Økonomisk Ugebrev Formue nr. 27 (22/08/2015)

Transcription

Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Opgiver Jyske Bank modstanden mod udbytte?
I halvårsregnskabet fra Jyske Bank begynder potentialet i BRF-Kredit fusionen endelig at vise sig. Koncernen leverer et overskud på 1,8 mia. kr. før skat for
halvåret og 1,3 mia. for 2. kvartal isoleret. Betragteligt
bedre end både egne og markedets forventninger.
Det betød også, at aktien sluttede dagen næsten
5 % oppe i 383. Den flotte stigning skal endda ses i
lyset af en stigning henover sommeren på 10 %, da
kursranget på 300-325 for alvor blev brudt, og sendte
aktien op i 365. Et scenarie vi også omtalte i seneste
analyse af Jyske Bank, og da vi indkøbte aktien til Basisporteføljen til kurs 333,20 den 20. maj 2015.
Lave nedskrivninger
Ser vi på detaljerne i halvårsregnskabet er det særligt
nedskrivningerne, som hjælper resultatet betragteligt. Nedskrivningsniveauet er opgjort til 351 mio. kr.
for halvåret, heraf kun 24 mio. kr. for 2. kvartal.
I halvåret udgør et ledelsesmæssigt skøn vedrørende landbruget endda 270 mio. kr. Altså er det ordinære niveau for nedskrivninger endelig kommet ned
på et acceptabelt niveau, efter at koncernen – ligesom eksempelvis Sydbank – har skuffet flere gange
på nedskrivningsposten over de senere år.
Det lave niveau to kvartaler i træk tager vi som et
tegn på, at man langt om længe er kommet i bund
med nedskrivningerne, og at det sporadiske økonomiske opsving er ved at bide sig fast i Danmark.
Lige præcis omkring dette punkt skriver Jyske Bank
da også, at ”dansk økonomi er i bedring” og ”... forventes den moderate økonomiske vækst at udvikle
sig til et egentligt økonomisk opsving”.
BRF-sammenlægning før planen
Jyske Bank opdaterede også markedet på sammenlægningen med BRF-Kredit, som ”samlet set er foran
planen”. I 2. kvartal er IT-systemet i den mindre BRF
Kredit Bank konverteret til Jyske Banks platform.
Af mindre konkret betydning, men dog vigtigt for
det samlede billede af integrationen, er også oplysningen om, at de ventede synergier er uændret 600
mio. kr., men at de nu forventes med fuld årseffekt et
halvt år før planlagt, dvs. medio 2018 fremfor ultimo
2018. Derudover ventes integrationsomkostningerne
nu kun at blive på 100-150 mio. kr. mod tidligere 150200 mio. kr. Alt i alt en integration der ser ud til at forløbe godt.
Udbytte på vej?
Endelig var det ganske interessant at notere sig bank...fortsættes på næste side
LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 27/2015
DANSKE AKTIER
Opgiver Jyske Bank modstanden mod udbytte? 1
GN er faldet ud af sit kursrange
4
Lundbeck-besparelser gør aktien attraktiv
5
SimCorp tilfredsstiller behovet for vækst
7
Ubegrundet kursstigning i Royal Unibrew
8
Carlsbergs nye strategi: Frasalg trænger sig på 9
Omvendt sminke i Mols-Liniens regnskab?
10
Polaris manipulerer småaktionærer i Mols-Linien11
Langers Skarpe Aktietips
12
Jyske Bank er den stærkeste bankaktie
13
MODELPORTEFØLJER
Tre succeshistorier i Basisporteføljen
15
Gevinst på Pensionsporteføljens defensive strategi16
MARKEDSKOMMENTAR
Udsigt til korrektion på yderligere 3-5 %
Finansmarkeder præget af et glidende krak
Igen tøvende fremgang i dansk økonomi
17
18
20
TABELLER
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
10 største shortpositioner
10 største aktietilbagekøb
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
22
23
23
24
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 2
Opgiver Jyske Bank modstanden mod udbytte?
...fortsat fra forsiden
direktør Anders Dams kommentarer omkring kapitalpositionen, hvor han åbner for udbetaling af udbytte:
”Periodens resultat forrenter primoegenkapitalen
med 13,1% p.a., og den egentlige kernekapitalprocent
stiger til 16,1, hvilket bekræfter styrken af koncernens kapitalgrundlag og stiller koncernen gunstigt
i forhold til vækst, krav fra Standard & Poor’s, nye
lovkrav samt eventuelle opkøb, aktietilbagekøb eller
udbytte”, slutter Anders Dam.
Udbytter har Jyske Bank historisk på nærmest religiøs vis (i øvrigt ligesom Topdanmark) afvist til fordel
for aktietilbagekøbsprogrammer.
Med Anders Dams udtalelse synes Jyske Bank at
have lyttet til markedets (og måske en nyere aktionærkreds’) ønsker, hvor der især i de senere års laverentemiljø har været stigende fokus på et sikkert og
stabilt udbytte, som et alternativ eller supplement til
obligationsinvesteringer.
Det vil i givet fald være første gang Jyske Bank sender kapital tilbage til aktionærerne efter finanskrisen,
og det må derfor siges at være ganske tiltrængt, nu
hvor selv Danske Bank og flere af småbankerne igen
er begyndt at betale udbytte.
Omend vi på helt kort sigt ser en risiko for kursfald
som en konsekvens af den flotte performance de seneste 1, 3 og 6 måneder, ser vi aktien ligge højere på
seks måneders sigt, og forventer at kursen skal over
400. Det vil formentlig modsvare en P/E lige over 10,
når markedets konsensus for 2016 er blevet justeret
op. Det er bestemt ikke dyrt, og med udsigten til udbytte er investeringscasen fortsat intakt.
Steen Albrechtsen
Jyske Bank (sort) + Bankindeks (rød)
21. maj 2015 = Indeks 100
114
112
110
108
106
104
102
100
Opjustering og indtjeningsfremgang
Vi fastholder vores positive syn på aktien, da vi fortsat ser den drevet af analytikeropjusteringer, indtjeningsfremgang fra BRF-sammenlægningen og en
øget attraktivitet pga. udbytte og/eller et forventet
aktietilbagekøb senere på året eller i foråret 2016.
Kursstigninger i procent - Jyske Bank <> Konkurrenter
1 uge
Jyske Bank
6,7
Danske Bank
1,2
SEB C
-0,8
Svenska Handelsbanken A
-1,0
SEB A
-1,1
Swedbank AB ser A
-1,5
DNB
-2,7
Sydbank
-2,7
Nordea Bank AB
-3,3
98
96
01/06-2015 22/06-2015
13/07-2015
03/08-2015
BCVIEW
1 måned
12,2
4,5
-3,0
-5,2
-4,7
-4,1
-9,3
1,1
-7,7
3 måneder
15,9
8,6
-0,1
-1,1
-1,9
-0,4
-10,5
-2,2
-10,6
6 måneder
21,2
22,1
-0,5
-6,8
-0,3
-8,1
-0,9
18,6
-7,9
Side 2
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 3
KU
N
F
TI Å P
LB L
AG A D
E SE
R
MANGLER DU INVESTERINGSIDÉER
I SMALLCAP-SEGMENTET?
AktieUgebrevet er glade for at kunne invitere til kapitalmarkedseftermiddag
d. 2. september 2015, hvor du kan få inspiration til nye investeringer blandt
SmallCap-selskaberne.
Fire spændende selskaber præsenterer deres investment case, og der vil være
rig mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen. AktieUgebrevets analytikere vil
også være tilstede og debattere den aktuelle anbefaling på hver aktie. I tillæg
har vi fået tilsagn om deltagelse fra flere af selskabernes større aktionærer.
Deltagelse er gratis, og vi byder på en kop kaffe og en sandwich undervejs.
Vi glæder os til at se dig fra kl. 15:00.
Udbytte og vækst er en eftertragtet kombination i lavrentetider. Hartmanns strategi
frem mod 2017 byder på omsætningsvækst og øget indtjeningsmargin.
Efter flere års opbygning, rationalisering og strømlining af de opkøbte banker i
Danmark har færøsk baserede BankNordik sat fokus på at styrke indtjeningen
på basis af en solid udlånsportefølje og en god kundetilgang i Danmark.
Selskabet har indviet en ny fabrik og bliver dermed en af branchens mest omkostningseffektive producenter af ultra-rent silicium, der er en vigtig del af fremtidens højteknologiske powerkomponenter indenfor f.eks. højhastighedstog, hybridbiler, m.m.
Program
15:00 Kaffe & networking
15:30 Velkomst v/ Aktieugebrevet
15:40 Hartmann v/ Ulrik Kolding Hartvig, CEO
16:05 BankNordik v/ Janus Pedersen, CEO
16:30 Pause
16:45 Topsil v/ Kalle Hvidt Nielsen, CEO
17:10 Columbus v/ Thomas Honoré, CEO
17:35 Afrunding
17:45 Sandwich & networking
Tilmeld dig her
Prøv AktieUgebrevet
Hvornår: 2. september kl. 15.00 – ca. 18.00
Hvor: Bredgade 30, 1260 København K
Pris: Gratis, men der opkræves et gebyr
på 100 kr. ved manglende framelding
(senest 2. september 2015)
Spørgsmål kan rettes til:
Steen Albrechtsen, AktieUgebrevet på
IT-konsulenthuset Columbus har gennemført en vellykket turnaround over de
seneste par år, som har styrket indtjeningsevnen kraftigt. Selskabet betaler nu
udbytte og er klar til kontrolleret global vækst og skalering af egen software.
[email protected]
Side 3
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 4
GN er faldet ud af sit kursrange
Det var dramatisk, da GN aflagde regnskab i sidste
uge, hvor flere negative historier så dagens lys. Et
drama, der var tydeligt med et kursfald i størrelsen
10 % henover dagen, hvilket er meget for en C20-aktie. Dermed lukkede aktien i bunden af det kursrange
på 125-160, som vi omtalte sidst, og som aktien har
holdt sig indenfor igennem mere end et år. I denne
uge brød aktien ud af ranget, og dermed er aktien
trods det store kursfald ikke købsværdig på nuværende tidspunkt.
2. kvartal var en kopi af 1. kvartal
Regnskabet for 2. kvartal var næsten en tro kopi af
1. kvartalsregnskabet, hvor høreapparatsvirksomheden ReSound klarede det godt, mens Netcom igen
skuffede.
Som et ekstra dryp malurt i bægeret kunne man
også fortælle om regnskabssvindel i størrelsesordenen 150 mio. kr. i et amerikansk ReSound-datterselskab, hvilket overskyggede ReSounds præstationer
og optog megen tid på telefonkonferencen - specielt
fordi GN ikke kunne give mange uddybende oplysninger om svindelen.
Svindelen havde dog ikke nogen cash flow effekt,
og det betyder, at den primært har gået på at puste
omsætningen op, således at diverse salgs- og bonusmål har kunnet nås. (blev det antydet). Endelig kunne
GN dagen efter også melde om en tabt patentretssag
herhjemme til William Demant.
Netcom på vej tilbage?
Headsetdivisionen Netcom skuffede for 2. kvartal i
træk, og det behagede tydeligvis ikke markedet. Det
skal dog bemærkes, at GN selv meldte ud, at væksten
synes at være på vej tilbage til normalt niveau her i
3. kvartal. Det betyder tocifret vækst, og en sådan
udmelding må forventes at holde stik, da vi nu er ca.
halvvejs igennem 3. kvartal, og dermed må de interne
salgsprognoser være ret sikre.
Den dårlige start på året i 1. og 2. kvartal kan ikke
indhentes i 2. halvår, hvorfor omsætningsvæksten i
Netcom er nedjusteret fra ”mere end 10 %” til niveauet
”3-5%”. Det er en voldsom ændring, og dermed også
den helt klare årsag til, at GNs’s aktiekurs blev så hårdt
ramt af regnskabet.
Væksthistorien har været den primære driver i GN,
da begge divisioner har haft udsigt til og præsteret
en meget flot vækst i teknologitunge brancher med
betydelige stordriftsfordele.
Der er nu skabt tvivl om dele af denne væksthistorie, og vi har derfor over en bred kam set en nedjustering af kursmålene de sidste par dage fra både
danske og internationale analytikere.
Mistet tillid til GN Store Nord
Alt i alt har markedet på kort sigt mistet tillid til GN,
og vi vurderer, at aktien sandsynligvis skal et stykke
længere ned, nu hvor den ser ud til at bryde ud af sit
kursrange. Med andre ord er der ikke længere nok
villige købere på niveauet omkring 125, og et sådan
