Den 3. juni 2015 blev af Retten i Grønland i Sagsnr.:CS RGI-Nuu

Transcription

Den 3. juni 2015 blev af Retten i Grønland i
Sagsnr.:CS RGI-Nuu-51/13
Nuuk Sky Net ApS
Isortarfimmut 2
Postbox 1576
3900 Nuuk
Reg.nr. ApS416475
mod
Telestyrelsen
Hans Egedes Vej 5, B-46, Postboks 689
3900 Nuuk
afsagt
Dom:
Sagerne Nuuk Sky Net ApS mod Tele Greenland A/S (CS 167/2012) og Nuuk Sky Net ApS mod
Telestyrelsen er sammenlagt af retten og forberedt samlet. Denne afgørelse omhandler alene sagen Sky
Net ApS mod Telestyrelsen (CS 51/2013), som er udskilt til deldomsforhandling, jf. retsplejelovens §
191.
Telestyrelsen fastsatte ved afgørelse af 5. september 2012, at prisen for samtrafik mellem Tele
Greenland A/S og daværende Nuuk Sky Net A/S vedrørende 50 m/bit/s Global IP-Transit i Nuuk på
Committed Bandwith vilkår i perioden 2012 – 2015 maksimalt måtte udgøre 244.631 kr. pr. måned.
Afgørelsen blev af daværende Nuuk Sky Net A/S den 26. februar 2013 indbragt for Sermersooq
kredsret, der den 25. marts 2013 henviste sagen til Retten i Grønland.
Nuuk Sky Net A/S er senere omdannet til Nuuk Sky Net ApS.
1
Sagen drejer sig om, hvorvidt Telestyrelsen i strid med teleforordningens § 6, stk. 2, har fastsat prisen
på samtrafik på diskriminerende vilkår, idet Nuuk Sky Net ApS jf. påstanden nedenfor har identificeret
nogle punkter, hvor Nuuk Sky Net ApS mener, at det er tilfældet.
Parternes påstande:
Nuuk Sky Net ApS (herefter Sky Net) har endeligt påstået
Principalt:
Afgørelse dateret 5. september 2012 truffet af Telestyrelsen i Telestyrelsens sagsnr. 2011-047848
hjemvises til fornyet behandling i Telestyrelsen med pålæg om, at ikke-diskriminerende prisvilkår, jf.
teleforordningen § 6, stk. 2 i den af Nuuk Sky Net ApS efterspurgte samtrafikaftale med Tele
Greenland A/S skal fastsættes blandt andet under iagttagelse af følgende:

I opgørelsen af ibrugtagen kapacitet på hvert enkelt søkabelsegment skal sagsøgte medtage al
kapacitet, også kapacitet til teletrafik, der hverken har oprindelse eller destination i Grønland,
dvs. transatlantisk trafik mellem Island og Canada og Europa og Nordamerika (eksporttrafik),

Samtlige sagligt relevante kapital- og driftsomkostninger skal fordeles fuldt ud og proportionalt
på al ibrugtagen kapacitet på hvert enkelt netelement, uanset hvem der er bruger af kapaciteten
og uanset anvendelsesformål, således også på kapacitet til brugt til eksporttrafik,

Opgørelsen af ibrugtagen kapacitet for henholdsvis Tele Greenland og dem der har indgået
samtrafikaftale med Tele Greenland A/S skal foretages på samme grundlag. Det må således
ikke forekomme at Tele Greenlands ibrugtagne kapacitet opgøres som gennemsnitlig ibrugtagen
kapacitet mens øvriges ibrugtagne kapacitet opgøres til den maksimale kapacitet, som den
pågældende skal holde sig indenfor – også i spidsbelastningssituationer,

Den pris, som Tele Greenland A/S skal tilbyde Sky Net ApS, skal være baseret på en flerårig
(”multi-year”) omkostningsmodel med tillæg af en passende fortjeneste til Tele Greenland A/S,

Ved anvendelse af omkostningsmodellen skal der tages udgangspunkt i en omkostningsmodel,
hvor første omkostningsberegning foretages ved søkablet ibrugtagning i marts 2009.
Subsidiært:
Afgørelse dateret 5. september 2012 truffet af Telestyrelsen i Telestyrelsens sagsnr. 2011-047848,
hjemvises til fornyet behandling i Telestyrelsen med pålæg om fastsættelse af ikke-diskriminerende
prisvilkår, jf. teleforordningens § 6, stk. 2 i den af Nuuk Sky Net ApS (herefter Sky Net) efterspurgte
samtrafikaftale med Tele Greenland A/S.
Telestyrelsen har påstået frifindelse.
2
Tele Greenland A/S (herefter Tele Greenland) har været mødt under sagen og har udtalt sig til støtte
for Telestyrelsen.
Sagens oplysninger
Telemarkedet i Grønland er reguleret af landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om
telekommunikation og teletjenester (teleforordningen).
Ifølge teleforordningens § 1, har Grønlands Selvstyre eneret til udbud af teletjenester i, til og fra
Grønland samt anlæg og drift af telekommunikationsinfrastruktur i Grønland, der muliggør elektronisk
kommunikation mellem nettermineringspunkter i eller mellem byer og bygder og til udlandet.
Naalakersuisut har mulighed for at træffe beslutning om liberalisering af denne eneret, jf.
teleforordningens § 2.
Naalakersuisut kan meddele koncession på anlæg, drift af telekommunikationsinfrastruktur og udbud af
teletjenester. Koncessionshaver skal dog tåle, at der sker indskrænkninger i koncessionen i form af
liberalisering eller indførelse af særrettigheder på de nævnte områder, jf. teleforordningens § 5.
Tele Greenland A/S, som er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre, er meddelt koncession på størstedelen
af det grønlandske telemarked, herunder al kommunikation mellem byer og bygder samt al
kommunikation ind og ud af Grønland i medfør af bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999.
Den 17. september 2009 besluttede Naalakersuisut at liberalisere adgangen til at udbyde en
internettjeneste. Nuuk Skynet A/S blev ved samme beslutning bevilget tilladelse til at udbyde offentlige
internettjenester over eget trådløst netværk i områderne 3900 Nuuk og 3905 Nuusuuaq, og den 3.
februar 2011 fik Nuuk Skynet A/S tilladelse til at udbyde offentlig internettjeneste i områderne 3911
Sisimiut og 3952 Illulissat.
Tele Greenland A/S har pligt til at imødekomme rimelige anmodninger fra tjenesteudbydere om
indgåelse af samtrafikaftaler, jf. teleforordningens § 6, stk. 1. Naalakersuisut har ikke udnyttet hjemlen
i § 6, stk. 1, til at fastsætte specifikke regler om beregning af samtrafikpriser for det aktuelle
samtrafikprodukt.
Telestyrelsens afgørelse af 5. september 2012:
”Afgørelse om fastsættelse af prisen på samtrafik vedrørende 50 mbit/s Global IP-Transit i Nuuk Mellem Tele
Greenland A/S og Nuuk Skynet A/S
1. Indledning
Nærværende afgørelse tager udgangspunkt i Tele Greenlands anmodning til Telestyrelsen af 14. marts 2011 om
fastsættelse af pris på samtrafik i medfør af teleforordningens § 6, stk. 3.
3
Tele Greenlands anmodning omfattede snævert spørgsmålet om fastsættelse af prisen på samtrafik.
Telestyrelsen er blevet anmodet om, at afgøre spørgsmålet om pris på samtrafik vedrørende Global IP-Transit
baseret på Committed Bandwith i medfør af teleforordningens § 6, stk. 3, da Tele Greenland og Nuuk Skynet
ikke kunne blive enige om en aftale ved kommerciel forhandling i medfør af teleforordningens § 6, stk. 2. Det
nærmere indhold af Tele Greenlands anmodning er uddybet i afsnit 4.1. Sagsbehandlingen og forhandlingerne
om pris på samtrafik er pågået løbende fra marts til oktober 2011, med bistand fra konsulentfirmaet Analysys
Mason.
Den 3. og 14. oktober 2011 sendte Telestyrelsen 1. og 2. udkast til afgørelse om pris på samtrafik i høring.
Fra december 2011 til maj 2012 har samtrafiksagen været stillet i bero, se afsnit 5.1.3.
Den 9. maj 2012 blev samtrafiksagen genoptaget af Telestyrelsen bistået af en fagprofessionel konsulent1.
Nærværende afgørelse om prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit er udarbejdet på baggrund af høring
af en principmodel og tidligere udkast af 3. og 14.oktober 2011, samt udkast af 26. juli og 13. august 2012.
Konsulentfirmaet Analysys Mason har bistået Telestyrelsen i udarbejdelsen af modellerne og analysearbejdet
med fastsættelse af prisen på samtrafikproduktet. Jógvan Thomsen har bistået Telestyrelsen med bl.a. at
dokumentere nærværende afgørelse og tilpasse modellerne til grønlandske forhold.
1.1. Politisk grundlag for samtrafik og liberalisering
Politisk har der siden 2004 været et ønske om, at liberalisere telemarkedet. Teleredegørelse for Grønland
(Ementor Danmark A/S, 2004) danner baggrund for beslutningen herom.
I 2006 vedtog Landstinget teleforordningen, som trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2007. Teleforordning
af 2006 bygger på den i 2004 udarbejdede redegørelse om telekommunikation i Grønland. Det fremgår af de
almindelige bemærkninger til loven, at:
Landsstyrets kortsigtede strategiske mål er, at der skal gennemføres en tjenesteliberalisering af
adgangen til at udbyde en internettjeneste.
I 2009 blev liberaliseringen af internettjenesten gennemført, da Naalakkersuisut besluttede, at liberalisere
markedet for trådløst bredbånd. Efter liberaliseringen har to tjenesteudbydere fået tilladelse til at drive og
udbyde teletjenester over et trådløst net i Nuuk. Det forventes at konsekvenserne for telebrugerne i Nuuk
bliver et større udbud af internettjenester og lavere priser. Et marked, hvor der konkurreres mellem udbyderne
på pris, innovation og kvalitet. Endnu har nye aktører ikke fået adgang til markedet og effekten af
konkurrencen kan derfor ikke vurderes.
1
Konsulentbistanden har været organiseret således, at konsulentens arbejde ikke strider mod forvaltningsretlige grundregler.
Beslutninger og afgørelser i samtrafiksagen udføres således under Telestyrelsens fuldstændige instruktion. Jógvan
Thomsen, direktør for den færøske telemyndighed Fjarskiftiseftirlitið, har bistået Telestyrelsen med konsulentbistand.
4
Endvidere berører Grønlands IKT-strategi 2011-2015 liberaliseringen i sin rapport. I IKT-strategien anbefales det
bl.a., at konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til internetmarkedet sikres gennem lovgivning. Det
forventes, at konkurrencen vil resultere i ny dynamik på telemarkedet således, at konkurrence vil opstå og
ledsages af nye teletjenester og andre priser. Etablering af samtrafik kan ikke forventes at ske uden videre
mellem konkurrerende udbydere og i særdeleshed ikke, når en udbyder har en væsentlig stærkere
markedsposition end sine konkurrenter. Ved en tjenesteliberalisering må adgangen til samtrafik altså bl.a.
sikres gennem lovgivningen.
Telestyrelsen er givet bemyndigelse til at sikre, at samtrafik både kommercielt og teknisk er tilgængelig i
praksis. Det gøres ved at give andre tjenesteudbydere ret til at få opfyldt ethvert rimeligt krav om samtrafik hos
koncessionshaver, vedrørende de liberaliserede tjenester, som en ny operatør agter at udbyde og ved at nye
operatører får en pris på denne samtrafik af koncessionshaveren.
Det pristilbud Tele Greenland som koncessionshaver skal give til den nye teleoperatør skal være ikkediskriminerende og omkostningsægte, så den nye teleoperatør kan konkurrere og komme ind på markedet jf. §
6, stk. 1 i teleforordningen. Kan parterne ikke blive enige om en pris, kan en af parterne rette henvendelse til
Telestyrelsen i medfør af § 6, stk. 3 i teleforordningen, hvorefter Telestyrelsen vil vurdere sagen og eventuelt
træffe afgørelse om prisen på samtrafik mellem parterne.
Prisen er derfor det springende punkt og beregningen af prisen er ofte vanskelig og afhængig af, hvilken
beregningsmodel, der bringes i anvendelse.
Telestyrelsens beregning af prisen på samtrafik mellem de to parter (Tele Greenland og Nuuk Skynet)
muliggør, at konkurrencen kan spire på telemarkederne og de politiske beslutninger og en liberalisering af
telemarkederne kan udmøntes.
Konsulentfirmaet Analysys Mason har bistået Telestyrelsen i udarbejdelse af modellerne og analysearbejdet i
forbindelse med fastsættelse af pris på samtrafik.
2. Afgørelse
Det meddeles hermed Tele Greenland A/S og Nuuk Skynet A/S at:
Telestyrelsen fastsætter prisen for samtrafik vedrørende 50 mbit/s Global IP-Transit i Nuuk på Committed
Bandwidth vilkår, i medfør af teleforordningens § 6, stk. 3, til

