Tour de Virksomhed Sorggrupper med effekt Test og kultur

Transcription

6. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
3
Moder Jord
Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke klimarigtigt, når de
køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen.
Side 4
Tour de Virksomhed
Sorggrupper med effekt
Test og kultur
En gruppe psykologistuderende
har været på karriereafsøgningstur ud i konsulentlandskabet.
Far eller mor dør efter et liv med
alkoholmisbrug. Der skal særlige
tilbud til at hjælpe børnene.
Man anvender danske test i
Grønland. Det er usikkert, om
resultatet bliver retvisende.
SIDE 8
SIDE 16
SIDE 20
› LEDER
6. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
3
sikre barnets tarv,
Forældreansvarsloven skal
om bopælsforældrene
og det kan ikke måles på,
fordeler sig 50/50 på køn.
Moder Jord
Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke klimarigtigt, når de
køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen.
SIDE 4
Tour de Virksomhed
Sorggrupper med effekt
Test og kultur
En gruppe psykologistuderende
har været på karriereafsøgningstur ud i konsulentlandskabet.
Far eller mor dør efter et liv med
alkoholmisbrug. Der skal særlige
tilbud til at hjælpe børnene.
Man anvender danske test i
Grønland. Det er usikkert, om
resultatet bliver retvisende.
SIDE 8
SIDE 16
SIDE 20
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Lad os tale om børnene
F
orældreansvarsloven skal revideres. Lige nu fokuserer politikere og presse på en
ligestillingsdagsorden baseret på forældrenes køn, og mange er parate til at
byde ind på den. For det endelige resultats skyld håber vi på en proces, der
bringer emnet på skinnerne efter den indledende afsporing.
Der skal gøres op med mødres traditionelle dominans over fædre, når de to går fra
hinanden, hedder det. Forældrene skal have ligelig magt over børnenes liv. I over 90
procent af tilfældene er det kvinden, der bliver bopælsforælder, og hende, der får børnepengene udbetalt. Farmand må nøjes med rollen som samværsforælder.
Og så er det, jeg begynder forfra. Forældreansvarsloven handler nemlig ikke om
forældrene, men om børnene. Den handler ikke om kønspolitik og en matematisk
fordeling af skilsmissebørn på mor og far. Loven skal sikre barnets tarv, og det kan
ikke måles på, om bopælsforældrene fordeler sig 50/50 på køn.
Ni ud af ti par, der skilles, kan godt finde ud af tingene. Der er ikke brug for meget
revision her. Hvis de fleste børn kommer til at bo hos mor, er det, fordi familierne selv
har valgt det.
At kønsfordelingen er symptom på, at noget andet er galt, er evident, men ikke
centralt i denne sammenhæng. Her handler det om børnene, om deres tarv, og ikke
om et samfund, der trænger til visioner om ligestilling
mellem kønnene.
I den reform, der vitterlig er brug for, skal vi primært hindre de konflikter, vi støder på i ti procent af
tilfældene. Vi skal ikke som i dag vente med at sætte
ind, til forældrene ikke længere kan samarbejde,
men forebygge, at vi overhovedet kommer dertil.
Rammerne om forældrerådgivning og konfliktmægling trænger kraftigt til forbedring.
Vi skal altid have børnene i centrum, lyder socialministerens kommentar til debatten. Det er klogt
sagt. Når man i sin tid omdøbte loven fra noget
med ”forældremyndighed” til noget med
”forældreansvar”, var det for at henlede
tankerne på, at der skal tages udgangspunkt i barnets bedste frem for forældrenes rettigheder. Det bliver også
vores budskab, når vi nu henvender os
til partiernes socialordførere.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: [email protected]
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: [email protected]
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.250 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Colourbox
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected]
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr.
5
6
7
Deadline
17/2
2/3
16/3
Udgivelse
7/3
20/3
10/4
› I KORT FORM
Samtale om døden
Reaktionerne spænder lige så vidt, som
man kunne forestille sig: Nogle mener, at
det er godt at få skubbet til tabuiseringerne omkring døden. Andre, at forslaget er
endnu et angreb på danskernes ret til at
tage vare på deres eget liv.
Hvad Det Etiske Råds næstformand,
overlæge Gorm Greisen, har foreslået, er,
at man hvert femte år giver danskere over
65 år og op tilbud om en profylaktisk
samtale om døden med den praktiserende læge. Mere konkret forestiller han sig,
Djøfs
at ældre fx bør tage stilling til genoplivning, hvis de får et slagtilfælde, og at
”realistiske scenarier” knyttet til døden
kan tages op.
Ideen bakkes op af Det Etiske Råds
formand, Jacob Birkler, der netop har
udgivet debatbogen ”Døden i et profes
sionelt perspektiv” – om de valg, den
døende eller de pårørende kan komme til
at stå over for, og som man bør forholde
sig til, inden situationen bliver aktuel.
Han understreger, at samtalerne ikke må
kunne opfattes som påtrængende, men at
det vil være godt at få sat ”lidt tanker på
livets afslutning”.
Større skepsis møder man hos Lise
Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, som peger på, at det i givet
fald ikke nødvendigvis skulle være læger,
der stod for samtalerne, men at nogle
ville foretrække at tale om døden med
deres præst eller psykolog i stedet. Og
ikke først fra 65 år og op.
jc
God
medlemsservice
I øjeblikket skruer Psykologforeningen op for ’Projekt medlemsservice’,
som man kunne læse i lederen i det
seneste Psykolog Nyt. Initiativer i
tilknytning hertil vil man kunne se
afspejlet på foreningens medieplatforme – ikke blot som modtagere af
information, men som debattører og
holdningsskabere.
Følg fx med gennem foreningens
lukkede gruppe på Facebook, hvor du
kan gå i dialog om, hvad god medlemsservice er. Du tilmelder dig den
lukkede gruppe på www.facebook.
com > groups > danskpsykologforening.
mlp
medlemmer stresser
Op, op, op. Sådan går stresskurven blandt
jurister og økonomer. Ifølge undersøgelser fra fagforbundet Djøf har man syv år i
træk kunnet måle stigende stress i faggruppen, idet nu hele 41 procent af de
offentligt og privat ansatte djøf ’ere beskriver sig selv som stressede i hverdagen,
lider af søvnproblemer, har et dårligt
alment velbefindende osv.
I en kommentar til den seneste undersøgelse peger arbejdsmiljø- og
stressekspert Tage Søndergaard Kristensen på, at ikke mindst de stadige forandringsdagsordener i det offentlige har
skubbet på udviklingen.
Til Politiken (25. jan. 2015) siger han:
”Næste alle områder inden for det offent-
lige har i de senere år gennemgået en
stadig strøm af organisationsændringer,
som er meget belastende for de ansatte.
(…) Set fra de ansattes synspunkt er der
tale om en uendelig række forandringer,
som ofte forekommer meningsløse, og
som under alle omstændigheder koster
rigtig mange ressourcer, som sjældent er
til stede.”
Vilkårene følges af stigende fokus på
resultatmåling, kontrol og dokumenta
tion af indsatsen blandt de offentligt
ansatte, lyder det til yderligere forklaring
– og til mulig påpegning af, hvad også
andre faggrupper oplever som problematisk.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2015 | SIDE 3
› BÆREDYGTIGHED Af Henning Due
Når
verden skal reddes
Hvad hindrer folk i at ændre adfærd og tænke
klimarigtigt, når de køber ind, vasker tøj og
bruger løs af elektriciteten på arbejdspladsen.
Psykologers faglighed bruges for lidt, selv om
klodens fremtid i høj grad burde trække på den.
M
alaika Thomsen blev ansporet af sin dårlige samvittighed. I brusekabinen om morgenen, hvor hun brugte
litervis af rent, varmt vand, der blev hældt direkte ned
i afløbet. På børneværelset, når hun stillede dukker derind uden
at vide, hvilke giftstoffer hendes børn blev udsat for, når de legede
med dem.
- Jeg er opdraget med en stærk ressourcebevidsthed, fordi min
mor var tanzanier, og da jeg fik mine børn, begyndte jeg at tænke
meget over, hvad det var for en verden, de skulle vokse op i, og
hvilke værdier jeg ønskede at give videre til dem. Jeg besluttede
mig for, at det ikke kunne passe, at jeg skulle have dårlig samvittighed over at tage et varmt bad, og der faldt tiøren, fortæller hun.
Malaika Thomsen er en af landets få psykologer, der arbejder
professionelt med bæredygtig adfærd. I denne sammenhæng ud
fra vinklen: Hvordan kan psykologi bidrage til at finde bæredygtige samfundsløsninger, der sikrer vores daglige behov.
- Jeg er stadig den eneste psykolog til stede, når jeg deltager i
konferencer om bæredygtig omstilling. Men jeg oplever stor tørst
efter psykologviden fra andre faggrupper, som har brug for at blive klogere på, hvad det er for psykologiske mekanismer og barrierer, der forhindrer folk i at ændre adfærd og tænke mere bæredygtigt, når de køber ind, vasker tøj og bruger løs af elektriciteten
på arbejdspladsen.
En case: Under bruseren
For Malaika Thomsen er det intet mindre end vores arts overlevelse, der står på spil.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2015
- Det videnskabelige samfund har gang på gang påpeget, at den
sikre zone for biologisk livsudfoldelse er under alvorligt pres. Det
problem skal løses så hurtigt som muligt.
- Jeg ser flere områder, hvor psykologien kan gøre en forskel.
Først og fremmest skal vi bidrage til at ændre den kommunika
tion, der i dag bruges af myndigheder og medier til at forsøge at
regulere menneskers adfærd.
- Hvis fx Miljøstyrelsen lancerer en oplysningskampagne med
overskriften ’Du har hele dit liv taget bad i 20 minutter. Det skal
du reducere til fem’, vil den blive mødt med stor modstand. Det
kan sammenlignes med en terapisession. Hvis jeg definerer dig
negativt i en terapeutisk sammenhæng, har du svært ved at ændre
dig. Der forsvarer du dig som menneske helt automatisk.
- Det samme fænomen ser jeg udspille sig på samfundsplan,
når myndigheder og nyhedsmedier slår borgerne oven i hovedet
for at gøre opmærksom på deres CO2-skadelige bilkørsel, ferierejser og kødforbrug.
- Faktum er bare, at ingen har undersøgt, hvorfor så mange
mennesker bruger lang tid på at bade. For forældre er det måske
dagens eneste frirum fra skrigende børn og stressede kolleger, og
for den gruppe ville en sådan adfærdsændring betyde en markant
livsforringelse. Her kan psykologer bidrage med vigtig viden.
Desuden har et varmt bad en masse afledte positive effekter, der
ikke medregnes i CO2-regnskaber.
- Et varmt bad øger serotinin-produktionen, giver øget velvære, skaber bedre humør hos den badende, der så bliver en bedre
arbejdskraft den dag. De afledte menneskelige faktorer glemmer
økonomer og ingeniører at indregne, når de skal beregne en handlings effekt på miljø og klima.
Spænder ben for omstillingen
Det store problem med traditionelle oplysningskampagner er ifølge Malaika Thomsen, at de beder folk om at ændre adfærd, uden
at fremlægge bevis for, at handlingen gør en forskel. Her trykker
skoen for alvor. Forskningen viser nemlig, at ændret forbrugerad-
Blå bog
Malaika Thomsen er 36 år og psykolog fra 2011.
Ud over sin private praksis i Næstved arbejder hun
i konsulentvirksomheden HR7 som erhvervspsykolog med speciale i at fremme bæredygtig adfærd
i virksomheder og organisationer.
Se mere på www.hr7.dk.
Illustrationer: Colourbox
færd i praksis ikke har nogen nævneværdig effekt på det globale
CO2-regnskab. Vi tror som forbrugere, at vi køber bæredygtige
produkter, men har ingen garanti for, at det rent faktisk er tilfældet.
- Såkaldt bæredygtigt producerede varer er ikke altid det, de
udgiver sig for at være. Det skyldes, at der i dag ikke stilles krav til
producenterne om at deklarere så detaljeret, at forbrugerne på øjemål kan læse sig til, om det, de putter i indkøbskurven, er bæredygtigt produceret.
Den manglende gennemsigtighed er endnu et eksempel på de
mange sten på vejen, som politisk engagerede forbrugere snubler
over i forsøget på at ændre adfærd.
- Mennesker er psykologisk set informationsvæsener, og vi bliver skøre i hovedet af at få forkerte informationer, fordi vi korrigerer vores virkelighed ud fra de informationer, vi har rådighed.
Samtidig er vi blevet meget mere bevidste om, at vi skader miljøet, uanset hvad vi gør. Blandt andet på grund af oplysningskampagnerne.
Fænomenet kaldes øko-fatique, men Malaika Thomsen peger
også på andre psykologiske faktorer, der i dag spænder ben for en
bæredygtig omstilling af samfundsproduktionen.
Når verden
skal reddes ...