brud af et længerevarende range vil som regel medføre en større kursreaktion.
Såfremt kursreaktionen kommer, og når ned imod
100-110, vil vi se det som en oplagt mulighed for igen
at gå ind i aktien. GN er nemlig ikke en opgivet case.
Da Netcom jvf. ledelsens udmeldinger ser ud til at
være på vej tilbage på vækstsporet, venter vi, at blot
en opfyldelse af vækstscenariet i 3. kvartal kan skabe
fornyet tillid til aktien.
3. kvartalsregnskabet offentliggøres 30. oktober,
og medio oktober løber den årlige EUHA-kongress
af stablen, og det kan som altid medføre lidt ekstra
fokus på produktlanceringer og andre nyheder fra
ReSound og konkurrenterne.
Den største risiko på kort til mellemlangt sigt i vores øjne er nu, hvis ReSound skulle skuffe. Der er cyklusser i næsten alle brancher og efter 20 kvartaler i
træk med vundne markedsandele er det måske også
snart ved at være tid til at ReSound lige skal puste ud
ovenpå den lange og flotte turnaround.
Under alle omstændigheder har aktien igen efter
kursfaldet en mere attraktiv værdiansættelse, hvor
P/E-2016 ligger omkring 16. Det mener vi stadig er
attraktivt for et selskab med en pæn vækst i en stabil industri. Aktien vil endvidere i løbet af 2016 blive
hjulpet af flere aktietilbagekøb, da man gradvist er i
gang med at øge gearingen, så overskydende kapital kan udbetales til aktionærerne. Det vil også være
understøttende for aktien på mellemlangt sigt – dvs
6-12 mdr., og vi ser GN Store Nord som en købskandidat, når markedet har fordøjet det brudte range og
de mange nedjusterede kursmål.
Steen Albrechtsen
Side 4
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 5
Lundbeck annoncerede i forbindelse med fremlæggelsen af halvårsregnskabet onsdag morgen en omfattende restrukturering af selskabet med henblik
på at øge profitabiliteten i selskabet. Dette vil blandt
andet betyde markante udgiftsbesparelser, herunder beskæringer i medarbejderstaben samt en langt
skarpere prioritering af de medicinske fokusområder.
Dermed har selskabets nye adm. dir Kåre Schulz,
som blev ansat så sent som i maj måned, meget hurtigt udstukket den langsigtede strategiske retning han
ønsker at tage Lundbeck i. Markedet har indtil videre
belønnet det klare strategiskifte resolut og aktiekursen
er steget med ca. 17 % siden regnskabsaflæggelsen
og for hele året er kursen steget med 60 %.
Omlægning koster på bundlinjen
Rent konkret indebærer restruktureringen, at udgiftsbasen vil blive reduceret med 3 mia. kr., når planen
er fuldt effektueret i 2017. Allerede i 2016 ventes dog
besparelser på 1,5 mia. kr., hvilket ledelsen skønner,
vil resultere i et positivt driftsresultat. Det langsigtede mål er at ramme en EBIT-margin på ca. 25 %,
som modsvarer gennemsnittet for den amerikanske
farmaceutiske industri.
1.000 medarbejdere, eller 17 % af medarbejderstaben, vil blive afskediget over de kommende måneder, således at medarbejderstaben bringes under
5.000 ansatte. Det er særligt den europæiske forretning man ønsker at effektivisere, og det betyder at
fokusset på den lange bane vil være på produkterne
Abilify Maintena, Brintellix, Northerea, Onfi og skizofrenimedicinen Rexulti (Brexpiprazol), som blev godkendt i USA i juli 2015.
På pipelinefronten vil fokus fremadrettet være på
de fire medicinske hovedområder, som Lundbeck
skønner at man besidder den største ekspertise inden for, nemlig Alzheimers, Parkinsons, skizofreni
og depression. Dette medfører, at tidlige udviklingsprogrammer inden for f.eks. smerte og hjertekarsygdomme vil blive lukket ned.
Lundbeck er kommet ud 1. halvår 2015 med et
driftsunderskud på 4,9 mia. kr. og et resultat efter skat
på minus 4,0 mia.kr. Begge tal er markant dårligere
end 1. halvår 2014 med et driftsoverskud og nettoresultat på henholdsvis 0,8 mia. kr. og 0,5 mia. kr.
Den primære årsag skal findes i at den nye Lund-
beck-ledelse har foretaget en reklassificering af tidligere milepælsbetalinger til partnere, således at disse
under ét nu registreres som R&D udgifter i 2. kvartal
2015. Den samlede værdi af disse er 4,8 mia. kr., hvorfor udgifterne til forskning og udvikling er steget drastisk i 1. halvår 2015 til 6,1 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. i 1.
halvår 2014.
Lundbecks øvrige driftsudgifter viser dog også en
markant stigning på over 1 mia. kr. til nu 6,0 mia. kr.
Dermed landede de samlede driftsudgifter på 12,1
mia. kr., en stigning på 95 %.
På omsætningssiden ses en fremgang i totalomsætningen på 2 % til 7,2 mia. kr., og heraf står lægemiddelsalget for 7,0 mia. kr., hvilket er fremgang på
3 %. Lundbeck hjælpes stærkt på vej af den gunstige
udvikling i dollarkursen, som ligger 23 % højere end
gennemsnitskursen for 1. halvår 2014.
Lundbecks amerikanske forretning fortsætter med
at imponere og salget i USA er således steget med
77 % til 2,9 mia. kr. Salgsfremgangen drives særligt af
Huntingtons medicinen Xenazine og epilepsimidlet
Onfi, som tilsammen genererede en omsætning på
1,9 mia. kr., hvilket er en fremgang på 67 %.
Lundbecks nye produktlanceringer – Brintellix,
Abilify Maintena og Northera bidrager dog også på
fornem vis til festen. Disse tre midler har omsat for
0,7 mia. kr. mod blot 0,1 mia. kr. i 1.halvår 2014.
I Europa er salget faldet med 35 % til 2,0 mia. kr. og
på internationale markeder ses et stagnerende salg
omkring 2,15 mia. kr.
Vanskeligt 3. kvartal i vente
Ledelsen har ikke overraskende foretaget en justering
af forventningerne til hele 2015. Men forventer nu
en omsætning på omkring 14. mia. kr. mod tidligere
13,2-13,7 mia. kr.
I forbindelse med vores seneste analyse af Lundbeck i maj udtrykte vi forventning om at selskabet
ville ramme en omsætning på minimum 14 mia. kr.,
og vi skrev at en opjustering derfor var forventelig
her i 2. halvår. Den forudsigelse har vi dermed ramt
fint plet på.
Herudover meddeler Lundbeck, at effektiviseringen medfører, at der tages engangsudgifter på i alt
6,5 mia. kr., hvoraf de 4,8 mia. kr. allerede er taget i 2.
kvartal og de resterende 1,7 mia. kr. relateret til afskrivFortsættes næste side...
Side 5
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 6
...fortsat fra forrige side
ninger (0,6 mia.kr) og egentlige likviditetspåvirkende
udgifter (1,1 mia. kr.) ventes taget her i 3. kvartal.
Positiv restrukturering
Grundlæggende er vi positivt stemt i forhold til restruktureringen, da det vil skabe en langt mere slank,
fleksibel og konkurrencedygtig virksomhed på den
lange bane, hvor Lundbeck helt klart ser ud til at ville
opprioritere det lukrative amerikanske marked på bekostning af særligt Europa.
Kortsigtet er der dog fortsat enkelte faresignaler: For det første er Xenazine løbet af patent i USA
her den 14. august, hvilket betyder at generisk konkurrence i løbet af de kommende uger/måneder,
vil presse salget ned. Herudover vil eroderingen af
Cipralex og Ebixa fortsætte i Europa og på Internationale markeder særligt med betydelig effekt her i
2. halvår 2015. Lundbeck skal også betale partneren
Otsuka 200 mio. USD, dvs. ca. 1,3 mia. kr., i 3. kvartal
for godkendelsen af Rexulti.
Vi mener dog at der er langsigtet er ved at blive
bygget en interessant investeringscase op, men vi
vurderer at kursen kortsigtet kan stå foran et dyk, da
særligt 3. kvartal vil vise blodrøde tal på bundlinjen
og kun begrænset omsætningsvækst.
Vi fastholder en Neutral anbefaling på aktien og
hæver kursmålet (6 måneder) til 170 kr. pr. aktie.
Peter Aabo, NordicBioInvestor.com
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du årsabonnement før 1. september 2015 får du 30 % rabat.
Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag.
Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms.
For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem
modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. september er prisen 10.500 kr. excl. moms.
B E S T IL H E R
ieugebrevet.dk/oubp
Læs mere på: www.akt
Side 6
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 7
SimCorp tilfredsstiller behovet for vækst
Før offentliggørelsen af denne uges halvårsregnskab
fra SimCorp var selskabets aktier steget med 80 % i
2015. Det kunne godt give bange anelser, da så stor
en kursstigning indikerer at alle gode nyheder allerede er indregnet i kursen. Men en sådan betragtning
giver ikke et korrekt billede af investorernes syn på
SimCorp. Mens resten af aktiemarkedet havde et rigtig godt år i 2014, så gik det nemlig ikke så godt for
SimCorps aktiekurs, som toppede i marts 2014, og
derefter faldt med 27 % resten af året.
Forklaringen var bl.a. to nedjusteringer i slutningen
af året, som skabte tvivl om hvorvidt SimCorp kunne
fastholde den vækst, som en høj aktiekurs forudsætter. Dengang afviste SimCorps direktør at der var tale
om strukturelle problemer for SimCorps vækst, og en
stærk start på 2015 beviste, at han havde ret.
Brede intervaller for forventningen til 2015
SimCorp adskiller sig fra de fleste andre selskaber
ved at hente en væsentlig del af sin omsætning fra
store ordrer af betydelig størrelse, og det giver en vis
usikkerhed mht. regnskabsresultaterne fra kvartal til
kvartal. Det var også medvirkende til usikkerheden,
at SimCorp indledte 2015 med nogle meget brede
intervaller for hvad man forventede af 2015 mht. omsætning og indtjening.
Faktisk budgetterede man ligefrem med muligheden for en faldende omsætningsvækst (5-10 %
mod 7,6 % i 2014, og en faldende EBIT-margin (2326 % mod 24,1 % i 2014). For en aktie, som handles
til højere nøgletal end konkurrenterne, er det en ret
bekymrende udmelding set fra investorside.
Denne usikkerhed tog SimCorp imidlertid ud af aktien med et særdeles tilfredsstillende halvårsregnskab
i den forløbne uge. Omsætningen i 2. kvartal viste
sig at holde tempoet fra 1. kvartal med en vækst på
9 % i lokal valuta (korrigeret for valutakurseffekter),
og hvad der er endnu vigtigere, så steg ordreindgan-
gen med 149 % i 2. kvartal i forhold til samme kvartal i fjor. Selvom der også blev afsluttet ordrer, blev
ordrebeholdningen dermed forøget med 2,9 mio.
EUR, og ved halvårets slutning var den 29,0 mio. EUR
mod 14,6 mio. EUR på samme tidspunkt i fjor. Altså
en forøgelse på 99 %.
På denne baggrund opjusterer man nu forventningerne til omsætningsvæksten i 2015 til 7-12 % i lokal
valuta (tidligere 5-10 %), og med en vækst i 2014 på
7,6 % skal det gå meget galt, hvis SimCorp ”kun” ender 2015 med samme vækst som i 2014.
Det er også værd at bemærke, at SimCorp nu hæver den forventede EBIT-margin til intervallet 23,526,5 % (tidligere 23-26 %). Selvom det nye interval
stadig rummer mulighed for en tilbagegang i forhold
til 2014 (24,1 %), så er det et signal om at man som investor også på indtjeningssiden godt kan tillade sig
at kalkulere med en fremgang i forhold til i fjor.
Fortsat vækst berettiger stigende aktiekurs
At det lige nøjagtig er det investorerne har gjort
fremgik tydeligt af markedets reaktion på halvårsregnskabet. I et negativt marked steg SimCorp således med 12 %.
