Suluk 2004 No 4

Transcription

Suluk 2004 No 4

suluk
2004 # 04
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
Ass./Foto/Photo: Søren Solkær Starbird
En forbindelse med power
Vi giver dig den bedste rådgivning til en sund økonomi og nye udfoldelser
Tlf. 34 77 00 · [email protected] · www.banken.gl
Økonomisk rådgivning handler om professionel sparring. Den personlige
service og de resultatorienterede løsninger, der passer til dit individuelle
behov, er afgørende for dine erhvervsinvesteringer.
Hos GrønlandsBANKEN tager vi os tid til at finde den finansiering, der
giver dine erhvervsplaner den bedste fremtid.
GrønlandsBANKEN-imi piffissalerluarlugu naniniartarparput aaqqiissut
illit inuutissarsiornermut atatillugu pilersaarutigisannut pitsaanerpaamik
siunissaqartitsisussaq.
www.bureaufrydensberg.dk
Aningaasanut tunngasunik siunnersorneqarneq immikkut ilisimasallit
akornanni suleqatigiiinneruvoq. Tassaavormi toqqartumik sullissineq,
sullissat ataasiakkat pisariaqartitsinerat naapertorlugu angusaqarfiusumik
naammassisaqaqatigiinnissamik inuutissatsiornermut atatillugu
aaliangiisuulluinnartumik pingaaruteqartumik, siunertaqartoq.
+ -/--,*11/ÊÊ±ÊÊ6Ê, ,Ê-/ ÌÃÃÃ>ÌÊÜÜÜ°>À}Àii>`°VÕÌÊiÀÕ
iÃÌÊ`ÊLiÌÊ«FÊÜÜÜ°>À}Àii>`°V
"ÀìÀÊÞÕÀÊÌViÌÊ>ÌÊÜÜÜ°>À}Àii>`°V
2004 # 04
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
Ass./Foto/Photo: Søren Solkær Starbird
ASS./FOTO/PHOTO: SØREN SOLKÆR STARBIRD
suluk
●
Saqqaani asseq: Julie Berthelsen siorna
Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu erinarsortartuni
tunisaqarnerpaavoq.
●
Forsidebillede: Julie Berthelsen, den mest
sælgende sangerinde i Danmark og Grønland
sidste år.
●
Front cover: Julie Berthelsen, the best-selling
singer in Denmark and Greenland last year
Suluk er grønlandsk og betyder »vinge«
Suluk is the Greenlandic word for »wing«
Imai
News
Aqagussaq sunik
nassataqassanersoq naluarput
Siulliup tullia ajornakusoortuusarpoq
Nerisassiorneq aqqutigalugu
kulturimik sorsuutiginninneq
Sallu atuutileraangat
Namminersorneq
anguniarneqalersoq
Meeqqat quppernerat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartuutit
Nalorsitsaarineq/Quiz
6
12
20
38
46
54
68
72
73
74
Indhold
News
Morgendagen kender vi ikke
Efterfølgeren er altid svær
Kulturkamp med potter
og pander
Når løgnen går ind
Nyt selvstyre på vej
Børnesiderne
Rutekort
Flyflåde
Quiz
●
»Qasapi’s sidste dag«
●
02
40
48
60
68
72
73
74
»Qasapip ullua kingulleq«
●
Suluk # 04•2004
6
15
26
»Qasapi’s Last Day«
Contents
News
What will the future bring?
The follow up is always hard
Cultural struggle with
pots and pans
When the lies begin
New self-governance on the way
Children’s pages
Route maps
The fleet
Quiz
SULUK
6
17
30
AG-mit Air Greenland A/S sinnerlugu
saqqummersinneqarpoq
SULUK produceres af AG for Air Greenland A/S
SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG
42
50
64
68
72
73
74
P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland
Aaqqissuisut/Redaktion/Editing
Jens Brønden (akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.)
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
Timmisartumut tikilluaritsi
Pisortaaneq Flemming Knudsen
timmisartumut tikilluaqqusivoq,
Air Greenlandillu timmisartuussinerani
ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik
kissaallusi.
Velkommen om bord
Administrerende direktør Flemming
Knudsen byder velkommen om bord
og ønsker Dem en god og behagelig
rejse på Air Greenlands rutenet.
Redaktionsudvalg/Editorial Board
Jesper Kunuk Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen,
Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen &
Aviaq Mørch
Nutserisut/Oversættelse/Translation
Maria Holm & Gâbánguaq Johansen
Ussassaarutit/Annoncer/Advertising
NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47
Laila Bagge Hansen
Ilusilersorneqarfia/
Grafisk tilrettelægning/Layout
Aviaq Mørch
NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47
Naqiterneqarfia/Tryk/Printing
DataGraf Auning AS
ISNN 0904-7409
Air Greenland inflight magazine
03
Welcome on board
General Manager Flemming Knudsen
welcomes you on board and
wishes you a pleasant journey
with Air Greenland.
Nordens institut i Grønland / NAPA
Nunani avannarlerni takutitsinersuaq
Nordisk turné med:
Crossroads - November 2004
Kalaallit nunarsuarmiullu nipilersugaat
Tusarnaartitsineq asseqanngitsoq
2. november 2004
– Stockholm
Nunani Avannarlerni
ministerit naapissimaarnerannut atatillugu
6. november 2004
- Åland
12-13. november
– Færøerne
Nordens hus på Færøerne
Nipilersorfimmik aqutsisoq:
Indra Lorentzen
Nipilersornermi aqutsisoq:
Wolfgang Plagge
Qullilerisoq:
Øyvind Wangensteen
Nipilerisoq:
Roy Knudsen
Teknikkikkut suliaqartut:
Joakim Almløf
Fabrizio Barzanti
Claus Nielsen
Kalaallit nunaaniit nipilersornikkut qaammarsaaneq
annerpaaq, Nunani avannarlerni sinniisutut
Største satsning nogensinde på Grønlandsk musikliv,
som ambassadør i Norden
Grønlandsk musik blandet med verdensmusik
En unik koncert
2. november 2004
– Stockholm
I forbindelse med Nordisk
Ministerrådets session.
Kunstnerisk leder:
Indra Lorentzen
Musikalsk leder:
Wolfgang Plagge
Lysdesign:
Øyvind Wangensteen
Lyddesign:
Roy Knudsen
Teknisk team:
Joakim Almløf
Fabrizio Barzanti
Claus Nielsen
6. november 2004
- Åland
12-13. november
– Færøerne
Nordens hus på Færøerne
Inerititsisoq / Producent:
Nunani Avannarlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaat / NAPA
Med støtte fra:
Aamma takuguk /
Læs også i www.napa.gl
Suluk # 04•2004
Nuna Fonden
K AT U A Q
04
KIIIP
BUK
Nordisk Kulturfond
Norden
Briller - Kontaktlinser - Kikkerter
Smykker
Var er fra hele
ver den
home art
Køb briller, mens
du er på besøg
og spar momsen!
en kæde af
spændende gaver
Kvalitet til gode
priser !
Friske blomster
Chokolade
V in
1-dags linser
Kun 268,-pr mdr.
Vi sender til hele
kysten!
Forkæl
kr op og sjæl
med
Lækre sæber
Aromaterapi
Håndklæder
Shampo, creme
Tekstiler
til hjemmet
og olie
Lene Bjerre design
Carl Zeiss Partner
Duge • Servietter
Lys • Lyskranse
Besøg os i Nuuk
Bordpynt • Kort
Arctic Optik
Dekorationer
Arctic Optik
Box 190
Tlf.: 32 02 22
3900 Nuuk
Fax: 32 29 79
email: [email protected]
05

