cannesimi aamma Sundance-mi filmimik ilisarititsinissaq immini
pitsaassutsiminik naqissusiisoq.
Sulisartoq Malik 35-nik ukiulik Nuummiup imaraa, arnamik
iluarisaminik naapitsisoq, taamaalineranili kræftimik toqqutaasinnaasumik nappaateqartoq paasineqarluni. Inuunermi tallissutissaanik katsorsartissalluni Danmark-iliarnissani imaluunSULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
niit qaammatit arlaqanngitsut qaangiuppata Nuummiilluni
toqunissani toqqagassarai. Filmimi ilaatigut inuttaapput Julie
Berthelsen, Lars Rosing, Angunnguaq Larsen, Marius Olsen,
Makka Kleist, filmiliornermilu ilitsersuisuupput Otto Rosing
aamma Torben Bech.
Filmiliorneq ilungersunartuusimasoq Mikisoq H. Lyngep isertornianngilaa. Imaanngitsoq filmiliornissani pinngitsoorumasimagamiuk. Tullianilli Nuummiumit misilittakkat ilinniutigineqassapput, A-mit Z-imut isumagisassat isumagisimallugit.
– Filmiliornermi aningaasat atugassat amerlanerit piareersimariissasut isumagissavara, filmiliorneq aallartitsinnagu, Mikisoq
H. Lynge oqarpoq, filmiliani nammineq ima oqaatigalugu.
– Nuummioq immikkut isikkoqarpoq sukkassuseqarlunilu.
Tamatuma pitsaasunngortippaa allaanerulersillugulu. Takutinnagu filmi taamaattoq pisariaqartinneqarnersoq ilisimaneqarsinnaanngilaq.
3900 Pictures kingullermeerluni filmiliussanngilaq. Færingehavn pillugu aasaru filmiliornissaq filmiliortitsisarfiup akuuffigissavaa. Filmillu tunngavilimmik oqaluttuassartallit piareersimatinneqarput, kiisalu filmi aliikkutassiaq kalaallimit
ilitsersuiffigineqarsimasoq.
41
Ros til filmpionerer
Af Christian Schultz-Lorentzen
Grønlands første egenproducerede spillefilm Nuummioq slap gennem
nåleøjet til verdens to mest prestigefyldte filmfestivaler – Cannes og
Sundance Filmfestival. Alligevel truer røde tal på bundlinien
KAL Nuummioq ullutsinni pisunik
isiginnaagassiaavoq, pinngortitami
illoqarfimmilu inuunermik imaqartoq.
DK Nuummioq er et samtidsdrama med
både natur- og byliv.
Bo Bistrup
GB Nuummioq is a contemporary drama
with both nature and urban life.
Kunstnerisk succes og økonomisk øretæve. Det er paradokset og risikoen for Mikisoq H. Lynges grønlandske
filmselskab 3900 Pictures, der har produceret den anmelderroste spillefilm Nuummioq, som har indtaget lærredet ved både
Cannes og Sundance Filmfestival.
– Filmbudgettet var på godt fem millioner kroner. Nu håber jeg
filmen bliver solgt til en række lande, så jeg kan få betalt kreditorerne, siger Mikisoq H. Lynge, der har overdraget rettighederne til international distribution af Nuummioq til det britiske
selskab The Works International.
På papiret skulle mulighederne være gode. Magasinet Hollywood Reporter kalder filmen for en »forbløffende triumf« og
»en overraskende fuldendt produktion« med henvisning til, at
mange af skuespillerne og folkene bag kameraet ikke er professionelle. Dertil kommer, at filmpræsentationen på Cannes og
Sundance i sig selv er et kvalitetsstempel.
Nuummioq handler om den 35-årige håndværker Malik, der
møder kvinden i sit liv samtidig med, at han får konstateret
en dødelig kræftsygdom. Han står nu over for valget om enten
at tage til Danmark for at få livsforlængende behandling eller
blive i Nuuk og dø inden for få måneder. På rollelisten er blandt
42
andre sangerinden Julie Berthelsen, Lars Rosing, Anngunguaq
Larsen, Marius Olsen, Makka Kleist, mens instruktionen blev
delt mellem Otto Rosing og Torben Bech.
Mikisoq H. Lynge lægger ikke skjul på, at filmforløbet har været
en hård prøvelse. Ikke at han ville have været filmen foruden.
Men næste gang skal der læres af erfaringerne fra Nuummioq,
hvor han var inde over fra A til Å.
– Jeg vil i hvert fald sørge for, at en større del af filmens budget
er på plads, inden der bliver sagt go, siger Mikisoq H. Lynge,
der om sin egen film siger:
– Nuummioq har sit helt specielle look og tempo. Det gør den
god og anderledes. Man ved ikke, at der er brug for en sådan
film, før man har set den.
Det bliver ikke sidste gang, at 3900 Pictures navn figurerer på
rulleteksterne. Her i sommer har selskabet været engageret i
et kunstfilmprojekt om Færingehavn. På skrivebordet ligger
desuden planer til to dokumentarfilm samt endnu en spillefilm
med grønlandsk instruktør.
Andreas Rydbacken
KAL Filmimi pingaarnertut inuttaq Lars
Rosing aquttarfimmi.
DK Filmens hovedperson, skuespilleren
Lars Rosing, i styrhuset.
Acclaim to film pioneers
GB The main character of the film
played by actor Lars Rosing, in the
wheelhouse..
Nuummioq, the first feature film to be produced in Greenland,
came through the camel’s eye at the world’s two most prestigious
film festivals – Cannes and the Sundance Film Festival.
And yet it is threatened by negative figures on the bottom line
By Christian Schultz-Lorentzen
Artistic success and economic ruin. This is the paradox
facing Mikisoq H. Lynge’s Greenlandic film company
3900 Pictures after producing the critically acclaimed feature
film Nuummioq, which was screened both in Cannes and at the
Sundance Film Festival.
– The film had a budget of DKK 5 million. I hope now that
the film will be sold to other countries so I can pay the
creditors, says Mikisoq H. Lynge. He has given the rights to the
international distribution of Nuummioq to the British company
The Works International.
The prospects look good on paper. The magazine Hollywood
Reporter calls the film »a stunning triumph« and »a startlingly
accomplished piece of filmmaking« with reference to the fact
that many of the actors and people behind the camera are not
professionals. In addition, a presentation at Cannes and
Sundance is in itself a stamp of quality.
Nuummioq is about Malik, a 35 year old craftsman who meets
the woman in his life at the same time as he is diagnosed with
terminal cancer. He now faces the choice of going to Denmark
for life-prolonging treatment or staying in Nuuk and dying in a
few months. The cast includes singer Julie Berthelsen, Lars
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Rosing, Anngunguaq Larsen, Marius Olsen and Makka Kleist,
while the job of director was split between Otto Rosing and
Torben Bech.
Mikisoq H. Lynge doesn’t hide the fact that the filming was
tough. Not that he would have been without the film, but next
time, he will heed the lesson learned from the experience of
making Nuummioq, where he was involved in everything from
A to Z.
– I would at least make sure that a major part of the film’s
budget was in order before I gave the go-ahead, says Mikisoq H.
Lynge, who said this about his own film:
– Nuummioq has its own special look and pace. That makes it
good and different. You don’t realise there is a need for such a
film, until you have seen it.
It won’t be the last time that the name 3900 Pictures is seen on
the credits. This summer, the company has been busy with an
art film project about Færingehavn. There are also plans on the
drawing board for two documentaries and another feature film
with a Greenlandic director.
43
2010 focus:
• Nuuk Gold Province
• Nanortalik Gold Province
• Thule Iron Province
• Rare Earth Elements
• Diamonds
NunaMinerals A/S
Photo from Storø Gold Deposit
Qingaaq prospect in the background.
Issortarfimmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland
Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10
E-mail: [email protected] · www.nunaminerals.com
Qaasuitsup Kommunia
Velkommen til Qaasuitsup
Kommunia
Du kan også besøge
os på siden
www.qaasuitsup.gl
Welcome
to The Municipality
of Qaasuitsoq
Bent Pedersen
You can also visit us at
www.qaasuitsup.gl
44
<RXUVWURQJHVWSDUWQHULQ
VXSSRUWDQGORJLVWLFVIRU
RLODQGJDVH[SORUDWLRQ
LQ*UHHQODQG
A full-range supply of
support and service for
international companies dealing
with the exploration and
exploitation of oil and gas
in Greenland:
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
All types of transport and logistics solutions
Transport and operation in Arctic conditions
Special tonnage
Bulk supplies
Forwarding
Ship agency
Stevedoring
Camp solutions
Ice pilots
Air cargo
Office facilities
Supply of CCU’s
Waste handling
Consolidation of goods and storage hotel
Repair and maintenance of equipment
Housing and accommodation
Miscellaneous
All types of supplies and procurement
Change of personnel and crew
Administrative tasks and bookkeeping
Safety and regulation compliance
Contact with authorities
Communication
Arctic Base Supply A/S is a joint venture between Danbor Service AS & Royal Arctic Line A/S
Arctic Base Supply A/S
Aqqusinersuaq 52
P.O. Box 1580
3900 Nuuk
Greenland
Phone +299 34 92 00
www.abs.ral.gl
46
NEWS
KAL Issittumi uuliamik nassaartoqarsinnaanera
peqqutigalugu nunarsuup immikkoortua
taanna politikkikkut aningaasaqarnikkullu
soqutigineqarnerulerpoq.
Christian Schultz-Lorentzen
DK Udsigten til oliefund i Arktisk skærper den politiske
og økonomiske interesse for verdensdelen.
GB The potential for discovering oil in the Arctic has
sharpened political and economical interest in this
part of the world.
tarnerit nutaat akuttutsikkiartortillugit. US
Geology Surveymi nalunaarusiami nalilerneqarpoq, qaasuitsup killeqarfiata avannaani
uuliamik nappartanik 90 milliardinik annertussuseqartumik peqartoq – tassalu nunarsuarmi ukiuni pingasuni pisariaqartitat.
verden, hvor der bliver længere og længere
mellem nye oliefund. En rapport fra US Geologial Survey vurderer, at området nord for
polarcirklen gemmer på op til 90 milliarder
tønder råolie – nok til at dække verdens forbrug i tre år.
Focus on the Arctic
Sullualukkut nunattalu avannamut
kangiatigut immakkut angalaffissat
nutaat kiisalu uuliamik gassimik annertuumik
nassaarsinnaaneq peqqutigalugit issittumi
siunissami periarfissat soqutigineqarlualersimapput.
Nunat arlallit – ilaatigut Kina – tamanna
tunngavigalugu politikkikkut sunniisinnaanertik annertusarniarlugu Issittumi Siunnersoqatigiinni nunanit arfineq pingasunit
ilaasortaaffigineqartumi, ilaatigut nunarput
aamma ICC peqatigalugit, alaatsinaatsutut
inissamik pissarsiniarpoq.
Ingammik nunarsuarmioqatigiinniit issittumi
uulia soqutigineqarpoq, uuliamik nassaar-
Nye sejladsmuligheder gennem både
Nordvest- og Nordøstpassagen samt
chancen for gigantiske gas- og oliefund har
skærpet interessen for den arktiske verdensdels fremtidige muligheder.
Flere lande – heriblandt Kina – forsøger på
den baggrund at øge deres politiske indflydelse ved at søge observatørstatus i Arktisk
Råd, der består af otte medlemslande, hvor
også Grønland og inuitorganisationen ICC
sidder med ved bordet.
Særligt har den arktiske olie interesse i en
New possibilities for sailing through
both the North West and the North
East Passages as well as the potential for
discovering huge gas and oil deposits have
sharpened interest for future prospects in
the Arctic regions.
For this reason, several countries –
including China – are attempting to increase
their political influence by seeking observer
status in the Arctic Council which consists
of eight member countries and where
Greenland and the Inuit organization ICC sit
at the table.
In particular, the Arctic oil has attracted
interest in a world where new oil discoveries
are fewer and farther between. A report from
the US Geological Survey estimates that
up to 90 billion tons of crude oil – enough
to cover the world’s consumption for three
years – may be found north of the Arctic
Circle.
Eqqartorneqaqaaq
Masser af omtale
Lots of publicity
Branding Greenland ingerlalluarpoq.
Aningaasat atugassat 3 million
kronit atorlugit siorna suliniaqatigiiffimmit
Tysklandimi, Tuluit Nunaanni, USA-mi Sverigemilu tusagassiuutini takornariaqarnikkut
eqqartorneqarneq iluatsippaa, tamannalu 39
million kronit naligaat, nunarput pillugu takoqqusaarutinik pisisussaasimagaluaraanni.
Taama naliliivoq Namminersorlutik Oqartussani nunanut allanut allattoqarfik, ukiumut
2009-mut nalunaarusiamini nunani tamalaani tusagassiuutitigut eqqartorneqarneq
annerusumik tusagassiortut ataasiakkaat
tikeraarnerannit angalanerannillu pisut
aningaasanngorlugit naatsorsorniartillugit.
Branding Greenland tassaavoq Naalakkersuisut siulittaasuata naalakkersuisoqarfianiit,
Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut
Inuu tissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiinniit, Air Greenlandimiit Royal Greenlandimiillu inuttalersorneqarsimasoq.
Branding Greenland har vind i sejlene.
Med et budget på tre millioner kroner
lykkedes det sidste år organisationen at skaffe turistomtale i medier i Tyskland, England,
USA og Sverige for et beløb, der svarer til 39
millioner kroner, hvis der tilsvarende skulle
have været indrykket annoncer for Grønland.