Så kraftig en stigning rejser naturligvis spørgsmålet om kurspotentialet i aktien nu er udtømt? Hvis man
sammenligner SimCorps forventede Price/Earning
(P/E) for 2016 med brancemedianen, så er SimCorp
da også dyrere end branchens gennemsnit. SimCorps
forventede P/E for 2016 er således 26,7 mod branchemedianen 20,1.
Med udgangspunkt i det stærke momentum som
SimCorp har skabt i 1. halvår af 2015 anser vi imidlertid ikke denne forskel for at være problematisk. Aktiemarkedet elsker vækst, og i øjeblikket er SimCorp
en populær leverandør af netop den vare. Vi anser
derfor ikke kurspotentialet i SimCorp for at være udtømt endnu.
Bruno Japp
Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu
(mio. EUR)
Omsætning
Indtjeningsbidrag (EBITDA)
Primær drift (EBIT)
Resultat før skat
Periodens resultat
2015
68.021
17.437
16.705
16.308
12.550
2. kvartal
2014
58.751
12.708
11.889
11.860
9.120
+/- (%)
15,8
37,2
40,5
37,5
37,6
2015
124.509
24.784
23.302
22.199
16.849
År til dato
2014
108.365
18.204
16.775
16.812
12.744
+/- (%)
14,9
36,1
38,9
32,0
32,2
Side 7
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 8
Ubegrundet kursstigning i Royal Unibrew
Royal Unibrew hævede i halvårsregnskabet den nedre
grænse for hvad der forventes af både EBITDA og det
primære driftrsresultat EBIT. EBITDA forventes nu at
ende i intervallet 1.150-1.200 mio. kr. (tidligere 1.1001.200 mio. kr.), mens EBIT forventes at ende i intervallet 840-890 mio. kr. (tidligere 790-890 mio. kr.). Man
kan med lidt god vilje kalde dette for en opjustering
af forventningerne, og investorerne belønnede det
med en kursstigning på 8,2 %.
Det er naturligvis positivt at Royal Unibrew nu forventer at levere en indtjening i den høje ende af det
oprindelige interval, men der er nogle forhold som
får os til at stille spørgsmålstegn ved den positive reaktion på halvårsregnskabet.
For det første er Royal Unibrew ikke en billig aktie.
Sammenligner man den forventede Price/Earning
(P/E) for 2016 med konkurrenten Carlsberg, så er P/E
for Royal Unibrew 16,4, mens den for Carlsberg er 15,2.
Samme forhold gør sig gældende, hvis vi sammenligner EV/EBITDA (selskabets gældfrie værdi sat i forhold
til indtjeningen). Her er Royal Unibrews nøgletal for
2016 11,5 mens det for Carlsberg er 9,4.
Hertil kan indvendes, at Carlsberg er i en speciel
situation med et stort engagement i et vanskeligt
russisk marked. Noget tilsvarende gør sig imidlertid
gældende for Royal Unibrew, som med købet af det
finske bryggeri Hartwall har et stort engagement på
et finsk marked, som bestemt heller ikke er rosenrødt.
Større tilbagegang i markedet end ventet
I halvårsregnskabet nedjusterer Royal Unibrew således forventningerne til netop dette marked, så forbruget af brandede produkter nu forventes at falde med
en ”lav til medium encifret procentsats”, hvor forventningerne tidligere var en ”lav encifret procentsats”.
For det andet er der ikke på kort sigt udsigt til den
vækst i omsætningen, som skal drive bundlinjeresultatet. Ganske vist har der været stor fremgang på
bundlinjen i forhold til 1. halvår 2014, men fremgangen er sket på trods af en tilbagegang i omsætningen.
Kombinationen af ekstraordinært høje omkostninger
i 1. halvår 2014 og omkostningsreduktioner i 2015
løfter således bundlinjeresultatet i år, men det er en
forbedring, som ikke kan gentages. Fremover kræver
vækst på bundlinjen også vækst på toplinjen.
For det tredje var 1. halvårsregnskabet negativt påvirket af vejret, som i højsæsonmånederne har været
markant dårligere end i 2014. Dette må forventes også
at påvirke 3. kvartalsregnskabet negativt. Vejret svinger naturligvis fra sæson til sæson, men udsigterne til
et svagt 3. kvartalsregnskab taler imod den hurtige
kursstigning, som Royal Unibrews halvårsregnskab
blev belønnet med.
Aktietilbagekøb understøttede kursen
I et stigende aktiemarked er Royal Unibrews aktiekurs
faldet 15 % siden 1. kvartalsregnskabet blev aflagt
den 28. april, og faldet er sket på trods af et stort aktietilbagekøbsprogram. Royal Unibrew startede den
11. marts et aktietilbagekøbsprogram på 350 mio. kr.,
hvoraf man på nuværende tidspunkt har købt for 149
mio. kr. Det betyder at selskabet som køber har stået
bag ca. 5 % af aktiens omsætning, men trods dette sikkerhedsnet under kursen faldt den alligevel markant.
Der er mange positive ting at sige om Royal Unibrew, som fortjent har høstet mange roser for sin
håndtering af bryggeriet Hartwall. Der er næppe heller tvivl om at selskabets indtjening på kort sigt befinder sig under gennemsnittet for, hvad man kommer
til at levere over en længere tidshorisont.
Men de positive forhold har været kendt længe,
og alligevel har investorerne de seneste fem måneder
ment at aktiekursen - efter en stigning på 5.565 % de
seneste seks år! - var for høj. Måske har kursen nået
bunden nu, men vi ser ikke nye oplysninger i halvårsregnskabet som berettiger den store kursstigning.
Bruno Japp
Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu
2. kvartal
(mio. kr.)
2015
2014
+/- (%)
2015
Omsætning
1.632,9
1.725,4
-5,4
2.923,3
Bruttoresultat
888,3
925,0
-4,0
1.547,0
Primær drift (EBIT)
294,3
317,9
-7,4
425,4
Resultat før skat
294,2
322,8
-8,9
412,8
Periodens resultat
229,4
252,1
-9,0
321,6
Note: I 1. halvår 2014 indgår rekonstruktionsomkostninger af det finske bryggeri Hartwall på 50 mio. kr.
År til dato
2014
2.992,2
1.558,6
361,0
342,6
265,6
+/- (%)
-2,3
-0,7
17,8
20,5
21,1
Side 8
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 9
Carlsbergs nye strategi: Frasalg trænger sig på
Frasalg af datterselskaber – og slet ikke de betydelige
opkøb, som bestyrelsesformand Flemming Besenbacher tidligere har varslet. Det kan blive en vigtig del
af den strategi, som den nye koncernchef Cees ’t Hart
ventes at offentliggøre i 1. kvartal 2016.
Carlsberg er nemlig presset: Denne uges kvartalstal viste uventede problemer for driften. De udfordrer
samtidig nogle centrale forudsætninger for koncernens
investment grade BBB-rating. Cees ’t Hart har da også,
siger han, ”iværksat en proces, der skal omforme gruppens strategi for at genetablere og yderligere styrke vor
finansielle fleksibilitet”. Foreløbig arbejder koncernen
yderligere med arbejdskapitalen og skruer ned for investeringerne for at holde den frie pengestrøm oppe
og gælden nede i 2015.
På længere sigt skal der mere dybtgående initiativer til, hvis ledelsen skal skaffe sig finansielt råderum
til nye fremadrettede investeringer i de mest lovende
produkter og markeder. Der er påtrængende behov
for strategisk nytænkning.
Både ledelsens og markedets syn på Carlsberg er
blevet dramatisk forandret i løbet af det seneste kvartal. Aktiekursen dykkede fredag morgen ned i 514,
efter at den i maj havde været oppe i 648, det højeste
niveau siden koncernen købte halvdelen af Scottish
& Newcastle i 2008. Alene de tre dage efter offentliggørelsen af kvartalsmeddelelsen i den forgangne uge
gav et kursfald på 13 %.
En række faktorer presser nu Carlsberg:
Vesteuropa. Frem til og med 1. kvartal kunne
Carlsberg øge sine marginer og løfte sit salg og sine
markedsandele beskedent i Vesteuropa. I 2. kvartal er
salget faldet tilbage for første gang i lang tid. Koncernens effektiviseringskampagne synes lidet modstandsdygtig over for fald i omsætningen, og marginerne har
klart bevæget sig den forkerte vej.
Gæld. Den nettorentebærende gæld på 36 mia.
kr. var den 30. juni omtrent uændret fra et år tidligere.
Men i 2. kvartal udgjorde gælden 5,3 gange halvårets
EBITDA mod 5,1 gange et år før. Dette forhold kan ikke
uden videre omregnes til et helårstal, men det illustrerer, at Carlsberg skal passe på med pengestrømmen
for at nå det gældsniveau på under 2,5 gange EBITDA,
der er lovet for hele året. Pengestrømme vedrørende
investeringer var endda i første halvår dæmpet til 1,6
mia. kr. fra 2,2 mia. kr. i 2014. Der er ikke plads til at skeje
ud fra planen om at dæmpe investeringerne med i alt
30 % til 4 mia. kr. i 2015.
Rubelkurs. Rubelkursen er faldet betydeligt siden den
30. juni. Det rammer indtægter i rubler fra de betydelige russiske investeringer. Desuden betyder der, at en
god del af den forbedring af egenkapitalen, som rubelstyrkelsen i årets første halvdel medførte, igen kan
være tabt. Dermed er soliditeten formentlig yderligere
forværret fra de 38,6 %, der sås den 30. juni 2015 og
især fra de 42,8 %, der sås et år tidligere. Desuden er
det ud fra et konservativt synspunkt muligt at se lidt
mere kritisk på kvaliteten af balancen, idet immaterielle
aktiver pr. 30. juni 2015 udgjorde 144 % af egenkapitalen mod 133 % et år tidligere.
Kredit. Kreditvurderingen er i højere grad udfordret
efter 2. kvartal. Koncernens finansielle fleksibilitet er
afhængig af den investment grade rating, som for eksempel hos kreditvurderingsbureauet Fitch modsvarer
med en karakter på BBB. Trods vigende investeringer
er gælden over et år vokset i forhold til EBITDA, og en
række af de nøgleforudsætninger, som Fitch i februar
lagde til grund for sin rating holder ikke længere: Volumenudviklingen i Vest- og Østeuropa er noget ringere end forudsat, rublen er svækket mere end ventet,
i Vesteuropa er marginerne tydeligt faldet, hvor de
skulle være steget, og de er faldet mere end ventet i
Østeuropa. Kun i Asien har Carlsberg gjort det bedre
end forudsat.
Indtrykket af et Carlsberg, der formåede at trodse
den massive modgang i Østeuropa med effektivisering og moderat salgsfremgang i Vesteuropa og med
satsning på Asien, er blevet rystet. Det holdt frem til
og med 1. kvartal – og indtil Cees ’t Hart tiltrådte. For
investorerne kan det være et opmuntrende tegn, at
den nye chef, tilsyneladende er klar til at erkende, at
koncernens strategiske stilling er mere problematisk,
end bestyrelse og topledelse hidtil har villet indrømme.
Cees ’t Hart har erklæret, at han nu har bestyrelsens fulde opbakning til en strategisk gennemgang,
hvor der ikke skal tages hensyn til ”hellige køer”.
Hele porteføljen af varemærker, segmenter og geografier skal gennemgås, og koncernens kernekompetencer skal vurderes i de kommende måneder.
Frasalg af aktiviteter, måske på mere perifere
markeder, hvor koncernen har en begrænset markedsandel, forekommer umiddelbart mere sandsynligt, end at Carlsberg skulle forsøge at rejse ny
kapital eller i sin nuværende strategiske krise reelt
skulle underkaste sig en stærkere fusionspartner.
Morten A. Sørensen
Side 9
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 10
Omvendt sminke i Mols-Liniens regnskab?
Børsnoterede Mols-Linien aflagde torsdag et regnskab for 1. halvår 2015, som enten præges af fejl og
mangler, eller af bevidst eller ubevidst vildledning
fra selskabets ledelse, hvor årets cash-flow fra driften
groft undervurderes. Økonomisk Ugebrev har nærlæst regnskabet, hvor der dog er en betydeligt bedre
gennemgang af forudsætningerne bag 2015-resultatet end tidligere. Men de nye detaljer afslører også en