- Fx viser rebound-effekten, at hvis vi sparer penge på elregningen, bruger vi dem i stedet på en tur til Thailand.
Og så er der den såkaldte moral licensing-effekt, der også er med
til at male det globale CO2- og miljøregnskab mere sort end grønt.
- Den handler om, at hvis jeg tager tre korte bade i træk, føler
jeg, at jeg har gjort mig fortjent til at belønne mig selv med et langt,
forklarer Malaika Thomsen.
Skolen, arbejdspladsen og hjemmet
Trods disse benspænd er hun alligevel ganske optimistisk på vegne af mennesket og dets overlevelse. Folk ændrer gerne adfærd,
hvis de selv får ideen, fastslår hun. De skal blot have nogle reelle
valgmuligheder, og de skal præsenteres for en mere nuanceret viden og nogle konkrete pejlemærker i stedet for den ene dommedagsprofeti efter den anden.
Løsningen er med andre ord ikke at frarøve mennesker muligheden for at tænde for den varme hane i brusekabinen. Malaika
Thomsen mener, at den findes, der hvor mennesker er mest modtagelige overfor ny viden.
- Lige fra folkeskolen skal vi undervises i bæredygtig adfærd
og produktion, og det skal fortsætte hele vejen ud på arbejdsmarkedet. Altså i situationer, hvor vi i forvejen har smøget ærmerne
op og er indstillet på at lære nyt. Hvis børn undervises ti minutter
hver dag i bæredygtighed i skolen, koster det ikke så meget af deres daglige opmærksomhed. Den er en mangelvare i dag og bliver
mere og mere slidt på grund af det stigende informationspres. Den
sidste bastion er derfor i hjemmet, siger Malaika Thomsen.
- I fritiden bliver vi bombarderet med alle mulige reklamer og
andre ligegyldigheder, og der har vi konstant et informationsfilter
oppe, som betyder, at vi ikke er villige til at ændre adfærd på samme måde som i skolen eller på arbejdspladsen. Menneskers opmærksomhed fungerer som en økonomi, og når der kun er begrænsede ressourcer til rådighed, bliver vi stressede af for mange
input og mister lysten og overskuddet til at ændre adfærd.
En god gerning gør godt
Den gode nyhed er, at folk får det bedre af at gøre en positiv forskel for miljøet. Malaika Thomsen peger på stoleproducenten
Herman Miller som eksempel.
- Virksomheden ændrede sin produktionsgang og hev frisk
luft ind i produktionshallen og brugte bæredygtigt produceret varme. De producerede stole kan skilles af på to minutter, og delkomponenterne kan genbruges. Det viste sig, at en miljøpsykolog havde analyseret arbejdspladsen og fundet ud af, at produktiviteten
steg markant, fordi arbejdsmiljøet var blevet forbedret, og fordi
folk havde det bedre med, at de ikke svinede miljøet til, når de producerede stolene.
- Vi ved ikke hvorfor, men faktum er, at mennesker bliver tiltrukket af ved bæredygtighed. Der ligger endnu en opgave for psykologer at arbejde med, mener hun.
Omvendt er en stor hæmsko for den bæredygtige samfundsomstilling, at mennesker i sidste ende gør meget af det, de gør,
per automatik.
- Neuropsykologien fortæller os for eksempel, at det kan være
langt mere effektivt at flytte en skraldespand tre meter frem for at
blive undervist i, hvorfor man bør bruge skraldespanden.
Vaneændringer kan sagtens foregå på overfladen hos mennesker
og i det fysiske rum frem for i dybden, hvor forandringsrefleksion
finder sted. Den vekselvirkning er vigtig at forstå, og det har psykologer også blik for.
En anden vigtig rolle for psykologien er ifølge Malaika Thomsen
at undersøge, hvordan folk trives bedst muligt i den kontekst, de
befinder sig.
- Når en tænketank opstiller fremtidsscenarier for et mere bæredygtigt samfund, går de til økonomer, ingeniører og arkitekter.
Men de glemmer at inddrage forestillinger om, hvordan fx hverdagen ser ud for fremtidens børnefamilier. Er familierne stressede
om morgenen, oplever de en anden form for mentalt pres i løbet
af et livsforløb, ændrer stressniveauet sig over et livsforløb, investerer samfundet i familiernes trivsel? Den slags spørgsmål stilles
ikke, og i det hele taget tænkes det mentale sundhedsfelt overhovedet ikke ind i den slags fremtidsscenarier.
Her gemmer sig endnu et vigtigt job for psykologer, forudser
Malaika Thomsen.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
› KLUMME
En mor er en mor –
D
et Frie Forskningsråd blev mødt
med en overvældende interesse,
da det såkaldte YDUN-program,
målrettet mod yngre, kvindelige forskere,
blev lanceret. Rådet modtog i alt 527 ansøgninger og havde midler til at støtte 17
projekter.
Selv om midlerne var få, har programmet fået en del kritiske bemærkninger fra
typisk mandlige forskere, der ser tiltaget
som undergravende for almindelige kvalitetskriterier. Principielt er jeg enig. Jeg så
også gerne, at programmer som YDUN
var unødvendige, da konkurrence om
forskningsmidler bør inkludere alle, så de
bedste uanset køn får de attraktive bevillinger. Når jeg alligevel synes, at programmet kan forsvares, skyldes det, at der er så
mange kønsstereotyper og -uligheder i
forskningsverden, der virker på en så
subtil måde, at de undgår at påkalde sig
opmærksomhed.
Lad mig give et par nylige eksempler
fra min egen virkelighed. Jeg undskylder
på forhånd til både arbejdsplads og kolleger, da vores virkelighed statistisk set er
en af de mere ligestillede, hvorfor det kan
virke urimeligt at hente eksempler herfra.
Sagen er bare den, at det nu engang er
min virkelighed.
Forsker – og mor
For nylig fik jeg tilsendt reklamemateriale
om en uddannelse, jeg underviser på. I
magasinet møder vi et par af uddannelsens studerende, en mand og en kvinde.
Kvinden afbilledes konsekvent kønsstereotypt i sin sygeplejerskeuniform, og hun
smiler til fotografen; manden, som man
kan forstå er økonom, bærer sit almindelige tøj, har briller og ser tænksom ud. I
et andet tilfælde møder man i et videomateriale altovervejende mandlige undervisere, selv om uddannelsen har mange kvindelige undervisere, der oven i
købet har højere titler end de mænd, der
’naturligt’ er udvalgte til at repræsentere
uddannelsen.
Det øverste ledelsesniveau på min
arbejdsplads er kun repræsenteret ved
mænd, og da der for nylig skulle genansættes, var der mange gode forklaringer
på, hvorfor topledelsen forblev maskulin.
Når jeg har søgt stillinger gennem min
karriere, har jeg stødt på rene mandlige
udvalg – skønt mit forskningsområde har
masser af kvalificerede kvinder.
Endelig – som en kvindelig kollega
gjorde opmærksom på – har Det Frie
Forskningsråd valgt at portrættere en af de
heldige 17 kvinder, der modtog de udskældte YDUN-midler, ved at fokusere på
hendes moderrolle. Filmens fokus er,
hvordan hun får livet som ”topforsker og
småbørnsmor til at hænge sammen”. I
filmen ser vi kvinden bære rundt på sine
småbørn, sidde i sandkassen, og vi følger
hende selvfølgelig også ind på laboratoriet,
om end fokus ret entydigt er hendes moderrolle og så det krævende forskerarbejde.
Kvindelige topforskere har børn, men
det har deres mandlige kolleger også, og
jeg tvivler på, at man ville fokusere på
rollen som far, hvis det var en mandlig
topforsker, der skulle berette om sin bevilling. Studerende på efteruddannelser er
også sygeplejersker, men det forekommer
alligevel interessant, at en så kønsstereotyp fremstilling automatisk synes at være
den mest oplagte. Universitetsledelser kan
huse kvinder, men det virker usandsynligt, at en universitetsledelse udelukkende
kunne bestå af kvinder. Gad vidst om der
er nogen af mine mandlige kolleger, der
forsker inden for et område, hvor der
findes masser af kvalificerede mænd, men
som alligevel er stødt på ansættelsesudvalg udelukkende bestående af kvinder.
Så længe kvindekønnet enten ’naturligt’ udgrænses eller repræsenteres på en
meget kønsstereotyp måde, og så længe
der ikke er grund til at formode, at denne
meget observerbare kønsulighed skyldes
en bevidst strategi om at spænde ben for
kvinder, vil det måske være en god idé at
fortsætte med initiativer a la YDUN.
Nanna Mik-Meyer, antropolog
Professor mso, Institut for Organisation,CBS
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
Illustration: Colourbox
› REPORTAGE Af Ditte Marie Darkó
i
d
u
r
u
t
På
jobmarkedet
Broen mellem universitetslivet og arbejdsmarkedet blev udforsket, da Psykologforeningen
sammen med karrierevejledningen på Københavns Universitet inviterede en gruppe psykologistuderende på tur ud i konsulentlandskabet.
K
lokken er 8.30. I et lokale på Københavns Universitet ligger æsker med Ga-Jol’er. De skal give 30 forventningsfulde psykologistuderende frisk ånde, på en dag hvor talegaverne skal være i orden. Duften af kaffe og friskbagt brød fylder
rummet, og snakken går.
Monica Lorenzo Pugholm, udviklingskonsulent i Psykologforeningen, og Maibritt Jensen fra det Samfundsvidenskabelige Fakultets karrierevejledning byder velkommen til to dages virksomhedstour.
Listen med virksomheder vidner om, at tourens første etape
fører direkte ind i prestigefulde performancekulturer, hvor ordet
’psykolog’ ikke altid er noget, man siger højt, men mere er en form
for X-factor, som skaber værdi og respekt, når den kombineres
med en blå skjorte og god forretningsforståelse.
Adspurgt om hvorfor Dansk Psykolog Forening har valgt at
sponsorere en virksomhedstour for psykologistuderende, svarer
Monica Lorenzo Pugholm, at det ikke er for at være hverken søde
eller venlige – men fordi det er nødvendigt, at foreningen skærper
de studerendes indblik i det arbejdsmarked, som de står over for.
- I en travl studietid kan det være svært at få tid til at kigge op
og til siden ud over bøgerne. En tur som denne er en let tilgængelig måde for de studerende at få et kig på arbejdslivet.
- Hvad kan jeg blive, når jeg bliver stor? Det er sådan et spørgs-
mål, de fleste har leget med som små. Det nærliggende svar er: ’Jeg
vil være psykolog’. Derefter kommer det svære spørgsmål: Hvad
vil du være, når du bliver psykolog? En virksomhedstour som denne kan forhåbentlig give inspiration til at komme et svar nærmere, siger Monica Lorenzo Pugholm.
Fra universitetets side er karrierevejleder Maibritt Jensen glad
for samarbejdet om en fælles virksomhedstour, da der ellers ikke
findes midler specifikt for psykologistuderende.
- Vi har allerede et rigtig godt samarbejde med foreningen og
er glade for at kunne tilbyde en aktivitet, som understøtter de studerendes behov i højere grad. Det giver nogle større muligheder,
fx at besøge virksomheder over to dage i stedet for en enkelt dag.
- Vi kan se, at de studerende, der deltager på vores arrangementer, har nemmere ved at finde praktik, studiejob eller fast job
efter uddannelsen. Derfor er det en god idé, at studerende opsøger og bruger de tilbud, der udbydes af Projekt- og Karrierevejledningen og Dansk Psykolog Forening for at blive klogere på arbejdsmarkedet for psykologer, siger Maibritt Jensen.
Nogle måske ville mene, at Københavns Universitet stadig væk
halter bagefter, når det kommer til at ruste de studerende til at bygge bro mellem studierne og arbejdslivet. Men Maibritt Jensen påpeger, at meget har ændret sig de sidste par år.
- Vi har nogle yderst målrettede tilbud til vores studerende, der
giver konkret viden om arbejdsmarkedet. Det er også op til de studerende selv at prioritere, for der er rigtig mange gode aktiviteter
på SAMF.
- Generelt opfordrer vi de studerende til at vælge kurser med
aktiv virksomhedsinddragelse og casebaseret undervisning. Vi tilbyder vejledning om valg af virksomhedsrettede kurser, når de
henvender sig i Projekt- og Karrierevejledningen.
Mere praksis, tak!
Udrustet med navneskilte og masser af nysgerrighed drager vi mod
Nordsjælland for at besøge Novo Nordisk samt konsulentvirksomhederne Implement og Mannaz.
I bussen sidder blandt andet 24-årige Maria Stahmer Humlum. Hun er psykologistuderende på første semester af kandidat-
Listen med virksomheder vidner om, at tourens
første etape fører direkte ind i prestigefulde performancekulturer, hvor ordet ’psykolog’ ikke altid er
noget, man siger højt
uddannelsen på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder hun som frivillig i et rådgivningscenter for unge. Her fungerer hun som samtalerådgiver og er koordinator på en del organisatorisk arbejde.
Maria ser det som en af de største udfordringer for studerende, at psykologistudiet giver teorier og en stærk fagidentitet, men
i mindre grad forankres i praksis.
- Jeg oplever selv absolut ingen idé at have om, hvordan jeg kan
og skal varetage et job i fx arbejds- og organisationspsykologien
efter studiet. I rigtig mange sammenhænge mangler jeg en viden
