psykolog med

Psykologernes
fagmagasin
s. 20+44
Nr. 10 | 2016 | 2. årgang
Fagartikler
Psykologi
& Viden
Følg med i psykologien og læs spændende
fagartikler om aktuel psykologisk forskning
og praksis – skrevet af psykologer.
www.dp.dk
Læs fagartikler om
Det professionelle møde med den,
der har mistet sit barn
Af Rita Poulsen,
cand.pæd.psych.aut.
At dø som man har levet. Samarbejde
med døende og pårørende i palliativ
praksis på et hospice
Af Arne Skovgaard Juhl,
klinisk psykolog
Den gode ensomhed
Af Peter Elsass,
professor i klinisk psykologi
Psykologernes
fagmagsin
Nr. 10 | 2016 | 2. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Dette nummer: 22. oktober 2016
Næste nummer: 19. november 2016
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: [email protected]
Dette nummer
Trykoplag: 10.845
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
DK ISSN: 0901-7089
Design og layout: e-Types
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694, [email protected]
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706, [email protected]
Annoncedeadlines:
Nr. 11: 19.10 (produktannoncer) & 4.11
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 19.11
Nr. 12: 16.11 (produktannoncer) & 2.12
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.12
Nr. 1 (2017): 7.12 (produktannoncer) & 6.1
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 21.1
Abonnement
1.385 kr + moms
[email protected]
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
T: 3526 9955
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk
Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
Vi er i overtiden, det er der ingen tvivl om.
Men jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen ved
at stå ved og manifestere vores menneskelighed
og medmenneskelighed
11
Sort skov
Det er tryggere at tage livet af sig selv et sted,
hvor andre har gjort det. Reportage fra Japan,
hvor selvmord florerer i en smuk skov.
34
Big data kommer
Med de sociale medier har forskerne fået en helt ny metode
til at bruge big data til at undersøge den mentale sundhed
af store populationer og på sigt helt ned på individniveau.
26
HU
Hul i terrorberedskab
Trods skudattentatet i København sidste år og myndigheders
påbud om, at det danske kriseberedskab skal styrkes, er der
huller i Region Hovedstadens beredskab.
12
2016 | nr. 10 |
| 3
Foto: Espen Rasmussen/Panos/Polfoto
Psykologi i billeder
4 |
| nr. 10 | 2016
Psykologi i billeder
ORIGINALER
Man plejede at kunne finde dem i enhver landsby.
Alle vidste, hvem de var. Ofte lo folk af dem, men lige
så ofte lo de sammen med dem. Andre gange var folk
bange for dem, for deres udseende, deres særpræg
og adfærd. Originalerne eller særlingene har spillet en
vigtig rolle i små lokalsamfund, hvor de har været sociale
indikatorer for normalitet. Men kan vores moderne
samfund stadig rumme dem – og deres særpræg?
Eller lever vor tids originaler et liv, hvor de må flytte ud
af samfundet for ikke at påkalde sig myndighedernes
granskende blik og undgå fx at blive institutionaliseret
og medicineret? Det spørger den norske fotograf
Espen Rasmussen om i en fotoserie, hvor han har rejst
og besøg originaler i Norge, der er lever i skove, garager
og på øde steder, langt væk fra samfundet.
www.espenrasmussen.com
2016 | nr. 10 |
| 5
I en ny bog hudfletter psykolog og forsker Nadja Prætorius vor tids største problemer og drømmer om
et opgør med en samfundsorden, der dikterer målstyring af arbejde og uddannelse, konkurrence og
individuel ansvarsplacering. Hun forudser en nødvendig omstilling af samfundet, der i stedet baserer
sig på samarbejde, meningsfuldhed og udfoldelse af menneskers grundlæggende potentialer.
Interview
’Vi er i
overtiden’
6 |
| nr. 10 | 2016
Interview
Af Henning Due, journalist
Foto: Tobias Selnæs Markussen
”Her i begyndelsen af det 21. århundrede
synes intet rigtigt at gå som forventet
– i en grad, så vi er ved at vænne os til
ikke at forvente noget.”
Når man læser Nadja Prætorius’ nye
bog, En verden til forskel – omstillingens
nødvendige frisættelse af det markedsgjorte menneske, er det svært ikke at
lade sig overrumple af alle de problemer,
vi tilsyneladende vader rundt i som art
og civilisation.
Ja, man drukner nærmest i dem, for
der er rigeligt at tage fat på: Flygtningekriser, terrorangreb, fremmedgørelse,
stressepidemier, finansielle kriser,
menneskeskabte klimaforandringer,
you name it.
Problemer, vi dagligt mindes om,
når vi bladrer i avisen, tænder for
19 Nyhederne eller tjekker opdateringer
fra Facebook-vennerne.
Men også problemer, som sjældent
kædes sammen i én og samme analyse.
Her viser bogen sin åbenlyse styrke
og vidner om, at Nadja Prætorius’
ærinde er lige så ambitiøst, som tematikken er kompleks.
Hun identificerer samfundsproblemer globalt og lokalt – i målstyring
af arbejdslivet, ensretning af uddannelsessystemer, individualisering – og
finder løsningen i menneskers individuelle potentialer og, ifølge hende,
vores naturlige hang til samarbejde
i fællesskaber for det fælles bedste.
Nadja Prætorius stiller sig dermed
side om side med andre nutidige, dagsordensættende samfundskritikere som
sociologen Rasmus Willig, der efterlyser mere plads til medarbejderkritik
på offentlige arbejdspladser, som
psykologformand Eva Secher Mathiasen,
der kræver politiske visioner fra de
folkevalgte politikere på Christiansborg
i stedet for snæversynet målstyring
af offentligt ansatte.
Eller som psykologiprofessor Svend
Brinkmann, der opfordrer til mod-
stand mod vor tids evindelige krav om indadvendt
selvudvikling, præstationsfremmende coaching og
selvoptimering – og sociolog
Anders Petersen, der forsker i
paradokset, at konkurrencestatens borgere i ”verdens
lykkeligste land” oplever en
veritabel epidemi af depression og andre psykiske
lidelser.
Selv forklarer den 70-årige
psykolog sin intention med
En verden til forskel sådan her:
– Jeg ønsker at give et
signalement af vores tid, og jeg ønsker
at bidrage til det nødvendige opgør
med den samfundsøkonomiske umyndiggørelse, der finder sted i dag. Men
det er lige så vigtigt et anliggende i min
bog at se fremad og pege på et nødvendigt nybrud i, hvordan vi forstår og
værdsætter, hvad det vil sige at være
menneske.
Det er selvsagt en stor mundfuld
– men det er ikke første gang, Nadja
Prætorius beskæftiger sig med samfundsproblemer i den størrelsesorden. I sin karriere har hun virket som
psykolog, forsker, samfundsdebattør
og forfatter – bl.a. udtrykt i bøgerne
Stress – det moderne traume og Den
etiske udfordring i en global tid – men
det er første gang, hun forsøger at samle
trådene fra årtiers forskning, klinisk
erfaring og arbejdslivet i én bog.
Nadja Prætorius vover også pelsen
og giver i bogen sit eget bud på, hvordan
vi kommer helskindet ind i fremtiden
ved at stå ved os selv og det, der skaber
mening i livet undervejs.
– Jeg undersøger, hvad det er ved
vores arbejds- og uddannelsesliv, der
gør, at vi bliver belastet og syge. Men
jeg ønsker også at skabe en bevidsthed
om, hvad der gør, at mennesker trives,
vokser og modnes.
Alt i alt et ambitiøst projekt, som i en
pressemeddelelse fra hendes bogforlag
beskrives som et ”nødvendigt opgør med
den herskende samfundsøkonomiske
tankegang, der legitimerer rovdriften
på Jorden og mennesker.”
Så er tonen ligesom slået an.
I En verden til forskel identificerer
Nadja Prætorius en række tendenser
i samtiden, som ifølge hende kan forklare, hvorfor vi – trods en historisk høj
økonomisk velstand og ditto gennemsnitlig levealder i Danmark og resten
af Vesten – ikke er i gang med at skabe
”den bedste af alle verdener,” men i
stedet er i gang med ”på globalt plan
at dehumanisere og fremmedgøre
mennesker i et omfang, der er uden
fortilfælde i menneskehedens historie.”
Ikke mindst på grund af en af bogens
største skurke: neoliberalismen – det
politisk-økonomiske tankegods som
vandt genklang i Vesten i løbet af 1980’erne – og som ifølge Nadja Prætorius
har ”perfektioneret” udnyttelse af mennesker og Jorden i et omfang, der er uset
i menneskehedens historie, og som
”hverken høj eller lav i dag kan sige sig
fri fra at være dybt påvirket af.” Jeg
spørger, hvad der efter hendes opfattelse
adskiller neoliberalismen fra det 20.
århundredes økonomiske model – den
2016 | nr. 10 |
| 7
Interview
’klassiske’ kapitalisme, der blev opblødt
af socialdemokratisk økonomisk omfordeling via progressive skattesystemer.
– Tidligere kunne folk godt stå ved
samlebåndet og tænke egne tanker og
have deres eget liv uden for fabrikken.
I dag okkuperer arbejdet os med hud og
hår, og man har dårligt kræfter og tid
til at være sammen med sine venner på
samme måde som tidligere. Dermed
overskrider arbejdslivet privatlivets
grænser på en måde, vi ikke har set før,
lyder svaret.
I hendes optik går neoliberalismen
og fremmedgørelsen af det enkelte
menneske også hånd i hånd.
– Den meningsløse styring, vi ser i bå-
de den offentlige og private sektor, ensretningen og kontrollen gør os forvirrede
og usikre på vores egen dømmekraft.
Den form for ydre styring skaber fremmedgørelse, der virker selvforstærkende.
Når vi hele tiden samtidig skal konkurrere med os selv og andre, bliver vi
afhængige af personlig anerkendelse
uden tanker for andre.
Nadja Prætorius er ikke blind for,
at der trods alt er sket en udvikling
henimod en større bevidsthed om
medmenneskelighed og menneskerettigheder – ikke mindst i kølvandet
på de store verdenskrige.
– I dag laver vi computerspil, hvor
folk skyder hinanden, mens vi tidligere
samledes på torvet for at se, at man
pinte og hængte folk og skar hovedet
af dem som underholdning.
Men, indvender hun:
– Kigger vi ud mod verden, ser vi stadig de allerværste sider hos mennesker
udtrykt – ikke kun i form af krig og udnyttelse af mennesker, men også i form
af udnyttelse og rovdrift på naturen.
Kvalificeret optimisme
Alligevel mener Nadja Prætorius ikke,
man kan betegne hendes analyse som
kulturpessimistisk, som siderne vendes
i En verden til forskel.
Bl.a. fordi hun i bogen beskriver et
tankesæt, som hun kalder ’kvalificeret
optimisme,’ et tankesæt, der hverken
skal ses som ”en modvægt til en begsort
pessimisme,” eller ”tjene som modvægt til en potentielt lige så fatal blind
optimisme, der bygger på benægtelsen
af Jordens, biosfærens og menneskehedens yderst alvorlige situation, og som
ligesom pessimismen først som sidst
overlader os i afmagtens blindgyde.”
Tankesættet bygger på menneskers
evne til at tænke rationelt, til at reflektere, indføling, indsigt, nytænkning
og kreativitet.
Det er ifølge Nadja Prætorius grundlæggende menneskelige potentialer,
”som er altafgørende for opbygningen
af en global, bæredygtig livsførelse
ud fra grundlæggende etiske motiver,”
skriver hun i bogen.
8 |
| nr. 10 | 2016
Interview
2016 | nr. 10 |
| 9
Interview
10 |
| nr. 10 | 2016
Interview
En ordentlig mundfuld vil nogen
nok indvende, og måske lidt for stor
at bide over for de hundredtusinder af
fortravlede danskere, der i dag knap nok
kan få enderne til at mødes i hverdagen.
Men Nadja Prætorius mener ikke,
der er nogen vej uden om.
– Skal vi de store samfundsmæssige
problemer og de menneskelige omkostninger til livs, må vi indse, at vi har
ladet rationaliteten få for stor en vægt
i samfundsudviklingen og har ladet
den forme, hvordan vi ser os selv og
verden i en grad, så vi ikke længere kan
se, at vi er mennesker i vores egen ret,
siger Nadja Prætorius.
Eller sagt på en anden måde: Når
samfundet konstant måler os, og vi
konstant måler os selv og hinanden,
bliver vi blinde for, hvad vi faktisk kan
som mennesker – og lige så vigtigt
– hvad vi oplever som meningsfuldt.
– Vi har skabt normer, der dikterer,
at arbejdet skal handle om produktivitet og resultatmål. I stedet for at
sige, at arbejde er noget, som alle kan
bidrage med, og at der er brug for alle
mennesker og deres egenskaber på
arbejdsmarkedet, siger Nadja Prætorius.
Hun understreger, at meningsfuldt
arbejde ikke kun er forbeholdt højtuddannede og medlemmer af ’den
kreative klasse i København.’
– Hvis du har gode kolleger og har
gode relationer til dem, er relationen i
sig selv meningsfuld. Som ung arbejdede
jeg på Tuborg-fabrikken i København,
hvor jeg oplevede et stærkt arbejdsfællesskab, og hvor kollegerne også hjalp
hinanden i privaten, og der havde folk
en selvbevidsthed om, hvad de kunne.
Men den forsvinder for de tusindvis
af mennesker, der ikke længere har
adgang til ufaglært arbejde, og som
tidligere også betød, at folk kunne forsørge sig selv og deres familier.
Ifølge Nadja Prætorius er tabet af
mening og kontrolbølgen både skyllet
ind over private og offentlige arbejdspladser i de seneste 20 år, og det har
efter hendes vurdering ført til en devaluering af mennesket, og det har betydet,
at menneskers potentiale går til spilde.
Den slags tanker giver En verden
til forskel en utopisk glød. De leder
hen mod Karl Marx, der drømte om et
samfund, hvor folk kunne realisere sig
uden bekymringer om sult og nød.
Men Nadja Prætorius mener, at hun
ikke hører hjemme i samme galej som
socialismens åndelige fader.
Faktisk fortæller hun at hun ikke har
læst én eneste side af Karl Marx, og at
hun i det hele taget har svært ved at se,
at tankerne fra de store sociologiske og
økonomiske samfundstænkere fra det
19. og 20. århundrede kan bruges til at
løse ret mange af nutidens problemer.
Samfundsteoretikerne mangler blik
for mennesket, lyder hendes indvending.
– Marx og andre store samfundstænkere taler om mennesker, men de
taler ikke med dem. Men hvis du ikke
spørger folk, hvad de selv mener og
oplever, risikerer du at hægte dem af
og fremmedgøre dem – uanset om
dine teorier rent faktisk netop kritiserer
fremmedgørelsen af mennesker.
Grund til optimisme
I En verden til forskel bruger Nadja
Prætorius i stedet plads på at vise det,
hun kalder udviklingspsykologiens
”frigørende” potentiale for samfundsudviklingen.
– Børn har ikke brug for at få indkodet
en ensidig rationel og selvoptimerende
tankegang. De har brug for – i et empatisk rum og under vejledning af omsorgsgivere – at udforske og undersøge
verden og sig selv og gøre sig begreber
om, hvem de selv er, hvad omverdenen
er, og hvad relationer er for noget.
Hun ser kreativitet og nysgerrighed
som afgørende byggesten i fundamentet for et nyt og bæredygtigt samfund.
– Når videnskabsfolk gør deres største
opdagelser, befinder de sig i skaberøjeblikket i et ”rum” af selvforglemmende
væren. Det er dér erkendelse, indsigt
og kreativitet opstår. Det er også her,
mennesker får indsigter og erkendelser
i hverdagen, som vi ikke kan tænke os
til, forklarer hun.
Hvis ikke samfundet giver plads til
den type indsigter, risikerer vi ifølge
Nadja Prætorius at foretage det, hun
kalder ”rationalitetens overspring.”
– Altså hvor vi tror, vi kan tænke os
til alt ved udelukkende at bruge rationel tænkning.
Men kimen til det nybrud, hun
drømmer om, ligger også i menneskets
naturlige tilbøjelighed til at ville hjælpe
andre, mener hun.
– Forskningen viser, at det ligger dybt
i os at tænke på andre – at vi gerne vil
hjælpe andre.
Den altruistiske side af mennesket
ser hun allerede knopskyde i dag i nye
bevægelser:
– Altså mennesker, der dyrker ting
sammen – både for at producere sunde
og gode råvarer og produkter og for at
danne relationer med andre og skabe
noget meningsfuldt sammen.
Jeg spørger hende, om vi ikke allerede
har set den slags alternative arbejds- og
livsfællesskaber forsøgt – og fejlet – af
hippie-generationen i 1960’erne – og
70’erne – og om den slags fællesskaber
ikke er dømt til at fejle igen?
Det mener Nadja Prætorius ikke.
– I disse år blomstrer der nye typer
minisamfund og kooperative fællesskaber op, hvor man producerer og
udveksler daglige fornødenheder. Den
type bevægelser ser jeg optimistisk på,
siger hun.
Det er den slags sociale spirer, der
trods alt tegner lyse fremtidsudsigter,
når Nadja Prætorius kigger i sin egen
krystalkugle.
– Faktum er jo, alle forfærdelighederne allerede er sket. Vi har set
væbnede revolutioner, verdenskrige,
naturkatastrofer, økonomiske kollaps,
ufattelig fattigdom og hungersnød.
Vi er i overtiden, det er der ingen tvivl
om. Men jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen ved at stå ved og manifestere
vores menneskelighed og medmenneskelighed.
2016 | nr. 10 |
| 11
Kriseberedskab
HULLER
I
STADENS
TERROR
BERED
Rigsrevisionen gav i 2014 danske myndigheder besked på at
styrke kriseberedskabet i tilfælde af terrorangreb, men trods
terrorangrebet i København sidste år er Region Hovedstadens
beredskab fortsat hullet, vurderer ekspert.
12 |
| nr. 10 | 2016
Kriseberedskab
Af HENNING DUE, journalist
HOVED
SKAB
Det er formentlig ikke et spørgsmål om ”hvis,” men
om ”hvornår.”
Efter sommerens terrorangreb mod en række europæiske byer er terrortruslen mod Danmark ”fortsat
alvorlig,” lyder den seneste vurdering fra Flemming
Drejer, Chefpolitiinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET).
At politiet fortsat er i ”forhøjet beredskab” skyldes
ifølge PET såkaldt væsentlige faktorer i trusselsbilledet
mod Danmark, herunder konflikterne i Syrien, Irak
og ”gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS),” lød en
tidligere terrortrusselsvurdering fra den 28. april i år.
I samme vurdering skriver PET, at sidste års terrorangreb i København 14. og 15. februar ”med al tydelighed viste,” at der findes personer, som både har intention om og kapacitet til at begå terror i Danmark, ”og
som ser ud til at være motiveret af militant islamisme.”
Danskere – og i særdeleshed københavnere – lever
i dag med bevidstheden om, at en gruppe selvmordsbombere eller en såkaldt ’enlig ulv’ som Omar
El-Hussein, der gennemførte de to skudattentater
i København i 2015, kan dukke op ud af det blå og
detonere hjemmelavede bomber eller trykke på
geværaftrækkeren i metroen, på Københavns Hovedbanegård eller et andet knudepunkt i hovedstaden.
Alligevel har den ansvarlige myndighed, Region
Hovedstaden, flere huller i den del af kriseberedskabet,
der skal sikre, at borgere, der rammes af psykiske
problemer i dagene og ugerne efter et terrorangreb,
får den nødvendige hjælp og behandling.
Allerede i april 2014 krævede Rigsrevisionen i en
beretning til Statsrevisorerne, at de danske myndigheder – med afsæt i de norske myndigheders erfaringer
fra Anders Behring Breiviks terrorhandlinger i Norge
i juli 2011 – ”skal styrke den psykosociale indsats”
i både den akutte og opfølgende fase efter et terrorangreb eller andre katastrofer og ulykker.
Men et internt notat om sundhedsberedskabet
efter skudattentaterne i København fra Region Hovedstaden, som Magasinet P har fået aktindsigt i, viser,
at regionen ikke satte en aktiv indsats i gang i dagene
og ugerne efter angrebene.
