Hent produktblad

Transcription

Hent produktblad

Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
/Side/Qup.: 1
Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik katersuineq
Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia
Kommunep pilersaarusiornera 2014-2026
Kommuneplan 2014-2026
Tekst og redigering: Nukartak Løvstrøm, Julie Tange, Hans Peder Gerlach Christensen og Thomas Gaarde Madsen
Grafisk ide og layout: Julie Tange og Thomas Gaarde Madsen
Fotos: Hanne Holm Andersen, Hanna Rehling, Julie Tange, Hans Inûsugtok’ og Thomas Gaarde Madsen
Qaasuitsup Kommunia november 2011. Endelig udgave oktober 2013
Side/Qup.: 2/
Imai
Allarniut
Kommunep pilersaarusiornera 2014-2026
PaasissuƟssanik katersineq
Atortussat qanoq atugaappat?
Alloriarnerit tullii
Kommunip Pilersaarutaa 2014-2026
- Naammassiniaalluni suliarinninnissamut
piĸssaq sulinissamullu pilersaaru
Qaanaaq nunaqarĮillu
Upernavik nunaqarĮillu
Uummannaq nunaqarĮillu
Qeqertarsuq nunaqarĮillu
Ilulissat nunaqarĮillu
Qasigiannguit nunaqarĮillu
Aasiaat nunaqarĮillu
Kangatsiaq nunaqarĮillu
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
006
008
012
016
018
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
qup.
020
025
070
222
324
346
426
444
502
side
side
side
side
side
007
009
013
017
019
side
side
side
side
side
side
side
side
side
020
025
070
222
324
346
426
444
502
Indhold
Indledning
Indsamling af data
Hvordan er materialet brugt?
De næste skridt
Tids- og akƟvitetsplan for slutproces
Qaannaq med bygder
Upernavik med bygder
Uummannaq med bygder
Qeqertarsuaq med bygder
Ilulissat med bygder
Qasigiannguit med bygder
Aasiaat med bygder
Kangatsiaq med bygder
/Side/Qup.: 3
Side/Qup.: 4/
/Side/Qup.: 5
Paasissutissiineq
Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik
katersuineq
Intro
Aallarniut
2010-mi ukiakkut Qaasuitsup Kommuniata Periusissaq 2020 akuersissuƟgaa.
Maannakkut periutsip Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut nutaamut
atuutsinnialerlugulu piviusunngorsarnissaanut piĸssaq takkuppoq. Suliami tassami alloriarneq pingaaruƟlik tassaavoq
innuƩaasunit pingaaruƟlinnik pissarsiassanik katersuinerit, aammalu kommunimi
najugaqarĮusuni tamani inerikkiartorĮssatut ilippanaataasunik qulaajaanissaq.
Kommunimi illoqarĮnnut nunaqarĮnnullu
tamanut angalaarnermi innuƩaasunik
ataatsimiisitsisoqarpoq, workshopeqarƟtsisoqarpoq il.il., aammalu innuƩaasunut
pissusiviusut ulluinnarnilu atukkat aallaavigalugit paasissuƟssanik katersuisoqarluni.
Nalunaarut una Qaasuitsup Kommuniani najugaqarĮit
tamaasa (tamangajaasa) piĸssami august 2011-maj
2012-imut Ɵkillugit innuƩaasut peqataaƟƩarlugit
ineriartornissamullu periarĮssanik qulaajaasarluni
qaammaƟni arlalinni angalasimanermik imaqarpoq.
Tassani innuƩaasut illoqarĮmminnut imaluunniit
nunaqarĮmminnut tunngaƟllugu apersuinerit, workshopit, innuƩaasunik ataatsimiisitsinerit il.il. ingerlanneqarsimasunit oqaaƟgisaat qanorlu isumaqarĮginninneri saqqummiunneqarput.
NeriuuƟgaarput nalunaarut una ukiuni aggersuni
poliƟkerinut, atorĮlinnut innuƩaasunullu, Qaasuitsup kommuniani illoqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani
innuƩaasut inuunerinik najukkaminnilu siunissaq
pillugu isumaannik annerusumik paasisaqarusuƩunut
piviusunik paasissuƟssanillu pitsaasunik aallerĮusarumaartoq.
Qaasuitsup Kommuniani Pilersaarusiornermut ImmikkoortoqarĮk kommunimi najugaqarĮusunut tamanut
angalanerup piviusunngorƟnneranut akisussaasuusimavoq, matumuunalu innuƩaasunut tamanut,
peqaƟgiiĸnnut, soquƟgisaqaqaƟgiinnut, kommunip
sulisuinut il.il. takkuƩunut aammalu workshoppini imaluunniit innuƩaasut ataatsimiisinnerini peqataasunut qamannga pisumik qujarusuppugut, kikkullu
Side/Qup.: 6/
tamarmik Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut
pingaaruƟlinnik ilanngussaqarsimapput.
InnuƩaasut najugaqarĮmminni inerikkiartornerup pilersaarusiornissaanut najuulluƟk peqataaƟnnissaannik
qaaqqusinitsigut illoqarĮnni ataasiakkaani imaluunniit
nunaqarĮnni ataasiakkaani tamani unammillerĮssaasunut aserujaannerpaanik piujuarƟtsisuunerpaanillu akissuƟssaasinnaasut anguneqarsinnaaneri
neriuuƟgaarput.
Angalaarnerit ilaaƟgut RUS-imut (Den Regionale
Udviklingsstrategiimut) NamminersorluƟk Oqartussat
ilaannakortumik aningaasaliineraƟgut piviusunngorƟnneqarput.
Indledning
I eŌeråret 2010 vedtog Qaasuitsup Kommunia Strategi 2020. Nu er Ɵden kommet
Ɵl at udmønte og konkreƟsere strategien
i den nye Kommuneplan 2014-2026. Et
vigƟgt skridt i deƩe arbejde har været at
indsamle relevant input fra borgerne og
afdække alle kommunens bosteders udviklingspotenƟaler. I en rundrejse Ɵl alle
kommunens byer og bygder er der aĬoldt
borgermøder, workshops m.m. og indsamlet data med afsæt i borgernes virkelighed
og dagligdag.
Planafdelingen i Qaasuitsup Kommunia har været
ansvarlig for gennemførelsen af rundrejsen Ɵl alle
kommunens bosteder og vi vil her gerne benyƩe
lejligheden Ɵl at reƩe en varm tak Ɵl alle de borgere,
foreninger, interessenter, kommunalt ansaƩe m.m.
der mødte op og deltog i workshop eller borgermøder og alle har bidraget med relevant input Ɵl
Kommuneplan 2014-2026.
Rundrejsen er muliggjort gennem en delvis Įnansiering fra Selvstyrets midler Ɵl RUS - den Regionale
Udviklingsstrategi.
Denne rapport indeholder resultatet af en Ňere
måneder lang proces med borgerinvolvering og
afdækning af udviklingspotenƟaler gennem en
rundrejse Ɵl (næsten) alle bosteder i Qaasuitsup
Kommunia i perioden august 2011-maj 2012. Her
præsenteres borgernes udsagn og forholdene sig Ɵl
udviklingsperspekƟver for deres by eller bygd fra afholdte interviews, workshops, borgermøder m.m. På
turen har der desværre været enkelte bosteder, som
vi ikke har kunnet besøge, trods gentagne forsøg.
Det er vores håb, at denne rapport i årene fremover
kan være en vigƟg data- og informaƟonskilde for
poliƟkere, embedsfolk og borgere, der ønsker at vide
mere om, hvad borgerne i alle byer og bygder i
Qaasuitsup Kommunia tænker om deres liv og har af
ideer Ɵl fremƟden, der hvor de bor.
Ved at invitere borgerne Ɵl akƟvt at være med Ɵl at
planlægge udviklingen i deres bosted håber vi, at der
opnås langt mere holdbare og bæredygƟge svar på de
udfordringer, hvert by eller bygd idag står overfor.
/Side/Qup.: 7
Kommunip pilersaarutaa 20142026. Suna siunertarineqarpa?
Ukiut sisamakkaarlugit kommunit pilersaaruƟƟk iluarsaaƩarnissaannut Nunatsinni kommunit pisussaaƟtaapput.
Kommunip pilersaarutaa pilersaaruƟni
pingaarnerpaatut imaluunniit kommunip
’inatsisaa tunngaviusutut’ isigineqarsinnaavoq. Tassani innuƩaasut ilaaƟgut
kommunip immikkoortortaqarĮit assigiinngitsut iluini piviusutut anguniagai
pillugit paasissuƟssarsiorsinnaapput, namminnerlu najugaqarĮmminni nunaminertanik atuinermut tunngasutut sunik pilersaaruteqarlunilu maliƩarisassiaqarnera
takusinnaallugu.
Kommunimi tamarmi kommunip pilersaarutaa
Qaasuitsup Kommuniata aqutsinissamut sakkorivaa.
MaliƩarisassiartai ƟmitaliƩut pilersaarusiornermut
tunngapput, aallaaviusorli tassaavoq kommunip
tamakkiisutut isigalugu inerisarnissaa. Isumaqarluni
immikkoortortat aqutsisoqarĮillu akimorlugit, aammalu inooqaƟgiinnermi inerisarnermut ƟmitaliƩullu
sanaartornikkut suliassanut alaatsinaaīeqarluni.
Kommunip pilersaarutaa qinersivinni tamani – ukiut
sisamat missaanni – iluarsaanniarlugu misissorneqartassaaq, sivisunerujussuarmilli atuuīeqarƟnneqartarnissaa piumaneqartarpoq. TaamaaƩumik Qaasuitsup Kommuniani Kommunip pilersaarutaa 2014-imik
suliaqarnitsinni siunissaq ungasissoq isigalugu – 2026p tungaanut – anguniakkat umeruarpavut.
Kommunip pilersaarutaata suussusaa allanngorsimavoq. Siusinnerusukkut pilersaaruƟp imai tassaanerugajupput Ɵmitalinnik pilersaarusiat sanaartukkatullu
suliassat. Ullumikkut tamakkiisumik isiginninnerusumik siunissamut Ɵkkuussiniarfeqarpoq, periusilikkamik illoqarĮit inerisarneri alaatsinaanneqarluƟk, tassani kommunip tamakkiisumik inerikkiartornissaanut
kissaaƟgisat Ɵmitalinnik pilersaarusianit immikkoorƟnneqarsinnaanaƟk.
Kommunitoqqanit arĮneq-pingasunit kommunip
pilersaarutai arĮneq-pingasut Kommunip pilersaaruSide/Qup.: 8/
taata takkuƩussap taarsissavai. Piĸssani assigiinngitsuni (ukiuni qulikkaani assigiinngitsuni) aammalu
assigiinngitsunik periuseqarluni suliarineqarluƟk kommunip pilersaarutai arĮneq-pingasut pineqarput. Ilanngullugulu kommunip pilersaarutaa nutaaq aamma
nunaannartamut pilersaaruƟnik imaqassaaq. Allatut
oqaaƟgalugu kommunip pilersaarutaata suliassartaa
nutaaq suussusaalu kaƟƟgaanerullunilu annertuneruvoq – nunap isorartussusaaƟgut periusissiaƟgullu.
Kommunip pilersaarutaanik suliaq pingaaruteqarpoq,
kommunip siunissaanut aallaaviusussaanini pissuƟgalugu. IluƟgalugulu tassaavoq kommunalbestyrelsip
sakkussarisaa, kommunimut pingaarnertut pilersaarusiornermik aammalu pingaarnertut anguniakkanik
nassuiaammat.
Tamannali aamma isumaqarpoq kommunip pilersaarutaanik malinnaanissaminik, najoqqutaqarnissaminik sulissuteqarnissaminillu piviusunngorƟnniarneranut kommunalbestyrelsip pisussaaƟtaanera.
Periuseq 2020
Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-p suliarineranut ataƟllugu pilersaarusiornermut periusissiamik
Qaasuitsup Kommunia 2010-mi decembarimi akuersissuteqarpoq, taasatsinnik Periuseq 2020. Periutsimi
kommunip pilersaarutaata nutaap suliarineranut
iliuuseqarĮssat qulit imaluunniit ’qulequƩat’ toqqartorneqarsimapput. ’QulequƩat’ qulit taakku
workshoppinut, innuƩaasut ataatsimiisinnerinut,
nalunaarsuinernut il.il. imarisaanut aallaaviulluƟllu
sinaakkutaasimapput.
Aalajangiinissamut pisinnaaƟtaaĸit akisussaaĸillu
annertunerusut
Kommunit kaƩunnerisa kingornaƟgut kommunalbestyrelse annertunerusumik aalajangiinissamut
pisinnaaƟtaaīeqalersimavoq. Tamanna Kommunip
pilersaarutaanut annertuumik tunngavoq, inaarutaasumik NamminersorluƟk Oqartussanit akkuerineqartussaajunnaartumut. 1.1.2011-mit kommunit
aamma NamminersorluƟk Oqartussanit nunaannartamut pisinnaaƟtaaĸmmik pilersaarusiornermullu
oqartussaaĸmmik Ɵgusinnipput. Suisinnerusukkut
kommunip pilersaarutaaniipput taamaallaat illoqarĮit
nunaqarĮillu sumiiĸgisaat, nunaannartaq sinneruƩoq
NamminersorluƟk Oqartussat akisussaaīeqarĮgalugu. Ullumikkut nunaannartaq kommunip pilersaarutaanut ilaalissaaq, illoqarĮit nunaqarĮillu avataanni
unammillerĮssat nutaat ilippanaaƟllu takkunnerinik
isumaqarluni.
Kommuneplan 2014-2026.
Hvad er formålet?
Det betyder samƟdig, at kommunalbestyrelsen
forpligter sig Ɵl at følge, eŌerleve og arbejde for kommuneplanens Ɵlblivelse.
Kommunerne i Grønland har pligt Ɵl at
revidere deres kommuneplan hvert łerde
år. Kommuneplanen kan betragtes som
den overordnede plan eller kommunens
‘grundlov’. Her kan borgere bl.a. orientere
sig om kommunens konkrete mål indenfor forskellige sektorområder og se hvilke
planer og retningslinier, der gælder for
arealanvendelsen i deres lokalområde.
Strategi 2020
Qaasuitsup Kommunia har i december 2010 vedtaget en planstrategi i forbindelse med udarbejdelse
af kommuneplan 2014-2026, vi har kaldt Strategi
2020. I strategien er der udvalgt 10 indsatsområder
eller ‘overskriŌer’ for arbejdet med den nye kommuneplan. Disse 10 ‘overskriŌer’ har dannet afsæt
og ramme for indholdet af workshops, borgermøder,
registreringer etc.
Kommuneplanen er Qaasuitsup Kommunias styringsredskab i hele kommunen. Bestemmelserne sigter
mod den fysiske planlægning, men udgangspunktet
er kommunens udvikling som helhed. Det vil sige på
tværs af sektorer og forvaltninger og med fokus på
både social udvikling og fysiske anlægsopgaver.
Kommuneplanen skal tages Ɵl revidering i hver valgperiode - cirka hvert 4. år - men må meget gerne have
et længere perspekƟv. I arbejdet med Qaasuitsup
Kommunias Kommuneplan2014 sigter vi derfor på
målsætninger længere ud i fremƟden – Ɵl 2026.
Kommuneplanens rolle har ændret sig. Tidligere
handlede planen næsten udelukkende om fysisk
planlægning og anlægsopgaver. I dag har den et
helhedsorienteret perspekƟv med fokus på strategisk
byudvikling, hvor ønsker om kommunens samlede udvikling ikke kan løsrives fra den fysiske planlægning.
Den kommende Kommuneplan erstaƩer oƩe kommuneplaner fra de oƩe gamle kommuner. OƩe kommuneplaner, som er lavet på forskellige Ɵdspunkter
(i forskellige årƟer) og på forskellige måder. SamƟdig
skal den nye kommuneplan også indeholde planer for
det åbne land. Med andre ord er kommuneplanens
nye opgave og rolle mere kompleks og mere omfattende – både geograĮsk og strategisk.
Øget beslutningskompetence og ansvar
Kommunalbestyrelsen har eŌer kommunesammenlægningen fået øget beslutningskompetence.
Det gælder i høj grad for Kommuneplanen, som ikke
længere endeligt skal godkendes af selvstyret. Pr.
1.1.2011 Įk kommunerne også overdraget kompetencen og planmyndigheden over det åbne land fra selvstyret. Tidligere omhandlede kommuneplanerne kun
by- og bygdezoner, mens det resterende åbne land
var Selvstyrets ansvarsområde. I dag skal det åbne
land være en del af kommuneplanen, hvilket betyder
nye udfordringer og potenƟaler uden for by og bygd.
Kommunen har dog ikke helt frie rammer. Landsstyret kan gribe ind ved sager af naƟonal interesse, og
kommunen skal stadig følge den gældende (sektor-)
lovgivning og landsplandirekƟver. SamƟdig skal Kommuneplanen sæƩes i sammenhæng med Selvstyrets
interesser, Den Regionale Udviklingsstrategi og de
forskellige betænkninger og iniƟaƟver, som Selvstyret
har igangsat.
Det er med andre ord stadig vigƟgt, at Qaasuitsup
Kommunias planlægning ligger i forlængelse af Selvstyrets arbejde og strategier.
Arbejdet med Kommuneplanen er vigƟgt, fordi den er
udgangspunktet for kommunens fremƟd. Den er samƟdig kommunalbestyrelsens redskab, der deĮnerer
den overordnede planlægning og de overordnede mål
for kommunen.
/Side/Qup.: 9
TaamaaƩorli kommune ammaannavissumik pisinnaaƟtaaīeqarƟtaanngilaq. Nunamut tamarmut
soquƟginartoqarĮnni sammisani Naalakkersuisut akulerussinnaapput, kommunillu (immikkoortortanut-)
inatsisaasut nunalu tamakkerlugu peqqussutaasut
atuuƩut maliƩariuassavai. Tamakku saniaƟgut Kommunip pilersaarutaa NamminersorluƟk Oqartussat soquƟgisaannut, Den Regionale Udviklingsstrategiimut
(Nunap ilaani Inerisaanermut Periusissiamut) aammalu NamminersorluƟk Oqartussat aallarƟsagaannut
nalunaaruƟnut pilersitsinernullu assigiinngitsunut
ataqaƟgiissinneqassaaq.
Allatut oqaaƟgalugu suli Qaatsuitsup Kommuniata
pilersaarusiornerata NamminersorluƟk Oqartussat
suliaannut periusissiaannullu ilanngussaasimanissaa
pingaaruteqartuarpoq. I
Side/Qup.: 10/
/Side/Qup.: 11
PaasissuƟssanik katersineq
Kommunip siunissaa pilersaarusiuleraanni
innuƩaasut ilanngunnissaat pingaartuuvoq. NajugaqarĮmminni inerisaanermik
suliaqarƟllugit pilersaarusioqataaƟnniarlugit innuƩaasut qaaqquneqaraangata
ullumikkut najugaqarĮnni ataasiakkaani
unammillerĮssanut aƩartunerujussuarnik piujuarƟtsisunillu iliuusissat pissarsiarineqartarput.
InnuƩaasut namminneq misigisartagaannik ulluinnarni atugaannik pissusiviusunilu inuunerinik aallaaveqarnissaq kissaaƟgineqarsimavoq. InnuƩaasut
illoqarĮmminni imaluunniit nunaqarĮmminni najugaqartuartuupput, tassaappullu sumiiĸnni pineqartuni najugaqarĮusuni pissutsinik immikkut iƩunik
ilisimasaqarluarnerpaat. Kommunip siunissaa pillugu
innuƩaasut ilanngunnerisigut qanimut demokraƟimik
nukiƩorsaaqataaneruvoq, tassaallunilu suliniuƟt aallarƟsarneqartut pillugit annertunerusumik piginnittooqataalersitseriaaseq.
InnuƩaasulli ilanngunissaat kisimiiƟllugu anguniagaanngilaq. PaarlaƩuanik najugarisami innuƩaasut
sumiiĸgisarƟk pillugu ilisimasaannik paasisaqarsinnaaneq pineqarneruvoq. Tassaavoq innuƩaasut najugaqarĮgisamik siunissaannut naleqiullugu oqartussaaqataalersinnissaat. Aammalu ingammik suliniuƟt
aallarƟsarlualerpata innuƩaasut aamma namminneq
akooqatanerminnik ilisarinnissinnaanissaat pineqarluni.
Taamatut arlalinnik sammisassaqarfeqarƟtamik
periaaseqarnermi arlalinnik iluaquƟssartaqarpoq.
PeqaƟgiiīnnik aamma soquƟgisaqaqaƟgiinnik workshoppeqarƟtsinikkut aammalu innuƩaasut immikkoorƟllugit innuƩaasunik ataatsimiisitsisoqarnikkut
innuƩaasut marloqiusanik oqariarĮssaqalerput.
PeqaƟgiiĸnni inuit suliniuƟllit workshoppimi soquƟgisaminnik kissaaƟgisaminnillu saqqummiussisinnaapput, innuƩaasulli nalinginnaat innuƩaasut ataatsimiisinnerini kissaaƟgisaƟk oqaluƩuarisinnaallugit.
Periuserlu naatsorsuuƟgisinngisanut ’aporĮssanut’,
soorlu 60-iliisoortoqarneranut, imaluunniit qilalukkanik takunniƩoqarsimaneranik tusarsimasanut
eqqoruminaallisippaa. IlloqarĮnnit nunaqarĮnnillu
Ɵkeraakkatsinnit tamanit atortussanik naleqquƩunik
pingaaruƟlinnillu pissarsiaqartarsimavugut.
Workshoppit innuƩaasullu ataatsimiisinnerisa imaannut periusissaqarnikkut aallaaviusoq tassaasimavoq
Periuseq 2020, tassanilu iliuuseqarĮginiakkat imaluunniit ’qulequƩat’ qulit. Taakku tassaapput:
1) InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, 2) IlinniarƟtaaneq, 3) InoqarĮit inissiallu, 4) Kulturi kinaassuserlu, 5) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, 6)
Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu, 7) Angallanneq pilersuinerlu, 8) Silap pissusaa avatangiisillu, 9) Kulturikkut
kingornussat eriagisassallu, kiisalu 10) IT, qanimut
oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu.
Pilersaarusiornermut periutsimik suliaqarnermut
ataƟllugu kommunimi sumiiĸnnit tamanit apersuilluni misissuinikkut innuƩaasut 100-t ilannguppagut,
quppersakkami ’Takorluukkat 100-t’-mik kinguneqartumik. Periuseq 2020-mut naleqqiullugu Kommunip
pilersaarutaa sumiiĸƩanut tunnganipilussuuvoq.
TaamaaƩumik innuƩaasunik suli annertunerusumik
oqaloqateqarnissaq kissaaƟgaarput.
Suliassap isumaginiarnerani tamakkiisuusoq pingaartuuƟssimavarput. IlloqarĮmmi imaluunniit nunaqarĮmmi inuuneq tamaat kaajallanniarnera peqqissaarullugu sulissuƟginiarsimavarput, inerisaanermullu
ilippanaaƟnut naleqqiullugu ataasiinnarmik isigisaqarniarneq imaluunniit alaatsinaaĸmmik nerukiƩupilussuarmik periuseqarnissaq pinaveerniarsimalluƟgu.
TaamaaƩumik inuunermi aqqusaagassanik pingasunik imaluunniit ulluinnarni inuunermi atukkat:
suliīeqarneq imaluunniit inuunermut tunngavigisaq,
inooqaƟgiilluni aƩaveqaqaƟgiinneq, angerlarsimaĸgisami killissarisat, sisamaaƩullu qanimut demokraƟi
peqqissaarullugit suliaqarĮginiarsimavavut.
QaammaƟt ingerlanerini kommunimi nunaqarĮit illoqarĮillu tamaasa Ɵkeraarsimavavut. NajugaqarĮnni
Ɵkitatsinni tamani innuƩaasut ataatsimiisiƩarsimavavut. IlloqarĮnni nunaqarĮnnilu annertunerusuni
aamma workshoppiliortarpugut, ilaaƟgut peqaƟgiiĸit
suliīeqarĮillu peqataaƟƩarlugit.
Workshoppit
Workshoppini pilersaarusiornermut periusissaq 2020,
RUS (Den Regionale Udviklingsstrategi) aamma Kommunip pilersaarutaa 2014-2026 pillugit naatsumik
nassuiaasoqarpoq, peqataasullu aatsaat tamatuma
kingornaƟgut pilersaarummi periusissiap qulequtaasa
Side/Qup.: 12/
Indsamling af data
Det er vigƟgt at tænke borgerne med, når
kommunens fremƟd skal planlægges. Ved
at invitere borgerne Ɵl akƟvt at være med
Ɵl at planlægge udviklingen i deres bosted
opnås langt mere holdbare og bæredygƟge svar på de udfordringer, hvert
bosted i dag står overfor.
Ønsket har været at tage udgangspunkt i borgernes
dagligdag og virkelighed som de oplever den. Borgerne færdes Ɵl dag-ligt i deres by eller bygd og er dem,
der bedst kender Ɵl de særlige lokale forhold det
pågældende sted. At inddrage borgerne om kommunens fremƟd er med Ɵl at styrke nærdemokraƟet og en
måde at skabe et større ejerskab om de projekter, der
sæƩes i gang.
Men borgerinddragelse er ikke kun et mål i sig selv.
Det handler i stedet om at få indsigt i den viden, som
de lokale beboere har om deres område. Det handler
om at give borgerne medbestemmelse i forhold Ɵl
deres bosteds fremƟd. Og det handler især om at
borgerne skal kunne genkende sig selv, når først projekterne begynder at udfolde sig.
I forbindelse med arbejdet med planstrategien inddrog vi 100 borgerne fra alle dele af kommunen
gennem en interviewundersøgelse, der resulterede i
pjecen ’100 drømme’. Kommuneplanen er, i forhold
Ɵl Strategi2020, meget mere stedsspeciĮk. Derfor
ønsker vi en endnu stærkere dialog med borgerne.
Igennem måneder har vi besøgt hver bygd og by i
kommunen. I alle de bosteder som vi er kommet Ɵl,
har vi aĬoldt borgermøde med byens borgere. I de
større byer og bygder er der også aĬoldt workshops
med bl. a. foreninger og arbejdspladser.
Der er Ňere fordele ved at denne Ňerstrengede takƟk.
Ved at holde workshops med foreninger og interessenter og borgermøder med borgerne hver for sig,
får borgerne to talerør. Ildsjælene i foreningerne kan
udtrykke deres interesser og ønsker Ɵl workshoppen,
mens de almindelige borgere kan fortælle om deres
ønsker Ɵl borgermødet.
SamƟdig gør det metoden mindre sårbar for uforudsete ‘forhindringer’ som f. eks en 60 års fødselsdag,
eller rygter om at der er spoƩet narhvaler. Fra alle de
byer og bygder vi har besøgt, er det lykkedes os at få
relevant og vigƟgt materiale med hjem.
Det strategiske afsæt for indholdet af både workshops
og borgermøder var Strategi 2020 og de Ɵ indsatsområder eller ‘overskriŌer’ i denne. Disse er følgende:
1) Erhvervsudvikling, 2) Uddannelse, 3) Bosætning og
gode boliger, 4) Kultur og idenƟtet, 5) Tryghed og det
gode liv, 6) Sundhed og forebyggelse, 7) Infrastruktur,
8) Klima, miljø og natur, 9) Kulturarv og bevaring og
endelig 10) IT, demokraƟ og dialog.
Helheden har været vigƟg i vores Ɵlgang Ɵl opgaven.
Vi har metodisk arbejdet med at komme hele vejen
rundt om livet i byen eller bygden og forsøgt at undgå
et endimensionelt eller meget snævert fokus i forhold
Ɵl udviklingspotenƟaler. Metodisk har vi derfor arbejdet med tre livssfærer eller dimensioner i dagliglivet:
job eller livsgrundlag, det sociale fællesliv, privatlivets
rammer og den łerde dimension nærdemokraƟet.
Workshops
Ved workshoppene blev der holdt et kort oplæg
om planstrategi 2020, RUS(den regionale udviklingsstrategi) og Kommuneplan 2014-2026, før
deltagerne Įk lov Ɵl først at udfylde et vurderingsskema over de nuværende muligheder indenfor
planstrategiens Ɵ overskriŌer. DereŌer blev de givet
Ɵl opgave at besvare frit på 35 vejledende spørgsmål
om udviklingsmuligheder - og potenƟaler indenfor
strategiens Ɵ områder.
Borgermøderne
Til borgermødet Įk borgerne først en kort introdukƟon Ɵl baggrunden for og arbejdet med Kommuneplan 2014-2026 særligt kommunens planstrategi
- Strategi 2020. De blev også præsenteret for RUS(den
regionale udviklingsstrategi).
De fremmødte borgere blev inddelt i grupper og bedt
om at indtegne udfordringer, muligheder og potenƟaler på et stort kort over bostedet. Grøn tusch symboliserede det, der fungerer rigƟg godt og ikke skal
ændres i fremƟden. Rød tusch symboliserede det, der
ikke virker og skal forbedres og blå tusch noget nyt,
noget borgerne ønsker i fremƟden.
HereŌer præsenterede grupperne hver deres kort for
de andre grupper.
/Side/Qup.: 13
qulit iluini maannakkut periarĮssaasunut naliliinermut immersugassamik immersuisinneqarput. KingornaƟgut periusissiami immikkoortortat qulit iluini
inerisaanissamut periarĮssat ilippanaaƟllu pillugit
najoqqutassiisunik apeqquƟt 35 killeqanngitsumik
akissuteqarnissaminnut suliassinneqarput.
InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerit
InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerni siullermik Kommunip pilersaarutaa 2014-2026-mut tunuliaqutaasumik
taassuminngalu suliaqarnermut naatsumik saqqummiussivigineqarput, ingammillu kommunip pilersaarusionermut periusissiaanut – Periuseq 2020-mut.
Aamma RUS-imik (Den Regionale Udviklingsstrategimik) nassuiaassiĸgineqarput.
InnuƩaasut takkussimasut suleqaƟgiikkuutaanut agguataarneqarput, najugaqarĮmmillu nunap assingani
angisuumi unammillerĮnnik, periarĮssanik ilippanaaƟnillu ƟtartaaqquneqarluƟk. Tussi qorsorpaluƩoq
atuulluartumik siunissamilu allanngorneqassanngitsumik takussuƟssiivoq. Tussi aappalaartoq atuuƟnngitsumik iluarsisassamillu takussuƟssiivoq, tussilu
tungujortoq tassaavoq nutaaq, innuƩaasut siunissami
kissaaƟgisaat.
Taamaalioreeramik suleqaƟgiisitat nunap assiuƟƟk
ilaminnut saqqummiuppaat.
InnuƩaasunik ataatsimiisitsinermi suliassap tullissaata
aallarƟnneqannginnerani innuƩaasut nunaqarĮmmi/illoqarĮmmi innuƩaasut qanoq allanngoriartorsimanerinut aammalu iserƟtat allanngoriartorsimanerinut
Ɵtartagartaliussanik, kiisalu allanngoriartornerup
illoqarĮannut imaluunniit nunaqarĮannut qanoq pingaaruteqassusianik saqqummiussiĸgineqarput.
Taava pilersaarusiornermut periusissiami qulequttani quliusuni innuƩaasut periusissatut iliuuseqarĮssanik imminnut pingaarnerpaanik tallimanik
toqqartueqquneqarput, iluƟgalugulu taamatut
toqqaanerminnik suliniuƟssatut siunnersuuƟƟgut,
iliuusissaƟgut il.il. tunngavilersuilluƟllu piviusorpalaarƟtsiniaqquneqarluƟk. SuleqaƟgiinnut tamanut
suliassariƟtaq suleqaƟgiinnut tamanut naammassineqaraangat ilaminnut aamma saqqummiussuisarput.
Tamatuma kingornaƟgut innuƩaasut takkussimasut
ataatsimoorullugu najugaqarĮgisaminnut periusissatut iliuuseqarĮssat pingaarnerpaarpaat pingasut
tulleriiaarinissaannik kaammaƩorneqartarput.
NaggasiuƟgalugu kommunip pilersaarutaanut
Side/Qup.: 14/
nutaamut alloriarnerit tullii, taakkununngalu piĸssalersuutaasut nassuiarneqartarput, ilanngullugit innuttaasut qanoq aammalu qaqugukkut qisuariaammik
pissarsinissaminnik naatsorsuuƟgisaqarsinnaanerat.
Iliuuserisaq assigiiaartoq
IlloqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani ataatsimiinnerit assigiikannersillugit ingerlanneqartarneri pingaaruteqarsimapput. Taamaaliornitsigut inernerit assersuussinnaavavut, taamaalilluƟk pilersaarusiortoqarnerani
ataatsimoortuusumut ilaliussuussinnaassammata.
TaamaaƩorli iliuuserisaq assigiinngilaartarsimavoq,
najugaqarĮusumi aalajangersimasumi periarĮssat aalajangiisuusarluƟk. AssersuuƟgalugu sumiiĸit ilaanni
workshoppeqarƟtsisoqarsimanngilaq. InnuƩaasut
sumiiĸnni tamakkunani tulleriiaaraluni naliliisarsimapput. IlloqarĮit anginerit ilaanni suliassaq 2 tamakkerluni aalajangiussininngorƟinnarneqartarsimavoq.
NunaqarĮnni Kangaatsiap eqqaamiuini Ɵkeraarnerit
aamma allaanerulaartumik ingerlasimapput, tamanna
aatsaat misileraaĸummat. TaamaaƩumik innuƩaasut
saqqummiussaat marloriaammik pissarsiarisimavavut.
InnuƩaasunik ataatsimiisitsinernit workshoppiniillu inernerit – paasissuƟssatut atugassiat – najugaqarĮnni innuƩaasut isummiussaaƩut sinniisuusutut
paasineqassanngillat. Taamaakkaluartumik siamasissumik toqqammavissiipput, illoqarĮnni nunaqarĮnnilu ataasiakkaani kissaaƟgisat aarleqquƟgisallu pillugit
erseqqissumik takussuƟssiilluƟk.
Inden borgermødets anden opgave, blev borgerne
præsenteret for nogle grafer over befolkningsudviklingen og indkomstudviklingen i bygden/byen, samt
udviklingens betydning for deres by eller bygd.
Borgerne blev så bedt om at udvælge de for dem
5 vigƟgste strategiske indsatsområder ud af planstrategiens 10 og samƟdig bedt om at begrunde og
konkreƟsere deƩe valg gennem forslag Ɵl projekter,
indsatser m.m. Når opgaven var løst for alle grupper
præsenterede grupperne igen for hinanden.
HereŌer blev alle fremmødte borgere i fællesskab
bedt om at prioritere de 3 allervigƟgste strategiske
indsatsområder for deres bosted.
Som afrunding blev der kort gennemgået de næste
skridt henimod en ny kommuneplan og Ɵdsplanen
for denne herunder hvordan og hvornår borgerne vil
kunne forvente at få en respons.
Ensartet fremgangsmåde
Det har været vigƟgt, at møderne i alle byer og
bygder blev aĬoldt nogenlunde ens. På den måde
kan vi sammenligne resultaterne, så de kan tænkes
ind i en helhed, når der skal planlægges.
Fremgangsmåden har dog alligevel varieret lidt,
aĬængigt af mulighederne på det speciĮkke bosted.
Visse steder er der f. eks ikke aĬoldt workshops. Her
har borgerne foretaget skalavurderingen. I nogle af
de større byer er opgave 2 reduceret Ɵl en plenumafgørelse.
Besøgene i bygderne i Kangaatsiaq-området er også
foregået lidt anderledes, fordi det var ’pilot’-område.
Derfor har vi fået borgernes inputs ad to omgange.
Resultaterne fra borgermøder og workshops – datamaterialet – skal ikke forstås som repræsentaƟvt
for bostedernes borgere. Alligevel giver de et bredt
fundament og en klar idé om ønsker og bekymringer i
de enkelte byer og bygder.
/Side/Qup.: 15
Atortussat qanoq atugaappat?
IlloqarĮnnut nunaqarĮnnullu ataasiakkaanut tamanut inerniliussat innuƩaasunut saqqummiunneqarput. Inerniliussat
suliarineqalaarput, inuillu ataasiakkaat
akissutaat ataatsimoorƟnneqaqaƩaarluƟk. Taamaalilluni aamma kinaassutsip isertuunnera isumannaarneqarpoq.
Peqataaqataasut isummaminnik isumassarsiaminnillu tunuarsimaaruteqaraƟk
ilumoortumillu allataqarsinnaanissaannut
tamanna pingaaruteqarpoq.
PaarlaƩuanik atortussiat isumai paasiniarneqanngillat. Toqqarsimavarput ’paasissuƟssat allanngorƟnngisat’ saqqummiunnissaat, taamaalilluni innuƩaasut
sunik kissaateqarneri ajornartorsiuƟtullu isiginninneri
takuneqarsinnaaniassammata. PaarlaƩuanik nalunaarummi atortussiat tassaapput innuƩaasut namminneq isummersuutaat, isumaat kissaataallu.
Workshoppit:
Workshoppini akissuƟt katersorneqarluƟllu atuuĸnnut pingaarneruƟtanut sisamanut, iliuuseqarĮssanut ataƟtanut immikkoorƟllugit kaƩullugit
allanneqarput. Atuuĸit ulluinnarni inuunermi atugaqarĮƩut assigiinngitsutut isigineqarsinnaapput.
Suliĸgisat, inuunermilu tunngavigisaq, inooqaƟgiinnermi akuuneq, nammineq angerlarsimaĸgisami
sinaakkutaasut, qanimullu demokraƟi.
1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq
aƩaveqarĮillu
2. Kulturi kinaassuserlu, avatangiisit kulturimilu kingornussat
3. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inissiat
4. IT aamma qanimut oqartussaaqataaneq
SuleqaƟgiikkuutaat inuillu ataasiakkaat akissutaat
ataatsimoorƟllugit allannerisigut kinaassutsimik isertuussineq isumannaarneqarpoq.
InnuƩaasunik ataatsimiisitsinerit
InnuƩaasut illoqarĮnnut nunaqarĮnnullu nunap assingini nalunaarsuineri isumassarsiaalu katersorlugillu
nunap assinganut takussuƟssiiĸmmut ataatsimut
nuunneqarput, tassani suleqaƟgiissitat tamarmik
Side/Qup.: 16/
kissaaƟgisaat oqaaseqaataallu takuneqarsinnaalluƟk.
IliuuseqarĮssanik naliliinissat innuƩaasut ataatsimiinnerinut suleqaƟgiissitat (marluk-pingasuugajuƩut)
inississornerisigut iƩarput, pisariunnginnerusumik
ataatsimut allannertalikkamik. NaggasiuƟgalugu tullerisiissitani pingasut toqqarneqartut saqqummiunneqarput.
IliuuseqarĮssanik naliliinerit (naliliissut 0-imit 10-mut)
IliuuseqarĮssanik inuit ataasiakkaat kisitsisitalerlugit
naliliineri Ɵtartakkakkut takuƟnneqarput. Tassani
illoqarĮup/-nunaqarĮup agguaqaƟgiissillugu nalilernera takuƟnneqarpoq, Qaasuitsup Kommuniani naliliinerit tamaasa agguaqaƟgiissinneranut sanilliullugu.
Naatsorsueqqissaarineq:
IlloqarĮnnut nunaqarĮnnullu ataasiakkaanut tamanut
naatsorsueqqissaarinermit paasissuƟssat annikitsualuit ilanngussorneqarput. Kisitsinit pingaaruƟlinnit
ikiƩuusunit annertuallaamik nassuiaasoqassannginnera pingaarpoq, taakkuli illoqarĮup imaluunniit
nunaqarĮup sananeqaataanik innuƩaanillu takorluuisitsinermut atorneqarsinnaapput.
• InnuƩaasut amerlassusaat
• AnguƟnut 100-kkaanut arnat qassiuneri
• UkioqaƟgiikkuutaat (0-16-inik, 17-64-inik, 65+-inik
ukiullit)
Taakku saniaƟgut illoqarĮup/nunaqarĮup sananeqaataanik, ilippanaataanik unammillerĮssaanillu
uppernarsaaƟtut paasinnissuƟssatullu assilisanik
atortussiat aƩuumassuteqartutut qiƟusutullu inissisimapput.
Hvordan er materialet brugt?
For hver by og bygd præsenteres resultaterne fra borgerne. Resultaterne er
bearbejdet lidt, og individuelle besvarelser er skrevet sammen. Herved sikres
også anonymiteten. Det er vigƟgt, for at
deltagerne kan skrive deres uforbeholdne,
ærlige mening og ideer.
Til gengæld er materialet ikke fortolket. Vi har valgt
at levere de ’rå data’, så det er muligt at se, hvad
borgerne selv ønsker og problemaƟserer. Materialet i
denne rapport er dermed borgernes egne holdninger,
meninger og ønsker.
StaƟsƟk:
For hver by og bygd inddrages nogle få staƟsƟske
oplysninger. Det er vigƟgt ikke at tolke for meget ud af
få, overordnede tal, men samƟdig kan de bruges Ɵl at
give en foresƟlling om byens eller bygdens opbygning
og befolkning. Følgende nævnes:
• Indbyggertal
• Antal kvinder pr. 100 mænd
• Aldersgrupper (0-16 år, 17-64 år, 65+ år)
Derudover spiller fotomaterialet en relevant og
central rolle som dokumentaƟon og indsigt i byens/
bygdens opbygning, potenƟaler og udfordringer.
Workshops:
Workshoppenes besvarelser er samlet og skrevet
sammen under Įre overordnede dimensioner, der
hænger sammen med indsatsområderne. Dimensionerne kan betragtes som forskellige sfærer i hverdagslivet. Job og livsgrundlag, det sociale liv, privatlivets
rammer, nærdemokraƟ:
1. Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur
2. Kultur og idenƟtet, miljø og kulturarv
3. Tryghed og det gode liv, boliger
4. IT og nærdemokraƟ
Ved at skrive gruppernes og de individuelle besvarelser sammen, sikres anonymiteten.
Borgermøder
Borgernes registreringer og ideer på by- og bygdekortene er samlet og omsat Ɵl ét oversigtskort, der
gengiver alle gruppernes ønsker og kommentarer.
Vurderingen af indsatsområder opsƟlles som grupperne Ɵl borgermøderne (typisk 2-3 grupper) har
gjort, med en leƩere sammenskrivning. SluƩeligt
præsenteres de tre valgte prioriteringer.
Vurdering af indsatsområder (skala 0-10)
De individuelle skalavurderinger af indsatsområderne
vises ved hjælp af en Įgur. Her vises byens/bygdens
gennemsnitlige vurdering, sammenlignet med
gennemsniƩet af alle vurderinger i Qaasuitsup Kommunia.
/Side/Qup.: 17
Alloriarnerit tullii
Kommunip pilersaarutaa 2012-2024-mik
ilusilersuilluni sulineq aqqusaagassaavoq
sivisunerusoq, taamaaƩumillu inaarutaasumik inerniliussassamut arlalinnik
alloriartoqartussaavoq. Nalunaarummi
matumani innuƩaasut oqaaseqaataat
kissaaƟgisaallu alaatsinaanneqarput.
Kommunillu pilersaarutaa misissuinerit,
kisitsisiƟgut paasissuƟssat nassuiaaƟllu
assigiinngitsut tunngavigalugit ilusilersorneqarpoq
– sumiiĸnnut ataasiakkaanut aammalu
kommunimut nalinginnaasumik tunngasut
eqqarsaaƟgalugit. TaamaalilluƟk kommunimi killiĸgisaq periarĮssallu erseqqissarneqassapput.
Kommunimi siunissami inerisaanermut Ɵgussaasumik
pilersaarummik misissueqqissaarinerit nassataqarƟtsissapput. Kommunalbestyrelsimik sunniivigeqaƟgiilluni, aammalu sioqqutsisumik misissueqqissaarinermik suliarisat tunuliaqutaralugit pilersaarusiorneq
tulleriiaariĸgineqassaaq, tassanilu ilippanaaƟt sorliit
misileraavigineqassanersut aalajangiunneqarluƟk.
Aqqutaa tamaa innuƩaasut ataasiakkaat najugaqarĮusullu ataasiakkaat kissaataat ilippanaataallu
ilanngussorneqassapput. InnuƩaasut ilapiƩuuƟgisaat
tassanngillat inernerit allaƩorsimaĸat, tassaarpiaappulli ingerlassamut tamakkiisumut ilapiiƩuuterpiaasut, inaarutaasumik suliap piviusorpalaarƟnnissaanut
takorluuinertalernissaanullu peqataaqataasut.
Tassunga ataƟllugu kommunimi aqutsisoqarĮit immikkoortortallu assigiinngitsut ilanngussorneqassapput,
taamaalilluƟk innuƩaasut kissaataat inerisaanissamullu ilapiƩuutaasut ataatsimoorĮusumut inissinneqassammata. Nunami sumiiĸusuni aammalu inuunermi
atugarisani assigiinngitsuni pisut tamarmik pineqarput.
Taamaalilluni Kommunip pilersaarutaa inaarutaasoq
kommunit siunissami inerisarnerannut pilersaaruƟnillu suliaqarnerannut pilersaarummik imaqalissaaq,
sioqqutsisumik suliaqarnermik isumannaatsumik
tunngaveqartuusumik.
Side/Qup.: 18/
De næste skridt
Arbejdet med at forme Kommuneplan
2014-2026 har været en længere proces
bestående af Ňere skridt på vej mod det
endelige resultat. Med denne rapport
fokuseres på borgernes udsagn og ønsker.
Desuden er Kommuneplanen udformet
på baggrund af forskellige analyser, staƟsƟk og redegørelser – både for de enkelte
bosteder og generelt for kommunen.
Herved klarlægges kommunens status og
muligheder.
Analyserne udmønter sig i en konkret plan for kommunens fremƟdige udvikling. I samspil med kommunalbestyrelsen og på baggrund af det analyƟske forarbejde prioriteres planlægningen og hvilke potenƟaler,
der skal satses på.
Hele vejen igennem vil den enkelte borger og de
enkelte bosteders ønsker og potenƟaler inddrages.
Borgernes bidrag er ikke en facitliste, men netop et
bidrag Ɵl den samlede proces, og skal være med Ɵl
at gøre det endelige produkt både mere realisƟsk og
visionært.
I denne forbindelse har de forskellige forvaltninger
og sektorer i kommunen været inddraget gennem
arbejdsgrupper og workshops, så borgerønsker og
udviklingspotenƟaler sæƩes ind i en helhed.
Den endelige Kommuneplan vil på denne måde indeholde en plan over kommunens fremƟdige udvikling
og planarbejde, med grobund i et solidt forarbejde.
/Side/Qup.: 19
Kommunip Pilersaarutaa 2014-2026 Naammassiniaalluni suliarinn
Kommuneplan 2014-2026 Tids- og aktivitetsplan for slutproces
2013
Ferie
Januar
Marts
Februar
April
Maj
Juni
Aug.
Juli
Del
Up
Nye bestemmelser om arealtildeling
Del 0
Del I - Fase 1
Indledende arbejde
Færdiggørelse af Kommuneplan 2014-2
U
Indhold/arbejdsopgaver
Indledende arbejde/
opsamling
REDEGØRELSE
Redegørelsen omfatter forudsætninger og mål for kommunens
udvikling, herunder udviklingen siden seneste kommuneplanrevision. Arbejdet udføres som en bearbejdning af foreliggende
planredegørelse, som suppleres med relevante data fra Grønlands
Statistik samt samt en beskrivelse af forholdet til øvrig overordnet
planlægning.
Færdiggørelsen af kommuneplanen
tager afsæt i en opsamling af det omfattende indledende arbejde, herunder
Strategi 2020, de indsamlede data fra
alle bosteder i bostedsanalysen, planredegørelse samt sektorplaner og bidrag
fra temagrupperne.
I samme forbindelse gennemføres en systematisk opsamling af
gennemført planlægning (vedtagne kommuneplantillæg) i de 8
‘gamle’ kommuner.
HOVEDSTRUKTUR
Udarbejdelse af hovedstruktur - dels for hele Qaasuitsup Kommunia
- herunder det åbne land - og dels for de enkelte byer og bygder.
Hovedstrukturen udarbejdes med afsæt i visionen og temaerne i
strategi 2010. Der lægges vægt på at Kommuneplan 2014-22 fremstår som en fysisk og handlingsorienteret plan.
Kommunikation og milepæle
Ef
2.
Ko
de
si
at
si
To
D
re
u
fo
afl
+
Hovedstrukturen for det åbne land vil omfatte en direkte “adoption”
af gældende landplandirektiv samt nye delområder for nedlagte
bygder o.l. Hovedstrukturen fastlægges og afgrænses ift. overordnede bindinger.
I fastlæggelsen af hovedstrukturen for byer og bygder medtages
resultaterne fra bostedsanalysen. Fokus lægges på de enkelte byer
og bygders særlige roller og udviklingspotentialer.
BESTEMMELSER
Udarbejdelse af generelle rammebestemmelser samt rammebestemmelser for de enkelte delområder. Rammerne skal overvejende have karakter af generiske bestemmelser, men med mulighed
for at indsætte særlige bestemmelser - fx for klausulerede zoner o.l.
Borgeren
Politikeren
20. marts
Politisk beslutning (KB)
af nye generelle retningslinjer for arealtildeling. og status på det
hidtidige arbejde.
Administrationen/
Styregruppe
De nye generelle retningslinjer for arealtildeling indarbejdes direkte.
DIGITALE KORT
Mindre opdateringer af grundkort ift. fx klausulerede zoner, delområder i det åbne land samt den opdaterede liste over kommuneplantillæg.
Temagrupper
medio a
april
ultimo april
Temagruppernes arbejde afsluttes. Der
kvitteres med en skriftlig tilbagemelding
1. styregruppemøde. Godtil de mange tema- og arbejdsgrupper,
kendelse af tids- og aktivider har deltaget i det indledende arbejde
tetsplan for KP-arbejdet
med kommuneplanen. Grupperne inddrages kun ved behov i den afsluttende
proces.
Side/Qup.: 20/
juni
Orientering i den nye Kommunalbestyrelse om færdiggørelsen af KP 2014-26, herunder
præsentation af det foreløbige
arbejde
2. styregruppem
tation af foreløb
Kommuneplan
Qaasuitsup Kommunia
innissamut piffissaq sulinissamullu pilersaaru
2014
Sept.
Okt.
Nov.
Dec.
Februar
Januar
Marts
April
I - Fase 2
pload/tolkning i Odeum
2026
Del I
Tilretning Pol. beh.
Fase 3
Fase 4
pload og tolkning
Tilretning
fter feedback fra styregruppens
. møde påbegyndes upload af
ommuneplanens indhold til
en digitale platform/hjemmede. Der er mulighed for løbende
t justere i teksten samt skrive de
dste afsnit.
Efter godkendelse af styregruppen foretages de
sidste justeringer/tilretninger af Kommuneplan
2014-26
olkning opstartes samtidigt.
Det foreslås, at tolkning sker diekte i Odeum sideløbende med
pload af færdig tekst. Tolkning
orventes at forløbe helt frem til
flevering.
1 arbejdsophold
Del II
Del III
Inddragelsesfase
End. vedt.
Del I
Inddragelsesfase
Politikerne vedtager udkast til en
ny Kommuneplan for Qaasuitsup
kommunia.
Forslaget sendes i offentlig høring i
midst otte uger.
+ 1 arbejdsophold
Politisk behandling
Kommuneplanen udgives digitalt på
www.qaasuitsup.gl og evt. lægges til
gennemsyn i trykt form på biblioteker, kommune og områdekontorer.
Primo november
afleveres Kommuneplan
2014-26 med tilhørende
indstilling til politisk
behandling.
dec./jan/feb
Offentlig høring af Kommuneplan 2014-26 herunder
en række præsentationsmøder i
kommunens byer og bygder.
ugust
medio okt.
møde. Præsenbig version af
2014-26
3. styregruppemøde. Præsentation af den endelige version
af Kommuneplan 2014-26
ultimo nov.
medio marts
Kommunalbestyrelsen
godkender Kommuneplan
2014-26, der efterfølgende
udsendes i offentlig høring
i 8 uger.
Kommunalbestyrelsen vedtager Qaasuitsup kommunias
nye Kommuneplan 2014-26
endeligt.
/Side/Qup.: 21
Side/Qup.: 22/
/Side/Qup.: 23
Side/Qup.: 24/
/Side/Qup.: 25
Paasissutissat attorneqarsimanngitsut
Qaasuitsup Kommuniani inoqarfinni paasissutissanik
katersuineq
Rådata
Side/Qup.: 26/
Qaanaaq
Qaanaaq
Savissivik
Siorapaluk
Qeqertat
nunaqarfiillu/med bygder
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
028
046
062
066
/Side/Qup.: 27
Side/Qup.: 28/
/Side/Qup.: 29
Qaanaaq 13.5.2012
Qaanaaq
karakteeriminnik qaīassaalernerat kajumissaataavoq
mikinngitsumik.
678 InnuƩaasut (2011)
InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq:
Workshoppi:
0-16-inik ukiullit: 29 % • 17-64-inik ukiullit: 63
% • 65-it sinn. ukiullit: 7 %
AnguƟnut 100-kkaanut arnat 93-it.
Værksted-mik tamanik sammisaqarĮuƟgisumik
peqarnissaq pingaaruteqarpoq.
Qaanaami 1.12.2011 13.5.2012-lu immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Immikkut aggersaalluni sammisaqarƟtsinermi
qulequƩanut pingaarnernut qulinut oqariartuuƟt:
A) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq,
angallanneq pilersuinerlu
Ataatsimeeqataasut isummanik assigiinngitsunik
saqqummiipput pingaarnerusutulli maluginiaqquneqarpoq piniartuunermiik aalisartuunermut ikaarsaariarniarneq ajornartorsiuƟtut imaluunniit soquƟginartutut periarĮssatut Ɵguneqarsinnaanersoq inuit ilaasa
taakkartorpaat.
Tunitsiviup mikivallaarnera aningaasallu peqqutaalluƟk matusisaqaƩaartarneq iluarsiivigineqaqqaartariqartut pingaaruteqarnerarpaat.
SuliĸƩut allatulli ukioq naallugu ammasarnissaa
suliassaqartuaannarnissaa assut pingaaruteqartutut
isigineqarpoq, suliĸk torersoq, atortorissaartoq,
toqqorsivigissaartoq, sulisunut atugassariƟtaasut
naammanginartut pigineqaraluarpata suliartornissaq
tunisassiornissaq assut soquƟgineqaraluarpoq.
Aningaasaliisoqarsinnaappat.
Maani PiareersarĮup aallarƟnneqarnera assut nuannaarutaavoq, kisiannili ilinniarƟtsisussaaruƩarneq,
ilinniartunillu inigiƟtaasut pitsaannginnersui assut killilersuutaasut maluginiarneqarpoq, ajorineqanngilaq
inuusuƩut angusisimasut illoqarĮnnut allanut aallarluƟk ilinniariartassagaluarpataluunniit.
PiareersarĮup ingerlalluarluni ilinniartunik piginnaanngorsaalernera nuannaarutaavoq pingaartumik
inuusuƩunut maani Qaanaami suliĸssaaleqisunut ilaaginnaaraƟk pingaaruƟlimmik anguniagaqaaƟgaluƟk
Side/Qup.: 30/
MiƩarĮup iluaqutaanera ajorineqanngilaq, kisianni
billiƫt akisuallaarujussuarnerat aukiorpaalussuanngortuni naammagiƩaalliutaasoq suli ajorsiartorpoq.
Takornariaqarneq kinguartorujussuuvoq, Ɵmmisartut
Canadamiik killilersungaavallaaraƟk sikumut miƩartut
inunnillu takornarissanik angallassisut illoqarĮmmut
iluaqutaaleraluartut, maƩunneqarput miƩarĮmmut
akileraarut qaīasippallaaqimmat missinnaajunnaaramik.
Tamanna HoteliuƟlinnut unnuisarĮuƟlinnullu assut
ajoqutaalerpoq, billiƫt akisualaaqimmata akissaliinnaat kisimik maanga annguƩalerput.
PisiniarĮk mikivallaalersimavoq, toqqorsiviit mikivallaalernikuupput, inuit aatsitassarsiorĮnni sulisut
maanga amerlasooruanngorluƟk ƟkiƩalerput piumasaallu annertusiartorluƟk.
Pisiassat amerlanerusut.
AƟsat, kamippaat, atortorissaaruƟt, sapingalinnut
nioqquƟssat allallu piumaneqaraluarput.
Aqqusinermi qullilersuineq piumaneqapoq, Sissap
tungaanut aqqusineq illullut Pilersuisoq saneqqullu
aqqusineq illunut ungallernut qullilersuineq angummanniaqqullugu sissaqmi toqqorsiveqaƟtertoqarmat
aamma sissap tungaanut qulliliisoqarnissaa assut
kissaaƟginarpoq.
Takornarissanik sullisissinermut ataƟllugu umiarsuit
ilaasorpassuaqarluƟk ƟkiƩarput suna tamaat ulikkaarlugu.
Tamulugassanik iserĮusinnaasunik soqanngilaq, UlƟma thule eqqaassanngikkaanni pisiniarĮusinnaasut
akuƩupput, anartarĮit sissami inissinneqarsinnaangaluarpata issiaviusinnaasullu amerlillugit utoqqaanerusunut Ɵkikkuminarnerulaalersillugu.
NUNARSUARMOQATAAVUGUT
Nunami allamiorpassuit qaammaƟni makkunani ƟkittanngikkaluarluƟk upernaleraangat Marts April Maj
Qaanaaq
678 Indbyggere (2011)
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 29 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 7 %
93 kvinder pr. 100 mænd.
I Qaanaaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 1.12.2111 og 13.5 2012.
Workshop
De inviterede workshopdeltageres besvarelser for
hovedoverskriŌerne:
A) Erhvervsfremme, uddannelse, infrastruktur og
forsyning
Man skal gøre opmærksom på at mødedeltagerne
fremkom med forskellige synspunkter, som det
vigƟgste nævnes de problemsƟllinger der opstod ved
overgangen fra fangerlivet Ɵl Įskeri, andre mener at
overgangen Ɵl Įskeri skal tages som en spændende
mulighed.
Det er vigƟgt, at man Įnder en løsning for den
gentagne lukning af indhandlingsstedet på grund af
anlæggets ringe størrelse og manglende økonomi.
Man mener at det er vigƟgt, at den holdes åben hele
året rundt, i sƟl med de andre arbejdspladser, en ryddelig arbejdsplads, med gode redskaber, god lagerplads, mange er ellers interesserede at arbejde der,
hvis arbejdsforholdende er ƟlfredssƟllende.
Spørgsmålet drejer sig om Įnansieringsmuligheder.
Man er glad for åbningen af PiareersarĮk på stedet, men der er mangel på lærere, man har også
lagt mærke Ɵl at det meget dårlige kollegieforhold
ikke ligefrem er Ɵllokkende for de unge, man mener
derfor at de unge, som har bestået optagelsesprøven,
bør sendes Ɵl andre byer for at få en uddannelse.
Man er glad for en velfungerende PiareersarĮk der
fremmer de unges uddannelse, ikke mindst for de arbejdsledige unge i Qaanaaq, at de nu har muligheden
at få vigƟge kundskaber samƟdig med at opgradere
deres karakterer, er en enorm moƟvaƟon for dem.
Det er vigƟgt at der opreƩes et mulƟværksted.
Man er glad for luŌhavnen, men billetpriserne er for
høje, den uƟlfredshed der har stået på i mange år,
bliver stærkere med Ɵden.
Turismen er på Ɵlbagetog, de Canadiske Ňy der ellers
landede på havisen med turister, Ɵl fordel for byen,
saƩe man stopper for ved at opkræve alt for høje
luŌhavnsafgiŌer fra.
DeƩe giver problemer for ejere af hotel- og vandrehjem, på grund af det meget høje billetpriser ser
vi kun folk der har råd.
BuƟkken er for lille, varelagrene er for små, folk
ƟlknyƩet mineselskaber ankommer i hobetal og deres
krav bliver større.
Flere varer.
Tøj, fodtøj, forbrugsvarer, specielle mad Ɵl allergikere
og meget mere eŌerlyses.
Mere gadebelysning eŌerlyses, vejen mod stranden
og vejen forbi husene omkring Pilersuisoq, vejen Ɵl
ydre og øvre beboede områder, der bør anlægges
gadebelysning nede ved stranden da mange har deres
forrådslagre dernede.
Når de store krydstogtskibe ankommer, kommer der
mange mennesker i land og fylder alƟng op.
Der Įndes ingen spisesteder de kan gå ind i, hvis man
ser bort fra UlƟmo Thule er der kun ganske få muligheder for at handle, der bør anskaīes toileƩer og
bænke ved stranden, så byen virker lidt mere indbydende især for de ældre.
VI ER VERDENSBORGERE
Selvom der ikke ankommer mange udlændinge i disse
måneder, så kommer de i marts, april, maj og juni –
for at køre på hundeslæde på havisen, og for at ligge i
telt. Det er vigƟgt at der anskaīes telte der er egnede
Ɵl vinterbrug, transportable køkkener med alt Ɵlbehør, transportable toileƩer m.m..
Det er vigƟgt at der anskaīes langturskajakker eller
inuit kajakker Ɵl udlejning.
Modernisering af hotellet
/Side/Qup.: 31
Juni – sikuunarani qimusseriartarput, tupersimaariartorluƟk, turisƟnut atortussanik tupernik ukiuunerani
atorneqarsinnaasunik, iganermut atortunik angallaƩakkanik, anartarĮnnik minguƟtsisuunngitsunik
atortulersorkkanik peqarnissaq pingaaruteqaleraluttuinnarpoq.
Aasaanerani qajarissanik imaluunniit, inuit qajaannik atukkiunneqarsinnaasunik peqarnerulernissaq
pingaaruteqarpoq.
Hotel nutarterluguUnnuiĸusinnaasut iserĮgiuminartut ikippallaaleriartorput, Qaasuitsumi DesƟnaƟon Avannaa ersarinnerulertariqarpoq Ilulissat kisimik takornariaqarnikkut
piorsartariaqanngillat, Qaanaaq aatsaat taama nunarsuarmioqataasunik soquƟgineqalerpoq, silaannaap
”Kissakkiartornera” nunarsuarmioqaƟƩa uatsinnut
qanoq sunniuteqarƟginera paaserusullugu maanga
ƟkiƩalerput amerlasoorsuunngikkaluarluƟk inuppaalussit ataatsikkut ƟkiƩarput, It, internet, telefoni,
radiotelefoni, VHF- allallu atortorissaaruƟt maani
atuuƫnneqanngitsut atorĮssaqarluinnartulli pilersittariaqalerput, angallavik annertoorujussuaq angallaviuvoq.
Umiarsualivik- eqqaanilu usigiaanermut inissariƟtaq allamut atorneqarpallalersimavoq, taliƩarĮliortoqarsinnaanngippat usingiaanermut atortunik
kranimik imaluunniit prammit isertarĮata iƟsileqqissaarneqarnissa pingaaruteqalerpoq pulasarĮatalu
silissinissaa kissaaƟginarseqaluni anorlersumik sikunillu asserneqartarnermini ulorianarsisaqigami.
Qaanaap saatungaani ikkarluit portunerulersinneqarsinnaangaluarpata iluliaalussuit umiatsialivimmut pulasarnerat killilersimaarneqassangaluarpoq
malissuarmullu ukiakkut takkuƩartunut illersuutaanerat suli pitsaanerulersinneqarnsinnaangalaluarmat
allatut oqaaƟgalugu ”Bølgebryderitut”- moletullu
atortulerluguit, umiatsiaaqqanut inissiiviit iƟsilertuaannarnissaat pingaaruteqarpoq Ɵnerujussuartarnerani ikkalingaluƩuinnarnera malunnaqimmat.
Ulerulussuartarnera aamma maani assut malunnarsisimavoq sissakkut eqqaavissuup tungaanut aqqut
atorsinnaajunnaartalerpoq, eqqaavissuup tungaanut
”Eqaavissuaq salinneqarluni nuunneqassanngippat”
allakkut aqquserniuuƩariqalerpoq piaartumik ukiut
arlallit oqaluusereerparput massakkut suliarisarisariaqalerpoq.
Side/Qup.: 32/
Olietankersuit nuuƩariaqarput
B) Kulturi, kinaassuseq, peqqinnissaq, pitsaaliuineq,
kulturikkut kingornussat eriagisassallu, silap pissusaa avantangiisillu
Ileqqut maanimiuinnarnik atorneqartut, aƟsat, oqaatsit, piniartuuneq, tamakkununngalu naleqqutunnik
atuisunut atugassariƟtaasut suli pitsaanerulersillugit,
inuƩaasut suleqataaƟllugit assersuuƟgalugu ”immertarnerup” qaammarsaaƟgiƟnneqarnisaanut peqaƟgiiggiit soquƟgisaqarnerulluƟk saqqumilaarnerunissaat kulturitoqqap tammatsaaliorneqarnissaanut
”aningaasaliisoqartarnissaa” pingaaruteqarpoq.
PeqqinnissaqarĮk sulisuerukkaluƩuinnartoq nakorsat,
sulisullu allat pingaaruƟllit ikiligaluƩuinnartut, nakorsat qaammataannaq maaneeriarluƟk aallaqqiƩartut
iluamik innuƩaasunik sullissisilerluƟllu allassapput,
nutaaq Ɵkippat inuit aamma aallaqqaataaniik misissugaaleraat immaqalu allaanerusumik nappaammik
ajoquƟtaartarluƟk ”Nakorsap ilinnigaai” speciaalii
najoqqutaralugit peqissuseqarlutalu ajoquƟtaartarpugut, ajoqutaalunilu iluaqutaasarpoq.
C) Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit
inissiallu
Imigassaq ukiorpassuarni anniaataalunilu imerajuttunik kisimi nuannaarutaavoq, qanorluunniit mikiƟgisisumik tuniniaasoqaraluarpat inuit suli ilikkanngilaat
aningaasat allanut atugassaanngaluit imigassamut
atorneqartarnerat ilaqutariippassuit ”ingerlanerliulersimanerannut” peqqutaavoq, matoqqalaarami inuuneq toqqissisimasoq malunnangaartumik atugaaleraluartoq ammaqqinneraƟgut aseroriartoqqilerpoq,
ilaqutariippassuarnut aserorsaataalluni.
Inissiat inuusuƩunut naleqquƩut assut amingaataapput, amerlanerusussaapput maani inuutorpassuaqaleriartorpoq meeralinnik.
Illut pisoqalisut piiarlugit atorsinnaasut nutarterlugit
ullutsinnut naleqqutummik aaqqissuullugit najoruminarsarlugit
D) IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
IT – allallu atortorissaaruƟt Qaanaami siuarsarneqarnissaa naleqqussarneqarnissaat assut pingaaruteqarpoq.
Der er ved at være mangel på overnatningsmuligheder, den kommunalt ejede DesƟnaƟon Avannaa
bør være mere synlig, andre steder end Ilulissat skal
også udvikles indenfor turismebranchen, interessen
for Qaanaaq fra verdenssamfundet, har aldrig været
større end nu, hvor folk udefra har vakt interesse for
hvilke virkninger ”drivhuseīekten” har for os, man
kan nok ikke sige at de ankommer i hobetal, men
der ankommer en hel del mennesker. IT, internet,
telefoni, radiotelefoni, VHF og andre kommunikaƟonsmidler bruges ikke, selvom de er nødvendige her i
den langstrakte kyst, disse må tages i brug her.
Havnen og området der bruges ved lodsning/lastning
anvendes for meget Ɵl andre formål, hvis der ikke
kan anlægges en egentlig havn, så må der opsƟlles
en kran ellers må indsejlingen for prammene gøres
dybere og bredere, hvilket er vigƟgt, da den er farlig
når det blæser eller når indsejlingen bliver blokeret af
isskosser.
Hvis skærene foran Qaanaaq kan gøres lidt højere,
ville de kunne bruges som afskærmning for isskosser
der kommer ind i inderhavnen, og kan bruges som
bølgebrydere eller mole for de enorme bølger der
kommer om eŌeråret, bådehavnen for joller må konstant gøres dybere, da vandets dybde er for lavt ved
stærkt lavvande.
Også her er stærkt højvande blevet meget mærkbar
nu, vandstanden er blevet meget højere end før,
så meget at vejen Ɵl dumpen bliver ufarbar, hvis
dumpen ikke skal ŇyƩes Ɵl et andet sted, må der
snart anlægges en ny vej, hvilket man nu har snakket
om i Ňere år.
undersøgelse af borgerne, som nok får ny diagnose
for deres sygdomme med udgangspunkt i den nye
læges speciale, nogle erklæres syge mens andre
erklæres raske, nogen gange er deƩe godt og andre
gange mindre godt.
C) Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger
Spiritussen har givet megen smerte igennem mange
år, kun drukkenboltene har glæde af den, lige meget
hvor lidt der Ɵllades, har folkene endnu ikke lært, at
når man bruger penge, der ellers kan bruges Ɵl noget
fornuŌigt, Ɵl spiritus, er deƩe årsagen Ɵl at mange
familier ”har det svært”, da spiritus forbuddet blev
indført, ses det ellers tydeligt at der kom tryghed hos
familierne, men eŌer ophævelsen af forbuddet gik
det skævt igen, med meget dårligdom hos mange
familier Ɵl følge.
Der er mangel på boliger Ɵl de unge, behovet bliver
større da der eŌerhånden er mange unge par har
børn.
Gamle huse bør saneres, og det endnu egnede huse
renoveret og Ɵlpasset Ɵl Ɵdens krav, så det bliver rare
at bo i.
D) IT, nærdemokraƟ og dialog
IT – og andre hjælpemidler må styrkes og koordineres
i Qaanaaq, deƩe er meget vigƟgt.
Olietankene må ŇyƩes
B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt klima, miljø og natur
Udtryksformer der alene bruges af de lokale, tøj,
sprog og fangerliv, vilkårene for brugerne må gøres
bedre i samarbejde med de lokale, f.eks., kan ’foreningen for styrkelse af trommedansen’ gøres mere
synlig, for at bevare den gamle kultur, og det er vigƟgt
at der gives støƩe Ɵl formålet i form af økonomisk
Ɵlskud.
Der bliver færre og færre ansaƩe ved Sundhedscentret, læger og andre vigƟge medarbejdere bliver der
færre af, læger bliver her i ganske få måneder og
ligesom de er ved at komme i arbejdsrytmen så rejser
de, og der ankommer en ny, der så begynder sin egen
/Side/Qup.: 33
InnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq
InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimaƩakkaani
pingaarnersiuineq
Gruppe 1
1.IlinniarƟtaaneq
18-nit inorlugit ukiullit.
2. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Utoqqaat ilinniarƟnneqartarnissaat, utoqqaalluunniit
klubbianni.
3. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq.
Piniartunut killilersuineq Qaanaami unitsilli.
4. Silap pissusaa avatangiisillu.
Gas, uulialu akisuallaarput.
5.Angallaaneq pilersuinerlu.
Aasanerani umiarsuup sinersortaaƟp marloriarluni
ƟkiƩarnissaa.
Gruppe 2
1. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Aalisarneq eqqarsaaƟgalugu snecooterinik pisinissap
oqinnerusumik aaqqissorneqarnissaa, soorlu akilersugassatut. Aamma pujortuleeqqanik pisisinnaanissaq oqinnerusumik aaqqissorlugu.
2. IlinniarƟtaaneq
Atuartut 11 klassinut atoqqilernissaat.
3. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu
Aalajangersimasumik nakorsaqalernissaq. Soorlu
ukiut marluk maaniƩartussamik.
4.Angallanneq pilersuinerlu
Sap.akun. marloriarluni Ɵmmisartoq ƟkiƩarluni. Pisiassanullu amigaataasunut atorluarlugu.
5.Kulturi kinaassuserlu
NunarsuarmioqaƟtsinnut paasisitsiniuƟgalugu.
Gruppe 3
1.IlinniarƟtaaneq
InuusuƩut ilinniagaqarsimanissaat. IlinniarĮssaasullu
qaīasissut angujuminaaƩarmata PiareersarĮit “imaqarnerusut”. Internet atorlugu atuarƟtsisalernissaq
kiisalu TV. Nunani allani sungiusartoqartarnissaa.
“Uani pineqarput, karakterini 00-03 03-05, immikkut
taakkua aaqqissuiĸgalugit”.
SIK, SI, teknologi qaniƩukkut TV-mi aallakaaƟnneqartoq eqqarsaaƟgalugu paasiƟtsiniuƟgineqarnissaa
pisariaqarpoq, soorlu ilinniarĮssat eqqarsaaƟgalugit.
Immaqa atuarĮmmiit aninnginnermi, imaluunniit allani atuarĮnni soorlu GU-mi imaluunniit højskolimi, immaqa atuarĮni teknologimi suut suullu atuarneqarsinnaanersut, tassami atuartoq alapernaanngikkuni
paasisimasai killeqassammata.
Side/Qup.: 34/
2.InuussuƟssarsiutnik inerisaaneq
TunisassiorĮk allillugu, neqinik aamma Ɵgooraasinnaanngprlugu. Siorapalummi tunitsiviusinnaasumik
appaliarsunnik, ukalernillu aarrullu neqaanik pilersitsineq. Qeqertani qullukkiorĮk, tunisassiorĮllu pilersillugit.
3.InoqarĮit inissiallu
NunaqarĮmmi inuit ikiliartuinnarmata aningaasarsiorĮgisinnaasanik pilersitsisoqartariaqarpoq. IlloqarĮmmi tamarmik suliĸssaqanngillat inissaqaraƟllu
nuukkaluarunik.
4.IT
5.Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq
Angajoqqaaq toqqissisimasoq, perorsaamissamut,
asanninnissamut, meeqqanik peqqissunik kinguaassaminnik pilersitsisinnaasunik, nuannaartunik angusaqarusuƩunillu perorsaasinnaavoq.
Illu najoruminartoq angerlarĮgissallugu nuannernerpaavoq, angerlarsimaĸk kamaaĸunngitsoq, nerisassaqarluartoq, kialaartoq, oqaloqaƟgiiĸusoq, sinilluarĮusoq qasuersaarĮusoq nuannernersaavoq.
Kinguariit suliĸssaaleqiĸusunik, akisarsiorĮunngitsunik alliartorĮllit, kinguaariit ajoquserneqareersimasut, ukiorpassuit ajornartorsiuƟgisarpaat, piumassuseqannginneq, nalornineq, imminut nikangineq,
suƟgut tamaƟgut kinguarsimasutut misigisimalersitsisarpoq.
Inuuneq peqqissoq, peqqinnartunik nerisassaqarneq,
akisuallaanngitsunik pitsaasunik nerisassaqarneq.
1.InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
Piniarnermiit aalisarnermut pimoorussineq aallunneqartariaqarpoq.
2.IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtsisut angjoqqaallu imminnut ataqaƟgiinnerunissaat.
3.InoqarĮit inissiallu
Pitsanngorsartariaqarput Ɵkikkuminarsarlugillu.
4.Angallanneq pilersuinerlu
Aaqqiisariaqarpoq kangerluup iluamiut qulimiguulimmik Ɵkinneqarsinnaanissaat.
5.IT, qanimut oqartussaaqataaneq
Akikinnerusoq ujartortariaqarpoq
Borgermøde
Gruppe 1:
1. Uddannelse
Unge under 18 år.
2. IT, nærdemokraƟ og dialog
Undervisning af ældre, måske i ældreklubben.
3. Erhvervsfremme
Stop kvoteringen af fangstdyr for fangerne i Qaanaaq.
4. Klima, miljø og natur
Gas og olie er for dyre.
5. Infrastruktur og forsyning
Anløb af passagerskib to gange i sommerƟden.
Gruppe 2:
1. Erhvervsfremme
Etablering af Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl Įskeri, bedre muligheder for anskaīelse af snescooter,
f.eks. ved aĩetalingsordning. Anskaīelse af motorbåd bør også gøres leƩere.
2. Uddannelse
11. klassen i folkeskolen bør genindføres.
3. Sundhed og forebyggelse
FastansæƩelse af læge. Eksempelvis på to års basis.
To ugentlige Ňyforbindelser. Som også står for transport af varer der mangles.
5. Kultur og idenƟtet
PræsentaƟon overfor omverdenen.
befolkningstallet er faldende. Der er ikke arbejde Ɵl
dem alle i byen og ingen bolig hvis de ŇyƩer derƟl.
4. IT
5. Tryghed og et sundt liv
En tryg forælder kan skabe børn der magter, opdragelse i kærlighed, glæde og lyst Ɵl at opnå noget.
Det bedste hjem er, et hjem uden vold, hvor der
Įndes rigeligt med mad, hvor der er varmt, hvor man
taler sammen, hvor man kan hvile sig og sove, det er
det allerbedste.
En generaƟon fyldt med arbejdsløse, uden indtjening,
en forulempet generaƟon, vil lide under det igennem
mange år, ugidelighed, usikkerhed, mindreværdskomplekser, skaber en følelse af være Ɵlbagestående på
alle områder.
Et sundt liv, sunde madvaner, sundt mad der ikke er
så dyre.
Gruppe 4
1. Erhvervsudvikling
Man må tage overgangen fra fangst Ɵl Įskeri alvorligt.
2. Uddannelse
TæƩere kontakt mellem lærere og forældre.
3. Bosteder og boliger
Må gøres bedre mere indbydende at komme Ɵl.
Der må åbnes for Ňyvning Ɵl bygderne inde i łorden
med helikopter.
5. IT, nærdemokraƟ og dialog
Den må gøres billigere.
Gruppe 3
1. Uddannelse
Og da højere uddannelser er svære at nå, eŌerlyses
“et mere indholdsrig” PiareersarĮk. Uddannelse ved
anvendelse af IT og TV. PrakƟkophold i andre byer.
“Her tænkes der på, karakterskalaens 00-03 03-05,
her må der ske en specielordning”.
Med hensyn Ɵl S.I.K, SI, teknologi der blev vist i TV må
der oplyses nærmere om, f.eks. hvad angår uddannelsesmuligheder. Måske inden afgang fra folkeskolen, eller andre uddannelsessteder eksempelvis GU
eller højskolerne, eller tekniskskoler om hvad mulighederne er, idet viden herom er lav hvis eleven selv
ikke er årvågen.
Indhandlingsstedet må udvides således at den også
kan modtage kød. OpreƩelse af indhandlingssted
i Siorapaluk, der kan modtage søkonger, harer og
hvalroskød. Tørreri af ræklinger og indhandlingssted i
Qeqertaq.
Der må opreƩes erhvervsmuligheder i bygderne da
/Side/Qup.: 35
Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini salliuƟtat:
Pingaarnerpaat.
1.InuuƟssarsiutnik inerisaaneq
Piniartunut killilersuineq Qaanaami unitsilli. Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput. Aalisarneq
eqqarsaaƟgalugu snecooterinik pisinissap oqinnerusumik aaqqissorneqarnissaa, soorlu akilersugassatut.
Aamma pujortuleeqqanik pisisinnaanissaq oqinnerusumik aaqqissorlugu. TunisassiorĮk allillugu, neqinik
aamma Ɵgooraasinnaanngprlugu. Siorapalummi
tunitsiviusinnaasumik appaliarsunnik, ukalernillu aarrullu neqaanik pilersitsineq. Qeqertani qullukkiorĮk,
tunisassiorĮllu pilersillugit. Piniarnermiit aalisarnermut pimoorussineq aallunneqartariaqarpoq.
2.IlinniarƟtaaneq
18-nit inorlugit ukiullit. Atuartut 11 klassinut atoqqilernissaat. InuusuƩut ilinniagaqarsimanissaat.
IlinniarĮssaasullu qaīasissut angujuminaaƩarmata
PiareersarĮit “imaqarnerusut”. Internet atorlugu atuarƟtsisalernissaq kiisalu TV. Nunani allani sungiusartoqartarnissaa. “Uani pineqarput, karakterini 00-03
03-05, immikkut taakkua aaqqissuiĸgalugit”.
SIK, SI, teknologi qaniƩukkut TV-mi aallakaaƟnneqartoq eqqarsaaƟgalugu paasiƟtsiniuƟgineqarnissaa
pisariaqarpoq, soorlu ilinniarĮssat eqqarsaaƟgalugit.
Immaqa atuarĮmmiit aninnginnermi, imaluunniit allani atuarĮnni soorlu GU-mi imaluunniit højskolimi, immaqa atuarĮni teknologimi suut suullu atuarneqarsinnaanersut, tassami atuartoq alapernaanngikkuni
paasisimasai killeqassammata.
3.IT, qanimut noqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Utoqqaat ilinniarƟnneqartarnissaat, utoqqaalluunniit
klubbianni. Akikinnerusoq ujartortariaqarpoq
Side/Qup.: 36/
Prioritering fra deltagerne ved borgermødet:
1.
Erhvervsudvikling
Stop kvoteringen af fangstdyr for fangerne i Qaanaaq.
Etablering af Ňere arbejdspladser. Med hensyn Ɵl
Įskeri, bedre muligheder for anskaīelse af snescooter, f.eks. ved aĩetalingsordning. Anskaīelse af
motorbåd bør også gøres leƩere. Indhandlingsstedet
må udvides således at den også kan modtage kød.
OpreƩelse af indhandlingssted i Siorapaluk, der kan
modtage søkonger, harer og hvalroskød. Tørreri af
ræklinger og indhandlingssted i Qeqertaq. Man må
tage overgangen fra fangst Ɵl Įskeri alvorligt.
2.
Uddannelse
Unge under 18 år.
11. klassen i folkeskolen bør genindføres. Og da
højere uddannelser er svære at nå, eŌerlyses “et
mere indholdsrig” PiareersarĮk. Uddannelse ved anvendelse af IT og TV. PrakƟkophold i andre byer. “Her
tænkes der på, karakterskalaens 00-03 03-05, her må
der ske en specielordning”. Med hensyn Ɵl S.I.K, SI,
teknologi der blev vist i TV må der oplyses nærmere
om, f.eks. hvad angår uddannelsesmuligheder. Måske
inden afgang fra folkeskolen, eller andre uddannelsessteder eksempelvis GU eller højskolerne, eller
tekniskskoler om hvad mulighederne er, idet viden
herom er lav hvis eleven selv ikke er årvågen. TæƩere
kontakt mellem lærere og forældre.
3.
IT, nærdemokraƟ og dialog
Undervisning af ældre, måske i ældreklubben. Den
må gøres billigere.
/Side/Qup.: 37
Side/Qup.: 40/
/Side/Qup.: 41
Side/Qup.: 42/
/Side/Qup.: 43
Side/Qup.: 44/
/Side/Qup.: 45
Side/Qup.: 46/
/Side/Qup.: 47
Savissivik 19.8.2011
Savissivik
Workshoppi:
Savissivimmi 19.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiiƩut inuunermi,
inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu qanimut oqartussaaqataanermi.
Savissivik piniartoqarĮuvoq, amerlanerit piniarnermik
inuussuƟssarsiuteqarput, maƩak aamma qaleralik
kisimik tunisaapput. Tunisat amerlineqarsinnaappata
inuussuƟssaqarniarneq kiisalu pilersuisinnaaneq annertunerulersinnaavoq.
Savissivimmi ukiumut puiserpassuit pisarineqartarput amia killilimmik tunineqartarpoq neqaa, Ɵngui
aammalu inalui tunineqarneq ajorput. TaamatuƩaaq
nannut amii tunisaajunnaarsimapput, neqaaluunniit
tunineqarsinnaanani.
InuussuƟssarsiuƟnut tungaƟllugu periarĮssanik ulikkaarpoq soorlu: kalaalimernit.
Maani inuuƟssarsiorneq piniarnikkut aalaakkaavoq,
puisit, nannut, qilalukkat
appaliarsuillu inuunitsinni pingaarneruƟllugit inuuvugut. Puisit amiisa akitsornissaat kissaaƟgaarput,
akileraaruƟp (260,- kr.) ilanngaaƟgineraƟgut apparƟttarmagu.
SuliīeqarĮit amerlanerit 4 Ɵimit 2 Ɵimillu ullormut atortarpaat sulisoqarnermikkut, akiligassanut
malinnaasinnaaneq killeqalertarluni. NioqquƟssat
ikummaƟssat akiligassallu qaīakkiartornerat malunnarsinikuuvoq, naak akissarsiat tunisallu akii nikeriarsimanngikkaluartut.
Side/Qup.: 48/
InuussuƟssarsiornermi atortussat pisiniarĮmmi
amigaataanerisa kingunerisarpaat, nammineerluni
sanaartorneq, ilaaƟgut saviminissaq amigaataalluinnartarpoq.
Maskiinanut kinguaarƟssat amigaaƩaapput soorlu
sikringit il.il. aatsaallu Qaanaamut imaluunniit nunaƩa sinneranut piniaqqaarlugit pissarsiarineqarsinnaasarluƟk, inuuƟssarsiorneq taamaalillugu killilerneqartarluni.
Piniartutut inuussuƟssarsiornermi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq amutsiveqarneq, sissaluttumiiƟlluta nammineq nukivut atorlugit amusiniartarpugut ilaaƟgullu unnuaannaaƟllugu mallileraangat
umiatsiat sequmereersimasut takusarluƟgit.
Maani pilersuisup nioqquƟssanik amigaateqartarnera aaqqiƩariaqarpoq, nioqquƟssat qinigassat
killeqalernikuupput. Sumut saaĸginnissaagut?
PisiniarĮk Kiosk-itut ingerlaleriartortutut nalilerparput, aƩaveqaaƟt ajorƟkkaangata ilaaƟgut pisiniarsinnaajunnaartarpugut. AƟsat piniarnermut atortut, illup
iluanilu atortussat amigaataalernikuupput.
Aalajangersimasumik Inunnik Isumaginninnermi
Qaasuitsup Kommunea Savissivimmi sulisoqartariaqarpoq, meeqqat inuusuƩullu saaĸgisinnaasaannik.
Tamakku pisinnaanngikkutsigit ukiut 15-init qaangiuppata Savissivik nunaqarĮƩut piunera ulorianartorsiulereersimassaaq.
Inussunik isumaginninneq. Kulturikkut ingerlatsineq,
erinarsoqaƟgiit, qiƟƩartut.
inissiallu
Savissivik inoqartuassappat meeqqat inuusuƩullu toqqissisimasumik inooqataanissaat, angerlarsimaĸnni
imigassap atugaanerujussua ersarippallaarpoq.
NunaqarĮk Kommunefoged-eqartariaqarpoq minnerunngitsumillu qimarnguveqartariaqarluni imaluunniit oqqiĸssaqarnissaat pisariaqarpoq. Tamakkulu
pineqarsinnaanngippata imigassap matuneqarallarnissaa kissaaƟginarƟnneqarluni.
Maani Kommune eqqarsaaƟgalugu saaĸginninnermi
sullinneqarneq aaqqiƩariaqartutut isigaarput, illoqarĮmmut Qaanaamut akisussaasut sagsbehandler-
Savissivik
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 31 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 7 %
I Savissivik blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 19.8 2011.
Workshop
Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat
indenfor de 4 livsdimensioner - erhvervsliv, fællesliv,
privatliv og demokraƟ - med afsæt i de 10 strategiske
hovedoverskriŌer:
A) Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur
Savissivik en fangerbygd, de Ňeste har fangst som
erhverv, kun maƩak og helleĮsk indhandles. Hvis
indhandlingen kan udvides med andet vil erhvervs- og
forsyningsgrundlagene sƟge.
I Savissivik fanges der mange sæler hvert år, skindet
sælges begrænset, kød, lever og tarme sælges ikke.
Ligesom salg af isbjørneskind er blevet indsƟllet, end
ikke kødet må sælges.
Med hensyn Ɵl erhverv Įndes der masser af muligheder, f.eks.: Grønlandsk proviant.
Fangerlivet her var uforanderligt her Ɵdligere, sæler,
isbjørne, hvid- og narhvaler og søkonger, vi levede
med disse som det vigƟgste grundlag. Det er ønskeligt at prisen for sælskind sƟger, da skaƩen reducerer
prisen (260,- kr.).
ArbejdsƟden hos de Ňeste arbejdspladser ligger på 4
Ɵmer og 2 Ɵmer dagligt, hvilket er begrænsende for
muligheden for at betale regninger. Forbrugsvarer,
brændsel og prissƟgning for forbrug er blevet mærkbare, uagtet at lønniveauet ikke sƟger.
Mangel på fangstredskaber i buƟkken resulterer i,
f.eks. egen Ɵlvirkning af redskaber, nogen gange
mangles jern meget.
Reservedele Ɵl motorer mangles f.eks. sikringer
m.m. og først kan anskaīes eŌer rekvirering ad disse
i Qanaaq eller andre dele af landet, hvilket er begrænsende i erhvervet.
Fangerne kan ikke undvære en ophalingsbedding i
deres erhverv, da vi bor i et område med dårlige landsætningsmuligheder, bruger vi vore egne kræŌer for
at hale bådene op på land, og det sker nogen gange
når det begynder at blæse op om naƩen at bådene
bliver smadret.
Pilersuisoq må reƩe op mangelen på forbrugsvarer
her, udvalgene er blevet begrænsede. Hvor kan vi
henvende os?
Vores vurdering er at buƟkken eŌerhånden drives
som en kiosk, det sker at der lukkes af for handelen
når forbindelserne bliver forringede. Tøj, fangstredskaber og fornødenheder i hjemmene er blevet mangelvarer.
Boligforholdene bør være bedre.
B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur
Qaasuitsup Kommunia bør ansæƩe en fast socialmedarbejder i Savissivik, som børn og unge kan henvende sig Ɵl.
Hvis vi ikke opnår disse vil der være fare for nedlukning af Savissivik om 15 år.
Vedligeholdelse af varder, kulturelle akƟviteter, korsang, dansegrupper.
Hvis Savissivik fortsat skal være beboet må der gives
trygge forhold for børn og unge i hjemmene, enormt
brug af spiritus i hjemmene er alt for synligt.
Der bør være en kommunefoged i bygden og ikke
mindst må der opreƩes et ƟlŇugtssted eller en akut
indkvartering. Hvis disse ikke kan opreƩes er det ønskeligt at der indføres en midlerƟdig lukning for salg af
spiritus.
Vi mener at kommunens servicering ved henvendelser trænger Ɵl at blive reƩet op på, etablering af
kontakt Ɵl ansvarshavende sagsbehandlere i Qaanaq
er langsommelig og kan tage 2 Ɵl 3 dage. Vi ved at
et voksent menneske ikke henvender sig uden årsag,
henvendelser Ɵl de oīentlige sker kun når behovet
herfor foreligger, en sagsbehandler for bygder mangles, med hensyn Ɵl Qaanaaq sæƩer vi spørgsmålstegn ved om lovgivningen og regelsæƩene bliver
/Side/Qup.: 49
illu saaĸginiartarnerat ilaaƟgut ullut marluk pingasut
ingerlaneranni pissarsiarinialuusaarneqartarpoq.
Inuk inersimasoq nalunngilarput asuli saaĸginnissinnaanngitsoq aatsaat pisariaqarƟtsigaangami Pisortanut saaĸginniƩarpoq NunaqarĮnnut sullissisartoq
amingaataavoq Qaanaaq eqqarsaaƟgalugu Inatsisit
maliƩarisassallu ingerlanniarnerat apeqquserparput?
Kommunimiit sullissinermi suut pingaarnerpaappat?
PaasissuƟssanik tuniorarneqartarnissaq.
Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginarpa?
Oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq peqataaƟnneqartannginnaƩa.
NunaqarĮmmi aqutsisuniik allannguinermi
peqataaƟnneqartannginnaƩa.
Meeqqat nammineerluƟk sulisinneqarsimanerminni
siunnersuutaat.
1. Klubbisamik sananeq
2. TaliƩarĮk mikisoq
3. Aqqusineq iluarsilertsillugu
4. Illukut piiarlugit.
5. Oqaluĸk iluarsillugu igalaavilu
6. Errorsiviit sisamat panersiiviit marluk.
7. ImertartarĮk nunaqarĮup qeqqani utoqqaat eqqarsaaƟgalugit.
Utoqqaat kiīaqarlernissaat.
Tunitsivik ilallugu.
Klubbimi pinnguaaƟt, amerlanerit bærbari,
pinnguaaƟt assigiinngitsut, TV marluk, DVD, Vedio
aamma isiginnaagassat meeqqanut.
Savissivimmi utoqqaat illuat.
PisiniarĮmmut tuƩut, savat amii ƟkiƩarnissaat.
Umiatsiamut ilaartuuƟt, aputaajaaƟt pisiniarĮmmut
ƟkiƩassapput.
Skuut meeqqanut inersimasut.
Meeraaqqat aƟsat aasarsiuƟt oqorsaaƟt.
1. Klubbertalernissaq.
2. Kiosk-qalernissaq.
3. Meeqqat qimarnguveqarnissaat.
4. Manissumik aqqusineqalernissaq.
5. Playstaton 3.
6. DSP
7. Utoqqaat illutaarnissaa
8. PinnguartarĮk angisoq
9. Skuut, (+støvler)
Side/Qup.: 50/
10. Wip imassai
11. Tamanut oqarsaaƟt.
InnuƩaasut ataatsimiiƟneqarnerini peqataasut
eqimaƩanut (2-nut) agguataarneqarput. EqimaƩani
inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligassanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup
kingorna qulequƩat pingaarnerit qulit akornani tallimanik pingaarnerpaaƟtaminnik toqqaasinneqarput.
Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulluƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani
inoqariĮgisaminnut pingaarnerpaatut salliuƟnneqartussat pingaarnersiorlugit:
EqimaƩaq 1:
1. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq
Kommunip allaĸa inunnik isumaginninnikkut toqqaannartumik saĸssaaleqinarsinnaasarneq aaqqiƩariaqarpoq. Illu Sulliviup oqorsarluarneqarnissaa pisariaqarpoq, igalaat taarsersorneqarnissaat
pisariaqarpoq. PeqqinnissaqarĮup immikkut illutalerneqarnissaa pisariaqarpoq, maannakkutut inissisimanera inunnut ataasiakkaanut toqqissisimanarneq
ajorpoq.
2. Angallanneq pilersuinerlu
KNI pisiassat tungaaƟgut kinguarsimaqaaq, piniarnermut aammalu nioqquƟssat amigarpallaat
Ɵkisinneqartarput. ImeqarĮup imaartarnera kipiluƩunarpoq, ilaaƟgut uīarsinnaaq, errorsisinnaaneq aammalu puisit amiinik suliaqarniarnermi amigaataasarluƟk. Orsiiviup ajorƟkulanera iluarsiivigisariaqarpoq,
Savissivik aasat ingerlanerani kujataaniik avannaaniillu Ɵkinneqartarnera pissuƟgalugu slange-mik maqitsisinnaasumik pilersitsisoqartariaqarpoq.
3. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
ArcƟc Green Food-ip qeriƟtsivia allisariaqarpoq Ɵngusisinnaassutsimigut annertuninngorlugu.
