Suluk 2007 No 4
Transcription
Suluk 2007 No 4
suluk 2007 # 04 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC.COM Hvis du er vinelsker og bor i Grønland, så er Club Vino noget for dig... Viinnit nuannarigukkit nunatsinnilu najugaqarlutit Club Vino ilinnut naleqqutissaaq... I Club Vino arbejder vi på at finde frem til gode kvalitetsprodukter med relationer til vinens forunderlige verden. Disse produkter kan købes på vores hjemmeside så længe lager haves. Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut pitsaasut ujartortuarlugit Club Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut. Nioqqutissallu taakkua toqqorsivitsinni pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu pisiarineqarsinnaapput. Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen i Grønland gennem forskellige tiltag. Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige eksperter, som sammen udarbejder et interessant og gratis kvartalsblad med spændende artikler. Vi tilbyder vinsmagninger og vinrejser for dem der er interesseret i en ekstra oplevelse. Foruden dette giver vi alle vores medlemmer mulighed for at præge hvilke emner, der skal fokuseres på. Læs mere om klubben og dens aktiviteter på www.clubvino.gl... Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput. Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunnguamik pilersitsisimavugut immikkut piginnaasalinnik inuttalikkamik. Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit pingasukkaarlugit saqqummertartussamik soqutiginartumik akeqanngitsumillu quppersakkamik (aviisimik) saqummersitsisassapput pissanganartunik imaqartartussamik. Immikkullu misigisaqarusuttunut viinninik ussiisitsinerit aammalu viinnit pillugit angalanerit soqutiginnittunut ingerlattarpagut. Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut sunniuteqarnissaannut aamma periarfissikkusuppagut. Klubbe aammalu sammitittagai pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit, una iserfigalugu www.clubvino.gl... www.clubvino.gl SHOP ON TOP OF THE WORLD Stort udvalg, lave priser Qinigassat arlallit, akit appasissut Wide selection, low prices Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser. Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. Our shop has a large selection of quality beer, wine, spirits, cigarettes, chocolate and perfume at very competitive prices. Husk at du kan handle både ved ankomst og afrejse eller bestille varer inden afrejse på www.dutyfree.gl. Så kan det ikke være nemmere. God rejse! Eqqaamallugu www.dutyfree.gl-imut tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. Pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! Please note that you can shop upon arrival and departure or place your order online at www.dutyfree.gl prior to departure. It’s that easy. Have a good trip! Prischeck r (Prince, Cecil, Look) Skandinaviske cigarette (100 cl) Gin Dry ial Spec y Tanquera l (100 cl) Smirnoff Vodka Red Labe cl) Grand Marnier Gul (100 Tullamore Dew (100 cl) ml) Hugo Boss Euphoria (50 ml) Hugo Boss In Motion (40 www.dutyfree.gl Taxfreepriser Kastrup Taxfreepriser Grønland 199,139,- 175,119,- 89,199,125,- 74,189,119,- 280,280,- 230,220,Priser pr. 01-08-2007 ASS./FOTO/PHOTO: TUPAARNAQ ROSING OLSEN Suluk er grønlandsk og betyder »vinge« Suluk is the Greenlandic word for »wing«. Imai News Kalaallit Nunaanni silap pissusaanik ilisimatusarfimmik pilersitsisoqalersoq Alutornartorsuaq imminnut akerleriinnik ulikkaartoq Ronny nerisitsisartuuvoq Najorsimasaq takoqqillugu Kunngikkormiut nunatsinniittarnerat Meeqqat quppernerat Ingerlaviit nunap assingani Timmisartuutit Suluk # 04•2007 6 15 22 36 44 60 70 74 75 Indhold News Klimauniversitet på vej i Grønland Et eldorado af kontraster Ronnys madrace Gensyn med fortiden Kongehuset i Grønland Børnesiderne Rutekort Flyflåde 02 6 17 23 38 48 64 70 74 75 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG Timmisartumut tikilluaritsi. Air Greenlandip timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaappassi P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, Velkommen ombord Vi ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland Stina Skifte, Christian Schultz-Lorentzen & Linda Rachlitz Inussiarnersumik inuulluaritsi/ Nutserisut/Oversættelse/Translation Med venlig hilsen/With kind regards Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Air Greenland’s Crew Ussassaarutit/Annoncer/Advertising Salgsafdelingen Contents News Climate University Coming to Greenland An Eldorado of Contrasts Ronny’s food race Reunion with the past The royal family in Greenland Children’s Pages Route Maps The Fleet E-mail: [email protected] 6 P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 19 24 40 51 68 70 74 75 Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/Layout Linda Rachlitz AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 Naqiterneqarfia/Tryk/Printing Special-Trykkeriet Viborg A/S ISNN 0904-7409 Air Greenland inflight magazine 03 Remember the permit When you are buying Greenlandic handicrafts made from animals covered by CITES EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat ilaanit sanaanik pisigaangavit Husk CITES- beviset Når du køber grønlandsk kunsthåndværk fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES For further information, please contact/Mere information kontakt: Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland e-mail: [email protected] Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86 www.nanoq.gl breaking news breaking news breaking news sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl Grønlandske nyheder 24 timer i døgnet, hver eneste dag! Greenlandic news, 24 hours a day, 7 days a week! Nyheder på mobiltelefonen News on your cellphone mobil.serm.gl EFFEKTIV MARKEDSFØRING i den landsdækkende avis Sermitsiaq, online Sermitsiaq.gl, kvindemagasinet Arnanut og i den populære Nuuk Ugeavis. Vi er også førende, når det gælder jobannoncer og rekruttering. I samarbejde med Jobzonen har vi udviklet Sermitsiaq JOB, hvor alle annonceringsmuligheder er rationelt samlet i resultatrige jobannoncepakker. Kontakt os for nærmere information: [email protected] Sipisaq Avannarleq 10B · 3900 Nuuk · Postboks 150 Tlf +299343570 · Fax +299 322499 www.sermitsiaq.gl · [email protected] Suluk # 04•2007 04 Sig de med blomster 0HGOHPDI,QWHUÀRUD'N Kom og se mange spændende nyheder nu også armbåndsure THULE AIR BASE en unik arbejdsplads i Grønland Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule, unikt placeret i det nordligste Grønland og med arbejdsopgaver og fagområder, der spænder vidt. Vi beskæftiger medarbejdere indenfor talrige, spændende funktioner som for eksempel: HR Ny Hollandsk hudplejeserie “Greenland” Naturlige råvarer IT HOSPITAL MILJØ RENGØRING LUFTHAVN BRANDVÆSEN KANTINEDRIFT ADMINISTRATION INDKØB-LAGER FRITIDSAKTIVITETER KOMMUNIKATION BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE INGENIØRAFDELING KVALITETSSTYRING og naturligvis Grønlandske smykker ! WWW.GC.GL Kaffe Te Chokolade Slik (også sukkerfrit) Aqqusinersuaq 12 Postboks 920 3900 Nuuk Telefon 323088 Fax 325188 e-mail: [email protected] Air Greenland inflight magazine 05 www.nivi.gl LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ: Vi har åbent alle ugens 7 dage fra kl. 10 - 18 Pisortaq eqqumiitsuliornermik ingerlatalik ataatsimoortittussanngorpaa. Julia Pars eqqumiitsuliornermik ilinniarfinni arlalinni ilinniartuusimavoq maannamullu arlalippassuariarluni saqqummersitsisarsimalluni. Eqqumiitsuliortoq 39-nik ukiulik pingaartumik Kalaallit Nunaanni pinngortitami qaamanermik, qalipaatinik ilutsinillu isumassarsiortarpoq. Kisianni aamma misileraasarpoq. Eqqumiitsuliortutut assingusuliornermiit ilisarnanngitsuliornermut nuukkiartuaarsimavoq. Matumani suliaasa ilaannik ilanngussivugut. News Direktør med kunstnerisk åre ■ Julia Pars, ny direktør for kulturhuset Katuaq i Nuuk, har i mange år været udøvende kunstner ved siden af sit professionelle arbejde – senest som informationschef for Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Med direktørstillingen i Katuaq kommer hun nu til at forene sit kunstneriske liv med en hverdag, hvor der også kræves idemæssig kreativitet i planlægningen af kulturhusets mange arrangementer. Julia Pars har gennem- Suluk # 04•2007 06 ASS./FOTO/PHOTO: WWW.REKLAME.GL ■ Julia Pars, Nuummi kulturikkut illorsuarmut Katuamut pisortanngorlaaq, inuussutissarsiutigalugu suliffimmi – kingullermik Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisooqatigiinni paasissutissiisartut pisortaattut – saniatigut ukiorpassuarni eqqumiitsuliortuusimavoq. Katuami pisortatut atorfeqalernermigut eqqumiitsuliortuunini ulluinnarni inuunermut, kulturikkut illorsuarmi aaqqissuussinerpassuit pilersaarusiorneqarneranni isumassarsiullaqqissutsimik aamma piumasaqarfiusumut, N e ført undervisningsforløb på flere kunstskoler og har efterhånden en lang række udstillinger bag sig. Den 39årige kunstner henter primært inspiration fra lys, farver og mønstre i den grønlandske natur. Men der bliver w s også eksperimenteret. Stilmæssigt har hun bevæget sig fra det naturalistiske til det abstrakte. Her bringer vi eksempler på hendes værker. ■ Umiarsuaq nakkutilliissut Triton upernaap ingerlanerani Kalaallit Nunaata Kitaani illoqarfinni tallimani sulisussarsiornermik ingerlataqarpoq. Tamatumani sakkutuujunissamik soqutiginninneq annertulluinnarpoq. Umiarsuarmut takuniaasitsinermik aaqqissuussinernut inuit 1000-init amerlanerit takkussimapput, takkussimasullu ilaatigut sakkutuuni imarsiortuni kiffartornissamut periarfissani assersuutissanik saqqummiussivigineqarput. - Angutillu kisimik nammineq kajumissuseq malillugu sakkutuutut kiffartornissamut soqutiginninnermik ersersitsinngillat. Kalaallinit arnarpassuarnit Illersornissaqarfimmi suliffeqalernissamut periarfissat paaserusunneqarput, premiereløjtnant Maria Martens, suliniummut akisussaasuusoq, oqaluttuarpoq. ASS./FOTO/PHOTO: GRØNLANDS KOMMANDO Arnat sakkutuut ■ Umiarsuaq nakkutilliissut Triton upernaaq Kalaallit Nunaata Kitaani Kvinder i trøjen illoqarfinnut tallimanut sakkutuussarsiorluni iluatsilluartumik paasisitsiniaalluni angalavoq. ■ Inspektionsskibet Triton gennemførte i foråret en hvervekampagne til fem grønlandske byer på vestkysten. Her var interessen for en tur i trøjen overvældende. Mere end 1000 mennesker mødte op til åbent hus arrangementerne, hvor de fremmødte blandt andet fik forevist eksempler på tjene- stemulighederne i marinen. - Og det var absolut ikke kun mændene, der viste interesse for en frivillig militærtjeneste. Mange grønlandske kvinder ville vide mere om karrieremulighederne i Forsvaret, fortæller premiereløjtnant Maria Martens, der var ansvarlig for projektet. ■ Inspektionsskibet Triton var i foråret på en succesrig hvervekampagne til fem byer langs den grønlandske vestkyst. ■ This spring, inspection ship Triton carried out a successful recruitment campaign in five towns on the west coast of Greenland. Women in service Director with artistic flair ■ Julia Pars, new director of Katuaq, the culture centre in Nuuk, has for many years been a practicing artist alongside her professional job - most recently as Information Manager for Greenland Tourism and Business Council. The position of director in Katuaq will enable her to combine her artistic life with a workday requiring the use of creativity for planning the culture centre’s many arrangements. Julia has attended numerous courses at several art schools, and held a string of her own exhibitions. The 39-year-old Air Greenland inflight magazine 07 artist finds inspiration primarily in the light, colour and patterns of Greenland’s nature. But she has also experimented and her style has moved from naturalistic to abstract. Here are some examples of her work. ■ This spring, the inspection ship Triton carried out a recruitment campaign in five towns on the west coast of Greenland. Interest in signing up for military service was overwhelming. More than 1000 people came to open house arrangements where they were shown examples of the opportunities available in, for example, the navy. - And it wasn’t just the men who were interested in signing up for voluntary military service. Many Greenlandic women wanted to hear about military career opportunities,, says first lieutenant Maria Martens, who was responsible for the project. N Politikkikkut ajugaaneq ■ Ukiut marluk sinnerlugit isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqareersullu namminersorneq pillugu qallunaat kalaallillu ataatsimiititaliaanni sinniisut namminersorneq pillugu inatsisissamut, namminersorneruneq pillugu inatsimmut ukiunik 30-ngajannik pisoqaassuseqalersimasumut taartaasussamut, inassuteqaatissanik isumaqatigiissuteqarput. Tamatu- e w s mani angusaq Danmarkimi naalakkersuisut aamma Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut akornanni inissillugu isumaqatigiinniutigineqartussanngorpoq inaarutaasumik siunnersuut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut taasissutigineqalersinnagu. Kalaallit politikerit – saamerlerniit talerperlernut – saqqummiussassaq politikkikkut immikkuullarissumik ajugaa- nertut tamarmik isumaqarfigaat. Maanna namminiilivinnissap sulissutiginissaanut aningaasaqarnikkut tunngavilersuutissaaruppugut, aningaasaqarnikkut periarfissat nutaat innersuussutigalugit kalaallip politikerip oqarneratut. Namminersorneq pillugu inatsisissamut siunnersuummi ilaatigut oqaatigineqarpoq nunap ataani pisuussutit iluaqutiginissaannut inuiaat kalaallit piginnittussaatitaasut aatsitassanillu iluaqutiginninnermi isertitat namminersornermut tutsinneqartussaasut. Isertitat uuliamik qalluineq aallartippat milliardilinnik amerlassuseqartussatut ilimagineqarput. Tamatuma peqatigisaanik inuiaat kalaallit nammineerlutik aalajangiisinnaassuseqartitaasutut inuiaanerat isumaqatigiissutigineqarpoq. regering og det grønlandske landsstyre, inden det endelige forslag sendes til folkeafstemning i Grønland. De grønlandske politikere – fra venstre til højre – betragter alle oplægget som en skelsættende, politisk sejr. Nu er der ikke længere økonomiske argumenter for ikke at arbejde mod egentlig selvstændighed, som en grønlandsk politiker formulerede det med henvisning til de nye økonomiske muligheder. Forslaget til den ny selvstyrelov fastslår blandt andet, at det grønlandske folk har ejendomsretten til udnyttelsen af ressourcerne i under- grunden, og at indtægter fra råstofudnyttelsen tilfalder selvstyret. Indtægter, som ventes at komme i milliardklassen, når olieudvindingen begynder. Samtidig er der enighed om, at det grønlandske folk er et folk med ret til selvbestemmelse. government. Politicians in Greenland, from left wing to right wing, all view the proposal as being an epochmaking, political victory. There is no longer any argument against working towards real independence, as a Greenlandic politician put it, referring to the new, economic opportunities. The proposal for the new selfgovernance law determines that the people of Greenland would own the right to exploit the underground resources and that revenue from mineral exploitation would fall to Greenland’s government. The revenue could run into the billions when oil production starts. At the same time, there is consensus that the people of Greenland are a people with the right to self-governance. Politisk sejr ■ Efter mere end to års forhandlinger er repræsentanterne i den dansk-grønlandske selvstyrekommission blevet enige om anbefalingerne til en ny selvstyrelov, der skal afløse den snart 30 år gamle hjemmestyrelov. Resultatet skal nu forhandles på plads mellem den danske News Political victory ■ Following two years of negotiations, representatives of the Danish-Greenlandic Self-Governance Commission have agreed on recommendations for a new self-governance law that is to replace the almost thirty-year-old home rule law. A referendum will be held in Greenland upon conclusion of negotiations on the proposal between the Danish government and Greenland’s ■ Namminersorneq pillugu inatsisissami nutaami Kalaallit Nunaata nunap ataanit uuliaqartorujussuusutut isumaqarfigineqartumit isertitanik tamanik siunissami ungasinnerusumik piginnissinnaalernissaa siunniunneqarpoq. ■ Den nye selvstyrelov lægger op til, at Grønland på sigt kan rumme enorme mængder olie. ■ The new self-governance law proposes that, in time, Greenland can keep all revenue from its underground resources, thought to contain enormous amounts of oil. Suluk # 04•2007 08 ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX beholde alle indtægter fra undergrunden, der menes at Aaveq aallakaatitsissutitalik ■ Aarrit nunatsinneersut aasaanerani Kalaallit Nunaat qimakkaangamikku Canadami Baffin Islandip eqqaani Cumberland Sundip tungaanut ingerlaalersarnerat biologinit uppernarsarneqarpoq. Tamanna aarrit pillugit suliniummi Dansk Polarcenterimit pinngortitaleriffimmiillu ingerlanneqartumi ersersinneqarpoq. Uumasorujussuit taakku biologinit ajornar- torsiutigineqarsimaqaat, aallakaatitsissuteeqqanik attataqarumanngilluinnarsimammata. 2005-imiit Store Hellefiske Bankemut pingasoriarluni angalasoqarnerani aarrit Kitaaneersut 16-it qaammataasakkut aallakaatitssuteeqqanik ikkussivigineqarsimapput. Aallakaatitsissutit Kalaallit Nunaata Kitaani ikkannernik sumiiffinnillu tamakku eqqaaniittunik aarrit atuine- rat pillugu paasissutissanik atorsinnaassuseqarluartunik arlalissuarnik pissarsissutigineqarsimapput. Aarrit marluk Qeqertarsuup kitaani ikkannernut attuumassuteqarnerminnik qulaarisimapput aarrillu arnavissat piaqqisartut marluk Davis Strædet ikaarlugu Baffin Islandip kujataata kangisissuata aasap qaangiukkiartulernerani aarrit nunamut qaqiffigi- sartagaata tungaanut aqqutaa tamakkerlugu aallakaatitsissutit atorlugit malittarineqarsimapput. Aggustimi biologit Canadap tungaani aavernik amerlanernik aallakaatitsissutinik ukioq kaajallallugu attanneqarsinnaasussanik misiliillutik nalunaaqutsersueqqinniarput. ASS./FOTO/PHOTO: OLE S. KRISTENSEN/ /ARC-PIC.COM ■ Kitaata Canadallu aaveqatigiinnik aveqatigiissuteqarsimanerinut paasissutissanik pitsaasunik biologit pissarsiortuleruttorput. ■ Biologer er ved at få gode oplysninger om, at Vestgrønland og Canada deler den samme hvalrosbestand. ■ Biologists are acquiring good information about a walrus population shared by West Greenland and Canada. N Signal-hvalros ■ Biologer har fået bekræftet, at de vestgrønlandske hvalrosser sætter kursen mod Cumberland Sund ved Baffin Island i Canada, når de forlader området ved Sisimiut om sommeren. Det viser resultaterne af et hvalrosprojekt, som Grønlands Naturinstitut og Danmarks e w s Miljøundersøgelser står bag. Biologerne havde et gevaldigt hyr med de store dyr, der er meget hårde ved de meget små sendere. Under tre ture til Store Hellefiske Banke siden 2005 har 16 vestgrønlandske hvalrosser fået påmonteret en lille satellitsender. Senderne har givet mange brugbare oplysninger om hvalrossens brug af de vestgrønlandske banker og tilstødende områder. To hvalrosser har afsløret kontakt til bankerne vest for Disko, og to hunhvalrosser med unger er blevet sporet hele vejen over Davis Strædet til det sydøstlige Baffin Island, hvor hvalrosserne går på land i sensommeren. I august vil biologerne forsøge at mærke yderligere hvalrosser på den canadiske side med en type sendere, der bør kunne holde året rundt. ■ Biologists have confirmed that Greenland’s walruses head for Cumberland Sound next to Baffin Island in Canada when they leave Greenland in the summer. This was evident from results of a walrus project run by the Greenland Nature Institute and Denmark’s National Environmental Research Institute. The biologists had great difficulty with the huge animals, which can treat the small transmitters brutally. Since 2005, three trips to Great Hellefiske Bank have been used to tag 16 walruses with small satellite transmitters. The transmitters have provided a lot of useful information about how wal- ruses use the fishing banks in West Greenland and the adjoining areas. Two walruses have been shown to have contact with the banks west of Disko and two female walruses with calves have been tracked all the way across the Davis Strait to south eastern Baffin Island, where the walruses go a- shore in the late summer. In August, biologists will attempt to tag more walruses on the Canadian side, this time with a type of transmitter that should last all year round. Air Greenland inflight magazine 09 Signal walrus Narsap Katersugaasiviani atisanik ilusilersuineq ■ Narsap Katersugaasivia Kujataani inuit qallunaatsiaallu oqaluttuassartaannik imaqarluartunik qangatut isiginninneq sumiginnanngikkaluarlugu illoqarfimmi katersugaasivittut nutaaliortutut ilisimaneqarpoq. Taamaalilluni katersugaasivik kulturimut avatangiisinullu tunngasumik illutaqarpoq, takuniaasunullu neqeroorutit nutaanersaat tassaavoq atisat attariit oqaluttuassartaannik ilisarititsisarneq. Saqqummersitat ingerlaavartumik nutarterneqartarput ukioq mannalu Mette Kristensen suleqatigiillu Rita aamma Nickie Isaksen immikkut sammineqarput. Taakkununnga kalaallisut tunuliaqutaqarneq assassornikkut piginnaasanik tamatigoortunik assigiinngitsorpassuarnullu atatillugu puisit amii atorlugit nutaaliorfiusumik ilusilersuisarnermik tapertaqartinneqarpoq. Atisaliarisartagaat kusanartuupput, atorsinnaassuseqarluarlutik, illorissimaarnarluarlutillu – tamatumalu saniatigut nungusaataanngissusermik aamma pingaartitsipput. Matumani ukioq manna atisaliarineqarsimasunik tigulaarilluta ilanngussivugut. Modedesign i Narsaq Museum ■ Narsaq Museum er som