om, hvordan psykologfunktioner og det praktiske arbejde overhovedet ser ud og fungerer.
- Studiet forbereder i mindre grad de studerende på, hvordan
man konkret anvender det brede, teoretiske fundament. Broen
mellem studie- og arbejdsliv mangler altså en kobling mellem teori og praksis.
Netop derfor er hun taget med på tur. Først og fremmest for
at få et større kendskab til Novo Nordisk, hvor hun overvejer at
søge praktik og ønsker at få en fornemmelse af kultur, værdier og
arbejdsformer. Derudover er hun i gang med et studieprojekt, der
undersøger, hvilke strategier psykologistuderende bruger for at
kvalificere sig til arbejdsmarkedet efter studiet.
- Virksomhedstouren er en god mulighed for at ”være fluen på
væggen” og få et indblik i, hvilke motiver vi har for at tage med på
en virksomhedstour, samt at snuse til nogle eksempler på, hvilke
tiltag psykologistuderende gør sig i deres studiepraksis for at kvalificere sig.
- Viden om kvalifikationer og kompetencer er væsentlig at opsøge, mener karrievejleder Maibritt Jensen. Udfordringen for psykologistuderende er nemlig i høj grad, at de ligner hinanden og
skal finde en måde at skille sig ud på. Jobsøgningen kan blive lettere, når man er bevidst om personlige og faglige kompetencer. At
afprøve forskellige ting under studiet samt at tænke strategisk kan
fremme mulighederne betydeligt, forklarer hun.
jobmarkedet
fotos: Privatfotos
Lad tiden arbejde for dig
Kl. 9.30 parkerer bussen foran konsulentvirksomheden Implement
i Hellerup. Alle summer ud af bussen, parate til at blive klogere på,
om rollen som konsulent indeholder mere end de 110 % performance, rygtet er løbet med?
Mellem hvide vægge og widescreens sidder deltagerne blødt
plantet i læderstole og lytter til Jacob Theilgaard. Han er psykolog
og ’Leadership Development Consultant’ med spændende opgaver, kunder og – ja, ’en pæn løn’.
Han forklarer om sin vej ind i den konsulentbranche, som ikke
er noget for alle. Det er en branche, hvor ’de grå hår tæller,’ og hvor
der lægges mange arbejdstimer. Så mange, at det ofte er børnene,
der må gå tur med hunden – alene.
Jacob Theilgaard trives i jobbet og tegner et billede af, hvordan
man som psykolog også har noget at skulle have sagt i en udpræget performancekultur, hvor mange af kollegerne er CBS’ere.
Talen falder også på de fordomme, der findes om psykologer:
at vi skulle være en særlig art primadonnaer, der skal passe på med
ikke at lukke sig om os selv. ”Lad tiden arbejde for dig”, lyder det
gode råd derfor fra Jacob Theilgaard. Han finder det vigtigt, at psykologistuderende og nyuddannede psykologer tillader sig selv lov
at give sig tid. Tid til at afprøve, hvad man kan, udforske, hvad titlen cand.psych. rummer, og undgå at blive alt for specialiseret alt
for hurtigt.
Farvel til ’psykologsproget’
Og tiden flyver. Heldigvis bliver der plads til en lille pause, inden vi
ankommer til Novo Nordisk, 2880 Bagsværd. Vi træder ind i en imponerende bygning, med højt til loftet og lækker frokostordning.
Heidi Dahl byder velkommen og fortæller om, hvordan hun
ved tilfældighedernes spil og netværkets kraft landede i sin nuværende stilling som CVP HR-businesspartner.
Der er ingen primadonnafornemmelser, men masser af pondus over hende. Dette kombineret med respekt for andre er grundstammen, når hun navigerer mellem ’corporate vice presidents’ og
organisationsdiagrammer – ’The Novo Nordisk Way’.
Iklædt kjole, blazer og ID-kort forklarer Heidi Dahl, at hun er
glad for at være psykolog, men har aflagt sig ’psykologsproget’ for
at fungere i jobbet.
- Jeg siger ikke, at jeg er psykolog, men CVP HR-business
partner. Din psykologidentitet er ikke den, der står forrest her, men
det menneske, du er. Du belønnes for, hvordan du forvalter din
viden i praksis. Man skal være handlingsorienteret og pragmatisk.
Og så skal man kunne sin excel, sin data- og forretningsforståelse.
Derfor anbefaler Heidi Dahl, at man som studerende og nyuddannet skruer lidt ned for fagidentiteten og i stedet lader sig inspirere af Pippi Langstrømpe, der er kendt for at kaste sig ud i livet. For
én ting er sikkert – der er plads til psykologer i Novo Nordisk, herunder i rekrutteringsafdelingen, som HR-partner eller inden for træning og kompetenceudvikling. Det er godt nyt, for mange.
Fremtidens generation
Kl. 15.50 er vi mætte af viden og nye kontakter og drejer efter dagens sidste besøg hjulene mod Københavns Universitet. Virksomhedstourens første etape er veloverstået og har sat tankerne i gang.
Også hos Maria Stahmer Humlum:
- Jeg har fået både af- og bekræftet nogle fordomme og forventninger, jeg havde om konsulentbranchen og større virksomheder. Disse fordomme og forventninger relaterede sig blandt andet til, hvilke primære mål der er i højsædet for en konsulentvirkPSYKOLOG NYT NR. 3 | 2015 | SIDE 11
Virksomhedstouren
Touren giver studerende et bredt indblik
i jobmarkedet. De møder erfarne psykologer, stiller spørgsmål og skaber kontakter på tværs af studie- og arbejdsliv.
Ordningen er udviklet af Projekt- & Karriererådgivningen på Københavns Universitet og sponsoreret af Dansk Psykolog
Forening som led i foreningens fokus på
lancering af nye serviceydelser for medlemmer.
Siden artiklen er blevet forfattet, er der
etableret en dialog med andre universiteter, og en virksomhedstour er i januar
afholdt for psykologistuderende på Syddansk Universitet. Det er foreningens ønske at tilpasse konceptet, så det kan
blive et landsdækkende tilbud.
somhed, og hvordan man kan forene psykologien med arbejdsgangen i en større virksomhed.
- Samtidig har jeg fået et billede af, hvilke arbejdsopgaver man
som psykolog kan møde i store virksomheder. Dette giver mig et
bedre grundlag for at vurdere, om jeg ønsker at søge i den retning
efter studiet. Jeg føler mig bedre rustet til at vurdere, hvilken ”branche” jeg kan se mig selv i.
Uanset hvilken branche man som psykologistuderende vælger
Din psykologidentitet er ikke den, der står
forrest her, men det menneske, du er. Du belønnes
for, hvordan du forvalter din viden i praksis.
at spore sig ind på, vil Dansk Psykolog Forening gerne vise de studerende, at deres forening favner dem i deres studieliv og forestående arbejdsliv, siger Monica Lorenzo Pugholm. Hun understreger, at en virksomhedstour blandt private virksomheder med høj
performancekultur også kan hjælpe den studerende til at finde ud
af, hvor man absolut ikke vil arbejde.
- Det er fortsat vigtigt at værne om den klassiske og profes
sionsorienterede psykologfaglighed. Samtidig er vi som forening
forpligtet til at vise de studerende, at psykologfaget er omsiggribende på både et lokalt og globalt plan.
- Vi kan konstatere, at man på universitetet er omringet af kliniske aftryk og ekspertise, så det er måske ikke der, vores studerende savner mest viden. Som psykologfagets og professionens
forening har vi en forpligtelse til at se fremad og foregribe de beskæftigelsesudfordringer, vi står over for.
- Vi skelner fortsat mellem mere eller mindre traditionelle psykologjob. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi sammen er i gang
med at skabe en kollektiv historie om, hvad psykologfaget og psykologfaglighed også er. Det er endnu en alternativ historie, med
en tilpas forstyrrelse af den mere dominerende fortælling om psykologfaglighed og psykologarbejdspladser.
- Det er efterhånden et par år siden, vi for alvor gik i gang med
at fortælle alternative historier om psykologer på arbejdsmarkedet. Med de tendenser, vi ser på arbejdsmarkedet, vil proportionerne ændre sig gradvis, og den alternative historie om psykologen på det private arbejdsmarked vil være knap så alternativ om
ti år, hvis den overhovedet vil gøre sig gældende.
Det er nemt at konstatere, at virksomhedstouren har trukket
lange ventelister og er et tilbud, der rammer plet blandt de psykologistuderende i København. Samtidig er de studerende en efterspurgt arbejdskraft, fx hos Mercuri Urval og Mannaz, hvor man
meget gerne modtager praktikanter.
I et parløb med SAMF’s karrierevejledning vil Dansk Psykolog Forening derfor se på, hvordan et tværgående samarbejde kan
sikre virksomhedstours også til de psykologistuderende i Odense,
Århus og Aalborg.
Ditte Marie Darkó, cand.psych., fagjournalist
› NYE BØGER
Kit Lisbeth Jensen:
Maiken Bjerg; Charlotte Jensen:
›
› Smerter hos børn.
Fra offline til online.
Henvender sig til psykologen, der ønsker at udvide sin
kliniske praksis og tilbyde rådgivning og terapi på nettet. Internetbaseret terapi er et supplement til traditionel terapi, der gør det muligt at tilbyde samtaler over
store afstande, på skæve tidspunkter eller som hjemmebesøg, der foregår via computerskærm, tablet eller
smartphone. Bogen er praksisrettet og gennemgår de
overordnede overvejelser om internetbaseret rådgivning og terapi både fra behandler- og klientperspektiv.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 196 sider, 299 kr.
Indfører i den psykologiske og neurofysiologiske forståelse af smerter og opstiller redskaber til håndtering
af barnets smerter, således at de kommer til at fylde
mindst muligt. Den ser på forældres møde med sygehusvæsenet, på problematikker vedrørende børn i
narkose, på kroniske smerter, når behandlingen giver
smerter, musikterapi, mindfulness, massage mv.
Ligeledes tages der hånd om nogle af de dilemmaer,
fagfolk kan komme i, når de i forbindelse med en
procedure påfører barnet smerte.
Frydenlund, 2014, 350 sider, 299 kr.
John Teasdale; Mark Williams; Zindel Segal:
› Mindfulness. Arbejdsbog.
Maja Loua Haslebo:
Finn Korsaa:
Bud på, hvordan vi kan skabe bedre liv i de organisationer, vi er en del af. Ved at se os selv som organisatoriske medlemmer – med de rettigheder og forpligtelser, der følger med – kan vi styre uden om det, der
slører vores fokus på organisationens kerneopgave.
Mange steder drukner hensynet til kerneopgaven i
udviklingsindsatser uden relevans. Hvordan prioriterer vi klogere, så den intensive og ufokuserede summen erstattes af arbejdsro og et klart fælles fokus?
Beskriver et 8-ugers forløb, der kan hjælpe til at bryde
negative tankemønstre som fx stress, angst og modløshed, så du kan møde livets udfordringer med større
overskud. Det kan ifølge forfatterne gøres ved at lære
nye måder at forholde dig til dine egne tanker og følelser. Arbejdsbogen guider dig skridt for skridt igennem
et program med øvelser og refleksionsspørgsmål og
giver redskaber til at fastholde processen.
Akademisk Forlag, 2014, 265 sider, 399 kr. inkl. cd.
› Ikke alle haner galer.
Skildrer den moderne mands identitetsproblem gennem flere forskellige mænds skæbne. I et forsøg på at
finde betingelserne og mulighederne for udviklingen af
en maskulin identitet afsøger bogen tidens overgangsritualer, polterabend, bryllup, sokkeklipning, film, litteratur og fodbold, der markerer de symbolske forståelsesrammer for den moderne mands rolle i familien og i
samfundet. Bogens tese er, at en dreng bliver voksen
ved, at det drengede underordnes det modne.
Books on Demand, 2014, 316 sider, 279 kr.
› Organisatorisk medlemskab.
Carolyn Webster-Stratton:
› De utrolige babyer.
Viser, hvordan man kan forstå og styrke sit barns fysiske, sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling.
Bogen indeholder gode råd om barnets sikkerhed og
gør rede for børns generelle udvikling det første år.
Bogen er en del af forældretræningsprogrammet ”De
Utrolige År”, som bliver anvendt i mange kommuner.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
› BEHANDLING
Penge til psykiatrien i
Region H
Region H investerer et tocifret millionbeløb i behandling af lettere psykiske lidelser.
Arbejdspladserne går især til psykiatrien, mens Psykologforeningen efterlyser flere penge
til behandling hos praktiserende psykologer.
O
p mod 30 nye, faste psykologstillinger bliver slået op i en
nær fremtid i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er det
foreløbige resultat af en beslutning i Regionsrådet i Region
Hovedstaden om at tilføre området en større pengeindsprøjtning.
Regionsrådet har på 2015-budgettet afsat 20 mio. kroner til såkaldt ”varige kapacitetsudvidelser” af behandlingstilbud til ikkepsykotiske lidelser, og den opgave skal først og fremmest løftes af
psykologer, lyder meldingen fra Region Hovedstadens Psykiatri til
Psykolog Nyt.
Den politiske beslutning blev truffet før nytår i Psykiatriudvalget