Sådan lyder skønnet fra Selvstyrets udenrigskontor, der i årsrapporten fra 2009 har
forsøgt at sætte penge på den internationale
medieomtale, som hovedsageligt er kommet
til veje gennem individuelle pressebesøg og
presserejser.
Branding Greenland består af selvstyreformandens departement, Grønlands Turist- og
Erhvervsråd, Air Greenland og Royal Greenland.
Branding Greenland has wind in its
sails. With a budget of DKK three
million the organisation succeeded last year
in getting press coverage for tourism in
media in Germany, England, USA and
Sweden for what would equal DKK 39 million
if translated into advertising for Greenland.
This is the estimate from the government’s
foreign office, which in its annual report for
2009 has attempted to put a price on the
international press coverage which has come
about mainly due to individual press visits
and trips for the press.
Branding Greenland consists of the
Premier’s Department, Greenland Tourism
and Business Council, Air Greenland and
Royal Greenland.
Issittoq sammineqartoq
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Arktisk i fokus
47
NEWS
Kelterit aava
Keltisk blod
Celtic blood
Vikingit ingammik Islandimiit Norgemiillu nunatsinnut ingerlasarsimanerat nalilersorneqartussanngorpoq. Kalaallit
Nunaata kujataani oqaluffitoqqap ukiunik
1000-nik pisoqaassusillip eqqaani ilerrinit
amerlasuunit DNA-mik misissuinerup takutippaa, vikingit siulliit annertuumik kelterit
aavannik akoqartut.
Tamanna qallunaat qanganisarsiuut ilisimatusaqatigiillu NABO, North Atlantic
Bioarchaeological Organization, ilisimatusarluni suliniutaata inerneranit takuneqarsinnaavoq.
Ilisimatuut isumaqarput nassuiaatissaasoq
Norgemiit vikingit aallaramik Tuluit Nunaat
aqqusaarsimagaat – arnanik tiguaallutik
– Savalimmiunut, Islandimut Kalaallillu Nunaannut ingerlaqqinnginnerminni.
At det især var vikinger fra Island
og Norge som stævnede ud og satte
kursen mod Grønland, står til at blive revurderet. DNA-analyser fra en tidlig fællesgrav
ved en 1000 år gammel kirke i Sydgrønland
afslører, at de første vikinger havde et kraftigt keltisk islæt.
Det viser resultater fra et forskningsprojekt
bestående af danske arkæologer og forskernetværket NABO, North Atlantic Bioarchaelogical Organisation.
Forskere mener, at forklaringen skal findes i,
at de norske vikinger drog ud fra Norge, forbi
de britiske øer – hvor de har fået kvinder med
sig – inden de fortsatte videre til Færøerne,
Island og Grønland.
The fact that it was mainly Vikings
from Iceland and Norway who set sail
for Greenland may now be up for revision.
DNA analyses from an early common grave
next to a 1000 year old church in South
Greenland reveal that the first Vikings had a
considerable Celtic element.
This was revealed in the results of a research
project conducted by Danish archaeologists
and the research network NABO, North
Atlantic Bio-archaeological Organisation.
Researchers believe that the explanation
could be, that the Norwegian Vikings set sail
from Norway and passed the British Isles
where they took women on board, before
they continued onwards to the Faroe Islands,
Iceland and Greenland.
KAL Kelterit Kalaallit Nunaanni qallunaatsiaat ilagaat.
DK Kelterne var en del af nordboernes befolkning i Grønland.
Model
GB The Celts were part of the Norse population in Greenland.
48
KAL Nickie aamma Rita Isaksen
ilusilersuisartutut iluatsinnertik
Great Greenlandimut nuutinniarpaat.
Nickie og Rita Isaksen
forsøger nu at overføre deres
designersucces til Great
Greenlands produkter.
GB
Nickie and Rita Isaksen hope to
transfer their designer success
to Great Greenland’s products.
Christian Schultz-Lorentzen
DK
Atisaliat nutaat
Nye kollektioner
New collections
Puisit amiinik tunisassiortoq nunarsuarmi ilisimaneqarluartoq Great
Greenland atisanik ilusilersuisartunik ingerlarsortunik Isaksen Designimik piginnittunik
isumaqatiiginneqqammerpoq, taakkumi
Europami, USA-mi Japanimilu atisanik ilusilersukkaminnik tunisaqarluartooreerput.
Piginnittut panigiit Nickie aamma Rita nunatsinni inunngorsimallutillu peroriartorsimapput. Nammineerlutik Great Greenlandip ukiamut ukiumullu atisaliaat ilusilersorsimavaat,
tassaniippullu angutinut arnanullu atisaliat
nutaat 30-t atortussallu allat. Nutaaliatut
Nickie aamma Rita periutsinik nutaanik
eqqussinissaminnut akuerineqarsimapput.
Ilaatigut tassaavoq bomuldimik akuutissartaqanngitsumik atisaliat. Ilaatigut atisaliat
puisit amiinik pingaarnertut suliaanngitsut,
taamaattorli puisip amia pinnersaatitut atorneqarluni.
Den verdenskendte sælskindsproducent, Great Greenland, har indgået et
designsamarbejde med ejerne af det fremadstormende Isaksen Design, som i forvejen
har oplevet et forrygende salg af deres egne
kollektioner i Europa, USA og Japan.
Indehaverne Nickie og Rita Isaksen er født og
opvokset i Grønland og er samtidig mor og
datter. De har personligt stået for designet
af Great Greenlands nye efterårs- og vinterkollektion, der omfatter 30 nye herre- og
kvindekollektioner samt diverse tilbehør.
Som noget nyt har Nickie og Rita fået lov til
at indføre to nye koncepter. Dels en økologisk bomuldslinie. Dels en kollektion, hvor
sælskind ikke er det bærende element, men i
stedet indgår som dekoration.
The world famous manufacturer of
seal skin products, Great Greenland,
has started a designer-collaboration with
owners of the super-trendy Isaksen Design,
which has already experienced tremendous
sales of their own collections in Europe, USA
and Japan.
Owners Nickie and Rita Isaksen were born
and raised in Greenland and are mother and
daughter. They were personally responsible
for the design of Great Greenland’s new
autumn and winter collection, which
includes 30 collections for men and women,
with various accessories. The news is that
Nickie and Rita have been allowed to
introduce two new concepts. One is an
organic cotton line; the other is a collection
where seal skin is not the main element, but
part of the decoration.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
49
NEWS
KAL Kuannersuarnut matoqqasumut
isaariaq, tassani misileraavik
Risø siusinnerusukkut atomip
nukinganik nukiliorfiliornissaminnut uranimik piiaasimalluni.
DK Indgangen til det nu forseglede
Kvanefjeldet, hvor forsøgsstation
Risø tidligere udvandt uran til
brug for deres atomreaktorer.
Christian Schultz-Lorentzen
GB The entrance of the now sealed
Kvanefjeldet, where the research
centre Risø previously extracted
uranium for their nuclear reactor.
Uran pillugu oqallinneq
nutarterneqarpoq
Ukiaq manna aalajangerneqassaaq
Greenland Minerals and Energy A/S
Narsami Kuannersuarni aatsitassanik qaqutigoortunik piiaanissaminut periarfissanik
misissuinissaminut 300 million kroninik
naleqartumut akuerineqassanersoq.
Suliffeqarfiup Australiamiunit pigineqartup
aalajangiiviginissaanut pingaarluinnartuussaaq Naalakkersuisut aatsitassanut uranitalinnik piiaanissamut qanoq isumaqarnersut.
Ukiut 20-t sinnerlugit Kalaallit Nunaanni
aatsitassanik uranitalinnik piiaasinnaaneq
inerteqqutaalluinnarpoq. Kuannersuarnili
aatsitassat qaqutigoortut taamaallaat piiarneqarsinnaapput pisortat aatsitassat uranitallit piiarneqarsinnaanerannut akuersippata.
Aallarniutitut Greenland Minerals and Energy
A/S-imit piumasaqaataanngilaq uranimik
piiaanissamut politikkikkut akuerineqarnissaq. Taamaallaat naaggaartoqannginnissaa
kissaatigaat, Inatsisartut ukiamut uranimut
tunngasut eqqartoreerpatigit.
Narsami peqatigiiffik aatsitassarsiornissamik
pilersaarutinut akerliuvoq, illoqarfiup avatangiisaatalu uranimik mingutsinneqarnissaat
ernummatigigamiuk.
50
Fornyet urandebat
New uranium debate
Her til efteråret afgøres det om
Greenland Minerals and Energy A/S
vil påbegynde en 300 millioner kroner dyr
undersøgelse af mulighederne for en kommerciel udvinding af sjældne jordarters
metaller i Kvanefjeldet i Narsaq.
Afgørende for beslutningen i det australsk
ejede selskab bliver Naalakkersuisuts holdning til uran som biprodukt. Gennem mere
end 20 år har Grønland haft en 0-tolerance
overfor udvinding af uran. Men de sjældne
metaller i Kvanefjeldet kan kun udnyttes,
såfremt myndighederne tillader uran som
biprodukt.
Greenland Minerals and Energy A/S betinger
sig i første omgang ikke et håndfast, politisk
ja til uranproduktion. Bare det ikke bliver til
et nej, når Inatsisartut efter planen skal diskutere uran på efterårssamlingen.
En forening i Narsaq protesterer mod mineplanerne, da man frygter en uranforurening
af byen og området.
This autumn, it will be decided
whether Greenland Minerals and
Energy A/S will start a DKK 300 million
feasibility study of the commercial
exploitation of the rare earth metals found
in Kvanefjeldet in Narsaq.
Naalakkersuisut’s (Greenland’s government)
position with regard to uranium as a
by-product will be decisive for which
decision the Australian-owned company
makes. For more than 20 years, Greenland
has had zero tolerance towards extraction of
uranium. But the rare earth metals in
Kvanefjeldet can only be exploited if the
authorities allow uranium as a by-product.
Greenland Minerals and Energy A/S is not
demanding a firm, political yes to uranium
production at first, it just doesn’t want a no,
when Inatsisartut (parliament), holds the
planned uranium debate at the autumn
session.
An association in Narsaq is protesting
against the plans for a mine, for fear of
uranium pollution of the town and its
surroundings.
Naat quluartillugit
Når maven knurrer
Filling rumbling stomachs
Qeeraq, savaaraq, tuttu, qaleralik,
suluppaagaq, saarullik, qaleruallit,
puisi, eqaluk aamma umimmak. Københavnimi Christianshavn-imi Den Nordatlantiske
Brygge kalaalimineerniarfimmi DayCatch
A rctic Shop-imi nerisassat illinnartut tamakku ilagaat.
Nunat issittut nerisassaataannik mamarisalinnut ornikkuminartoq. Inuillu taamaattut
amerliartorput.
– Nunat aallartitaannit Christianiami najugalinnut orniguttarput. Aammali takornariarpassuit, Kalaallit Nunaanni umimmaat
neqaannik ussiisimasut, maannakkut Danmark-imi ilaquttamik ikinngutimillu tamakkuninnga sassaallerfiginissaannik kissaateqartut, Alberth Jakobsen oqarpoq, Arctic
Shop-imi pisortaq, Tranhus-imi pukkitsumik
initalimmi nutaanngitsumi niuertarfeqartoq,
taassumalu aqqa Kalaallit Nunaanni niuernermik attaveqarneq eqqaasitsissutigaa.
Havkat, lam, rensdyr, hellefisk, rødfisk, torsk, skaldyr, sælkød, fjeldørred
og moskus. For nu at nævne et udvalg af de
absolutte gastronomiske highlights i den
grønlandske butik DayCatch Arctic Shop ved
Den Nordatlantiske Brygge på Christianshavn
i København.
En oase for folk med smag for arktiske råvarer. Og dem bliver der stadig flere af.
– Her kommer alt fra ambassadører til christianitter. Men også mange turister, som har
smagt eksempelvist moskus i Grønland og
nu gerne vil servere oplevelsen for familie
og venner hjemme i Danmark, siger Alberth
Jakobsen, daglig bestyrer af Arctic Shop,
der har til huse i det gamle og lavloftede
Tranhus, hvis navn vidner om et langvarigt
handelsforhold til Grønland.
Wolffish, lamb, reindeer, halibut, red
fish, cod, shellfish, seal meat, Arctic
char and musk-ox. These are just a few of the
gastronomical highlights in the Greenlandic
DayCatch Arctic Shop on Nordatlantiske
Brygge (the North Atlantic Quay) on
Christianshavn in Copenhagen.
It is an oasis for those who have a taste for
Artic ingredients. And their numbers are
growing.
– Everyone comes here, from ambassadors
to locals. But there are also lots of tourists
who have tasted e.g. musk-ox in Greenland
and who now want to give their family and
friends in Denmark the same experience,
says Alberth Jakobsen, daily manager of
Arctic Shop, which is located in the old,
low-ceilinged Tranhus. The name Tranhus
– which means Whale Oil House – bears
witness to the lengthy trading relationship
with Greenland.
DK Alberth Jakobsen ved den store køledisk, hvor du finder
et væld af grønlandske råvarer.
GB Alberth Jakobsen next to the large cold counter where
you can find a wealth of Greenlandic produce and
ingredients.
Christian Schultz-Lorentzen
KAL Alberth Jakobsen nillataartitseverujussuup kalaaliminerpassuarnik nassaarfiusinnaasup eqqaani..