lokalmuseum kendt for at gå nye veje uden at svigte det traditionelle fokus på den righoldige inuit- og nordbohistorie i Sydgrønland. Museet rummer således et kultur- og miljøhus, og det nyeste tilbud til gæsterne er en indføring i klædedragtens historie. Udstillingen opdateres løbende, og i år er der fokus på Mette Kristensen og duo’en Rita og Nickie Suluk # 04•2007 10 Isaksen. Fælles for dem er deres grønlandske baggrund og udgangspunkt – kombineret med en bred håndværksmæssig kunnen og innovativt design med sælskind i mange forskellige sammenhænge. Deres tøj er smukt, funktionelt, behageligt – og så lægger de vægt på bæredygtighed. Her bringer vi et udsnit af årets kreationer. Fashion design in Narsaq Museum ■ Narsaq Museum is a local museum renowned for going in new directions without forsaking the traditional focus on the rich Inuit and Norse history of South Greenland. The museum accommodates both a cultural and an environmental house and the newest attraction for guests is an introduction to the history of dress. The exhibition is continually updated and this year the focus is on Mette Kristensen and the Rita and Nickie Isaksen duo. Common to all of them is their Greenlandic background and approach – combined with a wide range of craftsman’s skills and innovative designs using sealskin in many different contexts. Their clothes are beautiful, functional and comfortable – and they believe sustainability is important. Here are some examples of this year’s creations. Air Greenland inflight magazine 11 Vil du sælge vores tøj? Vi søger forhandlare i de byer vi endnu ikke har nogen repræsentation. Lad os høre fra dig! Illoqarfinni sinniisoqarfiginngisatsinni nioqquteqartartussanik pissarsiorpugut. Tusarfigilatsigit. I dessa førættningar finner du Dale: Nuuk ITTU.NET Sisimiut Sisimiut Sport. New Element Scandinavia, Tel +46 552 45900 e-post: [email protected] ■ Kalaallit Nunaanni silap pissusaanik ilisimatusarfimmik pilersitsisoqalersoq Silap pissusaata allanngornera pillugu ilisimatusarnerit pineqartillugit Kalaallit Nunaat siuttuusunut ilaasariaqarpoq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Sermit iigartartut aakkiartortut. Sikuusarunnaariartortoq. Qeriuaannartoq aakkiartortoq. Tamakku tamarmik tassaapput nunarsuup kiatsikkiartornerata nassatai, raajat, saattuat qalerallillu issimut naleqqussarsimasut tammakarpata piniartunut aalisartunullu inuussutissarsiornikkut tunngavissanik ajorseriartitsisussat. Kisianni aamma uumasut allat arlalissuit soorlu nannut umimmaallu uumaniarnerminni ilungersunarnerusunik atugassaqalissapput. - Silap pissusaanik ilisimatusarfik tassaavoq isumassarsiani piffissami aggersumi Ilisimatuussutsikkut ministereqarfimmit tulleriiaarinermi pingaarnerpaatinneqartussaq. Pilersaarutip piaarnerpaamik piviusunngortinneqarnissaa piumasaqataavoq – ukiorlu suli naatinnagu ilisimatusarfimmut pilersaarusiaq naammassineqareersimassaaq. Taama oqarpoq Danmarkimi ilisimatuussutsimut ministeri Helge Sander, taassumalu siunnersuutaa nunatsinni naalakkersuisoqataanit, Ilisimatusarnermut naalakker- ASS./FOTO/PHOTO: MAI-BRITT SERUBABELSEN Silap pissusaata allanngoriartornera siornatigumut sanilliullugu aatsaat taama nunat tamalaat akornanni oqaluuserineqartigilerpoq. FN-imi silap pissusaa pillugu ataatsimiittartunit oqaatigineqarsimavoq, ukiuni makkunani nunarsuaq silap pissusaatigut allanngoriartupiluulersimasoq, tamatumanilu gassit kiatsikkiartortitsisartut inunnit pilersinneqarsimasut kingunerisaannik kianneruleriartornera pingaartumik issittup silarsuaani sakkortuumik atuutilersimasoq. Taamaattumik nunat tamalaat akornanni silap pissusaata allanngoriartornerata najukkamut nunarsuullu silaannaanut sunniutaasa ilisimatuussutsikkut misissuiffigineqarnerinut atatillugu Kalaallit Nunaat ilisimatusarnikkut qitiusumik inissisimaffeqartariaqaraluarpoq. Air Greenland inflight magazine 15 suisumit Tommy Marømit, tapersersorneqarpoq. Taassuma Helge Sanderimik, Kalaallit Nunaanni silap pissusaanik ilisimatusarfiliornissap aningaasaliissutinik malitseqartinneqarnissaanik neriorsuisimasumik, ineriartornartumik oqaloqatiginninnissat qilanaarai. - Silap pissusaata allanngoriartorneranut nunat tamalaat akornanni ilisimatusarnissamut Kalaallit Nunaanni periarfissat immikkuullarilluinnartut naalakkersuisunit eqqumaffigineqarput. Taamaattumik isumaqarpugut ilisimatusarnermut nunanit tamalaanit soqutigineqarluartumut ingerlatsiviunissamut Kalaallit Nunaata neqeroornissaa pissusissamisoortoq, Tommy Marø oqarpoq. Nunat tamalaat akornanni ilisimasaqarfik Silap pissusaanik ilisimatusarfiup sumi pilersinneqarnissaa suli ammaannartumik apeqqutaavoq. Eqqoriarneqarsinnaavorli Nuummi ilisimatusarfiup pioreersup eqqaaniissinnaasoq. Suliassat pingaarnersaat tassaassaaq qallunaat silap pissusaanik ilisimatusarnerisa immikkoortortarpassuaqartup, tamatumalu peqatigisaanik nunat tamalaat akor- nanni suleqatigiinnermut atassuserneqartussap, ataatsimut eqiternissaa. Anguniagarineqartoq tassaavoq silap pissusaanik ilisimatusarfiup issittumi silap pissusaata allanngoriartorneranut nunat tamalaat akornanni ilisimasaqarfiulernissaa ilisimatuut nunarsuarmit tamarmeersut iluaqutigisinnaasaannik ilassuteqarfigisinnaasaannillu. Ilisimatuullu piffissami matumanerpiaq Issittup Ukiuanut atatillugu suliniutinut peqataajartorlutik Kalaallit Nunaannut tikiussortut ilisimatusaatigisaminnut qulequtassanik amigaateqanngilluinnarput. Silap pissusaata allanngoriartornissaanut najoqqutassanit siuarsimanerpaanit eqqoriarneqarpoq ukiut tulliuttut 100-t ingerlanerini nunarsuaq agguaqatigiissillugu 1.4 aamma 5.8 gradit akornanni kiannerulissasoq – nunarsuarmi inuiaqatigiit qanoq ineriartornerat apeqqutaatillugu. Tamatumunnga nassataasussat ilaat tassaavoq Issittumi Avannarlermi Kujallermilu sermitarujussuit aakkiartulernissaat. Nunarsuarmi silaannaap immallu sarfai allanngoratarsinnaapput, imaq qaffassaaq, sumiiffiillu ilaanni siallernerusalissaaq allanilu panernersuaqarnerulissalluni. ■ Klimauniversitet på vej i Grønland Grønland skal være en del af førerfeltet, når det gælder forskning i klimaændringer Af Christian Schultz-Lorentzen ASS./FOTO/PHOTO: DAVID PETERSEN Smeltende isbræer. Manglende islægning. Optøning af permafrosten. Alt sammen konsekvenser af den globale opvarmning, der vil medføre et forringet erhvervsgrundlag for fangere og fiskere, når kuldetilpassede rejer, krabber og hellefisk forsvinder. Men også vanskeligere livsvilkår for en række dyrearter som isbjørn og moskus. Klimaændringer er som aldrig før kommet på den internationale dagsorden. FN’s klimapanel har fastslået, at kloden i disse år gennemgår en klimatisk forandring, hvor stigende temperaturer som følge af menneskeskabte drivhusgasser slår særligt hårdt igennem i den arktiske verden. Grønland bør derfor spille en forskningsmæssig central rolle i forbindelse med internationale, viden- Air Greenland inflight magazine skabelige undersøgelser af klimaændringernes indvirkning på såvel lokale forhold som selve verdensklimaet. - Et klimauniversitet er en af de ideer, der vil blive prioriteret højest i Videnskabsministeriet den kommende tid. Kravet er, at projektet bliver gennemført hurtigst muligt – allerede inden årets udgang skal der ligge en plan klar for universitet. Sådan siger den danske videnskabsminister Helge Sander, hvis forslag støttes af hans grønlandske ministerkollega, landsstyremedlem for Forskning Tommy Marø. Han ser frem til konstruktive drøftelser med Helge Sander, som har lovet, at der følger økonomiske bevillinger med til et grønlandsk klimauniversitet. 17 - Landsstyret er opmærksom på de unikke muligheder Grønland giver for international forskning i klimaændringer. Vi mener derfor, at det er naturligt, at Grønland tilbyder at være vært for forskning af stor international interesse, siger Tommy Marø. International vidensbank Det er endnu et åbent spørgsmål, hvor Klimauniversitet skal etableres. Men et bud kunne være ved det eksisterende universitet i Nuuk. Hovedopgaven bliver at samle den vidtforgrenede, danske klimaforskning, der samtidig skal linkes til et internationalt samarbejde. Målet er, at klimauniversitet bliver en slags international vidensbank om klimaændringer i den arktiske verdensdel, som alverdens forskere kan trække på og selv bidrage til. Og forskerne, der netop i denne tid flokkes i Grønland for at deltage i projekter i forbindelse med Det Internationale Polarår, mangler ikke just emner for deres forskning. De mest avancerede klimamodeller forudser, at temperaturen på Jorden i gennemsnit vil stige mellem 1.4 og 5.8 grader de næste 100 år – alt efter hvordan Jordens samfund udvikler sig. Nogle af konsekvenserne er, at de store ismasser ved Arktis og Antarktis begynder at smelte. Jordens luft- og havstrømme risikerer at ændre sig, vandstanden i havene vil stige, der kommer mere nedbør nogle steder og mere tørke i andre områder. I Grønland venter store oplevelser for livet. Her er isbjerge, smukke fjorde, indlandsis og bragende gletsjere. Oplev hvaler, moskusokser, en unik kultur og meget mere. Helt enestående oplevelser, som du ikke får andre steder i verden. Vil du vide mere om Grønland og rejser til Grønland, så ÄUKLYK\THZZLYHMPUMVYTH[PVUWr! Discover a destination of dreams! Come and explore and enjoy Greenland. Here we have icebergs, beautiful fjords, a gigantic ice sheet and roaring glaciers. Experience our unique, arctic culture, take a whale watch tour, go on a musk ox safari or simply enjoy the sound of silence. -PUK V\[ OV^ [V M\SÄSS `V\Y KYLHT OVSPKH` PU .YLLUSHUK H[! www.reklame.gl 1000 oplevelser venter. Find dem alle her! ■ Climate University Coming to Greenland Greenland is to join the major league with regard to research in climate change By Christian Schultz-Lorentzen ASS./FOTO/PHOTO: RENÉ KIPSHOVEN Melting glaciers; lack of sea ice; melting permafrost. These are all consequences of global warming and they will impoverish the livelihoods of hunters and fishermen, when the cold-adapted shrimp, crab and Greenland halibut disappear. Living conditions will also worsen for a series of mammals such as polar bears and musk-oxen. Climate changes are on the international agenda as never before. The UN’s climate panel has determined that our planet is presently undergoing a change of climate, and increasing temperatures resulting from man-made greenhouse gasses will have a particularly hard impact throughout Arctic regions. This is why Greenland should play a central role in connection with international, scientific re- Air Greenland inflight magazine search on the effects climate change will have on both local as well as global conditions. - A climate university is one of the ideas that will be given highest priority by the Ministry of Research in the near future. It is a requirement that the project is carried out as soon as possible – a plan for the new university is to be ready before the end of the year. These are the words of Danish Minister of Science Helge Sander, whose proposal is backed by his Greenlandic counterpart, Minister of Research Tommy Marø. He looks forward to constructive talks with Helge Sander, who has promised that financial funding will accompany a climate university in Greenland. 19 - The Landsstyre (Greenland’s government) is aware of the unique opportunities Greenland can provide for international research into climate changes. It is therefore our belief that it is natural for Greenland to offer to host research of international interest, says Tommy Marø. International knowledge bank Where the climate university is to be established is still an open question. One suggestion is next to the existing university in Nuuk. The major problem will be to bring together the widely diverse Danish climate research and at the same time link this to an international effort. The aim is for the climate university to be a kind of international knowledge bank for climate change in the Arctic regions, which researchers from all over the world can draw upon. And the researchers, who these days are congregating in Greenland in order to take part in projects connected to the International Polar Year, are not short of subjects to study. The most advanced climate models predict that the Earth’s temperature will increase on average between 1.4 and 5.8 degrees celcius over the next 100 years – depending on how life on earth develops. Some of the consequences will be that the great ice masses of the Arctic and Antarctic will begin to melt. The Earth’s air and ocean currents might change, the level of the sea will rise, precipitation will increase in some parts and there will be drought in other parts. www.reklame.gl royalarctic.gl Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut Experience ancient traditions and the true Arctic Suluk # 04•2007 20 www.sisimiut.gl GRØNLANDSKE RÅVARER, NYSKABENDE IDEER, STORE GASTRONOMISKE O P L E V E L S E R O G E N B J E R G TA G E N D E UDSIGT OVER NUUK OG FJORDEN G R E E N L A N D I C I N G R E D I E N T S , I N N O VAT I V E I D E A S , G R E AT G A S T R O N O M I C E X P E R I E N C E S A N D A B R E AT H TA K I N G V I E W OF NUUK AND THE FIORD KUNST, DESIGN, ATMOSFÆRE OG FREM FOR ALT MAD OG VIN AF HØJ KVALITET ART, DESIGN, ATMOSPHERE AND, ABOVE ALL, FOOD AND WINE OF THE FINEST QUALITY GODTHAAB BRYGHUS Friskbrygget grønlandsk fadøl, café med et velassorteret menukort, udendørs terrasse og byens hyggeligste restaurant. Freshly brewed Greenlandic draught beer, brasserie style menu, open air terrace and the cosiest ambiance in town. Postboks 1049 - 3900 Nuuk Tlf. +299 32 42 22 - Fax +299 32 44 87 - www.hhe.gl ■ Alutornartorsuaq imminnut akerleriinnik ulikkaartoq Nuuk Kalaallit Nunaata tamarmi oqaluttuassartaanik imaqarpoq. Ullumikkorpiaq pisumik. Ukiullu 300-ngajaat matuma siorna tunngavilerneqartumik Allattoq assiliisorlu: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Naluneqanngitsutut Nuuk tassaavoq Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaat, naalakkersuisoqarnikkut allaffissornikkullu qullersaqarfik, inuussutissarsiornermi ingerlataqarfiit pingaarnersaat, kisianni Nuuk aamma tassaavoq qangatut inooriaaseqarfiusoq inuussutissarsiutigalugu piniartoqarfiusoq arfernik, timmissanik puisinillu piniarnikkut isertitaqarfiusumik. Kalaallit Nunaanni ataqqineqaatissamik sanaartukkat amerlanersaat Nuummiipput kulturikkut illorsuaq Katuaq, naluttarfik Malik Pinngortitaleriffillu nutaamik eqqarsarluni ilusilersugaasimasut siuttoralugit. Kisianni Nuummi aamma tamanut iluaqutaasussanik inissialiortiterfiusimavoq 1960-ikkunni 70-ikkunnilu sanaartorneqarsimasunik, ullumikkullu betonngimik illorsualiapalaatut aserfallatsaalineqarnermik amigaateqarpasissumik inissisimalersimasunik. Naatsumik oqaatigalugu Nuuk kunngeqarfimmi sumiiffiit nutaat pisoqqallu, pisuut piitsullu kiisalu kalaallit Europamiullu akornanni imminnut akerleriit malunnaateqarfiunersaraat. lugit sukkanerpaamik katitinneqarsimasut. Inuit ataatsimoortut assigiinngiiaaqisut taakku niuertoqarfittaami najoqqutassiisumi tunngaviusussaapput. Ukiuunera siulleq ingerlaliinnartorli Egede akerlilersorneqalerpoq. Taamanikkut sila nillingaatsiartorsuuvoq, niuertoqarfinnguamilu nappaatit, imerneq pikitsitsinerlu atuupput. Ukiut arfineq-marluk ingerlareersullu silap pissusaa sakkortooq Egedep naammagilerpaa, niuertoqarfillu Nuup ullumikkut inissisimaffigisaanut nuullugu. Qallunaap/norskip Hans Egedep ajoqersuinissaq siunertaralugu qeqertani anorlerajuttuni nillertunilu Nuup ullumikkut inissisimaffigisaanit 15 kminik ungasissusilimmiittuni niuertoqarfik »Godt Håb« 1728-mi tunngavileramiuk isumalluarujussuarnissaq pisariaqartilerpaa. Egedep nassatarai parnaarussat iperagaatinneqarsimasut marluk, tamarmik immikkut arnanut oqitsorsiortunut »Ileqqunik pitsanngorsaasarfimmeersunut« pinngitsaalil- Alliartupiloortoq Ullumikkut Nuuk illoqarfiuvoq ineriartupiloortoq. Kranersuit illuliornermi atorneqartartut qaqutiguinnaq uninngasarput – aamma sapaatip-akunnerisa naanerini. 1950-imi Nuummi innuttaasut 1.000-iupput, ullumikkulli illoqarfiit pingaarnersaanni inuit 15.000-it najugaqarlutik, nunaminertanillu illuliorfiusinnaasunik ujaasineq kipiffeqanngiusappoq. Sanaartorfissaaleqinerup kinguneranik ukiut 20-t sinnillit matuma siorna illoqarfiup immikkoortortaa Nuussuaq sanaartorfigineqalerpoq. Nuussuaq alliartortinneqarluni illoqarfioqqaartumut Nuummut ullumikkut attuumalersimavoq ullumikkullu Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaata tullianit, Sisimiunit, inuttunerulersimalluni. Maannalu Nuussuarmi sanaartorfissat aamma tamakkerneqarsimalerput, ukiullu pingasut matuma siorna illoqarfiup avalequtaani Qinngorpumi Nuummiit 3 km missaannik kangimut ungasissusilimmiittumi inissiat siulliit atorneqalerput. Suluk # 04•2007 22 Taamanerniit pissutsit sukkalluinnartumik ingerlasimapput. Siornatigut pinngortitami alianaalluinnartuusimasumi sumi tamaani piginneqatigiilluni namminerlu pigisamik inissialiat sanaartorneqarput. Nuummi pigissaarnerup siuariartorneranut takussutissat allat, siullerpaameerlutik tikittunit siumugassaasartut tupaallaatigineqartartullu, tassaapput biilerpassuit – illoqarfiup angissusaanut sanilliullutik amerlalluinnartut. Ullumikkut Nuummi 2.500-t sinnerlugit biileqarpoq, aqqusinerli asfaltimik qallerneqarsimasoq ataatsimut katillugu taamaallaat 100 kminik takissuseqarluni. Kisianni Nuuk betonngimik sanaartorfiuinnarnanilu biilit pujoqaannanngilaq. Nuummiit akunnerup ataatsip missaani pisuttarialimmi nuna Kitaata sinneratut ippoq, paarnanik attorneqarsimanngitsumik qalligaalluni aqissiliarfiusarlunilu. Nuummi umiarsualivimmit akunnerup affaata missaani umiatsiamik ornittarialimmi, aamma Nuup Kangerlorujussua ippoq tuttunniarnissamut aalisarnissamullu periarfissaqarluarluni kajungernassuseqarluarlunilu. Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaraat ajunngitsuni ajortunilu imminnut akerleriinnik ulikkaartoq. Assigiinngissutillu taama malunnaateqartiginerat illoqarfiup immikkuullarissutigiinnarnagulu ilisarnaatigiinnanngilaa – nunarsuarmi illoqarfiit pingaarnersaasa sinnerinut sanilliulluni aamma allaanerussutigaa. ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ ■ Et eldorado af kontraster Nuuk rummer nyere Grønlands historie. Den der foregår her og nu. Og den som blev grundlagt for snart 300 år siden Tekst og foto: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM Nuuk er som bekendt Grønlands største by, landsstyrets og administrationens hovedsæde, erhvervslivets kraftcenter, men Nuuk er også traditionel grønlandsk levevis med erhvervsfangere, der henter sin indkomst ved fangst af hval, fugle og sæler. Nuuk indeholder de fleste prestigebyggerier i landet med nytænkende arkitektur som kulturhuset Katuaq, svømmehalen Malik og Naturinstituttet i spidsen. Men Nuuk er også almennyttigt boligbyggeri udført i 1960’erne og 70’erne, der i dag fremstår som betonslum, der skriger på vedligeholdelse. Nuuk er kort sagt det sted i kongeriget, hvor kontrasterne mellem nyt og gammelt, rig og fattig samt grønlandsk og europæisk er mest udtalt. med en letlevende kvinde fra »Forbedringshuset«. Denne brogede flok skulle udgøre fundamentet i den nye mønster-koloni. Allerede den første vinter mødte Egede modstand. Klimaet i denne periode var særligt koldt, og den lille koloni var præget af sygdom, druk og mytteri. Efter syv år havde Egede fået nok af det barske klima, og flyttede kolonien til Nuuks nuværende placering. øst fra selve Nuuk taget i brug. Siden er det gået stærkt. Andels- og ejerlejlighederne skyder op overalt i det tidligere naturskønne område. Et andet billede på velstandens fremmarch i Nuuk, som møder og overrasker førstegangsbesøgende, er de mange biler – byens størrelse taget i betragtning. I dag er der over 2.500 biler i Nuuk, men kun sammenlagt 100 km asfalteret vej. Da den dansk/norske Hans Egede tilbage i 1728, grundlagde kolonien »Godt Håb« med mission for øje på nogle forblæste, kolde skær omtrent 15 km fra Nuuks nuværende placering, fik han brug for en næsten overmenneskelig optimisme. Med sig havde Egede to frigivne tugthusfanger, der i al hast hver var blevet tvangs-giftet Gigantisk vokseværk I dag er Nuuk en by i rivende udvikling. Byggekranerne står sjældent stille – heller ikke i weekenden. I 1950 var der 1.000 indbyggere i Nuuk, mens der i dag bor 15.000 i hovedstaden, og jagten på arealer til opførelse af nye boliger synes endeløs. For godt 20 år siden blev den nye bydel Nuussuaq opført – som resultat af pladsmanglen. Nuussuaq er nu vokset sammen med det oprindelige Nuuk, og rummer i dag flere mennesker end Grønlands næststørste by, Sisimiut. Nu er pladsen i Nuussuaq også ved at være fyldt, og for tre år siden blev de første boliger i forstaden Qinngorput, omkring tre km Men Nuuk er bestemt også andet end beton og bilos. En times vandring fra Nuuk, og landskabet er som resten af Vestgrønland: uberørte tæpper af sortebær og rypejagt. En halv times sejlads ud af havnen i Nuuk, og Godthåbsfjorden ligger vidtstrakt og indbydende med mulighed for rensdyrjagt og fiskeri. Air Greenland inflight magazine 23 Nuuk er Grønlands kontrastrige hovedstad på godt og ondt. Og at forskellene er så skarpt trukket op er ikke blot byens varetegn og særegenhed – det der gør den også anderledes end resten af verdens hovedstæder. ■ An Eldorado of Contrasts Nuuk holds the entire history of Greenland, including buildings established almost 300 years ago and its present By Carsten Egevang/ARC-PIC.COM It is well known that Nuuk is Greenland’s largest town, the seat of government and administration, and the centre of commerce. But it also represents the traditional, Greenlandic way of life with commercial hunters who make their living by hunting whales, birds and seals. Most of the prestige buildings in the country are found in Nuuk, where the height of innovative architecture is represented by the Katuaq Culture Centre, the Malik public swimming pool and the Nature Institute. But Nuuk also has social housing, built in the 1960’s and 70’s and today, concrete slums screaming for maintenance. In short, Nuuk is that place in the realm where contrasts between new and old, rich and poor, Greenlandic and European are most pronounced. from the House of Correction. This motley group was to be the foundation of a new, model colony. Egede ran into trouble already the first winter. At that time, the climate was particularly cold and the small colony was plagued by illness, heavy drinking and mutiny. After seven years, Egede had had enough of the harsh climate and he moved the colony to the present position of Nuuk. Suluk # 04•2007 24 But Nuuk is definitely not only concrete and exhaust fumes. One hour’s walk from Nuuk and the scenery is the same as the rest of West Greenland: untouched carpets of crowberries with ptarmigan for the hunting. A half an hour’s boat ride out of Nuuk harbour and Godthåb Fjord opens up, inviting you to go fishing or to go on a caribou hunt. Nuuk is Greenland’s contrast-filled capital for better or worse. That the differences are so sharply defined is not just part of the town’s characteristic make-up – it is what makes it different from the other capitals of the world. ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ When the Danish/Norwegian Hans Egede back in 1728 founded the Good Hope colony as a mission on some wind-blown, cold reefs about 15 km from Nuuk’s present location, he needed almost superhuman optimism. He brought with him two freed prisoners who had each hastily been married to a woman of easy virtue Violent growing pains Today, the town of Nuuk is undergoing rapid development. The building cranes seldom stand still – not even at weekends. There were 1.000 residents in Nuuk in 1950, while today more than 15.000 people live in the capital and the search for plots on which to build new housing seems endless. More than 20 years ago the new suburb called Nuussuaq was built – as a result of the shortage of space in Nuuk. Nuussuaq has now merged with the original town of Nuuk, and houses more than people than Sisimiut, the next-largest town in Greenland. Available space in Nuussuaq is about used up and three years ago people moved into the first dwellings in the suburb of Qinngorput, about three km East of Nuuk. Since then, things have moved fast. Tenant share and freehold flats are shooting up all over the beautiful landscape. Another example of the progression of affluence in Nuuk which meets and surprises first-time visitors is the number of cars compared to the size of the town. Today, there are more than 2.500 cars in Nuuk, but only a total of 100 km of asphalt road. ■ ATISAT. Nuummi inuusuttut maani Annaassisitta Oqaluffianisut apersortikkaangata, inuusuttut ilarpassui qangatut kalaallisuunik atisaqartarput. Tamatuma akerlerluinnaanik inuusuttut ulluinnarni atisalersoriaaseqarput. Atisalersoriaaseq silarsuaq tamakkerlugu illoqarfissuarnit allaanerungaanngilaq, assersuutigalugu streetware-mik atisalersoriaaseq skater-kultur-imut ilaasoq atorneqarpoq. ■ TØJSTIL. Når unge i Nuuk bliver konfirmeret, som her i Vor Frelsers Kirke, er der en særdeles stor andel af de unge, der vælger at benytte den traditionelle grønlandske nationaldragt. I skarp kontrast hertil er de unges tøjstil til hverdag. Den er ikke anderledes fra storbyer verden over, som eksempelvis street-wear stilen der hører skater-kulturen til. Air Greenland inflight magazine 25 ■ STYLE. When young people get confirmed in Nuuk, like here in Our Saviour’s Church, there is always a large proportion of them who choose to wear Greenland’s traditional national costume. Everyday clothing worn by the young people is a sharp contrast to this. It is no different from any other city in the world where, for example, the street-wear style belongs to the skater culture. ■ INEQARNEQ. Kalaallit Nunaanni inuinnarnut inissiat akisunerpaartaasa ilaat Nuummi siumugassaapput, assersuutigalugu ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliat nutaat makku Nuup Kangerluanut Kingittorsuarmullu – tamaani qaqqat malunnaateqarnerpaartaasa ilaannut - isikkivilimmiittut. Tamatuma akerlerluinnaanik inissiarsuaq Blok P inunnit 500-t missaanniittunit imaluunniit Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmiusut 1 procentingajaannit najugaqarfigineqarpoq. Inissiat mikipput, aaqqissuunneqarnermikkut ullutsinnut naleqquttuunatik ukiunilu qulikkuutaani aserfallatsaalineqarsimannginnermik malunnaateqarlutik. ■ BOLIG. I Nuuk findes nogle af ■ HOUSING. Some of Greenland’s Grønlands dyreste privatboliger, som eksempelvis disse nybyggede en-familie huse med udsigt både over Godthåbsfjorden og til Hjortetakken – et af områdets mest markante fjeldpartier. I skarp kontrast hertil er boligblokken Blok P, hvor omkring 500 personer, eller næsten en procent af den samlede grønlandske befolkning, lever. Lejlighederne er små, utidssvarende i indretningen og bæger præg af årtiers manglende vedligeholdelse. most expensive private housing is found in Nuuk - like these newly-built detached houses with views of Godthåb Fjord and Kingittusuaq – one of the area’s most distinctive mountains. In sharp contrast, there is the apartment block Blok P, housing about 500 people, or almost 1 per cent of the population of Greenland. The flats are small, with outdated fittings and have clearly not been adequately maintained for decades. Suluk # 04•2007 26 ■ UMIATSIAQARNEQ. Nuummi ■ BÅD. I lystbådehavnen i Nuuk ligger nuannaariutinik umiatsialiveqarfimmi umiatsiat motoorillit aasaanerani sanileriiaassimasarput. Umiatsiat nalinginnaasumik koruuninik untritilinnik tuusintilinnik arlalinnik akeqartarput sumiissusersiutinillu tamalaarpassuarnik atortulersugaasarlutik. Tamatuma akerlerluinnaanik inuussutissarsiutigalugu piniartut ammaannartunik umiatsiaaraqartarput, ukiuuneranilu appanniarnermi VHF-radio pisoqalisimasoq nungullarsimasorlu immikkut atortorissaarutitut kisiartaasarluni. motorbådene skulder ved skulder på en sommerdag. Bådene koster typisk adskillige hundrede tusinde kroner og er indrettet med al verdens navigationsudstyr. I skarp kontrast hertil er erhvervsfangerens åbne jolle, hvor en gammel, udslidt VHF-radio er eneste ekstra udstyr under fangst af lomvier i vintermånederne. Air Greenland inflight magazine 27 ■ BOATS. Motor boats rub shoulders in Nuuk’s marina on a summer’s day. The boats typically cost many hundred thousand Danish Kroner and are equipped with all manner of navigational aids. In sharp contrast, there are the commercial hunters’ open dinghies, where a worn-out VHF radio is the only extra equipment available for use during the hunt for guillemots in the winter months. ■ PINNGUARNEQ. Madrasitoqaq ajorinngujuitsulik isaterneqarsimavoq meeqqanillu Blok P-meersunit ernummateqarnatik tunummut ulittaartartunit pississaartarfittut atorneqarluni – »lowtech«-imik pinnguaat akunnerpassuarni aliikkutassaqartitsisoq. Tamatuma akerlerluinnaanik »hightech«-imik pinnguaatit internetcafémi ammarneqaqqammersumi qarasaasianillu nutaanik sukkasuunillu internettimut attavilerneqarsimasunik 36-nik atortulersorneqarsimasumi inuusuttullu cyberspacemi unammiffigisinnaasaanni atorneqarput. ■ LEG. En gammel springmadras er ■ PLAY. An old mattress has been blevet skilt ad og fungerer som trampolin for børnene fra Blok P, der frygtløst udfører baglæns saltomortaler – et »low-tech« legetøj med timers underholdning. I skarp kontrast hertil, er »hightech« legetøjet i den nyåbnede internetcafe med 36 nye, hurtige netværksforbundne PC’er, hvor de unge kan dyste mod hinanden i cyberspace. stripped out and functions as a trampoline for the children from Blok P, who fearlessly perform backwards somersaults – a »low-tech« toy with hours of entertainment. In sharp contrast, there are the »high-tech« toys in the newly-opened internet café with 36 new, high-speed PCs with network connections, where young people can battle each other in cyberspace. Suluk # 04•2007 28 ■ TUNNGAVILIISOQ. Hans Egedep Kalaallit Nunaat nunasiartaaraa kristumiuussuserlu eqqullugu. Ullumikkut Nuummik tunngaviliisoq sumiiffimmi nasiffiit pitsaanerpaartaannik ataqqinaaserneqarsimavoq – illoqarfimmut kangerlummullu isikkivilimmi. Tamatuma akerlerluinnaanik politikkikkut oqariartuut illoqarfimmi qarmat ilaannut qalipanneqarsimavoq. Ima paasillugu Hans Egedep ukiut 300-ngajaat matuma siorna piliai pisimanngikkaluarpata Kalaallit Nunaat pitsaanerusumik inissisimassagaluartoq maanna oqarpoq »Utoqqatserpunga!«. ■ GRUNDLÆGGER. Hans Egede kolo- ■ FOUNDER. Hans Egede colonised niserede og indførte kristendommen til Grønland. I dag bliver Nuuks grundlægger hædret med den bedste udkigsplads i området – med overblik over både by og fjord. I skarp kontrast hertil er det politiske manifest malet på en af byens mure. Underforstået at Grønland ville være bedre stillet uden Hans Egede gerninger for knap 300 år siden, siger han nu »Undskyld!«. Greenland and brought Christianity to the country. Today, Nuuk’s founder is honoured with the best look-out post in the region – with views of both the town and the fjord. In sharp contrast there is the political manifest painted on one of the town’s walls. Implying that Greenland would be better off without Hans Egede’s deeds 300 years ago, he now says »My apologies!«. Air Greenland inflight magazine 29 ■ NERISASSAT. Nuummi pisiniarfissuarni nillataartitsiviit naatitanik paarnanillu nutaanik timmisartumik tikisitanik ulikkaarput: mango-niit lime-niillu rucolasalatinut akoorutissianillu nutaanik. Tamatuma akerlerluinnaanik najukkami kalaalimineerniarfimmi piniartut aalisakkanik, timmissanik, tuttut, puisit arferillu neqaannik nutaanik tuniniaasarput. Maannakkorpiaq Nuummi kalaalimineerniarfik nioqqutissat qanoq saqqummiunneqarsinnaanerat kiisalu Nuutoqqamiit illoqarfiup qeqqanut inissiisinnaaneq eqqarsaatigalugu ullutsinnut naapertuunnerusunngortinniarlugu suliniartoqarpoq. ■ MAD. I supermarkederne i Nuuk ■ FOOD. In Nuuk’s supermarkets, the bugner de klimakontrollerede kølediske af fly-friske grøntsager og frugter: fra mango og lime til rucolasalat og friske krydderurter. I skarp kontrast hertil er det lokale bræt, hvor de lokale fangere sælger frisk fisk, fugle og kød fra rensdyr, sæl og hval. I øjeblikket arbejdes der på at gøre brættet i Nuuk mere tidssvarende med hensyn til, hvordan varerne præsenteres samt at flytte placeringen fra området ved kolonihavnen til bymidten. climatically controlled coolers are full of freshly flown-in vegetables and fruits, from mangoes and limes to ruccola and fresh herbs. In sharp contrast there is the local street market, where the local hunters sell fresh fish, fowl and meat from reindeer, seal and whale. At the moment, efforts are being made to modernise the market in Nuuk with regard to presentation of the produce and relocation from the colonial harbour to the town centre. Suluk # 04•2007 30 ■ EQQUMIITSULIAT. Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffiup nerisarfiani iikkat betonngiusut Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortut akuerisaanerpaartaasa ilaannit, Aka Høeghimit, pinnersarneqarsimapput. Assiliartaliunneqarsimasut Pinngortitaleriffiup suliaqarfianeersuupput: pisuussutit uumassusillit soorlu aalisakkat, miluumasut timmissallu. Tamatuma akerlerluinnaanik »Narsarsuarmi« – illoqarfimmi inissiaqarfiit alutornannginnerpaartaanni sanileriinnik qulinik inissiarsuartalimmi isumaginninnikkut inissialiortiterfiusimasumi iikkat betonngiusut graffitimik qalipaaffigineqarsimapput. ■ KUNST. Betonvæggene i Grønlands ■ ART. The concrete walls in the can- Naturinstituts kantine i Nuuk er udsmykket af en af Grønlands mest anerkendte kunstnere, Aka Høegh. Motiverne er hentet fra Naturinstituttets arbejdsområde: de levende ressourcer som fisk, skaldyr, pattedyr og fugle. I skarp kontrast hertil er de graffitiovermalede betonvægge i opgangene på »Sletten« – byens mindst charmerende boligområde bestående af 10 parallelle blokke af socialt boligbyggeri. teen at the Greenland Nature Institute have been decorated by one of Greenland’s most respected artists, Aka Høegh. The motifs are inspired by the Nature Institute’s field of work: living resources, with fish, molluscs, mammals and birds. In sharp contrast, there are the concrete walls covered with graffiti in the hallways of »Sletten« – the town’s least charming housing estate consisting of 10 parallel blocks of social apartments. Air Greenland inflight magazine 31 ■ AVATANGIISIT. Nuuk illoqarfiuvoq biileqarfissuavik, suliffiup aallartinnerani suliffiullu naanerani angallaffiusaqisoq avatangiisinut kingunipiloqaqisumik. Sila nillertillugu anoraasatsillugulu biilit pujui gassitallit sumiiffinnut appasinnerumaamiittunut uneraannartarput illoqarfimmilu pisuinnarnut akornutaasaqalutik. Pingaartumik biilerujussuit assakaasunit sisamanit ingerlatitat USAmit tikisinneqarsimasut ukiuni kingullerni marlussuni nuannarineqarlualersimapput. Tamatuma akerlerluinnaanik Nuup silatinnguani avatangiiseqarpoq ukiakkut paarnaqarluartartumik ukiukkullu aqisserniarfiusartumik. Illoqarfimmiit akunnermik ataasiinnarmik pisuttarialimmi pinngortitaq Kalaallit Nunaanni sumiiffinni allanisulli alutornartigaaq. ■ MILJØ. Nuuk er blevet en rigtig bil- ■ ENVIRONMENT. Nuuk has become by, med myldretidstrafik og miljømæssige konsekvenser til følge. På kolde, stille dage lægger udstødningsgasserne sig i lavtliggende områder og udgør en gene for byens fodgængere. Særligt de store firhjulstrukne biler importeret fra USA er blevet særdeles populære inden for de seneste par år. I skarp kontrast hertil er omgivelserne lige uden for Nuuk, hvor sortebær vokser tæt om efteråret, og der skydes ryper om vinteren. Kun en times gang fra byen er naturen præcis så storslået som andre steder i Grønland. a real car town, with resulting rushhour traffic and environmental consequences. On cold, windless days the exhaust fumes collect in low-lying areas creating a nuisance for pedestrians. In particular the large 4WD’s imported from the USA have become extremely popular in the last couple of years. In sharp contrast, there are Nuuk’s surroundings, where crowberries grow in profusion in the autumn and ptarmigan can be shot in the winter. Just one hour’s walk from town, nature is just as magnificent here as it is elsewhere in Greenland. Suluk # 04•2007 32 ■ SANAARTORIAASEQ. Nuuk sanaartoriaatsinik assigiinngitsorpassuarnik imaqarpoq. Ukiut kingulliit ingerlaneranni illussanik ilusilersuisarnikkut sanaartukkat pissanganartut arlallit pilersinneqarsimapput. Tamakkununnga assersuutigalugu Nuummi naluttarfik Malik ilaavoq. Tamatuma akerlerluinnaanik Nuummi Nuutoqqami arlalissuarnik illutoqaqarpoq nunasiaataalernerup nalaaneersunik eqqissisimatitassanngortinneqarsimasunik, ilaatigut qaanniornermik, ammerinermik suliaqarfiusalersimasumik kiisalu Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu illutarisaanik. Air Greenland inflight magazine ■ BYGGESTIL. Nuuk rummer mange forskellige slags byggestile. Inden for de seneste år er der kommet flere arkitektonisk spændende bygninger til. Det gælder eksempelvis Nuuks svømmehal Malik. I skarp kontrast hertil er kolonihavnen i Nuuk med en række fredede bygninger fra kolonitiden, der huser blandt andet værksteder med kajakbygning, tilvirkning af skind og Grønlands National Museum og Arkiv. 33 ■ BUILDING STYLE. Many different building styles are found in Nuuk. In later years several architecturally interesting buildings have been erected. For example Malik, Nuuk’s public swimming pool. In sharp contrast, there is the colonial harbour in Nuuk with a series of protected buildings housing workshops for kayak-building and for production of skin and fur items as well as the Greenland National Museum and Archives. Qaqortoq A green town with many colours and absolutely an experience worth visiting! Visit our main homepages for complete information: www.qaq.gl & www.qaqortoq.gl Timmisartukkut nassiussineq Nassiussat apuutivillugit isumagisarpagut Umiarsuakkut nassiussineq Uppernarsaatissat allagartaat suliarisarpagut Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit akikinnerusumik periarfissiivugut Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik angallassisut kiffartuuttarpagut Luftfragt Vi kan levere dør til dør Søfragt Vi kan udfærdige dokumenter Skib/fly Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt Havneagent Vi servicerer trawlere og krydstogtskibe [email protected] Suluk # 04•2007 34 Nuuk Aalborg København tel.: +299 34 92 90 tel.: +45 99 30 32 27 tel.: +45 32 50 27 33 fax: +299 34 92 89 fax: +45 99 30 30 90 fax: +45 32 50 27 69 [email protected] [email protected] [email protected] Tikilluarit, Welcome, Velkommen til Hotel Arctic Nedtælling til en spændende fremtid 250 km nord for polarcirklen I løbet af 2007 - er et nyt loungeafsnit taget i anvendelse. Hotellet har også fået to nye terrasser samt et mere indbydende indgangsparti. Den spektakulære udsigt over isfjorden er bare ét af vore store fortrin. Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan du året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt køkken. Hotellet har lige nu 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan vælges mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 1-sengs eller 2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. Superiorværelserne byder på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt mod isbanken. Fra de sydvendte standardværelser er der en fin udsigt over byen til isbanken. (Rygerværelser i standardgruppen er nordvendt). Hotellets konferenceafdeling kan hurtigt sende et pristilbud på et totalarrangement omfattende transport til og fra Ilulissat, det praktiske rejsearrangement samt et til opgaven skræddersyet pris- og konferenceforslag. Kontakt afdelingen pr. telefon eller mail: [email protected] Ultimo februar 2008 - afsluttes den sidste renoveringsfase af hotellets standardværelser i Puisi - fløjen. Juni 2008 - tages den nye Umiaq-fløj i anvendelse. Der er 33 SuperiorPlus værelser, hvoraf 6 er suiter. Alle værelserne, der er fordelt på 3 etager, er røgfri og har udsigt mod Isfjorden. December 2008 - tages et helt nyt konferenceafsnit i anvendelse. Dette Indrettes, så det som det første i Grønland opfylder kvalitetskravene til et femstjernet center. Hotellets nordvendte værelser inddrages. Disse tilføjes det nye konferenceafsnit og ombygges til møde - og grupperum. Hotel Arctics respekt for natur og miljø, er siden år 2000 anerkendt gennem ... Læs om vore 2 spisesteder på: www.ulo.gl samt www.takanna.gl #### Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 www.hotel-arctic.gl · E-mail: [email protected] ■ Ronny nerisitsisartuuvoq Misigisassarsiuutigaluni unamminermi »Siku Extreme Arctic Challenge«-mi peqataasut kisimik sakkortuumik unammilligassinneqartanngillat. Iggavimmi pisortaq ikiortaalu aamma kiagutsitaasarput. Ullut tamarluinnaasa inuit untritillit arlallit nerisinneqartussaasarput. Nerisassat tassaasarput tamalaat toastiniit puisit arferillu neqaannik siaasakkanut Allattoq: Jesper Kunuk Egede qarluarnissaminik qularutiginninngilluinnartarpoq, taannalu tassaavoq Ronny. Nalinginnaasumik unammeqataasut misigisassarsiorfiusumik sukkaniunnermi nerisaqartitaaneq pineqalersillugu annertuumik ilimasuttanngillat, tamatumanili Siku Extreme Arctic Challenge malunnavissumik immikkooruteqarpoq. felsalat, salatit qorsuit, coleslaw aamma melon skinkitalik. Illumi ningiup sinnattupiluatut nipeqarsinnaavoq, kisianni eqqortumik piareersarnermikkut qasusuissuseqarluarnermikkullu Ronny ikiortaalu tallimat ukioq manna Siku Extreme Arctic Challengemi, nunarsuarmit tamaneersunit peqataaffigineqartartumi, nerersuaqatigiinnissamut sassalliutissanik alutornarluinnartunik suliaqarput. - Nerisassiassakka tassaapput ribbenssteg, puulukip taliata neqaanik frikadelliliat, revelsben, culottemik siataq, savap quttoraa siataq, kapisilik uutaq, naatitanik kinguleraliaq vanilicreme-lerlugu,kapisilik pujuugaq, qaleralik pujuugaq, kapisilik tanitaq, eqaluit nerpii siatat, raajat manninnik tomatinillu akuukkat, hot wings, kartof- Nersualaarinninnerujussuaq Ukiut tamaasa Tasiilami misigisassarsiorfiusumik unammisitsineq, holdit sisamanik inuttallit ullunik tallimanik sivisussusilimmik 250 kilometerinillu isorartussusilikkut sukkaniunnermikkut apuuteqqaanniuffigisartagaat, ingerlanneqartarpoq. Pisumi tassani inuk ataaseq ersaartaanneqarluni nersualaarne- - Sukkaniuteqataasummi ilungersuarujussuartussaasarput, taamaattumik nerilluarnissaat uannut pingaartuusarpoq. Nerisaat peqqinnartuullutillu inuussutissartaqarluassapput tamatumalu saniatigut paarnanik naatitanillu naammattorsuarnik nerisaqartassapput, Ronny oqaluttuarpoq nangillunilu: - Taamatorluinnaq pingaaruteqartigisoq tassaavoq nerisassat illinnartuunissaat. Nerisassatik takugunikkit ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER Ronny taama oqaraangat, uatsitut pisiniarfissuarmi neqinik aserortikkanik 250 gramminik pisiniatut sipaarniartoqartanngilaq. Tamatumuuna Ronny 150 kiilunik qaqitsisimavoq, nerisassallu naammassanersut pissanngatigaa. Neriartortussammi inuit 200-nik amerlassuseqarput. ■ Siaasaanerup kingorna kissamik ■ Løberne bruger eftervarmen. unammeqataasut atuisut. Suluk # 04•2007 36 ■ The racers dry their socks. marloriaammik kaannerulerniartussaapput. Taamaattumik nerisassiannik neriartorlutik takkukkaangata tamatigut inaannut inissittarpunga. Pisiassat allattorsimafferujussuat Sukkaniuttoqarnerit tamaasa Ronny ikiortaalu ulluni qulini tulleriiginnarni iggavimmi sulisarput. Ullut tamarluinnaasa inuit 120-t assigiinngitsunik marlunnik nerisassiuunneqartussaapput, nerersuaqatigiinnermilu nerisussat 200-nik amerlassuseqalersimapput. Sukkaniuteqataasut nunaannakkoortillugit inuttalinnik nalunaarsuisarfeqartarpoq. Inuit taakku aamma nerisinneqartussaapput, taamaattumik aqutsisunut tamakkununnga sapaatipakunnerata ingerlanerani Ronny & Co. sandwichesinik 520-nik aamma suliaqarsimasarput. ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER - Neqinik qerititsivimmiit qaqitseqqammerpunga, Ronny Riisgaard Tasiilameersoq oqarpoq. ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER Pisiassat allattorsimaffiat takisoorujussuuvoq. Assersuutigalugu sapaatip-akunnerani sukkaniuffiusumi pastat 150 kiilut uunneqarsimasarput tomatillu 140 kiilut, peberfrugtit 90 kiilut kinakålillu 70-it aggorneqarsimasarlutik. Ullaakkorsiornerinnarmut sukkaniuteqataasunit immussuaq 60 kiilu nerineqarsimasarpoq, kiisalu iffiukkat sakkutooqatigiinnguatut amerlassusilinnut naammattut kitserneqarsimasarlutik. Sallunerussanngimmallu iggavimmi suliassat tamarmik aallaavittut tammaarsimaffimmut basecampimut Sermillip kangerluani Ammassallip Qeqertaata nunaviullu akornanni sissamiittumut nuunneqarpoq. Sissaq sioraaralik tupersuarlu Basecampi iggavimmi pisortat tamarmik ersigisavissuaraat, sukkaniuteqataasunilli aqutsisunillu nuannarineqarluartuulluni. Tamaani alutornarluinnartumik sioraaralimmik sissaqaannanngilaq – Kalaallit Nunaanni qaqutigoortuusumik – kisiannili aamma puisit arferillu neqaannik, pølserujussuarnik spareribsinillu siaasaasoqartarluni. Tamakku mamarineqarluinnartarput, kisiannili soorunami iggavimmi sulisunut assartuinikkut niaqorluutissaallutik. Ronnyli oqaasissaminik oqimaalutaarpasinnerulluni oqarpoq: - Unammilligassaavoq, soorunamilu aallaqqaammut kukkussuteqartoqarpoq ukiumiit ukiumut ilikkariartuaarneqartartunik. Inunnik 140-nik nerisitsisussaagaanni siaasaaviillu pingasuinnaappata soorunami tamanna ajornartorsiuteqarfiulaartussaavoq. Sukkaniuteqataasut siulliullutik nerinissaat isiginiarsimavara, tamannalu allanit soorunami paasinarluinnartutut isumaqarfigineqarpoq. Pissutsit qanganisarpa- Air Greenland inflight magazine Ronny Riisgaard luttut atorlugit suligaluarluni pissanganartuuvoq. Tassami aalajangersimalluinnartumik oqaatigissagaanni suliffigisaq tassaavoq tupersuaq sissami sioraaralimmiittoq. Tamannali iluatsilluarpoq inuillu qungujulallutik tiguaat. Ronnyp uippakajaannginnissamik ilinniutaa Qaaqqusat isaalinnginnerini inuit uippakajaarujussualersarnerat ilisimaneqarluarpoq. Kisianni Ronny inunnut 200nut nerisassiorsinnaappat uagut allat inunnut qulinut paatsiveerutinngikkaluarluta 37 nerisassiornissaq aamma ilikkarsinnaagunarparput. Tamatumunnga Ronny marlussunnik siunnersuutissaqarpoq: – Oqartoqartarneratut piareersarluarsimagaanni suliassap affaa naammassereersimasarpoq, tamannalu ajunngilluinnartuuvoq. Uippakajaalersimaguit suliassat suliarinerat sivisunerusarpoq. Akerlianik piareersarluarsimanissat isumagigukku, suut tamarmik oqinnerussapput. Pisiassat allattorsimaffiannik suliaqarit, atortussatit tamaasa pisiarikkit nerisassiornermilu najoqqutassat malikkit – taava suut tamarmik ajornannginnerulissapput. Tamatuma akerlianik iggavimmi paatsiveerusimaartoqarsinnaavoq; ’uku ukulu puigorsimavakka’ taamalu pississaajutigaluni appisaluussisaqattaalerluni. Inuusunnerugallarama taamaattarsimavunga. Tamanna imminut akilersinnaanngilluinnarpoq. Arlaannik ilimaginngisamik pisoqaraangat qulit tikillugit kisitsisarpunga, pisuttuatsiartarlunga uippakajaarunnaarsertarlungalu. Taava suliassat ingerlalluaqqilersarput. ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER ■ Ronnys madrace Det er ikke kun deltagerne i adventureløbet »Siku Extreme Arctic Challenge«, der udfordres til det yderste. Køkkenchefen og hans medhjælpere får også sved på panden. Flere hundrede mennesker skal bespises hver dag. Det sker med alt fra toast til barbecue af sæl- og hvalkød Af Jesper Kunuk Egede - Jeg har lige taget kød op af fryseren, siger Ronny Riisgaard fra Tasiilaq. Når Ronny siger sådan, er det ikke som os andre, der står og fedter med 250 gram hakket kød nede i supermarkedet. I dette tilfælde har Ronny taget 150 kilo op, og han er lidt nervøs for, om der nu er mad nok. Der kommer trods alt 200 mennesker til middag. Suluk # 04•2007 - Jeg skal lave ribbenssteg, frikadeller af svinebov, revelsben, culottesteg, helstegt lammekølle, kogt hel skællaks, frugtdessert med vanille creme, røget laks, røget hellefisk, gravad laks, stegte ørredfileter, rejer med æg og tomat, hot wings, kartoffelsalat, grøn salat, coleslaw og melon med skinke. Det lyder som enhver husmors mareridt, men med 38 den rette forberedelse og med stor udholdenhed får Ronny og hans fem hjælpere banket en fantastisk buffet op til gallamiddagen ved dette års Siku Extreme Arctic Challenge, der trækker deltagere til fra hele verden. Stående ovationer Hvert år afholdes der i Tasiilaq et adventureløb, hvor hold af fire personer kæmper for at komme først i mål ved et fem dage og 250 kilometer langt løb. Ved samme lejlighed er der i hvert fald én person, der er helt sikker på at få stående ovationer, og det er Ronny. Normalt forventer løbere ikke det store, når det kommer til forplejningen ved adventureløb, men her skiller Siku Extreme Arctic Challenge sig klart ud. - Løberne skal jo igennem så utroligt mange strabadser, så En ordentlig indkøbsliste Under hvert løb står Ronny og hans hold i køkkenet 10 dage i træk. Der skal laves to måltider hver dag til 120 mennesker, og til buffeten er det tal steget til 200. Når løberne er ude i terrænet, er der bemandede checkpoints. De folk skal også have noget at spise, så i ugens løb har Ronny & Co også lavet 520 sandwiches til officials. Sandstrand og villatelt Basecampen er enhver køkkenchefs skræk, men dybt elsket af løbere og officials. Her er ikke alene en sandstrand af episke proportioner – noget der er fuldstændigt usædvanligt i Grønland – men også barbecue med sæl- og hvalkød, kæmpepølser og spareribs. Det er guffeluf, men selvfølgelig en logistisk hovedpine for køk- Air Greenland inflight magazine 39 kenholdet. Ronny siger det dog noget mere diplomatisk: - Det er noget af en udfordring, og selvfølgelig er der nogle børnesygdomme, som man lærer af fra år til år. Det siger sig selv, at når man har 140 mennesker og kun tre griller, så giver det lidt problemer. Jeg fokuserede på, at løberne skulle have mad først, og det var de øvrige meget forstående overfor. Det er jo også spændende, selvom man arbejder under primitive forhold. Man står jo helt konkret der på en sandstrand i et villatelt. Men det kørte fint og folk tog det med et smil. Ronnys anti-stress skole Det er ikke et ukendt fænomen, at folk stresser som gale, før de skal have gæster. Men når Ronny kan lave mad til 200, kan vi andre vel også lære at lave mad til ti uden at gå helt ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER - En ting, der er lige så vigtig, er, at maden skal se indbydende ud. Når de ser maden, skal de blive dobbelt så sultne. Jeg prøver derfor altid at sætte mig i deres sted, når de kommer og spiser min mad. Indkøbslisten er kæmpelang. F.eks. er der i løbsugen kogt 150 kilo pasta og snittet 140 kilo tomater, 90 kilo peberfrugter og 70 kinakål. Til morgenmaden alene har løberne spist 60 kilo ost, og der er selvsagt snittet brød nok til en mindre hær. Og for at det ikke skal være løgn, flyttede hele køkkentjansen med ud på basecamp, der ligger på en strand i Sermilik-fjorden mellem Ammassalik Ø og fastlandet. op i limningen. Til det har Ronny et par ganske enkelte tips: - Godt forberedt er halvt færdigt, som man siger, og det er jo rigtig nok. Bliver du stresset, tager det længere tid at gøre tingene. Sørger du derimod for god forberedelse, bliver tingene lettere. Lav en indkøbsliste, køb alt ind og følg opskrifterne – så bliver tingene overskuelige. Alternativet er, at man står der i køkkenet og trækker sig selv i håret: ’nu har jeg glemt det og det’ og man hopper og danser og skælder ud. Det gjorde jeg i mine unge dage. Det kan slet ikke betale sig. Hvis der sker noget uventet nu, tæller jeg til ti, går en lille tur og gør hovedet klart. Så kører tingene igen. ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER for mig er det vigtigt, at de får noget godt at spise. Det skal være sundt og ernæringsrigtigt, fedtfattigt og så skal de have rigeligt med frugt og grønt, fortæller Ronny og fortsætter: ■ Ronny’s Food Race It is not only competitors in the adventure race »Siku Extreme Arctic Challenge« who are challenged to their limits. The chef and his assistants also have a thing or two to worry about. Several hundred people need to be fed every day – with anything from toast to barbecued seal and whale meat By Jesper Kunuk Egede - I've just got the meat out of the freezer, says Ronny Riisgaard from Tasiilaq. When Ronny says this, it’s not like the rest of us, who fiddle around with 250 grams of hamburger down in the supermarket. In this case, Ronny has taken 150 kilos out, and he is a bit worried that there might not be enough. After all, 200 people are coming to dinner. - I'm going to make rib roast, shoulder of pork rissoles, spareribs, rump of beef, leg of lamb roasted whole, boiled whole salmon, fruit dessert with vanilla crème, smoked salmon, smoked halibut, marinated salmon, fried filet of trout, shrimp with egg and tomato, hot wings, potato salad, green salad, coleslaw and melon with ham. It sounds like any housewife’s nightmare, but with the right preparation and a great deal of perseverance Ronny and his five assistants are able to put together a fantastic buffet for the gala dinner at this year’s Siku Extreme Arctic Challenge, which attracts participants from all over the world. long race. In any case, there is at least one person who is sure to receive a standing ovation and that is Ronny. The competitors don’t normally expect the meals to be anything special on an adventure race, but Siku Extreme Arctic Challenge is clearly a cut above the rest. - The competitors have to go through so much, so it’s important for me to give them something good to eat. It has to be healthy and nutritious, low-fat and there should be plenty of fruit and vegetables, says Ronny and continues: - Another thing that is just as important is that the appearance of the meals is appetizing. When they see the food, they should get twice as hungry. I always try to put myself in their place, when they come in to eat my food. Standing ovations Every year, an adventure race is held in Tasiilaq where teams of four compete to be first past the finishing line in a five-day, 250 kilometre A serious shopping list During each race Ronny and his team are in the kitchen for ten days in a row. They make two meals a day for 120 people and for the buffet the number increases to 200. When the competitors are out in the terrain there are manned checkpoints. These people also have to eat, so during the week Ronny & Co also make 520 sandwiches for the officials. The shopping list is very long. For example, during Suluk # 04•2007 40 the competition week, 150 kilos of pasta are boiled and 140 kilos of tomatoes, 90 kilos of bell peppers and 70 Chinese leaves are chopped. For breakfast alone the competitors eat 60 kilos of cheese and enough bread is sliced to feed a small army. And to top it all, the entire kitchen service is moved out to base camp, which is situated on a beach in Sermilik Fjord between Ammassalik Island and the mainland. under primitive conditions. You are actually standing there on a sandy beach in a cottage tent. But it went well and people took it with a smile. Sandy beach and cottage tent Base camp is every chef’s worst nightmare, but deeply loved by competitors and officials. Not only is there a sandy beach of epic proportions – something that is highly unusual in Greenland – but there is also a barbecue with seal and whale meat, giant sausages and spareribs. This is all good stuff, but it’s a logistical headache for the kitchen team. Ronny puts it rather more diplomatically: - Well prepared is half finished, as they say, and this is really true. If you get stressed it takes longer to do things. But if you are well prepared, things are easier. Make a shopping list, do all the shopping and follow the recipes – and everything will be straightforward. The alternative is standing in the kitchen, pulling your hair out; »now I've forgotten this or that«, jumping up and down, dancing round and ranting. I did that when I was younger. It’s not worth it. If anything unexpected happens now, I count to ten and go for a little walk to clear my head. Then things get back on track. - It’s something of challenge and of course there are some teething troubles that you learn from, from year to year. It’s obvious that there’ll be some problems when you have 140 people and only three barbecues. I focus on feeding the competitors first and the others are very understanding. It’s exciting too, although we work Ronny’s anti-stress school It is not unusual for people to stress out when they are expecting guests. But if Ronny can cook for 200, the rest of us can learn to cook for ten without falling apart. Ronny has a couple of tips for us: ■ Paula siaasaavimmik nakkutiginnittoq. ■ Paula ■ Paula passer grillen. tends to the grill. ASS./FOTO/PHOTO: HERA HJARTADOTTIR www.reklame.gl Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq Take a walk to the incredible indland ice www.sisimiut.gl NUUK TOURISM THE CAPITAL OF GREENLAND SANTA CLAUS 9LVLW6DQWDV3RVW2I¿FH www.santa.gl KATUAQ 1DWLRQDO&XOWXUDO&HQWUH www.katuaq.gl NATIONALMUSEUM 9LVLW*UHHQODQG1DWLRQDO 0XVHXPGXULQJ\RXUYLVLW ZZZQDWPXVJO EXCURSIONS :KDOHVDIDUL%RDWWRXUWRWKH,FH¿RUG .DSLVLOOLWFLW\WRXUVKHOLFRSWHUWRXUV %RDWWRXUVWR4RRTTXW +LNLQJDURXQG1XXN ZZZQXXNWRXULVPJO ART GALLERY - KUNSTMUSEUM 1HZDUWJDOOHU\RSHQ 6DWXUGD\DQG6XQGD\ ZZZNXQVWPXVHXPJO 1XXNLVKRVWLQJWKHZLQWHUFLWHV ZZZZLQWHUFLWLHVQXXNJO Photos: Karsten Bidstrup, NUISI Suluk # 04•2007 42 The Winter Cites Association It is our pleasure to welcome you to take part in the Winter Cities conference in Nuuk, Greenland. Welcome to.. Mayor’s conference The Mayors conference will provide the participants a broad, updated platform of knowledge, ideas and solutions on the main conference theme; Climatic changes in the Arctic. The exchange of experiences will contribute to the promotion of long term sustainable development in the Winter Cities When and where • Mayor ’s conference is to be held in: Katuaq Cultural Centre, January 18th - 20th, 2008 • Forum is to be held in: Katuaq Cultural Centre, January 18th - 19th, 2008. • EXPO is to be held in: Inussivik - multipurpose hall, January 18th - 20th, 2008. Websites World Winter Cities Association for Mayors: www.city.sapporo.jp/somu/kokusai/wwcam Winter Cities Conference in Nuuk 2008: www.wintercitiesnuuk.gl Forum During Forum, internationally known accomplished scientists, experts and speakers come together to exchange VFLHQWLÀFUHVXOWVH[SHULHQFHDQGNQRZKRZIURPGLIIHUHQW DQJOHVLQWKHLUÀHOGVDFWLYLWLHVDOOWLHGWRJHWKHUE\WKHRYHUall conference theme: Climatic Changes in the Arctic. EXPO EXPO is an international exhibition for products, knowhow and culture all related to climatic changes in the Arctic. Here, companies meet the most important mayors of the cold world. Also, it is a great chance to exhibit culture and tradition from your home city. ..see you in Nuuk 2008 NUUK KOMMUNE www.reklame.gl Nuuk - The Winter City 2008 ■ Najorsimasaq takoqqillugu Illoqarfinnut nutserneq pissutigalugu nunatsinni nunaqarfiit 60-iusut siunissaat ernummatigineqartarpoq. Ukiut 25-t matuma siornatigut Tupaarnaq Rosing Olsenip Avannaani nunaqarfik Ikerasak ukiuni marlunni ilinniartitsisutut najoreerlugu qimappaa. Upernaaq mannalu pissanngatigalugu takoqqippaa Allattoq assiliisorlu: Tupaarnaq Rosing Olsen Marsi qaammataagaa Uummannamut apuukkama upernaarpaloqaaq. Ullup siuliani Nuummi anorlingaarmat inuit aneqqusaajunnaarsimapput, maannalu aqaguani Nuussuup avannaatungaani Uummannamut periataarpunga seqinnarissuup sikkorissuullu ataani. Ullut assigiinngissusii. Aqaguaguani qulimiguulimmut ilaallunga Ikerasammukartussaavunga, ‘uummatinni nunaqarfiga’ ornillugu. Ikinngutit, atuartitakukkalu soorunami maanna inersimasunngorsimasut takoqqittussaavakka, utoqqaallu nunasiaataanerup nalaanik, danskit naalagaaffiannut ilanngutitaanermik namminersornerulernermillu misigisaqarsimasut maanna sivisuumik imartoqisumillu inooreerlutik iliveqarfimmiilersimapput. 1980-imi ilinniartitsisunngorlaajullunga Ikerasammut pivunga, ukiullu marluk nuannersunik misigisaqarfiusut inunnillu nutaanik qanimut naapitsiffiusut atorlugit. Inuit eqqaamalluakkat amerlaqaat. Kaalariit oqaluttuallaqqissoq aqaaterpassuaateqartorlu, Maalat uagutsinnut ‘ningiunngortoq’ amernillu atisaliuuttarluta, Hansinnguaq kikkut nunaqarfimmut apuunnerannik arajutsineq ajortoq qungujussaqartuaannarlunilu quianartuuteqartuaannartoq. Meeqqallu ilinniagaqarussusseqartut piuminartullu. Unnuit amerlaqisut pulaartoqartarpugut, angutillu qimmilersaattaqaat. Piffissaqaqaagut, tassami TV-qanngilaq, interneteqarani nunaqarfiullu oqarasuaatituanngua allaffimmiippoq. Ilaannilu katersortarfimmi qitsittarpugut. Qitsikkaangatta valsimi illunnaarisarpara Johannes Therkildsen, maanna eqqaassutissiuun- Suluk # 04•2007 44 neqarsimasoq. Nunaqarfiup ineriartorneranut sullissilluartuusimavoq. Ila eqqaamasat nuannersut amerlaqaat. Ikerasak Uummannap kangerluata qinngua’tungaaniippoq 1799-imi tunngavilerneqarsimalluni, taamaatullu ukiut 200-t sinnersimallugit. Oskar Sigurdsen, 73-inik ukiulik Kaalariillu qitornaanit amiakkuusoq, oqaluttuarpoq 1960-kkut aallartilaartut Uummannatsiamiit, qeqertap illuatungaaniittumiit, nuussimallutik – taamanikkut piniartoqarfiusoq umiatsiaaqqat iputtarissat qaannallu atorlugit ingerlasoq. Takoqqinneq Ukiut ingerlanerini sinnattortuartarsimavunga nunaqarfimmut utersimallunga, maannalumi piviusunngulerpoq. ■ Illu qorsuk ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut nikerartut najugarisartagaat. ■ Det grønne hus, hvor skiftende lærere i årenes løb har boet. Uummannamiit qulimiguuliaqqamik minutsit 15-it ingerlareerlugit qangaammalli Ikerasammut mereerpugut. Naami taamani Uummannamiit 30-nik issittoq qimussimik ingerlasarallaratta. Niugama atuartitarisimasama Olinap ilisarivaanga tikilluaqqullungalu. Mittarfeeqqamit avinngarusimalaartumit ingerlaqatigivaanga aqqutaanilu oqaluttuullunga. Nammineq suliffissuarni laborantitut naammassisimagaluarpoq, taamatulli suliffissaqannginnami nunaqarfiup nakorsiartarfiani sulivoq. Meeraaneraniit eqqaamasattut qungutsaritsigaaq ernutartaassamaarlunilu. Illut amerlisimaqaat nunaqarfiullu illuliorfittut nutaartaa 1982-imi qimakkatsigu ataasiakkaannguanik illoqarsimasoq maanna 20-25-nik illuliorfigineqarsimavoq. Atuarfik nuigatsigu allilerneqarsimasoq takusinnaavara, pisiniarfillu ilaneqarsimavoq, taamani pisiniarfittaa ilisiviinnanngorsimalluni. Kingorna iserakku takusinnaavara pisiassat qarasaasiat atorlugit aqunneqartut, tassalu pisiniarfik niuertorutsimit arnamit aqunneqartoq 21’hor- norujukkunnut appakaatsinneqarsimasoq. Pikanilu oqaluffiup eqqaaniippoq illorisimasarput qorsuk. Ilua takoqqippara ilinniartitsisunut Betina aamma Thomasikkunnut neriartoqqusaagama. Air Greenland inflight magazine 45 Ilinniartitsisoq najugaqarfigisara norskiusoq, Marianne, peqatigalugu sushitorlutalu Afrikap Kujalliup nerisassaataanik nerivugut, tamarmik nunaqarfiup aalisagaanik, qaleralimmik, pingaarnertut akulinnik. Ikerasammi Japanimiusut nerrisilerlunga nerinissara naatsorsuutigisimanngikkaluarpara. Ilinniartitsisut taakkua ukiut arlallit Ikerasammiissimapput kalaallisullu oqallattaalersimallutik, soorunalumi tusarusoqaat taamani uanga tamaaniikkama qanoq issimanersoq, oqaluttuunneqarpullu. Piffissap ingerlarnga Ikerasammiinnera tamakkerlugu silagissuuvoq seqinnarillunilu. Upernaaq Avannaani qaammatini pingasuni kaperlaffiusartumi tikilluaqqusaasaqaaq. Silaannarik misigisallu iiorarpakka inuuninnilu ukiunik 25-nik utertutut ■ The green house which has been home to a series of teachers over the years misigalunga. Ukiut ingerlasimasut eqisutut ipput, misigisimavungalu ungasippallaanngitsukkut tassaniissimallunga. Atuartitarisimasama ilarpassui suli tassaniipput amerlanerillu pingasut-sisamanik meeqqiorsimapput. Ilisarisimasat ikinngutillu qeerasaalersimapput allanngungaarsimanatilli. Utoqqaat piffissap tigusimasai maanna Ikerasannguami iliveqarfimmi nutaami isikkivigeqisumiittut ilerfiarpakka. Ukiut kinguaariillu nikeriarnerisa ingerlasarnerat erseriataarpoq. Nunaqarfik piumassusilik Ikerasak 280-it missaannik inoqarluni nunatsinni nunaqarfiit annerusut ilagaat. Inuit amerlassusaat nikerangaatsiartarpoq, tassami qaleralinniarfiginnera tunisassiorfeqarneralu pillugit nuuffigineqartarpoq, ilaatigut Upernaviup pigisaaniit. Qangatuut sumiiffiit inuuniarnermut pissarsiorfigineqarsinnaasut ornigarneqartarput. Ikerasammut eqqaanullu qaleralik pingaarnertut tunngavigineqarpoq, taannalu pissuti- ■ 1981-imi sikumi aliannaarsaarneq. Uanga saa- ■ Picnic på isen i 1981. Undertegnede med hunde- ■ Picnic on the ice in 1981. On the left, yours truly merliuvunga qimminillu qarleqarlunga. Niviar- skindsbukser står til venstre, og den lille pige, in dog-skin pants and Helga, the small girl whose siaqqap Helgap angajoqqaavi Jens aamma Helga, hvis forældre, Jens og Amalie, blev vores parents Jens and Amalie became our friends. Amalie ikinngutitaarivagut, Helgalu maanna venner, er nu 27 år og mor. She is now 27 years old and a mother. 