nærmest chokerende inkonsistens mellem faktiske
resultater og forventninger.
Som et eksempel kan nævnes, at det oplyses (side
11), at der ”forventes en positiv pengestrøm for hele
2015 i intervallet 60-70 mio. kr. fra årets aktiviteter.”
Hvad der ligger bag formuleringen ”årets aktiviteter”
er uklar. Men hvis det opfattes som cash flow fra driften (før ændring i arbejdskapital) var den allerede i
første halvår 40 mio. kr. (ifølge regnskabets pengestrømsopgørelse på side 20). Da driftsplusset (EBITDA)
forventes at blive betydeligt større i 2. halvår end 1.
halvår, hænger tallene slet ikke sammen.
Ud fra de oplyste regnskabstal fra 1. halvår og forventninger til 2. halvår kan EBIT faktuelt opgøres til
110 mio. kr. for hele året. Med selskabets sædvanlige
afskrivninger på 25 mio. kr. pr. halvår (som fremgår
af regnskabet) svarer det til en EBITDA på 160 mio.
kr. i 2015. Altså den rene cash flow fra driften. Herfra
skal trækkes renteudgifter på ca. 26 mio. kr. pr. halvår.
Det giver, alt andet lige, et frit normaliseret cash flow
på ca. 110 mio. kr. – og altså langt mere end de oplyste 60-70 mio. kr. Forskellen kan umiddelbart kun
forklares af gennemførte og planlagte afdrag på lån
eller anlægsinvesteringer, som der dog ikke oplyses
særskilt om, samt engangsforhold.
Der er imidlertid tale om poster, der normalt ikke
indgår i en opgørelse af cash flow fra driften. Eksempelvis ekstraordinært afdrag på lån eller investeringer
kan man ikke som regnskabslæser gætte sig til. En aktionær eller investor vil derfor kunne opfatte denne
sløring som vildledende fra bestyrelsens side, da det
er en vigtig oplysning ved vurdering af aktiens værdiansættelse.
Mols-Linien oplyser i regnskabet dog flere forudsætninger bag forventningen til 2. halvår 2015 end
tidligere. Det sker blandt andet efter Økonomisk Ugebrev i den seneste udgave påpegede, at selskabet
ikke levede op til fondsbørsens formelle oplysnings-
forpligtelser vedrørende oplysninger om forudsætninger bag udmeldte forventninger. Vi anser det for
sandsynligt, at Fondsbørsens overvågningsenhed har
reageret over for selskabet på Økonomisk Ugebrevs
iagttagelse.
Vi bemærker, at der også oplyses bedre om forudsætninger bag 2016-meldingen: Det oplyses, at det
med afsæt i det forventede 2015 resultat er korrigeret
for den sikrede olieprisgevinst, som kan beregnes til
30 mio. kr. samt en trafikvækst på 5 %, svarende til
plus 34 mio. kr. i resultatet, baseret på den oplyste
følsomhed i regnskabet.
Alt andet lige svarer de to komponenter til plus 64
mio. kr., hvor ledelsens forventning efter skat kun er 32
mio. kr. højere i 2016 end i 2015. Forventet EBIT oplyses
for 2016 til 146 mio. kr. (svarende til et EBITDA på ca.
200 mio. kr.), og efter finansomkostninger på 60 mio.
kr. til et cash flow fra driften på 140 mio. kr. Ledelsen
oplyser dog, at den forventede ”pengestrøm” bliver
90-100 mio. kr.
En anden mærkværdighed i regnskabet er, at det
oplyses, at selskabet i 2. halvår 2015 forventer at øge
antallet af personbilsenheder med 6 %, til 670.000, i
forhold til 2. halvår 2014. Til gengæld ventes antallet af færgeafgange at blive øget med 15 % – nemlig
fra 3.782 mod 3.294 i 2. halvår 2014. Med andre ord
forventes antallet af færgeafgange øget mere end
dobbelt så meget som antallet af transporterede biler. I gennemsnit ses 177 antal biler pr. færgeafgang
i 2. halvår 2015 mod et gennemsnit på 192 biler pr.
afgang i 2. halvår 2014. Bliver det faktiske realiserede
tal blot 5 % højere, altså 186 biler pr. afgang, vil det
påvirke resultatet positivt med 18 mio. kr. jvf. selskabets følsomhedsanalyse.
Samlet set er regnskabet for 1. halvår 2015 langt
mere informativt end de tidligere redegørelser om
årsforventninger. Men for aktionærer og investorer,
der skal tage stilling til et købstilbud, er der fortsat
store uklarheder.
Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få en kommentar fra
Mols-Liniens bestyrelsesformand og adm. direktør via en
kontakt på de telefonnumre, som er oplyst i regnskabsmeddelelsen. Det er ikke lykkedes at opnå kontakt. Vi
bemærker, at Polaris også har meldt fra til et aftalt interview fredag med DR P1 Business, som kan høres her.
Morten W. Langer
Side 10
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 11
Polaris manipulerer småaktionærer i Mols-Linien
Kapitalfonden Polaris udsendte forleden et brev til
de private aktionærer i Mols-Linien, hvilket i sig selv
er bemærkelsesværdigt, da kapitalfonden derved har
fået særbehandling ved at få direkte kontakt med
selskabets aktionærer. Hvis brevet kommer direkte
fra Polaris har kapitalfonden fået adgang til selskabets aktiebog. Hvis brevet kommer fra Mols-Linien
er selskabets bestyrelse efter alt at dømme med til
at vildlede sine egne aktionærer.
Opgøret om Polaris begynder efterhånden at
udvikle sig til en meget udansk forestilling, hvor kapitalfonden synes at gå ud over stregen, hvilket er
overraskende, når man ser på den konkrete fonds
ejerkreds. I ejerkredsen er blandt andet Dansk Vækstkapital, som administreres af statsejede Vækstfonden,
PFA, PensionDanmark, Pensam og Sampension. Man
kan spørge, om de virkelig bakker op om Polaris fremgangsmåde i kapitalfondens iver for at skabe afkast?
Tvivlsomme påstande
Polaris fremfører påstande i brevet til Mols-Linies
småaktionærer, som man med rette kan sætte et stort
spørgsmålstegn ved: For det første skriver Polaris,
at ”Mols-Linien står foran store investeringer for at
styrke forretningen og fastholde arbejdspladserne på
færgerne.” Truslen om, at der kan forsvinde arbejdspladser uden investeringer, er beviseligt taget ud af
den blå luft. Økonomisk Ugebrev har tidligere citeret
Mols-Liniens bestyrelsesformand for, at der ikke var
planer eller overvejelser om nyinvesteringer. Kun fortsat betydelig trafikvækst kunne på sigt give grundlag
for et investeringsbehov.
For det andet skriver Polaris, at den ældre færge,
Max Mols, står foran en udskiftning. Her ses bort fra,
at den inden for de seneste år er totalrenoveret indenbords, og at motor og installationer er i fin stand.
For det tredje påpeges, at soliditeten kun er 4,3 %.
Men gælden er især leasinggæld, og det nævnes ikke,
at selskabet står overfor at hente knap 200 mio. kr. i
frit cash flow (EBITDA) fra driften næste år.
For det fjerde påpeges i brevet, at ”midlertidig
rygvind fra brændstofpriserne ikke er godt nok” når
det handler om en vurdering af den fremtidige lønsomhed. Her ses bort fra, at de seneste måneders
historiske nedtur i oliepriserne betyder, at forward
priserne på olie nu er lave 4-5 år ud i fremtiden. De
lave oliepriser er med stor sikkerhed ikke er en kortvarig parentes, men en strukturel prisændring.
For det femte fastholdes truslen om, at Polaris
under alle omstændigheder vil afnotere selskabet
fra børsen, blandt andet med henvisning til at selskabet er for lille. Med mindre Fondsbørsen vil grave
sig egen grav, når det handler om at notere små nye
selskaber, som typisk har en stor hovedaktionær, er
det utænkeligt, at NasdaqOMX vil acceptere dette.
En tvangsafnotering vil være at tromle de 15-20 % af
aktionærerne ned, som ønsker at fortsætte som aktionær i selskabet. Hvis Fondsbørsen accepterer dette,
vil der en gang for alle være lukket for nynotering af
SMV-virksomheder på det danske aktiemarked, da
dette trusselsbillede ikke vil blive glemt.
Opgøret om Mols-Linien får også stadig flere brikker, som må overraske eksterne iagttagere. Mols-Liniens bestyrelse og direktion har efter det oplyste nu
accepteret Polaris købstilbud på 40 kr., selvom aktien
handles på børsen for 40 kr. Hvorfor? Det virker ude
fra set meget mærkeligt, og man kan ikke undgå at
søge efter motiver.
Hvorfor gav Mols-Liniens bestyrelse eksklusivitet til
Polaris omkring en due diligence, for derved at afskære
sig fra at andre potentielle købere reelt kom på banen?
Det virker ikke kun uklogt. Det lugter også lidt af noget,
der kunne være ansvarspådragende adfærd, fordi det
kan stille de øvrige aktionærer ringere end ellers.
Hertil kommer, at bestyrelsen ikke synes at have
overholdt selskabets egne regler for god selskabsledelse, idet ledelsen om overtagelsesforsøg skriver
følgende om selskabets politik (i relation til anbefalingernes punkt 1.3): ”Ved et eventuelt overtagelsesforsøg
vil bestyrelsen afholde sig fra uden generalforsamlingens godkendelse at imødegå et sådant ved at træffe
dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne fra at
tage stilling til overtagelsesforsøget.”
Og hvorfor har det statsejede Finansiel Stabilitet
uigenkaldeligt accepteret Polaris´ seneste købstilbud
på 40 kr., hvis der muligvis kan sælges til en endnu
højere pris til andre aktører, eksempelvis rigmanden
Henrik Lind, som angiveligt samler aktier op til 44 kr.
stykket? Polaris’ forhøjede tilbudspris på 40 kr. løber
til den 24. august.
Morten W. Langer
Side 11
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 12
Langers Skarpe Aktietips
Bankøkonomer: Ha’ is i maven, nedturen skyldes
kortsigtede spekulanter. Nej, nej og atter nej. Danske
bankstrateger har de seneste dage enten udtalt sig
mod bedrevidende, eller også kender de ikke noget
til sammenhængen mellem aktivmarkeder og aktiemarkedet. Uden at skulle nævne navne skal det her
fastslås, at bankaktiestrateger altid siger, at en nedtur
på aktiemarkedet er meget midlertidig, og at man
ikke skal sælge sine aktier. Det får de penge for at sige.
Bankerne vil aldrig, gentager aldrig, sige at aktiemarkederne står foran en længere nedtur. Så skulle de
nemlig også anbefale, at danskerne sælger alle deres
aktier i investeringsforeningernes aktieafdelinger. Og
det ønsker bankerne naturligvis ikke, fordi de så ville
gå glip af milliarder i indtjening.
Bankøkonomer: Aktiemarkedet er præget af ferie,
hvilket giver tynd likviditet, og spekulanterne styrer
nedturen. Ja, det kunne godt være rigtigt, hvis alle
andre aktivmarkeder opførte sig helt normalt. Men
det er bare ikke tilfældet. Hvis man ikke kun kigger
på aktiemarkederne, er det ikke vanskeligt at få øje
på, at der er et eller andet helt galt. Oliepriserne er
ved at nå historiske lavpunkter, det samme er forskellige råvarepriser, obligationsrenterne dykker, og det
amerikanske halvlederindeks er for flere uger siden
skiftet til en langsigtet nedtrend. Og hvad er sandsynligheden for, at aktiemarkederne også denne gang
når nye højder: glem det.
Men hvad så? fortsætter nedturen: Hvis vi skal
tage de optimistiske briller på, så ser vi for os en positiv korrektion snart. Bevægelsen ned har været meget, meget kraftig – uhyggelig kraftig. Det afspejler
naturligvis, at investorerne nu skruer markant ned
for deres risikotagning. Vi antager, at mange professionelle investorer de seneste måneder allerede har
skruet markant ned for risikoen. Og de er næppe parate til at gå på indkøb lige foreløbig. Hvis man ser på
