Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)
Transcription
Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)
Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Rekordregnskab fra Spar Nord, men... Overskriften for Spar Nords regnskab for 3. kvartal og årets første ni måneder var ”rekordresultat”, men trods overskriften gav regnskabet anledning til et kursfald omkring 5 %. Det er meget, men egentlig ikke voldsomt i forhold til reaktionen på 3. kvartalsregnskaberne fra de tre store danske banker, som alle gav anledning til kursfald i størrelsen 10 %. Overskriften til trods var der en del mere information i regnskabet, og vi hæfter os ved tre hovedpunkter: 1. Rekordresultatet dækker over et fremragende 1. halvår og et mere udfordrende 3. kvartal. 2. Salg af Nørresundby Bank-aktier indgår med en gevinst på 226 mio. kr. i posten kursreguleringer. 3. Landbruget ødelægger et pænt nedskrivningsbillede. Vi har set i nærmest samtlige bankregnskaber for de seneste par uger, at der er pres på udlån og rentemarginal, og at gebyrindtjeningen fra bl.a. realkredit-låneomlægninger i 3. kvartal ikke har kunnet følge med de rekordhøje niveauer i 1. og 2. kvartal. Gebyrindtægterne i 3. kvartal er f.eks. 90 mio. kr. lavere end 1. kvartal, mens Spar Nord konkret skriver, at rentemarginalen er indsnævret med 0,15 %-point fra 2. til 3. kvartal. Salget af aktieposten i Nørresundby Bank har været kendt siden foråret, og aktionærerne i Spar Nord har også allerede fået udbetalt et udbytte på 2 kr/aktie, svarende til den regnskabsmæssige gevinst af salget. Landbrug er synderen Når der er ikke er fremgang på toplinjen i bankerne i disse tider, er det interessant at kigge på de andre muligheder for at skabe fremgang på bundlinjen. Det er f.eks. omkostningsposten, som også i de fleste banker er blevet holdt i kort snor de senere år. Den sidste store post er derfor nedskrivningsposten, og der er med rette en forventning om bedring på dette punkt efter de mange år med store nedskrivninger siden finanskrisen. Hos Spar Nord er niveauet i udgangspunktet acceptabelt med nedskrivninger på 240 mio. kr. for de første ni mdr., heraf 74 mio. kr. i 3. kvartal. Det svarer til godkendte 0,64 % p.a. Men det er dog mere interessant, at landbruget står for hele 236 mio. kr., trods det at sektoren kun udgør 7,5 % af bankens udlån. Krisen er tydeligt illustreret ved at 63,4 % af svinebrugene og 55,9 % af kvægbrugene er værdiforringede og dermed i en eller anden form stærkt udfordrede. ...fortsættes på næste side LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 38/2015 DANSKE AKTIER Rekordregnskab fra Spar Nord, men... 1 Genmab-aktiens himmelflugt vil fortsætte 3 TDC: Højere priser grundlag for ny strategi 4 Vestas: Hvornår vakler troen på højere oliepriser? 5 Ingen opjustering fra Solar denne gang 6 Krisen har bidt sig fast hos Glunz & Jensen 7 SKAKO turnaround med kursstigning på 90 % 8 Langers Skarpe Aktietips 9 22 % kurspotentiale i Jyske Bank 10 MODELPORTEFØLJER Gevinst på 44 % i Zealand Pharma Pensionsportefølje overvejer risikostrategi 12 13 MARKEDSKOMMENTAR Udsigt til stigning på 3-4 % i november Nedtur i Kina smitter kun lidt af på EU og USA 14 15 TABELLER Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg 10 største insiderhandler 10 største aktietilbagekøb Styrketabel - 50 mest omsatte aktier 17 18 18 19 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 2 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Rekordregnskab fra Spar Nord, men... ...fortsat fra forsiden Bankens nedskrivningsprocent på de to grupper er 34,8 % og 30,4 %, så vi må antage, at der næppe kan komme store negative overraskelser. For 3. kvartal isoleret var nedskrivningerne i 97 mio. kr. på landbruget, mens der på bankens øvrige udlån samlet set var tale om en tilbageførsel på 23 mio. kr. Vi forventer, at nedskrivningsposten i 2016 vil være noget lavere end de 300-350 mio. kr. som Spar Nord guider for 2015, og dette vil være med til at styrke bundlinjen i forhold til den manglende indtægt fra salget af Nørresundby Bank. 20 % aktiefald og insiderkøb Ser vi på aktiekursen er Spar Nord på tre måneders sigt den aktie blandt de større banker, der er faldet mest. Således er Spar Nord aktien 21,8 % nede, hvor de andre banker (Jyske Bank, Sydbank, Danske Bank og Nordea) alle ligger mellem 10 % og 15 % nede. Det er ingen overraskelse, at 3. kvartal har været svært for bankerne, hvilket vi tidligere har behandlet her i AktieUgebrevet, men markedsreaktionen må siges at være noget overraskende. På den positive side kan det noteres, at bestyrelse og dele af direktionen har været aktive i markedet efter regnskabet. Således har tre forskellige bestyrelsesmedlemmer købt 4.000, 5.000 og 10.000 aktier, mens to direktører hver har købt 1.000 aktier. TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl. moms (13.125 inkl. moms) Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. Ny udbyttepolitik med afkast på 8 % Aktien er efter vores vurdering fortsat attraktiv ved kurs 65, trods de mange udfordringer som bankerne står overfor på især toplinjen. Indre værdi er 59 kr/ aktie, hvorved aktien handler til en Kurs/Indre værdi på 1,1, hvilket er til den lave side for en bank af Spar Nords størrelse. I vores vurdering af aktiens attraktivitet hæfter vi os især ved bankens dedikation til i den kommende tid at forkæle aktionærerne i mangel på alternative kapitalanbringelser og vækstmuligheder, og som en naturlig følge af bankens stærke kapitalposition. Dedikationen er tydelig i den nye udbytte- og kapitalpolitik som bestyrelsen vedtog i kølvandet på halvårsregnskabet i august. Således udtaler direktør Lasse Nyby helt konkret i 3. kvartalsrapporten, at ”Under de betingelser (manglende vækst i samfundsøkonomi og udlån, red.) må vi hele tiden forholde os til, hvad vi kan gøre for at øge vores forretning på andre områder, herunder udbygge samarbejdet med de kunder, vi allerede har. Og så samtidig sørge for, at den kapital, vi desværre ikke kan bruge på vækst, kommer retur til aktionærerne”. Den sidste sætning betyder i praksis, at man nu vil udlodde mindst 2/3 af årets nettoresultat. En god rettesnor er markedets konsensus for udbyttet for 2015 og 2016 som er 5,2 og 5,4 kr/aktie, hvilket ved kurs 65 modsvarer et direkte afkast på minimum 8 %. Det er bestemt attraktive ventepenge for aktionærerne indtil den økonomiske vækst igen giver udlånsfremgang og udvidelse af rentemarginalen. Vi forventer ikke ingen store nyheder førend årsregnskabet, som forventes i begyndelsen af februar, men der er en lille chance for, at Spar Nord er byder på den erhvervsportefølje på 2,3 mia. kr. (heraf 1,7 i udlån og garantier) som BankNordik netop har sat til salg. Vi har eksempelvis i 2014 set Spar Nord købe en større erhvervsportefølje af FIH på omkring 4 mia. kr. i forretningsomfang. Med et nuværende udlån i størrelsesordenen 38 mia. kr. vil det dog ikke få nogen signifikant betydning i det overordnede billede af Spar Nord og dens risikoprofil, som vi bl.a. med baggrund i bankens nedskrivningsniveau ser som værende til den lave side. Steen Albrechtsen Side 2 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 3 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Genmab-aktiens himmelflugt vil fortsætte Genmab er kommet meget fint igennem årets første ni måneder med noget større omsætning end ventet, og da driftsudgifterne samtidig er holdt på et lavere niveau end estimeret betyder det, at ledelsen har foretaget en pæn opjusteret i forbindelse med 3. kvartalsregnskabet, som blev fremlagt den 4. november. Driftsresultatet viste et fornemt overskud på 355 mio. kr., hvilket modsvarer en forbedring på ca. 150 mio. kr. sammenlignet med 1-3. kvartal 2014. Resultatet efter skat viste et overskud på 374 mio. kr. - en forbedring på 61 %. Ved udgangen af september måned stod man med et særdeles solidt kapitalberedskab på 3,2 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i september 2014. Janssen trækker omsætningen Genmab har i 1-3. kvartal modtaget milepælsbetalinger på 247 mio. kr. fra Janssen, mod 282 mio. kr. i samme periode 2014. Hovedparten af disse betalinger er relateret til udviklingsfremskridt for CD38-antistoffet Daratumumab i knoglemarvskræft (myelomatose). Blandt andet modtog man en betaling på 15 mio. USD i forbindelse med at Janssen i juli afsluttede indsendelse