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
51
Nerisassat illinnartut qaqqami
Angalanermik nerisassiornermillu aallakaatitassiatigut arfinilitsigut
Kalaallit Nunaat nunani allani nittarsaanneqassaaq. Iluaqutiginiarneqassapput pinngortitaq, ingerlatsiviit tunisassiassaatillu. Nunani
arfinilinmi TV-qarfiit siumut neriorsuereersimapput tv-kut nangeqattaartuliaq takutinniarlugu
All.: Christian Schultz-Lorentzen
Assit: Esben Hardt
Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat
Ace & Ace takornariaqarnermik
selskabi Destination East Greenland
suleqatigalugu TV-kut nangeqattaartuliamut »A Taste of Greenland«-imut, New
Zealandimiu/tuluk iggarissorsuaq Chris
Coubrough aallakaatitassiamik aqutsisoralugu, aggustimi aallakaatitassiamik
allamik sanassaaq – tamatumuuna Tunumi.
TV-kut nangeqattaartuliami aallakaatitassiat inuttaat pingaarneq Chris
Coubrough, Tuluit Nunaanni qallunaat
aallartitaqarfianni piukkunnartussarsiornermi toqqarneqarsimasoq, nunatta
nerisassiassaataanik nalissaqanngitsunik
ujarlerpoq pinngortitami, angerlarsimaffimmi sumiiffinnilu pissanganartuni
illinnartuliarinissaat siunertaralugu.
Nerisassianik igajuminartunik peqqissaarussassanillu TV-mi igasup, tuluit
TV-kut nangeqattaartuliaannit nuannarineqartumit Coastal Kitchen-imit
ilisimaneqartup, takutinniarpaa kalaallit
nerisassaataat qanoq illinnartuliarineqarsinnaanersut.
– Isiginnaartoq kinaluunniit Kujataanukarnissaanik pilerilersissavaa, Chris
Coubroughip kujataata illinnartuutaanik
nerisassioreersoq takullugu radioqarfimmut tv-qarfimmullu KNR-imut oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut
Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiit pisortaat Anders Stenbakken
Destination East Greenlandimi siusinnerusukkut pisortaasimavoq suliniummullu tassunga isumassarsisuusimalluni.
Taassuma tikkuarpaa Kalaallit Nunaata
ussassaarutigineqarnerata ilaatut nerisassiassat atussallugit naleqqulluartoq.
– Takornariaqarnermut atatillugu nerisassanik misigisat matut ilagaat sumunngarfiup assigiinngisitaartuuneranik
takutitsiniarluni ammarneqarsinnaasut.
Angalanermut pissutaasut ilagisarpaat
nunami kulturip pinngortitallu suuneranik misigisassarsiornissaq. Tamatumanilu nerisassatigut misigisassat
tamatumunnga ilaalluinnarput, Anders
Stenbakken oqarpoq.
SOQUTIGINEQAREEQAAQ
– Aallakaatitassiani arfinilinni tamarmik akunnermik ataatsimik sivisussusilinni Chris Coubroughip nunap
immikkoortui arfinillit, tamarmik
immikkut nalissaqanngitsut, tikeraassavai, isiginnaartartullu nerisassanik
misigisaqartinnerisa saniatigut Kalaallit Nunaata assigiinngisitaarnersuanik
pinngortitarsuanillu nalissaqanngitsumik
takutinneqassapput, Esben Hardt Ace &
Ace-meersoq oqarpoq.
Aallakaatitassiaq siulleq 2009-mi Kujataani aallakaatitassiarineqarpoq, aallakaatitassiarlu ilaatigut takornariaqarnermut pisortamit Pitsi Høeghimit nuannarineqarluarpoq.
52
Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat Ace &
Ace siusinnerusukkut Kalaallit Nunaat
pillugu TV-kut aallakaatitassiorsimavoq.
Ilaatigut ukiuni arfineq-marlunni Arctic
Team Challenge aallakaatitassiarisarsimavaa kiisalu kingullermik silap pissusia
pillugu filmiliaq One Degree Matters,
taannalu New York Timesimi »An
Inconvenient Truth, Part 2«-mik taaneqarsimavoq.
Ace Tunumit angerlariiginnarluni A
Taste of Greenland killulissavaa, taamaasilluni TV-kut nangeqattaartuliaaraq
marloriarluni minutsinik 52-inik sivisussusillit kiisalu sisamariarluni minutsinik
26-inik sivisussusillit nunani tamalaani
TV-kut takutinneqarnissaannut ukiaru
piareeriissallutik. Esben Hardtip qularutiginngilaa nerisassanik aallakaatitassiat
nuannarineqarluassasut.
– TV-kut nangeqattaartuliap nunani
tamalaani TV-nut siammarsarnissaa
qulakkeerneqarsimavoq TVF International-imik Londonimeersumik isumaqatigiissuteqarnikkut, taannalu nunani
tamalaani siammarterisartutut Factual
Specialist-itut tusaamasaavoq. TVF International angalanernik nerisassanillu
aallakaatitassianik siammarsaanermik
immikkut ilisimasaliuvoq. Ilaatigut TVkut igasumik ilisimaneqartumik Floydimik TV-kut aallakaatitassiat nunarsuaq
tamakkerlugu siammarsarsimavai.
TV-kut nangeqattaartuliaq suliluunniit
naammassinngitsoq TVF Internationalip
nunat arfiniliugallartut aallakaatitassiat
siulliit takutinneqarnissaannik siumut
isumaqatigiissuteqarfigereersimavai,
TVF Internationalilu malillugu A Taste
of Greenland soqutigineqartorujussuuvoq, taamaattumillu naatsorsuutigilluinnarpaa piffissami qaninnerpaami
takutinneqarnissaannik amerlanerusunik
isumaqatigiissuteqassalluni, Esben Hardt
oqaluttuarpoq.
Igasoq Chris Coubrough New Zealandimiuugaluarpoq ullumikkullu Tuluit
Nunaanni najugaqarluni, tassani akunnittarfiit neriniartarfiillu nuannarineqartut sisamat pigalugit. Nammineq iganeq
misilikkusukkaanni Air Greenlandip quppernerani nittartakkami – airgreenland.
gl – igallammassuup kalaallit nerisassiassaataannik najoqqutaliai takuneqarsinnaapput.
»Isiginnaartoq kinaluunniit
Kujataanukarnissaanik
pilerilersissavaa«
»Det må simpelthen gøre enhver
seer »sulten« efter at komme
til Sydgrønland«
»It must make any viewer
»hungry« to come
to South Greenland«
Pitsi Høegh
54
Gourmetmad i fjeldet
Seks rejse- og madprogrammer skal promovere Grønland overfor
udlandet. Løftestangen er naturen, virksomheder og råvarer.
TV-stationer i seks lande har allerede givet forhåndstilsagn om at vise
tv-serien
Af Christian Schultz-Lorentzen
Fotos: Esben Hardt
Det danske filmselskab Ace & Ace
producerer i samarbejde med turistselskabet Destination East Greenland
her i august endnu et program i TV-serien »A Taste of Greenland« med den New
Zealandske/engelske mester-kok Chris
Coubrough – denne gang i Østgrønland.
Udsendelsernes hovedperson Chris Coubrough, der blev udvalgt på en casting
på den danske ambassade i England, er
på jagt efter unikke grønlandske råvarer
med henblik på at tilberede delikate retter i naturen, i private hjem og på andre
spændende locations. Med både enkle og
raffinerede retter vil TV-kokken, kendt
fra den populære britiske TV-serie Coastal Kitchen, illustrere hvordan grønlandske råvarer fungerer som garant for store
kulinariske oplevelser.
– Chris Coubrough vil over seks programmer af en times varighed hver besøge
seks regioner, som på hver sin måde er
unikke, og hvor seeren udover madoplevelser er garanteret at opleve Grønlands
enorme mangfoldighed og storslåede natur, siger Esben Hardt fra Ace & Ace.
Det første program blev produceret i
Sydgrønland i 2009, og programmet er
blevet vel modtaget af blandt andre turistchef Pitsi Høgh;
– Det må simpelthen gøre enhver seer
»sulten« efter at komme til Sydgrønland,
udtalte hun til radio- og TVstationen
KNR efter at have set Chris Coubrough
trylle med de sydgrønlandske råvarer.
Direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd Anders Stenbakken var tidligere direktør i Destination East Greenland,
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
hvor han var idemanden til projektet.
Han peger på, at det er oplagt at bruge
råvarer som en del af markedsføringen af
Grønland.
– I turistmæssig sammenhæng er madoplevelser en af de oplagte døre, man kan
åbne for at anskueliggøre en destinations
farverigdom. En af grundene til, at man
rejser, er for at opleve den kulturelle og
naturmæssige identitet af et land. Og dér
går de kulinariske oplevelser helt hånd i
hanke med det, siger Anders Stenbakken.
ALLEREDE STOR INTERESSE
Det danske filmselskab Ace & Ace har
tidligere produceret en række TVprogrammer fra Grønland. Blandt andet
diverse programformater igennem syv år
om Arctic Team Challenge samt senest
klimafilmen One Degree Matters, som er
blevet døbt »An Inconvenient Truth, Part
2« af The New York Times.
er det lykkedes for TVF International at
lave forhåndsaftaler om visning af de første programmer i indtil videre seks lande
og i følge TVF International er interessen for A Taste of Greenland stor, så de
forventer absolut at lave flere visningsaftaler i nærmeste fremtid, fortæller Esben
Hardt.
Kokken Chris Coubrough er oprindeligt
New Zealænder, og bor i dag i England,
hvor han ejer fire populære hoteller og
restauranter. Har man mod på selv at gå
i krig med potter og pander, kan man
på Air Greenlands hjemmeside – airgreenland.gl – finde en af mesterkokkens
opskrifter med grønlandske råvarer og se
filmen ombord på Air Greenlands atlantflyvninger.
Ace går i gang med at klippe A Taste of
Greenland umiddelbart efter hjemkomst
fra Østgrønland så der allerede i efteråret ligger en mini TV-serie på to gange
52 minutter samt fire gange 26 minutter
klar til international TV-visning. Esben
Hardt er ikke i tvivl om, at rejse- og madprogrammerne vil få succes.
– TV-serien er garanteret international
TV-distribution gennem aftale med TVF
International fra London, en internationalt anerkendt Factual Specialist distributør. TVF International er eksperter i at
distribuere netop rejse- og madprogrammer. I deres katalog har de blandt andet
TV-programmer med den kendte TV-kok
Floyd, som er blevet vist over hele verden. Allerede inden TV-serien er færdig
55
Gourmet food in the fells
Six travel and cooking programmes are to promote Greenland abroad.
The lever is nature, business and ingredients. TV stations in six
countries have committed in advance to show the series
By Christian Schultz-Lorentzen
Photos: Esben Hardt
In August, the Danish film
company Ace & Ace is to
collaborate with tourist company
Destination East Greenland to produce
another programme in the TV series
»A Taste of Greenland« with New
Zealander/British master chef Chris
Coubrough – this time in East Greenland.
In the TV series the programme’s key
figure, Chris Coubrough, who was
chosen at a casting session at the
Danish Embassy in England, is hunting
for unique Greenlandic ingredients to be
used in delicious dishes made outdoors,
in private homes or in other exciting
locations. Using both simple and refined
dishes, the TV cook, known from the
popular British TV series Coastal
Kitchen, will illustrate how Greenlandic
ingredients are a guarantee for a
culinary experience.
– In six one-hour programmes Chris
Coubrough will visit six regions, each
in its own way unique, where the viewer,
in addition to food experiences is
guaranteed to experience Greenland’s
enormous diversity and magnificent
nature, says Esben Hardt from Ace & Ace.
The first programme was produced in
South Greenland in 2009, and the
program has been well received by,
among others, tourist manager Pitsi
Høgh;
– It must make any viewer »hungry« to
come to South Greenland, she said to
radio and TV station KNR after seeing
Chris Coubrough do his magic with
5
56
ingredients from South Greenland.
Director for Greenland Tourism and
Business Council, Anders Stenbakken,
was previously director for Destination
East Greenland, where he was the
originator of the project. He points out
that using Greenlandic ingredients to
promote Greenland is an obvious choice.
– With regard to tourism, food
experience is one of the obvious doors
you can open to demonstrate the
colourfulness of a destination. One
of the reasons people travel, is to
experience the nature and cultural
identity of a country. And a culinary
experience fits in with this, says Anders
Stenbakken.
ALREADY GREAT INTEREST
The Danish film company Ace & Ace
has previously produced a range of TV
programmes from Greenland. They
include various programme formats
over seven years about Arctic Team
Challenge as well as the climate film
»One Degree Matters« which was called
»An Inconvenient Truth, Part 2« by The
New York Times.
Ace will start cutting »A Taste of
Greenland« as soon as it arrives from
East Greenland so there will already be
a mini TV series of two times 52 minutes
and four times 26 minutes this autumn,
ready for international TV broadcasting.
Esben Hardt has no doubt that these
travel and cooking programmes will be
a success.
– The TV series is guaranteed
international TV distribution through
a contract with TVF International from
London, an internationally recognized
Factual Specialist distributor. TVF
International are experts at distributing
travel and cooking programmes. In their
catalogue they include TV programmes
with the famous TV cook Floyd, who has
become famous all over the world. Even
before the TV series is finished, TVF
International has succeeded in making
prior agreements regarding showing the
first programmes in six countries until
now, and according TVF International
the interest in »A Taste of Greenland« is
so great that they definitely expect to
have more contracts for showings in the
near future, says Eskben Hardt.