27-nik ukioqarpoq anaanaallunilu. galugu Ikerasak alliartorsinnaasimavoq ineriartorlunilu. Taamatulli angusaqarsinnaanngilaq eqiingasunik siunissamullu eqqarsartunik inoqanngikkuni. Amerlasuutigut Ikerasak uummaarissunik inoqarnermigut maligassiuisuusarpoq. Nunaqarfiit siullersaattut nunatsinni illoqarfinni arlalinni ingerlanneqartartoq Kulturikkut Unnussiorneq ukioq januarimi ingerlappaat. Tassani Royal Greenlandip tunisassiorfia, utoqqaat illuat sisamanik paarisalik, innaallagissiorfik, meeqqerivik, atuarfillu takusarneqarsinnaasut ilagaat. Timersoqatigiiffillu ‘Eqaluk’ siorna ukiunik 50-inngortorsiuivoq, annertuumillu anguniagaqarput. Anguniagaavoq Kalaallit Nunaanni arsamik pissartanngorniunnermut angunnissaq. Ukiuunerani katersortarfik qasujaallisarnermut atorneqartarpoq, timersortarfeeqqamillumi kissaateqartoqarpoq. - Ineriartorneq sunniuteqarfiginiarutsigu suleqataasariaqarpugut. Ikerasak ineriartornissaminut periarfissaqarluarpoq, qaleraleqarfiuninilu pissutigalugu kommunimut tapertaalluarluni. Kali Sigurdsen ulluinnarni namminersortutut nunaqarfiup eqqagassaataanut sulisoqarluni ingerlatsisuusoq Uummannami kommunalbestyrelsimi ilaasortaavoq. Ikerasaap periarfissaqarluarnera qularutiginngilaa: Piniartoqarfimmiit aalisartoqarfimmut Ukiut 25-t matuma siornatigut nunaqarfik piniartoqarfiusimavoq aalisarnermut ikaarsaariartuaartoq, qaleralinniarneq isertitanut tapertaalluarluni. Maanna qaleralik tamakkiisumik aningaasarsiornermut tunngaviulersimavoq, nunaqarfillu sermip iigartarfiata eqqaani qaleraleqarfissuartut ‘aningaasarsiorfimmut’ qanittuummat eqqumiippallaanngilaq alliartorlunilu ineriartorsimammat. 1989-imi tarajorterivik Royal Greenlandip tunisassiorfianik qerititsivittalimmik anginerusumik taarserneqarsimavoq, ullumikkut nunaqarfimmiumit Arnaq Filemonsenimit siuttuuffigineqartumik. Qaleralik tisaneqarluni qeritiortorneqartarpoq, ukiumullu 1000 tonsit angullugit tunisassiarineqartarput. Avataaniit aamma tunisiartortarput, ukioq mannalu qerititsivik marloriarlugu imaartariaqarsimavaat Suluk # 04•2007 46 qerisullu snescooterinik Uummannamut assartorlugit. Snescooterimmi qimussinut tapertatut atorneqarlualersimapput. Ningittakkat imaaliallaannaq alakkarneqarsinnaapput pisallu assartorneqarlutik, imaluunniit Uummanniapallattoqarsinnaalluni allanulluunniit, – sikuuppat sikkorippallu. Silaannaap kissatsikkiartornera tamaanittaaq malugineqarpoq. Sumiiffinni pingaartumik sikukkut qimusserfiunerusartuni sunniuteqarpoq annertuumik. Imaq kingusinnerusukkut sikusalerpoq annikinnerujussuarmillu. Ilaanni sikujumaataarnerani piffissami sivisuumi umiatsiarfissaananilu qimusserfissaaneq ajorpoq, tamannalu piniartut aalisartullu aningaasarsiorniarnerannut akornutaasarpoq. Ukioq manna sikup sinaava Uummannap kujatinnguanut killippoq, taamaasineranilu nunaqarfiit Nuussuup sineriaaniittut, Niaqornat aamma Qaarsut imaannaapput taamatullu qimmitik qangatuut atorsinnaanagit. Tamanna eqqarsarnartoqarpoq. Silap allanngoriartornera Uummannap pigisaani inunnut kinguneqarpoq. - Ikerasak eqqarsaatigissagutsigu sunniutit annertuumik malunniutinngillat. Kisianni Uuummannap kangerlua tamaat eqqarsaatigissagutsigu kingunerluttunik tusartarpugut, sikunngitsoornera pissutigalugu suliffissaaleqinerit inunnullu ikiuutit annertuallaartarlutik. Uummannap nunaqarfii arfineq-marluusut eqqarsaatigalugit pilersaarusiortoqartarpoq, missingersuutilli kipusoortuaannarput, sipaarniutissanik ujarlertoqartariaqartarluni. Ukiut kingulliit pingasut-sisamat sikkorluttaqattaarnerata kingunerisaanik qaleralinniat ilorpartarput, Ikerasammilu fabrikkimut tunioraasarlutik. Fabrikkilli qerititsivia mikivallaarluni ulikkaaqattaaginnartarpoq, akulikinnerusumillu imaartariaqartarluni, Kali Sigurdsen oqarpoq. ilarpassuilu takuinnarlugit kikkut angajoqqaarineraat takusinnaavara. Taamaattorli allannguuteqarsimaqaaq. Atuartut uagut nalitsinni 35-40-uusarsimasut 50-60-inut amerlisimapput, ilinniartitsisullu marloriaatinngorsimapput arfineq-pingasunngorlutik. Nunaqarfinnullu amerlanernut allanut naleqqiullugu atuarfik allaanerussuteqarpoq, tassami ilinniartitsisut ilinniarsimasut marluk nunaqarfimmeersuupput, pingajuallu naammassiartuaarluni. Tamanna Lars Therkildsenip, 1995-imi ilinniartitsisutut naammassisup, nuannaarutigivaa: - Atuarfitsialaap anguniagaani atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigineqarpoq, tamannalu maani pingaarteqaarput. Atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut anguniagassaliortarput ukiumut arlaleriarluni naliliiffigineqartartunik. Qitiusuminngaanniit piumasaqaatit uagullu piginnaasavut imminnut naaperiartinnissaat anguniartarparput, Lars Therkildsen oqarpoq. Atuarfik alliartortoq Atuarfiup takunissaa pissangagivara, takuinnarlugulu allisimanera eqqaassanngikkaanni allanngungaarsimanngilaq. Allaat sianeq anitsiartunut isaatitsinermut atorneqartartoq taannatoqaavoq. Meeqqat alapernaapput, - Siornatigut ilinniartitsisut taarseraannerupput, agguaqatigiissillugu ukiuni marlunni – pingasuni maaniittarlutik, taamaanneranilu atuartut ataavartumik malinnaaviginissaat killeqalertarpoq. Maanna atuartuutitta ilaat GU-mut allanullu qaffasinnerusunut ingerlaqqissimapput, neriuppugullu tamanna ingerlaannarsinnaassasoq, Lars Therkildsen, Atuarfitsialaap eqqunneqarsimaneranik nuannaarutiginnittoq, oqarpoq. Aallariartorniarlunga aninissannut piareersartunga ilinniartitsisoq norskiusoq, Marianne, iserpoq oqaluttuullungalu meeqqat sisoqqatilersut piumaguma assiliiartoqqullunga. Sisoraatit atugaat tassaapput ukiut 27-it matuma siornatigut atuarfimmut pisiaritissimasavut. Suli atorpaat iluaqutigalugillu. Tassami, pisoqqat tamarmik tammakarsimanngillat. ■ Kali ■ Kali Sigurdsen, kommunalbestyrelsimut ilaasor- Sigurdsen, medlem af kommunalbestyrelsen, Marlunngornikkut ullaap tungaani Uummannamut kujammullu utertussaavunga. Ikerasak inuilu takoqqillugit misigisaq nuannerluinnartuuvoq. ■ Councillor Kali Sigurdsen looking for seals at the taq, kangerluup ilorpiaani sermip eqqaani uuttu- spejder efter sæler på isen i bunden af fjorden, head of the fjord where the ice spills out. The nik qinngusersaartoq. Snescooterit qimussinut hvor isen hælder ud. Snescooteren har gjort sit snowmobile has made its entrance as supple- tapertatut atorneqalersimapput. indtog som supplement til hundeslæden. ment to the dog sled. Air Greenland inflight magazine 47 ■ Gensyn med fortiden Mange frygter for Grønlands cirka 60 bygders fremtid på grund af udvandringen fra bygd til by. For 25 år siden arbejdede Tupaarnaq Rosing Olsen to år som skolelærer i bygden Ikerasak i Nordgrønland. I foråret genså hun med spænding bygden Tekst og fotos: Tupaarnaq Rosing Olsen Der var forår i luften, da jeg i marts ankom til Uummannaq. Dagen før havde der været så kraftig en storm i Nuuk, at folk var blevet frarådet at færdes udendøre. Men nu befandt jeg mig pludselig nord for Nuussuaq halvøen i Uummannaq i strålende solskin og med is på havet. Hvilken kontrast. Om to dage skulle jeg flyve til Ikerasak – »mit hjertes bygd«. Gense venner og gamle elever som naturligvis nu var voksne, mens de gamle, der havde oplevet kolonitiden, indlemmelsen i det danske rige og hjemmestyretiden, nu lå på kirkegården efter et langt og begivenhedsrigt liv. Som nyudklækket lærer i 1980 kom jeg til Ikerasak. Det blev til to oplevelsesrige år, hvor jeg kom tæt ind på livet af folk. Mange står stadig tydeligt for mig i erindringen. Gamle Kaalariit, Karen Sigurdsen, som var en beleven fortæller og kælevisesanger. Maren, som blev en slags ‘bedstemor’ af huset og syede vores skindtøj. Hansinnguaq, som altid vidste, hvem der ankom til bygden og i øvrigt altid havde et smil og en sjov bemærkning på læben. Og børnene var ivrige efter at lære og var søde. Mange aftener gik med at få besøg, og der var megen hundesnak mændene imellem. Der var god tid, for der var hverken TV eller internet, og byens eneste telefon befandt sig på bygdekontoret. Og engang imellem var der dans i forsamlingshuset. Her var valsen forbeholdt Johannes Therkildsen, af hvem der nu var rejst en buste. Han fik en stor indflydelse på bygdens udvikling. Mange gode minder fylder mit sind. Suluk # 04•2007 48 Bygden Ikerasak ligger inde i bunden af Uummannaqfjorden og blev grundlagt i 1799, så den har mere end 200 år på bagen. Oskar Sigurdsen, som nu er 73 år og eneste tilbagelevende af Kaalariits børn, fortæller, at de i starten af 1960’erne flyttede dertil fra Uummannatsiaq, som ligger på den anden side af øen – et fangersamfund hvor man dengang udelukkende brugte robåde og kajakker til transport. Gensynet Gennem årene havde jeg så mange gange i søvnen drømt, at jeg kom tilbage, og nu skulle det være. 15 minutter efter vi var lettet fra Uummannaq med den lille helikopter, var vi der. Det var ikke som dengang, hvor vi tilbagelagde turen på hundeslæde i 30 graders kulde. Én af mine gamle ele- ■ Anaanaat ■ Deres ■ Their ver, Oline, genkendte mig da jeg steg ud af helikopteren og ønskede mig velkommen. Hun førte mig igennem bygden fra det lille afsides helistop og fortalte undervejs. Hun var oprindeligt uddannet som industrilaborant, men der var ikke job til hende i bygden, så nu fungerede hun som bygdens ‘sygeplejerske’. Hun var præcis ligeså lattermild, som jeg huskede hende som barn. Nu ventede hun sit første barnebarn. Mange nye huse var kommet til og den nye bydel, hvor der lå et par huse, da vi forlod bygden i 1982, var godt udbygget med omkring 20-25 huse. Skolen var blevet større, kunne jeg se, og butikken havde fået en tilbygning, så den gamle del nu kun fungerede som lagerplads. Ved et senere besøg kunne jeg se, at lagerbeholdningen blev styret via computerudstyr, så butikken med den kvindelige købmand var opdateret til det 21. århundrede. Og deroppe ved kirken lå det grønne hus, som vi boede i, og som jeg genså, da jeg blev inviteret til middag hos lærerparret Betina og Thomas. ataataallu atuartitarisimavakka. Sammimmiit tassaapput/ Fra venstre er det/ From mødre og fædre var mine gamle elever. the left it is Sara-Sofie, Abi, Regine, Aputsiaq, mothers and fathers were my pupils. Pauline & Paalu. fisk, hellefisken, som grundingrediens. Jeg havde ikke forventet at spise sushi med spisepinde i Ikerasak. Disse lærere, som nu havde været der i et par år og derfor også havde lært noget grønlandsk, ville selvfølgelig gerne vide en masse om, hvordan det var dengang, jeg selv var der, og der blev spurgt og fortalt. Tidens gang Vejrguderne viste sig fra deres bedste side. Solen var på i alle dage fra en skyfri himmel. Forårstiden er en kærkommen tid for et område, hvor solen er væk i tre måneder om vinteren. Jeg sugede den friske luft og indtrykkene til mig. Jeg følte, jeg røg 25 år tilbage i mit liv. De mellemliggende år skrumpede ind. Det var som om, det ikke var så længe siden, jeg sidst var der. Middagen sammen med den norske lærer Marianne, som jeg boede hos, lød på sushi og sydafrikansk mad. Altsammen naturligvis med den lokale Mange af mine gamle elever bor der endnu, og de fleste havde fået tre-fire børn. Bortset fra lidt grå stænk i håret lignede venner og bekendte sig selv. De havde nu børnebørn omkring sig. De gamle, som tiden havde taget med sig, besøgte jeg på den nye kirkegård, hvor de ligger ved det lille sund med den smukkeste udsigt, man kan ønske sig. Jeg fik pludselig generationernes og tidens gang tæt ind på livet. Air Greenland inflight magazine 49 En driftig bygd Ikerasak er med sine ca. 280 indbyggere én af de større bygder i Grønland. Men indbyggertallet svinger en del, da bygden med sin hellefisk og indhandlingssted tiltrækker mange udefra – til tider helt fra Upernavikområdet. I lighed med tidligere tider flytter man til de steder, hvor der er mulighed for at ernære sig bedst. Hellefisken er grundpillen for Ikerasak og omegn. De store mængder af den eftertragtede eksportvare er grunden til, at bygden har kunnet vokse sig større og driftig. En udvikling, der er betinget af en befolkning, som har viljen til at skabe sin egen fremtid. På mange måder er Ikerasak med sin initiativrige befolkning en foregangsbygd. Som den første bygd holdt man i januar endda Kulturnat, der ellers normalt kun er en begivenhed i de større byer. Her var der mulighed for at besøge bl.a. Royal Greenlands fiskeindhandling, alderdomshjemmet med de blot fire beboere, børnehaven, el-huset samt skolen. Og sportsforeningen ‘Eqaluk’ kunne sidste år fejre sit 50 års jubilæum – og der stiles højt. Fodboldholdet har ambitioner om at blive så gode, at det når frem til grønlandsmesterskaberne. I vintermånederne bliver det lille forsamlingshus benyttet til styrketræning, ■ Oskar Sigurdsen anaanami Kaalariip ilerrata eqqaani. Kaalariit panialu Miiti illunnguanni pulaartaqaakka, oqaluttuarpassuillu tusarpakka. ■ 73-årige Oskar Sigurdsen ved sin moder, Karen Sigurdsens, grav. Jeg besøgte tit Kaalariit og hendes datter, Mette, i deres lille hus og fik mange historier. ■ 73-year old Oskar Sigurdsen at his mother, Karen Sigurdsen’s grave. I often visited Kaalariit and her daughter Mette in their little house and was told many stories. og en lille sportshal er da også på ønskelisten. Kristian Sigurdsen, Kali, der som privat erhvervsdrivende står for bygdens renovation, er medlem af kommunalbestyrelsen i Uummannaq. Han er ikke i tvivl om Ikerasaks muligheder: - Hvis man gerne vil være med til at præge udviklingen, må man gå aktivt ind og være med. Ikerasak har et godt potentiale for at udvikle sig, og med hellefisken er vi et godt aktiv for kommunen. Fra fanger til fiskesamfund For 25 år siden var bygden et fangersamfund stærkt på vej ind i fiskeriet, der dengang fungerede som et godt supplement til indtægten. Nu er hellefisken blevet hele indtægtsgrundlaget, og som den bygd, der ligger nærmest ‘guldet’ i bunden af fjorden, hvor isen hælder ud – er det ikke mærkeligt, at den er vokset og har udviklet sig. Salteriet blev i 1989 erstattet af et større Royal Greenland anlæg, som i dag ledes af en lokal kvinde, Arnaq Filemonsen. Hellefisken bliver fileteret og frosset ned, og 1000 tons indhandling bliver det til om året. Også folk udefra kommer og indhandler. Bare i år har man været nødt til at tømme frysehuset to gange og ved hjælp af snescootere transportere de frosne pakker til Uummannaq. Ja, snescooteren er kommet til som et godt supplement til hundeslæden. På snescooter kan fiskerne hurtigt køre ud til langlinerne og tilbage igen for at indhandle. Samt hurtigt til Uummannaq og omegn – forudsat at isen er der og at den er god. ubemærket hen. Den mærkes i særdeleshed i de distrikter, hvor hundeslædekørsel på isen er et must. Isen lægger til meget senere end tidligere, og der er meget mindre af den. Ved nogle lokaliteter kan der være lange perioder, hvor man hverken kan sejle eller køre på hundeslæde, hvilket forhindrer fiskere og fangere i at tjene til det daglige liv. I år gik iskanten lidt syd for Uummannaq, og det betød, at beboere i Qaarsut eller Niaqornat på nordsiden af Nuussuaq-halvøen ikke i samme omfang kunne bruge deres hunde, da de havde åbent hav. Det giver stof til eftertanke. Det har nemlig betydelige konsekvenser for befolkningen i Uummannaqområdet. vokset til 50-60, og lærerstanden var fordoblet til otte. Og én ting som adskiller skolen fra andre bygdeskoler er, at to af de uddannede lærere er lokale, og en tredje var godt på vej. Det sikrer en stabil kerne, som kan følge eleverne til sidste klassetrin. Lars Therkildsen, som blev færdiguddannet i 1995 er glad for denne udvikling. - I selve Ikerasak har vi ikke mærket så meget til den manglende is. Men for hele Uummannaq fjorden hører vi om store konsekvenser i form af arbejdsløshed og stigende omkostninger til sociale ydelser. Der udføres økonomisk planlægning for alle Uummannaqs syv bygder, men budgettet skrider ofte, så der skal findes besparelser undervejs. I de sidste tre-fire år er fiskere fra andre egne taget længere ind i fjorden til isen og hellefisken og har derefter indhandlet i Ikerasak. Men fabrikkens fryser er ikke stor nok, så den fyldes hurtigt op og må tømmes oftere, siger Kali Sigurdsen. - Den Gode Skoles målsætning tager udgangspunkt i den enkelte elev og er meget vigtig for os her. Hver elev har læringsmål, som evalueres flere gange om året. Kravene og målene fra centralt hold prøver vi så at få til at mødes med vores egen formåen, siger Lars Therkildsen. Den globale opvarmning er ikke gået Skole med vokseværk Skolen var jeg særlig spændt på at se, og den lignede umiddelbart sig selv bortset fra, at der var bygget til. Selv den gamle klokke, som vi ringede ind med, var der endnu. Børnene var nysgerrige, og hos mange af dem kunne jeg straks se, hvem deres forældre var. Men der var nu alligevel sket en del. De 35-40 elever, vi havde dengang, var Suluk # 04•2007 50 - Før i tiden havde vi skiftende lærere, som i gennemsnit blev to-tre år, og det sætter jo grænser for at følge eleverne kontinuerligt. Vi har elever, som er gået videre i gymnasiet, og det håber vi kan fortsætte, siger Lars Therkildsen, som ser den nye skolereform »Den gode skole« som et stort plus. Tirsdag formiddag skulle jeg flyve tilbage til Uummannaq og videre sydover. Det havde været en fantastisk oplevelse at gense Ikerasak og bygdens beboere. Jeg var ved at gøre mig klar til at gå, da den norske lærer, Marianne, kom ind for at fortælle mig, at børnene skulle ud og stå på ski, hvis jeg skulle have lyst til at tage billeder. Det var de samme ski, som vi købte til skolen for 27 år siden. De var stadig i brug. Ikke alt gammelt forsvinder. ■ Vivi aamma Isabella timersoqatigiiffiup Eqaluup nasaanik atortut. ■ Vivi og Isabella med sportsforeningen Eqaluks huer på. ■ Vivi and Isabella wearing athletic association ‘Eqaluk’ hats ■ Reunion with the past Many people feel that the future of Greenland’s 60 settlements is threatened because of the migration from settlements to towns. 25 years ago, Tupaarnaq Rosing Olsen worked as a school teacher for two years in the settlement of Ikerasak in North Greenland. This spring, she revisited the settlement with anticipation By Tupaarnaq Rosing Olsen Spring was in the air when I arrived in Uummannaq in March. The day before there had been such a violent storm in Nuuk, that people were advised to stay indoors. But now I suddenly found myself north of the Nuussuaq peninsular in Uummannaq in brilliant sunshine, with ice on the sea. What a contrast. Two days later I flew to Ikerasak – »the settlement of my heart«. To be reunited with friends and ex-pupils who were now grown up, whilst their elders, who had experienced colonial days, incorporation in the Danish realm and days of Home Rule, now rested in the cemetery after long, full lives. I came to Ikerasak in 1980 as a freshlytrained teacher. I spent two years here. They were rich with experiences and I got to know people very well. I still clearly remember many of them: old Kaalariit, Karen Sigurdsen, who was an affable story-teller and singer of kæleviser (pet songs written for a child or grandchild by a mother or grandmother); Maren, who became a »grandmother« of sorts for our house and who sewed our fur clothing; Hansinnguaq, who always knew who had arrived in the settlement and who always had a smile and a quick remark on her lips. And the children, who had been so eager to learn and who had Air Greenland inflight magazine 51 been so sweet. We spent many evenings receiving guests and there was a lot of dog talk amongst the men. We had plenty of time; we didn’t have TV or Internet and the only telephone in town was at the settlement office. And occasionally there was a dance at the community centre. The waltz was reserved for Johannes Therkildsen – a bust of him has now been erected. He had a tremendous influence on the settlement’s development. Many happy memories fill my mind. The settlement of Ikerasak lies at the head of Uummannaq Fjord and was founded in 1799, making it more than 200 years old. Oskar Sigurdsen, who is now 73 years old and Kaalariit’s only surviving child, explains that they moved here at the beginning of the 1960’s from Uummannatsiaq, which lies on the other side of the island, a hunting society that used only rowing boats and kayaks for transport in those days. Reunion Over the years I had often dreamt of going back and now it was actually happening. We arrived only 15 minutes after leaving Uummannaq in the small helicopter. It wasn’t like before, when we made the journey by dog sled in minus 30 degrees. One of my old pupils, Oline, recognized me when I disembarked from the helicopter and she welcomed me. She led me through the settlement from the small, outof-the-way helistop, talking on the way. She was originally trained as an industrial laboratory technician, but there wasn’t any work for her at the settlement so now she functioned as the settlement’s »nurse«. She was just as quick to laughter as I remember she had been as a child. She was now expecting her first grandchild. Suluk # 04•2007 There were many new houses and the new part of town, where there had been few houses when we left the settlement in 1982, was now well-developed with about 20-25 houses. I could see that the school was bigger and the shop had an extension, so the old part was now only used for storage. At a later visit I could see that the stocks were computer-controlled, so the shop with its female grocer was up to speed in the 21st century. And up by the church was the green house that we had lived in, and which I visited again when I was invited to dinner with teaching couple Betina and Thomas. Dinner with the Norwegian teacher Marianne, with whom I stayed, consisted of sushi and South African food. It was all made, of course, with the local fish – the Greenland halibut – as the basic ingredient. I had not expected to eat sushi with chopsticks in Ikerasak. These teachers, who had been here for a couple of years and had therefore learned some Greenlandic, wanted to hear all about what it was like in the days when I lived there and questions were asked and answered. 