4. InoqarĮit inissiallu
Illut atorneqaraƟk napaannartut inissiisarƩut iluarsartuuƩariaqarput, takornarissat aamma suliartorluƟk ƟkiƩut inissaqarniassappata. Illut piiarneqarnissaat pisariaqarpoq. Eqqaavilerineq anartarĮlerinerlu
pitsaanerusariaqarput maangaannaq ilioraaneq
annertuumik atorneqarpallaaqaaq, peqqinnissamullu
tulluartuunani.
5. IlinniarƟtaaneq
Meeqqanut inuusuƩuaqqanut mulƟhalle.
eŌerkommet?
D) IT, demokraƟ og dialog
Hvad er vigƟgst indenfor kommunal service? InformaƟonsvirksomhed. Er nærdemokraƟet ƟlfredssƟllende? DemokraƟet er ikke ƟlfredssƟllende da vi ikke
bliver involveret.
4. Jævne veje.
5. PlaystaƟon 3.
6. DSP.
7. Alderdomshjem.
8. En stor lejeplads.
9. Sko, (+støvler).
10. Wip programmer.
11. Varmt tøj Ɵl alle
Vi blev ikke involveret ved ændringer af bygderådene.
Børnene i Savissivik havde selv arbejdet og her er
deres forslag:
1. Opførelse af klub
2. Et lille kajanlæg
3. ReparaƟon af veje
4. Nedrivning af gamle ubrugte huse
5. Renovering af kirken og dens vinduer
6. Fire vaskemaskiner og to tørretumblere
7. Taphus for vand i bygdens midte med hensyn Ɵl de
gamle.
Hushjælp Ɵl de gamle.
Udvidelse af indhandlingssted.
Lejeredskaber i klubben, Ňere bærbare, forskellige
lejeredskaber, 2 TV’er, DVD, video og børneĮlm.
Alderdomshjem i Savissivik.
I buƟkken, rensdyr- og lammeskind bør anskaīes som
slagsvarer.
1. At der åbnes for en klub.
2. Åbning af en kiosk.
3. TilŇugtssted for børn.
Qaasuitsup Kommunia
Borgermøde
Til borgermødet blev deltagerne opdelt i 3 grupper
og bedt om at indtegne muligheder og udfordringer
på et stort kort. HereŌer skulle grupperne udvælge 5
vigƟgste strategiske hovedoverskriŌer og begrunde
disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag.
Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste
overskriŌer/indsatser for lige netop deres bosted:
Gruppe 1:
1. Tryghed og det gode liv
Der må være muligt for direkte henvendelse vedr.
socialesager i kommunekontoret. Isolering af Illu Sullivik er Ɵltrængt, udskiŌning af vinduer er nødvendig.
Et separat sundhedscenter er nødvendigt, da dens
nuværende placering ikke er betryggende for enkelte
personer.
2. Infrastruktur
KNI har ikke Ɵdssvarende varesorƟment, deres rekvirering af fangstredskaber og andre varer er mangelfuld. At vandværket løber tør vand er frustrerende,
bad, tøjvask, behandling af sælskind bliver umulige.
QaasuitsupKommunia
Kommunia
Qaasuitsup
Savissivik
Kitsissuarsuit
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultureqarneq Toqqissisimaneq
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 51
AtuarĮup ingerlanneqarnera ilinniarƟtsisup ataasiinnaanera pissuƟgalugu, klassit immikoorƟnneqartussaagaluit ataatsimoorƟllugit atuarƟnneqartarput
tamannalu ilinniarluarnissamut ajoqutaalluni.
EqimaƩaq 2:
1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaaneq
Aaqqitassatut tunitsiveqarneq, umiatsialiveqarneq,
tunitsivik allilerlugu 20 – 30 tons-imut siunissaq
eqqarsaaƟngalugu.
Assersuut: MaƩaa qilalukkap neqaa, qalerallit, appaliarsuit, nannup neqaa, qullukkat, puisip neqaa.
2. IlinniarƟtaaneq
AtuarĮmmi sulisut amerlanerit, atuartut amerlassusai
apeqqutaaƟnnagit.
Illukut piiarneqarisigut inissianik sanaartorneq, utoqqarnut, inuusuƩunut.
Meeqqanut klubbi sammisassaqarƟtsineq ukioq
kaajallallugu.
Meeqqanut qimarnguvik nammineq meeqqat piumasaat illu.
1. Toqqossimaneq inuunerlu peqqissoq
Inunnik Isumanginninneq pitsaanerusoq – sukkanerusumik, patajaannerusoq, ilinniarsimasumik toqqaannartumik sullinneqarneq. Annertuumik pisoqarƟllugu
saaĸssaqannginneq/oqaloqaƟssaqannginneq imigassamut saaƫtsisarpoq.
InuuƟssarsionerikkut ineriartorneq – tunisassiat
”nutaat” taassumalu maliƩaanik atortut/piniuƟt pissarsiarineqarsinnaanissaat amutsiveqarnerlu
Ineqarnikkut atugarisat 2011-mut naleqquƩut. aserfallatsaaliineq – akit naleqquƟnngitsut (pitsaassuseq
eqqarsaaƟgalugu aammalu iserƟnneqarsinnaasut
eqqarsaaƟgalugit)
Side/Qup.: 52/
Der må gøres noget ved tankanlæggets alt for oŌe
nedbrud, da Savissivik i sommerens løb får anløb
af både sydfra og nordfra, der må gøres muligt for
optankning ved brug af slange.
ArcƟc Green Food’s fryser må udvides for at øge dens
kapacitet.
4. Bosætning og boliger
Eksisterende boliger som ikke anvendes bør sæƩes i
stand og anvendes så der er plads Ɵl turister og andre
som kommer og arbejder her. Dag- og natrenovaƟon
må gøres bedre da udsmid overalt er for stort, og er
sundhedsfarlig.
5. Uddannelse
En mulƟhal for børn og unge. Skolens driŌ, da der
kun er en lærer ansat, slås Ňere klasser sammen og
undervises samlet, hvilket forringer uddannelsen.
Bedre socialarbejde – hurƟgere – mere sikker, direkte
servicering af uddannet personale. I forbindelse med
store sager, mangel på kontaktpersoner/ingen at
snakke med får nogen Ɵl at ty Ɵl spiritus.
InnovaƟon af erhverv – ”nye” produkter, som følge
heraf anskaīelse af herƟl nødvendige redskaber/
fangstredskaber, ophalingsbedding.
Tidssvarende boligforhold i 2011, renovering – passende husleje (i forhold Ɵl standarten og indkomsten).
Gruppe 2:
Ønskes forbedring omkring, indhandlingsforhold,
havneforhold, indhandlingsstedet bør udvides Ɵl at
kunne tage 20 – 30 tons, med hensyn Ɵl fremƟden.
Eksempel: Hvid- og narhval maƩak og kød, helleĮsk,
søkonger, isbjørne kød, ræklinger, sælkød.
2. Uddannelse
Flere ansaƩe på skolen, uden skelen Ɵl antal skolebørn.
Ved nedrivning af gamle huse bygning af nye boliger,
Ɵl ældre og unge.
En klub for børn Ɵl beskæŌigelse året rundt.
TilŇugtssted for børn som børnene selv har ønsket.
/Side/Qup.: 53
Savissivik
- Der må være muligt for direkte henvendelse vedr. socialesager i kommunekontoret.
- KNI har ikke tidssvarende varesortiment, deres rekvirering af fangstredskaber og andre varer er mangelfuld.
- At vandværket løber tør vand er frustrerende, bad, tøjvask, behandling af sælskind
bliver umulige.
- Isolering af Illu Sullivik er tiltrængt, udskiftning af vinduer er nødvendig.
- Arctic Green Food’s fryser må udvides for at øge dens kapacitet.
- Et separat sundhedscenter er nødvendigt, da dens nuværende placering ikke er betryggende for enkelte personer.
- Der må gøres noget ved tankanlæggets alt for ofte nedbrud, da Savissivik i sommerens
løb får anløb af både sydfra og nordfra, der må gøres muligt for optankning ved brug af slange.
- Dag- og natrenovation må gøres bedre da udsmid overalt er for stort, og er sundhedsfarlig.
- En multihal for børn og unge.
- Skolens drift. Da der kun er en lærer ansat, slås flere klasser sammen og undervises samlet,
hvilket forringer uddannelsen. /Flere ansatte på skolen, uden skelen til antal skolebørn.
- Ønskes forbedring omkring indhandlingsforhold, havneforhold, indhandlingsstedet bør
udvides til at kunne tage 20 – 30 tons, med hensyn til fremtiden. Eksempel: Hvid- og narhval
mattak og kød, hellefisk, søkonger, isbjørne kød, ræklinger, sælkød.
- Ved nedrivning af gamle huse bygning af nye boliger, til ældre og unge.
- En klub for børn til beskæftigelse året rundt./ Tilflugtssted for børn som børnene selv har ønsket.
Ajorpoq
Dur ikke
Sumut atussava
Hvad skal vi bru
Meeqqat inuusu
Fritidsklub for b
Klassit immikkoortillugit ilinniartitaaniss
Ilinniartitsisumik imaluunniit timelærem
Undervisning af særskilte klasser,
ved at skaffe en lærer eller en timelærer
Pioreersut nikisikkusunngisat / Fungerer godt som det er, skal bevares.
Siunissamik nutaaliorfiit allamut atorneqarsinnaasut / nye tiltag og ønsker.
Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv.
Atuarfik
Skolen
Ingutigassaq
Nedrives
Aserfallanikut nutartigassat
Slidte bygninger trænger til renovering
Ajorpoq, saaffigininnermi sullissineq, kommunip nutaap atulerneratigut
Borgerservicering kører dårligt efter kommunesammenslutning
Ineqarnikkut ineriartorfissaq
Fremtidig boligbyggeri
Ajunngilaq ingerlanera
Den kører fint
Qerititsivik piorsarneqarsinnaavoq, allilerlugu.
Aalisarnermut atortussat inerisarneqarsinnaapput
Fryseren skal istandsættes, gør den større.
Fiskeudstyret kan udvikles
rput? Sunngiffimmi ornittagaq
ge den til? Fritidshjem
uttut sukisaartarfik
ørn og unge
saat.
mik sulilersitsinikkut
r
(Kran) amutsivik amigaataavoq
Der mangler bådeværft (med kran)
Panersiivik amigaataavoq
Tørrestativ mangler
Side/Qup.: 56/
/Side/Qup.: 57
Side/Qup.: 58/
/Side/Qup.: 59
Side/Qup.: 60/
/Side/Qup.: 61
Side/Qup.: 62/
/Side/Qup.: 63
Siorapaluk - Tikeraarfigineqanngitsoq
Siorapaluk - ikke besøgt
Siorapaluk
Workshoppi:
TikeraarĮgineqanngitsoq
Side/Qup.: 64/
Siorapaluk
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 36 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 2 %
Ikke besøgt
/Side/Qup.: 65
Side/Qup.: 66/
/Side/Qup.: 67
Qeqertat - 09.2012
Qeqertat
Workshoppi:
September 2012-imi innuƩaasunik ataatsimiiƟtsisoqarpoq. Ataatsimiinnerup imaqarniliornera ataani
takuneqarsinnaavoq:
InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsineq
InnuƩaasut illut pisoqqat illunik nutaanersunik najugaqarĮssanik taarserneqarnissaat kissaaƟgaat. Illuni
pisoqqani najugaqartarneq pissutaalluni nutaanik
nutsertoqarpiartanngilaq, Qeqertat ukiumi issiƩorujussuugajuƩarmata.
NunaqarĮup avaƟnnguani qaleralinnik Qaanaami
tunitsivimmut assartorneqartussanik aalisartarneq
isumalluarĮgin eqartorujussuuvoq.
.AtuarĮk nutaaq immaqalu aamma oqaluĸnnguaq siunissami kissaaƟgineqarnerpaatut oqaaƟgineqarput,
atuarĮk oqaluĸuuƟgisoq aasimasorujussuanngorsimammat.
Nunaminertami C1-imi innaallagissorfeeqqamik nunaqarĮup innaallagissiorĮssaanik sanasoqarnissaanut
inissaliisoqarsimagaluarpoq. Minnerunngitsumik
innaallagissamik pilersuinissaq qaleralinnillu pisanik
qeritsisisarnissaq eqqarsaaƟgalugit
Benzinamut solarimullu aammalumi petroleumut
tankit anginerusut kissaaƟgineqartorujussuupput,
tassami nappartaannarnik pilersuisoqartarmat nappartallu aniasoornissamut illersuuteqaraƟk nunamiiginnartarmata.
NunaqarĮk silarsuarmi qernertanik qilaluaqarĮit annersaraat, qilalukkat qernertat aasat tamaasa Qeqertat eqqannguanni piaqqisarmata. Uuliamit tunisassianik sunilluunniit aniasoortoqaraluarpat tamatuma
uumasunut sunniuteqarnerlunnissaa ersissuƟgineqarsinnaavoq.
Sumiiĸk helikopterit miƩarĮata E1-imiiƩup eqqannguaniikkami qullilersukkap killinnguaniippoq.
Side/Qup.: 68/
Nunaminertaq E2 eqqaaveqarĮup inissisisimaĸgaa,
sumiiĸllu taanna aqqusinniorĮgineqartariaqarluinnarpoq.
NunaqarĮup nioqquƟssanik pilersorneqarnera pitsaanerulersariaqarluinnarpoq. Quersuannguaqarpoq
ukiumut marloriarluni immerneqartartumik, ukiumili
qaleralinniarneq aallarƟkkaangat Ɵkerartartorpassuarnut naammaqqajanngitsumik.
NunaqarĮmmi nalunaarasuarnikkut aƩaveqaaƟt
amigaataapput. Telefuunip aqqutaa ataasiinnaavoq,
taannalu paarlakaajaalluni atorneqartuaannartarpoq.
Taanna Pilersuisup, napparsimmaviup, poliƟit kommunillu aamma atugaraat, allaĸup pisiniarĮullu ullormut sivikitsumik ammasarnerini allanut avammut
aƩaveqarusuƩunut ajoqutaasaqisumik. Qularnanngitsumik Qeqertat suli nunaqarĮƩut isigineqalersimannginnerat pissutaalluni.
NunaqarĮk taamaallaat imaaƟgut ukiumilu imaq
qimusserĮgineqarsinnaasumik ilaaƟgullu aamma
biilerĮgineqarsinnaasumik qamuteralaĸgineqarsimaasumillu sikugaangat aamma sikukkut Ɵkinneqarsinnaavoq.
Sikunialernerani sikuilerneranilu nunaqarĮmmut Ɵkittoqarsinnaasanngilaq - kaƟllugit qaammaƟni arlalinni.
Qeqertat
men Ɵl Ɵder overhovedet ikke nok Ɵl mange gæster
om vinteren, når helleĮskĮskeri er i gang.
Bygden mangler teleforbindelser: Én telefon med
én linje er der, men som sådan skal man hele Ɵden
skiŌes Ɵl at bruge den. Både Pilersuisoq, sygehuset,
poliƟet og kommuenn bruger den, Ɵl store gener for
alle dem der vil komme i kontakt med omverdenen
samƟdig, ved kontorets og buƟkkens korte åbning
om dagen. Nok fordi Qeqertat har ikk ”Bygde status”
endnu.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 32 % • 17-64 år: 68 % • 65+ år: 0 %
Der blev aĬoldt borgermøde med borgerne i september 2012. Nedenfor er opsamling fra mødet:
Borgermøde
Beboerne ønsker, at man erstaƩer gamle huse og
bygge nyere huse Ɵl beboelse. Det hæmmer nye ƟlŇyƩere at de bor i gamle huse, idet Qeqertat Ɵl Ɵder
bliver meget koldt om vinteren.
Adgang Ɵl bygden er kun søvejen og over isen, lige så
snart isen lægger sig og er tyk nok Ɵl slæde og evt.
bilkørsel og snecooterkørsel .
Man kan ikke komme Ɵl bygden i den periode isen
er ved at lægge sig, og i forbindelse med den Ɵd isen
bryder - i alt i Ňere måneder.
Man har store forventninger Ɵl helleĮskĮskeri lige
udenfor bygden Ɵl videre transport Ɵl Qaanaaq indhandlingssted.
Ny skole og evt, en lille kirke har man også nævnt
som allerhøjest ønsker i fremƟden, idet de har et
gammelt skolekapel som er skimmelsvampskadet.
På område C1 i planen var der ellers plads Ɵl en mindre el-værk som kan forsyne bygden med strøm. Ikke
mindst Ɵl el-forsyning af en lille opbevaringsfryser Ɵl
indhandlede helleĮsk.
Større olietank Ɵl både benzin og solar samt petroleum er også store ønsker, idet de bliver forsynet med
tromler Ɵl meget lang Ɵd, så alle tromlerne ligger på
jorden uden beskyƩelse for udslip.
Bygden er hjemmested af verdens største bistand
af narhvaler som hver sommer kommer og yngler
lige op ad Qeqertat. Hvis der sker noget udslip af de
forskellige olieprodukter er man bange for at dyrene
bliver også berørt af det.
Området ligger også lige inde i belysnings zone for
helekoptere område E1.
Område E2 er lossepladsen som ligger, i et område
hvor vejen Ɵl området er meget Ɵltrængt ønske.
Bygden er bagud med hvad vareforsyning angår. De
har et lille depot som bliver forsynet 2 gange om året,
/Side/Qup.: 69
Side/Qup.: 70/
Upernavik
Upernavik
Kullorsuaq
Nuussuaq
Tasiusaq
Nutaarmiut
Innaarsuit
Naajaat
Aappilattoq
Upernavik Kujalleq
Kangersuatsiaq
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
072
092
112
128
144
148
164
176
192
210
/Side/Qup.: 71
Side/Qup.: 72/
/Side/Qup.: 73
Upernavik 29/8 2011
Upernavik
Workshoppi:
Upernavimmi 29.8.2011 immikkut aggersakkanut
aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟt pingaanersaraat aalisarneq piniarneq
sulisartoqarnerlu. Qaleralinniarneq, puisinniarneq,
sanaartorneq.
InuuƟssarsiuƟt inerisarneqassappata tunitsiviit suliīissaqarƟtsinerusariaqarput. InnuƩaasut isumaannik
peqataaƟtsinerunissaq amigaataavoq, tunitsiviusinnaasut arlaqartariaqarput, tunisassianillu assartuineq
pitsanngorsarneqartariaqarluni. KatersortarĮk “InnuƩaasut illunngorƟllugu” maanna piusoq eqqumiitsuliornermik il.il. takuƟtsisarĮnngorlugu. Umiatsialiviit sapusiugassat, ataaseq Upernaviup tunuani,
umiatsianik iluarsaasarĮk ilanngullu. MiƩarĮk 1200
m. AtuarfeqarĮk – meeqqerivik nuullugu. Arsaaĸk
ivigaaralik. IliveqarĮk nutaaq? Quersuaq ilaneqassooq. Suliĸssuaq nioqquƟssiorĮk. Utoqqat najugaat.
Kloakledning.
PuƩasut arlariit.
PeriarĮssat takorluukkat aammalu inuuƟssarsuiƟt
inerisarneqarsinnaasut: Aalisakkanik pisuussuƟt allat.
Takornarianik sullissineq piorsarlugu. Tunisassiornikkut periarĮssat annertusarlugit. Tunisassianik allanik
periarĮssiuineq: Qullukkat, paarnat , qimminut nerukkaaƟssiorĮk, amernik mersortarĮk, kalaallit aƟsaat
tammatsaalillugit. Najukkami pisariaqarƟnneqarpoq
sanaartorneq, Upernaviup illoqarĮata allissuƟssaa.
Aningaaseriveqarneq aaqqiivigalugu,unammillerneq
Side/Qup.: 74/
eqqullugu.
InuussuƟssarsiuƟt inerisarneqanngippata illoqarĮk
toqujartulissaaq.
IlinniarƟtaaneq tamaƟgoortoq pisariaqarƟnneqarpoq.Sumiiĸmmi innuƩaasunik pikkorissarƟtsinikkut
siuarsaaneq anguneqarsinnaavoq. AtuarĮtsialak iluamik eqqorƟllugu. PiareersarĮk inuuƟssarsionermik
ilinniarneq uterƟllugu.
IlinniarĮit, ilinniartussaq Ɵgugunikku prakƟkkerĮssaanik qulakkeeruƩariaqarpaat. IlinniarƟtsisut
ilinniarsimasut amerlisarlugit. IlinniarƟtaaneq suliĸssaqarnermik qulakkeerisuuvoq.
SuliīeqarĮit akunnerminni ammanerusumik suleqaƟgiinnissaat anguniarneqarsinnaavoq, suliĸit ataavartut ukioq kaajallallugu ingerlasinnaasut pilersikkumallugit.
SuliīeqarĮit amerlanerusut pilersinneqartariaqarput, taakkununngalu naleqquƩumik pikkorissaanerit
ingerlanneqartarluƟk.
Kommunimi områdeni pisortat pisinnaaƟtaaīeqarnerusariaqarput, qiƟusumiit utaqqisarneq
aporĮuvoq.
Angallanneq inoqarĮnnut tunngaviuvoq.
ImmikkuullarissuƟgaarput inoqarĮƩa isorartunerujussua, annerusumik suleqaƟgiinnissamut akornutaasarmat.
Apeqqutaalluni ukiup ingerlanerani piĸssaq suunersoq, Upernaviup eqqaani periarĮssat amerlaqaat.
SuleqaƟgiinnikkut pisortaqarĮnni innuƩaasullu
akornanni ammanersumik ingerlatsinikkut periarĮssanik inerisaasoqarsinnaavoq. Kulturikkut tamalaat
ataatsimoorullugit suleqaƟgiinnikkut aaqqissuuneqarsinnaasariaqarput. Suut tamarmik akeqalernerat
peqqutaalluni peqaƟgiiĸlerineq soquƟginarunnaariartorpoq.
Meeqqat inuusuƩullu suleqaƟgalugit taakkulu
isumaat naapertorlugit ingerlatsinikkut periarĮssanik
annertusaasoqarsinnaavoq.
Upernavik
Uddannelsessteder, når de optager en elev må de
sikre en prakƟkplads for vedkommende. Flere uddannede lærere. Uddannelsen sikrer arbejdsmarkedet.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 27 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 %
I Upernavik blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 29.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og InfrastruktuDe
vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst, arbejdsliv. HelleĮskeĮskeri, sælfangst, byggeri.
Hvis der skal ske en erhvervsudvikling må indhandlingsstederne give Ňere arbejdspladser. Man må
lyƩe mere Ɵl borgernes meninger, Ňere indhandlingssteder, bedre transport af produkter. Omdanne
den nuværende forsamlingshus Ɵl “Borgerhus” der
kan bruges Ɵl udsƟllinger af kunst m.m. Opføre bølgebrydere i bådehavnene, en på bagsiden af Upernavik
ø, med et Ɵlhørende båd værksted. 1200 meters landingsbane. Flytning af skolen og børnehaven. Fodboldbane af græs. En ny kirkegård? Udvidelse af pakhuset.
ProdukƟonsfabrik. Ældre boliger. Kloakledning. Flere
pontonbroer.
PotenƟaler og muligheder for erhvervsudvikling:
Håb om muligheder: Andre Įskearter. Udvikling af
turisme. Intensivering af produkƟon af Įsk. Andre
produkter der kan igangsæƩes: Ræklinger, bær,
hundefoder, skindsystue, bevaring af naƟonaldragten.
Lokalt byggeri, udvidelse af Upernavik by. Åbning for
en konkurrerende pengeinsƟtuƟon for at forbedre
servicen.
Hvis erhvervene ikke udvikles vil byen begynde at dø
ud.
Alsidig uddannelse er vigƟg. DeƩe kan opnås ved
aĬoldelse af kurser lokalt. AtuarĮtsiliaq der kører
eŌer grundprincipperne. PiareersarĮk genåbning af
erhvervsuddannelsen.
Man må sigte mod bedre samarbejde arbejdspladserne imellem, for at skabe varige arbejdspladser der
kan køre rundt hele året.
Der må skabes Ňere arbejdspladser, og der udføres
passende kurser.
Større kompetencer Ɵl kommunens områdeledere,
venteƟden fra den centrale administraƟon er et problem.
TraĮkken er grundlag for bostederne.
Vores kendetegn er at vi bor i et langstrakt bosætningsområde, der gør et nærmere samarbejde vanskelig.
Det er et spørgsmål om årsƟden, der Įndes masser af
muligheder i Upernavik distrikt.
Igennem et samarbejde myndighederne og borgerne
imellem kan der gennem åbenhed udvikles nye
Ɵlbud. Kulturelle anliggender må kunne samlet under
et. Da alt regnes i penge i dag er driŌ af foreninger
blevet vanskeligere.
I samarbejde med børn og unge og eŌer deres ønske
kan der udvikles nye Ɵlbud.
PoliƟk skaber problemer for udviklingen.
Samarbejde og samarbejde er vejen Ɵl udvikling.
Foreningslivet er for dyrt. FriƟdslederen må være Ɵl
større gavn for foreningerne, man mærker for lidt Ɵl
ham i dag.
Museet har hele vores kulturarv. Den kan udnyƩes
ved udvikling og synliggørelse.
For at opnå et sundt livsførelse, må der aĬoldes Ňere
alkoholfrie arrangementer, og beskyƩe miljøet bedre.
Passe bedre på sig selv og deltagelse i akƟviteter, har
betydning for den personlige udvikling.
/Side/Qup.: 75
PoliƟkki inerisaanermut aporĮuvoq.
Suleqatgiinneq, suleqaƟgiinneq aqquƟgalugu inerisaasinnaavugut
PeqaƟgiiĸlerineq akisuallaarpoq. FriƟdsinspektøri
peqaƟgiiĸnnut annerusmik tunniussaqartariaqarpoq,
ullumikkut tunniussinnaasai annikippallaarput.
Katersugaasiveqarnerup eriagisassat tamaasa pigai.
Atorluarneqarsinnaapput inerisaaneq saqqumilaarƟtsinerlu.
Peqqissumik inuuneqassaguƩa imigassartaqanngitsumik ingerlatsinerit amerlanerusariaqarput, avatangiisillu parilluarnissaat pingaaruteqarluni.
Imminut paarineq, suleqataanerlu, ineriartornermut
pingaaruteqarput.
inissiallu
Maani nuannernerpaavoq ataqaƟgiinneq, suleqaƟgiinneq kaammaƩoqaƟgiinneq. Kiīaanngissuseqarluni inuuneq nuannernerpaavoq.
SuleqaƟgiissinnaassuseq annertusarneqarnerusariaqarpoq.
Ullumikkut malinnaaƟnneqarnissaq avaƟtsinniiƩunik
(soorlu kloak) anguniartariaqarparput. Nunap iluaƟgut kuuĸlersuineq, aqqusernit pitsanngorsarneri.
IlloqarĮup ilassuƟssaata piviusunngorƟnneqarnissaa.
Aqquserngit kuuĸillu pitsaasut.
Suliĸssaqartuarnissaq, killilersugaavallaanngitsumik
tunitsiveqarƟnneqarnissaq toqqissisimanermik pilersitsisinnaavoq.
AtaqaƟgiilluni suleqaƟgiilluni innuƩaasut
tusaaneqarnerisigut siuarsaasoqarsinnaavoq.
Pisortaniit killilersugaaneq unammilligassat annersaraat. Qaangerneqarneqarsinnaavoq suleqaƟgalugit
tusaaneqartariaqarluƟllu.
SuleqaƟgiinneq, peqaƟgineqarnerlu aqquƟgalugit
sanngiinnerusut siuarsaavigineqarsinnaapput. Pikkorissaasarnerit annertunerusumik ullumikkorniit
ingerlanneqartariaqarput.
Side/Qup.: 76/
InoqarĮit inissaqarnissaq pingaaruteqarput, inissaqanngippat inoqarĮit inuerukkiartuinnassapput.
Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqassappat pisariaqarƟnneqaqaaq tusaaneqarnissaq inuttut ataasiakkaatut.
Suleqataaneq ammasuuneq aqquƟgalugit pitsanngorsaaqataasinnaavugut.
AƩaveqaaƟt (IT) pinngitsoorneqarsinnaanngillat.
Immap naqqaƟgut kabel-i Upernavimmut apuuƩariaqarpoq taamaalinikkut IT aƩaveqarnikkullu pitsanngorsaaneq ingerlaqqissinnaalissaaq. IT qanimut
oqartussaaqataaneq avatangiisinut ammaassisuussaaq.
Pisortat suliassaqarĮisa allanngorƟnneqarneranni nakkariarneq annertoqaaq eqqugaanerluppugut annertuumik. Qaasuitsup Kommuniata anginerujussuatalu
avannaani suƟgut amerlasuuƟgut ”kataatsitaanitsinnik” annertuumik kinguneqarpoq. Qaasuitsup Kommuniatalu avinneqarnissaa innersuussuƟgaarput.
Pisortani aaqqissuusseqqinneq kinguarsaataaginnarpoq asuli.
Qinikkat pisortallu innuƩaasunut tusaaniarnerusariaqarput akisussaaqataassaguƩa.
IInnuƩaasunut ataatsimiiƟtsineq
Gruppe 1:
Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq
2. IlinniarƟtaaneq
3. It, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Tunngavilersunngikkaluarlugit pingaaruteqarput
Det bedste her er sammenhold, samarbejde og gensidig opfordring. Frihed i livet er det dejligste.
IT kan ikke undværes. Forbindelse via undervandskablet Ɵl Upernavik, derved kan forbedringer af
IT forbindelserne udvikles. IT og nærdemokraƟ er
nøglen Ɵl omverdenen.
Samarbejdsmulighederne må intensiveres.
Vi skal arbejde på at være en del af udviklingen (eksempelvis kloakering). Nedgravet kloakering, reparaƟon af veje. Realisering af den planlagte byudvidelse.
Gode veje og en god kloakering
Varige arbejdspladser, mindre begrænset indhandling
medfører et trygt liv.
Der kan skabes en udvikling i tæt samarbejde ved at
lyƩe mere Ɵl borgerne.
Begrænsninger fra de oīentlige er den største udfordring. DeƩe kan løses ved at samarbejde mere
med dem og lyƩe Ɵl dem.
Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem samarbejde og ved at inddrage dem. Intensivering af kurser.
Bosætningssteder og boliger er vigƟge, uden boliger
vil befolkningstallet begynde at falde.
Hvis der skal ske en forbedring af nærdemokraƟet
er det strengt nødvendigt at man bliver hørt som en
enkel person.
NærdemokraƟet kan udvikles gennem medvirken og
åbenhed.
I forbindelse med strukturændringer er Ɵlbagegangen enorm og vi bliver påvirket meget skævt. Qaasuitsup Kommunias enorme udstrækning resulterer
i at Nordgrønland indenfor mange områder bliver
“agterudsejlet”, vi foreslår en opdeling af kommunen.
Nyordningen som blev indført af myndighederne er
kun Ɵl gene.
Folkevalgte og det oīentlige må lyƩe mere Ɵl befolkningen hvis vi skal tage et medansvar.
Borgermøde
Gruppe 1:
2. IlinniarƟtaaneq
3. It, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
4.noqarĮit inissiallu
Angallanneq pilersuinerlu
Gruppe 2:
Upernavik
Qaasuitsup KommuniaQaasuitsup
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 77
Tunngavilersunngikkaluarlugit pingaaruteqarput
Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarput
Gruppe 2:
1. InussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
Inerisaasoqanngippat illoqarĮpput ingerlalluarnavianngilaq siunissami.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarluarsimanngikkuƩa siunissami suliĸssaaleqisut
amerliartuinnassapput.
IlloqarĮk ingerlalluassappat illoqarĮƩullu siuariartussappat.
4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq
Toqqissisimasumik inooqataanissaq inissiat pitsaasuut
pigisariaqarpagut.
suliaralugu.
2. IlinniarƟtaaneq
Nunap aningaasarsiorneranut iluaqutaammat, suliĸssaqarƟtsisinnaallunilu. PrakƟkkerĮssat amerlissapput. Suliĸssaaleqisut killilersimaaniarlugit. InuƩut
ineriartornermut aallarniutaasarmat (nakkarsaanerup
akiorneqarneranut)
Ilaqutariit peqqissut anguneqassapput suliĸit aalaakkaasut anguneqarmata. Kloak. Eqqaavik peerlugu,
Upernaviup qeqertaanut kangimut nuullugu imaluunniit eqqakkanut ikuallaaveqalernissaq ass. B-29
kiammik tunioraasinnaanngorlugu, nunaqarĮnniit
eqqakkat Ɵgoorarneqarsinnaassapput. Ingutsigassat.
Sakkortusaaviit. IliveqarĮk nuunneqartussaq.
Angallanneq akikinnerusoq isumannaannerusorlu.
InuiaqaƟgiiƩut pilersorneqarnissarput pisariaqarpoq.
5. IT qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Oqartussaaqataaneq ullumikkut malunnanngippallaaqaaq. Qarasaasiaqanngitsut. Avataaniit
tusarneqarnerunissaaq.
Gruppe 3:
1. Kultur-i kinaassuserlu
Tammatsaaliornissaa anersaakkut.
Pinngitsoorsinnaanngilarput.
3. IlinniarƟtaaneq
Kingulissavut pillugit.
Pingaartumik ullutsinni pisariaqarpoq.
Isumannaatsumik suƟgut tamaƟgut.
Gruppe 4:
Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput.
Avammut annissuiinnarani nunap iluani nammineq
piorsarli, tunisassiaƟgut suliĸssanik pilersitsineq.
Tunisassiorsinnaasariaqarpugut – suliīeqarĮnnik
pilersitsissooq. Umiatsiaat atorunnaarnikut. KatersortarĮk / Arnat illuat innuƩaasuusugut ikioqaƟgiilluta
iluarsartuussisinnaagaluarpugut. IlinniarƟtaanermut
aƩuumassuteqarpoq. Qaleralik tamakkiinerusumik
Side/Qup.: 78/
Inerisaasoqanngippat illoqarĮpput ingerlalluarnavianngilaq siunissami. Pinngitsoorsinnaanngilarput. Suliĸssat amerlanerusut pilersinneqassapput.
Avammut annissuiinnarani nunap iluani nammineq
piorsarli, tunisassiaƟgut suliĸssanik pilersitsineq.
Tunisassiorsinnaasariaqarpugut – suliīeqarĮnnik
pilersitsissooq. Umiatsiaat atorunnaarnikut. KatersortarĮk / Arnat illuat innuƩaasuusugut ikioqaƟgiilluta
iluarsartuussisinnaagaluarpugut. IlinniarƟtaanermut
aƩuumassuteqarpoq. Qaleralik tamakkiinerusumik
suliaralugu.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarluarsimanngikkuƩa siunissami suliĸssaaleqisut
amerliartuinnassapput. Kingulissavut pillugit. Nunap
aningaasarsiorneranut iluaqutaammat, suliĸssaqarƟtsisinnaallunilu. PrakƟkkerĮssat amerlissapput.
Suliĸssaaleqisut killilersimaaniarlugit. InuƩut ineriartornermut aallarniutaasarmat (nakkarsaanerup
akiorneqarneranut)
VigƟgt, men ikke begrundet
2. Uddannelse
3. IT, demokraƟ og dialog
5. Infrastruktur
Gruppe
Uden erhvervsudvikling vil byen fungere dårligt i
fremƟden.
2. Uddannelse
Uden en ordentlig uddannelse vil ledigheden blive
ved med sƟge for fremƟden.
Hvis byens skal fungere godt og være en by i fremdriŌ.
Flere jobs skabes. BeskæŌigelses skabende produktudvikling med henblik på lokalt salg. Der må åbnes
for produkƟonen – for at skabe arbejdspladser. Joller
der ikke er i brug længere. Forsamlingshuset / Kvindernes hus, os borgere vi kunne hjælpes ad med at
renovere dem. Hænger sammen med uddannelsen.
Bedre udnyƩelse af helleĮsken.
2. Uddannelse
Da den vil gavne landets økonomi, og vil skabe
arbejdspladser. Flere prakƟkpladser. For at mindske
ledigheden. Da den resulterer i den personlige udvikling (kampen mod mobning).
3. Infrastruktur
Billigere og sikrere traĮk.
For at skabe sunde familier, for at skabe varige
arbejdspladser. Kloak. FlyƩe dumpen Ɵl øer øst for
Upernavik eller opreƩe et forbrændingsanlæg, der
producerer varme ligesom B-29, aīald fra bygderne
kan optages. Renoveringer. RelæstaƟoner. Flytning af
kirkegården.
DemokraƟet er ikke mærkbart i dag. Folk der ikke har
computere. Blive hørt.
Et trygt liv og gode boligforhold er afgørende.
5. Infrastruktur
Forsyning er vigƟg for samfundet som sådan.
Gruppe 3:
Åndelig bevarelse.
Vi kan ikke undvære den.
3. Uddannelse
For vore eŌerkommeres skyld.
Er vigƟge specielt i vore dage.
6. Infrastuktur
Sikkerhed frem for alt..
Uden erhvervsudvikling vil byen fungere dårligt
i fremƟden. Vi kan ikke undvære den. Flere jobs
skabes. BeskæŌigelses skabende produktudvikling
med henblik på lokalt salg. Der må åbnes for produkƟonen – for at skabe arbejdspladser. Joller der ikke er
i brug længere. Forsamlingshuset / Kvindernes hus, os
borgere vi kunne hjælpes ad med at renovere dem.
Hænger sammen med uddannelsen. Bedre udnyƩelse
af helleĮsken.
2. Uddannelse
Uden en ordentlig uddannelse vil ledigheden blive
ved med sƟge for fremƟden. For vore eŌerkommeres
skyld. Da den vil gavne landets økonomi, og vil skabe
arbejdspladser. Flere prakƟkpladser. For at mindske
ledigheden. Da den resulterer i den personlige udvikling (kampen mod mobning).
Gruppe 4:
/Side/Qup.: 79
IlloqarĮk ingerlalluassappat illoqarĮƩullu siuariartussappat. Ilaqutariit peqqissut anguneqassapput
suliĸit aalaakkaasut anguneqarmata. Kloak. Eqqaavik
peerlugu, Upernaviup qeqertaanut kangimut nuullugu imaluunniit eqqakkanut ikuallaaveqalernissaq ass.
B-29 kiammik tunioraasinnaanngorlugu, nunaqarĮnniit eqqakkat Ɵgoorarneqarsinnaassapput. Ingutsigassat. Sakkortusaaviit. IliveqarĮk nuunneqartussaq.
Side/Qup.: 80/
Hvis byens skal fungere godt og være en by i fremdriŌ. For at skabe sunde familier, for at skabe varige
arbejdspladser. Kloak. FlyƩe dumpen Ɵl øer øst for
Upernavik eller opreƩe et forbrændingsanlæg, der
producerer varme ligesom B-29, aīald fra bygderne
kan optages. Renoveringer. RelæstaƟoner. Flytning af
kirkegården.
/Side/Qup.: 81
Upernavik
Aqqusernit tamaasa kussinilersorlugit
Grøfter i alle veje
Illoqarfik kuuffilersorlugu
Kloak over det hele
Umiatsiat imaluunniit pujortuleeqqat iluamik ilitsiveqartariaqarput, ataatsimoortumik
Sejlbåde og motorbåde skal have samlet opholdsted
Iluarsillugu
Terrænpleje
Puttasunut alliliineq
Større Pontoner
Eqqaaviit imaartartunngorlugit
Affaldscontainer skal tømmes
Nutaat qajannaatsut
Ny og solide
Aalisartunut piniartunullu
pisiniarfittut piorsarlugu
Istandsætte til butik til
fiskere og fangere
Torersarlugu
Rengøring
Nutaamik, allillugu
Udvide, renovere
Nutaaq
Ny
Tasinnguuttartoq kuussiorlugu
Etablering af afløbsrør til vandsamlingspunktet
Umiatsialiviit
Bådehavn
Eriangisat
Bevaringsværdig
Pilersaarusiorlugu
Planlæg til noget
Illoqarfik nutaaq, iliveqarfik nutaaq, pisiniarfik, naluttarfik, meeqqerivik, eqaarsaarta
Ny bydel med kirkegård, butik, svømmehal, børnehave, idræthal
Tallillugu, illuatungaatigulluunniit
Udvide her eller fra den anden side
Tallillugu, silillisillugu, ungaluusalerlugit
Udvide, længere/bredere med hegn
Ilitsivigineqaqqusaanngilaq
Dette område må ikke bruges til at opbevare ting
Nutarsagassat
Renovere
Ingutserlugu
Nedrive
Nutaterlugu, eqqaalu nunniorlugu
Renovere og terrænpleje omgivelsen
Pinnguartarfik
Legeplads
Tummeeqat nutaat
Nye trapper
Allamut nuullugu
Flyt til andet sted
Side/Qup.: 84/
/Side/Qup.: 85
Side/Qup.: 86/
/Side/Qup.: 87
Side/Qup.: 88/
/Side/Qup.: 89
Side/Qup.: 90/
/Side/Qup.: 91
Side/Qup.: 92/
/Side/Qup.: 93
Kullorsuaq 20.8.2011
Kullorsuaq
InnuƩaasunik ataatsimiisitsineq: Ja
Workshoppi: Ja
0-16-inik ukiullit: 37 % • 17-64-inik ukiullit:
61 % • 65-it sinn. ukiullit: 2 %
Kullorsuarnii 28.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Kullorsuarmi aalisarneq, piniarneq, privaƟmi sulineq,
suliīeqarĮit, atuarĮk, seafood, pilersuisoq, kommune,
sananeq, peqqinnissaqarĮk, sulisartoqarneq aammalu sanalunneq/eqqumiitsuliorneq inuuƟssarsisuƟni
pingaarnertut periarĮssaapput.
Kullorsuarmi nunaqarĮtsinni, aalisarneq qaleralinniarneq, amernik tunisineq, aamma sulinikkut inuuƟssarsiorneq. Ataasiakkaat sulisunut soorlu illuliortunik
sanaartukkanillu sulialinnut akissarsiorput pingaartumik aasaq manna.
Annertunersumik tunitsiviit, meeqqeriviit, takornariaqarneq aammalu ilinniagaqarsimasunik peqqissaasoqarneq inerisarneqarsinnaapput. Takornariaqarneq,
meeqqeriveqarneq, aalisakkanik inuussuƟssarsiuteqarnermi: PeriarĮssat allat, soorlu: Qeeqqat, qullukkat il.il.
InuuƟssarsiornikkut suli aalisarneq annertusartariaavoq, soorlu qeeqqanik, uukkanik, saarullinnik aamma
ammassannik tunisassiorsinnaavoq.
Aamma takornariaqarneq Kullorsuup siunissami inuisalu aningaasarsiornikkut nappaƟgilersinnaagaluarpaat. Soorlu sanitsinniippoq Qaarusulimmi 25 kilometer maanngaanikk Knud Rasmussen-ip illu sanaƟtaa
“Hotel Bjornborg” allagartaa manna Upernaviup
katersugaasivianiippoq.
Side/Qup.: 94/
Inerisaanermut oqalliƟtsinikkut, taavalu paasissuƟssanik Ɵgooraanikkut nammineerluta inerisaanermut
peqataasinnaavugut. Taakkununga aƩuumassusillit
poliƟkkerit, innuƩaasullu suleqaƟgiinnermikkut pilersaarusiorluarsinnaavaat. Pisariaqarpoq suleqaƟgiilluni
immersueqaƟgiillunilu sulinissaq.
PikkorissarƟtsinikkut (kursus) aammalu ilinniarƟtaanikkut suliīeqarĮit inerisarneqarsinnaapput. TamakkunaƟgut ingerlatsissagaanni namminersortut aammalu
sullivissat ingerlatsivigineqartariaqarput. InuƩut
inerisaaneq: InuƩut ineriartornermi pikkorissarƟtsinerit, qaammarsaanerit. InuƩut ataasiakkaatut,
ujartuisarneq, utaqqiinnarani. SuliīeqarĮmmiit
sulisunngorsaanq/pikkorissaaneq. Aallussilluarnikkut,
nassuiaassilluarnikkullu siuarsaasoqarsinnaavoq.
Sullivinni aamma ilinniarsimasut qullersatut sulisorissallugit pisariaqarpoq. Aamma ilinniarsimanngikkaluit
qullersatut kursus aqquƟgalugu atorĮnnut qaīassarneqarsinnaapput. KursuserƟtsinikkut ilinniarƟtseqqinnikkut inerisaanerit ingerlanneqarsinnaapput.
Ingerlanneqartussat nunaqarĮk qimannagu ilinniarƟtaanerussapput inuuƟssarsiornermi
pikkorissarƟtsinerulluƟk. Ilinniarsimasunik pissarsisinnaanngikkaanni vikar-inik reserve-nillu atorĮniƟtsigallartoqarsinnaavoq.
SuliīeqarĮit inerisaavigineqassappata allilerneqarsinnaapput taamatullu ilinniagaqarsimasunik inuƩalersorniarneqartsinnaalluƟk. Atuisut oqalliƟtsinikkut,
suliīeqarĮit ass: Upernavik Seafood, Pilersuisoq
a/s, innuƩaasut peqaƟgalugit suliīeqarĮit inerisarneqarneri ingerlanneqarsinnaapput.
SuliīeqarĮnni ilinniarsimasunik atorĮnitsissagaanni
ilinniarsimasut aningaasarsiaasa saniisigut aningaasanik isorliunerusunut atorĮliƩut aningaasarsiliisoqarsimangaluarpoq, ilinniarƟtsisut ullumikkut
isorliunerusuni taamaalingaapput.
IlinniarƟtaanikkut siuarsaaneq annertusartariaqarpoq. Sammisat aallaavigalugit oqalluƟtsinikkut,
tamaƩa oqartussaaqataaĸgisatsinnik. MalinnaaƟnneqartariqarpugut, ass: piniartunut, innutaasunut
nunaqavissunut tusarniaasoqartariaqarpoq. Ilinniarsimasuugaluarpataluunniit kursus aqquƟgalugu ilinniarƟtsijuarnikkut.
InuuƟssarsiornikkut aningaasarsiorneq eqqarsaaƟgalugu pingaartumik inuusuƩut aamma oliasiortuni
Kullorsuaq
415 indbyggere (2011)
Workshop:
Borgermøde:
0-16 år: 37 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 2 %
101 kvinder pr. 100 mænd
I Kullorsuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 20.8.2011.
De eksisterende erhverv kan udvikles gennem kurser
og uddannelse. Hvis deƩe skal gennemføres skal
det ske sammen de private samt nye arbejdspladser. Personlig udvikling: kurser i personlig udvikling,
oplysning. Den enkelte kan selv ved selv at søge
mulighederne, ikke bare vente. Revalidering/kurser i
samarbejde med arbejdspladser. Der kan udvikles ved
en konƟnuerlig indsats og oplysning.
Det er nødvendigt at lederne har en god uddannelse.
Ikke uddannede kan også udvikles gennem kurser.
Gennem kurser og videreuddannelse kan der ske en
udvikling.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Kurser og videreuddannelse i forhold Ɵl arbejdsmarkedet skal gennemføres lokalt. Hvis man ikke kan få
uddannet personale kan man midlerƟdigt ansæƩe
vikarer og reserver.
A) Erhvervsudvikling, Uddannelse og Infrastruktur
De vigƟgste erhvervsmuligheder i Kullorsuaq er
Įskeri, fangst, arbejde ved private, oīentlige virksomheder, kommunen, tømrerarbejder, sundhedsvæsenet, lønarbejde samt husŇidsarbejde/kunsthåndværk.
Hvis virksomhederne skal udvikles kan de udvides
og kan ansæƩe uddannet personale. Brugerne kan
deltage gennem dialog, virksomhederne eksempelvis:
Upernavik Seafood, Pilersuisoq A/S kan sammen med
befolkningen gennemføre udviklingen af virksomhederne.
Erhvervsmulighederne som kan udvikles i vores bygd
Kullorsuaq er Įskeri og helleĮskeĮskeri, indhandling
af skind samt lønarbejde. Der har været enkelte som
tjener penge i ved byggerier af boliger især i denne
sommer.
Hvis man ansæƩe uddannet personale burde der
være indført Ɵllæg for yderdisktrikter udover den
almindelige løn. DeƩe sker i dag for lærerne.
Især indhandlingssteder, daginsƟtuƟoner, turisme,
uddannede folk i sundhedsvæsenet kan udvikles.
Turisme, daginsƟtuƟoner samt Įskeriet kan udvikles.
Andre muligheder er eksempelvis: Havkat, ræklinger
m.v.
Erhvervsmulighederne kan udvikles inden for Įskeriet
ved produkƟon af eksempelvis havkat, łordtorsk,
torsk og ammassat.
Turismen kan også blive et vigƟgt erhverv i fremƟden
for Kullorsuaq. For eksempel ligger Knud Rasmussens hyƩe ”Hotel Bjørnborg” 25 kilometer herfra ved
Qaarusulik. Papirerne ligger nu ved museet i Upernavik.
Vi kan selv deltage i erhvervsudviklingen gennem
debaƩer samt ved indhentning af informaƟon. Relevante poliƟkere kan i samarbejde med befolkningen
planlægge mulighederne. Det er vigƟgt at deƩe sker
gennem samarbejde og udveksling af ideer.
Udviklingen inden for uddannelserne skal øges. Ved
debaƩer af om fastlagte emner kan vi alle deltage. Vi
skal informeres og inddrages, eksempelvis: I forhold
Ɵl fangerne, de fastboende borgere skal høres. Uanset om man er uddannet skal der Ɵl stadighed ske en
udvikling gennem uddannelse.
Især i forhold Ɵl de unge skal der Ɵlbydes muligheder
inden for olie og mineraler så de kan hjælpe sig selv
gennem arbejde og indtjening.
Særkendet for Kullorsuaq er, at vi er langt væk, at
vi er nemme venlige, at bygden er alkoholfri, vores
omgivelser, tæt på indlandsisen, mørkeƟden, sommeren med solen hele døgnet, at vi er en bygd, vores
kultur m.v.
Det som er særligt ved Kullorsuaq er livet som fangere og Įskere. Eksempelvis er fangerne fra Kullorsuaq og Avanersuaq de ENESTE som harpunerer
/Side/Qup.: 95
ujarassiornikkut sulisussatut neqeroorĮgineqartariaqarput aningaasarsiornikkut imminnut ikiorsernissaat eqqarsaaƟngalugu!
Avinngarusimanerput, Ɵkikkuminarnerput imigassaqarĮunnginnerpullu nunap eqqaa, sermersuup
qaninnera, kaperlaƩarnera, seqernup kaaviinnarnera,
nunaqarĮunera, kulturerput il.il. immikkullarissuƟgaarput.
Kullorsuaq eqqarsaaƟgalugu piniartuuneq maannalu
aalisartuuneq immikkuullarissutaapput, soorlumi
Kullorsuarmiut aamma Avanersuarmiut KISIMIK
qernertanik qilaluarniartarput aatsaat naaleqqaarlugu avatartalimmik, kingornalu aatsaat aallaammik
toqusarneqartarluƟk. Kullorsuup eqqaa eqqarsaaƟgalugu periarĮssatsialalissuuvoq.
Meeqqat eqqarsaaƟgalugit, aalisartunngornissaq, piniartunngornissarlu atuarĮnni aamma
aallarƟttarsinnaagarluarpaat, soorlu qangatsiaq piniarnermik
ilinniarƟtsisoqartarsimasoq.
Sunngiĸmmi sammisaqarƟtsinermi meeqqat inuusuƩullu orniƩagaat klub ukioq kaajallallugu ingerlanneqarmat aammalu Illu Sulliviup sanaluƩarfeqarnera
periarĮssaapput. ArsaaƩarĮk iluarsaaƩariaqaraluartoq allilertariaqaraluartorlu. Akisussaaĸlersuineq
innuƩaasunullu suleqateqaƟgalugit pitsanngorsaasoqarsinnaavoq.
Avatangiisigut atorluarsinnaavagut
makunnunnga:Takornarialerineq, asilerinerit, angallaƫtsineq, nunaqarĮƩa eqqaa.
Meeqqanik inuusuƩunillu pikkorissaajartortut
akulikinnerusumik ƟkiƩalernissaat kissaaƟgaarpuut.
Meeqqat, inuusuƩuaqqat isummersoqaƟgalugit, inersisaanikkut aƩaviit suleqaƟgalugit periarĮssat annertusarneqarsinnaapput. Aningaasat ilinniarsimasullu
amingaataaneri aporĮssat annersaraat. AporĮupput
poliƟkkerit matoqqanerujussuat aningaasallu.
Utoqqaat illoqartariaqarput.
Kolligie amigaataavoq, soorlu Nuussuarmiuaqqat
maani atuarsinnaagaluartut Upernavimmut atuariartortarput. AtuaqaƟgiit avammut angalaarƟnneqartarnissaat, soorlu nunaƩa ilaanut DanmarkimulluunSide/Qup.: 96/
niit kissaaƟgaarput.
InuusuƩut innarluuƟllit nikiīeqarƟnneqarnissaat
kissaaƟgaarput.
Ingerlanneqarsinnaagaluartunut Nunatsinni aningaasat aporĮunerat, sulisunik Ɵkinneqakulannginnerput aammalu ilinniagaqarsimasunik sulisussaaleqinerput aporĮit annerpaartaraat.
IlaqutariiƩut ikioqaƟgiinnerput, soorlu ernuƩagut
qitornatsitut perorsaaqataaĸgerusuƩarpagut tamannalu nukiƩoqquƟgaarput. Pisortaniit soorlu socialimit
akimmisaarƟnneqarnata, qanga kulturitoqaq malillugu ingerlasinnaavugut. NunaqqaƟgiiƩut ilisarisimaqaƟgiinnerput nukiƩoqquƟgaarput. Uagutsinnut
ilisimasaqaƟgiinneq, ataqaƟgiinneq.
AtaatsimooruƟgaarput, ullorsiortarnitsinni, qeqartuni, atuarlerĮnni, nalliuƩuni, inuiaƩut ullorsiornerni,
taamaaliortarnerput nunaqqaƟgiiƩut miserraƟssaanngitsumik ataatsimooruƟgaarput.
PeqaƟgiiīeqarneq ajorpallaanngilaq sunngiĸmmilu sammisassat FriƟdsleder-i suleqaƟgalugu
inerisarneqarsinnaalluƟk. Ingerlaseqarpoq ca. 60%
iluani. PeqaƟgiiĸit ingerlalluarput. PeqaƟgiiĸit
siuarsarneqassappata qangatsiaq G.O.F-tut ”KalaallitNunaat” tamaat aqutsisoqartariaqaraluarpoq.
Kulturikkut kingornussat eriagisassatut pingaarnerit
tassaapput Qajaq pisataalu, arnat anguƟllu kalaallisuui, aammalu qimmeqarneq, piniariaaseq, nunarput,
aƟsat, oqaatsigut, uumasut. Kultur-ikkut eriagisassatut isigaagut, soorlu qaannat, aƟsat Kalaallit aƟsaat qimussernikkullu atugassat pisortaƟgoortumik
illersorneqalertariaqarput.
Taakku atorluarneqarsinnaapput takornariaqarnermi
tuniniaanikkut aammalu allamiunik paarlaateqaƟgiinnikkut. Aamma inuit ataasiakkaat tamakkuninnga
ilisimasallit atorluartariaqaraluarput. IlisimanniƩunik
oqaloqaƟgiinnikkut pisortallu.
Peqqissumik inuuneqarniaruƩa inuƩut ajornartorsiuƟgut inoqaƟtsinnut ingerlateqqiƩaruƟgit soorlu
annissuilluta. SammisassaqarƟtsinerit annertusarnerisigut peqqinnerusumik inuuneqalersinnaavugut.
Nuannaartuuguma, inussiarnersuuguma, ikiuukkumatuujuguma peqqissumik inuuneqassaanga. Akisussaaĸlersornikkut inunnut ataasiakkaani.
og kaster fangstblære når de jager narhvaler. Først
dereŌer bliver de aŇivet med gevær. Naturen omkring
Kullorsuaq giver mange muligheder.
Uddannelse af børnene omkring Įskeri og fangst kan
startes i skolen, ligesom oplæring har være gennemført Ɵdligere.
Klubben for børn samt husŇidsværkstedet i Servicehuset har åbent hele året, hvilket giver friƟdsmuligheder. Fodboldbanen bør repareres og udvides.
FriƟdsmulighederne kan udvikles ved at give borgerne ansvar og i samarbejde med borgerne. Vi kan
udnyƩe naturen Ɵl følgende: Turisme, udŇugter, ture i
naturen, udnyƩelse af naturen omkring bygden.
Vi ønsker at kursusholdere for børn og unge kommer
oŌere. Gennem dialog med børn og unge, gennem
dialog med kontakter kan mulighederne udvikles. De
største forhindringer er penge og uddannet personale. De største forhindringer er poliƟkkernes lukkethed og penge.
Det bør være et alderdomshjem.
Der mangler kollegium, for eksempel sendes børn fra
Nuussuaq Ɵl Upernavik selvom de kunne gå i skole
her. Vi ønsker at skoleklasserne får mulighed for studierejser Ɵl for eksempel andre steder i landet eller Ɵl
Danmark.
Vi ønsker et værested for unge handicappede.
De største forhindringer for udvikling af landets
økonomi, at vi sjældent får besøg af embedsfolk og at
vi mangler uddannet personale.
Vores styrke er sammenhold i familierne, at vi for eksempel er med Ɵl at opdrage vores børnebørn som vi
opdrog vores egne børn. Vi følger vores gamle kultur
uden at socialvæsenet forhindrer os i deƩe. Kendskabet Ɵl hinanden i bygden er vores styrke. Vores
kendskab og sammenhold.
Vi er sammen om højƟder, konĮrmaƟoner, første
skoledag, fødselsdage, naƟonaldag. DeƩe gør kan vi
ikke skjule er vores styrke som bygdesamfund.
Foreningslivet er udmærket og friƟdsmulighederne
kan udvikles i samarbejde med friƟdslederen. Der
arbejdes inden for ca. 60 %. Foreningerne er velfungerende. Hvis foreningerne skal udvikles skal der
opreƩes et G.O.F ”Grønland” som Ɵdligere.
De vigƟgste Ɵng ved vores kulturarv er kajakken og
dets udstyr, naƟonaldragter for kvinder og mænd,
også hundehold, fangstmetoder, vores bygd, tøj,
sprog, dyreliv. Som bevaringsværdigt fra vores kultur
er kajakken, grønlandsk tøj, hundeslæden og udstyr
som bør beskyƩes ved lov.
Kulturarven kan udnyƩes ved salg Ɵl turister samt ved
udveksling med udlændinge. Personer med særligt
kendskab kan også benyƩes. Gennem dialog med
personer med særligt kendskab og myndighederne.
Vi kan få et sundere liv ved at tale åbent om vores
personlige problemer og dele dem med andre. Ved at
gennemføre Ňere arrangementer kan vi få et sundere
liv. Hvis jeg er glad, venlig og hjælpsom får jeg et sundere liv. Den enkelte skal gives ansvar.
På grund af ændringer i klimaet er der kommet nye
Įskearter som ikke har været her Ɵdligere. HelleĮskeĮskeriet er øget om sommeren. Det er mærkbart at
islægget ændrer sig og eksempelvis kommer der Ňere
torsk og łordtorsk.
Det bedste ved Kullorsuaq er vores sammenhold og
samarbejde. Vi kan få et trygt liv ved at have arbejde.
I forhold Ɵl byen er det trygt i bygden, eksempelvis er
der ingen biler m.v. Vi kan samarbejde mere og vi kan
tage mere fælles ansvar. Det bedste er, at vi kende
hinanden meget godt (joker med hinanden). Også
gennem vores adfærd.
Ved at renovere boligerne kan vi få bedre boliger.
Som mål kunne opsƟlles: Oplysning, ved at søge muligheder for ”selvbyggeri”.
Boligbyggeriet under opsyn som Ɵdligere bør genindføres. Det bør i fremƟden bygges boliger, for eksempel bør der bør der bygges noget som ligner blokke.
Det bør ske steder som Kullorsuaq som får Ňere
indbyggere.
Hvis myndighederne kom oŌere ville vi kunne have et
tryggere liv. Vi vil kunne får et tryggere og sundere liv
hvis der ikke blev sparet så meget og hvis der skabes
Ňere arbejdspladser.
Vi kan skabe bedre omgivelser ved f.eks. at skabe et
sted i nærheden hvor alle kan komme. Renligholdelse
af vores omgivelser er det der skal være det vigƟgste.
/Side/Qup.: 97
Silap allanngoriartornerata kingunerisaanik aalisakkat
assigiinngitsut siornaƟgut piginngisagut pigilerpagut.
Qaleralinniarneq aasakkut annertusivoq. Sikusarnera
maani allanngoriartornera malunnarpoq, taammalu
aamma soorlu saarulliit, uukkat saqqummeriartorput.
inissiallu
Kullorsuarmi ataatsimoornerput aammalu suleqaƟgiinnerput nuannernerpaavoq. Toqqissimanerusumik inuuneqarsinnaassagut suliĸssaqarnerulernikkut.
IlloqarĮmmiit, nunaqarĮpput toqqisisimanarnerpaavoq ass: biilerpassuaqanngilaq il.il. SuleqaƟgiinnerusinnaaneq, akisussaaqaƟgiissinnaaneq anguniartariaqarparput. Nuannernerpaajuvoq, inuƩut
immitsinnut ilisarisimanerujussuarput, (oqalualunnikkut). Aamma inuƩut pissusilersornikkut.
IneqarĮnnik nutarteriĸgineqarnikkut ajunnginnerusumik najugaqarfeqarlissaagut. Siunniunneqarsinnaavoq: Qaammarsaaneq, nammineq “illuliassamik”
akikinneq ujassagutsigu.
Inissialiornikkut, qangatut aamma nakkuƟgilluarlugit
eqquteqqinneqartariaqarpoq. Aamma siunissami inissianik, soorlu Blok-itut iƩunik sannartortoqartariaqassaaq. Kullorsuartut iƩuni, tassa inuƩusiartuaartutut.
AlakkaamisaarneqarneruleruƩa soorlu pisortaniit toqqissimanerusumik inuuneqalersinnaavugut. Suliĸssat
sipaarpallaarunnaarnerlu toqqissimasumik peqqinnerusumillu inuuneqalersissinnaavaaƟgut.
Avatagiiserput pitsanngorƟssavarput, ass: eqqatsinni
orniƩagaqalerneq. AvatagiisiƩa eqqiluitsuuƟnnissaa
tassa pingaarnerusussaq.
Nammineerluta suleqaƟgiinnikkut peqqinnerusumik inuuneqalersinnaavugut. Tassanili kommunip
sipaarnersua aammalu suleqaƟgiippallaannginneq
aporĮupput. PiviusunngorƟtsinermut suleqaƟgiinneq
isummersueqaƟgiinnikkut. Amigaataapput aningaasat
piumassuserlu.
NioqquƟssat akisunerujussuisa pakkersimaarnissaat
peqqinnerulersinnaavugut, aamma pisortat innuttaminnik qanimut suleqaƟginnilluinnarnerisigut.
Kullorsuarmi sanngiinnerusortagut pitsanngorsaavigisinnaavagut siunnersorlugit ikiorlugillu.
TikiƟtsinerit qaammarsaanerlu atorlugit pitsanngorsaasoqarsinnaavoq. Soorunami ikiorlugit ikorfarSide/Qup.: 98/
tornerisigut, aamma kursus aqquƟgalugu ikorfartornerisigut.
Naqisimaneqanngitsumik oqartussaaqataaneq tassavoq qanimut oqartussaaqataaneq. Ataatsimeeqattaarnikkut qanimut oqartussaaqataaneq annertusarneqarsinnaavoq. Kiīaanngissuseqarluta tamaƩa
pilersitseqataasinnaavugut. SiunnersuuƟnik tunisisinnaavugut, uparuaasinnaavugut.
AllakkaƟgut nassiussuinngikkaluarluta nassiussuisinnaavugut atortorussaaruƟt atorlugit atassuteqarsinnaalluta. OqalliƟtsisarnikkut qanimut
oqartussaaqataaneq annertusarneqarsinnaavoq.
Killeqanngitsumik aƩaveqarnikkut, suliĸit il.il.
Pisortat suliassaatasa aaqqissuuteqqinneqarnerat
ajorpoq aningaasaƟgut sipaarniartoqarpallaaqaaq.
Pisortat suliassaataasa aaqqissuuteqqinneqarnerat
sullissinikkut ajunngilaq.
Kullorsuarmi pitsanngorsaaqataasinnaavugut sullisseqataalluta. InuƩalersuinikkut agguataarlugit.
Ataatsimut isummerĮgalugu imatut isummerpugut:
Angerlarsimaĸit aningaasaqarnikkut ajornatorsiuteqarneq akornutaavoq, kisianni Sullivinni tamani
oqartussaaqataasut innuƩaminnik suleqaƟginnikkumalluartariaqarput, tamarmik Sulliviit taamaaliortariaqarput.
Gruppe 1:
1. InuuƟssariuƟnik inerisaaneq.
Tamatumunnga tungasut pingaaruƟllit arlaliupput.
• NunaqarĮup iluani aningaasaqarneq
• Kommune-mi aningaasaqarneq.
• NunaqarĮnni aningaasaqarneq.
2. IlinniarƟtaaneq.
Vi kan selv gennem samarbejde få et sundere liv. De
største forhindringer er kommunens alt for mange besparelser og at vi samarbejder for lidt. Ved gennemførelse af Ɵltag skal det ske i samarbejde og dialog.
Det vi mangler er penge og vilje.
Vi kan få et sundere liv at sænke de meget høje priser
på varer og ved at myndighederne samarbejder tæt
med borgerne.
Vi kan hjælpe de svage i Kullorsuaq gennem rådgivning og ved at hjælpe dem. Ved at få besøg og gennem
oplysning kan vi forbedre forholdene. Selvfølgelig ved
at hjælpe og støƩe dem og støƩe ved brug af kurser.
Ytringsfrihed er nærdemokraƟ. NærdemokraƟet kan
udvikles gennem fælles møder. Vi kan være med Ɵl
at skabe nye muligheder uden forhindringer. Vi kan
komme med forslag og komme med kriƟk.
Vi kan være i forbindelse med hinanden ved anvendelse af den nye teknologi uden at skulle sende breve
Ɵl hinanden. NærdemokraƟet kan udvikles gennem
debaƩer. Uden hindringer kan der være kontakt med
virksomheder m.v.
Ændringerne i den oīentlige struktur er negaƟv da
der er alt for mange besparelser. Ændringerne i den
oīentlige struktur er god omkring arbejdet.
Vi kan gennem deltagelse i arbejdet være med Ɵl at
udvikle i Kullorsuaq. Ved at udvælge bestemte personer og fordele ansvar.
Vi blev enige om følgende sammenfatning: Dårlig
økonomi i de enkelte hjem er en stor forhindring,
men alle Servicecentre skal være villige Ɵl at samarbejde med borgerne, det skal være alle Servicecentrene.
Borgermøde
Gruppe 1:
1. Erhvervsudvikling.
I denne sammenhæng spiller en række punkter en
vigƟg rolle.
• Den økonomiske situaƟon i bygden.
• Kommunens økonomi.
• Bygdernes økonomi.
2. Uddannelse
Uddannede lærere vil få en posiƟv indvirkning for
hele området.
3. Sundhed og forebyggelse.
OŌere informering vedrørende sundhed. Uddannet
Kullorsuaq
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 99
Ilinniagaqarsimasunik sulisoqarnikkut suut tamarmik
pitsaanerusumik ingerlanneqartarmata.
3. Peqqinnissaq pitsaaliuineq.
Peqqinnisamut tungaƟllugu paasissuƟssiikulaarnissaq.
Ilinniagaqarsimasunillu sulisoqarnissaq.
Inissaaleqineq toqqissisimanannginnami.
5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu.
OqaloqaƟgiinnikkut ajornartorsiuƟt aatsaat
qaangerneqarsinnaasaramik, pilersaarusiortoqarsinnaallunilu.
Gruppe 2:
1. Toqqissimaneq inuunerlu peqqissoq.
Toqqissimalluta inuunerpullu peqqippat nunaqarĮtsinni sulillutalu siuarsaasinnaangaƩa.
2. InuuƟssariuƟnik inerisaaneq:
Qaleralinnik suliĸk inerisarneqartariaqarmat suliĸssanik pilersitsinikkut inuussuƟssarsiorĮusinnaasunik.
3. IlinniarƟtaanq.
InuusuƩut ilinniarƟtaanermut periarĮssaat pingaarƟttuarneqartariqarmat.
4. InoqarĮit inissiallu.
NunaqarĮtsinni inuƩussutsimut naleqqiulluta ineqarniarneq ajornartorsiutaammat namminerisamillu
ineqarneq toqqissisimanermik pilersitsisarmat.
Tamanna pingaarluinnarmat inuiaqaƟgiillu ineriartortut tamanna aqquƟssarimmassuk.
Gruppe
1. InuuƟssarsiornikkut inerisaaq.
Suliĸssat ajornartorsiutaapput inoqarnera tungavingalugu, makkua meeqqeriveqanngilaq. Upernavik
Seafood suliīeqanngilaq. Utoqqaat illoqanngilaq.
Takornariaqarnermi sulliviit amingaataapput. Immikkut inissisarĮk.
IlinniarƟtaaneq siunissami ilinniarsimasunik peqalernissaq ilinniarƟtsisut, peqqinnissaqarĮnni, inunnik
isumaginniƩoqarĮnni, PoliteeqarĮnnik, Pilersuisumi
sulineq, inunnut kiinnertarnerit eqqiluitsuunerlu.
Side/Qup.: 100/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
Inissaaleqisorpassuaqarpoq inuusuƩut meeqiortut,
suliīeqarluƟllu. PisariaqaƟtaqartut illunik inissimasut
amerlavallaartut atuupput suli ikiortariaqarluƟk.
4. Angallanneq Pilersuinerlu.
Ajornartorsiutaavoq ilaasortaaƟt pajuƩornerlu, Ɵmmisartoq kisimi isumalluƩaavoq. Sila atorsaaƟnnagu
kiguaaƩoornerit, nioqquƟssanillu amigaartoortarnerit
ukiumi kaperlaƩartumi.
5. Peqqinnissaq pitsaaliunerlu.
Peqqinnartunik isumagineqarneq nerisaƟgut sapigallit amerliartorput. Meeqqat inuusuƩullu
isumagineqarnerat erseqqinnerusariaqaraluarpoq
nalunaaruƟgiinnarnagit, ersitsillugit nassuiarlugit
oqaasinngorlugit.
Gruppe
1. InuussuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq
Upernavik Seafood, Kullorsuarmi (tunitsiviuinnaavoq)
aalisakkeriviƩaqanngitsoq.
Kullorsuarmi suliĸssaaleqisut amerlasuujupput suliīissaanik tunisariaqarput.
Maanna Kullorsuarmi tunitsiviingallartoq, Pilersuisoq A/S-imut tunineqarsinnaavoq, (quinngorƟllugu)
nutaamik Upv. Seafood suleqaƟgalugu, namminersorluƟk oqartussaniit, tapiissuteqarsinnaaput aningaasaƟgut. Aalisakkerivissuaq NUTAAQ sananeqarsinnaalluni.
Takornariaqarneq Kommune suleqaƟgalugu aallarƟnnissaq (aallarnisarneq) toqqammaviliorneq, aningaasaƟgut, tapiissuteqarlusi, innuƩaasunut inuussuƟssarsiorneq, ineriartotoq pilersinneqassaaq.
Maani nunaqarĮtsinni inutummat angillunilu nunaqarĮnni (allani) naleqqiullugu, meeqqat atuarĮanni
uniinnartartut amerlammata. Kullorsuarmi (PiareersarĮk) pilersiƩariaqarpoq. Kullorsuaannarmiunut
pinnani, aamma nunaqarĮit qaniƩuini Nuussuaq,
kujammut atuariartorsinnaasunngorlugit, saniaƟgullu
(kolligiet) atuarĮmmut atasoq tapunneqassalluni.
Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarpoq.
NunaqarĮk inerisarniaruƟgu (aqqusernit) piaartumik
sanaartorĮgisariaqarput, tamakkiisumik. TaliƩarĮup
personale.
vejr, mangel på buƟksvarer i mørkeƟden om vinteren.
At blive ramt af boligmangel er utrygt.
Forsyning med sunde madvarer antallet af allergikere
er sƟgende. Forsorg af børn og unge må gerne være
mere synlig og ikke bare i notaƞorm, men igennem
forklarende udtalte fremlæggelser.
5. IT, demokraƟ og dialog.
Alene igennem samtaler kan problemsƟllinger løses,
og planlægninger foretages.
Gruppe 2:
1. Tryghed og det gode liv.
Ved at leve under trygge forhold og at have et sundt
liv kan vi virke og udvikle bygden.
Indhandlingsstedet af helleĮsk må udbygges for at
skabe Ňere arbejdspladser.
3. Uddannelse
Uddannelsesmuligheder for unge må prioriteres.
4. Bosætning og boliger.
Da boligsituaƟonen i forhold Ɵl befolkningens størrelse i bygden er et problem og at have egen bolig
skaber trygge forhold.
DeƩe er enormt vigƟgt og er vejen frem for et folk
der er i udvikling.
Gruppe 3:
Der er mangel på arbejdspladser i forhold Ɵl befolkningens størrelse, ligesom der er mangel på børneinsƟtuƟoner. Der er ingen arbejdspladser hos Upernavik
Seafood. Ingen alderdomshjem. Der er ingen turismeservice. Akut indkvartering.
2. Uddannelse
Undervisning, målet må være ansæƩelse af uddannede lærere, i sundhedssektoren, indenfor det
sociale område, PoliƟstaƟoner, servicen i Pilersuisoq, i
adfærd overfor andre, i renlighed.
Der er en stor boligmangel iblandt unge børnefamilier, der ellers er beskæŌigede. Der er alt for mange
fornødne personer, der lever som logerende hos
andre.
Gruppe 4:
Upernavik Seafood, i Kullorsuaq (er kun indhandlingssted) og ikke en Įskefabrik.
Arbejdsløsheden er enormt høj i Kullorsuaq.
Den eksisterende indhandlingssted kan sælges Ɵl
Pilersuisoq A/S (som lager), og i samarbejde med
Upernavik Seafood med Ɵl skud fra Selvstyret. Kan en
NY stor Įskefabrik opføres.
Turismen er en ny erhvervsmulighed med fremƟd i
kan igangsæƩes i samarbejde med kommunen, (opstarƞase) grundlæggelse, økonomiske Ɵlskud.
2. Udannelse
Da vores bygd forholdsmæssigt (sammenlignet med
andre bygder) er stor og har høj indbyggertal, er
antallet af børn der stopper i uƟde i folkeskolen høj.
Der må opreƩes en PiareersarĮk i Kullorsuaq. Der vil
give mulighed for uddannelse ikke alene af befolkningen i Kullorsuaq, men også for vores nabobygd
Nuussuaq, i Ɵlknytning for skolen må der opføres et
kollegium.
Ingen begrundelser, men det er vigƟgt
4. Infrastruktur
Hvis bygden skal udbygges må der snart anlægges
veje i hele bygden. Kajen må udvides, sådan at skibe
kan lægge Ɵl. For at billiggøre anlæggelsen skal sten
og klipper der Įndes i Kullorsuaq brydes og anvendes ved opførelse af en mole i forbindelse med
anlæggelsen.
Ingen begrundelser, men det er vigƟgt.
4. Infrastruktur
Der er mangel på passager- og forsyningsbåde, alƟng
aĬænger af beŇyvningen. Forsinkelser selv i godt
/Side/Qup.: 101
allilerneqarnissaa, umiarsuit taliĸgisinnaasaannik
umiatsialivillu. Sanaartornerani akikinneq ujarlugu
nunamiit Kullorsuup pingeriingai “Ujaqqat” “Qaarsuit” piiarlugit, sapuserlugu allinissaa.
Pingaarnerpaat.
1. InuussuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq.
InuuƟssariuƟnik inerisaaneq.
Tamatumunnga tungasut pingaaruƟllit arlaliupput.
• NunaqarĮup iluani aningaasaqarneq
• Kommune-mi aningaasaqarneq.
• NunaqarĮnni aningaasaqarneq.
Qaleralinnik suliĸk inerisarneqartariaqarmat suliĸssanik pilersitsinikkut inuussuƟssarsiorĮusinnaasunik.
Suliĸssat ajornartorsiutaapput inoqarnera tungavingalugu, makkua meeqqeriveqanngilaq. Upernavik
Seafood suliīeqanngilaq. Utoqqaat illoqanngilaq.
Takornariaqarnermi sulliviit amingaataapput. Immikkut inissisarĮk.
Upernavik Seafood, Kullorsuarmi (tunitsiviuinnaavoq)
aalisakkeriviƩaqanngitsoq.
Kullorsuarmi suliĸssaaleqisut amerlasuujupput suliīissaanik tunisariaqarput.
Maanna Kullorsuarmi tunitsiviingallartoq, Pilersuisoq A/S-imut tunineqarsinnaavoq, (quinngorƟllugu)
nutaamik Upv. Seafood suleqaƟgalugu, namminersorluƟk oqartussaniit, tapiissuteqarsinnaaput aningaasaƟgut. Aalisakkerivissuaq NUTAAQ sananeqarsinnaalluni.
Ilinniagaqarsimasunik sulisoqarnikkut suut tamarmik
pitsaanerusumik ingerlanneqartarmata. Inuusuttut ilinniarƟtaanermut periarĮssaat pingaarƟttuarneqartariqarmat. IlinniarƟtaaneq siunissami
ilinniarsimasunik peqalernissaq ilinniarƟtsisut,
peqqinnissaqarĮnni, inunnik isumaginniƩoqarĮnni,
PoliteeqarĮnnik, Pilersuisumi sulineq, inunnut kiinnertarnerit eqqiluitsuunerlu.
Maani nunaqarĮtsinni inutummat angillunilu nuSide/Qup.: 102/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
naqarĮnni (allani) naleqqiullugu, meeqqat atuarĮanni
uniinnartartut amerlammata. Kullorsuarmi (PiareersarĮk) pilersiƩariaqarpoq. Kullorsuaannarmiunut
pinnani, aamma nunaqarĮit qaniƩuini Nuussuaq,
kujammut atuariartorsinnaasunngorlugit, saniaƟgullu
(kolligiet) atuarĮmmut atasoq tapunneqassalluni
Inissaaleqineq toqqissisimanannginnami. NunaqarĮtsinni inuƩussutsimut naleqqiulluta ineqarniarneq
ajornartorsiutaammat namminerisamillu ineqarneq
toqqissisimanermik pilersitsisarmat. Inissaaleqisorpassuaqarpoq inuusuƩut meeqiortut, suliīeqarluƟllu.
PisariaqaƟtaqartut illunik inissimasut amerlavallaartut atuupput suli ikiortariaqarluƟk.
I denne sammenhæng spiller en række punkter en
vigƟg rolle.
• Den økonomiske situaƟon i bygden.
• Kommunens økonomi.
• Bygdernes økonomi.
Indhandlingsstedet af helleĮsk må udbygges for at
skabe Ňere arbejdspladser. Der er mangel på arbejdspladser i forhold Ɵl befolkningens størrelse, ligesom
der er mangel på børneinsƟtuƟoner. Der er ingen
arbejdspladser hos Upernavik Seafood. Ingen alderdomshjem. Der er ingen turismeservice. Akut indkvartering.
Upernavik Seafood, i Kullorsuaq (er kun indhandlingssted) og ikke en Įskefabrik.
Arbejdsløsheden er enormt høj i Kullorsuaq.
Den eksisterende indhandlingssted kan sælges Ɵl
Pilersuisoq A/S (som lager), og i samarbejde med
Upernavik Seafood med Ɵl skud fra Selvstyret. Kan en
NY stor Įskefabrik opføres.
Turismen er en ny erhvervsmulighed med fremƟd i
kan igangsæƩes i samarbejde med kommunen, (opstarƞase) grundlæggelse, økonomiske Ɵlskud.
2. Uddannelse
Uddannede lærere vil få en posiƟv indvirkning for
hele området. Uddannelsesmuligheder for unge må
prioriteres. Undervisning, målet må være ansæƩelse
af uddannede lærere, i sundhedssektoren, indenfor
det sociale område, PoliƟstaƟoner, servicen i Pilersuisoq, i adfærd overfor andre, i renlighed. Da vores
bygd forholdsmæssigt (sammenlignet med andre
bygder) er stor og har høj indbyggertal, er antallet
af børn der stopper i uƟde i folkeskolen høj. Der må
opreƩes en PiareersarĮk i Kullorsuaq. Der vil give
mulighed for uddannelse ikke alene af befolkningen i
Kullorsuaq, men også for vores nabobygd Nuussuaq, i
Ɵlknytning for skolen må der opføres et kollegium.
At blive ramt af boligmangel er utrygt. Da boligsituaƟonen i forhold Ɵl befolkningens størrelse i bygden
er et problem og at have egen bolig skaber trygge
forhold. Der er en stor boligmangel iblandt unge
børnefamilier, der ellers er beskæŌigede. Der er alt
for mange fornødne personer, der lever som logerende hos andre.
/Side/Qup.: 103
Kullorsuaq
Qullilesorlullugu
Opsætte lygtepæle
Imeq
Vand (taphus)
Iluarsagassaq
Istandsættes
Aqqusineq nutaaq
Ny vejbane
Atuarfissuaq
Ny stor skole
Elværkip nuuffissaa
Ny sted for elværket
Elværk allamut nuullugu
Flytte elværket andet sted
Nakorsiartarfik
Sygehus
Meeqqerivik
Børnehave
Iliveqarfik
Kirkegård
Qimmilivik
Hundeplads
/Side/Qup.: 107
/Side/Qup.: 109
/Side/Qup.: 111
/Side/Qup.: 113
Nuusuaq 21/8 2011
Nuussuaq
Workshoppi:
Nuusuarmi 21.8.2011 mmikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaat tassaapput aalisarneq piniarnerlu.
InuuƟssarsiuƟni aalisarneq piniarneq takornariaqarƟtsinerlu inerisarneqarsinnaapput.
Ukiuni tullerni tunitsiviit suliĸlersorlugit aalisartut
umiatsiaararsortut angallaƟtaarniarnerini pisortanit
ikiorserneqarallarsinnaapput. SuliĸssaqarƟƟnikkut fabrikkeqarneq suliĸssaqarĮƩalimmik. SuliīeqarĮnnik suliĸusinnaasunik ammaasinnaanissaq
pisariaqarƟnneqarpoq soorlu Halibut Greenland
ammaanissaa pisariaqarpoq Nuussuarmi. Nuussuarmi
tunitsivik qaleralinnut nerpiiaavilerlugu, qaleralik
qeriteriarlugu annissuinnarnagu.
Pikkorissaaneq nunaqarĮit inoqarĮit ornillugit. Takornariaqarnikkut tunngasumik pikkorissarneqarsinnaaneq. NunaqarĮngisaq qimanngikkaluarlugu
ilinniarƟtaaneq kursus.
Sulisooreersut pikkorissarƟnneraƟngut ilinniarnikkut
pikkorissarnikkut inerisarneqarsinnaapput.
Maani Nuussuarmi aqqusineqarneq aaqqinneqartariaqarpoq. Ikuallaaveqarneq pitsanngorsaavingisariaqarpoq. Sannavik pilersinneqartariaqarpoq. TaliƩarĮk tallisariaqarpoq.
Umiatsianut amutsiveqartariaqarpoq.
Illu Sullivik aaqqiƩariaqarpoq.
PeqaƟgiiīeqarneq ukiuni kingullerni nunaqqataasunit
soquƟgineeruƟlerpoq. Kulturikkut inerikkiartornissaq
siunertaralugu qaammarsaaneq pisariaqarpoq. Mini
Hal pisariaqarƟnneqarpoq aammalu pinnguartarĮk.
Aningaasat ingerlatanut pisariaqarƟnneqarput.
inissiallu
NunaqarĮk sanaartorĮlunneq ajornartorsiutaavoq
(imeqarĮk eqqiluitsuussappat nuna annertooq sanaartorĮngissallugu ajornarmat).
NunaqarĮnni utoqqaat innarluuƟllillu angerlarsimaīeqartariaqarput, toqqissisimalluni inooqataaneq
avatangiisillu sungiusimasat inuunermi peqqinnartuummata.
NunaqqaƟngiiƩut ataatsimoortarneq aammalu
aalisarnikkut piniarnikkullu periarĮssangissaarnera
pissuƟngalugu. NunaqarĮullu eqqissisimanarnera
pillugit. Innueq peqqissoq anguneqarsinnaavoq Ɵmersornikkut ataatsimoornikkut.
Ajoraluartumik maani Nuussuarmi annerusumik
oqartussaaqataaneq atunngilaq, tassa aaliangingassat avataaniik aaliangerneqartaramik nunaqqataasut
isumasioqqaarnangit. TaamaaƩumik pisariaqarpoq
innuƩaasut Ɵkillugit isumasiortarnissaat.
Gruppe 1:
Piniartut aalisartullu angallaƟtaarniarnissaanni ESU
tapertarinerullugu angallaƟnik nutaanngorsaanissaq
kissaaƟgaarput.
Nuussuaq
behov for en minihal og legeplads. Der er behov for
penge Ɵl arrangementer.
Elendige byggearealer er et problem (da man ikke kan
anvende et stort areal Ɵl byggeri, hvis vandforsyningsområdet skal holdes rent).
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 37 % • 17-64 år: 59 % • 65+ år: 4 %
I Nuusuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde
21.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv i Nuusuaq er Įskeri og fangst.
Erhvervsudvikling kan ske inden for Įskeri, fangst og
turisme. I de næstkommende år vil jolleĮskere der
skaber arbejdspladser igennem deres indhandling, få
støƩe fra de oīentlige ved anskaīelse af nye både.
Med hensyn Ɵl arbejdspladser, en fabrik med Ɵlhørende arbejdspladser. Åbning af nye arbejdspladser
er Ɵltrængt og det er vigƟgt at Halibut Greenland
åbner i Nuussuaq. Indhandlingssted i Nuussuaq med
Įleteringsafsnit af helleĮsk, i stedet for bare frysning
af helleĮsk Ɵl forsendelse.
AĬoldelse af kurser ved besøg i bygderne. Et ønske
om aĬoldelse af kurser vedrørende turisme.
Decentral uddannelse/kursus i hjem bygden. OpkvaliĮkaƟon af medarbejdere igennem kurser/uddannelse.
Vejene i Nuussuaq må forbedres. Forbrændingsanlægget må forbedres. Der må opføres et bådværksted. Kajen må forlænges. Der må anlægges et ophalingsbedding for både.
Ældre og handicappede bør have et hjem i bygden, da
et trygt liv under kendte omgivelser og miljø giver et
sundt liv.
Da der er et sammenhold borgerne imellem og
mulighederne for Įskeri og fangst er gode. Og det er
trygt at være i bygden. Et godt liv kan opnås ved at
dyrke sport og ved sammenhold.
Desværre fungerer nærdemokraƟet ikke her i Nuussuaq, da beslutninger bliver truīet udefra uden
høring af bygdens befolkning. Derfor er det vigƟgt at
møde borgerne for at høre deres mening.
Borgermøde
Gruppe 1:
Vores ønske er at der gives bedre muligheder for at
fangere og Įskere kan forny deres både igennem en
bedre støƩeordning med ESU.
2. Uddannelse.
For at der kan ansæƩes uddannede lærere i Nuussuaq skal deres ansæƩelsesvilkår og boligforhold
forbedres mærkbart. Da vi har brug for dem her.
Sygehuset må renoveres, ansæƩelse af uddannet
sundhedsplejer er Ɵltrængt. AnsæƩelsesvilkår og
boligforhold Ɵl en uddannet sundhedsplejer må
forbedres. Da vi har brug for dem her.
I det senere år er interessen for foreningslivet faldet
meget hos bygdens befolkning. Det er nødvendigt
med oplysning hvis kulturen skal udvikles. Der er
4. Infrastruktur.
Med vores bygds afsides beliggenhed som grundlag
må billetprisen for børn halveres. Forsyningen om
Servicehuset bør istandsæƩes.
/Side/Qup.: 115
IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut nunaqarĮmmut Nuussuarmut ilinniarƟtsisunngornissaat atugassariƟtaasut
inissarlu pitsanngorsarlugillu annertusartariaqarput.
Maani soqannginnaƩa.
Napparsimavik nutartertariaqarpoq, ilinniarsimasumik peqqissaasoqarnissaq amigaataavoq. Peqqissaasumut ilinniarsimasumut atugassariƟtaasut
inissarlu pitsanngorsartariaqarpoq. Maani soqannginnaƩa.
4. Angallanneq pilersuinerlu.
NunaqarĮƩa isorartunera pissuƟgalugu meeqqat bilitsiat aīaannanngortariaqarpoq. Pilersuineq upernaakkut ajornartorsiornarpallaaqaaq, upernaaq tunitsivittaarnerput peqquƟginerarlugu suerunnerarpaaƟgut
tamanna salluuvoq.
5. IT qanimut.
Pingaaruteqarpoq: Ilitsersuineqassasoq.
Gruppe 2:
1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaanermi pingaarƟpparput
aalisakkeriviit arlaqartut unammilleqaƟgiissinnaasut
pilersinneqarnissaat, kiisalu angallaƟnik umiatsianik
annerusunik pissarsinissaq.
NunaqarĮk Nuussuaq piorsarneqassappat inissiat
amerlanerusut sanaartorneqartariaqarput, aamma
utoqqarnut inissat(aq) imminnut angallaƩunut.
3. Angallanneq pilersuineq.
IlloqarĮmmiit pajuƩaaƟnik mikinerusunik assartuisuerunnera pissutaalluni (qangatut) nioqquƟssanik
pilersorneqanngippallaarnerup missukutaanerup
isorliunerusuniinnermi meerarpassuit utoqqalisullu
inatsisit unioqquƟllugit upernaaq manna kaaƫnneqarsimapput akuerineqarsinnaanngtsumik. Taanna
aaqqiƩariaqarpoq.
4. Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq.
NunaqarĮmmiilluni inuuneq toqqissisimanartuuvoq
peqqinnartoq, pingaartumik ilisarisimaqaƟgiilluni
akaareqaƟgiikkaanni.
5. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq annertusartariaqarpoq ilinniarƟtsisunik ilinniarsimasunik
pissarsisariaqarpoq, taakkulu toqqissisimassappata
nalequƩunik illoqarƟnneqartariaqarput.
Gruppe 3:
Takornariaqarnikkut inerisaaneq, tunitsivitsigut inerisaaneq qaleraliinnaat
eqqarsaaƟnginagit aammalu aalisakkat allat kiisalu
neqit tunisassiarineqarsinnaaneri eqqarsaaƟngalugit,
sanaartornikkullu siuarsaaneq.
2. IlinniarƟtaaneq
Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaq,
meeqqeriviƩaarnissaq anguniartariaqarpoq
taamaalilluni meeqqat ilikkangaqareerluƟk atuarĮmmut isersinnaalissammata.
Inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq
taamaalilluƟk inuit peqqinnerulissapput
illumi ataatsimi inuit amerlavallaarunnaarunik,
taavalu innarluuƟlinnut utoqqarnullu inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq.
NunaqqaƟgiit ataatsimut susassareqaƟngiinnerat
pisariaqarpoq, taamaalilluni
anguneqarsinnaammat inuuneq peqqissoq.
Isumaqarpugut Ɵmmisartukkut angallanneq kisimi
periarĮssaasariaqanngitsoq, taavalu
aamma imaaƟgut angallanneq periarĮssaasariaqartoq. Pilersuineq eqqarsaaƟngalugu ullumikkornik
pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq, tassa
ullut 14-nikkaarunnaarlugit sapaaƟp akunnikkaartunngorlugit aammalu ukiukkut nioqquƟssanik ƟkiƟtsisoqarsinnaanera ajornannginnerulersinnaanera
pisariaqarpoq. Kiisalu Atuisut Sinniisaai nunaqarĮnni
atuuƟleqqiƩariaqarput illoqarĮinnarniunngitsoq, siornaƟgut atuussimasoq tassa nunaqarĮnni aqutsisut
ilaasortaaƟtaasarnerat atuuƟleqqiƩariaqarpoq.
foråret er for besværlig, da vi løb tør for varer i foråret
annonceres der med at deƩe skete i forbindelse med
åbningen af vores nye indhandlingssted, denne er en
direkte løgn.
VigƟgt: Der skal en oplæring Ɵl.
Gruppe 2:
I forbindelse med udvikling af erhvervsmulighederne
Įnder vi det vigƟgt at der åbnes for et konkurrerende
indhandlingssted, desuden anskaīelse af større både.
Hvis bygden Nuussuaq skal udbygges må der bygges
Ňere boliger, samt bolig(er) for mobile ældre.
3. Infrastruktur
Vareforsyningen fra byen med mindre fartøjer blev indsƟllet (ligesom i gamle dage), denne ƟlsidesæƩelse
af forsyningen som er en omgåelse af lovgivningen
resulterede i, at mange børn og ældre kom Ɵl at sulte
i foråret. Denne må der reƩes op på.
Livet i en bygd er trygt og sundt, især når man kender
hinanden og kommer hinanden ved.
5. Uddannelse
Undervisningen må intensiveres, der må ansæƩes uddannede lærere, og hvis de skal leve i tryghed skal de
have passende boliger.
Gruppe 3:
Opbygning af turisme, opbygning af indhandlingssteder ikke alene af helleĮsk men også andre Įskearter,
ligesom der kan tænkes på bearbejdning af kød som
salgsvare, innovaƟon af byggeriet.
2. Uddannelse
AnsæƩelse af uddannede lærere, man må Ɵlstræbe
sig på at der bygges en børnehave, derved kan børn
påbegynde deres skolegang med Ɵllært ballast.
Byggeri af boliger må igangsæƩes, på denne måde vil
folk blive sundere, da der er for mange folk der bor
sammen, ligesom der må bygges boliger Ɵl handicappede og ældre.
4. Tryghed og det gode live
Borgernes hensyntagen Ɵl hinanden er nødvendig, da
man på denne måde kan opnå et sundt liv.
5. Infrastruktur
Vi mener at Ňyvning ikke bør være den eneste mulighed for passagerbefordring, passagersejlads bør
også være en mulighed. Med hensyn Ɵl forsyningen
af varer må den være bedre end i dag, hvilket sker
hver 14. dag, den må ændres Ɵl ugentlig forsyning,
forsyning af varer om vinteren bør også gøres nemmere. Forbrugerråd bør genopreƩes i bygderne og
ikke alene i byerne, Ɵdligere blev det prakƟseret at
medlemmerne af bygderådet sad som medlemmer i
forbrugerrådene, denne må genindføres.
Nuussuaq
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 117
Pingaarnerpaat.
Piniartut aalisartullu angallaƟtaarniarnissaanni ESU
tapertarinerullugu angallaƟnik nutaanngorsaanissaq
kissaaƟgaarput. InuuƟssarsiuƟnik inerisaanermi pingaarƟpparput aalisakkeriviit arlaqartut unammilleqaƟgiissinnaasut pilersinneqarnissaat, kiisalu angallatinik umiatsianik annerusunik pissarsinissaq.