Nivi a/s
- et besøg værd!
•AQQUSINERSUAQ 12
•3900 NUUK
• T L F. 3 2 3 0 8 8
• FA X 3 2 5 1 8 8
•[email protected]
• w w w. n i v i . g l
Vi har åbent alle
dage fra 10-18
e
w
ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX
N
s
Kunngikkormiut tikeraarnerat
● Namminersornerulernermiit ukiut 25-nngornerat
malunnartinniarlugu nalliuttorsiornermi juunip 21-ani
inuiattut ullorsiornermi nalliussineqartumi kunngikkormiut peqataatitaqarluarput.
Dronning Margrethe aamma
Prins Henrik 13-issaanik Kalaallit Nunaannut tikeraarput.
Akerlianik Kronprinsesse
Mary perngaammik Kalaallit
Nunaata nunataanut tummarpoq. Kunngissaq nulialu
perngaammik pisortatigoortumik angalapput, katerngaallu tikitaminni tamani
kissalaartumik nuannaarfiusumillu tikilluaqquneqarput.
Tikeraarneq Nuummi aallartippoq, tassanilu Australiameersoq Kronprinsesse Mary
tulluarilluinnakkaminik kalaallisoorpoq Nuup Kommuneata katittunut tunissutigisimasaanik. Aappariillu katissutiminnik assammioqarput
kuultimik Kalaallit Nunaanni
kuultisiorfiit siullersaanneersumik sanaanik. Nuummi
tikeraarnerup kingorna ilaqutariit kunngikkormiut kunngip
umiarsuaa Dannebrog angallatigalugu avannamut ingerlaqqipput Kitaani Tunumilu
illoqarfiit nunaqarfiillu arlalissuit tikeraassallugit.
News
Royalt besøg
● Kongehuset var flot repræ-
det første gang, Kronprinsesse Mary satte foden på
grønlandsk jord. Der var tale
om tronarvingparrets første
officielle rejse, og overalt
blev det nygifte par mødt
med varme og glæde. Besøget startede i Nuuk, hvor den
australskfødte Kronprinsesse
Mary på smukkeste vis var
iført den grønlandske nationaldragt, som Nuuk Kommune forærede hende i bryllupsgave. Og på parrets fingre
glimtede vielsesringe fremstillet af guld fra Grønlands
ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX
senteret ved festligholdelsen
af Hjemmestyrets 25-års jubilæum, der fandt sted på
nationaldagen den 21. juni.
For Dronning Margrethe og
Prins Henrik var det 13. besøg
i Grønland. Til gengæld var
Suluk # 04•2004
06
første guldmine. Efter besøget
i Nuuk fortsatte den royale
familie sin rejse med kongeskibet Dannebrog nordover
med besøg i en række byer
og bygder i Vest- og Østgrønland.
Royal visit
● The royal family was well
represented when the Greenland Home Rule celebrated
its 25th anniversary on
National Day, June 21st. It
was Queen Margrethe and
Prince Henrik’s 13th visit to
Greenland. In contrast, it was
the first time that Crown
Princess Mary set foot on
Greenlandic soil. This was
the first official visit by the
heirs to the throne and the
newly weds were met with
warmth and joy everywhere.
The visit started in Nuuk,
where Australian-born Crown
Princess Mary looked beautiful wearing the national
costume of Greenland, which
was a wedding present from
Nuuk Municipality. On the
couple’s fingers shone the
wedding rings made of gold
from Greenland’s first goldmine. After the visit to Nuuk,
the royal family continued
their journey with the royal
yacht »Dannebrog« visiting
number of towns and settlements in west and east
Greenland.
ASS./FOTO/PHOTO: AG
Isumaqatigiissut inissittoq
● Isumaqatiginninniarnerit
sivisuumik ingerlanneqareersullu Kalaallit Nunaat Danmarkilu USA-mut isumaqatigiissuteqarput, taamalu
Amerikamiut Pituffimmi Kalaallit Nunaata kitaata avannaaniittumi radareqarfimmik
piorsaaqqissinnaalerlutik.
Piorsaaqqinneq pissaaq USAp missilinut illersuusiornissamut pilersaarutaanut atatillugu. Isumaqatigiissut Kalaallit
Nunaata nunanut allanut isumannaallisaanermullu politikkianut alloriarneruvoq anner-
tooq. Illersornissamut isumaqatigiissummut 1951-imeersumut nutarterneqarsimasumut namminersornerusut atsioqataasussanngorput, taamatuttaarlu Kalaallit Nunaata
aamma USA-p akornanni
aningaasarsiornikkut teknikkikkullu suleqatigiinnissaq
isumaqatigiissutigineqarluni.
Pingaartumik kingulleq siunissami ungasinnerusumi
avannaata kujataata akornanni niuernikkut pissutsinut
tapertatut iluanaarutaallualersinnaasutut isigineqarpoq.
Aftale på plads
● Efter langvarige forhandlinger har Grønland og Danmark indgået en aftale med
USA, der tillader amerikanerne at opgradere radaren på
Thule Air Base i Nordvestgrønland. Opgraderingen finder sted i forbindelse med
USA’s planer om etableringen
af et missilskjold. Aftalen er
en milepæl for grønlandsk
udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hjemmestyret bliver nu medunderskriver af en opdateret
udgave af Forsvarsaftalen af
1951, ligesom der er indgået
en aftale om økonomisk-teknisk samarbejde mellem
Grønland og USA. Særligt
sidstnævnte ventes på sigt at
kunne blive en betydelig
gevinst som supplement til
de handelsmæssige nordsyd-traditioner.
Pinngortitaq asseqanngitsoq
● Ilulissat Kangerluat Qeqertarsuup Tunuaniittoq Nunarsuarmi Pinngortitami Kulturikkullu eriagisassatut kinguaanut kingornussaritinneqartussanut Unescop allattorsimaffiutaanut ilanngunneqartussatut nunani tamalaani
pinngortitamik piujuaannartitsinissamik kattuffissuarmit,
The World Conservation
Unionimit (IUCN-imit) inassutigineqarpoq. Kangerluk iigartartumik sermilik inassuti-
Enestående natur
● Den internationale organisation for naturbevaring, The
World Conservation Union
(IUCN), har optaget Ilulissat
Isfjord i Disko-bugten til optagelse på Unescos liste over
Verdens Natur- og Kulturarv.
Isfjorden blev indstillet, fordi
den både er et enestående
Treaty
● After lengthy negotiations
Greenland, Denmark and the
USA have signed a treaty
permitting The Americans to
upgrade the radar system on
Thule Air Base in Northwest
Greenland. The upgrade will
be carried out in connection
with the USA’s plans to
establish a missile defence
shield. The treaty is a milestone for Greenland’s foreign
and defence policy. The
Home Rule government is
now co-signer of a revised
edition of the Defence Treaty
of 1951. An agreement has
also been signed concerning
economic and technical cooperation between Greenland
and the USA. This is expected
to be of considerable benefit
as a supplement to the northsouth trading traditions.
07
gineqarpoq pinngortitami
asseqanngitsuunini tamatumalu peqatigisaanik alianaalluinnartumiinnini pissutigalugu. Sermeq ukiumut sermimik 35 kvadratkilometerimik
uukkaatitsisarpoq, Kalaallit
Nunaata sermersuata imaanut uukkaatittagaata 10 procentiata taamaaqatigisaanik.
Tamanna Sikuiuitsup Kujalliup avataani serminit allanit
tamanit annertunerpaavoq.
World Heritage
naturfænomen og samtidig
et område af stor skønhed.
Gletscheren kælver 35 kvadratkilometer is om året, svarende til 10 procent af den
indlandsis, som presses udi
havet ved Grønland. Det er
mere end nogen anden
gletscher uden for Antarktis.
News
● The international organization for conservation, The
World Conservation Union
(IUCN), has proposed that
Ilulissat Ice Fjord in Disko Bay
be put on UNESCO’s World
Heritage List. The Ice Fjord
has been selected because it
is a unique natural phenome-
non and also an area of
great beauty. The glacier calves 35 square kilometres of
ice a year, equalling 10 percent of the inland ice, which
is pushed out into the sea.
This is more than any other
glacier outside of Antarctic.
e
w
s
ASS./FOTO/PHOTO: AG
N
FN-imi qaffasissumik atorfeqalersoq
● Aqqaluk Lynge, ICC-p Kalaallit Nunaanni siulittaasua
IA-lu sinnerlugu Inatsisartuni
ilaasortaq, FN-imi nunap inuiisa ataavartumik oqallittarfiannut Permanente Forumimut ilaasortaalersussatut
ECOSOC-ip præsidentianit
pisortatigoortumik toqqarneqarpoq. Ukiup nikinnerani
Norgemiu saameq, Ole Henrik
Magga, oqallittarfiup ukiuni
pingasuni siullerni atuunnerani issittormiunut sinniisuusimasoq, paarlassavaa.
Aqqaluk Lyngep suliniutissaasa pingaarnerit ilagissavaat nunat inuiisa pisinnaatitaaffii pillugit aalajangersak-
kamik akuersissutiginninniartitsinissaq.
- Aalajangersagassaq ukiuni aqqaneq-marlunni sulissutigereersimavarput, maannalu akuersissutigineqarnissaanut piffissanngortariaqalerpoq nunarsuarmioqatigiinnullu politikkikkut atuuttussanngortinneqartariaqalerluni,
Aqqaluk Lynge oqarpoq.
Nunat inuiinut ataavartumik oqallittarfik Det Permanente Forum suliniaqatigiiffiuvoq siunnersuisartuusoq FNip Aningaasaqarnermut Isumaginninnermullu Siunnersuisoqatigiivinut (ECOSOCimut) toqqaannartumik ata-
soq taamalu FN-imi qaffasissumik inissisimaffeqartoq.
Oqallittarfimmi ilaasortaapput nunat inuiinut sinniisut
arfineq-pingasut kiisalu ilaasortat taama amerlassusillit
naalakkersuisunit toqqarneqarsimasut. Det Permanente
Forum Kalaallit Nunaata Danmark suleqatigalugu isumassarsiap piviusunngortinniarneqarnerani siuttuusimasup
suliniuteqarneratigut pilersinneqarpoq, nunarsuarmilu nunat inuiisa eqqumaffigineqarnerulernissaannut pitsaanerusumillu atugassaqartitaalernissaannut qulakkeerisussaalluni.
Aqqaluk Lynge.
Toppost i FN
● Aqqaluk Lynge, præsident
for ICC Grønland og landstingsmedlem for IA, er officielt udpeget af ECOSOC’s
præsident til at indtræde i
FN’s Permanente Forum for
oprindelige folk. Ved årsskiftet afløser han den norske
same, Ole Henrik Magga, der
har repræsenteret de arktiske
folk de første tre år af forumets virke.
En af Aqqaluk Lynges
mærkesager bliver at få vedtaget erklæringen om oprindelige folks rettigheder.
- Vi har i 12 år arbejdet
med erklæringen, og nu må
det være på tide, at den bliver vedtaget og får politisk
virke for verdenssamfundet,
siger Aqqaluk Lynge.
Det Permanente Forum
for oprindelige folk er et rådgivende organ direkte under
FN’s Økonomiske og Sociale
Råd (ECOSOC) og således
højt placeret i FN-hierakiet.
Forumet tæller otte repræsentanter for de oprindelige
folk og et tilsvarende antal
medlemmer er udpeget af
regeringer. Det Permanente
Forum blev dannet på initiativ
af Grønland, der i parløb med
Danmark var primus motor i
virkeliggørelse af ideen, som
skal sikre verdens oprindelige
folk mere opmærksomhed
og bedre vilkår.
News
Suluk # 04•2004
08
Top UN job
● Aqqaluk Lynge, president of
ICC Greenland and Member
of Parliament for IA has been
officially selected by the president of ECOSOC to join the
UN’s Permanent Forum for
indigenous affairs. He will take
the place of the Norwegian
Sami, Ole Henrik Magga,
who represented the arctic
people for the first three
years of the forum’s existence.
One of Aqqaluk Lynge’s
principle issues is the adoption of the declaration of the
rights of indigenous peoples.
- We have worked on the
declaration for 12 years and
the time has come for it to
be adopted, so that it can
politically influence the inter-
national community, says
Aqqaluk Lynge.
The Permanent Forum for
indigenous affairs is an advisory body to the Economic and
Social Council (ECOSOC) and
is highly ranked in the UN
hierarchy. The Forum consists
of eight representatives for
indigenous peoples and an
equal number of members
have been chosen by governments. The Permanent Forum
was established on the initiative of Greenland which,
together with Denmark, was
the prime force in realizing
the idea, which is to ensure
more attention and better
conditions for the indigenous
peoples of the world.
●
ASS./FOTO/PHOTO: AG
News
Sume Tivolimi tusarnaartitsivimmi
anginermi.
●
Sume på Den Store Scene i Tivoli.
●
Sume on the Large Scene in Tivoli.
Ulluni pingasuni nuannanneq
Tre dages fest
● Tivolimi Kalaallit Ulluat
nunarsuarmi naatsiiviit aliikkusiartarfiit pisoqaanersaanni
perngaammik ullunik pingasunik sivisussusilimmik ingerlanneqarmat inuit 100.000-it
sinnerlugit isernermi kisitsissutitigut aqqusaarsimapput.
Tassani isiginnaarianut kalaallit kulturianni sammisassarpassuit ilisaritinneqarput. Kalaallit ilusilersuisartut atisaliaannik takutitsinerniit kusa-
nartulianut kiisalu Inatsisartut
siulittaasuata aamma palasip
Jonathan Motzfeldtip naalagiaqatigiissitsineranut. Kalaallit nipilersugaat nutaaliaasut
taamatuttaaq saqqummiunneqarluarput, tusaamasat
soorlu Julie, Angu minnerunngitsumillu nunatta nipilersoqatigiivi Sume, nuannannernik naggasiillutik sapaammi
tusarnaartitsisut, appisimaartoralugit.
Three-day festival
● 100,000 people passed
through the turnstiles at
Tivoli in Copenhagen when
Greenland Day was held for
the first time over three days
in the oldest amusement
park in the world. The public
was presented with a wealth
of Greenlandic cultural activities, ranging from shows of
Greenlandic fashion designs
and displays of beautiful arts
09
● 100.000 mennesker gik
gennem tælleapparatet til
Tivoli i København, da Grønlands Dag for første gang blev
afviklet over tre dage i verdens
ældste forlystelseshave. Her
blev publikum præsenteret
for et væld af grønlandske
kulturaktiviteter. Alt fra modeshows kreeret af grønlandske
designere til smukt kunst-
håndværk og grønlandsk
andagt ved landstingsformand
og præst Jonathan Motzfeldt.
Den moderne , grønlandske
musik var ligeledes rigt præsenteret ved topnavne som
Julie, Angu og ikke mindst
nationalrockorkestret Sume,
der lukkede og slukkede for
festlighederne søndag aften.
News
and crafts to a service held
by Priest and Speaker of the
Greenland Assembly
Jonathan Motzfeldt. Modern
Greenlandic music was also
richly represented by top
names like Julie, Angu and
not least the national rock
band Sume, who delivered
the final performance of the
festival on Sunday evening.
Kangerlussuarmi qitiusumik
ataatsimeersuartarfitsinnut
nutaamut tikilluarit
Ataatsimeersuartarfitoqaativut qitiusut
maanna atorunnaarpavut akunnittarfiullu pingaarnerup tunuatungaani
nutaamik pilersitsilluta. Inunnut
ataatsikkut 80-it tikillugit amerlassusilinnut ataatsimeersuartitsinerit neqeroorutigaavut kongrescenterimilu
inunnut 272-inut suli inissaateqarluta.
Paasissutissanik sukumiinerusunik
piniarlutit sianersinnaavutit. Ataatsimeersuartarfimmi nutaami takussaagut!
Velkommen til det nye
konferencecenter i Kangerlussuaq
Vi har nu sagt pænt farvel til vores
gamle konferencecenter, og har
etableret det nye center i den bageste
del af hovedhotellet. Vi tilbyder
konferencer op til 80 personer ad
gangen og har stadigvæk plads til 272
personer i kongrescenteret. Ring
venligst for nærmere information. Vi
ses i det nye center!
Welcome to the new conference
centre in Kangerlussuaq
We have said goodbye to our old
conference centre and we have opened
a new centre in back of the main hotel
building. We can cater for conferences
with up to 80 participants at a time
and yet we still have room for 272
people in the congress centre. Please
call us for further information. We
look forward to seeing you at our new
centre!
Greenlandic Airport Hotels
Kalaallit-nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat · Grønlandske Lufthavnshoteller
✈
✈
Kangerlussuaq Hotel og Konferencecenter
Postboks 1006 • 3910 Kangerlussuaq Grønland • Telefon: +299 84 13 00 • Fax: + 299 84 14 43 • E-mail: [email protected]
– THE ONLY TIME anything
IS ADDED TO OUR PRAWNS
The Royal Greenland New Brand Promise:
email: [email protected]
Single frozen premium quality prawns from Greenland.
No artificial additives.
No polyphosphates in production.
No extra glaze.
No wonder customers love us.
– We have nothing to add.
Suluk # 04•2004
10
●
Aqagussaq sunik
nassataqassanersoq naluarput
Silaannaap pissusiisa allanngoriartornerat Issittullu annertuumik sunnerneqarnera maanna
immikkut ittumik ilisimatusarnikkut suliniarfigineqalerput
Allattoq: Christian Schultz-Loentzen
Amerikamiut ajunaarnersuaqarneranik filmiliaat »The
Day after Tomorrow« upernaaq takutinneqaqqaarami
aatsaat taama isiginnaartoqartigaaq, filmit nangeqattaartut eqqaassanngikkaanni.
Filmimi immap sarfaata Golfip piffissap sivikitsuinnaap
ingerlanerani allanngornera
tassuuguinnarlu nunarsuarmik
soriarsinnaajunnaarsitsisumik
sermersuaqarnerup nalaanik
nutaamik kinguneqarnera
aallaavigineqarpoq.
Pissusiviusut taama sualutsiginngillat. Ajornartorsiulli
tunngaviusoq ilisimatoorpassuarnut ilisarnartuuvoq. Nunarsuup kiatsikkiartuinnarne-
Suluk # 04•2004
12
ra tamatumalu malitsigisaanik
silaannaap pissusiisa allanngoriartornerat Sikuiuitsumi Avannarlermi Kujallermilu allanngornernik annertuunik nassataqalereerput.
Sikuiuitsumi Avannarlermi
Polhavimi sikuusartoq 1970ikkunniilli 27 procentimik annikilleriarsimavoq. Ukiut 30-
40-t qaangiuppata Polhavi
aasaanerani imarorsimalissasoq eqqoriarneqarpoq. Soqutiginaateqarluinnartumillu
qallunaat ilisimatuut ukiuni
kingullerni marlussunni Kalaallit Nunaata kangiata sineriaani sikut malunnartumik
annikilliartornerannik sermillu
aniingarnisa annertuut aakki-
ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER
●
Nunarsuup affaani avannarlermi
sermersuaq sermit annersaraat.
●
Indlandsisen er den nordlige
halvkugles største iskappe.
●
The inland ice is the northern
hemisphere's largest ice cap.
pissusiinut sunniuteqartussat.
Apeqquterpassuit suli akissutissarsineqarsimanngillat. Matumunnga ilanngullugit ukiuni aggersuni sermit aannerisa
annertuut Golfip sarfaanut
immamik kissartumik nunarsuup affaanut avannarlermut
assartuisartumut sunniutaat.
artornerannik nalunaarusiortarput. Sikuiuitsumi Kujallermi sikorsuapiluunersuit Sikuiuitsup Kujalliup sermersuanik
kaajallaasimasut kaanngartitilersimapput. Silaannaap pissusiisa allanngorneri sikuiuitsoqarfinnuinnaq sunniuteqartussaanngitsut, kisiannili aamma nunarsuarmi silaannaap
Nunanit tamalaaneersut
Silaannaap pissusiisa allanngoriartornerisa issittumut
kiisalu nunarsuarmut tamarmut sunniutaannik ilisimasanik annertunerusunik pissarsiumallutik issittumi ilisimatusartartut nunarsuarmi tamarmeersut 2007-08-mi ilisimatuussutsikkut pilersaarutit arlalissuit aqqutigalugit suliniuteqassapput. Tamanna pissaaq
Nunani Tamalaani Sikuiuitsoqarfiit pillugit ukiorititat, siullermik 1882-83-imi pisut, sisamassaasa ingerlanneqarnerannut atatillugu. Ilisimatuussutsikkut pilersaarutit aningaasartuutaaqisut kiisalu ilisimasatigut pilersuinikkullu pisariusut pineqarput, tamatumanilu eqqarsaataavoq nunat
tamalaat suleqatigiinnissaannut pisariaqartumut sikuiuitsoqarfinnut ukiorititaq toqqammavigineqassasoq.
Pilersaarusiassatut pissamaarutigineqartut nassiunneqarsimasut 350-it pilersaarusioqatigiinnit nunanit tamalaaneersunit tulleriiaarneqassapput, taakkulu ilisimatusarnermi pingaarnertut assigiinngitsunik pingasunik qulequ-
13
taqartinneqassapput: Kalaallit
Nunaata sermersua, issittumi
silaannaap pissusii kiisalu inuit,
pinngortitap issittumilu inuiaqatigiit sunnerneqarnerat.
- Silaannaap pissusiisa
allanngorneri pingaartumik
annerpaamillu sikuiuitsoqarfinnut malunniuteqassasut
tamaginni isumaqatigiissutaavoq, nunarsuullu immikkoortuini taakkunani allaannguutit nunarsuarmi silaannaap
pissusiinut sakkortuumik sunniuteqassasut. Taamaattumik
nunarsuarmi silaannaap pissusiisa allanngoriartornerannik maanna pisunik paasiuminaatsorujussuarnik paasinnissinnaalissagutta sikuiuitsoqarfinni silaannaap pissusiinik
ilisimatusarneq pingaaruteqarluinnartuuvoq, professor
Dorthe Dahl-Jensen, Danmarkimi ataatsimiititaliamut
siulittaasoq, oqarpoq.
Kalaallit Nunaanniit suliniutissatut siunnersuutit 30-t
nassiunneqarsimapput, tamannalu nunani issittuniittuni annertunerpaavoq. Suliniutissani silaannaap pissusiisa inunnut, pinngortitamut inuuniarnermilu atugassarititaasunut
sunniutaat qitiutinneqarput.
Sunniutilippassuit
- Siunnersuutini ajornartorsiutit nunani issittuniittuni tamani misissorneqartariaqartut taamalu sikuiuitsoqarfinnut ukiorititaq qaangerlugu
suleqatigiinnissamik pisariaqalersitsisut tikkuarneqarput,
katersugaasivimmi nakkutilliisoq Claus Andreasen, Kalaallit Nunaanni ataatsimiititaliamut siulittaasoq, oqarpoq.
Ilisimatuussutsikkut suliniutit tamakku Dorthe DahlJensenimit pisariaqarluinnartuusutut aamma isigineqarput.
- Silaannaap pissusiisa allanngornerujussui uumasoqassutsimut sunniuteqarnerat
kiisalu inunnut, uumasunut
naasunullu atugassarititaasunik allanik pilersitsinerat
maannangaaq takusinnaalereerparput. Immap sikuata
patajanerulersimasup sikumi
piniarnissamut ajornartorsiortitsilersimanera Kitaani piniartunit naammagittaalliuutigineqarpoq. Imarlu sikuusarunnaarpat assersuutigalugu nannut nerisassarsiornerminni
ajornartorsiulersinnaanerat
ilisimatuunit tikkuarneqarpoq.
Isumalluarnarnerusumik –
minnerusumillu mumisitsinerunngitsumik – Polhavip sikuerukkiartuinnarnera nassataqassaaq. Taamaalilluni avannaatigut assartuinikkut aqqutissat nutaat, inuiaqatigiinni
avannarpasinnerpaasuniittuni
inuussutissarsiornikkut periarfissat nutaat kiisalu aatsitassaqassutsimik misissuinissamut iluaqutiginninnissamullu
periarfissat nutaat pilersinneqassapput. Tamakku tamarmik
ilisimatusaatigineqarnissaat
attuumassuteqarluinnarpoq
inuiaqatigiinni ilisimatusarnermut akoqarluinnartumik.
www.post.gl > Din virksomhed
DIN VIRKSOMHED
På POSTens nye hjemmeside har vi lavet en særlig sektion for erhvervskunder – »Din virksomhed«, så man nu fra
et samlet sted, kan få oplysninger om de produkter vi kan tilbyde, samt bestille forskellige former for
emballage.
Som noget nyt, kan man nu selv lave beregninger på omdelinger af adresseløse forsendelser i hele eller dele af
Grønland. Det er dog stadigvæk en god ide, lige at kontakte POST Erhverv, for at få tilbud på en konkret
forsendelse. Ring på 34 12 55 og spørg efter POST Erhverv – eller send en mail til [email protected]
Da vi hele tiden arbejder på, at forbedre vores service og produktudbud, vil vi meget gerne kontaktes, såfremt
du skulle have forslag til forbedringer. Vi vil også meget gerne kontaktes,
TMA 040705 mb
såfremt du har bemærkninger eller spørgsmål angående vores hjemmeside.
Vi ønsker dig god fornøjelse på www.post.gl
KAD44EDC/DPX
GODTHÅB AUTO SERVICE
B O X 3 0 0 · 3 9 0 0 N U U K · T L F. 3 2 3 5 0 0 · F A X 3 2 5 6 4 3
