Viborg Handicapråd - Viborg Kommune

Transcription

Viborg Handicapråd
Dagsorden
Mødedato:
Tirsdag den 15. september 2015
Mødetidspunkt 15:00
:
Sluttidspunkt:
18:00
Mødelokale:
M.1.4/rådhuset
Medlemmer:
Ulla Serup Thomsen, Jacob Lynnerup, Marius Kristensen,
Flemming Bastrup, Susanne B. Andersen, Orla Annexgaard, Knud
Gaarn-Larsen, Anders Bertel, Lone Langballe, Flemming
Gundersen, Mette Andreassen, Per Christensen, Susanne
Bendtsen, Ole Elbæk
Fraværende:
Ingen
Viborg Handicapråd
15-09-2015
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1. Orientering om virtuel bostøtte ...........................................................................2
2. Orientering om idekataloget "Kognitiv og Fysisk Træning - fra vugge til grav" ...........3
3. Opfølgning på TOPI (orienteringssag) ..................................................................4
4. Foreløbig procesplan for Krisecenter og nyt botilbud (orienteringssag)......................5
5. Økonomisk genopretning og omprioritering inden for Socialområdet
(orienteringssag) ..........................................................................................7
6. Opfølgning vedrørende befordringsgodtgørelse ved lægebesøg ................................8
7. Opfølgning på Handicaprådets fællesmøde med Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget................................................................................9
8. Plan for Handicaprådets møde den 20. oktober 2015............................................10
9. Meddelelser fra fagudvalgene............................................................................11
10. Opfølgning på Handicaprådets møde den 17. august 2015...................................12
11. Meddelelser fra formanden..............................................................................13
12. Punkter til kommende møder ..........................................................................14
13. Eventuelt......................................................................................................15
Underskriftsside ..................................................................................................16
1
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
1. Orientering om virtuel bostøtte
Sagsnr.:
15/50248
Sagsansvarlig: Mie Klarsø
SAGSFREMSTILLING
Gitte Ranneberg Skaarup, afdelingsleder for bostøtten i Psykiatriområdet, vil på dagens møde
orientere om virtuel bostøtte, hvor borgerne tilbydes bostøtte via eksempelvis PC eller iPad.
Oplysninger om virtuel bostøtte kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside – søg efter ’virtuel støtte’.
INDSTILLING
Formanden for Handicaprådet indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
2
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
2. Orientering om idekataloget "Kognitiv og Fysisk Træning - fra vugge til grav"
Sagsnr.:
15/50249
SAGSFREMSTILLING
Peter Bahnsen, projektmedarbejder i Innovationscenter Sundhed og Omsorg, vil på dagens møde
orientere om idekataloget "Kognitiv og Fysisk Træning - fra vugge til grav".
Idekataloget blev udviklet til en temadag om velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg den 21. januar
2015.
Idekataloget er vedlagt som bilag.
BILAG
1 Åben IDÉKATALOG: Kognitiv og Fysisk Træning - fra vugge til grav
308695/15
INDSTILLING
3
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
3. Opfølgning på TOPI (orienteringssag)
Sagsnr.:
15/50250
SAGSFREMSTILLING
Ole Elbæk, Familie- og Rådgivningschef, og Cita Ammitzbøl, Konsulent i Børn og Unge, vil på dagens
møde give en opfølgning på TOPI – tidlig opsporing og indsats.
Oplysninger om TOPI kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside – søg på TOPI.
INDSTILLING
4
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
4. Foreløbig procesplan for Krisecenter og nyt botilbud (orienteringssag)
Sagsnr.:
15/11208
SAGSFREMSTILLING
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 11. august 2015, med nedenstående
dagsorden, en foreløbig procesplan (bilag 1) for flytning af Krisecentret til Lavendelvej og oprettelse af
et nyt botilbud på Kærsangervej, og besluttede at sende planen til orientering i Handicaprådet.
Der ud over vil Claus Fjeldgaard på dagens møde orientere om målgruppen for det nye botilbud.
”Baggrund
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 26. maj 2015:


At bygningen på Lavendelvej fremadrettet anvendes til Viborg Krisecenter
At Socialområdet i Viborg kommune skal arbejde videre med at etablere et ungetilbud efter
Servicelovens § 108 til en særlig udsat gruppe, herunder domsanbragte, på Kærsangervej
252, 8800 Viborg
Indhold
Vedlagt som bilag 1 er en foreløbig tidsplan for henholdsvis flytningen af Krisecentret til Lavendelvej
og oprettelsen af det nye tilbud på Kærsangervej.
Med den nuværende tidsplan bliver det muligt for Krisecentret at flytte ind på Lavendelvej i februar
2016, mens det nye §108-tilbud på Kærsangervej kan være klar i juni 2016.
Der må dog tages forbehold for tidsplanen, da der endnu ikke foreligger en endelig plan fra
Ejendomme og Energi omkring projektering og udbud af byggeriet.
Indstilling
Direktøren for Job & Velfærd indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sender den foreløbige procesplan til orientering i
Handicaprådet
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-8-2015
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sender den foreløbige procesplan til orientering i Handicaprådet. ”
BILAG
1 Åben Foreløbig procesplan for flytningen af Krisecentret til Lavendelvej og
oprettelsen af et nyt §108-tilbud på Kærsangervej
308936/15
5
Viborg Handicapråd
15-09-2015
INDSTILLING
6
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
5. Økonomisk genopretning og omprioritering inden for Socialområdet
(orienteringssag)
Sagsnr.:
15/49377
SAGSFREMSTILLING
Socialområdet har ved seneste budgetopfølgninger konstateret yderligere udgiftsstigning, hvilket
aktuelt betyder en samlet udfordring på ca. 14 mio. kr. i 2015. Hertil kommer, at de foreløbige
prognoser for 2016 og 2017 viser en større tilgang af borgere inden for handicapområdet, ligesom der
inden for psykiatriområdet kan konstateres et større pres på opgaveløsningen.
Det foreløbige skøn er, at der i 2016 og 2017 vil være en tilgang på ca. 10 mio. kr. i 2016 stigende til
16 mio. kr. i 2017.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev på møde den 1. september 2015 præsenteret for en plan for
økonomisk genopretning og omprioritering inden for Socialområdet.
Til orientering er genopretningsplanen vedlagt i bilag 1.
BILAG
1 Åben Økonomisk genopretning og omprioritering inden for Socialområdet
309962/15
INDSTILLING
7
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
6. Opfølgning vedrørende befordringsgodtgørelse ved lægebesøg
Sagsnr.:
15/52564
SAGSFREMSTILLING
Handicaprådet blev på mødet den 20. november 2014 orienteret om den nuværende ordning
vedrørende befordringsgodtgørelse ved lægebesøg, af Torben S. Hansen og Heidi Aagaard
Rasmussen fra Borgerservice. Handicaprådet besluttede på møde den 11. december 2014 at holde
fokus på området, og anmodede derfor på mødet den 8. august 2015 om yderligere orientering om
sagen.
Sagen er senest behandlet i Ældre- og Sundhedsudvalget den 3. marts 2015, hvor udvalget ikke traf
beslutning om at ændre ordningen.
Vedlagt findes to dagsordenspunkter fra Ældre- og Sundhedsudvalgets behandlinger af sagen den 6.
januar 2015 (bilag 1) og den 3. marts 2015 (bilag 2). Vedlagt findes også en oversigt over Viborg
Kommunes udgifter til lægekørsel/befordringsgodtgørelse i årene 2010-2015, opgjort den 28. august
2015 (bilag 3).
BILAG
1 Åben ÆSU-dagsordenpunkt 6.1.2015: Orientering om status for
lægekørselsordningen
2 Åben ÆSU-dagsordenpunkt 3.3.2015: Redegørelse for andre kommuners
organisering af lægekørsel
3 Åben Udvikling i Viborg Kommunes udgifter til lægekørsel/befordringsgodtgørelse
2010-2015
309794/15
309785/15
309728/15
INDSTILLING
8
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
7. Opfølgning på Handicaprådets fællesmøde med Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget
Sagsnr.:
15/14053
SAGSFREMSTILLING
Handicaprådet har den 25. august 2015 holdt fællesmøde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Handicaprådet har på dagens møde mulighed for at samle op på mødet.
Noter fra mødet er vedlagt som bilag 1.
BILAG
1 Åben Referat fra SAU-Handicapråds fællesmøde 25.8.2015
314252/15
INDSTILLING
at Handicaprådet følger op på fællesmødet med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
9
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
8. Plan for Handicaprådets møde den 20. oktober 2015
Sagsnr.:
14/77521
SAGSFREMSTILLING
Til Handicaprådets møde den 20. oktober er der planlagt en besigtigelsestur til den kommende STUbygning på Klostermarken og til Støttecenter Odinparken (Handicap), som anvender infoskærm til
deling af informationer til medarbejdere og borgere.
Planen for besigtigelsesturen er:
Tid
15.00-15.45
15.45-16.00
16.00-16.45
16.45-17.00 (evt.)
17.00-18.00 (evt.)
Tilbud
Støttecenter Odinparken
Susanne Andreassen viser rundt
Transport
STU – ny bygning
Kim Søgaard viser rundt
Transport
Ordinært møde
Adresse
Odinparken 22, 8800 Viborg
Klostermarken 16, 8800 Viborg
Rådhuset, M. 1.4
Som udgangspunkt holder Handicaprådet ikke ordinært møde den 20. oktober. Dog, hvis der er behov
for at Handicaprådet mødes om høringer eller andre forhold, som ikke kan vante til Handicaprådets
møde i november, fortsætter Handicaprådet efter besigtigelserne til ordinært møde på Rådhuset.
Den endelige plan meldes ud senest ved udsendelse af dagsorden til mødet den 20. oktober.
INDSTILLING
at planen godkendes.
10
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
9. Meddelelser fra fagudvalgene
Sagsnr.:
15/200
Sagsansvarlig: Bettina Frimor
SAGSFREMSTILLING
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (v/Mette Andreassen)

Ældre- og Sundhedsudvalget (v/Mette Andreassen)

Kultur- og Fritidsudvalget (v/Susanne Bendtsen)

Teknisk udvalg og Klima- og Miljøudvalget (v/ Per Christensen)

Børne- og Ungdomsudvalget (v/Ole Elbæk)

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation (v/Susanne Bendtsen)
INDSTILLING
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
11
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
10. Opfølgning på Handicaprådets møde den 17. august 2015
Sagsnr.:
15/203
SAGSFREMSTILLING
Opfølgning på Handicaprådets møde den 17. august 2015:
INDSTILLING
at Handicaprådet følger op på eventuelle punkter fra Handicaprådets møde den 17. august 2015.
12
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
11. Meddelelser fra formanden
Sagsnr.:
15/207
SAGSFREMSTILLING
Orienteringspunkter fra formanden:
INDSTILLING
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
13
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
12. Punkter til kommende møder
Sagsnr.:
15/202
SAGSFREMSTILLING
Forslag:


Handicaprådets Årshjul 2015 er ajourført og vedlagt som bilag.
BILAG
1 Åben Handicaprådets årshjul 2015.pdf
314479/15
INDSTILLING
at Handicaprådet drøfter emner til kommende møder.
14
Viborg Handicapråd
15-09-2015
-
13. Eventuelt
Sagsnr.:
15/240
SAGSFREMSTILLING

Orienteringspunkter til pressen
INDSTILLING
at eventuelle punkter drøftes,
at Handicaprådet drøfter orienteringspunkter til pressen.
15
Viborg Handicapråd
15-09-2015
Underskriftsside
Ulla Serup Thomsen
Jacob Lynnerup
Marius Kristensen
Flemming Bastrup
Susanne B. Andersen
Orla Annexgaard
Knud Gaarn-Larsen
Anders Bertel
Lone Langballe
Flemming Gundersen
Mette Andreassen
Per Christensen
Susanne Bendtsen
Ole Elbæk
16
Bilag: 2.1. IDÉKATALOG: Kognitiv og Fysisk Træning - fra vugge til grav
Udvalg: Viborg Handicapråd
Mødedato: 15. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 308695/15
jovt
IDÈKATA- MED VELFÆRDSTEKNOLOGIOG FYSISK TRÆKOGNITIV
LOG FRA VUGGE TIL NING
GRAV
ROBOT
dning
Bevægelse
Livs-
Ældre
Balancetest
kvalitet
Lyd
Smartphone
Rehabilitering
LEG
Barn
Nytænk-
Terapeut
Sensor-
teknologi
ning
Lys
Motivation
Hjernetræning
Apps
Inspiration
Vid
Kognitiv og fysisk træning
fra vugge til grav
Idékatalog
FORMÅLET med dette idékatalog er, at inspirere til nye måder at
arbejde med fysisk og kognitiv træning på - så træningsområdet i Viborg Kommune fortsat kan udvikles.
Dette gøres ved at vise 36 forskellige træningsunderstøttende teknologier - hvor nogle er færdigudviklede og andre er under udvikling.
KATALOGET er bygget op omkring 5 punkter:





Hvad er det?
Hvem får gavn af det og hvordan?
Motivation for borger
Økonomisk perspektiv
Mulighed for at prøve
Herved fås et kort overblik over mulige gevinster for borger, for medarbejdere og økonomisk.
INDHOLDET er udarbejdet i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, der er kommet med deres tanker omkring produktet, hvilke målgrupper, der kan have gavn af det og hvordan det kan bruges. Dog er
deres vurderinger kommet ud fra billeder, video og beskrivelser - og
dette kan ikke erstatte en ”hands-on” test.
KILDER og LINKS findes bagerst i kataloget.
Version 1.2
Udgivet d. 15-04-2014
Kontaktperson
Jette Hede Skytte
[email protected]
www.viborg.dk/velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi
Innovationscenter for Sundhed og Omsorg
Job og Velfærd
Viborg Kommune
Prinsens Allé 5
8800 Viborg
Danmark
Indholdsfortegnelse
Brain+ .............................................................................................................................. 1
ReflexFET .................................................................................................................... 19
Treax Pads ...................................................................................................................... 2
Undervisningsmåtter.................................................................................................. 20
fitLight Trainer ............................................................................................................. 3
Happy Rehab ................................................................................................................ 21
PlayAlive ......................................................................................................................... 4
DigiCorpus ................................................................................................................... 22
Neuro Gym Tech ........................................................................................................... 5
Dynamic Stair Trainer ............................................................................................... 23
Pro Terapi - HUR ......................................................................................................... 7
Lumosity ....................................................................................................................... 25
RoboTrainer Light ........................................................................................................ 8
Professionel Hjernetræning ...................................................................................... 26
Katjo................................................................................................................................. 9
Konsolspil ..................................................................................................................... 27
BandCizer ......................................................................................................................10
Touch & Play ............................................................................................................... 28
Silbot 3.0 .......................................................................................................................11
Inimove ......................................................................................................................... 29
Mitii ...............................................................................................................................12
Assisted Walking Device .......................................................................................... 30
Narrative Clip ..............................................................................................................13
Brain Training Unotan .............................................................................................. 32
KOLrehab......................................................................................................................14
Back App ....................................................................................................................... 34
ICURA ...........................................................................................................................15
Saebo ............................................................................................................................. 35
My First App ................................................................................................................16
Ikkos .............................................................................................................................. 36
Det Levende Gulv .......................................................................................................17
Sway Balance ................................................................................................................ 37
Elektronisk hest ..........................................................................................................18
spree .............................................................................................................................. 38
Brain+
 Hvad er det?
Brain+ er en app til iPhone og iPad, der giver kognitiv træning/hjernetræning og som tilpasser
sig den enkeltes evner.
 Hvem får gavn af den og hvordan?
App’en kan være med til at hjælpe senhjerneskadede, børn og ældre - i princippet alle der kan få
gavn af kognitiv træning. Den primære gruppe er dog børn og unge.
App’en kan være med til at styrke hukommelsen og opmærksomheden. Den er dog under udvikling, og det forventes at der vil blive tilføjet funktioner der styrker den eksekutive hjernefunktion, problemløsning og intelligens på 5 forskellige områder.
Det et et hjælpemiddel brugeren altid kan have med og bruge i det daglige.
 Motivation for borger
Det er sjovt at spille og der er mulighed for at udfordre ens venner på Facebook til at overgå
ens score. Derudover er der et belønningssystem, der motiverer til at blive bedre.
 Økonomisk perspektiv
App’en er som udgangspunkt gratis i App Store, men der skal tilkøbes flere funktioner, koster
det 25,00 kr. for 3 måneder eller 65,00 kr. for et år. Derudover skal brugeren have en iPhone
eller iPad.
Borgeren vil i nogle tilfælde selv kunne bruge app’en efter en introduktion. Andre vil have brug
for terapeutens tilstedeværelse.
 Mulighed for at prøve
App’sene findes ikke i Viborg Kommune, og skal derfor hentes i App Store for at teste funktionaliteten.
1
Treax Pads
 Hvad er det?
Treax Pads er et træningssystem, bestående af et antal trykfølsomme ”pads” (plader), med et lys
på fronten. Lyset kan enten vise en skala over hvor hårdt tryk der bruges eller vise den farve
pad, brugeren næste gang skal sætte foden på. (kan også vægmonteres og bruges til hænder
eller andet). Opstillingen er fleksibel og antallet af pads kan varieres.
Treax Pads kan bruges til senhjerneskadede og som sjov træning til børn.
De træner både kognitivt, såsom perception, opmærksomhed, koncentration m.m. og motorisk
træning, som balance, koordination, vægtbæring, vægtoverføring og syn. Det kan dog være et
problem at bruge dem for borgere med nedsat farvesyn/farveblindhed.
Produktet vil også kunne bruges i fx gange på plejecenter/skole m.m., for at skabe lidt ekstra
liv.
-
Sjovt/ spændende
”Farverigt”
Konkurrence-element
Sammenlignelige parametre
Stimulerende
Overføring til hverdagssituationer
En Treax Pads pakke med 12 pads koster 28.811 kr. og udstyr til vægmontering koster 4.855,
begge priser u/moms.
I nogle tilfælde vil Treax Pads kunne bruges af borgeren alene, men vil dog kræve en introduktion. Ikke alle borgere vil kunne gøre det uden terapeuthjælp.
Der findes et sæt i Viborg Kommune. Det er muligt at låne det, for at teste på egne borgere.
Scan QR koden eller klik her for link til video
2
fitLight Trainer
 Hvad er det?
fitLight Trainer består af 8 til 32 LED/sensorer (antallet kan tilpasses brugerens behov) som er
trådløst forbundet med en PDA controller. Disse LED lyser på skift op eller siger en lyd, og skal
så aktiveres/deaktiveres af brugeren ved at røre den, eller at bevæge noget foran den op til 80
cm væk. Disse kan sættes op efter behov, både inden- og udendørs. Det er muligt at få data/feedback fra PDA controlleren både mens øvelsen står på og efter.
fitLight Trainer kan bruges af både sportsfolk og til rehabilitering af fx senhjerneskadede. Der
ses et stort potentiale i dette træningsredskab og mange borgergrupper kan få gavn af det, fx
også børn med ADHD. Den kan også sættes op i gangarealer for at skabe liv.
fitLight Trainer træner både kognitivt, såsom perception, opmærksomhed, koncentration og
reaktionsevne m.m. samt motorisk, som balance, koordination, kondition m.m.
-
Sjovt/ spændende,
Konkurrence-element
Sammenlignelige parametre
Stimulerende
Overføring til hverdags-situationer
fitLight Trainer, bestående af 8 sensorlamper, 1 controller og 1 opladningskuffert, koster kr.
23.900 + moms. Prisen er inkl. levering i hele Danmark.
I mange tilfælde vil borgeren kunne sættes i gang af terapeuten og derefter klare øvelserne
alene, da udførelsen er forholdsvis simpel. Derved frigøres terapeuten til andre borgere.
fitLight Trainer kan prøves på Vikærgården i Århus Kommune.
3
 Hvad er det?
PlayAlive
PlayAlive er forskellige muligheder inden for legepladser, der kombinerer det virtuelle med den
klassiske leg. Dette gøres ved forskellige sensorer og lys/lyd og forskellige ”spil”. Der kan laves skræddersyede løsninger, så det tilpasses brugernes behov. Derudover er flere af spillene
adaptive og tilpasser sig brugeren.
SPIDER
Målgruppen ligger primært hos børn, men andre borgergrupper kan også få gavn af nogle løsninger. For eksempel appellerer spillet eTennis også til ”voksne” (link). Man kan derfor med
fordel placere løsningen et sted hvor flere borgergrupper kan have gavn af den.
-
Konkurrence
Socialt: Spille sammen med andre (hold)
Gamification: at alm. leg på legepladsen får et ”computerspilselement”
SPEED
Alle løsninger kan tilpasses, men deres standardpakke (med faldunderlag osv.) SPEED koster
84.000 kr. og SPIDER koster 268.000 ekskl. installation, moms og fragt. Installation koster
typisk 10.000 kr.
Nogle borgergrupper vil kunne anvende dette uden en terapeuts tilstedeværelse. Ved neurorehabilitering skønnes dette ikke muligt.
SPEED/Individualiseret
På Rosengårdskolen i Odense har PlayAlive sammen med skolen udviklet en legeplads formet
som en labyrint, hvor kørestolsbrugere på lige fod med løbende børn kan lege med. (nederste
billede)
På Volmers Plads i Vejle kan en helt individualiseret løsning ses.
4
Neuro Gym Tech
 Hvad er det?
Neuro Gym Tech laver forskellige løsninger der er specialiseret til rehabiliteringsområdet, fx 2
forskellige træningsmaskiner: Bungee Mobility Trainer (BMT) og Exercise Wheelchair (EWC).
EWC er bygget på en standard letvægtskørestol og er et træningsredskab, der giver muligheExercise Wheelchair (EWC)
den for at styrketræne via ryg/maveøvelser og udstrækning af benene (benekstension). Modstand gradueres ved at man til-/fravælger elastikker. Til ryg/mave træningen er elastikker
hæftet på bagsiden af sædet til nederste del af stellet. Til benøvelser trækker man et specielt
apparat ud fra under kørestolen, og hæfter den samlede gruppe af elastikker til et hæftningspunkt på forsiden af sædet. Ryglænet låses op med to kroge, for at tillade at både ryglæn og
sædet bevæger sig under udstrækning og bøjning af torsoen (fleksion/ekstension af truncus).
Bevægelsesmønsteret ligner det når man rejser sig til stående og anvender mange af de samme
muskler. Øvelsen kan gøres alene eller samtidig med træningen af benekstension.
BMT består af et højdejusterbart, polstret sæde med fikseringsseler til bækkenet, som sikrer
brugeren i redskabet. en række elastiske bånd (”bungee”), der justeres til gradvist at støtte brugerens kropsvægt under vægtbærende aktiviteter; et robust ståstel på 4 fritdrejende hjul med
bremser; stellet, der kan justeres i bredden til breddesporet, ataktisk gangstil eller træningen af
sidelæns gang; et frigående redskab der ikke er bundet til træningslokalet.
Bungee Mobility Trainer (BMT)
5
EWC er ideel til anvendelse i plejecentre, aflastnings/rehabiliteringscentre samt i individuelle
hjem, fx i tilfælde af sklerose. Den giver også mulighed for, at en svagere gruppe borgere har
mulighed for at træne.
BMT blevet afprøvet med primært apoplexipatienter, herunder patienter med hjernestammeinfarkt med ataksi samt nedsat postural kontrol; patienter med højrehemisfære skade med moderat venstresidig parese, nedsat sensibilitet og nelect; samt patienter med venstre hemisfæreskade med moderat hemiparese, udtalt kompensationstendens under gang og balanceusikkerhed.




Understøttelse af sædet faciliterer øget truncus/ hofteekstension
Fungerer rigtig fint mht. at kunne gangtræne på forholdsvist højt niveau i godt tempo
og i sikre rammer både for patient og terapeut
Rigtig godt redskab til stående at træne ét-bens-stand og træning af posturalkontrol og
sidelæns gang
Det er muligt at kombinere med andre ting, fx Kinect/Wii, da det giver frie arme
Specielt BMT er motiverende, idet den giver borger tryghed fra at falde og frihed til at træne
samtidig. Den kan bruges sammen med andre teknologier, hvilket giver bred mulighed for at
finde noget, der motiverer borger.
BMT koster 38.999 kr. og EWC koster 39.950 kr. Alle priser er uden moms. Ved indkøb fås 1
års serviceaftale samt 2 timers undervisning pr. maskine. Det er også muligt at leje maskinerne
til 500 kr. pr. uge samt et leverings-/afhentningsgebyr på 1.000 kr., uden moms. Priserne er
vejledende, da der er mængderabat.
Maskinerne vil i de fleste tilfælde kræve individuel træning, men i visse tilfælde vil BMT kunne
bruges med hjælp fra andre end terapeuter - fx i forbindelse med aktiviteter på plejecenter.
Træningsmaskinerne findes ikke i Viborg Kommune, men der er mulighed for at låne maskinerne til test.