af en såkaldt rullende registreringsansøgning til FDA. FDA ventes at træffe en afgørelse om godkendelse senest den 9. marts 2016. Der er knyttet en milepælsbetaling på 45 mio. USD til en amerikansk godkendelse af Daratumumab. I september er der desuden indsendt ansøgning til EMA, som har udløst en milepælsbetaling på 10 mio. USD. Bemærkelsesværdigt er det at EMA’s ekspertkomité CHMP ganske usædvanligt har tildelt ”accelerated assessment” til Daratumumab, hvilket indikerer at man er meget imponeret af den kliniske datapakke og ser antistoffet som potentielt vigtigt i fremtidens behandling af myelomatose. Endelig gør Genmab meget flotte fremskridt i arbejdet med DuoBody-teknologien. Janssen har nu aktiveret 11 af de 20 licenserede DuoBody-programmer, herunder er der udvalgt en klinisk udviklingskandidat i 5 af de 11 programmer. Det første program EM1 rettet sig mod de validerede kræftproteiner EGFr, og cMet og Janssen har givet et praj om at kliniske studier vil blive indledt allerede her i 2015. Til næste år ventes mindst ét yderligere DuoBody-program fra Janssen-samarbejdet at starte i klinisk afprøvning. DuoBody-platformen er ved at udvikle sig til en fornuftig indtjeningskilde for Genmab, og således har man hidtil i år generet omsætning på 13 mio. USD for licens- og milepælsbetalinger heraf 8,5 mio. USD alene i oktober. Der er desuden indgået nye DuoBodyaftaler med blandt andet Novo Nordisk, BioNovion & BioNTech. Dara-godkendelse er en formalitet Genmab forventer nu en omsætning på 725-800 mio. kr. mod tidligere 650-725 mio. kr., baseret på en nedjustering på 20 mio. kr. i Arzerra-salget, men en markant opjustering på 40 mio. kr. relateret til fremskridt for Daratumumab i NHL. Hertil kommer øgede forventninger til DuoBody-omsætningen, samt generelt gunstige valutaforhold. På driftsudgiftssiden ventes en besparelse på 50 mio. kr. således at man nu venter at lande i intervallet 550-600 mio. kr. mod tidligere 600-650 kr. Alt i alt medfører det, at ledelsen ser et driftsresultat på 325-400 mio. kr. mod tidligere 200-275 mio. kr., og samtidig hæves estimatet for kapitalberedskabet pr. 31. december 2015 fra ca. 2,9 mia. kr. til ca. 3,05 mia. kr. Genmab har også givet overordnede estimater for 2016, hvor man forventer en moderat stigning i R&D-budgettet, som primært vil blive anvendt på antistof-konjugat programmerne Humax-TF-ADC og Humax-AXL-ADC, samt præklinisk udvikling af blandt andet nyindkøbte programmer (targets) fra BMS og IDD Biotech. På årets store blodcancer-konference ASH ventes Genmab i begyndelsen af december at præsentere flotte nye overlevelsesdata for de afsluttede monostudier med Daratumumab, og der ventes desuden en generel update på udviklingen af pipelinen. Vi forventer at Genmab-aktien vil fortsætte op i de kommende uger og måneder, og vi anser godkendelse af Daratumumab i både USA og EU, som ren formalia. Vi tror endvidere på, at en godkendelse i USA kan komme før den officielle beslutningsdato, og det vil ikke overraske os, såfremt godkendelsen kommer i hus allerede i december eller i januar. Vi fastholder en klar købsanbefaling på Genmabaktien og hæver vores 12-måneders kursmål til 1.200. Peter Aabo, NordicBioInvestor.com Side 3 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 4 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier TDC: Højere priser grundlag for ny strategi Et håb om, at priserne på det danske mobilmarked har nået bunden, udgør foreløbig en forudsætning for den opdaterede strategi, som den nye TDC-chef Pernille Erenbjerg vil fremlægge inden jul eller senest i begyndelsen af 2016. Netop udarbejdelsen af en ny strategi for det skrumpende teleselskab fremstår som en af de mest udfordrende opgaver i dansk topledelse. På telefonkonferencen for analytikere efter fremlæggelsen af resultatet for 3. kvartal understregede Pernille Erenbjerg i den forgange uge, at ”den nye strategi skal frem for alt sigte mod at bryde den negative tendens for EBITDA. Og resultatet bør blive en gradvis forbedring af den negative vækstrate fra slutningen af 2016 og frem.” TDC har foreløbig løftet priserne i en taktisk manøvre, der skal få rivalerne til at følge efter, efter fire års nedadgående prisspiral på det danske marked. For TDC er det en taktisk satsning af stor strategisk betydning. Det er nemlig svært at se, hvordan TDC skal bryde den negative EBITDA-udvikling – med et organisk fald på 7 % i 3. kvartal – hvis prisudviklingen for mobiltelefoni i Danmark ikke kan vendes. Danmark, som er det største og mest trængte marked i TDC-koncernen, vil stå i centrum for den kommende strategi. Ambitionen må være at stabilisere TDC’s danske forretning, indtjeningsevnen og evnen til at investere, understregede Pernille Erenbjerg på telekonferencen for analytikere. Forudsætningerne for TDC’s kommende strategiske opdatering – og de sandsynlige hovedtræk i den kommende plan – ser dermed sådan ud: 1) Priserne på det danske mobilmarked har nået bunden og kan nu stabilisere sig. Mod slutningen af 2016 kan der måske endda ventes en positiv pristrend. Der er to væsentlige grunde til at vente denne udvikling: Dels er markedets øvrige deltagere, Telia, Telenor og ”3”, endnu mere trængte end TDC. Og dels er priserne på det danske mobiltelefonimarked nu lavere end i sammenlignelige europæiske lande. Netop offentliggjorte regnskaber viser, at Telia i de to seneste kvartaler er blevet hårdt presset i Danmark. Telenor skriver i meddelelsen for 3. kvartal, at selskabet ”overvejer de strategiske muligheder i Danmark,” efter at fusionen med Telia er opgivet. Disse signaler kan sandsynliggøre, at TDC nu bedre kan få rivalerne med på prisforhøjelser. 2) En stabilisering af priserne på mobilmarkedet for private danske forbrugere kan på sigt smitte af på koncernens trængte danske erhvervsdivision. Hvis prisforhøjelserne på consumersiden holder sig stabile, vil der stadig komme 18 hårde måneder med pristilpasning på businesssiden, hvor kontrakterne typisk er længere. 3) Koncernen råder med tv-divisionen YouSee over et enestående aktiv, idet de fleste andre europæiske telekoncerner af konkurrencemyndighederne er blevet tvunget til at frasælge tilsvarende aktiviteter. TDC burde således have mulighed for bedre at kombinere salget af TV-ydelser med andre teleservices. 4) Den teknologiske udvikling og tendenserne i markedet betyder, at tv-forbrugerne trækker programmer fra stadig flere forskellige kilder. Fra begyndelsen af 2016 bliver forbrugerne tilbudt nye teknologiske muligheder, der skal forbedre deres muligheder for at vælge fra et bredt udvalg af tv-kilder. 5) I det hele taget er der mulighed for endnu bedre at udnytte mulighederne for krydssalg og samarbejde mellem de forskellige TDC-divisioner. Den mulighed indgår allerede i TDC’s eksisterende strategi, som ikke vil blive grundlæggende ændret. 6) Samtidig med, at der skal arbejdes bedre sammen i koncernen, skal de forskellige divisioner omvendt være mere aggressive i deres salgsindsats og tage mindre hensyn til risikoen for at genere andre divisioner. 7) TDC har stadig en meget stor dansk kundebase, men den er fortsat sivende. Det er derfor logisk, at TDC skal satse mere på at gøre eksisterende kunder glade og – underforstået – forholdsvist mindre på at få nye kunder. 