Takornariaqarnikkut inerisaaneq, tunitsivitsigut inerisaaneq qaleraliinnaat
eqqarsaaƟnginagit aammalu aalisakkat allat kiisalu
neqit tunisassiarineqarsinnaaneri eqqarsaaƟngalugit,
sanaartornikkullu siuarsaaneq
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut nunaqarĮmmut Nuussuarmut ilinniarƟtsisunngornissaat atugassariƟtaasut
inissarlu pitsanngorsarlugillu annertusartariaqarput.
Maani soqannginnaƩa. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaq, meeqqeriviƩaarnissaq anguniartariaqarpoq
taamaalilluni meeqqat ilikkangaqareerluƟk atuarĮmmut isersinnaalissammata.
3. Inissiat
NunaqarĮk Nuussuaq piorsarneqassappat inissiat
amerlanerusut sanaartorneqartariaqarput, aamma
utoqqarnut inissat(aq) imminnut angallaƩunut.
Inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq
taamaalilluƟk inuit peqqinnerulissapput
illumi ataatsimi inuit amerlavallaarunnaarunik,
taavalu innarluuƟlinnut utoqqarnullu inissianik sanaartorneq ingerlanneqartariaqarpoq.
Vores ønske er at der gives bedre muligheder for at
fangere og Įskere kan forny deres både igennem en
bedre støƩeordning med ESU.
I forbindelse med udvikling af erhvervsmulighederne
Įnder vi det vigƟgt at der åbnes for et konkurrerende
indhandlingssted, desuden anskaīelse af større både.
Opbygning af turisme, opbygning af indhandlingssteder ikke alene af helleĮsk men også andre Įskearter,
ligesom der kan tænkes på bearbejdning af kød som
salgsvare, innovaƟon af byggeriet.
2. Uddannelse
For at der kan ansæƩes uddannede lærere i Nuussuaq skal deres ansæƩelsesvilkår og boligforhold
forbedres mærkbart. Da vi har brug for dem her.
AnsæƩelse af uddannede lærere, man må Ɵlstræbe
sig på at der bygges en børnehave, derved kan børn
påbegynde deres skolegang med Ɵllært ballast
Hvis bygden Nuussuaq skal udbygges må der bygges
Ňere boliger, samt bolig(er) for mobile ældre. Byggeri
af boliger må igangsæƩes, på denne måde vil folk
blive sundere, da der er for mange folk der bor sammen, ligesom der må bygges boliger Ɵl handicappede
og ældre.
/Side/Qup.: 119
Nuussuaq
Iluarsagassaq, qanganisaq inigineqarpoq
Gammel bolig trænger til renovering
Inissiaq
Bolig
Illu sullivik, uppikkiartortoq
Servicehus, er blevet skævt
Amutsivik nutaaq
Nyt bådeværft
Qatserutaasivik iluarsagassaq
Brandstation trænger til renovering
Talittarfik angineq
Større kajanlæg
Qui atorneqanngilaq
Ingen bruger skuret
Qatserutaasivik iluarsagassaq
Brandstation trænger til renovering
Pinnguartarfik
Legeplads
Imeq ruujori
Vandrør
Iliveqarfik
Kirkegård
Illuliorfigineqarsinnaavoq / Illoqarfik nutaaq
Kan bruges til boligbyggeri / Ny boligområde
Sanaartukkat naammassineqanngitsut
Stoppet nybyggeri
Iluarsagassaq, aqqusineq
Vejen skal ordnes
Aqqusineq nutaaq
Ny vejbane
Inigineqanngilaq kisianni quitut atorpoq
Bolig brugt som skur
Imeqarfissat nutaaq
Ny taphus
Iluarsagassaq, igalaavi ammarneqarsinnaanngillat, qanganisaq inigineqarpoq
Trænger til renovering, vinduerne kan ikke åbnes, gammel beboet hus
Ingutsigassaq
Nedrives
Inigineqarpoq (innaallagiaqanani)
Beboet (ingen el-installationer)
Eqqaavik maannakkut (ikuallaavittaa atunngiaq) - nuullugu /
Siunissami eqqaavik
Nuværende affaldsplads (forbrændingsanlægget ikke brugt) - flyttes /
Fremtidig affaldsplads
Qullukkerivikoq. Atunngillat maanna
Tidligere ræklingeproduktion, lukket - ingen bruger den
/Side/Qup.: 123
/Side/Qup.: 125
/Side/Qup.: 127
/Side/Qup.: 129
Tasiusaq 22/8 2011
Tasiusaq
saq pisariaqarpoq. Immaqa modulikkaartumik aaqqissuussinerit pisariaqarluƟk.
Workshoppi: Ja
Neqerooruteqarluarnikkut ilinniarsimasut pissarsiarineqarsinnaapput.
Tasiusami 22.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq, angallanneq pilersuinerlu
InuuƟssarsiornermi aalisakkat ”Qalerallit” qullukkiornerlu pingaarnersaapput. Aalisarneq, piniarneq,
sulisartuunerlu.
InuussuƟssarsiorneq nunami suliĸit nutaat pilersiortornerisigut inerisarneqarsinnaapput, inissiaƟgut sanaartorneq inerisarneqarsinnaavoq, Ɵmersornikkut periarĮssat, kulturikkut periarĮssat il.il.
Meeqqeriveqarneq friƟdsklubbertalimmik. Fabrikkip
tunisassiorĮƩut atorneqarnissaa, qeriteriarlugit annissuinnargit.
Sulisunik ilinniarƟtsinikkut inerisarneqarsinnaapput,
sulisussanik pikkorissaaneq annertuumik sulissuƟgineraƟgut. Sulisut pikkorissut pisariaqarƟnneqartut pissarsiarineqarsinnaapput. IlinniarƟtaanermi allamiut
oqaasinik periarĮssarissaarƟtaalernissaq, tassunga
ilanngullugu ilinniarƟtsisunut illussaqarneq pisariaqarpoq.
Ukiukkut Ɵmmisartumik ƟkiƩut akisuallaartarneri
pinaveersimaƟnniarneqartariaqarpoq.
Inerisaanissamut pisariaqarƟtassat apeqqutaavoq
inuussuƟssarsiut qanoq iƩoq nunaqarĮmmi ingerlanneqarnersoq. Qalerallit tunissasiaralugit. Toqqissisimalluni sulissagaanni meeqqat paarineqarsinnaaneri.
Oqaatsit apeqqutaaƟnnagit suliĸmmi qaīassartarnisSide/Qup.: 130/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
InuuƟssarsiuƟt pioreersut ilinniarƟtsinikkut inerisarneqarsinnaapput ullumikkut ingerlaatsimut
naleqqussaanikkut. Pinginnaanngorsaanikkut
sulisunngorsaaneq ingerlanneqarsinnaavoq. SuliīeqarĮnni pikkorissaasarnissaq. Orninneqarluni
pikkorissaasarneq.
Tasiusaq tassaavoq alianaatsoq, ukiakkut seqineq Innarsuarmut aappilliuƩartoq.
Sunngiĸmmi pinngorƟtamut asiarnerit periarĮssaapput. Qimusserneq, qajartorneq aallarnisarneqartoq.
Suliniuteqarnikkut meeqqat inuusuƩullu periarĮssaat
inerisarneqarsinnaapput. PeqaƟgiiĸlerinermik qaammarsaanikkut. KaammaƩoqaƟgiilluta ikioqaƟgiinnikkut.
Tassani pilersaarusiorneq aningaasanillu atugassaqannginneq aporĮupput. Suna ƟkiuƟlersorlu aatsaat arlaaƟgut aaqqiivigaasuartoqartarnera pinnagu
ungasianiit piareersartarnissaq.
InnuƩaaqaƟgiinneq susassareqaƟgiinneq ikorfartoqaƟgiinnerlu ataatsimooruƟgaarput. IkioqaƟgiinneq.
PeqaƟgiiīeqarneq naammaginartumik ingerlavoq.
Qaammarsaanikkut, soquƟginnilersitsiniaanerlu
atorlugit siuarsaasoqarsinnaavoq.
Ingerlanerluppoq.
Tasiusami piniartuuneq eriagisassatut isumaqarĮgaarput. PiujuarƟtsinikkut eriagisat atorluarneqarsinnaaput. KalaƩut qiƟnnerit, isiginnaarƟtsinerit.
NunaqqaƟgiinnut sammisassaqarƟtsinerit.
AtaqqeqaƟgiinneq, kaammaƩoqaƟgiinneq, susassareqaƟgiinneq atorlugit peqqinnerulersinnaavugut.
Nammineerluta suleqataanikkut, oqaloqataanikkullu.
Imigassartaqanngitsunik ilaqutariinnut aaqqissuussinerit. Suleqataalluta.
Inuuniarnikkut aningaasarsiornikkullu silap allanngoriartornera pingaaruteqarput. OqimaatsorsiorĮpput
Tasiusaq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 33 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år: 3 %
I Tasiusaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 22.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
en kompetencegivende undervisning. AĬoldelse af
kurser på arbejdspladsen. Udefrakommende kursusholdere.
Tasisuaq har smukke omgivelser, især når eŌerårssolen maler Innarsuaq rød.
I friƟden er der udŇugter i naturen. Hundeslædekørsel, kajakroning der igangsæƩes igen.
Børn og unges muligheder kan udvikles igennem
udarbejdelse af projekter. Oplysning om foreningsledelse. Opfordring Ɵl hinanden og samarbejde.
Udarbejdelse af projekter og mangel på Įnansiering
er forhindringer. Forberedelser i god Ɵd i stedet for
hovsa løsninger.
Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur
De vigƟgste erhverv i Tasiusaq er Įsk ”HelleĮsk” og
ræklinge produkƟon. Fiskeri, fangst, lønarbejde.
Grundlagene for vores sammenhold er, vores naƟonalitet, at komme hinanden ved, og at støƩe
hinanden. Samarbejde.
Foreningslivet fungerer ƟlfredssƟllende. Der kan
fremmes gennem oplysning og moƟvering. Kører
dårligt.
Erhvervsudvikling sker ved opreƩelser af nye landbaserede erhverv, byggeri af boliger kan fremmes,
muligheder for udøvelse af idræt, muligheder for
kulturelle akƟviteter m.m. BørneinsƟtuƟon med
Ɵlhørende friƟdsklub. ProdukƟonsfabrik i stedet for
frysning Ɵl eksport.
Vi mener at fangerlivet er vores kulturelle arv som
skal bevares. Jagt kan sagtens foregå i bevaringens
ånd. Grønlandske danse, teater. AkƟviteter for
bygdens folk.
Udviklingen kan ske ved uddannelse af medarbejdere,
igennem en intensiv undervisning. DygƟge medarbejdere man har brug for kan fremskaīes. Bedre
muligheder for fremmedsprogundervisning i skolen,
i denne sammenhæng er det vigƟgt med boliger Ɵl
lærere.
Da vareforsyning med Ňy om vinteren resulterer i alt
for høje priser må den helst undgås.
For at kunne udvikle er spørgsmålet er hvad slags erhverv der drives i bygden. ProdukƟon af helleĮsk. For
at arbejde trygt er det vigƟgt med at børnene bliver
passet.
OpkvaliĮcering i arbejdet må ikke ske eŌer hvilket
sprog man taler. Måske må der modulordninger Ɵl.
Uddannet arbejdskraŌ kan fremskaīes igennem gode
Ɵlbud.
Udviklingen kan foregå igennem en uddannelse der
er Ɵlpasset Ɵdens krav. AkƟvering kan ske gennem
Vi kan blive sundere gennem sammenhold, indbyrdes
animering og ved at komme hinanden ved. Vi kan selv
hjælpe ved at deltage i arbejdet, og ved dialog. Spiritusfrie arrangementer for familier. Ve at alle hjælper
Ɵl.
Klima forandringen har væsentlig indŇydelse i ændringer i levevilkårene og økonomien. Det er hårde
Ɵder.
Det bedste i Tasisusaq er at vi lever et sundt liv, en
sund økonomi, et godt velfærd, sammenhold og ikke
mindst et liv uden euforiserende stoīer må man nok
siges at være det allerbedste. Sammenkomster i
forbindelse med forskellige anledninger.
Vores mål skal være et sundt liv, åbenhed, lyst Ɵl at
arbejde, og lyst Ɵl at opnå resultater.
Tryghed, opfordring Ɵl hinanden og samarbejde.
Målet må være at få egen bolig. At have en passende
/Side/Qup.: 131
inissiallu
Tasiusami nuannernerpaavoq peqqissumik inuuneq,
aningaasaƟgut ingerlalluarneq, tungarissaarneq, ikioqaƟgiinneq minnerunngitsumik aanngajaarniuƟnik
atuinnginneq nuannernerpaatut oqaaƟgisariaqarpoq.
Arlaannik pisoqarƟllugu katerisimaatarnerit.
Anguniassavarput inuuneq peqqissoq, ammasuuneq,
sulerusussuseqarneq, angusaqarusunnerlu. Toqqissisimaneq, kaammaƩoqaƟgiinneq ikioqaƟgiinnerlu.
Namminerisamik ineqarnissaq anguniartariaqarpoq.
Imminut naleqquƩumik akilersinnaasumik ineqarnissaq.
Avatangiisit qanoq atorneqarnissaannik pilersaarusiornikkut pitsanngorsarneqarsinnaapput. PinaveersaarƟtsinikkut qaammarsaanerit.
Suliĸnnik inuussuƟssarsiutaasinnaasunik nutaanik
pilersitsinerit pingaaruteqarluinnarput. Imminut napaƟsinnaasumik suliīeqarnissaq.
SuleqaƟgiinnikkut unammiligassat pitsanngorsarsinnaavagut. Kinaassuseq ilisimaaralugu imminullu
taƟgaluni.
AporĮssalli tassaapput aningaasaqarneq, tunuarsimaaneq, periarĮssalunnerlu. Nammineq piginngisamik qaammarsarneqarsinnaaneq.
Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut kaammaƩortarlugit,
peqaƟgalugit suliĸnnut misiliiƟllugit.
Oqartussaaqataaneq paasisarparput kiīaanngissuseqarneq aaliangeeqataasinnaaneq il.il. InuƩut nalilittut.
PoliƟkkip allanngorƟnneraƟgut allanngorƟnneqarsinnaavoq qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Nammineerluta sunniuteqarniarsarinikkut iliuuseqarsinnaavugut. NaligiiƩut pilluni,
kaammaƩoqaƟgiillunilu. Nakkarsaanata.
Pitsanngorsaanermi avammut aƩaveqarnermi
atorneqarsinnaapput, sullissinermi atorneqarsinnaapput. PeriarĮssarpassuaqaraluarpoq atortoqaraanni. Internet café-t atorluarneqarsinnaapput.
PeriarĮssalinni ammaanikkut, periarĮssaqanngitsunili
atorneqarsinnaanaƟk.
Pisortat suliassaasa allanngorƟnneqarnerata sunniutai amerlapput, pitsaasumik sullissineq appariarpoq, taamaakkaluartoq suliīeqarĮup iluani
pitsanngorsaaneq malunnartumik pitsanngoriartornissaa naatsorsuuƟgineqarsinnaavoq. Ataatsimut
isigalugu sunniuteqarnerluppoq.
Ingerlanneqartussanut suleqataaneq, oqaloqataaneq,
oqartussaaqataanerlu pisariaqarput. Siunnersuuteqartarluni siuarsaaqataalluni, nunaqarĮtsinnut
piumassuseqarluta.
pingaarnersiuineq
Gruppe 1:
Angallanneq pilersuinerlu iluamik sulineqartariaqarpoq, nunaqarĮnnut iluamik assartuuƟnik soqanngilaq. Timmisartuaraq eqqaassanngikkaani, taamaattumik immakkut assartuuƟt pisariaqarput. (Inunnillu
naleqartarnera)
INI-ip illuutai akilerarlugit suliarineqassanaƟllu aserfallakkaluƩuinnartut aƩartorluni iluarsarneqarsinnaanerat pitsaanerusamik ingerlaƩariaqarpoq, ass.
akisuallaaqaat qaammammuinnaqarluni iluarsaasoqarsinnaanngilaq ingammik utoqqarni.
3. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq inerisarneqartariaqarpoq, ilinniarsimasunik amerlanernik sulisoqalernissaq anguniartariaqarpoq. Ilinniagaqarniartut tapersersorneqarnerulluƟk meeqqerivimmik immikkut peqalerneraƟgut.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq silap pissusaa avatangiisillu aallaavingalugit pitsanngorsartariaqarpoq.
5. Kulturikkut kingornussat eriagisassallu
Kulturikkut eriangisat. Kalaallit aƟsaannik mersornermik ilinniarƟtsineq pilersinneqartariaqarpoq, kingornussat pitsaasut atajuaannarnissaat aallaavingalugu.
Gruppe 2:
1. InuussuƟssarsiorneq inerisaaneq.
InuussuƟssarsiuteqanngikkuƩa nunaqarĮk ineriartorƟnneqarsinnaanngilaq, suliĸnnik pilersitsineq ”Takornariaqarneq” tunisassiat allat ujartorneqartariaqarput
”Aalisakkat allat” neqinik tunisassiorneq.
Kinguaassagut eqqarsaaƟgalugit ilinniarƟtaaneq qaffassarneqartariaqarpoq, sulisut pingeriikkat pikkorissarnerullugit siumut ingerlaqqiƩoqarsinnaavoq.
bolig man har råd Ɵl.
Miljøet kan forbedres ved at planlægge brugen af
den. Oplysningsarbejde om forebyggelse.
OpreƩelse af nye beskæŌigelsesfremmende erhverv
er meget vigƟgt. At kunne forsørge sig selv.
Vi kan igennem samarbejde forbedre udfordringerne. Egen bevidsthed og selvƟllid. De væsentligste
forhindringer er økonomi, Ɵlbageholdenhed, og dårlige muligheder. Blive undervist i områder man ikke
selv behersker.
Vi kan støƩe de svagere borgere ved at moƟvere
dem, være sammen med dem, gennem arbejdsprøvning.
Vi forstår demokraƟ som frihed, medindŇydelse m.m.
Blive værdsat som person.
NærdemokraƟet kan forbedres ved ændring af den
førte poliƟk. Vi kan medvirke Ɵl deƩe igennem forsøg
på at få indŇydelse. Ligeværdighed og give hinanden
støƩe. Uden nedgøring.
NærdemokraƟet kan udvikles ved at bruge moderne
kommunikaƟon, og kan bruges ved udførelse af arbejdsopgaver. Der er ellers masser af muligheder hvis
man har det rigƟge udstyr. Der kan åbnes internet
caféer hvor der er muligheder herfor, men kan ikke
bruges hvis muligheden ikke Įndes.
Følgevirkningerne af strukturændringerne er mange,
servicen blev forringet, Ɵl trods herfor, kan man
forvente at der vil ske mærkbare forbedringer indenfor arbejdspladsen. Set under et har det givet dårlige
resultater.
Det vigƟgt med deltagelse i arbejdet, deltagelse i diskussioner og søge medindŇydelse. Deltage i udviklingen med forslag, vi må have gå på mod for bygdens
skyld.
Borgermøde
Gruppe 1:
1. Infrastrukktur
TraĮkforhold og forsyning bør være bedre, der
Įndes ingen egentlige forsyningsbåde Ɵl at servicere
bygderne med. Bortset fra den lille helikopter, derfor
er forsyningsbåde nødvendige. (Hvilket har kostet tab
af menneskeliv)
Man betaler husleje Ɵl INI for boliger der forfalder
som ikke bliver vedligeholdt, ordningen for renovering bør være bedre, f.eks. huslejen er for høj for noget
der ikke bliver vedligeholdt for en månedslønnet især
for de ældre.
3. Uddannelse
Undervisningen skal forbedres, der må ansæƩes Ňere
uddannede lærere. Der må gives en bedre støƩe Ɵl
de uddannelsessøgende igennem opreƩelse af en
børnehave.
Udviklingen af erhverv må have udgangspunkt i de
klimaƟske forhold og miljøet.
Tasiusaq
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 133
Nammineq oqaloqataanngikkuƩa oqartussaaqataasinnaanngilavut, massakkut IT ineriartorƟnneqartoq aamma nunaqarĮnni sunniuteqaleriartortoq paasinarmat.
NunaqarĮmmiut nunaqarĮƟk atajuarnissaa angusinnaavaat aatsaat oqaloqataanermikkut oqartussaaqataanermikkullu.
Nutaanik inissialiornissaq pisariaqarpoq, inoqarĮƩut
ataannassaguƩa ineqarnissaq sallerpaatut anguniarlugu suliniuƟgisariaqarpoq.
5. Angallanneq pilersinerlu
Angallanneq eqqarsaaƟgalugu qulimiguullit kisiisa
isumalluuƟgineqarsinnaanngillat, siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaaƟgalugu immikkut angallanneq piorsarneqartariaqarpoq minnerunngitsumik avataaniit
pilersorneqarneq eqqarsaaƟgalugu.
Gruppe 3:
QeriƟteriviinnartut atorneqarmat.
TunisassiorĮƩut atornera uterƟƩariaqarmat, soorlu
niaquiaanerit, aaviaasarnerit.
Qaleraliinnaanngitsut tunineqartarnissaat periarĮssaasariaqarput.
Sulisartut sulinerisigut aningaasarsiorneq aalaakkaanerusoq ingerlanneqalissammat.
QeriƟteriviinnaanerata kingunerisaanik inuussuƟssanik amingarsisoqalertarpoq, akiligassanullu kinguaaƩoortoqartarluni.
Sulisartorpassuit toqqissisimalluƟk sulisinnaanngillat
meeqqaƟk iluamik paarineqanngippata.
Taamaammat toqqissisimalluƟk sulissagunik maani
meeqqeriveqarnissaa friƟdsklubbertalimmik pisariaqavippoq. Maannakkut (sumiginnagarpassuit) atuareernerup kingorna angajoqqaamik soraarnissaata
tungaanut aniinginnartarput paarineqaraƟk.
Kikkut tamarmik ornissinnaasaannik (Cafe-tut)
taasanik amingaateqarpugut. InuusuƩorpassuit periarĮssaqanngimmata periarĮssikkusullugit. Ilinniaqqissinnaanermut, ilinniarsinnaanermut periarĮssanik
ammaassisinnaammat misissuisarnikkut.
Atuartut allamiut oqaasiinik piginnaasaqarnerulernissaat. SuliīeqarĮnni siuarsaaneq, piginnaasaqarnerulernerlu. Ilinniarsimasut akissaqarƟnneqartariaqarput.
IlinnialerusuƩut prakƟkkerĮssaqarniassammata.
5. Peqqinnissaq pitsaaliuineq.
Eqqaavissuup eqqakkanik nunaannarmi ikuallanSide/Qup.: 134/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
neqartarnera peqqinnissamut akornutaalluinnarpoq.
Ullut tamaasa pujumik najuussuiuarnerput pillugu
(Eqqaaviup eqqaani najungaqartunut). Eqqaaviup
eqqaniipput angerlarsimaĸmmi paarsisartut. Aasaanerani silap kiannerani igalaanilluunniit ammarterisoqarsinnaanngilaq. Krammerit pigineqartariaqarput,
eqqakkat ikuallaareernikkut sinnerinik avammut
ajatsisinnaasunik.
Pingaarnerpaat.
Sulisartorpassuit toqqissisimalluƟk sulisinnaanngillat meeqqaƟk iluamik paarineqanngippata.
Taamaammat toqqissisimalluƟk sulissagunik maani
meeqqeriveqarnissaa friƟdsklubbertalimmik pisariaqavippoq. Maannakkut (sumiginnagarpassuit) atuareernerup kingorna angajoqqaamik soraarnissaata
tungaanut aniinginnartarput paarineqaraƟk.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq silap pissusaa avatangiisillu aallaavingalugit pitsanngorsartariaqarpoq.
InuussuƟssarsiuteqanngikkuƩa nunaqarĮk ineriartorƟnneqarsinnaanngilaq, suliĸnnik pilersitsineq
”Takornariaqarneq” tunisassiat allat ujartorneqartariaqarput ”Aalisakkat allat” neqinik tunisassiorneq.
QeriƟteriviinnartut atorneqarmat.TunisassiorĮƩut
atornera uterƟƩariaqarmat, soorlu niaquiaanerit,
aaviaasarnerit.Qaleraliinnaanngitsut tunineqartarnissaat periarĮssaasariaqarput. Sulisartut sulinerisigut
aningaasarsiorneq aalaakkaanerusoq ingerlanneqalissammat. QeriƟteriviinnaanerata kingunerisaanik inuussuƟssanik amingarsisoqalertarpoq, akiligassanullu
kinguaaƩoortoqartarluni.
3. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq inerisarneqartariaqarpoq, ilinniarsimasunik amerlanernik sulisoqalernissaq anguniartariaqarpoq. Ilinniagaqarniartut tapersersorneqarnerulluƟk meeqqerivimmik immikkut peqalerneraƟgut.
Kinguaassagut eqqarsaaƟgalugit ilinniarƟtaaneq
qaīassarneqartariaqarpoq, sulisut pingeriikkat pikkorissarnerullugit siumut ingerlaqqiƩoqarsinnaavoq.
Atuartut allamiut oqaasiinik piginnaasaqarnerulernissaat. SuliīeqarĮnni siuarsaaneq, piginnaasaqarnerulernerlu. Ilinniarsimasut akissaqarƟnneqartariaqarput.
IlinnialerusuƩut prakƟkkerĮssaqarniassammata.
5. Kulturarv og bevaring
Kulturarv. Undervisning i syning af grønlandske
dragter må opreƩes, med henblik på at bevare vores
gode kulturarv.
Gruppe 2.
Uden erhvervsmuligheder stopper bygdens udvikling,
opreƩelse af erhverv ”Turisme” der må stræbes eŌer
nye produkter ”Andre Įsk” produkƟon af kød.
2. Uddannelse
For vore eŌerkommeres skyld må undervisningen
udbygges, man kan komme videre ved at give de folk
man allerede har en bedre uddannelse.
Hvis vi ikke selv deltager i diskussionerne, så har vi
ingen medindŇydelse, da det i dag er mærkbart at IT
udviklingens indvirkning i bygden vokser.
Bygdefolkene kan kun opnå deres bygds fortsaƩe
opretholdelse, ved deres deltagelse i diskussionerne
og deres medansvar.
Byggeri af nye boliger er Ɵltrængt, hvis vi fortsat skal
være et bosætningssted må nye boliger sæƩes som
den første prioritet.
5. Infrastruktur
Med hensyn Ɵl traĮkken kan man ikke det hele basere
på helikoptere, når der tænkes på fremƟden bør
traĮkken udvikles ikke mindst med hensyn Ɵl vareforsyningen udefra.
Gruppe 3.
Fabrikken kan udvikles da den udelukkende bruges
som et fryseanlæg. ProdukƟonen må indføres igen,
f.eks. afskæring af hoveder, rensning for blod. Der må
gives mulighed for indhandlingen af andre Įskearter,
ikke kun helleĮsk. Igennem arbejdernes arbejde kan
der skabes mere vedvarende indtjening. På grundlag af den kun er et fryseanlæg, bliver der knaphed
for madvarer og restancer for betaling af regninger
opstår.
2. Tryghed og et godt liv.
Mange arbejdere kan ikke arbejde i tryghed når deres
børn ikke passes ordentligt. Derfor, hvis de skal arbejde i tryghed, er det strengt nødvendigt at der opføres
en insƟtuƟon for børn med en Ɵlhørende friƟdsklub.
I dag leger (mange forsømte børn) ude uden Ɵlsyn
indƟl deres forældre holder fyraŌen.
Vi mangler et (cafe-lignende) værested hvor alle kan
komme Ɵl. For at give mange unge mennesker der
ikke har andre muligheder en mulighed. Da en undersøgelse af muligheder kan åbne for videreuddannelse
og uddannelse.
4. Uddannelse
Eleverne må lære fremmedsprog i større omfang.
Kompetencegivende undervisning i arbejdspladser.
Man må have råd Ɵl at ansæƩe folk med uddannelse.
For at der kan gives prakƟkpladser for de uddannelsessøgende.
Aīaldsdumpens aĩrænding i det frie af aīald er
direkte sundhedsfarlig. Da vi dagligt indånder røg (for
dem der bor i nærheden af dumpen). Hjemmeplejere
bor i nærheden af dumpen. Man kan end ikke åbne
vinduer om sommeren hvor der er varmt. Der må anskaīes en Kramer der kan skubbe aĩrændt aīald ud.
1. Tryghed og et godt liv
Mange arbejdere kan ikke arbejde i tryghed når deres
børn ikke passes ordentligt. Derfor, hvis de skal arbejde i tryghed, er det strengt nødvendigt at der opføres
en insƟtuƟon for børn med en Ɵlhørende friƟdsklub.
I dag leger (mange forsømte børn) ude uden Ɵlsyn
indƟl deres forældre holder fyraŌen.
Udviklingen af erhverv må have udgangspunkt i de klimaƟske forhold og miljøet. Uden erhvervsmuligheder
stopper bygdens udvikling, opreƩelse af erhverv
”Turisme” der må stræbes eŌer nye produkter ”Andre
Įsk” produkƟon af kød. Fabrikken kan udvikles da den
udelukkende bruges som et fryseanlæg. ProdukƟonen
må indføres igen, f.eks. afskæring af hoveder, rensning for blod. Der må gives mulighed for indhandlingen af andre Įskearter, ikke kun helleĮsk. Igennem
arbejdernes arbejde kan der skabes mere vedvarende
indtjening. På grundlag af den kun er et fryseanlæg,
bliver der knaphed for madvarer og restancer for
betaling af regninger opstår.
3. Uddannelse
Undervisningen skal forbedres, der må ansæƩes Ňere
uddannede lærere. Der må gives en bedre støƩe Ɵl
de uddannelsessøgende igennem opreƩelse af en
børnehave. For vore eŌerkommeres skyld må undervisningen udbygges, man kan komme videre ved at
give de folk man allerede har en bedre uddannelse.
Eleverne må lære fremmedsprog i større omfang.
Kompetencegivende undervisning i arbejdspladser.
Man må have råd Ɵl at ansæƩe folk med uddannelse.
For at der kan gives prakƟkpladser for de uddannelsessøgende.
/Side/Qup.: 135
Tasiusaq
Arsaattarfissaq
Kommende fodboldbane
Imertartarfik
Taphus
Imeq ukiukkut qerisarpoq
Vandrør, der fryser om vinteren
Qimmiliviit aqqusinermut qanippallaat
Hundeplads som er for tæt til vejen
Eqqaavissuaq ajuippoq, Aaqqitassaq
Lossepladsen kan ikke bruges
Qimmilivik
Hundeplads
Angallatinut pituffiit
Fortøjningssted
Qeqertani angallatinut pituffiit
Fortøjningssted på øerne
Aqquserniassaq
Bygge nye veje
Illuaraq utaqqisarfik
Ventehus
Silami qulliit
Lygtepæle
Puttasut
Pontoner
Amutsivik
Bådeværft
Talittarfik nutaaq
Ny kajanlæg
Qatserisarfik
Brandstation
Pinnguartarfik
Legeplads
Oqaluffik mikivallaalerpoq
Kirken er alt for lille
Meeqqerivik sunngiffimmi sammisassaqartitsivilik
Børnehave med fritidshjem
Iliveqarfik ungaliligassaq
Indhegning af kirkegård
Timersortarfeeraq
Miniidrætshal
/Side/Qup.: 139
/Side/Qup.: 141
/Side/Qup.: 143
/Side/Qup.: 145
Nutaarmiut 22.8.2011
Nutaarmiut
46 InnuƩaasut
Workshoppi:
Sulisup sulinngiīeqarnera peqqutaalluni innuƩaasunut aammalu immikkut aggersagassanut aaqqissuussisoqarsimanngilaq. Nuussuup, Nutaarmiut Tasiusallu
Aqitsisuisa siuliƩaasuat, angalanermi peqataasoq,
isumaqaƟgiissuteqarĮgineqarpoq ukioq manna
ukiorneraniluunniit ingerlatsisoqarumaartoq.
Nutaarmiut
46 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 35 % • 17-64 år: 50 % • 65+ år: 15 %
Grundet personalets ferie var der ikke arrangeret
borgermøde og workshops i Nutaarmiut. Det blev
aŌalt med formanden for bygdebestyrelsen i Nuussuaq, Nutaarmiut og Tasiusaq, som deltog ved rundrejsen, at disse aĬoldes senere på året eventuelt i
løbet af vinteren.
/Side/Qup.: 147
/Side/Qup.: 149
Innaarsuit 23.8.2011
Innaarsuit
Workshoppi:
Innarsuinni 23.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput qaleralinnik
aalisarneq, piniarnerlu, tunitsivimmi sulineq, kommunimi, atuarĮmmi, Pilersuisumi, NukissiorĮmmi, namminersorlunilu ingerlatsivinni soorlu kioskiuƟlinni.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq amernik Ɵgooraavimmik ataavartumik ingerlanneqartumik pilersitsineq.
NaƟup iluanut aqqusinniortoqarneraƟgut, NaƟup
iluani inuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarsinnaavoq.
Umitasialiviginnera tunngavilugu sanartonerit assigiinngitsut ingerlanneqarsinnaapput.
Inerisaaneq ingerlanneqarsinnaavoq nunaqqaƟgiit
suleqaƟgiinnerisigut.
NunaqarĮmmi sulisut pioreersut pikkorissartuarnerisigut, aammalu piginnaasallit atuarƟtsissuƟni
aalajangersimasuni, soorlu qallunaatut, tuluƩullu
piginnaasallit atorluarneqarsinnaagaluarput. Ilinniarsimasut atugaat pitsanngorsarlugit, neqeroorluartoqarneraƟgut nunaqarĮtsinni ilinniarsimasut pilerisunnerussagaluarput.
Inerissaaneq suliaƟgut ingerlanneqartarpoq aamma
atortuƟgut. TunitsiviƩa ingerlanneqarnera eqqarsaaƟgalugu, aalisartut sulisullu naligiinngitsunik ingerlanerat takuneqarsinnaavoq. Fabrikki matugaangat sulisut
suliīeeruƩarput, tamannalu unitsinniarlugu allaniƩut
qeriƟtsiviƩaartoqartariaqaraluarpoq.
Nammineq piumassuseqarnikkut iliuuseqarnikkkut
suliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput.
Sillimanissaq pingaaruteqarpoq, inuussuƟssarsiuƟt
eqqarsaaƟgalugit, inuussuƟssariutaasinnaasunillu
ujarlertuarnissaq.
inissiallu
Toqqissisimasumik inuuneq, avatangiiserissaarnerlu
piniakkat eqqarsaaƟgalugit immikkullarissuƟgaarput.
Inooriaaseq kulturitsinnillu eriaginniƩoq. Ilinniagaqarnissaq/ilinniarsimassuseq.
Init ajunngitsut inoquƟgiinnut naleqqussakkat – piumasaqaataasunut inorsanngitsut pisariaqarƟnneqarput.
NunaqarĮmmik avatangiisitsinnillu paarsilluarnitsigut,
uagutsinnullu paarinitsigut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut.
KaperlaƩarnerani inuuneq oqimaannerulersarmat
unammilligassat sakkortusisarput.
Peqqinnerusumik inuuneqarnermut peqataasinnaavugut iliuuseqarnitsigut piareersarnitsigullu.
Inuuniarneq eqqarsaaƟgalugu, aningaasat, ineqarneq,
suliĸit aporĮit annersaraat.
Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut kaammaƩuinikkut,
suleqaƟgiinnikkut taƟgeqaƟgiinnikkullu.
Qanimut oqartussaaneq ingerlanneqartarpoq
peqaaƟnneqarnikkut.
Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq isumasioqaƟgiiƩarnikkut, naapiƩarnikkut.
Nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut allagarsiiviit atunngikkaluarlugit aƩaveqaƟgiinnikkut.
Kommunerujussuanngornerata kingunerisaanik sullinneqarneq kinguariaateqarpoq, nunaqarĮullu iluani
akisussaaƟtaaneq unilluni.
Kommuni annertuallaartoq isumaqarpugut, inoqarĮit/nunaqarĮit qanoq issusaat eqqarsaaƟginagit
Igennem aĬoldelse af kurser for de arbejdstagere
man allerede har, og uddannelse af egnede folk,
eksempelvis i dansk og engelsk kunne de egnede folk
udmærket sæƩes i arbejde. Vilkårene for folk med
uddannelse forbedres, igennem gode Ɵlbud kunne
man hente uddannede folk Ɵl bygden.
Innaarsuit
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 33 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 6 %
I Innarsuit blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 23.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv i Innaarsuit er helleĮskĮskeri,
fangst, lønarbejde på fabrikken, kommunen, skolen,
Pilersuisoq, NukissiorĮit, hos private næringsdrivende
eksempelvis hos kioskejerne.
Der kan ske en erhvervsudvikling ved Anlæggelse af
en vej Ɵl NaƟup Ilua, der kan udvikles erhvervsvirksomhed i NaƟup Ilua. Da der er gode havneforhold på
stedet kan forskellige anlægsopgaver udføres der.
Udvikling kan ske gennem samarbejde hos bygdens
folk.
Udvikling sker indenfor fagene og redskaberne. Med
hensyn Ɵl driŌen af vores indhandlingssted, kan
forskellen på Įskernes og lønarbejdernes muligheder
tydelig ses. Når fabrikken lukker mister arbejderne
deres arbejde, for at undgå det må der indsæƩes et
fryseanlæg ligesom i andre steder.
Igennem egen vilje og handling kan de eksisterende
erhverv udvikles.
Parathed er vigƟg, indenfor erhvervene, og man skal
hele Ɵden være åben for at skabe nye erhvervsmuligheder.
Et sundt liv, og et godt fangst miljø er det bedste ved
Innaarsuit.
En levevis der tager som respekterer vores kultur. Uddannelse/lærdom.
Der er behov for gode boliger der er Ɵlpasset familierne – som opfylder kravene.
Innarsuit
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 151
“kulturimi” aaqqiisarneq “nalimmassaasarneq”
isumaqaƟginanngilaq.
Iliuuseqarnikkut peqataassugut.
Gruppe 1:
Puisip neqaanik atorluaannginneq. Tunisassiarineqarsinnaavoq. Aalisakkanik allanik atorluaannginneq, tunissasiarineqarsinnaasut, qeeqqat,
uukkat aalisakkallu allat.
2. IlinniarƟtaaneq
Ilinniarusukkaluartut suliĸmmik prakƟkkerĮssaaruttarnerat iluarsisariaqarpoq.
Timmisartoq kisimi isumalluutaavallaaqaaq, angallanneq akisuallaaqaaq. Sooq umiarsuit unitsinneqarpat?
Pitsaaliuinermi suliallit qanimut suleqataanissaat.
PaasiƟtsiniaalluƟk angalasarnissaat pisariaqarpoq.
NunaqarĮmmi nammineq sanaanik illuliorƟtserneq
unitsinneqarnikuuvoq. Kommunilu sanaartorani.
TaamaaƩumik sanaartoqqilernissaa pisariaqarpoq.
Gruppe 2:
Tunitsiveqarnikkut periarĮssanik inerisaaneq. Tunisiniarnermi utaqqisarneq.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut amigaataapput.
Angallannermi periarĮssalunneq. NioqquƟssaqarni-
arnikkut aaqqiisoqartariaqarpoq.
Juumuumik ilinniarsimasumik peqartariaqarneq.
Gruppe 3:
Tunitsiveqarneq. Tunitsiviup ataavartumik ingerlanissaa. Tunitsiviup atorĮssaqalerlunilu iluarsaalluni matusarnera, taamaalilluni aningaasat isertussat inummiit inummut ikilisaramik. TaamaaƩumik meeqqerivik
pisariaqarpoq, soorlu nunaqarĮnniit allaniit suliartortut eqqarsaaƟgalugit. Taamaalilluni aningaasarsiorneq
ingerlaannassagaluarmat. Qalerallit asiulereersut.
Ameertarneq.
Inissiat. Nuna manna siunissaqarmat, suliĸit
ataavarnissaannut aningaasallu kommunimi kaaviaartut amerlissalluƟk, kommunip aningaasaqarneranut
iluaqutaasumik. Sulisartut maanga nuukkusukkaluarput inissaqannginnamilli maani suliinnariarluƟk aallartarluƟk.
Kommunimi sipaarniarpallaarneq. Utoqqaat sullinneqarneri annikippallaaramik, taamaammat sulisut
taamaaƟinnartarput sulisarneq annikippallaarmat.
AtaatsimooqaƟgiinneq isummersoqaƟgiinneq
Puisip neqaanik atorluaannginneq. Tunisassiarineqarsinnaavoq. Aalisakkanik allanik atorluaannginneq, tunissasiarineqarsinnaasut, qeeqqat,
uukkat aalisakkallu allat. Tunitsiveqarnikkut periarĮssanik inerisaaneq. Tunisiniarnermi utaqqisarneq.
Tunitsiveqarneq. Tunitsiviup ataavartumik ingerlanissaa. Tunitsiviup atorĮssaqalerlunilu iluarsaalluni matusarnera, taamaalilluni aningaasat isertussat inummiit inummut ikilisaramik. TaamaaƩumik meeqqerivik
pisariaqarpoq, soorlu nunaqarĮnniit allaniit suliartortut eqqarsaaƟgalugit. Taamaalilluni aningaasarsiorneq
ingerlaannassagaluarmat. Qalerallit asiulereersut.
Ameertarneq.
Timmisartoq kisimi isumalluutaavallaaqaaq, angallanneq akisuallaaqaaq. Sooq umiarsuit unitsinneqarpat?
Vi kan opnå et sundt liv ved at beskyƩe miljøet, og os
selv.
Udfordringerne i livet bliver hårdere i mørkeƟden om
vinteren.
Vi kan selv være med Ɵl at skabe et sundt liv gennem
handling og forberedelse.
De største hindringer med hensyn Ɵl levevilkårene er
pengene, boligforholdende og arbejdet..
Igennem opfordring, samarbejde og Ɵllid Ɵl hinanden
kan vi tage vare om de svage borgere.
DemokraƟ er medindŇydelse.
NærdemokraƟet kan udvikles gennem meningsudveksling, møder.
Vi kan selv udvikle nærdemokraƟet gennem kommunikaƟon uden at benyƩe opslagstavlen.
Serviceringen blev forringet eŌer opreƩelsen af
storkommunen, og eget ansvar for bygdens anliggender blev łernet.
Vi mener at kommunen er for stor, beslutninger
indenfor “kultur” og “harmonisering” uden at tænke
på forholdene i bosætningsstederne/bygderne kan vi
ikke ƟlsluƩe os.
Vi vil deltage igennem handlinger.
Borgermøde
Gruppe 1:
Bedre udnyƩelse af sælkød, det er muligt at igangsæƩe en produkƟon. At andre Įskearter ikke udnyƩes
Ɵl produkƟon, havkat, uuaq og andre Įsk.
3. Infrastruktur
Al traĮk kan ikke baseres alene på Ňy, det er for dyrt.
Hvorfor blev skibstraĮk indsƟllet?
Nært samarbejde med forebyggelseskonsulenterne er
ønskeligt. Orienteringsrundture er vigƟge.
Der er blevet sat en stopper for byggeri af selvbyggerhuse i bygderne, og kommunen bygger ikke. Derfor
må selvbyggeriet sæƩes igang igen.
Gruppe 2:
Udbygning af indhandlingssted. VenteƟd på indhandling.
2. Uddannelse
Mangel på uddannede lærere.
3. Infrastruktur
Dårlige traĮkforhold. Bedre vareforsyning.
AnsæƩelse af en uddannet jordmoder.
Gruppe 3:
Indhandling. Indhandling uden aĩrydelser. At indhandlingen bliver indsƟllet når der er brug for den på
grund vedligeholdelse, derved reduceres indtjeningen
for alle. Derfor er det vigƟgt med en børnehave, for
at imødekomme Ɵlkommende arbejdere fra andre
bygder. Derved kunne indtjeningen foregå uden afbrydelser. HelleĮsk i forrådnelse. Salg skind.
Boliger. Der er fremƟd i denne bygd, da der kan drives
vedvarende arbejdspladser der øger kommunens
omsætning, Ɵl fordel for kommunens økonomi. Arbejdere der ellers ønsker at ŇyƩe herƟl, rejser igen når
arbejdet er slut, på grund af boligmangel.
Der spares for meget i kommunen. Servicering af de
ældre er for småt, medhjælperne stopper på grund af
alt for lidt arbejdsƟd. Sammenhold og samarbejde.
2. Uddannelse
Mangel på prakƟkpladser for uddannelsessøgende
må der gøres noget ved.
/Side/Qup.: 153
Angallannermi periarĮssalunneq. NioqquƟssaqarniarnikkut aaqqiisoqartariaqarpoq.
NunaqarĮmmi nammineq sanaanik illuliorƟtserneq
unitsinneqarnikuuvoq. Kommunilu sanaartorani.
TaamaaƩumik sanaartoqqilernissaa pisariaqarpoq. Inissiat. Nuna manna siunissaqarmat, suliĸit
ataavarnissaannut aningaasallu kommunimi kaaviaartut amerlissalluƟk, kommunip aningaasaqarneranut
iluaqutaasumik. Sulisartut maanga nuukkusukkaluarput inissaqannginnamilli maani suliinnariarluƟk aallartarluƟk.
Bedre udnyƩelse af sælkød, det er muligt at igangsæƩe en produkƟon. At andre Įskearter ikke udnyƩes
Ɵl produkƟon, havkat, uuaq og andre Įsk. Udbygning af indhandlingssted. VenteƟd på indhandling.
Indhandling. Indhandling uden aĩrydelser. At indhandlingen bliver indsƟllet når der er brug for den på
grund vedligeholdelse, derved reduceres indtjeningen
for alle. Derfor er det vigƟgt med en børnehave, for
at imødekomme Ɵlkommende arbejdere fra andre
bygder. Derved kunne indtjeningen foregå uden afbrydelser. HelleĮsk i forrådnelse. Salg skind.
2. Infrastruktur
Al traĮk kan ikke baseres alene på Ňy, det er for dyrt.
Hvorfor blev skibstraĮk indsƟllet? Dårlige traĮkforhold. Bedre vareforsyning.
Der er blevet sat en stopper for byggeri af selvbyggerhuse i bygderne, og kommunen bygger ikke. Derfor
må selvbyggeriet sæƩes igang igen. Boliger. Der er
fremƟd i denne bygd, da der kan drives vedvarende
arbejdspladser der øger kommunens omsætning, Ɵl
fordel for kommunens økonomi. Arbejdere der ellers
ønsker at ŇyƩe herƟl, rejser igen når arbejdet er slut,
på grund af boligmangel.
/Side/Qup.: 155
Innarsuit
Minihaali
Minihal
Oqaluffik
Kirke
Arsaattarfik
Fodboldbane
Imertartarfik
Taphus
Ingutsigassaq
Nedrives
Oqaluffik nutaaq
Ny kirke
Una aqqusineq qullilerlugu
Lygtepæle til denne vej
Ujaqqat akornannut tigitat,
eqqagassat
Blæst skrald ud over dette område
Saviminikut eqqagassat
Gammelt jern skrald
Eqqaavissuaq peerlugu
Fjerne lossepladsen
Eqqaavissuaq nutaaq
Ny Losseplads
Oqaluffik atuarfiutigisoq, allamik oqaluffittaarusuppugut?
Kirke, der samtidig bruges som en skole, er det tid til en ny kirke?
Karsikorsuit nunami uninngaannartut
Gamle kasser som har ligget længe
Iliveqarfiit ungalui ilasassat
Udvidelse af kirkegårdens hegn
Una qimmilivik nuullugu
Flytte denne hundeplads
Imertartarfimmut aqqusineq
Vej til taphus
Sila ajortillugu amutsivik
Bådeværft når der er uvejr
Tummerarsuit
Trapperne
Atuarfik
Skole
Natiup iluani amutsivik nunataa tarrisimammat titarneqanngilaq
Da Natiup område er ikke med i kortet, er der ikke markeret bådeværft
Qisukut uninngaannartut
Gammelt træ ligger her
Orsoq piigassaq
Spæk som skal fjernes
Siunissami illoqarfik nutaaq, siunniunneqartussaq Natiup iluanut aqqusineq
Fremtidig boligområde, når der er en vej til Natiup område
Ilinniartitsisunut inissiaq suli piareerneqanngitsoq
Lærerboligen, der aldrig er bygget færdigt
Utoqqaat illuat
Ældrehus
Meeqqerivik
Børnehave
Meeqqat pinnguartarfiat iluarsagassaq
Legeplads skal repareres
Aqqusineq
Vejbane
Iluarsagassaq
Trænger til istandsatning
Sannavik allisassaq
Større Værksted
Qatserisarfiup allinissaa
Større brandstation
Palitsit containerillu torersagassat
Paller og container, der skal sættes på plads
Eqqaavissuaq nuullugu
Flytte Losseplads
Imeqarfiullunilu qimmilivik
Vandsø i hundeplads
Nunniugaq talittarfeeraq
Kajanlæg opført af jord
Amutsivik
Bådeværft
Puttasut
Pontoner
Illu sulliviup kuuffiata ilanissaa
Forlænge spildevandsrør i servicehus
Salitassaq
Talittarfik
Rensning af område
Kajanlæg
Karsikut allunaasat pituutakut salitassat / Gamle kasser og snor, trænger rengøring
Pujortuleerakut allallu igitassat / Skrottede motorbåd m. m. til affald
Qisukut qerititsivikullu / Gammelt træ og skrottede frysere
/Side/Qup.: 159
/Side/Qup.: 161
/Side/Qup.: 163
/Side/Qup.: 165
Naajaat 24/8 2011
Naajaat
Workshoppi:
pingaarnersiuineq
Gruppe 1:
PisariaqarƟvipparput tunitsivimmik pilersiƟsoqarnissaa, pingaaruteqarƟkkatsingu nunaqarĮup massuma aalisarnikkut periarĮssagissaarnera ukioq
kaajallallugu aalisarĮummat allanullu naleqqiullungu
aalisarnermut periarĮssaginnerulluni. Maani tunitsiveqartuuppat inuussuƟssarsiorneq eqaannerusumik
ingerlanneqarsinnaagaluarmat, nunaqarĮnnut allanut
tunisiartortarneq kinguarsaaƟtut isigigatsigu. Ukiukkut eqqaamiutsinnik nunaqarĮpput aalisariarĮƩut
orninneqartuaannarluni, aasakkullu imarulaarneraniik ukioq December Ɵkillugu kujataaniik angallaƟnik
orninneqartuaannarluta kaajallalluta aalisarĮuneq
peqqutaalluni.
Pisiniarfeqarneq pisariaqarƟvipparput maani pisariaqarƟvipparput pisiniarfeqarnissaq, allanut ornigulluni pisiniarĮliartarneq inuussuƟssarsiornermi
ingerlaƟnitsinni kinguarsaaƟgisaratsingu. Ukiukkut
anorlertalerƟllungu pisiniarĮliartarneq navialinermik
nassataqartarmat silagiinnarnerlu ajornartarmat,
aamma Upernaakkut siku ajorƟlernerani taamatut
pisarluni imaroriartornera aamma ilaanni kingaannerusarluni.
IlinniarƟtsisut ilinniarsimasut amingaaƟgaagut,
taakkuli inissaqarniarnikkut pitsaasumik periarĮssinneqartariaqarput taamaammat ilinniarƟtsisut illuanik
pilersiƟsariaqarpoq maani Naajaani. Minnerunngitsumik atuarĮtsialammik naleqquƩumik atuarĮmmik
nutaamik ilinniarƟtsisunut ilinniarsimasunut suliĸgissallungu kajugernartumik.
3. InoqarĮit Inissiallu.
Nalunngisarput naapertorlungu inuussuƟssarsiorneq
peqquƟgalungu minnerunngitsumik aalisarneq,
nuukkusuƩorpassuit inissaqartannginnerat inissianik
pisariaqarƟtsivugut.
4. Peqqinnissaqarneq pitsaaliuvinerlu.
PisariaqarƟvipparput maani nakorsiartarfeqarnissaq,
nakorsiartarĮk ullutsinnut naleqquƩoq. 2006-mili
akuersissuƟgineqarnikuugaluarami.
5. Angallanneq Pilersuinerlu.
Pisariaqavippoq maani angallannikkut pitsaanngorsaateqarnissaa miƩarfeqalernissaa kissaaƟgaarput,
nunaqarĮnnut allanut ikiartortarneq ingammik utoqqarnut naleqquƩuunngimmat. Ukiukkut Innaarsunnut ikiartortarneq ajornartorsiutaasarpoq (Napparsimasut aamma eqqarsaaƟngalugit).
Gruppe 2:
Naajaat aalisarĮƩut inissisimasuuvoq aasakkut ukiukkullu ornigarneqartarpoq aalisartuniit sumiiĸmmi
assigiinngitsuniit, suliĸmmik aalisakkanik tunitsivimmik pilersitsisoqaruni nunaqarĮk ingerlalluartorujussuusinnaavoq aningaasaqarnikkut suliĸnnik assigiinngitsunik, imeqarĮk, tankeqarĮk il.il.
2. IlinniarƟtaaneq
NunaqarĮk annertoorsuunngilaq kisiannili nunaqarĮnnut allanut naleqqiullugu atuartut suƟgut
tamaƟgut siuarsimasuupput sunulluunniit ilinniarĮnnut angummassinnaalluƟk, taamaaƩumik
ilinniarƟtsisunik ilinniarsimasunik atuarĮllu nutaap
pilersinneqarnissaa kissaataavoq.
3. Kulturi kinaassuserlu
Kultur-i kulturikkut ingerlatat nunaqarĮmmi sanaluttarĮmmik peqaraluarpat suulluunniit nunaqarĮmmi
innuƩaasut inuussuƟssarsiuƟgisinnaavaa qaanniorneq, tuukkat ulut, kalaallisuut, ammit qarliit
assigisaallu.
Naajaat
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 34 % • 17-64 år: 54 % • 65+ år: 12 %
områder for at Įske da hele området rundt om
bygden er fuld af Įsk.
DriŌ af en buƟk er absolut nødvendigt her, da indkøbsture Ɵl andre steder giver forsinkelser i opretholdelsen af vores erhverv. Der sker ulykker i forbindelse
med indkøbsture om vinteren da vejrliget ikke alƟd er
godt, om foråret når isen bliver skør bliver den slags
ture langsommelige.
I Naajaat blev der aĬoldt borgermøde den 24.8 2011.
Borgermøde
Gruppe 1:
Det er absolut nødvendigt for os at der etableres et
indhandlingssted, da vi Įnder deƩe vigƟgt, fordi der
i denne bygd drives Įskeri hele året rundt og mulighederne for Įskeri er bedre her i forhold Ɵl andre
steder. Idet erhvervslivet ville fungere bedre hvis
der Įndes et indhandlingssted her, og vi anser vores
indhandling i andre steder for at være forsinkende.
Fiskere fra nabobygder kommer alƟd herƟl om vinteren for at Įske, og fra Ɵdlig forår når området bliver
sejlbar Ɵl december kommer Įskerbåde fra sydligere
2. Uddannelse
Vi mangler uddannede lærere, men disse skal Ɵlbydes
gode boligforhold, derfor må der bygges en lærerbolig her i Naajaat. Ikke mindst en ny skole der er
Ɵlpasset kravene i AtuarĮtsialak, som er Ɵllokkende
for lærere at arbejde i.
Som vi ved, er der ellers mange der ønsker at ŇyƩe
herƟl på grundlag af erhvervsmulighederne ikke
mindst indenfor Įskeri, herƟl mangler vi boliger.
Det er vigƟgt at vi får et sundhedscenter, et sundhedscenter der passer Ɵl Ɵdens krav. DeƩe bliv ellers
godkendt allerede i 2006.
5. TraĮk og forsyning.
Det er nødvendigt at traĮkforholdende bliver
forbedret, vi ønsker at en landingsplads for helikoptere bliver anlagt, da ombordsƟgning i andre bygder
ikke er passende især for ældre personer. Problemet
om vinteren er at man må tage Ɵl Nuussuaq for at
blive befordret (Her tænkes der på paƟenter).
Naajaat
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 167
NunaqarĮk innuƩaasunut najoruminartuuvoq toqqissisimanartoq, angallaviit inuunermillu peqqinnartumik nassataqarƟtsisartoq. TaamaaƩumik innuttaasuniit najoruminarƟnneqartarpoq, innuƩasullu
ikioqaƟgiinnerƟk toqqissisimasuƟgisarpaat.
Silap pissusaata najoruminarneranut peqqutaalluinnarpoq angalaĸgiuminarluni, kangiata inissisimanera peqqutaalluinnarluni. Sumingaaniilluunnit
aqqusaarĮƩut sapernguiƩut inissisimasuuvoq.
Pingaarnerpaat.
PisariaqarƟvipparput tunitsivimmik pilersiƟsoqarnissaa, pingaaruteqarƟkkatsingu nunaqarĮup massuma aalisarnikkut periarĮssagissaarnera ukioq
kaajallallugu aalisarĮummat allanullu naleqqiullungu
aalisarnermut periarĮssaginnerulluni. Maani tunitsiveqartuuppat inuussuƟssarsiorneq eqaannerusumik
ingerlanneqarsinnaagaluarmat, nunaqarĮnnut allanut
tunisiartortarneq kinguarsaaƟtut isigigatsigu. Ukiukkut eqqaamiutsinnik nunaqarĮpput aalisariarĮƩut
orninneqartuaannarluni, aasakkullu imarulaarneraniik ukioq December Ɵkillugu kujataaniik angallaƟnik
orninneqartuaannarluta kaajallalluta aalisarĮuneq
peqqutaalluni.
Pisiniarfeqarneq pisariaqarƟvipparput maani pisariaqarƟvipparput pisiniarfeqarnissaq, allanut ornigulluni pisiniarĮliartarneq inuussuƟssarsiornermi
ingerlaƟnitsinni kinguarsaaƟgisaratsingu. Ukiukkut
anorlertalerƟllungu pisiniarĮliartarneq navialinermik
nassataqartarmat silagiinnarnerlu ajornartarmat,
aamma Upernaakkut siku ajorƟlernerani taamatut
pisarluni imaroriartornera aamma ilaanni kingaannerusarluni.
Naajaat aalisarĮƩut inissisimasuuvoq aasakkut ukiukkullu ornigarneqartarpoq aalisartuniit sumiiĸmmi
assigiinngitsuniit, suliĸmmik aalisakkanik tunitsivimmik pilersitsisoqaruni nunaqarĮk ingerlalluartorujussuusinnaavoq aningaasaqarnikkut suliĸnnik assigiinngitsunik, imeqarĮk, tankeqarĮk il.il.
Nalunngisarput naapertorlungu inuussuƟssarsiorneq
peqquƟgalungu minnerunngitsumik aalisarneq,
nuukkusuƩorpassuit inissaqartannginnerat inissianik
pisariaqarƟtsivugut.
Pisariaqavippoq maani angallannikkut pitsaanngorsaateqarnissaa miƩarfeqalernissaa kissaaƟgaarput,
nunaqarĮnnut allanut ikiartortarneq ingammik utoqqarnut naleqquƩuunngimmat. Ukiukkut Innaarsunnut ikiartortarneq ajornartorsiutaasarpoq (Napparsimasut aamma eqqarsaaƟngalugit).
Gruppe 2:
Najaat er et Įskeriområde som Įskere fra forskellige steder kommer hen Ɵl både om sommeren og
vinteren, hvis der kunne opreƩes en indhandlingssted
vil bygden begynde at blomstre økonomisk og andre
erhverv vil komme Ɵl, vandværk, tankanlæg m.m..
2.Uddannelse
Bygden er ikke stor, men i sammenligning med andre
bygder er skoleeleverne meget fremmelige indenfor
alle områder, og kan videreføre deres uddannelse i
andre læreanstalter, derfor er ønsket, at der ansæƩes
uddannede lærere og der opføres en ny skole.
Kultur, kulturelle iniƟaƟver kunne varetages hvis vi
havde et tømrerværksted, borgerne kunne opreƩe
nye erhvervsmuligheder, byggeri af kajak, harpunspidser, uluer, kvindernes naƟonaldragter, skindbukser og
lign.
sture Ɵl andre steder giver forsinkelser i opretholdelsen af vores erhverv. Der sker ulykker i forbindelse
med indkøbsture om vinteren da vejrliget ikke alƟd er
godt, om foråret når isen bliver skør bliver den slags
ture langsommelige. Najaat er et Įskeriområde som
Įskere fra forskellige steder kommer hen Ɵl både
om sommeren og vinteren, hvis der kunne opreƩes
en indhandlingssted vil bygden begynde at blomstre
økonomisk og andre erhverv vil komme Ɵl, vandværk,
tankanlæg m.m..
Som vi ved, er der ellers mange der ønsker at ŇyƩe
herƟl på grundlag af erhvervsmulighederne ikke
mindst indenfor Įskeri, herƟl mangler vi boliger.
3. Infrastruktur
Det er nødvendigt at traĮkforholdende bliver
forbedret, vi ønsker at en landingsplads for helikoptere bliver anlagt, da ombordsƟgning i andre bygder
ikke er passende især for ældre personer. Problemet
om vinteren er at man må tage Ɵl Nuussuaq for at
blive befordret (Her tænkes der på paƟenter).
4. Tryghed og et godt liv
En bygd som er rar at bo i for borgerne, omgivelser
der giver et sundt liv. Derfor kan borgerne lide at bo
her, og borgerne er trygge ved deres indbyrdes samhørighed.
Vejrliget er absolut grundlaget for at stedet er rar at
bo i og for at tage sejlture i, ikke mindst på grund af
baglandet. Det er et ƟlŇugtssted for nogen der er på
gennemrejse fra alle retninger.
Det er absolut nødvendigt for os at der etableres et
indhandlingssted, da vi Įnder deƩe vigƟgt, fordi der
i denne bygd drives Įskeri hele året rundt og mulighederne for Įskeri er bedre her i forhold Ɵl andre
steder. Idet erhvervslivet ville fungere bedre hvis
der Įndes et indhandlingssted her, og vi anser vores
indhandling i andre steder for at være forsinkende.
Fiskere fra nabobygder kommer alƟd herƟl om vinteren for at Įske, og fra Ɵdlig forår når området bliver
sejlbar Ɵl december kommer Įskerbåde fra sydligere
områder for at Įske da hele området rundt om
bygden er fuld af Įsk.
DriŌ af en buƟk er absolut nødvendigt her, da indkøbDataindsamling Qaasuitsup Kommunia
/Side/Qup.: 169
Naajaat
Siunissami sanaartorfissaq
Fremtidig byggeområde
Aalisakkanik sulliviup inissaataai
Fiskefabrikkens boliger
Mittarfik
Heliport
Inissiat
Boligområde
Imiliorfik
Vandproduktion
Tunitsivik,
Qaleralinnik tunitsivik
Fabrik, Hellefiskefabrik
Ilisimatitsissut:
Talittarfilertariaqanngitsoq, nunamit
nammineq pioreersoq
Orientering:
Ingen grund til at bygge kajanlæg i området,
idet selve landjorden kan bruges til formålet
Aqqussineq. Qulliit
Vejbane. Lygtepæle
Sannavik umiatsialerivittalik
Værksted med mulighed
for at reparere både
Qatserisarfik
Brandstation
Sannavik
Værksted
Vaajari, umitsianut illerssuut
Stålvejer til at beskytte sejlbåde
Illu sullivik, Nakorsiartarfik
Servicehus, sundhedshus
Puttasut
Pontoner
Tankeqarfik
Tankstation
Nappartat piigassat
Tønder
der skal fjernes
Imertartarfik, nukissiorfik
Taphus, energiforsyning
Atuarfik - Atuarfissaq
Skole - Ny skole
Pisiniarfik
Butik
Illuliorfissat
Boligbyggeområde
Umiatsialivik
Bådehavn
Ingutsigassat
Nedrivning
Tummeqqat iluarsisassat
Reparation af trapper
Qaartitsigassartalik
Klippe til sprængning
Eqqakkanik ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
/Side/Qup.: 173
/Side/Qup.: 175
/Side/Qup.: 177
Aappilattoq 25/8 2011
AappilaƩoq
Workshoppi:
AappilaƩumi 25.8. 2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiuƟni periarĮssaapput aalisarneq aamma
piniarneq.
Ukiuni tulliuƩuni takorloorsinnaavarput nutaamik
aalisakkanik assigiinngitsunik tunitsiviƩaarsinnaaneq,
aammalu takornarissanik angallatsisarsinnaaneq. Aalisarnermut IlinniarĮk UummannamiiƩoq paasineqariartornera malunnarpoq.
Ilinniarsimasunik pitsarsisinnaanitsinni suliīeqarĮnnik
pilerisaarilluarsinnaaneq atorneqarsinnaavoq soorlu
tamakkuninga inissanik pitsaasunik aamma peqaraƩa,
pikkunarsaassangaanni kursus sakkugineqarsinnaavoq.
Meeqqanut inuusuƩunullu nunaqqaƟgiit ataatsimoonerisigut siumut ingerlasoqarsinnaavoq, pitsanngorsaanermi aporĮk tassa poliƟkkerit peqataanngippallaarnerat. AtaatsimooruƟngaarput sumik
nuannaarutaasumik pisoqaraangat tamaƩa ataatsimooruƟgisarparput, peqaƟgiiĸit uniƩuusinikuugaluit
manna siuariartoqqilerput.
Kultur eriagisassat, qimmit, qaannat, allallu, ukiukkut
aasakkullu atorluarneqarsinnaapput turisƟnut, peqqinnissamut peqqinartsoqarpik allallu suliīeqarĮit
suleqaƟgiinnerusariaqarpugut. Sikuniartarnera kingusillivoq.
inissiallu
Nuannersutut taasinnaasagut arlaqarput; Inuuneq
peqqissoq taavalu suliĸssaqarluarneq, inuusuƩunut
initsiat utoqarnullu initsiat amingaataapput, nammineq sanaassat akisuallaarnerisigut nammineq
ineqarneq ajornartorsiutaavoq.
Toqqissinartumik inuunneqarnissamut nunaqarĮtsinni salingaatsuunissaq, unammillersinnaanermi
ikioqaƟgiinneq pingaaruteqarpoq sanngiinnerusunut
maani nunaqarĮtsinni periarĮssaqarpallaanngilagut.
Oqartussaaqataaneq inuup nammineq kiīaanngissuseqarĮgivaa, nunaqqaƟgiit ataatsimut oqalliseqaƟgiinnerat, iliuuseqarsinnaavugut oqaloqataanitsigut
nunaqarĮtsinni. IT maani atorluarneqarpoq, kommunerujussuanngornerup kingunerisaanik nakkariaateqarput.
InnuƩaasut qinimut suleqataaanerusariaqarput sanaartugassat eqqarsaaƟgalugit.
Gruppe 1:
1. InuuƟssarsiuƟƟgut inerisaaneq
InuussuƟssarsiorneq killeqariartuaarpoq tunisassiat
killeqareerƟngisut tunitsiviit killeqariartuinnarmata
tunisassiassaateqaraluaqaagut. InuussuƟssarsiuƟnut
inerisaanermi aalisakkat assingiinngitsut ingerlanneqartariaqarput. Silap pissusaata allanngoriartornera malillugu AappilaƩoq periarĮngissiartorpoq
inuussuƟssarsiornikkut.
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat inuusuƩullu tamaƩalumi sammisassaqarƟnneqarnissarput. IlinniarƟtaanermi ilinniarƟtsisut
nunaqarĮnni atungarissaanerusariaqarput soorlu
aningaasaƟgut.
turarv og bevaring samt Klima, miljø og natur
Der kan skabes fremskridt for børn og unge igennem
borgernes sammenhold, forhindringen for fremskridtet er mangel på poliƟkernes deltagelse.
AappilaƩoq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 36 % • 17-64 år: 59 % • 65+ år: 5 %
I AappilaƩoq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 25.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De nuværende erhvervsmuligheder i AappilaƩoq er
Įskeri og fangst. Vi kan påregne at der i det kommende år bliver opført et nyt indhandlingssted der
kan tage forskellige slags Įsk, og tur arrangementer
for turister. Det er mærkbart at forståelsen for Įskeriskolen i Uummannaq er sƟgende.
I vore bestræbelser på at ansæƩe folk med uddannelse kan vi gøre arbejdspladserne mere interessante
ved at Ɵlbyde gode boligforhold som vi jo har, i forstærkende grad kan kursusƟlbud anvendes.
Vores sammenhold ligger at vi er fælles om de
glædelige begivenheder, foreninger der Ɵlsyneladende var stoppet er begyndt at gøre fremskridt igen.
KulturskaƩe, hunde, kajakker, m.m., disse kan sagtens
bruges indenfor turisme både vinter og sommer,
sundhedscenteret og andre arbejdspladser må samarbejde bedre.
Islægget sker senere nu.
Forskellige glædelige forhold kan nævnes; Et sundt liv
og gode muligheder for arbejde, boliger for unge og
ældre mangles, høje priser på selvbyggerhuse skaber
boligmangel.
Renholdelse af vores bygd for at skabe et trygt liv,
sammenhold er vigƟg i forhold Ɵl konkurrenceevnen,
de svageste i bygden har ringe muligheder.
Enhver har frihed Ɵl demokraƟ, fælles debat for
beboerne i bygden, vi kan gøre noget i vores bygd
igennem vores deltagelse i debaƩen. IT bruges meget
her, storkommunen har resulteret i forringelser af
forholdene.
B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kul-
AappilaƩoq
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 179
Ineqarnikkut suliĸgineqarnissaq. Inissiat amingarput
allaat AappilaƩumut nuukkusukkaluit inissaqanngillat.
Inissiat imaluunniit illut inoqanngitsut iningineqartariaqarput.
tarnissaa, Upernavimmut aƩaveqaqqaarani. PeqqinnissaqarĮup nunaqqaƟngiinnik siunnersuinikkut
peqqinnissakkullu suliniartuarnissaa. Peqqinnissamut
tungasut ajunngillat kisianni PeqqinnissaqarĮup periarĮssai killeqaraluƩuinnarput.
Angallanneq Pilersuinerlu naammanginakannerput.
Angallannermi imaaƟgut ingerlanneqartariaqarpoq,
angallassisinnaasunik imaaƟgut.
4. Angallanneq Pilersuinerlu
Umiarsuaq Ɵmmisartorlu kisimik angallaƟgineqarsinnaanngillat, Upernavimmiik isumannaannerusumik
angallamik peqatariaqarpoq isorartunera peqquƟgalugu.
InuiaqaƟgiiƩut siulitsinniit kingornutat nalunaarsorneqarnissaat.
Gruppe 2:
1. InuussuƟssarsiornikkut inerisaaneq.
Amminik tunisisarneq pitsaanerusinnaavoq (Great
Greenland). Tunitsivik pitsaanerusinnaavoq (Upernavik Seafood). Suliīeqarniarneq pitsaanerusinnaavoq.
Siunissaq qaniƩoq eqqarsaaƟngalugu ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalissasoq.
InuusuƩunut inissiat amingaataapput.
NunaqarĮup iluani imigassamik tuniniagaqannginneq
ingerlaƟinnaqquarput toqqissisimanarnerummat.
AappilaƩoq nunaqarĮk toqqissisimanartuuvoq.
5. Silap pissusaa avatagiisillu
Silap pissutaasa allanngoriartornera pissuƟngalugu
angallanniarneq ajornarsinikuuvoq.
Gruppe 3:
Sikusartumiippugut inuussuƟssarsiorneq piaartumik
sulissuƟgisariaqarpoq, toqqorsiviit annikippallaarput
aalisakkallu takkuteruƩornerini tunissivik aatsaat
suliarineqartarluni. Qangatut nunaqarĮnni atorĮniƟtsisarneq eqqunneqartariaqqarpoq. Angallanneq
pitsanngorsaaĸgineqarpat tunisassiat toqqaannarnerusumik assartorneqartalissapput.
Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq.
3. Peqqinneq pitsaaliuinerlu.
NakorsaaƟnik paarsisoq innuƩaasunik aƩaveqateqarSide/Qup.: 180/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
5. IT qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Ataatsimoorneq innuƩaasut suleqaƟgisariaqarput.
Qinimut oqartussaaqataaneq naammanngilaq. Oqartussaaqataanerup saqqumilaarĮginissaa.
Pingaarnerpaat.
InuussuƟssarsiorneq killeqariartuaarpoq tunisassiat
killeqareerƟngisut tunitsiviit killeqariartuinnarmata
tunisassiassaateqaraluaqaagut. InuussuƟssarsiuƟnut
inerisaanermi aalisakkat assingiinngitsut ingerlanneqartariaqarput. Silap pissusaata allanngoriartornera malillugu AappilaƩoq periarĮngissiartorpoq inuussuƟssarsiornikkut. Amminik tunisisarneq
pitsaanerusinnaavoq (Great Greenland). Tunitsivik
pitsaanerusinnaavoq (Upernavik Seafood). Suliīeqarniarneq pitsaanerusinnaavoq. Sikusartumiippugut
inuussuƟssarsiorneq piaartumik sulissuƟgisariaqarpoq, toqqorsiviit annikippallaarput aalisakkallu takkuteruƩornerini tunissivik aatsaat suliarineqartarluni.
Angallanneq pitsanngorsaaĸgineqarpat tunisassiat
toqqaannarnerusumik assartorneqartalissapput.
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat inuusuƩullu tamaƩalumi sammisassaqarƟnneqarnissarput. IlinniarƟtaanermi ilinniarƟtsisut
nunaqarĮnni atungarissaanerusariaqarput soorlu
aningaasaƟgut. Siunissaq qaniƩoq eqqarsaaƟngalugu
ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalissasoq. Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq.
Ineqarnikkut suliĸgineqarnissaq. Inissiat amingarput
allaat AappilaƩumut nuukkusukkaluit inissaqanngillat.
Inissiat imaluunniit illut inoqanngitsut iningineqartariaqarput. InuusuƩunut inissiat amingaataapput.
Befolkningens nære deltagelse omkring arbejdet vedr.
anlægsopgaverne er vigƟg.
Borgermøde
Gruppe 1:
Der sker begrænsninger indenfor erhvervsmulighederne, udover de mange begrænsninger for Įskeri indføres begrænsning for indhandling der er ellers
rigeligt med råvarer. I forbindelse med innovaƟon af
erhverv må andre Įskearter udnyƩes. Som følgevirkning af klimaændringen er erhvervsforholdene blevet
bedre i AappilaƩoq.
2. Uddannelse
Børn og unges ja alles muligheder for beskæŌigelser
i friƟden. Vedr. uddannelse må der gives bedre vilkår
for lærere f.eks. økonomiske forhold.
Forbedring af boligholdene. Der er mangel på boliger
ingen boliger Ɵl folk der ønsker at ŇyƩe Ɵl Aappilattoq. Tomme boliger eller huse må bruges.
4. Infrastruktur
TraĮk og forsyning er nogenlunde ƟlfredssƟllende.
TraĮkken må foregå ad søvejen, ved anvendelse af
transportskibe.
Vores kulturarv fra forfædrene må registreres.
Gruppe 2:
Indhandling af skind bør være bedre (Great Greenland). Indhandlingsstedet bør være bedre (Upernavik
Seafood). Muligheder for arbejde kan være bedre.
2. Uddannelse.
For at tænke fremadreƩet må der ansæƩes uddannede lærere.
Ungdomsboliger mangles.
4. Tryghed og et det gode liv.
Der skal fortsat være lukket for salg af alkoholiske
drikke i bygden, da det er mere betryggende. AappilaƩoq er en tryg bygd at være i.
5. Klima og miljø
Som følgevirkning for klimaændringen er traĮkforholdene blevet umulige.
Gruppe 3:
Vi bor i et område hvor der er islæg om vinteren
derfor må der snarest arbejdes for at forbedre erhvervsforholdene, der er for småt med lagerplads og
vedligeholdelsesarbejder på indhandlingsstedet bliver
først udført i højsæsonen for Įskeri. Tidligere ansættelsespoliƟk i bygderne må genindføres.
2. Uddannelse
Uddannede lærere.
Tilsynshavende af medicindepotet bør kunne kontaktes af borgerne direkte, uden først at gå igennem
Upernavik. Sundhedscentret må drive en fortsat rådgivning af bygdefolket. Sundhedsforholdene er gode
men Sundhedscentrets muligheder er blevet mere
begrænsede.
4. TraĮk og forsyning
Man ikke lade det hele basere på skibe og Ňy alene,
der må anskaīes en mere sikker båd fra Upernavik
med hensyn Ɵl den lange afstand. TraĮkforholdene
skal forbedres, mere direkte forsendelse af produkter.
5. IT nærdemokraƟ og kommunikaƟon
Sammenhold mere samarbejde borgerne imellem.
DemokraƟets synliggørelse. NærdemokraƟet kører
ikke ƟlfredssƟllende.
Der sker begrænsninger indenfor erhvervsmulighederne, udover de mange begrænsninger for
Įskeri indføres begrænsning for indhandling der er
ellers rigeligt med råvarer. I forbindelse med innovaƟon af erhverv må andre Įskearter udnyƩes. Som følgevirkning af klimaændringen er erhvervsforholdene
blevet bedre i AappilaƩoq. Indhandling af skind bør
være bedre (Great Greenland). Indhandlingsstedet
/Side/Qup.: 181
bør være bedre (Upernavik Seafood). Muligheder for
arbejde kan være bedre. Vi bor i et område hvor der
er islæg om vinteren derfor må der snarest arbejdes for at forbedre erhvervsforholdene, der er for
småt med lagerplads og vedligeholdelsesarbejder på
indhandlingsstedet bliver først udført i højsæsonen
for Įskeri. Tidligere ansæƩelsespoliƟk i bygderne må
genindføres.
2. Uddannelse
Børn og unges ja alles muligheder for beskæŌigelser
i friƟden. Vedr. uddannelse må der gives bedre vilkår
for lærere f.eks. økonomiske forhold. For at tænke
fremadreƩet må der ansæƩes uddannede lærere.
Uddannede lærere.
Forbedring af boligholdene. Der er mangel på boliger
ingen boliger Ɵl folk der ønsker at ŇyƩe Ɵl Aappilattoq. Tomme boliger eller huse må bruges. Ungdomsboliger mangles.
/Side/Qup.: 183
Aappilattoq
Nuutaassaq eqqaaveqarfik
Flytning Losseplads
Sannavik umiatsianut iluarsaavik?
Værksted til reparation af både?
Nunniorlugu umiatsialivik
Terrænreguleres, således at området kan bruges som bådeværft
Igutsigassat / piiagassat
Nedrives / fjernes
Fabrikkip tingusinnaasaa, killeqarpallaarpoq angummassinnaanngilaq
Der er begrænset muligheder i
fabrikken, kan ikke følge med
Nutaassaq
Fornyes/ Ny
Nutaanngugassaq/Iluarsagassaq
Renoveres
Nunniugassaq
Terrænpleje
Meeqqanik inuusuttunillu ornittarfissaq
/ Meeqqerivik
Mødested til unge og børn / Børnehave
Nutaalerfissaq, mittarfik
Ny heliport
Nutaassaq, arsaattarfik
Ny fodboldbane
Fabrikki
Fabrik
Talittarfik
Kajanlæg
Tunitsivik qanippallaarpoq, nuuttariaqarpoq
Fabrikken ligger for tæt på, den skal flyttes
Imertortarfik
Taphus.
Qulleq
Lygtepæle
Nutaaliorfissaq, illuliorfissaq
Fremtidig boligbyggeri
Innuttaasut pisariartippaat katersortarfik pitsaasoq
Borger kræver bedre forsamlingshus
Qimmilivik
Hundeplads
/Side/Qup.: 187
/Side/Qup.: 189
/Side/Qup.: 191
/Side/Qup.: 193
Upernavik Kujalleq 26/8 2011
Upernavik Kujalleq
angallateqartariaqarput, pisortanillu annertuumik
tapersersorneqarnissaq.
Workshoppi:
IlinniarƟtaaneq siammasinnerusoq inerisaanermi
pisariaqarƟnneqarpoq misiliƩagartusaanikkut pikkorissarƟtsisarnikkullu. Siullermik ilinniarƟtaanerup
tunngavia atuarfeqarneq eqqaassagaanni assigiimmik
periarĮssinneqartalernissaat illoqarĮmmiut nunaqarĮmmiullu kissaaƟginarpoq.
Inersimasut eqqarsaaƟgalugit pikkorissaanerit – ilinniarƟtsinerit takornarialerinermut tungasinnaasut
kiisalu motorilerisinnaanermut tungasinnaasut pisariaqarƟnneqarput.
Upernavik Kujallermi 26.8. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiornikkut aalisarneq piniarneq suliĸillu
ataavartut periarĮssaapput.
InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, tunisassiorneq, isumaginninnikkut
sullissinerit assigiinngitsut, aqqqusineqarneq, talittarfeqarnerit, sanaartorneq. Tunisassiorfeqarneq,
meeqqanik paaqqinniĸit, aqquserngit, utoqqaat sullinneqarnerat, utoqqaat ineqarnerat, imeqarneq nukersoqqaanngikkaluarluni, ineqarneq. TaliƩarĮk. Umiatsiaaqqanut taliƩarĮk. ArsaaƩarĮk. TunisassiorĮk.
Aqutsisut allaĸat. Aqqusernit. Eqqaaveqarneq.
Utoqqaat illua. Qatserutaasivik. Meeqanut paaqinnittarĮk.
NunaqqaƟgiit peqaƟgiiĸit suliīeqarĮit qinikkallu
suleqaƟgiinnerisigut inerisaasoqarsinnaavoq. Inerisaanermi ilinniarluarsimasut pisariaqarƟnneqarput.
Annerusumik aalisarnikkut aallarnisaaqataasinnaavugut, takornariaqarnikkullu annikikkaluarmik.
Takornariaqarneq eqqarsaaƟgalugu siunnersorneqarluarneq. Aalisarneq piniarneq eqqarsaaƟgalugu aallarnisarnermi tapiiĸgineqartarnissaaq. Ass. Aquuteralaajarnermi.
InuuƟssarsiuƟƟnnik inerisaanermi ingerlatsiniaruƩa
ataatsimoorluta isummagut naapiīeqartariaqarput.
Aalisartut piniartut inuuƟssarsiuƟnut naleqquƩunik
Upernavik Kujallermi innuƩaasut suliīeqarĮillu
ammasumik suleqaƟgiilluarnerisigut suliīeqarĮit
pioreersut inerisarneqarsinnaapput. Sulisinnaasut
atorluarnerisigut, pikkorissarĮusinnaasullu qaammarsaaƟgiuarnerisigut. Pikkorissaajuarnikkut, kiisalu
ilinniarsimasunit orningarneqarnerulernikkut.
Ineriartornermut malinnaaƟllugit iseruminarsarlugit
aserfallaƩaalisarlugit, minnerunngitsumillu ilinniarsimasunik sulisoqarnikkut inerisarneqarsinnaapput.
InuuƟssarsiuƟt ingerlalluassappata pikkorissartarnerit
annertunerusut pisariaqarput, ilinniarnerlu kajuminnarnerusoq. Taakku ilisimasaat siammarterneqartariaqarput.
Tunisassiorfeqarneq eqqarsaaƟgissagaanni ullutsinni
piumasaqaataasunut naapertuuƩunik sulisussanik
pikkorissaaneq ingerlanneqartariaqarpoq, suliīeqarĮmmi sulisut amingalissappata assersuuƟgalugu eqqiluisaarneq – laborant pikkorissaaƟgalugit.
Sulisinnaasut amerlippata meeqqanik paaqqinnissinnaasut pikkorissarƟnneqarsinnaapput.
SuliīeqarĮit inoqarĮtsinni pioreersut inerisarneqassappata pikkorissarnerit allallu pisariaqarput. IlinniarƟtaaneq annertunerusoq pisariaqarpoq.
Qaqqat avatagiisigut, pinngorƟtamullu qaniƩuunerput immikkularissuƟgaarput. NunaƩa sannaa naggorinneralu immikkuullarissutaapput, sunngiĸmmi
angalaarĮssatut aallarsimaarĮƩut, aasiviƩut periarĮssaapput illuaqqaƟgut inerisaasoqaraluarpat periarĮssat annertunerusinnaapput. Avatagiiserput isikkivik
alutornartoq.
Upernavik Kujalleq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 36 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 3 %
I Upernavik Kujalleq blev der aĬoldt workshop og
borgermøde den 26.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv er Įskeri og fangst vedvarende
arbejdspladser.
Der kan ske erhvervsudvikling omkring turisme,
produkƟon, forskellige sociale arbejder, vejbyggeri,
anløbsbroer, byggeri. Det er nødvendigt med veluddannet personale ved erhvervsudvikling. ProdukƟonsanlæg, børneinsƟtuƟoner, veje, ældre forsorg,
ældres hjem, vandforsyning uden brug af kræŌer og
boliger kan udvikles. Kaj, pontonbro Ɵl joller, fodboldbane, fabrik, kommune kontor, veje, renovaƟon,
alderdomshjem, brandstaƟon. BørneinsƟtuƟon.
Der kan ske en udvikling gennem samarbejde imellem
foreninger arbejdspladser og folkevalgte. Vores deltagelse i udviklingen ligger mest indenfor Įskeriet, og i
mindre grad i turismen. Vedr. turisme en god rådgivning. Vedr. Įskeri og fangst Ɵlskud i starƞasen. F.eks.
når påhængsmotoren går i stykker. Hvis vi sammen
skal udvikle erhvervene må vore ideer mødes.
Fiskere og fangere må have fartøjer der passer Ɵl
deres erhverv, og modtage store Ɵlskud fra de oīentlige.
Der er behov for Ňere muligheder for uddannelse
igennem udvidelse af erfaringer og aĬoldelse af kurser. For det første hvis der tænkes på mulighederne,
en grundlæggende ligesƟlling indenfor skoleområdet,
er ønskeligt for bygdefolk og byboere. Vedr. voksne
aĬoldelse af kurser – undervisning i turisme og motorpasning er Ɵltrængte.
Der kan skabes udvikling ved de eksisterende virksomheder gennem gode samarbejder mellem indbyggere og arbejdspladser i Upernavik Kujalleq. Igennem
en god udnyƩelse af arbejdsreserven, og en kampagne om kursusmulighederne. Igennem konƟnuerligt aĬoldelse af kurser, desuden ved oŌere besøg af
nogen med uddannelse.
Udviklingen kan ske ved opfyldelse af Ɵdens krav,
gøre dem indbydende også igennem vedligeholdelse,
og ikke mindst at have en uddannet personale.
Hvis erhvervene skal køre godt er det nødvendigt
med grundige uddannelser, uddannelsen bør gøres
mere interessant. Disse kundskaber må udspredes.
Med hensyn Ɵl produkƟonsstedet må der udføres
en uddannelse af personalet eŌer Ɵdens krav, hvis
der skulle opstå mangel på personale f.eks. indenfor
rengøringsområdet – kursus for laboranter.
Når arbejdskraŌen sƟger kan der uddannes i
børnepasning.
Hvis de eksisterende erhverv skal udvikles må kurser
og andre former for uddannelser aĬoldes. Intensiveret uddannelse er påkrævet.
Fjeldene omkring os, og vores nærhed Ɵl naturen
er vores kendetegn. Vores natur og vegetaƟon
er speciel, når der tænkes på sejlture og ophold i
naturen, hvis der bygges hyƩer rundt omkring vil mulighederne for sommerophold sƟge. Vores omgivelser
en betagende udsigt.
Der er friƟdsmuligheder ved ørredfangst, fangst, ture,
fangst af ammassat, og andre akƟviteter i relaƟon Ɵl
naturen. Der er masser af muligheder for sportslige
akƟviteter for børn og unge i Upernavik Kujalleq,
disse kan udvikles hvis man kan Įnde medigangsættere. Ørredelve. Sejlture og udŇugter. Fodboldturneringer. Turisme m.m.
Igennem god anvendelse af mulighederne, og ved
samarbejde med brugere kan mulighederne udvikles.
Der må oplyses om mulighederne.
Mulighederne for børn og unge kan udvikles ved at
samarbejde med foreningerne. Udviklingsarbejdet
omkring børn og unge må intensiveres hvis vi skal
/Side/Qup.: 195
Eqalunniarneq, piniarneq, angalaarneq, ammassineq, allallu atorluarneqarsinnaasut pinngorƟtamut
tunngasut periarĮssaapput. Nunarput Ɵmersornerup
tungaaƟgut meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssanik
ulikkaarpoq, suleqaƟssarsiorluni aallarnisaaqaƟssarsiorluni inerisarneqarsinnaasunik. EqaloqarĮit.
Angalaarnerit ingaariarnerit. ArsaqaƩaarnerit. TakornariarƟtsinerit il.il.
PeriarĮssat suulluunniit atorluarnerisigut, atuisullu
suleqaƟginerisigut annertusarneqarsinnaapput.
PeriarĮssat qaammarsarneqarnikkut inerisarneqarsinnaapput.
nunaqqaƟgiit ataatsimut aliikkusersoqaƟgiiƩarnerat
il.il. Kulturikkut eriagisassat atorluarneqarsinnaavoq
tammatsaaliuvinikkut aammalu saqqumiƟnnerisigut.
AmmaĸgeqaƟgiilluta ikioqaƟgiilluta ataqqeqaƟgiilluta inuuguƩa peqqinnerusumik inuuneqarsinnaavugut. TapersersueqaƟgiinnikkut, ikioqaƟgiinnikkullu.
Peqqissumik inuuneqassaguƩa atugassariƟtaasut
pitsanngortariaqarput, aningaasallu nalingat malinnaaƟnneqartariaqarpoq. Peqqissumik inuuneqalissaguƩa Ɵmersorneq – toqqissisimaneq pingitsoorsinnaanngilagut. Ataatsimoorneq annertunerusoq
ammasumik pissusilersornerit immitsinnut ataqqinerit, siunnersuilluartarnerlu.
Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat annertusarneqarsinnaapput peqaƟgiiĸnnut suleqateqarnitsigut. Inerisaaneq meeqqanut inuusuƩunullu
tungasoq annertusarneqarsinnaavoq suleqateqarluassaguƩa.
InuƩut ataasiakkaatut peqqissutut inuuneqassaguƩa,
qanoq iliuuseqartarsinnaavugut.
Timersornerit akuuĸgalugit, inoqaƟnut akuuneq,
siunnersuisarneq, akuersaarneq.
AporĮit annersaraat aningaasaqarneq, suleqaƟgiilluannginneq. Pitsanngorsaasoqassappat annertuumik
aningaasaq aporĮuvoq. Pitsanngorsaasoqassappat
aporĮit assingiinngitsorpassuusinnaapput, tassanilu
qaammarsarneqarneq annertunerusoq pisariaqarƟnneqarluni.
Silap allanngoriartornera periarĮssariƟtaasunut
annertuumik killiliisalernikuupput. Silap allanngoriartornera aningaasarsiornikkut eqquinerluppoq.
Silap allanngoriartornera inoqarĮtsinni annertuumik
sunniilernera malugisimavarput, ass. Arlaqarput suli
ilai takkussuupput.
NunaqarĮtsinni ikioqaƟgiinneq, nuannaarsaqaƟgiinneq ataatsimooruƟgaarput. NunaqqaƟgiit immitsinnut ataqaƟgiinnerput ataatsimooruƟgaarput. InoqarĮtsinni qangaaniilli ilitsoqqussarput nunaqqaƟgiit
ataatsimoornerat suli ullumimut aƩapparput.
inissiallu
Upernavik kujallermi nuannernerpaavoq imigassanik
aalakoornartulinnik nioqquteqarĮunnginneq, taamatulli ilaqutariit namminneq angerlarsimaīeqarnerat.
InoqarĮtsinni nuannersorpassuit amerlaqaat nuannarisarparput qujagisarlugulu tamaani imigassaqarĮunngimmat, taanna toqqissisimanarnerpaajuvoq.
PeqaƟgiiīeqarneq ingerlanerluppoq. PeqaƟgiiĸlerinermi pikkorissaasoqartaruni siuarsaasoqarsinnaavoq.
PeqaƟgiiīeqarneq aningaasarsiornikkut ajornartorsiuteqarpoq, aningaasarsiorĮusut annikimmata. PeqaƟgiiĸlerinermi orninneqarluni pikkorissarneqarnikkut
siuarsaasoqarsinnaavoq. PeqaƟgiiīeqarneq naammaanartutut ingerlasoq oqaaƟgisinnaavarput, peqaƟgiiĸit ilai uningasuusipput aningaasarsiorsinnaaneq
peqqutaalluni. PeqaƟgiiīeqarnikkut ingerlalluassagutta pikkorissartarnerit akulikinnerusut pisariaqarput,
nammineq ilisimasagut kisiisa atortaratsigit.
QanganisaaƟt eriagisassatut isigaagut. Atorluarneqarsinnaapput tammatsaaliornerisigut.
NunaqarĮtsinni piniartoq kultureqarnermi pingaaruteqarluinnarpoq, pinngorƟtap piniakkallu
ataqaƟgiissumik ingerlanneqarnissaannut. InoqarĮtsinni kulturikkut eriagisassat makku taasinnaavagut,
qimusserneq, piniartuuneq, ukiup naalernerani
Inooriaaserput ullutsinni malinnaasoq angusariaqarparput. Namminerisamik angerlarsimaīeqarneq. Siunissami ullumikkut inuuneq allanngorƟppallaarnagu
inuunissarput eqqarsaaƟgivarput.
Avatagiisinik paarsilluarnikkut toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaavoq aammalu inuussuƟssarsiuƟt
siuarsarneqartuarnerisigut. Namiineerluta peqataanitsigut suliniartuarnitsigullu pitsanngorsaaqataasinnaavugut. Siunissami nunaqarĮpput sanaartorĮgissallugu annertuumik nunamik peqarpoq, siunissami
inissiat amerlanerusut perusuppagut. Toqqissisimasumik inuuneqassaguƩa siunissami avatagiiserput
inerisarneqartariaqarpoq.
Pitsanngorsaanermut aporĮit annerit tassaapput
opnå et større samarbejde.
De største forhindringer for deƩe er økonomi, dårligt
samarbejde. Den store forhindring for udviklingen er
økonomien. Der kan være mange forhindringer i et
udviklingsarbejde, her må der en større oplysningsarbejde Ɵl.
Vi er fælles om samarbejde og opmuntring af hinanden. Vores fællesskab i bygden holder os sammen. I vores bosætningssted eksisterer befolkningens
sammenhold stadigvæk som vi kender fra gamle dage
af.
Foreningslivet kører dårligt. Fremskridt kan opnås
igennem aĬoldelse af kurser i foreningsliv. Foreningslivets problemer ligger i økonomien, da indtjeningsmulighederne er begrænsede. Foreningslivet kan
styrkes hvis vi gæstes af en kursusholder. Man kan
sige at foreningslivet kører uƟlfredssƟllende, nogle
foreninger synes at ligge sƟlle på grund af økonomiske årsager. Hvis foreningslivet skal køre godt er
det vigƟgt med aĬoldelse kurser oŌere, da vi baserer
vores arbejde alene på vores egen erfaring.
