Enthusiasm - Air Greenland
Transcription
Enthusiasm - Air Greenland
#06 — 2013 tigoriannguaruk | tag Suluk Med hjeM | Your perSonal copY Tax Free Hjørnesofa Modesto, venstre Køkkenmaskine KitchenAid Artisan 150EER Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris Pisisami Vores pris Canada Goose Montebello Parka Ladies 3.395,- 4.101,- 8.602,- Fonnesberg Rød skindsandal Kontorstol Plump i rødt læderlook Pisisami Vores pris 1.958,- Pisisami Vores pris 694,- Bluetooth Mobile Speaker (bem HL2022C) Pisisami Vores pris 432,- UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ / PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Pilersuisoq Duty Free Periarf issat nutaat neqerooruterpassuillu! Kangerlussuarmi Pilersuisoq nutarsagaq takusaruk v la st, Fa Kom og besøg den nye butik i Kangerlussuaq pr is Masser af nye muligheder og gode tilbud! Fazer Wiener Nougat 210 gram Ataaseq / pr. stk. 69,Lacoste Touch of Pink EDT 90 ml Cigaritsi / Cigaretter Assigiinngitsut amerlasuut / Flere varianter Ataaseq / pr. stk. Kartonni / Pr. karton 365,- 245,Anthon Berg Adore 176 gram Ataaseq / pr. stk. 88,Heineken øl 6 x 33 cl. Tullamore Dew Irish Whiskey 1 liter Arfinillit / 6 stk. Ataaseq / pr. stk. 60,- 135,- EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN AALLALERNINNILU handle BÅDE VED PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG – mittarfinniillu allaniit akikinnerugajuppugut! – og oftest billigere end i andre lufthavne! Pilersuisoq / tel Ho a i ter fe Ca Duty Free Souvenir Kangerlussuaq Lufthavn Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing Timmisartumut tikilluaritsi Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! Velkommen ombord Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards — Air Greenland Suluk Ussassaarutit/ Annoncer/Advertising Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S Salgskonsulent sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. Martin Møller Kristensen SULUK produceres af Sermitsiaq. E-mail: annoncer@sermitsiaq. AG for Air Greenland A/S. AG P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 71 Suluk is produced for Air Greenland Inc. Telefax +299 32 24 99 by Sermitsiaq. AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. Ilusilersorneqarfia/ grafisk tilrettelægning/layout Aaqqissuisut/redaktion/editing Linda Rachlitz Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz Lorentzen Saqqaa/forside/cover picture (akisuss./red./ed.) Leiff Josefsen Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Naqiterneqarfia/tryk/printing redaktionsudvalg/editorial board Tryk.gl Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Chris- ISNN 0904-7409 tian Schultz-Lorentzen Nutserisut/oversættelse/translation Gabannguaq Johansen & Maria Holm 02 Photo ― Mads Pihl www.sermitsiaq.ag Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 Imai 4News 10 Sheriffi sunik tamanik isumaginnittoq 20Puisit amii nunatsinneersut nunarsuarmi takutitsivinneeqqilissapput 26Nutaarsiassat 30 Ujaranngornerit uumasoqaleqqaarneranik oqaluttuartut 36 Air Greenland aperiuk 40 Kangerlussuup timaani takusassarsiorneq 48 Sermersuarmiit innaallagissamik kiassarnermut 54 News 54 Atisaliornerup silarsuaani nutaat 68 Kaagi issittumeersoq 76 Meeqqat quppernerat 80 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 83 Nipilersuutit 84 Isiginnaagassiat 87 Ingerlaviit nunap assingani 88 Timmisartumut tikilluarit 90 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 91 Timmisartuutit 92 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 93 Københavnip mittarfia Indhold 4News 14 Sheriffen klarer det hele 22 Grønlandske sælskind skal tilbage på verdens catwalks 26 Nyt om navne 32 Fossiler fortæller om dyrelivets opståen 36 Spørg Air Greenland 42 På opdagelse i Kangerlussuaqs bagland 50 Fra indlandsis til elvarme 54News 64 Ny på modescenen 71 Kage fra de arktiske egne 76Børnesiderne 81 Fra Air Greenlands egen verden 83Musik 84Film 87 Rutekort 88 Velkommen ombord 90 Gode råd undervejs 91 Flyflåde 92Toldregler 93 Københavns lufthavn Contents 4 16 24 26 34 36 44 50 54 54 74 76 82 83 84 87 88 90 91 92 93 News The sheriff handles everything Greenland’s sealskin back on the catwalks of the world News about people Hunting for fossils Ask Air Greenland Exploring the hinterland of Kangerlussuaq From inland ice to electric heating News News from the fashion scene Cake from the Arctic For Kids From Air Greenland’s World Music Film Route Map Welcome on Board Good Advice When Flying The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport 03 Nutaarsiassat NYHEDER NEWS ganngortinneqarnera. Ilungersunartumik peroriartorsimagaluaraanniluunniit anguniakkat anguneqarsinnaanerannut Kaassassuk assersuutaaler simavoq. Piginnaasalli ingasaannaveersaarnissaa mianersuuttariaqarpoq, kiisalu nukiit pissaanerluunniit atornerlunneqartaria qaratik! Immaqa politikerinut ulluinnarni Inatsisartuni Namminersorlutillu Oqartussat allaffeqarfiata napasuliartarsuani allaffeqartunut tamanna eqqaasitsissutaasinnaavoq. Kaassassuk i polarnatten Kaassassuk in the polar night Nutid og fortid støder sammen overalt i Nuuk, hvilket tydeligt kommer til udtryk ved det 25.000 kvadratmeter store Nuuk Center, som huser Selvstyrets centraladministration. Foran det ni etager høje kontortårn ses Kaassassuk, som er en skulpturel gengivelse af sagnet om den forældreløse bygdedreng, der måtte gå grueligt meget igennem, inden han udviklede kæmpe-kræfter og kunne tage hævn over barndommens plageånder. Figuren er blevet symbol på, at selv om man har en streng opvækst, kan man stadig opnå det, man vil. Men man skal passe på, at evnerne ikke stiger én til hovedet, og at man ikke misbruger sine kræfter eller sin magt! Måske en påmindelse for de politikere, som dagligt har deres gang i Inatsisartut og i selvstyretårnet. Present and past meet everywhere in Nuuk and this is very apparent at the 25,000 square metre Nuuk Centre, which houses the government administration offices. In front of the nine-storey high office tower there is a sculpture representing the legend of the orphan village boy who had to endure so much before he developed super-strength and was able to take revenge on the tormentors of his childhood. This character has become a symbol, showing that even if you have a tough childhood, you can still achieve what you want to. But you must take care not to abuse your power or strength! Perhaps it is a reminder to the politicians who daily frequent Inatsisartut and the administration tower. 04 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Photo Nuummi sumiluunniit nutaaliaasut qanganisaasullu aporaapput, tamatumunngalu Nuuk Center 25.000 kvadratmeteritut angissusilik Namminersorlutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfigisaat takussutissaalluarpoq. Allaffeqarfiup napasuliartaata ininik quleriinnik qulingiluanik portussuseqartup saavaniippoq Kaassassuk, nukappiaqqamik iliarsummik pissarsuanngunnginnermini meeraanerminilu naalliutsitsisartunut akiniaasinnaanngunnginnermini ajorluinnartunik aqqusaagaqarsimasumik oqaluttuatoqaatitta qiperu- ― Leiff Josefsen Kaassassuk Issittup unnuaani nutaarsiassat Saqqarmiulerneqartut Namminersorlutik Oqartussat sulilluarsimasunut nersornaasiuttagat Nersornaat kuultiusoq sølviusorlu arlalippassuariarluni tunniunneqartarsimavoq. Kisianni ukiup ataatsip ingerlanerani nersornaatinik kuultiusunik arlalinnik saqqarmiuliisarneq qaqutigoortuuvoq. 2013-imi taama pisoqarpoq, Naalakkersuisut siulittaasuat Aleqa Hammond Inatsisartunullu siulittaasuusimasoq partiimullu IA-mut siuttuusimasoq Josef Motzfeldt, nunatsinni nersornaatit ataqqinarnersaannik nersornaaserneqarmata. Nersornaasiinerit pipput Uummannami, illoqarfiup ukiunik 250-inngortorsiorluni nalliuttorsiorneranut Hammond peqataammat, aamma Kujataani Igalikumi, Josef Motzfeldtip angerlarsimaffigisaani. Nersornaasiinerni marlunni taakkunani nersornaasiisoq tassaavoq Lars-Emil Johansen, marsimi qinersinerup kingorna Josef Motzfeldt kingoraarlugu Inatsisartunut siulittaasunngortoq. Inatsisartut siulittaasoqarfiat nersornaatinik sølviusunik kuul tiusunillu nersornaaserneqartussanik inassuteqaateqartarpoq. Nersornaammik kuultiusumik nersornaaserneqarsinnaassagaan ni immikkuullarissumik sulilluarsimasariaqarpoq. Nersornaaserneqarsimasut siulliit tallimat tassaapput Kuupik Kleist, Jean Malaurie, Per Stig Møller aamma Kunngissaq Frederik kiisalu Hans Enoksen. NYHEDER NEWS [KAL] Aleqa Hammond, Avannaani peroriartorsimasoq, Uummannami nersornaaserneqarpoq. [DK] Aleqa Hammond, der er opvokset i Nordgrønland, fik fortjenstmedaljen overrakt i Uummannaq. [GB] Aleqa Hammond, who grew up in North Greenland, received the medal of honour in Uummannaq. [KAL] Inatsisartunut siulittaasuusimasoq ullumikkullu siulittaasuusoq. Taaneqartoq siulleq, Josef Motzfeldt, nunatsinni nersornaatit ataqqinarnersaannik saqqarmioqalerpoq. [DK] En forhenværende og nuværende formand for Inatsisartut. Førstnævnte, Josef Motzfeldt, har nu fået landets fineste medalje. [GB] A former and present President of Inatsisartut. The firstmentioned, Josef Motzfeldt, has now received the highest honour in the land. Shower of medals Photot ― Namminersorlutik Oqartussat Medaljeregn Grønlands Selvstyres fortjenstmedalje Nersornaat i guld og sølv har været uddelt mange gange. Men det er sjældent, at der i løbet af et år uddeles flere medaljer i guld. Det var tilfældet i 2013, hvor formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond og Josef Motzfeldt, tidligere formand for Inatsisartut og leder af partiet IA, modtog landets fineste udmærkelse. Overrækkelserne fandt sted i Uummannaq, hvor Hammond deltog i byens 250-års jubilæum og i Igaliku i Sydgrønland, som er Josef Motzfeldts hjemmebane. I begge tilfælde blev fortjenstmedaljen overrakt af Lars-Emil Johansen, som efter valget i februar afløste Josef Motzfeldt som formand for Inatsisartut. Det er Inatsisartuts formandskab, der indstiller kandidater til både sølv- og guldpriserne. For at blive ”guldmodtager” skal man selvsagt have udmærket sig på særlig vis. De fem forrige modtagere var således Kuupik Kleist, Jean Malaurie, Per Stig Møller, Kronprins Frederik og Hans Enoksen. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 The Government of Greenland’s medal of honour, Nersornaat, in gold and silver has been awarded to many people. But it is rare that several gold medals are awarded in the same year. This happened in 2013, when Prime Minister Aleqa Hammond and former President of Inatsisartut and leader of the IA party, Josef Motzfeldt, received the highest honour in the land. The presentations took place in Uummannaq, where Hammond took part in the town’s 250th anniversary and in Igaliku in South Greenland, which is Josef Motzfeldt’s home ground. In both cases, the medal of honour was presented by Lars-Emil Johansen, who after the election in February took over as President of Inatsisartut after Josef Motzfeldt. It is the Inatsisartut Presidency that recommends candidates for both the silver and gold awards. To be deserving of the gold award, you obviously need to have distinguished yourself in some way. The five previous recipients were Kuupik Kleist, Jean Malaurie, Per Stig Møller, Crown Prince Frederik and Hans Enoksen. 05 nutaarsiassat NYHEDER NEWS Vinlandimi nunap assinga Ilumoortoq ilumoortuunngitsorluunniit? Vinlandimi nunap assingata ilumoortuunera ilisimatusartunit ukiuni 50-ini isumaqatigiinngissutigineqarsimavoq, kingullertullu Skotlandimiu aliikkutaralugu oqaluttuarisaanermik sammisalik John Paul Floyd misissuinerit arlalissuit tunngavigalugit oqarpoq, peqquserluusiaq 1930-kkut kingorna suliaasimasoq pineqartoq. Vinlandimi nunap assinga ilaatigut Amerika Avannarleq takutinneqarpoq, ilimagineqarlunilu qallunaatsiaat Amerikamut, Vinlandimik taasartakkaminnut, angalasarnerat tunngavigalugu titartarneqarsimassasoq. Angalanerit tamakkua Amerikap Columbusimit nassaarineqarnissaa sioqquterujussuarlugu pisarsimapput, New Foundlandimilu, Vinlandimi ungasinnerusumut angalanernut aqqusaartarfittut atuussimasutut isumaqarfigineqartumi, nunaqarfinnik uppernarsaatissartalinnik pilersitsinermik kinguneqarsimallutik. Vinlandimi nunap assinga sukumiisumik misissorneqartarsimavoq. Yale Universitymi akuersugaasumi ilisimatusartunit 1965imi ilumoortuusutut nalunaarutigineqaqqaarpoq. [KAL] Vinlandimi nunap assinga akerleriissutaasoq. [DK] Det kontroversielle Vinlandskort. [GB] The controversial Vinland Map. Vinlandskortet Ægte eller uægte? I godt 50 år har forskere været uenige om Vinlandskortets ægthed, og senest har den skotske amatørhistoriker John Paul Floyd – på baggrund af en række undersøgelser – hævdet, at der er tale om en forfalskning fremstillet engang efter 1930-erne. Vinlandskortet viser blandt andet Nordamerika og menes at være tegnet på baggrund af nordboernes rejser til Amerika, som nordboerne kaldte Vinland. Rejser, der fandt sted længe før Columbus opdagede Amerika, og som førte til dokumenterede bosættelser på New Foundland, der menes at have fungeret som en vadesten til de længere rejser til Vinland. Vinlandskortet har været undersøgt grundigt flere gange. I 1965 blev det for første gang erklæret for ægte af forskere fra det anerkendte Yale University. 06 Vinland Map Authentic or fake? For more than 50 years, researchers have disputed the authenticity of the Vinland Map and most recently, the Scottish amateur historian John Paul Floyd has made the claim, based on a series of studies, that it is a fake made some time after the 1930s. The Vinland Map shows, among other things, North America and is thought to have been drawn on the basis of the Norse voyages to America, which the Norse called Vinland. The voyages took place long before Columbus discovered America and led to documented settlements in Newfoundland, which are thought to have acted as a stepping stone for the longer voyages to Vinland. The Vinland Map has been thoroughly examined several times. In 1965 it was authenticated by researchers from the esteemed Yale University. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 WELCOME TO... A 5-STAR MEETING & CONFERENCE EXPERIENCE AT THE LEADING BUSINESS HOTEL IN THE CAPITAL OF GREENLAND Hotel Hans Egede sets new standards for meetings and conferences in Greenland with the 5-star HHE Conference & Event Center in Nuuk More information: [email protected] 158 157 newly refurbished hotel rooms Delicious breakfast buffet 17 17 top-of-the-line hotel apartments Polar Class and Suites incl. a 24-hour free Internet access package per day Plenum: 4 4 Meeting rooms: 19 19 High Speed wifi, only Dkr 0,15 per MB State of the art AV and IT equipment Extended service with “One click support and service” function from all meeting rooms Hotel Hans Egede 4 - S TA R H OT E L W I T H A 5 - S TA R CO N F E R E N C E C E N T R E Phone +299 32 42 22 | [email protected] | [email protected] | [email protected] | www.HHE.gl Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 07 nutaarsiassat NYHEDER NEWS [KAL] Aatsitassarsiorneq annertooq maani aallartissinnaavoq – Kujataani Kuannersuarni. Akuersaanngilluinnarneq Inatsisartuni taasinermik ataasiinnarmik amerlanerussuteqarluni atorunnaarsinneqarmat innuttaasut akerliulluinnarput. [DK] Her kan uran-udvindingen begynde – ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Ophævelsen af nul-tolerancen skete under store folkelige protester og med kun én stemmes flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut. [GB] The uranium mining could begin here – at Kvanefjeld in South Greenland. There were strong public protests when the zero-tolerance was revoked with just a one vote majority. Piffissaq Kuannersuarnut aalajangiisuusoq Sapaatip-akunnera 43 Kalaallit Nunaannut tassaalerpoq sapaatipakunnera oqaluttuarisaanermut ilannguttussaq. Naalakkersuisut siullermik tuluit aatsitassarsioqatigiiffiannut London Miningimut Nuup Kangerluani saviminissarsiorfissamut atatillugu iluaqutiginninnissamik isumaqatigiissuteqarput. Inatsisartuni amerlanerussuteqaqqalaartut tamatuma aqaguani uranimut akuersaanngilluinnarnerup atorunnaarsinneqarnissaanik akuersissutiginnipput. Saviminissarsiorfik uranimillu avammut nioqquteqarneq niuer nikkut aningaasarsiutaallualersinnaapput ataatsimullu katillutik Kalaallit Nunaata nunataani pisuussutinik iluaqutiginninnissamut qangalili utaqqineqartumut aallartisaataalersinnaallutik. Aatsitassat qinngornillit pineqartillugit Kujataani Narsap eqqaaniittoq Kuannersuit soqutiginaateqarpoq. Qaqqap ilaa toqqissoq annertooq, nunarsuarmi uraneqarfiit annerpartaasa tallimaannik nunarsuarmilu aatsitassat qaqutigoortut annerpaat ilaannik toqqortaqartoq. Australiamiut aatsitassarsioqatigiiffiat, Greenland Minerals & Energy (GME), ukiut marluk pingasulluunniit ingerlaneranni tamaani qillerisinnaalernissaminik naatsorsuutiginnippoq. Kisianni London Mining aamma GME suleqatissarsioqqaassapput suliniutinut milliardilikkuutaanik aningaasaliinissamut piumassuseqartunik. Kuannersuarni suliniut nukinginnarnerpaavoq. Nunarsuarmi aatsitassat piumaneqarnerat appariartorpoq tuniniarneqartut amerliartuinnarnerat pissutaalluni. Immikkut ilisimasallit naapertorlugit nunarsuaq tamakkerlugu aatsitassarsiorfiit 100-t pilersikkiartuaarneqalerput, taakkualu tamarmik piviusunngortinneqarpata nunarsuarmi akit appariapiluussapput. Fateful moment for Kvanefjeld Skæbnestund for Kvanefjeld Uge 43 blev en historisk uge for Grønland. Først indgik Naalakkersuisut en udnyttelsesaftale med det engelske mineselskab, London Mining, om jernminen ved Godthåbsfjorden. Og dagen efter vedtog et snævert flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut, en ophævelse af nul-tolerancen overfor uran. Både jernminen og uran-eksporten kan blive big business og tilsammen være katalysatorer for det længe ventede gennembrud for udnyttelsen af rigdommene i landets undergrund. Når det kommer til de radioaktive stoffer, samler interessen sig om Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland. Et mægtigt fjeldplauteau, som gemmer på klodens femtestørste uran-reserve og en af verdens største koncentrationer af sjældne jordarters metaller. Det australske mineselskab, Greenland Minerals & Energy (GME), forventer at komme i gang her med sine boremaskiner indenfor en tidshorisont på to til tre år. Både for London Mining og GME gælder dog, at de først skal ud at finde strategiske partnere, som er villige til at investere de nødvendige milliarder i projekterne. For Kvanefjeld-projektet haster det mest. Efterspørgslen efter sjældne jordarters metaller er faldende på grund af et stadigt stigende udbud. Ifølge eksperter er der globalt set 100 miner på vej, og bliver de alle realiseret, vil verdensmarkedsprisen styrtdykke. 08 Week 43 was an historic week for Greenland. First, Greenland’s government granted an exploitation license to the English mining company, London Mining, for the iron ore mine at Godthåb Fjord. And the next day, a small majority in Greenland’s parliament, Inatsisartut, voted to revoke the zero-tolerance policy to uranium. Both the iron ore mine and uranium export can be big business and together could be the catalyst for the long-awaited break-through for exploiting the riches in the country’s underground. When it comes to radioactive material, interest is focused on Kvanefjeld near Narsaq in South Greenland. It is a great plateau which contains the planet’s fifth largest uranium reserve and one of the world’s biggest concentrations of rare earth metals. The Australian mining company, Greenland Minerals & Energy (GME), expects to be able to start drilling here within a two to three year horizon. However, both London Mining and GME have first to find strategic partners who are willing to invest the necessary billions in the projects. The Kvanefjeld project is most urgent, since the demand for rare earth metals is falling because of increasing supplies on the market. According to experts, there are 100 mines on the way globally and if they are all built, the price on the world market will take a nose dive. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 www.sermersooq.com Visit us at ournature ourculture ouradventure adventure ourcities We l c o m e to G reenl a nd We would like to welcome you to our grand municipality. For your convinience we have gathered a vast variety of activities to suit your needs, all encompassed by the beautiful arctic setting that surrounds us. Please visit our website to see what opportunities that awaits you. Or /and you can download some of our free catalogues or apps. Download your free city map of either Paamiut or Nuuk Dive into the Visiting ocean with Nuuk? Explorer your the Humpbackwhales options! Google Play Explorer Paamiut city Explorer Nuuk city iTunes Explorer Paamiut city Explorer Nuuk city With the Arctic’s increasing global importance, the need for accurate and timely information about the region’s political and commercial developments is greater than ever. Keep up with developments in the region, log in to The Arctic Journal for in-depth news and analysis about the forces shaping the future of the Arctic, its people and its environment. visit arcticjournal.com Sheriffi sunik tamanik isumaginnittoq Kalaallit Nunaanni politiit 118-it eqqissisimanissamik pissuserissaarnissamillu qulakkeerinnittuupput. Pingaartumillu illoqarfinni mikinerni politiit tamalaanik suliaqartartuupput, pisut ilaannik isiginngitsuusaagaqarsinnaasussat Allattoq: Niels Ole Qvist 10 Anngiortumik eqqussuisartut Ikiaroornartoq grammi ataaseq Narsami 1.000 koruunit angullugit akeqartaraluartoq tupinnaannartumik amerlasuut aningaasassaqartittarpaat. Freddy Visby naapertorlugu atornerluineq inuia qatigiinni quleriiaani tamani pisarpoq, kingunipiluili pissaaleqi suni saqqumilaarnerpaasarlutik. – Allakkerivikkut poortukkat aqqutigalugit anngiortumik eqqunneqartarput. Qanittukkut tarngutip Niveap qillertuusap iluani nassaarpugut, taannalu Tigerimik tarngutinik akoorujussuarlugu poortuunneqarsimavoq. Ikiaroornartoq annertuneru Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Niels Ole Qvist American style Sheriffillu misilittagartuup inoroorsaaqaluni Sulummut taku niaasitsisup tunuani ilisivinni suliassarpassuit qaleriiaaginnavipput. Freddy Visby Kalaallit Nunaanni politiinut ukiuni kingullerni amerleriarsimasunut (2012-imi politiinut 118-inut) isorliunerusunili sulisussarsiniartarnerup suli unammilligassartalerujussuusumut ilaavoq. – Politiit nalinginnaasut marluinnaavugut. Inuttassaaleqineq inuuniarnermi atugassarititaavoq. Qujanartumilli reservebetjentinik pikkorissunik ikiortissamaateqarpugut, Freddy Visby, nalinginnaasumik ajuusaaruteqartartuunngikkaluartoq, nassuiaavoq. – Ataqatigiissitsisariaqarpugut. Tamatumali kinguneranik ulloq unnuarlu kaajallapajaarlugu sulisariaqartarpugut piffissarlu ta makkipajaarlugu piareersimasariaqartarluta. Qaqutigooraluartumik aalisariartarpunga, tamatigullu uniformeqartariaqartarlunga. Ornigunnissamut piareersimajuartariaqarputit, oqarpoq. Freddy Visby politeeqarfimmi inimut ataatsimoortarfimmut portusuumik qilaalimmut, iikkallu ataatsip Amerikamiut biilisa normuinik qillalaartuinnarnik pinnersarneqarfigisimasaanut, ingerlaqqilluni nittarsaassinermini pisimasumik ataatsimik assersuusiorpoq, taannalu sumiiffiit avinngarussimakannersut Narsatut ittut – qulimiguuliinnarmik avammut attaveqartut – illoqarfinni anginerni pisartunit nuanniitsunit avaqqunneqartannginnerannik takutitsingaatsiarpoq. Suleqatini marlussuit ilagalugit ukiakkut ullut ilaanni pujortillugu ikiaroornartumik hashimik ukiut marluk ingerlaneranni arsaarinnissutaasimasumik suujunnaarsitsivoq. Politiinit ikiaroornartoq 1,5 millioner koruuninik nalilik minutsit 15-it ingerla nerinnaanni ikuallanneqarpoq. Freddy Visbyp misigisani puigulertornavianngilaa: – Ikumatitamut ikiaroornartumik eqqaajutigaluta tusind koruu nit takorluugaannaat kisippavut. Aajukua 100.0000 koruunit! Aajukua 100.000 koruunit suli allat! Sumiiffik tamakkerlugu tipi nipoqqaaluppaluttoq tungusunniaartorlu naamaneqarsinnaavoq. Tamanna eqqumeeqaaq, oqarpoq. Tamanna nalinginnaasumik politeeqarfimmi pisaraluarpoq, ikiaroornartorlu anartarfikkut kuutsinneqartinnagu imermik qalattumik kuerarneqartarluni. – Tamatumuunalu amerlavallaanik katersisimavugut. Tipittorujussuuppullu. Assiliisoq S eqineq appelsiinatut inerilluarsimasutut Narsap ikerata qulaani nivingavoq kassunillu Parisimi pinnersaatinik pisiniarfimmisut qillaalatitsilluni. Nipaanneq naajat qarlornerannit savallu meertorpalunnerannit taamaallaat kipitiallanneqartarpoq. Avataaniit tikittutut Kujataani alianaatsoq uernarpasissoq qimerlooraanni tamaani sualuttumik pinerluttuliortoqarnissaa takorlooruminaalluinnassaaq. Pisssuserissaarnissamullu killiliussat ajortillit arlaannit qaa ngerneqassagaluarpata tamanna paasilertorneqartarpoq, tamaanimi kikkut tamarmik imminnut ilisarisimammata, taamaattumillu malugineqarani nalunaarsorneqaranilu nutsat quppernilerneqar sinnaanatilluunniit. Taamaakkaluartoq imaanngilaq saqqumiinnartut tamarmik ajunngitsuusut. Nunarsuarmi maani illoqarfiit tamarmik immikkut Twin Peaksimisut, ajortortaqartarput, Narsamilu aamma taamaappoq; tamannalu uppernarsiniarlugu ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat qiviarneqaannarsinnaapput. Pinerluttulerinermik inatsit siorna 230-riarluni unioqqutinne qarsimasoq tassani atuarneqarsinnaavoq, ilaatigut nakuusernermik sulianik 26-nik, kinguaassiuutitigut pinerluttuliornernik qulinik, aqqusinikkut angallannermi inatsimmik unioqqutitsinernik 26-nik, tillinniarnernik 92-inik kiisalu aserorterinernik 54-inik. Pissutsillu nuna tamakkerlugu taamaapput: – Pingaartumik ulluni akissarsiffiusuni sapaatip-akunneratalu naanerani suliassarpassuaqartarpugut, politeeqarfimmi illoqar fiup qeqqani inissisimaffeqartumi ulluinnarni aqutsisoq, Freddy Visby maluginiakkani malillugit oqarpoq. 11 [GB] Narsaq is an idyllic town, but under the smooth surface, not everything is as it seems. tillugu aquuteralannik sukkasuulianik nunaliaanneqartarpoq. Kaaviiaartinneqartut qanoq annertutiginerat oqaatigiuminaappoq, kisianni ikiaroornartulerisoqarneranik tusarliunneqartartut tupinnaannartumik amerlapput. Kikkut tamarmik tuniniaasartunik imaluunniit pujortartunik ilisarisimasaqarsimagunarput, Freddy Visby oqarpoq, taamaattorli oqaatilliisarneq qularnartoqarsinnaanerarlugu. – Pasilliutit tunngavissaqarnersut takujuminaassinnaasarpoq, imaluunniit oqaatilliineq tassaaginnarnersoq »taamaaliortarneq «. Immiortarneq Politeeqarfiup politeeqarfiunani isumaginninnermi allaffittut atuunneruneranik politiit ilaatigooriarlutik eqqarsartarput. Imigassaq pissutaaqataalluinnarpoq. – Suliassaatitta ilarpassui inuit ernguttarnerannik aallaaveqarput. Nalunaarutiginninnerit 95 procentiisa imigassamut attuumassuteqarnerat missingerusuppara, Freddy Visby oqarpoq, inuillu taama imertiginissamut akissaqartarnerat eqqumiigisarnerarlugu. Tamatumunnga nassuiaatissaat ilaat tassaasinnaavoq angerlarsimaffinni immiortoqartarnera. Safti imermik, sukkunik, qapunnik assigisaannillu akoorneqartarpoq. Ilisimannittut naa pertorlugit terianniat quuattut terpentinatullu mamassuseqarpoq, taavalu (erinarsuummi oqaatigineqartutut) puulukitut aalakoor12 Uteqattaartuartoq Freddy Visbymut Køgemi paasiniaasartutut atorfimmeersumut Kalaallit Nunaannut tikinneq arlalitsigut piorsarsimassutsikkut tupannartuusimagaluartoq taassumunnga Narsami inuuneq nuannersuusimavoq. Inussiarnersumik ammasumillu pissuseqar nini atorfimmilu unammilligassanut iluaqutissat aallaavigalugit isiginnittaaseqarnerni tunngavigalugit illoqarfimmi inuuneq sungiutilertorsimavaa iserfigiuminartissimallugulu. Pissutsit eqaatsumik isiginnittaaseqarfigisariaqarput. Suut tamarmik inatsisit maleqqissaarlugit pisanngillat. – Ilaatigooriarluta nalinginnaannginnerulaartunik aaqqiissutis sarsiortariaqartarpugut. Assersuutigalugu angummik nalunngi saqarpugut akiligassiissutigineqartunik akiliinngisaannartumik pisiniarfinnilu tillikumisaartuaannartumik. Taanna iluatsivissinnaanngilarput. Taamaattumik pisiniarfiit matunissaat sioqqutitsiarlugu ilaatigooriarluta isertitsivimmut inissittarparput, nioq quteqarnerup matunnginnerani ullormut immiaarartugassaminik pisiniarnissamut angumersisinnaajunnaarlugu. Angutip taassu ma pillaat sakkortuneq takorloorsinnaanngilaaq, Freddy Visby qungujupalaarluni oqarpoq, tamatumalu kinguninngua iggavimmut aniartorluni ulloq taanna ullup-qeqqasiutissat piareersariartorlugit. Puulukiminernik siatsinissaq ulllumikkut suliassaraa. – Tamalaanik sapinngisaqartussaavugut. Nuannillinngisaannarpoq, oqarpoq. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 ― Niels Ole Qvist [DK] Narsaq er en idyllisk by, men bag den blanke overflade er ikke alt, som det syner. tigisoqalersarluni. Freddy Visby tamatumunnga sakkortuumik mianersoqqusivoq: – Imigassap qanoq aalakoornartortaqartiginera aqunneqarsinnaanngilluinnarpoq. Napparsimarujussualersinnaapput imaluunniit ajornerusumik nalaataqarsinnaallutik, oqarpoq. Narsami Politiit annertuumik arsaarinnissuteqartarput: – Margrethe-skålini akooriffigineqartartuni inimi iggavimmi luunniit saqqumiinnartumiittarput. Taava akornutaaneroqqunagit kuuffikkut kuisarpavut, Freddy Visby nassuiaavoq, ataaserlu nuannaarutiginerarlugu: – Erngunnerni ajornerpaani imerajuttullu angerlarsimaffiini meeqqanik qujanartumik qaqutiguinnaq naammattuugaqartarpugt. Assiliisoq [KAL] Narsaq illoqarfiuvoq alianaatsoq, qallikkulli qillarissut tunuanni takuneqarsinnaasut tamarmik taamatut isikkoqanngillat. H O T E L A R C T I C GREENLAND Alle vore værelser har samme spektakulære udsigt som herover. En rigtig “feel-good” hoteloplevelse Staben på Ilulissats 4-stjernede Hotel Arctic tager hånd om både gæsterne og det sarte grønlandske miljø. Foto fra Umiaq-værelse De 4 stjerner er en stor motivation for alle vore medarbejdere, og vi kan med god samvittighed byde vore gæster velkomne til et hotel der tager ansvar - hele vejen rundt. En “feel-good”-oplevelse både for os, vore gæster - og for den smukke natur vi er omgivet af. Vi tilbyder desuden alle vore gæster: ★ Fly check-in direkte fra hotellets reception. ★ Morgenkomplet fra kl. 5.00 på tidlige afrejsedage. ★ Eftermiddagskaffe/-te og kage samt avisservice. ★ Hotel-bus-service til og fra bymidte og lufthavn. ★ Trådløst netværk og gæste PCer til fri benyttelse. Vi gør altid vort bedste, for at vore gæster skal få et fuldendt ophold, og er stolte over den motiverende feed-back; som vi ofte modtager. Hotel Arctics kokkestab Vi ønsker vore trofaste gæster og leverandører et godt nytår. Sullitavut niueqatigisartakkavullu ukiortaarsiorluarnissaannik kissaappaagut. 30 Se www.hotelarctic.com for opdaterede julemenuer og arrangementer 1984 2014 ★★★★★ 4-star hotel / 5-star conference www.jgc-arctic.dk The Greenland Room Konferencer op til 150 pers. På grund af hotellets fokus på energibesparelser samt det sarte miljø, er vi blevet tildelt Grønlands Miljøog Naturpris 2011. Tel: +299 944153 · E-mail: [email protected] www.hotelarctic.com 10/2013 tekst: Niels Ole Qvist Solen hænger som en overmoden appelsin over Narsaq-sundet og får isfjeldene til at glitre som en parisisk juvelerbutik. Kun mågeskrig og fårenes brægen skærer små huller i stilheden. Når man som tilrejsende betragter den søvnige, sydgrønlandske idyl, er det svært at forestille sig, at der sker noget alvorligt, kriminelt her. Og hvis en syndig sjæl skulle finde på at krydse linjen for god opførsel, opklares det hurtigt, for alle kender hinanden på disse kanter, hvor man kan ikke kan skifte sideskilning, uden at det straks bemærkes og føres til protokols. Alligevel er alt ikke helt, som det syner på overfladen. Hver en by på denne jord har sit anstrøg af Twin Peaks, sine egne dunkle sider, og sådan er 14 det også i Narsaq; det behøver man blot kaste et blik på årsstatistikken for at få bekræftet. Heraf fremgår, at der i fjor var 230 overtrædelser af kriminalloven, blandt andet 26 voldssager. 