Ifølge det interne notat bestod Region Hovedstadens beredskab kun af krisestøtte og en psykosocial
indsats – såkaldt ”selvhjælp” til direkte påvirkede
borgere – i det første døgns tid efter angrebene.
Notatet viser også, at regionens kriseterapeutiske
beredskab blev aktiveret to gange i den akutte fase
– efter angrebet på Krudttønden på Østerbro og
dernæst efter angrebet ved synagogen i Krystalgade
i København.
Men bortset fra et enkelt tweet fra Københavns
Politi måtte andre berørte borgere i dagene efter
2016 | nr. 10 |
| 13
Kriseberedskab
skudattentaterne forgæves lede efter information om,
hvor de kunne henvende sig for at få psykologisk
krisehjælp, hjælp til at håndtere frygten for et nyt angreb eller egentlig behandling for psykiske problemer
udløst af angrebene.
Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og den
enkelte kommunes ansvar at udarbejde en såkaldt
kriseberedskabsplan, der skal træde i kraft, hvis et
terrorangreb rammer et sted i Danmark.
I Sundhedsstyrelsens Vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning kan man læse, at det kriseterapeutiske beredskab skal bestå af tre faser: ”den akutte
fase” med akut krisestøtte til de direkte berørte,
”overgangsfasen,” der kan vare op til flere uger og bør
fokusere på de psykologiske og sociale konsekvenser
hos de berørte, og hvor det også kan være nødvendigt med en såkaldt aktiv opsøgende indsats som fx
krisesamtaler og telefonrådgivning til pårørende.
Og endelig ”den opfølgende indsats,”der skal forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande hos borgere, der
viser tegn på psykiske lidelser udløst af terrorangrebet.
I et skriftligt svar til Magasinet P oplyser Region
Hovedstaden, at regionens beredskabsplan for overgangsfasen og den opfølgende indsats er nedfældet på
såkaldte Actioncards – en slags handlingshuskelister.
Et af punkterne på huskelisterne er, at regionens
direktion og kriseledelse skal ”tage stilling til behovet
for opfølgende behandling i forhold til kapacitet”
og ”tage stilling til behov for egentlig posttraumatisk
kriseterapi.”
Et andet punkt på huskelisterne er at orientere
”kriseramte om muligheden for opfølgende behandling, herunder udlevering af infofolder.”
Men ifølge Magasinet P’s oplysninger er der ingen
konkrete handlingsplaner for beredskabsindsatsen
på den længere bane målrettet borgere, som ikke
direkte berøres af fx et terrorangreb.
Flere mangler
Magasinet P har fremlagt oplysningerne for Keld Molin,
psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi, og han ser
flere mangler i beredskabsplanen.
– Der mangler en egentlig plan i form af retningslinjer, som beskriver formålet og ansvaret, rammerne
og ressourcerne, og som kan indeholde et fagligt
idekatalog til, hvordan overgangsfasen og den opfølgende fase skal håndteres, siger han.
Keld Molin henviser til udenlandske erfaringer, der
ifølge ham viser, at en opfølgende indsats kan være
“særdeles ressourcekrævende” i forhold til mandetimer, økonomi og tid.
14 |
| nr. 10 | 2016
– Derfor er det vigtigt på forhånd at få beskrevet
opgaveløsningen og dens rammer for at undgå
usikkerhed og organisatoriske konflikter, siger han.
Keld Molin efterlyser også en større detaljegrad
i beredskabsplanen.
– Jo sjældnere planen anvendes, jo mere bør der
gøres ud af detaljerne, så der undgås usikkerhed
og vilkårlighed, og så alle involverede forstår deres
opgave.
Han vurderer desuden, at notatet afspejler ”en
usikkerhed” i forhold til regionens fordeling af ansvaret
for de forskellige opgaver.
– Det bør være velbeskrevet på forhånd, så man
ikke skal til at diskutere den slags midt i kaosfasen,
siger han.
Keld Molin påpeger, at det kræver en egentlig opsøgende indsats, hvis myndighederne skal lokalisere
og hjælpe borgere, der rammes af posttraumatisk
stresstilstand (PTSD) eller andre psykiske lidelser efter
et terrorangreb.
– Det kan være i form af guidede selvhjælpsgrupper,
aktiviteter på arbejdspladser, skoler og lokalsamfund,
siger Keld Molin.
Et kriseberedskab skal altså ikke kun sikre hjælp
til de direkte berørte på skadesstedet efter et terrorangreb, men i lige så høj grad sikre hjælp til borgere
i hele landet på den længere bane – uanset om frygten
for et nyt terrorangreb er velbegrundet.
– De her tiltag er vigtige, fordi vi ved, at kun få af
dem, som får PTSD-symptomer, selv henvender sig
for at få hjælp, siger han og henviser til et forskningsprojekt, som han selv var med til at gennemføre, og
som undersøgte, hvordan borgerne og indsatspersonellet reagerede psykologisk efter den største ulykke
i nyere tid i Danmark, fyrværkeriulykken i Seest i 2004.
Tog notam af kritik
Region Hovedstadens kriseberedskabsplan er tidligere
blevet kritiseret af blandt andet Keld Molin i dagene
efter terrorangrebene i København sidste år.
Dengang efterlyste han også en mere tætmasket
beredskabsindsats.
– Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om,
hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv,
hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på,
og hvor de kan henvende sig for at få hjælp, sagde
han til det tidligere fagblad Psykolog Nyt.
Også Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved
Syddansk Universitet og specialist i PTSD, efterlyste
dengang en mere omfattende indsats.
– Det største problem er, hvordan man opsporer
alle de berørte mennesker, og derfor burde myndig-
Kriseberedskab
De her
tiltag
er
vigtige,
fordi vi ved, at
kun få af dem,
som får PTSDsymp
tomer,
selv henvender
sig for at få
hjælp
– Keld Molin, psykolog med
speciale i psykotraumatologi
2016 | nr. 10 |
| 15
Kriseberedskab
til dagligdagens ulykker og hændelser, ikke til katastrofer og terrorangreb, siger han.
Keld Molin finder det også problematisk, at planlægningsindsatsen i Danmark primært er overladt til
psykiatrien i dag.
– I dagligdagen arbejder psykiatriske afdelinger
hverken med psykosocial bistand i forbindelse med
terrorangreb, krisekommunikation eller proaktiv
støtte til lokalsamfund og terrorberørte. Det hører
ikke til psykiatriens kernekompetencer, siger han.
hederne have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan
henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer
eller lignende, sagde han til Psykolog Nyt.
Region Hovedstaden skrev efterfølgende til
Psykolog Nyt, at ”det er vurderingen, at politiets
information har været tilstrækkelig sammenholdt
med, at borgerne kender til de normale indgange
til sundhedsvæsenet.”
Men i et såkaldt erfaringsnotat udarbejdet af
Sundhedsstyrelsen dateret den 10. august 2015,
som Magasinet P har fået aktindsigt i, fremgår det,
at Region Hovedstaden efterfølgende tog notam
af kritikken.
”Der er i visse dele af pressen blevet rejst kritik
af Region Hovedstadens kommunikationsindsats
i relation til krisehjælpen. Kommunikationsindsatsen
blev oplevet som for sparsom, hvad angik information
om muligheder for krisehjælp og information om
almindelige krisereaktioner. Dette er efterfølgende
håndteret i psykiatrisk kriseledelse. Krisefolder er
blevet opdateret og er nu tilgængelig for alle på psykiatriens hjemmeside, ligesom at der er generel
information om akuthjælp på siden,” står der i notatet.
Folderen, der kan findes på undersiden ’Akut hjælp’
på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside,
forklarer, hvor man kan søge hjælp ved ”belastende”
eller ”langvarige” reaktioner og giver gode råd til,
hvad ”man selv kan gøre” – fx tale om sin oplevelse
med ”familie, venner eller arbejdskammerater”
eller ”andre mennesker, som har været med i den
samme begivenhed.”
Magasinet P har også bedt Keld Molin vurdere den
opdaterede krisefolder.
– Indholdet er fint, men folderen kan kun anvendes
16 |
| nr. 10 | 2016
Mulige millionbesparelser
Keld Molin efterlyser desuden en national folkesundhedsstrategi, som myndighederne kan benytte sig af i
fx terrorsituationer, og som hjælper myndighederne
med at forstå, hvordan befolkningen reagerer, og
hvilke behov befolkningen har og på den måde kan
bruges til at guide befolkningen.
Han peger på USA som det gode eksempel: I 2003
udarbejdede Institute of Medicine of the National
Academies en rapport med overskriften Preparing for
the psychological consequences of terrorism, som var
instituttets bud på en folkesundhedsstrategi til de
amerikanske myndigheder i tilfældet af et terrorangreb.
Ifølge instituttet kan rapporten dels bruges til at
adressere ”alle risici og borgere før, under og efter
et terrorangreb for derved at begrænse terrorens
psykologiske konsekvenser” – og dels til at overvåge
folkesundheden i faserne med det formål at ”udvikle
metoder til passende interventioner for særligt udvalgte grupper.”
I august måned annoncerede statsminister Lars
Løkke Rasmussen (V) i kølvandet på sommerens
bølge af terrorangreb på europæisk grund, at regeringen vil afsætte et endnu ukendt milliardbeløb til en
ny ”national sikkerhedsplan” i regeringens bebudede
2025-plan.
Ifølge regeringen skal pengene gå til dansk politi,
Forsvaret og efterretningsvæsenet, men de foreløbige udmeldinger tyder ikke på, at sikkerhedsplanen
også vil omfatte en folkesundhedsstrategi i tilfælde
af terrorangreb.
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af redaktionen
Populær ADHD
i Kriminalforsorgen
Mennesker med ADHD-diagnose er overrepræsenterede i Kriminalforsorgens institutioner i forhold til befolkningen generelt.
I en ny Ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Nichlas Permin
Berger fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg
Universitet, undersøges ADHD som et socialt og kulturelt fænomen inden for Kriminalforsorgen. Afhandlingen viser, at ADHDdiagnosen er karakteriseret ved, at alle informanter i høj grad
deler forståelsen af ADHD som en defekt i hjernen. Diagnosen
har både konsekvenser for samspillet mellem indsatte/klienter
og de professionelle, for de professionelles handlingsstrategier
og muligheder og for de kriminelles måder at forstå sig selv på.
Den konkluderer også, at Kriminalforsorgen står over for en
udfordring med at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til
de mange ADHD-relaterede problematikker og afgrænse sig
fra dem i forhold til de andre målrettede indsatser og tilbud
i fx kommunalt regi, som klienterne ofte benytter sig af. For
frontmedarbejderne er spørgsmålet og udfordringen, hvordan
man identificerer personer med ADHD, når ADHD-diagnosen
tilsyneladende er så attraktiv blandt de kriminelle, og hvordan
mennesker med ADHD håndteres i praksis.
Alarmerende rekord
i antallet af psykiske
arbejdsskader
Sidste år anmeldte 5.539 danskere en psykisk arbejdsskade.
Det er endnu en rekord. Siden 2010, hvor der blev anmeldt
3.107 psykiske arbejdsskader, er skaderne blot steget år efter
år efter år. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
årsrapport. Problemet vedrører særligt medarbejdere i den
offentlige sektor, som får stress, PTSD eller depression.
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, er bekymret
over udviklingen.
– Hvis regeringen ønsker, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, så må den også hjælpe med til at sætte en stopper
for, at for mange nedslides før tid. Det er tid til at fjerne skyklapperne på det her område og sørge for, at der tilføres økonomiske midler.
Et evidensbaseret
meditationskursus
mod stress, udviklet
af psykolog og ph.d. Christian Gaden Jensen, der tilbydes
gratis til stressede borgere, har været en succes i Københavns
Kommune gennem godt et år. Tilbuddet er også indført i
Aalborg Kommune, der nu skræddersyr et forløb til stressede
elever på kommunens ungdomsuddannelser.
– Formålet er både at give de unge redskaber til at fremme
trivsel og forebygge stress, og at få kontakt med de psykisk
sårbare unge så tidligt som muligt. Vi vil gerne hjælpe dem på
ret køl igen, så de bl.a. kan fastholdes på uddannelsen. Konceptet er specialdesignet til unge på baggrund af ”Åben
og Rolig”-forløbet, som tilbydes voksne med stresssymptomer,
siger Bettina Bisp Jensen, leder af Center for Mental Sundhed
i Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse.
Åben og Rolig-konceptet til unge er udviklet i samarbejde med
Center for Psykisk Sundhedsfremme og Danmarks Pædagogiske
Universitet. Igennem et pilotforløb er der indsamlet data for at
sikre et evidensbaseret og kvalitetssikret tilbud.
Erfaringerne og dataene fra forskningsprojektet er allerede
ved at vække international opsigt. Til november skal Christian
Gaden Jensen, der også er leder af Center for Psykisk Sundhedsfremme, præsentere projektets resultater på en international
konference om mental sundhed i San Diego, USA.
Gratis kommunale
stress-kurser en succes
Flere unge bryder
den sociale arv
Mens det de seneste 10 år har været et problem at få børn af
ufaglærte til at bryde den sociale arv, ser den udvikling nu ud til
at være vendt. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, som har set på, hvor mange 25-årige med ufaglærte
forældre, der tager en uddannelse efter grundskolen. I 2006
gjaldt det for cirka 60 procent af de 25-årige, herefter faldt andelen til cirka 50 procent i 2014. Men nu viser tallene, at det igen
er cirka 60 procent – altså samme niveau som tidligere. Og for
første gang i næsten 10 år er andelen af mønsterbrydere steget
to år i træk. Analysen viser samtidig, at de unge mønsterbrydere
frem for at vælge erhvervsuddannelser, der ellers synes oplagt,
i højere grad får en lang videregående uddannelse.
2016 | nr. 10 |
| 17
Videnskab
Ny forskning
Narcissisme: Skyldes
det opdragelsen?
Narcissisme er blevet defineret som
”kærlighed til sig selv.” I Freuds psykoanalyse blev narcissisten typen på det
auto-erotiske driftsstyrede menneske.
Siden da er fokus skiftet markant, og
begrebet indgår i dag som en del af
selv- og personlighedspsykologien.
Longobardi et al. definerer narcissisme
ret konkret: Det er en persons stærkt
positive selv-billede, som opfylder
dennes behov for bekræftelse, succes
og selv-promovering. De mener, at
narcissisme ikke nødvendigvis er patologisk, men en selv-konstruktion
inden for det normale. Men hvad skaber
den (ikke-patologiske) narcissist? Da
Antisocial i klassen
Adfærdsproblemer hos børn og unge
har længe været i fokus i forskningen.
Der ser her ud til at være en slags ’debutstart,’ hvor almindelig ’væren-på-tværs’
gradvist fører over i decideret anti-social
opførsel og for nogle senere kriminalitet.
Konkret viser det sig ved truende og
intimiderende opførsel, overtrædelse
af sociale spilleregler og at problemadfærden er hyppig og intens. Vi ved også,
at opvækst i bestemte miljøer ikke
determinerer, men forøger risikoen for
at havne i kriminalitet. Men når vi
undersøger de unge selv, hvad kan vi så
sige om deres holdninger og deres rolle
i klassen? Det er nu undersøgt.
Metode: 885 skoleelever mellem
14 og 17 år indgik i undersøgelsen.
18 |
| nr. 10 | 2016
personlighedstræk udvikles i barndommen, er det nærtliggende at spørge,
om forældrenes opdragelsesstil kan udvikle narcissistiske tendenser. Hvis dét
er forklaringen, hvilken type opdragelse
er så mere afgørende end andre? Den
kontrollerende, autoritære stil eller den
rosende, men permissive opdragelse?
Det har et systematisk review over
udvalgte studier nu forsøgt at besvare.
Metode: Ud fra en række selektionskriterier, der skulle sikre kvalitet og
rimelig ensartethed, blev 10 empiriske
studier udvalgt til nærmere analyse
af hovedtendenser og forskelle i resultaterne.
Den første konklusion blev, at der
ikke var nogle hovedtendenser. Hverken
den autoritære eller den permissive stil
var generelt associeret med narcissisme.
Det forklarer forskerne med, at de valgte
De besvarede 1) The Interpersonal
Values Questionnaire, som blev brugt
til at måle alle elevernes interpersonelle
holdninger til, hvordan man opfører
sig over for andre. 2) Antisocial-Delinquent Behaviors Questionnaire, som
målte alle elevernes mulige antisociale
og kriminelle adfærd. Dataanalyser
udvalgte her de unge, som kunne karakteriseres som decideret antisociale
(delinquent) og sammenlignede dem
med resten af skoleeleverne.
Resultaterne viste, måske ikke overraskende, at de antisociale ikke klarede
sig godt i skolens fag. Det viste sig ved,
at de dumpede langt hyppigere i faglige
test end de andre elever. Især dumpede
de, som ikke syntes, det er vigtigt at
vise venlighed og hjælpsomhed over for
andre, og de scorede også højt på antisocial adfærd. Interessant var, at elever
metoder og populationer var temmelig
uensartede, udsprunget af forskellige
forskningstraditioner. Ifølge dem bliver
en sammenligning på tværs derfor ikke
mulig. Men det kan også tolkes som, at
der ikke er nogen specifik opdragelse,
som udvikler narcissisme. Et fælles træk
var dog dette: Autoritativ (ikke autoritær)
opdragelse – hvor forældre stiller afstemte krav og er indlevende – fører altid
til barnets positive udvikling. Og dét
resultat stemmer fint med en lang række andre undersøgelser af forældrestil.
Kilde: Longobardi C., et al. (2016) “Can
Parenting Styles Affect the Children’s Development of Narcissism? A Systematic Review.”
Volume 9. The Open Psychology Journal.
som blev betragtet som ’ledere,’ blev
bedømt som ’uafhængige af andre,’ og
som mødte ’anerkendelse’ fra kammeraterne, viste højeste grad af antisocial
adfærd. Det er jo begreber, som vi ofte
forbinder med noget positivt. Molero,
et al. forklarer fundet på denne måde:
Det er individer, som vil anerkendes
og beundres af andre; de bruger deres
egne kriterier for, hvad de kan tillade
sig; de udøver konsekvent autoritet
over kammerater og lærere; de er ikke
hverken generøse eller hjælper andre.
Med andre ord: de udøver et lederskab
bygget på et frygt- og magtregime.
Kilde: Del Mar Molero, M., et al. (2016).
“Interpersonal values and Academic Performance Related to Delinquent Behaviors.”
Front. Psychol.
Videnskab
Af Dion Sommer, professor i
psykologi, Aarhus Universitet
Giver kønslighed
flere olympiske
medaljer?
Lighed og ulighed mellem mænd og
kvinder har en lang række konsekvenser
for samfundet. Når social-psykologisk
samfundsrettet forskning beskæftiger
sig med det, undersøger man eksempelvis politisk, økonomisk, uddannelses–
og sundhedsmæssig kønslighed/ulighed.
Herfra ved vi, at desto større kønslighed
et samfund har, desto større nationalprodukt. Eller sagt med andre ord: når
kvinderne tager uddannelser og kommer
på arbejdsmarkedet, så stiger samfundets velstand betydeligt. Men når det
kommer til et lands sportspræstationer
Når familie-arbejde
og arbejde-familie
kolliderer
I resiliensforskningen ses en konfliktfyldt arbejdsliv/familieliv-balance som
en markant risikofaktor for psykisk og
fysisk sundhed. De fleste voksne lever
i to indflydelsesrige sfærer i samfundet
– familien og arbejdet. Begge fylder
meget i hverdagen, hvad angår rolleforventninger, krav, ansvar og pligter. Vi
ved fra tidligere forskning, at når familieliv og arbejdsliv er i konflikt, kan det
skabe stress. Spørgsmålet er så – når
der er en konflikt – om det er arbejdets
krav, der primært trænger ind i familien,
eller om det er problemer i familien,
som forårsager konflikter med arbejdet.
på eliteplan handler det vel bare om at
have et professionelt talent-, spotnings–
og træningssystem for de allerbedste
sportsudøvere, mænd såvel som kvinder?
Det er klart, at det er vigtigt, men spiller
et lands grad af kønslighed en rolle
for, hvordan dette land klarer sig ved
store internationale sportsbegivenheder? Giver ’win’ i kønslighed også
’win’ i olympiske medaljer? Lad os se
nærmere på det.