8) Der varsles et behov for større fleksibilitet med hensyn til udbyttepolitikken. For at kunne opretholde investeringsbehovet i en ny strategifase er det muligt, at TDC regulerer udbyttet nedad. Konturerne af en opdateret TDC-strategi tegner sig, og koncernen har samtidig i den forgangne uge leveret et resultat for 3. kvartal 2015, der var lidt bedre end ventet. Strategien afspejler sandsynligvis det praktisk mulige for den nye TDC-chef, der håber på en klar vending for TDC i anden halvdel af 2016. Nu kommer det først og fremmest an på mobilpriserne. Morten A. Sørensen Side 4 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 5 Vestas: Hvornår vakler troen på højere oliepriser? Vindmølleproducenterne går i den grad mod vinden ved over en bred kam at præstere fremgang i et marked, hvor andre energiformer er historisk billige, eksempelvis naturgas og olie. Som det fremgår af Sydbanks analyse af konkurrencesituationen (se tekstboks) kan en langsigtet lav oliepris blive en af de store trusler mod Vestas’ langsigtede lønsomhed. Efter solid vækst de seneste år er produktionskapaciteten gearet markant op. Og hvis kunderne pludselig begynder at tro mindre på stigende oliepriser end nu, kan det hurtigt give ændrede investeringsforudsætninger, som får vindmøllestrøm til at flytte længere ned på listen over foretrukne energiformer. Indtil videre tyder den solide fremgang i efterspørgslen efter store vindmøller på, at forventningen til fremtidige olieprisstigninger er usvækket. Man kan dog ikke udelukke, at investorinteressen for køb af nye vindmøller vil dale meget pludseligt. Ikke meget tyder på, at oliepriserne er på vej op. Og hvis man ser på prisen på langsigtede oliefuturekontrakter, er der heller ikke meget lys forude. Eksempelvis en futurekontrakt for levering af olie i december 2019, altså om mere end fire år, har ikke indbygget stigende oliepriser. Tværtimod ligger futureprisen nær årets laveste, omkring 47 USD, tæt på den aktuelle spotpris på 45 USD. En ting er de investorer, der investerer i vindmølleparker. En anden ting er de investorer, der investerer i de børsnoterede vindmølleproducenter som Vestas. De har ikke samme investeringshorisont som de langsigtede vindmølleinvestorer. Alligevel kan man stille spørgsmålet, om analytikerne nu er med til at hype vindmølleaktierne: Vestas har over de seneste år udviklet sig til den dyreste vindmølleaktie, med en prisfastsættelse på tyve gange det forventede overskud næste år, og 22 gange det forventede overskud i 2017, hvor der er usikkerhed om forlængelse af den amerikanske PTC-ordning. Man skulle måske tro, at Vestas-aktien det seneste år er løbet fra alt og alle. Men det er faktisk ikke tilfældet: På ét års sigt har flere af Vestas’ konkurrenter faktisk overhalet den store danske vindmølleproducent. Så de fleste selskaber har været begunstiget af stigende ordreindgang, stigende lønsomhed og især øget optimisme hos aktieanalytikerne. Der er ingen tvivl om, at Vestas forleden leverede et flot regnskab for 3. kvartal. Analytikerne har på stribe opjusteret deres tidligere kursmål, og aktien kan udmærket være på vej mod kurs 500. Faktisk var ordreindgangen i Q3 en af de få negative overraskelser. Målt på MegaWatt fik selskabet nye ordrer for 1.508 MW svarende til en værdi på 1,5 mia. euro. Det svarer til en gennemsnitspris på 0,96 mio. euro pr. MW. Inden regnskabet var analytikernes forventning til kvartalets ordreindgang på 1.631 MW, med en gennemsnitspris på 1.462 mio. euro. Det svarer til en gennemsnitspris på 0,90 mio. euro pr. MW. Salgsprisen var altså bedre end forventet, mens ordreindgangen var lavere end forventet. Spørgsmålet er nu, om vindmølleinvestorerne er begyndt at ryste på hånden, og om de er ved at revidere deres regnestykker for den fremtidige lønsomhed på vindmølleparker? Ejlif Thomasen Sydbank: Vestas konkurrencesituation er solid, men ikke prangende Sydbank har i en analyse vurderet Vestas’ konkurrenceposition på en stribe parametre, hvor der gives fra ét point til fem point, svarende til en stærk position. Som det fremgår af gennemgangen, udgør en langsigtet lav oliepris største trussel mod den langsigtede indtjeningsevne, og en lav oliepris kan nødvendiggøre offentlige tilskud til vindmøllestrøm længere end forventet. Leverandører: 3 point. Kvalitetsleverandørerne (f.eks. af gear) har en vis forhandlingsmagt, men overkapaciteten giver mølleproducenterne gode muligheder for at opnå bedre leveringsbetingelser. Substitut: 2 point. Olieprisfaldet får ingen voldsom effekt på kort sigt – men forventning om lave oliepriser mange år ind i fremtiden kan nødvendiggøre tilskud til vindenergi i længere tid end ellers. Indgangsbarrierer: 4 point. Medium teknologiindhold og tiltagende globalisering samt fokus på afprøvede teknologier øger indgangsbarrierer. Opkøb er den nemmeste vej til at etablere en betydende position i sektoren. Intensitet: 3 point. Konkurrenceintensiteten er stabiliseret efter hårdt prispres på grund af overkapacitet. Driftsikkerhed og dokumentation af samme er vigtig. Side 5 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 6 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Ingen opjustering fra Solar denne gang Efter næsten 10 % fremgang over de seneste par uger levede Solar op til forventningerne med resultatet for 3. kvartal. Kursen endte stort set uændret over dagen og lukkede i 434. Efter den stærke performance i 1. og 2. kvartal var der måske et lille håb om at Solar nok engang kunne opjustere forventningerne. Det var dog ikke tilfældet denne gang, omend man oppræciserede. Dvs. Solar indsnævrede sine forventninger til den øvre del af de udmeldte intervaller, som for omsætningen er på 10,510,8 mia. kr. mens EBIT ventes på 250-290 mio. kr. Norge udfordrer væksten I forhold til 3. kvartal året før var der organisk vækst på alle markeder med Sverige som den helt store vinder med 9,9 %, mens det totale billede for gruppen var 3,8 %. På den negative side var det væsentlige punkt de udfordringer som den lave oliepris giver for offshore-markedet. I særdeleshed er Norge hårdt ramt med to-cifrede negative vækstrater på offshore og til dels marine, men andre sektorer har kompenseret for det fald. I det hele taget er Norge en udfordring i øjeblikket, og det er den største usikkerhed for Solar omkring forventningen til helåret. Nedturen i Norge startede i 2. kvartal, accellerede i 3. kvartal og usikkerheden om hvordan det går i 4. kvartal er stor. Samtidig skal det ikke glemmes at 4. kvartal 2014 var meget stærkt, hvormed det bliver svære sammenligningstal, når den organiske vækst for 4. kvartal i år skal opgøres. Implicit i den fremlagte forventning ligger der derfor også en organisk vækst mere eller mindre omkring 0 for 4. kvartal. Tilbagekøb og opkøb Et andet tema i regnskabet og på telefonkonferencen var ledelsens udmelding om at der er diskussioner i gang omkring eventuelle opkøb. Om der kommer nyt fra den front i løbet af et kvartal eller to kvartaler var ikke til at sige, og ledelsen ville ikke kommentere yderligere på det. Man lancerede samtidigt et mindre tilbagekøbsprogram frem til 30. juni 2016 på 70 mio. kr. svarende til omkring 2 % af de udestående aktier ved den nu- værende kurs ved 435. Størrelsen på programmet er sat ”under hensyntagen til de igangværende sonderinger vedrørende mulighed for ekspansion”. Sammen med de øvrige udtalelser venter vi snart at høre nyt omkring et eventuelt opkøb, omend det naturligvis ikke kan siges med sikkerhed. Aktiekursen tæt på vigtigt område Aktiekursen nærmer sig et særdeles interessant niveau omkring 450, hvor aktien toppede medio 2014, da markedet sidste gang forventede, at et opsving i sektoren var under opsejling. Opsvinget kom som bekendt ikke, og siden fulgte nedjustering på nedjustering og en kursmæssig deroute tilbage under kurs 300. Kigger vi endnu længere tilbage, var det i området 450-500, at aktien toppede i den optur der fulgte i kølvandet på finanskrisen. Med det in mente, og det faktum at aktien og Solars forretningsmæssige momentum måske er ved at tabe pusten lidt, forventer vi at potentialet for aktien på kort sigt er udtømt. Der skal være en fortsat tro på god vækst for at man kan berettige en P/E på omkring 23 for 2015 og 17 for 2016 hvis man inkluderer de ikke-noterede Aaktier. I den forbindelse kan vi også notere, at Danske Banks analytiker efter regnskabet har sænket sin anbefaling fra køb til hold, men dog fastholdt sit kursmål på 460. Vi forventer først ved årsregnskabet i februar at se en fornyet interesse for at sende aktien videre op, medmindre der kommer store nyheder på opkøbsfronten. Årsregnskabet vil – naturligvis - have stor betydning, da det vil give et billede af om 4. kvartal viste den afmatning der lægges op til, og ikke mindst får vi en vækstforventning til 2016. Der skal efter vores vurdering være mere håndfaste beviser på at væksthistorien fortsætter, førend en videre opgang i aktiekursen kan berettiges. Vores grundlæggende langsigtede syn på aktien er uændret, men vi er som sagt nu noget mere afventende på kort sigt. Det er naturligvis også en konsekvens af den pæne stigning vi har set i aktiekursen siden vores seneste omtale i august. Steen Albrechtsen Side 6 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 7 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Krisen har bidt sig fast hos Glunz & Jensen Det højeste afkast på aktiemarkedet får man som investor, hvis man formår at finde et lille undervurderet