aktiemarkederne i det store perspektiv, er den seneste uges kursfald et blip, og det kan meget let ligge
kursfald på 30-40 % forude de kommende måneder.
Men igen - hvis vi tager optimistbrillerne på, så ser
vi mulighed for at markederne igen vil søge op mod
de psykologisk vigtige 200 dages glidende gennemsnit for amerikanske S&P 500 og tyske DAX. Men der
er langt op, og så heldige bliver vi nok ikke. Under
alle omstændigheder ser vi en positiv korrektion på
4-5 % som en oplagt mulighed for at sælge ud. Men
det samme vil alle andre gøre.
Hold øje med hvad de udenlandske finanshuse
gør: Uanset om vi vil erkende det eller ej, så har de
udenlandske finanshuse fingeren langt mere på pulsen end de danske banker. Vi har de seneste 3-4 uger
påpeget, at de udenlandske finanshuse var gigantiske nettosælgere i danske aktier. Det plejer at være et
forvarsel om en efterfølgende nedtur på aktiemarkederne. Det kom også til at holde stik denne gang. Vi
vil holde nøje øje med handelsmønsteret blandt de
udenlandske finanshuse. Er vi ud fra denne målestok
ved at nå bunden? Nej. De udenlandske finanshuse
nettosolgte danske aktier for 417 mio. kr. fredag, og
for 1,2 mia. kr. de seneste uge. Er nettosalget fra udlandet så ved at aftage? Nej, tværtimod.
Og hvad gør vi så i AktieUgebrevets porteføljer: Vi
har set advarselssignalerne et stykke tid, og har derfor
haft en forsigtig og defensiv investeringsstrategi et
stykke tid. Mens dansk C20 indeks i denne uge faldt
6 % tilbage, gik vores Pensionsportefølje 1 % frem i
samlet afkast. Stigningen skyldes vores afdækning af
investeringen i danske aktier, med blandt andet 40 %
i shortpositioner og 20 % af kapitalen i guldrelaterede
poster. Det er muligt at vi kortsigtet skruer lidt op for
risikotagningen. Men det er også klart, at den seneste
uges udvikling på aktiemarkedet indvarsler en helt ny
historie. Det er ikke længere tid til at holde hovedet
under armen, lukke øjnene og blot håbe på, at det
hele kører op igen til nye højder. Læs også aktiestrategianalysen i denne udgave.
Vi har nogle få gode bud på gode køb: Da udbudefterspørgselsforhold tæller ganske meget i det aktuelle marked, har vi kigget lidt på de udenlandske
finanshuses nettokøb. Man kan spørge: har de overhovedet købt op i danske aktier, mens de har været
ganske betydelige nettosælgere? Svaret er ja: blandt
andet har de været aktive nettokøbere i Lundbeck,
A.P. Møller-Mærsk, Jyske Bank og DS Norden. Tre af
disse aktier ligger i AktieUgebrevets Basisportefølje,
som gik frem med 2,5 % i den forløbne uge.
Morten W. Langer
Side 12
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 13
Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang
er at give læserne et overblik over den aktuelle status
hos de vigtige C20-aktier.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom
på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer
med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående
selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.
Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier
må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
Danske Bank - Hold
Aktuel kurs: 204,20
Danske Bank annullerede en hel måneds kursstigning
på kun tre dage, og det indikerer en vigende styrke i
aktien. Et markant fald ned under 50 dages glidende
gennemsnit i 206 vil være et salgssignal.
A. P. Møller - Mærsk A - Hold
Aktuel kurs: 11.430,00
A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
FLSmidth & Co - Sælg
Aktuel kurs: 276,70
FLSmidth er en aktie på vej nedad med lavere kurstoppe og -bunde. Næste stigning bør betragtes som
en salgsmulighed.
A. P. Møller - Mærsk B - Hold
Aktuel kurs: 11.750,00
APM tester nu 50 dages glidende gennemsnit i 12.036,
og indtil den test er afsluttet bør aktien holdes.
Genmab - Sælg
Aktuel kurs: 575,00
Genmab har været en stabil succes gennem mange
måneder, men aktiens aktuelle styrke er på det laveste niveau siden marts, og kombineret med et svagt
marked er det tid til at hjemtage gevinsten.
Carlsberg B - Sælg
Aktuel kurs: 515,00
Carlsberg faldt onsdag 9 % under den højeste omsætning siden 16. december 2014. Det udtrykker klart
investorernes negative syn på aktien p.t., og en stigning bør betragtes som en salgsmulighed.
Chr. Hansen - Sælg
Aktuel kurs: 332,90
Styrken i Chr. Hansen faldt i denne uge til det laveste
niveau siden oktober 2014, som et signal fra markedet
om at meget højt prissatte aktier ikke er attraktive for
tiden. Overvej at hjemtage gevinsten i Chr. Hansen.
Coloplast - Hold
Aktuel kurs: 447,50
Coloplast ramte fredag bunden i intervallet 450-495,
og aktien bør foreløbig holdes.
DSV - Hold
Aktuel kurs: 238,60
DSV har dannet en lille dobbelt-top i 257, og det efterfølgende kursfald var derfor ikke overraskende. Men
kursen er nu faldet tilbage til den seneste top i 239,
og et fald under 230 vil være et salgssignal.
GN Store Nord - Sælg
Aktuel kurs: 121,10
GN Store Nord forsøgte at standse faldet og etablere
sig omkring støttelinjen ved 125. Det lykkedes ikke,
og dermed har GN Store Nord mistet sit sidste væsentlige sikkerhedsnet.
ISS - Hold
Aktuel kurs: 213,10
ISS er nu faldet ned under støttelinjen ved 218, og et
kursen er den laveste siden marts. Det ændrer Holdanbefalingen til Sælg.
Jyske Bank - Køb
Aktuel kurs: 369,00
Jyske Bank er p.t. den stærkeste af topbankerne, og
Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og
giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt
investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.
Side 13
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 14
den seneste kurstop blev sat under en omsætning,
som var næsten tre gange højere end de følgende
dages fald. Det fortæller om en aktie, hvor der stadig
findes et betydeligt kurspotentiale.
Nordea - Sælg
Aktuel kurs: 77,10
Nordea har nu forladt den sidelæns bevægelse omkring 86, og det seneste fald har annulleret næsten
hele årets kursstigning.
Novo Nordisk B - Hold
Aktuel kurs: 368,80
Novo Nordisk ligger i det vandrette kursinterval 365395, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.
Novozymes B - Sælg
Aktuel kurs: 280,10
Novozymes’ frie fald fra toppen i 363 afslører sårbarheden i en meget højt vurderet aktie, når forudsætningerne for den høje værdiansættelse ikke længere
opfyldes. Novozymes har en støtte ved 275, og med
en RSI14-værdi helt nede på 21,2 bør der komme en
modsatrettet reaktion på det kraftige fald (en såkaldt
korrektion). Den kan benyttes til et salg.
Pandora - Hold
Aktuel kurs: 745,00
Pandoras kursfald er sket under en lav omsætning,
og kursen holder sig på den rigtige side af 50 dages
glidende gennemsnit i 757. Indtil videre vil vi derfor
betragte kursfaldet som en naturlig korrektion.
TDC - Hold
Aktuel kurs: 42,24
TDC’s forventede korrektion opad efter det kraftige
fald i forbindelse med halvårsregnskabet blev udsat
af et meget negativt marked, som trak TDC yderligere
ned. Nu rammer TDC imidlertid en støttelinje ved 42,
som vi tror holder. Vi forventer at kursfaldet på 19 %
fra 52,4 til 42,2 vil blive efterfulgt af en stigning, som
den risikovillige investor kan spekulere i.
Tryg - Hold
Aktuel kurs: 129,40
Tryg har dannet en SHS-formation (Skulder-HovedSkulder) med toppe i 142-145-141 og to bunde. I følge
teorien skal det sende kursen ned til 130, og det mål
er nu nået. Fortsætter kursen ned under 125 vil det
være et salgssignal.
Vestas Wind Systems - Sælg
Aktuel kurs: 339,30
Vestas’ fald ned under 50 dages glidende gennemsnit
i 360 var så markant, at det giver aktien en salgsanbefaling. I samme retning trækker det, at kursfaldet
skete under en omsætning, som tre dage i træk var
så høj, at vi skal to måneder tilbage for at finde noget tilsvarende .
William Demant Holding - Hold
Aktuel kurs: 542,50
WDH’s stigning efter halvårsregnskabet berettiger
egentlig til en købsanbefaling. Men eftersom kursen
ramte en modstand ved 575 venter den forsigtige
investor på en stigning forbi denne grænse, før han
lægger WDH i porteføljen.
Bruno Japp
Ugens stigninger og fald
1. William Demant Holding
2. Jyske Bank
3. GN Store Nord
4. Tryg A/S
5. Coloplast B
6. Danske Bank
7. Novo Nordisk B
8. TDC
9. DSV
10. Nordea Bank
11. A. P. Møller - Mærsk B
12. ISS
13. FLSmidth & Co.
14. A. P. Møller - Mærsk A
15. Pandora
16. Chr. Hansen Holding
17. Novozymes B
18. Genmab
19. Vestas Wind Systems
20. Carlsberg B
%
2,9
1,2
-3,0
-3,6
-4,3
-4,8
-4,9
-5,3
-5,7
-6,5
-6,9
-6,9
-7,0
-7,1
-7,1
-7,9
-8,1
-10,0
-10,4
-11,7
Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et
tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og
det er den, vi anvender.
Side 14
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 15
Tre succeshistorier i Basisporteføljen
Basisporteføljen
Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
130715
Lundbeck
2.426
197,60
151,20
0
112.373
30,6%
180515
SimCorp
1.435
315,50
245,00
0
100.983
28,7%
290515
Zealand Pharma
3.342
131,50
108,50
0
76.682
21,1%
030715
Jeudan
517
793,00
709,00
0
43.249
11,8%
200515
Jyske Bank
1.055
369,00
333,20
0
37.597
10,7%
240615
BankNordik P/F
2.897
130,00
126,50
0
9.967
2,7%
100815
William Demant Holding
625
542,50
543,00
0
-472
-0,1%
040815
Ambu International B
1.824
184,00
189,00
0
-9.280
-2,7%
130715
Topdanmark
1.908
185,10
191,40
0
-12.188
-3,3%
140815
A. P. Møller - Mærsk B
27
11.750,00
12.660,00
0
-24.726
-7,2%
H+H International
8.215
54,00
40,40
0
111.545
33,6%
16,7%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
170615
170615
Harboes Bryggeri B
3.350
101,00
86,50
0
48.425
040815
IC Group
1.871
181,50
182,00
0
-1.096
-0,3%
100815
TDC
7.259
45,77
51,90
7.259
-37.404
-9,9%
140815
ISS
1.578
228,00
232,70
0
-7.586
-2,1%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 10. august 2003
+ realiseret gevinst
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
500.000
3.080.196
334.184
3.914.380
Den forløbne uge har været dårlig for aktiemarkedet
i almindelighed, men faktisk rigtig god for Basisporteføljen. Basisporteføljen øgede afkastet i 2015 med
2,5 procentpoint samtidig med at Copenhagen Benchmark faldt med 7,2 procentpoint.
Det skyldes primært, at nogle af de valgte aktier
har demonstreret stor styrke på tværs af den generelle
markedssteming. Mest bemærkelsesværdig var Lundbecks stigning på 19 % som følge af et halvårsregnskab,
hvori man forudså et underskud i 2015 på 7 mia. kr.
Denne sammenhæng giver umiddelbart ikke nogen mening, men den demonstrerer meget tydeligt
hvor stor vægt aktiemarkedet lægger på et selskabs
fremtidige indtjening. Det meget store forventede
underskud var konsekvensen af en langsigtet planlægning, som får nogle økonomiske konsekvenser på
kort sigt, og det accepterede investorerne.
Siden start
2015
Porteføljen
682,9%
25,4%
Cph Benchmark
457,5%
21,8%
C20-indeks
321,8%
26,1%
Et næsten tilsvarende kurshop foretog SimCorp, som
på ugens første tre dage steg 14 %. I modsætning til
Lundbecks halvårsregnskab meldte SimCorp om en