M A R I N E A F D E L I N G · T L F. 3 2 3 5 0 0 · F A X 3 2 6 9 3 5
Suluk # 04•2004
14
●
Morgendagen
kender vi ikke
Af Christian Schultz-Loentzen
Den amerikanske katastrofefilm »The Day after Tomorrow« slog alle tidligere publikumsrekorder ved verdenspremieren i foråret, når seriefilm undtages. Filmen tager
udgangspunkt i, at Golfstrømmen med kort varsel
ændrer sit nuværende mønster og på rekordtid bevirker
en ny istid, der med lammende kraft rammer verden.
Så galt står det ikke til i
virkelighedens verden. Men
den grundlæggende problematik er genkendelig for
mange forskere. Den tiltagende globale opvarmning
og de medfølgende klimaændringer giver allerede
store omvæltninger i Arktis
og Antarktis.
I Arktis er isdækket i Polhavet siden 1970-erne
skrumpet med 27 procent.
Om 30-40 år kan Polhavet
være helt isfrit om sommeren, lyder prognosen. Og helt
aktuelt har danske forskere
de seneste par år rapporteret
om en iøjnefaldende udtynding af havisen langs Grønlands østkyst og et opbrud i
de store gletschertunger. I
Antarktis er kæmpestore
stykker af de gigantiske, flydende isshelfer, der omkranser den store Antarktiske
iskappe brudt op. Klimaændringer, der ikke kun vil få
betydning i polaregnene,
men også vil påvirke de globale klimasystemer. Mange
spørgsmål er fortsat uafklarede. Herunder de kommende
års gigantiske mængder
smeltevands påvirkning af
Golfstrømmen, der transporterer varmt vand til den
nordlige halvkugle .
15
Internationalt
For at skaffe sig mere viden
om betydningen af klimaændringerne i de arktiske
områder samt den globale
påvirking går polarforskere
kloden rundt i offensiven
med en række forskningsprojekter i 2007-08. Det sker i
forbindelse med afholdelsen
af det fjerde Internationale
Polarår, der første gang fandt
sted i 1882-83. Der er tale
om omkostningstunge og
fagligt og logistisk krævende
forskningsprojekter, hvor det
er tanken, at det internationale polarår skal fungere
som en katalysator for et
nødvendigt internationalt
samarbejde.
En international planlægningsgruppe skal prioritere
350 indsendte projekt-tilkendegivelser, der overordnet
arbejder med tre forskningstemaer: den grønlandske
indlandsis, det arktiske klima
samt påvirkningen af mennesker, natur og det arktiske
samfund.
- Der er bred enighed
om, at klimaændringerne
først og mest sætter sig
mærkbart igennem omkring
polerne, og at disse regionale
ændringer påvirker det globale klimasystem stærkt.
Derfor spiller klimaforsknin-
Klimaændringer og den dramatiske
påvirkning af Arktis bliver nu genstand for
en ekstraordinær forskningsindsats
●
Om 30-40 år ventes Polhavet at
være isfrit om sommeren.
●
In 30-40 years, the polar sea is
expected to be ice-free during the
summer.
●
Ukiut 30-40-t qaangiuppata
Polhavip aasami
imarorsimasalernissaa
ilimagineqarpoq.
gen i polområderne en strategisk vigtig rolle, hvis vi skal
blive i stand til at forstå de
meget komplicerede sammenhænge, som driver den nuværende, globale klimaudvikling, siger professor Dorthe
Dahl-Jensen, formand for
den danske nationalkomité.
Fra grønlandsk side er der
indsendt 30 projektforslag,
hvilket er rekord blandt de
arktiske lande. Projekterne
koncentrerer sig om klimaforandringernes indvirkning
på mennesker, natur og levevilkår.
Mange aspekter
- Forslagene peger på problemstillinger, der kræver
undersøgelser i alle arktiske
lande og dermed nødvendiggør et tværfagligt samarbejde, som forhåbentligt vil
strække sig ud over det
internationale polarår, siger
museumsinspektør Claus
Andreasen, formand for den
grønlandske nationalkomité.
Dorthe Dahl-Jensen ser også
en stor nødvendighed af
netop sådanne forskningsprojekter.
- Allerede nu ser vi, at de
klimatiske omvæltninger
påvirker økosystemerne og
skaber nye betingelser for
mennesker, dyr og planter.
Fangere i Vestgrønland klager over, at en mere ustabil
havis gør det vanskeligt at
drive fangst på isen. Og forskere peger på, at for eksempel isbjørne kan få vanskeligt
ved at jage, hvis havisen forsvinder. Mere positivt – men
ikke mindre revolutionerende
– vil en fortsat udtynding af
Polhavets is være. Det vil
skabe nye, nordlige transportveje, nye erhvervsmuligheder i de nordligste samfund og nye muligheder for
råstofefterforskning og
udnyttelse. Alt sammen højt
relevante forskningsemner
med et tydeligt samfundsvidenskabeligt element.
Qaqortoq
A green town with
many colours and
absolutely an
experience worth
visiting!
Visit our main homepages
for complete information:
www.qaq.gl &
www.qaqortoq.gl
Paris eller Paamiut?
Det er ligegyldigt, om det er friske
råvarer, der skal frem til din eksportkunde på få dage, eller det er reservedele, du skal bruge her og nu:
Royal Arctic Spedition sørger for,
at det sker.
Vi sender din luftfragt til og fra
hele verden – og hele Grønland – på
hurtigste måde.
Det er os du skal ringe til, når din
forsendelse virkelig haster.
Parisimut Paamiunulluunniit?
Tunisassiassat nutaat avammut tunitsivissarnnut ullualunnguit ingerlanerini
apuuttussat kingoraartissalluunniit
maanna atugassatit matumani
pineqaraluarpata apeqqutaanngilaq:
Apuunnissaat Royal Arctic
Spedition-ip isumagiumaarpaa.
Nuuk
tel.: +299 32 97 20
fax: +299 32 98 20
Suluk # 04•2004
Aalborg
tel.: +45 99 30 32 27
fax: +45 99 30 30 90
København
tel.: +45 32 50 27 33
fax: +45 32 50 27 69
16
Nunarsuarmi sumulluunniit
– Kalaallillu Nunaat tamakkerlugu –
timmisartukkut assartugassaativit
sukkanerpaamik nassiunnissaat
isumagissavarput.
Nassiussassatit nukinginnartillugit
uagut sianerfigissavatsigut.
●
What will the
future bring?
Climate change and the dramatic effect
it will have on the Arctic has now become
an issue for extraordinary research efforts
With the exception of some
film series, the American
disaster film »The Day after
Tomorrow« beat all boxoffice records at its world
premiere this spring. The film
is based on an abrupt change
in the Gulf Stream, rapidly
resulting in a new ice age
that grips the world.
In real life, it's not that
bad, but the fundamental
issue is recognizable to many
scientists. Increased global
warming and subsequent
climate changes are already
causing upheaval in the
Arctic and Antarctic.
The polar sea ice in the
Arctic has been reduced by
27 percent since the 1970's.
It is predicted that in 30-40
years the polar sea ice could
disappear completely during
the summer months. Of
particular relevance are
reports by Danish scientists
of a noticeable thinning of
the sea ice along Greenland's
east coast during recent
years and the break up of
the huge glacier tongues. In
Antarctica, huge pieces of
the gigantic, floating ice
shelves that surround the
great Antarctic Continent
have broken up. Climate
changes will not only have
an effect on polar regions,
but will also affect global
climate systems. Many questions are still unanswered,
including what effects the
enormous amounts of melt
water will have in future
years on the Gulf Stream,
which transports warm water
to the northern hemisphere.
17
Internationally
In order to acquire more information on the implications
of climate change on the
arctic regions as well as the
global effects, scientists around the world have taken
the offensive and plan to
carry out a series of research
projects in 2007-08. These
will take place in connection
with the fourth International
Polar Year which took place
for the first time in 1882-83.
These research projects are
cost-intensive, demand specialist knowledge and are
logistically difficult and it is
hoped that the International
Polar Year will be a catalyst
for a necessary international
collaboration.
An international planning
group must prioritize the 350
submitted project proposals,
which deal with three different research themes: the
inland ice of Greenland, the
Arctic climate and the influencing factors of people,
nature and arctic society.
- There is wide consensus
that climate changes will
primarily be felt in the polar
regions and that these regional changes will have a profound effect on the global
climate system. This is why
climate research in the polar
By Christian Schultz-Lorentzen
●
In recent years, glacier tongues
have been breaking up.
●
Sermit aniinganersaat ukiuni
kingullerni aakkiartulersimapput.
●
Gletschertunger er de seneste år
kommet i opbrud.
regions plays a strategic role
in our understanding of the
complicated relationships
that influence present, global
climate development says
professor Dorthe Dahl-Jensen,
chair person for the national
Danish committee.
Greenland is putting forward 30 project proposals –
a record for the Arctic nations. The projects concentrate
on the influence of climate
change upon people, nature
and living conditions.
Many aspects
- The proposals identify problems that require investigation in all the arctic countries
and therefore call for interdisciplinary cooperation which
hopefully will take place
during the international polar
year, says Curator Claus
Andreasen, chairperson of
the national Greenlandic
committee.
Dorthe Dahl-Jensen also
sees the urgent necessity for
precisely this type of research.
- We are already seeing
how climate changes are
affecting the ecosystems and
creating new conditions for
people, animals and plants.
Hunters in West Greenland
complain that more unstable
sea ice makes it harder to
hunt on the ice. And researchers are pointing to the
hunting difficulties facing,
e.g. polar bears if the sea ice
disappears. On a more positive
– but not less revolutionary
note, are the other effects of
a thinning of the polar sea
ice. There will be new possibilities for northern shipping
routes, new opportunities for
commerce in northern societies and new opportunities
for oil and mineral prospecting and exploitation. All in
all, this is very relevant research subjects with clear
socio-scientific elements.
Maniitsumi Inuussutissarsiornermut
Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat
Medlemmer i Maniitsoq Erhvervsråd
ATI
Tlf: 81 39 99
■
Fax: 81 38 39
Brugsen Maniitsoq
Tlf: 81 31 51 ■ Fax: 81 38 94
Hotel Maniitsoq ApS
Tlf: 81 30 35 ■ Fax: 81 33 77
Jakob Grønvold ApS
Tlf: 81 34 33 ■ Fax: 81 30 77
■ aningaasatigut ineriartorneq
■ suliffinnik pilersitsisarpoq
■ ineriartornermik aamma suliffiit
pioreersut pigiinnartittarlugit
Suliffiit annertusarlugit ineriartortillugillu
pilersaarutit atortutut atorlugit
Maniitsoq Fiskeindustri A/S
Tlf: 81 26 27 ■ Fax: 81 26 37
Maniitsoq Tourist Office & Museum
Tlf: 81 31 00 ■ Fax: 81 39 05
Masanti A/S
Tlf: 81 31 32
■
Fax: 81 37 97
MIJO »Qiviut«
Tlf: 81 20 84
■
Mobil: 52 01 90
Pisiffik
Tlf: 81 32 44
■
Fax: 81 35 98
Pilersuisoq Energidivisionen
Tlf: 81 38 44 ■ Fax: 81 38 14
Qalulerivik A/S
Tlf: 81 36 41 ■ Fax: 81 31 86
■ økonomisk vækst
■ skaber arbejdspladser
■ udvikling og bevarer eksisterende
virksomheder
Udbygger og udvider virksomheder med
erhvervsplan som værktøj
Royal Arctic Line A/S
Tlf: 81 36 33 ■ Fax: 81 38 32
Rita Sport ApS
Tlf: 81 30 30 ■ Fax: 81 23 54
Sanasoq v/ Esra Rosing
Tlf: 81 93 04/ 81 93 60
■
Fax: 81 93 22
Sermersuut Seafood A/S
Tlf: 81 38 88 ■ Fax: 81 38 47
Sømandshjemmet
Tlf: 81 35 35 ■ Fax: 81 35 53
Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiit ■ Maniitsoq Erhvervsråd
Postbox 81 ■ 3912 Maniitsoq ■ Tlf: 81 78 17 ■ Fax: 81 36 73
Suliffinniit akiliunneqarlutit
■ Timmisartorlutik
umiarsuarlutilluunniit
angalaniaruit
■ Nunanut kiattunut
■ Danmarkimi illunik
attartorneq
■ Biilinik attartorneq
■ Københavnip qeqqani
inissiat pitsaanerpaat
angalassagut imaluunniit
ilaquttannut
tikeraalaaginnassaguit
- sullissinnaakutsoorpatsigit!
Ferierejser, forretningsrejser
■ Rejseydelser
med skib og fly
■ Charterrejser til syden
■ Feriecentre/huse
i Danmark
■ Billeje
■ De bedste hotellejligheder i Københavns
centrum
eller blot et kort, men dejligt
gensyn med familien
– vi har produkterne til alle!
ARCTIC UMIAQ LINE
Najugaqarfigisanni periarfissatsialak/Brug dit lokale billetkontor
Illoqarfik/By
Qaqortoq
Paamiut
Nuuk
Tlf.
64 22 40
68 17 99
34 99 34
Fax
64 25 40
68 11 68
34 99 44
Tax-Free
shopping in
føtex, Bilka
and Salling
Paasiniaasarfik/trafikoplysning
64 22 40
68 18 65
34 99 30
Illoqarfik/By
Maniitsoq
Aasiaat
Uummannaq
Fax
81 21 16
89 24 22
95 12 02
Paasiniaasarfik/trafikoplysning
81 38 69
89 22 46
95 12 46
If you’re a tourist shopping, Tax-Free Shopping means good business.
How to do...!
1. In føtex/Bilka/Salling
To be entitled to a refund you have to
reside outside the EU. In føtex, Bilka
and Salling you will find the Global
Refund Tax-Free Shopping sign.
Simply ask for your Tax-Free cheque
when shopping. Highly trained staff
members will be happy to help and
advise you.
Tlf.
81 33 46
89 16 44
95 12 46
19
3. Collect your refund
2. Through customs
When leaving Denmark, simply show
your purchases, receipts and pass-port
to customs officials and have your
Global Refund cheques stamped.
Customs personnel are well informed
about the Global Refund system.
You have several choices:
●
●
●
immediate cash at one of our cash
Refund Offices
crediting to a chosen credit card
bank account or a bank cheque
sent to a chosen address.
What could be more
convenient?
føtex – a modern double supermarket
At føtex, shopping is easy and convenient. You are offered a high level
of service along with quality goods,
at competitive prices, as well as new
inspiration for the dinner table or
new colours for your wardrobe.
Amongst other things you will
find open bakeries, butcher’s and
delicatessen departments.
Bilka – an experience in itself
Bilka is more than just low prices.
As a hypermarket with everything
in fresh foods and non-food Bilka
offers an attractive range of quality
products at competitive prices.
At Bilka, you are offered attractive
guarantee schemes and professional
service and the shopping experience
is a key element, with open bakeries
and delicatessen departments.
In Salling Departmentstore
In Salling Departmentstore
customer service has the highest
priority. In Salling you will find a
large selection of branded goods.
With more than 35 specialist shops
gathered under one roof you will
find all that your family could
possibly wish for such as branded
clothing of the latest fashion, shoes,
perfume, glass and china ect.
føtex:
For your closest føtex store,
please phone +45 89 30 30 30
Bilka:
For your closest Bilka,
please phone +45 89 44 44 44
Salling:
Aarhus, tel. +45 86 12 18 00,
Aalborg, tel. +45 98 16 00 00
Suluk # 04•2004
20
●
Siulliup tullia
ajornakusoortuusarpoq
Erinarsortartoq tusaamasaq Julie saqqummersitami
nuannarineqarluartup »Home«-p malitsissaanik saqqummersitsilerpoq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
ASS./FOTO/PHOTO: SØREN SOLKÆR STARBIRD
21
ASS./FOTO/PHOTO: STEEN TRONSGAARD
Oqarusuppunga erinarsukkat
uannut pitsaasumik assingusut
|
|
Suluk # 04•2004
22
Cd-iliani siulleq »Home« 90.000-it sinnerlugit tunineqarsimasoq aqqutigalugu
kalaaleq erinarsortartoq Julie Berthelsen
siorna Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu
erinarsortartuni tunisaqarnerpaavoq.
Ingerlalluarnerup malitseqartinnissaanut
maanna piffissanngorpoq. Ulluni makkunanerpiaq Juliep cd-liaa nutaaq
nioqqutigineqalerpoq. »Home«-milli iluatsitsilluaraluaqaluni 25-nik ukiulik Julie
isumalluarpallaarnaveersarpoq.
- Cd-mit saqqummersitamit siullermit saqqummersitap tullia naliliisartunit
sakkortunerusumik isiginiarneqartarpoq.
Naluara sooq taamaannersoq. Kisianni
taama pisoqartarpoq, taamaattumik
isumalluarpallaanngilanga. 90.000-inik
tunisaqarnissara naatsorsuutiginngilara.
Kisianni 25.000-inngorlugu tunineqarsinnaassappat kuultinnassutaanissamut
piumasaqaat qaangerneqassaaq taamalu nuut iluatsittutut oqaatigineqarsinnaassalluni. Taamaalillunga pingajussaanik cd-liornissamut aamma periarfis-
ASS./FOTO/PHOTO: AG
saqalissaanga. Tamannalu uannut
anguniagaavoq pingaarutilik, Julie
Berthelsen oqarpoq.
Erinarsortartoq 2002-mi upernaakkut Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu
tusaamasaallualerpoq nipilersornikkut
tv-iikkut unammisitsinerup »Popstars«ip qallunaatuuani ajugaasumut tullersortitut inissikkami. Naak ajugaanngikkaluarluni piffissap ingerlanerani Popstarsimi ajugaasarsimasunit amerlasuunik aalajaatsunillu nuannarinnitseqalersimavoq unnummi ataasiinnarmi tiguartinngitsunik. Nuannarinnittai amerliartorusaartuarsimapput.
Sallaatsumik
- »Home« aallaqqaammut tunisaarujussuanngilaq. Ukiup ataatsip ingerlanerani sap. akunneri tamaasa arriitsumik
tunisaasimavoq. Tamanna pisimavoq
30-t sinnerlugit tusarnaartitsinerma
peqatigisaanik. Tusarnaarianut uppernarsisaqarniartussaasimavunga, taman-
nalu qujanartumik iluatsippoq, Julie, cdp saqqummersitami siulliup akerlianik
cd-mi nutaami matuma allanneqarnerata nalaani suli qulequtserneqarsimanngitsumi nipilersornikkut inuttut nammineq sunniuteqarnerusoq, oqarpoq.
Akerlianilli erinnat inissereerput.
- Erinarsukkat pop-iunerupput, kisiannili nipilersoriaatsinik allanik arlalinnik
akuugaallutik. Oqarusuppunga erinarsukkat uannut pitsaasumik assingusut.
Tamatuma peqatigisaanik erinara inerinnerusimavoq salliunerullunilu. Taallat
tamaasa uanga nammineq allataraakka,
erinnat sunniuteqarfigalugit immiussinerlu peqataaffigalugu, Julie, cd-mik
nutaarluinnarmik Stockholmimi »Home«p aamma immiunneqarfigisimasaani
immiussisimasoq tulluusimaarpasilluni,
oqarpoq.
Ukiut kingulliit marluk affarlu ulapaarfiusimapput Juliemullu inuttut pilliutitaqanngitsoorsimanatik. »Home«-p
saqqummersinneqarnerata kingorna
23
qaammatinik pingasunik sivisussusilimmik tusarnaartitsisaqattaarnerup immikkoortuata kingulliup nalaani timikkut qasulerpoq. Århusimi tusarnaartitsinermini kingullermi taamaallaat erinnat pingasut erinarsorsinnaasimavai.
Tassalu qasulluinnarluni qasulluni.
Uippakajaarneq
- Tamanna sioqqullugu imminut tamaviaartillunga tusarnaartitsinerit ingerlattariaqartarsimavakka, naak qasulluinnaraluarlunga. Århusimi timiga suliumajunnaarluinnarpoq. Ilungersorluinnaraluarlunga erinaga aqussinnaajunnaarpara,
Julie oqaluttuarpoq, cd-mullu nutaamut
atatillugu malitsigisaanik tusarnaartitsisaqattaarnissani oqimaaqatigiissaarsimanerarlugu tatineqarnini annertuallaaqqunagu. Ilaatigut tamatuma kinguneranik tusarnaartitsisaqattaarnera
qaammammik ataasiinnarmik sivisussuseqassaaq Kalaallit Nunaanni tusarnaartitsinerit pingasut matuma allanneqar-
nerani pilersaarusiorneqartut ilanngullugit.
»Home«-p nipilersornikkut iluatsilluarsimanera erinarsortartumut 25-nik
ukiulimmut neqeroorutinik arlalissuarnik nassataqarsimavoq. Ilaatigut tv-iikkut namminerisaminik aallakaatitsisalernissaanik neqeroorfigineqarsimavoq.
Maannamuugallartoq qujaannarsimavoq.
- Kisianni filmiliornermi annertunngitsumik inuttaaqquneqassaguma
ussernartorsiorsinnaavunga, Julie, nalitsinni pisartut malilluinnarlugit erinarsortartumut tusaamasamut piumasaqaatinik pingaarutilinnik pingasunik naammassinnittoq, qungujuppoq: erinarsullaqqissuuvoq, tusarnaartitsivinni tv-iikkullu ilakkuminarluinnartuuvoq - pinnersuullunilu.
Kunngissamut
Ukiup qaangiuttup ingerlanerani Julie
tv-iikkut qitiusumik inuttaaffeqartoq isi-
ginnaarneqarsinnaasarsimavoq. Taamaalilluni maajimi katittorsiornissaq
sioqqullugu Kunngissaq Frederik aamma Kronprinsesse Mary pillugit Christiansborg Slotimi nuimasut nerersuartinneqarneranni aqutsisooqataavoq.
Isiginnaartitsisartoq Peter Kjær peqatigalugu qaaqqusat tv-iikkullu isiginnaartartut tuusintilikkuutaat unnuup sivisuup kunngissakkunnut inuttut nammineq sanaamik erinarsorluni ilanngutassiiffigisami ingerlanerani aqutsisuuffigai.
- Erinarsukkap cd-iinngorlugu saqqummersinneqarnissaa eqqarsaataanngisaannarsimavoq, kisianni annertuumik apersuutigineqartarpoq. Taamaattumik saqqummersitsinissamut periarfissat arlallit maannakkorpiaq isumaliutigineqarput. Tamannali saqqummersitsinermik kinguneqassappat tuniniaanermit sinneqartoorutit Kalaallit Nunaanni
pinaveersaartitsiniarluni siunertanut
atugassanngortinneqassapput, Julie,
inuttut ingerlalluarnini aqqutigalugu
Suluk # 04•2004
24
Kalaallit Nunaannik nipilersornikkut nittarsaassisuusoq, oqaluttuarpoq.
- Popstarsimi Århusimi nakorsanngorniatut inuusuttutut ilisaritinneqartuaannarsimavunga, taamaalillunilu
inuit kalaaliunninnik paasitinniarnerat
sivisusimavoq. Tamanna isumaliutigisorujussuuara. Imaanngitsoq nunaqqatinnit tatineqartutut misigisimagama. Tamanna nunannik tunuliaqutannillu
aggerfigisannik asanninnermik pissuteqaannarpoq. Tamatuma peqatigisaanik
Danmarkimi inuppassuit Kalaallit Nunaannik illuinnaasiortumik isiginnittaasiannit allaanerusumik takutitsinissaq
uannut pingaartuuvoq, Julie, ukiup kingulliup sulerulussimanermi kingorna
naaggaarsinnaanermik eqqumaffiginninnerulersimasoq, oqarpoq.
- Kiffaanngissuseq uannut pingaarutilerujussuusoq paasisimavara. Taamaattumik neqeroorutit arlalissuit
naaggaartariaqarsimavakka. Tamanna
pikkoriffiginerulersimavara, naak ajor-
nakusoorsinnaagaluartoq. Akuttunngitsumik Kalaallit Nunaannut imaluunniit
ikinngutinnut pitsaasunut ilisarisimasannullu arlaatigut akuusunut akisussaaffeqartutut misigisimasarpunga. Kisianni
siorna ukiakkut uippakajaarnerup
kinguneranik unittooraluarnerma kingorna ulapippallaarunnaaminissaq
pisariaqarpoq, Julie, ilukkut eqqissisimalluni ilimasunnikkut tatineqarnermik
nutaamik toqqaannartumik isiginnittoq,
oqaluttuarpoq.
- Ullut ataasiakkaarpakka.
ASS./FOTO/PHOTO: AG
Ilungersorluinnaraluarlunga erinaga
aqussinnaajunnaarpara
|
|
25
●
Efterfølgeren
er altid svær
Sangstjernen Julie er klar med nyt
musikalsk udspil som opfølger til
megasuccesen »Home«
Af Christian Schultz-Lorentzen
Suluk # 04•2004
26
Numrene ligner mig
på den gode måde, vil jeg sige
|
|
ASS./FOTO/PHOTO: AG