selskab. Helst et selskab, som er på vej ud af en krise. De små selskaber har ikke den samme bevågenhed i medierne og blandt analytikere som eksempelvis C20-selskaberne, og en dygtig privat investor har derfor mulighed for at tjene rigtig mange penge på at være blandt de første som rykker ind i sådan en aktie. Som eksempler på en sådan stor gevinst i små selskaber kan nævnes BoConcept med en stigning på 294 % de seneste syv måneder og Per Aarsleff med en stigning på 506 % de seneste tre år. I jagten på næste skjulte succeshistorie kan det være fristende at kaste sig over Glunz & Jensen (G&J). I AktieUgebrevet nr. 29/2015 fortalte vi at aktien kunne købes med 40 % rabat i forhold til den indre værdi, og at selskabet havde en uudnyttet likviditetsreserve på 57,1 mio. kr. Med et regnskab næsten i balance må det da være en oplagt mulighed for at købe en aktie, som andre åbenbart har overset? Nej, desværre ikke. I det nævnte nummer af AktieUgebrevet konkluderede vi at G&J ikke var et godt køb på nuværende tidspunkt, og det er nu blevet bekræftet af selskabets 1. kvartalsregnskab, som blev aflagt den 29. oktober. Her starter man nemlig regnskabsåret 2015/16 med at nedjustere forventningerne til EBITDA-resultatet til niveauet 20-25 mio. kr. fra tidligere 25-30 mio. kr. Tvivl om Indtjeningsvækst I 2014/15 var EBITDA 20,3 mio. kr., så allerede efter de første tre måneder af 2015/16 trækker man altså forventningen om indtjeningsvækst tilbage og kalkulerer i stedet med muligvis at ende på samme resultat som i fjor. Det er bekymrende, når man tager i betragtning at regnskabsåret 2014/15 blev indledt med en EBITDA-forventning på 30-35 mio. kr., som senere blev nedjusteret med 10 mio. kr. til 20-25 mio. kr. og kun endte på 20,3 mio. kr. Dermed formåede man kun lige akkurat at holde sig inden for rammerne af de reducerede forventninger, og med en nedjustering allerede i 1. kvartalsregnskabet skaber det bekymring for resten af året. At der ikke er grund til optimisme på kort sigt for G&J underbygges af begrundelsen for nedjusteringen. Her fortælles om et omsætningsfald gennem de seneste tre kvartaler indenfor G&J’s næststørste forretningsområde med 27 % af koncernomsætningen. Tilbagegangen sker som følge af en generel markedsopbremsning og en intensiveret konkurrencesituation. En positiv udvikling i omsætningen andre steder i koncernen var ikke tilstrækkelig til at kompensere for den fortsatte tilbagegang, da fremgangen skete på områder med en presset indtjeningsmarginal. Bruttoresultatet efter 1. kvartal på 14,2 mio. kr. var derfor 0,5 mio. kr. lavere end i samme periode i fjor. Regnskabsåret 2015/16 (mio. kr.) Omsætning Bruttoresultat Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat 2015/16 76,8 14,2 0,0 -1,7 -1,3 2014/15 69,4 14,7 -1,9 -2,9 -2,2 +/- (%) 10,7 -3,4 100,0 41,4 40,9 Det primære driftsresultat på 0,0 mio. kr. var ganske vist bedre end underskuddet på 1,9 mio. kr. i fjor, men resultatforbedringen kan primært henføres til effekten af tidligere års besparelsestiltag. En forbedring af bundlinjeresultatet pga. omkostningsreduktioner er naturligvis positivt, men i længden kan omkostningsreduktioner og effektiviseringstiltag ikke kompensere for en faldende bruttoindtjening. Hvis G&J på et tidspunkt formår at vende den negative udvikling i indtjeningen vil aktien være et oplagt mål for en turn-around investering. Men der er p.t. ikke noget som tyder på at bunden er nået endnu, og nedjusteringen i 1. kvartalsregnskabet bekræfter, at det endnu ikke er tid til at lægge G&J i porteføljen. Bruno Japp Glunz & Jensen 62,5 57,5 55,0 52,5 50,0 47,5 45,0 42,5 40,0 37,5 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 10-2015 BCVIEW Side 7 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 8 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier SKAKO turnaround med kursstigning på 90 % Mangemillionæren Henrik Lind fordoblede sin ejerandel i SKAKO til 30,6 % efter halvårsregnskabet, og det var en klog beslutning. SKAKO’s nye 3. kvartalsregnskab viser nemlig at selskabets turn-around proces går helt efter planen, og forventningerne om et overskud før skat på 10-15 mio. kr. fastholdes. Resultatet skal ses i relation til to forhold: For det første har SKAKO haft underskud før skat de seneste to år, og vi skal endnu et år tilbage for at finde et overskud på det forventede niveau i 2015. Det var i 2011, hvor resultatet før skat blev 15,2 mio. kr. For det andet bliver bundlinjeresultatet det bedste SKAKO har leveret siden 2006, hvor årets resultat blev 23,4 mio. kr. Så kom finanskrisen, og både omsætning og indtjening styrtdykkede. Siden har man kæmpet for at få selskabet på fode igen, og det resulterede bl.a. i et frasalg af et stærkt underskudsgivende forretningsområde i 2011. Succesfuld turn-around I dag er der kun to forretningsområder tilbage i SKAKO, og med en kapitaltilførsel på 15,4 mio. kr. i 2011, samt reduktion af de faste omkostninger med en effekt på over 15 mio. kr. i 2015, begynder turnaround processen nu at give gevinst. SKAKO’s to forretningsområder er henholdsvis SKAKO Vibration og SKAKO Concrete, og det sidste område har været SKAKO’s problembarn med et underskud på den primære drift på henholdsvis 19,0 mio. kr. og 18,4 mio. kr. de seneste to år. Men efter årets første tre kvartaler har SKAKO Concrete haft et overskud på den primære drift på 0,05 mio. kr. Det er ikke et imponerende tal, men det skal ses i forhold til et underskud på 19,7 mio. kr. på samme tidspunkt i fjor. Den markante forbedring i indtjeningen er sket på trods af en lavere omsætning, så der er altså tale om en omsætning med en højere indtjeningsmargin. Samtidig var den lave omsætning påvirket af en lav ordre- beholdning ved årets start, men det har ændret sig i løbet af 2015, hvor ordreindgangen i SKAKO Concrete har været 33 % højere end i fjor. Fremadrettet kommer regnskabsåret 2016 altså til at starte fra et betydeligt bedre udgangspunkt end det var tilfældet i 2015. Den positive udvikling for SKAKO i 2015 har reduceret den nettorentebærende gæld med 13 % til 48,9 % af egenkapitalen (tidligere 67,2 %), og givet en forrentning af egenkapitalen på 11,6 %. Dermed er der lagt op til det højeste afkast for SKAKO’s aktionærer siden 2004. Stort kursefterslæb rummer potentiale SKAKO’s aktiekurs har ikke været med på den kraftige stigning aktiemarkedet har præsteret de seneste år, men har stort set holdt sig indenfor intervallet 20-33 siden nedturen standsede i 2010. Den manglende stigning skyldes sandsynligvis usikkerheden om hvorvidt selskabet ville overleve nedturen efter finanskrisen, hvor SKAKO mistede tre fjerdedele af egenkapitalen. Et underskud i syv ud af de otte regnskabsår fra 2007 til 2014 på sammenlagt 192 mio. kr. var heller ikke det bedste udgangspunkt for en øget investorinteresse. Men nu tyder alle signaler på at SKAKO har ramt bunden, og er på vej opad igen. Det er tilsyneladende det samme signal storaktionæren Henrik Lind har set. SKAKO’s aktiekurs er faldet 92 % siden kurstoppen før finanskrisen, og det fald er der ikke udsigt til at genvinde indenfor en overskuelig fremtid. Mindre kan dog også gøre det, og eftersom SKAKO p.t. handles til en forventet Price/Earning i 2015 på 8,9 (mod branchemedianen på 16,9) er der principielt basis for en kursstigning på 90 %. I første omgang ser vi dog en stigning op til loftet i intervallet 20-33 som det første kursmål, når den kortsigtede effekt af vores køb af aktien til Basisporteføljen har lagt sig i løbet af den kommende uge. Bruno Japp Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu (x 1.000 kr.) Omsætning Bruttoresultat Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat 2015 76.941 20.955 5.749 5.110 4.552 3. kvartal 2014 82.602 18.980 1.194 145 -463 +/- (%) -6,9 10,4 381,5 3.424,1 1.083,2 2015 232.660 59.021 8.732 7.030 6.349 År til dato 2014 275.248 54.484 -5.520 -8.535 -14.233 +/- (%) -15,5 8,3 258,2 182,4 144,6 Side 8 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 9 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Langers Skarpe Aktietips Hvorfor positive aktiemarkeder 1 Har vi nu lagt os de negative aktiemarkeder bag os, og kan vi nu kigge fremad mod en ny fremgangsperiode for aktier? Umiddelbart er vi fortsat skeptiske, selvom både europæisk og amerikansk økonomi viser en overraskende stabil udvikling, med begrænset negativ afsmitning