52 The passage of time The weather gods were on their best behaviour. The sun shone from a cloudless sky every day. Spring is welcome in a region where the sun disappears for the three winter months. I drew in the fresh air and the impressions. I felt as if I had gone back 25 years in my life. The years in between shrank. It was as if I had been here quite recently. Many of my old pupils still live here and most of them have 3-4 children. Apart from a hint of grey in their hair, friends and acquaintances hadn’t changed. They have their grandchildren around them. I visited the final resting places of those elders who had been taken by time in the new cemetery by the small sound with the most beautiful view you can imagine. I was suddenly close to the passage of time and the passing of generations. An enterprising settlement With its 280 inhabitants, Ikerasak is one of the larger settlements in Greenland. But the population varies somewhat, as the settlement with its halibut market attracts many outsiders – sometimes they come all the way from the Upernavik region. As always, people move to where they can make the best living. Greenland halibut is the mainstay for Ikerasak and its surroundings. Huge quantities of the coveted export have enabled the dynamic settlement to expand. Development like this is dependent on the willingness of the population to forge its own future. Ikerasak, with its enterprising population is in many ways a pioneering settlement. In January it was the first settlement to hold »Culture Night«, which is an event that usually only takes place in towns. During the night, it was possible to visit, e.g. Royal Greenland’s fish market, the old folk’s home with its four residents, the kindergarten, the generator building and the school. And the athletic association ‘Eqaluk’ celebrated its 50th anniversary last year. Ambitions are high; the football team intends to be so good, that they can compete in the Greenland Championship. During the winter, the small community hall is used for body-building and a small hall for sports activities is on the wish list. Kristian Sigurdsen, Kali, the businessman who runs the settlement’s refuse collection, is a councillor. He believes firmly in Ikerasak’s possibilities: - If you want to define development, you have to take active part. Ikerasak has a great potential for development and the halibut is a great asset for the municipality. Air Greenland inflight magazine 53 From hunting to fishing 25 years ago, the settlement was a hunting society well on the way to fishing which, in those days, was just a good income supplement. Nowadays, the halibut is the only source of income and it is no wonder that this settlement, situated closest to the »gold« at the head of the fjord where the ice spills out, has grown and developed. The salting house was replaced in 1989 by the larger Royal Greenland facility which is now managed by a local woman, Arnaq Filemonsen. About 1000 tons of halibut is filleted and frozen here annually. Outsiders also come here to trade fish. This year alone it has been necessary to empty the cold stores twice and transport the frozen packets to Uummannaq by snowmobile. The snowmobile is used as a fine supplement to the dog sled. Fishermen use snowmobiles to get quickly out to their lines and back to sell their catch. Also to get quickly to Uummannaq and its surroundings – provided there is ice and it is good. Global warming has also had an effect. It is felt particularly in the districts where dog sledding on the ice is a must. The ice forms much later than before and there is much less of it. In certain areas there can be long periods where it is not possible to sail or dogsled and this prevents hunters and fishermen from earning a living. This year, the edge of the ice was somewhat south of Uummannaq, and this meant that the inhabitants of Qaarsut and Niaqornat on the northern side of the Nuussuaq peninsular were not able to use their dogs because the sea was open. This gives food for thought. The consequences are serious for the people who live in the Uummannaq region. - Ikerasak itself hasn’t suffered so much from the lack of ice. But for Uummannaq Fjord as a whole, we hear about significant consequences in ■ Royal Greenlandip tunisassiorfiata qerititsivia ■ Fryseren i Royal Greenlands anlæg fyldes hurtigt ■ The cold stores at Royal Greenland’s facility ulikkaalertortarpoq, qalerallillu snescooterimik op, og hellefisken transporteres til Uummannaq fill up fast and the halibut is transported to Uummannamut assartorneqartariaqarput, med snescootere for 1 kr. pr. kilo. Uummannaq by snowmobile for DKK 1,00 per assartornera kiilumut 1 kr.-qarluni. the form of unemployment and increased social service expenditure. Financial plans are made for all seven settlements in Uummannaq, but the budgets often overrun which means savings have to be found. In the last three to four years fishermen from other regions have gone further into the fjord to the ice and the halibut and they have sold their fish in Ikerasak. But the factory’s cold stores are not big enough, so they are quickly filled and must be emptied more often, says Kali Sigurdsen. kilo. School and growing pains I was particularly interested in seeing the school and at first glance it seemed the same, apart from an extension had been added. Even the old school bell was still there. The children were inquisitive and I could immediately see who many of the children’s parents were. And yet a lot had happened. The 35-40 pupils we had then, had now become 50-60 and the teaching staff had doubled to eight. And one thing that separates this school from other settlement schools is the fact that two of the trained teachers are local and a third is on the way. This ensures a stable nucleus that can follow the pupils through to the last grade. Lars Therkildsen, who completed his teacher training in 1995, is pleased about this development. - Previously the teachers didn’t stay long. They stayed for two to three years on average, which prevented them from following the children on a continuous basis. We have pupils who have gone on to secondary education and we hope this trend will continue, says Lars Therkildsen, who sees the new school reform »The Good School« in a very positive light. Suluk # 04•2007 54 - The aims of the Good School are based on the individual pupil and this is very important to us here. Each pupil has learning targets that are evaluated several times a year. We try to match the demands and targets required by the central authorities with our own capabilities, says Lars Therkildsen. Tuesday morning I was to fly back to Uummannaq and onwards to the south. Seeing Ikerasak and the settlement’s inhabitants had been a fantastic experience. I was getting ready to go, when the Norwegian teacher, Marianne, came in to tell me that the children were about to go skiing if I wanted to take some photos. They were using the same skis we bought for the school 27 years ago. They were still in use. Not everything that’s old disappears. BLUE WATER GREENLAND Blue Water Greenland blev etableret i Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret med egne kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via agenter i alle grønlandske hovedhavne. 6HUYLFHQGHUWLOE\GHVJU¡QODQGVNH¿UPDHURJ privatpersoner omfatter transport af fødevarer RJVW\NJRGVSUVNLERJÀ\WLORJIUD'DQPDUN VnYHOVRPUHVWHQDIYHUGHQ'HVXGHQWLOE\GHV toldbehandling, vareforsikring, oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv dokumentation. Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for klarering af trawlere og skibe, som anløber de grønlandske havne. Havneagenten arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse forsyninger til skibene såvel som reservation DIÀ\KRWHOPYWLORI¿FHUHURJEHV WQLQJ Blue Water optræder som agent for Lloyd’s. Blue Water Greenlands veluddannede personale er sammen med Blue Water NRQWRUHUQH L 'DQPDUN RJ GHW ¡YULJH XGODQG 'HUHV IUDJWP VVLJH IRUELQGHOVH WLO KHOH verden - døgnet rundt. Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: [email protected] Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: [email protected] Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: [email protected] Bilitsit eqqarsaatigisariaarutissapput Air Greenland-ip angalaneq ajornannginnerulersippaa. Bilitseqarani angalasarneq oktobarip aallaqqaataani aqqutini tamani atuutilissaaq, taamaasillutit bilitsit pappialat ajornartorsiutigiunnaassavatit. Bilitseqarani angalaneq uani atuaruk: www.airgreenland.com. Tassani aamma Air Greenland-imiit nutaarsiassanik pisartagaqalernissamut ilanngussinnaavutit, paasissutissiissutinillu nassitittalerlutit. Glem alt om billetter Air Greenland gør det nemmere at rejse. Den 1. oktober introducerer vi billetløs rejse på alle ruter, og du slipper for besværet med den traditionelle papirbillet. Læs mere om billetløs rejse på www.airgreenland.gl. Her kan du også tilmelde dig Air Greenlands nyhedsbrev, så holder vi dig informeret. Forget all about tickets Air Greenland makes travelling easier. From October 1st, we introduce e-tickets on all our flights – and you’re past the troubles with the traditional ticket. Find more information about e-tickets on www.airgreenland.com or even better, subscribe to our newsletter, and we will keep you informed. www.airgreenland.gl Islandimi 1926-miilli oqorsaaqataasimasoq Kalaallit Nunaat oqorsarniarlugu Islandip tapersiissutaa! Ilulissat Pilu sport Maniitsoq Rita Sport Narsaq Polar Magazinet Nuuk Pikkori Sport Qaqortoq Butik Arnarsu Qeqertosoq Lailas Sport Sisimiut Polar Magazinet Vil du sælge vores tøj? Vi søger forhandlere, i de byer vi endnu ikke har nogen repræsentation. Lad os høre fra dig. Atisaatitsinnik nioqquteqarusuppit? Illoqarfinni sinniisoqarfiginngisatsinni nioqquteqartartussanik pissarsiorpugut. Tusarfigilatsigit. NEW ELEMENT SCANDINAVIA AB +46 8 552 472 32 [email protected] Angalanerit tamaat peqatigaatsigit... Vi er med dig på hele rejsen... Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : [email protected] Web : www.nuna-law.gl Nuuk 34 85 85 TASTE THE DIFFERENCE www.royalgreenland.com Sisimiut 86 75 30 Ilulissat 94 75 40 ■ Kunngikkormiut nunatsinniittarnerat 1921-mi kunngikkormiunit siullermeerluni tikeraartoqarnerata kingorna kunngikkormiut Kalaallit Nunaatalu akornanni qanimut attaveqatigiittoqalersimavoq. Attaveqatigiinneq tamanna Kalaallit Nunaat namminiilivinnissamik anguniagaqaraluartoq nutarterneqartuarluni nukittorsarneqartuarpoq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kalaallit Nunaata nammineerneruleriartuinnartup – Danmarkimiillu avissaarluni namminiilivinnissamik naalakkersuinikkut anguniagaqartup – kunngikkormiunut qanimut attaveqarnini attattuarsinnaanerpaa? Ullumikkut siulittuutinit erseqqissumik akissutisinissaq ajornakusoorpoq, naak tamanna akerleriittut ataatsimoortinneqarsinnaanngitsutut inuppassuarnit isumaqarfigineqassagaluartoq. Imminnulli naapertuuttunik tunngavilersuilluni sukannersumik eqqarsartaaseqarneq tamatigut eqqortumik kinguneqartanngilaq. Kunngikkormiut ukiuni 100-ngajanni kalaalerpassuarni nuimasumik inissisimaffeqarsimapput, naalakkersuinikkut namminiilivinnissamik anguniagaqartoqaraluartoq kunngikkormiunut attaveqarneq nillertiimisimasutut isumaqarfiginanngilaq. Immaqa allanngulerfimmi patajaatsumik katersuuffissaqarnissaq pisariaqartinneqarmat, aamma kunngikkormiuni inuit nuimasut pisortatigoortumik qaffasissumik inissisimaffeqaraluarlutik inuttut qanilaassuseqarnermikkut sunniuteqarluarmata. Iluamik oqaatigalugu kunngikkormiut aatsaat taama Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni nipinneqqutaatigilersimapput, ullutsinni naalakkersuinikkut pisut paarlattuanik ingerlagaluartut. Suluk # 04•2007 Silarsuarmi kunngikkormiut ilaqutariit pisoqaanerpaartaasa ilaannit Kalaallit Nunaata ilumoortumik soqutigineqarnera minnerunngitsumik ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaannut tikeraartarnerpassuarnit naqissuserneqarpoq. Dronning Margrethe aamma Prins Henrik qulinit amerlanerusoriarlutik nunatsinnut tikeraarsimapput. Aamma kunngissakkut, Kunngissaq Frederiup Kronprinsesse Maryllu maajip 14-iani 2004-mi katinnermik kingorna pisortatigoortumik angalanerminni siullermi Kalaallit Nunaaliarnerat, namminersornerulernermiillu ukiut 25-nngornerannik nalliuttorsiutiginninnermut peqataanerat, nalaatsornerunngilluinnarpoq. Kunngikkormiut naalagaaffiup avannarpasinnerpaartaanut angalasarneri misigisarisartagaallu tamaasa iserfigissallugit inissami killilimmi matumani annertuallaassaaq. Kunngikkormiulli Kalaallit Nunaaliartarnerannik oqaluttuarisaanerup tamatuma tigulaariffigineqarnerani soorunami pingaarnerpaat ilanngunneqassapput. Pingaarutilimmik tikilluaqqusaaneq Tikeraarneq siulleq pivoq 1921-mi palasip Norgemi inunngortup Hans Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneraniit ajoqersuiartortitaqarfimmillu Godthåbimik tunngaviliineraniit ukiut 200nngornerat iluatsillugu. 60 Juunip qulingiluaani unnukkut DFDS-ip umiarsuaa ilaasunik angallassissut s/s Island Nuup kitaani Kitsissunut pivoq. Umiarsuarmut ilaapput Kong Christian qulingat, Dronning Alexandrine, Kunngissaq Frederik qatanngutaalu Prins Knud. Qaammat ataaseq naammatsillugu tikeraarnermut tikilluaqquneqarneq ajasoornarluinnarpoq. Aasap unnuaani qaamasumi kunngikkut qajarpassuarnit umiarpassuarnillu parsiaasunit, nunamiit qamutilittarnermik issittumilu ilisimasassarsiortartup Knud Rasmussenip umiarsuaaraanit »Søkongen«-imit, Rasmussenimit Peter Freuchenimillu Kalaallit Nunaanniit Manerassuarmut Thulemiit ilisimasassarsiornerit tallimassaannut aallarniutitut avannamukariartortunit angallatigineqartumit, tikilluaqquneqarput. Aqaguani taamani Niuertoqarfimmi Godthåbimik taaguuteqartumi – ullumikkut Nuummi – pisortatigoortumik tikilluaqqusisoqarpoq – kunngikkormiut kitaata sineriaatigut Upernaviup tungaanut ingerlaqqinnginnerini, Atlantikullu avannaatigoorlutik angerlariartoqqilinnginnerini. Tikeraarneq puigugassaanngitsumik misigisaqarfiuvoq. Dronning Margrethe apeqqarissaarfigineqarnermini oqaluttuartarsimavoq, tamatuma kingorna Kalaallit Nunaat kunngikkormiut najugaqarfianni Amalienborgimi Københavnimiittumi qujarunneqaqisumik ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX ■ Kunngissaq Frederik aamma Kronprinsesse Mary ■ Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary ■ Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary 2004-mi siullermeerlutik marluullutik Kalaallit besøgte første gang Grønland sammen i 2004. visited Greenland together for the first time in Nunaannut tikeraarput. Tamanna ingerlanneqar- Det var i anledning af festlighederne i forbindel- 2004 on the occasion of celebrations of the 25th poq namminersornerulernermiit ukiut 25-nngor- se med 25-året for hjemmestyret. anniversary of Home Rule. nerinut atatillugu nalliuttorsiualaarnerit iluatsillugit. eqqartugannaanngorsimasoq. Taamaakkaluartoq ukiut 31-t aatsaat ingerlareersullu kunngikkormiunik tikeraartoqaqqippoq. Piffissaq tamanna aamma ilungersu- nartuuvoq. Sakialluut tuberkulose ima sakkortutigisumik amiilaajummernartigisumillu atuuppoq toqusartut 30 procentiinut pissutaalluni. Suliniutinik pilersitsisoqarsimavoq, kisianni aamma ilisimaarineqarluarpoq kunngikkormiut Kalaallit Nunaannut angalanerannik tusagassiortorpassuit malinnaanerat kiisalu Dronning Ingridip inuttut nammineerluni suliniuteqarnera tuberkulosep akiorniarneqarnissaanik pisariaqartitsinerup isiginiarneqarnerulernissaanut ilapittuutaasimasut. 1960-imi tuberkulosemik toqquteqartartut 10 procentinut appartinneqarsimapput. Kong Frederik aamma Dronning Ingrid 1960-imi aamma 1968-imi Kalaallit Nunaannut tikeraaqqipput. Air Greenland inflight magazine 61 Tassalu 1952-imi, Kong Frederik aamma Dronning Ingrid qaammatip aappaanik affarmik sivisussusilimmik angalammata, Sorsunnersuup Kingulliup kingorna kunngikkormiut siullerpaameerlutik tikeraarnerisaanni. Piffissami tassani Kalaallit Nunaat silarsuup sinneranut ammariartulersimavoq nunasiaataanerullu qilerutaanik sukangavallaartunik atorunnaarsitsiartulersimalluni. Piffissaq nutaanerusoq Dronning Margrethep nunatsinnut tikeraarnera siulleq 1960-imi pivoq – 1953-imi inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarnerisa malitsigisaannik nunap amtitut namminersortutut inissisimalersinneqarnerata kinguningaatsiannguatigut. Taamani dronningissaq 20-nik ukioqarpoq – allanngulerfiullu nalaaniikkaluartoq – inuiaqatigiit pinngortitamut naleqquttumik suli annertuumik inuuneqarfigisaat misigalugu. - Inoqarfeerarpassuit, asimioqarfiit ilarpassui, alutornarluinnartumik nuannissuseqarput. Soorunami ilaatigut piitsuuffiullutillu atugarliorfiupput… kisiannili suut tamarmik ataqatigiikan- ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX ■ Kong Christian X uniformeqarluni timmissallu ■ Kong Christian X hilser – i fuld uniform og med ■ King Christian X – in full uniform and with a meqquinik pinnersakkamik nasaqarluni 9. juli fjerduskprydet hat – på de fremmødte, da han plume in his hat – greets those present on July 1921-mi kunngini siullersaalluni Kalaallit den 9. juli 1921 besøger Grønland som den 9th 1921 as the first monarch to visit Greenland. Nunaannut tikeraarami takkussimasunut første monark. ilassinnittoq. nerlutik. Inoqarfeerarpassuarni inuuneq pissanganartorujussuarmik akuttoqatigiissuseqarpoq, Dronning Margrethe atuakkami »Kongehusets Grønland«-imi eqqaamasalersaarpoq. 