Metode: Bai et al. kombinerede via
en række avancerede statistiske analyser
mange landes kønslighed/ulighed på
en række områder med vundne olympiske medaljer for både mænd og kvinder.
Der blev kontrolleret for en række variabler, fx befolkningsstørrelse og bruttonationalprodukt, som kunne føre til
forkerte fortolkninger.
Resultaterne var slående: Desto mere
Eller måske begge dele? Det har et review af særligt udvalgte undersøgelser
besvaret.
Metode: Ud af 440 undersøgelser blev
48 udvalgt, som har undersøgt begge
sider af rollekonflikten – dvs. både familiens indflydelse på arbejdet og omvendt.
Undersøgelsernes resultater blev herefter kategoriseret og grupperet efter
hyppighed, så man kunne udlede nogle
typiske mønstre.
Resultater: Uanset om det er arbejdet
eller familien, der er ’arnestedet,’ så har
konflikten klare negative konsekvenser
for de berørte. Eksempelvis viser der
sig en negativ indflydelse på forældrebarn kontakten. Dvs. at det går direkte
ud over børnene, at mor eller far er i en
arbejde/familie konflikt. Især arbejdsrelateret stress inducerer stærkt negative
konsekvenser i familien: Udmattelse,
politisk, økonomisk, uddannelses- og
sundhedsmæssig kønslighed et land
har, desto flere olympiske medaljer
kunne det hente hjem. Læseren tænker
måske, at det så er kvindelige atleter,
der høster de flere medaljer, set i forhold til kvinder fra lande med større
ulighed mellem kønnene. Sådan er det
også, delvist. For jo større økonomisk
og uddannelsesmæssig kønslighed
et land har, desto flere medaljer vinder
også mændene. Ergo: Kønslighed er
ikke en trussel mod mænd – tværtimod.
Det giver en olympisk ”win-win”-effekt
for både mænd og kvinder.
Kilde: Bai, F. et al. (2016). “The Robustness
of the Win–Win Effect.” Journal of Experimental
Social Psychology.
utilfredshed med livet, fysiske sundhedsproblemer, vrede, angst og depression. Søvnproblemer er desuden et
resultat af kollision med arbejdslivet,
hvilket igen forstærker de negative
reaktioner. Alt i alt: Det er oftere problematiske forhold på arbejdet og ikke i
familien, som skaber konflikten, selv om
begge sfærer nødvendigvis er involveret.
Forfatterne anbefaler, at interventionsprogrammer ikke rettes mod individet og familien. Det handler derimod
om organisatorisk at fjerne/mindske
de stressorer på arbejdspladsen, som
skaber kollisionen med familien.
Kilde: Ioannidi, D.-E., et al. (2016). “The
Implications of the Conflict between Work
and Family in Strain Levels: A Review Paper.”
Psychology.
2016 | nr. 10 |
| 19
Oprør
OPRÅB
FRA
Af Henning Due, journalist
Foto: Marie Hald
GULVET
20 |
| nr. 10 | 2016
Oprør
50 yngre psykologer og
psykiatere trodsede årtiers
arbejdskultur blandt læger
og psykologer i psykiatrien,
da de i september sammen
skrev et åbent brev – og skabte
mediestorm – om forholdene
i den danske børne- og ungepsykiatri. De håber at have sået
et frø til et systemopgør med
den psykiatriske ende af det
danske sundhedsvæsen.
Den 14. september var en særlig dag for Anette
Pilegaard og Louise Lundstrøm. Den dag blev de to,
der er under uddannelse i Region Hovedstadens
Psykiatri som specialpsykologkandidat og speciallæge i børn- og ungdomspsykiatri, berømte, da et
åbent brev med deres og 48 andre yngre lægers og
psykologers underskrifter, landede på forsiden af
Dagbladet Information.
’Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge
– ikke raske’ hed overskriften. I brevet, som var adresseret til politikere og ledere på landets børne- og
ungdomspsykiatriske centre, fortalte 50 psykologer
og kommende børne- og ungdomspsykiatere råt for
usødet om deres oplevelser som ansatte på psykiatriske afdelinger rundt omkring i landet.
”Børnene og deres familier bliver ikke længere
mødt på en meningsfuld måde under de betingelser
og den styringsform, vi er underlagt – hverken fagligt
eller menneskeligt. Børnene får, efter vores mening,
ikke den hjælp, de skal have,” stod der i brevet, der
konkluderede, at ”effektiviseringsskruen nu er strammet så hårdt, at gevindet er gået i stykker.”
Der skrives om ”stigende produktivitetskrav,” som
ifølge medunderskriverne også betyder, at de kliniske
behandlingsretningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ikke
bliver fulgt i praksis.
Og hvordan behandlere i psykiatrien nogle gange
tvinges til at stille diagnoser på børn ”på baggrund af
andres vurderinger beskrevet kort i patientens journal”
– at lægerne er hurtigere til at opstarte medicinsk
behandling, ”fordi der ikke er ressourcer til terapeutisk
behandling, eller fordi der ikke kan iværksættes de
nødvendige initiativer og den rette pædagogiske
tilgang til barnet i skolerne.”
Den slags vidnesbyrd fra maskinrummet i børneog ungdomspsykiatrien er sjældne i den danske dagspresse, og der gik ikke mange timer, før politikere
fra Folketinget og landets regioner, der driver psykiatrien, begyndte at skyde fra højre og venstre og op
og ned. Inden dagen var omme, havde brevet snuppet
topplaceringen hos de fleste nyhedsmedier i landet.
Men brevet var også et brud på årtiers arbejdskultur blandt læger og psykologer i psykiatrien.
– Det er jo en lille revolution: At vi to faggrupper
stiller os sammen på den her måde og går ud med det
budskab, fortæller Anette Pilegaard, da Magasinet P
møder de to.
Louise Lundstrøm nikker.
– Traditionelt har vi hver for sig holdt os inden for
egne rækker. Læger og psykologer er vel traditionelt
set nogle af de mest loyale faggrupper over for ledelsen i sundhedsvæsenet. Derfor er det her
banebrydende, siger hun.
Det har Louise Lundstrøm ret i på flere måder, for
det sker sjældent, at 50 medarbejdere fra en håndfuld offentlige arbejdspladser kan tvinge armen om
på ryggen af en minister og skabe en officiel reaktion
på få timer.
Da Ritzaus Bureau samme dag bad sundhedsminister Sophie Løhde (V) kommentere på indholdet
af brevet, gik hun i byen med en dundrende kritik
af regionerne, som ifølge hende er udtryk for, at
regionerne ikke har forvaltet de to ekstra milliarder
kroner ordentligt, som regeringen sidste år afsatte
til netop psykiatrien.
Men selvom både Anette Pilegaard og Louise
Lundstrøm mærkede den massive medieinteresse
for deres budskab dagen igennem, har de ikke meget
at sige til det politiske efterspil. I deres dagligdag
2016 | nr. 10 |
| 21
Oprør
kan de ikke mærke forskel på, om der afsættes et par ekstra
milliarder kroner her eller der, når politikerne samtidig årligt
tømmer regionernes psykiatri-pengekasser for massive
millionbeløb.
På personalemøderne i børne- og ungdomspsykiatrien i
Region Hovedstaden bliver de to jævnligt præsenteret for produktivitetsmål og andre tal fra ledelsen, men tallene i Powerpointpræsentationerne stemmer ikke overens med den virkelighed,
de selv bevæger sig rundt i på hospitalsgangene.
For Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm er hverdagen
– og ikke beregninger i Excel-ark – det stærkeste vidnesbyrd om
derouten i psykiatrien, og derfor holdt de sig også til at give
eksempler fra deres eget arbejdsliv i brevet.
De får fx af vide, at produktionstallet i Region Hovedstaden
er 40 procent lavere end forventet, og at det svarer til, at personalet i gennemsnit ser én patient om dagen. Men Louise Lundstrøm
ser typisk tre eller fire patienter og deres familier hver dag.
Det er jo en lille
revolution: At vi to
faggrupper stiller os
sammen på den her
måde og går ud med
det budskab
— Anette Pilegaard, specialpsykologkandidat
i Region Hovedstaden
– Og så giver den slags tal jo ingen mening. De virker absurde,
siger Louise Lundstrøm.
Deres protest handler først og fremmest om tid. Eller mangel
på samme. Tid til patienter, til at undersøge ordentligt, tid til at
tale med forældrene og ikke mindst tid til børnene selv.
Louise Lundstrøm fortæller, at mange af hendes kolleger ofte
går hjem uden at have skrevet et eneste ord i de patientjournaler,
som de er forpligtet til at føre ifølge autorisationsloven.
Ellers kan de ikke nå at ”presse en ekstra patient ind,” som hun
formulerer det. Journalskriveriet må vente til tidspunkter uden
for den almindelige arbejdstid. Hun gør, hvad hun kan, for at nå
flest mulige patienter på en dag, men hun kan indimellem se i
øjnene på børnene og deres forældre, at de ikke kan følge med.
– Hvis jeg skal finde ud af, hvad der er galt med et barn, har
jeg brug for tid til at se barnet flere gange i forskellige sammenhænge og at tale med familien, indskyder Anette Pilegaard.
22 |
| nr. 10 | 2016
De oplever, at deres daglige patientmøder i den praktiske virkelighed er endestationen for et eskalerende sundhedspolitisk
slagsmål mellem folketingspolitikere og regioner, som handler
om, hvad borgerne kan og skal forvente af en psykiatri, der
skal behandle flere og flere borgere for nogenlunde samme
pose penge.
Men hvad der mest af alt handler om mangel på tid, kan af
udenforstående misfortolkes som manglende faglighed. Det
frustrerer også Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm.
– Man kan ikke bare dumpe ind til en samtale med en patient
uden overhovedet at have forberedt sig. Det er respektløst
og uansvarligt, men det får vi af vide, at vi skal. At vi er nødt til
at skrue ned for, hvor meget vi arbejder med hver patient, siger
Louise Lundstrøm og fortsætter i højt tempo:
– Jeg skal dokumentere, hvad jeg laver. Det kræver autorisationsloven. Så holder det jo ikke, hvis der går flere dage, før jeg
får tid til at skrive journaler, siger hun.
Ingen tid til syge børn
Anette Pilegaard har også været med længe nok i psykiatrien til
at huske, at tingene har set anderledes ud.
– Da jeg startede som psykolog i psykiatrien i 2005, kunne
man selv planlægge sin tid. I dag skal man møde senest klokken
08.30, mens det tidligere hed, at vi alle sammen skulle være der
mellem klokken 10 og 14.
Det betød, at personalet derudover selv kunne prioritere,
hvornår de ville have patienterne, som ofte kører på en anden
døgnrytme end de fleste, siger hun.
Louise Lundstrøm fortæller videre:
Flere af hendes kolleger har prøvet at blive spurgt af ledelsen,
om de havde mulighed for at arbejde noget af dagen, når deres
børn var syge. De har også fået at vide, at deres overenskomstsikrede mulighed for at blive hjemme på barnets anden sygedag
ikke kan lade sig gøre.
– Jeg opfatter det som manglende lydhørhed over for de
ansatte, som en sjælden gang i mellem har brug for lidt imødekommenhed fra deres arbejdsplads. Men det siger noget om,
hvor presset ledelsen i psykiatrien er, siger Louise Lundstrøm.
Hun har også oplevet, at hun og kollegerne er blevet kaldt
til samtale, hvis de arbejder over for at komme til bunds i papirarbejdet.
– Der er ikke ressourcer til det. Vi ligger vandret, spiser sjældent frokost sammen, har ofte ikke tid til at gå på toilettet, og
vi kender ikke længere hinanden.
Den pressede hverdag betyder også, at der sker en konstant
udskiftning af personalet, når folk finder et andet arbejde, og det
har den konsekvens, at der mangler erfarne kolleger på afdelingerne til at hjælpe de nyansatte, som fylder mere og mere, og
som hverken har rutinen eller hastigheden til at løbe ekstra stærkt.
Der kan stadig være dage, hvor det er 100 procent meningsfuldt at være på arbejde – fx når hun møder børnene og deres
forældre.
Oprør
– Men jeg kan simpelthen ikke længere huske, hvad
det er for små sedler, jeg skal aflevere til sekretærerne
og hvorfor, siger Louise Lundstrøm.
For hende afspejler brevet ”15 års erfaring som
læge og fem års opsparede frustrationer i børne- og
ungdomspsykiatrien.”
Anette Pilegaard lufter samme slags tanker.
– I årevis har jeg gået rundt og tænkt, at jeg reelt
bare er en højtuddannet fabriksarbejder. Det er den
slags, der bygger sig op, siger hun.
Små og store opsparede frustrationer, som for
begges vedkommende har hobet sig op i årevis, og
som i juni måned fik dem til at træffe beslutningen
om at skrive under på brevet. Men ikke uden en smule
rysten på hånden.
– I starten hørte vi, at folk var nervøse for deres
karriere, men da vi først kom i gang, og ordet spredte
sig om brevet, gik det hurtigt.
Og opbakningen fortsætter. Efter udgivelsen af
brevet blev der mobiliseret 43 nye medunderskrivere
på bare halvanden dag.
Nye toner
Reaktionen fra ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri kom et par dage efter, brevet blev offentliggjort.
Medunderskriverne blev indkaldt af centerchefen
i Region Hovedstadens Psykiatri til møde, men skideballen udeblev.
– Det kom faktisk bag på os. Da vi blev interviewet til
Information, var vi alle sammen nervøse for, at vi ville
blive indkaldt til tjenstlige samtaler af vores chefer.
I stedet kom der et såkaldt dialogmøde ud af det.
– Som sådan kom ikke noget nyt frem under
solen, for medarbejderne i psykiatrien har forsøgt at
kommunikere deres oplevelser af forringede arbejdsvilkår og patientbehandling i årevis, men alligevel
føltes mødet anderledes, fortæller Anette Pilegaard.
– Vi har opnået en tættere dialog med bl.a. vores
centerchef. Vi har skabt en ny bro, og under mødet
hørte vi blandt andet, at ledelsen også havde arbejdet for, at vi kunne blive målt på mere fornuftige mål,
ligesom vi ønsker det, men at det var blevet nedstemt i regionerne. Det anede vi intet om på forhånd,
siger hun.
Hverken Anette Pilegaard eller Louise Lundstrøm
tør sige, hvad der på den længere bane kommer ud
af brevet. Men siden de tog bladet fra munden og gik
i dagspressen med deres oplevelser, har de begge
haft en følelse af, at de har gjort noget vigtigt. Måske
endda en forskel.
– Det har været fantastisk, at to store faggrupper
fra hele landet har stået sammen om det her. Det
giver mig arbejdsglæde og en følelse af, at folk tør
stå frem og stå sammen, og det gør mig godt som
medarbejder og kollega, at jeg nu ved, jeg kan regne
med mine kolleger, og at jeg har mange i ryggen,
2016 | nr. 10 |
| 23
Oprør
Man kan ikke bare dumpe ind til en
samtale med en patient uden overhovedet
at have forberedt sig. Det er respektløst og
uansvarligt, men det får vi af vide, at vi skal.
At vi er nødt til at skrue ned for, hvor meget
vi arbejder med hver patient.
— Louise Lundstrøm, under uddannelse som speciallæge i psykiatri.
hvis jeg en dag bliver kaldt ind til ledelsen. At andre
også gerne vil stå for skud, når tingene brænder på,
siger Louise Lundstrøm.
Trods den berusende følelse af solidaritet, der er
skyllet ind over deres arbejdsliv, er de bevidste om,
at de med den åbenmundede kritik bevæger sig ind
i et minefelt af personlige, faglige og politiske interesser, hvor kolleger kan misforstå deres intentioner.
– I årevis har vi siddet sammen med overlægerne
og andre ledere til de ugentlige konferencer (møder
om behandling, diagnosticering m.m., red.) og talt
om de mange absurde arbejdsgange i psykiatrien.
Men nu føles det som om, mange af mellemlederne
er usikre på, hvad vi vil med brevet. Det vækker
muligvis utryghed og modstand hos nogle, siger
Louise Lundstrøm.
De er også bevidste om, at Rom ikke blev bygget
på en dag.
– Det vil kræve et stort mod fra vores ledere, hvis
de vil være med til at rykke noget for alvor. Når det
er sagt, tror vi på, at vi kan ændre tingene, hvis både
ledelse og medarbejdere står sammen, siger Anette
Pilegaard.
De har også noteret sig, at brevet har høstet
opbakning foran og bag linjerne fra deres respektive
fagforbund, men når alt kommer til alt, tror de mest
på, at den revolution, de drømmer om, skal komme
nedefra.
– Selvom vores fagformænd taler om problemerne
i medierne, har det foreløbigt ikke ført til noget. Vi
ved, de står bag os, og at de arbejder for vores sag,
men måske har det en større betydning lige nu, at
vi beskriver, hvordan det ser ud på gulvet, og hvad
24 |
| nr. 10 | 2016
det betyder for de børn, der har brug for hjælp, siger
Louise Lundstrøm.
Hun understreger, at deres protest ikke bare
handler om bedre arbejdsvilkår til dem selv.
– Så kunne vi jo bare søge ud i det private erhvervsliv, hvor lønnen er bedre, og stressniveauet er mindre,
siger hun.
– I det større perspektiv handler brevet om at
forebygge den dårlige trivsel, som flere og flere børn
og unge oplever. Den problematik vil vi også gerne
kaste lys over med vores brev, siger Anette Pilegaard.
Men først og fremmest handler det om at styre
sundhedsvæsenet væk fra den nuværende katastrofekurs, siger hun.
Udgivelser
Kulturblik
Af redaktionen
Podcast
The Secret Emotional
Life of Clothes
Long read
How algorithms rule our
working lives
Invisibilia/NPR (2016)
Cathy O’Neil/The Guardian (2016)
En af redaktionens yndlingspodcasts er amerikanske Invisibilia,
der produceres af National Public Radio (NPR), USA. I denne
timelange episode ser værterne på, hvad tøj betyder for den
måde, andre ser os på, og om tøj kan forandre os. Det sker
gennem syv små korte fortællinger om mennesker, der har en
særlig og personlig historie med tøj. www.npr.org
Algoritmer bruges alle vegne – og disse automatiske systemer
baseret på komplicerede matematiske formler bliver mere og
mere almindelige, fx når firmaer vil ansætte nye medarbejdere.
Men mens nogle algoritmer er skabt med gode intentioner, er
de samtidig indkodet med menneskelige fordomme, misforståelser og bias og har potentialet til at skabe en underklasse af
mennesker, der i stigende grad vil blive ekskluderet, lyder det
i dette interessante long read fra britiske www.theguardian.com
Teater
Human afvikling
Det Kongelige Teater (2016)
Hvad skal vi stille op med spastikeren Jacob Nossell? Han er jo
ikke normal. Har han overhovedet ret til at leve? Eller må han
egentlig godt bare hoppe i graven, nu hvor vi alligevel snart vil
kunne vælge de fleste fostre med handicap og kroniske sygdomme fra. Human afvikling, der spiller i november og december,
er en ny og anderledes teateroplevelse i et unikt spændingsfelt
mellem legesyg teaterfortælling, hudløst ærlig selvbiografi og
hardcore forskning, hvor vores forhold til normalitet tages under
hård, men kærlig behandling. www.kglteater.dk
Podcast
20 spørgsmål til professoren
Radio 24syv (2016)
Psykedeliske stoffer gør come back i forskningen, og psykiater
David Erritzøe er med i forreste række. Som forsker ved Imperial
College i London er han med i banebrydende forsøg med psilocybin mod depression. Men hvordan virker de mystiske stoffer?
Og hvordan kan forsøgspersonernes ”åndelige” oplevelser oversættes til hjernekemi? Det fortæller han videnskabsjournalist
Lone Frank om. www.radio24syv.dk
Podcast
Unge og angst
Tv-dokumentar
Jeg mot meg
Mikrofonholder/Radio 24syv (2016)
NRK (2016)
Som ung blev Klaus Rytter voldsomt skræmt af sine egne tanker.