Til forskel for gangtræning med rollator, faciliterer gangredskabet
til at patienterne opretholder ekstenderet truncus og giver mulighed for at gangtræne sikkert
Mulighed for at træne med armene frigjort til sving
Modstand fra redskabet facilitere øget aktivitet i truncus m.m. samt
tyngdepunkt forskydning anteriort
Giver mulighed at træne afværgereaktioner i sikre rammer
6
Pro Terapi - HUR
 Hvad er det?
Pro Terapi HUR er forskellige træningsmaskiner der vha. lufttryksteknologi tilpasser modstanden til
musklernes faktiske ydeevne, uafhængig af bevægelsens hastighed. Altså ydes det samme tryk uanset
hvor bevægelsen er i muskellængdespændingskurven. Der findes tre forskellige produktionslinjer, til
henholdsvis kørestolsbrugere, rehabilitering og normal brug.
Alle træningsmaskinerne har en funktion med HUR Smart Card, som er et kort der indsættes i maskinen,
så den genkender brugeren. Derved kan data om brugeren gemmes til terapeuten og kortet kan programmes, så træningsmaskinerne automatisk indstiller modstand og træningsprogram til brugeren. Det
er også muligt at indstille kortfunktionen sådan at den automatisk indstiller programmet til noget hårdere eller nemmere afhængig af brugerens præstation. Hvis denne automatik fravælges, skal programmet
laves om på en pc af terapeut - det er ikke muligt at lave permanente ændringer på skærmen ved træningsmaskinen. Enten skal brugerne have et personligt kort eller der er en ”kiosk” (touchskærm med
kortlæser) hvor man logger ind på kortet. Efter brug logges ud, og data sendes ind. Derved dokumenteres træningen, hvilket er en fordel.
De fleste borgergrupper kunne have gavn af disse træningsmaskiner, herunder specielt kørestolsbrugere,
dog ikke børn.
Det er muligt at træne i nogle af træningsmaskinerne uden at skulle forflyttes ud af kørestolen, hvilket er
en fordel. Derudover findes der mange forskellige træningsmaskiner, så det er muligt at vælge den form
for træning, der er mest behov for.
Borgeren kan træne selvstændigt, idet den er nemmere at bruge og indstille end træningsmaskiner, hvor
der skal flyttes en split.
Priserne kan findes i produktoversigten på deres hjemmeside, og ligger mellem 20.000 - 60.000 kr.
Idet id-korterne automatisk kan indstille træningsmaskinen, vise træningsprogrammet for den enkelte
maskine, og vise hvilken maskine man skal træne næste gang, frigøres terapeuten fra dette.
Der findes p.t. 10 træningsmaskiner med HUR teknologien på Sundhedscenter Viborg.
7
RoboTrainer Light
 Hvad er det?
RoboTrainer Light er en træningsrobot baseret på snoretræk. Robotten er i stand til at simulere
vægtløshed og forskellige grader af modstand til personer med nedsat funktionsevne, men kan
også bruges til forebyggende træning og styrketræning. Test har vist positive resultater i forhold til genoptræning af perifer lammelse.
RoboTrainer Light giver flere borgere med få kræfter mulighed for at træne i eget hjem. Den
kan bl.a. give digitalt feedback til behandleren, som på den måde kan tilpasse træningen og
følge borgerens fremskridt. Borgeren får mulighed for målrettet og selvstyret træning i hjemmet, og kan derved øge træningsfrekvens og træningsintensitet og derved den samlede effekt af
træningen.
Træningsmaskinen kan sættes op i hjemmet og er derfor nem at tilgå for borgeren og nem at
bruge. Ydermere bliver der fulgt op på træningen, idet terapeuten kan få feedback.
Produktet er ikke færdigudviklet endnu, men prisen vil ligge på ca. 50.000.
Der er ikke mulighed for at prøve produktet endnu, da det er under udvikling.
8
Katjo
 Hvad er det?
Katjo er et elegant træningsredskab i træ, der kan kombineres med social interaktion i et netværk med venner, kolleger og familie. Denne interaktion foregår vha. en sensor, der er spændt
omkring træet, som indsamler data fra træningen. Hermed fås resultater der kan sammenlignes
med andres.
Katjo kan bruges som en almindelig vægt, og derfor er der mange øvelser, den kan bruges til.
De træningsredskaber der er i hjemmet pakkes oftest væk i gæsteværelset eller under sengen,
da de ikke pynter, og måske er det derfor de ikke bliver brugt så tit. Fordelen ved Katjo er, at
den er elegant, flot at have stående og lækker at røre ved - derfor vil de fleste ikke have noget
imod at have den stående fremme. Dette vil sandsynligvis resultere i mere træning i hjemmet.
Ingen pris da produktet er under udvikling.
Dette er et produkt, borgeren selv kan købe, hvis de kan se, at det kan motivere dem.
Da produktet er under udvikling, er der ikke mulighed for at prøve det.
9
BandCizer
 Hvad er det?
BandCizer er en intelligent elastik, hvor der under træningen indsamles data. De videresendes
fx til fysioterapeuten, som på den måde kan få bedre indblik i øvelserne, der udføres imellem
konsultationerne - og der kan dermed gives bedre feedback. Der kan også gives en direkte feedback til borgeren, idet det er muligt at få en app til sin telefon, der viser den udøvede kraft. Sensoren kommunikerer med telefonen via Bluetooth (BLE).
Sensoren kan bruges med flade elastikker med bredde over 50 mm, og giver mere nøjagtige
målinger, hvis den er kalibreret til et bestemt mærke elastik, hvilket på nuværende tidspunkt
sandsynligvis er TheraBand. Sensoren måler deformationen af elastikken. Derudover kan
BandCizer bruges med ICURA software (se s. 15).
BandCizer er primært rettet mod borgere, der skal lave hjemmetræning, hvor terapeuten derved kan følge med i denne træning via feedback. Produktet er anvendeligt i alle øvelser, hvor
der indgår elastik. Terapeuten kan også vise på smartphonen, hvor meget elastikken må spændes ud, fx ved en ”makslinje” som kurven kun må gå op til.
For at få feedbacken er det dog nødvendigt at have en smartphone.
Motivationen ligger i den øjeblikkelige feedback, der viser styrken, gentagelser m.m., hvilket
giver en ”konkurrence-effekt”. Derudover ligger der også motivation i, at terapeuten kan følge
op på træningen.
Introduktionsprisen er ikke endeligt fastlagt, men ligger i område mellem 1.200-1.600 kr. for
sensor inkl. en iPhone/iPad/iPod App til instruktion, feedback og monitorering ifbm. basis
øvelser.
Når den kommer i masseproduktion forventes det, at prisen kan halveres til en pris på ca. 700
kr. pr. stk.
Det er muligt at få en testversion af firmaet, afhængig af hvad man ønsker at teste.
10
Silbot 3.0
 Hvad er det?
Silbot 3.0 er en robot designet til at hjælpe borgere med at styrke deres kognitive funktioner.
Dette gør den ved at komme med instruktioner og bevæge sine arme og køre rundt. Silbot bruges ofte til at træne små hold på op til 8 personer. Fx kommer Silbot med ”mundtlige” instruktioner (på dansk) om at gå på bestemte felter på en måtte og borgerne skal så huske det og udføre det i den rækkefølge Silbot har sagt det. Silbot kan også bruges i kombination med tablets,
hvor borgeren skal lave forskellige øvelser på denne.
Silbot er blevet brugt til velfungerende pensionister, der bor hjemme, hvor de kan komme til
forebyggende træning. Men Silbot kan også bruges til sjov træning for børn, der skal have
hjælp til at koncentrere sig og tidligt demente, der skal have trænet hukommelsen.
Robotten er sød og menneskelig og gør det sjovere end fx at træne efter dvd i hjemmet. Det er
også anderledes og kan virke motiverende på borgere, der er interesseret i ny teknologi.
Silbot 3.0 koster ca. 200.000 kr.
For at holdtræning med Silbot er økonomisk, skal det kunne klares uden at en terapeut er til
stede. Robotten kan dog ikke klare hele undervisningen selv, men kræver der er en person til
stede, der kan justere enkelte ting. Dette behøver dog ikke at være en terapeut.
På nuværende tidspunkt findes der ikke forebyggende træning for raske i Viborg Kommune, og
de direkte omkostninger vil derfor føre til et negativt økonomisk resultat. Dog vil de indirekte
effekter af sådan en træning kunne føre til udskydning af træning og hjemmepleje for ældre.
 Mulighed for at prøve?
På Vikærgården i Århus har de en Silbot, hvor det burde være muligt at se den efter aftale. Ellers er der mulighed for at se en video (nederste venstre hjørne).
Scan QR coden med link til video med Silbot
11
Mitii
 Hvad er det?
Mitii er internetbaseret og består af en terapeutdel og en træningsdel. Systemet genererer feedback til terapeuten om brugerens daglige træningsforløb, således at der kan holdes øje med
hyppigheden og varigheden af træningen. Det er også muligt for terapeuten at skræddersy
forløbene for forskellige brugere på samme tid. Træningsdelens interface består af spil og øvelser, der er tilpasset den enkelte bruger. Træningen foregår ved, at et webkamera/Kinect opfanger brugerens bevægelser og omsætter dem til styring af øvelserne.
Mitii bruges med en windows pc tilsluttet en Kinect.
 Hvem får gavn af det og hvordan?
Mitii er primært designet til børn med spatisk lammelse (cerebral parese) og studier har vist
væsentlig forbedring af kognitive og motoriske færdigheder. Dog nævnes også personer med
stress, ældre med balanceproblemer og børn og unge med hjerneskade.
Øvelserne er udformet som spil, hvilket gør det sjovere at udføre.
Det koster for enkeltforløb ca. 350 kr. pr uge pr. licens og det anbefales fra producentens side,
at en borger træner 10-16 uger.
Mitii kan også bruges på plejecentre af aktivitetspersonale til træning af ældre, og der er en
terapeut ikke være nødvendig.
Det er muligt efter et kursus i Mitii på 1,5 dag, at have en prøveperiode på 10 uger, hvor man
kan lære programmet at kende, inden man tager stilling til hvor mange licenser man ønsker.
12
Narrative Clip
 Hvad er det?
Narrative Clip et lille kamera, du kan sætte fast på dit tøj. Den har ingen knapper, men tager et
5MP billede hvert 30. sekund og kan indeholde 4000 billeder, hvilket svarer til brug på over en
dag. Kameraet kobles så til mobiltelefonen eller computeren, hvor den medfølgende software
analyserer billeder og samler dem i ”moments” (øjeblikke). Derudover indeholder den en GPS
og holder styr på dato og tid, så det er muligt at søge på steder og tid, hvis der er et ”øjeblik”,
du vil have genopfrisket. Når den tages af og lægges i fx lommen, stopper den med at tage billeder.
Særligt demente og personer med hukommelsestab kan have gavn af dette, da den kan bruges
til fx særlige begivenheder, de gerne vil huske, eller en fotos af en gåtur fra deres hjemegn.
Dette kan være en del af kognitiv træning, da de kan gense begivenhederne.
Hvis en borger falder hyppigt i eget hjem, og ikke kan forklare/huske hvad det skyldes, kan
løsningen evt. bruges til at opklare, hvordan problemet opstår, idet kameraet kan fange situationen i et foto.
Den er nem at bruge - borgeren skal ikke gøre noget selv. Det er opmuntrende at se billeder fra
steder man kender.
Narrative Clip koster 279$ (ca. 1500 kr.). Derudover er der et abonnement på 9$ (50 kr.) om
måneden efter det første års brug.
Dette kan være et produkt borgeren eller familie selv køber.
Hvis man ønsker at bruge dette, skal man dog være opmærksom på, at det som udgangspunkt
ikke er lovligt at offentliggøre fotos af andre personer uden deres tilladelse.
13
Der er ikke umiddelbart mulighed for at prøve produktet.
HomeRehab
 Hvad er det?
HomeRehab er et digitalt støtteværktøj til KOL-borgere. Borgerne anvender en tablet eller en smartphone, og kommunens sundhedspersonale anvender en browser:
Borger






Træningsdagbog og -videoer
KOL Vidensbibliotek
Visuelle træningsresultater
Øjeblikkelig feedback
Påmindelser og målsætninger
Musik under træning
Kommune





Email-rapporter
Web-portal med rapporter
Tilpasning af træning
Oprettelse af borgere
Beskeder til borgere
Produktet er målrettet KOL-borgere, men er under udvikling til også hjertesygdom og diabetes. HomeRehab gør brug af forskellige virkemidler, som hjælper borgeren med at opbygge gode vaner omkring
fysisk træning og engagement i egen sygdom. I denne gruppe er specifikke bevægelser ikke så vigtige,
mere at der er øget aktivitet. Der er også mulighed for at borgerne i et sådan netværk kan sammenligne
resultater; ”Hvor mange smileyer fik du?”
Det er meget forskelligt hvilke virkemidler, der har motiverende effekt på den enkelte borger. Derfor
indeholder HomeRehab en række elementer, som appellerer til forskellige persontyper:




Online støtte fra terapeut som supplement til fysisk tilstedeværelse. Giver en fornemmelse af ikke at være alene med sin træning og sygdom.
Løbende indtastning af træningsresultater, hvilket har en underbevist påmindende og selvforstærkende effekt for mange borgere.
Automatisk øjeblikkelig feedback fra programmet, bl.a. i form af en smiley, der bliver glad når
man træner.
Grafisk visning af træningsresultater over tid, hvilket har en motiverende effekt på borgere, der
er orienteret omkring at opnå målbare resultater.
Prisen af afhængig af antal brugere m.m., men et pilotprojekt med 10 tablets i et antal måneder vil koste
20.000 kr.
14
ICURA
 Hvad er det?
ICURA er et mobilt og interaktivt træningsredskab, der muliggør fjernmonitoreret træning.
Produktet består af bevægelsessensorer, som kan registrere og måle kvantitet og kvalitet i
hjemmetræningen og en mobilapplikation, som visualiserer øvelser og vejleder patienten.
På en hjemmeside kan behandlere evaluere den udførte træning og desuden ændre træningsprogrammet efter behov.
ICURA indeholder følgende dele:



Bevægelsessensorer som placeres på kroppen og registrerer positurer og bevægelsesmønstre.
Smartphone ICURA-app, som vejleder patienten undervejs i træningen og indeholder
træningsprogram, videnbank og beskedsystem.
ICURA-hjemmesiden som opsamler og analyserer træningsresultater. Hjemmesiden
er behandlerens redskab til at planlægge og evaluere hjemmetræning.
ICURA platformen fungerer med andre træningsteknologier som fx BandCizer (se s. 10) og
PEP Therapy System (til KOL-borgere), og vil løbende tilslutte andre teknologier.
Alle øvelser og hjemmesiden er på dansk.
ICURA henvender sig til behandlere og patienter, der ønsker at bruge tidens nyeste teknologi
til at effektivisere og kvalificere forskellige former for hjemmetræning.
Den er specielt god til de grupper, der ikke kan/har lyst til tage fri fra arbejde for at træne, fx
yngre skadespatienter.
Det er en nem og fleksibel løsning for mange, og det er muligt at følge med i sin egen udvikling. Desuden følger terapeuten med i træningen, hvilket har en motiverende effekt.
15
Priserne begynder ved 170.000 kr. for 5 ICURA sæt med en 1 års licens, og er forskellig efter
hvad man ønsker med i pakken.
My First App
 Hvad er det?
My First App har udviklet forskellige apps til børn fra 1,5 år og opefter. Herunder bl.a. ”What’s
different”, hvor brugeren skal udpege den figur/ting, der er anderledes end de andre; ”Matrix
Game” hvor brugeren skal fuldende en matrix med forskellige figurer, så de står på række og
”Maze Game”, hvor brugeren skal føre en figur gennem en labyrint hen til et objekt (mål). De
fås i forskellige versioner med forskellige sværhedsgrader.
Apps’ene er kun til iPad og iPhone og kun på engelsk. Dog kræver spillene ikke at brugeren
kan læse, da der kun er en smule introduktionstekst som en hjælper kan oversætte.
Den primære målgruppe for app’sene er børn. De forskellige apps gør, at barnet forstår sammenhænge, logisk tænkning, forskelle og får trænet rumforståelse, finmotorik m.m.
Apps’ene ville være gode i børnehaver, hvor de fleste har iPads til børnene nu.
Opgaverne kan bruges til kognitiv træning i alle ældre - dog skal man overveje om det er etisk
at bruge til voksne.
Det er et sjovt spil med flotte farver.
Apps er gratis eller koster lidt for fuld version. (ca. 20 kr)
Hvis du har en iPad eller iPhone, kan du downloade fra App store og prøve den.
16
Det Levende Gulv
 Hvad er det?
Det Levende Gulv – Eyeplay Express er en ny og interaktiv måde at gøre brugerne opmærksomme
på at stimulere deres sanser via et projekteret billede på gulvet. Dette billede bliver levende, når
en persons tilstedeværelse og bevægelse opfanges. Farverige grafiske udfordringer og lyde
opmuntrer brugeren til at række ud, træde eller på anden måde at bevæge sig og blive en del af
oplevelsen. Det er muligt at købe mange spil, der på forskellige måder træner borgeren.
I årevis har kontrolleret følelsesstimuli været brugt for brugere med mentale handicap. Den
afslappende og beroligende effekt har været kilde til stor glæde, velvære og tryghed. Dem med
fysiske handicaps kan få stor glæde af at træne deres motoriske evner, samt træne koordineringen mellem hånd/øje, ved at bruge Det Levende Gulv’s interaktive brugerflade.






Meget velegnet til demente
Stimulerer mental og fysisk aktivitet
Rummer mulighed for flere deltagere samtidig
Velegnet til alle aldre
Mere sikkert og mere rent end fysiske spil da der ikke er fysiske dele – blot GULVET
Stort udvalg i programmer
Produktet ville kunne bruges til målrettet træning, men også til at skabe liv og mulighed for
spontan træning i gangene på plejecenter, børnehave, skoler, sundhedscenter m.m.
Sjovt og socialt spil der giver mulighed for at flere kan være med.
Løsningen med 10 spil koster 81.995 kr. og levering med opsætning m.m. koster 4.800 kr.
Hvert ekstra spil koster ca. 5.000 kr.
Scan QR koden
eller klik her for
link til video
17
Ved henvendelse til producenten burde det være muligt at afprøve produktet.
Elektronisk hest
 Hvad er det?
Den elektroniske hest (eller Panasonic Joba Core Trainer) er en træningsmaskine, der simulerer en
hests bevægelser. Maskinen bevæger sig i 8-taller, fra side til side og frem og tilbage, så kroppen tvinges til at justere sin holdning for at genvinde balancen. Den er forprogrammeret med 3
forskellige programmer; hofte, talje og workout, som kan justeres med 9 forskellige hastigheder. Derudover er det muligt manuelt at kontrollere maskinen, og indstille den lige som man
vil.