fra den kinesiske/asiatiske vækstopbremsning. De ledende indikatorer for europæisk økonomi har på det seneste vist svag fremgang, hvilket er positivt nyt i forhold til den forventede negative effekt fra Kina. Oveni kommer, at USA efter en meget mat periode nu viser nye økonomiske styrketegn. Både ISM og Citigroup Surprise Indeks understøtter dette billede. Ændring af forventninger om noget meget negativt til en flad udvikling har givet taget noget risikoopfattelse ud af markedet, og løftet aktierne. Hvorfor positive markeder 2 I første omgang var det en vigende forventning til en amerikansk renteforhøjelse, som satte skub i aktiemarkederne. Umiddelbart var negativt nyt altså godt nyt for aktiemarkederne, som på det tidspunkt ikke kunne lide en mulig kommende renteforhøjelse. Efter de seneste nøgletal fra USA er sandsynligheden for en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank allerede i december markant forøget. Men markedet lægger tilsyneladende nu mindre vægt på, at der meget vel kan komme en renteforhøjelse. Eller hvad? Kommer denne reaktion bare forsinket, eller er vi udsat for lunefulde aktiemarkeder, der vælger den ene kæreste den ene dag og en anden kæreste den anden dag? Vi forventer, at aktiemarkedet vil vende tommelfingeren ned til en renteforhøjelse. Hvorfor positive aktiemarkeder 3 Man kunne måske have forklaret positive aktiemarkeder med regnskaber for 3. kvartal, som var bedre end forventet af analytikerne. Det er bare ikke tilfældet, hvis man kigger lidt fremad. Især for europæiske selskaber har analytikerne over en bred kam nedjusteret deres forventninger til selskabernes overskud. For amerikanske selskaber er billedet det samme. Efter at have set regnskaberne for 3. kvartal, har analytikerne nedjusteret deres forventninger til Q4-overskuddene. At det især er selskaberne med markedseksponering mod Asien, der trækker mest ned, er næppe den store overraskelse. Grundlæggende er det altså ikke en forventning om øgede overskud i de næste kvartaler, som trækker aktiemarkederne op. Hvorfor positive aktiemarkeder 4 En god grund til positive aktiemarkeder ville være ny økonomisk fremgang i Asien og Kina. Men intet tyder på, at den udvikling er i gang. Ok, PMI data for erhvervstilliden i Kina var i oktober ikke helt så negativ som måneden før. Men den står stadig på opbremsning. Man kunne håbe på, at andre indikatorer for kinesisk vækst viste en mere positiv tendens. Men nej. Kig blot på udviklingen i oliepriser, som ligger underdrejet omkring 45 USD. Metalråvarepriser fortsætte de seneste måneders dyk. Containerfragtraterne er tæt på et historisk lavpunkt. Når nogle af disse ledende indikatorer vender rundt, kan der være grund til optimisme. Men det ser ud til at være for tidligt. Hvornår skal der købes danske bankaktier? Vi overvejer igen bankaktier til Pensionsporteføljen, da tilbageførsel af tidligere hensættelser fremad vil kunne løfte bankernes bundlinjer. Dansk økonomi udvikler sig stabilt, altså hverken nævneværdigt fremad eller nævneværdigt tilbage. Denne stabilitet er godt for bankernes udlånstab. Men så længe udlånsvæksten er nul, og der er pres på rentemarginaler, så ser vi ikke den store upside i bankaktierne. En ny trigger for bankaktierne kunne være forstærket fremgang i dansk økonomi, vækst i handelsindtægter fra obligationer og aktier (hvor det sidste kan være på vej) og en ny konverteringsbølge. Endelig vil et løft i Nationalbankens minusrente på 0,75 % for bankindlån via indskudsbeviser kunne løfte indtjeningen. Det sidste ligger næppe lige for, og en normalisering vil sandsynligvis være med små skridt ad gangen Morten W. Langer Side 9 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 10 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 22 % kurspotentiale i Jyske Bank Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger. Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar. A. P. Møller - Mærsk A - Hold Aktuel kurs: 10.240,00 A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse. A. P. Møller - Mærsk B - Hold Aktuel kurs: 10.510,00 APM’s kursbunde er stadig faldende, men styrken i faldene er til gengæld aftagende. Det indikerer at APM måske har nået bunden, og er ved at gøre klar til en stigning. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 50 dages glidende gennemsnit i 10.581 før han lægger APM i porteføljen. Carlsberg B - Køb Aktuel kurs: 556,00 Carlsberg fortsætter sin vandring op mod endnu et angreb på modstanden ved 600. Dermed ligger der stadig et kortsigtet kurspotentiale på 5-6 % i aktien før næste store kamp indledes. Chr. Hansen - Hold Aktuel kurs: 422,60 Chr. Hansen stiger stadig, men det sker under en moderat omsætning, og RSI14-styrketallet er helt oppe på 75,3. Det lægger op til en snarlig korrektion med et kursfald ned mod 410-niveauet, hvor man kan lægge aktien i porteføljen. Coloplast - Hold Aktuel kurs: 542,00 Coloplasts stigning ud af kursintervallet 430-495 burde strengt taget give en købsanbefaling, men stigningen var så kraftig, at der nu må forventes et kortvarigt kursfald. Et sådant fald kan benyttes som en købsmulighed. Danske Bank - Hold Aktuel kurs: 190,50 Danske Bank blev afvist ved første forsøg på at komme tilbage forbi 190, og med mindre gennembruddet kommer nu er der i bedste fald udsigt til en stagnerende kurs. DSV - Køb Aktuel kurs: 287,70 Vi var en smule utrygge ved at DSV’s stigning skete under en faldende omsætning, men fredag steg omsætningen igen, og dermed er der ingen tvivl om at DSV skal beholde købsanbefalingen. FLSmidth & Co - Hold Aktuel kurs: 271,40 FLSmidth fandt støtte ved 250, og næste opgave bliver at passere modstanden ved 270. Den forsigtige investor kan afvente en markant stigning forbi 270, som vil åbne for et kurshop på mindst 10 %. Genmab - Køb Aktuel kurs: 705,00 Genmab forlod endelig kursintervallet 575-675, og det skete under en forholdsvis pæn omsætning. Det lægger op til en fortsat stigning hos Genmab. GN Store Nord - Hold Aktuel kurs: 128,30 GN Store Nord er i gang med at danne en lille ”rounding top” som sender kursen tilbage mod støttelinjen ved 125. Vi hæfter os ved at kursfaldet den 30. oktober skete under en meget høj omsætning, og aktien ligger på grænsen mellem en Hold- og Sælganbefaling. Hvad er 50 dages glidende gennemsnit? 50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning. Side 10 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 11 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 22 % kurspotentiale i Jyske Bank ISS - Køb Aktuel kurs: 245,30 ISS brød modstanden ved 240, og dermed skifter aktien status fra Hold til Køb. Et kursfald tilbage mod 240 kan benyttes som en købsmulighed. Jyske Bank - Køb Aktuel kurs: 333,40 Jyske Bank ramte i denne uge støttelinjen ved 323, og det åbner mulighed for et kortsigtet køb. Det er dog ikke ren spekulation, da konsensusestimatet hos analytikerkorpset ifølge Spar Nord Bank p.t. er kurs 406, hvilket indebærer et kurspotentiale på 22 %. Nordea - Hold Aktuel kurs: 76,10 Nordea svinger i intervallet 74-80, og et udbrud fra dette interval vil ændre Hold-anbefaling til enten Køb eller Sælg. Novo Nordisk B - Hold Aktuel kurs: 380,10 Novo Nordisk er nu tilbage i kursintervallet 365-395, og det berettiger til en Hold-anbefaling. Novozymes B - Hold Aktuel kurs: 321,50 Novozymes har passeret modstanden ved 310, men stigningen sker under en meget behersket omsætning. Vi nøjes med en Hold-anbefaling indtil videre. Pandora - Hold Aktuel kurs: 788,00 Pandora skal forbi modstanden ved 815 før aktien igen bliver en købsmulighed. TDC - Køb Aktuel kurs: 38,84 TDC passerede i andet forsøg 50 dages glidende gennemsnit i 36,8, og dermed er der principielt fri bane op til modstanden ved 47,4. Det er måske lidt for optimistisk, men vi ser et sandsynligt potentiale op til toppen i 42,7 fra begyndelsen af september. Tryg - Sælg Aktuel kurs: 128,60 Tryg rammer nu 50 dages glidende gennemsnit i 127, og det har tidligere været indledningen på et kursfald mod en ny og lavere bund. Den forsigtige investor sælger derfor aktien på nuværende tidspunkt med mulighed for at genkøbe den, hvis kursen denne gang holder sig over 50 dages glidende gennemsnit. Vestas Wind Systems - Køb Aktuel kurs: 418,20 Vestas brød først modstanden ved 390, og fortsatte derefter forbi den psykologiske grænse ved 400 under den højeste omsætning siden august. Aktien