Vores kulturminder er vores kulturarv. Disse kan
udnyƩes ved bevaring. I vores bygd er fangeren et
stort kulturelt akƟv, i forhold Ɵl fortsat bevarelse af
natur og fangstdyr. Vi kan nævne følgende Ɵng som
vore kulturskaƩe i vores bygd: hundeslædekørsel,
fangerliv, fælles underholdning af bygdefolkene omkring årets afslutning m.m. KulturskaƩe kan beskyƩes
igennem bevaring og ved synliggørelse.
Vi kan opnå et sundere liv gennem åbenhed, samarbejde og respekt. Ved at give støƩe Ɵl hinanden, og
samarbejde. Hvis vi skal opretholde et sundt liv må
vilkårene herfor forbedres, justering af priser må ske
i henhold Ɵl vores økonomi. For at få et sundt liv kan
udøvelse af sport – og tryghed ikke udelades. Mere
fællesskab, åben adfærd, respekt overfor hinanden,
god rådgivning.
Hvad kan vi gøre som enkelte individer for at opnå et
sundt liv: Deltagelse ved sportslige akƟviteter, deltagelse i fællesskabet, rådgivning, accept.
På grund af klimaforandringerne er mulighederne
meget begrænsende. Klimaforandringen har en negaƟv indŇydelse på økonomien. Klimaændringens store
følgevirkninger er allerede mærkbare i vores bygd,
der Įndes eksempler herfor og Ňere dukker frem.
Det bedste ved Upernavik Kujalleq er at der ikke sælges alkoholiske drikkevarer, derved har familierne egen
bolig. Gode oplevelser er mangfoldige i vores bygd og
vi takker for at der ikke Įndes alkoholiske drikke her,
deƩe giver den største tryghed.
Vores livsførelse skal følger med Ɵden. Egen bolig er
vigƟg. Vi påregner med at opretholde den livsførelse
vi har i dag, i fremƟden, uden synderlige ændringer.
Ved beskyƩelse af miljøet og fortsat udvikling af erhverv kan der skabes tryghed. Ved medvirken og eget
iniƟaƟv kan vi være med Ɵl at udvikle. Der er store
Upernavik
Kuj.
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 197
suleqaƟgiinnginneq aningaasaqassuseq. Inuuniarnermi unammilligassat tassaapput, aningaasaqarneq
atugarissaarnerlu. InoqarĮtsinni unammilligassanut
pikkorinnerulernitsigut unammillerluarsinnaavugut.
Pitsanngorsaanissamut aporĮssarpassuaqarpugut
assigiinngeqaat.
Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut ikorfartortuarlugit
pinginnaanngorsartuarlugillu. InoqarĮtsinni sanngiinnertagut ikorfartorlugit siunnersorlugit iliuuseqarsinnaavugut
Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq qqaloqataasinnaaneq tusaaneqarsinnaanerlu. Misigisimasarpugut akisussaaqataalluta.
OqalliseqaƟgiinnikkut, peqaƟgiiīeqarnikkullu suleqaƟgiinnikkut qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Ataatsimoorluta oqaloqaƟgiinnikkut.
Oqallissaarisarnikkut ammasumillu suleqateqarnikkut nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut.
Nammineerluta iliuuseqarsinnaanerput ammasuummat iliuuseqartarpugut.
Paasisassarsiornikkut, suleqaƟgiinnikkullu avammullu kiinnerĮgeqaƟgiinnikkut aƩaveqaaƟt atorluarneqarsinnaapput. Ilisimavarput suli annertusiortortut pikkoriĸgineqaraluƩuinnartullu.
Pisortat suliassaataasa aaqqissuuteqqinnerat ilaaƟgut
annertuumik sunniuteqarnerluppoq. Pisortat aaqqissuuseqqinnerat nunaqarĮtsinni sunniutai ilaaƟgut
malugisarpagut takusarlugillu.
Siunnersuinitsigut peqataanitsigut poliƟkkerinullu
suleqataanitsigut aakisussaaqataalluta ingerlatsisinnaavugut. AkissussaaqataaniaruƩa pikkorissarƟnneqartariaqarpugut.
Toqqarneqartut tunngavilersorƟnneqarput. Qulequttat toqqarneqartut akornani peqataasut tamarmiulSide/Qup.: 198/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
luƟk quleqaƩat pingasut pingaarnersiorpaat tassani
Gruppe 1:
InuuƟssarsiornikkut inerisaanermi pingaarƟnneqarpoq aalisanerit aallarƟnnerini eqalussuaajaasarnissat.
Taamatullu takornariaqarnerup inerisarneqarnissaa.
Imartatsinni aalisakkat atorneqanngitsut missuiĸgineqarluƟk tunisassiassatut iluaquƟginiarneqalernissaat, inerisarneqassasut TunisassiorĮup suliĸƩut
tunitsiviƩullu ataavartumik aningaasarsiorĮƩut ingerlasunngornissaa inerisarneqassaaq. TunisassiorĮnnik
namminersortunngorsaaneq (innuƩaasut peqaƟgalugit) ilanngullugit aalisakkat allat aammalu avammut
tunisssiorneq. InuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarpat maliƫngisassai ineriartorƟnneqalissapput (soorlu
meeqqeriviit il.il.)
Ullumikkut inuunermut toqqissisimasumik malinnaalluta ineriartorƟnneqassaguƩa pilersuinikkut angallannikkulli annertuumik siuarsaaĸgineqartariaqarpugut.
Angallanneq: akiligassat kingusinaartumik takkuttarnerat, angallanneq pitsaanngingaarmat. NioqquƟssanik amingaateqarneq.
PingaarƟtap aappaa assigalugu siunnersuut
4. Silap pissusaa avatagiisillu.
Ullumikkut silap allanngoriartornerata annertuumik
inuuniarnikkut eqquinerluƩarnera annertunerusumik
nipaalluta akuersaarlutalu atugarput, ikiorsiiĸgineqartariaqalerpoq. Soorlu makku assersuuƟgalugit,
akilersuiniarnikkut oqimaarsartarneq ulluinnarnilu
pisariaqarƟtaƩa killilersorneqalertarnerat peqqinnartumik inuuneqarnissamut killiliisuusarpoq. IserƟtat aallaavigalugit aapparisap ikiorsiiĸgineqarsinnaannginnera naleqqussarneqarnerusariaqarpoq.
Sammisassat annertusarneqarnissaat meeqqat inuusuƩullu eqqarsaaƟngalugit. Sammisassaqannginneq
pissuƟngalugu ilaaƟgut naamaarnerit.
Gruppe 2:
InuuƟssarsiornermi inerisaanermi tunisassiorĮit imminnut unammillertut inerisartariaqarput, taamaalilluni akileraaruƟƟgut iserƟtassat annertusissalluƟk.
arealer der er velegnede Ɵl fremƟdig byggeri i vores
bygd, vi ønsker mange boliger for fremƟden. Hvis vi
skal have et trygt liv i fremƟden må vi forbedre vores
miljø.
De største hindringer er mangel på samarbejde og
økonomi. Udfordringerne i opretholdelsen af livet er
som følger, økonomi og et godt velfærd. Ved at bliver
bedre Ɵl at tackle udfordringerne i vores bygd, kan vi
møde dem med en oprejst pande. Der Įndes mange
forskellige forhindringer for vores udvikling.
Vi kan hjælpe de svagere borgere ved fortsat støƩe og
kompetenceudvikling.Vi kan give støƩe og rådgivning
Ɵl de svageste i vores bygd.
NærdemokraƟ er deltagelse i diskussioner og at der
lyƩes Ɵl en. Vi føler at vi har et medsvar.
NærdemokraƟet kan udvikles gennem diskussioner,
foreningsliv og samarbejde. Igennem fælles samtale.
Vi kan selv være med Ɵl at udvikle nærdemokraƟet
gennem fremlæggelser af debatoplæg og samarbejde
i åbenhed. Da egen handling er frit så gør vi det.
De nye teknologier kan anvendes Ɵl informaƟonsvirksomhed, og i samarbejde at stå sammen ved
oīentliggørelse. Vi ved at de er i rivende udvikling og
kendskabet Ɵl dem stadigvæk vokser.
Strukturændringerne Įk bl.a. alvorlige konsekvenser.
Vi ser myndighedernes nye ordninger i vores bygd og
føler deres virkninger ind imellem.
Vi kan tage et medansvar gennem vores rådgivning, deltagelse og samarbejde med poliƟkere. Hvis vi
skal have et medansvar så må man give os et kursus
derom.
Borgermøde
Gruppe 1:
I forbindelse med innovaƟon af erhverv Įnder man
det vigƟgt med igangsætning af Įskeri og rydning for
haj. Desuden udvikling af turisme.Der må sæƩes en
undersøgelse i gang omkring Įskebestanden for de
Įsk der ikke indhandles i dag i vores havområde, med
henblik på indhandling og produkƟon, med åbning
for en vedvarende indtjeningsmulighed i øjemed. I
forbindelse med privaƟsering af indhandlingssteder
(i samarbejde med borgerne) – nye Įskearter og
produkƟon Ɵl udlandet. Hvis udvikling af erhverv
igangsæƩes vil eŌervirkningerne også blive igangsat
(f.eks. børneinsƟtuƟoner m.m. )
2. Infrastruktur
Hvis vores medvirken i udviklingen af et trygt liv
skal fremmes, skal der en enorm udvikling omkring
forsyning og traĮk Ɵl. TraĮk: for sent modtagning af
regninger, grundet dårlige traĮkforhold. Mangel på
buƟksvarer.
Samme begrundelse som ovenstående
Da klimaændringen i dag har forringet levevilkårene
ikke så lidt endda, hvilket vi i sƟlhed lider meget
under på, må der nu gives en hjælpende hånd. Vi
kan tage følgende eksempler, besværligheder med at
betale regninger og reducering af forbrug på daglige
fornødenheder der forringer en sund livsførelse. Der
må tages en Ɵlpasning på ordningen for modtagelse
af kontanthjælp der baseres på en samlevers indkomst.
Udvidelse af børn og unges friƟdsbeskæŌigelser.
Sniĸng bl.a. på grund af mangel på Ɵdsfordriv.
Gruppe 2:
Indenfor udvikling af erhverv må der udvikles Ňere indhandlingssteder der er i konkurrence med hinanden,
derved kan der skabes større skaƩeindtægter.
Vedr. bosætningssteder og boliger, hvis der tænkes på
familiernes tryghed er det nødvendigt at have egen
bolig.
Med hensyn Ɵl sundhed og forebyggelse henviser vi
Ɵl det ovennævnte.
/Side/Qup.: 199
InoqarĮit inissiallu tungavingalugit ilaqutariiƩut toqqissisimaneq atussangaanni namminneq toqqissisimasunik ineqartariaqarpoq.
Peqqinnissaq pitsaaliuinermullu tungavingalugit qulaaniiƩut inersuuppagut.
4. IlinniarƟtaaaneq
IlinniarƟtaanermi ullumikkut ilinniarsimasut pisariaqarnerupput.
Angallanneq pilersuinerlu, angallannikkut pilersuinikkut ineriartorƟnneqartariaqarpoq.
Gruppe 3:
InuuƟssarsiorneq inerisarneqassappat aalisartut piniartullu angallaƟgisaalernissaat pisariaqarpoq, kiisalu
takornariaqarneq.
Piorsaaneq annertusartariaqarpoq, taamaaliornikkut
innuƩaasunik toqqissisimanarnerussammat.
Inuk toqqissisimalluni inuusinnaavoq angerlarsimaĸgisaaruni suliīeqarlunilu, ukuli pilersinneqarsinnaappata soorlu meeqqerivik, utoqqaat illuat.
Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu pineqassappata annertuumik paasiƟtsiniaasarnerit pisariaqarpoq, aamma
assersuuƟgineqarsinnaapput kommunip illutai iluarsarneqarsinnaapput peqqinnissaq eqqarsaaƟgalugu.
Taanna annertunerusumik sulissuƟgineqartariaqarpoq, inoqarĮnni avingarussimasuni akinik appasinnerusunik perusuppugut tamakku tapiissuƟnik
pineqarsinnaapput.
Pingaarnerpaat.
InuuƟssarsiornikkut inerisaanermi pingaarƟnneqarpoq aalisanerit aallarƟnnerini eqalussuaajaasarnissat.
Taamatullu takornariaqarnerup inerisarneqarnissaa.
Imartatsinni aalisakkat atorneqanngitsut missuiĸgineqarluƟk tunisassiassatut iluaquƟginiarneqalernissaat, inerisarneqassasut TunisassiorĮup suliĸƩut
tunitsiviƩullu ataavartumik aningaasarsiorĮƩut ingerlasunngornissaa inerisarneqassaaq. TunisassiorĮnnik
namminersortunngorsaaneq (innuƩaasut peqaƟgalugit) ilanngullugit aalisakkat allat aammalu avammut
tunisssiorneq. InuussuƟssarsiornikkut inerisaasoqarpat maliƫngisassai ineriartorƟnneqalissapput (soorlu
meeqqeriviit il.il.) InuuƟssarsiornermi inerisaanermi
tunisassiorĮit imminnut unammillertut inerisartariaqarput, taamaalilluni akileraaruƟƟgut iserƟtassat
annertusissalluƟk. InuuƟssarsiorneq inerisarneqassappat aalisartut piniartullu angallaƟgisaalernissaat
pisariaqarpoq, kiisalu takornariaqarneq.
Ullumikkut inuunermut toqqissisimasumik malinnaalluta ineriartorƟnneqassaguƩa pilersuinikkut angallannikkulli annertuumik siuarsaaĸgineqartariaqarpugut.
Angallanneq: akiligassat kingusinaartumik takkuttarnerat, angallanneq pitsaanngingaarmat. NioqquƟssanik amingaateqarneq. Angallanneq pilersuinerlu,
angallannikkut pilersuinikkut ineriartorƟnneqartariaqarpoq. Taanna annertunerusumik sulissuƟgineqartariaqarpoq, inoqarĮnni avingarussimasuni akinik appasinnerusunik perusuppugut tamakku tapiissuƟnik
pineqarsinnaapput.
3. Silap pissussaa avatangiisillu
Ullumikkut silap allanngoriartornerata annertuumik
inuuniarnikkut eqquinerluƩarnera annertunerusumik
nipaalluta akuersaarlutalu atugarput, ikiorsiiĸgineqartariaqalerpoq. Soorlu makku assersuuƟgalugit,
akilersuiniarnikkut oqimaarsartarneq ulluinnarnilu
pisariaqarƟtaƩa killilersorneqalertarnerat peqqinnartumik inuuneqarnissamut killiliisuusarpoq. IserƟtat aallaavigalugit aapparisap ikiorsiiĸgineqarsinnaannginnera naleqqussarneqarnerusariaqarpoq.
4. Uddannelse
Vedr. undervisning er det vigƟgt i dag at have uddannede lærere.
5. Infrastruktur
TraĮk og forsyning, traĮk og forsyning skal udvikles.
Gruppe 3:
Hvis erhvervene skal innoveres er det nødvendigt
med fornyelser af Įskeres og fangeres fartøjer, også
turisme.
2. Bosætnings og boliger.
Udviklingen må intensiveres, derved skabes der mere
tryghed hos befolkningen.
Et menneske kan have et sundt liv hvis vedkommende
har et hjem og et arbejde, forudsætningerne er dog
f.eks. en børnehave og et alderdomshjem.
Med hensyn Ɵl sundhed og forebyggelse er store
oplysningskampagner vigƟge, desuden kan der udføres en renovaƟon af kommunens bygninger i relaƟon Ɵl sundhed.
innoveres er det nødvendigt med fornyelser af Įskeres og fangeres fartøjer, også turisme.
2. Infrastruktur
Hvis vores medvirken i udviklingen af et trygt liv
skal fremmes, skal der en enorm udvikling omkring
forsyning og traĮk Ɵl. TraĮk: for sent modtagning af
regninger, grundet dårlige traĮkforhold. Mangel på
buƟksvarer. TraĮk og forsyning, traĮk og forsyning skal
udvikles. Emnet bør blive behandlet i en større sammenhæng, i yderdistrikterne ønsker vi nedsæƩelse af
priser disse kan foretages igennem Ɵlskudsordninger.
Da klimaændringen i dag har forringet levevilkårene
ikke så lidt endda, hvilket vi i sƟlhed lider meget
under på, må der nu gives en hjælpende hånd. Vi
kan tage følgende eksempler, besværligheder med at
betale regninger og reducering af forbrug på daglige
fornødenheder der forringer en sund livsførelse. Der
må tages en Ɵlpasning på ordningen for modtagelse
af kontanthjælp der baseres på en samlevers indkomst.
5. Infrastruktur
Emnet bør blive behandlet i en større sammenhæng,
i yderdistrikterne ønsker vi nedsæƩelse af priser disse
kan foretages igennem Ɵlskudsordninger.
I forbindelse med innovaƟon af erhverv Įnder man
det vigƟgt med igangsætning af Įskeri og rydning for
haj. Desuden udvikling af turisme.Der må sæƩes en
undersøgelse i gang omkring Įskebestanden for de
Įsk der ikke indhandles i dag i vores havområde, med
henblik på indhandling og produkƟon, med åbning
for en vedvarende indtjeningsmulighed i øjemed. I
forbindelse med privaƟsering af indhandlingssteder
(i samarbejde med borgerne) – nye Įskearter og
produkƟon Ɵl udlandet. Hvis udvikling af erhverv
igangsæƩes vil eŌervirkningerne også blive igangsat
(f.eks. børneinsƟtuƟoner m.m.). Indenfor udvikling
af erhverv må der udvikles Ňere indhandlingssteder
der er i konkurrence med hinanden, derved kan der
skabes større skaƩeindtægter. Hvis erhvervene skal
/Side/Qup.: 201
Upernavik Kujalleq
Kuummiik imeqalernissaq
Ønske vandforsyning fra vandløb
Eqqaavissuaq iluarsagassaq
Bedre Losseplads
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Aqqusineq nutaaq, Qulliit
Ny vejbane, lygtepæle
Mittarfik
Heliport
Meeqqerivik
Børnehave
Utoqqaat illuat
Ældrehus
Umiatsiaaqqat talittarfiat
Sejlbådehavn
Tunitsivik nutaaq
Ny fabrik
Qulliit
Lygtepæle
Imertartarfik
Taphus
Talittarfik nutaaq
Ny kajanlæg
Qarmagassaq
Murerarbejde
Puttasut
Pontoner
Sannavik nutaaq
Værksted
Illu sullivik
Servicehus
Iluarsagassaq / Nutartigassaq
Istandsættes / Renoveres
Ilerrit iluarsisariallit
Istandsættelse af grave
Piigassat
Nedrives
/Side/Qup.: 205
/Side/Qup.: 207
/Side/Qup.: 209
/Side/Qup.: 211
Kangersuatsiaq 27/8 2011
Kangersuatsiaq
Workshoppi:
Kangersuatsiami 27.8. 2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiornikkut periarĮssaasinnaasut, piniarneq
kiisalu aalisarneq, takornariaqarneq, sanalunneq,
eqqumiitsuliorneq.
Takornariat eqqarsaaƟngalugit akunniƩarĮƩaarsinnaaneq inerisarneqarsinnaavoq
Avatangiisitsinni periarĮssat annertusarneqarsinnaapput qaammarsaanikkut isummersoqaƟgiinnikkullu,
sammisaqarƟnnerisigut.
Maangaannaq utaqqisarneq aningaasallu siuarsaanissamut aporĮssat annersaraat.
Uge 18-mi sammisassaqarƟtsisarneq kiisalu nipilersornermik unammiuaartarneq, juullileqaaq, naammanginarpoq.
SuleqaƟngiinnitsigut nunaqqaƟgiiƩut kulturikkut pioreersunik illersuinikkut atorluarsinnaavagut.
Eqqiluisaarnikkut kiisalu peqqinnartunik inuuneqarnikkut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut.
inissiallu
Uagut inuƩut malingassiuinikkut toqqissimasumik
inuuneqarsinnaavugut. Naleqqussartuarnikkut. Toqqissisimanartumik nunaqarĮmmi inuugaƩa.
InuuƟssarsiuƟnik toqqissisimaneq pingaaruteqarpoq.
InuƩut suleqaƟgiinneq. Angerlarsimaĸk toqqissisimanartoq.
NunaqarĮmmiikkuƩa illoqarĮmmiikkuƩa innuƩaasut
tamaƩa anguniakkamut kivitseqaƟgiiƩariaqarpugut.
Avatangiisinik atorluaanikkut mianerinninnikkullu
peqqissumik inuuneqalersinnaavugut. InuƩut imminut aqussinnaaneq, taƟngaluni. IkorfartoqaƟgiinnikkut.
InuuƟssarsiornikku inerisaasoqassaappat siullertut,
kommunip inuuƟssarsiornikkut siunnersortaanik siunnersorneqarluarnikkut aallarƟsartoqarsinnaavoq.
Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq akisinnaaneq, akisussaaqaƟgiinneq.
InuuƟssarsiuƟnik ilinniarsimasunik ilinniarƟnenqarnikkut inerisaasoqarsinnaavoq.
Interniƫkkut teknikkillu atorluarneraƟgut qanimut
oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq.
PeriarĮssat atorluarnerisigut. AtorĮssaanut atorluarnerisigut.
SuliīeqarĮnnut pioreersunut pikkorissaajuarnikkut
inerisaasoqarsinnaavoq
Inerisaasinnaagissuugut peqataajuarnitsigut. PeriarĮssat atorluarnerisigut.
Nunamik pinngorƟtamillu paarsilluarneq Kangersuatsiami immikkullarissuƟgaarput. Asimut angalaarneq
aasaanerani, ukiukkut qimusserneq.
Pisortat suliaasa aaqqissuuteqqinnerat ilaasa iluarisimaarpaat ilaai akuersaanngitsut.
Tunuarsimaarasi, suleqataanikkut, inerisaanikkullu
ingerlatsinermut akisussaaqataasinnaavugut.
inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligas-
vervsuddannet som lærer.
Kangersuatsiaq
Udvikling igennem aĬoldelse af kurser konƟnuerligt
indenfor allerede eksisterende erhverv.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 27 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 11 %
69 kvinder pr. 100 mænd
I Kangersuatsiaq blev der aĬoldt workshop og
borgermøde den 27.8. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Erhvervsmuligheder, fangst og Įskeri, turisme, husŇidsarbejde, kunsthåndværk.
Vi kan skabe udvikling igennem vedvarende deltagelse.
Vi kan være med Ɵl at udvikle ved at udnyƩe mulighederne på den bedste måde.
Det som kendetegner os er beskyƩelse af natur og
miljø. UdŇugter i naturen om sommeren, med hundeslæde om vinteren.
Vi kan skabe Ňere muligheder gennem oplysnings- og
informaƟons arrangementer.
Den største hindring for udvikling af muligheder er
forgæves venten og penge.
Arrangementer i Uge 18 og musik konkurrencer,
’juullileqaaq’ (folkelig julearrangement) er ƟlfredssƟllende.
HoteldriŌ turisme i øjemed kan udvikles.
Om vi beĮnder os i en bygd eller en by må alle
borgere være med Ɵl at løŌe opgaven.
Hvis der skal ske en udvikling må deƩe som det
første, igangsæƩes med en god rådgivning fra kommunens erhvervsrådgiver.
Igennem fællesarbejde borgerne imellem kan vi bevare eksisterende kulturskaƩe.
Igennem renlighed og en sund livsførelse kan vi have
et sundt liv.
Udvikling kan ske igennem oplæring med en erh-
Kangersuatsiaq
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Kitsissuarsuit
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 213
sanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup
Gruppe 1:
InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi inuussuƟssarsiuƟt
maannakkut ingerlareersut saniisigut inuussuƟssarsiuƟtut ingerlanneqarsinnaasut, uumassusillit
eqqarsaaƟgalugit. Qaleralik, saarulliit, qeeqqat, uukkat, ammasaat, nipisaat suai, assagiarsuit, tupissuƟt,
eqalussuit nerpii. Neqit. Puisit neqai, qilalukkat neqai.
Takornariaqarnermut tungasut, angallassineq.
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat atuarĮanni atuarnerup tamakkerlugu atuarsimanissaq, illoqarĮmmut inaariartornagu.
Angallannerup pitsanngorsaavigineqarnissaa.
4. IT-qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Tunngavilersunngikkaluarlugu pingaaruteqarput
5. Silap pissusaa avatagiisillu
Gruppe 2:
Toqqammavilersuut. Aalisakkat tunisassiarineqanngiƩut tunisarsiarineqarsinnaalernissaat, saarulliit,
qeeraq, uuvaq, qalerallit, assagiarsuit, nipisaat suaat,
suluppaakkat, ammassat.
ImaaƟgut angalaneq periarĮssaqanngilaq aaqqiƩariaqarpoq, Upernaviup eqqaa eqqarsaaƟgalugu Ɵmmisartorneq akisuallaarpoq.
NunaqarĮnni ilinniarsimasunik atugassariƟtaasut
pitsaanerulernissaat, ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaa.
4. Toqqissisimaneq inuuneq peqqissoq.
InuuƟssarsiuteqanngikkaanni iluamik toqqissisimaneq
ajornarami inuuƟssarsiuteqarnissaa pingaaruteqarpoq suliĸssaqarnikkut.
5. Silap pissusaa avatagiisillu.
InuuƟssarsiornikkut ingerlariaqqissagaanni ullumikkut
silap pissusaanut naleqqussartariaqarpoq.
Pingaarnerpaat.
InuussuƟssarsiuƟnut inerisaanermi inuussuƟssarsiuƟt
maannakkut ingerlareersut saniisigut inuussuƟssarsiuƟtut ingerlanneqarsinnaasut, uumassusillit
eqqarsaaƟgalugit. Qaleralik, saarulliit, qeeqqat, uukkat, ammasaat, nipisaat suai, assagiarsuit, tupissuƟt,
eqalussuit nerpii. Neqit. Puisit neqai, qilalukkat neqai.
Takornariaqarnermut tungasut, angallassineq. Toqqammavilersuut. Aalisakkat tunisassiarineqanngiƩut
tunisarsiarineqarsinnaalernissaat, saarulliit, qeeraq,
uuvaq, qalerallit, assagiarsuit, nipisaat suaat, suluppaakkat, ammassat.
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat atuarĮanni atuarnerup tamakkerlugu
atuarsimanissaq, illoqarĮmmut inaariartornagu.
NunaqarĮnni ilinniarsimasunik atugassariƟtaasut
pitsaanerulernissaat, ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqalernissaa
Angallannerup pitsanngorsaavigineqarnissaa. ImaaƟgut angalaneq periarĮssaqanngilaq aaqqiƩariaqarpoq, Upernaviup eqqaa eqqarsaaƟgalugu Ɵmmisartorneq akisuallaarpoq.
Ved at vi fører et forbilledligt liv kan vi skabe tryghed.
Igennem en konƟnuerlig Ɵlpasning.
Ved at føre en tryg livsførelse i bygden.
Trygge erhvervsforhold er vigƟge. Folkeligt samarbejde. Et trygt hjem.
Bedre anvendelse og hensyntagen af natur og miljø
kan skabe et sundt liv. Selvkontrol igennem egen bevidsthed. Ved at støƩe hinanden.
NærdemokraƟ er muligheden for at kunne svare og
medansvar.
NærdemokraƟet kan forbedres igennem bedre udnyttelse af interneƩet og teknikken. Ved bedre udnyttelse af mulighederne. Ved at bruge disse Ɵl deres
reƩe anvendelses formål.
Nogle er Ɵlfredse og andre ikke med strukturændringerne.
Hold jer ikke Ɵlbage, gennem samarbejde og udvikling kan vi tage et medansvar.
5. Klima og miljø forhold.
Ingen begrundelse
Gruppe 2:
Begrundelse. Åbning for indhandling af Įskearter der
ikke indhandles i dag, torsk, havkat, łordtorsk (uuvaq), helleĮsk, krabber, stenbider rogn, rødĮsk, lodde.
2. Infrastruktur
Muligheder for passagersejlads eksisterer ikke der må
Įndes en løsning herfor, passagerbefordring med Ňy i
Upernavik distrikt er alt for dyr.
3. Uddannelse
Vilkårene for uddannede i bygderne må forbedres,
der må ansæƩes uddannede lærere.
Det er svært at leve i tryghed når mangler et erhverv,
derfor er det vigƟgt at have et arbejdsbaseret erhverv.
5. Klima, miljø og natur.
For at komme videre i erhvervene er det i dag nødvendigt at man Ɵlpasser sig Ɵl det klimaƟske forhold.
Borgermøde
Gruppe 1:
Udover udvikling af de eksisterende erhverv udvikling
af nye erhvervsmuligheder, baseret på de levende
resurser. HelleĮsk, torsk, havkat, lodde, stenbider
rogn, krabber, skolæst, haj kød. Kød. Sælkød, nar- og
hvidhval kød. Turisme relaterede, bådture.
2. Uddannelse
Afvikling af hele undervisningen i folkeskolen, uden et
afsluƩende ophold i byen.
3. Infrastruktur
Forbedring af traĮkforholdene.
4. IT medindŇydelse og kommunikaƟon.
Ingen begrundelse
Udover udvikling af de eksisterende erhverv udvikling
af nye erhvervsmuligheder, baseret på de levende
resurser. HelleĮsk, torsk, havkat, lodde, stenbider
rogn, krabber, skolæst, haj kød. Kød. Sælkød, nar- og
hvidhval kød. Turisme relaterede, bådture. Begrundelse. Åbning for indhandling af Įskearter der ikke
indhandles i dag, torsk, havkat, łordtorsk (uuvaq),
helleĮsk, krabber, stenbider rogn, rødĮsk, lodde.
2. Uddannelse
Afvikling af hele undervisningen i folkeskolen, uden et
afsluƩende ophold i byen. Vilkårene for uddannede i
bygderne må forbedres, der må ansæƩes uddannede
lærere.
3. Infrastruktur
Forbedring af traĮkforholdene. Muligheder for passagersejlads eksisterer ikke der må Įndes en løsning
herfor, passagerbefordring med Ňy i Upernavik distrikt
er alt for dyr
/Side/Qup.: 215
Kangersuatsiaq
Illu sullivik
Servicehus
Qatserutaasivik
Brandstation
Nunniugassaq
Terrænpleje
Nutaaq
Ny
Meeqqerivik
Børnehave
Pilattarfik
Flænse område
Meeqqerivik
Børnehave
Imeqarfik
Taphus
Iluarsangassaq
Renoveres
Tankeqarfik (Nutaaq)
Tankstation (Nutaaq)
Amutsivik
Bådeværft
Piiangassaq/Igutsigassaq
Nedrives
Peerpoq
Nedlagt
xFabrikki / Fabrik
Aqqusineq (atuarfimmut, fabrikkimut)
Vejbane (til skolen, til fabrikken)
Illu sullivik/ Ilaasut utaqqisarfiat
Servicehus/ Venterum til rejsende
Tummeqqat
Trapper
Arsaattarfik
Fodboldbane
/Side/Qup.: 219
/Side/Qup.: 221
Uummannaq
Uummannaq
Nuugaatsiaq
Illorsuit
Ikerasak
Saattut
Ukkusissat
Qaarsut
Niaqornat
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
224
238
252
264
276
284
294
310
/Side/Qup.: 223
/Side/Qup.: 225
Uummannaq 2.10.2011
Uummannaq
ginerusariaqarparput. PinaveersaarƟtsisut suliniuteqarnersariaqarput tamanut ersarinnerusumik.
Workshoppi:
Avatangiiserput paarilluarniassagutsigu, aaqqissuussaasut assersuuƟgalugu eqqaaveqarneq aaqqissorluarneqartariaqarput.
Uummannami 2.10.2011 immikkut aggersakkanut
Qanimut saaĸssat ersarinnerusariaqarput assersuuƟgalugu qinikkat.
Workshop
Inissiarpassuit iluarsaaƩariaqarput. NunaqarĮit akunnaatsuuneri ataannarnissaat kissaaƟgaarput.
inissiallu
Qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu pitsanngorsartariaqarpoq ersarinnerusumik.
Aalisarneq, aatsitassarsiorneq, takornariaqarneq,
Arnat/nut kalaallisuut sananeqartalernissaannut
ilinniarĮk Qaasuitsup Kommuniani pilersinneqartariaqarpoq.
pingaarnersiuineq
Aalisarnermi qalerallit naammassillugit suliarineqartalernissaat siunnersuuƟgaarput, avammut annissuinnarnagit.
1. Angallanneq. Umiarsualiveqarneq aaqqiƩariaqarpoq nutaamik umiarsualiviliornikkut. Uummannap
qertaani miƩarĮliortoqartariaqarpoq.
TakornariarƟtsineq pilersaarusiorluatariaqarpoq
avammut akuerisaasumik tunisisinnaanermut akuerisaasinnaasumik.
IlinniarĮit Uummannami ataqaƟgiissaartariaqarput.
Ullumikkut angallanneq avannaani akuerineqarsinnaanngillat, ullumikkut ingerlatseqaƟgiiĸimmik pilersitsisariaqarpugut inuiaqaƟgiit peqataaƟllugit.
Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq ataqaƟgiissaakkamillu aaqqissuussaasariaqarpoq.
InnuƩaasut illuat amigaaƟgarput, pilersinneqatariaqarpoq. Kinaassuserput: InoqaƟnut ataqqeqaƟgiinneq, imminnullu mianeralugu.
PeqaƟgiilluta kiviteqaƟgiilluta suliniartarneq pikkoriĸSide/Qup.: 226/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
Uummannaq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 26 % • 17-64 år: 67 % • 65+ år: 7 %
I Uummannaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 2.10.2011.
Workshop
Ved Workshops for inviterede blev følgende fremsat i
forhold Ɵl de 10 hovedoverskriŌer:
gte.
Mange boliger trænger Ɵl at blive vedligeholdt.
Da bygderne er Ňeksible ønsker vi de bliver opretholdt.
IT, demokraƟ og dialog
NærdemokraƟ og dialog må forbedres mærkbart.
Borgermøde
1. Infrastruktur. Havneforholdene ved bygning af en
ny havn og der skal anlægges i luŌhavn på Uummannaq Ø.
Erhvervsudvikling, uddannelse og infrastruktur
Fiskeri, mineraludvinding, turisme, der må i Qaauitsup Kommunia opføres en skole for syning af kvindernes naƟonaldragter.
Inden for Įskeriet foreslår vi at færdigprodukƟon af
helleĮsk sker her, i stedet for bare at eksportere dem.
Turismen må planlægges som en godkendt salgsvare
Ɵl udlandet.
Samordning af uddannelsesinsƟtuƟonerne i Uummannaq.
TraĮkforholdene i Nordgrønland i dag kan ikke accepteres, der må nu opreƩes et traĮkselskab i samarbejde
med borgerne.
Forsyningerne bør være bedre og må struktureres
samordnet.
Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse, kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur
Vi mangler et borgerhus, må opføres. Vores idenƟtet:
Respekt overfor hinanden, og hensyntagen.
Vi må være bedre Ɵl at løŌe i Ňok. Forebyggelseskonsulenterne må være mere synlige for alle.
Hvis vi skal passe på vores miljø ordentligt, må vi
f.eks. have mere ordnede forhold omkring vores
håndtering af aīald.
Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger
Ansvarlige folk må være mere synlige f.eks. folkevalDataindsamling Qaasuitsup Kommunia
/Side/Qup.: 227
Uummannaq
Talittarfik nutaaq
Ny havn
Qimmilivik
Hundeplads
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Arsaattarfik
Fodboldbane
Nutaanik illuliorfik
Ny boligbyggeri
Mittarfik nutaaq
Ny lufthavn
Qimmit peerlugit
Fjern hundepladsen
Tasersuup atorluarneqarnissaa
Vandsøen skal udnyttes
Aqqusineq
En vej
Ilinniartunut angerlarsimaffik
Kollegier
Oqaluttuarisaanermut højskole
Højskole for inuit institut
Nutaanik inuussutissarsiutinik
sanaartorfik
Ny erhvervsområde
Umiatsianik inissiivik
Bådplads
Iluamik sanaartorfissaq, pinnguartarfik qimmillu nuullugit
En byggefelt, legeplads og hundepladsen skal fjernes
Kulturi/innuttaasut illuat, pilersitsineq
Kultur/medborgehus, nyt etablering
Fitness centeri, inunnut peqqissunut
Fitness center, for bedre folkesundhed
Isaterlugu/nutaamik taarserlugu. Innutaasut illuat
Skal nedrives og laves om til et borgerhus
Haalimi nutarterineq
Renovering af hallen
Jacuzzi
Jacuzzi
Atorluarniarli!
Skal udnyttes!
Hoteli tallillugu - salonni
Udvide hotellet – salon
Aalisakkat inaarlugit suliarineqarnerusalissapput
Større forædling af fisk
Katersungaasivik (timit panernikut utertinnissaanut naleqqussagaq)
Museum (der er tilpasset til opbevaring af mumificeret legemer)
Katersugaasivik -> timit panernikut utertillugit (Roberth Kent-ip assilisai
Museum -> mumierne skal tilbagesendes (som Roberth Kent tog billeder af )
Aqqusernit tamarmik iluarsaanneqartariaqarput
Alle veje trænger til forbedring
Atorunnaarlugu atuarfittut
Skal ikke anvendes som en skole
Nutaamik piareersarfimmik sanallugu
Genbygges som Piareersarfik
Klubbi nutarterlugu
Fritidsklubben skal renoveres
Inaa naleqqutinngilaq
Placeringen er uhensigtsmæssigt
Iliveqarfik nutaaq
Ny kirkegård
Eqqaavissuarmi mingutserineq
Svineri ved dump
Nuniorlugu puttasulerfissaq
Skal byggemodnes og derefter
opsætning af pontoner
Ukiut tamaasa eqqakkanik katersisarnissaq. Igalaaminikut
En årlig affaldsopsamling. Glasskår
Pinngortitami minguttuumi torersaaneq
Oprydning i forurenet natur
Umiatsialivik
Bådplads
Sukuutserneq rulleskøjterneq
Skøjter, rulleskøjter
Eqqaavissuaq nuullugu-piaartumik
Flytning af dump – snarest
Tupertarfik
Camping plads
Elevhjemmi nutaaq
Ny elevhjem
Suliarilluartariaqarpoq atortilerlugu
Renoveres og genbruges
Qerititsivikut aserorterlugit
atorsinnaajunnaarlugit
Gamle kummefrysere skal
destrueres
Hotelip talittarfia pitsaaneq turistinut
Bedre havnefold til turister
Atuarfinni anigaasaqarnerit pitsaasut
Bedre økonomi til skolen
Nutartertariaqartoq
Trænger til renovering
Malinnut assiaqut
Bølgebrydere
Fritidshjem nutaaq
Ny fritidshjem
Illoqarfiup qeqqa kusassangassaq
En flot bymidte
Innuttaasut illuat
Borgerhus
Anartarfiit tamanut
Offentlige toiletter
Assiaqut
Barrikade
Iluarsagassaq
Renoveres
Sinersortaatit atulerseqqillugit
Kystskib tilbage
Pilattarfik piareerlugu
Flænsningssted skal færdiggøres
Illut piiagassat
Huse der skal nedrives
Ajorluinnarpoq
Meget kritisabelt
Talittarfik tallillugu
Udvide kajanlægget
Amutsivik allamut nuullugu
Bådeværftet skal flyttes
Naleqqutinngilaq anorisiartuuinnarpoq, aaqqiivigisariaqarpoq.
Inuutissasiortunut angallatuutilinnillu toqqissisimanartunngorlugu
Ikke tidssvarende. Der skal findes en løsning, således det bliver betryggende
for erhvervslivet (og bådejere)
Mikivallaarpoq/ukialersumi atorsinnaanngiaq, kommuniusimasup kissaatai takusigit!
Den er for lille/kan ikke bruges om vinteren. Se den daværende kommunens ønsker!
Uummannaq
Nunaqarfinnut turisteqarnik piorsarlugu.
Udvikling af bygdeturisme.
Nunaqarfinni aalisakkat inaarlugit suliarineqartarnissaat.
Forædling af fisk i bygderne.
Pinngortitami takornariartitsineq.
Grøn turisme.
Uummannap eqqaa nunarsuarmi sermit iigartartoqarnersaat ilagaat (aqqanillit)
- Juulimaap silarsuaa.
Uummannaq en af de mest gletcher-rige steder i verden (11 aktive)
– Julemandens univers.
Qullartaasiartitsinerit.
Ballonflyvning.
Takornariaqarneq.
Turisme.
Seqernup qinngorneri atorlugit nukissiuutit.
Solenergi.
Najugaqavissut aalajangiisinnaassuseqarnerulissapput – sanaartornermi suliassat,
illoqarfik, isumaginnittoqarfik.
Mere lokal beslutnings kompetence - byggesager, by, social området.
Umiarsuit takornariartaatit illoqarfinnut iluaqutaassapput (ilaasortaatinut akitsuut),
Uummannami takornariaqarneq ineriartortinneqassaaq, perusuersartarfiit, katersugaasivik, umiarsualivik pitsaanerusoq.
Krydstogt turisme skal tilfalde byen (passageafgift), turismen i Uummannaq by skal
udvikles, toiletforhold, museum, bedre havneforhold.
Eqqaavilerineq pitsaanerusoq, eqqakkanik immikkoortiterineq, plastikkit ikuallanneqarsinnaasut il.il. Ikuallaavimmut naleqquttumik atortulimmut tunniunneqartassapput
Bedre affaldshåndtering, sortering af affald, brændbart plast ol.
Sendes til forbrænding med egnet anlæg
/Side/Qup.: 233
/Side/Qup.: 235
/Side/Qup.: 237
/Side/Qup.: 239
Nuugaatsiaq 27.9.2011
Nuugaatsiaq
Workshoppi:
Nuugaatsiami 27.9. 2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
Immikkut aggersarneqarsimasut qulequƩat
pingaarnerit qulit aallaavigalugit inuuniarnermi
sammiviit sisamat aallaavivalugit isumasioqaƟgiisinneqarput - inuuƟssarsiornermi, nunaqqaƟgiittut inuunermi, inoquƟgiiƩut inuunermi aammalu
qanimut oqartussaaqataanermi.
Aaliasarneq piniarnerlu inuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaapput. Aalisarneq, piniarneq, aalisakkerivimmi sulineq.
InuuƟssarsiuƟt inerisarneqarsinnaapput qalerallerivik angisooq pilersikkaanni. Aalisarneq killilersuiĸunngitsoq, inuuƟssarsiumminnik inerisaaneq anguneqassammat. Suliĸit ataavartut
pilersinnerisigut. Takornariaqarneq, aalisakkanik
tunitsiveqarnermi pitsanngorsaanissat, amminik
tunisassiornerup aallarteqqinneqarnissaa!
Aalisarnermik inerisaasoqarluarsinnaasoq periarĮssat ilagaat. QaleraleqarĮuvoq aalisarnermik
inuussuƟssarsiorĮulluni pisortat pigisaat ilanngullugit. Takornariaqarneq nunaqarĮƩa iluani inerisarluarneqarsinnaasut ilagaat pimoorullugulu
anguneqarpat siunissami takornariaqarnikkut
pitsaanerpaat ilagilertussaassuaat takornarissanut
periarĮssat pitsaasut inerisarluarneqarsinnaasut
nunaqarĮƩa iluani avatangiisaanilu pigineqarmata
inuussuƟssarsiornikkut periarĮssat.
InoqarĮtsinni inuuneq tamanik pitsaanerpaamik
piukkunnarsarneqarsinnaavoq takornariaqarneq
eqalussuit inerisaaneq, pitsanngorsaaneq inuuneq,
apeqquƟt inuunerlu.
InoqarĮgisatsinni inuuƟssarsiornerup ingerlanneqarnerani pisariaqarƟnneqartussaavoq, ilinniarsimasunik imlt. pikkorissarsimasunik (kursus) sulisoqarnissaq!
IlinniarƟtaaneq pitsaasutut nalilerparput.
Inissanik piorsaasoqartariaqarpoq
NunaqarĮtsinni aalisarneq qiƟummat suliĸsuaq
piorsarneqanngippat qangatut ingerlaneq ingerlaginnarĮusoq
Nugaaatsiaq alianaarujussuarpoq piumalleraangami
anorlerujussuartarluni.
Sunngiĸmmi sammisassaqarƟtsisoqartarpoq
meeqqat atuarĮanni
Kommunimut meeqqanut inuusuƩunullu sullissiniarluni kommuni akisarnissaa kaammaƩuuƟgaarput
PeqaƟgiiĸit ingerlapput kisianni qulliusunut saaĸginniƩaraluarluni kipiluƩunartorujussuuvoq
Ukiuunerani sikuuƟllugu qimussimik inuussuƟssarsiorneq, kisianni silap allanngoriartornera pissuƟgalugu inuuƟssarsiorneq taanna annikinnerujartorpoq.
inissiallu
Toqqissisimasumik inuussaguƩa ilinniarluarsimasunik
sullinneqarnissaq pisariaqarpoq.
Inissiaateqarsimanera massakkut erloqinartuuvoq,
kommuni akissaqanngimmat illunik pitsanngorsaanissamik.
Oqartussaaqataaneq, ilaaƟgut killeqartutut
isumaqarĮgineqarsinnaavoq!
NunaqarĮtsinni suliīeqarĮit tamarmik atortorissaaruƟt atorpaat
inoqarĮup assinganut periarĮssanik unammilligas-
Nuugaatsiaq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 24 % • 17-64 år: 69 % • 65+ år: 7 %
I Nuugaatsiaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 27.9. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Fiskeri og fangst er de vigƟgste erhverv. Fiskeri,
fangst, arbejde i Įskefabrikken.
Der kan ske en udvikling ved etablering af en stor
helleĮskefabrik. Fiskeri uden begrænsninger, derved
opnås udbygning af erhvervet. Ved opreƩelse af
varige arbejdspladser. Turisme, udbygning af indhandlingsmuligheder af Įsk, genåbning for skindsalg!
Fiskeriet der sagtens kan udvides er en af mulighederne. Der er helleĮsk i området og Įskeriet
drives som et erhverv sammen med de oīentligt
ejede.
Qaasuitsup Kommunia
Turisme er et af de områder der kan udbygges i vores
bygd, og hvis der arbejdes målbevidst med den kan
den blive en det bedste indenfor turismen, da gode
muligleder for turisme der sagtens kan udbygges
Įndes i vores bygd og dens omgivelser, erhvervsmuligheder. Der kan ske en udvikling i vores bygd Ɵl alles
bedste, der kan udvikles turisme, hajer, og udvikling
omkring spørgsmål der vedrører vores liv.
I forbindelse med opretholdelsen af erhvervene i
vores bosætningssted er det nødvendigt med en uddannet personale eller personale der er blevet dygƟggjort (kursus)! Vi mener at undervisningen er god.
Der bør ske en forbedring af boligerne.
Hvis ikke fabrikken udbygges, vil forholdende ikke ændre sig, da bygdens grundlag er Įskeri
Omgivelserne ved Nuugaatsiaq er fantasƟsk skønne,
og ind imellem stormer det kraŌigt.
FriƟdsarrangementer sker på skolen
Vi opfordrer kommunen om at besvare henvendelser
vedrørende arbejde for børn og unge
Foreningerne kører men at henvendelserne Ɵl de ansvarlige myndigheder ikke besvares er frustrerende
Qaasuitsup Kommunia
Nuugaatsiaq
Kitsissuarsuit
10
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 241
sanillu nulaarsuisinneqarput. Nalunaarsuisitsinerup
Tunisassiornerup annertusarnissaa, taamaalilluƟk
sulisussat amerlanerit pissarsiarineqarnerussapput.
SammisassaqarƟtsineq aallunnerunerusariaqarpoq.
3. Angallanneq pilersuineq
Akulikinnerusumik immakut angallannerusariaqarput
assartuineq eqqarsaaƟgalugu.
Gruppe 1:
Piniarneq eqqaasaaƟgalugu puisit amii tunisaaqqilernissaat kissaaƟgaarput.
2. IlinniarƟtaaneq
Qaīassarneqarnissaa kissaaƟgaarput suliīeqarĮit
nunaqarĮtsinni ilinniarsimasunik soqannginnami.
Pilersorneqarneq pitsaanerusariaqarpoq.
Inissianik nunaqarĮnni naleqquƩunik sanaartortoqarnissaanik kissaateqarpugut.
Qimmeqarneq aammalu oqaatsit atugaanerat.
Gruppe 2:
Tunitsiviit ataavartumik ingerlanneqarnissaa, ammerivik ammaqqinneqarnissaa, ukiuni kingullerni ammit
eqqaannartalernikuummata. Puisip neqaata tunissiarineqarnissaa siunnersuuƟginarpoq.
NunaqarĮmmi inissat amigaramik, qinnuteqaraluarluni inissaqarƟtsinnginnerat kipiluƩunartarami. Illorput
2000-Ɵt sanaartorneqarnissaat siunnersuuƟgaarput.
InoqarĮit inukinnerusut sanaartorĮgineqarnissaat
siunnersuuƟgaarput
Pilersuineq Sisimiuniilermat ajorseriarpoq nioqquƟssat tungaaƟgut, Uumannamiik
ingerlanneqarallarami ajunnginnerugaluarpoq.
Pitsaaliuisup paasiƟtsiniaasarnissaa akulikinnerussagaluarami.
Gruppe 3:
Pingaarnerpaat.
1. InuuƟssarsiutnik inerisaaneq
Piniarneq eqqaasaaƟgalugu puisit amii tunisaaqqilernissaat kissaaƟgaarput. Tunitsiviit ataavartumik ingerlanneqarnissaa, ammerivik ammaqqinneqarnissaa,
ukiuni kingullerni ammit eqqaannartalernikuummata.
Puisip neqaata tunissiarineqarnissaa siunnersuuƟginarpoq. Tunisassiornerup annertusarnissaa, taamaalilluƟk sulisussat amerlanerit pissarsiarineqarnerussapput.
Pilersorneqarneq pitsaanerusariaqarpoq. Pilersuineq
Sisimiuniilermat ajorseriarpoq nioqquƟssat tungaaƟgut, Uumannamiik ingerlanneqarallarami ajunnginnerugaluarpoq. Akulikinnerusumik immakut angallannerusariaqarput assartuineq eqqarsaaƟgalugu.
Inissianik nunaqarĮnni naleqquƩunik sanaartortoqarnissaanik kissaateqarpugut. NunaqarĮmmi inissat
amigaramik, qinnuteqaraluarluni inissaqarƟtsinnginnerat kipiluƩunartarami. Illorput 2000-Ɵt sanaartorneqarnissaat siunnersuuƟgaarput.
InoqarĮit inukinnerusut sanaartorĮgineqarnissaat
siunnersuuƟgaarput
Fangst med hundeslæde om vinteren når der islæg,
men deƩe erhverv er blevet mindre påvirket af klimaændringen.
Et trygt liv kræver betjening af en uddannet personale.
BoligsituaƟonen er anstrengt, da kommunen ikke har
penge Ɵl forbedringer.
Man må nok sige at demokraƟet er noget begrænset!
Alle arbejdspladser i vores bygd anvender de nye
teknologier.
Borgermøde
Gruppe 1:
Med hensyn Ɵl fangst håber vi på genåbning for salg
af skind.
2. Uddannelse
Vi ønsker udvikling af den, da der mangles uddannet
personale i bygden .
3. Infrastruktur
Forsyningen bør være bedre.
Vi ønsker at der bygges boliger der er Ɵlpasset
bygderne.
Hundehold og brugen af sproget.
Gruppe 2:
Indhandling uden aĩrydelser, genåbning af skindindhandling, da skind i det seneste år bliver dumpet.
Vi foreslår at der åbnes salg af sælskind.
Der er mangel på boliger i bygden, at man ikke får
Ɵldelt bolig når man søger en er frustrerende. Vi
foreslår at giver Ɵlladelse Ɵl at bygge Illorput 2000.
Vi foreslår at der igangsæƩes byggeri i mindre bosætningssteder.
3. Infrastruktur
Forsyning af varer blev ringere da den blev ŇyƩet Ɵl
Sisimiut, den var ellers bedre da Uummannaq stod for
den.
Gid forebyggelseskonsulentens informaƟonsarbejde
sker oŌere.
Gruppe 3:
Udbygning af indhandlingen, derved Ňere arbejdspladser.
Flere friƟdsakƟviteter.
3. Infrastruktur
Forsyning ad søvejen må ske oŌere.
Er vigƟgt, men ingen begrudelser
Med hensyn Ɵl fangst håber vi på genåbning for salg
af skind. Indhandling uden aĩrydelser, genåbning
af skindindhandling, da skind i det seneste år bliver
dumpet.
Vi foreslår at der åbnes salg af sælskind. Udbygning af
indhandlingen, derved Ňere arbejdspladser.
2. Infrastruktur
Forsyningen bør være bedre. Forsyning af varer blev
ringere da den blev ŇyƩet Ɵl Sisimiut, den var ellers
bedre da Uummannaq stod for den. Forsyning ad
søvejen må ske oŌere.
Vi ønsker at der bygges boliger der er Ɵlpasset
bygderne. Der er mangel på boliger i bygden, at man
ikke får Ɵldelt bolig når man søger en er frustrerende.
Vi foreslår at giver Ɵlladelse Ɵl at bygge Illorput 2000.
Vi foreslår at der igangsæƩes byggeri i mindre bosætningssteder.
/Side/Qup.: 243
Nuugaatsiaq
Sanaartorfiusussaq
Fremtidig byggeområde
Aqqusineq iluarsaallugu
Ordne en vej til affaldssted
Anartarfiup kuitsivissaq
Natrenovationsrampe
Nutartigassaq, aqqusineq
Renoveres, vejbane
Ingutsigassaq/Isatigassaq
Nedrives
Nutarsagassaq
Renoveres
Talittarfik ajorpoq
Dårligt kajanlæg
Puttasuliornissaq
Ønske ponton
Aserfallassimasoq
Meget forfaldet
Talittarfik
Kajanlæg
Anartarfiit kueraaviat inissisimanera ajorpoq
Dårlig placering af natrenovationsrampe - flyttes
Kiosk
Kiosk
Ungalulersorlugu qimmit isaanaveerlugit?
Lave en stor gård, så hundene ikke kommer ind
Meeqqerivissaq
Ny børnehave
Pinnguartarfik ajorpoq
Dårlig legeplads
Nuullugu
Flytte andet sted
Pinnguartarfik
Legeplads
Qimmiliviit
Hundepladser
Imertartarfik
Vandtaphus
Minihaali
Minihal
Qullilersungassat
Nye lygtepæle
Takornarissanut unnuisarfik
Turisthotel
Amutsivik
Bådeværft
Illuaqqat
Hytter
Qatserutaasivik iluarsarneqassooq
Brandstation skal forbedres
Arssaaffik
Fodboldbane
Klubbi
Fritidsklub
Isertarfik ajorpoq
Dårlig/ forkert indgang
Inissisimanera ajorpoq
Dårlig placeret
Peerlugu imaluunniit atoqqillugu
Væk eller genbrug
/Side/Qup.: 247
/Side/Qup.: 249
/Side/Qup.: 251
/Side/Qup.: 253
Illorsuit 28.9.2011
Illorsuit
Workshoppi:
Illorsuarni 28.9. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Fabrikki suna tamaat Ɵgoqqaavissatut eqqarsaaƟngangut ukiup kaajallallugu
Tunisassiortoq pisassat malitsingalugit tunisassiorĮk.
Ukiunut 15-ninut eqqartorpagut siunissami Ɵmersortarfeeqqamik peqassasugut , amminik tuniniaavik,
takornariaqarneq, illullu nutaat.
InuuƟssarsiuƟnik inoqarĮtsinni ingerlatsiterusunneq
pisariaqarteqaarput taakkartorparput
fabrikkerput atorluarnissaa suƟgut tamaƟgut tunisassiornissaa.
Ilinniarsimasunik pisariaqarƟtaƫnnik atorĮit pilerinarninngorsarusuppagut atorĮnitsiƟnissaannut
pisariaqarmat aammalu meeqqeriviit inisaqarƟnneqarnissaat aammalu illunik isertsiĮgisinnaasannik
pitsaasumut neqqooruƟnik peqassalluta ilinniarsimasummi pisariaqarteqaagut manni Illorsuarni, suliīeqarĮillu pioriisut nutarƟnneqartuarnissaat pilerinartunngorlugit ingerlateqartaarusuppugut.
SuliĸssarsiortuuƟƩa piginnaanngorsarnisaat piukkunnarsarlugit suleqaƟngerusuppagut anigaasanik pisinnaaguƩa Namm. Oqar.- saniik oorisiornissaat eqqarsaaƟngalugu taakkunannga anigaasalersorallarlugu
aallaqqaataani pileringisaani suliƟllugit immaqqa
pilerigilersinnaavaat ilinnialernissarƟk taamaasilluƟk
ataavartumillu sulisinnaanngorluƟk
InoqarĮgisatsinni avatangiiserput kusanartorsuuvoq
piukkunnarlunilu takornariaqarneq qaqqarsuangut
aammalu puisinniarƟtsisinnaalluta tassa periarĮtsialaƩut manna piukkupparput Illorsuit. Tassa aporĮuinnarpoq anigaasat aallarniutaasinnaasut aammalu
pikkorisarneqarnissat sakkussanik aallerĮssatsinnik
pikkorissarnissaq, meeraƩagut inuusuƩortagullu
sammisaqarƟtuaannassanguƟngit klubi amigaataavoq maani taamaaƩumik klubitaarnissaq siunissami
periarĮssatut isigaarput, peqaƟgiiīeqarneq ingerlavoq ajunngitsumik ukiumut pilersaarusiortarput
sunngiĸlerisut ukioq kaajallallugu susassaqarƟtsilluƟk.
Kulturikkut eriagisassat eqqarsaaƟngaangut illut
aanaveersaaƟnik imaluunnit qanoq taasarnerpaat
aaqqissuusisoqassasoq.
Peqqinnisaqarneq qulleq atorlugu inuƩaasunut
atuarĮmmi atorƟllugu nipilersuummik tusarnaajutaa
eqqarsaaƟngaarput,qullermik peqqaraƩa maani Illorsuarni. AjaappiaqaraƩa aamma taakkuninnga pisuttuarƟtsilluta peqqinneq angujumallugu, illu sullivimmi
aamma ƟmigissaaƟnik peqarpugut massakkuungallartumik uninngasunik ukiamungaasit aallarteqqissapput
atorluarneqartassaaq.
Silaannaap allanngornerani kussinersuarmut aqqut
ajorluinnarpoq nakkaaƟlerami.
inissiallu
InoqarĮtsinni inuunermi nuannnernerpaavoq ataatsimuualaarneq nunaqaƟgiilluta ataatsimuualaarluta
aliikusersorluta immitsinnut nuannnillaaraa.
Suli tamanna nunaqqaƟtsinnut ingerlaqqinnisaa
kajumissaaruƟngaarput tassami aasaanerani sulinngiĸmmi uniƩuulaaraƩa pilersaaruƟt ingerlaqqinnissaanik nivinngaaniarpugut sulimi pilersaaruƟt
naammassinnginnamik. Peqataarusuppugut nuannertarmammi aliikkusersorluta.
AtortorissaaruƟt kapilii iluarsaallugit aƩaveqarniarni
ilaanni arriiƩarnermik tamanna qaangerusunnarpoq aammalu qarasaasianik atorneqarsinnaasunik
inuƩaasunut peqarusuppugut tassami silarsuarmut
malinnaarusukkaƩa iluarƟgisut atorlugit qarasaasiat
maani Illorsuarni IT atorluarneqartarpoq, taamaaƩumik neriulluta ataavartumik aƩaveqarnerput ingerlaannassasoq.
med uddannelse mere interessante, ved at Ɵlbyde
børneinsƟtuƟonspladser og gode boliger de kan ŇyƩe
ind i da vi har hårdt brug for uddannede folk her i
Illorsuit, og vi ønsker at deltage i en fortsat modernisering af de eksisterende arbejdspladser.
Illorsuit
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 28 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 11 %
I Illorsuit blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 28.9. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Vi tænker på en fabrik der tager imod al slags Įsk, der
producerer hele året rundt baseret på den Įsk der
indhandles for sæsonen.
Når vi tænker 15 år frem, regner vi med at der på
stedet vil være en minihal, skindindhandling, turisme,
og nye boliger.
I vores bygd mangler vi folk med iniƟaƟv i at drive
erhverv, da vi ellers ønsker at udnyƩe alle muligheder
der er i vores fabrik.
Vil vi gøre de sƟllinger vi ønsker at få besat af folk
Qaasuitsup Kommunia
Vi vil gerne deltage i rehabiliteringsarbejdet af vore
arbejdssøgende hvis vi kan få Ɵlskud fra Selvstyret Ɵl
dækning for deres aŇønning, i begyndelsen skal deres
arbejde aŇønnes igennem disse Ɵlskud, på denne
måde kan deres interesse for oplæring måske blive
vakt så de kan få et varigt arbejde.
Vores bygd har smukke omgivelser, der er velegnede
Ɵl turisme, sæljagƩure kan også arrangeres, vi mener
at Illorsuit passer godt Ɵl sådanne arrangementer.
Problemet ligger i mangel på startkapital og oplæring
i hvordan vi kan fremskaīe de nødvendige redskaber,
vi mangler en klub for at opretholde friƟdsbeskæŌigelser for børn og unge, derfor mener vi at opførelse
af en klub vil være en mulighed i fremƟden, foreningslivet fungerer, friƟdslederen planlægger akƟviteter
for hele året.
Vedr. kulturskaƩe tænker vi på at give husene
træbeskyƩelse mod forrådnelse eller hvad man nu
kalder det, renovering.
Da vi her i Illorsuit har en sundhedslampe, vil vi leje
lokaler på skolen og arrangere lampe kure med musik
Ɵl. Da vi har skistaver vil vi også arrangere gåture for
sundhedens skyld, der Įndes moƟonsudstyr i Illu Sul-
Qaasuitsup Kommunia
Illorsuit
Kitsissuarsuit
10
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 255
Gruppe 1:
AningaasarsiorĮgineqarsinnaasut amerlanerit. InuussuƟssarsiuƟnik ineriartorƟtsinissamut pilersiortuinissaq peqataaĸginerusariaqarparput.
Pitsaanerusinnaavoq.
Amigaataapput.
4. IlinniarƟtaaneq
5. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
NunaqarĮtsinni aqutsisuniit paasissuƟssinneq
ajorneqarneq. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu,
nunaqarĮmmi aqutsisut ataatsimiigiartarput, uteraangamik paasissuƟssiineq ajorput. Nunaqqataasut
peqataaƟnneqarnerusuuppata.
Gruppe 2:
InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, maani Illorsuarni
pitsaanerusinnaavoq. Pisortat aammalu fabrik-ilu
inerisaavigalugu. Aasaanerani sulisarput, ukiukkut
suliĸssaarulluƟk – aaqqiƩariaqarpoq siaarlugu.
2. ÍnoqarĮit inissallu
Inissianik amigaateqarneq peqquƟgalugu suliartorniat
uniƩarput. AƩartugassat ikippallaarput.
Pilersuineq akuƩuallaarpoq, nioqquƟssat ajornartorsiutaapput, pingaartumik ukiakkut upernaakkullu.
InuusuƩuaqqanut pitsaaliuineq annikippallaarpoq.
SuliniuƟt annertusartariaqarput. SusassaqarƟtsinnikkut.
Pingaarnerpaat.
AningaasarsiorĮgineqarsinnaasut amerlanerit.
InuussuƟssarsiuƟnik ineriartorƟtsinissamut pilersiortuinissaq peqataaĸginerusariaqarparput. InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, maani Illorsuarni
pitsaanerusinnaavoq. Pisortat aammalu fabrik-ilu
inerisaavigalugu. Aasaanerani sulisarput, ukiukkut
suliĸssaarulluƟk – aaqqiƩariaqarpoq siaarlugu.
2. Angallanneq pilseruinerlu
Pitsaanerusinnaavoq. Pilersuineq akuƩuallaarpoq,
nioqquƟssat ajornartorsiutaapput, pingaartumik ukiakkut upernaakkullu.
NunaqarĮtsinni aqutsisuniit paasissuƟssinneq
ajorneqarneq. Oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu,
nunaqarĮmmi aqutsisut ataatsimiigiartarput, uteraangamik paasissuƟssiineq ajorput. Nunaqqataasut
peqataaƟnneqarnerusuuppata
livik som ikke bruges for Ɵden, men vi starter igen Ɵl
eŌeråret de bruges Ňiƫgt.
Forårsaget klimaændringen er vejen Ɵl ’Kussinersuaq’
blevet meget dårlig, den er ved at nedskride. Det
allerdejligste i livet i vores bygd er vore sammenkomster, det er så dejligt når vi alle i bygden underholder
hinanden.
Vi vil opfordre vore medborgere i bygden om at
genoptage arbejdet, da vi har haŌ en kortere sommerlukning i ferieperioden, vi vil sæƩe et opslag om
planerne, planerne er ikke klare endnu. Vi vil gerne
deltage det er så dejligt at underholde hinanden.
Kabler Ɵl de elektroniske arbejdsredskaber må
forbedres da disse indimellem er så langsommelige,
deƩe bør overstås, borgerne ønsker at få egnede
EDB udstyr, da de ønsker at følge med i hvad der sker
rundt omkring i verden, det er så rart at bruge EDB,
disse bruges Ňiƫgt i Illorsuit, derfor håber at vi få en
forbindelse uden nedbrud.
gives mere deltagelse Ɵl borgerne.
Gruppe 2:
Udviklingen af erhverv her i Illorsuit bør være bedre.
De oīentligt ejede arbejdspladser og frabrikken skal
udbygges. Folk arbejder om sommeren, og bliver
arbejdsløse om vinteren – deƩe må der reƩes op på
ved at forlænge sæsonen.
På grund af mangel på boliger opgiver folk der ellers
ønsker at arbejde her. Der er for få lejeboliger.
3. Infrastruktur
Der går for lang Ɵd mellem forsyningerne, mangel
på forbrugsvarer er et problem, især om eŌeråret og
foråret.
Forebyggelse for de helt unge er alt for lidt. Indsatsene bør være større. Igennem fællesakƟviteter.
Ingen begrundelse, men vigƟgt
Borgermøde
Gruppe1:
Flere indtægtsmuligheder. Vi må deltage mere i igangsætning af nye erhverv.
2. Infrastruktur
Bør være bedre.
3. Bosætning og Boliger
Mangles.
4. Uddannelse
Ingen begrundelse, men vigƟg
Flere indtægtsmuligheder. Vi må deltage mere i igangsætning af nye erhverv. Udviklingen af erhverv her i
Illorsuit bør være bedre. De oīentligt ejede arbejdspladser og frabrikken skal udbygges. Folk arbejder om
sommeren, og bliver arbejdsløse om vinteren – deƩe
må der reƩes op på ved at forlænge sæsonen.
2. Infrastruktur
Bør være bedre. Der går for lang Ɵd mellem forsyningerne, mangel på forbrugsvarer er et problem,
især om eŌeråret og foråret.
Der informeres ikke fra bygdebestyrelse. DemokraƟ
og kommunikaƟon, bygdebestyrelsen rejser Ɵl møder,
men informerer ikke når de kommer hjem. Der må
gives mere deltagelse Ɵl borgerne.
Der informeres ikke fra bygdebestyrelsen. DemokraƟ
og kommunikaƟon, bygdebestyrelsen rejser Ɵl møder,
men informerer ikke når de kommer hjem. Der må
/Side/Qup.: 257
Illorsuit
Ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata illut immap angusassai
I de nærmeste par år vil havet nå husene i det område
Manna sapusiorlugu
Dæmningsområde
Katersortarfik tallilugu
Større forsamlingshus
Unnuisarfik
Overnatningssted
Quiligassaq
Tilbygge udhus
Upernaakkut ukialersumilu aqqulluttarpoq
Ved forår og efterår er vejen dårligt
Piiarlugu
Nedrives
Ilallugu/ Allillungu iluarsaassassaq
Tilbygge og renovere
Peeriarlugit/Quersuaq pisiniarfittalik
Nedrives/pakhus med butik
Timersortarfik
Idræthal
Oqaluffik nutaaq
Ny kirke
Atuarfik aaqqissungassaq/nutartingassaq
Skolen skal renoveres
Quilerlugu, allillugu
Tilføje skur, gør den større
Attarfiup tungaanut qulliit
Lygtepæle til renovationsrampen
Tallillugu, silissisillugu
Længere og breddere
Pinnguartarfik
Legeplads
Angisuunngorlugu iluarsarlugu
Gør den større, renovere
Meeqqerivik, utoqqaat illuat
Børnehave, ældrehus
Aaqqitassaq (nakorsiartarfimmut)
Skal rettes (til konsultationen)
Imiisivik
Taphus
Qulliit
Lygtepæle
Qui
Skur
Atuarfik nutaamik taarselugu, equallaaqaaq
Ny skole på stedet, for den er blevet skæv
Aqqusineq
Vejbane
Aqqusineq aaqqissungassaq/nutartingassaq
Vejen skal rettes op/renoveres
/Side/Qup.: 261
/Side/Qup.: 263
/Side/Qup.: 265
Ikerasak 29.9.2011
Ikerasak
Workshoppi:
sartoqartuarnissaa.
Ukiut tulliuƩut 15-it inerisarneqarsinnaasut arlaqarput soorlu nunaqarĮtsinni suliīeqarĮnnik namminersortunngorsaasinnaanerit. Soorlu eqqiaasut, kalaaliminernik tunisassiortoqarsinnaavoq, mersortarĮk,
sanaluƩarĮk pilersinneqarsinnaapput piginneqaƟgiiĮliortoqarsinnaavoq.
Ikerasammi 29.9. 2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
InuussuƟssarsiuƟt siunniunneqartut piviusunngorƟnneqarnissaannut pisariaqarpoq qaammarsaasoqarlunilu sullivinnik ingerlatsinissamut pikkoorissarnermik
aaqqissuussaasumik kommunip aallarƟtsinissaa.
Workshop
NunaqarĮmmi suliīeqarĮit sulisuisa isumasioqaƟgiilluƟk ataatsimiiƩarnerisigut imminnut kivitseqaƟgiinnerusinnaaneq angusinnaavaat. Ilinniarsimasut
ilinniarsimanngitsullu pikkorissartuarnissaat. Ukiuni
arlalinni sulisimagaanni ilinniarĮmmut isersinnaanermik periarĮssinneqartarnissaat.
Aalisarneq piniarnerlu inuuƟssarsiuƟni pingaarnersaapput. Taassuma saniaƟgut suliīeqarĮit makkuupput: TunisassiorĮmmi sulineq, Kommunimi sulineq,
meeqqerivik, errorsisarĮk, atuarĮk, kommunip
allaĸa, utoqqat illuat, illumi ikiorƟ, silami sulisut,
eqqaaneq/anartarĮlerineq, peqqinnissaqarĮk, ajoqitut/atuaasut sulineq, qatserisartut, kommunefoged,
Pilersuisoq, namminersorluƟk pisiniarĮuƟllit marluk,
NukissiorĮk.
Sulisunngorsaaneq piukkunnarsaaneq inerisarneqarsinnaavoq. Sulisitsisup sulisullu akornanni
ataqqeqaƟgiinneq, akisussaaqaƟginneq atorlugu.
InuussuƟssarsiuƟƟgut periarĮssarissaarpoq, tamakkiisumilli periarĮssat atorneqaraƟk, soorlu aalisarnerup
tungaaƟgut.
Inerisaavigineqartussatut makku toqqarpagut:
Meeqqeriviup nutaamik illutalernissaa, utoqqaat
illuata illutaata allineraƟgut periarĮssagissaarnerunissaa. Ukiuni qaniƩuni atuareernerup kingorna ornittagaqalernissaq. Kommunip allaĸata allineraƟgut
ini ataasiinnaajunnaarpat oqaloqaƟginniƩarĮk/
ataatsimiiƩarĮk pilersinneqarsinnaagaluarmat innuttaasunut Kom.allaĸa matunngikkaluarlugu. Kommunip ataani namminersorluƟk sulisut atortuminnik
ajutooraangata piaarnerpaamik aaqqiisoqartarnissaa
soorlu eqqaavilerineq anartarĮlerinerlu eqqarsaaƟgalugit.
Kommunip errorsisarĮutaani errorsiviit ajorƟkkaangata piaarnerpaamik aaqqiisoqartarnissaa.
Kommunimi illuni sulliviusuni oqoqarƟllugu piaarnerpaamik sullissisoqartarnissaa, soorlu meeqqerivik
eqqarsaaƟgalugu ukiuni arlalinngortuni illutaa oqoqartoq! Atortut tungaaƟgut qatserisartoqarĮk piorSide/Qup.: 266/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
Kiisalu inuƩut inerikkiartornermut tunngasut il.il.
SuliīeqarĮit unikaallanneranni ingerlanneqartarsinnaanerat aqquƟssiuunneqarsinnasariaqarpoq.
Ilinniarsimasunik pissarsisinnaanngikkaanni aporĮƩut
uniĸgineqassanngilaq. Isumaqarpugut inuk piumassusilik periarĮssaqarƟƩuartariaqarpoq, qaammarsaaneq pikkorissaanerillu aqquƟgalugit.
SuliīeqarĮit nunaqarĮtsinniiƩut inerisarneqarluarsinnaapput soorlu: Suliĸssuaq aalisarnermut tunngasoq
inerisarneqarnissaminut periarĮssarissaarpoq, soorlu
toqqorsivitsigut allisaanikkut il.il. Kiisalu nioqquƟssanik pilersuineq pisiniarfeqarneq amminersortunngorsarneqarsinnaappata innuƩaasunut assut akisussaaĸmmik tunisissagaluarpoq.
ImmikkuullarissuƟgaarput pinngorƟtamik qaninnerput nipaatsumilu najugaqarnerput.
Sunngiĸmmi periarĮssat arlaqarput: Ilaqutariit
Ikerasak
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 35 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 9 %
I Ikerasak blev der aĬoldt workshop og borgermøde
torsdag den 29. september 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv er Įskeri og fangst. Herudover
er der følgende arbejdspladser: Arbejde på fabrikken, arbejde på kommunen, børnehaven, vaskeriet,
skolen, kommunekontoret, alderdomshjemmet ,
hjemmehjælp, pedelarbejde, dagrenovaƟon/natrenovaƟon, sundhedscentret, arbejde som kateket/læser,
brandmænd, kommunefoged, Pilersuisoq, 2 private
buƟkker, NukissiorĮk
Vi har valgt at følgende skal udvikles: En ny børnehave. Bedre muligheder ved udvidelse af alderdomshjemmet. I det nærmeste år et værested eŌer
skoleƟd. Ved udvidelse af kommunekontoret kan
der skabes et ekstra rum/mødelokale så samtaler og
møder kan foregå uden at lukke kommunekontoret
for borgerne. Når de private næringsdrivende der
arbejder for kommunen får problemer med deres
arbejdsredskaber bør disse repareres snarest f.eks.
med hensyn Ɵl dag- og natrenovaƟon. Når kommunen vaskemaskiner går i stykker bør disse repareres snarest. Hvis der konstateres mug i kommunalt
ejede bygninger bør der handles hurƟgst, f.eks. er der
nu gået adskillige år, siden der blev konstateret mug
i børnehaven! Der må gøres noget i brandstaƟonen
med hensyn Ɵl materialet.
Der er en del Ɵng der kan forbedres i de næstkommende 15 år f.eks. privaƟsering af erhverv i vores
bygd. F.eks. rengøringsarbejde, produkƟon af grønlandskproviant, systue og husŇidsværksted, disse kan
etableres ved kooperaƟon.
For at opreƩe de målsaƩe erhverv er oplysningsarbejde fra kommunens side vedr. virksomhedsdriŌ
nødvendig.
Ved aĬoldelser af fællesmøder kan medarbejdere
i diverse arbejdspladser i bygdens sammen opnå
forbedringer. AĬoldelse af kurser både for de uddannede og ikke uddannede. At der gives mulighed
for at tage en uddannelse eŌer ansæƩelse i en årrække.
At der ikke kan ansæƩes folk med uddannelse skal
ikke betragtes som en forhindring. Vi mener at der
alƟd bør gives en mulighed Ɵl en person med mod og
vilje, igennem oplysning og kurser.
Rehabilitering og akƟvering kan udbygges. Opretholdelse af kontakt mellem arbejdsgiver og arbejder, ved
fællesansvar.
Der er gode muligheder for erhverv, men disse udnyƩes ikke opƟmalt, f.eks. indenfor Įskerierhvervene.
Ligeledes omkring personligudvikling m.m. At disse
kan afvikles under arbejdspladsens midlerƟdige stop
må der Įndes en udvej for.
Arbejdspladser der sagtens kan drives i vores bygd
f.eks.: Der er gode muligheder for udbygning af en
Įskefabrik, f.eks. udvidelse af lagerplads m.m. Ligesom hvis vareforsyning og buƟksdriŌ kan privaƟseres
vil disse give et stort ansvar for bygdens folk.
Vores kendetegn er at vi lever tæt på naturen i sƟlle
omgivelser.
Der forskellige friƟdsmuligheder: Familiernes udŇugter (picnic). Være med Ɵl at hive langline op når
der is islæg eller isfrit. Forskellige foreningers akƟvitetsarrangementer. Bygdetræf hvert år. Qeqertaq og
Ikerasak’s samlinger der arrangeres på skiŌ. Kulturnat, uge 18, julearrangementer er forskellige arrangementer der aĬoldes for bygdens borgere.
Hvis man ser på friƟdsakƟviteterne samlet under
en, som foreningerne udfylder af eget iniƟaƟv, er de
anselige, der kan dog arrangeres mere udover disse.
Muligheder for friƟdsakƟviteter synes at være få, men
kan øges ad fri iniƟaƟv
/Side/Qup.: 267
aallaaqaƟgiinnerat (igajartorneq), sikuuppat/imaappat amuariaqataaneq, peqataƟgiiĸit assigiinngitsut
susassaqarƟtsinerisigut,
nunaqarĮit naapinneri ukiut tamaasa. Qeqertarmiut
Ikerasammiullu paarlakaalluƟk naapiƩarneri.
Unnuk kulturisiornerit, uge 18, juullerpalaarnerit
assigiinngitsumik nunaqqaƟgiinnut sammisassaqarƟtsisoqartarpoq.
Sunngiĸmmi sammisassat ataatsimut isigalugit
nammineq piumassuseq atorlugu peqaƟgiiĸit immersuinerat annertuvoq soorlu klubbit avataaƟgut
unnussiuaarƟtsisarnerit amerlanerusut ingerlanneqartarsinnaapput.
Sunngiĸmmi aallutassat annikiginarput, annertusineqarsinnaalluƟllu ilaaƟgut nammineq iliuuseqaqataanikkut.
Meeqqat inuusuƩullu periarĮssaat annertunerusariaqarput ilaaƟgut peqaƟgiiīeqalernikuupput. IkorfartoqaƟgiiƩariaqarput, ataatsimoortarnermikkut,
aliikkusersoqaƟgiiƩarnermikkullu.
Meeqqanut inuusuƩunullu peqaƟgiiĸk periarĮssagissaarƟtsivoq sammisaqarƟtsisarami.
PitsanngorsaasoqarniarƟllugu aningaasat aporĮusarput. Aporfeqarpat pisariaqarpoq uniƩuunnginnissaat
tamanna pikkoriĸgineqatariaqarpoq nunaqarĮtsinni,
ataatsimoortarneq unnussiuaartarnerni ingerlanneqarnerusariaqarpoq.
PeqaƟgiiĸit ataatsimoorƟtsisarput, sapaaƟt annerit,
nalliuƩorsiornermi, unnuk kultur, uge 18, inuiaƩut
ullorsiorneq.
Ikerasammi peqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarpoq .
PeqaƟgiiīeqarneq naammaginarpoq annertuumillu
ingerlanneqarpoq. PeqaƟgiiĸit ikorfartoqaƟgiiĸat
aallarƟnniarneqarsinnaavoq peqaƟgiiĸit tamarmik
aallarƟtaqarĮannik.
Kulturikkut eriagisassat tassaapput illut issunik
ujaqqanillu qarmakkat, inuiaassutsitsigut assuuƟgut,
kalaaliminertugassaqartarneq pingaaruteqarpoq, qiƟk
kalaƩut.
Kulturikkut eriagisassat tammatsaaliorneqarnissaat
pisariaqarput soorlu ammerineq, pilanneq, qaanniorneq, oqaatsivut, pilariaatsit.
Iliuuseqarnissaq pisariaqavippoq kulturikkut eriagSide/Qup.: 268/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
isassat tammararput, tammalivilluƟllu, utoqqaat
peqataaƟnneqarnerusariaqarput. Ilisimasaallu nunguinnassanngippata piaartumik iliuuseqartariaqalerpugut.
Peqqissumik inuuneqassaguƩa qaammarsaaqaƟgiinneq ataatsimooruƩariaqarparput. Naqitat il.il. qallunaatuinnaq allaqqasut nutserneqartariaqarput
Tv-kut aallakaaƟtat peqqinnerunissamut tunngasut
nutserneqarnerusariaqarput.
Nerisassanut tunngasut peqqissuunissaq eqqarsaaƟgalugu qaammarsaaƟgineqarnerusariaqarput.
Sivisunerusumik imaasarnera immakkut angallannikkut assartuinikkullu atorluarneqarnerusinnaavoq.
inissiallu
Nunagisaq ilaquƩallu najorneri, inuussuƟssarsiornikkullu periarĮssagissaarnera toqqissisimaƟtsisarpoq.
Inuit imminnut kaammaƩoqatsigiit qanilaarĮgisullu
SuliīeqarĮit atorĮniƩussanut illunik nutaanik piorsaanissaat pisariaqarpoq.
Inooriaatsip perorsaariaatsip tungaasigut qaammarsaavigineqartuarnissarput pisariaqarpoq
Anguniagaqartuarnissaq imminut napaƟlernissaq
eqqarsaaƟgalugu.
KaammaƩoqaƟgiinnikkut immitsinnullu susassareqaƟgiikkuƩa peqqissumik inuuneqarsinnaavugut.
Inuit immitsinnut ammaĸgivallaannginnerput oqaloqaƟgiippallaannginnerpullu aporĮit ilagaat.
Sanngiinnerusut nalitut isigalugit saaĸgisarnissaat
qiviartarnissaallu pisariaqarapoq.
Qanimut oqartussaaqataaneq – susassareqaƟgiinneq. Immitsinnut susassareqaƟgiinneq nunaqarĮtsinni sungiusimalluarparput atorluartarlugulu.Soorlu,
ulorianartulerinnginnissaq, kiisalu atortuƟgut immitsinnut paarseqaƟgiinneq nukiƩuĸgaarput. Meeraanitsinniit ilinniartarparput susassareqaƟgiinnerup pingaassusia tamannalu ataavartumik ingerlanneqarpoq.
IT ilinniarƟtaanermut qaammarsaanermullu atorluarneqarsinnaavoq, soorlu ilinniarƟtaanermut
atuarĮmmi atornerullugu. Kiisalu, utoqqaanerusut
Mulighederne for børn unge må intensiveres, de har
bland andet lavet en forening. De må give hinanden
støƩe i form af sammenkomster og underholdning.
Foreningen for børn og unge giver gode akƟvitetsmuligheder.
Pengemangelen er en forhindring for forbedringer.
Hvis der opstår problemer må vi bygden være bedre i
at løse disse for at undgå at de går i stå, der bør være
Ňere sammenkomster og aŌenarrangementer.
Der må fortsat arbejdes hen imod selvopholdelse. At
komme hinanden ved gennem indbyrdes opfordring
kan skabe et bedre liv.
Foreningerne arrangerer akƟviteter for alle ibm.
helligdage, kirkelige højƟder, kulturnaƩen, uge 18 og
naƟonaldagen.
NærdemokraƟ – komme hinanden ved. Det er
naturligt i vores bygd at man kommer hinanden ved.
F.eks. er vore styrkeområder, at nægte børn i at lege
med farlige Ɵng, at passe på hinandens redskaber. Vi
lærer fra barnsben af vigƟgheden i at man kommer
hinanden ved, og det holder vi fast ved.
Foreningslivet kører godt i Ikersak. Foreningslivet er
ƟlfredssƟllende og køres i stor sƟl.
En støƩegruppe for foreninger kan etableres hvor alle
foreninger bliver repræsenteret.
Vores kulturarv som bør bevares er: Tørvehuse, vore
naƟonaldragter, grønlandskproviant er vigƟg. Grønlandske danse (polka).
Vore kulturskaƩe må bevares f.eks. Ɵlberedning af
skind, Ňænsning af sæl, kajak bygning, vores sprog,
forskellige former for Ňænsning.
En akƟon er vigƟg da kulturskaƩe forsvinder, eller
er ved at forsvinde, man må lade de ældre deltage
mere. Og hvis disse viden ikke skal mistes må vi gøre
noget snart.
Hvis vi skal have et sundt liv må vi stå sammen omkring oplysningsarbejdet. Trygsager m.m. på dansk
må oversæƩes, der bør være Ňere oversaƩe udsendelser om sundere livsførelse i TV.
Nogle af hindringerne er vores lukkethed og mangel
på samtale.
At betragte de svagtsƟllede som ligemænd ved henvendelser og hilsen er nødvendig.
IT kan sagtens bruges i forbindelse med oplysningsarbejde og undervisning, f.eks. at bruge den mere i
skolens undervisning. Ligesom de ældres brug af den
kan nemmere gøres, må den grønlandsktalende del af
befolkning forberedes i brugen af den. IT og internet
må bruges mere i friƟdssammenhæng f.eks. også
som et fast undervisningsfag i skolen. Priser for IT må
udjævnes ligesom hasƟgheden må være den samme i
hele landet.
I forbindelse med kommunesammenlægningen var
vi fulde af forhåbninger om fremƟden i forhold Ɵl
vores bygd, men vi blev skuīede. Det vidste sig at
vores kommune Qaasuitsup Kommunia er alt for stor,
bostederne er for mange, at drive dem samlet er for
besværlig. Den betød forringelser på nogle områder.
Handlemåde, kommunens bør deles, ellers så må der
mere oplysningsarbejde og Ňere borgermøder Ɵl, i
nærkontakt med borgerne.
Der bør oplyses mere om sunde madvarer.
Det senere islæg bør udnyƩes bedre omkring traĮk og
forsyning ad søvejen.
Borgermøde
Grundet meget lille deltagelse blev der kun tegnet
kort.
At bo i bygden sammen med familien, og gode erhvervsmuligheder giver tryghed. Folk der støƩer og er
venlige overfor hinanden.
Arbejdspladserne bør bygge nye boliger Ɵl deres kommende ansaƩe er nødvendig.
Oplysningsarbejde omkring levevis og opdragelse er
nødvendig.
/Side/Qup.: 269
eqqarsaaƟgalugit atornissaanut pisariillisaanerit,
kalaallisullu oqaasiinnalinnut piukkunnarsaanerit
ingerlanneqartariaqarput.
Internetsi sunngiĸmmi sammineqarnerusariaqarpoq
soorlu atuarĮmmi atuarƟtsissuƟtut aalaakkaasutut
ingerlanneqarsinnaavoq.
IT-mi akit naleqqunnerusariaqarput soorlu sukkassuseq assigiinnerusariaqarpoq nunatsinni tamarmi.
Kommunerujussuanngorneq isumalluarĮgimasaraluarput maanna piĸk eqqarsaaƟgalugu takorluukkamut uniuuppoq. Kommunerput Qaasuitsup Kommunia
angivallaaqisoq malunnarsivoq, inoqarĮit amerlavallaarput ataatsimullu ingerlanniarneqarnerat ajornakusoorpallaaqaaq. IlaaƟgut ajornerulernermik kinguneqarluni. Iliuuseqarnissaq kommuni aviƩariaqarpoq
imaluunniit qaammarsaanerit innuƩaasunullu ornigulluni ataatsimiisitsinerit amerlanerusariaqarput.
InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsineq
Inukinnera peqqutaalluni Ɵtartaasitsineq kisiat ingerlanneqarpoq.
/Side/Qup.: 271
Ikerasak
Nunagissagassaq
Skal jordarbejdes her
Ujaqqat piiarlugit
Fjerne store sten
Meeqqerivik errorsisarfimmut avissaartillugu
Separere børnehaven fra vaskeriet
Ingutigassat, nutaaliorfik. Qatserutaasivik nutaaq
Nedrivning og bygge et nyt. Ny brandstation
Imermut aqqut
Vandrør
Nutaaliorfik
Område til nybyggeri
eller byudvikling
Peerlungu
Nedrives
Imertarfik nutaaq
Ny taphus
/Side/Qup.: 275
/Side/Qup.: 277
Saattut 30.9.2011
SaaƩut
Workshoppi:
Saqqami 30.8.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
NunaqarĮpput eqqarsaaƟgalugu inuussuƟssarsiornikkut periarĮssarissaartuuvoq, siunissamilu inerisaqqinneqarnissaa pisariaqarluni.
InuussuƟsarsiuƟt inerisarnissaa imatut pisariaqarpoq,
innuƩaasut suleqaƟgalugit, aningaasalersorneqarnerullu tungaaƟgut pingaaruteqarluinnarluni.
NunaqarĮmmi ilinniarƟtaanerup naleqqussarneraƟgut inerisaavigineqarneraƟgut. Ilinniarsimasut
nunaqarĮmmut noorusukkaluartut eqqarsaaƟgalugit
pisariaqarluinnartutut nalilerparput inissat tungaaƟgut pitsaasumik inissaqarƟnnissaat. SuliīeqarĮit
pioreersut eqqarsaaƟgalugit namminersortunngorsaaneq aqquƟssaavoq. Sulisunngorsaaneq/piukkunnarsaaneq nunaqarĮmmi ingerlanneqarnissaa.
Soorlu maaku eqqarsaaƟgalugit umiatsialiveqarneq.
Kulturikkut kingornussagut eriagisassallu silap pissusaa atatangiisillu eqqarsaaƟgalugit.
NunaqarĮtsinni uninngasutut isikkoqarpoq, nunaqqaƟgiit ataatsimoorĮgisinnaasaminnik amigaateqarput,
nunaqqaƟgiit imminnut qaninnerusariaqarput, kaammaƩoqaƟgiinnerulluƟk ikioqaƟgiinnerusariaqarluƟllu.
Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq, inoqarĮit inissiallu
PeriarĮssaqarpoq qaīassarnissaa pisariaqarpoq.
Soorlu makku eqqarsaaƟgalugit ataatsimoorĮusinnaasoq.
Qaasuitsup Kommunianut saaĸginninneq aaqqiivigineqartariaqarpoq saaĸginninneq eqqarsaaƟgalugu.
pingaarnersiuineq
Gruppe ataasiinnaammat ataatsimut pingaarnersiuippput.
Aalisarneq siuarsaavoq aningaasarsiornikkut inerisaammat. Pisarisuukkat atorlugit, maannakkut
atorneqanngillat.
Assassorneq atorlugu sullissineq/saĸorĮk – angallaƟt
aserfallatsaalinissaat pingaarpoq.
2. Peqqinnissaq pitsaaliuinerlu.
Siunissami peqqinnerusariaqarpugut peqqinnissamut
isumaginninnermullu aningaasat atukkat annikinnerussapput.
Aatsitassarsiorneq allallu nutaat ingerlanneqalerpata
pisariaqarpoq. InuuƟssarsiuƟt inerisarneqassappata.
Atuarneq/Ilinniarneq pikkorissaaneq annertuneruƟllugu. Takornariaqarneq inerisassagaanni oqaatsit
pisariaqarluinnarput. Assassorneq ilisimatusarneq
assersuuƟgalugu.
SaaƩut
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 28 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 7 %
I SaƩut blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 30.9. 2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Vores bygd har gode muligheder for erhverv, og udvikling af disse er nødvendig i fremƟden.
Udvikling af erhverv må foregå således, i samarbejde
med borgerne, og deƩe er vigƟgt i forhold Ɵl Įnansieringen.
Tilpasning af undervisningen i bygden må ske gennem
udvikling. Med hensyn Ɵl folk med uddannelse der
ellers ønsker at ŇyƩe Ɵl bygden, Įnder vi det vigƟgt at
disse Ɵlbydes gode boligforhold.
Med hensyn Ɵl de eksisterende arbejdspladser er
privaƟsering vejen frem. Rehabilitering/akƟvering må
indføres i bygden.
F.eks. indenfor disse områder, havneforhold.
Qaasuitsup Kommunia
Vores kulturarv og kulturskaƩe i hensyntagen Ɵl klima
og miljø.
Bygden synes at stå sƟlle hen, befolkningen mangler
et samlingspunkt, befolkningen må stå tæƩere sammen, igennem opfordringer og mere sammenhold.
Disse må fremmes. F.eks. med hensyn Ɵl samlingssted.
Mulighederne for at kontakte Qaasuitsup Kommunia
må forbedres.
Borgermøde
Der var kun én gruppe, som lavede prioriteringen
direkte.
Fiskeri giver udvikling da den fremmer økonomien.
Bifangsten må udnyƩes, den udnyƩes ikke i dag.
Håndværksarbejde/smedje – vedligeholdelse af både
er vigƟgt. Modernisering af redskaber.
Vi må leve mere sundt i fremƟden der må bruges
færre midler Ɵl sundheds- og socialpleje.
3. Uddannelse
Er vigƟg når minedriŌ og andre nye Ɵltag bliver
igangsat. Hvis erhvervene skal udvikles. Undersving/
uddannelse Ňere kursusƟlbud. Hvis turismen skal
udvikles har sprog en stor betydning. Håndværk f.eks.
forskning.
Qaasuitsup Kommunia
SaaƩut
Kitsissuarsuit
10
10
5
5
0
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Kultureqarneq
Toqqissisimaneq
Peqqinnissaq
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
Kulturikkut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
/Side/Qup.: 279
Saattut
Tunisassiorfik piorsangassaq
Produktionsanlæg som skal istandsættes
Pilerigisaq, malinnut assiaqutaq
Dæmning/ mole ønskes
Imertortarfik
Taphus.
Pituffissuit
Fortøjningssted
Pilerigisaq, klub
Fritidsklub ønskes
Iliveqarfik, ungalui iluarsagassaq
Kirkegård, trænger til reparation af indhegning
Sannavik iluarsaatassaq
Tømrerværksted trænger til renovering
Umiatsialeriffik, nilertuleriffik
Bådværksted, værksted til påhængsmotor
Pilerigisaq, aqqusineq qullilik
Vejbane med lygtepæle ønskes
Pilerigisaq, aqqusinissaq
Vejbane ønskes
Piiagassaq
Nedrives
Iluarsangassaq
Illuliorfik nutaaq
Ny boligbyggeri
/Side/Qup.: 283
/Side/Qup.: 285
Ukkusissat 1.10.2011
Ukkusissat
Workshoppi:
Peqqinnissakkut pitsaaliuinikkullu sullissisoqarnikkut
pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq.