i Region Hovedstaden, og pengene skal bruges på det, som formand for Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Karsten SkawboJensen (K), kalder ”et historisk efterslæb”.
- Traditionelt har psykiatrien fokuseret på de tungeste patienter, men vi har fået øje på, at en stor gruppe borgere går rundt med
psykiske problemer uden at være psykotiske. Det er mennesker,
der har svært ved at fungere i hverdagen med nedsat funktionsduelighed og problemer med at gennemføre uddannelse eller blive i arbejde. De skal selvfølgelig også have den hjælp, de har brug
for.
Ventetiden til første behandling i voksenpsykiatrien ligger i
dag på mere end 7 uger i regionen, og de ekstra penge skal ifølge
Karsten Skawbo-Jensen sættes ind der, hvor der er de største flaskehalse.
Angstbehandling i højsædet
15 mio. kroner skal ifølge regionens budget for 2015 primært bruges på at udbygge de psykoterapeutiske ambulatorier. Det bliver
især behandlingen af patienter med angst og personlighedsforstyrrelser, som opprioriteres. Også de eksisterende regionale tilbud til
traumatiserede flygtninge får en saltvandsindsprøjtning på 3,2 mio.
kr., og endelig får Sexologisk Klinik et ekstra tilskud på 1,2 mio.
kr.
Økonomichef Sven Knudsen oplyser, at andre patientgrupper
også dækkes af den udvidede behandling.
- Vi har planer om at bruge en del af pengene på at øge behandlingskapaciteten for voksne med autisme, patienter med deSIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2015
buterende bipolar lidelse og patienter med OCD. Men pengene er
ikke øremærket, og der er mulighed for omstille efter behov, fortæller Sven Knudsen.
Han tør ikke sætte præcise tal på, hvor mange ekstra faste arbejdspladser de 20 millioner kroner resulterer, men vurderingen
lyder foreløbig på mellem 20 og 30 nye stillinger, hvoraf en stor del
forventes at være psykologer.
- Det skyldes, at det både rent sundsfagligt er oplagt, men også
fordi der er en generel mangel på speciallæger, siger Sven Knudsen.
Beslutningen om flere psykologer på ambulatoriegangene flugter med Regionsrådets mål for psykiatrien.
- Det er vores ønske, at der skabes en mere moderne og helhedsorienteret psykiatri, hvor medicin og psykiatere fylder lidt
mindre. Vi ser gerne, at psykiatrien i højere grad bliver sammensat af en bred, faglig gruppe behandlere, herunder flere psykologer, siger Karsten Skawbo-Jensen.
Hos Dansk Psykolog Forening kvitterer formand Eva Secher
Mathiasen for de nye psykologjob.
- Behovet er stort, og det er positivt, at der lægges op til en moderne løsning, da forskningen viser, at psykologbehandling er den
mest effektive behandling over for flere ikke-psykotiske lidelser.
Desuden virker psykologsamtaler forebyggende og reducerer forekomsten af tilbagefald, siger Eva Secher Mathiasen.
Hun undrer sig dog over, at Regionsrådet har fundet penge til
mere angstbehandling i psykiatrien, når meldingen fra Regionsrådet
samtidig lyder, at der ikke kan findes flere penge til behandling af
samme lidelser hos privatpraktiserende psykologer.
- De privatpraktiserende psykologer er specialister i behandlingen af let og moderat angst og depression, og mange patienter
foretrækker denne model, fordi de oplever, at behandlingen er
mindre stigmatiserende end i hospitalsregi. Desuden er denne løsning ofte en langt billigere end behandling i den regionale psykiatri, siger Eva Secher Mathiasen.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
foto: scanpix
modelfotos: scanpix
› BØRN OG UNGE Af Preben Engelbrekt
med stor effekt
Sorggrupper
Børn og unge, der mister en forælder, som havde et alkoholmisbrug, risikerer at udvikle en
kompliceret sorg. Erfaringer fra Børn, Unge &
Sorg viser, at sorggrupper for denne målgruppe
har positiv betydning.
unge i nogenlunde samme situation i en gruppe, hvor de kunne
genkende hinandens reaktioner og oplevelser, både opvæksten
med misbrug i familien og med hensyn til at miste den mor eller
far, som havde et alkoholmisbrug. Netop denne genkendelse er en
helt central mekanisme i gruppeforløbet. Næsten alle deltagere beskriver, hvor befriende og virkningsfuldt dette møde med ligestillede er som udgangspunkt for terapien.
S
Baggrund for A-grupperne
org og fortvivlelse over tabet af forælderen kompliceres ofte
af modsatrettede følelser som vrede, skyld og skam; følelser
som kendetegner en opvækst med en alkoholiseret forælder.
Derfor har Børn, Unge & Sorg siden 2008 tilbudt disse unge
et særligt gruppeterapeutisk forløb (A-grupper). Terapien har til formål at bearbejde traumer og svigt under
opvæksten og derudover at bearbejde den komplicerede sorg, disse unge er ramt af efter forælderens død.
Betydningen af et særligt tilbud blev fint beskrevet af en 25-årig kvinde, som udtrykte det sådan
umiddelbart efter gruppeterapeutisk forløb:
”Gruppen har virkelig hjulpet mig igennem
en svær tid, det har været rigtig rart at komme
der en gang om ugen og få talt ud om det, der rører sig i mit liv, og gennemarbejde det traume,
det har været at vokse op med en misbruger og
være vidne til, at denne døde. Det har været rigtig rart at være i gruppe med andre, som har oplevet
nogenlunde det samme, og som har kunnet relatere til
det jeg har oplevet. At der er tale om en åben gruppe, har
betydet, at da jeg selv begyndte, kunne jeg se, hvor langt nogle af de andre var kommet i deres sorgproces. Det gav mig
en følelse af, at der var håb forude.”
Som kvinden i fortæller, var det vigtigt at møde andre
Der var to grunde til, at Børn, Unge & Sorg i 2008 oprettede den
første A-gruppe. Inden da fik unge med denne problemstilling
hjælp i de ”almindelige” terapeutiske grupper for unge, der har mistet en eller begge forældre.
Men det fungerede ikke optimalt. De unge fra alkoholiserede
hjem tav, når de andre græd ved tanken om, hvordan de skulle
komme igennem den første jul uden mor. De tav, når andre unge
så tilbage på et utal af gode minder med den afdøde forælder. Tabuiseringen og hemmeligholdelsen som de var vokset op med, blev
fastholdt, og forstærkede i virkeligheden følelsen af at være udenfor og anderledes (Guldberg, 2010).
I andre organisationer, især TUBA, kunne de komme i grupper med unge, hvis alkoholiserede forælder stadig levede. Men sorgen over forælderens død betød, at de heller ikke her mødte den
genkendelse, der er så afgørende.
Derfor oprettede vi det specialiserede tilbud A-gruppen med
støtte fra Helsefonden, og siden er i alt 124 unge begyndt i et Agruppeforløb. Et forløb varer i gennemsnit lidt under et år.
International forskning
Mens vi har meget begrænset forskningsbaseret viden om, hvad
der kendetegner en sorgproces efter et forældretab, når forælderen havde et alkoholmisbrug, findes der en del viden om konsekvenserne af at vokse op med en alkoholiseret forælder.
Rapport og baggrund
Evalueringsrapporten: ”Effekt og udbytte af tilbud i
Børn, Unge & Sorg findes på www.bornungesorg.dk
> om-boern-unge-og-sorg > udgivelser.
Ud fra tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik estimeres det, at der årligt er 420 unge i aldersgruppen 20-27 år, som mister en forælder, der
havde et alkoholmisbrug. En stor del af disse unge
vil være i risiko for at udvikle kompliceret sorg,
hvis de ikke får hjælp.
Behandlingsgaranti fra 2016
I juni 2014 vedtog Folketinget en behandlingsgaranti gældende børn og unge, der vokser op med
alkohol- og stofmisbrug i familien. Siden er det
lykkedes at få behandlingsgarantien til også at
omfatte gruppen af efterladte børn og unge. Der
er afsat i alt 127 mio. kr. til området. Ikrafttrædelsestidspunktet er januar 2016.
I litteraturen beskrives det, at voksne børn af alkoholikere har
øget forekomst af depression, angst, lavt selvværd, udadreagerende
adfærd, større tilbøjelighed til alkohol- eller stofmisbrug og generel mistrivsel (Bush, Ballard & Fremouw, 1995; Lindgaard, 2002;
Fewell, 2006; Peiponen et al., 2006; Langlois & Garner 2013; FullerThomson et al. 2013). Andre sætter spørgsmålstegn ved disse resultater (Seefeldt & Lyon, 1992; Velleman and Orford, 1999) eller
argumenterer for, at problematikkerne ikke er unikke for børn af
alkoholikere, men kendetegner dysfunktionelle familier generelt
(Harter, 2000).
20
18
18,17
16
14
12
10
7,91
8
5,26
6
4
2
0
Før A-gruppe
(baseline)
Efter A-gruppe
6 mdr. efter
A-gruppe
Diagram 1: Gennemsnitlig udvikling i depressionssymptomer
(målt ved BDI) for A-gruppen
En grundig gennemgang af forskningen i 2008 konkluderede,
at cirka halvdelen af børn, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug, udvikler vanskeligheder af alvorlig karakter, mens den
anden halvdel udvikler større modstandsdygtighed og ikke i udgangspunktet har behov for hjælp (Lindgaard, 2008).
Der er almindeligvis modsatrettede følelser i sorgforløb, men
de modsatrettede følelser er oftest særligt udtalte for et barn eller
en ung af en alkoholiker, fordi opvæksten har været præget af omsorgssvigt, hemmeligholdelse, uforudsigelighed og brudte løfter
inden dødsfaldet (Guldberg, 2010). Vrede blander sig med savn
efter forælderens død, hvilket skaber forvirring, når sorgen skal
bearbejdes.
Mens forælderen levede, fik eller påtog de fleste af disse unge
sig et alt for stort ansvar i hjemmet, og de mangler erfaring med
og lyst til at dele de svære tanker og følelser med andre. Derfor
møder de ofte ikke den genkendelse hos andre, men udgør en udsat gruppe, som kræver særlig opmærksomhed fra omgivelserne.
Forskningen peger på, at sorg bliver kompliceret for 20-30 % af
alle børn og unge, som mister en forælder (Melham, 2011; Worden,
1996). Sorgen bliver fx kompliceret, når intensiteten og varigheden
af sorgsymptomerne ikke aftager med tiden (mere end seks måneder) og derved forhindrer den sorgramte i at deltage i hverdagslivet
på samme måde som før (Mogensen og Engelbrekt, 2013).
Evalueringsresultater
I Børn, Unge & Sorg evaluerer vi alle behandlingsforløb systematisk. Derfor er unge, som er begyndt i et A-gruppeforløb, blevet
bedt om at besvare tre evalueringsspørgeskemaer. Skemaerne udfyldes umiddelbart før interventionsstart, kort efter afslutningen
på et forløb, og en opfølgende måling, seks måneder efter at forløbet er afsluttet.
Evalueringens resultater viser som forventet, at de unges opvækst har været præget af misbruget. De 91 deltagere, som har besvaret førmålingen, vurderer i gennemsnit, at deres forældre havde et alkoholmisbrug i 17 år af den unges liv. 64 % svarer, at deres
forælder var fuld hver dag eller en eller flere dage om ugen. Halvdelen (52 %) var meget ofte eller ofte bange for, hvordan deres mor
eller far havde det, når de kom hjem fra skole.
Terapien i A-gruppen skal blandt andet styrke selvværdet og
modarbejde depressive symptomer hos de unge. I vores evaluering
er begge symptomer medtaget. De depressive symptomer er målt
med Becks Depressions Inventory. Den amerikanske norm indikerer medicinsk behandling, når scoren er 17 eller derover. Skønt
amerikansk standard ikke ukritisk kan overføres til danske forhold, kan den give et fingerpeg om, i hvilken udstrækning de unge
er belastet før gruppestart, og testen kan under alle omstændigheder vise, om der sker ændringer i de unges scoring over tid.
Som det ses af Diagram 1, er de unge tydeligt depressivt belastede før gruppestart. Efter terapiforløbet er der sket en markant
positiv og statistisk signifikant udvikling i belastningsgraden. Denne positive udvikling forstærkes, seks måneder efter at den unge
er stoppet i et forløb, hvilket indikerer, at effekten er bæredygtig
også på sigt.
En lignende positiv udvikling ses med hensyn til scoren for
selvværd, som er målt med Rosenbergs Self-esteem Scale. De unge
oplever en signifikant bedring mellem alle tre spørgeskemaer og
ender således gennemsnitligt set med at have det højeste selvværd,
seks måneder efter at de er stoppet i en gruppe i Børn, Unge &
Sorg.
Det skal også nævnes, at tilfredsheden med grupperne er bemærkelsesværdig høj. Samtlige 38 deltagere, der indtil videre har
udfyldt skemaet efter gruppeforløbet, angiver, at de har fået et ’meget stort’ eller ’stort’ udbytte af at deltage i gruppen, og 95 % svarer, at de har det ’bedre’ eller ’meget bedre’, end da de begyndte i
gruppen. Endelig svarer 97 %, at de ’i meget høj grad’ eller ’i høj
grad’ har været tilfredse med at deltage i gruppen. Den meget høje
grad af selvvurderet udbytte og tilfredshed har gjort sig gældende
lige fra starten i 2008, hvad der har bekræftet os i, at tilbuddet er