i perioden 2012 – 2015 maksimalt at måtte udgøre kr. 244.631 pr. måned.
3. Retsgrundlag for Telestyrelsens afgørelse
Af § 6, stk. 1 i landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester
(teleforordningen) fremgår det, at koncessionshaver (Tele Greenland) er forpligtet til at imødekomme
tjenesteudbyders (Nuuk Skynet) rimelige anmodninger om samtrafik, jf. teleforordningens § 6, stk. 1.
5
Telestyrelsen traf den 29. oktober 2010 afgørelse om at Nuuk Skynets anmodning om køb af
samtrafikproduktet Global IP-Transit er rimelig, og Tele Greenland således er forpligtet til at imødekomme
Nuuk Skynets anmodning om samtrafik. I nærværende sag, træffes alene afgørelse om prisen på samtrafik i
medfør af teleforordningens § 6, stk. 3.
Som udgangspunkt skal en pris på samtrafik aftales som følge af en kommerciel forhandling mellem parterne.
Aftalerne skal være ikke-diskriminerende og skal offentliggøres, jf. teleforordningens § 6, stk. 2.
§ 6, stk. 2 Aftaler om samtrafik indgås som kommercielle aftaler mellem parterne. Aftalerne skal være
ikke-diskriminerende. Aftalerne offentliggøres.
Kan en sådan kommerciel aftale om prisen på samtrafik ikke indgås mellem parterne, kan Telestyrelsen
fastsætte pris og vilkår på samtrafik efter anmodning fra en af parterne, jf. teleforordningens § 6, stk. 3.
§ 6, stk. 3 Telestyrelsen skal, efter anmodning fra en af parterne, træffe afgørelse om, hvorvidt en
anmodning om samtrafik er rimelig og skal imødekommes af koncessionshaver. Telestyrelsen kan
fastsætte priser og vilkår, hvis parterne ikke kan nå en kommerciel aftale jf. stk. 2, eller hvis de aftalte
priser og vilkår ikke anses for rimelige.
Betingelserne for, at Telestyrelsen, jf. § 6, stk. 3, 2. punktum, kan fastsætte priser er, at parterne ikke kan nå til
enighed. Telestyrelsen har anset denne betingelse for opfyldt, og kan hermed fastsætte prisen for samtrafik på
Global IP-Transit i Nuuk.
Af bemærkningerne til § 6, stk. 3, fremgår det, at:
Skal Telestyrelsen afgøre en sag om samtrafik, og har Landsstyret ikke fastsat regler i medfør af § 6,
stk. 1, vil Telestyrelsen skulle behandle sagen på grundlag af nærværende landstingsforordning.
Idet der ikke er fastsat regler i medfør af 6, stk. 1, skal Telestyrelsen behandle sagen på grundlag af
landstingsforordningen, dvs. fastsættelsen af pris skal ske på baggrund af de principper som fremgår af
teleforordningen, herunder bl.a. af bemærkningerne til § 6, stk. 2 og af de almindelige bemærkninger.
Af § 6, stk. 2, fremgår det at:
Aftalerne skal være ikke-diskriminerende.
Ikke-diskriminationskriteriet betyder, at prisen på den samme type af samtrafik skal være ens uanset, hvilken
operatør der køber ydelsen. Af bemærkningerne til stk. 2 fremgår det videre, at:
Bestemmelsen fastslår, at samtrafikken skal ske på vilkår, der er ikke-diskriminerende og til
omkostningsbaserede priser.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at:
Forpligtelsen om ikke-diskrimination indebærer et krav om ikke-diskriminerende, rimelig og saglig
adfærd på et objektivt grundlag. Herved forstås, at vilkårene for to eller flere parter, der anmoder om
indgåelse af en aftale om samtrafik hos den samme part, som udgangspunkt skal være ens, hvis
forholdene er ens. Desuden indebærer kravet om ikke-diskrimination, at den, der indgår en aftale om
6
samtrafik med en sådan part, har krav på adgang på samme vilkår, som den pågældende part
anvender internt.
Konsekvensen af ovenstående er, at den fastsatte samtrafikpris, både skal anvendes over for andre operatører
og af Tele Greenland internt hos selskabet.
Taksten, der betales af andre udbydere, skal ligeledes anvendes internt hos koncessionshaveren ved
dennes særskilte regnskab for konkurrenceudsatte tjenester. Herved opnås dels, at andre udbydere
ligestilles med koncessionshaver, hvad angår omkostningsstrukturen for bæretjenesterne, dels gives der
mulighed for, at der kan tilbydes tjenester til brugerne med forskellige takststrukturer, herunder også
takster, der ikke er afhængige af trafikmængden.
Videre fremgår det af bemærkningerne til § 6, stk. 2, at:
Taksterne for disse samtrafikydelser bør i udgangspunktet være omkostningsægte efter samme
beregningsprincipper som nævnt i afsnittet om forsyningspligtunderskud, med tillæg af et rimeligt
overskud, der fastsættes som en procentsats af den beregnede omkostning.
Af afsnittet i de almindelige bemærkninger om forsyningspligtunderskud fremgår følgende om
omkostningsprincipper, at
Forsyningspligtregnskaberne vil være baseret på den indtjening, som kunne være opnået ved de faktisk
afsatte tjenester til de tilladte maksimalpriser, det vil sige uden hensyntagen til eventuelle rabatter,
prisreduktioner og lignende. Indtjeningen ved nærtbeslægtede tillægstjenester skal medtages, for
eksempel reklameindtægter fra udgivelse af en telefonbog. Omkostningerne baseres på gængse
regnskabsprincipper med afskrivning af aktiver og forrentning af anvendt kapital (med reference til
aktivernes nedskrevne værdi) til markedsrente, og omfattende direkte og indirekte driftsomkostninger
efter princippet om fuldt fordelte omkostninger, dog undtages omkostninger til drift af
hovedkontorsfunktioner, til reklame og markedsføring og til udvikling.
Disse principper har skabt rammerne for de modeller som Telestyrelsen i samarbejde med konsulentfirmaet
Analysys Mason har udarbejdet.
Telestyrelsen har lagt vægt på yderligere bemærkninger i teleforordningen, herunder, jf. afsnittet om samtrafik
i de almindelige bemærkninger, om at:
Telestyrelsen gives derfor bemyndigelse til at sikre, at samtrafik er både kommercielt og teknisk
tilgængelig i praksis.
Telekommunikation er af vital betydning for det grønlandske samfund. Eventuelle liberaliseringstiltag
skal derfor vurderes nøje, inden de iværksættes. Principielt bør opretholdelse af forsyningssikkerheden
gå forud for ønsket om øget konkurrence.
Telestyrelsen har herefter beregnet omkostningerne for Global IP-Transit på Committed Bandwidth vilkår i
Nuuk og fastsætter i nærværende afgørelse prisen på samtrafikproduktet 50 mbit/s Global IP-Transit i henhold
til Tele Greenlands anmodning til Telestyrelsen herom.
7
3.1. Ikke-diskriminations kravet
Aftaler om samtrafik skal være ikke-diskriminerende, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt. Det betyder, at prisen på den samme
samtrafikydelse skal være ens uanset, hvilken operatør der bruger ydelsen.
I den konkrete sag er Tele Greenland også selv bruger af samtrafikydelsen Global IP-Transit, hvorfor selskabet
ikke må anvende en anden pris end den, der tilbydes konkurrenterne, fx til Nuuk Skynet, til afregning internt i
selskabet. Der skal endvidere gives konkurrenterne samme tekniske adgang til ydelsen som der gives internt i
Tele Greenland. Der skal således være lige adgang til samtrafikproduktet både prismæssigt og teknisk.
Telestyrelsens fastsættelse af prisen på samtrafik i nærværende sag har taget højde for dette og er følgelig
ikke-diskriminerende.
4. Forløbet forud for anmodningen til Telestyrelsen
Efter anmodning fra Tele Greenland traf Telestyrelsen den 29. oktober 2010 afgørelse om, at Nuuk Skynets
anmodning om køb af samtrafikproduktet Global IP-Transit var rimelig, jf. § 6, stk. 3, i teleforordningen, og
endvidere at Tele Greenland var forpligtet til at imødekomme Nuuk Skynets anmodning om samtrafik i medfør
af teleforordningens § 6, stk. 1. Tele Greenland var således forpligtet til, at afgive et sådant tilbud til den nye
operatør på markedet i medfør af teleforordningens bestemmelser.
Herefter indledte parterne kommercielle forhandlinger om prisen på ovennævnte samtrafikprodukt på Global
IP-Transit, jf. § 6, stk. 2. Forhandlingerne mundede ud i, at Tele Greenland den 22. november 2010 fremsendte
et foreløbigt udkast til aftale til Nuuk Skynet (se bilag 1).
Parterne holdt møde den 2. december 2010 med henblik på indledende forhandlinger om aftalen. Nuuk Skynet
fremsendte den 11. februar 2011 sine bemærkninger til Tele Greenlands udkast til aftale.
Den 2. marts 2011 fremsendte Tele Greenland et endeligt tilbud til Nuuk Skynet. Nuuk Skynet nåede ikke at
svare på Tele Greenlands tilbud, forinden Tele Greenland fremsendte sin anmodning til Telestyrelsen den 14.
marts 2011 om fastsættelse af pris på samtrafik. Det er det af Tele Greenland fremsendte tilbud af 2. marts
2011, som ligger til grund for afsnittet om samtrafikproduktet nedenfor og som danner grundlag for
fastsættelse af prisen.
4.1. Præcisering af Tele Greenlands anmodning til Telestyrelsen, herunder
samtrafikproduktet
Af Tele Greenlands brev af 14. marts 2011 om anmodning af pris på samtrafik begrænser Tele Greenland sin
anmodning til, at omfatte prisen på samtrafik, jf. samtrafikaftalen af 2. marts 2011 (Se bilag 2). Tele Greenland
begrunder sin anmodning med, at Telestyrelsen træffer afgørelse om pris i henhold til § 6, stk. 3, idet:
…det vurderes at være usandsynligt, at parterne kan nå til enighed.
Indholdet af Tele Greenlands anmodning vedrører samtrafikproduktet 50 mbit/s Global IP-Transit på Commited
Bandwidth vilkår i Nuuk.
8
Af punkt 3.1. i samtrafikaftalen af 2. marts 2011 fremgår det at:
Ved denne Aftale leverer TELE Global IP Transit til Skynet efter dennes nærmere bestilling heraf og i
overensstemmelse med de i denne Aftale fastlagte betingelser og procedurer, samt under skyldig
hensyntagen til de lovmæssige forpligtelser, der til enhver tid måtte påhvile TELE. Aftalens tekniske
omfang er nærmere defineret i Aftalens Bilag 1, Leverancebeskrivelsen for Global IP Transit.
Af punkt 3.2 i samtrafikaftalen af 2. marts 2011 fremgår det, at:
Global IP Transit giver adgang til samtrafik mellem TELE´s og Skynet´s IP-net. Skynet skal drive sit eget,
selvstændige IP-net identificeret ved AS-nummer og skal kunne administrere egne IP-adresser, se
yderligere bekskrivelse i bilag 1.
Produktet Global IP-Transit i Nuuk består samlet af følgende inkrementer (dele): Transit i Tele Greenlands IPnet, Transit i eksterne IP-net og Global IP-Transit købt hos eksterne leverandører.
Produktionsinkrementet Transit i Tele Greenlands IP-net er en del at Tele Greenlands koncession.
Produktionsinkrementerne Transit i eksterne IP-net og Global IP-Transit købt hos eksterne leverandører
handles på konkurrenceudsatte markeder i udlandet.
Der er således inkrementer i samtrafikproduktet, der falder under Tele Greenlands koncession og andre
inkrementer som Tele Greenland har købt på kommercielle markeder. Alle inkrementer er nødvendige for
samlet at kunne levere samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk.
Det skal for god ordens skyld præciseres, at det er Tele Greenlands anmodning og indholdet af denne, der
ligger til grund for Telestyrelsens afgørelse. Såfremt der rejses andre anmodninger undervejs af parterne vil
Telestyrelsen behandle disse separat og anbefale, at man fremsender en særskilt anmodning til Telestyrelsen
herom.
4.2. Forholdet til forsyningspligt
Der er endnu ikke udpeget en forsyningspligtsudbyder i Grønland, jf. § 25 i teleforordningen. Tele Greenland
har en koncession, jf. § 5. Koncessionen er begrænset af den liberalisering Naalakkersuisut gennemførte i 2009
(se afsnit 1.1).
Der pågår et arbejde med at udpege en forsyningspligtudbyder samt fastlæggelse af modellen for hvordan
forsyningpligtsudbyderen skal kompenseres for et eventuelt underskud ved udbud af forsyningspligtstjenester,
jf. § 26.
Teleforordningen forudsætter, at den samlede telebranche kollektivt finansierer forsyningspligtsunderskuddet
samt driften af Telestyrelsen og et teleklagenævn, jf. § 28. Finansieringen er forudsat opkrævet ved en afgift på
langdistancekommunikation i engrosleddet. Idet samtrafikydelser er mere end blot samtrafik på
langdistancekommunikation, som fx. Global IP-Transit, har Telestyrelsen valgt at adskille behandlingen af de to
teleregulatoriske forhold i to selvstændige sager.
9
Det betyder, at afgiften på langdistancekommunikation ikke indgår i beregningen af prisen på samtrafik
vedrørende Global IP-Transit. Det betyder videre, at teleoperatørerne senere vil blive opkrævet afgiften på
langdistancekommunikation, når udgifterne til forsyningspligtsunderskud, drift af Telestyrelsen samt et
teleklagenævn er fastsat.
5. Sagsfremstilling
Generelt indeholder nærværende sagsfremstilling hovedlinjerne i forløbet af samtrafiksagen fra Tele
Greenlands anmodning til Telestyrelsen i marts 2011 og frem til sagens stilles i bero i december 2011, indtil
samtrafiksagen atter genoptages i maj 2012 frem til nærværende afgørelse.
Sagsfremstillingen indeholder både en teknisk sagsfremstilling af modeller og beregningen af prisen på
samtrafikproduktet Global IP-Transit (se afsnit 5.2) samt en gennemgang af de mere formelle forløb i sagen
frem til nærværende afgørelse som fx. høringer, berostillelse, genoptagelse og møder/forhandlinger mellem
parterne og Telestyrelsen, se afsnit 5.1.
5.1. Formel forløbsbeskrivelse af samtrafiksagen, inklusiv høringssvar
Den 14. marts 2011 modtog Telestyrelsen Tele Greenlands anmodning om fastsættelsen af prisen på
samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Parterne blev partshørt i sagen og Nuuk Skynet bekræftede ved brev af 30. marts 2011, at Telestyrelsen skal
træffe afgørelse i sagen.
Ved brev af 5. april 2011 meddelte Telestyrelsen parterne, at styrelsen har kompetence til at fastsætte priser
og vilkår på samtrafikprodukter, såfremt parterne ikke kan nå en aftale og efter anmodning fra en af parterne,
jf. teleforordningens § 6, stk. 3. Endvidere meddelte Telestyrelsen, at den ville træffe afgørelse i sagen om
prisfastsættelsen. Øvrige vilkår var parterne enige om at aftale efterfølgende. Telestyrelsen besluttede at
indhente specialviden til at beregne prisen på samtrafikproduktet og til at opstille modeller for beregning af
denne. Ved brev af 21. april 2011 orienterede Telestyrelsen parterne i sagen om valg af konsulentfirmaet
Analysys Mason, og om det videre forløb i sagen inklusiv tidsplan for møder med Telestyrelsen og Analysys
Mason.
Den 29. april og den 5. maj 2011 afholdt Telestyrelsen formøder med parterne forud for møder med Analysys
Mason. Den 5. maj og 7. juni 2011 afholdtes 1. og 2. møde mellem parterne og konsulentfirmaet Analysys
Mason.
Den 28. juni 2011 sendte Telestyrelsen principdokument (bilag 3) og modeller (bilag 4) i høring hos parterne
med høringsfrist den 12. juli 2011. Principdokumentet med modeller indeholdt forslag til to modeller, en Single
Year model og en Multi Year model, som kunne være udgangspunkt for beregning af prisen på
samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk.
10
Modellerne indikerede priser på samtrafikproduktet Global IP-Transit på henholdsvis kr. 220.000 for Multi Year
modellen og kr. 1,1 mio. for Single Year modellen med det forbrug af trafik, der var i 2010. Om beregninger af
modellerne se afsnit 6.7.
Telestyrelsen modtog høringssvar den 12. juli 2011 fra Tele Greenland og 12. august 2011 fra Nuuk Skynet på
principmodellen.
5.1.1. Til principmodellen gør parterne bl.a. gældende
Tele Greenland anfører bl.a nogle kritiske bemærkninger til Multi Year modellen om, at stigningen i 50 mbit/s
access prisen er uholdbar pga. forventede fald i detailpriser. Efterspørgslen er sat til at stige over tid i Multi
Year modellen og stige hurtigere end faldet i omkostningerne til de underliggende aktiver. Denne
sammenhæng får den betydning at det forudsættes, at mængden af midler som bruges på IP-Transit er
stigende over tid og at prisen for Global IP-Transit skal stige med henholdsvis faktor 6, 15 og 25 for hvert af de
tre trafikscenarier.
Tele Greenland anfører videre, at der er større risiko ved MEA (modern equivalent asset) og at Tele Greenland
ikke får dækket sine investeringer ved brug af MEA fremfor et historisk omkostnings princip.
Nuuk Skynet anfører i sit høringssvar bl.a. at anvendelse af Multi Year modellen giver en større
samfundsmæssig nyttevirkning (social efficiency) end Single Year modellen. Nuuk Skynet konkluderer, at:
Skynet finder det bydende relevant at anvende en Multi-Year costing approach til beregningen af
maksimalprisen pr. måned for den Global IP-transit samtrafik, som Skynet har anmodet Tele Greenland
om at indgå aftale om,…
Prisen ved en Multi Year costing model er beregnet til kr. 219.047 pr. måned.
Nuuk Skynet finder, at en anvendelse af Single Year modellen vil medføre en ”social in-efficent”
telekommunikationssektor i Grønland til skade for konkurrencen i markedet og for grønlandske virksomheders
konkurrenceevne overfor udlandet og i sidste ende til skade for den grønlandske samfundsøkonomi og det
grønlandske folk.
Nuuk Skynet er uenig i tilgangen til at behandle eksporttrafikken, da selskabet ikke finder, at der er hjemmel i
teleforordningen til at iværksætte særlige incentives for Tele Greenland vedrørende eksport trafik over
søkablet.
De fulde høringssvar fremgår af bilag 5 og 6.
Den 10. og 12. oktober 2011 afholdte Telestyrelsen mundtlige høringsmøder med Nuuk Skynet og Tele
Greenland. Referater af møderne er vedlagt som bilag 7 og 8.
Den 3. og 14. oktober 2011 fremsendte Telestyrelsen et udkast til pris på samtrafik. (Udkast af 14. oktober
2011 vedrørte alene en opdatering af prisen).
11
Telestyrelsen modtog høringssvar fra Tele Greenland den 24. oktober 2011 og fra Nuuk Skynet den 1.
november 2011.
5.1.2. Til samtrafikprisen gør parterne bl.a. gældende
Tele Greenland anfører bl.a. til udkastet, at Tele Greenland er enig i brug af Single Year modellen, men ikke i
brug af MEA (modern equivalent asset). TELE anbefaler i stedet at man benytter en fuldt fordelt historisk
omkostningsmodel fremfor omkostninger baseret på MEA.
Tele Greenland er enig i Telestyrelsens beslutning om at eksporttrafik ikke diskriminerer teleoperatører i
Grønland og derfor ikke en del af samtrafikregimet.
Nuuk Skynet finder ikke, at det er de korrekte hensyn, der er lagt til grund for valg af Single Year modellen og at
Multi Year modellen bør anvendes til beregning af samtrafikprisen.
Nuuk Skynet mener, at der til beregning af Tele Greenlands WACC skal benyttes en betaværdi på 0,35, hvilket
er på linje med eksempelvis Telecom Austria.
For så vidt angår behandling af eksporttrafikken anfører Nuuk Skynet, at Telestyrelsen ikke har hjemmel til at
træffe afgørelse om, at denne behandles anderledes end anden trafik.
De fulde høringssvar fremgår af bilag 9 og 10 som er vedlagt til orientering.
5.1.3. Berostillelse af samtrafiksagen
…..
5.1.4. Genoptagelse af samtrafiksagen
Ved brev af 14. marts 2012 har advokaten meddelt Telestyrelsen, at styrelseschefen ikke på nogen af de rejste
punkter anses for inhabil i samtrafiksagen.
…
5.1.5. Forhandlinger mellem parterne
…
5.1.6. Ophør af forhandlingerne den 24. juli 2012
…
Telestyrelsen anser hermed møderne om en eventuel aftale mellem parterne med Jógvan Thomsen som
mellemmand for afsluttet.
Telestyrelsen træffer derfor en skriftlig afgørelse om prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit, jf.
teleforordningens § 6, stk. 3.
12
5.1.7. Telestyrelsens 3. udkast til afgørelse
Idet møderne ikke førte til en kommerciel aftale mellem Tele Greenland og Nuuk Skynet ved Telestyrelsens
mellemkomst, fremsendte Telestyrelsen den 26. juli 2012 et midlertidigt 3. udkast til afgørelse i høring hos
parterne med høringsfrist til den 28. juli 2012. Den korte frist skal ses på baggrund af den forudgående
sagsbehandlingstid og det lange forhandlingsforløb forud for udkastet.
Den 28. juli 2012 modtog Telestyrelsen parternes skriftlige høringssvar. Høringssvarene har været at betragte
som foreløbige udmeldinger forud for parternes endelige høringssvar.
Efterfølgende har parterne været indkaldt til mundtlige høringsmøder den 1. august 2012. Tele Greenland
deltog i det mundtlige høringsmøde. Referat af Tele Greenlands høringsmøde bilagt bemærkninger er
inddraget i 4. udkast.
Nuuk Skynet ønskede ikke et egentligt mundtligt høringsmøde afholdt med styrelseschefen som deltager.
Telestyrelsen modtog i stedet Nuuk Skynets høringssvar mandag den 13. august 2012. Se herom umiddelbart
nedenfor.
5.1.8. Parternes bemærkninger til Telestyrelsens 3. udkast til afgørelse
Tele Greenland fandt at høringsfristen til 3. udkast var for kort, men har senere ved høringsmøde den 1. august
2012 godkendt Telestyrelsens foreløbige forløb og kommende forløbsplan til 4. udkast og frem til nærværende
endelige afgørelse.
Tele Greenland har videre til Telestyrelsens valg af Step Wise Single Year model fremfor Single Year modellen
anført, at Step Wise Single Year modellen er ”mest sammenlignelig med Multi Year modellen” (side 3 m.).
Problematikken om valg af model behandles i afsnit 6.4.
TELE kan konstatere, at Telestyrelsens afgørelsesudkast beror på en række antagelser om blandt andet
trafikmængden, renteudvikling, indtjeningsfohold med videre (side 3).
Problematikken input til modellen behandles i afsnit 6.6.
Nedenfor i afsnit 2.3 har TELE anført eksempler på konsekvenser af, Telestyrelsens antagelser viser sig
forkerte. Eksemplerne underbygger, at afgørelsesudkastet og dermed fastsættelsen af samtrafikprisen
er alt for risikabel i forhold til udviklingen af telemarkedet i Grønland (side 4).
Eksemplerne indikerer klart, at Telestyrelsens model for prisfastsættelsen er meget skrøbelig og ikke
tilstrækkelig gennemovervejet og robust i forhold til ændrede forudsætninger i den tidsperiode på 3-4
år, som afgørelsesudkastet hviler på. Det indebærer, at hele risikoen for udviklingen i markedet –
herunder opfyldelse af antagelserne – påføres TELE (side 4).
Blandt andet kan det konstateres, at prispunktet vil ligge betydeligt under TELE´s faktiske omkostninger
til produktion af samtrafikproduktet. Prispunktet vil gøre det vanskeligere for TELE at overholde
vilkårene i blandt den låneaftale, der ligger til grund for TELE´s finansiering af søkablet. (side 5-6).
Problematikken om risiko ved modellerne behandles i henholdsvis afsnit 6.4. og afsnit 6.7.
13
Telestyrelsen afholdt den 1. august 2012 et mundtligt høringsmøde med Tele Greenland. På mødet
bemærkede Tele Greenland, at Step Wise Single Year modellen i princippet er acceptabel. Tele Greenland
udtrykte dog bekymring for, at trafikprognoserne er for optimistiske, og vil foretrække en pris beregnet ud fra
et gennemsnit over et år (Single Year modellen) fremfor Step Wise Single Year modellen, der beregner en pris
ud fra et gennemsnit fordelt på 3 år. Problematikken om valg af model behandles i afsnit 6.4 og risiko og
kvalitetssikring ved prisen behandles i afsnit 6.7.
Endvidere bemærkede Tele Greenland, at den boost eller catch-up effekt, der er indregnet i trafikprognosen
som følge af konkurrencen, hviler på beregninger for hele Grønland, men at det kun er Nuuk som er
liberaliseret, hvorfor effekten bør justeres i forhold hertil. Problematikken om catch-up effekt behandles i
afsnit 6.6.8.
Nuuk Skynet skriver under punkt 1 i sit høringssvar, at:
Skynet skal begære, at det er maksimalprisen for 1 Mbit/s committed bandwidth, som Telestyrelsen
træffer afgørelse om. Og at det derefter er denne pris gange det konkrete Mbit/s indkøb, der udgør den
endelige maksimalpris i en given aftale.
Spørgsmålet om samtrafikproduktet behandles i afsnit 6.2.
Videre skriver Nuuk Skynet under punkt 2 i sit høringssvar, at
Skynet finder, at Telestyrelsens oplæg til maksimalprisafgørelse på 209.165,- kr. pr. måned for perioden
2012 – 2015 er meget høj.
Den rigtige maksimalpris i Grønland for Global IP-transit trafik bør ikke ligge et sted under 100.000
kroner pr. måned.
Det skal ses i lyset af, at man på Island hos en af de store teleoperatørers Point of Presence, POP’s kan
køb 50 Mbit/s Global IP-transit samtrafik fra Island ud i den store verden til en pris på EURO 3.210 pr.
måned svarende til ca. 25.000 danske kroner pr. måned. Skynet kan overfor Telestyrelsen dokumentere
denne pris, såfremt det ønskes.
Det skal i ovennævnte sammenhæng bemærkes, at Islandske teleoperatører anvender nøjagtigt de
samme atlantiske søkabelstrækninger, som teleoperatører på Grønland gør, hvilket må være et udtryk
for, at de islandske teleoperatører hos Tele Greenland får adgang til transitkapacitet over Tele
Greenlands søkabler til en meget lavere pris (mindre end 25.000 kroner pr. måned) end den
maksimalpris, som Telestyrelsen nu foreslår for grønlandske teleoperatørers.
Problematikken om eksportkapacitet i søkablet behandles i afsnit 6.6.4.
Videre skriver Nuuk Skynet under punkt 4 i sit høringssvar, at Nuuk Skynet er refereret forkert i forhold til det
af Skynet faktisk fremførte i Skynets høringsbrev af 1. november 2011. Afsnittet er ændret til det af Nuuk
Skynet ønskede.
14
Under Nuuk Skynets punkt 5 bemærker Nuuk Skynet, at Telestyrelsens sagsfremstilling i afgørelsens sektion 4
(nu afsnit 5.1), ikke hører hjemme i samtrafiksagen. Telestyrelsen fastholder sagsfremstillingen som
dokumentation for sagsforløbet i den givne tidsperiode.
Videre skriver Nuuk Skynet under punkt 6 i sit høringssvar, at:
Skynet skal gøre gældende, at både Single Year, Step Wise single Year og Multi Year modellerne alle er
forkerte.
Skynet skal gøre gældende, at kun en Average Incremental Cost (AIC) beregning på alle transmissionsstrækninger kan sikre, at Skynet ikke prisdiskrimineres i forhold til koncessionshaver, Tele Greenland.
Problematikken om ikke-diskrimination behandles i afsnit 3.1 og omkostningsprincipper behandles i afsnit 6.5.
Skynet konstaterer nu, at Telestyrelsen uden saglig teleretlig begrundelse fortsat er af den opfattelse, at
Skynet ikke har krav på at få en separat prisopgørelse som f. eks.: 1) Prisen for køb af
transmissionskapacitet over den konkurrenceretlige essentielle facilitet, søkablet, og 2) prisen for køb af
andre samtrafikydelser i udlandet.
Med oplæget til den afgørelse begrænser Telestyrelsen gennemsigtigheden i markedet for samtrafikydelser mellem Grønland og og udlandet, til ugunst for Tele Greenlands konkurrenter, og tvinger derved
Skynet til at anmode koncessionshaver om et separat samtrafiktilbud på 50 Mbit/s IP-transit samtrafik
over søkablet mellem henholdsvis ”Tele Greenlands ”Point of Presence i Nuuk” og Tele Greenlands
”Point of Presence i både Reykjavik og Halifax”.
Skynet ser sig nødsaget til at meddele Telestyrelsen, at Telestyrelsen ikke er sat i verden for at varetage
hensynet til ”konkurrenceudsatte markeder” i udlandet. Telestyrelsens opgave er at sikre den effektive
konkurrence i markedet, jf. lovbemærkningerne i telekommunikationsforordningen.
Der er således intet hensyn at tage til de konkurrenceudsatte markeder i udlandet, og aktørerne i disse
konkurrenceudsatte markederbruger næppe nogen energi på at frygte, at Telestyrelsen skulle true den
frie konkurrence i disse markeder ved at give oplysninger til Skynet om prisen for Skynets forbrug af
kapacitet over Tele Greenland søkabel. Det må være en ide, som Tele greenland har fremført, og
Telestyrelsen har taget for god vare. Det er det rene udokumenterede vrøvl, som telestyrelsen ikke bør
acceptere, da det skader gennemsigtigheden i det grønlandske samtrafikmarkede, hvor aftaler om
samtrafik og prisen herfor skal offentliggøres.
Problematikken om samtrafikproduktet behandles i afsnit 6.1.1.
15
Skynet skal gøre gældende, at Tele Greenlands forslag til modelmæssig særbehandling af eksporttrafik
indebærer ulovlig subsidiering af Tele Greenland på bekostning af Tele greenlands konkurrenter. Det er
ikke Telestyrelsens opgave at begunstige Tele Greenland på ulovligt grundlag. Det er telestyrelsen
opgave, at sikre Skynet ikke-diskriminerende priser for køb af samtrafik hos koncessionshaver.
Skynet kan ikke anerkende Telestyrelsens synspunkt om, at Skynets skulle mene, at eksporttrafik skal
særbehandles, når den er fuldt profitabel i forhold til de gennemsnitlige omkostninger . en produceret
kapacitetsenhed
Skynet skal bemærke, at Telestyrelsens vurdering af, at omkostningsmæssig særbehandling
(subsidiering) af eksporttrafik ikke er diskriminerende over for de grønlandske teleoperatører er forkert.
Såfremt telestyrelsen fastholder det synspunkt, forbeholder Skynet sig, at lade spørgsmålet prøve ved
domstolene.
Problematikken om eksporttrafik behandles i afsnit 6.6.4.
De fulde høringssvar fremgår af bilag 11 og 12 som er vedlagt til orientering.
Nuuk Skynet deltog ikke i et egentligt mundtligt høringsmøde den 1. august 2012, men har i stedet fremsendt
et skriftligt høringssvar den 13. august 2012 et såkaldt revideret svarbrev til Telestyrelsen, som selskabet
ønsker, at skal træde i stedet for sit oprindelige høringssvar af 28. juli 2012. Brevet fremgår af bilag 13.
5.1.9. Nuuk Skynets høringssvar af 13. august 2012
Nuuk Skynet fremsendte den 13. august 2012 et revideret høringssvarbrev. Heri anmoder Nuuk Skynet om
følgende:
At Telestyrelsen svarer Skynet skriftligt på de kritikpunkter og opfordringer, som Skynet fremsætter i sit
nu foreliggende brev af 13. august 2012, herunder særligt, hvorvidt Telestyrelsen måtte være enig/
uenig i den af Skynet fremførte kritik af Telestyrelsens 3. udkast til afgørelse af prisen på samtrafik.
Telestyrelsen bemærker hertil, at Telestyrelsen har indarbejdet Nuuk Skynets bemærkninger i høringssvar af
28. juli 2012 i relevant omfang, jf. foregående afsnit.
Endvidere skriver Nuuk Skynet i sit høringssvar på side 7, at
Skynet skal anmode Telestyrelsen udfylde felterne med spørgsmålstegn i vedlagte regneark (bilag 2),
således at det bliver klargjort, hvor på søkabelstrækningerne Skynet forbruger kapacitet. Regnearket er
til støtte for Average Incremental Cost opgørelsen på ibrugtaget kapacitet på Greenland Connect
søkablets enkeltstrækninger.
Telestyrelsen bemærker hertil, at den anser det som et partsindlæg i forhold til, at Nuuk Skynet finder, at
samtrafikprisen skal udregnes på baggrund af et Average Incremental Cost-princip. Telestyrelsen henviser i den
forbindelse til afgørelsens afsnit 6.2 om valg af model.
16
5.1.10. Parternes bemærkninger til Telestyrelsens 4. udkast til afgørelse med frist den 31. august
2012.
Telestyrelsen modtog Nuuk Skynets høringssvar til 4. udkast den 29. august 2012 og Tele Greenlands
høringssvar den 31. august 2012.
Af nye oplysninger i Tele Greenlands høringssvar fremgår det på side 1 at:
Afgørelsen er baseret på en variant af Multi Year modellen, som Telestyrelsen selv har underkendt i sit
første og andet udkast til afgørelse, idet Multi Year modellen ikke gavner det grønlandske telemarked.
Telestyrelsen har ikke begrundet, hvorfor prisen nu skal baseres på en variant af Multi Year modellen
bortset fra, at Telestyrelsen finder, at forbruget af søkablet er for lav, og at dette er et
samfundsmæssigt spild. Dette beror på en misforståelse. Søkablet er dimensioneret til at kunne
håndtere efterspørgslen i kablets levetid. Det er derfor naturligt, at efterspørgslen i kablets første leveår
er lave. TELE bemærker, at det netop indgår som en del af Single Year modellen, at modellen – og
dermed prisen – skal reguleres årligt med henblik på at tilpasse modellen til den aktuelle efterspørgsel.
Dette fremgår ligeledes af Teleforordningens omkostningsberegning for forsyningspligtsunderskud, idet
der er forudset en årlig tilpasning til de reelle forhold. Teleforordningen angiver, at en tilsvarende
omkostningsberegningsmetode også skal benyttes for samtrafik.
Problematikken om valg af model behandles i afsnit 6.4.
Videre skriver Tele Greenland på side 2 i sit høringssvar, at:
Afgørelsen inddrager ikke udviklingen i omsætningen og indtjeningen i det liberaliserede marked. Det er
åbenlyst, at antallet af kunder vil stige, men at omsætningen i relation til kroner vil falde i
detailmarkedet. Det er endvidere åbenlyst, at indtjeningen i detailmarkedet vil falde, hvilket vil have
betydning for tilbagebetalingen af investeringerne i nettet og ikke mindst for nødvendige nyinvesteringer.
Telestyrelsen bemærker hertil, at Telestyrelsen ikke finder det relevant at inddrage detailmarkederne i
fastsættelse af prisen på samtrafik på en gros markedet for samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Afgørelsen medtager ikke samtlige omkostninger til etablering af den nødvendige infrastruktur. Navnlig
overser modellen følgende omkostninger:
- Omkostninger til forbedring af søkablets driftsikkerhed i form af underboring ved landingen i Nuuk
skal indgå i modellen. Omkostningen estimeres pt. at blive mindst DKK 47 mio. som skal afskrives over
kablets restlevetid.
- Omkostninger til ibrugtagning af yderligere kapacitet på søkablet skal indgå i modellen.
Omkostningen til at ibrugtage én 10Gigabit bølgelængde i søkablet udgør ca. DKK 2,25 mio. Søkablet
kan med nuværende teknologi bære 256 gange 10Gigabit eller 160 gange 40Gigabit bølgelængder.
Ibrugtagning af den fulde kapacitet vil således medføre en omkostning på ca. DKK 576 mio. Baseret på
17
Telestyrelsens forbrugsantagelser vil det være nødvendigt at ibrugtage yderligere 83 bølgelængder i
kablets økonomiske levetid på 20 år, svarende til DKK 187 mio.
Problematikken om omkostninger til underboring ved landingen og omkostninger til at ibrugtage bølgelængder
behandles i afsnit 6.6.10.
Afgørelsen medfører betydelige kommercielle ændringer for TELE, som allerede i år ét vil betyde
økonomiske tab for TELE.
Problematikken om risiko for koncessionshaver behandles i afsnit 6.7
Endvidere skal TELE henstille til, at der i modellen indarbejdes en garanti for, at TELE holdes skadesløs,
såfremt Telestyrelsens antagelser de facto viser sig at være for optimistiske. Risikoen for ”market
failure” skal således ikke pålægges TELE, men derimod markedet som helhed, alternativt Grønlands
Selvstyre.
Problematikken om omkostningerne dækkes behandles i afsnit 6.7
Tele Greenland anfører videre, at Single Year modellen er et godt udgangspunkt. Tele Greenland accepterer i
princippet Single Year modellen.
Tele Greenlands fulde høringssvar fremgår af bilag 15.
5.1.11. Mundtligt høringsmøde med Tele Greenland 4. september 2012
Af Tele Greenlands ovenævnte høringssvar til Telestyrelsens 4. udkast fremgik det, at Tele Greenland ønskede
et mundtligt høringsmøde med Telestyrelsen. Mødet blev afholdt den 4. september 2012 kl. 13.00 i
Telestyrelsens lokaler.
Af mødet fremgik det bl.a. at:

Tele Greenland udtrykte bekymring for Telestyrelsens beregning af WACC og optimistiske brug af
trafiktal hvilket medfører at Tele Greenland muligvis kan komme ud i en risiko hvis Telestyrelsens
forudsætninger ikke holder
Telestyrelsen behandler problematikken om anvendte input i modellen under afsnit 6.6

Tele Greenland fremhævede at forståelse af begrebet ”ægte omkostninger” i teleforordningen betyder
historisk afholdte omkostninger.
Telestyrelsen behandler problematikken om ægte omkostninger i afsnit 6.3.
Der er ikke afholdt mundtligt høringsmøde med Nuuk Skynet. Se umiddelbart nedenfor.
18
Nuuk Skynet fremsendte ikke et egentligt høringssvar til Telestyrelsen, men en kopi af en stævning af Tele
Greenland bilagt en erstatningsopgørelse for perioden 1. juli 2010 - 31.december 2012 med bilag.
Det fremgår af stævningen, at denne er at betragte som et høringssvar fra Nuuk Skynet til Telestyrelsen.
Nuuk Skynets stævning af Tele Greenland er vedlagt som bilag 14a og 14b.
5.1.12. Nuuk Skynets stævning af Tele Greenland
Det fremgår af advokatens brev af 29. august 2012 til Telestyrelsen, at Nuuk Skynets stævning af Tele
Greenland skal betragtes som et høringssvar i samtrafiksagen. Nuuk Skynet er derfor stadig part i
samtrafiksagen og afventer derfor Telestyrelsens afgørelse på lige fod med Tele Greenland.
Senest har Nuuk Skynets advokat ved brev den 5. september 2012 bekræftet, at Telestyrelsen træffer afgørelse
i sagen. Samtidig har advokaten som repræsentant for Nuuk Skynet ikke modsat sig, at Telestyrelsen har
afholdt et mundtligt høringsmøde med Tele Greenland den 4. september 2012. Nuuk Skynet har ikke ønsket et
selvstændigt høringsmøde med Telestyrelsen.
Nuuk Skynets har nedlagt to påstande i retssagen:
1. Sagsøgte tilpligtes at betale kr. 19.667.000 til sagsøger forrentet fra sangens anlæg med sædvanlig
procesrente i henhold til Grønlands rentelov § 5 fra sagens anlæg jf. Grønlands rentelov § 3, stk. 4.
2. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at indgå aftale med sagsøger om samtrafik
vedrørende Global IP-Transit baseret på 50 Mbit/s commited bandwidth med tekniske specifikationer
beskrevet i bilag 1 på ikke diskriminerende pris vilkår, jf. teleforordningen § 6, stk. 2 til en pris baseret
på long run average incremental costing (langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger).
Da Nuuk Skynets stævning af Tele Greenland er at betragte som et høringssvar, vil Telestyrelsen fremhæve
følgende anbringender som Nuuk Skynet gør gældende på side 21 for sin påstand 2.
Aftalen skal indgås på ikke-diskriminerende prisvilkår, jf. teleforordningens § 6, stk. 2.
Dette medfører at sagsøger skal tilbydes prisvilkår, som ikke er diskriminerende i forhold til de priser
sagsøgte tilbyder andre, som køber rene transitydelser af sagsøgte (dvs hvor Grønland hverken er
oprindelsessted eller destination for trafikken). Der henvises til bemærkningerne af 10. maj 2006 til
forordningsforslaget.
Problematikken om ikke-diskrimination behandles i afsnit 3.1 og behandlingen af eksporttrafik behandles i
afsnit 6.6.4
Prisen skal beregnes med afsæt i et omkostningsgrundlag, der er forholdsmæssigt og relaterer sig til de
ægte anlægs- og driftsomkostninger, som sagsøger bekoster i den økonomiske levetid af de
anlægsaktiver, som indgår i de enkelte produktionsinkrementer, der indgår i den leverede
samtrafikydelse.
19
Omkostningsberegningen skal baseres på long run average incremental costing (på dansk: langsigtede
gennemsnitlige differensomkostninger).
Problematikken vedrørende valg af model behandles i afsnit 6.4.
Telestyrelsen er ikke umiddelbart berørt af Nuuk Skynets sagsanlæg mod Tele Greenland.
Telestyrelsen træffer derfor afgørelse mellem parterne i samtrafiksagen, på det foreliggende grundlag.
5.2. Teknisk sagsfremstilling, herunder modeller til beregning af prisen på
samtrafik
Telestyrelsen har i samarbejde med konsulentfirmaet Analysys Mason udarbejdet to modeller til beregning af
prisen på samtrafik vedrørende Global IP-Transit på Committed Bandwidth vilkår.