Professor og psykolog Barbara Hoff Esbjørn har modtaget årets
forskningskommunikationspris for at aflive myter om børn og
unge med angst. Hun møder Klaus Rytter på Psykiatrisk Center
Frederiksberg, hvor han tidligere, efter flere år med angst,
endelig modtog behandling. www.radio24syv.dk
I denne norske dokumentarserie på 11 afsnit har otte unge mennesker dokumenteret deres psykiske udfordringer gennem
videodagbøger. Nu møder de hinanden til samtaleterapi i grupper med den norske psykolog Peder Kjøs for sammen at forsøge
at ændre livet. www.nrk.no
2016 | nr. 10 |
| 25
Big Data
SOCIALE
MEDIER ER
FREMTIDENS
SYGEJOURNALER
26 |
| nr. 10 | 2016
Big Data
Af Berit Viuf, journalist
Illustrationer af Emilie Carlsen
I 2010 var grundlæggeren af den positive psykologi,
Martin Seligman, inviteret til at tale ved Googles
årlige event Zeitgeist. En event, der som navnet
antyder, fejrer tidsånden ved at invitere en række
af klodens førende tænkere og ledere til at tale ved
intime sammenkomster (hvis ca. 500 deltagere kan
kaldes intimt). Google Zeitgeist eget
er kendt for inspirerende samtaler på scenen, men vigtigere endnu
er den magi, der opstår, når fyrtårne udi videnskab
og teknologi får mulighed for at mødes uformelt og
diskutere nye ideer i pauserne.
Året forinden havde Google netop lanceret Google
Flu Chart, som – ud fra hvilke søgeord folk tastede
ind i søgefeltet – kunne forudsige udbredelsen af
influenza hurtigere end de nationale sundhedsmyndigheders statistikker. Sent om aftenen, da
konferencen var slut, befandt Seligman sig i en
gruppe med nogle af Googles spidser, og sammen
diskuterede de muligheden for, at computeralgoritmer kan bruges til at forudsige glæde og trivsel
ved at analysere det sprog, folk benytter sig af på
sociale medier.
Teorien om, at de ord, vi bruger, siger noget om vores mentale tilstand, er velkendt. Allerede i midten af 1990’erne udviklede psykologen James Pennebaker computerprogrammet
Linguistic Inquiry and Word Count (LIWC), som tæller ord og
deres frekvens og kontekst.
Din mentale tilstand kan
udledes ud af dit sprog.
Med de sociale medier har
forskerne fået en helt ny
metode til at bruge big
data til at undersøge den
mentale sundhed af store
populationer og på sigt helt
ned på individniveau.
Hvad han fandt ud af, da de systematiserede brugen af ord, var,
at selvom kun små fraktioner af sproget er såkaldte funktionsord (som kendeord, stedord og bindeord), står de for omkring
55 procent af vores ordforbrug. Det er altså ikke indholdet af
det, vi siger – hvad vi laver, føler eller fortæller – der fylder mest.
Det er derimod, hvordan vi serverer de oplysninger. Om de er
pakket ind i 1. eller 3. person kendeord, og om vi bruger ”men” eller ”og” til at forbinde sætninger. Faktisk kan man udlede rigtig
meget ud fra, hvilke funktionsord folk vælger at bruge flest af.
– Måden, vi bruger funktionsord, fortæller os, hvad folk er
opmærksomme på. Med pronominer for eksempel. Hvis jeg
bruger ordene ”han,” ”hun” og ”de” ofte betyder det næsten
altid per definition, at jeg er opmærksom på andre mennesker,
fordi jeg refererer til andre mennesker. Mit sind vandrer i den
retning, forklarer Pennebaker i telefonen fra Texas Universitet,
USA, hvor han er professor på fakultetet for psykologi.
Fordi funktionsord afspejler, hvordan vi tænker, varierer de
også alt efter, hvem vi er sammen med, og hvordan vi har det.
For eksempel kan man, når man analyserer tekster, forudsige, om en person er på vej ind i en depression. I så fald vil
personen begynde at bruge mange flere førstepersons kendeord (jeg, mig, min) end normalt. Folk på vej ind i depressioner
skriver ikke nødvendigvis om flere negative ting end andre,
men de er stærkt optaget af deres egen lidelse, og det smitter
af på, hvilket syn de har på verden, mener han.
2016 | nr. 10 |
| 27
Big Data
Hvis en person
begynder at
bruge ordet
”jeg” mere, kan
det betyde alle
mulige ting…
Et sted, det tydeligt ses, er i poesien og litteraturen, hvor forfattere, der har begået eller forsøgt selvmord, bruger førsteperson
langt ivrigere end de, der ikke er suicidale. Når man analyserer
en persons sprog, skal man bare huske, at det er små nuancer.
– En person, der er deprimeret, bruger måske ordet ”jeg” syv
procent af tiden, mens en rask person uden depression bruger
ordet ”jeg” fem procent af tiden. Effekten er så utrolig lille, at
vores ører og hjerne ikke kan opfange forskellen, men statistisk
er det en kæmpe forskel. Vi kunne ikke have opdaget dette for
30-40 år siden uden hjælp fra computere, fortæller Pennebaker.
Sociale medier kilde til big data
Der er i det hele taget mange ting, man kan analysere ud fra
sproget lige fra hierarkier, køn, spiseforstyrrelser (ifølge forskning beskrevet i artiklen Language Use in Eating Disorder Blogs
fra tidsskriftet Journal of Language and Social Psychology), og
om folk lyver. Og her kommer sociale medier ind som et nyt
redskab. Inden for de seneste ti år er brugen af Facebook og
Twitter eksploderet, og for manges vedkommende har det
erstattet meget af den én-til-én-kommunikation, som vores
skriftlige udgydelser tidligere bestod af. Det har gjort sociale
medier til en veritabel guldgrube af data for psykologer, som
åbner et nyt vindue til at forstå befolkningens og den enkeltes
mentale sundhed.
Det var den guldgrube, som Martin Seligman og Googles
CEO’er mente, de kunne udvinde råstof fra til at kortlægge nationens velbefindende. De håbede at kunne pege på eventuelle
trends på samme måde som Google Flu Chart kunne forudsige
udbredelsen af influenza. Specielt var de interesserede i, om de
med en computeralgoritme, der forudsiger folks trivsel, også
kan udlede andre ting.
Det blev starten på the World Well-Being Project, en tværvidenskabelig gruppe på Seligmans Institute for Positive
Psychology på University of Pennsylvania, USA.
28 |
| nr. 10 | 2016
Johannes Eichstaedt er ph.d. i psykologi
og leder gruppen, der i begyndelsen blot
bestod af ham selv og en programmør:
– Målet var at udvikle en teknologi
baseret på analyser af sproget på sociale
medier. Målingerne skulle bruges til at
fremstille et levende kort over trivslen i
alle amter i USA, fortæller han fra instituttets fælleslokale, der med sine store
brune lædermøbler og lidt slidte karrygule vægge næppe inspirerer til de store
glædesudbrud.
I dag er teamet vokset til 13 psykologer, dataloger, statistikere og app-udviklere, der arbejder sammen om trivselsanalyse-projekter via millioner og
atter millioner af tweets og Facebookopdateringer. I 2015 kunne teamet for
første gang publicere et resultat, der viste
metodens potentiale: Twitter-opdateringer kan ikke blot afsløre, hvor gode folk er
til at formulere sig kort, men også, hvem
der er i fare for at få hjerteproblemer.
Ved at analysere 100 millioner tweets
fra hele USA, kunne de ud fra sprogbrugen forudsige hvilke kommuner, der ville
have flest hjerterelaterede dødsfald.
Kritikere har indvendt, at det er meget fint, at
man kan forudsige nogle trends. Men det siger
intet om kausalitet, og dermed giver det ikke den
store mening set i et klinisk perspektiv. Til det siger
Eichstaedt:
– Ja, de her studier er dårlige til at sige noget om
kausalitet. Men fordi det, vi opfanger, er det samme,
som vi længe har set i kausale studier på individuelt
plan, vil intet af det, vi så i studiet, overraske en
neurokardiolog.
Tweet-analyserne finder de sproglige markører,
der forudsiger fysiske sygdomme. Det er, når sproget
bliver vredt og fjendtligt, når der er mange bandeord,
og når bestemte ord som for eksempel ’had,’ ’foragt’
og ’passion’ optræder hyppigt, at der er fare for hjerteproblemer. Gruppens forskere kobler et fjendtligt
sprogbrug til en følelse af afmagt og stress. Og stress
er en kendt risikofaktor for hjerteproblemer.
– Det at have meget travlt er ikke i sig selv ødelæggende, tværtimod kan det være stimulerende
og beskyttende. Men hvis du opfatter det som overvældende, umyndiggørende og som en trussel,
så vil kroppen reagere på faren, så du ender i et
hormonelt landskab, der oversvømmer dit system.
Det kan ødelægge dine pulsårer. Så der er en fysisk
Big Data
– Ja, de fleste viser en slags maske på sociale medier, hvor de
undertrykker negative følelser og ikke nævner fiaskoer i særlig
høj grad. Men det viser sig, at alle gør det på samme måde. Så
der er en systematisk skævvridning på de sociale medier, som
afspejler virkeligheden, selvom det ikke er virkeligheden. Der
er i det hele taget en masse støj på den her slags målinger, men
hvis din dataindsamling er stor nok, kan du tage statistisk højde
for det, forklarer Eichstedt.
Trivsel er vigtigt
Studiet om hjertesygdomme er blot starten på et helt nyt
område, der kan bruges inden for psykologien. Big data
bidrager til både monitorering, diagnosticering og ny viden
om befolkningsgruppers psykiske velbefindende. Gruppen
arbejder med projekter for blandt andet den britiske og den
mexicanske regering om analyser, der kan bringe ny viden
om befolkningens trivsel. På den måde håber de at bidrage
med ekstra dimensioner til Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udviklings (OECD) analyser af social fremgang
i verdens lande, der kan supplere parametre som bruttonationalproduktet (BNP), som nok fortæller om økonomisk aktivitet,
men ikke om befolkningen har det godt.
– Forskning i trivsel over de seneste 30 år viser, at BNP stiger
over hele verden, men livstilfredsheden gør ikke. Folk er mere
reaktion med kortisol, men der er også en
adfærdsmæssig reaktion, og det er den, vi
kan måle via sproget, uddyber Eichstaedt
Og her bliver det kringlet. For nok har studiet vist, at forudsigelser om dødeligheden
i forskellige amter viser sig at matche den
reelle dødelighed. Men det er ikke de folk,
der tweeter, der dør af hjertesygdomme.
De er nemlig for unge. Medianen for en
amerikansk Twitter-profil gemmer på en
32-årig personage, og det er ikke i den aldersklasse, man oplever mange hjerterelaterede dødsfald.
Eichstaedts bud på, hvorfor det alligevel
er muligt at finde en sprogbrug, der kan forudsige hjerteproblemer, er, at stress netop
opstår i fjendtlige og aggressive miljøer,
og det går ud over alle, der befinder sig i de
miljøer uanset alder. På den måde findes de
sproglige markører både for ældre og unge
i samme område.
Til spørgsmålet, om man overhovedet får
et retvisende billede af folks udgydelser på
sociale medier, hvor folk har en tendens til at
retouchere virkeligheden, siger Eichstaedt:
…Var jeg kliniker og
så tegn på noget, der
kunne være depression,
kunne jeg kontakte
patienten og lige tjekke,
hvordan vedkommende
havde det.
— James Pennebaker, professor i psykologi, Texas University
2016 | nr. 10 |
| 29
Big Data
deprimerede, mere ængstelige, og de bliver ikke lykkeligere af at blive rigere. Det at tælle penge er ikke
det bedste parameter til at afgøre, hvor samfundet
er på vej hen, siger Eichstaedt, der i øvrigt synes,
det er sjovt at blive interviewet til et dansk magasin,
eftersom Danmark generobrede en førsteplads i
FN’s World Happiness Report 2016.
Selvom BNP stadig er økonomernes yndling,
begynder de store internationale organisationer
at få en gryende forståelse af, at trivsel er et afgørende parameter for et samfund. Ikke mindst fordi
sygdomme som stress, angst og depression ligeså
vel som fysiske lidelser er årsag til uarbejdsdygtighed. Undersøgelser om livstilfredshed bliver i
stigende grad føjet til rækken af parametre for et
lands udvikling. Men oplevelsen af livstilfredshed er
ofte nogenlunde statisk gennem livet. Det ændrer sig
ikke meget over tid, og derfor er der mange nuancer,
der ikke kommer med, hvis man bare spørger ind
til, hvor tilfredse folk er med livet.
– Livsstilfredshedsundersøgelser er en god måde
at få en samtale i gang. Men det kan ikke bruges til
at måle niveauet af psykisk lidelse, og derfor er der
brug for nye metoder, som Eichstaedt forklarer.
30 |
| nr. 10 | 2016
Nye metoder til måling af trivsel er oplagt på et Institut for Positiv Psykologi, som arbejder med, hvad der
kan højne menneskers livstilfredshed og livskvalitet.
Men big data kan også være med til at kaste lys over,
hvilke faktorer der udløser psykiske lidelser.
– Alt, hvad der har en udløsende faktor, er egnet
til at blive undersøgt nærmere ved hjælp af disse
teknologier. Vi kan bruge big data til at gå tilbage og
se på, om en hypotese holder, forklarer Eichstaedt.
Det kan for eksempel være en hjælp i studier af
OCD, angst og bipolare lidelser, der veksler mellem
depressive og maniske episoder. Monitorering af
sproget på sociale medier kan finde mønstre for,
hvad der udløser episoder. Det kan både bruges til
at opstille hypoteser, som kan undersøges nærmere,
eller til at teste hypoteser, som er kommet frem via
andre metoder.
Sociale medier i klinikken
Overvågning af sociale medier kan også bidrage til
at følge den enkeltes behandling. På Center for Positiv Psykologi har man allerede et samarbejde med
Pennsylvania Universitetshospital, hvor patienter
giver tilladelse til, at forskerne får adgang til deres
Facebook-opdateringer. Forskergruppen er nu i gang
med at bygge et dataset, der vil gøre dem i stand til
at forudsige depression, før det fremgår af deres
medicinske journal.
Eichstaedt forestiller sig systemer, hvor praktiserende psykologer kan søge om adgang til deres
patienters konti på sociale medier, så de gennem
en app kan få advarsler, hvis deres patients tilstand
ser ud til at blive forværret.
– Jeg mener, det giver mening at tænke på computerrækkevidden som et værktøj. Man kunne indstille et sæt af forskellige indikatorer. Forestil dig
at åbne dine patienters filer og der se ti forskellige
indikatorer for, hvordan de har det. Det kunne hjælpe dig med, hvordan du skulle målrette din behandling, siger Eicstaedt.
Også Pennebaker ser muligheder for sproganalyse i klinikken.
– Jeg mener, det kan bruges. Men det er vigtigt at
forstå, at sproglige markører blot er indikatorer. De
er ikke som sådan pålidelige på individplan. Men
hvis en person har cykliske tilstande af depression,
er det bedre end tilfældige gæt på, om personen er på
vej mod en depressiv episode eller ej. Hvis en person
begynder at bruge ordet ”jeg” mere, kan det betyde
alle mulige ting. Var jeg kliniker og så tegn på noget,
der kunne være depression, kunne jeg kontakte
patienten og lige tjekke, hvordan vedkommende
Big Data
2016 | nr. 10 |
| 31
Big Data
havde det, siger Pennebaker og sammenligner det
med, at deprimerede kan have en tendens til at falde
sammen og få en slappere holdning. At en person
pludselig får en slappere holdning, kan også have
den naturlige forklaring, at de har skadet ryggen.
Træning af algoritmer til forskning
Når det ses som en mulighed at bruge computerovervågning i praksis, er det også fordi, at de psykologer
og programmører, som står bag, bliver bedre og
bedre til at træne deres algoritmer. Hvor de tidlige
sproganalytiske programmer var baseret på en slags
ordbog med optællinger og lister af emotionelle
ord, tager de moderne versioner højde for, at det
samme ord kan lades vidt forskelligt emotionelt. For
eksempel ordet ’gal,’ som både kan betyde, at man
er vred, skør eller glad for noget. Programmerne kan
efterhånden lære, hvilken betydning et bestemt ord
har i en bestemt sammenhæng, ligesom et program
kan ”trænes” til at genkende en bestemt jargon.
At man kan træne sine algoritmer kan være med
til at fjerne nogle af de bias, som skeptikere påpeger,
nemlig at man på sociale medier dels har meget
forskellige indgangsvinkler alt efter alder, og dels
at man bruger sin profil til at vise billeder af børn,
mad og katte, deltager i debatter eller markedsfører
sig selv inden for en genre.
I øjeblikket har folk i Eichstaedts forskningsgruppe et samarbejde med den britiske regering,
hvor de kigger specifikt på en kohorte af studerende,
som de har fået lov til at følge på Facebook. Her
håber de at kunne styrke eller svække nogle af de
teorier, der handler om indlæring. Algoritmerne
kan tilpasses teenagejargonen i England og fortælle
forskerne noget om trivsel, stress og angst og knytte
det til de unges akademiske udvikling.
Med pengene følger ansvar
Gruppen er i høj grad finansieret af samarbejde med
regeringer og organisationer, som er interesseret i
de muligheder, big data bringer med sig. Men der er
også offentlige midler og privat funding involveret,
der stiller krav om, at de metoder, som gruppen
udvikler, kan stilles til rådighed for psykologer,
som ønsker at bruge big data metoder. Websitet
lexhub.org stiller tutorials og værktøjer til rådighed
for interesserede.
32 |
| nr. 10 | 2016
Og interesserede er der mange af. For big data har
også en bagside, hvor de statiske mønstre i sprog
også kan bruges af politiske og erhvervsmæssige
interessenter. For eksempel er forsikringsbranchen lige så interesserede i anvendelsen af big
data, som forskerne er, og derfor er der også en
opgave i at informere almindelige mennesker, hvor
meget information de giver fra sig i deres aktivitet
på sociale medier.
– Jeg bekymrer mig en del over det, og det handler især om, at den gennemsnitlige person ikke
gennemskuer det. Et forsikringsselskab kan fx sige:
Vi giver dig en rabat på tre procent, hvis du bare
benytter denne app. Og app’en giver adgang til Facebook-opdateringer. Hvis du siger ok til det, er du så
klar over, at du lige gav dem en psykosocial profil?
De kan måske se, hvor tilbøjelig du er til at tage
medicin, hvor risikovillig du er, og om du er stresset.
Det vil begynde som en discount, men efterhånden
som flere og flere tillader det, vil det i stedet blive en
straf, hvis du ikke accepterer vilkårene om at give
selskabet adgang. Så der er nogle etiske debatter,
der skal tages, efterhånden som mere og mere af
vores økonomiske økosystem begynder at tage big
data i brug, understreger Eichstaedt.
Teater som adfærdsændrende forskning
Oplev når Stages of Science fra 21. oktober til 19. november omdanner Det Kongelige Teaters Skuespilhus til et
psykologisk og socialt forskningslaboratorium. Gennem en innovativ kombination af scenekunst og borgerinddragende
forskning iscenesætter Stages of Science mødet med den anderledes krop.
Har Jacob lige så meget ret
til at leve som os andre?
Human
afvikling
T E AT E R | L I V S P O R T R Æ T | F O R S K N I N G
Jacob Nossell
Kristoffer Fabricius
Peter Kær m.fl.
SKUESPILHUSET
2 1 /1 0 — 19/1 1 2 01 6
K Ø B B I L L E T T E R P Å K G LT E AT E R . D K
Forskningen i Human afvikling bliver til i samarbejde med Center for Subjektivitetsforskning, Institut for Medier, Erkendelse
og Formidling ved Københavns Universitet og Elsass Instituttets afdeling for psykologisk og social research.
Selvmord
Sort hav
34 |
| nr. 10 | 2016
Selvmord
af træer
En smuk skov ved en bjergside
og en sø er blevet et foretrukket
sted for japanere at begå
selvmord. Når man tager livet af
sig selv et sted, hvor andre også
har gjort det, er det tryggere,
mener ildsjæl, der har viet sit liv
til kampen mod selvmord – et
fænomen, der betegnes som en
’national risiko’ i Japan.
2016 | nr. 10 |
| 35
Selvmord
Tekst og foto: Asger Røjle,
journalist, Tokyo
Japanere lærer, fra de er helt små, at gøre
alting sammen. De gør helst ikke noget
alene. Det er utrygt.
Derfor kommer ulykkelige japanere
fra hele landet kørende i deres biler for
at begå selvmord i den berygtede, men
meget smukke såkaldte selvmordsskov
ved Aokigahara, der ligger ved Saiko-søen
på sydsiden af Fuji-bjerget. Ikke engang
100 kilometer vest for Tokyos centrum.