er førstevalg hos de udenlandske investorer, og det lægger op til en fortsat kursstigning. William Demant Holding - Køb Aktuel kurs: 635,00 WDH’s stigning i den forgangne uge sendte kursen op gennem loftet i den stigende kurskanal med loft i 609 og bund i 578. Det vil derfor være helt naturligt, hvis kursen falder tilbage i starten af den kommende uge, og det kan benyttes som en købsmulighed. Bruno Japp Ugens stigninger og fald 1. Coloplast B 2. TDC 3. William Demant Holding 4. Vestas Wind Systems 5. FLSmidth & Co. 6. Novo Nordisk B 7. Tryg A/S 8. A. P. Møller - Mærsk A 9. Genmab 10. A. P. Møller - Mærsk B 11. DSV 12. GN Store Nord 13. Chr. Hansen Holding 14. ISS 15. Novozymes B 16. Danske Bank 17. Nordea Bank 18. Pandora 19. Jyske Bank 20. Carlsberg B % 11,4 9,3 7,8 5,8 5,7 5,5 5,4 5,4 5,4 5,1 4,6 3,7 3,7 2,8 2,2 2,1 0,9 0,7 0,7 0,0 Hvad er RSI14? RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender. Side 11 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 12 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Gevinst på 44 % i Zealand Pharma Basisporteføljen Køb Navn 100815 William Demant Holding Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 625 635,00 543,00 0 57.329 16,9% 041115 SKAKO A/S 14.621 31,40 27,00 0 64.138 16,2% 011015 Rockwool International B 368 1.082,00 976,00 0 38.833 10,8% 301015 Vestas Wind Systems 998 418,20 394,80 0 23.167 5,9% 300915 Royal UNIBREW 1.443 261,40 249,00 0 17.722 4,9% 151015 FLSmidth & Co. 1.496 271,40 263,30 0 11.934 3,0% 031115 ISS 1.647 245,30 241,80 0 5.580 1,4% 061015 GN Store Nord 2.917 128,30 127,50 0 2.160 0,6% 061115 TDC 10.540 38,84 38,60 0 2.342 0,6% 300915 Santa Fe Group A/S 6.359 55,00 56,50 0 -9.704 -2,7% 31,4% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 141015 SimCorp 1.435 322,00 245,00 0 110.308 291015 Nordjyske Bank 3.074 116,00 121,00 0 -15.540 -4,2% 291015 BankNordik 2.897 141,00 126,50 0 41.828 11,4% 041115 IC Group 1.896 187,00 198,00 7.584 -13.442 -3,6% 061115 Zealand Pharma 3.342 156,50 108,50 0 160.215 44,2% Porteføljeresultat Startkapital pr. 10. august 2003 + realiseret gevinst + urealiseret gevinst = kapital d.d. 500.000 3.398.485 213.500 4.111.985 En af grundreglerne i aktiehandel er at lade sine gevinstgivende aktier være i fred. ”Let your profit run”, som det hedder i et engelsk ordsprog. Det betyder dog ikke at man skal holde alle aktier evigt, og i denne uge hjemtog vi en gevinst på 44 % i Zealand Pharma efter at have holdt aktien i Basisporteføljen i fem måneder. Salget skete som en konsekvens af begivenheder de seneste par uger, hvor Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi dels har nedjusteret forventningerne til det produkt man samarbejder med Zealand Pharma om, og dels har indgået et samarbejde med et andet selskab. Zealand Pharma har - måske forståeligt nok - meldt ud, at man slet ikke ser noget problem i dette, men at dømme efter investorernes reaktion deler de ikke den holdning. Hvor den højeste omsætning i Zealand Siden start 2015 Porteføljen 722,4% 31,7% Cph Benchmark 491,8% 29,3% C20-indeks 340,9% 31,8% Pharmas aktiekurs tidligere er sket under kursstigninger, så har aktien de seneste to uger leveret de to markant højeste omsætninger siden begyndelsen af oktober på dage, hvor kursen faldt med henholdsvis 8,5 % og 5,5 %. For den frigivne kapital købte vi TDC, som ramte bunden i kurs 33,2 og siden har arbejdet sig opad. TDC var i den forløbne uge den syvende mest købte aktie hos de udenlandske investorer, og i modsætning til Zealand Pharma ser vi hos TDC en høj omsætning på dagene med kursstigninger. Dermed fastholder vi en investeringsgrad på 100 i Basisporteføljen, og det er i overensstemmelse med vores formodning om en generel kursstigning på 3-4 % i løbet af november. Men derefter er det meget sandsynligt at vi vil nedbringe investeringsgraden betydeligt. Bruno Japp Hvad er Basisporteføljen? Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 12 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 13 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Pensionsportefølje overvejer risikostrategi Pensionsporteføljen Køb Navn 070515 Genmab Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 152 705,00 509,00 0 29.731 38,4% 11,6% 270815 Novozymes B 258 321,50 288,00 0 8.588 230915 Carlsberg B 172 556,00 513,00 0 7.335 8,3% 200815 Bavarian Nordic 247 292,50 287,00 0 1.306 1,8% 071015 Vestjysk Bank 9.544 9,00 8,85 0 1.374 1,6% 271015 Bear SP500 2ND1 7.102 23,81 23,89 0 -660 -0,4% 071015 North Media A/S 5.655 14,80 14,90 0 -623 -0,7% 071015 Bear DAX 2ND1 6.461 21,40 26,14 0 -30.711 -18,2% - - - - - - - - - - - - - - - - 6.006 26,96 27,66 0 -4.294 -2,6% -1,3% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 230915 Bear SP500 2ND1 071015 Novo Nordisk 238 365,50 370,00 0 -1.130 071015 Coloplast 195 487,50 448,80 0 7.486 8,6% 121015 FLSmidth 395 271,90 222,40 0 19.489 22,2% 271015 A.P. Møller-Mærsk B 6 9.860,00 11.310,00 0 -8.749 -12,9% Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012 500.000 + realiseret gevinst 337.237 + urealiseret gevinst = kapital d.d. 16.340 853.577 Pensionsporteføljens forsigtige strategi har på det seneste kostet afkast. Grundlæggende mener vi ikke, at de underliggende signaler på aktiemarkedet på det seneste har forbedret sig. Det mest positive man kan sige er, at aktiemarkedet har udviklet sig positivt. Er det så nok i sig selv til at springe med? Umiddelbart nej, med de risici vi ser bag ved glansbilledet. Men det kan give anledning til, at vi skruer en lille smule op for risikoen, eksempelvis ved at skrue ned for forsikringsafdækningen, som aktuelt udgør 40 % af kapitalen. Konsolideres det positive billede på aktiemarkederne vil vi derfor sælge de 20 % placeret i Bear SP500, hvorved vores forsikringsafdækning nedbringes til 20 %. Vi vurderer fortsat at downside risiko er markant større end upside muligheder. Omkring porteføljens sammensætning i øvrigt er vi egentlig rimeligt godt tilfredse med udviklingen. Vi Porteføljen Cph Benchmark C20-indeks Siden start 2015 70,7% 17,7% 110,2% 29,3% 94,4% 31,8% bemærker, at biotekaktierne på det seneste er kommet rigtigt godt med, og det gælder ikke mindst de to poster i Genmab og Bavarian. Også Carlsberg og Novozymes har klaret sig fint, så de lever stadig op til vores forventning om en stille og rolig positiv kursudvikling. På grund af usikkerhed om den globale økonomi holder vi os fortsat til mere defensive papirer, som ikke er så afhængige af økonomiske konjunkturer. Eksempelvis vurderer vi, at det er for tidligt igen at gå ind i A.P. Møller-Mærsk, fordi den underliggende rateudvikling på containertrafik fortsat udvikler sig meget negativt. Heller ikke oliepriserne er noget at råbe hurra for. De seneste udmeldte besparelser og fyringer har givet en kortsigtet positiv kurseffekt, men initiativerne vil næppe vende den negative udvikling i aktien. Morten W. Langer Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 13 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 14 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Udsigt til stigning på 3-4 % i november Copenhagen Benchmark (CB) har i et stykke tid arbejdet sig opad med en stigning på 8 % fra slutningen august og den følgende måned. Men som det ses af figuren øverst i venstre spalte mødte CB hver gang en modstand ved 1.165, som det var umuligt at passere. Og da det endelig lykkedes blev CB i slutningen af oktober sendt tilbage under 1.165 igen. Den netop afsluttede uge ændrede dog det usikre billede af et marked, som manglede styrken til for alvor at flytte sig opad. Stigningen til 1.204 i fredags sendte endelig CB forbi den vandrette linje i figuren, og dermed er udbruddet fra den ”stigende trekant” i figuren en realitet. Det er ikke nogen skudsikker garanti for at ændrede markedsforhold ikke vil ændre på fremtidsudsigterne, men ud fra de aktuelle forhold betyder gennembruddet, at kursmålet for CB nu er 1.246. Det har vi markeret med den øverste vandrette linje i figuren øverst i højre spalte, og som det ses stemmer det forbløffende godt med toppen fra den 20. juli i 1.244. Dermed er der lagt op til en stigning på yderligere 3-4 %, hvorefter investorerne bliver stillet overfor flere vigtige spørgsmål: For det første om der var en rimelig grund til at CB ikke havde kræfter til at nå højere end 1.244 i juli? For det andet om der var en rimelig grund til at aktiekurserne efterfølgende blev sendt ned med 13 %? Og for det tredje - og vigtigst - om denne rimelige begrundelse stadig eksisterer? Hvis markedets reaktion i juli var rationel, og der ikke efterfølgende er sket en væsentlig ændring i selskabernes fremtidsudsigter, så bliver den forventede stigning på 3-4 % i november ikke starten på en ny optur. Det bliver tværtimod en slutning. Bruno Japp Copenhagen Benchmark, MA(20) Copenhagen Benchmark, MA(50) 1230 1200 1200 1150 1100 1170 1050 1140 1000 1110 950 900 08-2015 09-2015 10-2015 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 BCVIEW 08-2015 10-2015 BCVIEW Copenhagen Benchmark, MA(200) 1200 1100 1000 900 800 700 Copenhagen Benchmark, RSI(14) 100 80 60 40 600 20 500 0 2012 2013 2014 BCVIEW 2015 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 10-2015 BCVIEW Hvad er Copenhagen Benchmark? Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger. Side 14 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 15 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Nedtur i Kina smitter kun lidt af på EU og USA Både europæisk og amerikansk økonomi holder sig overraskende robust i forhold til den markante økonomiske opbremsning i Kina og resten af Asien. Den økonomisk vækst i Europa og USA er på ingen måde prangende, men den seneste måneds ledende indikatorer viser en bemærkelsesværdig robusthed og oven i købet en svag fremgang. Mest markant er de seneste indikatorer for USA’s økonomi, som peger i retning af et nyt comeback efter en svag periode. De amerikanske BNP-data for 3. kvartal kom ind på 1,5 %, hvilket var under halvdelen af i 2. kvartal. I USA indikerer flere signaler en mindre bedring i økonomien, selvom billedet fortsat er mudret. Blandt andet Citigroups Economic Surprise-indeks, ISM’s delindikator for ny ordreindgang og PMI for USA viser fornyet styrke. Til gengæld viste Conference Boards ledende indikator mindre tilbagegang i sidste måned. I Europa er billedet næsten det samme, idet de ledende indikatorer fra PMI viser stille og rolig vækst, selvom det godt nok er på vågeblus. Det vigtige at bemærke er dog ikke niveauet for den økonomiske vækst, som helt sikkert er lavt, men mere retningen. Alt andet lige skulle man forvente, at den ret dramatiske opbremsning i Asien ville smitte mere af på USA og Europa. Men det ser ikke ud til at have vendt udviklingen nedad. Til gengæld er der ikke mange lystegn i kinesisk økonomi, hvor seneste data fra Markit for erhvervstilliden i PMI fortsat indikerer opbremsning, men med lidt mindre styrke. ”Operating conditions faced by Chinese goods producers continued to deteriorate in October, albeit at the weakest rate in four months. Total new business declined only modestly, helped in part by a renewed increased in new export orders. This in turn contributed to softer contractions of output and employment in October. Meanwhile, purchasing activity and inventories of inputs continued to fall amid reports of lower production requirements,” skriver Markit. Asiatiske økonomier bremser hårdt op Andre signaler indikerer, at de asiatiske økonomier fortsat bremser hårdt op. Det gælder både udviklingen i containerfragtrater, som fortsat ligger tæt på et historisk lavpunkt (hvilket senest har udløst en nedjustering fra A.P. Møller-Mærsk) og i udviklingen i råvarepriser, blandt andet metalråvarer, som fortsætter den lange nedtur mod nye lavpunkter. Samlet set afspejler det fortsat lav og faldende aktivitet i Kina og de større asiatiske økonomier. Opbremsningen i Kina ser indtil videre mest ud til at smitte af på selskaber med asiatisk eksponering, og det har også givet anledning til, at analytikerne har nedjusteret deres forventninger til overskuddene de kommende kvartaler. Især europæiske selskaber ser ud til at blive ramt af opbremsningen, viser data fra Reuters Thomson. Analytikernes negative syn på overskudsudviklingen synes ikke at skyldes en svagere europæisk økonomi. De seneste ledende indikatorer viser en positiv tendens i Europa. I Markits PMI’s indikator for Europa hedder det, at ”the eurozone economy registered a mild growth acceleration at the start of the final quarter, with the rate expansion edging up from September’s fourmonth low”. Morten W. Langer Internationalt KonjunkturBarometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige Næste data S&P 500 aktieindeks 2.004 2.015 nov ISM Fremstilling, Nye ordrer 50 50 okt Conference board LEI, Ledende indikator 123,3 123,5 sep Conference board, Forbrugertillid Forvent. 88 91 sep CRB Raw Industrial, råvarepriser 412 420 nov OECD LEI, for Euroland 100,7 100,6 aug IFO-forventninger, Erhvervstillid 103,8 103,3 okt Oliepriser (Crude) 45 45 nov PMI Kina 48,3 47 okt Shanghai Container Shipping index 759 764 nov SAMLET KONJUNKTURBAROMETER Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet Score Ændring 1 2 0 0 0 -1 1 0 -2 0 0 0 0 0 -2 0 -1 1 -2 0 -0,5 0,2 Tendens op uændret uændret uændret ned uændret uændret uændret op ned Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com en.sse.net.cn Side 15 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 16 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Opslagsværk til den aktive bestyrelse Boganmeldelse: Det mest imponerende ved Valcon Management-direktør Lars Bo Hansens og headhunter Sten Ernlands bog, ”Den aktive bestyrelse - udvikler virksomheden og skaber konkurrenceevne”, er, at det er lykkedes dem at overtale prominente navne i dansk erhvervslivs top til at lægge ryg til sagen. Der er langt mellem snapsene i bogen, der nok kan benyttes som opslagsværk for nye bestyrelsesmedlemmer, men næppe bidrager med meget nyt til erfarne bestyrelsesmedlemmer. Bogen præsenterer fire velkendte makrotrends – globalisering, volatilitet, uforudsigelighed og regulering – og gennemgår konsekvenserne i relation til bestyrelsesarbejdet. Bogen afsluttes med ganske fornuftige ”hvem” og ”hvad” anvisninger til fokusområder, hvor bestyrelsesoptimeringen typisk halter. Bogen adresserer således i rigt omfang vigtige temaer for bestyrelsesarbejdet og tjener som opslagsværk sine læsere godt. Men den bliver aldrig rigtigt interessant som en fortælling, der bringer det erfarne bestyrelsesmedlem videre. Overliggeren er generelt sat lavt, og bogen virker ugennemtænkt, når forfatterne f.eks. hævder, at en nærmere gennemgang af makrotendenser ikke er bogens formål og ligger uden for ”en bog af denne type”. Problemet er ikke, at læserne ikke kan tilgive dette fravalg. Problemet er, at læserne ikke aner hvilken type bog, forfatterne mener, de har skrevet. Er det en debatbog? Er det et opslagsværk? Er det en guide? Svaret er uklart og måske netop det er årsagen til, at forfatterne benytter uforholdsmæssigt meget tid på at forklare bogens opbygning og introducerer et hav af begreber, som aldrig rigtigt forfølges. Med mindre bogen er tiltænkt Handelshøjskolens førsteårsstuderende som introduktion til bestyrelsesarbejdet, er det meget svært at se, hvilke professionelle bestyrelsesmedlemmer, der vil opleve faglig berigelse efter endt læsning. De fleste burde vide det meste på forhånd. Bogen bygger på interviews med en række bestyrelsesformænd og gør flittigt brug af citater fra markante danske bestyrelsesformænd, hvilket som udgangspunkt er en god íde. Men desværre benyttes kapaciteterne udelukkende til at understøtte forfatternes egne budskaber, der ofte er indlysende sandheder uden substans. Vi kommer aldrig med i bestyrelseslokalet. Bogen giver aldrig indsigt i konkrete beslutningsprocesser fra de interviewede. Den ridser virkeligheden op ved at konstatere, at de mange forandringer i omverden kræver, at bestyrelserne omstiller sig. Bogen giver sit bud på konsekvenserne for bestyrelsesarbejdet, men forfatterne efterlader læseren med svar uden sovs på kartoflerne. Forfatterne konkluderer blandt andet, at konsekvensen af øget regulering og offentlighedens opmærksomhed på spektakulære skandaler kræver, at ”bestyrelsen skal opføre sig ordenligt”. Og de underbygger budskabet med et citat fra bestyrelsesformand i Haarslev Industries om, at ”bestyrelsen skal have orden i penalhuset.” Ja tak, men hvem kan være uenige i det budskab? Bogens godt 200 sider fortsætter ufortrødent i samme mere eller mindre abstrakte ligegyldigheder, når perspektivet drejes fra konsekvens af makrotrendser mod hvem og hvordan bestyrelsesarbejdet