Cook Chris Coubrough is originally
from New Zealand, but today he lives in
England, where he owns four popular
hotels and restaurants. If you want to
get busy in the kitchen, you can find
one of the master cook’s recipes using
Greenlandic ingredients on Air
Greenland’s home page – airgreenland.gl.
You can also see the first program on Air
Greenland’s transatlantic flights.
SULUK #04 Air Greenland Inflight
Inflig
ight
h Magazine
M agazine 2010
57
TELEpoint
Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq:
• Kangerlussuarmi mittarfik
• Nuummi mittarfik
• Nuummi Sømandshjemmi
• Nuummi Café Baristami
Her finder du TELEpoint:
• Kangerlussuaq lufthavn
• Nuuk lufthavn
• Sømandshjemmet i Nuuk
• Café Barista i Nuuk
TELEpoint is available here:
• Kangerlussuaq Airport
• Nuuk Airport
• Seamen’s Home in Nuuk
• Café Barista in Nuuk
š;b#_dijWbbWj_ed[h
š8[boid_d]ij[ad_a
š8hWdZWbWhcWdb©]
šLWhib_d]iWdb©]
š;:8_dijWbbWj_ed[h
šD[jl©haikZijoh
š7dj[dd[Wdb©]
šI_ah_d]iWdb©]
š;b#Xkj_a
š?dZkijh_Wdb©]
š;b[ajhel©haij[Z
šIa_Xi_dijWbbWj_ed[h
šAhWdh[fWhWj_ed[h
š;b[lWjeh[h
šIjehaªaa[d[h
š>l_Z[lWh[h
šCeX_bj[b[\ed[h
š:ª]dlW]j
MMM$7HII7HD;H?J$=B
Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq
Trådløs Internet forbindelse
Wireless Internet access
TMA100310
7hiiWhd[h_j7%IÈIWck[bAb[_diY^c_Zjil[`/
feijXeai)+/È)/&&Dkka
J[b[\ed)(('''%DWj++**.*ÈJ[b[\Wn)(+-''
;#cW_bcW_b6WhiiWhd[h_j$]b
Timmiaaraq
Kinaassutsimut ilisarnaat
Kinaassutsimut ilisarnaat (våbenskjold) sakkunut attuumassuteqanngilaq,
nunamut illoqarfimmulluunniit sinniisuuffigisamut ilisarnaataalluni. Amerlasuut uumasunik saqqaqartinneqartarput. Amerlanertigut uumasuusarlutik nunamik pineqartumik takutitsisut, silatussutsimik, eqiasuissutsimik
ajunngitsunillu pissusilersuutinik allanik. Soorlu liiuit ilisarnaatigissallugit
nuannarineqarluartuupput, aamma uumasuuffigisamik avataanni.
... tassa uagut tuttu qilalugarlu qernertaq.
Siornagut marluulluta Nunavummi piniagaasimavugut
pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnartut, inunnullu 25.000-inut
tassani najugaqartunut suli annertuumik sunniuteqarluta.
Tuttuuvugut pingasoriaammik amerlanerusut, tassalu 75.000-it.
...nemlig os 2, rensdyret og narhvalen. Vi var begge før i tiden helt
nødvendige nyttedyr her i Nunavut (»Vores Land«) og har stadig stor
betydning for de ca. 25.000 mennesker som lever her.
Vi er 3 x så mange rensdyr, altså 750000!
Uanga »Nanoq« angisooq
Kalaallit Nunaata ilisarnaatigaanga.
Kalaallit Nunaanni amerlasoorpassuuvugut,
nunarsuarmilu uumasut kiisortut annersaraluta.
3 meteringajannik angissuseqarpunga, nunakkut
immakkullu sukkasuujullunga, naak 400 kilongajannik
oqimaassuseqarluarlunga!
Nunavummi aamma amerlasoorpassuuvugut, tassanili
uumasut allat nukittuut kusanartullu ilisarnaatissatut
toqqarneqarsimallutik...
Jeg, den store »Nanoq«, er Grønlands symbol. Vi er mange af
slagsen i Grønland og er verdens største landlevende rovdyr.
Jeg er knap 3 m lang og er hurtig på land og i vandet
selvom jeg vejer næsten 400 kg!
I Nunavut er der også massere af os, men her har man valgt
nogle andre stærke, smukke dyr......
I, the great »Nanoq«, am the symbol of Greenland.
There are many of us in Greenland and we are the
biggest land-living predators. I am almost three metres
long and I am fast on land and in the water,
although I weigh almost 400 kilos!
In Nunavut there are many of us, but they
have chosen other strong, beautiful
animals there....
...namely us two, the reindeer and the narwhal.
Previously we were both necessary, useful animals here in Nunavut
(»Our Country«) and we are still important to the around
25,000 people who live here. There are three times
as many of us reindeer,
i.e. 75,000!
Tuluttut ateqarpunga »The Bald Eagle«, USA-mut
ilisarnaat, nattoraliugama angisooq, tamaallaat
Amerikami Avannarlermi uumasuusoq. Uangali
nujaqanngitsuunngilanga (bald = nujaqanngitsoq), »Bald« pivoq »Blade«-imit, tuluit oqaasitoqaat isumaqartoq »Qaqortoq«. Tassaavunga
»Nattoralik qaqortumik niaqulik«.
På engelsk hedder jeg »The Bald Eagle« og er UAS’s symbol,
fordi jeg er en prægtig ørn, som kun lever i Nordamerika.
Men jeg er aldeles ikke skaldet (bald = skaldet ) »Bald«
kommer af »Balde«, gammelt engelsk for »Hvid«.
Jeg er »Den hvidhovedet Ørn«.
I am called the »The Bald Eagle« and I am USA’s symbol
because I am a splendid eagle that only lives in North
America. But I am not at all bald. »Bald« comes from
»Balde«, old English for »White«. I am »The White-headed
Eagle«.
Jamaicap nunatut ilisarnataaniippoq kuukkooriarsuaq. Kuukkooriarsuaq uumasuuvoq
»pisoqarujussuaq«, ukiuni kingullerni 90
millionini annertunerusumik allanngorsimanngitsoq. Dinosaurinut maannakkut uumasuusunut kisiartaasutut isigineqartarpoq.
»Quetzal« Guatemalap ilisarnaatigaa,
Amerikami Qiterlermi timmissat kusanarnersaat. Indianerit Majat ukiut 500-t matuma
siorna tamaani inuusut illernartutut isigaat,
høvdingillu kisimik meqqui niaqquminni
pinnersaatitut atorsinnaavaat. Guatemalami
aningaasat ullumikkut Quetzal-inik taaneqartarput, timmiaq taanna atsiullugu.
»Quetzal’en« i Guatemala’s våbenskjold er en af mellemamerikas
smukkeste fugle. Majafolket, som indtil for 500 år siden levede her,
betragtede den som hellig og kun høvdingene måtte bruge fjerene i
deres hovedprydelse. I vore dage hedder Guatemalas penge Quetzal
efter fuglen.
Øverst i Jamaicas våbenskjold sidder krokodillen. Krokodillen er en rigtig »gammel« fyr, som
ikke har forandret sig særligt meget de sidste 90
millioner år. Den bliver betragtet som den eneste,
nulevende dinosaurer.
The »Quetzal« in Guatemala’s coat of arms is one of Central America’s
most beautiful birds. The Maya people, who until 500 years ago lived
here, considered them to be sacred and only the chiefs were allowed to
use the feathers in their headdresses. In our day, Guatemala’s currency,
the Quetzal, is named after the bird.
At the top of Jamaica’s coat of arms there is a
crocodile. The crocodile is a really »old« fellow
that hasn’t changed much over the last 90 million
years. It is considered to be the only surviving
dinosaur.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Våbenskjold
Våbenskjold har ikke noget med våben at gøre, men er symboler for det land eller den by som det representerer. Rigtig
mange af dem har dyr som motiv, ofte dyr fra netop det land
og som symboliserer styrke, klogskab, flid eller andre gode
egenskaber. Løven er f.eks meget populær som symbol også
uden for dens naturlige områder.
Danmark-imi liiuit immikkut isikkullit
pingasut nunamut ilisarnaataapput.
Nunap assingani nuna alla liiuinik ilisarnaatilik nassaarisinnaaviuk?
Nunat ilaat liiuimik »eqqortumik«
ilisarnaatilik (kiisalu nagguaatsumik) tassaavoq Afrikami nuna Swaziland. Pissaaneq nukillu liiuip takutippai, piffissalli
annersaani uumasuuvoq eqiasulluinnartoq, ulloq unnuarlu nalunaaqquttap akunnerini 21-ni qasuersertartoq.
Nagguaatsoq nikuilluni sinittarpoq,
taamaallaat nalunaaqquttap akunnerini marlunni.
Afrikami nunat ilaat qitsuarsunnik nunatut ilisarnaatillit ilaatigut ilagaat Gabon, panter-imik qenertumik
ilisarnaatilik. Gabon-imi uumasut nujuartat amerlasoorpassuupput, ilaatigut Afrikami gorillat qaqqartoormiut
4/5-lii uumasuullutik. Alla tassa Den Demokratiske
Republik Congo, leopard-imik ilisarnaatilik. Panteri qernertoq leopard-iuvoq meqqumi qalipaataani
melanin-imik annertuumik pilik (amermini meqquminilu
qernertumik akulik). Uumasut melanin-imik akoqanngitsut qaqqorissuusarput, albinotut isigineqartarlutik.
Nunat ilisarnaataanni uumasut nujuannginerit aamma
nassaassaapput. Botswana zebra-nik marlunnik
aamma nersussuup angutivissap niaquanik ilisarnaateqarpoq, uumasut nujuartat nunalerisuunerlu takutinniarlugit. Zebrap titarniusai ammukaartut uumasunut
nujuartanut taakkuninnga piniartartunut allamut
saasaarutaapput.
Eritrea nunaavoq inoqajuitsortalik, tassanilu kameli
uumasuuvoq iluaqutaasoq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Sapaatit akunnerini arlalinni imernani uumasinnaavoq, aammali minutsit qulit ingerlanerini imermik
114 literimik imersinnaalluni.
Coats of arms
Coats of arms have nothing to do with arms, but are symbols
of the country, town or family they represent. A lot of them
have animal motifs. The animals often come from the country
in question and symbolize strength, wisdom, diligence or
other good qualities. The lion, for example, is a very popular
symbol and is used even outside the countries it is native to.
Danmark har tre fantasifulde
løver i sit våbenskjold. Kan du finde et andet
land på kortet som også har tre løver i
skjoldet?
Denmark has three imaginative lions in its
coat of arms. Can you find another country
on the map that also has three lions in its
coat of arms?
Et af de lande, der har en »rigtig« løve (samt
en elefant) som symbol, er det lille
afrikanske land Swaziland. Løven
symboliserer magt og
kraft, men det meste
af tiden er det faktisk
et temmelig sløvt
dyr, som sover eller
hviler sig op til 21
timer i døgnet. En
elefant sover stående
og kun to timer i døgnet!
One of the countries that has a »real« lion
(as well as an elephant) as a symbol is the
small African country of Swaziland. The
lion symbolizes power and strength, but
most of the time it is actually quite a
lethargic animal that sleeps or rests for
up to 21 hours a day. An elephant sleeps
standing for only two hours a day!
Andre afrikanske lande med kattedyr i deres
nationalsymbol er bl.a. Gabon med sine sorte
pantere. I Gabon lever rigtig mange vilde dyr
bl.a. cirka fire femtedele af alle Afrikas bjerggorillaer. En anden er Den Demokratiske
Republik Congo med sin leopard. En sort
panter er en leopard med meget melanin i
sine pigmenter (mørkt farvestof i hud og hår)
Dyr uden melanin er helt hvide og betegnes
som albinoer.
Også mere fredelige dyr finder plads i landes
våbenskjolde: Botswana har to zebraer og
et tyrehoved, symbol for henholdsvis det frie,
vilde dyreliv og landbruget. Zebraens striber
er med til at forvirre rovdyr, som jager dem.
Eritrea i nordøst er et ørkenland, hvor
kamelen er et uundværligt nyttedyr. Den kan
gå uden vand i ugevis, men så kan den også
drikke 114 liter på 10 minutter!
Other African countries with cats as
national symbols include Gabon with its
black panthers. A lot of wild animals live in
Gabon, among them about four fifths of
all Africa’s mountain gorillas. Another is the
Democratic Republic of the Congo with
its leopard. A black panther is a leopard
with a lot of melanin pigment (dark colour
in skin and hair). Animals that have no
melanin are all white and are called albinos.
There are also more peaceful animals
in the coats of arms of some countries:
Botswana has two zebras and the head of
a bull, symbols of free wildlife and farming
respectively. The stripes of the zebra help
to confuse the predators that hunt them.
Eritrea in the north east is a
desert country, where the camel is an
indispensable animal. It can go without
water for weeks, but it can also drink 114
litres in ten minutes!
Uanga Australiami
timmissat annersaraannga,
tassalu EMU.
Timmisinnaanngilanga, kisiannili
nalunaaqquttap akunneranut 50 km-inik
pangalissinnaallunga.
Jeg er Australiens største fugl, EMU’en.
Jeg kan ikke flyve, men galoperer sagtens
af sted med 50 km i timen
Uanga Australiami
kængurojuvunga angisooq,
10 meterinut pississinnaasoq.