10 seksualforbrydelser, 26 overtrædelser af færdselsloven, 92 indbrud og tyverier og 54 tilfælde af hærværk. Tendensen er den samme som overalt i landet: – Særligt ved lønningsdage og i weekenderne har vi meget at bestille, konstaterer daglig leder af den centralt beliggende politistation, Freddy Visby. American style Sagsbunkerne hober sig da også op på reolen bag den erfarne sherif, som med stor gæstfrihed viser Suluk rundt. Freddy Visby er del af en grønlandsk politistyrke, der i antal er vokset de seneste år (til 118 betjente i 2012), men hvor der stadig er store udfordringer forbundet med at Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Niels Ole Qvist 118 politifolk sikrer ro og orden i Grønland. Især i de mindre byer er betjentene en slags alt-mulig-mænd, som skal kunne se gennem fingre med visse ting. Suluk har besøgt sheriffen i Narsaq Foto Sheriffen klarer det hele rekruttere folk til yderdistrikterne. – Vi er kun to regulære betjente. Underbemanding er et livsvilkår. Men så har vi heldigvis nogle dygtige reservebetjente til at hjælpe os, forklarer Freddy Visby, som ellers ikke er typen, der beklager sig. – Vi må få det til at hænge sammen. Det betyder så, at man nærmest må arbejde i døgndrift og stort set altid er på rådighedsvagt. Jeg tager en sjælden gang ud for at fiske, men så er det altid med uniformen på. Du skal være klar til at rykke ud konstant, bemærker han. Mens Freddy Visby viser videre ind i stationens højloftede fællesrum, hvor den ene væg er udsmykket med skinnende, amerikanske nummerplader, gengiver han en episode, som siger en del om, at selv relativt isolerede steder som Narsaq – med kun en helikopterforbindelse til omverdenen – ikke går fri af de større byers forbandelser. Sammen med et par kolleger måtte han en tåget efterårsdag destruere den mængde hash, som de seneste to år er blevet konfiskeret. I alt brændte betjentene i løbet af et kvarter hash af til en værdi af halvanden million kroner. Freddy Visby vil sent glemme oplevelsen: – Vi stod og talte imaginære tusindkroner-sedler, mens vi smed hashen på bålet. Her er 100.000 kroner! Her er 100.000 kroner mere! Over hele området hang der en klæbrig, sødlig duft. Det var sgu ret underligt, siger han. Almindeligvis foregår den slags inde på stationen, hvor der bliver hældt kogende vand på hashen, inden den skylles ud i toilettet. [KAL] Narsami nunaqarfinnilu Narsap eqqaaniittuni politiit suliassaat assigiinngiiaartorujussuupput. Matumani nunaqavissut ilaat pisummik angalaartilluni qaqqami ingerlariaqqissinnaajunnaarsimavoq. Politiit qatserisartunik peqateqarlutik annaassiniar nermik ataqatigiissaaripput. [DK] Politiopgaverne spænder vidt i Narsaq og de omkringliggende bygder. I dette tilfælde er det en lokal vandrer, som har forvildet sig op på fjeldet. Politiet er sammen med brandfolkene med til at koordinere redningsaktionen. [GB] Police work is extremely varied in Narsaq and the surrounding villages. In this case, a local hiker has got lost up in the fells. The police join with fire fighters to coordinate a rescue operation. – Men den her gang havde vi samlet for meget sammen. Og det stinker forfærdeligt. Smuglerne Selv om et gram hash koster op mod 1.000 kroner i Narsaq, er der overraskende mange, som er i stand til at skaffe pengene. Misbruget foregår ifølge Freddy Visby i alle sociale lag, men konsekvenserne er mest synlige hos de fattige. – Det smugles ind i postpakker. For nylig fandt vi noget i en Niveadåse, som var pakket sammen med en hel masse Tiger-ting. I større mængder sejles det ind med speedbåde. Det er svært at sige, hvor meget, der er i omløb, men jeg er i hvert fald målløs over, hvor mange hash-tip, vi får. Alle kender åbenbart nogle, som sælger det, eller ryger det, siger Freddy Visby, som dog er lidt skeptisk overfor angiveriet. – Det kan være svært at gennemskue, om der er hold i anklagerne, eller om det at angive bare er »noget, man gør«. Sprit-brænderi Betjentene får sommetider den tanke, at sta tionen i højere grad fungerer som et socialkontor end en politigård. Alkohol bærer skylden for meget. – En anseelig del af vores sager udspringer af folks drikkeri. Jeg vil anslå, at 95 procent af samtlige anmeldelser er alkoholrelateret, siger Freddy Visby, som undrer sig over, at folk overhovedet har råd til at drikke så meget. Én forklaring kan være, at der dyrkes hjemmebrændt sprit. Frugtsaft blandes med vand, sukker, gær og deslige. Ifølge kendere smager det af rævepis og terpentin, men det er billigt, og så bliver man (som sangen siger) fuld som et svin. Freddy Visby advarer kraftigt imod det: – Folk har slet ikke styr på alkoholprocenten. De risikerer at blive hundesyge eller dét, der er værre, siger han. Narsaq Politi konfiskerer store mængder: – Det står frit fremme i stuer eller køkkener i de Margrethe-skåle, som de blander det i. Så hælder vi det ud i vasken, så det ikke gør mere skade, forklarer Freddy Visby, som glæder sig over én ting: – Heldigvis er det sjældent, at vi støder på børn ude omkring til de værste drikkelag og alkoholiker-hjem. Vender tilbage Selvom mødet med Grønland på flere måder har været et kulturchok for Freddy Visby, der kommer fra en stilling som efterforsker i Køge, har han været glad for tilværelsen i Narsaq. Med sit venlige væsen og åbne sind – samt lavpraktiske tilgangsvinkel til jobbets udfordringer – har han haft let ved at falde ind i stilen og begå sig i byen. Det gælder om at have en fleksibel tilgang til tingene. Ikke alt foregår helt efter paragrafferne. – Nogle gange må vi finde på lidt utraditionelle løsninger. Eksempelvis har vi en fyr, som aldrig betaler sine bøder og bliver ved med at rapse i butikkerne. Ham kan vi ikke for alvor få skovlen under. Derfor anbringer vi ham sommetider i dententionen lige før lukketid, så han ikke kan nå at købe dagens ration af øl, inden der lukkes for slaget. Større straf kan den mand ikke forestille sig, siger Freddy Visby med et skævt smil, inden han slentrer ud i kaffestuen for at gøre dagens frokost klar. I dag er det hans tjans at stege bacon. – Vi skal kunne klare lidt af hvert. Det bliver aldrig kedeligt, siger han. [KAL] Aalakoortoq politiit biiliannut ikineqarpoq. Angut aalakoorluni qulimiguulimmut ilaaniaraluarpoq, aalakoorninili pissutigalugu itigartinneqarluni. [DK] En fulderik lempes ind bag i politibilen. Manden ville ud at flyve helikopter, men den gik ikke i den tilstand. [GB] A drunk is helped into the back of a police car. The man wanted to take a helicopter flight, but this is a no-go in his condition. [KAL] Nummerpladit Kalaallit Nunaanneersut piumaneqarluarput. Amerikamiut katersisartut nummerpladenik Narsamut nassiussisarput Kalaallit Nunaanneersunik pissarsiumallutik. Nassiunneqartullu »iikkamut saqqummersillugit« nivinngarneqartarput. [GB] Greenlandic number plates are in high demand. American collectors send their plates to Narsaq to get Greenlandic plates. They end up on this »exhibition wall«. Foto ― Niels Ole Qvist [DK] Grønlandske nummerplader er i høj kurs. Amerikanske samlere sender deres plader til Narsaq for at få de grønlandske. De havner så på denne »udstillings-væg«. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 15 The sheriff handles everything 118 police officers keep the peace in Greenland. Especially in the smaller towns, the officers are a kind of Jack of all trades, able to turn a blind eye to certain things. Suluk has paid the sheriff in Narsaq a visit text: Niels Ole Qvist 16 inside the station, where boiling water is poured over the hash before it is flushed down the toilet. – But this time we had collected too much. And it smelled awful. Smugglers Even though one gram of hash costs upwards of DKK 1,000 in Narsaq, there are surprisingly many people who are able to find the money. According to Freddy Visby, abuse takes place in all layers of society, but the consequences are most apparent among the poorer people. – It is smuggled in post parcels. Recently, we found some in a Nivea tin which was packed together with a lot of other cheap items. Large quantities are sailed in with “We stood and counted imaginary thousand kroner bank notes while we threw hash onto the bonfire.” — Freddy Visby episode which says a lot about how even relatively isolated places like Narsaq – with only a helicopter connection to the outside world – do not escape the curses of the bigger cities. One misty afternoon, he and a couple of colleagues had to destroy the hash that had been confiscated over the past two years. In all, it took the officers fifteen minutes to burn hash worth DKK1.5m. Freddy Visby won’t forget the experience any time soon. – We stood and counted imaginary thousand kroner bank notes while we threw hash onto the bonfire. Here’s DKK 100,000! Here’s another DKK 100,000! A sweet, sticky smell hung over the whole area. It was damned weird, he says. Usually, that sort of thing takes place speedboats. It is hard to say how much is in circulation, but I am dumbfounded over how many hash tips we get. Apparently, everyone knows someone who sells it or smokes it, says Freddy Visby, although he is a little bit sceptical about this kind of information. – It can be difficult to find out if there is any truth to the accusations, or if informing on someone is "just something you do". Illicit stills The officers sometimes get the idea that the station is more like a shelter than a police station. Alcohol gets the blame for a lot. – A considerable number of our cases stem from people’s drinking. I would estimate that 95 percent of all reports are alcohol-related, says Freddy Visby, who is surprised that people can even afford to drink so much. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Niels Ole Qvist American style The cases are piling up on the shelf behind the experienced sheriff who, very hospitably, has shown Suluk round. Freddy Visby is a member of the Greenlandic police force which has grown in numbers in recent years (to 118 officers in 2012), but where there are still huge challenges involved in recruiting people to the outlying districts. – There are only two of us ordinary officers. Staff shortages are a fact of life. But luckily we have some competent reserve officers to help us, explains Freddy Visby, who is otherwise not the type to complain. – We must make things work. Even though this means that we have to work almost round the clock and are nearly always on call. I very rarely go fishing, but when I do, I always wear my uniform. I always have to be ready for duty, he states. As Freddy Visby shows us into the station’s high-ceilinged common room, where one of the walls in decorated with shiny American number plates, he recounts an PHOTO The sun hangs like an over-ripe orange over Narsaq Sound and makes the icebergs sparkle like a Parisian jewellery store. Only the cries of the gulls and the braying of the sheep cut small holes in the silence. For a stranger looking at this sleepy South Greenlandic idyll, it is difficult to imagine that anything seriously criminal ever happens here. And should a sinful soul decide to cross the line for good behaviour, it would be discovered quickly, because everyone knows everyone else here and you can’t even change which side you part your hair without it being noticed immediately and duly noted in the books. And yet not everything is as it seems on the surface. Every town on this earth has its tinge of Twin Peaks, its dark sides and Narsaq is no exception; you need only to throw a glance at the annual statistics to find confirmation. Statistics show that last year there were 230 criminal infringements of the law, among them 26 crimes of violence, 10 sexual offenses, 26 infringements of the road traffic act, 92 cases of theft and 54 cases of vandalism. The tendency is the same all over the country: – We are especially busy on pay-days and on weekends, admits the daily leader of the centrally located police station, Freddy Visby. The presence of many illicit stills could be one explanation. Fruit juice is mixed with sugar, yeast and the like. According to those in the know, it tastes of fox piss and turpentine, but it’s cheap and it gets you (according to the song) drunk as a swine. Freddy Visby warns heavily against it: – People have no clue about the alcohol percentage. They risk becoming really ill, or worse, he says. Narsaq Police confiscate large quantities: – It stands out in the open in living rooms or in kitchens in the plastic bowls they use to mix it in. So we pour it down the sink, where it can’t do any more harm, explains Freddy Visby, who is pleased about one thing: – Fortunately we don’t often run into children at the worst of the drinking parties and alcoholic homes. Coming back Although the meeting with Greenland has in many ways been a culture shock for Freddy Visby, who comes from a job as a detective in Køge in Denmark, he likes life in Narsaq. With his friendly nature and open mind – and a down to earth approach to the challenges of the job – he has found it easy to settle into the style and to find his way around town. It’s all about having a flexible attitude to things. Not everything has to be done by the book. – Sometimes we find untraditional solutions. For instance, we have a guy who never pays his fines and who keeps pilfering in the shops. We can’t really deal with him. So sometimes we put him in detention just before closing time, so he can’t buy his daily beer ration before they stop selling for the day. This man can’t imagine a greater punishment, says Freddy Visby with a crooked smile, before he saunters out of the coffee room to prepare the day’s lunch. Today, it is his turn to fry the bacon. – We have to be able to do a little of everything. It never gets boring, he says. [KAL] Sheriffi biilertoq! Narsami aqqusineq asfaltimik qalligaq 10 kilometerit missaannik takissuseqarpoq. Freddy Visbyp Kujataani illoqarfimmi teqeqqut tamarluinnaasa ilikkalertorsimavai. [DK] Sheriffen med sin bil! Narsaq har cirka 10 kilometer asfalteret vej. Freddy Visby har hurtigt lært at kende hver en krog af den sydgrønlandske by. [GB] The sheriff with his car! Narsaq has about 10 kilometres of asphalt road. Freddy Visby has quickly become acquainted with every corner of this South Greenlandic town. Y OU R PROFESSIONAL PARTNER IN GREENLAND CONSULTING SERVICES • OIL & MINING • Environmental baseline studies and EIA’s • Social baseline studies and SIA’s • Liaison with local authorities • Building and construction in the Arctic • Civil works: Airports, roads, water supply, sewerage • Design documents, tender documents and contracts • Project management and approval procedures • Supervision, inspection and QA • Environmental Engineering • 20 very dedicated and skilled employees • High insight and experience in insurance solutions for the mineral and mining industri • Specialized in insurance solutions in regards to establishing business in Greenland • Customized insurance solutions based on the customers needs • Business consultancy is based in Nuuk and we are represented with offices in the four largest cities in Greenland • We consult in Greenlandic, English, German and Danish Head office: ISSORTARFIMMUT 13, P.O. BOX 1024, DK 3900 NUUK • Phone: +299 34 37 00 • www.inuplan.gl YO U R A R C T I C PA R T N E R Adding value to the world’s most difficult supply chains Second-to-None One-Stop-Shopping Spar tid og penge Alle daglige samt specielle leverancer bliver leveret af en dedikeret partner. Tids- og omkostningsbesparende ”one-stop-shopping-services” gør jeres forretningsgang hurtig, nem og sikker. Arctic Import’s mere end 35 års erfaring med supply-chain-management gør en forskel, der kan mærkes. Du har kun brug for én leverandør. Kontakt os på telefon +459632 1900 eller email til [email protected] i dag – og vi hjælper dig med det samme. Piffissamik aningaanillu sipaarit Nioqqutissat ulluinnarni atortakkat immikkuullaarissulluunniit tikisinneqartartut suleqammit tunniusimasumik pajugutigineqartarput. Piffissamik aningaasartuutinillu sipaarutaasinnaasunik “one-stop-shopping-sullissineq” suliffeqarfissinnik ingerlatsineq sukkatsisassavaa, oqilisassavaa isumannaallisarlugulu. Arctic Import ukiut 35-it sinnerlugit misilittagaqarfigaa supply-chain-management malunnaateqarluartoq. Pisiortorfik ataasiinnaq pisariaqartippat. Oqarasuaatikkut +459632 1900 imaluunniit emailikkut [email protected] ullumikkut attavigisigut - erngertumik ikiussavatsigit. www.arcticimport.dk We deliver anywhere, anytime – personally and with care. We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. For further information and details, visit our website www.bws.dk [KAL] Puisit amii peqqaannagu atisanik takutitsivinneeqqilissapput. [DK] Sælskind skal tilbage på catwalken i den helt store stil. [GB] Sealskin is coming back to the catwalk – in a big way Puisit amii nunatsinneersut nunarsuarmi takutitsivinneeqqilissapput Kopenhagen Fur aamma Great Greenland ataatsimoorussamik suliniuteqalerput puisit amiisa nunatsinneersut nunat tamalaat akornanni atisaliornerup silarsuaani sallernut inissinneqaatigisassaannik 20 rikap kujasissuani Namibiameersunik Swakara-skindinik (South West African Karakul-skind) ukiorpassuarni nittarsaassinermik suliaqarsimavoq. Suliaq tamanna iluatsilluarsimavoq Namibiamilu savaatillit Kopenhagen Fur suleqatigalugu nunarsuarmi atisaliornikkut iluatsitsilluarnermik pilersitsisimapput Namibialu pissarsiarinngitsoorsimasassaraluanik avammut nioqquteqarnikkut isertitaqalersillugu. Taamaattumik Great Greenlandimik suleqateqalerneq aamma isumalluarfigineqaqaaq. – Great Greenlandimik suleqateqarnerput tulluusimaarutigisorujussuuarput. Puisit amiisa kusanartut asseqanngitsullu inissisimaffissaminnut, tassalu nunarsuarmi atisalianik takutitsisarnerni qaffasinnerpaamut, utertinneqarnissaat ataatsimoorussamik anguniagaraarput. Kalaallit Nunaanni kalaallinillu piniartunit tatiginninnerujussuup malinniarnissaanut sapinngisaq tamaat iliuuseqarumavugut. Tamaviaarnerat tamanna uagut tamaviaarneraarput – aamma politikkikkut, Kopenhagen Furip pisortaa Torben Nielsen oqarpoq. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut Kalaallit Nunaanni aalisartut piniartullu peqatigiiffianni nuannaarutigineqaqalunilu tapersersorneqarluarpoq. – Great Greenlandip Kopenhagen Furillu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimanerannik KNAPK nuannaarutigilluinnakkaminik nalunaarfigineqarpoq. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut nutaaq aqqutigalugu piniartortavut Kopenhagen Furip puisit amiinik nunatsinneersunik Great Greenlandimeersunik sukumiisorujussuarmik nittarsaassineranik siuariarujussuartinneqassapput, KNAPK-p siulittaasua Henrik Sandgreen oqarpoq. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 ASSIlIISoQ E U-mi puisit amiinik inerteqquteqarnerup – kalaallinut inunnut atuutitinneqanngikkaluartoq – puisit amiinik tunisaqarnissamik ajornakusoornerulersitsisimanerata kinguneranik kalaallit piniartut, taakkua kattuffiata aamma Great Greenlandip ilungersunartunik atugassaqartitaanerat attanneqarsinnaanngitsoq qaangerneqartariaqalerpoq. Kopenhagen Fur nittarsaassineq sukumiisoq aqqutigalugu isiginnittaatsimik allanngortitsiniarnermut puisillu amiisa nunatsinneersut nunarsuarmi atisanik takutitsisarfinni piumaneqaleqqinnissaannut ikiuunniarpoq. Kopenhagen Furip Great Greenlandillu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat nutaaq taama imaqarpoq. Puisit amii nunatsinneersut Kopenhagen Furip nittarsaassinermi ingerlataanut aalajangersimasunut siunissami ilaalissapput. Tamatuma kinguneranik Kopenhagen Furip pisisartorpassui akitsorterussisarfiup ukiumut tallimariarluni akitsorterussinerani puisit amiinik saqqummiussivigineqartassapput. Great Greenland tamatuma saniatigut amminik Kopenhagen Studiomut nassiussisarniarpoq, taannalu puisit amiinik atisaliornermi sammivinnik nutaanik suliaqartassalluni nunarsuarmi atisanik takutitsinerni niuffatsitsinernilu takutinneqarsinnaasunik – ilaatigut Kopenhagen Furip ukiup matuma aallartinnerani Copenhagen Fashion Weekimi Rådhusimi ammaalluni takutitsinersuani. Kopenhagen Fur nunarsuarmi amminik akitsorterussisarfiit annerpaartaattut inissisimaffeqarnermigut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutini taama ittuni siornatigut iluatsitsilluartareersimavoq. Kopenhagen Fur assersuutigalugu savaaqqat amiinik Af- ― Kalaallit Illuutaat KBH AllATToq: Christian Schultz-lorentzen – solutions on the move Royal Arctic Logistics provide solutions within port operations, forwarding and transportation · Port agency · Stevedoring · Crew change · Accommodation · Provision and Catering · Service and supplies · Air freight · Sea freight · Ware housing · Customs documentation · Ice Pilot · Polar Bear Guards air freight Royal Arctic Logistics A/S sea freight – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø port operations Tel. +45 99 30 32 34 – transportation P.O. Box 1629 3900 Nuuk forwarding Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk [KAL] Kopenhagen Fur amminik akitsorterussisarfiit nunarsuarmi annerpaartaraat, taamaattumik Great Greenland sunniuteqarluartumik suleqatissarsisimavoq. [DK] Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pels, så Great Greenland har fundet en partner, der er tyngde i. [GB] Kopenhagen Fur is the world’s biggest fur auction house, so Great Greenland has found a weighty partner. Grønlandske sælskind skal tilbage på verdens catwalks Kopenhagen Fur og Great Greenland samler kræfterne i et fælles fremstød, der skal bringe grønlandske sælskind frem i den internationale modeverdens forreste linje verdens catwalks. Sådan lyder indholdet af en ny samarbejdsaftale mellem Kopenhagen Fur og Great Greenland. Grønlandske sælskind skal fremover være en del af Kopenhagen Furs faste markedsføringsaktiviteter. Det betyder, at Kopenhagen Furs store kundekreds vil blive præsenteret for sælskindene ved auktionshusets fem årlige auktioner. Desuden vil Great Greenland sende skind til Kopenhagen Studio, der skal arbejde med nye sælskindstrends, der kan vises ved modeshows og messer verden over – blandt andet ved Kopenhagen Furs store åbningsshow på Rådhuset under Copenhagen Fashion Week i starten af dette år. Kopenhagen Fur har igennem sin position som verdens største auktions22 hus for pels før haft succes med denne form for samarbejdsaftaler. I mange år har Kopenhagen Fur for eksempel arbejdet aktivt for at promovere lammeskind fra Namibia i det sydlige Afrika – det såkaldte Swakara-skind (South West African Karakul-skind). Arbejdet har givet pote, og de namibis ke avlere har sammen med Kopenhagen Fur skabt en global modesucces, der giver Namibia en eksportindtægt, de ellers ikke havde fået. Derfor er der også høje forventninger til samarbejdet med Great Greenland. – Vi er meget stolte af samarbejdet med Great Greenland. Det er vores fælles målsætning at bringe de smukke og unikke sælskind tilbage, hvor de hører til, nemlig på toppen af den internationale modescene. Vi vil gøre alt for at leve op til den store tillid som Grønland og de grønlandske fangere viser os. Deres kamp er vores kamp – også på det politiske område, siger Kopenhagen Furs direktør Torben Nielsen I den grønlandske fangerforening KNAPK er der stor glæde og opbakning til samarbejdsaftalen. Det er med stor glæde, at KNAPK har fået meddelt, at Great Greenland og Kopenhagen Fur har indgået samarbejdsaftale. Den nye aftale vil give vore sælfangere et enormt stort skub fremad, som led i Kopenhagen Furs effektive promovering af de grønlandske sælskind fra Great Greenland, udtaler formand Henrik Sandgreen fra den grønlandske fangerforening KNAPK. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 PHOTO Det skal være slut med den uholdbare situation, hvor grønlandske sælfangere, deres brancheorganisation og Great Greenland har vanskelige vilkår på det internationale skindmarked, fordi EU’s sælforbud – trods en grønlandsk inuitundtagelse – har gjort det svært at afsætte sælskind. Kopenhagen Fur vil igennem effektiv promovering hjælpe med at ændre holdningen og gøre de grønlandske sælskind eftertragtede på ― Kalaallit Illuutaat KBH TEKST: Christian Schultz-Lorentzen Vestnorden Travel Mart 2013 Visit Greenland, suleqataasut peqatigalugit Vestnorden Travel Mart 2013-imut qaaqqusisuuvoqqat aalluarsimanerannut qutsavigivai Visit Greenland takker sine samarbejdspartnere for deres engagement i Vestnorden Travel Mart 2013 K AT U A Q Your gateway to Greenland for exploration and mining services LNS Greenland A/S: Phone Nuuk: +299 327913 www.lns.gl [email protected] Phone Qaqortoq: +299 647070 [KAL] Puisit amii siornatigut piffissap ingerlanerani piumaneqarluartarsimapput. Maannalu puisit amii nittarsaanneqaqqilissapput. [DK] Sælskind har tidligere været yderst populært i perioder. Nu skal skindet tilbage i spotlightet. [GB] Sealskin was very popular in the past and now the spotlight is back on sealskin again. Greenland’s sealskin back on the catwalks of the world Kopenhagen Fur and Great Greenland work together on a joint campaign to bring Greenlandic sealskin to the front of the international fashion scene TexT: Christian Schultz-lorentzen 24 Kopenhagen Fur created a global fashion success, providing Namibia with export revenue they would not otherwise have. Expectations for the venture with Great Greenland are therefore high. – We are very proud of the collaboration with Great Greenland. It is our joint aim to put the beautiful and unique sealskins back where they belong, at the front of the international fashion scene. We will do everything we can to live up to the great faith Greenland and the Greenlandic hunters have in us. Their fight is our fight – also on the political front, says Kopenhagen Fur’s director Torben Nielsen “We will do everything we can to live up to the great faith greenland and the greenlandic hunters have in us” The Greenlandic hunters’ trade association, KNAPK, is delighted and it supports the agreement. – KNAPK is very pleased to hear that Great Greenland and Kopenhagen Fur have a cooperation agreement. Our seal hunters will get a huge boost from Kopenhagen Fur’s effective promotion of Greenlandic sealskins from Great Greenland, states Henrik Sandgreen, chairman of the Greenlandic hunters’ association KNAPK. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 ― Kalaallit Illuutaat KBH ― torben Nielsen Photo It is time to end the untenable situation where Greenlandic seal hunters, their trade association and Great Greenland are having a tough time on the international fur market because EU’s sealskin ban – despite a Greenlandic Inuit exception – has made it difficult to sell sealskin. Kopenhagen Fur intends to use effective promotion to change attitudes and to make Greenlandic sealskin attractive on catwalks around the world. This is the substance of a new joint venture agreement between Kopenhagen Fur and Great Greenland. Greenlandic sealskin will in future be a part of Kopenhagen Fur’s regular marketing activities. This means the sealskins will be presented to Kopenhagen Fur’s large circle of customers at the auction house’s five annual auctions. In addition, Great Greenland is to send skins to Kopenhagen Studio. Here, they work with the new trends for sealskins which will be shown at fashion shows and trade fairs all over the world - as well as at Kopenhagen Fur’s big opening show at Rådhuset during Copenhagen Fashion Week at the beginning of this year. Through its position as the world’s biggest fur auction house, Kopenhagen Fur has previously had success with this type of joint venture agreement. For example, for many years, Kopenhagen Fur has worked actively to promote lamb skins from Namibia in southern Africa– the so-called Swakara skin (South West African Karakul skins). The work has paid off and the Namibian breeders have together with Stay connected Get easy access to the internet with Mobile Broadband – in all cities. For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre. 131011 Mobile Broadband nUtaarsiassat nyt om navne news about people Ulrikke Holm Ulrikke Holm, Kalaallit Nunaanni sexologit aappariinnullu siunnersuisartut siullersaattut suliffini aqqutigalugu arnaanermut angutaanermullu isiginnittaatsinik kiisalu arnat angutillu akornanni attaveqatigiittarnermik ilisimaarinnilluartoq Kalaallit Nunaanni Naligiissitaanermut Siunner suisoqatigiit siulittaasuattut nutaatut toqqarneqarpoq. Siunnersuisoqatigiit naligiissitaaneq pillugu oqallinnermut, ilisimasanik paasissutissiinermullu taper taasarnissamik siunertaqarput. Ulrikke Holmip siulittaasutut Aviaja Lyberth Lennert taarserpaa. Ulrikke Holm, der gennem sit arbejde som Grønlands første sexolog og parterapeut har kendskab til kønsopfattelser og kommunikation kønnene imellem, er blevet udpeget som ny formand for Grønlands Ligestillingsråd. Rådet har til formål at bidrage til debat, viden og oplysning om ligestilling. Ulrikke Holm afløser Aviaja Lyberth Lennert på formandsposten. Ulrikke Holm, who through her work as Greenland’s first sexologist and partner therapist is well-versed in sexual perception and cross-gender communication, has been chosen as the new Chair of Greenland’s Equal Rights Committee. Ulrikke Holm takes over from Aviaja Lyberth Lennert. Sara Olsvig IA sinnerlugu Folketingimut Inatsisartunullu ilaasortaq Sara Olsvig Issittumi Inatsisartunut Ilaasortat Ataatsimiititaliaannut siulittaasunngorpoq. Parteeqataa Juliane Henningsen siornatigut ataatsimiititaliamut ilaasortaasimavoq, IA-llu siulittaasua Kuupik Kleist ataatsimiititaliap ataatsimiinnerinut Issittumi nunani assigiinngitsuni paarlakaajaallugit ingerlanneqartartuni peqataasarsimalluni. Sara Olsvig, member of Folketing and Inatsisartut for the IA party, has been appointed Sara Olsvig, medlem af Folketinget og Inatsisarthe new Chair for the Committee for Arctic tut for partiet IA, er blevet ny formand for KomiParliamentarians. She represents Folketing teen af Arktiske Parlamentarikere. Hun repræon the committee. Fellow party member Jusenterer Folketinget i komiteen. Tidligere har lianne Henningsen has been a member of the partikollegaen Julianne Henningsen været medcommittee and IA’s leader Kuupik V. Kleist lem af komiteen, ligesom IA’s formand Kuupik V. has taken part in the committee meetings Kleist har deltaget i komiteens møder, som på which are held in the different Arctic counskifte foregår i de forskellige arktiske lande. tries in turn. Palle Christiansen Palle Christiansen, partiimi Demokraatini ukiorpanni malunaateqarluartumik politikeriusimasoq, periarfissanik nutaanik misiliiniarluni aalajangersimavoq ilaquttanilu Danmarkimut nooqatigalugit, tassanilu kigutilerisarfimmi namminersortumi piginneqataalersimalluni. Inatsisartunut ilaasortaaffimmini Andreas Rene Uldum kingoraartigaa. Palle Christiansenip Demokraatit sivikitsuinnarmik attuussimannginnerannut tapertaasimanerminik nuannaarutiginninnini erseqqissaatigaa. 26 Palle Christiansen, i en årrække markant politiker i partiet Demokraterne, har valgt at søge nye græsgange og er med familien flyttet til Danmark, hvor han har købt sig ind i en tandlægepraksis. Hans post i Inatsisartut er overtaget af Andreas Rene Uldum. Palle Christiansen fremhæver selv glæden ved at bidrage til, at Demokraterne ikke blot blev en døgnflue. Palle Christiansen, for many years a prominent politician with the Demokrat Party, has decided to seek new challenges. He and his family have moved to Denmark where he has bought a share in a dental practice. His seat in Inatsisartut has been taken over by Andreas Rene Uldum. Palle Christiansen is especially pleased to have made a contribution that meant the Demokrat party was not just a nine-day wonder. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 nUtaarsiassat nyt om navne news about people Jess G. Berthelsen SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen kattuffimmut ilaasortat akornanni nuannari neqarluarpoq. Ukiuni 22-ni siulittaasooreerluni nunatsinni sulisartut kattuffiisa annerpaartaanni siulittaasutut qinigaaqqippoq 27-17-inik taaneqarluni. Suliap pissanganartua misigisimajunnaarsima gaanni suliap suliarisama ingerlannissaa akilersinnaajunnaassaaq, sulisartut kattuffiata siulittaasua qinigaanermi kingorna tusagassiuutinut oqarpoq. Jess G. Berthelsen, formand for SIK, er populær blandt sine fagforeningsmedlemmer. Efter 22 år på posten blev han genvalgt til formandsposten i landets største fagforening med stemmerne 27-17. Sejren tog han ikke for givet. Hvis man ikke føler en vis spænding, vil det ikke længere kunne betale sig at udføre det arbejde, som jeg gør, udtalte fagforeningsbossen til pressen efter valgsejren. Jess G. Berthelsen, Chairman of SIK, is popular with his trade union members. After 22 years on the job he was re-elected to the post of chairman of the country’s biggest trade union with votes 27-17. He did not take the victory as given. “Without the challenge, it wouldn’t be worth doing the work”, said the union boss to the press after his election victory. Anja Rebekka & Nivi Dorthe Strunz Anja Rebekka aamma Nivi Dorthe Strunz, qatanngutigiit nuannaartut isumassuinertuullu, tv-iikkut aallakaatitassiami ”Penge på bordet”-imi 400.000 koruuninik eqquigamik qiimmattarujussuarput. Ilinniartut taakkua marluk isiginnaarutikkut oqaluttuarput, aningaasat eqqukkamik ilaat anaanaminnut tunniunneqassasut, aasaru 60-iliinissaminut mattammik pisisinnaaniassammat. Oqartariaqarpoq meeqqat asannittut. Anja Rebekka og Nivi Dorthe Strunz, glade og betænksomme søstre fra Aasiaat, brød ud i den helt store jubel, da de vandt 400.000 kroner i tv-programmet ”Pengene på bordet”. For åben skærm fortalte de to studerende, hvordan en del af pengene skal gå til deres mor Susanne, så hun kan begynde at købe mattak til sin 60års fødselsdag til sommer. Det må siges at være kærlige børn. Anja Rebekka and Nivi Dorthe Strunz, happy and considerate sisters from Aasiaat, broke into wild cheers when they won DKK 400,000 in the TV programme “Money on the Table”. Live on TV the two students told viewers that some of the money was to go to their mother Susanne, so she could start buying mattak for her 60th birthday in the summer. What loving children! Julie Berthelsen Julie Berthelsen, sangerinde, tv-vært og meget andet, er klar til at vende tilbage til sine musikalske rødder. Tilbage til den engelsksprogede popmusik, som prægede hendes første cd’er. Sangstjernen var for nylig på et arbejdsophold i Sverige, hvor hun mødtes med to sangskrivere samt produceren på hendes kommende cd. Julie Berthelsen håber på at få en single ud i starten af det nye år. Julie Berthelsen, erinarsortartoq, tv-iikkut saqqummiussisartoq allarpassuarnillu sulialik, nipilersornikkut sorlaqarfigisami uterfiginissaannut piareerpoq. Poppimik nipilersukkanut tuluttut taallartalinnut cd-liaani siullerni malunnaateqarluartunut. Erinarsortartoq qanittukkut Sverige miippoq suliartorluni, tassanilu cd-lias samini taalliortut suliarinnittussarlu naapeqatigalugit. Julie Berthelsen singlemik ukiortaap aallartinnerani saqqummersitsinissani neriuutigaa. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 Julie Berthelsen, singer, TV host and much more, is ready to return to her musical roots - back to the pop music with English lyrics which was characteristic of her first CDs. The singing star recently paid a working visit to Sweden where she joined up with two songwriters and the producer of her coming CD. Julie Berthelsen hopes to get a single out at the beginning of the new year. 27 Greenland Travel Your travel partner in Greenland Sign up for our newsletter today for great offers greenland-travel.com/newsletter Your travel partner in Greenland Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit Greenland Travel is the largest full-service Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut 25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik travel agency in Greenland and with 25 years of experience we are the preferred travel agency for both locals and visitors. aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput, tulluussimaarutigalugulu. We provide services to some of the largest Niuertutut angalasuuguit angalanissallu and ambitious companies and you and your company can benefit from our solutions whether eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut. you are a small, medium or large company. Greenland Travel is a Greenlandic owned company. With branches in both Greenland and Denmark we are always available to you. Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput. www.greenland-travel.dk / greenland-travel.com / greenland-travel.gl Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11 Ujaranngornerit uumasoqaleqqaarneranik oqaluttuartut Ujarassiuut Kalaallit Nunaata avannaarpiarsuani Sirius Passimi nalitsinni uumasut siuaasaannik siusinnerpaanik nassaarsimapput Allattoq: Josephine Schnohr 30 Aallaavimmut uteqqinneq Uumassusilimmik tattalimmik ilivitsumik Halkeriamik taaneqartartumik nassaarneq ujaranngornerit sunik tunniussaqar sinnaanerannut assersuutissaalluarpoq. Ilisimatuummi uumassusillip tattaanik immikkuualuttortaanillu maannamut nassaarsinnaasimanngillat taamaattumillu inississinnaasimanagu qanoq isikkoqarnersoq nalugamikku. Sirius Pasimili ilivitsumik nassaartoqarpoq. Maannalu nassaaq ’immikkoortullu’ uumasumut ilisimaneqartumut ujarassiuunit tassanngaannaq atassuserneqarsinnaalerput. – Sirius Passet ilisimatusarnermut matuersaatitullusooq ippoq. Assersuutigalugu Halkeriap ilivitsup nassaarineratigut siusissukkut uumasuusimasunik tamakkualu ineriartorsimanerannik qulaajaanermi ingerlariaqqissinnaalerpugut. Tunnga viusumik ilisimatusarneruvoq – atuagassianut tusaamasaasunut naleqqulluinnartumik, Statens Naturhistoriske Museumimi ujarassiooq Sirius Pasimullu ilisimasassarsiornerni marlunni peqataasimasoq, Arne Thorhøj Nielsen, oqarpoq. Ujaranngornerpassuit nalissaqanngitsut sumiiffimmi annikitsuararsuarmi meterialuinnarnik angissusilimmi skiferimiit- Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Jakob Walløe Hansen Ukiut milliardip affaata matuma siorna Ujaranngornerit Kambriumip siusissup nalaanit ukiut 530-520 millionit matuma siorna atuuttumit pisuupput. Piffissami tassani ullumikkut uumasut soorlu peqquit, sullernit, niorpallit dolkhalillu siuaasaasa pisoqaanerpartaasa ilaat uumasuusimapput. Itsarsuaq Kalaallit Nunaata avannaata ilarujussua imaavoq, uumassusilippassuillu mikisuararsuit uumasullu annerumaat meterip affaa angullugu angissusillit tamaani uumasuusimapput. Uumasut tamakkua tamarmik Kambriami Qaarnersuarmik taaneqartartup ilagai, taamani uumasut aatsaat taama assigiinngiiaartigalutik amerleriarujussuarsimallutik – qularnanngitsumik itsaq immap silaannaata, iltiata, annertuseriataarnerata uumasunut siuariartornissamik ineriartornissamillu pitsaanerusumik periarfissiisup kinguneranik. – Sirius Passet piffissamik itsarsuarnitsumik nunarsuarmi ilisimatusarfiusinnaasut pitsaanerpaat pingasut ilagaat. Kalaallit Nunaatali avannaani uumasut aqitsortaat uumasullu saanillit sanileriillutik ujaranngornerit nassaassaapput, sumiiffinni Kambriumip nalaaneersuni angisuuni allani marlunni Kinami Canadamilu taamaanngitsoq, Københavnimi Statens Naturhistoriske Museumimeersoq Sirius Pasimilu misissueqataasoq stud.scient. Jakob Walløe Hansen, nassuiaavoq. Ujaranngornerit 10.000-it missaanniittut Sirius Pasimeersut Statens Naturhistoriske Museumimiipput, katersallu ilisimasassanik immikkut illuinnartunik uumasut nutaaliaasut ineriar tornerisa oqaluttuassartaannik paasisaqassutaasinnaasunik imaqarlutik. – Sirius Passet sumiiffiuvoq pingaarutilik, piffissamut uumasut ullumikkutut ilisimasatsitut ineriartorsimanerannut aalajangiisuusumut paasissutissanik pingaarutilinnik imaqartoq. Piujuaannartitsinerup qaffasissusaa qujanartumik ima pitsaatigaaq ujaranngornernillu nassaat ima assigiinngiiaartigalutik nunarsuarmi uumassusillit siusinnerpaartaannut atatillugu tamakkiinerusumik takusaqarsinnaalersimalluta, Jakob Walløe Hansen erseqqissaavoq. Assiliisoq K alaallit Nunaata avannaarpiarsuani nunarsuup nordpolianit 700 kilometeriinnarnik ungasissusilimmiippoq Sirius Passet, ukiut 520 millionit matuma siornatigut uumasuusimasunik ujaranngornernik nassaassaqartoq. Ujaranngornerit piffissamut uumasoqassutsip pileqqaarneranik ineriartorneranillu oqaluttuassartaata pi ngaaruteqarnerpaartaasa ilaannut Kambriumimut siusissumut takussutissaqarfik nalissaqanngitsoq. Ilisimatuut piffissamit pingaarutilimmit tassannga ujaran ngornernik taama allanngorneqanngitsigisunik taamalu assigiinngiiaartigisunik nunarsuarmi tamarmi sumiiffinni pingasuinnarni nassaarsimapput, taamaattumik Sirius Passet ilisimatusarnikkut pingaarutilerujussuuvoq. Tassanimi uumasut allaat manngertunik saaneqanngitsut tupinnaannartumik piujuaannarsinnaasimapput. Nalinginnaanngilluinnartumik. Pissutsit piujuaannartitsinermi atuuttut nalinginnaatillugit uumasut taamaallaat 10-15 procentii ujaranngorninngorsinnaapput. Ujarassiuut marluk Grønlands Geologiske Undersøgelserimeersut Avannaa nunap assiliormassuk sumiiffik tamanna 1984-imi nalaatsornerinnakkut nassaarineqarpoq. Itivittarfik nunami tikikkuminaatsorujussuarmiippoq, taamaattumik nunap ilarujussua taamalu ujaranngornerit nalissaqanngitsut ilisimaneqarsimanatik. tut nassaarineqarput. Avannaani sumiiffinni allani skiferimik ujaranngornernik imaqartumik eqqumiiginaraluaqisumik nassaartoqarsimanngilaq. Sooq taamaannersoq ujarassiuut nassuiaatissaqartinngilaat. Sirius Pasimut ilisimasassarsiornerit tamarmik ujaranngornernik nutaanik pissanganartunik pissarsiviusimapput. Kisianni sumiiffiup tikikkuminaalluinnartumiinnera pissutigalugu angalanermik taama ittumik aaqqissuussineq akisoorujussuulluunilu pisariusorujussuuvoq. – Aningaasaqarneq angalaniarnerlu eqqarsaatigissagaanni Kina Canadalu Sirius Pasimit tikikkuminarnerujussuupput. Kisianni Sirius Pasimi ujaranngornerit sumiiffinnit taakkunan nga allanit pisoqaanerupput taamalu uumassusillit qaleruallit pileqqaarneranni piffissamut qaninnerullutik. Taamaattumik taavunnaqqikkusuttorujussuuvugut, maannami siunnerfeqar nerusumik ujaasisinnaalerpugut assersuutigalugu uumasut allarluinnaat ujaranngornerinik ujaasiartorluta, Arne T. Nielsen oqarpoq. Nutaamik ilisimasassarsiortoqaqqilersinnagu ujaranngorne rit nassaareriikkat misissornissaannut nalunaarsornissaannullu naammattorsuarnik suliassaqarpoq. Tamatuma sania tigut geokemiskimik misissugassanik tigusisoqarsimavoq ujaranngornernik nassaarfiit skiferimik qaleriiaat misissorsinnaajumallugit. Taama pisoqassaaq itsarsuaq ujaranngornerit imaani kiviorarmata pissutsit qanoq ittuusimanerat pitsaanerusumik takusaqarfigisinnaajumallugu. Uumasoq ataaseq amigaataavoq Maannamut Sirius Pasimi nassaat ujarassiuunut takutitsisi mapput taamanikkut uumassuseqarneq manna tikillugu ilimagineqartumit assigiinngiiaarnerujussuusimasoq. Ilaatigut uumasunik nassaartoqarsimavoq qularnanngitsumik 1 meter angullugu takissusilinnik tigutsisinik taliusalinnik. Tamanna ilisimatuussutsikkut oqallinnermut maanna ingerlasumut ilapittuutaalluarpoq, tassa oqallisigineqarmat taamanikkut uumasunik qaasuttunik peqareersimanersoq. Tassami taliusat takisuut uumasunik allanik tigutsisaasinnaapput, qalerussa Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 nillu ineriartortitsineq uumasunut qaasuttunut illersuutitut isigineqassaaq. Allaammi ilisimatuut isumaqarput uumassuseqarnerup ineriartoqqaarnerani uumasut qaasuttut piniagaasalu akornanni ’sakkussaqarneqqusaanneq’ tunngaviusimasoq. Kambriumip nalaani Kalaallit Nunaata Avannaani ilumut qaasuttunik uumasoqarsimaneranut Sirius Passet uppernar saatissanik inaarutaasunik suli pissarsiviunngilaq. Ujarassiuulli taakkua marluk isertuutinngilaat Sirius Pasimut uteqqikkusuttorujussuunertik uppernarsaatissamillu tamatumin ngarpiaq nassaarusuttorujussuunertik. Ujarassiuullu taakkua marluk namminneq toqqaasinnaasuugunik uppernarsaatissaq taanna tassaassaaq Anomalocaris-imik ilivitsumik nassaarneq; uumasoq qaasuttoq angisooq Kinami Canadamilu sumiiffinnit ilisimaneqartoq. Qaasuttoq taanna meterimik ataatsimik angissusilik takisuu nik taliusalik ammalortumillu qanilik siusissukkut uumasunut tamakkununnga ilisarnaataalersimavoq Kambriumillu Siusissup dinosaurusinut ersigineqartunut Tyrannosaurus rex-imut akissutigalugu. Sirius Pasimi uumasup qaasuttup itsarsuarnitsap ujaranngornerinik nassaassaqarnersoq ilisimasassarsior nissani immaqa takutinneqarumaarpoq. [KAL] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith (Oxford University) aamma ilisimasassarsiortut pisortaat David Harper (Durham University) Sirius Passet tunuliaqutaralugu. [DK] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith (Oxford University) og ekspeditionsleder David Harper (Durham University) med Sirius Passet i baggrunden. [GB] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith (Oxford University) and expedition leader David Harper (Durham University) with the Sirius Pass in the background. 31 tekst: Josephine Schnohr I det allernordligste Grønland, kun 700 km fra den geografiske nordpol ligger Sirius Passet, der gemmer på forsteninger fra et rigt, 520 millioner år gammelt dyreliv. Forsteninger, der åbner et vindue til en af de vigtigste perioder i dyrelivets opståen og udviklingshistorie, nemlig Tidlig Kambrium. Kun tre steder i verden har videnskabsfolk påvist velbevarede fossiler i så varieret et udbud fra denne nøgleperiode. Derfor er Sirius Passet af stor forskningsmæssig betydning. Her er selv dyr uden hårde skeletdele bevaret. Meget usædvanligt. Under normale bevaringsforhold vil kun 10-15 procent af ar- 32 terne blive til fossiler. Lokaliteten blev opdaget i 1984 ved et tilfælde, da to geologer fra Grønlands Geologiske Undersøgelser skulle kortlægge Nordgrønland. Passet ligger i et meget uvejsomt terræn, så store områder var i realiteten ukendte, og det samme var de enestående fossiler. Halv milliard år siden Fossilerne stammer fra perioden Tidlig Kambrium, der fik sin opblomstringsperiode for cirka 530-520 millioner år siden. En tidsperiode, der repræsenterer nogle af de ældste forfædre til moderne dyreliv som f.eks. krebsdyr, insekter, tusindben og dolkhaler. Dengang dækkede urhavet store dele af Nordgrønland, og en masse små organismer og større dyr på op til en halv meter svømmede rundt imellem hinanden. Tilbage til basis Et godt eksempel på, hvad fossilerne ved Sirius Passet kan bidrage med, er fundet af en hel, skællet organisme kaldet Halkeria. Forskerne har hidtil kun fundet løse skæl og små Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Jakob Walløe Hansen. I Sirius Passet i det nordligste Grønland har geologer fundet nogle af de tidligste stamfædre til det moderne dyreliv Assiliisoq Fossiler fortæller om dyrelivets opståen Alle disse dyr var en del af den såkaldte Kambriske Eksplosion, hvor dyrelivet eksploderede i en hidtil uset variationsgrad og kompleksitet – formentlig på grund af en pludselig stigning af iltindholdet i urhavet. En forandring, der gav dyrene nye og bedre muligheder for vækst og udvikling. – Sirius Passet er et af de tre bedste steder i verden, hvor man kan studere den fjerne tidsperiode. Men i Nordgrønland finder man både bevarede bløddele og nogle andre typer dyr end på de tilsvarende lokaliteter i Kina og Canada, forklarer stud.scient. Jakob Walløe Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum i København, der arbejder med materialet fra Sirius Passet. På Statens Naturhistoriske Museum ligger henved 10.000 fossiler fra Sirius Passet, og samlingen rummer en helt unik viden og kan give nøglen til forståelsen af det moderne dyrelivs udviklingshistorie. – Sirius Passet er en nøglelokalitet, når det gælder information om, hvordan dyrelivet udviklede sig i retning af det, vi kender i dag. Bevaringsgraden er god og fossilfundene så varierede, at vi har fået et større helhedsbillede af det tidligste dyreliv på jorden, påpeger Jakob Walløe Hansen. [KAL] Halkieria evangelista, 1989-imi Sirius Pasimut ilisimasassarsiornivimmi siullermi ujaranngornerit nassaat siullersaraat. [DK] Halkieria evangelista var det første fossil, der blev indsamlet på den første reelle ekspedition til Sirius Passet i 1989. [GB] Halkieria evangelista was the first fossil to be collected by the first proper expedition to the Sirius Pass in 1989. dele af dyret og kunne derfor ikke placere det, da de ikke vidste, hvordan det så ud. Ved Sirius Passet dukkede der et helt eksemplar af slagsen op. Nu kunne geologerne pludselig tilskrive både fund og ’løsdele’ en kendt dyreart. – Sirius Passet fungerer faktisk som en slags brækjern for forskningen. Takket være fund som f.eks. den hele Halkeria kommer vi videre i afdækningen af disse tidlige dyr og deres udvikling. Der er simpelthen tale om ren grundforskning – lige til de mest anerkendte tidsskrifter, fastslår geolog Arne Thorhøj Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, der har medvirket i to ekspeditioner til Sirius Passet. De mange, enestående fossiler findes i skifer og ligger i et meget lille område. Besynderligt nok er lignende fossilførende skifer ikke fundet andre steder i Nordgrønland. Hvorfor, kan geologerne ikke give en entydig forklaring på. Hver eneste ekspedition til Sirius Passet bidrager med nye fossilfund. Men det er utroligt dyrt og meget krævende at gennemføre disse ture på grund af lokalitetens utilgængelige beliggenhed. – Når det gælder økonomi og logistik er lokaliteterne i Kina og Canada mere tilgængelige end Sirius Passet. Men fossilerne i Sirius Passet er ældre end på de to andre lokaliteter og ligger dermed tættere på tidspunktet for det skalbærende dyrelivs opståen. Derfor vil vi meget gerne derop igen og søge endnu mere målrettet efter fossiler af helt nye dyrearter, siger Arne T. Nielsen. Indtil en ny ekspedition bliver mulig, arbejdes der med at studere og katalogisere det allerede fundne materiale. Desuden er der taget prøver til geokemiske analyser for at undersøge de skiferlag, som fossilerne er fundet i. Det sker for at danne sig et bedre overblik over forholdene i urhavet, dengang fossilerne blev aflejret. Der mangler et dyr Hidtil har fundene fra Sirius Passet vist ge- ― Esben Horn, 10 Tons [KAL] Pambdelurion whittingtoni uumassusillit Sirius Pasimi nassaarineqartut anginerit ilagaat. Assilillugu sanaaq saqqummersitsinermi atuartitsinermilu atugassatut. [DK] Pambdelurion whittingtoni er et af de større organismer man finder fossiler af i Sirius Passetfaunaen. Model brugt til udstilling og undervis ning. udfærdiget af ― Esben Horn, 10 Tons Prepared by ― Esben Hornimit, 10 Tons sananeqartoq ologerne, at datidens dyreliv var mere komplekst, end man hidtil havde troet. Der er bl.a. fundet dyr, som formodentligt var helt op til en meter lange og udstyret med lange fangarme. Det giver et godt indspark til den videnskabelige diskussion om, hvorvidt der eksisterede regulære rovdyr allerede på det her tidspunkt. For de lange arme kunne meget vel have tjent det formål at indfange og fastholde andre dyr. Nøjagtigt, som udviklingen af en skal kan ses som det naturlige forsvar imod et rovdyr. Visse forskere mener, at et ’våbenkapløb’ imellem rovdyr og byttedyr var den drivende kraft i livets tidligste udvikling. Sirius Passet har endnu ikke leveret det endegyldige bevis på, om der var rovdyr i Nordgrønland i Kambrium. Men de to geologer lægger ikke skjul på, at de gerne vender tilbage til Sirius Passet for at finde netop det bevis. Og fik de to geologer frit valg på alle hylder, skulle dokumentationen indbefatte fundet af en hel Anomalocaris; et stort rovdyr kendt fra lokaliteterne i Kina og Canada. Denne meterlange dræber med sine lange fangarme og runde mund er blevet ikonet på disse tidlige dyrearter og er Tidlig Kambriums svar på dinosauernes frygtede Tyrannosaurus rex. Om der i Sirus Passet findes fossiler efter dette forhistoriske rovdyr, vil kommende ekspeditioner måske afsløre. [KAL] Kerygmachela kierkegaardi; Sirius Pasimit ujaranngornerit malunnaateqarnerit ilaat. Ujaranngorneq taanna uumasut affassaasallit siusinnerpaamik ineriartornerannik annertuumik paasissutissiivoq. Assilillugu sanaaq saqqummersitsinermi atuartitsinermilu atugassatut. [GB] Pambdelurion whittingtoni is one of the larger fossil organisms found amongst the Sirius Pass fauna. This model was used for exhibiting and teaching. [DK] Kerygmachela kierkegaardi; er et af de mere iøjefaldende fossiler fra Sirius Passet. Dette fossil har bidraget med en stor viden om leddyrs tidligste udvikling. Model brugt til udstilling og undervisning. [GB] Pambdelurion whittingtoni is one of the larger fossil organisms found amongst the Sirius Pass fauna. This model was used for exhibiting and teaching. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 33 Hunting for fossils In the Sirius Pass in northernmost Greenland, geologists have discovered fossil remains of some of the earliest ancestors of modern animal life. text: Josephine Schnohr 34 it was. But at the Sirius Pass, a complete specimen turned up, as if sent from heaven. Geologists were suddenly able to associate both specimen and soft tissue with a known species. – In fact, the Sirius Pass functions as a kind of lever for research. Thanks to discoveries such as the complete Halkeria we can get on with uncovering more about these primeval creatures and their development. This is simply pure ground research – perfect for the most esteemed periodicals, clarifies geologist Arne Thorhøj Nielsen from the Natural History Museum, who has taken part in two expeditions to the Sirius Pass. The many unique fossils are found in slate in a very small area measuring a few metres. Strangely enough, similar fossilbearing slate is not found anywhere else in North Greenland. Geologists cannot provide an unequivocal explanation for this. But although this area is small, it provides a unique window to a time which is “only” 20 million years after the emergence of “This is simply pure ground research – perfect for the most esteemed periodicals” — Arne Thorhøj Nielsen earliest life on earth, points out Jakob Walløe Hansen. Back to basics A good example of what these fossils can contribute is the discovery of a complete organism with scales called Halkeria. Until now, scientists have only found loose scales and small parts of the creature and since they did not know what it looked like, they were unable to determine what hard shelled animals on earth, 542 million years ago. Every expedition to the Sirius Pass has contributed with new, exciting fossils. But it is incredibly expensive and very hard work to organize such a trip due to the inaccessibility of this remote site. – When it comes to economy and logistics, the sites in China and Canada are more easily accessible than the Sirius Pass. But the fossils in the Sirius Pass are Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Arne Thorshøj Nielsen. A half a billion years ago The fossils represent some of the oldest ancestors of modern animal life, e.g. crustaceans, insects, scolopenders and horseshoe crabs. The now so remote Sirius Pass once teemed with life. In that time, the primeval ocean covered a large part of North Greenland and many small organisms and larger creatures measuring up to a half a metre in length swam amongst each other. All these creatures were part of the socalled Cambrian Explosion, where animal life exploded in a previously unequalled degree of diversity and complexity - probably because of the sudden increase in the oxygen content of the primeval oceans which gave the creatures new and better opportunities for growth and development. It is only in North Greenland that you find soft tissue preserved alongside creatures with skeletons. This is not the case at the two other great Cambrian sites in China and Canada, explains student of science, Jakob Walløe Hansen from the Natural History Museum in Copenhagen, who works with material from the Sirius Pass. The Natural History Museum has around 10,000 fossils from the Sirius Pass and the collection contains quite unique knowledge that can provide the key to understanding the history of the development of modern animal life. – The Sirius Pass is a key site that contains important information about a significant period where animal life evolved in the direction we know today. The degree of preservation is fortunately so good and the fossils are so varied that we have acquired a broader overall picture of the PHOTO In North Greenland - just 700 kilometres from the geographic North Pole – you find the Sirius Pass which hosts a series of unique fossils of 520 million year old animal life. These fossils open a unique window to one of the most significant periods in the origin and evolution of animal life, i.e. Early Cambrian. Scientists have found such a wide variety of well-preserved fossils from this key period in only three other places in the world, so the Sirius Pass is of vital significance for research. Sensationally, even creatures without hard skeleton parts have been preserved here. The locality was discovered by coincidence in 1984 when a couple of geologists from the Geological Survey of Greenland and Denmark were surveying North Greenland. The pass is located in impassable terrain, so huge areas of the region were unfamiliar and the same could be said of the unique fossils. older than those at the other two sites and they therefore lie closer to the time of the emergence of hard shelled animals. So we really want to go there again, because now we can focus on looking for, e.g. fossils of completely new animals, says Arne T. Nielsen. However, until a new expedition can be arranged, there is plenty of work to be done with studying and cataloguing the material that has already been found. Furthermore, samples have been taken for geochemical analysis to examine the slate layers where the fossils were found. Hopefully, this will provide a broader overview of the conditions in the primeval seas at the time they were deposited. Perhaps it could provide insight into, e.g. the oxygen content of those seas that were so important to the evolution of animal life. One animal is missing Up to now, the finds from the Sirius Pass have shown geologists that animal life at that time was far more complex than previously thought. Animals have been found which were up to one metre long with long tentacles. It is a good contribution to the ongoing, scientific discussion about whether real predators existed al- ready at that time. The purpose of the long tentacles could have been to capture and hold on to other animals and the development of a shell could be regarded as a defence against predators. Some researchers even believe that the “arms race” between predators and prey was the driving force behind the development of the earliest life. The Sirius Pass has, however, not provided conclusive evidence that there really were predators in North Greenland as early as in Cambrian. But the two geologists don’t hide the fact that they would really like to return to the Sirius Pass and find this evidence. And if the two geologists could choose freely, this evidence would involve the discovery of a complete Anomalocaris; a large predator known from the sites in China and Canada. This metre-long killer with its long tentacles and round mouth has become the icon of these early animals and they are early Cambrian’s answer to the dinosaurs’ feared Tyrannosaurus rex. Perhaps such a sensational fossil awaits discovery in the Sirius Pass. This could be revealed during coming expeditions. But already now, the Greenlandic site has cemented its status as a major, significant geological site with a place on the global map. [KAL] Martin Stein (saamerleq) aamma Jakob Walløe Hansen sumiiffimmi ujaranngornernik misissuisut. Malugiuk taama avannarpasitsigisumi tuluujuaraannaasoqarsinnaammat. [DK] Martin Stein (til venstre) og Jakob Walløe Hansen i gang med at studere fossiler på lokaliteten. Bemærk at man så langt mod nord kan ’nøjes’ med T-shirt som beklædning. [GB] Martin Stein on the left) and Jakob Walløe Hansen studying fossils at the site. Note that even this far north you can “make do” with a T-shirt. froM air greenland’s world Q&A Air greenland aperiuk Nittartakkakkut bilitsimik inniminniinerup akitsuutitaqannginneranik paasitinneqarnikuuvugut, Pisigaannili tamatigut akitsuutitaqartinneqartarpoq. Suna pillugu? Kiffartuunneqarneqt akitsuummi pineqarpa? Qarasaasiakkut Air Greenlandimut apeqqutissaqaruit oqaaseqaateqarumaguilluunniit, Facebook-ikkut imaluunniit uunga bilitsisinermi kina kiffartuussisuua? Jukku Xavi Kielsen Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, allaffigisinnaavatsigut Jukku Xavi Kielsen Spørg air greenland Har du spørgsmål eller kommentarer til air Greenland, kan du altid skrive til os på Facebook eller til os her på Suluk på adressen Hej Jukku, Qarasaasiakkut bilitsisinermi akitsuuteqartitsisannginneq sumi tusarsimanerit ilisimanngilara. Qarasaasiakkut bilitsimik inniminniineq akikinnerusoq Air Greenland-ip oqaatigaa. Qarasaasiakkut inniminniinermut atatillugu akitsuut inniminniissummik atuinermut aningaasartuutinut matussutissaavoq. Inniminniinermut atortorissaarut nammineq pigisarinngilarput attartortuullutali, taamaammat atuinermut akiliisartussaavugut. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Camilla Siezing/Tuniniaanermi pisortaq Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, Grøndland Ask air greenland You can always write to us on Facebook or here at Suluk at the address Vi fik engang at vide, at ved at købe billet via nettet ville det være gebyrfrit, men når man køber noget, så betaler man nu et gebyr. For hvad? Ekspeditionsgebyr? Hvem ekspederer, når man køber gennem nettet? Jukku Xavi Kielsen Suluk, air greenland. Box 1012, 3900 Nuuk, Greenland Jesper Knuuk Egede PR Manager Hej Jukku, Jeg er ikke helt sikker på, hvor du har hørt, at man ikke betaler gebyr for at booke på nettet. Air Greenland har sagt, at det er billigere at booke på nettet end at booke andre steder. Mht. gebyret for at booke på nettet, så er det til at dække det, det koster at benytte bookingmaskiner. Vi ejer ikke selv vores bookingsystem, men 'lejer' os ind på det, og derfor skal der betales for at bruge det. Med venlig hilsen Camilla Siezing/Salgschef Camilla Siezing Sales Manager We were once told that buying a ticket online wouldn't incur fees and charges, but when you buy something you now have to pay a fee. For what? A Handling fee?? Who does the handling when you buy online? Jukku Xavi Kielsen Henrik Keil Technical Manager Hi Jukku, I'm not quite sure where you've heard that you don't have to pay a fee when booking online. Air Greenland has stated that it's cheaper to book online than to book elsewhere. With regard to the fee for booking online, it's calculated to cover the cost of using booking machines. We don't own our booking system, but have to 'rent' the service, which is why a fee has to be paid. Best regards Camilla Siezing/Sales Manager 36 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Q&A Kenneth Kristiansen Imarpik ikaarlugu timmisartuutissinni issiavinni tamani isiginnaaruteqartoq/ play pad-eqartoq takuara. Suna pillugu sianertoqarsinnaanngila imaluunniit isiginnaarutikkut pinnguaatinik – ajornanngippat ilaasut allat peqatigalugit pinnguarto qarsinnaanngila? Timmisartortitseqatigiinni allani periarfissaasoq ilisimavara sukisaarsaa titsialaasinnaavorlu. Air Greenland-illumi aningaasarsiutigisin naassagunarpaa? Hej Kenneth, Qujanaq apeqqutinnut. Siunnersuutivit piviusunngortinnissaa ingerlatsinissarlu akisoorujussuussaaq. Oqarasuaatinik qaammataasakkoortunik ingerlatsissagaanni qaammataasamik atuinermut annertuumik akiliuteqartariaqarpoq. Tamanna timmisartortitseqatigiinnut allanut, timmisartunut amerlasuunut agguatarisinnaasunut sanilliullugu, Air Greenland-imut oqarasuaatilimmik ataasiinnarmik timmisartuutilimmut imminut akilersinnaanngilaq. Tamatuma saniatigut aserfallatsaaliinermut ingerlatsinermullu aningaasartuuteqassaaq. Teknologi, Air Greenland-ip A-330-ani atorneqartoq pisoqaangaatsiarpoq ilaasullu pingasuinnaat ataatsikkut sianersinnaallutik. Taamaammat qaammataasaq atorlugu oqarasuaa tinik ingerlatsinissamik pisariaqartitsinermut sanilliullugu aningaasartuutit annertuallaassapput, nutaamillu pisaarnissaq akisuallaassalluni. Timmisartoq Air Grenland-imit atorneqalermat pisariaqartitsineq/ingerlatsinermi aningaasartuutit eqqarsaatigalugit, isiginnaarutip pinnguaatitaa atorsinnaajunnarsinneqarpoq. Isiginnaarutip pisinnaasai pisoqaassusaalu eqqarsaatigalugit, pinnguaatitaata atorsinnaalersinnissaa iluanaarutissartaqanngilaq. Ullumikkut amerlanersagut nutaaliamik, isiginnaarutip pineqartup piginnaasaanit pitsaanerujussuarnik qaffasinnerujussuarmillu pitsaassusilinnik, pinnguaatinik sammisaqarnissamut periarfissarpassualinnik oqarasuaateqarput. Uagut isiginnaarutitsinni ilaasunik allanik pinnguaqateqarnissaq periarfissaasimanngisaannarpoq. Kenneth Kristiansen Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Henrik Keil, Teknikkerqarnermi pisortaq- A-330 Har set, der er skærme og telefon/play pad på alle sæder i jeres atlantfly. Hvorfor er det ikke muligt at ringe eller spille tv-spil, eventuelt med andre i flyet? Ved, at det er muligt i andre flyselskaber og det kunne være et fedt tidsfordriv. Og Air Greenland kunne vel også tjene penge på det? Hej Kenneth, Tak for dit spørgsmål. De stillede forslag bliver meget dyre at gennemføre og drive. For at drive satellittelefoni skal man have et meget dyrt satellitabonnement. Det kan ikke svare sig for Air Greenland, da vi kun har dette ene fly med telefoner i modsætning til mange andre selskaber, der kan fordele udgifterne over mange fly. Derudover kommer udgifter til vedligeholdelse og drift. Teknologien, der er installeret i Air Greenlands A-330 er forholdsvis gammel og tillader kun, at tre passagerer kan ringe ud samtidigt. Der er derfor knyttet for dyre omkostninger holdt op mod behovet for at drive satellittelefoni, ligesom det er for dyrt at installere et nyt system. Spillefunktionen fra handsettet blev deaktiveret, da flyet kom i drift hos Air Greenland ved en overvejelse om behov/driftsudgifter. Der er ingen fortjeneste i at aktivere spillefunktionen på grund af systemets formåen og alder. De fleste af os har i dag en smart phone, hvor der er masser af muligheder for spil af en meget højere kvalitet end dette system er designet til. Det har aldrig været muligt at bruge vores system til at spille mod andre i flyet. Kenneth Kristiansen Med venlig hilsen Henrik Keil, Technical Manager A-330 I've seen that there are screens and telephone/ gaming pads on all your seats on your Atlantic flights. Why isn't it possible to use the phone or play TV games, perhaps with other passengers on the plane? I know that it's possible on flights operated by other airlines and it would be a great way of passing the time. What's more, Air Greenland would be able to earn money on such a service... Hi Kenneth, Thank you for your question. Your suggestion would be very expensive to implement and operate. In order to provide satellite telephone services, a very expensive satellite subscription is required. This is not economically viable for Air Greenland as we have only one aeroplane with telephones, as opposed to other airlines that can spread the costs over many aircraft. Moreover, there are expenses concerning maintenance and operation. The technology that is installed in Air Greenland's A-330 is relatively old and only enables three passengers to call simultaneously. Costs would thus be too high relative to the need to operate satellite telephone services, in addition to which it's too expensive to install a new system. Having considered the need/operating expenses, the game function from the handset was deactivated when the aircraft was put into service for Air Greenland. Due to the capability and age of the system, there's no merit in activating the game function. Today the majority of us have a smartphone, where you can play games of much higher quality than this system is able to offer. It's never been possible to use our system to play against others on the plane. Kenneth Kristiansen Best Regards Henrik Keil, Technical Manager A-330 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 37 froM air greenland’s world Ikinngutigalu Københavnimut angalasussanngorpugut. Inortuingajalluta timmisartup tinginissaa minutsinik 25-nik sioqqullugu mittarfiliarpugut. Timmisartoq suli qangattarsimanngilaq, ilaasinnaanngilagulli. Tamanna paasilluarsinnaavara ilaasussammi tamarmik issoraareerput matulu matuneqareersimalluni. Aqagumut (pingasunngornermi, aaqq. ) timminissaq unitsinneqaraluaq ilaasinnaannginnerput paasisinnaanngilara. Atuisusi tassa taamak pisarpisigik? Q&a Hej, Ilaasinnaannginnersi ajuusaarnaqisoq paasisinnaalluarpara, uagulli ulloq naallugu timmisartuussinissat pilersaarutaasut ataqatigiinnissaat isumagisassaraarput. Pingasunngornermi timmisartuussinissaq taamatinneqanngilaq. Piffissani angallaffiunerpaani taamaallaat ullut tamakkiallugit Kalaallit Nunaanniit Danmark-imut timmiksartuussisarpugut. Nal. ak. ataaseq sioqqullugu nassatanik tunniussinissamut mittarfimmeereernissaq ilaasussat akisussaaffigaat. Ilaasussanik utaqqilluni timmisartunik kinguaattoortitsineq, timmisartumik inuttaasut timmisinnaaffiat tamakkerlugu atorsimagutsigu, tamanna kingusinnerusukkut angalasussat allat ingerlaqqissinnaajunnaarnerannik kinguneqarsinnaavoq. Matup nassataasiviullu ammaqqinnissaat kisimi kinguartoorutaanani, ilaasussat kingusinaartut pisattaminnik tunniussinissaat qangattartinnanilu oqimaassutsip ilaasut pisattallu amerlinerisigut naatsorsoqqinnissaat kinguaattoorutaassapputaaq. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Jesper Kunuk Egede/Niuernermi pisortaq min ven og jeg skulle rejse til København. Vi sov næsten over os, men tog i lufthavnen 25 minutter før afgang. Flyet var stadig ikke fløjet, men vi måtte ikke komme med. det kan jeg godt forstå, for alle dem, der skulle rejse, sad allerede i flyet og døren var blevet lukket. men jeg fatter ikke, at vi ikke kunne komme med, når nu flyet er aflyst i morgen (onsdag, red.). Er det sådan, I behandler jeres kunder? Hej, jeg kan godt forstå, at det er rigtig ærgerligt, at I ikke kom med, men vi har et flyveprogram for hele dagen, der skal hænge sammen. Flyvningen om onsdagen var ikke aflyst. Det er kun i højsæsonen, at vi flyver alle hverdage mellem Grønland og Danmark. Det er passagerernes ansvar at møde i lufthavnen, så der er checket ind en time før afgang. Hvis vi forsinker flyene, for at vente på passagerer, kan det betyde, at andre passagerer senere på dagen ikke kan komme med, fordi vores crew har brugt al den tid, de har at flyve i. Forsinkelsen handler nemlig ikke kun om, at døren og lastdøren skal åbnes igen, men også at forsinkede passagerer skal checkes ind og der skal laves helt nye vægtberegninger, før man kan starte, fordi der nu er flere passagerer og mere bagage med. Med venlig hilsen Jesper Kunuk Egede/Marketingchef my friend and I were due to travel to Copenhagen. We almost overslept, but arrived at the airport 25 minutes prior to departure. The aircraft had not yet taken off, but we weren't allowed to go onboard. I can understand that because all the passengers were already seated in the aircraft and the doors had been closed. but what I don't understand is why we couldn't travel in light of the fact that the flight was cancelled the following day (Wednesday, Editor). Is that really how you treat your customers? 38 Hi, I can understand that you're disappointed that you didn't make the flight, but we have a flight programme for the whole day that we have to adhere to. The flight on Wednesday wasn't cancelled. It's only in the high season that we fly every weekday between Greenland and Denmark. It's the responsibility of passengers to arrive at the airport so that they can check in one hour prior to departure. If we delay flights in order to wait for passengers, this may mean that other passengers cannot reach their connecting flights later in the day because our crew has used up all the time available. A delay doesn't only mean that the doors and cargo doors have to be opened again, but also that passengers arriving late have to be checked in and completely new calculations of weight have to be carried out prior to takeoff because there'll now be more passengers and more baggage on board. Best regards Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014 Komplette indretningsløsninger Vi er Grønlands førende butikskoncept indenfor boligindretning. Vi sikrer kvalificeret rådgivning fra vores dygtige medarbejdere, som sikrer at i får opfyldt præcis de ønsker i måtte have til jeres institution eller virksomhed. Vi har et stort udvalg indenfor mange områder, f.eks. ■ Møbler ■ Boligtekstiler ■ Gardinløsninger ■ Gulve til private Vi tilbyder opmåling til komplette gardinløsninger, så alt er skræddersyet til netop jeres behov. Kig indenfor og lad jer inspirere eller kontakt os via: Sweet Home Botex Telefon: +299 342100 E-mail: [email protected] www.sweethome.gl Sportsgulve Rådgivning projektering tilstandsrapporter, vedligeholder & efterbehandling Parkett Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S Sweet Home Botex er beliggende i Nuuk Center, Imaneq 1, 3900 Nuuk, Grønland. Sweet Home Møbler M og Gulve, Pukuffik 2b. 3900 Nuuk, Grønland Tæpper Antistatgulve Møbelpolstring Betonslibning Gardiner Trægulve G Jan Køhler t: 484190 m: [email protected] og få et godt tilbud Tilsluttet Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd Gulvbranchens Vådrumskontrol og Gulvbranchens Arbejdsgiverforening suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014 Kork Linoleum Grønlands Gulventreprise ApS Edb-gulve e Gulvafslibning Tyndpuds Flydemørtel Gummi G Lak/ludbehandling L a Kontakt Vådrumsvinyl nyl Institutioner Erhverv Skibe Kontormøbler GG Grønlands GULVENTREPRISE ApS I samarbejde med 39 Kangerlussuup timaani takusassarsiorneq Kalaallit Nunaanni angallannikkut qitiusoqarfik pinngortitartaqarpoq amerlanerpaanit tupaallaatigineqarsinnaasumik 40 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Assiliisoq ― Mads Pihl, Visit Greenland ingerlataqarfiusumik. – Ullunik arfineq-pingasuniit qulinut sivisussusilimmik angallassisarnitsinni Kangerlussuup eqqaani atugartuussuseq qima ngaatsiartaratsigu nunami miluumasunik angisuunik amerlasuu nik soorlu tuttunik umimmannillu takujuaannangajattarpugut. Tikeraartikka Danmarkimit, Tysklandimit, USA-mit, kisiannili aamma Sydafrikamit New Zealandimillu, pisut ilagalugit anga lanitsinni tupersuaqarfitoqarsuarnik itsarnisarsiuunit ilisimane qanngitsunik ilaatigooriarluta naammattuugaqartarpugut, angalanerillu taamaalillutik assigiinngisaannarput, inuillumi aamma misigisimasarput ungasissorsuarmiillutik nunamilu ilisimaneqanngitsumi paasisassarsiorlutik. Apeqqutaavorli Kangerlussuup timaa inuilaaq Nuummiumut, illoqarfiit pingaarnersaannit ingerlarsortumit nutaaliaasumillu aggersumut, aamma takornartaasariaqannginnersoq? – Aallaqqaammut aap, kisianni nunap timaa kaasarfimmio riinnartutullusooq ilikkarsimavara, naak avammut attaveqarsinnaajumallunga silassarlu assigisaallu misissorsinnaajumallugit atortorissaarutinik nutaaliaasunik soorunami atuisariaqartaraluarlunga, kisianni Nuummut Kujataanulluunniit taarsiullugit Kangerlussuaq toqqarpara tamaani silap pissusaa patajaannerummat nunamilu uumasut miluumasut angisuut pissutigalugit, Jens-Pavia Brandt, takornarianut imaaniikkusuttunut qaannanik aamma neqerooruteqartartoq, nassuiaavoq. Assiliisoq 3 8-nik ukiulik Nuummeersoq, Jens-Pavia Brandt, Royal Arctic Linemi aquttutut aalajangersimasumik aningaasarsiarissaarluni atorfeqarsimagaluarpoq. Kalaallit Nunaat imaaniit kangerlummiillu kusanarnerusumik eqqissisimanarnerusumillu misigineqarsinnaagunanngilaq, Jens-Pavia mulli, pinngortitamik nipaassusermillu nuannarisaqartuaannarsimasumut, tamanna naammanngilaq. Allamik takorluugaqarpoq allamillu suliaqarusulluni. Tamannalu Kangerlussuarmit sermersuaq tikillugu annertuumik nunatalimmit pivoq. Takorluugaq ullumikkut piviusunngortinneqarsimavoq Jens-Pavialu taamaalilluni qajartoraangami taamaallaat imaaniittalersimalluni imaanilu inuuneq Qaasuitsup Killeqarfiata avannaani nunap timaanik taarserneqarsimalluni, tamaanimi takornariaqarnermik suliffeqarfeeraq Greenland Outdoors Kangerlussuarmi najugaqarfeqartoq 2009-miilli pigalugulu ingerlatarilersimavaa. – Kujataani Spaniamiut arlaqanngitsut aqqutissanik pilersitsi nerminni qanoq iluatsitsilluartigisimanerat taamaalillutillu nunaqqatiminnik takornariarpassuarnik tikisitsisalersimanerat takuara. Taakkualu nersorneqartariaqaraluartut isumaqarpunga takornariat pingaartumik nunaqavissunik naapitsisariaqaraluartut. Eqqarsaammillu tassanngaanniit iliuuseqarnissamut unga sinngilaq, taamaalillungalu nammineq suliffeqarfiuteqalerpunga pisummik angalaarnermik qajartortitsinermillu pingaarnertut ― J. Fleming, Visit Greenland Allattoq: Malik Milfeldt – Visit Greenland [KAL] Jens-Pavia Brandt. [DK] Jens-Pavia Brandt. [GB] Jens-Pavia Brandt. På opdagelse i Kangerlussuaqs bagland Grønlands trafikale knudepunkt har en natur der kan overvælde de fleste den massive indlandsis. I dag er drømmen blevet til virkelighed og Jens-Pavia ruller således kun på vandet og på fjorden i sin kajak og livet til havs er skiftet ud med baglandet nord for polarcirklen, hvor han siden 2009 har ejet og drevet den lille turismevirksomhed Greenland Outdoors med postadresse i Kangerlussuaq. – Jeg så i Sydgrønland, hvordan en håndfuld spaniere med stor succes havde fået etableret en infrastruktur, der gjorde, at de kunne modtage en masse af deres landsmænd som turister dér. Og selvom de fortjener al mulig ære og hæder for det, syntes jeg, at turisten først og fremmest burde møde en lokal herfra. Og fra den tanke var der ikke langt til handling, så nu 42 har jeg mit eget firma, der især fokuserer på vandring og kajakture. – Fordi vi kommer længere væk fra civilisationen omkring Kangerlussuaq på vores 8-10 dages ture, ser vi næsten altid mange af de store landpattedyr, så som rener og moskusokser. Sammen med mine gæster, som kommer fra lande som Danmark, Tyskland og USA, men også fra Sydafrika og New Zealand, støder vi af og til på sommerbopladser fra gammel fortid, som arkæologerne ikke kender til, så på den måde er ingen af turene ens, og folk føler også, at man er langt væk fra det hele og på opdagelse i et for dem helt ukendt territorium. Men spørgsmålet er, om Kangerlussuaqs øde bagland egentlig ikke også burde være et fremmed område for en Nuummioq, en person fra landets pulserende og moderne hovedstad? – I begyndelsen jo, men baglandet her kender jeg efterhånden som min egen bukselomme, selvom jeg selvsagt også bruger moderne teknologi for altid at kunne komme i kontakt med omverdenen, tjekke vejrudsigt og den slags, men jeg valgte Kangerlussuaq fremfor Nuuk eller Sydgrønland på grund af det meget stabile klima her og de store landpattedyr, forklarer Jens-Pavia Brandt, som også har kajakker i tilbudskataloget for turister, som vil begå sig i det våde element. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 Foto Jens-Pavia Brandt, 38 år og fra Nuuk, havde engang et godt, fast aflønnet job som styrmand for Royal Arctic Line. Grønland opleves næppe smukkere og roligere end fra havsiden og i fjordene, men for Jens-Pavia, der altid har holdt af naturen og dens larmende stilhed, var det ikke nok. Der var en anden drøm, og et andet kald. Og det kom fra Kangerlussuaq og dets enorme og vidstrakte bagland, der grænser sig op mod ― Mads Pihl, Visit Greenland AllATToq: Malik Milfeldt – Visit greenland Vi el sk er ud fo rd rin ge r! t u g a a r a n n a t nu a s s a g i l l i m Unam Vi stiller krav til alle, der arbejder her i Pituffik – både fagligt og til personlige egenskaber, for vores ansvar omfatter alt, hvad der skal til for at få et helt samfund over 1.000 kilometer nord for Polarcirklen til at fungere – hver dag, året rundt. Vi bidrager også til fremtidens arbejdskraft: Lige nu har vi over 25 unge under uddannelse, og hvis man elsker udfordringer, kan man nå langt: Siden 1998 har Greenland Contractors uddannet unge i tæt sam arbejde med grønlandske uddannelsesinstitutioner. De har fået uddannelse af høj kvalitet og er fortsat til andre arbejdspladser overalt i Grønland, hvor de yder deres indsats. Greenland Contractors udfører de civile opgaver i Pituffik – fra infrastruktur og elproduktion til sundhedsvæsen, boliger og køkkener. w w w .g c.g l Pituffimmi inuit ulluinnarni suliffillit 400vugut. Kikkut tamaasa Pituffimmi sulisut piumaffigisarpagut – suliffimmut tunngatillugu inuttullu piginnaasaqarnikkut, akisussaaffipput sunut tamanut tunngammat, Qaasuitsup killeqarfianit 1.000 kilometerit sinnerlugit inuiaqatigiinnik ingerlatsinermut tunngassuteqartut ajoquteqanngitsumik ingerlanissaat – ullut tamaasa, ukioq kaajallallugu. Siunissami aamma sulilersussanik ilinniartitsisarpugut: Maannakkoqqissaaq inuusuttut 25t sinnerlugit ilinniartuutigaagut, unammilligassanillu nuannarisaqaraanni annertuunik angusaqartoqarsinnaavoq: 1998imiilli Greenland Contractorsip Kalaallit Nunaanni ilinniartoqarfiit qanimut peqatigalugit inuusuttunik ilinniartuuteqartarpoq. Taakkua ilinniartinneqarsimapput qaffasissumik pitsaassusilimmik Kalaallit Nunaallu tamakkerlugu suli suliffeqarfinni sulillutik, taakkualu suliamik tunniussaqartarput. Greenland Contractors Pituffimmi sakkutuujunngitsut suliassaat ingerlattarpaat – suliassat attaveqaqatigiinnermut, kallerup inniliornermut, peqqinnissaqarnermut, ineqarnermut igaffimmullu tunngaasuteqartut. boman qujan 13007 Vi er over 400 mennesker, der har Thule Air Base som vores daglige arbejdsplads. ! Exploring the hinterland of Kangerlussuaq Greenland’s traffic hub has nature that can overwhelm most people text: Malik Milfeldt – Visit Greenland Jens-Pavia Brandt, who is 38 years old and comes from Nuuk, once had a good, regular well-paid job as ship’s officer with Royal Arctic Line. There is hardly any better way to experience Greenland than from the water and in the fjords, but for Jens-Pavia, who has always loved nature and its deafening silence, it was not enough. He had a different dream and a calling. And it came from Kangerlussuaq with its enormous and vast hinterlands that border on the massive inland ice. Today, the dream has been realised and Jens-Pavia only moves through the seawater and the fjords in his kayak and his life at sea has been replaced with the hinterlands north of the Arctic circle. Since 2009, he has owned and run the little tourist business call Greenland Outdoors situated in Kangerlussuaq. – I saw in South Greenland how a handful of Spaniards had very successfully established an infrastructure that enabled them to receive many of their fellow countrymen as tourists there. And although they deserve all possible credit for this, I believe that tourists should first and foremost meet someone local. And the action was not far from the thought, so now I have my own business with a special focus on hiking and kayak trips. ― Jens-Pavia Brandt, Greenland Outdoors “I chose Kangerlussuaq instead of Nuuk or South Greenland because of the very stable climate and the large land mammals that are found here” ― Jens-Pavia Brandt 44 PHOTO ― Thomas Raun-Petersen, Visit Greenland PHOTO – Because we get further away from the civilization around Kangerlussuaq on our 8-10 day trips, we almost always see many of the large land mammals such as reindeer and musk-oxen. I and my guests, who come from countries such as Denmark, Germany, USA and also South Africa and New Zealand, sometimes come across ancient camp sites that are unknown to archaeologists. Thus none of the trips are the same and people do feel that they are getting away from it all and exploring territory that is completely foreign to them. But the question is, is Kangerlussuaq’s remote hinterland really also foreign to a Nuummioq, a person from the pulsating urban life of the country’s capital? – In the beginning yes, but I know the hinterland here like the back of my hand now, although I do also use modern technology, so I can always contact the outside world to check the weather reports and such. However, I chose Kangerlussuaq instead of Nuuk or South Greenland because of the very stable climate and the large land mammals that are found here, explains Jens-Pavia Brandt. He also has kayaks in his catalogue for tourists who want to enjoy the water. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Kortit atorlugit peqquserlunniartartut mattutikkit – MasterCard-it isumannaannerulersiguk Netbank, Mobibank siunnersuisartulluunniit suleqatigalugit sumi qanorlu MasterCard-inniit tigusisoqartarnissaanik ajornanngitsumik qinersisinnaavutit. Mattussisinnaavutit: • Nunarsuup ilaani aalajangersimasuni • Aningaasaniktigusisarfimmiittigusinissamut • Internettikkut niuernermut aamma internetikkut pinnguaatinut Marlussunnguannik klik-iinnarlutit namminerluinnaq isumannaallisaanermut aaqqiissutissannik sanasinnaavutit – taamatorluinnarli sukkatigisumik allanngorteqqissinnaasannik. Spænd ben for kortsvindlere – Gør dit MasterCard mere sikkert Via Netbank, Mobilbank eller din rådgiver kan du nemt vælge, hvor og hvordan der kan hæves på dit MasterCard. Du kan blokere: • Hele verdensdele • Hævninger i pengeautomater • Internethandel og internetspil Detkræverkunetparklikatlavedinpersonligesikkerhedsprofil – og kan lige så hurtigt ændres igen. www.banken.gl · tlf. +299 70 1234 WE OFFER SERVICE ON: · CLIMATE, HYDROLOGY · MAPPING, GIS · GEOTECHNIQUE, SURVEY GREENLAND SURVEY www.asiaq.gl Atornerpaasartakkatit – akikinnerpaajusariaqarput Det du bruger mest – skal koste mindst Sisimiut X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillit tamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit. Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit qinertaruk Maniitsoq Nuuk X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet, der altid lever op til vores høje krav. Så se efter når du handler og spar mange penge Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik 2% sAt ArsiAs AgguAg eqqa amajuk Pisiniaruit kortit du handler HuSk kortet når 100%-imik kalaallit piat 100% ejet af det grønlandske folk suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014 De DiviDen 47 Sermersuarmiit innaallagissamik kiassarnermut Inuiaat kalaallit qarsutsinersuit silarlussuarlu nunarsuup affaani kujallermi atuuttaleruttortut nukimmik piujuaannartumik sermersuarmit aakkiartortumeersumik katersipput 48 nik qaamasartunik allunaasassaqarlutalu naqqaniit sullorsuup qeqqata tungaanut, tarrup ataani aniartornissamut atorsinnaasatsinnik." Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganik nukissiorfimmi ajutoortoqassagaluarpat maskiinaqarfillu kiisalu nakkutilliivik piffissap sivikitsuinnaap ingerlanerani imermit nil lerinnaasumik qarsunneqalissagaluarpat biilit sukkanerpaamik aniartornissamut Marius Olsenip Tikki Geislerillu periarfissaraat. Imeq sermersuarmeersoq sialummeersorlu sekundimut ataatsimut 19.500 liiterinik annertussusilik nukissiorfik sukkaqaluni aqqusaarlugu ingerlagaangat nukik qaqqap iluani kaavittuni pingasuni inaallagianngortorpoq. Imeq tamaanga annngutsinnani tatsimi sapusiukkami 10 kilometerinik ungasissusilimmiittumi katersuuteqqaarsimasarpoq. Innaallagiaq Nuummi kiassaatinut innaallagissamoortunut, suliffissuarnut atuisartunullu siammar terneqartarpoq, taakkunanngalu nukik nutaaq avatangiisinut mingutsitsisuunngitsoq nunarsuarmi inoqarallartillugu nunguttussaagunanngitsoq ilerasuutissaqarani atorneqaannarsinnaasarluni. Marius Olsen qarasaasiat matut ikuallattoortoqalissagaluarpat nakkutilliiviup maskiinaqarfiup tungaanut matusissutaasussat oqimaatsut tunuanniittut ilaata killinganut ingippoq Nuummilu innaallagissamik atuineq malittarilerlugu. Innuttaasut innaalla gissamik ullormut atuinerat ullup unnuallu ataatsip ingerlanerani titarnilersukkanit qulaarneqarpoq. Illoqarfik nal. 06:00 itertarpoq innaallagissamillu atuineq nal. Arfineq-pingasut missaata tungaanut inuit suliartukaalerfissaat tikillugu qaffariapiloortarluni. Atuineq nal. 17:30 inuit nereersimatillugit illoqarfimmiullu sinilikaaqqinnginnerini innaallagissamik kingullermik tv-iikkut isiginnaarutit atuineranni appariartoqqilersarpoq. Nuummi atui neq unnuap-qeqqata missaani appasinnerpaaffissaminiilersarpoq. Tikki Geisler pisarnertut kaajallaajartorpoq erngullu qulimini, atimini siunerminilu ruujoritigut sukkaqaluni ingerlarsornerani atortut, naqitsiniliuutit kaavittullu kissassusaat naqitsinerallu atuarlugit. Kaavittut isit pisarisinnaasaannit sukkanermik kaavittut imermillu kangerlummi qipoqqarnut tappiorannartunik neriniartunut ingerlatitseqqittartut inimi nipimik assigiiaaginnarmik pilersitsipput. "Takkiganiinnermi nuannernerpaat tassaasarunarput pinngortitaq, uumasut nipaannerlu. Nukissiorfik immini aamma pissanganartuuvoq," Tikki Geisler oqaluttuarpoq. Errorsivik sulluliami ajornartoornermi aniffissiamiittoq errortassanik sinnerseraallutik immertarpaat. Errortassat qaqutiguinnaq ipeqartarput, ilaatigooriarlutilli kangerlummi saarullippassuaqartumi soraarnerup kingorna aalisariapallalaartarnerannit aalisagarsunnilersimasarlutik. Kaavittoqarfimmi suliassat naammassilertorput sulisullu sullorsuup isuani qaamarngup tungaanut Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Assiliisoq U toqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganik nukissiorfik avataarsuani ilisimatusarfittut nunarsuarmik ungasissumi kaaviisutut Issittumi inuilaami Nuummiit 46 kilometerinik kujasinnerusumiippoq. Inuit marluk ulluni 14-ini nerisassaqartinneqarnissaannut naammattumik taquassaateqartarpoq Canadamiullu qaammataasatigut tv-iiannik, radiukkut aallakaatitsissutinik tigooraassutaatigisunik, oqarasuaammik internettimillu atortulersugaalluni, taamaalillutillu sulisut avammut attaveqartuaannarsinnaallutik. Marius Olsen aamma Tikki Geisler erngup nukinganik nukissiorfiup iluani innaallagissap sakkortuup aqqutaata innaallagissamik Nuummut ingerlatitsisuusup 56,6 kilometerinik takissuseqartup issulinneranit ittuppaluup nipituup ataani najugaqarput. Assilisaq Marius Olsenip angutillu arlallit ikuallattoqarnissaanut sungiusartut assingat qalipaatilik asinngarsimasoq tallukkut umeqarani kakkivissakkut issusuunik umeqarnerup nutaaliaa nerata nalaaneersoq isersimaartarfiup iigaani nivingavoq. Marius Olsen nukissiorfik 1993-imi ammarmalli aalajangersimasumik sulilersimavoq. Tikki Geisler, inuusuttoq 20-t naangajalerneranni ukiulik seqinersiutit Oakleyit isimi sinaasigut tunnganerannik erseqqissumik titarnilik, ukiualuit matuma siorna sulilerpoq. Innaallagisserisut taakkua marluk sulisartoqatigiiaanut arlalinnut nuliatik, aappatik meeqqatillu qimallugit erngup nukinganik nukissiorfimmi sapaatip-akunnerini marlunni nakkutilliisuujartorlutik aallartartunut ilaapput. "Ilaquttat ernuttallu qimakkallalaartarlugit ajunngilaq," ukiumut sapaatip-akunnerpassuini angerlarsimaffik qimallugu aallartarneq apeqqutigigakku Marius Olsen oqarpoq. Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni qaqqap iluani itisuumi kaavittut nakkutiginissaannik ulluinnarni sulinissamut Marius Olsen misilittagaqarput Tikki Geislerilu inuusuttutut nukissaqarluarluni. Marius Olsenip ullaat tamaasa biilit assakaasunik sisamanik tamanik nutsuisullit sullorsuakkut 590 meterinik takissusilikkut lysstofrørillu atorlugit qaammarsagaasukkut kaavittunut qaqqap qaavaniit 250 meterinik appasinnerusumiittunut ingerlattarpai. Biilit isaarissap tungaanut saatsillugit kaajallatseraarangagit natermut betonngiusumut niusarput erngullu nukinganik nukissiorfiup qeqqanut isertarlutik. "Tasamaniinnitsinni arlaannik pisoqassagaluarpat, assersuutigalugu qarsutsinermi, biilit qummut ingerlanissamut piareersimatinneqartarput," Tikki Geisler nassuiaavoq. Ruslandimi erngup nukinganik nukissiorfimmiSayano-Shushenskayami kaavittoq kaanngamart imerlu isaarsuataalermat inuit 75-it 2009-mi ipillutik ajunaarput. "Ajornerpaamik pisoqassagaluarpat aqqartartut atortuinik atortorissaaruteqarpugut nalerassaqarlutalu isumamin- ― Bjørn Stig Hansen Allattoq: Bjørn Stig Hansen qummukaqqipput. Innaallagissiuutit generatorit unittoortarnerat, innaallagissap aqqutaata napparutitaasa upittarnerat imaluunniit nukissiorfimmi sualuttumik ajortoqalersarnera akuttusarpoq. Qaartiterinerni arlalissuarni Kalaallit Nunaata erngup nukinga nik nukissiorfinnik atuisunngussutigisaani qaarsumi qaartitsi nermut siullermut taamani naalakkersuisunut siulittaasuusup Jonathan Motzfeldtip attataasamik toorsineraniit ullumikkut ukiut 23-t qaangiussimapput. Erngup nukingata Nuummiinnaq Kalaallit Nunaat uuliamik 35 millioner liiterimik CO2-millu aniatitanik 92.000 tonsinik ukiumut sipaartittarpaa. Nukissiuuteqarnikkut ajornartorsiorneq siulleq 70-ikkunni pilermalli uuliamut taarsiullugu periarfissanik allanik Kalaallit Nunaanni ujaasisoqalerpoq, nunamilu erngup nukinganik nukissiorfiliornissamut periarfissanik 80-ikkunni misissuineq tunngavigalugu innaallagissiorfiit uuliamik ingerlatillit illoqarfinni anginerni erngup nukinganik taarsersorneqarnissaat Inatsisartuni aalajangiunneqarpoq. Ullumikkut Nuummi, Sisimiuni, Qorlortorsuarmi, Tasiilami Ilulissanilu erngup nukinganik nukissiorfeqarpoq. "Innaallagissiorfik uuliamik ingerlatilik Nuummiittoq atorne qartarpoq erngup nukinganik nukissiorfik arlaannik pissuteqartumik innaallagissamik pilersuisinnaajunnaaraangat imaluunniit unittooraangat. Tamanna qaqutigorujussuaannaq pisarpoq. Kisianni assersuutigalugu innaallagissap aqqutaanik illoqarfiup tungaanukartunik iluarsaassigaangatta erngup nukinganik nukissiorfik soorunami qamittarparput Nuummilu innaallagissiorfik ingerlatittarlugu," Tikki Geisler nassuiaavoq. Marius Olsen Tikki Geislerilu isersimaartarfimmi qulliit qaamarnganni niviuganniutillu innaallagissamoortup aappalorujuttumik qaamarngani ullup-qeqqasiutissaminnik tigooraasimapput. Marius Olsen saarulliit aqajaruinik suaanillu igaanik nerivoq. Tikki Geisler qallunaat qallersuutiliaannik nalinginnaanerusunik nerivoq. Ilaatigooriarlutik ullup-qeqqasiutissanik pølsiliortarput, uanitsulerlugit,ketchupilerlugit sennepilerlugillu nerisartakkaminnik. Ullup-qeqqasiornerup kingorna ualit ilaanni aallaasitik atisaa sivimmiittut tigoriarlugit aallaaniartarput aqisserniarlutik terian niarniarlutilluunniit imaluunniit tuttunniarfiup naligigaangagu tuttunniarlutik. Terianniap pamiuanik kippakumik garagemi sakkut akornanni nivingasoqareerpoq. Teriannissat akornutaasutut inissinneqarsimanerat tunngavigalugu pamioq ataaseq Kommune- Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 qarfik Sermersuumi 300 koruuninik pissarsissutaasarpoq. Sakkoqaratik imaluunniit attaveqaatinik walkie-talkieqaratik nukis siorfik ungasiartumut qimanngisaannarpaat. Nannut tamaani qaqutigoorput taamaattorli takuneqartarsimallutik avannarpasissumilu Nuummi kujasinnerusumilu pisarineqartarsimallutik. Marius Olsen seqineq qaqqat qaavisa ungataasigut tarrikkaa ngat qooqqumilu alanngumisut nillissuseqalerluni nillertikkaa ngat qarasaasiap angallattakkap saavanut ingilluartitaartarpoq Tikki Geislerilu nalaasaarfimmi igalaat oqorsaataasut tunuanni nuna qaserujuttoq tunullugu iPadiminik qupperaalersarluni. Filmi Albert Nobbs arnaq 1800-kunni suliffissarsiumalluni angutaasaartariaqartoq tv-iikkut aallakaatinneqarpoq. Isiginnaarneqanngilaq, nunarsuulli sinneranut attaveqarnermik misigisimalersitsilluni. Kalaallit Nunaat avinngarussimasumiippoq peqqarniitsumik silaannaqarluni immamillu itisoorsuarmit avatangerneqarsimalluni, tamannalu tunngavigalugu imaatigut kabeli aqqutigalugu Amerikamut Europamulluunniit innaallagissamik avammut nioqquteqarnissaq ajornarluinnarluni. Sermersuaq Europap annersaani Amerikamiluunniit nukissamik pisariaqartitsinermik matussusiisinnaagaluarpoq, innaallagissalli assartornissaanut atortorissaarutinik amigaateqarluni. Ullup tamatuma nalliunnissaanut erngup nukinga najukkamiinnaq iluaqutaassaaq. Marius Olsenip isersimaartarfimmi qulliit ikumasut kingulliit qamippai sulisullu ineqarfiata torsuusaatigut ineeqqaminut napasuliamit majuartarfilimmeersumit ungasinnerpaamiittumut ingerlalluni. Tassani innaallagissap aqqutaanit nipiliorpaluk annikinnerpaavoq. Niviuganniutip qaamarnga aappalorujuttoq issittup unnuaani isersimaartarfiup igalaavisigut qaamasutuaalerpoq. [KAL] Ajornartoornermi sulluliaq aniffissaq matorsuaq pingaarneq ajornartoortoqarnerani ammarneqarsinnaajunnaarsimatillugu sulisut periarfissatuaraat. [DK] Nødudgangstunnelen er mandskabets eneste alternativ, hvis hovedporten er blokeret i et nødstilfælde. [GB] The emergency tunnel is the only alternative in an emergency, if the main portal is blocked. 