nødvendigt og rammer rigtigt i forhold til målgruppens behov.
Mange af deltagerne beskriver, hvad de især oplever at have
fået hjælp til i gruppen:
”Der har været rigtig mange forskellige og vigtige ting, jeg har
fået ud af gruppen. Hvis jeg skal fremhæve en, er det nok en ændret grundopfattelse af mig selv. Jeg har været meget selvkritisk,
især i forhold til mine egne handlinger i forbindelse med min mors
misbrug. Nu er jeg blevet mere tolerant og ser ikke de handlinger
som udtryk for min dårlige person, men som udtryk for den situation, jeg var i, og de påvirkninger, jeg blev udsat for. Og at mine
handlinger var ok. Det betyder, at jeg også accepterer og stoler
mere på mine egne følelser – jeg spekulerer ikke længere på, om
de er ”rigtige” eller ”berettigede”, men tager i stedet udgangspunkt
i, at det nu engang er sådan jeg føler – og at det også er i orden.”
(Kvinde 21 år, umiddelbart efter gruppeterapeutisk forløb).
Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg
Referencer
Bush, S.L.; Ballard, M.E. & Fremouw, W. “Attributional style, depressive features and
self-esteem: Adult children of alcoholic and nonalcoholic parents”. Journal of Youth and
Adolescence, no. 24 (1995): 177-185.
Fewell, C.H. Attachment, reflective function, family dysfunction and psychological
distress among college students with alcoholic parents. New York: New York University
(2006).
Fuller-Thomson, E. et al. “The Long Arm of Parental Addictions: The Association
with Adult Children’s Depression in a Population-Based Study”. Psychiatry Research 210,
no. 1 (2013): 95-101.
Guldberg, A. “Når Sorg Er Kompliceret”. Psykolog Nyt 1 (2010).
Harter, S.L. ”Psychosocial adjustment of Adult Children of Alcoholics: A Review of the
Recent Empirical Literature”. Clinical Psychology Review 20:3 (2000).
Langlois, K.A.; Garner, R. “Trajectories of Psychological Distress among Canadian
Adults Who Experienced Parental Addiction in Childhood”. Health Reports 24:3 (2013):
14-21.
Lindgaard, H. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (2002).
Lindgaard, H. Familier Med Alkoholproblemer Og Deres Børn – En Sammenfatning.
TUBA, 2008.
Melham, Nadine M.; Giovanna Porta; Wael Shamseddeen; Monica W. Payne &
David A. Brent. 2011. “Grief in Children and Adolescents Bereaved by Sudden Paren
tal Death”. Archives of General Psychiatry 68(9): 911-919.
Mogensen, J.R. & Engelbrekt, P. At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver.
Samfundslitteratur, 2013.
Peiponen et al. ”The Association of Parental Alcohol Abuse and Depression with
Severe Emotional and Behavioural Problems in Adolescents: A Clinical Study”.
International Journal of Social Psychiatry 52:5 (2006).
Seefeldt, R.W. & Lyon, M.A. ”Personality characteristics of adult children of alcoholics”. Journal of Counseling & Development. 70 (1992): 588-593.
Velleman, R.; Orford, J. Risk and resilience: Adults who were the children of problem
drinkers. Amsterdam: Harwood Academic Publishers (1999).
Worden, A.W. & Silverman, P.R. ”Parental Death and the Adjustment of School-Age
Children”. Omega nr. 33 (1996).
Testning af børn i
Grønland
Testning af børns kognitive færdigheder er et velkendt redskab i Grønland,
hvor dansksprogede test giver særlige udfordringer og rejser interessante
spørgsmål om intelligens, kulturelle forskelle og testmetoder.
E
fter endt uddannelse på Aalborg Universitet, med specialisering i Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde, valgte jeg
at tage et halvt år ud af kalenderen for at rejse til Peru som
frivillig. Her arbejdede jeg sammen med en peruviansk psykolog på
en skole, primært for unge voksne. Jeg fik i Peru vakt min interesse
for de store kulturelle forskelle, der kan være i menneskers tilgang
til og opfattelse af vores omgivelser.
Da jeg kom hjem til Danmark, havde jeg mod på at udforske
andre dele af psykologien, end hvad der umiddelbart ville være mulighed for i en PPR i Danmark. Så da stillingen i verdens nordligste
PPR, i verdens største kommune, dukkede op i 2014, var jeg slet ikke
i tvivl om, at det var det, jeg skulle prøve.
I tidligere udgaver af Psykolog Nyt er forholdene i Grønland blevet beskrevet, ud over arbejdsbetingelser fx årstiderne og den varierende lysmængde, boligforhold og faciliteter i byer og bygder. Nogle
påvirkes mere af de markant anderledes forhold end andre.
Jeg er her interesseret i at fortælle om, hvilke udfordringer vi
heroppe møder i PPR, især i forbindelse med testning af skolebørnene. Jeg vil fortælle om, hvilke spørgsmål der har rejst sig for mig
og diskutere, hvordan vi kan udvikle og forbedre vores metoder og
redskaber endnu mere, i accept af at Grønland har en anden kultur,
og at befolkningen ikke bør sammenlignes med den danske.
Man tilpasser sig kulturen
Der er i dag flere psykologer i Grønland end nogen sinde før. Vi er
på PPR-kontoret i Ilulissat fuldt bemandet, hvilket giver mulighed
for supervision, autorisation, tid til fordybelse og bedre muligheder
for at sætte sig ind i de særlige vilkår og problemstillinger her. Vi har
på alle måder gode vilkår.
Arbejdstempoet i Grønland er generelt gunstigere for et godt
› KULTURMØDE Af Vibe Nørgaard
Kultur og levevilkår er med til at forme,
hvem vi er. Grønlændere og danskere
oplever hver dag hinandens forskelligheder
på en særlig måde. Man tilpasser sig efterhånden kulturen, lærer at
have mere tålmodighed og være afslappet over for de mange udfordringer, der kan være i både arbejds- og dagliglivet. Man får en særlig omsorg og kærlighed til de børn og mennesker, der lever her,
både dem, vi arbejder med i PPR, og befolkningen som helhed.
Kultur og levevilkår er med til at forme, hvem vi er. Grønlændere
og danskere oplever hver dag hinandens forskelligheder, og måske
vil vi gennem forskning opdage flere områder, hvor vi afviger fra
hinanden og har hver vores styrker. Når jeg i denne artikel således
anvender dikotomien ”dem og os”, er det tænkt som en nødvendighed for at identificere unikke styrker og ikke en politisk ukorrekt
kategorisering som skaber magtasymmetri.
Arbejdsopgaverne i PPR er i hovedtræk de samme som i Danmark.
Der er tale om børn med sociale og faglige problemer, klassearbejde, forældre- og tværfagligt samarbejde osv. Det, jeg specielt vil udPSYKOLOG NYT NR. 3 | 2015 | SIDE 21
modelfotos: scanpix
arbejdsmiljø end i Danmark, hvorfor der ikke opleves samme pres
og stress som i en dansk PPR (se fx Psykolog Nyt nr. 9 & 10, 2014,
samt omstruktureringer, inklusionsdebat o.l.). Psykologer nyder generelt stor respekt, og der sættes ikke spørgsmålstegn ved vores faglighed, anbefalinger, arbejdsmåder eller metoder. De fleste er utrolig glade for at få hjælp og få andre øjne på børnene. Kommunen
afsætter mange ressourcer til vores arbejde, som prioriteres og værdsættes højt.
Men udfordringerne er også store, da der er forhold, som vi fra
PPR i Danmark ikke har erfaringer med. Tidligere medarbejdere
har gjort et stort og dygtigt arbejde, som vi står på skuldrene af, så
der nu fremstår nogle udfordringer, der kan arbejdes på fremover.
Det tager lang tid at ”komme ind på” Grønland, befolkningen,
mentaliteten, naturen, levemåden og vilkårene. Grønland er markant anderledes end andre lande, jeg har besøgt, og landet rører én
dybe her, er mine tanker om arbejdet og i særlig grad intelligenstestningen af indstillede børn, samt hvilke udfordringer vi står med i en
kultur så anderledes end den danske.
Andre styrker og svagheder
Jeg ser et stort problem i, at vi tester ud fra et vestligt intelligensbegreb, der ikke tager højde for de særlige kulturelle forskelle, der kan
være i forståelsen af intelligens. Intelligensidealer er ikke altid delt
af andre kulturer. Eksempelvis anses en høj forarbejdningshastighed, som måles i en WISC-test, ikke i alle kulturer for at være noget
positivt. Tværtimod kan der være stor mistænksomhed over for arbejde, der udføres for hurtigt (Sternberg & Grigorenko, 2006).
Hyppigt fremstår grønlandske børn i testning med betydelige
vanskeligheder på de sproglige områder, samtidig med at de opviser visuo-spatielle styrker. Ofte er der en tolk ved vores side, som
oversætter til grønlandsk, men børnene forstår ikke altid selve ideen bag opgaven, og det giver et misvisende billede af, hvad de faktisk kan. Lignende er set ved testning af andre børn fra ikke-vestlige
kulturer (Greenfield, 1997). Det tyder på, at det er opvæksten i en
vestlig kultur, der giver os forudsætningerne for at kunne forstå mange af opgaverne, der anvendes i kognitive test.
De sproglige vanskeligheder, som en test kan vise, er ikke altid
en indikator for, hvor gode børnene er sprogligt. Grønlændere er
blevet beskrevet som havende en fortællende kultur (se bl.a. tidligere Psykolog Nyt-artikel, ”Klinisk psykolog i Grønland, 2004), hvor
danskerne har en mere diskuterende, hvilket stemmer overens med
min egen oplevelse. Man kan således ikke sige, at grønlændere er
mindre sproglige, men de stiller færre spørgsmål og er ikke så vant
til den diskuterende måde at tale sammen på, med mange spørgsmål og konfrontationer.
Trods vanskeligheder med at forstå opgaverne viser der sig altså
også markante styrker i den kognitive profil hos de grønlandske
børn. Det er ofte i handleorienterede delprøver, hvor børnene ud fra
min erfaring præsterer langt over gennemsnittet. Dette er sammenligneligt med forskning omkring canadiske inuitbørn (og mange
andre oprindelige befolkninger i USA), der også viser gode visuospatiale evner og svage sproglige samme (Bowd, 1974; Kleinfeld,
1971; Taylor & Skanes, 1976; Berry, 1971).
Børnene fremstår således med andre styrker og svagheder end
danske børn, og det vækker dermed min nysgerrighed: Hvordan
kan dette udvikles eller bruges?
Og flere afledte spørgsmål melder sig: Kan der ud fra forbedrede testmetoder udvikles alternative undervisningsmetoder, så børnene bedre kan tilegne sig de kompetencer, der efterspørges i en
moderne verden? Og hvis vi allerede i vore nuværende test kan se
kulturelle forskelle, er der så noget, børnene kan (ud over at demonstrere gode visuo-spatiale evner), som vores test ikke kan vise eller
indfange?
Håndtering af kognitive vanskeligheder
Hidtil er de inuitiske befolkninger blevet testet med materiale udviklet af vestlige forskere. Dette kan formodentlig sige os, hvor godt
de inuitiske børn klarer sig i en vestlig skolesammenhæng (Dolan,
1999), men kan ikke nødvendigvis teste det, som vi gerne vil med
en WISC-test: at undersøge forudsætningerne for at lære. Derfor siger fx en lav verbal score os ikke noget om, hvor god barnet ville
være til at lære sprog, og siger os i særdeleshed ikke noget om, hvor
godt barnet er sprogligt på grønlandsk, da der i den kultur er helt
andre standarder for, hvad god kommunikation er. WISC, som den
oprindeligt er standardiseret, er ikke tilstrækkelig til at teste intellektuelle og akademiske evner hos børn, der er socialt, kulturelt og
sprogligt anderledes fra de børn den er udviklet til (Wilgosh et al.,
1986).
Selv de såkaldt ”kulturfri” test er ikke retfærdige over for ikkevestlige befolkningsgrupper. Hyppigt anvendte er Ravens Progressive
Matrices og Culture Fair (Cattell & Cattell, 1973). Begge bygger på
et multiple choice-design, der viser sig ikke nødvendigvis at give
mening for oprindelige befolkninger. At blive testet og afprøvet ud
fra et konstrueret spørgsmål, vil opleves meningsløst, og selve det,
at en del af svarmulighederne ikke skal bruges og er værdiløse, er
uforståeligt for børnene (Greenfield, 1997).
Manglende intern overensstemmelse i test udført på oprindelige befolkninger i Amerika tyder på, at børnene har svært ved at forstå opgaverne eller trækker på andre færdigheder end størstedelen
af den resterende befolkning (Wilgosh et al. 1986).
At finde sin egen niche
På samme måde som vi i Danmark er ved at indse, at vi på nogle
områder hverken kan eller vil konkurrere med store internationale
spillere (stadigt nærværende er debatten om Kina, masseproduktion osv.) og i stedet har fundet ud af, hvad vi især er gode til (fx design og vidensudvikling), skal Grønland måske ikke søge at leve op
til danske mål, men finde sin egen niche. Kulturen er så markant
anderledes end den danske, måden, man lever på, sproget og naturen, at det ikke giver mening at skulle sammenligne sig med vestlige kulturer. Det stiller andre krav til det enkelte menneske at leve i