Forbedring af balance og koordinering
Forbedret holdning
Reduceret risiko for at pådrage sig skader i lænden
Forøget styrke og fleksibilitet
Forbedret funktionsdygtighed ved udførelse af daglige aktiviteter
Stigning i muskelforbrændingens forbrug af glykose
Mindre pres på led
Træning udføres ved lav hjertefrekvens
Passiv træning
Det er sjov og anderledes træning og udfordrende at holde balancen for brugeren.
24.875,- inkl. moms og levering pr. fragtmand.
Nogle kan klare denne træning alene, andre skal have hjælp fra terapeuten.
Scan QR koden eller klik
her for link til video
Der er mulighed for at prøve produktet i Møldrup på Plejecenter Toftegården.
18
ReflexFET
 Hvad er det?
ReflexFET er en gele skosål, der vha. elektroder stimulerer den naturlige gå-refleks/afværge
refleks. Den består af en sål, en gangsensor, samt en anordning på bæltet, der styrer de elektriske stimuli. Patienten skal selv forsøge at gennemføre bevægelsen – de elektriske stimulationer
sikrer blot, at den reelt kan gennemføres, hvorved hjernen kan genlære gangfunktionen. Der er
altså ikke tale om et permanent hjælpemiddel men et redskab til brug på rehabiliteringscentre.
-
Hjertetilfælde
Højresidet hemiparese
Dårlig midtlinjefornemmelse
En fordel ved produktet er, at den kan bruges i det nuværende træningsprogram eller sammen
med andre teknologiske løsninger (fx AlterG).
Hvis brugeren oplever, at de kan udføre en bevægelse og får positiv respons vil de blive motiveret til at træne mere.
Produktet er under udvikling, og derfor er der ingen pris.
Produktet er under udvikling, og kan derfor ikke umiddelbart afprøves.
19
Undervisningsmåtter
 Hvad er det?
Det er vinylmåtter med tabeller, lommeregner eller tastatur, så man kan lege og lære på samme
tid. Fx kan det være at borgeren skal skrive en sætning på tastaturet ved at hoppe/gå/bevæge
sig fra tast til tast.
Måtterne kan bruges meget bredt, da det er en simpel ting. Den primære målgruppe er de små
klasser, hvor den kan bruges til at give undervisningen et fysisk udøvende element. Den kan
også bruges af ældre, fx ved at de skal skrive deres navn ved at gå rundt på tastaturet. Dette
træner balancen, retningsskift, afværgefunktion m.m. Den kan også bruges af hjerneskadede, fx
ved at de skulle smide ærteposer hen på tastaturet og lave en sætning.
Måtterne kan bruges i gangaeraler på skoler m.m. til at lave noget anderledes og spontan træning.
Måtterne kombinerer kognitiv og fysisk træning på en simpel og sjov måde, hvor kun fantasien
sætter grænsen for, hvordan man kan benytte dem, da det bare er ”måtter” og der ikke er en
teknologisk begrænsning.
Det koster 8000,- inkl. moms for alle tre måtter, og det lidt dyrere at købe dem enkeltvis.
Der er ikke umiddelbart mulighed for at prøve måtterne.
20
Happy Rehab
 Hvad er det?
HAPPY REHAB er en træningsmaskine koblet til en computer. Træningsmaskinen fungerer
som controller (ligesom et joystick eller en mus) til et spil på computeren. Spillet er designet
sådan, at brugeren laver de nødvendige øvelser. Systemet kombinerer således dynamisk motorisk kontrol og kognitiv træning.
Der er mulighed for telerehabilitering, ved at terapeuten kan følge op på brugerens træning
både live og ved statistik, samt IP-telefoni og videokonference. (Dette kræver dog en internetforbindelse.) Træningsmaskinen er lavet i tre udgaver C1, C1+ og C2 til henholdsvis børn,
større børn og unge og voksne.
HAPPY REHAB er primært målrettet mod børn og unge med neurologiske lidelser, neurorehabilitering og genoptræning efter operation, fx ved cerebral parese og apoplexi.
Brugeren træner specifikke muskelgrupper i underekstremiteterne ved hjælp af særligt udviklede computerspil. Den giver øget aktiv og passiv ledbevægelighed, forbedret balance og neuromuskulær kontrol. Systemet kan tilpasses den enkelte bruger for at opnå de bedste resultater.
Forskningsresultater viser at træningen skal være intensitiv og vare mindst 30 minutter dagligt for at have en vedvarende positiv effekt på centralnervesystemet, og derfor er motivationen
essentiel - især ved børn. Med HAPPY REHAB er øvelserne udformet som små spil, hvor øvelserne justeres og tilrettes så de forsat vil være udfordrende og holde brugerens motivation. For
at forstærke effekten og holde motivationen giver systemet biofeedback på de udfordrende øvelser. Computer laver også en træningsdagbog, der holder styr på træningstid, ledbevægelighed,
antal bevægelser m.m.
Der er mulighed for telerehabilitering, hvilket giver lavere omkostninger ift. terapeuttimer og
transporttid.
Produktet findes allerede i Viborg Kommune og bruges af forvaltningen Børn og Unge.
21
DigiCorpus
(ingen officielle billeder findes, så herunder er en ”tilvirkning”)
 Hvad er det?
DigiCorpus er en løsning til virtuel træning. Produktet består af software, der viser træningsøvelser, fortæller brugeren hvad denne skal rette, og sender data til terapeuten. Terapeuten kan
ved hjælp af Dashboard Trainer (igennem en internetbrowser) tilpasse træningen til borgeren
og følge med i, om denne har trænet og hvor godt. Dette klares ved hjælp af Kinect teknologi,
som opfanger brugerens bevægelser.
Der findes 2 løsninger: Center Trainer og Home Trainer. Center Trainer består af en TV-skærm
monteret på et mobilt stativ, hvortil der også er monteret en Kinect. Denne er beregnet til træning på centre. Home Trainer er en mobil løsning med en Kinect og en Mac-Mini. Dette tilsluttes borgerens eget TV eller pc-skærm.
Produktet er primært rettet mod genoptræning af patienter, der går på arbejde. Derved slipper
de for at skulle tage fri for at træne på et center. Dog kan en sådan virtuel løsning bruges af
mange og Center Trainer vil være ideel i forbindelse med holdtræning på center. Produktet har
mange forskellige øvelser og de øvelser, man ønsker, kan indprogrammeres ved henvendelse til
producenten.
DigiCorpus er en anderledes form for træning, der kan være sjov at prøve for mange. Desuden
kan det være en fordel for mange at træne i hjemmet.
Center Trainer koster 149.500 inkl. 2 årig licensaftale + support. 10 stk. Home Trainer koster
99.500 kr. om året ved en 3-årig aftale. + support.
Andet der minder om dette, men med mere ”spil” følelse er Jintronix. Der findes Ved Home Trainer frigøres terapeuten fra evt. individuel træning eller holdtræning og derved
også produktet Reflexion Health, der næsten er det samme som DigiCorpus. Der- spares ressourcer. Ved Center Trainer spares også tid, idet borgeren kan gå hen til maskinen og
udover findes også en løsning fra Welfare Denmark.
starte træning selv.
Center Trainer afprøves på Birkegården i Stoholm fra 20. august 2014.
22
Dynamic Stair
Trainer
23
 Hvad er det?
Dynamic Stair Trainer er en trappe, hvor højden på trinene kan justeres fra
0-16,6 cemtimeters højde. Derudover er produktet udstyret med gelændere,
der også kan justeres i højden. Det er muligt at træne



gang mellem gelændere på plan overplade
gang mellem gelændere på ujævn overflade
gå op og/eller ned af trapper
Produktet er designet til borgere i forskellige stadier af rehabilitering, som
skal træne for at generhverve deres evne til at bruge trapper. Dette kan
være som følge af sygdom, hjerteproblemer, hjerteslag, ortopædiske skader,
operationer, neurologiske skader og amputationer. Helt generelt kan den
bruges af alle, der har brug for fysisk genoptræning, også børn.
Produktet giver en fleksibel måde at træne på, da den kan justeres, hvilket
kan gøre det nemmere for mange at genoptræne deres evne til at bruge
trapper. Desuden er den pæn og ser spændende ud, hvilket kan gøre, at
borgerne får lyst til at prøve den.
Produktet koster ca. 95.000 kr.
Produktet vil nok ikke kunne bruges uden en terapeuts tilstedeværelse, men
vil nok hurtigere kunne genoptræne borgeren til selvhjulpenhed mht. trapper.
Der findes et lignende dansk produkt, FlexStep Therapy.
24
Lumosity
 Hvad er det?
Lumosity er et hjernetræningsprogram man kan tilgå fra internettet, beregnet til individuel
træning, idet der ikke er en terapeutdel. Her kan man vælge, hvad man gerne vil træne. Det
træner hukommelse, hurtighed, problemløsning, fleksibilitet og opmærksomhed.
Der gives så point efter, hvor godt man klarer de enkelte øvelser og det er muligt at følge sin
egen udvikling. Der findes mange små spil/øvelser, der træner de forskellige ting.
Programmet er på engelsk, hvilket kan mindske målgrupperne.
Producenten angiver følgende målgrupper:




Piger med turner syndrome
MCI (mild kognitive impairment, let kognitiv svækkelse)
Patienter der har fået kemoterapi
Alle, for at modvirke degression i kognitive evner med alderen
Øvelserne er udformet som små spil og der er et konkurrenceaspekt i det, da man hele tiden
gerne vil forbedre sin score. Det er også muligt at sammenligne med andre brugere, og brugere
i ens egen aldersgruppe etc.
For at få den fulde version, hvor det er muligt at sammenligne med andre, at følge sin egne
udvikling mere og træne 5 forskellige egenskaber om dagen, skal der betales. Ellers er det gratis. Det koster 450 kr. for et årsabonnement for en person.
Det er muligt at prøve en ”light” version på deres hjemmeside helt gratis.
25
Professionel Hjernetræning
 Hvad er det?
Professionel Hjernetræning er internetbaseret, hvilket giver maksimal fleksibilitet og muliggør
træning individuelt, i gruppe, på skole/i klinik og hjemme.
Produktet har to kernekomponenter: 1) En række øvelser, der er designet til at træne specifikke, kognitive funktioner. Der er derfor særskilte øvelser, som kan anvendes til at træne f.eks.
visuel indlæring og hukommelse, opmærksomhed, rumlige færdigheder og problemløsning. 2)
Et administrationssystem, som gør det muligt for træneren at tildele klienten opgaver og at
følge med i klientens/elevens arbejdsindsats og fremgang. Øvelserne kan hver især justeres i
sværhedsgrad.
Professionel Hjernetræning er samlet i tre programmer: Hjerneskadeprogrammet, Psykiatriprogrammet og Seniorprogrammet. De tre programmer er tilpasset forskellige målgrupper, men
hvilket program man skal vælge afhænger i høj grad af, hvilken sammenhæng, træningen indgår i.
Øvelserne er udformet som små spil, hvor man får en score for sin præstation, hvilket motiverer
til at gøre det bedre næste gang.
Desuden kan terapeuten følge op på træningen, hvilket også har en motiverende effekt.
Et grundabonnement med 10 aktive brugerkonti koster 420 kr./måned. 10 ekstra koster 275
kr./måned.
Træningen klares af borgeren selv, efter en evt. kort introduktion af terapeuten. Derefter skal
terapeuten kun justere træningen med jævne mellemrum og følge op på borgerens træning.
Der er en 30 dages gratis prøve.
26
Konsolspil
 Hvad er det?
Konsoller er fx PlayStation 3 eller 4 eller Xbox 360 eller One med Kinect, der vha. sensorer og kamera (Kinect) kan opfange brugerens bevægelser, så længe denne står foran TV’et. Det kan også være en Nintendo Wii, hvor man bruger controllere. Til konsoller fås flere forskellige spil, der kan bruges til træning på
en lidt sjovere måde, fx:
-
-
-
-
Nike+ Kinect Training er et spil, der laver et personligt træningsprogram til dig. Der er mange forskellige øvelser og det er muligt at følge med i sin udvikling, da spillet generer en score.
Man kan også spille med andre over internettet, der har samme spil. Pris: 50 kr. til Xbox 360)
Xbox Fitness er et spil, hvor man kan træne med de bedste amerikanske trænere. Der vises en
video med øvelserne, og sensorteknologien opfanger bevægelser, hvilke muskler der bliver
brugt og pulsen. Der gives en score afhængig af kvalitet og kvantitet af øvelserne, som kan bruges til at forbedre sig eller sammenligne med andre. Til Xbox One.
Just Dance 2014 er et dansespil, hvor man skal efterligne danseren på skærmen til musik, for at
få point. Det er muligt at spille sammen med andre over internettet. Spillet koster ca .200 kr. til
Xbox One og 360, samt PS3 og 4.
Wii Sports Resort er et Wii spil med tennis, bowling og andre små spil, som styres med de
medfølgende controllere. Dette er en god aktivitet til alle, også ældre, da det kan klares ved at
sidde i stol eller kørestol så alle kan være med.
Mange af disse spil kræver, at man er forholdsvis frisk og forstår engelsk til en vis grad.
Det er lavet til at være sjovt. Specielt dansespillene er motiverende for dem, der godt kan lide at danse.
Xbox One koster 3.800 kr., Xbox 360 koster 1.900 kr., Nintendo Wii koster ca. 2.200 kr., PlayStation 4
koster ca. 3.700 kr. Der findes dog også andre konsoller med lignende spil, som man kan sammenligne
med.
Der er ikke umiddelbart mulighed for at prøve spillene inden køb. Evt. kan man henvende sig i elektronikbutikker.
27
Touch & Play
 Hvad er det?
Touch & Play er en projektor, der laver en er stor interaktiv berøringsflade som f.eks. et lærred
eller en hvid væg. Størrelsen på berøringsfladen gør den nem at bruge, og der er mulighed for
at flere kan bruge den på samme tid. Softwaren indeholder spil, videoer, lyd og billeder samt
andre funktioner. Den kan desuden udstyres med et kamera, så borgere fx kan Skype med pårørende. Produktet er ikke bundet til denne software, og kan derfor bruges som alm. projektor.
Med et simpelt login er det muligt at tilføje brugernes personlige billeder og videoer. Det er
derfor let for pårørende at lægge nye billeder og videoer ind på brugernes profiler uanset, hvor
de befinder sig.
Touch & Play har en positiv effekt for brugere, som ofte har problemer med at opretholde meningsfuld fysisk og mental aktivitet i hverdagen. Produktet er udviklet i versioner til ældre og
demente og borgere med handicap. De forskellige programmer giver kognitiv og fysisk træning.
Produktet har mange små sjove spil, der kan være en god afveksling i hverdagen. Derudover
kan den bruges til mange andre ting, de fleste borgere vil sætte pris på.
Prisen pr. enhed er 49.000 kr., hertil kommer installation på 4.995 kr. og levering på 1.500 kr.
Service, opdatering og hotline er på abonnement og koster 350 kr. pr. måned.
Ved henvendelse til producenten burde det være muligt at prøve produktet inden køb.
Et produkt der minder om dette er Ubi Interaktive.
28
Inimove
Inimove Complex
 Hvad er det?
Inimove har udviklet træningsredskaber, der består af en række træskiver med små magneter
indsat i dem, hvilket gør at de bevæger sig i et uforudsigeligt mønster. Målet er at samle dem
alle, så de står over hinanden. Der er 5 forskellige træningsredskaber, der styrker forskellige
ting.
Inimove forbedrer bl.a. finmotorik, koncentration, koordination samt styrker muskler og led i
hånd, arm og skulder.
Producenten nævner følgende målgrupper: blodpropramte, børn med ADHD, håndledsskader
osv.
Det at redskaberne bevæger sig i et uforudsigeligt bevægelsesmønster, gør træningen sjov og
udfordrende. Desuden kan brugeren træne selv, hvilket giver frihed.
Inimove Snake
Træningsredskaberne koster uden moms (med forskelligt antal træskiver):
-
Inimove Cognitive
Inimove Complex Duo
Complex: 638 - 798 kr.
Hand: 299 - 399 kr.
Complex Duo: 789 - 1.359 kr.
Cognitive: 798 kr.
Snake: 791 - 1351 kr.
Efter introduktion kan borger træne med den selv uden hjælp fra terapeut.
Vi har Inimove’s produkter flere steder i organisationen.
Inimove Hand
29
Assisted Walking
Device
 Hvad er det?
Assisted Walking Device (eller Stride Management Assist Device) er en mobilitetsrobot, der
hjælper med gangfunktionen. Den spændes omkring hoften og benene, og de små motorer
hjælper så med at flytte benene fremad.
Produktet er beregnet til mennesker der kan stå og gå lidt, men har besvær med det.
Robotterne er færdigudviklede, men mangler at blive testet på mennesker. Dette forskningsprojekt er nu i gang. Her vil målgrupper også blive defineret. Dog vil den umiddelbart kunne
bruges til gangtræning af ny hofte, frakturer, nedsat aktivitet over hoften, personer med lettere
føleforstyrrelser, evt. lungepatienter osv.
Motivationen vil komme fra den oplevelse brugeren vil få af at kunne gå bedre.
Produktet er under udvikling og er ikke færdigt. Derfor er der ingen pris.
30
Det vil kræve hjælp at få løsningen på, men dette behøver ikke nødvendigvis at være en terapeut. Afhængig af borgeren vil terapeuten måske skulle
hjælpe med balancen.
31
Brain Training Unotan
32
 Hvad er det?
Brain Training Unotan er en app til iOS, der træner hjernen, herunder hukommelse, koncentration og intuition. Der er fem små spil/øvelser til hvert
af træningsområderne, fx ses på billedet et spil, hvor man skal tælle værdien af mønterne og vælge den rigtige værdi på tid. Den er målrettet individuel træning, da der ikke er nogen form for feedback til terapeuten.
App’en er på engelsk, hvilket kan begrænse nogle.
Alle vil have gavn af denne form for kognitiv træning, dog specielt borgere
med koncentrations- og hukommelsesproblemer.
Det er sjovt og vanedannende og et godt ”pause/vente” spil.
Appen koster ca. 20 kr. på App Store og kan bruges uden hjælp fra terapeut
af de fleste.
33
Back App
 Hvad er det?
Back App er en balancestol, der træner og stimulerer støttemuskler i mave og ryg, mens du sidder. Stolen giver en behagelig siddestilling med åben hoftevinkel, der giver et naturligt svaj i
ryggen. Stolen hviler på en rød kugle, der kan justeres. Skrues kuglen længere ned, bliver stolen mere ustabil og giver større træningseffekt. Fås i høj og lav udgave - men kræver et hævesænkebord, da stolen generelt er højere end kontorstole.
Stolen er beregnet til brugere der har problemer med bækken, hofter, ryg, nakke osv. Den bruges også af kontorarbejdende som forebyggelse mod førnævnte.
Stolen har et flot design og det er muligt at vælge mellem mange forskellige farver og materialer.
At kunne arbejde som man plejer og ”automatisk” træne, virker også tiltalende på brugere.
Back App koster ca. 4.000 kr. ekskl. moms og kan derefter bruges uden hjælp fra andre/terapeut.
Det er muligt at prøve stolen i 8 dage gratis ved henvendelse på deres hjemmeside. Ellers kan
den findes i forskellige kontorforsyninger eller møbelforretninger.
Et alternativ kunne være en Bobath bold eller Swopper.
34
 Hvad er det?
Saebo
Saebo er forskellige produkter, der mekanisk ved hjælp af fjedre, hjælper med genoptræningen
af fingre, håndled, hånd og albue.
Fx bruges Saebo Flex til træning i at samle bolde op. Udstyret strækker fingrene ud, mens brugeren har den på. Efterfølgende forsætter man øvelsen og ser hvor mange bolde man kan samle
op. Dette øves hver dag, og vil på sigt træne hånden/fingrene op. (se også video link) Den kan
også bruges som decideret hjælpemiddel i dagligdagen.
Nogle af produkterne (fx Saebo Flex og Reach) laves specielt til brugeren, for at få perfekt pasform. Derfor vil en ”handske” ikke kunne bruges af andre.
De fleste med nedsat funktion i hænderne til genoptræning, fx apoplexi og hemiparese.
Saebo Flex
Motivationen vil komme, når bruger oplever den hjælp produktet yder til at få en bedre håndfunktion.
Saebo Stretch
Saebo Reach
Der skal indhentes specifik pris på produktet, men standardpriserne er, at
-
en SaeboStreach koster 349$ (1.900 kr.) i USA
en SaeboFlex koster 1.690$ (9.200 kr.) i USA
Det vil også være nødvendigt, at få hjælp til at tage ”handsken” på, og få introduktion til optimal træning. Derefter skulle det være muligt at selvtræne en stor del af tiden.
Ved kontakt til forhandler skulle det være muligt at få en demonstration.
Scan QR koden eller klik her for at se produktet
blive brugt til træning
35
blive brugt som hjælpemiddel
Ikkos
 Hvad er det?
Ikkos er teknologi, der lærer brugeren bevægelser (og teknik) ved at se bevægelsen mange gange kombineret med lydsignaler, der hjælper med at efterligne bevægelsen med stor nøjagtighed.
Ikkos tilgangen aktiverer bestemte områder af hjernen, der er forbundet med bevægelse. Ved at
se bevægelsen mange, vil hjernen føle som om, at man selv har lavet bevægelsen mange gange.
Derved bliver det nemmere for kroppen at lave den. (se videoklip for eksempel)
Produktet kan købes som app, hvortil forskellige ”videoklip” købes separat eller kan købes med
”briller” med hovedtelefoner, hvor videoen kommer tættere på ens øjne, hvilket skulle have en
større effekt, og gøre det nemmere at koncentrere sig fuldt ud om bevægelsen.
Ikkos er oprindeligt designet til sportsudøvere, der kan forbedre deres teknik, men teknologien
kan også bruges til patienter med følgevirkninger fra slagtilfælde, cerebral parese osv. Der er
mange patienter, der har behov for at genindlære et bevægemønster.
På nuværende tidspunkt er der ikke mange videoer til genoptræning, men disse vil kunne tilføjes/udvikles.
Motivationen ligger i, at der meget hurtigt skulle være synlige resultater.
Ikkos brillerne med visse øvelser koster ca. 1000 kr. Derudover er der en gratis app, hvortil videoer med øvelser/bevægelser kan tilkøbes. App’en fungerer kun med iOS.
36
Sway Balance
 Hvad er det?
Sway Balance er en app, der bruges til at måle brugeren balance på en skala fra 0 (ustabil) til 100
(stabil). App’en indeholder som standard 3 forskellige test: ”Standing Postural Sway tests”;
”Standing Tandem Sway Test” og ”Single Leg Sway Test”. Derudover kan der laves tilpassede
test. Appen installeres fx på en iPhone, og ved at brugeren udfører forskellige test og holder
telefonen presset ind mod brystet, måler telefonens sensorer bevægelse osv., og giver så en
score.
Terapeuten, der har smartphonen, kan indkode forskellige brugere og lave løbende tests. Disse
kan også tilgås fra en pc via internettet. Der er et ubegrænset antal patientprofiler.
Sway Balance kan kun bruges med iOS og kræver internetadgang.
Der findes små introvideoer til de fleste funktioner, dog er programmet og videoerne på engelsk.
Appen kan bruges til rehabilitering og vurdering af faldrisiko, hvilket giver en stor målgruppe.
Appen giver mulighed for at nemt og hurtigt at få en ”score”, så man kan følge sin fremgang,
hvilket har en motiverende effekt. Det er nemt for borger at bruge, da terapeuten har alt arbejdet med at indstille den.
App’en koster ca. 150 kr. pr. måned pr. terapeutbruger - og derefter kan der laves et ubegrænset antal borgerprofiler.
Det skulle være muligt at teste produktet ved henvendelse til producenten.
37
spree
 Hvad er det?
spree er et pandebånd og en app til kun iOS (iPhone). Pandebåndet måler kropstemperatur, tiden
du træner, hvor du træner (GPS, specielt interessant ved løb), din hastighed og puls. Denne
information sendes trådløst til telefonen, hvor resultaterne kan ses i real-time.
Modulet, der måler alle disse ting, kan tages ud af pandebåndet, og bruges andre steder - dog
fungerer ikke alle funktioner så.
App’en viser også hvornår brugeren er i den optimale træningssituation uden at blive for varm.
App’en er kun på engelsk.
spree appellerer primært til de yngre målgrupper, som en motivation til hårdere træning. Dog
kan det selvfølgelig også være terapeut, der følger med på telefon mens borger træner, for at få
kvantificeret data til at vurdere træningen.
App’en måler nogle faktorer, der fortæller noget om træningens intensivitet og kvalitet for
nogle. Dette kan være udgangspunkt for yderligere forbedring, idet det er muligt at måle fremgangen.
Produktet koster ca. 1.600 kr. stykket.
38
Kilder
BRAIN+
www.brain-plus.com
Inge Wilms, ph.d, BratLab, powerpoint
https://itunes.apple.com/dk/app/brain+-hjernetr-ning/id601341022?mt=8
Treax Pads
http://www.iaid.dk/da/index.php?option=com_content&view=article&id=45&
Itemid=26
fitLight Trainer
http://www.fitlight.ca/default.aspx
http://www.arcubal.dk/pris-og-levering/
Play Alive
http://playalive.dk/
http://carenet.nu/maanedens-profil/playalive.aspx
Neuro Gym Tech
http://www.experiential-tt.dk/
www.neurogymtech.com
Pro Terapi - HUR
http://www.proterapi.dk/Produkter/HUR.aspx
http://hurusa.com/index.asp?page=smart-card
RoboTrainer Light
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/CareWare/Home/OmCareWare/CareWare-2013/CareWare-2013-Konference-Program/WorkshopF/RoboTrainer-Light.aspx?sc_lang=da
http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/CareWare/Download-RoboTrainerLight----Artikel.pdf
Jesper Heltzen ([email protected])
Katjo
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/CareWare/Home/OmCareWare/CareWare-2013/CareWare-2013-Konference-Program/WorkshopF/Katjo.aspx?sc_lang=da
BandCizer
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/CareWare/Home/OmCareWare/CareWare-2013/CareWare-2013-Konference-Program/WorkshopF/Elastik-Sensor.aspx?sc_lang=da
http://www.sdu.dk/nyheder/nyviden/alle_artikler/2012/september/elastikbaa
nd
http://bandcizer.com/
Silbot 3.0
http://www.aarhus.dk/da/borger/sundhed-og-sygdom/Traening-ogrehabilitering/Sundheds-og-omsorgshotelletVikaergaarden/Velfaerdsteknologi/Hjernetraening-med-robot.aspx
Mitii
http://mitii.com/
Narrative Clip
http://getnarrative.com/
http://www.engadget.com/products/narrative/clip/
http://research.microsoft.com/enus/um/cambridge/projects/sensecam/memory.htm
HomeRehab
http://aidcube.com/
ICURA
http://vimeo.com/57324657
http://www.yoke.dk/projects/icura-project
http://icura.dk/
My First App
http://www.myfirstapp.com/MyFirstApp/Home.html
Det Levende Gulv
http://goo.gl/OaoIJK
www.multicare.dk
Den Elektroniske Hest
http://www.hmi-basen.dk/blobs/produktblade/22286.pdf
ReflexFET
http://nordicneurostim.com/reflexfet.html
Undervisningsmåtter
http://www.a-sport.dk/Webshop/Produkter/Motorik-Leg__Læring/Tastatur_måtte.aspx
Happy Rehab
http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=24390
http://www.iaid.dk/da/index.php?option=com_content&view=article&id=55&
Itemid=8
DigiCorpus
http://www.digicorpus.com/
Dynamic Stair Trainer
http://www.clarkehealthcare.com/products/therapy-gym/Dynamic-StairTrainer/
http://www.rehabmart.com/product/dynamic-stair-trainer-27314.html
Lumosity
www.lumosity.com
Professionel Hjernetræning
http://www.professionelhjernetraening.dk/
http://dk.scientificbraintrainingpro.eu/
Konsolspil
http://news.xbox.com/2013/09/xbox-one-xbox-fitness-unveiled
http://www.microsoftstore.com/store/mseea/da_DK/pdp/Nike+-Kinect-
Training-til-Xbox-360/productID.259416100
http://www.metacritic.com/game/wii/wii-sports-resort
http://just-dance-thegame.ubi.com/jd-portal/da-DK/just-dance-2014/wii/
Touch and Play
http://www.applikator.dk/dansk/loesninger/touch-play.aspx
http://youtu.be/CepHKRGtroo
http://youtu.be/ssJFCd2yH-E
Inimove
http://inimove.dk/dansk/traening
Assisted Walking Device
http://world.honda.com/Walking-Assist/
http://www.fyens.dk/article/2353553:Indland-Fyn--OUH-skal-teste-robotterfor-Honda
Brain Training Unotan
https://itunes.apple.com/us/app/brain-training-unotan/id309133147?mt=8
Back App
http://www.ergoforma.dk/back_app_trningsstol
http://backapp.eu/da/
http://backapp.eu/da/bruke-back-app/sadan-traener-du-pa-back-app/
Saebo
http://www.saebo.com/products/saeboflex/
Ikkos
http://www.geekwire.com/2013/ikkos/
http://www.youtube.com/watch?list=PL25FRlBH6gvKQOhByUcANhpyqjF4ZBsD&v=FoJzt8y4Ur4#t=293
http://ikkos.com/
https://itunes.apple.com/US/app/id614466286
Sway Balance
http://swaymedical.com/
Spree
http://inhabitat.com/spree-smart-headband-tracks-exercise-performancewhile-keeping-the-sweat-out-of-your-eyes/
http://spreesports.com/
Sundhed og Omsorg
Innovationscenter
Prinsens Allé 5
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 66 65
www.viborg.dk/
Bilag: 4.1. Foreløbig procesplan for flytningen af Krisecentret til Lavendelvej og
oprettelsen af et nyt §108-tilbud på Kærsangervej
Adgang: Åben
Bilagsnr: 308936/15
Foreløbig procesplan for flytning af Krisecenter til Lavendelvej og oprettelse af nyt §108-tilbud på Kærsangervej
Tid
August 2015
August 2015
August 2015
August 2015
Lavendelvej
Ejendomme og Energi leverer endelig tidsplan
August 2015
August 2015
26. august 2015
August 2015 –
september 2015
2. september 2015
September 2015
September 2015
September 2015
September 2015
Budgetkonference
Oktober 2015 –
november 2015
November 2015 –
januar 2015
Primo februar 2016
Byggeansøgning og udbud (3 uger til udbud + 1 uge til opstart)
(evt. tidligere hvis projekteringen sker hurtigere)
Ombygning
Medio februar 2016
– maj 2016
Marts 2016
April 2016
Medio maj 2016
Primo juni 2016
Juni 2016
Nyt driftsbudget udarbejdes (kan først ske efter endelig tidsplan)
Finansiering af flytning på ØK
Finansiering af flytning på Byrådet
Projektering starter – Lavendelvej har førsteprioritet
Flytning af Krisecenter til Lavendelvej
Kærsangervej
Til høring hos Handicaprådet som del af Socialområdets samlede budgetforslag
Nyt driftsbudget udarbejdes (kan først ske efter endelig tidsplan)
Varsle kommende beboere og deres nuværende tilbud om flytning til nyt
tilbud
Budgetkonference
Søge om godkendelse af nyt §108-tilbud hos DASSOS
Finansiering af flytning på ØK
Udarbejde udkast til servicedeklaration
Finansiering af flytning på Byrådet
Kommunikationsplan udarbejdes
Projektering starter
Dialog med naboer til Kærsangervej om kommende tilbud
Dialog med Socialtilsynet om at sikre godkendelse af det nye §108-tilbud når
det er klar til juni
Byggeansøgning og udbud (3 uger til udbud + 1 uge til opstart)
Dialog med bruger/pårørenderåd, faglige organisationer
Ansættelse af leder til det nye §108-tilbud, tiltrædelse forventet pr. 1. juni og
med mulighed for at deltage i ansættelsen af nye medarbejdere
Ombygning
Ansættelse af medarbejdere med tiltrædelse forventet pr. 1. juni
Servicedeklaration færdig og på tilbudsportalen
Fælles metodelæring for leder og medarbejdere
§108-tilbud på Kærsangervej er klar til indflytning
Godkendelse af tilbuddet fra Socialtilsynet
Bilag: 5.1. Økonomisk genopretning og omprioritering inden for Socialområdet
Adgang: Åben
Bilagsnr: 309962/15
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
01-09-2015
Økonomisk genopretning og omprioritering indenfor Socialområdet
Sagsnr.:
15/49377
Sagsansvarlig: Eva Knudsen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Socialområdet har ved seneste budgetopfølgninger konstateret yderligere udgiftsstigning, hvilket
aktuelt betyder en samlet udfordring på ca. 14 mio. kr. i 2015. Hertil kommer, at de foreløbige
prognoser for 2016 og 2017 viser en større tilgang af borgere inden for handicapområdet, ligesom der
inden for psykiatriområdet kan konstateres et større pres på opgaveløsningen.
Det foreløbige skøn er, at der i 2016 og 2017 vil være en tilgang på ca. 10 mio. kr. i 2016 stigende til
16 mio. kr. i 2017.
Formål
Med det formål at sikre en snarlig opbremsning i udgiftsstigningen, og samtidigt skabe det nødvendige
råderum i 2016, er der brug for en snarlig tilpasning og omprioritering på området.
Forvaltningen har udarbejdet plan for økonomisk genopretning, hvori beskrives konkrete tiltag på kort
og længere sigt. Tiltagene er forelagt og drøftet med lederne på socialområdet og på ekstraordinært
møde i FagMED.
Tiltag her og nu