skal varetages og udføres. Forfatterne mener ikke overraskende, at ”bestyrelsen skal sammensættes optimalt” og de giver løsninger på hvordan dette kan sikres. Desværre forbliver budskaberne svævende vokaliseringer af en Power Point præsentation fra konsulentverden om, at: ”bestyrelsens kompetencer bør harmonere med virksomhedens strategiske udfordringer,” og ”samarbejde kræver, at man er god til at lytte og sætte sig ind i andre menneskers situation.” Tja, det kan tænkes at mange bestyrelsesmedlemmer oplever problemet, men forfatternes løsning er, at implementere ”værdimæssige kompetencer” og det behøver, ifølge forfatterne, ikke at være ”noget blødt og ukonkret”. Ret mange mere præcise ansvisninger kommer de ikke med. Bogen introducerer flere nye interessante begreber og observationer i forhold til fremtidens bestyrelsesarbejde. Desværre skøjter forfatterne, på samme facon som med makrotendenserne, i høj fart henover dem. Det kunne f.eks. have været interessant om bogen havde forholdt sig på end ti linjer til erkendelsen i, at ”vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at den rigtige formand er garanti for resultater på langt sigt.” Ligeledes hvordan brugen af Big Data, private equity-værktøjskassen og værdibaserede kompetencer udfoldes og praktiseres. Forfatterne synes ikke selv at være optaget af disse forhold. Men mere at huske bestyrelsen på, at de skal formulere en klar strategi. Det kommer næppe som en overraskelse. Joachim Kattrup ”Den aktive bestyrelse”, Steen Ernland og Lars Bo Hansen, 256 sider, Gyldendal Business, 2015. Side 16 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 17 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG 1 UGE NETTOKØB Vestas Wind Systems A/S Coloplast B A/S Genmab A/S DSV A/S William Demant Holding A/S TDC A/S Rockwool International B A/S H. Lundbeck A/S Nordea Bank AB FLSmidth & Co. A/S Topdanmark A/S Chr. Hansen Holding A/S D/S Norden A.P. Møller - Mærsk B A/S Sydbank A/S 1.129.366.205 187.269.728 111.506.527 93.090.323 67.663.182 44.032.528 43.320.332 38.910.531 31.155.784 25.872.254 18.821.749 14.732.059 9.660.466 4.669.700 3.837.677 NETTOSALG Danske Bank A/S Jyske Bank A/S GN Store Nord A/S ISS A/S Tryg A/S Novo Nordisk B A/S Pandora A/S Carlsberg B A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S Københavns Lufthavne A/S Carlsberg A A/S -209.159.898 -88.758.932 -80.699.003 -63.345.937 -48.622.171 -36.418.836 -33.166.495 -9.189.857 -8.193.335 -623.393 -122.672 1 MÅNED NETTOKØB Vestas Wind Systems A/S Novozymes B A/S Coloplast B A/S Carlsberg B A/S DSV A/S Genmab A/S Chr. Hansen Holding A/S William Demant Holding A/S Rockwool International B A/S H. Lundbeck A/S G4S plc TORM A/S A GN Store Nord A/S D/S Norden Rockwool International A A/S 1.894.065.415 576.797.223 450.657.049 311.322.510 301.999.947 300.861.905 257.929.093 215.765.322 98.521.623 63.129.759 17.169.801 12.100.286 8.622.000 2.200.193 827.427 NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Danske Bank A/S Pandora A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S TDC A/S Sydbank A/S Tryg A/S ISS A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S Jyske Bank A/S Nordea Bank AB NKT Holding A/S Topdanmark A/S FLSmidth & Co. A/S Royal UNIBREW A/S -1.325.677.704 -932.996.692 -656.395.832 -372.964.353 -371.537.469 -328.461.691 -301.202.685 -139.562.703 -36.456.725 -30.907.089 -22.833.949 -18.101.103 -17.093.586 -10.311.431 -8.071.021 Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg? De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode. Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte mæglere. Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler. Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge) og på lidt længere sigt (1 måned). Side 17 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 18 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 10 største insiderhandler Netto insiderhandler - 2 uger Selskab Værdi A.P. Møller-Mærsk -152.453.462 SP Group 14.600.944 Novozymes -12.743.200 DFDS -8.457.099 Danske Bank 4.264.038 Spar Nord Bank 1.349.500 Chr. Hansen Holding -1.318.212 Novo Nordisk 1.068.361 Sydbank 110.885 Jyske Bank -109.797 Handler 10 2 1 10 5 4 1 2 3 1 Selskab A.P. Møller-Mærsk DFDS Lundbeck ALK-Abelló SP Group Novozymes SKAKO Stylepit NTR Holding ISS Netto insiderhandler - 10 uger Værdi -715.635.090 -44.603.221 -16.880.260 -13.502.725 13.040.944 -12.743.200 9.690.432 9.395.908 5.231.164 -5.186.042 Handler 49 51 3 1 3 1 1 5 5 1 Hvad er insiderhandel? Insiderhandel lyder umiddelbart lidt suspekt, og insiderhandel er da også under visse omstændigheder strafbart. Objektivt set dækker insiderhandel over handler med aktier hvor en af de handlende har haft en viden om aktiens værdi som ikke er offentligt tilgængelig. En sådan viden har eksempelvis direktøren og bestyrelsesformanden i et selskab, men også længere nede i organisationen kan der være personer med en ikke-almindeligt kendt viden. Insiderbegrebet dækker således også over nærtstående til personerne med denne særlige viden. For at undgå misbrug af insiderviden er det normalt at ledelse og nærtstående kun kan handle aktier i et selskab indenfor helt bestemte og klart afgrænsede tidspunkter. F.eks. de første seks uger efter en regnskabsmeddelelse, hvor man betragter alle som værende lige så godt informeret som selskabets ”insidere”. 10 største aktietilbagekøb Aktietilbagekøb Danske Bank A. P. Møller - Mærsk B Pandora Sydbank Novozymes B Tryg A/S DFDS GN Store Nord Royal Unibrew SimCorp Seneste køb 228.862.556 188.368.655 110.416.464 45.242.032 40.412.741 34.000.000 11.150.631 9.391.221 8.083.674 5.401.612 Akk. køb 4.999.998.228 1.537.151.157 3.379.220.866 499.999.426 1.863.190.131 847.000.000 237.957.981 9.391.221 219.370.199 50.612.271 Max. køb 5.000.000.000 2.300.000.000 3.900.000.000 500.000.000 2.000.000.000 1.000.000.000 300.000.000 500.000.000 350.000.000 112.000.000 Rest 1.772 762.848.843 520.779.134 574 136.809.869 153.000.000 62.042.019 490.608.779 130.629.801 61.387.729 Startdato 30 mar 2015 1 sep 2015 17 feb 2015 13 apr 2015 2 feb 2015 2 jan 2015 22 apr 2015 30 okt 2015 11 mar 2015 25 aug 2015 Slutdato 31 dec 2015 30 nov 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 9 mar 2016 1 mar 2016 19 feb 2016 Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt Hvad er aktietilbagekøb? Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen. Side 18 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 19 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Styrketabel - 50 mest omsatte aktier STYRKETABEL - C20 Coloplast B DSV Genmab Novo Nordisk B Vestas Wind Systems William Demant Holding Chr. Hansen Holding ISS Novozymes B Pandora Carlsberg B FLSmidth & Co. GN Store Nord TDC Tryg A/S A. P. Møller - Mærsk A A. P. Møller - Mærsk B Danske Bank Jyske Bank Nordea Bank Score 10 10 10 10 10 10 9 9 9 9 8 6 6 6 5 4 4 3 3 3 Sidste uge 7 10 9 4 9 9 9 9 9 8 8 5 4 3 1 1 2 2 2 2 Ændring 3 0 1 6 1 1 0 0 0 1 0 1 2 3 4 3 2 1 1 1 30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20 ChemoMetec Columbus A/S Lundbeck SAS AB SimCorp BioPorto BoConcept Holding B cBrain DFDS H+H International Harboes Bryggeri B Rockwool International B Royal UNIBREW Solar B Veloxis Pharmaceuticals A/S Össur hf. Ambu International B Bavarian Nordic NKT Holding Ringkjøbing Landbobank RTX Schouw & Co. Zealand Pharma Kobenhavns Lufthavne Per Aarsleff B United Int. Enterprises Ltd. Alm. Brand Santa Fe Group A/S BankNordik P/F D/S Norden Score 10 10 10 10 10 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 8 8 8 8 8 8 8 7 7 7 6 6 5 5 Sidste uge 8 9 9 9 8 10 9 6 4 3 9 10 9 10 9 3 5 5 5 4 5 3 6 4 6 3 5 5 5 1 Ændring 2 1 1 1 2 -1 0 3 5 6 0 -1 0 -1 0 6 3 3 3 4 3 5 2 3 1 4 1 1 0 4 Hvad er Styrketabellen? Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10. Side 19 Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 20 ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon 70 23 40 10 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ugebrev.dk ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSH. CHEFREDAKTØR Morten W. Langer, [email protected] REDAKTØR Bruno Japp JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild ABONNEMENT 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT ANNONCER Nichehuset Tlf. 35 35 10 10 [email protected] www.nichehuset.dk/ugebrev Side 20