Grønland, og det ”at være klog/intelligent” er noget andet i et inuitisk samfund end i et dansk (Stern, 1999).
Der er behov for yderligere undersøgelse og forskning, som kan
afdække, hvilke færdigheder den grønlandske kultur specielt udvikler og gør mennesker gode til. Igen tyder amerikanske og canadiske
studier af den oprindelige befolkning i Alaska og Canada på, at disse kulturer og omgivelser har fremelsket særlige forudsætninger inden for det visuo-spatiale område.
Jf. Berry (1971) kan visuo-spatielle evner forudses gennem en
analyse af de økologiske krav, der stilles til befolkningsgruppen, og
mange af disse fysiske krav og omstændigheder er de samme til mennesker i Grønland som til den oprindelige befolkning i Canada og
Alaska. Der er særlige fisker-fanger-forhold i de arktiske egne samt
en speciel form for kunsthåndværk og sytradition, og der ses dermed mange kulturelle og sprogmæssige ligheder med den grønlandske befolkning. Det er således interessant, om der også forskningsmæssig ville kunne findes ligheder mellem de kognitive profiler, og
hvad det i så fald kunne fortælle os?
Selv hvis det viser sig, at den forskning, der er foretaget med de
inuitiske børn i Alaska og Canada som population, er anvendelig på
de grønlandske børn, vil der rejses nye spørgsmål. Mange forhold
er alligevel ikke ens. Eksempelvis kommer de inuitiske børn i
Nordamerika fra familier, hvor det oprindelige sprog tales i hjemmet, mens skolen er engelsksproget. De oprindelige kulturer bliver
således ikke dyrket i samme grad i det nordamerikanske samfund,
hvor en vestlig kultur de fleste steder dominerer.
I Grønland er det mit indtryk, at samfundet i højere grad præges både af dansk og grønlandsk kultur, hvor den grønlandske fylder mest. Størstedelen af undervisningen i skolen foregår på grønlandsk, ligesom de fleste lærere er grønlændere og grønlandsktalende. Dog stadig med krav om at lære dansk. Grønlandsk er et leven-
de sprog, som tales i hjemmet, på arbejdspladsen, i de officielle kontorer og i regeringen.
Hvad testen ikke siger
Vestlig skolegang forbereder og dygtiggør børn til at kunne tage en
intelligenstest (Sternberg et al. 2006), så det er måske i højere grad
skolegangen, vi måler. For nogle børn repræsenterer skole et specialiseret sæt af undervisningsmæssige erfaringer, som ikke hænger
sammen med de erfaringer, de har fra det daglige liv (Taylor et al.,
1976).
Dette synes også at gælde for mange grønlandske børn. Vi tager
naturligvis testen for at kunne hjælpe barnet i skolen, så på den måde
fortæller den os, hvad barnet har svært ved i en dansk skolesammenhæng. Men resultatet siger os ikke nødvendigvis noget om børnenes forudsætninger for at lære og hjælper os derfor ikke altid til
at kunne finde ud af, hvordan børnene lærer bedre. Ej heller viser
den os, hvilke særlige færdigheder de kan have, som testen ikke formår at illustrere.
Det ville være interessant at gribe testsituationen an på en måde,
hvor vi i stedet for at teste den tilegnede viden hos barnet kunne instruere og hjælpe mere, end testvejledningen opfordrer til. På denne måde ville vi arbejde med zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky,
1978), som i højere grad viser børnenes evner for at kunne lære, i
stedet for at teste det, de allerede ved. Såkaldt dynamisk testning
(Sternberg et al., 2006) kunne muligvis hjælpe os til at ”måle” læringsprocessen i kontekst, snarere end at måle disse processer indirekte, som et produkt af tidligere læring.
Dette er der allerede gode erfaringer med i Danmark og USA,
som vi også kunne bygge videre på i vores arbejde i Grønland.
Vibe Nørgaard, psykolog, PPR-Nord
[email protected]
Referencer
Berry, J.W. “Ecological and cultural factors in spatial perceptual development, 1971,
Canad. J. Behav. Sci./Rev. Canad. Sci. Comp. 3 (4).
Bowd, Alan D., “Practical abilities of Indians and Eskimos”, 1974, The Canadian
Psychologist, Vol. 15, No. 3.
Dolan, Brien, “From the field: Cognitive profiles of first nations and Caucasian children referred for psychoeducational assessment”, 1999, Canadian Journal of School
Psychology, Vol. 15, No. 12.
Greenfield, Patricia M. “You can’t take it with you: Why ability assessments don’t cross
cultures”, 1997, American Psychologist vol. 52, No. 10.
Kleinfeld, Judith, “Visual memory in village Eskimo and urban Caucasian children”,
1971, Arctic Institute of North America.
Stern, Pamela R. “Learning to be smart: An exploration of the culture of intelligence
in a Canadian Inuit community”, 1999, American Anthropologist, Vol. 101, No. 3.
Sternberg, Robert J. & Grigorenko, Elena L. ”Cultural and successful intelligence”,
2006, Group and Organization Management, Vol. 31, No. 1.
Taylor, L. J. & Skanes, G. R., ”Cognitive abilities in Inuit and white children from
similar environments”, 1976, Canad. J. Behav. Sci./Rev. Canad. Sci. Comp.
Wilgosh, L., Mulcahy, R. & Watters, B., “Assessing intellectual performance of culturally different Inuit children with the WISC-R”, 1986, Canad. J. Behav. Sci./Rev. Canad.
Sci. Comp.
De i Psykolog Nyt tidligere bragte artikler om grønlandske forhold findes på
www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Søgeord: Grønland.
› ANMELDELSE
Psykologi for børn
– og deres voksne
Det sker i mange familier, at forholdet mellem børn og voksne kommer i ubalance.
To bøger fra Dansk Psykologisk Forlag henvender sig til børnene om dette tema.
T
o nye bøger i serien ”Psykologi for Børn” henvender sig
til familier med små og større børn.
Käte From og Rikke Mølbaks udgivelser, ”Jeg vil” og
”Konger og Dronninger”, behandler svære temaer omkring opdragelse, medbestemmelse, ansvar og forhandling i den almindelige
børnefamilie.
Som ved tidligere udgivelser i Dansk Psykologisk Forlags
serie ”Psykologi for børn” er der til dette aktuelle tema udgivet
to bøger, som henvender sig til aldersgrupperne 4-8 år og 9-14
år.
Begge bøger er bygget op omkring små fortællinger, der
handler om børn (og deres familier), hvor forholdet mellem
barnet og de voksne på forskellige måder er kommet ud af balance. Gennem historierne lærer vi, hvordan børnene har det, og
samtidig kan læserne være med til at finde løsninger, der kan
hjælpe familien – og dermed barnet. Bøgerne indeholder desuden et efterord til de voksne, der bør læses, inden historierne
præsenteres for børnene.
I efterordet opridses kort historiske forandringer i synet på
barnet, fra gamle tiders opfattelse af barnet som dydigt og ”nok
ses, men ikke høres” – frem til i dag, hvor barnet bestemt både
skal ses, høres, medinddrages og lyttes til. Konkrete aktuelle
dilemmaer opstilles, og praksisrelevante løsningsforslag gives til
de voksnes videre refleksion. I bogen ”Jeg vil” i form af ”Ti trin
til de voksne”. I ”Konger og dronninger” som overvejelser omkring kontrol, ansvar og forhandling.
For at sikre barnet et ro-givende miljø anbefales en forudsigelig og struktureret indgangsvinkel, så barnet kan bruge sit
krudt på at udvikle sig, frem for at bruge sine kræfter på at ville
bestemme og kontrollere.
Oplæg til dialog
I historierne er børnene generelt beskrevet som nogle, der bare
gør, hvad de får mulighed for, og som falder til ro, når rammerne
er til at forstå. Roen fremkommer, når de voksne påtager sig
deres ansvar for relation og situation, i stedet for at lade sig fange
i en overdrevet forhandlingsfælde.
Ser man samlet på historier og efterskrift, får den voksne
mulighed for at revurdere sin pædagogik og lade den forpligtende læsning være udgangspunkt for mere velovervejede forhandlinger med barnet.
Historierne er realistiske, så både børn og voksne kan kende
sig selv og være udgangspunkt for nye hensigtsmæssige aftaler.
Illustrationerne af Claes Movin understøtter historiernes pointer
på bedste vis. Desværre er det kun ”Jeg vil”, der er i farver.
Til historierne knytter sig forfatternes forslag til oplæg til
samtale.
Som psykologer på en behandlingsinstitution har vi afprøvet
nogle af historierne på børnene. Nogle af børnene har profiteret
af at høre historier i periferien af egne problemstillinger og har
på denne måde haft lettere ved at indgå i dialog omkring indholdet.
I en hektisk hverdag, er disse bøger en hurtig og let måde at
blive klog på væsentlige problemstillinger, og hvad man kan gøre
ved dem.
Karen Franks og Birgit Hansen
BOGDATA
Käte From og Rikke Mølbak: ”Jeg vil! Emil og Trine bestemmer selv” & ”Konger og dron
ninger. Alexander og Julie bestemmer selv”. Dansk Psykologisk Forlag, 2014. 56 sider +
56 sider. Pris pr. bog 179 kr.
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds Ringkøbing
› Kredsmøde
”Kroniske smerter – psykologiske mekanismer og behandlingsperspektiver”.
Oplæg ved psykolog Tonny Elmose Andersen, studieleder ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.
Der gives et overblik over de psykologiske mekanismer og modeller til forståelse af udviklingen af kroniske smerter.
Der gives eksempler fra egen forskning i
whiplash og behandlingsperspektiver
belyses. Kredsen er vært ved spisning.
Tid: Onsdag 25. februar 2015 kl. 17.
Sted: Hotel Eyde, Torvet 1, Herning. Tilmelding skal ske senest 15. februar 2015
på: [email protected].
Yderligere oplysninger på ’Mit DP’
Kreds Ringkøbing.
Kredsstyrelsen
Selskaber
Dansk Psykologisk Selskab for
Kropspsykoterapi
› Generalforsamling og foredrag
Annonceringen af selskabets generalforsamling i Psykolog Nyt 1/2015 side 28
mangler desværre en væsentlig oplysning,
nemlig dato for arrangementet.
Datoen er lørdag 14. marts 2015 kl.
10-12 med efterfølgende frokost samt et
spændende foredrag om Fascial Flow v/
Jeanne Jensen. Se meget mere om arrangementet i Psykolog Nyt 1/2015 eller på
selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
Selskabsstyrelsen
Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge
DSPBU
›
en sandwich. Derefter indbydes der til
medlemsmøde kl. 20-21.30. Marianne
Skydsbjerg og Annette Anbert vil holde
oplæg med titlen: ”Det ubevidste i børneog ungdomspsykiatrien”.
Charlotte Andersen
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
› Gratis foredrag
Hypnose øger trivslen blandt særligt
sensitive, v/cand.psych. Otilia Henriksen.
At være særligt sensitiv (Highly Sensitive Person) er ikke en diagnose eller en
svaghed, men et temperamentstræk. 1520 % af befolkningen er særligt sensitive.
Mange spørger, hvordan man kan hjælpe
særligt sensitive personer med psykoterapi, da sensitiviteten blot er et træk, en
måde at være på. Foredraget vil omhandle dette spørgsmål med fokus på hypnose
som terapeutisk metode.
- Hvordan kan hypnose ændre på
følelsen af at være svag eller forkert på
grund af den særlige sensitivitet? - Hvordan kan hypnose bidrage til øget forståelse og accept af trækkets vanskelige sider?
- Hvordan kan hypnose hjælpe til at gøre
trækkets styrker synlige og få dem mere i
spil? - Hvordan kan eksponering under
hypnose føre til desensitivisering? –
Hvordan kan diverse symboler under
hypnose give mindre aktivitet i det limbiske system? - Hvordan kan selvhypnotiske øvelser øge trivslen blandt de særligt
sensitive?
Tid og sted: Tirsdag 24. februar 2015
kl. 18-20 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København. Gratis
adgang for psykologer.
Inge Guldal
Øvrige
Ordinær generalforsamling og medlems
møde
Foreningen for Palliativ Indsats
Selskabet holder ordinær generalforsamling onsdag 25. februar 2015 kl. 18-19.30 i
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.
Efter generalforsamlingen bydes på
Årsdag i Foreningen for Palliativ indsats
5. marts 2015 i kunstmuseet Aros i Århus. Tema: Angst og Depression – Klee
nex og Fontex.
› Angst og depression
Indhold: Angst og depressionen i dødens umiddelbare nærhed. Når de eksistentielle grundvilkår råder. Udfordringer
ved afgrænsning af depression og ”naturlige emotionelle reaktioner”. Hjælper antidepressiv medicin overhovedet i de tilfælde, hvor alvorlig somatisk sygdom er en
udløsende faktor? Bl.a. Acceptance and
Commitment Therapy, ACT, ved cand.
psych. Susanne Møller Rasmussen.
Yderligere oplysninger findes på
www.palliativ.dk, eller send en mail til
[email protected].
Niels Peter Agger
Sex & Samfund m.fl.
› Hertoft-eftermiddag
Torsdag 26. februar 2015 kl. 16-18 afholder Sex & Samfund, Dansk Forening for
Klinisk Sexologi & Sexologisk Forskningscenter, AAU, møde på Psykiatrisk
auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a), København.
Emnet er: ”Ild i gamle huse – seksualitet, fantasi og intime relationer efter de