Single Year Modellen benytter en tilted annuity. Single Year tilgangen er enkel og særlig velegnet, når
brugen af aktivet er nogenlunde uniformt over tid. Modellen antager at cost recovery er lig med
omkostninger til aktivet det pågældende år. Kapitalomkostninger er fordelt med en tilted annuity
beregning. Der foretages annuitetsberegninger for hver aktivklasse, idet aktivernes levetid varierer.
Multi Year modellen bruger economic depreciation. Denne model har et mere kompliceret
beregningsgrundlag, men har den fordel, at det er muligt at udskyde cost recovery indtil aktivet får en
større udnyttelse. Denne tilgang er passende, når aktivets udnyttelse ændres over aktivets levetid.
Modellerne samt et forklarende notat udarbejdet af Analysys Mason er vedlagt som bilag 3 og 4.
5.2.1. Single Year modellen
I Single Year modellen antages at cost recovery til levering af samtrafikproduktet er lig med omkostninger det
pågældende år.
20
Figur 1 Oversigt over Single Year modellering af omkostninger
Kapitalomkostningerne beregnes som en skæv annuitetsberegning af den investerede kapital. En
annuitetsberegning giver en årlig omkostning, der i det givne år skal dækkes for at de samlede omkostninger til
aktivet bliver dækket over aktivets levetid. Da der indgår forskellige aktiver i leveringen af samtrafikproduktet
tages der højde for disse aktivers forskellige afskrivning perioder ved at der beregnes en annuitet for hvert
aktiv.
En skæv annuitet er forskellig fra en almindelig annuitetsberegning ved, at det medtages, at aktivernes pris
ændres over tid. Aktiver med nedadgående priser vil lede til et nedadgående pres på omkostningerne. De
kræver derfor højere cost recovery tidligt i aktivets levetid. Den relevante formel til beregning af en skæv
annuitet er som følgende:
Se mere om omkostningsprincipper i afsnit 6.5.
Fordelingen af omkostninger sker ud fra Average Incremental Costing princippet (AIC), hvor omkostningerne
fra hver del af samtrafikydelsen fordeles på de tjenester, der benytter den del (increment) af infrastrukturen.
5.2.2. Multi Year modellen
Multi Year modellen er en mere kompleks tilgang til fordelingen af omkostninger. Tilgangen kan beskrives i to
dele.
21
Figur 2 Oversigt over Multi Year modellering af omkostninger (del 1)
Vi starter med at modelleringen af omkostningerne til samtrafikproduktet med en prognose over trafikken.
Denne prognose er baseret på Tele Greenlands forudsigelser om trafikvækst. Tele Greenlands
trafikforudsigelser er holdt op mod benchmarks for vækst i internet trafik. Ud fra prognosen fordeles trafikken
på de forskellige trafiktyper i netværket. Vi antager, at der altid afsættes marginalt højere kapacitet end den
forventede trafik, hvilket tager højde for peaks ved normal drift.
Figur 3 Søkabel trafik og fordelings prognose
22
Kilde: Analysys Mason
Med den nuværende balance i trafikken viser prognosen at den største vækst i provisionering at være mellem
Nuuk og Reykjavik.
Prognosen giver mulighed for at tage højde for fremtidige omkostninger til kapacitetsudvidelser (fx i
brugtagning af nye bølgelængder). Udover behovet for opgraderinger tager modellen ligeledes højde for
behovet for replacement assets ved enden af deres levetid. Aktivernes levetid er den samme for begge
modeller. Modellen tager højde for den nominelle omkostning til udskiftning af aktiver og opgraderinger
ændres over tid.
Tabel 1 Oversigt over pris trends for aktiver
Aktiv type
MEA landing equipment
Aktiv pris trend (nominelt)
-8 %
MEA landing building
2%
MEA submarine cable
2%
MEA connection to Tele Greenland
-8 %
MEA upgrade cost
-8 %
MEA operating cost price trend
2%
Modellen inddrager alle opgraderinger og erstatningomkostninger for søkablets aktiver på alle lokationer.
Dette gør det muligt at beregne de totale kapitalomkostninger for søkablet over de næste 25 år.
I forhold til driftsomkostningerne antages det, at vedligeholdelses behovet er det samme og at omkostningerne
er flade i reelle tal (omkostningerne stiger med inflationen nominelt.) For backhaul og eksport trafik antages
det, at volumen i trafikken stiger i samme takt som den generelle trafik prognose, men at
enhedsomkostningerne falder.
Driftsomkostningerne forecastes for alle aktiv typer på alle lokationer over kablets 25 årige levetid.
Endelig beregnes en nutidsværdi af kapital- og driftsomkostninger for hver aktiv type og lokation. Dette
beregningsgrundland overføret til Multi Year modellens 2. del.
23
Figur 4 Oversigt over Multi Year modellering af omkostninger (del 2)
For at beregne, hvor meget af omkostningerne, der skal tillægges grønlandsk internettrafik tages
provisioneringen af trafiktyperne ind i modellen igen. Vi bruger provisioneringen til at se i hvilken grad
forskellige aktiver og lokationerne understøtter de forskellige trafiktyper. Dette er det samme, der sker i Single
Year modellen, men med Multi Year modellen foretages denne beregning for alle årene i søkablets levetid.
Når vi har etableret en fordeling af de forskellige provisioneringer på aktiv type og lokation beregnes
nutidsværdien af hvert individuelt provisionering, hvilket inkluderer kapitalomkostningsraten og den relevante
MEA trend. Dette giver cost recovery i modellen.
Derefter beregnes 1. års enhedsomkostning af 1 mbit/s af kapacitet provisioneret for hvert aktiv/lokation samt
omkostnings type, ved at dele summen af present value af omkostninger med summen af present value af
indtægter.
Herefter laves en prognose over, hvorledes hver enhedsomkostning udvikler sig over tid, ved at gange med den
relevante MEA trend.
De samlede omkostninger til det grønlandske internetsystem dækkes hvert år, ved at gange den
enhedsomkostningen for hvert aktiv/lokation og omkostnings type med den nominelle prognose af internet
provisioneringen. Derefter summeres resultaterne, og disse fordeles mellem Tele Greenland og Nuuk Skynet.
Det antages at Nuuk Skynets andel af trafikken er konstant over tid.
24
Multi Year modellen benytter ligesom Single Year modellen AIC til fordelingen af omkostninger. Til forskel fra
Single Year modellen fordeler Multi Year modellen yderligere omkostninger over infrastrukturens levetid,
hvilket gør fordelingen af omkostninger til en Long Run Average Incremental Costing tilgang (LRAIC).
5.2.3. Input til modellerne
I begge modeller er der en række nøgleinput, der er med til at fastsætte prisen for samtrafikken i modellen.
Disse nøgleinput er:







Weighted Average Cost of Capital,
Aktivernes levetid,
Behandlingen af Tele Greenlands hovedkvartersomkostninger,
Behandlingen af transittrafik mellem Island og Canada,
Forventninger til aktivernes udnyttelse over tid,
Fordeling af omkostningerne mellem brugerne af aktivet, og
Et rimeligt overskud til Tele Greenland.
Disse inputs behandles nærmere i afsnit 6.6.
6. Begrundelse og konklusion
6.1. Samtrafikproduktet
Samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk indeholder dele, fra Tele Greenlands koncessionerede område og
dele fra konkurrencemarkeder, hvor Tele Greenland har købt service og ydelser, der indgår i det samlede
samtrafikprodukt.
Telestyrelsen har ved afgørelse af 29. oktober 2010 behandlet samtrafikproduktet og i den forbindelse fundet,
at Nuuk Skynets anmodning om samtrafik på produktet Global IP-Transit er rimelig og skal imødekommes af
Tele Greenland.
Umiddelbart er delene, der er købt på konkurrencemarkeder ikke selvstændigt omfattet af Telestyrelsens
kompetence til at fastsætte priser og vilkår for samtrafik. Endvidere er teleydelser i udlandet ikke omfattet af
Telestyrelsens jurisdiktion.
Telestyrelsen finder dog, at delene fra de konkurrenceudsatte markeder, desuagtet hører under Telestyrelsens
kompetence til at fastsætte priser og vilkår for samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk, idet Telestyrelsen
har kompetence til at fastsætte prisen på samtrafikprodukter i Grønland, jf. teleforordningens § 6, stk. 3, og
delene udenfor det koncessionerede område er en nødvendig og adækvat del af samtrafikproduktet Global IPTransit i Nuuk, og dermed en del af Nuuk Skynets anmodning om samtrafik.
25
Telestyrelsen vurderer videre, at samtrafikproduktet er omfattet af Selstyrets eneret til udbud af teletjenester
i, til og fra Grønland, jf. teleforordningens § 1. Global IP-Transit i Nuuk er en teletjeneste til og fra Grønland og
er således omfattet af Selvstyrets eneret.
På den baggrund finder Telestyrelsen, at den har kompetence til at fastsætte prisen på samtrafik vedrørende
Global IP-Transit på Committed Bandwidth vilkår i Nuuk, herunder de dele, der af Tele Greenland er indkøbt på
konkurrencemarkeder i udlandet.
6.1.1. Nuuk Skynets ønske om priser på enkelt dele af produktet Global IP-Transit
Nuuk Skynet har opfordret Telestyrelsen til at træffe afgørelse om prisen på samtrafik på de enkelte dele af
samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Figur 5 Kort over Greenland Connect
Kilde: Tele Greenland
Søkablet går fra Landejyar på Island til Punkt X ud for Qaqortoq, hvor der er en gren ind til Qaqortoq, videre til
Nuuk og derfra til Milton i Canada.
26
Tele Greenland har anmodet Telestyrelsen om an fastsættelse af prisen på Global IP-Transit i Nuuk. Dette
produkt involverer samtlige strækninger af søkablet Greenland Connect. Hvis Nuuk Skynet ønsker en
samtrafikaftale med Tele Greenland på fx. Nuuk til Landejyar kan selskabet anmode Tele Greenland om en
sådan aftale. Kan parterne ikke blive enige om prisen eller finder Tele Greenland ikke, at
samtrafikanmodningen er rimelig, og dermed skal imødekommes af selskabet, kan én af parterne anmode
Telestyrelsen om at træffe afgørelse herom.
Telestyrelsen har i nærværende sag ikke kompetence til at træffe afgørelse om priser på samtrafikprodukter,
der ikke først har været søgt forhandlet mellem parterne, og som én af parterne har anmodet om, at
Telestyrelsen træffer afgørelse om.
6.2. Prisen på samtrafik
Nuuk Skynet har ved brev af 11. februar 2011 udtrykt et ønske om Telestyrelsens stillingtagen til, hvorvidt
prisen skal offentliggøres med opgørelse af prisen for hvert produktionsinkrement (del).
Telestyrelsen har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre priserne for de enkelte dele af
samtrafikproduktet Global IP-Transit. Telestyrelsen har ved vurderingen lagt særligt vægt på hensynet til
prisdannelsen på de konkurrenceudsatte markeder.
Telestyrelsen finder, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis Telestyrelsen offentliggjorde detaljer om priserne
som Tele Greenland har forhandlet med eksterne parter. Dette vil kunne have konkurrenceskadelige følger,
ligesom Tele Greenlands forhandlingsposition kunne forringes som følge af forhandlingspartnerens forringede
incitament til at give Tele Greenland rabatter, hvis disse efterfølgende bliver kendt for modpartens øvrige
kunder.
Nuuk Skynet har videre udtrykt et ønske om, at prisen på samtrafik bliver fastsat pr. mbit/s, og derefter ganget
med den indkøbte mbit/s kapacitet.
Telestyrelsen bemærker, at Tele Greenland har anmodet om, at Telestyrelsen fastsætter prisen på 50 mbit/s
Global IP-Transit. Telestyrelsen har derfor ikke kompetence til at fastsætte prisen for andre samtrafikprodukter
i nærværende afgørelse.
Telestyrelsen bemærker videre, at hvis parterne ønsker prisen for en anden kapacitet end 50 mbit/s beregnet,
kan modellerne, anvendt til at beregne prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit, nemt tilpasses, så
parterne kan beregne prisen for en anden kapacitet.
Telestyrelsen fastsætter således en samlet pris for samtrafik vedrørende 50 mbit/s Global IP-Transit på
Committed Bandwidth vilkår i Nuuk.
Ønsker Nuuk Skynet priser på andre samtrafikprodukter kan selskabet indlede forhandlinger med Tele
Greenland. Kan parterne ikke nå til enighed om prisen, kan Telestyrelsen fastsætte prisen på anmodning fra en
af parterne i medfør af teleforordningens regler herom.
27
6.3. Omkostningsægte takster for samtrafik
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 6, stk. 2, at:
overskud, der fastsættes som en procentsats af den beregnede omkostning. Procentsatsen fastsættes
ved tekstanmærkning på Landstingsfinanslov.
Nedenfor følger en diskussion af, hvad der anses for ægte omkostninger i en samtrafik situation.
Da der er tale om en samtrafiksituation, vil der være et forhold mellem to eller flere konkurrerende
virksomheder. Konkurrence er et middel til at opnå samfundsmæssig effektivitet ved produktion af varer og
tjenesteydelser. Telestyrelsen vurderer derfor, at omkostninger pga. ineffektivitet ikke kan medregnes som
værende ægte omkostninger. Telestyrelsen er af den opfattelse, at ægte omkostninger er de omkostninger, der
reelt pågår til at producere teleproduktet eller teleydelsen og som på ægte vis dvs. på en adækvat måde følger
produktet eller ydelsen. Ægte omkostninger er derfor ikke nødvendigvis det samme som alle omkostninger
eller faktiske historiske omkostninger. Derfor må især de omkostninger, der er fremkommet på grund af
ineffektivitet fraregnes, når de ægte omkostninger beregnes. Hvis der fx benyttes dobbelt så mange
omkostninger som nødvendigt til at producere en vare på et marked med fuld konkurrence er det indlysende at
prisen ikke kan sættes tilsvarende op.
Såfremt værdikæden der er forbundet med produktion af en teleydelse vertikalt kan deles op i to led, hvor det
ene (typisk netværks elementet / infrastruktur delen) er i en monopol eller monopol lignende situation, så kan
omkostninger, der er pådraget pga. ineffektivitet heller ikke medtages som værende ægte, da der ellers ikke
ville være noget incitament for koncessionshaver til at drive monopol / netværksdelen effektivt. Såfremt
omkostninger, der er pådraget på grund af ineffektivitet og som på ikke på ægte vis tilkommer til produktionen
af infrastrukturprodukter medregnes i samtrafikprisen, så vil det bevirke en højere slutbruger pris og et lavere
volumen i markedet, hvilket igen vil føre til flere omkostninger pr. enhed og vil således have en dobbelt
skadelig effekt på markedet og den værdiskabelse, der er mulig for samfundet.
I følge EU-Tidende nr. L 073 af 13/03/1998 fremgår bl.a.:
I henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 97/33/EF skal samtrafiktakster for organisationer, der af de
nationale tilsynsmyndigheder er meddelt som havende en stærk markedsposition, følge principperne
om gennemsigtighed og omkostningsægthed, og bevisbyrden for, at taksterne er omkostningsægte,
påhviler den organisation, der udbyder samtrafik via sine faciliteter.
Kommissionen mener, at den bedste metode til fastlæggelse af samtrafiktakster er anvendelse af de
forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, da denne metode stemmer bedst
overens med et konkurrencepræget marked; metoden udelukker ikke anvendelsen af begrundede
»tillæg« som en måde til at genvinde en effektiv operatørs forventede fællesomkostninger under
konkurrenceprægede forhold
28
Forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger eller LRAIC prisregulering har således til formål
at sikre omkostningsægte takster for leveringen af infrastrukturprodukter og at samtrafikprodukter hos
operatører med stærk markedsposition skal prissættes ud fra, hvad det ville koste at producere disse
samtrafikprodukter i et moderne telenetværk, som ikke bærer byrden af historiske fejlinvesteringer og
utidssvarende teknologier.
Hovedforskellen imellem LRAIC og den traditionelle metode med faktiske historiske omkostninger er, at
historiske omkostninger er en bagudrettet metode, der kortlægger, hvad der er sket i fortiden og derefter
fordeles omkostningerne efter fordelingsnøgler. Prisen bliver derefter fastsat efter, hvordan hvordan priserne /
faktiske omkostninger til anskaffelse af udstyr historisk har været, samt det faktiske forbrug af aktivet. LRAIC
metoden er derimod en fremadrettet metode, der tager hensyn til hvordan forbruget af de enkelte
inkrementer / aktiver vil forventes at være i fremtiden. Metoden antager yderligere, at der er tale om en
effektiv operatør og tager også hensyn til prisudviklingen fremover, ved genanskaffelse af aktivet (MEA
princippet). Prisen fastsættes derefter ud fra de samlede omkostninger og det forventete samlede
kapacitetsforbrug som en langsigtet fremadrettet gennemsnintsbetragtning.
Det, at der skal være tale om en fremadrettet betragtning er tillige i overensstemmelse med de generelle
bemærkninger i teleforordningen vedr. forsyningspligtunderskud, hvoraf det fremgår, at selskabet
fremadrettet for kommende budgetår kan ansøge Naalakkersuisut om at få dette forsyningspligt underskud
refunderet.
6.4.Valg af model
6.4.1. Multi Year
Multi Year modellen dækker omkostningerne til levering af samtrafikproduktet over efterspørgslen på aktivet,
og antager, at en efterspørgselsenhed betaler det samme for aktivet over tid, men med en pristrend, der tager
højde for den underliggende pristrend på aktiverne, der anvendes til at levere samtrafikproduktet.
Tele Greenland gør i sit høringssvar af 12. juli 2011 opmærksom på, at Multi Year modellen forudsætter en
stadigt stigende omsætning på IP-Transit med en stigende volumen i trafikken.
Tele Greenland påpeger, at andelen af omkostninger til IP-Transit, enten totalt eller pr. slutbruger vil stige over
tid. Dette skyldes, at efterspørgslen forudses at vokse kraftigt over tid, og stige kraftigere end faldet i
omkostningstrends for aktiverne.
En anden måde at udtrykke denne bekymring på, er, at hvis enhedsomkostningen kun er svagt faldende over
tid, hvilket er tilfældet i Multi Year modellen, vil dette undertrykke efterspørgslen i de senere år af aktivets
levetid.
En beregning viser, at Multi Year modellens lave trafik vækstscenarie (11 % p.a.) vil resultere i en stigning i
omkostningerne til IP-Transit på ca. 400 % over aktivets levetid. Det betyder, at hvis der i dag bruges 200 kr. pr.
29
måned på IP-Transit pr. slutbruger, så vil der i slutningen af søkablets levetid skulle afsættes 800 kr. pr. måned
pr. slutbruger.
På den anden side er Telestyrelsens vurdering, at omkostningerne til aktiver med voksende efterspørgsel bedst
modelleres ud fra en Multi Year Model. Forventningerne til efterspørgslen på trafik i søkablet Greenland
Connect er stærkt voksende over kablets levetid.
Multi Year modellen fordeler omkostningerne til søkablet over tid ud fra forventninger til kablets udnyttelse
over aktivets levetid. Resultatet er, at prisen pr. mbit/s er nogenlunde konstant over kablets levetid. Det
betyder, at hvis fremtidige internetbrugere anvender nettet mere end de nutidige, så er det de fremtidige
internetbrugere, der skal bære størstedelen af omkostningerne til aktivet, hvilket samtidig betyder, at
samtrafikprisen for en konstant markedsandel på kablet over tid er stigende med den samlede udnyttelse af
kablet, jf. Figur 6.
Figur 6 – Omkostninger over tid ved Multi Year model
Kilde: Analysys Mason
Samlet set finder Telestyrelsen, at det er uhensigtsmæssigt, at Multi Year modellen, særligt i de scenarier, hvor
der forudsættes en stor vækst i trafikken, udskyder en meget stor del af cost recovery til de senere år i kablets
levetid, idet dette leder til forholdsvis store omkostninger til IP-Transit i fremtiden. Dette kan få uheldige
konsekvenser for udviklingen af telebranchen i Grønland, idet produkter og services kan vise sig uøkonomiske
at markedsføre under øgede omkostninger til IP-Transit.
Multi Year modellen kan tilpasses, så denne effekt bliver mindre, men dette forudsætter et endnu lavere
trafikskøn end 11 % p.a. Med en flad trafikprognose minder resultaterne fra Multi Year modellem om
30
resultaterne af Single Year modellen. Telestyrelsens forventning til trafikvæksten er på 50 % p.a., hvorfor
trafikscenarier med en vækst på mindre end 11 % findes urealistiske.
Samlet finder Telestyrelsen Multi Year modellen uhensigtsmæssig, idet modellen forudsætter en urealistisk
stor betalingsevne hos slutbrugerne i aktivets sene leveår.
6.4.2.Single Year
Single Year modellen giver en meget ringe udnyttelse af aktiverne i de første leveår af aktiverne. Dette skyldes,
at modellen fordeler omkostningerne ud på den trafik, der er i kablet det pågældende år. Når
udnyttelsesgraden af aktivet er i øjeblikket meget lav (se Figur ) som følge heraf bliver prisen pr. mbit/s
tilsvarende meget høj.
Tele Greenland oplyser på selskabets hjemmeside om søkablet Greenland Connect:
Kablet indeholder to fiberpar, som hver er specificeret til at kunne bære 128*10 Gbps bølgelængder.
Det gennemsnitlige kapacitets forbrug til grønlandsk internettrafik har i de første 7 måneder af 2012 været 304
mbit/s. Det giver en kapacitetsudnyttelse på lidt mere end 1/10.000.
Figur 7 Udnyttelse af Greenland Connect
…
Kilde: Telestyrelsen
Udnyttelsesgraden af søkablet Greenland Connect til grønlandsk internettrafik er i 2012 på lidt mere end
1/10.000. Søkablet har en forventet levetid på 25 år, og har været i drift i godt 3 år. Det vil sige, at der i
øjeblikket ligger et stort uudnyttet aktiv, en dark fiber, mellem Island, Grønland og Canada. Dette er et
samfundsmæssigt spild af ressourcer.
Omvendt vil samtrafikprisen falde markant, når udnyttelsen af kablet stiger, jf. Figur 8.
Figur 8 Samtrafikpris i forhold til vækst i udnyttelse af kablet
31
Note: Beregnet med udgangspunkt i trafik for 2011.
Nuuk Skynet anfører, at Single Year modellen leder til en social in-efficent telekommunikationssektor i
Grønland til skade for konkurrencen på markedet. Konsekvensen vil være til skade for grønlandske
virksomheders konkurrenceevne over for udlandet og i sidste ende skade den grønlandske samfundsøkonomi.
Nuuk Skynet anfører videre, at det ud fra et social efficiency synspunkt aldrig kan blive økonomisk relevant at
vælge Single Year modellen og at denne model vil føre til overnormal profit hos Tele Greenland.
Tele Greenland henstiller i sit høringssvar af 31. august 2012 til, at Telestyrelsen anvender en Single Year
model, således som Telestyrelsen gjorde i sit høringsudkast fra oktober 2011.
Telestyrelsen finder, at Single Year modellen leder til en ineffektiv udnyttelse af teleinfrastrukturen til og fra
Grønland. Modellen giver høje omkostninger til IP-Transit på baggrund af den i øjeblikket ringe udnyttelse af
aktivet. Telestyrelsen vurderer, at høje priser på IP-Transit virker hæmmende for udviklingen af det
grønlandske telemarked, samt at der skal ske en udjævning af omkostningerne til aktivet mellem fremtidige og
nuværende internetbrugere i Grønland.
For at udnytte det potentiale som søkablet Greenland Connect giver Grønland, Tele Greenland og de øvrige
aktører på telemarkedet, har Telestyrelsen udviklet, en Step Wise Single Year model, hvor omkostningerne
beregnes ud fra en Single Year model, men hvor trafikken som omkostningerne fordeles på er fastsat som et
forventet gennemsnit over en tidsperiode, et step.
6.4.3. Fordele og ulemper ved Multi og Single Year modellerne
Telestyrelsens første udkast til afgørelse af prisen på samtrafikproduktet beregnede prisen ud fra Single Year
modellen. Det har vist sig, at den høje omkostning til Global IP-Transit som Single Year modellen pålægger
32
aktørerne i starten, kan lede til en ineffektiv telebranche og hindre en udvikling af en effektiv grønlandsk
telebranche. Single Year modellen kan have den effekt, at monopolsituationen opretholdes fordi
omkostningerne for at komme ind på markedet er for høje, hvorfor slutbrugerne ikke vil opleve de fordele, der
var forudsat ved liberaliseringen af markedet for trådløs bredbånds access.
Telestyrelsen vil derfor i nærværende afgørelse fastsætte en pris, der er gældende for en tidsperiode, et step,
på 3 år. Med en kendt pris på Global IP-Transit gældende de næste 3 år vil operatørerne kunne fokusere deres
ressourcer på at konkurrere om kundernes gunst med de mest konkurrencedygtige produkter.
Der fordele og ulemper ved både Multi og Single Year modellerne til fordeling af de omkostninger der er ved at
producere Global IP-Transit. Den væsentligste ulempe ved Single Year modellen er, at den fordeler
omkostningerne af aktivet tungt på de nuværende brugere af kapaciteten til fordel for de fremtidige brugere,
der får en lavere pris. Årsagen er at omkostningerne fordeles efter den nuværende trafiksituation og ikke tager
hensyn til en forventet fremtidig stigning i trafikken. Det er således forbrugerne i den første del af levetiden,
der betaler en overpris for hver kapacitetsenhed til fordel for forbrugerne i den sidste del af levetiden, der
betaler en underpris, eller at ejeren af aktivet får en unødvendig høj profit af investeringen i den sidste del af
levetiden. Dette er hæmmende for udnyttelsen af aktivet, der i forvejen er meget ringe (se figur 7). På den
anden side er Single Year modellen mere enkel og overskuelig, særligt på omkostningssiden.
Multi Year modellen fordeler omkostningerne på en sådan måde, at prisen pr. kapacitetsenhed er nogenlunde
lige over hele aktivets levetid. Omkostningerne er således en funktion af den samlede trafik i hele aktivets
levetid. Der er således tale om en mere retfærdig omkostningsfordeling imellem de generationer, der skal
benytte aktivet. Imidlertid er der tale om en stærkt progressiv trafikudvikling og derfor vil beregningen af
samtrafikprisen være forbundet med stor usikkerhed. En for optimistisk prognose kan ende med at efterlade
Tele Greenland med et aktiv, der er nedslidt, uden at Tele Greenland har fået alle omkostninger til
investeringen dækket. Multi Year modellen påfører derfor Tele Greenland en større driftsmæssig risiko. Denne
fare er dog kun reel, såfremt en væsentlig andel af det samlede grønlandske telemarked går over til andre
teleoperatører end Tele Greenland.
Det har vist sig vanskeligt for operatørerne at blive enige om en pris på samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Der er således gået næsten 3 år siden Naalakkersuisut gav Nuuk Skynet tilladelse til at udbyde trådløs
bredbånds access uden, at det er lykkedes parterne at nå til enighed, og dermed Nuuk Skynet at levere ydelser
til slutbrugerne.
6.4.4. Valg af Step Wise Single Year modellen
For, at tilgodese flest mulige fordele og reducere flest mulige ulemper ved begge modeller har Telestyrelsen
valgt at introducere en tilpasset model, en Step Wise Single Year model.
Efter denne model fastsættes en konstant pris for samtrafik for en periode, et step, beregnet som et
gennemsnit af Single Year modellen over perioden. Sættes perioden til 1 år, svarer Step Wise Single Year
modellen til en Single Year model.
33
Modsat kan perioden som prisen fastsættes for forlænges til hele aktivets levetid (25 år) og i dette tilfælde vil
modellens resultater svare til Multi Year modellens resultater.
Telestyrelsen har valgt at fastsætte periodens længde, modellens step, til at omfatte resten af 2012, samt
årene 2013-2015, godt 3 år. Hermed er der skabt en længere fredsperiode med forudsigelige vilkår for nye
aktører på de grønlandske telemarkeder, for så vidt angår prisen på samtrafik angår. Dette vil bevirke, at de
ressourcer, som skal benyttes af aktørerne på markedet for at opnå de rettigheder, som forordningen om
telekommunikation foreskriver reduceres og i stedet kan anvendes på højere effektivitet i de grønlandske
telemarkeder.
Samtidig er periodens længde et udtryk for et forsigtigt skøn over, hvorledes telemarkederne udvikler sig, og
sikre dermed koncessionshaver mod unødig stor risiko.
Yderligere er der mulighed for at justere prisen på samtrafikproduktet løbende i forhold til de faktiske
transatlantiske indtægter, WACC, trafikudnyttelse m.v. for hver step-periode. På den måde sikres, at
omkostningerne til søkablet dækkes.
Skulle det vise sig, at trafikudviklingen i step-perioden er svagere end antaget, kan perioden af Telestyrelsen
forlænges indtil Tele Greenland har opnået en tilfredsstillende profit på salg af samtrafikproduktet Global IPTransit. Dermed er den påståede risiko ved Multi Year modellen reduceret til et minimum.
Samtidig kan step-perioden forkortes, såfremt trafikudviklingen eller eksporttrafikken viser sig mere gunstig
end forudset ved fastsættelse af prisen for samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Step Wise Single year modellen afvejer forholdet mellem risiko og kommerciel adgang til markedet via adgang
til samtrafikproduktet. Det er derfor i tråd med teleforordningens generelle bemærkninger om, at
forsyningssikkerhed går forud for konkurrencen på markedet. Idet modellen ikke pålægger koncessionshaver
en unødig risiko er forsyningssikkerheden dermed ikke bragt i fare.
Step Wise Single Year modellen er således baseret på en fremadrettet omkostningsægte betragtning med en
efterfølgende justering i forhold til den faktiske markedsudvikling og som tager hensyn til Tele Greenlands
driftsmæssige risiko samtidig med at udnyttelsen af aktivet tilgodeses.
Det, at der skal være tale om en fremadrettet betragtning er tillige i overensstemmelse med bemærkningerne i
teleforordningen vedr. forsyningspligtunderskud, hvoraf det fremgår, at:
…kan selskabet fremadrettet for kommende budgetår ansøge Landsstyret om at få dette
forsyningspligtunderskud refunderet.
Ansøgningen skal begrundes med et passende dokumenteret budget for tjenesten, som baserer sig på
de regnskabsprincipper, som Landsstyret har fastsat. Den endelige refusion vil blive baseret på de
endelige regnskaber.
34
Det fremgår således af bemærkningerne vedr. forsyningspligt, at allerede opstået forsyningspligtunderskud
(faktiske omkostninger til forsyningspligt) kan refunderes såfremt der forinden omkostningen er afholdt
fremsendes en ansøgning baseret på en fremadrettet betragtning. Når omkostningerne så er afholdt bliver der
foretaget en justering baseret på de endelige regnskaber.
Det der er afgørende for, hvornår justeringen foretages er, hvornår Tele Greenland har opnået et rimeligt
overskud for samtrafikproduktet fra søkablet.
6.5. Omkostningsprincipper
Single Year modellen antager, at cost recovery er lig med omkostninger til aktivet det pågældende år.
Kapitalomkostninger er fordelt med en tilted annuity beregning. Da hvert aktiv har forskellige levetider laves
beregningen for hvert aktiv.
Annuitetsberegning:
Hvor:
AnnuityCharge = De årlige kapitalomkostninger fra aktivet
WACC = Weighted Average Cost of Capital
MEAPriceAdjustment = Modern Equivalent Asset (Moderne Tilsvarende Aktiv)
Lifetime = Aktivets Levetid
GrossReplacementCost = Aktivets genanskaffelsespris
Telestyrelsen vurderer, at anvendelse af Modern Equivalent Asset (MEA) princippet er med til at sikre, at Tele
Greenland fører en investeringspolitik, der er i overensstemmelse med kravet til en effektiv teleoperatør. MEA
princippet anvender endvidere fuldt fordelte omkostninger.
Tele Greenland anfører at byg versus køb overvejelserne, der ligger til grund for MEA princippet ikke er
relevante i en grønlandsk kontekst, idet Tele Greenland har koncession på trafik ind og ud af Grønland, og
samtidig er der ikke i teleforordningen mulighed for at deregulere dette marked. Det anføres videre, at selvom
det var muligt for en anden operatør, at investere i et tilsvarende søkabel, ville sandsynligheden være minimal
for, at denne investering ville være kommercielt attraktiv.
Tele Greenland har endvidere anført, at der ved MEA princippet i forhold til fuldt fordelte historiske
omkostninger er en større risiko for, at Tele Greenland ikke får dækket sine omkostninger ved investeringerne.
Tele Greenland anfører videre, at princippet om fuldt fordelte historiske omkostninger skal anvendes til
beregning af forsyningspligtsunderskuddet og samtrafikpriser i medfør af teleforordningen, og MEA princippet
er derfor ikke er et lovligt omkostningsprincip.
35
Telestyrelsen skal bemærke, at det i overensstemmelse med teleforordningens bemærkninger er princippet
om fuldt fordelte omkostninger, og ikke fuldt fordelte historiske omkostninger, der anvendes til beregning af
eventuelle underskud ved en pålagt forsyningspligt.
Telestyrelsen vurderer således, at det ved beregningen af samtrafikprisen på Global IP-Transit er mest
hensigtsmæssigt, at anvende MEA princippet, idet dette princip sikrer, at omkostninger fra ineffektive
investeringer i Tele Greenlands infrastruktur ikke sendes videre til de øvrige teleoperatører på markedet. Det
bemærkes endvidere, at MEA princippet som nævnt, anvender fuldt fordelte omkostninger.
Det er som følge heraf korrekt, at under forudsætning af, at Tele Greenlands investeringer er ineffektive, så vil
MEA princippet udgøre en større risiko for Tele Greenland end fuldt fordelte historiske omkostninger. Er Tele
Greenlands investeringer derimod effektive vil valget af et givent omkostningsprincip miste sin betydning. Det
bemærkes i denne sammenhæng, at ved vurderingen af søkabelinvesteringen, er forskellen mellem MEA
princippet og fuldt fordelte historiske omkostninger minimal, idet søkablet er et nyt aktiv.
Telestyrelsen bemærker, at selvom lovgivningen muliggjorde en investering i et tilsvarende søkabel, så ville det
næppe være kommercielt attraktivt for en konkurrent, at foretage investeringen. Telestyrelsen bemærker
videre, at anvendelse af MEA princippet ikke begrundes med et ønske om at konkurrenter til Tele Greenland
skal investere i et tilsvarende søkabel, men at MEA princippet giver Tele Greenland incitament til at foretage
effektive investeringer.
Nuuk Skynet anfører i selskabets høringssvar til 3. udkast til afgørelse om prisen på samtrafik, at kun en
Average Incremental Cost beregning kan sikre, at Nuuk Skynet ikke prisdiskrimineres i forhold til
koncessionshaver.
Telestyrelsen henviser til, at samtrafikprisen er gældende for alle operatørerne, herunder også
koncessionshaver, jf. teleforordningens § 6, stk. 2. Det bemærkes derudover, at både Single Year, Multi Year og
Step Wise Single Year modellerne benytter AIC-princippet.
Valget af en Step Wise Single Year model, hvor MEA princippet anvendes til fastsættelse af omkostningerne
ved aktivet er ikke prisdiskriminerende overfor de nye operatører, idet de de jure er gældende for både
koncessionshaver og de nye operatører.
6.6. Input til modellen
6.6.1. Weighted Average Cost of Capital
Weighted Average Cost of Capital (WACC) benyttes i modellen til at forrente den investerede kapital. WACC er
et vægtet gennemsnit af et selskabs kapitalomkostninger. Alle kapitalkilder som fx. egenkapital og lån
inddrages i en beregning af et selskabs WACC. Der benyttes en før skat WACC til forrentning af den investerede
kapital i Tele Greenland.
Beregning af WACC
36
Hvor:
Eq = Equity (Egenkapital)
D = Debt (Fremmedkapital)
r0 = Den risikofrie rente
r1 = Markeds rente
Eqprem = Markedsrisikopræmie
Tc = Skattesatsen
β = Beta-værdi
Det fleste parametre til beregning af Tele Greenlands WACC kan findes i selskabets årsrapport eller er på anden
måde offentligt tilgængelige.
Egenkapital og Fremmedkapital i Tele Greenland
Til fastsættelse af Tele Greenlands Egenkapital og Fremmedkapital anvendes den bogførte værdi. Det følger af
Independent Regulators Groups (IRG) ”Principles of Implementation and Best Practice for WACC calculations”
at,
In the view of IRG, the level of gearing should be determined using a method consistent with the
relevant cost base…
Egen- og Fremmedkapitalen er bogført til henholdsvis 838.895 t.kr. og 752.679 t.kr. jf. Tele Greenlands
Årsrapport 2011.
Den risikofrie rente
Telestyrelsen vurderer, at det er relevant at bruge renten på den 10 årige danske statsobligation som mål for
den risikofrie rente. Telestyrelsen anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank.
Det er Telestyrelsens vurdering, at der ved estimeringen af den risikofrie rente som udgangspunkt skal
anvendes de nyeste data, idet prisfastsættelsen af samtrafikproduktet er fremadrettet.
Telestyrelsen har beregnet den gennemsnitlige rente af den 10 årige danske statsobligation på baggrund af
data fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012.
Den risikofrie rente er beregnet til 1,62 %.
Markedsrente
Tele Greenland oplyser i deres årsrapport fra 2009, om selskabets rentepolitik, er at indtjeningen udsættes for
færrest mulige risici:
37
Rentepolitikken for TELE Greenland A/S tilsiger, at mellem 50 og 100 % af låneporteføljen skal ligge i
fast rente. Ved udgangen af 2010 var ca. 75 % af den langfristede gæld sikret til en fast rente, og
sikringerne er i 2011 med en CIBOR 3/CIBOR 6 måneders rente fra 1,25 % til 4,76 %.
Telestyrelsen har ud fra selskabets årsrapport 2011 beregnet Tele Greenlands gennemsnitlige rente for 2011 til
at være 5,02 %.
Markedsrisikopræmie
Markedsrisikopræmien er et udtryk for den præmie, der betales til ejeren af selskabet for den risiko der er i
forbindelse med investeringen.
IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af Hybridmodellen i Danmark fastsat
markedsrisikopræmien til 3,75 % i 2002. Denne vurdering blev fastholdt i afgørelsen om TDC’s WACC fra 2010.
Ved Telestyrelsens vurdering af markedsrisikopræmiens størrelse er der endvidere taget udgangspunkt i en
række omfattende analyser af afkast på investeringer for perioden 1900-20092. Analyserne viser, at Danmark
er et af de lande i verden, hvor markedsrisikopræmien, målt som det aritmetiske gennemsnit, er lavest.
Afhængigt af perioden markedsrisikopræmien estimeres over, samt typen af obligationen som præmien måles i
forhold til3, finder alle analyserne markedsrisikopræmier på op til 3,3 %.
Price Waterhouse Coopers har ved ”Prisfastsættelsen på aktiemarkedet” gennemført årlige undersøgelser
omkring værdiansættelse i praksis, herunder anvendte markedsrisikopræmier blandt udvalgte investorer.
Undersøgelserne viser, at anvendte markedsrisikopræmier har ligget nogenlunde konstant i perioden 20022008 på cirka 4,5 %, men er steget en smule i 2009 til 4,9 %.
Nationalbanken har ved ”Risikopræmien på aktier” estimeret den danske markedsrisikopræmie for perioden
1970-2002, og finder at præmien i gennemsnit er 5,2 %.
Telestyrelsen er ikke bekendt med tilsvarende analyser lavet for grønlandske investeringer, men vurderer, at
den danske markedsrisikopræmie kan fungere som udgangspunkt i fastsættelse af markedsrisikopræmien for
Tele Greenland. Der lægges her vægt på, at Tele Greenland er et offentligt ejet infrastrukturselskab, der har
koncession på størstedelen af det grønlandske telemarked, herunder al kommunikation mellem byer og bygder
samt al kommunikation ind og ud af Grønland. Der er derfor en relativ lille kommerciel risiko ved Tele
Greenlands forretning.
Det medtages ligeledes i vurderingen, at Grønland er et markant mindre marked end Danmark, hvorfor det
antages, at risikoen ved investeringer i Grønland er større, hvilket bør lede til en større risikopræmie ved
investeringer i Grønland.
Dimson, Marsh and Staunton: Triumph of the Optimist: ”101 Years of Global Investment Returns” og ”The Worldwide Equity
Premium: A Smaller Puzzle” samt Credit Suisse: ”Global Investment Returns Yearbook 2010”
2
3
Enten long-term government bonds svarende til de langtløbende (eks. 10 år) danske statsobligationer eller treasury bills,
som er government bonds med løbetid på typisk maksimalt et år
38
Investeringen i Greenland Connect er en investering i en infrastruktur, der i kraft at sin kapacitet og størrelse i
sig selv er et naturligt monopol. Det forventes derfor ikke, at et konkurrerende selskab, hvis det var lovligt, ville
investere i et tilsvarende søkabel. Den markeds position som søkablet har, gør, derfor at der er tale om en
relativt lille kommerciel risiko ved investeringen, hvilket taler for en lav markedsrisikopræmie til ejeren.
Telestyrelsen fastsætter på denne baggrund Markedsrisikopræmien til 4 %.
Beta-værdien
Beta-værdien måler hvor meget selskabets aktiekurs bevæger sig i forhold til aktiemarkedet generelt. Tele
Greenlands aktie handles ikke, og selskabet er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre, hvorfor det ikke er muligt at
estimere Beta-værdien for Tele Greenland på baggrund af udviklingen i selskabets aktiekurs. Telestyrelsen har
derfor undersøgt hvilke Beta-værdier, der anvendes for andre teleselskaber.
Copenhagen Economics har i rapporten: WACC for the Fixed Telecommunications net in Sweden estimeret
Beta-værdier for en række europæiske nationale integrerede teleselskaber. Beta-værdierne i Copenhagen
Economics rapport har en relativ stor spredning. Fra 0,35 for Telecom Austria til 1,09 for TeliaSonera. TDC’s
Beta-værdi er estimeret til 0,44. Standardafvigelserne i rapporten er på mellem 0,01 for Swisscom og 0,24 for
France Telecom. Gennemsnittet af Beta-værdier er på 0,64.
IT- og Telestyrelsen har i deres fastsættelse af TDC’s WACC for 2010 anvendt en Beta-værdi på 0,5.
Telestyrelsen vurderer, at TDC’s Beta-værdi kan bruges som udgangspunkt for Tele Greenlands Beta-værdi.
Tele Greenland har lige som TDC både mobil og fastnet produkter.
Copenhagen Economics rapport viser, at der er større usikkerhed i selskaber, der er kraftigt eksponeret til
mobil produkterne.
TDC er en tidligere national monopoloperatør ligesom Tele Greenland er i dag. TDC er i dag udsat for et
konkurrencepres særligt indenfor mobil produkterne, hvilket ikke er gældende for Tele Greenland. Dette taler
for en lavere Beta-værdi for Tele Greenland i forhold til TDC.
Tele Greenland opererer på et markant mindre marked end TDC, hvilket vurderes at lede til større volalitet og
usikkerhed, når Tele Greenland udsættes for konkurrence. Dette taler for en større Beta-værdi for Tele
Greenland i forhold til TDC.
Nuuk Skynet gør i høringssvar af 1. november 2011 opmærksom på, at Beta-værdien bør fastsættes på linje
med den der er gældende for Telecom Austria, idet Nuuk Skynet finder, at Tele Greenlands position på
markedet sammenholdt med den begrænsede liberalisering af telemarkederne i Grønland ikke betyder, at en
investering i Tele Greenland er udsat for større usikkerhed eller volalitet end en tilsvarende investering i en
europæisk teleoperatør. Nuuk Skynet finder, at Beta-værdien for Tele Greenland bør være lavere end Betaværdier for teleoperatører på fuldt ud liberaliserede telemarkeder i Europa.
39
Telestyrelsens samlede vurdering tager herefter udgangspunkt i TDC’s Beta-værdier på henholdsvis 0,44
(Copenhagen Economics) og 0,5 (IT- og Telestyrelsen) samt vurderingen af konkurrencepresset samt markedets
størrelse, hvorefter Telestyrelsen fastsætter Beta-værdien til beregning af Tele Greenlands WACC til 0,47.
Fastsættelse af WACC
Telestyrelsen har beregnet Tele Greenlands WACC ud fra forudsætningerne i Tabel 2
Tabel 2 – Input til beregning af Tele Greenlands WACC
Parameter
Værdi
Egenkapital
838.895 tkr.
Fremmedkapital
752.679 tkr.
Den risikofrie rente
1,62 %
Skattesats
31,8 %
Markedsrente
5,02 %
Markedsrisikopræmie
4%
Beta-værdi
0,47
Telestyrelsen har beregnet Tele Greenlands WACC til brug for beregning af samtrafikprisen til 5,076 %.
6.6.2. Aktivernes levetid
Tele Greenland har oplyst Telestyrelsen omkring de forventede levetider for de underliggende aktiver:
Tabel 3 – Aktivernes levetid
Aktiv
År
Søkabel og repeaters
25
Landstationers aktive elektronik
Landstationers passive infrastruktur
8
50
Infrastruktur til forbindelse til Tele Greenlands IP-net
8
Telestyrelsen vurderer, at de oplyste levetider er i overensstemmelse med almindelig praksis på området.
Telestyrelsen fastsætter aktivernes levetid, jf. Tabel 3.
6.6.3. Behandling af fællesomkostninger i modellen
40
Der er ikke medtaget omkostninger til Tele Greenlands hovedkvarter i beregningen af samtrafikprisen.
Telestyrelsen vurderer, at der ikke kan tillægges omkostninger fra Tele Greenlands hovedkvarter til
omkostningsberegningerne for samtrafikproduktet Global IP-Transit.
Eventuelle mindre omkostninger til koncernledelsen i forbindelse med etableringen af søkablet dækkes af ”det
rimelige overskud”, der tillægges samtrafikprisen.
6.6.4. Behandling af eksporttrafik
Eksporttrafik er i modellen defineret som trafik over søkablet mellem Island og Canada, som hverken
termineres eller origineres i Grønland. Modellen ekskluderer denne trafik fra den almindelig IP-Trafik i kablet.
Nettoindtægterne fra eksporttrafikken indgår i modellen som en negativ driftsomkostning på kablet.
Forskellen på eksporttrafik og trafik til og fra Grønland er, at der er tale om to forskellige markeder, da
eksportmarkedet er konkurrenceudsat fra andre transatlantiske kabler, og trafikken til og fra Grønland er en
del af Tele Greenlands koncession.
Telestyrelsen vurderer, at der er behov for, at modellen tager højde for at give Tele Greenland incitament til at
sælge så meget eksporttrafik som muligt, og samtidig sikre, at samfundet får størst muligt gavn af
eksporttrafikken ved at prisen på den almindelige grønlandske IP-Trafik falder, når der sælges eksporttrafik.
Telestyrelsen vurderer, at hensynene til at sikre samfundet en andel af fordelene ved eksporttrafik og Tele
Greenlands incitament bedst sikres, ved at behandle nettoindtægterne fra eksporttrafikken som negative
driftsomkostninger i modellen.
Begge parter har udtrykt enighed om, at eksporttrafik skal behandles som en post for sig i modellen, se dog
umiddelbart nedenfor.
Tele Greenland anfører at eksporttrafikken bør være baseret på de marginale omkostninger plus en rimelig
profit. På denne måde vil Tele Greenland have et større incitament til at sælge mere eksportkapacitet og Nuuk
Skynet vil stadigvæk være sikret en rimelig profit på Nuuk Skynets investering.
Det er Telestyrelsens vurdering at Tele Greenlands forslag ikke sikrer samfundet en rimelig andel af de
gevinster, der opstår ved salg af eksporttrafik. Den foreslåede beregningsmetode vil endvidere diskriminere
over for Tele Greenlands samtrafikkunder, da de ikke ville få del i de ekstra indtægter fra eksporttrafikken
gennem en lavere pris på samtrafikken. Det ville ligeledes få den betydning, at fællesomkostninger alene
finansieres af den almindelige IP-Trafik.
Nuuk Skynet anfører, at selskabet ikke finder, at der er hjemmel i teleforordningen til at behandle
eksporttrafikken anderledes end anden trafik på søkablet. Nuuk Skynet er ikke er enig i den foreslåede
fremgangsmåde til at behandle eksporttrafikken, da Nuuk Skynet ikke finder at der er hjemmel i
teleforordningen til at iværksætte særlige incentives for Tele Greenland vedrørende eksport trafik over
søkablet. Nuuk Skynet foreslår sin egen model til behandling af eksporttrafikken:
41
1. Fuld cost allocation til Tele Greenlands trafik/kapacitets eksport gensalgsforretning, når
eksportkapacitets/trafik giver en fair fortjeneste på minimum 8 %.
2. Reduced cost allocation til Tele Greenlands eksport gensalgsforretning, når der ikke er plads til en
minimumsfortjeneste på 8 %. Der gennemføres en reduced cost allocation fastsættelse til et niveau,
hvor Tele Greenland sikres 8 % fortjeneste på de reducerede omkostninger.
3. Mark-up’en på 8 %, skal være den samme procentsats, der anvendes for fastsættelse af fortjenesten på
samtrafik med teleudbydere, herunder Nuuk Skynet, i det grønlandske hjemmemarked.
Telestyrelsen vurderer at Nuuk Skynet, ved sit forslag til model anerkender at eksporttrafik kan behandles på
andre vilkår i modellen, end almindelig IP-Trafik ind og ud af Grønland.
Telestyrelsen vurderer videre, at den af Telestyrelsen foreslåede behandling af eksporttrafik i søkablet ikke er
diskriminerende over for de grønlandske teleoperatører.
Telestyrelsen begrunder sin vurdering med, at eksporttrafikken ikke er i konkurrence med de grønlandske
teleoperatører, men alene betjener kunder i udlandet og tjener til at sikre større indtægter fra søkablet til gavn
for samtlige teleoperatører i Grønland samt i sidste ende de grønlandske slutbrugere. Endvidere er det
Telestyrelsens vurdering, at kravet om ikke-diskrimination i henhold til § 6, stk. 2, er overholdt, i det parterne
stilles lige i forhold til at ekstra indtægter fra eksporttrafikken på lige vilkår kommer Tele Greenland og andre
teleoperatører til gode gennem lavere priser på samtrafik.
Telestyrelsen har endvidere kompetence til at fastsætte prisen på samtrafik, jf. § 6, stk. 3, hvilket indebærer
kompetence til at træffe afgørelse vedrørende behandling af eksporttrafikken.
Telestyrelsen fastsætter, at nettoindtægter fra eksporttrafikken behandles som negative driftsomkostninger i
modellen.
6.6.5. Anden trafik i søkablet
Tele Greenland anfører, at der i modellen bør tages særlige hensyn til andre typer af trafik som for eksempel
IP-TV, og at denne type trafik ikke skal behandles på samme måde som almindelig trafik på kablet.
Telestyrelsen finder ikke, at behandlingen af eventuelle fremtidige produkter er relevant for nærværende
afgørelse, men skal dog bemærke, at der som udgangspunkt ikke skal diskrimineres mellem forskellige typer at
teletjenester i Grønland, der benytter søkablet. Eventuelle særlige tjenesters indvirkning på modellen for
samtrafik vedrørende Global IP-Transit vil skulle behandles særskilt.
6.6.6. Udnyttelsen af søkablet over tid
Den samlede udnyttelse af søkablet over tid er især afhængig af følgende faktorer:


Salg af kapacitet til kunder udenfor Grønland (transatlantisk kapacitet)
Den indenlandske teleinfrastruktur i Grønland
42



Tele Greenlands og andre teleudbyderes produktsortiment og priser på det grønlandske
telemarked
De grønlandske tele- slutforbrugeres købekraft og præferencer
Den internationale udvikling og standardisering for så vidt angår produkter og priser af
udstyr til teleoperatører samt priser og udbud af terminaludstyr til slutbrugerkunder.
Det er således i høj grad de dispositioner, som Tele Greenland selv foretager, der afgør hvor stor den samlede
samfundsmæssige nytte af aktivet bliver og hvorvidt Tele Greenland kan leve op til den udvikling i datatrafik,
der sker globalt, især på bredbånds og mobil området.
Trenden i den globale telekommunikationsindustri er, at markedet for bredbånd er tiltagende hvorimod
markedet for fastnet taletelefoni (voice) er aftagende, dels fordi markedet for taletelefoni (voice) flytter fra
fastnet- til mobiltelefoni og dels, fordi at taletelefoni flytter fra kredskoblet til pakkekoblet telefoni, fx. Voice
Over IP (VoIP).
For at opretholde et tidssvarende udbud af telekommunikations ydelser til slutbrugerne er det derfor vigtigt at
Tele Greenland og andre kommende Grønlandske teleoperatører benytter en omkostningseffektiv teknologi i
alle led af produktion af teleydelser til det grønlandske telemarked. En anden vigtig faktor er introduktion af ny
innovativ teknologi på det mest gunstige tidspunkt.
Trenden i Vesteuropa går imod, at penetration for bredbånd hos husstande kan forventes at stige til små 70 % i
de kommende år (se Figur 9, fra celtic projectcp5-13 forfattet af Kjell Stordahl, Telenor). Penetrationen i de
nordiske lande, fx. Danmark er endnu højere. Hvorvidt det samme sker i Grønland beror på flere faktorer, bl.a.
hvilken fysisk infrastruktur for bredbåndsteknologier, der benyttes på det grønlandske marked og i hvor høj
grad udviklingen af mobilt bredbånd tager markedsandele fra fastnet bredbånd.
Nedenstående figurer viser en prognose for penetrationen af bredbånd i Vesteuropa, samt den fysiske
infrastruktur for de vigtigste faste bredbåndsteknologier.
43
Figur 9 Prognose for fast bredbånd i Vesteuropa
Kilde: Telenor
Figur 10 Fysisk infrastruktur for de vigtigste fast bredbåndsteknologier
Yderligere kan det forventes at båndbredden for faste bredbåndforbindelser kan forventes at stige. I flere
Vesteuropæiske lande tilbydes hastigheder op til 100 mbit/s eller mere til private husstande.
44
I følge OFCOM, 2009 vil en trend være efterspørgsel efter superhurtigt bredbånd, med en båndbredde som er
væsentlig større, end det, der kan leveres over kobber access nettet. Hvorvidt de grønlandske telebrugere vil
kunne efterspørge de samme bredbånds teletjenester afhænger af, hvorvidt Tele Grenland kan løfte opgaven
med at modernisere det indenlandske grønlandske transport og accessnet til vesteuropæisk niveau. En mulig
udvikling på dette felt kunne være, at dele af kobber accessnettet i de større byer udskiftes med fiber. En
anden mulig udvikling er, at der indføres hurtige radiobaserede accessforbindelser. Der er således tale om en
stor udfordring, der ligger forude, især når de lange afstande og vanskelige geografiske forhold som det
grønlandske landskab byder på tages i betragtning.
45
Tabel 4 Oversigt over højhastigheds bredbåndsprodukter på det bristiake telemarked i 2009
Kilde: OFCOM.
En anden trend er, at fastnet telefoni bliver substitueret af mobil. Dette vil fortsætte, såfremt priserne sænkes
og flere mobile tjenester og applikationer introduceres i markedet. Efterspørgslen efter mobil båndbredde kan
flytte noget af bredbåndstrafikken til det mobile segment.
I følge ERICSSON traffic and marked data report 2011 kan datatrafikken fra det mobile segment forventes at
vokse ca. 60 % om året frem til 2016 (se Figur ).
Figur 11 Mobil trafik, voice og data 2008 til 2016
46
Kilde: Ericsson (2011)
6.6.7. Trafik prognose
Omkostningerne i Step Wise Single Year modellen skal fordeles over de tre år som samtrafikprisen fastsættes
for. Omkostningerne fordeles på forbruget af trafik over søkablet. Til at finde prisen pr. mbit/s i perioden skal
der beregnes et gennemsnitligt forventet trafikforbrug for perioden 2013-2015.
Tele Greenland har i forbindelse med udarbejdelse af modellerne oplyst, at den forventede årlige vækst i IPtrafikken er på 50 % p.a. frem til 2020.
Tele Greenland gjorde på høringsmødet den 1. august 2012 opmærksom på, at selskabets nuværende
forventning til væksten i IP-trafik har ændret sig på baggrund af de konstaterede vækstrater. Tele Greenland
forventer nu en vækst i trafikken på ca. 38 % p.a.
Telestyrelsen anmodede om trafiktal for IP-Transit på høringsmødet den 1. august 2012 for Greenland Connect
siden kablet blev taget i brug i 2009.
Tele Greenland har fremsendt trafiktal for IP-Transit i søkablet for perioden august 2011 til juli 2012. Selskabet
har endvidere meddelt, at det ikke er muligt at genskabe tal fra før august 2011.
Figur 12 IP-Transit, 95th percentile, Greenland Connect
Kilde: Tele Greenland
Telestyrelsen har i Figur plottet den konstaterede trafik overfor tre forskellige vækstscenarier. Disse tre
scenarier er:

50 % p.a. (Tele Greenland 2011 antagelse)
47


37 % p.a. (Tele Greenland 2012 antagelse)
25 % p.a. (worst case scenarie)
Figur 13 Konstateret IP-Transit overfor vækstscenarier
Kilde: Tele Greenland og Telestyrelsen
Det er forbundet med stor usikkerhed at estimere væksten på baggrund af de af Tele Greenland oplyste
trafiktal for IP-Transit. Derudover er trafikforbruget begrænset af, at kunderne over det seneste år ikke har
oplevet, at der er kommet nye produkter med større inkluderet trafikmængde på markedet. Dette betyder, at
forbruget holdes tilbage af den nuværende monopolsituation på markedet.
Telestyrelsen fastsætter på baggrund af Tele Greenlands oprindelige antagelse om vækst i forbruget af IPtransit frem til 2020, ovenstående generelle forventninger til trafikvækst, samt forventningen om at et liberalt
grønlandsk marked vil føre til højere vækstrater for forbruget af IP-Transit, den forventede vækst i IP-Transit
frem til 2015 til 50 % p.a.
Telestyrelsen vil i afsnit 6.7.1 gennemføre en kvalitetssikring af den beregnede pris på samtrafik, hvori
trafikscenarierne vil indgå.
6.6.8. Catch-up i IP-transit
Telestyrelsen forventer udover den årlige vækst i trafikken på 50 %, at der ved skiftet fra monopol marked til et
marked udsat for konkurrence sker et Catch-up i forbruget af IP-Transit. Catch-up er en vækst i trafikken, der
sker i det år, hvor konkurrencen på markedet opstår. Telestyrelsen forventer en Catch-up i trafikken på 50 %.
48
Bagrunden for Catch-up i forbruget er en forventning om øget penetration samt øget innovation i produkterne
og alternative forretnings- eller abonnementsmodeller, der vil give en markant vækst i trafikforbruget, når
konkurrencen mellem operatørerne på markedet begynder.
Tele Greenland har på høringsmødet den 1. august 2012 gjort opmærksom på, at det alene er markedet i Nuuk,
der vil opleve et Catch-up som følge af konkurrence på markedet, og at Telestyrelsen derfor bør reducere
forventningen til Catch-up.
Telestyrelsen har indhentet oplysninger for de seneste 2 år om antallet af ADSL abonnementer og
trafikforbruget i Nuuk og Grønland. Nuuk står for ca. 35 % af de samlede ADSL abonnementer i Grønland.
Andelen af abonnementer i Nuuk har været stabilt gennem de sidste to år. Trafikken genereret af ADSL
kunderne i Nuuk har været stigende over de to år. Trafikandelen for ADSL forbruget i Nuuk er steget fra ca.
46 % til ca. 53 %. Væksten i trafikken hænger sammen med nye ADSL produkter, der alene udbydes i Nuuk og
Qaqortoq, hvor der er inkluderet væsentlig mere trafik i de forudbetalte ADSL produkter.
Telestyrelsen fastsætter på denne baggrund Catch-up i trafikforbruget til 30 % i år 2013.
6.6.9. Forventet IP-Transit i perioden 2013 til 2015
På baggrund af væksten i trafikken og catch-up effekten beregnes en forventet gennemsnitlig trafik for
perioden 2013-2015.
Tele Greenland har på høringsmødet den 1. august 2012 påpeget, at Telestyrelsen har anvendt et ultimo
trafiktal for som udgangspunkt for beregningen af den gennemsnitlige trafik for perioden. Tele Greenland
anfører videre, at der bør anvendes et medio tal i stedet.
Telestyrelsen har indhentet oplysninger om trafikforbruget for perioden august 2011 til juli 2012, se Figur 12.
Trafiktallene udviser store sæsonudsving, hvor feriemåneder som juni og juli har en lav trafik og
efterårsmånederne oktober og november har den højeste trafik.
Til beregning af den forventede gennemsnitlige trafik for perioden 2013 til 2015 har Telestyrelsen fremskrevet
trafikken for de enkelte måneder i perioden august 2011 til juli 2012 og beregnet et gennemsnit af den
forventede trafik for perioden 2013 til 2015.
49
Figur 14 Forventet IP-transit, 95th percentile, Greenland Connect
Telestyrelsen har beregnet det gennemsnitlige trafikforbrug for årerne 2013-2015 inklusive catch-up til 982
mbit/s.
6.6.10. Yderligere omkostninger i modellen
Behandling af omkostninger til underboring af Greenland Connect
Tele Greenland gør i høringssvar af 31. august 2012 opmærksom på, at modellen ikke medtager omkostninger
til forbedring af søkablets driftssikkerhed i form af en underboring ved landgangen i Nuuk. Tele Greenland
estimerer omkostningen til underboringen af søkablet til mindst at udgøre kr. 47 mio.
Tele Greenland har oplyst til Telestyrelsen, at underboringen af søkablet endnu ikke er taget i brug.
Det bemærkes, at Telestyrelsen ikke ændrer på modellens omkostninger på baggrund af Tele Greenlands
forventninger til kommende omkostninger. Det bemærkes videre, at eventuelle nye omkostninger vil skulle
behandles på samme måde som de nu medtagne omkostninger. Dvs. at der kun medtages omkostninger i
modellen ud fra en vurdering efter MEA princippet. Ligesom der vil skulle tages stilling til det nye aktivs
afskrivningshorisont.
Når Tele Greenland kender omfanget af omkostningerne til forbedring af Greenland Connects driftssikkerhed
kan Telestyrelsen eventuelt anmodes om at genoptage sagen, hvorefter der kan træffes afgørelse ud fra en
opdateret omkostningsbase. En sådan afgørelse vil kunne ændre samtrafikprisen eller den periode, indenfor
hvilken prisen er gældende.
Behandling af omkostning til ibrugtagning af nye bølgelængder
50
Tele Greenland gør i høringssvar af 31. august 2012 opmærksom på, at det er forbundet med yderligere
omkostninger at ibrugtage nye bølgelængder i søkablet Greenland Connect.
Tele Greenland oplyser, at omkostningerne til ibrugtagning af en ny 10 gbit/s bølgelængde udgør ca. kr. 2,25
mio. Tele Greenland gør endvidere opmærksom på, at kablet har en kapacitet på 256 bølgelængder af 10 gbit/s
eller 160 bølgelænder af 40 gbit/s.
I afsnit 6.6.9 behandles den forventede trafik i søkablet over den periode som prisen for samtrafikproduktet
Global IP-Transit fastsættes for. Det bemærkes, at den forventede gennemsnitlige trafik i kablet for årene 2012
til 2015 er 982 mbit/s. med et forventet peak i forbruget på omkring 1.750 mbit/s i slutningen af 2015, jf. Figur
14.
Det forventes således ikke, at IP-trafikken til og fra Grønland når et niveau, hvor det er påkrævet, at der
indenfor perioden, som samtrafikprisen fastsættes for, skal ibrugtages nye 10 eller 40 gbit/s bølgelængder.
Ibrugtages nye bølgelængder til at servicere eksempelvis eksporttrafikkunder vil omkostningerne hertil vil
skulle dækkes af disse kunder.
Telestyrelsen har derfor ikke medtaget omkostninger til ibrugtagning af nye bølgelængder i fastsættelsen af
prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit for perioden frem til 2015, idet den forventede peak i IP-Transit
trafikken er under 1/5 af en 10 gbit/s bølgelængde.
Skulle det vise sig, at forbruget af grønlandsk IP-trafik stiger i en grad, hvor det bliver nødvendigt at ibrugtage
nye 10 eller 40 gbit/s bølgelænger til at servicere disse, kan Telestyrelsen tage prissætningen af
samtrafikproduktet Global IP-Transit op til fornyet behandling. I såfald vil der være grundlag for en reduktion af
samtrafikprisen, jf. Figur 8.
6.6.11. Rimeligt overskud
Prisen på samtrafik skal tillægges et rimeligt overskud til Tele Greenland, jf. bemærkningerne til
teleforordningens § 6, stk. 2.
overskud, der fastsættes som en procentsats af den beregnede omkostning.
Procentsatsen fastsættes ved tekstanmærkning på Landstingsfinanslov. Der er ikke i Finansloven 2012 fastsat
en sådan procentsats.
Telestyrelsen fastsætter procentsatsen til beregning af et rimeligt overskud til 4 %.
Telestyrelsen bemærker, at fastsættelsen af koncessionshavers WACC endvidere tager hensyn til forrentningen
af egen- og fremmedkapitel.
6.7. Kvalitetssikring af resultatet
51
Telestyrelsen har anlagt et forsigtigt skøn ved valget af model til prisfastsættelse af samtrafikproduktet. Valget
af Step Wise Single Year modellen sikrer, at koncessionshaver ikke udsættes for en unødig stor risiko samtidig
med, at de nye operatører for mulighed for at komme på markedet og slutbrugerne dermed får glæde af et
større udvalg af teleydelser. Dette fører til større samfundsmæssig nytte og effektivitet.
Telestyrelsen har beregnet prisen for samtrafikproduktet Global IP-Transit ud fra de tre modeller: Multi Year,
Single Year og Step Wise Single Year.
Figur 15 Beregning af samtrafikpriser pr. måned
Det bemærkes, at prisen i nærværende afgørelse fastsættes frem til og med 2015, og at beregningen af
priserne for de efterfølgende år forudsætter uændrede omkostninger og vækst i trafikforbruget.
Telestyrelsen vil i de følgende afsnit lave en kvalitetssikring af prisen på samtrafik.
6.7.1. NPV analyse
De herefter følgende beregninger har til formål at anskueliggøre, at den beregnede samtrafikpris i Step Wise
Single Year modellen ikke påfører koncessionshaver en unødig risiko.
En beregning af kapitalværdien eller nutidsværdien for en investering har til formål at undersøge, hvorvidt
investeringen enten relativt i forhold til alternative investeringer, eller absolut er fordelagtig for investoren. I
dette tilfælde er der ikke andre alternativer så formålet er at undersøge, hvorvidt en bestemt samtrafikpris,
sammenholdt med en bestemt trafikudvikling vil have en positiv nutidsværdi for Tele Greenlands investering i
søkablet.
Forudsætninger
52
Som rente benyttes den for Tele Greenland fastsatte WACC på 5,076 %
Der beregnes nutidsværdien for to ydelser, omkostningerne og samtrafikindtægterne.
For omkostningerne benyttes de i modellen fastsatte omkostninger for søkablet, der samlet udgør 75,27 mio.
kr. pr. år. I disse omkostninger indgår også nettoindtægter fra salg af transatlantisk kapacitet som en negativ
omkostning. Dvs. at der er taget højde for transatlantiske indtægter. Der er dog ikke regnet med nogen
ændring i disse.
Indtægtsberegningerne er baseret på en konstant samtrafikpris pr. kapacitetsenhed pr. 50 mbit/s samt
prognoser for trafik/kapacitetsudviklingen i søkablet. Det er forudsat, at anden trafik til Grønland end til
bredbånd udgør 1 STM-1 (155 mbit/s). Trafikindtægterne er herefter beregnet efter formelen:
For så vidt angår omkostningerne er der således tale om en konstant ydelse pr. termin over hele aktivets
levetid. I Single Year modellen benyttes en "tilted annuity”. Dette betyder, at kapitalydelsen ikke er konstant,
men at den er mindre i den første del af levetiden og højere i den sidste del af levetiden. Derfor vil
nutidsværdiberegningerne give en højere samtrafikpris i den første del af kablets levetid, end beregningerne
fra modellen.
Beregningerne er foretaget for samtrafikprisen: 245 tkr pr. 50 mbit/s pr. måned.
Trafikudviklingsprognosen er nærmere beskrevet umiddelbart nedenfor.
Der er udarbejdet prognoser for 3 scenarier med årlig kapacitetstilvækst på 50 %, 36,7 % og 25 %. Der er ikke
taget højde for, at en liberalisering vil generere ekstra trafik (Catch-up) på grund af priskonkurrence og
markedsføring.
Der er således tale om forsigtige og konservative beregninger til at vurdere koncessionshavers risiko ved de
resultater, som Step Wise Single Year modellen kommer frem til.
53
Figur 16 Prognose for nutidsværdi af pengestrøm, 245 tkr.
Prognose for nutidsværdi af pengestrømme, søkablet
8
1
x 10
0.8
36,7% vækst pr. år - Månedspris 245 tkr/50MB/s
Nutidsværdi af pengestrømme [kr.]
0.6
0.4
0.2
0
-0.2
-0.4
-0.6
-0.8
-1
-1.2
Jan13
Jul13
Jan14
Jul14
Jan15
Jul15
Jan16
Jul16
Jan17
Jul17
Tidspunkt
Kilde. Telestyrelsen
Break even for 50 % kurven er juli 2015 og apr. 2016 for 36,7 % kurven.
Det fremgår af figuren, at en trafikudvikling med en årlig vækst på 50 % vil resultere i en samtrafikpris, der højst
kan være 245 tkr. pr. 50 mbit/s pr. måned. Da der er tale om konservative beregninger, vil en samtrafikpris på
245 tkr. pr. måned kunne anses som en forsvarlig samtarfikpris, der ikke påfører koncessionshaver en unødig
risiko. Såfremt udviklingen i kapacitetsbehovet er mindre end anslået kan perioden med en samtrafikpris på ca.
245 tkr. pr. måned forlænges. Med en konstateret vækstrate på ca.37 % vil en forlængelse på ca. ½ år være
passende.
Simulering af nutidsværdier med variabel WACC
Telestyrelsen har endvidere gennemført simuleringer af nutidsværdiberegningen under skiftende WACC. Tele
Greenlands WACC kan variere over tid, idet elementerne i Tele Greenlands WACC afhænger af eksterne
faktorer som fx. renten. Se mere om Tele Greenlands WACC i afsnit 6.6.1.
Simuleringen af nutidsværdien er lavet ved at indbygge en generator, der ændrer koncessionshavers WACC
efter en Rayleigh fordeling. Mekanismen fungerer på den måde, at for hver måned bliver der trukket et Raleigh
fordelt tal. Såfremt tallet overstiger en vis værdi, udløses en renteændring. Renteændringen er igen Raleigh
fordelt og kan både gå op og ned og i større eller mindre omfang. Dog er der lagt en spærre ind således, at
WACC ikke kan antage lavere værdier end 4 %. Figuren nedenfor viser 100 genererede forløb af WACC over en
periode på 5 år.
54
Figur 17 Variabel WACC
Variabel WACC
0.1
0.09
WACC [%]
0.08
0.07
0.06
0.05
0.04
Jan13
Jul13
Jan14
Jul14
Jan15
Jul15
Jan16
Jul16
Jan17
Jul17
Måned
Med udgangspunkt i de simulerede værdier for koncessionshavers WACC er nettonutidsværdien for
pengestrømmene i søkablet simuleret. De simulerede værdier er vist i Figur.
Figur 18 Prognose for nutidsværdi af pengestrømme med variabel WACC
Prognose for nutidsværdi af pengestrømme, søkablet
8
4
x 10
3.5
Nutidsværdi af pengestrømme [kr.]
3
50% vækst pr. år - Månedspris 245 tkr/50MB/s
2.5
2
1.5
1
0.5
0
-0.5
-1
Jan13
Jul13
Jan14
Jul14
Jan15
Jul15
Jan16
Jul16
Jan17
Jul17
Tidspunkt
Figuren viser et eksempel med en simulering af 100 forløb af nutidsværdien af pengestrømmene i søkablet.
55
Simuleringen viser, at omkring halvdelen af de generede scenarier for koncessionshavers WACC resulterer i
positive nettonutidsværdier for samtrafikken i juli 2015. I Januar 2016 er næste alle scenarierne positive.
Simuleringen bekræfter således, at samtrafikprisen selv under skiftede WACC sikrer en fornuftig cost recovery
for søkablet Greenland Connect, og ikke påfører koncessionshaver en unødig risiko.
Tele Greenlands likviditet
Ovenstående beregninger af nutidsværdier for de forskellige scenarier viser nutidsværdier for Tele Greenland
Wholesale. Tele Greenland Wholesale er i nutidsværdiberegningen søkablets ejer og sælger samtrafik til både
Nuuk Skynet og Tele Greenland Detail, der leverer teleydelser til slutbrugerne. Det følger af ikkediskrimineringskriteriet, at Tele Greenland skal anvende samme samtrafikpris internt i koncernen som eksternt
overfor samtrafik kunder. Tele Greenland Detail får dermed samme pris på samtrafikproduktet som Nuuk
Skynet.
Likviditetstrækket for Tele Greenland som koncern bliver dermed ikke større end den andel som
samtrafikkunderne har af den samlede trafik.
Tele Greenland anfører i høringssvaret til 3. udkast til afgørelse af prisen på samtrafik, at prisen vil gøre det
vanskeligt at overholde vilkårene i låneaftalen, der ligger til grund for investeringen i søkablet.
Telestyrelsen kan ikke inddrage koncessionshavers finansielle forhold i fastsættelsen af prisen på samtrafik,
men kan ud fra ovenstående beregninger konkludere, at den fastsatte samtrafikpris ikke påfører
koncessionshaver en unødig risiko.
6.7.2. Fordeling omkostninger efter omsætning
En anden alternativ måde til at anskueliggøre, hvorvidt den af Telestyrelsens beregnede omkostningsbaserede
pris er rimelig, er at fordele kablets omkostninger efter samme nøgle som indtægterne fra de segmenter, der
benytter kablet fordeler sig. Efter dette princip (et slags contributionsprincip) bærer de enkelte segmenter
omkostningerne i søkablet efter indtjeningsevne. Denne fordeling er vist i tabellen nedenfor. Da den
anmodning om global IP-transit som Nuuk Skynet har fremsat efter anmodningen skal terminere i Nuuk,
beregnes der yderligere en fordeling af hvor stor en del af omkostningerne, der bør allokeres til Nuuk, hvor
fordelingsnøglen for denne omkostningsfordelingen er antal af ADSL forbindelser i Nuuk, i forhold til det totale
antal af ADSL forbindelser i Grønland. De til Nuuk allokerede omkostninger deles i to lige store dele, således, at
hver af aktørerne i Nuuk bærer halvdelen af omkostningerne til søkablet.
56
Kabel pr. Måned
Extern andel
Fast
BB via Fix
Mob.tel +Mob.Inet
MPLS/VPN
6.2725
10%
Omsætn.
93.2
133.3
232.5
48.8
507.8
oms.%
18.4%
26.3%
45.8%
9.6%
100.0%
Nuuk
mio DKK
2011
Kabelbidrag
pr.måned for
segment:
kr. 1,036,111
kr. 1,481,906
kr. 2,584,720
kr.
542,513
kr. 5,645,250
kr.
6,272,500
kr.
518,320
50% kr.
259,160
Pr. år: Omsætn.
12.43
99.6
17.78
146.9
31.02
199.9
6.51
46.3
67.74
492.7
6.2725 mio DKK
10%
2010
Kabelbidrag
pr.måned for
oms.%
segment:
20.2% kr. 1,141,195
29.8% kr. 1,683,148
40.6% kr. 2,290,411
9.4% kr.
530,495
100.0% kr. 5,645,250
kr.
6,272,500
kr.
588,752
50% kr.
294,376
Nuuk
Pr.år:
13.69
20.20
27.48
6.37
67.74
Tabellen viser en contributions baseret fordeling af søkablets omkostninger. Det antages, at transatlantiske
indtægter bærer 10 % af kablets omkostninger4.
En lineær fremskrivning af tallene fra tabellen er vist med blå linje i figuren nedenfor. Gennemsnittet af den
derved beregnede samtrafikpris pr. operatør i Nuuk er ca. 170 tkr. pr. måned for årene 2012-2015.
Figur 19 Contributions fordeling
3
x 10
5
Contributions fordeling
Pris for halvdelen af Nuuk [DKK/50Mbps/måned]
2.8
2.6
2.4
2.2
2
1.8
1.6
1.4
1.2
1
2010
2011
2012
2013
2014
2015
År
4
Kilde for omsætningstal: Tele Greenlands årsrapport 2011.
57
7. Resultat
Telestyrelsen har beregnet den omkostningsægte pris for samtrafik ud fra Step Wise Single Year modellen
vedrørende 50 mbit/s Global IP-Transit på Committed Bandwidth vilkår i Nuuk til:

i perioden 2012 – 2015 maksimalt at måtte udgøre kr. 244.631 pr. måned.
I nærværende afgørelse, er den fastsatte pris for samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk på commited
bandwidth vilkår er gældende for perioden 2012 til 2015. Hvis væsentlige forudsætninger for fastsættelsen af
prisen viser sig ikke at holde, og prisen dermed vurderes ikke at være rimelig, vil Telestyrelsen kunne tage
sagen op til fornyet behandling.
Telestyrelsen vil løbende føre tilsyn med udviklingen i de forudsætninger, der er lagt til grund for afgørelsen af
prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit i Nuuk på commited bandwidth vilkår.
Der er tale om en maksimal pris. Dette betyder, at operatørerne kan aftale priser, under hensyn til ikkediskriminations-forpligtelsen, der er lavere end den fastsatte maksimalpris. Ikke-diskriminations-forpligtelsen
indebærer, at to eller flere parter, herunder også Tele Greenland selv, der anmoder om indgåelse af en
samtrafikaftale hos den samme part skal stilles ens, hvis forholdene er ens, herunder også Tele Greenland selv.
…”
Sky Net har ikke haft adgang til hele den rapport, som Analysys Mason har udarbejdet, “Regulatory cost
modeling support”. Af den del af rapporten, som de har haft adgang til, fremgår bl.a. (i dansk oversættelse):
”Dette dokument indeholder følgende materiale, som er egnet til inddragelse i
høringsnotatet:

Afsnit 2 indeholder en diskussion af to væsentlige, generelle problemstillinger:
valget mellem Single Year-modellen og Multi Year-modellen samt valget mellem
LRIC-metoden og FAC-metoden.

Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af den metode, der anvendes til at
omkostningsberegne IP-transit i søkablet.
2. Generelle problemstillinger vedrørende omkostningsmodeller
2.1. Indledning
Vi har set på følgende to beregningsmodeller:
 En Single Year-model, som benytter en (tiltet) annuitet. Single Year-modellen er
enkel og særligt velegnet, når udnyttelsen af aktivet er nogenlunde den samme
over tid.
58

En Multi Year-model, som benytter økonomisk afskrivning. Denne model har et
mere kompliceret beregningsgrundlag, men har den fordel, at det er muligt at
udskyde omkostningsdækningen, indtil aktivet har opnået en større udnyttelse.
Denne model er velegnet, når aktivets udnyttelse ændres kraftigt over aktivets
levetid.
2.1.1 Beregningsmodel 1: Single Year-model med (tiltet) annnuitet
…
2.1.2 Beregningsmodel 2: Multi Year-model med økonomisk afskrivning
…
2.2. LRIC eller FAC
Det er interessant for NTA, hvorvidt forskellige modeller for omkostningsberegning giver
samme resultat. Mulighederne omfatter den historiske kostprismetode (HCA), fuld
omkostningsfordeling (DC) – som Tele Greenlands ABC-model – eller økonomisk
omkostningsberegning, herunder langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger
(LRIC). EU’s regulatoriske omkostningsmodeller, specielt fra trafikrelaterede
samtrafiktjenester som terminering, anvender ofte LRIC, men der anvendes dog også af
og til fuldt fordelte omkostninger (FAC) eller lignende FDC-modeller. I bemærkninger til
den grønlandske telelov drøftes anvendelsen af FDC til beregning af omkostninger ved
forsyningspligten.
…
Hvis der ikke er nogen fuldt afskrevne aktiver og ingen effektivitetsjusteringer, hvis
aktiverne er indkøbt for nylig (og de således afspejler genanskaffelsesprisen for et
moderne, tilsvarende aktiv), og omkostningsfordelingen er nogenlunde den samme, så vil
HCA FDC give omtrent de samme resultater som LRIC plus tillæg for
fællesomkostninger. Dette skyldes, at de samlede omkostninger er de samme, og
fordelingen af disse omkostninger er derfor også den samme.
Derfor mener vi ikke, at de to resultater i forbindelse med omkostningsberegningen for
søkablet (hvor alle disse kan anvendes) vil give væsentligt forskellige resultater. Vi
anvender således HCA, FDC, dog med annuitet i stedet for lineære afskrivninger.”
3. Omkostningsmodeller for søkabel
3.1.1. Den tjeneste, der skal omkostningsberegnes
Omkostningerne til søkablet skal beregnes, idet den nye operatør er interesseret i at købe
IP-transit i Nuuk. Denne tjeneste leveres ved, at Tele Greenland leverer den nye operatørs
IP-trafik til det globale internet sammen med sin egen trafik fra Grønland til internettet
(og omvendt).
59
Tele Greenland har foreslået, at prisen på IP-transitproduktet i Nuuk baseres på 95percentilmetoden (en almindelig målestandard for IP-transitprissætning). Dette vil gøre
det muligt for Tele Greenland at overvåge den samlede brug af IP-transittjenesten og
samtidig give den nye operatør mulighed for at nyde godt af Tele Greenlands
stordriftsfordele ved levering af IP-transit.
Derfor fokuserer omkostningsmodellen for både Single Year-analyserne og Multi Yearanalyserne på at beregne omkostningerne ved den samlede tjeneste, som leveres af Tele
Greenland ved hjælp af kablet og tilhørende aktiver, herunder omkostningen til at
transportere Tele Greenlands egen trafik til/fra internettet. Da kablet også understøtter
taletrafik og ikke-internetdatatrafik fra Grønland fordeles omkostninger for hele kablet og
tilhørende aktiver forholdsmæssigt på internettrafikken i forhold til den del af
kabelkapaciteten, der skal provisioneres til internettrafik, i modsætning til anden trafik.
Hvis f.eks. internetprovisioneringen er 3 STM-1, og den samlede provisionering er 5
STM-1, så repræsenterer internettrafikken 3/5 af omkostningerne.
3.1.1 Sammendrag af netværksprovisioneringen
…
3.2 Særlige problemstillinger ved omkostningsberegning af søkablet
Greenland Connect-kablet transporter følgende forskellige trafiktyper:
 grønlandsk taletrafik
 grønlandsk internettrafik
 backup til Grønlands mikrobølge-backbone (Nuuk-Qaqortoq)
 Backup (redundans) til selve fiberkablet
 Eksporttrafik (dvs. Island til Canada, sælges på kommercielle vilkår)
Det er indlysende, at omkostningerne til de øverste tre bør fordeles på baggrund af
provisioneringen, men det vil ikke være hensigtsmæssigt at behandle de to nederste på
samme måde, se nedenfor.
3.2.1 Backup/redundans for selve fiberkablet
Tele Greenland har forklaret, at den eksisterende fiberkabelredundans kan betragtes
som en ”luksus”, og at den ville blive taget ud af drift, hvis der skulle foretages
omkostningsfordeling dertil på samme vilkår som for anden trafk.
Dette argument er overbevisende. Derfor foreslår vi, at der ikke fordeles
omkostninger til dette aspekt af provisioneringen, idet den redundante forbindelse
ikke i sig selv i væsentligt omfang medfører yderligere omkostninger.
3.2.2 Eksporttrafik
60
Eksporttrafik (dvs. trafik mellem Island og Canada, som hverken origineres eller
termineres i Grønland) bruger kablet på en lignende måde, men der er tale om to vidt
forskellige økonomiske markeder, da det er underordnet for køber, om trafikken
sendes over Grønland eller ej. Det ville ikke give mening at fordele omkostninger til
denne trafik på samme måde som til Grønlands internettrafik, hvis man dermed
fjernede det økonomiske incitament for Tele Greenland til at sælge kapaciteten (f.eks.
hvis det ville gøre produktet åbenbart tabsgivende).
Ovenstående bekræftes i vores modellering: Fordeling af omkostninger på
eksporttrafikken på lige fod med Grønlands internettrafik ville stille Tele Greenland
ringere, (dvs. reduktionen i indtægter fra IP-transit, der sælges til Nuuk Skynet, ville
være større end de indtægter, der opnås ved eksporttrafikken).
Der er i stedet brug for en omkostningsdækningsmetode, hvorved Tele Greenlands
incitament til at sælge kapaciteten bibeholdes, men hvor der samtidig videregives en
rimelig del af fordelen ved disse indtægter til engroskunden (Nuuk Skynet). Den
enkleste metode er at behandle nettoindtægterne ved eksporttrafikken som negative
driftsomkostninger; på denne måde får alle tjenesterne i Grønland (herunder tale- og
internettjeneste) del i fordelene, idet de resterende omkostninger fordeles på disse.
…
3.3 Single Year-modellen
...
For hver aktivtype har vi forudsat en afskrivningsperiode på baggrund af data, vi har
fået fra Tele Greenland og holdt op mod benchmark. De forudsatte
afskrivningsperioder for de enkelte aktivtyper er vist i figur 3.3.
Aktivtype
Afskrivningsperiode (år)
Søkabel og repeatere
25
Landstationers aktive elektronik
8
Landstationers passive infrastruktur
50
Forbindelse til Tele Greenlands indenlandske netværk 8
Andre inkrementale kapitalomkostninger
10
Figur 3.3. Afskrivningsperioder for søkablets aktiver [Kilde: Analysys Mason]
Vi beregner den årlige kapitaludgift for hvert aktiv på hver lokation ved hjælp af den
tiltede annuitetsmodel, som er beskrevet i afsnit 2.1.1. Vi har indregnet
kapitalomkostninger, som svarer til en operatør som Tele Greenland.
For så vidt angår driftsudgifter, ser vi på den årlige driftsudgift for hvert aktiv på hver
lokation. For de fire landstationers vedkommende ser vi på en enkelt driftsudgift,
61
nemlig vedligeholdelse. For de fire kabelsegmenters vedkommende ser vi på tre typer
driftsudgifter
 Vedligeholdelsesomkostninger tillægges alle fire segmenter
 Backhaul for landstationerne i Canada og Island (dvs. leasede linjer/IPtransitomkostninger) tillægges de segmenter, som leder fremt til disse
lokationer. Dette er hensigtsmæssigt, da trafikprovisioneringen for backhaul
aktuelt er den samme som for kabelsegmentets vedkommende.
 Salg af kapacitet til eksportmarkedet. Der er tale om indtægter, og som
anført i afsnit 3.2.2. behandles disse som en negativ driftsudgift.
Med henblik på at beregne den samlede omkostning, der skal fordeles på hele
Grønlands internettrafik, ser vi på trafikprovisioneringen i hver enkelt del af
systemet. De forskellige typer trafikprovisionering på Greenland Connect-kablet
er følgende:
 grønlandsk taletrafik
 grønlandsk internettrafik
 backup i til Grønlands mikrobølge-backbone
 backup (redundans) til selve fiberkablet
 eksporttrafik
I forbindelse med omkostningsfordelingen ser vi kun på de første tre provisioner som anført i
afsnit 3.2.
For hver aktivtype og lokation ser vi på, hvordan den understøtter de forskellige
trafikprovisioneringer. Landstationen i Nuuk understøtter f.eks. trafik, der provisioneres i
segmenterne Canada-Nuuk og Nuuk-Punkt X. På baggrund af den samlede provisionerede
kapacitet for tale, internet og mikrobølge-backup beregner vi andelen af omkostningerne for
hvert aktiv/hver lokation, som understøtter Grønlands internettrafik. Dernæst kan vi ved
hjælp af tidligere beregnede investeringsudgifter og driftsudgifter for hvert aktiv/hver
lokation beregne den samlede årlige omkostning ved internetkapacitetsprovisionering for
hver kapacitet/lokation og dermed den samlede årlige omkostning ved Grønlands
internetsystem som helhed. Til sidst tilføjer vi en yderligere omkostning til dækning af
overhead- og fællesomkostninger (Overhead- og fællesomkostninger omfatter bestyrelse,
direktion og medarbejdere, personaleafdeling og sekretariat, økonomiafdeling, IT-systemer
samt fælles IT-netværk, audit og sikring og andre fælles omkostninger) baseret på data, vi har
modtaget fra Tele Greenland.
62
Tele Greenland har foreslået, at prisen på IP-transitproduktet i Nuuk baseres på 95percentilmetoden (en almindelig målestandard for IP-transitprissætning). Derfor har vi ikke
forsøgt at modellere andelen af den nye operatørs trafik ved brug af specifikke dele af kablet
(vi ved ikke hvor stor en andel af den nye operatørs trafik, der er til Nordamerika, og hvor
meget der er til Europa). Vi har i stedet modelleret den samlede omkostning, der skal
henføres til Grønlands internettrafik som helhed, og fordelt omkostninger til den tjeneste, der
leveres til den nye operatør i forhold til den trafik, der håndteres af routeren i Nuuk, og som
kan henføres til den nye operatør.
Vi har i vores beregning forudsat, at den nye operatør vinder en andel af det eksisterende
detailmarked for internet (i modsætning til, at markedet vil vokse), og at denne operatørs
trafik derfor vil erstatte Tele Greenlands trafik. Denne forudsætning er kun nødvendig, når vi
ikke har nogen faktisk trafikdata; i fremtiden kan omkostningen beregnes ved brug af mere
aktuelle faktiske trafikdata.
3.4 Multi Year-modellen
Multi Year-beregningsmodellen for søkablet er en mere kompleks tilgang til fordelingen af
omkostninger end Single Year-modellen. Denne tilgang beskrives derfor i to dele. En
oversigt over Del 1 af Multi Year-modellen findes i figur 3.4.
…
Vi starter modelleringen med at udarbejde en trafikprognose. Denne prognose er baseret på
Tele Greenlands prognose for trafikvækst…. Grunden til, at der er brug for en langsigtet
prognose, er kabelaktivets lange levetid.
Vores provisioneringsprognoser udarbejdes på baggrund af de underliggende
trafikprognoser….
Som det er tilfældet for den nuværende trafik, viser prognosen, at den største vækst i
provisioneringen vil være mellem Reykjavik og Nuuk, mens der kræves en lavere
provisionering for Qaqortoq til Nuuk og Nuuk til Halifax.
Prognosen for provisioneringsbehov giver mulighed for at tage højde for fremtidige
omkostninger til kapacitetsudvidelser (f.eks. nye bølgelængder). Ud over behovet for
opgraderinger tager modellen ligeledes højde for behovet for at udskifte (genanskaffe)
aktiverne ved afslutningen af deres levetid. Aktivernes levetid er den samme for Single Yearmodellen og Multi Year-modellen. Modellen tager højder for, at den nomibelle omkostning
til udskiftning af aktiver og opgradringer ændres over tid (i takt med at priserne på udstyr
falder, og prisen på arbejdskraft stiger). De prognosticerede ændringer i aktivets
omkostninger (svarende til den moderne, tilsvarende udvikling i aktivprisen) er omsummeret
i figur 3.5. Den nedenfor viste prisudvikling er nominel, inklusive inflationsvirkningen.
63
Aktivtype
Udvikling i aktivpris (nominel)
MEA-landudstyr
-8%
MEA-landbygning
2%
MEA-søkabel
2%
MEA-forbindelse til Tele Greenland
-8%
MEA-opgraderingsomkostning
-8%
MEA-prisudvikling i driftsomkostninger
2%
MEA-prisudvikling i mikrobølgenet
-8%
Figur 3.5: Udviklingen i priser på moderne, tilsvarende aktiver [Kilde: Analysys Mason]
Modellen inddrager alle opgraderings- og genanskaffelsesomkostninger for alle søkablets
aktiver på alle lokationer (som anført i Single Year-modellen). Det gør det muligt at beregne
de samlede nødvendige investeringsudgifter for søkablet over de næste 25 år.
…
Som det var tilfældet med investeringsudgifterne, prognosticeres driftsudgifterne for alle
aktivtyper og lokationer over kablets 25-årige levetid.
Endelig beregnes nutidsværdien af investeringsudgifter og driftsudgifter for hver aktivtype og
lokation. Dette gør det muligt at udfylde udgiftsdelen af beregningen af den økonomiske
afskrivning.
Figur 3.6. indeholder en oversigt over Del 2 af Multi Year-modellen
…
For at beregne hvor stor en del af omkostningerne, der skal tilskrives grønlandsk
internettrafik inddrages provisioneringen af kapaciteten igen. Vi bruger de samme
provisioneringsprognoser og kæder dem sammen med den provisionerede rutekapacitet efter
aktivtype/lokation for at se, i hvilken grad forskellige aktiver(lokationer) (og deres tilhørende
omkostninger) understøtter de forskellige trafiktyper. Det er det samme, der sker i Single
Year-modellen, men denne beregning foretages i Multi Year-modellen for hvert år.
Når vi har etableret en fordeling af de forskellig provisioneringer efter aktivtype/lokation og
omkostningstype, beregnes nutidsværdien af hver individuel provisionering ved indregning af
kapitalomkostningsraten og den relevante MEA-udvikling. Dette giver
”omkostningsdækning” –delen i beregningen af den økonomiske afskrivning.
Første års enhedsomkostning for 1Mbit/s kapacitet provisioneret for hver kombination af
aktiv/lokation og omkostningstype beregnes ved at dele summen af udgifternes nutidsværdi
64
med summen af indtægternes nutidsværdi. Dernæst laves en prognose over, hvorledes
enhedsomkostningen udvikler sig over tid ved at gange med den relevante MEAprisudvikling. Vi beregner den samlede omkostning ved det grønlandske internetsystem, som
dækkes hvert år, ved at gange den prognosticerede enhedsomkostning for hvert aktiv/hver
lokation og omkostningstype med den nominelle prognose for internetprovisioneringen.
Dernæst lægges resultaterne sammen.
Ligesom det var tilfældet med Single Year-modellen, lægger vi også her en yderligere
omkostning til til at dække overhead- og fællesomkostninger.
…”
Der er fremlagt en power point præsentation vedrørende et datacenter Verne Global Iceland. Det
fremgår bl.a. heraf, at der tilbydes kabel bl.a. via Greenland Connect, som er Tele Greenlands søkabel.
Den 26. februar 2010 mailede Peter Engsig-Karup til Erlendurr Steinn Guanason, Siminn, Island:
”Hej Erlendur.
Tak for telefonsamtalen i tirsdags. Jeg vender hermed tilbage vedrørende Skynet’s behov
for Global IP transit trafik:

Skynet ønsker at indgå aftale med Siminn om global IP-trafik på Siminn’s POP i
Reykjavik.

Trafikken fra Skynet vil ankomme til Siminn’s POP via Tele Greenlands søkabel,
vi har endnu ikke indgået denne transittrafikaftale med Tele Greenland.

Vi har estimeret, at Skynet indledningsvis har behov for 50 Mbps peak IP-transiy
trafik.

Vi ønsker indledningsvis en 1 årig aftale.

Vi vil gerne have et pristilbud fra Siminn (i Euro) indheoldende etableringsprisen
plus den månedlige afgift.

Vi vil gerne have Siminn angiver de tekniske grænsflader, protokoller mm., som
Skynet skal op til på Siminn’s POP
...”
Den 5. marts 2010 svarede Erlendur Steinn Guonason:
…
65
Vi kan tilbyde dig redundant transit service med 50 mb/s minimum
commitment for 3.210 EUR pr.maaned.
Startomkostninger er 1.500 EUR med levering af 100Base-TX i Breidholt
MPLS PoP i Reykjavik.
…”
Den 12. februar 2014 skrev Tele Greenland bl.a. til Comby A/S, som er et selskab, som Sky Net ApS
planlægger at fusionere med:
”Med henvisning til vores brev den 14. januar 2014 til Telestyrelsen, hvor vi har lovet at
fremkomme med et nyt forslag til prisen på samtrafikproduktet Global IP Transit i Nuuk,
har vi nu færdiggjort vores kalkulationer af en ny pris.
Pr. 1. marts 2014 nedsættes prisen på Global IP Transit Nuuk til:
129.422 kr. pr. 50 Mbit/s
På samme vis som tidligere, vil kunder med 25 Mbit/s forbindelser betale 50 % af
ovenstående pris. Samme pris gælder også for Global IP-trafik i Qaqortoq.
Prisnedsættelsen skal ses som et udtryk for den stigende trafik i søkablet, og for at TELEPost gennem vores nye strategi 2014-2018 ønsker at tage endnu større ansvar (og risiko)
for at stimulere internetforbruget i Grønland. Nedenfor forklares i hovedtræk, hvordan vi
er kommet frem til de sænkede priser.
Forventet udvikling i kapacitetsudnyttelsen
Prisen er fastsat ud fra en ambitiøs forventning om at TELE-POST og andre aktører på
det grønlandske marked i 2014/2015 vil kunne fordoble det gennemsnitlige
kapacitetsforbrug i søkablet. Forbruget skal dermed stige fra 982 Mbit/s som var det
anslåede gennemsnit for hele perioden 2012-2015 i Telestyrelsens afgørelse fra september
2012, til et gennemsnit på 1.964 Mbit/s for den kommende periode 2014/2015. Tallet for
december 2013 var 1.132 Mbit/s, så der skal ske en hel del for at det nye mål kan nås.
Forudsætningen om væsentlig større trafik i søkablet skal dels understøttes af
detailprodukter med højere hastigheder og større mængder af download hos TELE-POST,
dels øget afsætning af kapacitet til øvrige operatører. Vi forventer således, at øvrige
operatører vil vælge at benytte prisnedsættelsen til at udvide deres båndbredde, snarere
end at hjemtage gevinsten, selv om dette naturligvis vil stå dem frit for.
…
66
Årlig revurdering af prisen på Global IP Transit
Frem for den besluttede fastlåsning af prisen på samtrafik fra 5. september 2012 til og
med 2015 forventer TELE-Post fremover at revurdere prisen på Global IP Transit årligt.
Vi vil dog gerne give aktørerne den budgetsikkerhed, at eventuelle negative afvigelser i
faktisk forbrug i forhold til vores ambitiøse skøn, hverken forårsager ekstrabetalinger
eller indregnes i efterfølgende priskalkulationer.
…”
Den 7. januar 2015 skrev den grønlandske Forbruger og Konkurrencestyrelse på sin hjemmeside:
”Brug af Internet vokser kraftigt
Grønlands brug af Internettjenester steg i 2014 med 68 %.
Telestyrelsen opsamler løbende statistik på brugen af søkablet mellem Grønland, Island
og Canada.
I 2014 er trafikken, der er opgjort som en 95-percentil af en vedvarende
netværksforbindelse, steget fra 1.219 Mbit/s i januar til 2.047 Mbit/s i december.
Væksten i trafikken sikrer fortsat faldende omkostninger pr. Mbit/s til levering af
Internettjenester i de grønlandske internetkunder.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af tidligere direktør for Nuuk Skynet A/S, Peter Engsig-Karup, og
nuværende director i Nuuk Sky Net ApS, Brian Torp.
Peter Engsig-Karup har forklaret, at han var direktør i Nuuk Skynet A/S fra 1. januar 2010 til 28.
februar 2014. Han har arbejdet med telekommunikation siden 1991, hvor han kom til daværende
Teledanmark. Fra 1996 var han af Teledanmark udlånt til det kontor i EU, som havde ansvaret for at
udarbejde alle direktiver i relation til implementeringen af den europæiske teleliberalisering. Fra 1.
marts 1998 vendte han tilbage til TDC’s regulatoriske afdeling, som havde ansvaret for
kommunikationen med Telestyrelsen om konkurrencevilkårene i den danske telesektor, som netop var
blevet liberaliseret. Den 1. december 2008 blev han ansat i den grønlandske Telestyrelse. Den 1. januar
2010 tiltrådte han i Nuuk Skynet A/S som direktør. På det tidspunkt havde Nuuk Skynet A/S besluttet
at etablere et bynet i form af et trådløst kommunikationsnet, som på det tidspunkt var det eneste
tilladte. Hans opgave blev bl.a. at få en samtrafikaftale med Tele Greenland.
Skynet stævnede Telestyrelsen, fordi det var deres opfattelse, at Telestyrelsens afgørelse er forkert.
Prisen var fastsat så højt, at den ikke levnede Sky Net en konkurrencemargin. Sky Net var ikke
67
resellers. De havde eget lokalt net med egne folk til at drive nettet. Telestyrelsen havde ikke udarbejdet
en konkurrencemarginanalyse, hvilket er helt almindeligt ved fastsættelse af priserne for samtrafik.
Forud for Telestyrelsens afgørelse havde Tele Greenland krævet ca. 1 mio. kr. om måneden for
samtrafikken. Det var en pris Sky Net ikke ville kunne betale. De undersøgte derfor hos den islandske
teleoperatør, hvad prisen for det samme produkt var på Island. Island og Grønland ligger i en
telesammenhæng principielt samme sted. Det er de samme trafikveje. Afstanden til Europa er længere
fra Grønland, men til gengæld er afstanden til Canada kortere. Da de fik prisen fra den islandske
teleoperatør, kunne de se, at der var et betydeligt misforhold mellem priserne. Det er en indikator for, at
den beregnede pris er forkert. Den store forskel kan kun ligge i beregningsmetoden. Island har
implementeret EU's direktiver. Der kan derfor ikke være statssubsidiering indregnet i den islandske
pris.
Telestyrelsen behandler i afgørelsen eksporttrafikken anderledes end alt anden trafik, hvorved Sky Net
kommer til at betale for eksporttrafikken. Skynet er helt uden informationer om eksporttrafikken. Der
burde af Telestyrelsen være lavet en costallokering ud fra, hvor stor en del af søkablet, der var afsat til
eksporttrafik. Men der er kun lavet en prognose på den indenlandske trafik. Med den valgte metode
indregnes eksporttrafikken kun hvert tredje år. Der er ikke tvivl om, at det medfører krydssubsidiering.
Ved fastsættelsen af prisen for samtrafik er det meget vigtigt, at den rigtige beregningsmetode benyttes.
Fastsættes prisen for højt, vil underskuddet også kunne blive meget stort. Indtægten vil aldrig komme
til at modafbalancere den meget høje samtrafikpris. Når man anvender step wise single year metoden,
så lægger man omkostningerne i begyndelsen, og det er hans vurdering, at Tele Greenland heller ikke
ville kunne få det til at løbe rundt med den prisfastsættelse. Det er hans opfattelse, at Sky Net bliver
udsat for en prisklemme.
Når man køber samtrafik, køber man leveringssikkerhed. Når Sky Net har anmodet om committed band
with 50mbit/s sikrer de sig, at de kan levere også ved den spidsbelastnng, de kan komme ud for.
Telestyrelsen har imidlertid lagt til grund, at det er et konstant forbrug. Der er ikke tilsvarende lavet en
beregning af spidsbelastningen for Tele Greenland. De betaler for deres aktuelle forbrug. Derved bliver
Sky Nets andel af omkostningerne for høje. Det er en fejl, der medfører, at Sky Nets samtrafik køb
bliver dyrere end Tele Greenlands.
Over hele verden har man ved beregningen af samtrafik brugt en multi year model for at sparke et nyt
marked i gang. Et søkabel har en levetid på 25 år. Ved brugen af en multi year model sikres det, at
prisen bliver stabil over alle år. I forhold til en step wise single year model ville prisen blive lavere, og
det ville gavne konkurrencesituationen. Step wise single year modellen gavner Tele Greenland nu. Tele
Greenland skal naturligvis have en omkostningsdækning, men den skal beregnes over hele søkablets
levetid. Der skal endvidere benyttes LRIC metoden. Telestyrelsen har endvidere alene beregnet disse
omkostninger fra 2011, hvor Tele Greenland allerede havde købt sine egne ydelser fra søkablet i to år,
idet søkablet blev taget i brug 2009. Når de første år ikke indgår i beregningen, kommer Skynet til at
68
betale en højere samtrafikpris end, hvis årene indgik. Skynet anmodede om en samtrafikaftale allerede i
2010.
Det er hans opfattelse at regnskabsbekendtgørelse om regnskabsregler for koncessionshavere, som
udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester støtter Sky Nets synspunkter.
Telestyrelsen har brugt sin energi på at undersøge, om Tele Greenlands interesser var beskyttet, og har
ikke, som de skulle, brugt energi på at sikre konkurrencen.
Enhver virksomhed har individuelle omkostninger, men i en konkurrencesituation skal prisen fastsættes
ud fra de omkostninger, som en effektiv teleoperatør må antages at have.
Forespurgt om Grønland ikke adskiller sig fra andre områder ved sin geografi, mener han ikke, at
teleforsyningen i Vestgrønland er vanskeligere end i f.eks. Nordnorge eller Canada. Og i modsætning
til disse lande bor den grønlandske befolkning meget centreret. Det gælder også i de små bygder. Det
betyder, at der ikke er særlige udfordringer ved etableringen af bynet. Søkabler er det billigste. Med
kædeforbindelsen er det sværere, men radiokædeforbindelse bruges også i Danmark af nye operatører
til mobiltelefon. På østkysten er der sattelitkommunikation, og det er betydeligt sværere. Det kan
medføre et forsyningspligtunderskud, når hele markedet er liberaliseret.
Telestyrelsens vækstprognose har vist sig at være forkert. Telestyrelsen valgte alene at lytte til Tele
Greenlands vurdering af den fremtidige trafikmængde. En del af væksten må tilskrives, at Tele
Greenland i det seneste år har udbudt en større fast trafikmængde til forbrugeren. Det vil af forbrugeren
blive oplevet som en flat rate pris, og det betyder, at den enkelte vil forbruge mere.
Han er bekendt med, at Inu:IT er i markedet. De er konkurrenter til Sky Net, og det er hans indtryk, at
de virker på samme vilkår. Inu:IT betaler formentlig den pris for samtrafik, som er tilbudt Sky Net.
Sky Net har planer om at fusionere ind i et firma Comby. Han ved ikke, om Comby har indgået en
aftale med Tele Greenland. Men det er hensigten, at Comby og Sky Net vil bruge den tilladelse, som
Sky har. Han ved, at Comby har anmodet Tele Greenland om samtrafik til Island, men har fået afslag.
Den sag ligger i Telestyrelsen.
Forespurgt om, hvorvidt trafikmængden i Reykjavik er større end i Nuuk, mener han, at befolkningen i
Reykjavik er på 250.000 personer. Det vil medføre en større trafikmængde, men på kablerne er det
summen af den samlede trafik, der afgør hvad kabelstrækningen koster.
Han er bekendt med, at Tele Greenland på omtrent det tidspunkt, hvor han fratrådte, sænkede prisen til
det halve. Han er enig i, at Tele Greenland har begrundet dette med væksten i trafikmængden, men han
ved reelt ikke, hvad årsagen er. Der foreligger ikke en sikker objektiv beregning.
Brian Torp har forklaret, at han er direktør i Nuuk Sky Net ApS. Nuuk Sky Net ApS indgår i koncern
med bl.a. Comby. Nuuk Sky fik tilladelse til at udbyde offentlig internettjeneste i 2009 og etablerede
allerede på det tidspunkt et fuldt dækkende net i Nuuk. De ville ind på det liberaliserede marked med
69
ny produkter og prisstrukturer. Etableringen af bynettet kostede 7 mio. kr. De kan således sælge til
almindelige forbrugere, men tilbyder nu kun deres ydelser til erhvervskunder. Det er afgørende for
dem, at de får en pris på samtrafik, hvor det er muligt at lave produkter og opnå en fortjeneste på dem.
Det er helt afgørende, at den tilbudte pris er omkostningsægte. Er den ikke det, har Tele Greenland
mulighed for at ændre sin prisstruktur, således at Sky Net ikke længere kan operere i markedet. Sky
Net køber i dag 75mb/s hos Tele. De hævede kapaciteten, efter de havde modtaget brevet fra Tele
Greenland A/S til Comby, hvor prisen for 50 mbit/s blev sat ned. Den første aftale, de havde om
samtrafik, blev indgået i sommeren 2013. Da de indledte forhandlingerne om samtrafik, bad Tele
Greenland Telestyrelsen om at fastsætte prisen. Sky Net deltog i nogle møder, hvor det blev hans
opfattelse, at Tele Greenland og Telestyrelsen havde talt en del sammen. Desuden mente de nok, at de
mødte dygtige folk i Telestyrelsen, men at der måske ikke var så mange telefaglige kompetencer.
Teleforordningen og bemærkninger til forslaget til forordningen
”…
Kapitel 3
Koncessionsbestemmelser
…
Samtrafik
§ 6. Landsstyret kan fastsætte regler for koncessionshavers pligt til imødekommelse af rimelige
anmodninger om samtrafik fra tjenesteudbydere. …
Stk. 2. Aftaler om samtrafik indgås som kommercielle aftaler mellem parterne. Aftalerne skal
være ikke-diskriminerende. …
Stk. 3.Telestyrelsen skal efter anmodning fra en af parterne, træffe afgørelse om, hvorvidt en
anmodning om samtrafik er rimelig og skal imødekommes af koncessionshaver. Telestyrelsen
kan fastsætte priser og vilkår, hvis parterne ikke kan nå en kommerciel aftale jf. stk. 2, eller hvis
de aftalte priser og vilkår ikke anses for rimelige.
…
Kapitel 4
Telestyrelsen
Telestyrelsen samt Telestyrelsens opgaver
§ 11. …
Stk. 2. Telestyrelsens opgaver på telekommunikationsområdet er bl.a., at :
…
70
6) Behandle sager vedrørende vilkår og priser for indgåede samtrafikaftaler, jf. § 6.
…
Kapitel 6
Forsyningspligt
…
Underskudsfinansiering af forsyningspligten
§ 26. De i henhold til § 25, stk. 1, udpegede forsyningspligtudbydere har ret til at få dækket deres
samlede dokumenterede underskud, som måtte opstå som følge af den pålagte forsyningspligt af
teletjeneste på det liberaliserede område.
…”
I bemærkningerne af 10. maj 2006 til forordningsforslaget hedder det bl.a.:
1.
Indledning:
…
De særlige vilkår for telekommunikation i Grønland har især koncentreret sig om den høje
omkostning og den relativt begrænsede kapacitet forbundet med langdistancekommunikation
mellem byer og bygder, det vil sige via radiokæden og via satellit. Den teknologiske udvikling
må imidlertid forventes fortsat at ændre på disse forhold. Særligt må det forventes, at den
marginale omkostning for øget transmissionskapacitet fortsat vil falde. Dette betyder, at
telekommunikation i stadig stigende grad vil kunne tjene til at skabe sammenhæng i det
grønlandske samfund, og at telekommunikationspolitikken kan tilrettelægges med henblik på at
fremme forbruget af telekommunikation i Grønland.
Der er samtidig en udvikling i gang, også i Grønland, hvor stadig flere tjenester baserer sig på en
og samme netværksteknologi, nemlig den, der anvendes i internettet, og som betegnes IP…
Den hidtidige takstpolitik, hvor internet-trafik afregnes efter trafikmængde, medfører et
forbrugsmønster, der tager udgangspunkt i, at transmissionskapacitet er en dyr og begrænset
ressource, og vanskeliggør samtidig en udvikling i Grønland, hvor internetteknologien anvendes
til disse nye formål. Som nævnt gælder det også for Grønland, at den marginale omkostning for
yderligere transmissionskapacitet er faldende, og en fremadrettet telepolitik må derfor tage
udgangspunkt i et fremtidsscenarie, hvor transmissionskapacitet ikke, heller ikke i økonomisk
forstand, er en knap ressource.
Liberaliseringspolitikken vil således skulle tilpasses såvel markedsforholdene som den
teknologiske udvikling.
71
Der lægges op til tjenesteliberalisering som det første skridt. Dette indebærer, at
teleinfrastrukturen som minimum skal udskilles regnskabsmæssigt. Tjenesteudbydere kan mod
betaling anvende infrastrukturen til at levere teletjenester til de grønlandske virksomheder og
privatkunder de steder, hvor der er forretningspotentiale.
Adgangen for tjenesteudbydere til at benytte infrastrukturen skal sikres regulatorisk, såvel med
hensyn til priser som øvrige vilkår. Tilsvarende skal adgangen til at udveksle trafik sikres, således
at kunder hos én udbyder kan kommunikere med kunder hos en anden. Priserne for denne
samtrafik vil være af væsentlig telepolitisk betydning; priserne for anvendelsen af
langdistanceforbindelserne vil have særlig betydning for tjenesteudbydernes udbud af tjenester i
de mindre byer og bygder. Dette skal således ses i sammenhæng med fastlæggelsen af
forsyningspligten og de tilhørende maksimalpriser til brugerne.
Landsstyrets kortsigtede strategiske mål er endvidere, at etablere en Telestyrelse som er
uafhængig af Landsstyret. …
Landsstyret er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv regulering af telesektoren og har
derfor til hensigt at udvikle og styrke Telestyrelsen. Der er allerede i dag et nært samarbejde
mellem Hjemmestyret og den danske IT- og Telestyrelse. Dette samarbejde skal styrkes med
henblik på at lære af de regulatoriske erfaringer, man der har gjort sig, og for at sikre den videre
fremdrift og udvikling af de rette rammer for telesektoren.
Udvikling og opretholdelse af effektive teletjenester kan kompensere for store geografiske
afstande, stimulere udviklingen af det grønlandske erhvervsliv og den grønlandske kultur samt
medvirke til opretholdelsen af det fælles tale- og skriftsprog . …
Landsstyrets overordnede vision for telekommunikationens udvikling i Grønland er, at borgere,
virksomheder og den offentlige administration i hele Grønland til enhver tid sikres en
tidssvarende, effektiv og billig elektronisk kommunikation.
…
2. Forordningsforslagets hovedpunkter:
…
I forbindelse med lovrevisionen foreslås således en gennemgribende ændring af balancen mellem
den lovfæstede del af reguleringen og den del, der regulerer på bekendtgørelsesniveau. Det skal
være muligt indenfor lovgivningens overordnede målsætninger, løbende at kunne justere
reguleringen i takt med, at teknologien, markedet og konkurrencen udvikler sig, uden en fornyet
langsommelig lovgivningsproces. En sådan model vil skabe den fleksibilitet, som et marked i
konstant dynamisk udvikling nødvendiggør.
72
Telekommunikation er af vital betydning for det grønlandske samfund. Eventuelle
liberaliseringstiltag skal derfor vurderes nøje, inden de iværksættes. Principielt bør opretholdelse
af forsyningssikkerheden gå forud for ønsket om øget konkurrence.
II. Eneretsbestemmelser kontra liberalisering
…
Landsstyret vil fortsat opretholde Grønlands Hjemmestyres eneret til anlæg og drift af al
telekommunikationsinfrastruktur, der muliggør elektronisk kommunikation mellem byer, bygder
og udlandet, det vil sige at det med dette forordningsforslag ikke er muligt at liberalisere
radiokæden og satellitforbindelsen. Landsstyret vil desuden opretholde eneretten til anlæg og
drift af den trådbundne telekommunikationsinfrastruktur i byer og bygder. Det nye er, at
Landsstyret kan liberalisere de tjenesteområder, hvor den teknologiske udvikling giver mulighed
herfor under forudsætning af, at der samtidig på markedsmæssige vilkår kan opnås en
konkurrencesituation, der vil tilgodese en bedre, hurtigere og/eller billigere udvikling af den
pågældende teletjeneste, for eksempel i form af, at forbrugerne får flere produkter at vælge
imellem, og således at det samlet bliver en gevinst for samfundet.
…
VI. Forsyningspligtunderskud
Hvis Landsstyrets fastsættelse af maksimale takster for en forsyningspligttjeneste, der er
liberaliseret, fører til en begrundet forventning hos forsyningspligtselskabet om, at tjenesten vil
være underskudsgivende, kan selskabet fremadrettet for kommende budgetår ansøge Landsstyret
om at få dette forsyningspligtunderskud refunderet.
…
Forsyningspligtregnskaberne vil være baseret på den indtjening, som kunne være opnået ved de
faktisk afsatte tjenester til de tilladte maksimalpriser, det vil sige uden hensyntagen til eventuelle
rabatter, prisreduktioner og lignende. Indtjeningen ved nært beslægtede tillægstjenester skal
medtages, for eksempel reklameindtægter fra udgivelse af en telefonbog. Omkostningerne
baseres på gængse regnskabsprincipper med afskrivning af aktiver og forrentning af anvendt
kapital (med reference til aktivernes nedskrevne værdi) til markedsrente, og omfattende direkte
og indirekte driftsomkostninger efter princippet om fuldt fordelte omkostninger, dog undtaget
omkostninger til drift af hovedkontorsfunktioner, til reklame og markedsføring og til udvikling.
For forsyningspligttjenester, der er liberaliserede, kan Landsstyret bestemme:
 At de pågældende maksimaltakster sættes op med henblik på at eliminere fremtidige
forsyningspligtunderskud, eller
 At forsyningspligtunderskuddet skal finansieres ved at opkræve en omsætningsafhængig
forsyningspligtafgift vedrørende benyttelsen af langdistancekommunikation, det vil sige
radiokæde og satellit, eller
73