stigende indtjening, og man opjusterede forventningerne til væksten i både omsætning og bundlinjeresultatet.
Som en tredje god oplevelse i Basisporteføljen
kan nævnes Jyske Bank, som steg 5,3 % indtil kursen
toppede onsdag. Jyske Bank skiller sig p.t. ud fra de
fleste andre bankaktier ved at stige, mens både Danske Bank og i særdeleshed Nordea presses hårdt.
En væsentlig årsag hertil er at Jyske Banks kurs
i lang tid bevægede sig sidelæns, mens de øvrige
bankaktier steg. Der er altså oparbejdet et kursefterslæb, som nu er ved at blive udlignet. På den
baggrund ser vi stadig Jyske Bank som den bedste
bankaktie i øjeblikket.
Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen?
Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont
på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets
gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 15
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 16
Gevinst på Pensionsporteføljens defensive strategi
Pensionsporteføljen
Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
301213
Novo Nordisk B
305
368,80
199,10
2.898
54.597
89,9%
270715
Bear DAX 2ND1
6.350
26,10
22,14
0
25.061
17,8%
070515
Genmab
152
575,00
509,00
0
9.975
12,9%
070515
Pandora
117
745,00
664,00
0
9.420
12,1%
270715
Bull Guld x2
11.530
12,96
12,20
0
8.681
6,2%
130815
Bear SP500 2ND1
5.896
25,60
24,10
0
8.761
6,2%
200815
Bavarian Nordic
247
258,00
287,00
0
-7.214
-10,2%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
243
309,90
289,30
0
4.953
7,0%
-4,6%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
080715
FLSmidth
080715
D/S Norden
430
164,30
172,10
0
-3.407
080715
Danske Bank
363
191,00
203,80
0
-4.699
-6,4%
080715
Bull DAX 2
5.765
23,80
25,74
0
-11.265
-7,6%
130815
Carlsberg
124
585,00
602,00
0
-2.161
-2,9%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 22. oktober 2012
500.000
Siden start
2015
+ realiseret gevinst
208.431
Porteføljen
63,5%
12,7%
+ urealiseret gevinst
109.281
Cph Benchmark
98,0%
21,8%
= kapital d.d.
817.712
C20-indeks
86,0%
26,1%
For AktieUgebrevets faste læsere er det ikke en hemmelighed, at Pensionsporteføljen gennem en periode
har kørt med en meget forsigtig investeringsstrategi.
Vi har haft afdækket en del af aktieporteføljen med
shortpositioner, og baggrunden er, at vi har set en
stribe ubalancer opbygges i den globale økonomi.
De seneste uger har denne strategi for alvor givet
gevinst. Og vi føler os stadig overbeviste om, at vi til
nytår vil have slået de fleste investeringsforeninger
med danske aktier, fordi de tager hele turen med ned.
Vi finder det beskæmmende at bankstrateger igen
siger, at man bare skal have is i maven. Lige netop
det de private investorer gerne vil høre, men som er
et ekko fra de seneste 2-3 gange hvor man på ingen
måde skulle have is i maven, men blot tage konsekvensen af markedsudviklingen og reducere sin risiko
markant.
Selvom vi kortsigtet forventer en positiv korrektion,
vil vi ikke hovedkulds omlægge strategien. Hvis der
over 2-4 dage kommer et meget voldsomt kursfald
(hvilket er sandsynligt), vil vi med shortpositionerne
måske stille os på sidelinjen. De 40 % i danske aktier
har vi tænkt os at beholde, men så vidt muligt afdække. Guldpriserne er på vej i en langsigtet optrend,
så det bliver en lang investering.
Den seneste uges afkast i porteføljen på 1 % i forhold til C20 indeks’ minus 6,4 % er vi godt tilfredse
med. Vi ser en langsigtet vending nu efter 3-4 års konstant optur. Alle advarselslamper blinker, trods bankstrategernes melding om ”is i maven”. Det bliver de
betalt for at sige. Modsat skulle de sige til kunderne,
at de skulle sælge alle deres investeringsbeviser i aktier. Det kommer aldrig til at ske.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 16
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 17
Udsigt til korrektion på yderligere 3-5 %
Kursfaldet på sammenlagt 6,5 % i Copenhagen Benchmark (CB) onsdag til fredag rejser spørgsmålet om vi
nu er startet på den nedtur, som mange har ventet på?
Eftersom aktiemarkedet traditionelt bevæger sig
i bølger, er det oplagt at en stigning på over 30 % i
løbet af kun et halvt år ikke er den nye normaltilstand
på aktiemarkedet. Det var en ekstrem undtagelse,
som på et eller andet tidspunkt måtte blive afløst af
et fald i en eller anden størrelsesorden.
Men på trods af de markante kursfald er der stadig
en mulighed for at nedturen også denne gang bliver
afværget. Eller rettere sagt: Udskudt.
Som det ses af nederste figur i venstre spalte ligger
CB stadig over det langsigtede 200 dages glidende
gennemsnit i 1.078, og det indbærer at der er plads
til en korrektion på yderligere helt op til 5 % uden at
det ændrer på det overordnede billede af et marked
i langsigtet stigning.
Hvis vi flytter blikket til øverste figur i højre spalte, så
ser vi at CB ganske vist er faldet ned under støttelinjen
ved 1.193, men ikke under det niveau, som vi oplevede
ved kursfald i både maj, juni og juli.
Det indebærer dog ikke, at man som investor kan
tage det roligt. Nederste figur i højre spalte viser os
nemlig at styrken i markedet (illustreret ved RSI14grafen) nu er faldet til det laveste niveau i år. Og RSI14værdien er samtidig faldet ned under den grænse ved
40, som vi fortalte om i sidste uge. Den grænse, som
markerer forskellen på et marked i up- eller nedtrend.
Når signalerne fra markedet ses som en helhed, så
er budskabet, at vi er startet på en korrektion, som
kan sende kurserne ned med yderligere 3-5 %. Først
derefter vil markedet vise os, om de aktuelle kursfald
er starten på den længe ventede nedtur. Eller om der
er kræfter til endnu et comeback.
Bruno Japp
Copenhagen Benchmark, MA(20)
1240
1200
1150
1100
1050
1000
950
1220
1200
1180
1160
900
850
1140
05-2015
06-2015
07-2015
08-2015
10-2014 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
BCVIEW
BCVIEW
1200
1100
1000
900
800
700
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100
80
60
40
600
20
500
0
2011
2012
2013
BCVIEW
2014
2015
10-2014
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
BCVIEW
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic
(”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan
afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger.
Side 17
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 18
De finansielle markeder har den seneste uge været
præget af et glidende krak, som dog endnu kun i begrænset omfang har sat sig i danske aktier.
Som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk
Ugebrev holdes flere af de store danske aktier oppe
af massive tilbagekøb fra selskaberne selv. Underliggende er en lang stribe udenlandske aktiemarkeder
nu i en klar langsigtet nedtrend for første gang i tre
år, og de fleste andre finansielle aktivmarkeder har
den seneste måneder bevæget sig mod historiske
lavpunkter.
Internationale kommentatorer stiller nu det relevante og stadig mere presserende spørgsmål, som
stort set bliver ignoreret af de danske bankanalytikere:
Er det udtryk for en sund udvikling i den globale økonomi, at oliepriser, metalråvarer, obligationsrenter,
informationsforventninger og flere andre aktivmarkeder nu befinder sig i et klart glidende krak? Svaret
hos flere af dem er et rungende nej: Det er ikke et
sundhedstegn.
Forvarsel om nedsmeltning
Men det kan til gengæld meget vel være forvarsel
om, at den globale økonomi og især de finansielle
markeder står foran en nedsmeltning, som startes af
en selvforstærkende psykologisk markedsreaktion,
der bevæger sig fra nervøsitet, over angst til panik,
accelereret af tvangsudsalg og værdidestruktion.
En første vigtig drivkraft bag de vigende aktivmarkeder er uden tvivl opbremsningen i kinesisk økonomi, som antageligt er langt værre end de officielle
data viser. De seneste PMI-data for den kinesiske erhvervstillid viste, at den accelererende opbremsning
ikke længere kan skjules.
Fantoms Consultings anerkendte Momentum Indikator for kinesisk økonomi (baseret på bl.a. udviklingen i godstransportmængder og elforbrug) viser
den reelle BNP-vækst nu er under 3 %. Efter de kinesiske aktier i den forgangne uge har genstartet de
seneste måneders nedtur, efter en to ugers pause,
er en stribe aktiemarkeder begyndt at falde kraftigt
tilbage, herunder det tyske.
Nervøsiteten på de finansielle markeder er blevet
markant forøget efter de kinesiske myndigheders
melding om en løbende devaluering af den kinesiske yuan, som vil forrykke den internationale konkur-
renceevne. Analyser viser, at den globale vækst især
vil blive påvirket negativt af lavere BNP-vækst i Kina.
Deutsche Bank i et notat estimeret effekterne på
tysk og europæisk økonomi. Credit Suisse ser mere
optimistisk på tingene, og storbanken skønner, at de
seneste kursfald kan være en god købsmulighed.
Natixis ser i en analyse betydelige globale effekter af en fortsat kinesisk devaluering: “Expectations of this depreciation could, in the short term,
lead to even larger capital outflows from China and
a significant trade-weighted depreciation of the RMB
as a trend; – The ”currency war” declared by China is
likely to entail, in reaction, more expansionary monetary policies in countries competing with China (Japan, South Korea, emerging countries, etc.), causing
a depreciation of those countries’ currencies against
the dollar and the euro; the depreciation of the RMB
will also make the US Federal Reserve more cautious;
– Due to the improvement in China’s cost competitiveness, a decline in share prices can be expected in
countries competing with Chinese industry (Japan,
South Korea, Germany, etc.).”
Gældsboble i det kinesiske banksystem
Gældsboblen i det kinesiske banksystem betyder, at
myndighederne ikke denne gang kan lette på kreditvilkår for at stimulere økonomien, og det levner
stort set kun devalueringer, som får udenlandske investorer til at trække kapital ud.
Netop opbremsningen i Kinas økonomi har dog en
stribe andre negative følgeeffekter, blandt andet på
efterspørgsel efter olie, metalråvarer og shippingtransport, hvorved der nu sker en markant værdidestruktion
i en lang række brancher. Olie- og råvareprisfald har
også fået deflationsspøgelset til at kigge frem igen.
Eksempelvis er den europæiske inflationsswap de
seneste måneder faldet ganske voldsomt, så effekten
af den europæiske centralbanks planøkonomiske obligationsopkøb stort set er forduftet.
Mens tyske aktier, som nævnt, er blevet hårdt
ramt, har amerikanske aktier været utroligt robuste,
i hvert fald på overfladen. Markedet har været i stor
vildrede om, hvornår den amerikanske centralbank
starter med den nye rentecyklus med forhøjelser.
Ifølge analysefirmaet CMR Group FED Watch er den
implicitte sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25
Fortsættes næste side...
Side 18
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 19
...fortsat fra forrige side
basispunkter på FED´s møde den 17. september nu
kun 32 % mod tidligere op mod 50 %.