65 år”, v/Tine E. Gottschau & Michael M.
Pedersen.
Oplægget giver bud på, hvad seksualitet kan være og betyde for ældre i dag.
Det går tæt på fortællinger fra levede liv,
som rummer alt fra familiedannelse og
dedikeret ægteskab over forhold på tværs
af landegrænser og alder til forelskelser,
ud-af-kroppen-orgasmer og onani.
Fri adgang. Yderligere information
kan fås på: www.sexogsamfund.dk og
www.klinisksexologi.dk.
Christian Graugaard
Mentor søges straks
I forb.m. specialeskrivning søges en lønnet
mentor (evt. nyuddannet), der kan støtte en
psykologistuderende med stress frem til
aflevering af speciale.
Billet mrk. 1-2015 til [email protected]
eller til Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
› MINDEORD
Susanne Gjøde Ulv død
Efter et langt og ubarmhjertigt sygdomsforløb med en meget
aggressiv form for Parkinsons sygdom døde psykolog og psykoanalytiker Susanne Gjøde Ulv i begyndelsen af det nye år 2015,
kun 66 år gammel.
Hun holdt fast i livet længere, end mange andre ville have
formået det. Det viste noget om hendes seje, trofaste vedholdenhed og en stor livsvilje og glæde på trods af de hårde odds.
Susanne var en af de Grand Old Ladies på Psykiatrisk
Hospital i Risskov. Hun var ansat her i en menneskealder, og
havde sygdom ikke stoppet hende, var hun nok i fuld gang endnu i patienternes tjeneste. Hun var vitterlig patienternes forkæmper. Holdt fast på de gamle idealer om at give patienterne
den behandling, de havde brug for, så længe de havde brug for
den. Ikke noget med hurtige løsninger og accelererede forløb
her.
Hendes faglige holdning var, at det at komme sig af svær
psykisk sygdom, som hendes patienter led af, tager tid. Det fik
de hos Susanne, og måske vigtigere end med tid blev de mødt af
en stabil, vidende og umådelig empatisk psykolog – egenskaber,
som mange har nydt godt af i deres vej mod helbredelse.
Susanne var i mange år en del af det
gruppeanalytiske miljø i Århus, hvor hun
var en højt skattet supervisor, der har
hjulpet mange kommende gruppeanalytikere på vej. Hun brændte for gruppeanalysen og var interesseret heri til det sidste.
Som kollega var Susanne hjælpsom
og nærværende. Hun har superviseret – og i mere uformelle
sammenhænge – lagt ører til mange yngre kollegers arbejde
med svære patientforløb og svære arbejdssituationer.
Susanne havde ikke behov for at stå i forgrunden. Det var
dog på ingen måde ensbetydende med, at hun ikke havde og tog
fylde, men det var på en mere afdæmpet facon.
Med værdighed og afklarethed bar hun sit sygdomsforløb.
Hun beklagede sig aldrig og fulgte til det sidste med i os andres
gøren og laden både fagligt og privat.
Vores tanker går til Susannes mand og til hendes to børn,
der har mistet deres hustru og mor alt for tidligt.
Vibeke Hansen & Kristian Valbak
5
t 01
ba s 2
ra art
Få . m
1
n
de
in
Tilmeld dig EACD’s konference
- 3 dage med fokus på børn med handicap
Mød verdens førende forskere, når European Academy of Childhood Disability – EACD – for første gang
inviterer til konference i København. Sæt kryds i
kalenderen den 27.-30. maj 2015.
Internationale eksperter besøger København:
•
Konferencen ’New Ways – New Moves’ dækker over
fire hovedtemaer; neuroplasticitet, kost & bevægelse, kognition og teknologi. Inden for hvert tema vil
verdens førende forskere præsentere deres nyeste
resultater.
Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med
børn med diagnoser som cerebral parese, ADHD,
autisme, og epilepsi. Konferenceprogrammet byder
på en bred vifte af foredrag og workshops.
Se det fulde program på
eacd2015.org
1501-v02-AnnEACD176x118.indd 1
•
•
•
•
•
•
Professor Michael Merzenich,
University of California, San Francisco
Associate professor Terence Sanger,
M.D., Ph.D, University of Southern California
Professor Charles Hillman, Ph.D, University of Illinois
Dr. Martin Gough, Ph.d., Consultant,
Guys and St. Thomas’ Hospital London
Dr. Adam Shortland, Ph.D., Consultant,
King’s College, London
Professor Alain Berthoz, College de France, Paris
Professor Jack Martin, Ph.D.,
The City College of New York (CUNY)
BEMÆR
K!
Er du forældre til et barn med CP, kan du ansøge Ludvig
og Sara Elsass Fond om dækning af konferencegebyret –
elsassfonden.dk
19/01/15 14.38
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Uddrag af kurser med
start i april måned! Se
flere kurser på www.dp.dk
– kursusprogram 2015.
›Supervision af andre
faggrupper
Tid og varighed
Mandag 13. april – tirsdag 14. april
2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Underviser
Benedicte Schilling, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Marianne Esdahl, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi og specialpsykolog i
børne- og ungdomspsykiatri.
Godkendt til Børnemodulet – fælles for
alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.
Kursusnr.: 150502.
›17.4. Med organisationen i fokus
Tid og varighed
Mandag 20. april – tirsdag 21. april og
mandag 22. juni – onsdag 24. juni
2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Godkendt til Specialistuddannelserne i
arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk
neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi: 3.20.,
12 timer.
Undervisere
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Lone Willer Holm, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi.
Kursusnr.: 150320
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer.
›5.2. Barnets psykiske Kursusnr.: 151704.
udvikling og udviklingsforstyrrelser
Tid og varighed
Onsdag 15. april – fredag 17. april og
torsdag 11. juni – fredag 12. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
Undervisere
Else Charlotte Brunvand, cand.psych.,
specialist i klinisk børnepsykologi.
›3.4. Naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne
(Erstatter sorg og krise hos voksne)
Tid og varighed
Onsdag 22. april – torsdag 23. april
2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Eksternat.
› RUBRIKANNONCER
Pris
Underviser
Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet.
Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.
Kursusnr.: 150304
›10.2. Assessment – Syste-
matisk klinisk udredning og vurdering (Erstatter assessment og differentialdiagnostik)
Kurset er opdelt i 3 moduler, som kan
vælges uafhængig af hinanden eller
samlet.
Se flere informationer på www.dp.dk –
kursusprogram 2015.
Samlet varighed: 48 timer.
Sted
Eksternat.
Pris
Samlet pakke: 14.500,- ekskl. moms.
Modul I: 1.950,- ekskl. moms.
Modul II: 6.600,- ekskl. moms.
Modul III: 7.300,- ekskl. moms.
Undervisere
Christian Møller Pedersen, cand.psych.,
specialpsykolog i psykiatri, specialist og
supervisor i psykoterapi og psykopatologi.
Nicole K. Rosenberg, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi.
Claus Werchmeister, cand.psych.
Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,
specialist og supervisor i psykopatologi.
Mikkel Arendt, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykopatologi.
Godkendt til Voksenmodulet – fælles
for specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.2., 6, 18, 24 eller 48 timer.
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, [email protected], eller Annette Gottlob, [email protected].
› RUBRIKANNONCER
DISPUK
IntroduktIonskursus
I MIllon ClInICal
MultIaxIal Inventory III
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade
18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.
Holdstart i Snekkersten den 19. marts 2015
Kursusnr. 790-15
Holdstart i Århus den 18. januar 2016
Kursusnr. 791-16
(MCMI-III)
Underviser: Forskningschef, professor Erik Simonsen
Tidspunkt: tirsdag 28. april 2015, kl. 9.00-16.00
AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER,
PSYKIATERE & LÆGER
MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER
Sted: Psykiatrien Region Sjælland, Smedegade 16,
Roskilde
14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som
konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne
Holdstart i Snekkersten den 17. august 2015
Kursusnr. 780-15
IPTP afholder introduktionskursus i brugen af
Millon Clinical Multiaxial Inventory III. MCMI-III er et
spørgeskema med 175 udsagn, som anvendes til at
beskrive personlighedstræk og forstyrrelser efter
DSM-systemet. Kurset henvender sig til kliniske
psykologer og psykiatere, der ønsker at anvende
spørgeskemaet som personlighedstest som led i
en diagnostisk evaluering.
HVORDAN KUNNE MAN LEVE?
DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta
6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann, Steen
Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert Whittaker,
Carol Gilligan, James Gilligan, Nils Christie, Frank Barrett,
Allan Holmgren og Anette Holmgren
Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta
Kursusnr. 800-15
For yderligere oplysninger, tilmelding mv.,
se annoncering på www.iptp.dk
Nordens narrative uddannelseshus
www.dispuk.dk
Kristian Holt Hansen Fonden
kvartside -psykolognyjan2015.indd 1
21-01-2015 11:06:07
Fondens formål er at yde støtte til forskning i perceptionspsykologi.
Legatet kan søges af forskere på op til 45 år. Der vil blive lagt vægt på ansøgerens tilknytning til Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Ligeledes vil
det tillægges positiv vægt, hvis forskere fra andre videnskabsgrene kan inddrages i projektet.
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af forskningsprojektets formål,
en udførlig projektbeskrivelse, et budget samt oplysninger om ansøgerens
kvalifikationer evt. bilagt referencer.
Ansøgningen indsendes i 2 eksemplarer inden den 15. marts 2015 til:
www.phuset.dk
Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected]
Lokale til leje i K
København Centrum
Lokale centralt i Køge er til leje for autoriseret psykolog
se med børnelægeklinik, og der vil være adgang til
Rummet
er ca. 25 m2 og vender ud til st
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi
udlejes.
Husleje
er
7000
kr.
pr.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra måned inkl. varme, rengørin
Mulighed for at deltage i frokostor
550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.
Yderligere oplysninger om legatet kan indhentes hos professor Claus Bundesen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, e-mail:
[email protected]
50-95 kr./t.
Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre
gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se mere info på www.psykologpraksissen.dk.
——————————————————————————————
Dalgas & Deleuran Advokatfirma
Kristian Holt Hansens Fonden
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse.
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015
TERAPILOKALE
Lyst og venligt lokale i Fiolstræde,
Kbh. K, 3 min. fra Nørreport,
udlejes 1. februar 2015.
En ugentlig dag, lørdag. 8oo kr./md.
2 måneders depositum.
Henvendelse:
Tlf. 4583 1142 - mobil 2536 3064
Mail: [email protected]
Henvendelse til børnelæge Anita
Ring 21 64 44 08, eller se:
Tlf. 21 22 28 64 eller e-mail anita@boe
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Supervision i ISTDP
Individuel, gruppe eller Skype.
I Aarhus og Horsens.
Klinisk psykolog Bjarne Thannel
Specialist i Psykoterapi for Voksne
og Klinisk Børnepsykologi
www.thannel.dk
Tlf. 51 90 21 10
Lokaler til leje i Køge
Lokale ca. 25 m2 centralt i Køge til
leje for aut. psykolog. Lokalet ligger
i forb.m. børnelægeklinik med
adgang til fælles venterum m.m.
Husleje: 7000 kr./md. inkl. varme,
rengøring og vinduespudsning.
Henv. til børnelæge Anita Hansen
Tlf. 21 22 28 64 eller e-mail
[email protected]
!
› STILLINGSANNONCER
Kreds Fyn arrangerer
Kursus i legeterapi i Odense C
v/ klinisk psykolog, Jytte Mielcke specialist og supervisor i
børnepsykologi og psykoterapi
Modul I: 16. og 17. april 2015
Legeterapi og legeobservationsmetode
Legeterapiens historie og teoribidrag, udviklingspsykologi og relationsteori,
hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb
Modul II: 24. og 25. september 2015
Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd
De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og diagnostiske problemstillinger. Relationsarbejde og grænsesætning
Modul III: 5. og 6. november 2015
Legeteraputisk intervention og traumer – akutte og kroniske
Filialterapi og forældreintervention, den psykodynamiske teori og kriseteori
Modul IV: 14. og 15. januar 2016
Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser
Attachmentteori og neurovidenskab, Theraplay og langtidsterapiforløb