Ingen ved præcist hvor mange. Dels
bliver nogle selvmordsofre spist af skovens dyr, før de bliver fundet. Dels oplyser
myndighederne ikke længere tallene af
frygt for, at andre skal blive inspireret til
at gøre det samme.
– De ønsker ikke
at dø alene. Og de
føler sig ikke så alene, når de dør i selvmordsskoven, forklarer Yasuyuki Shimizu fra organisationen Lifelink, som
i mange år har bekæmpet selvmord i Japan.
Den udstrakte skov omkring den såkaldte Aokigahara-sti kaldes af de lokale
for et ”Hav af Træer.” Det har altid været opfattet som et sted, hvor djævle og spøgelser, såkaldte yurei, havde deres skjulesteder. Skovbunden bølger sig i sandhed
afsted som et ocean, hvor bølgerne består
af et filterværk af mos og kæmpestore
rødder af ældgamle cypres-fyrretræer.
Selvmordsskoven er berygtet for at være
et stille sted – men også et smukt sted.
Men ikke desto mindre har skoven dette
selvmordsry – som i de senere år er forstærket af uhyggelige Hollywood–gysere
og jævnlige reportager i alverdens aviser
og tidsskrifter.
36 |
| nr. 10 | 2016
Det blev oprindeligt skabt, da forfatteren
Seicho Matsumoto i 1960 skrev en sørgelig
kærlighedsroman, som hed Det sorte hav
af træer, som slutter med, at et elskende
par, som ikke kan få hinanden, sammen
begår selvmord i Aokigahara-skoven.
Senere skrev en anden forfatter, Wataru
Tsurumi, i 1993 en millionsælger, der var
en decideret manual i at begå selvmord.
Han kalder Aokigahara-skoven for ”det
perfekte sted at dø.” I de følgende år hed
det i flere nyhedsrapporter, at lig, der blev
fundet i skoven, havde manualen på sig.
Op til 1990’erne blev omtrent 30 ulykkelige mennesker om året fundet i skovbunden med et reb
om halsen eller en
masse dåseøl og
alt for megen medicin. Andre blev
fundet i biler i udkanten af skoven,
hvor de havde forgiftet sig selv med
udstødningsgas.
Disse skilte – og andre af samme slags – er
ofte fotograferet som illustrationer til artikler om selvmordsskoven. Men de er er tilsyneladende ikke mere. Denne artikels forfatter så dem i hvert fald ikke, og lokale
turistmyndigheder fortæller, at man i dag
gør sig stor umage på at promovere området som et almindeligt turistområde
uden at nævne dette ”sensitive” emne.
Det steg i 2004 til 108 på et enkelt år. Så
sent som i 2010 forsøgte 247 mennesker
ifølge de lokale myndigheder selvmord
i skoven, men kun 54 af dem lykkedes.
Yasuyuki Shimizu fortæller, at han rejste op
til skoven for ti år siden for at hjælpe en lokal
turguide i skoven med at sætte skilte op
i samarbejde med det lokale politi. De
lokale myndigheder ønskede ikke at gøre
opmærksom på denne mørke side af
områdets image, og der skulle en hel del
overtalelse til, før skiltene blev sat op.
”Dit liv er en dyrebar gave fra dine
forældre,” hed det på et af skiltene. ”Tal
med nogen om dine bekymringer,” hed
et andet, og ”Henvend dig til politiet, før
du beslutter dig for at dø,” hed et tredje.
den politiske verden og endelig selv er
involveret i forsøg med rådgivnings– og
uddannelsesindsatser.
Forskningen udføres af et forskerteam,
der, ud over Shimizu selv, består af en økonom fra Tokyo Universitet, en advokat og
en praktiserende psykolog.
Holdet har udgivet en bog i et oplag på
10.000, som dels indeholder en beskrivelse
af, hvad de kalder ”selvmordsrisiko-processen,” og dels indeholder statistikker
for hver eneste kommune i landet – som
en opsang til lokale myndigheder om at
begynde at gøre noget ved problemerne
lokalt. En opsang, som ifølge Shimizu har
virket mange steder.
Der sker alt for mange selvmord i Japan.
Millioner ramt af selvmord
Shimizu er oprindeligt journalist, men tog
i 2014 initiativ til organisationen Lifelink,
som dels er et center for selvmordsforskning, dels en lobby-organisation over for
Selvmord
I 2015 handlede det officielt om 24.025
sørgelige skæbner.
Det er sjette år i træk, at antallet er
faldet. Men det skal ses på baggrund af,
at der skete en eksplosion i antallet af
selvmord i året 1998, hvor mange firmaer
gik fallit, som alle havde regnet med var
stensikre, og hvor den økonomiske krise
gjorde mange arbejdsløse, som aldrig
havde drømt om at blive det. Det højeste
antal var i 2003, hvor det lå på 34.427.
Siden 2010 er tallet faldet år for år.
Men det er stadig højt efter international
målestok, og det er stadig alt for højt, mener Shimizu og hans kolleger. Han advarer
indtrængende mod, at fokus flytter væk
fra området.
Selvmord er en ”national risiko” i Japan,
siger han.
– Når en person begår selvmord, vil firefem nære familiemedlemmer være efterladt. Det er 120.000 mennesker hvert år.
Der er over tre millioner, som er efterladt af et selvmordsoffer. En ud af hver 40
japanere
Det er med til at adskille situationen
i Japan fra andre lande, at Japan historisk
har en selvmordskult. Selvmord var en del
af samurai-tidens æresbegreber. Det giver
med Shimizus ord en ”kulturel tolerance
over for selvmord.”
– I nogle situationer er det ikke nogen
synd. Der er ikke noget forkert ved det.
Det er en måde at tage ansvar på, som i
nogle sammenhænge ligefrem opfattes
som ærefuld, forklarer han.
Men nutidens høje selvmordstal har nu
primært langt mere nutidige forklaringer,
skynder han sig at tilføje.
Inflation i selvhad
Shimizu forklarer, at psykologiske studier
viser, at japanske børn godt kan lide sig
selv, mens de er små. Men at de begynder
at holde mindre og mindre af sig selv, efterhånden som de vokser op. Mange har svært
ved at leve op til forældres, skolelæreres og
ægtefællers forventninger til dem.
– Gabet mellem den, de er, og den, de
føler, de burde være, bliver større og større.
Derfor begynder de at hade sig selv. De
føler ikke, at de lever op til de forventninger, som de oplever, at andre har til dem.
Unge japaneres selvrespekt er ofte meget
lav, siger han.
– Hvis du ikke har følelsen af, at du er
nyttig, så er der intet tilbage, der støtter dig
gennem vanskeligheder. Så bliver selvmord
nemt et muligt valg.
Der er med Shimizus ord ikke i Japan
så mange ”stimulerende faktorer” i hverdagslivet, som får folk til at føle sit trygge
ved, at man redder hinanden, hvis man
har problemer. Når japanske universitetsstuderende som 22–årige i slutningen af
studietiden desperat søger efter job, så
svarer 70 procent af dem, at de ikke forventer, at samfundet hjælper dem, hvis
det ikke lykkes for dem selv at finde et job.
– I gamle dage ville familien være trådt
ind – men ikke længere, siger Shimizu.
De fleste er flyttet til byerne, hvor familierne er opløst, og man har en langt
fjernere relation til
sine naboer.
Selvfølgelig er
individuelle foranstaltninger nødvendige, erkender
han. Men frem for alt
handler det om at
skabe et samfund,
hvor ingen føler sig
drevet til at begå
selvmord.
Og på det punkt
er der faktisk sket
store forandringer inden for de seneste ti
år. For ti år siden blev en ny lov til bekæmpelse af selvmord indført.
– Den gjorde selvmord til et samfundsanliggende og ikke kun et individuelt problem. Det er ikke længere tabu
i offentligheden. De ti år har gjort en stor
forskel, fortæller Shimizu.
Tydelige mønstre
I dag er der mange tilbud om offentlige
og private rådgivninger og hotlines, og
der er flere programmer i tv om problemet.
Derfor er der i år kommet en ny og revideret lov, som forpligter lokale myndigheder til at tage forebyggende foranstaltninger og lave handlingsplaner for disse
foranstaltninger. Også selv om det koster
nogle skattepenge.
– Der er meget store regionale forskelle.
Vores forskning viser et tydeligt mønster.
Derfor er en lokal indsats nødvendig, fortæller Shimizu.
– I Tokyo er det mest yngre mænd,
der begår selvmord, mens det i bydelen
Adachi er 40-60-årige arbejdsløse mænd.
I om-rådet omkring Toyota-fabrikkerne begår mange arbejdere selvmord, og i Akitaamtet i det nordlige Japan er det mest ældre kvinder, som bor hos familien og ikke
længere vil være en byrde for nogen.
Lifelink er involveret i et forsøg i skolerne i Adachi-bydelen i Tokyo. En venlig
og populær sundhedsplejerske fra rådhuset kommer ud i klasserne, og det giver
børnene mulighed for at fortælle hende
sandheden om, hvor hårdt de føler sig pressede, hvis de gør det. En sandhed, som de
aldrig ville fortælle til læreren, som skal vurdere dem, uanset hvor flink læreren ellers
måtte være.
– Det fungerer godt i Adachi, siger
Shimizu.
– Vi prøver at udbrede det til hele landet.
Han understreger, at de fleste, der begår selvmord, i virkeligheden ønsker at leve
videre. Det gælder om at finde måder at
hjælpe dem til at leve videre.
– De håber – bevidst eller ubevidst – til
det sidste, at noget eller nogen vil dukke
op og redde dem fra deres egen beslutning. Hvis du virkelig har besluttet dig for
at dø, så kaster du dig ud fra en høj bygning
eller foran et tog. Så rejser du ikke gennem
landet til en skov langt fra dit hjem.
2016 | nr. 10 |
| 37
ET
STU
OND
Interview
Philip Zimbardo blev i 1970’erne verdensberømt for
det såkaldte Stanford fængselseksperiment, der gav
omverdenen indblik i en mørk side af menneskets natur.
I de senere år har den amerikanske psykologiprofessor
undersøgt den anden side af mønten – heltegerninger.
Et fænomen, han mener, videnskaben bør
interessere sig mere for.
Af Henning Due, journalist
DIE I
SKAB
2016 | nr. 10 |
| 39
Interview
H
vad er definitionen af ondskab? Og hvad
skal der til, før tilsyneladende velfungerende mennesker lader sig beruse af magt
og forvandles til sadistiske monstre med et
smadret moralsk kompas?
Siden nazisternes massedrab på omkring seks millioner
jøder under 2. Verdenskrig har de to spørgsmål optaget filosoffer, forfattere og videnskabsfolk verden over, men få har
som Philip Zimbardo haft held med at finde konkrete svar
i laboratoriet.
For 45 år siden udførte den amerikanske psykologiprofessor
det nu klassiske og verdensberømte Stanford fængselseksperiment og observerede med egne øjne en dyster side af menneskenaturen, der ifølge Philip Zimbardo lurer lige under
overfladen hos os alle – uanset social, økonomisk og kulturel
baggrund. En menneskelig evne til at begå ondt, som givet de
rette sociale betingelser skræller vores civiliserede dagligdagsomgang væk som et tyndt lag socialt fernis og efterlader
homo sapiens’ rå natur blottet – til egen rædsel og skræk.
Phillip Zimbardo, der i dag er 83 år gammel, har siden brugt
det meste af karrieren på at undersøge og dechifrere ondskabens psykologi, men det var dengang i dagene fra 14.-20. august
i 1971, han ramte guldåren.
Med penge i ryggen fra U.S. Office of Naval Research skulle
han egentlig bare gennemføre et eksperiment, hvor 24 psykisk
velfungerende unge mænd frivilligt meldte sig til at deltage
som enten fængselsvagter eller indsatte i et simuleret fængsel
i kælderen under Stanford University. Formelt skulle forskerholdet undersøge, hvorvidt fængselsvagter og indsattes iboende personlighedstræk er den primære forklaring på overgreb
og krænkende adfærd i fængsler, men efter få dage kørte eksperimentet fuldstændig af sporet og måtte afbrydes før tid, da
flere af de indsatte brød sammen, fordi vagterne udsatte dem
for psykisk tortur.
Det viste sig, at forsøgspersonerne tilpassede sig deres nye
roller langt hurtigere, end Philip Zimbardo og forskerkollegerne
havde forventet, og resultatet overgik deres vildeste fantasier.
Eksperimentet findes i dag i psykologibøger verden over og
har ramt det store lærred i både en fiktiv udgave og senest som
dokumentarfilmen, Stanford Prison Experiment, der bragte
Phillip Zimbardo til København i august. Magasinet P mødte
ham i Cinemateket, hvor filmen blev vist tre gange i løbet af
aftenen, for fulde huse vel at mærke, med en personlig introduktion af Zimbardo selv og efterfølgende spørgerunder.
Aftenens publikum, primært unge universitetsstuderende,
og antallet af fremmødte vidner om eksperimentets fascinationskraft, og Philip Zimbardo giver selv følgende forklaring
på interessen:
– Det (eksperimentet, red.) synes at afdække noget dybtgående i menneskets natur og fremprovokerer nysgerrighed og
40 |
| nr. 10 | 2016
en selvanalyse af vores evne til at gøre ondt. Det viste os, at man
kan gøre andre mennesker ondt relativt hurtigt, selvom man
ikke har gjort noget lignende før, forklarer den amerikanske
professor.
I sin kerne handlede eksperimentet om magtudøvelse. Philip
Zimbardo, der agerede fængselsinspektør, gav de udvalgte
fængselsvagter besked på, at de ikke måtte begå fysisk vold
mod de indsatte eller tilbageholde mad og drikke fra dem.
Men de måtte gerne skabe følelser af kedsomhed, frygt i et vist
omfang og ikke mindst kontroltab.
– Eksperimentet viser, hvor let det er for mennesker at spille
en rolle, som ikke er dem, men hvor de meget hurtigt bliver til
rollen. Husk på, at det foregik i 1971, og dengang var der et stort
ungdomsoprør mod samfundets autoriteter. Men lige så snart
de unge mænd fik overdraget magtsymbolerne – dragterne,
solbrillerne, kniplerne – begyndte de at nyde det og holde fast
i rollen. Da vi valgte at afslutte eksperimentet før tid, brokkede
vagterne sig højlydt, fortæller Philip Zimbardo.
I løbet af det første døgns tid skete der ikke rigtig noget,
men allerede fra døgn to blev forvandlingen af de 24 frivillige
forsøgspersoner, der var blevet udvalgt af forskerholdet på
grund af deres psykiske stabilitet, tydelig.
Da en gruppe fanger blokerede en celledør med madrasser
og nægtede at følge vagternes instrukser, svarede vagterne igen
ved at sprøjte med brandslukkere på fangerne uden tilladelse
fra forskerholdet.
Vagterne tvang derefter fangerne til at bruge spande i cellerne til at gå på toilettet og nægtede dem efterfølgende at
tømme spandene.
Vagterne anvendte også andre psykologiske magtudøvelsesteknikker uden instruktion fra forskerholdet.
Hvis en af vagterne fortalte en vits, blev fangerne straffet
for at grine, men de blev også straffet, hvis de ikke grinede.
Overgreb og raserianfald
Efter 36 timer brød den første af i alt fem indsatte sammen og
begyndte at skrige og bande i ukontrollerbare raserianfald, og
forskerholdet besluttede sig for at løslade ham.
Fængselsvagterne var tilsyneladende upåvirkede af hændelsen og fortsatte med den systematiske chikane af de indsatte.
Nogle blev tvunget til hårde fysiske straffe, nogle blev tvunget
til at sove på stengulvet uden madrasser, mens andre blev
tvunget til at tage tøjet af og gå nøgne rundt.
Da en ny ’stand-by’-fange blev indsat i cellerne og begyndte
at udtrykke bekymring over behandlingen af de andre fanger,
svarede fængselsvagterne igen med nye overgreb.
Den nyindsatte fange blev straffet med ”isolationsfængsling”
i et mørklagt skab, og da han nægtede at spise sin mad, instruerede vagterne derefter de andre fanger i at slå gentagne gange på
skabsdøren, mens de skulle råbe af den nyindsatte inde i skabet.
Interview
Eksperimentet blev afsluttet efter blot seks dage – bl.a. fordi ødelægge (dræbe) og begå forbrydelser mod menneskeheden.”
en psykologistuderende ved navn Christina Maslach konfron- Men vejen derhen er glat og ujævn og kan ikke forklares med
terede Philip Zimbardo og gjorde ham opmærksom på, at han simple biologiske eller sociale forklaringer.
Ifølge Philip Zimbardo kan syv sociale processer føre til
undervejs selv havde kigget stiltiende på overgrebene uden at
gribe ind og derved selv var ansvarlig for de uetiske handlinger, ondskabsfulde handlinger: Det tankeløse første skridt, dehumanisering af andre, anonymisering af selvet, spredning af
der fandt sted i løbet af eksperimentet.
Forskerholdet vurderede, at op mod en tredjedel af fæng- personligt ansvar, blind underkastelse for en autoritet, ukritisk
selsvagterne udviste egentlige sadistiske træk i løbet af eks- tilpasning til gruppenormer og passiv accept af ondskab – enten
perimentet, og de fleste vagter udtrykte stor utilfredshed, da via inaktivitet eller ligegyldighed.
Derudover spiller tre faktorer ind. Zimbardo er ikke tilhæneksperimentet blev afsluttet.
Og forskerholdets konklusion på eksperimentet? Det var ger af den klassiske psykologiske forklaring på forvandlinger
af menneskelig adfærd, dem,
ikke forsøgspersonernes egne,
han kalder dispositionelle år”iboende personlighedstræk,”
sager som fx. personlighed og
men situationen – altså omholdninger. Zimbardo er nærstændighederne – der udløste
mere af den opfattelse, at siadfærden.
tuationsbestemte faktorer –
Philip Zimbardo var dog begruppepres m.m. – har afgørvidst om, at han som forsker
ende betydning for menneikke levede op til rollen som
skers handlinger og adfærdsneutral observant, og at han
ændringer. Godt nok er vi
ved at kigge stiltiende på beagenter i vores eget liv, der
givenhederne også påvirkehandler og optræder på en
de begivenhedernes gang i
’scene,’ men situationen og
eksperimentet.
andre menneskers ’karakteHan har siden også påpegrer’ –”roller” om man vil – har
et, at heller ikke vagternes adstor indflydelse på mennefærd kunne objektiveres – altskets adfærd.
så reproduceres – fordi de spilPhillip Zimbardo, professor i psykologi
Beriget af nye indsigter fra
lede rollen som autoritet i et
Helten fremstilles
traditionelt som
den mandlige
soldat i kamp eller
brandmanden.
Men de virkelige
helte er ofte kvinder
system, men fortolkede rollen
individuelt og subjektivt.
De mange ’variabler’ gjorde
det i praksis umuligt at reproducere eksperimentet, og forskerholdets konklusioner og observationer er derfor primært
subjektive og anekdotiske.
Selvom Philip Zimbardo ikke er bange for at bruge begreber
som ’ond’ og ’god’ til at forklare det, han så udspille sig i kælderen under Stanford University for 45 år siden, understreger han,
at begreberne ikke uden videre kan anvendes videnskabeligt.
– Det er abstrakte begreber, der ikke kan sættes på en skala,
og det, fængselseksperimentet viste os, kan jo aldrig sammenlignes med fx Holocaust, siger han.
Systemet skaber ondskab
Alligevel har Philip Zimbardo brugt en stor del af karrieren på
netop at sætte ondskab og ondskabsfulde handlinger på formel
– og ofte ved at vende tilbage til de iagttagelser af menneskelig
adfærd, han gjorde i august 1971.
Selv definerer han ondskab som ”udøvelsen af magt med det
bevidste formål at gøre fysisk eller psykologisk skade og/eller
fængselseksperimentet gik
Philip Zimbardo skridtet videre og antog, at den virkelige
magt udøves og tildeles af ’systemet.’
Det er altså også politik, økonomi, lovgivning – samfundskulturen – der korrumperer mennesker til at begå onde eller
grusomme handlinger, mener han.