I am Australia’s biggest bird, the emu.
I cannot fly, but I can easily
run at 50 kilometres
an hour.
Jeg er Australiens røde kæmpekænguro og jeg kan springe 10 m!
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
© ASTRID VEBÆK
I am Australia’s giant
red kangaroo and
I can jump
10 meters!
Manden fra Eritrea
spørger:
Hvad er der i kamelens pukkel:
A: Vand
B: Fedt
C: Muskler
Quiz
1
Angut Eritrea-meersoq
ima aperivoq:
Kamelip qatigaani
tinupanersaq suua:
A: Imeq
B: Orsoq
C: Nukiit
2
Afrikami nagguaatsut
qanoq amerlatigippat:
The man from Eritrea
asks:
What is in the camel’s
hump?
A: Water
B: Fat
C: Muscles
Manerassuarmi Solomon Island kuukkooriarsuarmik eqalusuarmillu ilisarnaateqarpoq.
Uumasut marluullutik kiguterpassuaqarput,
uumasuunertik tamaat assigiinngitsutigut
kigutaat taarserneqartarlutik.
Kikkut amerlanernik
kiguteqarpat.
A: Kuullooriarsuaq
B: Eqalussuaq
Hvor mange elefanter
er der ca. i hele Afrika:
Roughly how many
elephants are there in
all of Africa?
A: 86.000-it
B: 400.000-it
C: 27.000-it
Solomon Islands i Stillehavet har i sit våbenskjold en
krokodille og en haj. Begge
dyr har mange tænder som
på forskellig vis udskiftes
gennem livet.
Hvem får flest tænder.
A: Krokodillen
B: Hajen
The Solomon Islands in the Pacific
have a crocodile and a shark on
their coat of arms. Both animals
have many teeth that they change
throughout their lives.
Who has the most teeth?
A: The crocodile
B: The shark
Nammineq ilisarnaatit
titartaruk
Ilisarnaat ilinnut ilaquttannullu
naleqquttoq titartaruk. Qimmit nuannarigukkit, guitarersinnaaguit aammalu
siku mamarisaralugu, taava soorlu ima
isikkoqarsinnaavoq:
Tegn dit eget våbenskjold
Tegn et våbenskjold som passer til dig
eller din familie. Hvis du er glad for
hunde, at spille guitar og elsker at spise
is, kunne det f.eks se sådan ud:
Draw your own
coat of arms
Draw a coat of arms that suits you
or your family. If you like dogs or you
play guitar and you love eating ice
cream, it could look like this:
Apeqqummut akissut:
1: B, 2: B, 3: B, eqalussuaq kiguteqarnersaavoq,
nutaanngitsullu nungullariartortillugit kigutaat ataasiakkaarlutik nutaanik taarserneqartartut. Uumasuunermini 30.000-it tikillugit kiguteqarsinnaasarpoq.
Quiz-svar:
1: B, 2: B, 3: B, hajen har flere tandrækker i munden som tand for tand rykkes
frem efterhånden som de gamle slides op. Den
kan få op til 30.000 tænder i løbet af livet
Quiz answer:
1: B, 2: B, 3: B, the shark has several rows
of teeth in its mouth which move forward
tooth for tooth as the old teeth wear out. It
can get up 30,000 teeth during its lifetime.
62
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
Illoqarfiit marluk Berlin (Tyskland) aamma Bern (Schweiz) illoqarfittut ilisarnaatiminni nanortaqarput. Meeqqat arfineq-marluk titartartussaavaat, ataasiinnaalli
eqqortumik titartarsimavai. Kinaava?
De 2 byer Berlin (Tyskland) og Bern (Schweiz) har bjørne i deres våbenskjold. 7
børn skulle tegne dem, men kun 1 havde tegnet begge korrekt. Hvem var det?
The two cities of Berlin (Germany) and Bern (Switzerland) have bears in their
coats of arms. Seven children drew them, but only one got it right. Who was it?
Børnesider · Children’s pages
63
© ASTRID VEBÆK
Meeqqat quppernerat
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
A IR GREENL A NDIP N A MMINEQ SIL A RSUA A NIT
DK Sejren er i hus, og koret giver den fuld gas.
GB Victory is theirs and the choir gives it all they’ve got.
Chr. Schultz-Lorentzen
KAL Ajugaareerlutik erinarsoqatigiit pikkusuttut.
Allaanngillat inngilit erinarsortut
Air Greenlandimit aningaasaliiffigineqartut, kalaallit AllStarsimi
erinarsoqatigiivi tv-kut pop-ip oqaluttuarisaanerani pingaartuliorput
qallunaat erinarsoqatigiivi pingasut ajugaaffigalugit
Allattoq Christian Schultz-Lorentzen
Alutornartoqarpoq. Piumassuseqartoqarluarpoq. Siullerpaamilli pop-imik erinarsukkat aaqqissuulluakkat
atorneqartarput Kalaallit Nunaata erinarsortartua tusaamasaq
erinarsoqatigiinnillu aqutsisoq Julie Berthelsen, kalaallinut
erinarsoqatigiinnut 22-nut siuttuulluni tv-2-p erinarsornermik
unammisitsinerani isiginnaartoqarluartartumi AllStarsimi ajugaammat. Taamaasilluni qaammatini pingasuni piareersarneq
erinarsornermillu unammineq oqaluttuarisaanikkut pingaarutilimmik ajugaanermik kinguneqarpoq.
Air Greenland maniguunnersaalluni peqataavoq. Tassami
timmisartortitseqatigiiffik erinarsoqatigiinnut aningaasaleeqataasimavoq. Air Greenlandip sivisuumik ileqqorisimavaa
ilisimatusarnermik kulturikkullu suliniutinut assigiinngitsunut
aningaasaliissuteqartarluni. Aningaasaliissutilli aatsaat taama
innuttaasunik nuannatsitsitigaat, erinarsoqatigiit pingaarnerusumik erinarsortartuisa pikkorissut marluk, 38-inik ukiullip
Mads Lumholtip 32-inillu ukiullip Nina Kreutzmann Jørgensenip Københavnimi finalimi ajugaaneq qulakkeermassuk erinarsorlugit Nabiha-p atugaa »Deep Sleep« Aretha Franklinillu
atugaa »Natural Woman«.
64
Pissanganeq qaangertinneqarmat kalaallit erinarsoqatigiit
pississaarlutik imminnut eqillutik qittapput assiliisut assileqattaaraatsik.
Aqqutaani erinarsoqatigiit unamminermi qallunaat erinarsoqatigiivi pingasut ajugaaffigaat. Arlalitsigut ajugaaneq nalinginnaasuulluanngilaq. Kalaallit kulturiannut takussutissat
pingaarutillit ilagaat erinarsornermik nuannarisaqarneq. Kulturikkut ilisarnaat qallunaat tamarmik ilisimasaqarfiginngisaat.
Tamanna allanngortinneqarsimavoq. Unnuk taanna SETUP-ip
studiaani qaarajuttumi erinarsoqatigiit aqutsisuata Julie Berthelsenip erinarsortartuisalu naalagaaffik tamaat tiguartippaat.
Tamaangali killeqanngilaq. Ullualunnguit qaangiuttut nuannarisat angutit arnallu Nuummukarput nersortikkiartorlutik
akeqanngitsumillu tusarnaartitsiartorlutik – ilaatigut Air
Greenlandimit aningaasaliiffigineqartumik. Ajugaaneq aamma
aningaasartaqarpoq 250.000 koruuninik, taakkualu Nanu
Børnimut tunniunneqarput, Nuummi meeqqanik sumiginnakkanik suliniutilimmut.
FR A A IR GREENL A NDS EGEN V ERDEN
Så englene synger
Air Greenland sponsorerede det grønlandske Allstars-kor, der skrev sig
ind i tv-pophistorien med sejren over tre danske kor
Af Christian Schultz-Lorentzen
Der var charme. Der var overskud. Men først og fremmest var der velarrangerede popsange på repertoiret, da
Grønlands kendte sangstjerne og korleder Julie Berthelsen i spidsen for 22 grønlandske sangere i slutningen af maj
vandt tv2-sangdysten og seermagneten Allstars. Dermed endte
tre måneders forberedelse og sangkonkurrence i en historisk
triumf.
Men hermed var det ikke slut. Få dage efter rejste koret af helte
og heltinder til Nuuk for at blive hyldet og give gratis koncert –
blandt andet sponsoreret af Air Greenland. Med førstepladsen
fulgte også en kontant gave på 250.000 kroner, som blev overrakt til Nanu Børn, der arbejder med omsorgssvigtede børn i
Grønland.
Chr. Schultz-Lorentzen
Air Greenland havde i al ydmyghed en finger med i spillet. Flyselskabet var nemlig med til at sponsorere koret. Air Greenland
har en langvarig tradition for at sponsorere en bred vifte af
forskningsmæssige og kulturelle projekter. Men aldrig tidligere
har et sponsorat givet genlyd i en så stor folkelig glæde, som da
korets dynamiske forsangere, 38-årige Mads Lumholt og 32-årige Nina Kreutzmann Jørgensen, i finalen i København sikrede
sejren med to helstøbte udgaver af henholdsvis Nabihas energiske »Deep Sleep« og Aretha Franklins svingende, soulnummer
»Natural Woman«.
Da spændingen blev udløst, brød det grønlandske kor ud i hoppende festdans, mens de holdt om hinanden, og pressefotograferne knipsede løs.
Undervejs havde koret ekspederet tre danske kor ud af konkurrencen. Det var på flere måder ikke nogen helt almindelig sejr.
Hvis der er noget, der kendetegner den grønlandske kultur, er
det glæden ved sang. Et kulturelt kendetegn, som ikke er alle
danskere bekendt. Det er der blevet lavet om på. Denne aften
i SETUP’s kuppelformede studie, hvor lysshowet flimrede for
nethinden, tog korleder Julie Berthelsen og Co. hele riget med
storm.
KAL Juliep AllStars-imi erinarsortartoqatigiivi scenemi.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
DK Julies Allstars-kor på scenen.
GB Julie’s Allstars Choir on the stage.
65
FROM A IR GREENL A ND’S WORLD
And the angels sing
Air Greenland sponsored the Greenlandic Allstars Choir which wrote
TV pop history by winning over three Danish choirs
By Christian Schultz-Lorentzen
There was charm. There was energy. But most of all
there were well-arranged pop songs on the repertoire
when Greenland’s famous song star and choir leader Julie
Berthelsen stood in front of 22 Greenlandic singers when they
won the popular TV2 song contest Allstars at the end of May.
Thus three months of preparation ended in an historical
triumph.
But it didn’t end here. A few days later, the choir of heroes and
heroines travelled to Nuuk to receive acclaim and to give a free
concert – sponsored by, among others, Air Greenland. Their
victory was accompanied by a cash prize of DKK 250,000
which was handed over to Nanu Children, an organisation for
neglected children in Greenland.
Chr. Schultz-Lorentzen
Air Greenland had in all modesty played its own part. The
airline helped to sponsor the choir. Air Greenland has a long
tradition for sponsoring a wide range of cultural and researchrelated projects. But never before has a sponsorship resulted in
such great public joy, as when the choir’s dynamic lead singers,
38 year old Mads Lumholt and 32 year old Nina Kreutzmann
Jørgensen, ensured victory at the final in Copenhagen with
well-rounded versions of Nabiha’s energetic »Deep Sleep» and
Aretha Franklin’s swinging soul song »Natural Woman«.
When the suspense was over, the Greenlandic choir jumped
with joy while they held onto each other with the press
photographers snapping pictures.
In the process, the choir had sent three Danish choirs out of the
competition. In many ways it was not quite an ordinary
victory. If there is anything that characterizes Greenlandic
culture, it is the joy of singing. Not all Danes have been aware
of this cultural characteristic, but this has changed. On that
evening, in SETUP’s dome-shaped studio with the light show
flickering across our retinas, choir leader Julie Berthelsen and
Company took the whole realm by storm.
KAL Kalaallit erinarsoqatigiit finalimi isiginnaartunit
tapersersorneqarluarput.
66
DK Der var masser af farverig opbakning fra publikum til
det grønlandske kor, da det gik løs i finalen.
GB There was plenty of colourful support from the
audience for the Greenlandic choir during the final.
MUSIC
CHANNEL 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
Corinne Bailey Rae I’d do it all again,
Eric Clapton & Steve Winwood Can’t
find my way home, John Martyn
Sunshine’s better (Talvin Singh remix),
Zero 7 Pop art blue, Air Love, Aitor
Escobar Mi Keny, Eléni World, Myagi
ft Clara Da Costa Eleanor rugby, Nitin
Sawhney Homelands, Marcos Valle
Agua de coco, Enya Watermark, Susan
Boyle I dreamed a dream, Bardo State
Sospiro, Fridrik Karlsson Magical
atmosphere.
CHANNEL 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Jack Johnson To the Sea, Katie
Melua The House, Jason Mraz We
Sing. We Dance. We Steal Things,
Monsieur Minimal Lollipop, Colbie
Caillat Breakthrough, John Mayer
Battel Studies, Rod Stewart & Mary
J. Blige Soulbook, Seal Soul, Carla
Bruni Comme si de rien n’était,
Michael Bublé Crazy Love, King
Harvest single, Fastball All the Pain
Money Can Buy, Santana Ceremony:
Remixes & Rarities, Federico Aubele
Panamericana, Gotan Project La
revancha del tango.