Deltagergebyr pr. modul, inklusiv forplejning: kr. 4050 for medlemmer i Kreds
Fyn samt medlemmer af øvrige kredse i DP. Medlemmer i Kreds Fyn har fortrinsret. EAN-fakturering er ikke mulig.
Sted: Skibhus 17:48. Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Tilmelding: Senest 1 måned før modulet afholdes - eller indtil alle pladser er
besat. Find tilmeldingsprocedure og læs mere om kurset på Kreds Fyns hjemmeside www.dp.dk/decentrale-enheder/kreds-fyn.
Meritering: Kurset søges godkendt hos Dansk Psykolog Forening til brug for
specialistuddannelsen.
Arrangør: DP Kreds Fyn v/Alice Fabech og Sille Schandorph Løkkegaard.
Psykolog nyt
Udgivelsesplan 2015
Nr.
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Deadline mandag
2.2.
16.2.
2.3.
16.3.
13.4.
27.4.
11.5.
Ti. 26.5.
8.6.
3.8.
17.8.
31.8.
14.9.
28.9.
26.10.
9.11.
23.11.
Udgivelse fredag
20.2.
6.3.
20.3.
10.4.
To. 30.4.
15.5.
29.5.
12.6.
26.6.
21.8.
4.9.
18.9.
2.10.
16.10.
13.11.
27.11.
11.12.
Psykolog Nyt • Stockholmsgade 27 • 2100 Kbh Ø.
Tlf. 35 26 99 55 • E-mail/redaktion: [email protected]
Når du søger job
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn
i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected].
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected].
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet
ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler
og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl.
Psykolog søges til
Mælkebøttecentret i Nuuk
Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling indenfor
børne- og ungeområdet, så læs videre.
Den selvejende institution Mælkebøttecentret i Nuuk
søger en psykolog med tiltrædelse 1. juni 2015.
Mælkebøttecentret består af Børne- og ungehuset Mælkebøtten,
Bo-enheden Ilasiaq, bo-enheden Allu og en administration. Børneog ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt
værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt udsatte
børn og unge, hvor der tilbydes social og psykologisk udredning.
Bo-enheden Ilasiaq er en familielignende døgninstitution med plads
til 7 anbragte børn. Bo-enheden Allu er en bo-enhed for teenagere
med plads til 5 anbragte unge. Administrationen varetager den
overordnede drift og tilrettelægger bl.a. kompetenceudvikling for
fagfolk og udviklingsprojekter til gavn for udsatte børn og unge.
Den nye psykolog får ansvaret for at medvirke i udviklingen af
Mælkebøttecentrets psykologrådgivning i samarbejde med den i
forvejen ansatte psykolog, så de sociale og psykologiske problemstillinger i Mælkebøtten, Ilasiaq og Allu tilgodeses, og der findes
hensigtsmæssige løsninger for både børn, forældre og personale.
Læs den fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl
– ansøgningsfrist er 27. februar 2015. Mælkebøttecentret er
også at finde på facebook.
› STILLINGSANNONCER
Vil du gøre en forskel
på småbørnsområdet?
2 PSYKOLOGER SØGES
Har du lyst til at arbejde med
❱ terapi til børn, unge og voksne?
❱ børnepsykologiske undersøgelser?
❱ forældrekompetenceundersøgelser?
❱ akut krisehjælp?
Vi er et hus som arbejder med fokus på at skabe de bedst
mulige forandringer for de børn, unge, voksne og familier
vi kommer i berøring med.
Vi søger en autoriseret psykolog med tiltrædelse hurtigst
muligt, gerne med erfaring i undersøgelsesarbejde.
Vi søger en praksiskandidat pr. 1. august 2015.
Psykologhuset Marstrand har til huse i en dejlig villa i Esbjerg
midtby, vi er i øjeblikket 4 autoriserede psykologer, en praksiskandidat samt to administrative medarbejdere. I Psykologhuset
Marstrand vægter vi kurser og efteruddannelse højt og vi har
løbende intern supervision.
københaVns kommune
Chef til børnekliniken
GenInDRYKnInG – tidligere ansøgere opfordres til at søge igen
vIl Du væRe voRes nYe chef?
Vil du være med til at præge udviklingen på det specialiserede småbørnsområde og udvikle vores organisation, der har et højt fagligt
niveau og et godt kollegialt sammenhold – fra 1. maj 2015?
børnekliniken udreder og rådgiver på småbørnsområdet for kommunerne og er en del af den nationale koordination på området.
københavns kommune er driftsherre. se www.boernekliniken.dk
ansøGnInGsfRIsT onsDaG Den 25. febRuaR 2015
læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “ledelse”.
Er du blevet nysgerrig på hvem vi er kan du læse mere på
www.marstrand-psykolog.dk eller kontakte Ulla Marstrand
på 75121818.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som
Ansøgning sendes på mail: [email protected]
personlighed og evner.
Familiecenter Sønderborg Søger to pSykologer
(37 t.) pr. 01. april 2015.
Familiecenteret er en kommunal institution under Børn & Familie i Sønderborg Kommune,
der udfører behandlingsopgaver i henhold til § 52 i Lov om Social Service.
•
•
•
•
•
Familiebehandling
Psykoterapeutisk behandling af børn og unge
Supervisions- og rådgivningsopgaver
Forældrekompetenceerklæringer
Børnepsykologiske undersøgelser i forbindelse med behandlingsforløb og
forældrekompetenceerklæringer
På familiecenteret arbejder vi på, at skabe de bedst mulige forandringer for de familier,
børn og unge der er i en svær periode i deres liv. Vi prioriterer at skabe trygge rammer
og personlige relationer til de børn, unge og forældre der er i et forløb på familiecenteret.
Kvalifikationer:
Du har en uddannelsesbaggrund som psykolog, meget gerne med en overbygning eller
videreuddannelse indenfor familie- og psykoterapi. Gerne erfaring og indsigt i arbejde
med børn, unge og multiproblemfamilier.
Det er vigtigt af du anerkender vigtigheden af, at arbejde med dine egne forståelser og
handlinger. Du har mod på, at prøve nye metoder med kollegaer på familiecenteret og
med eksterne samarbejdspartnere.
Du evner at skabe en professionel relation og er mentalt robust.
Der er gode muligheder for efteruddannelse og kurser.
Du modtager intern og ekstern supervision af erfarne psykologer og familieterapeuter.
Familiecenteret er placeret centralt i Sønderborg by.
Løn og ansættelse vil være i forhold til gældende aftaler på området. Der bliver indhentet
børneattest på ansøgere der tilbydes jobbet.
en ressource og værdsætter, at medarbejderne
Københavns
Kommune
hver især bidrager med deres særlige baggrund,
www.kk.dk/job
Faglig koordinator
til vores psykologgruppe ppr Bornholm
Psykologgruppen på 7 psykologer er generelt
kendetegnet ved at være en erfaren og meget stabil
gruppe. Inden for de kommende to år har hele 3
psykologer dog planlagt at gå på pension. Så du vil bl.a.
komme til at skulle stå i spidsen for et generationsskifte,
hvilket vil give spændende muligheder for at præge
fremtidens udvikling.
Ud over de mere traditionelle PPR opgaver er PPR
involveret i mange spændende arbejdsområder, lige
fra familieindsatser til særlig træning af forskellige
handicaps. En stor del af PPR er således ved at
uddanne sig til Marte Meo terapeuter, og vi har lige haft
en psykolog en uge i Israel på Feuerstein instituttet.
PPR består ud over psykologgruppen af 7 tale- hørekonsulenter, 2 inklusionskonsulenter, én læsekonsulent,
én SSP-konsulent og én leder – i alt 19 medarbejdere.
Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til, Leder af Familiecenter
Sønderborg – Mads Randal-Lund 2790 3917.
Se det fulde opslag på www.brk.dk/job.
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest den 16. februar 2015.
Du kan søge stillingen online via Psykologjob.dk
Vi skal have din ansøgning senest den 20. februar
2015 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55.
Mail: [email protected] Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Forstander søges til
Behandlingshjemmet Hvidborg
- 1. april 2015.
Hvidborg er oprettet i 1930 og er en foreningsejet
institution under Landsforeningen LIVSVÆRK med egen
bestyrelse. Institutionen har driftsoverenskomst med
Hvidovre Kommune og drives i et spændende og
dynamisk samarbejde med Kommunen.
Hvidborg er i gang med en gennemgribende renovering
og udvidelse af institutionens bygninger og faglige
tilbud. Netop i dag er Hvidborg normeret til 12 børn i
alderen mellem 5-14 år ved anbringelsen. Målgruppe
er normalt begavede børn med psykiske, sociale og
følelsesmæssige vanskeligheder og der er tilknyttet en
intern specialskole. Allerede i løbet af foråret åbnes et
nyt ”Børne- familiehus” og umiddelbart efter, vil der stå
en ny skolebygning klar. Herudover er der planlagt
yderligere udvidelse af aktiviteterne.
Hvidborg er således i en rivende udvikling i tæt
samarbejde med Hvidovre Kommune.
Institutionen ligger i dag med et årligt budget på ca.
25 mio. kr. og med ca. 35 faste fuldtidsmedarbejdere.
Du kan finde oplysninger og se hele det
spændende stillingsopslag på www.livsvaerk.org
og www.hvidborg.dk
Yderligere oplysninger samt aftale om besøg på Hvidborg
fås ved henvendelse til forstander Dion Hansen telefon
36 78 00 12, generalsekretær Ebbe W. Lorenzen eller
souschef Roland Durup telefon 38 88 36 36.
Ansøgningsfrist: Ansøgning, CV mv. stiles til
bestyrelsen for Behandlingshjemmet Hvidborg og
sendes til Landsforeningen LIVSVÆRK,
mailadresse [email protected] - senest den 15. februar
2015 kl. 12.00.
LIVSVÆRK tidligere KFBU driver på landsplan dag- og døgninstitutioner
for børn, unge og familier. Herudover er andre aktiviteter til-knyttet
Landsforeningen LIVSVÆRK bl.a. en familieplejeafdeling, boliger til unge
m.v. Der kan indgås aftale med Landsforeningen LIVSVÆRK
om forretningsførerskab. Se www.livsvaerk.org
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55.
BESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
[email protected]
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand
[email protected]
Tlf. 24 94 82 73
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
[email protected]
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen
[email protected]
Tlf. 51 14 01 18
Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen
[email protected]
Tlf. 50 88 88 55
Cand.psych. Claus Wennermark
[email protected]
Tlf. 20 14 80 92
Cand.psych. Irene Christiansen
[email protected]
Tlf. 26 16 13 87
Cand.psych. Merete Strømming
[email protected]
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen
[email protected]
Tlf. 50 55 10 66
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann
[email protected]
Tlf. 31 76 49 94
Cecilie Schleicher
[email protected]
Tlf. 26 36 00 33
ETIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin,
John H. Toft
Suppleanter:
Mette Bentzen, Lotte Sønderby
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: [email protected]
Sorteret Magasinpost SMP
Årsmøde 2015 i
Dansk Psykolog Forening:
Psykologforeningens Årsmøde er på trapperne, og vi glæder os til at byde
dig velkommen. I år får du nye input til, hvad det offentlige arbejdsmarked
efterspørger, og hvordan din psykologfaglighed kan komme i spil, når der
skal leveres velfærdsydelser til stadig flere borgere.
• Hvordan skaber psykologerne værdi for borgeren og samfundet?
• Hvordan kan psykologer blive en central del af løsningen på nogle af de
store velfærdsudfordringer?
Der er meget, der er fælles for psykologer på tværs af de offentlige fagområder, hvad enten du arbejder med børn, voksne eller ældre. Vi folder det
ud til Årsmødet og ser nærmere på de stier, psykologerne og deres forening
skal betræde.
Årsmødet byder på:
Eksterne oplæg, inspiration, provokationer, debat, dialog, networking &
tapas. Og så får du lejlighed til at møde teamet bag Psykologkampagnen.
Hvor og hvornår:
Årsmødet finder sted i Tivoli Congres Center, København.
Tid: Mandag 1. juni 2015 kl.10-18.
Hold øje med det fulde program – vi offentliggør det snart i Psykolog Nyt,
på www.dp.dk, i vores elektroniske nyhedsbrev og på Facebook.
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
Vi skaber
værdi og velfærd –

Tour de Virksomhed Sorggrupper med effekt Test og kultur

Transcription

Similar documents

Referat bestyrelsesmøde d.18-03-2013 - Ågård

BILTEAM - Dansk Taxi import

Anmeldelse

Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar

Hent min folder her - Autoriseret psykolog Dina Charleman

VINGSTED 2015 - Dansk Psykolog Forening

Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud

Hjælp til dit barns udvikling og trivsel?

Stillings- og funktionsbeskrivelse for psykolog børn

psykolog med

Danske Regioners notat om anvendelse af specialpsykologer

Efterårsbrev 2015 - Dansk Psykolog Forening

dansk psykoterapeutisk selskab for psykologer