49 tekst: Bjørn Stig Hansen Ensom som en rumstation i fjernt kredsløb om sin moderplanet ligger Buksefjorden vandkraftværk i den arktiske ødemark 46 km sydøst for Nuuk. Den har proviant nok til at to mand kan overleve 14 dage ad gangen og er udstyret med canadisk satellit-tv, to-vejs-radiosendere, telefon og internet, så mandskabet hele tiden er i kontakt med omverden. Indenfor i vandkraftværket, til en høj brummen skabt af vibrationerne fra de 56,6 km lange højspændingskabler, der leder strømmen til Nuuk, bor Marius Olsen og Tikki Geisler. Et falmet farvefotografi på væggen i opholdsstuen fra tiden, hvor det var moderne med glat hage og tykt overskæg, viser Marius Olsen og en gruppe mænd på brandøvelse. Marius Olsen har været fast mand på værket siden det åbnede i 1993. Tikki Geisler, en ung mand sidst i tyverne med en skarp aftegning fra sine Oakley solbriller omkring øjnene, kom til for få år siden. Sammen udgør de to elektrikere et af flere sjak, der på skift forlader koner, kærester og børn for i to uger at holde opsyn med vandkraftværket. – Det er fint med lidt luft fra familien og bør- 50 nebørnene, siger Marius Olsen, da jeg spørger til de mange uger om året, de er væk hjemmefra. Marius Olsen har erfaringen og Tikki Geisler benene til det daglige arbejde med at tilse turbinerne, dybt inde i fjeldet ved Buksefjorden. Hver morgen kører Marius Olsen fire-hjuls-trækkeren ned til bunden af den 590 meter lange lysstofrørsoplyste tunnel, der fører ind til turbinerne 250 meter under fjeldoverfladen. Han vender bilen, så snuden har retning mod udgangen, inden de begge træder ud på betongulvet og går ind i hjertet af vandkraftværket. – Hvis der skulle ske noget, mens vi er dernede, for eksempel en oversvømmelse, så er bilen parat til at køre op, forklarer Tikki Geisler. I 2009 druknede 75 personer på det russiske vandkraftværk Sayano-Shushenskaya, da en turbine rev sig løs og vandet fossede ind. – Skulle det værste ske, har vi dykkerudstyr samt selvlysende markører og reb nede fra bunden til midten af tunnellen, som vi kan bruge til at finde ud i mørke. På Buksefjorden vandkraftværk er bilen Marius Olsen og Tikki Geislers hurtigste mulighed for at komme ud, hvis noget går galt, og det iskolde vand på kort tid fylder maskin- og kontrolrum. Det er i de tre turbiner her midt i fjeldet, at energien fra indlandsisen og nedbøren bliver til elektricitet, når der hvert sekund strømmer Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Bjørn Stig Hansen Imens oversvømmelser og kraftigt uvejr raserer den sydlige halvkugle, høster det grønlandske folk bæredygtig energi på den smeltende indlandsis 19.500 liter vand igennem vandkraftværket - ved fuld kraft. Inden det når hertil, bliver det opsamlet i en opdæmmet sø 10 km borte. I Nuuk bliver elektriciteten fordelt til elvarme, fabrikker og forbrugere, som med god samvittighed kan bruge løs af den nye miljøvenlige energikilde, der næppe løber tør i menneskets tid på jorden. Marius Olsen sætter sig ved en af computerne bag de tunge branddøre, der forsegler kontrolrummet fra maskinrummet, og kigger på elforbruget i Nuuk. En døgnkurve afslører indbyggernes daglige færden. Kl. 06:00 vågner byen og elforbruget stiger brat indtil 8-tiden, hvor folk tager på arbejde. Klokken 17:30 dykker det igen, når folk har spist aftensmad og tv-apparaterne sluger den sidste strøm, inden byboerne slumrer hen. Ved midnatstid når forbruget i Nuuk sit lavpunkt. Tikki Geisler tager den faste runde med at aflæse temperaturen og tryk på aggregater, kompressorer og turbiner, imens vandet i en rasende fart strømmer forbi i rørene over, under og foran ham. Det efterlader rummet i en monoton hyletone fra turbinerne, der snurrer hurtigere end øjet kan fange, og løber videre ud i havet til pukkelhvalerne, som er kommet ind i fjorden efter krill. – Det bedste er nok naturen, dyrene og stilheden, når man er derude. Selve værket er jo også spændende, siger Tikki Geisler. De skiftes til at sætte vasketøj over i vaskemaskinen, der står i nødudgangstunnellen. Det bliver sjældent beskidt, men lugter indimellem af fisk fra deres fyraftensfisketure i fjorden, der er fuld af torsk. Arbejdet ved turbinerne er hurtigt overstået, og sjakket kører igen op mod lyset for enden af tunnellen. Der går længe imellem generatorer bryder sammen, elmaster vælter eller andre alvorlige fejl opstår på vandkraftværket. I dag er det 23 år siden daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt trykkede på knap- Foto Fra indlandsis til elvarme [KAL] Erngup nukinganik nukissiorfimmi sulisut sapaatip-akunnerata naanerani aallaaniarajuttarput. Aqissinik tuttunillu pisaqartarput, taakkualu neqaat ulluinarni nerisassanut amerlanertigut qerisuugajuttartunut atanertuunngorlugillu tunisassiaagajuttartunut tapertaasarput. [DK] I weekenderne går vandkraftværkets personale ofte på jagt. De skyder alt fra ryper til rensdyr og kødet indgår i den daglige diæt, som ellers er baseret på frostvarer og langtidsholdbare produkter. [GB] On weekends, the men at the hydroelectric plant often go hunting. They shoot anything from ptarmigan to reindeer and the meat supplements their daily diet, which is otherwise based on frozen goods and long-life products. pen til den første sprængning i en lang række klippesprængninger, der har gjort Grønland til vandkraftnation. Alene i Nuuk sparer vandkraften Grønland for 35 millioner liter olie og 92.000 tons CO2-udledning om året. Siden den første energikrise i 70'erne begyndte man i Grønland at lede efter alternativer til olie, og på baggrund af en undersøgelse af landets vandkraftressourcer i 80'erne besluttede Landstinget at udskifte oliekraftværker med vandkraft i de større grønlandske byer. I dag er der vandkraftværker ved Nuuk, Sisimiut, Qorlortorsuaq, Tasiilaq og Ilulissat. – Oliekraftværket i Nuuk bliver brugt, hvis vandkraftværket af en eller anden årsag ikke kan producere strøm, eller hvis anlægget går ned. Det sker meget sjældent. Men når vi for eksempel laver reparationer på transmissionslinjen til byen, slukker vi selvfølgelig for vandkraftværket og lader elværket i Nuuk køre, forklarer Tikki Geisler. Tilbage i opholdstuens institutionslys og purpur skær fra den elektriske fluefanger har Marius Olsen og Tikki Geisler fundet frokosten frem. Marius Olsen spiser af sin gryde med sammenkogte torske-maver og rogn. Tikki Geisler spiser traditionelt dansk pålæg. Indimellem koger de frokostpølser, som spises med løg, ketchup og sennep. Nogle eftermiddage efter frokosten, henter de hver deres riffel i garderoben og går på jagt efter ryper, ræve eller rensdyr, når der er sæson for det. En afskåret rævehale ligger allerede blandt værktøjet i garagen. Som udnævnt skadedyr indbringer halen fra en ræv 300 kr. hos Kommuneqarfik Sermersooq. Marius og Tikki vandrer aldrig langt fra værket ubevæbnet eller uden walkie-talkie. Isbjørne er sjældne i området men er blevet set og skudt både mod nord i Nuuk og længere sydpå. Når solen har fejet henover de sidste fjeldtoppe og temperaturen dykker brat i floddalen til den stabile kølige skyggetemperatur, finder Marius Olsen sig til rette i læderlænestolen foran den bærbare, mens Tikki Geisler bladrer på sin iPad i sofaen med ryggen til det grå landskab bag termoruderne. På TV'et viser de filmen Albert Nobbs, om en kvinde som i det 19. århundrede udgav sig for at være mand for at få arbejde. Der er ikke nogen, der ser den, men den giver en fornemmelse af at være forbundet til resten af verden. Grønland ligger isoleret i et barskt klima omringet af store vanddybder, der også gør det umuligt at eksportere strøm via et søkabel til Amerika eller Europa. Indlandsisen kunne ellers dække energibehovet for store dele af Europa eller Amerika, men man mangler teknologien til at transportere strømmen. Indtil den dag kommer, vil vandkraften kun være en lokal gevinst. Marius Olsen slukker de sidste lamper i stuen og går ned ad mandskabsgangen til sit værelse længst væk fra trappetårnet. Det er der lydgenerne fra strømkablerne til Nuuk er mindst. Tilbage er kun det purpur lys fra fluefangeren, som lyser ud af stuevinduerne i den arktiske nat. [KAL] Innaallagissap sakkortuup aqqutai innaallagissamik Nuummut atassusiisut. Innaallagissap aqqutaanit ilaatigut Amerallip kangerlua silaannakkut 5.376 meterinik isorartussusilikkut nivingaannartumik ikaarneqarpoq, taakkualu sanaartornerup nalaani nunarsuarmi silaannakkoortuni takinerpaapput. [DK] Højspændingsledningerne, som leder strømmen til Nuuk. Undervejs krydser transmissionslinjen blandt andet Ameralikfjorden med et frit spænd på 5.376 meter, som ved anlæggelsen var verdens længste. [GB] The power lines that carry the electricity to Nuuk. On the way the transmission line crosses Ameralik Fjord with a free span of 5,376m, which when it was built, was the longest in the world. [DK] Marius Olsen tjekker vandstanden ved dykpumperne, som holder turbinehallen tør for spildvand i bunden af vandkraftværket. [GB] Marius Olsen checks the water level near the submersible pumps which keep the turbine hall dry and free of spillage at the bottom of the hydroelectric plant. Foto ― Bjørn Stig Hansen Foto ― Bjørn Stig Hansen [KAL] Marius Olsen imermik maqitsissutini nukissiorfiup naqqani imikumik katersuissutaasartuni erngup qaffasissusaanik misissuisoq. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 51 From inland ice to electric heating While floods and heavy storms rage across the southern hemisphere, the people of Greenland are harvesting sustainable energy from the melting inland ice text: Bjørn Stig Hansen 52 step out onto the concrete floor and go into the heart of the power plant. – If anything should happen while we are down here, for example a flood, the car’s ready to drive out, explains Tikki Geisler. In 2009, 75 people drowned at the Russian Sayano-Shushenskaya hydroelectric plant when a turbine tore loose and the water flooded in. – If the worst should happen, we have diving equipment and luminous markers and rope from the bottom of the tunnel to the middle which we can use to find our way out in the dark. At the Bukse Fjord hydroelectric plant, the car is Marius Olsen and Tikki Geisler’s fastest way out, if anything goes wrong and ice-cold water floods the machine hall and control room. It is right here, in the three turbines in the middle of the mountain that the energy from the inland ice and precipitation become electricity, when 19,500 litres of water flow at full force through the plant every second. Before people have eaten their evening meal and the TV sets consume the last of the power until the city-dwellers fall asleep. At around midnight, consumption in Nuuk reaches its lowest. Tikki Geisler takes the first round, reading the temperature and pressure of the aggregates, compressors and turbines, while the water flows past at raging speed in pipes over, under and in front of him. It leaves the room with a monotonous whine of the turbines that spin faster that the eye can follow and runs out to sea to the hump back whales that have come into the fjord for the krill. – The best part of being here is probably nature, the wildlife and the quiet when you are out here. The plant itself is also interesting, tells Tikki Geisler. They take turns to do the laundry in the washing machine that stands in the emergency tunnel. They rarely get dirty, but sometimes they smell of fish after their fishing trips in the cod-filled fjord in their spare time. The work with the turbines is quickly completed and the team drives towards the “The best part of being here is probably nature, the wildlife and the quiet when you are out here.” Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 PHOTO light at the end of the tunnel again. It is very rare that a generator breaks down, a power mast collapses or some other emergency happens at the hydro-electric plant. Today, it is 23 years ago since Premier Jonathan Motzfeldt pushed the button for the first of a series of rock blasts that turned Greenland into a hydroelectric nation. Alone in Nuuk, the hydroelectric plant saves Greenland from using 35 million litres of oil and emitting 92,000 tons of CO2 each year. After the first energy crisis in the 70s, Greenland started to look for alternatives to oil and, based on a study of the country’s hydroelectric resources in the 80s, the Landsting voted to replace the oil-fired power stations with ― Bjørn Stig Hansen it reaches the plant, it is collected 10km away in a reservoir behind a dam. In Nuuk, the electricity is used for heating, factories and consumers who, in good conscience, freely use the environmentally friendly electricity that won’t run out as long as there are people on the planet. Marius Olsen sits down at one of the computers behind the heavy fire doors that seal the control room from the machine hall and looks at the electricity consumption in Nuuk. A 24-hour graph reveals the consumers’ daily usage. At 06:00 hrs the city awakes and the electricity consumption rises steeply until 08.00 hrs, when people go to work. At 17.30 hrs it dips again, after ― Bjørn Stig Hansen — Tikki Geisler PHOTO Lonely as a space station in a distant orbit, the Bukse fjord hydroelectric plant lies in the Arctic wilderness 46km southeast of Nuuk. It has enough provisions for two men to survive for 14 days at a time and it is equipped with Canadian satellite TV, twoway radio transmitters and telephone and internet TV so employees are always in contact with the outside world. Marius Olsen and Tikki Geisler live inside the hydroelectric plant, where there is a constant, high humming noise created by the vibrations from the 56.6km long power lines that carry the electricity to Nuuk. On the wall of the lounge, there is a faded colour photo from a time when it was modern to have a shaved chin and a thick moustache. The photo shows Marius Olsen and a group of men on a fire drill. Marius Olsen has been a permanent member of staff at the plant since it opened in 1993. Tikki Geisler, a young man in his late twenties with a sharp mark around his eyes from his Oakley sunglasses, joined a couple of years ago. Together, the two electricians are one of several teams that take turns, leaving their wives, sweethearts and children for two weeks at a time to supervise the hydroelectric plant. – It’s fine with a little distance to the family and grandchildren, answers Marius Olsen, when I ask about the many weeks they spend away from home each year. Marius Olsen has the experience and Tikki Geisler has the legs for the daily work supervising the turbines deep inside the mountain at Bukse Fjord. Every morning, Marius Olsen drives the 4WD to the end of the 590m tunnel which, with its strip lighting, leads in to the turbines 250m below the surface of the rock. He turns the car so it is facing the exit before they both hydroelectric plants in the larger Greenlandic towns. Today, there are hydroelectric plants in Nuuk, Sisimiut, Qorlortorsuaq, Tasilaq and Illulissat. – The oil-fired power station in Nuuk is used when the hydroelectric plant for some reason or another cannot produce power, or if the plant breaks down. This happens vey rarely. But when we, for instance, make repairs on the transmission line to town, we turn off the hydroelectric plant and run the power station in Nuuk, explains Tikki Geisler. Back in the lounge’s institutional light and the purple glow from the electric fly catcher, Marius Olsen and Tikki Geisler have brought out their lunch. Marius Olsen is eating from his pot of casserole made from cod stomachs and roe. Tikki Geisler is eating traditional Danish sandwich fillings. Sometimes they boil sausages for lunch and eat them with onions, ketchup and mustard. Some afternoons after lunch they each take a rifle from the wardrobe and go hunting for ptarmigan, fox or reindeer, when it is open season. A fox tail already lies with the tools in the garage. As designated vermin, the tail of a fox brings DKK 300 in Sermersooq Municipality. They never go far from the plant unarmed or without a walkie-talkie. Polar bears are rare in the area, but they have been seen and shot both to the north of Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 Nuuk and farther south. When the sun has swept across the last mountain peaks and the temperature falls sharply in the river valley to a stable, cool shade temperature, Marius Olsen settles comfortably into his leather armchair in front of the laptop, while Tikki Geisler leaves through his iPad on the sofa which has its back to the grey landscape behind the double glazing. The TV is showing the film Albert Nobbs, about a woman who pretended to be a man in the 1900s in order to get work. No-one is watching, but it provides a feeling of being connected to the rest of the world. Greenland is isolated, it has a harsh climate and is surrounded by deep water and this means it is impossible to export electricity via a submarine cable to America or Europe. The inland ice could otherwise satisfy the energy needs of large parts of Europe or America, but the technology to transport the electricity is lacking. Until it is developed, hydroelectricity will only be of local benefit. Marius Olsen turns off the last lights in the lounge and walks down the access tunnel to his room farthest away from the stair turret. It is here, that the noise from the power lines to Nuuk is lowest. All that remains is the purple light of the fly catcher which shines out of one of the lounge windows into the Arctic light. [KAL] Erngup nukinganik nukissiorfimmut isaarissap illutaa, sulisut ineqarfigalugulu isersimaartarfeqarfigisaat. [DK] Indgangsbygningen til vandkraftværket, hvor personalet har værelser og opholdsstue. [GB] The entrance building to the hydroelectric plant, where the men have their rooms and lounge. 53 NutaaRSIaSSat NYHEDER NEWS Nunarput filmimi pissanganartuliami Piffissaq sorsunnerup nillertup nalaanut, 1968-imut, utertinneqarpoq, pisoqarfillu tassaalluni Amerikamiut sakkutooqarfiat Thule Air Base. Amerikamiut timmisartorsuat qaartartorsuut B-52 qaartartorsuarnik brintbombinik sisamanik usilluni Pituffiup eqqaani sikumut nakkaqqammerpoq, aallartitaqarnikkullu USA-p Danmarkillu akornanni attaveqatigiinneq ingerlarsulerluni. Tamanna filmimut pissanganartuliamut ”Idealisten”-imut, Christina Rosendahlimit ilitsersuisuuffigineqartumut Toolbox Filmimillu suliarineqartumut aallaaviuvoq. Timmisartorsuup nakkarneraniit ullut arlaqanngitsut qaangiummata Danmarkimi Amerikamilu naalakkersuisut nalunaarput, ajutoorneq aqunneqarsinnaalersoq ernumanissamullu tunngavissiinngitsoq – Danmarkip killeqarfiata atominillu sakkussiarsuarnut politikkiata innarlerneqarnera qinngornernillu radioaktiviusunik navianartorsiortitsineq eqqarsaatigalugit. Tamanna ilumoortuunerpoq? Pituffimmi sulisartut qallunaat kalaallillu hundrederpassuit saleeqataapput. Nappaatit ukiut arlallit ingerlareersullu takkussuutilerput. Thule Air Basep saavani brinbombimik qaarneqanngitsumik immap naqqaniittoqarneranik tusatsiakkat imaaginnavipput. Filmimi piviusunik aallaaveqartumi pingaarnertut inuttaq radiumi tusagassiortoq Poul Brink paasiniagassaqalerpoq. Filmip suliarinissaa 20 millioner koruuninik akeqarsimavoq ukiarulu takuteqqaarneqassalluni. [KAL] ”Idealisten”-imi isiginnaartitsisartut peqataasut ilaat. Saamimmiit: Thomas Bo Larsen, Søren Malling, Peter Plaugborg aamma Helle Hertz. [DK] En del af skuespillerholdet i ”Idealisten”. Fra venstre: Thomas Bo Larsen, Søren Malling, Peter Plaugborg og Helle Hertz. [GB] Some of the cast in “The Idealist”. From the left: Thomas Bo Larsen, Søren Malling, Peter Plaugborg and Helle Hertz. Tiden er skruet tilbage til den kolde krig, 1968, og scenen er den amerikanske militærbase Thule Air Base. Et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire højeksplosive brintbomber er netop styrtet ned på havisen nær Thule, og den diplomatiske forbindelse mellem USA og Danmark gløder. Det er udgangspunktet for den nye spændingsfilm ”Idealisten”, instrueret af Christina Rosendahl, og produceret af Toolbox Film. Få dage efter flystyrtet meddeler såvel den danske som amerikanske regering, at ulykken er under kontrol og ikke giver anledning til bekymring – hverken i forhold til krænkelse af dansk suverænitet og atomvåbenpolitik eller radioaktiv strålingsfare. Men er det nu også hele sandheden? Hundredvis af danske og grønlandske Thulearbejdere deltog i oprydningsarbejdet. Flere år efter begynder sygdommene at bryde ud. Dertil kommer vedvarende forlydender om, at der befinder sig en ueksploderet brintbombe på havbunden ud for Thule Air Base. Der er noget at se til for radiojournalisten Poul Brink, der er filmens hovedperson i en film, der tager udgangspunkt i virkelige begivenheder. Filmen har et budget på 20 millioner kroner og får premiere til efteråret. 54 The date is 1968, it’s the time of the cold war, and the scene is the American Thule Air Base. An American B-52 bomber loaded with four high-explosive hydrogen bombs has just crashed on the sea ice near Thule and diplomatic relations between the USA and Denmark are extremely tense. This setting is the basis for the new thriller “Idealisten” (The Idealist) directed by Christina Rosendahl and produced by Toolbox Film. A few days after the plane crash, both the Danish and the American governments reported that the incident was under control and was not a matter for concern – neither with regard to any violation of Danish sovereignty and atomic weapon policy nor with regard to the risk of radioactive radiation. But was that really the whole truth? Hundreds of Danish and American workers at Thule took part in the clean-up work. Several years later, people started to get ill. Furthermore, there are persistent rumours of the existence of unexploded hydrogen bombs on the bottom of the sea near Thule Air Base. There are plenty of hidden truths to uncover for radio journalist Poul Brink, who is the main character in a film that is based on real events. The film has a budget of DKK 20 million and the premier will be next spring. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 Photo Grønland i spændingsfilm ― Chr. Geisnæs thriller about Greenland % % AKIKILLIISSUT MAANI MAANNAKKUT Akeqanngitsumik ilaasortanngorit bonusiClub-imut - aningaasarpassuillu sipaakkit niuerniarnerit TAMAASA www.bonusi.gl Bliv gratis medlem af bonusiClub. - og spar masser af penge HVER gang du handler www.bonusi.gl Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S RABAT HER & NU! NutaaRSIaSSat NYHEDER NEWS Island kalaallinit nuannarineqarluartoq Eqqaamioriilluarnermit pitsaanerusoqanngilaq. Islandimullu attaveqaatit sukkalluinnartumik annertusarneqarput. Naalagaaffik innermik anitsisartoqarfiusoq kingullermik Nuummi Katuami nittarsaassinersuarmut tunuliaqutaavoq, tamatumanilu suliffeqarfiit 30-t sinniisui illoqarfiit pingaarnersaanni inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut innuttaasunullu imminut ilisaritillutik. Naalakkersuisut siulittaasuat Aleqa Hammond Islandillu præsidentia nunat taakkua marluk peqqinnissakkut, assartuinikkut, aqqusersuutitigut, aalisarnikkut aatsitassarsiornikkullu suleqa- tigiinnerulernissaannik ukioq manna siusinnerusukkut assammillutik isumaqatigiipput. Islandip ukiarmi Nuummi sinniisoqarfimmik ammaaneratigut anguniakkat pitsaasut suli annerusumik nukittorsarneqarput. Sorsunnersuup Kingulliup kingorna Kalaallit Nunaanni aallartitaqarnikkut sinniisoqarfiit taanna siullersaraat. Sinniisoqarfik illoqarfimmi illut kusanarnerpaartaasa ilaanni, Nuutoqqami Annaassisitta Oqaluffiata akiani biskoppip allaffigisimasaani, inissisimaffeqalerpoq. [KAL] Islandip Kalaallit Nunaatalu akornanni silaannakkut Danmarksstrædip qulaatigut qaninniarneqarpoq. Islandimiullu kingullermik Nuummi suleqatissarsiorlutik nittarsaasserujussuarput. [DK] Der er flirt i luften over Danmarksstrædet mellem Island og Grønland. Senest har islændingene gennemført en stor charmeoffensiv i Nuuk. [GB] Flirting across the Denmark Strait between Iceland and Greenland. Recently, the Icelanders carried out a charm offensive in Nuuk. Der er intet som et godt naboskab. Og forbindelserne til Island udbygges med stor hast. Senest har vulkanriget mod øst stået bag en større charmeoffensiv i kulturhuset Katuaq i Nuuk, hvor repræsentanter fra 30 firmaer præsenterede sig selv for hovedstadens erhvervsliv og indbyggere. Tidligere på året gav formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, og den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímsson, hinanden håndslag på, at de to lande skal øge samarbejdet omkring sundhed, transport, infrastruktur, fiskeri og råstoffer. De gode intentioner er yderligere styrket ved, at Island i efteråret åbnede et generalkonsulat i Nuuk. Det er den første diplomatiske repræsentation i Grønland siden 2. verdenskrig. Generalkonsulatet har fået adresse i et af byens smukkeste huse, det tidligere biskop-kontor overfor domkirken ved Kolonihavnen. 56 There is nothing like good neighbours. Connections to Iceland are rapidly expanding. Most recently, the volcanic realm to the east is behind a major charm offensive in Katuaq, the culture centre in Nuuk, where representatives from 30 companies presented themselves to the capital’s inhabitants and commercial enterprises. Earlier this year, Premier Aleqa Hammond and the President of Iceland Ólafur Ragnar Grímsson shook hands over an agreement where the two countries will increase collaboration in the areas of health, infrastructure, fishing and mineral resources. The good intentions were further strengthened when Iceland opened a Consulate General in Nuuk this autumn. It is the first diplomatic representation in Greenland since the Second World War. The Consulate General is housed in one of the most beautiful buildings in town, in what used to be the bishop’s office facing the cathedral at the Colonial Harbour. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 Photo Island smelter grønlandske hjerter ― Leiff Josefsen Iceland melts Greenlandic hearts Royal Greenland - The North Atlantic Champion Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kulturiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qalerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartuusut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit Nunaanneersunit tunisassiaapput. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Unikke grønlandske råvarer er det helt naturlige fundament for vores sortiment af højkvalitets fiskeog skaldyrsprodukter. Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic raw materials are the natural foundation of our assortment of high quality seafood products. www.royalgreenland.com www.royalgreenland.gl [KAL] Alexander Montgomery, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutigalugu qitittartut siullersaat Norgemi Bårder Danserakademimit akimasumit qitinnermik ilinniagaqarsimasutut allagartaqartoq angutaavoq uppinnaveersaarsinnaanerminik nalinginnaanngitsumik aqutsisinnaasoq. Qitittartup 24-nik ukiullip matumani qaqqap qaavaniit Ilulissat Kangerluannut isikkivik alutorsaatigaa. [DK] Alexander Montgomery, Grønlands første professionelle danser med uddannelsespapir fra det fornemme Bårder Danserakademi i Norge, er en mand i usædvanlig pagt med sin egen balanceevne. Her nyder den 24-årige danser i en afslappet stund udsigten over Isfjorden i Ilulissat fra en kællingekløft. [GB] Alexander Montgomery, Greenland’s first professional dancer with a diploma from the prestigious Bårder Dance Academy in Norway, is a man who is exceptionally well-attuned to his abilities of balance. Here, the 24-year old dancer enjoys a relaxing moment with a mountain-top view of the Ice Fjord in Ilulissat. 58 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 www.reklame.gl One law firm Niviaq Chemnitz Berthelsen – asseq/foto: Steen Olsen UjaRock I/S All kinds of business All sorts of people All types of cases All areas of work All aspects of law headhouse Nuna Advokater A/S Qullilerfik 2, 6. Postboks 59 3900 Nuuk Tel: (299) 32 13 70 email: [email protected] www.nuna-law.gl Ullormut 400 kr.-imiit Fra 400 kr. pr. dag BILUDLEJNING.GL BILUDLEJNING.GL +299 314 314 ·[email protected] [email protected] TTelefon 314 Telefon 314 · E-mail Your strongest partner in support and logistics for oil and gas exploration in Greenland [email protected] Tel. +299 34 91 00 www.abs.gl Knowledge Growth Knowledge Knowledge Knowledge Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Growth Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Growth Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Knowledge Knowledge Knowledge Enthusiasm Growth Growth Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Growth Growth Enthusiasm To-do: Growth Growth Enthusiasm Growth ✔ Growth Growth Growth Growth Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Growth ✔ Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Growth Qeqqata Municipality is your natural platform www.qeqqata.gl for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth andis development. Qeqqata Municipality your natural platform We are atgrowth the heart of Greenland and our for business andis development. Qeqqata your natural platform We are at Municipality theare heart of Greenland and our with strong industries deeply connected for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform industries are deeply connected with strong We are at the heart of Greenland and our Qeqqata Municipality is your natural platform To-do: traditions ofgrowth education and entrepreneurship. for business and development. traditions of education and entrepreneurship. industries deeply connected with strong for business growth and development. Qeqqata Municipality isharbour your natural platform We are atare the heart of Greenland and our To-do: ■ Expand Sisimiut 2012 – 2013 to in Sisimiut ■ Expand Sisimiut harbour in 2012 –in 2013 to ✔ Open new and bigger harbour traditions ofgrowth education and entrepreneurship. for business and development. industries are deeply connected with strong Municipality is natural platform Qeqqata Municipality is your your natural platform To-do: Qeqqata Municipality is your natural platform handle capacity ■Qeqqata Expand Sisimiut harbour inof 2012 – and 2013 to and ✔ We are atfuture the heart of Greenland our handle future capacity We are at the heart Greenland our traditions of education and entrepreneurship. for business growth and for business growth and development. Qeqqata Municipality isdevelopment. your natural platform industries are deeply connected strong handle capacity for business growth and development. ■ Expand Sisimiut harbour in 2012 –with 2013 to ✔ are atfuture the heart of Greenland and our Intensify development of with thestrong industries are deeply connected ■We Intensify development of the aluminium ✔ for business growth and development. traditions of education and entrepreneurship. Qeqqata Municipality is your natural platform industries are deeply connected with strong ■ Intensify development of the aluminium handle future capacity We are at the heart of Greenland and our Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is your natural platform We are at the heart of Greenland and our project in Maniitsoq ■traditions Intensify development of the aluminium ✔ traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. of education and entrepreneurship. aluminium project in Maniitsoq industries are deeply connected with strong for business growth and for business growth and Qeqqata Municipality isis development. your natural Qeqqata platform Municipality is your natural industries are deeply connected with strong We are at the heart of Greenland and our platform Qeqqata Municipality your natural Qeqqata platform Municipality is development. your natural platform We are at the heart of Greenland and our project in Maniitsoq project in Maniitsoq ■ Intensify development of the aluminium ✔ Qeqqata Municipality is your natural platform ■traditions Build road from Sisimiut to the international of education and entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. development. for business growth and development. industries are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA for business growth and for business growth and industries are deeply connected with strong Qeqqata your natural Qeqqata platform Municipality is your natural platform We are and at the heart of Greenland and ourdevelopment. for business growth and development. project in Maniitsoq We are at Municipality the heart of is Greenland We are our atSisimiut the heart of Greenland and our airport in ■ Build road from toMUNICIPALITY the international BUSINESS COUNCIL traditions ofKangerlussuaq education and entrepreneurship. Build road from Sisimiut to the QEQQATA QEQQATA for business growth and development. for business growth and development. ■ Build road from Sisimiut to the international industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship. industries are deeply connected with industries strong are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA We areMunicipality at the heart of Greenland and We are our atSisimiut the heart of Greenland ournatural platform Qeqqata is your natural Qeqqata platform Municipality isand your airport inQEQQATA Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY ■ Build road from to the international education and entrepreneurship. We are at the heart of Greenland QEQQATA We at theare ofofconnected Greenland and We are our at the heart ofour Greenland and our ■traditions Create aof natural platform for business ✔ traditions ofheart education and entrepreneurship. traditions of education andand entrepreneurship. airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY industries with industries strong are deeply connected with strong international airport Kangerlussuaq forare business development. for business growth and development. We are atgrowth thedeeply heartand Greenland and We are our at the heart of Greenland and our industries deeply connected within strong airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY Municipality isare your natural platform To-do: growth and development ■Qeqqata Create aare natural for business ✔ traditions of education and entrepreneurship. traditions ofplatform education and entrepreneurship. industries are are deeply with industries strong deeply connected industries deeplyconnected connected with industries strong are deeply connected with strong with strong QEQQATA QEQQATA traditions of education and entrepreneurship. for business growth and development. growth and development ■ entrepreneurship. Create aCOUNCIL natural for Create aSisimiut natural platform for business traditions ofthe education entrepreneurship. traditions ofplatform education and entrepreneurship. BUSINESS MUNICIPALITY traditions of educationand traditions of education and entrepreneurship. ■ Expand harbour in 2012 – 2013 ✔ QEQQATA QEQQATA Create a natural platform for We are at heart of and Greenland and We are our at the heart oftobusiness Greenland and our Qeqqata Municipality is your natural growth and development BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY handle future capacity growth and development We are atQEQQATA the heart of Greenland andplatform our QEQQATA QEQQATA QEQQATA industries are deeply connected with industries strong are deeply connected with strong QEQQATA QEQQATA forbusiness business growth and development. growth and development industries are deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL QEQQATA QEQQATA ■traditions Intensify development of the aluminium traditions of education and entrepreneurship. traditions of education and entrepreneurship. ✔ BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY of education andMUNICIPALITY entrepreneurship. OF MINERALS AND BUSINESS COUNCIL SCHOOL Qeqqata Municipality is your natural Qeqqata platform Municipality is GREENLAND your natural We are at the heart of Greenland and our PETROLEUM, PART OFplatform QEQQATA QEQQATA project in Maniitsoq QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA OF MINERALS AND TECHNICAL COLLEGE for business growth and development. forare business growth and development. industries deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL PETROLEUM, PART OF QEQQATA QEQQATA BUSINESS COUNCIL BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA ■MUNICIPALITY Build road Sisimiut to the international OF MINERALS AND traditions of from education and entrepreneurship. TECHNICAL COLLEGE QEQQATA QEQQATA BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY BUSINESS MUNICIPALITY BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY PETROLEUM, PART OF our OF GREENLAND GREENLAND SCHOOL We are atQEQQATA the COUNCIL heart of Greenland and We are our at the heart of Greenland and QEQQATA QEQQATA QEQQATA airport in Kangerlussuaq BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY TECHNICAL COLLEGE OFstrong MINERALS AND industries are deeply with industries strong are deeply with BUSINESS COUNCILconnected MUNICIPALITY BUSINESS COUNCILconnected MUNICIPALITY OF GREENLAND PETROLEUM, PART OF ■ entrepreneurship. Createtraditions a naturalofplatform for business ✔ traditions of education and education and entrepreneurship. QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA www.qeqqata.gl TECHNICAL COLLEGE growth QEQQATA and development BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY BUSINESSQEQQATA COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND GREENLAND SCHOOL www.qeqqata.gl BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF MINERALS AND PETROLEUM, QEQQATA QEQQATA QEQQATA QEQQATA PARTwww.qeqqata.gl OFTECHNICAL COLLEGE Enthusiasm GrowthEnthusiasm Growth ✔ Enthusiasm Enthusiasm Knowledge Knowledge Knowledge Growth Growth Growth Enthusiasm Knowledge Enthusiasm Enthusiasm Growth Knowledge Growth Enthusiasm Enthusiasm BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS QEQQATA MUNICIPALITY COUNCIL BUSINESS COUNCIL QEQQATA MUNICIPALITY MUNICIPALITY GREENLAND SCHOOL QEQQATA BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY OF GREENLAND OF MINERALS AND PETROLEUM, PART OF QEQQATA TECHNICAL COLLEGE MUNICIPALITY OF GREENLAND www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl w www.qeqqata.gl www.qeqqata www.qeqqata www.qeqqata.gl www.qeqqata www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth andis development. Qeqqata Municipality your natural platform for business growth andis development. Qeqqata your natural platform We are at Municipality the heart of Greenland and our for business growth and development. industries connected We are atare thedeeply heart of Greenlandwith andstrong our traditions are of education and entrepreneurship. industries deeply connected with We are at the heart of Greenland andstrong our traditions of education and entrepreneurship. industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship. Qeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development. Qeqqata Municipality is your natural platform QEQQATA QEQQATA for business growth and development. BUSINESS COUNCIL QEQQATA MUNICIPALITY QEQQATA We are at We theare heart Greenland and BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY atQEQQATA theof heart of Greenland andour our QEQQATA industries are deeply connected with strong industries are deeply connected with strong BUSINESS COUNCIL MUNICIPALITY traditions of education entrepreneurship. traditions of education and and entrepreneurship. QEQQATA BUSINESS COUNCIL QEQQATA BUSINESS COUNCIL www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl QEQQATA MUNICIPALITY QEQQATA MUNICIPALITY SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013. www.qeqqata.gl www.qeqqata.gl www.qeqqata Atisaliornerup silarsuaani nutaat 62 mikkut naleqqussagaapput. Assersuutigalugu qarliliatta niutaat atisanut allanut sanilliullugit naannerulaarput. Uagummi kalaallit nalinginnaasumik takisuunik nioqanngilagut. Kalaallit Nunaannilu sila naluneqanngitsutut allanngulertor sinnaasarpoq. Taamaattumik atisat oqitsuararsuupput ajornaqu teqanngitsumillu taskimut portuunneqarsinnaallutik, Hanne Kristiansen aamma Dorthea Rødgaard oqaluttuarput. Atisat Inuit Clothes of Greenlandimit siunissami ungasinnerusumi Canadami, Alaskami, Norgemi, Islandimi Savalimmiunilu niuerfinnut iserusuttumit pisut qilanaartuutitut quppernerni ukunani takullatsiarsinnaavatit. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 PHOTO S uliniuteqarumatussuseq aallarnisaarusussuseqarnerlu oqaatsitut pingaarutilittut Hanne Kristiansenimut Aasianni Sisimiunilu atisaarniarfinnik Anuni-nik piginnittumut, Dorthea Rødgaardimullu, Qaqortumi, Narsami Paamiunilu atisaarniarfinnik Timimut-nik piginnittumut naleqqulluinnartuupput. Suleqatigiit taakkua marluk pisiniarfinnik piginnittutut ulapiinnanngillat. Atisaliorfik Inuit Clothes of Greenland, arnanut angutinullu atisanik Kalaallit Nunaata silaannaanut immikkut naleqqussakkanik sanaartortussaq, aamma aallartippaat. – Arnanut angutinullu atisat qaatiguut siulliit mersortereersimalerpavut. Atisat Kalaallit Nunaata silaannaanut inuinullu im- ― Mads Pihl Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 63 Ny på modescenen TEKST: CHRISTIAN SCHULTZ-LORENTZEN I 64 nitiativlyst og iværksættertrang er kodeord, der passer til Hanne Kristiansen, ejer af tøjbutikkerne Anuni i Aasiaat og Sisimiut, og Dorthea Rødgaard, indehaver af tøjbutikkerne Timimut i Qaqortoq, Narsaq og Paamiut. Parret har ikke kun travlt som butiksejere. De har også startet tøjfirmaet Inuit Clothes of Greenland, der skal producere tøj til både mænd og kvinder – specielt tilpasset det grønlandske klima. – Vi har nu fået syet det første sæt overtøj til mænd og kvinder. Tøjet er skræddersyet til det grønlandske klima og indbyggere. For eksempel er benene i vores bukser lidt kortere i forhold til andre tøjmærker. Vi grønlændere har jo generelt ikke så lange ben. Vejret kan som bekendt skifte meget hurtigt i Grønland. Tøjet er derfor meget let og kan uden besvær pakkes ind i en taske, fortæller Hanne Kristiansen og Dorthea Rødgaard. På disse sider får du en lille forsmag på tøjet fra Inuit Clothes of Greenland, som på sigt gerne vil ind på markederne i Canada, Alaska, Norge, Island og Færøerne. suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 News from the fashion scene TexT: Christian Schultz-lorentzen I Photo ― Mads Pihl nitiative and entrepreneurship are buzzwords that fit Hanne Kristiansen, owner of the Anuni clothing stores in Aasiaat and Sisimiut, and Dorthea Rødgaard, owner of the Timimut clothing stores in Qaqortoq, Narsaq and Paamiut. These two are not only busy clothing store owners. They have also started a clothing company called Inuit Clothes of Greenland, which is to produce men and women’s clothing that is especially suited to the Greenlandic climate. – We have now finished sowing the first sets of outer clothing for men and women. The clothes are tailor-made for the climate of Greenland and for the people who live here. For example, the legs in our trousers are shorter, compared to other clothing brands. We Greenlanders do not generally have very long legs. The weather, as we know, can change very quickly in Greenland. Clothing must therefore be very light and it must be possible to pack it easily into a bag, state Hanne Kristiansen and Dorthea Rødgaard. These pages show a small selection of clothing from Inuit Clothes of Greenland, which in time intends to go into the Canadian, Alaskan, Norwegian, Icelandic and Faroese markets. suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014 65 MINOR 31 - ERHVERV “MINOR 28 OFFSHORE” - www.klikk.no “At Minor har gjort noen fornuftige trekk på skrogfronten levnes det liten tvil om. Det 20 grader skarpe skroget i 28 Offshore er skummet, noe som gjør det både stummere og stivere i bølgene. Det pynter en hel del på kjøreopplevelsen, og jeg kan ikke lenger se at Targa har noe stort forsprang på Minor når det kommer til grenen bølgeknusing.” MINOR 25 MINOR 31 MINOR 34 MINOR 36 Orsiivik ApS angallatinut Minor-inut tuniniaasunngorpoq, angallammik nutaamik upernaakkut 2014-imi tigusassanngorlugu siumoorlutit inniminniiguit 5%-imik sipaassaatit. Ornigullutit pisisussaatitaalernak oqaloqatigiartortigut suullu neqeroorutigisinnaagivut takullugu, angallatit Minor immineq piumasaqaatitit immikkuullarissut kissaatitillu naapertorlugit atortulersorlugulu sanatissinnaavarput. Soorluttaaq Minor inuussutissarsiutigalugu ilaasoqarsinnaasutut akuerisaasoq pissarsiarineqarsinnaasoq. Angallatit Minor Søfartsstyrelse-mit oqariartuummut ”F”-imut akuerineqarsinnaapput, angallatit ilaasunut amerlanerpaanut 12+2 akuerisaallutik. Angallatit Minor-it 36 fod angullugu angissusillit tunniussinnaavagut akit unamminarluinnartut atorlugit. Angallatit Minor-it ninngulluinnartunik timitaqarput, timitaat quleruaa angullugu qapuusamik kiffiagaallutik. Minor-imit initat nipimiuffiuallaannginnissaat angorusullugu immikkut suliaapput ingerlaartilluni oqaloqatigiissinnaasoqaqqullugu suaartanngikkaluarluni. Timitaata qapuusamik kiffiakkap taamaatsippaa, silarluttumiluunniit nipiliorfiunngitsumik ingerlaarsinnaanngortillutit. Aammattaaq Timitaa qapuusamik kiffiagaq annertunerusumik isumannaallisaataavoq. Angallatit Minor-it Finland-imi angallatiliortuni kisiartaapput Volvo Penta-mit akuerisamik motorilersukkat angallatini angissutsini assigiinngitsuni tamani. Orsiivik ApS er blevet Minor båd forhandler, du kan ved forudbestilling spare –5% ved bestilling af ny båd til levering i foråret 2014. Kom ind og få en uforpligtende snak og se hvad vi kan tilbyde, da det er muligt at bygge Minor bådene efter dine specifikke ønsker og behov. Minor kan ligeledes fås i erhvervs udgaver godkendt til passager sejlads. Minor bådene kan godkendes til Søfartsstyrelsens meddelelse “F”, hvor der max må sejles med 12+2 passager. Vi kan levere både op til 36 fod til meget konkurrencedygtige priser. Minor bådene er bygget med kraftigt skrog, skumfyld i skrog op til rælingen. Minor har gjort ekstra meget for at støjdæmpe deres kabiner, så man kan snakke sammen under sejllads, uden at man skal råbe hinanden op. Det hjælper det skumfyldte skrog på, selv i dårlig vejr vil du have en støjfri sejlads. Desuden giver det en større sikkerhed med det skumfyldte skrog. Minor bådene er desuden det eneste Finske bådværft, der har Volvo Penta certificeret motor installationer på hele deres line-up af både. MAN – SØN: 8:00 – 18:00 • TLF.: +299 32 83 93 [email protected] • ORSIIVIK APS Vi tilbyder kurser og efteruddannelser i hele Grønland! · Lederuddannelser · Mediatoruddannelse · HK efteruddannelse · IT kurser · Kommunikation og konflikthåndtering · AU fag og meget mere! Pikkorissarnerit ilinniaqqinnerillu tamanut neqeroorutigaagut! · Aqutsisutut ilinniarnerit · Mediatorinngorniarneq · Ammaassisoq · Qarasaasialerineq · Attaveqatigiinneq · AU fag allarpassuillu! Nuuk – Tlf.: 34 25 82 – [email protected] – www.kursus.gl Royal Arctic Line – a lifeline to society in Greenland As the national shipping line in Greenland we offer: · Ships and equipment designed for Arctic conditions · Weekly service from Europe to Greenland · Own terminal facilities, and personnel in 13 Greenlandic harbours · Many years of experience in navigating and operating in Arctic waters · Quality and Safety certified ships and terminals Mamartut den gode smag the good taste Kaagi issittumeersoq Arctic Winter Gamesip pisortaa, Maliina Abelsen, Alaskameersumik paarnanik kaagiliorpoq aalisakkanillu nerisassiornissamut najoqqutasssamik ajornanngitsunnguamik mamartumillu tunilluta Allattoq: JensBrønden Saarullik, qaleralik imaluunniit suluppaagaq 500 gram Alussaat 1 olivenolie Hvidløgit fedit 2, sequtsikkat Pupiit poortaq 1 Peberfrugt aappaluttoq 1, sequtsigaq Peberfrugt sungaartoq 1, sequtsigaq Hvidvin 1/2 dl Flødeost hvidløgitalik 1 Fløde nerisassiornermi atugassaq 2 1/2 Dijon sennep alussaat 1 Taratsut qasilitsullu Basilikum imaluunniit tupaarnat nutaat Parmesan kiliortugaq Hvidløgit peberfrugtillu olivenoliemut sianneqassapput. Peberfrugtit sequtsikkat, pupiit hvidvinilu akuliunneqassapput. Hvidvin aalarluni nunguppat flødeost, taratsut qasilitsullu akuliunneqassapput, nerisassiarlu minutsini marlussunni qalaartilaarneqassalluni. Fløde akuliunneqassaaq, kissaqqinneqassallunilu. Sennepi aalaterullugu akuliunneqassaaq, aalisakkamillu 2 centimete rinik angissusilerlugit kipparissuliat ikineqassallutik. Minutsini arlaqanngitsuni qalaarterusaarneqassaaq. Pastanik qalarlaanik, basilikuminik tupaarnanilluunniit nutaanik parmesanimillu kiliortukkamik ilallugit sassaalliutigineqassaaq. 68 Neqit avaqqutiinnartarai Ilaquttatit nereriaatsinnut qanoq oqartarpat? – Arraa, maanimi najugaqarpugut, oqareernittullu neqerpassuaqarpoq mamartunik. Uiga niviarsiaraativullu anigaangatta kukkukuuaqqanik allanik nerisinnaasarput, kisianni soqutigisavut assigiinngitsut ajornanngitsumik ataatsimoortissinnaavavut. Panipput angajulleq, Laura, arfineq-marluliimmat ikinngutimi nillu neriartoqqusillunilu tukkutitsisussanngorami savaaqqap neqaanik siatamik miseralimmik naatsiialimmillu toqqaavoq. Taavami puulukip neqaanik siatamik neriartoqquneqaruit qanoq iliussavit? – Neqi nerinaveersaaginnassavara sassaalliutigineqartullu sinneri nerilllugit. Tamanna ajornartorsiutaanngilaq, aamma ajuallaatigineqarnissaa ilimaginngilara. Aammami uannik ilisarisimannittut tamarmik nalunngilaat neqinik ’tikisitanik’ nerisan ngitsunga. Maliina Abelsen Sulummik atuartartunut savaaqqap neqaanik nerisassiorusunnerugaluarpoq, savaaqqalli neqaa ukiuni kingul lerni arlalissuarni sassaalliutigineqartarsimammat ullumikkut aalisakkamik sassaalliuteqassaaq. Aalisagaliuinnassanngilagulli. Inuit amerlanerit ukiup annersaanut atugassanik paarnanik qerititsivimmiittuuteqartarput, taakkualu marmeladeliarineqarsinnaapput, kaagiliarineqarsinnaallutik kiisalu sassaalliutissanut kissartunut nillertunullu akussatut atorneqarsinnaallutik. Maliina matuma ataani marmelademullu mamarluinnartumut najoqqutassamik takutitaqarpoq. Soorlulu Arctic Winter Gamesimut pisortatut piorsarsimassutsimik timersornermillu nunat issittumiittut akornanni paarlaasseqatigiinnissaq naammanngitsoq paarnanik kaagiliamik Alaskameersumik pikkunarluinnartumik ilisarititaqarpoq. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 ― Jens Brønden Aalisagaq pastalik oqitsoq Inunnut sisamanut akussai: nartunngorlunga. – Tamanna qujanartumik ajornartorsiutiginngilara, aalisak kat mamariuaannarsimagakkit, ukiunilu tulliuttuni qulini neqitunngilluinnarpunga. Kisianni Danmarkimi nunanilu allani ilinniagaqarnerma nalaani paasilerpara Kalaallit Nunaanni neqaateqartugut nunarsuarmi pitsaanerpaat ilaannik, taamaattumik angerlarnerit tamaasa nunatsinneersunik neqitortarpunga – tuttut, savaaqqat, arferit, timmissat umimmaallu neqaannik. Taamanimiillu taamaassimavoq. Neqinik nunatsinneersunik nerisarpunga, kisiannili nunani allani nujuartanik sassaallerfigineqaruma tunuarsimaarnaviarunarnanga. Taamaattorli aalisakkat qaleruallillu suli immikkut mamarisaraakka. PHOTO A rctic Winter Gamesip pisortaa, Maliina Abelsen, Sulummi nerisassiornermut peqataatinniaraanni puulukip neqaanik imaluunniit nersutit nujuitsut nunanit allaneersut neqaannik sassaalliuteqarnissamik siunnersorneqassanngilaq. Neqinik tamakkuninnga ukiorpassuit matuma siornagulli nerisarunnaarsimavoq. Tamannalu upperi sarsiornikkut qularutiginninnermik imaluunniit peqqissuunissamik pingaartitsinermik taamani atuutilersumik pissuteqanngilaq. Inuttaa nammineerluni oqaluttuarpoq, aqqanilinnik aqqaneqmarlunnilluunniit ukioqarluni uumasut nujuitsut qanoq atugaqartitaanerannik aallakaatitassiamik isiginnaagaqarsimalluni: – Uumasut qanoq atugaqartitaanerat qanorlu nakorsaatitortitaatigisarnerat takullugu sunnertissutigisorujussuuara. Tassuuguinnaq neqitussaarpunga, tamatumalu kingorna aalisagartuin- Paarnanik kaagiliaq Alaskameersoq Kaagi pissanganartoq una Alaskameersuunini mamarluartuuninilu pissutigalugu soqutiginaannanngilaq, aammami takorannersuuvoq. Imassai tassaasut paarnat, sukkut punnerlu springformimi naqittakkamut kuineqartussat, iffiorfimmi uunneqarnerminni naqittagaq aqqusaarlugu sitserukkiartuaassapput qalipaanullu pissallutik – tassa kaagip qaavanut, iffiorfimmi uunneqarnermi kingorna springformimit pusillugu ilineqarpat. Akussai: Qajuusat 7 1/2 dl Pullassaatit alussaateeqqat 4 Taratsut alussaateeraq 1 Akuugaq sukkulik 5 dl Punneq aatsitaq 125 ml Manniit 5 Vanillesukker alussaatit 2 [KAL] Paarnanik kaagiliap Alaskameersup imassaa kaagip iffiorfimmi uunneqarnerani naqittakkakkut kuuttarpoq kagilu muminneqarpat qalipannguutissalluni. [DK] Fyldet til den alaskanske sortebærkage siver under bagningen ned gennem dejen og danner top, når kagen vendes. [GB] The filling for the Alaskan crowberry cake seeps down through the mixture during baking and forms the top, when the cake is turned upside down. Imassaata akussai: Paarnat 7 dl Sukkumik akuugaq 2 dl Punneq aatsitaq 1/2 dl Manniit vanillesukkullu aalaterunneqassapput, akussaasalu sinneri akuliunneqassallutik. Naqittagaq springformimut bagepapirimik qallikkamut kuineqassaaq. Naqittakkap qaavanut imassai assigiiaarlugit kuineqassapput, kaagilu 175 gradini minutsit 50-it missaanni uunneqassalluni. Nillorserneqarluni nilloreerpat muminneqassaaq creme fraichelerlugulu sassaalliutigineqassalluni. Paarnanik marmeladeliaq iipilinik abrikosinillu akuugaq Paarnat 1,2 kiilut Iipilit 900 gram Abrikosit 200 gram (panertitat nutaalluunniit) Sukkut 1,5 kiilut Vanillestangit ilivitsut 2 Portvin 1/2 dl Qerattarsaatit pulverit alussaatit 4 (rød gelatine, sukkut alussaatit 2 akuliunnissaat eqqaamajuk). Asiunaveersaat (Atamon) alussaateeqqat 1-2. Paarnat, iipilit abrikosillu mikisuaranngorlugit aggorneqassapput, igamullu sukkunik qallertarlugit ikiariissiterlugit iliorarneqassallutik. Iga sakkukitsumik kissassusilimmut inissinneqassaaq, paarnat isserat anialerserlugu. Portvin vanillestangillu qupisat akuliunneqassapput, taakkualu tamarmik minutsini 20-ni qalaarterusaarneqassallutik. Qajorlaajarneqassaaq qaqinneqassallunilu. Qerattarsaatit pulverit/sukkumik akuugaq aalaterunneqarlultik akuliunneqassapput (marmelade qeratanerussappat qerattarsaat akuliussaq anginerussaaq). Aalaterneqarluassaaq, klumpiusinnaasut nungutillulgit, marmeladelu aalaterneqarluni qalariartinneqassalluni. Iga qaqinneqassaaq, asiunaveersaatillu akuliunneqassallutik. Marmelade tamatuma kingorna igalaaminernut salinneqarsimasunut immiunneqassaaq igalaamernillu ingerlannaq attuumasumik matulluarneqassallutik. Maliina Abelsen ilisimatitsilluni oqarpoq, marmelade taanna iffiukkanut, kinguleqqiutinut aamma assersuutigalugu tuttumut naleqqulluinnartuusoq. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 69 [KAL] Aalisagaq kipparissunut 2 centimeterinik angissusilinnut aggorneqassaaq. [DK] Fisken skæres i tern på to centimeter. [GB] Fish in 2-centimetre cubes. [KAL] Aalisakkanik sassaalliutissaq ajornanngitsuaraavoq, naammassilertugassaalluni mamarluarlunilu. [DK] Fiskeretten er nem og hurtig og særdeles velsmagende. PHOTO ― Jens Brønden [GB] This fish dish is easy and fast and very tasty. 70 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 71 Sortebærkage fra Alaska Denne spændende kage er ikke kun interessant, fordi den kommer helt fra Alaska og smager ualmindeligt godt, men også fordi den ser godt ud. Fyldet, der består af masser af sortebær, sukker og smør, som hældes over dejen i en springform, siver under bagningen ned gennem dejen og lægger sig på skorpen – altså øverst i kagen, når den efter bagningen vendes ud af springformen. Ingredienser: 7 1/2 dl mel 4 tsk bagepulver 1 tsk salt 5 dl ’sukkerblanding’ 125 ml smeltet smør 5 æg 2 spsk vanillesukker Ingredienser til fyld: 7 dl sortebær 2 dl ’sukkerblanding’ 1/2 dl smeltet smør Æg og vanillesukker piskes sammen, og de øvrige ingredienser blandes i. Dejen hældes i en springform beklædt med bagepapir. Over dejen hældes fyldet jævnt, og kagen bages i cirka 50 minutter ved 175 grader. Når den er kølet helt ned, vendes den om og serveres med creme fraiche. Sortebærmarmelade med æble og abrikos 1,2 kilo sortebær 900 gram æbler 200 gram abrikoser (tørrede eller friske) 1,5 kilo sukker 2 hele vanillestænger 1/2 dl portvin 4 spsk geleringspulver (rød gelatine, husk at blande med 2 spsk sukker). 1-2 tsk konserveringsmiddel (Atamon). Bær, æbler og abrikoser skæres i små stykker, lægges lagvis med sukkeret i en gryde. Sæt den på svagt blus til bærrene safter. Tilsæt portvin og de flækkede vanillestænger, og lad det hele simre i 20 minutter. Skummes og tages af varmen. Geleringspulveret/ sukkerblandingen drysses i under omrøring (brug mere geleringsmiddel, hvis du ønsker en fastere marmelade). Der røres godt, så eventuelle klumper røres ud, og marmeladen koges op under omrøring. Fjern gryden fra blusset og tilsæt konserveringspulver. Marmeladen hældes derefter på rengjorte glas og lukkes straks med tætsluttende låg. Maliina Abelsen oplyser, at denne marmelade er velegnet på brød, til desserter og til for eksempel rensdyr. 72 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Den gode smag mamartut the good taste [KAL] Iggavimmi allatsip Aidap hvidvin qanoq angitigisoq akuliunneqassanersoq aalajangissaqqaarpaa. [DK] Køkkenskriver Aida skal nok bestemme, hvor meget hvidvin, der skal i fiskegryden. [GB] It is Aida, who decides how much white wine to add to the fish. Kage fra de arktiske egne Direktøren for Arctic Winter Games, Maliina Abelsen, bager en sortebærkage fra Alaska og giver os en nem og velsmagende fiskeopskrift PHOTO ― Jens Brønden teskt: Jens Brønden Hvis man vil have direktøren for Arctic Winter Games, Maliina Abelsen, til at stille op i Suluks madspalter, skal man hverken foreslå gris eller andre udenlandske tamdyr som en del af menu en. Det er mange år siden, hun holdt op med at spise den slags kød. Og det skyldtes hverken religiøse anfægtelser eller den sundhedsbølge, der blomstrede op dengang. Selv fortæller hun, at hun var 11-12 år, da hun så en udsendelse om de forhold, tamdyr levede under: – Det gjorde stort indtryk på mig at se dyrenes forhold, og at de blev proppet med medicin. Jeg holdt øjeblikkeligt op med at spise kød, og holdt mig derefter til fisk. – Heldigvis var det ikke noget problem, for jeg har altid elsket fisk, og de næste ti år spiste jeg slet ikke kød. Men under uddannelse i Danmark og i udlandet blev jeg klar over, at vi i Grønland har noget af det bedste kød i verden, så hver gang jeg var hjemme spiste jeg grønlandsk kød – rensdyr, lam, hval, fugle og moskus. Og sådan har det været siden. Jeg spiser landets kød, men vil nok ikke holde mig tilbage, hvis jeg får serveret vildt i udlandet. Jeg er dog stadig særlig glad for fisk og skaldyr. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Spiser udenom kødet Hvad siger familien til dine spisevaner? – Jamen, vi bor jo her, og der er som sagt masser af dejligt kød. Det sker da, at min mand og vores piger spiser kylling og andet, når vi er ude, men vi kan sagtens forene vore let forskellige interesser. Da vor ældste, Laura, blev syv år og skulle have veninderne til middag og overnatning, valgte hun lammesteg med sovs og kartofler. Hvad nu, hvis du bliver inviteret på flæskesteg? – Så holder jeg mig bare fra kødet spiser det øvrige, der bydes rundt. Det er ikke noget problem, og jeg tror ikke, at nogen bliver stødt over det. I øvrigt ved alle, der kender mig, at jeg ikke spiser 'importeret' kød. Egentlig ville Maliina Abelsen helst have lavet lammekød for Suluks læsere, men lam har været rigtig meget på menuen de seneste år, og derfor står den på fisk i dag. Men vi skal ikke kun lave fisk. De allerfleste har sortebær i fryseren til det meste af året, og de omsættes til marmelader, kager og tilbehør til varme og kolde retter til middagsbordet. Maliina viser opskriften på en usædvanlig god marmelade. Og som om det ikke er nok for hende som direktør for Arctic Winter Games at udveksle kultur og idræt mellem de arktiske egne, introducerer hun også en fabelagtig sortebærkage fra Alaska. Let pastaret med fisk Ingredienser til 4 personer: 500 gram torsk, hellefisk eller rødfisk 1 spsk olivenolien 2 fed hvidløg, hakket 1 bakke champignon 1 rød peberfrugt, hakket 1 gul peberfrugt, hakket 1/2 dl hvidvin 1 flødeost med hvidløg 2 ½ dl madlavningsfløde 1 spsk Dijon sennep Salt og peber Frisk basilikum eller timian Revet parmesan Svits hvidløg og peberfrugter i olivenolien. Tilsæt de hakkede peberfrugter, champignoner og hvidvinen. Når hvidvinen er dampet af, tilsættes flødeost, salt og peber, og retten simrer et par minutter. Hæld fløden i og varm op igen. Rør senneppen i, og tilsæt fisken i tern på cirka 2 centimeter. Lad simre igen nogle minutter. Serveres med frisk pasta, frisk basilikum eller timian og revet parmesan. 73 The good taste MAMARTUT den gode smag Cake from the Arctic Director for Arctic Winter Games, Maliina Abelsen, bakes a crowberry cake from Alaska and gives us an easy, tasty fish recipe text: Jens Brønden If you want the director of Arctic Winter Games, Maliina Abelsen, to appear on Suluk’s food pages, you shouldn’t suggest pork or any other foreign domestic animal as part of the menu. It is a long time since she stopped eating that kind of meat. And it was not due to religious reasons or any health fads that flourished in the day. She tells us that when Stays clear of meat What does the family say about your eating habits? – Yes, but we live here and there is plenty of wonderful meat. It happens that my husband and our girls eat chicken or something else when we are out, but we can easily reconcile our different interests. When our eldest, Laura, turned seven and we invited her girlfriends to dinner and to spend the night, she chose roast lamb with gravy and potatoes. What if you are invited to a dinner with roast pork? – Then I just stay clear of the meat and eat “Fortunately it was not a problem, because I have always loved fish and for the next ten years I did not eat meat at all” — Maliina Abelsen she was 11-12 years old, she saw a TV show about the conditions under which domestic animals live: – It made an impression on me, seeing the animals’ conditions and how they were filled with medicine. I stopped eating meat immediately and stuck to fish. – Fortunately it was not a problem, because I have always loved fish and for the next ten years I did not eat meat at all. While I was studying in Denmark and abroad, I became aware that Greenland has some of the best meat in the world, so every time I was home, I would eat Greenlandic meat – reindeer, lamb, whale, fowl and musk-ox. And that’s how it has been ever since. I eat the meat of this country, but I wouldn’t hold back if I was served game abroad. I am still very fond of fish and shellfish. 74 the rest of what is offered. It isn’t a problem and I don’t think anyone is offended by this. Anyway, everyone who knows me knows that I don’t eat 'imported' meat. Maliina Abelsen would have preferred to cook lamb for Suluk’s readers, but lamb has been on the menu quite a lot in recent years, so today we are having fish. But we are not only going to have fish. Most people have crowberries in the freezer for most of the year and they are turned into jams, cakes and accompaniments to hot and cold dishes for the table. Below, Maliina gives us a recipe for an exceptionally good jam. And as if it is not enough for her as director for Arctic Winter Games to exchange culture and sports between the Arctic regions, she also introduces her own fabulous crowberry cake from Alaska. Light pasta dish with fish Ingredients to serve 4: 500g cod, halibut or redfish, in 2cm cubes 1 tbsp olive oil 2 cloves garlic, chopped 500g mushrooms 1 red bell pepper, chopped 1 yellow bell pepper, chopped 50ml white wine 200g cream cheese with garlic 250ml cream 1 tbsp Dijon mustard Salt and pepper Fresh basil or thyme Grated parmesan Sauté garlic in olive oil. Add the chopped bell peppers, mushrooms and white wine. When the wine has evaporated, add the cream cheese and salt and pepper and simmer for a few minutes. Add the cream and heat again. Stir in the mustard and add the fish. Simmer again for a few minutes. Serve with fresh pasta, fresh basil or thyme and grated parmesan. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 [KAL] Nerisassat sassaalliutigineqarput... aamma Sulummit aallartitamut, arlaleriartumut! [DK] Så er der serveret... også for Suluks udsendte, der fik mere end én portion! [GB] Dinner is served ... even to Suluk’s reporter, who had more than one portion! Crowberry cake from Alaska This remarkable cake is not only interesting because it comes all the way from Alaska and is unusually tasty, but also because it looks good. The filling, consisting of plenty of crowberries, sugar and butter, is poured over the cake mixture in the springform tin where it seeps down through to the bottom to form a crust - which is on top of the cake when it is turned out of the springform tin after baking. Ingredients: 750ml flour 4 tsp baking powder 1tsp salt 500ml sugar 125ml melted butter 5 eggs 2 tbsp vanilla sugar Ingredients for the filling: 700ml crowberries 200ml sugar 50ml melted butter Beat eggs, sugar and vanilla sugar together and then mix in the other ingredients. Pour the mixture into a springform tin which is lined with baking paper. Pour the filling evenly over the cake mixture and bake in the oven at 175 degrees for 50 minutes. Turn out the cake when it is cold and serve upside down with crème fraiche. Crowberry jam with apple and apricot 1200g crowberries 900g apples 200g apricots (dried or fresh) 1500g sugar 2 whole vanilla pods 50ml Port 4 tbsp gelling powder (suitable for jam - follow instructions on packet). 1-2 tsp preserving agent (Atamon). ― Jens Brønden Chop berries, apples and apricots into small pieces and layer with sugar in a pan. Heat gently until the juices are released. Add the Port and the split vanilla pods and simmer for 20 minutes. Skim off foam and remove from heat. Stir in gelling powder, following instructions on packet. Add more, if you like a thicker jam. Stir well to remove any lumps. Remove the pan from the heat and add preserving agent. Pour the jam immediately into clean pots and close with tight lids. PHOTO Maliina Abelsen says this jam is suitable for bread, desserts and serving with reindeer dishes. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 75 Timmiaaraq Qullartaasiaq silaannarmik kissartumik imaqartartoq una ukiut 225-t matuma siorna atorneqarsimavoq Det første luftskib fra 1852 blev drevet af en dampmaskine, og ballonen var fuld af kulgas. Qullartaasiaq siulleq 1852-imeersoq maskiinamik aalamik ingerlatilimmik ingerlatitsissutitaqarpoq, ballonitaalu aamarsuit gassiannik ulikkaarluni. Varmluftballonen her blev brugt for 225 år siden. This hot air balloon was used 225 years ago. The first airship from 1852 was powered by a steam engine and the balloon was full of coal gas. Zeppelinerit tassaapput qullartaasiarujussuit 1900-kkut affaanni siullermi atorneqarsimasut. Silaannarmik ikuallajasumik, soorlu brintimik immerneqartarsimapput, taamaattumillu ikuallariaannaasarsimallutik qaartooriaannaasarsimallutillu. Qullartaasiaq “Hindenburg” inunnik 50-it angullugit amerlassusilinnik ilaasoqarsinnaasimavoq Atlantikorsuarlu qulaallugu ingerlaarsinnaasarsimalluni ulluni marlunni affarmilu. Timmisinnaaneq sinnattoriinnarallaratsiguli maannamut uagut inuit qanoq angusaqartigisimanerput quppernerni ukunani takutsiarsinnaavat. Ukiut 150-it missingisa matuma siorna timmisartoq maskiinamik ingerlatilik siulleq sananeqarpoq - qullartaasiaq. Taamanerniit pisut sukkasoorujussuarmik ingerlasimapput! Her på disse sider kan du se lidt af, hvor langt vi mennesker er nået, siden vi kun kunne drømme om at flyve. For ca 150 år siden konstruerede man den første maskindrevne flyvemaskine – et luftskib. Siden er det gået rigtigt hurtigt! On these pages you can see how far we humans have come, since we started to dream of flying. About 150 years ago, the first machinepowered aircraft was built – an air ship. Since then, things have moved really fast! Leonardo da Vincip timmisartuusaliaa Leonardo da Vinci’s flyvende maskine Leonardo da Vinci’s flying machine 76 Piffissap ingerlanerani inuit maskiinanik timmisinnaasunik misileraasarsimapput. Timmissat ilaarniarneqartarsimapput maskiinallu ammut qummullu aalatinneqarsinnaasunik sulorujussuallit sananeqartarsimallutik. Kusanartarsimagaluaqaat, kisiannili atorsinnaasimanngillat! Gennem tiderne har mennesket eksperimenteret med flyvende maskiner. Man prøvede at efterligne fuglene og konstruerede maskiner med kæmpe vinger, som kunne “baskes” op og ned. Flot så det ud, men det duede bare ikke! Zeppelinere var kæmpe luftskibe, som blev brugt i 1. halvdel af 1900-tallet. De var fulde af brændbare luftarter som bl.a. brint, og var derfor meget brand- og sprængfarlige. Luftskibet “Hindenburg” kunne medbringe op til 50 passagere og flyve over Atlanterhavet på to og en halv dag. The zeppelins were huge airships which were used in the last half of the 1900’s. They were filled with flammable gasses such as hydrogen and were therefore very flammable and liable to explode. The airship “Hindenburg” was able to carry 50 passengers and fly across the Atlantic in two and a half days. Aarsaarut ”paraglider” nutaaliaasoq, Kalaallit Nunaanni aamma takuneqarsinnaavoq. Silaannaap sarfai ingerlaqatigalugit timmisoqartarpoq allunaasallu nusuttarlugit aquttoqartarluni. En moderne “paraglider”, som du også kan opleve i Grønland. Man flyver med luftstrømmene og styrer ved at trække i snorene. A modern “paraglider”, can also be experienced in Greenland. You fly on currents of air and steer by pulling the steering lines. Throughout time, people have experimented with flying machines. Attempts were made to copy birds, and machines were constructed with huge wings that could “flap” up and down. It looked fine, but it didn’t work! Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Timmisartoq quleriinnik suluusalik Dobbelt-dækker Bi-plane Airbus 330-200 Qullartaasiaq nalitsinneersoq Moderne ballon Modern balloon Avataarsualiartartut slangit anersaartuutaasut atorlugit avataarsualiartaatiminnut atassuserneqarsimasut. Astronauter på rumvandring er forbundet til deres rumskib med iltgivende slanger. Maanna nunamiit nunamut allamut timmisartorneq naammagiinnarunnaarsimavarput. Maanna avataarsuani ulloriarsuit allat anguniarneqartalerput imaluunniit avataarsuani ilisimatusarfik. Tassani ilisimatusarneq pissanganartoq siunissamut piaeersarfiusoq ingerlanneqartarpoq. Angut raketimik avataarsuanut igeriunneqartoq siulleq tassaavoq russeq Yuri Gagarin, 1961-imi. Taamanerniit avataarsualiartartorpassuit avataarsuaniittarsimapput. Astronauts walking in space are connected to their space ship by flexible pipes carrying oxygen. Nu nøjes vi ikke længere med at flyve fra et land til et andet. Nu gælder det om at nå andre planeter eller rumstationer som “Den Internationale Rumstation”. Her foregår der en masse spændende forskning, som skal forberede os på fremtiden. Den første mand som i en raket blev sendt ud i rummet, var russeren Yuri Gagarin i 1961. Siden da har mange astronauter været afsted. We don’t only fly from country to country. Now, flying involves reaching other planets or the International Space Station. Here, lots of exciting research takes place to prepare us for the future. The first man who was sent into space in a rocket was the Russian Yuri Gagarin in1961. Since then, many astronauts have been in space. Avataarsualiartaat Rumfærge Space shuttle What. ..! Neil Armstrong, angut qammammut tummaqqaartoq, 1969-imi. Neil Armstrong, 1. mand på Månen, 1969. © ASTRID VEBÆK Kalaaleq angakkoq Qaammatip inuata illuanukartoq. Inuit qangaanerusoq isumaqartarsimapput angakkoq toorninermigut silaannakkut timmisinnaasarsimasoq. . En grønlandsk åndemaner, Angakkoq på vej til Månemandens hus. Inuitterne havde før i tiden den opfattelse at angakkoq’en gennem trance kunne flyve gennem rummet. Neil Armstrong, the first man on the moon, 1969. This Greenlandic shaman, angakkoq, is on the way to the house of the moon man. The Inuit used to believe that the angakkoq could fly through space in a trance. Suluk nr. 1 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Inflight Magazine 2014 77 3 Nunarsuarmi timmisartut inuttallit sukkanersaat, Lockheed SR-71 Blackbird, qanoq sukkatigisumik timmisinnaava? Hvor hurtigt flyver verdens hurtigste bemandede fly, Lockheed SR-71 Blackbird? 1 Kina siullersaalluni Atlantikoq qulaallugu ingerlaarnermi ataatsimi timmisartorsimava? Hvem fløj den første flyvemaskine over Atlanterhavet i et stræk? A Charles Lindbergh, 1933-mi B Leonardo da Vinci, 1574-imi C 870 km A B 3500 km C 2170 km Neil Armstrong, 1961-imi 4 Who was the first person to fly non-stop across the Atlantic in an aircraft? 2 How fast can the world’s fastest, manned aircraft, the Lockheed SR-71 Blackbird fly? Saharap inoqajuitsuani qullartaasiaq silaannarmik nillertumik imalik qanoq qutsitsigisumut qullarsinnaava? Cirka hvor højt til vejrs stiger en koldluftsballon i Sahara-ørknen? Timmisartoq vandflyver sunaava? About how high up does a cold air balloon rise in the Sahara Desert? Hvad er en vandflyver? What is a seaplane? A Timmisartoq imermik ingerlatilik? Et fly, der bruger vand som brændstof? An aircraft that uses sea water as fuel? B Timmisartoq imaanut missinnaasoq? Et fly, der kan lande på vandet? An aircraft that can land on water? C A 200 m C 0m B 3,5 km D 17 m Timmisartoq narsaatinik imerterutitut atorneqartartoq? Et fly, der bruges til at vande marker med? An aircraft that is used to water fields? Timmisartortartut, Timmi Sartoq aamma Avi, timmisartuni assigiilluinnarni timmisartorniarput. Timmisartut assigiit nassaariniarneranni ikiukkit. Piloterne, Timmi Sartoq og Avi vil flyve i helt ens fly. Hjælp dem med at finde de to fly som er ens. These pilots, Timmi Sartoq and Avi, want to fly the same kind of aircraft. Help them find two aircraft that are the same. Akissutit/ Quiz-svar/ Quiz answerer: 1: A, 2: B, 3: B, 4: C (qullartaasiaq silaannarmik nillertumik imalik nassaassaanngilaq, silaannaq ballonimiittoq silatiminiittumit kissarnerusussaavoq.) 4: C (en koldluftsballon findes ikke. Luften i ballonen skal være varmere end udenfor) 4: C (there is no such thing as a cold air balloon. The air inside the balloon must be warmer than the air outside) 78 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes Sooq timmissat aallartartuususi ukiukkut kujammut timmisarpisi? Hvorfor flyver I trækfugle egentlig sydpå om vinteren? Why do you migratorybirds fly south in the winter? Pisuinnassagaanni ungasippallaarmat! Det er for langt at gå! Because it is too far to walk! Sooq timmissat aallartartuususi ukiukkut kujammut timmisarpisi? Hvorfor flyver I trækfugle egentlig sydpå om vinteren? Why do you migratorybirds fly south in the winter? Pisuinnassagaanni ungasippallaarmat! Det er for langt at gå! Suluk nr. 1 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Inflight Magazine 2014 © ASTRID VEBÆK Because it is too far to walk! 79 air greenlandiP naMMineQ silarsuaanit [KAL] Timmisartortartut pappialarsorlutik sulisarnerat siunissami oqinnerulissaaq. [DK] Papirarbejdet bliver fremover lettere for piloterne. Timmisartortartut timmisartuussinerup nalaani “Angry Birds” pinnguaatigisarpaat? T immisartortartut qarasaasiaaraq iPad unermillugu, timminissaq sioqqullugu aquttarfimmi issiavimminnut ingittarnerat eqqumiigisimasinnaavat. Air Greenland-ip paasissutissiinermut attatillugu teknologiinik nutaanik misileraanermi atuinermilu timmisartortitseqatigiinni siuttunut ilaanera, tamatumunnga nassuiaatissaavoq. iPad-it ilaatigut pappialanut najoqqutassanut qulit 15 kiilullu akornannik oqimaassusilinnut timmisartuni tamani pigineqartunut taartaassapput, maannalu nutarterlaap nassarneqartuarsinnaanerata qulakkeernissaa ajornannginnerulerpoq. Tablet-it nutaat taakku atulernerisigut ullut tamaasa sipaarutaasumik– assersuutigalugu nunap assitalerlugit silassamik nalunaarutinik timminissamullu pilersaarutinik allakkianik naqiterisariaaruppoq, timmisartortartoq, Air Greenland-ip Electronic Flight Bags (EFB)-inik taaguuserlugu suliniummut pisortaasoq, Thomas Dall Pedersen taama nassuiaavoq. Atortorissaarut nutaaq atorlugu timmisartortartut maannamut nalinginnaasumiit eqqornerusunik sukumiinerusunillu naatsorsuisinnaanngussapput. Piffissami qaninnermi timmisartuussi nerni tamani ajornanngitsumik, timmisartortartut namminneq, oqimaassuseq oqimaaqatigiissaarinerlu naatsorsorsinnaalissavaat. Suliaq ullumikkut mittarfinni ataasiakkaani angalanermi assistentinit suliarineqartartup, taamaammallu piffissap tamatumunnga atorneqartarsimasup, kiffartuussinerup suli pitsaanerulersinnissaanut atorneqarsinnaalernissaa, tamatumunnga assersuutigine qarsinnaavoq. Soorunami isumannaallisaanermut ajornerulersit sissanngilaq, allakkiallu eqqaamasassanillu nalunaarsuiviit ataasiakkaat immikkut pingaarutillit pappialanngorlugit saniatigut timmisartuni pigineqassapput. 80 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 PHOTO Timmisartup aquttarfiani silasiorsinnaalerneq Thomas Dall Pedersen suleqataasalu Trafikstyrelsi, suliniummut malinnaaqqissaartoq periaatsinillu sakkussanillu nutaanik akuersisussaasoq, qanimut suleqatigaat. Air Greenland-ip timmisartortartui imarpik ikaarlugu timmisartuussisartut qaammatini arlertuni nalinginnaasumik suleriaatsip saniatigut iPadinik misileraaneq ingerlappaat, misileraanerlu nunatta iluani timmisartuussinerni timmisartortartut ilaannit aamma misilinneqalerpoq. Piffissap ingerlanerani soorunalumi Trafikstyrelsi akuersissappat, Air Greenlandimi timmisartortartut 140-t missaat tamarmik, timmisartuni assigiinngitsuni tamani - qulimiguulinnit minnerpaaniit AS350-iniit timmisartorsuarnut Airbus-inut, tabletinik nutaanik atuilissapput. Lars Bahnsen-ip ukiuni 24-ni timmisartortartuusup DASH 7-milu naalagaasup teknologiimut nutaamut tapersersuisuusimanngisaannarnini nassuerutigaa. Nammineq angerlarsimaffimmini pisoqqamik qarasaasiaqarpoq maannamuugallartorlu angallattakkamik nutaaliamik oqarasuaateqarani. – EFB-mik taallugu suliniut tusarakku aallaqqaammut assut pissusitoqqanut uteqqiappunga qulamisaarlungalu. Iluaqutitaali pillugit qularunnaarsinneqarnera oqaatigisariaqarpara. Mittarfinni ataasiakkaani qarasaasiat silaannakkut ataqatigiissut atorlugit silassamik nalunaarutinik nutaanerpaanik qangattalinngitsiarnermi pissarsisinnaaneq, immikkut pitsaaqutitut isumaqarfigaara. Tamanna sioqqullugu timmisartut ingerlaarnerannik nakkutilliisut silassamik atuffassisinniarlugit attavigisariaqartarpagut. Massakkut ingerlaannaq iPad-inni tamakku takusinnaalerpakka. Periarfissaq alla pitsagisara tassaavoq qinaasivik. Assersuutigalugu taasinnaavara qinaasivimmi assakaasut qalequtaat allakkukku ingerlaannaq assakaasut qalequtaannut tunngasut tamarmik saqqummissapput. Siornatigut najoqqutassat arlallit qupperaqqaarlugit paasiniakkakka nassaariniartarpakka, Lars Bahnsen nassuiaavoq. Qarasaasiaaqqanik saattunik angallattakkanik tablet-inik atui nermut atatillugu killilersuineq taama sukannertigisoq, timmisartortartut iPad-imik atuinerat ilaasunit eqqumiigineqarsinnaavoq. Timmisartortartullumi timminerup nalaani attaveqartanngillat, iPad-iilu ilaasunut piumasaqaatitulli aallakaatitsissutinik unititsisumut inissinneqartarput kiisalu qangattalernermi milernermilu qaminngatinneqassallutik. Massakkut Nuummi, Kangerlussuar mi Ilulissanilu mittarfiit timmisartortartut iserfigisinnaasaannik silaannakkoortunik ataqatigiissunik paasissutissiiveqarput, piffissallu ingerlanerani periarfissap tamatuma, Mittarfeqarfiit suleqatigalugit mittarfinnut allanut siammarneqarnissaa pilersaarutaavoq. ― Rino Rasmussen [GB] Paperwork will be easier for the pilots in future. fra air greenlands egen verden Bedre vejr i cockpittet Spiller piloterne “Angry Birds”, mens de flyver? M åske undrer du dig over, at piloterne nu har en iPad under armen, når de sætter sig i cockpittet før afgang. Forklaringen er, at Air Greenland er med blandt flyselskabernes frontløbere, når det gælder test og brug af ny informationsteknologi i forbindelse med flyvninger. – iPads’ene skal blandt andet erstatte de 10-15 kg papirmanualer, der hidtil har ligget i hvert fly, og det er nu lettere at sikre, at vi altid har de nyeste reviderede udgaver med os. Med de nye tablets sparer vi også en masse print hver dag med diverse dokumenter – eksempelvis vejrkort og flyveplaner, forklarer pilot Thomas Dall Pedersen, der er projektleder på Air Greenlands overgang til de såkaldte Electronic Flight Bags (EFB). Med det nye udstyr kan piloterne lave mere nøjagtige og detaljerede beregninger, end det har været muligt hidtil. Eksempelvis kan de i den nærmeste fremtid meget enkelt selv lave udregningerne af vægt og balance på hver enkelt flyvning, en opgave som i dag bliver udført af trafikassistenterne på de enkelte stationer, hvor der derfor vil blive frigjort mere tid til kundeservice. Der bliver naturligvis ikke gået på kompromis med sikkerheden, og enkelte af de vigtigste dokumenter og tjek-lister vil fortsat findes i papirudgave på flyene. Thomas Dall Pedersen og kollegerne er i tæt dialog med Trafikstyrelsen, som følger projektet tæt og skal godkende de nye metoder og værk- tøjer. Air Greenlands piloter på atlantruten har allerede i nogle måneder været i gang med at teste iPads’ene samtidig med, at de fortsat benytter de traditionelle metoder, og testen udvides nu til også at omfatte en række af piloterne på indenrigsruterne. Med tiden og selvfølgelig under forudsætning af den endelige godkendelse fra Trafikstyrelsen, så skal de nye tablets benyttes af samtlige Air Greenlands omkring 140 piloter og på alle flytyper, lige fra den mindste AS350 helikopter til den store Airbus. Lars Bahnsen har været pilot i 24 år og flyver som kaptajn på DASH 7. Han indrømmer, at han aldrig har været den store tilhænger af ny teknologi. Han har en ældre, bærbar computer derhjemme og foreløbig ingen smartphone. – Da jeg hørte om EFB-projektet, var jeg først meget konservativ og lidt skeptisk. Men jeg må sige, at jeg er blevet overbevist om fordelene. Særligt godt synes jeg om, at vi nu via det trådløse netværk i de enkelte lufthavne kan hente den allernyeste vejrudsigt lige inden afgang. Tidligere skulle vi kontakte AFIS-operatørerne i tårnene, som så skulle læse det op. Nu kan jeg se det med det samme på min iPad. En anden funktion, jeg er begejstret for, er den gode søgefunktion. Eksempelvis kan jeg blot skrive “dæk” i søgefeltet og så får jeg på et splitsekund alle de steder, hvor der står noget om dæk. Tidligere skulle jeg bladre flere manualer igennem og vide, hvor jeg skulle lede, forklarer han. Passagererne vil måske undre sig over, at piloterne bruger en iPad som et arbejdsredskab, når der er forholdsvis skrappe restriktioner for brugen af disse tablets under en flyvning. Piloterne er dog heller ikke online undervejs, deres iPads skal være i “flight mode” og også være helt slukket under start og landing, akkurat som passagerernes. I øjeblikket er der trådløst netværk i lufthavnene i Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat, hvor piloterne så kan logge på, og det er planen med tiden at udvide denne mulighed til andre lufthavne i samarbejde med Mittarfeqarfiit. [KAL] Lars Bahnsen suliniummullu aqutsisoq Thomas Dall Pedersen timmisartortartut atortuinik nutaanik nuannaarutiginnipput. ― Air Greenland [DK] Lars Bahnsen og projektleder Thomas Dall Pedersen glæder sig over de nye redskaberfor piloterne. PHOTO [GB] Lars Bahnsen and project leader Thomas Dall Pedersen like the new tools for pilots. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 81 froM air greenland’s world Better weather in the cockpit Do pilots play “Angry Birds” while they're flying? 82 DASH 7. He admits that he has never been a great fan of new technology. He has an old laptop at home and is yet to acquire a smartphone. – When I first heard about the EFB project, I was initially very conservative and somewhat sceptical. But I have to say that I've been convinced by the benefits. In particular I like the fact that via the wireless network at each airport we can now download the latest weather forecast immediately prior to departure. Earlier we had to contact the AFIS operators in the control tower, who then had to read out the forecast. Now I can see it straight away on my iPad. Another function I've been won over by is the excellent search function. For example, by simply writing "tyre" in the search field all references to tyres will appear in a split second. Previously I had to leaf through several manuals and know where to look, he explains. Passengers will perhaps wonder why the pilots use an iPad as a working tool when there are rather strict restrictions on the use of “iPads are designed to replace the 10-15 kg paper manuals which have hitherto been present in each aircraft” these tablets during flight. In fact the pilots are not online en route. Their iPads must be in "flight mode" and also be completely switched off during take-off and landing, just as is the case with ordinary passengers' electronic devices. At present there's a wireless network at the airports in Nuuk, Kangerlussuaq and Ilulissat, where the pilots can log on, and the plan is for this to be extended to other airports in collaboration with Greenland Airports. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 ― Air Greenland — Thomas Dall PHOTO Y ou might be wondering why you can see pilots carrying an iPad under their arm when settling into the cockpit prior to departure. The explanation is that Air Greenland is among the forerunners when it comes to trialling and using new information technology in aviation. – iPads are designed to replace the 10-15 kg paper manuals which have hitherto been present in each aircraft, and it's now easier to ensure that we always have the latest versions with us. With the new tablets we also save on printing out a lot of documents every day - for example weather maps and flight plans, explains pilot Thomas Dall Pedersen, who is the project manager on Air Greenland's transition to so-called Electronic Flight Bags (EFB). Thanks to the new equipment pilots can carry out more accurate and detailed calculations than have been possible hitherto. For example, they'll shortly be able to carry out calculations of weight and balance on each flight, a task which is currently carried out by traffic assistants at each station. This will inevitably free up more time for customer service. Of course no compromises will be made in terms of safety, and a number of the most important documents and checklists will continue to be found onboard in paper versions. Thomas Dall Pedersen and his colleagues are in close dialogue with the Danish Transport Authority, which is following the project closely and is due to approve the new methods and tools. For several months now Air Greenland's pilots flying the Atlantic route have been testing the iPads whilst simultaneously continuing to use traditional methods, and the trial will now be extended to include a number of pilots on domestic routes. Eventually - and provided that final approval is received from the Danish Transport Authority - the new tablets will be used by all of Air Greenland's approximately 140 pilots and on all types of aircraft, ranging from the smallest AS350 helicopter to the large Airbus. Lars Bahnsen has been a pilot for 24 years and is captain on a froM air greenland’s world MUSIC Music on flights between Greenland and Denmark Channel 1 · Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax B-Tribe Angelic Voices, Sally Oldfield Flaming Star, Valentin Huedo & Atfunk Sun Goes Down, Gandalf Under Southern Skies, Enigma The Dream Of The Dolphin, Kevin Kern Twilight's Embrace, Ganga Clouds, Lento Stop, Bernward Koch Immortal Thoughts, Body & Soul Cascade, Jazzamor Time is Running, Curtis Gage Roll Along, Miguel Migs One Wish For Me. Channel 2 Sallaatsut · Blød rock · Soft KT Tunstall Feel It All, Passenger Let Her Go, Adele Turning Tables, Rihanna ft Mikky Ekko Stay, Katie Melua I Will Be There, Dissing, Dissing, Von Daler & Dissing Jeg Gør Dig Rig Igen, Birdy Wings, Jack Johnson I Got You, Elton John Home Again, Emeli Sandé Clown, Agnes Obel The Curse, Michael Bublé Close Your Eyes, Alicia Keys No one, Tim Christensen How Am I Supposed To Live Without You, Rumer Be Nice To Me, Dido Sand In My Shoes. Channel 5 Qangatuut · Klassisk · Classic Edvard Grieg Peer Gynt, Op. 23: Suite No. 1 / 1. Morning Mood, London Symphony Orchestra; André Previn Sleeping Beauty, Op.66, Prologue: The Christening, 3. Pas de six:: ii. Adagio, Andrew Manze, The English Concert Concerto No.11 In E Minor, RV 177 "Il Favorito" - 1. Allegro, Andrew Manze, The English Concert Concerto No.11 In E Minor, RV 177 "Il Favorito" - 2. Andante, LSO; Mackerras By the Sleepy Lagoon - Valse serenade, David Phelps Panis Angelicus, Piotr Anderszewski Beethoven - Piano Sonata nº30 - 6 - L'istesso tempo dell'arioso, Placido Domingo (Duet With Katherine Jenkins) Come What May, Artur Pizzaro Fantaisie - Impromptu in c-sharp minor, J S Bach Suite No.3 in D Major - Gigue, Andre Rieu Love Theme (Romeo and Juliet), Alison Balsom, Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen Neruda in E Flat- I. Allegro, Slovak Radio S O, Mogrelia Giselle : Act II: Apparition de Myrthe, Reginald Kilbey, Studio 2 Symphony Elizabethan Serenade, Nigel Kennedy The Unknown Soldier (Riders on the Storm - The Doors Concerto), Sol Gabetta Tchaikovsky - Nocturne, Renée Fleming O Mio Babbino Caro (Gianni Schicchi - Puccini), Studio 2 Concert O, Reginald Kilbey Rouge et noir Richard Wagner Tannhauser - Song to the Evening Star, Act III, Richard Wagner Die Meistersinger von Nurnberg - Prelude, Act I. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Channel 6 · Pop-imi nuannarineqarner paat · Pop hits Katy Perry Roar, Miley Cyrus Wrecking Ball, Lorde Royals, Avicii Wake Me Up, Ellie Goulding Burn, Lady Gaga Applause, Bruno Mars Treasure, One Republic Counting Stars, Jessie J It's My Party, Ylvis The Fox, Selena Gomez Slow Down, One Direction Best Song Ever, Justin Timberlake Take Back The Night, P!nk ft Lily Rose Cooper True Love, Maroon 5 Love Somebody, Taylor Swift ft Ed Sheeran Everything Has Changed, John Newman Love Me Again, The Wanted We Own The Night, Anna Kendrick Cups, Olly Murs Right Place Right Time, Naughty Boy ft Sam Smith La La La, Daft Punk ft Pharrell Williams Lose Yourself To Dance, Alicia Keys Tears Always Win, will.i.am ft Justin Bieber #Thatpower, Lana Del Rey Summertime Sadness. Channel 7 Rock Imagine Dragons Radioactive, Stripclub Junkies Stripclub Junkie, Capital Cities Safe And Sound, Kings Of Leon Supersoaker, Phillip Phillips Gone, Gone, Gone, Lorde Team, Bastille Pompeii, Pearl Jam Sirens, Nephew Superliga, Paramore Ain't It Fun, Mumford & Sons Hopeless Wanderer, Muse Panic Station, You Me At Six Lived A Lie, Noel Gallagher Everybody's On The Run, Linkin Park Castle Of Glass, The Killers Runaways. Channel 8 · Danmarkimi · nuannarineqarnerpaat · Danske favoritter · Danish favourites Marie Key Landet, Ise De Lykkeliges Legeplads, Nephew Klokken 25, Rasmus Walter Knust Glas, Signe Svendsen Gaderne Er Dine, Shaka Loveless Dengang Du Græd, Burhan G Kalder Mig Hjem, Sofia Hedia Hudløs, Svenstrup & Vendelboe ft Josefine Hvor Ondt Det Gør, Rasmus Seebach Olivia, Michael Falch Sommeren Kommer Ny Tilbage, L.I.G.A Den Første Gang, Nik & Jay Pænt Nej Tak, Pharfar Mand, Rasmus Nøhr Retursekund, Ulige Numre Dansk Vejr, Panamah Små Stød. Channel 9 60-70-80 & Sanne Salomonsen Lidt Til Og Meget Mer’, Mariah Carey Vision Of Love, Marvin Gaye What's Going On, The Shangri-Las Leader Of The Pack, Freddie & The Dreamers I'm Telling You Now, The Cure In Between Days. Channel 10 Meeqqanut · Børnekanalen · Children Familien Andersen Hej Sol, Skin På Mig, Freddy Fræk Rits Rats Filiong Gong Gong, Astrid Lindgren Huhadada, Så Slem Han Var, Astrid Lindgren Emil Svendsen - Katholt, Lønneberg (Story), Astrid Lindgren Opognedvisen, Otto Brandenburg Tinge-Linge-Later, Sebastian Ronja Røverdatter, Sigurd Barrett Åh Abe, Astrid Lindgren Musefælden (Story), Astrid Lindgren Lille Kat, Hornumkoret Lillebror, Jørgen Wegede Sanse-Sang, Benno Benno Er Du Sur Og Trist, Astrid Lindgren En Værre Gavtyv (Story), Astrid Lindgren Du Kære Lille Snedkerbo, Wauv Mon Du Bemærket Har, Eddie Skoller Hoppesangen, Astrid Lindgren Ida’s Sommervise (Jeg Tryller Så Blomsterne Kommer), Astrid Lindgren Vimmerby Marked – Da Emil Skræmte Livet Af Fru Petrell (Story), Bo Bendixen And Børnene Fra Pejsegården En Kort En Lang, Vesterbro Ungdomsgård Her I Vores Gård. Channel 11 · Kanali sallaatsoq · Den bløde kanal · The soft channel Nunatta Isiginnaartitsisarfia Qullissanut Nersorinnissut, Malik Uanga, Nanook Nilliasa!!!, Pilu Pavani Aarsaartutut, Unnuaq Band Illit, Tulleriit Annaassisigut, Gerth D. Lennert Shala-la-la-la, Kalak Illit Kisivit Pigaat, Uummat Kalaallit Nunaat, Jenseeraq Sialuit, Qarsoq Tamatta Pigerusupparput, Nina Kisimiittutut, Aalut Alianaak. Channel 12 · Kanali eqeersimaartoq · Den friske kanal · The lively channel Qaaq Timmissatut Ilillunga, Tulleriit Ituinnerat, Qulleq Qulleq, Pilu Sinnattoq, Jenseeraq Sinik, Kishima Tunniussatit, Tupaarnaq Taamani, Angu Year After Year, Paarisa-band Takorluulertuarpagit, Liima Inui Angakkorsuup Pania, Rikka Nipaaruppoq. 10cc The Things We Do For Love, Barry White Let The Music Play, Boney M Love For Sale, Søs Fenger Vinterdage, Crowded House Weather With You, Kliché Bag De Røde Bjerge, Searchers Sweets For My Sweet, Stevie Wonder Sir Duke, Neneh Cherry Buffalo Stance, Andy Gibb Shadow Dancing, Carole King I Feel The Earth Move, Roy Orbison Oh, Pretty Woman, CV Jørgensen 83 film Januar Jobs Steve Jobsip universitetimit taamaatitsiinnarnerminiit ukiut hundredellit 20-ssaanni aallarnisaasartutut nassaarsiullaqqissut alutorineqarnerpaartaattut qaffakkiartorneranik oqaluttuaq. Historien om Steve Jobs' opstigning fra at droppe ud af universitet til at blive en af de mest beundrede, kreative iværksættere i det 20. århundrede. The story of Steve Jobs' ascension from college dropout into one of the most revered creative entrepreneurs of the 20th century. RED 2 CIA-mi paasiniaasartoq soraarninngorneq Frank Moses paasiniaasartuminik pikkorinnersiukkanik ilimanaateqanngitsumik naapitseqqippoq. Tamatumuuna qaartartorsuaq atombombe angallattagaq periarfeerussaq ujartussanngorpaat. Ujaasinerminni nunarsuaq kaajallallugu angalapput. Den pensionerede CIA-agent Frank Moses genforenes med hans usandsynlige hold af elite agenter. Denne gang skal de opspore en forsvunden bærbar atombombe. En jagt der tager dem jorden rundt. Retired black-ops CIA agent Frank Moses reunites his unlikely team of elite operatives for a global quest to track down a missing portable nuclear device. 84 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 Februar PARANOIA Suliffeqarfimmi pissaanilerujussuarmi sulisoq nutaaq teqeqqumi nuannersumik allaffittaarpoq, tamannali navianartumik akeqarpoq: Pisortami siunnersortitoqaa terlinganit alaatsinaassavaa taamaalillunilu pisortaq dollarsinik milliarderpassuarnik iluaqutissaqartilissallugu. En ny medarbejder i et magtfuldt selskab får et lækkert hjørnekontor, men det kommer med en farlig pris: han skal udspionere sin chefs gamle mentor og dermed være med til at sikre chefen en multi-milliard dollar fordel. An entry-level employee at a powerful corporation finds himself occupying a corner office, but at a dangerous price: he must spy on his boss's old mentor to secure for him a multi-billion dollar advantage. BLING RING Pisimasuinnik aallaavilik, inuusuttuaqqat tusaamasaanermik tiguartisimalluinnartut tusaamasat angalanerannik internettimik atuipput angerlarsimaffiinut tillinniarsinnaajumallutik. Inspireret af virkelige begivenheder, er en gruppe teenagere, der er besatte af berømmelse, bruger internettet til at spore berømtheders færden for at røve deres hjem. Inspired by actual events, a group of fame-obsessed teenagers use the internet to track celebrities' whereabouts in order to rob their homes. Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 85 film A Taste of Greenland Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi giin ngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”. Chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menus from the ingredients available in “A Taste of Greenland.” 86 Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 froM air greenland’s world info Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying Imerluarnissat eqqaamajuk Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imi gassaqaalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlutamanna ator luaq quarput timivit imermik amigaateqalinngin nissaa qulakkeerniarlugu. Husk at drikke væske Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Remember to drink plenty of fluids It is important to drink plenty of fluids whenflying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. Aalalaarnissat eqq aamajuk Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqattaarnissaat tasitsaalaartarnissarlupisariaqarpoq – soorluakunnermut ataa siarluniminutsini talimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaa laarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit. Husk at røre dig Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i fem minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Remember to move and stretch It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. Iluaalliorpit? Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. Utilpas? Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. Not feeling well? If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Alkohol Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulis gut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imiga sal lernerminni inummut ataatsimut marlui narnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartu lit nammineq nassatat timmisartuutitsinni eq qusaanngillat. Alkohol Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Alcohol Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. Sigaritsit elektroniskiusut Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Si garitsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Elektroniske cigaretter Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Electronic Cigarettes Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapour, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 87 froM air greenland’s world info Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput ilaasutta ilorrisimaarnissaat, taamasilluni timmisartorneq sapinngisamik pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni: Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt: A great deal of emphasis is placed on the comfort of our passengers so their flight will be as comfortable and relaxing as possible. • Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni tippeqarlunilu akisaasaqarpoq – timmisartumi saqisut aperikkit. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. Til vore Nanoq • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • • • • • • • • • • Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput: • Kigutigissaatit & kigutit qaqorsaataat • Alersit, skuunut qillersaat • Tarnut, læbepomade • Aviisit atuagassiallu Class passagerer er der mulighedfor at få: Tandbørste & tandpasta Sokker, skopudser Sove maske Creme Aviser og magasiner On Nanoq Class we have a selection of: Dental kit Socks, shoeshine Eye shade Cream Newspapers and magazines Ilitsersuutit makku airbus 330-200-mut atuupput Følgende vejledninger er gældende for vor airbus 330-200 The following information – applies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sis manik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du skifte mellem lyd på musik-og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 1. Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 3 4 5 2. Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/ On-off for reading light 3. Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musik kanalerne/Selecting audio channels 4.Nipaanut aaqqissuut/ Justering af volumen/ Adjusting volume 5. Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service Timmisartumi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. Sæder på økonomiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. Seating in economy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 88 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 info hovedtelefoner på nanoq class Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. headset in nanoq class The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. Nanoq classimi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaq qissorneqassaaq. Skærm på nanoq class Screen in nanoq class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retning er, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. Nanoq classimi nerrivik bord på nanoq class table in nanoq class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. Nanoq classimi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsi saatai aaqqissinnaavatit. 1 2 3 4 5 Sæder på nanoq class På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. Seating in nanoq class The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclina tion of the backrest. suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014 1. Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa Benstøtte frem og tilbage Leg-rest back and forward 2. Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa Benstøtte op og ned Leg-rest up and down 3. Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa Nakkestøtte frem og tilbage Headrest back and forward 4. Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa Aktivering af oppustelig rygstøtte Activation of inflatable backrest 5. Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa Justering af rygstøtte op og ned Adjustment up and down of backrest 89 Oodaap Qe qe (Oodaaq Isl rtaa and) Cape Morris Jesup PEARY Freuchen Land Tartupal (Hans Is uk land) Washing to Daugaar Inglefield Land UD KN Siorapaluk QAANAAQ Land n rde sfjo jerd f v l gha Nio Nuu s sua q QEQERTARSUAQ (Disko Island) Saqqaq AVANERSUAQ Moriusaq Thule LA UG (Godhavn) Ikerasaarsuk Y BA Clavering Ymer Island Ukkusissat UUMMANNAQ Nuu s Saqqaq North Greenland Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) ILULISSAT (Jakobshavn) Akunnaaq Kitsissuarsuit Ilimanaq QASIGIANNGUIT (Christianshåb) D AV I S S T R A I T (Scoresbysund) av ik T Sarfannguit (Holsteinsborg) Crown Prince Frederik Mountains Kangerlussuaq DE (Søndre Strømfjord) Itilleq Qaasuitsup K illeqarfi rømfjord Kangaamiut a Avannarleq Apussuit KITAA Kuummiut Tiniteqilaaq West Greenland Napasoq Atammik NUUK S Copenhagen Sermiligaaq Kulusuk k Isblin (Ammassalik) TASIILAQ PAAMIUT Isortoq Frederikshåb jord åbf dth Kapisillit Go NM K AR Mount Forel (3.360m) ( Polar Circle ) (Sukkertoppen) (Frederikshåb) Keflavik (Reykjavik International Airport) (Godthåb) S Buksefjord E A GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) PAAMIUT (Frederikshåb) South Greenland Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ Qassimiut QAQORTOQ (Julianehåb) M KUJATAA Ivittuut Igaliku Qassimiut gen penha Co QAQORTOQ(Julianehåb) Saarloq Alluitsup Paa Narsarsuaq Igaliku Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound) Eqalugaarsuit Ammassavik NANORTALIK Tasiusaq Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Cape Farewell) Narsarsuaq Qassiarsuk NARSAQ IR b rikshå Frede k Isblin IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) 90 ITTOQQORTOORMIIT Ke fl se os Bl Gunnbjørn Fjeld The Prince of (3.693 m) Wales Mountains Kapisillit Watkins Mountains Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik Nordre Strømfjord ) Iqaluit (Frobisher Bay Kangertittivaq East Greenland AVANNAA Qeqertat (Constable Point) TUNU Ikerasak q n Jameso Land Nerlerit Inaat Saatut sua QEQERTARSUAQ (Disko Island) g Staunin Alps Nuugaatsiaq Niaqornat Qaarsut Ikerasaarsuk Attu nd MESTERSVIG Summit (3.238 m) Illorsuit AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ Traill Is la Kangersuatsiaq QEQERTARSUAQ DANEBORG Island st IN ZACKENBERG Aappilattoq Sigguup Nunaa (Svartenhuk) MANIITSOQ Iginniarfik Attu Tasiusaq Upernavik Kujalleq Evighedsfjord Ikamiut (Christianshåb) Niaqornaarsuk Nuussuaq UPERNAVIK Søndre St QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ Kullorsuaq Innarsuit SISIMIUT d Co a FF aq iarsu ) sser m u i l l e B ay e lv (M BA Qi ST COA CH KO Savissivik ILULISSAT unua (Disko Bay)ania Lan (Jakobshavn) Qeqertarsuup T Germ DANMARKSHAVN AkunKitsissuarsuit Kangia (Ilulissat Ice Fiord) naaq Ilimanaq AASIAAT(Egedesminde) E Cape York ance Ille de Fr QEQERTARSUAQ IT Pituffik (Thule Air Base) Qeqertat A Islands) ND LA R t (Carey AND SL N SSE MU S RA N IA ST I R vil le Kitsissu d ior eF enc end p e d In STATION NORD Erichsen Mylius- nd La n Land d-Jensen Se (Humbrmersuaq olt Gla cier) Ullersu (Cape Alexaq ander) LAND CH nd PR IN CE Nansen La CR OW N ingerlaviit ruteKort route MaP suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 froM air greenland’s world Nammineq timmisartuutit info Egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 278 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props total engine power hP: 4,480 Max. take-off weight: 16.470 kg Max. range km: 1.713 length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 engines: Pratt & Whitney type, PW123D. total engine horse power: 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 total engine power hP: 1,700 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 length m: (excl. rotor): 18.00 rotor diameter m: 18.9 engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 total engine power hP: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 length m: (incl. rotor): 17.42 rotor diameter m: 14.63 engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B total engine power hP: 1,800 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 length m: (incl. rotor) m: 12,94 rotordiameter m: 10.69 engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 total engine power hP: 732/847 dhc-7 (dash-7) Number: 3 Max. no of seats: 50 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 dash 8-200 Number: 5 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max. altitide m: 7,620 beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Sikorsky S-61N Number: 1 Max. no of seats: 25 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 13 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 eurocopter AS 350b2 & b3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7,000 suluk nr. 1 inflight Magazine 2014 91 froM air greenland’s world info Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Islandimut tikinnermi Ved indrejse til Island Entering Iceland 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluun- 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1 litre of spirits and 1 litre of wine or niit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or imaluunniit 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet gear that are for personal use and considered suitable and normal angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og for the purpose of the visit, length of stay and general circum- Islan-imiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. stances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000. For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. may not exceed ISK 32,500. Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK Alderskrav: 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sin- Age limits: Tobak nersimassanngilaa. 18 år Spiritus og vin 20 år 20-inik Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik Entering Greenland Ved indrejse til Grønland Kalaallit nunaannut tikinnermi Sikaritsit 200-t Imaluunniit Sikaavaqqat (ataatsimut annerpaamik 3 gr) 100-t Imaluunniit Sikaat 50-t Tupat 250 gr. Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. eller Cigarillos (max. 3 gram stk.) 100 stk. or Cigarillos (max. 3 grams a piece) 100 pcs. eller Cigarer 50 stk. or Cigars Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 200 stk. Cigarette papers Sikaritsinut imusivissat iml. immertariaannaat 200-t Cigaretpapir eller cigarethylstre Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 liter Spiritus over 22% 1 liter Spirits above 22% Imaluunniit Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2literi eller Hedvin under 22% 2 liter or Dessert wine below 22% Viinni 15%-init kimikinnerusoq 2,25 literi Bordvin ikke over 15% 2,25 liter 50 pcs. 250 grams 200 pcs. 1 litre 2 litres Table wine below 15% 2.25 litres Immiaaqqat 2 literi Øl 2 liter Beer Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter Soft drinks (sodas) Parfume 50 gr. Perfume 50 grams Eau de toilette 0.25 liter Tipigissaatit 50 gr. 2 litres 2 litres 0,25 liter Eau de toilette 0,25 liter Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Kaffe eller the 4 kg Coffee or tea 4 kilo Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg Meat, meat products or poultry 5 kilo Tipigissaatit sakkukinnerit Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet In addition cosmetics and other toiletries for a total maximum pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit. maksimal værdi af DKK 1.000. of DKK 1,000. Sukkulaatit mamakujuillu katillugit 4 kg Chokolade og slik 4 kg i alt Age limits: Alderskrav: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Chocolate and candy 4 kilos total Tupanik 18-inik Tobak 18 år Tobacco 18 years Imigassanik viinninillu 18-inik Spiritus og vin 18 år Spirits and wine 18 years Danmarkimut tikinnermi Ved indrejse til Danmark Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (ataatsimutannerpaamik Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 3 gr) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Bordvin 4 liter Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres 16 liter Table wine 4 litres Beer 16 litres Viinni 4 literi Øl Immiaaqqat 16 literi Parfume Tipigissaatit Tipigissaatit sakkukinnerit 50 gr. Cigarettes 200 pcs. or cigarillos 250 gr. naavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. 50 gr. 250 ml. Tupanik 17-inik Imigassanik viinninillu 17-inik Perfume Eau de toilette Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige 50 grams 250 ml. In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300 DKK 1.300. total value. Alderskrav: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: (max. 3 grams a piece) 100 pcs. or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 grams 2 liter 250 ml. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsin- 92 Eau de toilette Entering Denmark 100 stk. Tobak 17 år Spiritus og vin 17 år Age limits: Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 10 11 12 13 14 15 16 Siddeområde Mødested Novia Servisair Billetkontor Puslerum Hvileområde (1) Danske Bank 3 4 5 6 7 8 9 2 (1) Familieområde 1 Faciliteter Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014 Politi Budget Sixt Nordea Danske Bank Garderobe Siddeområde 1 A 3 2 93 1 Lufthavnsparkeringen Hertz Europcar Pitzner Nordea 6 7 8 (1) 9 B 11 (B) Transfercenter Odd Size Bagage Mødested SAS Billetkontor 12 13 Security 26 17 Europcar Pitzner 30 @ 27 28 Gates C15-C40 Gates C10 29 @ Ankomster Terminal 3 Gates C2-C9 22 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde Metrostation (B) (B) Togstation SAS Ankomst Service Novia Ankomst Service Told VAT C (1) = 1. sal (2) = 2. sal T 30 29 28 27 26 25 Air Greenland kontor @ Til bagage 9 Gates B2-B19 10 Terminal 2 @ 4 5 24 Servisair Ankomst Service 23 Global Refund 22 Siddeområde 21 20 Avis 19 18 17 Familieområde Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 Air Greenland Check-in Air Greenland kontor B Gates C15-C40 @ 25 T Til bagage Gates D1-D6 Told VAT C Gates D101-D10 3 D Københavnip mittarfia københavns lufthavn copenhagen airport · www.hjtek.gl HJ-TEK A/S 32 92 18 • E-mail: [email protected] i hele Grønland VVS Entrepriser · Fax HJ-TEK A/S Nuuk · Tlf. 32 93 18 9-11 · Box 1163 · 3900 NUUK Tlf: 31 13 28 KANGERLUSSUAQ Tlf: 31 13 28 – vil du være med? 3922 NaNortalik Nyt Syn / Grønlands Optik v/Optometrist Haldora www.ittu.net Fax: 86 42 89 32 72 860356 |50· [email protected] | Tlf.Tlf: Din lokale el-installatør ET LILLE STYKKE / Najukkanni innaallagisserisut B THAILAND - I HJERTET AF NUUK • Kallerup inneranut • Imeqarneq • Kiassarneqarneq • El-forsyning unnuaagaluarpalluunniit: • Vandforsyning AWAY Varmeforsyning •TAKE oqarasuaatikkut ulluugaluarpat BORDBESTILLING & THAI attavigineqarsinnaapput Nuuk døgnvagttelefon: på · 3900 · Boks 359 kan 9kontaktes Aqq. Nukissiorfiit Kleinschmidtip Arssarnerit A/S · Samuel Nukissiorfiit MANIITSOQ SISIMIUT E-mail: [email protected] 47 5711 · Nukissiorfiit Oqarasuaat/Tlf.: 81 70 Tlf: 32 2111 · Fax: 32 49 66 www.bje.gl D. Mathiesen Aasiaat Isarussat · [email protected] Sisimiut Isarussat 89 38 00 · Fax: 89 38 01 · WWW.CAFEPREGO.GL 32 95 55Tlf: · [email protected]. Facebook.com/ittu Nukappiakuluk Narsaq: ÆGTE KEBAB & KVALITETSPIZZAER www.toorneq.gl · www.iserit.gl 30 19 · Mail: [email protected] · Tlf.: 36 30 00 · Fax: 36 Tlf. Box 29 • 3950 Aasiaat Telefon 89 21 21 Mobil 53 65 53 Hotel Diskobay Postbox 140, E-mail: [email protected] DØGNSERVICE 3951 Qasigiannguit Greenland Tlf. 52 77 00 / 86 58 58 Phone: .....+299 91 10 81 33 Nanuaraq: Hver aften Restaurant: Fra kl.18.00+Frokost Mobil: ......+299 54 01 Dagligt / Ullukkut og Lørdag Diskoteket: Tors.-Fre. ..........+299 91 15 24 86 47 00 • 26www.hotelsisimiut.gl 49 24 Restaurant: kl. 7-17: 86 Fax: Se flere oplysninger på side Reception: 86 48 40 • Mail: [email protected] www.hoteldiskobay.com eleKtriKer-it 3950 Aasiaat Postboks 382 • - Serviceværksted Radio - TV - Elektronik Skibsel & Elektronik Bodega & Restaurant TULUGAQ 86 63 30 – Torsdag 18.00 - 01.00 ............ Mandag Tlf. SKIBSEL ......................................... Lørdag ....18.00 - 04.00 86 63–60 ........... Fredag Fax SKIBSEL ......................................... 71 15 20.00 165 ...................... 52 Box Bodegaen åbner kl. Mobil ......................................... Tlf. 89 28 36 Tlf. 86 56 33Fax 89 15 36 Aqq. B1206 · 3911 Sisimiut J.M. Jensenip 89 36 00 · 36 · 3950 Aasiaat · Tlf. Tunua [email protected] Qaqqap E-mail: 943402 54 31 68 · 3911 SisimiutMobiltelefon: ... tikinuk Carsten Andersen www.facebook.com/bu Ole Olsen ................. E-mail [email protected] www.butikinuk.gl 53 57 88 53 52 36 nybyggeri - tilbud entrePrenørArbejde, med nyvognssalg Auto & entreprenørværksted m.m. + vognmandskørsel Totalentrepriser Hovedentrepriser Fagentrepriser AAsiAAt/EgEdEsm tunngassuteqartut 91 qupperneq 24 Paasisaqarnerorusukkuit 32 57 59 • 55 89 på side 24 takuuk www.charoenporn.gl Se mere information Oqarasuaat/Tlf.: 86 kommunens erhvervsliv... erhvervsliv... – overblik over hele ataatsimut takukkit... – overblik over hele kommunens – kommuninni suliffiit ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit B J HOTEL MANIITSOQ 94 37 44 Omstilling ...................... 94 36 44 Telefax fabrikskontor ....... 13 16 Vagttelefon .......................59 Postboks 194 Box 262 · 3912 Maniitsoq Uummannaq Postboks 52 3962 Upernavik 396181 33 77 Tlf. 961469 · Fax 961416 08.00 Nal. 30 35 • Fax 81- 16.00 Tlf. Tlf. 951136 · Fax 951228 Allaffiup ammasarfii: [email protected] et.gl Kl. 08.00 - 16.00 [email protected] Kontoret’s åbningstid:E-mail: hotelmsoq@greenn Royal Greenland Quikasik 2 • Postbox 509 • 3952 Ilulissat www.iss.gl Postboks 309 - 3911 Sisimiut Fax 86 47 99 [email protected] – virker i hele grønland Entreprise A/S SISIMIUT Tlf: 86 52 10 ISS Rengøring NUUK 2850 1320 Tlf: 31 34 ISS Flytteservice 34 20 60 nunaata kitaani suliarisarpagut Suliassat tamaasa Kalaallit vestkyst Totalentreprise på Grønlands ISS Security KANGERLUSSUAQ 139928 3199 Tlf: 34 ISS Industri & Skade 34 20 58 ISS Brand & Redning 34 99 82 www.bje.gl ISS Ejendomsservice 34 20 50 ISS Teknisk Afdeling 34 99 93 ISS Hovedkontor i Nuuk 20 77 · [email protected] Tlf. 34 20 50 · Fax 34 kommunens erhvervsliv... overblik over hele kommunens erhvervsliv... ataatsimut takukkit... – overblik over hele – kommuninni suliffiit ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit Hotellejligheder med alle moderne faciliteter Tlf.: +299 89 22 33 29 Fax: +299 89 22 32 Se side • e-mail: [email protected] • Fax +299 892232 tlf. +299 892233 42 • 3950 AAsiAAt • Postbox Fr. Lyngesvej 16 “Ingen opgaver er for små” Alle opgaver inden for Hus byggeri, Renoveringer, Snedkeri m.m udføres af faglærte tømrer/snedker opgaver. Deres Garanti for veludførte Tlf.: 944529 · Mobil: 543749 942629 · Mobil: 543549 Fax: 944549 · Værksted: Autoværksted - udlejning biler Salg af nye og brugte Forhandler Autoriseret Aqq. 20 · Box 528 3H.Toyota · Konrad Chemnitz [email protected] 3952 Ilulissat · E-mail: www.pilemand.gl Tlf. ........... 53 25 00 Fax ........... 94 55 22 . . 54 46 89 OLIefyrservIce . . . 54 45 23 vvs-vagttelefon . 94 38 39 sMedeværk sted . 58 88 77 eL-vagttelefo n . . 32 Kurt Danielsen 59 13 ted . . 94 38 39 58 81 77 AutOværks Erik Bak vvs fIrMAet A/s Boks 1007 · 3952 Ilulissat MOBIL: 06 Niels Nielsen 54 45 08 Jesper Bredahl 54 45 · Tel 94 32 25 · Fax 94 34 65 Elektroinstallatør Aut. Ilulissat El ApSinstallation • Køl og frys Lys installation • Industri Tyveri og brandalarm Kedel og Oliefyr • Ilulissat · Postboks 240 · 3952 9A et.gl Aaron Mathiesenip Aqq. 942624 · Email:ilu-el@greenn Telefon: 942623 · Telefax: · Mobil: Ole Geisler 543727 Shahriyar Bordbar 542609 G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Suliffeqarfiit ilusilersugassanik imaluunniit nittarsaassutissianik atortunik amigaateqarpit? - Taava Info Design attavigiuk Now with a new store in Nuuk Center Har din virksomhed brug for design og produktion af grafiske produkter? - så kontakt Info Design Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] www.infodesign.gl Using local Suppliers in Greenland - to Benefit of your Business O P E N 7 D AY S A W E E K Permagreen building on experience and for the future Your greenlandic Construction partner www.permagreen.gl Permagreen Grønland A/S is among the leading companies in Greenland within the construction industry with approx. 60 years of experience. We are firmly anchored with branches in five cities along the west coast, based in Nuuk and employs 250 well educated and experienced staff. Our core competencies are major buildings, from apartment buildings to all types of commercial buildings and associated works. We range widely and build anywhere in Greenland! Lækkert lactosefri is, lavet af den grønlandske indlandsis i masser af varianter. Prøv fx vores frugtbombe sorbet, og lad smagen eksploderer med smagen af frugter! 45 GreenlandIce Aasiaat afd. 534713 Mobil: erhvervsliv... overblik over hele kommunens ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit www.lokaltelefonbogen.gl Anori 22/04/04 8:55 1 UsingArt_2004_suluk local Suppliers in Greenland - to Benefit of yourSide Business /infodesignnuuk indE gæstEhjE m entreprenørselskabet egedesminde A/s til alle formål · ITTOQQORTOORMIIT NUUK · PAAMIUT · TASIILAQ NUUK Tlf. +299 nal. 10.00-17.00 · Arf: 11.00-13.00 Ammasarfii: Ataa.-tall. 54 · e-mail: [email protected] Tlf. 81 30 30 · Fax 81 23 mødelokaler konferencecenter med INDUSTRIVEJ 43 · 3900 Ilulissat Auto ApS • Mail: [email protected] LEG-BYG aps HOTEL ARCTIC · 5-stjernet . . . . 613978 Bar . . . . . . . . . . . . 613900Qaqortoq: Postboks 309 - 3911 Sisimiut Fax 86 47 99 [email protected] nunaata kitaani suliarisarpagut Suliassat tamaasa Kalaallit vestkyst Totalentreprise på Grønlands Postboks 167 · TLF. 61 33 21 3920 qaqortoq Telefon 314800 46 Kontor/Værksted: 32 41 11 Vagttelefon: ........55 11 48 Fax: ................... 32 40 Box 72 · 3900 Nuuk E-mail: [email protected] 3955 Kangaatsiaq 3961 uummannaq 3962 upernaviK 3971 qaanaaq 3950 aasiaat it 3951 qasigianngu 3952 ilulissat aq 3953 qeqertarsu 2012/13 Asaasut . . . . . . . . . . BRINA Nuuk: Box 524 • 3920 Qaqortoq NuukNanortalik · 3922 • 3900 213 Box220 Box Telefon 64 20 94 Telefon 32 48 44 Telefax 64 22 94 . . . . . . . . . . . 613580 32 45 99 GRIll Telefax NAN E-mail: [email protected] [email protected] E-mail: 213 · 3922 Nanortalik Box Sisimiut: erhvervsliv... Postboks 525 · TLF. 64 22 85 hele kommunens erhvervsliv... – overblik over kommunens ataatsimut takukkit... – overblik over hele – kommuninni suliffiit ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit Postboks 170 · TLF. 66 13 14 Auto ApS Deres www.deresauto.gl Brøndum • VENTILATION • VAND • VARME • SANITET • SPRINKLER • OLIEFYR SMEDE & RUSTFRITARBEJDE Din lokale leverandør ppit? B iliuuseqarniarpugut – peqataarusu Entreprise A/S MalunnaatilJimmik Vi vil gøre en forskel 3921 Narsaq E-mail: [email protected] qaasuits www.lokaltelefonbogen.gl kommunens erhvervsliv... – overblik over hele ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit loKalteleFonBogen Mail: [email protected] 213 · 3922 Nanortalik BoxManiitsoq: Box 65 • 3921 Narsaq Box 159 • 3912 Maniitsoq Telefon 66 10 70 . . . . . . . . . . . 613900 . . 29 Telefon 81 . . 33 BRINA Telefax 66 10 64 32 63 Telefax 21381· 3922 Nanortalik E-mail: [email protected] Box E-mail: [email protected] TOTALENTREPRISER HOVEDENTREPRISER FAGENTREPRISER SISIMIUT Tlf: 86 52 10 Bygger på erfaringer og for fremtiden ! Industrivej 14 3900 Nuuk Tlf. 36 36 70 Fax 32 23 73 Box 403 • 3952 Ilulissat Tømrerfirmaet Fax: 86 47 85 E-mail: [email protected] VVS og OIiefyrs Vagten kan kontaktes uden for normal arbejdstid på mobiltlf.: 59 13 90 kommunens erhvervsliv... – overblik over hele ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit VVs & smEdE AfdEling: Facebook.com/ittu Mobil: +299 49 23 01 Email: [email protected] soorlu uku isumagisarpagut: Angalanissat uagut isumagilarput, angalanerit sinnerani - Nunatsinni nunarsuullu - Unnuinerit - Angalanermi sillimmasiineq - Biilinik attartorneq il.il. Ulu Travel 237 suliarisarpagut Suliassat suulluunniit Vi påtager os alle opgaver Sisimiut · Box 237 · 3911 Ittukasiup aqq. 9 2013-14 ISS Hovedkontor i Nuuk 20 77 · [email protected] Tlf. 34 20 50 · Fax 34 Tel: +299 32 58 33 Fax: +299 32 41 60 3900 Nuuk 45-3 · Postboks 32 13 Telefax Pukuffik E-mail: [email protected] Maniitsoq Postboks 185 · 3912 www.ritasport.gl 94 24 54 telefon: Kontor/Værksted: I kontortid: er det på greennet.gl · 3952 Ilulissat · Mail: Brondum.ilulissat@ ISS Ejendomsservice 34 20 50 Pukuffik 12 · Postbox tømrEr AfdEling: Mobil: +299 49 23 01 Email: [email protected] Telefon 86 50 18 www.security.gl Telefax E-mail: [email protected] of your Business in Greenland - to Benefit Using local Suppliers ogen 2012 /13 loKa lteleupFonB Kommun ia Kommuninni suliffiit takukkit... Overblik over kommunernes erhvervsliv... EntrEprEnør AfdEling: Mobil: +299 49 35 40 Email: [email protected] Angalatitsivik Ulu • Mobil: +299 494635 Tlf.: +299 642728 Køl & frys AfdEling: Mobil: +299 49 35 40 Email: [email protected] Tel: 32 90 00 tikinuk · www.butikinuk.gl ISS Industri & Skade 34 20 58 ISS Teknisk Afdeling 34 99 93 · Tlf. 32 93 18 · Fax [email protected] +299 64 31 87 Oqarasuaat/Tel.: +299 64 32 87 All./Fax: +299 55 96 72 Angallatagaq/Mobil: ISS Rengøring 34 20 50 ISS Flytteservice 34 20 60 ISS Brand & Redning 34 99 82 El AfdEling: Mobil: +299 49 35 26 Email: [email protected] vi tilbyder: Box 89 • 3911 Sisimiut Torvevej B-163 Book din rejse hos os og rejser til udlandet Postboks 422 Telefon 86 44 18 - Rejser i Grønland samt 3920 Qaqortoq - Overnatning Telefax 86 50 18 erfaringer Tlf. +299 64 11 77Bygger på- Rejseforsikringer E-mail: [email protected] Fax +299 64 22 02 og for fremtiden - Billeje m.m.! E-mail: [email protected] – virker i hele grønland ISS Security 34 99 99 · Box 1163 · 3900 Nuuk AdministrAtion: Tlf: +299 64 24 00 Email: [email protected] Postboks 304 · 3940 Paamiut Kang Sanasoq ARCTIC Låseservice · 3911 Sisimiut · www.facebook.com/bu · www.hjtek.gl E-mail: [email protected] HJ-TEK A/S Nukappiakuluk 9-12 Aps nørsKoV gruppEn Boks 502 · 3920 Qaqortoq Tlf: +299 64 24 00 Fax: +299 64 26 00 Email: [email protected] WWW: www.norskov.gl www.siniffik-inn.dk 75 Tlf. : .............. 68 15 91 Fax: ............... 68 11 49 85 60 B 242 18 • Aaninngivit .......... 32 92 inn Mobil: Siniffik Alt i glarmesterarbejde · 3900 Nuuk Nuukullak 25 · Boks 788 3912 MANIITSOQ 3911 SISIMIUT • LOKALTELEFO NBOGEN .... lukket Hostel Lørdag ............................................................ Vandrehjem Qaqortoq hele Grønland VVS Entrepriser i GLAS · KUNST · RAMMER iser RES: 71 53 Tel: 32 12 71 · Fax: 32 vej 3 ........ 348516 ApS 53 87 18 DE UDFØ -Deres Tankbutik Dr. Ingrids dentrepr Mobil: 55 07 71 · Vagttelefon: RBEJ – Hove Dr. Ingrids vej 5 ........ 348518 KERA -Deres Tank Mail: [email protected] Kangerlussuaq Postboks 181 – 3910 epriser Nuuk OG SNED Industrivej H.J. Ringsvej 39 ........ 348513 www.ksglas.gl 4, boks 1000, 3900 et.gl -Nukøb RERTotalentr ............... 348514 TØM 53 18 85 – E-mail: Kangsanasoq@greenn Thomas mobil www.framehouse.gl -Centermarked Radiofjeldet riser – tlf. 321506 mail: [email protected] Kontakt: www.cafemik.gl 348503 ntrep 26 ............ Se vore menuer på: Narsaviaq -Minimarked Fage Indaleeqqap Aqq 12 .. 348508 Narsaq: -Vinboden Maniitsoq: Narsaviaq 26 ............ 348506 Box 65 • 3921 Narsaq -Isikkivik TOTALENTREPRISER Box 159 • 3912 Maniitsoq Telefon 66 10 70 -Bone’s Telefon 81 33 29 Telefax 66 10 64 .............. 348504 HOVEDENTREPRISER Telefax 81 32 63 Bordbestilling Nuuk Center E-mail: [email protected] Autoriseret Ruko E-mail: [email protected] R -Bone’s FAGENTREPRISE Qaqortoq: sikringsspecialist Nuuk Center.............. 348530 Nuuk: Take-away 24 timers vagtcentral Box 524 • 3920 Qaqortoq Sisimiut: · Videoovervågning Box 220 • 3900 Nuuk Telefon 64 20 94 Tyverialarmer Box 89 • 3911 Sisimiut Telefon 32 48 44 Mail: [email protected] Telefax 64 22 94 Adgangskontrol 86 44 18 1711 · 3900 Nuuk 99 2013-14 www.iss.gl Mandag 11.00-19.00 Fredag ...................................................kl. HJ-TEK A/S A/S afdeling Arssarnerit a/s Nanortalik 3922 Nanortalik 575 · Postboks 214 · Prs. Benediktesvej B m 31 33 · [email protected] Tlf.: 49 02 30 · Fax: 61 JKE Design eister.glQaqortoq, Box 220 • 3900 Nuuk 45 99 [email protected] Tlf. 32 48 44 · Fax 32 Tlf.349020•Fax.324967•E-mail:burmeister@burm 3920 Qaqortog, tlf. 483214,Åbningstider: 11.00-17.00 E-mail: [email protected] til søndag .............................kl. 439 · 3920 Qaqortoq 2012/13 Tlf.+299323260 www.pon-cat.com [email protected] - elteknik for fremtiden Døgnvagt: 64 20 30 www.arssarnerit.gl afdeling Arssarnerit a/s Qaqortoq Qaqortoq Postboks 270 · 3920 Jaaraatooq B 1305 · 20 33 · [email protected] Tlf.: 64 20 30 · Fax: 64 Cafe Paamiut Taparfik B 543, Box 214, Kang Sanasoq ApS 2013-14 QEQQATA KOMMUNIA Fax: 94 54 24 · Box 660 FAGENTREPRISER - Malerarbejde - Transport læg • Varme-/ventilationsan Business 1 of your _forside_2012_Layout KSGLAS_LOK_Sermersooq in Greenland - to Benefit Using local Suppliers LOKALTELEFO NBOGEN · E-mail: qaqortoq@permagree - Låseservice - Tæpper • EDB-installationer IVITTUUT 3900 NUUK • 3930 IT 3980 ITTOQQORTOORMI 3913 TASIILAQ • Tlf. 86 56 33 · Box 165 HOVEDENTREPRISER bad med VÆRELSER .................. uden med bad & toilet DOBBELTVÆRELSE ................... bad med fælles toilet DOBBELTVÆRELSE . uden Torvevej B-163 · Postboks 524 - 3920 Qaqortoq Tømrerarbejde - Glarmester www.burmeister-el.gl Arctic Export Greenland Mestervej B-1328 - Box TOTALENTREPRISER n.gl · www.permagreen.gl E-mail: [email protected] · Autoriseret Elinstallatør Box 524 • 3920 Qaqortoq94 Svagstrømsanlæg 22 Box 159 • 3912 Maniitsoq Tlf. 64 20 94 · Fax•64 63 El-installationer 32• Tlf. 81 33 29 · Fax 81 E-mail: [email protected] • Service/vedligehold • Belysningsanlæg E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] www.qeqqata.gl N bogen.gl www.lokaltelefon 3955 Kangaatsiaq flash-nngorlugu takuuk/aajuk: bogen.gl 3950 aasiaat Maanna Lokaltelefonbog-i www.lokaltelefon på: 3961 uummannaq nu også som Flash-version Lokaltelefonbogen3951 qasigiannguit 3962 upernaviK 3952 |lulissat 3971 qaanaaq 3953 qeqertarsuaq Brøndum visioner Inigik Byg ApS Byggeri med Ivaana Hotel A/S R ELTEKNIK med bad & toilet Box 65 • 3921 Narsaq 64 BURMEISTE VÆRELSER .................................... 10 Postboks 252 · 3900 Nuuk Tlf. 66 10 70 · Fax 66 fælles toilet Box 89 • 3911 Sisimiut 18 50 Tlf. 86 44 18 · Fax 86 E-mail: [email protected] gen 2012/13 qaasuitsup Kommunia Aqq. 2 Postboks 1014 · Makkorsip 3911 Sisimiut +299 702177 Tlf. +299 702100 · Fax SERMERSO OQ 2013-14 KOMMUNE QARFIK • 3940 PAAMIUT SERMERSOOQ kommunens erhvervsliv... – overblik over hele ataatsimut takukkit... – kommuninni suliffiit LOKALTELEF ONBOGEN Pukuffik16B Postboks1920 Nuuk www.lokaltelefonbogen.gl 64 20 94 TLf. 64 22 94 fax 49 44 09 Mobil Låseservice 49 26 27 44 95 mobil: 48 65 14 / 49 • Box 381 • 3920 qaqortoq UjaqqivimmUt B-1325 • E-mail: sanasumut@green net.gl Sanasumut ApS Salg af nye og brugte maskiner Service af entreprenørmaskiner Hydraulik Center Blomster direkte: 313081 3920 qAqOrTOq 3921 NArsAq 3922 NANOrTALiK LOKA LTEL EFON BOGE loKalte leFonBo N Qeqqata Kommunia en.gl flash-nngorlugu takuuk/aajuk: bogen.gl en.gl www.lokaltelefon Maanna Lokaltelefonbog-i på: www.lokaltelefonbog takuuk/aajuk: som Flash-version flash-nngorlugu nu også bogen.gl Lokaltelefonbogen Lokaltelefonbog-i Maanna på: www.lokaltelefon nu også som Flash-version Lokaltelefonbogen qaasuitsup Kommunia Postboks 67 - 3920 Qaqortoq 71 Tlf. 64 28 87 - Fax 64 12 e-mail: [email protected] 3920 qAqOrTOq 3921 NArsAq iK 3922 NANOrTAL NBOGE N tel.: 323088 QEQQATA KOMMUNIA KOmmuNE KujALLEq q KOmmuNE KujALLE LOKALTELEFO LTEL EFON BOGE LOKA www.lokaltelefonbog Aqqusinersuaq 12 Postboks 920 3900 Nuuk en.gl KOMMUNEQA RFIK Qaqortoq Vagtservice ApS BOGEN 2012/13 www.lokaltelefonbog flash-nngorlugu takuuk/aajuk: en.gl Maanna Lokaltelefonbog-i på: www.lokaltelefonbog nu også som Flash-version Lokaltelefonbogen KOmmuNE KujALLEq LOKALTELE FON 2012/13 ONBOGEN BOGEN TELEF ELEFON LOKAL LOKALT nutaarsiassat NYHEDER NEWS Aatsitassarsiorfik nutaaq pilersinneqalersoq Tanbreez Mining Greenland Kujataani Killavaat Alannguanni aatsitassarsiorfimmik aatsitassanik qaqutigoortunik qalluiffigi niakkaminik ammaaniarnermini aalajangiisuusumik alloriarsimassagunarpoq. Aatsitassarsioqatigiiffik ukiuni arlalinni piareersareerluni iluaqutiginninnissamik qinnuteqaammik oqartussanut qanittukkut tunniussaqarpoq. Akuersissuteqartoqannginnerani suliniut tamanut tusarniaassutigineqaqqaassaaq. Qinnuteqaammut ilaapput Tanbreez Mining Greenlandimi nalunaarusiat marluk – Inuiaqatigiinnut Attanneqarsinnaaneranik Naliliineq aamma Avatangiisinut Sunniutissanik Naliliineq, taakkualu qanimut misissorneqartussanngorput. Isumalluarneq annertuvoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqarne ranut siunissaq nalorninartorsiorfiuvoq. Inuiaqatigiinni ullumikkut qaffasissuseq attatiinnarniarluguluunniit isertitassanik nutaanik pissarsisoqartariaqarpoq. – Suliniuterujussuuvoq inuiaqatigiinnut nalinginnaasumik pingaartumillu Kujataanut suliffissanik nutaanik kinguneqartussaq, Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu naalakkersuisoq Jens-Erik Kirkegaard oqarpoq. [KAL] Kujataani Killavaat Alannguat, nunatsinni aatsitassarsiornikkut suliniutini tulliulluni pilersitsivigineqartussanngorunartoq. [DK] Kringlerne i Sydgrønland, der måske bliver rammen om Grønlands næste mineprojekt. [GB] Kringlerne in South Greenland may be the site of Greenland’s next mineral project. Ny mine på vej New mine on the way Tanbreez Mining Greenland er formentlig kommet et afgørende skridt videre i bestræbelserne på at åbne en mine i Kringlerne i Sydgrønland, hvor selskabet vil bryde sjældne jordarters metaller. Mineselskabet sendte – efter flere års forberedelse - fornylig en ansøgning til myndighederne om en udnyttelsestilladelse. Inden der eventuel kan gives grønt lys skal projektet i offentlig høring. I materialet indgår Tanbreez Mining Greenlands to rapporter – Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed og Vurdering på Miljøet – der nu skal gås efter i sømmene. Forventningerne er høje. Fremtiden for den grønlandske økonomi er præget af mørke skyer. Der skal skaffes nye indtægter, hvis blot det nuværende samfundsniveau skal opretholdes. – Det er et stort projekt, som vil betyde nye arbejdspladser for vores samfund i almindelighed og i Sydgrønland i særdeleshed, siger Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer. Tanbreez Mining Greenland has probably come significantly closer in its efforts to open a mine at Kringlerne in South Greenland where the company will mine for Rare Earth Metals. After several years of preparation, the mining company recently sent an application to the authorities for an exploitation license. Before they get a green light to go ahead, the project must be the subject of a public hearing. Included in the material are Tanbreez Mining Greenland’s two reports - Assessment of Social Sustainability and Environmental Assessment - which will be thoroughly examined. Expectations are high, for dark clouds obscure the future of Greenland’s economy. New sources of income must be found if the present social standard is to be maintained. – It is a huge project which will provide new jobs for our society in general and in South Greenland in particular, says Jens-Erik Kirkegaard, Minister for Business and Mineral Resources. 94 Suluk nr. 1 Inflight Magazine 2014 QuietComfort ® 3 og 15 Acoustic Noise Cancelling ® hovedtelefoner Kom sikkert ud og hjem www.irt.gl Salg og reparation AR ap s ST CT AR IC ARCTIC STAR ApS Snescootere • ATV • Knallerter • Cykler INFO DESIGN 12/2011 AUL_ann_Suluk_Dec2011_Suluk annonce 21/12/11 14.59 Side 1 Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 www.arcticcat.gl • e-mail: [email protected] (Åbent efter aftale) Nutaamik suliffissarsiorpit? – Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu atorfiit inuttassarsiuussat amerlanersaat nassaarissavatit JOB Sermitsiaq.AG JOB-imi nunatsinni atorfiit inuttassarsiuussat pissanganarnerpaat nassaarisinnaavatit. Søger du nyt job? – du finder flest ledige stillinger hos Sermitsiaq.AG JOB VI ER HER FOR DIG Du finder det mest spændende udvalg af ledige stillinger i Grønland hos Sermitsiaq.AG JOB. www.job.sermitsiaq.ag What Would We say to filming in subzero 69,- , temperatures 80 km headWinds and blinding Whiteouts? Fazer Wiener Nougat 210 gram Ataaseq / pr. stk. Cigaritsi / Cigaretter Assigiinngitsut amerlasuut / Flere varianter Kartonni / Pr. karton Lacoste Touch of Pink EDT 90 ml Ataaseq / pr. stk. 365,- roll 245 ,- camera. Anthon Berg Adore 176 gram Ataaseq / pr. stk. 88,Heineken øl 6 x 33 cl. Tullamore Dew Irish Whiskey 1 liter Arfinillit / 6 stk. Ataaseq / pr. stk. 60,- 135,- EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN Canada Goose proudly supports four- time Iditarod champion Lance Mackey AALLALERNINNILU handle BÅDE VED and director Greg Kohs. (Un)official jacket of film crews everywhere it’s cold. PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG – mittarfinniillu allaniit akikinnerugajuppugut! – og oftest billigere end i andre lufthavne! Pilersuisoq / tel Ho a i ter fe Ca Duty Free Souvenir Kangerlussuaq Lufthavn Anuni - Aasiaat • Butik Sara - Kangerlussuaq • Butik Sara - Ilulissat • Butik Sara - Qasigiannguit • Butik Sara - Uummannaq Uninngasuutigineqartillugit akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq Rita Sport - Maniitsoq • Nanortalik pisiarineqarsinnaapput, Tourism Service - Nanortalik • Polarmagasinet - Narsaq • Polarmagasinet - Sisimiut Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer Ittu.NET - Nuuk • Timimut - Paamiut • Timimut - Qaqortoq • Distribution - Ray Fine Enterprises 001 819 684 5551 Fordele til dig og din økonomi BankNordik introducerer fordelsprogrammet Nordik360, der giver dig konkrete fordele og økonomiske besparelser. Og ikke kun det. Med Nordik360 får du også en personlig rådgiver, der sammen med dig kommer hele vejen rundt om din økonomi. Få alle fordelene Aftal et møde nu på www.banknordik.gl/nordik360 Mere værdi for pengene.