1970-imi angalaneq immikkut illuinnartuuvoq. Prins Henrik aamma Dronning Margrethe siullermeerlutik peqatigiillutik Kalaallit Nunaannut misigisaqarfiulluartumik tikeraarput. Angalaqataapput meeraat mikisut: Kunngissaq Frederik aamma Prins Joachim. Taamatuttaaq 1979-imi tikeraarneq immikkuullaritsigaaq, allakkiat Kalaallit Nunaata namminersornerulersimaneranut takussutissaasut dronningimit tunniunneqartussaammata. Pisimasoq tamanna oqaluttuarisaanermut pingaarutilik inuiaqatigiillu marluk isumaqatigiissut inissillugu isumaqatigiinniarnerisa inernerisaat Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit pissusissamisoornerusumik ineriartulernissaannut aallaqqaataasussanngorpoq. Pisorlu aamma nalliuttorsiorfiuvoq. Unnukkut inuit 1300-t Nuummi illorsuarmi timersortarfimmi nalliuttorsiornermut qaaqqusaasimapput, tassanilu Dronning Margrethe naalakkersuisut siulittaasuannik Jonathan Motzfeldtimik puigunaatsumik kalattooqateqarpoq. Qitinnerat tamanna Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani tusagassiorfitsigut assilisat tusaamasaanerpaartaasa ilaattut uppernarsarneqarlunilu puiguikkiunneqartussanngortitaavorlusooq: Suluk # 04•2007 62 Dronning Margrethe ukiut ingerlanerini katillugit 15-eriarluni Kalaallit Nunaannut tikeraarsimavoq. Dronningip Tunu Kitaalu tikeraarsimavai. Illoqarfiit nunaqarfiillu. Allaallumi silarsuarmik sakkutooqatigiit avannarpasinnerpaartaat – alapernaarsuisartoqatigiit Siriusikkut – arlaleriarluni tikeraarsimallugit. Dronningi qungujulasoq naalakkersuisut siulittaasuannik, Kalaallit Nunaata piffissap ingerlanerani namminiilivissusap tunngavissaanik siullermik pilersitsisimasumik, sukkasuumik qiteqateqartoq. Kissalaarneq nuannaarnerlu atuupput, oqalugiarnerminilu namminersornerulerneq pillugu inatsimmut pitsaasumik isiginninnini dronningip erseqqissarpaa. - Siuariarnerit pitsaasut ajornartorsiutillu sualuttut, ilaatigut ataatsikkoortartut, takusarsimavakka. Ineriartornerup tamatuma tamarmi pissusissamisoortumik kinguneranik Kalaallit Nunaanni ineriartornerup nammineernerulluni aqunneqarnissaanik kalaallit tungaannit kissaateqartoqalersimavoq. Aak tungujortoq – tungujornininnerit Taamanernit avannaarsuanut angala- nerit suli arlaqarnerit pisimapput, ilaatigut Kujataani kristumiussutsip eqqunneqarneraniit ukiut 1000-inngornerinut atatillugu kingullermillu 2004-mi aasakkut namminersornerulernermiit ukiut 25-t qaangiussimanerat pillugu pisortatigoortumik nalliuttorsiortiginninnermut atatillugu. Kalaallit Nunaanni angalanerit amerlanerpaartaat kunngip umiarsuaa 80 meterinik takissusilik Dannebrog taamalu kalaallit amerlanerpaartaasa angalariaaserissallugu nuannarinerpaasaat atorlugu pisarsimapput. - Qujanartumik marluulluta umiartullaqqissuuvugut, kisianni malinnit eqqakattaritinneq arlaannattaluunniit ilorrisimaarnartutut isiginngilaa. Kisianni tassa sila taamaattoq naammattuugassaasarpoq. Aalalaarsimatillugulu akerlianik umiarsualivissinneq marloriaammik nuannaarutissaasarpoq, Kalaallit Nunaata imartaani misilittakkaminik dronningi ataatsimik taama allaaserinnissimavoq, akerlianik Prins Henrik Kalaallit Nunaata imartaani malissiornerup kinguneri pillugit qalipaatiginnerusumik qungujulaarluni oqaatsit uku atorlugit ima oqaluttuarsimasoq: - Tungujortumik (kunngikkormiutut) aaqaratta amerlanernik tungujorninnittarpugut (tilluusanittarpugut). Sapiitsuliorneq nutaarluinnaq Dronning Margrethe Kalaallit Nunaanni nuannarineqarluaraluartoq, ernera naalagaaffimmilu kunngiussutsimik kingornussisussaq, Kunngissaq Frederik, kalaallit eqqarsartaasianni immikkuullarilluinnartumik inissisimaffeqarpoq. Ilaqutariinni kunngikkormiuni siullersaalluni 2000-imi kammalaatini tallimat ilagalugit 2800 kilometerinik isorartussusilimmik qaammatinillu sisamanik sivisussusilimmik qimussimik angalaqataavoq. Aallaavigineqartoq tassaavoq Kalaallit Nunaata kitaata avannaarsuani Qaanaaq apuuffissarlu tassaalluni Tunumi Danneborg. Tamanna angutivissuartut suliaavoq inuilaarsuaq sermiinnaq tikikkuminaatsorlu 40 gradinik issitsigisartoq amaqqut nannullu naammattuugassarisarlugit aqqutigalugu. niartunit Qaanaameersunit, ilisimasassarsiorlutik angalaqataasut qaammat naammatsillugu piareersarnerminni nuannarineqarluarfigilersimasaannit, ingiallorneqarput. Tamatumani kunngikkormiutut ileqqut ungasillisitsisut atorneqanngillat. Kaffillertoqartarpoq, innuttaasut illuanni qititsitsisoqartarluni meeqqallu alapernaatsut ilisimasassarsiornermut peqataasut illuannut isaasaqattaartarlutik aniasaqattaartarlutik. Kalaallit kulturiat ulluinnarni inuunermut pissusissamisoortumik ilaajartuaalerpoq. Aamma kunngissap qimuttunut attaveqarnera taamaappoq, naluneqanngitsutullu amerlanertigut suarsunnguit pineqartillugit inuit allamiut kulturiinik ilisimasaqarnertik takutittalersarpaat. Assersuutitut ilisimasassarsiorlutik angalasut ullorsiutaanni kapitalimi ataatsimi quiasaarumatulluni qimussimillu ingerlatitsisutut ittannertut ilisimasaqarluni qimuttumi qanoq ittuussusaanik allaaserinninnera tusaariaruk. Qimmeq Squash pillugu ima allappoq: »Qimmerujussuaq aalajaatsoq isumagissorlu, tamatigut qimukkumassuseqartartoq – qimmeqatigiinni »qasiaartutut« oqaatigisariaqarnerugunarpoq, angissutsimigut allanit ataqqineqarnissamik pilersitsisarami, taamaalillunilu akisinnaasarluni. Angummut utoqqaliarsaartumut pujortaatitortumut assinguvoq, pujortaatini pissutigalugu imminut naammagisimaarluartutut isummamigullu eqqissisimaakannersutut pissuseqarluni«. Qimmeq alla, Dunder, pillugu kunngissaq ima allappoq: »Qimmeq maattooq, alumini qaannernik iperaattalluunniit seqqortinneqarneranik qunutitaajumasanngitsoq. Nammineq naleqqussorisani kisiinnangajaasa suliarisarpai imminullu naalagarisorujussuulluni, pingaartumik Steenimit uannillu naalakkiutit eqqarsaatigalugit. Ittoqutimut tullersortitut inissisimaffeqarpoq, Batman ilaatigooriarluni paamisaartarpaa talerpimmi aalajangersimasumik inissisimaffimminit saamimmut nuuttarnermigut Cirkelinip pilerigilluinnakkami eqqaanut. Anguteeravinnguaq, sukataartoq sunilluunniit maalassuteqartanngitsoq«. Qimussimik angalanerup – pisortatigoortumik Expedition Sirius 2000-imik taaguuteqartup – ulluini siullerni 14-ini Kunngissaq Frederik ikinngutaalu pi- Kissalaarfigeqatigiinneq Kunngissaq Frederik piumassuseqarluartoq akaarinnittorlu sivisuumik Air Greenland inflight magazine 63 Kalaallit Nunaanniinnermi inuppassuarnit nuannarineqarlualerpoq. Kalaallit Nunaata kunngikkormiullu akornanni qilerutit nammineerluinnarluni nutarterneqartillugillu nukittorsarneqartippai, allaat kunngiitsuuffimmik pingaartitsisut oqaasissaaleqilissagaluarlutik. Imaluunniit ukiut sisamat tamatuma kingorna Kunngissaq Frederiup Kronprinsesse Mary siullermeerluni Kalaallit Nunaanneeqatigimmagu Nuummi Hans Egedep illuani naalakkersuisut siulittaasuata Hans Enoksenip oqalugiarnermini attaveqarneq pillugu ersersitsineratut: - Kiisami ulloq maani Kalaallit Nunaanni nunaqartuusugut Kronprinsesse Marymik naapitsinissamut periarfissinneqarfigisarput takkuppoq. Kunngissarmi Frederik uummatitsinni immikkuullarilluinnartumik inissisimaffeqarpoq, taamaattumik Nalunamit kuultip siulliup kunngissakkut katinneranni asammiutut atorneqarsinnaasimanera uatsinnut ataqqinaaterujussuuvoq. Tamanna assersuutitigut uatsinnut pingaarutilerujussuuvoq, tamannalu kunngikkormiut Kalaallit Nunaatalu akornanni ataqatigiinnermut pitsaanerpaamik ersersitsisuuvoq. Kunngissaq Frederik, nunamut Wullf Landip, Kap Morris Jessupip aamma Brøndlundip Ilerrata akornanniittumut atsiunneqarsimasoq Inatsisartullu nersornaasiuttagaannik ataqqinarnerpaamik Nersornaammik kuultiusumik nersornaaserneqarsimasoq, nuannarineqarluassutsimini eqqissisimaaginnanngilaq. Aamma Kalaallit Nunaat pillugu eqeersimaartumik suliniuteqarpoq. Kunngissakkut Qaanaami meeqqat inuusuttullu ornittagassaannut aningaasanik tunissuteqarsimapput, taamatuttaarlu atuakkiamit »Expedition Sirius 2000«-imit iluanaarutit ilaat suliniummut tapiissutigineqarlutik. Tamatuma saniatigut kunngiussutsimik kingornussisussaq Red Barnetimut, ornittakkamik ingerlatsisuusumut, Det Grønlandske Selskabimut aamma Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuinernut Ataatsimiititaliamut illersuisuuvoq. Maanna tullissaanik tikeraartoqarnissaa utaqqineqaannalerpoq. ■ Kongehuset i Grønland Siden det første kongelige besøg i 1921 har der været tætte forbindelser mellem kongehuset og Grønland. Et forhold, der trods Grønlands selvstændighedsbestræbelser, konstant bliver fornyet og forstærket Af Christian Schultz-Lorentzen Kan et stadigt mere selvstyrende Grønland – hvis politiske mål er selvstændighed og løsrivelse fra Danmark – fortsat beholde sine tætte bånd til kongehuset? I dag er det svært at vriste et entydigt svar ud af krystalkuglen, selv om mange vil mene, at det er en uforenelig modsætning. Men det er ikke altid, at den strenge logik får ret. I snart 100 år har kongehuset haft en fremtrædende plads hos mange grønlændere, og trods politiske selvstændighedsbestræbelser synes forholdet til kongehuset ikke at være kølnet. Måske fordi der i en opbrudstid er brug for et stabilt samlingspunkt, og fordi kongehusets personligheder gløder igennem med et menneskeligt nærvær trods deres officielt ophøjede status. Kongehuset er så at sige mere end nogensinde blevet limen mellem Grønland og Danmark, mens dagens politiske processer går den modsatte vej. At Grønland har en oprigtig interesse blandt medlemmerne af verdens ældste kongelige familie illustreres ikke mindst af de senere års mange grønlandsbesøg. Dronning Margrethe og Prins Henrik har besøgt landet mere end en halv snes gange. Og det var langt fra tilfældigt, at tronarvingparret, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, første officielle rejse efter bryl- Suluk # 04•2007 luppet den 14. maj 2004 netop gik til Grønland, hvor de deltog i fejringen af hjemmestyrets 25-års jubilæum. Det vil føre for vidt på denne begrænsede plads at komme ind på alle kongehusets rejser og deres oplevelser i den nordligste del af riget. Men de væsentligste skal naturligvis med i dette strejftogt i den royale grønlandshistorie. Upernavik, før man igen satte kursen over Nordatlanten. Besøget gjorde et uudsletteligt indtryk. Dronning Margrethe har i interviews fortalt, at Grønland efterfølgende blev et kærkomment samtaleemne i den kongelige residens på Amalienborg i København. Alligevel gik der 31 år, før der igen var kongeligt besøg. Historisk modtagelse Det første besøg fandt sted i 1921 i anledning af 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland, hvor den norskfødte præst anlagde missionsstationen Godthåb. Nemlig i 1952 da Kong Frederik og Dronning Ingrid gennemførte en halvanden måned lang rejse, der samtidig var det første royale besøg efter 2. Verdenskrig. En tid, hvorunder Grønland for alvor var begyndt at åbne sig mod den øvrige verden og gøre op med kolonitidens snærende bånd. Den 9. juni om aftenen anduvede DFDS passagerskib s/s Island Kukøerne ud for Nuuk. Ombord var Kong Chri stian den tiende, Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik og hans bror Prins Knud. Velkomsten til det månedlange besøg var imponerende. I den lyse sommernat blev kongeparret modtaget af et utal af kajakker og konebåde, af kanonsalutter fra land og af polarforskeren Knud Rasmussens skib »Søkongen«, der med både Rasmussen og Peter Freuchen ombord var på vej nordover som indledningen til den berømte Femte Thulekspedition fra Grønland til Stillehavet. Det var også en barsk periode. Tuberkulosen hærgede med så voldsom og uhyggelig kraft, at den var skyld i 30 procent af dødsfaldene. Tiltag var iværksat, men det er også velkendt, at det store presseopbud på den kongelige grønlandsfærd samt Dronning Ingrids personlige indsats bidrog til øget fokus på behovet for en bekæmpelse af tuberkulosen. I 1960 var antallet af tuberkulosedødsfald bragt ned på 10 procent. Kong Frederik og Dronning Ingrid besøgte igen Grønland i 1960 og 1968. Dagen efter var der officiel modtagelse i det der dengang hed Kolonien Godthåb – i dag Nuuk – inden kongefamilien fortsatte langs vestkysten til 64 Den nyere tid Dronning Margrethes første besøg i Grønland fandt sted i 1960 – forholdsvis kort tid efter, at landet havde fået status som selvstændigt amt i 1953 ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX som følge af en grundlovsændring. Tronarvingen var dengang 20 år og oplevede – trods brydningstiden – et samfund, hvor man fortsat i høj grad levede i pagt med naturen. - De små steder, mange af udstederne, som ikke eksisterer mere, havde jo en vidunderlig charme. Selvfølgelig var det på sin vis fattigt og udsat… men det hang jo sammen til en vis grad. Der var en rytme i tilværelsen på de små steder, som var meget spændende, husker Dronning Margrethe i bogen »Kongehusets Grønland«. Dronning Margrethe har gennem årene foretaget i alt 15 grønlandsrejser. Majestæten har besøgt såvel øst som vest. Byer som bygder. Og såmænd også verdens nordligste militære enhed – Siriuspatruljen – flere gange. Helt særligt står rejsen i 1970. Det var første gang Prins Henrik og Dronning Margrethe oplevede Grønland sammen. Med på rejsen var også tronarvingparrets små børn: Kronprins Frederik og Prins Joachim. Air Greenland inflight magazine Lige så specielt var besøget i 1979, da dronningen skulle overrække de dokumenter, der markerede, at Grønland nu fik hjemmestyre. En historisk begivenhed og resultatet af to samfund, der havde forhandlet en aftale på plads, der skulle blive startskuddet på en mere naturlig udvikling for det grønlandske samfund. Og festlig var begivenheden også. Om aftenen var 1300 mennesker indbudt til fest i Godthåb Hallen, hvor Dronning Margrethe fik en uforglemmelig polkadans med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. En dans, der blev dokumenteret og nærmest udødeliggjort som et af de mest berømte pressefotos i Grønlands historie: En smilende monark i tempodans med en landsstyreformand, der havde lagt den første grundsten til et med tiden selvstændigt Grønland. Der var varme og glæde, og i sin tale understregede monarken sit positive syn på hjemmestyreloven. - Jeg har set både de gode fremskridt og de alvorlige problemer, der sommetider ligefrem gik hånd i hånd. Det er en naturlig følge af hele denne udvik- 65 ling, at der fra grønlandsk side er opstået et ønske om i højere grad selv at lede udviklingen i Grønland. Blåt blod – blå mærker Siden blev det til endnu flere rejser i det høje nord, blandt andet i Sydgrønland i forbindelse med 1000-året for kristendommens indførelse og senest til hjemmestyrets officielle 25-års jubilæum i sommeren 2004. De fleste rejser i Grønland er foregået med det 80 meter lange kongeskib Dannebrog og dermed på den måde, de fleste grønlændere ynder at rejse. - Heldigvis er vi begge søstærke, men ingen af os synes, det er behageligt at blive smidt rundt i bølgerne. Men man møder det vejr, man nu engang møder. Og er det lidt uroligt, er man til gengæld dobbelt så glad, når man kommer i havn, som dronningen engang har beskrevet sine erfaringer med de grønlandske farvande, mens Prins Henrik mere farverigt og med et smil på læben har beskrevet resultatet af den grønlandske bølgegang med ordene: ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX ■ Kunngissaq Frederik qimuttut ■ Kronprins Frederik svinger ■ Crown Prince Frederik cracks piffissap ingerlanerani aqul- pisken over slædehundene, the whip over the sled dogs, luarsinnaalikkani qulaallugit som han med tiden fik godt which he in time learned to iperartortoq. styr på. handle well. - Vi får endnu flere blå mærker, for vi har blåt blod i årene. En helt ny bedrift Uanset Dronning Margrethes popularitet i Grønland, indtager hendes søn og rigets tronarving, Kronprins Frederik, en helt speciel plads i den grønlandske bevidsthed. Som det første medlem af den kongelige familie gennemførte han i år 2000 en 2800 kilometer og fire måneder lang slædetur med fem kammerater. Udgangspunktet var Qaanaaq i Nordvestgrønland og slutmålet Daneborg i Østgrønland. En mandfolkepræstation gennem en ugæstfri isødemark med temperaturer på under minus 40 grader i selskab med ulve og isbjørne. De første 14 dage af slæderejsen – officielt kaldt Expedition Sirius 2000 – blev Kronprins Frederik og hans venner ledsaget af fangere fra Qaanaaq, hvor ekspeditionsdeltagerne under deres månedlange forberedelser var blevet uhyre vellidte. Her var der ingen distancerende kongelige manerer. Det Suluk # 04•2007 66 blev til kaffemik, dans i forsamlingshuset og et leben af nysgerrige børn ind og ud af ekspeditionsdeltagernes hus. Den grønlandske kultur gled langsomt ind som en naturlig del af hverdagen. Det gjorde kronprinsens forhold til slædehundene også, og det er som bekendt ofte i detaljen, at mennesker viser deres virkelige indsigt i andre kulturer. Hør for eksempel hvordan han i et kapitel i ekspeditionens dagbog med humor og en dreven slædekusks indsigt beskriver sine slædehundes personligheder. Om hunden Squash hedder det: »En trofast, stor, positiv hund, hvis trækvillighed altid er til stede – han er vel nærmest at betegne som den »grå hund« i spandet, da hans størrelse indgyder respekt blandt de andre, så han godt kan sige fra. Han ligner en midaldrende piberygende mand, der qua piben er en person, der hviler godt i sig selv og er relativt rolig af sind«. Om en anden hund, Dunder, skriver kronprinsen: »En hård type, som ikke lader sig kue af vabler på fødderne eller piskesmæld om ørerne. Han gør næsten, som det passer ham og er meget sin egen, især hvad angår Steens og mine kommandoer. Hans status er næstkommanderende, han provokerer Batman af og til ved at flytte sig fra sin faste plads til højre i viften over i venstre side omtrent ved siden af Cirkeline, som han selvfølgelig gerne vil i bukserne på. En absolut, lille herre, der klør på og ikke øffer af noget«. Gensidig varme Den viljestærke og imødekommende Kronprins Frederik erobrede under sit lange Grønlandsophold manges hjerter. Han formåede at forny og forstærke båndet mellem Grønland og kongehuset på en personlig måde, så selv en republikaner må fattes ord. Eller som landsstyreformand Hans Enoksen udtrykte forholdet i en tale fire år senere i Hans Egedes Hus i Nuuk, da Kronprins Frederik for første gang havde Kronprinsesse Mary med til Grønland: - Så kom endelig den dag, hvor vi her i Grønland får lejlighed til at møde Kronprinsesse Mary. Kronprins Frederik har jo en helt særlig plads i vore hjerter, og derfor var det en stor ære for os, at det første guld fra Nalunaq minen fandt anvendelse til kronprinsparrets vielsesringe. Det har stor symbolsk betydning for os, og illustrerer på bedste vis den samhørighed, der er mellem kongehuset og Grønland. Kronprins Frederik, som har fået opkaldt et stykke land efter sig i området mellem Wulff Land, Kap Morris Jessup og Brøndlunds Grav samt modtaget landstingets højeste udmærkelse, Nersornaat, i guld, hviler ikke blot på popularitetens bløde pude. Han arbejder også aktivt for Grønland. Kronprinsparret har doneret penge til et værested for børn og unge i Qaanaaq, ligesom en del af indtægterne fra bogen »Expedition Sirius 2000« bidrager til projektet. Desuden er tronarvingen protektor for Red Barnet, der driver værestedet, Det Grønlandske Selskab og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Nu venter man blot på næste besøg. ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX ■ The royal family in Greenland Since the first royal visit in 1921, close connections have been maintained between the Danish royal family and Greenland. A relationship that, despite Greenland’s endeavours to become independent, is constantly being renewed and strengthened By Christian Schultz-Lorentzen Is it possible for an ever more independent Greenland – politically pursuing self-governance and independence from Denmark – to maintain its close ties to the royal family? Today, it is difficult to read a precise answer in the crystal ball and many believe that the concepts are incompatible. But strict logic isn’t always proven right. For almost 100 years, the royal family has enjoyed a prominent place in the hearts of many Greenlanders and despite political pursuance of selfgovernance and independence, the relationship to the royal family does not seem less warm today. Perhaps because, in these unsettled times, a stable focus point is required and because the personalities of the royal family glow through with a human closeness in spite of their officially elevated status. The royal family is, so to speak, more than ever the glue between Greenland and Denmark, Air Greenland inflight magazine while the political processes of the day go in the opposite direction. when the Norwegian-born priest founded the mission in Godthåb. That Greenland has the sincere interest of the members of the world’s oldest royal family is not least illustrated by the many royal visits to Greenland in recent years. Queen Margrethe and Prince Henrik have visited the country more than a half a dozen times. And it was no accident that Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary’s first official visit after their wedding on May 14th, 2004 was to Greenland, where they took part in celebrations of the 25th anniversary of Home Rule. On June 9th in the evening, the DFDS passenger ship SS Island landed at Cook Islands, outside Nuuk. On board were King Christian X, Queen Alexandrine, Crown Prince Frederik and his brother Prince Knud. The welcome to the month-long visit was impressive. In the light summer night the royal couple were received by countless kayaks and umiaqs, by cannon salutes from land and by the polar explorer Knud Rasmussen’s ship Søkongen, which was on its way north with both Rasmussen and Peter Freuchen on board, engaged in the famous Fifth Thule Expedition from Greenland to the Pacific. There is not enough space here to mention all the royal family’s travels and their experiences in the northernmost part of the realm. But the most important are of course included in this quick tour through the royal history of Greenland. Historic reception The first visit took place in 1921 on the occasion of the bicentennial of Hans Egede’s arrival in Greenland, 67 On the following day there was an official reception in what was then known as the Godthåb Colony – today Nuuk – before the family continued its journey along the west coast to Upernavik, before again setting course across the North Atlantic. ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX The visit left an indelible impression. In interviews, Queen Margrethe has said that Greenland subsequently became a popular subject of conversation at the royal residence at Amalienborg in Copenhagen. And yet 31 years would pass before the next royal visit. »This took place in 1952, when King Frederik and Queen Ingrid carried out a one and a half month long visit: the first royal visit since the end of World War II. It was a time when Greenland was really starting to open up to the rest of the world and to break out of the chafing bonds of colonialism.« It was also a tough time. Tuberculosis ravaged with such violence and grim force that it was the cause of thirty per cent of all deaths. Measures had been initiated, but it was also well known that the presence of enormous numbers of representatives of the press in connection with the royal visit to Greenland, as well as Queen Ingrid’s personal efforts, contributed to increasing the focus on the need to fight tuberculosis. In 1960 the number of deaths due to tuberculosis was down to 10 per cent. King Frederik and Queen Ingrid visited Greenland again in 1960 and 1968. Suluk # 04•2007 Recent times Queen Margrethe’s first visit to Greenland took place in 1960 – a comparatively short time after the country had been given status as an independent county in 1953 following a change in the constitution. The heir to the throne was then 20 years old and – despite the times of unrest – experienced a society where people still lived very much in harmony with nature. - The small places, many of them simple trading stations that no longer exist, had a wonderful charm. Of course there was poverty and exposure, but to some degree it all fitted together. There was a rhythm to life in these small places that was very exciting, remembers Queen Margrethe in the book »The Royal Family’s Greenland«. Throughout the years, Queen Margrethe has made 15 visits to Greenland. Her Majesty has visited both east and west, towns and settlements alike. The Queen has even visited the world’s northernmost military unit – the Sirius Patrol – several times. The visit in 1970 was special. It was the first time Prince Henrik and Queen 68 Margrethe experienced Greenland together. The couple’s small children, Crown Prince Frederik and Prince Joachim, accompanied their parents on the visit. The visit in 1979 was just as special, as the queen was to present the documents marking Greenland’s transition to Home Rule. This was an historic event and the result of two societies negotiating an agreement that was to be the beginning of a more natural development for Greenland. It was a festive event. In the evening, 1300 people were invited to a party in the Godthåb Hall, where Queen Margrethe danced an unforgettable polka with Premier Jonathan Motzfeldt. The dance was documented and almost immortalized in one of the most famous press photos in the history of Greenland: A smiling monarch in a fast dance with the Premier of Greenland, who had laid the cornerstone for a future independent Greenland. There was warmth and happiness and in her speech, the monarch stressed her positive view of the Home Rule Law. - I’ve seen both the wonderful progress and the serious problems that ■ 1970-imi Dronning Margrethep Prins Henrik siullerpaamik Kalaallit Nunaannut tikeraaqatigaa. Aamma Kunngissaq Frederik Prins Joachimilu - »We get even more blue marks, because we have blue blood in our veins.