Ersarinnerusumik pimoorussaanerusumillu paasisitsiniuƟgineqarnissaat pingaaruteqarpoq, taamaalilluni
kulturimut kinaassutsimullu nukiƩorsaataassammata!
pingaarnersiuineq
Gruppe 1:
Inerisaaneq nunaqqaƟgiinniit aallaaveqarluni ingerlanneqartariaqarpoq, pioreersut saniaƟgut suliīeqarĮnnik aallarƟsaaneq pillugu nunaqqaƟgiit
akisussaaīeqarnerusariaqarput. AqquƟssiuunneqarnissaq + siunnersorneqarnissaq annertunerusariaqarpoq.
2. IlinniarƟtaaneq
SuliīeqarĮnnik siammasinnerusunik suliassaqarĮnnik
pilersitsisoqarpat, ilinniarniarluƟk aallartartut nunaqarĮmmut utertarnissaat periarĮssinneqarsinnaammat. Meeqqat atuarĮanni atuarƟtaanermut
atuartuuƟllit/nunaqqaƟgiit atuarĮmmi angusaasartussanut qanoq naatsorsuuƟgisaqarnerƟk suli annerusumik ersersiƩariaqarpaat. AtuarƟtsinerlu
ullutsinnut nalequƩoq malinnaasorlu ingerlaƩuartariaqarpoq.
3. Kulturi - kinaassuserlu
PiuarƟtsinissaq ineriartorƟtsinerlu ataavartumik
ingerlanneqartariaqarpoq. Taamaalilluni allanut aallartaraluit uteqqiaƩuarnissaat pisinnaammat.
Gruppe 2:
Ukkusissani tunisassiorĮk maanna Royal Greenlandimik pigineqarpoq, tunisassiorĮup namminersortunngorƟnnissaa nunaqqaƟgiinit Ɵguneqarluni
ingerlanneqalernissaa tunisassiat amerlanerusut anguneqarsinnaammat, tunisassiallu akiisigut imminut
akilersinnaanerusumik ingerlatsisoqarsinnaammat.
Namminersortunngorsaaneq ass. eqqiaanerit il.il.
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat ilinniarƟtaanikkut pitsaasumik tunngavissinneqassappata meeqqeriveqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. Taamaalilluni siunissamut aammalu atualernissamut tunngavissat amerlanerussammata. Aammalu
meeqqat atualernerminniik kaammaƩorneqarnermigut siunissamut takorluugaqarnissaata annertusarnissaa, meeqqallu ilinniagaqarluni angusaqarluarnissaa
pisariaqarluni. NunaqarĮmmilu atuarƟtaanikkut
aningaasat atugassiissuƟt oqimaaqaƟgiissumik aaqqiivigineqartarnissaat pingaaruteqarluni. Taamatullu
sulisuƟgut atugassariƟtaasut pitsaanerunissaat pisariaqarpoq ilinniarsimasut pigiinnassagaanni.
Meeqqanik atuartunik nukarlernut orniƩagaqarnissaq.
4. Peqqinnisaq pitsaaliuinerlu
Pitsaaliuinerup annertusarnissaa. Sunngiĸmmi
sammisassat annertunerusut. PeqaƟgiiĸit suleqaƟgalugit ukiup aīaanut pilersaarusioqaƟgiiƩarnissaq.
Sunngiĸmmi sammisassat pinaveersaarƟtsineq il.il.
Pilersuineq pitsaanerusoq. Atuisunut toqqissisimanartoq. Inerisaaneq il.il. Atuisunut tusarniaanerit il.il.
bygden med skolesøgende børn i folkeskolen, må udvise større interesse for hvad de forventer af børnene
skal opnå med deres skolegang. Undervisningen må
fortsat foregå i henhold Ɵl Ɵdens krav.
Ukkusissat
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 30 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 5 %
I Ukkusissat blev der aĬoldt borgermøde den 1.10.
2011.
Borgermøde
Gruppe 1:
Udvikling må foregå med bygdens befolkning som
udgangspunkt, udover de eksisterende erhverv må
bygdens befolkning deltage mere i iværksæƩeriet.
Mere vejledning + rådgivning.
2. Uddannelse
Da etablering af nye erhverv kan resultere i, at folk
der er rejst bort for at tage en uddannelse vil få mulighed for at komme Ɵlbage Ɵl bygden igen. Forældre i
Qaasuitsup Kommunia
Bevaring og udvikling må fortsat opretholdes. Derved
vil dem der ellers er rejst bort Ɵl andre steder vende
hjem igen.
Sundhed og forebyggelse må personalemæssigt køres
bedre.
Det er vigƟgt med en målreƩet informaƟonsarbejde
omkring emnet, derved vil kultur og selvbevidsthed
styrkes!
Gruppe 2:
I dag ejes produkƟonsstedet i Ukkusissat af Royal
Greenland, produkƟonsstedet bør privaƟseres og
overtages og drives af bygdens folk, for at der kan
skabes Ňere produkter og produkƟonen kan køres
mere rentabelt. PrivaƟsering f.eks. rengøring m.m.
2. Uddannelse
Hvis børnenes undervisning skal have et godt grundlag er opreƩelse af en børnehave meget vigƟgt. Derved vil Ňere grundlag for fremƟden og skolestart blive
skabt. Ligesom opfordring af børnene vil udvide deres
fremƟdsdrømme, der vil nødvendiggøre en resulta-
Qaasuitsup Kommunia Ukkusissat
Kitsissuarsuit
10
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 287
Pingaarnerpaat.
Inerisaaneq nunaqqaƟgiinniit aallaaveqarluni ingerlanneqartariaqarpoq, pioreersut saniaƟgut suliīeqarĮnnik aallarƟsaaneq pillugu nunaqqaƟgiit
akisussaaīeqarnerusariaqarput. AqquƟssiuunneqarnissaq + siunnersorneqarnissaq annertunerusariaqarpoq. Ukkusissani tunisassiorĮk maanna Royal
Greenland-imik pigineqarpoq, tunisassiorĮup namminersortunngorƟnnissaa nunaqqaƟgiinit Ɵguneqarluni ingerlanneqalernissaa tunisassiat amerlanerusut
anguneqarsinnaammat, tunisassiallu akiisigut imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsisoqarsinnaammat. Namminersortunngorsaaneq ass. eqqiaanerit
il.il.
2. IlinniarƟtanneq
SuliīeqarĮnnik siammasinnerusunik suliassaqarĮnnik
pilersitsisoqarpat, ilinniarniarluƟk aallartartut nunaqarĮmmut utertarnissaat periarĮssinneqarsinnaammat. Meeqqat atuarĮanni atuarƟtaanermut
atuartuuƟllit/nunaqqaƟgiit atuarĮmmi angusaasartussanut qanoq naatsorsuuƟgisaqarnerƟk suli annerusumik ersersiƩariaqarpaat. AtuarƟtsinerlu
ullutsinnut nalequƩoq malinnaasorlu ingerlaƩuartariaqarpoq. Meeqqat ilinniarƟtaanikkut pitsaasumik
tunngavissinneqassappata meeqqeriveqarnissaq
pisariaqarluinnarpoq. Taamaalilluni siunissamut
aammalu atualernissamut tunngavissat amerlanerussammata. Aammalu meeqqat atualernerminniik
kaammaƩorneqarnermigut siunissamut takorluugaqarnissaata annertusarnissaa, meeqqallu ilinniagaqarluni angusaqarluarnissaa pisariaqarluni.
NunaqarĮmmilu atuarƟtaanikkut aningaasat atugassiissuƟt oqimaaqaƟgiissumik aaqqiivigineqartarnissaat pingaaruteqarluni. Taamatullu sulisuƟgut
atugassariƟtaasut pitsaanerunissaat pisariaqarpoq
ilinniarsimasut pigiinnassagaanni.
Peqqinnissakkut pitsaaliuinikkullu sullissisoqarnikkut
pitsaanerusumik ingerlatsisoqartariaqarpoq. Pitsaaliuinerup annertusarnissaa. Sunngiĸmmi sammisassat
annertunerusut. PeqaƟgiiĸit suleqaƟgalugit ukiup
aīaanut pilersaarusioqaƟgiiƩarnissaq. Sunngiĸmmi
sammisassat pinaveersaarƟtsineq il.il.
torienteret undervisning. Det er nødvendigt med en
budget i undervisningen der balancerer. Det er også
vigƟgt med forbedring af vilkårene for de ansaƩe, hvis
man fortsat ønsker at beholde de uddannede folk.
Værested for de yngste skolesøgende børn.
Intensiv forebyggelse. Flere akƟvitetsmuligheder i
friƟden. Halvårs planlægning i samarbejde med foreningerne. FriƟdsakƟviteter, forebyggelse m.m.
5. Infrastruktur
Bedre forsyning. Der giver tryghed for brugerne. Udvikling m.m. Høring hos forbrugerne.
Udvikling må foregå med bygdens befolkning som
udgangspunkt, udover de eksisterende erhverv må
bygdens befolkning deltage mere i iværksæƩeriet.
Mere vejledning + rådgivning. I dag ejes produkƟonsstedet i Ukkusissat af Royal Greenland, produkƟonsstedet bør privaƟseres og overtages og drives af
bygdens folk, for at der kan skabes Ňere produkter og
produkƟonen kan køres mere rentabelt. PrivaƟsering
f.eks. rengøring m.m.
2. Uddannelse
Da etablering af nye erhverv kan resultere i, at folk
der er rejst bort for at tage en uddannelse vil få mulighed for at komme Ɵlbage Ɵl bygden igen. Forældre i bygden med skolesøgende børn i folkeskolen,
må udvise større interesse for hvad de forventer af
børnene skal opnå med deres skolegang. Undervisningen må fortsat foregå i henhold Ɵl Ɵdens krav. Hvis
børnenes undervisning skal have et godt grundlag er
opreƩelse af en børnehave meget vigƟgt. Derved vil
Ňere grundlag for fremƟden og skolestart blive skabt.
Ligesom opfordring af børnene vil udvide deres fremƟdsdrømme, der vil nødvendiggøre en resultatorienteret undervisning. Det er nødvendigt med en budget
i undervisningen der balancerer. Det er også vigƟgt
med forbedring af vilkårene for de ansaƩe, hvis man
fortsat ønsker at beholde de uddannede folk.
Sundhed og forebyggelse må personalemæssigt køres
bedre. Intensiv forebyggelse. Flere akƟvitetsmuligheder i friƟden. Halvårs planlægning i samarbejde
med foreningerne. FriƟdsakƟviteter, forebyggelse
m.m.
/Side/Qup.: 289
Ukkusissat
Sannavik iluarsaasarfik / Tømrerværksted
Umiatsianut amutsivik / bådeværft
Qimmiterisup illua / Hundetilsynsmandens kontor
Royal Greenland ilallugu, suliffissuaq nunaqqatigiinnut namminersortunit ingerlanneqalersillugu
Større Royal Greenland, fabrikken kan drives af private virksomheder i bygden
Aalisartunut pequusivik ataatsimoorussaq
Fællesdepot til fisker
Pinngu
Legep
Aqqussineq
Generel forbedring af veje
Oqaluffiup ilaanut nuullugu.
Taarsiullungu toqusunik ikuallaavik
Flyttes til kirken. Erstattes med ligforbrænding
Nunniorlugu
Jordarbejde/vold
Kulturikkut illu, assigiinngitsunut ineriartortitsiviusinnaasoq
Kulturhus, kan bruges som udviklingscenter
Nukissiorfiit annertusisariaqarput, nunaqarfik ineriartortinneqassappat
Bygden trænger større Nukissiorfiit, hvis der skal være udvikling
Cafe, takornarissanut sullissivik
Café, turistbureau
Nunniorlungu soorlu ass. (Saqqami). Takornarissat allallu iluaqutigisassaat
Jordarbejde(vold) som eks. i Saqqaq. Kan bruges til turistområde
Qimmilivik
Hundeplads
Qimminik nakkutilliisup illua
Illu sullivik meeqqerivimmik ilallugu
Hus til hundepasser
Servicehus forlænges med børnehave
Aikiffiluaq peerlungu pilersuisumut quissaq tassannissuaq
Kontoret skal nedrives, i stedet for et varelager til Pilersuisoq
Illu sullivik nutarsartariaqarpoq, innuttaasunut atuisunut pitsaanerusumik
Servicehuset må renoveres så den er til gavn for brugere/borgere
Kommunip allaffia nutaaq, illu sullivimmut atasoq, toqqorsivik – unnuisarfik
Ny kommunekontor føjet til Servicehuset, lager - gæsterum
Kommunip allaffia peerlugu. Pilersaarummi allaffik illu sullivimmut nuuttussaammat
Nedrive kommunekontoret da det i planen står, at den skal være i servicehuset.
Katersortarfik nutarsarlugu allillungu, meeqqanut inuusuttunullu sammisaqartitsivia,
festerfik qaaqqusiffik, utoqqarnut sammisassat il.il.
Udvide og renovere forsamlingshuset så den kan bruges til aktiviteter for børn og unge,
festsal til invitationer, aktiviteter for ældre m.m.
Pinn
Inissiat nutaat atorfilinnut il.il. Nunniugassaq
Boliger til ansatte folk mm. Jordarbejde
uartarfik peertariaqarpoq, illut akornaniippallaaqaaq, nipiliorfiuallaarpoq
lads skal fjernes, den er for tæt på boliger og de larmer for meget
Peerlugu, piigassaq,
Nedrives, erstattes
Tummeqqat aaqqitassat
Trappereparation
Utoqqaat illuat
Ældrehus
Unnuisarfik/cafe
Overnatnings/café
Nutaanik illuliorfissaq
Ny boligbyggeri
nguartarfik
Legeplads
Meeqerivik
Arsaaffik/ Arsaattarfik timersortarfeeraq /
Fodboldbane / Fodboldbane, miniidrætsal
Timmisartumut utaqqisarfik
Venterum til helikopter
Iliveqarfik
Kirkegård
Qullit
Lygtepæle
Imertortarfik/ ruujori
Taphus /rør.
Nunniugassaq masarsuk tippattartoq
Jordarbejde af stinkende sumpe
Tankit imermut, tassanngaanniit illunut qullernut imeqarfittaarluta
Vandtanke som er tilsluttet til huse i område qullernut
Tassaavoq qimmiliviit, nunaqarfiup iluani qimmilivik
ataatsimoorussaq, illut akornaniittut sapinngisamik nuullugit
Der er så hundeplads, så vidt man kan alle hunde i bygden flyttes i dette område
/Side/Qup.: 293
/Side/Qup.: 295
Qaarsut 3.10.2011
Qaarsut
Workshoppi:
Qaarsunii 3.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟt inerisaavigineqarsinnaasut tassaapput
takornariaqarneq, tunitsivik, piniakkat tuniniaqqinnerannut periarĮssat pitsaanerit. IlaaƟgut innuƩaasunut sullissinermi meeqqeriviit, meeqqanut annernut
atuareernermi orniƩakkat aamma inerisaavigineqarsinnaapput..
Takornariaqarneq annertusarneqarsinnaavoq umiarsuit ƟkiƩartut amerlisinnerisigut aammalu Ɵmmisartukkut Ɵkinneqarsinnaanerup pitsanngorsarneraƟgut.
Aalisakkat maannakkut pisarineqartareersut nutaaƟllugit avammut tunisassiaralugit.
Aalisakkat neqillu panerƟllugit nunap iluani avammullu tunisassiaralugit. Tunisassiornermi aamma qimminut nerukkaasiorneq ilanngunneqarsinnaavoq.
MersortarĮk atorluarnerullugu. Amminik qitulisakkanik aƟsaliorneq annertusarlugu. Annoraamernit
atorlugit aƟsaliorneq.
SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput.
Inerisaaqqinnissamut maannakkut iluamik periarĮssaqanngilaq taannalu aaqqinneqarsinnaavoq ilinniarsimasunik qaammarsaavigineqarnikkut tamannali
qullersaniik aporĮlersorneqartarmat ajornartorsiutaavoq. Tunitsivik atoriaannaalluni matoqqaannarpoq.
Nalunngikkaluarlugu uagut nammineq ingerlatsisinnaalluta qulaaniik periarĮssanik annertunerusunik
siunnersorneqarnissaq pisariaqarƟnneqarmat uninngaƟnneqarpoq.
Angallanneq ilaasunik usinillu assartuineq, silaannakkut imaaƟgullu annertunerusumik aaqqissuussivineqartariaqarpoq ilaaƟgut takornariqarnermi angalSide/Qup.: 296/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
lassineq eqqarsaaƟgalugu.
Avataaneersunik suleqaƟssarsiornikkut takornariaqarnerneq inerisaavigineqarsinnaavoq.
Ukiuni tulliuƩuni ineriartorƟtsinermi aningaasalersuinermi salliuƟnneqartussatut pingaarƟppagut.
Siunissami nunaqarĮƩa ineriartorƟnnerani taakkua
ataatsimut aallunneqartariaqarput.
Aalisarnikkut periarĮssarissaaraluarluni tunitsiveqannginneq pissutaalluni suliīeqarĮit Qaarsuni
inuussuƟssarsiuƟssatut periarĮssaanerupput. Aalisartunut tunitsivik uninngaannartoq ammarlugu taliƩarfeqarnerlu inerisarlugu.
Takornariaqarnikkut periarĮssat, suleqaƟgiinnikkut
inuussuƟssarsiuƟtut inerisarnissaat ingerlanneqarsinnaapput.
Ilinniarsimasunik nunaqarĮmmut Ɵkisitsiniaraanni
“NunaqarĮup” avammut niƩarsaalluarneqarnissaa
pisariaqarpoq. IlloqarĮmminngaanniillu tusaaneqarnissaq assut pisariaqarluni tapersersorneqartussaallunilu.
NunaqarĮmmi inuuneq ataasiinnartut ingerlalersoq
avataanik ƟkiƩoqartarnikkut uummaallatsinneqartarmat, innuƩaasunillu kajumilersitsisarluni (ilinniarnissamut).
NunaqarĮmmi ilinniarĮit piorsarneqarnissaat kissaaƟgaarput assersuuƟgalugit eŌerskoleaammalu inersimasunut ilinniarƟtaanikkut ingerlariaqqiĸit.
MiƩarĮk pioreertoq nioqquƟssanik assartuinermut atorluarnerusariaqarpoq aammalu taliƩarĮit
pitsaanerusut pisariaqarƟnneqarluƟk. Aqqusernut
nutaat, qulliit ikannerit aammalu imertartarĮit ilanngullugit pisariaqarƟnneqarput
InuussuƟssarsiuƟnik ingerlatsinermi ilinniarƟtaaneq
siunnersorneqarnerlu pisariaqarƟnneqarput.
InnuussuƟssarsiuƟt ingerlanneqassappata, sulisartussanik/sulisooreersunillu pikkorissaajuarneq pisariaqarƟnneqarpoq taakkulu tamaƟgut suliīeqarĮmmut
tulluuƩumik.
AƟsaliorneq il.il. kuluƟkkut eriagisassatut isigaagut.
Pitsaaliuineq eqqaarsaaƟgalugu peqaƟgiiĸit maani
peqqinnissamik suleqataaneruppata periarĮssaqarluarpoq, kisiannili aningaasat aporĮusarput. IlloqarĮit
nunaqarĮillu aningaasanik atugassinneqartarnerat
assigiinngippallaarpoq. Ininik angisuunik ataatsimoorfeqarnissaq amigaataalluinnartarpoq.
InoqarĮtsinnik imminut ilisarisimanerput ataatsimooruƟgaarput taannalu atorluartariaqarluni.
Qaarsuni peqaƟgiiĸit amerlanerit ingerlalluarput
Qaarsut
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 26 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 11 %
I Qaarsut blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 3.10.2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Vi mener at turismen, indhandlingsstedet samt bedre
afsætningsmulighederne for fangst kan udvikles.
SamƟdig kan borgerservicen udvikles ved udviklingen børneinsƟtuƟoner samt værested for børn eŌer
skoleƟd.
Turisme kan udvikles ved at øge antallet af anløb fra
krydstogtskibe samt bedre Ňyforbindelser.
ProdukƟon Ɵl eksport af ferske Įsk.
Tørring af kød og Įsk som salgsvare i Grønland og Ɵl
eksport. Ved denne produkƟon kan der også udvikles
produkƟon af hundefoder.
Bedre anvendelse af systuen. Større produkƟon af tøj
med garvede sælskind. Tøj produkƟon af stof.
Eksisterende arbejdspladser kan udbygges da der er
småt med andre muligheder, oplysningsvirksomhed
med uddannet personale er Ɵltrængt, men der er
problemaƟsk at myndighederne lægger hindringer for
deƩe. Et indhandlingssted der er klar Ɵl brug ligger
sƟlle. Selvom vi ved at vi selv kan drive den, ligger den
sƟlle, da det er nødvendigt med en større rådgivning
om muligheder ovenfra.
Transport af passagerer og varer bør forberedes både
med hensyn Ɵl luŌ- og søvejen for derved at kunne få
en bedre befordring af blandt andet turister. Etablering af samarbejder i udlandet kan udvikle erhvervsmulighederne. Vi lægger vægt på, at der prioriteres i
henhold Ɵl vores ønsker og at disse Įnansieres.
Ved fremƟdig udvikling af vores bygd bør disse Ɵng
udføres samƟdigt.
Da der ingen indhandling er, selvom der Įndes gode
muligheder for Įskeri, er det de oīentliges insƟtuƟoner der giver mest arbejde. Åbn for indhandlingsstedet der ligger sƟlle for Įskerne og udbyg kajanlæggene.
Muligheder for turisme, kan udvikles som erhverv i
samarbejde.
I relaƟon Ɵl ønsket om at ansæƩe folk med uddannelse er det vigƟgt med at anbefale ”Bygden” på
bedste måde. Det er vigƟgt at blive hørt i byen og
modtage opbakning.
Da livet i bygden, der kan blive ensformigt lever op,
når der kommer folk udefra, og indbyggernes interesse bliver vakt (Ɵl uddannelse). Intensivering af
uddannelse i bygden. F.eks., eŌerskole, videreuddannelse for voksne.
Den eksisterende luŌhavn bør udnyƩes bedre Ɵl vareforsyning og der bør etableres bedre kajanlæg. Det er
behov for nye veje, Ňere gadelamper samt taphuse.
Uddannelse og rådgivning i forbindelse med driŌen af
erhverv er nødvendige. Hvis erhvervene skal drives,
er dygƟggørelse af kommende arbejderne/ansaƩe
vigƟg og uddannelserne skal være Ɵlpasset den enkelte arbejdsplads.
B) Kultur og idenƟtet, Sundhed og forebyggelse, Kulturarv og bevaring samt Klima, miljø og natur
Syning af tøj m.m. Foreningernes bedre deltagelse i
sundhed vil give gode muligheder, men pengene er et
problem. Fordeling af driŌsmidler Ɵl byer og bygder
er for forskellig. Et stort rum Ɵl fællesarrangementer
mangles meget.
Vores indbyrdes kendskab Ɵl hinanden i vores bygd
holder os sammen.
De Ňeste foreninger i Qaarsut kører godt bortset fra
enkelte der er ikke kører længere. Igennem fællesskab udviklings af erfaringer fra den ene forening Ɵl en
anden.
C) Tryghed og det gode liv, Bosætning og boliger
Der er ingen boliger Ɵl de nye generaƟoner. Nybyggeri af boliger bør startes igen. Der er behov for en
minihal. Der er behov for elværk der dækker bygdens
/Side/Qup.: 297
arlaqanngitsut uniƩoornikut eqqaassanngikkaanni.
PeqaƟgiiĸmmiik peqaƟgiiĸmmut ilisimasanik paarlaaqaƟgiinnikkut siulersuisut ataatsimooqaƟgiinnikkut
nukiƩorsaasoqarsinnavoq.
inissiallu
GeneraƟon nutaat inissaqanngivipput. Illulianik
nutaanik sanaartorneq unitsinneqarsimasoq aallarteqqiƩariaqarpoq. Timersortarfeeraq pisariaqarƟnneqarpoq. NukissiuuƟt nunaqarĮmmut angummaƩumik nukissiortoq pisariaqarƟnneqarpoq.
PisariaqarƟƩarparput nunaqqaƟgiit amerlanerit katersornissaannut ini angisooq ataatsimoorĮusinnaasoq
pisariaqarƟnneqarluni.
Pitsaaliuinermi ataatsimiiƟtaliaqarpoq. PeqaƟgiiĸit
amerlapput innuƩaasunik ataatsimoorƟtsiniarnernik
suliniuƟt annikippallaamik ingerlanneqarput. Pitsanngorsaanissamut amigaaƟgineqarpoq avataaniik
orninnineqakulannginneq, tusaaneqarluannginneq.
SaaĸginniƩaraluarluni soquƟgineqanngitsutut misiginarsisarmat.
Peqqissumik inuuneqarnissamut ingerlatseqaƟgiissaguƩa inimik amigaateqarpugut eqaarsaarĮusinnaasumik. InuƩut ataasiakkaatut peqqissumik inuuneqarnissamut siuarsaaqataalluarsinnaavugut nunaqqaƟgiit
Ɵmersornermik sammisaqarƟtsinikkut. IlaqutariiƩut
ataasimoorneq aammalu inuƩut ilassioqaƟgiinneq
nukiƩoquƟgaarput.
Siunissami nammineq sanaanik illulioqqiƩalernissaq
anguniartariaqarparput.
2. IlinniarƟtaaneq
Ilinniarnissaminnut prakƟkkerĮssaaleqisoqartarpoq,
taavalu ilinniarsimasut naammassinikut aallaannartarput suliĸssaqannginneq peqquƟgalugu, tamanna
aamma peqqutaasarpoq inunnik ikiliartorƟtsineq.
ImeqarĮit illunut siammasippallaartut (illunut
ungasiƩut). Pilersuineq imermik illumut aqquserneqarsinnaagaluartut. Pilersuisoq pisiniarĮk imakippallaartartoq peqqinnartunillu amigaateqarpallaartoq. Taavalu angallannermut tunngasunik.
Sila anorlertaleriartorami maliƩusiartorluni amigaataapput umiatsianut sapuƟt sissaq qaammarsarneqarnerusinnaavoq.
Inissialiortoqarsinnaavoq angivallaanngitsumik,
imaassinnavorluunniit illulioruni nuuƩoqarniarpat
inissaaleqisoqannginniassammat.
EqimaƩaq 2:
Sullivinnik pilersitsineq. Aalisakkerivimmik tunitsiviusinnaasumik aalisakkat suut takkukkaangata
tuniisaalertarnissaat anguniarlugu. Aamma ammit
mininnagit. InuuƟssarsiuƟnik peqanngippat nuuttaqarnavianngilaq. Nammineq inerisaasariaqarpugut
pisortat utaqqiinnarnagit. DesƟnaƟon Avannaa –
ungasippoq uterƟtsineq ajorami, siunnersorteqarneq
uninngavoq. Suliĸnnik pilersitsineq inissaqartariaqarpoq.
Ukiunut siuliinut naleqqiullugu oqartussaaqataaneq
annikillinerujussuuvoq, naak siornaƟgut tamanna
malunnanngikkaluarluni.
EqimaƩaq 1:
InuussuƟssaqarneq piorsarneqarnissaa Qaarsuni
maani tunitsiveqannginneq amigaataagami, uīalu
Qaarsut eqqaani aalisakkanik ulikkaartoq (aalisagalissuuvoq).
2. IlinniarƟtaaneq
Pisariaqarpoq atuartut maani sulinermik misiliivissaat
amerlanerulertariaqarput.
3. InoqarĮit inissallu
Inissiat pilersinnisssaat. Nutaamik illumik suliĸusinnaasumik. Nutarterlugit. Illuliornissamut
periarĮssat.A/S INI-miit iluarsaasarneq unitsissimavaa.
Pilersorneqarneq pitsaanerulerpat inuit peqqinnissaat anguneqarsinnaavoq. Pilersippat tamakku
anguneqarsinnaapput.
INI-miit illu innuƩaasunik atorneqarsinnaasoq pilersinneqaralauarpat tamakkku anguneqarsinnaassapput
EqimaƩaq 3:
Immikkut tamaasa nussuiaasersornagit. Ukiuni tulliuƩuni ineriartorƟtsinermi aningaasalersuinermi
Gruppe1:
InnovaƟon af erhverv i Qaarsut vi mangler et indhandlingssted, der er ellers fuld af Įsk omkring Qaarsut
Der er et forebyggelsesudvalg. Der er mange foreninger, men arbejder for fællesskabet er få. Problemet (der er masser af Įsk).
for udviklingsarbejdet er de sporadiske besøg udefra,
2. Uddannelse
og at vores meninger ikke høres. Man får en fornemDer er mangel på prakƟkpladser, og færdiguddannede
melse af, at man er ligeglade med os.
rejser bort da der er mangel på arbejde, deƩe er også
en af grundene for indbyggertallets fald.
Hvis vi sammen skal opnå et sundt liv mangler vi et
gymnasƟklokale. Vi kan som enkelte personer deltage i
at fremme det sunde liv ved at Ɵlbyde idrætslige akƟv- 3. Infrastruktur
Vand taphusene ligger for spredt omkring (i stort
iteter for befolkningen.
afstand Ɵl husene). Vandforsyningen bør ske ved diVores styrke er et stærkt familiært sammenhold og at rekte Ɵlslutning Ɵl husene. Der er for få forbrugsvarer
i Pilersuisoq, sunde Ɵng mangles. TraĮkforholdene
vi er gode Ɵl personlige relaƟoner.
bør medtages.
Der må i fremƟden bygges selvbyggerhuse igen.
Det er blevet mere stormfuldt og bølgerne er blevet
Sammenlignet med Ɵdligere Ɵder er demokraƟet ble- store vi mangler en bølgebryder, mere belysning er
også ønskeligt.
vet meget ringere, deƩe var ikke mærkbart før.
behov. Vi mangler et stort rum som bygdens folk kan
bruge ved fællesarrangementer.
Borgermøde
Qaasuitsup Kommunia
Der kunne bygges mindre lejligheder, eller huse så
eventuelle ƟlŇyƩere ikke kommer Ɵl at mangle boliger.
Gruppe 2:
Igangsætning af arbejdspladser. OpreƩelse af en Įskefabrik der kan aŌage forskellige slags Įsk en sæsonafhængig indhandling. Og husk skindindhandling. Uden
Qaasuitsup Kommunia
Qaarsut
Kitsissuarsuit
10
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 299
salliuƟnneqartussatut pingaarƟppagut. Siunissami
nunaqarĮƩa ineriartorƟnnerani taakkua ataatsimut
aallunneqartariaqarput.
2. IlinniarƟtaaneq
4.Toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq
InuussuƟssaqarneq piorsarneqarnissaa Qaarsuni
maani tunitsiveqannginneq amigaataagami, uīalu
Qaarsut eqqaani aalisakkanik ulikkaartoq (aalisagalissuuvoq). Sullivinnik pilersitsineq. Aalisakkerivimmik
tunitsiviusinnaasumik aalisakkat suut takkukkaangata
tuniisaalertarnissaat anguniarlugu. Aamma ammit
mininnagit. InuuƟssarsiuƟnik peqanngippat nuuttaqarnavianngilaq. Nammineq inerisaasariaqarpugut
pisortat utaqqiinnarnagit. DesƟnaƟon Avannaa –
ungasippoq uterƟtsineq ajorami, siunnersorteqarneq
uninngavoq. Suliĸnnik pilersitsineq inissaqartariaqarpoq.
Inissialiortoqarsinnaavoq angivallaanngitsumik, imaassinnavorluunniit illulioruni nuuƩoqarniarpat inissaaleqisoqannginniassammat. Inissiat pilersinnisssaat.
Nutaamik illumik suliĸusinnaasumik. Nutarterlugit illuliornissamut periarĮssat.A/S INI-miit iluarsaasarneq
unitsissimavaa.
ImeqarĮit illunut siammasippallaartut (illunut ungasittut). Pilersuineq imermik illumut aqquserneqarsinnaagaluartut. Pilersuisoq pisiniarĮk imakippallaartartoq peqqinnartunillu amigaateqarpallaartoq. Taavalu
angallannermut tunngasunik. Pilersorneqarneq
pitsaanerulerpat inuit peqqinnissaat anguneqarsinnaavoq. Pilersippat tamakku anguneqarsinnaapput.
erhverv ingen borgere. Vi må selv skabe udviklingen.
Ikke stå sƟlle hen afventende på myndighederne.
DesƟnaƟon Avannaa – er łern den giver ikke respons,
konsulentvirksomheden kører ikke. Der må gives
plads Ɵl skabelse af erhverv.
2. Uddannelse
Flere prakƟkpladsmuligheder Ɵl skolelever.
Opførelse af lejligheder. Et nyt tømrerværksted. Renovering. Muligheder for byggeri af huse. A/S INI har
indsƟllet renoveringen.
4. Infrastruktur
Vi kan få en bedre sundhed ved forbedring af forsyningen.
Ved opførelse at et hus INI der kan bruges af medborgerne kan alle disse blive Ɵl virkelighed.
Gruppe 3:
Uden at komme med begrundelser for det enkelte
punkt mener vi at deƩe er prioriteringen for Įnansiering af Ɵltag for de kommende år. For at vores bygd
skal kunne udvikles bør alle punkterne igangsæƩes
samƟdig.
1.
2.
3.
4.
5.
InnovaƟon af erhverv i Qaarsut vi mangler et indhandlingssted, der er ellers fuld af Įsk omkring Qaarsut
(der er masser af Įsk). Igangsætning af arbejdspladser. OpreƩelse af en Įskefabrik der kan aŌage forskellige slags Įsk en sæsonaĬængig indhandling. Og husk
skindindhandling. Uden erhverv ingen borgere. Vi må
selv skabe udviklingen. Ikke stå sƟlle hen afventende
på myndighederne. DesƟnaƟon Avannaa – er łern
den giver ikke respons, konsulentvirksomheden kører
ikke. Der må gives plads Ɵl skabelse af erhverv.
Der kunne bygges mindre lejligheder, eller huse så
eventuelle ƟlŇyƩere ikke kommer Ɵl at mangle boliger. Opførelse af lejligheder. Et nyt tømrerværksted.
Renovering. Muligheder for byggeri af huse. A/S INI
har indsƟllet renoveringen.
3. Vand taphusene ligger for spredt omkring (i stort
afstand Ɵl husene). Vandforsyningen bør ske ved direkte Ɵlslutning Ɵl husene. Der er for få forbrugsvarer
i Pilersuisoq, sunde Ɵng mangles. TraĮkforholdene
bør medtages. Folk kan få en bedre sundhed ved
forbedring af forsyningen.
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og boliger
Tryghed og det gode liv
Infrastruktur
/Side/Qup.: 301
Qaarsut
Talittarfik
Kajanlæg
Illuliorfik
Boligbyggeri
Isatigassaq/ -ssat
Nedrives
Piingassat / Isatigassat
Renoveres/ nedrives
Aqqusineq
Vejbane
Ikaarfiusinnaasumik pilerlugit. Anorlertumi ikaartarfik atorsinnaanngikkaagat,
tamaana ikaartitsisoqartarami, umiatsiat ilaasoqartut aallariartortunik
Bygning af om-/påstigningsanlæg, når kajanlægget ikke kan bruges pga. uvejr
er dette område som sejlbådene benytter. e
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Elværki + mittarfeqarfiit
Elværk + heliport
Nuungajuk
Dæmning (?)
Anorimut nukissiorfik
Vindmølle
Elværki + orsussaarniarfik
Elværk + tankanlæg
Tele
Tele
Sapusiaq talittarfittalik
Dæmning med kajanlæg
Allami elværki
Flytte elværket
Meeqqerivik
Børnehave
Allisassaq + allaffik (nunaqarfiup)
Forlænge + administration (nunaqarfiup)
Timersortarfeeraq katersortarfilik
Miniidrætshal med mulighed med forsamlingsstue
Qatserutaasivik nutaaq
Ny brandstation
Illuliorfissaq
Boligbyggeri
Illuliorfissaq /Boligbyggeri område
Siunissami qimmilivik /
Hundeplads i fremtiden
Sannavik allillugu iluarsarlugu
Forbedre og forlænge tømrerværksted
Arsaaffik angineq pitsaaneq/ iluarsarlugu qullilerlungu
Større bedre fodboldbane med lygtepæle
Imertortarfik
Taphus.
Taarsigassaq
Erstattes
Qullersuit
Lygtepæle
/Side/Qup.: 305
/Side/Qup.: 307
/Side/Qup.: 309
/Side/Qup.: 311
Niaqornat 4.10.2011
Niaqornat
Workshoppi:
Niaqornani 4.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Niaqornani inuuƟssasiuƟt pingaarnerit tassaapput
aalisarneq, ukiuunerani piniarneq, tunitsiveqarneq,
sulitsiartarneq, aasaanerani takornarialerineq
InuuƟssarsiuƟnik inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, tunitsiviup inerisarnissaa (qeriƟtsiveqarnikkut). Tunisassiornikkut piorsaanissamut
annertusaanissamullu nunaminertat aaqiiviginissaat.
Pisiniarfeqarnikkut toqqorsineqarnikkullu piorsaasoqarnissaa. TaliƩarfeqarnerup RAL-lillu sullinneqarnerata aaqqiiviginissaa
Aalisartut queqarnikkut atortunullu ilitseqarnikkut
piorsaaĸgineqarnissaat.
Aqqusernit pitsanngorsarnissaat. NukissiuuƟt
ataavartut misilerarneqarnissaat erngup nukissiuuteeqqat, anorisaaƟt, seqernullu nukingata misilerarnissaa. Illusisarfeqarnerup piorsaaĸgineqarnissaa.
Eqqaaveqarnerup ikuallaaveqarnerullu aaqqiissuussiĸgineqarnissaat.
Qaasuitsup kommuuniani namminersorluƟk inuussuƟssarsiuƟƟgut ingerlatallit nukiƩorsarneqarnissaat. PikkorissarƟtsinerit ilanngullugit. InnuƩaasut
Internet-Ɵmik atuisinnaanerisa pikkorissaasarnerƟgut
siuarsarneqarnissaa. Qaasuitsup Kommuniani inuuƟssarsiuteqarnikkut ingerlatsisut isumasioqaƟgiisinneqarnissaat. Piorsaanissanut periariarĮssaasut pillugit. Aningaasalersuinissamut tunngasut ilanngullugit.
Pilersuisoq Kommuni aalisarneq nukissiuuteqarneq
il.il. Suliĸnnik namminersortunngorsaaneq nunaqarĮmmi periarĮssaapput.
Nammineerluta inerisaaqataasinnaavugit qaammarsagaanikkut suleqaƟgiinnerunikkullu. Imminnut
ataqaƟgiinneq, suli ataqaƟgiinnerulersinnaavugut, immitsinnut qaninnerulluta. Atuarfeqarneq pitsanngorsarneqarnissaa, assersuuƟgalugu klassi ataasiinnaq
akuerineqarsinnaanngilaq, siuariartoqassappat.
Inersiaasoqassappat Pikkorissarneqartarnerit pisariaqarƟnneqarput
AtuarƟtaaneq annertunerusoq pisariaqarpoq.
Ilinniarsimasunut neqerooruƟneqartut pitsanngorsarnerisigut inerisaasoqarsinnaavoq. PikkorissarnerƟgullu.
Sipaarniarpallaarnerup inerisaanissaagaluaq killilersimaartaramiuk.
Sulisunngorsaaneq pillugu ammanerulerluta ujartuinerusinnaavugut.
Piniagassat tungaaƟgut Niaqornat akunnatsumik
inissisimavoq, nunaqarĮup inissisimanera immikkuullarikkami takornarianik nuannarineqarluartarpoq.
NunaqarĮmmi ikioqaƟgiinneq suleriallaqqinneq pikkoriĸgaat.
Sunngiĸmmi pinialunneq, aalisarneq, pisuƩuarneq,
silami Ɵmersorneq, peqaƟgiiĸlerineq ingerlanneqartarpoq. Aasaanerani takornariaqarneq.
PeqaƟgiiĸit uummarsarnerisigut, suleqaƟgiinnikkullu
annertusaasoqarsinnaavoq
Nammineerluta iliuuseqarniarsinnaavugut.
Annertusaanissamut aningaasaliissuƟt annikippallaartarput.
AtaasimooruƟgaarput tamaƩa immitsinnut ilisarisimalluaraƩa, nunaqarĮtsinni pissusitoqqat ataatsimoorluta ingerlaƟƩuarnerisigut.
PeqaƟgiiĸit ingerlalluartut marluupput, ilai ingerlanerliorput.
Quersuatoqqat eriagisassatut isigaagut. Takornariaqarnermi atorluarneqarsinnaagaluarput oqaasis-
Niaqornat
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 28 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år: 9 %
I Niaqornat blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 4.10.2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst om vinteren,
indhandling, løst lønarbejde, turismevirksomhed om
sommeren.
Der kan ske en erhvervsudvikling ved turisme, udbygning af indhandlingsstedet (fryseanlæg). ReƩelse af
Ɵldelte arealer Ɵl brug for forbedring og udvidelse af
produkƟonsanlægget. Forbedringer indenfor buƟk
og lager området. Forbedringer af kajanlægget og servicering af RAL.
Forbedring af Įskernes muligheder for oplagring af
deres redskaber.
givning og mere samarbejde. Sammenhold, vi kan
samarbejde mere, komme tæƩere på hinanden. I
forbindelse med udvikling af skolen, f.eks. er det ikke
ƟlfredssƟllende med kun en klasse, hvis der skal gøres
fremskridt.
Hvis der skal udvikles er der behov for aĬoldelse af
kurser.
Det er nødvendigt med intensiveret undervisning.
Igennem forbedring af Ɵlbud for folk med uddannelse
kan der udvikles. Og aĬoldelse af kurser.
De alt for mange besparelser er begrænsende for
udviklingen.
I forbindelse med revalidering skal vi være mere åbne
og mere opsøgende.
Med hensyn Ɵl fangstdyr ligger Niaqornat ideelt,
turisterne kan godt lide bygdens afsides beliggenhed.
Bygdefolkenes styrke ligger i samarbejde og i arbejdsglæde.
I friƟden kan er der muligheder for friƟdsjagt, Įskeri,
vandreture, udendørs sportsakƟviteter, foreningsliv.
Turisme om sommeren.
Der kan skabes nye muligheder igennem genoplivning
af foreninger, og samarbejde.
Vi kan selv tage iniƟaƟv.
Bevillingerne er for små og begrænser øgede muligheder.
ReparaƟon af veje. Afprøvning af vedvarende alternaƟve energikilder, mindre vandkraŌsværker, vindmøller, og sol energi. Forbedring af indkvartering.
Forbedring af håndteringen af aīald og aīaldsafbrændingsanlægget.
Det som kendetegner os er at vi alle kender hinanden
godt, da vi sammen opretholder de gamle tradiƟoner
i vores bygd.
Styrkelse af selvstændige næringsdrivende i Qaasuitsup Kommunia. Inkluderet kurser.
Forbedring af borgenes brug af interneƩet ved
aĬoldelse af kurser. AĬoldelse af et seminar for
næringsdrivende i Qaasuitsup Kommunia vedrørende
muligheder for udvikling. Samt muligheder for Įnansiering.
De gamle lagerbygninger skal bevares. De kan ellers
bruges indenfor turismevirksomheden i samarbejde
med de ansvarlige myndigheder.
Pilersuisoq, Kommunen, Įskeri, elforsyning m.m. PrivaƟsering af arbejdspladser i bygden er en mulighed.
Der er to foreninger der kører godt, resten kører
dårligt.
Vi kan skabe et sundere liv gennem mere sammenhold, og samarbejde. Vi er alt for afventende, vi må
være medvirkende.
Erhvervene bliver begrænset af vejrliget.
Vi kan selv deltage i udviklingen ved hjælp af rådDataindsamling Qaasuitsup Kommunia
/Side/Qup.: 313
saqartullu suleqaƟgiilluarnerunikkut.
Ataatsimoornerunikkut, iliuuseqaqaƟgiinnikkut peqqissumik inuuneqarsinnaavugut.
Pisusanik utaqqiinnarata, iliuuseqaqataalluta.
InuussuƟssarsiorneq silamik killilersimaarneqalertarpoq.
inissiallu
IlisarnaaƟgaarput nunaqqaƟgiit ataatsimoorluƟk ikioqaƟgiikkaangata, Niaqornat pinngorƟtaq najussallugu.
Inooriaaseq peqqinnartoq anguniassavarput.
PisariaqarƟnneqarpoq Imeq kuuinnartoq illut namminneq uīarfeqarnissaat, illut iluarsaallugit inuuneq
peqqissoq anguniaraanni.
Unammilissigassat pingaarnerit tassaapput sila, pilersuineq amigaateqannginnerusoq.
AporĮk annerpaaq aasimmiaasit sipaarniarneq annertooq.
IkioqaƟgiinnikkut sanngiinnerusut inerisaavigisinnaavagut.
Qanimut oqartusaaqataaneq tassaavoq iliuuseqaqataasinnaasutut.
Ataatsimoornerulernikkut suleqaƟgiinnerulernikkullu
qanimut oqartussaaqataaneq aaqqissuunneqarsinnaavoq.
IT PaasissuƟssarpassuarnut atorneqarsinnaavoq.
Pisortat suliassaataasa allanngornerat appariaateqarĮuvoq, sulerulunnarsivoq, Ɵimit atugassat ikappallaalaaramik.
Akisussaaĸmmik ƟguseqataassaguƩa tunniusimanerusariaqarpugut, aƩaveqarĮginerullutalu.
Gruppe 1:
NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut.
2. IlinniarƟtaaneq
NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut kiisalu pikkorissaajuarnissaq.
3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataaneq
Najugarisaq qimannagu ilinniarnernut ineriartorƟtsinermi oqalliĸunerunissaa.
Sumiiĸup najukkap eqqaanut sungiusimanninnermut
inuuƟssatsiornikkut ikioqaƟgiiĸulluarmat.
NunaqarĮmmut pinngitsoorneqarsinnaanngimmat.
Gruppe 2:
PissuƟgalugu nunaqarĮk napassappat inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqartariaqarmat.
TunisassiorĮk ammarmat aalisartut maangalu uteqqikkusukkaluit inissaqannginneq pillugu uniinnartariaqartarmata inissiallu akitsoriartuinnarluƟk.
Pisiassat tungaaƟgut pilersuineq eqarpallaarpoq.
Angallannerlu akisuallaarluni.
Atuarfeqarnerup tungaaƟgut meeqqat ikassusiat
najoqqutaralugit Ɵimilersuisarneq pitsaanngilaq.
IlinniarƟtsisunut atugassariƟtaasut pitsaanerusariaqarluƟk. Pikkorissartarnerit amerlanerit.
PeqqinnissaqarĮk sulisoq ilinniarsimasuusinnaavoq,
aanngajaarniuƟnik allanillu paasisitsiniaaneq annerusoq.
Det som kendtegner os er, at vi borgere hjælpes ad, i
at bo i det naturskønne Niaqornat.
Vi skal arbejde for en sund livsførelse.
Der er behov for rindende vand, huse med
badeværelse, renovering af huse for at få et godt liv.
De største udfordringer er vejret samt at få forsyning
med færre mangler.
Den største hindring er aƩer en stor besparelsesrunde.
Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem samarbejde.
NærdemokraƟ er at man kan deltage.
Borgermøde
Gruppe 1
Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles.
2. Uddannelse
Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles og fortsat
dygƟggørelse.
Der må være mere snak omkring decentral undervisning.
Ved større sammenhold og igennem større samarbejde, kan nærdemokraƟet forbedres.
Anvendelse af IT Kan skaīe mange informaƟoner.
Da kendskabet Ɵl nærområdet giver fortsat samarbejde.
Strukturreformen har medført Ɵlbagegang, arbejdet
er blevet hårdere, da arbejdsƟmerne er for få.
5. Infrastruktur
Uundværlig i bygden.
Vi må være mere akƟve, og holde tæƩere kontakt
med hinanden hvis vi skal tage et medansvar.
Gruppe 2
Da innovaƟon af erhverv er vigƟg for bygden fortsaƩe
beståen.
Qaasuitsup Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Niaqornat
Kitsissuarsuit
10
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 315
NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. PissuƟgalugu nunaqarĮk napassappat
inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqartariaqarmat.
2. IlinniarƟtaaneq
NunaqarĮk ineriartussappat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut kiisalu pikkorissaajuarnissaq. Atuarfeqarnerup tungaaƟgut meeqqat ikassusiat
najoqqutaralugit Ɵimilersuisarneq pitsaanngilaq.
IlinniarƟtsisunut atugassariƟtaasut pitsaanerusariaqarluƟk. Pikkorissartarnerit amerlanerit.
TunisassiorĮk ammarmat aalisartut maangalu uteqqikkusukkaluit inissaqannginneq pillugu uniinnartariaqartarmata inissiallu akitsoriartuinnarluƟk.
Da folk der ellers ønskede at ŇyƩe Ɵlbage herƟl eŌer
fabrikkens opstart opgav på grund af mangel på boliger og at huslejen sƟger.
3. Infrastruktur
Forsyningen af forbrugsvarer er for usmidig. Og passagerbefordringen for dyr.
4. Uddannelse
Timefordelingen i forhold Ɵl elevantal i skolen er uƟlfredssƟllende. Bedre arbejdsvilkår Ɵl lærerne. Flere
kurser.
Uddannet personale på sundhedscentret er ønskelig,
mere informaƟonsvirksomhed om euforiserende stoffer og andre emner.
Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles. Da
udviklingen af erhverv er vigƟg for bygden fortsaƩe
beståen.
2. Uddannelse
Uundværlige Ɵng hvis bygden skal udvikles og fortsat
dygƟggørelse Timefordelingen i forhold Ɵl elevantal
i skolen er uƟlfredssƟllende. Bedre arbejdsvilkår Ɵl
lærerne. Flere kurser.
Da folk der ellers ønskede at ŇyƩe Ɵlbage herƟl eŌer
fabrikkens opstart opgav på grund af mangel på boliger og at huslejen sƟger.
/Side/Qup.: 317
Niaqornat
Tummerarsuit qisuttai aagamik, nutaanik sanasoqassaaq
Meget slidte trapper trænger til renovering
Talittarfik 2020-mi
Ny havn i år 2020
Containerhavni
Containerhavn
Quersuit eriagisat peerlugit nutaamik sanaartorfissaq
Nedlægning af gamle bevaringsværdi-bygninger og bygge nye bygninger
Aqqutigisagassaq
En strækning som man skal
begynde at bruge/gå i
Peerlugit nutaanik
Nedrive og bygge nyt
Nutartigassaq – imertartarfik
Renovering af taphus
Aaqqissugassaq, piaartumik talittarfik
Hasteopgave renovering af havn
Talittarfik nutaaq pisariaqarluinnartoq
Ny havn er nødvendig
Angallatinut orsiisarneq
Brændstoftank til sejlbåde
Nunniorlugu illuliorfissaq
Terrænpleje og bygge boliger
Pisiniarfik peerlugu
Lukke butik
Peerlugu
Nedrive
Nakkaanissamut illersuutit
Beskyttelse mod styrt
Iliveqarfik ukikkaarluinnarpoq, inissat marluinnanngorpasipput
Kirkegård er fyldt op, omkring 2 pladser tilbage
Ilivieqarfiup nutaamik allivissaatut misissugassaq
Undersøgelse med udvidelse af kirkegård
Ajornapalli titarneq malillugu nuuttariaqarpoq, avunga
Hvis det er umuligt kan det flyttes, se pilen
Aqqutigisagassaq
Ny vej
Illuliorfissaq nutaamik
Ny boligområde/byggegrund
Oqimaattunik ilioraavik
Opholdsted af tunge materialer
Pisiniarfik nutaaq
Ny butik
Pinnguartarfik
Legeplads
Aaqqissugassat
Aaqqissugassaq
Renovering
Mittarfik
Heliport
Qaartitigassaq
Sprængningsområde
Aqqusinniugassaq
Ny veje
Iliveqarfik nutaaq
Ny kirkegård
Ajunngillat
Tilfredstillende
Katersortarfik
Forsamlingshus
Arsaattarfik
Fodboldbane
/Side/Qup.: 321
/Side/Qup.: 323
Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq
Kangerluk
qup./side 326
qup./side 342
/Side/Qup.: 325
/Side/Qup.: 327
Qeqertarsuaq 26/10 2011
Qeqertarsuaq
Workshoppi:
Qeqertarsuarnii 26.10.2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit: Suliĸssuaq, aalisartuuneq/piniartuuneq. KNI, naminersortut, kommunip
sullissivii, Greenland SpringWater. Aalisarneq. Pisortat
suliīeqarĮutai
Namminersortuaqqat, sanasut, kioskiuƟllit, pisiniarfeqarneq, VVS, Hotel, il.il.
InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput: Greenland
Spring Water, Qeqertarsuup nunataani periarĮssat, taliƩarfeqarneq, miƩarĮk, takornariaqarneq,
nukissiorĮit/anorisaaƟt, ArkƟsk StaƟon. ImiliorĮk,
sanaartorneq, namminersortut, takornariaqarneq.
IliveqarĮmmik kusasaaneq, raajaleriĸk, aqqusineq.
Takornariaqarneq inerisarneqarsinnaavoq. Raajaleriĸlioqqissinnaaneq inerisaqqinneqartariaqarpoq.
Imermik tunisassiorneq inerisaqqinneqartariaqarpoq.
Kuannernik tunisassiorsinnaaneq. Naasunik tunisassiorsinnaaneq, ujaqqat. ImeqarĮk, aalisakkerivik,
panertut allallu. Takornariaqarneq, takornarissanik
sammisaqarneruneq.
Imeq, takornariaqarneq annertuumik piorsaaĸgineqarsinnaavoq. Raajafabrikkitaartariaqarpoq, imiliorĮk aallarteqqillugu, taliƩarĮƩaarlutalu. Uuliasiornikkut piorsaaneq, taliƩarĮliorneq. Turist takornarissat
annertusarlugit
Aalisakkerivik: Fars-ilianik pisiniarĮnnut tuniniaaneq,
panertuliorneq, qullukkineq, nerpiit piariikkat tuninSide/Qup.: 328/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
iagassat. Sanaartorneq annertusarneqarsinnaavoq,
suluusalinnut miƩarĮk, ukioq kaajallallugu ingerlalerluni + suliĸssat. ImeqarĮk 938 piginniƩut tuniniaanerusinnaapput.
Imermik tunisassiorneq. IlinniarƟtaaneq (AngakkussarĮk). Takornariaqarnermik annertusaaneq.
Aalisarneq piorsarlugu, nutaanik misileraaneq, aalisakkanut fabrikki uterƟllugu. TaliƩarĮk nutaaq uuliasiornermi pilersuiĸk. MiƩarĮk atlantluŌhavn.
Suliassaminnut ilinniarsimasunik peqartariaqarpoq.
Ilinniarsimasut pissarsiarisinnaanngikkaanni Ɵgusinnaasagut atortariaqarpagut, naak tassungarpiaq
ilinniarsimanngikkaluartoq.
InnuƩaasut nipitunerusariaqarput. PeqaƟgiiĸit
suleqaƟgiinnerusariaqarput!
QiƟusumik inissinniarnerusariaqarpugut, taliƩarĮttaarnikkut periarĮssat pitsaanerulissapput.
Ilinniartut prakƟkkerĮssaasuanerat aporĮuvoq.
Qaasuitsup Kommuniani sulisussanik paarlaateqaƟgiiƩoqarsinnaavoq suliĸssaaleqisut amerlaqimmata.
Aamma periarĮssaapput ilinniagaqanngikkaluarluƟk
sulisut suliaminnut tungasunik misiliƩagaqarluartut
atorluarnissaat.
IlinniarƟtaaneq inerisarneqarsinnaavuoq kommunip
iluani paarlaaqaƟgiinnerit/ikioqaƟgiinnerit aqquƟgalugit. IlinniarƟtaaneq siammasissoq pisariaqarpoq:
Tuluit oqaasii, takornarialerineq, uuliasiorneq, inerisaanissamut pikkorissarƟtsinerit assigiinngitsut. Pikkorissaanikkut siammarsaanikkullu. TuluƩut oqaatsit
pingaaneruƟnnissaat, pikkorissarnerillu amerlillugit.
Inerisaanermi pisariaqarput kursuserƟtsisarnerit
– PiareersarĮk. SuliīeqarĮup iluani sulisunik inerisaaƟtsineq. Suliĸup iluani ingerlallugu. MisiliƩagallit
atorneqarsinnaapput. Pikkorissaanikkut aaqqinneqarsinnaapput. Pikkorissanikkut tamanna anguneqarsinnaavoq, ingerlaqqiĸusumik ilinniarƟtaaneq,
AngakkussarĮup atorluarneraƟgut.
IlinniarƟtsineq, pikkorissaaneq. Revalidering aningaasaliissuƟt amerlanerit. Pikkorissaneq inuussuƟssarsiuteqalersinnaanermut.
Ungasissumut pilersaarusioqaƟgiiƩarneq pisariaqarpoq.
Qeqertarsuaq
Vi må have faguddannede folk. Hvis der ikke kan skaffes uddannede folk må man tage det man har, selvom
de ikke er uddannede indenfor området.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 24 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 13 %
Befolkningen skal være mere højrøstede. Foreningerne skal arbejde mere sammen! Vi skal placere
os mere i centrum, gennem et større kajanlæg kan
mulighederne udvikles.
I Qeqertarsuaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 26.10.2011.
Mangel på prakƟkpladser for elever. Der bør arrangeres en personale udveksling i Qaasuitsup Kommunia
da der er en enorm arbejdsledighed. Der er også
mulighed for at benyƩe folk der har sat sig ind i deres
arbejde, selvom de ikke har taget en uddannelse.
Workshop
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv er: ProdukƟonsfabrik, Įskerierhverv/fangerliv, KNI, private, kommunale insƟtuƟoner,
Greenland Spring Water. Fiskeri. Oīentligt ejede
arbejdspladser, private næringsdrivende, tømrere,
kioskejere, buƟkker, VVS, Hotel, m.m.
Der kan ske en erhvervsudvikling ved : Greenland
Spring Water, muligheder på land i Qeqertarsuaq,
kaj, luŌhavn, turisme, kraŌværker/vindmøller, ArkƟsk
StaƟon. ProdukƟon af vand, byggeri, liberale erhverv,
turisme. Forskønnelse af kirkegården, rejefabrik, veje.
Turismen kan udvikles. Der må arbejdes på etablering
af en ny rejefabrik. ProdukƟon af vand må udvikles
igen. ProdukƟon af kvan. ProdukƟon af blomster,
sten. Greenland Spring Water, Įskefabrik, tørret kød
og Įsk m.m. Turisme, mere fokus på turisme.
Vand, turismen kan udvikles kraŌigt. Vi må have en
rejefabrik, produkƟon af vand må igangsæƩes igen
med en Ɵlhørende kaj. Udvikling Ɵl olieindustrien,
udbygning af kajanlæg. Øge antallet af turister.
Uddannelserne kan udvikles gennem udveksling/
samarbejde i kommunal regi. En bred undervisning:
Engelsk, turisme, olieindustri, diverse kurser omkring
udvikling. Gennem informaƟon og kurser. Engelskundervisningen skal være mere fremtrædende,
udvidelse af kursusudbudene.
For at kunne udvikle er der behov for aĬoldelse af
kurser – PiareersarĮk. Uddannelse af folk i erhvervene. Udføres i selve arbejdspladsen. Anvendelse af
folk med erfaring. Der kan udvikles gennem uddannelse. Det kan opnås gennem kurser, hvor kurserne
giver mulighed for videre forløb og for at komme
videre. Gennem brug af AngakkussarĮk.
Uddannelse, aĬoldelse af kurser. Flere penge Ɵl
revalidering. Kompetencegivende kurser Ɵl arbejdsmarkedet.
Det er vigƟgt med en langsigtet planlægning.
Fiskefabrik: Salg af fars Ɵl forbrugerne, tørring,
ræklinger, færdige reƩer af ĮskeĮlet Ɵl salg. Byggeriet
kan intensiveres. LuŌhavn Ɵl fastvingede Ňy, der kører
året rundt + arbejdspladser. ProdukƟon af 938, ejerne
kunne sælge noget mere.
Vores kendetegn er den enestående natur. Naturen.
Hundeslædekørsel på toppen af łeldet om sommeren. Absolut rent vand. Hel vores natur er enestående. Gåture i naturen. Madlavning over bål i
naturen. Ørredfangst. Tørring af ammassat. Livet tæt
på naturen. Landskabet ved Qeqertarsuaq’s kyster
(naturen). Øen ligger afsides og der er meget smukt,
der er godt drikkevand.
ProdukƟon af vand. Uddannelse (AngakkussarĮk). Arbejde med øgning af antallet af turister. Udvikling af
Įskeriet, forsøgsĮskerier, genetablering af Įskefabrik.
Anlæggelse af kaj Ɵl olieindustrien. En atlantluŌhavn.
I friƟden er der mulighed for at, gå ture, løb, hundeslædekørsel, skiløb, samling af forråd, fangst m.m..
Hundeslædekørsel, skiløb, løb, gåture i naturen,
idræt, sang, Įskeri, fangst, hundeslædekørsel på topDataindsamling Qaasuitsup Kommunia
/Side/Qup.: 329
ImmikkularissuƟgaarput avatangiiseq asseqanngitsoq.
Aasaanerani qaqqat qaani qimussertoqarsinnaavoq.
Imeq minguilluinnartoq. PinngorƟtaq tamarmi immikkuullarissuuvoq. Nunamut pisunneq. Nunami igaasarneq. Eqalunniarneq. Ammassineq. PinngorƟtaq
qanillugu inooriaaseqarneq Qeqertarsuup sineriaata
nunataa (pinngorƟtaq). Qeqertaavoq avinngarusimasoq nunataalu alinaatsorsuaq, iminngualu pitsaasoq.
Sunngiĸmmi periarĮssaapput pisuƩuarneq, arpanneq, qimusserneq, sisorarneq, pilineq/piniarneq
il.il. Qimusserneq, sisorarneq, arpanneq, nunamut
pisunneq, Ɵmersorneq, erinarsorneq, aalisarneq, piniarneq, aasakkut qaqqap qaani qimusserneq, karrup
nuuani nalunneq.
Qaammarsaanikkut periarĮssat inerisarneqarsinnaapput. Tapersersuineq, ilinniarƟtsineq , paasisassarsiorneq. AtaatsimoorusseqaƟgiinnikkut majuartaaƟt
(skiliŌ) pilersinneqarsinnaavoq. Inatsisit eqaallisarnerisigut. IsumasioqaƟgiinneq. Qeqertarsuup nunattata immikkuullarinnera maluginiarneqarsinnaavoq,
nunamut pisuƩuarnikkut takornarissanullu atorluarneqarsinnaalluni. Nukiit atorluarneraƟgut.
Pitsanngorsaasinnaavugut suliniuteqarnitsigut Arpak
938, meeqqanut inuusuƩullu orniƩarĮat kajungernarnerulersillugit. PinngorƟtami sammisat amerlisarlugit, innuƩaasut suleqaƟgiinnerisigut. PeqaƟgiiĸit
kaƩunnermikkut meeqqanut inuusuƩuaqqanullu
sammisassaqarƟtsinermikkut pitsaaliueqataasinnaapput.
Aningaasat aporĮit annersaraat. Aningasat, qiƟusumiillu killilersuinerujussuit. Piumassuseq (aningaasat).
NukissaqarĮginninneq soquƟginninneq.
PeqaƟgiiĸit amerlanngitsut siunertarisarƟk malinnagu ingerlapput. Siulersuisunik pikkorissaasarneq
aningaasaqarnikkut ingerlatsinikkullu pisariaqarpoq.
PeqaƟgiiīeqarneq naammaginarpoq. Siuarsaasoqarsinnaavoq peqaƟgiiīeqarnermik pikkorissarnikkut.
PeqaƟgiiīeqarneq ataatsimut ajunngilaq. ataqqeqaƟgiinnerusariaqarpugut nukiillu kaƩullugit.
AtaatsimooruƟgaarput Ɵmersorneq nukiƩooq ,
peqaƟgiilluarneq, ilisareqaƟgiinneq. Suut soquƟgisat
aallaaviulluƟk eqimaƩakkaarneq piuvoq. Timersorneq
/ aningaasanoorneq. Timersorneq, qilaluarniartarneq,
piniartut ataatsimoorluƟk nasiƩut, TV bingo.
Unammilligassat annerpaat tassaapput akissarsiat,
inuƩut atukkat.
Eriagisassatut isigaagut qimussertarneq, Ɵmersorneq,
erinarsorneq, isiginnaarƟtsineq, kalaallisuut, katersugaaƟt, qanga atorĮllit illui, ilullu oqaluƩuassartallit. SiuliƩa inoqarĮi isumagalugit, illutoqqallu isumagalugit. Illutoqqat atornerisigut takornariaqarneq.
Oqaatsit, piniarneq, aalisarneq, oqaluƩuatoqqat,
utoqqaallu.
PikialaarƟnnerisigut aammalu takornarissanut oqaluttuarinerisigut atorluarneqarsinnaapput. Katersugaasiviup suleqaƟgineraƟgut.
Peqqissumik inuuneqarnissamut atukkat aallaavigalugit inuƩut ineriartorneq. InnuƩaasut ataatsimoorussamik peqqinnarnerusumik suliniuteqaqaƟgalugit.
Timersorneq, nerisat, innuƩaasunut saqqumilaarƟtsineq. SusassareqaƟgiinneq annertusarlugu, nakkarsaaneq unitsillugu. Pitsaaliuinermi sulisoq nuimanerusariaqarpoq, nipaappallaarani.
Ukiukkut sikussaarmat anorlikkajussivoq. Umiatsiaararsortunut sunniuteqarpoq (angallanneq).
inissiallu
Maani pinngorƟtaq nuannernerpaavoq. Inuit inussiarnersut. PinngorƟtami angalaarsinnaneq kiīaanngissuseqarluni toqqissisimallunilu. PinngorƟtaq.
Avatangiiserput, ataqqeqaƟgiinneq, ataatsimoorneq,
eqqissisimanarnera.
IlloqarĮtsinni inissiarsuarnik peqanginnera toqqissisimanartuuvoq.Inooriaaseq peqqinnarnerusoq nakkarsaanertaqanngitsoq ataqaƟgiiĸusoq anguniartariaqarparput. Peqqissuseq.
AtaatsimooruƟgaarput qanimut suleqaƟgiinneq –
ataatsimooqaƟgiinneq.
Inatsisit sumiluunniit atuuƩut malillugit siuarsaasoqarsinnaavoq. IlinniarƟtaaneq. Imigassamik atuinerup
annikillisarneqarnissaa anguniarneqassaaq, inuunerinnerulernissaq anguneqassappat.
SuliīeqarĮit/ tunisassiorĮit amigaataanerat ineriar-
pen af łeldet om sommeren, søbad i Karrup Nuua
sammen, TV-bingo.
Mulighederne kan udvikles ved oplysningsarbejde.
StøƩe, undervisning, viden samling. I fællesskab kan
der etableres en skiliŌ. Udvikling gennem smidigere
lovgivning. Gennem høringer. Man kan ved at gå en
tur opdage at naturen ved Qeqertasuaq er unik og
kan anvendes Ɵl turisterne. Ved at anvende alle gode
kræŌer.
Den største udfordring er løn, personlige kår.
Vi kan udvikle mulighederne gennem projekter, Arpak
938, arbejde for forbedring af børn og unges væresteder. Udvikling af akƟviteter i naturen gennem samarbejde borgerne imellem. Foreninger kan vad at sluƩe
sig sammen medvirke Ɵl udvikling af Ɵlbud Ɵl børn og
unge og dermed deltage i forebyggende arbejde.
Vores kulturarv er hundeslædekørsel, idræt, sang,
skuespil, naƟonaldragter, samlinger, gamle tjenesteboliger, og bevaringsværdige huser med historier.
Vi kan restaurere vores forfædres bopladser og huse.
De gamle huse kan anvendes Ɵl turismen. Sproget,
fangst, Įskeri, myter og sagn, de ældre.
Vi kan udnyƩe vore kulturarv ved arrangementer
og ved at fortælle Ɵl turister. Ved samarbejde med
museet.
Den største hindring er mangel på penge midler.
Økonomi og store begrænsninger fra den centrale administraƟon. Virkelyst (penge). KræŌer og interesse.
Et sundere liv skal udvikles ud fra personlige kår. I fællesskab at skabe sunde interesser. Idræt, madvaner,
fremlæggelse for befolkningen. Øge samværet og
stoppe for mobning. Forebyggelseskonsulenten skal
være mere synlig, er for sƟlle.
Enkelte foreninger køres ikke eŌer deres målsætninger. Foreningslivet kunne styrkes gennem foreningsleder kurser om økonomi og driŌ.
Det er blevet mere blæsende da der ikke er længere
islæg om vinteren. Det har konsekvenser for jollerne
(transport).
Foreningslivet er ƟlfredssƟllende. Det kan udvikles
gennem kurser. Set under et er foreninglivet godt. Vi
bør respektere hinanden og bruge kræŌerne samlet.
Det bedste her er naturen. Venlige mennesker. At
kunne ubunden og frit tage ture i naturen. Naturen.
Miljøet, gensidig respekt, sammenhold, at der er
trygt.
Vi er fælles om stærk idræt, stærkt sammenhold,
kendskab Ɵl hinanden. Gruppedannelserne sker ud
fra forskellige interesseområder. Idræt og pengespil.
Idræt, nar- og hvidhvalsfangst, fangerne holder udkig
Qaasuitsup Kommunia
Det er betryggende at der ikke Įndes boligkomplekser i vores by. Vi skal arbejde et sundere liv uden
Qaasuitsup
Kommunia
Qaasuitsup
Kommunia
Qaasuitsup
Kommunia
Qeqertarsuaq
Savissivik
Kitsissuarsuit
10
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 331
tornermut aporĮuvoq. Suliĸssat amerlanerit.
AnartarĮit nusuinnarlugit kuutsiƩakkat sapinngisamik amerlanerpaat pilersinneqartariaqarput. Kloak
– anarĮit kuuĸillu kuuinnartut. Aqqusernit pitsanngorsaaviginerisigut. Pisortat tummeraataat aasut
nutarternissaat. Nunap iluaniit kiassarneq / anartarĮit
kuuinnartut
Silap pissusaanut nalimmassarneq (piniartut) pisariaqarpoq
Angallanneq pitsanngorsaavigineqartariaqarpoq.
KaammaƩoqaƟgiinnikkut sanngiinnerit ikiorsinnaavagut. Ikiorlugit.
Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq isummat
tusaaneqarsinnaanerat. Uagut tungitsinniit isigalugu
oqaaƟgiuminaappoq, paasissiƟssat tunniunneqartartut amigaaƟgineqartarmata. Akisussaaqataaneq –
isummersuisinnaaneq.
Qanimut oqartussaaqataaneq inerisarneqarsinnaavoq
qiƟusunut oqalunneq angallanneq eqqaallugu. Sinerissami najugallit tamarmik peqataaĸgisariaqarpaat.
Inuit ataasiakkaat kisimik aalajangiisuusarput. Tusarniaaneq. PaasissuƟssat siammasinnerusut.
Nammineerluta peqataasinnaavugut akisussaaqataanikkut, tusaaƟllugit. IlinniarƟtaaneq, akisussaaneq, sunut tamanut. Isumasiunerit ataatsimiiƟtsinerillu ingerlanneqartarsinnaapput
IT illoqarĮit akornini aƩaveqaaƟtut atorluarneqarsinnaapput taassuma iluani periarĮssariƟtaasut aallaavigalugit. AtaatsimiiƟtsinerit. Misissuilluarnikkut
paasiniaanikkullu. PeqaƟgiiĸit katuīeqartariaqarput.
AƩaveqaaƟt akikinnerulertariaqarput.
Pisortat suliassaqarĮisa allanngorƟnneqarnerat innuƩaasut saaĸginniƩartut eqqarsaaƟgalugit ajorseriaateqartarpoq. AssersuuƟtut taaneqarsinnaapput
skaƩeqarnermut akiligassalerininermullu tunngasut,
sullissisut Ɵkillugit saaĸginnissinnaannginneq naammagiƩaalliuƟgineqartuarpoq. AssersuuƟgalugu tusarniaasarput aalajangeriikkamik, tamanna naammaginanngilaq. Ajorluinnarpoq ilarpoq annertuallaarpoq
(Qaasuitsup Kommunia). Sullissineq ajornerulerpoq.
Nipitunikkut akisussaaqataasinnaavugut. Nipituuliorneq ilikkartariaqarparput.
Gruppe 1:
ImeqarĮk ataavartumik suliĸnngorƟƩariaqarpoq, pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq annikillisarneqasammat,
kommunimullu aningaasat isaasut annertusiartussammata.
Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa imatut
paasillugu, namminersortut umiatsiaaraaƟllit angallassisarnerisigut, takornariat pilertortumik qaqqaqp
qaanut assartornerisigut qimussiussinerit amerlisarneqarsinnaapput, qaqqap qaanut majuartaasiinikkut tamanna anguneqarsinnaavoq.
Meeqqat inuusuƩullu sammisassaqarƟtaanermikkut
ullumikkorniit suli pitsaanerusumik atugassaqarƟnnissaat, orniƩagaqarnikkut. Timersornernq, arsaattarfeqarnikkut piorsaavigineqarnissaa, nutaaq eqqarsaaƟgalugu.
Angallanneq pitsaanerusariaqarpoq, taliƩarĮƩaarnissarlu pisariaqarluni.
4. IlinniarƟtaaneq
IlinniartoqarĮnngortoqarsinnanera. ArkƟsk StaƟon
suleqaƟgalugu qaīasissumik ilinniarĮit, inuuƟssarsiornermut aammalu tunisassiornermut ilinniarĮit,
GU pilersillugu.
Gruppe 2:
1.InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
Raaja fabrikkeqarallarneratuulli illoqarĮk inerisarƟgu
imminut nammassinnaasunngorteqqillugu. Nunap
pissariƟtaanik tunisassiorĮit nutaat (natsiit assersuuƟgalugit), puisit atortui (tajarnit). Takornariaqarpeq.
mobning med mere sammenhold. Sundhed.
Vi kan tage ansvaret ved at være højlydt. Vi skal lære
at være højtråbende.
Vi er fælles om at samarbejde og have samvær.
Borgermøde
Der kan ske en udvikling inden for lovgivningens rammer. Uddannelse. Målet må være mindre forbrug af
spiritus, hvis et sundere liv skal nås.
Mangel på arbejdspladser/produkƟoner er den
største hindring. Flere arbejdspladser.
Der må blive muligt for træk og slip i det Ňeste hjem.
Kloak – træk og slip wc. ReparaƟon af veje. Faldefærdige oīentlige trapper må udskiŌes. Jordvarme Ɵl
opvarming / træk og slip.
Det er nødvendigt med Ɵlpasning Ɵl vejrholdende
(fangere).
Der skal ske forbedringer i traĮkken.
Vi kan hjælpe de svagere borgere gennem gensidig
Ɵlskyndelse. Ved at hjælpe dem.
NærdemokraƟ er at kunne blive hørt. Det er svært at
udtale sig om den fra vores side, da de informaƟoner
der bliver givet os er mangelfulde. Medansvar – at
kunne give sin mening Ɵl kende.
NærdemokraƟet kan udvikles ved dialog med de ansvarlige myndigheder om traĮkken. Alle på kysten må
deltage i den. Enkelte personer bestemmer det hele.
Høringer. Ved at give fyldestgørende informaƟoner.
Vi kan selv deltage ved at tage et medansvar, at lade
dem høre. Uddannelse, ansvar for alt. Der må høringer og aĬoldelse af møder Ɵl. IT kan udmærket bruges
som kommunikaƟonsmiddel mellem byerne ud fra de
muligheder den indeholder. Debat møder. Igennem
analyse og undersøgelse. Der bør være et forbund for
foreninger. TeletraĮkken bør være billigere.
I forbindelse med strukturændringerne med hensyn
Ɵl borgernes henvendelser er der forringelser. Som
eksempel kan nævnes sager vedrørende skat og
betaling af regninger, der klages over at man ikke kan
henvende sig direkte Ɵl servicekontoret. Eksempelvis udsendes der høringer om Ɵng der i forvejen er
besluƩede, deƩe er ikke ƟlfredssƟllende. Den er for
ringe, rodet og alt for stor (Qaasuitsup Kommunia).
Servicen er blevet ringere.
Gruppe 1:
ProdukƟon af vand uden aĩrydelser, derved færre
arbejdsledige og højere indtægter Ɵl kommunen.
Udvikling af turismen forstået denne måde, ved at
lade jolleejerne sejle turisterne Ɵl Lyngmarksbugten,
aŅorte opturen Ɵl toppen af łeldet, opsƟlling af en
skiliŌ vil resultere i Ňere hundeslædeturister.
Bedre mulighederne end i dag for friƟdsakƟviteter for
børn og unge også med hensyn Ɵl væresteder. Der må
opføres en ny fodboldbane.
3. Infrastruktur
TraĮkken må være bedre, der må opføres en ny kaj.
4. Uddannelse
Byen gøres Ɵl en uddannelses by. Samarbejde med
ArkƟsk StaƟon om højere uddannelser, handelsuddannelser / produkƟonsuddannelser og GU.
Ingen begrundelse, men vigƟg.
Gruppe 2:
Der må genopføres en rejefabrik der kan bære sig
selv økonomisk. Nye produkter fra levenderesurser
(eksempelvis ringsæl), sæl luīer. Turisme. Nye
indtægtsgivende Ɵlbud for turister. ’Sælge’ byen Ɵl
turisterne. FærdigreƩer fra Įsk.
LivssƟl eŌervirkninger bliver Ňere og Ňere (diabetes) fedme, hjerneblødning, blodprop, kolesterol.
Stop mobning! Sammenkomster, god udnyƩelse af
naturen (løb, madlavning over bål i naturen, gåture,
bærplukning).
/Side/Qup.: 333
Takornariat oorisiorĮginissaat pillugu nutaaliorĮgalugit. IlloqarĮk takornarianut tuniniarlugu.
Aalisakkaniit piariikkat.
Inuusaatsip kingunipilui amerliartorput (sukkorneq)
pualavalaarneq, aanaartoorneq, milikartoortarneq,
kolesterol. Nakkarsaaneq unitsilli! Ataatsimoortarnerni, pinngorƟtamik atorluaaneq (arpannerit,
igaasarneq, pisuƩuarneq, nuniagiarneq.)
Sinersortaateeqqat ukiakkut atorsinnaanngillat.
Aug. – sept.- ngaanniit unitsillugit, helikopteri ukioq
tamaat. Pisiassanik innuƩaasut pisariaqarƟtaat naapertorlugit nioqquƟssanik pilersuineq.
InuussuƩunik meeqqanillu pitsaaliuinerit siammasissut. SusassareqaƟgiinneq, ikioqaƟgiinneq.
5. IT, qanimut oqartussaaqataaneq
Piorsaanermi oqartussaaqataaneq, uagummi najugaqarĮgigatsigu ilisimaneruarput.
ImeqarĮk ataavartumik suliĸnngorƟƩariaqarpoq, pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq annikillisarneqasammat,
kommunimullu aningaasat isaasut annertusiartussammata.
Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa imatut
paasillugu, namminersortut umiatsiaaraaƟllit angallassisarnerisigut, takornariat pilertortumik qaqqaqp
qaanut assartornerisigut qimussiussinerit amerlisarneqarsinnaapput, qaqqap qaanut majuartaasiinikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. Raaja fabrikkeqarallarneratuulli illoqarĮk inerisarƟgu imminut
nammassinnaasunngorteqqillugu. Nunap pissariƟtaanik tunisassiorĮit nutaat (natsiit assersuuƟgalugit),
puisit atortui (tajarnit). Takornariaqarpeq. Takornariat
oorisiorĮginissaat pillugu nutaaliorĮgalugit. IlloqarĮk
takornarianut tuniniarlugu. Aalisakkaniit piariikkat.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniartoqarĮnngortoqarsinnanera. ArkƟsk StaƟon
suleqaƟgalugu qaīasissumik ilinniarĮit, inuuƟssarsiornermut aammalu tunisassiornermut ilinniarĮit,
GU pilersillugu.
Angallanneq pitsaanerusariaqarpoq, taliƩarĮƩaarnissarlu pisariaqarluni. Sinersortaateeqqat ukiakkut
atorsinnaanngillat. Aug. – sept.- ngaanniit unitsillugit,
helikopteri ukioq tamaat. Pisiassanik innuƩaasut
pisariaqarƟtaat naapertorlugit nioqquƟssanik pilersuineq.
3. Infrastruktur
De mindre færger kan ikke bruges om eŌeråret. De
skal indsƟlle deres besejling Aug. – sept., beŇyvning
med helikopter hele året rundt. Forsyning af forbrugsvarer Ɵlpasset brugernes behov.
En bred forebyggelse for børn og unge. Gensidig
støƩe, samarbejde.
Medansvar i udviklingen, vi kender stedet bedst da vi
bor her.
ProdukƟon af vand uden aĩrydelser, derved færre
arbejdsledige og højere indtægter Ɵl kommunen.
Udvikling af turismen forstået denne måde, ved at
lade jolleejerne sejle turisterne Ɵl Lyngmarksbugten,
aŅorte opturen Ɵl toppen af łeldet, opsƟlling af en
skiliŌ vil resultere i Ňere hundeslædeturister. Der må
genopføres en rejefabrik der kan bære sig selv økonomisk. Nye produkter fra levenderesurser (eksempelvis
ringsæl), sæl luīer. Turisme. Nye indtægtsgivende
Ɵlbud for turister. ’Sælge’ byen Ɵl turisterne. FærdigreƩer fra Įsk.
2. Uddannelse
Byen gøres Ɵl en uddannelses by. Samarbejde med
ArkƟsk StaƟon om højere uddannelser, handelsuddannelser / produkƟonsuddannelser og GU.
3. Infrastruktur
TraĮkken må være bedre, der må opføres en ny kaj.
De mindre færger kan ikke bruges om eŌeråret. De
skal indsƟlle deres besejling Aug. – sept., beŇyvning
med helikopter hele året rundt. Forsyning af forbrugsvarer Ɵlpasset brugernes behov.
/Side/Qup.: 335
Qeqertarsuaq
Aqquserneq nutaaq
Ny vej
Ingutsigassaq
Nedrive
Nukissiorfik nunap kissarnera atorlugu
Varmeforsyning af jordvarme
Uunartorsuarmi naluttarfik
Svømmehal i Uunartorsuaq
Geotermiske varme uunartorsuit,
illoqarfik tamaat kiassarsinnaavaa
Geotermiske varme ved Uunartorsuit
kan opvarme hele byen
Arfernut pilattarfik nutarterlugu
Renovere flænsningsområde af hvaler
Umiatsianut
mi
qaqitsisarfik
Bådeværft
Nutartigassaq
Renovering
Nutarlerlugu tulluussarlugulu
Reparere og tilpasse
Meeqqerivik
Børnehave
Allillugu kulturikkullu sunniuteqarf.
Siuarsarlugu
Udvides, samt kulturtiltag udvikles
Biilinut unittarfik
Parkeringsplads
Alliallallugu tunisassiornerlu annertusillugu
Udvides, samt produktionsudvidelse
Nutaamik piginnitseqalissasoq
Ny ejer
Puttasut
Pontoner
Illuliorfissaq
Boligbyggeri
Talittarfik
Havn
Eqqaavissuaq
Affaldsplads
Savimminikut skrothandlerinut tuniniarlugit
Sælge jern til skrothandleren
Eqqakkat immikkoortitserlugit, inoqutigiinni
ikuallassinnaasut ikuallassinnaanngittullu
Affaldssortering for husstande
Naatitsivik, niutaannguit
Havebrug, landbrug
Qimmeqarfik
Hundeplads
Mittarfik (Plan1/Plan2)
Lufthavn (Plan1/Plan2)
Pinnguartarfik, aliikkutassat
Legeplads, underholdning
Ammaqqillugu
Genåbne
Nunagissagassaq
Terrænpleje
Eqqaavissuakup salinneqarnissaa
Oprydning af lukket Losseplads
Suliffeqarfiit nuunneqarnissaa
Flytte virksomheder
Arsaattarfiup ilanissaa
Udvidelse af fodboldbane
Qimmeqarfiit nuullugit
Flytte hundepladser
Bænkilersugassat eqqaaviillu
Opsætte bænker med affaldsstativ
Narsaasiaq, pinnguartarfik, naapittarfik
Park, legeplads, mødested
Peerlugit, toqqavii pisiaralugit
Nedrive og købe fundamenten
Qimmeqarfik nutaaq
Ny hundeplads
Kalaanunaata raatiua
Kystradio
Kuuffik
Kloakrør
Kloak aniavia
Kloak ende
Timersortarfiup cafeteriaa fit og fun-inngorlugu
Halens cafeteria omdanner til Fit n’ fun
Aqqusernit tamarmik nutarterlugit, ukiut tamaasa putuinik miulussuineq unissooq.
Aqquserniuutinik aqqusernit nutarlerlugit
Vejvedligeholdelse, således at reparation af vejhuller så vidt muligt undgås. Reparation af veje.
Tunisassiorfik nutaaliorfiusoq, naatsiiat, radiser, paarnat, naasut tiilia. Puilasut kissartut atorluarlugit
Moderne produktionsanlæg, kartofler, bær, blomster. Ved brug af en varm kilde
Illoqarfimmiik qimmit peerlugit, imeq tankilersorlugillu. Soorlu Ilulissani
Fjerne alle hundepladser midt i byen, etablere vandtanker, f.eks. det gør man i Ilulissat
Eqqaaviup aaqqissuunnissaa
Vej til Losseplads
Suliffeqarfiit inissisimaffissaat
Industriområde
Kloakkit unitsinnagit ingerlateqqillugit illoqarfik tamakkersiillugit (aqqusinikkut apersuilluni ilaatigut
kattussillutilluunniit slamtank-ilersinnaanersut)
Fortsætte med kloakarbejde til hele byen, (eller ved at tage spørgerunde med borgerne om, de vil
have fælles slamtank)
/Side/Qup.: 339
/Side/Qup.: 341
/Side/Qup.: 343
Kangerluk - Tikeraarfigineqanngitsoq
Kangerluk - ikke besøgt
Kangerluk
Workshoppi:
TikeraarĮgineqanngitsoq
Kangerluk
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 31 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 6 %
Ikke besøgt
/Side/Qup.: 345
Ilulissat
Ilulissat
Ilimanaq
Oqaatsut
Saqqaq
Qeqertaq
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
348
374
388
398
410
/Side/Qup.: 347
/Side/Qup.: 349
Ilulissat 10.11.2011/
Ilulissat
Workshoppi:
Ilulissani 10.11.10.2011 xx.xx.2012-lu immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq, ilinniarƟtaaneq
angallannerlu
Takorlooraanni periarĮssat suulluunnit nassaassaapput, kisiannili sanaartugassat anginerit amerlaqisut
illoqarĮup avataaneersunut/nunamik allamiunut
tunniunneqartarput. Ajornerpaat tassaapput NukissiorĮit.
Kikkulluunniit ineriartorsinnaapput, tamanna periarĮssaqaleraangat takusarparput, kikkulluunniimmi
peqataarusulersarmata.
InnuƩaasut maanimiut ineriartornermut malinnaapput, ilinniarnikkut pikkorissartarnerƟgullu.
Meeqqat atuarĮi pitsaanerusut, angajoqqaanut, atuartunut, ilinniarƟtsisunullu piumaĸginniƩut.
Ilinniarsimasut aggerƟnneqarsinnaapput inissiat allallu pigineqarpata. AtuarĮit meeqqeriviillu pitsaasut,
sunngiĸmmi periarĮssat pitsaasut.
Qalerallit nunaƩsinni suliarineqartarneri avammut
tunisasseriarinangit nunaƩsinni pijareerlungit suliareriarlungit aatsaat avammut tunisassiaralungit.
Umiarsualiveqarneq piƩaanerusariaqarpoq kiisalu
miƩarĮup tungaanut aqqusernit amippallaarneri
siunissami aaqissornissaat kissaaƟnginarpoq kiisalu
illoqarĮup aqquserni
Ilanngullungit amippallaarneri pissuƟngalungit.
AngallaƟngissaaneq, nunaqavisullu pingaarƟnneqarnissaat namminersortunngorsaaneq,
IlinniarƟtaaneq pitsaanerusariaqarpoq .
Ilinniartut naammasingaangata nunaƩsinni sulisussatut pingaarnertut salliuƟllungit
Suliĸmmi Ɵngusisarnissaq avataaniik Ɵkisiƫnani.
Suliĸnnik ukioq tamaat suliĸssanik peqalernissaq.
PeriarĮssarpassuupput, aalisarneq, pinianeq, namminersorneq takornariarnerlu.Kommunimi suliīeqarĮppassuit.
Aalisarneq inerisarneqarsinnaavoq tunisassiat naammassillugit suliaralugit.
Takornariaqarniarneq,sanaluƩartuƟnuuniuƟgisinnaav
aat. Kalaaliminernik neriniartarfeqaleruni iluaqqutaalluarsinnaavoq. SuliīeqarĮit kalaallinik
ingerlanneqarsinnaasut amerlisartariaqarput. Kalaaliminernik nerisassiorneq siuarsarneqarsinnaavoq.
Uilunik piorsaasoqarsinnaavoqilil.
Suleqataalluta siunnersueqataalluta pissuƟnut poliƟkkinullu malinnaaqqataalutalu.
Politekerillu piukkunnartut taasarlugit.
IlinniarƟtaaneq tamakkiisoq, ajunngitsoq –suugaluatorluunniit ilinniagassaq piukkunnarpoq.
Aningaasarsiaat Qallunaat nunaaƩut ilillugit nakorsat
kiguƟlerisut peqqissaasut
vikarrinut annikinnerusumik aningaasanik atuisinnaasagaluarpugut.
MisiliƩakkat aallaavigalugit suliīeqarĮk inerisarneqarsinnaavoq.
Suliĸssalleqisut – perorsarsimassuseq akisussaaīeqarneq ilinniarƟnneqartuuguni meeraanitsinnit
tunniunneqartariaqarpoq.
Ilulissat
Mulighederne er mange, Įskeri, fangst, private
næringsdrivende og turisme. Mange arbejdspladser i
kommunen.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 26 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 %
I Ilulissat blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 10.11.2011 og .
Workshop
hovedoverskriŌer:
I teorien Įndes alle muligheder, men alle større anlægsarbejder går mange gange Ɵl udenbys/udenlandske selskaber. De slemme er NukissiorĮit.
Fiskeriet kan udvikles, færdigvare produkƟon.
HusŇidshåndværkere kan leve af turismen. Restaurant
med grønlandsk proviant er en god mulighed.
Flere grønlandsk ejede virksomheder. Forbedring af
produkƟon af grønlandsk proviant. Bedre udnyƩelse
af kammuslinger.
Lad os deltage i arbejdet ved at give råd og følge
med i den poliƟske udvikling.
Og stemme på velegnede poliƟkere.
Fuldendt uddannelse, af god kvalitet – en lovende uddannelse af enhver slags.
Lønninger Ɵl læger, tandlæger og sygeplejersker
eŌer danske forhold. Vi kunne bruge færre penge Ɵl
vikarer.
En virksomhed kan udvikles udfra erfaringer.
Alle kan udvikles, det har vist sig når mulighederne er
der, er der nok der gerne vil deltage.
Arbejdsledige – opdragelse og ansvarsbevidsthed må
læres fra barnsben af.
At herværende befolkning følger med i udviklingen,
både uddannelser og kurser.
Bedre folkeskoler med krav Ɵl forældre og elever og
lærer.
Isłorden, isłorden, isłorden.
Man kan Ɵltrække uddannede hvis boliger og andet
er Ɵlgængelig. Gode skoler og børnehaver, gode
friƟdsmuligheder.
FærdigprodukƟon og forædling af helleĮsk må ske her
i landet i stedet for eksport af hele frosne Įsk.
Forholdende i havnen må være bedre, ligesom
vejen Ɵl luŌhavnen er for smal, det er ønskeligt med
udbedring af hele vejneƩet også inde i byen og gøre
vejene bredere.
Forbedring af både, privaƟsering hvor de fastboende
sæƩes i første række, uddannelsen må intensiveres.
AnsæƩelsen af færdiguddannede fastboende sæƩes i
prioritet i stedet for Ɵlkaldt arbejdskraŌ.
OpreƩelse af helårs arbejdspladser.
Der mangles en svømmehal.
En smuk udsigt mod is fyldt hav
Gode muligheder for vandring i en skøn natur
Mulighederne kan udvikles hvis folk samarbejder.
Flere friƟdsakƟviteter for børn bør Ɵlbydes i vores by.
Forskellige sprog og misforståelser.
FriƟdsakƟviteter og sport.
Man må sige at foreningslivet kører godt.
Fællesskabet i foreningerne mangles, f.eks. kommer
der kun få medlemmer Ɵl foreningernes generalforsamlinger, derfor må der opreƩes et samlingssted for
foreninger.
Ilulissats særlige kendetegn er isłeldene, isłeld der
hele Ɵden sejler ud af łorden med blankt hav som
udsigt Ɵl resultat.
/Side/Qup.: 351
Ilulissat Kangerluat, Ilulissat Kangerluat, Ilulissat
Kangerluat.
NaluƩarĮk amigaataavoq.
Susassaaleqineq – susassaqarpallaaramik paatsiveqannginnerupput.
NunaqqaƟgiineq, kalaaleqaƟgiineq, susassaqaƟgiineq
peeruppoq.
PeqaƟgiiĸlerineq –ingerlaaluarpoq – inuusuƩut amigaaƩaapput Ɵmersorneq
eqqaasanngikkaani.
Avaterput iluliarasaaq avammullu isikkivingik
Nunarput pisuĸngissaqqissuuvoq nunamullu pisuttuarneq nuannerluni
Soorunalimi inuit suleqaƟungiikkunik periarĮisat ineriartorƟnneqarsinnaapput.
IlloqarĮƫnni meeqqanut periarĮssat suli annertunerusumik sammisassaqarƟƫnernik illoqarĮpput
Peqartariaqaraluarput.
OqaaseqaƟngiinnginneq imminnullu paaseqatingiinnginneq.
SammisassaqarƟƟnerit Ɵmersornerit.
PeqaƟngiiĸit ingerlanerat ajunngiƩumik ingerlanerat
nalunaaruƟngisinnaavarput.
PeqaƟngiiĸmmi ataatsimoortarneq amingaataavoq
assersuut peqaƟngiiĸit ataatsimeersuarniaraanngata
inuit ikiƩunnguit takkuƩarput taamaammat peqatingiiĸit ataatsimoorĮssaannik peqartariaqarpoq.
Ilulissat immikkuullarissuƟgaa Iluliaqarnera, iluliarsuit
aniajunnaaraanngata isikkivik qatsunnarsisinnaasarpoq.
PinngorƟtami inooqqataaneq- saariarĮssat pitsaanerusinnaapput.
Inuuneq peqinnartoq imerniartarĮunngitsumi isersimaartarĮssat amigaaƩapput.
Siunnersuisoqarnissaq amigaaƟgineqarpoq – periarĮssat suuppat? AningaasaƟgullu
siunnersuisinnaasumik.