CHANNEL 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
London Symphony Orchestra
Claudio Abbado Mendelssohn – Overture – A Midsummer Night’s Dream,
Renaud Capuçon, Esther Hoppe
(violins), Béatrice Muthelet (Viola),
Gautier Capuçon (cello), Frank
Braley, Michel Dalberto (pianos),
Emmanuel Pahud (flute), Paul Meyer
(clarinet), Janne Saksala (double
bass), Florent Jodelet (percussion)
Saint-Saëns – Le carnval des animaux,
Andrew Manze (violin & director)
The English Concert Vivaldi – Concerto in E major RV271, ´Lámoroso`, 1.
Allegro, 2. Cantabile, 3. Allegro, Royal
Philharmonic Orchestra Daniele
Gatti Tchaikovsky – Romeo and Juliet,
SULUK #04
Angela Hewitt (piano) Bach – Goldberg Variations – Aira & Variation 1,
BBC National Orchestra of Wales
Tadaaki Otaka Rachmaninov –
Vocalise, Renée Fleming, Czech
Philharmonic Orchestra, Sir Charles
Mackerras Dvorák – Rusalka – Invocation to the moon, Carlos Bonell, Orchestra Symphonique de Montréal,
Charles Dutoit Rodrigo – Concierto de
Aranjuez – 1. Allegra con spirito.
CHANNEL 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Infernal Love is all, Justin Bieber Somebody to love, Lena Meyer Satellite,
Stromae Alors on danse, Goldfrapp
Rocket, Mika Blame it on the girls,
Alphabeat DJ, Edward Maya ft Vika
Jigulina Stereo love, Thomas Ring My
dream, Anna Bergendahl This is my
life, Salem Al Fakir Keep on walking,
Shakira Gypsy, Owl City Hello Seattle,
Erik Hassle Hurtful, Agnes On and on,
R.I.O. Serenade, Ellie Goulding Starry
eyed, Mike Sheridan & Mads Langer
Too close, Alicia Keys Empire state of
mind (Part II) Broken down, Train Hey,
soul sister, Christine Aguilera Not
myself tonight, Melanie Fiona Monday
morning, Gabriella Cilmi On a mission,
Rob Thomas Mockingbird, Marine
& The Diamonds I am not a robot,
Jason Derulo The sky’s the limit, Plan
B She said.
CHANNEL 7
Rock
Meat Loaf If I can’t have you, Dúne
Dry lips, Green Day The last of the
American girls, Pearl Jam Amongst
the waves, Slash ft Chris Cornell
Promise, Buckcherry All night long,
Nickelback Never gonna be alone,
Marianas Trench Masterpiece theathe
I, Tegan and Sara Arrow, Shinedown
The crow & the butterfly, Them Crooked Vultures Dead end friends, Kings
Of Leon Use somebody, AC/DC Rock n’
roll train, Bon Jovi We weren’t born to
Air Greenland Inflight Magazine 2010
MUSIC ON FLIGHTS BETWEEN GREENLAND AND DENMARK
follow, Kiss All for the glory, Guns N’
Roses Chinese democracy.
CHANNEL 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Medina Vi to, Svenstrup & Vendelboe
ft Karen I nat, Rasmus Seebach Lidt
i fem, Burhan G ft Medina Mest ondt,
Kim Larsen Du er min, Sys Bjerre Gør
det selv, Clara Sofie & Rune K Det
er forbi, Julie Ingerlateqqiuk, Emma
OS 2, Thomas Holm Selvmord på
dansegulvet, Joey Moe Yo-yo, Kasper
Nyemann Københavns brunette, Store
Drømme Store drømme, Karen Sækken i katten, 8Ball Klunker, Maria Matilde Band Helt til grin, Louise Dubiel
Forpulet perfekt.
CHANNEL 9
60-70-80
Bill Haley and His Comets Rock
around the clock, The Searchers
Sweets for my sweets, Tommy Roe
Dizzy, The O’jays Love train, The
Doobie Brothers What a fool believes,
Frankie Valli & The Four Seasons
December, 1963 (Oh what a night!),
Stevie WOnder Sir Duke, Carlos
Santana Love, devotion & surrender,
The Fifth Dimension Aquarius/Let
the sunshine in, Andy Gibb Shadow
dancing, Carole King I feel the earth
move, Hanson Mmmbop, The Beach
Boys Kokomo, The McCoys Hang on
Sloopy, Toto Africa, Steve Miller Band
The joker, Tina Turner The best.
CHANNEL 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Various Askepot, Kim Larsen I det finde hvide sand, DR Big Band ft Louise
Hart Cirkus Summarum, DR Big Band
ft Lousie Hart Det bare noget vi leger,
DR Big Band ft Lousie Hart Se min
kjole, DR Big Band ft Signe Lindkvist
Marmeladesangen, DR Big Band ft
Lousie Hart Barndommens gade, DR
Big Band ft Lousie Hart Hulter til bulter, DR Big Band ft Sebastian Klein
Dyrenes ABC, DR Big Band ft Søren H
Fausbøll Brum brum, DR Big Band ft
Anders F Larsen & Katrine B Grønning Vi er Anders og Katrine, DR Big
Band ft Mathilde B Kaysen, Søren
H Fausbøll & Sigrid K Husjord Klein
Som et strejf af en dråbe, DR Big Band
ft Anders F Larsen, Katrine B Grønning, Louise Hart & Sebastian Klein
Venner forever-Pagten-Bare det var
mig, DR Big Band ft Honik Ramasjang
nationalsang, DR Big Band Kigkassen,
DR Big Band Emil fra Lønnebjerg
(”Hujedamej, sånt barn han var”)
CHANNEL 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
Nivé Nielsen My Coffee Boy,
Per & Birthe Sallaattumik Appilluta,
Nukaaraq Olsen Ikinngutiga, Nanook
Sinnattut Naaffeqarput, Samuel
Mørch Uteqqittissaajunnaavipputit,
Sussat! Sila Qaammareerpoq, PeandeL Takorluukkat, Alter Me You’re
Crazy, G60 Sorsunnata, Per & Birthe
Kisimiinngilatit, Amarok Theatre Shot
in the face, Chilly Friday Assit.
CHANNEL 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
GR-7 Suleqatigiinneq, Qarsoq Meerannguaq, Nanook Sivittorpormi,
Sussat! Annuppallaarnak, Naneruaq
Kalaallip Nunaa, Ulf Fleischer Paarisa,
Peter O. Petersen Aasami, Kalak Illit
Kisivit Pigaat, Nuuk Posse Uteqqippugut, G60 Sila, Johannes Berthelsen
Pisorusaarpunga, Nanook Qummut isigaara, Johanne Wille Qujangisarpara.
67
FILM
AUG US T
DET’ INDVIKLET
NDVIKLET / IT’S COMPLICATED
Avikkamilli ukiut qulit qaangiupput, marluullutillu inuunerminni ingerlaqqissimagamik ikinngutigiittut inissimalersimallutik. Uiusimasoq Jake arnamik
DEAR JOHN
John angutaavoq inuusuttoq kusanartoq. Inuutissarsiutigalugu sakkutuujuvoq
– USA-mi sakkutuuni imikkut ittuni Tysklandimiititani, taamaattoq aamma nu-
inuusunnerungaatsiartumik inooqateqalersimavoq, nuliaasimasorlu Jane neriniartarfi-
narsuarmi arlaatigut pinartoqartillugu, sorsuttuni aaqqiagiinngittoqartillugulu aggersar-
uteqarluni ingerlalluartumik. Maannakkorpiarlu Adamip Janep igaffiani nutaami sulisup
neqartartut. USA-mi angerlarsimaffimmini sulinngiffeqartilluni nalaatsornerinnakkut
aveqqammersup sulisitsisuni ajuutigilerpaa. Suulli tamarmik ernermik ilinniarluni al-
Savannah naapippaa, asannilerpullu.
lagartartaarnerani peqataammata ilungersunarseriasaarput, kingornami illoqarfimmi
Sakkutuujunerminik sivitsuiniarani neriorsorpaa. Johnikkullu Savannahlu allakkatigut
nereqatigiillutik nalliussigamikku....kajungerileqqeriasaarput. Jane allasiortutut misigi-
attaveqarluartarput. Immikkoornermik naammassinissaa marluullutillu siunissartik
simaleriasaarpoq – Adamillu paasivaa pingasuusuni akuulerluni.
qilanaaraat. 9/11- imi illorsuit marluk qaartinneqarmata pilersarutaat sequminneqarput.
John misigisimavoq sakkutuuginnartariaqarluni, Savannahli angerlarsimaannarpoq
atorfissaqartinneqarfimmini asasaminilu.
Det er ti år siden, de blev skilt, og de har udviklet et let og venskabeligt forhold
til hinanden, mens de begge er kommet videre i livet. Han med en (meget) yngre
kvinde, hun med sin succesfulde restaurant. Og så er der lige her og nu den nyligt skilte
Adam, der arbejder på Janes nye køkken, men som er ved at falde for sin arbejdsgiver.
John er en ung, flot fyr. Han er professionel soldat - i US Army’s Special Forces,
stationeret i Tyskland, men med opgaver i verdens aktuelle brændpunkter,
Men det hele bliver pludselig kompliceret, da Jane og Jake er til deres voksne søns col-
konflikter og krige. På en orlov hjemme i USA møder han tilfældigvis Savannah og de
lege dimission og fejrer det med en middag i byen… og pludselig mærker suget i maven.
forelsker sig i hinanden.
Pludselig står Jane i den helt nye situation at være ’den anden kvinde’ – og stakkels
Han lover ikke at forny sin kontrakt med militæret. Og John og Savannah holder intens
Adam opdager, at han mod sin vilje er blevet involveret i et trekantdrama.
kontakt med breve til hinanden. De kan begge se frem til både en ende på adskillelsen
og en ny fremtid sammen. 9/11 - terrorbomberne i Twin Towers ændrer alle deres planer.
John føler, han bør blive i militæret. Savannah bliver hjemme, hvor der er andre, som har
Jane has three grown kids, a thriving Santa Barbara bakery and an amicable
brug for hende, og som hun holder af.
relationship with her ex-husband, Jake. Now, a decade after their divorce, an
innocent dinner between Jane and Jake turns into the unimaginable – an affair. Caught
in the middle of their rekindled romance are Jake’s young wife and Adam, a recently
divorced architect who starts to fall for Jane. Could love be sweeter the second time
around? It’s... complicated!
Special Forces Army Sergeant John Tyree is home on a two-week leave from
Germany. He meets Savannah Curtis and falls in love at first sight. Savannah
is a college student at the University of North Carolina at Chapel Hill. She is on spring
break and is helping build a house for Habitat for Humanity. John joins in with Savannah
to help build the house. Along the way a budding romance occurs, and Savannah falls
deeply in love with John. As she is about to go back to college, she promises to write
John overseas during the next 12-months until he returns to her.
68
FILMIT KANAL 39-MI AAMMA 40-MI
SPILLEFILMENE VISES PÅ KANAL 39 OG 40
FILMS ARE SHOWN ON CHANNEL 39 & 40
TAKUTINNEQARPUT
TEGNEFILM VISES PÅ KANAL 36.
CARTOONS ON CHANNEL 36
TITARTAKKAT KANAL 36-MI TAKUTINNEQARPUT
SPECIELLE FILM VISES PÅ KANAL 37
SPECIAL FILMS ON CHANNEL 37
FILMIT IMMIKKUT ITTUT KANAL 37-MI
TAKUTINNEQARPUT
SE P T E M BE R
UP IN THE AIR
A
Ryan Bingham angalajuaannarpoq, nuannareqaalu. Mittarfiit, timmisartut, biilit
attartukkat unnuillu tamaasa akunnitarfik nutaaq nuannareqai. Ryan Bingham
SPRING BREAKDOWN
WN
Ikinngutigiilluartut Gayle, Becky aamma Judi 30-leereersimasut nuannarineqarnissartik takorloortuartarsimavaat. Beckylu naalakkami panianut Ashleymut
pituttorsimanngilaq, kisimiipporli. Sivikitsumik arnaateqartarnera eqqaassanngikaanni,
ilinniarnertuunngorniaqatinilu South Padre Islandimut angalasussamut ingiallortaanis-
taakkulu aamma niuernerminnut atatillugu angalasuusarput. Misigissutsilli ingalas-
saminut periarfissaqalermat, arnat soqutigineqarpianngitsut aalajangerpaat inuunertik
simaniartarnerat sulinerani aamma iluaqutaavoq. Ryan Bringhamip inuit sorarsinnis-
allanngortillugu akimasuut akornanni nuannateqataaniarlutik. Nuannannerpassuarnut
saat inuussutigaa. Pisortaasup sulisumi soraarsinnissaat nammineq saperaangamiuk,
ilaareerlutik Beckyp, Gaylep, Judip, Ashleyllu paasivaat taakkununnga ilaanissaminnut
Ryan aggersarneqartarpoq. RyanBinghamili killilerneqartussanngorunarpoq, arnammi
allaaneruallaarlutik.
inuusuttup pisariillisaanermik immikkut ilisimasallip qarasaasiakkut webcam atorlugu
soraarsitsineq isumagisalersimavaa.