En kombination heraf
…
VII. Samtrafik
Det er afgørende for nytten af en telekommunikationstjeneste, at den kan skabe
kommunikationsveje mellem alle brugere af tjenesten. For at dette kan realiseres skal brugere
fysisk tilsluttes nettet, og forskellige net med samme tjeneste skal kobles sammen både fysisk og
tjenestemæssigt. Dette kaldes samtrafik eller interconnection.
Dette sker typisk internationalt mellem forskellige landes net, men der et tilsvarende behov
mellem konkurrerende udbydere af en tjeneste på samme marked. Etablering af samtrafik kan
dog ikke forventes at ske uden videre mellem konkurrerende udbydere og i særdeleshed ikke, når
en udbyder har en væsentlig stærkere markedsposition end sine konkurrenter. Ved en
tjenesteliberalisering må adgangen til samtrafik altså sikres gennem lovgivningen.
Telestyrelsen gives derfor bemyndigelse til at sikre, at samtrafik er både kommercielt og teknisk
tilgængelig i praksis. Det gøres ved at give andre tjenesteudbydere ret til at få opfyldt ethvert
rimeligt krav om samtrafik med koncessionshaveren vedrørende de liberaliserede tjenester, som
de agter at udbyde.
I forbindelse med en hel eller delvis tjenesteliberalisering vil de nye tjenesteudbydere typisk
desuden have behov for at kunne anvende koncessionshaverens infrastruktur i form af
bæretjenester. Der vil derfor være behov for at pålægge koncessionshaver at tilbyde et antal
bæretjenester til andre udbydere.
…
4.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
En liberalisering af teletjenester vil kunne medføre en nedgang i den nuværende
enekoncessionshavers (TELE Greenland A/S) omsætning og overskud, hvilket vil formindske
muligheden for udbyttebetaling fra selskabet. Det er vanskeligt at forudsige effekten af en
liberalisering for det tidligere monopolselskab. Det vil i høj grad afhænge af selskabets evne til at
agere på og tilpasse sig et liberaliseret telemarked. Endvidere afhænger det af, i hvilken hastighed
en liberalisering foregår samt hvilke tjenester, der omfattes.
Telekommunikation skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden
for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt. Det er vigtigt at
sikre hele befolkningens adgang til grundlæggende telefoni og internet og samtidig være
opmærksom på, at teletjenesten udstikker rammerne for det private erhvervsliv, det offentlige og
den enkelte borger.
Med denne optik kan Grønland inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af
befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence
74
og udvikling af teletjenester. I vækstcentrene vil erhvervslivet kunne forvente et tjenesteudbud,
der i højere grad er tilpasset den enkelte virksomheds behov. I modsætning hertil kan der være en
række delmarkeder i yderområderne, som hver for sig ikke er tilstrækkeligt store til at oppebære
avancerede teletjenester på forretningsmæssige vilkår.
Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse til, at Landsstyret kan pålægge telebranchen en
særlig afgift på forbrug af langdistancekommunikation. Formålet med denne bestemmelse er at
sikre, at telebranchen finansierer Telestyrelse, Teleklagenævn og et eventuelt
forsyningspligtunderskud.
…
5 Økonomiske konsekvenser for borgerne:
Grønlands Hjemmestyres eneret til telekommunikation og koncessioneringen af denne har hidtil
betydet, at det har været muligt at krydssubsidiere inden for den enkelte tjeneste, således at for
eksempel overskud på telefonkunder i de større byer, har kunnet dække underskud på
telefonkunder i bygderne. En liberalisering vil betyde, at det ikke længere er muligt at
krydssubdsidiere inden for den enkelte liberaliserede tjeneste.
Det må forventes, at konkurrence hovedsageligt vil opstå i de større byer, og at nye udbydere af
en liberaliseret tjeneste primært vil udbyde denne de steder, hvor tjenesten kan give overskud.
Fordelen herved er, at der kan forventes et større og mere differentieret tjenesteudbud i de større
byer. Ulemperne vil modsat være, at randområderne, det vil sige yderområderne ikke tilbydes de
samme tjenester som i byerne.
…
Bemærkninger til forordningsforslagets enkelte bestemmelser
...
Til § 6
…
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at samtrafikken skal ske på vilkår, der er ikke-diskriminerende og til
omkostningsbaserede priser.
Forpligtelsen om ikke-diskrimination indebærer et krav om ikke-diskriminerende, rimelig og
saglig adfærd på et objektivt grundlag. Herved forstås, at vilkårene for to eller flere parter, der
anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik hos den samme part, som udgangspunkt skal
være ens, hvis forholdene er ens. Desuden indebærer kravet om ikke-diskrimination, at den, der
75
indgår en aftale om samtrafik med en sådan part, har krav på adgang på samme vilkår, som den
pågældende part anvender internt.
Det foreslås, at taksten for bæretjenesterne ikke skal være afhængig af trafikvolumen, men være
baseret på forbindelsens kapacitet, med mindre parterne enes om noget andet. Taksten, der
betales af andre udbydere, skal ligeledes anvendes internt hos koncessionshaveren ved dennes
særskilte regnskab for konkurrenceudsatte tjenester. Herved opnås dels, at andre udbydere
ligestilles med koncessionshaver, hvad angår omkostningsstrukturen for bæretjenesterne, dels
gives der muligheder for, at der kan tilbydes tjenester til brugerne med forskellige takststrukturer,
herunder også takster, der ikke er afhængige af trafikmængden.
beregningsprincipper som nævnt i afsnittet om forsyningspligtunderskud, med tillæg af et
rimeligt overskud, der fastsættes som en procentsats af den beregnede omkostning. …
Til stk. 3
…
Skal Telestyrelsen afgøre en sag om samtrafik, og har landsstyret ikke fastsat regler i medfør af §
6, stk. 1, vil Telestyrelsen skulle behandle sagen på grundlag af nærværende landstingsforordning
…”
Parternes synspunkter
Nuuk Sky Net ApS har anført, at rammen for sagen er liberaliseringen af Telemarkedet. Sky Net har
identificeret fire konkrete områder, hvor Telestyrelsen ved afgørelsen af 5. september 2013 om
maksimalprisen vedrørende 50mbit/s samtrafik, har anvendt principper, der medfører diskrimination i
strid med teleforordningens § 6, stk. 2, hvorefter aftaler om samtrafik skal være ikke-diskriminerende.
Sky Net har ikke haft mulighed for at tage stilling til tal og beregninger, da Sky Net trods en
editionsbegæring ikke har haft adgang til den fulde beregningsmodel eller samtlige tal, som indgår i
denne.
Nettoindtægten af eksporttrafik indgår i beregningen af prisen for samtrafik, jf. Telestyrelsens
afgørelse, punkt 6.6.4, som en negativ driftsomkostning. Det er Sky Nets opfattelse, at Telestyrelsen i
stedet skulle have benyttet et princip om omkostningscausalitet, således at alle omkostninger var blevet
henført til den aktivitet, den vedrører. Eksporttrafikken skal belastes med samme omkostninger pr.
Mbit/s, som øvrig trafik på søkablet. Al trafik, som bruger samme netelementer, skal behandles ens.
Dette fremgår også af Analysys Masons rapport, pkt. 3.1. Ved Telestyrelsens afgørelse bliver ingen del
af omkostningerne allokeret til eksporttrafikken. Den lokale grønlandske trafik kommer ved den
76
anvendte metode til at betale alle omkostningerne i forbindelse med søkablet, og der sker derved
krydssubsidiering mellem den lokale IP-trafik og eksporttrafikken. Det er i direkte strid med
teleforordningens bestemmelse om, at prisen på samtrafik skal være ikke-diskriminerende og
omkostningsægte.
Ved afgørelsen er Sky Net forpligtet til at betale for det maksimale forbrug på 50 mbit/s, svarende til en
spidsbelastningssituation, mens Tele Greenlands brug er blevet beregnet på grundlag af IP-Transit 95th
percentile metoden, hvorved deres betaling i højere grad sker for det faktiske forbrug og ikke for
spidsbelastning. Dette er også i strid med ikke-diskriminationsforbudet. Det er yderligere en mangel, at
Tele Greenlands egen samtrafikaftale ikke er offentliggjort.
Telestyrelsens skriver i afgørelsen, at omkostningerne til aktiver med voksende efterspørgsel bedst
modelleres ud fra en multi year model, og det fremgår tillige, at forventningerne til efterspørgslen på
trafik i søkablet Greenland Connect er stærkt stigende. Alligevel har Telestyrelsen truffet afgørelse på
grundlag af en step wise single year model, hvor et step er en tre-årig periode. Da Grønland er et
vækstmarked skulle en multi year model være anvendt.
Endelig er det Nuuk Sky Nets opfattelse, at en omkostningsberegning skulle have taget udgangspunkt i
2009, hvor søkablet blev taget i brug, da Tele Greenland allerede fra 2009 skulle have betalt en
omkostningsbaseret pris for brugen af søkablet. De efterfølgende års trafik skal ikke betale for de
forudgående år. Det har særligt betydning, når omkostningerne ved anvendelsen af en single year
model pålægges særligt tungt de første år.
Teleforordningens § 6, stk. 2, hvorefter en prisfastsættelse skal være ikke-diskriminerende, er den helt
centrale bestemmelse. Den priskontrolmetode, som er anvendt af Telestyrelsen, er ikke egnet til at
fastsætte vilkårene for samtrafik. Der stilles følgende krav til en ikke-diskriminerende samtrafik

En samtrafikaftale skal baseres på omkostningsbaserede priser.

Den, der anmoder om samtrafik, har krav på adgang på samme vilkår, som den pågældende
part anvender internt.

Taksterne for samtrafikydelser skal være omkostningsægte med tillæg af et rimeligt overskud.