Med et salg på over 90.000 eksemplarer af debut-cd’en »Home« blev den
grønlandske sangerinde Julie Berthelsen
den mest sælgende sangerinde i
Danmark og Grønland sidste år. Nu er
det tid til at følge op på succesen.
Netop i disse dage kommer Julies nye
cd i handlen. Men trods dundersuccesen med »Home«, har 25-årige Julie
skruet ned for forventningerne.
- Kritikerne giver ofte to’eren en
hårdere medfart end debut-cd’en. Jeg
ved ikke, hvorfor det er sådan. Men
sådan virker det, og derfor er mine forventninger ikke så store. Jeg regner
ikke med at sælge 90.000 eksemplarer.
Men kan den sælge 25.000 eksemplarer, ligger det over kravet til en guldplade, og pladen må siges at være en succes. Dermed skulle jeg også få mulighed for at indspille en tredje cd. Og det
er et vigtigt mål for mig, siger Julie
Berthelsen.
- Sangerinden blev i foråret 2002
verdensberømt i Grønland og Danmark,
da hun blev nummer to i den danske
udgave af den musikalske tv-konkurrence »Popstars«. Selv om hun ikke
blev nummer et, har hun mere end
nogen af tidens Popstars-vindere formået at få tag i et stort og trofast publikum, der ikke kun overgav sig »over
night«. Fanskaren er vokset støt og
roligt.
27
Stille og roligt
- »Home« solgte ikke med et brag fra
begyndelsen. Den har stille og roligt
solgt uge efter uge gennem et helt år.
Det skete samtidig med, at jeg gav over
30 koncerter. Jeg skulle bevise noget
overfor mit publikum, og det lykkedes
heldigvis, siger Julie, som i modsætning
til debut-cd’en i højere grad sætter sit
eget musikalske fingeraftryk på den
nye cd, der mens disse linier skrives
endnu ikke har fået en titel. Til gengæld
er sangene på plads.
- Sangene er igen i pop-genren, men
med anstrøg fra flere andre musikalske
stilarter. Numrene ligner mig på den
gode måde, vil jeg sige. Samtidig er
min stemme mere udviklet og ligger
længere fremme. Jeg har selv skrevet
alle tekster, præget melodierne og deltaget i selve produktionen, siger en
tydeligvis stolt Julie, der har indspillet
den dugfriske cd i et pladestudie i
Stockholm, hvor »Home« også blev til.
De sidste to et halvt år har været
hektiske og ikke uden personlige
omkostninger for Julie. På den sidste
del af den tre måneder lange koncertturne efter udgivelsen af »Home«
sagde fysikken fra. Ved den sidste koncert i Århus magtede hun kun at fremføre tre sange. Så var der udsolgt. Helt
udsolgt.
Stress-sammenbrud
- Forinden havde jeg ved en kraftanstrengelse tvunget mig selv til at gen-
ASS./FOTO/PHOTO: AG
Jeg kunne ikke med min yderste vilje
få stemmen til at makke ret
|
|
Suluk # 04•2004
28
nemføre de foregående koncerter, selv
om der egentlig var udsolgt. I Århus
strejkede kroppen pludselig helt. Jeg
kunne ikke med min yderste vilje få
stemmen til at makke ret, fortæller
Julie, der i forbindelse med den nye cd,
derfor har afstemt den efterfølgende
koncertturne, så presset ikke bliver så
stort. Det betyder blandt andet, at turneen kun varer en måned plus de tre
koncerter, der i skrivende stund planlægges i Grønland.
Den musikalske succes med »Home«
har afstedkommet en række tilbud til
den 25-årige sangerinde. Hun er blandt
andet blevet tilbudt sit eget tv-program. Hun har foreløbig takket nej.
- Men jeg kunne godt fristes af en
mindre filmrolle, smiler Julie, der helt i
tidens ånd lever op til tre væsentlige
krav for en sangstjerne: hun synger
godt, charmerer langt udover scenekant og tv-skærm - og så ser hun godt
ud.
Til Kronprinsen
I det forgangne år har man kunnet
opleve Julie i centrale roller på tv. Hun
var således medvært ved den prominente festmiddag på Christiansborg
Slot for Kronprins Frederik og
Kronprinsesse Mary forud for deres
bryllup i Københavns domkirke i maj.
Sammen med skuespilleren Peter Kjær
guidede hun gæster og tusindvis af tvseere gennem en lang aften, som hun
krydrede med en personlig sang på
grønlandsk til det royale par.
- Det har aldrig været tanken, at
sangen skulle udgives på cd, men der
har været stor efterspørgsel på den.
Derfor overvejes der i øjeblikket flere
muligheder for udgivelse. Men hvis det
ender med en pladeudgivelse, skal
overskuddet fra salget gå til et forebyggende formål i Grønland, siger Julie,
der med sin personlige succes er som
en musikalsk ambassadør for Grønland.
- I Popstars blev jeg altid præsente-
ret som den unge lægestuderende fra
Århus, og det har taget sin tid at få
folk til at forstå, at jeg er grønlænder.
Det ligger mig meget på sinde. Ikke
fordi jeg føler et pres fra mine landsmænd. Det er simpelthen af ren og
skær kærlighed til mit land og den
baggrund, jeg kommer fra. Det er samtidig vigtigt for mig at vise en anden
side af Grønland, end det stereotype
billede mange i Danmark har af grønlændere, siger Julie, der efter sidste års
hårde program er blevet mere opmærksom på at sige fra.
- Jeg har opdaget, at frihed er
meget væsentligt for mig. Derfor må
jeg sige nej til en række tilbud. Det har
været en proces, som jeg er blevet
bedre til, selv om det kan være svært.
Ofte føler jeg et ansvar overfor
Grønland eller gode venner og bekendte, som på den ene eller anden måde
er involveret. Men det er nødvendigt at
geare ned efter mit stresssammenbrud
29
sidste efterår, fortæller Julie, der med
en indre ro ser det nye forventningspres
lige i øjnene.
- Jeg tager en dag ad gangen.
ASS./FOTO/PHOTO: AG
I have to say, the songs resemble me
in a good way
|
|
●
The follow up is
always hard
Singing sensation Julie is ready with a new
musical follow up to her great hit »Home«
Suluk # 04•2004
30
With over 90,000 copies of her debut
CD »Home« sold, the Greenlandic singer Julie Berthelsen was the best-selling
singer in Denmark and Greenland last
year. Now it’s time to follow up the
success. Right now, Julie’s new CD is
on its way to the shops. Nevertheless,
despite the enormous success of
»Home«, 25 year-old Julie has lowered
her expectations.
- The critics often give the second
release a harder time that the debut
CD. I don’t know why. That’s just how
it seems to be, so my expectations are
not that high. I don’t expect to sell
90,000 copies. But if it sells 25,000
copies it will be enough for a gold
record and the CD will be a success.
Then I will have the opportunity of
recording a third CD and this is a very
important goal for me, says Julie
Berthelsen.
- The singer became famous in
Greenland and Denmark in the spring
of 2002 when she came second in the
Danish version of the musical TV show
»Pop Stars«. Although she did not win,
she has, more than any of the winners
of Pop Stars, managed to get a firm
hold on a large and faithful audience.
And the number of fans is growing steadily.
31
Slowly but surely
- »Home« wasn’t a success right from
the start. Sales have just gone up
slowly but surely over a whole year. It
happened during the period where I
gave over 30 concerts. I needed to
prove something to my audience and
fortunately I succeeded, says Julie. As
opposed to her debut CD, she has put
more of her own musical mark on the
new CD. As yet, it does not have a
title, although all the songs are ready.
- The style is pop again, but there
are hints from other musical styles as
well. I have to say, the songs resemble
me in a good way. At the same time,
my voice has developed and has more
presence. I wrote all the lyrics myself, I
have had an influence on the melodies
and taken part in the production, says
a clearly proud Julie. She recorded the
brand new CD in a recording studio in
Stockholm, where »Home« was also
recorded.
The last two and a half years have
not been without personal costs for
Julie. On the last part of the threemonth concert tour after the release of
»Home« her health gave out. At the
last concert in Århus she only managed
to sing three songs. Then she was sold
out. Right out.
Breakdown
- Before this happened, it had required
a supreme effort on my part to carry
out the previous concerts, even though
i was sold out. Then my body suddenly
went on strike in Århus. Despite my
Despite my best efforts,
I couldn’t make my voice work
|
|
best efforts, I couldn’t make my voice
work, says Julie. She has therefore
planned the concert tour in connection
with the new CD so that it is less
stressful. This means that, apart from
the three concerts planned for
Greenland, the tour will only last a
month.
The musical success of »Home« has
resulted in a series of offers for the 25
year-old singer. She has even been
offered her own TV show. Until now,
she has declined the offer.
- But I might be tempted by a small
part in a film, smiles Julie, who has all
the qualities necessary to be a successful singer: she sings well, she has
charm that reaches far beyond the
stage and screen and she is goodlooking.
For the Crown Prince
Last year, Julie could be seen in prominent roles on TV. She was co-host at
the banquet held at Christiansborg Slot
for Crown Prince Frederik and Crown
Princess Mary before their wedding in
Copenhagen in May 2004. Together
with actor Peter Kjær, she guided
banquet guests and thousands of TV
viewers through a long evening, spiced
with her own personal song for the
royal couple.
- The song was never meant to be
released on a CD, but there has been a
great demand for it, so we are looking
into various possibilities at the moment.
If it does get released, the profits from
sales will go to some kind of charitable
work in Greenland, says Julie. Her own
personal success makes her a musical
ambassador for Greenland.
- In Pop Stars, I was presented as a
medical student from Århus and it was
a while before people realised I was
Greenlandic. This is very important to
me. Not because I feel any pressure
from my countrymen, but simply
Suluk # 04•2004
32
because I have a great love of my
country and my background. It is also
important for me to show a different
side of Greenland, as opposed to the
stereotype picture a lot of Danes have
of Greenlanders, says Julie. After last
year’s hard programme, she is more
aware of when to say stop.
- I have discovered that freedom is
very important to me. I have to turn
down some offers. It is a process I have
become better at, even though it’s difficult. I often feel I have a responsibility
towards Greenland or some good friends and acquaintances that are involved in some way or another. But it is
important for me to take things easier
since my breakdown last autumn, says
Julie as she faces the pressure of new
expectations with an inner calm.
- I am taking one day at a time.
ASS./FOTO/PHOTO: AG
33
P.O. Box 241, 3950 Aasiaat.
Tlf. 89 25 40 Fax 89 25 45
e-mail: [email protected]
Homepage: www.greenlandguide.dk/aasiaat-tourist
Restauranten i den gamle bydel
Middag med udsigt - mad med indsigt.
Velkommen til Restaurant Værftet på
kolonihavnen
I hyggelige og rolige omgivelser
med byens
Mest fantastiske havudsigt
vil Restaurant Værftet
gerne byde alle vore gæster velkommen!
Aasiaat – town of the whales – is situated
in beautiful natural surroundings with an
abundance of wildlife.
During the summer season, you can watch
whales cavorting amid icebergs in the calm,
clear waters.
If you want something more challenging,
there are kayak trips in the summer months
to the skerries, where you can get really
close to the beautiful scenery.
Aasiaat Museum is well worth a visit. The
museum has a permanent exhibition of
historical indigenous artefacts on display.
OPENING HOURS:
Monday – Friday: 13.00 – 16.00
Saturday: Closed
Sunday: 13.00 – 15.00
Groups outside normal opening hours
by arrangement.
Telefon 31 10 00
Restaurant Værftet
Hans Egedesvej 9 · 3900 Nuuk
Fax +299 31 15 12
mail: [email protected]
Suluk # 04•2004
34
P.O.Box 25, 3950 Aasiaat.
Tlf./Fax: 89 25 97
Homepage:
http://iserit.greennet.gl/aasmuseum
AASIAAT MUSEUM
Blue Water
Greenland
Blue Water Greenland blev etableret i
Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret
med egne kontorer i Nuuk og Sisimiut og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
Servicen der tilbydes grønlandske firmaer
og privatpersoner omfatter transport af fødevarer og stykgods pr. skib og fly til og fra
Danmark såvel som resten af verden. Desuden
tilbydes toldbehandling, vareforsikring,
oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til
dør inklusiv dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water
for klarering af trawlere og skibe, som
anløber de grønlandske havne. Havneagenten
arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling
af diverse forsyninger til skibene såvel som
reservation af fly, hotel, m.v. til officerer og
besætning. Blue Water optræder som agent
for Lloyd’s.
Blue Water Greenlands veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: [email protected]
Blue Water Greenland A/S, Berthelsenip Aqq 39, P.O. Box 250, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: [email protected]
35
www.bws.dk
Nalornivit?
Maniitsoq
Siunnersorneqarit...
- Pinngortitami Takusassarsiorneq
- Vildmarksoplevelser for enhver smag
- Wilderness adventure for Everybody
Er du i tvivl?
Få rådgivning...
Aallarnisaasunut suliffinnullu
pioreersunut siunnersuineq.
Tikilluarit - Velkommen - Welcome
Rådgivning til iværksættere
og eksisterende virksomheder.
TEGNESTUEN TITA
www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00
KO M P E T E N C E
FREMSYN
INDSIGT
MANIITSUP KOMMUNEA
BOX 100 • DK 3912 MANIITSOQ
TLF +299 81 78 00 • FAX +299 81 38 77
www.maniitsoq.gl
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
Aqqusinersuaq 48 A
Postboks 59
Telefon: (299) 321370
E-mail:
3900 Nuuk
Telefax: (299) 324117
[email protected]
Nuna Advokater er en afdeling af Dania Advokater A/S, der
beskæftiger ca. 100 medarbejdere i alt, heraf ca. 35 jurister og som
foruden Nuuk har kontorer i København, Svendborg,
Moskva og Torshavn.
Suluk # 04•2004
36
MANIITSOQ TOURIST OFFICE
BOX 318 • DK 3912 MANIITSOQ
TLF +299 81 31 00 • FAX +299 81 39 05
www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist
FOTO: G R E E N L AN D TOU R I SM, MAN F R E D HO R E N DE R
Nunarput inuisa akornanni
misigalugu tassa aatsaat
Grønland opleves
bedst indefra
Taamaattumik angalaarnissanut Nunatta Angalatitsivia
atorlugu inniminniiginnarsinnaavutit. Nutaavimmik suut
tamaasa Nunarput tamakkeerlugu immikkoortortaqarfigut suleqatigullu peqatigalugit nammineq aaqqissuuttalerpavut. Suut tamarmik pissusissamittut
ingerlanissaannut qulakkeerisuussaagut, soorunamilu
pitsaassuseq isumannaassuserlu pitsaalluinnartussaallutik. Qimusserarnerit, angalaarnerit, helikopterernerit,
umiartuataarnerit imaluunnit angalaarnerit immikkut
aaqqissussat. Uagutsinnut suliakkiiginnassaatit - taava
qularnaatsumik isumannaatsumik angalalluarnissat
qulakkiissavat.
Derfor bør du bestille ture og udflugter hos
Grønlands Rejsebureau. Som noget helt nyt
arrangerer vi selv det hele fra egne afdelinger
og faste samarbejdspartnere over hele
Grønland. Vi er din garant for, at alt fungerer,
og at kvalitet og sikkerhed er i top.
Slædeture, vandreture, helikopterture, sejlture eller specialture. Overlad det trygt til os
- så er du sikker på en god rejse.
NUNAT TA ANG AL AT ITSIVIA
GRØNL ANDS RE JSEBURE AU
GREENL AND TRAVEL
Tel: Nuuk +299 34 85 85 • Ilulissat +299 94 75 40 • Sisimiut +299 86 75 30 • København +45 33 13 10 11
www.greenland-travel.dk • www.greenland-travel.gl
www.greenland-travel.com
●
Nerisassiorneq aqqutigalugu
kulturimik sorsuutiginninneq
Kalaallit nerisassiassaataannik atuineq Anne Sofie Hardenbergip siuarsarumavaa
Nuussuarmi Nuummiittumi
piginneqatigiilluni illuliami
inini allerniit erinarsortartup
Rasmus Lyberthip erinaa qatitooq qiimanermik pilersitsisoq
højttaleritigut tusaaneqarsinnaavoq. Igat siatsiviillu nipaatsumik ingiortigalugit erinnat
erinarsuutillu tigutsisitut ersinngitsutut ini iggavillu nerisarfiutigisoq tiguarpaat.
- Kisimiikkaangama Rasmus Lyberthip erinarsugai
tusarnaajutigalugit erinarsortuartarpunga, Anne Sofie
Hardenberg, ulluinnarni Kalaallit Nunaat tamakkerlugu
atuisartunut siunnersortitut
sulisoq kalaallillu nerisassiassaataannik nerisassiullaqqissutsi pillugu ilisimaneqarluartoq, illarpoq.
Aqqaneq-marlunnik ukioqaannarluni qitornatuaq nerisassioqqaarsimavoq. Tamanna
pisimavoq illoqarfimmi meeraaffigisamini Qaqortumi,
arnani nerisassiuukkamiuk.
Tamatuma kingornagulli
Anne Sofie kalaallit nerisassiassaataannik atuinermi immikkut ilisimasalittut malunnaateqarluartarsimavoq.
Kalaallit nerisassiarisartagaat
nalinginnaasut pineqartillugit,
kiisalu qallunaat nerisassiassaataasa tikisitat nunatsinneersunik taarserlugit nunatta pissarititai salliutillugit
mamarsaakkanik nutaalianik
nerisassiortarnermigut, tamatumalu peqatigisaanik nunatsinni tunisassianik atuineq
siuarsartarlugu. Kalaallit Nunaanni tv-iikkut aallakaatitsinerni aamma peqataasarsimavoq piffissamilu 1. november
1999-imiit 1. juli 2002-mut
illumi ningiutut sulinermigut
naalakkersuisut Nuummi
Hans Egedep Illuani pisortatigoortumik nereqatigiissitsi-
Suluk # 04•2004
38
gaangata nerisassat akisussaaffigisarsimallugit.
Anne Sofiep qiimanera
sunnertinnarpoq. Tikilluaqqusissutitut imigassiaanut inuunermut nukittorsaataasumut
naapertuulluinnartumik –
tungusunnitsuut paarnaquti
neersoq kissartoq nammineerluni sanaaq peqqinnartoq –
uatsinnut tikilluaqqusissutaa.
Asannilersoorsimavormi,
qiimaneralu sermiminertut
imertarfiup imermik imallip
iluani puaasartutut inuummaritsigaaq.
Oqaloqatigiinneq suli
ingerlasoq 56-inik ukiulik
Anne Sofie nerisassanik assi-
giinngitsunik pingasunik ajunngivissunik – nammineq isummani malillugit katitikkaminik
– piareersaalerpoq. Siuleqqiut
tassaavoq qaleralik qerisoq
saattuararsuanngorlugu kitsigaq. Nerisassaq pingaarneq
tassaavoq natsiup kujaa igakkut siataq. Kinguleqqiullu –
paarnanik kinertuliaq kissartoq nalissaqanngitsoq – assiliisup pilluaammerpasilluni
qungujuutigaa alutorsarpaloqalunilu oqarluni: arraa, kangerlussunnippoq. Tamannarpiarlu Anne Sofiep nerisassiornermi eqqarsartaasianut ilisarnaataalluarpoq: nerisassiassat susunnissusaat naaneqarsinnaasariaqarpoq, tamannalu tunngavigerpiarlugu
taamaallaat peqqissaarluinnartumik akoorneqartarlutik.
- Nerisassiassanik nunatsinneersuinnarnik neriumasarpunga. Tassa ajornartinnagu.
Taakkumi mamarnerpaapput
tikisinneqartartullu ilarpassuinut taartaalluarsinnaallutik.
Ilaatigooriarlunga kuannit
pilutaat spinatinut taarsiullugit atortarpakka. Ajunngivittarput. Ajoraluartumilli amer-
lavallaat nerisassanut tikisinneqartartunut nakkaannartarput, taamaattumik nerisassaativut sallinngorteqqikkumallugit upalungaarsaqqinnissarput pisariaqarpoq.
- Upalungaarsaqqinneq tv
minnerunngitsumillu Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit,
nerisassaatitsinnik atuinitta
qanoq nukittorsarneqarnissaanut ukiaru Inatsisartut
ataatsimiinnissaannut politikkikkut nassuiaasiulersut, aqqutigalugit pisariaqarpoq,
Anne Sofie nammineq iffiortartoq snapsimillu naasut
atorlugit akuutissalersuillaqqissoq oqarpoq. Kingullerli
nammineq imertanngilaa,
allanulli alutorsaatigisassanngortittarlugu. Matumani
Anne Sofiep nerisassiaanut
pingasunut najoqqutassat
ilannguppavut.
Siuleqqiut
1-1 1/2 dl imeq
Taratsut qasilitsullu
Kujak taratsunik qasilitsunillu
nakkalaarneqassaaq igamilu
saviminiusumi qangatoortumi
kajortinneqassalluni. Tamatuma kingorna imilerneqassaaq
neqi allinngorlugu orsortaalu
qallinngorlugu. Neqi sakkukitsumik kissarnilimmi minutsit 30-40-t missaanni qalaarusaartinneqassaaq. Tamatuma kingorna neqi foliemut
poorneqassaaq sassaalliutigineqannginneranilu minutsini tallimani grillerneqassalluni
orsutaa kajuaartumik qalipaateqalersillugu.
Illussai
100 gram majruuat qerisut
saattuaranngorlugit kitsikkat
100 gram kuannit qerisut
saattuaranngorlugit kitsikkat
100 gram kimmernat qerisut
25 gram sioraasat
Qaleralik qerisoq kitsigaq sojalik
Qaleralik salinneqassaaq. Tamatuma kingorna qalerallip
qerisup nerpii kitserneqassapput puuguttamullu kusanasaarlugit iliorarneqassallutik. Nerisassanut qalliutissiamik filmimik qallerneqassapput, sassaalliutigineqarnissaasalu tungaanut qerititsivimmiitinneqassallutik.
Hovedret
1 kiilu natsiup kujaata neqqarinnera
centimeterimik ataatsimik
issussusilimmik orsortalik
Kuannit kimmernallu immikkoortillugit igami qalariartinneqassapput mamassusaat
qalipaataallu atatiinnarumallugit. Majruuat qerisut imerlu
1
/2 dl igami qalariartinneqassapput atorneqarnissaminnullu nillorserneqassallutik.
Naatsiiaat bagekartoffelit
angisuut marluk
Uulia tarngutissaq
Taratsut
Tupaarnat panertitat
nakkalaarutissat
39
Naatsiiaat kiliortorneqassapput qeqqatigullu avinneqassallutik. Qaavi kipparissunik
pilannilersorneqassapput.
Uuliamik taneriarlugit taratsunik naggataatigullu tupaarnanik nakkalaarneqassapput.
Naatsiiat minutsini 30-35-ni
iffiorfimmiitinneqassapput
200 gradinik kissassusilimmi.
Kinguleqqiut
1 kg paarnat qerisut
1
/2 liter imeq
2 dl sukkut
Alussaatit 2 kartoffelmel
Pinnersaatai
Niviarsiat sukkumik qallikkat 4
Paarmaqutikuluut sikkersui qerisut
Fløde imaluunniit immuk
sassaalliutiginerinut
Miseraq
Kuannit pilutaat panertitat
itumak ulikkaarlugu
1 dl imeq
2-2 1/2 dl piskefløde
Økologisk farin
Taratsut
Kuannit pilutaat imerlu igami
qalariartinneqassapput minutsillu qulit missaanni qalaartinneqassallutik. Aalaterneqartassapput. Tamatuma
kingorna piskefløde akuliunneqassaaq, minutsillu 15-it
missaanni qalaartinneqaqataassalluni. Taratsunik
aamma økologisk farininik,
namminerluunniit isuma malillugu, mamarsaaserneqassapput, seernakujussinnaammata.
Paarnat imerlu 4 dl igamut
ikineqassapput. Kissanneqassapput minutsinilu tallimani
qalaarusaartinneqassallutik.
Paarnat nakkartitsivikkut