« angalaqataapput. ■I 1970 besøgte Dronning Margrethe første gang Grønland med Prins Henrik. Med på rejsen var også Kronprins Frederik og Prins Joachim. ■ In 1970 Queen Margrethe visited Greenland for the first time with Prince Henrik. Crown Prince Frederik and Prince Joachim accompanied them. sometimes actually go hand in hand. It was this development that brought about the desire in Greenland to take the lead in its own development. Blue blood – blue marks Since then, there have been many more trips to the north. For example there was a trip to South Greenland in connection with the millennium for the introduction of Christianity to Greenland, and most recently a visit in the summer of 2004 in connection with the official 25-year anniversary of the Home Rule. Most of the trips to Greenland have taken place with the 80-metre long royal yacht Dannebrog, thereby using the same method of transport favoured by most Greenlanders. - Fortunately, we both have strong sea legs, but none of us thinks it is pleasant being tossed around in high seas. But you get the weather, you get. If it is somewhat unsettled, you are just twice as pleased to reach land, said the Queen once about her experiences sailing in Greenland’s waters, whilst Prince Henrik, more colourfully and with a smile on his lips, has described the result of the swells in Greenland with the words: Air Greenland inflight magazine A new feat Regardless of Queen Margrethe’s popularity in Greenland, her son and the heir to the throne, Crown Prince Frederik, has a very special place in the consciousness of Greenlanders. In 2000 he was the first member of the royal family to carry out a four month, 2800-kilometre long, dog sled trip with five friends. They started out from Qaanaaq in Northwest Greenland and finished in Daneborg in East Greenland: a major feat in an inhospitable, icy wilderness with temperatures below minus 40 degrees in the company of wolves and polar bears. The first 14 days of the dog sled tour – officially called Expedition Sirius 2000 – Crown Prince Frederik and his friends were accompanied by hunters from Qaanaaq, where the members of the expedition had become very popular during their month-long stay preparing for the expedition. There had been no aloof, royal mannerisms. There had been kaffemik (coffee parties), dances at the local community hall and a run of inquisitive children in and out of the expedition members’ house. The culture of Greenland slid quietly in as a natural part of everyday life. So did the Crown Prince’s relationship to the sled dogs, and of course it is often the detail that reveals a person’s true insight into another culture. Read, for example, how he in one chapter of the expedition’s journal, with humour and the insight of a shrewd sled driver, describes the personalities of his sled dogs. Of the dog Squash he wrote: »A faithful., large, positive dog with a reliable willingness to pull – he could also be called the »grey dog« of the team, since his size gains respect from the team, so he’s able to say no. He resembles a middle-aged, pipe-smoking man who, thanks to the pipe, is a well-balanced person with a relatively calm disposition.« About another dog, Dunder, the Crown Prince wrote: »A tough type, who isn’t daunted by blisters on his feet or the crack of a whip by his ears. He does pretty much 69 as he pleases and is very much his own, especially with regard to Steen and my commands. His status is nextin-command; he provokes Batman on occasion by moving from his usual place on the right of the fan over to the left side, about next to Cirkeline because he would like to get into her pants. A proper little man, who gets on with it and doesn’t squawk at anything.« Mutual affection The strong-willed and forthcoming Crown Prince Frederik won-over many hearts during his stay in Greenland. He managed to re-new and strengthen the ties between Greenland and the Royal Family in such a personal way, that even a republican would be left speechless. Or, as Premier Hans Enoksen explained the situation in a speech four years later in Hans Egede’s House in Nuuk, when Crown Prince Frederik brought Crown Princess Mary to Greenland for the first time: - »The day has come, when we here in Greenland have the opportunity of meeting Crown Princess Mary. Crown Prince Frederik holds a special place in our hearts and it was therefore a great honour for us that the first gold from the Nalunaq mine was used for the Crown Prince and Crown Princess’s weddings rings. This has great symbolic value for us and illustrates in the best way the solidarity between the Royal Family and Greenland.« Crown Prince Frederik, who has a stretch of land between Wulff Land, Cape Morris Jessup and Brøndlund’s Grav named after him and who has received the Greenland government’s highest award – a gold Nersornaat, does not rest on the soft cushion of popularity. He also works actively for Greenland. The royal couple have donated money to a youth centre in Qaanaaq, and part of the income from the book »Expedition Sirius 2000« also contributes to the project. In addition, the heir to the throne is protector for Save the Children, who runs the centre, for The Greenlandic Society and for The Commission for Scientific Research in Greenland. Now everyone is waiting for the next visit. Kalaallit Nunaanni ukiuni tuusintilikkuutaani tuttoqarsimavoq. Qangaanerusoq inuit pisisseq qarsorlu atorlugit piniartarsimapput. Ullumikkut soorunami aallaasit atorneqarput. Der har levet rensdyr i Grønland i tusinder af år. Tidligere jagede inuitterne dyrene med bue og pil. Nu bruges der selvfølgelig rifler. There have been reindeer in Greenland for thousands of years. Earlier, the Inuit hunted the animals with bows and arrows. Nowadays of course they use rifles. Norgemi, Sverigemi Finlandimilu samit tuttunniartanngillat, nujuitsunilli tuttuuteqartarlutik. Samerne i Norge, Sverige og Finland jager ikke rensdyr, men holder dyrene som tamrener i store flokke. The Sami in Norway, Sweden and Finland don’t hunt reindeer, but instead keep large herds of tame reindeer. Issittup nunatarujussuani inuit oqaluttuarisaanikkut assigiissuterpassuaqarput. Tuttunniartarnerup saniatigut inuiaat tamarmik anersaarsiornermik – angakkuussutsimik - ileqqoqarsimapput. Tamatumunnga qilaat, tuttup amianik qallerneqarsimasoq, pingaaruteqarluinnartutut ilaasimavoq. Tuttup amia aamma atisanut nassuilu sakkuutinut assigiinngitsorpassuarnut atorneqartarsimapput. Inuit i det enorme arktiske område har mange historiske fællestræk. Foruden jagt på rener har alle folkeslag haft tradition for blandt andet shamanisme – åndemanere. Her indgår trommen, der er betrukket med rensdyrskind, som et vigtigt element. Rensdyrskindet blev også brugt til beklædning og geviret til en række redskaber. Inuit in the huge Arctic regions historically have a lot in common. In addition to reindeer hunting, all the nationalities have a shamanic tradition – witchdoctors. This holds the drum, which is covered with reindeer skin, as an important element. Reindeer skins were also used for clothing and the antlers were used for a series of tools. Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages © ASTRID VEBÆK Tuttut assigiinngitsut arlallit nassaassaapput. Tamarmillu assigiissutigisaat tassaavoq orsuaasanik, naasunik pupinnillu nerisaqarnertik. Tuttu 170 kiilut angullugit oqimaassuseqalersinnaavoq ukiullu qulit angullugit uumasinnaalluni. Piaqqinermi ataatsimi ataatsimik piarartaartarput. Der findes flere forskellige arter af rensdyr. Fælles for dem er, at de alle lever af lav, blade, urter og svampe. Rensdyr kan nå en vægt på 170 kilo og en levetid på op til 10 år. De får en unge pr. kuld. There are several different sub-species of reindeer. Common to all of them is that they live on lichens, berries, sedges and fungi. Reindeer can weigh up to 170 kilos and live for about 10 years. They give birth to one calf at a time. Tuttuaraq arnaminukarniartoq ikiorsinnaaviuk? Tuttuaraq suli nassoqalersimanngilaq, taamaattorli arnani assigisorujussuullugu. Kan du hjælpe lille Tuttu med at finde hans mor? Tuttu har ikke noget gevir endnu, men ellers ligner han sin mor på en prik. Can you help little Tuttu to find his mother? Tuttu doesn’t have antlers yet, but otherwise he looks just like his mother. Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages A Tuttup nassui ukiut tamaasa nutaanik taarserneqartarput C Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 45 kg-nik oqimaassuseqalersarpoq Geviret udskiftes hvert år En voksen rentyr vejer 45 kg The antlers are shed each year An adult reindeer bull weighs 45 kg Tuttup nassui ukioq ataaseq allortarlugu nutaanik taarserneqartarput B D E Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 170 kg-nik oqimaassuseqalersarpoq Geviret udskiftes hvert andet år En voksen rentyr vejer 170 kg The antlers are shed every other year An adult reindeer bull weighs 170 kg Tuttup nassui tuttup uumanerani marloriarluni nutaanik taarserneqartarput F Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 240 kg-nik oqimaassuseqalersarpoq Geviret udskiftes 2 gange i livet En voksen rentyr vejer 240 kg The antlers are shed twice during a lifetime An adult reindeer bull weighs 240 kg Tuttunik takusaqarsinnaavit? Kan du se nogen rensdyr? Naamik, ataasinnguamilluunniit naamik, kisianni ujaqqap tunuani orpikkap avalequtai nassuusartallit kusanartut takukkit! Tuttut sunik nerisarpat? Hvad spiser rensdyr? What do reindeer eat? G Sullinerit terissallu Insekter og mus Insects and mice Nej ikke et eneste, men se engang de flotte takkede grene på den busk bag stenen! No, I can’t see any at all, but just look at the beautiful branches on that bush behind the stone! Can you see any reindeer? H Aalisakkat · fisk · Fish I Timmissat manniillu Fugle og æg Birds and eggs J Paarnat, pilutat orsuaasallu Bær, blade og lav Berries, sedges and lichens Akissut · Svar · Answer A, E, J Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages Kalaallit Nunaanni aallaaniarsinnaanermut allagartartaassagaanni aqqaneqmarlunnik ukioqalereersimasariaqarpoq. Danmarkimi 16-inik ukioqalereersimasariaqarpoq. I Grønland skal man være 12 år for at få jagttegn. I Danmark skal man være 16 år. In Greenland you must be 12 years of age to get a hunting licence. In Denmark you must be 16 years of age. Meeqqat quppernerat - Børnesiderne – Children’s Pages © ASTRID VEBÆK Kukkunerit tallimat nassaarikkit! • Find fem fejl! • Spot the 5 mistakes! ✈ KR ON PR INS FR ED ER IKS LA ND ✈ Eqqaamiunik timmisartuussineq helikopterimik pissarpoq. Qaan aaq Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel. The servicing of the districts is carried out by helicopters. ✈ Akureyri ✈ Qaarsut Ilulissat ✈ ✈ ✈ Aasiaat Sisimiut ✈ Upernavik Kangerlussuaq ✈ ✈ Kulusuk Maniitsoq Airbus 330 Boeing 757 Dash-7 Sikorsky S-61/Bell 212 Nuuk ✈ Baltimore, USA Paamiut Narsarsuaq Suluk # 04•2007 ✈ Ivittuut 74 København NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET AIRBUS 330-200 Max. no of seats: 249 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 BOEING 757-200 Max. no of seats: 200 Average speed km/t: 860 Max. altitude m: 14,000 Max. take-off weight kg: 113,400 Max. range km: 7,315 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Length m: 47.3 Wingspan m: 38.0 Engines: 2 pcs. Rolls Royce Total engine power HP: 2 x 18,190 DHC-7 (DASH-7) Max. no of seats: 50 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 DHC-6-300 (TWIN OTTER) Max. no of seats: 18 Average speed km/t: 290 Max. altitude m: 8,113 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 1,435 Length m: 15.77 Wingspan m: 19.81 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-27, Turbo Props Total engine power HP: 1,240 BEECH SUPER KING AIR 200 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Bell 222U Max. no of seats: 8 Average speed km/h: 240 Max. take-off weight kg: 3700 Max. range km: 684 Lenght m (incl. rotor) m: 15,38 Rotordiameter m: 12,80 Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1 Total engine power HP: 2x684 Number of Bell 222U in Air Greenland fleet: 4 SIKORSKY S-61N Max. no of seats: 25 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 BELL 212 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 AS-350B3 ECUREUIL Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 2B/2B1 Total engine power HP: 847 Air Greenland inflight magazine 75 GRAFISK PRODUKTION NUUK NANORTALIK Aften kl. 1800 - 2230 Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00 Hans Egedesvej 29, 1 sal Postboks 337 • 3900 Nuuk Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01 NUUK Åben onsdag - lørdag Reklamebureau Rationel produktion Produktudvikling Alle slags tryksager Funktionel grafisk design God service Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med: Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central. Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 E-mail: [email protected] www.infodesign.gl NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ... HOTEL KAP FARVEL YOUTH HOSTEL TUPILAK BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND TELEFON 61 32 94 BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND TELEFON 61 32 94 Reservation m.m . .61 32 94 Gæstetelefon . . . . .61 32 95 Bodega . . . . . . . . .61 31 15 Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 Reservation m.m . .61 32 94 Gæstetelefon . . . . .61 34 79 Diskotek . . . . . . . . .61 33 80 Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: [email protected] NUUK NARSAQ Fax 66 13 33 Telefon 66 13 13 3921 Narsaq Suluk # 04•2007 76 NUUK NUUK GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: [email protected] NUUK Grønlandsk musik Filmfremkaldelse Kodak film Fotobatterier Radio & TV Service værksted Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] O P E N 7 D AY S A W E E K Greenlandic music Development Kodak film Photofilm battery Radio & TV Service workshop TEL. PHOTO: TEL. SHOP: 94 4619 94 46 01 ILULISSAT G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R www.irt.gl Panasonic Center · Kodak Express Bose Partner · Panasonic Office Center MANIITSOQ Air Greenland inflight magazine 77 NUUK - Udlejning af barnevogn, rejseseng, klapvogn m.m. - Vi sender varer til hele Grønland [email protected] LP-Invest Postboks 485 Tlf. 55 45 55 Fax 32 38 55 Box 509, 3920 Qaqortoq ANINGAASALERIAATSIT KAPITALFORMIDLING Kalaallit Nunaani inuussutissarsiutitigut aningaasaliisarfik NUUK Grønlands Ventureselskab Kapitalformidling til erhvervslivet i Grønland Kuuttartoq B 1077, 4. etage Postboks 368, 3912 Maniitsoq Telefon …………………. 81 23 00 Telefax …………………. 81 24 00 NUUK E-mail: [email protected] Homepage: www.venture.gl Box 1018 • 3900 Nuuk Tlf. (299) 324096 Fax:(299) 322690 e-mail: [email protected] www.unik.gl Nuersagassat • Strikkegarn Annoraamerngit • Metervarer Puisit amii • Sælskind Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker Tiit/sukkulaatit • The/chokolade Suluk # 04•2007 78 MANIITSOQ NUUK BabySam – Råd til en tryg og glad start på livet Imaneq 24 · 3900 Nuuk Tlf. +299 327505 · E-mail: [email protected] Hotel Qaqortoq QAQORTOQ Grønlands største forhandler af babyudstyr Telephone: +299 64 22 82 Telefax: +299 64 12 34 E-mail: [email protected] Total number of rooms: 21 All rooms equipped with Television, Telephone and private bath/toilet. Total number af beds available : 42 In-house Restaurant and Pub. Newly renovated hotel, situated in the centre of town, overlooking the old town centre and the picturesque fjord. Internet facilities available. NUUK NUUK I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH IjVeVcc\j^i)%q7d`h')%q(.%%Cjj` Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%' bV^a5`^\ji^i#\aqlll#`^\ji^i#\a K>@6C=?¡AE: 9><B:9/ ;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z jcYZgh©\ZahZg ;naYc^c\Zg IVcY`©YhWZi¨cYZahZ d\ eVgdYdcidhZ @gdcZg 7gdZg NUUK EgdiZhZg Ign`ahegdiZhZg @^gjg\^ 7^YZh`^ccZg IVcYha^Y 7aZ\c^c\ AViiZg\Vh >beaVciViZg/ NUUK .FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ Malermester H. Nørgaard Postboks 1885 • 3900 Nuuk BISGAARDEN NUUK ILULISSAT Telefon 27 12 57 • Mail: [email protected] Guest House · Icefjord view Ilulissat Tlf: 944664 or 234450 E-mail: [email protected] Fra Nuussuaq 363600 Fra Qinngorput 363602 Mail: [email protected] Fax: 320469 Air Greenland inflight magazine 79 NARSARSUAQ QASIGIANNGUIT Worth seeing ... Come and see with your own eyes the oldest building from 1734, which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the founds, 4000 years old, of stone age saqqaq-culture, Qeqertasussuk. OPENING HOURS: MONDAY - FRIDAY 1 P.M. - 4 P. M. SUNDAY 1 P.M. - 4 P.M. Qasigiannguit Katersugaasiviat Christianshåb Lokalmuseum M QAQORTOQ emories Bring back of Greenland www.signalgrafik.dk NUUK P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77 Galleri Roar Christiansen rummer et unikt udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst. Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk, plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk, postkort, kunstkort og naturligvis indramning. Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land, hvor menneskene bor. På gensyn i et galleri af en helt anden verden... A R T O F G R E E N L A N D Læs avisen før den kommer i forretningerne… ...... Få tilsendt en pdf-avis til din e-mail. Ring og hør nærmere på telefon: +299 32 10 83 eller send en e-mail til: [email protected] THEATRE • EXHIBITIONS • CINIMA CONCERTS • CONFERENCES • CAFÉ K AT U A Q KULTURIP ILLORSUA WEB • WWW.KATUAQ.GL BOKS 1622 • 3900 NUUK TLF. 32 33 00 • FAX 32 33 01 CAFÉTUAQ - CAFÉ KAJUNGERNARTOQ www.ag.gl Suluk # 04•2007 - OASEN I BYENS CENTRUM 80 NUUK NUUK Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk e-mail: [email protected] . www.galleri.gl NUUK Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Greenland National Museum & Archives SAQQUMMERSITAT: Qilakitsormiut Napparsivik Danmarkimit Utertitat Ujarassiornerit Siulitta atortui Naapinnerit sunniutaallu Inuk uumasorlu UDSTILLINGER: Mumierne fra Qilakitsoq Bødkerværkstedet Tilbageførte Samlinger Geologi Møde sætter spor Menneske og dyr EXHIBITIONS: The mummies from Qilakitsoq Cooperage Repatriated Collections Geology Encounters Human and animals NUUK Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L LOUNGESTYLE, HOTSPOT & ESPRESSO SPECIALTIES AFSLAPPET ATMOSFÆRE,HOTSPOT & KAFFE BRYGGET PÅ ESPRESSO OPEN / ÅBEN 10 - 24 NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T RØ GF R I A T M O S F Æ R E KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII: ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET: OPENING HOURS FOR THE MUSEUM: 1. juni - 30. september: 10-16 (Entré 30 kr.) 1. oktober - 31. maj: 13-16 (ataas. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed) S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É NUUK NUUK HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•[email protected] Homepage: www.natmus.gl SULUK-MI ANNONCI? ANNONCE I SULUK? Attavigiuk / Kontakt Atuagagdliutit SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK CAFÉ SANDWICH-BAR Telefon: +299 32 10 83 www.ag.gl ÅBENT: MANDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . . . . 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster Receptioner Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. Få vores menuforslag tilsendt. TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 Kældermester Niel Bester www.plaisirdemerle.co.za Plaisir de Merle Shiraz / Cabernet Sauvignon 2005 Denne vin er utrolig elegant med en flot rød farve, delikat bouquet af røde bær og krydderier, fyldig frugtsmag af søde kirsebær og blommer samt et strejf af egetræ, bløde og modne tanniner samt en lang og fyldig eftersmag. Vinen er harmonisk og velafbalanceret og er velegnet til lam, moskus, rensdyr, vildt, rødt kød samt de fleste oste. Det er en ny blanding af 59% Shiraz og 41% Cabernet Sauvignon – to druer som supplerer hinanden meget flot. Der er kun produceret 6000 flasker af denne fantastiske vin, som alle er solgt til Pilersuisoq i Grønland. Vinen kan købes i Pilersuisoqs Duty Free-butikker og almindelige butikker rundt omkring i Grønland samt i Club Vino. Vinen er fra Plaisir de Merle i Sydafrika og er allerede nu meget efterspurgt. Læs mere om vinen på www.clubvino.gl.