Omkostningerne baseres på gængse regnskabsprincipper med afskrivning af aktiver og
forrentning af anvendt kapital (med reference til aktivernes nedskrevne værdi) til markedsrente,
og omfattende direkte og indirekte driftsomkostninger efter princippet om fuldt fordelte
omkostninger, dog undtages omkostninger til drift af hovedfunktion, til reklame og
markedsføring og til udvikling.
Når lovgiver har valgt at iværksætte en liberalisering, så er der gjort op med forsyningssikkerhed i
forhold til konkurrence. En afgørelse må derfor ikke diskriminere af hensyn til forsyningssikkerheden.
77
Det fremgår af forordningens § 28, at et forsyningspligtunderskud skal finansieres ved en særlig afgift
på forbrug af langdistancekommunikation.
Sky Nets opfattelse af, at taksterne for samtrafikydelser skal være ægte og at der skal være
omkostningscausalitet støttes af ”Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014 om
regnskabsregler for koncessionshavere som udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –
tjenester” §2, stk. 2, 1. led og §§ 4 og 5. Det følger heraf, at eksportaktiviteter ikke må henføres til et
andet produktområde, og Telestyrelsens afgørelse er derfor i strid med bekendtgørelsen. Det er
endvidere i strid med bekendtgørelsen, at Sky Net skal betale for spidsbelastningstrafik.
Telestyrelsen skulle i et vækstmarked have valgt en multi year model ved beregningen af prisen for
samtrafik. Det fremgår klart af Telestyrelsens afgørelse under pkt. 5.2., at multi year modellen er
passende, når aktivets udnyttelse ændres over aktivets levetid. I modsætning til multi year modellen er
en single year model omkostningstung de første år af aktivets levetid og er først og fremmest
anvendelig, hvis brugen af aktivet er nogenlunde uniformt over aktivets levetid. Der er ikke tvivl om, at
brugen af internet i Grønland er i kraftig udvikling. Således er forbruget ved udgangen af 2014 steget til
2.047 mbit/s, svarende til en stigning på 750 % i forhold til august 2011.
Den af Telestyrelsen indhentede rapport fra Analysys Mason beskriver multi year modellen og single
year modellen. Rapporten er ikke en validitetsvurdering af Telestyrelsens step wise single year model.
Sky Net har ikke fået indsigt i opdraget til Analysys Mason, og det er i sig selv påfaldende, at der i
rapporten er optaget et særligt afsnit om eksporttrafik, idet Sky Net ikke har kunnet finde andre steder i
verden, hvor eksporttrafikken er blevet isoleret i forhold til den øvrige trafik. Det fremgår da også af
rapportens pkt. 3.1., at det klare udgangspunkt er, at omkostningerne ved søkablet skal fordeles på den
trafik, kablet bruges til. Det er derfor Sky Nets opfattelse, at afsnittet om eksporttrafik må være indsat
på foranledning af Telestyrelsen. Telestyrelsen beskriver i afgørelsens pkt. 6.3, at ”ægte omkostninger
er de omkostninger, der reelt pågår til at producere teleproduktet eller teleydelsen og som på ægte vis
dvs. på en adækvat måde følger produktet eller ydelsen”. Men det har Telestyrelsen undladt, når det
gælder eksporttrafikken.
Telestyrelsen valgte ikke nogen af de modeller, som var gennemgået af Analysys Mason, men en tredje
model, step wise single year modellen, selvom internetmarkedet i Grønland også efter Telestyrelsens
egen antagelse af, at væksten ville være 50 % om året, var et klart vækstmarked. Den valgte model er
forkert og i strid med de principper, som Telestyrelsen selv redegør for i afgørelsen.
Det er et usagligt hensyn ved prisfastsættelsen af samtrafik at give en teleoperatør et incitament til salg
af eksporttrafik. Et sådan hensyn kan heller ikke tages efter den nugældende regnskabsbekendtgørelse,
hvorefter princippet om omkostningskausalitet skal overholdes. Når salg af eksporttrafik ikke bidrager
proportionalt til omkostningsdækningen, er der netop ikke noget incitament til at udvide
eksporttrafikmarkedet, idet omkostningerne i alle tilfælde vil blive betalt af den handel, der har sit
udspring i eller afsluttes i Grønland. Det er helt umuligt for Sky Net at vurdere de præmisser, som
78
Telestyrelsen har lagt til grund for at udskille eksporttrafikken, da der ikke er givet indsigt i de beløb,
det drejer sig om. Men, der er ikke noget, der tilsiger, at Grønland skulle være i en særligt vanskelig
konkurrencemæssig situation. Der er tale om et nyt søkabel med et ekstremt højt potentiale.
Placeringen af datacentre på Island anses for fordelagtig, og Island er telemæssigt at sammenligne med
Grønland. Endvidere har Sky Net kunnet dokumentere, at den islandske teleoperatør Siminn kan levere
det samme produkt, som Telestyrelsen har taget stilling til, til en meget lavere pris.
Grønlandsk lovgivning er udarbejdet med inspiration fra dansk lovgivning. Det er også tilfældet for så
vidt angår telelovgivningen, hvor dansk lovgivning både på tidspunktet for vedtagelse af den
grønlandske teleforordning og på nuværende tidspunkt indeholder regler om indgåelse af
samtrafikaftaler og vilkår om, at disse samtrafikaftaler skal indgås på ikke-diskriminerende vilkår.
Der henvises således særligt til bemærkningerne til teleforordningen under afsnittet ”1. Indledning”:
”Landsstyret er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv regulering af telesektoren og
har derfor til hensigt at udvikle og styrke Telestyrelsen. Der er allerede i dag et nært samarbejde
mellem Hjemmestyret og den danske IT- og Telestyrelse. Dette samarbejde skal styrkes med
henblik på at lære af de regulatoriske erfaringer, man har gjort sig, og for at sikre den videre
fremdrift og udvikling af de rette rammer for telesektoren.”
Nærværende sag vedrørende vilkår for samtrafikaftaler er den første af sin art i Grønland, og der er
således ikke etableret en grønlandsk praksis for, hvorledes prisvilkårene i en grønlandsk
samtrafikaftale skal fastlægges.
Med henvisning til bemærkningerne til teleforordningen, gøres det gældende, at det er relevant at
inddrage, hvilken priskontrolmetode/beregningsprincipper der ville finde anvendelse i Danmark i
forbindelse med afgørelsen i denne sag. Da Danmark er en del af EU, er EU retskilder tillige relevante.
I den forbindelse henvises til præamblen til Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af
fastnet-og mobiltermineringsstakster i EU, præambel 3, hvoraf bl.a. fremgår:
”Når termineringstaksterne fastsættes på et niveau, der svarer til de effektive
omkostninger, overføres der betydelige beløb mellem markederne for fastnet- og
mobiltelefoni og mellem forbrugerne. På markeder, hvor operatører har assymetriske
markedsandele, kan dette medføre betydelige betalinger fra mindre til større
konkurrenter… Høje termineringstakster fører normalt til høje detailpriser og tilsvarende
mindre forbrug, og dette nedsætter forbrugervelfærdet.”
Af henstilling 1) og 2) fremgår, at de nationale tilsynsmyndigheder skal fastsætte termineringstakster
baseret på de omkostninger, som afholdes af en effektiv operatør, og det anbefales, at vurderingen af de
effektive omkostninger baseres på de aktuelle omkostninger og anvendelse af en ”bottom-up” model,
hvor de langsigtede differensomkostninger (LRIC) anvendes som metode til beregning af
79
omkostningerne. Det følger heraf, at krydssubsidiering ikke må finde sted, og at en langsigtet
omkostningsmodel er at foretrække.
Af Kommissionens henstilling af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser vedrørende
ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre
investeringsmiljøet for bredbånd fremgår det af præamblen pkt. 12, at en af de største forhindringer for
udviklingen af reelt ensartede vilkår for adgangssøgende til elektroniske kommunikationsnet er den
positive særbehandling af aftagervirksomhederne hos en vertikalt integreret udbyder, og det derfor kan
være særligt vanskeligt at afdække og forholde sig til ikke-diskriminerende adfærd udelukkende ved
brug af en generel forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering. Det er derfor vigtigt at sikre reelt lige
adgang ved nøje at anvende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og tage effektive midler i
brug for at kontrollere og sikre overholdelsen heraf. Af præamblens pkt. 25 fremgår, at der bør
anvendes en omkostningsberegningsmetode, der er baseret på et moderne effektivt net og bl.a. afspejler
behovet for stabile og forudsigelige engrospriser, og af pkt. 29, at en BU LRIC+ (bottom-up long-run
incremental costs plus) bedst opfylder betingelserne for prissætning af de regulerede engrosmarkeder.
Af henstilling 67) fremgår, at tilsynsmyndigheden bør foretage test for at sikre, at der ikke sker
krydssubsidiering. EU-henstillingen støtter således Sky Nets opfattelse af, at hensynet til en
forudsigelig engrospris for en adgangssøgende bedst varetages af en multi year model, hvilket også
støttes af Telestyrelsens afgørelse, figur 15. Af bilag II til henstillingen fremgår, at det relevante
tidsrum for en prissætning er den gennemsnitlige levetid for kunderne. En beregning skal derfor tage
udgangspunkt i 2009, hvor søkablet blev taget i brug.
Princippet om omkostningskausalitet og transparens ved udregning af den omkostningsbaserede pris,
fremgår af Kommissionens henstilling af 19. september 2005 om opsplitning af regnskaber og
omkostningsregnskabssystemer i henhold til rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation.
Der henvises i den forbindelse til henstilling 1), hvor fremgår:
”Formålet med at pålægge en forpligtelse til at implementere et omkostningsregnskabssystem er
at sikre, at meddelte operatører anvender retfærdige, objektive og transparente kriterier ved
allokering af deres omkostninger til tjenester i situationer, hvor de er underlagt priskontrol eller
skal anvende omkostningsbaserede priser.
Hensigten med at pålægge en forpligtelse til opsplitning af regnskaber er at tilvejebringe mere
detaljerede oplysninger end dem, der kan udledes af den meddelte operatørs lovpligtige
regnskaber, således at de afspejler præsentationerne i de forskellige dele af den meddelte
operatørs virksomhed lige så nøjagtig, som hvis disse dele blev drevet som enkeltvirksomheder,
og – i forbindelse med vertikalt integreret virksomheder – at forebygge diskrimination til fordel
for egne aktiviteter og konkurrenceforvridende krydssubsidier”.
80
Og senere under henstilling 2), andet afsnit:
”Det anbefales, at fordelingen af omkostninger, investeret kapital og indtægter sker i
overensstemmelse med princippet om omkostningskausalitet.”
Tele Greenland kan sælge samtrafikydelsen på forskellige markeder med større elle mindre gevinst
eller tab. Tele Greenlands udbudspris i markedet for eksporttrafik og i markedet for ”lokal” IP-trafik
behøver således ikke at være ens. Men det er ikke relevant for omkostningsfordelingen at
sammenblande Tele Greenlands opnåede videresalgspris i forbindelse med salg af eksporttrafik til
udenlandske kunder med omkostningerne på søkablet. Det er en ubehørig sammenblanding af
indtægter og omkostninger.
For yderligere referencer til omkostningsberegning er fremlagt ERG (European Regulators Group)
“Common Position: Guidelines for implementing the Commission Recommendation C (2005) 3480 on
Accounting Separation & Cost Accounting Systems under the regulatory framework for electronic
communications.” Under pkt. 2.1. redegøres for principperne for omkostningskausalitet. Endvidere er
fremlagt ”Model Reference Paper” dateret 18. september 2008, udgivet af den danske IT- og
Telestyrelse. Af introduktionen fremgår, at dokumentet ”outlines the features and key principles
applying to the revision of the hybrid model (and as part of this process the preparation of a top-down
model) used to determine LRAIC based cost for certain (wholesale) access and interconnection
services in Denmark”. De relevante kriterier er gengivet i Appendix 1, og de første tre kriterier vedrører
princippet om omkostningskausalitet, anvendelsen af en multi year model, og at al aktivitet på
netelementet skal indgå i beregningerne.
Som det fremgår, skal ikke-diskriminationskravene opfyldes, både i forhold til Tele Greenland selv og i
forhold til andre aftagere af samtrafik.
Der henvises yderligere til European Regulators Group (ERG), som i dokumentet ”ERG Common
Position on best practice in remedies imposed as a consequence of a position of significant market
power in the relevant markets for wholesale leased lines” fra 2007, side 9, hvor i oversættelse fra
engelsk fremgår:
"På områder hvor priserne implicit eller udtrykkeligt skal være omkostningsbaserede, skal en
velegnet metode være på plads, således at omkostningerne kan begrundes håndfast. I så fald
skal priser for tjenester, som er teknisk ens prissættes ens for at understøtte maksimal
konkurrence."
Som det fremgår, skal Trafik (services) som er teknisk ens – hvilket er tilfældet for eksporttrafik og
”lokal” trafik – omkostningsbelægges ens.
81
Det gøres således gældende, at eksporttrafik og ”lokaltrafik” på lige vilkår, skal bære omkostningerne
proportionalt i forhold til den trafik/kapacitet der lægges beslag på.
Der er intet der tilsiger, at eksporttrafik skal bære omkostninger i mindre grad end ”lokal” trafik. Det
bemærkes i den forbindelse, at omfanget af eksporttrafik ikke er offentligt kendt, da Telestyrelsen/Tele
Greenland ikke har givet disse oplysninger.
Da eksporttrafik teknisk set ikke adskiller sig fra ”lokal” trafik medfører eksporttrafik og ”lokal trafik”
samme omkostninger.
Det fremgår af Telestyrelsens afgørelse, side 16, pkt. 5.1.10. (referat af Tele Greenlands høringssvar) at
søkablet med dets nuværende teknologi kan bære 256 gange 10 Gigabit eller 160 gange 40 Gigabit
bølgelænger. Nye bølgelængder tages i brug efterhånden, som der opstår behov. Omkostningen til
ibrugtagning af én 10 Gigabit bølgelængde oplyses til ca. DKK 2,25 mio. Når det tages i betragtning
illustrerer det, at omfanget af eksporttrafik i høj grad kan medføre øgede omkostninger, som skal
fordeles, ligeligt og proportionalt med øvrig trafik på søkablet.
Eksporttrafikken kan være ganske betydelig i forhold til ”lokal” trafik. Der er i sagen fremlagt Verne
Globals præsentation fra 13. februar 2009, vedrørende udenlandske selskabers fordele ved, at etablere
internationalt datacenter på Island. Tele Greenlands søkabel angives i den forbindelse som en af
adgangsvejene til Island.
Den grønlandske befolknings begrænsede størrelse taget i betragtning, må det formodes, at
eksporttrafik udgør en betydelig del af den samlede trafik på søkablet.
Ved anvendelse af Telestyrelsens step wise single year omkostningsmodel bæres alle omkostninger –
herunder omkostninger til ibrugtagning af nye bølgelængder - udelukkende af ”lokal” trafik, således at
disse omkostninger sammen med omkostninger til eksporttrafik absorberes ind i de omkostninger som
Tele Greenland A/S og Sky Net pålægges.
Derved sker der krydssubsidiering således, at ”lokal” trafik subsidierer eksporttrafik.
For så vidt angår, omfanget af domstolenes kontrol med forvaltningen, henvises til ”Forvaltningsret,
Almindelige emner”, 5. udgave, 2009, side 402, hvor der skrives følgende:
”En generel beskrivelse af (udviklingen i) domstolsprøvelsens forhold til skønsmæssige
beslutninger kan på ovenstående baggrund formentlig formuleres således: Grundloven bygger
på en forudsætning om en vis arbejdsdeling mellem domstolene og den udøvende magt
(forvaltningen). Udgangspunktet er, at domstolene behandler legalitetsspørgsmål, mens
spørgsmål om, hvad der inden for lovens rammer er mest hensigtsmæssigt, ønskværdigt osv.,
overlades til forvaltningens skøn. Lovgivningsmagten antages at kunne forskyde denne
82
arbejdsdeling ved lov, og over årene har domstolene også i deres praksis i nogen grad flyttet
grænsen for, hvad de opfatter som legalitetsspørgsmål i forhold til skønsspørgsmål. Der er
imidlertid stadig en kerne tilbage, hvor domstolene respekterer de oprindelige forudsætninger
om en arbejdsdeling. Denne respekt skyldes dels de forfatningsretlige forudsætninger (der dog
nok er gledet noget i baggrunden), dels at det ganske enkelt ikke er praktisk eller ønskværdigt,
at domstolene skal påtage sig reelt at udøve egentlig forvaltningsvirksomhed ved at træffe rent
skønsmæssige afgørelser.”
For så vidt angår sondringen mellem retsanvendelse og skøn skrives der følgende i samme bog, side
401:
”Også andre domme viser, at domstolene (Højesteret) lægger vægt på at skelne mellem
retsanvendelse og skøn. Det gælder således U 2006.1149 H, hvor Højesteret i præmisserne
udtalte: ”Det er et retligt spørgsmål, omfattet af domstolsprøvelsen efter grundlovens § 63, hvad
der skal forstås ved ”nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende
person” i den dagældende § 9, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 711 af 1.
august 2001), jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 1996 s. 529. Det er ligeledes omfattet
af domstolsprøvelsen, om der faktisk foreligger en sådan tilknytning, jf. herved Højesterets dom
gengivet i UfR 2005 s. 1780. Ved afgørelsen af, om der bør meddeles en udlænding, som
opfylder tilknytningskravet, opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, er der imidlertid overladt
udlændingemyndighederne et skøn…”
Det fremgår således, at domsstolsprøvelsen i U 2006.1149 H omfatter, hvad der skal forstås ved ”nær
familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person”. Tilsvarende i
nærværende sag omfatter rettens prøvelse, hvad der i forbindelse med samtrafikaftaler skal forstås ved
at ”aftalerne skal være ikke-diskriminerende”, jf. teleforordningen § 6, stk. 2.
Det er Tele Greenland A/S, der har bevisbyrden for, at en tilbudt samtrafikaftale er på vilkår, der er
ikke-diskriminerende.
Ifølge EU-tidende nr. L 073 af 13/03/1998 (tillige refereret af Telestyrelsen, i afgørelsen side 26, pkt.
6.3.) fremgår følgende:
”I henhold til artikel 7, stk. 2 i direktiv 97/33/EF skal samtrafiktakster for organisationer, der af
de nationale tilsynsmyndigheder er meddelt som havende en stærk markedsposition, følge
principperne om gennemsigtighed og omkostningsægthed, og bevisbyrden for, at taksterne er
omkostningsægte, påhviler den organisation, der udbyder samtrafik via sine faciliteter.”
83
Det er en vigtig pointe at holde sig for øje. Det er Tele Greenland A/S, der har bevisbyrden for at en
tilbudt samtrafikaftale er på vilkår, der er ikke-diskriminerende og til omkostningsbaserede priser. Ved
Telestyrelsens kontrol heraf, har Telestyrelsen adgang til at afkræve alle nødvendige oplysninger fra
Tele Greenland A/S.
Sky Net har ikke haft tilsvarende muligheder. Sky Net har således ikke haft adgang til alle relevante
data brugt ved omkostningsberegningen. Telestyrelsens opdrag til Analysys Mason og den komplette
rapport fra Analasys Mason har heller ikke været tilgængelig for Sky Net trods editionsbegæring
herom.
Under hensyntagen hertil, er det Telestyrelsens bevisbyrde, at godtgøre, at Telestyrelsens afgørelse er
baseret på ikke diskriminerende principper, således at bevismæssig tvivl må medføre, at Sky Nets
påstand om hjemvisning til fornyet behandling i Telestyrelsen tages til følge.
Lovgiver har anset liberalisering og konkurrence indenfor teleområdet for positiv. Men, det er ikke
konkurrencefremmende, at den indenlandske trafik skal betale for eksporttrafikens brug af søkablet, at
begyndelsestidspunktet for omkostningsfordelingen er fastsat til et senere tidspunkt end det tidspunkt,
hvor søkablet blev taget i brug, at aftageren af samtrafik skal betale for kapacitet som under
spidsbelastning, mens udbyder ikke skal, og at der er anvendt en beregningsmodel, der er
omkostningstung de første år.
Sky Net skal tilkendes sagsomkostninger. For så vidt de to kæresager, må det lægges til grund, at
landsretten har hævet omkostningerne, idet landsretten ikke har truffet afgørelse om sagsomkostninger.
Telestyrelsen har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 5. september 2012.
Telestyrelsen har foretaget en samlet skønsmæssig vurdering baseret på en række tekniske og
økonomiske analyser. Når der fastlægges en omkostningsmæssig model, er der på flere punkter
foretaget et skønsmæssigt valg. I en situation, hvor der må foretages skønsmæssige valg, overlades
Telestyrelsen, som besidder særlig fagkundskab, et betydeligt skøn, når dette blot er baseret på
saglighed og ikke er behæftet med fejl, jf. også U 2008.2554 H. Det er Sky Net, der har bevisbyrden
for, at Telestyrelsens afgørelse er behæftet med sådanne fejl. I øvrigt fastsætter afgørelsen kun
maksimalprisen, og der er intet til hinder for, at prisen sættes lavere, hvilket illustreres godt af, at Tele
Greenland og Sky Net efterfølgende har indgået aftale om udvidet adgang til samtrafik, efter Sky Net
blev tilbudt en lavere pris på det oprindelige produkt. Sky Nets retlige interesse i forhold til
Telestyrelsen synes således meget begrænset, idet den pris, der nu købes samtrafik til, ligger under den
pris, som Telestyrelsen har beregnet – også under beregningen på grundlag af en multi year model.
Telestyrelsen har truffet afgørelse på grundlag af teleforordningens § 6. Der er ikke fastsat
retningslinjer for en prisfastsættelse. Der er hverken henvisning til de danske regler eller til ikke
bindende henstillinger fra EU. Der er ikke i bemærkningerne til teleforordningen henvist til nogen
84
specifik beregningsmodel, hverken i forbindelse med fastsættelsen efter § 6, stk. 2, eller i forbindelse
med forsyningspligtunderskud.
Telestyrelsen anerkender, jf. afgørelsens pkt. 3.1, at prisen på samtrafik skal være ikke
diskriminerende. Ikke-diskriminationsprincippet indebærer at sammenlignelige forhold skal behandles
ens – ikke at alle forhold skal behandles ens. Hvis der er en saglig begrundelse for en uensartet
behandling, så er afgørelsen fortsat ikke-diskriminerende.
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014 om regnskabsregler træder først i kraft for
årsregnskaber fra 2015. Endvidere undtages i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, de tilfælde, hvor
Telestyrelsen i en afgørelse om samtrafik har lagt andre principper end historiske omkostninger til
grund, idet Telestyrelsen kan pålægge koncessionhaver at udarbejde et særskilt produktregnskab efter
andre principper. I øvrigt går teleforordningen forud for bekendtgørelsen. Der står intet i forordningen
om, at der skal anvendes priskontrolmetoder identiske med danske regler eller regler i EU. Det fremgår
af de almindelige bemærkninger i forordningen, at der skal tages hensyn til de særlige grønlandske
forhold. Teleforordningen er ikke en fuld liberalisering af markedet for telekommunikation og
teletjenester. Det fremgår, at liberalisering skal ske efter nøje overvejelse. Det er en anden model end
den danske og EU’s. Det er kun ordlyden ikke-diskrimination, der har fundet vej til ordlyden af
forordningens § 6,stk. 2.
Telestyrelsens afgørelse er truffet på grundlag af en samlet vurdering af en rimelig pris. Den vil ikke
blive påvirket af, at der kan skrues på nogle punkter. Sky Net har fremhævet nogle punkter, hvor de
mener, at afgørelsen kunne have været mere venlig over for dem, men har ikke peget på de punkter,
hvor det er Tele Greenland, der er blevet presset. De forhold, der er blevet fremført, kan ikke medføre,
at den samlede pris kan tilsidesættes.
Sky Net har ikke anført anbringender, som dokumenterer, at en anden beregningsmodel ville have
været bedre. Forholdene på Island og Grønland er ikke ens. Det er ikke samme kabel, ikke samme
produkt og ikke samme trafikmængder. Desuden er der intet oplyst om forudsætningerne for
indhentelse af Sky Nets tilbud hos Simmi. Der er ikke nogen dokumentation for, at der ikke med den
fastsatte pris er en konkurrencemargin for Skynet. Der er andre på markedet til samme pris. Der er ikke
dokumentation for, at Tele Greenland har underskud, når de anvender den fastsatte pris på
detailmarkedet.
Styrelsens analyse har taget udgangspunkt i single year modellen og multi year modellen. De to
modeller fordeler omkostningerne forskelligt. Single year modellen fordeler omkostningerne ud fra
trafikken det pågældende år. Når udnyttelsesgraden er lav vil det medføre en høj pris. Hvis
udnyttelsesgraden stiger over tid, kommer de nuværende brugere til at betale en højere pris end de
fremtidige. Single year modellen er enkel og overskuelig på omkostningssiden, og lysten til at investere
fremmes. Multi year omkostningerne fordeler omkostningerne over tid, og der fastsættes en tillempet
ens pris for alle også i fremtiden. Den er imidlertid baseret på en forventning til fremtiden. Når der er
85
stor usikkerhed om brugen i fremtiden, vil anvendelsen af modellen være forbundet med stor
usikkerhed. Det gælder særligt, når aktiverne har lang levetid. Hvis prognosen er for optimistisk, vil
Tele Greenland blive påført en betydelig driftsmæssig risiko. Den kan også medføre, at fremtidige
brugere kan blive pålagt at betale mere i forhold til de tidlige brugere, hvilket kan skade den dynamiske
konkurrence.
Tele Greenland ville ved anvendelsen af begge modeller få dækket sine omkostninger, men risikoen for
investeringen ville være større ved anvendelsen af en multi year model. Modsat har Sky Net vurderet,
at anvendelsen af en multi year model ville gør det lettere for dem at komme ind på markedet.
Telestyrelsens opgave har været at vurdere, hvad der er bedst for markedet. For at udnytte fordelene
ved begge modeller, har Telestyrelsen valgt en tillempet model, step wise single year modellen.
Telestyrelsen har vurderet, at der ved brugen af den model tages hensyn til at fremme konkurrencen,
men også tages hensyn til de særlige forhold på Grønland. Step wise single year modellen har
yderligere den charme, at der er mulighed for at justere modellen undervejs. Risikoen ved de to
modeller minimeres. Der er ikke ved anvendelsen af step wise single year modellen taget usaglige
hensyn. Der er i øvrigt ikke nogen dokumentation for, at anvendelsen af en multi year model vil give en
samlet lavere pris for Sky Net. I henhold til afgørelsen figur 15 kan step wise single year modellen
muligvis give en lavere pris allerede ved udgangen af 2015. Det er i øvrigt helt udokumenteret, at
samtrafik aftaler alle andre steder fastsættes efter en multi year model. Peter Engsig-Karups forklaring
herom kan ikke bruges til noget som helst.
Det anerkendes, at Telestyrelsens prognoser for væksten i markedet var forkerte. Men den konkrete
markedsudvikling er netop det, der ved anvendelsen af step wise single year modellen kan justeres for i
næste periode, eller ved en anmodning om genoptagelse. Prognoserne var de bedst tilgængelige på
tidspunktet for Telestyrelsens afgørelse. Telestyrelsen lagde ved afgørelsen Tele Greenlands mest
optimistiske beregninger til grund. En vækst på 750 % er i øvrigt ikke langt over det forudsatte, idet det
fremgår af Tele Greenlands brev af 12. februar 2013, at det gennemsnitlige kapacitetsforbrug i søkablet
var 1.132 Mbit/s ved udgangen af 2013. Telestyrelsens prognose var således kun 10-15 % forkert, og
det er en vækst der først og fremmest er begrundet i en ændring af Tele Greenlands prisstruktur.
Telestyrelsen har ikke omkostningsallokeret trafikken i søkablet proportionalt mellem eksporttrafikken
og den lokale trafik. Det har været Telestyrelsens vurdering, at Tele Greenland i så fald ikke ville
kunne sælge eksporttrafik, som er i et konkurrenceudsat marked. Hvis Tele Greenland ikke kan sælge
eksporttrafik, vil der ikke være nogen eksporttrafik, der kan allokeres omkostninger til, og
omkostningerne ville skulle betales af det lokale marked. Med den af Telestyrelsen valgte model, hvor
nettoindtægterne fra eksporttrafikken indgår som negative driftsomkostninger, kommer indtægterne fra
eksporttrafikken Sky Net til gode. Det sikres, at Tele Greenland har et fortsat incitament til at sælge
eksporttrafik, og den lokale samtrafik pris falder, idet nettoindtægterne bliver brugt krone for krone til
at nedsætte prisen på den almindelige IP-trafik. Det er de særlige forhold omkring søkablet til
Grønland, der gør, at fordelingen ikke kan ske på samme måde som på andre markeder. Det er en
86
eksporttrafik udsat for en anden konkurrence. Der er ikke i teleforordningen noget krav om, at der skal
ske en ligelig fordeling af omkostningerne ved søkablet på eksporttrafik og lokal trafik. Det er inden
for EU retten heller ikke fremmed, at priskontrolmetoder anvendes i lyset af de konstaterede
konkurrenceproblemer, jf. bekendtgørelse 2011-04-27 nr. 385 om priskontrolmetoder §10. Den valgte
løsning sikrer det optimale resultat for det grønlandske marked og ligger indenfor Telestyrelsen
kompetence. I øvrigt fremgår det af Telestyrelsens afgørelse, pkt. 6.6.4, at Sky Net anerkender, at
eksporttrafik kan behandles på andre vilkår end almindelig IP-trafik.
Sky Net skal ikke sammenlignes med køberne af eksporttrafik, men med købere i detailmarkedet, fordi
der er saglige grunde til at behandle eksporttrafikken anderledes. De ekstra indtægter fra
eksporttrafikken kommer på grundlag af Telestyrelsens afgørelse alle operatører til gode.
Sky Net har anført, at de betaler for forbrug under spidsbelastning, og at deres forbrug skulle være
beregnet efter 95th percentile metoden. Telestyrelsen er blevet anmodet om at prissætte et konkret
produkt og har ikke haft hjemmel til at træffe afgørelse om et andet produkt. Hvis Sky Net ønsker
prisen på et andet produkt eller en anden kapacitet, så må man starte en anden sag. I øvrigt er det
korrekt, at der blev taget udgangspunkt i 95th percentile metoden, da mængden af trafik skulle
fastlægges, og at man ud fra dette fastlagde Tele Greenlands engrosomkostning. Men det betyder ikke,
at Sky Net bliver diskrimineret, da Tele Geenland skal købe det prisfastsatte produkt på samme vilkår
som Sky Net. Der er ikke dokumentation for, at Tele Greenland ikke overholder afgørelsen på dette
punkt. Skulle det være tilfældet, er det i strid med afgørelsen, og det rette retsmiddel vil være at starte
en tilsynssag.
Anmodningen til Telestyrelsen om at træffe afgørelse om prisen på samtrafik kom i 2011. Det er
derfor, Telestyrelsen har taget udgangspunkt i omkostningerne i 2011. Telestyrelsens opgave var at
skue fremad. Det er retvisende at tage udgangspunkt i 2011, når man skal beregne priser for årene
2012-2015. Hvad Tele Greenlands detailforretning har købt til detail tidligere er underordnet. Hvis man
gik tilbage i tid, ville det i øvrigt formentlig medføre en højere omkostning, idet trafikken har været
stigende. Der er heller ikke grundlag for, at Telestyrelsen skulle have beregnet et step fra 2009-2012. Et
sådant krav er udtryk for, at Sky Net er på cherry-picking. Det er ikke en holdbar måde at foretage
regulering af telemarkedet på.
Sky Nets subsidiære påstand er indholdsløs, idet Telestyrelsen har truffet sin afgørelse på grundlag af
ikke-diskriminationsprincippet.
Retten skal ved fastsættelsen af sagens omkostninger tage hensyn til, at der har været tale om en sag af
teknisk karakter. Der har været en omfattende skriftveksling bl.a. i forbindelse med to kæresager, som
Sky Net har tabt. Der er ikke efter retsplejeloven belæg for at antage, at Grønlands Landsret har hævet
sagens omkostninger i forbindelse med kæremålene.
87
Tele Greenland har til støtte for Telestyrelsen anført, at der kun skal træffes afgørelse om, hvorvidt
Telestyrelsen har handlet indenfor rammerne af det skøn, som Telestyrelsen kan udøve. Bevisbyrden
for, at afgørelsen ligger udenfor rammerne af skønnet, påhviler Sky Net. Ved bedømmelsen heraf skal
hverken dansk ret eller EU-ret anvendes.
Tele Greenland fik i 1999 koncession på teleområdet, som nærmere defineret i Hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession for Tele Greenland § 1, hvoraf også
fremgår, at Tele Greenland skulle tåle indskrænkninger som følge af bl.a. liberalisering og
privatisering. Forpligtelserne i forhold til andre operatører var fastsat i bekendtgørelsens § 3. I 20062007 havde Tele Greenland monopol, og der var ikke krav om, at der skulle foretages en særlig
fordeling af omkostningerne. Tele Greenland havde fuldstændig overblik over trafikken og muligheden
for at servicere det store lån, som blev optaget til etablering af søkablet.
I henhold til teleforordningens § 2, stk. 3, er det begrænset, hvad der kan liberaliseres. Der er således
ikke mulighed for at bygge et konkurrerende netværk. Der er i henhold til forordningen udstedt 4
licenser, to vedrørende alle byer og bygder og to mere begrænsede.
En samtrafikaftale er en kommerciel aftale, som ikke må være diskriminerende. Telestyrelsen kommer
kun til, hvis de bliver bedt om det. Telestyrelsen blev bedt om at fastsætte prisen på et konkret produkt.
Telestyrelsen skal træffe afgørelsen på grundlag af forordningen, hvor der ikke er givet mange
retningslinjer og ikke er henvist til danske regler. I Teleredegørelse for Grønland, der lå forud for
teleforordningen, henvises til forholdene på Færøerne, Island og det nordlige Canada.
Af bemærkningerne til teleforordningens § 6, stk. 2, fremgår, at aftaler om samtrafik skal være ikke
diskriminerende. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at samtrafik skal ske til
omkostningsbaserede priser. Det er de retningslinjer, der er. Det fremgår også, at taksten skal være
baseret på forbindelsens kapacitet og ikke volumen, og det vigtige princip, at de priser, der benyttes
eksternt også skal bruges internt. Det er et princip, der overholdes af Tele Greenland, og beskyldninger
om det modsatte er udokumenterede. Endelig skal taksterne være omkostningsægte og tillægges
rimeligt overskud. Den af Sky Net fremhævede regnskabsbekendtgørelse gælder først for regnskaber
fra 2015, og det fremgår af § 6, stk. 2, at når Telestyrelsen har truffet en afgørelse på et andet grundlag,
kan koncessionshaver blive pålagt at aflægge regnskab efter andre principper. Bekendtgørelsen er
således uden betydning for sagen.
Sky Net er af den opfattelse, at lokal IP trafik, der originerer eller terminerer i Grønland, skal behandles
som eksporttrafik. Men der kan ikke lægges andet i ordlyden af forordningen og dennes forarbejder
end, at eksporttrafikken skal indregnes på en rimelig og saglig måde. Telestyrelsen har valgt at
indregne eksporttrafikken som en negativ driftsomkostning, og det er både sagligt og objektivt. Sky Net
stillede da også i forbindelse med afgørelsen forslag om, at eksporttrafikken blev behandlet anderledes
end den almindelige IP-trafik. Den samtrafik, som sælges i Grønland, kan ikke sammenlignes med den
samtrafik, som købes på Island. Pristilbuddet fra Simmi kan ikke tillægges nogen relevans.
88
Telestyrelsen har efter forordningen en bred skønsmargin. Telestyrelsen har på den ene side vurderet
Tele Greenlands mulighed for at sælge eksporttrafik på et meget konkurrencepræget område og på den
anden side hensynet til den almindelige IP-trafik. Hvis omkostningerne i de to relationer blev behandlet
ens, så ville der ikke være nogen eksporttrafik. Telestyrelsens løsning afspejler relevant, hvad der er
bedst med de forudsætninger, som er givet i det grønlandske marked.
Der er ikke sket nogen forfordeling ved, at der er beregnet en pris på spidsbelastningstidspunkter. Man
har bedt om en pris på et bestemt kapacitetsprodukt. Hvis man havde ønsket prisen på et
forbrugsbaseret produkt, skulle der være bedt om det. Igen gælder det, at Tele Greenlands
omkostninger til samme produkt er identisk med andre operatørers omkostninger.
Step wise single year modellen er ikke i strid med forordningen. Men det er korrekt, at den ikke er så
fordelagtig for Sky Net som en multi year model, idet single year og multi year modellerne forholder
sig væsentligt forskelligt til omkostningerne. Telestyrelsen har forholdt sig til begge modeller og har
herefter truffet afgørelse om, hvad der er det bedste valgt. Det er ikke i strid med forordningen.
Telestyrelsen er blevet bedt om at fastsætte en pris for samtrafikaftalen i 2011, og det har Telestyrelsen
gjort. Det er ikke relevant at gå tilbage til 2009 og se på omkostningerne fra det tidspunkt.
Tele Greenland overholder samtrafikaftalen. Tele Greenland skal ikke offentliggøre sin egen
samtrafikaftale, men Telestyrelsen har mulighed for at føre tilsyn med, at afgørelsen overholdes.
Tele Greenland skal tillægges sagsomkostninger. Tele Greenland er part og ikke biintervenient. Sagen
er berammet over tre dage, og vedrører tekniske og omfattende problemstillinger. Der er desuden
behandlet to kæresager for Grønlands Landsret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Rammen for Telestyrelsens afgørelse er den ved bemærkningerne til teleforordningen udtrykte
politiske vilje til at liberalisere telemarkedet med henblik på at sikre en konkurrencemæssig situation,
der tilgodeser en bedre, hurtigere og/eller billigere udvikling af det liberaliserede tjenesteområde, f.eks.
i form af, at forbrugerne får flere produkter at vælge imellem og således, at det samlet er en gevinst for
samfundet. Endvidere fremgår det af teleforordningens § 6, stk. 2, og bemærkningerne til
bestemmelsen, at prisen for samtrafik skal være ikke-diskriminerende, omkostningsbaseret og i
udgangspunktet omkostningsægte.
Der er således ved teleforordningen overladt Telestyrelsen et betydeligt skøn inden for et omfattende
og teknisk kompliceret område, og Telestyrelsens afgørelse er truffet efter en grundig høringsproces.
Rettens opgave er herefter at vurdere, om det udøvede skøn på de af Sky Net fremhævede områder er i
overensstemmelse med den foreliggende lovgivning, og om skønnet er udøvet på et sagligt og objektivt
grundlag.
89
Telestyrelsen har måttet træffe et valg mellem flere muligheder på en række områder, herunder et helt
overordnet valg af en model for beregning af omkostningerne. Hverken anvendelsen af en multi year
model eller en single year model vil være diskriminerende i forhold til aktørerne, men er karakteriseret
ved forskellige fordele og ulemper, som opleves som mere eller mindre gunstige af forskellige aktører.
Multi year modellen er som udgangspunkt mere gunstig for ny aktører på markedet end en single year
model. Multi year modellen er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, da en prisfastsættelse i henhold
til Analysys Masons rapport bl.a. kræver, at der udarbejdes en trafikprognose over 25 år og på grundlag
af den en provisioneringsprognose. Risikoen for, at disse prognoser viser sig langt fra realiteterne, må
antages at være betydelig i et marked, der dels har været begrænset af monopolet, men formentlig også
af andre udfordringer af geografisk og teknologisk karakter. At en langsigtet trafikprognose er
vanskelig, støttes af de fremlagte oplysninger om udviklingen i markedet i forhold til de oplysninger,
som Telestyrelsen havde på tidspunktet for afgørelsen.
En ren single year model gør det meget vanskeligt for en ny aktør at komme ind på markedet, hvilket er
i strid med det udtrykkelige politiske ønske i forbindelse med forordningen om, at der skabes mere
konkurrence på området.
Retten finder, at Telestyrelsen ved anvendelsen af en step wise single year model baseret på modern
equivalent asset princippet har taget det fornødne hensyn til, at det skal være muligt at komme ind på
telemarkedet som ny aktør. Endvidere er det herved opnået, at prisfastsættelsen bliver mere
gennemsigtig end ved en multi year model, og at justeringer af prisen, som efter det foreliggende
fremadrettet må antages at blive lavere, sikres at ske i hvert fald hvert tredje år. I praksis har Tele
Greenland justeret prisen inden udløbet af den tre-årige periode. Retten finder herefter, at Telestyrelsen
ved valget af en step wise single year model har handlet indenfor det skøn, som er overladt
Telestyrelsen, og at skønnet er udøvet på et objektivt og sagligt grundlag.
Ingen af parterne indbragte spørgsmålet om fastsættelsen af prisen for samtrafik for Telestyrelsen før i
marts 2011. Da en afgørelse om prisen for samtrafik efter sin karakter er fremadrettet, finder retten
ikke, at Telestyrelsen skulle have anvendt den valgte omkostningsmodel fra et tidspunkt forud for
begæringen.
Det fremgår allerede af Telestyrelsens afgørelse og Analysys Masons rapport, at den omstændighed, at
søkablet ikke costallokeres til eksporttrafikken, som det er tilfældet for den almindelige IP-trafik, men
at nettoindtægten fra eksporttrafikken henføres til omkostningsmodellen som negativ driftsudgift,
medfører, at den almindelige IP-trafik til dels subsidierer eksporttrafikken. Endvidere må retten efter
bemærkningen i Analysys Masons rapport ”Fordeling af omkostninger på eksporttrafikken på lige fod
med Grønlands internettrafik ville stille Tele Greenland ringere, (dvs. reduktionen i indtægter fra IPtransit, der sælges til Nuuk Skynet, ville være større end de indtægter, der opnås ved eksporttrafikken)”
lægge til grund, at afgørelsen på dette punkt har medført, at prisfastsættelsen af den almindelige IPtrafik er blevet højere, end hvis søkablet var blevet costallokeret proportionalt til eksporttrafikken.
90
Retten mener imidlertid ikke, at det ved teleforordningens bemærkning til § 6, stk. 2, om, at taksterne
for samtrafikydelser i udgangspunktet bør være omkostningsægte, udelukkes, at der ved
prisfastsættelsen kan tages saglige hensyn til særlige forhold i markedet. Således som den
konkurrencemæssige situation på tidspunktet for afgørelsen er belyst, må retten lægge til grund, at
almindelig IP-trafik og eksporttrafik er to forskellige markeder, hvor konkurrencesituationen ikke er
sammenlignelig. På den baggrund er det hverken et usagligt hensyn eller en fejl at behandle
omkostningerne ved søkablet anderledes i forbindelse med eksporttrafik end i forbindelse med
almindelig IP-trafik, når Telestyrelsen i øvrigt har sikret, at nettoindtægter fra eksporttrafikken indgår
som negativ driftsomkostning i beregningsmodellen. Telestyrelsen har herved legitimt sikret, at Tele
Greenland fortsat har et incitament til at øge indtægterne fra eksporttrafikken, samtidig med at ”lokale”
aktører på lige fod med Tele Greenland har fordel af, at indtægterne fra eksporttrafikken øges.
Telestyrelsen er blevet bedt om at tage stilling til prisen på samtrafikproduktet 50 mbit/s Global IPTransit på Committed Bandwith vilkår i Nuuk. Dette er ikke et ukendt produkt, jf. også Simmis
svarmail af 5 marts 2012, hvor der efter rettens opfattelse tilbydes en pris på netop dette produkt ”50
mb/s minimum commitment”, selvom Sky Net A/S anmodede om en pris på ”50 MbpS peak IP”. Den
af Telestyrelsen fastsatte maksimalpris gælder for alle ”lokale” aktører, herunder Tele Greenland. Den
omstændighed, at der ved beregningen af prisen er brugt 95-percentil metoden ved beregningen af Tele
Greenlands gennemsnitlige ibrugtagne trafik findes ikke at diskriminere den ”lokale” aktør.
Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af Telestyrelsen udøvede skøn på de
punkter, som er fremhævet i Sky Nets principale påstand, eller for at fastslå, at Telestyrelsens afgørelse
på disse punkter på anden måde er behæftet med fejl. Der er ikke i øvrigt oplyst om forhold, hvorefter
det kan antages, at Telestyrelsen har fastsat diskriminerende prisvilkår, hvorfor Sky Nets subsidiære
påstand ikke tages til følge. Telestyrelsen frifindes derfor.
Ved denne delafgørelse er sagen mellem Sky Net og Telestyrelsen afsluttet. Efter sagens udfald skal
Sky Net betale Telestyrelsens sagsomkostninger. Sagens omkostninger fastsættes under hensyn til
sagens kompleksitet, herunder de to kæresager, og at hovedforhandlingen var tidsfastsat til to en halv
dag, til 120.000 kr.
Tele Greenland er part i sagen mellem Sky Net og Tele Greenland, som er sammenlagt med denne sag.
Spørgsmålet om sagsomkostninger mellem Sky Net og Tele Greenland afgøres, når den del af sagen
afsluttes.
Thi kendes for ret:
Telestyrelsen frifindes.
Sky Net ApS skal inden 14 dage betale 120.000 kr. i sagsomkostninger til Telestyrelsen.
91
Afgørelse om sagsomkostninger mellem Sky Net ApS og Tele Greenland A/S træffes ved afslutningen
af sagen mellem disse parter, rettens sagsnr. RGI-NUU-CS- 167/2012.
Pernille Kjærulff
Udskriftens rigtighed bekræftes,
RETTEN I GRØNLAND, den 3. juni 2015
Chinette Bonde Ebbesen
92

Den 3. juni 2015 blev af Retten i Grønland i Sagsnr.:CS RGI-Nuu

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

Digitale_laeringsmaterialer

`GPS TALT - PL Beton a/s

Bavarian Nordic Magazine 2012

Årsplan for Dansk 9. Klasse (A+B)

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2007 No 4

Se kåringen af Nyborgmalten 2013