nakkartinneqassapput isserallu skålimut kuutsinneqassalluni. Paarnat isserat igamut
utertillugu kuineqassaaq
qalariartinneqassallunilu.
Sukkut akuliunneqassapput
igarlu qaqinneqassalluni.
Kartoffelmelit erngup nillertup sinneranut ilanngullugit
aalaterunneqassapput kinertuliarlu taanna sassalliinngitsiarnermi aalaterullugu akuliunneqassaaq.
●
Kulturkamp med potter
og pander
Anne Sofie Hardenberg vil fremme brugen af grønlandske råvarer
Fra højtalerne strømmer sangeren Rasmus Lyberths dybe
stemme og spreder musikalsk
stemning i underetagen af
andelsboligen i Nuussuaq i
Nuuk. Som usynlige fangarme indtager toner og sang
stue og spisekøkken, mens
klirren af potter og pander
stilfærdigt akkompagnerer.
- Når jeg er alene synger,
jeg altid med på Rasmus
Lyberths sange, griner Anne
Sofie Hardenberg, der til
daglig arbejder som forbrugerkonsulent for hele Grønland
og af mange er kendt for sine
evner med grønlandsk mad.
Allerede som 12-årig enebarn tilberedte hun sit første
måltid mad. Det var til hendes
mor i barndomsbyen Qaqortoq. Siden har Anne Sofie
markeret sig som ekspert i
brugen af grønlandske råvarer. Både når det gælder traditionelle grønlandske retter.
Og ved at erstatte importerede råvarer i danske retter
med hjemlige, og dermed
frembringe nye kulinariske
oplevelser med grønlandsk
Suluk # 04•2004
40
fremtoning, samtidig med at
hun styrker brugen af hjemmemarkedets egne produkter. Hun har også optrådt på
grønlandsk tv og havde som
husbestyrerinde i perioden 1.
november 1999 til 1. juli 2002
ansvaret for maden, når landsstyret holdt officielle middage i Hans Egedes Hus i Nuuk.
Anne Sofies humør smitter
uvilkårligt. Helt i tråd med den
livsstyrkende velkomstdrink –
en varm, hjemmelavet sundhedsdrik med lynghonning –
hun byder os velkommen
med. Hun er nemlig ramt af
amors romantiske pil, og
hendes humør syder veloplagt som et stykke indlandsis
i et glas vand.
Mens snakken går giver
56-årige Anne Sofie sig i kast
med forberedelserne til en
fortrinlig tre retters menu –
sammensat helt efter hendes
eget hovede. Forretten består
af frossen hellefisk i ultratynde skiver. Hovedretten er en
grydestegt »kujak« (nyrestykke) af fjordsæl. Og desserten
– en uovertruffen varm sorte-
bærgrød – frembringer et
sageligt smil hos fotografen,
som begejstret udbryder:
jamen, det smager jo af
fjord. Og det er netop kerneordet i Anne Sofies madfilosofi: man skal kunne smage
råvarerne, der af samme
grund kun krydres nænsomt.
- Jeg spiser udelukkende
grønlandske råvarer. I hvert
fald i det omfang, det er
muligt. Det smager bedst og
kan sagtens erstatte mange
af de importerede råvarer.
Blandt andet anvender jeg
kvanblade i stedet for spinat.
Det går fortrinligt. Men desværre forfalder alt for mange
til den importerede mad, og
derfor er der brug for en
genoprustning, så vi igen får
de grønlandske råvarer i
hovedsædet.
- Genoprustningen bør
ske via tv og ikke mindst
gennem Forbrugerrådet, der
er ved at udarbejde en fødevarepolitisk redegørelse til
landstingets efterårssamling
om, hvordan vi styrker brugen af grønlandske råvarer,
siger Anne Sofie, som bager
sit eget brød og forstår kunsten at lave kryddersnaps.
Det sidste drikker hun dog
ikke selv, men lader andre
om at nyde. Her bringer vi
opskrifterne på Anne Sofies
tre retters menu.
Forret
Frossen hellefisk i skiver med soja
Hellefisken rengøres. Derefter
skærer man skiver ud fra den
frosne hellefisk og anretter
det pænt på en tallerken.
Film lægges over, og hellefisken sættes i en fryser til,
retten skal serveres.
minutter. Herefter pakkes
kødet i folie og gøres klar før
servering til grill i fem minutter, så spækket kan få en
pæn brun farve.
Tilbehør
100 gram tyndskåret frosne
majroer
100 gram tyndskåret frosne kvaner
100 gram dybfrosne tyttebær
25 gram melis
Kvaner og tyttebær skal hver
for sig hurtigkoges til kompot i en gryde, så de holder
smag og farve. Frosne majroer og 1/2 dl vand skal have et
hurtigt opkog i en gryde og
afkøles til brug.
Hovedret
/4-1 kilo rent nyrestykke af fjordsæl med en centimeter spæklag
1-11/2 dl vand
Salt og peber
3
Nyrestykket drysses med salt
og peber og brunes på alle
sider i en gammeldags jerngryde. Derefter tilsættes vand,
hvor kødstykket vender mod
gryden og spækket opad.
Kødet får lov til at småkoge
ved svag varme i cirka 30-40
Olie til pensling
Salt
Tørret skotsk timian til drys
(tupaarnat)
Kartoflerne skrubbes og
skæres midt over. Overfladen
ridses i terninger. Der pensles
med olie, salt drysses på og
til sidst strøs tørret skotsk
timian henover. Kartoflerne
sættes i en forvarmet ovn på
200 grader i 30-35 minutter.
Stor håndfuld tørrede kvanblade
1 dl. Vand
2-21/2 dl piskefløde
Økologisk farin
Lidt salt
Kvanblade og vand bringes i
kog i en gryde og koges i
41
Dessert
1 kg frosne sortebær
1
/2 liter vand
2 dl sukker
2 spsk. kartoffelmel
Pynt
4 glaserede, storblomstrede
gederams
Frosne blålyng blomster
Fløde eller sødmælk til servering
To store bagekartofler
Sovsen
cirka 10 minutter. Der røres
af og til. Derefter tilsættes
piskefløden, som får lov til at
koge ind i cirka 15 minutter.
Der smages til med salt og
økologisk farin, eller hvad
man nu synes, da det kan
være lidt surt.
Hæld bær og 4 dl vand i en
gryde. Varm op og kog det
langsomt i 5 minutter. Si bærrene fra i en si og tryk bærrenes saft direkte i en skål. Hæld
saften af bærrene tilbage til
grøden og kog op. Tilsæt
sukkeret og tag gryden fra
varmen. Rør kartoffelmel ud
med resten af det kolde vand
og hæld jævningen i under
omrøring lige før servering.
●
Cultural struggle with
pots and pans
Anne Sofie Hardenberg wants to encourage the use of
Greenlandic produce
Rasmus Lyberth’s deep voice
flows from the loudspeakers
and spreads a musical atmosphere around the ground
floor of the condominium in
Nuussuaq in Nuuk. The
melody and tones wind like
invisible tentacles through
the living room and the
dining kitchen accompanied
by the quiet clatter of pots
and pans.
- When I am alone, I
always sing along to Rasmus
Lyberth’s songs, grins Anne
Sofie Hardenberg. She works
as a consumer consultant for
the whole of Greenland and
is renowned for her skill as a
cook of Greenlandic food.
An only child, she prepared her first meal already at
the age of twelve. The food
was for her mother in her
childhood town of Qaqortoq.
Since then, Anne Sofie
Hardenberg has become an
expert on the use of
Greenlandic produce. Both
with regard to traditional,
Greenlandic dishes; and also
by replacing imported ingredients in Danish dishes with
ingredients found in
Greenland. In this way she
has produced new culinary
experiences with a touch of
Greenland and at the same
time she has supported the
use of home-grown products. She has appeared on TV
in Greenland and she was
responsible for parliament’s
official banquets in her capacity as manageress of Hans
Egede’s House in Nuuk from
November 1999 to July 2002.
Anne Sofie’s warmth is
spontaneously infectious.
This is quite consistent with
the invigorating drink – a
warm, homemade health
Suluk # 04•2004
42
drink with heather honey –
with which she welcomes us.
She has been hit by Cupid’s
romantic arrow and her
mood bubbles like a piece of
glacier ice in a glass of water.
While we chat, 56 year
old Anne Sofie gets on with
preparing a splendid three
course meal – composed
according to her fancy. The
first course is frozen halibut
in paper-thin slices. The main
course is pot roast »kujak«
(loin) of common seal. And
the dessert – an excellent,
warm crowberry pudding –
brings a blissful smile to the
face of the photographer,
who enthusiastically exclaims
that it tastes of fjord. This is
precisely the essence of Anne
Sofie’s food philosophy,
which is to promote the taste
of the ingredients; for the
same reason, seasoning is
only used lightly.
- I eat exclusively
Greenlandic produce whenever possible. It tastes best
and it can easily replace
many imported ingredients.
For example, I use angelica
leaves instead of spinach.
This works very well.
Unfortunately, all too many
people rely on imported
food, so we need to take up
the battle and put
Greenlandic produce back in
the front line.
- We should use TV and
the Consumer Association,
which is presently preparing
a food policy report for parliament’s autumn term. The
report is about supporting
the use of Greenlandic produce, says Anne Sofie, who
bakes her own bread and
masters the art of making
spiced snaps. She does not
drink it herself; she leaves
that pleasure to others. Here
are the recipes for Anne
Sofie’s three course meal:
compote, preserving taste
and colour. Bring the frozen
turnips quickly to the boil in
1
/2 dl water and then cool
before use.
First course
Frozen, sliced halibut
with soy sauce
Clean the halibut. Cut thin
slices of the frozen halibut
and arrange on a plate.
Cover with film and leave in
the freezer until it is to be
served.
Main course
/4-1 kg loin of common seal with
a one-centimetre layer of fat
1-11/2 l. water
Salt and pepper
3
Season the meat with salt
and pepper and brown it on
all sides in an old-fashioned
iron pot. Add water and turn
the meat, so that the fat
layer is uppermost. Simmer
the meat gently for about 30
to 40 minutes, then take it
out of the pot and wrap it in
foil, ready to put under the
grill for five minutes to
brown the fat before serving.
Garnish
100 grams thinly sliced turnips
100 grams thinly sliced frozen
angelica
100 grams frozen rock cranberries
25 grams sugar
Quickly boil the angelica and
rock cranberries separately to
43
ping cream and reduce for
about 15 minutes. The flavour can be somewhat sour,
so season with salt and organic brown sugar or whatever
else you can think of.
Two large jacket potatoes
Oil for brushing
Salt
Dried Arctic thyme (tupaarnat)
Scrub the potatoes and cut
them in half. Score squares
on the cut surfaces, brush
with oil and season with salt
and dried Arctic thyme. Bake
the potatoes in a preheated
oven at 200 degrees C. for
30-35 minutes.
The sauce
One large handful of
angelica leaves
1 dl water
2-21/2 dl whipping cream
Organic brown sugar
Pinch of salt
Bring the angelica leaves and
water to the boil and boil for
about 10 minutes, stirring
occasionally. Add the whip-
Dessert
1 kg frozen crowberries
1
/2 litre water
2 dl sugar
2 tbsp potato starch
Garnish
4 glazed, broad-leafed
willow-herb flowers
Frozen mountain-heath flowers
Cream or milk to serve
Put the berries and 4 dl of
the water into a pan. Heat
slowly and simmer gently for
5 minutes. Strain the berries,
pressing the juice from them
directly into a bowl. Put this
liquid back into the pan and
bring to the boil. Add sugar
and remove from the heat.
Mix the potato starch with
the rest of the cold water
and stir into the berry juice
to thicken.
ATAATSIMUT
ANNONCELIINEQ!
ANNONCEPAKKE!
Books about Greenland
and the Arctic
Nunakkut, immakkut silaannakkullu annonceliigit!
Annoncér til lands, til vands og i luften!
www.ag.gl
Atuagassiaatitsinni
ataatsimi arlalinniluunniit
annonceliigit.
Tegn en annonce i et eller
flere af vores medier.
Attaveqarfigisigut
pitsaasumillu
neqeroorfigineqarlutit.
Kontakt os og
få et godt tilbud.
ATUAGAGDLIUTIT
Atuakkat tuniakkat
Nyt
atlas
32 21 22
kr. 225,-
WWW.AG.GL · SISAMANNGORNEQ · TORSDAG · 12. FEBRUAR 2 0 0 4 · NR. 12 · UGE 7 · UK. 144. ÅRG. · 20,00 KR.
GUULTI
PINNERSAATISSAQ
SIULLEQ
SIULLEQ
Qupp. 4
Homepages: //www.atuagkat.gl
TIMERSORNEQ
SPORT
AG
Box 1009, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 1737, Fax. +299 32 2444
Lise Andersen-ip
angunni Sverigemi nassaaraa
Qupp. 11
Lise Andersen
fandt sin far i
Sverige Side 11
Jensine
tunuaqquneqartoq
Qupp. 3
Jensine bliver
opfordret til at gå
Side 3
EQ
SORN
TIMER SPORT
2003
Tunisassianik inerisaaneq?
VORT
FØRSTE RENE
SMYKKEGULD
Siunnersorneqarit...
JOHN JAKOBSEN, AG
Side 4
Tupaarnaq Kreutzmann
VM-imut peqataasinnaanngilaq Qupp. 31
Tupaarnaq Kreutzmann
ude af VM Side 31
SCANPIX
AGG UAG
SISI TSINAREQ
2?4)5/Í.1/
g0'66'6`
+0)GFKNNK
Produktudvikling?
DIV IDE
Agguagarsiassatit UDB
NDE
ETALING
tigoreerpigit?
Har du hentet din dividende ?
100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / 100% ejet af det grønlandske folk
Få rådgivning...
SULUK
Timmisartunut ilaasunut
atuagassiaq/
Inflight Magasin
KISAQ
Nunatsinni Umiarsuarnut
ilaasunut atuagassiaq/
Grønlands Skibsmagasin
suluk
AASAQ • SOMMER • SUMMER • 2004
2004 # 04
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
Ass./Foto/Photo: Kristian Krogh
Aallarnisaasunut suliffinnullu
pioreersunut siunnersuineq.
TIGORIANNGUARUK! • TAG KISAQ MED HJEM! • YOUR PERSONAL COPY!
– Inuit ilaat oqaaseqartariaqarmata
Rådgivning til iværksættere
og eksisterende virksomheder.
– Nogen skal jo tage bladet fra munden
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Suluk # 04•2004
44
TEGNESTUEN TITA
www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00
POSTBOX 39 · 3900 NUUK ·
TELEFON (+299) 32 10 83 · FAX (+299) 32 31 47
E-MAIL: [email protected]
GROWTH, PROGRESS, CREATIVITY
With some 15,000 citizens, Nuuk is the leading growth
center in the arctic world.
The town has gained its position through targeted
investments in new technology and a stable business
policy. Through a number of years, the municipality has
collaborated closely with trade and industry to ensure
optimum growth conditions.
As the capital of Greenland, the town has a lot to offer
in both the academic and cultural sphere. The town is
home to several educational institutions such as the
University of Greenland and The Greenland Institute of
Natural Science. Greenland’s culture centre, Katuaq,
hosts the country’s leading cinema and provides the
framework for a wealth of cultural events.
But do not be mistaken about the urbane character of
the town. Nuuk is located in the mouth of the Godthåb
fjord, offering a unique setting for outdoor activities and
boasting Greenland’s only ski slope of international
standard.
For more information on what Nuuk can offer you and
your company, visit www.nuuk.gl or contact Nuuk
Municipality at [email protected].
Nuuk
We provide the framework for growth
N U U K M U N I C I PA L I T Y
Nuup Kommunea
Box 1005
DK-3900 Nuuk
Greenland
Phone +299 34 70 00
45
●
Sallu atuutileraangat
Sallu ikinngutigiinnermik aseruigaangat inuuneq aseruuttarpoq.
Tamanna nunarsuarmi kikkunnulluunniit atuuppoq, Qasapilu
pillugu oqaluttuaq malillugu aamma kalaallit qallunaatsiaallu
akornanni atuussimalluni.
Allattoq Tupaarnaq Rosing Olsen
Allataq kimittooq saqqummiusseriaaseq
alla atorlugu oqaluttuarigaanni ilaatigut
iluatsinneq ajorpoq. Erinarsugassialli pissanganartuliap »Qasapip ullua kingulleq«up takutinneqarnerani iluatsilluartumik
oqaluttuatoqaq »uummarteqqinneqarpoq«.
Isiginnaagassiaq Namminersornerullutik Oqartussat 25-nngortorsiuillutik
nalliuttorsiornerannut atatillugu Katuami
takuteqqinneqarpoq. Oqaluttuarisaanermi piffissami kingumut qiviarneruvoq,
peqatigitilluguli pisoqalinngisaannartumik
oqariartuuteqarluni, tassa sallu, akiniaaneq sorsunnerlu inunnut qanoq aseruutaatigisinnaasoq oqariartuutigigamiuk.
Suluk # 04•2004
46
Qasapi pillugu oqaluttuaq
Ukiut 1000-t sinnerlugit matuma siornatigut qallunaatsiaat nunatsinnut tikipput.
Kujataani, kingusinnerusukkullu Nuup
eqqaani kangerlunni alianaaqisuni nunnipput. Inuit taakkua marluk, kalaallit
aamma qallunaatsiaat, tamarmik immikkut nunaqarfeqarlutik eqqissisimasumik inooqatigiipput. Eqqissisimanerli
qaangiuppoq arnaq Navaranaaq sallu
atorlugu akerleriisitsilermat. Tamaasa
isumaqartilerpai ajortumik pinnittoqarnialersaartoqartoq. Pasillerneq akiniaarusunnerlu atuutilermata inuuneq aseruuppoq. Taamaallutik kalaallit angutitaat piniariartillugit qallunaatsiaat arnanik meeqqanillu toqoraapput. Tamanna
akiniuuttariaqarpoq. Ullut ilaanni kalaallit angutitaat umiaq unnernik mersukkanik sikutanut ilassuussarlugu qalliaqusersimasaq atorlugu qallunaatsiaqarfimmut
akiniaajartorlutik apuupput. Qallunaatsiaat kangerlummi ilummukaartoq sikutaasorigamikku pasitsanngillat. Qallunaatsiaat illorsuarmi arnap kalaallip niaqua immeraatigalugu pinnguarlutik katersuuteruttortut, kalaallit angutitaasa
nipaarsaarlutik illu tikippaat. Aniffissaq
matoorpaat illulu kukullugu. Illu ikuallalermat qimaaniartut pisillugit pisaraat.
Qallunaatsiaq Trolle, pisup nalaani umi-
Maanna qimagutereersoq Hans A. Hansen isiginnaagassiami erinniortuuvoq, erinniarlu norskiusumik
Bjørn KlaKeggimit saqqummiunneqarpoq. Erinaq aliasuppalunnertalimmik pisussamik ajortumik
kalerrisaarerpalaarporlusooq, isiginnaagassiamut tulluarluinnartumik. Kalaallit erinagissortatta ilaat
inuttaapput, Pauline M. Lumholdt Navanaraatut, Ulf Fleischer Qasapitut Rasmus Lyberthilu Trolletut.
Isiginnaartitsisartut Anda Kristiansen aamma Anders Berndtsson Qasapimut Trollemullu inuttat
qitinnertaannut takutitsisuupput. Erinarsoqatigiit Henrik Abelsenimit aqunneqartut kalaallit
qallunaatsiaallu inuttaaffigaat. Tunuliaquttanut ilusilersuisuuvoq Thue Christiansen atisallu Nika
Designerit suliarineqarput.
atsiamiissimasoq aammattaaq Qasapimit
pisarineqarpoq. Ajugaanerli tamanna
Qasapip eqqississutiginngilaa. Sunami
maanna inuunermini tunngavigissavaa,
– akeqqani toquppaa. Inoorusunnera
sapiissusialu aanngarput, uummataa
qartorarpoq, sissamilu kisimiilluni toquvoq. Qallunaatsiaat amiakkoorummata,
eqqissisimanermik aseruisoq Navaranaaq,
ilartik sallutooq, pisassaanik pitippaat.
Taliisigut tigullugu unialerpaat arpaliullugu. Tunua ammartitilersoq aperivaat:
»Navaranaaq nuannaaqaat?« Akivoq:
»Aap, nuannaaqaanga!« Erlaviisa anillannissaasa tungaannut uniarpaat. Taamaallunilu apeqqummut akissaarpoq.
Toquvoq. Tassalu kalaallit qallunaatsiaallu ikinngutigiinnerannut aseruisimanermut pineqaatissaa.
taamaasiornikkullu oqaluppalaaq inuup
ilorlikkut inuunerata nukiisalu akisunnerattut takutinniarlugu.
- Oqaluppalaami Navaranaaq salluliortuuvoq. Isumaqarpungalu tamatta
ilutsinni Navaranaaqarluta, sinittutut
eqqumasutulluunniit inissisimasinnaasumik. Nakuusernerup nakuuseqqinneq
pilersittarpaa, ullunilu ingerlavigisatsinni
aatsaat taama erseqqaritsigisumik silarsuatsinni tamanna takusinnaavarput.
Indra Lorentzenip isiginnaagassiamik
oqaluttuareqqiinerani naggataatigut
tupaallannartumik pisoqarpoq. Qasapikkut Trollelu toqoreernermi kingorna
saammaateqatigiipput. Tassami sallup
pilinnginnerani ikinngutigiissimapput –
ikinngutigiinneq toqup kingornagut
atulerseqqinneqartoq.
Erinarsugassiaq pissangatuliaq
pitsaalluinnartoq
Isiginnaagassiap takutinneqarnera pissanganangaarmat aallartinneraniit naanissaata tungaanut kisianniliuna »nippulluni« isiginnaarlugu. Qiiaamminerit
arlaqaqaat. Akerariilerneq pilermat akiniaanerlu naammassineqartussanngormat ilulissat aattut qalipaaserput, uloriarnartorsiulernerlu silaannarmiilerpoq.
Qasapip Trolle toqoreerlugu ajugaareernermi kingorna nukillalaarnera kiserliuummerneralu timaani kiinaanilu tamani takussaapput. Qanga inuuneq ernumanartoqanngitsoq akaareqatigiillunilu
inuuneq peerummat ersiorneq tamanut
pulasutut ippoq. Toqunartoq sitsiuppoq.
Isiginnaagassiamik ilitsersuisuusoq
Indra Lorentzen oqarpoq:
- Qasapimik qallunaatsianillu oqaluppalaat amerlanernit ilisimaneqarput, kisiannili nalitsinni inuusunut qanoq oqariartuuteqarpat? Isiginnaagassiornermi
akiniaaneq qitiusutut toqqarsimavara,
Taalliortorsuaq
Erinarsugassiaq pissanganartuliaq atuakkiortup Villads Villadsenip »Qasapip
ullua kingulleq«-mik taallianngorlugu
oqaluttuareqqiineranik tunngaveqarpoq.
Oqaluttuareqqiineq oqaatsitigut atukkatigut ilutsimigullu pisup pissanganartuuneranik ersersitsilluarpoq. Akerariit sorsuutilerneranni silaannaap aseruutilernera misinnarpoq. Villads Villadsen 88inik ukioqartoq, isiginnaagassiallu takutinneqarnerani peqataasoq taalliap pinngorneranik ima oqaluttuarpoq:
- 1938-imi Ammassalimmukartussanngorpunga ajoqitut suliartorlunga. Umiarsuarmut ikilerlunga umiarsuup naalagaanit oqaatsinik nuanniitsunik nikassaasunillu tunineqarpunga. Ilumikkerpunga!Taamaasillungalu taallaq »Qasapip
ullua kingulleq« aallartippara. Isiginnaagassiap suliarineqarnera ajunngeqaaq,
kisiannili Qasapip ajugaareernerani
oqaatsit kingulliit maqaasiavakka.
47
»Sikorsuit imaani angalaartut
aputitallit makku qaqqavut,
iluliarsuit ataqqinartut
qaputtut qaqqatigut kuussuit,
nipaatsumittoq oqaluttuarlit
kalaaleq tassaniittuassasoq
nunamini, kalerrisaajuarlit
kisimi naalagaajuassasoq«.
Immaqa tamannarpiaq pillugu Villads
Villadsen isiginnaagassiaq pillugu oqarsimavoq, oqaluttuaq tassaasoq kalaallit
namminiilivinnissaminnut alloriarnerat
siulleq. Immaqalumi taallap allannera
tassaasimavoq Villadsip ajuallatsinneqarsimanerminut nipaatsumik akiniaanera.
Isiginnaartitsisoqarnermi
nutaraaneq
Isiginnaartitsisoqarnermi Kalaallit Nunaat
nutaraavoq. Isiginnaartitsisarfik siulleq
kalaallinik ilinniartoqartoq, Tuukkaq
Teatret, Jyllandip kitaani Fjaltringimiittoq,
1970’ikkunni aallartippoq. Kingorna
nunatsinni isiginnaartitsisartoqatigiit
Silamiut Nuummi pilersinneqarput.
Isiginnaartitsisarnerup nunatsinni qanoq
nutaraatiginera eqqarsaatigissagaanni,
erinarsugassiap pissanganartuliap matuma qanoq iluatsitsigisumik saqqummiunneqarnera nuannerluinnarpoq.
Taalliaq, erinniaq, atisat, isiginnaartitsivimmi tunuliaquttat, erinarsortut aqunneqarnerat, aaqqissuussinerup aqunneqarnera tamarmik kalaallinit suliaapput
pitsaalluinnartumik.
Isiginnaagassiaq nunani avannarlerni
nunat arlallit suleqatigiiffigivaat. Siullermik 2001-imi takutinneqarmat Dansk
Samarbejdsproduktionitut ingerlanneqarpoq Silamiut Katuarlu aqutsisoralugit. Maanna takuteqqinneqarnerani
Bendo Schmidt Katuamiit aaqqissuussinermi pisortaavoq.
●
fortællingen om hvordan løgn, hævn