Sandsynligheden for en renteforhøjelse på september mødet kalkuleres ikke længere. Ikke desto
mindre virker det seneste referat fra den pengepolitiske komités seneste møde tvetydigt. Her hedder
det blandt andet, at medlemmerne ser grundlag for
at øge renten, men på den anden side bemærkes det
også, at: ”The risks to the forecast for real GDP and
inflation were seen as tilted to the downside.”
Udskydelse af renteforhøjelse
Markedet tolkede det som et klart signal om, at der
ikke kommer en forhøjelse til september. Udskydelsen af første renteforhøjelse har fået det amerikanske aktiemarked til at køre mod strømmen, hvorved
det har været markant mere robust end det tyske
aktiemarked.
Der har dog i et stykke tid været underliggende
svagheder på det amerikanske aktiemarked. Blandt
andet det meget konjunkturfølsomme halvleder indeks (sox.x) har i et stykke tid bevæget sig nedad
bakke. Historisk har dette delindeks ofte været retningsgivende og styrende for resten af aktiemarkedet, og det er ved at være en slags ledende indikator
for aktierne.
Fredag morgen kom så det foreløbige Flash PMI
for kinesisk erhvervstillid, som også for august viste
tilbagegang. Lokale medier vurderer nu, at de fortsatte fald på det kinesiske aktiemarked er dommedag
for de kinesiske myndigheder. Den seneste måneds
planøkonomisk tiltag, med hårdhændende forsøg
på at bremse nedturen på aktiemarkedet, giver nu
bagslag.
Mistillid til aktiemarkedet i Kina
Læren synes at være, at (åbenlyse) myndighedsforsøg
på at styre aktiemarkedet medfører udbredt mistillid
til aktiemarkedet, idet kursdannelsen bør være styret
af markedskræfterne. Forbud mod at sælge aktier og
tvungen børspause for op mod halvdelen af de kinesiske aktier ses ikke som en farbar vej frem. Dette
kombineret med frygten for yderligere devalueringer,
får investorerne til at trække kapital ud af Kina.
At der underliggende er markant stigende tro på
en længerevarende økonomisk nedtur, afspejles også
i de lange obligationsrenter, som igen er stærkt på
retur. Eksempelvis den danske 10 årige statsrente
er den seneste måned dykket fra 1,2 % til 0,8 %, med
retning nedad.
Da de finansielle markeder normalt er 3-6 måneder foran den makroøkonomiske virkelighed, vi kan
se, er der ud fra de finansielle indikatorer udsigt til en
ny global recession, eller noget der minder om det.
Historien har vist, at alene værdidestruktion på de
finansielle markeder kan forstærke en sådan økonomisk opbremsning, og i den forgangne uge har der
været de første signaler på oplægget til et aktiekrak
i flere år.
Velkendt investorcyklus
Investorpsykologien under optakten til en sådan nedtur er velkendt, og spørgsmålet er nu kun, hvor langt
vi er nået i den velkendte investorcyklus.
Som det fremgår af denne grafik bevæger investorpsykologi sig ved accelererende faldende
aktiemarkeder typisk over en periode fra angst til
benægtelse, før stemningen bliver præget af frygt.
Med det meget robuste danske aktiemarked er det
sandsynligt, at de fleste private investorer fortsat er
i en meget tidlig stemningsfase. Mens en stor del af
de professionelle investorer antageligt i en periode
har reduceret deres finansielle risici.
I Pensionsporteføljen har vi den seneste måned
været 40-60 % investeret i shortpositioner og guldrelaterede papirer, hvilket har betydet plusafkast de
seneste uger.
Morten W. Langer
Side 19
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 20
Igen tøvende fremgang i dansk økonomi
De seneste måneder har Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk økonomi vist en sivende
tendens. I den seneste opdatering for to uger siden
var den samlede score minus 0,2 – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. I denne opdatering øges den samlede score til 0,2, efter fremgang
i flere parametre, især baseret på privatforbrug.
Både data fra Nets for Dankortomsætningen og
Danmarks Statistik indikerer, at danskerne igen har åbnet lidt for pengepungen, efter i det seneste forår og
forsommeren at have holdt meget på pengene. Situationen vurderet ud fra DS detailhandelsomsætning
er nu, at privatforbruget efter et solidt comeback nu
har nået samme niveau som i starten af året. Tallene
for Dankortomsætningen har vist nøjagtig samme
udvikling, men med et solidt tip opad i juli.
Start på ny fremgangsperiode?
Spørgsmålet er så, om der er tale om starten på en
ny fremgangsperiode med stigning i privatforbruget.
Hvis man ser på de seneste data fra DS Forbrugerforventninger er der intet der tyder på det.
For det første har danskerne nu en mere afmålt
holdning til udsigterne i dansk økonomi. Men endnu
vigtigere er, at delspørgsmålene om danskernes lyst til
at købe forbrugsgoder nu ser ud til at falde. På spørgsmålet ”hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet
med de sidste 12 måneder?” er de positive tilkendegivelse i juli faldet til det laveste niveau i flere år.
Den vigende optimisme kan hænge sammen med
uroen omkring Grækenland, der viser at Europa fortsat har store statsgældsproblemer i visse lande. Tendensen til en flad beskæftigelsesudvikling, som er
bekræftet af de seneste måneders AKU-målinger fra
Danmarks Statistik, stigende obligationsrenter og seneste markante fald på aktiemarkedet kan være med
til at skære yderligere i optimismen.
På den anden side viser de seneste data for udviklingen i huspriserne fra Home husprisindeks, at huspriserne fortsat stiger trods lidt højere finansieringsrenter
på realkreditlån. Lidt mere usikkert er det med udviklingen i industriens produktion, hvor seneste data
for juni viser højere industriproduktion end i maj, men
stadig markant lavere end i marts og april. Ligesom for
privatforbruget kan man her spørge, om der er tale om
en ny tendens eller en kortvarig parentes.
Usikker udvikling i dansk økonomi
På den lidt længere bane vil det være en vigtig drivkraft, at tempoet i tysk økonomi og erhvervsliv accelererer. De seneste Flash PMI data fra Markit fra
fredag viser, at tysk erhvervstillid vinder momentum.
På den anden side er der risiko for, at opbremsningen
i kinesisk økonomi, samt den velkendte devaluering,
vil koste vækst i Europa de kommende måneder.
Dermed er også den økonomiske udvikling i dansk
økonomi usikker.
Morten W. Langer
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige
Data for
Score Ændring
Link
OECDs Ledende Indikator for Danmark
100,4
100,3
jun
1
1
oecd.org
Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13
2
-2
jul
0
2
nets.eu
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-14
jul
-2
0
statistikbanken.dk
DS Konjunkturbarometer Industri
-11
-8
jul
-1
0
statistikbanken.dk
Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret
4
4
maj
1
0
dst.dk
DK Konjunkturbarometer Service
6
7
jul
1
0
statistikbanken.dk
Annonceoms., alle medier ændring %
0
-5
1. kvartal
0
0
kreativitetogkommunikation.dk
Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr)
6,6
5,1
jul
2
0
home.dk
Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm)
1,20
1,15
1. kvartal
-2
-1
de.dk
Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.)
345
346
jun
0
0
nationalbanken.dk
Samlet konjunkturbarometer
0,0
0,2
Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point
Kilde: AktieUgebrevet Research
Forklaring
OECD leading indicator
PBS Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS Arbejdskraftsundersøgelse
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerboligpriser fra HOME/DS
Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
Side 20
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 21
Den politiske beslutningsproces afsporet
Boganmeldelse. ”DSB af sporet” hedder en bog af
fremtidsforskeren Uffe Paludan. Som navnet antyder
handler den om DSB og de mange skandaler, der har
kendetegnet DSB gennem de seneste 30 år. Bogen gennemgår en række forhold med DSB som centrum, men
kommer i lige så høj grad til at handle om den politiske
beslutningsproces. Om hvordan milliarder af kroner
spildes på en usammenhængende trafikpolitik, hovedsaglig drevet af snævre politiske holdninger og manglende sammenhæng mellem investering og forbedringer
for borgerne, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i
denne anmeldelse.
Bogen er bygget op i tre afsnit:
• Del 1, som beskriver udviklingen i DSB fra etat med
en generaldirektør i spidsen til en offentlig virksomhed med en bestyrelse og en administrerende
direktør. Men hvor tænkemåden i DSB grundlæggende ikke ændrer sig. Man tænker stadig i jernbane og ikke i trafik. I overført betydning lever
damplokomotivet stadig.
• Del 2, som søger at afdække kulturen i DSB og hvad
det har betydet for DSB’s tænkemåde og dermed
ageren i forhold til omverden. Det klare eksempel
er naturligvis Waterfront-skandalen, hvor man dels
søgte at sætte en kritisk journalist ud af spillet gennem aftaler med hans arbejdsgiver. Men i lige så
høj grad at samme reklamebureau blev sat til at
lave psykologiske profiler på markante trafikordfører, så man kunne tage stilling til, hvordan de
bedst kunne påvirkes.
• Del 3 tager udgangspunkt i den fokusforskydning
som kulturen i DSB har ført med sig. Pengene kommer jo kun i begrænset omfang fra passagerene,
og hovedsagelig fra politikkerne på Christiansborg.
Det er dem, der skal bearbejdes og pleases. DSB
tænker i fjerntrafik og jernbane og dermed egne
snævre interesser og ikke i passagertilfredshed.
Den annoncerede togfond (som skal finansieres af de
olieindtægter, der nok ikke kommer) og timedriften
til Odense, Aarhus og Aalborg udstilles ved at oplyse,
at der daglig transporteres 500.000 med offentlige
transportmidler og heraf kun 20.000 på de lange
strækninger til Jylland. Togfonden skal således med
sine mange milliarder give et kvarters kortere rejsetid
for 4 % af de rejsende. Mens pendlerne lades i stikken.
Og milliarderne er i første omgang kun til skinner og
elektrificering – de nødvendige tog kommer oveni.
Eksemplerne kommer som perler på en snor. IC4
togene, hvor man giver ordren til en fabrik, som aldrig før har bygget dieseltog. Rejsekortet, hvor man
ønsker et landsdækkende kort i stedet for at vælge
et regionalt system, som ville have gavnet pendlerne.
Øresundstoget, som fra starten var en underskudsforretning. Manglende sammenhæng i trafikken i
Hovedstadsområdet med den nye Nørreport Station
som et skræmmende eksempel på, hvorledes tog og
bustrafik adskilles. Der er mere.
Skræmmende er det at læse om det, som Uffe Paludan kalder Hybridfinansiering. Det betyder, at det
ikke er de, der er brugere eller DSB, som kommer til at
finansiere de mange milliarder. Ofte er det det store
fjendebillede: ”Bilisterne” der må holde for. Bl.a. ved
finansiering af Storebæltsbroen og Øresundsbroen,
men sågar er de også med til at betale for den nye
jernbane København – Ringsted med penge fra Storebæltsbroen og kommer også til at finansiere Femern
forbindelsen.
Bogen er også skræmmende, fordi Uffe Paludan