Piorsarsimassutsikkut ineriartorneq sassarƟnnerusariaqarpoq. Ersarinnerusumik
anguniagaqartariaqarpugut.
Qajaq, umiaq, umiaraaq qilaatersorneq sanaluƩarneq
assassorneq.Ammerineq, kalaallisuuliorneq.
Atorluaasinnaavugut nammineq atuisuuguƩa.
Imminut susassaqaƟgiineq atornerusariaqarpoq, tammariartuinnarami uterƟnniartariaqarparput. Meeraaqqerivinniilli sukkutorpallaannginnissaq sungiusarniartariaqarput. Tupatorneq silami ileqquujartornera
qujanarpoq.
Maligassiuinissaq peqqissuunissamut pingaaruteqarpoq –
Silap pissusaa assut pingaaruteqarpoq-sikusarneq
pingaaruteqarpoqqimussernermut iluaqqutaasartoq naak? Siunissami
qanormi qimusserne pissava?
inissiallu
InuƩut imminut naapeqaƟngiiƩarneq,qanilaarneq
ilassiuinerlu qalaaliunerlu.
NeqerooruƟt assigiingitsut ikalisartariaqarput –unnussiuaarƟtsineq imiggassartaqanngitsut ikannerusariaqarput. PutumaniuƟginagit unnussiuaarƟtsineq.
Qannilaarneq nuvannarnerlu.
Meeqqanut inuusuƩuaqqanullu –inuit nammineq
suliniuteqarnerat atulertariaqarpoq: pilliuteqarneq
utaqqivallaarparput.
Inuiaat ataatsimut naapiĸmmik peqalerpata orninguƩarĮmmik.
Namminerisamik najungaqarneq,immikkut ineqarneq.
Peqqinneq Ɵmersorneq
Livet i naturen – muligheder kan være bedre. Et sundt
liv, ikke på værtshuse, spiritusfrie væresteder mangles.
Et godt samarbejde.
Samhørighed, samarbejde, vi må støƩe hinanden
bedre.
Flere forskellige Ɵlbud – Ňere spiritusfrie aŌensarrangementer. AŌen komsammen uden spiritus.
Give dem støƩe, rådgive dem, være åben overfor
dem.
For børn og unge – folk må selv tage iniƟaƟver: vi er
for afventende.
Kedsomhed – de er forvirrede over at have så mange
muligheder.
Snespurvevej – Pitoqqaq er det bedste. Det er dejligt
at kunne køre på hundeslæde.
Medborgerskab, grønlandsk levevis og samhørighed
er væk.
Det er mere rart at bo på enfamilieshuse.
Foreningslivet – kører godt – ungdommen mangles
bortset fra i sportslivet.
Samhørighed, respekt for hinanden m.m..
Vi kan leve sundt hvis vi lever under samhørighed.
Erhverv – beskæŌigelse – uddannelse.
Rådgivning mangles – hvad er mulighederne? Også
rådgivning om pengesager.
I dialog med andre.
Evnen i at kommunikere, respekt overfor hinanden,
kan Įnde fællesløsning.
Mere fokus på den kulturelle udvikling. Mere klare
målsætninger.
Man må støƩe de svagere sƟllede mennesker med
hjælp Ɵl selvhjælp.
Kajak, konebåd, sejldugsjolle, trommedans, husŇidsarbejde. Tilberedning af skind, syning af naƟonaldragt. Som brugere må vi selv kunne klare disse.
Samhørigheden må løŌes op, den er ved at forsvinde
vi må have den frem igen. Mindre brug af sukker må
læres allerede i børneinsƟtuƟonerne. Det er godt at
tobaksrygning kun i det frie anvendes af Ňere og Ňere.
Det er vigƟgt at være foregangsmenneske for et sundt
liv.
De klimaƟske forhold er vigƟge – islægget er vigƟg –
den der er så vigƟg for slædekørslen, hvor er den hende? Hvordan vil slædekørslen have det i fremƟden?
At mødes som mennesker, menneskelig varme, venlighed, at være grønlænder.
At være venlig og glad.
At have egen bolig, at have eget værelse.
Vi bruger vores demokraƟske ret for lidt, det må vi
reƩe op på.
PoliƟkkerne må informere borgerne bedre.
Vi må have Ňere fællesmålsætninger.
Mere åbenhed overfor folk og mere synlighed.
De er for lukkede større åbenhed.
Vi må deltage mere, vi har krav på at modtage mere
informaƟon.
SelvkriƟk, sƟllingstagen, kriƟk for kriƟkkens skyld.
Dialogen skal have en klar målsætning.
Vi må være åbne og ikke lukke os inde, at være bevist
om at man er et foregangsmenneske.
Billigere IT er ønskeligt i fremƟden.
Påvirkning af andre – ubegrænset.
Røveri?????
Fordelen er svær at få øje på. Det kan være at man i
fremƟden langt om længe vil forstå det.
Hvis der kommer klarere krav fra myndighederne vil
vi kunne yde mere. Og modsat: Vi bør fremkomme
med forslag i stedet for at være uvirksomme.
Et værested hvor folk kan være sammen i fællesskab.
Sundhed og sport
/Side/Qup.: 353
Ersarissumik isumaqaƟgiiniarluta oqaloqaƟgiisaagut.
SuleqaƟngiilluarnikkut.
AtaqaƟngiinnginneq ikioqaƟngiinginneq ikioqaƟngiinnerusariaqarpungut.
Ikiorlungit iliƩersorlungit ammaĸnginerullungit.
Snespurvevej- Pitoqqaq nuannernerpaavoq. Qimussersinnaneq nuannequtaavoq.
SusassaqaƟgiineq ataqqeqaƟgiineq il.il,
Illut ataasiakkaani najugaqarnissaput ornigunarneruvoq.
SusassaqaƟgiikkuƩa peqqinnartumik inuusinnaavugutAningaasarsiorneq- suliĸssaqarniarneq- illinniarsimaneq.
InoqaƟt oqaloqaƟgineraƟgutOqaloqaƟgiisinnaannginneq, akaraƟgiinnginneq,isum
aqaƟgiisinnaaninneq.
Inuit sanniinerusut tapersersortariaqarparput ikorfartoqaƟgalugit.
Ammasuusariaqarpugut toqqortornanga, usuumersinnaallunga maligassiuilluta.
Akikinnerusumik IT siunissami perusunnarpoq.
Sunniisinnaaneq – atorsinnaanera killeqanngilaq.
Ujajaaneq?????
PiƩaanerut takujuminaappoq. Immaqa siunissami pifĮssaq sivisunersoq atorlugu
takuneqarsinnaalissapput.
Pisortaniit ersarinnerusumik piumasaqarĮgineqaruƩa
tunniussassarput annersuisinnaapputKillormullu: Uagut utaqiinarata siunnersuisinnaasariaqarpugut.
oqartussaaqataanerput atunngippallaaqaaq aaqqittariaqarpoq
poƟkkerit innuƩaasunut qanimut paasisiƫsariaqarput.
suliniuteqarnerusariaqarpungut.
ammanerusariqarpoq inunnullu saqqumminusariaqarluni.
matoqqavallaarput ammanrusariaqarput.
akuunerusariaqarpungut paasiƟnneqartarnissarput
oqartussanillu paasiƟnneqartaruƩa.
Imminut Ɵkkuarsinnaaneq,isummersinnaaneq uparuaaniaanarluni uparuaaneq.
Gruppe 1:
Kultur-i kinaassuserlu aallunnissaat pingaaruteqarpoq, akuerineqanngikkaanni aammalu
ataqqineqanngikkaannut ajunngitsumik ilinniartoqarsinnaanngilaq, inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinaanngilaq, toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaanngilaq il.il.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarĮit amerlanerusut maani illoqarĮmmi pilersinnissaat sulissuƟgisariqarpoq. GU aamma ilinniarĮit ingerlaqqiĸusut. InuuƟssarsiortunut aammalu
inuunermut peqqissumut ilinniarĮit illoqarĮtsinni
toqqammavileeqataasinnaammata.
Inuuneq peqqissoq anguniarƟllugu pingaaruteqarpoq
peqqinnissaq pitsaaliuinerlu aalluƟssallugu. Pingaaruteqarpoq illoqarĮmmi maani ilaqutariinnut toq-
Borgermøde
Gruppe 1:
Det er vigƟgt at satse på kultur og idenƟtet, for uden
anerkendelse og respekt kan vi ikke opnå en god uddannelse, erhvervsudvikling, et trygt liv mv.
Vi skal Įnde vores kultur og idenƟtet gennem forskellige diskussioner i byen.
2. Uddannelse
Vi skal satse på Ňere uddannelsesinsƟtuƟoner i byen.
Både GU og andre videregående uddannelser.
Uddannelserne skal være med Ɵl at give en lokal
forankring af både erhverv og det gode liv.
En vigƟg del af det gode liv er også at satse på sundhed og forebyggelse. Det er vigƟgt at skabe trygge
rammer for familielivet i byen.
Erhvervsudvikling handler ikke kun om at satse på de
gamle erhverv. Vi må have nye erhverv Ɵl byen, så vi
har bredere erhvervsmuligheder.
Der skal være bedre muligheder for mere innovaƟon
og iværksæƩeri.
Det er vigƟgt, at vi i Ilulissat går forrest i forhold Ɵl
klima og miljø. Blandt andet skal vi have større fokus
på bæredygƟg fangst.
Gruppe 2:
Vi skal satse på at være Nordgrønlands turismecentrum. Vi har isłorden, men det kræver også bedre
infrasturktur og et fokus på kultur, idenƟtet og kulturarv.
Vi skal erhvervsudvikle indenfor turismebranchen.
Der skal produceres færdigvarer Ɵl eksport
2. Uddannelse
Man kunne foresƟlle sig, at Ilulissat kunne have et
Klima-universitet.
Der er meget dialog og debat på naƟonalt niveau,
men ikke lokalt. Vi foreslår, at man bruger medierne
noget mere – gennem TV, lokalradio og Ňyers.
Vi foresƟller os, at man kunne lave en ordentligt planlagt temauge – “Min uge, min by”/ DemokraƟets uge
- ligesom i uge 18. I denne uge kunne der i alle byer
og byfder foregå forskellige akƟviteter og en stærk
dialog mellem borgere, poliƟkere og erhvervsliv. Hvordan kan vi som borgere påvirke i dagligdagen?
Gennem respekt for vores egen kultur og idenƟtet,
kan vi være med Ɵl at skabe tryggere og bedre liv.
Gruppe 3:
Erhvervsudvikling handler ikke kun om at have Ňere
erhverv, det handler også om at skabe bedre muligheder for at udvikle erhverv. Både gennem sagsbehandling og gennem mere gennemsigƟghed.
2. Uddannelse
Det er vigƟgt at have uddannelse som indsatsområde.
Det er de voksne, der skal tale børnenes stemme,
da børnene ikke selv kan. Vi har brug for en bedre
folkeskole.
Ilulissat skal trække Ňere uddannelser Ɵl byen og
koncentrere uddannelser i vækstbyer, i stedet for at
sprede uddannelserne løst i forskellige byer.
Uddannelser i Ilulissat skal være med Ɵl at skabe lokal
forankring af erhverv og reelle indtægter frem for
’import af penge’.
Vi skal gøre noget ordentligt ved de problemer der er
med alkohol, gas og hærværk. I stedet for at iniƟaƟverne handler om at låse gas inde osv., skal det
handle om forebyggelse og holdningsændring.
4. Infrastruktur
Infrastruktur er helt central, da fakƟsk alle andre
temaer (uddannelse, kultur, erhverv, miljø, IT) ikke
kan lade sig gøre, hvis ikke infrastrukturen oplever en
voldsom forbedring. Vi kan ikke komme videre på de
andre områder, hvis ikke infrastrukturen bliver bedre.
Det handler både om en ordentlig udvidelse af
luŌhavnen og en langsigtet løsning på pladsmanglen
i havnen.
/Side/Qup.: 355
qissisimasumik inuuneqarnissamut sinaakkusiinissaq.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq imaaginnanngilaq pioreersut inerisarnissaat. Maani illoqarĮmmi InuuƟssarsiuƟnik nutaanik pilersitsisoqartariaqarpoq siammasissumik inuuƟssarsiorneq ingerlassinnaajumallugu.
Inerisaanermut aallarniiniarnermulu periarĮssat pitsaanerusariaqarput.
Avatangiisit eqqarsaaƟgalugit Ilulissani siuƩuunissarput pingaaruteqarpoq. IlaaƟgut nungusaataanngitsumik piniarneq isiginiarnerusariaqarparput.
Gruppe 2
Avannaani takornerianut siuƩuunissarput sulissuƟgisariaqarparput. Kangia (isłorden) pigaarput taamaaƩorli angallannikkut periarĮssat pitsaanerusariaqarput aammalu kultur-i, kinaassuseq
aammalu kulturikkut kingornussat isiginiarnissaat
pisariaqarpoq.
Tunisassiat naammassillugit avammut tunisassiasineqertarnissaat
2. IlinniarƟtaaneq
Avatangiisit pillugit ilisimatusarĮmmik Ilulissani pilersitsisoqarsinnaanera takorloorneqarsinnaavoq.
Nuna tamakkerlugu oqaloqaƟgiinnerit aammalu oqallinnerit ingerlapput, najugaqarĮgisatsinnili ingerlanneqaraƟk. SiunnersuuƟgissavarput tusagassiuƟt
atorneqarnerunissaat – TV-kkut, radio-kkut aammalu
saqqummersitaliornikkut.
SapaaƟp akunneranik sammisaqarƟtsivimmik ingerlatsisoqarsinnaanera takorloorparput – “Uanga
sapaaƟp akunnera – uanga illoqarĮga”/ OqaƩussaaqataarnerup sap.ak - tassani uge 18 assigalugu
ingerlatsisoqarluni. SapaaƟp akunnerani tassani
illoqarĮnni nunaqarĮnnilu tamani aalajangersimasumik sammisaqarƟtsisoqarsinnaavoq aammalu
innuƩaasut, qinikkat aammalu inuuƟssarsiuƟnik
ingerlataqartut akornani annertuumik oqaloqaƟgiittoqarsinnaalluni. - InnuƩaasut ulluinnarni qanoq sunniuleqagataasinnaavugut?
Nammineerluta kultur-erput aammalu kinaassuserput
ataqqillugu toqqissisimasumik ajunnginnerusumillu
inuuneqalernissarput pilersissinnaavarput.
Gruppe 3
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq tassaaginnanngilaq
suliīeqarĮnnik amerlanernik pilersitsineq kisiannili
inuuƟssarsiuƟnik inerisaanissamut periarĮssanik pilersitsineq. Sullissinikkut aammalu aammanerunikkut
anguniarneqarluni.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq anguniagarissallugu pingaaruteqarpoq. Inersimasut tassaapput meeqqat sinnerlugit
oqariartortussat meeqqat namminneq oqariartorsinnaanngimmata. Meeqqat aturĮat pitsaanerusoq
pisariaqarƟpparput.
IlinniarĮit amerlanerusut Ilulissani pilersiƩtariaqarput
ilinniarĮillu illoqarĮnnut ineriartorĮusunut ataatsimoorƟllugit maannakkutut illoqarĮnnut assigiinngitsunut siammakaaternagit.
Ilulissani ilinniarĮit illoqarĮmmut inuuƟssarsiornikkut aammalu iluameersunik isertassaƟgut pilersitseqataasinnaapput avataaniit ”aningaasanik eqqussuineq” piunnaarluni.
3. Peqqiniissaq pitsaaliuineq
Imigassaq, naamaartarneq aserorterisarnerlu iliuameersumik iliuuseqarĮgisariaqarparput. Gas-ip
parnaarunneqartarnissaa pillugu il.il. suliniuƟgineri
pinnagit pitsaaliuineq eqqarsartarnermillu allanngorƟtsineq suliniuƟgisariaqarput.
Angallanneq pilersuinerlu qiƟulluinnarpoq ingerlatammi allat tamarmik (ilinniarƟtaaneq, kultur-i,
inuuƟssarsiuƟt, avatangiisit, IT) piviusunngorƟnneqarsinnaanngimmata angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngorƟngaatsiarneqanngippata.
Ingerlariaqqissinnaanngilagut angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngunngippata.
MiƩarĮup iliameersumik tallineqarnissaa aammalu
siumut isigisumik umiarsualivimmi inissaaleqineq
tamatumani pineqarpoq.
Kulturikkut kingornussat paarilluarnissaat qiƟuvoq,
eriagalugit paaralugillu, illoqarĮup nunaƩalu ineriartornerani aammalu inerissaanerup annertusarnissaa
eqqarsaaƟgalugit.
Kulturikkut kingornussat ineriartornermi malinnaanis-
Vores kulturarv er central at pleje, bevare og værne
om, i takt med at vi skal modernisere byen og landet
og have fart på udviklingen.
Kulturarven bliver vigƟg at styrke, hvis vi skal kunne
følge med udviklingen.
1. Infrastruktur
Infrastruktur er helt central, da fakƟsk alle andre
temaer (uddannelse, kultur, erhverv, miljø, IT) ikke
kan lade sig gøre, hvis ikke infrastrukturen oplever en
voldsom forbedring. Vi kan ikke komme videre på de
andre områder, hvis ikke infrastrukturen bliver bedre.
Det handler både om en ordentlig udvidelse af
luŌhavnen og en langsigtet løsning på pladsmanglen
i havnen.
2. Uddannelse
Vi skal satse på Ňere uddannelsesinsƟtuƟoner i byen.
Både GU og andre videregående uddannelser.
Uddannelserne skal være med Ɵl at give en lokal
forankring af både erhverv og det gode liv.
Det er vigƟgt at have uddannelse som indsatsområde.
Det er de voksne, der skal tale børnenes stemme,
da børnene ikke selv kan. Vi har brug for en bedre
folkeskole.
Ilulissat skal trække Ňere uddannelser Ɵl byen og
koncentrere uddannelser i vækstbyer, i stedet for at
sprede uddannelserne løst i forskellige byer.
Uddannelser i Ilulissat skal være med Ɵl at skabe lokal
forankring af erhverv og reelle indtægter frem for
’import af penge’.
Man kunne foresƟlle sig, at Ilulissat kunne have et
Klima-universitet.
Det er vigƟgt at satse på kultur og idenƟtet, for uden
anerkendelse og respekt kan vi ikke opnå en god uddannelse, erhvervsudvikling, et trygt liv mv.
Vi skal Įnde vores kultur og idenƟtet gennem forskellige diskussioner i byen.
/Side/Qup.: 357
samut nakuussuƟtut pingaaruteqarput.
Angallanneq pilersuinerlu qiƟulluinnarpoq ingerlatammi allat tamarmik (ilinniarƟtaaneq, kultur-i,
inuuƟssarsiuƟt, avatangiisit, IT) piviusunngorƟnneqarsinnaanngimmata angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngorƟngaatsiarneqanngippata.
Ingerlariaqqissinnaanngilagut angallannikkut pilersuinikkullu pissutsit pitsanngunngippata.
MiƩarĮup iliameersumik tallineqarnissaa aammalu
siumut isigisumik umiarsualivimmi inissaaleqineq
tamatumani pineqarpoq.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarĮit amerlanerusut maani illoqarĮmmi pilersinnissaat sulissuƟgisariqarpoq. GU aamma ilinniarĮit ingerlaqqiĸusut. InuuƟssarsiortunut aammalu
inuunermut peqqissumut ilinniarĮit illoqarĮtsinni
toqqammavileeqataasinnaammata.
IlinniarƟtaaneq anguniagarissallugu pingaaruteqarpoq. Inersimasut tassaapput meeqqat sinnerlugit
oqariartortussat meeqqat namminneq oqariartorsinnaanngimmata. Meeqqat aturĮat pitsaanerusoq
pisariaqarƟpparput.
IlinniarĮit amerlanerusut Ilulissani pilersiƩtariaqarput
ilinniarĮillu illoqarĮnnut ineriartorĮusunut ataatsimoorƟllugit maannakkutut illoqarĮnnut assigiinngitsunut siammakaaternagit.
Ilulissani ilinniarĮit illoqarĮmmut inuuƟssarsiornikkut aammalu iluameersunik isertassaƟgut pilersitseqataasinnaapput avataaniit ”aningaasanik eqqussuineq” piunnaarluni.
Avatangiisit pillugit ilisimatusarĮmmik Ilulissani pilersitsisoqarsinnaanera takorloorneqarsinnaavoq.
Kultur-i kinaassuserlu aallunnissaat pingaaruteqarpoq, akuerineqanngikkaanni aammalu
ataqqineqanngikkaannut ajunngitsumik ilinniartoqarsinnaanngilaq, inuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinaanngilaq, toqqissisimasumik inuuneqartoqarsinnaanngilaq il.il.
/Side/Qup.: 359
Ilulissat
Eqqumiitsulianik kusassarlugu
Kunst, udsmykning
Royal Greenland kuuffia
Royal Greenland afløb
Nipiliorffik
Larmer
Qullersuaq kusanaattoq (assilissallugu)
Grimme lygtepæle (mht. Foto’s)
Nuna sanaartorfiunngittoq eqqissisimasoq
Åben landskab, fred og ro
Inissaqarluarnera iluarusimaarpaput
Dejligt der er plads
Kirkebugten rekreativt område
uden at “sidde i folks baghave”
Nuna piorsalarneqassaaq
Giv arealet et løft
Imermik kuuffik
Afløb af gråt spildevand
Amaaruutissaqarfiunikoq salillugu
Oprensning af gammelt kul osv.
Pisiniarfiit kusanartut
Flotte butikker
Kusanaattoq
Grim
Qimmeqarneq illoqarfimmi iluarisimaarivarput, avannaarniikkatami. Paarilluarnerusariaqarput inunnullu....
Hyggeligt med hunde i byen, det er jo Nordgrønland.
Bliver passet bedre og er mere vant til mennesker
Aqqusernit ajoqutillit
“Buler” i vejen
Angallannerit pitsanngorsarlugu,
ulorianarpallaalersimagami
Trafikforhold skal forbedres,
er for farlige nu
Naluttarfissaq, vinterbadetarfittalik
Svømmehal med vinterbadefaciliteter
Qanilluni ineqassagaanni ajunngitsut
Fine når nu man skal bo tæt
Kulturikkut oqaluttuarisaanermut ajunngittoq
Fin kultur historie
Blokinik sanaartorfik
Blokbebyggelse
Aqqut ulorianartoq
Farlig vej
Tukattoq
Rod
Meeqqanut isumannaatsumik ataatsimoorfik,
ukiukkut sisorarfik & ukioq naallugu meeqqanut/
ilaqutariinnullu sammisaqarfik “aneerfik”
Børnevenligt område, Skiløbssted om vinteren &
friluftsted aktivitetområde for hele året til alle
familie og børn
Arsaattarfik
fodboldbane
Pinnguartarfik, sammisaqarfissat amerlanerit
Legeplads, aktiviteter rekreativ
Barnevogninik aqqutissaq, meeqqat sisorartarfiat innarlornaveersaarlugu
Barnevognsvej, men pas på børnenes kælkebakke
Tipersuaq!!
Lugt!!
Aqqut mikivallaarpoq
Smal vej
Inissakippallaarpoq
Ikke nok plads
Biilit unittarfissaannik periarfissanik
Ingen parkeringsmuligheder
Silami timersortarfissaq
Udendørs fitness
Kloakimut ruujori
Kloakrør
Sanaartorfigeqqinnagu, isikkivik assersornagu
Ikke flere bygninger, så man kan se udsigten
Nuna sanaartorfiunngittoq
Åben areal
Nuna sanaartorfiunngittoq atatsiinnarlugu
Behold de åbne arealer
Inuinnaat pisuttarfiat pitsaaneq
lav en ordenlig sti
Aqqut nutaaq
Ny vej
Qimussinut isumannallisaaneq, max 20 km, aqqutinut
aserorterineq, tarrarsuutit angisuut
Sikkerhed for slæder, max 20 km, vejchikaner, store spejle
Rip, Rap og Rup - kikkut tamarmik nalunngisaat, piiarneqassanngillat
Rip, Rap og Rup – alle kender dem, de skal nok ikke fjernes så
Ilulissat
Kælkertarfik, sisorartarfik/ ilaqutariit ataatsimoorfiat
Kælkebakke/familieområde
Aporfissat/suliffeqarfiit akornanni biilinik sukkalisaartunut kingaallissaatit
Bump/fartreduktion ved institutioner, farlig bolkørsel + for hurtig
Inuit pisuinnaat aqqutaannik amerlanernik!
Vi ønsker os mere fortorve!
Illoqarfiit qeqqa Nuuk-tut ilusilernissaa mianersuullugu – mattuteqasutut misigerusunngilagut
Pas på med at lave en midtby som Nuuk – vi vil ikke lukkes inde
Qimmeqarfimmut aqqusineq, qimmit inoqarfinniit illikarlugit, hundevedtægt (qimmeqarnermut malittarisasaq?)
En vej til hundeplads, flytte hunde fra beboet sted, hundevedtægt
Pisuinnarnut aqqutit aqqusinermi pingaarnerni tamani
Plads til fodgængerfelt til alle veje
Qimmeqarneq illoqarfimmi iluarisimaarivarput, avannaarniikkatami. Paarilluarnerusariaqarput inunnullu....
Hyggeligt med hunde i byen, det er jo Nordgrønland. Bliver passet bedre og er mere vant til mennesker
Sanaartornermi tusarniaavigisassaq
Høring om byggeri
Sagsbehandling
Sagsbehandling
Siunissami inuutissarsiutigalugu talittarfissaq,
siunissami atorluarneqarsinnaasoq
Mulig erhvervshavn, fremtidssikret
Talittarfiusinnaasoq umiatsianut anginernut mikinernullu
Mulige havneområder, både større & mindre fartøjer
Silami timersortarfissaq
Udendørs fitness
Royal Greenland kuuffia
Royal Greenland afløb
/Side/Qup.: 365
/Side/Qup.: 367
/Side/Qup.: 369
/Side/Qup.: 371
/Side/Qup.: 373
/Side/Qup.: 375
Ilimanaq 22.10.2011
Ilimanaq
Workshoppi:
Ilimanami 22.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput pisortat
suliīeqarĮutaat aammalu aalisakkerivik, takornariaqarneq, minnerunngitsumillu aalisartuuneq/piniartuuneq.
InuuƟssarsiuƟni takornariaqarneq, privaƟnngorsarnerlu inerisarneqarsinnaapput.
NunaqarĮmmiut ataatsimut kivitseqaƟgiinnerisigut
kiisalu ilinniagaqarnikkut inerisaasoqarsinnaavoq.
Siunnersorneqarneq pisariaqarpoq.
Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarnissaq pingaaruteqarpoq.
Inuit piukkunnartut pikkorissarnerisigut siuarsaasoqarsinnavoq.
Aalisakkeeriviit takornarialerinerullu aalaakkaanerusumik ingerlannerisigut inerisaasoqarsinnaavoq aammalu pikkorissarneq ilinniarƟtaanerlu atorlugit.
PinngorƟtaq (angalaneq) immikkullarissuƟgaarput.
Eqalliarneq, angalaarneq sunngiĸmmi periarĮssaapput
Takornarianut pisuƩuarĮit nalunaaqutsersorlugit periarĮssat annertusarneqarsinnaapput.
Unnukkut klubbeqarneq, ƟmigissartarĮllu ingerlateqqilernissaat pingaaruteqarpoq
TimigissartarĮmmi inissaqarniarneq aproĮuvoq
PeqaƟgiiīeqarneq (banko, bingo) ataatsimooruƟgaagut.
PeqaƟgiiĸit ingerlarusaarput, ilaaƟgut annikitsumik.
TapersersoqaƟgiinnikkut peqaƟgiiĸit inerisaavigineqarsinnaapput.
Illorsuit pingasut, aammalu qunnertooq illu ujaqqanik
qammalik eriagisassatut isigaagut. Nutarterneqarsinnaagunik atorluarneqarsinnaagaluarput.
Eqqaaneqareersutut ƟmigissartarĮk inissaqarluaraluarpat peqqissumik inuuneqarneq ingerlanneqarsinnaagaluarpoq.
InuƩut ataasiakkaatut suleqataanikkut peqqinnerulersinnaavugut.
NunaqarĮtsinni silap allanngoriartornera malunnaateqanngilaq.
inissiallu
Ataatsimoorneq, aliikkusersoqaƟgiinnerlu manni
nuannernerpaajupput.
SusassareqaƟgiinneq anguniassavarput.
Nammineerluni illuliornikkut (siusinnerusukkutuut)
inerisaasoqarsinnaavoq.
Eqqaaveqarnerup pitsanngorsarneraƟgut (eqqakkanut ikuallaavik) avatangiisit pitsanngorsaneqarsinnaapput.
Peqqinnissaqarnikkkut sullissineq inuuniarnermi unammilligassat annersaraat.
Pikkorissartarnikkut ilinniarƟtaanikkullu unammilligassat qaangerniarsinnaavagut.
med evner.
Ilimanaq
Der kan udvikles ved en mere stabilt driŌ af indhandlingsstedet og turismen samt gennem aĬoldelse af
kurser og uddannelse.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 21 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 14 %
Det der kendetegner vores område er naturen (udŇugter).
I Ilimanaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 22.10.2011.
I friƟden kan man tage på ørredfangst, sejlture.
Workshop
Ved afmærkning af vandreruter for turister kan der
udvikles nye muligheder.
hovedoverskriŌer:
De vigƟgste erhverv er de oīentligt ejede insƟtuƟoner og indhandlingsstedet, turisme.
Turismen kan udvikles og der kan privaƟseres.
Den største hindring er pladsmangel Ɵl Įtness.
Det vi er fælles om er foreningslivet (banko, bingo) .
Foreningerne holdes i gang om end meget svagt.
Foreningslivet kan udvikles ved at støƩe hinanden.
Bygdens folk må løŌe i Ňok, også med hensyn Ɵl uddannelser.
Der er behov for rådgivning.
Det er vigƟgt at have uddannede lærere.
Der kan ske en udvikling gennem dygƟggørelse af folk
Qaasuitsup Kommunia
AŌensklub, og Įtness må genåbnes.
Vores kulturarv er tre store bygninger, og ‘qunnertooq’ et stenhus. Hvis de kan renoveres er de ellers
velegnede Ɵl anvendelse.
Som allerede nævnt kan Įtness ellers køres hvis man
kan Įnde et egnet rum og dermed skabe grundlaget
for et sundt liv.
Qaasuitsup
Kommunia
Qaasuitsup
Kommunia
Qaasuitsup
Kommunia
Qaasuitsup
Kommunia
Qeqertarsuaq
Ilimanaq
Savissivik
Kitsissuarsuit
10
10
55
00
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 377
NeqeroorĮgineqartannginneq aporĮit annersaraat.
Utoqqaat sanngiinnerusutut isigisagut siunissami
peqqinnartumik atugaqarnissaat kissaaƟgiuarparput.
Qanimut oqartussaaqataaneq tassaavoq akisussaaqataaneq, uparuaasinnaaneq, siunnersuisinnaaneq.
Qanimut oqartussaaqataaneq aƩaveqaaƟt pitsanngorsarnerisigut inerisarneqarsinnaavoq.
NunaqarĮmmi inuit kikkulluunniit atorsinnaasaannik
qarasaasiaqarnissaq anguniartariaqarpoq.
Inter-imut allaĸleraanni “sumulluunniit”
atorneqarsinnaasutut oqaaƟgisariaqarpoq.
Ulloq manna Ɵkillugu annerusumik IT-mut tunngasunik sunniuteqarnikuunngilaq.
Kajumilluta, immersueqataalluta, pimoorussinerullutalu anguniagaq anguniarsinnaavarput.
Gruppe 1:
InuussuƟssarsiuƟt nunaqarĮmmi amerlanerusariaqarput, nunaqarĮpput ineriartussappat. Suliĸssaaleqisullu suliĸssaqarƟnneqartariaqarput. Utoqqaat illuat,
meeqqerivillu pilersinneqarpata suliĸssanik ammaassissapput, kiisalu aalisakkerivik aalaakkaasumik
ukioq naallugu ammasalerpat. InuuƟssarsiornermut
inerisaanermut tunngaƟllugu, utoqqartaƩa amminik
suliaqarsinnaanerat annaannginerani inuusuƩut
ilinniarƟtaanissaat, ammerinermut ilinniarƟtaanissaat
piumasarisariaqarparput, utoqqaat tamakkuninnga
ilisimasut peqinneranni.
NunaqarĮmmi inuuneq toqqissisimanartuuvoq peqqinnartuullunilu.
InuussuƟssarsiuteqanngikkaanni ineqarĮssat inoqarsinnaanngillat. Aamma nuuƩussaraluit inissaqaraƟk nuunngitsuuinnartarput. Inissiaqarneq nutarteriĸgineqarsinnaasuuguni (atorsinnaasunik).
TaliƩarfeqarniarnikkut amigaateqarpugut, angalannermut tunngaƟllugu, angallannerlu akisoqaluni.
Pilersorneqarneq pitsaanerusinnaagaluarpoq, Pilersuisup killeqarƟtsinera pissutaalluni amigaaƟt illoqarĮmmut pisiariartortariaqartarput.
5. IT, qanimut oqarussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Teknikkikkut ilinniarƟtaanermut amigaateqarpugut. NetCafétut iƩumik inerisaasoqarsinnaavoq.
Meeqqanullu sammisassaqarƟtsiviit pilersillugit.
Gruppe 2:
InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
Ukioq kaajallallugu tunitsivik takornariaqarneq tapertaralugu inuuƟssarsiorneq. Tasiusamut aqqut aaqqillugu. Kultur kinaassuserlu takuƟllugu.
NunaqarĮmmi pisariaqarnerpaavoq.
3. IT, qanimut oqarussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Qarasaasiat pisariaqarƟnneqarput nunaqarĮup allafĮani avammut saaĸginninnermi. Inuit allaĸmmut
iserunik namminneq qarasaasiakkut saaĸssaminnut
saaĸginnissapuut allaĸmmioq utaqqinngikkaluarlugu (aqquƟginngikkaluarlugu).
Suliĸssaqartariqarput innuƩat. UtoqqalinersiuƟt qaffallugit, meeqqat tamarmik tapisiaqalerluƟk.
5. IlinniarƟtaaneq
Ilinniarsimasunik ilinniarƟtsisoqarneq. IlinniarƟtaaneq pisariaqartuaannarpoq, siunissamut sakkut
pingaarnersaat, kinguaariinnut tamanut pingaaruteqarpoq. Aqutsisut piujuarnissaat siunissamut allaĸmmiunik aqunneqarata.
Peqataasut tamarmiulluƟk pingaarnersuinerini sal-
Der kan udvikles ved at man selv har mulighed for at
bygge boliger (som i gamle dage).
Gruppe 1:
Der må være Ňere erhvervsmuligheder i bygden, hvis
bygden skal have en fremƟd. Der må skaīes arbejde
Ɵl de arbejdsledige. Opførelse af et alderdomshjem
og en børnehave vil skabe arbejdspladser, ligesom
helårsåbning for Įskeindhandling også vil skabe Ňere
arbejdspladser. Med hensyn Ɵl innovaƟon af erhverv,
må unge lære skindbehandling af de ældre inden vi
mister denne viden, undervisning i skindbehandling
må være et krav, mens de gamle der besidder denne
viden endnu lever.
Miljøet kan gavnes ved forbedring af renovaƟonen
(forbrændningsanlæg).
Livet i bygden er trygt og sundt.
Sundhedstjenesten er den største udfordring.
Uden erhverv kan ikke have en bolig. Ligesom folk
der ellers ønsker at ŇyƩe herƟl ikke kan ŇyƩe når der
ikke er boliger Ɵl dem. BoligsituaƟonen må der gøres
noget ved (brugbart).
Gennem eget iniƟaƟv kan der skabes et godt liv.
Klimaforandringerne er ikke mærkbare i vores bygd.
Det bedste her er fællesskab og underholdning.
Vi skal arbejde for at man kommer hinanden ved.
Vi kan selv gøre noget ved udfordringerne gennem
aĬoldelse af kurser og uddannelse.
Den største hindring er mangel på Ɵlbud.
Vi ønsker fortsat at der gøres noget for de svagere
sƟllede ældre for at få et sundere i fremƟden.
NærdemokraƟ er ansvarlighed, kunne påpege Ɵng og
komme med forslag.
4. Infrastruktur
Vi mangler en kaj, traĮkken i øjemed, og transporten
er enormt dyr. Forsyningen kan være bedre, på grund
af Pilersuisoq begrænsninger må man tage Ɵl byen for
at købe Ɵng man mangler.
NærdemokraƟet kan udvikles ved forbedring af kommunikaƟonsudstyret.
Vi savner indlæring i teknikken. Der kunne indreƩes
en net café lignende funkƟon. Væresteder for børn
må opreƩes.
Der bør opreƩes internet forbindelser Ɵl oīentligt
brug. Et internet kontor bør kunne bruges af alle Ɵl
“alt muligt”. IndƟl dato har IT ikke haŌ synderligt
indvirkning.
Gruppe 2:
Erhverv, indhandling året rundt og turisme. Anlæggelse af vej Ɵl Tasiusaq. Vise kultur og idenƟtet.
Vi skal være ivrige for at komme med inputs, og hvis
vi virkeligt anstrenger os kan vi nå målet.
2. Infrastruktur
Er vigƟgst for bygden.
Borgermøde
Computere er nødvendige i bygdekontoret ved henvendelser ud ad Ɵl. Folk der henvender sig på kontoret
bør kunne betjene sig selv ved at bruge computeren
uden at vente på kontoristen (selvbetjening).
Der må skaīes arbejde Ɵl bygdens folk. Aldersrenten
må hæves, og alle børn bør modtage Ɵlskud.
5. Uddannelse
/Side/Qup.: 379
liuƟtat:
InuussuƟssarsiuƟt nunaqarĮmmi amerlanerusariaqarput, nunaqarĮpput ineriartussappat. Suliĸssaaleqisullu suliĸssaqarƟnneqartariaqarput. Utoqqaat illuat,
meeqqerivillu pilersinneqarpata suliĸssanik ammaassissapput, kiisalu aalisakkerivik aalaakkaasumik
ukioq naallugu ammasalerpat. InuuƟssarsiornermut
inerisaanermut tunngaƟllugu, utoqqartaƩa amminik
suliaqarsinnaanerat annaannginerani inuusuƩut
ilinniarƟtaanissaat, ammerinermut ilinniarƟtaanissaat
piumasarisariaqarparput, utoqqaat tamakkuninnga
ilisimasut peqinneranni. Ukioq kaajallallugu tunitsivik
takornariaqarneq tapertaralugu inuuƟssarsiorneq.
Tasiusamut aqqut aaqqillugu. Kultur kinaassuserlu
takuƟllugu.
TaliƩarfeqarniarnikkut amigaateqarpugut, angalannermut tunngaƟllugu, angallannerlu akisoqaluni.
Pilersorneqarneq pitsaanerusinnaagaluarpoq, Pilersuisup killeqarƟtsinera pissutaalluni amigaaƟt illoqarĮmmut pisiariartortariaqartarput. NunaqarĮmmi
pisariaqarnerpaavoq.
Teknikkikkut ilinniarƟtaanermut amigaateqarpugut. NetCafétut iƩumik inerisaasoqarsinnaavoq.
Meeqqanullu sammisassaqarƟtsiviit pilersillugit. Qarasaasiat pisariaqarƟnneqarput nunaqarĮup allaĸani
avammut saaĸginninnermi. Inuit allaĸmmut iserunik
namminneq qarasaasiakkut saaĸssaminnut saaĸginnissapuut allaĸmmioq utaqqinngikkaluarlugu (aqquƟginngikkaluarlugu).
Uddannede lærere. Undervisningen er vigƟgt, da den
er det vigƟgste værktøj for fremƟden, for alle generaƟoner. Bygderådet må bestå for alƟd vi skal ikke ledes
af fremmede.
Der må være Ňere erhvervsmuligheder i bygden, hvis
bygden skal have en fremƟd. Der må skaīes arbejde
Ɵl de arbejdsledige. Opførelse af et alderdomshjem
og en børnehave vil skabe arbejdspladser, ligesom
helårsåbning for Įskeindhandling også vil skabe Ňere
arbejdspladser. Med hensyn Ɵl innovaƟon af erhverv,
må unge lære skindbehandling af de ældre inden vi
mister denne viden, undervisning i skindbehandling
må være et krav, mens de gamle der besidder denne
viden endnu lever. Erhverv, indhandling året rundt og
turisme. Anlæggelse af vej Ɵl Tasiusaq. Vise kultur og
idenƟtet.
2. Infrastruktur
Vi mangler en kaj, traĮkken i øjemed, og transporten
er enormt dyr. Forsyningen kan være bedre, på grund
af Pilersuisoq begrænsninger må man tage Ɵl byen for
at købe Ɵng man mangler. Er vigƟgst for bygden.
Vi savner indlæring i teknikken. Der kunne indreƩes
en net café lignende funkƟon. Væresteder for børn
må opreƩes. Computere er nødvendige i bygdekontoret ved henvendelser ud ad Ɵl. Folk der henvender
sig på kontoret bør kunne betjene sig selv ved at
bruge computeren uden at vente på kontoristen (selvbetjening).
/Side/Qup.: 381
Eriagisassaq
Ilimanaq
Malinnut Assiaqut Nutaaliorneq.
Orsussamik tingoraavik. Pamialluliorneq.
Bevaringsværdige bygninger.
Iluas
Illu p
Hus
Nye moler og bølgebrydere.
Nutartingassaq.
Qalia pukkilillungu atorniqarnianngippat
Fornyes.
Taget skal sænkes, hvis loftet ikke bruges.
Veje og belysning (generelt):
Aqqut aaqqitassaq. Qullit Nutaat
Nogle veje er i orden, men de fleste skal repareres.
Nye lygtepæle.
Meeqqerivik nutaaq.
Nutaaq, utoqqaat illuat nutaaliassaq.
Nyt forsamlingshus
Ny børnehave. Nye ældreboliger/pleje
Imertortarfik nutaaq
Nyt taphus.
Aqqut aaqitasaaq.
Reparation af veje til kirkegården.
Atuarfik iluarsagassaq nutaterlugu.
Modernisering af skolen.
Arsaattarfik manissarlugu.
Fodboldbane.skal planes.
(Privat) illu pisoqaq aaqqitassaq/ ingutsingassaq.
Innarlernikut ingutserneqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv. Gamle (private) huse skal istandsættes/ rives ned.
ssaatassaq illutoqqaq.
pisoqqaq piigassaq.
Talittarfik iluarsarlugu. Puttasut nutaat.
Iluarsangassaq eqqangarsuit!
ene skal repareres eller rives ned.
Nyt havneanlæg og ny ponton.
Dumpen skal ryddes op!
Ikuallaavik nutaaq.
Nyt forbrændingsanlæg.
Tankstation nuutaassaq orsussamik tingoraavik
En ny tankstation, hvor man selv kan hente olie
Eqqaaviup tungaanut aqqut piaartumik
aaqqitassaq.
Vejen mod dumpen skal repareres snarest.
ehjem.
Qullit nutaat oqaluffinnuri kisasaatit.
Ønske fra kirken om nye lygtepæle
Aaqqitassaq pisoqalilluni toqqavimmigut innarlernikoq.
Skal repareres, da fundamentet er dårlig
Heliport illuaraq nutaaq
Lille hus ved heliport
Imermiut ruujorit amerlillungit
Flere rør til vand.
Tissaluttoq alutornartuliaq nutaaliorneq.
Naluttarfik aasakkut aaqqitassaq.
Springvand som udsmykning for bygden.
Svømmeforhold skal laves til om sommeren.
Nutaaliorfik
Renovering
/Side/Qup.: 385
/Side/Qup.: 387
/Side/Qup.: 389
Oqaatsut - 17.3.2012
Oqaatsut
Workshoppi:
pingaarnersiuineq
Gruppe 1:
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq nunaqavissut akuuƟllugit aamma ingerlanneqartariaqarpoq. Takornarissat, qimminut nerukkaaƟssat. Qulaani taaneqartunut
kommuni aningaasaliinissamut taapiisariaqarpoq
2. IlinniarƟtaaneq
Ilinniarsimasut ilinniarƟtsisunngortarnissaat pisariaqarpoq, illoqarĮmmiunut nallersuunnerusumik
angusat. IlinniarƟtaaneq namminiilernissamut
tunngavissaavoq.
Aningaasarsiornikkut ilaquƩanut toqqissisimaƟtsineq
Isumannaatsumik angallanneqarneq, pisariaqarƟnneqarlunilu pilersorluarneqarneq. Allakkanik nioqquƟssanillu ukiukkut pilersorneqarnissaq siuariartornermut tunngavissaapput.
Nunarsuup ineriartorneranut ingerlaqataaneq, qinikkanik oqaloqateqarsinnaaneq, inuit saqummiisinnaanerat, isummersuineq.
Gruppe 2:
Taanna toqqarparput pissuƟgalugu suliĸssaaleqineq
ingalassimaniarlugu suliĸssaqarƟtsiniuƟt kisimik
ingerlanneqarsinnaanngimmata. InuuƟssarsiuƟnik
inerisaaneq eqqarsaaƟgalugu aalisakkerivik anner-
tuumik piorsarneqartariaqarput soorllu eqqarsaaƟgilluarneqarsinnaapput takornariaqarƟtsineq aalisakkerineq annerusariaqarpoq. Naammasseriigaanerusunik
nioqquƟssiorneq inerisartariaqarpoq.
1-mi eqqaaneqareersutut piorsaalluarnikkut inoqarĮnni piorsaalluarnikkut inissaqarneq ilorraap
tungaanut inoqaleriartornikkullu pilersinnaavoq.
InoqarĮnni toqqissisimaneq inuunerlu peqqissoq piujuassapput toqqissisimanartumik oqalliƩoqartuarnissaa kissaaƟginarpoq peqqinnartumik.
Angallanneq pilersuinerlu kissaaƟginarnersaa ukiumi
Ɵkinneqartarnissaq aqquƟssaaƟllugu snescooter-inik
imaluunniit helikopter tassani eqqarsaaƟgalugu allakkat, inuit nioqquƟssallu.
Oqaatsuni pinaveersaarƟtsisut pitsaaliuisut pikkoreqaat ingerlalluaqqiƩariaqarpullu.
Oqaatsut
behov for byggeri af boliger og dermed også befolkningsvækst.
En sund dialog er ønskelig hvis trygheden og det
sunde liv i bostederne skal bevares.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 24 % • 17-64 år: 64 % • 65+ år:11 %
I Oqaatsut blev der aĬoldt borgermøde den 17.3.
2012.
Borgermøde
Det er meget vigƟgt at post- og passagerbefordring
samt vareforsyning opretholdes om vinteren, enten
med snescooter eller helikopter.
Vi har i Oqaatsut dygƟge forebyggelsesmedarbejdere
og deres arbejde må fortsæƩe.
Gruppe 1:
1. Erhvervsfremme
Erhvervsfremme må ske ved de lokales deltagelse.
Turister, hundefoder. Kommunen må give økonomisk
Ɵlskud for ovennævnte.
2. Undervisning
Det er vigƟgt med uddannede lærere, resultater på
niveau med byen. Uddannelse er grundlaget for en
selvstændighed.
3. Tryghed og sundhed
Skabe tryggeforhold for familien ved indtjening.
Sikre traĮkale forhold og forsyning er vigƟge.
Postbefordring og vareforsyning om vinteren er
grundlæggende for udviklingen.
5. IT, og nærdemokraƟ
Deltagelse i omverdenens udvikling, dialog med folkevalgte, borgeres ytring, ide skabelse.
Gruppe 2:
1. Erhvervsfremme
Vi peger på denne, da beskæŌigelsesforanstaltninger
alene ikke skaber varige erhverv. I forhold Ɵl erhvervsfremme, må Įskeindhandlingsstedet sæƩes i prioritet, der må sæƩes fokus på turisme og Įskeri. Der
må udvikles en mere færdigvareprodukƟon end hidƟl.
Som nævnt i 1, en velƟlreƩelagt udvikling vil skabe
/Side/Qup.: 391
Oqaatsut
Eqqaavissaq
Ny dump
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Silami qulleq
Gadelys
Illut nutaat
Nye huse
Imertartarfik nutaaq
Ny vandtapning
Ingutsigassaq
Til nedrivning
Illuliorfik nutaaq
Nyt byggeområde
Oqaatsut koorua
Oqaatsut dal / lavning
Nutaaliornermi Qimmit illut avataanit inissinnissaat
Ved byfornyelse skal hundene placeres væk fra husene
Nutarsarlugu
Renoveres
Piroreersut nikisikkusungisat / Fungerer godt som det er, skal bevares.
Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq / Nye tiltag og ønsker.
Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut / Eksisterende, der skal forbedres, repareres mv.
Arfernik pilaavik
Hvalflænsningssted
Pinnguartarfik nutarsagassaq
Legeplads som kræver renovering
Atuarfik, oqaluffik
Skole, kirke
Hotel Nordlys
Pisiniarfik, Rodebay Fish, elværki
Butik, Rodebay Fish, elværk
Talittarfik
Havnen
Illu sullivik , nakorsiartarfik, nunaqarfinni aqutsisut allarfiat
Servicehuset , sygeplejen, Bygdebestyrelsens kontor
Illu sullivik ilallugu timigissartarfik
Servicehuset udvides med motionscenter
Umiatsianut amusivik
Bedding
Mallinut assiaqut
Bølgeværn
H8
Katersortarfik
Forsamlingshuset
Erngup aqqutaa
Vandledning
Aqquserngit pitsanngorsarluarlugit
Sanering af veje
/Side/Qup.: 393
/Side/Qup.: 395
/Side/Qup.: 397
/Side/Qup.: 399
Saqqaq: 16.4.2012
Saqqaq
Workshoppi:
pingaarnersiuineq
Gruppe 1 - PingaarneruƟtat tallimat!
1.InuussuƟssarsiuƟnik inerisaaneq.
a. TunngavilersuuƟt: Siullermik fabrik ikuallanngikkallarmat inuit 20-it miss. sulisarnikuuppuut massakkut qulilluunniit anguneq ajoraat, siunnersuuƟgaarput
fabrikkip nerpilileriĸƩut sullivioqqilernissaa. Tassami
fabrikki atulermat siunertaasimagaluarmat taamatut
sullivinngorteqqinneqassasoq.
b. Takornarissanik sullissinerup inerisarneqarnissaa
siunnersuuƟgaarput. Sullivilerlugu sanaluƩarĮmmik
mersortarĮmmillu. NunaqqaƟgiit periarĮssillugit takornarissanik Ɵkerartoqalernissaanut ukiuungaluarmi
unigaƟk sulisinnaaniassammata.
a. Utoqqarnut sapinnginnerusunut inissianik sanaartortoqassooq. Massakkut utoqqartaƩa illui
nutaanngilinikooqimmata peqqinnarunnaarluƟllu,
nutaanik taarsertariaqalerluƟk. Tamarmik imermik
kuuginnartoqanngillat amerlanerpaallu skibsovninik
kiassaateqarluƟk. Utoqqarnullu pisinnaanerusunut
inissiaqalerpat tamakku nunaqarĮnnik kinguarnikut,
imeqarneq, kiassarnerlu, piujunnaassagaluarmata.
b. Nammineq illuliat nunaqarĮnni atuuteqqilernissaat
kissaaƟgaarput. Massakkummi inuusuƩut periarĮssaqanngillat namminneq ineqalernissaminnut,
angajoqqaaminni ilaquƩaminnilu illusimasuusariaqartarput, nunaqarĮnni illuliorneq uninngammat.
Inissaqannginnerlu peqquƟgalugu aallaannartartut
amerlammata.
Inuuneq toqqissisimasuuppat nunaqqaƟgiit ingerlalluarnerusinnaanerat qularuƟginagu, annerusumik
sulissuƟgneqarnissaata anguniarnissaa sulissuƟgi-
neqartariaqarpoq. NunaqqaƟgiit ammanersumik
oqallisigalugulu suleqaƟgiissuteqarnerisigut, kiisalu
qinikkat suleqataalluarnerisigut tamanna anguniarneqartariaqarpoq.
Saqqami meeqqat atuarĮanniik ingerlaqqiƩartut
amerlaqaat, naammassinnilluƟllu ilinniagaqartartut
aamma qaīasilluƟk aammalu taamaaƩuaannarsimalluni, taamaaƩorli aamma ilaqarput meeqqat atuarĮanniik ingerlaqqissimanngitsunik ingerlaqqinnissaminnillu pisariaqarƟtsisunik.
PeriarĮssaq nutaaq saqqummernikuuvoq; tassalu
najugaq qimanngikkaluarlugu piareersarĮmmik
nunaqarĮmmi ingerlatsisinaaneq, assersuuƟgalugu
Niaqornaarsummi. Maani taamatut atuarsinnaasut
holdiussalluƟk naammapput, atuarĮk annertujaaqisumik nutaartaqarpoq, ingerlatsiviusinnaasumik.
Arnat mersornermik taamatut najugarƟk qimannagu
ilinniarƟnneqarsinnaanerat periarĮssagissuuvoq
ilinniarƟtsisinnaasut piginnaasaqarluartut pisinnaasullu suli piginerini. NunaqarĮmmiut atuarƟtaanermikkut appasissumik inissisimaneragaasarneri
misissuiĸgeqqissaarneqarsinnaasariaqarput, patsisaasullu paasigaanni taakkua aallaavigalugit aaqqiiniarnermik aallarƟtsisoqartariaqarluni. Iluarsiineq
tassaniissammat.
InformaƟon teknologi Saqqami annerusumik inerisarneqanngilaq, aƩaviit periarĮssat ajoquteqanngillat, kisianni atortuƟgut pisortat suliīeqarĮmminnik
pilersuinngillat. Sullissivimmi Saqqami aammalu
atuarĮmmi internet-ini linie ataasiinnaq pigineqarpoq allaat ass. skype-mut aƩavilersinnaanngitsoq.
Nutaarsiassanik Ɵgooraavinnik aallakaaƟtsivinnilluunniit periarĮssat minimum-imiipput. Tamannalu
inerisaanerunngilaq iluarsinasuartariaqartoq. Qanimut oqartussaaqataasutut oqaloqataassinnaasutullu
misigimassagaanni qinikkat innuƩaasunik aggersaasarnissaat, apersuinissaat, aaliangigassaqarƟllugu
tamanik aƩuisunik isumasiuisarnissaat pisariaqarpoq
soorlu Saqqamut Qeqertamullu tunngsuteqarpata.
Suleqataarusunneq maanna minnerpaaĸmminiiƩoq
iluarsisariaqarpoq uniƩoortoqassanngippat.
Gruppe 2
1.InuussuƟssariuƟnik inerisaaneq
a. Aalisarneq, Royal Greenland killilimmik, tuƩut,
qilalukkat. Takornariaqarneq.
Saqqaq
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 28 % • 17-64 år: 62 % • 65+ år: 10 %
I Saqqaq blev der aĬoldt borgermøde den 16.4.
2012.
Borgermøde
Gruppe 1 - De fem vigƟgste emner!
1. Erhvervsfremme.
a. Begrundelser: Før fabrikken udbrændte arbejdede
der omkring 20 ansaƩe, i dag arbejder der under
10, vi foreslår at fabrikken genoptager Įletering af
Įsk. Idet deƩe ellers var meningen da fabrikken blev
åbnet.
b. Vi foreslår at der sker udvikling af turismeerhvervet. Åbne et værksted for husŇidsarbejde og
systue. Give bygdefolkene mulighed for at beskæŌige
sig med deres husŇidsarbejde også udenfor turistsæsonen.
2. Bosteder og boliger.
a. Byggeri af boliger for mobile ældre. Da boligerne
for de ældre nu er forfaldne og ikke længere sunde
at bo i, og trænger Ɵl at blive skiŌet ud med nye.
Ingen af dem har rindende vand indlagt og de Ňeste
opvarmes med en skibsovn. Hvis der opføres boliger
Ɵl mobile ældre, vil de gamle huse i bygden uden rindende vand og varmeanlæg kunne blive saneret.
b. Vi ønsker genindførelse af selvbyggerhuse i
bygderne. Ungdommen har ingen mulighed for at få
egen bolig i dag, de må Įnde sig i at være indlogerende hos deres forældre og familier, da byggeri af
huse i bygderne er blevet indsƟllet. Og der er mange
der ŇyƩer ud af bygden på grund af mangel på bolig.
3.Tryghed og et sundt liv.
I visheden om at bygdens befolkning vil trives bedre
ved at have et trygt liv, opfordrer vi at arbejdet
omkring denne intensiveres. Den kan opnås ved
at bygdens befolkning taler om den og igennem
fælleshjælp, samt poliƟkernes gode velvilje.
4.Uddannelse.
Der er mange der går videre fra folkeskolen i Saqqaq,
og antallet af dem der udfører en videreuddannelse
er også høj sådan har det alƟd været, dog er der nogle der ikke går videre fra en afsluƩet folkeskole, der
ellers har behov for at komme videre.
En ny mulighed er opstået; nemlig en decentral PiareersarĮk for bygder, i sƟl med den i Niaqornaarsuk.
I vores bygd er der personer nok Ɵl et hold elever, og
da skolens nye Ɵlbygning er ret stor, kan den sagtens
benyƩes Ɵl formålet.
Der er også gode muligheder for at kvinder kan blive
undervist i syning uden at forlade bygden, mens der
stadig Įndes dygƟge kvinder med gode evner der kan
undervise. Påstanden om at bygdefolkene, uddannelsesmæssigt ligger svagere, bør undersøges nøje,
hvis årsagerne herfor kan Įndes, må der igangsæƩes
en udbedring af disse. Det er deri forbedringen ligger.
5.IT, nærdemokraƟ og dialog
InformaƟons teknologi er ikke udviklet videre i
Saqqaq, muligheder for Ɵlslutning fejler ikke noget,
men de oīentlige har ikke indkøbt soŌware Ɵl deres
servicevirksomheder. I Sullissivik Saqqaq og på skolen
Įndes der kun én internet-linie, hvor der end ikke kan
ƟlsluƩes Ɵl skype, f.eks. Indhentning eller udsendelse
af nyheder ligger på det absolut minimum. Denne
kan ikke kaldes for udvikling, der må snart foretages
noget. Hvis nogen skal mærke nærdemokraƟet og dialogen, må de folkevalgte indkalde Ɵl borgermøder og
sƟlle spørgsmål, og ved beslutningssager der vedrører
Saqqaq og Qeqertaq må brugerne tages med på
råd. Lysten Ɵl at tage medansvar er på det absoluƩe
minimum, der må reƩes op den, hvis alƟng ikke skal
gå i stå.
Gruppe 2
1. Erhvervsfremme
a. Fiskeri, Royal Greenland i begrænset omfang, rensdyr, hvid- og narhvaler. Turisme.
b. Turist faget, fabrik, igangsæƩere af mindre selvstændige erhverv.
c. Igennem oplysningsarbejde.
d. EN HAL, overnatningssteder og landkort.
e. Parlør i dansk og engelsk Ɵl forståelse mellem turisten og grønlænderen.
f. Igennem aĬoldelse af kurser.
g. Udvidelse af bygningen, og udvikling af udstyr.
h. AĬoldelse af kurser, for at holde de arbejdsledige
beskæŌigede.
/Side/Qup.: 401
b. Takornarialerineq, suliĸssuaqarneq, namminersortuaranngorusuƩut.
c. Qaammarsaavigineqarnitsigut.
d. ILLORSUAQ, unnuisarĮit nunallu assinga.
e. Qallunaatut tuluƩullu atuangaq takornarissamiit
kalaallimut paaseqaƟgiissutaasinnaasoq.
f. Pikkorissaanikkut.
g. Allilerinikkut illutanik, atortunillu siuarsaanikkut.
h. PikkorissaasoqartuarneraƟgut, suliĸssaaleqisut
atorluarnerisigut.
2. Kulturi
a. Isikkiviup siammasinnera, piniarĮgissuunera, aalisarĮgissuunera.
b. Tartunami illu pilersillugu takornarissanut, pinngorƟtami angalaarneq.
c. Sanaartornikkut.
d. KaammaƩuinitsigut periarĮssiuussinitsigullu.
e. Ulluinnarni sunngiĸlerisumut saaĸssaqartarnissarput/aningaasalu.
f. Uge 18.
g. Amerlasuut uninngapput siuƩussaqanngilagut
makiƟtseqqissinnaasumik.
h. PeqaƟgiiĸinni ingerlatsinermi nukiƩorsaasussaq
amigaataavoq.
i. (Saqqaq kulturi) > (Hannibal Fencker hus) Allaĸkoq
B 73.
j. NiƩarsaannerisigut.
k. Ataatsimoorluta iliuuseqarnitsigut, “KammagiiƩa”.
l. Oqaloqataanikkut avitseqaƟgiinnikkullu.
m. ArlaaƟgut siuariartoqartarpoq, arlaaƟgut kinguariartoqartarpoq. Aasaq tamaat avaƟtsinni aalisartoqarsinnaalernikuuvoq, sikup allanngoriartornerata
kinguneranik.
a. Ataatsimoorneq qanilaartumik (sma, aasaq, uge
18).
b. Ataatsimoorneq tapersersoqaƟgiinneq, oqaloqaƟgiissinnaanerlu.
c. Inissiat pitsaasut.
d. Aqqusernit iluarsaallugit, nunaqarĮup saligaatsuuƟnneraƟgut.
e. Ileqqaarneq.
f. InnuƩaasut oqartussaaqataanerisigut.
g. Aningaasaq qinikkallu.
h. Ikorfartornerisigut.
4. IT
a. Kinguariartoqqilerpoq.
b. InnuƩaasut isumaannik aallerĮgereernerisigut,
uterƟtsivigineqartassapput angusaqartoqarsimaƟllugu.
c. Ataatsimoorluta oqariartuuteqartarnitsigut.
d. Pitsanngorsaavigineqartarnitsigut.
e. Ajorseriarpoq.
f. Oqaloqataalluta.
Gruppe 3
1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaajuanrnissaq pisariaqarpoq. Aalisarneq piniarnerlu unikkangata periarĮssalussisarnera anigorniartariaqarpoq, s.i. takornariaqarneq ukiumi 50/50 + kulturikkut kingornussat.
2. Meeqqat atuarĮanniit inersimasut ilanngullugit
ilinniarƟtaajuarnissaq’ininut’ ilikkagassarpassualinnut matuersaataavoq / isummat allat. IlinniarƟtaaneq
tassaaneereerpoq ujartuinissaq inuup nammineq
nassaarisassarai.
3. NunaqarĮmmi namm. Illuliortarneq ammaateqqittariaqarpoq, avataaniit aamma nuukkiaraluit inissaqanngimmata.
4. Peqqinneq pitsaaliuineq.
Gruppe 4
1. Aalisarneq piniarneq suliĸssuaqarnerlu, takornarissanik sullissineq, aalisakkanut assigiinngitsunut
suliĸssuarmik piorsaaneq. Ullutsinni atortorissaaruƟt
naleqquƩut malinnaavigalugit pikkorissartuarnissaq.
2. Eqqaaveqarneq pitsanngorsarlugu, nunagissaaneq
annertunerusumik suliaralugu.
3. PeqaƟgiiĸit ataatsimoornissaannik kaammaƩoqaƟgiinnikkut siuarsartuarlugit. Saqqaq kulturip annertunerusumik qaammarsaaviginissaa sulissuƟgalugu.
4. Toqqissisimasumik inuuniaruƩa, inigisaƟgut
pisortat, qinikkat, qanimut suleqaƟgalugit aaqqiissuteqarneq, akulikinnerusunik pisortaniit paasiniaavigineqarnikkut.
5. Qanimut oqartussaaqataaneq pisortat qinikkallu
suleqaƟgalugit IT-mut qaammarneqarneq.
2.Kultur
a. Vidtstrakt udsigt, gode beƟngelser for fangst, stort
Įskeriområde.
b. Bygning af et hus i Tartunaq, ture i naturen.
c.Igennem byggeri.
d. Ved Ɵlskyndelse og opsøgning af muligheder.
e. Vi ønsker at friƟdslederen kontakter os / Įnansiering.
f. Uge 18.
g. Mange står sƟlle hen de mangler ledere Ɵl at genstarte.
h. Vi mangler en organisator der kan sæƩe liv i foreningsvirksomheden igen.
i. (Saqqaq kultur) > (Hannibal Fencker’s hus) Det
gamle kontorbygning B 73.
j. Ved fremsƟlling.
k. Ved fælles iniƟaƟv, “KammagiiƩa”.
l. Igennem dialog og opgavedeling.
m Der gøres fremskridt på nogle områder, mens der
er Ɵlbagegang på andre områder. På grund af ændringer i islægget, er det blevet muligt at Įske hele
året rundt i vores havområde.
a. Et varmt fællesskab (sma, sommer, uge 18).
b. Samhørighed, støƩe Ɵl hinanden og dialog.
c. Gode boliger.
d. Udbedring af veje, renholdelse af bygden.
e. Sparsomhed.
f. DemokraƟet.
g. Penge og folkevalgte.
h. Ved at give dem støƩe.
2. Voksenundervisning på børneskolen er nøglen Ɵl
“visdommens rum / nye tanker”. Undervisningen er
allerede en mulighed, spørgsmålet er hvad den enkelte besluƩer sig at lære.
3. Der må åbnes for selvbyggerhuse i bygderne igen,
da ƟlŇyƩere udefra ikke kan huses.
5. IT, nærdemokraƟ og dialog.
Gruppe 4
1. Fiskeri, fangst og Įskeindustri, turismevirksomhed,
opreƩelse af Įskefabrik der kan tage forskellig slags
Įsk. Tilpasning Ɵl Ɵdens moderne udstyr og læring i
brugen af disse.
2. Forbedring af renovaƟonen, bedre pleje af det
omgivende miljø.
3. Styrkelse af foreningslivet ved at opfordre dem Ɵl
at samarbejde. Mere oplysning om ’Saqqaq Kultur’.
4. Hvis vi skal leve i tryghed, må de folkevalgte i tæt
samarbejde med borgerne, skabe bedre boliger, og
udføre høringer oŌere.
5. NærdemokraƟ, oplysning om IT i samarbejde med
administraƟonen og de folkevalgte.
4. IT
a. Der er Ɵlbagegang.
b. Når man har indhentet oplysninger fra borgerne,
må man foreligge informaƟon når noget er blevet
opnået.
c. Ved fællesudtalelse.
d. Ved at der foretages forbedringer for os.
e. Den blev værre.
f. Dialog.
Gruppe 3
1. KonƟnuerlig udvikling af erhverv er vigƟg. Man må
Įnde en løsning på den uvirksomhed der opstår når
Įskeriet og fangsten står sƟlle hen, eksempelvis kan
man arrangere vinterturisme 50/50 + kulturarv.
/Side/Qup.: 403
Saqqaq
Eqqaavik + ikuallaavik
Dump + forbrænding
Piorsangassaq
Til videre planlægning
Peerlugu
Skal rives ned
Illuliorfissaq
Boligområde
Timersortarfik
Minihal
Imertortarfik
Taphus
Saviminikut piiarlugit
Fjerne skrotjern
Eqqaavik peerlugu/ Nuutassaq
Flytte dump
Eriagisoq
Fredet område
Tallillugu
Skal udvides
Itisilingassaq
Skal gøres dybere
Umiatsialivik / Bådehavn
Heliport
Iliveqarfik / Kirkegård
Oqaluffik / Kirke
Aalisakkanik suliffissuaq / Fiskefabrik
Sullissivik / Servicehus
Atuarfik / Skole
Saliivittarlerlugu
Skal have skyllerum
Neqitsersortarfik
Agnværksted
Piroreersut nikisikkusungisat
Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq
Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut
Utoqqaat sapinginnerusut inissaatut
Bør omlægges til ældrebolig (til selvhjulpne)
Sanaluttarfik/mersortarfik
Husflidsværksted
Eqqaanittut peerlugit
Nedrive de omkringliggende
Naluttarfik sioqqanikimmerlugu meqqanut najoruminarsarlugu.
Tingisaarfilerlugu.
Qimmeqarfillu aaliangarsimasumik “Tasersuarmut” ungasissusilerlugit.
Badesøen skal fyldes med sand, så det bliver mere børnevenligt og lave et springbræt.
Flytte hundene til et nyt sted med fast grænse mod vandsøen.
Qimmiliviit aqqusinermut qanippallaagaat aaqqillungit
Flytte hundene, da de ligger for tæt på vejen.
Aqquserngit iluarsaannissaat
Reparation af veje
Illut imermut
Tilslutte husene til helårsvand
Nuutassaq
Skal flyttes
Aqquserngit qullilersorlungit
Opsætning af gadelys
Illut skibsovn-illit oliefyr-ilersorneqassapput!
Huse med sibsoven skal erstattes med oliefyr
Iluarsaallugu
Til renovering
Iluarsaallugu arsaattarfik
Reparation af fodboldbane
Katersugaasivik
Museum
Nutaaq
Nyt
Umiatsialerivik+ neqitsersuisorfik
Båd- + agnværksted
Nioqqaavik
Losningssted
Illuliorfissaq
Boligområde/ nybyggeri
Puttasut
Pilattarfik cementimik sanaaq
Pontonbro
Flænsested
Qillalukkanik puisinik pilaffingineaqaainnani
Bør ikke længere anvendes til flænsning af hvaler og sæler
Qulleq
Gadelys
/Side/Qup.: 411
Qeqertaq: 18.4.2012
Qeqertaq
Workshoppi:
Qeqertami 18.4.2012 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InoqarĮtsinni suut periarĮssaappat inuuƟssarsiuƟt?
- Aalisarneq, fabrikkimi sulineq, namminersortutut
ingerlatsineq, meeqqeriveqarneq, Kommuni, KNI,
atuarfeqarĮk.
- Tunisassiorneq aalisakkat assigiinngitsut soorlu;
Saarulliit, qeeqqat, saaƩussat, raajat, uillut, pnipisaat
suai, nunap pissariƟtai. IT.
- Takornariaqarnermi periarĮssat makku; Angallaasineq, akunnertarĮit, neriniartarĮit.
- InnuƩaasut periarĮsaannik pasiƟtsiniaaneq; IlinniarĮssatut periarĮssat, namminersortutut aallarƟsarnermi periarĮssat, siunnersorneqarneq.
- Aalisarneq sulisartuunerlu.
- Suliĸssuaqarnikkut aalisarnermik ineriartorƟtsineq,
soorlu aalisagarpassuit eqqatsiniitsut eqqaaginnarlugit, inerisartariaqarpagut.
- Meeqqeriveqarneq. Ineqarneq.
- Piorsaqqinneqarsinnaapput. Pilersaarusiornikkkut
ineriartortsinneqarsinnaapput.
- Ineqarneq. Meeqqeriveqarneq ilinniarsimasut.
- Aalisarnerup tungaaƟgut akunnassiĸmmi pikkorissaasoqarsinaavoq qaammaƟt marluk, aatsitassarsiorneq eqqarsaaƟgalugu, sulisut sulisooreersut
pikkorissaqqinnerisigut.
- Sulisoqarnikkut sulisuusut ilinniarsimanngitsut ilinniarteqqinnerisigut. Qaammarsaavigalugit.
- Inerisarneqarsinnaapput. Ilinniarnissamut kaammattuiĸgineqarsinnaapput.
- Aalisarneq.
- Nunami inuuƟssarsiuƟt assigiinngitsuƟgut piorsarneqartariaqarput.
- NunaqarĮup iluani pisortat ingerlataannik namminersortunngorsaaneq piorsartariaqarpoq.
- SiunnersuisoqarĮit ullumikkut pisortanit pigineqartut saqquminerusariaqarput.
- Pikkorissaanerit suliaqarƟtsinerillu piĸssami sulisoqanngiĸmmi ingerlanneqartassapput.
- TorsukaƩak qaleraleqarĮk, aalisarĮssuaq. Nuussuup
mannguata itunnera, annermik ukiukkut,
- TakornariarƟtsineq; angallassineq, akunnertarĮit.
Angalalluni; aalisarneq, piniariarneq.
- PeriarĮssat innutaasunut ingerlaƟtseqqiineq
pisariaqarƟnneqarpoq: Soorlu namminersortutut
ingerlaniaraanni aningaasanik aallarniuƟssanik atukkerneqarsinnaanneq. Namminersortutut periarĮssat
ilisimasariaqartut pisariaqarƟnneqarput.
- IlloqarĮmmi meeqqat inuusuƩunullu ingerlanneqartartut; paasiƟtsiniaanerit,
siunnersorƟllu
nunaqarĮmmut ingerlateqqinneqartarnerisigut uagut
ingerlaƟtseqqiinitsigut.
- PeqaƟgiiīeqarneq.
- Ukiukkut ingerlalluarnerusarput.
- PeqaƟgiiĸlerinermik pikkorissaasarnikkut.
- Qimmeqarneq, piniarneq, kalaallisuut, pilinerit, ammerineq, assassornerit, erinarsoqaƟgiit, Ɵmersornerit; AWG, Unammiaq 93 il.il.
- Kulturinut tunngasut ilinniariarĮusinnaasut atorluarlugit. Soorlu; Sisimiuni ilinniarĮk, siunngiĸmmi
atuarƟtsinerit aqquƟgalugit.
- SammisassaqarƟtsiuarnikkut, illoqarĮmmiullu pinaveersaarƟtsisut atorluarnerisigut, aammalu ilaqutariiƩut pikkorƟssarnerit nunaqarĮtsinni ingerlaƟkulanerisigut.
- Aalisarneq siviƩorpoq, qimmit ikilipput, sikusarnera
allangorpoq, piniagassat amerlipput; soorlu qilalukkat
qernertaqalerpoq, taateraat Ɵkiaartalerput.
- Takornariaqarnikkut.
- Ingerlalluarneqarsinnaagaluarpoq, immitsinnut
kaammaƩoqaƟgiinnikkut, suleqaƟgiinnikkullu. Siulitsinnik kingornussagut qaammarsaaƟgeqiƩariaqarpagut meerartatsinnut.
- PeqaƟgiiĸit suliniuteqarnerisigut ataatsimoortarpugut.
- PeqaƟgiiĸlerisut qaammarsaavigineqartariaqarput.
Qeqertaq
Borgermøde:
- Konsulenƞirmaer der ejes af de oīentlige må være
mere synlige.
- AĬoldelse af kurser beskæŌigelsesarrangementer
må ske i lavsæsonen.
Workshop:
0-16 år: 23 % • 17-64 år: 72 % • 65+ år: 5 %
I Qeqertami blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 18.4 2012.
Workshop
(OversæƩelse mangler)
Hvilke erhvervsmuligheder er der i vores bosted?
- Fiskeri, arbejde i fabrikken, private erhververe, børneinsƟtuƟon, Kommune, KNI, skolen.
- Indhandling af forskellige Įsk, såsom; Torsk, havkat,
krabber, rejer, muslinger, stenbiderrogn, naturens
egne produkter. IT.
- Disse muligheder omkring turismeerhvervet; Tursejlads, indkvartering, spisesteder.
- Oplysningskampagne for befolkningen; Uddannelsesmulighder, muligheder for opstart som selvstændig erhverver, rådgivning.
- Fiskererhverv og arbejdererhverv.
- Fremme af Įskeri ved at have en Įskefabrik, når
man tænker på de mange slags Įsk i vores nabolag,
de må fremmes.
- BørneinsƟtuƟoner. Boliger.
- Disse må videreudvikles. Udviklingen kan ske igennem planlægning.
- Boliger. Uddannede børnehavepædagoger.
- AĬoldelse af kurser i lavsæsonen i Įskeriet på 2
måneders varighed, minedriŌen i øjemed, ved genuddannelse af medarbejderne.
- Opgradering af ufaglært arbejdskraŌ. Igennem
oplysningsarbejde.
- Videreudvikling kan prakƟseres. Opfordring Ɵl en
uddannelse.
- Fiskeri.
- De landbaserede erhverv må udvikles på Ňere områder.
- PrivaƟsering af de oīentligt ejede virksomheder i
bygden.
TorsukaƩaq fyldt med helleĮsk, et stort Įskested.
Overgangsruten i bunden af Nuussuaq, især om vinteren.
Turisme; tursejlads, overnatningssteder. Sejlture;
Įskeri, fangst.
Overdragelse af muligheder Ɵl bygdens folk er nødvendig: Eksempelvis mulighed for låntagning ved etablering af et privat erhverv. En nødvendig informaƟon
om hvordan man driver et privat erhverv mangles.
Arrangementer for børn og unge i byen; oplysningskampagner, konsulenƞormidling i bygderne, vores
egen informaƟons virksomhed.
Foreningsvirksomhed.
Kører bedre i vinterperioden.
Kursus i foreningsvirksomhed.
Hundehold, fangst, kvindens naƟonaldragt, vinter
forrådssamling, skindbehandling, husŇidsarbejder,
korsang, idræt; AWG, Unammineq 93 m.m.
Kulturelle arrangementer man kan lære af. Eksempelvis; Skindsyningsskolen i Sisimiut, igennem friƟdsundervisning.
Forsat aĬoldelse af arrangementer, bedre brug af
forebyggelsesfolkene fra byen, og oŌere aĬoldelse af
familiekurser i vores bygd.
Fiskesæsonen er blevet længere, færre hunde, islægget har ændret sig, der er Ňere fangstdyr nu; f.eks.
narhvalen er kommet, riderne ankommer Ɵdligere nu.
Indenfor turismeområdet.
Den kan ellers fungere godt, hvis vi støƩer hinanden
og samarbejder. Vi må undervise børnene om forfædrenes arv.
/Side/Qup.: 413
- InuƩut aningaasaqarnikkullu eqqorneqartarpugut.
- Sermip uukkaavia, Nuussuullu nunatarsua.
- Asimut angalaarneq, ukiumi aasamilu, Ɵmersornerlu.
- TimersorĮusinnaasumik nunaminertamik manissaasinnaaneq.
- Ukiut tamaasa annertunngikkaluartumik ersarittumillu pitsanngorsaataasumik aningaasassaqarƟtsisarnissaq.
- NunaqarĮmmi nammineq ingerlanneqartumik
suleqaƟgiiƩarneq.
- PeqaƟgiiīeqarneq ingerlanerluppoq.
- PeqaƟgiiīeqarnikkut pikkorissaanerit ingerlanneqartariaqarput.
- Soqanngilaq.
- Sunngiĸmmi sammisassat ersarinnerusariaqarput
atortussaqarluƟllu.
- Maligassiuilluta.
inissiallu
- PeriarĮssanik saqquminerusoqaraluarpat periarĮssanik Ɵgusisinnaanerulissuugut.
- Sammisassat ersarissarnerisigut peqaƟgiiīeqarnikkut siuarsaanermi.
- Oqartussaaqataaneq. AkisussaaqataaniaruƩa
iliuuseqartariaqarpugut, suleqaƟgiinnerusariaqarluta
aƩaveqaƟgiiƩarnikkut.
- Kikkulluunniit oqartussaaqataaĸgisaat.
- AtaqaƟgiissaarisoqartariaqarpoq.
- Qanimut oqartussaaqataanerup ataqaƟgiissaarivittut pilersinneqarsinnaanera.
- Qanimut oqartussaaqataaneq kinguariartorpoq.
- AtaqaƟgiissaarisumik saaĸssaqartariaqarpugut.
Gruppe 1
- Ataatsimoorneq, inuuneq peqqissoq toqqissisimanerlu.
- Nammineerluni illuliortarneq periarĮssanngoqqittariaqarpoq.
- IlaqutariiƩut pikkorissarƟtsisarnerit ingerlaƩuartarnerisigut, amanerusumik inuuneqalernermik
pilersitsisarput.
- Peqqissuunissaq.
- AmmaqaƟgiinneq.
- Inissianik pisariaqarƟtsivugut.
- Avatangiisit meeqqatsinnut qaammarsaavigeqqittariaqarpagut.
- Aningaasarsiorneq.
- Atorluaanikkut pitsanngorsaaneq.
- Atorluagassanik atornerluinikkut.
- Sanngiinnerusut ikorfartortariaqarpagut kaammattorlugillu.
- NunaqarĮmmiut eqqissisimasumik inuunerat.
- Ullumikkutut eqqissisimasoq, inuuƟssarsiornikkut
periarĮssagissaarneq.
- Illut nammineerluƟk illuliassat siornaƟgutut ajornanngitsigisumik pineqarsinnaanerat ammaateqqiƩariaqarpoq. Kiisalu aƩartorneqarsinnaasut pilersillugit.
- InuuƟssarsiornermi siuarsaanissamut periaƞissat
saqqumiƟnneqarnerunissaat.
1) Ullumikkut aporĮunerpaavoq inissaqarneq! NunaqarĮk peroriartorsinnaanngilaq taamaatsillugu.
Inissianik amigaateqarpugut.
2) NunaqarĮmmi kinaluunniit inissaqaruni toqqissisimasumik inuussooq peqqillunilu.
3) InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq. Takornariqarneq.
Angallassineq.
4) NunaqarĮnni atuartut inuusuƩut uniinnartut siunnersorteqarnissaat pisariaqarƟnneqarpoq.
5) AqquƟt akuƩuallaaqaat akulikinnerusariaqarput.
PajuƩut, ilaasortaaƟt.
Gruppe 2
Nunami suliĸssat amerlisarneqarnissaat.
Pilersuinerup tungaaƟgut Pilersuisup nioqquƟssanik
Ɵkisitsisarnera pajuƩoq atorluarnerusariaqarpoq.
(TikiƩarneri naammareermata)
Ilaqutariit nammineq ineqalernissaminnut periarĮs-
- Fællesskabet kan skabes igennem foreningernes
iniƟaƟv.
- Der må oplysningsarbejde Ɵl for foreningsfolkene.
- Vi bliver ramt som individuelle og økonomisk.
- Isbræen, Nuussuaq’s bagland.
- Fjeldture både vinter og sommer.
- Planering af egnede idrætsområder.
- AfsæƩelse af om end små midler Ɵl forbedringer i
hvert år.
- Samarbejder der udføres af bygdens folk.
- Foreningslivet kører godt.
- Der må aĬoldes kurser for foreningsfolk.
- FriƟdsbeskæŌigelserne bør være mere synlige og
der må skaīes redskaber Ɵl disse.
- Vi skal være forbilledlige.
- Det er nødvendigt med koordinaƟon.
- NærdemokraƟet må etableres som en koordinator.
- NærdemokraƟet er på Ɵlbagetog.
- Vi må have en koordinator vi kan henvende os Ɵl.
Borgermøde
Gruppe 1:
1) Den største hindring i dag er boligmangel! Bygden
kan ikke udvikles under sådanne forhold. Vi mangler
boliger.
2) Enhver kan live trygt og sundt i en bygd hvis vedkommende har en bolig.
3) Erhvervsfremme. Turisme. Tursejlads.
- Fællesskab, et trygt liv og tryghed.
- Byggeri af selvbyggerhuse må Ɵllades igen.
- Ved aĬoldelse af familiekurser, skabes åbenhed i
livsførelsen.
- Leve sundt.
- Åbenhed overfor hverandre.
- Vi mangler boliger.
- Vi må oplyse vore børn om miljøet.
- Økonomi.
- Forbedringer gennem bedre anvendelse.
- Uegennyƫg anvendelse af goder.
- De svage må støƩes og Ɵlskyndes.
4) Oplysningsarbejde for unge der stopper i folkeskolen i bygderne er nødvendig.
- Det rolige liv i bygden.
- Livet er roligt i dag, der er gode erhvervsforhold.
- Der må åbnes for selvbyggerhuse som Ɵdligere.
- Udlejningsboliger må bygges.
- Muligheder for erhvervsfremme må være mere
synlige.
- Hvis mulighederne bliver mere synlige bliver det
nemmere for os at igangsæƩe noget.
- Udbygning af foreningslivet ved synliggørelse af
formålene.
D) IT og nærdemokraƟ
DemokraƟ. For at deltage i fællesansvaret må vi samarbejde bedre igennem kommunikaƟon.
DemokraƟ gælder for alle.
5) OŌere anløb af skibe er ønskeligt. Forsyning, passagerbåde.
Gruppe 2
1. Klima og miljø.
Flere landbaserede arbejdspladser.
2. TraĮk og forsyning.
Vedr. forsyning, Pilersuisoq må udnyƩe forsyningsskibene bedre. (Antallet af anløb er Ɵlstrækkelig)
3. Tryghed og et sundt liv.
Familierne må have bedre muligheder for selv at
anskaīe en bolig.
4. Bosætningssteder og boliger.
Udlejningsboliger. Byggeri af selvbyggerhuse må
genindføres.
5. Erhvervsfremme.
Tørring af torsk ved knaphed af helleĮsk Ɵlførslen.
PrivaƟsering af de oīentligtejede virksomheder.
Udbygning af turismeerhvervet.
Gruppe 3
1. Erhvervsfremme.
Udover den eksisterende indhandling af helleĮsk, vil
vi nævne følgende som mulige produkter: tørrede
/Side/Qup.: 415
saqarnerulernissaat.
Inissianik aƩartorƟƩakkanik. Nammineerluni illuliassap siusinnerusukkut periutsimut uterƟnneqarnissaa.
Qalerallit akunnassiĸini saarullinnik panerƟterineq.
SuliīeqarĮit pisortanit ingerlanneqartut namminersortunngorsarƟnneqarnissaat.
Takornariaqarnermik sullissineq inerisarlugu.
Gruppe 3
Ullumikkut qaleralinnik tunisassiornerup ingerlareersup saniaƟgut tunisassiassatut nutaatut makkua
taajumavagut: saarulliit panertut, qalerallit qullukkat.
Takornariaqaneq maani nunaqarĮmmi inoqarĮit allat
eqqaaniinngitsunik takornariarneqarsinnaasuunik
ulikkaarpoq, soorlu ƟmmiaqarĮit, sermeqarĮit, tuttoqarĮit, aalisarĮit.
IlinniarƟtaaneq qaammarsaaƟgilluarneqartariaqapoq
atuarĮmmiit uniinnartarneq eqqarsaaƟgalugu.
NunaqarĮnni inissiat amigaataavallaarput peqqissumik inuussagaanni ineqarneq pisariaqarmat.
Pitsaaliuinermi suliat amerlanerusariaqarput. IlloqarĮk kisiat sullinnagu nunaqarĮƩaalu aamma
ilangullugit sulliluarneqartariaqarput.
NunaqarĮmmiut qarasaasiarsorsinnaanerat naammaginartumik qulakkeersimaniarlugu, atuisinnaanermut pikkorissartarnissaannik neqerooruƟt ingerlanneqartariaqarput.
Pingaarnerit
1)
InoqarĮit inissiallu
2)
InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq
3)
IlinniarƟtaaneq
torsk, ræklinger.
Med hensyn Ɵl turisme Įndes der mange aƩrakƟoner
som ikke Įndes i andre bosteder, eksempelvis fuglełelde, isbræer, rensdyrområder, Įskesteder.
2. Uddannelse.
Der må en nærmere oplysning Ɵl omkring uddannelse, med hensyn Ɵl dem der hopper ud af folkeskolen.
3. Bosætningssteder og boliger.
Der er stor mangel på boliger i bygderne, Ɵl et sundt
liv kræves der gode boligforhold.
Forebyggelse må udføres i større omfang. Der må
ikke tænkes på byen alene bygderne må tages med i
arbejdet.
5. IT, nærdemokraƟ og dialog.
For at sikre bygdebefolkningens brug af IT i Ɵlstrækkelig grad, må der Ɵlbydes brugerkurser.
Prioriteringer
1)
Bosætningssteder og boliger
2)
Erhvervsfremme
3)
Uddannelse
/Side/Qup.: 417
Qeqertaq
Iliveqarfik nutaaq
ny kirkegård
Utoqqaat illuat
Alderdomshjem
Imertortarfik nutaaq
Vandtaphus
Meeqqerivik pinnguartarfik
Børneinstitution med legeplads
Inissiat uiguleriit
Rækkehuse
Qimmilivittut
Til hundeplads
36.
Pinnguartarfik
Legeplads
Illu nutaaq
Nyt hus
Umiatsialivik / Bådehavn
Heliport
Pilersigassai amerlimmata allillugu
Udbygge den fordi der er flere der skal serviceres
Iliveqarfik / Kirkegård
Vejen skal ordnes og der skal etableres nye veje hurtigst muligt.
Oqaluffik / Kirke
Aalisakkanik suliffissuaq / Fiskefabrik
Sullissivik / Servicehus
Atuarfik / Skole
Piroreersut nikisikkusungisat
Siunissamik nutaatiorfiit allamut atorniqarsinnaaq
Innarlernikut ingutterniqarsinnaasut
Arsaattarfik
Fodboldbane
Minihal
Minihal
Taakkuupput tummeqqat tamarmik ulorianarseqqasut nutaa
nik taarsertariaqartut
Trapper som er blevet farlige og skal erstattes med nyt
Qulliit silami
Gadelys
Qimmit (peerlugu)
Hunde (fjernes)
Aappaluttumik nalunaaqutikkat, illut qanganisaapput
inoqutigiinnut najugaqarfigissallugit tulluukkunnaarnikut
Bygninger med rødt farve er gamle huse der ikke længere
er egnet som boliger
Katersortarfik allillugu eqqaalu tikikkuminarsarlugu14.
Udvide forsamlingshuset og gøre omegnen tilgængelig
Qanganisartaata peqqinnissaq eqqarsaatigalugu
nutarterneqarnissaa (kusertarpoq oqoqaratarsinnaavoq)
Renovere den gamle del for sundheds skyld (det drypper
fra taget og der kan være skimmelsvamp)
Meeqqerivik
Børnehave
Nunniorlugu, Ujarassuit
Byggemodning, store sten
Toqusut inaat nutaaq
Nyt ligkapel
Oqaluffitoqaq
Den gamle kirke
Nunniungassaq (taloq)
Mole
Puttasut
Pontonbroer
Neqitsersuisarfik
Agnested
Umiatsianut amutsivik
Bådværft
Inuusutissarsiornerup ineriartortinnissaanut killiliisuupput
De forhinder udviklingen af erhvervslivet
Tallitarfik
Havn
Qasigiannguit
Qasigiannguit
qup./side 428
/Side/Qup.: 427
/Side/Qup.: 429
Qasigiannguit 10/11 2011
Qasigiannguit
1217 InnuƩaasut
Workshoppi:
Qasianngurnii 10.11.2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiuƟt periarĮssaat. PeriarĮssalupput. Aalisartut, Royal Greenland, sanasut ( Namminersortut),
atuarĮit ,Kommunemi suliīeqarĮit, tele, pisinarĮit,
peqqissaavik, Hoteli, NamminersorluƟk oqartussat
suliīeqarĮi. Pingaarnertut Royal Greenland inuuƟssarsiuƟni periarĮssaaneruvoq, suliīeqarĮit allat
aalaakkaasunik sulisoqaramik.
Inerisagassat amerlapput ukiuni tulliuƩuni 15-ini.
InuuƟssarsiuƟt inerisarnissaannut Internet atorlugu
ujaasisariaqartarpugut. NunaqarĮƩut inissikkiartorpugut illoqarĮnnut anginerusunut oqartussaaĸit iliorarneqarput, Qasigiannguaniik ilimanamut
aqqusinniornikkut ataqaaƟngiilersinneqarsinnaavoq,
umiarsuarmik ikaartammik pilersiƟnikkut atassuselugu ullormiik ullormut suliartortoqarsinnaavoq Ilulissaniik Qasigiannguanut killormulluunniit. Takornariaqarnerup piorsaavigineqarnissaa.
InoqaƟnik Ɵkkuartuinerujussuaq unikkaluarpat, takornariaqarnermut ingerlatsineq annertusarneqarsinnaalluaraluarpoq.
Takornariaqarnerup ingerlallualernerani, namminersortut allallu illoqarĮtsinni ingerlasut ingerlallualernerusinnaangaluarput.
Fabrikkimut ataƟllugu, tunisassiat piariikkat (Įskesupper) Įskefrikadelle, aalisakkanik tunisassiat piariikkat.
Qasigiannguit peqqissartarĮƩut atorneqarsinnaapput, Ɵmikkut tarnikkut. IlinniarĮit arlaat nuutsinneqarsinnaangaluarput, assersuuƟgalugu isumaginSide/Qup.: 430/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
ninnermi ikiorƟnngorniat, imaluniit inersimasunut
ilinniarĮit arlaat, pissuƟgalugu maani illoqarĮtsinni
inissaaleqisoqanngilaq, periarĮssat ammalluarsinnaapput, soorlu pinngorƟtap tunniussinnaasaai
aamma ammasut.
BrinƟliorĮmmik pisaartoqarsinnaavoq.
InuuƟssarsiuƟt,ilinniarƟtaaneq. Naqisimaneqarneq
artornaveqaaq.
Qasigiannguaniik Qasigiannguanullu angallanneq
aporĮlerujussuuvoq, pingaartumik aasaanerani
atorunnaartarami silaannakkut angallanneq. Massakkut Qasigiannguit Ɵkikkumiinaaneri pissuƟngalugit
piƩangorsaanerit pisinnaangillat.
Ilinniarsimasut pisariaqarƟnneqatut. Ilinniarniaritsi
naak allagartartaarpata atorĮssaat? Aamma suliīeqarĮnni iƩuusut suli annerusumik pikkorisarlik..
SuliīeqarĮit pioreersut inersarneqassappata pikkorissarneq pisariaqarpoq
Sulinngorsaaneq/piukkunarsaaneq: Suli atorluarneqarnissaa kissaaƟginarpoq, qaammarsaavigineqarnissaalu. IlloqarĮtsinni ilinniarsimasut amingaaƟgiƟllugit, sulisoqarnikkut piukkunnarsaaneq
ingerlanneqarsinnaasarpoq piginnaasallu malillugit
suleqaƟgiinneq ingerlanneqartarpoq.
Nunarput Qasigiannguit atorluarneqarsinnaavoq
siammasissuunera (periarĮssarissuunera) pissuƟngalugu, peqaƟngiiĸlerinermi piumassusillit ingerlapput, nakkuƟngineqarput tammatsaalisaapput
annerusumik atorneqanngillat. Avatangiisitsinnut
qanippugut, assersuuƟgalugu pinngorƟtaq qaniƩuaraavoq nunavimmut atavugut, periarĮssat ammasupilussuupput, aasakkullu kiaƩarnera Kalaallit nunatsinni
tusaamaneqartarpoq.
IkorfartoqaƟgiilluarluta pinitsigut periarĮssanik ulikkaarpoq, uterĮgeqqillugu Ɵkkuartuineq annertuƟllugu piumassuseq unikkaluƩuinnartarpoq. Kiisalu piniangassat arlalippassuit illoqarĮƩa eqqannguaniipput,
assersuut umimmaat, tuƩut, puiaat, allallu kalaallit
nunaata tunniussinnaasaai qaniƩuupput. Ukiukkut
qimussimik angallavik kusanartorsuuvoq.
Eqqaavissuaq kukunneqaraangami peqqinnissanut
ajoqutaalluinnarpoq, ikuallaaveqarnissaq kissaaƟgineqarpoq. Eqqaaveqarneq ingitassallu ullutsinnut
naleqqussartariaqarput, anartarfeqarnerlullu tunngasut, pitsanngorsarneqarnissaat pisariaqarpoq.