og krig kan fordærve livet for menneskene.
Når løgnen går ind
Når løgnen forgifter venskabet fordærves livet. Dette
faktum er universelt, og gjaldt i følge sagnet om Qasapi
også for inuitterne og nordboerne
Af Tupaarnaq Rosing Olsen
En stærk tekst bliver ikke altid ydet retfærdighed, når den omsættes til et
andet kunstnerisk udtryk. Men ved
opførelsen af musikdramastykket
»Qasapi’s sidste dag« lykkedes det til
fulde at give den grønlandske nyklassiker kød og blod, så personerne sprang
ind i bevidstheden.
Rammen var kulturhuset Katuaq,
hvor forestillingen blev genopført i
anledning af 25-års jubilæet for
Grønlands Hjemmestyre. Et stykke, der
både griber tilbage i historien og samtidig har et evigt gyldigt budskab, nemlig
Suluk # 04•2004
48
Sagnet om Qasapi
For over 1000 år siden kom nordboerne til Grønland. De var bosat i Sydgrønland, og senere i Nuuk området i
de smukke fjorde. De to folk, inuitterne
og nordboerne, levede i en fredelig
sameksistens på hver sine bopladser,
indtil en kvinde ved navn Navaranaaq
skabte splid imellem dem med sine
løgne. Hun fik begge grupper til at tro,
at de andre vil dem ondt. Livet blev fordærvet og infiltreret af mistænksomhed
og hævngerrighed. Mens mændene fra
inuitbopladsen var ude på fangst, sneg
nordboerne sig ind og dræbte deres
kvinder og børn. Det krævede hævn.
En dag sneg inuitmændene sig ind på
nordboernes boplads ved at kamuflere
deres umiaq under et stort hvidt sejl
syet sammen af hvide skind. Nordboerne troede, at det var et lille isfjeld
Den nu afdøde Hans A. Hansen har skrevet musikken til stykket, som den norske Bjørn KlaKegg har
fortolket. Hovedmelodien passer med sin sørgmodige og samtidigt varslende stemning perfekt til
stykket. Nogle af Grønlands største stemmer, Pauline Motzfeldt Lumholdt som Navaranaaq, Ulf Fleischer
som Qasapi samt Rasmus Lyberth som Trolle lagde stemmer til, mens skuespillerne Anda Kristiansen og
Anders Berndtsson lagde krop til Qasapi og Trolle. Koret med Henrik Abelsen som korleder, havde
samtidigt rollerne som inuitterne og nordboerne. For scenografien står Thue Christiansen, og for
kostumerne Nika Design.
der langsomt flød ind ad fjorden og
fattede ikke mistanke. Alt imens nordboerne var samlet i deres store hus, i
færd med at spille med hovedet af en
inuitkvinde som lykkehjul, sneg mændene sig stille ind på huset, lukkede
udgangen til og satte ild til. De, som
forsøgte flugten, blev dræbt med pile.
Nordboeren Trolle, der befandt sig
ombord i et fartøj under angrebet var
ved at undslippe, men også han led
døden under Qasapi’s spyd. Men denne
sejr giver ikke Qasapi fred. Hvad var der
mere at leve for – han havde dræbt sin
fjende. Hans livslyst og mod forsvandt,
hans hjerte bristede, og han døde
alene på stranden. Da hele området var
tømt for nordboere kom turen til fredsforstyrreren Navaranaaq, løgneren fra
deres egen slægt. De greb fat i hendes
arme og slæbte hende af sted i fuldt
løb. Da hele ryggen var sønderslidt,
spurgte de hende: »Morer du dig godt,
Navaranaaq?« Hun svarede: »Javist
morer jeg mig godt!« Men de slæbte
hende videre indtil indvoldene væltede
ud af ryggen. På et tidspunkt svarede
hun ikke mere på deres spørgsmål. Hun
var død. Det var hendes straf for at
have ødelagt inuitternes og nordboernes venskab.
oplever angsten som infiltrerer deres
før så sorgløse og gode forhold. Giften
siver ind.
Instruktøren og koreografen Indra
Lorentzen, som stod for opsætningen
af musikdramaet siger:
- Myten om Qasapi og nordboerne
er velkendt for de fleste, men hvad kan
den fortælle vores tids mennesker? Jeg
har valgt at fokusere på hævnen som
tema, og dermed lade myten være
metafor for menneskets indre liv og
kræfter.
- I myten er Navaranaaq den skyldige
løgner. Jeg tror, der bor en Navaranaaq
i os alle, sovende eller i vågen tilstand.
Vold avler vold, dengang som nu, og er
mere end nogensinde tydeligere som
destruktiv kraft i vores verdensbillede.
I Indra Lorentzens fortolkning af
stykket sker der noget overraskende til
sidst. Qasapi og Trolle genforenes og
forsones efter døden. For før løgnen
kom til, var der jo venskab imellem
dem - et venskab der i stykket bliver
genoprettet hensides denne verden.
Musikdrama på højt plan
Stykket bliver fortalt så enkelt og dramatisk at man som tilskuer ikke kan
andet end »suge« sig fast fra start til
ende. Adskillige gange kommer gåsehuden op til overfladen. Scenen hvor
fjendskabet er trådt ind og hævnen
skal fuldføres printer sig ind med de
blodrøde isfjelde og den faretruende
stemning. Qasapi’s magtesløshed efter
sejren og drabet af fjenden Trolle er at
læse i hele hans ansigt og krop. Man
Den store digter
Musikdramaet bygger på forfatteren
Villads Villadsens episke digt »Qasapip
ullua kingulleq«. En fremragende gendigtning som i sit sprogbrug og form
lever op til dramatikken i stykket. Man
fornemmer »jungletrommerne« i luften
forud for de to fjenders opgør. Den 88årige Villads Villadsen, som var tilskuer
til opførelsen af musikdramaet fortæller
om tilblivelsen af det episke digt:
- I 1938 skulle jeg over til
Ammassalik i Østgrønland og virke som
kateket. På vej op i skibet blev jeg
mødt med nogle meget sårende og
nedsættende ord fra skibets kaptajn.
Jeg blev såret. Da begyndte jeg at skri-
49
ve på digtet om »Qasapi’s sidste dag«.
Opførelsen af musikdramaet var god,
men jeg savner digtet, hvor naturen
taler.
»Storisen der flyder i havet
vore sneklædte fjelde,
de ærefulde isfjelde,
brusende elve i fjeldet,
må de til stadighed stille ytre
at grønlænderen skal forblive i sit land,
må de til stadighed varsle
at han alene skal herske.«
(egen oversættelse)
Måske netop derfor har Villads
Villadsen sagt, at stykket faktisk handler om det grønlandske folks første
skridt mod selvstændighed. Og måske
var det at skrive digtet hans stille hævn
for den hån, han selv var udsat for.
Ung teaterhistorie
Teatermæssigt er Grønland en ung
nation. Det første etablerede teater
som uddannede grønlandske skuespillere, Tuukkaq Teatret med hjemsted i
Fjaltring i Vestjylland, kom til i midten
1970’erne. Siden blev teatergruppen
Silamiut etableret i Nuuk. Set i lyset af
teaterhistoriens unge alder, er det
imponerende at se og opleve et så vellykket musikdramastykke, hvor teksten,
musikken, kostumerne, scenografien,
korledelsen og produktionsledelsen ligger på grønlandske hænder.
Musikdramaet er en fælles nordisk
produktion og havde sin uropførelse tilbage i 2001 som en Dansk Samarbejdsproduktion med Silamiut-teatret og
Katuaq som producenter. Denne gang
blev den genopført i en lidt kortere version med Bendo Schmidt fra kulturhuset Katuaq som produktionsleder.
●
When the lies begin
When deceit poisons friendship, life itself is spoiled. This is a
universal truth which, according to legend, also applied to
the Inuit and the Norse settlers
By Tupaarnaq Rosing Olsen
A strong script is not always done
justice when it is converted into a different artistic medium. But the performance of the musical drama »Qasapi’s
Last Day« succeeded in giving this
modern Greenlandic classic flesh and
blood, bringing the characters to life.
The scene was set in the culture
centre »Katuaq« in Nuuk where the
show was performed on the occasion
of the 25th anniversary of the
Greenland Home Rule. Although the
theme of the show reaches back into
the past, it also has an eternal
message, namely the story of how
deceit, revenge and war can spoil
people’s lives.
Suluk # 04•2004
50
The legend of Qasapi
The Norse settlers came to Greenland
over 1000 years ago. They settled first
in South Greenland and later in the
beautiful fjord region around Nuuk.
The Inuit and the Norse lived a peaceful
co-existence, each in their own villages,
until a woman named Navaranaaq created dissent amongst them with her
lies. She led both groups to believe that
the others were out to harm them. Life
was spoiled and infiltrated by mistrust
and vengefulness. Whilst the men from
the Inuit settlements went hunting, the
Norse snuck in and slaughtered their
women and children. This required
revenge. One day, the Inuit men snuck
into the Norse settlement by camouflaging their Umiaq under a great white
sail, sewed of white skins. The Norse
settlers were not suspicious; they
thought it was a small iceberg, drifting
slowly in the fjord. Then, while the
Norse settlers were gathered in their
long house playing games with the
head of an Inuit woman, the Inuit
blocked the entrance and set the house
on fire. Those who tried to escape were
killed with arrows. The Norse settler
Trolle, who was on a boat during the
Now deceased Hans A. Hansen wrote the music for the piece, which has been interpreted by Norwegian
Bjørn KlaKegg. The theme song fits the piece perfectly, with its sad and at the same time portentous
ambience. Some of Greenland’s greatest voices, Pauline Motzfeldt Lumholdt as Navaranaaq, Ulf
Fleischer as Qasapi and Rasmus Lyberth as Trolle provided the voices, whilst actors Anda Kristiansen and
Anders Berendtsson played the parts of Qasapi and Trolle. The choir, lead by choir master Henrik
Abelsen, played the parts of the Inuit and Norse settlers. The Scenography is made by Thue Christiansen
and the costumes designed by Nika Design.
attack almost escaped, but Qasapi speared him to death. However, this victory brought no peace to Qasapi. He had
nothing more to live for – he had killed
his enemies. His will to live and his courage were lost, he was heartbroken
and he died alone on the beach. When
the whole area was freed of Norse settlers, it was the turn of the peace-breaker Navaranaaq, the liar of their own
race. They grabbed hold of her arms
and pulled her, running as fast as they
could. When her back was torn to ribbons, they asked her »Are you having a
good time Navaranaaq?« She answered: »Oh yes. I’m having a very good
time«. But they kept pulling her until
her entrails fell out through her back.
After a while, she no longer answered
their questions. She was dead. This was
her punishment for having spoiled the
friendship between the Inuit and the
Norse settlers.
Top class musical drama
The story is told with such simplicity
and such drama that the spectator is
spell-bound from start to finish. Goosebumps appear more than once. The
scene where animosity abounds and
revenge must be had is remarkable
with its blood-red icebergs and its
menacing atmosphere. The whole of
Qasapi’s face and body expresses his
powerlessness after his victory and the
slaying of Trolle, his enemy. The fear
that infiltrates the previously good and
happy relationship between the two
races is palpable. The poison oozes.
Director and choreograph Indra
Lorentzen, who produced the musical
drama says:
- The legend of Qasapi and the
Norse settlers is well known to most
people, but what does it tell us about
the people of our time? I have chosen
to focus on revenge as the theme and
thus let the legend be a metaphor for
man’s inner life and force.
The guilty liar in the legend is
Navaranaaq. I believe there is a
Navaranaaq in all of us, asleep or
awake. Then as now, violence begets
violence and it is more than ever prominent as a destructive force in our world
today.
Indra Lorentzen’s interpretation of
the piece has a surprise ending. Qasapi
and Trolle are reunited and reconciled
after death. Before the lie came between them, they were friends. In the
musical, this friendship is revived in the
hereafter.
The great poet
The musical drama is based on Villads
Villadsen’s epic poem »Qasapip ullua
kingulleq«. This performance is a
superb recreation that, with its form
and use of language, lives up to the
drama of the piece. One senses the
»jungle drums« in the air before the
battle between the two enemies. 88
year-old Villads Villadsen, who was in
the audience during the performance
of the musical drama, explains how the
epic poem came into being:
- In 1938 I had to go to Ammassalik
in East Greenland to work as a catechist. On the way up to the ship I was
met with some very hurtful and derogatory words from the ship's captain. I
was hurt. That was when I started writing the poem about »Qasapi’s Last
Day«. The performance of the musical
drama was good, but I miss the poem,
where nature talks.
51
»Sea ice flowing into the sea
our snow-capped mountains,
the glorious icebergs,
rushing mountain streams,
may they always softly tell
the Greenlander to stay in his land,
may they always foretell
that he alone shall rule.«
(own translation)
This is perhaps precisely why Villads
Villadsen has said that the piece is really about the Greenlandic peoples’ first
step towards independence. And perhaps writing the poem was his own
quiet revenge for the derision he experienced.
Short theatre history
In terms of the theatre, Greenland is a
young country. The first established
theatre to train Greenlandic actors, the
Tuukkaq Theatre based in Fjaltring in
West Jutland, was established in the
middle of the 1970’s. The theatre
group »Silamiut« has since been established in Nuuk. Seen in the light of the
short life of theatre history, it is impressive to see and experience such a successful musical drama where the script,
music, costumes, scenes, choir direction
and production management are all in
the hands of Greenlanders.
The musical drama is a joint Nordic
production and it was performed for
the first time in 2001 as a Danish coproduction with the Silamiut Theatre
and Katuaq as co-producess. This time
it was restaged in a slightly shorter
version with Bendo Schmidt from the
Katuaq culture centre leading production.
NALUNNGILIUK VIDSTE DU
– poortugaq nassiussat – at du nu kan følge
www.post.gl aqqutigalugu din pakke på
malinnaavigisinnaanngorakku? www.post.gl?
www.post.gl aqqutigalugu poortukkat nassiussatit
imaluunniit ilinnut nassiussat
pillugit paasissutissanik pissarsisinaavutit. Immaqa
periuseq taanna POST Danmarkip nittartagaani
atorneqartoq ilisimareerpat. Poortukkat tamarmik
immikkorluinnaq normoqarput, normullu taassuma
allanneratigut poortugaq sumiinnersoq
TMA 040705 mb
paasineqarsinnaavoq.
Suluk # 04•2004
52
På www.post.gl kan du finde
oplysninger om pakker du har afsendt,
eller forventer at modtage.
Du kender muligvis funktionen fra POST
Danmark’s hjemmeside.
Alle pakker har et unikt pakkenr. som skal
indtastes, hvorefter man får oplysninger om,
hvor pakken befinder sig.
+ -/--,*11/ÊÊ±ÊÊ6Ê, ,Ê-/ ÀÕÌÌ>ÌÊÕÕÃÃÀÌ>ÀÌÀÕÃÕ««Õ¶Ê
-À>>ÀiÀÕÌÊ>Ã>>ÌÊÕµÊ>>>>Õ}Õ\Êxä¯
>ÀÊ`ÕÊÞÃÌÊÌÊ>ÌÊÃiÊ`ÌÊL>ÀiL>À¶
*iÃÃÌÀ>L>ÌÊiiÊFÀiÌ\Êxä¯
ÌÌ>ÀwÕÌÊ>ÌÃÕÕÌÌÊÌÕ>>iÀÕÕÊ>ÕÌÊ>}Õiµ>ÃÃ>««ÕÌ°
}>>ÌÌÃiµ>Ì}vwÊLÌÃiÀvwÕÕÌÊÃ>>vw}ÕÊ>ÕÕÌÊÀÊÀii>`Êi/À>ÛiÕÌÊLÌÃÃ}Ì°
iÀÌÊiÀÊÕvÌ>ÛÃ>v}vÌiÀÊ}ÊiÛÌ°ÊÃ>}Ã}iLÞÀ°
-«©À}Ê«FÊ`ÌÊÀiÃiLÕÀi>ÕÊiiÀÊLiÌÌÀÊiiÀÊ©LÊLiÌÌiÊ«FÊÀÊÀii>`Êi/À>Ûi°
Suluk # 04•2004
54
ASS./FOTO/PHOTO: JESPER KUNUK EGEDE
●
Namminersorneq
anguniarneqalersoq
Namminersornermut sinaakkutissat 2006-imi innuttaasunut
taasissutigitinneqassasut
Nunat suugaluartulluunniit, angisuut
mikisulluunniit, ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ungasianit aqunneqartuaannarsinnaasanngillat. Tamanna
Kalaallit Nunaannut, inatsisit tunngaviusut kingullermik 1953-imi allanngortinneqarmata, qallunaat naalagaaffiata
sinneranut naligiissitaalersumut, aamma
soorunami atuuppoq. Kiisamilu 1979imi – ukiut 25-t matuma siornatigut –
namminersorneruneq eqqunneqarpoq,
taamaalillunilu inuiaqatigiinni suliassat
ataasiakkaat piffissap ingerlanerani
akisussaaffigineqaleriartuaalerlutik.
Suliassaqarfiilli ilaanni kalaallit namminneerlutik aalajangiisinnaatitaanerat
qallunaat nakkutilliiumatunerannit suli
naqisimaneqarpoq, tamannalu maanna
qanoq iliuuseqarfigineqartussanngorpoq.
Allaammi Kalaallit Nunaanni partiit
tallimaasut, sunik tamanik akerleriissuteqarsinnaasaraluartut, suliassap qanoq
ingerlateriarneqarnissaa isumaqatigiissutigaat. Pingaartumik aallaqqaammut:
Kalaallit Nunaat ukiorpannguit
ingerlanerini naalagaaffeqatigiinnermi
sinaakkutissat iluanni tamakkiisumik
namminersulissaaq, suliarlu aallartinneqareerpoq.
Ukiut 25-nngornerannik nalliuttorsiutiginninnerup nalaani ministeriuneq
Anders Fogh Rasmussen aamma naalakkersuisut siulittaasuat Hans Enoksen
namminersorneq pillugu qallunaat/
kalaallit ataatsimut isumalioqatigiissitassaat pillugu isumaqatigiissummik atsioqatigiipput. Taanna kalaallinik qallunaanillu amerlaqatigiinnik, tamarmik
immikkut arfineq-pingasunik, ilaasortaqarpoq, kalaallimillu siulittaasoqarluni.
Oqallinnermi oqariartaatsit tamanut
paasiuminarsarlugit ullumikkut nammineerluni aalajangiisinnaatitaaneq assigiinngitsunik pingasunik sakkortussusilik eqqartorneqartarpoq: 1) namminersorneruneq (1979-imi eqqunneqartoq),
2) namminersorneq (qallunaat/kalaallit
ataatsimut isumalioqatigiissitaat 2004-p
aasaani pilersinneqartoq) aamma 3)
namminiilivinneq (pisariaqassappat naa-
55
lagaaffeqatigiinnermit avissaarneq, taamalu pisoqassappat siunissami ungasingaatsiartumiittussaq).
Innuttaasut taasisinneqarnerat
Kalaallit Nunaanni kiffaanngissuseqarusunneq atugaangaatsiarpoq, tamannalu
erseqqilluinnartumik saqqummerpoq
Kalaallit Nunaat 1982-imi innuttaasut
taasisinneqarneranni Europami suleqatigiiffimmit imminut anisimmat. EU-p,
taamami taaguteqalermat, annertuallaamik oqaasissaqalernissaa qinersisartunit ernummatigineqarpoq. Københavnimiit aqunneqarneq allaavoq –
tamannami ukiuni 250-ini misilinneqareersimavoq, tamannalu 1979-imi
namminersornerulernikkut qaangiuttussanngorpoq – taamatuttaarlu Bruxellesimit, pissutissaqarluartumik Kalaallit
Nunaanni suliassaqarfinnik ilisimasaqarfiusinnaanngitsumit, aqunneqarneq
allaalluni.
Namminersorneruneq eqqunneqarpoq, Kalaallit Nunaallu alloriarnerup
tullissaanut piareerpoq: Naalagaaffeqatigiinnermi sinaakkutissat iluanni tamakkiisumik nammineerluni aalajangiisinnaatitaaneq nunap ataaniittunik
atuisinnaatitaaneq.
Siullermilli namminersorneq pillugu
qallunaat/kalaallit ataatsimut isumalioqatigiissitaata suliani naammasseqqaassavaa, tamatumanilu ilaatigut namminersorneq pillugu Kalaallit Nunaanni
isumalioqatigiissitap naammassineqareersup ukiup ataatsip matuma siornatigut isumaliutissiissumminik saqqummiussinermini inassuteqaatai toqqammavigineqassapput. Namminersornerulernissaq pillugu ataatsimiititaliarsuup
1970-ikkunni sulinerata kingorna ataatsimiititaliarsuarmi sulineq aatsaat taama
aalajangiisuutigisussaq pineqassaaq,
suliamilu angusat 2006-imi piariissapput, tamatumalu kingorna namminersulernissamut sinaakkutissat Kalaallit
Nunaanni pituttuisumik innuttaasunut
taasissutigitinneqassallutik.
tutut isigaat tamannalumi isertuutinngilluinnarlugu. Kalaallit Nunaatali
Inatsisartuini naalagaaffeqatigiinnermi
sinaakkutissat iluanni namminersorneq
annertusisaq politikkikkut isumaqatigiissutaagallarpoq.
Namminiileriartorneq
Namminersorneq pillugu naalakkersuisut siullersaat, Jørgen Wæver Johansen,
namminersulernissap immikkoortuani
maanna ingerlanneqartumi qitiulluinnartumik sunniuteqartussaq, isumaqarpoq, 1979-imi namminersornerulerneq
namminiilivikkiartuaarnermi aallaqqaasiutaaginnartoq.
- Namminersulerneq anguniakkap
taassuma tungaanut alloriaqqinnerussaaq, nassuiaavoq.
Jørgen Wæver Johansen Siumutpartiimut ilaasortaavoq, tassanilu namminersulernissaq naalakkersuinikkut
anguniagaavoq pingaarutilik. Anguniagassarpiaq tassaasariaqartoq namminiilivinneq partiimi ilaasortat nuimanerit
amerlanerpaartaasa pissusissamisoor-
Aningaasaqarnermut politikki
Suliaq immikkoortuni assigiinngitsuni
ingerlanneqarpoq, ilaatigut naalakkersuisuni ilaatigullu namminersorneq pillugu ataatsimut isumalioqatigiissitani.
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut
imminut napatissinnaanngortinnissaa
naalakkersuisut imminnut suliassiissutigisimavaat, tamannalu pissaq tunaartaqarluni aningaasaqarnermut politikki,
isertitat pitsaanerusumik iluaqutigineqarnissaannik aningaasartuutillu killilersimaarneqarnissaannik siunertaqartoq,
aqqutigalugu. Tamanna pissaaq unammillersinnaassutsip nukittorsarneratigut,
aningaasaatit nunatsinniiginnartinnerisigut aningaasaliinissamut periarfissat
pitsaasut pilersinnerisigut akissarsiallu
qaffatsaaliorneqarnerisigut. Tamatuma
saniatigut ilinniagaqartartut amerlisinniarneqarput, tamanna naammassisaqarsinnaanermik annertunermik kinguneqarumaarmat.
Namminersorneq pillugu qallunaat/
kalaallit ataatsimut isumalioqatigiissitaanni Danmarkip Kalaallit Nunaatalu
akornanni pissutsini apeqqutit qitiulluinnartut arlallit aamma oqaluuserineqassapput. Naalakkersuisut isumaqatigiissusiorumapput Kalaallit Nunaata
naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineersinnaatitaalerneranik aqqutissiuussisumik, kisianni Danmarkimit ataatsimut tapiissutaasartut annaanngikkaluarlugit. Kisianni inuussutissarsiutit ilinniartitaanerullu nukittorsarneqarfigisaannik aningaasaqarnermut politikkip pivi-
Suluk # 04•2004
56
57
usunngortinneqarneranut peqatigitillugu Kalaallit Nunaata nammassinnaasaanik sukkassusilimmik ataatsimut
tapiissutit ikilisikkiartuaarneqarnissaat
naalakkersuisunit siunniusimaneqarpoq.
Tamannalu Danmarkimiit ataatsimut
tapiissutit ukiumut 3 milliardit sinneqalaartut »atuuttuaannartussaannginnerannik« Danmarkimi naalakkersuisut
oqaatigisaannut naapertuulluinnarpoq.
Avissaarsinnaatitaaneq
Namminersorneq pillugu isumaqatigiissummi nutaami inuiaat kalaallit naalagaaffiit innuttanut pisussaaffii malillugit
inuiattut akuerineqarnissaat, inuiaat
taakku pisuussutinut uumassusilinnut
uumaatsunullu (nunap ataaniittunut)
tamakkiisumik piginnittunngornissaat,
kalaallit oqaasiisa pisortatigoortumik
oqaasiulernissaat, inuiaallu kalaallit sukkulluunniit naalagaaffeqatigiinnermit