Hjerteveninderne Gayle, Becky og Judi er kommet i 30’erne og har altid drømt
om at være populære. Så da Becky får mulighed for at agere uofficiel anstandsRyan Bingham lever i sin kuffert, og han elsker det. Han elsker lufthavne, fly,
dame for sin chefs datter Ashley på hendes college-udflugt til South Padre Island,
lejede biler og et nyt hotel hver aften. Ryan Bingham er en fri fugl, men han er
beslutter de totalt utjekkede tøser sig for at vende op og ned på deres liv og fyre den af
også alene. Når man ser bort fra kortvarige affærer med kvinder, der også tilhører de
sammen med overklassens festaber. Gennem et sandt maraton af fustager, forhold og
forretningsrejsendes eksklusive klub. Men den følelsesmæssige distance er også en klar
skumfester indser Becky, Gayle, Judi og Ashley, at det er bedre at skille sig ud end at
fordel i hans job. Ryan Bingham lever af at fyre andre mennesker. Når chefen ikke har
passe ind.
modet til at give medarbejderne sparket, så er det Ryan, der bliver tilkaldt. Men Ryan
Bingham står til at få vingerne stækket, da en ung kvindelig rationaliseringsekspert finder på at klare fyringerne via webcam.
The storyline revolves around three friends who are thirty something, who
break the monotony of their uninspired lives by vacationing on an island that’s
a popular spring break getaway for college co-eds. One of the women works for a
Ryan Bingham is a corporate downsizing expert whose cherished life on the
powerful senator whose daughter is one of those co-eds, only she’s as geeky as her
road is threatened just as he is on the cusp of reaching ten million frequent flyer
chaperones.
miles and just after he’s met the frequent-traveler woman of his dreams. At the
same time his boss hires arrogant young Natalie, who develops a method of video
conferencing that will allow termination without ever leaving the office – essentially
threatening the existence Ryan so cherishes. Determined to show the naive girl the
error of her logic, Ryan takes her on one of his cross country firing expeditions, but as
she starts to realize the disheartening realities of her profession, he begins to see the
downfalls to his way of life.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
69
MENU
NANOQ CLASS
TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME
Nanoq Class-imut tikilluarit
Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni
sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsimallutit apuunnissat isumagissavarput.
Air Greenlandimi timmisartorninni
ilorrisimaarnissat pingaartipparput.
Velkommen på Nanoq Class
Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på
Nanoq Class kan være med til at bringe dig
frisk og udhvilet frem til dit bestemmelsessted. Det er vigtigt for os i Air Greenland at
få dig til at føle dig godt tilpas ombord.
Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu
timmisartuussinitsinni nerisassat mamarluartut, immikkut toqqartukkat nunani
tamalaani igariaatsinut assingusumik piareersakkat, ilaatigut Royal Greenlandimeersut,
sassaalliutigissavagut.
På vores flyvninger til og fra Grønland kan
du opleve vores menuer, som er sammensat
af delikate og specielt udvalgte råvarer fra
bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af
internationalt islæt.
Nerisassanullu imigassat aamma neqeroorutigaavut. Viinnit nerisassanut naleqquttut immikkut vin-inik misileraasartutsinnit
toqqagaapput.
Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffigisarpaatigut, taamaattumik timmisartumi
sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqassaguit tusarfigerusuppatsigit. Atuisuttami
kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik
pitsanngorsaasinnaavugut.
Welcome to Nanoq Class
We will do our outmost for your journey at
Nanoq Class. We will make every effort to
ensure that you arrive fresh and relaxed
at your destination. It is important for
Air Greenland to make you feel comfortable
onboard.
On flights to and from Greenland you will
enjoy our menu creations of delicious and
special selected ingredients from e.g.
Royal Greenland and blended with a twist
of flavours of other countries.
Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer.
Vores vine er specielt udvalgt af vores team
til at harmonere med menuerne.
Complimentary alcoholic and non-alcoholic
beverages are offered. The wine list is
especially selected by our team.
Mange af vore passagerer rejser hyppigt
med vores selskab, så har du kommentarer
til vores Inflight Service, så lad os det vide.
Vi bliver kun bedre af at lytte til vore
kunders ønsker.
1.
Many of our passengers travel frequently
with our airline. If you wish to provide us
your feedback on the Inflight Service,
please let us know. We can only improve by
listening to our customers.
2.
3.
4.
VIINNIT / VINE / WINE
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- Frankrig
Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaamasoq mamassuseqarluarluni paarnarsunnillunilu naasorsunnitsoq.
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig
og rig hvidvin med enestående duft af
eksotiske frugter og blomster.
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- France
Produced in north Corbières. A full bodied
and rich white wine with an intense
scent of fruits and flowers.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon
blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni
iiuminarluni citrus-isunnilaartoq.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin
fra området sydvest for Rhônedalen.
Frisk hvidvin med god balance og lidt
duft af citrus.
2. Les Terrasses 2009 - France
A Grenache-and Sauvignon blanc white
wine from the Rhône district. A fresh
white wine with good balance and a
scent of lemon.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Viinni aappalaartoq Pugliameersoq
qalipaataa taartuulluni pikkunartoq
tikkalu akuutissanit assigiinngitsunit
pinngortoq.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Fra Puglia kommer denne pragtfulde
rødvin, mørk farve med fyldighed og
behagelig kraft samt duft af eksotiske
krydderier.
3. Malnera, Salento 2008 - Italy
From Puglia comes this fantastic redwine, dark colour with a full bodied taste
and scent of exotic spices.
4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon
2007 - Frankrig
Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappalaartoq pikkunarlunilu tikka akuutissanit
assigiinngitsunit pinngortoq.
4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon
2007 - Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. En
fyldig rødvin med kraft og elegance og
duft af krydderier.
4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon
2007 - France
Produced in north Corbières. A full bodied
redwine with power and elegance and
scent of spices.
70
ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH
Menu 1.
–
Paarnat akuleriit
Qingalissuaq pujuugaq
Qingalissuaq chorizo
Immussuit
Manninnik imusaliaq immussualik
Neqit aserortikkat siaasakkat
Naatsiiat pom. rösti
Spinaatit a la creme
Menu 2.
–
Paarnat akuleriit
Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu
Salaami naatsiianik akulik
Immussuit
Pannakaat ricottamik immussuallit
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat pom. rösti
Tomaatit akuleriit
Menu 3.
–
Paarnat akuleriit
Puulukimineq tarajortigaq
Salami qasilitsulik
Immussuit
Manninnik imusaliaq skinkilik
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat croquette
Tomatinik miseqqiaq kimittooq
Frugt salat
Røget kalkun
Kalkun chorizo
Ost
Æggerulle m/ost
Mini griller
Pommes Rösti
Spinat a la Creme
Frugt salat
Pastrami
Kartoffel spegepølse
Ost
Pandekage m/ricotta ost
Kalvepølse
Pommes Rösti
Tomat mix
Frugt salat
Spegeskinke
Peber spegepølse
Ost
Æggerulle m/skinke
Kalvepølse
Pommes Croquette
Stærk tomat sauce
Fruit salad
Smoked turkey
Turkey chorizo
Cheese
Eggroll w/cheese
Mini meatballs
Pommes Rösti
Spinach a la Creme
Fruit salad
Pastrami
Potato salami
Cheese
Pancake w/ricotta cheese
Veal sausage
Pommes Rösti
Tomato mix
Fruit salad
Air-dried ham
Pepper salami
Cheese
Eggroll w/ ham
Veal sausage
Pommes Croquette
Spicy tomato sauce
ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH
Menu 1.
–
Salaatit akuleriit
Eqaluk pujuugaq
Nersussuup neqaa
Immussuit
Qaleralik siataq
Naatsiiat aserortikkat broccolillit
Naatitat aspargersit kuuloruujullu
Miseraq citronisunnitsoq
Menu 2.
–
Salaatit akuleriit
Raajat
Tinguliaasaq
Immussuit
Neqi siataq
Naatsiiat aserortikkat persilellit
Naatitat kuuloruujut eertallu
Miseraq timiannilik
Menu 3.
–
Salaatit akuleriit
Qaleralik pujuugaq
Puulukip neqaa tarajortigaq
Immussuit
Kukkukuuaraq siataq
Qaqorteqqasut
Naatitat siaasakkat
Miseraq demi glace
Mixet salat
Røget forel
Okse bresola
Ost
Stegt hellefisk
Kartoffelmos m/broccoli
Grønne asparges og gulerødder
Citron sauce
Mixet salat
Rejer
Pate
Ost
Tournedos
Kartoffelmos m/persille
Gulerødder og sukkerærter
Timian sauce
Mixet salat
Røget hellefisk
Spegeskinke
Ost
Stegt kyllingebryst
Hvide og vilde ris
Grillet rød og gul peber
Demi glace sauce
Mixed salad
Smoked trout
Ox bresola
Cheese
Roasted halibut
Mashed potatos w/broccoli
Green asparagus and carrots
Lemon sauce
Mixed salad
Shrimps
Pate
Cheese
Tournedos
Mashed potatos w/parsley
Carrots and sugar peas
Timian sauce
Mixed salad
Smoked halibut
Air-dried ham
Cheese
Roasted chicken
White/wild rice
Grilled red and yellow pepper
Demi glace sauce
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
71
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of magazines and newspapers.
ILITSERSUUTIT MAKKU
FØLGENDE VEJLEDNINGER ER
THE FOLLOWING INFORMATION
AIRBUS 330-200-MUT ATUUPPUT
GÆLDENDE FOR VOR AIRBUS 330-200
– APPLIES TO OUR AIRBUS 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
3
4
5
1
Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2
Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3
Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4
Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5
Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
TIMMISARTUMI INISSANI NALINGINNARNI ISSIAVIIT
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
SÆDER PÅ ØKONOMIKLASSE
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
SEATING IN ECONOMY CLASS
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
72
NANOQ CLASSIMI ISIGINNAARUT
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
NANOQ CLASSIMI
HOVEDTELEFONER
HEADSET
TUSARNAARUTIT
PÅ NANOQ CLASS
IN NANOQ CLASS
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet
inden landing.
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
SCREEN IN NANOQ CLASS
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
SKÆRM PÅ NANOQ CLASS
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
NANOQ CLASSIMI NERRIVIK
BORD PÅ NANOQ CLASS
TABLE IN NANOQ CLASS
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
NANOQ CLASSIMI ISSIAVIIT
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1
2
3
4
5
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
SÆDER PÅ NANOQ CLASS
SEATING IN NANOQ CLASS
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
73
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
IMERLUARNISSAT EQQAAMAJUK
AALALAARNISSAT EQQAAMAJUK
ILUAALLIORPIT?
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:
imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik
amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqat taarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu
akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani.
Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu
ajoqusersornaveer saarlugit.
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisussaavaat.
HUSK AT DRIKKE VÆSKE
HUSK AT RØRE DIG
UTILPAS?
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væskebalance i orden.
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
passagerer ankommer friske og veloplagte til
deres bestemmelsessted.
REMEMBER TO DRINK
REMEMBER TO MOVE AND STRETCH
NOT FEELING WELL?
PLENTY OF FLUIDS
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu
imigassallernerminni inummut ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte
alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
alcoholic beverages on board our flights.
SIGARITSIT ELEKTRONISKIUSUT
ELEKTRONISKE CIGARETTER
ELECTRONIC CIGARETTES
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord.
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,
men ser realistiske ud og afgiver dampe, som
nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor
tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of
electronic cigarettes onboard.
Electronic cigarettes are realistic looking
substitute cigarettes that generate vapor, which
looks like smoke. They are not a safety hazard,
but their use on board is not allowed, as they
may give anyone, who is not familiar with them,
the perception that smoking is permitted.