Kulturikkut eriangisassat katersungaasiviup ingerlataa
Qasigiannguit
1217 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 24 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 10 %
I Qasigiannguit blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 10.11.2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Erhvervs muligheder. Vi har dårlige muligheder.
Fiskeri, Royal Greenland, tømrere (private), skoler,
Kommunale insƟtuƟoner, tele, buƟkker, sundhedscentret, Hotel, Selvstyre ejede arbejdspladser. Royal
Greenland er den vigƟgste erhvervsmulighed, andre
arbejdspladser har ikke fastansaƩe.
Der er mange Ɵng der trænger Ɵl at blive udbygget
i det næste 15 år. For at udbygge erhvervene må vi
søge igennem interneƩet. Vi er på vej Ɵl at blive en
bygd, ansvaret bliver overŇyƩet Ɵl byen, en vej fra
Qasigiannguit Ɵl Ilimanaq kan forbinde området, og
ved opreƩelse af en daglig færgeforbindelse Ɵl Ilulissaat kan man pendle mellem Qasigiannguit og Ilulissat og omvendt. Udbygning af turisme.
Hvis bagtalelse og mobning af folk bliver standset, vil
der kunne igangsæƩes Ɵltag i turismeområdet.
En velfungerende turisme, vil betyde bedre afsætningsmuligheder dermed også bedre driŌ for andre
næringsdrivende i vores by.
I sammenhæng med fabrikken, færdige reƩer (Įskesupper) Įskefrikadelle, færdige ĮskereƩer
TraĮkken Ɵl og fra Qasigiannguit er fyldt med problemer, især i sommersæsonen når beŇyvningen med
helikoptere bliver indsƟllet. På grund af den situaƟon Qasiannguit beĮnder sig i kan forbedringer ikke
igangsæƩes i dag.
Der er brug for folk med uddannelse. Uddan jer, men
hvor er jobbene når de kommer hjem med uddannelsesbeviset? Også lederne på arbejdspladserne må
have en højere uddannelse.
Det er nødvendigt med uddannelse hvis de eksisterende arbejdspladser skal udvikles.
AkƟvering/rehabilitering: Det er ønskeligt at den bruges mere, og informere mere om den. Da vi mangler
uddannede folk i vores by, har man ført dygƟggørelse
igennem kurser og ved støƩe hinanden.
Qasigiannguit er velegnet da den ligger udstrakt
(der er gode muligheder), foreninger der har vilje
kører, Ɵlsyn med bevaringsværdige genstande er
ikke aktuel. Vi lever tæt på naturen, vi er omgivet af
naturen da stedet ligger på fastlandet, med masser af
muligheder, og varmen om sommeren er almindelig
kendt i landet.
Hvis vi støƩer hinanden er der rigt med muligheder,
vi må gentage at viljen bliver mindre og mindre så
længe bagtalelse og mobning er almindeligt brugte.
Der er masser af fangstdyr i vores bys nærhed, f.eks.
moskusokser, rensdyr, hvaler, og andre levenderesurser som Įndes i Grønland. Om vinteren er der smukke
omgivelser man kan komme Ɵl med hundeslæde.
Når aīaldsdumpen bliver antændt bliver den absolut sundhedsfarligt, et forbrændingsanlæg ligger på
ønskelisten. Aīaldshåndteringen og aīald må Ɵlpasses Ɵdens krav, også med hensyn Ɵl natrenovaƟon,
forbedringer er nødvendige.
Der kan igangsæƩes produkƟon af brint.
Med hensyn Ɵl kulturlivet, gamle lege som i dag ikke
leges mere kan der sæƩes liv i igen, ved at befolkningen hjælpes ad med at udbrede dem, eksempelvis
følgende; Lege tagfat, gemmelege, lege med kugler,
hinke, antutrukkersaa, lege måne, m.m. Disse kan der
sæƩes liv i igen ved at børnehaver og skoler samarbejder.
Erhverv, uddannelse. Det er hårdt at blive holdt nede.
Vi mangler sammenhold i vores by, Ɵdligere var vi
Qasigiannguit kan bruges som rekreaƟonssted, både
fysisk og psykisk. En af fagskolerne bør ŇyƩes herƟl,
eksempelvis socialhjælperskolen, denne vil åbne for
muligheder, ligesom mulighederne i naturen er åbne.
/Side/Qup.: 431
kulturikkut tapersersorneqartariaqarput. KulturiƩa
aallunnerullugit, qangaanerusoq pinnguaaƟt tammartut uterĮginiaqqinneqarsinnaapput illoqarfeqaƟgiit peqaƟgiinnitsigut annertusarneqarsinnaalluƟk,
assersuuƟt siullermik atorneqartartut. AƩortaannerit,
toqqortaannerit, kuuleernerit, arpaƩangiarnerit,
antutrukkersaanneq, qaammataasaarnerit, assigiinngitsorpaassuillu. Meeqqeriviit atuarĮillu suleqaƟgineqarluƟk tamakku uterƟnniarneqarsinnaapput.
IlloqarĮtsinni ataatsimooqaƟgiinneq amigaaƟngaarput siornaƟgut aatsimuullaqqissorsuugaluarput.
Massakkut ataatsimoornissaq susassareqaƟgiinneq
ingerlaqqiƩariaqarpoq.
Ingutsineq nakkarsaaneq aporĮupput.
Aningaasanoorneq ataatsimooruƟgaarput
PeqaƟgiiīeqarneq ajorsimannginnami peqaƟgiiĸit
amerlapput. PeqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarneqarsinnaasarpoq, ingerlatseriaatsimi pikkorissaanerit.
TapersersoqaƟgiinneq amingaataavoq peqaƟgiiĸppassuarni.
KaammaƩoqaƟgiinnikkut inuƩut peqqissumik inuuneqarnissaq anguniarneqarsinnaavoq. Aamma illoqarĮtsinni peqqissumik ingerlaneq ingerlanneqalernikuuvoq, assersuuƟngalugu utoqqaat peqaƟgiiĸani
Ɵmersorneq, taamatullu inersimasut zumba, pisuƩuaqaƟgiinneq, kalaƩut qiƟnnerit, inuƩullu namminneq
ataasiakkaatut ingerlappaat peqqissumik inuuneqarnissamut ingerlaarneq. KaammaƩoqaƟgiinnerunissarli
ilaaƟgut amingaaƟgineqartarpoq.
Utoqqaat ukioq allortarlugu avannaamioqaƟgiit
naapiƩalernikuunerƟk iluaquƟgisarpaat.
inissiallu
Qasigiarmiuulluni nuannernersaavoq.
Inuit inussiarnersuupput, aammali akaareqaƟgiinneq
anguniarluarsinnaangaluarpoq.
IlloqarĮtsinni eqqissisimasumik angerlarsiīeqarneq,
inooqaƟgiinneq atorneqarpoq, inissaaleqinerlu annertuumik atunngilaq. Ajornartorsiulli uaniiginnarpoq
illoqarĮmmi nunaqqaƟgiit immitsinni nakkarsaanneq
atungaavallaartarnera.
QinngasaaruƩarneq peqquƟgalugu toqqissisimannginneq pilersarpoq. IlaqutariiƩut peqissutut
inuunissamut periarĮssaqarpoq, qaammarsaanikkut,
sulinerup avaataaƟngut sammisassat mamarunarsarsinnaavaat, inissiat akii pitsaassuƟmut naleqqussartariaqarput,
InnarluuƟllit sulliveqartariaqarput toqqissisimasumik
inuuneqarnermut akuerisaassappata.
SuleqaƟgiilluni, peqaƟgiilluni suleqaƟgiinneq annertusarneqartariaqarpoq. Naligiimmik naleqartutut
inuit akornanni isiginniƩariaaseq allanngorƟnenqarsinnaangaluarni, inoqaƟtsinnut ataqqinninneq
aallunnerullugu.
Inissiat akiƩoraluƩuinnarput aserfallakkiartuinnarluƟllu. Inissiat akikinnerusut.
Isumaqarpugut innuƩaasunut oqallitsitsineq annertusarneqarneraƟgut nakkarsaanneq pinngitsoorƟnniarneqarsinnaangaluartoq.
Meeqqanut pinnguartarĮit amerlinerusariaqarput.
Umiatsiaararsortut sannaveqarniarnerat pittaanerusariaqarpoq inissisimaĸalu.
Inuuniarnermi unammilligassat: NioqquƟssat akisunersui.
Qanimut oqartussaaqataaneq isummanik aniatsitsiīeqataaneq naqisimaneqannginngeq taamatut
paasisarparput.
Nammineerluta inoqarĮtsinni inooqataasinnaavugut,
oqalliƩarfeqarnissaq pisariaqarpoq qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsassagutsigu.
Maani oqartussaaqataaneq maani anikippoq. Aasit
taanna eqqaassangaanni inuit imminnut nakkarsaattarnerat isiginninniarnerat uparuartuinera ilaaƟgut
aporĮgineqartarmat. IlaaƟgut paatsoorneqarsinnaasarami oqariartuut sorleq atorneqarnersoq, uparuartuineq uaniippat ajunngitsussamik
isumaqarnermi, taanna inummut tappiilliornermi
iluaqutaasinnaasarmat. Uaniikkaangamili nakkarsaanermi uparuartuineq ingerlariaqqinnissamut
aporĮnngortarami.
IlloqarĮmmi Café amingaataavoq, inoquƟgiit qarasaasiamik peqanngiƩut atortangassaannik.
Pisortanik aaqqissuusseqinneq inoqarĮtsinni
pisariqarƟlerpaa qarasaasiakkunni pinginnaanngorsaaneq soquƟnginnilersinnaaneq,
IT-lerisunik amingaateqarpugut. Kommunerujussuanngornitsinni oqartussaaqataaneq kinguariarpoq.
gode Ɵl sammenhold. Sammenhold og hengivenhed
for hverandre må indføres igen.
Bagtalelse og mobning er de største hindringer for
udvikling.
Vi er fælles om pengespil.
KulturskaƩe som bliver varetaget af museet er kulturelt set støƩeværdige.
Foreningslivet fungerer åbenbart godt da der er
mange af dem. Foreningslivet kan sagtens køre godt,
ved dygƟggørelse i foreningsledelse. Der er mangel
på samarbejde hos mange foreninger.
En sund livsførelse kan opnås ved gensidigt støƩe. En
sund livsførelse kan også drives i vores by, eksempelvis ældres sport i deres forening, ligesom zumba for
voksne, fælles gåture, grønlandsk polka, og enkelte
kører med programmer for livssƟlsændring for at
opnå et sundere liv. Men opfordring Ɵl hinanden
mangles.
At ældreklubber i Nordgrønland arrangerer træf kaldet ”AvannaamioqaƟgiit” hvert andet år har styrket
deres sammenhold.
Det bedste er at være Qasigiannguarmioq.
Befolkningen er venlig, men tolerancen overfor hinanden kan være bedre.
I almindelighed er hjemmene trygge i vores by, og
boligmangel er ikke et problem som sådan. Problemet ligger i at bysbørnene hakker i hinanden med
bagvaskelser og mobning.
Der skabes utryghed på grund af mobning. Der er
muligheder for at føre et sundt familieliv, igennem
oplysningsarbejde, friƟdsakƟviteter kan gøre stedet
interessant, huslejen må fastsæƩes eŌer kvaliteten.
Der må opreƩes et værksted for folk med handicap,
for at de kan føle sig som accepterede.
Samarbejde, arbejder man kan være fælles om må
intensiveres. Hvis vi kan ændre livsindsƟllingen Ɵl
ligeværdighed, kan vi opnå mere respekt for vore
medmennesker.
Boliger bliver dyrere og forfalder mere og mere.
Lavere husleje.
Vi mener at indførelse af borgerdebaƩer kan eliminere bagvaskelse og mobning.
Flere legepladser for børn.
Et bedre værksted og opbevaringssted for joller.
Livets udfordringer: Alt for dyre forbrugsvarer.
Vi forstår nærdemokraƟ som muligheden for at kunne
udtrykke sin mening uden begræsninger.
Vi kan være medborgere i vores bosætningssted, vi
må have et debaƞorum.
DemokraƟet er småt i vores by. Vi må nok, endnu engang sige, at mobning er begrænsende faktor herfor.
Nogle gange kan det misforstås hvordan en bemærkning skal forstås, hvis en bemærkning kan tydes som en
henledning Ɵl det bedre, kan den tydes som en hjælp
for den forblindede. Men hvis bemærkningen siges i
forbindelse med en mobning bliver den en begrænsning for udviklingen.
Vi mangler et internet Café i vores by, som familier
uden IT kan benyƩe sig af.
Vi har brug for en nyordning fra myndighedernes side,
for at gøre befolkningen interesseret i at bruge IT.
Vi mangler IT folk. Sammenlægningen af kommunerne resulterede i Ɵlbagegang i demokraƟet.
Borgermøde
Gruppe 1:
Hvis vi tænker os godt om og bruger de uddannede
folk vi har. Ved at planlægge kan man udvikle nye
muligheder. Eksempelvis: Uddannelse for pædagoger/
socialarbejdere, etablering af et væksthus der kan
udvikle for eksempel musik.
2. Uddannelse
En lys fremƟd med GU og mange andre uddannelser
som vi har nævnt, lægeuddannelse, psykologuddannelser kunne etableres her.
/Side/Qup.: 433
Gruppe 1:
Isumaliorluarnikkut assertugalugu sumi suliīeqarĮnni
ilinniarsimasortagut atorluarnerisigut. Pilersaarusiornikkullu ineriƟtaqarsinnaaneq piviusunngorƟllugu.
AsserstuuƟgalugu: Meeqqerisut/inulerisut atuarĮat,
suliīeqarĮk “væksthus” inerisaavik assigiinngitsunik
soorlu nipilersorneq.
2. IlinniarƟtaaneq
Siunissaq qaamasoq GU allarpassuillu taagoriikkagut
nakorsanngorniat, tarnip nakorsai maani iverƟllugit.
Aaqqissuulluagaq inuit aalajangigaat. Pileraarusiornera aaqqillugu. Nammineerluni angallassinerit
ulorianarput. Angalanermut periarĮssat annertusillugit.
4. Kultur-i kinaassuerlu
PingaarƟpparput kinguaaƫnnut ingerlateqqiƩuarnissaa ilinniarƟtsissuƟgalugu soorlu maani katersugaasiviup aaqqisugaanik ingerlatsisoqareersoq.
IT pingaarƟpparput inuuniƩa ƟmiƩalu ilagilermagu.
Utoqqarnut naleqquƩunik inissat meeqqallu pitsaanerusumik atugaqarƟnnissaat.
Inuit angallanneqarnerat navianarpoq. Umiatasiaaqqat atorneqarput.
Gruppe 3:
1. IlinniarƟtaaneq
Ajoqissat ilinniarĮat, nipilersornermik ilinniarĮk il.il.
Angallanneq ajorluinnarpoq. Ukioq naallugu silaannakkut aqqut.
Imermik nioqquƟssiorneq.
Peqqinnissakkut sullinneqarneq maannakkumiit pitsaaneq (soorlu ernineq maani).
5. Silap pissusaa avatangiisillu
Piniakkanik killilersuinersuaq taama.
Isumaliorluarnikkut assertugalugu sumi suliīeqarĮnni
ilinniarsimasortagut atorluarnerisigut. Pilersaarusiornikkullu ineriƟtaqarsinnaaneq piviusunngorƟllugu.
AsserstuuƟgalugu: Meeqqerisut/inulerisut atuarĮat,
suliīeqarĮk “væksthus” inerisaavik assigiinngitsunik
soorlu nipilersorneq. Fabrikki ineriikkanik tunisassiortunngorlugu, sinerissamiit Ɵgooraasumik. Ikuallaavik
eqqagassanik Ɵgooraavik. Imermik nioqquƟssiorneq.
Gruppe 2:
Fabrikki ineriikkanik tunisassiortunngorlugu, sinerissamiit Ɵgooraasumik. Ikuallaavik eqqagassanik
Ɵgooraavik.
2. IlinniarƟtaaneq
Siunissaq qaamasoq GU allarpassuillu taagoriikkagut
nakorsanngorniat, tarnip nakorsai maani iverƟllugit.
Ajoqissat ilinniarĮat, nipilersornermik ilinniarĮk il.il.
Najukkami annertunerusumik oqartussaaqataaneq.
IT pingaarƟpparput inuuniƩa ƟmiƩalu ilagilermagu.
Najukkami annertunerusumik oqartussaaqataaneq.
3. Silap pissusaa avatangiisillu
Kloak-eqarneq eqqaaveqarneq anartarfeqarneq ukiukkut aputaajaaneq. Illut asiusut peerlugit.
3. Infrastruktur
Ordninger som er gennemtænkte besluƩet af brugerne. Få orden på planerne. Private transporter er
farlige. Udvidelse af transportmulighederne.
Vi Įnder det vigƟgt at overføre Ɵl vores eŌerkommere og opdrage dem som for eksempel museet har
arrangeret her.
Vi mener at IT er vigƟgt, da det er blevet en del af
vores Ɵlværelse.
Gruppe 2:
Fabrikken bør starte produkƟon af færdigvarer, som
får råvarer fra kysten. Et forbrændingsanlæg som kan
modtage aīald udefra.
Vi skal have større indŇydelse her hvor vi bor.
Hvis vi tænker os godt om og bruger de uddannede
folk vi har. Ved at planlægge kan man udvikle nye
muligheder. Eksempelvis: Uddannelse for pædagoger/socialarbejdere, etablering af et væksthus der
kan udvikle for eksempel musik. Fabrikken bør starte
produkƟon af færdigvarer, som får råvarer fra kysten.
Et forbrændingsanlæg som kan modtage aīald udefra.
2. Uddannelse
En lys fremƟd med GU og mange andre uddannelser
som vi har nævnt, lægeuddannelse, psykologuddannelser kunne etableres her. Kateketuddannelse,
musikskole m.v.
Vi mener at IT er vigƟgt, da det er blevet en del af
vores Ɵlværelse. Vi skal have større indŇydelse her
hvor vi bor.
Kloaker, dagrenovaƟon, natrenovaƟon samt snerydning om vinteren. Nedrivning af faldefærdige huse.
Boliger som passer Ɵl de ældre samt bedre vilkår for
børnene.
5. Infrastruktur
Passagertranporten er livfarlig. Joller anvendes.
Gruppe 3:
1. Uddannelse
Kateketuddannelse, musikskole m.v.
2. Infrastruktur
Transporten er meget ringe. BeŇyvning hele året.
ProdukƟon af vand.
Bedre sundhedsbetjening end hidƟl (f.eks. fødsler)
Stop nu for jagtbegræsningerne.
/Side/Qup.: 435
Qasigiannguit
Område meeqqanut pinnguartarfittut pitsak! Inerisaqqillugu
Området er godt for børnelegeplads, der skal moderniseres
OBS! Ilassutitut illoqarfiup sumiiffiinni tamani kloaksysteminik pitsaasunik akikitsut aaqqinneqarnissaat pingaartipparput
OBS! Der ønskes billige gode løsninger om kloaksystem for hele byen
Aqqut aaqitasaaq.
Reparation af veje (generelt)
Arsaaffik
Fodboldbane
Qullersuaq
Lygtepæle
Illuinnaat
Boligområde
Ajoqit ilinniarfiat
Kateket skolen
Asfalt
Asfalt
Atuarfik nutarterlugu
Renovere skolen
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Talittarfik allillugu
Udvide kajanlæg
Ikaartarfik iluarsaatassaq
Renovere broen
Iliuuseqarfigisassat
Gøres noget ved
Ungdomsskole, GU, Piareersarfiit, nunaqarfimmiunut fitnesskole,
sundhedsskolen i Grønland
nes
Ungdomsskole, GU, Piareersarfiit, fitnesskole for bygder,
er, sundhedsskolen i Grønland
Peerlugu naluttarfittut atorlugu
Nedrive og bruges som svømmehal
al
Qimmii peerlugit tamaani område-mi
Fjerne hunde fra området
Pinnguartarfiit ilallugit naluttarfik
Flere legepladser, svømmehal
Uffartarfik, nalukkiartarfik
Badested, svømmehal
fik - Isaarissat ilallugit
Iliveqarfik
ård - Flere indgange
Kirkegård
Allillugu meeqqerivik
Udvide børnehave
Nutarterlugu, ungalui
istandsætte hegn
Suliaringaanni eqqissisimatitassaq,
qimmit peerlugit
Hvis stedet rengøres kan det bruges som
bevaringsområde, fjerne hundepladser
Iliuuseqarfigisassaq “sommerhusit”
Sommerhuse
Umiatsianut amutsivik, kran assigisaalu
Bådeværft med kran mm.
Umiatsianik iluarsaaffissaq
Bådeværksted
Umiatsianut oqiffik, nutaatut
iliuuseqarfigisassat
Beskyttelse af bådehavn
Sanaluttarfik
Snedkerværksted
Piigassaq/ Peerlugit
Nedrives
Piiagassaanngippat piaartumik isikkorissagassaq
Hvis de ikke skal nedrives, skal det istandsættes
Mittarfik, qanga pilersaaruk takuuk
Lufthavn, se gamle byplan
Eqqakkat aqqutaat
Kloak
Talittarfik
Havn
Ataartarfik
Skiløb
/Side/Qup.: 439
/Side/Qup.: 441
/Side/Qup.: 443
Aasiaat
Aasiaat
Akunnaaq
Kitsissuarsuit
Ikamiut
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
446
462
474
488
/Side/Qup.: 445
/Side/Qup.: 447
Aasiaat 26.9.2011
Aasiaat
3113 InnuƩaasut
Workshoppi:
Aasiani 26.9.2011 immikkut aggersakkanut aammalu
innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuuƟssarsiuƟt makku periarĮssaapput: Amutsiveqarneq, taliƩarfeqarneq, unnuisarĮit, TELE,
MiƩarfeqarĮit, fabrik raajaleriĸk, tunngaviusumik
ilinniarĮk aammalu PiareersarĮk, avataasiorluni aalisarneq, sinerissap qaniƩuani raajarniarneq aamma
aalisarneq, suliīeqarĮit namminersortut, pisiniarĮit ,
meqqat atuarĮat meeqqeriviillu.
Makku inerisaavigineqarsinnaapput: sammisassaqarƟtsineq, kulturikkut friƟdsklub/ seniorklub /
juniorklub, kulturikkut illorsuaq, naluƩarĮk, cykkilertarĮk, ilinnartunut inissat, mersortarĮk (ammit
annoraamerngit), ƟmigissartarĮk, ƟmersortarĮk.
Takornariaqarneq uniƩooqasutut maannakkut isikkulik inerisaqqinneqarnissaa. Aalisakkanik assingiinnerusunik tunitsivik, raaja nipisaallu suai kisiisa eqqarsaaƟnginangit.
Pioreersut pitsaanngorsarnerisigut inuuƟssarsiuƟƟgut
siuarsaanikkut.
Aalisarnermik piniarnermik qalorsualerinermullu
ilinniarĮk.
Ilinniagallit soraarninngornikut inoqarĮtsiniiiƩut
atorluarneqarsinnaasutut siunniupparput ilanngullugiƩaaq suliĸssarsiortut ilinniagallit.
Sulisunik ilinniarƟtseqqiineerit aqquƟgalugit ilinniagallit nutarteriƟƩuarnerisigut.
SuliīeqarĮnni tamani sullissilluarneq, sullissilluarnerup imarisai assingiinngiƩuusinnaapput assersuut: OqaaƟnik pikkorissaaneq, qungujulalluni sulineq
il. il.
Pikkorissaasarnarit siornaƟngut ingerlaƩarneqarsimasut maqaasingineqarput, suliĸnni assinngiinngittuni pikkorissaasarneq pingaaruteqarpoq, sulisut
assingiinngiƩunik piginnaasallit piginnaasai aamma
aallaavingalungit, aatsitassamut olie-siornissamullu
siumoortumik pikkorissaareernissaq siunissaq siumut
isingereerlungu.
Pikkorissarnerit assingiinngiƩunik immikkoortortaqarmat
QiƟusumik sullissivik aamma piginnaasai inuup ataasiakkaat aamma oqaatsiƟgut piginnaasai aallaavingalungit. Oqaatsinik pikkorissarneq.
Sulisussarsiorsimangaanni suliĸngisassanillu
tunineqannginnermi inuup piginnaasai aallaavingalungit, suliĸssamut tulluarnerusumut inersuusisarnissaq. Sullivimmillu pinermi sulisumik malinnaaƟtsisarnissaq nutaamut oqilisaataasussamik.
Maani immikkullarissuƟgaagut pukkissuseq, qeqertaararpassuit, uunartukasik, Iterlassuup paava. Qalipagarsuit illorsuarni takusassat, ujaqqanik qiperukkat, arfanniat illuat, eqqaassuƟssat, avaƟnnguatsinni
arferit takuneqarsinnaasut, qajartuarƟtsisarnerit,
aallaarsimaarƟtsisarnerit, nunaqarĮit inuerunnikut
atorluarneqarneri.
Kulturikkut illorsuaq Aasianni amingaataavoq, Aasianni peqaƟgiiĸppassuit assingiinngiƩut ataatsimoorĮssamik, peqaƟgiiĮnnullu tapiissuteqartarneq Kommunerujussuanngornerup kingorna tapiisarniarnera
kipiluƩunarpoq. Kulturikkut illussarsuarmi peqaƟgiiĸit uummaarinnerulluƟllu pikialaarƟtsisarnikkullu
aammalu takornariaqarnermut iluaqutaasussamik
immersuiĸusussamik.
Siuarsaasoqarsinnaavoq nunaqarĮnni illut
atorneqanngitsut unnuisarĮnngorƟnnerisigut
AporĮit aningerpaartaat aningasameerneq.
AtaatsimooruƟgaarput susassareqaƟgiilluni suligasuartarneq aammalu bingo
PeqaƟgiiīeqarneq ingerlalluarpoq. PeqaƟgiiĸnni siuttut ataavartumik pikkorissarƟnnqartarneranni siuarsaasoqarsinnaavoq. AningaasaƟgut ingerlatsinermi
peqaƟgiĸlerinerit inatsisit.
Katersugaasiveqarneq kulturikkut eriagisassatut
isigaarput.
Eriagisassat atorluarneqarsinnaapput nalunaarsoqqissaarnersigut, takoqqusaarinikkut, aserfallatsaaliiner-
Aasiaat
3113 Indbyggere
vedvarende uddannelse på alle arbejdspladser, med
udgangspunkt i de eksisterende kompetencer hos
medarbejderne, kurser i forbindelse med mineraler
og olie, så vi forbereder os Ɵl fremƟden.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 22 % • 17-64 år: 69 % • 65+ år: 9 %
I Aasiaat blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 26.9.2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Der er følgende erhvervsmuligheder: VærŌ, havnen,
overnatningssteder, TELE, MiƩarfeqarĮit (luŌhavnen),
rejefabrik, grundlæggende uddannelser og PiareersarĮk, trawlerĮskeri, kystnært rejeĮskeri samt Įskeri,
liberale erhverv, buƟkker, folkeskolen og daginsiƟtuƟoner.
Følgende erhvervsområder kan udvikles: friƟdsakƟviteter, kulturelle akƟviteter, friƟdsklub/seniorklub/
juniorklub, kulturhus, svømmehal, cykelbaner, kollegier, systue (både skind og stof), Įtnesscenter, hallen. TursimeakƟviteterne ser ud Ɵl at være gået i stå
og kan udvikles. ProdukƟon af andre Įskearter end
rejer og stenbiderrogn.
Kurser kan have forskellige moduler.
Der skal tages udgangspunkt i de områder virksomhederne arbejder med samt udgangspunkt i den
enkelte medarbejder. Sprogundervisning.
Når der er søgt eŌer medarbejdere og når der anvises
arbejde skal der anvises arbejde, der passer Ɵl den
enkelte. Den nye medarbejder skal introduceres så
der er leƩere at udføre arbejdet.
Det som kendetegner vores områder er, at der er lavt,
der er mange små øer, ”Uunartukasik (den varme
kilde), Iterlassuup paava. De mange malerier på bygningerne, stenkunst, hvalfangerhuset, mindesmærker,
hvaler helt inde ved byen, kajakture, lejrture, udnyttelse af nedlagte bygder.
Der mangler et kulturhus i Aasiaat. Et sted hvor de
mange foreninger i Aasiaat kan samles, og der den
økonomiske støƩe Ɵl foreningerne skal være bedre
da det er meget hårdt eŌer indførelsen af den nye
storkommune. I et kulturhus kan foreningerne udvikle
Ňere akƟviteter som også vil kunne udnyƩes i forhold
Ɵl turisterne.
Man kan udvikle nye Ɵltag ved udnyƩelse af boliger i
bygderne som står tomme.
Gennem udvikling af de eksisterende erhverv kan der
udvikles arbejdspladser.
Den største hindring er penge.
UddannelsesinsƟtuƟon for Įskeri, fangst samt trawlerĮskeri.
Det som samler os er, at vi er hurƟge Ɵl at samarbejde samt bingo.
Man kan udnyƩe folk med uddannelser, som er pensionerede samt uddannede som er ledige.
Foreningslivet kører godt. Foreningerne kan udvikles
gennem kruser for bestyrelserne. Omkring økonomistyring samt vedtægter.
Man kan udvikle gennem uddannelse samt videreuddannelse af uddannede personer.
Ved at have den bedste service på alle arbejdspladser.
Indholdet kan være forskelligt, for eksempel; sprogundervisning, glade medarbejdere m.v.
De Ɵdligere kursusudbud savnes, det er vigƟgt med
Vi mener at museet er vores kulturarv. Vores kulturarv kan udnyƩes ved at registrere den, ved at
reklamere for den samt gennem hensynsfuld renovering.
Vi kan opnå et sundere live gennem forebyggelse og
god oplysning. Den enkelte kan også tage et iniƟaƟv.
/Side/Qup.: 449
illu pitsaasut.
PinaaveersarƟtsineq annertunerusoq qaammarsaanerlu pitsaasoq aamma inuƩut ataasiakkaatut iliuuseqarnitsigut peqqinnerusumik inuuneqarsinnaavugut.
InuƩut ineriartonermi pikkorissaanerit amerlanerusut
pisariaqarput.
Aasiaat nyhavn
inissiallu
Ataatsimoorluni katerisimaartarneq maani nuannernerpaajuvoq.
Inooriaaseq toqqissisimasoq anguniartariaqarparput
Piĸnni naleqqussakkanik ineqarĮliorneq (arkitektonisk bygninger) pisariaqarpoq. IlloqarĮup alliartornera
miƩarĮup tungaanut ingerlasoq soormi aamma
allamut saaƟnneqaruni siunnersuut ”Tupilak”-mut
ikaartarĮlerlungu sanaartorĮngineqarluarsinnaasoq
ineqarniarnerup tungaaƟngut taavalu aamma taliƩarfeqarniarnikkut avannaani taliƩarĮssuaqarniarneratingut piƩaasumik Aasiaat inissisimaƟllungut.
Imeqarniarnerullu tungaaƟngut allamik imeqarniarnerup tungaaƟngut aqquƟssiuisoqarnissaat siunissaq ungasinnerusoq kissaaƟnginarpoq.
Nukissiuuteqarnikkullu aamma CO2-mik aniaƟtsineq
annikillisinniarlungut inngup nukinganik nukissiornikkut nukissiuuƟssamik pisaarnissaq.
Avatangiisinut naleqqussartuarnikkut toqqissisimasumik inuuneqarsinnaavugut
Aningaasarsianik malinnaanngitsunik akiligassanik
qaīatsitsiartorneq unammilligassani annersaavoq.
Oqartussaaqataaneq tassaavoq innuƩaasut qanimut
suleqaƟgalugit ineriartorƟtsineq ilisimaƟtsisarnerlu.
SusassareqaƟgiinneq peqataaƟneqarneq tusarniarneqarnerlu aqquƟgalugit qanimut oqartussaaqataaneq ilusilersorneqarsinnaavoq. Oqartussaaqataanikut pitsanngorsaaqataasinnaavugut.
Oqartussaaqataanerulernikkut namiineerluta akisusaaqataasinnaavugut. Oqartussaaqataanerup
ungasillinera aporĮit annersaraa.
Qulliunerusunut aƩaveqaaƟt pitsaangorsarnerisigut
soorlu imminut isigaluni saaĸginniƩarĮk atorlugut
aƩaveqaaƟt atorluarneqarsinnaapput. SusassareqaƟgiinnikkut iliuuseqarsinnaavugut.
Nakkariaallaqaagut pisortat suliassaqarĮi allanngorƟterneqarmata. Pisortanut saaĸnginniƩarĮnni
qanimut sullissinerat aporfeqarani, soorlu saaĸnginninnermi pisortat ammanerusariaqarput, saaĸginninnermi sanngiinnerusortangut eqqorneqartarnerat.
Akulikunnersunik oqartussaasunit Ɵkinneqartarneq
pisariaqarpoq.
InnuƩaasunik ataatsimiiƟtsinermi eqimattakkaani pingaarnersiuineq
Gruppe 1:
1. IlinniarƟtaaneq
Gruppe 2:
1. IlinniarƟtaaneq
2. Toqqissisimaneq inuunerlut peqqissoq
Gruppe 3:
3. Toqqissismaneq inuunerlu peqqissoq
Gruppe 4:
Gruppe 5:
1. InuuƟssasuiƟnik inerisaaneq
2. IlinniarƟtaaneq
Pingaarnerit
2. IlinniarƟtaaneq
Der er behov for Ňere kurser i personlig udvikling.
Det er nødvendigt med oŌere besøg fra de ansvarlige.
Aasiaat Nyhavn.
Borgermøde
Det bedste er når vi er sammen om fællesarrangementer.
Vi skal arbejde for at opnå et trygt liv.
Der bør bygges boliger som passer Ɵl områderne
(arkitektoniske byggerier). Den nuværende udvikling
af byen som går i retning af luŌhavne kan ændres og i
stedet kan der udvikles i den modsaƩe retning ved at
lave en bro Ɵl ”Tupilak”, hvor der kan udvikles boligområder og derved udvikle havnen så Aasiaat bliver
en god havneby.
Vi ønsker at der vandforsyningen undersøges med
henblik på fremƟden.
Ved udnyƩelse af vandkraŌ kan CO2 udslippet reduceres og der bør derfor bygges et anlæg.
Gruppe 1:
1. Uddannelse
3. Infrastruktur
Gruppe 2:
1.Uddannelse
Gruppe 3:
Gruppe 4:
Vi kan få et trygt liv ved at Ɵlpasse os omgivelserne.
Den største udfordring er, at lønningerne ikke følger
med sƟgningen i udgiŌerne.
DemokraƟ er et tæt samarbejde med borgerne om
udviklingen samt god informaƟon.
DemokraƟet kan udvikles ved at komme hinanden
ved, gennem deltagelse samt høring af borgerne.
Gennem medindŇydelse kan vi være med Ɵl at udvikle demokraƟet.
Gruppe 5:
2. Uddannelse
2. Uddannelse
Vi kan tage et større ansvar ved at blive inddraget
mere. Den største udfordring er at følelsen af at
demokraƟet er langt væk.
En bedre forbindelse Ɵl lederne for eksempel gennem
udvikling af mulighederne for telekonference, hvor
man kan se hinanden. Ved at være fælles om Ɵngene
kan vi være med Ɵl at udvikle.
Strukturændringerne har betydet Ɵlbagegang for
os. Der skal være en service uden hindringer når
man henvender sig. Myndighederne skal være mere
imødekommende og åbne, da det går ud over de
svagere borgere.
/Side/Qup.: 451
Aasiaat
Nutarterlugu + silami sammisaqartitsisinnaanermut iluarsarlugu
Renoveres + bedre udendørs aktivitetsmuligheder
Pisiffiup akianiittut peerneqarnissaat. Soorlu biilit unittarfiat, brugsen-i, kalaalimineerniarfillu
Parkeringsplads, brugsen og brættet, der ligger overfor Pisiffik, skal fjernes
Naluttarfik
Svømmehal
Oqaluffiup alannguani toqusut inaat arlalinnut
Større kapel ved kirken
Aaqqitassat / Nutarterlugit
Istandsættes / Renoveres
Kollegie-nik nutaanik
Nye kollegier
Nutarterlugu illoqarfimmiunut attartortakkatut aaqqillugu
Renoveres, kan evt. være alternativ placering for medborgerhus
Piiagassat
Nedrives
Ikaartarfik / Talittarfik,
utoqqaat illuat
Bro / Havn, alderdomshjem
Nunniorlugu containerinut
terrænpleje til container
Nutaaliorfik
Nybyggeri
Hotelitut nerisarfilerlugu allanngortillugu
Udbygning af hotelfaciliteter med restaurant
Tusagassiivik nutaaq
Nyt mediehus
Filmertarfik, kulturikkut illorsuaq. Innuttaasunut illu,
kulturikkut illorsuaq, ornittagaq (inuusuttunut utoqqar
nullu) café/neriniartarfik, sammisassaqartitsivik,
peqatigiiffinnut ataatsimiittarfiit,
Medborgerhus, kulturhus, væresteder (unge, ældre),
café/fællesspisning, aktiviteter, mødelokaler
for foreninger, biograf
Tupilammut ikaartarfik
Bro til Tupilak
Minihaali
Minihal
Ilinniarfeqarfik
Uddannelsessted
Suliffissuaateqarfik
Entreprenør område
Ikuallaavik pitsanngorsarlugu, allilluguilloqarfik tamarmi
kiassarneqarsinnaanngorlugu + containerinullu
Dumpen, bedre affaldshåndtering, udvidelse
så hele byen kan bruge den + til containere
Pisuinnaat aqqutaat
Gågade
Eqqagassat
Affald
Qajartortarfik, sukuutsertarfik
Kajak-sø, skøjtebane
Naluttarfik, ikuallaavimmut kiassarneqartoq
Svømmehal, opvarmet fra forbrændingsanlæg
Timersortarfik
Sporthal
Brættet
Umiatsiaararsortut unittarfiat
Jollebaseret område
Utoqqaat illuat
Alderdomshjem
Aalisartut talittarfiattut
Kajanlæg til fiskerkuttere
Hotel-i
Hotel
Qimmit nunaat
Hundeplads
Pisiniarfik
Butik
Piginneqatigiilluni inissiat
Andelsbolg område
Meeqqerivik
Børnehave
Klubb-it
Fritidsklub
Sunngiffimmi sammisaqartitsivik
Fritidsområde, aktivitetsplads
Arsaattarfik nuullugu
Flytte fodboldbane
Aqquserngit tamarmik aaqqittariaqarput
Alle veje trænger til pleje
Norleq peerlugu nutaamik
Lukke Norleq, starte et nyt
Asfaltiliorfik nutaaq
Ny asfaltanlæg
Illoqarfimmi ilisimatitsissutissiisarfiit arlallit
Infostandere forskellige steder i byen
Anorisaatit
Vindmøller
Kuuffilersorlugu, imermut attavilersorlugu
Kloakering + vandforsyning
Blokkit nutarterlugit
Renovere alle blokke
Katersortarfiup inaatigut utoqqaat illuat
Ældrehuset via forsamlingshuset
Qimmit nunaat imermut qanittumik peqassooq
Nærmere vandsø til hundeplads
Mittarfiup avannamut kujammullu sammisunngortinneqarsinnaanera siunnersuutigaarput
Grupperne forslog lufthavnen vendes nord-syd
Imerput saqqarlermit pilersorneqalerpat, Aasiaat nunataa pilersaarusiorneqarnissaminut ammaanneqassooq, soorlu aamma mittarfiup
takisuumik pilersitsisoqarsinnaalissooq
Hvis vandforsyningen er flyttet til Saqqarlernut, så er der mere mulighed til byudvikling, eks. Længere landingsbane
Uggorisarput tupilaap nunap assinga ilaatinneqanngimmat, pilersaarusiorneqarsinnaagaluarmat ilaasimasuuppat
Grupperne ærgrer sig over at tupilak er ikke med på kortet, for den kunne være med til byplanlægning
/Side/Qup.: 455
/Side/Qup.: 457
/Side/Qup.: 459
/Side/Qup.: 461
/Side/Qup.: 463
Akunnaaq 17.9. 2011
Akunnaaq
98 InnuƩaasut
Workshoppi:
Workshop
Immikkut aggersaanermut takkuƩoqanngilaq
Gruppe 1:
Siullermik aalisakkerivik ammaƟllugu ajornanngippat ukioq kaajallallugu.NeriniartarĮk innuƩaasut
pisariaqarƟtaannik ingerlasoq, namminersortoq,
qarasaasialik. Takornariaqarneq Akunnaap iluaniiƩut
takornarissanut neqerooruƟgalugit, eqqatsinniiƩut
takullugit, soorlu arferit, Ɵmmissat, nuna, kitsissunnguit illukui. AalisarƟtsilluni pisuƩuarƟtsilluni.
SanaluƩarĮƩaarluta, amernut, saanernut, ujaqqanik,
ukkusissamik, qisunnik, qalipakkat.
Akunnaamut ilaasortaaƟt ingerlaannarnissaat qulakkeerneqassooq. Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq
(soorlu pisiassanik), najoqquƟssat akulikinnerusumik
pilersorneqarluta. Pilersuisumi qullersat pilersaarusiullaqqinnerusariaqarput.
3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq, oqaloqataanerlu
AtorissaaruƟt nutarterneqarnerinut malinnaaƟtaalluta peqataaƟnneqarnissarput, soorlu taanna Amerik-
kamiit kabelersuaq qaqugu uatsinnut malunniuƟssua? Mobilinut aƩaviit sakkortusillugit. Qarasaasianut
aƩaviit sukkanerunissaat kissaaƟginarpoq.
4. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtsisut globaliseerernerulluƟk ilinniarƟtsissasut. MeerartaƩa inuiaqatugiinnut iluaqutaanissat
anguniarlugu. IlinniarƟtsisullu kursusinut peqataakulaarnerulluƟk.
Aamma inersimasaut ilinniarƟtaanernut periarĮssaqarƟllugit, uniƩoornikut ingerlaqqissinnaaqqullugit.
AŌenskolet ammaqqinneqartariaqarput.
Inigisaminnik nutartererusuƩunut periarĮssat pitsaaneruƟllugit, soorlu imilersorƟkkusuƩut, oqorsarƟkkusuƩunut, aserfallaƩaaleerusuƩunut allileerusuƩunullu.
Gruppe 2:
TunissarsiorĮk ataavartumik ammasoq ukioq kaajallugu. Kiisalu takornariaqarnikkut ineriartorƟtsineq
unnuisarfeqalerluni. Eqqumiitsuliortunut sanaluƩarĮmmik periarĮssiinissaq. NunaqarĮmmi sullissivinnik
pilersitsineq nuna tamakkerlugu atorĮssaqarƟnneqartunut, avatangiisigiƩumi inissisimaīeqarluƟk. IlinniarƟtaanermik periarĮssiissooq aamma taanna.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaanikkut nunaqarĮmmi piĸk qimanngikkaluarlugu, piareersarĮmmut assingusunik, ilinniarĮssanik
periarĮssaqalernissaa, inuusuƩut imalt. inersimasut
meerallit aappallillu toqqissilluƟk annerusumik inissarsioraƟk atuarĮgisinnaasaannik.
NunaqarĮmmi meeqqeriveqarneq, pitsaasumik atuarfeqarneq, kiisalu ƟmersortarĮusinnasumik illumik
peqarluni meeqqanut angajoqqaanullu toqqissisimanarmat, sulilluni suliīeqarlunilu.
Aasaanerani pilersuineq ullut 12-kkaarnagit akulikinnerusariaqarpoq, peqqinnartunik nerisaqarnissaq
taakkartorneqartuarmat, naaƟtanik nerinerunissarput, allnillu.
Kiisalu ukiuunerani taamatut sapaaƟp akunneri
tamaasa ƟkiƩoqartarnissaa, allakkallu eqqarsaaƟgalugit, ajornarorsiutaammat ilaasussaqanngikkuni
minneq ajormat Ɵmmisartuaraq.
Akunnaaq
98 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 24 % • 17-64 år: 65 % • 65+ år: 10 %
Workshop
Der var ingen fremmødte Ɵl Workshops
Borgermøde
Gruppe 1:
Som det første om muligt at Įskefabrikken holdes
åben hele året rundt. En privatejet netcafè, der er
Ɵlpasset borgernes behov. Med hensyn Ɵl turisme
i Akunnaaq, Ɵlbyde seværdigheder der er i selve
bygden, hvaler, fugle, naturen, og tomterne i Kitsissunnguit. Fisketure. Etablering af et husŇidsværksted
Ɵl, skindsyning, skæring af ben, sten, fedtsten, træ og
maleri.
2. Infrastruktur
Besejlingen med passagerbåde af Akunnaaq må
sikres. Forsyningen må være bedre (f.eks. forbrugsvarer), oŌere forsyning af varer. Pilersuisoq’s ledelse må
være dygƟgere Ɵl planlægning.
Man må ikke forglemme os i udviklingen af de nye
kommunikaƟonsudstyr, f.eks. hvornår får vi nyƩe af
den nye kabel Ɵl Amerika? KraŌigere mobilsignaler.
HurƟgere edb forbindelser ønskes.
Der må gives mulighed for deltagelse i kurser oŌere
for lærerne.
Der skal gives mulighed for voksenundervisning, for
derved at give dem der gået i stå muligheder for at
komme videre. AŌenskolen må genstartes.
5. Bosætningssteder og boliger
Give bedre muligheder for dem der vil renovere
deres huse, f.eks. Ɵlslutning Ɵl vandledning, isolering,
vedligeholdelse og udvidelser.
Gruppe 2:
En Įskefabrik der holder åbent hele året rundt. Udvikling af turismen og indkvartering. At der opføres et
værksted for kunstnere og husŇidsudøvere. OpreƩelser af Sullissivik i alle bygder i hele landet er Ɵltrængt,
de skal placeres i smukke omgivelser. Den vil give
muligheder for uddannelse.
2. Uddannelse
Decentral undervisning i bygden uden at forlade
hjemmet, i sƟl med PiareersarĮk, at der gives muligheder for uddannelse, hvor unge eller voksne med
børn og samlever kan få deres uddannelse uden først
at ansøge bolig.
En børnehave i bygden, en god skole, en bygning hvor
børn og deres forældre kan dyrke sport, hvilket er
betryggende for dem der har arbejde.
4. Infrastruktur
Forsyningen der sker hver 14. dag om sommeren må
ske oŌere, der tales om at vi skal spise sundt, mere
frugt, og andet.
Ugentlig anløb af både om vinteren må indføres, også
med hensyn Ɵl posten, da helikopteren undlader at
lande hvis der ikke er passager Ɵl og fra bygden.
Der må etableres et tæƩere samarbejde med Įskere
og fangere i bosætningsstederne, omkring høringer
vedr. kvotering af Įsk og fangstdyr. Store trawlere der
Įsker i fangstområder må henvises Ɵl andre steder.
4. Uddannelse
Lærerne må undervise i globaliseringens ånd. For
derved at bane vejen for at vore børn gør nyƩe i
samfundet.
/Side/Qup.: 465
5. Silap pissusaa avatangiiserlu
InoqarĮnni aalisartut piniartullu qanimut suleqaƟgineqarnerusariaqarput, killilersukkat eqqarsaaƟgalugit
tuarniaavigineqartarnissaat. Ukiuuneranilu kilisaaƟt
angisuut piniarĮnni kilisaƩarnerat ungavarneqarnissaa.
Siullermik aalisakkerivik ammaƟllugu ajornanngippat ukioq kaajallallugu.NeriniartarĮk innuƩaasut
pisariaqarƟtaannik ingerlasoq, namminersortoq,
qarasaasialik. Takornariaqarneq Akunnaap iluaniiƩut
takornarissanut neqerooruƟgalugit, eqqatsinniiƩut
takullugit, soorlu arferit, Ɵmmissat, nuna, kitsissunnguit illukui. AalisarƟtsilluni pisuƩuarƟtsilluni.
SanaluƩarĮƩaarluta, amernut, saanernut, ujaqqanik,
ukkusissamik, qisunnik, qalipakkat. TunissarsiorĮk
ataavartumik ammasoq ukioq kaajallugu. Kiisalu takornariaqarnikkut ineriartorƟtsineq unnuisarfeqalerluni. Eqqumiitsuliortunut sanaluƩarĮmmik periarĮssiinissaq. NunaqarĮmmi sullissivinnik pilersitsineq nuna
tamakkerlugu atorĮssaqarƟnneqartunut, avatangiisigiƩumi inissisimaīeqarluƟk. IlinniarƟtaanermik
periarĮssiissooq aamma taanna.
Akunnaamut ilaasortaaƟt ingerlaannarnissaat qulakkeerneqassooq. Pilersuineq pitsaanerusariaqarpoq
(soorlu pisiassanik), najoqquƟssat akulikinnerusumik
pilersorneqarluta. Pilersuisumi qullersat pilersaarusiullaqqinnerusariaqarput. Aasaanerani pilersuineq
ullut 12-kkaarnagit akulikinnerusariaqarpoq, peqqinnartunik nerisaqarnissaq taakkartorneqartuarmat,
naaƟtanik nerinerunissarput, allnillu. Kiisalu ukiuunerani taamatut sapaaƟp akunneri tamaasa Ɵkittoqartarnissaa, allakkallu eqqarsaaƟgalugit, ajornarorsiutaammat ilaasussaqanngikkuni minneq ajormat
Ɵmmisartuaraq.
3. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtsisut globaliseerernerulluƟk ilinniarƟtsissasut. MeerartaƩa inuiaqatugiinnut iluaqutaanissat anguniarlugu. IlinniarƟtsisullu kursusinut
peqataakulaarnerulluƟk. Aamma inersimasaut
ilinniarƟtaanernut periarĮssaqarƟllugit, uniƩoornikut
ingerlaqqissinnaaqqullugit. AŌenskolet ammaqqinneqartariaqarput. IlinniarƟtaanikkut nunaqarĮmmi
piĸk qimanngikkaluarlugu, piareersarĮmmut assingusunik, ilinniarĮssanik periarĮssaqalernissaa, inuusuttut imalt. inersimasut meerallit aappallillu toqqissilluƟk annerusumik inissarsioraƟk atuarĮgisinnaasaannik.
Som det første om muligt at Įskefabrikken holdes
åben hele året rundt. En privatejet netcafè, der er
Ɵlpasset borgernes behov. Med hensyn Ɵl turisme
i Akunnaaq, Ɵlbyde seværdigheder der er i selve
bygden, hvaler, fugle, naturen, og tomterne i Kitsissunnguit. Fisketure. Etablering af et husŇidsværksted
Ɵl, skindsyning, skæring af ben, sten, fedtsten, træ
og maleri. En Įskefabrik der holder åbent hele året
rundt. Udvikling af turismen og indkvartering. At der
opføres et værksted for kunstnere og husŇidsudøvere. OpreƩelser af Sullissivik i alle bygder i hele landet er Ɵltrængt, de skal placeres i smukke omgivelser.
Den vil give muligheder for uddannelse.
2. Infrastruktur
Besejlingen med passagerbåde af Akunnaaq må
sikres. Forsyningen må være bedre (f.eks. forbrugsvarer), oŌere forsyning af varer. Pilersuisoq’s ledelse må
være dygƟgere Ɵl planlægning. Forsyningen der sker
hver 14. dag om sommeren må ske oŌere, der tales
om at vi skal spise sundt, mere frugt, og andet. Ugentlig anløb af både om vinteren må indføres, også med
hensyn Ɵl posten, da helikopteren undlader at lande
hvis der ikke er passager Ɵl og fra bygden.
3. Uddannelse
Lærerne må undervise i globaliseringens ånd. For
derved at bane vejen for at vore børn gør nyƩe i
samfundet.
Der må gives mulighed for deltagelse i kurser oŌere
for lærerne.
Der skal gives mulighed for voksenundervisning, for
derved at give dem der gået i stå muligheder for at
komme videre. AŌenskolen må genstartes. Decentral
undervisning i bygden uden at forlade hjemmet, i sƟl
med PiareersarĮk, at der gives muligheder for uddannelse, hvor unge eller voksne med børn og samlever
kan få deres uddannelse uden først at ansøge bolig.
/Side/Qup.: 467
Akunnaaq
Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfik, nuna tamakkerlugu
Fritidshjem for alle borger, åbent dag og nat
Fritidsklub, utoqqarnut, meeqqanut, inuusuttunut nakussassartarfissalik
Fritidsklub til børn, unge og ældre med styrketræningsrum
Innuttaasut illuat
Borgerhus
(Katersortarfik) timersorfiusinaasoq
(Forsamlingshus) som kan bruges til idræt
Qimeqarfigeqqusaanngittoq
Må ikke bruges til hundeplads
Illut issuusut, unnuisarfissat
Hus af tørvemuld til overnatning
Meeqqerivik (tuavi)
Haster børnehave
Eqqaavissuaq
Affaldsplads
Ikuallaavik
Forbrændingsanlæg
Arsaattarfik allillugu, issiaviit
Stor fodboldbane med bænke
Naluttarfik, soorlu islandsbryggenimiittoq
Friluftbad som islands brygge
Qulliit silami
Lygtepæle
Ny taphus
Qullersuaq aappaluttoq
Rødt lys
Qimatuiliviup tasianut ruujori, imermut aqqut
Vandrør til sø ved Qimatulivik
Puttasut
Ponton
Piniartunut ilitsivissat quit
skure til fangere
Atuarfik katersortarfimmut atatilerlugu, nutarterlungu
Samling af forsamlinghus og skole og istandsætte
Katersortarfik allillugu, portulaarlugulu aamma timersortarfeeqqatut eqqarsaatigineqarpoq
Udvide forsamlingshus, med ekstra etage. Miniidrætrum er ønske til udvidelsen
Igutsigassaq
Nedrives
Neriniartarfik
Restaurant
Iluarsisarfissaq nutarterlungu
Istandsætte
Inuusukaanut iniliutsillugit, massakkut utoqqaat najoramikkit, taakkununnga
naleqqutinngillat. Igammik anoritusiartormat qutsippallaarlutillu
Området er ønsket til yngre borgere, for i dag er den brugt til ældre og den er
ikke egnet pga. højdeplacering og kraftig stormområde
Umiatsianut qaqitsivik kraniaraq
bådeoplag om vinteren med kran
Iluarsagassaq iliveqarfik
Ordning af kirkegård
Qinnguterujuk
kikkert
Aqqusineq (tilgang besværende)
( tamarmi asfaltiusoq)
Vejbane (tilgang besværende)
(med asfalt)
Talittarfik
Kajanlæg
Nunniorlungu umiatsialivissaq puttasulerlungu
Terrænpleje kommende bådehavn med ponton
Talittarfik allillungu itisuunut
Udvidelse af kajanlæg, med tilfredstillende dybde
Umiatsialerfiffik kranilik
Bådereparationsområde med kran
Vandrehjemmi
vandrehjem
Utoqqaat inissiaat arlallit
ældreboliger
Cementitaa aaqqillugu
Forbedring af belægning
Pinnguartarfik
legeplads
Nunaqarfiup iluani nunaminertat eqqissisimatsitanut tamaasa peerlugit
stoppe alle fedet område (?)
/Side/Qup.: 471
/Side/Qup.: 473
/Side/Qup.: 475
Kitsissuarsuit 17.9.2011
Kitsissuarsuit
74 InnuƩaasut
Workshoppi:
Workshop
kiisarneq.
Gruppe 2:
Tunitsiveqarneq. Suliĸnnik inerisaaneq/sulisuƟgut.
Ineriartorneq siumut aallarpat inissiaqarnerup piorsaaĸgineqarnissa.
Angallannerup annikillisaaĸginissaa sulissuƟgineqarƟllugu nunaqarĮmmi siuarsaanissamut pilersorneqarnissaq pingaaruteqarnerulerpoq.
Immikkut aggersaanermut takkuƩoqanngilaq
Gruppe 1:
“OqaluƩuat” imminnut tuniniarsinnaapput.
2. IlinniarƟtaaneq
Maani nagujalinnut tamanut akisussaassusilimmik
ineriartorƟtsineq. NunaqarĮmmi ingerlannera sivisunerujartorƟllugu pitsaaninngoriartussaaq .
Ataatsimoorneq aammalu kinguaariinniinnut ingerlaƟtseqqinneq. Katersugaasivik
Toqqaannartumik sunniuteqarnissamut periarĮssineqarneq soorlu nunaqarĮup aqutsisoqarneraƟgut.
Peqqinnissamik siuarsaaneq, ingerlataƟgut. KiguƟt
nakkuƟgineri aammalu paasiƟtsiniaaneq. Siunnersuut, innuƩaasunut qaammamut ataasiarluni suliak-
4. Silap pissusaa avatangiiserlu
Silap pissusaa allanngoriarƟllugu inuuƟssarsiornermut avatangiisimullu aƩuisinnaavoq.
Sunniuteqaqataasinnaanerput annikillinikuuvoq, siornaƟgorniit annikinnerusumik isumasiorneqartarnerput pissuƟgalugu.
Gruppe 3:
TurisƟt eqqarsaaƟgalugit kulturerput pillugu nassuiaalluarnerusinnaavugut. NerisassaaƟgut pillugit,
aƟsagut (kalaallisuut), soorlu ƟkiƩoqarnerani ataatsimoornermi tamakku ingerlanneqarsinnaapput. Aalisakkanik tunitsiveqarneq, suaat, eqalussuit, qeeqqat.
Takornariaqarnermut tunngasut. SiuarsaaƟssatut
siunersuuƟt tapersersorneqarlik.
2. IlinniarƟtaaneq
Sulisunik ineriartorƟtsineq. Nunanut allanut atuariartortoqartarnera piorsarneqartuarli tapersersuinikkut,
tapiissuteqartarnikkullu ineriartorƟnneqarluni.
Unnukkut aaqqissuussisoqarsinnaavoq oqaluasaarnernik, utoqqaat oqaluƩuarƟllugit qanga pisarsimasunik, qanoq inuuneqarnikuuppat suut pinnguaraat (pulaartut). Kinaassuserput aqaaneq, illarneq ,
kaĸ Ɵi (katersugaasiveqalerluni). Piniartuuneq eqqartorneqaraangat tunuliaquƩat malinnaaƟnneqarneq
ajorput soorlu piniagassanik killilersuisoqarƟllugu.
Napparsimavimmiit tamat katersorƟllugit saqqummiikulaartoqartarnissaa. Timigissartarfeqalerluni.
Meeqqat, imalt. sukkortut nerisassaannik sassaalliiso-
Kitsissuarsuit
74 Indbyggere
3. Infrastruktur
Som modvægt for reducering af forsyningsskibenes
anløb er forsyning af materialer Ɵl brug for bygdens
videreudvikling blevet endnu vigƟgere.
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 26 % • 17-64 år: 61 % • 65+ år: 14 %
Workshop
Der var ingen fremmødte Ɵl workshops
Borgermøde
Gruppe 1:
“Historierne” kunne sælge sig selv.
2. Uddannelse
Kompetanceudvikling af folk som bor her. Jo længere i
bygden jo bedre.
Sammenhold samt generaƟonsoverførsel. Museum
Mulighed for direkte indŇydelse evt. bygdebestyrelse.
Sundhedsfremme, akƟviteter. Tandplejen > informaƟonsmøder. Forslag én månedlig opgave lægges ud Ɵl
folk.
Klimaændringen kan påvirke erhvervet og miljøet.
Vores medindŇydelse er blevet forringet da vi ikke
bliver taget med på råd i samme grad som Ɵdligere.
Gruppe 3:
Vi må give bedre informaƟon overfor turisterne vedrørende vores kultur. Om vore madvaner, tøj (kvindens naƟonaldragt), disse kan forklares under fællesamlinger med turisterne. Fiskeindhandling, rogn, haj,
havkat. Turisme. Forslag Ɵl udvikling bør støƩes.
2. Uddannelse
Personaleudvikling. Uddannelsesrejser Ɵl andre steder må udbygges igennem støƩe, Ɵlskud og udvikling.
I forbindelse med aŌenarrangementer kan der afholdes ‘storytelling’, hvor de ældre fortæller om livet i
gamle dage, hvordan de levede om deres legetøj (pulaartut). Vore kendetegn, kæleviser for børn, laƩer,
kaīe the (etablering af museum). Når der tales om
fangerlivet bliver baglandet glemt f.eks. i forbindelse
med kvotaordninger.
OŌere informaƟon fra sundhedscenteret igennem
samlinger. Minihal. Servering af børnemad eller
diæter for folk med sukkersyge, hvor der forklares
om havd de indeholder. Forebyggelsesarbejdet må
Ɵlpasses Ɵdens krav.
Fornyelse af udstyr er Ɵltrængt.
Gruppe 2:
Indhandling. Job udvikling/arbejder relateret.
Udbygning af boliger når udviklingen begynder at
køre i den reƫge retning.
/Side/Qup.: 477
qarluni, sunik akoqarneri nassuiaaƟgalugit. PinaveersaarƟtsineq pissutsinut malinnaaƟƩariaqarpoq.
AtortorissaaruƟƟgut pitsanngorsaaneq pisariaqarpoq.
1. InuuƟssarsiuƟnik inerisaaneq“
OqaluƩuat” imminnut tuniniarsinnaapput. Tunitsiveqarneq. Suliĸnnik inerisaaneq/sulisuƟgut. TurisƟt
eqqarsaaƟgalugit kulturerput pillugu nassuiaalluarnerusinnaavugut. NerisassaaƟgut pillugit, aƟsagut
(kalaallisuut), soorlu ƟkiƩoqarnerani ataatsimoornermi tamakku ingerlanneqarsinnaapput. Aalisakkanik
tunitsiveqarneq, suaat, eqalussuit, qeeqqat. Takornariaqarnermut tunngasut. SiuarsaaƟssatut siunersuuƟt tapersersorneqarlik.
2. IlinniarƟtaaneq
Maani nagujalinnut tamanut akisussaassusilimmik
ineriartorƟtsineq. NunaqarĮmmi ingerlannera sivisunerujartorƟllugu pitsaaninngoriartussaaq. Sulisunik
ineriartorƟtsineq. Nunanut allanut atuariartortoqartarnera piorsarneqartuarli tapersersuinikkut, tapiissuteqartarnikkullu ineriartorƟnneqarluni
3.IT, qanimut oqartussaaqataaneq oqaloqataanerlu
Toqqaannartumik sunniuteqarnissamut periarĮssineqarneq soorlu nunaqarĮup aqutsisoqarneraƟgut. Sunniuteqaqataasinnaanerput annikillinikuuvoq, siornaƟgorniit annikinnerusumik
isumasiorneqartarnerput pissuƟgalugu. AtortorissaaruƟƟgut pitsanngorsaaneq pisariaqarpoq.
“Historierne” kunne sælge sig selv. Indhandling. Job
udvikling/arbejder relateret. Vi må give bedre informaƟon overfor turisterne vedrørende vores kultur.
Om vore madvaner, tøj (kvindens naƟonaldragt), disse
kan forklares under fællesamlinger med turisterne.
Fiskeindhandling, rogn, haj, havkat. Turisme. Forslag
Ɵl udvikling bør støƩes
2. Uddannelse
Kompetanceudvikling af folk som bor her. Jo længere
i bygden jo bedre. Personaleudvikling. Uddannelsesrejser Ɵl andre steder må udbygges igennem støƩe,
Ɵlskud og udvikling.
Mulighed for direkte indŇydelse evt. bygdebestyrelse. Vores medindŇydelse er blevet forringet da
vi ikke bliver taget med på råd i samme grad som
Ɵdligere. Fornyelse af udstyr er Ɵltrængt.
/Side/Qup.: 479
Kitsissuarsuit
Katersortarfik
Forsamlingshus
Nunaqarfiit ataatsimoorfiattut initaa allillugu
Udvide til borgerhus
Ammerivittut atorneqarnera pillugu allanik atorneqakkajunneq ajorpoq
Bygningens anvendelse er begrænset til skindbearbejdning
Ammerivik nuullugu
Flytte skindbearbejdningssted
Nafia qullii
Belysning ved skolen er sparsom
Iluarinngilarput naammassineqarmat ajormat
Ikke tilfredstillende for byggeriet kører ikke
Piginnittuata nammineq
Ejernes ansvar
Ammerivittut
Skindbearbejdningssted
Arsaattarfik nunaqqatigiit arlaannut atorsinnaasaat
Fodboldbane som alle borgere kan bruge
Inunnut kateriffittut
Borgemødested
Inaarsagassaq
Færdiggøres
Eqqakkat maanngaannaq ikuallattarneri aaqqissuuteqarfigalugit
Ordne forbrændingen
Imeqareermat ammerivittut atorneqarsinnaavoq
Der er allerede vandindstallationer
Naapeqatigiiffik, aamerivik
mødested, skindbearbejdningssted
Isertarfik qullinngorlungu
Ændre entré
Sannavittut
Værksted
Nunagissarneqarsinnaavoq
terrænpleje
Tunitsivittut
Fabrik
Anorisaat nukissiortoq
Vindkraft
Aqqusernit (Qulliit)
Veje (lygtepæle)
Tunitsivik sananeqarli
bygge fabrik
Puttasut timaat aaqqitassaq
reparation af pontoner
Peerlugu tunisivittut, ammerivittullu piorsarlugu
Nedrive indhandlingssted og genåbne det
som skindbearbejdning
Itisiligassaq
skal graves dybere
Tunitsivittut (eqalussuit)
Fabrik (til hajer)
Qulleq
Lygtepæle
Aqqusineq
Vejbane
Ingutsigassaq
Nedrives
Ajunngilaq
Tilfredstillende
Iluarsarlungu/ Nutartingassaq
Renovere/ istandsætte
Qimmiliviit akuerisaappat?
er der kommet hundeplads tilladelse?
/Side/Qup.: 483
/Side/Qup.: 485
/Side/Qup.: 487
/Side/Qup.: 489
Ikamiut 16.9.2011
Ikamiut
94 InnuƩaasut
Workshoppi:
Ikamiuni 16.9.2011 immikkut aggersakkanut aammalu innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
InuussuƟssarsiuƟtut periarĮssat: Aalisarneq, takornariaqarneq, utoqqarnik sullissineq, meeqqerivik,
kommuni, atuarĮk, Pilersuisoq, tunisassiorĮk, NukissiorĮit.
InuuƟssarsiuƟt inerisarneqarsinnaasut: Takornariaqarneq, imeqarneq, atuarƟtaaneq, kommunimi sullissinerit, aqqusineqarneq, taliƩarfeqarneq.
PikkorissarƟtsinerit akulikinnerusut, piumassuseq
nukiƩorsarlugu suliniuteqarneq oqallinneq atorlugit
inerisaasoqarsinnaavoq.
Kramerit, imeqarneq ataavartoq tunisassiornermut
killilersuinngitsoq pisariaqarƟnneqarput.
PikkorissarƟnneqarnerit piviusut allaavigalugit
inerisaasoqarsinnaavoq. Piginnaasallit pikkorissarƟnneqarluƟk, maliƩarisassanillu eqqummaarissarneqarluƟk.
Pioreersut inerisarneqarsinnaapput ingerlatsinerit
eqaallisarneqarnerisigut. Soorlu pikkorissarnerup
kinguneranik pikkorissaaƟgisimasat atulernissaanut
qulakkeerinninneq.
KaammaƩoqaƟgiinneq, avataaniit isummanik isumassarsianillu ujartuineq aqquƟgalugit sulisunngorsaaso-
qarsinnaavoq.
DiskobugƟp iluani akunnaaƩumik inissisimaneq, piniagassaqarluarneq immikkullarissuƟgaarput.
Sunngiĸmmi angalaarneq aasanerani, ukiakkut
sunngiĸmmi orniƩagaq, arssarneq, arpanneq, pinialunneq periarĮssaapput
PerĮarĮssat annertusarneqarsinnaappuit peqaƟgiiĸit
inerisarneqarnerisigut. SiornaƟgut peqaƟgiiĸlerinermi pikkorissarnissaq qinnuƟgineqarnikuugaluaq
piviusunngorƟllugu.
Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat annertusarneqarsinnaapput peqaƟgiiĸit atorlugit nukiƩorsaanikkut sammisaqarƟtsinikkullu.
PitsanngorsaasoqassaƟllugu aningaasassaqannginneq
annertuumik aporĮusarpoq.
Unnussiuaarnerit, sukkaniuƩoqarnera, kulturfesƟval
ataatsimoorƟtsisarput.
PeqaƟgiiīeqarneq sanngiippoq annertuumik nukiƩorsartarialik. PeqaƟgiiĸlerinermik pikkorissarƟtsinikkut.
Kulturisiornerit, pinnguaaƟt, sammisaqarƟtsinerit
eriagisassatut isigaagut. Akulikinnerusumik ingerlatsisarnikkut atorluarneqarsinnaapput.
TimersoqaƟgiinneq, zumba, oqallinnerit, ineriartorƟtseqaƟgiinerillu aqquƟgalugit peqqissumik inuuneqarsinnaavugut. InuiaqaƟgiit iluanni pissutsiƟgut
tamaƟgut malinaaneq kaammaƩueqataanerlu.
Silap qanoq issusaa inuunermut sunniuteqartarpoq.
AssersuuƟgalugu sikunngitsoorpat inuussuƟssarsiornikkut periarĮssat ammanerusarput.
inissiallu
Angalaarneq, toqqissisimanarnera, ataatsimoornerit
nuannaasaqaƟgiinneq, isikkivik nuannernerpaajupput.
Angorusupparput nunaqarĮk eqeersimaarĮusoq ineriartorƟtseqaƟgiiĸusoq.
Illut naleqquƩut aqquserngit suliarilluakkat, angerlarsimaĸnnut imeq kuuinnartoq pisariaqarƟnneqarput.
ninger for produkƟonen.
Ikamiut
AĬoldelse af kurser med udgangspunkt i fakƟske
forhold er nødvendigt. Kompetancegivende uddannelse, årvågenhed for lovgivningen .
94 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 37 % • 17-64 år: 54 % • 65+ år: 9 %
I Ikamiut blev der aĬoldt workshop og borgermøde
den 16.9.2011.
Workshop
hovedoverskriŌer:
Erhvervsmuligheder: Fiskeri, turisme, ældrepleje,
børnehaven, kommunen, skolen, Pilersuisoq, frabrikken og NukissiorĮit.
Erhverv der kan udbygges: Turisme, vandforsyning,
undervisningen, kommunens serviceområder, veje og
kaj.
OŌere aĬoldelse af kurser, moƟvaƟon samt gennem
debaƩer kan der ske en udvikling.
For at sikre en udvikling er der behov for kramere,
uforhindret vandforsyning der ikke giver begræns-
De nuværende erhverv kan udvikles ved smidiggørelse af driŌ. Bedre brug af den viden man har
indhøstet igennem kurser.
Revalidering kan ske ved gensidig opfordring, indhentning af viden og ideer udefra.
Ikamiut er kendetegnet ved en central placering i
Diskobugten, rig med fangstdyr.
I friƟden er der mulighed for sommerudŇugter,
friƟdssejlads om eŌeråret, fodboldspil, løb, friƟdsjagt.
DeƩe kan udvikles gennem styrkelse af foreninger.
Realisering af et Ɵdligere ansøgt kursus om foreningsledelse.
Tilbud Ɵl børn og unge kan øges ved brug af foreninger Ɵl akƟvitetsarrangementer.
I forbindelse med udvikling af Ɵlbud er mangel på
penge en stor forhindring.
AŌenarrangementer, hundeslædevæddeløb, kulturfesƟval skaber fællesskab.
Qaasuitsup
Ikamiut
Akunnaaq Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
10
5
0
Inuutissarsiutit
Ilinniartitaaneq
Inissiat
Erhvervsudvikling
Uddannelse
Bosætning og
gode boliger
Kultur og identitet
Tryghed og
det gode liv
Peqqinnissaq
Sundhed og
forebyggelse
Angallanneq
assartuinerlu
Pinngortitaq
avatangiisillu
Infrastruktur
Klima, miljø
og natur
Qanimut
oqartussaaqataaneq
Kultur og bevaring
IT, demokrati
og dialog
Kulturikkut
/Side/Qup.: 491
Toqqissisimasumik innunermut avatangiisimik paarsilluarneq qaammarsaanerlu pisariaqarput. Meeqqanut
pinnguarĮusinnaasoq nuannersoq.
Takornariaqarnerup ineriartorƟnneqarnissaa unammilligassaƩa annersaraat. Qaammarsaanikkut tamanna anguneqarsinnaavoq.
Piĸssaq, aningaasallu aporĮit annersaraat.
Sanngiinnerusut ikiorsinnaavagut pikkoriĸit aallaavigalugit kaammaƩorlugit.
Qanimut oqartussaaqataaneq pisarpoq sunniuteqaqataanikkut, suleqataanikkut tusarneqarnikkullu.
Qanimut oqartusaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq innuƩaasut ataatsimut oqallitsinneqarnerisigut.
AtaatsimiiƟtaliat nukiƩuut atorlugit nammineq pitsanngorsaaqataasinnaavugut
IT avammut aƩaveqarnermut paasisassarsiornermullu
atorneqarsinnaavoq.
Aaqqissuusseqqinnerup kinguneranik sipaarniarĮgiƟnnermut pissutsit ilungersunarput.
Nammineerluta ingerlatseqataasinnaavugut oqallitsinneqarnikkut ineriartorƟtseqataaneq.
Gruppe 1:
Taanna siulliullugu toqqarparput nunaqarĮƩa ataannarnissaanut/inoqarĮƩut ingerlannarnissaanut pingaaruteqarluinnarmat.
Takorloorpaarput takornariaqarnerup tungaaƟgut
siuarsarneqarsinnaassasoq, nunaqarĮk immaqa
periarĮssakikkaluartoq, avatangiiserput pisuƩuarĮssatut tupersimaarĮssatut assut piukkunnaateqarmat.
Eqqarpullu tamarmi uumasunik assigiinngitsunik
takusassarpassuaqarmat.
TunisassiorĮup ataavartumik ingerlajuarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq.
Qulaani taakkartukkagut piviusunngorsinnaappata
inoqartuaannassaguƩalu, inissianik sanaartorneq
avaqqunneqarsinnaanngilaq aningaasalersorneqartariaqarlunilu. Kajuminnassappallu illunut imeq ingerlaannartoq pisariaqarpoq.
InuƩut naapisimaartarneri nukiƩorsaataalluƟllu
pisariaqarluƟllu pingaaruteqarput. PeqaƟgiiĸit eqeersimaarluƟk ingerlatsinissaat pisariaqarpoq, soorlu
kulturimi qanga pinnguaaƟt ingerlallugit. NunaqarĮmmi oqaluƩuatoqqat tammatsaalineqarnissaat aamma
pingaaruteqarpoq.
NunaqarĮit pingasut katerisimaartarnerata ingerlajuarnissaa pingaaruteqarpoq.
4. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq pingaaruteqarluinnarmat inissiaƟgut
piorsarneqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. AtuarĮk
ilinniarƟtsisoqassaguni amigaataammata.
Peqqissumik inoorusukkuƩa pisariaqarƟpparput
ƟmersorĮusinnaasoq, atuarĮk ullumikkut isumalluuƟgigatsigu.
Meeqqanut pinaveersaarƟtsineq eqqarsaaƟgalugu
orniƩagaqarsinnaanerat pisariaqarluinnarpoq ullut
tamaasa.
PinaveersaarƟtsinerup ataavartumik ingerlajuarnissaa pisariaqarluinnarpoq, soorlu nakorsaq unnuilluni
paasiƟtsiniaasarluni, poliƫt suliaminnik paasiƟtsiniaalluƟk il.il.
Gruppe 2:
Takornariaqarnerup inerisarneqarnissaanik periarĮssanik ujartuineq aammalu aalisarnerup qaīassarneqarnissaa.
2. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaanerup saqquminerunissaa, innuƩaasunut ilinniarƟtaaneq Qaasuitsup Kommunianiit
saqquminerusariaqarpoq.
Borgermøde
Foreningslivet er svagt der skal arbejdes hårdt for at
styrke det. Der er behov for kursus om foreningsledelse.
AĬoldelse af kulturaŌen, lege, friƟdsakƟviteter skal
bevares. Bør aĬoldes oŌere.
Vi kan få et sundere liv gennem sportsarrangementer,
zumba, diskussionsaŌener og fremadreƩede iniƟaƟver. Deltagelse i samfundsrelaterede akƟviteter og
moƟvaƟon af andre.
Klimaet har indŇydelse på livets opretholdelse. F.eks.
er erhvervsmulighederne bedre når der ikke er islæg.
Gruppe 1:
Vi peger på den som den første da den har en afgørende betydning vores bygds fortsaƩe beståen/
fortsæƩelse som bosætningssted.
Det bedste er sejlture, tryghed, fælles akƟviteter,
udsigten.
Vi tænker på at turismen kan udvikles, selvom der
måske ikke er mange muligheder i selve bygden, så
er der gode muligheder for vandre- og telƩurisme i
vores opland. Og der er rigt dyreliv omkring bygden.
Vi vil gerne udvikle vores bygd Ɵl at være vågen og
akƟv, som deltager i udviklingen.
Fabrikkens forsaƩe beståen må sikres.
Der er behov for velegnede boliger gode veje, rindende vand i hjemmene.
For at opnå tryghed skal miljøet beskyƩes og der skal
være oplysning derom. En god legeplads for børnene.
Den største udfordring er udvikling af turismen. Det
kan opnås gennem oplysning.
Den største hindring er Ɵd og penge.
Vi kan hjælpe de svage borgere gennem moƟvaƟon
med udgangspunkt i kvaliĮkaƟoner.
NærdemokraƟ er medindŇydelse, samarbejde og ved
at der lyƩes Ɵl én.
DemokraƟet kan styrkes gennem borgerdebat.
Vi kan selv styrke demokraƟet gennem stærke udvalgsgrupperinger.
IT kan anvendes Ɵl kontakt og indsamling af viden.
Den kraŌige sparepoliƟk på grund af strukturændringerne resulterer i anstrengende forhold.
Hvis det ovennævnte skal realiseres og bygdens
beståen skal sikret, kan byggeri af nye boliger ikke
undgås og der må Įndes midler herfor. Og hvis disse
skal virke indbydende må der ƟlsluƩes helårsvand.
Folkelige sammenkomster er vigƟge da de er styrkende og nødvendige. Foreningernes eīekƟve arbejde
er vigƟg, f.eks. kan de medvirke Ɵl bevaring af inuit
lege. Gamle fortællinger skal også bevares. ‘De tre
bygders træf’ må opretholdes.
4. Uddannelse
Da undervisningen har en stor betydning må boligforholdene forbedres. Da disse mangles hvis skolen skal
have lærere.
Hvis vi skal have et sundt liv mangler vi et rum hvor vi
kan dyrke sport, idag er vi henvist Ɵl skolen.
I forebyggelsesarbejdet henvist Ɵl børn er det absolut
vigƟgt at de får et værested hvor de kan komme hen
hver dag.
Det er vigƟgt med en uaĩrudt forebyggelse, f.eks.
kan lægen komme og bruge en dag på informaƟonsvirksomhed, det samme kan poliƟet gøre osv.
Vi kan tage et medansvar gennem deltagelse i udviklingen igennem debaƩer.
/Side/Qup.: 493
PisariaqarƟtsineq naaperlugu suliassanik qinnuteqartarnissaq.
TimigissarĮit meeqqanut, inuusuƩunut, utoqqarnullu
naleqqutunik peqarnissaq pingaaruteqarpoq.
Angallanneq ukiukkut sapaaƟp akunneranut marloriarluni Ɵkinneqartarnissarput kissaaƟginarpoq.
Taanna siulliullugu toqqarparput nunaqarĮƩa ataannarnissaanut/inoqarĮƩut ingerlannarnissaanut pingaaruteqarluinnarmat.
Takorloorpaarput takornariaqarnerup tungaaƟgut
siuarsarneqarsinnaassasoq, nunaqarĮk immaqa
periarĮssakikkaluartoq, avatangiiserput pisuƩuarĮssatut tupersimaarĮssatut assut piukkunnaateqarmat.
Eqqarpullu tamarmi uumasunik assigiinngitsunik
takusassarpassuaqarmat.TunisassiorĮup ataavartumik
ingerlajuarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq. Takornariaqarnerup inerisarneqarnissaanik periarĮssanik
ujartuineq aammalu aalisarnerup qaīassarneqarnissaa.
Qulaani taakkartukkagut piviusunngorsinnaappata
inoqartuaannassaguƩalu, inissianik sanaartorneq
avaqqunneqarsinnaanngilaq aningaasalersorneqartariaqarlunilu. Kajuminnassappallu illunut imeq
ingerlaannartoq pisariaqarpoq. PisariaqarƟtsineq
naaperlugu suliassanik qinnuteqartarnissaq.
3. IlinniarƟtaaneq
IlinniarƟtaaneq pingaaruteqarluinnarmat inissiaƟgut
piorsarneqarnissaq pisariaqarluinnarpoq. AtuarĮk
ilinniarƟtsisoqassaguni amigaataammata. IlinniarƟtaanerup saqquminerunissaa, innuƩaasunut ilinniarƟtaaneq Qaasuitsup Kommunianiit saqquminerusariaqarpoq.
Gruppe 2:
Arbejde for fremme af turisme og udbygning af Įskeriet.
2. Uddannelse
Mere synliggørelse af uddannelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Ansøgninger om byggeri i forhold Ɵl behovet.
Fitness redskaber Ɵl børn, unge og ældre.
5. Infrastruktur
Det er ønskeligt med to ugentlige anløb af transportskibe om vinteren.
Vi peger på den som den første da den har en afgørende betydning vores bygds fortsaƩe beståen/
fortsæƩelse som bosætningssted. Vi tænker på at turismen kan udvikles, selvom der måske ikke er mange
muligheder i selve bygden, så er der gode muligheder
for vandre- og telƩurisme i vores opland. Og der
er rigt dyreliv omkring bygden. Fabrikkens forsaƩe
beståen må sikres. Arbejde for fremme af turisme og
udbygning af Įskeriet.
Hvis det ovennævnte skal realiseres og bygdens
beståen skal sikret, kan byggeri af nye boliger ikke
undgås og der må Įndes midler herfor. Og hvis disse
skal virke indbydende må der ƟlsluƩes helårsvand.
Ansøgninger om byggeri i forhold Ɵl behovet.
3. Uddannelse
Da undervisningen har en stor betydning må boligforholdene forbedres. Da disse mangles hvis skolen
skal have lærere. Mere synliggørelse af uddannelsen i
Qaasuitsup Kommunia.
/Side/Qup.: 495
Ikamiut
Meeqqerivik nutaaq
Ny børnehave
Imiup aqqutaa oqorsagaq, ukioq kaajallallugu atorsinnaasoq
Isoleret vandrør, som kan bruges hele året
Eqqaaviit qanoq iliuuseqarnissaat kissaatigaarput
Ønskes ordning af affaldplads
Illuliorfissatut piukkunnartut
Velegnet ti boligbyggeri
Eqqaavissuaq piingassaq
Fjerne affaldsplads
Eqqaavissuaq nutaaq
Ny affaldsplads
Qimmiliviit
Hundeplads
Issiaartarfik
Bænk
Atuarfiup inissisimanera iluarigaluarlugu nutarternissaa allinissaalu kissaatigaarput
Tilfreds med beliggenhed af skole, ønske med udvidelse og renovering
Sannavittut piorsarlugu
Istandsætte til (jolle)værksted
Qatserisarfittut perorsarllugu
Istandsætte til brandstation
Sannavik piingassaq
Tømrerværksted fjernes
Aqqusineq
Vejbane
Talittarfik nutaaq
Ny havn
Puttasut nutaat
Ny ponton
Ingutsigassaq/ Piingassaq
Nedrives/ Fjernes
Qulliit
belysning
Indkvartering nutarsagassaq
Renovering af indkvartering
Pinnguartarfik nutarsagassaq
Ny legeplads
/Side/Qup.: 499
/Side/Qup.: 501
Kangaatsiaq
Kangatsiaq
Ikerasaarsuk
Attu
Iginniarfik
Niaqornarsuk
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
qup./side
504
518
536
550
562
/Side/Qup.: 503
/Side/Qup.: 505
Kangaatsiaq 1.11.2011
Kangaatsiaq
552 InnuƩaasut
Workshoppi:
Kangaatsiami 1.11.2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiuƟni pingaarnerpaat tassaapput aalisarneq piniarneq takornariaqarneq. Aasakkut aalisarneq, angalanerlu pinialulluni ukioq kaajallallugu.
Royal Greenland ukiuunerani matusarpoq aasaanerani qaammaƟt sisamat miss ammasarluni .
Inersiarneqarsinnaapput taliƩarfeqarneq, aqqusineq
puƩasoqarnerlu. Tunitsivik ukioq kaajallallungu
ammasoq. Tunitsivik eqaalisarlugu. Assagiarsuuteqaraluarpugut raajaateqarlutalu mannali Ɵkillugu
tunisassiorĮpput taliƩarĮullu piĸlunnera aporĮoqaat. Tunisassiassat periarĮssangissaaraluarput tunitsiveqarniarnerli ajornaqaaq, innuƩaasut
oqartussaaqataanerat amingaqaaq. Inerisangassat
amerlaqaat Ɵmitaliiniarnerli PoliƟkkikkut amingarluinnarpoq. Takornariaqarneq annertusarneqarsinnaavoq
aammalu aalisakkanut tuniƟviit aalaakkaasut ilinniarƟtaaneq qaīasarneqarnissaa suliīeqarĮit inerisarn
eqartuarnissaat.
SuleqaƟgiinnikkut ikioqaƟgiinnikkullu inerisaaqataasinnaavugut. Pikkorissaanikkut aammalu
siunersorteqarneq. TunisassiorĮit ukiuunngaluamiluunniit ataavarnerusumik ingerlalernissaa ataatsimoorussinikkut suleqaƟgiilluni.
InuƩut ilinniarsimaneq inerisartariaqarpoq. Ataatsimoorussinikkut suleqaƟgiinneq suleqaƟssarsiorsinnaanerlu qaammarsaavigineqarnissaat pisariaqarpoq.
IlinniarƟtsisariaqarpoq. Ilinniarnermi karakteerit
pivallaarnagit inuup suliĸmmut tunniussimanera
malunginiarnerusariaqarpoq. IlinniarƟtaaneq pingaarƟnneqarpoq nunagisaq qimannagu ilinniarneq.
SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqarsinnaapput annertusaanikkut.
Ilinniarsimasut salliuƟllugit ilinniarsimanngiƩut
væk. Suliīeqalernissaanut naleqqussartariaqarpoq.
Sulilersoq pikkorissarneraƟgut taanna suliĸk ingerlassinnaavaa ilinniarsimasumik peqalernissaanut.
Ilinniarfeqarneq maani periarĮssangissaaraluarpoq,
ilaaƟngulli prakƟk-erĮssat amingangajalluƟk suliĸit
ataavartut amerlannginnamik
Nammineerluta inerisaaqataassaguƩa periarĮssat
annertusarneqarsinnaapput. Suliĸmmi atugassariƟtaasut sumiluunniit piƩaanerusariaqarput. SuliniuƟt
manna Ɵkillugu periarĮssat ajalusooqqapput. Namminersortutut ingerlatsiniassangaanni inuit akornanni
ikorfartoqaƟgiinneq ersingunnaarpoq. Takornariaqarneq/Suliĸuteqarneq.
Suliĸoreersut iluminni aaqqeereertarmata pissusissamisoorpoq, kisiannili suliĸit inerisangassat pileraangata, SIK, Kommunilu pisariaqarĮaƟgut ilanngunnerusariaqarpoq. Ilinniarsimasut piukkunnartut
ilaaƟgut suliĸssaqaraƟk pisuinnartuupput, qiƟusumik
ingerlatsivinni amingaaƟt annertupput pikkorissut.
Isumaqarpugut suliīeqarĮit pioreersut inerisarneqartariaqartut, suƟgut tamaƟgut. Pikkorissarneqartarnikkut, ilinniarƟtaanikkut ilinniarƟtaaqqinnikkullu. SuliīissarsiuussisarĮit ataatsimut suleqaƟgiinnerisigut.
SuliĸssarsiuussisarĮit ammanerusariaqarput, inuƩassarsiuinermi. Suliniaraanni suliĸssaqartariaqarput,
neqerooruƟllu piƩaasut. PikkorissarƟtsinerup aatsitassarsiornermut illoqarĮpput eqqarsaaƟngalugu
ataasiinnaq kisimi aatsitassarsiornissamut periarĮssaqarpoq. Tamakku illoqarĮtsinni inerisangassaapput. Inuup piginnaasaai tunngavigalugit suliĸmmik
misileraaƟtsineq qaammaƟni aalajangersimasuni.
Peqataanerunissaq inuit ataatsimoorluta tamanna
oqallinnitsigut inerisangassaringaluarparput ataatsimoorluta. IlinniarƟtaanerup inerisartuarnissaa pisariaqartuaannarpat tamanna qaqilertuangassaavoq.
AporĮit annersaraat sanaartornikkut uningasoqarnera. Suliĸssaqartariaqarpoq. Sulisunngorsaanissamut periarĮssat annikippallaarput.
Unammilligassat annerpaat tassaapput imaaƟgut inu-
Kangaatsiaq
552 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 32 % • 17-64 år: 63 % • 65+ år: 5 %
I Kangaatsiaq blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 1.11.2011.
må Ɵlpasse sig Ɵl at arbejde. Arbejderen kan blive
lært og lede arbejdspladsen indƟl en faglært overtager ledelsen af den. Der er ellers gode muligheder for
at komme i lære her, men problemet er mangelen på
prakƟkpladser, da der ikke er så mange varige arbejdspladser her.
Hvis vi selv skal deltage i udviklingen må man sørge
for at der kommer Ňere muligheder. Arbejdsforholdene i alle områder må være bedre. Alle forsøg på
Ɵltag har indƟl videre slået fejl. Hvis man skal drive en
privat virksomhed er muligheden for at få støƩe fra
folk som forduŌet. Turisme/eje virksomhed.
Workshop
De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst, turisme. Fiskeri
om sommeren, jagt ture året rundt. Royal Greenland
lukker i vinterperioden og har åbent ca. 4 måneder
om sommeren.
Kajanlægget, veje og pontonbroer kan udbygges. Indhandlingsstedet bør holdes åbent året rundt. Smidiggørelse af indhandlingsstedet. Der er ellers krabber
og rejer i området men indƟl videre er dårlige pladsforhold på kajen en stor hindring. RåvaresituaƟonen
er ellers god men indhandlingen er umulig, demokraƟet er meget mangelfuld. Der er ellers mange Ɵltag
at tage fat på men en poliƟsk handlekraŌ mangles
fuldstændigt. Turismen kan udvikles, varig indhandling af Įsk, intensivering af uddannelsen, en fortsat
udvikling af erhverv.
Vi kan i samarbejdet deltage i udviklingsarbejdet.
Igennem dygƟggørelse og rådgivning. I samarbejde
skabe muligheder for at indhandlingsstederne kan
holdes i gang mere varigt.
Egen uddannelse må udvides. I fællesskab/samarbejde og oplæring om etablering af samarbejde er
nødvendige.
Der skal en uddannelse Ɵl. Der skal ikke tages så
meget højde for hvor høje karakterer man opnår i
uddannelsen, men hellere om hvor optaget vedkommende er i jobbet. Man er mest interesseret i de
decentrale uddannelser der kan tages uden at forlade
bostedet.
De allerede eksisterende arbejdspladser kan udvikles
igennem udvidelser.
De ikke faglærte skal skiŌes ud med faglærte. Man
At eksisterende virksomheder selv fastsæƩer deres
egne normer er naturligt, men når nye virksomheder
forsøger at etablere sig, så må SIK og kommunen
blive involveret, hvis det bliver nødvendigt. Der Įndes
folk med uddannelse der ellers er velegnede som går
rundt og er arbejdsledige, i de centrale administraƟoner mangles der ellers dygƟge folk. Vi mener at de
eksisterende erhverv trænger Ɵl at blive intensiveret
i alle områder. Igennem aĬoldelse af kursus, uddannelse og videre uddannelse. Arbejdsmarkedskontorerne må samarbejde indbyrdes.
Arbejdsmarkedskontorerne må være mere åbne, når
der søges folk Ɵl ansæƩelse. Der må Įndes arbejde
og gode Ɵlbud for dem der vil arbejde. I forbindelse
med aĬoldelse af kursus for minedriŌ var der kun en
fra vores by der blev optaget for at deltage. Den slags
forhold skal der gøres noget ved i vores by. AĬoldelse
af prøver i bestemte måneder med udgangspunkt i en
persons kundskaber.
Det er ellers vores ansvar i fællesskab igennem debatter at tage iniƟaƟver. Da det er vigƟgt at udvikle uddannelsen vil fortsat opfølgning og debat om Ɵngene
alƟd være nødvendig.
Den største hindring er at byggeriet står sƟlle. Der
skal være arbejde. Mulighederne for akƟvering er alt
for små.
De største udfordringer er, vejrligets indŇydelse på
de havbaserede erhverv, elevpladser og mangelen på
gode prakƟkpladser.
Vore kendetegn er moskusokser og rensdyr. Disse dyr
er ikke specielle da de hører med i vores Ɵlværelse.
Sejlads med turister er en mulighed som friƟdsbeskæŌigelse. Der er nok af dem, hvis foreningerne
/Side/Qup.: 507
uƟssarsiornermi silap apeqqutaanera, ilinniarƟtaanermi inissaqarneq aammalu ilinniarnerup ingerlanerani
prakƟkkerĮssat piƩaanerit.
ImmikkullarissuƟgaarput umimmaqarĮunera tuttoqarĮunera. Immikkuullarinngillat inooqataanermi
akuuginnarput.
Sunngiĸmmi periarĮssaavoq takornarissanut angallassineq. Ulikkaarpoq, piumangaanni peqaƟngiiĸit
kaƩunnerisigut tamakku periarĮssarpassuungaluarput. 21-it Ɵkillugit ukiullit friƟdsklubbimut orniƩangaqarneq periarĮssaavoq, aammalu Ɵmersortarfeeraq ulluinnarni ammanerani periarĮssaavoq.
PeriarĮssat annertusarneqarsinnaapput illoqarĮƩa
niƩarsaalluarneraƟgut. PeqaƟngiiīeqarnerup
kivitseqaƟngiiĸusup tamanna angusinnaangaa
qularuƟssaanngilaq. Sammisassat amerlinerisigut inuiaqaƟgiinnut tamanut. PeqaƟgiiĸillu qaammarsaaviginerisigut
Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssatpitsanngorsarneqarsinnaapput sammisassaqarƟtsinikkut siuarsaanikkut. Meeqqat inuusuƩuaqqallu orniƩagaat
anginerusariaqarpoq. Timersortarfeeraqareerpugut
sunngiĸmmili periarĮssat suli piorsangassaapput,
peqqissumik inooqaƟngiineq kivitseqaƟngiiĸnginguƟgu. SuleqaƟgiinnikkut pinaveersaarƟtsinikkullu.