Administration og ledelse: Midlertidigt ansættelsesstop er effektueret fra den 13. august 2015,
indtil videre med virkning frem til udgangen af 2015. Der er igangsat analyse af
ledelsesstruktur og administration.
Ændret visitation: Ændring i sammensætning og niveau for kompetence
STU: Der gennemføres en analyse af STU’s økonomi, og overvejes en række kortsigtede
opstramninger
Produktivitetsstigning ift. de øvrige driftsområder: Der udarbejdes budget- og
nøgletalsanalyser af udsatteområdet
Normeringsanalyse: Der er igangsat en analyse af antal sager pr. sagsbehandler
sammenlignet med andre kommuner
Der etableres månedlige strategi- og driftsmøder på tværs af økonomiafdeling og
socialafdeling med det formål at sikre tæt opfølgning og fremdrift
På kort sigt







Fælles tid inden for bofællesskaberne: Der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende en
evt. reduktion af de ressourcer, der er givet til fællestid til bofællesskaberne
Gennemgang af lovgivning og serviceniveau: Alle lovparagraffer gennemgås mhp. en
vurdering af serviceniveau
”Kan” og ”Skal” opgaver: Der udarbejdes en oversigt over ”kan” og ”skal” opgaver, som indgår
i den videre prioritering
BPA-ordningen: Sagerne gennemgås aktuelt, og det vurderes om der er et økonomisk
potentiale
Botilbud med og uden døgn: Sagerne gennemgås, og det vurderes, om det vil være
fordelagtigt i en periode at ansætte ekstra ressourcer til at accelerere sagsgennemgangen
Senhjerneskadeområdet: Området analyseres i samarbejde med Sundhed og Omsorg, og der
udarbejdes en plan for udvikling af området
Borgere over 65 år: Muligheden for at skabe et botilbud for borgere over 65 år undersøges
1
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
01-09-2015