It is important to drink plenty of fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
74
Nammineq timmisartuutit
EGEN FLYFLÅDE FLEET
AIRBUS 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
BOEING 757-200
Number: 1
Max. no of seats: 200
Average speed km/t: 860
Max. altitude m: 14,000
Max. take-off weight kg: 113,400
Max. range km: 7,315
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
DHC-7 (DASH-7)
Number: 6
Max. no of seats: 44
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DASH 8-200 (starter maj 2010)
Number: 2
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Number: 2
Max. no of seats: 14
Average speed km/t: 290
Max. altitude m: 8,113
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 1,435
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-27, Turbo Props
Total engine power HP: 1,240
BEECH SUPER KING AIR 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
Max. take-off weight kg: 3700
Max. range km: 684
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38
Rotordiameter m: 12,80
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101750C-1
Total engine power HP: 2x684
SIKORSKY S-61N
Number: 2
Max. no of seats: 19
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
BELL 212
Number: 7
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
EUROCOPTER AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
BELL 222U
Number: 1
Max. no of seats: 8
Average speed km/h: 240
Oodaap Qe
qerta
(Oodaaq Ø)a
Jesup
Kap Morris
FLYRUTER FLYRUTER ROUTE MAP
PEARY
Erichsen
Mylius- nd
La
Land
Daugaa
rd-Jen
sen Lan
d
Se
(Hum rmersuaq
bolt G
lacier)
Inglefield Land
UD
KN
Siorapaluk
QAANAAQ
Øer)
Moriusaq
R
CH
d
fjer
halv
Niog
ND
LA
Airbus 330
Dash 7 / Dash 8
Helikopter
n
rde
sfjo
Qaanaaq
AVANERSUA
Q
Ille de
France
Thule
Pituffik
✈
LA
B
T
KYS
CH
KO
Savissivik
Thule
Air Base
d
nia Lan
Germa
E
UG
Cape Pituffik
York
DANMARKSHAVN
AF
FI
N
g
Dronninthe
Margred
n
n
La
Shanno
Paamiut
BU
Narsarsuaq
✈
(Thule Air Base)
✈
t (Carey
✈
Kitsissu
D
LAN
NS
E
SS
MU
S
RA
N
S
AN
TI
IS
I
Washing
ton
jord
eF
enc
end
p
e
Ind
STATION NORD
KR
O
NP
R
Tartupal
uk
(Hans Ø
)
LAND
ZACKENBERG
GT
Kullorsuaq
gØ
Narsaq
DANEBORG
Claverin
Nuussuaq
Qaqortoq
Alluitsup Paa
Tasiusaq
Nanortalik
Ymer Ø
Aappilattoq
Traill Ø
Upernavik
Kangersuatsiaq
Upernavik Kujalleq
Summit
(3.238 m)
g
Stauninr
Alpe
on
James
Land
Nuugaatsiaq
Illorsuit
Ukkusissat
Nerlerit Inaat
✈
Niaqornat
QaarsutSaatut
Qaarsut
Ikerasak
AVAN
Qeqertat
Saqqaq
NordgrøNAA
nland
QEQERTARSUAQ
Qeqertarsuaq
(winter)
Ikerasaarsuk
✈
Akunnaaq Ilimanaq
✈
Qasigiannguit
(winter)
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
Kronprins
Frederik Bjerge
Kangerlussuaq
Kangaamiut
✈
SISIMIUT
(Holsteinsborg) Sisimiut
✈
Sarfannguit
(Søndre Strømfjord)
Evighedsfjord
(Polarcirklen)
Apussuit
stgrønland
Napasoq
Atammik
M
K
AR
S
Københ avn
Copenhage
Kulusuk
Kuummiut
Tiniteqilaaq
✈
(Sukkertoppen) Maniitsoq Ve
KITAA
DAN
Mont Forel
(3.360m)
QKangerlussuaq
aasuitsup Kil
leqarfia Avannarleq
Søndre St
rømfjord
MANIITSOQ
se
os
Bl
Prinsen af
Wales Bjerge
Watkins Bjerge
n
Sermiligaaq
KulusukTasiilaq
Keflavik
TASIILAQ (Ammassalik)
Isortoq
✈
Itilleq
Nordre Strømfjord
Kapisillit
NUUK
✈
(Godthåb)
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
link
Frederikshåb Isb
Paamiut
PAAMIUT
KUJATAA
Sydgrønland
(Frederikshåb)
Kangilinnguit
(Grønnedal)
Arsuk
Qassiarsuk
Ivittuut
IRM
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
Keflavik (Reykjavik International Airport)
QAQORTOQ
Narsarsuaq
✈
NARSAQ
(Narsaq Kujalleq)
Kap Farvel
e
Qassiarsuk
NARSAQ
Copenh
Igaliku
Narsarsuaq
(Julianehåb) Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
IKERASSUAQ (Prins Christianssund)
Narsarmiit
NANORTALIK
vn
Kangilinnguit
nha
Ivittuut
agen
Qassimiut
PAAMIUT
Kø b
Narsalik
76
V
H
A
G
odthåbfjord
Nuuk
Buksefjord
✈
D AV I S S T R Æ D E
Gunnbjørn Fjeld
(3.693 m)
Ilulissat
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
Aasiaat
Ikamiut
S
Attu
(Scoresbysund)
ILULISSAT (Jakobshavn)
Kitsissuarsuit
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
Ittoqqortoormiit
ITTOQQORTOORMIIT
✈
(Godhavn)
Kangertittivaq
nla
Østgrø
Uummannaq
st
aq
Ky
ssu
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
(Constable Pynt)
TUNUnd
TR
UUMMANNAQ
Nuu
Nerlerit Inaat
DE
Sigguup Nuun
a
(Svartenhuk)
Æ
✈
UPERNAVIK
vi
lle
Innarsuit
Qassimiut
QAQORTOQ
Saarloq
Alluitsup Paa
NANORTALIK
Narsarsuaq
= Boeing 757/Airbus 330
Igaliku
= Dash 7
Eqalugaarsuit
Ammassavik
= Dash 8
Tasiusaq
= Helicopter
Aappilattoq
Narsarmiit (Narsaq Kujalleq)
KØBENHAVNIP MITTARFIA KØBENHAVNS LUFTHAVN COPENHAGEN AIRPORT
Mittarfimmiittut
1
Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
2
Issiaartarfik
3
Naapittarfik
11 Issiaartarfik
4
Novia
12
5
Servisair Billetkontor
13 Danske Bank
6
Meeraaqqanik nangilersuivik
14 Nordea
7
Qasuersaartarfik (1)
15
Sixt
8
Danske Bank
16
Budget
24 Servisair Ankomst Service (B)
9
10
Air Greenland kontor
17 Europcar Pitzner
25 Told VAT
Air Greenland Check-in
18 Hertz
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
19 Biilinut inissiisarfik
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
Atisaasivik
Metrostation
20 Avis
28 SAS-ip bilitseerniarfia
21 Nordea
29 Naapittarfik
22 Issiaartarfik
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
23 Global Refund
T
Akunnittut aqqusaartagaat
Togstation
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
(B) = Bagageområde
30
29
9
4 5
3
2
12 13
10
28
Security
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
8
Politi
Ankomster
@
@
Til bagage
22
11
@
27
26
Til bagage
1
6 7
Gates C2-C9
Gates A18-A23
A
Terminal 2
Gates A2-A17
Gates D1-D6
Gates C10
T
Gates D101-D103
Terminal 3
@
Gates B2-B19
@
Gates C15-C40
B
C
AKITSUUTEQANNGITSUMIK PISIARISINNAASAT TOLDREGLER DUTY REGULATIONS
DANMARKIMUT
TIKINNERMI
KALAALLIT NUNAANNUT
TIKINNERMI
Sikaritsit
Imaluunniit
Sikaavaqqat
(max 3 gr. stk.)
Imaluunniit
Sikaat
Tupat
200-t Sikaritsit
Imaluunniit
Sikaavaqqat
100-t (max 3 gr. stk.)
Imaluunniit
50-t Sikaat
250 gr. Tupat
VED INDREJSE
TIL DANMARK
200-t
100-t
50-t
250 gr.
Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat
kimittunerusoq
1 literi iml. immertariaannaat 200-t
Imaluunniit
Imigassaq kimittooq 22%-init
kimittunerusoq
1 liter
Imigassaq 22%-init
kimikinnerusoq
Viinni
Immiaaqqat
2 literi imaluunniit
50 gr. Viinni 15%-init
kimikinnerusoq
Tipigissaatit sakkukinnerit
250 ml. Immiaaqqat
2 literi
Tipigissaatit
sakkukinnerit
2,25 literi
2 literi
50 gr.
250 ml.
Kaffit imaluunniit tiit
1 kg
Neqi, neqinit nioqqutissiat
imaluunniit timmissat
5 kg
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik
Imigassanik
viinninillu
Spiritus over 22%
eller
Hedvin under 22%
Bordvin
Parfume
Eau de toilette
Tipigissaatit
Qulaani pisiat saniatigut
akitsuuteqanngitsumik
pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit
nalilinnik.
Røgtobak
Øl
4 literi Imigassaq 22%-init
16 literi kimikinnerusoq
Tipigissaatit
Cigaretter
eller
Cigarillos
(max. 3 gr. stk.)
eller
Cigarer
Qulaani allattorsimasut
17-inik saniatigut amerissaatit pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it
sinnernagu nalillit.
17-inik
Sukkulaatit mamakujuillu
katillugit
2 kg.
VED INDREJSE
TIL GRØNLAND
200 stk. Cigaretter
eller
Cigarillos
100 stk. (max. 3 gr. stk.)
eller
50 stk. Cigarer
250 gr. Røgtobak
1 liter Cigaretpapir eller
cigarethylstre
Tobak
Spiritus og vin
200 stk.
50 stk.
Cigarettes
or
Cigarillos
(max. 3 g. a piece)
or
Cigars
250 gr.
Rolling tobacco
100 stk.
Spirits above 22%
200 stk.
16 liter Hedvin under 22%
50 gr. Bordvin ikke
over 15%
250 ml.
Øl
2 liter
Table wine
Parfume
Beer
50 gr.
Eau de toilette
250 ml.
Kaffe eller the
1 kg
Kød, kødvarer eller
17 år fjerkræ
5 kg
17 år Herudover kosmetik og andre
hudplejeartikler til en samlet
maksimal værdi af DKK 1.000.
Chokolade
og slik
2 kg i alt
Alderskrav:
250 gram Rolling tobacco
Perfume
200 pcs.
100 pcs.
50 pcs.
250 grams
1 litre Cigarette papers
or
Dessert wine
below 22%
2 liter
200 pcs. Cigarettes
or
Cigarillos
100 pcs. (max. 3 gr. a piece)
or
50 pcs. Cigars
Spirits above 22%
1 liter
2,25 liter
ENTERING
GREENLAND
or
2 liter Spiritus over 22%
4 liter eller
Værdi af toldfri varer udover
ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300.
Alderskrav:
ENTERING
DENMARK
200 pcs.
1 litre
2 litres Dessert wine
4 litres below 22%
16 litres Table wine
50 grams below 15%
2 litres
2,25 litres
250 ml. Beer
Perfume
In addition, other duty-free
Eau de toilette
goods not exceeding DKK
Coffee or tea
1.300 total value.
2 litres
Eau de toilette
Spirits and wine
250 ml.
1 kilo
Meat, meat products
or poultry
Age limits:
Tobacco
50 grams
5 kilo
17 years
In addition cosmetics and
17 years other toiletries for a total maximum of DKK 1.000.
Chocolate
and candy
2 kilos total
Age limits:
Tobak
18 år
Tobacco
18 years
Spiritus og vin
18 år
Spirits and wine
18 years
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik
18-inik
Imigassanik
viinninillu
18-inik
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
77
D
SISIMIUT
QAQORTOQ
Salg og reparation
ATV - Knallerter - Snescootere
AR
ap
s
ST CT
AR IC
ARCTIC STAR ApS
MANIITSOQ
78
NUUK
ILULISSAT
Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut • Greenland
Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752
e-mail: [email protected]
NUUK
NUUK
I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH
IjVeVcc\j^i)%q7d`h')%q(.%%Cjj`
Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%'
bV^a5`^\ji^i#\aqlll#`^\ji^i#\a
K>@6C=?¡AE:
9><B:9/
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
™;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z
jcYZgh©\ZahZg
CAFÉ SANDWICH-BAR
™;naYc^c\Zg
ÅBENT: MANDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . .
. . .
. . .
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
™IVcY`©YhWZi¨cYZahZ
d\eVgdYdcidhZ
™@gdcZg
™7gdZg
™EgdiZhZg
™Ign`a€hegdiZhZg
Få vores menuforslag tilsendt.
NUUK
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
™@^gjg\^
™7^YZh`^ccZg
™IVcYha^Y
™7aZ\c^c\
™AViiZg\Vh
™>beaVciViZg/
.FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ͸
UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ
NUUK
Frokoster
Receptioner
Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
ANINGAASALEERIAATSIT
KAPITALFORMIDLING
Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutitigut
aningaasaliisarfik
Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Grønlands Ventureselskab
Kapitalformidling til
erhvervslivet i Grønland
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Aqqusinersuaq 48 A
Postboks 1068, 3900 Nuuk
Telefon
:32 72 57
Telefax
:32 79 21
Email: [email protected]
Homepage: www.venture.gl
SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Refusion af moms på varer,
købt i Danmark!
Se: www.atuisoq.gl
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33
79
NUUK
Reklamebureau
Rationel produktion
Produktudvikling
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
God service
Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
www.infodesign.gl
E-mail: [email protected]
[email protected]
LP-invest
Postboks 485
Tlf. 55 77 55
Fax 32 38 55
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected]
O P E N 7 D AY S A W E E K
NUUK
GRAFISK PRODUKTION
NUUK
NUUK
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Malermester
H. Nørgaard
Postboks 1885 • 3900 Nuuk
www.louispoulsen.com
36.796 kr
uden moms
PH Kogle
Design: Poul Henningsen
light style
/\VEXWLNNHQ
Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874
Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00
80
NUUK
NUUK
Telefon 27 12 57 • Mail: [email protected]
NUUK
=a_e[]]WdfgVaYZ\W_
Greenlandic art,
handicraft and fur
Galleri Roar Christiansen
Et unikt udvalg af grønlandsk
kunst, litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit,
kobberstik, linoliumstryk, postog kunstkort.
Se en del af vores udvalg på
www.galleri.gl
På gensyn i et galleri
af en anden verden.
NUUK
NUUK
M
emories
of Greenland
Bring back
Gallery Roar Christiansen
A unique selection of Greenlandic
art, lithographs, prints, posters,
watercolours, wood carvings,
copper engravings, linocuts, postand art cards.
See some of our selection on
www.galleri.gl
See you in a gallery
of another world.
7XSLODN
A R T
O F
G R E E N L A N D
NUUK
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: [email protected]
NUUK
,PDQHT32
1XXN*UHHQODQG
7OIQU
WXSLODNWUDYHO#JUHHQQHWJO
+ROGHUnEHQWDOOH
XJHQVGDJH
Byens økologisk frisør
Aqqusinersuaq 34 A, 1. th
(Sømandshjemmi eqqaani – Nær Sømandshjemmet)
Tlf: 32 27 27
Mandag-fredag kl- 9-17
Tlf. +299 32 26 30
Inspektørbakken 9
3900 Nuuk