avissaarsinnaatitaanissaat Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarluinnartuupput.
Naalakkersuisuni ilaasortaq Jørgen
Wæver Johansen oqarpoq, suliassaqarfiup anginerup kingulliup, inatsisinik
atortitsinerup, eqqartuussiveqarnerup
pinerluttaalisitsinerullu, nuunneqarnissaa soorunami aamma pisariaqassasoq.
- Tamatuma saniatigut nunanut allanut tunngasut Kalaallit Nunaannut
attuumassutillit Kalaallit Nunaannit
akisussaaffigineqarnissaannik kiisalu
naalagaaffeqatigiinneq pillugu aalajangiisoqassatillugu Kalaallit Nunaata
peqataatinneqartarnissaanik piumasaqaat pissusissamisoorluinnartoq saqqummiukkumavarput, oqarpoq.
Pingaartumik piumasaqaatit marluk
sakkortuumik isumaqatiginninniutigineqarsinnaapput. Tamatumani pineqarput
nunap ataaniittunik piginnittussaatitaaneq, namminersornerulernissaq 1970-
Suluk # 04•2004
ikkunni isumaqatiginninniutigineqarmat
Danmarkimit sakkortuumik aalajangiusimaneqartoq. Soorunamilu nunanut
allanut politikki, Danmarkimi naalakkersuisut Inatsisinik Tunngaviusunik nassuiaaneranni naalagaaffimmit akisussaaffigineqartoq.
Nunap ataaniittut
Jakob Janussen, Kalaallit Nunaanni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitani siulittaasuusimasoq ullumikkullu
namminersorneq pillugu qallunaat/
kalaallit ataatsimut isumalioqatigiissitaannut allattoqarfimmik aqutsisoq, isumaqarpoq, nunap ataaniittunik piginnittussaatitaanerup tigunissaa ajornartorsiutaasariaqanngitsoq.
- Politikkikkut piumassuseqartoqarpat aaqqiissutissamik nassaartoqarsinnaasariaqarpoq, oqarpoq, tamatumanilu Danmarkip Savalimmiullu akornanni
isumaqatigiissummut assingusumik
Kalaallit Nunaata isumaqatigiissuteqarsinnaanera tikkuarlugu. Savalimmiut
taamaaliorsinnaasimammat Kalaallit
Nunaat taama isumaqatigiissuteqarfigineqarsinnaassanngippat tamanna eqqumiissaaq, oqarpoq.
- Danmarkimmi kisimi oqartussaanini suli suaarutigisinnaavaa – tassa naalagaaffik killeqarfiilu avataaniit pissusissamisuunngitsumik isaaffigineqarnissamut nakkutigalugit – naak Kalaallit Nunaat pisuussutinut nunap ataaniittunut
tamakkiisumik atuisinnaatitaalersimagaluartoq, Jakob Janussen isumaqarpoq. - Tamatumanili nunap ataaniittunik
misissueqqaarinernut aningaasartuutinik Kalaallit Nunaata nammineerluni
matussusiisalernissaa tunngaviussaaq.
Nunanut allanut politikki
Nunanut allanut isumannaallisaaner-
58
mullu politikki pineqartillugit Kalaallit
Nunaat siorna Itillimi isumaqatigiissutip
atsiorneqarnerani neriorsorneqarpoq,
nunanut allanut isumannaallisaanermullu politikkimut tunngasuni toqqaannartumik Kalaallit Nunaannut attuumassulinni aalajangiilersinnatik Kalaallit Nunaanni oqartussat Danmarkimi naalakkersuisunit peqataatinneqartassasut.
Taamatorluinnarlu pisoqarpoq, upernaaq Pituffimmi radarip Amerikamiut
missilinut illersuusiornissamik pilersaarutaannut ilagitillugu piorsarneqarnissaanik USA Danmarkimit/Kalaallit Nunaannit akuerineqarmat. Isumaqatiginninniarneq tamanna Kalaallit Nunaata
USA-mut teknikkikkut niuernikkullu
isumaqatigiissuteqarneranik kinguneqarpoq, taamatuttaarlu illersornissamut
isumaqatigiissummut 1951-imeersumut
atsioqataanermik kinguneqartoq.
Taamaattorli Kalaallit Nunaat nunanut allanut isumannaallisaanermilu politikkimik namminerisaminik naalagaaffeqatigiinnerup iluani ingerlatsisinnaatitaassanersoq suli apeqqutaavoq aaqqiivigineqanngitsoq.
Innuttaasut peqataassapput
Naalakkersuisuni ilaasortamut Jørgen
Wæver Johansenimut – aap, Inatsisartunut tamarmiusunut – innuttaasut sulinermi sapinngisamik annertunerpaamik
peqataatinneqarnissaat aalajangiisuuvoq. Taamaattumik paasisitsiniaaneq
pilersinneqarpoq, taamaalillunilu naalakkersuisuni ilaasortaq Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu
tamanut oqallitsitsiartorluni angalasaqattaarpoq. Innuttaasut taamaalillutik
2006-imi taasisitsinissamut piareersarluarneqarsimalernissaat neriuutaavoq –
taasisitsinermi siunissami Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni pissusiu-
lersussanut aalajangiisuusumik pingaaruteqalersussami. Anguniagaq politikkikkut siunnerfimmut ilannguneqarpoq,
maannalu pimoorullugu sulisoqartussanngorpoq.
Imaluunniit Jørgen Wæver Johansenip oqarneratut:
Kalaallit Nunaannut imminut napatittumut inuiaat imminut napatittut
tunngaviussapput. Danmarkimiit tapiissutit siunissami ungasinnerusumi nunanit allanit tapiissutinik taarserneqarnissaat iluaqutaasinnaanngilaq, tapiissutilli
kisimik nunamik imminut napatittumik
pilersitsisinnaanngilluinnarput, allaammi
Kalaallit Nunaanni namminiilivissimasumik.
- Taamaattumik nammineerluta suliniarnitsigut inuiaqatigiinnut nalinik annertunerusunik pilersitsiniartariaqarpugut. Aningaasat ilaat qularnanngitsumik pisuussutinit nunap ataaneersunit
aaneqarsinnaapput, ilarpaalussuilu pissarsiarineqarsinnaapput nalinik qaffassaataasumik allaanerusumik aningaasarsiornermi politikki aqqutigalugu.
Kisianni amerlanerpaat nammineq suliniarnitsigut pilersittariaqarnerat avaqqussinnaanngilarput. Tassaniippoq
unammilligassaq, Jørgen Wæver naggasiivoq.
59
●
Nyt selvstyre på vej
Folkeafstemning om selvstyrets rammer i 2006
Ingen lande, store eller små, kan i
længden være tjent med at blive fjernstyret udefra. Det gælder naturligvis
også Grønland, som med den seneste
grundlov i 1953 blev ligestillet med den
øvrige del af det danske rige. Og endelig i 1979 – for 25 år siden – kom
hjemmestyret, som gradvis overførte
ansvaret for de enkelte samfundsopgaver.
Men stadig er den grønlandske selvbestemmelse skæmmet af dansk formynderi på visse områder, og det skal
der nu gøres noget ved.
De fem grønlandske partier, der
ellers nok kan strides om stort og småt,
er endda enige om, hvordan den sag
skal gribes an. I alt fald i første
omgang:
Grønland skal indenfor en kort
årrække have maksimalt selvstyre
indenfor rigsfællesskabets rammer, og
processen er allerede i gang.
Midt under 25-årets jubilæumsfestligheder underskrev statsminister
Anders Fogh Rasmussen og landsstyreformand Hans Enoksen aftalen om den
dansk/grønlandske Fælleskommission
for selvstyre. Den har lige mange grøn-
landske og danske medlemmer, otte af
hver, og formanden er grønlandsk.
For at gøre begreberne i debatten
begribelige for alle, så tales der i dag
om tre grader af selvbestemmelse:
1) hjemmestyre (indført i 1979),
2) selvstyre (dansk/grønlandsk kommission nedsat sommeren 2004) og
3) selvstændighed (en eventuel løsrivelse fra rigsfællesskabet, som i bedste
fald ligger et godt stykke ude i fremtiden).
Suluk # 04•2004
60
Folkeafstemning
I Grønland er der en udpræget frihedstrang, som kom meget klar til udtryk,
da Grønland i 1982 ved en folkeafstemning stemte sig ud af det europæiske fællesskab. Vælgerne var bange
for, at EU, som det jo kom til at hedde,
ville bestemme for meget. Et var at
blive styret fra København – det havde
man nu prøvet i 250 år, og det skulle
snart få en ende med hjemmestyret i
1979 – et andet at blive styret fra
Bruxelles, hvor man af gode grunde
ikke kunne have begreb om grønlandske anliggender.
Året efter kom hjemmestyret, og
61
nu er Grønland klar til næste skridt:
Fuld selvbestemmelse og råderet over
undergrunden indenfor rigsfællesskabets rammer.
Men først skal den dansk/grønlandske fælleskommission for selvstyre gøre
sit arbejde færdigt, og det vil blandt
andet bygge på anbefalinger, som den
afsluttede grønlandske selvstyrekommission barslede med i sin betænkning
for et års tid siden. Der bliver tale om
det mest afgørende kommissionsarbejde siden hjemmestyrekommissionen i
1970-erne, og resultatet foreligger i
2006, hvorefter rammerne for det nye
selvstyre skal ud til bindende folkeafstemning i Grønland.
På vej mod selvstændighed
Det første landsstyremedlem for selvstyre, Jørgen Wæver Johansen, der kommer til at spille en central rolle i udviklingen af den igangværende selvstyrefase, mener, at hjemmestyret i 1979 blot
var starten på rejsen mod egentlig selvstændighed.
- Det kommende selvstyre er endnu
et skridt på vej mod dette mål, forklarer han. Jørgen Wæver Johansen er
medlem af Siumut-partiet, for hvem
selvstyre er blevet et vigtigt politisk mål.
De fleste ledende partimedlemmer finder det naturligt, at det endelige mål
må være egentlig selvstændighed og
lægger bestemt ikke skjul på det. Men
den politiske enighed i Grønlands parlament, Landstinget, handler foreløbig
om et udvidet selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer.
sig den opgave at gøre Grønland økonomisk selvbærende, og det skal ske
gennem en målrettet økonomisk politik, der går ud på at udnytte indtægterne bedre og begrænse omkostningerne. Det skal ske ved at styrke konkurrenceevnen, skabe et gunstigt investeringsklima for at fastholde kapital i landet og ved at holde lønningerne nede.
Desuden skal flere i uddannelse, hvilket
vil føre til større produktivitet.
I den dansk/grønlandske fælleskommission for selvstyre skal der sideløbende behandles en række centrale
spørgsmål om forholdet Danmark/
Grønland. Landsstyret vil gerne have en
kontrakt, der giver Grønland ret til selvbestemmelse indenfor rigsfællesskabet,
men uden at miste bloktilskuddet fra
Danmark. Samtidig med virkeliggørelsen af den økonomiske politik med
styrkelse af erhverv og uddannelser er
landsstyret dog indstillet på at nedtrappe bloktilskuddet i et tempo, Grønland
kan magte. Og det matcher meget
godt med en udmelding fra den danske regering om, at bloktilskuddet på
lidt over tre milliarder fra Danmark om
året ikke er nogen »naturlov«.
Den økonomiske politik
Der arbejdes på to fronter, dels internt i
landsstyret og dels i fælleskommissionen for selvstyre. Landsstyret har stillet
Ret til løsrivelse
For Grønland har det stor betydning, at
det grønlandske folk i den nye selvstyreaftale bliver anerkendt som et folk
ifølge folkeretten, at dette folk får det
fulde ejerskab til de levende og ikkelevende ressourcer (undergrunden), at
det grønlandske sprog er det officielle
sprog, og at det grønlandske folk når
som helst kan løsrive sig fra rigsfællesskabet.
Landsstyremedlem Jørgen Wæver
Johansen siger, at det naturligvis også
er nødvendigt at få overført det sidste
Suluk # 04•2004
62
store område som omfatter justitsområdet, retsvæsenet og kriminalprævention.
- Vi vil desuden fremsætte det helt
naturlige krav, at Grønland selv har
ansvar for udenrigsanliggender, der
vedrører Grønland, og at Grønland skal
tages med, når der skal tages beslutning angående rigsfællesskabet, siger
han.
Særligt to krav kan blive genstand
for hårde forhandlinger. Det gælder
ejendomsretten til undergrunden, som
Danmark stod hårdt på under forhandlingerne om hjemmestyret i 1970-erne.
Og så naturligvis udenrigspolitikken,
som i den danske regerings fortolkning
af Grundloven er statens ansvar.
Undergrunden
Jakob Janussen, der var formand for
den grønlandske selvstyrekommission
og nu leder af sekretariatet for den
dansk/grønlandske fælleskommission
for selvstyre, mener ikke, det bør være
et problem at overtage ejendomsretten
til undergrunden.
- Hvis der er politisk vilje, må der
kunne findes en løsning, siger han, idet
han peger på, at Grønland vel kan få
en aftale i lighed med den, Danmark
har med Færøerne. Det vil være underligt, hvis Grønland ikke kan få sådan en
aftale igennem, når Færøerne kunne,
siger han. - Danmark kan jo fortsat
hævde suveræniteten – det vil sige
overvåge riget og dets grænser mod
uretmæssig indtrængen udefra – selvom Grønland har fuld råderet til ressourcerne i undergrunden, mener
Jakob Janussen. - Men det forudsætter
naturligvis, at Grønland selv dækker
omkostningerne til forundersøgelser af
undergrunden.
Udenrigspolitikken
Når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, fik Grønland sidste år ved underskrivelsen af Itilleq-aftalen lovning på, at den danske regering
skal medinddrage de grønlandske myndigheder, før der tages beslutninger
vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager med direkte tilknytning til
Grønland. Og det var nøjagtigt, hvad
der skete, da Danmark/Grønland i
foråret tillod USA at opgradere
Thuleradaren som led i amerikanernes
missilskjoldsplaner. Et forhandlingsforløb, der endte med, at Grønland blev
tilgodeset med en teknisk og handelsmæssig samarbejdaftale med USA, ligesom man blev medunderskriver af forsvarsaftalen fra 1951.
Men det er stadig et uafklaret
spørgsmål, om Grønland får lov at føre
en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik indenfor rigsfællesskabet.
ter et selvbærende folk. Det nytter ikke
noget, at overførsler fra Danmark på
sigt blot afløses af overførsler fra andre
lande, og tilskud alene kan under ingen
omstændigheder skabe et selvbærende
land, endsige et selvstændigt Grønland.
- Derfor skal vi gennem vor egen
indsats arbejde på at skabe større værdi
for samfundet. En del af beløbet kan
sikkert hentes fra vore ressourcer i
undergrunden, og en stor del kan skaffes gennem en anderledes værdiforøgende økonomisk politik. Men vi
kommer ikke uden om, at størstedelen
må skabes ved egen indsats. Det er dér,
udfordringen ligger, slutter Jørgen
Wæver.
Folket skal være med
For landsstyremedlem Jørgen Wæver
Johansen – ja, for hele Landstinget – er
det afgørende, at befolkningen inddrages mest muligt i arbejdet. Derfor er
der iværksat en oplysningskampagne,
der har sendt landsstyremedlemmet på
langfart til debatmøder til samtlige byer
og bygder i Grønland. Håbet er, at
befolkningen på den måde bliver godt
rustet til at sætte et kryds ved folkeafstemningen i 2006 – en afstemning,
der vil få afgørende betydning for det
fremtidige forhold mellem Grønland og
Danmark. Målet er plottet ind på den
politiske dagsorden, og nu skal der for
alvor trækkes i arbejdstøjet.
Eller som Jørgen Wæver Johansen
siger:
Et selvbærende Grønland forudsæt-
63
Suluk # 04•2004
64
●
New self-governance
on the way
Referendum on the framework for self-rule to be held in 2006
No country, whether great or small, can
benefit by being governed from abroad
in the long run. This, of course, also
applies to Greenland, which was constitutionally granted equal status with
the rest of the Danish Realm in 1953.
Finally – 25 years ago – in 1979 Home
Rule was introduced and responsibility
for the various social areas was gradually transferred.
However, Greenland’s home rule is
still marred by Danish guardianship in
some areas and the time has come to
do something about it.
Greenland’s five political parties,
who otherwise argue about anything
and everything, have even agreed how
to go about it. At least, for now:
Within a short period of years,
Greenland is to have a maximum of
self-governance within the framework
of the realm and this process has already started.
During the 25-year anniversary
celebrations, Danish Prime Minister
Anders Fogh Rasmussen and
65
Greenland’s Premier Hans Enoksen
signed an agreement concerning the
Danish/Greenlandic Joint Commission
for Self-governance. The Commission
has an equal number of members from
Denmark and from Greenland, eight
from each country, and the chairman is
Greenlandic.
In order to make the concepts of
the debate comprehensible for everyone, three levels of self-rule are referred to: 1) home-rule (introduced in
1979), 2) self-governance (Danish/
Greenlandic joint Commission formed
in 2004) and 3) independence (potential separation from the realm, which at
best is well into the future).
Referendum
There is a widespread desire for freedom in Greenland and this was clearly
evident when Greenland voted to leave
the European Community when a referendum was held in 1982. Voters were
afraid that the EU, as it came to be called, would control too much. It was
one thing to be controlled from Copenhagen – this had been the case for 250
years and the introduction of home
rule in 1979 would soon put an end to
it – it was quite another matter to be
controlled from Brussels, where no-one
had any notion of Greenlandic affairs.
Home rule was introduced in the
following year and Greenland was
ready for the next step: Full self-rule
and the rights to the underground
within the framework of the realm.
However, the Danish/Greenlandic
Joint Commission for Self-governance
has to finish its work first and this will
be based on the recommendations submitted a year ago by the now finalized
Greenlandic Commission for Self-governance. This will be the most decisive
commission work since the Home-rule
Commission in the 1970’s and the
results of the work will be submitted in
2006, after which the framework of
the new self-governance will be sent to
a binding referendum in Greenland.
On the road to independence
The first Minister for Self-governance,
Jørgen Wæver Johansen, who has a
major role in the development of the
present phase of self-governance believes that home rule in 1979 was just
the beginning of the road to selfgovernance.
- The coming self-governance is yet
another step along the road towards
this goal, he explains.
Jørgen Wæver Johansen is a member of the Siumut Party, which has selfgovernance as one of its most important political goals. Most of the leading
party members feel that it is only natural that the final goal is proper independence and they make no attempt
Suluk # 04•2004
to conceal this. However, the political
consensus in Greenland’s parliament,
the Landsting, is for extended selfgovernance within the framework of
the Danish Realm.
Financial politics
Work is ongoing on two fronts, both
internally within the cabinet and also
within the joint commission for selfgovernance. The cabinet has taken on
the task of making Greenland selfsustaining. This is to come about
through a concerted financial policy
which aims at improved exploitation of
revenue and reduction of expenses. The
means are a strengthened competitive
position, creating a favourable climate
for investment to keep capital in the
country and keeping wage costs down.
In addition, it is necessary to improve
the competence of the workforce since
this will lead to greater productivity.
The Danish/Greenlandic Joint Commission for Self-governance is also to
consider a series of fundamental issues
concerning the relationship between
Denmark and Greenland. The cabinet
would like to have a treaty, giving
Greenland the right to self-determination within the Realm, without losing its
block grant from Denmark. Concurrently with the realization of the economic
policy to strengthen industry and education, the cabinet is prepared to accept
a gradual reduction of the block grant
at a pace Greenland can manage. This
is in pact with the Danish government’s
statement that the block grant is not to
be regarded as a matter of course.
Right to break away
It is of great significance to Greenland
that the Greenlandic people under the
66
new self-governance agreement are
recognized as a people according to
international law, that this people have
the full ownership and rights to the
living and non-living resources (subsoil
resources), that the Greenlandic language is the official language and that
the Greenlandic People can at any time
break away from the Danish Realm.
Cabinet Minister Jørgen Wæver
Johansen says that it will naturally also
be necessary to take over jurisdiction of
the last major area which consists of
the administration of justice, the judicial system and crime prevention.
- Furthermore, we will obviously
demand that Greenland has its own
responsibility for the foreign affairs that
affect Greenland and that Greenland is
involved in decisions concerning the
realm, he says.
Two demands in particular could be
the subject of hard negotiations; the
right to the subsoil resources, an issue
on which Denmark stood fast during
home-rule negotiations in the 1970’s
and, of course, foreign policy which, in
the Danish government’s interpretation
of the constitution, is the responsibility
of the Danish state.
Subsoil resources
Jakob Janussen, who was chairman of
the Greenlandic Self-governance
Commission and who now leads the
secretariat for the Danish/Greenlandic
Joint Commission for Self-governance
believes that there is no problem with
taking over ownership of the subsoil
resources.
- Where there is a political will,
there is a way, he says. He points out
that Greenland could easily obtain an
agreement similar to that between
Denmark and the Faeroe Islands. It
would be strange if Greenland were
not able to obtain an agreement, when
it was possible for the Faeroe Islands,
he says.
- Denmark can still maintain sovereignty – i.e. protect the realm and its
borders against wrongful invasion –
even if Greenland has the full rights to
the subsoil resources, believes Jakob
Janussen. – Providing, of course, that
Greenland bears the prospecting
expenses.
Foreign policy
With regard to foreign and security
policy, Greenland was assured last year
at the signing of the Itilleq Declaration,
that the Danish government would
involve authorities in Greenland before
making any decisions on foreign and
security issues directly connected with
Greenland. This is precisely what took
place this spring, when Denmark/
Greenland permitted the USA to upgrade the radar at Thule Air Base as
part of the USA’s missile defence shield
plans. These negotiations provided
Greenland with technical and trade
agreements with the USA and Greenland became joint signatory of the
1951 defence treaty.
One unresolved question remains:
Will Greenland be permitted to carry
out independent foreign and security
policy within the Realm?
a lengthy journey to debate meetings
in every settlement and town in
Greenland. It is hoped that this will
equip the population for voting at the