BTP-tid: Konsekvenserne af ændring af BTP tidsprocenten fra 52% til 60% undersøges og
beskrives
Forhandling af eksterne tilbud: Der er i myndighedsafdelingen ansat to medarbejdere til
forhandling af priser på eksterne tilbud. Der vurderes, om der ved en forstærket indsats på
området kan opnås yderligere resultater
Ny ressourcetildelingsmodel: Der udarbejdes en ny ressourcetildelingsmodel med
udgangspunkt i socialpolitikken. Det vurderes om en mere rehabiliterende tilgang til borgerne
kan reducere udgifterne
Økonomisk styring: Der er implementeret et nyt økonomi- og prognoseværktøj. Der nedsættes
en arbejdsgruppe, der skal udvikle og optimere prognosearbejdet og den økonomiske styring
af området
Analyse af eksterne køb/tilbud; Der er iværksat en analyse af eksterne køb, samt tilbud i regi
af Region Midtjylland, mhp. en vurdering af, om disse i højere grad vil kunne løses i og af
Viborg Kommune.
På længere sigt
I forbindelse med sags gennemgangen, samt implementering af et nyt IT-system i Socialafdelingen
gennemføres en opkvalificering af sagsbehandlerne. Der er gennemført en omorganisering i
afdelingen, med en øget specialisering – hvilket er med til at understøtte en yderligere styrkelse af
fagligheden. Der udarbejdes og gennemføres en plan for den videre udvikling af socialafdelingen.
Der vil på Social-og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 29. september 2015, blive forelagt en konkret
tids- og handleplan for den videre proces.
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager sagen til efterretning
at udvalget løbende orienteres om fremdriften med de forskellige tiltag
at der udarbejdes konkrete sagsfremstillinger til beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
vedrørende tiltag, der har indflydelse på serviceniveau og direkte betydning for borgerne.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 01-09-2015
Indstilling godkendt.
2
Bilag: 6.1. ÆSU-dagsordenpunkt 6.1.2015: Orientering om status for
lægekørselsordningen
Adgang: Åben
Bilagsnr: 309794/15
Ældre- og Sundhedsudvalget
06-01-2015
Orientering om status for lægekørselsordningen
Sagsnr.:
14/77962
Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup
SAGSFREMSTILLING
Pensionister har mulighed for at få dækket udgifter til transport når de skal til læge.
Borgeren skal selv bestille og anvende det billigste forsvarlige transportmiddel, og kan efterfølgende
søge godtgørelse for udgifterne ved kommunen.
Pr. 1. januar 2014 ændrede Viborg Kommune praksis for kørsel til læge for pensionister. Tidligere
kunne pensionister bestille kørslen gennem Viborg Kommune, og kommunen håndterede herefter
kontakten til Midttrafik og betalingen af transporten. Borgeren skal nu selv bestille og betale for
billigste forsvarlige transportmiddel eller anvende egen bil.
Der er med Viborg Kommunes ændring af praksis ikke ændret på pensionisters muligheder for
lægekørsel. Ændringerne vedrører altså koordinering af kørslen og betyder desuden, at borgeren nu
skal lægge ud for betalingen.
I praksis betyder det, at hvis borgeren kan tage bussen, er det den billigste ordning. Hvis borgeren
selv kører eller får pårørende til at køre, kan der ydes kilometergodtgørelse. Hvis borgeren ikke kan gå
hen til bussen eller komme op i bussen, er billigste ordning flextur - hvis borgeren kan gå ud til
fortovet. Hvis borgeren som følge af et væsentligt gangbesvær eller sygdom er nødt til at blive hentet
ved hoveddøren eller fulgt op til lægen, er en almindelig taxi den nødvendige ordning.
Borgere kan efter lægekørsel søge befordringsgodtgørelse, hvilket kræver, at udgiften har været på
mere end 25 kr. og at borgeren indsender en kvittering for transporten til Borgerservice. Borgerservice
behandler anmodningen om godtgørelse hurtigst muligt inden for 4 uger, og godtgørelsen indsættes
på borgerens Nem-konto.
Fra Ældrerådet og Handicaprådet, er der blevet gjort opmærksom på, at den nye ordning er vanskelig
at håndtere for de svageste ældre, som i nogle tilfælde har vanskeligt ved at håndtere betalingen,
huske kvitteringer og søge om refusion. Det er typisk den samme gruppe, der kan anvende taxa til
transporten. Desuden opleves det som et problem, at der kan gå op til 4 uger før udgifterne
refunderes.
Forvaltningen har undersøgt erfaringerne med ordningen. Ved opstarten af den nye ordning modtog
Borgerservice en del henvendelser fra borgere, som var utilfredse med ændringerne eller havde
behov for vejledning. Efter kort tid faldt antallet af henvendelser og Borgerservice modtager i øjeblikket
meget få(1-2 om måneden) opringninger fra borgere, der er utilfredse med ordningen. Samlet
modtages 1-2 henvendelser om ordningen om dagen i form af behov for vejledning og spørgsmål.
På plejecentrene er erfaringen, at der ingen udfordringer er ved bestilling af transport.
Dog er der flere steder udfordringer i forhold til betalingen for transport, da beboere ofte ikke har
mange kontanter. Der kan være udfordringer i forhold til at få anmodet om refusion ved Borgerservice,
f.eks. på grund af manglende kvitteringer. Begge dele giver ekstra arbejde for medarbejderne, hvis der
ikke er pårørende til at tage over.
I hjemmeplejen opleves der ikke problemer med ordningen.
Omlægningen af ordningen skete i forbindelse med er generelt krav om besparelser på
kørselsområdet i Viborg kommune. Forventet besparelse i 2014 er beregnet til 150.000 kr. Udgiften på
gammel ordning var i 2013 1.200.000 kr. Efter den nye ordning, er der i første halvår 2014 udbetalt
1
06-01-2015
godtgørelse for 214.000 kr. Borgerne har dog mulighed for at indsende flere kvitteringer på en gang,
f.eks. sidst på året, så udgiften er behæftet med en vis usikkerhed.
De problemer der opleves lader til især at være relateret til betaling og refusion af udgifterne. Der
opleves ikke udfordringer i forhold til at borgeren selv bestiller taxa. Det tyder på, at der for borgeren
ikke er den store forskel på, om bestillingen skal ske gennem en kommunalt ansat, eller en ansat ved
Midttrafik/taxaselskabet.
Den generelle udfordring ved tilrettelæggelse af lægekørselsordninger er at etablere en ordning, som
er økonomisk forsvarlig ved at inkludere de rigtige borgere, uden at anvende for mange ressourcer til
administration af ordningen. Med den nye ordning på området spares der således en arbejdsgang i
forhold til bestilling af kørsel, og vurderingen er, at den nye ordning ind til videre har krævet mindre
administration end den tidligere ordning.
Med den nuværende ordning har Viborg Kommune altså en omkostningseffektiv kørselsordning.
Forvaltningen har løbende set på muligheder for forenkling af ordningen. F.eks. stilles der ikke
længere krav om lægens dokumentation på kvitteringer for kørsel. Kvitteringer for kørsel kan
indsendes pr. post eller e-mail, eller borgeren kan møde op i Borgerservice med kvitteringerne.
Midttrafik arbejder ligeledes på at forenkle flextursordningen, der er f.eks. indført mulighed for at
betale turene på forhånd med betalingskort. Dermed undgår borgeren at skulle medbringe kontanter.
Taxa har desuden to forskellige kontokortordninger, som borgere kan tilmelde sig. Dermed kan de
undgå at skulle medbringe kontanter til betaling for turen, og borgeren modtager automatisk
dokumentation for kørslen og betalingen. Denne dokumentation kan efterfølgende anvendes til at
søge refusion for de relevante ture hos Borgerservice. Denne løsning imødekommer således de
udfordringer, der opleves i forhold til betaling og kvitteringer.
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd indstiller,
BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 06-01-2015
Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning, og forvaltningen undersøger hvorledes
området er organiseret i andre kommuner med henblik på at skabe en forenklet kørselsløsning.
2
Bilag: 6.2. ÆSU-dagsordenpunkt 3.3.2015: Redegørelse for andre kommuners
organisering af lægekørsel
Adgang: Åben
Bilagsnr: 309785/15
03-03-2015
Redegørelse for andre kommuners organisering af lægekørsel
Sagsnr.:
14/77962
Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup
SAGSFREMSTILLING
Ældre- og Sundhedsudvalget blev på sit møde den 6. januar 2015 orienteret om status for Viborg
Kommunes ordning for lægekørsel for pensionister. Udvalget bad om, at forvaltningen undersøger
hvorledes området er organiseret i andre kommuner.
Forvaltningen har indhentet erfaringer fra 5 andre kommuner. Organiseringen af deres
lægekørselsordninger beskrives i det vedlagte notat.
De andre kommuner anvender primært ordninger, der minder om Viborgs nuværende ordning eller om
den ordning, som Viborg er gået væk fra. I disse ordninger er der ikke fundet ny inspiration til
forenkling af ordningen. Tværtimod lader ordningerne til at involvere yderligere bureaukrati i form af
visitation til ordningerne og krav om, at borgerne dokumenterer lægebesøget. Visitationen sker for at
sikre, at de der bevilges ordningen, faktisk har behovet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune anvendes en ordning, som er meget let at anvende for borgerne.
Ordningen er dog også forholdsvis dyr, og vil sandsynligvis medføre en kraftig udgiftsstigning, hvis
modellen indføres i Viborg Kommune.
Modellen der anvendes i Silkeborg og Herning Kommune minder meget om den ordning, som Viborg
Kommune havde før 1. januar 2014. Denne model kan man således forvente, vil medføre udgifter der
svarer til Viborg Kommunes udgifter tidligere. Her var budgettet i 2014 ca. 1.358.000 kr. Heri indgår
både udgifter til taxakørsel samt til kørselsgodtgørelse til de pensionister, der anvender egen bil.
Aarhus Kommune anvender også en refusionsordning, som desuden suppleres af visitation. En
lignende model arbejder Herning Kommune på at indføre.
Modellen der anvendes i Roskilde Kommune minder i høj grad om den nuværende Viborg model, som
på baggrund af ændringerne pr. 1. januar 2014 medførte en udgift på ca. 321.000 kr. i 2014
Et groft overslag på en lægekørselsordning i Viborg Kommune baseret på Ringkøbing-Skjerns model
vil være en udgift på op mod 3,5 mio. kr. Her tages der udgangspunkt i, at søgningen til ordningen
utvivlsomt vil stige, såfremt der hverken er visitation til, eller kontrol med, ordningen, og borgeren ikke
længere selv skal lægge ud for kørslen.
Ringkøbing-Skjern indbyggertal:
Antal borgere i ordningen i 2013:
Udgift til ordningen i 2013:
ca. 57.000
1.499
2.200.000 kr.
Hvis disse tal overføres til Viborg Kommune
Viborg Kommune indbyggertal
ca. 95.000
Anslået antal borgere i ordningen
ca. 2.500 (95.000/57.000*1.499)
Anslået udgift til ordningen
ca. 3.600.000 kr. (95.000/57.000*2.200.000)
Udgifterne til ordningen kan nedbringes, hvis der indføres visitation til ordningen. Desuden kan man
gå ud fra, at Ringkøbing-Skjerns høje udgifter til en vis grad skyldes, at de fleste borgere skal
transporteres til Herning eller Holstebro ved speciallægebesøg og diagnostiske
hospitalsundersøgelser.
Viborg Kommunes lægekørselsordning er blandt de billige, når der sammenlignes med andre
kommuner. Refusionsordninger anvendes dog også af en række andre kommuner, hvor ordningen i
1
03-03-2015
de fleste tilfælde fungerer gnidningsløst. Hvis ordningen ændres må det forventes, at udgifterne til
såvel selve kørslen og til administration forøges.
BILAG
1 Åben 63913-15_v1_Notat om andre kommuners erfaringer.docx(1).pdf
73555/15
INDSTILLING
Kommunaldirektøren indstiller,
at redegørelsen tages til efterretning, og
at det drøftes om Viborg Kommunes lægekørselsordning skal fortsætte i den nuværende form.
BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 03-03-2015
Fraværende: Peter Juhl
Ældre- og Sundhedsudvalget tog redegørelsen til efterretning
2
Pensionisters muligheder for godtgørelse i forbindelse med transport til læge mv.
Personer, der modtager pension har ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læger,
speciallæger og diagnostiske undersøgelser på hospitalerne. Langt størstedelen af denne transport foregår
uproblematisk. Borgerne kan vælge at køre selv eller med andre eller anvende offentlig transport, og hvis
borgerens udgifter til transport overstiger 25 kr., kan borgeren få refunderet udgifterne. Udgangspunktet er
at man skal anvende det billigste forsvarlige transportmiddel.
Ordningen omfatter kun de ovennævnte sundhedsydelser. Der kan altså ikke ydes godtgørelse ved kørsel
til:
Tandlæge
Kiropraktor
Fysioterapeuter
Psykolog
Fodterapeuter
Bandagister
Området reguleres af Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven.
En lille del af borgerne er ved så dårligt helbred at de ikke kan anvende offentlige transportmidler eller
Flextur og derfor har Viborg Kommune et tilbud om, at de anvende taxa til transporten og få refunderet
udgifterne til transport hertil. Dette notat vedrører primært mulighederne for taxakørsel, men det er
væsentligt at huske, at langt de fleste pensionister transporteres i egen bil eller med offentlig transport.
I praksis betyder det, at pensionister, der har behov for transport fra dør til dør, når de skal til lægen, kan
bestille en taxa. Borgeren betaler i første omgang selv for transporten frem og tilbage. Efterfølgende
indsender borgeren kvitteringerne for kørslen til Borgerservice som refunderer udgifterne til borgeren.
Andre kommuner tilbyder en ordning, hvor den kommunale service går endnu videre. Disse kommuner
tilbyder f.eks. at bestille taxaen for borgeren og håndterer betalingen, således at betalingen foregår mellem
kommune og taxaselskab. Det vidt forskellige serviceniveau som kommunerne har fastlagt betyder
naturligvis, at kommunernes udgifter til ordningerne varierer betragteligt.
Konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte har i 2012 udarbejdet en kortlægning af de forskellige offentlige
kørselsordninger, herunder lægekørsel. Rapporten understreger forskellene i kommunernes udgifter til
ordningen, og belyser nogle af de variable, der er årsag hertil.
Rapporten viser, at der er voldsomme forskelle i kommunernes udgifter, den dyreste kommune har
udgifter pr. borger til lægekørsel der er 9 gange højere end den billigste kommune.
Forskellen ligger delvist i forhold som ligger udenfor kommunernes indflydelse, f.eks. antallet af ældre og
afstand til speciallæger. Disse forhold har en del betydning, mens andre udefrakommende forhold har
mindre betydning, f.eks. taxaselskabernes priser.
De forhold som kommunerne har indflydelse på, er bl.a. visitations- og bestillingspraksis og betalingsform
samt opfølgning på de indkomne regninger.
Deloittes undersøgelse peger på, at der er en tydelig sammenhæng mellem at de kommuner der anvender
en refusionsordning har markant lavere udgifter. Det samme gør sig gældende for de kommuner der har
stram visitationspraksis til ordningen.
Viborg har ikke strammet på visitationspraksis, men ændret bestillings- og refusionsvilkår. Erfaringen fra
Viborg understøtter således rapportens konklusion om, at refusionsordninger medfører lavere udgifter
Rapporten giver ikke svar på baggrunde herfor, men grundene kan være at man udviser større mådehold
med taxakørsel når man selv skal lægge ud. Det vil sige, at borgeren finder andre transportløsninger eller at
borgeren går mindre til læge, når man selv skal bestille kørsel og søge refusion. En anden forklaring kan
være, at borgeren efterfølgende ikke ønsker eller opgiver at søge refusion. Det vil sige borgeren frivilligt
eller ufrivilligt selv betaler for transporten.
Hvis der ikke etableres en refusionsordning, kan kommunen i stedet påvirke brugerfrekvensen gennem
visitation til kørsel, således at det sikres, at de der søger om godtgørelse/fribefordring faktisk har behovet.
Visitation til kørsel kan ligeledes anvendes i kombination med en refusionsordning, hvis kommunen ønsker
at styre området endnu strammere.
I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at visitation medfører en øget administrativ udgift. Deloittes
rapport bemærker, at Ballerup Kommune har overladt ansvaret for visitation til kørselsordningen til de
praktiserende læger, hvilket sandsynligvis er årsagen til det meget store antal brugere af ordningen i
Ballerup Kommune.
Lægekørsel i andre kommuner
Herning Kommune
Herning Kommune har i øjeblikket organiseret lægekørselsordningen på den måde, at en kommunal
medarbejder gennemfører en visitationssamtale med borgere, der søger om ordningen. På baggrund af
samtalen afgøres, det om borgeren skal bevilges kørselsordning, og om bevillingen er permanent, eller skal
vurderes løbende. Efter bevillingen kan borgeren bede Borgerservice om at bestille transporten, når det er
nødvendigt. Borgerservice håndterer efterfølgende betalingen for transporten. Som følge af stigende
udgifter til ordningen har Herning Kommune dog besluttet at man snarest går over til en ny ordning. I den
nye ordning skal borgeren udfylde et ansøgningsskema, og på baggrund heraf gives der bevilling enten for
en enkelt transport eller en permanent bevilling. Herefter kan borgeren anvende taxa til transporten.
Borgeren bestiller og betaler selv taxaen og kan efterfølgende indsende kvittering(underskrevet af lægen)
til kommunen, hvorefter udgiften refunderes.
Roskilde Kommune
Roskilde Kommune havde den laveste udgift til lægekørsel blandt de kommuner, der indgår i Deloittes
undersøgelse. Roskildes ordning er stort set identisk med ordningen i Viborg.
I Roskilde Kommune sker der ikke en egentlig visitation til ordningen, i stedet stoler man borgerens egen
vurdering af helbredet. I mange tilfælde ringer de ældre dog til kommunen og spørger, om det er i orden at
tage en taxa til lægen, men der er altså ikke et formelt krav om forhåndsgodkendelse.
I Roskilde skal de ældre ligeledes selv bestille og betale for transporten. De praktiserende læger skal
dokumentere, at der har været tale om lægebesøg(ved at stemple kvitteringen for transporten til læge) og
kvitteringerne indsendes efterfølgende til kommunen, som refunderer udgifterne. Kravet om lægens
dokumentation er opgivet i Viborg Kommune, delvist som følge af modvilje fra lægerne og som følge af
ønske om at forenkle ordningen.
I Roskilde Kommune har man haft refusionsordningen i mange år, og der opleves ingen problemer med
ordningen.
Ringkøbing-Skjern Kommune
I Ringkøbing-Skjern Kommune skal borgeren udfylde en ansøgning om kørsel til læge eller speciallæge og
indsende den til Borgerservice. Hvis borgeren bliver bevilget lægekørsel, sender Borgerservice et
bevillingskort til borgeren.
Herefter kan borgeren bestille en taxa, når behovet opstår. I taxaen fremvises bevillingskortet, hvorefter
taxaselskabet sender regningen til kommunen.
I Ringkøbing-Skjern kommune sker der ikke en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov for ordningen
og der følges ikke systematisk op på de indkomne regninger. Det betyder at ordningen er billig at
administrere. Kommunen har 1.499 borgere, der har fået bevilget et taxakort og de havde udgifter i 2013
på 2,2 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommune er lidt mere end halvt så stor som Viborg Kommune. Til
sammenligning anslår forvaltningen, at Viborg Kommune i 2013 havde ca. 500 borgere, der benyttede sig af
den gamle kørselsordning og en årlig udgift på ca. 1,2 mio. kr.
Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune er man primo 2014 gået over til en refusionsordning, hvor borgeren selv bestiller og
betaler for taxaen og efterfølgende søger refusion. I Aarhus har man desuden en central visitation til
ordningen, hvor en visitator på baggrund af en konkret, individuel vurdering afgør om borgeren kan indgå i
ordningen. Vurderingen sker på baggrund af borgerens journal samt samtale med borgeren og eventuelt
også kommunalt personale, der har tilknytning til borgeren. Borgeren modtager enten en permanent eller
tidsbegrænset bevilling. I forbindelse med overgangen til den nye ordning har Aarhus Kommune også
oplevet en stigning i antallet af henvendelser og klager over ordningen. I Aarhus har borgeren ud over
muligheden for at aflevere kvitteringer pr. mail og brev desuden mulighed for at aflevere kvitteringerne på
lokalcentre, som herefter sørger for at indsende kvitteringerne til den kommunale administration. Aarhus
Kommune havde tidligere en ordning der ligner Ringkøbing-Skjerns. På baggrund af en kraftig stigning i
udgifterne valgte kommunen at ændre ordningen.
Silkeborg Kommune
I Silkeborg Kommune er lægekørslen organiseret på en måde, der svarer til organiseringen i Viborg ind til
den 1. januar 2014. Det vil sige, at borgeren ved behov for transport til lægehjælp kontakter kommunen.
Der gennemføres en visitationssamtale og der bestilles en taxa til borgeren, hvis den kommunale
medarbejder vurderer, at borgeren har behov herfor. Der er altså tale om en engangsbevilling. Betaling for
transporten håndteres via kommunen og Midttrafik/taxa.
Sammenfatning
Roskilde, Ringkøbing og Viborg har ordninger, der medfører et meget lille behov for administration, f.eks.
ved ikke at gennemføre en egentlig visitation. Det betyder, at borgeren ikke skal igennem forskellige
bureaukratiske procedurer inden kørslen kan foretages, men det giver også kommunen mindre mulighed
for at sikre, at de borgere der anvender ordningen, rent faktisk har behovet.
Det lader dog til, at kravet om, at borgeren selv bestiller og i første omgang selv betaler for transporten
medfører et betydeligt mådehold med anvendelsen af taxa, hvilket er med til at sikre, at Viborg Kommune
har relativt lave udgifter til ordningen.
Silkeborg, Aarhus og ind til videre også Herning gennemfører en egentlig visitation af borgerne inden der
bevilges taxakørsel. Visitationen kan enten ske ved at borgeren visiteres hver gang der er behov for
transport, eller ved at borgeren modtager en permanent eller tidsbegrænset bevilling på baggrund af en
ansøgning. Sidstnævnte løsning er dog vanskeligt forenelig med akut opstået behov for transport, og i de
situationer er der således behov for at kommunen eller taxaselskabet er fleksible. Det kan f.eks. bestå i, at
visitationen giver bevilling med tilbagevirkende kraft og refunderer borgerens udgifter.
Princippet om at borgeren selv håndterer en del af det praktiske arbejde omkring bestilling af kørsel og
refusion af udgifter følger trenden i forhold til de mange andre selvbetjeningsløsninger, der indføres i det
offentlige. Hvis ordningen skal forenkles for borgeren vil det kræve øget administration, f.eks. til
telefonpasning og sandsynligvis også til visitation. Hvis den økonomiske ramme skal holdes skal
finansieringen heraf findes indenfor Sundhed og Omsorgs budget.
Bilag: 6.3. Udvikling i Viborg Kommunes udgifter til
lægekørsel/befordringsgodtgørelse 2010-2015
Adgang: Åben
Bilagsnr: 309728/15
Udvikling i Viborg Kommunes udgifter til lægekørsel og befordringsgodtgørelse 2010-2015
Opgjort pr. 28.8.2015
Udgifter 1. halvår 2010
Forbrug
857.304,77
634.997,28
1.211.865,87
151.850,78
911.207,20
416.581,98
772.357,49
439.783,98
214.531,34
163.162,83
119.819,44
Budget
1.570.000
Overskud
77.697,95
1.610.000
246.283,35
1.657.000
329.210,82
1.481.000
268.858,53
1.358.000
980.305,83
1.379.000
1.259.180,56
Bilag: 7.1. Referat fra SAU-Handicapråds fællesmøde 25.8.2015
Adgang: Åben
Bilagsnr: 314252/15
Job og Velfærd
Ledelsessekretariatet
Dato: 03-08-2015
Sagsnr.: 14/14041
Sagsbehandler: vp8mk
Referat
Mødedato:
25. august 2015
Mødetidspunkt: 14.00 - 16.00
Mødested:
Viborg Rådhus, Multisalen
Mødeleder:
Søren Gytz Olesen
Referent:
Mie Klarsø
Mødedeltagere: Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Anders Bertel, Nikolai
Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg, Ulla Serup Thomsen,
Jacob Lynnerup, Flemming Bastrup, Susanne B. Andersen, Orla
Annexgaard, Knud Gaarn-Larsen, Anders Bertel, Flemming
Gundersen, Mette Andreassen, Susanne Bendtsen, Claus Fjeldgaard, Jan Skougaard.
Fraværende:
Niels Dueholm, Per Christensen, Charlotte Burvil, Lone Langballe, Marius Kristensen, Ole Elbæk,
Fællesmøde mellem Social -og Arbejdsmarkedsudvalget og Handicaprådet
1. Velkomst v/ Søren Gytz Olesen, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Søren Gytz Olesen byder velkommen
2. Tema: Det gode liv, v/ Claus Fjeldgaard, Socialchef
Punkt 2 og 3 blev slået sammen.
Claus Fjeldgaard orienterer om planen for implementering af Socialpolitikken, drøftelse af kerneopgaven og ny kvalitetsstandard. Claus Fjeldgaards oplæg lægges som bilag til referatet.
Socialpolitikken er grundlaget for Socialområdets indsatser – indholdet skal afspejles i alle indsatser,
medarbejderes adfærd.
Kerneopgaven: Hvilken forandring for borgerne skal Socialområdet være med til at skabe – og hvad
kræver det af os? Spørgsmålet blev drøftet ved bordene:
 Det kræver en holdningsændring hos borgeren. For at borgernes skal føle sig trygge, skal
borger og medarbejder se hinanden som ligeværdige samarbejdspartnere.
 Holdningsændring fra service til samarbejde om at nå borgerens mål.
 Ligeværdighed i relationen. Forberedelse fra begge parter. Det stiller krav om, at borgerne
har den nødvendige information.
 At møde borgerne hvor de er, selvbestemmelse og ligeværdighed
 At folk kan behandles forskelligt for at blive behandlet lige.
 Tydelig, præcis kommunikation i mødet mellem borger og kommune, skriftlige referater, som
borgere kan vende tilbage til.
 Når en borger kommer med en diagnose, kan borgeren forvente at medarbejderen kender til
området og diagnosen.
 Hovedbudskab: kommunikation og forventningsafstemning er vigtige i arbejdet med implementering af den nye politik
3. Tema: Ressourcetildelingsmodel og kvalitetsstandarder, v/ Claus Fjeldgaard, Socialchef
Claus Fjeldgaard orienterer om det igangværende arbejde med Voksenudredningsmetoden, ressourcetildelingsmodel og kvalitetsstandarder:
Der udvikles kvalitetsstandarder for alle de ydelser, Socialområdet yder. Der er en udfordring i forhold til præcise kvalitetsstandarder som skal skabe ensartede ydelser, samtidig med at der levnes
rum for medarbejdernes faglighed og relation med borgeren.
Hvilke opmærksomhedspunkter, skal vi have med, når vi udarbejder kvalitetsstandarder:
 Er der risiko for at helheden forsvinder – at ydelserne fraktioneres?
 Risiko for kassetænkning
 Bekymring for de små tilbud – tager det tid at indføre, følge op mv.
 Risiko for at man glemmer at borgerne har et 24-timers liv
 Det kræver at man får spurgt ind til alle aspekter af fx ”medicinhåndtering”
 Man må ikke gå på kompromis med fagligheden – den faglige vurdering
 Man skal være obs. på, i VUM, at de fleste vil gøre sig bedre end de faktisk er
 Bekymring i forhold til VUM: hvordan indtastes og vurderes oplysninger om borgeren?
 Bekymring i forhold til om kvalitetsstandarder udmøntes i ufleksible ”støtte-pakker”
4. Status på budgetoplæg for 2016-2019, v. Claus Fjeldgaard.
Claus Fjeldgaard orienterer om status på Socialområdets budget:




Socialområdet ser et voldsomt økonomisk pres i 2015, 2016, 2017 på grund af stor tilgang af
borgere
SAU præsenteres for en handleplan på næste udvalgsmøde d. 1. september 2015.
Det handler ikke om manglende budgetoverholdelse i driften, men om tilgang af borgere
pga. f.eks. flere i STU, flere i psykiatrien (tidligere udskrivning), flere borgere med sværere
diagnoser, der kræver meget støtte – både Handicap og Psykiatri
Handicaprådet opfordrer SAU til at kæmpe for at Socialområdet prioriteres ved de kommende budgetforhandlinger
5. Indkomne punkter fra Handicaprådet:
-
Sundhed: Handicaprådet stiller forslag om samarbejde med Dansk Handicapidrætsforbund om
træning for beboere i Socialområdets botilbud.