Pitsanngorsaasoqassappat aporĮssaq annerpaaq tassaavoq aningaasaqarneq. AtaatsimoorƟtsisinnaaneq.
AaqqissuussisoqarƟllugu amerlanerpaat peqataanerisigut. Kommune-rujussuup aaqqissuussaanerata killiĸa manna Ɵkillugu ajoreertoq, aporĮk taannaavoq
annerpaaq. Aningaasat pissarsiarsiariniartarneri.
AtaatsimooruƟgaarput aaqqissuussinerit kikkunit
peqataaĸgineqarsinnaasut. Piniarneq, suliīeqarneq,
sunngiĸmmi sammisaqarƟtsineq. AliikkusersuisoqarƟllugu tamanut.
Peqatgiiīeqarnikkut ingerlaneq ingerlaneq naammaginarpoq. Ilai ingerlaniarsarisut, ilai uningujoortut.
Manna eqqarsaaƟngalugu peqaƟngiiĸit ikiƩuinnaat
ingerlalluarput, ataatsimoortumillu peqaƟngiiggilerineq orningineqarani. PeqaƟgiiĸlerinermut tunngaƟllugu sunngiĸmmi suliaqartut ersinngippallaarput.
Kiisalu peqaƟgiiĸit maannakkuungallartoq aningaasannanniarneq ingerlanneruaat.
PeqaƟgiiīeqarnikkut siuarsaasoqarsinnaavoq peqaƟgiiĸit ataatsimoortarnerisigut. IkioqaƟgiinneq.
Pikkorissaasunik Ɵkisitsisarneq. PeqaƟgiiĸit isumaminnik anguniakkaminnillu kivitseqaƟngiippata.
PeqaƟgiiĸit ataatsimut immersoqaƟgiinnerisigut
suleqaƟgiinnerisigullu.
Kommune-Ʃa peqaƟngiiĸnnut pikkorissaajuarnissaa anguniangaqartuarnerullu uninnginnissaa.
Sunngiĸmmi suliaqartut aallussinerulerluni ersarippallaannginnera.
Eriagisassatut isigaagut siulitsinnit kingornutagut
pinnguaaƟt. SiuliƩa inuuniarnerminni atungarisaat
sakkut piniuƟllu.
Atorluarneqarsinnaapput kingulitsinnut ingerlateqqinnerisigut. Saqqumilaarsinnerisigut.
Peqqissumik inuuneqarnissamut siuarsaasinnaavugut
aaqqissuussinerit amerlinerisigut. TimersoqaƟgiiĸit ingerlapput, kisianni nerisassat eqqaasagaanni
ukiukkut qiningassaqarnerusariaqarput (pisiniarĮnni).
Ataatsimoornikkut. Sunngiĸmmi orniƩakkat assigiinngitsut pilersiortornerisigut qaammarsarluarnerisigullu. Ilaqutariinnullu orniƩangaq pilersinneqarnerasigut.
InuƩut ataasiakkaatut iliuuseqaqataasinnaavugut
suleqataanikkut peqataanikkut. Ataatsimoorneq
annerusariaqarpoq. KaammaƩuineq, anguniakkanik
tunniussineq. AjornartorsiuƟt pilersartut pinaveersaarƟnnissaanut suleqataanikkut.
inissiallu
InoqarĮtsinni nuannernerpaavoq inuƩut ataqqeqaƟgiinneq. Inuuneq, peqqinneq, Ɵmersorneq. AtaatsimooqaƟgiiƩarneq akaareqaƟgiissinnaanerlu.
Angorusupparput amerlanerpaat suliĸllit inuƩut
atungarissaartut. SuleqaƟgiinnerup ataqqeqaƟgiinnerullu ingerlaƟinnarnissaat.
Toqqissisimasumik ineqarnissaq anguniarneqassaaq.
Sanaartornerit ingerlaqqiƩariaqarput. Pisoqaanerit
ullutsinnut naleqqussarneqarnerisigut.
Toqqissisimasumik inuuneqassaguƩa pingaaruteqarpoq inuƩut suliīeqarnissarput. Inissaqarnerulernikkut, avatangiiserpullu sissuernerulerneraƟgut. SuleqaƟgiilluarnikkut avatagiisinik pitsanngorsaaneq.
kan samarbejde kan der skabes masser af muligheder.
FriƟdsklubben er Ɵl unge op Ɵl 21 år, derudover er
minihallen en mulighed i hverdage.
Udvidelse af muligheder kan ske ved en god reklamering af vores by. Der er ingen tvivl om at deƩe kan
opnås hvis foreningerne løŌer i Ňok. Flere muligheder
for hele befolkningen. Og igennem oplysning af foreningerne.
Forbedring af friƟdsmuligheder for børn og unge
kan ske ved at udvikle mulighederne. Værestedet for
børn og unge bør være større. Vi har en minihal, men
friƟdsakƟvitets mulighederne skal fortsat udvikles, vi
må alle arbejde sammen for at skabe sund livssƟl for
alle. Igennem samarbejde og forebyggelse.
Den største forhindring for forbedringer er økonomien. Evnen i at samle folk sammen. At så mange
som muligt deltager i arrangementerne. Storkommunens dårlige organisering, er den største hindring
for udviklingen.
Penge mangelen.
Vore samlingspunkter er arrangementer hvor alle kan
deltage. Fangst, arbejde, friƟdsakƟviteter. Underholdning for alle.
Foreningslivet kører ƟlfredssƟllende. Nogle forsøger
at holde liv deres forening, andre er ved at opgive.
ReƩere sagt, meget få foreninger kører godt, men der
er mangel på interesse for fællesarbejder. Apropos
foreningsarbejde er friƟdslederne usynlige. Foreningernes primære akƟvitet i dag er pengeindsamlinger.
Udviklingen i foreningslivet kan ske igennem fællessamlinger. Samarbejde. InvitaƟon af kursusholdere
udefra. Hvis foreninger løŌer i Ňok omkring deres meninger og formål. At foreningerne hjælper hinanden
ved give forslag Ɵl hinanden og arbejder sammen.
Vores kommune må sørge for en fortsat uddannelse
af foreninger i foreningsledelse. FriƟdslederen bør
være mere akƟv og synlig.
vinteren (i buƟkkerne). I fællesskab. Ved opreƩelse
af Ňere væresteder som man tage hen Ɵl i friƟden og
mere oplysningsarbejde. Der må opreƩes et værested
for familier.
Vi kan som enkelte personer gøre noget selv ved
at deltage i arbejdet. Fællesskabet må være større.
Opfordring, indgivelse af målsætninger. Deltage ved
forebyggelsesarbejdet.
Det bedste ved vores bosted er at vi respekterer
hinanden som mennesker. Livet, sundhed, idræt. Fællesskab og en gensidig respekt.
Vores mål er arbejde Ɵl de Ňeste og gode vilkår. At
samarbejdet og respekten for hinanden fortsæƩer.
Trygge boligforhold. Byggeriet må sæƩes i gang igen.
Renovering af de ældre boliger.
Et fast arbejde har betydning for et trygt liv. Flere
boliger, og bevaring af miljø. Forbedring af miljøet
igennem samarbejde.
Den største udfordring er menneskelig modenhed.
Muligheder for arbejde. Fiskeri og fangst. Arbejdsmarkedsarbejde, undervisning og børneinsƟtuƟoner
er nogle af de vigƟgste udfordringer i udviklingen.
Disse kan overvindes ved etablering af Ňere arbejdspladser. Igennem debaƩer. Og ved vores fortsaƩe
deltagelse i udviklingsarbejdet.
Vi kan gøre noget selv igennem en personlig udvikling.
Den største forhindring for udviklingen er at der
Įndes alt for få Ɵltag for en personlig udvikling.
Serviceordninger og økonomi. Og personlige begrænsninger.
Vi kan hjælpe de svageste i deres udvikling ved at
støƩe dem og igennem opmuntringer. Og rådgivning.
Vi anser vore forfædres lege som kulturskaƩe.
Forfædrenes redskaber og fangstredskaber der var
grundlag for deres overlevelse.
Disse kan sagtens bruges ved lade dem gå videre Ɵl
vore eŌerkommere. Ved at udsƟlle dem.
Nær demokraƟet er mangelfuld. Det er langƞra
ƟlfredssƟllende, udviklingen bør være mere intensiv
og der informeres mere om status. Der må skabes
forbedringer eksempelvis må der opreƩes et byråd.
Forbedringerne kan foregå ved at lade borgerne deltage i arbejdet. Igennem debaƩer. Flere høringer om
borgernes sƟllingtagen. De folkevalgte må være på
niveau med borgerne.
Et sundt liv kan udvikles igennem aĬoldelse af Ňere
projekter. Sportsforeninger kører, men hvis vi skal
nævne madvarer, vi må have Ňere valgmuligheder om
Den største forhindring for udviklingen er mangel på
kommunikaƟon. For meget central styring. Borgerne
må høres mere.
/Side/Qup.: 509
Unammilligassaq annerpaaq tassaavoq inuƩut
inerisimaneq. Suliĸssaqarniarneq. Aalisarneq
piniarneq. SuliĸssaqarƟtsiniaaneq, atuarƟtaaneq,
meeqqeriveqarnerlu inuuniarnermi ineriartorƟtsitsinissamut unammilligassat pingaarnerit ilangaat.
Qaangerneqarsinnaavoq suliĸssaqarnikkut annertusaanikkut. OqalliƩuarnikkut. Peqataanitsigut ineriartorƟtsiuarniakkullu.
Nammineq iliuuseqarsinnaavugut inuƩut inerikkiartornitsigut.
Siuariarnissamut aporĮit annerpaq tassaavoq inuƩut
siuarsarnissamut aaqqissuussinerit ikippallaarnerisigut. Kiīartuussineq aningaasallu. InuƩut nammineq
killiĸit apeqqutaapput
Sanngiinnerusortagut siuarsaaqataaĸgisinnaavagut
ikiorlugit kaammaƩorlugit. Siunnersortuarnerisigut.
Qanimut oqartussaaqataaneq naammaginanngilaq.
Naammaginanngilluinnarpoq, inerisaanissaq annertunerusariaqarpoq aammalu killiĸmmik paasiƟtsineq
annertunerusariaqarpoq. Pitsanngorsagassaavoq
soorlu illoqarĮnni Byrådet pilersinneqarnerisigut.
Pitsanngorsarneqarsinnaavoq innuƩaasut suleqaƟginerisigut. OqalliƟtsinikkut. Annertunerusumik
tusarniaavigineqartarnissaq innuƩaasut isumaannik
paasisaqarnerujumalluni. Qinikkatut atorĮliƩut inissisimagaanni innuƩaasut naligalugit.
Pitsanngorssaanissamut aporĮit annersarivaat attaveqaƟgiissinnaaneq. QiƟusumiik aqunneqarpallaarneq. InnuƩaasut isumaannik tusaaniaanerunissaq.
Nammineerluta pitsanngorsarsinnaavaput
suleqataanitsigut. Oqalliseqataanikkut. Sassarterneq,
sapiuƟnnginnerlu. Ataatsimoortumik isummiussamik
ingerlaƟtseqqiisarnissaq. Tamat oqartussaaqataanerat atorluarneqarnerisigut.
Pisortani aaqqissuusseqqinnerup kingunerisaanik
suli sunniutaanik annertunerusumik malunniuƩoqanngilaq. Maani kinguariarneqarpoq. Quaappoq,
kanaarlugu. Sullissineq annertuumik eqqorneqarpoq.
Sulisut annikillinerisigut aalajagiisinnaanerillu annikillinerisigut sullissineq arriinnerusumik ingerlalerpoq.
Sunniuteqarnera annikippallaarpoq pissutaagunarpoq
paasiniaanerpassuit Ɵmitalinnginneqarpallaarneri.
Gruppe 1:
Kangaatsiap iluani namminersortut inerisarlungit,
soorlu pisiniarĮuƟllit, aalisartut. Soorlu aamma
aalisartut turisƟlerisinnaalerpata tapertaataasorujussuussooq. Kangaatsiap eqqaa illuaralersorlungu
takornarianut pilerinarsarlungu, soorlu nunamiiƩunik
piniangassanik piniarƟtsilluni akiliisilaarlungit (TammajuiƩussarsiorƟtsineq). Piniartut pisaannik avammut tunisassiornermut inerisaaneq, soorlu puisit
arferit aalisakkallu ilaalu ilanngullungit.
Angallannermut tunngaƟllungu: Utoqqaat akikinnerusumik angalanissaannut piujuartussamik aqquƟssiuullungit. Pilersuinermut tunngaƟllungu: nerisassat
atortussallu amingaataavallaarput. NamminersorluƟk
oqartussat pisiniarĮutai avammut kusanarnerusumik
kiinnersinnaasariaqarput, soorlu sulisui pikkorissarƟnneqarluƟk.
Nammineq sanarusuƩut ammaĸnginerusarineqaleraluarput sulisussat tungaasingut, soorlu Illorput
2000-inik sananiartut ikiorƟssaannik, soorlu suliĸssaaleqisut akƟverinngitut ammaaĸngalungit. Akinnerusunik inissiaqarƟtsineq ammaaĸngalungu.
TakornariaqarƟtsineq inerisarlungu, soorlu Kangaatsiap eqqaani piniariartarĮnnik illuaraliorƟtsilluni
unnuiĸngineqarsinnaasunik. Taava avammut nunarsuarmioqaƟtsinnut kalaaliussuserput niƩarsaallungu.
NerisassaaƟtsinnik nammineq ineriartorƟtatsinnik
sassaalliisarluni Add. Pkt. 2.
Qinikkat qinersisiminnut takussaanerusariaqarput,
tamannalu pineqarsinnaavoq Qaasuitsup Kommunia
Vi kan selv udføre forbedringer ved samarbejde. Deltagelse i debaƩer. At stå frem, ikke holde sig Ɵlbage.
Igennem fremlæggelse af fællesholdninger. Benyttelse af demokraƟets grundprincipper.
Den kommunale nyordning har endnu ikke resulteret
i mærkbare forbedringer. Det er Ɵlbagegang her. Den
gled, og skadede skinnebenet. Servicen blev ramt
hård. RedukƟon af de ansaƩe og indskrænkning af
deres kompetenceområder har resulteret i en langsommelig servicering. De opnåede resultater er for
vage, der nok skyldes, at de mange høringer der blev
gennemført, ikke blev brugt på nogen måde.
denne måde kan vi fremvise den grønlandske kultur
for omverdenen. Udvikling og servering af grønlandsk
mad Add. Pkt. 2..
De folkevalgte må være mere synlige overfor deres
vælgere, denne kan foregå ved anvendelse af IT, på
denne kan man lade sig bemærke uagtet Qaasuitsup
Kommunia’s enorme udstrækning. Derved gøres
demokraƟet mere udstrakt. Idet borgernes udvidede
deltagelse i debaƩen vil gøre udviklingen smidigere.
Borgermøde
Til borgermødet blev deltagerne bedt om at indtegne
muligheder og udfordringer på et stort kort. HereŌer
skulle grupperne udvælge 5 vigƟgste strategiske
hovedoverskriŌer og begrunde disse gennem konkrete projekt- eller handlingsforslag. Endelig prioriterede alle deltagerne de 3 allervigƟgste overskriŌer/
indsatser for lige netop deres bosted:
Gruppe 1:
InnovaƟon af private næringsdrivende i Kangaatsiaq,
eksempelvis buƟksejere, Įskere. F.eks. hvis Įskere
også kan drive servicering af turister kan denne give
en god ƟlgiŌ i deres indtjening. Der kan opføres hytter Ɵl brug for turisme omkring Kangaatsiaq, hvorfra
man tage på jagt eŌer landdyr (trofæjagt) for betaling. Produktudvikling af fangernes fangst, f.eks. af
sæler, hvaler, Įsk m.m.
2. Infrastruktur
Vedr. passagerbefordring: Billigere billetpriser for de
ældre for hele sæsonen. Vedr. vareforsyning: Forsyning af mad og forbrugsvarer er for mangelfuld. Selvstyre ejede buƟkker bør udvise bedre ansigt udadƟl,
eksempelvis ved at give deres ansaƩe kursus.
InnovaƟon af private næringsdrivende i Kangaatsiaq,
eksempelvis buƟksejere, Įskere. F.eks. hvis Įskere
også kan drive servicering af turister kan denne give
en god ƟlgiŌ i deres indtjening. Der kan opføres hytter Ɵl brug for turisme omkring Kangaatsiaq, hvorfra
man tage på jagt eŌer landdyr (trofæjagt) for betaling. Produktudvikling af fangernes fangst, f.eks. af
sæler, hvaler, Įsk m.m.
2. Infrastruktur
Vedr. passagerbefordring: Billigere billetpriser for de
ældre for hele sæsonen. Vedr. vareforsyning: Forsyning af mad og forbrugsvarer er for mangelfuld. Selvstyre ejede buƟkker bør udvise bedre ansigt udadƟl,
eksempelvis ved at give deres ansaƩe kursus.
De folkevalgte må være mere synlige overfor deres
vælgere, denne kan foregå ved anvendelse af IT, på
denne kan man lade sig bemærke uagtet Qaasuitsup
Kommunia’s enorme udstrækning. Derved gøres
demokraƟet mere udstrakt. Idet borgernes udvidede
deltagelse i debaƩen vil gøre udviklingen smidigere.
Folk der ønsker at bygge eget hus må man stå mere
åben overfor, f.eks. ved at give støƩe i form hjælpere
ved byggeri af Illorput 2000, arbejdsledige kunne bruges Ɵl deƩe formål som akƟvering. Der må åbnes mulighederne for opførelse af billigere lejlighedsformer.
Udvikling af turisme, der kan bygges jagthyƩer i
Kangaatsiaq område hvor folk kan overnaƩe. På
/Side/Qup.: 511
isorartoorsuungaluarluni qarasaasiat aƩaveqaataat
atorluarneqarsinnaapput. Taamaalilluni innuƩaasut
oqartussaaqataanerat angineruƟlerlungu. Innuttaasummi oqalliseqataaneruleraluarpata ineriartorneq ilorraap tungaanut aallarluarnissaa qaninnerussammat.
Kangaatsiap iluani namminersortut inerisarlungit,
soorlu pisiniarĮuƟllit, aalisartut. Soorlu aamma
aalisartut turisƟlerisinnaalerpata tapertaataasorujussuussooq. Kangaatsiap eqqaa illuaralersorlungu
takornarianut pilerinarsarlungu, soorlu nunamiiƩunik
piniangassanik piniarƟtsilluni akiliisilaarlungit (TammajuiƩussarsiorƟtsineq). Piniartut pisaannik avammut tunisassiornermut inerisaaneq, soorlu puisit
arferit aalisakkallu ilaalu ilanngullungit.
Angallannermut tunngaƟllungu: Utoqqaat akikinnerusumik angalanissaannut piujuartussamik aqquƟssiuullungit. Pilersuinermut tunngaƟllungu: nerisassat
atortussallu amingaataavallaarput. NamminersorluƟk
oqartussat pisiniarĮutai avammut kusanarnerusumik
kiinnersinnaasariaqarput, soorlu sulisui pikkorissarƟnneqarluƟk.
3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq
Qinikkat qinersisiminnut takussaanerusariaqarput,
tamannalu pineqarsinnaavoq Qaasuitsup Kommunia
isorartoorsuungaluarluni qarasaasiat aƩaveqaataat
atorluarneqarsinnaapput. Taamaalilluni innuƩaasut
oqartussaaqataanerat angineruƟlerlungu. Innuttaasummi oqalliseqataaneruleraluarpata ineriartorneq ilorraap tungaanut aallarluarnissaa qaninnerussammat.
/Side/Qup.: 513
Kangaatsiaq
Atserivik illunut qanippallaarpoq
Natrenovation for tæt på huse
Aqquserngit nalunaaqutsersorlugit
Vejskiltning
Atserinermi eqqakkat kuuffiat
iluarsartariaqarpoq
Natrenovationsrampe istandsættes
Qulleq
Projektører
Aqqusineq
Vej
Meeqqanut inuusuttunullu
sunngiffimmi klubbi
Fritidsklub for børn og unge
Aqqusineq aaqqissorlugu ulorianarunnaaminiassammat
Vejen istandsættes således, at denne
ikke er så farlig
Qatserisarfik nuullugu
Brandstation flyttes
Qatserisarfik nutaaq
Ny brandstation
Umiatsialivik allamut nuullugu
Bådplads flyttes til andet sted
Atserivik illunut qanipp
Natrenovation for tæt
Tummeqqat
Trappe
Tuniniaasarfik nuullugu
Indhandlingssted flyttes til andet sted
Talittarfik nutaaq
Ny kaj
Eqqaaveqarfik anartarfeqarfik nutaaq
Nyt dag- og natrenovationsområde
Eqqaavik qanippallaarpoq
Dump for tæt på huse
Qimmilivissaq nutaaq
Ny hundeplads
Taseq imeqarfittut atugaq atorunnaarlugu
Vandsøen nedlægges
Erngup aqqutaa nutaaq imaluunniit inuit
aqqutaat nutaaq (Ippernat tunganut)
Ny vandledning eller ny sti (mod
Ippernat)
Qulleq
Gadebelysning
Umiatsialivik / amutsivik
Bedding
Illoqarfiup alliartornissaanut periarfissaq
Byen udviklingsmulighed
Nuna eqqissisimatitaq
nerrivilik issiavilillu
Fredet område med
borde og bænke
Pinnguartarfik nutaaq
Ny legeplads
pallaarpoq
på huse
/Side/Qup.: 515
/Side/Qup.: 517
/Side/Qup.: 519
Ikerasaarsuk 30.10.2011
Ikerasaarsuk
107 InnuƩaasut
Workshoppi:
Ikerasaarsummi 30.10.2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
Aalisarneq/piniarneq pingaarnertut inuuƟssarsiutaapput. Aalisarneq, piniarneq, suliĸssat killeqaraluartumik. Takornariaqarneq, kalaallit pileriaasii asimi. Aalisarneq, piniarneq, kalaallit kulturiannik ingerlatsineq.
Assersuut ammit, assassugassat assingiinngiƩut.
Tunitsiveqarneq, atuarfeqarneq – meeqqeriveqarneq
inerisaavigineqarsinnaapput. Tunitsivik ullutsinnut
naleqquƩoq. Suliĸssanik inerisaaneq. Suliĸssat,
soorlu takornariaqarneq, tunisassiorĮmmi tunisassiat
piariigaanerusut. IlinniarƟtaaneq. Aqqusineqarneq.
Ineqarneq. Eqqaaveqarneq. ArsaaƩarfeeraq. Ukioq
kaajallallugu angerlarsimaĸmmi imeq. Angerlarsimaĸnnut suliīeqarĮnnullu kloak. TunisassiorĮup
eqaallisarneraƟgut, pissariƟtaasut takkuƩarneri
aallaavingalugit iluarsaassineq. TaliƩarĮk ineriartorƟllugu. Royal Greenland qeriƟtsivilerlugu. Tunitsivik
aalisakkanut amernullu, arsaaƩarĮk, pinnguartarĮit,
taliƩarĮk allisillugu, orsiivik sissamut naammaƩoq.
Inerisaanissamut innuƩaasut oqartussaniik killilersorneqarpallaarneq, soorlu tunitsiveqarnikkut.
InuuƟssarsiuƟnik siunnersorƟt qanimut suleqaƟginerisigut. Sulisut pikkorissarnerisigut
Takornariaqarnermi peqataanerulernissaq pisariaqarpoq
Suliĸnnut naleqqussakkat sulisunik inerisaasoqarsinnaavoq. Pikkorissaanerit suliīeqarĮnnut naleqquƩut.
Ilinniarluni naammassingaanni inuuƟssarsiuƟgerusutani nammineq aaliangissavaa. Najungaq qimavinngikkaluarlugu suliartorsinnaaneq/pikkorissarsinnaanerlu. Sumiiĸgisaq qimanngu ilinniagaqarsinnaaneq
periarĮssillugu, soorlu ilinniarƟtsisunngorniat taama
pisartut. Ilinniartut naammaasinniƩut atorluarnerisigut. AtuarƟtaanikkut pikkorissarnikkullu.
AtugassariƟtaasut piƩanngorsarniarnerisigut ilinniarsimasut sulisorineqalersinnaapput. NunaqarĮmmi
suliĸssariƟtaasut, inuullu nammineq aaliangernera
apeqqutaapput. KaammaƩuinikkut.
SuliīeqarĮit pioreersut ullutsinnut naleqqusaanikkut
inerisarneqarsinnaapput. SuliīeqarĮit suleqaƟngalugit piginnaanngorsaaneq inuk qiƟuƟllugu.
Annertusarnissaanut suleqataarusuppugut. IlinniarƟtaanikkut taavalu suliīeqarĮit peqataarnerisigut
qaammarsaanikkut. SuliīeqarĮit piorsarnerisigut
pikkorissarƟtsisarnikkullu. SuliīeqarĮit suleqaƟgalugit. Inullu qiƟuƟllugu. SuliīeqarĮit innuƩaasunut
paasissuƟssiinerulerunik ilinniarƟtaaneq qaīassarneqarsinnaavoq. Naammassisimasut uterƟnnerisigut. IkioqaƟgiinnikkut tamanna anguneqarsinnaavoq.
IlinniarƟtaaneq pikkorissarnikkullu. Imminut piumaĸgineq, qaangerniangassanut nukiƩorniarsarineq.
Nuunnermik kiguneqanngiƩumik assersuuƟgalugu
qaammat suleriarluni qaammat fri allami sulisoqartarsinnaavoq. Peqataarusuppugut. Nuunngikkallarluni
suliartorƟtaanikkut.
Unammilligassat annerpaat tassaapput suliĸit
inuƩussusaat – kiissalu piginnaanngorsarneqartoq
apeqqutaaƟllugu. Ilinniarluarsimaneq. Ilinniagaqartut
uniƩoortarnerisigut prakƟkkerĮssaqannginneq. Unittooqaneq. Suliĸit annikippallaaramik. Aningaasat.
Paarsisussaqarniarneq, suliĸssallu.
SuliīeqarĮit annikillisarneqassappata innutaasunit
Ɵnguneqarnissaa kiisalu piginneqaƟgiiĸƩut Ɵnguneqarnissaa kissaƟgninarpoq. InnuƩaasut aaliangeeqataanerisigut pisariaqassooq. Suliĸit assigusut
ataatsimoorsinnerisigut.
Qimusserneq. Timersorneq erinarsorneq immikkullarissuƟgaarput. NunaqarĮtsinni inooriaaseq allanit
Ikerasaarsuk
107 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 37 % • 17-64 år: 56 % • 65+ år: 7 %
I Ikerasaarsuk blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 30.10.2011.
Workshop
Fiskeri/fangst er det vigƟgste erhverv. Fiskeri, fangst,
giver begrænsede arbejdspladser. Turisme, grønlandsk forrådssamling i naturen. Fiskeri, fangst, grønlandsk kultur. Eksempelvis skind, forskellige håndarbejder.
Udvikling af indhandlingssted, samt skole – børneinsƟtuƟoner. Indhandlingssted Ɵlpasset Ɵl Ɵdens krav.
Udvikling af nye erhverv. Erhverv, såsom turisme,
færdigprodukƟon af varer i fabrikken. Uddannelse.
Veje. Boliger. RenovaƟon. Fodboldbane. Helårsvand
i hjemmene. Kloakering af hjemmene og arbejdspladserne. Smidiggørelse af produkƟonen, udførelse
af reparaƟoner udenfor Įskerisæsonen. Udbygning
af kajanlægget. Fryser Ɵl Royal Greenland. Indhandlingssted for Įsk og skind, fodboldbane, legepladser,
udvidelse af kajen, passende optankningsanlæg.
Myndighederne sæƩer for store forhindringer for
udvikling skabt af folket selv, eksempelvis omkring indhandlingssteder. Der skabes i nært samarbejde med
erhvervsrådgivere. Og dygƟggørelse af medarbejdere.
Større engagering i turismen er nødvendig.
En udvikling der er Ɵlpasset medarbejderne kan
udføre. Kurser Ɵlpasset arbejdspladserne. EŌer endt
uddannelse må man selv bestemmelse hvilket erhvervsområde man vil beskæŌige sig med. Decentral
uddannelse/dygƟggørelse i hjembygden. Decentral
uddannelse i sƟl med læreruddannelsen må indføres.
Bedre udnyƩelse af elever der blev færdiguddannede.
Indenfor undervisning og aĬoldelse af kursus.
Ved forbedring af vilkårene kan der ansæƩes folk
med uddannelse. Spørgsmålet er hvilke muligheder
der Įndes i bygden, og vedkommendes egen beslutning. Ved Ɵlskyndelse.
De eksisterende erhverv kan alle blive Ɵlpasset Ɵl
Ɵdens krav. Intensivering med mennesket i centrum i
samarbejde med erhvervene. Vi vil gerne deltage i udviklingsarbejdet. Igennem uddannelse og oplysningsarbejde i samarbejde med erhvervene. Ved udvikling
af erhvervene og aĬoldelse af kurser. I samarbejde
med arbejdspladserne. Med mennesket i centrum.
Hvis arbejdspladserne begynder at informere mere
vil uddannelsen blive bedre. De færdiguddannede må
komme hjem igen. DeƩe kan opnås igennem samarbejde. Uddannelse og aĬoldelse af kurser. SƟlle krav
Ɵl sig selv, giver styrke i forhold Ɵl udfordringerne.
En arbejdsordning der ikke resulterer i Ňytning f. eks.
at man arbejder en måned og holder fri i en måned.
Vi vil gerne deltage. Tilkaldelse Ɵl arbejde uden ƟlŇytning.
Den største udfordring er antallet af ansaƩe på
arbejdspladserne – i forhold Ɵl den person der bliver
dygƟggjort. At man skal være veluddannet. At eleverne aĩryder deres uddannelse på grund af mangel
på prakƟkpladser. ResignaƟon. Der er for få arbejdspladser. Økonomi. Mangel på børnepasning, og arbejde.
Hvis der skal foretages nedlukning af arbejdspladser
er det ønskeligt at befolkningen selv overtager disse,
der kan ske ved selskabssƟŌelse. Befolkningen skal
være medbestemmende. Arbejdspladser med samme
interesse må sammenlægges.
Hundeslædekørsel. Vore særlige kendetegn er idræt
og korsang. Vores livssƟl der er anderledes i forhold Ɵl
andre steder er et særligt kendetegn for os. Fodbold,
idræt, grønlandsk polka, korsang, udŇugter i naturen.
Sport, håndgerning – sejlture i friƟden er friƟdssysler.
Hundeslædekørsel, idræt, korsang, grønlandsk polka,
foreningsarbejde. Rensdyrjagt, ørredfangst, jagƩure,
ophold i naturen.
Udvikling kan ske i forhold Ɵl økonomien. FriƟdsakƟviteter mini fodboldbane, legepladser. Ved aĬoldelse
af kurser for medarbejderne i klubben, og et værested eŌer skoleƟd. Økonomisk støƩe. Turisme, Įskeri,
og lønarbejde. Udjævning af ’Narsakasik’ vil give
muligheder for friƟdsakƟviteter uanset årsƟden.
/Side/Qup.: 521
immikkuullarissuteqarpoq. Isikkamik arsaanneq, Ɵmersorneq, kalaƩoortarneq, erinarsortarneq, asimut
angalaneq
Timersorneq, assassorneq – angalaarneq sunngiĸmmi periarĮssaapput. Qimusserneq, Ɵmersorneq,
erinarsorneq, kalaƩoorneq, peqaƟgiiĸlerinerlu.
Aavarneq, eqalunniarneq, angalaarneq, asimiinnerlu.
Aningaasaqarneq apeqqutaaƟllugu pitsanngorsaasoqarsinaavoq. Sunngiĸmmi sammisassat soorlu
arsaatarfeeraqarneq, pinnguartarĮit. Klub-imi sulisartut pikkorissarneqartarnerisigut, atuareernerullu
kingorna orniƩagaqarneq. AningaasaƟgut tapersersorneqarnikkut. Takornariaqarnikkut, aalisarneq,
suliīeqarnerlu. Narsakasik suliaralugu ukiup qanoq
ilinera apeqqutaaƟnnangu atorluarneqarsinnaangaluarpoq
Sunngiĸmmi sammisassaqarƟtsineq, namminerusussuteqarneq – suleqaƟgiinneq ataatsimooruƟgaarput.
Uatsinnut ilisimaarigaƩa. Sulisorisat pikkorissarnerisigut. InnuƩaasullu isumaannik aallerĮginerisigut.
Pikkorissarnikkut, aammalu siunnersuisinnaanikkut,
ikioqaƟgalugillu
AporĮit annersaaraat aasiit aningaasat. Aningaasat,
oqaloqaƟgiinngippallaarneq. QullersaqarĮit aningaasallu.
InnuƩaasut katerisimaarneri ataatsimooruƟgaarput. PeqaƟgiiīeqarnikkut, ilaqutariinnikkullu. SammisaqaqaƟngiiƩarneq.
Peqatgiiīeqarnikkut ingerlaneq naammanginarpoq. Ilai ingerlalluarput. Pitsaanerusinnaavoq.
Ajunngilluinnarpoq, nunaqarĮtsinnut naleqqiullugu
ajunngeqaaq.
SuleqaƟgiinnikkut peqaƟgiiīeqarneq inerisarneqarsinnaavoq. PeqaƟgiiĸlerinikkut pikkorissartarnikkut. Pikkorissarnikkut, ataatsimoorussinikkut. Aningaasannanniarneq pitsanngorsarnerisigut
anguneqarsinnaavoq.
Inuup piumassusaa kisimi aporĮuvoq. AningaasaqarneraƟgut nunaqarĮmmi aningaasannanniarneq killeqarmat. PoliƟkikkut aamma aporĮusarpoq.
Kalaallisut aƟsat – nunaqqaƟgiinni naakkinninneq,
ikioqaƟgiinneq eriagisassatut isigaagut. Qimussit,
umiaq, qajaq, illukut. Kalaallit pileriaasiat assigisaallu.
Ataatsimoornikkut oqaloqaƟgiinnikkut, meeqqaniit
aallarƟnnikkut erigagisassat atorluarneqarsinnaapput.
NiƩarsaalluarnerisigut. TakuƟtsisarnikkut. IngerlaƟtSide/Qup.: 522/ Dataindsamling Qaasuitsup Kommunia
seqqiinikkut.
Paasisitsiniaaneq kiisalu peqqinnartumik inuuneqassagaanni imermik pilersorneqarnissaq. Ammasumik
oqaloqaƟgiiƩarniƫgut. KivitseqaƟgiinnikkut, qaammarsaanikkut, ataqqeqaƟgiinnikkullu. OqaloqaƟgiinneq, ataqqeqaƟgiinneq, ikioqaƟgiinnerlu
Inuk nammineq apeqqutaavoq peqqissumik inuuneqassagaanni. KajumissaaqaƟgiiƩarniƫgut, kaammattoqaƟgiinniƟgut. Akuersinikkut, namminerlu iliuuseqarnikkut iparaanikkut. Kaammatuinikkut.
Ullumikkut atungassaƟgut inooriaatsimullu naleqqussarneq pingaaruteqarpoq. Inuunerissuunissaq
peqqinnartunillu nerisaqarneq. Asimi pinngorƟtami
aallaarsimaarneq, kiisalu ammasumik oqaloqaƟgiittarniƫgut. SuleqaƟgiinneq. Qaammarsaalluarnissaq.
Peqqissumik inuuneqarnissamut unammilligassat
annerpaat tassaapput Imigassaq, ikiaroornartoq,
naamaarniartarneq, Binco, Banko, nakkarsaasarneq.
Imminut piumaĸginissaq.
inissiallu
Peqqilluni itertarneq innartarnerlu nuannernerpaavoq. Ataatsimoorneq. Eqqissisimanarnera. Ataatsimuualaarneq, ilaqutariissuserlu. Illukup nipaa.
Angorusupparput nunaqarĮk inuuƟssarsiuƟƟgut
periarĮssaqarluartoq. PeqaƟgiinnikkut tapersersoqaƟgiinnikkut. SuliīeqarĮit annertusarnerisigut, inissallu
ikalisarnerisigut. Suliniuteqarnikkut anguneqarsinnaangaluarput.
Nammineerluni illuliornikkut periarĮssaqarƟnneqarnikkut. Oqartussaniik artukkiinani periarĮssiinikkut nammineerluta peqataasinnaavugut. NunaqarĮnni tamani nammineq illuliortalerluni.
Toqqissinartumik inuuneqarnissamut mingutsitsinnginneq nunangisaq najoruminartuunissaa
pingaaruteqarpoq. Namminerisamik angerlarsimaīeqarneq. AƩaveqaƟgiilluarnikkut. Qaammarsaajuarnikkut. OqaloqaƟginerisigut ikioqaƟgiinnikkullu. Ikuallaaveqarnikkut.
Pitsaasumik eqaaƩumik sullinneqarnissaq unammilligassat annersaraat. Nammineq ineqarneq,
nammineersinnaassuseq. Ilinniagaqarneq. Pisiassat
akiƩoraluƩuinnarneraƟgut, aningaasallu naleerukkaluƩuinnarnerani. Aningaasaqarnikkut naleqqunnerusumik inuussuƟssat akikinnerusut piginissai.
Oqartussaasunik tusaaniarneqarnissaq – suleqaƟgiin-
FriƟdsakƟviteter, egne iniƟaƟver – og samarbejde er
vore samlingspunkter. Da vi kender hinanden godt.
DygƟggørelse af medarbejdere. Og være hørig for
befolkningens ideer. Ved dygƟggørelse, igennem rådgivning og samarbejde.
Den største fordring igen økonomi. Økonomi og mangel på kommunikaƟon. De ansvarlige myndigheder og
økonomi.
Borgernes fællessamlinger er vores samlingspunkt.
Foreningsarbejde og familiære relaƟoner. FællesakƟviteter.
Foreningslivet kører ƟlfredssƟllende. Nogle kører
godt. Kan være bedre. Meget godt, forholdet Ɵl vores
bygd.
Foreningslivet kan styrkes igennem samarbejde.
DygƟggørelse i foreningsledelse. DygƟggørelse og fællesskab. Man må Įnde en bedre løsning for indsamling af penge.
Det kommer kun an på viljen. I forholdet Ɵl dens
økonomi da økonomien i bygden er begrænset. PoliƟkken giver også begrænsninger.
Grønlandske dragter – hjælpsomheden bygdefællerne
imellem, og samarbejdet er bevaringsværdige. Hundeslæde, konebåd, kajak, hus tomter. Grønlandsk
forrådssamling o.l.
En god anvendelse kan ske igennem fællesskab og
dialog, med børn som udgangspunkt. Ved en god
præsentaƟon. UdsƟllinger. Overleveringer.
Oplysningsarbejde for en sund livsførelse og vandforsyning. Åben dialog. LøŌe i Ňok, oplysningsarbejde,
og samhørighed. Dialog, gensidigt respekt og samarbejde.
Enhver har et ansvar for sin egen sundhed. Ved opfordring Ɵl hinanden og Ɵlskyndelse. Ved accept, og
frigørelse af eget iniƟaƟv. Tilskyndelse.
Det er vigƟgt at man Ɵlpasser sig de gældende normer og kravene i livet. Et sundt liv og en sund kost.
Være i naturen og åbne dialog. Samarbejde. En god
oplysning.
De største udfordringer for et sundt liv er, alkohol,
euforiserende stoīer, snifning, bingo, banko, mobning. SƟlle krav Ɵl sig selv.
At vågne op om morgenen og gå i seng om aŌenen,
sund, er det allerbedste. Fællesskabet. Årvågenhed.
En sammenkomst, familiære forhold. Illuku’s lyd.
Vores mål er en driŌig bygd. I fællesskab og samar-
bejde. Igennem udvikling af erhverv og opførelse af
Ňere boliger. Disse kan ellers virkeliggøres igennem
iniƟaƟver.
Ved at Ɵllade selvbyggeri af huse. Hvis myndighederne kan sƟlle lempelige krav kan vi selv udføre
arbejdet. Selvbyggeri af huse bør Ɵllades i alle bygder.
For et sundt liv er det vigƟgt at man holder naturen
ren så det er rart at opholde sig der. Have egen bolig.
Ved en god kommunikaƟon. Uaĩrudt oplysningsarbejde. Igennem dialog og samarbejde. Forbrændningsanlæg.
Den største udfordring er en god og smidig servicering. Egen boglig selvstændighed. Have en uddannelse.
PrissƟgninger lav konjunktur. Billigere fødevarer
Ɵlpasset i forhold Ɵl indtjeningen.
MedindŇydelse, at blive hørt – vi kan i samarbejde
klare udfordringerne. I fællesskal og Ɵlskyndelse. Ved
større deltagelse i iniƟaƟver. Ved selverkendelse, eget
iniƟaƟv.
Økonomien er den største forhindring. Henvendelser
bliver ikke besvaret. Vilje. Materialer.
Ved kan aĬjælpe de svageste ved at skabe muligheder for dem. Igennem Ɵlskyndelse, støƩe og samarbejde. Der er opƟl en selv at afgøre. Tilskyndelse.
Nær demokraƟet kan være bedre. Er ƟlfredssƟllende
men kan være bedre. Ikke ƟlfredssƟllende. Vi må en
større medindŇydelse.
Kan forbedres igennem tæt dialog. Igennem samarbejde. Igennem tæƩere dialog mellem befolkningen
og myndighederne. Ved god deltagelse. Deltagelse i
dialog. KommunikaƟon. IniƟaƟverne må støƩes fra
myndighederne.
Manglende dialog med myndighederne er den største
forhindring Henvendelserne bliver ikke besvaret.
Myndighederne rejser for lidt. Mangel på åbenhed.
Den kan overkommes ved mere lydhør. Samarbejde.
Ved Ɵlkaldelse af myndigheder. Gensidig Ɵlskyndelse.
Vi har ikke set nogle forbedringer siden overgangen Ɵl
storkommune ordningen, og vi Įk ingen besøg fra de
folkevalgte. Tilbagegang, tungere betjening. Komme
bagud, blive forsømt, manglende besøg. Samlet set er
virkningen minimal. Den blev ringere kommunen er
for stor.
Borgermøde
/Side/Qup.: 523
nikkut ikioqaƟgiinnikkullu unammiligassat qaangerniarsinnaavagut. PeqaƟgiilluta kaammaƩoqaƟgiinniƫgut. SuliniuƟƟgut peqaanerulernikkut. Imminut
akuerinikkut, namminerlu iliuuseqarnikkut.
Aningaasaqarneq aporĮit annersaraat. Saaĸginnissut
akineqarneq ajortut. Piumassuseq. Atortussat.
PeriarĮssiuussineq aqquƟgalugu sanngiinnerusut
ikiorsinnaavagut. KaammaƩorlugit, tapersersorlugit, suleqaƟgalugit. Inuup nammineq aaliangissuaa.
Kaammatuinikkut.
Tunniussaqanngillat
Qanimut oqartussaaqataaneq pitsaanerusinnaavoq.
Naammaginarpoq piƩaanerusinnaavoq. Naammaginanngilaq. Oqartussaaqataanerusariaqarpugut.
Qanimut oqaloqaƟgiinnikkut pitsanngorsarneqarsinnaavoq. SuleqaƟgiinnikkut. Oqartussaasut inuƩaasunut qanimut oqaloqaƟginninnerisigut.
Peqataalluarnikkut. Oqaloqataanitsigut. AƩaveqaƟgiinnerunikkut. SuliniuƟtsinnut tapersersorneqartariaqarpugut pisortaniit.
Oqartussaniit qanimut oqaloqateqartannginneq
aporĮit annersaraat. SaaĸginnissuƟt akissuteqarĮgineqartannginneri. Oqartussaasut angalanngippallaarnerat. Ammaaĸgineqartannginneq.
Tusaaniarneqarnerunikkut qaangerneqarsinnaavoq.
Suleqataaniƫgut. Oqartussaasunik aggersaanikkut.
KaammaƩoqaƟgiinnikkut.
KommunerujussuanngoraƩa suli iluamik nunaqarĮpput sullinneqanngilaq, qinikkanik orninneqannginneq.
Kiguariarpoq, eqarnerulerpoq. Katagaaneq, sumiginnangaaneq, orninneqannginneq. Sunniutaa annikippoq ataatsimut isigalugu. Ajorseriarpoq Kommune
angivallaarpoq.
Gruppe 2:
1. InuuƟssarsiuƟnik ineriasaaneq
Tunitsiviup nutaap pilersinnissaa ullumikkutmut
naleqquƩoq.
Gruppe 1:
Aalisakkerivik nutaaq piaartumik sananeqassooq.
PisiniarĮpput quilerneqassooq . Aqqusernet iluarsineqassapput suliarineqassapput. Eqqaavik piiarneqassooq
Soorlu qinikkat angalasarnissaat eqqarsaaƟngalungu
TaliƩarĮk iƟsuujummat siunissami qaniƩumi nioqquƟssanik pilersuinermut atornissaa pitsaassaqingami kiisalu nioqquƟssianut assartuiviƩut atorneqarsinnaammat soorlu avammut niuvernermut. Il. Il.
3. Peqqinnissaq pitsaaliuineq
Meeqqat orniƩangassaanik peqalernissaq eqqarsaatingalugu kiisalu inuusuƩut unnukkut orniƩangaasa
sivisunerusumik periarĮssillugit.
4. Kulturikkut kingonussat eriagisassallu
KalaƩoornermik qiƟk. Kalaallisuuliorneq
Meeqqeriviit
Gruppe 3:
Aalisakkerivik atorluarnerullungu soorlu aalisakkat
ukiup qanoq innerani takkuƩartut aallaavingalugit.
Takornariaqarneq peqataaĸgalugu pikkorissaqataanikkut. Pimoorussillunilu aallussinikkut.
2. IlinniarƟtaaneq
Kinguaariit tulliuƩut napaannassanngippata pimoorussilluni meeqqat ilinniarnerannik tapersersuineq kaammaƩuineq. Ilinniagaqarsimanani
imminut napaƟssinnaaneq killeqarpoq. AtuarƟtaaneq pitsaanerusumik ingerlassappat, atuarĮk
annerusariaqarpoq. Imatut paasillugu taƩoqisaagani
akornusersuuganilu atuarƟtaaneq pigaaruteqarpoq.
IlinniarƟtsisut pikkorissarƟnneqakulasariaqarput,
ilinniarƟtaasut/atuartut, avatagiisiut/IlloqarĮnnut.
Naleqqunnerusumik ingerlanneqassappata. IlinniarƟtsisut/maligassiuisut tunniussaqarluartariaqarput.
Gruppe 1:
Der må snarest bygges et nyt Įskeindhandlingssted.
Der blev ikke leveret noget.
Der skal bygges et lager Ɵl buƟkken. Vedligeholdelse
og reparaƟon af veje. Aīaldsdumpen łernes.
De folkevalgte må komme på besøg
Gruppe 2:
En Ɵdssvarende indhandlingssted må bygges.
Da havnen er dyb kan den anvendes ved vareforsyningen i den nærmeste fremƟd, og ved eksport af
produkter m.m.
passende. Lærere/som er forbilledlige og som er
resultatgivende.
IT, tæt samarbejde, prioritering af høringer, forstået
på denne måde, at man for besøg af informanter.
AĬoldelse af kurser i henhold Ɵl behovet.
Åben deltagelse i samfundsdebaƩen, respekt og Ɵllid
Ɵl sine medmennesker. Stå på egne ben klare sig selv
uden at vente på andres hjælp.
Hvis vi skal leve under trygge forhold, er det vigƟgt at
vi får oŌere besøg af rejsende forebyggelsesfolk. Flere
friƟdsakƟviteter for børn og unge.
Hvis vi skal få et sundere liv må der opføres et
værested for borgerne hvor der kan dyrkes sport som
begyndelse.
5. Kulturarv og kulturskaƩe
De bevaringsværdige indenfor kulturen. Da vi skal
have sund mad, er bevaring af livet som fanger vigƟg.
Og vores forfædres agtværdige handlemåde, hvor alle
har reƫgheder. Bevaring af den grønlandske dragt –
oplysning herom – må føres som fag i skolen.
Et værested for børn, og længere åben om aŌenen
for de unges værested.
4. Kulturarv og kulturskaƩe
Grønlandske danse. Syning af kvindens naƟonaldragt
BørneinsƟtuƟoner
Gruppe 3:
Bedre udnyƩelse af indhandlingsstedet f.eks. sæson
præget indhandling. Deltagelse i turismen igennem
kurser. MålreƩede iniƟaƟver.
2. Uddannelse
Hvis den næste generaƟon ikke skal stå uvirksom,
intensiv undervisning af børn, støƩe og Ɵlskyndelse.
Uden uddannelse er muligheder for egen opretholdelse begrænsede. Hvis undervisningen skal være
bedre, må skolen udvides. Forstået på denne måde,
undervisning uden pladsmangel og forstyrrelser er
vigƟg. Lærerne må blive dygƟggjort oŌere, elever/
skolebørn, miljø/byer. Hvis Ɵngene skal køres mere
Der må snarest bygges et nyt Įskeindhandlingssted.
Et Ɵdssvarende indhandlingssted må bygges. Bedre
udnyƩelse af indhandlingsstedet f.eks. sæson præget
indhandling. Deltagelse i turismen igennem kurser.
MålreƩede iniƟaƟver.
2. Uddannelse
Hvis den næste generaƟon ikke skal stå uvirksom,
intensiv undervisning af børn, støƩe og Ɵlskyndelse.
Uden uddannelse er muligheder for egen opretholdelse begrænsede. Hvis undervisningen skal være
bedre, må skolen udvides. Forstået på denne måde,
undervisning uden pladsmangel og forstyrrelser er
vigƟg. Lærerne må blive dygƟggjort oŌere, elever/
skolebørn, miljø/byer. Hvis Ɵngene skal køres mere
passende. Lærere/som er forbilledlige og som er
resultatgivende.
Der skal bygges et lager Ɵl buƟkken. Vedligeholdelse
og reparaƟon af veje. Aīaldsdumpen łernes. Da
havnen er dyb kan den anvendes ved vareforsyningen
i den nærmeste fremƟd, og ved eksport af produkter
m.m.
/Side/Qup.: 525
3. IT, qanimut oqartussaaqataaneq ooqaloqataanerlu
IT qanimut suleqataaneq tusarniarneqartanissaq
pingaarƟllungu imatut paasillungu angalasunik orninneqartanissaq, paasiƟtsiniaasunik.
Pisariaqarpallu pikkorissarƟtsisarnissarlu.
Ammasuuneq peqataaneq pisunut malinnaaneq
inoqaƟnut ataqqinninneq taƟnginninneq. Nammineersinnaaneq allanut utaqqiiinnarani nammineq
iliuuseqarsinnaaneq.
Toqqissisimasumik inuuneqassanguƩa siunnersorƟnik
piƩaaliuinikkut suliaqartunik angalasunik Ɵkinneqartariaqarpungut akulikiƩunik. Sunngiĸmmi sammisassat amerlanerusariaqarput meeqqanut inuusuttunullu.
Inuunermut peqqinnarnerusumut ingerlaniaruƩa
innuƩaasut orniƩagassaanik pilersitsisariaqartugut
assersuuƟgalungu ƟmersuuƟnik peqqinnermut aallarƟssutaasinnaasunik.
5. Kulturikkut kongornussat eriagisassallu
Kulturikkut eriangineqarsinnaaneranut tunngavigivagut. Nerisaqarniarneq peqqinnartunik eriangisariaqarmat piniartuuneq pingaarƟpparput. Kiisalu
siuliƩa ataqqinniƩumik iliuuseqartarnerat, kikkut
tamarmik oqartussaaqataanerat. Kalaallillu aƟsaasa
tammaƩaaliorneqarnerisigut – QaammarsaaƟgalugit
ilinniarƟtsissuƟtut ingerlanneqalerneruppata.
Aalisakkerivik nutaaq piaartumik sananeqassooq.
Tunitsiviup nutaap pilersinnissaa ullumikkumut
naleqquƩoq. Aalisakkerivik atorluarnerullungu soorlu
aalisakkat ukiup qanoq innerani takkuƩartut aallaavingalugit. Takornariaqarneq peqataaĸgalugu pikkorissaqataanikkut. Pimoorussillunilu aallussinikkut.
2. IlinniarƟtaaneq
Kinguaariit tulliuƩut napaannassanngippata pimoorussilluni meeqqat ilinniarnerannik tapersersuineq kaammaƩuineq. Ilinniagaqarsimanani
imminut napaƟssinnaaneq killeqarpoq. AtuarƟtaaneq pitsaanerusumik ingerlassappat, atuarĮk
annerusariaqarpoq. Imatut paasillugu taƩoqisaagani
akornusersuuganilu atuarƟtaaneq pigaaruteqarpoq.
IlinniarƟtsisut pikkorissarƟnneqakulasariaqarput,
ilinniarƟtaasut/atuartut, avatagiisiut/IlloqarĮnnut.
Naleqqunnerusumik ingerlanneqassappata. IlinniarƟtsisut/maligassiuisut tunniussaqarluartariaqarput.
PisiniarĮpput quilerneqassooq . Aqqusernet iluarsineqassapput suliarineqassapput. Eqqaavik piiarneqassooq. TaliƩarĮk iƟsuujummat siunissami
qaniƩumi nioqquƟssanik pilersuinermut atornissaa
pitsaassaqingami kiisalu nioqquƟssianut assartuiviƩut
atorneqarsinnaammat soorlu avammut niuvernermut. Il. Il.
/Side/Qup.: 527
Ikerasaarsuk
Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq
Nybyggeri
Pinnguartarfik nutaaq
Ny legeplads
Aqquserneq nutaaq
Ny vej / sti
Arsaattarfik nutaaq
Ny fodboldbane
Eqqaaviup inaa ajormat piaartumik nuunneqartariaqarpoq
Dumpen ønskes flyttet snarest, da dennes placering ikke er god
Eqqavissuaq atorneqarunnaaruni sioqqanik
qallerneqassaaq kingornalu piniutinik ilitsivitut
atulerluni
Når den dump ikke bruges længere, kan den
overdækkes med sand og bruges som opbevaringssted for fangst og fiskegrej
Quersuaq anneq
Hovedlager
Talittarfik nutaaq
Ny kaj
Umiatsianut amusivik
Bedding
Atortut ilisat peerneqassapput
Redskaber fjernes
Qulleq
Gadebelysning
Nunniaq
Læmoler
Aqqusinermi qulliit
Gadebelysning
Iliveqarfik nutaaq massakkut
iliveqarfiusup kangiani
Ny kirkegård øst for den
nuværende kirkegård
Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq (illut)
Nybyggeri (huse)
Ny vandtapning
Nutaamik sanaartorfiusinnaasoq
Nybyggeri
Allamut nuullugu
Flyttes til andet sted
Atuarfik nutaaq
Ny skole
Qimmilivissaq nutaaq
Ny hundeplads
Puttarsut
Pontonbro
Aappaluttumik nalunaaqutsigaq qimmilivittut atorneqaqqusaajunnaarpoq
Rødt område må ikke benyttes til hundeplads længere
Ikaat
Stativer
/Side/Qup.: 529
/Side/Qup.: 531
/Side/Qup.: 533
/Side/Qup.: 535
/Side/Qup.: 537
Attu 31.10.2011
AƩu
233 InnuƩaasut
Workshoppi:
AƩumi 31.10.2011 immikkut aggersakkanut aammalu
innuƩaasunut isumasioqaƟgiisitsisoqarpoq.
Workshop
Aalisarneq, Piniarneq, suliīeqarneq, eqqumiitsuliorneq inuuƟssasiuƟni pingaarnerpaajupput. Aalisarneq
piniarneq sulisartuunerlu.
InuuƟssarsiuƟni inerisarneqarsinnaapput takornariaqarneq, aatsitassaqarneq, tunisassiorneq,
aalisakkat piareerlugit tunisassiaralugit. Aalisakkat
piariigaanerusut tunisassiarineraƟgut AGF qeriƟtsivia
allineqarluni. Qeqqussat tunisaalernissaat. Takornariaqarneq aatsitassaqarneq, aalisakkat piareerlugit
tunisassiaralugit. Aalisakkerivik inerisarnissaa,takorna
riaqarƟtsineq. Qeeqqat, suaat, aalisakkerivillu, qalerallit, uukkat, uiluiit. NunaƩa pissariƟtaanik atorluaanikkut. Takornariaqarneq, illoqarĮnniik nunaqarĮnnut
aqquƟt inerisarneqarnissaat. Aalisakkanik tunisassiarĮpput allisinneraƟgut tunisassiat naammasereerlugit suliarineraƟgut.
SiunnersorƟnneq pingaaruteqarpoq.
Ilinniarsimasut sulisorilissagaanni inissat tungaaƟgut
ini (illu) imeqarnikkut kuuinnartunik imilerneqarluƟk.
AtorĮssaannik peqartariaqarpoq. Pilerisaarinikkut
Suliĸssarsiortut namminneq aallarnerisigut pikkorissarnikkut suliĸnnik aammalu sulisussanik inerisaasoqarsinnaavoq. Pikkorissaanikkut atuarnikkut. OqaaƟtsigut inerisaanikkut qallunnaatut tuluƩut. Najukkami
ilinniarƟtsinikkut, kursus, nunagisaq qimannagu
ilinniarneq. Nutarterinikkut, kursuserriarnikkut
IlinniarƟtseqqiinikkullu. Suliĸmmut naleqquƩumik
pikkorissarneqartarnissaq
PeriarĮssanik qaammarsaanikkut, ilinniarƟtseqqiineq
aallaavigalugu nalimmassarlugit sulisunngorsaaneq
ingerlanneqarsinnaavoq. Ullutsinnut pissuƟnut malinnaaƟnneqartariaqarput
Unammilligassaq annerpaaq tassaavoq ilinniarneq,
ilinniarsimasuuneq.
Namminersortoqarsinnaavoq.
NunaqarĮup AƩup uummannaa immikkuullareqquƟgaa.
Piniarneq, aalisarneq, tutu, eqaluit, naajarluit mannii
il.il, qilalukkat, aarrit, nanoq sunngiĸmmi periarĮssaapput.
TakornariaqarƟtsinikkut, sullissisoqarneraƟgut pitsanngorsaasoqarsinnaavoq.
PeqaƟgiiĸtsigut, nammineq piumassuƟtsigut
meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat pitsanngorsarsinnaavagut.
Inissaqarneq, arsaaƩarfeqarnerlu aporĮit annersaraat. Ilinniarsimasunik pisariaqarƟtsineq
Ukiortaarsiorneq, Uge 18, ilaqutariiƩut inuuneq
ataatsimooruƟgaarput.
Pitsanngorsaanermi periarĮssaagaluarpoq uangut
nammineq peqaƟgiiĸliorluta. PeqaƟgiiĸlerineq aningaasannanniarneruallaaqaaq. Katersortarfeqarneq,
halen.
Eqalussuit eriagisassat, qooqakkut nunaat eriagisassatut isigaagut. Tammatsaaliornerisigut, takornariarƟtsinikkullu atorluarneqarsinnaapput
NunaƩa pissariƟtaanik atorluaanikkut peqqissumik
inuuneqarsinnaavugut. Timersornerit amerlanerit
pisariaqarput. Pisariaqarpoq katersortarfeqarnissaq,
ƟmersortarĮk katersortarĮiƟgisoq. NunaqqaƟgiit
ataatsimoorluƟk inissaqarnissaat. InuƩaasut ataatsimoortarĮat ini angineq
inissiallu
AtaatsimooqaƟgiinneq, najukkamik nuannarinninneq,
AƩup najornera nuannernerpaajuvoq.
AƩu
233 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 27 % • 17-64 år: 66 % • 65+ år: 8 %
I AƩu blev der aĬoldt workshop og borgermøde den
31.10.2011.
Workshop
Fiskeri, fangst, lønarbejde, kunsthåndværk er de
vigƟgste erhverv. Fiskeri, fangst, lønarbejde.
Erhverv der kan udvikles turisme, minedriŌ, produkƟon, produkƟon af Įsk som salgsvarer. ProdukƟon af
som færdige reƩer, udvidelse af AGF’s fryser. ProdukƟon af tang. Turisme, minedriŌ, produkƟon af Įsk
som færdige reƩer. Udbygning af fabrikken, turisme
som erhverv. HavkaƩe, rogn, Įletering, helleĮsk,
uugaq, kammuslinger. UdnyƩelse af landets resurser.
Turisme, udvikling infrastrukturen mellem by og bygd.
ProdukƟon af færdige reƩer ved udvidelse af Įskeindhandlingsstedet.
Det bliver nødvendigt med rådgivning.
Hvis der skal ansæƩes folk med uddannelse er vigƟg
at de får boliger med rindende vand. Der må opreƩes
arbejde Ɵl dem. Igennem annoncering.
Ansøgere Ɵl sƟllingerne må rejse ud for at tage en uddannelse imens kan man udvikles arbejdspladserne.
AĬoldelse af kurser, uddannelse. Sprogundervisning
i dansk og engelsk. Uddannelser på hjembygden,
kursus, decentral uddannelse. Genopfriskning, kurser
og uddannelser. Arbejdsrelaterede kurser.
Oplysning om muligheder, ved genopfriskning af
uddannelser kan man koordinere akƟveringerne.
Forholdene må Ɵlpasses Ɵl Ɵdens krav.
Den største udfordring er uddannelse, at være uddannet.
PrivaƟsering må Įnde sted.
Vores særlige kendetegn er AƩup Uumannaa.
Fangst, Įskeri, rensdyr, ørreder, æg af svartbag m.m.
hvid- og narhvaler, hvalrosser, isbjørne er muligheder
i friƟden.
Der kan laves forbedringer omkring turismeerhvervet.
Vi kan forbedre børn og unges muligheder igennem
foreninger og frivillighed.
Boliger og en fodboldbane er det største forhindringer. Mangel på uddannede.
Nytårsfesten, Uge 18 og familielivet giver os sammenhold.
I forhold Ɵl forbedringer er det ellers en mulighed
at sƟŌe en forening Ɵl formålet. Foreningsarbejdet
drejer for meget om pengeindsamlinger. Forsamlingshuset, idrætshallen.
Bevaringsværdige, Eqalussuit og Qooqa’s land. De skal
bevares for eŌerƟden, og kan udnyƩes i turismen.
Vi kan live sundt ved god udnyƩelse af naturens egne
resurser. Flere sportslige akƟviteter. Det er vigƟgt
at vi får et forsamlingshus, en kombineret idrætshal
og forsamlingshus. Borgernes værested. Den største
samlingssted for borgerne.
Fællesskabet, kærlighed Ɵl bostedet, det bedste er at
bo i AƩu.
Vi vil opnå en sund befolkning, der ikke sulter.
Et hjem med rindende vand og træk og slip wc. Boliger indreƩede eŌer Ɵdens krav.
Et trygt liv er lig med en ren bygd.
Økonomi og mangel på arbejdspladser er de største
forhindringer. Landkassen er tom.
Vi kan udreƩe noget selv.
Vi kan hjælpe de svageste ved at give dem støƩe og
igennem Ɵlskyndelse.
Vores kendetegn er fællesskabet, gensidig Ɵlskyndelse, og at vi støƩer hinanden.
Nær demokraƟet er ikke Ɵlstrækkelig.
Den kan styrkes ved at bruge de valgte repræsentanter. OŌere besøg fra myndighederne. Igennem debat.
Den største hindring er manglende besøg fra de folkevalgte. Manglende informering. Svære at komme i
forbindelse med dem.
Vi kan lave forbedringer ved selv at fremkomme med
fællesudtalelser. Mere opsøgning. Igennem samarbejde.
IT er det vigƟgste i service arbejdet.
Den nye kommune ordning er ikke mærkbar i vores
bygd. Modsat mærkes den mindre. Det blev værre.
/Side/Qup.: 539
Angorusuppagut inuit peqqissut, kaanngiƩut.
Inigisaq kuuinnartumik imilik, WC-it kuuinnartut
pisariaqarput. Inissiat ullutsinnut naleqquƩut inissiallu akisuallaanngiƩut.
Gruppe 1:
IsumaqaraƩa nunaqarĮƩa ingerlaannarnissaaminut
tunngavigigaa.
Toqqissisimasumik inuuneqarneq tassaavoq NunaqarĮk saligaatsoq
Aningaasat suliĸllu aporĮit annersaraat. Landskarsip
imaqannginnera.
2. IlinniarƟtaaneq
Tamatumani anguniarlugu atuarĮk meeqanut ingerlaqqitussanut, tamaƟngoortumik periarĮssiisoq, minnerunngiƩumik oqaatsiƟngut.
Nammineerluta pitsanngorsaasinnaavugut pilersitsinikkut.
Ilinniagaqarsimasumik sulisoqarnissaq, annertuumik
pingaarƟnneqartariaqarpoq, tamatumuuna soorlu
nappaaƟt nammineerluni pinaveersimaƟnneqarnissaannik qaammarsaasinnaasumik, aammaƩaaq
sunngiĸmmi saaĸgisinnaasat tamaƟgoortut periarĮssiuunneqartariaqarput.
Sanngiinnerusut pitsanngorsaavigisinnaavagut ikiuunnikkut, kaammatorlugit.
NunaqqaƟgiiƩut ataatsimooqaƟgiinneq kaammaƩoqaƟgiinneq, ikorfatoqaƟgiinnerlu ilisarnaaƟgaagut.
SinniisuuƟtat atorluarneqarnerisigut pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Akulikinnerusunik oqartussanik
Ɵkinneqartarnikkut. Oqallinnikkut.
AporĮit annersarivaat angallavigineqannginneq sinniisuuƟtatnit. PaasiƟtsiniaaĸgineqannginneq. Saaĸgiuminaanneri.
Nammineerluta ataatsimoorluta oqariartuuteqarnitsigut pitsanngorsaasinnaavugut. Paasiniaanerunissaq.
SuleqaƟgiinnikkut
Qarasaasiaqarneq sullissinermi pingaarnerpaajuvoq.
Pisortani aaqqissuusseqqinneq inoqarĮtsinni sunniuteqanngilaq. Killormut annikilleriarĮuvoq. Ajornerulerpoq.
Piaartumik ataqaƟngiiƩumik aaqqisuunneqarnissaa
assut pingaaruteqarpoq kumuunip taama isikkoqarnera eqqarsaaƟgalugu.
Pilersuineq eqqarsaaƟgalugu naleqqussaaneq –
naleqqussaaneq ...
Angallanneq eqqarsaaƟngalugu ataqaƟgiissaarineq –
ataqaƟgiissaarineq …
Gruppe 2:
TunisassiorĮmmi pissutsit aaqqinneqartariaqarput.
PinginniƩut sulisuilu piƩaanerusariaqarput.
2. IlinniarƟtaaneq
MeerartaƩa ilinniarĮnnut qulliunerusunut ingerlaqqeriarnissaminnut naammaƩumik karateereqarnissaat
qulakkeerneqartariaqarpoq ilinniarƟtsisut malingassiuisut piƩaasumik pingisariaqarpangut.
Meerartangut inuusuƩangullu siunissaraangut
taamaaƩumik saqqumisumik ammasumillu inuuqataanissaat qaammarsartariaqarpoq.
Angallanneq pilersuinerlu ajornerulinnginnissaa innuƩaasunut tusarniarĮngisariaqarpaa.
Qinikkanik qanimut takusaqassanani oqaasissaraluangut anngussinnaaneq ajorneri oqartussaaqataanerput
Borgermøde
Det er alt for ringe at vi ikke kan give udtryk for vore
meninger overfor de folkevalgte da de aldrig kommer
på besøg.
Gruppe 1:
Da vi mener at den er grundlag for vores bygds udvikling.
Da vi mener at den er grundlag for vores bygds
udvikling. Forholdene på produkƟonsstedet må udbedres. Ejerne og arbejderne må være mere eīekƟve.
2. Uddannelse
For at opnå at skolen giver grundlag for børnenes alsidige videre udvikling, ikke mindst hvad angår sprog.
2. Uddannelse
For at opnå at skolen giver grundlag for børnenes
alsidige videre udvikling, ikke mindst hvad angår
sprog. Man må sikre at vore børn får gode karakterer
således at de kan tage højere uddannelser, vi må have
eksemplariske lærere på skolen.
Uddannede ansaƩe, må prioriteres højt, der kan oplyse om hvordan vi kan undgå sygdomme, med alsidig
viden, som man også i friƟden kan henvende sig Ɵl.
4. Tryghed og det gode liv, bosætning og boliger
Det er vigƟgt at der snart gøres noget sammenhængende med hensyntagen Ɵl kommunens nuværende
form.
Vore børn og de unge er vores fremƟd, derfor må vi
vejlede dem i at være synlige og åbne.
Med hensyn Ɵl forsyning Ɵlpasning – Ɵlpasning ...
Med hensyn Ɵl passagerbefordring koordinering –
koordinering …
Gruppe 2:
Forholdene på produkƟonsstedet må udbedres.
Ejerne og arbejderne må være mere eīekƟve.
2. Uddannelse
Man må sikre at vore børn får gode karakterer
således at de kan tage højere uddannelser, vi må have
eksemplariske lærere på skolen.
Vore børn og de unge er vores fremƟd, derfor må vi
vejlede dem i at være synlige og åbne.
Der må laves en høring hos befolkningen om at traĮk
og forsyning ikke bliver ringere.
/Side/Qup.: 541
malunnaateqannginnera ajuuippoq.
PingaarnerpaaƟtat
IsumaqaraƩa nunaqarĮƩa ingerlaannarnissaaminut
tunngavigigaa. tunisassiorĮmmi pissutsit aaqqinneqartariaqarput. PinginniƩut sulisuilu piƩaanerusariaqarput.
2. IlinniarƟtaaneq
Tamatumani anguniarlugu atuarĮk meeqanut ingerlaqqitussanut, tamaƟngoortumik periarĮssiisoq,
minnerunngiƩumik oqaatsiƟngut. MeerartaƩa ilinniarĮnnut qulliunerusunut ingerlaqqeriarnissaminnut
naammaƩumik karateereqarnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq ilinniarƟtsisut malingassiuisut piƩaasumik pingisariaqarpangut.
Meerartangut inuusuƩangullu siunissaraangut
taamaaƩumik saqqumisumik ammasumillu inuuqataanissaat qaammarsartariaqarpoq.
/Side/Qup.: 543
Attu
Kivitsissut minnerpaamik taarserlugu illutaatu nutarterlugu
I det mindste at udskifte kranen og renovere bygningen
Kiassaasigassaq
Der bør sættes radiator til…
Puttasut nutaanik taarserlugit
Udskiftning af pontonbro
Qulliit marluk umiatsialivimmut sammisut
To gadelys hen mod havnen
Tunisassiorfik nutarterlugu aammattaaq
ingerlanneqarnera pillugu ilinniartitsineq
Renovering af fiskefabrikken samt oplæring i
driften af denne
Illu atunngitsoq assagiarsunnianut tunitsiviusinnaanngorlugu aaqqissuunneqassaaq
Bygningen, der ikke benyttes, skal istandsættes
til brug for indhandling af krabber
Sinnertaminut atorteqqilerniassammat nutarterlugu
Skal renoveres, så den kan anvendes til formålet igen
Pladet atorlugit nutartigassaq aamma nutaanik qullilersorlugu
Renoveres med plader og etablering af ny belysning
Arsaattarfik inaarsagassaq
Fodboldbane skal færdiggøres
Anartarfik nutaaq
Nyt toilet (tørkloset - wc)
Eqqaavikoq matoorlugu
Den gamle dump skal dækkes til
Iliveqarfissamik ujaasititsilluni ulikkaarmat
Finde et nyt sted for ny kirkegård, da den gamle er fyldt op
Illut atorneqanngitsut ingutserlugit / piian
Nedrive ubeboede huse / saneres
Eqqaviup nunaqarfiup tungaanut pujoortarnera ulorianartorujuk
Dumpen giver sundhedsskadelige røg til bygden
Ikumanikut, piiangassaq
Nedbrændt, saneres
Allilerlugu mikivallaarpoq
Skal udvides, da den er for lille
Qullilingassat
Gadebelysning
ngassaq
Eqqaavik nunaqarfimmut pujorneq ajortoq
Dump som ikke giver røgproblemer til bygden
Aqqusineq eqqaavimmut
Vej til den gamle dump
Ikuallaavik innuttaasunut akornutaannginneruniassammat nuunneqartariaqarpoq, soorlu maannga
Forbrændingsanlægget bør flyttes til et sted som ikke giver gener for
borgerne f.eks. hertil
/Side/Qup.: 545
/Side/Qup.: 547
/Side/Qup.: 549
/Side/Qup.: 551
Iginniarfik 2.11.2011
IginniarĮk
89 InnuƩaasut
Workshoppi: j
InnuƩaasut ataatsimiinneranniit eqikkaanerit/imaqarniliallu aamma innuƩaasut, nunaqarĮit nunap
assiliorneri pillugit oqaaƟgiumasaat, amigaataapput
IginniarĮk
89 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 40 % • 17-64 år: 57 % • 65+ år: 2 %
Materiale udover kort fra borgermøde mangler
/Side/Qup.: 553
Iginniarfik
Puttasoq tininngasumi tikinneqarsinnaanngilaq ilitsivissaqaranilu
Man kan ikke komme til pontonbroen ved lavvande
Ilisisoqarniartillugu puttasoq
Pontonbro til anvendelse ved begravelser
Tunitsivik pilersinneqarsinnaanngilaq nutaannginnera aserfallassimanera
peqqutaalluni
Man kan ikke etablere indhandlingssted pga. bygningens nedslidte stand
Talittarfik nutaaq piler sittariaqarpoq umiarsuaaqqap usii issisumi
niooraneqaqqaarlutik inissaminnut apuuttarnerat pillugu
Nyt kajanlæg, som kan afhjælpe problemer med at losse skibe ved islag
Talittarfik ujaqqanik immigaq
Kaj fyldes med sten
Eqqavilerisut atserisullu illuat
Dag- og natrenovationshus
Ulluunerani paaqqinnittarfik
Daginstitution
Innuttaasut avataaniillu tikittartut uffarnissaminnut periarfissinniarlugit
illu sullivimmik pilersinneqartariaqarpoq – aningaasaliineq pitsaasoq
Der bør etableres servicehus for at give borgerne og gæster udefra
mulighed for at tage bad – en god investering
Sanaartorfissatut piukkutarput kujammut isikkivik
Egnet byggeareal med udsigt mod syd
Sannavik uunga nuuttariaqaraluarpoq imarujaarnerusarmat, nunaqarfiullu
alliartorneranut ilisarnaataalluarnerussammat
Værkstedet bør flyttes til dette område, da det er et tidligt isfrit område og
vil skabe et godt image under udvikling af bygden
Illu isigiuminaatsuuvoq nutaanngillunilu sanaartornissarlu eqqarsaatigalugu piiarneqarnissaa kissaatiginarluni
Saneringsmoden og grim bygning af ældre dato, hvorfor der er ønske om
at få den saneret med henblik på at bygge et nyt hus
Tunitsivissa
Forslag til p
Iliveqarfimmut aqqut
Sti til kirkegården
Aqqusinermi qulliit
Gadebelysning
Taavalu taanna illu piiarneqariarluni allamik taarserneqarsin naalluni
inissaaleqisut eqqarsaatingalugit
Efter sanering bygges der et nyt hus til forbedring af boligsituationen i
bygden
Eqqaavik: Eqqaakkat sumut tamaanga teqqartarput nunaqarfillu pujoorfigisarlugu
Dump: Affald blæses til alle sider, røgproblemer til bygden
Sannavik nuuttariaqarpoq sikujaartarneq sikuunertuneralu akunnattamat
Værkstedet bør flyttes pga. tidligt islag og dette sted kan være svært
tilgængeligt på grund af længere varende isdække
Anartarfiup ukiuikkut tikikkuminaattarpoq illunullu qanippallaarluni
kueraangami tipeqartarpoq
Svært tilgængelig om vinteren og for tæt på bygninger, giver lugtgener
Aallartussanut utaqqisarfik
venteværelse til rejsende
Inissianik sanaartortoqarnissaa kissaatiginarpoq, inuit aalaakkaasuungaluit
inissaaleqipput avataaniillu nuukkusutaraluartut inissaqannginnertik
pillugu uniinnartaramik
Bygges almene boliger, fordi stabile mennesker mangler boliger, og fordi
udefrakommende mennesker, der ønsker at flytte til bygden, ikke vil flytte
til bygden på grund af manglende bolig
Anartarfiit eqqaaviillu inissaattut piukkutarput
Forslag til placering af dag- og natrenovationssted
ap inissatut siunnersuut
placering af indhandlingssted
/Side/Qup.: 555
/Side/Qup.: 557
/Side/Qup.: 559
/Side/Qup.: 561
/Side/Qup.: 563
Niaqornaarsuk 3.11.2011
Niaqornaarsuk
290 InnuƩaasut
Workshoppi:
Niaqornaarsummi 3.11.2011 immikkut aggersakkanut
Workshop
InuuƟssarsiuƟt pingaarnerit tassaapput aalisarneq,
piniarneq. Tunitsiviit, suliĸit pioreersut Ɵnoorarlugit,
takornariaqarnermullu periarĮssat annertoreerput.
InuuƟssarsiuƟnik inerisaasoqarsinnaavoq tunitsiveqarnikkut, imeqarĮtsigut piorsaaanissat, soorlu
toqqaannaq imilersuinerit. Akisussaaĸnnik Ɵgooraasariaqarpugut.
Nammineerluta ingerlatsivinnik Ɵngooraasariaqarpugut, kinguaassagut pillugit. PilersaarusioqaƟgiinnikkut
peqaƟgiinnikkut inerisaassuugut.
IngerlatseqaƟgiiĸnnik aallarƟtsiortornikkut soorlu
takornarialerisut, suliĸit Ɵngooqqarnerisigut. Innuttaasut suleqataanissaat pisariaqarpoq.
IlinniarƟtaanermut pioreesut pigisagut atorluartariaqarpagut, pikkorissaasarnikkullu. Pikkorissaanerit
qaammarsaanerit ingerlajuartariaqarput.
Ilinniarsimasunik sulisoqarniaruƩa suliĸssanik
ataavartunik peqartariaqarpugut.
SuliīeqarĮit pioreersut inerisarneqassappata nammineq Ɵngooraasariaqarpugut qulaaniit aqunneqarneq pissutaalluni uniinnartartut annertuallaaqaat. Tunitsivinnik Ɵngooraasariaqarpugut,
suliĸillu soorlu illu sulliviit Ɵngoorartariaqarput.
Aatsitassarsiornikkut niuerneq annerusariaqarpoq.
Aatsitassarsiornermut kursus-it neqeroorutaasariaqarput.
Sulisunngorsaaneq inerisaavigissagaanni pikkorissaanerit ataavartut pisariaqarput. Piginnaanngorsaanerit
suliĸssarsiuussinerit inerisartariaqarput.
IlinniarĮit qanitagut periarĮssiinerusariaqarput.
Qulaanit aqutsinerit aporĮssalersuinerit annertuallaarput.
ImmikkullarissuƟgaarput pinngorƟtap pissariƟtai
ukioq kaajallallugu pigigatsigit. AkunnaaƩumi inissisimanerput immikkuullarissuƟgaarput.
Avatangiisitsinni sunngiĸmmi piliniartarpugut uumasut imarmiullu.
PeriarĮssat naammaginarput. Turist-qarnikkut peqaƟgiiĸk aqquƟgalug annertusarneqarsinnaapput.
Meeqqanut inuusuƩunullu periarĮssat pitsanngorsarsinnaavisigut aalluluarlugit. IkioqaƟgiilluta, aallussivugut
Init angisuut ƟmersorĮusinaasut amingaataanerat
aporĮupput. Init ataatsimoorĮusinnaasut amingaaƟgaagut.
TamaƟgut peqaƟgiiĸit ataatsimoorĮgaagut. IkioqaƟgiinneq.
Peqatgiiīeqarnikkut ingerlatsinerit pitsaapput. Nukittoqaaq.
PeqaƟgiiīeqarnikkut inerisaasoqassappat tapersersuinerusariaqarput aningaasaƟgut. Ineqarneq,
pioreersunik atorluaanerit.
Siuasaanissamut aningaasat aporĮupput. Init atungassat, aningaasallu
OqaluƩuassartarput aallunerusariaqarpagut eriagisassatut isigigatsigu.
Eriagisassat iƩarsaalluartariaqarpagut utoqqarnillu
atorluaanikkut inerisaavigissaavagut. NiƩarsaannerisigut
Peqqissumik inuuneqassaguƩa aƩaveqaƟgiinnerput
annertusaqqiƩariaqarpoq. IkorfartoqaƟgiinnikkut.
InuƩut ataasiakkaatut peqqissumik inuuneqarnissamut maligassiuinerusariaqarpugut niƩarsaassinitsigut.
Maligassiueqataasariaqarpugut.
inissiallu
InoqarĮtsinni nuannernerpaavoq nuannaarneq/
qiimaneq/inussiarnisaaneq. AtaatsimooqaƟgiiƩarnerput.
Toqqissisisimaneq qanilaassuseq anguniartariaqarparput. IkioqaƟgiinneq/susassareqaƟgiinneq.
Inissiani/illuni imeq kuuginnartoq pisariaqarpoq.
Toqqissinartumik inuunneqarnissamut nunaqarĮk
saligaaƩoq pisariaqarpoq, susassareqaƟgiikkaƩa.
InuƩut siuarsaanissaq.
Inuuniarnermi unammilligassat pingaarnerit tassaap-
Niaqornaarsuk
290 Indbyggere
Borgermøde:
Workshop:
0-16 år: 31 % • 17-64 år: 60 % • 65+ år: 8 %
I Niaqornaarsuk blev der aĬoldt workshop og borgermøde den 3.11.2011.
Workshop
De vigƟgste erhverv er Įskeri, fangst. Indhandlingssteder, eksisterende arbejdspladser må overtages, der
er gode muligheder for turisme.
InnovaƟon af erhverv kan ske ved indhandling af Įsk,
forbedring af vandforsyning, eksempelvis ved Ɵlslutning Ɵl helårsvandforsyning. Vi må overtage nogle
ansvarsområder.
Vi må overtage nogle driŌsområder selv, for vore
eŌerkommeres skyld. InnovaƟonen skal ske igennem
fællesplanlægning og samarbejde.
Ved sƟŌelse af selskaber eksempelvis et turismeselskab, og ved overtagelse af eksisterende arbejdspladser.
Borgernes medvirken er nødvendig.
Med hensyn Ɵl uddannelse må de eksisterende muligheder udnyƩes bedre, samt kurser. AĬoldelse af
kurser og oplysningsarbejde må opretholdes.
Hvis vi ønsker at ansæƩe folk med uddannelse må vi
skabe vedvarende arbejdspladser.
Hvis innovaƟon af de eksisterende arbejdspladser
skal ske, må vi selv overtage disse, da der sker for
meget nedlukning der skyldes ovenfra styring. Vi må
overtage indhandlingssteder, vi må også overtage
andre arbejdspladser f.eks. ’Illu Sullivik’.
MinedriŌen må intensiveres. Der må Ɵlbydes kurser
vedrørende minedriŌ.
Hvis akƟveringer skal udvikles må der vedvarende
kurser Ɵl. Rehabilitering og arbejdsmarkedsarbejde
må udvikles.
Uddannelsesstederne i vores nærhed må udgive
bedre Ɵlbud.
Styring ovenfra resulterer i for mange problemsƟllinger.
B) Kultur og idenƟtet, sundhed og forebyggelse,
kulturarv og bevaring
Vores særlige kendetegn er at vi udnyƩer naturens
egne resurser året rundt. Vores kendetegn er at stedet er leƫlgængelig.
Vi samler forråd omkring vores miljø i vores friƟd af
både land- og havdyr.
Mulighederne er acceptable. Den kan udvikles igennem turisƞoreningen.
Vi kan udvikle mulighederne for børn og unge og
drive dem. Vi samarbejder om at drive dem, problemet er mangelen på lokaler hvor der kan dyrkes sport.
Vi mangler fælleslokaler.
Vi er fælles om foreningerne. Samarbejde.
Foreningslivet er godt. Den står stærkt.
Hvis foreningslivet skal udvikles må der gives større
Ɵlskud. Boliger, bedre anvendelse af de eksisterende.
Mangel på penge er en fordring for udviklingen.
Egnede lokaler, økonomi.
Vi må udvise større interesse for vores historie da den
er bevaringsværdig.
Vi må fremvise vore kulturskaƩe mere denne kan ske
i samarbejde med de ældre. UdsƟllinger.
Hvis vi skal have et sundt liv må kommunikaƟonen os
imellem være større. Ved at støƩe hinanden.
For at opnå et sundere liv må vi som enkelte personer
være gode eksempler igennem vores adfærd. Vi må
være eksemplariske.
Det bedste i vores bosætningssted er glæde/munterhed/venlighed. Fælles arrangementer.
Vi må arbejde hen imod tryghed og venlighed. Samarbejde/komme hinanden ved.
Rindende vand i lejligheder/enkelte huse.
For et trygt liv i bygden er renholdelse vigƟgt, da vi
kommer hinanden ved. Personlig udvikling.
De vigƟgste udfordringer i livet er vores sundhed, og
at have et arbejde.
Vi kan selv gøre noget for at leƩere gøre udfordringerne igennem oplysningsarbejde og samarbejde. Ved
at gøre noget i fællesskab.
De største forhindringer for udvikling er manglende
rådgivning f.eks. fra de folkevalgte. Myndighederne.
Der må gives en god rådgivning Ɵl de svageste, at
støƩe dem da vi kommer hinanden ved. Vi må begynde med at hjælpe dem og give dem oplysning.
/Side/Qup.: 565
put peqqinnissarput, suliīeqarnissarlu.
Nammineerluta unammilligassat pitsanngorsarsinnaavagut Qaammarsaaneq suleqaƟgiinnerlu aqquƟgalugit. IliuuseqaqaƟgiinnikkut.
Pitsanngorsaanissamut aporĮssat annerit tassaapput
siunnersorneqannginneq soorlu qinikkaniit. Pisortat
Sanngiinnerusut siunnersorluartariaqarput, ikiorlugit
susassareqaƟgiikkaƩa. Ikioqartariaqarpagut ikorfartorlugit qaammarsaaĮgalugillu.
Qanimut oqartussaaqataaneq pitsanngorsarneqarsinnaavoq qinikkat angalanerunerisigut. Akisussaaĸnnik
tuniorarnikkut.
Pitsanngorsarneqassappat ersarissumik passissuƟssiisarneq amingaaƟgaarput. Qulaaniit naalakkerneqartarneq minnerpaaĸmminiissaaq.
Nammineerluta pitsanngorsaaqataasinnaavugut
allanik isumalluusersorata ujartuierusariaqarpugut.
Akisussaaĸit Ɵngoorarnerisigut.
Pisortani aaqqissuusseqqinneq eqquinerluppoq takorluukkatsinniik, soorlu pilersuineq, sullinneqarneq.
Takorluukkaniit uniuunneruvoq avissaanganerulerpugut.
Gruppe 1:
Aalisakkeriviup ammaannissaa tunisassianik atorluaanissaq.
Inissiat allamut aallannginnissaq pissuƟgalugu.
Soorlu peqqinnissaqarĮk eqqarsaaƟgalugu oqalutsi
amigaataasarpoq.
4.Peqqinnissaq pitsaaliuineq
Qaammammut ataasiarluni susassaqarƟtsisarneq
inuit aalanerulerput.
Ilaasut eqqarsaaƟgalugit ataasiartarpoq pilersuineq
10-14 ullut.
Gruppe 2:
Aalisikkerivik piaarnerpaamik allilerneqarnissaa.
2. IlinniarƟtaaneq
Unnukkut inersimasunut ataavartumik ingerlasalernissaa kipisaqaƩaartumiinngitsoq.
Inunnik angallassineq akulikinnerusoq nioqquƟssanillu pilersuineq.
4. Peqqinnissaq pitsaaliuineq
Peqqinnissamik pitsaaliuinermillu akulikinnerusumik
paasissuƟssanik saqqummiivigineqartalernissaq.
Oqartussanut qaninnerulerneq oqartussaaqataanerulernerlu IT-lerisunillu.
Gruppe 3:
Suliĸssaaleqisut amerlammata. Tunitsivik aqaavartoq. Takornariaqarnerup inuuƟssarsiuƟgilernissaa.
Ilinniarsimasut allangartallit, assigiinngiƩuƟgut suliassanut Ɵngooraanissaat
2. IlinniarƟtaaneq
Meeqqat atuarĮanniit aninermi, skolehjemme-ni tapersersorneqarnerunissaat pisariaqarpoq, malunnarmat annertuumik pisariaqarƟnneqartoq, EŌerskole-t
DK-miiƩut neqerooruƟginerusariaqarput akikinnerummata.
Angajoqqaat akisussaassusillit. PeqqissuussangaƩa
toqqissisimallutalu, siunissami nukiƩulluta inooqqulluta.
4. Peqqinneq pitsaaliuineq
Pitsaaliuineq meeqqamut inersimasunullu katersuuĸusarpoq. Annertusartuartariaqarlunilu.
Siunissami ornipparput pinngiƩoorsinnaanngisarput
NærdemokraƟet er ikke Ɵlstrækkelig.
NærdemokraƟet kan styrkes ved oŌere besøg af de
folkevalgte. Overførelse af ansvar.
Hvis den skal intensiveres så mangler vi klart informaƟon. Styring ovenfra må sæƩes på det laveste.
Vi kan selv udføre forbedringerne uden at ty Ɵl andres
hjælp, vi må være mere opsøgende. Ved overtagelse
af ansvar.
OŌere passagerbefordring og vareforsyning.
Nyordningen fra de oīentlige har ikke indfriet vore
forventninger, eksempelvis omkring forsyning og
servicering. Det var ikke det vi drømte om, afstanden
blev større.
Gruppe 3:
Da arbejdsledigheden er stor. Vedblivende indhandlingssted. Turisme som erhverv. Folk med uddannelsesbevis må overtage diverse funkƟoner.
Borgermøde
2. Uddannelse
Der må gives bedre muligheder for ophold på et
skolehjem, da der høj behov for det. Ophold på en
eŌerskole i Danmark må være et Ɵlbud da de er det
billigste.
Gruppe 1:
Åbning af Įskefabrikken bedre udnyƩelse af råvarer.
Boliger for at undgå udŇytning.
Med hensyn Ɵl sundhedsvæsenet så mangles der en
tolk.
OŌere informering vedrørende sundhedsarbejde og
forebyggelse.
TæƩere kontakt Ɵl myndighederne mere demokraƟ
og IT operatører.
Ansvarsfulde forældre. Vi skal være sunde og live i
tryghed, for at stå stærke i fremƟden.
Forebyggelse er et samlingspunkt for børn og voksne.
Og må intensiveres.
Vi nærmer os IT som vil blive uundværlig i fremƟden.
For bevaring af demokraƟet.
Månedlige fællesarrangementer har resulteret i mere
vågenhed iblandt bygdens folk.
5. Infrastruktur
Passagerbefordringen sker en gang om ugen, forsyning hver 10. – 14. dag.
Gruppe 2:
Snarest udvidelse af Įskefabrikken.
2. Uddannelse
AŌenundervisning for voksne konƟnuerligt.
3. Infrastruktur
/Side/Qup.: 567
IT. Inuillu oqartussaaqataanissaat pigiinnaqqullugu.
PingaarnerpaaƟtat
Aalisakkeriviup ammaannissaa tunisassianik atorluaanissaq. Aalisikkerivik piaarnerpaamik allilerneqarnissaa. Suliĸssaaleqisut amerlammata. Tunitsivik
aqaavartoq. Takornariaqarnerup inuuƟssarsiuƟgilernissaa. Ilinniarsimasut allangartallit, assigiinngiƩuƟgut
suliassanut Ɵngooraanissaat.
2. IlinniarƟtaaneq
Unnukkut inersimasunut ataavartumik ingerlasalernissaa kipisaqaƩaartumiinngitsoq. Meeqqat
atuarĮanniit aninermi, skolehjemme-ni tapersersorneqarnerunissaat pisariaqarpoq, malunnarmat annertuumik pisariaqarƟnneqartoq, EŌerskole-t DK-miiƩut neqerooruƟginerusariaqarput akikinnerummata.
Oqartussanut qaninnerulerneq oqartussaaqataanerulernerlu IT-lerisunillu. Siunissami ornipparput pinngiƩoorsinnaanngisarput IT. Inuillu oqartussaaqataanissaat pigiinnaqqullugu.
1. Erhvervsduvikling
Fabrikken skal holdes åben bedre udnyƩelse af
råvarer. Fabrikken skal udvides snarest. Da arbejdsledigheden er høj. Vedvarende indhandling. Turisme
som erhverv. Folk med uddannelsesbevis må overtage
diverse funkƟoner.
2. Uddannelse
AŌenundervisning for voksne konƟnuerligt. Der må
gives bedre muligheder for ophold på et skolehjem,
da der høj behov for det. Ophold på en eŌerskole i
Danmark må være et Ɵlbud da de er det billigste.
TæƩere kontakt Ɵl myndighederne mere demokraƟ
og IT operatører. Vi nærmer os IT som vil blive uundværlig i fremƟden. For bevaring af demokraƟet.
/Side/Qup.: 569
Niaqornaarsuk
Ingutsigassaq
Til nedrivning
Piaartumik aaqqiivigineqartariaqarpoq
aalisartut killilersugaanatik tunisassiorluarnerussammata
Skal ordnes snarest, så fiskerne kan
indhandle uden restriktioner
Errorsisarfik nutaaq
Nyt vaskerum
Aqqusineq nutaaq
Ny vej
Mittarfik nutaaq akunnannera pissutigalugu
Nyt helistop, da den nuværende er svær tilgængeligt
Nunagissagassaq nakkaannera pissutigalugu
Byggemodnes således at jorden kan blive stabilt
(og ikke falde fra fjeldet)
Aqqusineq piaartumik iluarsaatassaq
Vejen trænger til udbedring snarest
Illunut kanipallaarnera ungaloqannginnamilu eqqakkat sumut
tamaanga teqqartarneri. Tamatuma kingorna eqqaavissuatoqaq
salillugu.
For tæt på husene, og da den ikke er indhegnet blæser affald til
alle sider. Derefter ryddes der op i den gamle dump.
Eqqavik nutaaq ungalulerlugu
Ny dump med indhegning
Minihal
Mittarfik nuullugu
Flytning af det nuværende helistop
/Side/Qup.: 571
/Side/Qup.: 573
/Side/Qup.: 575
/Side/Qup.: 577
/Side/Qup.: 579
Qaasuitsup Kommunia oktober 2013.
2. version.
Qaasuitsup Kommunia oktober 2013.
2. version.

Hent produktblad

Transcription

Similar documents

Undervisningsforløb uge 38-39 Urban Gardening

Kønsvorter (Kondylomer)

Faglig_læsning_mat-nat-web2

AT BLIVE TAGET ALVORLIGT

De internationale søvejsregler Indledning og regel 1-3

PI/1 2006 - Inerisaavik

Personlig træner, Claudia Freitag - DGI

resultatkontrakt