referendum in 2006. This referendum
will have significant consequences for
the relationship between Greenland
and Denmark. The goal is on the political agenda and the time has come to
start work.
Or, as Jørgen Wæver Johansen says:
A self-sustained Greenland is
dependent on a self-sustained people.
It is pointless; if grants from Denmark
are simply replaced by grants from
other countries and grants alone can
never create a self-sustained country,
much less a self-sustained Greenland.
- We must therefore increase prosperity in this country through our own
efforts. Part of the increase could come
from our subsoil resources and a great
deal can be achieved through a different, value-enhancing economic policy.
But there is no way around the fact
that the major part will have to come
from our own efforts. This is where the
challenge lies, ends Jørgen Wæver.
Participation of the people
For Minister Jørgen Wæver Johansen –
indeed for all members of the Landsting – it is vital to involve the population as much as possible in the work.
An information campaign was therefore launched which sent the Minister on
67
T i m m i a a r a q
Kukkunerit
tallimat
nassaarikkit!
Find fem fejl!
Spot the 5
mistakes!
Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages
»Sangatak! Sakkortuumik minninni assakaasut kigutaasallit arfinillit katattut nassaarisivinnaavigit,
avataarsualiartaatima angerlaateqqinniassavaanga?«
»Av for Søren! Kan du finde de 6 tandhjul der rystede sig løs under den hårde landing, så min rumraket
kan flyve mig hjem igen?«
»Ouch! Can you find the six cogwheels that shook loose during the hard landing so that I can fly home
in my rocket?«
T i m m i a a r a q
Avataarsuanut uterlugulu
Avataarsuata ilisimatusarfigineqarnerani avataarsualiartarnerit ukiorpassuanngulersuni ilaasimapput. Aap, inuit
ilaat isumaqarput avataarsualiartartut tassaasut nalitta ilisimasassarsiortartuii. Tassami
ungasikkaluaqisoq inunnik
Qaammammiittoqareersimavoq. Maanna Marsimut suli
ungasinnerujussuarmiittumut, avataarsualiartaammit
inuttaqanngitsumit imeqarsimaneranik nassaarfigineqareersumut, inuttalimmik avataarsuatigut angalatitsinissaq
USA-mit pilersaarutigineqalerpoq. Tamannalu immikkut
soqutiginaateqarpoq imeq
uumassuseqarnermut tun-
ngaviusutut isumaqarfigineqartarmat. Taamali ungasitsigisumut angalaneq ajornaatsuinnaanngilaq. Taama ungasitsigisumut angalassagaanni
teknikkikkut timitatigullu
atortorissaarluinnarnissaq
pisariaqarput. Minnerunngitsumik nerisassaqarnissaq imigassaqarnissarlu. Matumani
Meeqqat
69
quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages
qeerlutooq Qaammammuliarami minnerliorsimasoq takusinnaavat. Sakkortuumik
minnermi assakaasut kigutaasallit arfinillit katassimasut
nassaarisinnaavigit, avataarsualiartaatima angerlaateqqinniassammanga, qeerlutooq aperaaq.
T i m m i a a r a q
Aasaanerani
sunngiffeqarnerup
qaangiunnera
apissimukartariaqalernerlu
nannut naggataatigut
akueriinnartariaqalerpaat.
Bjørnene måtte tilsidst
indsé at sommerferien
var slut, og at det var på
tide at gå i hi.
In the end, the bears had
to accept that the summer holidays were over
and it was time to go
into hibernation.
Tur retur i rummet
Rumrejser har i efterhånden
mange år været en del af
menneskets bestræbelser på
at udforske universet. Ja,
nogle mener, at astronauter
er vore dages sande opdagelsesrejsende. Mennesket har
allerede været på Månen,
som jo ligger ganske langt
væk. Nu planlægger USA en
bemandet rumflyvning til
Mars, der ligger endnu længerr væk, og hvor en ubemandet rumsonde allerede
har fundet spor efter vand.
Og det er særligt interessant,
fordi vand formodes at være
forudsætningen for liv. Men
nemt er det ikke at rejse over
så store afstande. Der kræves
både teknik og fysiske rammer til en så lang rejse. Og
ikke mindst mad og drikke.
Her ser du en uheldig and,
der fik en lidt ublid landing,
da han besøgte Månen. Kan
du finde de seks tandhjul,
der rystede sig løs under den
hårde landing, så min rumraket kan flyve mig hjem igen,
spørger anden.
away. The USA is now planning to send a manned
spaceship to Mars, which is
even further away and where
an unmanned space probe
has already found traces of
water. And this is very interesting, because water is belie-
ved to be necessary for life.
But it is not easy to travel
such long distances. There
are technical and physical
requirements for such a long
journey – not least food and
drink. Here is an unlucky
duck that had a hard lan-
ding, when he visited the
moon. The duck asks »Can
you find the six cogwheels
that came loose during the
hard landing, so my space
ship can fly me home
again?«
Round trip in space
For many years now, space
travel has been part of man's
attempt to explore the universe. Some people even believe that astronauts are the
true explorers of our time.
Man has already been to the
moon, which is a long way
»Oqartariaqarpunga ilaqutarpassuaqarlunga. Uku nassaarisinnaavigit:
illora nakungasoq, qatanngutiga timmisoq, akkaga golferumatooq, ilisimatooq
Mix, sakiatsiaralu TV-mi aallakaatitsisartoq?«
»Man må sige jeg kommer fra en stor familie. Kan du finde: min skel-øjede fætter,
min flyvende bror, min golf-gale onkel, professor Mix, og min svoger der arbejder
som TV-vært?«
»You can see I have a big family. Can you find: my cross eyed cousin, my flying
brother, my golf-mad uncle, Professor Mix and my brother-in-law, who works as
a TV host?«
Air Greenland meeqqanut ilaqutarii-
Air Greenland har fået en ny maskot-
Air Greenland would like to introduce
liorsimavoq 26-nik inuttalimmik, tassa
familie, som består af 26 medlemmer,
you to the 7 most important family-
Air Greenlandip ilisarnaataani toor-
én for hver prik i Air Greenlands
members of our new mascot-family.
nerit amerlaqataannik. Aajukualu
logo. Her er de 7 vigtigste familie-
There are 26 members, one for each
inuttat pingaarnerit arfineq-marluk.
medlemmer.
dot in our logo.
Ataataq eqqissisimasuuvoq pequ-
Faderen er stille og rolig og altid
The Father is quiet and calm and
ertunulli ilaaqqutiasuulluni. Anaanaq
med på sjov og ballade. Moderen er
always up to fun and pranks. The
oqallortuujuvoq paatsiveerutiasuullu-
en rigtig snakkemaskine og let at
Mother is a real chatterbox and easily
nilu. Nukappiaraq niviarsiararlu mar-
forvirre. Drengen og pigen er tvillin-
confused. The boy and girl are 7
luliaapput 7-nik ukiullit. Nukappiaraq
ger på syv år. Han er meget klog og
years old and twins. He is very wise
silatuujuvoq atuarumatuujullunilu,
er en rigtig læsehest, mens hun har
and a real bookworm while she has a
niviarsiararlu qoqianngunartumik
en skingrende stemme og er meget
shrilling voice and is very talkative.
nipeqarpoq oqalukkumatuujullunilu.
snakkesalig. Babyen er 1 år gammel
The baby is one year old and his
Meeraaraq ataatsimik ukioqarpoq,
og hans mor må løbe efter ham hele
Mother has to run fast all the time to
anaanaatalu malersukujoortuaannar-
tiden. Og bedstefaderen er temmelig
keep up with him. The Grandfather is
tariaqarpaa. Aatarlu tusilaqaaq nuan-
døv og evig glad, mens onklen er en
more or less deaf and always happy
naartuaannarlunilu, massa akkassuaq
rigtig gnavpot.
whereas the Uncle is a real grump.
isumalukkajuttuusoq.
Ilaqutariit nutaat ilisarisimalernis-
Glæd dig til at lære vores nye
Look forward to getting to know
maskot-familie at kende. Men hov, -
our new mascot-family. But, hey….
saannut qilanaarsinnaavutit. Atali, -
de skal jo også have navne, så derfor
They also need to be named. That is
aamma atertaartariaqarput, taamaat-
holder vi en navnekonkurrence i
why we are having a naming-compe-
tumillu oktoberimi atissaannik unam-
oktober måned. Den vil du kunne
tition in October. Read more about it
misitsissaagut. Taanna pillugu
læse mere om på vores hjemmeside:
on our homepage:
www.airgreenland.gl -mi paasisaqar-
www.airgreenland.gl.
www.airgreenland.com
sinnaajumaarputit.
✈
KR
ON
PR
INS
FR
ED
ER
IKS
LA
ND
✈
Eqqaaamiunik timmisartuussineq helikopterimik pissaaq.
Qaan
aaq
Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel.
The servicing of the districts is carried out by helicopters.
Upernav
ik
Ilulissat
✈
Sisimiut
✈
Aasiaat
✈
✈
Qaarsut
✈
✈
Akureyri
Kangerlussuaq
Kulusuk
Nuuk
✈
✈
✈
Maniitsoq
Airbus 330
Boeing 757
Dash-7
Sikorsky S-61/Bell 212
Paamiut
Narsarsuaq
Suluk # 04•2004
✈
Ivittuut
72
København
NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET
AIRBUS 330-200
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
BOEING 757-236 ER
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
RB 211-535 E4-37
Total engine power HP: 2 x 18,190
DHC-7 (DASH-7)
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Max. range km: 810
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
BEECH SUPER KING AIR 200
Max. no of seats: 9
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
SIKORSKY S-61N
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
BELL 212
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 12.47
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
AS 350 B2 ECUREUIL
Max. no of seats: 5
Max. range km: 670
Length m. (incl. rotor): 13
Rotordiameter m: 10.7
Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 1D1
Total engine power HP: 732
73
Quiz!
VIND en rejse for to til
én af Air Greenlands
destinationer
Air Greenlandip
angallavigisartagaasa
arlaannut inunnut
marlunnut angalaneq
EQQORUK
WIN a trip for two to
one of Air Greenland’s
destinations
Anne Sofie Hardenbergip qallunaat
nerisassiassaataat piumaneruai?
Foretrækker Anne Sofie Hardenberg
1
danske råvarer?
Does Anne Sofie Hardenberg prefer
Danish ingredients?
Kalaallit Nunaanni innuttaasut
2006-imi taasitinneqassappat?
Skal Grønland til folkeafstemning i
2
2006?
Will a referendum be held in
Greenland in 2006?
Kalaallit Nunaat nunamik
piginnittussaava?
Har Grønland ejendomsretten til
3
undergrunden?
Does Greenland have the rights to
the underground?
Julie Popstarsimi normu 1-inngorpa?
4
Blev Julie nummer et i Popstars?
Did Julie win first place in Pop Stars?
Julie uippakajaarnermik
misigisaqarsimava?
5
Har Julie oplevet alvorlig stress?
Has Julie had serious problems
with stress?
Sikuiuitsoqarfinnut ukiorititat arfinilissaat
pissava?
6
Afholdes der internationalt polarår
for sjette gang?
Suluk nr. 3/2004-imi eqquisuuvoq:
Vinder af Suluk nr. 3/2004 blev:
The winner in Suluk no. 3/2004 was:
Dorit Bech Johansen, Jagtvej 208, 3. th
2100 København Ø, Danmark
Is the International Polar Year going to
be held for the sixth time?
?
1
aap ja yes
7
Polhavimi immap sikua annikilliartorpa?
Skrumper isdækket i Polhavet?
naamik nej no
2
3
4
5
6
7
8
9
10
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
Is the ice cover in the Arctic Ocean shrinking?
ATEQ/ NAVN/ NAME
Kronprinsesse Mary Kalaallit Nunaannut tikeraarsimava?
8
Har Kronprinsesse Mary besøgt Grønland?
NAJUGAQ/ADRESSE/ADDRESS
Has Crown Princess Mary visited Greenland?
POSTNUMMER/POSTAL CODE - TELEFONNR./PHONE
9
Angu ukioq manna Tivolimi nipilersorpa?
Spillede Angu i Tivoli i år?
Did Angu play in Tivoli this year?
NUNA/LAND/COUNTRY
Akiffissaq kingulleq/Sidste svarfrist/Deadline: 1. januar 2005/1st January 2005
Immersugassaq qulaaniittoq uunga nassiuguk/ Send kuponen til/
10
Kalaallit Nunaat FN-imi sinniisoqalissava?
Får Grønland en repræsentant i FN?
SULUK - Inflight Magazine, c/o Atuagassiivik • P.O.BOX 939 • DK/GR 3900 NUUK
Is Greenland getting a representative in the UN?
Suluk # 04•2004
Please mail answer coupon to:
74
ILULISSAT
ILULISSAT
ILULISSAT AUTO aps
Postboks 202, 3952 Ilulissat
Tlf 943402 • Fax 944260
E-mail [email protected]
AUTORISERET
FORHANDLER
Grønlandsk musik
Filmfremkaldelse
Kodak film
Fotobatterier
Radio/TV
Service værksted
E
Box 1502, 3952 Ilulissat
Tlf. 94 46 01, Fax 94 46 15
Greenlandic music
Development
Kodak film
Photofilm battery
Radio/TV
Service workshop
W A I T I N G T I M E
in Kangerlussuaq?
N
T E T I D
i Kangerlussuaq?
INDLANDSISEN
MOSKUS
- Vi kører til Russel Gletcheren, der hæver sig 80 meter
som en mur af is.
Turen varer 3 timer
- pris pr. person DKK 475,-
- Turen giver rig mulighed
for at opleve disse prægtige
dyr på tæt hold.
Turen varer 11/2 time
- pris pr. person DKK 175,-
SAFARI
MOSK OX
- We drive to the Russel
Glacier. This wall of ice
reaches 80 m to the sky.
Duration 3 hours
- price pr. pers. DKK 475,-
- This trip gives you plenty
of possibility to observe
these magnificent animals
at close quarters.
Duration 11/2 hours
- price pr. pers. DKK 175,-
C W UNRDERLAN
I
T
C TO S
D
AR
SAFARI
Sign up at Kangerlussuaq Tourism in the airport building.
75
3915 KULUSUK • TELEFON 98 69 93 • TELEFAX 98 69 83
e-mail: [email protected] • www.arcticwonder.com
KULUSUK
THE ICE-CAP
www.infodesign.gl
Henvendelse: Kangerlussuaq Tourism i lufthavnsbygningen.
www.infodesign.gl
KANGERLUSSUAQ
V
ILULISSAT
RADIO & TV
KANGERLUSSUAQ
ILULISSAT
AUTORISERET FORHANDLER
KØBENHAVN
NARSAQ
Leje af Tax Free
bil i Danmark
International
Car Rental
NARSARSUAQ
Tlf. 75 12 32 40 • Fax 75 12 60 59
homepage: www.1carrent.dk
Hotel Narsarsuaq
Postbox 504
3923 Narsarsuaq
Greenland
Phone +299 66 52 53
Fax +299 66 53 70
www.glv.gl
E-mail:
[email protected]
Fax 66 13 33
Telefon 66 13 13
3921 Narsaq
Greenlandic Airport Hotels
✈
NANORTALIK
MANIITSOQ
Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat
Grønlandske Lufthavnshoteller
www.inuili.gl
Inuussutissalerinermik ilinniarfik
Levnedsmiddelskolen
NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ...
HOTEL KAP FARVEL
YOUTH HOSTEL TUPILAK
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 32 95
Bodega . . . . . . . . .61 31 15
Telefax . . . . . . . . .61 31 31
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 34 79
Diskotek . . . . . . . .61 33 80
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: [email protected]
Suluk # 04•2004
76
NUUK
TLF: 64 24 66 · FAX: 64 29 73
Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu
NUUK
SULISARTUT HØJSKOLIAT
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
Greenland National Museum & Archives
www.sulisartut.gl
E-mail:
[email protected]
SAQQUMMERSITAT:
Qilakitsormiut
Napparsivik
Qaannat
Ujarassiornerit
Siulitta atortui
Atisat
Itsarnisarsiornerit
UDSTILLINGER:
Mumierne fra
Qilakitsoq
Bødkerværkstedet
Kajakker
Geologi
Dragter
Arkæologi
EXHIBITIONS:
The mummies from
Qilakitsoq
Cooperage
Kajak’s
Geology
Garments
Archeology
KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:
ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:
OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:
E-mail: [email protected]
www.sik.gl
INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT
AQQUSINERSUAQ 31· TLF. 32 21 33 · FAX 32 49 39
KATTUFFIAT
(atass. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed)
HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK
TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•[email protected]
of Greenland
NUUK
Galleri Roar Christiansen rummer et unikt
udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst.
Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk,
postkort, kunstkort og naturligvis indramning.
Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid
vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land,
hvor menneskene bor.
På gensyn i et galleri af en helt anden verden...
A R T
O F
G R E E N L A N D
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
77
NUUK
M
emories
Bring back
www.signalgrafik.dk
SULINERMIK
1. okt. - 30. april: nal. 13.00 - 16.00
1. maj - 31. sept.: nal. 10.00 - 16.00
NUUK
Box 1018 • 3900 Nuuk
Tlf. (299) 324096
Fax:(299) 322690
www.unik.gl
Nuersagassat • Strikkegarn
Annoraamerngit • Metervarer
Puisit amii • Sælskind
Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure
Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker
Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler
Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker
Tiit/sukkulaatit • The/chokolade
NUUK
NUUK
Restaurant
N ipis a
Åben Mandag - Lørdag
Frokost kl. 1200 - 1400
Aften
kl. 1800 - 2230
Søndag lukket
Aqqusinersuaq 6, 1 sal • Postboks 337 • 3900 Nuuk
Telefon: 32 12 10 • Telefax: 32 12 10
Besøg www.nipisa.com
Kigutileriffik namminersortoq
privat Tandklinikken
GRØNLANDS
IMPLANTAT-KLINIK
L]\Ufc[g~h©^h]`XYb
acXbY
_j]bXY
Tuapannguit 20, 3900 Nuuk
32 97 96
Inniminniiffissaq suliaritinnerlu:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq
nal. 8.00-16.00
Tidbestilling og behandling
Mandag-fredag
kl. 8.00-16.00
w w w. p r i v a t t a n d k l i n i k k e n . g l
Suluk # 04•2004
78
>Y`YbY8Yfh\Y`gYb
Telefon
!QQUSINERSUAQ.UUKMODE GREENNETGL
4LF&AX
NUUK
NUUK
postbox 989 3900 nuuk tlf 00 299 32 43 78 fax 32 80 78 www.bijin.gl
Ammasarfiit:
Åbningstider:
Mandag-fredag........09.00-18.00
Lørdag......................Efter aftale
www.infodesign.gl
NUUK
✆ 32 38 00
Produktudvikling
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
Alle slags tryksager
Hjemmesider
Info Design aps · Boks 889 · Sdr. Herrnhutvej 31A · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
E-mail: [email protected]
NUUK
Ammasarfiit/Åbningstider:
Ataasinngorneq/Mandag - Tallimanngorneq/Fredag: 09:00-18:00
Arfininngorneq/ Lørdag: Isumaqatigiissuteqarnikkut/ Efter aftale
Sapaat/Søndag: Matoqqavoq/Lukket
NUUK
NUUK
Box 1512 . Blok 5 v/gavlen
Byens ældste frisørsalon
Reklamebureau
v/Erene Heilmann • Quassunnguaq 27 • Box 1839 • 3900 Nuuk
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
NUUK
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected]
NUUK
O P E N 7 D AY S A W E E K
www.ag.gl
79
NUUK
QAQORTOQ
NUUK
Rayban Bollè Prego Sting Police Bluepoint
Bluepoint Rayban Bollè Prego Sting Police
Police Bluepoint Rayban Bollè Prego Sting
Sting Police Bluepoint Rayban Bollè Prego
Prego Sting Police Bluepoint Rayban Bollè
Bollè Prego Sting Police Bluepoint Rayban
Kalaallit Nunaannit
pinnersaasiarpassuit pigineqarput!
• Native Arts & Crafts
• Furs & Hides
• Jewelry
• Souvenirs & Gifts
• Art Cards
Stort udvalg i grønlandske smykker!
Ku jata a n i I sa r u s sat
H.J. Rinksvej 23
Box 234 • DK-3900 Nuuk
Tlf. 32 49 44 • Fax 32 24 24
Storesøvej B-777 • Postboks 526
3920 Qaqortoq • Tlf. 64 15 12 • Fax 64 15 39
QASIGIANNGUIT
NUUK
Worth seeing ...
TAXA
36 36 36
NUUSSUAQ
36 36 36
Come and see with your own eyes the oldest building from 1734,
which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the 4000 year
old foundations of the stone age Saqqaq-culture, Qeqertasussuk.
OPENING HOURS:
MONDAY - FRIDAY
1 P.M. - 4 P. M.
SUNDAY
1 P.M. - 4 P.M.
Qasigiannguit Katersugaasiviat
Christianshåb Lokalmuseum
Suluk # 04•2004
80
nd
al
Ea
ik
AR
Hotel
m a g ss
st G
re enla
BOX 117• 3913 TASIILAQ
TELEFON 98 12 93 • TELEFAX 98 13 93
e-mail: [email protected] • www.arcticwonder.com
TASIILAQ
Box 509,
3920 Qaqortoq
W N DE RLA
C
I
CT TOURS N
An g
Hotel
Qaqortoq
Telephone: +299 64 22 82
Telefax: +299 64 12 34
Total number of rooms: 21
All rooms equipped with
Television, Telephone and
private bath/toilet.
Total number af beds
available : 42
In-house Restaurant and Pub.
Newly renovated hotel,
situated in the centre of town,
overlooking the old town centre
and the picturesque fjord.
Internet facilities available.
D
QAQORTOQ
P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77
Attaveqartuaannarit
- Tusass atoruk
Tusass tassaavoq
mobilivit attaveqarneranut akiliutitaqanngitsumik
oqaluussisinnaanermut korti.
Sivikitsuinnarmik
Kalaallit
Nunaanniittussanut, avammulli suli attaveqartuaannarumasunut tulluarluinnartuuvoq.
TELE-POST-ip
pisiniarfiini
pisiariuk.
Stay in touch
– use Tusass
Tusass is a prepaid
phonecard without
a subscription for
your mobile
phone.
Buy it in the
TELE-POST shops.
TMA 040615 mb
Perfect for people
who are just
visiting Greenland
and still want to
stay in toouch with
the rest of the
world.
At rejse er...
– at handle
Angalaneq
niuerniarnerusarpoq
Pilersuisoq - Akitsuuteqanngitsut - Timmisartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi,
tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissarnut periarfissat. Pilersuisup
nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut
naleqquttunik neqeroorfigaatit.
Angalalluarisi.
At rejse er at handle
Pilersuisoq - Duty-free - Din mulighed i
Grønland for at købe Duty-free varer ved
såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq
tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker
til favorable priser.
God rejse.
Travelling is also shopping
Pilersuisoq - Duty-free - is your opportunity
in Greenland to purchase duty-free articles
when departing as well as arriving.
Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices.
Have a nice trip.
Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille
varer inden afrejsen på www.dutyfree.gl
Så kan det ikke være nemmere. God rejse!
SHOP ON TOP OF THE WORLD
Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq - Greenland · Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq - Greenland · For information +299 86 23 16

Suluk 2004 No 4

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2007 No 4

Suluk 2011 No 1

Suluk 2010 No 3

Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere

Degnegaard - John Mahler Schou

Suluk 2010 No 4

GREENLAND Collector

2012. Bd. II - Lokalhistorisk Forening & Arkiv for Hejls

Suluk 2008 No 1

Årsplan for Dansk 9. Klasse (A+B)

Enthusiasm - Air Greenland

Enthusiasm - Air Greenland

Bavarian Nordic Magazine 2012

`GPS TALT - PL Beton a/s

artikel - Gadens Stemmer

Sermitsiaq.

GRØNLANDS første sexolog

Dans for Børn plakat

Atuarfik Hans Lynge:

Hent Brand Book her