Der kan tænkes i forslag, der involverer frivillige kræfter i sundheds/idrætstilbud til handicapområdet
Foreningernes muligheder for at søge midler til handicapidræt skal synliggøres
Der kan oprettes samarbejde mellem idrætsforeninger og DHIF om at tilbyde hold til fx
udviklingshæmmede
Viborg Idrætsråd bør involveres i at udbrede de gode historier og skabe yderligere synlighed
Claus orienterer om et nyt samarbejde med en løbeklub om løb med borgere i løbestole
samt samarbejde med DHIF om rekruttering af borgere til et nyt handicapbadmintonhold
Det undersøges, om ikke-foreninger få lov til at anvende f.eks. kommunale haller
Kan området opdyrkes i samarbejde mellem SAU, Handicapråd og Kulturudvalget? Beslutning: Handicaprådet fremsender forslag til de to udvalg.
-
Frivillighed: Handicaprådet ønsker at blive orienteret om inddragelse af ufaglærte frivillige samt
uddannelsestilbud/-krav til de frivillige.
 Claus Fjeldgaard orienterer om Socialområdets tilgang til frivillighed: Frivillige er karakteriseret ved at være det mennesker, de er, ikke en faglighed. Claus Fjeldgaard forestiller
sig ikke at de frivillige skal uddannes, men at det er det faglige personale, der skal efteruddannes.
 Handicaprådets opfordrer til uddannelse af frivillige f.eks. i forhold til kommunikation og
hjælpemidler
 Handicaprådet opfordrer til samarbejde mellem frivillighedskoordinatorer og alle de frivillige foreninger
-
Rehabilitering: Handicaprådet ønsker at blive orienteret om hvordan social rehabilitering tænkes
ind som en del af rehabiliteringen?





Handicaprådet uddyber, at spørgsmålet stilles på baggrund af at rehabiliteringsplaner ofte handler om praktiske evner, ikke om at støtte borgerne til at indgå i fællesskaber
Claus Fjeldgaard oplyser, at udgangspunktet for indsatserne i Socialområdet er social
rehabilitering, men ensomhed er en udfordring: det er en udfordring at skabe netværk –
at give borgerne en ven.
Spørgsmålet bør måske adresseres inden for Sundhedsområdet, som står for rehabiliteringen.
Det drøftes, hvordan der kan skabes relationer ikke bare internt i f.eks. botilbud, men
også mellem botilbud, idrætsforeninger, og hvordan det kan være et element i visitationen.
Det drøftes, at der kan måske gøres en større opsøgende indsats i civilsamfundet, i forhold til at engagere frivillige, og skabe netværk på den måde
6. Eventuelt
 Handicaprådet planlægger en tur til Frederikshavn, hvor der afholdes Handicapmesse den
2.-3. oktober. Programmet sendes til SAU, når det foreligger.
 Knud Gaarn-Larsen opfordrer til udvikling af flere socialøkonomiske virksomheder, og afholdelse af kursus om socialøkonomiske virksomheder. Ikast-Brande Kommune kan være til inspiration, evt. gennem John Kvistgaard, der er tidligere ansat i Ikast-Brande.
7. Afrunding af dagens møde v/ Ove Kent Jørgensen, næstformand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Ove Kent Jørgensen takker for et godt møde.
Fællesmøde med Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget
25. august 2015
Processen for den ny socialpolitik
Input
Januar / februar
Bred inddragelse
Arrangementer med
socialområdets
borgere
Status
Udkast
Marts
Opsamling på
input
April / maj
Udkast til
socialpolitik
udarbejdes
Midtvejsmøde
Feed back
Juni
Alle får mulighed
for at kvalificere
udkastet til
socialpolitik
Høringsmøde
Opstartsmøde
Ny social politik
September
Politisk
godkendelse
Forberedelse af
implementering
September
- Fokus på
kerneopgaver
- Udarbejdelse af
kvalitetsstandard og
ressourcetildelingsmodel
Socialpolitikkens inddragende proces
Læs alle 190 postkort, de
mange input og
fortællinger om
socialpolitikkens
tilblivelse på:
viborg.dk/socialpolitik
Dagens tema
Opstartsmøde
Midtvejsmøde
Workshops for
socialområdets
medarbejderne
Input til
vision og
temaer
Dialog i gågaden med
byens borgere og
foreninger
Inddragelse af
foreninger og råd
I dag skal vi tale om, hvordan vi får ført
socialpolitikken ud i livet?
Implementering af socialpolitikken
•
Implementeringen af socialpolitikken kommer til at gå på flere ben:
• Drøftelse af kerneopgaven
• Indførelse af voksenudredningsmetoden (VUM)
• Ny kvalitetsstandard
Implementering af socialpolitikken
Socialpolitik
Kerneopgave
Mål
Opfølgning
Kvalitetsstandard
Oversættelse
ADFÆRD
Hvad er en kerneopgave?
•
•
•
Kerneydelserne er de produkter eller services, som borgerne først og fremmest ville
savne, hvis Socialområdet forsvandt: vejledning og støtte, pleje og omsorg osv.
(Kvalitetsstandarderne)
Kerneopgaven er derimod den forandring hos borgeren, som Socialområdet skal
være med til at skabe – og dermed vores adfærd
Pejlemærker for kerneopgaven:
 En kerneopgave er i ental
 En kerneopgave rummer borgerens aktive deltagelse
 En kerneopgave kan kun løses af flere fagligheder
Hvad er Socialområdets kerneopgave?
DRØFT KERNEOPGAVEN I FORHOLD TIL SOCIALPOLITIKKEN:
•
Hvilken forandring hos borgerne, skal Socialområdet være med til at skabe, og
hvad kræver det af os?
Voksenudredningsmetoden
• Voksenudredningsmetoden = VUM
• Udviklet af Socialministeriet og KL
• Formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen
• Metoden indeholder redskaber til alle væsentlige sagstrin dvs. fra modtagelse af henvendelse til
opfølgning af indsats
• Sikre at borgeren inddrages i alle dele af sagsbehandlingen
• Voksenudredningsmetoden bygger på borgerens egen oplevelse
• Implementeret i Socialafdelingen i maj 2015
• Understøttet af it-systemet inCorp
Fysisk
Psykisk
Socialt problem
funktionsnedsættelse
Intellektuel/kognitiv
Sindslidelse
Hørenedsættelse
forstyrrelse
• Angst
Prostitution
Kommunikationsnedsættelse
•
Demens
• Depression
Mobilitetsnedsættelse
•
Hjerneskade
• Forandret
Udadreagerende adfærd Selvmordstanker og –
Indadreagerende adfærd forsøg
Synsnedsættelse
•
Udviklingsforstyrrelse
virkelighedsopfattelse
Seksuelt krænkende
Overgreb
- Opmærksomheds-
• Personlighedsforstyrrelse
adfærd
Misbrug
• Spiseforstyrrelse
Omsorgssvigt
Hjemløshed.
Døvblindhed
forstyrrelse
•
Praktiske opgaver i hjemmet
Hjælp og omsorg for andre
Praktiske opgaver
Indkøb
Madlavning
- Autismespektrum
• Tilknytningsforstyrrelse
Udviklingshæmning
• Stressbelastning
Kriminalitet
Social isolation
Selvskadende adfærd
Samfundsliv
Socialt liv
Sundhed
Beskæftigelse
Samspil og kontakt
Helbredsforhold
Bolig
Relationer
Kostvaner og livsførelse
Uddannelse
Sociale fællesskaber
Medicinsk behandling
Privatøkonomi
Netværk
Rengøring og tøjvask
Kommunikation
Mobilitet
Egenomsorg
Forstå meddelelser
Gang og bevægelse
Af- og påklædning
Fremstille meddelelser
Ændre og opretholde
Vask
Samtale
kropsstilling
Kropspleje
Anvendelse af
Bære, flytte og håndtere
Toiletbesøg
kommunikationshjælpe-
genstande
Drikke
midler og - teknikker
Færden med transportmidler
Spise
Kommunikationsmiddel
Omgivelser
Holdninger i omgivelserne
Boligområde
De 11 temaer i
Voksenudredningsmetoden
Kvalitetsstandarder og ressourcetildelingsmodel
•
•
For at understøtte Voksenudredningsmetoden har flere kommuner valgt at
udarbejde kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov.
Det er kvalitetsstandarder, hvor det præciseres:
•
•
•
•
•
1) hvad der konkret ydes støtte til,
2) hvor støtten tilbydes,
3) hvem der yder støtten samt
4) hvornår den tildelte støtte afsluttes.
Kvalitetsstandarder skal tydeliggøre Socialområdets kerneopgave og præcisere det
konkrete indhold i den tildelte støtte, herunder præcisere hvad der ikke er indeholdt
i støtten.
Kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarder skal sikre en ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte
indsatser, hvor den grundlæggende tanke er, at de skal fungerer som:
•
•
•
•
En beskrivelse af Viborg Kommunes serviceniveau
Et arbejdsredskab for visitation i Socialafdelingen
Et styringsredskab for administration og politisk ledelse
Et værktøj til sikring af ensartethed i behandlingen af kommunens borgere.
Kost og indkøb jf. § 85 – Socialpædagogisk støtte
Støtte og træning til indkøb
Lovgrundlag for
§ 85 i Lov om Social Service.
indsatsen.
Hvilket behov dækker At borgeren støttes eller trænes til selv at købe ind.
indsatsen?
Hvad er formålet med At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der
indsatsen?
sætter dem i stand til selv at kunne købe de ting de har behov for, herunder også får
fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer.
Hvad indgår i
indsatsen?
Hvad indgår ikke i
indsatsen?
-
Planlægning og træning af indkøb.
Hjælp til indkøbsordning.
Udføreren foretager ikke indkøb uden borgerens deltagelse.
Indsatsen, der kan dækkes efter servicelovens §§ 83, 84 og 86 (herunder
indkøbsordning).
Ledsagelse efter servicelovens § 97.
Hvilke kriterier indgår
for tildeling af
indsatsen?
Indsatsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette,
moderate eller svære problemer inden for temaet praktiske opgaver i hjemmet.
Indsatsens omfang?
Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles niveau? op til et halvt år
Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles niveau? op til et
halvt år
Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles niveau? op til et halvt
år
Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens
rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation.
Hvor leveres
indsatsen?
Som udgangspunkt tilrettelægges den socialpædagogiske støtte efter borgerens
konkrete og individuelle behov. Den socialpædagogiske støtte kan, hvis det vurderes
mest hensigtsmæssig for borgeren, gives som trænings- og kursusforløb i grupper.
Hvad koster indsatsen
for borgeren?
-
Ingen brugerbetaling.
Borgeren betaler egne indkøb.
Hvor ofte følges op på Der foretages opfølgning når den visiterede indsatsen er leveret. Herefter kan
indsatsen?
borgeren søge om støtte på ny.
Særlige bemærkninger. Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i
form af indkøbsordning vurderes.
Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.
Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen.
Eksempel på beskrivelse af
støtte til kost og indkøb
Opmærksomhedspunkter
•
Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi have når vi udarbejder kvalitetsstandarder?
Bilag: 12.1. Handicaprådets årshjul 2015.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 314479/15
Handicaprådets årshjul 2015
Årshjulet bliver løbende opdateret
Fremhævede datoer er rådets ordinære møder
Dato
Tidspunkt
15. januar
15.00 – 18.00
Mødeaktivitet
Kvalitetsstandarder for Servicelovens § 83 – redegørelse for sammenhæng
mellem visitationen til udførelse af opgaver, mens medarbejderne gives en
vis tid pr. borger/besøg.
Lokale
M5
Drøftelse af program for Det Centrale Handicapråds årsmøde den 3. februar
2015 på Nyborg Strand
3. februar
17. februar
Det Centrale Handicapråds årsmøde på Nyborg Strand
15.00 – 18.00
Valgdeltagelse for borgere i Handicaprådets målgruppe, herunder fysisk tilgængelighed
M1.4
Høring om sundhedsaftale
24. februar
12.30 – 14.30
Møde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Multisalen
3. marts
15.30 – 17.00
Møde med Børne- og Ungdomsudvalget
M1.4
Orientering om ledsagelse v/Claus Fjeldgaard
17. marts
15.00 – 18.00
Orientering om ændring på Tårnly v/Mette Schrøder og Birgith Langballe
M1.4
Drøftelse af tilgængelighed ved valg v/Erik Mathiasen og Rikke V. Kjærulff
Hjerneskadeområdet for børn og unge og overgange til voksenområdet
5. maj
15.00 – 18.00
Orientering om status på/evaluering af frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet v/Lis Elgaard
M1.4
Orientering om økonomien for borgere i ressourceforløb/på kontanthjælp
v/Lis Elgaard
9. juni
15.00 – 18.00
En overordnet introduktion til Viborg Kommunes økonomi v/Bjarne Hansen
M1.4
Budgetoplæg sendes formelt til høring i Handicaprådet/DH
17. august
Orientering om VUM og InCorp, v/Rikke Sandal/Lars Gormsen
15.00 – 18.00
M1.4
Status på læringscentre og kompetenceudvikling i folkeskolen, v/Chris
Rævsgaard Hansen
Valgafviklingen/tilgængeligheden
Møde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
25. august
14.00 – 16.00
Multisalen
Budgetoplæg
Virtuel bostøtte v/ Gitte Skaarup
M1.4
15. september
15.00 – 18.00
Præsentation af katalog fra Sundhed og Omsorgs teknologimesse v/Peter
Bahnsen
Opfølgning TOPI v/Ole Elbæk og Cita Ammitzbøll
Status vedrørende Hald Ege området v/Claus Fjeldgaard
20. oktober
15.00 – 18.00
17. november
15.00 – 18.00
8. december
Besigtigelsestur
God adgang i kommunale bygninger
Oplæg om eller ved de fem frivillighedskoordinatorer i Børn & Unge, Sundhed & Omsorg samt Socialområdet
Oplæg ved kulturforvaltningen om frivillighed, kultur, idræt for unge med
handicap
15.00 – 18.00
M1.4
Idræts- og foreningstilbud til handicappede. Oplæg ved Grete Schøler Pedersen fra Dansk Handicap Idrætsforbund
Punkter til årshjulet 2016:
·
M1.4
Ordblindeundervisning

Viborg Handicapråd - Viborg Kommune

Transcription

Similar documents

Referat Handicaprådet 24. august 2015

DANSK HANDICAP FORBUND Aarhus / Randers Afdeling

Etik i behandlingsrelationen Workshop Anne Lindhardt

Redegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter

Personlige trænere hos Kurhotel Skodsborg Spa og Fitness

Personlige trænere hos Kurhotel Skodsborg Spa og Fitness

Personlige trænere hos Kurhotel Skodsborg Spa og Fitness