”Skal et system ændres, skal man lokalisere magten i systemet,” siger Philip Zimbardo under sin TED-talk, The Psychology of Evil, fra 2008, hvor han konkluderer følgende:
”Hvis man skal undersøge transformationen – hvad der
fører til onde handlinger – skal man undersøge, hvad en person
tager med sig ind i situationen, hvad situationen bringer frem
i mennesket, og hvad systemet, som skaber og vedligeholder
situationen, består af.”
Hæld alt det sammen, og du har ifølge Philip Zimbardo
forklaringen på, hvad der skaber forandring af menneskelig
adfærd – det, han kalder ’Lucifer-effekten.’
Et begreb, han udfolder i en bog af samme navn, og som han
fandt inspiration til, da han undersøgte, hvad der i 2003 fik en
gruppe amerikanske soldater til at udøve systematisk tortur
2016 | nr. 10 |
| 41
Hvis man skal undersøge transformationen
– hvad der fører til onde
handlinger – skal man
undersøge, hvad en
person tager med sig
ind i situationen, hvad
situationen bringer
frem i mennesket, og
hvad systemet, som
skaber og vedligeholder
situationen, består af
Phillip Zimbardo, professor i psykologi
Interview
mod irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet under Irakkrigen.
Philip Zimbardo blev efterfølgende indkaldt som vidne
for forsvaret i krigsretssagen mod en af vagterne fra Abu
Ghraib-fængslet, og dengang argumenterede den amerikanske professor, at soldatens straf skulle mindskes på grund af
den formildende omstændighed, at få individer kan modstå
så stærkt et situationsbestemt pres, som soldaterne i Abu
Ghraib-fængslet udsatte hinanden for.
– Der er bemærkelsesværdige sammenfald mellem Abu
Ghraib og mit fængselseksperiment, som viser, at systemer og
situationer kan korrumpere mennesker og få dem til at handle
ondt. Det er systemets magt, siger Philip Zimbardo.
Inspiration fra ghettoen
Fascinationen af ondskab og ondskabsfulde handlinger har
professoren båret rundt på siden barndommen. Han voksede
op i 1930’erne i et af New Yorks rå ghettokvarterer, og der
oplevede han fra en tidlig alder, at voksne mænd kom forbi
nabolaget og gav hans venner penge for at begå kriminalitet.
– Nogle begyndte at sælge stoffer, andre prostituerede unge
kvinder fra kvarteret, og da jeg nåede en vis alder, begyndte jeg
at undre mig over, hvorfor nogle mennesker gjorde de her ting,
mens andre som jeg selv ikke gjorde det?
I sin karrieres efterår har Philip Zimbardo sat sig for at
undersøge, hvad der får mennesker til at modstå pres fra omgivelserne og endda nogle gange hjælpe andre i situationer, hvor
hjælperen risikerer eget liv og lemmer?
Den type gerninger kalder han heltegerninger, og de er efter
hans vurdering modgiften til ondskab.
Og hvor finder vi så den slags gerninger? Ikke i historiebøgerne, mener Philip Zimbargo, for selvom Martin Luther King,
Mahatma Gandi og Nelson Mandela godt kan betegnes som
en slags helte, var de undtagelsen til reglen, fordi de ofrede sig
for en større politisk sag.
Igen fandt den amerikanske professor inspiration i sit gamle
fængselseksperiment:
– Vi observerede, hvordan nogle få af vagterne trak sig fysisk
og psykologisk, når de andre vagter udsatte fangerne for overgreb. Men det bemærkelsesværdige var, at ingen af vagterne
stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor vi – forskerholdet – bad
dem udsætte fangerne for overgrebene. Ingen af dem gjorde
noget for at gøre situationen bedre for fangerne. Det siger mig,
at de færreste mennesker har de indre ressourcer og styrken
til aktivt at stå imod autoriteter i en given situation og hjælpe
andre og sige: ’det her er jeg i mod,’ siger Philip Zimbardo.
Flest kvindelige helte
Det kalder han ’moralsk mod.’
– Vi ved ikke, hvorfor nogle folk opfører sig som hverdagshelte. Hvorfor nogle er i stand til at modstå magtfulde
situationer. Der findes ingen systematiske undersøgelser af
fænomenet, ligesom der heller ikke findes nogen psykologfaglig bog, der diskuterer heltegerninger og helten. Men min
forskning viser, at der altid findes en minoritet, som modsiger
sig presset fra autoriteten. Mindst 10 procent fra alle kendte
eksempler modsætter sig. Enten passivt ved ikke at hjælpe til
med overgrebene, torturen og drab eller ved aktivt at modarbejde de ondskabsfulde handlinger, forklarer han.
Philip Zimbardo har identificeret flere typer helte. Én kalder
han den impulsivt reagerende helt. Det er personen, der træder
ind i en situation og hjælper et andet menneske uden at tænke
på sig selv – ”en tåbelig handling,” kalder professoren det.
En anden type helt er whistle blower’eren:
– En proaktiv, reflekteret helt, der indsamler oplysninger
og fx ønsker at afsløre korruption, og som har brug for andres
hjælp til formålet. Edward Snowden er sådan en type helt,
siger han.
Men skal vi forstå heltegerningen, er vi også nødt til at gøre
op med det, han kalder ”den konventionelle helteopfattelse.”
– Helten fremstilles traditionelt som den mandlige soldat
i kamp eller brandmanden. Men de virkelige helte er ofte
kvinder, siger Philip Zimbardo og peger på sit eget yndlingseksempel: Irena Sendler, en polsk sygeplejerske og socialarbejder, som hjalp 2.500 jødiske børn med at flygte ud af
Warszawas jødeghetto i Polen under 2. Verdenskrig.
Det er den slags handlinger, der i sidste ende giver den
aldrende professor et optimistisk syn på menneskeheden.
– Jeg tror på, at almindelige mennesker kan læres og opfordres til at blive hverdagshelte. Det er mit mål, at vi kommer
derhen. Det starter fra barnsben. Børn vil helt naturligt gerne
være superhelte – ikke for at få evnen til at kunne berøve andre,
men for at hjælpe andre mennesker. Det giver mig håb.
PHILLIP ZIMBARDO
– Født i 1933, Brooklyn, New York City
– Professor i psykologi, New York University
– Professor i psykologi, Stanford University
– Hjernen bag Stanford fængselseksperimentet
fra 1971
– Præsident i American Psychological
Association (APA) i 2002
– Gold Medal for Lifetime Achievement in the
Science of Psychology – uddelt i 2012 af APA
2016 | nr. 10 |
| 43
Leder
Sammen er vi bedst
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
44 |
| nr. 10 | 2016
Det gjorde indtryk på mange, da Dagbladet
Information udkom onsdag 14. september.
”Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge
– ikke raske” stod der på forsiden af avisen.
Opråbet kom fra 50 specialpsykologkandidater
og yngre læger ansat i uddannelsesstillinger
i børne- og ungdomspsykiatrien i hele Danmark.
De var gået sammen om at skrive et åbent brev
til dem, der tager beslutningerne i det danske
sundhedsvæsen: Sundhedsministeren, ordførerne
i Folketinget og regionsrådsformændene.
Baggrunden og budskabet var helt klart – de
betingelser og den styringsform, som børne- og
ungdomspsykiatrien er underlagt, er ikke forsvarlig
og hæmmer i betydelig grad muligheden for, at
børn og familier kan få den hjælp, de har brug for.
Psykologer og læger skal stille diagnoser, udrede
og behandle. Men man kan ikke udrede, behandle
og tage ordentligt vare på psykisk sårbare børn
på en faglig forsvarlig måde i et system, styret af
succeskriterier, der alene fokuserer på tempo og
produktivitetsgevinster. Det er måske meningsfuldt på en bilfabrik, men ikke i psykiatrien, hvor
det er mennesker med psykiske lidelser, der er
i de professionelles hænder – og hvor det vigtigste
mål bør være, om de får det bedre.
”Barnet er ligesom karrosseriet på en bil, som
blot køres på samlebånd gennem fabrikken, mens
robotter monterer motor og andre dele på bilen,
inden den står som færdigt produkt. Kvaliteten af
bilen forholder man sig ikke til – bare det er gået
hurtigt,” som de 50 psykologer og læger skriver.
Konsekvensen er i bedste fald børn, der ikke
får den udredning og behandling, de har brug for
– og i værste fald at de bliver mere syge, end de var,
da de og deres forældre første gang trådte inden
for i psykiatrien, skrev de. Konsekvensen er også,
at samfundet går glip af alle de unge, dygtige
og engagerede psykologer og læger. For de siger
op og finder arbejde et andet sted, måske på det
private arbejdsmarked, der ikke er underlagt de
samme forstyrrende krav.
Det gjorde indtryk på mange at læse det brev.
Det gjorde indtryk på politikerne, som brevet var
stilet til, og som efterfølgende stod i kø for at følge
op på budskabet. Det gjorde indtryk på pressen,
der kørte historien dagen igennem på alle medieplatforme. Det gjorde indtryk på offentligheden,
der delte det åbne brev tusindvis af gange på de
sociale medier – og fik adskillige frustrerede forældre, der selv har børn i psykiatrien, til at bestorme
Information med vidnesbyrd om deres oplevelser.
Det gjorde også indtryk på os, psykologerne og
brevskrivernes kollegaer. For mange af os kan
nikke genkendende til det, vi læste. Også selvom
vi ikke er ansat i børne- og ungdomspsykiatrien
– men på andre offentlige arbejdspladser, der er
underlagt tilsvarende styringsformer og rammebetingelser af velmenende politikere, der delegerer
opgaven videre til driftsledere, der ved meget om
at spare penge, men ikke så meget om mennesker
og deres udvikling. Og derfor går det på mange
områder ikke så godt for projekt mere sundhed
for pengene.
Man kan derfor kun tage hatten af for de modige
psykologer og læger, der har valgt at optræde med
navns nævnelse i det åbne brev. Det er ikke risikofrit. Selvom der er megen snak om whistleblowers
i det offentlige, har det at blæse i fløjten erfaringsmæssigt vist sig at være en dårlig karrierevej for de
fleste. Fx i sager om dansk forsvar. Eller – som man
kunne læse i det forrige nummer af Magasinet P
– den australske psykologformand, der valgte
at fortælle om forholdene i en flygtningelejr. Men
dette tilfælde er noget andet – og bemærkelsesværdigt: Psykologerne blæser ikke alene i fløjten.
Men sammen med vores kollegaer fra en anden
faggruppe, lægerne.
Lige præcist det brev og det initiativ – begået
af psykologer og læger fra den unge generation,
sammen – viser vejen frem. For den gode behandling af psykisk sårbare og af mennesker med
psykiske lidelser kan ikke klares af hverken psykologerne eller af lægerne alene. Vi har brug for
hinandens ekspertise. Derfor har vi også brug for
at stå sammen, når rammerne for vores arbejde
P – kalender
nov/dec 2016
ikke gør det muligt at levere det, som borgerne
har brug for.
Også derfor gjorde det indtryk at læse brevet
fra de 50 yngre professionelle. Et sådant fælles
fodslag er næsten historisk – i hvert fald har psykologer og læger traditionelt ikke stået sammen
for at råbe ledelsen op. ”Det er jo en lille revolution:
At vi to faggrupper stiller os sammen på den her
måde og går ud med det budskab,” som Anette
Pilegaard, specialpsykologkandidat og en af
medunderskriverne på det åbne brev, siger det
i dette nummer af Magasinet P.
Lad os fortsætte det gode arbejde sammen.
Psykologer og læger. Men også sosu-assistenter,
sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og
alle andre faggrupper. Vi må være sammen om at
oplyse politikere og embedsværk om, at det er
vigtigere, at det går godt, end at det går hurtigt.
7–11 nov
Caribbean Regional
Conference Of Psychology
(CRCP2016)
Port Au Prince, Haiti
www.crcp2016.org
9–12 nov
International Society for
Developmental Psychobiology
Annual Meeting
San Diego, Californien, USA
www.isdp.org
10 nov
32nd Annual Meeting,
International Society for Traumatic Stress Studies
Dallas, Texas, USA
www.istss.org
28 nov–1 dec
International Peace Research
Association (IPRA) Conference
Freetown, Sierra Leone
www.iprapeace.org
30 nov–4 dec
World Congress of the World
Association of Social Psychiatry
(WASP)
New Delhi, Indien
www.wasp2016.com
7–10 dec
International Congress of
Behavioural Medicine
Melbourne, Victoria, Australien
www.icbm2016.com
17–19 nov
II International Congress
and VI National Symposium
of Clinical and Health
Psychology on Children
and Adolescents
Barcelona, Spanien
www.psicologiainfantil.umh.es
Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du
have indsigt i ny forskning og
interessante problemstillinger
på det psykologiske område,
kan du begynde her.
Tegn abonnement på Magasinet
P eller køb det i løssalg. Send en
mail til [email protected], abonner på vores nyhedsbrev eller se
mere på www.dp.dk
2016 | nr. 10 |
| 45
Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi
“Fælles om færdigheder”
Mindwork og Cektos gentager succesen og udbyder en
færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv
terapi med danske og internationale eksperter.
Vi forener kræfterne for sammen med et hold af
kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en
uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste
aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af
de mest centrale udfordringer i terapeutuddannelse:
overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre
terapeutiske kompetencer.
Vi har gennemgået den internationale forskning og
identificeret de mest effektive metoder til at uddanne
og opkvalificere læger og psykologer, og vi er stolte af at
kunne præsentere et specialiseringsmodul i CBT med
gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder.
Kursusstart: 6. marts 2017
45.000 kr. (90 t. undervisning og 60 t. supervision).
Læs mere og tilmeld dig på mindwork.dk
Compassion Focused Therapy
Klinisk Sexologi
Denne Clinical Skills workshop er for deltagere, der har noget
erfaring med CFT. Kurset har bl.a. fokus på en dybere forståelse
af compassion, arbejdet med compassion i den terapeutiske
relation, og metoder til at arbejde med skam og selvkritik samt
modstand mod eller frygt for compassion.
Underviser: Dr Chris Irons.
“Let’s talk about sex” — Men hvordan? Med dette 2-dages kursus
vil du som behandler blive klædt på til samtalen om seksualitet
og seksuelle problemer. Du får den nødvendige grundlæggende
viden om seksualitet og bliver opdateret på den nyeste viden
inden for området. Underviser: Speciallæge i almen medicin og
specialist i klinisk sexologi Jesper Bay-Hansen.
7.000 kr. inkl. fuld forplejning
4.000 kr. inkl. fuld forplejning
Kursusstart: 30. november 2016
Kursusdage: 8.-9. juni 2017
Voksenmodulet
Psykologisk Undersøgelsesmetodik
Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og
etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede
virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist
af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael
Kaster og Sebastian Simonsen.
Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med
udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i
et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes.
Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og
specialpsykolog Christian Møller Pedersen.
21.500 kr. inkl. fuld forplejning
8.500 kr. inkl. fuld forplejning
Kursusstart: 24. april 2017
Kursusstart: 21. februar 2017
Læs mere om alle vores kurser og uddannelser på mindwork.dk
46 |
| nr. 10 | 2016
3ODFHERHIIHNWHU
- i medicin og psykoterapi
Oplæg ved Ina Skyt, cand.psych., Ph.d.-studerende
Kursus
Placeboeffekten er traditionelt blevet forbundet med det randomiserede kliniske
forsøg, hvor en inaktiv placebobehandling (fx en kalktablet) anvendes som kontrol
i forbindelse med testning af aktive medikamenter. I løbet af de seneste årtier har
vores forståelse af placeboeffekten ændret sig, og i dag kan placeboeffekten
defineres som den reduktion i et symptom, der er relateret til psykosociale
behandlingsfaktorer.
BEHANDLING AF STRESSRAMTE
Oplægget vil indeholde en introduktion til placeboeffekter, herunder til de psykologiske, sociale og neurobiologiske mekanismer, som bidrager til placeboeffekter.
Det vil blive diskuteret, hvordan psykosociale placebofaktorer kan optimeres i
forbindelse med aktive medicinske behandlinger på etisk ansvarlig vis og dermed
bidrage til symptomlindring. Endelig vil vi se på placeboeffekter i et mere psykologisk/psykoterapeutisk perspektiv, og der lægges op til diskussion heraf.
UDBYTTE
Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan
bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.
Efter kurset har du bl.a. også viden om:
• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for
stressramte fra A-Z
• Copestress forskningsprojekt om stressbehandling,
Bispebjerg Hospital
• Skelnen mellem stress og andre problematikker
• Fysiologi og stress
• Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse
• En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke
arbejde og privatliv
• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?
• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper
• Håndtering af depression og arbejdsnarkomani
• Motion ifm. stress
,QD6N\Wer uddannet psykolog og ansat som ph.d.-studerende ved Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i placeboeffekter i relation til kronisk
smerte.
6WHGDansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø.
7LGTorsdag 24. november 2017 kl. 17-20.
Der serveres en sandwich og lidt at drikke.
Det er gratis at deltage.
7LOPHOGLQJWLOEva Gall, [email protected]
Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/
',638.
1DUUDWLYHRJSRVWVWUXNWXUDOLVWLVNHSHUVSHNWLYHU
NARRATIV EGENTERAPI OG SUPERVISION
I alt 48 timer / 64 lektioner (8 fredage)
0ed $llan +olmgren ‡ .XrVXVVtart 8 aXg i 6nekkerVten
Kursusnr.: 748-17
NARRATIV AUTORISATIONSGRUPPE
I alt 6 / 4 timer ( dage)
0ed $nne 5omer ‡ .XrVXVVtart Man i 6nekkerVten
Kursusnr.: 780-17
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
I alt 6 dageV XnderYiVning og 6 dage i VtXdiegrXSSe
0ed $nne 5omer ( nr) og $llan +olmgren ( nr)
.XrVXVVtart 6 mar i 6nekkerVten
Kursusnr.: 790-17
NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER
OG ANDRE AKADEMIKERE
1\ intenViY nrig VSeFialiVtXddannelVe med
mXligKed for oYerE\gning
I alt dageV XnderYiVning og 4 dage i VtXdiegrXSSe
0ed $nne 5omer ‡ .XrVXVVtart 8 VeS i 6nekkerVten
Kursusnr.: 794-17
1RUGHQVQDUUDWLYHXGGDQQHOVHVKXV
Baseret på ny forskning og bedste metode
MÅLGRUPPE
Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer).
FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg,
værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille
Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken,
Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress)
på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.
GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og
12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5.
UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i
13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtaleforløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til
3 bøger om stress.
PRIS Kr. 6.995 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens
bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis.
TID OG STED København: d. 1. og 2. marts, 2017 på DP’s adresse
eller Århus: d. 29. og 30. maj, 2017 på DP’s adresse.
TILMELDING [email protected]. Begrænset antal pladser.
Tilmeldingen er bindende.
KONTAKT 2611 5021, [email protected]. www.growpeople.dk.
”Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer.
Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra
underviserne.”
MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG
“Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater,
teori og øvelser.”
LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG
ZZZdiVSXkdk
2016 | nr. 10 |
| 47
Afholder en kursusdag om
.RVWSV\NHRJVWUHVVWLOVWDQGH
2-årig videreuddannelse i
KOGNITIV
ADFÆRDSTERAPI
for psykologer og læger 2017-2018
set i et Funktionelt Psykologisk perspektiv
ved cand.psych.aut. Anne Elisabeth Traulsen
Udenlandske gæsteundervisere.
Mulighed for opgaveskrivning.
,QGKROGKursusdagen vil fokusere på, hvordan man i funktionel psykologi arbejder med både kost, kosttilskud, søvn, bevægelse og miljøgifte for at supplere og
dermed optimere den psykoterapeutiske behandling. Den funktionelle psykologi
er en fusion mellem kropspsykoterapi og funktionel medicin. Dens overordnede
mission er at skabe behandlinger, der skræddersyes til individet ud fra dets særlige biokemi, historie, miljø og genetik.
Find pjecen med forløb, datoer samt tilmeldingsblanket på:
www.rm.plan2learn.dk
Yderligere vil kursusdagen fokusere på, hvordan kost helt grundlæggende påvirker psyken og hvordan stresstilstande påvirker hele kroppen og ikke kun nervesystemet.