beskriver et politisk beslutningssystem, hvor politiske motiver medfører fremstillinger og beslutningsgrundlag, som er ufuldstændige og reelt uegnede til
formålet. Forrentning udelades generelt, men også
fremtidige vedligeholdelse af de store investeringer
mangler. Forudsætningerne er ikke sjældent mere
håb end realitet.
På den anden side er det alene forfatterens synspunkter, vi får. Bogen rummer ikke synspunkter eller
argumenter fra DSB eller de relevante politikere. Dermed bliver det et udsagn og en holdning, og derfor
måske ikke hele sandheden.
Men det er en nødvendig bog i en debat om vort
politiske beslutningssystem. Den er detaljeret og
giver med sine mange eksempler et indblik, som
pressen ikke giver. Trafikpolitik sælger ikke aviser.
En svaghed er, at det er de samme historier, som
gentages og refereres til i alle tre afsnit. Forfatteren
skriver selv i forordet, at man kan springe del 1 over.
Det gjorde jeg ikke og det fortrød jeg. For det hele
kommer en gang til. Så værdien ligger i udsagnet og
afdækningen, ikke i manuskriptets kvalitet.
Side 21
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 22
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG
1 UGE
NETTOKØB
H. Lundbeck A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Jyske Bank A/S
D/S Norden
G4S plc
Danske Bank A/S
DSV A/S
Chr. Hansen Holding A/S
Novozymes B A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
Topdanmark A/S
NKT Holding A/S
Royal UNIBREW A/S
ISS A/S
115.556.653
91.069.270
84.729.696
62.015.815
55.821.381
53.197.828
52.349.642
37.041.289
29.976.940
21.516.430
13.959.231
13.017.771
5.786.579
5.557.152
NETTOSALG
Vestas Wind Systems A/S
Carlsberg B A/S
Novo Nordisk B A/S
Pandora A/S
Sydbank A/S
William Demant Holding A/S
GN Store Nord A/S
FLSmidth & Co. A/S
Genmab A/S
Nordea Bank AB
TORM A/S A
Coloplast B A/S
Tryg A/S
TDC A/S
Rockwool International B A/S
-652.103.625
-349.453.503
-300.853.656
-235.616.739
-134.311.085
-119.741.960
-109.299.249
-69.525.288
-57.870.710
-41.837.493
-39.085.747
-29.237.166
-25.926.761
-19.806.891
-13.832.457
NETTOSALG
Novo Nordisk B A/S
Vestas Wind Systems A/S
Pandora A/S
Novozymes B A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
TORM A/S A
Carlsberg B A/S
Sydbank A/S
GN Store Nord A/S
Genmab A/S
FLSmidth & Co. A/S
Coloplast B A/S
TDC A/S
William Demant Holding A/S
Tryg A/S
-2.081.425.776
-1.330.641.987
-864.228.397
-511.800.424
-473.558.065
-391.401.065
-322.269.796
-216.585.631
-203.311.404
-200.625.207
-181.627.442
-180.382.294
-178.697.028
-147.796.537
-88.802.328
1 MÅNED
NETTOKØB
Chr. Hansen Holding A/S
H. Lundbeck A/S
D/S Norden
DSV A/S
G4S plc
Royal UNIBREW A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Jyske Bank A/S
ISS A/S
Topdanmark A/S
Danske Bank A/S
266.505.367
110.379.176
99.836.411
88.061.941
85.755.439
84.620.675
83.296.775
83.258.956
26.442.253
8.486.449
5.281.735
Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg?
De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store
selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller
nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode.
Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under
den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte
mæglere.
Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange
så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler.
Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og
hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge)
og på lidt længere sigt (1 måned).
Side 22
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 23
10 største shortpositioner
Største shortpositioner
Ændring i shortpositioner seneste to uger
Selskab
% af aktiekapital
Selskab
Ændring (procentpoint)
FLSmidth
9,81
1,14
Bang & Olufsen
2,92
Ambu
0,83
Bavarian Nordic
2,70
DS Norden
0,65
GN Store Nord
2,35
FLSmidth
0,54
1,14
GN Store Nord
0,27
Vestas Wind Systems
1,08
Matas
0,10
Ambu
0,83
Carlsberg
-0,06
Auriga
0,79
Auriga
-0,10
Genmab
0,69
DS Norden
0,65
Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes.
Hvad er shorthandel?
Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal
i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres
tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved
salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store
investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter
selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien.
10 største aktietilbagekøb
Aktietilbagekøb
Novo Nordisk
Danske Bank
Coloplast
Pandora
Novozymes
GN Store Nord
Sydbank
Tryg
DFDS
Royal Unibrew
Startdato
30 apr 2015
30 mar 2015
23 feb 2015
17 feb 2015
2 feb 2015
20 mar 2015
13 apr 2015
2 jan 2015
22 apr 2015
11 mar 2015
Beløb
9.300.000.000
5.000.000.000
500.000.000
3.900.000.000
2.000.000.000
500.000.000
500.000.000
1.000.000.000
300.000.000
350.000.000
Slutdato
27 okt 2015
31 dec 2015
24 aug 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
29 okt 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
1 mar 2016
Køb seneste uge
Beløb Procent *)
373.456.468
52,7%
151.143.990
116,3%
138.114.849
206,1%
88.185.050
31,6%
51.604.847
30,0%
18.059.853
12,9%
10.202.099
36,8%
9.000.000
27,4%
8.427.561
64,3%
7.337.146
24,1%
Akk. køb
5.425.477.950
2.916.514.532
499.980.024
2.393.752.593
1.303.427.724
289.250.235
322.642.124
635.000.000
132.441.726
149.143.933
Restbeløb
3.874.522.050
2.083.485.468
19.976
1.506.247.407
696.572.276
210.749.765
177.357.876
365.000.000
167.558.274
200.856.067
*) Den seneste uges tilbagekøb set i forhold til de fem største nettokøberes køb i samme periode
Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt
Hvad er aktietilbagekøb?
Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en
portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end
på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.
Side 23
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 24
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
STYRKETABEL - C20
Jyske Bank
DSV
Chr. Hansen Holding
Danske Bank
Pandora
Vestas Wind Systems
Genmab
Novo Nordisk B
ISS
A. P. Møller - Mærsk A
Carlsberg B
FLSmidth & Co.
Nordea Bank
Novozymes B
Tryg A/S
A. P. Møller - Mærsk B
Coloplast B
GN Store Nord
TDC
Score
10
9
7
5
5
5
5
4
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
Sidste uge
9
6
10
6
9
10
8
8
6
4
9
3
3
3
2
2
9
2
1
2
Ændring
1
3
-3
-1
-4
-5
-3
-4
-2
-1
-7
-1
-1
-1
0
0
-8
-1
0
-1
30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20
BankNordik P/F
DFDS
Jeudan
Lundbeck
Schouw & Co.
SimCorp
Rella Holding
Solar B
Kobenhavns Lufthavne
NKT Holding
Veloxis Pharmaceuticals A/S
Ambu International B
H+H International
RTX Telecom
Spar Nord Bank
United Int. Enterprises Ltd.
Zealand Pharma
Brdr. Hartmann
D/S Norden
Nordjyske Bank
North Media A/S
BioPorto
Per Aarsleff B
Ringkjøbing Landbobank
Royal UNIBREW
Sydbank
ALK-Abello B
Alm. Brand
Harboes Bryggeri B
IC Group A/S
Score
10
10
10
10
10
10
9
9
7
7
7
6
6
6
6
6
6
5
5
5
5
4
4
4
4
4
3
3
3
3
Sidste uge
9
9
9
10
4
8
9
10
8
5
4
8
9
8
9
9
8
4
8
6
5
4
6
8
2
9
5
4
4
3
Ændring
1
1
1
0
6
2
0
-1
-1
2
3
-2
-3
-2
-3
-3
-2
1
-3
-1
0
0
-2
-4
2
-5
-2
-1
-1
0
Hvad er Styrketabellen?
Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor
de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10.
Side 24
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 25
Uddrag fra ØU Flash News
Seneste ØU Business Guides:
Opgøret om ML: Ingen respekt for
småaktionærer
CRS og Bæredygtighed (68 sider)
Kinesiske medier: Kursfald er ”dommedag”
for myndigheder
Jyske Bank er p.t. den stærkeste bankaktie
AKTIEUGEBREVETS PENSIONSPORTEFØLJE
TJENER PÅ KURSFALD
Udlandet solgte for 657 mio. danske
aktier i dag
Update DAX FUT: Det ligner mere og mere
et sammenbrud
Profil af den nye direktør (43 sider)
Selskabsskat i den nye virkelighed
– Moral eller Jura? (32 sider)
Mangfoldighed i de 100 største selskaber
Rating af CSR rapportering i 100 selskaber
Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)
Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)
Ejerlederens bestyrelse (56 sider)
Nederlag i EU for god governance og aktivt
ejerskab
DR’s strategi undergraves af markedsudvikling
De kommende temaer i:
FED-chef: Tvivlsomt om QE stimulerer
økonomien
Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:
Alvorlig tvivl om god selskabsledelse hos
Demant
Kun hvert 9. børsselskab oplyser om
skattepolitik
North Media som risikofri turn around-case
ØU Nordic Biotech & Pharma nr. 5/2015
udgivet
Nr. 26:Top 25 Kommunikationsrådgivere
Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere
Nr. 28:Top 20 Rating Pantebrevsselskaber
Nr. 29:Top 25 Leasing & Factoring
Nr. 30: Top 25 Erhvervsejendomsmæglere
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde
Nr. 16:Top 30 Governance i
Investeringsforeninger
Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye
Bestyrelsesmedlem
Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor +
Revisionsudvalgets Dagsorden
Nr. 19:Top 20 Bestyrelsens arbejde med
risikostyring
Side 25
Nr. 27 – 22. august 2015. 13. årgang
Side 26
ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34
1147 København K
Telefon 70 23 40 10
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.aktieugebrevet.dk
ADM. DIREKTØR
Per Pedersen
ANSVARSH. CHEFREDAKTØR
Morten W. Langer, [email protected]
REDAKTØR
Bruno Japp
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno
Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge,
Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ABONNEMENT
12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre)
6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre)
3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre)
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
FORBEHOLD
Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue
stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige.
Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne.
Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle
følgevirkninger af beslutninger, der træffes med
udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende
og uddybende information vedr. udstederne af
værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne.
EGET TRYK - ISSN 0909-1165
KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
ANNONCER OG BANNER
Nichehuset 35 35 10 10
Side 26

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 27 (22/08/2015)

Transcription

Similar documents

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)

konomisk Ugebrev Formue

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 31

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)

Læs hele artiklen

Hent MMS registreringsskema

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 25

Ny type aktiefond ser dagens lys

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 36

Royal Unibrew A/S

Strategisk analyse og værdiansættelse af Royal Unibrew A/S