Tid: Januar 2017 – November 2018
Sted: Center for Kompetenceudvikling, Aarhus
Pris: Kr. 35.250,- pr. år inkl. forplejning
Tilmeldingsfrist: 5. december 2016 kl. 12.00
Dagen vil udmunde i case stories i anvendt funktionel psykologi.
8QGHUYLVHUHQcand.psych.aut. Anne Elisabeth Traulsen er stifter af Klinik for
Funktionel Psykologi og har udviklet begrebet Funktionel psykologi, som er en del
af et globalt paradigmeskifte der revolutionerer vores sygdomsforståelse og
behandlingsmåder.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Uddannelseskoordinator Maja Nymann
tlf. 5162 7007, e-mail [email protected]
7LGLørdag 19. november 2016 kl. 11-17 med en frokostpause kl. 13.30 -14.30.
6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
3ULV700 kr. for medlemmer, 900 kr. for gæster og 350 kr./450 kr. for studerende,
arbejdsledige eller pensionister.
Center for Kompetenceudvikling, Aarhus
[email protected] senest søndag 13. november 2016, samt
indbetaling af kursusbeløbet på konto nr. 0400 4012612201 - Husk at skrive dit
navn.
Se hele opslaget samt flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/
afholder 2-dages kursus:
3V\NRORJLVN'HEULHILQJ
Torsdag den 8. og fredag den 9. december 2016
På Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K
Psykologisk debriefing er en struktureret støttesamtale, som kan benyttes i bistanden til ramte efter kritiske hændelser. Målsætningen er, at bearbejde hændelsen ved systematisk, at gennemgå fakta, tanker, indtryk og reaktioner, således at
oplevelsen bedre kan integreres og at unødige stressreaktioner hos berørte kan
forebygges.
Kurset giver en teoretisk og praktisk gennemgang af psykologisk debriefing som
metode. For at sikre høj grad af erfaringsoverføring indgår praktiske øvelser som
en større del af oplæringen. Høj grad af egenaktivitet vil give kursusdeltagerne et
bedre udbytte af kursusdagene.
8QGHUYLVHUJacob Inge Kristoffersen, Specialist i Klinisk Psykologi, Senter for
Krisepsykologi i Bergen.
'HOWDJHUSULVKr. 5900 (inkl. moms) for medlemmer af selskabet. Kr. 6250 (inkl.
moms) for andre.
7LOPHOGLQJSend mail om tilmelding til: [email protected] samt indbetal kursusgebyr evt via netbank til konto: reg.nr. 0400, kontonr. 4012641066 i Lån og Spar
Bank, mærket: kursus september 2015. Husk navn og adresse.
7LOPHOGLQJVIULVW15. november 2016.
.XUVXVOHGHUCand.psych. Berith Bro, +45 40 53 38 05, [email protected].
.XUVXVWLGVSXQNWTorsdag kl. 10-17. Fredag kl. 9-16.
Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/
48 |
| nr. 10 | 2016
6XSHUYLVLRQVJUXSSHL.¡EHQKDYQ
'HUDUEHMGHVXGIUDHQEUHGNRJQLWLYPRGHO
Der er nu plads til nye i gruppen, som har været i gang i flere år.
Deltagerantal: max 8. Udover gruppeforløbet tilbydes også individuel supervision i
København og individuel- og gruppesupervision i Århus efter aftale.
Du kan få flere oplysninger ved henvendelse til [email protected]
Læs mere om mig på www.thomas-iversen.dk
7KRPDV,YHUVHQDXWRULVHUHWSV\NRORJ
Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi og i psykotraumatologi
7HUDSLORNDOH
+RUVHQV&XGOHMHV
/\VWRJGHMOLJWNOLQLNORNDOHXGOHMHV
SURNWREHUHOOHUGHUHIWHU
%HOLJJHQGHLYHOIXQJHUHQGHNOLQLN
I OOHVVNDELFHQWUXPDI+RUVHQV
.RQWDNW3V\NRORJ9LYL7KRPVHQ
ඵPDLO#YLYLWKRPVHQGN
HOOHU3V\NRORJ6XVDQQH‘VWHUJDDUG
ඵVXV#LWGN
,QGNDOGHOVHWLOVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJ
Lørdag 26. november 2016 kl. 12-16
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø
2UGLQ UJHQHUDOIRUVDPOLQJ
7LUVGDJGHQQRYHPEHUNO
Psykologfagligt netværk for Dyreassisterede Interventioner afholder stiftende
generalforsamling.
Dyreassisterede Interventioner er i rivende udvikling både i udlandet og i Danmark inden for mange forskellige faggrupper. Vi glæder os til at markere psykologens rolle inden for feltet ved stiftelsen af dette netværk. Kom og vær med til at
præge debatten.
)RUHO¡ELJGDJVRUGHQIRUGHQVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJ
x
Velkomst og præsentation
x
Valg af ordstyrer og referent
x
Oplæg om dyreassisterede interventioner v/
- Tia Hansen (mag.art., ph.d., cand.psych. & Lektor ved Aalborg Uni)
- Mette Fonsø (cand.psych.)
- Rikke Laurent Lund Adamsen (cand.psych.aut.)
x
Introduktion til netværket
x
Valg til bestyrelse
x
Debat/brainstorm om netværket og psykologens rolle i feltets udvikling og
praksis.
x
Opsamling og afrunding
x
Eventuelt
6WHG
'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH
.¡EHQKDYQ‘
Der vil blive serveret kaffe, te og kage.
7LOPHOGLQJtil Rikke L. L. Adamsen på [email protected] senest
den 20. november 2016.
Øvrige dagsordenspunkter og forslag skal sendes til [email protected]
senest den 1. november 2016.
Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/
%¡UQHRJ)DPLOLHSV\NRORJLVNH6HOVNDE
DIKROGHURUGLQ UJHQHUDOIRUVDPOLQJWLUVGDJGHQ
QRYHPEHUNO
9LE\GHUDOOHQ\HSHUVSHNWLYHURJQ\HRSVWLOOLQJHU
WLOVW\UHOVHVDUEHMGHWPHUHHQGYHONRPPHQ
7LOPHOGLQJ
*UXQGHWIRUSOHMQLQJEHGHVDOOHWLOPHOGHVLJKRV
WLQHPRHOOPDQQ#KRWPDLOFRPVHQHVWGHQ
QRYHPEHU
6HPHUHSnVHOVNDEHWVKMHPPHVLGH
ZZZGSGNERUQHRJIDPLOLHSV\NRORJLVNVHOVNDE
6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU
Kreds Nordjylland afholder kursusdag om
.RQIHUHQFHRP
6HNXQG UWUDXPDWLVHULQJRJFRPSDVVLRQIDWLJXH
v. Per Isdal (1959), norsk psykolog og psykoterapeut
Lørdag 26. november 2016 kl. 9.30-15 i Aalborg Centrum
Som noget nyt har vi i Psykologforeningens Kreds Nord inviteret psykolog Per
Isdal til at holde oplæg for os en hel dag. Per er en levende oplægsholder, som vi
glæder os meget i styrelsen til at byde velkommen.
Per Isdal var med til at starte organisasjonen «Alternativ til Vold» i 1987. Han har
i 30 år arbejdet som terapeut med mennesker som udøver vold og har skrevet
flere fagbøger og har holdt en række kurser og forelæsninger om sekundærtraumatisering og om hvordan psykologer og organisationer kan forebygge dette.
Kursusdagen omhandler, hvordan arbejdet med problemer, lidelse, smerte og
sorg kan indvirke på psykologer og behandlere i form af sekundærtraumatisering
og compassion fatigue (omsorgstræthed eller medfølelsesudmattelse). Endelig
omhandler dagen, hvordan vi kan tage vare på vores eget velbefindende i mødet
med klienterne.
Lokaliteten af kurset afhænger af antallet af tilmeldinger, men det bliver i Aalborg
centrum. Kursusdagen er med fuld forplejning.
7LOPHOGLQJsker pr. mail til Gitte Olsen: [email protected].
Ved tilmelding oplyses fulde navn, samt mailadresse og telefonnummer.
Obs! Endelig tilmelding sker ved indbetaling af 200 kr. til konto nr.: 04004012399168 (Lån & Spar Bank) og oplysning af navn.
%(05..2577,/0(/',1*6)5,67
7LOPHOGLQJRJLQGEHWDOLQJVNDOY UHIRUHWDJHWVHQHVWGRNWREHU
Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/
5HFRYHU\LPLVEUXJVEHKDQGOLQJ
6HOVNDEIRUPLVEUXJVSV\NRORJLLVDPDUEHMGHPHGSRS1$'
ZZZSRS1$'FRPRJ,QVWLWXWIRU$QWURSRORJL.¡EHQKDYQV
8QLYHUVLWHWLQYLWHUHUWLOHQNRQIHUHQFHRPUHFRYHU\LPLVEUXJVEH
KDQGOLQJ
7LG)UHGDJGQRYHPEHUNO
6WHG.¡EHQKDYQ$OH[DQGHUVDOHQ%LVSHWRUYVW
0HGGHOWDJHOVHDI
x
'DYLG%HVW3URIHVVRURI&ULPLQRORJ\6KHIILHOG+DOODP
8QLYHUVLW\
x
/LHVH5HFNH3V\NRORJ'LDNRQKMHPPHW8QLYHUVLW\&ROOHJH
x
%HQGW6NMROG+DQVHQ3V\NRORJ$QVYDUOLJIRU60$57
UHFRYHU\,1RUGHQ
x
%HQJW6YHQVVRQ'RFHQWL&DUH6FLHQFHV/XQGV8QLYHUVLWHW
x
6WHIIHQ-|KQFNH6HQLRUUnGJLYHU9LFHLQVWLWXWOHGHU,QVWLWXWIRU
$QWURSRORJL.¡EHQKDYQV8QLYHUVLWHW
x
-XOLXVYRQ:ULJKW5HGDNW¡UIRUSRS1$'
x
(ULF$OORXFKHIRUPDQGIRU6HOVNDEIRUPLVEUXJVSV\NRORJL
$UUDQJHPHQWHUJUDWLV
<GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQHURJWLOPHOGLQJ
ZZZPLVEUXJVQHWGN
6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU
2016 | nr. 10 |
| 49
Konference om borderline
360 graders perspektiv på diagnosticering,
behandling og recovery
7. februar kl. 9.30-17.00 sætter Forlaget Pressto fokus på den nyeste udvikling
indenfor forståelsen af og forskningen i borderline. Konferencen, der finder sted
i København, er målrettet fagfolk og professionelle med deltagelse af nogle af
Europas mest toneangivende forskere og eksperter, blandt andet Arnoud Arntz
fra Holland, samt Morten Kjølbye og Carsten René Jørgensen fra Danmark.
Se det fulde program på detsultnehjerte.dk , hvor du også kan se priser,
rabatter og tilmelding.
^ĞŶŝŽƌƚƌčĨ
ϭϵ͘ŶŽǀĞŵďĞƌϮϬϭϲ
.UHGVJHQHUDOIRUVDPOLQJ
VDPW
)DJOLJWRSO JY5DVPXV:LOOLJ
.UHGV5LQJN¡ELQJLQGNDOGHUKHUPHGWLO.UHGVJHQHUDO
IRUVDPOLQJGHQIHEUXDUNO
6WHG+RWHO(\GHL+HUQLQJ
)RUVODJWLOSXQNWHUWLOGDJVRUGHQHQVHQGHVWLO
GSNUHGVULQJNRHELQJ#JPDLOFRP
VHQHVWGHFHPEHU
(QGHOLJGDJVRUGHQVDPWLQIRUPDWLRQRPWLOPHOGLQJYLO
KHUHIWHUEOLYHXGVHQGWLQ\KHGVEUHY
5DVPXV:LOOLJ6RFLRORJRJIRUVNHULNULWLN
YLOVDPPHDIWHQKROGHRSO JRP
Afvæbnet kritik
PHGXGJDQJVSXQNWLVLQQ\HERJ
6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU
50 |
| nr. 10 | 2016
^ƚƵĚĞŶƚĞƌƐĞŬƟŽŶĞŶƵŶĚĞƌW
ͲŚǀĂĚŽƉƚĂŐĞƌĚĞƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞůŝŐĞŶƵ
6HQLRUWU IE\GHUYHONRPPHQWLOHIWHUnUHWVRJVLGVWHP¡GHO¡UGDJ
GHQQRYHPEHUNO0¡GHWKROGHVVRPYDQOLJW
L'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVNDQWLQH6WRFNKROPVJDGH.EK‘
Cecilia (Sille) SchleicherVWXGSV\FKDIJnHWQ VWIRUPDQGL6WX
GHQWHUVHNWLRQHQVDPWDIJnHWVWXGHQWHUUHSU VHQWDQWL'DQVN3V\
NRORJ)RUHQLQJVEHVW\UHOVHYLOIRUW OOHRPKYDGGHURSWDJHUGH
VWXGHUHQGHLGLVVHnUVDPWRPDWY UHGHVWXGHUHQGHVWDOHU¡UL
'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVEHVW\UHOVH
,NUDIWDIVLQIOHUnULJHHUIDULQJLQGHQIRUGLVVHIHOWHURJVLQVQDUOLJH
GLPLVVLRQ&HFLOLDVNULYHUSWVSHFLDOHJO GHUKXQVLJWLODWNRPPH
RJIRUW OOHRPDOWGHWVS QGHQGHGHUU¡UVLJLQGHQIRUVWXGHQWHU
RPUnGHWRJXQLYHUVLWHWVPLOM¡HW
0¡GHWKDUWLGOLJHUHY UHWDQQRQFHUHWWLOGHQVHSWHPEHUPHQ
PnWWHGHVY UUHDIO\VHVSJDIRUInWLOPHOGWHYLKnEHUDWVHULJWLJ
PDQJHGHQQHJDQJGDHPQHWMRHUV UGHOHVVS QGHQGH
$IKHQV\QWLORSO\VQLQJRPG¡UNRGHVDPWEHVWLOOLQJDIVP¡UUHEU¡G
VNDOWLOPHOGLQJVNHWLO+HLGL6WUHKPHOWOI6LGVWHIULVW
IRUWLOPHOGLQJWLOP¡GHWHURQVGDJGHQQRYHPEHU
Mødedatoer i foråret 2017 ligger allerede nu fast:
18. marts, 29. april og 20. maj 2017. Sæt kryds i kalenderen!
Anne O. Wilhelm-Hansen
FORSKNINGSOG FORMIDLINGSKURSUS
2017
Specialistuddannelsen for
autoriserede psykologer
Poul Nissen, fil. Dr. autoriseret psykolog, specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi
Tid og sted:
Askovfondens lokaler, Struenseegade 9, 4, sal,
2200 København N.
Tirsdag den 7. marts, onsdag den 22. marts og
torsdag den 30. marts 2017 kl. 9.30 – 16.30.
Herefter vejledningsforløb, som aftales individuelt.
Formål:
At give de specialiststuderende indføring i forskningsmetodologi, således de bliver i stand til at
vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage
systematisk litteratursøgninger samt undersøge,
analysere og beskrive en faglig problemstilling
på basis af et systematisk indsamlet materiale.
Form:
Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af
forskningsspørgsmål, diskussion fremlæggelse
af eget projekt, vejledning, gruppedrøftelse.
Mål:
Udarbejde af skriftlig opgave eller lignende i
henhold til specialistuddannelsens bestemmelser
inden for det fagområde den studerende ønsker
specialistgodkendelse på et postgraduat,
videnskabeligt niveau.
Undervisere:
Poul Nissen, og medarbejdere fra Københavns og
Aarhus Universitet.
dZd/E'^>W/E'WZK>D^
WƐLJĐŚŽůŽŐŝĐĂůƉƉƌŽĂĐŚ
tŽƌŬƐŚŽƉǁŝƚŚWƌŽĨĞƐƐŽƌ^ƚĞǀĞŶ:͘>ŝŶƚŽŶ
7KLVLQWHUDFWLYHZRUNVKRSIRFXVHVRQSV\FKRORJLFDOPHWKRGVLQWKH
WUHDWPHQWRIFRPPRQVOHHSSUREOHPVHJLQVRPQLDVOHHSGHILFLW
DQGVRFDOOHG³VRFLDOMHWODJ´VOHHSSKDVHGHOD\,QRUGHUWRXQGHU
VWDQGVOHHSLQJGLIILFXOWLHVDQGDVDEDVLVIRUSURYLGLQJSV\FKRHGX
FDWLRQZHZLOOEHJLQE\UHYLHZLQJWKHSV\FKRORJLFDODQGELRORJLFDO
EDVLVRIVOHHS:HZLOOWKHQSURFHHGWRDVVHVVPHQWWHFKQLTXHV
ZKHUHZHZLOOZRUNDFWLYHO\YLDGHPRQVWUDWLRQVDQGUROHSOD\ZLWK
VWDQGDUGSURFHGXUHVIRUGLDJQRVLQJFRPPRQSUREOHPV%HFDXVH
SV\FKRORJLFDOWHFKQLTXHVDUHWKHFXUUHQWWUHDWPHQWRIFKRLFHWHFK
QLTXHVIRUWUHDWLQJLQVRPQLDWKHPRVWFRPPRQIRUPRIVOHHSLQJ
GLVRUGHUZLOOEHLQIRFXV+RZHYHUPRGHUQVOHHSSUREOHPVQRZ
LQFOXGHVOHHSGHILFLWDQGVOHHSSKDVHGHOD\7KHVHDUHRIWHQDVVR
FLDWHGZLWKRXUPRGHUQOLIHVW\OHDQGWKHDYDLODELOLW\RIPRGHUQ
WHFKQRORJLFDOGHYLFHVHJFRPSXWHUVILOPVDQGJDPHVZKLFKLQ
SDUWUHVXOWLQWRROLWWOHVOHHSGHILFLWEXWDOVRDVKLIWLQJRIVOHHS
EHWZHHQZRUNGD\VDQGZHHNHQGVSKDVHGHOD\7KHUHIRUHZH
ZLOODOVRZRUNZLWKWUHDWPHQWVWUDWHJLHVIRUWKHVHSUREOHPV7KHVH
LQFOXGHVNLOOVWUDLQLQJDQGWKHXVHRIEHKDYLRUDOH[SHULPHQWV
$IHDWXUHRIWKHZRUNVKRSLVDQRSSRUWXQLW\WRDFWLYHO\OHDUQWKH
³KRZWR´DVSHFWVRIDVVHVVPHQWDQGWUHDWPHQW3DUWLFLSDQWVZLOO
JDLQSUDFWLFDOH[SHULHQFHWKURXJKDYDULHW\RIGHPRQVWUDWLRQV
YLGHRFOLSVFDVHSUHVHQWDWLRQVGLVFXVVLRQDQGUROHSOD\,QWKLV
ZD\HDFKSDUWLFLSDQWZLOOKDYHWKHSRVVLELOLW\WRDGYDQFHWKHLU
FOLQLFDOVNLOOV
6WHYHQ-/LQWRQLVSURIHVVRURIFOLQLFDOSV\FKRORJ\DQGWKH
GLUHFWRURIWKH&HQWHUIRU+HDOWKDQG0HGLFDO3V\FKRORJ\&+$03
ZKHUHRQHPDMRUOLQHRIUHVHDUFKLVRQVOHHS7KLVUHVHDUFKUDQJHV
IURPWKHWUHDWPHQWRIDGXOWVZLWKLQVRPQLDWRWKHWUHDWPHQWRIFR
PRUELGSUREOHPVZKHUHVOHHSLVDIHDWXUHHJGHSUHVVLRQDQG
LQVRPQLDRUSDLQDQGLQVRPQLD&XUUHQWO\DODUJHUHVHDUFKSURMHFW
IRFXVHVRQWKHULVHRIVOHHSSUREOHPVLQ\RXWKDQGSURJUDPVIRU
LQWHUYHQWLRQ
2YHUYLHZRIWKHWZRGD\ZRUNVKRS
'D\
0RUQLQJ
7KHSV\FKRORJ\DQGELRORJ\RIVOHHS
$VVHVVPHQWVWUDWHJLHVRYHUYLHZDQGPDWHULDOV
3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ
$IWHUQRRQ
7UHDWLQJLQVRPQLD
2YHUYLHZGHPRQVWUDWLRQV
3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ
'D\
0RUQLQJ
7UHDWLQJLQVRPQLDDVDFRPRUELGSUREOHP
8VLQJEHKDYLRUDOH[SHULPHQWV
3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ
$IWHUQRRQ
7UHDWLQJVOHHSGHSULYDWLRQLHJHWWLQJWRROLWWOH
VOHHS
,QWHUYHQWLRQVIRUVOHHSSKDVHGHOD\
3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ
Godkendelse:
Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening og
opfylder således kravene til specialistuddannelserne.
Tilmelding, pris og nærmere oplysning:
Poul Nissen, [email protected], tlf. 4035 0011,
Pris 9.900 kr. Løbende tilmelding efter først til mølle
princippet. Tilmeldingsfrist 1. marts 2017. Program
tilsendes. Max antal 20 deltagere. Prisen inkluderer
den vejledning, der er brug for samt forplejning.
.XUVHWIRUHJnUL'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH
.¡EHQKDYQ‘.XUVHWIRUHJnUSnHQJHOVN
7LG7RUVGDJMDQXDUNORJIUHGDJMDQXDU
NO'HUVHUYHUHVIURNRVWRJHIWHUPLGGDJVNDIIH
7LOUHWWHODJWIRUSV\NRORJHURJO JHU$QGUHIDJJUXSSHUPHGUHOH
YDQWHIRUXGV WQLQJHUNDQXGJ¡UH0D[GHOWDJHUH
'HUV¡JHVRPJRGNHQGHOVHWLOVSHFLDOLVWXGGDQQHOVHQ
3ULVIRUPHGOHPPHURJIRULNNHPHGOHPPHU
IRUVWXGHUHQGH
.XUVXVEHO¡EHWLQGV WWHVSnNRQWR9HGRIIHQWOLJ
DQV WWHOVHVNDO($1QXPPHURSO\VHVPHGKHQEOLNSnEHWDOLQJ
7LOPHOGLQJWLO(YD*DOOHJ#VXQGKHGVSV\NRORJLRUJ
6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU
2016 | nr. 10 |
| 51
IPP
Institut for
Psykoanalytisk Psykoterapi
1-årig basisuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi
februar 2017 – december 2017.
Basisuddannelsen giver en grundig indføring i teori og
grundprincipper for psykodynamisk psykoterapi og kan fungere
som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser/anden
teoretisk retning. Herudover kan forløbet tjene som introduktion
til psykodynamisk psykoterapi med henblik på evt. at fortsætte
på uddannelsen til psykoanalytisk psykoterapeut.
Børneforklæde fra Cambodja
Pris: 95 kroner.
Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i psykoterapi
og supervision hos både DPF og DPS og er medlemmer af
Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS).
Forklæderne er lavet hos organisationen Friends,
som arbejder blandt gadebørn, børneprostituerede
og fattige, enlige mødre.
Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af efteruddannelse kan fås ved henvendelse til:
Marijke Marijnissen tlf. 2273 2292,
mail: [email protected] eller
Charlotte Simonsen tlf. 2661 5556,
mail: [email protected].
Ansøgningsfrist d. 15. december 2016.
Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside
www.ipp-instituttet.dk
Giv en gave og
støt Folkekirkens
Nødhjælp.
Find disse og mange flere varer på nødhjælp.dk/webshop
Varerne kan også købes i receptionen hos Folkekirkens
Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K
IPP
Institut for
Psykoanalytisk Psykoterapi
3-årig specialistuddannelse i psykoanalytisk
psykoterapi, februar 2017 – december 2019
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening og
Dansk Psykiatrisk Selskab.
Uddannelsen indeholder en grundig indføring i klassisk og
moderne psykodynamisk teori, psykopatologi og behandlingsteknik med et tæt samspil mellem teori og klinisk praksis.
Det samlede forløb består af teoriundervisning, klinisk arbejde,
supervision og egenterapi.
Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i
psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er
medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS).
Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af
efteruddannelse kan fås ved henvendelse til:
Marijke Marijnissen tlf. 2273 2292,
mail: [email protected] eller
Charlotte Simonsen tlf. 2661 5556,
mail: [email protected].
Ansøgningsfrist d. 15. december 2016.
Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside
www.ipp-instituttet.dk
52 |
| nr. 10 | 2016
Mini-matrosjkaer fra Sankt Petersborg
Pris: 165 kroner.
Mini-matrosjkaerne er malet på et dagcenter i
Skt. Petersborg. Her oplæres unge piger og enlige
mødre – ofte tidligere prostituerede – i en
vanskelig og forfinet maleteknik.
KONFERENCE
6. december 2016 på Nyborg Strand
VIDEN TIL GAVN
Oplev sundhedsinnovator Peter Thybo tale om livsduelighed på det specialiserede socialområde, professor Barbara Hoff Esbjørn tale om angst i barndommen og professor Hanne Kathrine Krogstrup tale om nye veje til vidensbaseret socialt arbejde.
Deltag i de 14 videnssessioner og få specialiseret viden og erfaringer fra praksis. Som noget nyt vil der i år være et udstillingsområde med en bred vifte af repræsentanter fra det specialiserede socialområde. Her vil der være mulighed for at finde inspiration
og skabe dialog.
Konferencen er for ledere og fagpersoner inden for handicap- og udsatteområdet.
LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ
WWW.SOCIALSTYRELSEN.DK/VISO
DESIGN & DRIVE
– specialistuddannelse for
arbejds- og organisationspsykologer
Start juni 2017 – slut januar 2019
Organisationspsykologerne Willer,
Bryld & Strøier starter nyt hold på
specialistuddannelsen Design & Drive
for arbejds- og organisationspsykologer
og psykologer i eller på vej mod ledelse.
En grundig beskrivelse af uddannelsen kan
ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk
2016 | nr. 10 |
| 53
^ƵƉĞƌǀŝƐŝŽŶƐŐƌƵƉƉĞŵĞĚŚĞŶďůŝŬƉĊĂƵƚŽƌŝƐĂƟŽŶ
ǀͬĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘ŽŐƐƉĞĐŝĂůŝƐƚDĂƌŝĂEĂŶŶĞƐƚĂĚ
ΘĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘^ƵƐĂŶŶĞt͘EŝĞůƐĞŶ
External Lecturer position
at exciting academic setting
DIS in Copenhagen is seeking an external lecturer, with strong
teaching skills, for the following course:
ƵǀŝůĨĊŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚĚŝŶĞŐĞŶĨĂŐůŝŐĞŝĚĞŶƟƚĞƚŽŐĚĞ
ǀčƌĚŝĞƌŽŐŝŶƚĞŶƟŽŶĞƌ͕ĚƵďƌŝŶŐĞƌŝŶĚŝĚŝƚƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐĞĂƌďĞũĚĞ͘
sŝǀŝůďŝĚƌĂŐĞŵĞĚŬŽŶŬƌĞƚĞŵĞŶƚĂůůŝƐĞƌŝŶŐƐďĂƐĞƌĞĚĞŽŐŶĂƌƌĂƟǀĞ
ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͕ƐĊĚĞŬĂŶĂŶǀĞŶĚĞƐĚŝƌĞŬƚĞŝĚŝŶƉƌĂŬƐŝƐ͘
WƌŝƐ͗ϭϱ͘ϬϬϬ͕Ͳ
^ĞŵĞƌĞƉĊǁǁǁ͘WƐLJŬŽůŽŐŝƐŬWĞƌƐƉĞŬƟǀ͘ĚŬ
Cross-Cultural Psychology
The course is offered during our upcoming spring semester and
teaching will start mid-January 2017.
You can read more about DIS, the specific course and curriculum at
http://disabroad.org/dis/jobs-and-internships/faculty-positions/
The teaching
• Exciting, international educational environment
• Two classes of 1.5 hours per week per semester
• Salary by AC agreement
• The course will be offered twice a year
(Spring and Fall semesters)
• Expected participation in course integrated study tours, which
includes travelling both within Denmark (for 3 days) and the
rest of Europe (for 6 days) per semester
Professional and personal competencies
• Minimum requirement: Master’s Degree in Psychology
• Teaching experience in creating a structured, interactive
classroom
• Expertise in integrating psychological theory with research
and hands on application
• Experience in clinical practice and/or research activities
• Academic English skills and capable of teaching in English
• Motivation to engage academically as well as socially
with students
• Flexible and creative
We offer a challenging and exciting international educational
environment with a strong focus on our highly motivated
American undergraduate students as well as excellent support
from the organization to members of faculty.
You will be working in a dynamic environment together with
a dedicated academic faculty and staff where emphasis is on
academic quality, cross-cultural understanding, teamwork,
innovation and adaptability.
Application Process
Please submit a resume and an application letter in English as
soon as possible to [email protected]. Title the e-mail with the course
name you are applying for i.e.: “Cross-Cultural Psychology”.
Note that we will read and process the applications as they
come in on a daily basis.
Application deadline: November 10, 2016.
For further information, please contact Carla Caetano,
Ph.D., Program Director at [email protected] or 3376 5471.
DIS is a non-profit study abroad foundation established in Denmark in 1959,
with locations in Copenhagen and Stockholm. DIS provides semester, academic year, and summer programs taught in English, and offers high-impact learning experiences for upper-division undergraduate students from
distinguished North American colleges and universities. The intellectually
challenging curriculum is broad, cutting edge, and enriched by experiential
learning components, including faculty-led study tours across Europe. The
housing and extracurricular offerings provide students with opportunities
for meaningful cultural engagement and personal growth.
Vestergade 7 • DK-1456 København K • (+45) 3311 0144
www.DISabroad.org
54 |
| nr. 10 | 2016
WĊEƆƌƌĞďƌŽŝĞƚĐŚĂƌŵĞƌĞŶĚĞŚĞůƚŶLJƌĞŶŽǀĞƌĞƚďĂŐŚƵƐŝĞŶƐƟůůĞŐĊƌĚ͘
sŝĞƌϰƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŽŐƐŬĂůǀčƌĞϲ͘
dŝůůĞũĞŵĊůĞƚŚƆƌĞƌĞƚϲϬŵϮŝŶĚďLJĚĞŶĚĞŬƵƌƐƵƐůŽŬĂůĞ͘
,ƵƐůĞũĞϱϱϬϬ͕ͲĂůƚŝŶŬů͘>ĞũĞŵĊůĞƚƐƚĊƌŬůĂƌƟůŽƐϭ͘ĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϳ͘
^ŬƌŝǀĞŌĞƌƵĚĚLJďĞŶĚĞŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͗ƉƐLJŬŽůŽŐΛũĞĂŶŶĞŝƐĂŬƐĞŶ͘ĚŬ
ůůĞƌƌŝŶŐŽŐŚƆƌŶčƌŵĞƌĞ͗
:ĞĂŶŶĞ/ƐĂŬƐĞŶϮϲϮϬϮϬϲϯඵŶŶĞ^ƚŽŬŬĞďčŬϰϭϱϵϵϴϬϵ
&RPSDVVLRQ&XOWLYDWLRQ
7UDLQLQJ&&7
Psykologvagten
Vi søger nye kollegaer
til privat praksis.
Cand.psych: autoriseret &
nyuddannet.
Plads i supervisonsgruppe
pr. medio nov.
Henv: [email protected]
www.psykologvagten.nu
XJHUVNXUVXVPHGVWDUWGHQ
L.¡EHQKDYQJUDWLVRULHQWHULQJVP¡GH
GHQNO
<GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQRJWLOPHOGLQJSn
ZZZPLQGIXOQHVVDXGN
HOOHUO VRP&&7KHU
KWWSFFDUHVWDQIRUGHGX
Autoristeret psykolog
til individuel stressbehandling
Ønsker du at arbejde med arbejdsrelateret stress og
have engagerede kollegaer og stor fleksibilitet i jobbet?
Hos Grow People brænder vi for at hjælpe stressramte
og arbejder ud fra forskningsbaseret metode.
Du har erfaring med individuel stressbehandling og ledercoaching i praksis. Du kan arbejde 1-2 dage om ugen.
Ansøgningsfrist d. 13. november, 2017.
Opstart snarest muligt.
Se fuld jobbeskrivelse på www.growpeople.dk/job
Cand. psych. aut. Pernille Rasmussen
Hauser Plads 32, 4. sal, 1127 København K
www.growpeople.dk
PSYKOLOG TIL
RETSPSYKIATRISK KLINIK
Retspsykiatrisk Klinik søger en autoriseret psykolog pr. 1. december 2016
eller snarest derefter.
Klinikkens kerneopgave er at udarbejde mentalobservationserklæringer til brug for
domstolene i straffesager samt evt. retslige erklæringer angående f.eks. farlighedsog risikovurderinger. En mentalobservationserklæring er en grundig psykiatrisk
erklæring angående en sigtets psykiske tilstand med henblik på bl.a. vurdering af,
hvorvidt en psykiatrisk særforanstaltning kan anbefales.
Børne- og ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i
Aabenraa tilbyder en stilling som specialpsykolog
på fuld tid i det ungdomspsykiatriske affektiv/
psykoseteam per 1. januar 2017, eller efter aftale.
Teamet arbejder med affektive lidelser primært angst, OCD og depression samt
funktionelle lidelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser hos 14-19 årige.
Klinikken er derudover involveret i forskningsprojekter og undervisning inden
for retspsykiatri.
Vores ambition er, at skabe størst mulig effekt for patienter, pårørende samt
samarbejdspartnere, og vi er i gang med at implementere nye behandlingstiltag.
Opgaven
Psykologen skal indgå i et team, der udarbejder mentalundersøgelser, og hvor
vedkommendes opgave er at foretage psykologisk testning i forbindelse med
ambulante mentalobservationer. Klinikken varetager ingen behandling.
Vi styrker vores forskningsfunktion med fokus på interventionsforskning.
Dig
Vi søger en autoriseret psykolog med bred psykiatrisk erfaring og testningskompetence indenfor begavelsesvurdering, psykopatologi og personlighedsvurdering.
Dette indebærer kendskab til brede intelligenstests som WAIS-IV, til supplerende
kognitive prøver og indenfor personlighedsområdet til Rorschach (Exner) og til
eventuelle andre vurderingsinstrumenter. Vi forventer os en medarbejder, der er
åben, fleksibel, robust og effektiv, og vi lægger derudover vægt på høj faglighed.
Retspsykiatrisk erfaring eller anden klinisk psykiatrisk erfaring er et krav.
Herudover er forskningsinteresse og -erfaring en fordel.
Os
Vi kan tilbyde en lægeligt ledet arbejdsplads præget af høj kvalitet og dygtige,
engagerede kolleger i et dynamisk, tværfagligt miljø samt en dagligdag med en
professionel, men uformel tone. Du vil indgå i et monofagligt team på i alt fire
fastansatte psykologer.
Vores faglige ambition er til stadighed at være førende indenfor udfærdigelse af mentalobservationserklæringer. Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse indenfor
det retspsykiatriske felt samt indenfor testområdet og hertil supervision.
Vi har til huse ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i lokaler i den historiske bygning
lige ved siden af Blegdamsvejens Fængsel. Vores faste stab består af overlæger,
speciallæger, psykologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere, en akademisk
sekretær samt en service- og sikkerhedsmedarbejder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Du aflønnes efter AC-overenskomsten med mulighed for individuel aftale om tillæg
afhængig af kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dorte Sestoft
på telefon 3536 0366. Generel information om klinikken kan findes på
www.retspsykiatriskklinik.dk.
Søger du?
Ansøgning med oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring sendes
via www.retspsykiatriskklinik.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. november 2016, kl. 12.00.
Dine opgaver er:
› Overordnet fagligt ansvar for driften af et klinisk delområde indenfor affektive
/ psykotiske lidelser, i samarbejde med ansvarlig overlæge.
› Udvikle og sikre kvaliteten af udrednings- og behandlingsarbejdet
› Lede kliniske konferencer, i samarbejde med ansvarlig overlæge.
› Undersøge, behandle, rådgive og være primærbehandler for egne patienter
› Foretage psykologiske undersøgelser/vurderinger af egne og kollegaers patienter
› Stå for intern undervisning og supervision af andre faggrupper, specifikt ift.
Affektive og psykotiske lidelser.
› Yde konsultativt arbejde eksternt samt udføre netværksarbejde i forhold til skoler,
socialforvaltninger m.v.
Dine kvalifikationer:
› Du skal være uddannet specialpsykolog – eller psykolog med bred klinisk erfaring
inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, herunder særligt
behandlingserfaring.
› Du er en engageret psykolog med interesse for psykologfaglig udvikling og udvikling
af behandlingstilbud.
› Du er åben, selvstændig og god til at samarbejde tværfagligt og inden for faggruppen
› Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
› Du har vilje til fortsat personlig og faglig udvikling inden for specialet
Vi tilbyder:
› Faglige udfordringer, hvor vi arbejder for at give barnet og familien en god
behandling, hvor der tages hensyn til barnet og familiens behov og ønsker
› Åbenhed i forhold til at definere et afgrænset område for eget behandlingsansvar
indenfor teamets målgruppe (afhængig af dine styrker og præferencer)
› Selvstændige arbejdsopgaver
› Gode kollegaer som prioriterer faglighed og humor højt.
› Kollegial supervision, litteraturkonferencer m.m.
Om afdelingen:
Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding og Aabenraa blev fusioneret i 2011 og har ca.
200 medarbejdere ansat heriblandt 28 psykologer fordelt på to matrikler. Ambulatoriet
i Aabenraa, som du bliver en del af, består af 21 psykologer fordelt på børne- og ungdomspsykiatri i diagnoseopdelte teams, der refererer til funktionslederen. Afdelingen
rummer tillige dagbehandling til børn og ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, et stort
ambulatorium, skole, sekretariat m.m.
Pr. 1. januar 2017 fusionerer Børne- og Ungdomspsykiatri Aabenraa – Kolding med
Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg.
Hør mere:
Du er velkommen til at kontakte overlæge Thorsten Schumann tlf. 9944 6205,
psykolog Torben Christiansen tlf. 9944 6584 eller funktionsleder Lene Geertsen,
tlf. 9944 6402, hvis du vil høre mere om stillingen.
Der forventes afholdt samtaler i uge 47.
Læs mere om afdelingen på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Det skal bemærkes, at der forud for evt. ansættelse skal gives skriftligt samtykke til
undersøgelse i politiets registre, og at ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse.
Alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres
til at søge.
Din ansøgning:
Søg stillingen online via Region Syddanmarks hjemmeside under ledige job og fagområde
Psykolog. Ansøgningsfristen er 12. november 2016 og ansættelsessamtaler forventes
afholdt i uge 46. Vi glæder os til at høre fra dig.
2016 | nr. 10 |
| 55
DDigital intelligenstest uden loftseffekt
BBOMAT (Bochum Matrices Test) er en kognitiv test til måling af generel intetelligens, også kaldt g-faktoren, der spiller en vigtig rolle i logisk-abstrakt
tænkning, analyse af komplekse problemstillinger og dermed i mange artæ
bbejdsfunktioner og stillinger. Testen er udviklet til at undgå den loftseffekt,
dder gør sig gældende for andre IQ-test.
BOMAT
Vejledning
Bochum Matrices Test
Advanced-short version
Opgaverne i BOMAT er de såkaldte matricer, som også kendes fra Raven’s Progressive Matrices. Der er 10 øveopgaver og 29 tællende matriceopgaver af stigende sværhedsgrad. De forholdsvis mange øveopgaver sikrer, at testen i højere grad måler testpersonerne faktiske evne
frem for andre faktorer.
BOMAT foreligger i flere parallelle versioner, hvilket gør det muligt at
teste samme testpersoner flere gange uden øvelseseffekt samt at
foretage kontrol af tidligere testninger. Versionerne form A og B foreligger både i digital og papir-udgave. Alle versioner tager ca. 60 minutter
at afvikle.
Rüdiger Hossiep
Daniela Turck
Michela Hasella
Dansk udgave
Den digitale udgave af BOMAT afvikles i Hogrefes testsystem HTS 5,
hvor papirudgaven også scores. Testresultatet opgøres som én generel
IQ-score i en systemgenereret rapport.
Denne præsenterer fortolkningen af resultatet og kan udleveres til
testpersonen.
BOMAT er forholdsvis uafhængig af sprog. Instruk tionerne til testen
foreligger ud over på dansk også på engelsk, tysk, svensk, norsk, hollandsk og tjekkisk.
Læs mere og bestil på hogrefe.dk
Hogrefe Psykologisk Forlag A/S
Kongevejen 155
2830 Virum
+45 35 38 16 55
[email protected]
www.hogrefe.dk